SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 428: Justitsministeriets svar på Statsrevisorernes anmodning om en juridisk vurdering af forlig indgået på Skatteministeriets område

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del Bilag 428
Offentligt

Statsrevisorernes Sekretariat

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Sendt til

[email protected]

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

31. august 2020

Forvaltningsretskontoret

Jakob Ferniss Jepsen

2020-7604-0003

1566799

Besvarelse af statsrevisorernes spørgsmål til forlig på Skatteministeri-

ets område

Ved brev af 17. juni 2020 har statsrevisorerne anmodet Justitsministeriet

om en juridisk vurdering af følgende spørgsmål til forliget indgået af Skat-

testyrelsen i sagen om uberettiget udbetaling af refusion af udbytteskat:

”1. Hvilke love og regler bør iagttages ved skatteministe-

rens/Skatteministeriets beslutning om, hvorvidt man skal indgå

forlig eller føre retssager i forbindelse med at få de 12,7 mia. kr.

tilbage, herunder grundlovens § 46, stk. 2, hvorefter ingen udgift

må afholdes uden hjemmel i den af Folketinget vedtagne finans-

lov eller i en af Folketinget vedtaget tillægsbevillingslov eller

midlertidig bevillingslov?

2. Henset til, at der fremadrettet formentlig vil blive indgået

flere forlig i forbindelse med tilbagebetalingen af uberettiget ud-

betaling af refusion af udbytteskat, kan det da anses for en del

af regeringens prærogativ at træffe en sådan beslutning, eller bør

der lovgives herom?

3. På hvilke vilkår kan forlig indgås? Kan indgåelse af forlig

have strafferetslige konsekvenser, fx udelukke efterfølgende

retsforfølgelse af skyldnerne?

4. Skattestyrelsen har indgået en forligsaftale med en tysk bank,

som står over for et eventuelt salg. Skattestyrelsen har oplyst, at

den strafferetlige bøde, som banken efterfølgende har vedtaget i

Retten i Glostrup den 23. september 2019 på 110 mio. kr., vil

blive modregnet i de 86 % af salgssummen fra banken, hvis den

bliver solgt. De 86 % vil således dække både bødestraf og en

andel af forligssummen – dvs. både de civilretlige krav og bø-

dekravet. Hvilke juridiske implikationer kan der være ved en så-

dan ”modregning” af en bøde?”

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 428: Justitsministeriets svar på Statsrevisorernes anmodning om en juridisk vurdering af forlig indgået på Skatteministeriets område

2.1.

Med hensyn til statsrevisorernes spørgsmål 1 og 3, første led, kan

Justitsministeriet, for så vidt angår det

bevillingsretlige

regelgrundlag, hen-

vise til Finansministeriets besvarelse af 24. februar 2020 på Skatteudvalgets

spørgsmål nr. 215 (Alm. del, 2019-20) af 27. januar 2020, som Justitsmini-

steriet kan henholde sig til. Af besvarelsen fremgår bl.a. følgende:

”Spørgsmålet i relation til Budgetvejledningens punkt 2.4.3 Ud-

gifter pålagt ved dom mv. er herefter, hvorvidt pkt. 2.4.3. giver

hjemmel til indgåelse af forlig.

Budgetvejledningens pkt. 2.4.3 har følgende ordlyd:

”2.4.3 Udgifter pålagt ved dom mv.

Der er adgang til umiddelbart at afholde uforudse-

lige udgifter, som staten ved dom tilpligtes at betale.

Kan udgifterne ikke afholdes inden for den pågæl-

dende bevilling, skal Finansministeriet orienteres

på det tidligst mulige tidspunkt med forslag til finan-

siering inden for ministerområdet, jf. punkt 3.1.1.1.

Særligt om bevillinger under delloftet for driftsud-

gifter.

Der er adgang til at afholde uforudselige udgifter,

som det må anses for overvejende sandsynligt, even-

tuelt efter indhentet udtalelse fra Kammeradvoka-

ten, at staten i tilfælde af en retssag vil blive dømt til

at betale. Udgifterne afholdes inden for den pågæl-

dende bevilling. Kan udgifterne ikke afholdes inden

for den pågældende bevilling, skal ministeriet, in-

den udgiften afholdes, forelægge Finansministeriet

et forslag til finansiering inden for ministerområdet,

jf. punkt 3.1.1.1. Særligt om bevillinger under del-

loftet for driftsudgifter.”

Det daværende Transport- og Energiministerium har i 2005 i

forhold til fortolkningen af Budgetvejledningens punkt 2.4.3

Udgifter pålagt ved dom mv. over for Folketingets Finansudvalg

redegjort for, om pkt. 2.4.3. giver hjemmel til indgåelse af et

konkret forlig.

Der kan således henvises til Transport- og Energiministeriets

besvarelse af 16. november 2005 vedrørende Finansudvalgets

spørgsmål nr. 1 af 7. november 2005 ad aktstykke 25 (Aktstk.

198 - § 28 spørgsmål 1-3), hvor ministeriet udtalte sig om, hvor-

vidt Budgetvejledningens punkt 2.4.3. giver adgang til at af-

holde uforudsigelige udgifter, som staten ved dom tilpligtes at

betale, eller som det må anses for overvejende sandsynligt,

eventuelt efter indhentet udtalelse fra Kammeradvokaten, at sta-

ten i tilfælde af en retssag vil blive dømt til at betale.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 428: Justitsministeriets svar på Statsrevisorernes anmodning om en juridisk vurdering af forlig indgået på Skatteministeriets område

Det blev bl.a. oplyst i besvarelsen, at ministeriet vurderede, at

budgetvejledningens pkt. 2.4.3. også dækker sager til gunst for

staten. Der blev således indgået forlig på grundlag af Kammer-

advokatens anbefaling.

Adgangen til at indgå forlig skal i øvrigt sammenholdes med

Budgetvejledningens pkt. 2.2.3 Almindelige hensyn ved dispo-

nering over bevillinger, hvorefter det fremgår følgende:

”Det gælder i almindelighed, at bevillinger skal di-

sponeres med henblik på at opnå det formål, hvortil

de er givet, og at der ved disponeringen skal vises

skyldige økonomiske hensyn.”

Herefter skal der i vurderingen ved statens indgåelse af et kon-

kret forlig inddrages skyldige økonomiske hensyn, dvs. der skal

ske en vurdering af, hvordan der sikres staten det bedst mulige

økonomiske resultat.

Finansministeriet kan på baggrund af ovenstående henholde sig

til besvarelsen til Finansudvalget af 16. november 2005 vedrø-

rende Finansudvalgets spørgsmål nr. 1 af 7. november 2005 ad

aktstykke 25 (Aktstk. 198 - § 28 spørgsmål 1-3).

Det er således Finansministeriets vurdering, at Budgetvejlednin-

gens pkt. 2.4.3. sammenholdt med pkt. 2.2.3 også dækker ind-

tægter for staten og kan give hjemmel til indgåelse af et konkret

forlig på grundlag af Kammeradvokatens anbefaling.”

2.2.

For så vidt angår grundlovens § 46, stk. 2, hvorefter ingen udgift må

afholdes uden hjemmel i den af Folketinget vedtagne finanslov eller i en af

Folketinget vedtaget tillægsbevillingslov eller midlertidig bevillingslov, be-

mærkes det, at indgåelse af et forlig inden for de rammer, der er beskrevet

ovenfor, hvor der er foretaget en vurdering af, hvordan der sikres staten det

bedst mulige økonomiske resultat, ikke i almindelighed kan anses for afhol-

delse af en udgift. Det bemærkes for fuldstændighedens skyld – som det

fremgår af Finansministeriets besvarelse af 24. februar 2020 af spørgsmål

nr. 216 (Alm. del), 2019-2020, fra Folketingets Skatteudvalg – at spørgsmå-

let konkret vil kunne stille sig anderledes, hvis der er tale om en såkaldt

direkte betaling, der fremgår som en udgift på statsregnskabet.

2.3.

I forhold til de forvaltningsretlige regler og principper bemærker Justits-

ministeriet, at der ikke generelt kan opstilles krav om, at en offentlig myn-

dighed har udtrykkelig hjemmel til at indgå en aftale. En myndigheds ad-

gang til at indgå en aftale må derfor bero på sagsområdet og fortolkning af

eventuelle relevante regler.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 428: Justitsministeriets svar på Statsrevisorernes anmodning om en juridisk vurdering af forlig indgået på Skatteministeriets område

Når en offentlig myndighed er part i en retssag, gælder de almindelige for-

valtningsretlige regler og principper fortsat i det offentliges virksomhed.

Der henvises til Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 896 (Alm.

del) 2019-20 fra Folketingets Retsudvalg. De almindelige forvaltningsret-

lige regler og principper skal også iagttages i forbindelse med økonomiske

dispositioner, jf. herved Folketingets Ombudsmands beretning nr. 2016-19.

En eventuel indgåelse af et forlig, herunder vilkår heri, skal således bl.a.

være lovlig og båret af saglige hensyn. Indgår myndigheden i et hierarki, vil

myndighedens beslutning herom ligeledes være underlagt de almindelige

tilsynsregler, der gælder for administrative over-/underordnelsesforhold.

Med hensyn til andet led i spørgsmål 3 og spørgsmål 4 kan Justitsmini-

steriet generelt oplyse, at påtalekompetencen i straffesager som udgangs-

punkt tilkommer anklagemyndigheden, jf. retsplejelovens § 719. Det er så-

ledes anklagemyndigheden, som vurderer, om der skal rejses tiltale i en

straffesag, herunder hvem der skal rejses tiltale overfor. Det bemærkes i til-

knytning hertil, at såkaldt plea-bargaining, hvor anklagemyndigheden ind-

går en egentlig aftale om straffrihed eller begrænset straf, ikke kan anvendes

i dansk ret. Spørgsmålet om placering af det strafferetlige ansvar afgøres af

domstolene. Indgåelse af forlig kan ikke ændre herpå.

For så vidt angår den konkrete forligsaftale har Justitsministeriet, som det

fremgår af skatteministerens talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål S

og T den 27. maj 2020, jf. Skatteministeriets besvarelse af 28. maj 2020 af

spørgsmål nr. 449 (Alm. del) fra Folketingets Skatteudvalg, oplyst følgende

til Skatteministeriet:

”Det er Justitsministeriets vurdering, at det indgåede forlig hver-

ken indebærer et vilkår om straffrihed, eller en betingelse om, at

banken kan kræve bøden betalt af Skattestyrelsen. Der vurderes

således ikke at være noget strafferetligt til hinder for at indgå et

sådant forlig. Det er også Justitsministeriets vurdering, at det er

sagligt for danske myndigheder at indgå et forlig, der sikrer sta-

ten det bedst mulige økonomiske resultat i forbindelse med for-

følgning af civilretlige krav. Under sådanne omstændigheder

vurderes indholdet i aftalen om, at forligsparternes midler redu-

ceres af den strafferetlige bøde og dermed påvirker forligssum-

men negativt, således at være i overensstemmelse med gæl-

dende ret”.

Med spørgsmål 2 spørger statsrevisorerne, om det kan anses for et rege-

ringsprærogativ at træffe beslutning om indgåelse af forlig i forbindelse med

tilbagebetaling af uberettiget udbetaling af udbytteskatterefusion, og om der

bør lovgives om statens indgåelse af sådanne forlig.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 428: Justitsministeriets svar på Statsrevisorernes anmodning om en juridisk vurdering af forlig indgået på Skatteministeriets område

Justitsministeriet bemærker, at indgåelse af sådanne forlig ikke er omfattet

af et regeringsprærogativ i grundlovens forstand, og at der retligt set vil

kunne lovgives herom. For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt der bør

lovgives, bemærkes det, at besvarelsen af spørgsmålet ikke beror på en ju-

ridisk vurdering, og der henvises i den forbindelse derfor til Skatteministe-

riet.

Med venlig hilsen

Anne-Mette Lyhne Jensen