Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del Bilag 440
Offentligt
2247894_0001.png
Kommissionen for grøn omstilling af personbiler
Veje til en grøn
bilbeskatning
September 2020
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Materiale fra mødet den 17. september 2020 om anbefalingerne fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler
2247894_0002.png
Opgave
Hovedopgave
”At levere en konkret strategi for, hvordan et stop for salg af benzin- og dieselbiler i 2030
bedst kan realiseres, samtidig med, at det er muligt at fastholde statens provenu.”
Kommissionens 1. delrapport (i dag)
Anbefalinger til en grøn omlægning af bilafgifterne
Kommissionens 2. delrapport (ved årsskiftet)
Anbefalinger til ladeinfrastruktur og energiforsyning
2
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Materiale fra mødet den 17. september 2020 om anbefalingerne fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler
2247894_0003.png
Hovedpointer
1) Grundforløb
Der er helt generelt stor usikkerhed om antallet af nul- og lavemissionsbiler ud i tid
2) Afgiftslempelser for nul- og lavemissionsbiler
Kommissionens afgiftsmodeller indebærer væsentlig favorisering af nul- og lavemissionsbiler gennem afgiftssystemet –
særligt i første del af perioden, men også en efterfølgende langsom indfasning af registreringsafgiften
3) Afgiftsforhøjelser for konventionelle biler
Kommissionens afgiftsmodeller indebærer en opstramning for konventionelle biler (graden varierer i modellerne)
4) Provenuudfordring
Kommissionens afgiftsmodeller indebærer, at provenuet fra personbiler i 2030 er ca. 6-8 mia. kr. mindre end i 2020
5) Samfundsøkonomi
Nogle af kommissionens afgiftsmodeller medfører høje skyggepriser på CO
2
. En omkostningseffektiv klimapolitik tilsiger, at
CO
2
-reduktioner gennemføres på de områder, hvor skyggepriserne er lavest
3
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Materiale fra mødet den 17. september 2020 om anbefalingerne fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler
2247894_0004.png
Personbiler er den centrale driver i udledningen i transportsektoren
Mio. ton
7
14
2,1
2,5
1,9
0,5
4
Kilde: 1) Energistyrelsen
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Materiale fra mødet den 17. september 2020 om anbefalingerne fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler
2247894_0005.png
Omlægning af bilafgifterne er en balancegang
Kommissionens opgave dækker forskellige hensyn:
Ønsket om mange nul- og lavemissionsbiler
Fremme grønne biler
5
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Materiale fra mødet den 17. september 2020 om anbefalingerne fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler
2247894_0006.png
Bilpriser og teknologiudvikling
Teknologiudviklingen vil reducere priserne på de grønne
Fremskrivning af salgsandele i bilmarkedet fordelt på drivmiddel
biler, men det er usikkert, hvor hurtigt det vil gå
Denne udvikling er afgørende for salget af nul- og
lavemissionsbiler på sigt
Derudover er der usikkerhed om udviklingen i
rækkevidde og opladningstid
Nuværende afgiftssystem giver incitamenter til nul- og
lavemissionsbiler i både ejerafgiften, brændstof-
afgifterne samt km/l fradrag i registreringsafgiften
De store afgiftsnedslag for nul- og lavemissionsbiler
begrænser mulighederne for at øge udbredelsen meget
markant gennem afgiftstiltag
Pct. af nysalg
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030
Prisudvikling og øvrige faktorer
Prisudvikling
Grundforløb
Pct. af nysalg
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Anm: Det smalle usikkerhedsspænd afspejler alene forskellige forudsætninger for prisudviklingen på nul- og lavemissionsbiler, mens
det brede spænd afspejler en kombination af forudsætninger for prisudviklingen og øvrige faktorer i bilvalgsmodellen. Grundforløbet
og usikkerhedsspændet uddybes i afsnit 7.3.
Kilde: Energistyrelsen.
6
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Materiale fra mødet den 17. september 2020 om anbefalingerne fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler
2247894_0007.png
Hvad er de mulige løsninger?
Stop for salg af nye konventionelle biler i 2030 er ikke muligt
Et forbud mod salg af nye konventionelle biler i Danmark vil ikke være
lovligt i henhold til gældende EU-ret
Et de facto forbud i Danmark gennem prohibitivt høje afgifter eller andre
begrænsninger er heller ikke lovligt
Inden for de begrænsninger anbefaler kommissionen derfor økonomiske
incitamenter, der øger udbredelsen af nul- og lavemissionsbiler
Indsatsen for at fremme nul- og lavemissionsbiler i Danmark skal ses i
sammenhæng med EU’s CO
2
-krav til lette køretøjer, som vil medføre høj
grad af såkaldt CO
2
-lækage
Kommissionen anbefaler derfor, at Danmark arbejder for at stramme CO
2
-
kravene i EU-regi mest muligt, fordi det er den mest effektive vej til at opnå
en klimaeffekt af en omstilling af bilindustrien
7
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Materiale fra mødet den 17. september 2020 om anbefalingerne fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler
2247894_0008.png
Omlægning af bilafgifterne er en balancegang
Kommissionens opgave dækker forskellige hensyn:
Ønsket om mange nul- og lavemissionsbiler
Ønsket om en betydelig CO
2
-reduktion
CO
2
Fremme grønne biler
8
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Materiale fra mødet den 17. september 2020 om anbefalingerne fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler
2247894_0009.png
CO
2
og personbilområdet – forventninger med gældende regler
Lang omstillingsperiode – også ved
stærkt voksende elbilsalg
Begrænset 2030-effekt skyldes:
Træghed i bilparkens udskiftning som følge af
bilers gennemsnitlige levetid på 15 år
Forventninger om flere biler på vejene frem mod
2030
CO
2
-effekt afhænger af, hvor mange konventionelle
biler der forlader markedet – ikke hvor mange nul-
og lavemissionsbiler, der kommer ind
Væsentlig CO
2
-effekt af omstillingen frem mod
2040-2050. Det kan tale for tidlig indsats –
omvendt kan det være mere omkostningseffektivt at
vente på den teknologiske udvikling
Pga. CO
2
-hensynet indeholder Kommissionens
afgiftsmodeller CO
2
-tillæg i registreringsafgiften og
forhøjet brændstofafgift (nogle modeller)
Forventet udvikling i CO
2
udledning fra personbiler og antal nul- og
lavemissionsbiler i bestanden (h. akse)
1.000 ton CO
2
8.000
7.000
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
1.000 biler
1.600
1.400
1.200
1.000
800
600
400
200
0
Basisfremskrivning 2020
Antal nul- og lavemissionsbiler i bestand (h. akse)
9
Anm: 1) CO
2
-effekten af kommissionens afgiftsmodeller efter 2030 vil afhænge af hastigheden for indfasningen i registreringsafgiften.
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Materiale fra mødet den 17. september 2020 om anbefalingerne fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler
2247894_0010.png
Omlægning af bilafgifterne er en balancegang
Kommissionens opgave dækker forskellige hensyn:
Ønsket om mange nul- og lavemissionsbiler
Ønsket om en betydelig CO
2
-reduktion
Ønsket om beskedne statsfinansielle
konsekvenser
Fremme grønne biler
CO
2
Provenu
10
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Materiale fra mødet den 17. september 2020 om anbefalingerne fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler
2247894_0011.png
Provenuudfordring
Der er løbende sket en udhuling af indtægter fra bilafgifterne i
takt med den teknologiske udvikling
Statens indtægter bliver presset af voksende udbredelse af
grønne biler, fordi de betaler væsentligt lavere afgifter
Det nye grundforløb (400.000 grønne biler i 2030) skønnes
med betydelig usikkerhed at indebære, at staten uden nye
tiltag vil miste ca. 10 mia. kr. i 2030 årligt, sammenlignet
med provenuet i 2020
Forventet afgiftsprovenu fra personbiler 2020-2030
Mia. kr. (2020-niveau)
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Mia. kr. (2020-niveau)
45
40
!
I det nuværende afgiftssystem vokser provenuudfordringen i
takt med elbilernes udbredelse – opstramning vil dog også
sænke udbredelsen af elbiler
Kommissionens afgiftsmodeller er isoleret set finansierede,
men dækker kun til dels den generelle udhuling – dog vil nogle
modeller have en hængekøje på kort sigt
Hvis teknologien udvikler sig hurtigere kan omstillingen gå
hurtigere – men staten vil miste tilsvarende større indtægter
≈
-10 mia. kr.
35
30
25
20
15
10
5
2020
2025
2030
11
0
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Materiale fra mødet den 17. september 2020 om anbefalingerne fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler
2247894_0012.png
Omlægning af bilafgifterne er en balancegang
Kommissionens opgave dækker forskellige hensyn:
Ønsket om mange nul- og lavemissionsbiler
Ønsket om en betydelig CO
2
-reduktion
Ønsket om beskedne statsfinansielle
konsekvenser
Ønsket om at begrænse de samfundsøkonomiske
omkostninger ved omlægningen
Fremme grønne biler
CO
2
Samfunds-
økonomi
Provenu
12
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Materiale fra mødet den 17. september 2020 om anbefalingerne fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler
2247894_0013.png
Samfundsøkonomi
Samfundsøkonomisk set bør afgiftsniveauet afspejle de eksterne
omkostninger for samfundet (trængsel, ulykker, luftforurening,
støj, CO
2
og slitage på infrastruktur)
De nuværende afgiftsforskelle er større end forskellen i de
eksterne omkostninger – derfor er der samfundsøkonomiske tab
forbundet med at øge afgiftsforskellen yderligere
Hensynet til samfundsøkonomien sætter grænser for, hvor meget
udbredelsen af nul- og lavemissionsbiler kan fremmes gennem
afgiftssystemet
Kommissionen har som princip, at de gennemsnitlige eksterne
omkostninger skal modsvares af bilerne løbende afgifter, mens
registreringsafgiften varetager øvrige hensyn som fx fordeling
SAMFUNDSØKONOMI
Samfundsøkonomisk optimalt afgiftsniveau for elbiler
Elbil: 6.100 kr. årligt
Samfundsøkonomisk optimalt afgiftsniveau for konventionelle biler
Konventionel bil: 8.100 kr. årligt
Årlige gennemsnitlige eksterne omkostninger ved bilkørsel i kr.
1
Elbiler
100
200
4.200
1.600
6.100
CO
2
Luftforurening
Trængsel, støj, slitage
Ulykker
Total
1) Med en antaget årskørsel på 16.000 km.
Konventionelle biler
800
900
4.800
1.600
8.100
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Materiale fra mødet den 17. september 2020 om anbefalingerne fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler
2247894_0014.png
Omlægning af bilafgifterne er en balancegang
Kommissionens opgave dækker forskellige hensyn:
Ønsket om mange nul- og lavemissionsbiler
Ønsket om en betydelig CO
2
-reduktion
Ønsket om beskedne statsfinansielle
konsekvenser
Ønsket om at begrænse de samfundsøkonomiske
omkostninger ved omlægningen
Ønsket om at fastholde en nogenlunde uændret
fordelingsprofil
Fremme grønne biler
Fordeling
CO
2
Samfunds-
økonomi
Provenu
14
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Materiale fra mødet den 17. september 2020 om anbefalingerne fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler
2247894_0015.png
I dag er det er hovedsageligt folk i de øvre indkomstdeciler, der ejer elbiler
Bilbestanden i 2018 fordelt på indkomstdeciler og drivmiddel
Pct.
Pct.
Elbiler sælges primært i de større, dyrere segmenter
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
40
20
0
40
20
0
80
60
80
60
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Størstedelen af det samlede danske bilsalg foregår i de billigere
segmenter
Bilsalget i 2019 fordelt på prisklasse og drivmiddel
Pct.
Pct.
100
100
0
Benzin
Diesel
El og brint
Elbiler
under 250.000 kr.
Alle biler
250.00 - 400.000 kr.
over 400.000 kr.
15
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Materiale fra mødet den 17. september 2020 om anbefalingerne fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler
2247894_0016.png
Fordelingshensyn
Andelen af elbiler er størst i Nordsjælland og Samsø
kommune
Fordelingshensynet spiller en stor rolle i de danske bilafgifter
Registreringsafgiften afhænger af bilens værdi og indeholder et
progressivt element, så de dyreste biler betaler den højeste afgift
De nuværende lempelser for nul- og lavemissionsbiler er primært
kommet dyre biler til gode, og dermed folk i de øvre indkomstdeciler
Fordelingshensynet er et væsentligt argument for bevarelsen af
værdielementet i registreringsafgiften
Det er svært at gavne mindre nul- og lavemissionsbiler gennem
registreringsafgiften, da der i dag ikke betales registreringsafgift af
disse
Kommissionen foreslår derfor løbende tilskud som et element i
afgiftsmodellerne
Tilskuddet vil primært gavne de mindre, billigere nul- og
lavemissionsbilers konkurrencedygtighed
16
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Materiale fra mødet den 17. september 2020 om anbefalingerne fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler
2247894_0017.png
Kommissionens sigtelinjer i arbejdet
Kommissionen arbejder med 4 forskellige afgiftsmodeller, samt 3
variationer heraf
Antal nul- og lavemissionsbiler varierer i modellerne mellem ca. �½
mio. til ca. 1 mio. i 2030. Modellerne varierer herudover ift. CO
2
-
reduktioner, provenu, samfundsøkonomi og fordelingseffekter
Kommissionen har arbejdet efter en række generelle
principper og sigtelinjer, der går på tværs af de
forskellige afgiftsmodeller:
De løbende afgifter bør afspejle de eksterne omkostninger ved bilkørsel
Klar sti for ind- og udfasning af afgiftslempelser indtil 2030
Teknologineutral omlægning
Forenkling af det nuværende afgiftssystem
Begunstigelser, der kun er relevante på kort sigt, bør undgås
Trædesten til kilometerbaserede vejafgifter (roadpricing)
17
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Materiale fra mødet den 17. september 2020 om anbefalingerne fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler
2247894_0018.png
Hovedelementer i kommissionens afgiftsmodeller
Elementer, der indgår i alle kommissionens modeller
Værdielementet i
registreringsafgiften bevares
CO
2
-tillæg i registreringsafgiften
indføres
I 2030 er nul- og lavemissionsbiler
stadig relativt langt fra indfaset i
registreringsafgiften
Bundfradrag for alle biler
Elementer i kommissionens afgiftsmodeller,
der forsimpler bilafgifterne
Sikkerhedsfradraget fjernes
Mindsteafgiften fjernes
Fradrag/tillæg for energieffektivitet
fjernes
Elementer, der indgår i nogle af
kommissionens afgiftsmodeller
Forhøjelse af registreringsafgiften for
konventionelle biler
Forhøjelse af brændstofafgiften
Midlertidigt løbende tilskud til nul-
Særligt bundfradrag for nul- og
lavemissionsbiler
og lavemissionsbiler indføres
Simpel vejafgift indføres
Forhøjelse af
motoransvarsforsikringsafgiften
For nul- og lavemissionsbiler
fastholdes lempelige afgifter frem til
De løbende afgifter bør afspejle de
eksterne omkostninger ved bilkørsel
2025 - herefter gradvis optrapning
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Materiale fra mødet den 17. september 2020 om anbefalingerne fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler
2247894_0019.png
Fremme af nulemissionsbiler i kommissionens afgiftsmodeller
Nulemissionsbiler
1. Registreringsafgift – satser og bundfradrag
2021-2024
2025-2030
2. Registreringsafgift – CO
2
-tillæg
3. Tilskud
4. Brændstofafgift
5. Ejerafgift
1) Hvis der oplades gennem en erhvervsmæssig tjeneste
Konventionelle biler
Meget lempelige afgiftsregler fastholdes
Langsom optrapning frem mod 2030
-
2.500-5.000 kr. årligt frem til 2030
Lav procesafgift på el til opladning frem til 2022
1
660 kr. årligt
Fuld registreringsafgift
250-1.200 kr. pr. g. CO
2
pr. km
-
3,2-5,5 kr./L
660-23.360 kr. årligt alt efter energieffektivitet
19
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Materiale fra mødet den 17. september 2020 om anbefalingerne fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler
2247894_0020.png
Omlægning af bilafgifterne er en balancegang
Illustration af, i hvilken grad de forskellige
afgiftsmodeller afvejer hensynene i kommissoriet
Model 1 (500.000 nul- og lavemissionsbiler)
Fordeling
CO
2
Fremme grønne biler
Samfunds-
økonomi
Provenu
20
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Materiale fra mødet den 17. september 2020 om anbefalingerne fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler
2247894_0021.png
Omlægning af bilafgifterne er en balancegang
Illustration af, i hvilken grad de forskellige
afgiftsmodeller afvejer hensynene i kommissoriet
Model 1 (500.000 nul- og lavemissionsbiler)
Model 2 (600.000 nul- og lavemissionsbiler)
Fremme grønne biler
Fordeling
CO
2
Samfunds-
økonomi
Provenu
21
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Materiale fra mødet den 17. september 2020 om anbefalingerne fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler
2247894_0022.png
Omlægning af bilafgifterne er en balancegang
Illustration af, i hvilken grad de forskellige
afgiftsmodeller afvejer hensynene i kommissoriet
Model 1 (500.000 nul- og lavemissionsbiler)
Model 2 (600.000 nul- og lavemissionsbiler)
Model 3 (750.000 nul- og lavemissionsbiler)
Fremme grønne biler
Fordeling
CO
2
Samfunds-
økonomi
Provenu
22
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Materiale fra mødet den 17. september 2020 om anbefalingerne fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler
2247894_0023.png
Omlægning af bilafgifterne er en balancegang
Illustration af, i hvilken grad de forskellige
afgiftsmodeller afvejer hensynene i kommissoriet
Model 1 (500.000 nul- og lavemissionsbiler)
Model 2 (600.000 nul- og lavemissionsbiler)
Fordeling
Model 3 (750.000 nul- og lavemissionsbiler)
Model 4 (1.000.000 nul- og lavemissionsbiler)
Fremme grønne biler
CO
2
Samfunds-
økonomi
Provenu
23
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Materiale fra mødet den 17. september 2020 om anbefalingerne fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler
2247894_0024.png
Modeloversigt
- Scenarier for udviklingen i antal grønne biler frem mod 2030
-
500.000
600.000
750.000
grønne biler
0,2
2,7
-7,3
-0
0
200
grønne biler
0,3
2,3
-7,7
-0,3
-0,3
2.000
CO
2
-reduktion i 2030 (mio. tons)
Provenu 2030 (egne forslag) inkl. finansieringsforslag (mia. kr.)
Provenu 2030 ift. 2020 (mia. kr. i 2020-niveau)
Samfundsøkonomi ekskl. CO
2
(mia. kr.) i 2030
Samfundsøkonomi inkl. CO
2
(mia. kr.) i 2030
Skyggepris (kr. pr. ton CO
2
) i 2030
grønne biler
0,9
2,9
-7,1
-2,4
-2,2
3.400
1.000.000
grønne biler
1,5
4,0
-6,0
-5,7
-5,2
3.800
Afgiftsændring (årligt i kr.)
Gennemsnitlig elbil
Gennemsnitlig konventionel bil
-2.000
400
-2.300
400
-2.000
2.300
-1.500
5.900
24
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Materiale fra mødet den 17. september 2020 om anbefalingerne fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler
2247894_0025.png
Samfundsøkonomi – skyggepriser og CO
2
-priser
Skyggeprisen på CO
2
Skyggepriserne på CO
2
er et udtryk for den samfundsøkonomiske
omkostning ved at reducere udledningen af CO
2
i de forskellige
afgiftsmodeller
Skyggeprisen fremkommer ved at indregne alle
samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved
afgiftsmodellerne, undtagen CO
2
. Dette samlede
samfundsøkonomiske tab ekskl. CO
2
holdes derefter op imod
CO
2-
reduktionen
Skyggeprisen på CO
2
fortæller dermed, hvilken prissætning af
CO
2
der skal til, før afgiftsmodellernes samlede
samfundsøkonomiske effekt er neutral
En prissætning af CO
2
indgår derfor pr. definition ikke som en
forudsætning i en skyggeprisberegning
En omkostningseffektiv klimapolitik tilsiger, at CO
2
-reduktioner
bør foretages på de områder, hvor skyggepriserne er lavest
Den samfundsøkonomiske effekt inkl. CO2
Ved beregning af den samfundsøkonomiske effekt inkl. CO
2
indgår en
prissætning af CO
2
derimod som forudsætning, men så længe prissætningen er
lavere end skyggeprisen ved tiltaget, vil den samlede samfundsøkonomiske
effekt af tiltaget være negativ
Den samfundsøkonomiske effekt er opgjort for levetiden af
nyregistreringsårgangen i de enkelte år. Det vil sige, at der er tab forbundet med
alle årgange frem til 2030, men også årgangene efter 2030
Eksempel: Model 4
Samfundsøkonomi ekskl. CO
2
(mia. kr.)
Skyggepris (kr. pr. ton CO
2
)
Samfundsøkonomi inkl. CO
2
(mia. kr.) ved
CO
2
-pris på 363 kr. pr. ton
Samfundsøkonomi inkl. CO
2
(mia. kr.) ved
CO
2
-pris på 1000 kr. pr. ton
Samfundsøkonomi inkl. CO
2
(mia. kr.) ved
CO
2
-pris på 1500 kr. pr. ton
2021
-6,5
4.400
-6,0
-5,0
-4,3
2025
-8,7
4.100
-7,9
-6,5
-5,5
2030
-5,7
3.800
-5,2
-4,2
-3,5
25
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Materiale fra mødet den 17. september 2020 om anbefalingerne fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler
2247894_0026.png
Finansieringstiltag
Højere
registreringsafgift for
konventionelle biler
Varierer i modellerne
Højere
brændstofafgifter
Forhøjes med 1 kr. pr.
liter fra 2021
Forhøjes i én model
(3b) med yderligere 1
kr. over perioden
2026-2030
Forhøjelse af
motoransvars-
forsikringsafgiften
Forhøjes fra 42,9 pct.
til 60 pct.
Forhøjelsen erstatter
fradrag for sikkerheds-
udstyr, der løbende
ville skulle opdateres
Mere målrettet mod de
eksterne omkostninger
Kilometerbaseret
vejafgift for tung
transport
Afløsning af den
nuværende
vignetordning
Kan implementeres fra
2025.
Passagerafgift på
flyrejser
En passagerafgift på
100 kr.
Foreslås indført, når
forholdene i luftfarts-
branchen er normali-
serede efter COVID-19
Forventet provenu:
Ca. 1¼ mia. kr.
Vejafgift
En simpel vejafgift for
personbiler på 1.000
kr. pr. år fra 2023
Forventet provenu:
Ca. 1 mia. kr.
Forventet provenu fra
udenlandske bilister:
Ca. O,7 mia. kr.
26
Nogle modeller
Alle modeller
Påvirker eksisterende bilpark direkte
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Materiale fra mødet den 17. september 2020 om anbefalingerne fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler
2247894_0027.png
Kommissionen for grøn omstilling af personbiler
Veje til en grøn
bilbeskatning
September 2020
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Materiale fra mødet den 17. september 2020 om anbefalingerne fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler
2247894_0028.png
BILAG – NORSKE OG SVENSKE ERFARINGER
28
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Materiale fra mødet den 17. september 2020 om anbefalingerne fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler
2247894_0029.png
Afgiftsregler for nul- og lavemissionsbiler i Norge
Nul- og lavemissionsbilers andel af norske
nyregistreringer udgjorde ca. 54 pct. i 2019
Registreringsafgift
Elbiler har siden 1990
i praksis været fritaget
for registreringsafgift
sfa. fradrag knyttet til
CO
2
-udledning.
Moms
Siden 2001 har
nulemissionsbiler
været fritaget for
moms (25 pct.).
Løbende afgifter
Eldrevne biler betaler
ikke vejbrugsafgift
(brændstofafgifter) og
betaler reduceret årlig
afgift (ejerafgift).
Øvrige tiltag
Der er delvis fritagelse
for afgifter på broer,
færger, parkering mv.
Derudover kørsel i
busbaner og lokale
særordninger.
Offentligt finansieret
ladeinfrastruktur langs
hovedvejene.
Nul- og lavemissionsbiler udgjorde ca. 10
pct. af den norske bilbestand i 2019
Nul- og lavemissionsbilers andel af norske nyregistreringer
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2015
2016
2017
2018
2019
29
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Ren elbil
Plug-in-hybrid
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Materiale fra mødet den 17. september 2020 om anbefalingerne fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler
2247894_0030.png
Skatteudgifter ved køb og brug af elbiler (mill. norske kroner)
Norge er det land i verden, der sælger flest nul- og
lavemissionsbiler biler relativt til størrelsen på
landets bilpark.
Den store udbredelse skyldes meget store
afgiftsmæssige fordele for nul- og lavemissionsbiler
Provenutabet pga. udbredelsen var ca. 12,4 mia.
NOK i 2019
Dertil kommer, at nul- og lavemissionsbiler stort set
ikke betaler bompenge (11 mia. NOK i alt) og
vejbrugsafgifter (15 mia. NOK i alt)
Provenutabet øges i takt med at udbredelsen øges
30
2018
Fritagelse for MOMS
Fritagelse for registreringsafgift
Fritagelse for trafikforsikringsafgift (tidl. årsafgift)
Fordelsbeskatning af elbiler
Fritagelse for omregistreringsafgift ved ejerskifte
I alt
5.400
1.500
500
150
135
7.785
2019
7.700
3.600
700
200
185
12.385
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Materiale fra mødet den 17. september 2020 om anbefalingerne fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler
2247894_0031.png
Elbiler og fordeling i Norge
De norske ejere af elbiler er mere tilbøjelige til at være blandt de øverste indkomstdeciler, end ejere af konventionelle biler
Ca. 72 pct. af de norske elbiler ejes af de 3 øverste indkomstdeciler
Fordeling af bilejerskab efter indkomstdecil og drivmiddel i Norge (2018)
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
31
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Kilde: Statens vegvesen og SSB (Norge)
Elbiler
Fossile biler
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Materiale fra mødet den 17. september 2020 om anbefalingerne fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler
2247894_0032.png
SVENSKE ERFARINGER
32
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Materiale fra mødet den 17. september 2020 om anbefalingerne fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler
2247894_0033.png
Afgiftsregler for nul- og lavemissionsbiler i Sverige
Nul- og lavemissionsbilers andel af svenske
nyregistreringer udgjorde ca. 13 pct. i 2019
Tilskud
Tilskud ved køb
mellem 2012 og 2018.
Udgjorde ca. 28.500
DKK for elbiler i 2016.
Ny ordning efter 2018
(fradrag/tillæg for CO
2
–udledning) sfa.
eksportproblemer*.
Løbende afgifter
Eldrevne biler undtaget
fra årlig afgift i de
første fem år efter
købet.
Derudover forhøjet
ejerafgift for
konventionelle biler i
de første tre år efter
køb.
Øvrige tiltag
Støtte til infrastruktur.
Nul- og lavemissionsbilers andel af svenske nyregistreringer
14%
12%
10%
8%
6%
4%
2%
14%
12%
10%
8%
6%
4%
2%
0%
33
Heraf udgør plug-in-hybridbiler hovedparten
* I 2018 blev 1.300 elbiler eksporteret fra Sverige, hvilket
var en tredobling ift. 2017
0%
2014
2015
2016
2017
2018
2019
Ren elbil
Plug-in-hybrid
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Materiale fra mødet den 17. september 2020 om anbefalingerne fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler
2247894_0034.png
APPENDIKS
34
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Materiale fra mødet den 17. september 2020 om anbefalingerne fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler
2247894_0035.png
Bilpriser og afgiftsforskelle
Det nuværende afgiftssystem giver allerede store
incitamenter til at købe nul- og lavemissionsbiler – også
ved fuld indfasning af registreringsafgiften
Nuværende afgiftssystem giver incitamenter til nul-
og lavemissionsbiler i både ejerafgiften, brændstof-
afgifterne samt km/l fradrag i registreringsafgiften
De store afgiftsnedslag for nul- og lavemissions-biler
begrænser mulighederne for at øge udbredelsen
meget markant gennem afgiftstiltag
Derfor indeholder kommissionens modeller
afgiftsstigninger for konventionelle biler (i varierende
grad)
Tabel 1
Forskelle i pris og afgift på Hyundai Kona som elbil og som benzinbil
2020-regler
Købspris før afgift inkl. moms
Registreringsafgift
Købspris inkl. afgift
Afgift på brændstof og ejerafgift over levetid
på 15 år.
Afgifter i alt over levetid på 15 år
Pris inkl. moms og afgift i alt over 15 år
Hyundai Kona - el
Hyundai Kona - benzin
40.700
310.000
0
310.000
40.700
40.700
350.700
173.700
110.400
79.600
190.000
94.100
173.700
284.100
2030-regler
Købspris før afgift inkl. moms
Registreringsafgift
Købpris inkl. afgift
Afgift på brændstof og ejerafgift over levetid
på 15 år
Afgifter i alt over levetid på 15 år
Pris inkl. moms og afgift i alt over 15 år
62.900
310.000
17.000
327.000
45.900
62.900
372.900
173.700
110.400
79.600
190.000
94.100
173.700
284.100
Anm.: De sammenlignede biler er de mest solgte versioner af Hyundai Kona. Der er ikke taget højde for forskelle i
ekstraudstyr mv. Prisen ved 2030-regler er prisen, som bilerne ville have, hvis elbiler på nuværende tidspunkt
var fuldt indafaset i registreringsafgiften.
35
Kilde: Skatteministeriet
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Materiale fra mødet den 17. september 2020 om anbefalingerne fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler
2247894_0036.png
Trædesten til kilometerbaserede vejafgifter (roadpricing)
Kommissionens afgiftsmodeller lægger de første
trædesten til en overgang til kilometerbaserede
vejafgifter
Indførsel af en årlig, simpel vejafgift
Kilometerbaserede vejafgifter på tung transport fra 2025
De løbende afgifter i kommissionens afgiftsmodeller
afspejler i gennemsnit størrelsesordenen på de eksterne
omkostninger ved bilkørsel
Kommissionen har undersøgt perspektiverne i indførsel
af kilometerbaserede vejafgifter for personbiler
Det er kommissionens vurdering, at:
En km-baseret vejafgift bør indgå som et langsigtet element i en
fremtidig afgiftsmodel
Danmark ikke skal bære risikoen ved at være det første land, som
implementerer en km-baseret vejafgift for personbiler
En km-baseret vejafgift bør begrundes ud fra et
!
Kilometerbaserede vejafgifter baseret på bilernes
eksterne omkostninger vil fremme nul- og
lavemissionsbiler – men i mindre grad end både det
nuværende afgiftssystem og kommissionens
afgiftsmodeller
samfundsøkonomisk hensyn om at øge målretningen i
beskatningen af eksternaliteterne ved bilkørsel
En km-baseret vejafgift vil indebære væsentlige fordelingseffekter,
som i givet fald må forsøges håndteret i det bredere skattesystem
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Materiale fra mødet den 17. september 2020 om anbefalingerne fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler
2247894_0037.png
Samfundsøkonomi og bilbeskatning
Samfundsøkonomi og fremme af grønne biler
Grønne biler er i dag dyrere at købe end konventionelle biler.
Samtidig betaler de væsentligt mindre end konventionelle biler i
afgifter
Et mål om at fremme grønne biler kan opnås ved at:
1. Reducere priserne på de grønne biler
2. Hæve priserne på konventionelle biler
Begge tiltag påfører samfundet nogle omkostninger. Enten i form
af tabte indtægter for staten eller et forbrugertab
Eksterne omkostninger ved bilkørsel
Afgiftsforskellen mellem nul- og lavemissionsbiler og konventionelle
biler er på nuværende tidspunkt højere end hvad forskellen i de
eksterne omkostninger tilsiger
Generelle forøgelser af denne forskel medfører derfor
samfundsøkonomiske tab
Årlige gennemsnitlige eksterne omkostninger og gennemsnitligt afgiftsniveau
Kr.
Kr.
14.000
12.000
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
-
Elbiler
Eksterne omkostninger
Konventionelle biler
Afgift 2020-regler
14.000
12.000
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
0
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Materiale fra mødet den 17. september 2020 om anbefalingerne fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler
2247894_0038.png
Modeloversigt
- Variationer over afgiftsmodellen med omtrent 750.000 grønne biler
Model 3
750.000 grønne biler
Variation i modellen
Model 3a
Begrænsede
afgiftsstigninger på
konventionelle biler
Model 3b
Større CO2-reduktioner
pga. højere
brændstofafgift
Model 3c
Lavere skyggepris ved
tidligere indfasning og
større tilskud
CO
2
-reduktion i 2030 (mio. tons)
Provenu 2030 (egne forslag) inkl. finansieringsforslag (mia. kr.)
Provenu 2030 ift. 2020 (mia. kr. i 2020-niveau)
Samfundsøkonomi ekskl. CO
2
(mia. kr.) i 2030
Skyggepris (kr. pr. ton CO
2
) i 2030
0,9
2,9
-7,1
-2,4
3.400
-2.000
2.300
0,9
-0,7
-10,7
-2,0
4.100
-4.500
400
1,4
2,2
-7,8
-3,3
3.500
-2.000
3.100
1,0
3,4
-6,6
-1,1
2.900
-100
1.100
38
Afgiftsændring
1
(årligt i kr.)
for gennemsnitlig elbil
Afgiftsændring
1
(årligt i kr.)
for gennemsnitlig konventionel bil
1) Ændret afgiftsbetaling i 2030 ift. uændrede regler