Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del Bilag 415
Offentligt
Skatteministeriet
Udkast
J.nr. 2019-9776
Forslag
til
Lov om Tilsynet med told- og skatteforvaltningens it-område
Kapitel 1
Etablering og formål
§ 1.
Med det formål at understøtte og styrke told- og skatteforvaltningens it-drift og it-udvikling
oprettes Tilsynet med told- og skatteforvaltningens it-område.
Kapitel 2
Medlemmer
§ 2.
Tilsynet består af 5 medlemmer med enten it-faglig eller skattefaglig indsigt. De 3 af
medlemmerne skal have it-faglig indsigt.
Stk. 2.
Medlemmerne af tilsynet udnævnes af skatteministeren efter drøftelse med Folketingets
Skatteudvalg.
Stk. 3.
Skatteministeren udpeger formanden for tilsynet blandt tilsynets medlemmer.
§ 3.
Medlemmerne udnævnes for en periode på 4 år med mulighed for genudnævnelse for
yderligere én periode af 4 år.
Stk. 2.
Er et medlem fraværende fra tilsynets møder i en sammenhængende periode på over 6
måneder, uden at der er meddelt medlemmet orlov efter 3. pkt., ophører den pågældende med at
være medlem af tilsynet, og der udnævnes i så fald i overensstemmelse med reglerne i § 2, stk. 2, et
nyt medlem af tilsynet for den resterende del af funktionsperioden. Det samme gælder, hvis et
medlem i øvrigt udtræder af tilsynet. Skatteministeren kan efter anmodning meddele et medlem
orlov fra tilsynet i en periode på 12 måneder regnet fra skatteministerens meddelelse af orlov. Der
udnævnes i så fald i overensstemmelse med reglerne i § 2, stk. 2, et midlertidigt medlem af tilsynet
for orlovsperioden. Yderligere orlov kan ikke meddeles.
Stk. 3.
Skatteministeren kan under ganske særlige omstændigheder tilbagekalde en udnævnelse af et
medlem.
Side
1
af
25
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 415: Lovudkast: Forslag til lov om Tilsynet med told- og skatteforvaltningens it-område
Kapitel 3
Opgaver og kompetencer m.v.
§ 4.
Tilsynet arbejder for opfyldelsen af sit formål, jf. § 1, ved at
1) følge driften og udviklingen af told- og skatteforvaltningens it-område og rådgive told- og
skatteforvaltningen om almene og principielle spørgsmål med tilknytning hertil,
2) bistå ved behandlingen af told- og skatteforvaltningens it-projekter i Statens It-råd,
3) afgive udtalelser om forenkling af eksisterende og kommende regulering på skatteområdet med
henblik på at reducere kompleksitet og nedbringe risici for told- og skatteforvaltningens it-område.
4) behandle underretninger, som tilsynet modtager gennem indberetninger fra ansatte i
Skatteministeriet, tidligere ansatte eller samarbejdspartnere om fejl eller problemer med told- og
skatteforvaltningens it-projekter.
Stk. 2.
Skatteministeren kan anmode tilsynet om at udtale sig om spørgsmål med relation til
forvaltningen af told- og skatteforvaltningens it-område.
Stk. 3.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om tilsynets opgaver, herunder i forhold til de
i stk. 1, nr. 4 nævnte underretninger og indholdet af det driftsorienterede tilsyn og om tilsynets
opgaver i forhold til told- og skatteforvaltningens it-udviklingsprojekter og styring af it-
systemporteføljen.
§ 5.
Tilsynet udøver sine funktioner i fuld uafhængighed.
Stk. 2.
For at tilsynet er beslutningsdygtigt, skal mindst halvdelen af medlemmerne, herunder
formanden, deltage i beslutningen.
Stk. 3.
Tilsynet fastsætter selv sin forretningsorden.
§ 6.
Tilsynet kan som led i sin virksomhed afgive udtalelser til told- og skatteforvaltningen.
Stk. 2.
Tilsynet underretter skatteministeren om forhold, som ministeren efter tilsynets opfattelse
bør have kendskab til.
Stk. 3.
I de tilfælde, hvor told- og skatteforvaltningen beslutter ikke at følge en anbefaling i en
udtalelse fra tilsynet, jf. stk. 1, skal told- og skatteforvaltningen underrette tilsynet herom og uden
unødigt ophold forelægge sagen for skatteministeren.
Stk. 4.
Skatteministeren underretter Folketingets Skatteudvalg, hvis en anbefaling fra tilsynet ikke
følges.
§ 7.
Told- og skatteforvaltningen er forpligtet til at meddele tilsynet enhver oplysning og udlevere
alt materiale relateret til it-drift og -udvikling, som kræves af tilsynet.
Stk. 2.
Tilsynet kan anmode om, at en repræsentant fra told- og skatteforvaltningen mundtligt
redegør for told- og skatteforvaltningens aktiviteter på it-området.
Stk. 3.
Tilsynet kan afkræve told- og skatteforvaltningen skriftlige udtalelser om faktiske og retlige
forhold.
Side
2
af
25
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 415: Lovudkast: Forslag til lov om Tilsynet med told- og skatteforvaltningens it-område
Sekretariat
§ 8.
Tilsynet antager den nødvendige sekretariatsbistand.
Tilsynets rapportering
§ 9.
Tilsynet afgiver årlige redegørelser om sin virksomhed til skatteministeren. Redegørelsen
offentliggøres.
Stk. 2.
Skatteministeren forelægger forud for offentliggørelsen Folketingets Skatteudvalg de årlige
redegørelser, som tilsynet afgiver om sin virksomhed.
Kapitel 4
Inhabilitet
§ 10.
Tilsynets medlemmer og ansatte i tilsynets sekretariat må ikke deltage i eller være til stede
under behandlingen af en sag, hvis den pågældende er inhabil efter reglerne i forvaltningslovens §§
3, 4 og 6.
Kapitel 5
Tavshedspligt m.v.
§ 11.
Tilsynet er underlagt tavshedspligten i skatteforvaltningslovens § 17.
Materiale modtaget i forbindelse med tilsynshvervet
§ 12.
Tilsynets medlemmer skal opbevare alt materiale, som denne modtager som led i
tilsynshvervet, på forsvarlig måde. Ved fratrædelse skal et tilsynsmedlem aflevere alt udleveret
materiale, der ikke på behørig vis er destrueret, til tilsynets sekretariat.
Kapitel 6
Ikrafttrædelsen m.v.
§ 13.
Loven træder i kraft den 1. marts 2021.
Stk. 2.
Ved den første udpegning af medlemmer til tilsynet, jf. § 2 stk. 2, udpeges 3 medlemmer,
herunder formanden, for en periode på 4 år med mulighed for genudnævnelse i 4 år. De 2 øvrige
medlemmer udpeges for en periode på 2 år med mulighed for genudnævnelse i 4 år.
§ 14.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Side
3
af
25
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 415: Lovudkast: Forslag til lov om Tilsynet med told- og skatteforvaltningens it-område
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
1.2. Evaluering
2. Lovforslagets indhold
2.1. Gældende ret
2.2. Den foreslåede ordning
2.2.1. Valg af model
2.2.2. It-tilsynets opgaver og beføjelser
2.2.3. It-tilsynets medlemmer og sekretariat
2.2.4. Offentlighedens indsigt med It-tilsynets arbejde
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen offentliggjorde i efteråret 2019 resultatet af et kasseeftersyn af kritiske
udviklingsopgaver i Skatteforvaltningen. Eftersynet viste, at arbejdet med at genoprette
problemområderne i Skatteforvaltningen er omfattende og ressourcekrævende.
Eftersynet viste også, at det var nødvendigt at udskyde færdiggørelsen af en række projekter og
tilføre flere ressourcer til udviklingsopgaverne. Selv med den tidsmæssige udskydelse og flere
ressourcer er der på flere områder tale om højrisikoprojekter.
Det skyldes bl.a. projekternes høje kompleksitet, mange gensidige afhængigheder til flere af
Skatteforvaltningens aldrende og vedligeholdelseskrævende it-systemer samt endnu ukendte
faktorer, der erfaringsmæssigt kan påvirke projektfremdriften negativt. Det indebærer, at der er en
høj sandsynlighed for, at det samlede budget, tidsplanen og/eller de forudsatte målsætninger med
projektet (leverancer) ikke vil kunne overholdes og realiseres som forudsat, men vil afvige
betydeligt.
Der vil løbende være behov for at følge op på risici og muligheder for at reducere kompleksiteten
for at komme i mål.
Side
4
af
25
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 415: Lovudkast: Forslag til lov om Tilsynet med told- og skatteforvaltningens it-område
Regeringen har på den baggrund vurderet, at der er brug for en stærkere styring og kontrol med
Skatteforvaltningens it-område.
Regeringen ønsker derfor at etablere et uafhængigt tilsynsorgan, It-tilsynet, som skal udbygge og
styrke kontrollen med Skatteforvaltningens it-område og understøtte en styrket parlamentarisk
kontrol af Skatteforvaltningens it-drift og it-udvikling. Samtidig foreslås det, at It-tilsynet bliver
kompetent myndighed for en særlig whistleblowerordning på Skatteforvaltningens it-område.
Whistleblowerordningen skal sikre, at ansatte, tidligere ansatte og Skatteministeriets
samarbejdspartnere får mulighed for at ytre sig
–
og på sigt anonymt
–
om fejl eller
uregelmæssigheder i både it-driften og it-udviklingen af Skatteforvaltningens it-område.
Det er i forlængelse af regeringens eftersyn af kritiske udviklingsopgaver i Skatteforvaltningen
forventningen, at It-tilsynet som sine første opgaver vil skulle trykteste planen for tilslutning af
kreditorer til det nye inddrivelsessystem
og vurdere implementeringen af EU’s nye toldkodeks samt
tidsplanen for ejendomsområdet.
For at give It-tilsynet det stærkest mulige mandat foreslås det etableret ved lov, og at de generelle
retningslinjer for tilsynsorganets sammensætning og virksomhed fastsættes ved lov. Det betyder
bl.a., at en regering vil være retligt afskåret fra at træffe administrativ beslutning om nedlæggelse af
tilsynsorganet.
En etablering af It-tilsynet ved lov vil understøtte den ro og stabilitet, som der er brug for, for at
Skatteforvaltningen kan lykkes med at varetage den væsentlige opgave, det er at sikre driften og
videreudviklingen af de mange store, vitale og komplekse it-systemer samt at udvikle ny
systemunderstøttelse af Skatteforvaltningen opgavevaretagelse.
Endelig betyder valget af etablering af It-tilsynet ved lov, at der vil ske særlig regulering i forhold
til tilsynsorganets tavshedspligt efter skatteforvaltningslovens § 17, tilsynsmedlemmernes habilitet
og offentlighedens adgang til Skatteforvaltningens interne dokumenter, som måtte blive udvekslet
med tilsynet.
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
Skatteforvaltningen opkræver hvert år omkring 1.000 mia. kr. til finansiering af offentlige udgifter.
En korrekt, effektiv og sikker opgaveløsning kræver omfattende it-understøttelse og en betydelig
organisatorisk kapacitet til at tilrettelægge og styre komplekse forretningsprocesser, håndtere mange
data og transaktioner og administrere omfattende regelsæt m.v. Digitale løsninger understøtter alle
forretningsprocesser for de enkelte skattearter og alle faser i skatteopkrævningen
–
fra registrering
til angivelse og betaling over efterprøvelse. It-systemer er således en fuldstændig afgørende og
nødvendig del af Skatteforvaltningens opgavevaretagelse.
Samtidig er der et betydeligt pres på Skatteforvaltningen for at opdatere, videreudvikle og ny-
udvikle it-systemer, der kan understøtte såvel nationale lovtiltag som EU-regulering m.v. It-
systemerne skal understøtte en fleksibel og serviceorienteret betjening af borgere og virksomheder
og håndtere de kontinuerlige ændringer i skattegrundlaget, som følger af samfundsudviklingen
f.eks. globalisering, deleøkonomi m.v.
Side
5
af
25
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 415: Lovudkast: Forslag til lov om Tilsynet med told- og skatteforvaltningens it-område
En betydelig del af Skatteforvaltningens mere end 200 it-systemer er såkaldte legacy-systemer.
Legacy-systemerne er kendetegnet ved at være ældre it-systemer, som ikke er blevet vedligeholdt i
tilstrækkeligt omfang gennem en længere årrække. Disse systemer står foran en udskiftning, som
forventes at vare op til 15 år eller mere og indebære merudgifter for et tocifret milliardbeløb.
Skatteforvaltningens it-udviklingsopgaver varierer i størrelse fra helt små projekter til store,
komplekse programmer. De omfattende og komplekse programmer vedrører på nuværende
tidspunkt bl.a. genopretningen af gældsinddrivelsen, udarbejdelsen af nye ejendomsvurderinger,
implementering af ny boligbeskatning og udskiftning af en række toldsystemer som led i
implementeringen af EU’s
nye
Toldkodeks.
Det uafhængige It-tilsyn skal understøtte det tilsyn, der allerede foregår i Skatteministeriet, og
supplere den rådgivning, der ydes af Statens It-råd. It-tilsynet skal yde rådgivning i forhold til
Skatteforvaltningens it-område med særligt fokus på Skatteforvaltningens væsentligste
udfordringer, herunder håndteringen af legacy-udfordringen og implementeringen af store
lovkomplekser som f.eks. boligskatteforliget og nye EU-regler på toldområdet.
Det vil være It-tilsynets overordnede opgave at føre tilsyn med Skatteforvaltningens it-område, yde
it-faglig strategisk og teknisk rådgivning til Skatteforvaltningen og understøtte den parlamentariske
kontrol med Skatteforvaltningens it-område.
For at It-tilsynet skal kunne føre tilsyn med og rådgive Skatteforvaltningen, skal It-tilsynet
oparbejde et stærkt domænekendskab til Skatteforvaltningens arbejdsområde, så tilsynsindsatsen
målrettes Skatteforvaltningens udfordringer på it-området, og kvalitetssikringen af projekterne
styrkes.
Endelig er It-tilsynet tiltænkt en rolle som kompetent myndighed i forhold til en whistleblower
ordning, der skal medvirke til at sikre, at fejl og uhensigtsmæssigheder vedrørende både drift og
udvikling af Skatteforvaltningens it-systemer bringes frem i lyset.
Etableringen af et tilsyn vil ikke ændre på, at det er skatteministeren, som er ansvarlig for
opgavevaretagelsen i Skatteforvaltningen, herunder på it-området.
1.2. Evaluering
It-tilsynet vil være en nyskabelse i forhold til den gældende retstilstand. Skatteministeriet finder det
på denne baggrund hensigtsmæssigt, at der efter It-tilsynets første funktionsperiode bliver
udarbejdet en rapport om erfaringerne med det nye It-tilsyn. Skatteministeriet vil derfor, hvis
lovforslaget bliver vedtaget, udarbejde en sådan rapport til Folketinget.
Skatteministeriet vil til brug for rapporten indhente bidrag fra Skatteforvaltningen og det nye It-
tilsyn.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Gældende ret
Skatteforvaltningen blev etableret som myndighed den 1. juli 2018 til afløsning af det hidtidige
SKAT. Skatteforvaltningen varetager statens opgaver på skatte- og afgiftsområdet (bortset fra
kompetencer på køretøjsområdet, som er henlagt til politiet) og består af 7 styrelser, heraf 5
fagstyrelser og to styrelser med tværgående opgaver. Siden den 1. juli 2018 har opgaven med at
Side
6
af
25
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 415: Lovudkast: Forslag til lov om Tilsynet med told- og skatteforvaltningens it-område
varetage driften og udviklingen af Skatteforvaltningens it-løsninger ligget i Udviklings- og
Forenklingsstyrelsen.
Som en del af en statslig myndighed i Skatteministeriets koncern, Skatteforvaltningen, er
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen i dag underlagt tilsyn af Skatteministeriet, herunder
ministeriets koncernrevision, for så vidt angår koncernens forretning, økonomi, organisering og
lokalisering, og Rigsrevisionens kontrol og tilsyn. Statslige it-projekter over 10 mio. kr. og it-
anskaffelser over 60 mio. kr. skal desuden risikovurderes af Statens It-råd, som er nedsat under
Finansministeriet. Denne forpligtelse omfatter også de it-projekter, som udvikles og driftes i
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.
Statens It-råd understøtter de ansvarlige direktionsmedlemmer bag store statslige it-projekter og it-
systemporteføljer med rådgivning, konkrete værktøjer og systematisk risikovurdering af alle
statslige it-projekter over 10 mio. kr. samt statslige myndigheders it-systemporteføljestyring.
2.2. Den foreslåede ordning
2.2.1. Valg af model
Det foreslås, at It-tilsynet vil skulle føre tilsyn med Skatteforvaltningens it-område og samtidig
understøtte den parlamentariske kontrol i forhold til området. Det vil blive en central rolle for It-
tilsynet at rådgive Skatteforvaltningen om strategi, prioriteringer, tidsplaner, budgetter,
økonomistyring og analyser i forbindelse med håndteringen af legacy-udfordringerne, herunder
konkret i forhold til:
•
•
•
•
•
•
•
Transformation, udskiftning og nyudvikling af it-systemer.
Drift, vedligehold og levetidsforlængelser af it-systemer.
Håndtering af kontrakter med eksterne leverandører.
Risikoidentifikation og -håndtering.
Økonomi- og projektstyring.
Porteføljestyring.
It-arkitektur.
Ved at indføre en model, hvorefter It-tilsynet ikke får kompetence til at godkende eller påbyde
Skatteforvaltningen foranstaltninger, fastholdes skatteministerens endelige ansvar for
Skatteforvaltningens it-virksomhed. Der lægges navnlig vægt på, at det er ministeren, der inden for
lovgivningens rammer og under ansvar over for Folketinget har det endelige ansvar for udviklingen
og driften af Skatteforvaltningens it-systemer.
I den forbindelse foreslås det, at Skatteforvaltningen skal underrette It-tilsynet og forelægge sagen
for skatteministeren, hvis Skatteforvaltningen beslutter ikke at følge en anbefaling i en udtalelse fra
It-tilsynet. Herved pålægges Skatteforvaltningen en oplysningspligt, hvis Skatteforvaltningen ikke
ønsker at følge en anbefaling i en udtalelse fra It-tilsynet, og samtidig sikres det, at skatteministeren
konkret involveres i det pågældende spørgsmål. Det sikres derved, at det er skatteministeren og ikke
It-tilsynet, der har det endelige ansvar i sådanne tilfælde. Samtidig foreslås det, at der skabes en
mekanisme, som involverer den parlamentariske kontrol, der udøves af Folketingets Skatteudvalg,
hvis der måtte opstå en sag, hvor en anbefaling i en udtalelse fra It-tilsynet ikke følges.
2.2.2.It-tilsynets opgaver og beføjelser
It-tilsynet foreslås tillagt følgende tilsynsrettede opgaver og beføjelser:
Side
7
af
25
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 415: Lovudkast: Forslag til lov om Tilsynet med told- og skatteforvaltningens it-område
•
Anmodning om redegørelse. It-tilsynet kan anmode Skatteforvaltningen om at redegøre for
større og væsentlige beslutninger på it-området og om uddybende beslutningsgrundlag for f.eks.
større strategiske beslutninger.
•
Følg eller forklar. It-tilsynet vil som led i sin tilsynsvirksomhed kunne afgive anbefalinger til
Skatteforvaltningen efter et »følg eller forklar-princip«. Hvis Skatteforvaltningen skulle beslutte
ikke at følge en anbefaling fra It-tilsynet, vil Skatteforvaltningen skulle underrette It-tilsynet
herom, og Skatteforvaltningen vil skulle forelægge sagen for skatteministeren.
•
Underretning af skatteministeren. It-tilsynet vil skulle afrapportere til skatteministeren om It-
tilsynets arbejde i en årlig redegørelse, som offentliggøres. It-tilsynet vil skulle underrette
skatteministeren om forhold, som ministeren efter It-tilsynets opfattelse bør have kendskab til.
•
It-whistleblowerordning. It-tilsynet vil skulle behandle underretninger, som It-tilsynet modtager
gennem indberetninger i regi af en whistleblowerordning på Skatteforvaltningens it-område.
It-tilsynet foreslås tillagt følgende rådgivningsrettede opgaver og beføjelser:
•
Rådgivning om drift, vedligehold, udvikling og portefølje jf. afsnit 2.2.1. It-tilsynet vil skulle
følge drift, vedligehold og udvikling af Skatteforvaltningens it-understøttelse og rådgive
Skatteforvaltningen om spørgsmål med tilknytning hertil, herunder spørgsmål om budget og
risici.
•
Statens It-Råd. It-tilsynet vil som et supplement til Statens It-råd kunne foretage risikovurdering
af alle Skatteforvaltningens igangværende større it-udviklingsprojekter og rådgive om styring af
it-systemporteføljer. Til forskel fra Statens It-råd vil It-tilsynet kunne følge it-projekter fra
idefasen til projekterne afsluttes. It-tilsynet vil også kunne supplere rådgivningen fra Statens It-
råd, hvad angår risikovurderingen for tidspunktet for opstart af nye udviklingsprojekter. It-
tilsynet vil således kunne foretage en risikovurdering af tidspunktet for opstarten for allerede
igangsatte projekter og Skatteforvaltningens ressourcer i øvrigt. It-tilsynet vil kunne bistå ved
behandlingen af Skatteforvaltningens it-projekter i Statens It-råd, herunder deltage i relevante
mødefora.
•
Deltagelse i Skatteforvaltningens møder. It-tilsynet vil kunne deltage i relevante mødefora med
henblik på at opnå et samlet overblik over it-området og væsentlige prioriteringer og rådgive om
beslutninger.
•
Udtalelser om regulering. It-tilsynet vil kunne afgive udtalelser i forbindelse med overvejelser
om ny regulering, der på Skatteministeriets område medfører nyudvikling af it eller væsentlig
systemtilpasning. It-tilsynet vil også kunne udtale sig om forenkling af eksisterende regulering
på skatteområdet, der kan reducere kompleksitet og nedbringe risici for Skatteforvaltningens it-
projekter.
•
Skatteministeren vil kunne anmode It-tilsynet om udtalelser. Skatteministeren vil få adgang til at
anmode om It-tilsynets vurdering af konkrete spørgsmål.
It-tilsynet foreslås tillagt følgende opgaver og beføjelser for så vidt angår forholdet til Folketinget:
•
Skatteministeren vil skulle underrette Folketingets Skatteudvalg, hvis en anbefaling fra tilsynet
ikke følges.
•
Orientering af Folketinget. It-tilsynet vil skulle orientere skatteministeren om It-tilsynets arbejde
i en årlig redegørelse, som vil skulle offentliggøres. Skatteministeren vil forud for
Side
8
af
25
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 415: Lovudkast: Forslag til lov om Tilsynet med told- og skatteforvaltningens it-område
offentliggørelsen af den årlige redegørelse skulle forelægge denne for Folketingets
Skatteudvalg.
It-tilsynet vil således skulle påse, om Skatteforvaltningen udfører sine it-opgaver på en
hensigtsmæssig måde, herunder hvordan Skatteforvaltningen prioriterer sine ressourcer.
Statens It-råd under Finansministeriet har til opgave at rådgive statslige myndigheder om tidlig
håndtering af risici i it-projekter og styring af it-systemporteføljer. Det foreslås, at It-tilsynet vil skulle
supplere arbejdet i Statens It-råd gennem indsigt og rådgivning om risici ved allerede igangværende
projekter og risici ved at igangsætte yderligere nye projekter i forhold til porteføljen af allerede
igangsatte og endnu ikke afsluttede projekter. Tilsynet vil i sit arbejde skulle afveje tværgående
hensyn i forhold til den samlede porteføljestyring i Skatteforvaltningen.
It-tilsynet vil skulle have uhindret adgang til de oplysninger og materiale fra Skatteforvaltningen,
som er nødvendige for It-tilsynets varetagelse af sine opgaver. Efter forslaget vil tilsynet dog ikke
kunne få adgang til oplysninger, som Skatteforvaltningen har modtaget fra hvidvasksekretariatet, og
som derfor er omfattet af den særlige tavshedspligt i hvidvasklovens § 69 c stk.1 For at sikre It-
tilsynet de bedste muligheder for at tilrettelægge sin kontrol forudsættes det, at Skatteforvaltningen
af egen drift orienterer It-tilsynet om alle væsentlige forhold af relevans for It-tilsynets virke. Ved
tilrettelæggelsen af It-tilsynets kontrol med Skatteforvaltningen må der også lægges vægt på bl.a.
hensynet til Skatteforvaltningens samarbejdspartnere m.v. Det forudsættes derfor, at It-tilsynet kun
efterspørger viden, der er nødvendig for It-tilsynets arbejde, og tilrettelægger sit arbejde, så der
alene opnås kendskab til oplysninger, der er af betydning herfor.
Efter forslaget vil It-tilsynet af egen drift skulle kunne tage emner op til undersøgelse. It-tilsynet vil
også af egen drift skulle afgøre, hvilke sagsområder der særligt skal prioriteres. Det vil også
tilkomme It-tilsynet selv at afgøre, hvilken intensitet foranstaltningerne vil skulle have. I sin
prioritering og tilrettelæggelse af sit arbejde vil It-tilsynet skulle iagttage et tværgående fokus med
inddragelse af den samlede projektportefølje. Det vil være op til It-tilsynet selv at tilrettelægge sit
arbejde. Det er i den forbindelse klart, at også ressourcemæssige overvejelser må indgå i It-tilsynets
vurdering af, om et spørgsmål kan og bør tages op af egen drift.
Sammenfattende foreslås det med den foreslåede tilsynsordning, at It-tilsynet får en række
lovbestemte beføjelser til på baggrund af en anmodning eller af egen drift at kontrollere og udtale
sig om driften, vedligeholdelsen og udviklingen af Skatteforvaltningens it-område med inddragelse
af et tværgående fokus på den samlede projekt- og systemportefølje.
2.2.3. It-tilsynets medlemmer og sekretariat
Medlemmerne af It-tilsynet foreslås udnævnt af skatteministeren efter drøftelse med Folketingets
Skatteudvalg. It-tilsynet foreslås sammensat af medlemmer med navnlig it-faglig og skattefaglig
indsigt. 3 af medlemmerne vil skulle have solid erfaring fra både it-området med it-markedsindsigt
og strategisk ledelseserfaring fra store it-tunge organisationer eller fra f.eks. arbejde som medlem af
Statens It-råd. Medlemmerne foreslås udnævnt for en periode på 4 år med mulighed for
genudnævnelse for en enkelt periode.
Hvervet som medlem af It-tilsynet bør efter regeringens opfattelse vederlægges. Der henvises i den
forbindelse til afsnit 3 om forslagets økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser
for det offentlige.
Side
9
af
25
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 415: Lovudkast: Forslag til lov om Tilsynet med told- og skatteforvaltningens it-område
Det foreslås, at der oprettes et sekretariat, der vil få til opgave at sekretariatsbetjene It-tilsynet.
Sekretariatet forventes at bestå af i størrelsesordenen 10 årsværk.
Forvaltningslovens regler om personlig, speciel inhabilitet gælder for behandlingen af sager, hvori
der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, og for behandlingen af sager om
indgåelse af kontraktforhold eller lignende privatretlige dispositioner. På baggrund af de opgaver,
som It-tilsynet foreslås tillagt, vil tilsynets medlemmer og de ansatte i sekretariatet ikke umiddelbart
være omfattet af forvaltningslovens regler om inhabilitet.
I forvaltningslovens § 3, stk. 1, er der opregnet en række konkrete situationer, hvor en person, der
virker inden for den offentlige forvaltning, i udgangspunktet er inhabil i forhold til en bestemt sag.
Bestemmelsen afsluttes med en opsamlingsbestemmelse, hvorefter en person er inhabil i forhold til
en bestemt sag, hvis der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om
vedkommendes upartiskhed. Efter § 3, stk. 2, foreligger der dog ikke inhabilitet, hvis der som følge
af interessens karakter eller styrke, sagens karakter eller den pågældendes funktioner i forbindelse
med sagsbehandlingen ikke kan antages at være fare for, at afgørelsen i sagen vil kunne blive
påvirket af uvedkommende hensyn. Retsvirkningen af inhabilitet er, at den, der er inhabil, ikke må
træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen, jf. § 3, stk.3.
Efter forvaltningslovens § 4, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., gælder bestemmelserne i § 3 ikke, hvis det
ville være umuligt eller forbundet med væsentlige vanskeligheder eller betænkelighed at lade en
anden træde i den pågældendes sted under sagens behandling. For medlemmerne af en kollegial
forvaltningsmyndighed gælder bestemmelserne i § 3, selv om stedfortræder ikke kan indkaldes.
Hertil er der i § 4, stk. 2, 2. pkt., opregnet nogle undtagelser. § 4, stk. 3 er en bestemmelse, der
regulerer inhabilitet ved kollegiale myndigheders valg af medlemmer til hverv.
Rammerne for fremgangsmåden for afklaringen af spørgsmål om inhabilitet er fastlagt i
forvaltningslovens § 6 og bygger på en underretningspligt for den, der er bekendt med, at der for
den pågældende foreligger forhold, som er nævnt i § 3, stk. 1. Spørgsmålet om, hvorvidt en person
er inhabil, afgøres af den myndighed, den pågældende er ansat i, eller for så vidt angår medlemmer
af kollegiale forvaltningsmyndigheder af myndigheden, jf. forvaltningslovens § 6, stk. 2.
Det foreslås, at medlemmerne af It-tilsynet og de ansatte i It-tilsynets sekretariat i deres arbejde
bliver omfattet af bestemmelserne i forvaltningslovens §§ 3, 4 og 6 om speciel inhabilitet.
For skattemyndighederne gælder en særlig og ubetinget tavshedspligt over for uvedkommende med
hensyn til oplysninger om en fysisk eller juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller
privatlivet tilhørende forhold, jf. skatteforvaltningslovens § 17. Den særlige tavshedspligt gælder
for samtlige myndigheder på Skatteministeriets område. Tavshedspligten omfatter hele
ministerområdets lovgivning bortset fra lovgivning, der ikke er lovgivning om skatter og afgifter i
bred forstand, og gælder for såvel embedsmænd i administrationen som for nævnsmedlemmer i de
på området værende klagenævn. Forpligtelsen til at iagttage ubetinget tavshed gælder også for
sagkyndige medhjælpere samt i øvrigt enhver, der som følge af et i henhold til aftale med det
offentlige påtaget arbejde kommer til kundskab om sådanne forhold.
It-tilsynet vil ikke være en »skattemyndighed « i skatteforvaltningslovens forstand og derfor ikke
umiddelbart blive omfattet af den særlige ubetingede tavshedspligt, som Skatteforvaltningen og
Skatteministeriet i øvrigt er omfattet af.
Side
10
af
25
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 415: Lovudkast: Forslag til lov om Tilsynet med told- og skatteforvaltningens it-område
Karakteren af It-tilsynets opgaver tilsiger ikke umiddelbart et behov for It-tilsynet til at få
oplysninger om en fysisk eller juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet
tilhørende forhold. Imidlertid indeholder de it-systemer, som It-tilsynet vil skulle kontrollere, og få
behov for oplysninger om sådanne fortrolige oplysninger. Det foreslås derfor, at It-tilsynet bliver
omfattet af den særlige skærpede tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17. Efter forslaget vil It-
tilsynet derimod ikke blive omfattet af den særlige tavshedspligt i hvidvasklovens § 69 c, stk. 1, og
It-tilsynet vil derfor ikke kunne få adgang til oplysninger, der kommer fra hvidvasksekretariatet og
er omfattet af tavshedsbestemmelsen i hvidvasklovens § 69 c, stk. 1.
2.2.4. Offentlighedens indsigt med It-tilsynets arbejde
Som en forvaltningsmyndighed vil It-tilsynet blive omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen
(herefter offentlighedsloven).
For at kunne varetage sine opgaver vil der være behov for, at It-tilsynet har uhindret adgang til også
interne dokumenter fra Skatteforvaltningen på samme måde som andre tilsyns- og kontrolinstanser
som Rigsrevisionen og Folketingets Ombudsmand.
It-tilsynet vil således få indsigt med it-systemer af vital samfundsmæssig betydning og vil i visse
tilfælde skulle behandle konkrete indberetninger om fejl eller problemer med systemerne.
Det følger af offentlighedslovens § 23, stk. 2, at et dokument, der er afgivet til udenforstående, ikke
mister sin interne karakter, hvis afgivelsen sker af retlige grunde, til forskningsmæssig brug eller af
andre lignende grunde. Bestemmelsen bygger grundlæggende på den betragtning, at et internt
dokument mister sin interne karakter, hvis den afgivende myndighed ved at sende dokumentet til
udenforstående vælger at opgive retten til at beskytte sine interne dokumenter. Omvendt bør et
internt dokument ikke miste sin interne karakter, hvis myndigheden ved afgivelsen ikke må anses
for (frivilligt) at have givet afkald på den beskyttelse af interne dokumenter, der følger af
offentlighedslovens § 23, stk. 1. Der henvises til forslag til lov om offentlighed
i forvaltningen, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 144, som fremsat, side 46,47 og 90, og
betænkning nr. 1510/2009 om offentlighedsloven, side 517,18 og 573-75.
På den baggrund foreslås det fastsat i loven, at Skatteforvaltningen er forpligtet til at meddele It-
tilsynet de oplysninger samt udlevere de dokumenter m.v., som kræves af It-tilsynet.
Efter forslaget vil Skatteforvaltningens videregivelse til It-tilsynet af dokumenter, som er interne i
forhold til reglerne om aktindsigt, ikke som følge heraf miste deres interne karakter, idet
Skatteforvaltningen ikke ved afgivelsen kan anses for at have opgivet retten til at beskytte sine
interne dokumenter.
Reguleringen kommer dermed til at ligne, hvad der gælder i forhold til myndighedernes afgivelse af
interne dokumenter til andre kontrolorganer. Således er det i forhold til dokumenter, der afgives til
Rigsrevisionen, fastsat i § 12, stk. 2, i lov om revision af statens regnskaber, at såfremt der på
rigsrevisors forlangende afgives dokumenter til rigsrevisor, der er omfattet af bestemmelser om
undtagelse af interne dokumenter fra retten til aktindsigt efter offentlighedsloven, vil sådanne
dokumenter fortsat være undtaget fra aktindsigt efter afgivelsen til rigsrevisor. Tilsvarende gælder
efter § 4, stk. 4, i lov om statsrevisorerne. Endelig mister interne dokumenter, der afgives til
Folketingets Ombudsmand, ikke derved deres interne karakter. Således fremgår det af § 19, stk. 1, i
lov om Folketingets Ombudsmand, at myndigheder m.v. er forpligtet til at meddele ombudsmanden
Side
11
af
25
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 415: Lovudkast: Forslag til lov om Tilsynet med told- og skatteforvaltningens it-område
de oplysninger samt udlevere de dokumenter m.v., som forlanges af ombudsmanden. Afgivelsen af
de interne dokumenter vil således skulle ske af retlige grunde, hvorfor dokumenterne ikke derved
mister deres interne karakter, jf. offentlighedslovens § 23, stk. 2.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes at medføre udgifter for 5,0 mio. kr. i 2021 og 10,0 mio. kr. fra 2022 og frem
som følge af etablering af et sekretariat for det nye It-tilsyn og honorering af It-tilsynets
medlemmer. Hertil kommer, at der vurderes at være udgifter på op til 3,5 mio. kr. i 2021 og 7,0
mio. kr. årligt fra 2022 og frem til betjening af det nye It-tilsyn i Udviklings- og
Forenklingsstyrelsen.
Lovforslaget skønnes i øvrigt ikke at have økonomiske og administrative omkostninger for det
offentlige af betydning.
Lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse med principperne for digitaliseringsklar lovgivning.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 21. august til den 18. september 2020 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Advokatsamfundet, Akademikerne,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen,
Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Business Danmark, CEPOS, Cevea, Coop
Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk IT, Dansk Musiker Forbund, Dansk Told- og
Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Boligadvokater, Danske Medier, Danske Regioner,
DANVA, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, DI, Dommerfuldmægtigforeningen
Domstolsstyrelsen, EjendomDanmark, Ejerlejlighedernes Landsforening, Erhvervsstyrelsen
–
Team
Effektiv Regulering, FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark
FOA, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af De Private Dagplejere
Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark, Forsikring & Pension
Forsikringsmæglerforeningen, FSR - danske revisorer, IBIS, Ingeniørforeningen i Danmark,
Investering Danmark, It-Branchen, IT-Universitetet, Justitia, KL, Kraka, Landbrug & Fødevarer,
Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, Miljøstyrelsen,
Mineralolie Brancheforeningen, Rigsrevisionen, SEGES, Skatteankestyrelsen, SMVdanmark, SRF
Skattefaglig Forening, Tinglysningsretten, Vurderingsankenævnsforeningen, Ældre Sagen og
Økonomistyrelsen.
Side
12
af
25
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 415: Lovudkast: Forslag til lov om Tilsynet med told- og skatteforvaltningens it-område
2238748_0013.png
9. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for Ingen
stat, kommuner og regioner
Implementeringskonsekvenser Ingen
for stat, kommuner og
regioner
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
Ingen
Lovforslaget medfører årlige
merudgifter for staten til
etablering og drift af It-
tilsynet med
Skatteforvaltningens it-
område. Merudgifterne
skønnes at udgøre 8,5 mio.
kr. 2021 stigende til 17 mio.
kr. årligt fra 2022 og frem.
Ingen
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de fem
principper for implementering
af erhvervsrettet EU-
regulering /Går videre end
minimumskrav i EU-
regulering (sæt X)
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
JA
NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til kapitel 1
Til § 1
Driften og udviklingen af Skatteforvaltningens it-område er i dag underlagt tilsyn af
Skatteministeriet, herunder ministeriets koncernrevision for så vidt angår koncernens forretning,
økonomi, organisering og lokalisering, og Rigsrevisionens kontrol og tilsyn. Statslige it-projekter
over 10 mio. kr. og it-anskaffelser over 60 mio. kr. skal desuden risikovurderes af Statens It-råd,
som er nedsat under Finansministeriet.
Med det formål at understøtte og styrke driften og udviklingen af Skatteforvaltningens it-område
foreslås det, at der oprettes et uafhængigt tilsyn med Skatteforvaltningens it-område. Tilsynet, der
benævnes »It-tilsynet«, vil skulle føre tilsyn med Skatteforvaltningens it-område og samtidig
Side
13
af
25
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 415: Lovudkast: Forslag til lov om Tilsynet med told- og skatteforvaltningens it-område
udbygge den parlamentariske kontrol i forhold til området. It-tilsynet vil skulle rådgive og bidrage
til, at der træffes mere robuste beslutninger i Skatteforvaltningen om eksempelvis strategi,
prioriteringer, tidsplaner, budgetter, økonomistyring og analyser i forbindelse med håndteringen af
udfordringer på Skatteforvaltningens it-område. It-tilsynets vil i varetagelsen af tilsyns- og
rådgivningsopgaver skulle anlægge et tværgående perspektiv på Skatteforvaltningens projekt- og
systemportefølje med et balanceret fokus på omkostningseffektivitet, implementeringshorisont,
risikominimering og forretningsmæssige behov og compliance. It-tilsynet bør også have fokus på
bagvedliggende strukturelle og organisatoriske udfordringer, når der føres tilsyn med
–
og rådgives
om
–
it-drift og it-udvikling.
Det er forventningen, at It-tilsynet i sin rådgivning vil gå i tæt dialog med ledelsen i
Skatteforvaltningen med henblik på sparring, uanset at It-tilsynet også samtidig løfter en
tilsynsopgave, der i sin yderste konsekvens er baseret på »følg-eller-forklar-princippet«. Løbende
sparring og dialog er således en væsentlig del af It-tilsynets rolle.
It-tilsynet vil kunne få brug for uddybende analyser og beslutningsoplæg, men det er
hensigtsmæssigt, at der i størst muligt omfang tages udgangspunkt i materiale, der er udarbejdet
som en del af den generelle ledelsesbetjening i Skatteforvaltningen. Tilsvarende gælder i forhold til
It-tilsynets mulighed for at deltage i møder i allerede etablerede mødefora
–
det giver tilsynet det
bedst mulige indblik, gør det muligt for tilsynet at bidrage direkte med egne kompetencer og sikre,
at der ikke skal opbygges en parallel mødestruktur for at tilgodese It-tilsynets informationsbehov.
Det er væsentligt, at It-tilsynet arbejder parallelt med og sammen med Skatteforvaltningens ledelse,
og at It-tilsynets arbejde tilrettelægges, så tilsynsopgaven ikke bremser fremdriften i arbejdet eller
reelt kommer til at udgøre et supplerende beslutningslag i Skatteforvaltningen.
Ved at blive oprettet ved lov får It-tilsynet det stærkest mulige mandat, idet de generelle
retningslinjer for tilsynsorganets sammensætning og virksomhed bliver fastsat ved lov. Samtidig
understøtter en etablering af It-tilsynet ved lov den ro og stabilitet, som der er brug for, for at
Skatteforvaltningen vil kunne lykkedes med at varetage den væsentlige opgave, det er at sikre
driften og udviklingen af de mange store, vitale og komplekse it-systemer.
Endelig muliggør valget af etableringen af It-tilsynet ved lov, at der kan ske den nødvendige
særregulering i forhold til tilsynsorganets tavshedspligt efter skatteforvaltningslovens § 17,
tilsynsmedlemmernes habilitet og af offentlighedens adgang til Skatteforvaltningens interne
dokumenter, som måtte blive udvekslet med tilsynet.
Til § 2
Det foreslås i
stk. 1,
at It-tilsynet vil komme til at bestå af 5 medlemmer. Ved udnævnelserne vil
skatteministeren skulle tilgodese blandt andet it-faglig og skattefaglig indsigt.
Den it-faglige eller skattefaglige indsigt vil både kunne være af teoretisk og praktisk karakter. Det
vil for eksempel kunne bestå i en relevant uddannelse og/eller praktisk erfaring i forhold til
henholdsvis drift, videreudvikling og udvikling af store og komplicerede it-projekter, samt data og
analyse og skatteforvaltning. Det vil også kunne være fra arbejdet som medlem af Statens It-råd. Da
de fleste af Skatteforvaltningens it-projekter og -programmer har ophæng i lovgivning og
regelunderstøttelse, vil det være hensigtsmæssigt, at It-tilsynet også besidder kompetencer inden for
samspillet mellem it og jura.
Side
14
af
25
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 415: Lovudkast: Forslag til lov om Tilsynet med told- og skatteforvaltningens it-område
Det forudsættes, at der normalt ikke vil være behov for afstemning i It-tilsynet, og der vil ikke blive
udnævnt stedfortrædere.
Rekrutteringen vil ikke være begrænset til personer i bestemte stillinger eller med en bestemt
erhvervsmæssig baggrund. Det bør ved udnævnelsen alene være afgørende, at de tre af de
pågældende personer har solid erfaring fra både it-området med it-markedsindsigt,
forretningsudvikling og strategisk ledelseserfaring fra store It-tunge organisationer, eller f.eks. fra
arbejdet som medlem af Statens It-råd.
For at It-tilsynet kan fremtræde som uafhængigt og uden særlig tilknytning til bestemte politiske
partier bør det undgås at udpege medlemmer, som har eller har haft fremtrædende positioner i et
politisk parti som f.eks. medlemmer af Folketinget. Personer, som aktuelt er ansat i
Skatteministeriets koncern, bør heller ikke kunne udpeges. Omvendt vil personer, som aktuelt er
medlemmer af Statens It-råd, kunne udpeges.
Ved udnævnelsen af medlemmerne vil det skulle tilstræbes at undgå at udnævne nogen, for hvis
vedkommende det på forhånd må forudses, at der jævnligt vil opstå tilfælde af speciel inhabilitet, jf.
lovforslagets § 10.
Om vederlag til It-tilsynets medlemmer henvises til afsnit 3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det foreslås i
stk. 2,
at It-tilsynets medlemmer vil skulle udnævnes efter drøftelse med Folketingets
Skatteudvalg. Der er tale om en »konsultation« af Skatteudvalget, idet det er skatteministeren, som
har udnævnelseskompetencen. Drøftelserne med udvalget vil understøtte og styrke den
parlamentariske indflydelse med It-tilsynet.
Det foreslås i
stk. 3,
at skatteministeren udpeger It-tilsynets formand blandt tilsynets medlemmer.
Til § 3
Det foreslås i
stk. 1,
at It-tilsynets medlemmer udnævnes for en periode på 4 år med mulighed for
genudnævnelse for en yderligere 4-årig periode. Perioden på 4 år svarer til funktionsperioden for
skatte-, vurderings- og motorankenævn. Med muligheden for genudnævnelse sikres det, at
medlemmerne kan opnå det nødvendige domænekendskab.
Med
stk. 2
foreslås en bestemmelse, som regulerer et medlems fravær og orlov. Det foreslås, at der
indsættes en obligatorisk bestemmelse, hvorefter faktisk fravær i mere end 6 måneder fører til ophør
af medlemskab af It-tilsynet. Efter forslaget vil der ikke kunne dispenseres fra denne bestemmelse,
og der udnævnes i så fald et nyt medlem af It-tilsynet for den resterende del af det oprindelige
medlems funktionsperiode. Det samme gælder, hvis et medlem i øvrigt udtræder af It-tilsynet.
Samtidig foreslås en bestemmelse om, at ministeren efter ansøgning vil kunne meddele midlertidigt
fravær (orlov) uden, at medlemmet vil skulle fratræde på grund af 6 måneders fraværs-reglen. Da
medlemmerne af It-tilsynet ikke foreslås at skulle have suppleanter, foreslås det at sikre bredden i
It-tilsynet ved midlertidigt fravær ved, at der ved enkeltstående ansøgt orlov på 12 måneder vil
skulle udnævnes et midlertidigt medlem, hvis medlemskab vil skulle være tidsmæssigt begrænset til
orlovsperioden. Det foreslås, at der ikke vil skulle kunne meddeles orlov udover en periode på 12
Side
15
af
25
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 415: Lovudkast: Forslag til lov om Tilsynet med told- og skatteforvaltningens it-område
måneder.
Der foreslås med
stk. 3
indført en regel om, at skatteministeren under ganske særlige
omstændigheder vil kunne tilbagekalde en udnævnelse af et medlem af It-tilsynet. Bestemmelsen
svarer til bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 3, stk. 5, om skatterådsmedlemmer, § 9, stk.
5, om ankenævnsmedlemmer og § 12, stk. 7, om medlemmer af Landsskatteretten.
Der kan tænkes tilfælde, hvor det vil være berettiget at undlade at udnævne en person til medlem af
It-tilsynet på grund af den pågældendes personlige eller økonomiske forhold på det tidspunkt, hvor
udnævnelse er aktuel. Hverken skatteministerens eller Folketingets Skatteudvalg overvejelser
desangående vil dog komme til kundskab i en bredere kreds. Det skyldes, at ingen har
indstillingsret. Tilsvarende forhold kan imidlertid også tænkes at opstå i den periode, et medlem er
udnævnt i, og man kan forestille sig, at dette i særlige situationer kan være uforeneligt med fortsat
medlemskab af It-tilsynet.
Foruden tilfælde, hvor udnævnelse ikke ville være sket, hvis forholdet havde foreligget på det
aktuelle tidspunkt, kan der også tænkes tilfælde, hvor den pågældendes adfærd på eller i umiddelbar
forbindelse med møderne gør, at fortsat medlemskab ikke er ønskværdigt. Også her gælder, at der
vil skulle være tale om ganske særlige omstændigheder, for at skatteministeren kan bringe
medlemskabet til ophør.
Til § 4
Det foreslås i
stk. 1, nr. 1,
at It-tilsynet vil skulle følge driften og udviklingen af
Skatteforvaltningens it-område. Herudover foreslås det, at It-tilsynet vil skulle rådgive
Skatteforvaltningen om de almene og principielle spørgsmål med tilknytning hertil. It-tilsynet vil
kunne rådgive på eget initiativ eller om spørgsmål forelagt It-tilsynet af ledelsen i
Skatteforvaltningen eller Skatteministeriets departement. Rådgivningen vil blandt andet omfatte
vurdering af projektplaner, budgetter og tidsplaner under inddragelse af et tværgående fokus på den
samlede projektportefølje.
I de tilfælde, hvor projektudgifterne overstiger 60 mio. kr., vil it-aktstykker, der skal behandles i
Folketingets Finansudvalg, skulle vedlægges en udtalelse fra It-tilsynet. Det er forventningen, at It-
tilsynet vil kunne fremme it-aktstykke-processen, i og med at det bagvedliggende planlægnings- og
estimeringsarbejde er blevet kvalitetssikret og løftet i dialogen med It-tilsynet.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 2,
at It-tilsynet vil skulle bistå ved behandlingen af Skatteforvaltningens it-
projekter i Statens It-råd. Dette vil understøtte It-tilsynets oparbejdelse af ressortkendskab og sikre
udnyttelsen af medlemmernes kompetencer fra It-tilsynets start. Samtidig vil It-tilsynet derigennem
få indsigt i de projekter, som It-tilsynet vil skulle følge og løbende vurdere. It-tilsynet vil kunne
forholde sig til Statens It-råds anbefalinger og Skatteforvaltningens håndtering heraf. Herudover
kan It-tilsynet supplere med rådgivning, der ligger ud over Statens It-råds formelle kompetence,
eksempelvis rådgivning og vurdering af konkrete arkitektur- og teknologivalg og i forhold til it-
området på tværs af it-drift og it-udvikling. Endelig sikrer bestemmelsen en tydeliggørelse af
karakteren af It-tilsynets opgaver som et supplement til de opgaver, som varetages af Statens It-Råd.
Til forskel fra Statens It-råd vil It-tilsynet kunne følge it-projekter fra idefasen, til projekterne
afsluttes. Forslaget skal sikre tilsynet hjemmel til at supplere de opgaver, der varetages i Statens It-
Råd.
Side
16
af
25
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 415: Lovudkast: Forslag til lov om Tilsynet med told- og skatteforvaltningens it-område
Det foreslås i
stk. 1, nr. 3,
at It-tilsynet skal kunne afgive udtalelser i forbindelse med overvejelser
om ny og eksisterende regulering, der på Skatteministeriets område medfører nyudvikling af it eller
væsentlig systemtilpasning. Hensigten er, at It-tilsynet allerede i forbindelse med
lovgivningsprocessen vil kunne påpege, hvis ny regulering medfører risici og kompleksitet i forhold
til Skatteforvaltningens større it-udviklingsprojekter og systemportefølje.
It-tilsynet vil også kunne afgive udtalelser og komme med anbefalinger om forenkling af
eksisterende regulering på skatteområdet, der kan reducere kompleksitet og nedbringe risici for
Skatteforvaltningens it-projekter.
Det foreslås med
stk. 1, nr. 4,
at It-tilsynet vil blive kompetent myndighed for en
whistleblowerordning på Skatteforvaltningens it-område.
Følgende persongrupper vil blive omfattet af adgangen til at indberette til it-
whistleblowerordningen:
•
Ansatte i Skatteministeriet.
•
Tidligere ansatte i Skatteministeriet.
•
Samarbejdspartnere, herunder ansatte hos en samarbejdspartner (f.eks. en leverandør,
ekstern konsulent eller anden myndighed).
Afgrænsningen har til formål at begrænse antallet af indberetninger til en personkreds, som
forventes at have et relevant kendskab til Skatteforvaltningens it-område.
Den nærmere udmøntning af ordningen, herunder af hvilke oplysninger der vil være omfattet,
hvordan oplysninger vil skulle indgives, hvordan indberetningerne vil skulle behandles, og hvilke
rettigheder personer, der indgiver oplysninger, vil have, foreslås at skulle ske ved bekendtgørelse
udstedt af skatteministeren med hjemmel i stk. 3.
Det foreslås i
stk. 2,
at skatteministeren skal kunne anmode It-tilsynet om at udtale sig om
spørgsmål med relation til forvaltningen af Skatteforvaltningens it-område. Det kan for eksempel
være om budgetmæssige spørgsmål eller om andre spørgsmål, som skatteministeren ønsker It-
tilsynets vurdering af. Det kan også være i forbindelse med overvejelser om muligheden for at
implementere større ændringer i skattelovgivningen.
Det foreslås i
stk. 3,
at skatteministeren bliver bemyndiget til at kunne fastsætte nærmere regler om
It-tilsynets opgaver.
Bemyndigelsen vil gøre det muligt for skatteministeren at fastlægge de nærmere rammer for It-
tilsynets behandling af de underretninger, som It-tilsynet får til behandling i It-tilsynets egenskab af
kompetent myndighed for en whistleblowerordning på Skatteforvaltningens it-område, jf. stk. 1, nr.
4.
Den hastige teknologiske udvikling vil kunne gøre det nødvendigt at ændre It-tilsynets
fokusområder og beføjelser. Endvidere er det på nuværende tidspunkt ikke fastlagt, hvordan
transformationen af legacy-it-komplekset håndteres teknisk og styringsmæssigt. Der er derfor behov
for at sikre fleksibilitet i forhold til It-tilsynets specifikke opgaveportefølje. Dette taler for, at der i
en vis udstrækning vil skulle kunne anvendes bemyndigelseslovgivning, der giver ministeren
mulighed for at fastsætte It-tilsynets nærmere opgaver og beføjelser ved bekendtgørelse.
Side
17
af
25
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 415: Lovudkast: Forslag til lov om Tilsynet med told- og skatteforvaltningens it-område
Der er således med bemyndigelsen lagt op til en mulig fleksibel tilpasning af It-tilsynets opgaver og
beføjelser til det til enhver tid værende aktuelle behov.
Bemyndigelsen vil skulle anvendes med respekt af den i § 5, stk. 1, foreslåede bestemmelse,
hvorefter tilsynet udøver sine funktioner i fuld uafhængighed.
Til § 5
Det foreslås med
stk. 1,
at It-tilsynet vil skulle udøve sine funktioner i fuld uafhængighed. It-tilsynet
vil således ikke blive undergivet tjenestebefalinger fra Skatteministeriet eller andre myndigheder
med hensyn til udøvelsen af sin virksomhed.
Skatteministeriet kan yde bistand med økonomistyring og personaleforvaltning til It-tilsynet.
It-tilsynet vil skulle afgive udtalelser, underretninger og på anden måde give udtryk for sin
opfattelse af et emne indenfor It-tilsynets kompetenceområde. Det foreslås derfor, at der fastsættes
regler for, hvornår It-tilsynet er beslutningsdygtigt. Efter det foreslåede
stk. 2
er It-tilsynet
beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne, herunder formanden, deltager i
beslutningen. Med »medlemmer« menes også midlertidige medlemmer, som måtte være udnævnt
for en begrænset periode.
For det tilfælde, at der måtte opstå behov for egentlig afstemning i It-tilsynet, vil beslutning skulle
træffes ved simpelt flertal. Ved stemmelighed vil formandens stemme være afgørende.
Sammensætningen med 5 medlemmer vil muliggøre, at It-tilsynet er beslutningsdygtigt, selv om 1
eller 2 medlemmer har forfald. De nærmere regler herom vil It-tilsynet skulle fastsætte i It-tilsynets
forretningsorden.
Det foreslås med
stk. 3,
at It-tilsynet selv vil skulle fastsætte sin forretningsorden med bl.a. regler
om form, antal, afstemning, indkaldelse af møder, fuldmagtsforhold, den årlige redegørelse og
sagsbehandling. Det vil f.eks. kunne være regler, der nærmere udmønter den praktiske
fremgangsmåde for, hvordan et medlem vil skulle reagere, hvis vedkommende bliver bekendt med,
at der foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes habilitet, og
om hvordan It-tilsynet i tvivlstilfælde afgør, om et medlem er inhabilt.
Til § 6
Bestemmelsen i
stk. 1
vedrører It-tilsynets reaktionsmuligheder.
Efter bestemmelsen vil It-tilsynet kunne afgive udtalelser over for Skatteforvaltningen. It-tilsynet
vil i den forbindelse kunne afgive anbefalinger samt i øvrigt fremsætte sin opfattelse om et givet
forhold med relation til driften og udviklingen af Skatteforvaltningens it-område.
Det kan f.eks.
være udtalelser, som anbefaler, at tidsplaner, budgetter eller omfang af it-projekter bliver ændret.
En udtalelse fra It-tilsynet vil ikke være retligt bindende for Skatteforvaltningen, men det
forudsættes, at Skatteforvaltningen i almindelighed vil følge It-tilsynets udtalelser, jf. herom stk. 3.
Det foreslås i
stk. 2,
at It-tilsynet vil skulle underrette skatteministeren om forhold, som It-tilsynet
vurderer, at ministeren bør have kendskab til.
It-tilsynet vil herefter som led i sin virksomhed skulle
orientere skatteministeren om vigtige observationer, udfaldet af vigtige sager og udtalelser.
Side
18
af
25
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 415: Lovudkast: Forslag til lov om Tilsynet med told- og skatteforvaltningens it-område
It-tilsynets
anbefalinger til Skatteforvaltningen foreslås afgivet efter et »følg eller forklar« princip.
It-tilsynet har dog også mulighed for at afgive anbefalinger som led i den almindelige dialog og
sparring med Skatteforvaltningen, jf. ovenfor. Sådanne anbefalinger vil ikke være underlagt »følg
eller forklar« princippet. It-tilsynet skal derfor tydeligt angive, hvis en anbefaling er afgivet efter
»følg og forklar« princippet
Det foreslås således i
stk. 3,
at Skatteforvaltningen vil skulle underrette It-tilsynet og forelægge
sagen for skatteministeren, hvis Skatteforvaltningen beslutter ikke at følge en anbefaling fra It-
tilsynet.
Herved pålægges Skatteforvaltningen en oplysningspligt, hvis Skatteforvaltningen ikke ser
sig i stand til at indrette sig efter en anbefaling afgivet efter et
»følg eller forklar« princip og
ikke
ønsker at følge en anbefaling i en udtalelse fra It-tilsynet. Samtidig sikres det, at skatteministeren
konkret involveres i det pågældende spørgsmål. Det sikres derved, at det er skatteministeren og ikke
It-tilsynet, der har det endelige ansvar i sådanne tilfælde.
It-tilsynets anbefalinger vil ikke have opsættende virkning i tilfælde, hvor Skatteforvaltningen ikke
ser sig selv i stand til at følge It-tilsynets anbefalinger. Det vil sige, at Skatteforvaltningen kan
fortsætte arbejdet, også selvom Folketinget endnu ikke er orienteret.
Det foreslås i
stk. 4,
at
skatteministeren bliver forpligtet til at orientere Folketingets Skatteudvalg,
hvis det besluttes ikke at følge en anbefaling i en udtalelse fra It-tilsynet.
Til § 7
Det foreslås fastsat i
stk. 1,
at Skatteforvaltningen vil skulle være forpligtet til at meddele It-tilsynet
enhver oplysning og alt materiale, som kræves af It-tilsynet. Udtrykket »materiale« skal forstås i vid
forstand og omfatter bl.a. dokumenter i traditionel forstand, elektroniske oplysninger m.v.
Oplysningerne vil kunne afgives skriftligt eller mundtligt, jf. stk. 2. Skatteforvaltningens
forpligtelse til at meddele It-tilsynet oplysninger vil dog ikke omfatte oplysninger, der kommer fra
hvidvasksekretariatet og er omfattet af tavshedsbestemmelsen i hvidvasklovens § 69 c, stk. 1.
It-tilsynets krav til udlevering af materiale fra Skatteforvaltningen vil, så vidt muligt, skulle ske
under hensyntagen til, at krav om omkostnings- og ressourcebevidsthed og vil skulle tage
udgangspunkt i materiale, der er udarbejdet som en del af den generelle ledelsesbetjening i
Skatteforvaltningen.
Afgivelsen af dokumenter og andet materiale fra Skatteforvaltningen til It-tilsynet vil efter forslaget
bero på en retlig forpligtelse.
Det følger af offentlighedslovens § 23, stk. 2, at et dokument, der er afgivet til udenforstående, ikke
mister sin interne karakter, hvis afgivelsen sker af retlige grunde, til forskningsmæssig brug eller af
andre lignende grunde. Bestemmelsen bygger grundlæggende på den betragtning, at et internt
dokument mister sin interne karakter, hvis den afgivende myndighed ved at sende dokumentet til
udenforstående vælger at opgive retten til at beskytte sine interne dokumenter. Omvendt bør et
internt dokument ikke miste sin interne karakter, hvis myndigheden ved afgivelsen ikke må anses
for (frivilligt) at have givet afkald på den beskyttelse af interne dokumenter, der følger af
offentlighedslovens § 23, stk. 1. Der henvises til forslag til lov om offentlighed
i forvaltningen, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 144, som fremsat, side 46,47 og 90, og
Betænkning nr. 1510/2009 om offentlighedsloven, side 517,18 og 573-75.
Skatteforvaltningens videregivelse til It-tilsynet efter den foreslåede bestemmelse af dokumenter,
som er interne i forhold til reglerne om aktindsigt, vil som følge heraf ikke miste sin interne
Side
19
af
25
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 415: Lovudkast: Forslag til lov om Tilsynet med told- og skatteforvaltningens it-område
karakter, idet Skatteforvaltningen ikke ved afgivelsen kan anses for at have opgivet retten til at
beskytte sine interne dokumenter.
Det foreslås i
stk. 2,
at It-tilsynet vil kunne anmode om, at en repræsentant fra Skatteforvaltningen
mundtligt redegør for Skatteforvaltningens aktiviteter på it-området. I dette ligger, at tilsynet vil
kunne anmode om, at der deltager en repræsentant fra Skatteforvaltningen, når It-tilsynet behandler
sager, med henblik på, at den pågældende repræsentant kan redegøre for de behandlede sager i det
omfang, at It-tilsynet har behov for det.
Det foreslås i
stk. 3,
at It-tilsynet som led i tilsynsarbejdet vil kunne afkræve Skatteforvaltningen
skriftlige redegørelser om faktiske og retlige forhold i en sag. Der ligger heri, at It-tilsynet vil kunne
anmode Skatteforvaltningen om at redegøre for beslutninger på it-området og om uddybende
beslutningsgrundlag for f.eks. større strategiske beslutninger.
Det forudsættes samtidig, at Skatteforvaltningen som led i den løbende dialog mellem
Skatteforvaltningen og It-tilsynet af egen drift underretter It-tilsynet om nye forhold af betydning
for It-tilsynets kontrol.
Omvendt forudsættes det, at It-tilsynet i forbindelse med adgangen til f.eks. oplysninger og
materiale i videst muligt omfang vil skulle tage hensyn til Skatteforvaltningens samarbejdspartnere
og tilrettelægge sit arbejde således, at It-tilsynet alene skaffer sig kendskab til oplysninger, der er af
betydning for kontrollens gennemførelse. I de tilfælde, hvor It-tilsynet vil have behov for
tavshedsbelagte oplysninger, bør It-tilsynet således
–
ligesom andre, der beskæftiger sig med
tavshedsbelagte oplysninger
–
så vidt muligt efterleve et princip om »nødvendig viden«, der er med
til at modvirke en utilsigtet spredning af fortrolige oplysninger.
Det forudsættes endvidere, at den praktiske tilrettelæggelse af It-tilsynets kontrol sker i tæt
samarbejde mellem It-tilsynets formand og dets sekretariat.
Til § 8
Det foreslås, at der oprettes et sekretariat, der vil få til opgave at sekretariatsbetjene It-tilsynet. En
væsentlig opgave for sekretariatet vil være at agere bindeled mellem It-tilsynet og
Skatteforvaltningen, og sagsbehandling af de indberetninger som It-tilsynet modtager som led i den
foreslåede whistleblowerordning.
Det foreslås, at It-tilsynet selv antager den nødvendige sekretariatsbistand, herunder med It-faglig
og teknisk sagkundskab, inden for It-tilsynets afsatte økonomiske ramme. En sådan indsigt vil for
eksempel kunne være opnået gennem arbejde i Statens It-råd. Det vil således være It-tilsynet selv,
der bestemmer, hvem der vil skulle ansættes til sekretariatet, herunder hvilken uddannelsesmæssig
baggrund og øvrige kvalifikationer som de pågældende vil skulle have, samt hvilken
ansættelsesform der vil skulle gælde. For så vidt angår den økonomiske ramme for
sekretariatsbistanden henvises til afsnit 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det forudsættes
i den forbindelse, at It-tilsynet får personaleadministrativ assistance fra Skatteforvaltningen,
Administrations- og Servicestyrelsen.
Sekretariatet vil referere fagligt til It-tilsynet. I udøvelsen af sit hverv vil sekretariatet alene være
undergivet It-tilsynets instruktion. Det vil være muligt for sekretariatet at indgå i faglige netværk -
for eksempel med sekretariatet for Statens It-råd. Sekretariatet forudsættes at deltage i mødefora
Side
20
af
25
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 415: Lovudkast: Forslag til lov om Tilsynet med told- og skatteforvaltningens it-område
med embedsmænd fra relevante ministerier. I dette regi vil sekretariatet kunne orientere nærmere
om den faktiske tilrettelæggelse af It-tilsynets arbejde og afklare eventuelle spørgsmål i forhold til
It-tilsynets anbefalinger.
Til § 9
Det foreslås i
stk. 1,
at It-tilsynet vil skulle afgive en årlig redegørelse om sin virksomhed til
skatteministeren. Det foreslås desuden, at It-tilsynets redegørelse vil skulle offentliggøres. Dermed
øges den parlamentariske og offentlighedens indsigt med området.
Formålet med redegørelsen er at give en generel information om karakteren af det tilsyn, der udøves
med Skatteforvaltningens it, og dermed med Skatteforvaltningens forvaltning med området. Det vil
blandt andet være muligt i mere generelle vendinger at redegøre for It-tilsynets virksomhed,
herunder også i form af en generel beskrivelse af, hvilke forhold It-tilsynet måtte have valgt særligt
at interessere sig for som led i sit tilsyn. It-tilsynet vil desuden kunne anføre, hvis der har været
tilfælde, hvor en anbefaling fra It-tilsynet ikke er blevet fulgt. Det bemærkes, at skatteministeren
efter forslagets § 6, stk. 4, vil skulle underrette Folketingets Skatteudvalg, hvis en anbefaling fra It-
tilsynet ikke vil blive fulgt.
Da redegørelsen vil være beregnet til offentliggørelse, må den ikke indeholde fortrolige oplysninger
eller oplysninger, hvis offentliggørelse vil kunne skade offentlige eller private interesser.
Med forslaget til
stk. 2
foreslås det, at skatteministeren vil skulle forelægge Folketingets Skatteudvalg
It-tilsynets årlige redegørelser. Redegørelserne vil således kunne danne grundlag for drøftelser
mellem udvalget og ministeren og være en del af den parlamentariske kontrol med området. Det
foreslås desuden, at Skatteudvalget vil skulle have forelagt redegørelserne, før de offentliggøres.
Redegørelserne vil således skulle sendes til Skatteudvalget forud for deres offentliggørelse.
Til § 10
I forvaltningslovens kapitel 2 er der fastsat regler om speciel inhabilitet, dvs. regler om, under
hvilke omstændigheder den, der virker inden for den offentlige forvaltning, som følge af en
interessekonflikt skal undlade at medvirke ved den pågældende myndigheds behandling af en
bestemt, allerede foreliggende sag.
Reglerne i forvaltningsloven om inhabilitet gælder for forvaltningsmyndigheder, som træffer
afgørelse og for behandlingen af sager om indgåelse af kontraktforhold eller lign. privatretlige
dispositioner. Selv om It-tilsynet vil være en del af den offentlige forvaltning, vil It-tilsynets
hovedaktiviteter ikke være omfattet af forvaltningslovens regler om inhabilitet, hvorfor regler
herom er nødvendige.
Forvaltningslovens §§ 3, 4 og 6 er regler om personlig, speciel inhabilitet. Bestemmelserne gælder
for behandlingen af sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed,
og for behandlingen af sager om indgåelse af kontraktforhold eller lignende privatretlige
dispositioner.
I forvaltningslovens § 3, stk. 1, er der opregnet en række konkrete situationer, hvor en person, der
virker inden for den offentlige forvaltning, i udgangspunktet er inhabil i forhold til en bestemt sag.
Det er situationer, som omfatter vedkommendes personlige eller økonomiske interesser,
vedkommendes nære pårørendes interesser eller vedkommendes tilknytning til en juridisk person.
Side
21
af
25
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 415: Lovudkast: Forslag til lov om Tilsynet med told- og skatteforvaltningens it-område
En person er også inhabil, hvis sagen vedrører en klage over eller udøvelse af kontrol- eller
tilsynsmyndighed, og vedkommende tidligere hos denne myndighed har medvirket ved den
afgørelse eller gennemførelsen af de foranstaltninger, sagen angår.
Bestemmelsen afsluttes med en opsamlingsbestemmelse, hvorefter en person er inhabil
i forhold til en bestemt sag, hvis der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede
til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.
For at en person er inhabil, stilles et krav om påvirkningsrisiko. Således fastslås det i § 3, stk. 2, at
der ikke foreligger inhabilitet, hvis der som følge af interessens karakter eller styrke, sagens
karakter eller den pågældendes funktioner i forbindelse med sagsbehandlingen ikke kan antages at
være fare for, at afgørelsen i sagen vil kunne blive påvirket af uvedkommende hensyn.
Den, der er inhabil, må ikke træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved
behandlingen af sagen. Retsvirkningen af inhabilitet fremgår af § 3, stk.3.
Efter forvaltningslovens § 4 gælder bestemmelserne i § 3 ikke, hvis det ville være umuligt eller
forbundet med væsentlige vanskeligheder eller betænkelighed at lade en anden træde i den
pågældendes sted under sagens behandling. For medlemmerne af en kollegial
forvaltningsmyndighed gælder bestemmelserne i § 3, selv om stedfortræder ikke kan indkaldes. Det
gælder dog ikke, hvis myndigheden vil miste sin beslutningsdygtighed, eller det af hensyn til
myndighedens sammensætning ville give anledning til væsentlig betænkelighed, såfremt
medlemmet ikke kunne deltage i sagens behandling, og behandlingen ikke kan udsættes uden
væsentlig skade for offentlige eller private interesser. § 4, stk. 3, er en bestemmelse, som regulerer
inhabilitet ved kollegiale myndigheders valg af medlemmer til hverv.
Rammerne for fremgangsmåden for afklaringen af spørgsmål om inhabilitet er fastlagt i
forvaltningslovens § 6. Den, der er bekendt med, at der for den pågældendes vedkommende
foreligger forhold, som er nævnt i § 3, stk. 1, har pligt til snarest at underrette sin foresatte herom,
medmindre det er åbenbart, at forholdet er uden betydning. For medlemmer af en kollegial
forvaltningsmyndighed skal underretningen gives til myndigheden, jf. § 6, stk.1. Spørgsmålet om,
hvorvidt en person er inhabil, afgøres af den myndighed, den pågældende er ansat i eller for så
medlemmer af kollegiale forvaltningsmyndigheder af myndigheden, jf. forvaltningslovens § 6,
stk.2.
Medmindre andet er fastsat ved lov, må vedkommende ikke selv deltage i behandlingen og
afgørelsen af spørgsmålet om inhabilitet, jf. dog § 4, stk. 1 og 2. Det fremgår af forvaltningslovens
§ 6, stk. 3.
Det foreslås i
§ 10,
at forvaltningslovens §§ 3, 4 og 6 om speciel inhabilitet vil skulle finde
anvendelse for It-tilsynets medlemmer og ansatte i It-tilsynets sekretariat under behandlingen af en
sag.
Til § 11
Som en del af den offentlige forvaltning vil It-tilsynets medlemmer, midlertidige medlemmer og
medarbejderne i It-tilsynets sekretariat være omfattet af den almindelige tavshedspligt, der følger af
straffelovens §§ 152 og 152 c-152 f og forvaltningslovens § 27.
It-tilsynets medlemmer og sekretariat vil således kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 6
Side
22
af
25
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 415: Lovudkast: Forslag til lov om Tilsynet med told- og skatteforvaltningens it-område
måneder
–
under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 2 år
–
hvis de uberettiget
videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, som de har fået kendskab til i forbindelse med
deres hverv, med mindre der er en pligt til videregivelse, eller videregivelsen sker til varetagelse af
åbenbar almeninteresse.
Straffelovens § 152 regulerer uberettiget videregivelse eller udnyttelse af fortrolige oplysninger. Det
vil sige oplysninger, som man har fået kendskab til i sit virke som offentlig ansat, og som ved lov
eller anden gyldig bestemmelse er fortrolige, eller som er nødvendige at hemmeligholde af hensyn
til væsentlige offentlige eller private interesser. Bestemmelsen omfatter alle, der »virker i det
offentliges tjeneste«, og regulerer uberettiget videregivelse eller udnyttelse af fortrolige
oplysninger. Straffelovens §§ 152 a
–
152 c, udvider personkredsen til f.eks. offentligt beskikkede,
EU-ansatte og medhjælpere.
Den almindelige tavshedspligt i forvaltningslovens § 27, stk. 1, regulerer tavshedspligt for ansatte i
den offentlige forvaltning i forhold til oplysninger om enkeltpersoners private herunder økonomiske
forhold og tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller drifts- eller forretningsforhold, hvis
begrænsning af videregivelse er af betydning for den pågældende. De offentligt ansatte har
herudover tavshedspligt, når det er af væsentlig betydning af hensyn til en række nævnte interesser
som for eksempel statens sikkerhed eller rigets forsvar, rigets udenrigspolitiske interesser og det
offentliges økonomiske interesser. Tavshedspligten begrænser muligheder for videregivelse af
oplysninger.
I forvaltningslovens § 27 er der hjemmel til at en forvaltningsmyndighed kan bestemme, at en
person uden for den offentlige forvaltning har tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger,
som myndigheden videregiver uden at være forpligtet hertil. Overtrædelse af forvaltningslovens §
27 er strafbelagt jf. bestemmelsens henvisning til straffelovens § 152 og §§ 152 c
–
152 f.
Den almindelige tavshedspligt i straffeloven og forvaltningsloven er uden betydning for retten til
aktindsigt efter offentlighedsloven. Det skyldes, at de hensyn, der efter forvaltningslovens § 27 kan
bevirke tavshedspligt, er de samme hensyn, som kan bevirke, at en oplysning kan undtages fra
aktindsigt efter offentlighedslovens §§ 30-33. Derimod er pligten til at meddele oplysninger
begrænset af særlige bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov eller med hjemmel i lov for
personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv, jf. offentlighedslovens § 35.
Skattemyndighederne, dvs. Skatteministeriets departement, Skatteforvaltningen, Skatte-,
Vurderings-, og Motorankenævn, Spillemyndigheden, Landsskatteretten, Skatterådet og
Skatteankestyrelsen, er underlagt en særlig skærpet tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17.
Ifølge skatteforvaltingslovens § 17, stk. 1, har skattemyndighederne under ansvar efter straffelovens
§§ 152, 152 a og 152 c-152 f ubetinget tavshedspligt over for uvedkommende med hensyn til
oplysninger om en fysisk eller en juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet
tilhørende forhold, som de under varetagelsen af deres arbejde bliver bekendt med. I denne
sammenhæng betyder »ubetinget« uden undtagelser, jf. dog stk. 2-5.
Den særlige skærpede tavshedspligt omfatter såvel embedsmænd i administrationen som
medlemmer af Skatte-, Vurderings- og Motorankenævn, Landsskatteretten og Skatterådet og
medlemmernes eventuelle suppleanter.
Side
23
af
25
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 415: Lovudkast: Forslag til lov om Tilsynet med told- og skatteforvaltningens it-område
Tavshedspligten gælder også for sagkyndige medhjælpere samt i øvrigt enhver, der kommer til
kundskab om sådanne forhold som følge af en aftale med det offentlige om påtaget arbejde. Er
aftalen indgået med en virksomhed, gælder forpligtelsen alle, der under deres arbejde i
virksomheden får kundskab om forhold som de ovennævnte.
Der er tale om et personligt ansvar, hvor overtrædelse af tavshedspligten straffes med bøde eller
fængsel indtil 6 måneder. Straffen kan stige til fængsel indtil 2 år, hvis forholdet er begået med
forsæt til at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, eller der i øvrigt foreligger særligt skærpende
omstændigheder, jf. straffelovens § 152, stk. 1 og 2.
Den særlige skærpede tavshedspligt omfatter oplysninger, der kan henføres til en bestemt fysisk
eller juridisk person, og som vedrører den pågældendes økonomiske, erhvervsmæssige eller
privatlivet tilhørende forhold og vedrører således hensynet til »privatlivets fred«.
Anvendelsesområdet omfatter hele ministerområdets lovgivning, forudsat at det er lovgivning om
skatter og afgifter i bred forstand. Tavshedspligten omfatter således alle oplysninger af den nævnte
art, som myndighederne bliver bekendt med i forbindelse med deres arbejde på indkomst- og
ejendomsværdiskatteområdet, afgifts-, told-, motor-, spil-, ejendomsvurderings- og
inddrivelsesområdet.
Begrebet »uvedkommende« fortolkes restriktivt i forhold til private, herunder pressen, og den
særlige skærpede tavshedspligt begrænser pligten til at meddele oplysninger efter
offentlighedsloven, jf. denne lovs § 35. Skattemyndighederne må derfor ikke udlevere oplysninger
omfattet af tavshedspligten til andre private end den, der har afgivet oplysningen, eller den som
oplysningen er om, medmindre der foreligger en særlig lovhjemmel. En sådan særlig lovhjemmel
findes bl.a. i skatteforvaltningslovens § 18 om videregivelse af visse oplysninger til ægtefæller og
forhenværende ægtefæller for indkomstår, hvori de var ægtefæller og samlevende.
Det foreslåede It-tilsyn vil ikke være en »skattemyndighed« i skatteforvaltningslovens forstand og
derfor ikke umiddelbart blive omfattet af den særlige ubetingede tavshedspligt, som
Skatteforvaltningen og Skatteministeriet i øvrigt er omfattet af.
Karakteren af It-tilsynets opgaver tilsiger ikke umiddelbart et behov for It-tilsynet til at få
oplysninger om en fysisk eller juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet
tilhørende forhold. Imidlertid indeholder de it-systemer, som It-tilsynet vil skulle kontrollere og få
behov for oplysninger om, sådanne fortrolige oplysninger.
Det foreslås derfor i
§ 11,
at It-tilsynet bliver omfattet af den særlige skærpede tavshedspligt i
skatteforvaltningslovens § 17. Den særlige skærpede tavshedspligt vil skulle omfatte medlemmerne
af It-tilsynet, herunder de midlertidige medlemmer, og de ansatte i It-tilsynets sekretariat. Også
sagkyndige medhjælpere og virksomheder mv., der arbejder efter aftale med It-tilsynet, vil blive
omfattet af tavshedspligten. Er aftalen indgået med en virksomhed, vil forpligtelsen skulle gælde
alle, der under deres arbejde i virksomheden for kundskab om forhold om en fysisk eller juridisk
persons økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold. Efter forslaget vil den
gældende særlige skærpede tavshedspligt for skattemyndighederne således også skulle gælde for It-
tilsynet.
Til § 12
Side
24
af
25
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 415: Lovudkast: Forslag til lov om Tilsynet med told- og skatteforvaltningens it-område
Det er forventningen, at It-tilsynets medlemmer, herunder midlertidige medlemmer, i vidt omfang
vil arbejde ved arbejdsstationer placeret uden for Skatteministeriet.
Der foreslås derfor i § 12 regler med krav til medlemmernes opbevaring og destruktion af materiale.
En tilsvarende ordning kendes for medlemmerne af Finanstilsynets bestyrelse, jf. § 43 i
bekendtgørelse nr. 525 af 23. maj 2018 om forretningsorden for bestyrelsen af Finanstilsynet.
Med »forsvarlig« opbevaring menes, at oplysningerne skal opbevares og behandles på en måde,
som sikrer et passende sikkerhedsniveau og en effektiv behandlingssikkerhed, så det sikres, at
oplysningerne ikke kommer til uvedkommendes kendskab.
Med destruktion på »behørig« vis menes, at materialet tilbageleveres, og eller dokumenteres slettet,
så medlemmet ikke længere har adgang hertil.
Til § 13
Bestemmelsen vedrører lovens ikrafttræden. Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. marts
2021.
For at sikre kontinuitet i It-tilsynets arbejde foreslås det i
stk. 2,
at 3 af It-tilsynets medlemmer,
herunder formanden, udnævnes første gang for 4 år. De øvrige 2 medlemmer vil første gang kunne
udnævnes for kun 2 år med mulighed for genudnævnelse i 4 år. Herved opnås, at der ikke samtidig
vil skulle ske en fuldstændig udskiftning af It-tilsynets medlemmer, idet de efterfølgende
funktionsperioder vil blive forskudt 2 år i forhold til hinanden.
Til § 14
Det foreslås i
§ 14,
at loven ikke vil skulle gælde for Færøerne og Grønland, som det er tilfældet
med skatteforvaltningsloven.
Side
25
af
25