Alternativ Revision
Hedebygade 13, 1754 København V
statsaut. revisor Ebbe Ravn
tlf. 40 25 52 03
København d. 17/9-2020
Spørgsmål til Folketingets Skatteudvalg.
Er praksis efter §34 stk.6 logisk og rimelig, når koncernen skal vurderes som pengetank?
Ved bedømmelse af, om et moderselskab i koncernforhold anses for i overvejende grad at bestå
af passiv kapitalanbringelse, foretages efter skattepraksis
ikke eliminering af mellemværender
i koncernen. Tilgodehavender medregnes i stedet som pengetanksaktiv. Herved medregnes
koncernaktiverne dobbelt, nemlig både under koncernens aktiver og som tilgodehavende
mellemregning i koncernen. Se senere pkt.(5) eks. (1) og (2).
(1)
Reglerne er fortolkning af Aktieavancebeskatningsloven § 34 stk.6:
Afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer
mindst 25 pct. af aktiekapitalen m.v., medregnes ikke. I stedet medregnes den del af
datterselskabets indtægter og aktiver, som svarer til ejerforholdet.
Formålet med pengetanksreglen siden 1988 er, at succession ikke tillades, hvis den væsentligste
aktivitet er passiv pengeanbringelse eller ejendomsudlejning. Der skal altså være tale om reel
erhvervsvirksomhed. Lovens omtale af aktiver, der kan være pengetankaktiver, er langt fra
udtømmende, men det har næppe været Folketingets hensigt at puste vurderingsgrundlaget op med
koncernens mellemregningskonti, som ellers altid elimineres, hvis nogen ønsker overblik over
koncernens reelle virksomhed. Det vil være forkert at medtage mellemregningskonti, uanset om
mellemregningen bedømmes som værende aktiv eller passiv investering. I begge tilfælde vil der være
tale om dobbeltregning, når også koncernens øvrige aktiver skal medregnes.
(2)
(3)
Praksis baserer sig på 2 bindende svar fra Skatterådet. SKM2007.106.SR
tillader
succession,
efter eliminering af koncernmellemværender.
SKM2012.728.SR
tillader ikke
eliminering af
mellemregningskonti, baseret på følgende udtalelse fra Skatteministeriet i sagen:
Det er Skatteministeriets opfattelse, at når der specielt er indføjet en bestemmelse vedrørende
ejendomme, der udlejes internt til driften, er det fordi, at dette er i modsætning til hovedreglen i
bestemmelsen. Der er derfor også
Skatteministeriets opfattelse, at hvis der kunne bortses fra
andre aktiver i forbindelse med, at et moderselskab medregner et datterselskabs aktiver og
indtægter i stedet for afkast og værdien af aktierne, ville dette fremgå af bestemmelsen eller
forarbejderne.
Dette er ikke tilfældet. Skatteministeriet er derfor af den opfattelse, at
SKM2007.106.SR
ikke er udtryk for at der skal ske eliminering af interne fordringer i forhold til
ejerandelen af datterselskabet ved opgørelse af moderselskabets aktiver, i forbindelse med
overdragelse af moderselskabet efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven § 34,
da dette ikke er
i overensstemmelse med bestemmelsens indhold og ordlyd.
Skatteministeriet benytter udelukkelsesmetoden som argument, og det er bestemt en mangel,
at koncernmellemregningskonti ikke er nævnt i forarbejde til loven. Men først i 2012 rejses
tvivl om praksis siden 1988, idet mellemregningskonti indtil 2012 blev elimineret som
normalt i koncernforhold.
Eliminering er faktisk i overensstemmelse
med bestemmelsens indhold og ordlyd,
idet
koncernen skal betragtes, som om den var 1 virksomhed, og vurderingen sker
altid
ved
eliminering af mellemværender i koncernen. (uden nødvendigvis forklaring i lovteksten, da
loven ikke er en lærebog i koncernregnskab). Aktivering af mellemregningskonti vil puste
tallene op og være en ulogisk og fiktiv forøgelse af passiv kapitalanbringelse på grund af
dobbeltregning ved manglende eliminering.
e-mail:
CVR:
47 66 87 19
hjemmeside:
alternativrevision.dk