Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del Bilag 404
Offentligt
2233948_0001.png
21. august 2020
Resumé af Forslag til Lov om ændring af ligningslo-
ven, pensionsbeskatningsloven, skatteindberetnings-
loven og forskellige andre love (Justering af medarbej-
deraktieordningen for nye, mindre virksomheder, smi-
diggørelse af forskellige pensionsbeskatningsregler og
indberetning af skattepligtige udbetalinger fra finan-
sielle virksomheder til deres kunder m.v.)
Med lovforslaget foreslås det at justere medarbejderaktieordningen for nye, mindre virk-
somheder, så den kan godkendes af EU-Kommissionen og sættes i kraft. Justeringerne
kræver lovændringer. Det indebærer bl.a., at ordningen afskæres for hovedaktionærer og
børsnoterede virksomheder. Desuden foreslås mindre, tekniske justeringer af ordningen.
Herudover foreslås en smidiggørelse af reglerne for korrektion af pensionsindbetalinger,
forenkling af reglerne for skattefri deludbetalinger af pensionsordninger, samt en tidsbe-
grænset mulighed for at udtage unoterede aktier fra aldersopsparinger under lempelige vil-
kår. Endvidere foreslås ændringer af pensionsbeskatningsloven af teknisk karakter.
Der foreslås desuden indført indberetningspligt for finansielle virksomheder, som udbeta-
ler skattepligtige beløb, som led i kunde- eller medlemsprogrammer eller lignende, samt
mindre justeringer til reglerne i skatteindberetningsloven og skattekontrolloven.
Endvidere foreslås det af ordensmæssige hensyn at præcisere de gældende regler for be-
regning af befordringsfradrag for færge- og ruteflytransport m.v., og at ændre benævnel-
sen trossamfund til religiøse samfund i reglerne om fradrag for bidrag til almennyttige og
almenvelgørende foreninger m.v.
Endelig foreslås det at slette to danske forbehold om anvendelse af voldgift i den multila-
terale konvention til gennemførelse af tiltag i dobbeltbeskatningsoverenskomster til for-
hindring af skatteudhuling og overskudsflytning. Enkelte aftaleparter i konventionen har
anfægtet den folkeretlige gyldighed af de danske forbehold, som derfor foreslås trukket
tilbage.
Lovforslaget indeholder hovedsageligt tekniske ændringer, som ikke skønnes at have øko-
nomiske konsekvenser for det offentlige. Forslaget om midlertidig afgiftsfrihed ved ud-
tagning af unoterede aktier fra aldersopsparinger kan isoleret set medføre et mindrepro-
venu i 2021, mens forslaget om indberetning af skattepligtige udbetalinger fra finansielle
virksomheder til deres kunder vil trække i retning af en øget efterrettelighed og et mer-
provenu, som dog ikke kan kvantificeres nærmere.
Lovforslaget er omfattet af de fælles ikrafttrædelsesdatoer. Det foreslås, at lovforslaget
træder i kraft den 1. januar 2021. For medarbejderaktieordningen for nye, mindre virk-
somheder forudsætter det, at ordningen forinden er EU-godkendt som lovlig statsstøtte.
J.nr. 2019 - 10739