SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 410: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af visse emballager, poser og engangsservice (emballageafgiftsloven), opkrævningsloven, lov om afgifter af spil, lov om midlertidig nedsættelse af straffen for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen vedrørende midler på udenlandske konti m.v. og virksomhedsskatteloven

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del Bilag 410
Offentligt

Skatteministeriet

J.nr. 2019-11261

Forslag

til

Lov om ændring af lov om afgift af visse emballager, poser og engangsservice

(emballageafgiftsloven), opkrævningsloven, lov om afgifter af spil, lov om midlertidig

nedsættelse af straffen for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen vedrørende midler

på udenlandske konti m.v. og virksomhedsskatteloven

(Genindførelse af emballageafgift på pvc-folier, ændring af afgiftssatsen for væddemål og

onlinekasino samt fjernelse af skattefordel ved forældrekøb i virksomheds- og

kapitalafkastordningerne)

§1

I lov om afgift af visse emballager, poser og engangsservice (emballageafgiftsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 600 af 5. maj 2020, som ændret ved § 6 i lov nr. 1728 af 27. december 2018,

§ 2 i lov nr. 61 af 28. januar 2020 og § 2 i lov nr. 168 af 29. februar 2020, foretages følgende

ændringer:

Lovens

titel

affattes således:

»Lov

om afgift af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-folier

(emballageafgiftsloven)«.

Efter § 2 c indsættes før

»II. Registrerede oplagshavere«:

»§ 2 d.

Der svares afgift af folier fremstillet af blødt polyvinylklorid (pvc), der er egnet til

emballering af levnedsmidler.

Stk. 2.

Afgiften udgør 43,71 kr. pr. kg., jf. dog 2. pkt. Til og med den 31. december 2023 udgør

afgiften 40,70 kr. pr. kg.«

§ 3, stk. 1

§ 3 a

ændres »§§ 2 a eller 2 c« til: »§§ 2 a, 2 c eller 2 d«.

§2

I lov nr. 431 af 16. maj 2012 om midlertidig nedsættelse af straffen for overtrædelse af

skatte- og afgiftslovgivningen vedrørende midler på udenlandske konti m.v., som ændret ved § 2 i

lov nr. 1587 af 27. december 2019, foretages følgende ændring:

bilag 1

ændres »Lov om afgift af visse emballager, poser og engangsservice

(emballageafgiftsloven)« til: »Lov om afgift af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-

folier (emballageafgiftsloven)«.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 410: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af visse emballager, poser og engangsservice (emballageafgiftsloven), opkrævningsloven, lov om afgifter af spil, lov om midlertidig nedsættelse af straffen for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen vedrørende midler på udenlandske konti m.v. og virksomhedsskatteloven

§3

I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 573 af 6. maj 2019, som ændret ved § 3 i lov

nr. 1587 af 27. december 2019 og § 6 i lov nr. 168 af 29. februar 2020, foretages følgende ændring:

bilag 1, liste A, nr. 8,

ændres »Lov om afgift af visse emballager, poser og engangsservice

(emballageafgiftsloven)« til: »Lov om afgift af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-

folier (emballageafgiftsloven)«.

§4

I lov om afgifter af spil, jf. lovbekendtgørelse nr. 1209 af 13. august 2020, foretages

følgende ændring:

§ 6 stk. 1

§ 11, stk. 1,

ændres »20 pct.« til: »28 pct.«

§5

I virksomhedsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1359 af 9. december 2019, som ændret

ved § 9 i lov nr. 1729 af 27. december 2018 og § 2 i lov nr. 1578 af 27. december 2019, foretages

følgende ændringer:

§ 8, stk. 2, 4. pkt.,

indsættes efter »kursværdien«: »jf., dog stk. 3«.

§ 8

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Ved opgørelsen, jf. stk. 1, fragår forskellen mellem værdien af fast ejendom, der stilles til

rådighed som bolig for den skattepligtiges eller dennes ægtefælles forældre og bedsteforældre samt

børn og børnebørn og disses ægtefæller, og en andel af gælden i virksomhedsordningen. Den

nævnte gældsandel opgøres på grundlag af den kontante anskaffelsessum for ejendommen med

tillæg af udgifter til forbedringer og ombygninger m.v., som er foretaget efter anskaffelsen af

ejendommen, i forhold til de samlede aktiver i virksomhedsordningen.«

Efter § 11 indsættes:

»§ 11 a.

Stiller den skattepligtige fast ejendom til rådighed som bolig for dennes eller ægtefællens

forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller, beregnes rentekorrektion.

Rentekorrektionen beregnes med et beløb, der svarer til rentekorrektionssatsen efter § 9 a ganget

med den talmæssigt største andel af gælden i virksomhedsordningen, hvor anvendelsen af

virksomhedsordningen påbegyndes, eller, for efterfølgende indkomstår, ved indkomstårets

begyndelse henholdsvis indkomstårets udløb. Rentekorrektionsbeløbet kan højst udgøre en andel af

virksomhedens nettorenteudgifter forhøjet med kurstab og nedsat med kursgevinster, der er

skattepligtige efter kursgevinstloven. Den i 2. og 3. pkt. nævnte andel opgøres på grundlag af den

kontante anskaffelsessum for ejendommen med tillæg af udgifter til forbedringer og ombygning

m.v., som er foretaget efter anskaffelsen af ejendommen, i forhold til de samlede aktiver i

virksomhedsordningen.

Stk. 2.

Det samlede rentekorrektionsbeløb efter stk. 1 medregnes i den personlige indkomst og

fradrages i kapitalindkomsten for det pågældende indkomstår.«

§ 22 a, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »stk. 5-7« til: »stk. 5-8«.

§ 22 a, stk. 5, 1. pkt.,

ændres »stk. 6 og 7« til: »stk. 6-8«.

§ 22 a

indsættes som

stk. 8:

»Stk. 8.

I kapitalafkastgrundlaget efter stk. 5 indgår ikke fast ejendom, der stilles til rådighed som

bolig for den skattepligtiges eller dennes ægtefælles forældre og bedsteforældre samt børn og

børnebørn og disses ægtefæller.«

§6

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2021.

Stk. 2.

§ 5 har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2021 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

2. Lovforslagets indhold

2.1. Genindførelse af emballageafgiften på pvc-folier

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Den foreslåede ordning

2.2. Ændring af afgiftssatsen for væddemål og onlinekasino

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Den foreslåede ordning

2.3. Fjernelse af skattefordel ved forældrekøb i virksomheds- og kapitalafkastordningerne

2.3.1. Virksomhedsordningen

2.3.1.1. Gældende ret

2.3.1.2. Den foreslåede ordning

2.3.2. Kapitalafkastordningen

2.3.2.1. Gældende ret

2.3.2.2. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1.Økonomiske konsekvenser for det offentlige

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

Regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og

Alternativet indgik den 2. december 2019

Aftale om finansloven for 2020

med henblik på at

prioritere centrale kernevelfærdsområder, uddannelse og den grønne omstilling og sikre

finansieringen hertil. Det betyder eksempelvis, at der kan ansættes 1.000 flere sygeplejersker, at der

kan indføres minimumsnormeringer at indsatsen for personer, som lever med psykiske lidelser, kan

styrkes, og at der kan investeres i uddannelse. Derudover er der vedtaget en meget grøn finanslov

2020 for at sikre en bæredygtig fremtid for de kommende generationer.

Med lovforslaget udmøntes tre af de prioriterede finansieringsinitiativer

–

nemlig genindførelse af

emballageafgiften på pvc-folier med fordoblet afgiftssats i forhold til det tidligere afgiftsniveau,

forhøjelse af afgiftssatsen på væddemål og onlinekasino fra 20 til 28 pct. af bruttospilleindtægten

(BSI) og fjernelse af skattefordele ved at placere de såkaldte forældrekøb i virksomheds- eller

kapitalafkastordningen. Ændringerne foreslås at skulle have virkning fra den 1. januar 2021.

I forbindelse med forslaget om genindførelse af emballageafgiften for pvc-folier med fordoblet

afgiftssats i forhold til det tidligere afgiftsniveau foreslås der en indeksering af emballageafgiften på

pvc-folier. Formålet med indekseringen er at opretholde afgiftens reelle værdi, så der ikke sker en

udhuling af afgiftens effekt i takt med stigende priser og lønninger. De øvrige afgiftssatser i

emballageafgiftsloven er blevet indekseret ved lov nr. 168 af 29. februar 2020. En genindførelse og

indeksering af emballageafgiften på pvc-folier forventes at bidrage til reduceret miljøbelastning i

forbindelse med affaldshåndteringen.

Med forslaget om forhøjelse af afgiftssatsen på væddemål og onlinekasino fra 20 pct. til 28 pct. af

bruttospilleindtægten ønsker aftalepartierne at reducere forbruget på spil og mindske problemer

med ludomani.

Med forslaget om at fjerne skattefordele ved anvendelse af virksomheds- og

kapitalafkastordningerne ønsker aftalepartierne, at de såkaldte forældrekøb

–

det vil f.eks. sige

tilfælde, hvor forældre køber fast ejendom med henblik på udlejning heraf til deres børn

–

ikke skal

have særlige skattemæssige fordele i forhold til køb af privat ejerbolig uden for disse ordninger.

Ved anvendelse af virksomheds- eller kapitalafkastordningerne bliver værdien af rentefradraget op

til ca. 56 pct. modsat en typisk værdi på ca. 33 pct., hvis der tale om køb af privat ejerbolig. Ved

initiativet får renteudgifter i forbindelse med forældrekøb samme fradragsværdi som private

renteudgifter i forbindelse med køb af ejerbolig. Initiativet ændrer ikke ved, at forældre fortsat vil

kunne købe fast ejendom og udleje denne til deres børn, men det vil ikke ske med de skattefordele,

der følger af virksomheds- og kapitalafkastordningerne.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Genindførelse af emballageafgiften på pvc-folier

2.1.1. Gældende ret

Emballageafgifterne består af en volumenbaseret afgift udformet som en stykafgift på visse

drikkevareemballager, en vægtbaseret afgift på bæreposer af papir m.v. og plast m.v. og en

vægtbaseret afgift på engangsservice. Formålet med emballageafgifterne er at nedbringe

affaldsmængden og skabe incitament til at bruge mindre emballage. Emballageafgiftsloven

indeholdt tidligere en vægtbaseret afgift på pvc-folier til levnedsmidler, som blev afskaffet pr. 1.

januar 2019, jf. §§ 1 og 4 i lov nr. 1434 af 5. december 2018. Den tidligere bestemmelse indebar, at

der pålagdes afgift på folier fremstillet af blødt pvc, der var egnet til emballering af fødevarer, det

vil sige indpakningsfilm, husholdningsfilm og lignende.

2.1.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås at genindføre emballageafgiften på pvc-folier med virkning fra den 1. januar 2021. Det

foreslås ved genindførelsen, at emballageafgiften på pvc-folier fordobles i forhold til det tidligere

afgiftsniveau. Afgiften foreslås til og med den 31. december 2023 at udgøre 40,70 kr. pr. kg folier,

som er fremstillet af blød pvc, der er egnet til emballering af fødevarer, det vil sige

indpakningsfilm, husholdningsfilm og lignende.

Genindførelsen af emballageafgiften på pvc-folier med fordoblet afgiftssats har til formål at

mindske risikoen for udbredelse af ftalater og mindske risikoen for, at blød pvc forringer

muligheden for plastikgenanvendelse og derved øget miljøbelastning i forbindelse med

affaldshåndteringen.

Det foreslås endvidere at indeksere emballageafgiften på pvc-folier frem til 2025 med en forhøjelse

af afgiftssatsen i 2024. Som en del af finanslovsaftalen for 2020 er afgifterne i

emballageafgiftsloven blevet indekseret for perioden 2020-2025, jf. lov nr. 168 af 29. februar 2020.

Afgifterne er blevet indekseret, da de er fastsat i kroner og øre, hvorved deres realværdi udhules i

takt med prisudviklingen på markedet. For at sikre sammenhæng med de øvrige afgifter i

emballageafgiftsloven foreslås det, at emballageafgiften på pvc-folier indekseres med 7,4 pct. pr. 1.

januar 2024. Denne forhøjelse indeholder en indeksering, som omfatter årene 2021-2025, svarende

til 1,8 pct. årligt. Indekseringen af emballageafgiften på pvc-folier vil ske samtidig med, at de

øvrige satser i emballageafgiftsloven forhøjes, jf. § 10, stk. 6, i lov nr. 168 af 29. februar 2020.

Formålet med indekseringen er, at emballageafgiften på pvc-folier ikke udhules af den almindelige

prisudvikling.

2.2. Ændring af afgiftssatsen for væddemål og onlinekasino

2.2.1. Gældende ret

Afgiftsreglerne for spil udbudt i Danmark findes i lov om afgifter af spil, som trådte i kraft den

1. januar 2012.

For indehavere af en tilladelse til udbud af væddemål skal der betales en afgift på 20 pct. af

bruttospilleindtægten. For væddemål, der afvikles gennem et system beregnet til at muliggøre

indgåelse af væddemål spillerne imellem (en væddemålsbørs), beregnes afgiften af det beløb, som

tilladelsesindehaveren har taget i kommission.

For indehavere af en tilladelse til udbud af spil i et onlinekasino skal der betales en afgift på 20 pct.

af bruttospilleindtægten. Af onlinespil, hvor der tages kommission, beregnes afgiften af det beløb,

som tilladelsesindehaveren har taget i kommission.

Bruttospilleindtægten (BSI) defineres som indskud fratrukket gevinster. Bruttospilleindtægten

bliver ofte anvendt som afgiftsgrundlag ved spil, hvor spilhastigheden er høj, og hvor den typiske

måde at spille på er, at en gevinst vundet i et spil anvendes som indskud til det næste spil. Dette

drejer sig eksempelvis om spil på kasinoer, spilleautomater og hestevæddeløb.

Bruttospilleindtægten er spiludbyderens fortjeneste fra udbud af spil. Siden lov om afgifter af spil

trådte i kraft den 1. januar 2012 har Skatterådet udtalt sig angående beregningen af

bruttospilleindtægten i to sager. For uddybende bemærkninger om Skatterådets udtalelser og

beregningen af bruttospilleindtægten se de specielle bemærkninger til § 4, nr. 1.

2.2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre afgiftssatsen for væddemål og onlinekasino, således at der skal betales en

afgift på 28 pct. af bruttospilleindtægten.

2.3. Fjernelse af skattefordel ved forældrekøb i virksomhedsskatteloven

2.3.1. Gældende ret

Selvstændigt erhvervsdrivende kan vælge at opgøre den skattepligtige indkomst fra virksomheden

efter de særlige regler i virksomhedsskatteloven, hvor man kan vælge at anvende reglerne enten om

virksomheds- eller kapitalafkastordningen. Virksomhedsskattelovens regler er således at

supplement til de almindelige regler for opgørelsen af den skattepligtige indkomst for selvstændigt

erhvervsdrivende.

Virksomhedsordningen er bygget op af en række forskellige elementer, men hensigten er

overordnet 1) at sikre, at selvstændige opnår fuld fradragsværdi ved indkomstopgørelsen for

erhvervsmæssige renteudgifter, 2) at selvstændige har mulighed for at foretage en udjævning af

svingende indkomster, og 3) at selvstændige har mulighed for at spare op til en lav foreløbig skat

svarende til selskabsskattesatsen med henblik på konsolidering af virksomheden.

Kapitalafkastordningen er et forenklet alternativ til virksomhedsordningen. Når den selvstændigt

erhvervsdrivende anvender kapitalafkastordningen, er der mulighed for at få et skematisk fradrag

for erhvervsmæssige renteudgifter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for virksomheden.

Virksomhedsordningen

En af virksomhedsordningens funktioner er at opretholde den fulde skattemæssige værdi af

fradraget for erhvervsmæssige renter. Virksomhedsordningen bygger dog på den præmis, at det i

praksis ikke er muligt at skelne mellem privat og erhvervsmæssig gæld, idet det er vanskeligt at

henføre anvendelsen af låneprovenuet fra bestemte gældsposter til bestemte aktiver i

virksomhedsordningen. Såfremt der drives flere forskellige virksomheder under

virksomhedsordningen, er det f.eks. ikke nødvendigvis klart, at et realkreditlån i fast ejendom er

optaget med henblik på erhvervelse af ejendommen eller forbedring heraf. Låneprovenuet kan

således være optaget med henblik på erhvervelse af en produktionsmaskine til virksomheden.

Det vil sige, at indskyder den selvstændigt erhvervsdrivende privat gæld i virksomhedsordningen,

placeres de tilhørende renteudgifter også i ordningen. For at sikre, at der ikke opnås fuldt fradrag

ved opgørelsen af den personlige indkomst for private renteudgifter, er der indarbejdet et værn i

virksomhedsordningen i form af den såkaldte rentekorrektion. Rentekorrektionen er skematisk og

indebærer, at fradragsværdien af private renteudgifter i virksomhedsordningen bliver den samme

som for personer, der ikke anvender virksomhedsordningen. Det vil sige, at renteudgifterne af privat

gæld i virksomhedsordningen på skematisk vis fratrækkes ved opgørelsen af kapitalindkomsten.

Herved har rentefradraget typisk kun en værdi på ca. 33 pct. mod ca. 56 pct., når

virksomhedsordningen anvendes.

Der beregnes også et kapitalafkast i virksomhedsordningen på baggrund af et kapitalafkastgrundlag,

der opgøres med udgangspunkt i virksomhedens aktiver med fradrag af gæld, hvilket svarer til den

egenkapital, som den selvstændigt erhvervsdrivende har i virksomheden. Den selvstændigt

erhvervsdrivende kan hæve en del af årets overskud som kapitalindkomst svarende til

kapitalafkastet. Herved opnår den selvstændigt erhvervsdrivende, at investeringen i virksomheden

svarer til en investering i f.eks. obligationer. Som udgangspunkt beskattes overskud som personlig

indkomst, når det hæves i virksomhedsordningen, men via opgørelsen af kapitalafkastet kan den

selvstændigt erhvervsdrivende opnå en lavere beskatning. Den såkaldte kapitalafkastsats, som

bruges til beregning af kapitalafkastet, udgjorde i 2019 0 pct.

Kapitalafkastordningen

Ved anvendelse af kapitalafkastordningen opnår den selvstændigt erhvervsdrivende et skematisk

fradrag for dennes erhvervsmæssige renteudgifter. Dette sker ved beregning af et kapitalafkast på

baggrund af de erhvervsmæssige aktiver i kapitalafkastordningen

–

kapitalafkastgrundlaget. Den

såkaldte kapitalafkastsats, som bruges til beregning af kapitalafkastet, udgjorde i 2019 0 pct.

2.3.2. Den foreslåede ordning

Virksomhedsordningen

Det foreslås at ændre reglerne for virksomhedsordningen, således at der ikke længere vil kunne

opnås fuld fradragsværdi for renteudgifter til fast ejendom, der stilles til rådighed som bolig for et

nærtstående familiemedlem. Det vil sige, at værdien af rentefradraget foreslås, reduceret fra op til

ca. 56 pct. til typisk kun at have en værdi på ca. 33 pct., hvilket svarer til den skattemæssige

fradragsværdi for private renteudgifter.

Det foreslås, at nærtstående omfatter den skattepligtiges og dennes ægtefælles forældre og

bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller.

Det foreslås, at reduktionen af den skattemæssige værdi af renteudgifterne sker skematisk via en

såkaldt rentekorrektion. Baggrunden for en skematisk løsning er, som beskrevet ovenfor, at det i

praksis ikke er muligt at henføre anvendelsen af låneprovenuet fra en bestemt gældspost til et

bestemt aktiv under virksomhedsordningen.

Det foreslås endvidere, at denne rentekorrektion skal beregnes på baggrund af en andel af den

samlede erhvervsmæssige gæld i virksomhedsordningen, som opgøres på grundlag af den kontante

anskaffelsessum for ejendommen med tillæg af udgifter til forbedringer og ombygning m.v., som er

foretaget efter anskaffelsen af ejendommen, i forhold til de samlede erhvervsmæssige aktiver i

ordningen. Til beregning af rentekorrektionen anvendes den gældende rentekorrektionssats.

Det foreslås dog, at rentekorrektionen begrænses, således at den højst kan udgøre en andel af

virksomhedens renteudgifter. Dette vil sikre, at den selvstændigt erhvervsdrivende ikke får beregnet

en rentekorrektion, som overstiger den faktiske skattemæssige fordel, som er opnået ved, at

renteudgifterne indgår i virksomhedsordningen. Dette kan være tilfældet, såfremt

rentekorrektionssatsen måtte være højere end den faktiske rentesats, som gælden i

virksomhedsordningen forrentes med.

Det foreslås endvidere, at såfremt fast ejendom stilles til rådighed som bolig for den skattepligtige

og dennes ægtefælles nærtstående vil forskellen mellem værdien af den faste ejendom og en andel

af gælden i virksomhedsordningen fragå ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget. Den opgjorte

forskel svarer til en skematisk opgjort friværdi, der måtte være i den pågældende ejendom, og som

påvirker kapitalafkastgrundlaget i en positiv retning. Gældsandelen foreslås at blive beregnet efter

samme fremgangsmåde som beskrevet for den foreslåede rentekorrektion.

Samlet set er formålet med forslaget om ændringen af reglerne for virksomhedsordningen, at de

skattemæssige fordele ved at placere fast ejendom i ordningen på skematisk vis neutraliseres, så

længe den faste ejendom kan anses for at kvalificere som et forældrekøb.

Kapitalafkastordningen

Det foreslås at ændre reglerne for kapitalafkastordningen, således at der ikke længere på skematisk

vis skal kunne opnås fuld fradragsværdi for renteudgifter, der kan henføres til en

forældrekøbsejendom.

Det foreslås derfor, at værdien af fast ejendom, der stilles til rådighed som bolig for den

skattepligtiges og dennes ægtefælles forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses

ægtefæller, ikke skal indgå i opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget.

Forslaget indebærer, at værdien af rentefradraget reduceres fra op til ca. 56 pct. til typisk kun at

have en værdi på ca. 33 pct., hvilket svarer til den skattemæssige fradragsværdi for private

renteudgifter.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Genindførelse af emballageafgiften på pvc-folier

Forslaget om at genindføre emballageafgiften på pvc-folier skønnes at indebære et varigt

umiddelbart merprovenu på ca. 10 mio. kr. (2021-niveau) og et varigt merprovenu efter tilbageløb

og adfærd på ca. 10 mio. kr.,

jf. tabel 1.

Finansårsvirkningen i 2021 skønnes at udgøre ca. 25 mio.

kr.

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af genindførelsen af emballageafgiften på pvc-folier

Mio. kr. (2021-niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og adfærd

2021

2022

2023

2024

2025

Varigt

Finansår

2021

Af den samlede provenuvirkning skønnes indekseringen at udgøre ca. 1 mio. kr. årligt.

Forbruget af pvc-folier har været voksende i årene frem mod afgiftens afskaffelse i 2019. Det er lagt

til grund, at afgiftsgrundlaget fremadrettet udviser en vækst på 3,2 pct. årligt svarende til den

gennemsnitlige årlige vækst siden 2014. Grundlaget antages at følge denne vækst på kort sigt,

hvorefter det antages, at mængden på længere sigt udvikler sig stabilt med realt BNP. Da

afgiftssatsen som udgangspunkt ikke indekseres fremadrettet, udhules provenuet dermed over tid

efter 2025 i takt med den generelle prisudvikling, hvorfor den varige virkning er lavere end

virkningen de første år.

Ændring af afgiftssatsen for væddemål og onlinekasino

Forslaget om at ændre afgiftssatsen for væddemål og onlinekasino indebærer, at afgiftssatsen øges

fra 20 pct. til 28 pct. af bruttospilleindtægten (BSI) med ikrafttrædelse 1. januar 2021.

Forslaget om at forhøje afgiftssatsen for væddemål og onlinekasino skønnes med meget stor

usikkerhed at indebære et varigt umiddelbart merprovenu på ca. 410 mio. kr. (2021-niveau) og et

varigt merprovenu efter adfærd og tilbageløb på ca. 140 mio. kr.,

jf. tabel 2.

Finansårsvirkningen i

2021 skønnes at udgøre ca. 250 mio. kr.

Tabel 2. Provenumæssige konsekvenser ved ændring af afgiftssatsen for væddemål og onlinekasino

Mio. kr. (2021-niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og adfærd

2021

400

290

150

2022

400

290

150

2023

400

290

150

2024

400

290

150

2025

400

290

150

Varigt

410

320

140

Finansår

2021

250

Afgiftsforhøjelsen ventes at øge prisen og dermed reducere forbruget af væddemål og onlinekasino

hos spiludbydere med tilladelse til at udbyde spil på det danske marked. Det er forudsat, at

halvdelen af faldet i dette forbrug skyldes et skift til forbrug hos spiludbydere med tilladelse i andre

lande. Der er forudsat et begrænset skift til andet reguleret spil i Danmark. I provenuvirkningen er

indregnet skønnede mindre indtægter til staten som følge af lavere udbyttebetalinger og

selskabsskat fra Danske Spil A/S. Adfærdseffekterne antages at være større på længere sigt, hvilket

afspejler omfanget af forventet overvæltning. På kort sigt (til og med 2025) er det lagt til grund, at

spiludbyderne overvælter 2/3 af afgiftsforhøjelsen til forbrugerne i form af fx lavere bonustildeling i

stedet for at reducere tilbagebetalingsandelen. På længere sigt (efter 2025) er det lagt til grund, at

afgiftsforhøjelsen overvæltes fuldt ud. Afgiftsgrundlaget forudsættes at følge den generelle

forbrugsudvikling svarende til en gennemsnitlig årlig vækst på 3,2 pct.

Fjernelse af skattefordel ved forældrekøb i virksomhedsskatteloven

Forslaget om at fjerne skattefordelene ved forældrekøb i virksomheds- og kapitalafkastordningerne

indebærer, at værdien af rentefradraget for udlejning af en fast ejendom til nærtstående reduceres

fra ca. 56 pct. til typisk ca. 33 pct.

Det skønnes på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik, at virksomheds- og

kapitalafkastordningerne anvendes i forbindelse med ca. 13.500 forældrekøb, og at prisen på den

gennemsnitlige bolig udgør ca. 2 mio. kr. Beregningsteknisk lægges det til grund, at boligerne

belånes med 80 pct. Desuden er det i provenuvurderingen lagt til grund, at renteniveauet vil være

gradvis stigende fra ca. 2�½ pct. point til knap 5 pct. point i 2030. Renteudviklingen, og dermed også

provenuvurderingen, er forbundet med betydelig usikkerhed. Endelig er det i vurderingen indregnet,

at udgifterne til boligsikring reduceres med ca. 30 mio. kr. årligt, idet det er forudsat, at andelen af

forældrekøb reduceres.

På dette grundlag kan det umiddelbare merprovenu skønnes til ca. 170 mio. kr. i 2021 svarende til

130 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Merprovenuet vil være gradvist stigende i de

næstkommende år i takt med den forventede stigning i renteniveauet. Det umiddelbare merprovenu

skønnes til ca. 290 mio. kr. opgjort i varig virkning, hvilket svarer til 230 mio. kr. efter tilbageløb

og adfærd.

Tabel 3. Provenumæssige konsekvenser at fjerne skattefordelen ved forældrekøb i virksomheds- og

kapitalafkastordningerne

Finansår

Mio. kr. (2021-niveau)

2021

2022

2023

2024

2025

Varigt

2021

170

190

210

220

240

Umiddelbar virkning

290

170

130

150

160

170

180

Virkning efter tilbageløb

230

130

150

160

170

180

Virkning efter tilbageløb og adfærd

230

Den foreslåede rentekorrektion indebærer en forhøjelse af den personlige indkomst og dermed et

merprovenu for kommunerne svarende til ca. 47 pct. af den umiddelbare provenuvirkning. Det

svarer til ca. 80 mio. kr. i 2021.

Forslaget medfører, at der indføres en skattesanktion svarende til den umiddelbare provenuvirkning,

da udlejning af en bolig til et nærtstående familiemedlem stilles skattemæssigt dårligere end andre

typer erhvervsvirksomhed.

Forslaget om at fjerne skattefordelen ved forældrekøb i virksomheds- og kapitalafkastordningerne

vil reducere incitamentet til at investere i en bolig med henblik på at udleje til nærtstående.

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes samlet set at medføre omkostninger på 0,1 mio. kr. i 2020, 4,7 mio. kr. i

2021, 4,3 mio. kr. i 2022, 8,8 mio. kr. i 2023, 8,7 mio. kr. årligt i 2024-2025, 8,6 mio. kr. i 2026 4,4,

mio. kr. i 2027 og 3,5 mio. kr. årligt fra 2028 og frem. Udgifterne knytter sig primært til kontrol,

registrering og sagsbehandling.

Lovforslagets del om at genindføre emballageafgiften på pvc-folier vurderes at medføre

administrative omkostninger for Skatteforvaltningen på 1,2 mio. kr. årligt fra 2021 og frem.

Lovforslagets del om afgiftssatsen for væddemål og online kasino vurderes at medføre

administrative omkostninger for Skatteforvaltningen på 0,1 mio. kr. i 2020 og 2,0 mio. kr. årligt fra

2021 og frem. Der udestår endelig konsolidering af omkostningerne.

Lovforslagets del om fjernelse af de skattemæssige fordele ved at anvende virksomhedsskattelovens

regler om virksomheds- og kapitalafkastordningen på forældrekøb vurderes at medføre

administrative omkostninger for Skatteforvaltningen på 1,5 mio. kr. i 2021, 1,1 mio. kr. i 2022, 5,6

mio. kr. i 2023, 5,5 mio. kr. årligt i 2024-2025, 5,4 mio. kr. i 2026 og 1,2 mio. kr. i 2027. Dertil

kommer varige driftsudgifter på 0,3 mio. kr. årligt fra 2028 og frem.

De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes at være fulgt, da genindførelsen af

emballageafgiften på pvc-folier medfører mindre systemmæssige tilretninger i Skatteforvaltningens

eksisterende it-systemer, herunder bl.a. oprettelse af en ny pligt i Erhvervssystemet og

satsændringer i forbindelse med nye pligter i TastSelv Erhverv.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslagets del om at genindføre emballageafgiften på pvc-folier skønnes at medføre en

umiddelbar belastning for virksomheder på ca. 25 mio. kr. årligt svarende til det umiddelbare

merprovenu ved forslaget. Afgiften forventes dog overvæltet fuldt ud på forbrugerne i form af

højere priser.

Lovforslagets del om at forhøje afgiftssatsen for væddemål og onlinekasino skønnes at medføre en

umiddelbar afgiftsforhøjelse for erhvervslivet på ca. 400 mio. kr. svarende til det umiddelbare

merprovenu for det offentlige, som dog på sigt må forventes fuldt overvæltet til forbrugerne i form

af højere priser. Samtidig forventes forslaget at medføre en lavere efterspørgsel svarende til et fald i

bruttospilleindtægten (BSI) på ca. 700 mio. kr. på langt sigt. Danske spiludbydere udgør omkring

halvdelen af markedet målt ved BSI.

Lovforslagets del om fjernelse af de skattemæssige fordele ved at anvende virksomhedsskattelovens

regler om virksomheds- og kapitalafkastordningen vil øge beskatningen for de selvstændigt

erhvervsdrivende, der via disse ordninger stiller fast ejendom til rådighed som bolig for

nærtstående.

4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) vurderer, at lovforslaget medfører mindre

administrative byrder for erhvervslivet på under 4 mio. kr.

Lovforslagets del om fjernelse af de skattemæssige fordele ved at anvende virksomhedsskattelovens

regler om virksomheds- og kapitalafkastordningen vil være forbundet med administrative

konsekvenser for erhvervslivet, idet de selvstændigt erhvervsdrivende vil skulle beregne den

foreslåede rentekorrektion, såfremt de stiller bolig til rådighed for nærtstående.

Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes ikke at være relevante for lovforslaget.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Håndteringen af blød pvc er problematisk i affaldshåndteringssystemet, da blød pvc generelt ikke

kan genanvendes, og afbrændingen af pvc medfører behov for øget røggasrensning.

Den foreslåede emballageafgift på pvc-folier egnet til emballering af levnedsmidler vil mindske

risikoen for, at blød pvc forringer muligheden for plastikgenanvendelse gennem udbredelse til

private husholdninger.

Det foreslåede initiativ om genindførelse af emballageafgiften på pvc-folier kan medføre afledte

positive konsekvenser i forhold til FN’s verdensmål nr. 13 om klimaindsats. Endvidere kan

initiativet bidrage specifikt i forhold til delmål 11.6 om reduktion af den negative miljøbelastning

pr. indbygger inden 2030, herunder ved at lægge særlig vægt på luftkvalitet og på kommunal og

anden affaldsforvaltning.

Lovforslagets øvrige dele har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget om at forhøje afgiftssatsen for væddemål og onlinekasino indeholder statsstøtteretlige

aspekter. Den nuværende differentierede afgiftsforskel mellem landbaserede kasinoer (45

pct.)/spilleautomater (41 pct.) og onlinekasino (20 pct.) udgør statsstøtte til fordel for onlinekasino,

idet de betaler afgift efter en lavere afgiftssats. Den nuværende lavere afgiftssats for onlinekasino er

godkendt af Europa-Kommissionen.

Uagtet at afgiftssatsen for onlinekasino hæves, og at afgiftsforskellen/statsstøtten dermed mindskes

ved forslaget, vil afgiftssatsen for onlinekasino fortsat være lavere end satsen for det tilsvarende

landbaserede udbud. Europa-Kommissionen vil derfor blive orienteret om forhøjelsen af afgiften for

onlinekasino.

Lovforslagets øvrige dele indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 28. august 2020 til den 25. september 2020 været

sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: 3F, Advokatsamfundet,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ARI, ATP, Bilfærgernes Rederiforening,

Biobrændselsforeningen, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Brancheforeningen

for Flaskegenbrug, Brintbranchen, Bryggeriforeningen, Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea,

DAKOFA, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks

Naturfredningsforening, Danmarks Skibskredit, Dansk Affaldsforening Dansk Aktionærforening,

Dansk Automat Brancheforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi,

Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Trav og Galop Union, Dansk

Iværksætterforening, Dansk Metal, Dansk Methanolforening, Dansk Musiker Forbund, Dansk

Retursystem A/S, Dansk Skovforening, Dansk Solcelleforening, Dansk Told- og Skatteforbund,

Danske Advokater, Danske Energiforbrugere, Danske Havne, Danske Rederier, Danske

Vandværker , DANVA, Datatilsynet, Den Danske Fondsmæglerforening, DI,

Digitaliseringsstyrelsen, DOGA, DVCA, EjendomDanmark, Eksportrådet, EmballageIndustrien,

Energi Danmark, Energinet.dk, Energistyrelsen, Energitilsynet, Erhvervsstyrelsen

–

Område for

Bedre Regulering, Finans Danmark, Finans og Leasing, Finanstilsynet, Forbrugerrådet Tænk,

Foreningen Biogasbranchen, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Platformsøkonomi i

Danmark, Foreningen til Søfartens Fremme, Forsikring & Pension, FSE, FSR - danske revisorer,

Greenpeace Danmark, HORESTA, IBIS, Ingeniørforeningen i Danmark, Investering Danmark,

Justitia, Kasinoforeningen, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka, Landbased Gambling

Association Denmark, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug,

Landsskatteretten, Lokale Pengeinstitutter, Mellemfolkeligt Samvirke, Metalemballagegruppen,

Miljøstyrelsen, Mineralolie Brancheforeningen, Moderniseringsstyrelsen, Nasdaq OMX

Copenhagen A/S, Nationalbanken, Nationalt Center for Miljø og Energi, Naturstyrelsen, NOAH,

Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nordsøfonden, Offshoreenergy.dk, Olie Gas Danmark,

Plastindustrien, Restaurationsbranchen.dk, Rådet for Grøn Omstilling, SEGES, Serviceforbundet,

Sikkerhedsstyrelsen, Skatteankestyrelsen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening, Vedvarende

Energi, VELTEK, Vindmølleindustrien, WWF.

10. Sammenfattende skema

Positive

Negative

konsekvenser/mindreudgifter konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for Genindførelsen af

Ingen

stat, kommuner og regioner

emballageafgiften på pvc-

folier skønnes at indebære et

varigt merprovenu på ca. 10

mio. kr. årligt efter

tilbageløb og adfærd.

Lovforslagets del om at

forhøje afgiftssatsen for

væddemål og onlinekasino

skønnes at indebære et varigt

merprovenu på ca. 140 mio.

kr. efter tilbageløb og

adfærd.

Forslaget om at fjerne

skattefordelen ved

forældrekøb i virksomheds-

og kapitalafkastordningerne

skønnes at indebære et varigt

merprovenu på ca. 230 mio.

kr. efter tilbageløb og

adfærd.

Implementeringskonsekvenser Ingen

for stat, kommuner og

regioner

Lovforslaget vurderes samlet set

at medføre omkostninger på 0,1

mio. kr. i 2020, 4,7 mio. kr. i

2021, 4,3 mio. kr. i 2022, 8,8

mio. kr. i 2023, 8,7 mio. kr. årligt

i 2024-2025, 8,6 mio. kr. i 2026

4,4, mio. kr. i 2027 og 3,5 mio.

kr. årligt fra 2028 og frem.

Udgifterne knytter sig primært til

kontrol, registrering og

sagsbehandling.

Genindførelsen af

emballageafgiften på pvc-folier

skønnes at medføre

administrative omkostninger for

Skatteforvaltningen på ca. 1,2

mio. kr. varigt pr. år fra og med

2021.

Lovforslagets del om

afgiftssatsen for væddemål og

online kasino vurderes at

medføre administrative

omkostninger for

Skatteforvaltningen på 0,1 mio.

kr. i 2020 og 2,0 mio. kr. årligt

fra 2021 og frem. Der udestår

endelig konsolidering af

omkostningerne.

Lovforslagets del om fjernelse af

de skattemæssige fordele ved at

anvende

virksomhedsskattelovens regler

om virksomheds- og

kapitalafkastordningen på

forældrekøb vurderes at medføre

administrative omkostninger for

Skatteforvaltningen på 1,5 mio.

kr. i 2021, 1,1 mio. kr. i 2022,

5,6 mio. kr. i 2023, 5,5 mio. kr.

årligt i 2024-2025, 5,4 mio. kr. i

2026 og 1,2 mio. kr. i 2027.

Dertil kommer varige

driftsudgifter på 0,3 mio. kr.

årligt fra 2028 og frem.

Økonomiske konsekvenser for Ingen

erhvervslivet

Genindførelsen af

emballageafgiften på pvc-folier

skønnes at medføre en

umiddelbar afgiftsforhøjelse for

erhvervslivet svarende til den

umiddelbare provenuvirkning på

ca. 25 mio. kr. årligt. Dog

forventes afgiften overvæltet til

forbrugerne i form af højere

priser.

Forslaget om at forhøje

afgiftssatsen for væddemål og

onlinekasino skønnes at medføre

en umiddelbar afgiftsforhøjelse

for erhvervslivet på ca. 410 mio.

kr. svarende til det umiddelbare

merprovenu for det offentlige,

som dog på sigt må forventes

fuldt overvæltet til forbrugerne i

form af højere priser. Samtidig

forventes forslaget at medføre en

lavere efterspørgsel svarende til

et fald i bruttospilleindtægten

(BSI) på ca. 700 mio. kr. på langt

sigt. Danske spiludbydere udgør

omkring halvdelen af markedet

målt ved BSI.

Forslaget om at fjerne

skattefordelen ved forældrekøb i

virksomheds- og

kapitalafkastordningerne vil

reducere incitamentet til at

investere i en bolig med henblik

på udleje til nærtstående.

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Ingen

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Genindførelsen af

Erhvervsstyrelsens Område for

Bedre Regulering (OBR)

vurderer, at lovforslaget

medfører mindre administrative

byrder for erhvervslivet på under

4 mio. kr.

Ingen

Forholdet til EU-retten

emballageafgiften på pvc-

folier til kontakt med

fødevarer vil mindske

risikoen for, at blød pvc

forringer muligheden for

plastikgenanvendelse.

Lovforslaget om at forhøje afgiftssatsen for væddemål og

onlinekasino indeholder statsstøtteretlige aspekter. Den

nuværende lavere afgiftssats for onlinekasino er godkendt af

Europa-Kommissionen.

Lovforslagets øvrige dele indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Er i strid med de fem

principper for implementering

af erhvervsrettet EU-

regulering /Går videre end

minimumskrav i EU-

regulering

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter gældende ret er emballageafgiftslovens fulde lovtitel ”lov om afgift af visse emballager, poser

engangsservice (emballageafgiftsloven)”.

Det foreslås at nyaffatte emballageafgiftslovens titel som følge af, at emballageafgiften på pvc-

folier foreslås genindført, jf. lovforslagets § 1, nr. 2. Herefter bliver lovens titel ”lov om afgift af

visse emballager, poser, engangsservice og pvc-folier

(emballageafgiftsloven)”.

Til nr. 2

Efter gældende ret skal der ikke betales afgift af pvc-folier.

Det foreslås at genindføre emballageafgiften på pvc-folier. På den baggrund foreslås det at

genindsætte § 2 d i emballageafgiftsloven. Det foreslås, at bestemmelsen genindsættes med samme

ordlyd, som den havde, inden den blev ophævet ved § 1, nr. 1, i lov nr. 1434 af 5. december 2018,

idet det dog foreslås, at bestemmelsen genindsættes med en forhøjet afgiftssats i forhold til den

tidligere afgiftssats.

stk. 1

foreslås det, at der svares afgift af folier fremstillet af blødt polyvinylklorid (pvc) til

emballering af levnedsmidler. Afgiftspligten omfatter folier fremstillet af blød pvc, der er egnet til

emballering af fødevarer, det vil sige indpakningsfilm, husholdningsfilm og lignende. Dermed er

folier, som ikke er af pvc, eller som ikke er til levnedsmidler, ikke omfattet af afgiftspligten.

Derudover er pvc-folier, der i udlandet er brugt til emballering af levnedsmidler, hvor

levnedsmidlerne efterfølgende indføres her til landet, ikke omfattet af afgiftspligten.

stk. 2, 1. pkt.,

foreslås det, at afgiften skal udgøre 43,71 kr. pr. kg folier, jf. dog 2. pkt. Det

foreslås, at afgiften pr. 1. januar 2024 skal udgøre 43,71 kr. pr. kg folier fremstillet af blød pvc, der

er egnet til emballering af fødevarer, det vil sige indpakningsfilm, husholdningsfilm og lignende.

Det foreslås, at emballageafgiften på pvc-folier indekseres med 7,4 pct. pr. 1. januar 2024 i forhold

til afgiftsniveauet foreslået i 2. pkt. Indekseringen af emballageafgiften på pvc-folier vil ske for at

sikre sammenhæng med de øvrige afgifter i emballageafgiftsloven, som er blevet indekseret ved lov

nr. 168 af 29. februar 2020. Indekseringen af emballageafgiften på pvc-folier vil ske samtidig med,

at de øvrige satser i emballageafgiftsloven forhøjes, jf. § 10, stk. 6, i lov nr. 168 af 29. februar 2020.

stk. 2, 2. pkt.,

foreslås det, at til og med den 31. december 2023 udgør afgiften 40,70 kr. pr. kg

folier. Det foreslås, at der skal betales en vægtbaseret afgift på folier på 40,70 kr. pr. kg, folier

fremstillet af blød pvc, der er egnet til emballering af fødevarer, dvs. indpakningsfilm,

husholdningsfilm og lignende til og med den 31. december 2023. Der foreslås dermed en fordobling

af satsen i forhold til det tidligere afgiftsniveau, da afgiften blev ophævet ved § 1, nr. 1, i lov nr.

1434 af 5. december 2018.

Til nr. 3

Efter gældende ret skal afgiftspligtige personer og virksomheder registreres for betaling af afgifter

efter emballageafgiftsloven. Det fremgår af lovens § 3, hvornår en person eller virksomhed er

afgiftspligtig og skal registreres for betaling af afgifter efter loven. Endvidere fremgår det af

emballageafgiftens § 3 a, at en registreret virksomhed er berettiget til at modtage afgiftspligtige

varer fra udlandet og fra andre registrerede oplagshavere, uden at der skal afregnes afgift. I

bestemmelserne henvises der til de specifikke afgifter, som en virksomhed kan være afgiftspligtig

efter.

Det foreslås, at henvisningen i emballageafgiftslovens § 3, stk. 1 og 2, og § 3 a, ændres, så der også

henvises til § 2 d. Ændringen er en konsekvensændring af, at § 2 d foreslås genindført, jf.

lovforslagets § 1, nr. 2.

Til § 2

Lov om midlertidig nedsættelse af straffen for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen

vedrørende midler på udenlandske konti m.v. indeholder bestemmelser om den midlertidige

strafnedsættelsesordning vedrørende skjulte formuer i udlandet og henviser til et bilag til loven

(bilag 1), som indeholder en opremsning af de skatte- og afgiftslove, som loven regulerer, herunder

emballageafgiftsloven, jf. bilag 1.

Det foreslås, at henvisningen til lov om afgift af visse emballager, poser og engangsservice

(emballageafgiftsloven) i

bilag 1

ændres som følge af, at emballageafgiftslovens titel foreslås

nyaffattet. Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 1.

Til § 3

Opkrævningsloven indeholder bestemmelser om opkrævning af skatter og henviser til et bilag til

loven (bilag 1, liste A), som indeholder en opremsning af de skatte- og afgiftslove, som

opkrævningsloven regulerer, herunder emballageafgiftsloven, jf. bilag 1, liste A, nr. 8.

Det foreslås, at henvisningen til lov om afgift af visse emballager, poser og engangsservice

(emballageafgiftsloven) i

bilag 1, liste A, nr. 8,

ændres som følge af, at emballageafgiftslovens titel

foreslås nyaffattet. Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 1.

Til § 4

Til nr. 1

Efter § 6, stk. 1, i lov om afgifter af spil skal indehavere af en tilladelse til udbud af væddemål efter

§ 11 i lov om spil betale en afgift på 20 pct. af bruttospilleindtægten. Afgiften blev indført ved lov

om afgifter af spil, da væddemål på faste odds og almindelige puljevæddemål blev liberaliseret, for

at ensarte afgiften for disse spil. Afgiften omfatter væddemål, der er omfattet af en dansk

spiltilladelse. Spiludbydere kan afholde væddemål, hvor der deltager både danske og udenlandske

spillere. Kun den del af væddemålene, som indgås af danske spillere, f.eks. via danske spilkonti, er

omfattet af en dansk spiltilladelse. Afgiften beregnes af bruttospilleindtægten, dvs. indskud fra

danske spillere fratrukket gevinster til danske spillere. Såfremt der tages kommission i forbindelse

med spillet, f.eks. ved væddemålsbørs, beregnes afgiften af kommissionen.

Bruttospilleindtægten beregnes som beskrevet under de almindelige bemærkninger i afsnit 2.1.1.

Skatterådet har, efter at lov om afgift af spil trådte i kraft, haft mulighed for at udtale sig om

bruttospilleindtægtens beregning ved to sager.

Skatterådet fandt i SKM2016.155.SR, at indsatser i online-spil, som hidrører fra tildelte bonus-

spilpenge (det forhold, at spilleren bliver tildelt en værdi i form af et beløb af spille for), ikke kan

holdes ude af bruttospilleindtægten. Det har således ikke betydning, om spillene for bonus-

spilpenge bliver bogført på en særskilt konto, adskilt fra spillerens egne indbetalinger og vundne

gevinster hidrørende fra disse indbetalinger. Endvidere fandt Skatterådet, at en opskrivning af

spillerens spilkonto med et vist kontantbeløb først skal medregnes ved opgørelsen af

bruttospilleindtægten som indskud, når beløbet anvendes som indsatser i spil.

Skatterådet fandt i SKM2016.366.SR, at en start up-bonus/sign up-bonus ikke kan fratrækkes ved

opgørelsen af bruttospilleindtægten. Ydermere fandt Skatterådet, at gevinster, der stammer fra en

puljegaranti, kan fratrækkes ved opgørelsen af bruttospilleindtægten, når gevinsterne blev udbetalt

til en spiller.

Med Skatterådets to afgørelser præciseres det, at ved beregningen af bruttospilleindtægten kan

tildelte bonus-spilpenge ikke holdes ude af bruttospilleindtægten, selv om disse bliver bogført på en

særskilt konto, adskilt fra spillerens egne indbetalinger og vundne gevinster hidrørende fra disse

indbetalinger. Derudover kan en start up-bonus/sign up-bonus ikke fratrækkes ved opgørelsen af

bruttospilleindtægten. En opskrivning af en spillers spilkonto med et vist kontantbeløb skal først

medregnes ved opgørelsen af bruttospilleindtægten som indskud, når beløbet anvendes som

indsatser i spil. Gevinster, der stammer fra en puljegaranti, kan fratrækkes ved opgørelsen af

bruttospilleindtægten, når de bliver udbetalt til spilleren.

Det foreslås ved ændringen af § 6, stk. 1, at afgiften for indehavere af en tilladelse til udbud af

væddemål efter § 11 i lov om spil skal stige fra 20 pct. til 28 pct. af bruttospilleindtægten.

Forslaget udmønter den del af aftalen om Finansloven for 2020, der vedrører en ændring af

afgiftssatsen for væddemål og onlinekasino fra 20 pct. til 28. pct.

Det fremgår af § 11, stk. 1, i lov om afgifter af spil, at indehavere af en tilladelse til udbud af

onlinekasino efter § 18 i lov om spil skal betale en afgift på 20 pct. af bruttospilleindtægten.

Afgiften efter loven omfatter onlinekasinospil, der er omfattet af en dansk spiltilladelse.

Spiludbydere kan udbyde kasinospil, hvor der både deltager danske og udenlandske spillere. Kun

den del af spillet, hvor danske spillere deltager, f.eks. via danske spilkonti, er omfattet af en dansk

spiltilladelse. Afgiften beregnes af bruttospilleindtægten, dvs. indskud fra danske spillere fratrukket

gevinster til danske spillere. Af onlinespil, hvor der tages kommission, beregnes afgiften dog af det

beløb, som spiludbyderen har taget i kommission.

For beregning af bruttospilleindtægten henvises til afsnit 2.1.1 om gældende ret i de almindelige

bemærkninger. For Skatterådets afgørelser af beregningen af bruttospilleindtægten, se ovenfor.

Det foreslås ved ændringen af § 11, stk. 1, at afgiften for indehavere af en tilladelse til udbud af

onlinekasino efter § 18 i lov om spil skal stige fra 20 pct. til 28 pct. af bruttospilleindtægten.

Forslaget udmønter den del af aftalen om Finansloven for 2020, der vedrører en ændring af

afgiftssatsen for væddemål og onlinekasino fra 20 pct. til 28 pct.

Til § 5

Til nr. 1

Efter de gældende regler i virksomhedsskatteloven beregnes et kapitalafkast ved anvendelse af

virksomhedsordningen. En del af årets overskud ved virksomheden kan hæves som dette

kapitalafkast, der svarer til et teknisk beregnet afkast af den skattepligtiges investering i dennes

virksomhed. Kapitalafkastet beregnes på baggrund af kapitalafkastgrundlaget opgjort efter

virksomhedsskattelovens § 8.

Det foreslås at indsætte en henvisning i virksomhedsskattelovens § 8, stk. 2, 4. pkt., således at der er

en henvisning til det foreslåede stk. 3, jf. lovforslagets § 5, nr. 2.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 5, nr. 2, hvorved der

foreslås indsat et nyt stk. 3 i virksomhedsskattelovens § 8 Herved foreslås en modifikation af den

måde, som kapitalafkastgrundlaget skal opgøres på.

Til nr. 2

Efter de gældende regler i virksomhedsskatteloven beregnes et kapitalafkast ved anvendelse af

virksomhedsordningen. En del af årets overskud ved virksomheden kan hæves som dette

kapitalafkast, der svarer til et teknisk beregnet afkast af den skattepligtiges investering i dennes

virksomheden. Kapitalafkastet beskattes som kapitalindkomst, hvorved en del af årets overskud

beskattes som kapitalindkomst fremfor personlig indkomst, som ellers ville være udgangspunktet,

når årets overskud overføres fra virksomhedsordningen til privatøkonomien. Kapitalafkastet

beregnes på baggrund af kapitalafkastgrundlaget opgjort efter virksomhedsskattelovens § 8 ganget

med en kapitalafkastsats fastsat efter virksomhedsskattelovens § 9.

Kapitalafkastgrundlaget opgøres ved indkomstårets begyndelse eller ved etablering af ny

virksomhed på tidspunktet for virksomhedens opstart og udgør virksomhedens aktiver med fradrag

af gæld, beløb, der er hensat til senere faktisk hævning efter § 4 og § 10, stk. 1, indestående på

mellemregningskonto efter § 4 a, beløb, der som følge af sikkerhedsstillelser i tidligere indkomstår

anses for overført efter § 4 b, stk. 1, og beløb, der overføres fra virksomhedsordningen til

privatøkonomien med virkning fra indkomstårets begyndelse jf. § 8, stk. 1.

Hvis den periode, hvor den skattepligtige driver virksomhed, er kortere eller længere end 12

måneder, beregnes et forholdsmæssigt kapitalafkast, der svarer til det antal hele måneder, perioden

omfatter. Eksempelvis betyder det, at hvis virksomheden alene har været aktiv i en måned af et

indkomstår, hvor kapitalafkastsatsen er fastsat til 1 pct., så udgør kapitalafkastet 1/12 af 1 pct. af

kapitalafkastgrundlaget ved indkomstårets begyndelse.

Efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 2, skal fast ejendom som udgangspunkt indgå i

kapitalafkastgrundlaget til den kontante anskaffelsessum. Hvis den skattepligtige har haft udgifter

til ombygning og forbedring af ejendommen, skal udgifterne indgå i kapitalafkastgrundlaget i det

første år, efter at den skattepligtige har haft udgiften. Udgiften skal dog ikke indgå i

kapitalafkastgrundlaget, hvis den er trukket fra ved opgørelsen af virksomhedens resultat. Er

ejendommen anskaffet før den 1. januar 1987, kan den skattepligtige vælge at anvende værdien ved

18. almindelige vurdering med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning,

forbedringer m.v.

Virksomhedens gæld fragår til kursværdien, jf. virksomhedsskattelovens § 8, stk. 2.

Det forslås i

§ 8, stk. 3,

at ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget, efter virksomhedsskattelovens

§ 8, stk. 1, skal forskellen mellem værdien af fast ejendom, der stilles til rådighed som bolig for den

skattepligtiges og dennes ægtefælles forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses

ægtefæller, og en andel af gælden i virksomhedsordningen fragå. Den nævnte gældsandel opgøres

på grundlag af den kontante anskaffelsessum for ejendommen med tillæg af udgifter til forbedringer

og ombygning m.v., som er foretaget efter anskaffelsen af ejendommen, i forhold til de samlede

aktiver i virksomhedsordningen.

Efter bestemmelsens

1. pkt.

vil forskellen i værdien af fast ejendom, der stilles til rådighed som

bolig for den i bestemmelsen anførte personkreds, og en andel af gælden i virksomhedsordningen

ikke skulle indgå ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget. Det vil sige, at kapitalafkastgrundlaget

reduceres med en skematisk opgjort friværdi, som der måtte være i den faste ejendom, der stilles til

rådighed som bolig for den i bestemmelsen anførte personkreds.

Reglen foreslås kun at finde anvendelse, i det omfang der er tale om, at en ejendom stilles til

rådighed som bolig for personer omfattet af personkredsen i det foreslåede stk. 3. Det betyder, at

såfremt ejendommen stilles til rådighed med henblik på erhvervsmæssig anvendelse til f.eks. butik

eller bortforpagtning, så vil bestemmelsen ikke skulle finde anvendelse, uanset at den pågældende

person er omfattet af den anførte personkreds.

Hvis den skattepligtige eller dennes ægtefælle stiller fast ejendom til rådighed som bolig til en

person omfattet af personkredsen i det foreslåede stk. 3 uden en formel lejekontrakt, vil

formodningen være, at hele ejendommen står til denne persons rådighed. Dog vil alene en andel af

ejendommens værdi skulle fratrækkes kapitalafkastgrundlaget, hvis den skattepligtige kan

dokumentere f.eks. ved en lejekontrakt, at kun en del af ejendommen er stillet til rådighed som

bolig til en person omfattet af personkredsen i det foreslåede stk. 3.

Det er uden betydning for bestemmelsen, hvordan en person omfattet af den anførte personkreds

anvender boligen i forhold til korttidsudlejning eller fremlejning for en længere periode. Det vil

sige, at har nogle forældre lagt en ejendom ind i virksomhedsordningen og udlejet denne til deres

barn til brug som bolig, da skal ejendommen udgå af kapitalafkastgrundlaget, selvom barnet måtte

udleje ejendommen på f.eks. Airbnb henover sommeren. Det afgørende er, at ejeren af ejendommen

har udlejet ejendommen til en person omfattet af den anførte personkreds, og at denne har fået den

stillet til rådighed som bolig.

Når fast ejendom ikke længere udlejes til brug for bolig for personkredsen omfattet af det foreslåede

stk. 3, vil ejendommen igen indgå i kapitalafkastgrundlaget til en værdi opgjort efter de gældende

regler.

I bestemmelsens

1. pkt.

defineres den personkreds, der er relevant, hvis det foreslåede stk. 3 skal

finde anvendelse. Personkredsen omfatter den skattepligtiges og dennes ægtefælles forældre og

bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller. Ved børn forstås også børn, der er

adopteret.

Efter bestemmelsens

2. pkt.

fragår forskellen mellem værdien af fast ejendom, der stilles til

rådighed som bolig, og en andel af gælden i virksomhedsordningen ved opgørelsen af

kapitalafkastgrundlaget. Gældsandelen skal opgøres på grundlag af den kontante anskaffelsessum

for ejendommen med tillæg af udgifter til forbedringer og ombygning m.v., som er foretaget efter

anskaffelsen af ejendommen, i forhold til de samlede aktiver i virksomhedsordningen.

Grundlaget for opgørelsen af gældsandelen foreslås at skulle ske med udgangspunkt i den kontante

anskaffelsessum, idet der i forbindelse med købet af en ejendom er et finansieringsbehov. For at

tage højde for efterfølgende udgifter til forbedringer og ombygning m.v., foreslås disse ligeledes at

skulle indgå i opgørelsesgrundlaget.

Beregningen af gældsandelen kan illustreres ved følgende eksempel:

Ejendommens anskaffelsessum (EA):

Samlede aktiver i virksomhedsordningen (SA):

Ejendommens værdi af de samlede aktiver (EA/SA*100):

Samlet gæld i virksomhedsordningen (SG):

Gældsandel (SG/100*40):

Forskellen mellem værdien af fast ejendom og gældsandelen

2 mio. kr.

5 mio. kr.

40 pct.

3 mio. kr.

1,2 mio. kr.

0,8 mio. kr.

Når ejendommens værdi er 2 mio. kr., og de samlede aktiver i virksomhedsordningen udgør 5 mio.

kr., da vil ejendommens værdi ud af de samlede aktiver udgøre 40 pct. Der er gæld på 3 mio. kr. i

virksomhedsordningen. Det vil sige, at gældsandelen, der kan henføres til forældrekøbet, udgør 1,2

mio. kr. Det er således forskellen mellem værdien af den faste ejendom og den opgjorte gældsandel,

der foreslås at fragå ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget.

Hvis den skattepligtige stiller fast ejendom til rådighed til brug som bolig for flere personer, hvoraf

kun én af personerne er omfattet af personkredsen i den foreslåede bestemmelse, jf. det tidligere

anførte eksempel, da vil alene en andel af den beregnede forskel mellem værdien af den faste

ejendom og gældsandelen skulle fratrækkes kapitalafkastgrundlaget.

Det bemærkes endvidere, at den foreslåede fremgangsmåde for beregning af gældsandelen er den

samme, som foreslås ved beregning af den foreslåede rentekorrektion efter lovforslagets § 5, nr. 3.

De almindelige regler for opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget finder fortsat uændret anvendelse.

Kapitalafkastgrundlaget opgøres ved indkomstårets begyndelse eller ved etablering af ny

virksomhed på tidspunktet for virksomhedens start. Dette indebærer, at fast ejendom, der først

stilles til rådighed for en person omfattet af den anførte personkreds til brug for beboelse f.eks. en

uge inde i indkomståret, indgår i indkomstårets kapitalafkastgrundlag og derved først udgår ved

næste indkomstårs kapitalafkastgrundlag, såfremt ejendommen fortsat er stillet til rådighed for en

person omfattet af den anførte personkreds.

Til nr. 3

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i virksomhedsskatteloven

–

§ 11 a

–

hvorefter der

skal beregnes rentekorrektion, når den skattepligtige anvender virksomhedsordningen og udlejer

fast ejendom til f.eks. et barn til brug for dennes private beboelse.

Det foreslås i

§ 11 a, stk. 1,

at der skal beregnes rentekorrektion, når den skattepligtige stiller fast

ejendom til rådighed som bolig for dennes eller ægtefællens forældre og bedsteforældre samt børn

og børnebørn og disses ægtefæller. Rentekorrektionen beregnes med et beløb, der svarer til

rentekorrektionssatsen efter virksomhedsskattelovens § 9 a ganget med den talmæssigt største andel

af gælden i virksomhedsordningen, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, eller,

for efterfølgende indkomstår, ved indkomstårets begyndelse henholdsvis indkomstårets udløb.

Rentekorrektionsbeløbet kan højst udgøre en andel af virksomhedens nettorenteudgifter forhøjet

med kurstab og nedsat med kursgevinster, der er skattepligtige efter kursgevinstloven. Den i 2. og 3.

pkt. nævnte andel opgøres på grundlag af den kontante anskaffelsessum for ejendommen med tillæg

af udgifter til forbedringer og ombygninger m.v., som er foretaget efter anskaffelsen af

ejendommen, i forhold til de samlede aktiver i virksomhedsordningen.

Efter bestemmelsens

stk. 1, 1. pkt.,

skal der beregnes rentekorrektion, når den skattepligtige stiller

fast ejendom til rådighed som bolig for den i bestemmelsen anførte personkreds.

Det betyder, at såfremt ejendommen udlejes til en person med henblik på personens

erhvervsmæssig anvendelse til f.eks. butik eller bortforpagtning, så vil bestemmelsen ikke skulle

finde anvendelse, uanset at den pågældende person er omfattet af den anførte personkreds.

Hvis den skattepligtige stiller fast ejendom til rådighed som bolig for en person omfattet af

personkredsen i det foreslåede stk. 3 uden en formel lejekontrakt, vil formodningen være, at hele

ejendommen er til denne persons rådighed. Dog vil der ske en reduktion af den andel af gælden i

virksomhedsordningen, der skal bruges til beregning af rentekorrektion, såfremt den skattepligtige

kan dokumentere f.eks. ved en lejekontrakt, at kun en del af ejendommen er stillet til rådighed som

bolig til en person omfattet af personkredsen i det foreslåede stk. 3.

Det er uden betydning ved anvendelse af bestemmelsen, om personen omfattet af den anførte

personkreds anvender boligen f.eks. til korttidsudlejning eller fremlejning for en længere periode.

Det vil sige, at har nogle forældre lagt en ejendom ind i virksomhedsordningen og udlejet denne til

deres barn til brug som bolig, beregnes der fortsat rentekorrektion, selvom barnet måtte udleje

ejendommen på f.eks. Airbnb henover sommeren eller under et studieophold på �½ år. Det afgørende

er, at ejeren af ejendommen har udlejet ejendommen til en person omfattet af den anførte

personkreds, og at denne har fået den stillet til rådighed som bolig.

Når fast ejendom ikke længere er stillet til rådighed som bolig til en person omfattet af

personkredsen i det foreslåede stk. 1, vil der ikke længere skulle beregnes rentekorrektion efter den

foreslåede bestemmelse.

I bestemmelsens

stk. 1, 1. pkt.,

fastsættes endvidere den personkreds, der indebærer, at den

foreslåede bestemmelse om beregning af rentekorrektion skal finde anvendelse. Personkredsen

omfatter den skattepligtiges og dennes ægtefælles forældre, bedsteforældre samt børn og børnebørn

og disses ægtefæller. Ved børn forstås endvidere også børn, der er adopteret.

Den forslåede rentekorrektion adskiller sig fra den gældende bestemmelse om rentekorrektion, jf.

virksomhedsskattelovens § 11. Den foreslåede rentekorrektion er således ikke bundet op på,

hvorvidt kapitalafkastgrundlaget er positivt eller negativt. Det vil sige, at der vil skulle beregnes

rentekorrektion, hvis fast ejendom stilles til rådighed som bolig for personer omfattet af

personkredsen i det foreslåede stk. 1, selvom kapitalafkastgrundlaget er positivt.

Efter bestemmelsens

stk. 1, 2. pkt.,

beregnes rentekorrektionen med et beløb, der svarer til

rentekorrektionssatsen efter virksomhedsskattelovens § 9 a ganget med den talmæssigt største andel

af gælden i virksomhedsordningen, der er til stede på tidspunktet, hvor den skattepligtige indtræder

i virksomhedsordningen, eller for efterfølgende indkomstår, ved indkomstårets begyndelse

henholdsvis ved indkomstårets udløb.

Efter bestemmelsens

stk. 1, 3. pkt.,

kan rentekorrektionsbeløbet højst udgøre en andel af

virksomhedens nettorenteudgifter, der kan anses for at vedrøre ejendommen, der er stillet til

rådighed som bolig for personkredsen omfattet af det foreslåede stk. 1.

Efter den foreslåede bestemmelses

stk. 1, 4. pkt.,

opgøres den nævnte andel i 2. og 3. pkt. på

grundlag af den kontante anskaffelsessum for ejendommen med tillæg af udgifter til forbedringer og

ombygning mv., som er foretaget efter anskaffelsen af ejendommen, i forhold til de samlede aktiver

i virksomhedsordningen.

Grundlaget for opgørelsen af gældsandelen foreslås at skulle ske med udgangspunkt i den kontante

anskaffelsessum, idet der i forbindelse med købet af en ejendom er et finansieringsbehov. For at

tage højde for efterfølgende udgifter til forbedringer og ombygning m.v., foreslås disse ligeledes at

skulle indgå i opgørelsesgrundlaget.

Beregningen af rentekorrektion kan illustreres ved følgende eksempel:

Ejendommens anskaffelsessum (EA):

Samlede aktiver i virksomhedsordningen (SA):

Ejendommens værdi af de samlede aktiverne (EA/SA*100):

3 mio. kr.

20 mio. kr.

15 pct.

Samlet gæld i virksomhedsordningen (SG):

Gældsandel til beregning af rentekorrektion (SEG/100*15):

Rentekorrektionssats, jf. virksomhedsskattelovens § 9 a (R):

Beregnet rentekorrektion (1,5 mio. kr./100*R):

10 mio. kr.

1,5 mio. kr.

3 pct.

45.000 kr.

Når ejendommens værdi er 3 mio. kr., og de samlede aktiver i virksomhedsordningen udgør 20 mio.

kr., da vil ejendommens værdi af de samlede aktiver udgøre 15 pct. Der er gæld for 10 mio. kr. i

virksomhedsordningen. Det vil sige, at gældsandelen, der kan henføres til forældrekøbet, udgør 1,5

mio. kr. Det er denne gældsandel, hvoraf der skal beregnes rentekorrektion. I det pågældende

tilfælde er rentekorrektionssatsen opgjort til 3 pct., hvorved den beregnede rentekorrektion bliver

45.000 kr.

Hvis den skattepligtige stiller fast ejendom til rådighed som bolig til flere personer, hvoraf kun én af

personerne er omfattet af personkredsen i den foreslåede bestemmelse, da vil alene en andel af den

beregnede gældsandel skulle indgå i beregningen af rentekorrektionen.

Det bemærkes endvidere, at den foreslåede fremgangsmåde for beregning af andelen af gæld, der

skal bruges til beregning af den foreslåede rentekorrektion, er den samme, som foreslås ved

beregning den andel af gæld, der skal opgøres efter lovforslagets § 5, nr. 2.

Rentekorrektionen beregnes på tidspunktet, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen

påbegyndes, eller for efterfølgende indkomstår, ved indkomstårets begyndelse henholdsvis

indkomstårets udløb. Dette indebærer, at gældsandelen på et af de anførte tidspunkter, skal

anvendes ved beregning af rentekorrektion, hvis den faste ejendom er stillet til rådighed som bolig

for en person omfattet af den anførte personkreds på et af disse tidspunkter. Det vil f.eks. sige, at

såfremt et barn flytter ind i ejendommen midt på året, og virksomhedsordningen i øvrigt omfatter

anden erhvervsmæssig aktivitet, da skal rentekorrektionen alene beregnes på gældsandelen ved

indkomstårets udløb, såfremt barnet fortsat bor i ejendommen.

Rentekorrektionsbeløbet foreslås højst at kunne udgøre en andel af virksomhedens

nettorenteudgifter, der kan anses for at vedrøre ejendommen, der er stillet til rådighed som bolig for

personkredsen omfattet af det foreslåede stk. 1.

Det kan illustreres ved følgende eksempel (fortsættelse af ovenstående eksempel):

Samlede faktiske nettorenteudgifter i virksomhedsordningen (NR):

Ejendommens værdi af de samlede aktiver:

Andel af virksomhedens faktiske nettorenteudgifter, som kan henføres til

ejendommen (NR/100*15)

Beregnet rentekorrektion

200.000 kr.

15 pct.

30.000 kr.

45.000 kr.

Med den foreslåede bestemmelse vil den beregnede rentekorrektion på 45.000 kr. blive reduceret til

andelen af virksomhedens faktiske nettorenteudgifter på 30.000 kr., der skematisk anses for at

vedrøre ejendommen. Det vil sige, at der alene skal opgives en rentekorrektion på 30.000 kr. i det

konkrete tilfælde i forbindelse med indgivelse af oplysningsskemaet.

Det foreslås i

§ 11 a, stk. 2,

at rentekorrektionsbeløbet efter stk. 1, medregnes i den personlige

indkomst og fradrages i kapitalindkomsten for det pågældende år. Dette medfører, at den

skattepligtige får en lavere fradragsværdi af renteudgifter på fast ejendom, der stilles til rådighed

som bolig for personkredsen omfattet af det foreslåede stk. 1, som følge af, at det opgjorte beløb

overføres fra den personlige indkomst til kapitalindkomsten.

Til nr. 4

Efter de gældende regler i virksomhedsskatteloven kan skattepligtige anvende

kapitalafkastordningen som et forenklet alternativ til virksomhedsordningen. Ved anvendelse af

kapitalafkastordningen beregnes et kapitalafkast, hvilket sker med udgangspunkt i et

kapitalafkastgrundlag opgjort efter virksomhedsskattelovens § 22 a, stk. 5-7.

Kapitalafkastgrundlaget udgøres af de aktiver, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt af den

skattepligtige.

Det foreslås at ændre henvisningen i virksomhedsskattelovens § 22 a, stk. 2, 1. pkt., således at der

henvises til stk. 5-8.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 5, nr. 6, hvor der

foreslås indsat et nyt stk. 8 i virksomhedsskattelovens § 22 a.

Til nr. 5

Efter de gældende regler i virksomhedsskatteloven kan skattepligtige anvende

kapitalafkastordningen som et forenklet alternativ til virksomhedsordningen. Ved anvendelse af

kapitalafkastordningen beregnes et kapitalafkast, hvilket sker med udgangspunkt i et

kapitalafkastgrundlag opgjort efter virksomhedsskattelovens § 22 a, stk. 5-7.

Kapitalafkastgrundlaget udgøres af de aktiver, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt af den

skattepligtige.

Det foreslås at ændre henvisningen i virksomhedsskattelovens § 22 a, stk. 5, 1. pkt., således at der

henvises til stk. 6-8.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 5, nr. 6, hvor der

foreslås indsat et nyt stk. 8 i virksomhedsskattelovens § 22 a.

Til nr. 6

Efter de gældende regler i virksomhedsskatteloven kan skattepligtige anvende

kapitalafkastordningen som et forenklet alternativ til virksomhedsordningen.

Når den skattepligtige anvender kapitalafkastordningen, beregnes et kapitalafkast på baggrund af de

erhvervsmæssige aktiver i ordningen, hvorved der skematisk opnås en højere fradragsværdi for de

erhvervsmæssige renteudgifter, der måtte være. Det sker ved, at det beregnede kapitalafkast fragår

den personlige indkomst og lægges til kapitalindkomsten.

Kapitalafkastet beregnes efter reglerne i virksomhedsskattelovens § 22 a, stk. 2. Kapitalafkastet

beregnes på baggrund af kapitalafkastgrundlaget opgjort efter virksomhedsskattelovens § 22 a, stk.

5-7, ganget med en kapitalafkastsats fastsat efter virksomhedsskattelovens § 9.

Efter virksomhedsskattelovens § 22 a, stk. 5, opgøres kapitalafkastgrundlaget ved indkomstårets

begyndelse eller på tidspunktet for virksomhedens start ved etablering som selvstændigt

erhvervsdrivende som værdien af de aktiver, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, jf. § 22 a,

stk. 6 og 7.

Hvis den periode, hvor den selvstændigt erhvervsdrivende driver virksomhed, er kortere eller

længere end 12 måneder, beregnes et forholdsmæssigt kapitalafkast, der svarer til det antal hele

måneder, perioden omfatter. F.eks. betyder det, at hvis virksomhedens regnskabsperiode omfatter

en måned af et år, hvor kapitalafkastsatsen er 1 pct., så udgør kapitalafkastet 1/12 af 1 pct. af

kapitalafkastgrundlaget ved indkomstårets begyndelse.

Fast ejendom skal som udgangspunkt indgå i kapitalafkastgrundlaget til den kontante

afskaffelsessum. Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende har haft udgifter til ombygning og

forbedring af ejendommen, skal udgifterne indgå i afkastgrundlaget i det første år efter, at den

skattepligtige har haft udgiften. Udgiften skal dog ikke indgå i afkastgrundlaget, hvis de er trukket

fra ved opgørelsen af virksomhedens resultat.

Det foreslås i

§ 22 a, stk. 8,

at fast ejendom, der stilles til rådighed som bolig for den skattepligtiges

og dennes ægtefælles forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller, ikke

skal indgå i kapitalafkastgrundlaget efter stk. 5.

Efter bestemmelsens

stk. 8, 1. pkt.,

vil værdien af fast ejendom, der stilles til rådighed som bolig for

personer omfattet personkredsen i den foreslåede stk. 8, ikke skulle indgå ved opgørelsen af

kapitalafkastgrundlaget.

Reglen foreslås kun at finde anvendelse, i det omfang der er tale om, at en ejendom stilles til

rådighed som bolig for personer omfattet af personkredsen i det foreslåede stk. 8. Det betyder, at

såfremt ejendommen stilles til rådighed med henblik på erhvervsmæssig anvendelse til f.eks. butik

eller bortforpagtning, så vil bestemmelsen ikke skulle finde anvendelse, uanset at den pågældende

person er omfattet af den anførte personkreds.

Hvis den skattepligtige eller dennes ægtefælle stiller fast ejendom til rådighed som bolig til en

person omfattet af personkredsen i det foreslåede stk. 8 uden en formel lejekontrakt, vil

formodningen være, at hele ejendommen er til denne persons rådighed. Dog vil alene en andel af

ejendommens værdi skulle fratrækkes kapitalafkastgrundlaget, hvis den skattepligtige kan

dokumentere f.eks. ved en lejekontrakt, at kun en del af ejendommen er stillet til rådighed som

bolig til en person omfattet af personkredsen i det foreslåede stk. 8.

Det er uden betydning for bestemmelsen, hvordan en person omfattet af den anførte personkreds

anvender boligen f.eks. i forhold til korttidsudlejning eller fremlejning for en længere periode. Det

vil sige, at har nogle forældre lagt en ejendom ind i virksomhedsordningen og udlejet denne til

deres barn til brug som bolig, da skal ejendommen udgå af kapitalafkastgrundlaget, selvom barnet

måtte udleje ejendommen på f.eks. Airbnb henover sommeren eller under et studieophold på �½ år.

Det afgørende er, at ejeren af ejendommen har udlejet ejendommen til en person omfattet af den

anførte personkreds, og at denne har fået den stillet til rådighed som bolig.

Når fast ejendom ikke længere stilles til rådighed som bolig for personkredsen omfattet af den

foreslåede stk. 8, vil ejendommen indgå i kapitalafkastgrundlaget til en værdi opgjort efter de

gældende regler.

I den foreslåede bestemmelses

1. pkt.

fastsættes endvidere den personkreds, der indebærer, at det

foreslåede stk. 8 finder anvendelse. Personkredsen omfatter den skattepligtiges og dennes

ægtefælles forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller. Ved børn

forstås endvidere også børn, der er adopteret.

Til § 6

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. januar 2021.

Det foreslås i

stk. 2,

at § 5 har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2021 eller

senere.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi den lov, der foreslås ændret, ikke gælder

for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne

eller Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov afgift af visse emballager, poser og

engangsservice (emballageafgiftsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 1236 af 4. oktober

2016, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1434

af 5. december 2018 og § 1 i lov nr. 1587 af

27. december 2019 og senest ved § 2 i lov nr.

168 af 29. februar 2020, foretages følgende

ændringer:

Lovens titel affattes således:

»Lov om afgift af visse emballager, poser,

engangsservice og pvc-folier

(emballageafgiftsloven)«

Efter

§ 2 c

indsættes før »II. Registrerede

oplagshavere«:

»§ 2 d.

Der svares afgift af folier fremstillet

af blødt polyvinylklorid (pvc), der er egnet til

emballering af levnedsmidler.

Stk. 2.

Afgiften udgør 43,71 kr. pr. kg, jf. dog

2. pkt. Til og med den 31. december 2023

udgør afgiften 40,70 kr. pr. kg.«

§ 3.

Den, der med henblik på salgs

fremstiller afgiftspligtige varer omfattet af §

1, stk. 1, nr. 1 og 2, §§ 2 a eller 2 c, skal

anmelde sin virksomhed til registrering som

oplagshaver hos told- og skatteforvaltningen.

Stk. 2.

Den, der driver mellemhandel

(grossisthandel) med afgiftspligtige varer

omfattet af §§ 2 a eller 2 c, kan anmelde sin

virksomhed til registrering som oplagshaver

§ 3, stk. 1 og 2, og § 3 a, ændres

»§§ 2 a

eller 2 c« til: »§§ 2 a, 2 c eller 2 d«.

Lov om afgift af visse emballager, poser og

engangsservice (emballageafgiftsloven)

hos told- og skatteforvaltningen.

§ 3 a.

Oplagshavere er berettiget til, uden at

afgiften er berigtiget, fra udlandet og fra

andre oplagshavere at modtage

afgiftspligtige varer omfattet af § 1, stk. 1,

nr. 1 og 2, og afgiftspligtige varer omfattet af

§§ 2 a eller 2 c.

§2

I lov nr. 431 af 16. maj 2012 om midlertidig

nedsættelse af straffen for overtrædelse af

skatte- og afgiftslovgivningen vedrørende

midler på udenlandske konti m.v., som

ændret ved § 2 i lov nr. 1587 af 27. december

2019, foretages følgende ændring:

Bilag 1

---

Lov om afgifts af visse emballager, poser og

engangsservice (emballageafgiftsloven)

---

bilag 1

ændres »Lov om afgift af visse

emballager, poser og engangsservice

(emballageafgiftsloven)« til: »Lov om afgift

af visse emballager, poser, engangsservice

og pvc-folier (emballageafgiftsloven)«.

§3

I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 573 af 6. maj 2019, som ændret ved § 3 i

lov nr. 1587 af 27. december 2019, foretages

følgende ændring:

Bilag 1

Liste A

1-7) ---

8) Lov om afgift af visse emballager, poser

og engangsservice (emballageafgiftsloven)

9-30) ---

bilag 1, liste A, nr. 8,

ændres »Lov om

afgift af visse emballager, poser og

engangsservice (emballageafgiftsloven)« til:

»Lov om afgift af visse emballager, poser,

engangsservice og pvc-folier

(emballageafgiftsloven)«.

§4

I lov om afgifter af spil, jf.

lovbekendtgørelse nr. 337 af 7. april 2016,

som senest ændret ved § 4 i lov nr. 810 af 9.

juni 2020, foretages følgende ændringer:

§ 6.

Indehavere af tilladelse til udbud af

væddemål efter § 11 i lov om spil skal betale

en afgift på 20 pct. af bruttospilleindtægten,

jf. dog stk. 2.

§ 11.

Indehavere af tilladelse til udbud af spil

i et onlinekasino efter § 18 i lov om spil skal

betale en afgift på 20 pct. af

bruttospilleindtægten.

§ 6, stk. 1,

ændres »20 pct.« til: »28

pct.«.

§ 11, stk. 1,

ændres »20 pct. « til: »28

pct.«.

§5

I virksomhedsskatteloven, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1359 af 9. december

2019, som ændret ved § 9 i lov nr. 1729 af

27. december 2018 og § 2 i lov nr. 1578 af

27. december 2019, foretages følgende

ændringer:

§ 8. ---

Stk. 2.

Fast ejendom medregnes til den

kontante anskaffelsessum. Er ejendommen

anskaffet før den 1. januar 1987, kan den

skattepligtige i stedet vælge at anvende

værdien ved 18. alm. vurdering med tillæg af

eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for

ombygning, forbedringer m.v. For så vidt

angår øvrige aktiver finder bestemmelserne i

§ 3, stk. 4, 2.-8. pkt., tilsvarende anvendelse.

Ved opgørelsen fragår virksomhedens gæld

til kursværdien.

§ 8. ---

Stk. 2. ---

I § 8, stk. 2, indsættes efter

»kursværdien«: »jf., dog stk. 3«.

§ 8

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Ved opgørelsen, jf. stk. 1, medregnes

ikke fast ejendom, der stilles til rådighed som

bolig for den skattepligtiges og dennes

ægtefælles forældre og bedsteforældre samt

børn og børnebørn og disses ægtefæller. Ved

opgørelsen, jf. stk. 1, fragår en andel af

gælden i virksomhedsordningen. Den i 3.

pkt. nævnte gældsandel opgøres på grundlag

af den kontante anskaffelsessum for

ejendommen med tillæg af udgifter til

forbedringer og ombygninger m.v., som er

foretaget efter anskaffelsen af ejendommen, i

forhold til de samlede aktiver i

virksomhedsordningen.«

Efter § 11 indsættes:

»§ 11 a.

Stiller den skattepligtige eller

dennes ægtefælle fast ejendom til rådighed

som bolig for disses forældre og

bedsteforældre samt børn og børnebørn og

disses ægtefæller til brug for beboelse,

beregnes rentekorrektion. Rentekorrektionen

beregnes med et beløb, der svarer til

rentekorrektionssatsen efter § 9 a ganget med

den talmæssigt største andel af gælden i

virksomhedsordningen, hvor anvendelsen af

virksomhedsordningen påbegyndes, eller, for

efterfølgende indkomstår, ved indkomstårets

begyndelse henholdsvis indkomstårets udløb.

Rentekorrektionsbeløbet kan højst udgøre en

andel af virksomhedens nettorenteudgifter

forhøjet med kurstab og nedsat med

kursgevinster, der er skattepligtige efter

kursgevinstloven. Den i 2. og 3. pkt. nævnte

andel opgøres på grundlag af den kontante

anskaffelsessum for ejendommen med tillæg

af udgifter til forbedringer og ombygning

m.v., som er foretaget efter anskaffelsen af

ejendommen, i forhold til de samlede aktiver

i virksomhedsordningen.

Stk. 2.

Det samlede rentekorrektionsbeløb

efter stk. 1, medregnes i den personlige

indkomst og fradrages i kapitalindkomsten

for det pågældende indkomstår.«

§ 22 a, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »stk. 5-7«

til: »stk. 5-8«.

§ 22 a. ---

Stk. 2.

Kapitalafkastet beregnes som

afkastgrundlaget efter stk. 5-7 ganget med

afkastsatsen efter § 9. Er den periode, hvori

den skattepligtige driver selvstændig

erhvervsvirksomhed, kortere eller længere

end 12 måneder, beregnes et

forholdsmæssigt kapitalafkast svarende til

det antal hele måneder, perioden omfatter.

Stk. 3-4. ---

Stk. 5.

Kapitalafkastgrundlaget opgøres ved

indkomstårets begyndelse som værdien af

aktiver, der udelukkende benyttes

erhvervsmæssigt, jf. dog stk. 6 og 7.

Stk. 6-7. ---

§ 22 a, stk. 5, 1. pkt.,

ændres »stk. 6 og

7« til: »stk. 6-8«.

§ 22 a

indsættes som

stk. 8:

»Stk. 8.

I kapitalafkastgrundlaget efter stk. 5

indgår ikke fast ejendom, der stilles til

rådighed som bolig for den skattepligtiges

eller dennes ægtefælles forældre og

bedsteforældre samt børn og børnebørn og

disses ægtefæller.«