SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 435: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af toldloven (Tilpasning af toldloven til EU’s moderniserede pengeforordning m.v.)

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del Bilag 435
Offentligt

Skatteministeriet

Udkast (5)

J.nr. 2019-27

Forslag

til

Lov om ændring af toldloven

(Tilpasning af toldloven til

EU’s

moderniserede pengeforordning m.v.)

§1

I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 28 af 11. januar 2018, som ændret ved § 2 i lov nr. 671

af 8. juni 2017 og § 32 i lov nr. 1706 af 27. december 2018, foretages følgende ændringer:

§ 10 a, stk. 1, 2. pkt.,

udgår », der er indeholdt i uledsagede forsendelser«.

§ 10 a, stk. 2

ophæves.

Efter § 10 a indsættes:

»§ 10 b.

I denne lov forstås ved:

1) Likvide midler:

a) Kontanter.

b) Ihændehaverpapirer.

c) Råvarer anvendt som højlikvide værdiopbevaringsmidler.

d) Forudbetalte kort.

2) Bærer: Enhver fysisk person, som passerer ind i eller ud af det danske med likvide midler på sig,

i sin bagage eller i sit transportmiddel.

3) Uledsagede likvide midler: Likvide midler, der indgår i en forsendelse uden en bærer.

Stk. 2.

Skatteministeren kan fastsætte supplerende definitioner for begreberne i stk. 1.

§ 10 c.

Bærere, som medbringer likvide midler, der svarer til værdien af 10.000 euro eller derover,

skal, når de rejser ind i eller ud af det danske toldområde fra eller til øvrige dele af EU´s toldom-

råde, uopfordret angive de pågældende likvide midler og stille midlerne til rådighed for told- og

skatteforvaltningen med henblik på kontrol.

Stk. 2.

Hvis told- og skatteforvaltningen opdager en bærer med likvide midler under den værdi, der

er omhandlet i stk. 1, og der er indikationer på, at de likvide midler har forbindelse til kriminelle

handlinger, registrerer told- og skatteforvaltningen denne oplysning og så vidt muligt de nærmere

1) Dette lovforslag sikrer gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1672 af 23. oktober

2018 om kontrol med likvide midler, der føres ind i eller ud af Unionen, og om ophævelse af forordning (EF) nr.

1889/2005 i dansk ret. Forordningen gælder ifølge EUF-Traktatens artikel 288 umiddelbart i hver medlemsstat, og opta-

gelsen af forordningen som bilag er alene begrundet i praktiske hensyn. Optagelsen berører ikke forordningens umid-

delbare gyldighed i Danmark.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 435: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af toldloven (Tilpasning af toldloven til EU’s moderniserede pengeforordning m.v.)

oplysninger, der er fastlagt efter stk. 5.

Stk. 3.

De oplysninger, der afgives i medfør af stk. 1, indgives skriftligt eller elektronisk under an-

vendelse af en angivelsesblanket.

Stk. 4.

Hvis forpligtelsen til at angive ledsagede likvide midler efter stk. 1 ikke er opfyldt, udarbej-

der told- og skatteforvaltningen på eget initiativ en skriftlig eller elektronisk angivelse, som så vidt

muligt indeholder de påkrævede oplysninger fastlagt efter stk. 5.

Stk. 5.

Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser for udformning og indhold af de i stk. 3 nævnte

blanketter.

§ 10 d.

Hvis uledsagede likvide midler, der svarer til værdien af 10.000 euro eller derover, passerer

ind i eller ud af det danske toldområde fra eller

til øvrige dele af EU’s toldområde, kan told-

skatteforvaltningen kræve, at afsenderen eller modtageren af de uledsagede likvide midler eller en

repræsentant herfor, foretager en indberetningsangivelse til told- og skatteforvaltningen inden for en

frist på 30 dage.

Stk. 2.

Told- og skatteforvaltningen kan tilbageholde de uledsagede likvide midler, indtil afsende-

ren, modtageren eller en repræsentant herfor foretager en indberetningsangivelse, jf. stk. 1.

Stk. 3.

Hvis told- og skatteforvaltningen konstaterer, at uledsagede likvide midler under den værdi,

der er omhandlet i stk. 1, passerer ind i eller ud af det danske toldområde fra eller til øvrige dele af

EU’s toldområde, og at der er indikationer på, at de uledsagede likvide midler har forbindelse til

kriminelle handlinger, registrerer told- og skatteforvaltningen disse oplysninger og de nærmere op-

lysninger, der er fastlagt efter stk. 6.

Stk. 4.

De oplysninger, der indberettes i medfør af stk. 1, indgives skriftligt eller elektronisk under

anvendelse af en indberetningsblanket.

Stk. 5.

Hvis forpligtelsen til at indberette uledsagede likvide midler efter stk. 1 ikke er opfyldt, udar-

bejder told- og skatteforvaltningen på eget initiativ en skriftlig eller elektronisk indberetning, som

så vidt muligt indeholder de påkrævede oplysninger, der er fastlagt efter stk. 6.

Stk. 6.

Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser for udformning og indhold af de i stk. 4 nævnte

blanketter.

§ 10 e.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser for udveksling af de efter §§ 10 c og

10 d indhentede oplysninger med Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminali-

tet.«

§ 23, stk. 4,

ophæves.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.

§ 23, stk. 5,

der bliver stk. 4, affattes således:

»Stk. 4.

De i stk. 1 og 3 nævnte personer og personer om bord på skibe og i luftfartøjer skal, når

told- og skatteforvaltningen forlanger det, opgive navn og bopæl.«

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 435: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af toldloven (Tilpasning af toldloven til EU’s moderniserede pengeforordning m.v.)

§ 23, stk. 6,

der bliver stk. 5, ændres »stk. 1, 3 og 4« til: »stk. 1 og 3«,

§ 26

ændres »§ 23, stk. 1, 2 og 6,« til: »§ 23, stk. 1 og 2,«.

§ 29, stk. 2, 2. pkt., § 30, stk. 4, 1. pkt.,

§ 38, 1. pkt.,

ændres »SKATs« til: »told- og skattefor-

valtningens«.

§ 30 b

ændres »toldskyld« til: »meddelelse af toldskyld og det afledte krav på toldbeløb«.

10.

Efter § 30 b indsættes:

»§ 30 c.

Er meddelelse af toldskyld afsendt inden forældelsesfristens udløb, indtræder forældelse af

krav afledt af meddelelsen tidligst 1 år efter, at told- og skatteforvaltningen har givet meddelelse om

afgørelsen. Dette gælder, uanset om kravet gøres gældende af told- og skatteforvaltningen eller af

en godtgørelses- eller fritagelsesberettiget debitor.«

11.

§ 31

ændres »er fastsat i EU-toldkodeksen om« til: »gælder for«.

12.

§ 69

ophæves.

13.

§ 79, nr. 2,

ændres »§ 19, stk. 4« til: »§ 19, stk. 3«,

14.

§ 79, nr. 3,

ændres »§ 10 a, stk. 2« til: »§ 10 b, stk. 1 og 3«.

15.

§ 83, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »75.000 kr.« til: »10.000 euro«.

16.

§ 83, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »§ 10 a, stk. 1, jf. § 10 a, stk. 2, og § 23, stk. 4« til: » § 10 a, § 10 c,

stk. 1, og § 10 d, stk. 1«.

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2021, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1-7 og 13-16, træder i kraft den 3. juni 2021.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 435: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af toldloven (Tilpasning af toldloven til EU’s moderniserede pengeforordning m.v.)

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Formål og baggrund

2. Lovforslagets indhold

2.1. Tilpasninger af toldloven

til EU’s

moderniserede pengeforordning

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Den foreslåede ordning

2.2. Opdateringer af toldloven

2.2.1. Forældelse af toldskyld m.v.

2.2.1.1. Gældende ret

2.2.1.2. Den foreslåede ordning

2.2.2. Gebyr for godkendelsesbeviser

2.2.2.1. Gældende ret

2.2.2.2. Den foreslåede ordning

2.2.3. Sikkerhedsstillelsesordningen på toldområdet

2.2.3.1. Gældende ret

2.2.3.2. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Det er en prioritet for regeringen at bekæmpe hvidvask og finansiering af terror. Med dette lov-

forslag tilpasses toldlovens bestemmelser om kontrol med likvide midler til EU’s nye parallelle reg-

ler for at undgå overlap regler og for at sikre, at der ikke er forskel på reglerne, når likvide midler

krydser EU's ydre eller indre grænser. Desuden sikres, at virksomheder og borgere ikke skal hånd-

tere forskellige regelsæt for angivelse og indberetning af likvide midler afhængig af, om midlerne

krydser EU´s ydre eller indre grænser. Det er endvidere en prioritet for regeringen, at skattelovgiv-

ningen er hensigtsmæssig. Med dette lovforslag sikres, at toldlovens regler om forældelse af told-

skyld er klare og præcise, og at gebyret for udstedelse af såkaldte TIR-carneter, som opkræves uret-

mæssigt, vil blive ophævet.

Toldområdet er

–

som en central del af det indre marked

–

overvejende styret af direkte gældende

EU-lovgivning, idet kompetencen til at lovgive på området ligger i EU. Der har således siden 1993

været ét fælles regelsæt bestående af en Rådsforordning med tilhørende Kommissionsforordninger,

der tilsammen fastlægger de regler, der gælder for ind- og udførsel af varer til og fra EU. Siden den

1. maj 2016 har Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013

om EU-toldkodeksen (EU-toldkodeksen) sammen med en række delegerede og gennemførelsesfor-

ordninger udstedt af Europa-Kommissionen

betydet en modernisering af EU’s toldregler.

I 2018 blev Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1672 af 23. oktober 2018 om

kontrol med likvide midler, der føres ind i eller ud af Unionen, og om ophævelse af forordning (EF)

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 435: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af toldloven (Tilpasning af toldloven til EU’s moderniserede pengeforordning m.v.)

nr. 1889/2005 (den moderniserede pengeforordning), vedtaget. Den moderniserede pengeforord-

ning, der er direkte gældende i EU-landene, indeholder EU-reglerne om kontrol med likvide midler,

der føres ind i eller ud af EU.

Parallelt med EU-reglerne er der en toldlov, der udfylder de nødvendige administrative bestemmel-

ser, såsom regler om kontrol og sanktionering.

1.1. Formål og baggrund

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1889/2005 af 26. oktober 2005 om kontrol med

likvide midler, der indføres eller forlader Fællesskabet (nugældende pengeforordning) og den mo-

derniserede pengeforordning finder direkte anvendelse i dansk ret. Den moderniserede pengeforord-

ning erstatter den nugældende pengeforordning og træder i kraft den 3. juni 2021, og det skal med

lovforslaget sikres, at Danmark lever op til de nye EU-regler.

Med ikrafttrædelsen af den moderniserede pengeforordning den 3. juni 2021 vil anvendelsesområ-

det for EU-reglerne omfatte såvel såkaldte ledsagede midler (fx penge, der medbringes af en rej-

sende eller anden bærer) som uledsagede likvide midler (fx penge, der sendes med post), som føres

ind eller ud af EU (ydre grænser). Den nugældende pengeforordning omfatter alene ledsagede li-

kvide midler, mens kontrollen med uledsagede likvide midler er reguleret i toldloven. Reglerne i

toldloven adskiller sig fra de kommende regler i den moderniserede pengeforordning.

En tilpasning af toldlovens regler er nødvendig for at sikre, at de EU-fastsatte og de nationalt fast-

satte regler ikke overlapper, hvilket ville være i strid med EU-retten. Endvidere vurderes det uhen-

sigtsmæssigt at stille forskellige krav til aktørerne på EU´s indre og ydre grænser.

Med dette lovforslag foreslås det derfor dels at ophæve en del af de nuværende bestemmelser om

kontrol med uledsagede likvide midler (ydre grænser) i toldloven for at undgå overlap og dels at til-

nærme toldlovens regler om uledsagede likvide midler, der passerer ind og ud af Danmark til andre

EU-lande (indre grænser), til reglerne i den moderniserede pengeforordning. Desuden foreslås told-

lovens regler tilnærmet visse af de øvrige moderniseringer i den moderniserede pengeforordning.

Der foreslås blandt andet indført krav om, at Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International

Kriminalitet (SØIK) fremadrettet skal have de informationer, som Skatteforvaltningen via angivel-

ser og indberetninger indsamler om likvide midler, ligesom der fremadrettet kun i visse tilfælde fo-

reslås at skulle ske indberetning af uledsagede likvide midler ved passage af de indre grænser. Efter

de gældende regler gælder denne pligt til at anmelde uledsagede likvide midler i alle tilfælde.

Hvad angår toldmyndighedernes beføjelser til at kontrollere overholdelsen af de nævnte pligter be-

mærkes, at den moderniserede pengeforordning desuden indeholder visse overordnede regler om

kontrollen i relation til både ledsagede og uledsagede likvide midler, der føres ind eller ud af EU

(ydre grænser).

Den moderniserede pengeforordning fastsætter dog i overensstemmelse med den generelle kompe-

tencefordeling på området, at de kompetente myndigheders kontrol af fysiske personer, deres ba-

gage og deres transportmiddel skal ske i overensstemmelse med de betingelser, der er fastlagt i nati-

onal ret. Forordningen harmoniserer således ikke dette område fuldt ud, som det er tilfældet med

hensyn til selve pligten til henholdsvis at angive og indberette likvide midler, der føres ind eller ud

af EU. EU-reglerne forudsætter således, at der indføres eller opretholdes visse nationale regler om

kontrol, hvilket stemmer overens med den generelle kompetencefordeling på dette område, hvor

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 435: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af toldloven (Tilpasning af toldloven til EU’s moderniserede pengeforordning m.v.)

kontrol og administration af reglerne er et nationalt anliggende.

Selve anvendelsesområdet for de eksisterende kontrolbeføjelser i toldloven, som i dag gælder for

alle likvide midler, der føres ind eller ud af det danske toldområde (både indre og ydre grænser), vil

derfor blive opretholdt.

Det foreslås i den forbindelse, at de eksisterende kontrolbeføjelser i toldloven, som gælder for alle

likvide midler, der føres ind i eller ud af det danske toldområde (både indre og ydre grænser), ind-

sættes sammen med bestemmelserne om likvide midler af hensyn til forenkling, og at kontrolbefø-

jelserne i videst muligt omfang tilpasses til de materielle bestemmelser om kontrol, som den moder-

niserede pengeforordning indeholder.

Med lovforslaget foreslås det derudover at opdatere og ændre toldloven på visse områder, herunder

reglerne om forældelse af toldskyld, som er upræcise og kan give anledning til tvivl.

Det foreslås i den forbindelse af hensyn til en klar og præcis retstilstand at præcisere, at forældelses-

fristen er ti år for såvel meddelelse af toldskyld til debitor og det afledte krav på toldbeløb. Det fore-

slås i den forbindelse endvidere at indsætte en ny bestemmelse i toldloven, som fastslår, at der tid-

ligst indtræder forældelse af krav på toldbeløb 1 år efter, at Skatteforvaltningen har givet medde-

lelse om afgørelsen om toldskyld, uanset om kravet gøres gældende af Skatteforvaltningen eller de-

bitor. Det foreslås desuden, at referencen til EU-toldkodeksens regler om forældelse af krav på told-

beløb i § 31, som regulerer tilbagebetaling og efterbetaling af beløb, der ved varers fortoldning er

opkrævet for meget eller for lidt i merværdiafgift (moms) eller punktafgifter, ændres til en generel

reference til bestemmelser om forældelse, som gælder for krav på toldbeløb.

Derudover foreslås at afskaffe gebyrerne for udstedelse af godkendelsesbeviser i forbindelse med

TIR-ordningen, idet det ikke er tilladt i henhold til EU-reglerne at opkræve gebyr for toldforretnin-

ger, bortset fra de situationer, hvor myndighederne udfører toldforretninger uden for normal åb-

ningstid. Udstedelse af godkendelsesbeviser sker imidlertid inden for normal åbningstid, og geby-

rerne er derfor opkrævet i strid med EU-lovgivningen.

Endelig foreslås en mindre ændring i toldloven i form af opdatering af benævnelsen af SKATs sik-

kerhedsstillelsesordning i forhold til den aktuelle myndighedsstruktur på Skatteforvaltningens om-

råde.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Tilpasning af toldloven efter ændring af EU’s

pengeforordning

2.1.1. Gældende ret

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1889/2005 af 26. oktober 2005 om kontrol med

likvide midler, der indføres til eller forlader Fællesskabet, fastsætter regler for kontrol med bevæ-

gelser af likvide midler, der føres ind eller ud af EU. Efter forordningen gælder en angivelsespligt

for ledsagede likvide midler, som medføres af fysiske personer, der rejser ind i eller forlader EU.

Likvide midler svarende til en værdi på 10.000 euro eller derover er således omfattet af angivelses-

pligten.

Forordningen berører ikke EU-landenes mulighed for at fastsætte og anvende nationale regler for

kontrol med bevægelser af likvide midler inden for EU, og Danmark har fastsat sådanne nationale

regler i toldloven.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 435: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af toldloven (Tilpasning af toldloven til EU’s moderniserede pengeforordning m.v.)

Toldloven indeholder regler om kontrol og toldbehandling, jf. kapitel 4. I dette kapitel fastsættes

blandt andet reglerne for tilsyn og kontrol med personer, herunder kontrol af likvide midler, jf. §§

10 a, 23 og 24. Toldlovens kapitel 7 om bestemmelser om straf m.v. indeholder desuden en regel

om tilbageholdelse af likvide midler, hvis der er frygt for, at de omhandlede likvide midler stammer

fra eller vil blive anvendt til en overtrædelse af straffeloven eller anden lovgivning, der er undergi-

vet offentlig påtale, jf. § 83, stk. 2.

De nævnte regler fastsætter de overordnede rammer og nationale regler for Skatteforvaltningens

kontrol og eftersyn, rejsendes pligt til at angive visse ejendele samt en oplysningspligt, der blandt

andet gælder, hvis personer forsender, modtager eller medfører likvide midler, der svarer til værdien

af 10.000 euro eller derover.

Efter toldlovens § 10 a, stk. 1, foretager Skatteforvaltningen kontrol af, at der ikke ved indførsel i,

udførsel fra eller transit gennem det danske toldområde sker overtrædelse af forbud mod indførsel,

udførsel eller transit, der er fastsat af sikkerhedsmæssige, sundhedsmæssige, veterinære, plantepato-

logiske, valutamæssige eller andre grunde (både på indre og ydre grænser). Skatteforvaltningen fo-

retager herunder kontrol med likvide midler, der er indeholdt i uledsagede forsendelser.

I medfør af toldlovens § 10 a, stk. 2, skal juridiske eller fysiske personer, der forsender eller modta-

ger uledsagede likvide midler, der svarer til værdien af 75.000 kr. eller derover, anmelde forsendel-

sen til Skatteforvaltningen senest i forbindelse med forsendelsens ankomst til eller afgang fra det

danske toldområde. Endelig bemyndiger § 10 a, stk. 3, skatteministeren til at fastsætte bestemmel-

ser om elektronisk anmeldelse af likvide midler.

Tilsvarende indeholder loven i § 23, stk. 4, en pligt til at angive samtlige likvide midler for perso-

ner, der ved indrejse i eller udrejse fra det danske toldområde medtager likvide midler, der svarer til

værdien af 10.000 euro eller derover (ledsagede likvide midler). Tilsvarende skal disse personer

herudover uopfordret standse op for kontrol, ligesom Skatteforvaltningen desuden har ret til at for-

følge og standse personer, der unddrager sig eller antages at unddrage sig kontrol, og som medfører

eller antages at medføre varer, for hvilke der ikke er betalt told eller afgifter, jf. toldlovens § 24, stk.

2, jf. stk. 1.

Loven fastsætter desuden, at Skatteforvaltningen kan tilbageholde likvide midler i op til 72 timer,

hvis der er frygt for, at de omhandlede likvide midler stammer fra eller vil blive anvendt til en over-

trædelse af straffeloven eller anden lovgivning, der er undergivet offentlig påtale, jf. § 83, stk. 2.

Reglen gælder uanset, om der er tale om tilbageholdelse af uledsagede eller ledsagede likvide mid-

ler, jf. § 10 a, stk. 1, jf. § 10 a, stk. 2, og § 23, stk. 4.

Endelig bemærkes, at værdien af de omhandlede likvide midler i dag enkelte steder i toldloven er

anført i kroner, mens der de øvrige steder er anført beløb i euro.

2.1.2. Den foreslåede ordning

Den moderniserede pengeforordning erstatter den nugældende pengeforordning (EF) nr. 1889/2005

og træder i kraft den 3. juni 2021. Den moderniserede pengeforordning udvider EU-reglerne om

kontrol med likvide midler til at omfatte kontrol med uledsagede likvide midler, der føres ind eller

ud af EU, hvilket blandt andet indebærer, at likvide midler svarende til 10.000 euro eller derover

sendt pr. post, kurer m.v. i visse tilfælde skal indberettes til toldmyndighederne.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 435: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af toldloven (Tilpasning af toldloven til EU’s moderniserede pengeforordning m.v.)

Den moderniserede pengeforordning vil således omfatte såvel ledsagede som uledsagede likvide

midler, der føres ind eller ud af EU, herunder indeholde selve forpligtelserne til at angive og indbe-

rette likvide midler i disse tilfælde og visse overordnede bestemmelser om kontrollen heraf. Det be-

mærkes, at anvendelsesområdet for de eksisterende bestemmelser i toldloven, som indeholder Skat-

teforvaltningens beføjelser til at kontrollere både uledsagede og ledsagede likvide midler, der føres

ind eller ud af det danske toldområde, vil blive opretholdt, idet EU-reglerne forudsætter, at der ind-

føres eller opretholdes visse nationale regler om kontrol.

Det foreslås overordnet at tilpasse toldloven til den moderniserede pengeforordning, som træder i

kraft den 3. juni 2021.

For det første foreslås det, at Skatteforvaltningens eksisterende hjemmel i toldlovens § 10 a, stk. 1,

2. pkt., til at foretage kontrol med uledsagede likvide midler, der føres ind eller ud af det danske

toldområde, udvides til at omfatte såvel ledsagede som uledsagede likvide midler. Hjemlen til at fo-

retage kontrol af ledsagede likvide midler er efter gældende regler indeholdt i toldlovens § 23, stk.

4, som foreslås ophævet med nærværende lovforslag.

Den moderniserede pengeforordning forudsætter, at der indføres eller opretholdes visse nationale

regler om kontrol. Forslaget ændrer ikke på Skatteforvaltningens mulighed for at kunne foretage

kontrol med både ledsagede og uledsagede likvide midler, som føres ind eller ud af det danske told-

område (både på indre og ydre grænser).

For det andet foreslås det, at pligten til at anmelde forsendelser af likvide midler, der svarer til vær-

dien af 75.000 kr. eller derover, og skatteministerens bemyndigelse til at fastsætte bestemmelser om

elektronisk anmeldelse af likvide midler, som på nuværende tidspunkt reguleres i § 10 a, stk. 2 og 3,

ophæves.

Formålet med forslaget er at sikre, at der ikke vil være regler i toldloven, som overlapper med reg-

lerne i den moderniserede pengeforordning, idet den moderniserede pengeforordning indeholder be-

stemmelser herom, der er direkte anvendelige i Danmark. Derudover er formålet, at der ikke frem-

over vil være forskelligartede regler om anmeldelse af uledsagede likvide midler på de indre og

ydre grænser.

For det tredje foreslås således indsat en række relevante definitioner af centrale begreber i forhold

til kontrol m.v. af likvide midler i toldloven, og samtidig sikres det, at definitionerne vil være i

overensstemmelse med de definitioner, der anvendes i de parallelle EU-regler. Det drejer sig om de-

finition af, hvad der forstås med likvide midler, bærer af likvide midler (ledsagede likvide midler)

samt uledsagede likvide midler.

For det fjerede foreslås det at indsætte en række regler om angivelse, indberetning, registrering, til-

bageholdelse m.v. for ledsagede og uledsagede likvide midler, der passerer de indre grænser.

Med det foreslåede vil toldlovens regler om kontrol med likvide midler, der passerer de indre græn-

ser, i videst muligt omfang komme til at svare til den moderniserede pengeforordnings bestemmel-

ser om kontrol med likvide midler, der føres ind eller ud af EU.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 435: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af toldloven (Tilpasning af toldloven til EU’s moderniserede pengeforordning m.v.)

Der foreslås således sammenfaldende værdigrænser og regler for kontrol med og angivelse af ledsa-

gede likvide midler, såvel som sammenfaldende værdigrænser og regler for kontrol med og indbe-

retning af uledsagede likvide midler.

For det femte foreslås indført en omgåelsesbestemmelse i toldloven. Bestemmelsen svarer til en ny-

indsat omgåelsesbestemmelse i den moderniserede pengeforordning. Bestemmelsen skal sikre, at

likvide midler, der reelt udgør en værdi svarende til 10.000 euro eller mere, men som splittes op i

mindre dele for at undgå kravet om angivelse og indberetning, alligevel vil kunne kontrolleres, regi-

streres m.v.

For det sjette foreslås desuden indsat en række bemyndigelser til skatteministeren i relation til til-

pasning af definitioner, format og indhold af angivelser og indberetninger.

Formålet med det foreslåede er at sikre, at de omfattede definitioner kan tilpasses den internationale

udvikling

–

herunder ikke mindst ændringer i de såkaldte FATF-rekommandationer (FATF - Finan-

cial Action Task Force, der er en international organisation oprettet i 1989 med det formål at mod-

virke blandt andet hvidvask, og som Danmark ligesom de fleste andre EU-lande er medlem af), tek-

nologisk udvikling samt eventuelle tilpasninger af EU's moderniserede pengeforordning.

Ligeledes sikres det, at de formularer og dermed de informationer, der skal afgives af bærere og

modtagere/afsendere af likvide midler, dels vil kunne tilpasses de informationer, der vil komme til

at gælde i EU's moderniserede pengeforordning, dels vil fremgå af toldbehandlingsbekendtgørelsen.

For det syvende foreslås det, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere bestemmel-

ser for videregivelse af de angivne/indberettede samt registrerede informationer om likvide midlers

bevægelser til SØIK.

Formålet med bemyndigelsen til skatteministeren til at kunne fastlægge de nærmere bestemmelser

om videregivelse af de indsamlede og/eller registrerede informationer om likvide midlers bevægel-

ser til SØIK er at sikre, at der kommer klarhed over blandt andet, hvilke oplysninger, der skal vide-

regives, hvornår de skal videregives, og hvordan de skal videregives.

Det er afgørende i såvel de danske regler som i EU-reglerne, at de nationale hvidvaskningsmyndig-

heder løbende får de data, der indsamles via angivelser og indberetninger, så grundlaget for bekæm-

pelsen af hvidvaskning af penge, finansiering af terrorisme m.m. forbedres, herunder myndigheder-

nes vurdering af, om der er grundlag for yderligere efterforskning m.v., og således at der vil kunne

ske forbedring af de risikoanalyser, der f.eks. medgår til udvælgelse af kontrolemner.

Endelig foreslås en række konsekvensændringer som følge af de ovenfor beskrevne foreslåede æn-

dringer og den ændrede opbygning af toldlovens regler om kontrol med likvide midler, som blandt

andet indebærer, at pligten til at indberette uledsagede likvide midler erstattes af en mulighed for, at

Skatteforvaltningen kan anmode om en indberetningsangivelse, jf. den foreslåede § 10 d, stk. 2. I

den forbindelse foreslås det blandt andet at ændre toldlovens § 83, stk. 2, om tilbageholdelse af li-

kvide midler. Formålet med ændringen af § 83, stk. 2, er at tage højde for, at der også med de fore-

slåede regler om kontrol med likvide midler vil kunne ske tilbageholdelse af likvide midler i de sær-

lige tilfælde, som er nævnt i bestemmelsen.

Samlet set er formålet med den foreslåede ordning er at sikre, at der ikke er forskelligartede regler

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 435: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af toldloven (Tilpasning af toldloven til EU’s moderniserede pengeforordning m.v.)

på de indre og ydre grænser med ikrafttrædelsen af den moderniserede pengeforordning. Desuden er

formålet at forenkle reglerne om kontrol med likvide midler i toldloven, og at opbygningen af loven

bliver gjort mere overskuelig.

2.2. Opdateringer af toldloven

2.2.1. Forældelse af toldskyld m.v.

2.2.1.1. Gældende ret

EU-toldkodeksens kapitel 3 om opkrævning, betaling, godtgørelse af og fritagelse for import- eller

eksportafgift indeholder blandt andet regler om forældelse af toldskyld samt godtgørelse og frita-

gelse for told, jf. navnlig artikel 103, 116-121. Foruden disse regler gælder forældelseslovens regler,

som supplerer og udfylder i fraværet af særlige bestemmelser om forældelse, jf. forældelseslovens §

EU-toldkodeksens regler fastsætter de overordnede rammer for, hvornår toldmyndighederne kan

meddele toldskyld overfor debitor (enhver person, der hæfter for toldskyld), og hvornår en debitor

kan kræve godtgørelse eller fritagelse for told, f.eks. i tilfælde af for meget opkrævet told af told-

myndighederne.

Hvad angår frister for toldmyndighedernes meddelelse af toldskyld, fastsætter EU-toldkodeksens

artikel 103, stk. 1, at meddelelse af toldskyld til debitor ikke kan ske efter udløbet af en frist på tre

år, regnet fra toldskyldens opståen, medmindre toldskylden er opstået på grund af en handling, der

kunne give anledning til strafferetlig forfølgning. Der gælder således som udgangspunkt en ordinær

frist for toldmyndighedernes meddelelse af toldskyld på tre år.

I det tilfælde, at toldskylden er opstået på grund af en handling, der kunne give anledning til straffe-

retlig forfølgning, forlænges den ordinære frist på tre år til en periode på mindst fem og højst ti år i

overensstemmelse med national lovgivning i det kompetente opkrævningsland, jf. artikel 103, stk.

2. Den ekstraordinære frist udgør en modifikation til den ordinære treårsfrist.

Den ekstraordinære frist er gennemført i toldlovens § 30 b, som indeholder en absolut forældelses-

frist for toldskyld i det nævnte tilfælde. Bestemmelsen fastslår således, at forældelsesfristen er ti år

for toldskyld, der er opstået på grund af en handling, der på det tidspunkt, hvor den blev begået,

kunne give anledning til strafferetlig forfølgning. Fristen er fastsat til ti år i toldloven, da denne frist

svarer til den absolutte forældelsesfrist gældende for skatte- og afgiftskrav ifølge skatteforvaltnings-

loven.

Reglen i § 30 b udgør i praksis såvel en absolut forældelsesfrist for henholdsvis meddelelse af told-

skyld og det afledte krav på toldbeløb for de tilfælde, som er inden for bestemmelsens anvendelses-

område. Skatteforvaltningen kan således som udgangspunkt hverken meddele nogen toldskyld eller

opkræve toldbeløb hos debitor efter udløbet af en periode på ti år, regnet fra datoen for toldskyldens

opståen, for toldskyld, der er opstået på grund af en handling, der på det tidspunkt, hvor den blev

begået, kunne give anledning til strafferetlig forfølgning.

I relation til meddelelse af toldskyld indebærer ovennævnte bestemmelser i EU-toldkodeksen og

toldloven således, at toldmyndighederne i en periode på op til tre år efter, at varerne er angivet til fri

omsætning i EU, kan meddele toldskyld til debitor ved f.eks. at foretage en eventuel yderligere op-

krævning af toldskyld, hvis det i den mellemliggende periode har vist sig, at den told, som blev be-

talt ved indførelsen til EU, ikke var korrekt opgjort. Efter toldlovens § 30 b forlænges den nævnte

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 435: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af toldloven (Tilpasning af toldloven til EU’s moderniserede pengeforordning m.v.)

treårsperiode til en periode på ti år, hvis toldskylden er opstået på grund af en handling, der på tids-

punkt, hvor den blev begået, kunne give anledning til strafferetlig forfølgning. Toldlovens § 30 b

udgør i praksis også en forældelsesfrist for det afledte krav på toldbeløb i det nævnte tilfælde.

Hvad angår godtgørelse og fritagelse for told, fastsætter EU-toldkodeksen en række tilfælde, hvor

en godtgørelses- eller fritagelsesberettiget virksomhed eller person kan kræve told godtgjort (tilba-

gebetaling) eller fritagelse (bortfald af pligten til at betale told), jf. EU-toldkodeksens artikel 116-

121.

Det gælder f.eks. i tilfælde af for meget opkrævet told, defekte eller ikkebestillingssvarende varer,

fejl begået af de kompetente myndigheder eller ret og rimelighed. Ansøgninger om godtgørelse og

fritagelse skal indgives senest tre år efter datoen for meddelelse af toldskylden. I tilfælde af defekte

varer elle ikkebestillingssvarende varer er fristen dog senest et år efter datoen for meddelelse af

toldskylden. De nævnte frister forlænges og suspenderes i nærmere opregnede tilfælde i EU-toldko-

deksen.

Det bemærkes i tilknytning hertil, at toldloven indeholder en særlig regel om forældelse af mervær-

diafgift og punktafgifter. Efter toldlovens § 31 forældes krav om tilbagebetaling og efterbetaling af

beløb, der ved varers fortoldning er opkrævet for meget eller for lidt i merværdiafgift eller punktaf-

gifter, efter samme bestemmelser, som er fastsat i EU-toldkodeksen om forældelse af krav på told-

beløb.

Den gældende EU-toldkodeks indeholder imidlertid ikke nærmere regler om forældelse af selve

kravet på toldbeløb. Krav på toldbeløb forældes således efter nationale toldregler, jf. toldlovens §

30 b, og forældelseslovens regler, hvorfor § 31 er uden materielt indhold.

Krav på toldbeløb, som ikke er opstået på grund af en strafbar handling og derved falder uden for

anvendelsesområdet for § 30 b, forældes i fraværet af særlige bestemmelser herom efter forældel-

seslovens regler, som supplerer og udfylder reglerne i EU-toldkodeksen og toldloven i de tilfælde,

hvor toldreglerne ikke udtømmende gør op med forældelsesspørgsmålene, uanset om der er tale om

tilbagebetaling eller efterbetaling, jf. forældelseslovens § 1.

En godtgørelses- eller fritagelsesberettiget virksomhed eller person henholdsvis toldmyndigheder-

nes adgang til at gøre et krav gældende uden for anvendelsesområdet for § 30 b vil forudsætte, at de

almindelige forældelsesfristerne i forældelsesloven er overholdt, jf. lovens kapitel 3 og 4. Det vil

desuden være en forudsætning, at EU-toldkodeksens frister for henholdsvis meddelelse af toldskyld

og ansøgning om godtgørelse eller fritagelse er overholdt.

Krav på toldbeløb uden for anvendelsesområdet for § 30 b vil dermed være omfattet af forældelses-

lovens regler og således som udgangspunkt være undergivet en forældelsesfrist på tre år regnet fra

forfaldstidspunktet med mulighed for afbrydelse kombineret med en absolut frist på ti år, som lige-

ledes regnes fra forfaldstidspunktet, jf. forældelseslovens §§ 2-3 og kapitel 4.

2.2.1.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at det præciseres i § 30 b, at forældelsesfristen er ti år for såvel meddelelse af toldskyld

til debitor som det afledte krav på toldbeløb, idet den nuværende formulering af bestemmelsen er

upræcis og kan give anledning til tvivlsspørgsmål.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 435: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af toldloven (Tilpasning af toldloven til EU’s moderniserede pengeforordning m.v.)

Formålet med den foreslåede ændring er at skabe en klar retstilstand, og symmetrien mellem hen-

holdsvis fristen for meddelelse af toldskyld og fristen for det afledte toldkrav vil blive opretholdt for

det særlige tilfælde, som er omfattet af § 30 b. Bestemmelsen foreslås desuden at blive bragt i over-

ensstemmelse med ordlyden af EU-toldkodeksens artikel 103, som bestemmelsen tilsigter at gen-

nemføre i national ret. Det foreslåede medfører ikke materielle ændringer af den gældende retstil-

stand.

Det foreslås endvidere, at der indsættes en ny bestemmelse i toldloven som § 30 c. Efter den fore-

slåede § 30 c vil der tidligst indtræde forældelse af krav på toldbeløb et år efter, at Skatteforvaltnin-

gen har givet meddelelse om afgørelsen om toldskyld, uanset om kravet gøres gældende af Skatte-

forvaltningen eller debitor.

Med den foreslåede ændring vil der blive skabt symmetri med skatteforvaltningslovens forældelses-

regler for krav afledt af en skatteansættelse, fastsættelse af afgiftstilsvar eller godtgørelse, som udlø-

ser en tillægsfrist på et år regnet fra myndighedens meddelelse af afgørelsen, jf. skatteforvaltnings-

lovens § 34 a, stk. 2.

Det foreslås endelig, at referencen til EU-toldkodeksens regler om forældelse af krav på toldbeløb i

§ 31, som regulerer tilbagebetaling og efterbetaling af beløb, der ved varers fortoldning er opkrævet

for meget eller for lidt i merværdiafgift eller punktafgifter, ændres til en generel reference til be-

stemmelser om forældelse, som gælder for krav på toldbeløb.

Med den foreslåede ændring vil der blive etableret den symmetri ved varers fortoldning mellem

henholdsvis krav på toldbeløb, krav på punktafgifter og krav på merværdiafgift i relation til foræl-

delsesspørgsmålet, som § 31 oprindelig havde til formål at indføre.

Formålet med disse forslag er at opnå klare og præcise regler om forældelse af toldskyld, herunder

hvornår Skatteforvaltningen kan meddele toldskyld overfor debitor, og en godtgørelses- eller frita-

gelsesberettiget virksomhed eller person kan kræve godtgørelse eller fritagelse for told. Det foreslå-

ede vil desuden i højere grad være på linje med de tilsvarende regler i skatteforvaltningsloven, hvil-

ket bidrager til forenkling på skatteområdet.

2.2.2. Gebyr for godkendelsesbeviser

2.2.2.1. Gældende ret

Efter toldlovens § 69 betales et gebyr for udstedelse af godkendelsesbeviser til brug som dokumen-

tation for, at et køretøj eller en container opfylder de fastsatte krav i toldkonventionen om internati-

onal godstransport på grundlag af TIR-carneter (TIR-konventionen) af 14. november 1975. Der be-

tales efter § 69 et gebyr på henholdsvis 500 kr. for vejkøretøjer og 300 kr. for containere.

I medfør af artikel 52 i EU-toldkodeksen er det ikke tilladt for toldmyndighederne at pålægge virk-

somheder og personer gebyrer for gennemførelse af toldkontrol eller anden anvendelse af toldlov-

givningen inden for toldstedernes officielle åbningstid. Uden for toldstedernes åbningstid må der

dog gerne opkræves et gebyr, hvilket fremgår af toldlovens § 68.

Udtrykket

’toldlovgivningen’

omfatter blandt andet internationale aftaler, der indeholder toldbe-

stemmelser, for så vidt som de gælder i Unionen, jf. EU-toldkodeksens artikel 5, stk. 1, nr. 2. TIR-

konventionen er en international aftale, som indeholder toldbestemmelser om international gods-

transport på grundlag af TIR-carneter, som finder anvendelse i EU.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 435: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af toldloven (Tilpasning af toldloven til EU’s moderniserede pengeforordning m.v.)

TIR-konventionen er derved omfattet af forbuddet i artikel 52 i EU-toldkodeksen, hvilket indebæ-

rer, at der ikke må pålægges afgifter for toldkontrol eller anden anvendelse af toldlovgivningen in-

den for toldstedernes officielle åbningstid.

Idet udstedelse af godkendelsesbeviser sker inden for toldstedernes åbningstid, må der derfor i med-

før af artikel 52 i EU-toldkodeksen ikke ske opkrævning af gebyrer, når der udstedes godkendelses-

beviser i henhold til TIR-konventionen.

Skatteforvaltningen har med andre ord opkrævet gebyrer for udstedelse af godkendelsesbeviser i

strid med EU-toldkodeksen siden den 30. oktober 2013, hvor forbuddet i artikel 52 trådte i kraft.

2.2.3.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ophæve toldlovens § 69, som specifikt omhandler opkrævning af gebyr for godken-

delsesbeviser.

Med det foreslåede vil det blive sikret, at der ikke opkræves gebyrer for udstedelse af godkendelses-

beviser for vejkøretøjer (500 kr.) og containere (300 kr.) i strid med artikel 52 i EU-toldkodeksen,

idet gebyrerne herfor afskaffes.

EU-toldkodeksen er en forordning, som gælder umiddelbart i Danmark, og EU-retten har forrang

for national lovgivning. Som følge heraf er Skatteforvaltningen ophørt med at opkræve gebyrer for

udstedelse af godkendelsesbeviser.

Skatteforvaltningen vil udsende et styresignal, der gør opmærksom på muligheden for at få gebyret

tilbagebetalt. Tilbagebetaling vil ske under iagttagelse af forældelseslovens bestemmelser.

2.2.3. Sikkerhedsstillelsesordningen på toldområdet

2.2.3.1. Gældende ret

Den 1. juli 2018 blev Skatteforvaltningen etableret som en juridisk myndighed, der varetager de

samme myndighedsopgaver, som det tidligere SKAT varetog. Toldloven er ikke blevet tilrettet som

konsekvens heraf, og derfor indeholder loven fortsat benævnelsen

”SKAT”

visse steder i loven.

Sikkerhedsstillelsesordningen på toldområdet betegnes f.eks. fortsat

”SKATs

sikkerhedsstillelses-

ordning”

visse steder i loven.

Ordningen betegnes i toldloven i øvrigt både SKATs sikkerhedsstil-

lelsesordning og told- og skatteforvaltningens sikkerhedsstillelsesordning, selvom der er tale om én

og samme garantiordning, der forvalter sikkerhedsstillelse for henholdsvis eksisterende og potentiel

toldskyld.

2.2.3.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre benævnelsen ”SKAT” i § 29, stk. 2, 2. pkt., § 30, stk. 4, 1. pkt., og § 38, 1.

pkt., til ”told- og skatteforvaltningen”. Herefter vil loven være tilrettet i forhold til den aktuelle

myndighedsstruktur på Skatteforvaltningens område.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes samlet set ikke at medføre væsentlige økonomiske eller implementeringskon-

sekvenser for det offentlige.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 435: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af toldloven (Tilpasning af toldloven til EU’s moderniserede pengeforordning m.v.)

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Område for Bedre Regulering (OBR) vurderer, at lovforslaget medfører administrative konsekven-

ser for erhvervslivet. Disse konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr. årligt, hvorfor de ikke

kvantificeres nærmere.

Det vurderes, at de fem principper for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante for lovforsla-

get.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes samlet set ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes samlet set ikke at have miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget tilpasser

toldloven til EU’s

moderniserede pengeforordning.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 18. september 2020 til den 16. oktober 2020 været

sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Cevea, Coop, Danmarks Restauranter og Cafeer, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Bilforhandler

Union, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Mode og Textil, Dansk Retursystem A/S, Dansk

Skibsmæglerforening, Dansk Teknisk Lærerforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advoka-

ter, Danske Speditører, Den Danske Dommerforening, DGI, DI, FDIH, FH - Fagbevægelsens Ho-

vedorganisation, Finans Danmark, Finans og Leasing, Finansforbundet, Foreningen Danske Reviso-

rer, Friluftsrådet, FSR - danske revisorer, IBIS, It-Branchen, IT-Universitetet, Justitia, Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening, Landbrug & Fødevarer,

Landsskatteretten, Mellemfolkeligt Samvirke, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteankestyrelsen, Skolele-

derforeningen, SRF Skattefaglig Forening, Team Danmark, Tinglysningsretten, Tobaksproducen-

terne.

9. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør ”Ingen”)

Ingen

Negative konsekven-

ser/merudgifter (hvis ja, an-

giv omfang/Hvis nej, anfør

”Ingen”)

Ingen

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og regio-

ner

Implementeringskonsekven-

ser for stat, kommuner og re-

gioner

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

Ingen

Under 4 mio. kr.

Ingen

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 435: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af toldloven (Tilpasning af toldloven til EU’s moderniserede pengeforordning m.v.)

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem princip-

per for implementering af er-

hvervsrettet EU-regulering

/Går videre end minimums-

krav i EU-regulering

Ingen konsekvenser

Med lovforslaget tilpasses de danske regler om kontrol med

uledsagede likvide midler der føres ind eller ud af EU´s toldom-

råde til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2018/1672 af 23. oktober 2018 om kontrol med likvide midler,

der føres ind i eller ud af Unionen, og om ophævelse af forord-

ning (EF) nr. 1889/2005 (den moderniserede pengeforordning).

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter gældende ret kan Skatteforvaltningen foretage kontrol med likvide midler, der er indeholdt i

uledsagede forsendelser, jf. § 10 a, stk. 1, 2. pkt.

Det foreslås, at ordene i

§ 10 a, stk. 1, 2. pkt.,

”,

der er indeholdt i uledsagede forsendelser”, udgår.

Herefter vil kontrol af såvel ledsagede som uledsagede likvide midler, som føres ind eller ud af det

danske toldområde, være omfattet af Skatteforvaltningens beføjelser til at kontrollere efter § 10 a.

Der er ikke tilsigtet nogen materielle ændringer i forhold til selve anvendelsesområdet for Skattefor-

valtningens beføjelse til at kontrollere, jf. de gældende bestemmelser i § 10 a og § 23, stk. 4. Skatte-

forvaltningen vil derfor fortsat have beføjelser til at kunne kontrollere ledsagede og uledsagede li-

kvide midler, der passerer ind i og ud af det danske toldområde såvel i relation til de indre og ydre

grænser, ligesom pligten til at stille likvide midler til rådighed for kontrol fortsat vil gælde.

Det bemærkes dog, at der med den foreslåede ændring af toldloven fremadrettet ikke vil gælde en

forpligtelse til at anmelde uledsagede likvide midler i alle tilfælde, idet den moderniserede penge-

forordning alene indfører en indberetningspligt for uledsagede likvide midler, der føres ind i eller

ud af EU, som kun gælder i visse tilfælde. En tilsvarende indberetningsforpligtelse foreslås indsat i

toldlovens § 10 d, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, så reglerne er ensartede ved de ydre og indre grænser i

relation til uledsagede likvide midler.

For så vidt angår måden og stederne, hvor kontrollen kan foretages i relation til likvide midler, der

føres ind eller ud af EU, bemærkes, at kontrolbeføjelserne i toldloven i et vist omfang suppleres af

de overordnede bestemmelserne i den moderniserede pengeforordning om de kompetente myndig-

heders beføjelser, jf. artikel 5.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 435: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af toldloven (Tilpasning af toldloven til EU’s moderniserede pengeforordning m.v.)

De nærmere beføjelser og krav i den moderniserede pengeforordnings artikel 5 om, at myndighe-

derne i relation til ledsagede likvide midler er beføjede til at foretage kontrol af fysiske personer,

deres bagage og deres transportmiddel samt i relation til uledsagede likvide midler foretage kontrol

af alle forsendelser, beholdere og transportmidler, som kan indeholde uledsagede likvide midler,

finder direkte anvendelse i dansk ret og vil således i alle tilfælde skulle iagttages af toldmyndighe-

derne for så vidt angår kontrol af likvide midler, der føres ind eller ud af EU (ydre grænser).

Det samme gælder for så vidt angår den moderniserede pengeforordnings krav om, at kontrol af li-

kvide midler, der passerer de ydre grænser, primært vil skulle bygge på risikoanalyse med henblik

på at afdække og vurdere risici samt udvikle de nødvendige modforanstaltninger, jf. artikel 5, stk. 4.

De nævnte beføjelser og krav til toldmyndighedernes kontrol i artikel 5 stemmer i øvrigt overens

med den kontroltilgang, der i dag generelt anvendes i Skatteforvaltningen. Toldkontrollen er således

tilrettelagt ud fra en risikobaseret tilgang, jf. toldlovens §§ 10, 11, 23 og 24. Der henvises desuden

til EU-toldkodeksens artikel 46, stk. 2, som generelt

fastslår, at ”Anden toldkontrol end stikprøve-

kontrol baseres hovedsagelig på risikoanalyse ved hjælp af edb med henblik på at identificere og

evaluere risiciene og udvikle de nødvendige modforanstaltninger på grundlag af kriterier, der er ud-

viklet på nationalt plan, på EU-plan

og eventuelt på internationalt plan”. Der vil derfor i det væsent-

lige gælde sammenfaldende beføjelser og krav for Skatteforvaltningens kontrol af likvide midler,

der passerer over henholdsvis de ydre og indre EU-grænser.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.1.2.

Til nr. 2

Efter toldlovens § 10 a, stk. 2, skal juridiske eller fysiske personer, der forsender eller modtager li-

kvide midler (uledsagede likvide midler), der svarer til værdien af 75.000 kr. eller derover, anmelde

forsendelsen til Skatteforvaltningen senest i forbindelse med forsendelsens ankomst til eller afgang

fra det danske toldområde.

Efter toldlovens § 10 a, stk. 3, kan skatteministeren fastsætte bestemmelser om elektronisk anmel-

delse af likvide midler.

Det foreslås at ophæve

§ 10 a, stk. 2

Herefter vil juridiske og fysiske personer ikke længere skulle anmelde forsendelser af uledsagede

likvide midler, der svarer til værdien af 75.000 kr. Når denne pligt ophæves, vil det heller ikke være

nødvendigt, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte bestemmelser om elektronisk anmeldelse

af likvide midler, jf. stk. 3, når sådanne anmeldelser efter det foreslåede ikke vil skulle anmeldes, jf.

stk. 2.

Formålet med det foreslåede er at sikre, at der ikke er regler i toldloven, som overlapper med reg-

lerne i den moderniserede pengeforordning om kontrol af likvide midler, der føres ind eller ud af

EU (ydre grænser), og at der ikke er forskelligartede regler i de nævnte regelsæt.

Med ikrafttrædelsen af den moderniserede pengeforordning vil EU-reglerne fremadrettet fastlægge

reglerne for kontrol af likvide midler på de ydre grænser for såvel ledsagede som uledsagede likvide

midler. Af forordningen følger blandt andet, at de kompetente myndigheder i den medlemsstat, gen-

nem hvilken de likvide midler føres ind i eller ud af EU, kan kræve, at afsenderen eller modtageren

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 435: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af toldloven (Tilpasning af toldloven til EU’s moderniserede pengeforordning m.v.)

af uledsagede likvide midler eller en repræsentant herfor, alt efter hvad der er tilfældet, foretager en

indberetningsangivelse inden for en frist på 30 dage, jf. artikel 4.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.1.2.

Til nr. 3

Toldloven indeholder regler om kontrol og toldbehandling, jf. kapitel 4. I dette kapitel fastsættes

blandt andet reglerne for tilsyn og kontrol med personer, herunder kontrolbeføjelser for Skattefor-

valtningen og pligt til henholdsvis at angive og anmelde likvide midler, jf. §§ 10 a, 23 og 24. Told-

lovens kapitel 7 om bestemmelser om straf m.v. indeholder desuden en regel om tilbageholdelse af

likvide midler, jf. § 83, stk. 2.

De nævnte regler fastsætter de nationale regler for Skatteforvaltningens tilsyn og kontrol samt rej-

sendes pligt til at angive visse ejendele, herunder hvis personer forsender, modtager eller medfører

likvide midler, der svarer til værdien af 10.000 euro eller derover.

De gældende regler i toldloven om kontrol med likvide midler skelner ikke i alle tilfælde mellem,

om der er tale om kontrol af likvide midler, der føres ind eller ud af EU (ydre grænser), eller kontrol

af likvide midler, der føres ind i eller ud af det danske toldområde fra eller til de

øvrige dele af EU’s

toldområde (indre grænser), idet uledsagede likvide midler ikke hidtil har været omfattet af EU-reg-

lerne. Desuden indeholder de gældende regler i toldloven ikke definitioner på de mest centrale be-

greber, der anvendes i relation til kontrol af likvide midler i EU-reglerne.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.1.1.

Det foreslås at indsætte fire nye bestemmelser efter § 10 a i toldlovens kapitel 4 om kontrol og told-

behandling i underafsnittet om opkrævning. De nye bestemmelser foreslås indsat som § 10 b - e. En

ny § 10 b, som omhandler definitioner, en ny § 10 c, der omhandler reglerne for ledsagede likvide

midler, der passerer de indre grænser, en ny § 10 d, der omhandler reglerne for uledsagede likvide

midler, der passerer de indre grænser, og endelig en ny § 10 e, der indeholder en bemyndigelse til

skatteministeren til at fastsætte regler om videregivelse af oplysninger vedrørende likvide midlers

bevægelser til SØIK.

Formålet med de foreslåede nye bestemmelser er at sikre, at der ikke er overlap mellem reglerne i

den moderniserede pengeforordning og den danske toldlov, idet toldlovens regler om henholdsvis

angivelse og anmeldelse af likvide midler fremover alene omfatter likvide midler, der passerer de

indre grænser.

De foreslåede ændringer af toldloven har desuden til hensigt at sikre, at de bestemmelser, der kom-

mer til at gælde for henholdsvis kontrol af likvide midlers passage af de indre grænser og ydre

grænser vil være så ensartede som muligt, ikke mindst for at gøre det lettest muligt for de borgere

og virksomheder, der skal angive/indberette og for myndighederne, der skal håndtere og admini-

strere reglerne.

Samtidig sikres det, at toldloven fremadrettet indeholder en række centrale definitioner af, hvad der

forstås ved

”likvide

midler”,

”bærer”

samt

”uledsagede

likvide midler”. Derved sikres bedst mulig

forståelse og mindst mulig usikkerhed om reglerne. De foreslåede definitioner lægger sig op ad de

definitioner, der findes i den moderniserede pengeforordning.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 435: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af toldloven (Tilpasning af toldloven til EU’s moderniserede pengeforordning m.v.)

Det foreslås i

§ 10 b, stk. 1, nr. 1,

at definere, hvad der vil skulle forstås ved

”likvide midler”, såle-

des at likvide midler defineres som kontanter, ihændehaverpapirer, råvarer anvendt som højlikvidt

værdiopbevaringsmiddel og forudbetalte kort, hvilket er svarende til EU's definition.

Ved

”kontanter”

i det foreslåede

§ 10 b, stk. 1, nr. 1, litra a,

vil skulle forstås pengesedler og møn-

ter, som er i omløb som betalingsmidler, eller som har været i omløb som betalingsmidler og stadig

kan omveksles i finansielle institutter eller centralbanker til pengesedler og mønter, som er i omløb

som betalingsmidler.

Ved

”ihændehaverpapirer” i det

foreslåede

§ 10 b, stk. 1, nr. 1, litra b,

vil skulle forstås andre in-

strumenter end kontanter, som giver ihændehaverne ret til at gøre krav på et finansielt beløb mod

fremvisning af instrumenterne uden at skulle bevise deres identitet eller ret til beløbet. Dette dækker

f.eks. rejsechecks og checks.

Ved ”råvare anvendt som højlikvide

værdiopbevaringsmidler” i det foreslåede

§ 10 b, nr. 1, litra c,

vil skulle forstås en vare af høj værdi i forhold til sin volumen, som let kan konverteres til kontanter

på tilgængelige handelsmarkeder, samtidig med at transaktionsomkostningerne er beskedne. Be-

stemmelsen dækker således mønter med et guldindhold på mindst 90 pct. og umøntet ædelmetal,

f.eks. barrer eller klumper, med et guldindhold på mindst 99,5 pct.

Ved ”forudbetalte kort”

i det foreslåede

§ 10 b, stk. 1, nr. 1, litra d,

vil skulle forstås et anonymt

kort, der opbevarer eller giver adgang til pengeværdier eller -midler, som kan anvendes til beta-

lingstransaktioner, til at erhverve varer eller tjenesteydelser eller til at indløse kontanter, hvor et så-

dant kort ikke er knyttet til en bankkonto.

Toldlovens definition af ”forudbetalte kort” foreslås at

følge internationale standarder, når der i internationalt eller EU-regi defineres mere præcist, hvilke

kort der er omfattet af definitionen.

Det foreslås i

§ 10 b, stk. 1, nr. 2,

at definere, hvad der vil skulle forstås som

”bærer”. Det foreslås,

at begrebet vil skulle omfatte enhver fysisk person, som passerer ind og ud af det danske toldom-

råde fra og til øvrige dele af EU’s toldområde med likvide midler på sig, i sin bagage eller i sit

transportmiddel.

Det foreslås i

§ 10 b, stk. 1, nr. 3,

at definere, hvad der vil skulle forstås som

”uledsagede likvide

midler”. Det foreslås, at begrebet vil skulle omfatte likvide

midler, der indgår i en forsendelse uden

en bærer.

Det foreslås i § 10 b, stk. 2, at skatteministeren bemyndiges til at kunne fastsætte supplerende defi-

nitioner for begreberne i stk. 1.

Med det foreslåede sikres det, at de omfattede definitioner kan tilpasses den internationale udvikling

–

herunder ikke mindst ændringer i de såkaldte FATF-rekommandationer (FATF - Financial Action

Task Force, der er en international organisation oprettet i 1989 med det formål at modvirke blandt

andet hvidvask, og som Danmark lige som de fleste andre EU-lande er medlem af), teknologisk ud-

vikling samt eventuelle tilpasninger af den moderniserede pengeforordning. Dette relaterer sig især

til definitionen af ”forudbetalte kort”, hvor der i internationalt regi arbejdes på en definition, der

også bør afspejles i de danske regler.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 435: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af toldloven (Tilpasning af toldloven til EU’s moderniserede pengeforordning m.v.)

Det foreslås, at en ny

§ 10 c

vil skulle indeholde de bestemmelser, der fremadrettet gælder for led-

sagede likvide midler, der passerer de indre grænser.

Det foreslås i

§ 10 c, stk. 1,

at bærere, som medbringer likvide midler (ledsagede), der svarer til

værdien af 10.000 euro eller derover, uopfordret vil skulle angive de pågældende likvide midler og

stille midlerne til rådighed for Skatteforvaltningen med henblik på kontrol.

Pligten til at angive ledsagede likvide midler vil ikke kunne anses for opfyldt, hvis de afgivne op-

lysninger er ukorrekte eller ufuldstændige, eller hvis de likvide midler ikke stilles til rådighed med

henblik på kontrol.

Det foreslås i

§ 10 c, stk. 2,

at hvis Skatteforvaltningen opdager en bærer med likvide midler (ledsa-

gede) under den værdi, der er omhandlet i det foreslåede stk. 1, og der er indikationer på, at de li-

kvide midler har forbindelse til kriminelle handlinger, vil Skatteforvaltningen skulle registrere

denne oplysning og de nærmere oplysninger, der er fastlagt efter den foreslåede § 10 e, stk. 2.

Med det foreslåede vil der fremover være en bestemmelse i toldloven om, at der, hvis der er indika-

tioner på, at de likvide midler stammer fra kriminel aktivitet, vil skulle ske en registrering af visse

vigtige informationer om de likvide midler og de personer, der bærer dem eller er modtager eller

afsender af dem m.v. Det foreslås, at dette vil skulle gælde, uanset om værdien af de likvide midler

ikke overstiger værdien af 10.000 euro.

Europa-Kommissionen har i forberedelsen af den moderniserede pengeforordning fundet, at der kan

være situationer, hvor også likvide midler under grænsen på 10.000 euro bør kontrolleres m.v., og

derfor er der indsat bestemmelser om kontrol og registrering heraf i de nye EU-regler. Det foreslå-

ede vil være på linje med, hvad der fremadrettet gælder efter EU-reglerne.

Det foreslås i

§ 10 c, stk. 3,

at de oplysninger, der skal angives i medfør af det foreslåede stk. 1, vil

skulle indgives skriftligt eller elektronisk under anvendelse af en angivelsesblanket.

Formålet med forslaget er at sikre, at de informationer, der skal afgives i en standardiseret form,

hvilket kan ske enten ved at aflevere en udfyldt blanket til Skatteforvaltningen eller via en elektro-

nisk løsning, hvis der på et tidspunkt etableres en sådan. Det foreslåede vil være på linje med, hvad

der fremadrettet gælder efter EU-reglerne.

Det foreslås i

§ 10 c, stk. 4,

at hvis forpligtelsen til at angive ledsagede likvide midler efter det fore-

slåede stk. 1 ikke er opfyldt, vil Skatteforvaltningen på eget initiativ skulle udarbejde en skriftlig

eller elektronisk angivelse, som så vidt muligt indeholder de påkrævede oplysninger.

Det vil være Skatteforvaltningen, som på eget initiativ vil skulle registrere oplysningerne. Med det

foreslåede sikres det, at informationer om de likvide midler, herunder at der ikke er foretaget en

korrekt angivelse, registreres og trods den manglende angivelse fra bæreren alligevel vil kunne

indgå i analyser m.v. Det foreslåede vil være på linje med, hvad der gælder efter EU-reglerne.

Det foreslås i

§ 10 c, stk. 5,

at skatteministeren bemyndiges til at kunne fastsætte bestemmelser for

udformning og indhold af de i stk. 3 nævnte blanketter.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 435: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af toldloven (Tilpasning af toldloven til EU’s moderniserede pengeforordning m.v.)

Med den nye bestemmelse tydeliggøres, at bestemmelsen gælder såvel form som indhold af angi-

velsen. Med det foreslåede sikres det, at de oplysninger, der vil skulle angives af bærere af likvide

midler, vil skulle fremgå direkte af toldbehandlingsbekendtgørelsen. Ved at bemyndige skattemini-

steren til at fastlægge de præcise oplysninger og formatet for blanketterne sikres det, at form og ind-

hold vil kunne tilpasses de parallelle krav i den moderniserede pengeforordning, hvor der fortsat ar-

bejdes på fastlæggelsen af den konkrete form og det konkrete indhold i afledte EU-retsakter. Det er

forventningen, at der vil være tale om oplysninger om blandt andet angiverens fulde navn, kontakt-

oplysninger, nationalitet, oplysninger om ejeren, afsenderen og modtageren af de likvide midler,

herunder f.eks. fulde navn, kontaktoplysninger m.v., oplysninger om blandt andet de likvide midlers

art og værdi, deres oprindelse og påtænkte anvendelse. Med bemyndigelsen lægges desuden op til,

at skatteministeren, vil kunne fastlægge de nærmere regler for anvendelsen af den elektroniske løs-

ning, hvis Skatteforvaltningen på sigt etablerer en sådan løsning, som kan håndtere angivelser.

Dermed samles bestemmelserne om ledsagede likvide midler, ligesom bestemmelsen vil være mere

ensartet med den pligt, der vil komme til at gælde efter den moderniserede pengeforordning. Derved

vil en bærer så vidt muligt blive mødt med de samme forpligtelser og krav, uanset om bæreren er

omfattet af reglerne om kontrol med likvide midler i den moderniserede pengeforordning (ydre EU-

grænser) eller toldloven (indre EU-grænser).

Den foreslåede

§10 d

indeholder bestemmelser, om uledsagede likvide midler, der passerer de indre

grænser.

Det foreslås i

§ 10 d, stk. 1, 1. pkt.,

at Skatteforvaltningen kan kræve, at afsenderen eller modtage-

ren eller en repræsentant herfor indenfor en frist på 30 dage skal foretage en indberetningsangivelse

til Skatteforvaltningen vedrørende uledsagede likvide midler svarende til en værdi af 10.000 euro

eller derover, der passerer ind i eller ud af det danske toldområde fra eller til øvrige dele af EU's

toldområde.

Det ligger implicit i den foreslåede bestemmelse, at Skatteforvaltningen ud fra en konkret vurdering

af den enkelte forsendelse af uledsagede likvide midler kan vælge at kræve en indberetning og der-

med også i konkrete situationer vælge ikke at kræve en sådan.

Pligten til at indberette de uledsagede likvide midler vil ikke skulle anses for opfyldt, hvis angivel-

sen ikke er foretaget inden for tidsfristen, eller hvis de uledsagede likvide midler ikke inden for tids-

fristen stilles til rådighed med henblik på kontrol.

Den foreslåede bestemmelse i § 10 d svarer til den kommende bestemmelse vedrørende pligten til at

indberette uledsagede likvide midler samt pligten til at stille midlerne til rådighed for Skatteforvalt-

ningen med henblik på kontrol, som findes i den moderniserede pengeforordning. Derved vil for-

sendelser af uledsagede likvide midler så vidt muligt blive mødt med de samme forpligtelser og

krav, uanset om de er omfattet af reglerne om kontrol med uledsagede likvide midler i den moderni-

serede pengeforordning (ydre grænser) eller toldloven (indre grænser).

Det foreslås i

§ 10 d, stk. 2,

at Skatteforvaltningen skal kunne tilbageholde de uledsagede likvide

midler, indtil afsenderen, modtageren eller en repræsentant herfor foretager en indberetningsangi-

velse, jf. det foreslåede stk. 1. Herved vil det være muligt for Skatteforvaltningen at tilbageholde de

uledsagede likvide midler, indtil der modtages en indberetningsangivelse, hvilket er på linje med,

hvad der vil komme til at gælde for samme type af forsendelser ved af passage af de ydre grænser i

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 435: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af toldloven (Tilpasning af toldloven til EU’s moderniserede pengeforordning m.v.)

medfør af den moderniserede pengeforordning.

Derved sikres, at de likvide midler ikke bortkommer, mens der ventes på, at der foretages en indbe-

retningsangivelse. Bestemmelsen baserer sig på, at indberetningspligten kun opstår, når Skattefor-

valtningen har en vis grad af mistanke om uregelmæssigheder eller ulovligheder i relation til den

konkrete uledsagede forsendelse af likvide midler. Det bemærkes, at Skatteforvaltningen i øvrigt vil

have mulighed for at tilbageholde de likvide midler efter § 83, stk. 2, i op til 72 timer efter, at Skat-

teforvaltningen enten har modtaget en indberetningsangivelse, eller fristen for at indberette er udlø-

bet, hvis der er frygt for, at de omhandlede likvide midler stammer fra eller vil blive anvendt til en

overtrædelse af straffeloven eller anden lovgivning, der er undergivet offentlig påtale.

Det foreslås i

§ 10 d, stk. 3,

at hvis Skatteforvaltningen konstaterer, at uledsagede likvide midler un-

der den værdi, der er omhandlet i det foreslåede stk. 1, passerer ind og ud af det danske toldområde

fra og til øvrige dele af EU’s toldområde (indre grænser),

og at der er indikationer på, at de uledsa-

gede likvide midler har forbindelse til kriminelle handlinger, vil Skatteforvaltningen skulle regi-

strere disse oplysninger og de nærmere oplysninger, der fastlægges efter det foreslåede stk. 6.

Med det foreslåede vil der fremover være en bestemmelse i toldloven om, at der, hvis der er for-

modning om, at de uledsagede likvide midler har forbindelse til kriminelle handlinger, vil skulle ske

en registrering af visse oplysninger om de likvide midler, de personer, der er modtager eller afsen-

der af dem m.v., herunder f.eks. fuldt navn, kontaktoplysninger, arten og værdien af de likvide mid-

ler og lign. Det foreslås, at dette vil skulle gælde, uanset om værdien af de uledsagede likvide mid-

ler ikke overstiger en værdi, der svarer til værdien af 10.000 euro.

Det foreslåede vil være på linje med, hvad der fremadrettet vil gælde efter EU-reglerne. I den for-

bindelse bemærkes, at Europa-Kommissionen i deres forberedelse af den moderniserede pengefor-

ordning har fundet, at der kan være situationer, hvor også likvide midler under den nævnte tærskel

på 10.000 euro bør kontrolleres m.v., og derfor er der indsat bestemmelser om kontrol og registre-

ring heraf i de nye EU-regler.

Det foreslås i

§ 10 d, stk. 4,

at de oplysninger, der skal indberettes i medfør af det foreslåede i stk. 1,

vil skulle indgives skriftligt eller elektronisk under anvendelse af en angivelsesblanket.

Med det foreslåede sikres, at de oplysninger, der skal indberettes, enten kan afgives ved at aflevere

en udfyldt blanket til Skatteforvaltningen eller via en elektronisk løsning, hvis der på et tidspunkt

etableres en sådan. Det foreslåede vil være på linje med, hvad der gælder efter EU-reglerne.

Det foreslås i

§ 10 d, stk. 5,

at hvis forpligtelsen til at indberette uledsagede likvide midler efter det

foreslåede i stk. 1 ikke er opfyldt, vil Skatteforvaltningen på eget initiativ skulle udarbejde en skrift-

lig eller elektronisk indberetning, som så vidt muligt indeholder de påkrævede oplysninger.

Med det foreslåede sikres det, at oplysninger om de uledsagede likvide midler vil blive registreret

og kunne indgå i kontrolarbejdet vedrørende udarbejdelse af risikovurderinger og - analyser. Det vil

være Skatteforvaltningen, som på eget initiativ vil skulle registrere oplysningerne.

Det foreslåede vil være på linje med, hvad der gælder efter EU-reglerne, hvor kontroller ligeledes

forudsættes at basere sig i det væsentligste på risikovurderinger og -analyser.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 435: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af toldloven (Tilpasning af toldloven til EU’s moderniserede pengeforordning m.v.)

Det foreslås i § 10 d, stk. 6, at skatteministeren bemyndiges til at kunne fastsætte bestemmelser for

udformning og indhold af de i stk. 4 nævnte blanketter.

Med den nye bestemmelse tydeliggøres, at bestemmelsen gælder såvel form som indhold af indbe-

retning. Med det foreslåede sikres det, at de oplysninger, der vil skulle indberettes i relation til uled-

sagede likvide midler af modtagere, afsendere eller repræsentanter herfor, vil skulle fremgå direkte

af toldbehandlingsbekendtgørelsen. Ved at bemyndige skatteministeren til at fastlægge de præcise

oplysninger og formatet for blanketterne sikres det, at form og indhold vil kunne tilpasses de paral-

lelle krav i den moderniserede pengeforordning, hvor der fortsat arbejdes på fastlæggelsen af den

konkrete form og det konkrete indhold i afledte EU-retsakter. Det er forventningen, at der vil være

tale om oplysninger om blandt andet indberetterens fulde navn, kontaktoplysninger, nationalitet, op-

lysninger om ejeren, afsenderen og modtageren af de likvide midler, herunder f.eks. fulde navn,

kontaktoplysninger m.v., oplysninger om blandt andet de likvide midlers art og værdi, deres oprin-

delse og påtænkte anvendelse. Med bemyndigelsen lægges desuden op til, at skatteministeren, vil

kunne fastlægge de nærmere regler for anvendelsen af den elektroniske løsning, hvis Skatteforvalt-

ningen på sigt etablerer en sådan løsning, som kan håndtere indberetninger. Det foreslåede vil være

på linje med, hvad der gælder efter EU-reglerne.

Det foreslås i

§ 10 e,

at skatteministeren bemyndiges til at kunne fastsætte de nærmere bestemmel-

ser for udveksling af de indhentede oplysninger om likvide midlers bevægelser med SØIK.

Med det foreslåede sikres det, at de oplysninger om likvide midlers bevægelser, som Skatteforvalt-

ningen modtager eller selv registrerer

–

ligesom de oplysninger, der videregives i medfør af den

moderniserede pengeforordning

–

vil kunne videregives til SØIK og anvendes til at sikre bedst mu-

lig bekæmpelse af hvidvask m.v.

Det foreslås, at rammerne for udvekslingen af de oplysninger, som Skatteforvaltningen indhenter

om likvide midlers bevægelser, fastsættes i en bekendtgørelse. Herved vil der være klarhed over,

hvordan de angivne og indberettede oplysninger vil kunne anvendes i relation til kampen mod hvid-

vaskning og terrorfinansiering i overensstemmelse med formålet med at indføre regler om kontrol

med likvide midler. Det sikres desuden, at toldlovens regler om kontrol med likvide midler supple-

rer og understøtter de regler, der i dag allerede gælder i f.eks. hvidvaskningsloven.

Med det foreslåede sikres det desuden, at oplysningerne vil kunne indgå i det løbende arbejde med

at forbedre grundlaget for de underliggende risikoanalyser, som Skatteforvaltningen vil skulle ba-

sere sin risikobaserede kontrol af likvide midler på, uanset om der er tale passage af ydre eller indre

grænser.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.1.2.

Til nr. 4

Efter toldlovens § 23, stk. 4, skal personer, der ved indrejse i eller udrejse fra det danske toldområde

medtager likvide midler, der svarer til værdien af 10.000 euro eller derover, uopfordret standse op

for kontrol og har pligt til over for Skatteforvaltningen at angive samtlige medtagne likvide midler.

Det foreslås at ophæve toldlovens

§ 23, stk. 4.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 435: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af toldloven (Tilpasning af toldloven til EU’s moderniserede pengeforordning m.v.)

Baggrunden herfor er, at bestemmelsen foreslås fremover at skulle være inkluderet i en generel kon-

trolhjemmel for Skatteforvaltningen til at kontrollere både ledsagede og uledsagede likvide midler

ved både de ydre og indre grænser, som foreslås placeret i toldlovens § 10 a, jf. lovforslagets § 1,

nr. 1. Herudover foreslås reglerne for angivelse af ledsagede likvide midler placeret samlet i en ny §

10 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Der henvises i den forbindelse til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1 og 3, samt

lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 1.1. og 2.1.2.

Til nr. 5

Efter toldlovens § 23, stk. 1, skal personer, som rejser mellem tredjelande og det danske toldom-

råde, som ved indrejsen i og udrejsen fra det danske toldområde uopfordret standse op for kontrol

og skal i øvrigt standse op for kontrol, når Skatteforvaltningen forlanger det.

Efter toldlovens § 23, stk. 3, 1. pkt. skal personer, som indrejser i eller udrejser fra det danske told-

område, og som har været om bord på skibe eller luftfartøjer, som befinder sig i tog, eller som fær-

des på offentlige veje, standse op for kontrol, når Skatteforvaltningen forlanger det. Efter bestem-

melsens 2. pkt. gælder tilsvarende for personer, der færdes ved landegrænse, langs kyster, i havne

og i lufthavne eller på landingssteder.

Efter toldlovens § 23, stk. 4, skal personer, der ved indrejse i eller udrejse fra det danske toldområde

medtager likvide midler, der svarer til værdien af 10.000 euro eller derover, uopfordret standse op

for kontrol og har pligt til over for Skatteforvaltningen at angive samtlige medtagne likvide midler.

Denne bestemmelse foreslås ophævet med lovforslagets § 1, nr. 4.

Efter § 23, stk. 5, er fastsat, at de i § 23, stk. 1, 3 og 4, nævnte personer og personer om bord på

skibe og i luftfartøjer skal opgive navn og bopæl, når Skatteforvaltningen forlanger det. Er der ved

en kontrol i medfør af § 23, stk. 3 eller 4, tegn på ulovlige aktiviteter i forbindelse med bevægelser

af likvide midler, kan Skatteforvaltningen forlange, registrere og behandle oplysninger om personen

og de likvide midler. Skatteforvaltningen kan kræve disse oplysninger dokumenteret.

Det foreslås, at

§ 23, stk. 5,

der bliver stk. 4, nyaffattes.

Det foreslås, at bestemmelsen fremover alene vil fastsætte pligten for de i § 23, stk. 1 og 3, nævnte

personer og personer om bord på skibe og i luftfartøjer til at skulle opgive navn og bopæl, når Skat-

teforvaltningen forlanger det.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 3, hvor det foreslås, at de sidste to

punktummer i bestemmelsen i den gældende § 23, stk. 5 vil skulle inkluderes i de foreslåede §§ 10 c

og § 10 d. Med det foreslåede udgår disse to punktummer således af § 23, stk. 5, der bliver stk. 4.

Samtidig foreslås henvisningen til § 23, stk. 4, at skulle udgå, da denne bestemmelse, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 4, foreslås ophævet. Denne bestemmelse foreslås fremover at skulle indgå i de foreslå-

ede §§ 10 c og 10 d.

Der sikres derved, at reglerne om ledsagede og uledsagede likvide midler reguleres i de nye §§ 10 b

–

10 e.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 435: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af toldloven (Tilpasning af toldloven til EU’s moderniserede pengeforordning m.v.)

Til nr. 6 og 7

Der er alene tale om konsekvensrettelser, som følger af forslaget om, at toldlovens § 23, stk. 4 op-

hæves.

Til nr. 8

Sikkerhedsstillelsesordningen på toldområdet har ad flere omgange ændret benævnelse som følge af

ændringer i myndighedsstrukturen på Skatteministeriets område. I toldloven forekommer derfor så-

vel benævnelsen

”SKATs

sikkerhedsstillelsesordning” som

”told-

og skatteforvaltningens sikker-

hedsstillelsesordning”.

Det foreslås at ændre referencen til Skatteforvaltningen i toldlovens

§ 29, stk. 2, 2. pkt., § 30, stk. 4,

1. pkt.,

§ 38, 1. pkt.,

fra ”SKATs” til ”told- og skatteforvaltningens”.

Med det foreslåede vil benævnelserne af sikkerhedsstillelsesordningen i toldloven blive tilrettet til

den nuværende myndighedsstruktur, som blev indført den 1. juli 2018 med etableringen af Skatte-

forvaltningen.

Der er alene tale om konsekvensrettelser som følge af ændringer i myndighedsstrukturen. Det fore-

slåede medfører ikke materielle ændringer af den gældende retstilstand.

Til nr. 9

Forældelsesfristen er ti år for toldskyld, der er opstået på grund af en handling, der på det tidspunkt,

hvor den blev begået, kunne give anledning til strafferetlig forfølgning, jf. toldlovens § 30 b.

Fristen er fastsat til ti år i toldloven, da denne frist svarer til den absolutte forældelsesfrist gældende

for skatte- og afgiftskrav ifølge skatteforvaltningsloven. Reglen udgør i praksis såvel en absolut for-

ældelsesfrist for henholdsvis meddelelse af toldskyld og det afledte krav på toldbeløb for de til-

fælde, som er inden for anvendelsesområdet af toldlovens § 30 b.

Skatteforvaltningen kan således ikke meddele toldskyld til en debitor efter udløbet af en periode på

ti år, regnet fra datoen for toldskyldens opståen, for toldskyld, der er opstået på grund af en hand-

ling, der på det tidspunkt, hvor den blev begået, kunne give anledning til strafferetlig forfølgning.

Tilsvarende kan Skatteforvaltningen ikke opkræve det afledte krav på toldbeløb hos debitor efter

udløbet af den nævnte periode på ti år.

Ved en handling forstås også en undladelse, f.eks. en undladelse af at angive varer, der har medført

toldskyldens opståen. Det bemærkes, at der ikke stilles krav om, at der rejses eller gennemføres en

straffesag, og det er toldmyndighederne, der har kompetencen til at vurdere, om en handling eller en

undladelse kunne give anledning til strafferetlig forfølgning.

Det foreslås at ændre ”toldskyld” til ”meddelelse af toldskyld og det afledte krav på toldbeløb” i

30 b.

Herved præciseres, at forældelsesfristen på ti år angår meddelelse (underretning) af toldskyld

til debitor, og at forældelsesfristen på ti år i bestemmelsen ligeledes omfatter det afledte krav på

toldbeløb.

Det foreslåede vil skabe en klar og præcis retstilstand, idet den nuværende formulering af bestem-

melsen er upræcis og kan give anledning til tvivl. Det foreslåede vil desuden bidrage til, at symme-

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 435: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af toldloven (Tilpasning af toldloven til EU’s moderniserede pengeforordning m.v.)

tri mellem henholdsvis fristen for meddelelse af toldskyld og det afledte toldkrav vil blive opret-

holdt.

Det foreslåede vil desuden bringe bestemmelsen tættere på ordlyden af EU-toldkodeksens artikel

103 om meddelelse af toldskyld, som § 30 b tilsigter at være i tråd med i national ret.

Det foreslåede svarer i princippet til de gældende regler, men indholdet af bestemmelsen tydeliggø-

res med de foreslåede ændringer i formuleringen af § 30 b. Der er således ikke tilsigtet en materiel

ændring af bestemmelsen med ændringerne.

Med det foreslåede vil toldloven således fortsat regulere de ekstraordinære forældelsesfrister for

henholdsvis toldmyndighedernes meddelelse af toldskyld og det afledte krav på toldbeløb for de til-

fælde, som er omfattet af § 30 b. Der vil desuden som udgangspunkt være overensstemmelse mel-

lem de to frister, som gælder sideløbende, som det kendes fra skatteforvaltningslovens regler om

ekstraordinær genoptagelse og den absolutte forældelsesfrist på ti år.

Reglerne vil fremadrettet fortsat være, at der gælder en ekstraordinær frist på ti år for såvel medde-

lelse af toldskyld som det afledte krav på et toldbeløb, der er opstået på grund af en handling, der på

det tidspunkt, hvor den blev begået, kunne give anledning til strafferetlig forfølgning. Der kan såle-

des som udgangspunkt ikke meddeles toldskyld eller opkræves toldbeløb hos debitor efter udløbet

af en periode på ti år, regnet fra datoen for toldskyldens opståen, for toldskyld, der er opstået på

grund af en handling, der på det tidspunkt, hvor den blev begået, kunne give anledning til strafferet-

lig forfølgning.

Det bemærkes, at forældelseslovens regler supplerer og udfylder reglerne i EU-toldkodeksen og

toldloven i de tilfælde, hvor toldreglerne ikke udtømmende gør op med forældelsesspørgsmålene, jf.

forældelseslovens § 1.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.1.

Til nr. 10

Krav på toldbeløb uden for toldlovens anvendelsesområdet for § 30 b forældes i fraværet af særlige

bestemmelser herom efter forældelseslovens regler, jf. lovens § 1. Disse krav vil således være om-

fattet af forældelseslovens regler og som udgangspunkt være undergivet en forældelsesfrist på tre år

regnet fra forfaldstidspunktet, jf. forældelseslovens §§ 2-3.

Der gælder ingen særlige regler om foreløbig afbrydelse af forældelsen eller tillægsfrister på told-

området, som det f.eks. kendes fra forældelseslovens § 21, stk. 2, og skatteforvaltningslovens § 34

a, stk. 2, udover de almindelige regler om afbrydelse i forældelsesloven.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i toldloven som

§ 30 c.

I bestemmelsens

1. pkt.

foreslås det, at hvis meddelelse af toldskyld er afsendt inden forældelsesfri-

stens udløb, skal forældelse af krav afledt af meddelelsen tidligst indtræde 1 år efter, at Skattefor-

valtningen har givet meddelelse om afgørelsen.

Bestemmelsen vil være generel i den forstand, at den forlænger enhver forældelsesfrist for krav på

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 435: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af toldloven (Tilpasning af toldloven til EU’s moderniserede pengeforordning m.v.)

toldbeløb og vil således kunne kombineres med krav på toldbeløb, som er omfattet forældelsesfri-

sterne i forældelsesloven og toldlovens § 30 b.

Det vil være en betingelse, at meddelelsen om toldskyld er afsendt inden for de respektive frister,

som gælder i det enkelte tilfælde, jf. EU-toldkodeksens artikel 103, stk. 1 og 2, og artikel 121 samt

toldlovens § 30 b, ligesom det vil være en betingelse, at meddelelsen om afgørelsen gives inden ud-

løbet af den respektive forældelsesfrist, som gælder i det enkelte tilfælde, jf. forældelseslovens reg-

ler og toldlovens § 30 b.

Det foreslås i bestemmelsens

2. pkt.,

at det i 1. pkt. foreslåede om, at forældelsen af det afledte krav

på toldbeløb tidligst indtræder 1 år efter, at Skatteforvaltningen har givet meddelelse om afgørelsen,

vil skulle gælde, uanset om kravet gøres gældende på Skatteforvaltningens eller den godtgørelses-

eller fritagelsesberettigede debitors initiativ. Der foreslås således, at der automatisk udløses en til-

lægsfrist på 1 år, som medfører foreløbig afbrydelse af forældelsen.

Med den foreslåede ændring indføres en etårig tillægsfrist på linje med skatteforvaltningslovens for-

ældelsesregler for krav afledt af en skatteansættelse, fastsættelse af afgiftstilsvar eller godtgørelse,

som udløser en tillægsfrist på 1 år regnet fra myndighedens meddelelse af afgørelsen, jf. skattefor-

valtningslovens § 34 a, stk. 2.

Der er tale om en udvidelse af adgangen til at afbryde forældelsen for krav på toldbeløb i forhold til

forældelseslovens regler, som rummer en bestemmelse om, at den skattepligtiges anmodning om

genoptagelse af en ansættelse medfører foreløbig afbrydelse af forældelsen, jf. forældelseslovens §

21, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.1.

Til nr. 11

Krav om tilbagebetaling og efterbetaling af beløb, der ved varers fortoldning er opkrævet for meget

eller for lidt i merværdiafgift eller punktafgifter, forældes efter samme bestemmelser, som er fastsat

i EU-toldkodeksen om forældelse af krav på toldbeløb, jf. toldlovens § 31.

EU-toldkodeksen indeholder imidlertid ikke nærmere regler om forældelse af selve kravet på told-

beløb. Krav på toldbeløb forældes efter nationale toldregler, jf. toldlovens § 30 b, og de almindelige

formueretlige forældelsesregler, jf. forældelseslovens § 1, stk. 1, hvorfor toldlovens § 31 er uden

materielt indhold.

Som en konsekvens heraf foreslås det i

§ 31,

at henvisningen til EU-toldkodeksens bestemmelser

om forældelse af krav på toldbeløb ændres til en generel reference til bestemmelser om forældelse,

som gælder for krav på toldbeløb.

Referencen vil være generel i den forstand, at det ikke vil være afgørende, om bestemmelserne

fremgår af en bestemt EU-retsakt eller national lovgivning. Det afgørende vil derimod være, at krav

om tilbagebetaling og efterbetaling af beløb, der ved varers fortoldning er opkrævet for meget eller

for lidt i merværdiafgift eller punktafgifter, forældes efter samme regler, som gælder for krav på

toldbeløb.

Med den foreslåede ændring genoprettes den symmetri ved varers fortoldning mellem henholdsvis

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 435: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af toldloven (Tilpasning af toldloven til EU’s moderniserede pengeforordning m.v.)

krav på toldbeløb, krav på punktafgifter og krav på merværdiafgift i relation til forældelsesspørgs-

målet, som § 31 oprindelig havde til formål at indføre.

Reglerne vil fremadrettet være, at krav på tilbagebetaling og efterbetaling af toldbeløb, der ved va-

rers fortoldning er opkrævet for meget eller for lidt i merværdiafgift eller punktafgifter, forældes

efter de samme bestemmelser, som gælder for krav på toldbeløb.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.1.

Til nr. 12

Efter toldlovens § 69 betales et gebyr for godkendelsesbeviser til brug som dokumentation for, at et

vejkøretøj eller en container opfylder de fastsatte krav i toldkonventionen om international gods-

transport på grund af grundlag af TIR-carneter (TIR-konventionen) af 14. november 1975. Der be-

tales efter § 69 et gebyr på henholdsvis 500 kr. for vejkøretøjer og 300 kr. for containere.

Det foreslås at ophæve

§ 69.

Ophævelsen vil bringe toldloven i overensstemmelse med artikel 52 i EU-toldkodeksen, som fast-

slår, at toldmyndighederne ikke må pålægge afgifter for gennemførelse af toldkontrol eller anden

anvendelse af toldlovgivningen inden for deres kompetente toldsteders officielle åbningstid, idet ge-

byrerne vil blive afskaffet.

Ophævelsen vil medføre, at udstedelse af godkendelsesbeviser fremadrettet ikke vil være gebyrbe-

lagt, og toldloven vil blive bragt i overensstemmelse med artikel 52 i EU-toldkodeksen.

Det bemærkes, at Skatteforvaltningen har opkrævet gebyrer for udstedelse af godkendelsesbeviser i

strid med EU-toldkodeksen siden den 30. oktober 2013, hvor forbuddet i artikel 52 trådte i kraft.

Skatteforvaltningen vil udsende et styresignal, der gør opmærksom på muligheden for at kræve ge-

byret tilbagebetalt. Tilbagebetaling vil ske under iagttagelse af forældelseslovens bestemmelser.

Til nr. 13

Efter toldlovens § 79 stk. 2, straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at efterkomme

et i medfør af toldlovens § 15, stk. 2, § 17, stk. 1 og 4, § 19, stk. 4, § 20, stk. 1-3 eller § 27, stk. 1,

med bøde.

Med lov nr. 962 af 2. december 2003 blev toldlovens § 19, stk. 4, ændret til § 19, stk. 3. Henvisnin-

gen til § 19, stk. 4, i toldlovens § 79, stk. 2, foreslås som en konsekvens heraf ændret til en § 19,

stk. 3.

Der er med dette forslag alene tale om en konsekvensrettelse, som følge af, at § 19, stk. 4, er blevet

ændret til § 19, stk. 3, ved en tidligere lovændring.

Til nr. 14

Efter toldlovens § 79 stk. 3, straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder eller forsøger

at overtræde §10 a, stk. 2, § 18, § 19, stk. 1-3, § 20, stk. 2 og 3, § 23, § 27, stk. 2, § 28, stk. 3 og 5,

og § 29, stk. 1, 3 og 4.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 435: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af toldloven (Tilpasning af toldloven til EU’s moderniserede pengeforordning m.v.)

Ved lovforslagets § 1 nr. 2, foreslås toldlovens § 10 a, stk. 2, ophævet, og ved § 1, nr. 3, foreslås

indholdet i stedet fastsat i de foreslåede § 10 c, stk. 1, og § 10 d, stk. 1. Henvisningen i toldlovens §

79 til § 10 a, stk. 2, foreslås som konsekvens heraf ændret til § 10 c, stk. 1, og § 10 d, stk. 1.

Bestemmelserne fastsætter en pligt for bærere eller modtagere/afsendere eller disses repræsentanter

til at angive eller indberette likvide midler, der svarer til værdien af 10.000 euro eller derover.

Til nr. 15

Efter toldlovens § 83, stk. 2, kan Skatteforvaltningen tilbageholde likvide midler, der svarer til vær-

dien af 75.000 kroner eller derudover.

Det foreslås, at grænseværdien bliver ensrettet igennem toldloven, og at grænseværdien på »75.000

kr.« ændres så grænseværdien fremadrettet bliver »en værdi af 10.000 euro eller derover «. Dette er

i overensstemmelse med den gældende formulering i den moderniserede pengeforordning.

Til nr. 16

Efter toldlovens § 83, stk. 2, kan Skatteforvaltningen tilbageholde likvide midler i op til 72 timer,

hvis der er frygt for, at de omhandlede likvide midler stammer fra eller vil blive anvendt til en over-

trædelse af straffeloven eller anden lovgivning, der er undergivet offentlig påtale. Reglen gælder

uanset, om der er tale om tilbageholdelse af uledsagede eller ledsagede likvide midler, jf. § 10 a,

stk. 1, jf. § 10 a, stk. 2, og § 23, stk. 4.

Ved lovforslagets § 1, nr. 1, 2 og 4, foreslås toldlovens § 10 a, stk. 1, ændret, og § 10 a, stk. 2 og 3,

og § 23, stk. 4, ophævet. I stedet foreslås bestemmelserne indsat i de nye §§ 10 c og 10 d. Henvisnin-

gen i toldlovens § 83, stk. 2, foreslås som konsekvens heraf ændret til § 10 a, § 10 c, stk. 1, og § 10

d, stk. 1.

Med det foreslåede opretholdes Skatteforvaltningens bemyndigelse til at tilbageholde likvide mid-

ler, både i de tilfælde, hvor der ikke foretages angivelse eller indberetning inden for den givne frist

på 30 dage, og hvis der er frygt for, at de omhandlede likvide midler stammer fra eller vil blive an-

vendt til en overtrædelse af straffeloven eller anden lovgivning, der er undergivet offentlig påtale

Til § 2

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. juli 2021.

Det foreslås i

stk. 2,

at lovens § 1, nr. 1-7 og nr. 13-16, træder i kraft den 3. juni 2021, hvor den mo-

derniserede pengeforordning træder i kraft.

Det i stk. 2, foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt skyldes, at det vurderes mest hensigtsmæssigt, at

der anvendes et fælles ikrafttrædelsestidspunkt for ændringerne af såvel den moderniserede penge-

forordning som toldloven, således at der hverken opstår overlap mellem de to regelsæt eller et tids-

mæssigt gab mellem deres anvendelser.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi den lov, der foreslås ændret, ikke gælder

for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne eller

Grønland.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 435: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af toldloven (Tilpasning af toldloven til EU’s moderniserede pengeforordning m.v.)

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 28 af

11. januar 2018, som ændret ved § 2 i lov nr.

671 af 8. juni 2017 og § 32 i lov nr. 1706 af

27. december 2018, foretages følgende æn-

dringer:

§ 10a.

Told- og skatteforvaltningen foretager

kontrol af, at der ikke ved indførsel i, udfør-

sel fra eller transit gennem det danske told-

område sker overtrædelse af forbud mod ind-

førsel, udførsel eller transit, der er fastsat af

sikkerhedsmæssige, sundhedsmæssige, vete-

rinære, plantepatologiske, valutamæssige el-

ler andre grunde. Told- og skatteforvaltnin-

gen foretager herunder kontrol med likvide

midler, der er indeholdt i uledsagede forsen-

delser.

Stk. 2.

Juridiske eller fysiske personer, der

forsender eller modtager likvide midler, der

svarer til værdien af 75.000 kr. eller derover,

skal anmelde forsendelsen til told- og skatte-

forvaltningen senest i forbindelse med for-

sendelsens ankomst til eller afgang fra det

danske toldområde.

Stk. 3.

Skatteministeren kan fastsætte be-

stemmelser om elektronisk anmeldelse af li-

kvide midler.

§ 10 a, stk. 1, 2., pkt.

udgår », der er in-

deholdt i uledsagede forsendelser.«.

§ 10 a, stk. 2

ophæves.

Efter § 10 a indsættes:

»§ 10 b.

I denne lov forstås ved:

1) Likvide midler:

a) Kontanter.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 435: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af toldloven (Tilpasning af toldloven til EU’s moderniserede pengeforordning m.v.)

b) Ihændehaverpapirer.

c) Råvarer anvendt som højlikvide værdiop-

bevaringsmidler.

d) Forudbetalte kort.

2) Bærer: Enhver fysisk person, som passerer

ind i eller ud af det danske toldområde med

likvide midler på sig, i sin bagage eller i sit

transportmiddel.

3) Uledsagede likvide midler: Likvide mid-

ler, der indgår i en forsendelse uden en bæ-

rer.

Stk. 2.

Skatteministeren kan fastsætte supple-

rende definitioner for begreberne i stk. 1.

§ 10 c.

Bærere, som medbringer likvide mid-

ler, der svarer til værdien af 10.000 euro eller

derover, skal, når de rejser ind i eller ud af

det danske toldområde fra eller til øvrige

dele af EU´s toldområde uopfordret angive

de pågældende likvide midler og stille mid-

lerne til rådighed for told- og skatteforvalt-

ningen med henblik på kontrol.

Stk. 2.

Hvis told- og skatteforvaltningen op-

dager en bærer med likvide midler under den

værdi, der er omhandlet i stk. 1, og der er in-

dikationer på, at de likvide midler har forbin-

delse til kriminelle handlinger, registrerer

told- og skatteforvaltningen denne oplysning

og så vidt muligt de nærmere oplysninger,

der er fastlagt efter stk. 5.

Stk. 3.

De oplysninger, der afgives i medfør

af stk. 1, indgives skriftligt eller elektronisk

under anvendelse af en angivelsesblanket.

Stk. 4.

Hvis forpligtelsen til at angive ledsa-

gede likvide midler efter stk. 1 ikke er op-

fyldt, udarbejder told- og skatteforvaltningen

på eget initiativ en skriftlig eller elektronisk

angivelse, som så vidt muligt indeholder de

påkrævede oplysninger fastlagt efter stk. 5.

Stk. 5.

Skatteministeren kan fastsætte be-

stemmelser for udformning og indhold af de

i stk. 3 nævnte blanketter.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 435: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af toldloven (Tilpasning af toldloven til EU’s moderniserede pengeforordning m.v.)

§ 10 d.

Hvis uledsagede likvide midler, der

svarer til værdien af 10.000 euro eller der-

over, passerer ind i eller ud af det danske

toldområde fra eller

til øvrige dele af EU’s

toldområde, kan told- og skatteforvaltningen

kræve, at afsenderen eller modtageren af de

uledsagede likvide midler eller en repræsen-

tant herfor, foretager en indberetningsangi-

velse til told- og skatteforvaltningen inden

for en frist på 30 dage.

Stk. 2.

Told- og skatteforvaltningen kan tilba-

geholde de uledsagede likvide midler, indtil

afsenderen, modtageren eller en repræsentant

herfor foretager en indberetningsangivelse,

jf. stk. 1.

Stk. 3.

Hvis told- og skatteforvaltningen kon-

staterer, at uledsagede likvide midler under

den værdi, der er omhandlet i stk. 1, passerer

ind i eller ud af det danske toldområde fra el-

ler

til øvrige dele af EU’s toldområde, og at

der er indikationer på, at de uledsagede li-

kvide midler har forbindelse til kriminelle

handlinger, registrerer told- og skatteforvalt-

ningen disse oplysninger og de nærmere op-

lysninger, der er fastlagt efter stk. 7.

Stk. 4.

De oplysninger, der indberettes i med-

før af stk. 1, indgives skriftligt eller elektro-

nisk under anvendelse af en indberetnings-

blanket.

Stk. 5.

Hvis forpligtelsen til at indberette

uledsagede likvide midler efter stk. 1 ikke er

opfyldt, udarbejder told- og skatteforvaltnin-

gen på eget initiativ en skriftlig eller elektro-

nisk indberetning, som så vidt muligt inde-

holder de påkrævede oplysninger fastlagt ef-

ter stk. 6.

Stk. 6.

Skatteministeren kan fastsætte be-

stemmelser for udformning og indhold af de

i stk. 4 nævnte blanketter.

§ 10 e.

Skatteministeren kan fastsætte nær-

mere bestemmelser for udveksling af de efter

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 435: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af toldloven (Tilpasning af toldloven til EU’s moderniserede pengeforordning m.v.)

§§ 10 c og 10 d indhentede oplysninger med

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og In-

ternational Kriminalitet.«

§ 23.

---

Stk. 2.-3. ---

Stk. 4.

Personer, der ved indrejse i eller ud-

rejse fra det danske toldområde medtager li-

kvide midler, der svarer til værdien af 10.000

euro eller derover, skal uopfordret standse op

for kontrol og har pligt til over for told- og

skatteforvaltningen at angive samtlige med-

tagne likvide midler.

Stk. 5.

De i stk. 1, 3 og 4 nævnte personer og

personer om bord på skibe og luftfartøjer

skal, når told- og skatteforvaltningen forlan-

ger det, opgive navn og bopæl. Fremgår det

af en kontrol i medfør af stk. 3 eller 4, at der

er tegn på ulovlige aktiviteter i forbindelse

med bevægelser af likvide midler, kan told-

og skatteforvaltningen forlange, registrere og

behandle oplysninger om personen og de li-

kvide midler. Told- og skatteforvaltningen

kan kræve disse oplysninger dokumenteret.

Stk. 6.

De i stk. 1, 3 og 4 nævnte personer

skal påvise alle rum og gemmer i bagage

m.v. og deres eventuelle befordringsmidler

samt, i det omfang told- og skatteforvaltnin-

gen ønsker det, udpakke bagage m.v.

§ 23, stk. 4,

ophæves.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.

§ 23, stk. 5,

der bliver stk. 4, affattes såle-

des:

»Stk. 4.

De i stk. 1 og 3 nævnte personer og

personer om bord på skibe og i luftfartøjer

skal, når told- og skatteforvaltningen forlan-

ger det, opgive navn og bopæl.«

§ 23, stk. 6,

der bliver stk. 5, ændres »De

i stk. 1, 3 og 4« til: »De i stk. 1 og 3«

§ 26.

Skatteministeren kan i det omfang, det

§ 26

ændres »§ 23, stk. 1, 2 og 6,« til: »§

er foreskrevet i de af Danmark tiltrådte mel- 23, stk. 1 og 2,«

lemfolkelige aftaler eller i bestemmelser fast-

sat af EU, eller når de kontrolmæssige for-

hold tillader det, fravige § 23, stk. 1, 2 og 6,

og § 25.

§ 29. ---

Stk. 2.

Når en varemodtager anmelder sig til

registrering, kan told- og skatteforvaltningen

kræve, at varemodtageren fremlægger for-

§ 29, stk. 2, 2. pkt., § 30, stk. 4, 1. pkt.,

§ 38, 1. pkt.,

ændres »SKATs« til: »told-

og skatteforvaltningens«.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 435: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af toldloven (Tilpasning af toldloven til EU’s moderniserede pengeforordning m.v.)

nødne økonomiske oplysninger om virksom-

heden samt oplysninger om den forventede

import af varer. Såfremt told- og skattefor-

valtningen konkret skønner, at der er nærlig-

gende risiko for, at told og merværdiafgifter

efter § 30 eller told efter § 33, stk. 4, ikke be-

tales rettidigt, kan de nægte varemodtageren

kredit efter § 30 eller § 33, stk. 4, og retten til

at deltage i SKATs sikkerhedsstillelsesord-

ning for potentiel toldskyld, jf. § 30, stk. 3,

nr. 1.

Stk. 3.-5. ---

§ 30. ---

Stk. 2.-3. ---

Stk. 4.

Skatteministeren kan fastsætte regler

om, at varemodtagere og -afsendere skal op-

fylde nærmere angivne betingelser for at del-

tage i SKATs sikkerhedsstillelsesordning.

Skatteministeren kan derudover fastsætte

regler om told- og skatteforvaltningens sik-

kerhedsstillelsesordning, herunder størrelsen

af det bidrag, der skal betales af varemodta-

gere og -afsendere, der deltager i ordningen.

Bidraget betales efter reglerne for betaling af

told, jf. stk. 1.

Stk. 5. ---

§ 38.

Afgives en fortoldningsangivelse eller

udførelsesangivelse ikke inden for den i

medfør af EU-toldkodeksens artikel 149 fast-

satte frist, kan told- og skatteforvaltningen

straks fratage en varemodtager retten til kre-

dit efter § 30 og § 33, stk. 4, og retten til at

deltage i SKATs sikkerhedsstillelsesordning

for potentiel toldskyld, jf. § 30, stk. 3, nr. 1.

Det samme gælder, hvis den registrerede

virksomhed ikke betaler skyldig told og mer-

værdiafgift rettidigt eller der foreligger op-

lysninger om virksomhedens forhold, der gør

det overvejende sandsynligt, at told og mer-

værdiafgift ikke vil blive betalt.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 435: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af toldloven (Tilpasning af toldloven til EU’s moderniserede pengeforordning m.v.)

§ 30 b.

Forældelsesfristen er 10 år for told-

skyld, der er opstået på grund af en handling,

der på det tidspunkt, hvor den blev begået,

kunne give anledning til strafferetlig forfølg-

ning.

§ 30 b

ændres »Forældelsesfristen er 10

år for toldskyld« til: »Forældelsesfristen er

10 år for meddelelse af toldskyld og det af-

ledte krav på toldbeløb«.

10.

Efter § 30 b indsættes:

»§ 30 c.

Er meddelelse af toldskyld afsendt

inden forældelsesfristens udløb, indtræder

forældelse af krav afledt af meddelelsen tid-

ligst 1 år efter, at told- og skatteforvaltningen

har givet meddelelse om afgørelsen. Dette

gælder, uanset om kravet gøres gældende af

told- og skatteforvaltningen eller af en godt-

gørelses- eller fritagelsesberettiget debitor.«

§ 31.

Krav om tilbagebetaling og efterbeta-

ling af beløb, der ved varers fortoldning er

opkrævet for meget eller for lidt i merværdi-

afgift eller punktafgifter, forældes efter

samme bestemmelser, som er fastsat i EU-

toldkodeksen om forældelse af krav på told-

beløb.

11.

§ 31

ændres »er fastsat i EU-toldkodek-

sen om« til: »gælder for«.

§ 69.

For godkendelsesbeviser udstedt af

12.

§ 69

ophæves.

told- og skatteforvaltningen til brug som do-

kumentation for, at et vejkøretøj eller en con-

tainer opfylder de fastsatte krav i toldkon-

ventionen om international godstransport på

grundlag af TIR-carneter (TIR-konventio-

nen) af 14. november 1975, betales et gebyr

på:

1) 500 kr. for vejkøretøjer og

2) 300 kr. for containere.

§ 79.

Med bøde straffes den, der forsætligt

eller groft uagtsomt:

1) ---

2) Undlader at efterkomme et i medfør af §

15, stk. 2, § 17, stk. 1 og 4, § 19, stk. 4, § 20,

stk. 1-3 eller § 27, stk. 1, meddelt påbud.

13.

§ 79, nr. 2,

ændres »§ 19, stk. 4« til: »§

19, stk. 3«.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 435: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af toldloven (Tilpasning af toldloven til EU’s moderniserede pengeforordning m.v.)

3) Overtræder eller forsøger at overtræde §

10 a, stk. 2, § 18, § 19, stk. 1-3, § 20, stk. 2

og stk. 3, § 23, § 27, stk. 2, § 28, stk. 3 og 5,

og § 29, stk. 1, 3 og 4.

4) ---

§ 83. ---

Stk. 2.

Likvide midler, der svarer til værdien

af 75.000 kr. eller derover, og som forefindes

i forbindelse med told- og skatteforvaltnin-

gens kontrol efter § 10 a, stk. 1, jf. § 10 a,

stk. 2, og § 23, stk. 4, kan tilbageholdes af

denne myndighed. Tilbageholdelse kan ske i

op til 72 timer, hvis det må frygtes, at de om-

handlede likvide midler stammer fra eller vil

blive brugt til en overtrædelse af straffeloven

eller anden lovgivning, der er undergivet of-

fentlig påtale. Ved iværksættelse af tilbage-

holdelse finder retsplejelovens kapitel 74 om

beslaglæggelse anvendelse med de ændrin-

ger, der følger af 1. og 2. pkt.

Stk. 3.-5. ---

14.

§ 79, nr. 3,

ændres »§ 10 a, stk. 2« til:

»§ 10 b, stk. 1 og 3«.

15.

§ 83, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »75.000 kr.

eller derover,« til: »10.000 euro eller der-

over«.

16.

I § 83, stk. 2, 1. pkt., ændres »kontrol ef-

ter § 10 a, stk. 1, jf. § 10 a, stk. 2, og § 23,

stk. 4« til: »kontrol efter § 10 a, § 10 c, stk.

1, og § 10 d, stk. 1«.