SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Grund- og nærhedsnotat om rådsdirektiv til ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, KOM(2020)314

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del Bilag 437
Offentligt

Notat

18. september 2020

J.nr. 2020-2583

Kontor: AKO

Rammenotat til EU-specialudvalg for skatter og afgifter

Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samar-

bejde på beskatningsområdet, KOM(2020) 314.

Der er tale om et nyt notat.

1. Resumé

Kommissionen har den 15. juli 2020 fremsat forslag til ændring af direktiv 2011/16/EU om admini-

strativt samarbejde på beskatningsområdet (DAC7). Forslaget er 22. juli 2020 fremsat i dansk sprog-

version. Kommissionens forslag indebærer, at medlemsstaterne skal indføre regler, der forpligter digitale

platforme til at indberette oplysninger om de enkelte sælgeres indtægter opnået via platformen til de nationale

skattemyndigheder. Medlemsstaterne vil endvidere skulle indføre regler om platformenes identifikation af de

enkelte sælgere og de lande, hvori de er hjemmehørende. Det foreslås derudover, at EU-landenes nationale

skattemyndigheder automatisk udveksler de modtagne oplysninger.

Herudover indeholder direktivet forslag til en række justeringer af det eksisterende direktivs regler, som

udgør en opfølgning af den evaluering, der blev gennemført af direktivet i 2019.

Af Kommissionens forslag fremgår endvidere, at medlemsstaterne skal fastsætte sanktioner ved manglende

eller mangelfuld indberetning af oplysninger, som er omfattet af indberetningspligten.

Regeringen ser positivt på forslaget.

2. Baggrund

ECOFIN vedtog 15. februar 2011 direktivet om administrativt samarbejde på beskat-

ningsområdet (DAC). Direktivet indeholder en rækker regler og procedurer for (automa-

tisk) udveksling af information mellem EU-landenes skattemyndigheder. Direktivet er re-

videret og styrket flere gange

–

første gang 9. december 2014 med DAC2, som ophæver

bankhemmeligheden i EU, og senest 25. maj 2018 med DAC6, som indfører indberet-

ningspligt for skatterådgivere, når de anvender ordninger med særlige kendetegn, som kan

indikere skatteundgåelse.

Det foreliggende forslag til revision af DAC (DAC7) er en del af Kommissionens pakke

om fair og enkel beskatning af 15. juli 2020, der skal støtte EU's genopretning efter covid-

19, og som udover direktivforslaget omfatter en handlingsplan, der præsenterer en række

kommende initiativer til retfærdig og enkel beskatning til støtte for genopretningsstrate-

gien, samt en meddelelse fra Kommissionen om god skatteforvaltning i og uden for EU,

Initialer:ABL/TCO

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Grund- og nærhedsnotat om rådsdirektiv til ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, KOM(2020)314

som udover at opliste allerede igangsatte initiativer fremhæver områder, der kan forbed-

res.

I de seneste år har EU fokuseret sin indsats på at tackle skatteunddragelse og skatteund-

gåelse samt øge gennemsigtigheden på skatteområdet. Der er foretaget væsentlige forbed-

ringer og sket store fremskridt, herunder også med hensyn til udveksling af oplysninger.

En evaluering

af direktivet for administrativt skattesamarbejde viste dog, at der fortsat er

behov for at forbedre de eksisterende bestemmelser, der vedrører alle former for udveks-

ling af oplysninger og administrativt samarbejde. Navnlig på følgende punkter viste evalu-

eringen, at der var behov for forbedringer:



Fortolkningen af begrebet ”forudsigelig relevans” i forbindelse med anmodning om

oplysninger fra et andet lands skattemyndigheder.



Adgang til at anmode om oplysninger for en gruppe skatteydere fra et andet lands

skattemyndigheder.



Reglerne om at gennemføre samtidig kontrol.



Reglerne om at tillade, at embedsmænd fra en medlemsstat er til stede ved en undersø-

gelse i en anden medlemsstat.

Ud over at styrke de eksisterende regler følger forslaget op på de udfordringer, som digi-

taliseringen af økonomien udgør, herunder mhp. at hjælpe skattemyndighederne med

bedre og mere effektivt at opkræve skatter og holde trit med den nye udvikling.

OECD har således 3.

juli 2020 offentliggjort “Model Rules for Reporting by Platform

Operators with respect to Sellers in the Sharing and Gig Economy”

, som omhandler

indberetning af indtægter fra sælgere i forbindelse med levering af tjenester via digitale

platforme med henblik på efterfølgende udveksling af oplysninger mellem landene. Di-

rektivforslaget tager udgangspunkt i disse regler med henblik på at etablere en tilsvarende

ordning inden for EU.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 115 og skal behandles efter den særlige

lovgivningsprocedure, som kræver enstemmighed i Rådet og høring af Europa-Parlamen-

tet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale udvalg.

Forslaget er fremsat i dansk sprogversion den 22. juli 2020.

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag indebærer, at medlemsstaterne skal indføre regler, der forpligter

digitale platforme til at indberette oplysninger om indtægter fra sælgere i forbindelse med

Europa-Kommissionen, arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om evaluering af Rådets direktiv

2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF (SWD

(2019) 328 final).

https://www.oecd.org/ctp/exchange-of-tax-information/model-rules-for-reporting-by-platform-operators-with-respect-

to-sellers-in-the-sharing-and-gig-economy.pdf

Side 2 af 13

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Grund- og nærhedsnotat om rådsdirektiv til ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, KOM(2020)314

levering af varer eller tjenesteydelser via digitale platforme med henblik på efterfølgende

udveksling af oplysninger mellem landene. Formålet er at sikre, at der sker korrekt beskat-

ning af brugerne af de digitale platforme. Derudover er formålet at sikre ensartede retnings-

linjer for de digitale platformes indberetning af oplysninger til skattemyndighederne, lige-

som forslaget skal sikre, at de digitale platforme ikke skal indberette de samme oplysninger

til flere medlemsstaters skattemyndigheder.

Kommissionens forslag indeholder desuden en række ændringer af de eksisterende bestem-

melser om udveksling af oplysninger og administrativt samarbejde samt en udvidelse af

anvendelsesområdet for automatisk udveksling af oplysninger, som skal styrke det admini-

strative samarbejde mellem medlemsstaterne ved at adressere de svagheder i det gældende

direktiv (DAC), som evalueringen har påvist.

Indberetningsregler for digitale platforme

Forslaget indebærer dels en pligt for digitale platforme til at indsamle og kontrollere oplys-

ninger med henblik på at identificere sælgere, som anvender platformen til at sælge deres

varer, levere deres tjenesteydelser eller investere og låne i forbindelse med crowdfunding,

dels pligt for digitale platforme til at indberette disse oplysninger. Derudover indeholder

forslaget bestemmelser om pligt til at udveksle de indberettede oplysninger med den kom-

petente myndighed i den medlemsstat, hvor sælgeren er hjemmehørende, og til den kom-

petente myndighed i den medlemsstat, hvor den faste ejendom er beliggende, hvis der er

tale om udlejning af fast ejendom.

Det bemærkes, at forslaget på dette punkt tager udgangspunkt i OECDs modelregler, men

at forslaget går videre end modelreglerne primært i forhold til de aktiviteter, der vil skulle

indberettes oplysninger om. OECDs modelregler omfatter alene udlejning af fast ejendom

og personlige service (arbejdsydelser). Ud over disse to aktiviteter omfatter DAC7 crowd-

funding, salg af varer og udlejning af transportmidler.

Der vil efter forslaget skulle indføres sanktioner, der vil skulle anvendes i tilfælde, hvor

forpligtelserne efter forslaget ikke overholdes. Efter forslaget skal sanktionerne være effek-

tive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende effekt.

Det bemærkes, at der er tale om et minimumsdirektiv. EU-landene kan f.eks. nationalt

fastlægge yderligere områder, hvor der skal foretages indberetning, hvis de ønsker dette.

Forslaget indeholder bestemmelser, som pålægger platforme etableret inden for EU eller

med fast driftssted i EU en registrerings- og indberetningspligt. Forslaget indeholder

imidlertid også bestemmelser om, at platforme etableret i tredjelande uden fast driftssted

inden for EU pålægges registrerings- og indberetningspligt, herunder at disse vil skulle

kunne sanktioneres effektivt, dvs. at der skal sikres en afskrækkende effekt i forhold til

ikke at overholde reglerne. Det er lagt op til medlemsstaterne selv at vurdere, hvilke sank-

tioner som er passende.

Side 3 af 13

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Grund- og nærhedsnotat om rådsdirektiv til ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, KOM(2020)314

Ændring af de eksisterende bestemmelser

DAC indeholder en definition af begrebet ”forudsigelig relevans”,

som finder anvendelse i

forbindelse med anmodning om oplysninger fra et andet lands skattemyndighed. Begrebet

er ikke nærmere defineret i DAC, men lægger sig op ad det tilsvarende begreb i OECDs

modeloverenskomst. En oplysning skal være forudsigelig relevant for, at man kan anmode

et andet lands skattemyndigheder om den. Dette indebærer et krav om, at der på det tids-

punkt, hvor der fremsættes en anmodning, er en rimelig mulighed for, at oplysningerne vil

være relevante for at sikre den korrekte anvendelse af bestemmelserne i en dobbeltbeskat-

ningsoverenskomst eller af den nationale lovgivning i den medlemsstat, der anmoder om

oplysningerne. Hvorvidt de oplysninger, der udleveres, faktisk viser sig at være relevante,

er ikke afgørende. Man kan derimod ikke tage på rene

”fisketure”, hvor

der ikke er tilstræk-

keligt belæg for at sige, at oplysningerne må forudsiges at være relevante, men hvor man

håber, at der blandt de oplysningerne, der spørges om, vil være noget, som kan bruges. Det

er i denne forbindelse ikke nødvendigvis en forudsætning, at en eller flere konkrete skatte-

ydere identificeres i anmodningen. Der kan også spørges om oplysninger vedrørende grup-

per af skatteydere.

Begrebet ”forudsigelig relevant” har dog givet anledning til fortolknings-

tvivl. Med forslaget præciseres det, at en medlemsstat

–

før der anmodes om oplysninger

–

er forpligtet til at udtømme alle de sædvanlige informationskilder, som efter omstændighe-

derne kunne være brugt i forbindelse med indhentning af de ønskede oplysninger og have

forfulgt alle til rådighed stående muligheder. Hvis dette imidlertid er uforholdsmæssigt van-

skeligt, eller det risikeres at formålet med undersøgelsen forspildes, finder forpligtelsen ikke

anvendelse.

Ved gruppeanmodninger

–

som vedrører en gruppe af skatteydere, som ikke kan identifi-

ceres individuelt, men som i stedet beskrives med et fælles sæt karakteristika

–

præciseres

det i forslaget, at den bistandssøgende myndighed skal give den bistandssøgte myndighed

en række oplysninger, herunder en omfattende beskrivelse af gruppens karakteristika og en

forklaring af retsregler, der finder anvendelse, og af de forhold og omstændigheder, der

førte til anmodningen.

I DAC er det nærmere fastsat, hvilke indkomstarter der er omfattet af automatisk udveks-

ling mellem medlemsstaterne. Med forslaget føjes royalties til listen af indtægtskategorier,

der er genstand for udveksling af oplysninger.

Med forslaget indføres en forpligtelse til at besvare en anmodning om samtidig kontrol eller

tilstedeværelse af en embedsmand fra en anden medlemsstat i forbindelse med en under-

søgelse i en anden medlemsstat. Svarfristen er 30 dage til at bekræfte myndighedens accept

eller give et begrundet afslag til den bistandssøgende myndighed. De hidtidigt gældende

regler på området indeholder ikke en sådan frist.

Derudover tilføjes en udtrykkelig og klar retlig hjemmel til at gennemføre fælles revisioner

mellem to eller flere medlemsstater.

Desuden indeholder forslaget bestemmelser om, at de oplysninger, der udveksles i henhold

til DAC, kan anvendes til administration, vurdering og håndhævelse af reglerne om moms

Side 4 af 13

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Grund- og nærhedsnotat om rådsdirektiv til ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, KOM(2020)314

og andre indirekte skatter, at medlemsstaterne skal undersøge og evaluere effektiviteten af

det administrative samarbejde i henhold til direktivet og meddele Kommissionen resulta-

terne af deres evaluering hvert år, og at de kompetente myndigheder i medlemsstaterne i

tilfælde af brud på persondatasikkerheden kan beslutte at anmode Kommissionen om at

suspendere udvekslingen af oplysninger med den eller de medlemsstater, hvor overtrædel-

sen fandt sted.

Derudover præciseres det, at de oplysninger, der er udvekslet i henhold til DAC7, kan an-

vendes til administration, vurdering og håndhævelse af reglerne om moms og andre indi-

rekte skatter.

Forslaget indeholder tillige regler om at tillade, at embedsmænd fra en medlemsstat er til

stede under en undersøgelse i en anden medlemsstat.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med TEUF art. 115.

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen udtaler, at forslaget er i fuld overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Forslaget omhandler det administrative samarbejde på beskatningsområdet, og omfatter

visse ændringer i reglerne for at forbedre den måde, hvorpå de eksisterende bestemmelser,

der omhandler grænseoverskridende samarbejde mellem skatteforvaltninger fra forskellige

medlemsstater, fungerer. Forslaget indebærer også en udvidelse af anvendelsesområdet for

automatisk udveksling af oplysninger om digitale platformsoperatører ved at forpligte dem

til at indberette indtægter fra sælgere af varer og tjenesteydelser, som gør brug af de pågæl-

dende platforme.

Anvendelsen af de eksisterende bestemmelser i direktivet har vist, at der er store forskelle

mellem medlemsstaterne. Mens nogle medlemsstater er villige til at samarbejde og udveksle

oplysninger fuldt ud, anlægger andre medlemsstater en restriktiv tilgang eller afviser ud-

veksling af oplysninger. Endvidere har visse bestemmelser vist sig at være utilstrækkelige til

at imødekomme skattemyndighedernes behov i forbindelse med samarbejde med andre

medlemsstater over tid.

Desuden har den øgede brug af digitale platforme til levering af tjenester og salg af varer

ført til uoverensstemmende indberetninger om indtægter fra sælgere, hvilket udgør en stor

risiko for skatteunddragelse. Selv om nogle medlemsstater har indført en indberetningspligt

i deres nationale lovgivning, viser erfaringerne, at de nationale bestemmelser til bekæmpelse

af skatteunddragelse ikke kan blive effektive, især når de aktiviteter, opmærksomheden er

rettet imod, udføres på tværs af grænserne.

Retssikkerhed og klarhed kan kun sikres ved at rette op på denne ineffektivitet ved hjælp

af et fælles regelsæt, der gælder for alle medlemsstater. Det indre marked har brug for en

Side 5 af 13

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Grund- og nærhedsnotat om rådsdirektiv til ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, KOM(2020)314

solid mekanisme til at lukke disse smuthuller på en ensartet måde og rette op på eksiste-

rende forvridninger ved at sikre, at skattemyndighederne modtager relevante oplysninger

rettidigt. En harmoniseret lovgivning om indberetning i EU forekommer nødvendig, navn-

lig i lyset af den udbredte grænseoverskridende dimension af de tjenester, der leveres via

platformene. I betragtning af, at indberetningspligten med hensyn til indtægter fra brug af

digitale platforme primært har til formål at informere skattemyndighederne om aktiviteter

med en dimension, der går ud over en enkelt jurisdiktion, er det nødvendigt at gå i gang

med et sådant initiativ gennem en indsats på EU-plan for at sikre en ensartet tilgang til det

konstaterede problem.

EU er derfor bedre i stand til at løse de konstaterede problemer end de enkelte medlems-

stater og sikre, at systemet for udveksling af oplysninger og det administrative samarbejde

bliver effektivt og fuldstændigt. For det første vil det sikre en ensartet anvendelse af reg-

lerne i hele EU. For det andet vil alle digitale platforme, der er omfattet af reglerne, være

underlagt samme indberetningskrav. For det tredje vil indberetningen blive ledsaget af ud-

veksling af oplysninger, som betyder, at skattemyndighederne vil få oplysninger om den

indkomst, der tjenes via en digital platform.

Den danske regering vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet,

da grænseoverskridende skatteunddragelse bedst bekæmpes på EU-niveau og internatio-

nalt. Gennem fælles regler om indberetningspligt og udveksling af de indberettede oplys-

ninger mellem landene, vil man kunne undgå smuthuller for skatteundgåelse, der kan opstå

ved implementering af forskellige regelsæt på området i de enkelte lande. Både kampen

mod skatteundgåelse og det indre marked sikres derfor bedst ved et fælles regelsæt om

indberetningspligt for dele- og platformsøkonomi. Derudover vil der ved reglerne om ud-

veksling af de modtagne oplysninger mellem medlemsstaterne kunne opnås et større vi-

densniveau om dele- og platformsøkonomi i de enkelte medlemsstater, end der vil kunne

opnås ved nationale regler på området. Det vurderes således, at et fælles regelsæt vil være

mere effektivt til at bekæmpe skatteundgåelse end et nationalt baseret regelsæt.

For så vidt angår justeringerne at det eksisterende DAC bemærkes, at der er tale om juste-

ringer af regler om et administrativt samarbejde, som er baseret på EU-lovgivning, hvorfor

ændringer heraf naturligt også vil skulle gennemføres ved EU-lovgivning.

6. Gældende dansk ret

Indberetningspligt - fritidsbolig

Efter skatteindberetningslovens § 43, jf. lov nr. 1536 af 19. december 2017, skal en virk-

somhed, som efter aftale med en skattepligtig forestår udlejning af den skattepligtiges fri-

tidsbolig, indberette til Skatteforvaltningen om de lejeindtægter, som den skattepligtige

har opnået ved udlejning af fritidsboligen gennem virksomheden det forudgående kalen-

derår. Indberetningen skal tillige indeholde oplysninger til identifikation af virksomheden

og fritidsboligen.

Side 6 af 13

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Grund- og nærhedsnotat om rådsdirektiv til ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, KOM(2020)314

Virksomheder, som ikke er indberetningspligtige efter skatteindberetningslovens § 43

(udenlandske udlejningsbureauer), kan efter aftale med den skattepligtige foretage indbe-

retning af de oplysninger, som ville være omfattet af indberetningen efter skatteindberet-

ningslovens § 43.

Indberetningspligt

–

dele- og platformsøkonomi

Som konsekvens af den politiske aftale om bedre vilkår for vækst of korrekt skattebeta-

ling i dele- og platformsøkonomien, er der sket en række ændringer i forhold til den skat-

temæssige behandling af deleøkonomiske indtægter, der indberettes gennem en tredjepart.

Dette er sket ved lov nr. 1727 af 27. december 2018 med ikrafttrædelse den 1. januar

2021 for så vidt angår ændringen af skatteindberetningslovens § 43.

Fra den 1. januar 2021 udvides skatteindberetningslovens § 43 til

–

ud over udlejning af

fritidsboliger

–

også at omfatte indberetning af indtægter fra helårsbolig samt biler, lyst-

både og campingvogne mv.

Indberetningspligten omfatter udlejning af såvel danske som udenlandske boliger ejet af

danske skatteydere. Indberetningspligten påhviler den formidler, der formidler udlejnin-

gen for den skattepligtige. Udlejningen kan være formidlet gennem en række af formid-

lere, men det vil alene være den formidler, der er nærmest udlejeren, der vil have de nød-

vendige oplysninger til at opfylde indberetningspligten, hvorfor indberetningspligten på-

hviler denne formidler. Ved den formidler, der er nærmest udlejeren, forstås den formid-

ler, der har indgået formidlingsaftalen med udlejeren, og som derfor er den formidler, der

udbetaler lejeindtægten til udlejeren.

Fra 1. januar 2021 kan en virksomhed, der ikke er indberetningspligtig (udenlandske virk-

somheder), fortsat indberette de samme oplysninger, som er omfattet af indberetnings-

pligten for virksomheder, der er indberetningspligtige.

Samarbejde med udenlandske myndigheder

Det nuværende internationale retsgrundlag for administrativ bistand i skattesager indebæ-

rer i visse tilfælde, at udenlandske, færøske eller grønlandske embedsmænd kan være til

stede ved Skatteforvaltningens kontrol af f.eks. en dansk virksomhed, dog således at de

pågældende ikke har beføjelse til at intervenere i kontrollen.

Efter skattekontrollovens § 67, jf. lov nr. 1535 af 19. december 2017, gælder bestemmel-

serne i straffelovens 14. kapitel om forbrydelser mod den offentlige myndighed m.v. og

16. kapitel om forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv m.v. for embedsmænd fra Færø-

erne, Grønland eller en fremmed jurisdiktion, der befinder sig her i landet som led i

ydelse eller modtagelse af administrativ bistand i skattesager, når denne bistand sker i

overensstemmelse med Danmarks forpligtelser efter EU-retlige regler, en dobbeltbeskat-

ningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en admi-

nistrativt indgået aftale om administrativ bistand i skattesager.

Side 7 af 13

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Grund- og nærhedsnotat om rådsdirektiv til ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, KOM(2020)314

Bestemmelsen i skattekontrollovens § 67 giver udenlandske skattemedarbejdere samme

rettigheder og pligter, som Skatteforvaltningens medarbejdere, når de deltager i en skatte-

kontrol på danske område. Bestemmelsen angår således situationer, hvor embedsmænd

fra fremmede jurisdiktioner befinder sig på dansk territorium, fordi de ledsager danske

embedsmænd fra Skatteforvaltningen under gennemførelse af en kontrol på dansk territo-

rium.

Embedsmændene fra en fremmed jurisdiktion har bl.a. samme tavshedspligt om den skat-

tepligtiges økonomiske forhold, som Skatteforvaltningen har efter skatteforvaltningslo-

vens § 17, og skal overholde reglerne i straffelovens 16. kapitel om forbrydelser i offentlig

tjeneste og hverv m.v., men bestemmelsen er ikke udtryk for, at der tillægges de pågæl-

dende udenlandske embedsmænd beføjelser til at intervenere i sagsbehandlingen på dansk

territorium.

Udveksling af oplysninger

Udveksling af oplysninger med andre landes skattemyndigheder er implementeret i dansk

ret ved en henvisning i skattekontrollovens § 66, jf. lov nr. 1535 af 19. december 2017, til

det relevante direktiv i skattekontrolloven.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Det fremgår af DAC7, at direktivet skal være implementeret i dansk ret således, at de nye

bestemmelser vil kunne træde i kraft den 1. januar 2022.

En gennemførelse af DAC7 vil indebære, at skatteindberetningslovens § 43 vil skulle til-

passes, så de aktiviteter, der vil skulle indberettes oplysninger om efter DAC7 afspejles i

skatteindberetningslovens § 43.

Skattekontrollovens § 67 vil skulle ændres således, at udenlandske embedsmænd vil kunne

deltage aktivt under gennemførelse af en kontrol på dansk territorium.

Der vil skulle indføres sanktioner, som skal anvendes i tilfælde, hvor forpligtelserne efter

DAC7 ikke overholdes. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til over-

trædelsen og have en afskrækkende effekt.

Endelig vil der skulle fastsættes nærmere regler om, hvordan en række begreber og defini-

tioner, der anvendes i DAC7, vil skulle fortolkes, samt regler, der gennemfører direktivets

regler om identifikation af de sælgere, der vil skulle indberettes om. Dette vil enten skulle

se ved lovgivning eller ved bekendtgørelse i medfør af en ny bestemmelse i lovgivningen.

For så vidt angår udveksling af oplysninger, vil DAC7 skulle føjes til listen i skattekontrol-

loven over henvisning til direktiver, hvorefter der skal udveksles oplysninger.

Side 8 af 13

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Grund- og nærhedsnotat om rådsdirektiv til ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, KOM(2020)314

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Det er ikke umiddelbart muligt at lave et nærmere skøn over de statsfinansielle konsekven-

ser af forslaget.

I det omfang forslaget om automatisk indberetning af indtjening gennem digitale platforme

reducerer skatteundgåelse eller skatteunddragelse, vil det kunne medføre et merprovenu. I

det omfang forslaget vil kunne hjælpe skattemyndigheder med bedre og mere effektivt at

opkræve skatter, vil det også kunne have positive statsfinansielle konsekvenser. Konse-

kvenserne vil dog blive vurderet nærmere i forbindelse med fremlæggelsen af eventuelle

forslag.

Ifølge Kommissionens forslag ventes betydelige engangsomkostninger og løbende omkost-

ninger til udvikling og drift af IT-systemer i forbindelse med gennemførelsen af den auto-

matiske indberetning på EU-plan for både operatører og skatteadministrationer. Af hensyn

til omkostningseffektiviteten tilskyndes medlemsstaterne til at muliggøre digitale indberet-

ning og sikre interoperabilitet mellem systemerne og på dataniveau mellem de digitale plat-

forme og skatteadministrationerne i det omfang, det er muligt.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Afhængigt af det endelige forslags indhold kan initiativet indebære administrative byrder

for erhvervslivet, idet reglerne vil forpligte operatører af digitale platforme til automatisk at

indberette oplysninger til den kompetente skattemyndighed.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (OBR) har vurderet, at direktivforslaget vil

medføre administrative konsekvenser på under 4 mio. kr. årligt.

8. Høring

Direktivforslaget blev den 24. juni 2020 sendt i høring hos:

Advokatsamfundet, Andelsboligernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Er-

hvervsråd, Business Denmark, CEPOS, Cevea, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk

Iværksætterforening, Danske Advokater, Datatilsynet, DI, Digitaliseringsstyrelsen, Er-

hvervsstyrelsen

–

OBR, Finans Danmark, Finanstilsynet, Foreningen Danske Revisorer,

Forsikring og Pension, Fritidshusejernes Landsforening, FSR

–

danske revisorer, Grund-

ejernes Landsforening, Horesta, IBIS, Justitia, KRAKA, Landbrug & Fødevarer, Lands-

skatteretten, Lejernes Landsorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, RockwoolFonden,

SEGES, Skatteankestyrelsen og SRF Skattefaglig Forening.

Advokatrådet bemærker, at hvis direktivet skal omfatte udlejning af værelser, skal formule-

ringerne ”Fast Ejendom” inkludere: ”herunder en del af en Fast Ejendom.”

Endvidere foreslår Advokatrådet, at det præciseres, hvor længe de registre, platformsope-

ratørerne skal føre over de skridt, der er taget til gennemførelse due diligence og indberet-

ning efter direktivforslaget, skal opbevares.

Side 9 af 13

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Grund- og nærhedsnotat om rådsdirektiv til ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, KOM(2020)314

Danske Advokater bemærker, at videregivelse af oplysninger mellem myndigheder, herun-

der mellem myndigheder i forskellige medlemsstater, ud fra retssikkerhedsmæssige hensyn

alene bør ske, hvis det er nødvendigt, og hvis formålet hermed ikke kan opnås ved mindre

indgribende midler. For så vidt angår direktivforslagets brede anvendelsesområde, anmoder

Danske Advokater således om en nærmere begrundelse herfor. I forlængelse heraf anfører

Danske Advokater, at det bør fremgå direkte af direktivet, at der er adgang til, at en skatte-

yder i alle tilfælde kan få prøvet

–

enten ved en domstol eller en forvaltningsmyndighed

–

om betingelserne for udveksling af oplysninger er opfyldt.

Danske Advokater anfører, at tab som følge af evt. brud på fortroligheden, f.eks. brud på

datasikkerheden, bør omfattes af myndighedernes objektive erstatningsansvar. I forlæn-

gelse heraf finder Danske Advokater det betænkeligt, at forslaget indebærer, at virksomhe-

dernes forretningshemmeligheder kan og vil blive udvekslet med andre medlemsstaters

myndigheder i forbindelse med fælles revisioner. Endvidere foreslår Danske Advokater, at

omfanget af tavshedspligten skal følge loven i det land, som har indsamlet oplysningerne,

og ikke i det land, der modtager oplysningerne.

I forhold til reglerne om, at medlemslandes skattemyndigheder kan være til stede i Danmark

og ”interviewe enkeltpersoner og gennemgå sagsakter”, finder

Danske Advokater, at det

bør præciseres, hvilke retssikkerhedsforskrifter der er gældende for et sådant ”interview”,

og hvad formålet med et sådant interview er.

Dansk Erhverv ønsker en mere effektiv og ensartet håndhævelse i EU, og støtter forslaget

om, at digitale platforme skal indsamle og indberette en række oplysninger om deres bru-

gere til skattemyndighederne, samt at skattemyndighederne derefter skal udveksle de på-

gældende oplysninger med de øvrige EU-lande.

DI ser overordnet meget positivt på hensigten om at opnå et endnu mere robust og effek-

tivt skattesystem i EU-landene.

DI opfordrer til, at reglerne om platformes indberetning i direktivet fuldt ud harmoniseres,

så reglerne reelt bliver ens i landene, og at der udformes en fælles standardformular, som

kan benyttes ved indberetning i alle EU-landene. Desuden udtrykker DI bekymring for,

om reglerne effektivt kan håndhæves over for platforme med aktivitet i EU i de tilfælde,

hvor platformene er etableret udenfor EU, da der ellers vil være et incitament til at etablere

platformsvirksomheder udenfor EU.

DI anfører desuden, at det bør overvejes at indsætte en bundgrænse baseret på minimums-

salgsvolumen fra tredjemand, antal eksterne udbydere eller lignende, så de mindste plat-

forme ikke pålægges administrative byrder med indrapportering, og at definitionerne af

”Platform” og ”Relevant Aktivitet” præciseres.

Side 10 af 13

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Grund- og nærhedsnotat om rådsdirektiv til ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, KOM(2020)314

Herudover efterlyser DI præcisering af en række yderligere begreber og samlet information

om anvendelsen af begreberne i de enkelte EU-lande, og bemærker, at platforme ikke nød-

vendigvis har oplysninger om eksistensen af en brugers faste driftssteder i hver af de re-

spektive EU-lande, og hvor et sådant fast driftssted er beliggende. Endelig anfører DI, at

virksomheder påpeger, at det ikke er realistisk at forvente, at alle platforme vil være i stand

til at afgøre, om de oplysninger, der er indsamlet om brugerne, er pålidelige, ved hjælp af

alle de oplysninger og dokumenter, der er tilgængelige for den indberettende platformsope-

ratør.

Digitaliseringsstyrelsen finder, at udkastet til forslag til direktiv i relevant omfang er udfor-

met i overensstemmelse med principper for digitaliseringsklar lovgivning. Digitaliserings-

styrelsen anfører videre, at det med fordel kan søges nærmere konkretiseret, hvad de for-

ventede omkostninger vil være for skattemyndighederne til at udvikle den nødvendige it-

understøttelse til modtagelse og udveksling af indberetninger, og at hvis muligheden for at

undtage mindre platforme og lejlighedsvise sælgere undersøges, kan en sådan undersøgelse

inddrage fordele og ulemper i forhold til opfyldelsen af direktivets målsætning afvejet mod

øvrige hensyn.

FSR

–

danske revisorer anfører mht. standarden for forudsigelig relevans, at en sådan stan-

dard synes hensigtsmæssig, idet dette formodes at begrænse informationsanmodningerne.

Mht. afgrænsningen af indberetningspligtige platformoperatører finder FSR

–

danske revi-

sorer, at den rammer bredt, da den også rammer operatører, der ikke er hjemmehørende i

EU, og at det er relevant at overveje, om indberetningspligten står mål med effekten.

FSR

–

danske revisorer anfører, at definitionen af platformoperatører vil kunne omfatte al

fra store platformsoperatører til mindre

”ikke-professionelle” organisationer, og det fore-

slås, at salg mellem forbrugere ikke omfattes. FSR

–

danske revisorer finder endvidere, at

forslaget om, at der ikke skal ske indrapportering af relevant aktivitet fra en sælger, der er

ansat af en platformsoperatør eller en enhed, der er forretningsmæssig forbundet med

denne, mens der er indberetningspligt, hvis der er tale om eksterne sælgere, fører til en

uhensigtsmæssig mulighed for at omgå indberetningspligten. Undtagelserne fra definitio-

nen af, hvad en platform er, anser FSR

–

danske revisorer for vanskeligt at afgrænse.

I forhold til procedurerne for due diligence påpeger FSR

–

danske revisorer, at det kan

være svært for platformoperatørerne at indhente samt efterprøve korrektheden af oplys-

ninger om sælgernes faste driftssteder i EU med angivelse af hver af de respektive med-

lemsstater, hvor et sådant fast driftssted er beliggende.

I forhold til fælles revisioner mener FSR

–

danske revisorer, at procesreglerne i landet, hvor

kontrollen udføres, bør være de gældende.

Landbrug & Fødevarer anfører, at de foreslåede regler om, hvor en sælger anses for at være

hjemmehørende, kan give anledning til dobbelt indberetning, og der efterspørges en over-

sigt over, hvilke lande der udsteder matrikelnummer, da de skal indsamles, hvis der er ud-

stedt et sådant. I forhold til undtagelsen for indberetning om det offentlige som sælger

Side 11 af 13

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Grund- og nærhedsnotat om rådsdirektiv til ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, KOM(2020)314

anfører Landbrug og Fødevarer, at det kan være vanskeligt at afgøre, om en sælger i juridisk

forstand skal anses for en offentlig enhed.

Direktivforslaget lægger op til, at sprogordningerne for en fælles revision aftales af de in-

volverede kompetente myndigheder. Dette bør efter Landbrug og Fødevarers opfattelse

kun gælde kommunikation mellem landenes skattemyndigheder, idet kommunikationen

med virksomheden bør ske på sproget i det land, hvor virksomheden er etableret.

Landbrug & Fødevarer finder det hensigtsmæssigt at indarbejde et krav om fælles stan-

dardiserede indberetningsformularer, at det bør sikres at platformsoperatørerne ikke bli-

ver indberetningspligtige af oplysninger, som allerede er indberetningspligtige efter an-

den regulering. Endelig mener Landbrug og Fødevarer, at det af hensyn til små og mel-

lemstore virksomheder bør overvejes helt at fritage de mindste platformsoperatører for

indberetningspligten.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

På baggrund af indledende drøftelser ventes der generelt bred opbakning til forslaget og

dets formål fra de fleste medlemslande.

Det forventes dog, at landene vil have forskellige holdninger til, hvilke aktiviteter der

skal omfattes af indberetningspligten. Disse forskellige holdninger har baggrund i lande-

nes forskellige skattesystemer og i hvilke aktiviteter, der er helholdsvis skattepligtige og

skattefri i de enkelte lande.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er positiv over for direktivforslaget, som vil betyde, at medlemsstaterne vil

kunne opnå et højere vidensniveau om aktiviteter inden for dele- og platformsøkonomi

også i de enkelte medlemsstater, end der vil kunne opnås ved nationale regler på området.

Det vurderes således, at et fælles regelsæt vil være mere effektivt til at bekæmpe skatte-

undgåelse end et nationalt baseret regelsæt.

Det vurderes, at forslaget kan medvirke til at øge gennemsigtigheden i forhold til nye for-

retningsmodeller (platformsøkonomi) og grænseoverskridende aktiviteter. Med forslaget

øges medlemsstaternes muligheder for at opdage skatteundgående adfærd og i højere grad

sikre, at der sker korrekt beskatning af indtægter opnået via såvel indenlandske som uden-

landske platforme.

Forslaget vil i øvrigt kunne have en præventiv effekt, idet den foreslåede indberetnings-

pligt og efterfølgende udveksling af oplysninger landene imellem vil kunne afholde såvel

juridiske som fysiske personer fra at unddrage beskatning, da opdagelsesrisikoen alt andet

lige vil stige.

For så vidt angår indberetning og udveksling af oplysninger om salg af varer, vil forslaget

føre til, at der i et vist omfang vil blive foretaget indberetning og udveksling af oplysnin-

ger, som er irrelevante for skattemyndighederne. Dette gælder privates salg af personlige

Side 12 af 13

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Grund- og nærhedsnotat om rådsdirektiv til ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, KOM(2020)314

ejendele. Dette fører til unødige byrder for platformene og skattemyndighederne. I arbej-

det med forslaget bør det således overvejes, om disse irrelevante oplysninger kan begræn-

ses.

For så vidt angår indberetningspligten for platforme i tredjelande uden faste driftssteder i

EU, må denne forventes ikke i væsentligt omfang at kunne håndhæves, medmindre der

findes metoder til effektivt at sanktionere manglende registrering og indberetning. Rege-

ringen mener, at det i arbejdet med forslaget bør uddybes, hvorledes indberetningspligt

for platforme etableret i tredjelande uden fast driftssted i EU håndhæves effektivt, så der

ikke indføres regler uden effekt i praksis.

Regeringen finder, at justeringerne af de gældende regler i det eksisterende DAC vil bi-

drage til at skabe større klarhed, fjerne fortolkningstvivl og smidiggøre samarbejde lan-

dene imellem.

11. Indstillinger

Det indstilles, at man fra dansk side:



Kan acceptere forslaget eller et kompromis på grundlag af dette forslag.



Arbejder for at forslaget, for så vidt angår salg af varer, justeres, så indberetningen og

udvekslingen af irrelevante oplysninger begrænses.



Arbejder for at det uddybes, hvorledes en indberetningspligt for platforme etableret i

tredjelande uden fast driftssted inden for EU vil kunne håndhæves effektivt

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 13 af 13