SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 424: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ændring af skattekontrolloven, momsloven, opkrævningsloven og forskellige andre love (Sanktioner for manglende indsendelse af oplysninger og tiltag til bekæmpelse af organiseret svig m.v. som led i udmøntning af aftale om styrket skattekontrol)

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del Bilag 424
Offentligt

Skatteministeriet

J.nr. 2020-5136

Forslag

til

Lov om ændring af skattekontrolloven, momsloven, opkrævningsloven og forskellige andre

love

(Sanktioner for manglende indsendelse af oplysninger og tiltag til bekæmpelse af organiseret svig

m.v. som led i udmøntning af aftale om styrket skattekontrol)

§1

I skattekontrolloven, lov nr. 1535 af 19. december 2017, som ændret ved § 6 i lov nr. 1430

af 5. december 2018, § 7 i lov nr. 1726 af 27. december 2018, § 2 i lov nr. 1573 af 27. december

2019 og § 13 i lov nr. 572 af 5. maj 2020, foretages følgende ændringer:

§ 72, stk. 2,

indsættes efter »pålægget efterkommes«: », eller der udstedes et bødeforelæg for

overtrædelse af § 84 a, stk. 1 eller 2, som følge af, at pålægget ikke efterkommes«

Efter

§ 84

indsættes:

»§ 84 a. Virksomheder, der efter § 72, stk. 2, modtager et pålæg om indsendelse af oplysninger og

undlader senest 4 uger efter den i pålægget fastsatte frist at efterkomme pålægget, straffes med

bøde.

Stk. 2. Virksomheder, der efter udløbet af 4 ugers-fristen i stk. 1 modtager en skriftlig meddelelse

fra told- og skatteforvaltningen om at efterkomme pålægget som nævnt i stk. 1, straffes med bøde,

hvis pålægget ikke efterkommes senest 14 dage efter meddelelsens modtagelse. Der kan straffes

med bøde efter 1. pkt., indtil pålægget efterkommes.«

§ 88, stk. 1,

ændres »§§ 82-84« til: »§§ 82-84 a«.

§2

I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 26. september 2019, som ændret bl.a. ved §

1 i lov nr. 1310 af 6. december 2019 og senest ved § 1 i lov nr. 810 af 9. juni 2020, foretages

følgende ændringer:

§ 46, stk. 10, 1. pkt.,

affattes således:

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 424: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ændring af skattekontrolloven, momsloven, opkrævningsloven og forskellige andre love (Sanktioner for manglende indsendelse af oplysninger og tiltag til bekæmpelse af organiseret svig m.v. som led i udmøntning af aftale om styrket skattekontrol)

»En virksomhed, der med leveringssted her i landet, jf. kapitel 4, leverer varer eller ydelser, som den

har købt af en virksomhed, jf. kapitel 3, hæfter solidarisk for betaling af afgiften.«

§ 46, stk. 10, 3. pkt., nr. 1,

indsættes efter »varer«: »eller ydelser«.

§ 74, stk. 5, 2. og 4. pkt.,

§ 75, stk. 9, 2. og 4. pkt.,

indsættes efter »efterleves«: », eller der

udstedes et bødeforelæg for overtrædelse af § 81 a, stk. 1 eller 2, som følge af, at påbuddet ikke

efterleves«

I §

indsættes som

3. pkt.:

»Daglige tvangsbøder for manglende efterlevelse af påbud udstedt i medfør af § 74, stk. 5, eller §

75, stk. 9, kan ikke gives fra det tidspunkt, der udstedes et bødeforelæg for overtrædelse af § 81 a,

stk. 1 eller 2, som følge af, at påbuddet ikke efterkommes.«

Efter § 81 indsættes:

»§ 81 a. Virksomheder, der efter § 74, stk. 5, jf. stk. 4, eller § 75, stk. 9, modtager et påbud om

indsendelse af oplysninger eller materiale og undlader senest 4 uger efter den i påbuddet fastsatte

frist at efterkomme påbuddet, straffes med bøde.

Stk. 2. Virksomheder, der efter udløbet af 4 ugers-fristen i stk. 1 modtager en skriftlig meddelelse

fra told- og skatteforvaltningen om at efterkomme påbuddet som nævnt i stk. 1, straffes med bøde,

hvis påbuddet ikke efterkommes senest 14 dage efter meddelelsens modtagelse. Der kan straffes

med bøde efter 1. pkt., indtil påbuddet efterkommes.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens 5. kapitel.«

§3

I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 573 af 6. maj 2019, som ændret ved § 3 i lov

nr. 1587 af 27. december 2019 og § 6 i lov nr. 168 af 29. februar 2020, foretages følgende

ændringer:

§ 11, stk. 1, nr. 4,

affattes således:

»4) virksomheden leverer varer eller ydelser med leveringssted her i landet, jf. momslovens kapitel

4, når de skatter og afgifter m.v., der opstår i forbindelse med virksomhedens levering af varerne

eller ydelserne, antages forsætligt eller groft uagtsomt ikke at ville blive afregnet til told- og

skatteforvaltningen.«

§ 11, stk. 13,

indsættes som

2.-4. pkt.:

»Dog kan told- og skatteforvaltningen undlade at frigive sikkerheden, hvis der på

frigivelsestidspunktet efter 1. pkt. er indledt en kontrol af virksomheden. Resulterer kontrollen i, at

told- og skatteforvaltningen træffer afgørelse om forhøjelse af de tilsvar, som sikkerheden skal dække,

frigives på afgørelsestidspunktet den del af sikkerheden, der måtte overstige det beløb, der som følge

af kontrollen træffes afgørelse om at forhøje virksomhedens tilsvar med, mens den resterende del af

sikkerheden frigives, når tilsvarene er betalt. Træffes der derimod ikke afgørelse om en sådan

forhøjelse, sker frigivelsen ved kontrollens afslutning.«

§4

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016, som ændret senest ved §

2 i lov nr. 871 af 14. juni 2020, foretages følgende ændringer:

Efter

§ 75

indsættes:

»§ 75 A. Virksomheder, der efter § 86, stk. 3, modtager et pålæg om indsendelse af

regnskabsmateriale med bilag og undlader senest 4 uger efter den i pålægget fastsatte frist at

efterkomme pålægget, straffes med bøde.

Stk. 2. Virksomheder, der efter udløbet af 4 ugers-fristen i stk. 1 modtager en skriftlig meddelelse

fra told- og skatteforvaltningen om at efterkomme pålægget som nævnt i stk. 1, straffes med bøde,

hvis pålægget ikke efterkommes senest 14 dage efter meddelelsens modtagelse. Der kan straffes

med bøde efter 1. pkt., indtil pålægget efterkommes.«

I § 86, stk. 3, indsættes som 2. og 3. pkt.:

»Der kan pålægges daglige bøder, når Skatteforvaltningen har givet et pålæg om, at adgangen til

eftersyn, fremlæggelsen af dokumenter og indsendelsen af regnskabsmateriale med bilag skal ske

inden en fastsat frist, og fristen overskrides. De daglige bøder kan gives, indtil pålægget

efterkommes, eller der udstedes et bødeforelæg for overtrædelse af § 75 a, stk. 1 eller 2, som følge

af, at pålægget ikke efterkommes.«

§5

I pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 185 af 6. marts 2020, foretages følgende

ændringer:

§ 29, stk. 4,

indsættes efter »fremkommer«: », eller der udstedes et bødeforelæg for

overtrædelse af § 32 a, stk. 1 eller 2, som følge af, at pålægget om at give told- og

skatteforvaltningen oplysninger, jf. stk. 3, ikke efterkommes«

Efter § 32 indsættes:

»§ 32 a. Virksomheder, der efter § 29, stk. 3, modtager et pålæg om indsendelse af oplysninger og

undlader senest 4 uger efter den i pålægget fastsatte frist at efterkomme pålægget, straffes med

bøde.

Stk. 2. Virksomheder, der efter udløbet af 4 ugers-fristen i stk. 1 modtager en skriftlig meddelelse

fra told- og skatteforvaltningen om at efterkomme et pålæg som nævnt i stk. 1, straffes med bøde,

hvis pålægget ikke efterkommes senest 14 dage efter meddelelsens modtagelse. Der kan straffes

med bøde efter 1. pkt., indtil pålægget efterkommes.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens 5. kapitel.«

§6

I registreringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 228 af 11 marts 2020, som ændret ved §

1 i lov nr. 1126 af 19. november 2019, foretages følgende ændringer:

§ 25 a, stk. 1,

indsættes efter »pålægget efterkommes«: », eller der udstedes et bødeforelæg for

overtrædelse af § 27 a, stk. 1 eller 2, som følge af, at pålægget ikke efterkommes«

Efter

§ 27

indsættes:

»§ 27 a. Virksomheder, der efter § 25 a, stk. 1, modtager et pålæg om indsendelse af oplysninger og

undlader senest 4 uger efter den i pålægget fastsatte frist at efterkomme pålægget, straffes med

bøde.

Stk. 2. Virksomheder, der efter udløbet af 4 ugers-fristen i stk. 1 modtager en skriftlig meddelelse

fra told- og skatteforvaltningen om at efterkomme et pålæg som nævnt i stk. 1, straffes med bøde,

hvis pålægget ikke efterkommes senest 14 dage efter meddelelsens modtagelse. Der kan straffes

med bøde efter 1. pkt., indtil pålægget efterkommes.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens 5. kapitel.«

§7

I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 13. maj 2020, som ændret ved § 1

lov nr. 1125 af 19. november 2019 og § 5 i lov nr. 1061 af 30. juni 2020, foretages følgende

ændringer:

§ 58 a, stk. 2,

indsættes efter »påbuddet efterkommes«: », eller der udstedes et bødeforelæg i for

overtrædelse af § 60 a, stk. 1 eller 2, som følge af, at påbuddet ikke efterkommes«

Efter

§ 60

indsættes:

»§ 60 a. Virksomheder, der efter § 58 a, stk. 2, modtager et påbud om indsendelse af materiale og

undlader senest 4 uger efter den i påbuddet fastsatte frist at efterkomme påbuddet, straffes med

bøde.

Stk. 2. Virksomheder, der efter udløbet af 4 ugers-fristen i stk. 1 modtager en skriftlig meddelelse

fra told- og skatteforvaltningen om at efterkomme et påbud som nævnt i stk. 1, straffes med bøde,

hvis påbuddet ikke efterkommes senest 14 dage efter meddelelsens modtagelse. Der kan straffes

med bøde efter 1. pkt., indtil påbuddet efterkommes.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens 5. kapitel.«

§8

I skatteindberetningsloven, lov nr. 1536 af 19. december 2017, som ændret senest ved § 3 i

lov nr. 813 af 9. juni 2020, foretages følgende ændringer:

§ 57, stk. 2,

indsættes efter »efterkommes«: », eller der udstedes et bødeforelæg for

overtrædelse af § 59 a, stk. 1 eller 2, som følge af, at pålægget ikke efterkommes«

Efter

§ 59

indsættes:

»§ 59 a. Virksomheder, der efter § 57, stk. 2, modtager et pålæg om indsendelse af materiale og

undlader senest 4 uger efter den i pålægget fastsatte frist at efterkomme påbuddet, straffes med

bøde.

Stk. 2. Virksomheder, der efter udløbet af 4 ugers-fristen i stk. 1 modtager en skriftlig meddelelse

fra told- og skatteforvaltningen om at efterkomme et pålæg som nævnt i stk. 1, straffes med bøde,

hvis pålægget ikke efterkommes senest 14 dage efter meddelelsens modtagelse. Der kan straffes

med bøde efter 1. pkt., indtil pålægget efterkommes.«

§ 63, stk. 1,

ændres »§§ 58 og 59« til: »§§ 58-59 a«.

§9

I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 28. af 11. januar 2018, som ændret ved § 2 i lov nr. 671

af 8. juni 2017 og § 32 i lov nr. 1706 af 27. december 2018, foretages følgende ændringer:

Efter § 28 indsættes før overskriften før § 29:

»§ 28 a. Efterkommes en anmodning om materiale efter § 28, stk. 5, eller forordninger udstedt af

EU på toldlovgivningens område ikke, kan told- og skatteforvaltningen give pålæg om, at materialet

skal indsendes inden en fastsat frist, og pålægge daglige tvangsbøder fra fristens overskridelse, og

indtil pålægget efterkommes, eller der udstedes et bødeforelæg for overtrædelse af § 78 a, stk. 1

eller 2, som følge af, at pålægget ikke efterkommes.

Stk. 2. Klage over et pålæg efter stk. 1 har ikke opsættende virkning. Landsskatteretten eller

Skatteankeforvaltningen kan dog tillægge en klage over et pålæg efter stk. 1 opsættende virkning,

hvis særlige omstændigheder taler derfor. Landsskatterettens afgørelse kan træffes af en

retsformand.«

Efter

§ 78

indsættes:

»§ 78 a. Virksomheder, der efter § 28 a, stk. 1, modtager et pålæg om indsendelse af materiale og

undlader senest 4 uger efter den i pålægget fastsatte frist at efterkomme pålægget, straffes med

bøde.

Stk. 2. Virksomheder, der efter udløbet af 4 ugers-fristen i stk. 1 modtager en skriftlig meddelelse

fra told- og skatteforvaltningen om at efterkomme et pålæg som nævnt i stk. 1, straffes med bøde,

hvis pålægget ikke efterkommes senest 14 dage efter meddelelsens modtagelse. Der kan straffes

med bøde efter 1. pkt., indtil pålægget efterkommes.«

§ 10

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2021.

Stk. 2.

§ 2, nr. 1 og 2, og § 3, nr. 1, har kun virkning for leveringer, der finder sted fra og med den 1.

juli 2021.

Stk. 3.

§ 3, nr. 2, har også virkning for sikkerheder, der er stillet før den 1. juli 2021.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

2. Lovforslagets indhold

2.1. Bødestraf for manglende indsendelse af oplysninger efter anmodning fra Skatteforvaltningen

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Den foreslåede ordning

2.2. Adgang til at udstede tvangsbøder i henhold til toldloven

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Den foreslåede ordning

2.3. Udskydelse af frigivelsen af en stillet sikkerhed ved en igangværende kontrol

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Den foreslåede ordning

2.4. Udvidelse af reglerne om sikkerhedsstillelse til bekæmpelse af svig med skatter og afgifter m.v.

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Den foreslåede ordning

2.5. Udvidelse af reglerne om solidarisk hæftelse til bekæmpelse af svig med skatter og afgifter m.v.

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Den foreslåede ordning

3. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Med lovforslaget foreslås det at gennemføre dele af »Aftale om styrket skattekontrol«, som den 29.

april 2020 blev indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti,

Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye

Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet.

Med aftalen er parterne enige om at gennemføre en række sanktionsskærpelser på skatte- og

afgiftsområdet bl.a. i form af skærpede krav til sikkerhedsstillelse og hårdere sanktioner ved

manglende indsendelse af oplysninger. Med lovforslaget foreslås gennemført en række ændringer,

der effektivt vil imødekomme dette og således vil styrke skattekontrollen i Danmark.

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

Det er en væsentlig forudsætning for opretholdelsen af det danske velfærdssystem, at virksomheder

betaler de skatter og afgifter, som de er pligtige til at betale. Når skatter og afgifter ikke betales,

udhules finansieringen af de velfærdsydelser, alle nyder godt af, og tilliden til skattevæsenet kan lide

et knæk. Derudover vil virksomheder, der ikke følger reglerne om betaling af skatter og afgifter, have

en ulovlig konkurrencefordel i forhold til den lovlydige del af branchen. Det er derfor helt centralt, at

Skatteforvaltningen har effektive og tidssvarende kontrolværktøjer, der sikrer, at virksomhedernes

betaling af skatter og afgifter sker efter reglerne. Dette gælder ikke mindst i tilfælde, hvor

virksomhederne ikke vil samarbejde med Skatteforvaltningen, eller hvor virksomhederne bevidst og

systematisk forsøger at unddrage skatter og afgifter til statskassen.

Den 29. april 2020 indgik regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale

Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal

Alliance og Alternativet »Aftale om styrket skattekontrol«. Med aftalen erklærede aftalepartierne sig

enige om, at en effektiv, tidssvarende og målrettet skattekontrol er en forudsætning for at sikre

danskernes tillid til skattevæsnet. Af aftalen fremgår bl.a., at der skal indføres yderligere skærpelser

af sanktioner i form af hårdere sanktioner ved manglende indsendelse af oplysninger, skærpede krav

om sikkerhedsstillelse, og styrket indsats over for konkursryttere.

Nærværende lovforslag har til formål at udmønte de dele af aftalen, der omhandler skærpelser af

sanktioner i form af hårdere sanktioner ved manglende indsendelse af oplysninger og skærpede krav

om sikkerhedsstillelse.

Det foreslås for det første, at der indføres mulighed for, at Skatteforvaltningen kan pålægge

virksomheder en bødestraf, hvis de efter gentagne henvendelser ikke indsender oplysninger til brug

Skatteforvaltningens kontrol. Skatte- og afgiftslovgivningen indeholder i dag en række bestemmelser,

der giver Skatteforvaltningen adgang til at pålægge virksomheder såkaldte daglige tvangsbøder, hvis

de undlader at efterkomme en anmodning om indsendelse af oplysninger til brug for skatte- og

afgiftskontrollen. Tvangsbøder kan imidlertid have en begrænset effekt overfor visse virksomheder,

der ønsker at holde oplysninger skjult for Skatteforvaltningen, f.eks. fordi oplysningerne kan resultere

i en stor skatte- eller afgiftsforhøjelse og eventuelt strafferetlig forfølgning. Dette hænger sammen

med, at tvangsbøder ikke er en strafferetlig sanktion, men et pressionsmiddel, og at ikke betalte

tvangsbøder bortfalder, hvis oplysningerne indsendes. Virksomheder kan derfor spekulere i at

undlade at betale tvangsbøder, som de er blevet pålagt, og trække en kontrolsag i langdrag ved at

ignorere Skatteforvaltningens gentagne henvendelser om indsendelse af oplysninger. Formålet med

at indføre mulighed for i sådanne tilfælde at pålægge virksomheden en bødestraf er derfor at indføre

en klar og skærpet sanktion, der vil have en præventiv effekt, så virksomhederne i videre omfang end

i dag vil imødekomme Skatteforvaltningens anmodning om oplysninger.

Det foreslås for det andet, at Skatteforvaltningen får mulighed for at pålægge virksomheder daglige

tvangsbøder, hvis de undlader at indsende materiale til brug for toldkontrollen. Det er en helt central

forudsætning for Skatteforvaltningens toldkontrol, at Skatteforvaltningen kan indhente relevante

oplysninger, men nogle virksomheder undlader at reagere, når Skatteforvaltningen anmoder om

oplysningerne. Der er derfor brug for, at Skatteforvaltningen effektivt kan sanktionere disse

virksomheder, hvilket tvangsbøder i samspil med de ovennævnte tiltag om bødestraf vil give

mulighed for.

Det foreslås for det tredje, at Skatteforvaltningen kan undlade at frigive en sikkerhed, hvis der er en

igangværende kontrol af virksomheden. Efter de gældende regler skal Skatteforvaltningen frigive

sikkerheden, når virksomheden har betalt sine restancer og i de seneste 12 måneder rettidigt har

indbetalt skatter og afgifter. For at muliggøre, at Skatteforvaltningen kan få dækket eventuelle

forhøjede skatter og afgifter, som opkræves i forbindelse med den igangværende kontrol, foreslås det

derfor, at en virksomhed først får frigivet sikkerheden, når kontrollen er afsluttet.

Det foreslås for det fjerde at udvide Skatteforvaltningens muligheder for at kræve sikkerhedsstillelse

af virksomheder, der antages at blive anvendt af kriminelle bagmænd til at begå visse typer af svig.

Allerede i dag kan Skatteforvaltningen kræve sikkerhedsstillelse af virksomheder, der antages at

indgå i såkaldte momskarruseller med varer. Det foreslås, at reglerne om sikkerhedsstillelse udvides

til også at omfatte momskarruseller med ydelser og såkaldt kædesvig. Manglende sikkerhedsstillelse

vil kunne sanktioneres ved at inddrage virksomhedens registrering. Dette er en effektiv metode til at

stoppe svigen på og derved reducere statens tab.

Det foreslås for det femte at udvide Skatteforvaltningens muligheder for at sanktionere virksomheder,

der deltager i momskarruseller med ydelser eller kædesvig. Sådanne svigskonstruktioner forudsætter,

at der er virksomheder, der er villige til at aftage de varer eller ydelser, der indgår i

svigskonstruktionen. Ofte vil disse virksomheder være klar over, at der er noget, der ikke helt er, som

det burde være, men påberåber sig, at de blot har gjort en god, hurtig og risikofri handel (på

bekostning af staten og den lovlydige del af branchen). Allerede i dag kan Skatteforvaltningen

sanktionere virksomheder, der deltager i en momskarruseller med varer, ved at udstede en advarsel

(notifikation) til virksomhederne. Hvis en virksomhed herefter overtræder advarslen ved igen at indgå

i en momskarrusel med varer, vil dette kunne sanktioneres ved at pålægge virksomheden at skulle

hæfte for den moms, der ikke er blevet afregnet til staten som følge af svigen. Virksomheden vil

således hæfte på lige fod med den virksomhed, der er anvendt af de kriminelle bagmænd til at opbygge

gælden i form af skatter og afgifter. Det foreslås at udvide muligheden for, at Skatteforvaltningen kan

udstede advarsler til virksomheder og pålægge dem solidarisk hæftelse for moms, til også at omfatte

momskarruseller med ydelser og kædesvig.

Sideløbende med initiativerne i nærværende lovforslag arbejdes der med at udmønte den del af

aftalen, der omhandler styrket indsats over for konkursryttere. I forlængelse heraf afdækkes

mulighederne

for

udvide

Skatteforvaltningens

adgang

til

oplysninger

fra

konkurskarantæneregistret. Det skal bidrage til en øget indsats over for konkursrytteri, anvendelsen

af stråmænd til omgåelse af en konkurskarantæne og andre former for svig.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Bødestraf for manglende indsendelse af oplysninger efter anmodning fra Skatteforvaltningen

2.1.1. Gældende ret

Det følger af bestemmelser i en række skatte- og afgiftslove, at virksomheder efter anmodning skal

indsende oplysninger, materiale, m.v. (herefter benævnt oplysninger) til Skatteforvaltningen.

Bestemmelserne er med til at sikre, at Skatteforvaltningen kan føre kontrol med skatte- og

afgiftsreglernes overholdelse, og at virksomhederne således betaler de skatter og afgifter, som de er

pligtige til.

Kontrolbestemmelser om indsendelse af oplysninger efter anmodning udgør en grundbestanddel i

Skatteforvaltningens kontrolvirksomhed. Hvis en virksomhed f.eks. undlader at indsende

oplysningsskema efter skattekontrollovens § 5, stk. 1, med oplysninger om sin indkomst, kan

Skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig skatteansættelse, jf. skattekontrollovens § 74, f.eks. på

baggrund af oplysningsskemaer fra tidligere indkomstår. I nogle situationer kan der imidlertid være

behov for, at Skatteforvaltningen kontrollerer virksomhedens faktiske indkomst, f.eks. hvor

virksomheden for flere indkomstår i træk har undladt at indsende oplysningsskemaet. Her er det

afgørende for skatte- og afgiftskontrollen, at Skatteforvaltningen kan anmode om oplysninger om

indkomsten, og at virksomheden har en pligt til at efterkomme anmodningen. Det samme er tilfældet

i situationer, hvor Skatteforvaltningen af andre årsager finder anledning til at kontrollere en konkret

virksomhed, eller hvor Skatteforvaltningen gennemfører et kontrolprojekt af flere virksomheder.

Virksomheders indsendelse af oplysninger efter anmodning muliggør også, at Skatteforvaltningen

kan foretage skatte- eller afgiftskontrollen uden at benytte sig af adgangen til at foretage kontrolbesøg

hos de pågældende virksomheder. Skatteforvaltningens adgang til at foretage sådanne kontrolbesøg

kan være nødvendig, hvis virksomhederne undlader at efterkomme Skatteforvaltningens anmodning,

men anmodningen må anses som en mindre indgribende foranstaltning, der sædvanligvis skal

benyttes, inden der iværksættes kontrolbesøg. Derudover er kontrolbesøg en ressourcekrævende

kontrolforanstaltning, både for Skatteforvaltningen og i visse situationer også for den virksomhed,

hvor kontrolbesøget foretages.

Skatteforvaltningens adgang til at anmode virksomheder om materiale gælder også i tilfælde, hvor

den skatte- eller afgiftspligtige ikke har givet oplysninger om erhvervsmæssig virksomhed, men hvor

der er en formodning for, at der drives uregistreret virksomhed. En formodning for, at der drives

uregistreret virksomhed, kan f.eks. foreligge, hvor virksomheden tidligere har været registreret, men

registreringen er blevet inddraget, og Skatteforvaltningen er i besiddelse af oplysninger, der giver en

formodning for, at virksomheden er fortsat eller genoptaget efter registreringens inddragelse.

Når Skatteforvaltningen anmoder virksomheder om oplysninger, skal Skatteforvaltningen foretage

en konkret afvejning af det samfundsmæssige hensyn over for de byrder, som virksomheden vil blive

pålagt i forbindelse med fremskaffelse af oplysningerne. Skatteforvaltningen skal have en konkret

formodning for, at det materiale, der begæres udleveret, kan have betydning for kontrollen i en

konkret sag, og Skatteforvaltningen skal i sin materialeindkaldelse redegøre for, at der mangler

relevante oplysninger, som forventes at fremgå af materialet. Et krav om konkret formodning er med

til at sikre, at virksomhederne ikke bliver bedt om at udlevere irrelevante oplysninger, og at

Skatteforvaltningen således alene anmoder om oplysninger, der er relevante og nødvendige for

sagsbehandlingen. Kravet har naturlig sammenhæng med proportionalitetsprincippet, som er en

forvaltningsretlig grundsætning, der er lovfæstet i § 2 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens

anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (herefter retssikkerhedsloven).

Skatteforvaltningens indhentelse af oplysninger skal også ske under iagttagelse af de øvrige

bestemmelser i retssikkerhedsloven, herunder bestemmelserne i retssikkerhedslovens § 10, hvoraf det

følger af stk. 1, at myndigheder ikke har adgang til at anvende oplysningspligter i tilfælde, hvor der

opstår mistanke om, at en borger eller virksomhed har begået en strafbar lovovertrædelse, medmindre

det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen

af den formodede lovovertrædelse. I forhold til andre end den mistænkte gælder bestemmelser i

lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger, i det omfang oplysningerne søges tilvejebragt

til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf, jf. retssikkerhedslovens § 10,

stk. 2.

Det følger af bestemmelser i skatte- og afgiftslovgivningen, at hvis en virksomhed undlader at

indsende oplysninger efter anmodning fra Skatteforvaltningen, kan Skatteforvaltningen give

virksomheden et pålæg (i nogle love benævnt påbud) om, at oplysningerne indsendes inden en fastsat

frist, og pålægge daglige tvangsbøder fra fristens overskridelse og indtil pålægget efterkommes.

Ved fastsættelsen af tvangsbøden skal der tages hensyn til den oplysningspligtiges økonomiske

formåen, således at pressionen har effekt. En tvangsbøde skal efter praksis være på mindst 1.000 kr.

dagligt. Daglige tvangsbøder gives for hver kalenderdag, det vil sige syv dage om ugen. De daglige

tvangsbøder kan forhøjes med skriftligt varsel, hvis den fastsatte tvangsbøde ikke har givet resultat.

Når den oplysningspligtige efterlever pålægget, tilbagebetales de tvangsbøder, som den

oplysningspligtige har betalt, ikke, mens ikke betalte tvangsbøder bortfalder. Dette grundlæggende

princip i dansk ret hænger sammen med, at tvangsbøder er et pressionsmiddel og ikke en straf.

Tvangsbøder kan inddrives ved lønindeholdelse eller udpantning efter henholdsvis §§ 10 og 11 i lov

om inddrivelse af gæld til det offentlige. Tvangsbøder, der ikke bliver betalt eller inddrevet, kan

afsones, jf. § 17 i lov om ikrafttræden af borgerlig straffelov.

Et pålæg til en virksomhed om indsendelse oplysninger er en afgørelse i forvaltningslovens forstand

og kan derfor påklages, jf. skatteforvaltningslovens § 11, og klagen skal være modtaget senest tre

måneder efter modtagelsen af afgørelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3. Hvis

klageinstansen giver Skatteforvaltningen medhold, fastsætter klageinstansen en frist for, hvornår

virksomheden skal have indsendt oplysningerne til Skatteforvaltningen.

Udgangspunktet er, at en klage over pålægget ikke har opsættende virkning. At klagen tillægges

opsættende virkning betyder, at pligten til at komme med oplysninger og følgelig også pligten til at

betale daglige tvangsbøder er suspenderet, mens klageinstansen behandler klagesagen. Særlige

omstændigheder, der taler for at tillægge en klage opsættende virkning, kan f.eks. være, at

klageinstansen finder, at der er en begrundet tvivl om, hvorvidt der er pligt til at indsende

oplysningerne.

Foruden bestemmelser om tvangsbøder indeholder skatte- og afgiftslovgivningen også bestemmelser

om bødestraf til fysiske og juridiske personer, der overtræder skatte- eller afgiftslovgivningen. I nogle

tilfælde er der tale om bødestraf som følge af en ordensmæssig forseelse, f.eks. en for sen indberetning

af skat eller moms, mens der i andre tilfælde er tale om bødestraf som følge af, at der er sket en

unddragelse af skatter eller afgifter.

Reglerne om strafansvar for juridiske personer findes i straffelovens 5. kapitel, hvoraf det følger af §

25, at en juridisk person kan straffes med bøde, når det er bestemt ved eller i medfør af lov. I skatte-

og afgiftslovgivningen findes bestemmelser i de enkelte skatte- og afgiftslove, der hjemler strafansvar

for juriske personer.

Efter straffelovens § 26, stk. 1, omfatter bestemmelser om strafansvar for juridiske personer enhver

juridisk person, herunder aktie-, anparts- og andelsselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde,

boer, kommuner og statslige myndigheder, medmindre andet er bestemt. Der er ikke tale om en

udtømmende opregning. Betegnelsen juridisk person omfatter således alle organisationsformer m.v.,

der kan optræde i retsforhold, uanset om de driver kommerciel virksomhed eller er ikke-

erhvervsdrivende. Efter straffelovens § 26, stk. 2, omfatter bestemmelser om strafansvar for juridiske

personer endvidere enkeltmandsvirksomheder, for så vidt disse navnlig under hensyn til deres

størrelse og organisation kan sidestilles med de i stk. 1. nævnte selskaber. Det fremgår af

bemærkningerne til lovforslag nr. L 201 om ændring af straffeloven (Strafansvar for juridiske

personer), jf. Folketingstidende 1995-96, tillæg A, s. 4051ff., at det er en forudsætning for et sådant

ansvar, at enkeltmandsvirksomheden med hensyn til kompetence- og ansvarsfordeling er organiseret

på en sådan måde, at det findes naturligt at sidestille virksomheden med en juridisk person, og at

enkeltmandsvirksomheden på gerningstidspunktet beskæftiger omkring 10-20 ansatte eller flere.

Det er en forudsætning for at pålægge en juridisk person straffeansvar, at der inden for dens

virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede

personer eller virksomheden som sådan, jf. straffelovens § 27, stk. 1.

Dette følger af straffelovens § 19, at ved lovovertrædelser, der ikke er overtrædelser af straffeloven,

er de pågældende straffebud anvendelige, også når lovovertrædelsen er begået af uagtsomhed,

medmindre det modsatte har særlig hjemmel. Det er således hovedreglen, at overtrædelser af

særlovgivningen kan medføre straf, når overtrædelsen skyldes uagtsomhed, herunder simpel

uagtsomhed. I skatte- og afgiftslovgivningen er strafansvaret generelt begrænset til groft uagtsomme

og forsætlige overtrædelser. At en overtrædelse af begået ved grov uagtsomhed vil sige, at den

pågældende i kvalificeret grad har undladt at udvise den påkrævede omhu, mens der kun foreligger

simpel uagtsomhed, hvis den pågældende blot har tilsidesat almindelig agtpågivenhed.

Sager om unddragelse af skatter eller afgifter kan afgøres med bødestraf efter det såkaldte

normalbødesystem, hvis overtrædelsen er begået med forsæt til unddragelse, og unddragelsen ikke

overstiger visse beløbsgrænser, eller hvis overtrædelsen er begået ved grov uagtsomhed. En

normalbøde beregnes efter standardsatser før eventuelle tillæg på grund af skærpende

omstændigheder og nedslag på grund af formildende omstændigheder i medfør af straffelovens §§ 81

og 82.

Hvis en overtrædelse ikke har resulteret i eller vil resultere i en skatte- eller afgiftsunddragelse,

således at overtrædelsen alene er af ordensmæssig karakter, kan sagen afgøres med en såkaldt

ordensbøde. Størrelsen af ordensbøder afhænger af hvilket skatte- eller afgiftsområde, der er tale om,

og hvilken bestemmelse på det pågældende område, der er overtrådt. De ordensbøder, der er fastsat

på de enkelte skatte- og afgiftsområder, fremgår af Skatteforvaltningens juridiske vejledning 2020-2,

afsnit A.C.3.5.4.

Ordensbøderne er i mange tilfælde fastsat sådan, at bødestørrelsen stiger i forhold til antallet af

overtrædelser af den pågældende skatte- eller afgiftslov, f.eks. ved gentagen manglende angivelse af

moms. Dette princip for bødeudmålingen kaldes modereret kumulation. I andre tilfælde beregnes

bøderne derimod efter princippet om fuld kumulation. Dette betyder, at der fastsættes en ordensbøde

for hvert enkelt forhold, hvorefter bøderne lægges sammen.

Det følger af en række næsten enslydende bestemmelser i de enkelte skatte- og afgiftslove, at i sager

om overtrædelse af lovene, der ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, kan

Skatteforvaltningen i et bødeforelæg tilkendegive den sigtede, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis

sigtede erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist,

der efter begæring kan forlænges, at betale den i bødeforelægget angivne bøde. En sådan bestemmelse

findes f.eks. i skattekontrollovens § 86, stk. 1, og opkrævningslovens § 18, stk. 1.

I de tilfælde, hvor betingelserne for, at sagen kan afsluttes administrativt af Skatteforvaltningen, ikke

er opfyldt, oversender Skatteforvaltningen sagen til politiet med henblik på, at sagen afgøres ved

domstolene.

2.1.2. Den foreslåede ordning

Det er helt centralt for kontrollen med skatter og afgifter, at virksomheder opfylder deres pligt til at

indsende oplysninger, når Skatteforvaltningen anmoder om dem. Som nævnt ovenfor i afsnit 2.1.1

kan Skatteforvaltningen pålægge tvangsbøder, hvis en virksomhed ikke efterkommer

Skatteforvaltningens anmodninger. Tvangsbøder kan imidlertid have en begrænset effekt i

situationer, hvor virksomheden ønsker at holde oplysninger skjult for Skatteforvaltningen, f.eks. fordi

oplysningerne kan resultere i en stor skatte- eller afgiftsforhøjelse og eventuelt strafferetlig

forfølgning. Dette hænger sammen med, at tvangsbøder ikke er en strafferetlig sanktion, men et

pressionsmiddel, og at ikke betalte tvangsbøder bortfalder, hvis oplysningerne indsendes.

Virksomheder kan derfor spekulere i at undlade at betale tvangsbøder, som de er blevet pålagt, og

trække en kontrolsag i langdrag ved at ignorere Skatteforvaltningens gentagne anmodninger om

oplysninger.

Det foreslås derfor, at virksomheder, der modtager et pålæg om indsendelse af oplysninger efter

anmodning fra Skatteforvaltningen, og undlader senest fire uger efter den i pålægget fastsatte frist at

efterkomme pålægget, skal kunne straffes med bøde.

Endvidere foreslås, at virksomheder, der efter udløbet af de fire uger modtager en skriftlig meddelelse

fra Skatteforvaltningen om at efterkomme pålægget, skal kunne straffes med bøde, hvis pålægget ikke

efterkommes senest 14 dage efter meddelelsens modtagelse. Det foreslås, at dette kan ske indtil

pålægget efterkommes, jf. dog nedenfor om det foreslåede bødeniveau.

De foreslåede straffebestemmelser vil medføre, at der er en klar konsekvens for virksomheder, der

gentagne gange undlader at imødekomme Skatteforvaltningens anmodning om oplysninger. Det

vurderes derfor, at bestemmelserne kan have en præventiv effekt over for disse virksomheder, og at

virksomhederne således i videre omfang end i dag vil imødekomme Skatteforvaltningens anmodning

om oplysninger.

Hvis flere virksomheder efterkommer Skatteforvaltningens anmodninger om oplysninger, kan en

afledt effekt heraf være, at Skatteforvaltningen skal bruge færre ressourcer på at indhente materiale,

f.eks. ressourcer der i dag bruges til udgående kontrolbesøg hos virksomhederne. Udgående

kontrolbesøg er en ressourcekrævende foranstaltning for Skatteforvaltningen, idet kontrolbesøget

forudsætter, at de involverede kontrolmedarbejdere hos Skatteforvaltningen møder på den

pågældende lokation og bruger tid på at finde og gennemgå det nødvendige materiale. Derudover er

der ikke sikkerhed for, at de oplysninger, som Skatteforvaltningen har anmodet om, er tilgængelige

på den lokation, hvor kontrolbesøget foretages. De foreslåede straffebestemmelser vil således kunne

resultere i en mere effektiv skattekontrol.

Konkret vil de foreslåede straffebestemmelser medføre, at en virksomhed vil kunne straffes med

bøde, hvis virksomheden modtager et pålæg om indsendelse af oplysninger og undlader senest fire

uger efter den i pålægget fastsatte frist at efterkomme pålægget. Det strafbare forhold vil således være

realiseret, når der er forløbet fire uger fra udløbet af den fastsatte frist, og oplysningerne ikke er

indsendt til Skatteforvaltningen.

Hvis virksomheden efter udløbet af fireugersfristen modtager en skriftlig meddelelse fra

Skatteforvaltningen om at efterkomme pålægget, foreslås virksomheden tillige at kunne straffes med

bøde, hvis pålægget ikke efterkommes senest 14 dage efter meddelelsens modtagelse. I denne

situation vil det strafbare forhold således være realiseret, når der er forløbet 14 dage efter

meddelelsens modtagelse, og oplysningerne endnu ikke er indsendt til Skatteforvaltningen.

Skatteforvaltningen vil efter udløbet af fireugersfristen, og indtil pålægget efterkommes, kunne

udsende meddelelser til virksomheden om, at pålægget skal efterkommes senest 14 dage efter

meddelelsernes modtagelse. For hver gang pålægget ikke er efterkommet ved udløbet af de 14 dage,

vil der kunne udstedes et bødeforelæg til virksomheden for den manglende indsendelse, jf. dog

nedenfor om det foreslåede bødeniveau. Der vil ikke inden de 14 dage er udløbet kunne udsendes en

ny meddelelse til virksomheden med den virkning, at virksomheden ifalder bødestraf for ikke at

efterkomme pålægget inden for den 14-dagesfrist, der fremgår af den nye meddelelse.

At oplysningerne ikke er indsendt til Skatteforvaltningen vil betyde, at oplysningerne ikke foreligger

hos Skatteforvaltningen, dvs. at Skatteforvaltningen ikke har modtaget oplysningerne f.eks. via e-

mail eller pr. post.

Det foreslås, at de nye straffebestemmelser også vil skulle omfatte tilfælde, hvor det kun er dele af de

oplysninger, som Skatteforvaltningen har anmodet om, der indsendes inden de frister, som er fastsat

i bestemmelserne. I relation hertil bemærkes, at Skatteforvaltningen i henhold til princippet om

proportionalitet, jf. retssikkerhedslovens § 2, ikke kan anmode om at få udleveret irrelevante

oplysninger, men alene kan anmode om oplysninger, der er relevante og nødvendige for

sagsbehandlingen, jf. ovenfor i afsnit 2.1.1.

Det foreslås, at de nye straffebestemmelser vil skulle gælde i de tilfælde, hvor Skatteforvaltningen i

dag har eller i henhold til lovforslaget foreslås at få adgang til at pålægge daglige tvangsbøder, hvis

et pålæg til en virksomhed om indsendelse af oplysninger, som Skatteforvaltningen har anmodet om,

ikke efterkommes inden den i pålægget fastsatte frist. Af lovforslaget omfattes enhver virksomhed,

der kan eller vil kunne modtage et sådant pålæg, uanset i hvilken form virksomheden drives. Juridiske

personer, hvori der ikke er drift, herunder holdingselskaber, vil også være omfattet, mens fysiske

personer, der ikke er erhvervsdrivende, vil falde uden for bestemmelsen. Enkeltmandsvirksomheder,

der ikke beskæftiger flere end omkring 10-20 ansatte og således ikke vil være omfattet af reglerne i

straffelovens 5. kapitel om strafansvar for juridiske personer, vil også være omfattet af de nye

straffebestemmelser.

Som anført ovenfor i afsnit 2.1.1 suspenderes en virksomheds pligt til at indsende oplysninger, hvis

en klage over et pålæg om indsendelse af oplysningerne undtagelsesvist tillægges opsættende

virkning. I denne situation vil virksomheden derfor ikke under behandlingen af klagesagen kunne

pålægges strafansvar efter de foreslåede bestemmelser for ikke at efterkomme pålægget om

indsendelse af oplysninger.

Når en klagesag, der tillægges opsættende virkning, er afsluttet, og klageren ikke får medhold i sin

klage over at skulle efterkomme pålægget, vil klageinstansen i henhold til gældende praksis fastsætte

en frist for, hvornår virksomheden skal indsende oplysninger, som omfattes af pålægget, til

Skatteforvaltningen. Det foreslås, at virksomheden skal kunne straffes med bøde, hvis virksomheden

senest fire uger efter denne frist undlader at efterkomme pålægget. Ligeledes foreslås det, at

virksomheden indtil pålægget efterkommes skal kunne straffes med bøde, hvis virksomheden efter

udløbet af denne fire ugers-frist modtager en skriftlig meddelelse fra Skatteforvaltningen om at

efterkomme pålægget, og ikke efterkommer dette senest 14 dage efter meddelelsens modtagelse.

En virksomhed vil ikke kunne pålægges strafansvar efter de nye straffebestemmelser for ikke at

imødekomme et pålæg om indsendelse oplysninger til Skatteforvaltningen, hvis Skatteforvaltningen

har en konkret mistanke om, at oplysningerne kan have betydning for bedømmelsen af en strafbar

lovovertrædelse, f.eks. en lovovertrædelse om unddragelse af skatter eller afgifter, og virksomheden

derfor ikke har pligt til at indsende oplysningerne til Skatteforvaltningen, jf. retssikkerhedslovens §

10.

Hvis en virksomhed modtager to eller flere pålæg, vil virksomheden - i det omfang pålæggene er

identiske med hensyn til de oplysninger, som pålæggene vedrører

–

alene kunne ifalde bødestraf efter

de nye straffebestemmelser for ikke at efterkomme det ene pålæg.

Det foreslås, at der fra det tidspunkt, hvor der udstedes et bødeforelæg til en virksomhed for ikke at

efterkomme et pålæg, ikke vil kunne pålægges daglige tvangsbøder som følge af, at virksomheden

ikke har efterkommet pålægget. Herved undgås, at der for den samme periode, hvor pålægget ikke

efterkommes, både pålægges daglige tvangsbøder og bøder efter de nye straffebestemmelser.

Det foreslås, at de nye straffebestemmelser skal kunne finde anvendelse, hvis de overtrædes uagtsomt,

herunder simpelt uagtsomt, jf. straffelovens § 19. Baggrunden for dette er, at de foreslåede

straffebestemmelser vedrører simple undladelser af at indsende konkrete og specificerede oplysninger

til Skatteforvaltningen.

Det foreslås, at bødeniveauet for overtrædelse af de foreslåede straffebestemmelser vil skulle udgøre

10.000 kr. Det er forudsat, at der ved bødeudmålingen vil skulle ske fuld kumulation, således at bøder

for hver overtrædelse af de foreslåede straffebestemmelser skal lægges sammen. En virksomhed, der

modtager et pålæg om indsendelse af oplysninger og undlader senest fire uger efter den i pålægget

fastsatte frist at efterkomme pålægget, vil således kunne straffes med en bøde på 10.000 kr. Hvis

virksomheden efter udløbet af fireugersfristen modtager en skriftlig meddelelse fra

Skatteforvaltningen om at efterkomme pålægget, vil virksomheden kunne straffes med endnu en bøde

på 10.000 kr., hvis pålægget ikke efterkommes senest 14 dage efter meddelelsens modtagelse. Hvis

virksomheden herefter modtager flere meddelelser om at efterkomme pålægget, vil virksomheden

tillige kunne straffes med en bøde på 10.000 kr. for hver gang pålægget ikke er efterkommet efter 14

dage efter en meddelelses modtagelse, jf. dog nedenfor.

Det foreslås, at en virksomhed i henhold til de foreslåede straffebestemmelser i lovforslaget

maksimalt vil kunne ifalde bødestraf på i alt 100.000 kr., for hvert pålæg, der ikke efterkommes. Dette

vil være tilfældet, når virksomheden i relation til det samme pålæg har begået ti overtrædelser af de

foreslåede bestemmelser, der hver resulterer i en bøde på 10.000 kr. Herved vil der af hensyn til

overtrædelsens karakter blive fastsat et loft over, hvor stor den samlede straf kan være for ikke at

efterkomme et pålæg om indsendelse oplysninger efter anmodning fra Skatteforvaltningen.

Af retssikkerhedsmæssige grunde er det væsentligt, at en administrativ bødepraksis bygger på

forholdsvis faste retningslinjer for bødeudmålingen. Dette sker gennem retspraksis, men det er muligt

for lovgiver i forbindelse med ny lovgivning at udstikke detaljerede retningslinjer for

bødeudmålingen. Domstolene vil under alle omstændigheder skulle tage stilling til en ny praksis for

bødeudmålingen, ligesom domstolene har en løbende kontrol med den administrative bødepraksis

igennem de sager, der skal indbringes for retten.

Hvis Folketinget tilkendegiver et klart ønske om en normalbøde af en bestemt størrelse i

bemærkningerne til et lovforslag, kan processen med at få fastlagt en retspraksis for den nye

bødestørrelse være mere smidig og hurtigere, end hvis bødestørrelsen tilsvarende forsøges hævet

gennem domstolene uden klare retningslinjer fra Folketinget.

Bødeniveauet skal være fastlagt for, at der kan udstedes administrative bødeforelæg.

Skatteforvaltningen kan i denne forbindelse anmode Rigsadvokaten om, at anklagemyndigheden

fører et antal prøvesager på området ved domstolene med henblik på at søge bødeniveauet fastlagt.

Mens disse sager gennemføres, vil Skatteforvaltningen ud fra et princip om ligebehandling af sagerne

berostille alle tilsvarende sager med henvisning til, at en ny bødepraksis er til prøvelse.

En straffesag om overtrædelse af de nye straffebestemmelser vil kunne afsluttes administrativt af

Skatteforvaltningen efter de eksisterende bestemmelser i skatte- og afgiftslovgivningen om

Skatteforvaltningens adgang til at afslutte skatte- og afgiftsstraffesager, der ikke skønnes at ville

medføre højere straf end bøde.

I forbindelse med udsendelsen af pålæg, der ved manglende imødekommelse vil kunne medføre

bødestraf efter de nye straffebestemmelser, vil Skatteforvaltningen

–

så vidt det er muligt

–

skulle

lade pålægget omhandle alle de oplysninger, som anses for nødvendige på udsendelsestidspunktet for

den kontrolsag, pålægget vedrører.

Hvis Skatteforvaltningen på det tidspunkt, en klage undtagelsesvist tillægges opsættende virkning,

har udsendt en meddelelse til virksomheden om at efterkomme pålægget, og pålægget ikke er

efterkommet, vil Skatteforvaltningen orientere virksomheden om, at meddelelsen tilbagekaldes. Hvis

virksomheden på det tidspunkt, klagen tillægges opsættende virkning, har indsendt oplysningerne, vil

Skatteforvaltningen ikke anvende disse i sin sagsbehandling, indtil klagesagen er afsluttet, og

Skatteforvaltningen eventuelt får medhold i klagesagen.

Hvis Skatteforvaltningen på det tidspunkt, klagen tillægges opsættende virkning, har udstedt et

bødeforelæg til virksomheden for ikke at efterkomme pålægget, vil Skatteforvaltningen orientere

virksomheden om, at bødeforelægget tilbagekaldes. Hvis virksomheden på det tidspunkt, klagen

tillægges opsættende virkning, har vedtaget bødeforelægget, vil Skatteforvaltningen tilbagekalde

bødeforelægget.

Hvis en klage over et pålæg om indsendelse af oplysninger ikke tillægges opsættende virkning, vil

Skatteforvaltningen for overtrædelse af de nye straffebestemmelser kunne udstede et bødeforelæg til

virksomheden for ikke at efterkomme pålægget, mens klagesagen behandles. Hvis en virksomhed får

medhold i klagesagen, der ikke tillægges opsættende virkning, vil Skatteforvaltningen tilbagekalde

bødeforlæg, som Skatteforvaltningen har udstedt til virksomheden for ikke at efterkomme pålægget.

Dette vil gælde, uanset om virksomheden har vedtaget bødeforelægget eller ej.

Hvor Skatteforvaltningen udsteder et bødeforelæg for overtrædelse af de nye straffebestemmelser til

en virksomhed, der kontrolleres, og virksomheden fortsat ikke efterkommer Skatteforvaltningens

pålæg om indsendelse af oplysninger, vil Skatteforvaltningen kunne fortsætte sin kontrol af

virksomheden ved f.eks. at indhente materiale hos tredjemand. Hvis Skatteforvaltningen modtager

oplysningerne fra tredjemand, vil det ikke længere være nødvendigt for Skatteforvaltningen at

indhente oplysningerne hos virksomheden, der kontrolleres, og Skatteforvaltningen vil ikke herefter

udstede bødeforelæg til virksomheden. Bødeforelæg, der er fremsendt til virksomheden, for

manglende indsendelse af oplysningerne, vil bestå, selvom Skatteforvaltningen efterfølgende

modtager oplysningerne fra tredjemand.

Hvor Skatteforvaltningen for overtrædelse af de nye straffebestemmelser udsteder et bødeforelæg til

en virksomhed, der kontrolleres, og virksomheden ikke har indsendt alle de nødvendige oplysninger

til Skatteforvaltningen, vil Skatteforvaltningen også have mulighed for at foretage en skønsmæssig

ansættelse af virksomheden. At Skatteforvaltningen har foretaget en skønsmæssig ansættelse af

virksomhedens pligtige skatter eller afgifter er ikke til hinder for, at Skatteforvaltningen anmoder om

oplysninger med henblik på at kontrollere, om den skønsmæssige ansættelse er korrekt, og

Skatteforvaltningen vil også i denne situation kunne anvende de nye straffebestemmelser for ikke at

indsende oplysningerne til Skatteforvaltningen.

2.2. Adgang til at udstede tvangsbøder i henhold til toldloven

2.2.1. Gældende ret

Toldlovens §§ 27 og 28 indeholder bestemmelser om kontrol af oplysninger og dokumenter.

Det følger af § 28, stk. 5, at det i stk. 2 nævnte materiale på begæring af Skatteforvaltningen skal

udleveres eller indsendes til denne.

Det følger af § 28, stk. 2, at Skatteforvaltningen i det omfang, formålet gør det nødvendigt, kan

foretage eftersyn af vare- og lagerbeholdninger hos de i stk. 1 og § 27, stk. 1, nævnte personer m.v.

samt efterse deres forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale og korrespondance m.v.

Det følger af § 28, stk. 1, at Skatteforvaltningen, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod

behørig legitimation uden retskendelse har adgang til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af

personer, som har ind- eller udført eller forestået ind- eller udførsel af varer, som skal toldbehandles

i det danske toldområde, samt i lokaler i virksomheder, der ansøger om toldgodtgørelse. Ved de i stk.

1 nævnte personer forstås navnlig rederier, luftfartsselskaber, jernbaner, postvæsenet, vognmænd,

speditører m.fl., der erhvervsmæssigt påtager sig at transportere og opbevare varer.

Det følger af § 27, stk. 1, at Skatteforvaltningen kan afkræve importører, eksportører, producenter,

andre næringsdrivende og erhvervsorganisationer oplysninger til opfyldelse af oplysningspligten over

for EU. Oplysningerne til EU kan for eksempel dreje sig om indenlandske priser på indførte varer og

transportomkostninger m.v. i forbindelse med fastsættelsen af toldværdi eller i forbindelse med

dumping. Ved dumping forstås, at en ikke-EU virksomhed sælger en vare til EU til en lavere pris end

hjemmemarkedsprisen eller produktionsomkostningerne for samme vare.

Skatteforvaltningen kan også indhente oplysninger efter anmodning til brug for toldkontrollen i

henhold til forordninger udstedt af EU. Skatteforvaltningen indhenter sådanne oplysninger efter

bestemmelsen i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 952/2013/(EU) af 9. oktober 2013 om

EU-toldkodeksen artikel 15, stk. 1, hvorefter enhver person, som er direkte eller indirekte involveret

i opfyldelsen af toldformaliteter eller i toldkontrol, på toldmyndighedernes forlangende inden for en

nærmere angivet tidsfrist skal stille alle nødvendige dokumenter og oplysninger til rådighed for disse

myndigheder i en passende form og yde al den bistand, der er nødvendig for opfyldelsen af disse

formaliteter eller for denne kontrol.

Det følger af artikel 15, stk. 2, i forordningen at en person, der indgiver en toldangivelse, en angivelse

til midlertidig opbevaring, en summarisk indpassageangivelse, en summarisk udpassageangivelse, en

reeksportangivelse eller en reeksportmeddelelse til toldmyndighederne, eller indgiver en ansøgning

om en bevilling eller en anden afgørelse, er ansvarlig for følgende: a) rigtigheden og

fuldstændigheden af oplysningerne i angivelsen, meddelelsen eller ansøgningen, b) ægtheden,

rigtigheden og gyldigheden af alle dokumenter til støtte for angivelsen, meddelelsen eller

ansøgningen, c) hvor det er relevant, overholdelsen af alle forpligtelser, der gælder i forbindelse med

henførsel af varerne under den pågældende toldprocedure eller udførelsen af de tilladte transaktioner.

Når Skatteforvaltningen anmoder virksomheder om materiale, skal Skatteforvaltningen foretage en

konkret afvejning af det samfundsmæssige hensyn over for de byrder, som virksomheden vil blive

pålagt i forbindelse med fremskaffelse af materialet. Skatteforvaltningen skal have en konkret

formodning for, at det materiale, der begæres udleveret, har betydning for kontrollen i en konkret sag,

og Skatteforvaltningen skal i sin materialeindkaldelse redegøre for, at der mangler relevante

oplysninger, som forventes at fremgå af materialet. Et krav om konkret formodning er med til at sikre,

at virksomhederne ikke bliver bedt om at udlevere irrelevant materiale, og at Skatteforvaltningen

således alene anmoder om materiale, der er relevant og nødvendigt for sagsbehandlingen. Kravet har

naturlig sammenhæng med proportionalitetsprincippet, som er en forvaltningsretlig grundsætning,

der er lovfæstet i retssikkerhedslovens § 2.

Skatteforvaltningens indhentelse af materiale skal også ske under iagttagelse af de øvrige

bestemmelser i retssikkerhedsloven, herunder bestemmelserne i retssikkerhedslovens § 10, hvorefter

myndigheder ikke har adgang til at anvende oplysningspligter i tilfælde, hvor der opstår mistanke om,

at en borger eller virksomhed har begået en strafbar lovovertrædelse.

Det følger af bestemmelser i en række skatte- og afgiftslove, at hvis en virksomhed undlader at

indsende materiale efter anmodning fra Skatteforvaltningen, kan Skatteforvaltningen give

virksomheden et pålæg om, at materialet skal indsendes inden en fastsat frist, og pålægge daglige

tvangsbøder fra fristens overskridelse og indtil pålægget efterkommes.