Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del Bilag 445
Offentligt
Skatteministeriet
Udkast
J.nr. 2020-6649
Forslag
til
Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov
om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
og forskellige andre love
(Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
§1
I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1321 af 26. august 2020, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 6, stk. 1, 1. pkt.,
ændres ”25,3 øre pr. kWh (2015-niveau)
fra og med den 1. maj 2018 til og
med den 31. december 2019, på 20,4 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2020 til
og med den 31. december 2020 og på 15,3 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar
2021”
til: ”0,8 øre pr. kWh”.
2.
I
§ 6, stk. 2,
ændres ”Satserne
i stk. 1”
til: ”Satsen
i stk. 1, 2. pkt.”.
3.
I
§ 7, stk. 3, 8. pkt.,
udgår: ”ved proces”.
4.
§ 11, stk. 3, 1.-9. pkt.,
ophæves.
5.
I
§ 11, stk. 3, 10. pkt.,
der bliver 1. pkt., udgår ”desuden”.
6.
I
§ 11, stk. 3, 11., 12.
og
15. pkt.,
der bliver 2., 3. og 6. pkt.,
ændres ”10. pkt.” til: ”1. pkt.”.
7.
I
§ 11, stk. 3, 13. pkt.,
der bliver 4. pkt., ændres: ”11. og 12. pkt.” til: ”2. og 3. pkt.”.
8.
I
§ 11, stk. 3,
indsættes som
7. pkt.:
”1.
pkt. finder ikke anvendelse for afgiftspligtig elektricitet, som en udlejer af campingpladser for-
syner sine lejeres medbragte campingenheder og køretøjer med uden særskilt betaling, jf. stk. 1.”
9.
§ 11, stk. 4,
ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 4.
10.
I
§ 11, stk. 5, 1.
og
2. pkt.,
der bliver stk. 4, 1. og 2. pkt.,
ændres ”10. pkt.” til: ”1. pkt.”,
og i
2.
pkt.
ændres
”11.-14. pkt.” til: ”1.-5. pkt.”
11.
§ 11, stk. 5, 4.-6. pkt.,
ophæves.
1
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
12.
§ 11, stk. 6-14,
ophæves.
Stk. 15-22 bliver herefter stk. 5-12
13.
I
§ 11, stk. 15, 1. pkt.,
der bliver stk. 5, 1. pkt.,
ændres ”stk. 1 og 3” til: ”stk. 1 og
stk. 3, 2.
pkt.”
14.
To steder i
§ 11, stk. 16,
der bliver stk. 6,
ændres”58,9 kr.” til: ”2,2 kr.”, ”21,2 øre” ændres til:
”0,8 øre”,
og fire steder udgår
”(2015-niveau)”.
15.
§ 11, stk. 16, 4. pkt.,
der bliver stk. 6, 4. pkt., ophæves.
16.
I
§ 11, stk. 18, 2. pkt.,
der bliver stk. 8, 2. pkt.,
ændres ”stk. 16” til: ”stk.
6”.
17.
§ 11, stk. 18, 3.-6. pkt.,
der bliver stk. 8, 3.-6. pkt., ophæves.
18.
I
§ 11, stk. 19, 2. pkt.,
der bliver stk. 9, 2. pkt.,
udgår: ”og overskudsvarmeafgifter” og ”stk. 18”
ændres
til: ”stk. 8”.
19.
I
§ 11, stk. 21, 1. og 3. pkt.,
der bliver stk. 11, 1. og 3. pkt., ændres
”stk. 16 og 17” til: ”stk.
6 og
7”.
20.
I
§ 11, stk. 22, 1. pkt.,
der bliver stk. 12, 1. pkt.,
ændres ”stk. 21” til: ”stk.
11”
og i
2. pkt.
ændres
”stk. 16 og 17” til: ”stk.
6 og 7”.
21.
I
§ 11 a, stk. 1, 1. pkt.,
ændres
”§ 11, stk. 1 eller stk. 3,” til: ”
§ 11, stk. 1 eller stk. 3, 2. og 3.
pkt.,”.
22.
§ 11 a, stk. 2, 2. pkt.,
ophæves.
23.
I
§ 11 a, stk. 8, 1. pkt.,
ændres
”stk. 15” til: ”stk.
5”.
24.
I
§ 11 c, stk. 1,
ændres
”
7. pkt.”
til: ”2. pkt.”.
25.
§ 11 e
ophæves.
26.
To steder i
§ 11 f, stk. 1, 2. og 3. pkt.,
ændres
”58,9 kr.” til: ”2,2 kr.”,
to steder i
2.
og
3. pkt.,
ændres
”21,2 øre” til: ”0,8 øre”
og fire steder i
2.
og
3. pkt.,
udgår
”(2015-niveau)”.
27.
§ 11 f, stk. 1, 4. pkt.,
ophæves.
§2
I lov om afgift af naturgas og bygas m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 1. juli 2020, som
ændret ved § 10 i lov nr. 1728 af 27. december 2018 og § 3 i lov nr. 138 af 25. februar 2020, foreta-
ges følgende ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 2, 1. pkt.,
ændres ”215,8 øre” til: ”236,8
øre”.
2
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
2.
I
§ 8, stk. 4, 2. og 3. pkt.,
og
§ 8 a, stk. 1, 2.
og
3. pkt.,
ændres”45,4 kr.” til: ”49,8
kr.”
3.
I
§ 10 b, stk. 1, 2. pkt.,
ændres ”1,8” til: ”1,6”.
§3
I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1099 af 1. juli
2020, som ændret ved § 10 i lov nr. 1728 af 27. december 2018 og § 3 i lov nr. 138 af 25. februar
2020, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 2, nr. 1,
ændres
”54,5 kr.” til: ”59,8 kr.”
2.
I
§ 1, stk. 2, nr. 2,
ændres ”45,4
kr.”
til: ”49,8
kr.”
3.
I
§ 1, stk. 4, nr. 1,
ændres ”1.526 kr.” til: ”1.674 kr.”
4.
I
§ 1, stk. 4, nr. 2,
ændres ”1.799 kr.” til: ”1974 kr.”
5.
I
§ 1, stk. 4, nr. 3,
ændres ”1.036 kr.” til: ”1137 kr.”
6.
I
§ 1, stk. 4, nr. 4,
ændres ”1.599 kr.” til: ”1711 kr.”
7.
I
§ 1, stk. 4, nr. 5,
ændres ”2.049 kr.” til: ”2248 kr.”
8.
I
§ 7, stk. 3, 2. og 3. pkt.,
og
§ 7 b, stk. 1, 2. og 3. pkt.,
ændres ”45,4 kr.” til: ”49,8 kr.”
9.
I
8 b, 2. pkt.,
ændres ”1,8” til: ”1,6”.
§4
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1349 af 1. sep-
tember 2020 foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 1, nr. 2, 10
og
18,
ændres
”195,5
øre”
til: ”214,5 øre” og ”194,3 øre” ændres til: ”213,2
øre”.
2.
I
§ 1, stk. 1, nr. 7,
ændres ”221,5
øre”
til: ”243,0
øre”.
3.
I
§ 1, stk. 1, nr. 8,
ændres ”199,4 øre” til: ”218,8
øre”.
4.
I
§ 1, stk. 1, nr. 16,
ændres ”250,7
øre pr.
kg” til: ”275,1 øre pr. kg”.
3
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
5.
I
§ 1, stk. 1, nr. 19,
ændres ”54,5
kr./GJ”
eller 195,5 øre” til ”
59,8 kr./GJ eller 214,5
øre”.
6.
I
§ 1, stk. 1, nr. 20,
ændres ”54,5
kr./GJ eller 86,0 øre”
til: ”
59,8 kr./GJ eller 94,4 øre”.
7.
I
§ 9, stk. 4, 2. og 3. pkt.,
og
§ 9 a, stk. 1, 2. og 3. pkt.,
ændres ”45,4 kr.” til: ”49,8 kr.”.
8.
I
§ 11 b
indsættes som
3. pkt.:
”For
forbrug af mineralolieprodukter m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, 7, 8, 10, 18-20, nedsættes
tilbagebetalingen af afgift efter § 11 med 1,6 pct., jf. dog § 11 c.”
§5
I lov om afgift af cfc og visse industrielle drivhusgasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 448 af 17.
april 2020, som ændret ved § 4 i lov nr. 1728 af 27. december 2018 og § 2 i lov nr. 811 af 9. juni
2020, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 2
ændres »30 kr.« til: »32 kr.«
2.
§ 2
affattes således:
Ȥ
2.
Afgiften udgør 35 kr. pr. kg af de i § 1, stk. 1, nævnte stoffers nettovægt.«
3.
I
§ 3, stk. 2,
ændres ”30
kr.”
til: ”32
kr.”
4.
§ 3, stk. 2, affattes således:
”Stk.
2.
Dækningsafgiften udgør 35 kr. pr. kg af varens indhold af stoffer, der er afgiftspligtige efter
§ 1, stk. 1. Skatteministeren fastsætter regler om beregning af vægten.”
5.
I
§ 3 b, stk. 1, nr. 1,
ændres »600 kr.« til: »2.787 kr.«
6.
I
§ 3 b, stk. 1, nr. 2,
ændres »101 kr.« til: »127 kr.«
7.
I
§ 3 b, stk. 1, nr. 3,
ændres »15 kr.« til: »19 kr.«
8.
I
§ 3 b, stk. 1, nr. 4,
ændres »246 kr.« til: »309 kr.«
9.
I
§ 3 b, stk. 1, nr. 5,
ændres »525 kr.« til: »659 kr.«
10.
I
§ 3 b, stk. 1, nr. 6,
ændres »165 kr.« til: »207 kr.«
11.
I
§ 3 b, stk. 1, nr. 7,
ændres »215 kr.« til: »270 kr.«
12.
I
§ 3 b, stk. 1, nr. 8,
ændres »50 kr.« til: »63 kr.«
13.
I
§ 3 b, stk. 1, nr. 9,
ændres »600 kr.« til: »842 kr.«
14.
I
§ 3 b, stk. 1, nr. 10,
ændres »19 kr.« til: »24 kr.«
4
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
15.
I
§ 3 b, stk. 1, nr. 11,
ændres »483 kr.« til: »606 kr.«
16.
I
§ 3 b, stk. 1, nr. 12,
ændres »600 kr.« til: »1.847 kr.«
17.
I
§ 3 b, stk. 1, nr. 13,
ændres »96 kr.« til: »121 kr.«
18.
I
§ 3 b, stk. 1, nr. 14,
ændres »155 kr.« til: »195 kr.«
19.
I
§ 3 b, stk. 1, nr. 15,
ændres »119 kr.« til: »149 kr.«
20.
I
§ 3 b, stk. 1, nr. 16,
ændres »588 kr.« til: »738 kr.«
21.
I
§ 3 b, stk. 1, nr. 17,
ændres »266 kr.« til: »334 kr.«
22.
I
§ 3 b, stk. 1, nr. 18,
ændres »313 kr.« til: »393 kr.«
23.
I
§ 3 b, stk. 1, nr. 19,
ændres »308 kr.« til: »387 kr.«
24.
I
§ 3 b, stk. 1, nr. 20,
ændres »598 kr.« til: »751 kr.«
25.
I
§ 3 b, stk. 1, nr. 21,
ændres »600 kr.« til: »2.488 kr.«
26.
I
§ 3 b, stk. 1, nr. 22,
ændres »600 kr.« til: »2.523 kr.«
27.
I
§ 3 b, stk. 1, nr. 23,
ændres »600 kr.« til: »4.294 kr.«
28.
I
§ 3 b, stk. 1, nr. 24,
ændres »600 kr.« til: »1.392 kr.«
29.
I
§ 3 b, stk. 1, nr. 25,
ændres »600 kr.« til: »2.297 kr.«
30.
I
§ 3 b, stk. 1, nr. 26,
ændres »600 kr.« til: »1.663 kr.«
31.
I
§ 3 b, stk. 1, nr. 27,
ændres »600 kr.« til: »1.940 kr.«
32.
I
§ 3 b, stk. 1, nr. 28,
ændres »600 kr.« til: »1.751 kr.«
33.
I
§ 3 b, stk. 1, nr. 29,
ændres »600 kr.« til: »1.668 kr.«
34.
I
§ 3 b, stk. 1, nr. 30,
ændres »600 kr.« til: »1.725 kr.«
35.
I
§ 3 b, stk. 1, nr. 31
og
32,
ændres »1 kr.« til: »1,3 kr.«
36.
§ 3 b, stk.1, nr. 1-32,
affattes således:
”Stk.
1.
Afgiften udgør for
1)
2)
HFC-23 (R-23)
HFC-32 (R-32)
Kr. pr. kg.
3.047
139
5
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
3)
4)
5)
6)
7)
8)
9)
10)
11)
12)
13)
14)
15)
16)
17)
18)
19)
20)
21)
22)
23)
24)
25)
26)
27)
28)
29)
30)
31)
32)
HFC-41 (R-41)
HFC-43-10mee (R-43-10mee)
HFC-125 (R-125)
HFC-134 (R-134)
HFC-134a (R-134a)
HFC-143 (R-143)
HFC-143a (R-143a)
HFC-152a (R-152a)
HFC-227ea (R-227ea)
HFC-236fa (R-236fa)
HFC-245ca (R-245ca)
HFC-245fa (R-245fa)
HFC-365mfc (R-365mfc)
R-404A (HFC-143a/HFC-125/134a)
R-407C (HFC-32/HFC-125/134a)
R-410A (HFC-32/HFC-125)
R-413A (134a/PFC-218/HC-600a)
R-507 (HFC-125/HFC-143a)
R-508A (HFC-23/PFC-116)
R-508B (HFC-23/PFC-116)
Svovlhexafluorid (SF
6
)
Perfluormethan (R-14)
Perfluorethan (R-116)
Perfluorpropan (R-218)
Perfluorcyclobutan
Perfluorhexan
Perfluorbutan
Perfluorpentan
HFO-1234ze (1,3,3,3
–
teraflourpropene)
HFO-1234yf (2,3,3,3
–
tetraflourpropene)
21
338
721
226
295
69
920
26
663
2.020
132
213
163
807
365
430
423
821
2.721
2.758
4.694
1.521
2.512
1.818
2.121
1.915
1.824
1.886
1,4
1,4
”
37.
I
§ 3 b, stk. 2,
ændres »600 kr.« til: »753 kr.«
38.
§ 3 b, stk. 2,
affattes således:
»Hvis et stof er omfattet af § 3 a, stk. 1, men ikke er omfattet af stk. 1, svares en afgift på 824
kr. pr. kg.«
39.
§ 3 b, stk. 3, 3 pkt.,
ophæves.
40.
I
§ 3 d, stk. 6,
indsættes som
3. pkt.:
»Stk. 1 finder ikke anvendelse for stoffer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5, og § 3 a, stk. 1, nr. 1 og
2.«
41.
I
§ 4, stk. 6,
indsættes som
3. pkt.:
»Stk. 1 finder ikke anvendelse for stoffer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5, og § 3 a, stk. 1, nr. 1 og
6
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
2.«
§6
I lov nr. 138 af 25. februar 2020 om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af
naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mi-
neralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme), foretages følgende æn-
dring:
1.
§ 1, nr. 5-7, ophæves.
§7
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2021, jf. dog stk. 6 og 7.
Stk. 2.
§ 1, nr. 3-9, 11-15 og 17-26, har for virksomheder omfatter af bilag 1 i lov om afgift af elek-
tricitet virkning fra og med den 1. januar 2023.
Stk. 3.
For virksomheder omfattet af bilag 1 i lov om afgift af elektricitet nedsættes tilbagebetaling
af afgift, jf. § 11, stk. 3, 7. pkt., i lov om afgift af elektricitet med 0,4 øre pr. kWh til og med den 31.
december 2022.
Stk. 4.
§ 1, nr. 10, har virkning fra og med den 1. januar 2022.
Stk. 5.
§ 11, stk. 8, i lov om afgift af elektricitet, der ophæves ved denne lovs nr. 1, nr. 14, finder an-
vendelse på afgiftsperioder tre år forud for denne lovs ikrafttrædelse.
Stk. 6.
§ 5, nr. 1, 3, 5-35 og 37-41, træder i kraft den 1. juli 2021.
Stk. 7.
§ 5, nr. 2, 4, 36 og 38, træder i kraft den 1. januar 2024.
Stk. 8.
For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden den 1. januar 2021
og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes afgiften af så stor en del af leverancen, som tidsrummet
fra lovens ikrafttræden til afregningsperiodens afslutning udgør i forhold til den samlede afreg-
ningsperiode.
Stk. 9.
Loven finder anvendelse for afgiftspligtige varer, der fra og med den 1. januar 2021 udleve-
res til forbrug fra registrerede virksomheder, forbruges af registrerede virksomheder, angives til for-
toldning, modtages fra udlandet eller medtages til udlandet.
7
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold
2.1. Lempelse af elvarmeafgiften
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Den foreslåede ordning
2.2. Forhøjelse af rumvarmeafgiften for fossile brændsler
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Den foreslåede ordning
2.3. Forhøjelse af afgiftssatserne i cfc-afgiftsloven
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
3.1.1. Lempelse af elvarmeafgiften
3.1.2. Forhøjelse af rumvarmeafgiften for fossile brændsler
3.1.3. Forhøjelse af afgiftssatserne i cfc-afgiftsloven
3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Dette lovforslag har til formål at understøtte den grønne omstilling af danskernes varmeforbrug ved
at gøre det dyrere at varme op med fossile kilder og billigere at varme op med grøn el. Endvidere
foreslås ændringer af cfc-afgiften for at reducere brugen af klimaskadelige drivhusgasser.
Lovforslaget udmønter dele af Klimaaftale for energi og industri mv. 2020 indgået mellem regerin-
gen (Socialdemokratiet) Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, En-
hedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet. Med aftalen tages der
samlet set et markant skridt på vejen mod Danmarks klimamål om at reducere drivhusgasudlednin-
gerne i 2030 med 70 pct. i forhold til 1990 og om at opnå klimaneutralitet i senest 2050.
Med lovforslaget foreslås det at nedsætte elvarmeafgiften fra 15,5 øre pr. kWh til henholdsvis 0,8
øre pr. kWh for husholdninger og 0,4 øre pr. kWh for erhverv, så satserne for elvarmeafgiften sva-
rer til energibeskatningsdirektivets minimumssatser. Nedsættelsen af elvarmeafgiften vil øge til-
skyndelsen til at anvende eldrevne varmepumper m.v. i fjernvarmeproduktionen og i erhvervslivet
8
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
og øge tilskyndelsen til at anvende overskudsvarme. Nedsættelsen vil dermed fremme elektrificerin-
gen i varmeforsyningen og styrke den grønne omstilling.
Det foreslås endvidere at forhøje rumvarmeafgiften for fossile brændsler fra 56,7 kr. pr. GJ til 62,3
kr. pr. GJ i 2020-priser (62,8 kr. pr. GJ i 2021). Rumvarmeafgiften for de enkelte fossile brændsler
vil fortsat variere efter det enkelte brændsels energiindhold.
Øget energieffektivisering af erhvervslivets fossile baseret produktion er et vigtigt element i den
grønne omstilling. Ved at konvertere væk fra anvendelsen af fossil energi og at energieffektivisere
de processer, som ikke kan omstilles til grøn produktion, kan erhvervslivets klimabelastning mind-
skes.
Desuden foreslås det at forhøje afgiften af visse industrielle drivhusgasser med 30 kr. pr. ton CO
2
,
så udledningen af disse drivhusgasser afgiftsmæssigt ligestilles med CO
2
-afgiften. I forlængelse
heraf foreslås det at ophæve afgiftsloftet på 600 kr./kg for visse industrielle drivhusgasser, så afgif-
ten for alle gasser svarer til skadesomkostningerne for klimaet, ligesom det foreslås at ophæve ba-
gatelgrænsen på import og fremstilling af afgiftspligtige kølemidler og indeksere afgiften af cfc og
visse industrielle drivhusgasser, så afgiftssatserne fremadrettet ikke udhules.
For at begrænse erhvervslivets byrder foreslås afgiftssatserne forhøjet over to omgange med tre års
mellemrum i stedet for årlige forhøjelser. Afgiftssatserne foreslås forhøjet pr. 1. juli i 2021 og pr. 1.
januar i 2024. Den første afgiftsforhøjelse for perioden 2021-2023 foreslås at træde i kraft den 1.
juli 2021.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Lempelse af elvarmeafgiften
2.1.1. Gældende ret
Efter gældende ret skal der betales elafgift af elektricitet, som forbruges her i landet. Elafgiften er
differentieret i forhold til, hvad forbruget af elektricitet er anvendt til. Der skelnes mellem tre an-
vendelsesområder: almindeligt elforbrug, elektricitet anvendt til rumvarme m.v. og elektricitet an-
vendt til proces, og elafgiftens størrelse afhænger af, hvilken type af forbrug, der er tale om.
Af almindeligt elforbrug, f.eks. husholdningers elforbrug, betales den almindelige elafgift, som i
2020 udgør 89,2 øre pr. kWh. Helårsboliger, sommerhuse og ferielejligheder til eget brug, der er
elopvarmede, kan betale en nedsat elvarmeafgift, når forbruget af elektricitet overstiger 4.000 kWh
årligt, jf. § 6, stk. 1, 1. pkt., i lov om afgift af elektricitet (herefter elafgiftsloven Elvarmeafgiften
udgør 21,0 øre pr. kWh i 2020 og vil i 2021 udgøre 15,8 øre pr. kWh. Satsen er baseret på et grund-
beløb, der er fastsat i 2015-niveau. Satsen er med undtagelse af 4,6 øre pr. kWh reguleret årligt efter
udviklingen i nettoprisindekset, jf. elafgiftslovens § 6, stk. 2, jf. § 32 a i lov om energiafgift af mi-
neralolieprodukter m.v. (herefter mineralolieafgiftsloven). Dette indebærer, at afgiftsniveauet stiger
i takt med øvrige prisstigninger. Det er alene den del af satsen, der ligger ud over 4,6 øre pr. kWh,
der reguleres, jf. elafgiftslovens § 6, stk. 2.
Derudover finder den nedsatte elvarmeafgift også anvendelse for momsregistrerede virksomheder,
idet momsregistrerede virksomheder efter elafgiftslovens § 11, stk. 3, 7. pkt., kan få tilbagebetalt
afgift af elektricitet ned til elvarmesatsen for elektricitet anvendt til rumvarme, komfortkøling og
varmt brugsvand. Denne afgift kaldes for rumvarmeafgift. Det gælder bl.a. afgiftspligtig elektricitet,
som forbruges i vandvarmere, varmepumper til opvarmning af brugsvand, elektriske radiatorer,
9
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
strålevarmeanlæg, varmeblæsere, konvektionsovne, varmepumper og lignende anlæg, der anvendes
til fremstilling af rumvarme.
Endelig har momsregistrerede virksomheder mulighed for at få tilbagebetalt elafgiften ned til 0,4
øre pr. kWh for forbrug anvendt til procesformål, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 1. Denne afgift kaldes
for procesafgift. Virksomheder, der er omfattet af elafgiftslovens bilag 1, kan ikke få tilbagebetalt
elafgiften for elektricitet anvendt til procesformål, og betaler derfor den almindelige elafgift for
elektricitet anvendt til procesformål. Disse virksomheder har dog ligesom andre momsregistrerede
virksomheder mulighed for at få tilbagebetalt afgift af elektricitet ned til elvarmesatsen for elektrici-
tet anvendt til rumvarme, komfortkøling og varmt brugsvand, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 3, 7. pkt.
2.1.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås at nedsætte elvarmeafgiften fra 15,8 øre pr. kWh i 2021 til 0,8 øre pr. kWh for private
husholdninger. Det foreslås at nedsætte momsregistrerede virksomheders rumvarmeafgift fra 15,8
øre pr. kWh i 2021 til 0,4 øre pr. kWh. Nedsættelsen af afgiftssatserne vil medføre, at afgiftssat-
serne vil svare til minimumssatserne fastsat i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om
omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (energibe-
skatningsdirektivet).
Det foreslås desuden at ophæve indekseringen af elvarmeafgiften for sikre, at afgiftssatserne altid
vil svare til minimumssatserne i energibeskatningsdirektivet.
Efter det foreslåede vil afgifterne af rumvarme m.v. og procesforbrug blive ens, og der vil derfor
ikke længere være behov for afgift på elbaseret overskudsvarme. Som konsekvens heraf foreslås det
at ophæve reglerne for overskudsvarmeafgift for elbaseret overskudsvarme.
2.2. Forhøjelse af rumvarmeafgiften for fossile brændsler
2.2.1. Gældende ret
Som udgangspunkt betragtes forbrug af brændsler i lov om afgift af naturgas og bygas m.v. (heref-
ter gasafgiftsloven), lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. (herefter kulafgiftsloven) og mi-
neralolieafgiftsloven, som forbrug af brændsler anvendt til rumvarme m.v., og heraf skal der svares
rumvarmeafgift. Rumvarmeafgiften for fossile brændsler udgør 56,7 kr. pr. GJ i 2020 og er balance-
ret efter de enkelte brændselstypers energiindhold. Rumvarmeafgiften er baseret på et grundbeløb,
der er fastsat i 2015-niveau, og reguleres årligt, jf. mineralolieafgiftslovens § 32 a. Dette indebærer,
at afgiftsniveauet stiger i takt med øvrige prisstigninger, og rumvarmeafgiften vil i 2021 udgøre
57,2 kr. pr. GJ.
Momsregistrerede virksomheder kan dog som udgangspunkt opnå hel eller delvis tilbagebetaling af
energiafgifter af brændsler i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående
moms af energiprodukter og varme. Det er en forudsætning for tilbagebetalingen af energiafgiften
af fossile brændsler, at de fossile brændsler er anvendt til procesforbrug. Forbrug af fossile brænds-
ler anvendt til procesformål er et afgrænset og positivt defineret forbrug. Dvs. fossile brændsler an-
ses kun for anvendt til procesformål, når brændslerne f.eks. anvendes til fremstilling af varer, der er
bestemt til afsætning, og som led i forarbejdningen vaskes, renses eller rengøres i eller med særlige
anlæg, jf. gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 1, kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 1, og mineralolieafgifts-
lovens § 11, stk. 5, nr. 1. Til procesformål medregnes bl.a. også forbrug af fossile brændsler til
varme og varer, der er anvendt til rumopvarmning og varmt brugsvand i staldbygninger, jf. gasaf-
giftslovens § 10, stk. 5, nr. 3, kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 3, og mineralolieafgiftslovens § 11,
10
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
stk. 5, nr. 3.
Varmeproducenter, der leverer fjernvarme, kan på visse betingelser benytte den såkaldte elpatro-
nordning, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 16, og § 11 f, gasafgiftslovens § 8, stk. 4, og § 8 a, kulafgifts-
lovens § 7, stk. 3, og § 7 b og mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 3, og § 9 a. Elpatronordningen inde-
bærer, at en varmeproducent på visse betingelser kan opnå en afgiftslempelse for fremstilling af
fjernvarme uden samtidig at have elproduktion, når varmeproducenten har eller har haft kraft-
varme-kapacitet efter nærmere regler. Afgiftslempelsen i medfør af elpatronordningen udgør for-
skellen mellem afgiftsbelastningen på den producerede varme og afgiftssatserne i elpatronordnin-
gen. Denne afgiftslempelse er afstemt efter afgiften på rumvarmeafgiften på fossile brændsler fra
kraft-varme-værker samtidig med elproduktion.
Momsregistrerede virksomheder, der forbruger afgiftspligtige brændsler til jordbrug, gartneri og
skovbrug m.v. kan opnå godtgørelse for den fulde energiafgift nedsat med 1,8 pct., jf. gasafgiftslo-
vens § 10 c, stk. 1, kulafgiftslovens § 8 b, stk. 1, og mineralolieafgiftslovens § 11 c, stk. 1.
2.2.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås at forhøje rumvarmeafgiften for fossile brændsler fra 56,7 kr. pr. GJ til 62,3 kr. pr. GJ i
2020-priser. Det vil svare til, at den indekserede sats vil blive 62,8 kr. pr. GJ i 2021. Da rumvarme-
afgiften på de enkelte brændselstyper vil blive balanceret efter den fælles sats på 62,8 kr. pr. GJ i
2021, vil de enkelte fossile brændslers afgiftsforhøjelse variere efter det enkelte brændsels energi-
indhold.
Det foreslås desuden, at afgiftslempelsen i henhold til elpatronordningen tilsvarende reguleres, så
afgiftslempelsen forsat vil være afstemt efter rumvarmeafgiften for fossile brændsler, som foreslås
forhøjet. Det foreslås endvidere, at afgiftslempelsen i henhold til elpatronordningen i elafgiftsloven
reguleres, så afgiftslempelsen vil blive afstemt i forhold til den foreslåede lempelse af elvarmeafgif-
ten for ikke-erhverv.
Det foreslås endvidere, at afgiftslempelsen for landbrug og lignende erhvervs procesforbrug nedsæt-
tes fra 1,8 pct. til 1,6 pct. af den fulde afgift, så afgiftslempelsens niveau fastholdes, som følge af, at
rumvarmeafgiften for fossile brændsler foreslås forhøjet fra 56,7 kr. pr. GJ til 62,3 kr. pr. GJ.
2.3. Forhøjelse af afgiftssatserne i cfc-afgiftsloven
2.3.1. Gældende ret
Cfc-afgiftsloven består af en afgift af cfc-gasser og en afgift på industrielle drivhusgasser. Formålet
med afgifterne er at begrænse brugen og dermed udslippet af disse kemiske stoffer, som kan med-
føre nedbrydning af ozonlaget og ændringer i klimaet. Derudover tilskynder afgifterne til at bruge
og udvikle mere klimavenlige alternativer, som kan træde i stedet for drivhusgasser- og ozonlags-
nedbrydende gasser.
Der skal betales afgift af cfc-gasser og haloner, når stoffet anvendes i eller til fremstilling af varer
angivet i cfc-afgiftslovens § 1, stk. 2, jf. § 2. Der skal betales afgift af visse industrielle drivhusgas-
ser, når stofferne hydrofluorkarboner (HFC'er), perfluorkarboner (PFC'er) og svovlhexafluorid
(SF6) modtages fra udlandet eller fremstilles, jf. cfc-afgiftslovens § 3 a, stk. 1. Der betales også af-
gift af stofferne, når de findes i blandinger med andre stoffer, jf. cfc-afgiftslovens § 1, stk. 3, for så
vidt angår de i § 1, stk. 1, nævnte stoffer (cfc), og cfc-afgiftslovens § 3 b, stk. 3, for så vidt angår de
i § 3b, stk. 1 og 2, nævnte stoffer (industrielle drivhusgasser).
11
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
De gældende satser for afgiften på visse industrielle drivhusgasser blev i 2011 fastsat ud fra det en-
kelte stofs respektive Global Warming Potential (GWP-værdi). Et stofs GWP-værdi svarer til dets
klimabelastning målt i forhold til klimabelastningen af CO
2
dvs. et stof med en GWP-værdi på 2 er
dobbelt så klimabelastende som CO
2
. De gældende satser er balanceret og fastsat i forhold til en af-
gift på 150 kr. pr. ton CO
2
, der blev balanceret i forhold til CO
2
-afgiftssatsen i 2011. Nogle af de
industrielle drivhusgasser har imidlertid en så høj GWP-værdi, at en afgift balanceret efter en CO
2
-
afgift på 150 kr. pr. ton CO
2
-ækvivalent ville resultere i nogle meget høje afgiftssatser. Der er der-
for i cfc-afgiftsloven fastsat et afgiftsloft, hvormed intet stof er pålagt en afgift på mere end 600 kr.
pr. kg udledt stof. Det svarer til en GWP-værdi på ca. 4.000. Afgiftsniveauet for flere af de industri-
elle drivhusgasser afspejler derfor efter gældende ret ikke det enkelte stofs reelle GWP-værdi, men
udelukkende det fastsatte afgiftsloft.
I modsætning til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter (herefter CO
2
-afgiftsloven) og
energiafgiftslovene indekseres afgiften på industrielle drivhusgasser ikke. Provenuet udhules derfor
i takt med løn- og prisudviklingen.
Efter gældende ret kan virksomheder undlade at lade sig registrere som varemodtager eller oplags-
haver, hvis de årligt modtager eller udleverer afgiftspligtige varer, der svarer til en afgift, der ikke
overstiger 10.000 kr. årligt, jf. cfc-afgiftslovens § 3 d, stk. 6 og § 4, stk. 6. Bagatelgrænsen er ikke
et bundfradrag, og virksomheder skal afregne det fulde beløb, når det afgiftspligtige beløb oversti-
ger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er en virksomheds regnskabsår, dog højst 12 på hinanden
følgende måneder.
2.3.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at afgiftssatserne på visse industrielle drivhusgasser i cfc-afgiftsloven forhøjes med ca.
30 kr. pr. ton CO
2
, således at udledningen af disse kemiske stoffer afgiftsmæssigt ligestilles med
udledningen af CO
2
. De gældende afgiftssatser for visse industrielle drivhusgasser er modsat af-
giftssatserne for CO
2
-afgiften ikke blevet indekseret siden 2011, hvorfor de svarer til 2011-niveauet
for CO
2
-afgiften. I 2021 vil der være et spænd mellem afgiftssatserne på visse industrielle drivhus-
gasser i cfc-afgiftsloven og i CO
2
-afgiftsloven på ca. 30 kr. pr. ton CO
2
. Det foreslås at forhøje af-
giftssatsen for udledning af visse industrielle drivhusgasser svarende til denne difference på ca. 30
kr. pr. ton CO
2
.
Det foreslås samtidig, at afgiftsloftet for visse industrielle drivhusgasser på 600 kr. pr. kg ophæves,
så afgiften for alle industrielle drivhusgasser svarer til deres reelle skadesomkostning for klimaet.
Dette betyder, at afgiften på stoffer som f.eks. svovlhexaflourid (SF
6
), der er ca. 24.000 gange mere
klimaskadelig end CO
2
, vil blive forhøjet fra 600 kr. pr. kg til 4.294 kr. pr. kg.
Med den foreslåede ordning vil afgiftsniveauet for industrielle drivhusgasser blive forhøjet svarende
til deres GWP-værdi. For de stoffer, som ikke har en afgiftssats fastsat direkte i loven, foreslås af-
giftssatsen forhøjet med den procentmæssige stigning i CO
2
-afgiften siden 2011, hvilket udgør 19
pct. svarende til 30 kr. pr. ton CO
2
.
Det foreslås desuden at ophæve afgiftsloftet for blandinger sammensat af flere forskellige stoffer.
Det foreslås, at satsen vil blive fastsat efter cfc-afgiftslovens § 3 b, stk. 3, 1. pkt., hvorefter afgiften
af blandinger sammensat af flere forskellige stoffer beregnes som summen af hvert enkelt stofs af-
giftssats. Det betyder, at afgiftsniveauet for blandede stoffer vil svare til den reelle GWP-værdi for
12
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
2250462_0013.png
det blandede stof.
Det foreslås endvidere at indeksere cfc-afgiftslovens afgiftssatser frem til 2025, så afgifternes real-
værdi ikke udhules i takt med den almindelige prisudvikling. Det foreslås, at afgiftssatserne indek-
seres med den forventede prisudvikling på 1,8 pct. årligt for perioden 2021-2025. Det foreslås, at
indekseringen foretages trinvist ad to omgange i henholdsvis 2021 og 2024. I 2021 forslås satserne
forhøjet med 5,5 pct. for perioden 2021-2023. I 2024 foreslås satsen forhøjet med 3,6 pct. for perio-
den 2024-2025. Da afgiften af cfc og visse industrielle drivhusgasser herefter er fastsat i kroner og
ører, udhules provenuvirkningen af afgiften efter 2025 over tid.
Det foreslås endvidere at ophæve bagatelgrænsen på import og fremstilling af CFC (chlorfluorcar-
bon), HFC (hydrochlorfluorcarbon) og PFC (perfluorcarbon), så der altid skal svares afgift ved im-
port og fremstilling af de afgiftspligtige stoffer. Formålet med at fjerne bagatelgrænsen er at redu-
cere brugen af klimaskadelige stoffer. Bagatelgrænsen giver desuden mulighed for individuel im-
port uden om gængse grossister, som gør det sværere for Skatteforvaltningen at kontrollere importe-
rede stoffer, som kan være skadelige for klimaet og underminerende for kølemiddelbranchens mil-
jøordning.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
3.1.1. Lempelse af elvarmeafgiften
Den foreslåede lempelse af elvarmeafgiften skønnes at medføre et umiddelbart mindreprovenu på
ca. 550 mio. kr. i 2021 stigende til et ca. 625 mio. kr. i 2025,
jf. tabel 1.
Finansårsvirkningen skøn-
nes at udgøre et mindreprovenu på ca. 550 mio. kr. i 2021.
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af lavere afgift på elvarme
Mio. kr. (2021-niveau)
Umiddelbar virkning
Virkning efter tilbageløb
Virkning efter tilbageløb og adfærd
2021
-550
-550
-550
2022
-600
-600
-625
2023
-600
-600
-700
2024
-600
-600
-700
2025
-625
-600
-725
Varigt
-375
-375
-450
Finansår
2021
-550
Det er lagt til grund, at mindreprovenuet vil stige over tid, idet grundlaget for elvarmeafgiften for-
ventes at stige frem mod 2025. Grundlaget for elvarmeafgiften forventes at stige de første par år,
primært pga. afviklingen af PSO-afgiften og lempelser af elvarmeafgiften som følge af
Aftale om
erhvervs- og iværksætterinitiativer
af 12. november 2017 og
Energiaftale
af 29. juni 2018. Da el-
varmeforbruget på længere sigt forventes at udvikle sig langsommere end væksten i real BNP,
skønnes det varige umiddelbare mindreprovenu at være ca. 375 mio. kr.
En lempelse af elvarmeafgiften gør det billigere at bruge elektricitet, hvilket vil medføre et øget for-
brug af elektricitet. Det ekstra forbrug af elektricitet til elvarme vil medføre et ubetydeligt merpro-
venu for staten, da den foreslåede afgiftslempelse vil komme ned på energibeskatningsdirektivets
minimumafgifter på 0,4 øre pr. kWh for momsregistrerede erhverv og 0,8 øre pr. kWh for hushold-
ninger. Samtidig vil lempelsen af elvarmeafgiften reducere omkostningerne ved at brug elektricitet
til opvarmning i forhold til varme fra vedvarende energi (VE) og fossile brændsler. Det øgede elvar-
meforbrug medfører, at der anvendes færre afgiftsbelagte fossile brændsler, hvilket isoleret set med-
fører et mindreprovenu. Mindreprovenuet udgør efter tilbageløb og adfærd ca. 725 mio. kr. i 2025.
Med lempelsen af elvarmeafgiften reduceres omkostningerne til anvendelse af elvarme betydeligt.
13
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
2250462_0014.png
For en husholdning med et varmeforbrug på omkring 65 GJ svarende til ca. 18.000 kWh, hvor der
anvendes en elvarmepumpe, vil lempelsen udgøre ca. 1.100 kr. årligt inkl. moms, mens lempelsen
vil udgøre ca. 3.300 kr. årligt inkl. moms, hvis huset opvarmes med elradiatorer.
3.1.2. Forhøjelse af rumvarmeafgiften for fossile brændsler
Den foreslåede forhøjelse af rumvarmeafgiften for fossile brændsler skønnes at medføre et umiddel-
bart merprovenu på ca. 490 mio. kr. i 2021 faldende til ca. 435 mio. kr. i 2025,
jf. tabel 2.
Finans-
årsvirkningen skønnes at udgøre ca. 490 mio. kr. i 2021.
Tabel 2. Provenumæssige konsekvenser ved forhøjelse af rumvarmeafgiften for fossile brændsler
Mio. kr. (2021-niveau)
Umiddelbar virkning
Virkning efter tilbageløb
Virkning efter tilbageløb og adfærd
2021
490
440
315
2022
475
425
200
2023
460
415
85
2024
450
400
-25
2025
435
390
-130
Varigt
250
225
-60
Finansår
2021
490
Det er lagt til grund, at merprovenuet vil falde over tid, idet grundlaget for rumvarme m.v. forventes
at udvikle sig langsommere end væksten i real BNP.
Forhøjelsen af rumvarmeafgiften for fossile brændsler vil øge det økonomiske incitament til at
bruge færre afgiftsbelagte fossile brændsler, herunder skifte over mod afgiftsfri VE og elvarme. Ad-
færdseffekterne vil være forbundet med et mindreprovenu fra energi- og CO
2
-afgifterne. I 2021
skønnes merprovenuet at udgøre ca. 315 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. I 2025, hvor adfærdsef-
fekterne er antaget at være slået fuldt igennem, skønnes forslaget med usikkerhed at indebære et
samlet mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 130 mio. kr. Mindreprovenu efter tilbageløb
og adfærd skal ses i lyset af relativt kraftig substitution over mod fossilfri opvarmningsformer, hvil-
ket også afspejler sig i reduktionen af CO
2
-udledningerne.
Adfærds- og dermed CO
2
-effekterne er set i forhold til udledningerne i dag og er den fuldt indfa-
sede partielle effekt af afgiftsændringerne. De skønnede adfærdseffekter er forbundet med usikker-
hed. Usikkerheden vedrører bl.a. fremskrivningen af det forventede forbrug af fossiler i varmepro-
duktionen. Det skal understreges, at effekterne skal ses i sammenhæng med den samlede pakke af
initiativer på varmeområdet i forbindelse med udmøntning af Klimaaftale for energi og industri mv.
2020 af 22. juni 2020. De samlede effekter af en pakke på varmeområdet vil ikke nødvendigvis
være summen af de enkelte initiativer.
Med forhøjelsen af rumvarmeafgiften på fossile brændsler øges omkostningerne til opvarmning,
varmt brugsvand og komfortkøling. For husholdninger med et fossilt varmeforbrug på omkring 65
GJ fra individuelle fyr eller fjernvarme, øges omkostningerne med godt 450 kr. årligt inkl. moms.
Prisen på varme fra biomasse kan ligeledes stige som følge af kontraktmæssige forhold som følge af
forhøjelsen af rumvarmeafgiften på fossile brændsler.
3.1.3. Forhøjelse af afgiftssatserne i cfc-afgiftsloven
Den foreslåede forhøjelse af afgiftssatserne for industrielle drivhusgasser skønnes at indebære et
merprovenu på ca. 5 mio. kr. (2021-niveau) i 2021 såvel umiddelbart som efter tilbageløb og ad-
færd,
jf. tabel 3.
Finansårsvirkningen i 2021 skønnes at udgøre ca. 5 mio. kr.
14
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
2250462_0015.png
Tabel 3. Provenumæssige konsekvenser ved forhøjelse af cfc-afgiften
Mio. kr. (2021-niveau)
Umiddelbar virkning
Virkning efter tilbageløb
Virkning efter tilbageløb og adfærd
2021
5
5
5
2022
10
10
5
2023
10
10
5
2024
10
10
5
2025
10
5
5
Varigt
5
5
5
Finansår
2021
5
Afgiften af cfc og visse industrielle drivhusgasser indbragte i 2019 et provenu på ca. 40 mio. kr.
Provenuet forventes faldende over tid. Det skyldes dels et forventet fald i afgiftsgrundlaget som hel-
hed, dels en forventet markant ændring i sammensætningen i afgiftspligtige produkter henimod
mindre klimaskadelige kølemidler, hvoraf der betales lavere afgiftssatser. Disse tendenser forventes
forstærket yderligere af den ovenfor nævnte regulering af HFC-gasser i køleanlæg.
Det lægges til grund, at forhøjelsen af afgiften af industrielle drivhusgasser træder i kraft den 1. juli
2021. Pr. 1. juli 2021 indføres der på Miljø- og Fødevareministeriets område desuden en grænse på
5 ton CO
2
for den maksimale klimabelastning for påfyldte HFC-gasser i et køleanlæg. Afgiftsforhø-
jelsen og reguleringen af bl.a. HFC-gasser i køleanlæg skønnes samlet set at udgøre en provenuneu-
tral omlægning af afgiften af cfc og visse industrielle drivhusgasser.
3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
Det foreslåede vurderes samlet set at medføre merudgifter for Skatteforvaltningen på 0,1 mio. kr. i
2020. Fra 2021 og frem forventes de foreslåede ændringer at medføre administrative mindreudgifter
svarende til 1,1 mio. kr. i 2021, 4,3 mio. kr. årligt i 2022-2023 og en varig årlig mindreudgift på 5,7
mio. kr. fra 2024 og frem. Merudgifterne kan primært henføres til vejledning og systemtilpasning.
Mindreudgifterne kan henføres til et mindsket kontrolbehov grundet regelforenkling.
De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes at være fulgt i relevant omfang. Det
betyder, at omlægningen af varmeafgifterne og forhøjelse af afgiftssatserne i cfc-afgiftsloven alene
medfører mindre systemmæssige tilretninger i
Skatteforvaltningens eksisterende it-systemer.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
De foreslåede ændringer af hhv. rumvarmeafgiften af fossile brændsler, elvarmeafgiften og afgiften
af cfc og industrielle gasser skønnes at medføre en umiddelbar afgiftslempelse for erhvervslivet på
ca. 65 mio. kr. i 2021 stigende til ca. 105 mio. kr. i 2025,
jf. tabel 4.
Tabel 4. Umiddelbar virkning for erhvervslivet af afgiftsændringer
Mio. kr. (2021-niveau)
Fossile brændsler til rumvarme
Elvarme
Cfc og industrielle gasser
I alt
2021
-100
160
5
65
2022
-95
175
10
70
2023
-90
180
10
100
2024
-90
180
10
100
2025
-85
180
10
105
Forslaget om grøn omlægning af varmeafgifterne vurderes at medføre, at erhverv med fossil rum-
varme vil blive belastet af en afgiftsstigning på rumvarme m.v. Afgiftsstigningen vil dog alene ved-
røre den varme, som erhvervet anvender til husholdningslignende varme, dvs. opvarmning eller
15
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
komfortkøling af lokaler og til varmt brugsvand. Det skønnes, at ca. 20 pct. af erhvervenes anven-
delse af rumvarme m.v. er baseret på fossile brændsler. Omvendt vil erhverv, der anvender rum-
varme m.v. baseret på elektricitet, få en lempelse. Det skønnes, at ca. 30 pct. af erhvervenes elektri-
citetsforbrug anvendes til elvarme. Forslaget om lempelsen af rumvarmeafgiften ned til 0,4 øre pr.
kWh vil medføre, at momsregistrerede erhverv skal betale samme sats for elektricitet anvendt til
rumvarme m.v. og procesformål. Når afgifterne af elektricitet til rumvarme m.v. og til procesformål
er ens, vil der ikke længere være behov for en afgift på elbaseret overskudsvarme fra datacentre
m.v. Forslaget indebærer endvidere, at det ikke vil være nødvendigt for virksomhederne at have må-
lere, der fordeler elforbruget på forskellig former for anvendelse, hvilket vil lempe de administra-
tive byrder for erhvervslivet.
Den foreslåede forhøjelse af afgiften af cfc og industrielle drivhusgasser skønnes over tid at blive
overvæltet i form af højere priser til forbrugerne.
HFC og PFC bruges primært i køleanlæg og aircondition. Disse gasser anvendes som kølemidler i
både mindre, erhvervsmæssige køleanlæg i bl.a. kiosker.
SF
6
anvendes hovedsageligt inden for elsektoren til visse afbrydere og højspændingsanlæg af gan-
ske få og meget store virksomheder.
4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Område for Bedre Regulering (OBR) vurderer, at lovforslaget medfører administrative konsekven-
ser for erhvervslivet. Disse konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr. årligt, hvorfor de ikke
kvantificeres nærmere.
Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes ikke at være relevante.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
6.1. Lempelse af elvarmeafgiften og forhøjelse af rumvarmeafgiften for fossile brændsler
Forslaget skønnes set i forhold til det nuværende niveau for CO
2
-udledningerne at medføre en sam-
let reduktion på 0,6 mio. ton CO
2
årligt.
Forhøjelsen af rumvarmeafgiften for fossile brændsler skønnes at medføre en reduktion på usikkert
0,5 mio. ton CO
2
årligt.
Lempelsen af elvarmeafgiften vurderes at fremme den grønne omstilling i varmesektoren ved bl.a.
at øge udbredelsen af både individuelle varmepumper og varmepumper i fjernvarmen. Derudover
øges tilskyndelsen til at nyttiggøre overskudsvarme. Lempelse af elvarmeafgiften vil medføre et
skifte væk fra fossile brændsler over mod elvarme. Det skønnes med stor usikkerhed, at skiftet på
sigt vil reducere den årlige CO
2
-udledning med ca. 0,1 mio. ton.
Elvarme vil i et vist omfang erstatte opvarmning fra brændeovne m.v., hvilket vil reducere udled-
ningen af partikler. Forhøjelsen af afgiften på fossile brændsler vil omvendt trække i retning af et
øget forbrug af opvarmning fra brændeovne m.v.
16
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
En nedsættelse af elvarmeafgiften forventes at øge det samlede elforbrug.
Det vurderes, at lempelsen af elvarmeafgiften vil øge det årlige elforbrug med ca. 1 mia. kWh på
sigt. Vurderingen er forbundet med en vis usikkerhed. Stort set al elproduktion sker inden for EU’s
kvotesektor, der er omfattet af EU’s kvotehandelssystem (kvotesektoren). Danmark har ikke sær-
skilte reduktionsmål i kvotesektoren. I et kvotesystem vil en øget udledning fra et område blive ud-
lignet af en tilsvarende mindre udledning et andet sted i EU, hvorfor der i udgangspunktet ikke er en
klimaeffekt af national energipolitik i kvotesektoren. Med den nye aftale om rammerne for kvote-
handelssystemet for 2021-30 vil overskydende kvoter i systemet blive overført til den markedsstabi-
liserende kvotereserve, hvorfra en del af kvoterne vil blive annulleret. Det vil føre til en lavere driv-
husgasudledning fra EU’s kvotesektor.
En stigning kan på kort sigt medføre mere udledning, hvoraf
en betydelig del af denne på lang sigt vil blive neutraliseret af kvotesystemet. Når systemet er i ba-
lance igen, vil dynamikken i systemet være den samme som før den nye aftale.
6.2. Forhøjelse af afgiftssatserne i cfc-afgiftsloven
Det skønnes, at reduktionen i forbruget af industrielle drivhusgasser, som følge af afgiftsforhøjel-
sen, vil medføre en reduktion i udledningen af drivhusgasser på ca. 100.000 tons CO
2
akkumuleret i
perioden 2021-2030.
Afgiften af cfc og andre industrielle drivhusgasser pålægges gassen CFC, som medvirker til at ned-
bryde ozonlaget, samt på de industrielle drivhusgasser HFC’er, PFC’er og SF
6
, der alle øger driv-
huseffekten. Anvendelsen af CFC blev dog forbudt i 1996 og er derfor i dag stort set udfaset.
Drivhuseffekten af de industrielle drivhusgasser
HFC’er, PFC’er og SF
6
måles i GWP. GWP-vær-
dien for de industrielle drivhusgasser varierer ifølge den seneste opgørelse fra FN’s klimapanel
fra 1
til ca. 23.000. Det vil sige, at visse industrielle stoffer har en klimaeffekt, der er helt op til ca.
23.000 gange kraftigere end CO
2
.
Den forslåede forhøjelse af afgiften af visse industrielle drivhusgasser vil sikre, at afgiftssatserne vil
blive afbalanceret og fastsat i forhold til CO
2
-afgiften, der i 2021 vil udgøre 178,5 kr. pr. ton. Her-
under vil ophævelsen af afgiftssatsloftet på 600 kr. pr. kg sikre, at de industrielle drivhusgasser med
en meget høj klimabelastning beskattes efter deres reelle GWP-værdi.
Forhøjelsen af afgiften af visse industrielle drivhusgasser vil øge incitamentet til anvendelse af mere
miljøvenlige industrielle drivhusgasser med en lavere GWP-værdi eller helt afgiftsfrie alternativer.
Hertil vil forhøjelse af afgiftsniveaet øge incitamentet til udvikling af mere miljøvenlige alternati-
ver. Forhøjelsen vil ligeledes tilskynde til yderligere reduktion af spild fra eksisterende anlæg og til
opsamling og genanvendelse af stofferne.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indebærer ændringer i energiafgiftslovene, som skal meddeles Europa-Kommissionen
i henhold til energibeskatningsdirektivet.
Elpatronordningen er tidligere blevet notificeret til Europa-Kommissionen
i henhold til EU’s stats-
støtteregler. Det er fortsat vurderingen, at elpatronordningen kan indebære statsstøtte, jf. artikel 107,
stk. 1, i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde, men at en eventuel støtte vil være
forenelig med det indre marked, jf. artikel 44 i Europa-Kommissionens forordning (EU) nr.
17
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i hen-
hold til traktatens artikel 107 og 108 (den gældende generelle gruppefritagelsesforordning). Regule-
ringen af afgiftslempelsen i elpatronordningen vil derfor blive indberettet til Europa-Kommissionen
i henhold til artikel 11 i gruppefritagelsesforordningen.
Ophævelsen af bagatelgrænsen i cfc-afgiftsloven vurderes ikke at indebære forskelsbehandling i
EU-retlig forstand, da bagatelgrænsen ophæves for både import af varer som indeholder afgiftsplig-
tige stoffer og national fremstilling af afgiftspligtige stoffer.
Lovforslagets ørige elementer indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra 25. september til 23. oktober 2020 været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Advokatsamfundet, Affald Plus, Akademikerne,
Aluminium Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ARI, Biobrændselsforeningen, Blik- og
Rørarbejderforbundet, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Brancheforeningen
for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Flaskegenbrug, Brancheforeningen for Husstands-
vindmøller, Brancheforeningen for Skov, Have og Park-Forretninger, Brintbranchen, Bryggerifor-
eningen, Business Danmark, Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea, DAKOFA, Danmarks Fiske-
riforening, Danmarks Frie Autocampere, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Naturfrednings-
forening, Danmarks Skibskredit, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Affaldsforening, Dansk
Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center, Dansk Land-
brugsrådgivning, Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Metal, Dansk Methanolforening, Dansk Re-
tursystem A/S, Dansk Skovforening, Dansk Solcelleforening, Dansk Told- og Skatteforbund, Dan-
ske Advokater, Danske Energiforbrugere, Danske Halmleverandører, DANVA, Det Økologiske
Råd, DI, DI Transport, Digitaliseringsstyrelsen, Drivkraft Danmark, Eksportrådet, EmballageIndu-
strien, Energi Danmark, Energinet.dk, Energistyrelsen, Energitilsynet, Erhvervsstyrelsen
–
Område
for Bedre Regulering, FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finansforbundet,
Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af Rådgivende Ingeniø-
rer, Foreningen Biogasbranchen, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen Danske Revi-
sorer, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Frie Funktionærer, FSE, FSR - danske
revisorer, GAFSAM, GRAKOM, Greenpeace Danmark, HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR, HO-
RESTA, IBIS, Investering Danmark, Justitia, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka,
Kræftens Bekæmpelse, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Lands-
foreningen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Landsskatteretten, Lederne Søfart, Ledernes Hoved-
organisation, Lokale Pengeinstitutter, Mellemfolkeligt Samvirke, Miljøstyrelsen, Mineralolie Bran-
cheforeningen, Moderniseringsstyrelsen, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Natio-
nalt Center for Miljø og Energi, Naturstyrelsen, Noah, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi,
Nærbutikkernes Landsforening, Olie Gas Danmark, Plastindustrien, Rejsearbejdere.dk, Rejsearran-
gører i Danmark, Restaurationsbranchen.dk, SEGES, Serviceforbundet, Sikkerhedsstyrelsen, SKAD
- Autoskade- og Køretøjsopbyggerbranchen i Danmark, Skatteankestyrelsen, SMVdanmark, SRF
Skattefaglig Forening, Søfartsstyrelsen, Vedvarende Energi, VELTEK, Vin og Spiritus Organisatio-
nen i Danmark, Vindmølleindustrien, VisitDenmark, WWF, Ældre Sagen, Økologisk Landsfor-
ening.
9. Sammenfattende skema
18
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
2250462_0019.png
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og regio-
ner
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør ”Ingen”)
Forslaget om forhøjelse af rum-
varmeafgiften for fossile
brændsler vurderes at medføre
et umiddelbart merprovenu på
490 mio. kr. i 2021, som vurde-
res at falde til 435 mio. kr. i
2025 og 250 mio. kr. varigt.
Forslaget om forhøjelse af af-
giften af visse industrielle driv-
husgasser skønnes at indebære
et samlet merprovenu på ca. 5
mio. kr. i 2021.
Forslaget vurderes at medføre
administrative besparelser for
Skatteforvaltningen svarende
til 1,1 mio. kr. i 2021, 4,3 mio.
kr. årligt i 2022-2023 og en va-
rig årlig besparelse på 5,7 mio.
kr. fra 2024 og frem.
Forslaget vurderes at medføre
en umiddelbar afgiftslempelse
for erhvervslivet på 65 mio. kr.
i 2021 stigende til ca. 105 mio.
kr. i 2025
Ingen
Negative konsekven-
ser/merudgifter (hvis ja, an-
giv omfang/Hvis nej, anfør
”Ingen”)
Forslaget om lempelse af el-
varmeafgiften vurderes at
medføre et umiddelbart min-
dreprovenu på 550 mio. kr. i
2021, som forventes at stige
frem mod 2025, hvorfor det
umiddelbare mindreprovenu
skønnes at udgøre 625 mio.
kr. i 2025.
Implementeringskonsekven-
ser for stat, kommuner og re-
gioner
Forslaget vurderes at med-
føre udgifter på 0,1 mio. kr. i
2020.
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Forslaget skønnes set i forhold
til det nuværende niveau for
CO
2
-udledningerne at medføre
en samlet reduktion på 0,6 mio.
ton CO
2
årligt.
Forslaget om lempelse af elva-
remeafgiften forventes at føre
Område for Bedre Regulering
(OBR) vurderer, at lovforsla-
get medfører administrative
konsekvenser for erhvervsli-
vet for under 4 mio. kr. årligt.
Ingen
Ingen
19
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
2250462_0020.png
til en lavere drivhusgasudled-
ning fra EU’s kvotesektor.
Forslaget om forhøjelse af af-
giften af visse industrielle driv-
husgasser forventes at reducere
udledningen af drivhusgasser
med ca. 100.000 tons CO
2
ak-
kumuleret frem til 2030.
Lovforslagets ændringer i energiafgiftslovene skal meddeles
Europa-Kommissionen i henhold til energibeskatningsdirekti-
vet.
Det vurderes, at den foreslåede regulering af afgiftslempelsen i
elpatronordningen kan indebære statsstøtte, og at denne støtte
er forenelig med det indre marked, jf. artikel 44 i gruppefrita-
gelsesforordningen (Europa-Kommissionens forordning (EU)
nr. 651/2014 af 17. juni 2014).
Det vurderes, at den foreslåede ophævelse af bagatelgrænsen i
cfc-afgiftsloven ikke indebærer forskelsbehandling i EU-retlig
forstand.
JA
NEJ
X
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de fem princip-
per for implementering af er-
hvervsrettet EU-regulering
/Går videre end minimums-
krav i EU-regulering (sæt X)
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
I henhold til elafgiftslovens § 6, stk. 1, 1, pkt., betales der elvarmeafgift af forbrug af elektricitet an-
vendt til opvarmning af ferielejligheder til eget brug, sommerhuse og helårsboliger, når forbruget af
elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt i helårsboliger. De første 4.000 kWh af det årlige for-
brug af elektricitet i helårsboliger, ferielejligheder og sommerhuse, som opvarmes ved elektricitet,
er omfattet af elafgiftslovens § 6, stk. 1, 2. pkt., og der betales derfor den almindelige elafgift på
89,2 øre pr. kWh i 2020.
I elvarmeafgift betales en afgift på 20,4 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2020 til
og med den 31. december 2020. Satsen med undtagelse af 4,6 øre pr. kWh reguleres årligt efter ud-
viklingen i nettoprisindekset, jf. elafgiftslovens § 6, stk. 2. Dette indebærer, at afgiftsniveauet stiger
i takt med øvrige prisstigninger. Det er alene den del af satsen, der ligger ud over 4,6 øre pr. kWh,
20
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
der reguleres. Elvarmeafgiften udgør i 2020 21,0 øre pr. kWh, mens elvarmeafgiften i 2021 vil ud-
gøre 15,8 øre pr. kWh.
Det foreslås i
stk. 1, 1. pkt.,
at den gældende sats på 20,4 øre pr. kWh (2015-niveau) ændres til 0,8
øre pr. kWh. Det følger således af den foreslåede ændring af stk. 1, 1. pkt., at elvarmeafgiften for
afgiftspligtig elektricitet, der bruges til opvarmning af ferielejligheder til eget brug, sommerhuse og
helårsboliger, ændres til 0,8 øre pr. kWh.
Det er aftalt i Klimaaftale for energi og industri mv. 2020, at der skal foretages en grøn omlægning
af varmeafgifterne for at understøtte den grønne omstilling af danskernes varmeforbrug, så det bli-
ver billigere at varme op med grøn elektricitet. Nedsættelsen af elvarmeafgiften vil øge tilskyndel-
sen til at anvende eldrevne varmepumper m.v. i helårsboliger m.v. Nedsættelsen vil dermed fremme
elektrificeringen i varmeforsyningen og styrke den grønne omstilling.
Til nr. 2
I henhold til elafgiftslovens § 6, stk. 2, indekseres den almindelige elafgift og elvarmeafgiften i elaf-
giftsloven efter udviklingen i nettoprisindekset. Indekseringen indebærer, at afgiftssatserne stiger i
takt med øvrige prisstigninger for at undgå, at afgifterne udhules over tid som følge af inflation.
Indekseringen af den almindelige elafgift og elvarmeafgiften foretages i et grundbeløb, der er fastsat
i 2015-niveau. I 2020 udgør grundbeløbet i 2015-niveau for den almindelige elafgift 85,9 øre pr.
kWh og grundbeløbet i 2015-niveau for elvarmeafgiften udgør 20,4 øre pr. kWh, jf. elafgiftslovens
§ 6, stk. 1. I 2020 udgør den almindelige elafgift 89,2 øre pr. kWh, og elvarmeafgiften udgør 21,0
øre pr. kWh i 2020, mens den almindelige elafgift vil udgøre 90,0 øre pr. kWh, og elvarmeafgiften
vil udgøre 15,8 øre pr. kWh i 2021.
Det foreslås, at
stk. 2
ændres, så der alene henvises til satsen i stk. 1, 2. pkt. Dermed vil det fremad-
rettet kun være den almindelige elafgift, der udgør 85,9 øre pr. kWh (2015-niveau) i 2020, der vil
skulle indekseres. Den foreslåede ændring vil medføre, at elvarmeafgiften ikke indekseres frem-
over.
Den foreslåede ændring vil medføre, at afgiftsniveauet for elvarmeafgiften bliver fastholdt på ener-
gibeskatningsdirektivets minimumssats på 0,8 øre pr. kWh, som det er blevet aftalt i Klimaaftale for
energi og industri mv. 2020, at elvarmeafgiften skal fastsættes til.
Til nr. 3
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at sondringen mellem en momsregistreret virk-
somheds forbrug af afgiftspligtig elektricitet anvendt til procesformål og rumvarme m.v. ophæves,
jf. lovforslagets § 1, nr. 6.
Til nr. 4
Efter gældende ret ydes der som udgangspunkt ikke tilbagebetaling af elafgift for afgiftspligtig
elektricitet og varme, som forbruges til opvarmning, komfortkøling og varmt brugsvand, jf. elaf-
giftsloens § 11, stk. 3, 1., 3. og 4. pkt.
Efter gældende ret ydes der dog tilbagebetaling af elafgift for afgiftspligtig elektricitet til formål,
som er nævnt i elafgiftslovens § 11, stk. 3, 1., 3. eller 4. pkt., nedsat med satsen, der følger af elaf-
21
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
giftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt., jf. § 11, stk. 3, 7. pkt. Dette medfører, at momsregistrerede virksom-
heder har mulighed for delvis tilbagebetaling af elafgift for momsregistrerede virksomheder, der har
anvendt afgiftspligtig elektricitet til f.eks. vandvarmere, varmepumper til opvarmning af brugsvand,
elektriske radiatorer, komfortkøling m.v. svarende til elvarmeafgiften. Den del af elafgiften, der
ikke kan ydes tilbagebetaling for, udgør rumvarmeafgiften. Det medfører, at momsregistrerede virk-
somheder betaler rumvarmeafgift af forbrug af elektricitet anvendt til rumvarme, varmt brugsvand
og komfortkøling. Rumvarmeafgiften svarer til elvarmeafgiften, og udgør i 2020 21,0 øre pr. kWh,
og vil i 2021 udgøre 15,8 øre pr. kWh.
Det foreslås at ophæve stk.
3, 1.-9. pkt.,
da der ikke længere vil være behov for reglerne om moms-
pligtige virksomheders delvise tilbagebetaling af elafgift af elektricitet forbrug til rumvarme m.v.,
da momsregistrerede virksomheders rumvarmeafgift foreslås lempet fra 15,8 øre pr. kWh i 2021 til
0,4 øre pr. kWh svarende til EU’s minimumssatser i energibeskatningsdirektivet.
Det vil medføre,
at momsregistrerede virksomheder vil skulle betale det samme i afgift af deres afgiftspligtige for-
brug af elektricitet, der anvendes til procesformål og rumvarme m.v.
Til nr. 5-7
Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at sondringen mellem en momsregistreret virk-
somheds forbrug af afgiftspligtig elektricitet anvendt til procesformål og rumvarme m.v. ophæves,
jf. lovforslagets § 1, nr. 6.
Til nr. 8
I henhold til elafgiftslovens § 11 e, stk. 3, finder elafgiftslovens § 11, stk. 3, 12. pkt., ikke anven-
delse for elektricitet, som er omfattet af elafgiftslovens § 11 e, stk. 2, om udlejere af campingplad-
sers opgørelse og måling af afgiftspligtig elektricitet, som er forbrugt af en lejers campingenhed.
Elafgiftslovens § 11 e, stk. 3, medfører, at der ydes tilbagebetaling af afgift anvendt til opladning af
gæsters medbragte eldrevne registrerede køretøjer som for procesforbrug når denne adgang til tilba-
gebetaling som hovedregel ellers begrænses for eldrevne registrerede køretøjer, jf. § 11, stk. 3, 12.
pkt. Elafgiftslovens § 11 e, stk. 3, er betinget af, at det kun er de omhandlede fremmede elbiler, der
får foretaget denne opladning.
Elafgiftslovens § 11 e, stk. 3, skal ses i sammenhæng med § 11, stk. 3, 12. pkt., som medfører en
særlig begrænsning i momsregistrerede virksomheders adgang til tilbagebetaling af elafgift i forbin-
delse med lagring af elektricitet i komponenter, herunder batterier, som benyttes til fremdrift af el-
drevne registrerede køretøjer. Denne særlige begrænsning gælder dog af administrative grunde ikke
for reparatører af køretøjer, i det omfang de oplader komponenter til fremdrift af fremmede el-
drevne køretøjer i forbindelse med, at de reparerer disse, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 3, 15. pkt. El-
afgiftslovens § 11, stk. 3, 12. pkt., blev indført ved § 4, nr. 1, i lov nr. 687 af 8. juni 2017 og be-
stemmelsen har først virkning fra 1. januar 2022, jf. § 8, nr. 1, i lov nr. 1585 af 27. december 2019.
Af administrative hensyn finder elafgiftslovens § 11, stk. 3, 12. pkt., ikke anvendelse på elektricitet
omfattet af elafgiftslovens § 11, e, stk. 2
Det foreslås at indsætte som
7. pkt.
i stk. 3, at 1. pkt. ikke skal finde anvendelse for afgiftspligtig
elektricitet, som en udlejer af campingpladser forsyner sine lejeres medbragte campingenheder og
køretøjer med uden særskilt betaling, jf. stk. 1. Den foreslåede ændring medfører, at der ydes tilba-
gebetaling af afgift af elektricitet anvendt til opladning af gæsters medbragte eldrevne registrerede
køretøjer som for procesforbrug, når denne adgang til tilbagebetaling som hovedregel ellers be-
grænses for eldrevne registrerede køretøjer, jf. § 11, stk. 3, 12. pkt.
22
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
Dermed videreføres reglen i elafgiftslovens § 11 e, stk. 3, som foreslås ophævet i lovforslagets § 1,
nr. 27. Elafgiftslovens § 11 e foreslås ophævet, da der ikke længere vil være behov for, at en udlejer
af en campingenhed skal opgøre og måle den afgiftspligtige elektricitet, som går til en lejers med-
bragte campingenhed, da
momsregistrerede virksomheder vil skulle betale det samme i afgift af de-
res afgiftspligtige forbrug af elektricitet, der anvendes til procesformål og rumvarme m.v., jf. lov-
forslagets § 1, nr. 5.
Det administrative hensyn, som elafgiftslovens § 11 e, stk. 3, varetager, skal
dog forsat bibeholdes, og derfor foreslås bestemmelsen videreført ved at indsætte reglen i den fore-
slåede § 11, stk. 3, 7. pkt.
Til nr. 9
Efter gældende ret ydes der som udgangspunkt ikke tilbagebetaling af elafgift for afgiftspligtig
elektricitet, som forbruges til opvarmning, komfortkøling og varmt brugsvand, jf. elafgiftsloens §
11, stk. 3, 1., 3. og 4. pkt.
Efter gældende ret ydes der dog tilbagebetaling af elafgift for afgiftspligtig elektricitet til formål,
som er nævnt i elafgiftslovens § 11, stk. 3, 1., 3. eller 4. pkt., nedsat med satsen, der følger af elaf-
giftslovens § 6, stk. 1, 2. pkt., jf. § 11, stk. 3, 7. pkt. Dette medfører, at momsregistrerede virksom-
heder, der har anvendt afgiftspligtig elektricitet til eksempelvis vandvarmere, varmepumper til op-
varmning af brugsvand, elektriske radiatorer, komfortkøling m.v., har mulighed for delvis tilbage-
betaling af elafgift.
En momsregistreret virksomhed kan i dag få tilbagebetaling af elafgift i henhold til elafgiftslovens §
11, stk. 4,
af den af virksomheden forbrugte elektricitet ned til 0,4 øre pr. kWh, når der er tale om
elektricitet anvendt til rumvarme m.v. i de stk. 4, nr. 1-6, oplistede tilfælde.
Der ydes f.eks. tilbagebetaling af elafgift af afgiftspligtig elektricitet, der anvendes til opvarmning
af lokaler til mindst 45° C, jf. stk. 4, nr. 1, opvarmning af staldbygninger, jf. stk. 4, nr. 2, eller op-
varmning ved opførelse og renovering af bygninger, jf. stk. 4, nr. 6.
Det foreslås at ophæve
stk. 4,
da
der ikke længere vil være behov for reglerne som præciserer i
hvilke tilfælde en momsregistreret virksomhed kan få tilbagebetalt elafgift ned til 0,4 øre pr. kWh af
afgiftspligtig elektricitet anvendt til rumvarme m.v., da det foreslås i lovforslaget § 1, nr. 5, at
momsregistrerede virksomheders rumvarmeafgift nedsættes til 0,4 øre pr. kWh. Dette medfører, at
momsregistrerede virksomheder vil skulle betale det samme i afgift af deres afgiftspligtige forbrug
af elektricitet, der anvendes til procesformål og rumvarme m.v.
Derfor vil regler, som
præciserer i
hvilke tilfælde en momsregistreret virksomhed kan få tilbagebetalt elafgift ned til 0,4 øre pr. kWh af
afgiftspligtig elektricitet anvendt til rumvarme m.v.,
være overflødige.
Til nr. 10
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at sondringen mellem en momsregistreret virk-
somheds forbrug af afgiftspligtig elektricitet anvendt til procesformål og rumvarme m.v. ophæves,
jf. lovforslagets § 1, nr. 6 og 11.
Til nr. 11
Efter gældende ret ydes der tilbagebetaling af elafgiften forbrugt til en momsregistreret virksom-
heds rumvarme m.v., når den tilbagebetalingsberettigede mængde elektricitet er blevet opgjort som
den faktiske mængde elektricitet forbrugt i de nævnte anlæg opgjort efter måler (direkte måling), jf.
23
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
elafgiftslovens § 11, stk. 5, 4. pkt.
Virksomheder kan vælge at opgøre forbruget på andre måder end ved direkte måling af elektricitet,
såfremt virksomheden kan godtgøre, at den ikke får en større tilbagebetaling af elafgift, end den
ville ved direkte måling af elforbruget, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 5, 5. pkt. En virksomhed kan
vælge imellem tre metoder ved opgørelsen af mængden af ikke-tilbagebetalingsberettiget elektrici-
tet, jf. elafgiftslovens jf. § 11, stk. 5, 6. pkt., nr. 1-3: 1) efter den faktiske mængde elektricitet i de
nævnte anlæg opgjort efter måler, 2) efter den fremstillede mængde varme opgjort efter måler gan-
get med 1,1 eller 3) efter den installerede effekt ganget med 350 timer pr. måned eller den målte
driftstid.
Det foreslås at ophæve
stk. 5, 4.-6. pkt.,
da
der ikke længere vil være behov for reglerne om
måling
og opgørelse af afgiftspligtig elektricitet, som en momsregistreret virksomhed skal betale rumvar-
meafgift af,
da det foreslås i lovforslaget § 1, nr. 5, at momsregistrerede virksomheders rumvarme-
afgift nedsættes til 0,4 øre pr. kWh. Dette medfører, at momsregistrerede virksomheder vil skulle
betale det samme i afgift af deres afgiftspligtige forbrug af elektricitet, der anvendes til procesfor-
mål og rumvarme m.v.
Til nr. 12
Efter gældende ret kan virksomheder som alternativ til fordeling af elforbruget mellem procesfor-
mål og forbrug til rumvarme/komfortkøling ved måling vælge at betale en afgift af forbruget af
rumvarm/komfortkøling på baggrund af en standardafgift pr. m
2
pr. måned (kvadratmeterafgift),
hvormed godtgørelsen nedsættes, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 6. Afgiften betales ved, at den sam-
lede godtgørelse nedsættes med 10 kr. pr. m
2
pr. måned mod, at det samlede energiforbrug henreg-
nes til proces. Såfremt der er tale om rumvarme/komfortkøling til et rumareal på over 100 m
2
, er det
en betingelse, at virksomheden kan godtgøre, at en direkte måling af elforbruget til rumvarme/kom-
fortkøling ville medføre en større tilbagebetaling af afgift, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 7, 1. pkt.,
dvs. en virksomhed mindst skal betale det samme i afgift, som ville blive betalt i afgift ved direkte
måling af elforbruget til rumvarme m.v.
Virksomheder, som via det samme forsyningsnet forsynes med varmt brugsvand og varmt vand til
procesformål, kan vælge at fastsætte forbruget af varmt brugsvand ved andet end måling (50 GJ-
reglen), jf. elafgiftslovens § 11, stk. 7, 4. pkt. Det er en betingelse for anvendelsen af 50 GJ-reglen,
at det faktiske forbrug til varmt brugsvand er mindre end 50 GJ om året, og at virksomheden kan
godtgøre, at en direkte måling af forbruget af varmt brugsvand ville medføre en større tilbagebeta-
ling af afgift, dvs. en virksomhed mindst skal betale det samme i afgift ved direkte måling af forbru-
get af varmt brugsvand.
Virksomheder, som anvender kvadratmeterreglen eller 50 GJ-reglen til opgørelse af elektricitet for-
brugt til rumvarme m.v., jf. elafgiftslovens § 11, stk. 6 og 7, er ikke berettigede til tilbagebetaling af
elafgift for elektricitet forbrugt til rumvarme m.v. efter elafgiftslovens § 11, stk. 3, 7. pkt. Til gen-
gæld kan de opnå godtgørelse af elafgift vedrørende dette forbrug efter reglerne for proces.
Efter gældende ret kan virksomheder, der påbegynder måling under særlige omstændigheder, be-
nytte de herved opnåede målerdata på tidligere perioder, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 8. Bestemmel-
sen omfatter de afgiftsperioder, som i forvejen ikke er omfattet af den treårige forældelse på tids-
punktet for iværksættelse af korrekt direkte måling. Derudover er bestemmelsen bl.a. betinget af: 1)
24
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
tilladelse fra Skatteforvaltningen, 2) der skal fremlægges månedsvise registreringer af målervisnin-
ger i den pågældende 12 måneders periode, 3) virksomhedens produktions- og afgiftsmæssige for-
hold skal som udgangspunkt være uændrede, og 4) at det tilbagebetalingsberettigede beløb for den
periode, som anmodningen vedrører, udgør mindst 75 pct. af afgiften, som virksomheden har fået
tilbagebetalt for perioden
Det foreslås at ophæve
stk. 6-8,
da
der ikke længere vil være behov for regler om
måling og opgø-
relse af afgiftspligtig elektricitet, som en momsregistreret virksomhed skal betale rumvarmeafgift
af,
da det foreslås i lovforslaget § 1, nr. 5, at momsregistrerede virksomheders rumvarmeafgift ned-
sættes til 0,4 øre pr. kWh. Dette medfører, at momsregistrerede virksomheder vil skulle betale det
samme i afgift af deres afgiftspligtige forbrug af elektricitet, der anvendes til procesformål og rum-
varme m.v.
Efter gældende ret skal der betales overskudsvarmeafgift
ved nyttiggørelse af varme, varmt brugs-
vand og varm luft, der ved hjælp af særlige installationer er udnyttet fra en virksomheds forbrug af
elektricitet anvendt til procesformål, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 9, 1. pkt. Reglerne om overskuds-
varmeafgift er nærmere fastsat i elafgiftslovens § 11, stk. 9-14. Reglerne fastlægger, at i den situa-
tion, hvor der i forbindelse med energianvendelse i en særlig proces samtidig udtages varme ved
særlige installationer, skal den energimængde, der udtages til rumopvarmning, belastes med en af-
gift, der omtrent svarer til rumvarmeafgiften, for at undgå en afgiftsbetinget fremstilling af over-
skudsvarme. Overskudsvarmeafgiften har til formål at give virksomhederne incitament til at drive
en energieffektiv produktion.
Det følger af elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1, jf. § 11 c, stk. 1, at virksomheder, der er momsregi-
strerede, som udgangspunkt kan få tilbagebetalt elafgift af den af virksomheden forbrugte elektrici-
tet ned til 0,4 øre pr. kWh (procesafgift). Dette forbrug, der benævnes virksomhedens procesfor-
brug, omfatter f.eks. forbrug af elektricitet til belysning, maskiner, produktion m.v.
Elektricitet anvendt til rumvarme m.v. pålægges rumvarmeafgift, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 3, 7.
pkt. Momsregistrerede virksomheders rumvarmeafgift svarer til elvarmeafgiften, jf. elafgiftslovens §
11, stk. 3, 7. pkt., jf. § 6, stk. 1, 2. pkt. Momsregistrerede virksomheders rumvarmeafgift udgør 21,0
øre pr. kWh i 2020, og vil i 2021 udgøre 15,8 øre pr. kWh.
Overskudsvarmeafgiften har til formål at udligne forskellen mellem momsregistrerede virksomheders
procesafgift og rumvarmeafgift, så der betales en afgift på overskudsvarme, der omtrent svarer til den
afgift, der betales ved almindelig varmeproduktion. Efter gældende ret beskattes overskudsvarme
med 50 kr. pr. GJ (2015-niveau), jf. elafgiftslovens § 11, stk. 9, 1. pkt. Der er ikke tale om en almin-
delig afgift, da overskudsvarmeafgiften betales som et fradrag i virksomhedens godtgørelsesberetti-
gede energiafgifter. Afgiften angives og betales således ikke separat af den afgiftspligtige virksomhed
til Skatteforvaltningen, som det er tilfældet med almindelige energiafgifter. Overskudsvarmeafgiften
indekseres årligt efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. mineralolieafgiftslovens § 32 a.
Der er imidlertid fastsat en række undtagelser til udgangspunktet om, at overskudsvarme beskattes
med 50 kr. pr. GJ (2015-niveau). Beskatningen af virksomheders eksterne leverancer af overskuds-
varme er omfattet af en særlig øvre grænse for afgiftens størrelse (den såkaldte vederlagsregel). Ve-
derlagsreglen indebærer, at afgiften højst kan udgøre 33 pct. af vederlaget for varmeleverancen, jf.
25
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
elafgiftslovens § 11, stk. 9, 2. pkt. Beskatningen af virksomhedernes interne forbrug af overskuds-
varme er omfattet af en afgiftsfritagelse i sommerhalvåret fra 1. april til 30. september, jf. elafgifts-
lovens § 11, stk. 9, 4. pkt., mens virksomhederne kan vælge at betale en afgift på 10 kr. pr. kvadrat-
meter i vinterhalvåret fra 1. oktober til 31. marts, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 9, 5. pkt. Der gælder
endvidere særlige satser for overskudsvarme fra varme og varer, der er anvendt i forbindelse
med afgiftspligtig virksomhed med særlige processer, hvor der er fastsat en særligt lav sats. Der er
f.eks. tale om overskudsvarme fra varme og varer, der er anvendt i forbindelse med jordbrug, husdyr-
brug, gartneri, kemisk reduktion, elektrolyse, metallurgiske processer og mineralogiske processer. De
særlige satser for overskudsvarme fra sådanne processer skyldes, at der gælder særlige, nedsatte satser
for forbrug af afgiftspligtige produkter ved denne type aktiviteter. Som konsekvens af, at disse pro-
cesser er omfattet af denne særlige afgiftslempelse, er der ligeledes fastsat en særlig sats for nyttig-
gjort overskudsvarme i sådanne tilfælde.
Det foreslås at ophæve
stk. 9-14
om overskudsvarmeafgift af elbaseret overskudsvarme. Der vil ikke
længere behov for reglerne om overskudsvarmeafgift af elbaseret overskudsvarme, da det foreslås i
lovforslaget § 1, nr. 5, at momsregistrerede virksomheders rumvarmeafgift nedsættes til 0,4 øre pr.
kWh. Dette medfører, at momsregistrerede virksomheder vil skulle betale det samme i rumvarmeaf-
gift og i procesafgift af deres afgiftspligtige forbrug af elektricitet. Hermed ophører behovet for en
afgift på elbaseret overskudsvarme, da reglerne om overskudsvarmeafgift tager udgangspunkt i sats-
forskellen mellem momsregistrerede virksomheders procesafgift og rumvarmeafgift.
Til nr. 13
Der er tale om konsekvensændringer som følge af,
at sondringen mellem en momsregistreret virk-
somheds forbrug af afgiftspligtig elektricitet anvendt til procesformål og rumvarme m.v. foreslås op-
hævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.
Til nr. 14
Elafgiftslovens § 11, stk. 16, fastsætter regler om elpatronordningen, som indebærer, at varmeprodu-
center, som ikke samtidig producerer elektricitet, under visse betingelser har ret til afgiftslempelse
for fremstilling af varme til de samme kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, der pro-
duceres af afgiftspligtig elektricitet.
Det foreslås i
stk. 16
at lempe grænserne for, hvornår varmeproducenter omfattet af elpatronordnin-
gen kan opnå tilbagebetaling af afgift fra 58,9 kr. til 2,2 kr. pr. GJ leveret fjernvarme ab værk eller
fra 21,2 øre til 0,8 øre pr. kWh leveret fjernvarme ab værk. Den foreslåede ændring medfører, at
grænserne for tilbagebetaling elafgift i henhold til elpatronordningen vil blive afstemt i forhold den
foreslåede lempelse af elvarmeafgiften for ikke erhverv, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.
Det foreslås desuden, at (2015-niveau) udgår i
stk. 16.
Det er tale om en konsekvensændring som
følge af lovforslagets § 1, nr. 17.
Til nr. 15
I henhold til elafgiftslovens § 11, stk. 16, 4. pkt., indekseres afgiftslempelsen i elpatronordningen
efter udviklingen i nettoprisindekset. Indekseringen indebærer, at niveauet for afgiftslempelsen
stiger
i takt med prisudviklingen i samfundet for at undgå, at afgiftslempelsen udhules over tid som følge
af inflation.
Indekseringen af elpatronordningens afgiftslempelse foretages i to grundbeløb, der er fastsat i 2015-
26
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
niveau på henholdsvis 58,9 kr. pr. GJ leveret varme ab værk og 21,2 øre pr. kWh leveret varme ab
værk. I 2020 udgør elpatronordningens afgiftslempelsen 61,3 kr. pr. GJ leveret varme ab værk og
22,1 øre pr. kWh leveret varme ab værk.
Det foreslås, at
stk. 16, 4. pkt.,
ophæves. Den foreslåede ophævelse vil medføre, at grænserne for
tilbagebetaling af elafgift i henhold til elpatronordningen ikke indekseres fremover. Dermed vil græn-
serne for tilbagebetaling af elafgift i henhold til elpatronordningen blive fastholdt på de foreslåede
satser på 2,2 kr. pr. GJ leveret varme ab værk og 0,8 øre pr. kWh leveret varme ab værk, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 16.
Til nr. 16
Der er tale om konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 12.
Til nr. 17
Efter gældende ret kan momsregistrerede virksomheder, der anvender elbaseret fjernvarme til pro-
cesformål i virksomheden, vælge at foretage en særlig opgørelse af tilbagebetaling af elafgift, når
varmen er omfattet af elpatronordningen, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 18, 1. pkt. Momsregistrerede
virksomheder, der vælger at gøre brug af den særlige opgørelsesmetode, har herefter ret til tilbagebe-
taling af elafgiften på sådanne varmeleverancer med de samme procentsatser, som gælder for brænd-
selsbaseret varme, der anvendes til procesformål. Formålet med bestemmelsen er, at der ikke opstår
en væsentlig afgiftsmæssig forskel, hvis der anvendes elektricitet eller brændsel til produktion af
varme, der er omfattet af elpatronordningen.
Virksomheder, der vælger at anvende metoden, skal herefter nedsætte afgiftstilbagebetalingen med
2,0 pct. for varme til procesformål, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 18, 2. pkt. For elbaseret varme, der
anvendes dels til procesformål dels til rumvarme, skal virksomheden anvende de gældende forde-
lingsregler, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 18, 4. og 5. pkt.
Det foreslås at ophæve
stk. 18, 3.-5. pkt.,
da de gældende fordelingsregler mellem afgiftspligtig elek-
tricitet anvendt til henholdsvis procesformål og rumvarme m.v. vil være overflødige,
da det som en
del af Klimaaftale for energi og industri mv. 2020 er blevet aftalt at nedsætte momsregistrerede virk-
somheders rumvarmeafgift fra 15,8 øre pr. kWh i 2021
til 0,4 øre pr. kWh svarende til EU’s mini-
mumssatser i energibeskatningsdirektivet. Det vil medføre, at momsregistrerede virksomheder vil
skulle betale det samme i afgift af deres afgiftspligtige forbrug af elektricitet, der anvendes til pro-
cesformål og rumvarme m.v.
Til nr. 18
Efter gældende ret skal virksomheder, der vælger at anvende den særlige opgørelsesmetode for godt-
gørelse af elafgift på varmeleverancer efter elafgiftslovens § 11, stk. 18, anvende denne metode for
hele kalenderåret, og metoden kan ikke kombineres med andre opgørelsesmetoder, jf. elafgiftslovens
§ 11, stk. 19, 1. pkt.
For virksomheder, der vælger at anvende den særlige opgørelsesmetode efter stk. 19, 1. pkt., er elaf-
giftslovens øvrige regler, herunder reglerne for opgørelsesperioder og overskudsvarmeafgift uæn-
drede, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 19, 2. pkt.
27
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
Det foreslås, at henvisningen til overskudsvarmeafgifter udgår af
stk. 19, 2. pkt.,
da reglerne om over-
skudsvarmeafgift vil være overflødige, som følge af, at det i lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås at
ophæve overskudsvarmeafgiften på elbaseret overskudsvarme.
Det foreslås desuden at foretage konsekvensændringer i
stk. 19,
som følge af lovforslagets § 1, nr.
12, hvor det bl.a. foreslås at ophæve elafgiftslovens § 11, stk. 9-14.
Til nr. 19 og 20
Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 12, hvor det bl.a. foreslås at
ophæve elafgiftslovens § 11, stk. 9-14.
Til nr. 21-23
Der er tale om konsekvensændringer som følge af,
at sondringen mellem en momsregistreret virk-
somhed forbrug af afgiftspligtig elektricitet anvendt til procesformål og rumvarme m.v. ophæves, jf.
lovforslagets § 1, nr. 4.
Til nr. 24
Efter gældende ret kan momsregistrerede lystbådehavne og campingpladser få tilbagebetaling af el-
afgiften for den afgiftspligtige elektricitet, som en udlejer af havneplads eller en campingplads for-
syner sine lejeres medbragte lystfartøjer eller campingenheder og køretøjer med uden særskilt beta-
ling, fordi elektriciteten anses som forbrugt af udlejeren af havnepladsen eller campingpladsen, jf.
elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1. Dette indebærer, at lejers betaling for leje af havnepladsen eller
campingpladsen ikke må afhænge af, hvor meget elektricitet den enkelte lejer har forbrugt under
opholdet på udlejers havneplads eller campingplads.
Det er en betingelse for at få godtgørelse af elafgiften omfattet af elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1,
at den elektricitet, som går til lejers medbragte lystfartøj eller campingenhed, opgøres på baggrund
af målinger af elektriciteten, jf. elafgiftslovens § 11 e. Måling kan ske ved direkte måling af den
samlede mængde elektricitet til de medbragte enheder. Det kan også ske ved indirekte måling for-
stået på den måde, hvis udlejer af havnepladser eller campingpladser kun måler på det øvrige elfor-
brug, så vil den samlede mængde elektricitet til lejers medbragte enheder kunne opgøres som en
reststørrelse, dvs. som indkøbt elektricitet fratrukket den målte mængde elektricitet.
Elektricitet, som går til lejernes medbragte enheder, skal fordeles mellem procesforbrug og forbrug
til rumvarme m.v. De gældende regler om måling til fordelingen mellem proces- og rumvarmefor-
brug efter elafgiftslovens § 11, stk. 5-7, er ikke egnede til at opgøre proces- og rumvarmeforbruget i
lejers medbragte enheder, eftersom der er tale om fremmede private enheder, og ophold på udlejers
havneplads eller campingplads kan være ganske kortvarige. Fordelingen mellem proces og rum-
varme for elektricitet forbrugt af lejers medbragte enheder sker derfor på baggrund af en skematisk
regel, jf. elafgiftslovens § 11 e, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 2, 2. og 3. pkt. Herefter anses elektricitet
forbrugt i månederne april-september for procesforbrug, jf. elafgiftslovens § 11 e, stk. 1. 2. pkt., og
stk. 2, 2. pkt., mens elektricitet forbrugt i kalenderårets resterende måneder henregnes som rumvar-
meforbrug, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 3, 7. pkt., jf. elafgiftslovens § 11 e, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2,
3. pkt.
Det foreslås at ophæve
§ 11 e
som følge af lovforslagets § 1, nr. 4, hvor det foreslås at ophæve elaf-
giftslovens § 11, stk. 3, 1.-9. pkt. Der vil ikke længere være behov for, at en udlejer af en havneplads
28
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
eller campingenhed skal opgøre og måle den afgiftspligtige elektricitet, som går til en lejers med-
bragte lystfartøj eller campingenhed, da
momsregistrerede virksomheder vil skulle betale det samme
i afgift af deres afgiftspligtige forbrug af elektricitet, der anvendes til procesformål og rumvarme m.v.
Til nr. 25
Elafgiftslovens § 11 f fastsætter regler om elpatronordningen, som indebærer, at varmeproducenter,
som ikke samtidig producerer elektricitet, under visse betingelser har ret til afgiftslempelse for eget
forbrug af varme via interne varmesystemer, der produceres af afgiftspligtig elektricitet.
Det foreslås i
stk. 1
at forhøje grænserne for, hvornår varmeproducenter omfattet af elpatronordningen
kan opnå afgiftsgodtgørelse fra 58,9 kr. til 2,2 kr. pr. GJ leveret fjernvarme eller fra 21,2 øre til 0,8
øre pr. kWh leveret fjernvarme (2015-niveau). Den foreslåede ændring vil medføre, at
grænserne for
tilbagebetaling af elafgift i henhold til elpatronordningen vil blive afstemt i forhold den foreslåede
lempelse af elvarmeafgiften for ikke erhverv aftalt i Klimaaftale for energi og industri mv. 2020.
Det foreslås desuden, at (2015-niveau) udgår i
stk. 1.
Det er tale om en konsekvensændring som følge
af lovforslagets § 1, nr. 15.
Til nr. 26
I henhold til elafgiftslovens § 11 f, stk. 1, 4. pkt., indekseres afgiftslempelsen i elpatronordningen
efter udviklingen i nettoprisindekset. Indekseringen indebærer, at niveauet for afgiftslempelsen
stiger
i takt med prisudviklingen i samfundet for at undgå, at afgiftslempelsen udhules over tid som følge
af inflation.
Indekseringen af elpatronordningens afgiftslempelse foretages i to grundbeløb, der er fastsat i 2015-
niveau på henholdsvis 58,9 kr. pr. GJ og 21,2 øre pr. kWh. I 2020 udgør elpatronordningens afgifts-
lempelse 61,3 kr. pr. GJ og 22,1 øre pr. kWh.
Det foreslås, at
stk. 1, 4. pkt.,
ophæves. Den foreslåede ophævelse vil medføre, at grænserne for til-
bagebetaling af elafgift i henhold til elpatronordningen ikke indekseres fremover. Dermed vil græn-
serne for tilbagebetaling af elafgift i henhold til elpatronordningen blive fastholdt på de foreslåede
satser på 2,2 kr. pr. GJ leveret varme ab værk og 0,8 øre pr. kWh leveret varme ab værk.
Til § 2
Til nr. 1
Efter gældende ret betales afgift af naturgas og bygas, der forbruges her i landet, jf. gasafgiftslovens
§ 1, stk. 1. Afgiften udgør for naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule pr.
normal m
3
215,8 øre pr Nm
3
(2015-niveau), jf. gasafgiftslovens § 1, stk. 2, 1. pkt.
Efter gældende ret indekseres satsen efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. gasafgiftslovens § 1,
stk. 2, 1. pkt. Indekseringen indebærer, at satserne stiger i takt med prisudviklingen i samfundet for
at undgå, at afgiften udhules over tid som følge af inflation.
Det er aftalt i Klimaaftale for energi og industri mv. 2020, at der skal foretages en grøn omlægning
af varmeafgifterne for at understøtte den grønne omstilling af danskernes varmeforbrug, så det bli-
ver dyrere at varme op med fossile kilder og billigere at varme op med grøn elektricitet. Det er aftalt
29
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
i den sammenhæng at forhøje rumvarmeafgiften for fossile brændsler fra 56,7 kr. pr. GJ til 62,3 kr.
pr. GJ.
Det foreslås derfor, at afgiften i
stk. 1, stk. 2, nr. 1,
for naturgas og bygas forhøjes fra 215,8 øre pr.
Nm
3
til 236,8 øre pr. Nm
3
. Eftersom afgiftssatsen oplistet i kulafgiftslovens § 1, stk. 2, 1. pkt., regu-
leres efter nettoprisindekset, jf. gasafgiftslovens § 1, stk. 2, 1. pkt., vil afgiften i 2021 være 248,6
øre pr. Nm
3
.
Til nr. 2
Gasafgiftslovens § 8, stk. 3, fastsætter regler om elpatronordningen, som indebærer, at varmeprodu-
center, som ikke samtidig producerer elektricitet, under visse betingelser har ret til afgiftslempelse
for fremstilling af varme til de samme kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, der pro-
duceres af afgiftspligtig elektricitet.
Gasafgiftslovens § 8 a fastsætter regler om elpatronordningen, som indebærer, at varmeproducenter,
som ikke samtidig producerer elektricitet, under visse betingelser har ret til afgiftslempelse for eget
forbrug af varme via interne varmesystemer, der produceres af afgiftspligtig elektricitet.
Det foreslås i
stk. 8, stk. 3, 2.
og
3. pkt.,
at forhøje grænsen for, hvornår varmeproducenter omfattet
af elpatronordningen kan opnå afgiftsgodtgørelse, fra 45,4 kr. til 49,8 kr. pr. GJ leveret fjernvarme
(2015-niveau). Den foreslåede ændring vil medføre, at
grænserne for tilbagebetaling af energiafgift
i henhold til elpatronordningen fortsat vil være afstemt efter rumvarmeafgiften for fossile brænds-
ler, der foreslås forhøjet som en del af Klimaaftale for energi og industri mv. 2020.
Eftersom sats-
grænsen i elpatronordningen
reguleres efter nettoprisindekset, jf. gasafgiftslovens § 8, stk. 3, 4. pkt.,
og gasafgiftslovens § 8 a, stk. 1, 4. pkt., vil grænsen i 2021 være 52,3 kr. pr. GJ.
Til nr. 3
Efter gældende ret kan en momsregistreret virksomhed få tilbagebetalt energiafgiften af afgiftsplig-
tigt gas, som anvendes til procesforbrug i landbrug og lignende erhverv, jf. gasafgiftslovens § 10 b.
Der er tale om procesforbrug, som udelukkende vedrører jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl,
skovbrug, fiskeri, dambrug, eller pelsdyravl. Dette forbrug vedrører f.eks. opvarmning af staldbyg-
ninger og korntørring af egne produkter i landbruget. Tilbagebetalingen nedsættes med 1,8 pct. af
den fulde energiafgift, jf. gasafgiftslovens § 10 b, stk. 1, 2. pkt.
Det foreslås i 2. pkt., at 1,8 pct. ændres til 1,6 pct. Den foreslåede ændring sker som en følge af lov-
forslagets § 2, nr. 1, hvor det foreslås, at afgiften på fossile brændsler foreslås forhøjet fra 56,7 kr.
pr. GJ til 62,3 kr. pr. GJ. Den foreslåede ændring vil medføre, at det gældende niveau for landbrug
og lignende erhvervs afgiftslempelse, jf. gasafgiftslovens § 10 b, fastholdes.
Til § 3
Til nr. 1
Efter gældende ret betales afgift efter brændværdien eller energiindholdet til statskassen af stenkul,
inkl. stenkulsbriketter, samt koks, cinders, koksgrus, jordoliekoks, brunkulbriketter, brunkul og bi-
tumen m.v. jf. kulafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1-4. Afgiften udgør for stenkul, inkl. stenkulsbriket-
ter, samt koks, cinders, koksgrus, jordoliekoks, brunkulbriketter, brunkul og bitumen m.v. 54,5 kr.
pr. GJ, jf. kulafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 1.
30
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
Efter gældende ret indekseres satsen efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. kulafgiftslovens § 1,
stk. 5. Indekseringen indebærer, at satserne stiger i takt med prisudviklingen i samfundet for at
undgå, at afgiften udhules over tid som følge af inflation.
Det er aftalt i Klimaaftale for energi og industri mv. 2020, at der skal foretages en grøn omlægning
af varmeafgifterne for at understøtte den grønne omstilling af danskernes varmeforbrug, så det bli-
ver dyrere at varme op med fossile kilder og billigere at varme op med grøn elektricitet. Det er aftalt
i den sammenhæng at forhøje rumvarmeafgiften for fossile brændsler fra 56,7 kr. pr. GJ til 62,3 kr.
pr. GJ.
Det foreslås derfor, at afgiften i
stk. 2, nr. 1,
for stenkulsbriketter, samt koks, cinders, koksgrus,
jordoliekoks, brunkulbriketter, brunkul og bitumen m.v. forhøjes fra 54,5 kr. pr. GJ til 59,8 kr. pr.
GJ. Eftersom afgiftssatsen oplistet i kulafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 1, reguleres efter nettoprisindek-
set, jf. gasafgiftslovens § 1, stk. 5, vil afgiften i 2021 være 62,8 kr. pr. GJ.
Til nr. 2
Efter gældende ret betales afgift efter brændværdien eller energiindholdet til statskassen af varme
produceret ved forbrænding af affald, jf. kulafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 5. Afgiften for varme pro-
duceret ved forbrænding af affald udgør 45,4 kr. pr. GJ, jf. kulafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 2.
Efter gældende ret indekseres satsen efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. kulafgiftslovens § 1,
stk. 5. Indekseringen indebærer, at satserne stiger i takt med prisudviklingen i samfundet for at
undgå, at afgiften udhules over tid som følge af inflation.
Det er aftalt i Klimaaftale for energi og industri mv. 2020, at der skal foretages en grøn omlægning
af varmeafgifterne for at understøtte den grønne omstilling af danskernes varmeforbrug, så det bli-
ver dyrere at varme op med fossile kilder og billigere at varme op med grøn elektricitet. Det er aftalt
i den sammenhæng at forhøje rumvarmeafgiften for fossile brændsler fra 56,7 kr. pr. GJ til 62,3 kr.
pr. GJ.
Det foreslås derfor, at afgiften i
stk. 2, nr. 2,
for varme produceret ved forbrænding af affald forhø-
jes fra 45,4 kr. pr. GJ til 49,8 kr. pr. GJ. Eftersom afgiftssatsen oplistet i kulafgiftslovens § 1, stk. 2,
nr. 2, reguleres efter nettoprisindekset, jf. kulafgiftslovens § 1, stk. 5, vil afgiften i 2021 være 52,3
kr. pr. ton.
Til nr. 3
Efter gældende ret betales afgift efter brændværdien eller energiindholdet til statskassen af stenkul,
inkl. stenkulsbriketter, samt koks, cinders, og koksgrus jf. kulafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1.
Efter gældende ret betales der en afgiftssats på 1.526 kr. pr. ton af stenkul, inkl. stenkulsbriketter,
samt koks, cinders og koksgrus, jf. kulafgiftslovens § 1, stk. 4, nr. 1, når en registeret virksomhed
ikke foretager opgørelse af det afgiftspålagte brændsels faktiske brændværdi.
Efter gældende ret indekseres satsen efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. kulafgiftslovens § 1,
stk. 5. Indekseringen indebærer, at satserne stiger i takt med prisudviklingen i samfundet for at
undgå, at afgiften udhules over tid som følge af inflation.
31
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
Det er aftalt i Klimaaftale for energi og industri mv. 2020, at der skal foretages en grøn omlægning
af varmeafgifterne for at understøtte den grønne omstilling af danskernes varmeforbrug, så det bli-
ver dyrere at varme op med fossile kilder og billigere at varme op med grøn elektricitet. Det er aftalt
i den sammenhæng at forhøje rumvarmeafgiften for fossile brændsler fra 56,7 kr. pr. GJ til 62,3 kr.
pr. GJ.
Det foreslås derfor, at afgiften i
stk. stk. 4, nr. 1,
for stenkulsbriketter, samt koks, cinders og koks-
grus forhøjes fra 1.526 kr. pr. ton til 1.674 kr. pr. ton. Eftersom afgiftssatsen oplistet i kulafgiftslo-
vens § 1, stk. 4, nr. 1, reguleres efter nettoprisindekset, jf. kulafgiftslovens § 1, stk. 5, vil afgiften i
2021 være 1758 kr. pr. ton.
Til nr. 4
Efter gældende ret betales afgift efter brændværdien eller energiindholdet til statskassen af jordolie-
koks, jf. kulafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 2.
Efter gældende ret betales der en afgiftssats på 1.799 kr. pr. ton af jordoliekoks, jf. kulafgiftslovens
§ 1, stk. 4, nr. 2, når en registeret virksomhed ikke foretager opgørelse af det afgiftspålagte brænd-
sels faktiske brændværdi.
Efter gældende ret indekseres satsen efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. kulafgiftslovens § 1,
stk. 5. Indekseringen indebærer, at satserne stiger i takt med prisudviklingen i samfundet for at
undgå, at afgiften udhules over tid som følge af inflation.
Det er aftalt i Klimaaftale for energi og industri mv. 2020, at der skal foretages en grøn omlægning
af varmeafgifterne for at understøtte den grønne omstilling af danskernes varmeforbrug, så det bli-
ver dyrere at varme op med fossile kilder og billigere at varme op med grøn elektricitet. Det er aftalt
i den sammenhæng at forhøje rumvarmeafgiften for fossile brændsler fra 56,7 kr. pr. GJ til 62,3 kr.
pr. GJ.
Det foreslås derfor, at afgiften i
stk. 4, nr. 2,
for jordoliekoks forhøjes fra 1.799 kr. pr. ton til 1974
kr. pr. ton. Eftersom afgiftssatsen oplistet i kulafgiftslovens § 1, stk. 4, nr. 2, reguleres efter netto-
prisindekset, jf. kulafgiftslovens § 1, stk. 5, vil afgiften i 2021 være 2073 kr. pr. ton.
Til nr. 5
Efter gældende ret betales afgift efter brændværdien eller energiindholdet til statskassen af brun-
kulsbriketter og brunkul, jf. kulafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 3.
Efter gældende ret betales der en afgiftssats på 1.036 kr. pr. ton af brunkulsbriketter og brunkul, jf.
kulafgiftslovens § 1, stk. 4, nr. 3, når en registeret virksomhed ikke foretager opgørelse af det af-
giftspålagte brændsels faktiske brændværdi.
Efter gældende ret indekseres satsen efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. kulafgiftslovens § 1,
stk. 5. Indekseringen indebærer, at satserne stiger i takt med prisudviklingen i samfundet for at
undgå, at afgiften udhules over tid som følge af inflation.
Det er aftalt i Klimaaftale for energi og industri mv. 2020, at der skal foretages en grøn omlægning
af varmeafgifterne for at understøtte den grønne omstilling af danskernes varmeforbrug, så det bli-
ver dyrere at varme op med fossile kilder og billigere at varme op med grøn elektricitet. Det er aftalt
32
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
i den sammenhæng at forhøje rumvarmeafgiften for fossile brændsler fra 56,7 kr. pr. GJ til 62,3 kr.
pr. GJ.
Det foreslås derfor, at afgiften i
stk. 4, nr. 3,
forhøjes fra 1.036 kr. pr. ton til 1.137 kr. pr. ton. Efter-
som afgiftssatsen oplistet i kulafgiftslovens § 1, stk. 4, nr. 3, reguleres efter nettoprisindekset, jf. ku-
lafgiftslovens § 1, stk. 5, vil afgiften i 2021 være 1.194 kr. pr. ton.
Til nr. 6
Efter gældende ret betales afgift efter brændværdien eller energiindholdet til statskassen af bitumen
m.v., med et vandindhold på mindst 27 pct., jf. kulafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, litra a.
Efter gældende ret betales der en afgiftssats på 1.559 kr. pr. ton af bitumen m.v., med et vandind-
hold på mindst 27 pct., når en registeret virksomhed ikke foretager opgørelse af de afgiftspålagte
brændslers faktiske brændværdi, jf. kulafgiftslovens § 1, stk. 4, nr. 4.
Efter gældende ret indekseres satsen efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. kulafgiftslovens § 1,
stk. 5. Indekseringen indebærer, at satserne stiger i takt med prisudviklingen i samfundet for at
undgå, at afgiften udhules over tid som følge af inflation.
Det er aftalt i Klimaaftale for energi og industri mv. 2020, at der skal foretages en grøn omlægning
af varmeafgifterne for at understøtte den grønne omstilling af danskernes varmeforbrug, så det bli-
ver dyrere at varme op med fossile kilder og billigere at varme op med grøn elektricitet. Det er aftalt
i den sammenhæng at forhøje rumvarmeafgiften for fossile brændsler fra 56,7 kr. pr. GJ til 62,3 kr.
pr. GJ.
Det foreslås derfor, at afgiften i
stk. 4, nr. 4,
for bitumen m.v. med et vandindhold på mindst 27 pct.
forhøjes fra 1.559 kr. pr. ton til 1.711 kr. pr. ton. Eftersom afgiftssatsen oplistet i kulafgiftslovens §
1, stk. 4, nr. 4, reguleres efter nettoprisindekset, jf. kulafgiftslovens § 1, stk. 5, vil afgiften i 2021
være 1.796 kr. pr. ton.
Til nr. 7
Efter gældende ret betales afgift efter brændværdien eller energiindholdet til statskassen af bitumen
m.v., med et vandindhold på mindre end 27 pct., jf. kulafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, litra b.
Efter gældende ret betales der en afgiftssats på 2.049 kr. pr. ton af bitumen m.v., med et vandind-
hold på mindre end 27 pct., når en registeret virksomhed ikke foretager opgørelse af de afgiftspå-
lagte brændslers faktiske brændværdi, jf. kulafgiftslovens § 1, stk. 4, nr. 5.
Efter gældende ret indekseres satsen efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. kulafgiftslovens § 1,
stk. 5. Indekseringen indebærer, at satserne stiger i takt med prisudviklingen i samfundet for at
undgå, at afgiften udhules over tid som følge af inflation.
Det er aftalt i Klimaaftale for energi og industri mv. 2020, at der skal foretages en grøn omlægning
af varmeafgifterne for at understøtte den grønne omstilling af danskernes varmeforbrug, så det bli-
ver dyrere at varme op med fossile kilder og billigere at varme op med grøn elektricitet. Det er aftalt
i den sammenhæng at forhøje rumvarmeafgiften for fossile brændsler fra 56,7 kr. pr. GJ til 62,3 kr.
pr. GJ.
33
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
Det foreslås derfor, at afgiften i
stk. 4, nr. 5,
for bitumen m.v. med et vandindhold på mindre end 27
pct. forhøjes fra 2.049 kr. pr. ton til 2.248 kr. pr. ton. Eftersom afgiftssatsen for bitumen m.v. regu-
leres efter nettoprisindekset, jf. kulgiftslovens § 1, stk. 5, vil afgiften i 2021 være 2.361 kr. pr. ton.
Til nr. 8
Kulafgiftslovens § 7, stk. 3, fastsætter regler om elpatronordningen, som indebærer, at varmeprodu-
center, som ikke samtidig producerer elektricitet, under visse betingelser har ret til afgiftslempelse
for fremstilling af varme til de samme kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, der pro-
duceres af afgiftspligtig elektricitet.
Kulafgiftslovens § 7 b fastsætter regler om elpatronordningen, som indebærer, at varmeproducenter,
som ikke samtidig producerer elektricitet, under visse betingelser har ret til afgiftslempelse for eget
forbrug af varme via interne varmesystemer, der produceres af afgiftspligtig elektricitet.
Det foreslås i
§ 7, stk. 3, 2.
og
3. pkt., og § 7 b, stk. 3, 2.
og
3. pkt.,
at forhøje grænsen for, hvornår
varmeproducenter omfattet af elpatronordningen kan opnå afgiftsgodtgørelse, fra 45,4 kr. til 49,8 kr.
pr. GJ leveret fjernvarme (2015-niveau). Den foreslåede ændring vil medføre, at
grænserne for tilba-
gebetaling af energiafgift i henhold til elpatronordningen fortsat vil være afstemt efter rumvarmeaf-
giften for fossile brændsler, der foreslås forhøjet som en del af Klimaaftale for energi og industri mv.
2020.
Eftersom satsgrænsen i elpatronordningen
reguleres efter nettoprisindekset, jf. kulafgiftslovens
§ 7, stk. 3, 4. pkt., og kulafgiftslovens § 7 b, stk. 1, 4. pkt., vil grænsen i 2021 være 52,3 kr. pr. GJ.
Til nr. 9
Efter gældende ret kan en momsregistreret virksomhed få tilbagebetalt energiafgiften af afgiftsplig-
tigt gas, som anvendes til procesforbrug i landbrug og lignende erhverv, jf. kulafgiftslovens § 8 b.
Der er tale om procesforbrug, som udelukkende vedrører jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl,
skovbrug, fiskeri, dambrug, eller pelsdyravl. Dette forbrug vedrører f.eks. opvarmning af staldbyg-
ninger og korntørring af egne produkter i landbruget. Tilbagebetalingen nedsættes med 1,8 pct. af
den fulde energiafgift, jf. kulafgiftslovens § 8 b, stk. 1, 2. pkt.
Det foreslås i 2. pkt., at 1,8 pct. ændres til 1,6 pct. Den foreslåede ændring sker som en følge af lov-
forslagets § 3, nr. 1-7, hvor det foreslås, at afgiften på fossile brændsler forhøjes fra 56,7 kr. pr. GJ
til 62,3 kr. pr. GJ. Den foreslåede ændring vil medføre, at det gældende niveau for landbrug og lig-
nende erhvervs afgiftslempelse, jf. kulafgiftslovens § 8 b, fastholdes.
Til § 4
Til nr. 1
Efter gældende ret skal der betales afgift af mineralolieprodukter m.v., jf. mineralolieafgiftslovens §
1, stk. 1. Afgiften udgør for anden gas- og dieselolie 195,5 øre pr. liter ved dagtemperatur og 194,3
øre pr. liter ved 15°C, jf. mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 2.
Efter gældende ret skal der betales afgift af mineralolieprodukter m.v., jf. mineralolieafgiftslovens §
1, stk. 1. Afgiften udgør for anden petroleum 195,5 øre pr. liter ved dagtemperatur og 194,3 øre pr.
liter ved 15°C, jf. mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 10.
34
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
Efter gældende ret skal der betales afgift af mineralolieprodukter m.v., jf. mineralolieafgiftslovens §
1, stk. 1. Afgiften udgør for anden smøreolie og lignende 195,5 øre pr. liter ved dagtemperatur og
194,3 øre pr. liter ved 15°C, jf. mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 18.
Efter gældende regler indekseres satserne efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. mineralolieaf-
giftslovens § 1, stk. 12. Indekseringen indebærer, at satserne stiger i takt med prisudviklingen i sam-
fundet for at undgå, at afgiften udhules over tid som følge af inflation.
Det er aftalt i Klimaaftale for energi og industri mv. 2020, at der skal foretages en grøn omlægning
af varmeafgifterne for at understøtte den grønne omstilling af danskernes varmeforbrug, så det bli-
ver dyrere at varme op med fossile kilder og billigere at varme op med grøn elektricitet. Det er aftalt
i den sammenhæng at forhøje rumvarmeafgiften for fossile brændsler fra 56,7 kr. pr. GJ til 62,3 kr.
pr. GJ.
Det foreslås derfor i
stk. 1, nr. 2, 10
og
18,
at afgifterne forhøjes fra 195,5 øre pr. liter ved dagtem-
peratur og 194,3 øre pr. liter ved 15°C til 214,5 øre pr. liter ved dagtemperatur og 213,2 øre pr. liter
ved 15°C. Eftersom afgiftssatserne reguleres efter nettoprisindekset, jf. mineraloliegiftslovens § 1,
stk. 12, vil afgifterne i 2021 være 225,2 øre pr. liter ved dagtemperatur og 223,9 øre pr. liter ved
15°C.
Til nr. 2
Efter gældende ret skal der betales afgift af mineralolieprodukter m.v., jf. mineralolieafgiftslovens §
1, stk. 1. Afgiften udgør for fuelolie 221,5 øre pr. kg, jf. mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 7.
Efter gældende ret indekseres satsen efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. mineralolieafgiftslo-
vens § 1, stk. 12. Indekseringen indebærer, at satsen stiger i takt med prisudviklingen i samfundet
for at undgå, at afgiften udhules over tid som følge af inflation.
Det er aftalt i Klimaaftale for energi og industri mv. 2020, at der skal foretages en grøn omlægning
af varmeafgifterne for at understøtte den grønne omstilling af danskernes varmeforbrug, så det bli-
ver dyrere at varme op med fossile kilder og billigere at varme op med grøn elektricitet. Det er aftalt
i den sammenhæng at forhøje rumvarmeafgiften for fossile brændsler fra 56,7 kr. pr. GJ til 62,3 kr.
pr. GJ.
Det foreslås derfor, at afgiften i
stk. 1, nr. 7,
for fuelolie forhøjes fra 221,5 øre pr. kg til 243,0 øre
pr. kg. Eftersom afgiftssatsen for fuelolie reguleres efter nettoprisindekset, jf. mineraloliegiftslovens
§ 1, stk. 12, vil afgiften i 2021 være 255,2 øre pr. kg.
Til nr. 3
Efter gældende ret skal der betales afgift af mineralolieprodukter m.v., jf. mineralolieafgiftslovens §
1, stk. 1. Afgiften udgør for fyringstjære 199,4 øre pr. kg, jf. mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1, nr.
8.
Efter gældende ret indekseres satsen efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. mineralolieafgiftslo-
vens § 1, stk. 12. Indekseringen indebærer, at satsen stiger i takt med prisudviklingen i samfundet
for at undgå, at afgiften udhules over tid som følge af inflation.
Det er aftalt i Klimaaftale for energi og industri mv. 2020, at der skal foretages en grøn omlægning
35
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
af varmeafgifterne for at understøtte den grønne omstilling af danskernes varmeforbrug, så det bli-
ver dyrere at varme op med fossile kilder og billigere at varme op med grøn elektricitet. Det er aftalt
i den sammenhæng at forhøje rumvarmeafgiften for fossile brændsler fra 56,7 kr. pr. GJ til 62,3 kr.
pr. GJ.
Det foreslås derfor, at afgiften
i stk. 1, nr. 8,
for fyringstjære forhøjes fra 199,4 øre pr. kg til 218,8
øre pr. kg. Eftersom afgiftssatsen for fyringstjære reguleres efter nettoprisindekset, jf. mineralolie-
giftslovens § 1, stk. 12, vil afgiften i 2021 være 229,7 øre pr. kg.
Til nr. 4
Efter gældende ret skal der betales afgift af mineralolieprodukter m.v., jf. mineralolieafgiftslovens §
1, stk. 1. Afgiften udgør for anden flaskegas i form af LPG og raffinaderigas 250,7 øre pr. kg, jf.
mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 16.
Efter gældende ret indekseres satsen efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. mineralolieafgiftslo-
vens § 1, stk. 12. Indekseringen indebærer, at satsen stiger i takt med prisudviklingen i samfundet
for at undgå, at afgiften udhules over tid som følge af inflation.
Det er aftalt i Klimaaftale for energi og industri mv. 2020, at der skal foretages en grøn omlægning
af varmeafgifterne for at understøtte den grønne omstilling af danskernes varmeforbrug, så det bli-
ver dyrere at varme op med fossile kilder og billigere at varme op med grøn elektricitet. Det er aftalt
i den sammenhæng at forhøje rumvarmeafgiften for fossile brændsler fra 56,7 kr. pr. GJ til 62,3 kr.
pr. GJ.
Det foreslås derfor, at afgiften i
stk. 1, nr. 16,
for anden flaskegas i form af LPG og raffinaderigas
forhøjes fra 250,7 øre pr. kg til 275,1 øre pr. kg. Eftersom afgiftssatsen for anden flaskegas i form af
LPG og raffinaderigas reguleres efter nettoprisindekset, jf. mineraloliegiftslovens § 1, stk. 12, vil
afgiften i 2021 være 288,9 øre pr. kg.
Til nr. 5
Efter gældende ret skal der betales afgift af mineralolieprodukter m.v., jf. mineralolieafgiftslovens §
1, stk. 1. Afgiften udgør for bioolier, der anvendes som brændsel til opvarmning eller elektricitets-
og varmefremstilling, 54,5 kr. pr. GJ eller 195,5 øre pr. liter, jf. mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1,
nr. 19.
Efter gældende ret indekseres satserne efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. mineralolieafgiftslo-
vens § 1, stk. 12. Indekseringen indebærer, at satserne stiger i takt med prisudviklingen i samfundet
for at undgå, at afgiften udhules over tid som følge af inflation.
Det er aftalt i Klimaaftale for energi og industri mv. 2020, at der skal foretages en grøn omlægning
af varmeafgifterne for at understøtte den grønne omstilling af danskernes varmeforbrug, så det bli-
ver dyrere at varme op med fossile kilder og billigere at varme op med grøn elektricitet. Det er aftalt
i den sammenhæng at forhøje rumvarmeafgiften for fossile brændsler fra 56,7 kr. pr. GJ til 62,3 kr.
pr. GJ.
Det foreslås derfor, at afgiften for bioolier, der anvendes som brændsel til opvarmning eller elektri-
citets- og varmefremstilling, forhøjes fra 54,5 kr. pr. GJ eller 195,5 øre pr. liter til 59,8 kr. pr. GJ
36
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
eller 214,5 øre pr. liter. Eftersom afgiftssatserne for bioolier, der anvendes som brændsel til op-
varmning eller elektricitets- og varmefremstilling reguleres efter nettoprisindekset, jf. mineralolie-
giftslovens § 1, stk. 12, vil afgiften i 2021 være 62,8 kr. pr. GJ eller 225,2 øre pr. liter.
Til nr. 6
Efter gældende ret skal der betales afgift af mineralolieprodukter m.v., jf. mineralolieafgiftslovens §
1, stk. 1. Afgiften udgør for metanol, der anvendes til opvarmning eller til elektricitets- og varme-
fremstilling, 54,5 kr. pr. GJ eller 195,5 kr. pr. liter, jf. mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 20.
Efter gældende regler indekseres satserne efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. mineralolieaf-
giftslovens § 1, stk. 12. Indekseringen indebærer, at satserne stiger i takt med prisudviklingen i sam-
fundet for at undgå, at afgiften udhules over tid som følge af inflation.
Det er aftalt i Klimaaftale for energi og industri mv. 2020, at der skal foretages en grøn omlægning
af varmeafgifterne for at understøtte den grønne omstilling af danskernes varmeforbrug, så det bli-
ver dyrere at varme op med fossile kilder og billigere at varme op med grøn elektricitet. Det er aftalt
i den sammenhæng at forhøje rumvarmeafgiften for fossile brændsler fra 56,7 kr. pr. GJ til 62,3 kr.
pr. GJ.
Det foreslås derfor, at afgiften i
stk. 1, nr. 20,
for metanol, der anvendes til opvarmning eller til
elektricitets- og varmefremstilling, forhøjes fra 54,5 kr. pr. GJ eller 86,0 øre pr. liter til 59,8 kr. pr.
GJ eller 94,4 øre pr. liter. Eftersom afgiftssatserne oplistet i mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1, nr.
20, reguleres efter nettoprisindekset, jf. mineraloliegiftslovens § 1, stk. 12, vil afgiften i 2021 være
62,8 kr. pr. GJ eller 99,1 øre pr. liter.
Til nr. 7
Mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 4, fastsætter regler om elpatronordningen, som indebærer, at var-
meproducenter, som ikke samtidig producerer elektricitet, under visse betingelser har ret til afgifts-
lempelse for fremstilling af varme til de samme kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarme-
net, der produceres af afgiftspligtig elektricitet.
Mineralolieafgiftslovens § 9 a fastsætter regler om elpatronordningen, som indebærer, at varmepro-
ducenter, som ikke samtidig producerer elektricitet, under visse betingelser har ret til afgiftslempelse
for eget forbrug af varme via interne varmesystemer, der produceres af afgiftspligtig elektricitet.
Det foreslås i
§ 9, stk. 4, 2.
og
3. pkt.,
og
§ 9 a, stk. 1, 2
og
3. pkt.,
at forhøje grænsen for, hvornår
varmeproducenter omfattet af elpatronordningen kan opnå afgiftsgodtgørelse, fra 45,4 kr. til 49,8 kr.
pr. GJ leveret fjernvarme (2015-niveau). Den foreslåede ændring vil medføre, at
grænserne for tilba-
gebetaling af energiafgift i henhold til elpatronordningen fortsat vil være afstemt efter rumvarmeaf-
giften for fossile brændsler, der foreslås forhøjet som en del af Klimaaftale for energi og industri mv.
2020.
Eftersom satsgrænsen i elpatronordningen
reguleres efter nettoprisindekset, jf. mineralolieaf-
giftslovens § 9, stk. 4, 4. pkt., og mineralolieafgiftslovens § 9 a, stk. 1, 4. pkt., vil grænsen i 2021
være 52,3 kr. pr. GJ.
Til nr. 8
Efter gældende ret kan en momsregistreret virksomhed få tilbagebetalt energiafgiften af afgiftsplig-
tigt gas, som anvendes til procesforbrug i landbrug og lignende erhverv, jf. mineralolieafgiftslovens
§ 11 b. Der er tale om procesforbrug, som udelukkende vedrører jordbrug, husdyrbrug, gartneri,
37
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug, eller pelsdyravl. Dette forbrug vedrører f.eks. opvarmning af
staldbygninger og korntørring af egne produkter i landbruget. Tilbagebetalingen nedsættes med 1,8
pct. af den fulde energiafgift, jf. mineralolieafgiftslovens § 11 b, stk. 1, 2. pkt.
Det foreslås, at i 3. pkt., at for forbrug af mineralolieprodukter m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, 7,
8, 10 og 18-20, nedsættes tilbagebetalingen af afgift efter § 11 med 1,6 pct., jf. dog § 11 c. Den fo-
reslåede ændring vil medføre, at der gives en afgiftslempelse for procesforbrug i landbrug og lig-
nende erhverv, idet nedsættelsen af tilbagebetalingen for forbrug af mineralolieprodukter m.v. om-
fattet af § 1, stk. 1, nr. 2, 7, 8, 10 og 18-20, udgør 1,6 pct. Den foreslåede ændring sker som en følge
af lovforslagets § 5, nr. 1-7, hvor det foreslås, at afgiften på fossile brændsler forhøjes fra 56,7 kr.
pr. GJ til 62,3 kr. pr. GJ. Den foreslåede ændring vil medføre, at det gældende niveau for landbrug
og lignende erhvervs afgiftslempelse, jf. mineralolieafgiftslovens § 11 b, fastholdes.
Til § 5
Til nr. 1
Efter gældende ret skal der betales afgift af indholdet af cfc, når stoffet anvendes i eller til fremstil-
ling af nærmere angivne varer, jf. cfc-afgiftslovens § 2, jf. § 1. Efter cfc-afgiftslovens § 2, udgør af-
giftssatsen 30 kr. pr. kg af de i § 1, stk. 1, nævnte stoffers nettovægt. Den gældende afgiftssats blev
fastsat ved cfc-afgiftslovens indførelse ved lov nr. 832 af 21. december 1988. Afgiftssatsen har ikke
været indekseret som andre miljøafgiftslove, og effekten af afgiften er dermed gradvist blevet udhu-
let over tid.
Det foreslås, at afgiftssatsen i
§ 2
indekseres, så afgiften af cfc vil komme til at udgøre 32 kr. pr. kg.
Til nr. 2
Efter gældende ret udgør afgiften af de i § 1, stk. 1, nævnte stoffer 30 kr. pr. kg af stoffernes netto-
vægt, jf. cfc-afgiftslovens § 2.
Det foreslås at nyaffatte cfc-afgiftslovens § 2. Bestemmelsen foreslås herefter at få følgende ordlyd:
»Afgiften udgør 35 kr. pr. kg af de i § 1, stk. 1, nævnte stoffers nettovægt.«
Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2024, jf. lovforslagets § 7, stk. 7. Formålet
med nyaffattelsen er alene at indsætte de indekserede afgiftssatser i bestemmelsen. Der foreslås ikke
derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand.
Til nr. 3.
Efter gældende ret skal der betales en dækningsafgift ved import uden for EU af varer omfattet af
cfc-afgiftslovens § 1, stk. 2, hvis en vare indeholder stoffer omfattet af § 1, stk. 1, jf. cfc-afgiftslo-
vens § 3, stk. 1. Dækningsafgiften udgår 30 kr. pr. kg af varens indhold af afgiftspligtige stoffer.
Det foreslås, at afgiftssatsen i
stk. 2,
indekseres, så dækningsafgiften på varer indeholdende cfc eller
haloner vil komme til at udgøre 32 kr. pr. kg.
Til nr. 4
Efter cfc-afgiftslovens § 3, stk. 2, skal der betales 30 kr. pr. kg af en vares indhold af stoffer, som er
38
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
afgiftspligtige cfc-afgiftslovens § 1, nr. 1.
Det foreslås at nyaffatte cfc-afgiftslovens § 3 stk. 2. Bestemmelsen foreslås herefter at få følgende
ordlyd:
”Dækningsafgiften udgør 35
kr. pr. kg af varens indhold af stoffer, der er afgiftspligtige efter § 1,
stk. 1. Skatteministeren fastsætter regler om beregning af vægten.”
Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2024, jf. lovforslagets § 7, stk. 7. Formålet
med nyaffattelsen er alene at indsætte de indekserede afgiftssatser i bestemmelsen. Der foreslås ikke
derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand.
Til nr. 5
Efter gældende ret udgør afgiftssatsen for HFC-23 (R-23) 600 kr. pr. kg af stoffet. Den gældende
afgiftssats blev fastsat i 2011, hvor den blev balanceret i forhold til niveauet for CO
2
-afgiften. CO
2
-
afgiften er dog blevet indekseret efterfølgende, hvilket ikke har været tilfældet for afgiften for indu-
strielle drivhusgasser. Afgiften for industrielle drivhusgasser er dermed blevet udhulet gradvist.
Det foreslås, at afgiftssatsen for stoffer omfattet af afgiftspligten i cfc-afgiftslovens § 3 b, stk. 1, nr.
1, forhøjes fra 600 kr. pr. kg til 2.787 kr. pr. kg.
Den foreslåede forhøjelse af afgiftssatsen vil medføre, at afgiften vil afspejle stoffets reelle GWP-
værdi (opgjort i
IPCC Fourth Assesment Rapport
fra 2007). Afgiftssatsen vil blive balanceret og
fastsat i forhold til en afgift på 178,5 kr. pr. ton CO
2
, der svarer til CO
2
-afgiftssatsen i 2021. Endvi-
dere indeholder den foreslåede afgiftsforhøjelse en indeksering på 5,5 pct. svarende til en årlig for-
højelse på 1,8 pct. for årene 2021-2023.
Forhøjelsen af afgiftssatsen vil medvirke til begrænset brug og dermed udslip af disse kemiske stof-
fer, som kan medføre nedbrydning af ozonlaget og ændringer i klimaet. Derudover tilskynder af-
giftsforhøjelsen til at bruge og udvikle mere klimavenlige alternativer, som kan træde i stedet for
drivhusgasser og ozonlagsnedbrydende gasser.
Til nr. 6
Efter gældende ret udgør afgiftssatsen for HFC-32 (R-32) 101 kr. pr. kg af stoffet. Den gældende
afgiftssats blev fastsat i 2011, hvor den blev balanceret i forhold til CO
2
-afgiften. CO
2
-afgiften er
dog blevet indekseret efterfølgende, hvilket ikke har været tilfældet for afgiften for industrielle driv-
husgasser. Afgiften for industrielle drivhusgasser er dermed blevet udhulet gradvist.
Det foreslås, at afgiftssatsen for stoffer omfattet af afgiftspligten i § 3 b, stk. 1, nr. 2, forhøjes fra
101 kr. pr. kg til 127 kr. pr. kg.
Den foreslåede forhøjelse af afgiftssatsen indeholder en forhøjelse på ca. 30 kr. pr. ton CO
2
, hvoref-
ter afgiften igen vil afspejle stoffets reelle GWP-værdi (opgjort i
IPCC Fourth Assesment Rapport
fra 2007). Afgiftssatsen vil blive balanceret og fastsat i forhold til en afgift på 178,5 kr. pr. ton CO
2
,
der svarer til CO
2
-afgiftssatsen i 2021. Endvidere indeholder den foreslåede afgiftsforhøjelse en in-
deksering på 5,5 pct. svarende til en årlig forhøjelse på 1,8 pct. for årene 2021-2023.
39
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
Forhøjelsen af afgiftssatsen vil medvirke til begrænset brug og dermed udslip af disse kemiske stof-
fer, som kan medføre nedbrydning af ozonlaget og ændringer i klimaet. Derudover tilskynder af-
giftsforhøjelsen til at bruge og udvikle mere klimavenlige alternativer, som kan træde i stedet for
drivhusgasser og ozonlagsnedbrydende gasser.
Til nr. 7
Efter gældende ret udgør afgiftssatsen for HFC-41 (R-41) 15 kr. pr. kg af stoffet. Den gældende af-
giftssats blev fastsat i 2011, hvor den blev balanceret i forhold til niveauet for CO
2
-afgiften. CO
2
-
afgiften er dog blevet indekseret efterfølgende, hvilket ikke har været tilfældet for afgiften for indu-
strielle drivhusgasser. Afgiften for industrielle drivhusgasser er dermed blevet udhulet gradvist.
Det foreslås, at afgiftssatsen for stoffer omfattet af afgiftspligten i § 3 b, stk. 1, nr. 3, forhøjes fra 15
kr. pr. kg til 19 kr. pr. kg.
Den foreslåede forhøjelse af afgiftssatsen indeholder en forhøjelse på ca. 30 kr. pr. ton CO
2
, hvoref-
ter afgiften igen vil afspejle stoffets reelle GWP-værdi (opgjort i
IPCC Fourth Assesment Rapport
fra 2007). Afgiftssatsen vil blive balanceret og fastsat i forhold til en afgift på 178,5 kr. pr. ton CO
2
,
der svarer til CO
2
-afgiftssatsen i 2021. Endvidere indeholder den foreslåede afgiftsforhøjelse en in-
deksering på 5,5 pct. svarende til en årlig forhøjelse på 1,8 pct. for årene 2021-2023.
Forhøjelsen af afgiftssatsen vil medvirke til begrænset brug og dermed udslip af disse kemiske stof-
fer, som kan medføre nedbrydning af ozonlaget og ændringer i klimaet. Derudover tilskynder af-
giftsforhøjelsen til at bruge og udvikle mere klimavenlige alternativer, som kan træde i stedet for
drivhusgasser og ozonlagsnedbrydende gasser.
Til nr. 8
Efter gældende ret udgør afgiftssatsen for HFC-43-10mee (R-43-10mee) 246 kr. pr. kg af stoffet.
Den gældende afgiftssats blev fastsat i 2011, hvor den blev balanceret i forhold til niveauet for CO
2
-
afgiften. CO
2
-afgiften er dog blevet indekseret efterfølgende, hvilket ikke har været tilfældet for af-
giften for industrielle drivhusgasser. Afgiften for industrielle drivhusgasser er dermed blevet udhu-
let gradvist.
Det foreslås, at afgiftssatsen for stoffer omfattet af afgiftspligten i § 3 b, stk. 1, nr. 4, forhøjes fra
246 kr. pr. kg til 309 kr. pr. kg.
Den foreslåede forhøjelse af afgiftssatsen indeholder en forhøjelse på ca. 30 kr. pr. ton CO
2
, hvoref-
ter afgiften igen vil afspejle stoffets reelle GWP-værdi (opgjort i
IPCC Fourth Assesment Rapport
fra 2007). Afgiftssatsen vil blive balanceret og fastsat i forhold til en afgift på 178,5 kr. pr. ton pr.
CO
2
-ækvivalent, der svarer til CO
2
-afgiftssatsen i 2021. Endvidere indeholder den foreslåede forhø-
jelse en indeksering på 5,5 pct. svarende til en årlig forhøjelse på 1,8 pct. for årene 2021-2023.
Forhøjelsen af afgiftssatsen vil medvirke til begrænset brug og dermed udslip af disse kemiske stof-
fer, som kan medføre nedbrydning af ozonlaget og ændringer i klimaet. Derudover tilskynder af-
giftsforhøjelsen til at bruge og udvikle mere klimavenlige alternativer, som kan træde i stedet for
drivhusgasser og ozonlagsnedbrydende gasser.
Til nr. 9
Efter gældende ret udgør afgiftssatsen for HFC-125 (R-125) 525 kr. pr. kg af stoffet. Den gældende
40
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
afgiftssats blev fastsat i 2011, hvor den blev balanceret i forhold til niveauet for CO
2
-afgiften. CO
2
-
afgiften er dog blevet indekseret efterfølgende, hvilket ikke har været tilfældet for afgiften for indu-
strielle drivhusgasser. Afgiften for industrielle drivhusgasser er dermed blevet udhulet gradvist.
Det foreslås, at afgiftssatsen for stoffer omfattet af afgiftspligten i § 3 b, stk. 1, nr. 5, forhøjes fra
525 kr. pr. kg til 659 kr. pr. kg.
Den foreslåede forhøjelse af afgiftssatsen indeholder en forhøjelse på ca. 30 kr. pr. ton CO
2
, hvoref-
ter afgiften igen vil afspejle stoffets reelle GWP-værdi (opgjort i
IPCC Fourth Assesment Rapport
fra 2007). Afgiftssatsen vil blive balanceret og fastsat i forhold til en afgift på 178,5 kr. pr. ton CO
2
,
der svarer til CO
2
-afgiftssatsen i 2021. Endvidere indeholder den foreslåede afgiftsforhøjelse en in-
deksering på 5,5 pct. svarende til en årlig forhøjelse på 1,8 pct. for årene 2021-2023.
Forhøjelsen af afgiftssatsen vil medvirke til begrænset brug og dermed udslip af disse kemiske stof-
fer, som kan medføre nedbrydning af ozonlaget og ændringer i klimaet. Derudover tilskynder af-
giftsforhøjelsen til at bruge og udvikle mere klimavenlige alternativer, som kan træde i stedet for
drivhusgasser og ozonlagsnedbrydende gasser.
Til nr. 10
Efter gældende ret udgør afgiftssatsen for HFC-134 (R-134) 165 kr. pr. kg af stoffet. Den gældende
afgiftssats blev fastsat i 2011, hvor den blev balanceret i forhold til niveauet for CO
2
-afgiften. CO
2
-
afgiften er dog blevet indekseret efterfølgende, hvilket ikke har været tilfældet for afgiften for indu-
strielle drivhusgasser. Afgiften for industrielle drivhusgasser er dermed blevet udhulet gradvist.
Det foreslås, at afgiftssatsen for stoffer omfattet af afgiftspligten i § 3 b, stk. 1, nr. 6, forhøjes fra
165 kr. pr. kg til 207 kr. pr. kg.
Den foreslåede forhøjelse af afgiftssatsen indeholder en forhøjelse på ca. 30 kr. pr. ton CO
2
, hvoref-
ter afgiften igen vil afspejle stoffets reelle GWP-værdi (opgjort i
IPCC Fourth Assesment Rapport
fra 2007). Afgiftssatsen vil blive balanceret og fastsat i forhold til en afgift på 178,5 kr. pr. ton CO
2
,
der svarer til CO
2
-afgiftssatsen i 2021. Endvidere indeholder den foreslåede afgiftsforhøjelse en in-
deksering på 5,5 pct. svarende til en årlig forhøjelse på 1,8 pct. for årene 2021-2023.
Forhøjelsen af afgiftssatsen vil medvirke til begrænset brug og dermed udslip af disse kemiske stof-
fer, som kan medføre nedbrydning af ozonlaget og ændringer i klimaet. Derudover tilskynder af-
giftsforhøjelsen til at bruge og udvikle mere klimavenlige alternativer, som kan træde i stedet for
drivhusgasser og ozonlagsnedbrydende gasser.
Til nr. 11
Efter gældende ret udgør afgiftssatsen for HFC-134a (R-134a) 215 kr. pr. kg af stoffet. Den gæl-
dende afgiftssats blev fastsat i 2011, hvor den blev balanceret i forhold til niveauet for CO
2
-afgiften.
CO
2
-afgiften er dog blevet indekseret efterfølgende, hvilket ikke har været tilfældet for afgiften for
industrielle drivhusgasser. Afgiften for industrielle drivhusgasser er dermed blevet udhulet gradvist.
Det foreslås, at afgiftssatsen for stoffer omfattet af afgiftspligten i § 3 b, stk. 1, nr. 7, forhøjes fra
215 kr. pr. kg til 270 kr. pr. kg.
41
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
Den foreslåede forhøjelse af afgiftssatsen indeholder en forhøjelse på ca. 30 kr. pr. ton CO
2
, hvoref-
ter afgiften igen vil afspejle stoffets reelle GWP-værdi (opgjort i
IPCC Fourth Assesment Rapport
fra 2007). Afgiftssatsen vil blive balanceret og fastsat i forhold til en afgift på 178,5 kr. pr. ton CO
2
,
der svarer til CO
2
-afgiftssatsen i 2021. Endvidere indeholder den afgiftsforeslåede forhøjelse en in-
deksering på 5,5 pct. svarende til en årlig forhøjelse på 1,8 pct. for årene 2021-2023.
Forhøjelsen af afgiftssatsen vil medvirke til begrænset brug og dermed udslip af disse kemiske stof-
fer, som kan medføre nedbrydning af ozonlaget og ændringer i klimaet. Derudover tilskynder af-
giftsforhøjelsen til at bruge og udvikle mere klimavenlige alternativer, som kan træde i stedet for
drivhusgasser og ozonlagsnedbrydende gasser.
Til nr. 12
Efter gældende ret udgør afgiftssatsen for HFC-143 (R-143) 50 kr. pr. kg af stoffet. Den gældende
afgiftssats blev fastsat i 2011, hvor den blev balanceret i forhold til niveauet for CO
2
-afgiften. CO
2
-
afgiften er dog blevet indekseret efterfølgende, hvilket ikke har været tilfældet for afgiften for indu-
strielle drivhusgasser. Afgiften for industrielle drivhusgasser er dermed blevet udhulet gradvist.
Det foreslås, at afgiftssatsen for stoffer omfattet af afgiftspligten i § 3 b, stk. 1, nr. 8, forhøjes fra 50
kr. pr. kg til 63 kr. pr. kg.
Den foreslåede forhøjelse af afgiftssatsen indeholder en forhøjelse på ca. 30 kr. pr. ton CO
2
, hvoref-
ter afgiften igen vil afspejle stoffets reelle GWP-værdi (opgjort i
IPCC Fourth Assesment Rapport
fra 2007). Afgiftssatsen vil blive balanceret i forhold til en afgift på 178,5 kr. pr. ton CO
2
, der svarer
til CO
2
-afgiftssatsen i 2021. Endvidere indeholder den foreslåede afgiftsforhøjelse en indeksering
på 5,5 pct. svarende til en årlig forhøjelse på 1,8 pct. for årene 2021-2023.
Forhøjelsen af afgiftssatsen vil medvirke til begrænset brug og dermed udslip af disse kemiske stof-
fer, som kan medføre nedbrydning af ozonlaget og ændringer i klimaet. Derudover tilskynder af-
giftsforhøjelsen til at bruge og udvikle mere klimavenlige alternativer, som kan træde i stedet for
drivhusgasser og ozonlagsnedbrydende gasser.
Til nr. 13
Efter gældende ret udgør afgiftssatsen for HFC-143a (R-143a) 600 kr. pr. kg af stoffet. Den gæl-
dende afgiftssats blev fastsat i 2011, hvor den blev balanceret i forhold til niveauet for CO
2
-afgiften.
CO
2
-afgiften er dog blevet indekseret efterfølgende, hvilket ikke har været tilfældet for afgiften for
industrielle drivhusgasser. Afgiften for industrielle drivhusgasser er dermed blevet udhulet gradvist.
Det foreslås, at afgiftssatsen for stoffer omfattet af afgiftspligten i § 3 b, stk. 1, nr. 9, forhøjes fra
600 kr. pr. kg til 842 kr. pr. kg.
Den foreslåede forhøjelse af afgiftssatsen vil medføre, at afgiften vil afspejle stoffets reelle GWP-
værdi (opgjort i
IPCC Fourth Assesment Rapport
fra 2007). Afgiften vil blive balanceret og fastsat i
forhold til en afgift på 178,5 kr. pr. ton CO
2
, der svarer til CO
2
-afgiftssatsen i 2021. Endvidere inde-
holder den foreslåede afgiftsforhøjelse en indeksering på 5,5 pct. svarende til en årlig forhøjelse på
1,8 pct. for årene 2021-2023.
Forhøjelsen af afgiftssatsen vil medvirke til begrænset brug og dermed udslip af disse kemiske stof-
42
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
fer, som kan medføre nedbrydning af ozonlaget og ændringer i klimaet. Derudover tilskynder af-
giftsforhøjelsen til at bruge og udvikle mere klimavenlige alternativer, som kan træde i stedet for
drivhusgasser og ozonlagsnedbrydende gasser.
Til nr. 14
Efter gældende ret udgør afgiftssatsen for HFC-152a (R-152a) 19 kr. pr. kg af stoffet. Den gæl-
dende afgiftssats blev fastsat i 2011, hvor den blev balanceret i forhold til niveauet for CO
2
-afgiften.
CO
2
-afgiften er dog blevet indekseret efterfølgende, hvilket ikke har været tilfældet for afgiften for
industrielle drivhusgasser. Afgiften for industrielle drivhusgasser er dermed blevet udhulet gradvist.
Det foreslås, at afgiftssatsen for stoffer omfattet af afgiftspligten i § 3 b, stk. 1, nr. 10, forhøjes fra
19 kr. pr. kg til 24 kr. pr. kg.
Den foreslåede forhøjelse af afgiftssatsen indeholder en forhøjelse på ca. 30 kr. pr. ton CO
2
, hvoref-
ter afgiften igen vil afspejle stoffets reelle GWP-værdi (opgjort i
IPCC Fourth Assesment Rapport
fra 2007). Afgiftssatsen vil blive balanceret og fastsat i forhold til en afgift på 178,5 kr. pr. ton CO
2
,
der svarer til CO
2
-afgiftssatsen i 2021. Endvidere indeholder den foreslåede afgiftsforhøjelse en in-
deksering på 5,5 pct. svarende til en årlig forhøjelse på 1,8 pct. for årene 2021-2023.
Forhøjelsen af afgiftssatsen vil medvirke til begrænset brug og dermed udslip af disse kemiske stof-
fer, som kan medføre nedbrydning af ozonlaget og ændringer i klimaet. Derudover tilskynder af-
giftsforhøjelsen til at bruge og udvikle mere klimavenlige alternativer, som kan træde i stedet for
drivhusgasser og ozonlagsnedbrydende gasser.
Til nr. 15
Efter gældende ret udgør afgiftssatsen for HFC-227ea (R-227ea) 483 kr. pr. kg af stoffet. Den gæl-
dende afgiftssats blev fastsat i 2011, hvor den blev balanceret i forhold til niveauet for CO
2
-afgiften.
CO
2
-afgiften er dog blevet indekseret efterfølgende, hvilket ikke har været tilfældet for afgiften for
industrielle drivhusgasser. Afgiften for industrielle drivhusgasser er dermed blevet udhulet gradvist.
Det foreslås, at afgiftssatsen for stoffer omfattet af afgiftspligten i § 3 b, stk. 1, nr. 11, forhøjes fra
483 kr. pr. kg til 606 kr. pr. kg.
Den foreslåede forhøjelse af afgiftssatsen indeholder en forhøjelse på ca. 30 kr. pr. ton CO
2
, hvoref-
ter afgiften igen vil afspejle stoffets reelle GWP-værdi (opgjort i
IPCC Fourth Assesment Rapport
fra 2007). Afgiftssatsen vil blive balanceret og fastsat i forhold til en afgift på 178,5 kr. pr. ton CO
2
,
der svarer til CO
2
-afgiftssatsen i 2021. Endvidere indeholder den foreslåede afgiftsforhøjelse en in-
deksering på 5,5 pct. svarende til en årlig forhøjelse på 1,8 pct. for årene 2021-2023.
Forhøjelsen af afgiftssatsen vil medvirke til begrænset brug og dermed udslip af disse kemiske stof-
fer, som kan medføre nedbrydning af ozonlaget og ændringer i klimaet. Derudover tilskynder af-
giftsforhøjelsen til at bruge og udvikle mere klimavenlige alternativer, som kan træde i stedet for
drivhusgasser og ozonlagsnedbrydende gasser.
Til nr. 16
Efter gældende ret udgør afgiftssatsen for HFC-236fa (R-236fa) 600 kr. pr. kg af stoffet. Den gæl-
dende afgiftssats blev fastsat i 2011, hvor den blev balanceret i forhold til niveauet for CO
2
-afgiften.
CO
2
-afgiften er dog blevet indekseret efterfølgende, hvilket ikke har været tilfældet for afgiften for
43
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
industrielle drivhusgasser. Afgiften for industrielle drivhusgasser er dermed blevet udhulet gradvist.
Det foreslås, at afgiftssatsen for stoffer omfattet af afgiftspligten i § 3 b, stk. 1, nr. 12, forhøjes fra
600 kr. pr. kg til 1.847 kr. pr. kg.
Den foreslåede forhøjelse af afgiftssatsen vil medføre, at afgiften vil afspejle stoffets reelle GWP-
værdi (opgjort i
IPCC Fourth Assesment Rapport
fra 2007). Afgiftssatsen vil blive balanceret i for-
hold til en afgift på 178,5 kr. pr. ton CO
2
, der svarer til CO
2
-afgiftssatsen i 2021. Endvidere indehol-
der den foreslåede afgiftsforhøjelse en indeksering på 5,5 pct. svarende til en årlig forhøjelse på 1,8
pct. for årene 2021-2023.
Forhøjelsen af afgiftssatsen vil medvirke til begrænset brug og dermed udslip af disse kemiske stof-
fer, som kan medføre nedbrydning af ozonlaget og ændringer i klimaet. Derudover tilskynder af-
giftsforhøjelsen til at bruge og udvikle mere klimavenlige alternativer, som kan træde i stedet for
drivhusgasser og ozonlagsnedbrydende gasser.
Til nr. 17
Efter gældende ret udgør afgiftssatsen for HFC-245ca (R-245ca) 96 kr. pr. kg af stoffet. Den gæl-
dende afgiftssats blev fastsat i 2011, hvor den blev balanceret i forhold til niveauet for CO
2
-afgiften.
CO
2
-afgiften er dog blevet indekseret efterfølgende, hvilket ikke har været tilfældet for afgiften for
industrielle drivhusgasser. Afgiften for industrielle drivhusgasser er dermed blevet udhulet gradvist.
Det foreslås, at afgiftssatsen for stoffer omfattet af afgiftspligten i § 3 b, stk. 1, nr. 13, forhøjes fra
96 kr. pr. kg til 121 kr. pr. kg.
Den foreslåede forhøjelse af afgiftssatsen indeholder en forhøjelse på ca. 30 kr. pr. ton CO
2
, hvoref-
ter afgiften igen vil afspejle stoffets reelle GWP-værdi (opgjort i
IPCC Fourth Assesment Rapport
fra 2007). Afgiftssatsen vil blive balanceret i forhold til en afgift på 178,5 kr. pr. ton pr. CO
2
-ækvi-
valent, der svarer til CO
2
-afgiftssatsen i 2021. Endvidere indeholder den foreslåede afgiftsforhøjelse
en indeksering på 5,5 pct. svarende til en årlig forhøjelse på 1,8 pct. for årene 2021-2023.
Forhøjelsen af afgiftssatsen vil medvirke til begrænset brug og dermed udslip af disse kemiske stof-
fer, som kan medføre nedbrydning af ozonlaget og ændringer i klimaet. Derudover tilskynder af-
giftsforhøjelsen til at bruge og udvikle mere klimavenlige alternativer, som kan træde i stedet for
drivhusgasser og ozonlagsnedbrydende gasser.
Til nr. 18
Efter gældende ret udgør afgiftssatsen for HFC-245fa (R-245fa) 155 kr. pr. kg af stoffet. Den gæl-
dende afgiftssats blev fastsat i 2011, hvor den blev balanceret i forhold til niveauet for CO
2
-afgiften.
CO
2
-afgiften er dog blevet indekseret efterfølgende, hvilket ikke har været tilfældet for afgiften for
industrielle drivhusgasser. Afgiften for industrielle drivhusgasser er dermed blevet udhulet gradvist.
Det foreslås, at afgiftssatsen for stoffer omfattet af afgiftspligten i § 3 b, stk. 1, nr. 14, forhøjes fra
155 kr. pr. kg til 195 kr. pr. kg.
Den foreslåede forhøjelse af afgiftssatsen indeholder en forhøjelse på ca. 30 kr. pr. ton CO
2
, hvoref-
ter afgiften igen vil afspejle stoffets reelle GWP-værdi (opgjort i
IPCC Fourth Assesment Rapport
fra 2007). Afgiftssatsen vil blive balanceret i forhold til en afgift på 178,5 kr. pr. ton CO
2
, der svarer
44
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
til CO
2
-afgiftssatsen i 2021. Endvidere indeholder den foreslåede afgiftsforhøjelse en indeksering
på 5,5 pct. svarende til en årlig forhøjelse på 1,8 pct. for årene 2021-2023.
Forhøjelsen af afgiftssatsen vil medvirke til begrænset brug og dermed udslip af disse kemiske stof-
fer, som kan medføre nedbrydning af ozonlaget og ændringer i klimaet. Derudover tilskynder af-
giftsforhøjelsen til at bruge og udvikle mere klimavenlige alternativer, som kan træde i stedet for
drivhusgasser og ozonlagsnedbrydende gasser.
Til nr. 19
Efter gældende ret udgør afgiftssatsen for HFC-365mfc (R-365mfc) 119 kr. pr. kg af stoffet. Den
gældende afgiftssats blev fastsat i 2011, hvor den blev balanceret i forhold til niveauet for CO
2
-af-
giften. CO
2
-afgiften er dog blevet indekseret efterfølgende, hvilket ikke har været tilfældet for afgif-
ten for industrielle drivhusgasser. Afgiften for industrielle drivhusgasser er dermed blevet udhulet
gradvist.
Det foreslås, at afgiftssatsen for stoffer omfattet af afgiftspligten i § 3 b, stk. 1, nr. 15, forhøjes fra
119 kr. pr. kg til 149 kr. pr. kg.
Den foreslåede forhøjelse af afgiftssatsen indeholder en forhøjelse på ca. 30 kr. pr. ton CO
2
, hvoref-
ter afgiften igen vil afspejle stoffets reelle GWP-værdi (opgjort i
IPCC Fourth Assesment Rapport
fra 2007). Afgiften vil blive balanceret og fastsat i forhold til en afgift på 178,5 kr. pr. ton CO
2
, der
svarer til CO
2
-afgiftssatsen i 2021. Endvidere indeholder den foreslåede afgiftsforhøjelse en indek-
sering på 5,5 pct. svarende til en årlig forhøjelse på 1,8 pct. for årene 2021-2023.
Forhøjelsen af afgiftssatsen vil medvirke til begrænset brug og dermed udslip af disse kemiske stof-
fer, som kan medføre nedbrydning af ozonlaget og ændringer i klimaet. Derudover tilskynder af-
giftsforhøjelsen til at bruge og udvikle mere klimavenlige alternativer, som kan træde i stedet for
drivhusgasser og ozonlagsnedbrydende gasser.
Til nr. 20
Efter gældende ret udgør afgiftssatsen for R-404A (HFC-143a/HFC-125/134a) 588 kr. pr. kg af
stoffet. Den gældende afgiftssats blev fastsat i 2011 hvor den blev balanceret i forhold til niveauet
for CO
2
-afgiften. CO
2
-afgiften er dog blevet indekseret efterfølgende, hvilket ikke har været tilfæl-
det for afgiften for industrielle drivhusgasser. Afgiften for industrielle drivhusgasser er dermed ble-
vet udhulet gradvist.
Det foreslås, at afgiftssatsen for stoffer omfattet af afgiftspligten i § 3 b, stk. 1, nr. 16, forhøjes fra
588 kr. pr. kg til 738 kr. pr. kg.
Den foreslåede forhøjelse af afgiftssatsen indeholder en forhøjelse på ca. 30 kr. pr. ton CO
2
, hvoref-
ter afgiften igen vil afspejle stoffets reelle GWP-værdi (opgjort i
IPCC Fourth Assesment Rapport
fra 2007). Afgiftssatsen vil blive balanceret i forhold til en afgift på 178,5 kr. pr. ton CO
2
, der svarer
til CO
2
-afgiftssatsen i 2021. Endvidere indeholder den foreslåede afgiftsforhøjelse en indeksering
på 5,5 pct. svarende til en årlig forhøjelse på 1,8 pct. for årene 2021-2023.
Forhøjelsen af afgiftssatsen vil medvirke til begrænset brug og dermed udslip af disse kemiske stof-
fer, som kan medføre nedbrydning af ozonlaget og ændringer i klimaet. Derudover tilskynder af-
giftsforhøjelsen til at bruge og udvikle mere klimavenlige alternativer, som kan træde i stedet for
45
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
drivhusgasser og ozonlagsnedbrydende gasser.
Til nr. 21
Efter gældende ret udgør afgiftssatsen for R-407C (HFC-32/HFC-125/134a) 266 kr. pr. kg af stof-
fet. Den gældende afgiftssats blev fastsat i 2011 hvor den blev balanceret i forhold til niveauet for
CO
2
-afgiften. CO
2
-afgiften er dog blevet indekseret efterfølgende, hvilket ikke har været tilfældet
for afgiften for industrielle drivhusgasser. Afgiften for industrielle drivhusgasser er dermed blevet
udhulet gradvist.
Det foreslås, at afgiftssatsen for stoffer omfattet af afgiftspligten i § 3 b, stk. 1, nr. 17, forhøjes fra
266 kr. pr. kg til 334 kr. pr. kg.
Den foreslåede forhøjelse af afgiftssatsen indeholder en forhøjelse på ca. 30 kr. pr. ton CO
2
, hvoref-
ter afgiften igen vil afspejle stoffets reelle GWP-værdi (opgjort i
IPCC Fourth Assesment Rapport
fra 2007). Afgiftssatsen vil blive balanceret i forhold til en afgift på 178,5 kr. pr. ton CO
2
, der sva-
rer til CO
2
-afgiftssatsen i 2021. Endvidere indeholder den foreslåede afgiftsforhøjelse en indekse-
ring på 5,5 pct. svarende til en årlig forhøjelse på 1,8 pct. for årene 2021-2023.
Forhøjelsen af afgiftssatsen vil medvirke til begrænset brug og dermed udslip af disse kemiske stof-
fer, som kan medføre nedbrydning af ozonlaget og ændringer i klimaet. Derudover tilskynder af-
giftsforhøjelsen til at bruge og udvikle mere klimavenlige alternativer, som kan træde i stedet for
drivhusgasser og ozonlagsnedbrydende gasser.
Til nr. 22
Efter gældende ret udgør afgiftssatsen for R-410A (HFC-32/HFC-125) 313 kr. pr. kg af stoffet. Den
gældende afgiftssats blev fastsat i 2011 hvor den blev balanceret i forhold til niveauet for CO
2
-af-
giften. CO
2
-afgiften er dog blevet indekseret efterfølgende, hvilket ikke har været tilfældet for afgif-
ten for industrielle drivhusgasser. Afgiften for industrielle drivhusgasser er dermed blevet udhulet
gradvist.
Det foreslås, at afgiftssatsen for stoffer omfattet af afgiftspligten i § 3 b, stk. 1, nr. 18, forhøjes fra
313 kr. pr. kg til 393 kr. pr. kg.
Den foreslåede forhøjelse af afgiftssatsen indeholder en forhøjelse på ca. 30 kr. pr. ton CO
2
, hvoref-
ter afgiften igen vil afspejle stoffets reelle GWP-værdi (opgjort i
IPCC Fourth Assesment Rapport
fra 2007). Afgiftssatsen vil blive balanceret og fastsat i forhold til en afgift på 178,5 kr. pr. ton pr.
CO
2
-ækvivalent, der svarer til CO
2
-afgiftssatsen i 2021. Endvidere indeholder den foreslåede af-
giftsforhøjelse en indeksering på 5,5 pct. svarende til en årlig forhøjelse på 1,8 pct. for årene 2021-
2023.
Forhøjelsen af afgiftssatsen vil medvirke til begrænset brug og dermed udslip af disse kemiske stof-
fer, som kan medføre nedbrydning af ozonlaget og ændringer i klimaet. Derudover tilskynder af-
giftsforhøjelsen til at bruge og udvikle mere klimavenlige alternativer, som kan træde i stedet for
drivhusgasser og ozonlagsnedbrydende gasser.
Til nr. 23
Efter gældende ret udgør afgiftssatsen for R-413A (134a/PFC-218/HC-600a) 308 kr. pr. kg af stof-
fet. Den gældende afgiftssats blev fastsat i 2011 hvor den blev balanceret i forhold til niveauet for
46
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
CO
2
-afgiften. CO
2
-afgiften er dog blevet indekseret efterfølgende, hvilket ikke har været tilfældet
for afgiften for industrielle drivhusgasser. Afgiften for industrielle drivhusgasser er dermed blevet
udhulet gradvist.
Det foreslås, at afgiftssatsen for stoffer omfattet af afgiftspligten i § 3 b, stk. 1, nr. 19, forhøjes fra
308 kr. pr. kg til 387 kr. pr. kg.
Den foreslåede forhøjelse af afgiftssatsen indeholder en forhøjelse på ca. 30 kr. pr. ton CO
2
, hvoref-
ter afgiften igen vil afspejle stoffets reelle GWP-værdi (opgjort i
IPCC Fourth Assesment Rapport
fra 2007). Afgiftssatsen vil blive balanceret i forhold til en afgift på 178,5 kr. pr. ton pr. CO
2
-ækvi-
valent, der svarer til CO
2
-afgiftssatsen i 2021. Endvidere indeholder den foreslåede afgiftsforhøjelse
en indeksering på 5,5 pct. svarende til en årlig forhøjelse på 1,8 pct. for årene 2021-2023.
Forhøjelsen af afgiftssatsen vil medvirke til begrænset brug og dermed udslip af disse kemiske stof-
fer, som kan medføre nedbrydning af ozonlaget og ændringer i klimaet. Derudover tilskynder af-
giftsforhøjelsen til at bruge og udvikle mere klimavenlige alternativer, som kan træde i stedet for
drivhusgasser og ozonlagsnedbrydende gasser.
Til nr. 24
Efter gældende ret udgør afgiftssatsen for R-507 (HFC-125/HFC-143a) 598 kr. pr. kg af stoffet.
Den gældende afgiftssats blev fastsat i 2011 hvor den blev balanceret i forhold til niveauet for CO
2
-
afgiften. CO
2
-afgiften er dog blevet indekseret efterfølgende, hvilket ikke har været tilfældet for af-
giften for industrielle drivhusgasser. Afgiften for industrielle drivhusgasser er dermed blevet udhu-
let gradvist.
Det foreslås, at afgiftssatsen for stoffer omfattet af afgiftspligten i § 3 b, stk. 1, nr. 20, forhøjes fra
598 kr. pr. kg til 751 kr. pr. kg.
Den foreslåede forhøjelse af afgiftssatsen indeholder en forhøjelse på ca. 30 kr. pr. ton CO
2
, hvoref-
ter afgiften igen vil afspejle stoffets reelle GWP-værdi (opgjort i
IPCC Fourth Assesment Rapport
fra 2007). Afgiften vil blive balanceret i forhold til en afgift på 178,5 kr. pr. ton CO
2
, der svarer til
CO
2
-afgiftssatsen i 2021. Endvidere indeholder den foreslåede afgiftsforhøjelse en indeksering på
5,5 pct. svarende til en årlig forhøjelse på 1,8 pct. for årene 2021-2023.
Forhøjelsen af afgiftssatsen vil medvirke til begrænset brug og dermed udslip af disse kemiske stof-
fer, som kan medføre nedbrydning af ozonlaget og ændringer i klimaet. Derudover tilskynder af-
giftsforhøjelsen til at bruge og udvikle mere klimavenlige alternativer, som kan træde i stedet for
drivhusgasser og ozonlagsnedbrydende gasser.
Til nr. 25
Efter gældende ret udgør afgiftssatsen for R-508A (HFC-23/PFC-116) 600 kr. pr. kg af stoffet. Den
gældende afgiftssats blev fastsat i 2011 hvor den blev balanceret i forhold til niveauet for CO
2
-af-
giften. CO
2
-afgiften er dog blevet indekseret efterfølgende, hvilket ikke har været tilfældet for afgif-
ten for industrielle drivhusgasser. Afgiften for industrielle drivhusgasser er dermed blevet udhulet
gradvist. Dette er et blandingsstof bestående af 39 vægtprocent HCF-23 og 61 vægtprocent PFC-
116 (opgjort i
AHRI Standard 700).
Det foreslås, at afgiftssatsen for stoffer omfattet af afgiftspligten i § 3 b, stk. 1, nr. 21, forhøjes fra
47
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
600 kr. pr. kg til 2.488 kr. pr. kg.
Den foreslåede forhøjelse af afgiftssatsen vil medføre, at afgiften vil afspejle stoffets reelle GWP-
værdi (opgjort i
IPCC Fourth Assesment Rapport
fra 2007). Afgiftssatsen vil blive balanceret i for-
hold til en afgift på 178,5 kr. pr. ton CO
2
, der svarer til CO
2
-afgiftssatsen i 2021. Endvidere indehol-
der den foreslåede afgiftsforhøjelse en indeksering på 5,5 pct. svarende til en årlig forhøjelse på 1,8
pct. for årene 2021-2023.
Forhøjelsen af afgiftssatsen vil medvirke til begrænset brug og dermed udslip af disse kemiske stof-
fer, som kan medføre nedbrydning af ozonlaget og ændringer i klimaet. Derudover tilskynder af-
giftsforhøjelsen til at bruge og udvikle mere klimavenlige alternativer, som kan træde i stedet for
drivhusgasser og ozonlagsnedbrydende gasser.
Til nr. 26
Efter gældende ret udgør afgiftssatsen for R-508B (HFC-23/PFC-116) 600 kr. pr. kg af stoffet. Den
gældende afgiftssats blev fastsat i 2011 hvor den blev balanceret i forhold til niveauet for CO
2
-af-
giften. CO
2
-afgiften er dog blevet indekseret efterfølgende, hvilket ikke har været tilfældet for afgif-
ten for industrielle drivhusgasser. Afgiften for industrielle drivhusgasser er dermed blevet udhulet
gradvist. Dette er et blandingsstof bestående af 46 vægtprocent HCF-23 og 54 vægtprocent PFC-
116 (opgjort i
AHRI Standard 700).
Det foreslås, at afgiftssatsen for stoffer omfattet af afgiftspligten i § 3 b, stk. 1, nr. 22, forhøjes fra
600 kr. pr. kg til 2.523 kr. pr. kg.
Den foreslåede forhøjelse af afgiftssatsen vil medføre, at afgiften vil afspejle stoffets reelle GWP-
værdi (opgjort i
IPCC Fourth Assesment Rapport
fra 2007). Afgiftssatsen vil blive balanceret og
fastsat i forhold til en afgift på 178,5 kr. pr. ton CO
2
, der svarer til CO
2
-afgiftssatsen i 2021. Endvi-
dere indeholder den foreslåede afgiftsforhøjelse en indeksering på 5,5 pct. svarende til en årlig for-
højelse på 1,8 pct. for årene 2021-2023.
Forhøjelsen af afgiftssatsen vil medvirke til begrænset brug og dermed udslip af disse kemiske stof-
fer, som kan medføre nedbrydning af ozonlaget og ændringer i klimaet. Derudover tilskynder af-
giftsforhøjelsen til at bruge og udvikle mere klimavenlige alternativer, som kan træde i stedet for
drivhusgasser og ozonlagsnedbrydende gasser.
Til nr. 27
Efter gældende ret udgør afgiftssatsen for svovlhexafluorid (SF
6
) 600 kr. pr. kg af stoffet. Den gæl-
dende afgiftssats blev fastsat i 2011 hvor den blev balanceret i forhold til niveauet for CO
2
-afgiften.
CO
2
-afgiften er dog blevet indekseret efterfølgende, hvilket ikke har været tilfældet for afgiften for
industrielle drivhusgasser. Afgiften for industrielle drivhusgasser er dermed blevet udhulet gradvist.
Det foreslås, at afgiftssatsen for stoffer omfattet af afgiftspligten i § 3 b, stk. 1, nr. 23, forhøjes fra
600 kr. pr. kg til 4.294 kr. pr. kg.
Den foreslåede forhøjelse af afgiftssatsen vil medføre, at afgiften vil afspejle stoffets reelle GWP-
værdi (opgjort i
IPCC Fourth Assesment Rapport
fra 2007). Afgiftsatsen vil blive balanceret og
fastsat i forhold til en afgift på 178,5 kr. pr. ton CO
2
, der svarer til CO
2
-afgiftssatsen i 2021. Endvi-
48
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
dere indeholder den foreslåede afgiftsforhøjelse en indeksering på 5,5 pct. svarende til en årlig for-
højelse på 1,8 pct. for årene 2021-2023.
Forhøjelsen af afgiftssatsen vil medvirke til begrænset brug og dermed udslip af disse kemiske stof-
fer, som kan medføre nedbrydning af ozonlaget og ændringer i klimaet. Derudover tilskynder af-
giftsforhøjelsen til at bruge og udvikle mere klimavenlige alternativer, som kan træde i stedet for
drivhusgasser og ozonlagsnedbrydende gasser.
Til nr. 28
Efter gældende ret udgør afgiftssatsen for perfluormethan (R-14) 600 kr. pr. kg af stoffet. Den gæl-
dende afgiftssats blev fastsat i 2011 hvor den blev balanceret i forhold til niveauet for CO
2
-afgiften.
CO
2
-afgiften er dog blevet indekseret efterfølgende, hvilket ikke har været tilfældet for afgiften for
industrielle drivhusgasser. Afgiften for industrielle drivhusgasser er dermed blevet udhulet gradvist.
Det foreslås, at afgiftssatsen for stoffer omfattet af afgiftspligten i § 3 b, stk. 1, nr. 24, forhøjes fra
600 kr. pr. kg til 1.392 kr. pr. kg.
Den foreslåede forhøjelse af afgiftssatsen vil medføre, at afgiften vil afspejle stoffets reelle GWP-
værdi (opgjort i
IPCC Fourth Assesment Rapport
fra 2007). Afgiftssatsen vil blive balanceret og
fastsat i forhold til en afgift på 178,5 kr. pr. ton CO
2
, der svarer til CO
2
-afgiftssatsen i 2021. Endvi-
dere indeholder den foreslåede afgiftsforhøjelse en indeksering på 5,5 pct. svarende til en årlig for-
højelse på 1,8 pct. for årene 2021-2023.
Forhøjelsen af afgiftssatsen vil medvirke til begrænset brug og dermed udslip af disse kemiske stof-
fer, som kan medføre nedbrydning af ozonlaget og ændringer i klimaet. Derudover tilskynder af-
giftsforhøjelsen til at bruge og udvikle mere klimavenlige alternativer, som kan træde i stedet for
drivhusgasser og ozonlagsnedbrydende gasser.
Til nr. 29
Efter gældende ret udgør afgiftssatsen for perfluorethan (R-116) 600 kr. pr. kg af stoffet. Den gæl-
dende afgiftssats blev fastsat i 2011 hvor den blev balanceret i forhold til niveauet for CO
2
-afgiften.
CO
2
-afgiften er dog blevet indekseret efterfølgende, hvilket ikke har været tilfældet for afgiften for
industrielle drivhusgasser. Afgiften for industrielle drivhusgasser er dermed blevet udhulet gradvist.
Det foreslås, at afgiftssatsen for stoffer omfattet af afgiftspligten i § 3 b, stk. 1, nr. 25, forhøjes fra
600 kr. pr. kg til 2.297 kr. pr. kg.
Den foreslåede forhøjelse af afgiftssatsen vil medføre, at afgiften vil afspejle stoffets reelle GWP-
værdi (opgjort i
IPCC Fourth Assesment Rapport
fra 2007). Afgiftssats vil blive balanceret og fast-
sat i forhold til en afgift på 178,5 kr. pr. ton CO
2
, der svarer til CO
2
-afgiftssatsen i 2021. Endvidere
indeholder den foreslåede afgiftsforhøjelse en indeksering på 5,5 pct. svarende til en årlig forhøjelse
på 1,8 pct. for årene 2021-2023.
Forhøjelsen af afgiftssatsen vil medvirke til begrænset brug og dermed udslip af disse kemiske stof-
fer, som kan medføre nedbrydning af ozonlaget og ændringer i klimaet. Derudover tilskynder af-
giftsforhøjelsen til at bruge og udvikle mere klimavenlige alternativer, som kan træde i stedet for
drivhusgasser og ozonlagsnedbrydende gasser.
49
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
Til nr. 30
Efter gældende ret udgør afgiftssatsen for perfluorpropan (R-218) 600 kr. pr. kg af stoffet. Den gæl-
dende afgiftssats blev fastsat i 2011 hvor den blev balanceret i forhold til niveauet for CO
2
-afgiften.
CO
2
-afgiften er dog blevet indekseret efterfølgende, hvilket ikke har været tilfældet for afgiften for
industrielle drivhusgasser. Afgiften for industrielle drivhusgasser er dermed blevet udhulet gradvist.
Det foreslås, at afgiftssatsen for stoffer omfattet af afgiftspligten i § 3 b, stk. 1, nr. 26, forhøjes fra
600 kr. pr. kg til 1.663 kr. pr. kg.
Den foreslåede forhøjelse af afgiftssatsen vil medføre, at afgiften vil afspejle stoffets reelle GWP-
værdi (opgjort i
IPCC Fourth Assesment Rapport
fra 2007). Afgiftssatsen vil blive balanceret i for-
hold til en afgift på 178,5 kr. pr. ton CO
2
, der svarer til CO
2
-afgiftssatsen i 2021. Endvidere indehol-
der den foreslåede afgiftsforhøjelse en indeksering på 5,5 pct. svarende til en årlig forhøjelse på 1,8
pct. for årene 2021-2023.
Forhøjelsen af afgiftssatsen vil medvirke til begrænset brug og dermed udslip af disse kemiske stof-
fer, som kan medføre nedbrydning af ozonlaget og ændringer i klimaet. Derudover tilskynder af-
giftsforhøjelsen til at bruge og udvikle mere klimavenlige alternativer, som kan træde i stedet for
drivhusgasser og ozonlagsnedbrydende gasser.
Til nr. 31
Efter gældende ret udgør afgiftssatsen for perfluorcyclobutan 600 kr. pr. kg af stoffet. Den gæl-
dende afgiftssats blev fastsat i 2011 hvor den blev balanceret i forhold til niveauet for CO
2
-afgiften.
CO
2
-afgiften er dog blevet indekseret efterfølgende, hvilket ikke har været tilfældet for afgiften for
industrielle drivhusgasser. Afgiften for industrielle drivhusgasser er dermed blevet udhulet gradvist.
Det foreslås, at afgiftssatsen for stoffer omfattet af afgiftspligten i § 3 b, stk. 1, nr. 27, forhøjes fra
600 kr. pr. kg til 1.940 kr. pr. kg.
Den foreslåede forhøjelse af afgiftssatsen vil medføre, at afgiften vil afspejle stoffets reelle GWP-
værdi (opgjort i
IPCC Fourth Assesment Rapport
fra 2007). Afgiftssatsen vil blive balanceret i for-
hold til en afgift på 178,5 kr. pr. ton CO
2
, der svarer til CO
2
-afgiftssatsen i 2021. Endvidere indehol-
der den foreslåede afgiftsforhøjelse en indeksering på 5,5 pct. svarende til en årlig forhøjelse på 1,8
pct. for årene 2021-2023.
Forhøjelsen af afgiftssatsen vil medvirke til begrænset brug og dermed udslip af disse kemiske stof-
fer, som kan medføre nedbrydning af ozonlaget og ændringer i klimaet. Derudover tilskynder af-
giftsforhøjelsen til at bruge og udvikle mere klimavenlige alternativer, som kan træde i stedet for
drivhusgasser og ozonlagsnedbrydende gasser.
Til nr. 32
Efter gældende ret udgør afgiftssatsen for perfluorhexan 600 kr. pr. kg af stoffet. Den gældende af-
giftssats blev fastsat i 2011 hvor den blev balanceret i forhold til niveauet for CO
2
-afgiften. CO
2
-
afgiften er dog blevet indekseret efterfølgende, hvilket ikke har været tilfældet for afgiften for indu-
strielle drivhusgasser. Afgiften for industrielle drivhusgasser er dermed blevet udhulet gradvist.
Det foreslås, at afgiftssatsen for stoffer omfattet af afgiftspligten i § 3 b, stk. 1, nr. 28, forhøjes fra
600 kr. pr. kg til 1.751 kr. pr. kg.
50
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
Den foreslåede forhøjelse af afgiftssatsen vil medføre, at afgiften vil afspejle stoffets reelle GWP-
værdi (opgjort i
IPCC Fourth Assesment Rapport
fra 2007). Afgiftssatsen vil blive balanceret og
fastsat i forhold til en afgift på 178,5 kr. pr. ton CO
2
, der svarer til CO
2
-afgiftssatsen i 2021. Endvi-
dere indeholder den foreslåede afgiftsforhøjelse en indeksering på 5,5 pct. svarende til en årlig for-
højelse på 1,8 pct. for årene 2021-2023.
Forhøjelsen af afgiftssatsen vil medvirke til begrænset brug og dermed udslip af disse kemiske stof-
fer, som kan medføre nedbrydning af ozonlaget og ændringer i klimaet. Derudover tilskynder af-
giftsforhøjelsen til at bruge og udvikle mere klimavenlige alternativer, som kan træde i stedet for
drivhusgasser og ozonlagsnedbrydende gasser.
Til nr. 33
Efter gældende ret udgør afgiftssatsen for perfluorbutan 600 kr. pr. kg af stoffet. Den gældende af-
giftssats blev fastsat i 2011 hvor den blev balanceret i forhold til niveauet for CO
2
-afgiften. CO
2
-
afgiften er dog blevet indekseret efterfølgende, hvilket ikke har været tilfældet for afgiften for indu-
strielle drivhusgasser. Afgiften for industrielle drivhusgasser er dermed blevet udhulet gradvist.
Det foreslås, at afgiftssatsen for stoffer omfattet af afgiftspligten i § 3 b, stk. 1, nr. 29, forhøjes fra
600 kr. pr. kg til 1.668 kr. pr. kg.
Den foreslåede forhøjelse af afgiftssatsen vil medføre, at afgiften vil afspejle stoffets reelle GWP-
værdi (opgjort i
IPCC Fourth Assesment Rapport
fra 2007). Afgiftssatsen vil blive balanceret i for-
hold til en afgift på 178,5 kr. pr. ton CO
2
, der svarer til CO
2
-afgiftssatsen i 2021. Endvidere indehol-
der den foreslåede afgiftsforhøjelse en indeksering på 5,5 pct. svarende til en årlig forhøjelse på 1,8
pct. for årene 2021-2023.
Forhøjelsen af afgiftssatsen vil medvirke til begrænset brug og dermed udslip af disse kemiske stof-
fer, som kan medføre nedbrydning af ozonlaget og ændringer i klimaet. Derudover tilskynder af-
giftsforhøjelsen til at bruge og udvikle mere klimavenlige alternativer, som kan træde i stedet for
drivhusgasser og ozonlagsnedbrydende gasser.
Til nr. 34
Efter gældende ret udgør afgiftssatsen for perfluorpentan 600 kr. pr. kg af stoffet. Den gældende af-
giftssats blev fastsat i 2011 hvor den blev balanceret i forhold til niveauet for CO
2
-afgiften. CO
2
-
afgiften er dog blevet indekseret efterfølgende, hvilket ikke har været tilfældet for afgiften for indu-
strielle drivhusgasser. Afgiften for industrielle drivhusgasser er dermed blevet udhulet gradvist.
Det foreslås, at afgiftssatsen for stoffer omfattet af afgiftspligten i § 3 b, stk. 1, nr. 30, forhøjes fra
600 kr. pr. kg til 1.725 kr. pr. kg.
Den foreslåede forhøjelse af afgiftssatsen vil medføre, at afgiften vil afspejle stoffets reelle GWP-
værdi (opgjort i
IPCC Fourth Assesment Rapport
fra 2007). Afgiften vil blive balanceret og fastsat i
forhold til en afgift på 178,5 kr. pr. ton CO
2
, der svarer til CO
2
-afgiftssatsen i 2021. Endvidere inde-
holder den foreslåede afgiftsforhøjelse en indeksering på 5,5 pct. svarende til en årlig forhøjelse på
1,8 pct. for årene 2021-2023.
51
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
Forhøjelsen af afgiftssatsen vil medvirke til begrænset brug og dermed udslip af disse kemiske stof-
fer, som kan medføre nedbrydning af ozonlaget og ændringer i klimaet. Derudover tilskynder af-
giftsforhøjelsen til at bruge og udvikle mere klimavenlige alternativer, som kan træde i stedet for
drivhusgasser og ozonlagsnedbrydende gasser.
Til nr. 35
Efter gældende ret udgør afgiftssatsen for HFO-1234ze (1,3,3,3
–
tetraflourpropene) og HFO-
1234yf (2,3,3,3
–
tetraflourpropene) 1 kr. pr. kg af stoffet. De gældende afgiftssatser blev fastsat i
2011 hvor de blev balanceret i forhold til niveauet for CO
2
-afgiften. CO
2
-afgiften er dog blevet in-
dekseret efterfølgende, hvilket ikke har været tilfældet for afgiften for industrielle drivhusgasser.
Afgiften for industrielle drivhusgasser er dermed blevet udhulet gradvist.
Det foreslås, at afgiftssatserne for stoffer omfattet af afgiftspligten i § 3 b, stk. 1, nr. 31 og 32, for-
højes fra 1 kr. pr. kg til 1,3 kr. pr. kg.
Den foreslåede forhøjelse af afgiftssatserne indeholder en forhøjelse på ca. 30 kr. pr. ton CO
2
, hvor-
efter afgifterne igen vil afspejle stoffetternes reelle GWP-værdi (opgjort i
IPCC Fourth Assesment
Rapport
fra 2007). Afgiftssatserne vil blive balanceret og fastsat i forhold til en afgift på 178,5 kr.
pr. ton CO
2
, der svarer til CO
2
-afgiftssatsen i 2021. Endvidere indeholder den foreslåede forhøjelse
en indeksering på 5,5 pct. svarende til en årlig forhøjelse på 1,8 pct. for årene 2021-2023.
Forhøjelsen af afgiftssatserne vil medvirke til begrænset brug og dermed udslip af disse kemiske
stoffer, som kan medføre nedbrydning af ozonlaget og ændringer i klimaet. Derudover tilskynder
afgiftsforhøjelsen til at bruge og udvikle mere klimavenlige alternativer, som kan træde i stedet for
drivhusgasser og ozonlagsnedbrydende gasser.
Til nr. 36
Efter cfc-afgiftslovens § 3 b, stk. 1, nr. 1-32, er afgiften for de enkelte industrielle drivhusgasser
fastsat mellem 15 og 600 kr. pr. kg. af stoffernes vægt.
Det foreslås at nyaffatte cfc-afgiftslovens § 3 b, stk. 1, nr. 1-32. Bestemmelsen foreslås herefter at
få følgende ordlyd:
»Stk.
1.
Afgiften udgør for
1)
2)
3)
4)
5)
6)
7)
8)
9)
10)
11)
HFC-23 (R-23)
HFC-32 (R-32)
HFC-41 (R-41)
HFC-43-10mee (R-43-10mee)
HFC-125 (R-125)
HFC-134 (R-134)
HFC-134a (R-134a)
HFC-143 (R-143)
HFC-143a (R-143a)
HFC-152a (R-152a)
HFC-227ea (R-227ea)
kr. pr. kg.
3.047
139
21
338
721
226
295
69
920
26
663
52
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
12)
13)
14)
15)
16)
17)
18)
19)
20)
21)
22)
23)
24)
25)
26)
27)
28)
29)
30)
31)
32)
«
HFC-236fa (R-236fa)
HFC-245ca (R-245ca)
HFC-245fa (R-245fa)
HFC-365mfc (R-365mfc)
R-404A (HFC-143a/HFC-125/134a)
R-407C (HFC-32/HFC-125/134a)
R-410A (HFC-32/HFC-125)
R-413A (134a/PFC-218/HC-600a)
R-507 (HFC-125/HFC-143a)
R-508A (HFC-23/PFC-116)
R-508B (HFC-23/PFC-116)
Svovlhexafluorid (SF
6
)
Perfluormethan (R-14)
Perfluorethan (R-116)
Perfluorpropan (R-218)
Perfluorcyclobutan
Perfluorhexan
Perfluorbutan
Perfluorpentan
HFO-1234ze (1,3,3,3
–
teraflourpropene)
HFO-1234yf (2,3,3,3
–
tetraflourpropene)
2.020
132
213
163
807
365
430
423
821
2.721
2.758
4.694
1.521
2.512
1.818
2.121
1.915
1.824
1.886
1,4
1,4
Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2024, jf. lovforslagets § 7, stk. 7. Formålet
med nyaffattelsen er alene at indsætte de indekserede afgiftssatser i bestemmelsen. Der foreslås ikke
derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand.
Til nr. 37
Efter gældende ret udgør afgiften for stoffer omfattet af afgiftspligten i § 3 a, stk. 1, 600 kr. pr. kg af
stoffets nettovægt, hvis der ikke er fastsat en særskilt afgiftssats i § 3 b, stk. 1, jf. cfc-afgiftslovens §
3 b, stk. 2. Der er tale om en afgift, som svarer til cfc-afgiftslovens maksimumsats. Den gældende
afgiftssats blev fastsat i 2011, hvor den blev balanceret i forhold til niveauet for CO
2
-afgiften. CO
2
-
afgiften er dog blevet indekseret efterfølgende, hvilket ikke har været tilfældet for afgiften for indu-
strielle drivhusgasser. Afgiften for industrielle drivhusgasser er dermed blevet udhulet gradvist.
Det foreslås i
stk. 2,
at afgiftssatsen for stoffer omfattet af afgiftspligten i § 3 a, stk. 1, forhøjes fra
600 kr. pr. kg til 753 kr. pr. kg, i tilfælde hvor der ikke er fastsat en særskilt afgiftssats i § 3 b, stk.
1. Satsen foreslås forhøjet med 19 pct. svarende til den procentvise stigning i CO
2
-afgiften siden
2011, hvor afgiftssatserne for industrielle drivhusgasser sidst blev balanceret efter CO
2
-afgiften.
Den foreslåede afgiftsforhøjelse svarer til stigningen i afgiften af industrielle gassers øvrige satser,
der ikke er omfattet af afgiftsloftet på 600 kr. pr. kg, jf. lovforslagets § 6, nr. 2, 5, 7-11, 13-14, 16-
23 og 35. Endvidere indeholder den foreslåede afgiftsforhøjelse en indeksering på 5,5 pct. svarende
til en årlig forhøjelse på 1,8 pct. for årene 2021-2023.
Forhøjelsen af afgiftssatsen vil medvirke til begrænset brug og dermed udslip af disse kemiske stof-
53
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
fer, som kan medføre nedbrydning af ozonlaget og ændringer i klimaet. Derudover tilskynder af-
giftsforhøjelsen til at bruge og udvikle mere klimavenlige alternativer, som kan træde i stedet for
drivhusgasser og ozonlagsnedbrydende gasser.
Til nr. 38
Efter cfc-afgiftslovens § 3 b, stk. 2, udgør afgiften for stoffer omfattet af afgiftspligten i § 3 a, stk.
1, 600 kr. pr. kg af stoffets nettovægt, hvis der ikke er fastsat en særskilt afgiftssats i § 3 b, stk. 1, jf.
cfc-afgiftslovens § 3 b, stk. 2. Dette svarer til cfc-afgiftsloftets maksimumsats.
Det foreslås at nyaffatte cfc-afgiftslovens § 3 b, stk. 2. Bestemmelsen foreslås herefter at få føl-
gende ordlyd:
»Stk.
2.
Hvis et stof er omfattet af § 3 a, stk. 1, men ikke er omfattet af stk. 1, svares en afgift på 824
kr. pr. kg.«
Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2024, jf. lovforslagets § 7, stk. 7. Formålet
med nyaffattelsen er alene at indsætte den indekserede afgiftssats i bestemmelsen. Der foreslås ikke
derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand.
Til nr. 39
Efter gældende ret beregnes afgiften af sammensætninger af de i § 3 b, stk. 1 og 2, nævnte stoffer
som summen af afgifterne af hvert enkelt stof, jf. cfc-afgiftslovens § 3 b, stk. 3. Hvis et stof udgør
mere end 90 vægtprocent af blandingen, kan afgiften beregnes efter satsen for dette stof og blandin-
gens samlede vægt. Afgiftsniveauet kan altid beregnes til 600 kr. pr. kg af de anvendte sammensæt-
ninger af de i stk. 1 og 2, nævnte stoffer. De 600 kr. pr. kg udgør afgiftsloftets maksimumssats.
Det foreslås, at
stk. 3, 3. pkt.,
ophæves. Den foreslåedes ophævelse af afgiftsloftet på 600 kr. pr. kg
for sammensætninger af de i § 3 b, stk. 1 og 2, nævnte stoffer medfører, at afgiften af sammensæt-
ninger af de i § 3 b, stk. 1 og 2, nævnte stoffer efter § 3 b, stk. 3, 1. pkt., vil være summen af afgif-
terne af hvert enkelt stof. Hvis et stof udgør mere end 90 vægtprocent af blandingen, vil afgiften
kunne beregnes efter § 3 b, stk. 3, 2. pkt., for det stof, som sammensætningen består af med mere
end 90 vægtprocent og blandingens samlede vægt.
Hvis for eksempel et blandet stof er sammensat af 40 vægtprocent HFC-23 og 60 vægtprocent PFC-
116, vil afgiftssatserne udgøre henholdsvis 2.787 kr. pr. kg og 2.267 kr. pr. kg i 2021. Den bereg-
nede sats for det blandede stof udgør således 0,4*2.787+0,6*2.267 = 2.475 kr. pr. kg.
Ophævelsen af afgiftsloftet vil medføre, at afgiften for sammensatte stoffer afspejler stoffets reelle
GWP-værdi (opgjort i
IPCC Fourth Assesment Rapport
fra 2007). Endvidere er afgiften balanceret
og fastsat i forhold til en afgift på 178,5 kr. pr. ton CO
2
, der svarer til CO
2
-afgiftssatsen i 2021.
Ophævelsen af afgiftsloftet vil medvirke til begrænset brug og dermed udslip af disse kemiske stof-
fer, som kan medføre nedbrydning af ozonlaget og ændringer i klimaet. Derudover tilskynder ophæ-
velsen til at bruge og udvikle mere klimavenlige alternativer, som kan træde i stedet for drivhusgas-
ser og ozonlagsnedbrydende gasser.
Til nr. 40
Efter gældende ret skal en varemodtager, der erhvervsmæssigt modtager dækningsafgiftspligtige
54
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
varer, jf. cfc-afgiftslovens § 1, stk. 2, og bilag 1, fra andre EU-lande, svare afgift i forbindelse med
varemodtagelsen her i landet, jf. cfc-afgiftslovens § 3 d, stk. 1. Ved indførsel eller modtagelse af
dækningsafgiftspligtige varer efter § 3 d, stk. 1, § 3, stk. 1, og § 3 c, stk. 1, kan en virksomhed und-
lade at lade sig registrere som varemodtager og undlade at betale afgift, hvis mængden af indførte
og modtagne afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger en bagatelgrænse på 10.000
kr. årligt. Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende må-
neder, jf. cfc-afgiftslovens § 3 d, stk. 6.
Bagatelgrænsen er ikke et bundfradrag. Virksomheder, der ikke opfylder betingelserne for at und-
lade at lade sig registrere som varemodtager, skal derfor afregne den fulde afgift.
Det foreslås i
stk. 6, 3. pkt.,
at stk. 1, ikke skal finde anvendelse for stoffer omfattet af § 1, stk. 1, nr.
1-5, og § 3 a, stk. 1, nr. 1 og 2. Den foreslåede ændring vil medføre, at varer, som indeholder CFC,
HFC og PFC omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5, og § 3 a, stk. 1, nr. 1 og 2, er undtaget fra bagatelgræn-
sen, når varerne importeres af en virksomhed. En virksomhed vil derfor skulle lade sig registrere
som varemodtager og svare afgift af importerede varer, som indeholder stoffer omfattet af § 1, stk.
1, nr. 1-5, og § 3 a, stk. 1, nr. 1 og 2, uanset størrelsen af det årlige afgiftstilsvar.
Bagatelgrænsen gør det mere attraktivt at importere HFC-gasser i mindre doser uden at være med-
lem af Kølebranchens Miljøordning (KMO). Som medlem af KMO er prisen for indsamling og de-
struktion af brugte kølemidler betalt på forhånd. Den høje pris for miljømæssigt forsvarlig destruk-
tion af brugte kølemidler kan tilskynde mindre virksomheder, der ikke er medlem af KMO, til at ud-
lede kølegasserne ulovligt. Forslaget vil kunne bidrage til at undgå, at der foretages import uden om
gængse grossister. På denne måde støttes miljøet, og der kommer et bedre overblik over hvilke stof-
fer, der indføres i Danmark.
D
e omhandlede gasser er omfattet af klimakonventionens (UNFCCC)
rapporteringsforpligtelser. Det er derfor vigtigt at myndighederne har oplysninger om det samlede
forbrug i Danmark.
Til nr. 41
Efter gældende ret skal virksomheder, der erhvervsmæssigt fremstiller eller fra udlandet modtager
stoffer, der er afgiftspligtige efter § 1 eller § 3 a, registreres som oplagshaver, jf. cfc-afgiftslovens §
4, stk. 1. Virksomheder kan også registrere sig som oplagshaver, hvis de modtager afgiftspligtige
varer omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2-6, som efterfølgende destrueres hos virksomheden, jf. cfc-afgifts-
lovens § 4, stk. 2. Virksomheder, der kan eller skal lade sig registrere som oplagshaver efter cfc-
afgiftslovens § 4, stk. 1 eller 2, kan undlade at lade sig registrere som oplagshaver og udlade at be-
tale afgift, hvis mængden af afgiftspligtige varer opgjort efter § 5, stk. 2 og 3, svarer til en afgift, der
ikke overstiger en bagatelgrænse på 10.000 kr. årligt.
Bagatelgrænsen er ikke et bundfradrag. Virksomheder, der ikke opfylder betingelserne for at und-
lade at lade sig registrere som oplagshaver, skal derfor afregne den fulde afgift.
Det foreslås i
stk. 3, 3. pkt.,
at stk. 1 ikke skal finde anvendelse for stoffer omfattet af § 1, stk. 1, nr.
1-5, og § 3 a, stk. 1, nr. 1 og 2. Den foreslåede ændring vil medføre, at CFC, HFC og PFC omfattet
af § 1, stk. 1, nr. 1-5, og § 3 a, stk. 1, nr. 1 og 2, er undtaget fra bagatelgrænsen. En virksomhed vil
derfor skulle lade sig registrere som oplagshaver og svare afgift af fremstillede og importerede stof-
fer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5, og § 3 a, stk. 1, nr. 1 og 2, uanset størrelsen af det årlige afgiftstil-
svar. Eftersom der ikke eksisterer en national fremstilling af CFC, HFC og PFC, vil den foreslåede
55
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
ophævelse af bagatelgrænsen for så vidt angår fremstilling af disse stoffer ikke have nogen betyd-
ning i praksis.
Bagatelgrænsen gør det mere attraktivt at importere HFC-gasser i mindre doser uden at være med-
lem af Kølebranchens Miljøordning (KMO). Som medlem af KMO er prisen for indsamling og de-
struktion af brugte kølemidler betalt på forhånd. Den høje pris for miljømæssigt forsvarlig destruk-
tion af brugte kølemidler kan tilskynde mindre virksomheder, der ikke er medlem af KMO, til at ud-
lede kølegasserne ulovligt. Forslaget vil kunne bidrage til at undgå, at der foretages import uden om
gængse grossister. På denne måde støttes miljøet, og der kommer et bedre overblik over hvilke stof-
fer, der indføres i Danmark. De omhandlede gasser er omfattet af klimakonventionens (UNFCCC)
rapporteringsforpligtelser. Det er derfor vigtigt, at myndighederne har oplysninger om det samlede
forbrug i Danmark.
Til § 6
Efter gældende ret skal der betales overskudsvarmeafgift
ved nyttiggørelse af varme, varmt brugs-
vand og varm luft, der ved hjælp af særlige installationer er udnyttet fra en virksomheds forbrug af
elektricitet anvendt til procesformål, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 9, 1. pkt. Reglerne om overskuds-
varmeafgift er nærmere fastsat i elafgiftslovens § 11, stk. 9-14. Reglerne fastlægger, at i den situa-
tion, hvor der i forbindelse med energianvendelse i en særlig proces samtidig udtages varme ved
særlige installationer, skal den energimængde, der udtages til rumopvarmning, belastes med en af-
gift, der omtrent svarer til rumvarmeafgiften, for at undgå en afgiftsbetinget fremstilling af over-
skudsvarme. Overskudsvarmeafgiften har til formål at give virksomhederne incitament til at drive
en energieffektiv produktion.
Det følger af elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1, jf. § 11 c, stk. 1, at virksomheder, der er momsregi-
strerede, som udgangspunkt kan få tilbagebetalt elafgift af den af virksomheden forbrugte elektrici-
tet ned til 0,4 øre pr. kWh (procesafgift). Dette forbrug, der benævnes virksomhedens procesfor-
brug, omfatter f.eks. forbrug af elektricitet til belysning, maskiner, produktion m.v.
Elektricitet anvendt til rumvarme m.v. pålægges rumvarmeafgift, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 3, 7.
pkt. Rumvarmeafgiften svarer til elvarmeafgiftens sats, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 3, 7. pkt., jf. § 6,
stk. 1, 2. pkt. Momsregistrerede virksomheders rumvarmeafgift udgør derfor 21,0 øre pr. kWh i 2020.
Overskudsvarmeafgiften har til formål at udligne forskellen mellem momsregistrerede virksomheders
procesafgift og rumvarmeafgift, så der betales en afgift på overskudsvarme, der omtrent svarer til den
afgift, der betales ved almindelig varmeproduktion. Efter gældende ret beskattes overskudsvarme
med 50 kr. pr. GJ (2015-niveau), jf. elafgiftslovens § 11, stk. 9, 1. pkt. Overskudsvarmeafgiften be-
tales som et fradrag i virksomhedens godtgørelsesberettigede energiafgifter. Afgiften angives og be-
tales således ikke separat af den afgiftspligtige virksomhed til Skatteforvaltningen, som det ellers er
tilfældet med almindelige energiafgifter. Overskudsvarmeafgiften indekseres årligt efter udviklingen
i nettoprisindekset, jf. mineralolieafgiftslovens § 32 a.
Der er fastsat en række undtagelser til udgangspunktet om, at overskudsvarme beskattes med 50 kr.
pr. GJ (2015-niveau). Beskatningen af virksomheders eksterne leverancer af overskudsvarme er om-
fattet af en særlig øvre grænse for afgiftens størrelse (den såkaldte vederlagsregel). Vederlagsreglen
indebærer, at afgiften højst kan udgøre 33 pct. af vederlaget for varmeleverancen, jf. elafgiftslovens
§ 11, stk. 9, 2. pkt. Beskatningen af virksomhedernes interne forbrug af overskudsvarme er omfattet
56
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
af en afgiftsfritagelse i sommerhalvåret fra 1. april til 30. september, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 9,
4. pkt., mens virksomhederne kan vælge at betale en afgift på 10 kr. pr. kvadratmeter i vinterhalvåret
fra 1. oktober til 31. marts, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 9, 5. pkt.
Der gælder endvidere særlige satser for overskudsvarme fra varme og varer, der er anvendt i forbin-
delse med afgiftspligtig virksomhed med særlige processer, hvor der er fastsat en særligt lav sats. Der
er f.eks. tale om overskudsvarme fra varme og varer, der er anvendt i forbindelse med jordbrug, hus-
dyrbrug, gartneri, kemisk reduktion, elektrolyse, metallurgiske processer og mineralogiske processer.
De særlige satser for overskudsvarme fra sådanne processer skyldes, at der gælder særlige, nedsatte
satser for forbrug af afgiftspligtige produkter ved denne type aktiviteter. Som konsekvens af, at disse
processer er omfattet af særlige afgiftslempelser, er der ligeledes fastsat en særlig sats for nyttiggjort
overskudsvarme i disse tilfælde.
Ved § 1, nr. 5-7, i lov nr. 138 af 25. februar 2020 vil overskudvarmeafgiften for elbaseret over-
skudsvarme blive omlagt. Omlægningen består i, at der indføres en fast overskudsvarmeafgift på 25
kr. pr. GJ (2018-niveau) for både ekstern og intern overskudsvarme. Dette medfører, at vederlags-
reglen og reglerne for beskatning af intern overskudsvarme i sommer- og vinterhalvåret foreslås op-
hævet. De gældende differentierede overskudsvarmeafgifter for overskudsvarme fra f.eks. opvarm-
ning af væksthuse og afgiftspligtig virksomhed med jordbrug, husdyrbrug, frugtavl m.v. ophæves,
idet det foreslås, at der som udgangspunkt skal gælde en fast afgiftssats på 25 kr. pr. GJ overskuds-
varme. Der er blevet fastsat en lempet sats på 10 kr. pr. GJ (2018-niveau) for ekstern overskuds-
varme, der leveres af virksomheder, der indgår i en aftaleordning med Energistyrelsen i relation til
overskudsvarme efter lov om varmeforsyning. Endvidere kan den formelle indbetaler af overskuds-
varmeafgiften ændres fra varmeproducenten til forsyningsselskabet, hvis der foreligger en aftale
herom mellem overskudsvarmeleverandøren og forsyningsselskabet. Desuden er der fastsat særlige
regler for anlæg, der både varmer og køler, så der sker en fast fordeling af den forbrugte mængde
elektricitet. Derudover er der for anlæg, der både varmer og køler, blevet fastsat en fordelingsnøgle,
som vil give større klarhed om afgiftsbetalingen for anlæg, der både varmer og køler.
Omlægningen af overskudsvarmereglerne, jf. lov nr. 138 af 25. februar 2020, er vedtaget med for-
behold for omlægningens forenelighed med statsstøttereglerne og er ikke trådt i kraft endnu. Tids-
punktet for loven ikrafttrædelse fastsættes af skatteministeren.
Det foreslås at ophæve § 1, nr. 5-7, i lov nr. 138 af 25. februar 2020, da det er blevet aftalt i Klima-
aftale for energi og industri m.v. af 20. juni 2020, at der skal foretages en grøn omlægning af var-
meafgifterne for at understøtte den grønne omstilling af danskernes varmeforbrug, så det bliver dy-
rere at varme op med fossile kilder og billigere at varme op med grøn elektricitet. På den baggrund
er det aftalt at nedsætte elvarmeafgiften fra 15,5 øre pr. kWh i 2021 til 0,4 øre pr. kWh for erhver-
vene. Momsregistrerede virksomheder vil på den baggrund skulle betale det samme i afgift for de-
res elektricitet anvendt til rumvarme m.v. og elektricitet anvendt til procesformål. Da overskudvar-
meafgiften for elbaseret overskudsvarme foreslås ophævet, jf. lovforslaget § 1, nr. 13, foreslås det
som konsekvens heraf også at ophæve bestemmelserne om omlægning af overskudsvarmeafgiften
for elbaseret overskudsvarme.
Til § 7
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. januar 2021, og loven vil derned også have virk-
ning fra denne dato, jf. dog nedenfor.
57
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
Det foreslås i
stk. 2,
at lovens § 1, nr. 3-9, 11-15 og 17-26, har virkning fra den 1. januar 2023 for
virksomheder omfattet af elafgiftslovens bilag 1.
Ved § 2, nr. 7, i lov nr. 331 af 30. marts 2019 blev elafgiftslovens bilag 1 ophævet med virkning fra
den 1. januar 2023. Ophævelsen af bilag 1 indebærer, at elafgiften for procesforbrug i de i bilag 1
nævnte erhverv reduceres fra den 1. januar 2023 fra den almindelige elafgift, som i 2020 udgør 89,2
øre pr. kWh, til processatsen på 0,4 øre pr. kWh. Dermed vil virksomhederne, der fremgår af bilag
1, herefter kunne få godtgjort afgiften af elektricitet til procesforbrug ned til EU’s minimumssats på
0,4 øre pr. kWh på lige fod med andre momsregistrerede virksomheder. Det betyder at til og med
den 31. december 2022 skal virksomheder omfattet af bilag 1 betale den almindelige elafgift af de-
res procesforbrug.
Virksomheder omfattet af bilag 1 har dog mulighed for at få tilbagebetalt afgift af elektricitet ned til
elvarmesatsen for elektricitet anvendt til rumvarme, komfortkøling og varmt brugsvand, jf. elaf-
giftslovens § 11, stk. 3, 7. pkt. Der er tale om elektricitet, der anvendes i f.eks. vandvarmere, varme-
pumper, elektriske radiatorer m.v.
Virksomheder oplistet i elafgiftslovens bilag 1 vil derfor til og med den 31. december 2022 fortsat
skulle opgøre og måle deres forbrug af afgiftspligtige elektricitet, som er anvendt til rumvarme
m.v., da der er forskel på, hvad en virksomhed omfattet af bilag 1 betaler i elafgift af deres proces-
forbrug og rumvarmeafgift til og med den 31. december 2022.
Det foreslås i
stk. 3,
at for virksomheder omfattet af bilag 1 i lov om afgift af elektricitet nedsættes
tilbagebetaling af afgift, jf. § 11, stk. 3, 7. pkt., i lov om afgift af elektricitet med 0,4 øre pr. kWh til
og med den 31. december 2022.
Virksomheder omfattet af elafgiftslovens bilag 1 har til og med den 31. december 2022 alene mu-
lighed for at få tilbagebetalt afgift af elektricitet ned til elvarmesatsen for elektricitet anvendt til
rumvarme, komfortkøling og varmt brugsvand, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 3, 7. pkt. Der er tale om
elektricitet, der anvendes i f.eks. vandvarmere, varmepumper og elektriske radiatorer.
Rumvarmeafgiften svarer til elvarmeafgiften, jf. elafgiftslovens 6, stk. 1, 1 pkt., jf. § 11, stk. 3, 7.
pkt. I lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås elvarmeafgiften lempet, så den fra og med den 1. januar 2021
vil udgøre 0,8 øre kWh. Det er med Klimaaftale om energi og industri mv. 2020 blevet aftalt, at
momsregistrerede virksomheders elvarmeafgift lempes til 0,4 øre pr. kWh. For at sikre ens afgift for
alle momsregistrerede virksomheders forbrug af elektricitet anvendt til rumvarme m.v. foreslås det,
at virksomheder omfattet af bilag 1 til og med den 31. december 2022 vil betale 0,4 øre pr. kWh i
rumvarmeafgift.
Det foreslås i
stk. 4,
at § 1, nr. 10, har virkning fra og med den 1. januar 2022.
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 10, at elafgiftslovens § 11, stk. 3, 7. punktum, vil videreføre be-
stemmelsen i elafgiftslovens § 11 e, stk. 3.
Elafgiftslovens § 11 e, stk. 3, udgør en undtagelse til reglerne i elafgiftslovens § 11, stk. 3, 10.-15.
pkt., om at der som udgangspunkt ikke kan ydes tilbagebetaling af elafgift for elektricitet til lagring
58
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
af komponenter, herunder batterier, som benyttes til fremdrift af eldrevne registrerede køretøjer. El-
afgiftslovens § 11, stk. 3, 10.-15. pkt., har først virkning fra og med den 1. januar 2022, jf. § 8, nr.
1, i lov nr. 1585 af 27. december 2019. Det foreslås på den baggrund, at elafgiftslovens § 11, stk. 3,
7. punktum, har virkning fra og med den 1. januar 2022.
Det foreslås i
stk. 5,
at § 11, stk. 8, i lov om afgift af elektricitet, der ophæves ved denne lovs nr. 1,
nr. 14, finder anvendelse på afgiftsperioder tre år forud for denne lovs ikrafttrædelse. Efter bestem-
melsen, som foreslås ophævet i lovforslagets § 1, nr. 14, kan told- og skatteforvaltningen efter an-
modning fra virksomheder, der foretager måling med henblik på opgørelse af den tilbagebetalings-
berettigede andel af varer, kulde og varme, tillade, at de målte data finder anvendelse på afgiftsperi-
oder op til tre år før den afgiftsperiode, hvori der først foretages korrekt måling. Den foreslåede æn-
dring medfører, at elafgiftslovens § 11, stk. 8, finder anvendelse for afgiftsperioder, der ligger tre år
før den afgiftsperiode, hvor der først foretages korrekt måling, når denne periode ligger tre år forud
for denne lov ikrafttrædelse.
Det foreslås i
stk. 6,
at lovens § 5, nr. 1, 3, 5-35 og 37-41, træder i kraft den 1. juli 2021.
Det foreslås i
stk. 7,
at lovens § 5, nr. 2, 4, 36 og 38, træder i kraft den 1. januar 2024.
Det foreslås i
stk. 8,
at for løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden den
1. januar 2021 og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes afgiften af så stor en del af leverancen,
som tidsrummet fra lovens ikrafttræden til afregningsperiodens afslutning udgør i forhold til den
samlede afregningsperiode.
Det foreslås i
stk. 9,
at loven finder anvendelse for afgiftspligtige varer, der fra og med den 1. januar
2021 udleveres til forbrug fra registrerede virksomheder, forbruges af registrerede virksomheder,
angives til fortoldning, modtages fra udlandet eller medtages til udlandet.
Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder
for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne
eller Grønland.
59
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse
1321 af 26. august 2020, foretages følgende æn-
dringer:
§ 6.
Af forbrug af elektricitet i ferielejlighe-
der til eget brug, sommerhuse og helårsboli-
ger, der opvarmes ved elektricitet,
betales en afgift på 25,3 øre pr. kWh (2015-
niveau) fra og med den 1. maj 2018 til og
med den 31. december 2019, på 20,4 øre pr.
kWh (2015-niveau) fra og med den 1.
januar 2020 til og med den 31. december
2020 og på 15,3 øre pr. kWh (2015-niveau)
fra og med den 1. januar 2021 af den del af
forbruget, der overstiger 4.000 kWh årligt.
Af andet forbrug af elektricitet betales en af-
gift på 85,9 øre pr. kWh (2015-niveau) til og
med den 31. december 2022, 82,9 øre pr.
kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar
2023 til og med den 31. december 2023,
81,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med
den 1. januar 2024 til og med den 31. de-
cember 2024 og 76,0 øre pr. kWh (2015-ni-
veau) fra og med den 1. januar 2025.
Stk. 2.
Satserne i stk. 1 med undtagelse af
4,6 øre pr. kWh reguleres efter § 32 a i lov
om energiafgift af mineralolieprodukterm.v.
Stk. 3-4. ---
§ 7. ---
Stk. 2. ---
1.
I
§ 6, stk. 1, 1. pkt.,
ændres ”25,3 øre pr. kWh
(2015-niveau) fra og med den 1. maj 2018 til og
med den 31. december 2019, på 20,4 øre pr. kWh
(2015-niveau) fra og med den 1. januar 2020 til og
med den 31. december 2020 og på 15,3 øre pr.
kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar
2021” til: ”0,8 øre pr. kWh”.
2.
I
§ 6, stk. 2,
ændres ”Satserne
i stk. 1”
til: ”Sat-
sen i stk. 1, 2. pkt.”.
60
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
Stk. 3.
Ved udlevering af afgiftspligtig elek-
tricitet skal fakturaen fra en registreret virk-
somhed indeholde oplysning om udstedel-
sesdato, leverandørens navn, købers navn og
adresse og afgiftens størrelse, herunder med
separat oplysning for udleveret elektricitet
omfattet af et særligt afgiftsforhold, jf. § 9,
stk. 1. Ved salg af afgiftspligtig elektricitet
fra en elhandelsvirksomhed skal der udste-
des en faktura, som indeholder oplysninger
om udstedelsesdato, sælgers navn og
adresse, varemodtagers navn, leveringssted,
aftagenummer og afgiftens størrelse pr. afta-
genummer. Ved en elhandelsvirksomheds
salg af afgiftspligtig elektricitet til virksom-
heder registreret efter momsloven skal fak-
turaen til‐ lige indeholde oplysning om cvr-
eller SE-nummer for momsregistreringen,
og ved en elhandelsvirksomheds salg af af-
giftspligtig elektricitet i form af kørestrøm,
der anvendes af eltog til personbefordring,
skal fakturaen tillige indeholde oplysning
om cvr- eller SE-nummer for forbrugeren af
kørestrømmen. Ved en elhandelsvirksom-
heds salg af afgiftspligtig elektricitet, som er
nævnt i 3. pkt., eller til den, der udsteder en
faktura efter 6. pkt., må fakturaen ikke påfø-
res oplysning om afgiftsbeløb for en for-
brugsperiode, før en registreret virksomhed
har udstedt en faktura, som omfatter afgifts-
beløbet for perioden, bortset fra afgiftsbeløb,
som er oplyst i datahubben i måneden efter
forbrugsperioden, når afgiftsbeløbet vil være
omfattet af en faktura fra en registreret virk-
somhed senere på måneden. Elhandelsvirk-
somheden kan dog ved den endelige fakture-
ring for forbrugsperioden fakturere et andet
afgiftsbeløb, når det er beregnet på baggrund
af en måleraflæsning for perioden, som er
oplyst i datahubben. Finder salg af afgifts-
pligtig elektricitet sted fra andre end elhan-
delsvirksomheder, skal sælgeren, hvis købe-
ren er registreret efter momsloven, eller hvis
elektriciteten anvendes som kørestrøm til
personbefordring med eltog, udstede en fak-
tura med oplysning om udstedelsesdato, sæl-
gers navn og adresse, varemodtagers navn,
61
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
leveringssted og afgiftens størrelse samt cvr-
eller SE-nummer for momsregistreringen
eller for forbrugeren af kørestrømmen. Af-
giftsbeløbet må ikke faktureres, før sælgeren
af elektricitet har modtaget en faktura med
afgiftsbeløbet. Afgiftens størrelse, jf. 2. og
6. pkt., skal fremgå med den samlede afgift
og afgiften opdelt i den del af den samlede
andel, som udgør minimumsafgiften ved
3.
I
§ 7, stk. 3, 8. pkt.,
udgår: ”ved proces”.
proces efter § 11 c, stk. 1, og den del af den
samlede andel, som udgør den samlede af-
gift uden minimumsafgiften efter § 11 c, stk.
1. Ved konstateret tyveri af elektricitet fra en
registreret virksomhed udsteder den registre-
rede virksomhed en afgiftsopkrævning for
forbruget af elektricitet til den erstatningsan-
svarlige.
Stk. 4-6. ---
§ 11. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3.
Tilbagebetalingen kan ikke finde sted
4.
§ 11, stk. 3, 1.-9. pkt.,
ophæves.
for afgiftspligtig elektricitet og varme, som
forbruges i vandvarmere, varmepumper til
opvarmning af brugsvand, elektriske radia-
torer, strålevarmeanlæg, varmeblæsere, kon-
vektionovne, varmepumper og lignende an-
læg, der anvendes til fremstilling af rum-
varme, herunder varme, som leveres fra
virksomheden. Undtaget er dog forbrug af
elektricitet i rumvarmeaggregater, der mid-
lertidigt placeres i et lokale for at dække et
kortvarigt rumvarmebehov. Endvidere ydes
der ikke tilbagebetaling af afgiften af elektri-
citet og varme, der direkte eller indirekte an-
vendes til fremstilling af kulde, som leveres
fra virksomheden. Tilbagebetaling kan hel-
ler ikke finde sted for elektricitet og varme,
der direkte eller indirekte anvendes til frem-
stilling af kulde, eller af kulde leveret til
virksomheden til køling af rum, hvor kølin-
gen sker af komfortmæssige hensyn. Tilba-
gebetaling kan heller ikke finde sted for
elektricitet, der er medgået til fremstilling af
varme, som er leveret til virksomheden, og
som virksomheden forbruger som rumvarme
eller varmt vand eller leverer til andre. Der
ydes dog tilbagebetaling for afgiften af
62
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
varme, der forbruges i lukkede anlæg til
fremstilling eller forarbejdning af varer, og
som indirekte bidrager til rumopvarmning,
såfremt højst 10 pct. af den energi, der er
forbrugt i anlægget, bidrager til rumopvarm-
ning. For afgiftspligtig elektricitet til formål,
som er nævnt i 1., 3. eller 4. pkt., ydes dog
tilbagebetaling af afgift nævnt i § 6, stk. 1,
2. pkt., nedsat med satsen pr. kWh, der føl-
ger af § 6, stk. 1, 1. pkt., efter regulering
ifølge § 6, stk. 2., herunder for ydelser om-
fattet af stk. 2. For modtagelse af leverancer,
som er baseret på elektricitet, finder 7. pkt.
ikke anvendelse. 7. pkt. finder heller ikke
anvendelse for elforbrug, for hvilket der sker
tilbagebetaling af afgift efter denne lovs øv-
rige regler. Tilbagebetaling kan desuden
ikke finde sted for afgiftspligtig elektricitet,
som forbruges til lagring af energi i kompo-
nenter til fremdrift af registrerede eldrevne
køretøjer. For energi i komponenter som
nævnt i 10. pkt., som leveres som elektricitet
til det kollektive elnet, tilbagebetales afgif-
ten dog til virksomheden. For energi i kom-
ponenter som nævnt i 10. pkt., som leveres
som elektricitet til interne elnet i en virk-
somhed til dens eget forbrug, tilbagebetales
afgiften efter reglerne i denne lov for tilba-
gebetaling for forbrug af elektricitet. Anven-
delsen af 11. og 12. pkt. forudsætter, at der
er foretaget opgørelse efter måler af den le-
verede elektricitet. Den målte elektricitet
kan tillægges en forholdsmæssig andel af
energisvindet i forbindelse med lagringen af
energien i komponenten, når omfanget af
energisvindet kan dokumenteres af virksom-
heden. 10. pkt. finder ikke anvendelse for re-
paratører af køretøjer, i det omfang de opla-
der komponenter til fremdrift af fremmede
eldrevne køretøjer, i forbindelse med at de
reparerer disse.
5.
I
§ 11, stk. 3, 10. pkt.,
der bliver 1. pkt., udgår:
”desuden”.
6.
I
§ 11, stk. 3, 11., 12.
og
15. pkt.,
der bliver 2.,
3. og 6. pkt., ændres ”10. pkt.” til: ”1. pkt.”.
7.
I
§ 11, stk. 3, 13. pkt.,
der bliver 4. pkt., ændres:
”11. og 12. pkt.” til: ”2. og 3. pkt.”.
8.
I
§ 11, stk. 3,
indsættes som
7. pkt.:
”1. pkt. finder ikke anvendelse for afgiftspligtig
elektricitet, som en udlejer af campingpladser for-
syner sine lejeres medbragte campingenheder og
køretøjer med uden særskilt betaling, jf. stk. 1.”
9.
§ 11, stk. 4,
ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 4.
Stk. 4.
Der ydes dog tilbagebetaling for:
1) Varmt brugsvand omfattet af stk. 3,
63
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
som anvendes til fremstilling af va-
rer, der er bestemt for afsætning, og
som et led i forarbejdningen vaskes,
renses eller rengøresi eller med sær-
lige anlæg, samt opvarmning af rum,
som anvendes til fremstilling af va-
rer, der er bestemt for afsætning, og
som et led i forarbejdningen udsættes
for temperaturændringer såsom op-
varmning, kogning, ristning, destilla-
tion, sterilisation, pasteurisering,
dampning, tørring, inddampning, for-
dampning eller kondensering i sær-
lige rum med en driftstemperatur på
mindst 45° C, eller i malekabiner og
lokaler specielt indrettet til lagring af
oste eller spegepølser, når lagringen
er en integreret del af henholdsvis
ostningsprocessen og spegepølsepro-
duktionen, og lokaler specielt indret-
tet til tørring af træ (trætørrestuer),
samt lignende særligt indrettede rum,
hvor opvarmningen udelukkende er
et led i en forarbejdning, der ændrer
varens karakter, og hvor der under
forarbejdningen kun lejlighedsvis
opholder sig personer i lokalet. Af-
giften tilbagebetales, uanset at op-
varmningen af det særlige rum også
bidrager til opvarmning af andre lo-
kaler m.v., jf. dog stk. 9.
2) Opvarmning af rum i de anvendelser,
som er nævnt i bilag 1 til lov om kul-
dioxidafgift af visse energiprodukter,
samt elektricitet anvendt til rumop-
varmning og varmt vand i staldbyg-
ninger, varmt vand til rengøring eller
sterilisering af tanke og lukkede pro-
duktionsanlæg, hvor rengøringsvæ-
skerne cirkuleres med pumper med
en kapacitet på mindst 1 kW, slagte-
riers forbrug af varmt vand til rengø-
ring eller sterilisering af produktions-
udstyr og produktionslokaler i de lo-
kaler, hvor selve slagtningen og
grovparteringen finder sted, for fjer-
kræ dog kun varme forbrugt inden
partering, samt forbruget af varmt
64
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
vand i tilstødende produktionsloka-
ler, såfremt der er fælles varmtvands-
net og der ikke fremstilles udskærin-
ger beregnet til detailsalg, jf. dog stk.
9. Omfattet af tilbagebetalingen for
elektricitet til varme og varmt vand
anvendt i staldbygninger er også
kontorlokaler og andre lokaler i
staldbygninger, som indgår i driften,
eller hvorfra driften styres og plan-
lægges, hvis forsyningen med elek-
tricitet og varmt vand sker fra samme
net som forsyningen til staldbygnin-
gen. Det er dog en forudsætning for
tilbagebetalingen, at selve staldområ-
det er opvarmet. Værksteder, beboel-
sesrum og lign. er ikke omfattet af
tilbagebetalingen. Ved grovpartering
forstås for svin og lam m.v. partering
i halve kroppe, for kvæg m.v. parte-
ring til og med fjerdinger.
3) Afgiften af varme og varer omfattet
af stk. 3, som anvendes til rengøring
af genbrugsemballage, der anvendes
ved transport eller salg af varer, og
afgiften af varme og varer, som an-
vendes til vask eller rens af tekstiler
og efterbehandling i forbindelse her-
med. For genbrugsemballage gælder
det også, selv om indtil 25 pct. af
genbrugsemballagen anvendes til an-
dre formål end transport eller salg af
varer.
4) Afgiften af varme og varer omfattet
af stk. 3, som anvendes til opvarm-
ning af lokaler, hvor der foretages
smeltning af jern og stål, som omfat-
tet af nr. 30 i bilag 1 til lov om kuldi-
oxidafgift af visse energiprodukter.
Hvor dette forbrug af varme og varer
ikke kan adskilles fra det øvrige for-
brug af varme og varer til opvarm-
ning, kan der dog højst ydes tilbage-
betaling for 30 pct. af det samlede
forbrug af varme og varer anvendt til
opvarmning i forbindelse med forar-
bejdningen af jern og stål. Det er en
65
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
forudsætning for opnåelse af tilbage-
betaling, at der smeltes mindst 10 t
jern og stål om dagen. 6
5) Afgiften af varme og varer omfattet
af stk. 3, der forbruges i virksomhe-
der, der fremstiller varer af armeret
hærdeplast, når varmen m.v. anven-
des til opvarmning af lokaler, hvori
der foretages hærdning af emner
fremstillet af armeret hærdeplast, og
som ikke er omfattet af nr. 1. Der
kan dog højst ydes tilbagebetaling
for ⅓ af det samlede forbrug af
varme og varer i sådanne lokaler.
6) Afgiften af varme og varer, der ude-
lukkende forbruges til udtørring af
bygningsmaterialer eller oprethol-
delse af den for byggearbejdet for-
nødne temperatur under byggeperio-
den i forbindelse med opførelse og
renovering af bygninger.
Stk. 5.
For at tilbagebetaling kan finde sted
efter stk. 1, nr. 1, skal den elektricitet, som
anvendes til lagring af energi i komponenter
til fremdrift af registrerede eldrevne køretø-
jer, og for hvilken tilbagebetaling ikke kan
finde sted, jf. stk. 3, 10. pkt., være opgjort
særskilt efter måler eller efter 2. pkt. Er der
ikke foretaget en særskilt opgørelse efter
måler af den elektricitet, som anvendes til
lagring af energi i komponenter til fremdrift
af registrerede eldrevne køretøjer, jf. stk. 3,
10. pkt., kan forbruget fastsættes til 460
kWh pr. måned for ethvert registreret eldre-
vet køretøj, som oplades i virksomheden,
og stk. 3, 11.-14. pkt., finder ikke anven-
delse. Forud for hver kalendermåned, hvori
2. pkt. skal finde anvendelse, skal der fore-
ligge en oversigt over de omfattede køretøjer
i virksomheden. For at der kan ydes tilbage-
betaling efter stk. 3, 7. pkt., skal den tilbage-
betalingsberettigede mængde elektricitet
være opgjort som den faktiske mængde elek-
tricitet forbrugt i de nævnte anlæg opgjort
efter måler. Et af de øvrige nedenstående
principper kan dog vælges, såfremt virksom-
9.
I
§ 11, stk. 5, 1.
og
2. pkt.,
der bliver stk. 4, 1.
og 2. pkt., ændres ”10. pkt.” til: ”1. pkt.”, og i
2.
pkt.
ændres ”11.-14. pkt.” til: ”1.-5. pkt.”
11.
§ 11, stk. 5, 4.-6. pkt.,
ophæves.
66
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
heden kan godtgøre, at den derved ikke op-
når øget tilbagebetaling af afgift efter denne
lov, ud over hvad den kan opnå ved opgø-
relse efter 4. pkt. Virksomheder kan vælge
mellem følgende principper ved opgørelsen
af den mængde elektricitet, som ikke er be-
rettiget til tilbagebetaling efter
stk. 3:
1) Den faktiske mængde elektricitet for-
brugt i de nævnte anlæg opgjort efter
måler.
2) Den fremstillede mængde varme op-
gjort efter måler ganget med 1,1.
3) Den installerede effekt ganget med
350 timer pr. måned eller den målte
driftstid.
12.
§ 11, stk. 6-14,
ophæves.
Stk. 6.
Der kan ydes fuld tilbagebetaling i
Stk. 15-22 bliver herefter stk. 5-12
det omfang, en måling af det faktiske for-
brug vedrører et areal under 100 m², såfremt
der indbetales en afgift af de pågældende
rum på 10 kr. pr. m² pr. måned. I tilfælde,
hvor der ikke betales for rumvarme i medfør
af 1. pkt., kan virksomheder, der anvender
kulde til komfortformål højst 4 måneder i lø-
bet af kalenderåret, vælge at indbetale en af-
gift af de pågældende rum på 10 kr. pr. m2 i
hver af månederne maj, juni, juli og august.
Afgiften erlægges ved, at den samlede tilba-
gebetaling efter lov om energiafgift af mine-
ralolieprodukter m.v., lov om afgift af sten-
kul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af
naturgas og bygas m.v. og denne lov ned-
sættes. 1. og 3. pkt. finder tilsvarende anven-
delse for kulde. En forholdsmæssig del af af-
giften af kulde, der forbruges til både tilba-
gebetalingsberettigede formål og ikketilba-
gebetalingsberettigede formål, kan tilbage-
betales, når en sådan forholdsmæssig forde-
ling kan opgøres. Den tilbagebetalingsberet-
tigede andel kan opgøres som forholdet mel-
lem på den ene side den mængde køleenergi,
som forbruges til tilbagebetalingsberettigede
formål, og på den anden side energiindhol-
det i den samlede mængde fremstillede
kulde. Virksomheden kan i stedet vælge at
opgøre den ikketilbagebetalingsberettigede
andel som forholdet mellem på den ene side
den mængde køleenergi, som forbruges til
67
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
ikketilbagebetalingsberettigede formål, og
på den anden side energiindholdet i den
samlede mængde fremstillede kulde. Så-
fremt målingen af køleenergi til ikketilbage-
betalingsberettigede formål ikke foretages i
umiddelbar nærhed af det anlæg, hvor kul-
den produceres, tillægges den målte ikketil-
bagebetalingsberettigede køleenergi 10 pct.
For formål, som er tilbagebetalingsberetti-
gede efter stk. 3, 7. pkt., gælder det samme,
som gælder for formål, der ikke er tilbagebe-
talingsberettigede, i 6. og 7. pkt.
Stk. 7.
I det omfang, der er tale om opvarm-
ning af rum over 100 m², finder stk. 6 tilsva-
rende anvendelse, såfremt virksomheden
kan godtgøre, at en direkte måling ville
medføre en større tilbagebetaling. Er der til
opvarmningen anvendt varme eller varer,
der ikke er ydet fuld tilbagebetaling af afgif-
ten for, kan den betalte afgift modregnes i
m²-afgiften. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende
anvendelse for kulde. Virksomheden kan for
forbrug af varmt vand, der vil indebære må-
ling af mindre end 50 GJ årligt, fastsætte
forbruget efter andet end direkte måling, når
virksomheden kan godtgøre, at en direkte
måling ville medføre en større tilbagebeta-
ling.
Stk. 8.
Told- og skatteforvaltningen kan efter
anmodning fra virksomheder, der foretager
måling med henblik på opgørelse
af den tilbagebetalingsberettigede andel af
varer, kulde og varme, tillade, at de målte
data finder anvendelse på afgiftsperioder op
til 3 år før den afgiftsperiode, hvori der først
foretages korrekt måling. Der kan ikke gives
tilladelse til regulering af tidligere afgiftspe-
rioder efter 1. pkt., medmindre der forelig-
ger månedsvis registrerede målerdata for
en periode af mindst 12 måneders varighed.
Det er endvidere en forudsætning for regule-
ring, at virksomhedens produktions- og af-
giftsmæssige forhold er uændrede. Det er
yderligere en forudsætning for regulering, at
det tilbagebetalingsberettigede beløb for den
periode, som anmodningen vedrører, udgør
68
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
mindst 75 pct. af afgiften, som virksomhe-
den har fået tilbagebetalt for perioden. Re-
guleringsbeløb under 10.000 kr. udbetales
ikke, og ved udbetaling af reguleringsbeløb
over 10.000 kr. foretages der et fradrag på
10.000 kr. Ved anmodning om regulerings-
beløb på mere end 200.000 kr. skal anmod-
ningen være attesteret af en revisor.
Stk. 9.
I det omfang en del af det varme vand
eller varme, som ikke er omfattet af stk. 3,
efterfølgende nyttiggøres ved særlige instal-
lationer, der er indrettet til indvinding af
varme, nedsættes den samlede tilbagebeta-
ling efter lov om energiafgift af mineralolie-
produkter m.v., lov om afgift af stenkul,
brunkul og koks m.v., lov om afgift af natur-
gas og bygas m.v. og denne lov med 50,0 kr.
pr. gigajoule (GJ) varme (2015-niveau), der
reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift
af mineralolieprodukter m.v. I det omfang
varmen afsættes, udgør nedsættelsen dog
højst 33,0 pct. af det samlede vederlag for
varmeleverancen. For eget forbrug af nyttig-
gjort varme, som der kan ydes fuld tilbage-
betaling for efter stk. 13, jf. § 11, stk. 15, i
lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v., sker der ingen nedsættelse af tilbage-
betalingen. Der skal ikke ske nedsættelse af
tilbagebetalingen for eget forbrug til op-
varmning af rum eller fremstilling af varmt
vand i perioden 1. april til 30. september.
Der skal heller ikke ske nedsættelse af tilba-
gebetalingen af eget forbrug til opvarmning
af rum i perioden 1. oktober-31. marts, så-
fremt der indbetales en afgift på 10 kr. pr.
m² pr. måned i denne periode. Afgiften er-
lægges efter reglerne i stk. 6, 3. pkt. Såfremt
nyttiggørelsen sker ved varmepumper om-
fattet af stk. 3, nedsættes tilbagebetalingen
dog kun for den del af den nyttiggjorte
varme, der overstiger 3 gange elforbruget i
varmepumpen. Såfremt nyttiggørelsen har
medført et øget forbrug af elektricitet i de
anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der
ikke tilbagebetaling.
Stk. 10.
I det omfang den nyttiggjorte varme
69
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
eller varme vand delvis er fremstillet ved an-
det end afgiftspligtige brændsler eller af-
giftspligtig elektricitet, nedsættes tilbagebe-
talingen for en forholdsvis mængde varme.
Den forholdsvise nedsættelse opgøres som
forholdet mellem på den ene side energiind-
holdet i de brændsler og den elektricitet,
som der ydes tilbagebetaling for, og på den
anden side det totale energiindhold i de ind-
fyrede brændsler m.v. og den forbrugte elek-
tricitet, jf. § 9, stk. 2, i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v.
Stk. 11.
For varm luft, der er opvarmet med
elektricitet, som ikke er omfattet af stk. 3, og
som direkte eller gennem direkte opvarm-
ning af anden luft nyttiggøres ved særlige
installationer, nedsættes tilbagebetalingen,
jf. stk. 9, for den mængde varme, som ikke
er nyttiggjort til rumopvarmning i samme
rum, som varmen er nyttiggjort fra. For an-
dre nyttiggørelser af varm luft gennem sær-
lige installationer nedsættes tilbagebetalin-
gen altid. Såfremt luften også opvarmes
ved varer eller varme, som der ikke ydes til-
bagebetaling for, kan den mængde varme,
som herved er tilført luften, modregnes
i den varmemængde, der ligger til grund for
nedsættelsen. Nedsættelsen er dog mindst 0.
Stk. 12.
Energiindholdet i den i stk. 11 om-
handlede nyttiggjorte varme luft kan enten
opgøres ved målere eller beregnes som 2
gange energiforbruget i de anlæg, som trans-
porterer luften. Når beregningen sker på
sidstnævnte måde og en del af den varme
luft efterfølgende anvendes til opvarmning
af væsker, medregnes denne opvarmning af
væsker som nyttiggjort varme efter stk. 9.
Samtidig modregnes denne opvarmning i det
beregnede energiindhold i den varme
luft. Transporterer de pågældende anlæg
også luft, der ikke er omfattet af stk. 11, kan
beregningen baseres på en forholdsmæssig
andel. Andelen opgøres som den andel af
det samlede energiforbrug i de pågældende
anlæg, som svarer til forholdet mellem på
70
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
den ene side mængden af luft, som er omfat-
tet af stk. 11, og på den anden side den totale
mængde transporteret luft.
Stk. 13.
For virksomheder, som inden den 6.
april 1995 har ansøgt om tilladelse til af-
giftsgodtgørelse for varmeleverancer efter
de hidtil gældende regler i § 11, stk. 5, jf.
lovbekendtgørelse nr. 545 af 22. juni 1994,
sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalin-
gen efter stk. 9, når varmen i henhold til til-
ladelsen afsættes af virksomheden fra et
overskudsvarmeanlæg, som er påbegyndt
etableret inden den 6. april 1995.
Stk. 14.
Bestemmelsen i § 11, stk. 15, i lov
om energiafgift af visse mineralolieproduk-
ter m.v. finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 15.
Afgiften tilbagebetales efter stk. 1
og 3 i samme omfang, som virksomheden
har fradragsret for indgående merværdiafgift
af elektricitet, varme eller kulde. Tilbagebe-
taling omfatter dog ikke afgift af energi i re-
lation til aktiviteter nævnt i momslovens §
37, stk. 7 og 8. Til dokumentation af tilbage-
betalingsbeløbet skal virksomheden kunne
fremlægge fakturaer eller særskilte opgørel-
ser, hvoraf størrelsen af afgiften fremgår, jf.
§ 11 a, stk. 8.
13.
I
§ 11, stk. 15, 1. pkt.,
der bliver stk. 5, 1. pkt.,
ændres ”stk. 1 og 3” til: ”stk. 1 og stk. 3, 2. pkt.”
Stk. 16.
Varmeproducenter, der leverer
varme uden samtidig produktion af elektrici-
tet til de kollektive fjernvarmenet eller lig-
nende fjernvarmenet, kan få tilbagebetalt en
del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige
varer anvendt til fremstilling af varme til de
samme kollektive fjernvarmenet eller lig-
nende fjernvarmenet, som værkernes kraft-
varmekapacitet vedrører, hvis virksomheden
er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet
efter stk. 17 eller 2) havde kraftvarme-
kapacitet efter stk. 17 den 1. oktober 2005
eller 3) er omfattet af bilag 1 til lov om ener-
14.
To steder i
§ 11, stk. 16,
der bliver stk. 6, æn-
giafgift af mineralolieprodukter m.v. Den
dres ”58,9 kr.” til: ”2,2 kr.”, ”21,2 øre” ændres til:
del af afgiften, der overstiger 58,9 kr. pr. GJ
”0,8 øre”, og fire steder udgår ”(2015-niveau)”.
varme ab værk (2015-niveau) eller 21,8 øre
71
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
pr. kWh varme ab værk (2015-niveau), tilba-
gebetales. Såfremt der ved fremstillingen af
varme anvendes både afgiftspligtig elektrici-
tet efter denne lov og andre brændsler eller
energikilder, nedsættes de 58,9 kr. pr. GJ
varme ab værk (2015-niveau) eller 21,2 øre
pr. kWh varme ab værk (2015-niveau) for-
holdsmæssigt. Satserne i 2. og 3. pkt. regule-
15.
§ 11, stk. 16, 4. pkt.,
der bliver stk. 6, 4. pkt.,
res efter § 32 a i lov om energiafgift af mi-
ophæves.
neralolieprodukter m.v. Det er en betingelse
for tilbagebetalingen, at virksomheden også
udnytter muligheden for at få tilbagebetaling
af afgift for den samme varme efter § 7, stk.
7, i lov om kuldioxidafgift af
visse energiprodukter.
Stk. 17. ---
Stk. 18.
Virksomheder, der er momsregistre-
rede, kan vælge at foretage særlig opgørelse
af tilbagebetaling af afgift. For elektricitet til
fremstilling af varme, for hvilken en varme-
producent får delvis tilbagebetaling af afgift
efter stk. 16, tilbagebetales den resterende
afgift af denne elektricitet til forbrugeren af
varmen. Tilbagebetalingen af den resterende
afgift nedsættes med 2,0 pct. Det er en betin-
gelse for tilbagebetaling, at virksomheden
anvender varmen til formål nævnt i stk. 3, 6.
pkt., eller stk. 4. En forholdsmæssig del af
varmen kan henregnes til anvendelser, som
er nævnt i 4. pkt., i de tilfælde, hvor samme
anlæg forsyner såvel anvendelser, som er
nævnt i 4. pkt., som andre anvendelser i
virksomheden, når en sådan fordeling kan
opgøres. Reglerne omfordeling i § 11, stk. 5,
nr. 4, i lov om energiafgift af mineralolie-
produkter m.v. finder tilsvarende anven-
delse.
16.
I
§ 11, stk. 18, 2. pkt.,
der bliver stk. 8, 2. pkt.,
ændres ”stk. 16” til: ”stk. 6”.
17.
§ 11, stk. 18, 3.-6. pkt.,
der bliver stk. 8, 3.-6.
pkt., ophæves.
Stk. 19.
Hvis en virksomhed vælger at op-
gøre tilbagebetaling for varme efter reglerne
i stk. 18, skal virksomheden benytte
denne opgørelsesmetode for hele kalender-
året, hvorved der for samme år ikke kan ske
opgørelse af tilbagebetaling for varmen efter
denne lovs øvrige regler om tilbagebetaling.
18.
I
§ 11, stk. 19, 2. pkt.,
der bliver stk. 9, 2. pkt.,
udgår: ”og overskudsvarmeafgifter” og ”stk. 18”
ændres til: ”stk. 8”.
72
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
I givet fald finder denne lovs øvrige regler,
herunder regler om opgørelsesperioder og
overskudsvarmeafgifter, anvendelse, som
om der ydes tilbagebetaling efter den eller
de af denne lovs forskellige andre regler om
tilbagebetaling, som ville finde anvendelse,
hvis det ikke var valgt at bruge muligheden
for særlig opgørelse af tilbagebetaling i stk.
18.
Stk. 20. ---
19.
I
§ 11, stk. 21, 1. og 3. pkt.,
der bliver stk. 11,
1. og 3. pkt.,
ændres ”stk. 16 og 17” til: ”stk. 6 og
7”.
Stk. 21.
Virksomheder, der benytter sig af
tilbagebetalingsmulighederne i stk. 1, jf. §
11 c, og stk. 16 og 17, skal for den enkelte
ordning indberette tilbagebetalingsbeløbet til
told- og skatteforvaltningen, hvis det sam-
lede beløb for den enkelte ordning overstiger
500.000 euro i et kalenderår. Omregningen
fra danske kroner til euro skal ske efter den
kurs, der gælder den første arbejdsdag i ok-
tober i det år, som indberetningen
vedrører, og som offentliggøres i Den Euro-
pæiske Unions Tidende. Ved opgørelsen af
tilbagebetalingsbeløbet i stk. 16 og 17 til-
lægges tilbagebetalingsbeløbet efter de til-
svarende bestemmelser i § 7, stk. 6 og 7, og
§ 7 b, stk. 1-4, i lov om kuldioxidafgift af
visse energiprodukter, § 8, stk. 4 og 5, og §
8 a, stk. 1-4, i lov om afgift af naturgas og
bygas m.v., § 9, stk. 4 og 5, og § 9 a, stk. 1-
4, i lov om energiafgift af mineraloliepro-
dukter m.v. og § 7, stk. 3 og 4, og § 7 b, stk.
1-4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og
koks m.v. Opgørelsen af tilbagebetalingsbe-
20.
I
§ 11, stk. 22, 1. pkt.,
der bliver stk. 12, 1.
løbet efter 1.-3. pkt. skal ske pr. juridisk en- pkt.,
ændres ”stk. 21” til: ”stk. 11” og i
2. pkt.
æn-
hed.
dres ”stk. 16 og 17” til: ”stk. 6 og 7”.
Stk. 22.
Skatteministeren fastsætter nærmere
regler om indberetning og offentliggørelse
af oplysninger indberettet efter stk. 21 og
oplysninger om virksomhedens navn, virk-
somhedstype, cvr-nummer, størrelse og dato
for tildeling. Skatteministeren fastsætter der-
udover nærmere regler om, at virksomheder
ikke kan opnå tilbagebetaling efter stk. 16
og 17, når de ikke opfylder de til enhver tid
gældende betingelser for at modtage stats-
støtte.
21.
I
§ 11 a, stk. 1, 1. pkt.,
ændres
Ӥ 11, stk.
1 el-
ler 3,” til: ”
§ 11, stk. 1 eller stk. 3, 2. og 3.
pkt.,”.
73
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
§ 11 a.
Tilbagebetalingsbeløbet efter § 11,
stk. 1 eller 3, opgøres for den periode, som
virksomheden anvender ved angivelsen af
afgiftstilsvaret efter merværdiafgiftsloven.
Tilbagebetalingsbeløbet for en periode om-
fatter afgiften efter nærværende lov af de af
virksomheden i perioden modtagne leveran-
cer af afgiftspligtig elektricitet, kulde og
varme. Tilbagebetaling af afgiftsbeløbet kan
dog omfatte flere perioder under ét.
22.
§ 11 a, stk. 2, 2. pkt.,
ophæves.
Stk. 2.
Opgørelsesperioden for tilbagebeta-
lingsbeløb vedrørende leverancer, der både
anvendes til formål, der er tilbagebetalings-
berettigede efter loven, og til formål, der
ikke er tilbagebetalingsberettigede, er dog
kalenderåret, jf. stk. 3-5. Ved anvendelsen af
1. pkt. sidestilles formål, der er tilbagebeta-
lingsberettigede efter § 11, stk. 3, 7. pkt.,
med formål, der ikke er tilbagebetalingsbe-
rettigede. For virksomheder virksomheder,
23.
I
§ 11 a, stk. 8, 1. pkt.,
ændres
”stk. 15” til:
der ikke anvender kalenderåret som opgørel-
”stk. 5”.
sesperiode, er perioden en 12-måneders-pe-
riode.
Stk. 3-7. ---
Stk. 8.
Virksomheder, der leverer elektrici-
tet, kulde og varme, skal mindst én gang år-
ligt afgive de oplysninger, der er nødvendige
ved opgørelsen af afgiften efter § 11, stk. 15.
Skatteministeren kan fastsætte de nærmere
regler herom.
24.
I
§ 11 c, stk. 1,
ændres ”
7. pkt.”
til: ”2. pkt.”.
Stk. 9-10. ---
25.
§ 11 e
ophæves.
§ 11 c.
Tilbagebetalingen af afgift efter § 11
nedsættes med 0,4 øre pr. kWh, dog med
undtagelse af tilbagebetaling, der ydes efter
§ 11, stk. 3, 7. pkt.
§ 11 e.
For at tilbagebetaling af afgift efter §
11, stk. 1, nr. 1, kan finde sted for afgifts-
pligtig elektricitet, som en udlejer
af havneplads forsyner sine lejeres med-
bragte lystfartøjer med uden særskilt beta-
ling, skal den samlede mængde elektricitet
til lystfartøjerne være opgjort særskilt på
74
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
grundlag af målinger af elektricitet. I hver af
månederne april, maj, juni, juli, august og
september kan udlejeren få tilbagebetalt af-
giften nedsat med 0,4 øre pr. kilowatt-time. I
hver af de øvrige måneder i kalenderåret kan
udlejeren få tilbagebetalt afgiften efter § 11,
stk. 3, 7. pkt. Stk. 2. For at tilbagebetaling af
afgift efter § 11, stk. 1, nr. 1, kan finde sted
for afgiftspligtig elektricitet, som en udlejer
af campingplads forsyner sine lejeres med-
bragte campingenheder og køretøjer med
uden særskilt betaling, skal den samlede
mængde elektricitet til campingenhederne
og køretøjerne være opgjort særskilt på
grundlag af målinger af elektricitet. I hver af
månederne april, maj, juni, juli, august og
september kan udlejeren få tilbagebetalt af-
giften nedsat med 0,4 øre pr. kilowatt-time. I
hver af de øvrige måneder i kalenderåret kan
udlejeren få tilbagebetalt afgiften efter § 11,
stk. 3, 7. pkt. Stk. 3. § 11, stk. 3, 10. pkt.,
finder ikke anvendelse for elektricitet, som
er omfattet af stk. 2.
§ 11 f.
Varmeproducenter, der producerer
varme uden samtidig produktion af elektrici-
tet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af
forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til
fremstilling af varme til eget forbrug i virk-
somheden via interne varmesystemer, hvis
virksomheden er et værk, som 1) har kraft-
varme-kapacitet efter stk. 2 eller 2) havde
kraftvarme- kapacitet efter stk. 2 den 1. ok-
tober 2005 eller 3) er omfattet af bilag 1 til
lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v. Den del af afgiften, der overstiger 58,9
kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) eller
21,2 øre pr. kWh varme ab værk (2015-ni-
veau), tilbagebetales. Såfremt der ved frem-
stillingen af varme anvendes både afgifts-
pligtig elektricitet efter denne lov og andre
brændsler eller energikilder, nedsættes de
58,9 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau)
eller 21,2 øre pr. kWh varme ab værk (2015-
niveau) forholdsmæssigt. Satserne i 2. og 3.
pkt. (2015-niveau) reguleres efter § 32 a i
lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v.
26.
To steder i
§ 11 f, stk. 1, 2. og 3. pkt.,
æn-
dres”58,9 kr.” til: ”2,2 kr.”, ”21,2 øre” ændres til:
”0,8 øre” og fire steder i
2.
og
3. pkt.,
udgår
”(2015-niveau)”.
27.
§ 11 f, stk. 1, 4. pkt.,
ophæves.
§2
75
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
I lov om afgift af naturgas og bygas m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 1. juli 2020, som
ændret ved § 10 i lov nr. 1728 af 27. december
2018 og § 3 i lov nr. 138 af 25. februar 2020, fore-
tages følgende ændringer:
§ 1. ---
Stk. 2.
Afgiften udgør for naturgas og bygas
med en nedre brændværdi på 39,6 mega-
joule (MJ) pr. normal m3 (Nm3) 215,8 øre
pr. Nm3 (2015-niveau), der reguleres efter §
32 a i lov om energiafgift af mineraloliepro-
dukter m.v. Afgiften udgør for gas omfattet
af stk. 1, 2. pkt., med en nedre brændværdi
på 39,6 MJ pr. Nm3 9,8 øre pr. Nm3.
Stk. 3-7. ---
1.
I
§ 1, stk. 2, 1. pkt.,
ændres ”215,8 øre” til:
”236,8 øre”.
§ 8. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4.
Varmeproducenter, der leverer varme
uden samtidig produktion af elektricitet til
de kollektive fjernvarmenet eller lignende
fjernvarmenet, kan få tilbagebetalt en del af
afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer
anvendt til fremstilling af varme til de
samme kollektive fjernvarmenet eller lig-
nende fjernvarmenet, som værkernes kraft-
varme-kapacitet vedrører, hvis virksomhe-
den er et værk, som 1) har kraft-varme-kapa-
citet efter stk. 5 eller 2) havde kraft-varme-
kapacitet efter stk. 5 den 1. oktober 2005 el-
ler 3) er omfattet af bilag 1. Den del af afgif-
2.
I
§ 8, stk. 4, 2. og 3. pkt.,
og
§ 8 a, stk. 1, 2.
og
ten, der overstiger 45,4 kr. pr. GJ fjernvarme
3. pkt.,
ændres”45,4 kr.” til: ”49,8 kr.”
ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Så-
fremt der ved fremstillingen af fjernvarme
anvendes både afgiftspligtige varer efter
denne lov og andre brændsler eller energikil-
der, nedsættes de 45,4 kr. pr. GJ fjernvarme
(2015-niveau) forholdsmæssigt. Tilbagebe-
taling sker efter reglerne i stk. 3. Satserne i
2. og 3. pkt. reguleres efter § 32 a i lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
Det er en betingelse for tilbagebetalingen, at
virksomheden også udnytter muligheden for
at få tilbagebetaling af afgift for den samme
varme efter § 7, stk. 6, i lov om kuldioxidaf-
gift af visse energiprodukter.
76
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
Stk. 5-14. ---
§ 8 a.
Varmeproducenter, der producerer
varme uden samtidig produktion af elektrici-
tet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af
forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til
fremstilling af varme til eget forbrug i virk-
somheden via interne varmesystemer, jf. dog
stk. 2, hvis virksomheden er et værk, som 1)
har kraft-varme-kapacitet efter stk. 3 eller 2)
havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 3 den
1. oktober 2005 eller 3) er omfattet af bilag
1. Den del af afgiften, der overstiger 45,4 kr.
pr. GJ varme ab værk (2015-niveau), tilba-
gebetales. Såfremt der ved fremstillingen af
varme anvendes både afgiftspligtige varer
efter denne lov og andre brændsler eller
energikilder, nedsættes de 45,4 kr. pr. GJ
varme ab værk (2015-niveau) forholdsmæs-
sigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i §
8, stk. 3. Satserne i 2. og 3. pkt. (2015-ni-
veau) reguleres efter § 32 a i lov om energi-
afgift af mineralolieprodukter m.v.
Stk. 2-5. ---
§ 10 b.
Nedsættelsen af tilbagebetaling af af-
gift efter § 10 a finder ikke anvendelse for
forbrug vedrørende rumopvarmning og
varmt vand i staldbygninger, forbrug omfat-
tet af tilbagebetaling efter § 10, stk. 3 og stk.
5, nr. 3, 2.-4. pkt., og andet forbrug, når det
udelukkende vedrører afgiftspligtig virk-
somhed efter merværdiafgiftsloven med
jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl,
skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyravl.
3.
I
§ 10 b, stk. 1, 2. pkt.,
ændres ”1,8” til: ”1,6”.
For dette forbrug nedsættes tilbagebetalin-
gen af afgift efter § 10 med 1,8 pct., jf. dog
§ 10 c.
Stk. 2-4.
---
§3
I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1099 af 1. juli
2020, som ændret ved § 10 i lov nr. 1728 af 27.
december 2018 og § 3 i lov nr. 138 af 25. februar
77
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
2020, foretages følgende ændringer:
§ 1. ---
Stk. 2.
Afgiften udgør for
1) varer, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-4,
54,5 kr. pr. gigajoule (GJ) (2015-ni-
veau),
2) varme, der er nævnt i stk. 1, nr. 5,
45,4 kr. pr. gigajoule (GJ) (2015-ni-
veau) og
1.
I
§ 1, stk. 2, nr. 1,
ændres ”54,5 kr.” til: ”59,8
kr.”
2.
I
§ 1, stk. 2, nr. 2,
ændres ”45,4 kr.” til: ”49,8
kr.”
3) affald, der er nævnt i stk. 1, nr. 6,
31,8 kr. pr. gigajoule (GJ).
Stk. 3. ---
Stk. 4.
Hvis registrerede virksomheder ikke
foretager opgørelse af varernes faktiske
brændværdi for varerne nævnt i stk. 1, nr. 1-
4, betales afgift efter varernes vægt. Afgiften
udgør
1) for varer omfattet af stk. 1, nr. 1,
3.
I
§ 1, stk. 4, nr. 1,
ændres ”1.526 kr.” til: ”1.674
1.526 kr. pr. ton (2015-niveau),
kr.”
2) for varer omfattet af stk. 1, nr. 2,
1.799 kr. pr. ton (2015-niveau),
3) for varer omfattet af stk. 1, nr. 3,
1.036 kr. pr. ton (2015-niveau),
4.
I
§ 1, stk. 4, nr. 2,
ændres ”1.799 kr.” til: ”1974
kr.”
5.
I
§ 1, stk. 4, nr. 3,
ændres ”1.036 kr.” til: ”1137
kr.”
6.
I
§ 1, stk. 4, nr. 4,
ændres ”1.599 kr.” til: ”1711
kr.”
7.
I
§ 1, stk. 4, nr. 5,
ændres ”2.049 kr.” til: ”2248
kr.”
4) for varer omfattet af stk. 1, nr. 4, litra
a, 1.559 kr. pr. ton (2015-niveau) og
5) for varer omfattet af stk. 1, nr. 4, litra
b, 2.049 kr. pr. ton (2015-niveau).
Stk. 5-7.
§ 7. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Varmeproducenter, der leverer varme
uden samtidig produktion af elektricitet til
de kollektive fjernvarmenet eller lignende
fjernvarmenet, kan få tilbagebetalt en del af
afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer
anvendt til fremstilling af varme til de
78
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
samme kollektive fjernvarmenet eller lig-
nende fjernvarmenet, som værkernes kraft-
varme-kapacitet vedrører, hvis virksomhe-
den er et værk, som 1) har kraft-varme-kapa-
citet efter stk. 4 eller 2) havde kraft-varme-
kapacitet efter stk. 4 den 1. oktober 2005 el-
ler 3) er omfattet af bilag 1. Den del af afgif-
ten, der overstiger 45,4 kr. pr. GJ fjernvarme
8.
I
§ 7, stk. 3, 2. og 3. pkt.,
og
§ 7 b, stk. 1, 2. og
ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Så-
3. pkt.,
ændres ”45,4 kr.” til: ”49,8 kr.”
fremt der ved fremstillingen af fjernvarme
anvendes både afgiftspligtige varer efter
denne lov og andre brændsler eller energikil-
der, nedsættes de 45,4 kr. pr. GJ fjernvarme
(2015-niveau) forholdsmæssigt. Tilbagebe-
taling sker efter reglerne i stk. 2. Satserne i
2. og 3. pkt. reguleres efter § 32 a i lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
Det er en betingelse for tilbagebetalingen, at
virksomheden også udnytter muligheden for
at få tilbagebetaling af afgift for den samme
varme efter § 7, stk. 6, i lov om kuldioxidaf-
gift af visse energiprodukter.
Stk. 4-10. ---
§ 7 b.
Varmeproducenter, der producerer
varme uden samtidig produktion af elektrici-
tet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af
forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til
fremstilling af varme til eget forbrug i virk-
somheden via interne varmesystemer, jf. dog
stk. 2, hvis virksomheden er et værk, som 1)
har kraft-varme-kapacitet efter stk. 3 eller 2)
havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 3 den
1. oktober 2005 eller 3) er omfattet af bilag
1. Den del af afgiften, der overstiger 45,4 kr.
pr. GJ varme ab værk (2015-niveau), tilba-
gebetales. Såfremt der ved fremstillingen af
varme anvendes både afgiftspligtige varer
efter denne lov og andre brændsler eller
energikilder, nedsættes de 45,4 kr. pr. GJ
varme ab værk (2015-niveau) forholdsmæs-
sigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i §
7, stk. 2. Satserne i 2. og 3. pkt. (2015-ni-
veau) reguleres efter § 32 a i lov om energi-
afgift af mineralolieprodukter m.v.
Stk. 2-5. ---
79
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
§ 8 b.
Nedsættelsen af tilbagebetaling af af-
gift efter § 8 a finder ikke anvendelse for
forbrug vedrørende rumopvarmning og
varmt vand i staldbygninger, forbrug omfat-
tet af tilbagebetaling efter § 8, stk. 4, nr. 3,
2.-4. pkt., og andet forbrug, når det udeluk-
kende vedrører afgiftspligtig virksomhed ef-
ter merværdiafgiftsloven med jordbrug, hus-
dyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri,
dambrug eller pelsdyravl. For dette forbrug
nedsættes tilbagebetalingen af afgift efter §
9.
I
8 b, 2. pkt.,
ændres ”1,8” til: ”1,6”.
8 med 1,8 pct., jf. dog § 8 c.
Stk. 2-4.
---
§4
I lov om energiafgift af mineralolieproduk-
ter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1349 af 1. sep-
tember 2020 foretages følgende ændringer:
§ 1.
Der betales afgift af mineralolieproduk-
ter m.v. For 2015 udgør afgiften for føl-
gende mineralolieprodukter m.v.:
1) Gas- og dieselolie, der anvendes som
motorbrændstof, 299,7 øre pr. liter
1.
I
§ 1, stk. 1, nr. 2, 10
og
18,
ændres
”195,5
øre”
ved dagtemperatur og 297,9 øre pr.
til: ”214,5 øre” og ”194,3 øre” ændres til: ”213,2
liter ved 15°C.
øre”.
2) Anden gas- og dieselolie, 195,5 øre
pr. liter ved dagtemperatur og 194,3
øre pr. liter ved 15°C.
3) Let dieselolie (svovlindhold højst
0,05 pct.), 288,1 øre pr. liter ved dag-
temperatur og 286,4 øre pr. liter ved
15°C.
4) Svovlfattig dieselolie (svovlindhold
højst 0,005 pct.), 267,4 øre pr. liter
ved dagtemperatur og 265,8 øre pr.
liter ved 15°C.
5) Svovlfri dieselolie (svovlindhold
højst 0,001 pct.), 267,4 øre pr. liter
ved dagtemperatur og 265,8 øre pr.
liter ved 15°C.
80
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
6) Svovlfri dieselolie med 6,8 pct. Bio-
brændstoffer (svovlindhold højst
0,001 pct.), 266,0 øre pr. liter ved-
dagtemperatur og 264,5 øre pr. liter
ved 15°C.
7) Fuelolie, 221,5 øre pr. kg.
2.
I
§ 1, stk. 1, nr. 7,
ændres ”221,5
øre”
til:
”243,0
øre”.
3.
I
§ 1, stk. 1, nr. 8,
ændres ”199,4 øre” til:
”218,8
øre”.
8) Fyringstjære, 199,4 øre pr. kg.
9) Petroleum, der anvendes som motor-
brændstof, 299,7 øre pr. liter ved
dagtemperatur og 297,9 øre pr. liter
ved 15°C.
10) Anden petroleum, 195,5 øre pr. liter
ved dagtemperatur og 194,3 øre pr.
liter ved 15°C.
11) Blyholdig benzin (blyindhold over
0,013 g pr. liter), 495,9 øre pr. liter
ved dagtemperatur og 491,7 øre pr.
liter ved 15°C.
12) Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013
g pr. liter), 420,9 øre pr. liter ved
dagtemperatur og 417,4 øre pr. liter
ved 15°C.
13) Blyfri benzin med 4,8 pct. biobrænd-
stoffer (blyindhold højst 0,013 g pr.
liter), 413,7 øre pr. liter ved dagtem-
peratur og 410,4 øre pr. liter ved
15°C. Blyfri benzin med 9,8 pct. bio-
brændstoffer (blyindhold højst 0,013
g pr. liter), 406,0 øre pr. liter ved
dagtemperatur og 402,7 øre pr. liter
ved 15°C.
14) Autogas i form af LPG, 181,4 øre pr.
liter.
15) Anden flaskegas i form af LPG, der
anvendes som motorbrændstof,
333,5 øre pr. kg.
16) Anden flaskegas i form af LPG og
4.
I
§ 1, stk. 1, nr. 16,
ændres ” 250,7 øre pr. kg”
gas, bortset fra LPG, der fremkom-
til: ”275,1 øre pr. kg”.
mer ved raffinering af mineralsk olie
i form af raffinaderigas, 250,7 øre pr.
kg.
17) Karburatorvæske, 469,4 øre pr. liter
ved dagtemperatur og 465,5 øre pr.
kg ved 15°C.
18) Smøreolie og lign. under pos. 27.10,
81
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
dog undtaget 27.10.19.85 og offset-
procesolier, der er omfattet af
27.10.19.99, 34.03.19, 34.03.99 og
38.19 i EU�½s
Kombinerede Nomen-
klatur, 195,5 øre pr. liter ved dag-
temperatur og 194,3 øre pr. liter ved
15°C.
19) Bioolier m.v. under position 1507-
1518 i EU’s Kombinerede
Nomen-
klatur, som er bestemt til anvendelse,
udbydes til salg, anvendes som
brændsel til opvarmning eller anven-
des til elektricitets- og varmefrem-
stilling på stationære motorer i kraft-
varme-værker, 54,5 kr./GJ eller
195,5 øre pr. liter.
20) Metanol under position 2905 11 00 i
EU’s Kombinerede
Nomenklatur,
som er bestemt til anvendelse, udby-
des til salg, anvendes som brændsel
til opvarmning eller anvendes til
elektricitets- og varmefremstilling på
stationære motorer i kraft-varme-
værker, 54,5 kr./GJ eller 86,0 øre pr.
liter.
21)
Stk. 2-12. ---
§ 9. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4.
Varmeproducenter, der leverer varme
uden samtidig produktion af elektricitet til
de kollektive fjernvarmenet eller lignende
fjernvarmenet, kan få tilbagebetalt en
del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige
varer anvendt til fremstilling af varme til de
samme kollektive fjernvarmenet eller lig-
nende fjernvarmenet, som værkernes kraft-
varmekapacitet vedrører, hvis virksomheden
er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet
efter stk. 5 eller 2) havde kraftvarme- kapa-
citet efter stk. 5 den 1. oktober 2005 eller 3)
er omfattet af bilag 1. Den del af afgiften,
der overstiger 45,4 kr. pr. GJ fjernvarme ab
værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt
der ved fremstillingen af fjernvarme anven-
des både afgiftspligtige varer efter denne lov
5.
I
§ 1, stk. 1, nr. 19,
ændres ”54,5
kr./GJ" eller
195,5 øre” til ” 59,8 kr./GJ eller 214,5 øre”.
6.
I
§ 1, stk. 1, nr. 20,
ændres ”54,5
kr./GJ eller
86,0 øre”
til: ”
59,8 kr./GJ eller 94,4 øre”.
7.
I
§ 9, stk. 4, 2. og 3. pkt.,
og
§ 9 a, stk. 1, 2. og
3. pkt.,
ændres ”45,4 kr.” til: ”49,8 kr.”.
82
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
og andre brændsler eller energikilder, ned-
sættes de 45,4 kr. pr. GJ fjernvarme (2015-
niveau) forholdsmæssigt. Tilbagebetaling
sker efter reglerne i stk. 3. Satserne i 2. og 3.
pkt. reguleres efter § 32 a. Det er en betin-
gelse for tilbagebetalingen, at virksomheden
også udnytter muligheden for at få tilbage-
betaling af afgift for den samme varme ef-
ter§ 7, stk. 6, i lov om kuldioxidafgift af
visse energiprodukter.
Stk. 5-17. ---
§ 9 a.
Varmeproducenter, der producerer
varme uden samtidig produktion af elektrici-
tet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af
forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til
fremstilling af varme til eget forbrug i virk-
somheden via interne varmesystemer, jf. dog
stk. 2, hvis virksomheden er et værk, som 1)
har kraft-varme-kapacitet efter stk. 3 eller 2)
havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 3 den
1. oktober 2005 eller 3) er omfattet af bilag
1. Den del af afgiften, der overstiger 45,4 kr.
pr. GJ varme ab værk (2015-niveau), tilba-
gebetales. Såfremt der ved fremstillingen af
varme anvendes både afgiftspligtige varer
efter denne lov og andre brændsler eller
energikilder, nedsættes de 45,4 kr. pr. GJ
varme ab værk (2015-niveau) forholdsmæs-
sigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i §
9, stk. 3. Satserne i 2. og 3. pkt. (2015-ni-
veau) reguleres efter § 32 a.
Stk. 2-5. ---
§ 11 b.
Nedsættelsen af tilbagebetaling af af-
gift efter § 11 a finder ikke anvendelse for
forbrug vedrørende rumopvarmning og
varmt vand i staldbygninger, forbrug omfat-
tet af tilbagebetaling efter § 11, stk. 3 og stk.
5, nr. 3, 2.-4. pkt., og andet forbrug, når det
udelukkende vedrører afgiftspligtig virk-
somhed efter merværdiafgiftsloven med
jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl,
skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyravl.
For dette forbrug nedsættes tilbagebetalin-
gen af afgift efter § 11 med 1,8 pct., jf. dog
§ 11 c.
Stk. 2-4.
---
8.
I
§ 11 b
indsættes som
3. pkt.:
”For forbrug af mineralolieprodukter m.v. omfat-
tet af § 1, stk. 1, nr. 2, 7, 8, 10, 18-20, nedsættes
tilbagebetalingen af afgift efter § 11 med 1,6 pct.,
jf. dog § 11c.”
83
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
§5
I lov om afgift af cfc og visse industrielle drivhus-
gasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 448 af 17. april
2020, som ændret ved § 4 i lov nr. 1728 af 27. de-
cember 2018 og senest ved § 2 i lov nr. 811 af 9.
juni 2020, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 2
ændres »30 kr.« til: »32 kr.«
§ 2.
Afgiften udgør 30 kr. pr. kg af de i § 1,
stk. 1, nævnte stoffers nettovægt.
2.
§ 2
affattes således:
Ȥ
2.
Afgiften udgør 35 kr. pr. kg af de i § 1,
stk. 1, nævnte stoffers nettovægt.«
3.
I
§ 3, stk. 2,
ændres ”30 kr.” til: ”32 kr.”
§ 3. ---
Stk. 2.
Dækningsafgiften udgør 30 kr. pr. kg
af varens indhold af stoffer, der er afgifts-
pligtige efter § 1, stk. 1. Skatteministeren
fastsætter regler om beregning af vægten.
Stk. 3-4. ---
4.
§ 3, stk. 2, affattes således:
”Stk.
2.
Dækningsafgiften udgør 35 kr. pr. kg af
varens indhold af stoffer, der er afgiftspligtige ef-
ter § 1, stk. 1. Skatteministeren fastsætter regler
om beregning af vægten.”
§ 3 b.
Afgiften udgør for
1) HFC-23 (R-23)
600 kr. pr. kg
5.
I
§ 3 b, stk. 1, nr. 1,
ændres »600 kr.« til:
»2.787 kr.«
6.
I
§ 3 b, stk. 1, nr. 2,
ændres »101 kr.« til: »127
kr.«
7.
I
§ 3 b, stk. 1, nr. 3,
ændres »15 kr.« til: »19
kr.«
8.
I
§ 3 b, stk. 1, nr. 4,
ændres »246 kr.« til: »309
kr.«
2) HFC-32 (R-32)
101 kr. pr. kg
3) HFC-41 (R-41)
15 kr. pr. kg
4) HFC-43-10mee
(R-43-10mee)
246 kr. pr. kg
9.
I
§ 3 b, stk. 1, nr. 5,
ændres »525 kr.« til: »659
kr.«
84
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
5) HFC-125 (R-125)
525 kr. pr. kg
10.
I
§ 3 b, stk. 1, nr. 6,
ændres »165 kr.« til: »207
kr.«
11.
I
§ 3 b, stk. 1, nr. 7,
ændres »215 kr.« til: »270
kr.«
6) HFC-134 (R-134)
165 kr. pr. kg
7) HFC-134a (R-134a)
215 kr. pr. kg
12.
I
§ 3 b, stk. 1, nr. 8,
ændres »50 kr.« til: »63
kr.«
50 kr. pr. kg
13.
I
§ 3 b, stk. 1, nr. 9,
ændres »600 kr.« til: »842
kr.«
8) HFC-143 (R-143)
9) HFC-143a (R-143a)
600 kr. pr. kg
14.
I
§ 3 b, stk. 1, nr. 10,
ændres »19 kr.« til: »24
kr.«
19 kr. pr. kg
15.
I
§ 3 b, stk. 1, nr. 11,
ændres »483 kr.« til:
»606 kr.«
16.
I
§ 3 b, stk. 1, nr. 12,
ændres »600 kr.« til:
»1.847 kr.«
10) HFC-152a (R-152a)
11) HFC-227ea (R-227ea) 483 kr. pr. kg
12) HFC-236fa (R-236fa) 600 kr. pr. kg
17.
I
§ 3 b, stk. 1, nr. 13,
ændres »96 kr.« til: »121
kr.«
13) HFC-245ca (R-245ca)
96 kr. pr. kg
18.
I
§ 3 b, stk. 1, nr. 14,
ændres »155 kr.« til:
»195 kr.«
14) HFC-245fa (R-245fa) 155 kr. pr. kg
19.
I
§ 3 b, stk. 1, nr. 15,
ændres »119 kr.« til:
»149 kr.«
15) HFC-365mfc
(R-365mfc)
119 kr. pr. kg
20.
I
§ 3 b, stk. 1, nr. 16,
ændres »588 kr.« til:
»738 kr.«
16) R-404A
588 kr. pr. kg
(HFC-143a/HFC-125/134a)
21.
I
§ 3 b, stk. 1, nr. 17,
ændres »266 kr.« til:
»334 kr.«
17) R-407C
266 kr. pr. kg
(HFC-32/HFC-125/134a)
22.
I
§ 3 b, stk. 1, nr. 18,
ændres »313 kr.« til:
»393 kr.«
23.
I
§ 3 b, stk. 1, nr. 19,
ændres »308 kr.« til:
»387 kr.«
24.
I
§ 3 b, stk. 1, nr. 20,
ændres »598 kr.« til:
»751 kr.«
18) R-410A
(HFC-32/HFC-125)
313 kr. pr. kg
19) R-413A
308 kr. pr. kg
(134a/PFC-218/HC-600a)
85
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
20) R-507
598 kr. pr. kg
25.
I
§ 3 b, stk. 1, nr. 21,
ændres »600 kr.« til:
(HFC-125/HFC-143a)
»2.488 kr.«
21) R-508A
(HFC-23/PFC-116)
600 kr. pr. kg
26.
I
§ 3 b, stk. 1, nr. 22,
ændres »600 kr.« til:
»2.523 kr.«
600 kr. pr. kg
27.
I
§ 3 b, stk. 1, nr. 23,
ændres »600 kr.« til:
»4.294 kr.«
600 kr. pr. kg
28.
I
§ 3 b, stk. 1, nr. 24,
ændres »600 kr.« til:
»1.392 kr.«
29.
I
§ 3 b, stk. 1, nr. 25,
ændres »600 kr.« til:
»2.297 kr.«
30.
I
§ 3 b, stk. 1, nr. 26,
ændres »600 kr.« til:
»1.663 kr.«
22) R-508B
(HFC-23/PFC-116)
23) Svovlhexafluorid
(SF6 )
24) Perfluormethan
(R-14)
25) Perfluorethan
(R-116)
26) Perfluorpropan
(R-218)
27) Perfluorcyclobutan
600 kr. pr. kg
600 kr. pr. kg
600 kr. pr. kg
31.
I
§ 3 b, stk. 1, nr. 27,
ændres »600 kr.« til:
»1.940 kr.«
600 kr. pr. kg
32.
I
§ 3 b, stk. 1, nr. 28,
ændres »600 kr.« til:
»1.751 kr.«
33.
I
§ 3 b, stk. 1, nr. 29,
ændres »600 kr.« til:
»1.668 kr.«
28) Perfluorhexan
600 kr. pr. kg
29) Perfluorbutan
600 kr. pr. kg
34.
I
§ 3 b, stk. 1, nr. 30,
ændres »600 kr.« til:
»1.725 kr.«
600 kr. pr. kg
35.
I
§ 3 b, stk. 1, nr. 31
og
32,
ændres »1 kr.« til:
»1,3 kr.«
36.
§ 3 b, stk.1, nr. 1-32,
affattes således:
”Stk.
1.
Afgiften udgør for
Kr. pr. kg.
1)
HFC-23 (R-23)
3.047
2)
HFC-32 (R-32)
139
3)
HFC-41 (R-41)
21
4)
HFC-43-10mee (R-43-10mee) 338
5)
HFC-125 (R-125)
721
6)
HFC-134 (R-134)
226
7)
HFC-134a (R-134a)
295
8)
HFC-143 (R-143)
69
9)
HFC-143a (R-143a) 920
10)
HFC-152a (R-152a)
26
11)
HFC-227ea (R-227ea) 663
30) Perfluorpentan
31) HFO-1234ze
1 kr. pr. kg
(1,3,3,3
–
teraflourpropene)
32) HFO-1234yf
1 kr. pr. kg
(2,3,3,3
–
tetraflourpropene)
86
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
12)
13)
14)
15)
16)
588
17)
365
18)
19)
423
20)
21)
22)
23)
24)
25)
26)
27)
28)
29)
30)
31)
pene)
32)
pene)
HFC-236fa (R-236fa) 2.020
HFC-245ca (R-245ca) 132
HFC-245fa (R-245fa) 213
HFC-365mfc(R-365mfc) 163
R-404A(HFC-143a/HFC-125/134a)
R-407C (HFC-32/HFC-125/134a)
R-410A (HFC-32/HFC-125) 430
R-413A (134a/PFC-218/HC-600a)
R-507 (HFC-125/HFC-143a) 821
R-508A (HFC-23/PFC-116) 2.721
R-508B (HFC-23/PFC-116) 2.758
Svovlhexafluorid (SF
6
) 4.694
Perfluormethan (R-14) 1.521
Perfluorethan (R-116) 2.512
Perfluorpropan(R-218) 1.818
Perfluorcyclobutan
2.121
Perfluorhexan
1.915
Perfluorbutan
1.824
Perfluorpentan
1.886
HFO-1234ze(1,3,3,3
–
teraflourpro-
1,4
HFO-1234yf (2,3,3,3
–
tetraflourpro-
1,4
37.
I
§ 3 b, stk. 2,
ændres »600 kr.« til: »753 kr.«
Stk. 2.
Hvis et stof er omfattet af § 3 a, stk.
1, men ikke er omfattet af stk. 1, svares en
afgift på 600 kr. pr. kg.
38.
§ 3 b, stk. 2,
affattes således:
»Hvis et stof er omfattet af § 3 a, stk. 1, men
ikke er omfattet af stk. 1, svares en afgift på
824 kr. pr. kg.«
39.
§ 3 b, stk. 3, 3 pkt.,
ophæves.
Stk. 3.
Hvis en blanding er sammensat af
flere forskellige af de i stk. 1 og 2 nævnte
stoffer, beregnes afgiften som summen af af-
gifterne af hvert enkelt stof. Udgør et stof
mere end 90 vægtpct. af blandingen, kan af-
giften beregnes efter satsen for dette stof og
blandingens samlede vægt. Afgiftsniveauet
kan altid beregnes til 600 kr. pr. kg af de an-
vendte sammensætninger af de i stk. 1 og 2
nævnte stoffer.
40.
I
§ 3 d, stk. 6,
indsættes som
3. pkt.:
»Stk. 1 finder ikke anvendelse for stoffer om-
fattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5, og § 3 a, stk. 1, nr.
87
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
§ 3d. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6.
Ved indførsel eller modtagelse af
dækningsafgiftspligtige varer efter stk. 1, §
3, stk. 1, og § 3 c, stk. 1, kan en virksomhed
undlade at lade sig registrere som varemod-
tager og betale afgift, hvis mængden af ind-
førte og modtagne afgiftspligtige varer sva-
rer til en afgift, der ikke overstiger 10.000
kr. årligt. Den årlige periode er virksomhe-
dens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden
følgende måneder.
1 og 2.«
41.
I
§ 4, stk. 6,
indsættes som
3. pkt.:
»Stk. 1 finder ikke anvendelse for stoffer om-
fattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5, og § 3 a, stk. 1, nr.
1 og 2.«
§ 4. ---
Stk. 2-5. ---
§6
Stk. 6.
Virksomheder omfattet af stk. 1 og 2
kan dog undlade at lade sig registrere som
oplagshaver og betale afgift, hvis mængden
af afgiftspligtige varer opgjort efter § 5, stk.
2 og 3, svarer til en afgift, der ikke oversti-
ger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er
virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på
hinanden følgende måneder.
I lov nr. 138 af 25. februar 2020 om æn-
dring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift
af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af sten-
kul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift
af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af be-
skatningen af overskudsvarme), foretages føl-
gende ændring:
1.
§ 1, nr. 5-7, ophæves.
§ 1. ---
1.
I § 11, stk. 3, indsættes efter 7. pkt. som
88
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
nyt punktum:
»For anlæg, der både varmer og køler, og
hvor både varmen og kølingen udnyttes, be-
regnes den del af elektricitetsforbruget, der
anvendes til opvarmning, som en tredjedel
af den producerede mængde varme, dog
højst det faktiske målte elforbrug, mens det
resterende elektricitetsforbrug henregnes til
køling.«
2.
I § 11, stk. 3, ændres i 11., 12. og 15. pkt.,
der bliver 12., 13. og 16. pkt., »10. pkt.« til:
»11. pkt.«
3.
I § 11, stk. 3, ændres i 13. pkt., der bliver
14. pkt., »11. og 12. pkt.« til: »12. og 13.
pkt.«
4.
I § 11, stk. 5, ændres i 1. og 2. pkt. »10.
pkt.« til: »11. pkt.«, og i 2. pkt. ændres »11.-
14. pkt.« til: »12.-15. pkt.«
5.
§ 11, stk. 9, affattes således:
»Stk. 9. I det omfang en del af det varme
vand eller varme, som ikke er omfattet af
stk. 3, efterfølgende nyttiggøres ved særlige
installationer, der er indrettet til indvinding
af varme, nedsættes den samlede tilbagebe-
taling efter lov om energiafgift af mineral-
olieprodukter m.v., lov om afgift af stenkul,
brunkul og koks m.v., lov om afgift af natur-
gas og bygas m.v. og denne lov med 24,5 kr.
pr. gigajoule (GJ) varme (2015-niveau). I
det omfang varmen afsættes og varmen leve-
res af virksomheder, der indgår i en aftale-
ordning med Energistyrelsen i relation til
overskudsvarme efter lov om varmeforsy-
ning, udgør nedsættelsen dog 9,8 kr. pr. GJ
varme (2015-niveau) fra det tidspunkt, hvor
der er indgået aftale, og indtil virksomheden
udtræder af aftaleordningen. Virksomheden
skal på forlangende kunne fremvise doku-
mentation for deltagelse i aftaleordningen
over for told- og skatteforvaltningen. For-
æres varmt vand eller varme, som er omfat-
tet af 1. eller 2. pkt. eller stk. 13, 2. pkt., til
varmeforsyningsselskaber, sker der ingen
89
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020)
nedsættelse af tilbagebetalingen, hvis der fo-
religger en aftale mellem varmeleverandøren
og forsyningsselskabet om, at leverancen
udelukkende består af overskudsvarme, at
varmen leveres vederlagsfrit, og at varme-
forsyningsselskabet i stedet indbetaler en af-
gift svarende til den nedsættelse af tilbage-
betalingen, der følger af 1. eller 2. pkt. eller
stk. 13, 2. pkt. Varmeforsyningsselskaber,
der vælger at indbetale afgift på baggrund af
oplysninger fra varmeleverandøren, skal
lade sig registrere hos told- og skatteforvalt-
ningen og føre regnskab over den modtagne
mængde overskudsvarme. Regnskabsmateri-
alet skal opbevares i 5 år efter regnskabs-
årets udløb. Varme omfattet af 1., 2. og 4.
pkt. og eventuelt forbrug af elektricitet i var-
mepumper til nyttiggørelse af overskuds-
varme skal måles hver for sig. Leverandøren
af overskudsvarme har ansvaret for at fore-
tage måling. Hvis disse varmemængder ikke
måles eller nyttiggørelsen har medført et
øget forbrug af elektricitet i de anlæg, hvor-
fra varmen nyttiggøres, ydes der alene tilba-
gebetaling efter stk. 3, 7. pkt. Hvis nyttiggø-
relsen sker ved varmepumper omfattet af
stk. 3, 7. pkt., nedsættes tilbagebetalingen
kun for den del af den nyttiggjorte varme,
der overstiger tre gange elforbruget i varme-
pumpen. Satserne i 1. og 2. pkt. reguleres ef-
ter § 32 a i lov om energiafgift af mineral-
olieprodukter m.v. For eget forbrug af nyt-
tiggjort varme, som der kan ydes tilbagebe-
taling for efter stk. 14, sker der ingen ned-
sættelse af tilbagebetalingen.«
90