SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 404: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, pensionsbeskatningsloven, skatteindberetningsloven og forskellige andre love (Justering af medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder, smidiggørelse af forskellige pensionsbeskatningsregler og indberetning af skattepligtige udbetalinger fra finansielle virksomheder til deres kunder m.v.)

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del Bilag 404
Offentligt

-1-

Skatteministeriet

J.nr. 2019-10739

Forslag

til

Lov om ændring af ligningsloven, pensionsbeskatningsloven, skatteindberetningsloven og for-

skellige andre love

(Justering af medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder, smidiggørelse af forskel-

lige pensionsbeskatningsregler og indberetning af skattepligtige udbetalinger fra finansielle virk-

somheder til deres kunder m.v.)

Skatteministeriet

§1

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 8. august 2019, som ændret senest ved § 16

i lov nr. 881 af 16. juni 2020, foretages følgende ændringer:

§ 7 P

indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

”Stk.

Skattefriheden efter stk. 1, jf. stk. 2, nr. 2, 4. pkt., er betinget af følgende:

Selskabet, hvor personen er ansat, har på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, i et af de to se-

neste godkendte årsregnskaber haft højst 50 ansatte. Antallet af ansatte opgøres efter reg-

lerne i årsregnskabsloven. Hvis selskabet i et regnskabsår har indgået i en koncern, jf. års-

regnskabslovens bilag 1, B, nr. 1, opgøres antallet af ansatte for koncernen som helhed.

Selskabet, hvor personen er ansat, har på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, i et af de to se-

neste godkendte årsregnskaber haft en nettoomsætning, der ikke oversteg 15 mio. kr., eller

en balancesum, der ikke oversteg 15 mio. kr. Den årlige nettoomsætning og balancesum op-

gøres efter reglerne i årsregnskabslovens § 7, stk. 3. Hvis selskabet i et regnskabsår har ind-

gået i en koncern, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 1, opgøres nettoomsætning og ba-

lance for koncernen som helhed.

Selskabet, hvor personen er ansat, har været aktivt på et marked i mindre end 5 år før kalen-

deråret, hvor aftalen indgås. Selskabet anses for aktivt på et marked, når det har haft sit før-

ste kommercielle salg. Selskabet anses efter 1. pkt. for at have været aktivt på et marked i

mindst 5 år før kalenderåret, hvor aftalen indgås, hvis det har været modtagende selskab i en

skattefri omstrukturering efter fusionsskatteloven, og det indskydende selskab foretog sit

første kommercielle salg mindst 5 år før året, hvor aftalen er indgået. Er aktiver, som selska-

bet har modtaget ved en skattefri omstrukturering efter fusionsskatteloven, indgået i flere

successive skattefrie omstruktureringer efter fusionsskatteloven, skal bedømmelsen af, hvor-

når det første kommercielle salg er foretaget, ske i forhold til det første selskab, der med

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 404: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, pensionsbeskatningsloven, skatteindberetningsloven og forskellige andre love (Justering af medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder, smidiggørelse af forskellige pensionsbeskatningsregler og indberetning af skattepligtige udbetalinger fra finansielle virksomheder til deres kunder m.v.)

-2-

hensyn til de pågældende aktiver var indskydende selskab i en skattefri omstrukturering ef-

ter fusionsskatteloven.

Selskabet, hvor personen er ansat, må ikke på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, drive virk-

somhed, som i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, jf. aktieavancebeskat-

ningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 5, 2. pkt., og stk. 6.

Selskabet, hvor personen er ansat, må ikke på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, være krise-

ramt som defineret i Europa-Kommissionens meddelelse om Fællesskabets rammebestem-

melser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle virksom-

heder (2014/C 249/01).

Selskabet, hvor personen er ansat, har ikke på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, undladt at

efterkomme et krav om tilbagebetaling af støtte, som Europa-Kommissionen ved en tidligere

afgørelse har erklæret ulovlig og uforenelig med det indre marked.

Den ansatte, som modtager vederlag efter stk. 1, må ikke på det tidspunkt, hvor aftalen ind-

gås, direkte eller indirekte eje mere end 25 pct. af aktiekapitalen eller råde over mere end 50

pct. af stemmeværdien i selskabet, der yder vederlaget efter stk. 1. Ved afgørelsen efter 1.

pkt. medregnes aktier ejet af den ansattes ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn

og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og

adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold.

Selskabet, hvor personen er ansat, eller koncernforbundne selskaber, jf. årsregnskabslovens

bilag 1, B, nr. 1, må ikke på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, have aktier eller anparter op-

taget til handel på et reguleret marked.

Selskabet, hvor personen er ansat, skal, når selskabet modtager støtte i form af, at den an-

satte tildeles vederlag efter stk. 1, som omfattes af stk. 2, nr. 2, 4. pkt., indberette støtten til

told- og skatteforvaltningen, hvis den samlede støtte efter ordningen beløbsmæssigt oversti-

ger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den

kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det kalenderår, som indberetningen vedrø-

rer, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Opgørelsen af støtten efter 1.

og 2. pkt. skal ske pr. juridisk enhed. Uanset skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1, kan told-

og skatteforvaltningen offentliggøre oplysninger indberettet efter 1.-3. pkt. og oplysninger

om virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetning og offentliggørelse af oplys-

ninger indberettet efter 1.-3. pkt. og oplysninger om virksomhedens navn, virksomhedstype,

cvr-nummer,

størrelse og dato for tildeling.”

Stk. 7-12 bliver herefter stk. 8-13.

§ 8 A, stk. 2, 2. pkt.,

§ 12, stk. 3, 4. pkt.,

ændres

”trossamfund” til: ”religiøst

samfund”.

§ 9 C, stk. 1,

indsættes som

3. pkt.:

”Hvis

den skattepligtige på grund af de givne geografiske forhold, tidsforbrug og økonomisk rime-

lighed på en del af eller hele strækningen mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads må anvende

-3-

færgetransport, ruteflytransport eller lignende, beregnes fradraget for denne befordring som den

faktiske, dokumenterede udgift.”

9 L, stk. 2, nr. 6,

ændres ”tjenestemandspension” til: ”pension som nævnt i

pensionsbeskat-

ningslovens

§ 2, stk. 1, nr. 1 og 2”,

§ 12, stk. 3, 2. pkt.,

indsættes efter

”

almennyttigt”:

”,

eller at der er tale om et religiøst sam-

fund”.

§2

I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 238 af 12. marts 2020, som ændret se-

nest ved lov nr. 814 af 9. juni 2020, foretages følgende ændringer:

§ 15 D, stk. 4,

ændres ”§ 18, stk. 1, 4. pkt.” til: ”§ 18, stk. 1, 7. pkt.”

§ 18, stk. 1,

indsættes efter 2. pkt. som nye punktummer:

”Forfaldne bidrag eller præmier, der bliver betalt senest den 14. marts i kalenderåret

efter det kalen-

derår, hvor præmien eller bidraget er forfaldet, fradrages på forfaldstidspunktet. Forfaldne bidrag

eller præmier, der bliver betalt senere end den 14. marts i kalenderåret efter det kalenderår, hvor

præmien eller bidraget er forfaldet, fradrages på indbetalingstidspunktet. Såfremt et bidrag m.v., der

hidrører fra en tilbagebetaling efter § 22 E, indbetales inden fristen for tilbagebetalingen efter § 22

E, jf. dog 3 pkt., fradrages det på tidspunktet for indbetalingen på den pensionsordning, som tilbage-

betalingen hidrører fra.”

§ 18, stk. 1, 6. pkt.,

der bliver 9. pkt.,

ændres ”4. pkt.” til: ”7. pkt.”

§ 19, stk. 1,

indsættes efter 2. pkt. som nye punktummer:

”Bortseelsesretten gælder også de i kalenderåret forfaldne bidrag

eller præmier, der indbetales se-

nest den 14. marts i det efterfølgende kalenderår. Såfremt et bidrag m.v., der hidrører fra en tilbage-

betaling efter § 22 E, indbetales inden fristen for tilbagebetalingen efter § 22 E, jf. dog 3 pkt., er det

bortseelsesberettiget på tidspunktet for indbetalingen på den pensionsordning, som tilbagebetalin-

gen hidrører fra.”

§ 19, stk. 1, 5. pkt.,

der bliver 7. pkt.,

ændres ”§ 18, stk. 1, 8. pkt.” til: ”§ 18, stk. 1, 12. pkt.”

§ 21 A, stk. 1,

ændres ”§ 19, stk. 1, 3. pkt.” til: ”§ 19, stk. 1, 5. pkt.”

§ 22 A, stk. 1,

ændres ”§ 19, stk. 1, 5. pkt.” til: ”§ 19, stk. 1, 9. pkt.”

-4-

Efter § 22 D indsættes:

”§

22 E.

Beløb, der er indbetalt til en pensionsordning med løbende udbetalinger, rateforsikring, ra-

teopsparing, aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum, kan senest 30 dage

efter indbetalingen, dog senest den 19. januar i det følgende kalenderår, helt eller delvist tilbagebe-

tales til indbetaleren. Det tilbagebetalte beløb betragtes hverken som en indbetaling eller en afgifts-

pligtig udbetaling. Der kan ikke afgiftsfrit tilbagebetales et større beløb, end hvad der er indbetalt.”

§ 25 A, stk. 1,

indsættes efter 2. pkt.:

”Det gælder endvidere udbetalinger i form

af udlodninger til kontohaveren af kapitalandele og an-

dele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en registreret forvalter, jf. § 9 i lov om forval-

tere af alternative investeringsfonde, der ikke handles på et reguleret marked eller en multilateral

handelsfacilitet, der sker fra og med den 1. januar 2021 til og med den i Finanstilsynets bekendtgø-

relse om visse skattebegunstigende opsparingsformer i pengeinstitutter (puljepensionsbekendtgørel-

sen) fastsatte frist for afvikling af placeringer af unoterede kapitalandele og andele i alternative in-

vesteringsfonde, som forvaltes af en registreret forvalter, jf. § 9 i lov om forvaltere af alternative in-

vesteringsfonde, i aldersopsparingsdepoter.”

10.

§ 25 A, stk. 7, nr. 8,

affattes således:

”8) Ved automatisk udbetaling af pension som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, ved den pligtige af-

gangsalder eller ved folkepensionsalderen m.v.”

11.

§ 25 A, stk. 7, nr. 9,

ændres ”tjenestemandspension” til ”pension som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1

og 2,”

12.

§ 32, stk. 1,

indsættes som

2.-4. pkt.:

”Ved deludbetaling fra og med det tiende indkomstår før det indkomstår, hvor pensionsopspareren

når folkepensionsalderen, anses deludbetalingen uanset andre bestemmelser i denne lov fortrinsvis

at hidrøre fra den afgiftspligtige del af ordningen. Ved deludbetaling indtil dette tidspunkt anses

deludbetalingen uanset andre bestemmelser i denne lov fortrinsvis at hidrøre fra den afgiftsfri del af

ordningen. Er der tale om deludbetaling af en pensionsordning omfattet af §§ 10 eller 12, anses

deludbetalingen uanset § 26, stk. 4, fortrinsvis at hidrøre fra den afgiftsfri del af ordningen uanset

pensionsopsparerens alder.”

§3

I skatteindberetningsloven, lov nr. 1536 af 19. december 2017, som ændret bl.a. ved § 6 i

lov nr. 1682 af 26. december 2017, § 7 i lov nr. 396 af 2. maj 2018, § 13 i lov nr. 1130 af 11. sep-

tember 2018, § 37 i lov nr. 1429 af 5. december 2018, § 13 i lov nr. 1707 af 27. december 2018 og §

-5-

5 i lov nr. 1727 af 27. december 2018 og senest ved § 3 i lov nr. 813 af 9. juni 2020, foretages føl-

gende ændringer:

§ 4, stk. 1,

indsættes efter

”der

er B-indkomst,”:

”og som er udbetalt som led i virksomhed,”.

§ 8

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

”Stk. 3.

Er et vederlag efter stk. 1 afhængigt af medarbejderens køb af andre aktier i samme selskab,

skal selskabet indberette om dette køb. Indberetningen skal indeholde oplysninger om identiteten af

aktien, antallet af købte aktier, anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen for aktien.”

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 9, stk. 1,

indsættes som

nr. 14:

”14)

Beløb, der efter pensionsbeskatningslovens § 22 E tilbagebetales i indberetningsåret, når tilba-

gebetalingen hidrører fra en

indbetaling, der er sket i det forudgående år.”

§ 11, stk. 1,

indsættes som

nr. 12:

”12)

Beløb, der efter pensionsbeskatningslovens § 22 E tilbagebetales i indberetningsåret, når tilba-

gebetalingen hidrører fra en indbetaling, der er sket i det forudgående år.”

§ 13, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter

”hver enkelt låntager”: ”eller en eventuel kautionist”,

og i

pkt.

ændres

”de enkelte låntagere” til: ”den enkelte låntager eller eventuelle kautionister”.

§ 13, stk. 2, nr. 3,

ændres

”vedrørende

det kalenderår”

til: ”vedrørende kalenderår”.

§ 14, stk. 2,

indsættes efter ”låntagere,”: ”eller eventuelle kautionister,”.

Efter § 19 indsættes:

”§ 19 a.

Finansielle virksomheder skal hvert år indberette om skattepligtige beløb, som er udbetalt

som led i kunde- eller medlemsprogrammer eller lignende, til de enkelte kunder i det forudgående

kalenderår, når det skattepligtige beløb ikke er omfattet af andre indberetningspligter i dette kapitel

eller regler udstedt i medfør heraf.

Stk. 2.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for indberetningen.”

§ 37, stk. 1

indsættes efter ”tilskud”: ”, refusioner og andre lignende ydelser”.

10.

§ 44, stk. 2,

udgår

”regler

udstedt i medfør af”.

11.

§ 47, stk. 1, 1. pkt., § 48, stk. 1, § 54, stk. 5,

§ 59, stk. 1, nr. 3,

ændres ”11 a-19” til: ”11 a-

19 a”.

-6-

12.

§ 50, stk. 1,

ændres ”15

a-19”

til: ”15

a-19

a”,

og der indsættes som

nr. 6:

6) Livsforsikringer og pensionskasseordninger m.v. som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 53 A,

stk. 1, bortset fra de i pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 4, nævnte forsikringer.

13.

§ 50, stk. 2,

ændres ”stk.

1, nr. 1-3”

til: ”stk.

1, nr. 1-3

og 6”.

14.

§ 50, stk. 3,

ændres ”§ 16” til: ”§§

15 a og

16”,

efter ”§

19”

indsættes: ”og

§ 19 a”.

15.

§ 51, stk. 1,

ændres ”§ 18” til: ”§§ 18 og 19 a”.

16.

§ 54, stk. 1,

ændres

”og

17,” til:

”§

16, jf. dog stk. 3, § 17,”,

og ”26-28”

ændres til:

”19 a,

26,

28”.

17.

§ 54

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

”Stk. 4.

Indberetning efter § 27 skal ske senest den 15. i måneden efter, at Bygnings Frednings For-

eningen har opgjort fradraget

efter ligningslovens § 15 K, stk. 4.”

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 5-8.

18.

§ 54, stk. 6, 1. pkt.,

ændres ”stk. 5” til: ”stk. 6”.

19.

To steder i

§ 54, stk. 6, 2. pkt.,

ændres ”stk. 3 og 4” til: ”stk. 3 og 5”.

20.

§ 54, stk. 7,

ændres ”stk. 1-4” til: ”stk. 1-5”.

21.

§ 59, stk. 1, nr. 3,

ændres ”§ 54, stk. 1-4,” til: ”§ 54, stk. 1-5,”.

22.

§ 59, stk. 1, nr. 4,

ændres ”§ 54, stk. 5,” til: ”§ 54, stk. 6,”.

§4

I skattekontrolloven, lov nr. 1535 af 19. december 2017, som ændret ved § 6 i lov nr. 1430 af

5. december 2018, § 7 i lov nr. 1726 af 27. december 2018, § 2 i lov nr. 1573 af 27. december 2019

og § 13 i lov nr. 572 af 5. maj 2020, foretages følgende ændring:

§ 72, stk. 2,

ændres ”§ 61, stk. 1” til ”§ 61, stk. 1 og 2”.

-7-

§5

I lov nr. 327 af 30. marts 2019 om anvendelse af multilateral konvention til gennemførelse

af tiltag i dobbeltbeskatningsoverenskomster til forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning

foretages følgende ændring:

bilag 2

ændres

”Konventionens

artikel 28, stk. 2

Der tages forbehold efter bestemmelsens litra a på følgende områder:

1. Konventionens del VI (Voldgift) finder ikke anvendelse på omfattede skatteaftaler indgået

mellem Danmark og andre EU-medlemslande.

2. Konventionens del VI (Voldgift) finder alene anvendelse på omfattede skatteaftaler, i det om-

fang at den anden part eller de andre parter i den omfattede skatteaftale accepterer, at

(a) formanden for et voldgiftspanel skal være dommer og

(b) Danmark kan offentliggøre et resumé af afgørelser truffet af voldgiftspaneler.

3. Konventionens del VI (Voldgift) finder ikke anvendelse i sager, hvor en part har pålagt en fy-

sisk eller juridisk person sanktioner for skattesvig, forsætlig forsømmelse eller grov uagtsom-

hed.”

til

”Konventionens

artikel 28, stk. 2

Der tages forbehold efter bestemmelsens litra a på følgende områder:

1. Konventionens del VI (Voldgift) finder ikke anvendelse på omfattede skatteaftaler indgået

mellem Danmark og andre EU-medlemslande.

2. Konventionens del VI (Voldgift) finder ikke anvendelse i sager, hvor en part har pålagt en fy-

sisk eller juridisk person sanktioner for skattesvig, forsætlig forsømmelse eller grov uagtsom-

hed.”

§6

I lov nr. 84 af 30. januar 2019 om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskattelo-

ven, ligningsloven og forskellige andre love (Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier i nye,

mindre virksomheder, for opsparing i investeringsinstitutter og for tiltrækning af kapital til danske

investeringsinstitutter) foretages følgende ændringer:

§ 6, nr. 5,

ophæves.

§ 11, stk. 5

ophæves.

-8-

Beskæftigelsesministeriet

§7

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 983 af 23. september 2019, som ændret

senest ved § 10 i lov nr. 1583 af 27. december 2019, foretages følgende ændring:

§ 14 b

indsættes som

stk. 4:

”Stk.

Indeståede i pengeinstitutter m.v., jf. stk. 2, nr. 1, omfatter også beløb, der efter pensionsbe-

skatningslovens § 22 E tilbagebetales i perioden efter udløbet af det forudgående år, når tilbagebeta-

lingen hidrører fra en indbetaling, der er sket i det forudgående

år.”

Finansministeriet

§8

I lov om finansiel virksomhed jf. lovbekendtgørelse nr. 937 af 6. september 2019, som ændret se-

nest ved § 3 i lov nr. 801 af 9. juni 2020, foretages følgende ændring:

§ 50, stk. 4, 2. pkt.,

affattes således:

”Finanstilsynet fastsætter endvidere nærmere regler for anbringelse af midler i værdipapirer og for

afvikling af investeringer i aktiver, herunder om registrering og afregistrering i en værdipapircen-

tral, kontoudskrift, værdiopgørelse og deponering.”

§9

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2021.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1, har virkning for aftaler om tildeling af aktier, køberetter til aktier og tegningsretter

til aktier, der indgås fra og med den 1. januar 2021.

Stk. 3.

Pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, 3. pkt., som affattet ved denne lovs § 2, nr. 4, har

virkning for bidrag m.v., der forfalder til indbetaling i 2020 eller senere. Hvis det pensionsinstitut,

som er modtager for indbetalingen, alene foretager indberetning af faktisk indbetalte bidrag m.v.,

har pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, 3. pkt., som affattet ved denne lovs § 2, nr. 4, dog virk-

ning for bidrag m.v., der forfalder til indbetaling i 2021 eller senere.

Stk. 4.

§ 2, nr. 8, har virkning for tilbagebetalinger, der sker den 1. januar 2021 eller senere.

Stk. 5.

§ 2, nr. 12, har virkning for udbetalinger, der sker den 1. juli 2021 eller senere.

Stk. 6.

§ 3, nr. 1, 9 og 10, har ikke virkning for indberetninger for december 2020 og tidligere. For

sådanne indberetninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 7.

§ 3, nr. 2, 5-8 og 11-15, nr. 16, for så vidt angår indberetning efter skatteindberetningslovens

-9-

§ 19 a, jf. denne lovs § 3, nr. 8, og § 27, og nr. 17-22, har ikke virkning for indberetninger for kalen-

deråret 2020 og tidligere. For sådanne indberetninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 8.

Ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kirkeskat for indkomståret 2021 efter § 16 i

lov om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de

ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2021, der følger af denne

lovs § 1, nr. 1.

Stk. 9.

Den beregnede korrektion af den kommunale slutskat og kirkeskat efter stk. 8 fastsættes af

social- og indenrigsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret 2021, der fo-

religger pr. 1. maj 2023.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1 Lovforslagets formål og baggrund

2. Lovforslagets indhold

2.1. Justering af medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Den foreslåede ordning

2.2. Tilbagebetaling af pensionsindbetalinger m.v.

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Den foreslåede ordning

2.3. Forenkling af reglerne for skattefri deludbetalinger af pensionsordninger

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Den foreslåede ordning

2.4. Ændring af reglerne for fradrag for præmier og bidrag til pensionsordninger, hvor indbetalingerne sker

senere end forfaldstidspunktet

2.4.1 Gældende ret

2.4.2. Den foreslåede ordning

2.5. Tidsbegrænset mulighed for at udtage unoterede kapitalandele og andele i alternative investeringsfonde,

som forvaltes af en registreret forvalter, fra aldersopsparinger

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Den foreslåede ordning

2.6. Ekstra pensionsfradrag og diskvalificerende pensionsudbetalinger i forbindelse med udbetaling af pension

fra det offentlige som følge af tidligere ansættelse i det offentlige

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Den foreslåede ordning

2.7. Indberetning af skattepligtige udbetalinger fra finansielle virksomheder til deres kunder

2.7.1. Gældende ret

2.7.2. Den foreslåede ordning

- 10 -

2.8. Fastsættelse af reglerne om beregning af befordringsfradrag for færge- og flytransport m.v. direkte i

ligningsloven

2.8.1. Gældende ret

2.8.2. Den foreslåede ordning

2.9. Justering af benævnelse til religiøse samfund i reglerne om fradrag for bidrag til almennyttige og al-

menvelgørende foreninger m.v.

2.9.1. Gældende ret

2.9.2. Den foreslåede ordning

2.10. Tilbagetrækning af to forbehold efter den multilaterale konvention til gennemførelse af tiltag i dobbelt-

beskatningsoverenskomster til forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning

2.10.1. Gældende ret

2.10.2. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Med lovforslaget foreslås det at justere medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder,

så den kan godkendes af Europa-Kommissionen og sættes i kraft.

Herudover foreslås det at smidiggøre reglerne for korrektion af pensionsindbetalinger og for skatte-

fri deludbetalinger af pensionsordninger og at indføre en lempelig overgangsordning inden et kom-

mende forbud mod placering af unoterede kapitalandele og andele i alternative investeringsfonde,

som forvaltes af en registreret forvalter, i aldersopsparingsdepoter. Endvidere foreslås et par mindre

ændringer af pensionsbeskatningsloven af teknisk karakter.

Der foreslås desuden indført indberetningspligt vedrørende skattepligtige udbetalinger fra finan-

sielle virksomheder til deres kunder samt en række mindre justeringer og fejlrettelser til de gæl-

dende bestemmelser i skatteindberetningsloven og skattekontrolloven.

Endvidere foreslås det af ordensmæssige hensyn dels at indsætte de gældende regler for beregning

af befordringsfradrag for færge- og ruteflytransport m.v., der i dag er fastsat i bekendtgørelsesform,

direkte i ligningsloven, dels at ændre benævnelsen trossamfund til religiøse samfund i reglerne om

fradrag for bidrag til almennyttige og almenvelgørende foreninger m.v.

Endelig foreslås det at slette to danske forbehold i forhold til anvendelsen af bestemmelserne om

voldgift i den multilaterale konvention til gennemførelse af tiltag i dobbeltbeskatningsoverenskom-

- 11 -

ster til forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning. Ændringen medfører, at Danmarks for-

behold om kun at anvende konventionens bestemmelser om voldgift i sager, hvor den anden aftale-

part accepterer, at formanden for et voldgiftspanel skal være dommer, og Danmarks forbehold om,

at der skal offentliggøres et resumé af afgørelser truffet af voldgiftspaneler, begge trækkes tilbage.

Dette skyldes, at flere af Danmarks aftaleparter har anfægtet forbeholdenes folkeretlige gyldighed,

og forbeholdene ønskes derfor trukket tilbage for at undgå usikkerhed omkring, hvornår konventio-

nens bestemmelser om voldgift kan anvendes.

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

Formålet med den del af lovforslaget, der vedrører medarbejderaktieordningen for nye, mindre virk-

somheder, er at justere ordningen, så den kan sættes i kraft. Ordningen indebærer, at nye, mindre

virksomheder kan tildele indkomstskattefrie medarbejderaktier svarende til 50 pct. af årslønnen.

Ordningen forventes med dette lovforslags justeringer at kunne sættes i kraft 1. januar 2021, idet

formel EU-godkendelse dog endnu udestår.

Baggrunden for forslaget er, at medarbejderaktieordningen, som blev vedtaget med lov nr. 84 af 30.

januar 2019, først kan sættes i kraft, når den er godkendt som lovlig statsstøtte af Europa-Kommis-

sionen. Europa-Kommissionen har stillet som betingelse for endelig godkendelse, at ordningen ju-

steres. Disse justeringer kræver lovændringer. Ændringerne består i, at ordningen afskæres for ho-

vedaktionærer, virksomheder, der har aktier eller anparter optaget til handel på et reguleret marked,

og virksomheder, som ikke har tilbagebetalt ulovlig statsstøtte, samt at virksomheder forpligtes til at

indberette, hvis de i samme år modtager mere end 0,5 mio. euro i støtte efter ordningen, idet Skatte-

forvaltningen skal offentliggøre sådanne større støttetildelinger.

Formålet med den del af lovforslaget, der vedrører pensionsbeskatningsloven, er at foretage en

række tekniske ændringer på pensionsbeskatningsområdet. Der er tale om en smidiggørelse af mu-

lighederne for korrektion af pensionsindbetalinger, en forenkling af reglerne for skattefri deludbeta-

linger af pensionsordninger, en teknisk ændring af reglerne for fradrag for præmier og bidrag til

pensionsordninger, hvor indbetalingerne sker senere end forfaldstidspunktet, indførelse af en tidsbe-

grænset mulighed for at udtage unoterede kapitalandele og andele i alternative investeringsfonde,

som forvaltes af en registreret forvalter, fra aldersopsparinger under lempelige vilkår samt enkelte

tekniske præciseringer og justeringer af pensionsbeskatningsloven.

Baggrunden for forslaget om at smidiggøre mulighederne for korrektion af fejlagtige pensionsind-

betalinger er, at sådanne korrektioner efter praksis forudsætter godkendelse fra Skatteforvaltningen.

Det giver anledning til unødig ressourceanvendelse både i pensionsinstitutterne og i Skatteforvalt-

ningen og har resulteret i lange sagsbehandlingstider på grund af mængden af anmodninger. Hertil

kommer, at der i mange tilfælde efter gældende regler ikke kan gives tilladelse til korrektion, selv

om en korrektion ikke ville give anledning til administrative udfordringer eller spekulation. Der fo-

reslås derfor en regel om, at alle pensionsindbetalinger senest 30 dage efter indbetalingen skal

- 12 -

kunne tilbagebetales uden godkendelse fra Skatteforvaltningen. Den foreslåede smidiggørelse er en

fortsættelse af den smidiggørelse af reglerne, som blev gennemført ved lov nr. 1577 af 27. decem-

ber 2019, der udvidede mulighederne for flytning af pensionsindbetalinger mellem forskellige pen-

sionstyper. Skatteministeriet har i forlængelse heraf været i dialog med branchen om en mere smi-

dig adgang til at foretage korrektioner af fejlagtige pensionsindbetalinger.

Baggrunden for forslaget om at forenkle reglerne for deludbetalinger af skattefri andele af pensions-

ordninger er, at de gældende regler i mange tilfælde reelt forhindrer deludbetalinger af skattefri an-

dele, hvilket der ikke er en særlig skattemæssig begrundelse for. Der foreslås på den baggrund en

regel om, at skattefri andele af pensionsordninger frit kan udbetales indtil 10 år før pensionsopspa-

rerens folkepensionsalder.

Baggrunden for forslaget om ændring af reglerne for fradrag for indbetalinger på arbejdsgiveradmi-

nistrerede pensionsordninger, hvor indbetalingerne sker senere end forfaldstidspunktet, er, at så-

danne indbetalinger i praksis skattemæssigt er blevet behandlet, som om de er sket på forfaldstids-

punktet, uanset at den faktiske indbetaling først er sket senere. Dette er imidlertid ikke i fuld over-

ensstemmelse med pensionsbeskatningslovens regel om bortseelsesret for indbetalinger til arbejds-

giveradministrerede pensionsordninger, hvorefter indbetalingstidspunktet er afgørende. Det foreslås

på denne baggrund at justere denne regel, så der er overensstemmelse mellem den anvendte praksis

og lovens ordlyd.

Baggrunden for forslaget om at indføre en tidsbegrænset mulighed for at udtage unoterede kapital-

andele og andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en registreret forvalter (unoterede

aktier m.v.), fra aldersopsparingsdepoter under lempelige vilkår er, at placering af de nævnte unote-

rede værdipapirer i aldersopsparinger med de eksisterende regler kan udnyttes til skattetænkning.

Erhvervsministeriets puljepensionsbekendtgørelse vil derfor senere blive ændret, så det ikke læn-

gere er muligt at placere de nævnte unoterede værdipapirer i aldersopsparinger. I forlængelse heraf

foreslås der indført en tidsbegrænset mulighed i pensionsbeskatningsloven for at udtage de nævnte

unoterede værdipapirer fra aldersopsparinger under lempelige vilkår.

Derudover foreslås en ny indberetningspligt for finansielle virksomheder, som udbetaler skatteplig-

tige beløb til deres kunder, som er udbetalt som led i kunde- eller medlemsprogrammer eller lig-

nende, bortset fra udbetalinger af forsikringssummer. Efter de gældende regler indberettes sådanne

beløb ikke, og den enkelte kunde, som modtager beløbet, må derfor selv oplyse herom til Skattefor-

valtningen. Formålet med forslaget er at sikre, at Skatteforvaltningen kan fortrykke beløbet på mod-

tagerens årsopgørelse, og at beskatningen af beløbet dermed sikres, uden at det er op til kunden selv

at oplyse beløbet til Skatteforvaltningen.

Herudover foreslås det af ordensmæssige hensyn at indsætte visse regler for beregning af befor-

dringsfradrag, der i dag er fastsat i bekendtgørelsesform, direkte i ligningsloven. Det drejer sig om

- 13 -

beregning af befordringsfradraget for skattepligtige, der må anvende færgetransport, ruteflytrans-

port eller lignende mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads. Fradraget for denne befordring udgø-

res af den faktiske, dokumenterede udgift, jf. bekendtgørelse nr. 1044 af 8. november 2012 om visse

ligningslovsregler m.v. Der foreslås ingen ændringer af reglernes indhold, der således videreføres

uændret. Endvidere foreslås det at ændre benævnelsen trossamfund til religiøse samfund i reglerne

om fradrag for bidrag til almennyttige og almenvelgørende foreninger m.v.

Endelig er baggrunden for forslaget om at slette to danske forbehold i forhold til anvendelsen af be-

stemmelserne om voldgift efter den multilaterale konvention til gennemførelse af tiltag i dobbeltbe-

skatningsoverenskomster til forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning, at flere aftaleparter

i konventionen har anfægtet gyldigheden af de konkrete forbehold i folkeretlig forstand. De gæl-

dende forbehold indebærer, at Danmark kun anvender konventionens bestemmelser om voldgift i

sager, hvor voldgiftspanelets formand er dommer, og hvor Danmark er berettiget til at offentliggøre

et resumé af panelets afgørelse. Formålet med forslaget er at fjerne enhver retsusikkerhed i forhold

til anvendelsen af konventionens bestemmelser om voldgift. Da Folketinget ved lov har givet sam-

tykke til tiltrædelse af den multilaterale konvention på de vilkår, som følger af lov nr. 327 af 30.

marts 2019, og herunder også de pågældende forbehold i forhold til anvendelsen af bestemmelserne

om voldgift, forudsætter en tilbagetrækning af de to forbehold ligeledes Folketingets samtykke ved

lov.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Justering af medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder

2.1.1. Gældende ret

Udgangspunktet er, at ansatte, der aflønnes med aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til ak-

tier, skal medregne værdien heraf ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens

§ 16 og statsskattelovens § 4. Værdien af aktierne m.v. beskattes som lønindkomst. Selskabet har

som udgangspunkt fradragsret for udgifter til tildeling af aktier, køberetter til aktier og tegningsret-

ter til aktier som lønudgifter.

Købe- og tegningsretter til aktier, som ansatte modtager som aflønning/vederlag, og som er omfattet

af ligningslovens § 28, beskattes først, når købe- eller tegningsretten udnyttes eller afstås. Beskat-

ningen sker som lønindkomst. Beskatningen sker på grundlag af købe- eller tegningsrettens værdi

på udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet. Selskabet har som udgangspunkt fra-

dragsret for værdien på tidspunktet, hvor den ansatte udnytter eller afstår købe- eller tegningsretten.

Derudover kan den ansatte efter de særlige regler i ligningslovens § 7 P modtage aktier, køberetter

til aktier og tegningsretter til aktier, der tildeles som vederlag i et ansættelsesforhold, uden ind-

komstskat og arbejdsmarkedsbidrag.

- 14 -

Den ansatte beskattes først, når aktierne m.v. afstås. En eventuel fortjeneste beskattes som aktieind-

komst med 27 pct. op til grundbeløbet (55.300 kr. i 2020) og derudover med 42 pct. Selskabet har

ved anvendelse af de særlige regler i ligningslovens § 7 P ikke fradragsret for værdien af de tildelte

aktier m.v.

En af betingelserne for at anvende reglerne i ligningslovens § 7 P er, at værdien af vederlaget ikke

overstiger en vis andel af lønnen. Som udgangspunkt kan værdien af årets samlede vederlag, som

kan modtages til aktieindkomstbeskatning, ikke overstige 10 pct. af den ansattes årsløn på det tids-

punkt, hvor aftalen indgås.

Andelen af årslønnen forhøjes, hvis adgangen til at erhverve aktier, køberetter til aktier eller teg-

ningsretter til aktier er åben på lige vilkår for mindst 80 pct. af en kreds af selskabets ansatte. Kred-

sen af ansatte kan afgrænses efter almene kriterier. I det tilfælde kan værdien af vederlaget udgøre

op til 20 pct. af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås. Den ansatte kan maksimalt

modtage medarbejderaktier m.v. til aktieindkomstbeskatning til en værdi af op til 20 pct. af sin års-

løn på aftaletidspunktet, idet 10- og 20-procentgrænsen ikke kan akkumuleres.

Hvis værdien af tildelte medarbejderaktier overstiger de anførte procentgrænser af årslønnen, be-

skattes den overskydende del som lønindkomst på retserhvervelsestidspunktet efter ligningslovens §

16 og for så vidt angår køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, der opfylder betingelserne i

ligningslovens § 28, på udnyttelses- eller afståelsestidspunktet. Hvis den relevante procentgrænse

overskrides, og vederlaget ydes i henhold til to (eller flere) aftaler, vil det være aktierne m.v., der er

tildelt i henhold til den seneste aftale, som ikke omfattes af ordningen.

Værdiansættelsen af vederlaget (»favørelementet«) sker til markedspris. Skatterådet og tidligere

Ligningsrådet har godkendt flere forskellige værdiansættelsesmetoder, der skønner over markeds-

værdien. Favørelementet opgøres som udgangspunkt, når udnyttelseskursen for købe- og tegnings-

retten og købskursen for aktierne ligger fast.

Anvendelsen af ordningen er desuden betinget af, at arbejdsgiverselskabet har indgået aftale med

den ansatte om, at ligningslovens § 7 P skal finde anvendelse. Derudover stilles en række krav til

aftalens indhold, herunder at vederlaget skal være entydigt fastsat i aftalen, og at det skal fremgå,

om vederlaget er en aktie eller en købe- eller tegningsret hertil. Det skal ligeledes fremgå i hvilket

selskab, der kan erhverves aktier.

Med lov nr. 84 af 30. januar 2019 blev det vedtaget at udvide den særlige medarbejderaktieordning i

ligningslovens § 7 P for nye, mindre virksomheder. Udvidelsen er dog endnu ikke trådt i kraft, idet

ordningen for nye, mindre virksomheder forinden skal godkendes af Europa-Kommissionen som

lovlig statsstøtte.

- 15 -

Med loven blev det vedtaget at forhøje grænsen for, hvor stor en andel af årslønnen ansatte i nye,

mindre virksomheder kan modtage indkomstskattefrit som vederlag i aktier, køberetter til aktier og

tegningsretter til aktier, således at ansatte i samme år skal kunne modtage aktier, køberetter til aktier

og tegningsretter til aktier til en værdi svarende til 50 pct. af årslønnen på det tidspunkt, hvor aftalen

indgås, uden beskatning som lønindkomst. Som betingelse for at anvende ordningen gælder en

række kriterier.

For det første kan ordningen kun anvendes af selskaber, som på aftaletidspunktet ikke har haft mere

end 50 ansatte i et af de to seneste opgjorte årsregnskaber.

For det andet kan ordningen kun anvendes af selskaber, der på aftaletidspunktet i et af de to seneste

opgjorte årsregnskaber har haft en nettoomsætning eller en balancesum, der ikke var over 15 mio.

kr. Selskabet opfylder således betingelsen, hvis enten nettoomsætningen eller balancesummen i et af

de på aftaletidspunktet seneste to årsregnskaber var under 15 mio. kr.

Opgørelsen af antal ansatte, nettoomsætning og balancesum skal følge reglerne for årsregnskabsaf-

læggelsen. Hvis selskabet på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, i et eller begge af de to seneste

regnskabsår har indgået i en koncern, skal opgørelsen i det eller de pågældende regnskabsår ske for

koncernen som helhed.

For det tredje er ordningens anvendelsesområde begrænset til selskaber, der har været aktive på et

marked i mindre end 5 år før kalenderåret, hvor aftalen indgås, idet formålet er at målrette ordnin-

gen til selskaber, som for nylig er påbegyndt erhvervsmæssig aktivitet, uanset om de måtte være

stiftet på et tidligere tidspunkt.

Et selskab, der har været modtagende selskab i en skattefri omstrukturering, anses for at have været

aktivt i mindst 5 år, hvis det indskydende selskab i omstruktureringen har været aktivt i mindst 5 år

før året for aftaleindgåelsen. I en situation, hvor aktiver har indgået i flere successive skattefri om-

struktureringer, bedømmes alderskravet i forhold til det selskab, der som det første indskød de på-

gældende aktiver i en skattefri omstrukturering. Denne betingelse har til formål at modvirke, at ek-

sisterende, ældre aktiviteter overføres skattefrit til et yngre eller nystiftet selskab for at blive omfat-

tet af ordningen.

For det fjerde skal ordningen styrke iværksætteri og innovation i nye, mindre virksomheder. Ord-

ningen er derfor forbeholdt aktive driftsselskaber med reel erhvervsmæssig virksomhed i modsæt-

ning til et selskab, hvis virksomhed hovedsageligt består i passiv kapitalanbringelse (en »penge-

tank«). Et selskab betragtes som passivt, hvis mindst 50 pct. af indtægterne eller mindst 50 pct. af

handelsværdien af aktiverne vedrører passiv kapitalanbringelse som f.eks. fast ejendom eller besid-

delse af kontanter, værdipapirer m.v. Definitionen er den samme som i de gældende regler i aktie-

avancebeskatningsloven.

- 16 -

For det femte skal kriseramte virksomheder ikke kunne anvende ordningen, idet statsstøtte til krise-

ramte virksomheder skal følge nærmere angivne regler, som er defineret i Europa-Kommissionens

meddelelse om Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af

kriseramte ikke-finansielle virksomheder (2014/C 249/01).

2.1.2. Den foreslåede ordning

Efter vedtagelsen af lov nr. 84 af 30. januar 2019 har Skatteministeriet og Erhvervsministeriet arbej-

det videre for at opnå godkendelse af medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder

som lovlig statsstøtte med henblik på, at skatteministeren kan sætte ordningen i kraft. Europa-Kom-

missionen har stillet som betingelse for godkendelse, at ordningen suppleres af fire yderligere betin-

gelser.

Af lovtekniske årsager foreslås det at ophæve bestemmelsen i den vedtagne ændringslov, lov nr. 84

af 30. januar 2019, som fastlægger kriterierne for at anvende ordningen. Bestemmelsen er som

nævnt ikke trådt i kraft. De fem kriterier i den pågældende bestemmelse foreslås

–

med mindre tek-

niske præciseringer af ordlyden

–

samtidig indsat på samme sted i ligningsloven med tilføjelse af de

fire yderligere betingelser, som er krævet af Europa-Kommissionen.

For det første foreslås det som en ny betingelse, at ordningen ikke skal kunne anvendes af selskaber,

som har modtaget ulovlig statsstøtte og ikke har tilbagebetalt støtten. Betingelsen skal være opfyldt

på aftaletidspunktet.

For det andet foreslås det, at ordningen ikke skal kunne anvendes af ansatte, hvis den pågældende

–

medregnet nærtståendes aktiebesiddelser

–

på aftaletidspunktet direkte eller indirekte ejer mere end

25 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet, som yder

aktielønnen. Betingelsen er et krav fra Europa-Kommissionen, fordi støtten skal have tilskyndelses-

virkning, som understøtter formålet med støtten; i dette tilfælde forbedring af støtteberettigede virk-

somheders muligheder for at fastholde nøglemedarbejdere. Det er vurderingen, at hovedaktionærer

ikke vil få større incitament til ansættelse i den pågældende virksomhed ved at kunne anvende den

særlige medarbejderaktieordning i større omfang, idet ansatte med stor indflydelse på selskabet i

forvejen vil have store muligheder for at påvirke fordelingen af deres indkomst mellem løn, der be-

skattes som lønindkomst, og udbytte, der beskattes som aktieindkomst.

For det tredje foreslås det, at selskabet, hvor personen er ansat, eller koncernforbundne selskaber,

ikke må være børsnoteret eller på anden måde optaget til handel på et reguleret marked på det tids-

punkt, hvor aftalen om tildeling af medarbejderaktier, herunder også købe- og tegningsretter, ind-

gås, hvis den forhøjede grænse for nye, mindre virksomheder ønskes benyttet.

- 17 -

Formålet hermed er at efterleve Europa-Kommissionens krav om at ekskludere børsnoterede virk-

somheder fra ordningen, idet nye, mindre virksomheder, der har opnået børsnotering, typisk ikke

vurderes at have tilsvarende vanskeligheder ved at skaffe ekstern kapital og finansiering.

For det fjerde foreslås det, at selskaber, der anvender ordningen og derved opnår indirekte stats-

støtte, forpligtes til at opgøre og indberette støttebeløbet, hvis den samlede støtte fra ordningen i

samme kalenderår beløbsmæssigt overstiger 500.000 euro.

Formålet hermed er at efterleve Europa-Kommissionens krav om øget gennemsigtighed for store

støttebeløb, som bl.a. indebærer krav om offentliggørelse af, hvor meget støtte disse virksomheder

har modtaget, hvis beløbet overstiger 500.000 euro pr. kalenderår. Indberetningspligten for virk-

somhederne er nødvendig, fordi Skatteforvaltningen ikke i alle tilfælde er i besiddelse af de oplys-

ninger, som skal offentliggøres i Europa-Kommissionens statsstøtteregister.

2.2. Tilbagebetaling af pensionsindbetalinger m.v.

2.2.1. Gældende ret

Indbetaling til en ratepension, som overstiger loftet for indbetaling til ratepension på 57.200 kr.

(2020), kan efter pensionsbeskatningslovens § 21 A tilbagebetales eller overføres til en anden pensi-

onsordning. Tilsvarende regler findes for indbetalinger til aldersopsparing, jf. pensionsbeskatnings-

lovens § 25 A, ophørspension, jf. pensionsbeskatningslovens § 22, og pensionsordninger for sports-

udøvere, jf. pensionsbeskatningslovens § 22 A.

Efter pensionsbeskatningslovens § 22 B kan en pensionsopsparer træde tilbage fra en pensionsaftale

i medfør af § 18 i lov om forbrugeraftaler eller § 34 i i lov om forsikringsaftaler. I givet fald betrag-

tes en tilbagebetaling af pensionsindbetalingen ikke som en afgiftspligtig udbetaling, ligesom der

ikke er fradragsret eller bortseelsesret for bidragene eller præmierne til pensionsordningen.

Efter pensionsbeskatningslovens § 22 C kan arbejdsgivere korrigere for for store indbetalinger til de

ansattes pensionsordninger (negative korrektioner). Arbejdsgiveren kan kun foretage korrektionen,

hvis indbetalingen er en fejl i forhold til aftalegrundlaget for pensionsordningen. Der skal altså være

tale om korrektion af indbetalinger af bidrag og præmier, som den ansatte ikke har et retligt krav på

efter sin pensionsaftale med arbejdsgiveren.

Efter pensionsbeskatningslovens § 22 D, stk. 1, kan beløb, der i løbet af kalenderåret er indbetalt til

en arbejdsgiveradministreret pensionsordning med løbende udbetalinger, ratepension eller aldersop-

sparing, senest den 19. januar i det følgende kalenderår helt eller delvist overføres til en anden ar-

bejdsgiveradministreret pensionsordning med løbende udbetalinger, ratepension eller aldersopspa-

ring, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling.

Efter pensionsbeskatningslovens § 22 D, stk. 2, kan beløb, der i løbet af kalenderåret er indbetalt til

- 18 -

en privat pensionsordning med løbende udbetalinger, ratepension eller aldersopsparing, senest den

19. januar i det følgende kalenderår helt eller delvist overføres til en anden privat pensionsordning

med løbende udbetalinger, ratepension eller aldersopsparing, uden at dette betragtes som en afgifts-

pligtig udbetaling.

Den indbetaling på den modtagende pensionsordning, der sker som led i en overførsel omfattet af

pensionsbeskatningslovens § 22 D, stk. 1, eller 2, anses for sket på tidspunktet for indbetalingen til

den afgivende pensionsordning og med det beløb, som blev indbetalt på den afgivende pensionsord-

ning. Virkningen af overførslen er således, at pensionsopspareren i store træk bliver stillet som om,

at pensionsindbetalingen allerede i første omgang var blevet indbetalt på den ordning, der sker over-

førsel til.

Herudover tillader Skatteforvaltningen efter praksis korrektion af pensionsindbetalinger i tilfælde,

hvor pensionsindbetalingen beror på en åbenbar fejldisposition.

Tilbageføres en pensionsindbetaling uden godkendelse af Skatteforvaltningen, er det tilbageførte

beløb afgiftspligtigt. Efter pensionsbeskatningslovens § 28, stk. 2, betales der således en afgift på 20

pct. af udbetalinger fra aldersopsparing, når der sker udbetaling før pensionsudbetalingsalderen. Ef-

ter pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 1, betales der en afgift på 60 pct. af udbetalinger fra rate-

pension og pensionsordninger med løbende udbetalinger, når udbetalingen sker som en engangsud-

betaling.

Hvis en person påbegynder udbetalinger fra en ratepension, en pensionsordning med løbende udbe-

talinger eller en indeksordning, en såkaldt diskvalificerende pensionsudbetaling, betales der af ind-

betalinger til aldersopsparing omfattet af det aldersbetingede, forhøjede loft, som sker i efterføl-

gende indkomstår, en afgift på 40 pct. af den del af det indbetalte beløb, der overstiger den lave ind-

betalingsgrænse på 5.300 kr. (2020-niveau), jf. pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 6. Forskel-

lige typer af pensionsudbetalinger fra ratepensioner, pensionsordninger med løbende udbetalinger

og indeksordninger anses ikke som diskvalificerende pensionsudbetalinger, jf. pensionsbeskatnings-

lovens § 25 A, stk. 7. I praksis anses heller ikke tilbagebetalinger i medfør af de tidligere nævnte

tilbagebetalingsregler og tilbagebetalinger efter tilladelse fra Skatteforvaltningen for diskvalifice-

rende pensionsudbetalinger. Tilbagebetalingen er således ikke udtryk for en egentlig pensionsudbe-

taling til den pågældende pensionsopsparer, men for en tilbageføring af en pensionsindbetaling.

Økonomisk svagt stillede folkepensionister kan få udbetalt den supplerende pensionsydelse, i daglig

tale ældrechecken, jf. § 49, stk. 1, nr. 8, jf. § 72 d, stk. 1, i lov om social pension. Det er bl.a. en be-

tingelse for retten til ældrechecken, at pensionisten og en eventuel ægtefælle eller samlever har en

samlet likvid formue på mindre end 89.800 kr. (2020-sats), jf. § 72 d, stk. 2, i lov om social pen-

sion. Folkepensionister kan desuden søge helbredstillæg til udgifter i forbindelse med medicin og

behandlinger, jf. § 14 a i lov om social pension. Også for helbredstillægget er det en betingelse, at

- 19 -

pensionisten og en eventuel ægtefælle eller samlever har en samlet likvid formue på mindre end

89.800 kr. (2020-sats), jf. jf. § 49, stk. 1, nr. 8, § 14 b i lov om social pension.

Den samlede likvide formue er den samlede værdi af kontantbeholdning, bankindestående og vær-

dipapirer, men ikke f.eks. værdien af pensionsordninger, jf. § 14 b, stk. 2, i lov om social pension.

Den likvide formue opgøres bl.a. på grundlag af de oplysninger, der efter skatteindberetningsloven

senest er indberettet til skattemyndighederne, jf. § 39 a, stk. 1 og § 72 d, stk. 2, i lov om social pen-

sion. Pengeinstitutterne indberetter således årligt bankindeståendet pr. 1. januar til Skatteforvaltnin-

gen, jf. skatteindberetningslovens § 12. Det er Udbetaling Danmark, der træffer afgørelse om ældre-

check, jf. § 56 a, stk. 1, i lov om social pension, mens kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om

helbredstillæg på baggrund af oplysninger fra Udbetaling Danmarks opgørelse af den likvide for-

mue, jf. § 14 a, stk. 1 og 6, i lov om social pension.

2.2.2. Den foreslåede ordning

Indførelsen af reglerne i pensionsbeskatningslovens §§ 22 C og 22 D har medvirket til en smidigere

sagsbehandling både i pensionsinstitutterne og i Skatteforvaltningen. Er en korrektion ikke omfattet

af de nævnte bestemmelser eller af de nævnte regler om indbetalinger, der overstiger de forskellige

maksimumsgrænser i pensionsbeskatningsloven, er der imidlertid fortsat kun mulighed for korrek-

tion efter konkret tilladelse fra Skatteforvaltningen.

Det giver anledning til unødig ressourceanvendelse både i pensionsinstitutterne og i Skatteforvalt-

ningen og resulterer i lange sagsbehandlingstider på grund af mængden af anmodninger. Det har i

flere år således været et problem for pensionsudbyderne, at rettelse af åbenlyse fejlindbetalinger kun

kan finde sted efter forudgående indhentelse af konkret individuel tilladelse fra Skatteforvaltningen.

Hertil kommer, at der i mange tilfælde efter gældende praksis ikke kan gives tilladelse til korrek-

tion, selv om korrektion ikke ville give anledning til administrative udfordringer eller spekulation.

Skatteministeriet gik i forlængelse af vedtagelsen af lov nr. 1577 af 27. december 2019, der udvi-

dede pensionsbeskatningslovens § 22 D, i dialog med branchen om en mere smidig adgang til at fo-

retage korrektioner af fejlagtige pensionsindbetalinger, herunder muligheden for at indføre en gene-

rel tidsbestemt rettelsesadgang for det enkelte pensionsinstitut uden krav om forudgående indhen-

telse af konkret individuel tilladelse fra Skatteforvaltningen.

Det foreslås på denne baggrund at indsætte en ny regel i pensionsbeskatningsloven, hvorefter pensi-

onsbetalinger senest 30 dage efter indbetalingen skal kunne tilbagebetales til indbetaleren, uden at

dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling, ligesom det tilbagebetalte beløb ikke vil skulle be-

handles som en indbetaling.

Tanken bag denne mulighed for korrektion inden for en 30-dages frist er, at når en indbetaling kor-

rigeres kort tid efter indbetalingen, vil det i sig selv være sandsynligt, at indbetalingen må have be-

roet på en fejl. Enten en åbenlys fejl, som efter indhentet tilladelse fra Skatteforvaltningen ville

- 20 -

kunne korrigeres, eller en fejl, som ikke er åbenlys eller i øvrigt vanskelig at dokumentere, men

hvor det ikke ville give anledning til administrative udfordringer eller spekulation at foretage kor-

rektion, herunder set i lyset af den hurtige reaktion fra pensionskundens eller pensionsinstituttets

side. Korrektionsmuligheden vil dog også omfatte indbetalinger, som ikke skyldes en fejl på indbe-

talingstidspunktet, men derimod en efterfølgende konstatering af, at indbetalingen ikke var hen-

sigtsmæssig. Også sådanne korrektioner ville være uproblematiske, selv om der ikke efter praksis

vil kunne gives tilladelse.

Det bemærkes endvidere, at det enkelte pensionsinstitut efter gældende regler i skatteindretningslo-

ven og bekendtgørelse nr. 927 af 26. juni 2018 om skatteindberetning m.v. er forpligtet til at fore-

tage korrekt indberetning af pensionsindbetalingen, hvilket betyder, at er en indbetaling blevet tilba-

gebetalt, skal indbetalingen ikke indberettes som en fradragsberettiget m.v. indbetaling. Pensionsin-

stituttets indberetninger vil således efterfølgende afspejle det korrekte indbetalingsforløb på pensi-

onsordningen.

Det bemærkes, at det vil være en civilretlig forudsætning for en tilbagebetaling, at den er funderet i

pensionsaftalen med det pensionsinstitut, hvorfra der sker tilbagebetaling, eller at overførslen kon-

kret aftales med dette pensionsinstitut. Og er der tale om en arbejdsgiveradministreret pensionsord-

ning, kan en tilbagebetaling kun finde sted med både arbejdstagerens og arbejdsgiverens accept.

Muligheden for tilbagebetaling efter den foreslåede regel giver således ikke pensionskunden en ret

over for pensionsinstituttet til at kræve tilbagebetaling af en pensionsindbetaling. Grundlæggende

skal der således sondres mellem den skattemæssige behandling af en given disposition efter pensi-

onsbeskatningslovens regler, og om dispositionen overhovedet kan lade sig gøre efter civilretlige

regler. Men anvendelsen af den foreslåede regel vil naturligt have afsæt i en civilretligt funderet di-

sposition.

En arbejdsgiver vil eksempelvis ikke uden videre kunne hæve beløb på en ansats pensionsordning

svarende til den seneste indbetaling med henvisning til den foreslåede regel. Tilbagebetaling til ar-

bejdsgiveren kan efter civilretten kun ske, hvis indbetalingen beror på en fejl. Sker der alligevel til-

bagebetaling efter den foreslåede regel uden civilretligt grundlag, vil reglen dog ikke desto mindre

finde anvendelse på tilbagebetalingen. Pensionsinstituttet og arbejdsgiveren vil efter pensionsaftalen

dog skulle retablere det fejlagtigt tilbagebetalte beløb på den ansattes pensionsordning og i øvrigt se

til, at pensionskunden holdes skadesløs.

Den foreslåede tilbagebetalingsregel går nærmere ud på, at pensionsbetalinger senest 30 dage efter

indbetalingen, dog senest den 19. januar i det følgende kalenderår, helt eller delvist vil kunne tilba-

gebetales til indbetaleren, uden at dette vil skulle betragtes som en afgiftspligtig udbetaling, ligesom

det tilbagebetalte beløb ikke vil skulle behandles som en indbetaling. Der vil efter forslaget ikke af-

giftsfrit kunne tilbagebetales et større beløb, end hvad der er indbetalt.

- 21 -

Den foreslåede regel vil for det første betyde, at pensionsindbetalingen vil skulle tilbageføres til

indbetaleren uden, at der skal betales afgift af tilbagebetalingen efter pensionsbeskatningslovens §

28, stk. 2, eller § 29, stk. 1.

Den foreslåede regel vil for det andet betyde, at pensionsindbetalingen ikke vil skulle behandles

som en indbetaling efter pensionsbeskatningsloven. Er der tale om en indbetaling til en ratepension

eller pensionsordning med løbende udbetalinger, vil pensionsindbetalingen dermed ikke være fra-

drags- eller bortseelsesberettiget og vil dermed heller ikke blive medregnet ved opgørelsen af be-

skæftigelsesfradrag efter ligningslovens § 9 J, ved opgørelsen af ekstra pensionsfradrag efter lig-

ningslovens § 9 L eller ved opgørelsen af loftet for indbetaling til ratepension, uanset om der er tale

om indbetaling til denne pensionstype. Er der tale om tilbagebetaling af en indbetaling til en alders-

opsparing, medregnes indbetalingen ikke ved opgørelsen af loftet for indbetaling til aldersopspa-

ring.

Tilbagebetales der et større beløb end indbetalingen, vil det overskydende beløb være afgiftspligtigt.

Er der optjent positivt pensionsafkast af indbetalingen frem til tilbagebetalingen, vil dette således

ikke kunne udbetales som en afgiftsfri del af tilbagebetalingen. Det er dog på den anden side ikke

en betingelse for afgiftsfri tilbagebetaling, at afkastet udbetales som led i tilbagebetalingen, idet der

ikke skattemæssigt vil være noget til hinder for, at afkastet bibeholdes på pensionsordningen. Det

bemærkes, at uanset om afkastet udbetales som en afgiftspligtig del af tilbagebetalingen eller ej, vil

det skulle medregnes i grundlaget for beregning af pensionsafkastskat.

Tilbagebetales der et mindre beløb end indbetalingen, vil den resterende del af indbetalingen blive

anset som en ordinær indbetaling til pensionsordningen med de dertil knyttede almindelige skatte-

mæssige konsekvenser. Det vil særligt være aktuelt at tilbagebetale et mindre beløb end indbetalin-

gen, hvis der er tale om en indbetaling til den korrekte pensionsordning, men med et for stort beløb

–

eller hvis pensionsopspareren faktisk indbetalte det ønskede beløb, men bagefter fortryder størrel-

sen. En mindre tilbagebetaling vil også kunne være aktuel, hvis pensionsordningens værdi på grund

af negativt afkast ikke kan rumme en fuld tilbagebetaling.

Uanset tidsgrænsen på 30 dage vil tilbagebetaling ikke kunne ske senere end den 19. januar i det

følgende kalenderår. Den 19. januar er dagen før pensionsinstitutternes indberetningsfrist den 20.

januar for pensionsindbetalinger, der er sket i det forgangne kalenderår. Den forkortede frist bety-

der, at pensionsinstitutterne kan foretage ordinær indberetning på et retvisende grundlag.

En korrektion, der sker efter 30 dage efter indbetalingen, vil fortsat kræve tilladelse fra Skattefor-

valtningen efter den gældende praksis for korrektion af åbenlyse fejl.

I forlængelse af forslaget om en mulighed for korrektion uden krav om tilladelse fra Skatteforvalt-

- 22 -

ningen foreslås det at justere reglerne for fradragstidspunktet for indbetalinger til private pensions-

ordninger og for tidspunktet for bortseelsesretten for indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede

pensionsordninger. Efter gældende ret er der fradragsret for indbetalinger til private pensionsordnin-

ger i det indkomstår, hvor præmierne eller bidragene er forfaldet, hvis der er tale om pensionsord-

ninger i forsikringsselskaber eller pensionskasser. Er der i stedet tale om indbetalinger til private

pensionsordninger i pengeinstitutter, er der fradragsret på indbetalingstidspunktet. Det følger af

pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1. For arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger gælder,

at der bortses fra pensionsindbetalingen på det tidspunkt, hvor indbetalingen foretages. Det følger af

pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1.

Det betyder umiddelbart, at en tilbagebetaling af en pensionsindbetaling, der er foretaget før nytår,

og som efter den foreslåede tilbagebetalingsregel tilbagebetales efter nytår

–

f.eks. hvis den oprin-

delige indbetaling ved en fejl er sket til en forkert pensionskonto - ikke umiddelbart vil kunne ind-

betales på en ratepension eller pensionsordning med løbende udbetalinger med skattemæssig virk-

ning for det tidligere indkomstår.

Det foreslås at justere pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, således at indbetalinger til private

pensionsordninger, der hidrører fra tilbagebetalinger efter den foreslåede tilbagebetalingsregel, og

som er indbetalt inden fristen for tilbagebetaling, fradrages på tidspunktet for indbetalingen til den

pensionsordning, som tilbagebetalingen hidrører fra. Det foreslås endvidere at justere pensionsbe-

skatningslovens § 19, stk. 1, således at der bortses fra indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede

pensionsordninger, der hidrører fra tilbagebetalinger efter den foreslåede tilbagebetalingsregel, på

tidspunktet for indbetalingen til den pensionsordning, som tilbagebetalingen hidrører fra, hvis ind-

betalingen sker inden fristen for tilbagebetaling. Der vil altså være 30 dage til at foretage tilbagebe-

taling, og efter tilbagebetalingen kan der inden fristen på de 30 dage

–

altså i det resterende tidsrum

–

foretages en indbetaling på den ønskede pensionsordning med den virkning, at den ny indbetaling

er fradrags- eller bortseelsesberettiget på tidspunktet for indbetaling til den pensionsordning, som

tilbagebetalingen hidrører fra.

En tilbagebetaling efter den foreslåede regel vil ligesom for tilbagebetalinger i medfør af de nævnte

tilbagebetalingsregler og ligesom for tilbagebetalinger, der sker efter tilladelse fra Skatteforvaltnin-

gen, ikke blive anset for diskvalificerende pensionsudbetalinger. Tilbagebetaling efter den foreslå-

ede regel vil således ikke forhindre den pågældende pensionsopsparer i senere at foretage indbeta-

linger til aldersopsparing omfattet af det aldersbetingede, forhøjede loft på 50.200 kr. (2020-ni-

veau).

En pensionsindbetaling, der foretages kort før nytår og som med forslaget vil kunne tilbagebetales

efter nytår, vil ikke blive medregnet til den likvide formue pr. 1. januar, når Udbetaling Danmark

årligt træffer afgørelse om, hvorvidt en folkepensionist er berettiget til ældrecheck, og hvorvidt en

- 23 -

folkepensionist eller en førtidspensionist efter de gamle regler før 2003 er berettiget til helbredstil-

læg. Dermed vil den pågældende folkepensionists eller førtidspensionists indberettede likvide for-

mue pr. 1. januar ikke være retvisende for den pågældendes reelle økonomiske situation.

Det foreslås på denne baggrund at ændre lov om social pension, således at der til den likvide formue

pr. 1. januar medregnes beløb, der efter den foreslåede tilbagebetalingsregel i pensionsbeskatnings-

lovens § 22 E tilbagebetales i perioden efter udløbet af det forudgående år, dvs. i perioden fra og

med den 1. januar til og med den 19. januar, når tilbagebetalingen hidrører fra en pensionsindbeta-

ling, der er sket i det forudgående år. Det foreslås i forlængelse heraf, at pengeinstitutter, pensions-

kasser og forsikringsselskaber vil skulle foretage indberetning til Skatteforvaltningen om sådanne

tilbagebetalinger efter regler, som det med nærværende lovforslag foreslås, at der gives skattemini-

steren bemyndigelse til at fastsætte.

2.3. Forenkling af reglerne for skattefri deludbetalinger af pensionsordninger

2.3.1. Gældende ret

Efter pensionsbeskatningslovens § 32, stk. 1, betales der ikke afgift af den del af udbetalinger fra

pensionsordninger, der svarer til indbetalinger på ordningen, der ikke har været hel eller delvis fra-

dragsret eller bortseelsesret for her i landet eller i udlandet. Der er tale om et krone-til-krone prin-

cip. Er der eksempelvis indbetalt 10.000 kr. uden fradragsret, kan der udbetales 10.000 kr. afgifts-

frit. Afkastet af indbetalingen kan således ikke udbetales afgiftsfrit.

Reglen svarer til reglen om indkomstskattefrihed af løbende udbetalinger, der svarer til indbetalin-

ger på ordningen, der ikke har været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret for ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst her i landet eller i udlandet. Denne regel følger af pensionsbeskat-

ningslovens § 20, stk. 4.

Begge regler hviler på symmetriprincippet, hvorefter fradragsret for indbetalinger modsvares af skat

af udbetalinger, mens ikke fradragsberettigede indbetalinger modsvares af skattefrihed af udbetalin-

ger.

Når en livsvarig livrente påbegyndes udbetalt med løbende udbetalinger, skal den skattefrie del af

udbetalingerne fordeles over den forventede udbetalingsperiode. Udbetalingsperioden fastsættes

ved udbetalingens start. Strækker udbetalingsperioden sig ud over den forventede restlevetid, der

blev fastsat ved påbegyndelsen af udbetalingen, er hele det skattefrie beløb udbetalt, når den fast-

satte forventede restlevetid er udløbet. Når en ratepension påbegyndes udbetalt i indkomstskatte-

pligtige rater, fordeles det skattefri beløb jævnt over den aftalte udbetalingsperiode. Disse udbeta-

lingsregler følger af § 24 i bekendtgørelse nr. 1370 af 21. december 2012 om beskatningen af pensi-

onsordninger og af § 6 i bekendtgørelse nr. 1193 af 13. december 2012 om godkendelse af uden-

landske pensionsordninger og pensionsinstitutter og regler om den skattefrie del af udbetalinger.

- 24 -

Ved udbetalinger af kapitalpensioner følger det direkte af pensionsbeskatningslovens § 26, stk. 4, at

det såkaldte LIFO-princip (Last In First Out) anvendes. Det vil sige, at det er de indbetalinger, der

er foretaget sidst, samt den seneste værditilvækst heraf, der skal udbetales først. En afgiftsfri del af

kapitalpensionen kan derfor ikke blive udbetalt forlods, hvis der er foretaget fradragsberettigede

indbetalinger på ordningen efter de ikke fradragsberettigede indbetalinger, ligesom værditilvæksten

af den afgiftsfri del vil skulle udbetales mod betaling af afgift samtidig med den afgiftsfri udbeta-

ling.

Der er derimod imidlertid ikke fastsat særlige regler for udbetaling af skattefri andele af ratepensio-

ner og livrenter m.v., når der foretages deludbetalinger heraf. Engangsudbetalinger af ratepensioner

og livrenter m.v. er som udgangspunkt afgiftspligtige med 60 pct., jf. pensionsbeskatningslovens §

29, stk. 1, men altså med afgiftsfrihed af udbetalinger, der svarer til indbetalinger på ordningen, der

ikke har været hel eller delvis fradragsret eller bortseelsesret for her i landet eller i udlandet, jf. pen-

sionsbeskatningslovens § 32, stk. 1. Og af pensionsbeskatningslovens § 32, stk. 1, følger alene, at

andele af pensionsordningen, der er indbetalt uden fradragsret, er afgiftsfri ved udbetalingen, hvor-

imod reglen ikke siger noget om rækkefølgen af udbetalingen af de respektive andele.

Det er dog antagelsen, at LIFO-princippet gælder som et almindeligt princip for udbetalinger i pen-

sionsbeskatningsloven, og således også for så vidt angår deludbetalinger af ratepensioner og livren-

ter m.v.

Efter § 20 i bekendtgørelse nr. 927 af 26. juni 2018 om skatteindberetning m.v., der er udstedt med

hjemmel i skatteindberetningslovens § 9, skal pensionskasser og forsikringsselskaber foretage ind-

beretning til Skatteforvaltningen af pensionsudbetalinger og størrelsen heraf. Hvis en udbetaling be-

står af et beløb, der er afgiftspligtigt, og et andet beløb, der er afgiftsfrit efter pensionsbeskatnings-

lovens § 32, stk. 1, skal indberetningen desuden omfatte oplysninger om den afgiftspligtige del og

den afgiftsfrie del.

§ 22 i bekendtgørelse nr. 927 af 26. juni 2018 om skatteindberetning m.v., der er udstedt med hjem-

mel i skatteindberetningslovens § 11, indeholder tilsvarende indberetningsregler for pengeinstitut-

ter.

2.3.2. Den foreslåede ordning

En anvendelse af LIFO-princippet også på deludbetalinger af afgiftsfri dele af livrenter og ratepen-

sioner, dvs. den del af ordningen, der krone-til-krone svarer til indbetalinger på ordningen foretaget

uden fradrags- eller bortseelsesret, kan være uhensigtsmæssig. Det gælder også ved deludbetalinger

af kapitalpensioner med skattefri andele.

Hvis der efter den ikke fradragsberettigede indbetaling er foretaget fradragsberettigede indbetalin-

- 25 -

ger, vil anvendelsen af LIFO-princippet på deludbetalingen betyde, at den afgiftsfri del, inkl. af-

giftspligtigt afkast heraf, først kan udbetales, når senere indbetalinger (inkl. afkast) er udbetalt mod

betaling af afgift på 60 pct. Det giver en meget snæver tidshorisont i forhold til den reelle mulighed

for at få den afgiftsfri andel udbetalt. Reelt vil LIFO-princippet være en hindring for udbetaling af

den afgiftsfri del af ordningen, når der er foretaget efterfølgende fradragsberettigede indbetalinger.

Hertil kommer, at det heller ikke er simpelt at opgøre det vedhængende afkast af den del af ordnin-

gen, der hidrører fra ikke fradragsberettigede indbetalinger, især ikke når der efterfølgende er fore-

taget fradragsberettigede indbetalinger på ordningen.

Endvidere er det muligt under anvendelse af LIFO-princippet at få den afgiftsfri andel udbetalt for-

lods (inkl. afgiftspligtigt vedhængende afkast i perioden fra indbetaling til udbetaling), når der ikke

er foretaget fradragsberettigede indbetalinger efter de ikke fradragsberettigede indbetalinger, jf.

ovenfor. Det kan eksempelvis være aktuelt for personer, der har fortsat deres indbetalinger til en

fradragsberettiget pensionsordning, mens de var udstationerede, uagtet at de ikke har haft fradrags-

ret for indbetalingerne, og som efter endt udstationering vælger at foretage en delvis ophævelse af

pensionsordningen svarende til de ikke fradragsberettigede indbetalinger (inkl. afgiftspligtigt ved-

hængende afkast). Når det er muligt at få beløbet udbetalt forlods i denne situation, kan der argu-

menteres for, at det også bør være muligt på et senere tidspunkt

–

også henset til, at overvejelser om

bolig, skolevalg og jobsøgning efter endt udstationering typisk må forventes at være mere påtræn-

gende for den hjemvendte end overvejelser om forlods udbetaling.

Det foreslås på denne baggrund at indføre en regel i pensionsbeskatningsloven om, at skattefri an-

dele af en pensionsordning skal kunne udbetales afgiftsfrit krone til krone, dvs. uden vedhængende

afkast og uanset, at der efterfølgende måtte være foretaget fradragsberettigede indbetalinger på ord-

ningen.

Det foreslås dog samtidig, at den afgiftsfri udbetaling af andele af ratepensioner og livrenter gøres

aldersbetinget, således at deludbetalinger fra og med det tiende indkomstår før det indkomstår, hvor

pensionsopspareren når folkepensionsalderen, omvendt udbetales mod betaling af afgift af hele

deludbetalingen. Ellers vil der være mulighed for, at pensionister med større afgiftsfri andele af de-

res pensionsordninger får udbetalt det afgiftsfri beløb på pensioneringstidspunktet, samtidig med at

de modtager fuld folkepension og andre indkomstafhængige offentlige ydelser, fordi de ikke har

nævneværdig skattepligtig indkomst. I den forbindelse bemærkes, at afgiftsfriheden ikke går tabt,

idet den afgiftsfri del af pensionsordningen fortsat vil blive udbetalt jævnt over hele udbetalingsfor-

løbet, når ordinær udbetaling af ratepensionen eller livrenten påbegyndes, jf. gældende ret.

Den foreslåede aldersgrænse, hvorefter deludbetalinger fra og med det tiende indkomstår før det

indkomstår, hvor pensionsopspareren når folkepensionsalderen, udbetales mod betaling af afgift af

hele deludbetalingen, svarer til aldersgrænsen, der gælder for såkaldt diskvalificerende udbetalin-

- 26 -

ger. Hvis en person påbegynder udbetalinger fra ratepensioner, pensionsordninger med løbende ud-

betalinger eller indeksordninger

–

diskvalificerende pensionsudbetalinger

–

betales der af indbeta-

linger til aldersopsparing omfattet af det aldersbetingede, forhøjede loft på 50.200 kr. (2020-ni-

veau), som sker i efterfølgende indkomstår, en afgift på 40 pct. af den del af det indbetalte beløb,

der overstiger den lave indbetalingsgrænse på 5.300 kr. (2020-niveau). Det er alene pensionsudbeta-

linger m.v., der sker fra og med det tiende indkomstår før det indkomstår, hvor pensionsopspareren

når folkepensionsalderen, der fører til, at efterfølgende indbetalinger til aldersopsparing pålægges

afgift på 40 pct. Formålet med denne regel er tilsvarende at begrænse mulighederne for uhensigts-

mæssig optimering af indkomstafhængige offentlige ydelser.

Det foreslås endvidere, at er der tale om en deludbetaling fra kapitalpension, vil den afgiftsfri andel

kunne udbetales afgiftsfrit krone til krone, uanset pensionsopsparerens alder, idet hensynet til at be-

grænse muligheden for uhensigtsmæssig optimering af indkomstafhængige ydelser ikke gælder for

udbetalinger af kapitalpensioner, da udbetalinger af kapitalpensioner ikke medfører indkomstregule-

ring af offentlige ydelser.

Skatteministeren kan med hjemmel i skatteindberetningslovens §§ 9 og 11 justere pensionsinstitut-

ternes indberetningspligt for pensionsudbetalinger, således at institutterne vil skulle foretage indbe-

retning til Skatteforvaltningen af afgiftsfri udbetalinger efter den foreslåede regel.

2.4. Ændring af reglerne for fradrag for præmier og bidrag til pensionsordninger, hvor indbetalin-

gerne sker senere end forfaldstidspunktet

2.4.1. Gældende ret

Indbetalinger til privattegnede pensionsordninger i forsikringsselskaber og pensionskasser kan fra-

drages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor indbetalingerne forfal-

der til betaling. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1. Fradraget bortfalder, hvis præ-

mien eller bidraget ikke bliver betalt.

Hvis pensionsopspareren og pensionsudbyderen har aftalt en indbetalingsperiode på 10 år eller mere

med faste bidrag eller præmier til en pensionsordning med løbende udbetalinger, bortset fra en ophø-

rende alderspension, kan pensionsopspareren fratrække de bidrag eller præmier, der er forfaldet i

indkomståret, idet fradragsretten, hvis der er tale om kapitalindskud m.v., efter pensionsbeskatnings-

lovens § 18, stk. 3, skal fordeles over indskudsåret og de ni følgende år.

Hvis en pensionsopsparer har aftalt en indbetalingsperiode med faste bidrag eller præmier, og indbe-

talingerne bliver nedsat eller ophører før indbetalingsaftalens udløb, skal der ske omberegning og

efterbeskatning af de for meget foretagne fradrag efter pensionsbeskatningslovens § 18 A.

For indbetalinger til pensionsordninger, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, er der ikke

- 27 -

fradragsret, men derimod såkaldt bortseelsesret. Indbetalingerne medregnes således ikke ved opgø-

relsen af den ansattes skattepligtige indkomst. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 19.

Indbetalingen er en indkomst for den ansatte, fordi indbetalingen går ind på den ansattes pensions-

ordning. Men indbetalingen er efter pensionsbeskatningslovens § 19 ikke skattepligtig, så længe der

er tale om en indbetaling til en ordning, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1. Ind-

betalingen fragår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det år, hvor der indbetales til pen-

sionsordningen.

At indbetalingen fragår i indkomsten på indbetalingstidspunktet fremgår direkte af pensionsbeskat-

ningslovens § 19 og er også beskrevet i 2020-1 udgaven af Den juridiske vejledning. Den juridiske

vejledning giver udtryk for Skatteforvaltningens opfattelse af gældende praksis.

Indtil 2020 fremgik det imidlertid af Den juridiske vejledning, at pensionsindbetalingen fragår ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det år, hvor den efter pensionsaftalen forfalder til beta-

ling, uanset om den er betalt eller ej. Med andre ord var indbetalinger ifølge Den juridiske vejled-

ning bortseelsesberettigede efter forfaldsprincippet, ikke betalingsprincippet. Denne udlægning har

fremgået af Den juridiske vejledning siden vejledningens afsnit om pensionsbeskatning udkom før-

ste gang i 2012, og der var på dette felt ikke tale om nogen ændring i forhold til den hidtidige lig-

ningsvejledning.

Ved udarbejdelsen af Den juridiske vejledning for 2020 fandt Skattestyrelsen imidlertid, at pensi-

onsbeskatningslovens § 19 ikke længere kunne fortolkes sådan, at der gælder et forfaldsprincip for

arbejdsgiveradministrerede pensionsindbetalinger i stedet for det indbetalingsprincip, der fremgår af

lovens bogstav i § 19.

I Skattestyrelsens vejledning om indberetning af pensionsbidrag og pensionsstatistik (CPS) fremgår,

at arbejdsgiverindbetalinger til pensionsordninger i pengeinstitutter skal indberettes med virkning

for det indkomstår, hvor indbetalingen sker, mens arbejdsgiverindbetalinger til pensionsordninger i

forsikringsselskaber skal indberettes med virkning for det indkomstår, hvor indbetalingen er forfal-

den. Det anføres endvidere, at hvis den forfaldne præmie hos forsikringsselskabet ikke bliver betalt,

skal der foretages en rettelsesindberetning, så den indberettede præmie svarer til det faktisk betalte.

Periodiseringen af tidspunktet for bortseelsesretten har betydning for bl.a. beregningen af beskæfti-

gelsesfradrag efter ligningslovens § 9 J, beregningen af ekstra pensionsfradrag efter ligningslovens

§ 9 L og ved opgørelsen af loftet for indbetaling til ratepension, jf. pensionsbeskatningslovens § 16,

stk. 2, såfremt der er tale om arbejdsgiverindbetaling til denne pensionstype.

I de allerfleste tilfælde vil der være sammenfald mellem betalings- og forfaldstidspunkt, men i de

- 28 -

tilfælde, hvor indbetalingen er forfalden, men ikke betalt, er de nævnte opgørelser af beskæftigel-

sesfradrag m.v. blevet foretaget, som om indbetalingen rent faktisk er sket, når der er tale om indbe-

talinger til pensionsordninger i pensionskasser og forsikringsselskaber. Hvor der er tale om indbeta-

linger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger i pengeinstitutter, er de nævnte opgørelser

af beskæftigelsesfradrag m.v. blevet foretaget på baggrund af de faktiske indbetalinger.

Opgørelsen er sket på baggrund af pensionsinstitutternes årlige indberetninger om forfaldne bidrag

m.v., jf. Den juridiske vejledning før 2020 samt den gældende indberetningsvejledning.

2.4.2. Den foreslåede ordning

Anvendelsen af forfaldsprincippet for ordninger i pensionskasser og forsikringsselskaber har ikke

givet anledning til nævneværdige problemer. Pensionsinstitutterne er forpligtet til at foretage kor-

rekt indberetning, herunder at rette en foretagen indberetning, der viser sig at være forkert, fordi der

ikke er foretaget en faktisk indbetaling, eller fordi den faktiske indbetalings størrelse divergerer fra

det indberettede beløb, jf. også Skattestyrelsens vejledning om indberetning af pensionsbidrag og

pensionsstatistik (CPS). At der ikke sker en faktisk indbetaling, eller at den faktiske indbetaling di-

vergerer fra det indberettede beløb, vil pensionsinstituttet konstatere efter iværksættelse af normal

rykkerprocedure over for arbejdsgiveren. De allerfleste forsikringsselskaber og pensionskasser har

indberetningssystemer, som hviler på det forfaldsprincip, som i mange år har været udtrykt i Den

juridiske vejledning og før da Ligningsvejledningen. En omlægning af indberetningssystemerne til

et rent betalingsprincip vil kræve betydelige udviklingsomkostninger i de enkelte pensionsinstitut-

ter.

Det foreslås på denne baggrund at justere periodiseringsreglen for bortseelsesretten for indbetalin-

ger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger i forsikringsselskaber og pensionskasser, hvor

indbetalingerne sker senere end forfaldstidspunktet. Den foreslåede justering går ud på at fastholde

indbetalingstidspunktet som udgangspunkt for periodiseringen, men at udstrække bortseelsesretten

for årets indbetalinger til at gælde også de i kalenderåret forfaldne beløb, der indbetales senest den

14. marts i det efterfølgende kalenderår. Fristen den 14. marts er fastsat ud fra en målsætning om på

den ene side at sikre pensionsinstitutterne en rimelig tid til at iværksætte og fuldbyrde en rykkerpro-

cedure, og på den anden side af ordensmæssige hensyn at fastholde en vis tidsmæssig sammenhæng

mellem forfaldstidspunkt og faktisk betaling.

Idet der er enkelte pensionsinstitutter, som allerede har omlagt deres indberetningssystemer, så det

understøtter indbetalingsprincippet, foreslås det, at den foreslåede justering først får virkning for bi-

drag m.v., der forfalder til indbetaling i 2021 eller senere.

Det foreslås tilsvarende at justere periodiseringsreglen for fradragsretten for præmier og bidrag til

privattegnede pensionsordninger forsikringsselskaber og pensionskasser. Det foreslås, at forfaldne

bidrag eller præmier, der bliver betalt senest den 14. marts i kalenderåret efter det kalenderår, hvor

- 29 -

præmien eller bidraget er forfaldet, fradrages på forfaldstidspunktet. Det foreslås endvidere, at for-

faldne bidrag eller præmier, der bliver betalt senere end den 14. marts i kalenderåret efter det kalen-

derår, hvor præmien eller bidraget er forfaldet, fradrages på indbetalingstidspunktet. Dermed vil pe-

riodiseringsreglerne for henholdsvis bortseelsesberettigede og fradragsberettigede præmier og bi-

drag grundlæggende følge samme principper.

2.5.

Tidsbegrænset mulighed for at udtage unoterede kapitalandele og andele i alternative investe-

ringsfonde, som forvaltes af en registreret forvalter, fra aldersopsparinger

2.5.1. Gældende ret

Efter Finanstilsynets bekendtgørelse om visse skattebegunstigende opsparingsformer i pengeinsti-

tutter (herefter puljepensionsbekendtgørelsen), som er udstedt med hjemmel i § 50, stk. 4, i lov om

finansiel virksomhed, er det under visse vilkår muligt at placere rate-, kapital- og aldersopsparings-

midler i unoterede kapitalandele og i andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en re-

gistreret forvalter, jf. § 9 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. Unoterede kapitalan-

dele er andele i aktieselskaber (aktier), anpartsselskaber (anparter) samt i andre virksomheders

egenkapital, jf. § 5, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, der ikke er optaget til handel på et regule-

ret marked eller en alternativ markedsplads, og som ikke handles på en multilateral handelsfacilitet.

Ligeledes er andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en registreret forvalter, altid

unoterede, fordi en registreret forvalter ikke må forvalte en alternativ investeringsfond, der har tilla-

delse til markedsføring af sine andele til detailinvestorer. Derfor kan disse alternative investerings-

fonde ikke handles på de førnævnte markeder.

Adgangen til placering af unoterede kapitalandele og andele i alternative investeringsfonde, som

forvaltes af en registreret forvalter, i aldersopsparing kan udnyttes til skattetænkning, hvis der er

tale om kapitalandele i det selskab, som pensionsopspareren selv er med til at drive eller er ansat i.

Andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en registreret forvalter, vil ligeledes kunne

benyttes til skattetænkning, hvis de unoterede kapitalandele i et selskab, som man selv er med til at

drive, lægges ind i en alternativ investeringsfond, og andele i den alternative investeringsfond, som

forvaltes af en registreret forvalter, lægges ind i aldersopsparingsdepotet.

Muligheden for skattetænkning gælder især, hvor selskabets overskud primært hidrører fra person-

ligt arbejde. Det skyldes, at udbetalinger fra aldersopsparingen efter pensionsudbetalingsalderen

ikke beskattes, jf. pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 1. En pensionsopsparer, der har nået pen-

sionsudbetalingsalderen (pt. 60 �½ år), kan indrette sig, sådan at resultatet af arbejdsindsatsen alene

beskattes med selskabsskat og pensionsafkastskat, dvs. samlet med ca. 34 pct. Var arbejdet i stedet

blevet honoreret med løn, ville marginalskatteprocenten være på op til ca. 56 pct.

Også pensionsopsparere, der ikke har nået pensionsudbetalingsalderen, kan udnytte placeringsreg-

lerne på denne måde, idet udbetalinger af aldersopsparing før pensionsudbetalingsalderen alene af-

giftsbelægges med 20 pct., jf. pensionsbeskatningslovens § 28, stk. 2, hvilket resulterer i en samlet

- 30 -

beskatning af arbejdsindsatsen med ca. 47 pct. Desuden vil pensionsopspareren kunne vælge at lade

overskuddet blive stående på aldersopsparingen indtil pensionsudbetalingsalderen med henblik på

skattefri udbetaling, hvorved resultatet af arbejdsindsatsen vil være beskattet med de nævnte ca. 34

pct.

2.5.2. Den foreslåede ordning

Skattetænkningen vil blive forhindret ved, at Finanstilsynet ændrer puljepensionsbekendtgørelsen,

så der fremover alene vil være mulighed for at placere rate- og kapitalopsparingsmidler, og således

ikke aldersopsparingsmidler, i unoterede kapitalandele og i andele i alternative investeringsfonde,

som forvaltes af en registreret forvalter, jf. § 9 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.

Indskrænkningen i forhold til placering af aldersopsparingsmidler vil ikke kun omfatte fremtidige,

men også aktuelle placeringer af aldersopsparingsmidler i de nævnte unoterede værdipapirer. Det

gælder uanset, om der er tale om værdipapirer i det selskab, som pensionsopspareren selv er med til

at drive eller er ansat i, eller ej. En sådan generel indskrænkning vil effektivt forhindre skattetænk-

ningen.

Efter § 50, stk. 4, i lov

om finansiel virksomhed kan Finanstilsynet fastsætte regler om anbringelse af

midler i værdipapirer, og med denne hjemmel kan det i puljepensionsbekendtgørelsen fastsættes, at

aldersopsparingsmidler i særskilte depoter fremadrettet ikke kan anbringes

i unoterede kapitalandele

og i andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en registreret forvalter. Da § 50, stk. 4, i

lov

om finansiel virksomhed, kun indeholder hjemmel til, at Finanstilsynet kan fastsætte regler om

anbringelse af midler i værdipapirer, mens den ikke indeholder hjemmel til, at Finanstilsynet kan

fastsætte regler om afvikling af placering af midler i aktiver, foreslås det at udvide hjemlen i § 50,

stk. 4, til også at omfatte, at Finanstilsynet i puljepensionsbekendtgørelsen kan fastsætte regler om

afvikling af placering af midler i aktiver.

En pensionsopsparer, der har placeret aldersopsparingsmidler i unoterede kapitalandele og i andele i

alternative investeringsfonde, som forvaltes af en registreret forvalter, vil inden for en rimelig frist,

der vil blive fastsat i forbindelse med ændringen af puljepensionsbekendtgørelsen, derfor skulle

tage skridt til at afvikle placeringen af aldersopsparingsmidlerne i de nævnte unoterede værdipapi-

rer. Dette vil pensionsopspareren efter gældende ret kunne gøre ved enten at afhænde de nævnte

unoterede værdipapirer i pensionsdepotet til tredjemand,

eller ved at pensionsopspareren selv ”kø-

ber”

værdipapirerne for frie midler. Efter pensionsbeskatningsloven er der heller ikke noget til hin-

der for, at værdipapirerne udloddes fra aldersopsparingen til pensionsopspareren. Har pensionsop-

spareren nået pensionsudbetalingsalderen, vil denne udlodning være skattefri, jf. ovenfor. Har pen-

sionsopspareren ikke nået pensionsudbetalingsalderen, vil udlodningen derimod være afgiftspligtig

med 20 pct.

Da unoterede kapitalandele og andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en registreret

- 31 -

forvalter vil kunne være illikvide, vil det i den konkrete situation kunne vise sig vanskeligt at af-

hænde dem til tredjemand. Har pensionsopspareren ikke selv likviditet til at købe de nævnte værdi-

papirer for frie midler, vil den pågældende kunne udlodde dem for at bringe aldersopsparingsdepo-

tet i overensstemmelse med puljepensionsbekendtgørelsen inden for den frist, der fastlægges i pul-

jepensionsbekendtgørelsen. Det kan som nævnt kun gøres afgiftsfrit, hvis pensionsopspareren har

nået pensionsudbetalingsalderen.

Det foreslås derfor at gøre udbetalinger i form af udlodninger af unoterede kapitalandele og andele i

alternative investeringsfonde, som forvaltes af en registreret forvalter, dvs. kapitalandele og andele i

alternative investeringsfonde, som forvaltes af en registreret forvalter, der ikke handles på et regule-

ret marked eller en multilateral handelsfacilitet, afgiftsfri i det omfang, at de sker i perioden fra og

med den 1. januar 2021 til og med den frist for afvikling af de omfattede unoterede værdipapirer i

aldersopsparingsdepoter, som vil blive fastsat af Finanstilsynet i puljepensionsbekendtgørelsen.

2.6. Ekstra pensionsfradrag og diskvalificerende pensionsudbetalinger i forbindelse med udbetaling

af pension fra det offentlige som følge af tidligere ansættelse i det offentlige

2.6.1. Gældende ret

Efter ligningslovens § 9 L gives der et ekstra pensionsfradrag for indbetalinger til fradragsberettiget

pension. Det ekstra pensionsfradrag beregnes af pensionsopsparerens fradragsberettigede pensions-

indbetalinger, men beregningsgrundlaget reduceres med indkomstskattepligtige udbetalinger fra ra-

tepensioner og pensionsordninger med løbende udbetalinger m.v. Der sker således en modregning i

grundlaget for det ekstra pensionsfradrag med pensionsudbetalinger, der har en karakter, så de di-

rekte eller indirekte reducerer personens opsparing til fremtidige pensionsudbetalinger. Et typisk

eksempel herpå er en pensionist, som i samme indkomstår både modtager skattepligtige pensions-

udbetalinger og foretager fradragsberettigede pensionsindbetalinger.

En række pensionsudbetalinger indgår dog ikke i grundlaget for beregning af personens ekstra pen-

sionsfradrag. Det gælder bl.a. udbetaling af pension til tjenestemænd, fordi pensionsopsparing i

form af tjenestemandspension (optjening af pensionsrettigheder) ikke indgår i beregningsgrundlaget

for det ekstra pensionsfradrag. Det følger af ligningslovens § 9 L, stk. 2, 2. pkt., nr. 6. Modregning i

grundlaget for det ekstra pensionsfradrag sker således kun for pensionsudbetalinger fra ordninger,

hvor pensionsindbetalinger tilsvarende indgår i grundlaget for det ekstra pensionsfradrag.

Pensionsopsparing i form af optjening af pensionsrettigheder som følge af anden ansættelse end tje-

nestemandsansættelse i det offentlige og pensionsopsparing i form af optjening af pension fra pensi-

onsordninger, der modtager statsstøtte, indgår heller ikke i grundlaget for opgørelsen af det ekstra

pensionsfradrag. Der kan enten være tale om optjening af en egentlig ret til tjenestemandspension

eller optjening af ret til pension beregnet efter samme principper som tjenestemandspension. Udbe-

talinger af sådanne pensioner indgår ikke i grundlaget for beregning af ekstra pensionsfradrag, fordi

selve optjeningen af pensionsrettighederne som nævnt ikke gør det, hvilket imidlertid ikke fremgår

- 32 -

tydeligt af undtagelsesbestemmelsen i ligningslovens § 9 L, stk. 2, 2. pkt., nr. 6.

Hvis en person modtager en diskvalificerende pensionsudbetaling, betales der af indbetalinger til

aldersopsparing omfattet af det aldersbetingede, forhøjede loft, som sker i efterfølgende indkomstår,

en afgift på 40 pct. af den del af det indbetalte beløb, der overstiger den lave indbetalingsgrænse på

5.300 kr. (2020-niveau), jf. pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 6, jf. også afsnit 2.2.1 ovenfor.

Der er tale om en værnsregel, som forhindrer, at eksisterende pensionsopsparing i form af ratepensi-

oner og livrenter m.v. flyttes til aldersopsparing. Hvis det uden konsekvenser for mulighederne for

indskud på aldersopsparing var muligt at påbegynde udbetaling af en ratepension eller livrente m.v.,

ville det være muligt at nedbringe eksisterende pensionsopsparing, som til sin tid kan føre til aftrap-

ning af offentlige ydelser, og lade udbetalingerne finansiere indskuddene på aldersopsparing, der

ikke medfører aftrapning.

Forskellige typer af pensionsudbetalinger fra ratepensioner, pensionsordninger med løbende udbeta-

linger og indeksordninger anses ikke som diskvalificerende pensionsudbetalinger. Det gælder bl.a.

udbetaling af invalidepension m.v., udbetaling af ægtefælle- eller samleverpension, udbetaling, der

sker til efterladte, herunder efterladte børn og udbetalinger af tjenestemandspension i en række til-

fælde. Fællestrækket for disse udbetalingstyper er, at de beror på omstændigheder, som ikke vil

kunne tilskrives et ønske om at reducere pensionsudbetalingerne i de år, hvor der er indkomstaftrap-

ning af offentlige pensioner.

Undtagelserne for tjenestemandspensioner gælder automatisk udbetaling af tjenestemandspension

ved den pligtige afgangsalder, jf. § 25 A, stk. 7, nr. 8, og udbetaling af tjenestemandspension af hel-

bredsmæssige årsager eller ved uansøgt afsked, jf. § 25 A, stk. 7, nr. 9. Undtagelserne gælder også

udbetalinger fra pensioner, der er optjent som følge af anden ansættelse end tjenestemandsansæt-

telse i det offentlige og udbetalinger af pension fra pensionsordninger, der modtager statsstøtte,

hvilket imidlertid ikke fremgår tydeligt af undtagelsesbestemmelserne i § 25 A, stk. 7, nr. 8 og 9.

For så vidt angår undtagelsen om automatisk udbetaling af tjenestemandspension ved den pligtige

afgangsalder, jf. § 25 A, stk. 7, nr. 8, gælder den efter sin ordlyd alene udbetalinger ved den pligtige

afgangsalder. I praksis gælder undtagelsen også automatiske udbetalinger ved folkepensionsalderen

m.v., idet heller ikke sådanne udbetalinger vil kunne tilskrives et ønske om at reducere pensionsud-

betalingerne i de år, hvor der er indkomstaftrapning af offentlige pensioner, jf. ovenfor.

2.6.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås at præcisere reglen for beregning af ekstra pensionsfradrag i ligningslovens § 9 L, såle-

des at det tydeligt kommer til at fremgå af bestemmelsen, at hverken udbetalinger af egentlig tjene-

stemandspension, udbetalinger af pension beregnet efter samme principper som tjenestemandspen-

sion, eller pensionsudbetalinger fra pensionsordninger, der modtager statsstøtte, medregnes i grund-

laget for beregning af ekstra pensionsfradrag.

- 33 -

Det foreslås desuden at præcisere, at undtagelsen om automatisk udbetaling af tjenestemandspen-

sion ved den pligtige afgangsalder, jf. § 25 A, stk. 7, nr. 8, også gælder automatiske udbetalinger

ved folkepensionsalderen m.v.

2.7. Indberetning af udbetaling af skattepligtige beløb fra finansielle virksomheder til deres kunder

2.7.1. Gældende ret

Som udgangspunkt er al indkomst skattepligtig i medfør at statsskattelovens § 4 uanset om der er

tale om engangsindtægter eller tilbagevendende indtægter. Det er ligeledes uden betydning, om ind-

komsten er erhvervet som lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende, eller om indkomsten er

en uventet erhvervelse som f.eks. gevinst eller gave.

Ved et bindende svar offentliggjort i SKM2017.516.SR tog Skatterådet stilling til et spørgsmål,

hvor et finansielt institut påtænkte at indføre en bonusmodel for de af det finansielle instituts kun-

der, der via instituttet havde optaget lån hos et andet finansielt institut. Skatterådet kunne bekræfte,

at det ville være personlig indkomst for kunderne at modtage en bonus på baggrund af kundens lå-

neengagement med det andet finansielle institut.

Finansielle virksomheder er indberetningspligtige efter bestemmelserne i kapitel 2 i skatteindberet-

ningsloven. Efter de gældende regler har de finansielle virksomheder ikke indberetningspligt for ud-

betaling af sådanne beløb. Dette indebærer, at modtageren af beløbet selv skal oplyse herom til

Skatteforvaltningen.

2.7.2. Den foreslåede ordning

Der foreslås indsat en ny bestemmelse i skatteindberetningslovens § 19 a om indberetning af skatte-

pligtige beløb, som finansielle virksomheder udbetaler til deres kunder som led i kunde- eller med-

lemsprogrammer eller lignende.

Den foreslåede nye indberetningspligt vedrørende udbetaling af skattepligtige beløb, som er udbe-

talt som led i kunde- eller medlemsprogrammer eller lignende, til kunder i finansielle virksomheder

vil reducere kundernes byrder ved selv at skulle oplyse om indkomster til Skatteforvaltningen, idet

de indberettede oplysninger vil kunne bruges til yderligere fortryk på årsopgørelsen. Al erfaring ta-

ler endvidere for, at regelefterlevelsen er højere på områder, hvor tredjemand er pålagt en pligt til at

indberette, end på de områder, hvor den skattepligtige selv skal oplyse om en indtægt.

Det foreslås derudover, at der efter den foreslåede bestemmelse vil kunne fastsættes nærmere regler

om indberetning af identiteten af den indberetningspligtige, den, der indberettes om, og at indberet-

ningen skal ske ved indberetning af kalenderårets samlede udbetaling af skattepligtige beløb til den

pågældende modtager. Det er desuden tanken, at der vil skulle fastsættes nærmere regler om, hvor-

dan indberetning af ejerandele, andel af gæld og andel af renter skal ske, i tilfælde hvor der er flere

- 34 -

ejere eller rentenydere af den konto eller det depot, det skattepligtige beløb knytter sig til, eller flere

låntagere til et lån, som det skattepligtige beløb knytter sig til.

Forslaget om en ny indberetningspligt efter § 19 a udløser en række konsekvensændringer, som

ikke har materiel betydning.

Endelig foreslås en række mindre justeringer og fejlrettelser til de gældende bestemmelser i hen-

holdsvis skatteindberetningsloven og skattekontrolloven.

2.8. Fastsættelse af reglerne om beregning af befordringsfradrag for færge- og flytransport m.v. di-

rekte i ligningsloven

2.8.1. Gældende ret

Efter ligningslovens § 9 C, stk. 1, kan personer foretage fradrag for befordring mellem sædvanlig

bopæl og arbejdsplads med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bil-

kørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Der kan dog kun foretages fradrag for

den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km, jf. § 9 C, stk. 2.

Hvis den skattepligtige på grund af de givne geografiske forhold, tidsforbrug og økonomisk rimelig-

hed må anvende færgetransport, ruteflytransport eller lignende på en del af eller hele strækningen

mellem hjem og arbejdsplads, gælder der særlige regler for fradragsberegningen for denne stræk-

ning, jf. bekendtgørelse nr. 1044 af 8. november 2012 om visse ligningslovsregler m.v. Bekendtgø-

relsen er udstedt med hjemmel i bl.a. ligningslovens § 9 C, stk. 5, der giver skatteministeren hjem-

mel til bl.a. at fastsætte nærmere regler om administrationen af § 9 C, stk. 1-3, herunder regler om,

hvorledes den normale transportvej efter stk. 1 fastlægges.

Fradraget for strækningen beregnes efter bekendtgørelsens § 4 som den faktiske, dokumenterede

udgift til færgetransport, ruteflytransport eller lignende. I så fald kan der ikke vælges normalfradrag

for bilkørsel efter kilometertaksten, uanset at en del af strækningen kunne have været tilbagelagt

over land. Transport til og fra færgehavnen/lufthavnen fradrages med kilometertaksten, jf. lignings-

lovens § 9 C, stk. 1-3.

2.8.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at reglerne om beregningen af befordringsfradraget, når den skattepligtige må anvende

færge- eller ruteflytransport eller lignende, jf. §§ 3 og 4 i bekendtgørelse nr. 1044 af 8. november

2012 om visse ligningslovsregler m.v., fastsættes direkte i ligningslovens § 9 C for herved at skabe

større klarhed over regelgrundlaget. Der foreslås ingen materielle ændringer af reglernes indhold,

der således videreføres uændret.

2.9. Justering af benævnelse til religiøse samfund i reglerne om fradrag for bidrag til almennyttige

og almenvelgørende foreninger m.v.

- 35 -

2.9.1. Gældende ret

Efter ligningslovens § 8 A gives der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst et ligningsmæs-

sigt fradrag for gaver til godkendte almenvelgørende eller almennyttige foreninger, stiftelser, insti-

tutioner m.v., herunder religiøse samfund. Ved religiøse samfund forstås trossamfund og menighe-

der m.v. Det fradragsberettigede beløb kan højst udgøre 16.600 kr. (2020-niveau) pr. år.

Efter ligningslovens § 12, stk. 2, gives der et ligningsmæssigt fradrag for løbende ydelser til god-

kendte almenvelgørende eller almennyttige foreninger, stiftelser, institutioner m.v., herunder religi-

øse samfund. Ved religiøse samfund forstås trossamfund og menigheder m.v. Fradraget kan udgøre

til og med 15 pct. af yderens personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, dog mini-

mum 15.000 kr. For selskaber og andre skattepligtige institutioner indrømmes fradrag for årlige

ydelser, der ikke overstiger 15 pct. af yderens skattepligtige indkomst, dog minimum 15.000 kr.

Fradragsretten er for begge ovennævnte bestemmelser bl.a. betinget af, at foreningen eller det religi-

øse samfund m.v. er godkendt her i landet af Skatteforvaltningen eller er godkendt i et andet

EU/EØS-land. Herudover er der fastsat en række betingelser i § 8 A og § 12, stk. 3 og 4, og i be-

kendtgørelse nr. 1656 af 19. december 2018 om godkendelse m.v. efter ligningslovens § 8 A, stk. 2,

og § 12, stk. 3, af almenvelgørende og almennyttige foreninger, fonde, stiftelser, institutioner m.v.

og religiøse samfund her i landet eller i et andet EU/EØS-land.

I ligningslovens § 8 A, stk. 2, og § 12, stk. 3 og 4, bruges både benævnelsen

”religiøse

samfund” og

benævnelsen

”trossamfund”.

Der er ikke en nærmere definition af religiøse samfund eller trossam-

fund i ligningsloven, men forståelsen af trossamfund i ligningslovens forstand har været bred, og

begrebet har været brugt synonymt med religiøse samfund i deres forskellige former.

Med lov om trossamfund uden for Folkekirken (herefter trossamfundsloven), der trådte i kraft den

1. januar 2018, er der i § 1 fastsat følgende definition af trossamfund:

»Ved trossamfund forstås et fællesskab, hvis medlemmer samles om en tro på magter, som står over

mennesker og naturlove, efter udformede læresætninger og ritualer.«

Definitionen af trossamfund i trossamfundsloven er snævrere end den brede forståelse af trossam-

fund, som også er synonym med religiøse samfund, der er i ligningslovens forstand.

Fra og med den 1. januar 2019 blev det indført som betingelse i ligningslovens § 8 A, stk. 2, og §

12, stk. 3, at trossamfund, som søger om godkendelse på baggrund af det religiøse virke, skal være

registreret som anerkendt trossamfund efter trossamfundsloven eller tilsvarende regler i et andet

EU- eller EØS-land.

Som følge af den snævrere definition af trossamfund i trossamfundsloven gælder betingelserne ikke

- 36 -

religiøse samfund, som i sagens natur ikke kan godkendes efter trossamfundsloven, dvs. religiøse

organisationer, som hverken er trossamfund, menigheder, forsamlinger eller kredse m.v. i trossam-

fundslovens forstand

–

men fortsat anses for at være trossamfund i ligningslovens forstand.

For de religiøse organisationer er der i stedet i § 5 i bekendtgørelse nr. 1656 af 19. december 2018

om godkendelse m.v. efter ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 3, af almenvelgørende og almennyt-

tige foreninger, fonde, stiftelser, institutioner og religiøse samfund m.v. her i landet eller i et andet

EU/EØS-land fastsat betingelse om, at de skal have et tilhørsforhold til folkekirken eller et trossam-

fund anerkendt efter trossamfundsloven.

De religiøse organisationer anses fortsat for at være trossamfund i relation til betingelserne i lig-

ningslovens § 8 A, stk. 2, og § 12, stk. 3, om, at det skal fremgå af vedtægterne el.lign., at der er tale

om et trossamfund.

2.9.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at

”trossamfund”

ændres til

”religiøst

samfund” for så vidt angår den betingelse, der

vedrører krav til vedtægterne i ligningslovens § 8 A, stk. 2, og den betingelse, der vedrører midler-

nes anvendelse i § 12, stk. 3. Derved forbeholdes begrebet trossamfund betingelsen om godkendelse

efter trossamfundsloven og forstås kun som den type religiøse samfund, som anses for at være tros-

samfund i henhold til definitionen i trossamfundslovens § 1. Herved undgås tvivl om, hvorvidt an-

dre religiøse samfund anses som trossamfund og derved kan opfylde betingelsen vedrørende ved-

tægterne i ligningslovens § 8 A, stk. 2, og betingelsen vedrørende midlernes anvendelse i § 12, stk.

3. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med præciseringen.

Religiøse samfund er en samlebetegnelse, der dækker bredt og over både kristelige og ikke-kriste-

lige. Inden for den kristelige del findes f.eks. de folkekirkelige organisationer, valgmenighederne,

frimenighederne, frikirkerne og de frikirkelige organisationer. Inden for de ikke-kristelige dækker

betegnelsen f.eks. trossamfund, forsamlinger, kredse m.v. Herudover dækker betegnelsen både for

kristelige og ikke-kristelige religiøse organisationer og sammenslutninger af religiøse organisatio-

ner.

2.10. Tilbagetrækning af to forbehold efter den multilaterale konvention til gennemførelse af tiltag i

dobbeltbeskatningsoverenskomster til forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning

2.10.1. Gældende ret

Ved lov om anvendelse af multilateral konvention til gennemførelse af tiltag i dobbeltbeskatnings-

overenskomster til forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning har Folketinget givet sit sam-

tykke til tiltrædelse af den multilaterale konvention til gennemførelse af tiltag i dobbeltbeskatnings-

overenskomster til forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning. Med loven og den efterføl-

gende deponering af det endelige ratifikationsinstrument til OECD den 30. september 2019 har

Danmark tiltrådt alle dele af konventionen, herunder den frivillige del om obligatorisk bindende

- 37 -

voldgift (del VI).

Med hjemmel i konventionens artikel 28, stk. 2, litra a, har Danmark taget fire forbehold for anven-

delse af konventionens del VI (Voldgift).

Det første forbehold indebærer, at del VI ikke finder anvendelse på omfattede skatteaftaler indgået

mellem Danmark og andre EU-medlemslande,

dvs. sager omfattet af EU’s voldgiftsdirektiv (Rådets

Direktiv (EU) 2017/1852 af 10. oktober 2017 om skattetvistbilæggelsesmekanismer i Den Europæi-

ske Union). De næste to forbehold indebærer, at konventionens del VI alene finder anvendelse på

omfattede skatteaftaler, i det omfang den anden part i den omfattede skatteaftale accepterer, at for-

manden for et voldgiftspanel skal være dommer, samt accepterer, at Danmark skal offentliggøre et

resumé af afgørelser truffet af voldgiftspaneler. Det sidste forbehold indebærer, at del VI ikke finder

anvendelse i sager, hvor der er pålagt sanktioner for skattesvig, forsætlig forsømmelse eller grov

uagtsomhed samt i sager.

Formålet med de konkrete forbehold om kun at anvende voldgift i sager, hvor den anden aftalepart

accepterer, at formanden for et voldgiftspanel skal være dommer, og at Danmark kan offentliggøre

et resumé af afgørelser truffet af voldgiftspaneler, er at sikre, at der værnes om uafhængighed og

gennemsigtighed, som er grundlæggende principper i det danske retssystem. Tilsvarende krav føl-

ger af EU’s voldgiftsdirektiv.

2.10.2. Den foreslåede ordning

Efter Danmarks endelige ratifikation af den multilaterale konvention har enkelte af Danmarks afta-

leparter anfægtet den folkeretlige gyldighed af de to danske forbehold efter artikel 28, stk. 2, litra a,

der indebærer, at den anden aftalepart accepterer, at formanden for et voldgiftspanel skal være dom-

mer, og at Danmark kan offentliggøre et resumé af afgørelser truffet af voldgiftspaneler.

Med henblik på at fjerne enhver retsusikkerhed i forhold til anvendelsen af konventionens bestem-

melser om voldgift i de enkelte aftaleforhold, foreslås det, at forbeholdet om, at den anden aftalepart

skal acceptere, at formanden for et voldgiftspanel skal være dommer, og forbeholdet om, at Dan-

mark kan offentliggøre et resumé af afgørelser truffet af voldgiftspaneler, trækkes tilbage.

Danmark kan i stedet søge disse vilkår gennemført ved gensidig aftale med den anden aftaleparts

kompetente myndighed. Da vilkårene er væsentlige for Danmark, vil intentionen om at indarbejde

disse vilkår i gensidige aftaler blive kommunikeret offentligt over for de øvrige parter i konventio-

nen forud for aftaleindgåelse. Hvorvidt vilkårene endeligt accepteres af de enkelte aftaleparter, be-

ror på resultatet af en forhandling.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

- 38 -

I forbindelse med vedtagelsen af medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder (lov nr.

84 af 30. januar 2019) blev det skønnet, at forhøjelsen af grænsen for tildeling af indkomstskattefri

medarbejderaktier for nye, mindre virksomheder med betydelig usikkerhed vil medføre et umiddel-

bart mindreprovenu på ca. 35 mio. kr. (2019-niveau) årligt. Opgjort efter tilbageløb og adfærd skøn-

nes mindreprovenuet at udgøre ca. 20 mio. kr. årligt.

De foreslåede justeringer af ordningen skønnes ikke at påvirke provenuskønnet nævneværdigt.

Forslaget om midlertidig afgiftsfrihed for udbetalinger af aldersopsparing i form af udlodninger af

unoterede kapitalandele og andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en registreret

forvalter, fra 1. januar 2021 til den af Finanstilsynet fastsatte frist for afvikling af placeringer af

unoterede kapitalandele og andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en registreret

forvalter, i aldersopsparingsdepoter skal ses i sammenhæng med afskaffelsen af muligheden for at

opnå lav beskatning af arbejdsvederlag ved at placere unoterede kapitalandele og andele i alterna-

tive investeringsfonde, som forvaltes af en registreret forvalter, i aldersopsparing. Den midlertidige

afgiftsfrihed, der kun forventes af gælde en del af 2021, kan isoleret set medføre et mindreprovenu i

2021. I det omfang der fremrykkes udbetalinger for personer, der ellers ville være pålagt afgift ved

udbetaling på et senere tidspunkt, kan der også opstå et mindreprovenu i årene efter 2021. I 2019

udgjorde indtægterne fra 20-pct. afgiften fra førtidige udbetalinger af privattegnede aldersopspa-

ringsordninger ca. 27 mio. kr. Der foreligger ikke oplysninger om, hvor stor en del af afgiften, der

vedrørte udlodning af unoterede kapitalandele og andele i alternative investeringsfonde, som forval-

tes af en registreret forvalter.

I det omfang afviklingen af mulighed for at placere aldersopsparingsmidler i unoterede kapitalan-

dele og andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en registreret forvalter, ekstraordi-

nært øger de førtidige udbetalinger af aldersopsparing i form af udlodninger af unoterede kapitalan-

dele og andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en registreret forvalter, sikrer den

midlertidige afgiftsfrihed, at der ikke opstår et utilsigtet merprovenu i form af øget pensionsafgift

for personer, som ellers først ville have foretaget udlodningen, når det kunne ske afgiftsfrit.

Forslaget om indberetning af skattepligtige udbetalinger fra finansielle virksomheder til deres kun-

der vil trække i retning af såvel en øget efterrettelighed som et merprovenu, som dog ikke kan kvan-

tificeres nærmere.

Lovforslagets øvrige elementer medfører ikke nævneværdige økonomiske konsekvenser for det of-

fentlige.

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes samlet set at medføre udgifter for Skatteforvaltningen på 0,5 mio. kr. i 2020,

2,1 mio. kr. i 2021, 3,2 mio. kr. i 2022, 3,5 mio. kr. i 2023, 3,4 mio. kr. i 2024, samlet set 8,9 mio.

- 39 -

kr. i 2025-2027 og 2,1 mio. kr. årligt fra 2028 og frem.

Lovforslagets del vedrørende justering af medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder

vurderes at medføre udgifter på 0,1 mio. kr. i 2020.

Lovforslagets del vedrørende smidiggørelse af regler om korrektion af pensionsindbetalinger vurde-

res at medføre udgifter for Skatteforvaltningen på 0,1 mio. kr. i 2020, samt en besparelse på 0,5

mio. kr. i 2021, 0,4 mio. kr. årligt i 2022-2023, 0,6 mio. kr. i 2024, samlet set 0,9 mio. kr. i 2025-

2026 samt en varig besparelse på 0,7 mio. kr. årligt fra 2026 og frem.

Lovforslagets del vedrørende deludbetalinger af skattefri andele af pensionsordninger vurderes at

medføre udgifter for Skatteforvaltningen på 0,1 mio. kr. årligt i 2020-2021, 0,2 mio. kr. årligt i

2022-2024 og samlet set 0,3 mio. kr. i 2025-2027.

Lovforslagets del vedrørende indberetning af skattepligtige udbetalinger fra finansielle virksomhe-

der vurderes at medføre udgifter for Skatteforvaltningen på samlet set 0,2 mio. kr. i 2020, 2,6 mio.

kr. i 2021, 3,5 mio. kr. i 2022, 3,7 mio. kr. årligt i 2023-2024, samlet set 10,5 mio. kr. i 2025-2027

og 2,9 mio. kr. fra 2028 og frem.

For lovforslagets dele vedrørende tidsbegrænset mulighed for at udtage unoterede kapitalandele og

andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en registreret forvalter, fra aldersopsparinger

og ekstra pensionsfradrag og diskvalificerende pensionsudbetalinger i forbindelse med udbetaling af

pension fra det offentlige som følge af tidligere ansættelse i det offentlige foreligger der endnu ikke

en opgørelse af eventuelle udgifter for Skatteforvaltningen.

Ovenstående udgifter knytter sig primært til kontrol, vejledning og systemtilpasninger.

For så vidt angår de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning bemærkes det, at bestemmel-

serne i lovforslaget er udarbejdet så enkelt og klart som muligt og bl.a. med det formål at muliggøre

en automatisk, systemunderstøttet sagsbehandling.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes at medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet under 4 mio. kr.,

hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

Lovforslaget vurderes ikke at påvirke virksomhedernes muligheder for at teste, udvikle og anvende

nye digitale teknologier og forretningsmodeller og/eller udmøntning i en erhvervsrettet digital løs-

ning. Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes derfor ikke at være relevante.

Den del af lovforslaget, der vedrører medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder, er

- 40 -

justeringer, der muliggør, at den tidligere vedtagne ordning kan godkendes af EU-Kommissionen og

træde i kraft. Ordningen vurderes overordnet at have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser,

da den forbedrer mulighederne for nye, mindre virksomheder for at tilbyde mere fleksible afløn-

ningsformer til medarbejderne. Disse virksomheder stilles dermed bedre i konkurrencen om kvalifi-

ceret arbejdskraft. Den resterende gruppe af virksomheder vil alt andet lige opleve en lidt hårdere

konkurrence om arbejdskraft. De erhvervsøkonomiske konsekvenser kan ikke kvantificeres nær-

mere.

Justeringerne i lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige nye administrative konsekvenser for

erhvervslivet, idet det ikke vurderes, at den foreslåede støtteindberetningspligt aktualiseres for de

omfattede virksomheder. Der er således tale om mindre virksomheder, der i et af de to seneste god-

kendte årsregnskaber har haft en nettoomsætning eller balancesum, der ikke overstiger 15 mio. kr.

Den foreslåede støtteindberetningspligt indtræder først, når værdien af virksomhedens aktielønord-

ning overstiger henholdsvis 16,5 mio. kr. årligt for lønsumsafgiftspligtige virksomheder og 22,3

mio. kr. årligt for andre virksomheder.

Den del af lovforslaget, der vedrører smidiggørelse af regler om korrektion af pensionsindbetalinger

vurderes at medføre et ressourcemæssigt mindreforbrug hos pensionsudbyderne, idet pensionsudby-

derne i mindre omfang end hidtil skal ansøge Skatteforvaltningen om korrektion af fejlagtige pensi-

onsindbetalinger. Forslaget om, at pensionsudbyderne skal foretage indberetning til Skatteforvalt-

ningen om pensionstilbagebetalinger, der sker i januar, vil medføre administrative konsekvenser for

erhvervslivet, som vurderes at være begrænsede.

Den del af lovforslaget, der vedrører deludbetalinger af skattefri andele af pensionsordninger, vur-

deres at medføre et begrænset ressourcemæssigt mindreforbrug hos pensionsudbyderne, idet pensi-

onsudbyderne lettere vil kunne foretage udbetalinger af skattefri andele af pensionsordninger.

Med den del af lovforslaget, der vedrører reglerne for fradrag for præmier og bidrag til indbetalin-

ger på arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, hvor indbetalingerne sker senere end forfalds-

tidspunktet, vil en omlægning af de fleste forsikringsselskabers og pensionskassers indberetningssy-

stemer, som ville kræve betydelige udviklingsomkostninger i de enkelte pensionsinstitutter, blive

undgået.

Den del af lovforslaget, der vedrører indberetning af skattepligtige udbetalinger fra finansielle virk-

somheder til deres kunder vil medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet, som dog vur-

deres at være begrænsede.

Lovforslagets øvrige elementer vurderes ikke at medføre økonomiske og administrative konsekven-

ser for erhvervslivet.

- 41 -

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslagets del om smidiggørelse af reglerne om korrektion af pensionsindbetalinger vil både

gøre det lettere og hurtige for borgerne at få korrigeret fejlagtige pensionsindbetalinger, dels udvide

mulighederne for korrektion.

Lovforslagets del om en tidsbegrænset mulighed for at udtage unoterede kapitalandele og andele i

alternative investeringsfonde, som forvaltes af en registreret forvalter, fra aldersopsparinger vil be-

tyde, at de borgere, der har placeret f.eks. unoterede aktier i aldersopsparinger, på en ukompliceret

måde vil kunne bringe deres aldersopsparingsdepoter i overensstemmelse med Finanstilsynets pul-

jepensionsbekendtgørelse, når der efter en ændring heraf ikke længere vil være muligt at have al-

dersopsparingsmidler placeret i unoterede kapitalandele og andele i alternative investeringsfonde,

som forvaltes af en registreret forvalter.

Lovforslagets initiativ om indberetningspligt vedrørende skattepligtige udbetalinger fra finansielle

virksomheder, som er udbetalt som led i kunde- eller medlemsprogrammer eller lignende, til deres

kunder m.v. vil medføre administrative lettelser for borgerne, som ikke fremover selv vil skulle op-

lyse om henholdsvis modtagne udbetalinger, tildelte aktier m.v. og renteudgifter.

Lovforslagets øvrige elementer medfører ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klima- eller miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslagets del om justering af medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder inde-

holder statsstøtteretlige aspekter, som betyder, at Europa-Kommissionen skal godkende ordningen,

før den kan træde i kraft. Lovforslagets øvrige dele indeholder ingen statsstøtteretlige aspekter.

Det vurderes, at medarbejderaktieordningen udgør statsstøtte, fordi den er målrettet nye, mindre sel-

skaber. Det vil sige, at ordningen er selektiv. De pågældende selskaber opnår indirekte en økono-

misk fordel ved at kunne tilbyde for selskaberne mere fleksible og for de ansatte skattemæssigt

mere fordelagtige aflønningspakker end større og ældre virksomheder.

Medarbejderaktieordningen skal derfor godkendes som lovlig statsstøtte af Europa-Kommissionen,

før ordningen kan træde i kraft. Justeringerne af ordningen i lovforslaget sker efter dialog med Eu-

ropa-Kommissionen og er en betingelse for Europa-Kommissionens godkendelse af ordningen.

Lovforslaget indeholder ingen andre EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

- 42 -

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 21. august 2020 til den 18. september 2020 været

sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Advokatsamfundet, Akademi-

kerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltnin-

gen, CEPOS, Cevea, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Danske Advokater, Danske Re-

gioner, Datatilsynet, DI, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen

–

Team Effektiv Regulering,

FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Foreningen Danske Revisorer, Forsik-

ring & Pension, FSR - danske revisorer, ISOBRO, Justitia, KL, Kraka, Landsskatteretten, Ledernes

Hovedorganisation, Moderniseringsstyrelsen, Retssikkerhedssekretariatet, SEGES, Skatteankesty-

relsen, SRF Skattefaglig Forening, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Ældre Sagen

9. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør ”Ingen”)

Lovforslagets del om indberet-

ning af skattepligtige udbetalin-

ger fra finansielle virksomhe-

der, som er udbetalt som led i

kunde- eller medlemsprogram-

mer eller lignende, til deres

kunder m.v. vil trække i retning

af et merprovenu såvel som en

øget efterrettelighed, som ikke

kan kvantificeres nærmere.

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør ”Ingen”)

I forbindelse med vedtagelsen

af forhøjelsen af grænsen for

tildeling af medarbejderaktier

for nye, mindre virksomheder

blev det med betydelig usik-

kerhed skønnet, at ændringen

ville medføre et umiddelbart

mindreprovenu på ca. 35 mio.

kr. årligt. Opgjort efter tilba-

geløb og adfærd skønnes

mindreprovenuet at udgøre

ca. 20 mio. kr. årligt.

De foreslåede justeringer af

ordningen skønnes ikke at på-

virke provenuskønnet nævne-

værdigt.

Den midlertidige afgiftsfrihed

for udlodning af unoterede

kapitalandele og andele i al-

ternative investeringsfonde,

som forvaltes af en registreret

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og regio-

ner

- 43 -

forvalter, fra aldersopsparin-

ger, kan isoleret set medføre

et mindreprovenu i 2021.

Implementeringskonsekven-

ser for stat, kommuner og re-

gioner

Lovforslaget vurderes samlet

set at medføre udgifter for

Skatteforvaltningen på 0,5

mio. kr. i 2020, 2,1 mio. kr. i

2021, 3,2 mio. kr. i 2022, 3,5

mio. kr. i 2023, 3,4 mio. kr. i

2024, samlet set 8,9 mio. kr. i

2025-2027 og 2,1 mio. kr. år-

ligt fra 2028 og frem.

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Justeringerne af medarbejder-

aktieordningen for nye, mindre

virksomheder vurderes over-

ordnet at have positive er-

hvervsøkonomiske konsekven-

ser, idet de er en forudsætning

for at forbedre mulighederne

for nye, mindre virksomheder

for at tilbyde mere fleksible af-

lønningsformer til medarbej-

derne. Disse virksomheder stil-

les dermed bedre i konkurren-

cen om kvalificeret arbejds-

kraft. Den resterende gruppe af

virksomheder vil alt andet lige

opleve en lidt hårdere konkur-

rence om arbejdskraft. De er-

hvervsøkonomiske konsekven-

ser kan ikke kvantificeres nær-

mere.

Lovforslagets del om smidig-

gørelse af reglerne om korrek-

tion af pensionsindbetalinger

vurderes at medføre et ressour-

cemæssigt mindreforbrug hos

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Forslaget om, at pensionsud-

byderne skal foretage indbe-

retning til Skatteforvaltnin-

gen om pensionstilbagebeta-

linger, der sker i januar, vil

- 44 -

pensionsudbyderne, idet pensi-

onsudbyderne i mindre omfang

skal ansøge Skatteforvaltnin-

gen om korrektion af fejlagtige

pensionsindbetalinger.

Den del af lovforslaget, der

vedrører deludbetalinger af

skattefri andele af pensionsord-

ninger, vurderes at medføre et

begrænset ressourcemæssigt

mindreforbrug hos pensionsud-

byderne, idet pensionsudby-

derne lettere vil kunne foretage

udbetalinger af skattefri andele

af pensionsordninger.

Med den del af lovforslaget,

der vedrører reglerne for fra-

drag for præmier og bidrag til

indbetalinger på arbejdsgiver-

administrerede pensionsordnin-

ger, hvor indbetalingerne sker

senere end forfaldstidspunktet,

vil en omlægning af de fleste

forsikringsselskabers og pensi-

onskassers indberetningssyste-

mer, som ville kræve betyde-

lige udviklingsomkostninger i

de enkelte pensionsinstitutter,

blive undgået.

Lovforslagets del om smidig-

gørelse af reglerne om korrek-

tion af pensionsindbetalinger

vil gøre det både lettere og hur-

tige for borgerne at få korrige-

ret fejlagtige pensionsindbeta-

linger, dels udvide mulighe-

derne for korrektion.

medføre administrative kon-

sekvenser for erhvervslivet,

som vurderes at være be-

grænsede.

Lovforslagets del om indbe-

retning af skattepligtige udbe-

talinger fra finansielle virk-

somheder, som er udbetalt

som led i kunde- eller med-

lemsprogrammer eller lig-

nende, til deres kunder m.v.

vil medføre administrative

konsekvenser for erhvervsli-

vet, som dog vurderes at være

begrænsede.

Administrative konsekvenser

for borgerne

Ingen.

- 45 -

Lovforslagets del om en tidsbe-

grænset mulighed for at udtage

unoterede kapitalandele og an-

dele i alternative investerings-

fonde, som forvaltes af en regi-

streret forvalter, fra aldersop-

sparinger vil betyde, at de bor-

gere, der har placeret f.eks.

unoterede aktier i aldersopspa-

ringer, på en ukompliceret

måde vil kunne bringe deres al-

dersopsparingsdepoter i over-

ensstemmelse med Finanstilsy-

nets puljepensionsbekendtgø-

relse.

Lovforslagets initiativ om ind-

beretningspligt vedrørende

skattepligtige udbetalinger fra

finansielle virksomheder, som

er udbetalt som led i kunde- el-

ler medlemsprogrammer eller

lignende, til deres kunder m.v.

vil medføre administrative let-

telser for borgerne, som ikke

fremover selv vil skulle oplyse

om henholdsvis modtagne ud-

betalinger, tildelte aktier m.v.

og renteudgifter.

Klima- og miljømæssige kon-

sekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen.

Lovforslagets del om justering af medarbejderaktieordningen

for nye, mindre virksomheder indeholder statsstøtteretlige

aspekter, som betyder, at Europa-Kommissionen skal godkende

ordningen, før den kan træde i kraft. Lovforslagets øvrige dele

indeholder ingen statsstøtteretlige aspekter.

Det vurderes, at medarbejderaktieordningen udgør statsstøtte,

fordi den er målrettet nye, mindre selskaber. Det vil sige, at

- 46 -

ordningen er selektiv. De pågældende selskaber opnår indirekte

en økonomisk fordel ved at kunne tilbyde for selskaberne mere

fleksible og for de ansatte skattemæssigt mere fordelagtige af-

lønningspakker end større og ældre virksomheder.

Medarbejderaktieordningen skal derfor godkendes som lovlig

statsstøtte af Europa-Kommissionen, før ordningen kan træde i

kraft. Justeringerne af ordningen i lovforslaget sker efter dialog

med Europa-Kommissionen og er en betingelse for Europa-

Kommissionens godkendelse af ordningen.

Lovforslaget indeholder ingen andre EU-retlige aspekter.

Er i strid med de fem princip-

per for implementering af er-

hvervsrettet EU-regulering

/Går videre end minimums-

krav i EU-regulering (sæt X)

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Som udgangspunkt beskattes vederlag til ansatte i form af købe- og tegningsretter til aktier som løn

på udnyttelses- eller afståelsestidspunktet efter ligningslovens § 28, hvis betingelserne herfor er op-

fyldt. Efter ligningslovens § 28 udskydes beskatningstidspunktet fra tildelings-/retserhvervelsestids-

punktet til udnyttelses- eller afståelsestidspunktet, hvis købe- og tegningsretterne er modtaget som

vederlag som led i et ansættelsesforhold eller for udførelse af personligt arbejde i øvrigt. Er betin-

gelserne for beskatning efter ligningslovens § 28 ikke opfyldt, eller er der tale om vederlag i form af

aktier, sker der beskatning på retserhvervelsestidspunktet efter statsskattelovens § 4 og ligningslo-

vens § 16.

Ved tildeling af aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier kan reglerne i ligningslovens §

7 P dog også anvendes. Hvis aktielønnen omfattes af ligningslovens § 7 P, stk. 1, medregnes vær-

dien af modtagne aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier ikke ved opgørelsen af den

- 47 -

skattepligtige indkomst. Beskatning af medarbejderaktier efter reglerne i ligningslovens § 7 P inde-

bærer således, at det modtagne vederlag ikke beskattes som løn. I stedet beskattes avancen fra med-

arbejderaktierne efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, dvs. at aktierne beskattes som aktie-

indkomst, når aktierne m.v. afstås. Arbejdsgiveren har ikke fradrag for værdien af aktier m.v. om-

fattet af ligningslovens § 7 P, jf. ligningslovens § 7 P, stk. 9.

Indkomstskattefriheden efter ligningslovens § 7 P, stk. 1, er betinget af en række regler i ligningslo-

vens § 7 P, stk. 2. Efter stk. 2, nr. 1, skal den ansatte og selskabet, hvor den pågældende er ansat,

have aftalt, at reglerne i ligningslovens § 7 P skal finde anvendelse på vederlaget. Vederlaget skal

være entydigt identificeret i aftalen. Det skal fremgå, om vederlaget består af en aktie eller en købe-

eller tegningsret, og i hvilket selskab der er erhvervet eller kan erhverves aktier. Derudover skal den

nominelle størrelse eller stykværdien af aktien eller den nominelle størrelse eller stykværdien af den

aktie, som en købe- eller tegningsret giver ret til, fremgå. Er der stillet vilkår for vederlagets erhver-

velse eller givet den ansatte en valgmulighed inden for et nærmere fastsat tidsrum til udnyttelse af

vederlaget, skal disse vilkår fremgå af aftalen.

Efter ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 1. pkt., kan værdien af vederlaget, som kan tildeles ind-

komstskattefrit i samme år, som udgangspunkt ikke overstige 10 pct. af den ansattes årsløn på det

tidspunkt, hvor aftalen om aktievederlæggelse indgås. Vederlaget kan dog udgøre til og med 20

pct., hvis adgangen til at erhverve aktier eller købe- eller tegningsretter til aktier er åben på lige vil-

kår for mindst 80 pct. af en kreds af selskabets ansatte, som fastlægges efter almene kriterier, jf. lig-

ningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 2. pkt. For nye, mindre virksomheder er det vedtaget, at værdien af

vederlaget kan udgøre til og med 50 pct., jf. ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 4. pkt.

Denne højere grænse for nye, mindre virksomheder blev med § 6, nr. 3, i lov nr. 84 af 30. januar

2019 indsat i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 4. pkt., men er endnu ikke er sat i kraft, idet ordnin-

gen forinden skal godkendes som lovlig statsstøtte af Europa-Kommissionen. Det påtænkes at sætte

§ 6, nr. 1-4, 6, 7 og 13, i lov nr. 84 af 30. januar 2019 i kraft samtidig med denne lovs § 1, nr. 1, for-

udsat Europa-Kommissionens godkendelse foreligger.

Efter ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 3, skal vederlaget ydes af det selskab, hvor personen er ansat,

eller af et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Til-

svarende skal aktierne, som udgør vederlaget, eller de aktier, som vederlaget giver ret til at erhverve

eller tegne, i henhold til nr. 4 være i det selskab, hvor personer er ansat, eller i et selskab, der er

koncernforbundet med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Aktierne, der modtages, eller

som kan erhverves eller tegnes, må ikke udgøre en særlig aktieklasse, jf. ligningslovens § 7

P, stk. 2, nr. 5. Modtagne købe- og tegningsretter må ikke overdrages, idet det dog ikke anses for en

overdragelse, hvis retten overdrages ved arv eller udløber uudnyttet, jf. nr. 6. Modtagne køberetter

skal indeholde en ret for enten den ansatte eller det selskab, der har ydet køberetten, til at erhverve

eller levere aktier, jf. nr. 7.

- 48 -

Det foreslås i lovforslagets

§ 1, nr. 1,

at ligningslovens § 7 P, stk. 7, skal indeholde de betingelser,

der

–

foruden de allerede gældende betingelser i ligningslovens § 7 P, stk. 2

–

skal være opfyldt for,

at værdien af vederlaget kan udgøre op til 50 pct. af årslønnen uden at skulle medregnes ved opgø-

relsen af den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 4. pkt.

Hvis de gældende betingelser i ligningslovens § 7 P er opfyldt, og det alene er en eller flere af de

foreslåede betingelser i stk. 7, nr. 1-9, som ikke er opfyldt, beskattes den del, der overstiger den re-

levante procentgrænse af årslønnen, dvs. 10 pct. eller 20 pct., jf. ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2,

1. eller 2. pkt., som lønindkomst på retserhvervelsestidspunktet efter ligningslovens § 16, eller for

så vidt angår køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, der opfylder betingelserne i lignings-

lovens § 28, på udnyttelses- eller afståelsestidspunktet.

Det foreslås som

§ 7 P, stk. 7, nr. 1, 1. pkt.,

at ordningen skal kunne anvendes af et selskab, der på

aftaletidspunktet i et af de to seneste godkendte årsregnskaber havde højst 50 ansatte. Formålet med

den foreslåede betingelse er at sikre, at ordningen forbeholdes mindre virksomheder. Bestemmel-

sens ordlyd er justeret i forhold til den tilsvarende bestemmelse i § 6, nr. 5 i lov nr. 84 af 30. januar

2019 for at fjerne tvivl om, at det er tilstrækkeligt for at overholde betingelsen, at selskabet blot i

det ene af de to seneste godkendte årsregnskaber højst havde 50 ansatte. Således stemmer ordlyden

overens med hensigten i lov nr. 84. af 30. januar 2019. Det foreslås desuden at anvende godkendte

årsregnskaber som grundlag for at tilvejebringe et mere entydigt tidspunkt for hvornår et afsluttet

regnskab skal danne grundlag for vurderingen.

At måletidspunkterne er de seneste to årsregnskaber, der foreligger godkendt på aftaletidspunktet,

indebærer, at selskabet på aftaletidspunktet i det igangværende regnskabsår kan have mere end 50

ansatte, uden at aftalte tildelinger skal falde uden for ordningen af denne grund. At måletidspunk-

terne er de to seneste årsregnskaber indebærer også, at det vil være uden betydning, at selskabet i

tidligere årsregnskaber

–

herunder eventuelt også i det på aftaletidspunktet ikke endeligt godkendte

årsregnskab for det seneste regnskabsår

–

eventuelt har haft mere end 50 ansatte. Det vil sige, at et

selskab, der i tidligere årsregnskaber har haft mere end 50 ansatte, vil opfylde betingelsen, når blot

antallet af ansatte ikke i begge de to seneste årsregnskaber oversteg 50. Hvis et selskab vokser efter

aftaletidspunktet, således at antallet af ansatte vil udgøre mere end 50, skal dette heller ikke føre til,

at selskabet med tilbagevirkende kraft skal anses for ikke at opfylde betingelsen.

Det foreslås som

§ 7 P, stk. 7, nr. 1, 2. pkt.,

at der ved opgørelsen af antallet af ansatte skal benyttes

reglerne i årsregnskabsloven, hvor antallet opgøres som et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede

i løbet af regnskabsåret, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 3, nr. 3. Baggrunden herfor er at lette admi-

nistrationen for selskaber, som i forvejen opgør antal ansatte i forbindelse med årsregnskabsaflæg-

gelsen.

- 49 -

Det foreslås, at betingelsen som udgangspunkt skal gælde for selskabet, hvor personen er ansat, jf.

det foreslåede 1. pkt. Dog foreslås det som

§ 7 P, stk. 7, nr. 1, 3. pkt.,

at hvis selskabet i et af eller

begge de to seneste årsregnskaber har indgået i en koncern, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, skal

grundlaget for betingelsen, i det eller de pågældende regnskabsår, være koncernens konsoliderede

årsregnskab. Hvis to eller flere koncernforbundne selskaber ikke udarbejder et konsolideret årsregn-

skab, skal betingelserne fortsat være opfyldt for koncernen som helhed og skal derfor opgøres på

koncernniveau. Et selskab indgår i en koncern, hvis selskabet er moder- eller dattervirksomhed. En

modervirksomhed er en virksomhed, som har en bestemmende indflydelse over en eller flere datter-

virksomheder. En dattervirksomhed er modsvarende en virksomhed, der er underlagt bestemmende

indflydelse af en modervirksomhed. Bestemmende indflydelse foreligger, når virksomheden har be-

føjelsen til at styre en dattervirksomheds økonomiske og driftsmæssige beslutninger, jf. årsregn-

skabslovens bilag 1, B, nr. 4.

Det foreslås som

§ 7 P, stk. 7, nr. 2, 1. pkt.,

at ordningen kun skal kunne anvendes af selskaber, der

på det tidspunkt, hvor aftalen om medarbejderaktieaflønning indgås mellem selskabet og den an-

satte, i et af de to seneste godkendte årsregnskaber havde en nettoomsætning, der ikke oversteg 15

mio. kr., eller en balancesum, der ikke oversteg 15 mio. kr. Det foreslås at justere bestemmelsens

ordlyd i forhold til den tilsvarende bestemmelse § 6, nr. 5, i lov nr. 84 af 30. januar 2019 således at

godkendte årsregnskaber anvendes som grundlag for vurderingen. Formålet er at tilvejebringe et

mere entydigt tidspunkt for hvornår et afsluttet regnskab skal danne grundlag for vurderingen. Med

de foreslåede grænser svarer det til grænserne i

EU’s

definition af mikrovirksomheder, jf. Europa-

Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder og små og mel-

lemstore virksomheder (2003/361/EF). I overensstemmelse med EU-definitionen foreslås samtidig,

at blot én af grænserne skal være overholdt i et af de på aftaletidspunktet to seneste godkendte års-

regnskaber. Tærskelværdien for enten nettoomsætning eller balancesum skal således være overholdt

i et af de seneste to årsregnskaber, for at ordningen kan anvendes. Det er uden betydning, om begge

tærskelværdier er overholdt.

At måletidspunkterne er de to seneste årsregnskaber, der foreligger godkendt på aftaletidspunktet,

betyder, at et selskab, der tidligere, dvs. forud for de to seneste årsregnskaber, har haft over 15 mio.

kr. i nettoomsætning og over 15 mio. kr. i balancesum, vil opfylde betingelsen, hvis enten nettoom-

sætningen eller balancesummen i et af de to seneste godkendte årsregnskaber er faldet til under tær-

skelværdien på 15 mio. kr. Måletidspunkterne betyder også, at betingelsen vil blive anset for op-

fyldt, selv om selskabet i det på aftaletidspunktet endnu ikke godkendte årsregnskab for det seneste

regnskabsår er vokset eller i det igangværende regnskabsår, hvor aftalen indgås, vokser ud over tær-

skelværdien på 15 mio. kr. for så vidt angår både nettoomsætning og balancesum.

Det foreslås som

§ 7 P, stk. 7, nr. 2, 2. pkt.,

at det er tallene for de to seneste godkendte årsregnska-

ber, der skal anvendes ved beregningen af beløbsstørrelserne. Beregningen skal ske på årsbasis.

- 50 -

Nettoomsætningen er defineret i årsregnskabslovens § 7, stk. 3, nr. 2, jf. bilag 1, C, nr. 13. Den år-

lige nettoomsætning skal opgøres ved at beregne selskabets indkomst fra salg og tjenesteydelser i

det pågældende år efter fradrag af eventuelle prisnedslag. Nettoomsætningen skal beregnes eksklu-

sive moms og andre indirekte skatter og afgifter. Årsregnskabslovens § 7, stk. 4, finder ikke anven-

delse.

Balancesummen udgøres af summen af alle selskabets aktiver ved opgørelsen af årsregnskabet. Ba-

lancesummen er defineret i årsregnskabslovens § 7, stk. 3, nr. 1.

Betingelsen foreslås som udgangspunkt at skulle gælde for selskabet, hvor personen er ansat. Dog

foreslås det som

§ 7 P, stk. 7, nr. 2, 3. pkt.,

at hvis selskabet i et af eller begge de to seneste årsregn-

skaber har indgået i en koncern, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, er grundlaget for betingelsen i det

eller de pågældende regnskabsår koncernens konsoliderede årsregnskab. Hvis to eller flere koncern-

forbundne selskaber ikke udarbejder et konsolideret årsregnskab, ændrer det ikke på, at betingel-

serne fortsat være opfyldt for koncernen som helhed og derfor efter forslaget vil skulle opgøres på

koncernniveau. Et selskab indgår i en koncern, hvis selskabet er moder- eller dattervirksomhed. En

modervirksomhed er en virksomhed, som har en bestemmende indflydelse over en eller flere datter-

virksomheder. En dattervirksomhed er modsvarende en virksomhed, der er underlagt bestemmende

indflydelse af en modervirksomhed. Bestemmende indflydelse foreligger, når virksomheden har be-

føjelsen til at styre en dattervirksomheds økonomiske og driftsmæssige beslutninger, jf. årsregn-

skabslovens bilag 1, B, nr. 4.

Det foreslås som

§ 7 P, stk. 7, nr. 3, 1. pkt.,

at ordningen kun skal kunne anvendes af selskaber, som

har været aktive på et marked i mindre end 5 år før kalenderåret, hvor aftalen om aktieaflønning

indgås.

Betingelsen opfyldes efter forslaget ved at have været aktiv i mindre end 5 hele kalenderår regnet

fra det igangværende kalenderårs start, således at det alene er nødvendigt at konstatere i hvilket år

selskabet første gang var aktivt på et marked. Det indebærer eksempelvis, at hvis aftalen indgås den

1. juni 2021 må selskabet ikke have været aktivt på et marked før 1. januar 2016. Formålet med

denne betingelse er at målrette ordningen mod nyere selskaber, der typisk er mere udfordrede på li-

kviditeten og således har vanskeligere ved at tilbyde attraktive aflønningspakker og jobsikkerhed

end ældre, etablerede selskaber. Skattemæssigt gunstigere forhold for aflønning med medarbejder-

aktier m.v. for nye virksomheder kan bidrage til øget konkurrence om kvalificeret arbejdskraft.

Det foreslås som

§ 7 P, stk. 7, nr. 3, 2. pkt.,

at selskabet vil skulle anses for aktivt på et marked fra

selskabets første kommercielle salg på markedet. Første kommercielle salg omfatter en virksomheds

første salg på et produktmarked eller et marked for tjenesteydelser, undtaget begrænset salg med

henblik på at afprøve markedet. Langt overvejende vil året med selskabets første kommercielle salg

være sammenfaldende med året, hvor selskabet første gang har nettoomsætning.

- 51 -

Det foreslås desuden som

§ 7 P, stk. 7, nr. 3, 3. pkt.,

at et modtagende selskab i en skattefri om-

strukturering efter fusionsskatteloven anses for at have været aktivt i mindst 5 år før året for aftale-

indgåelsen, hvis det indskydende selskab i omstruktureringen har været aktivt i mindst 5 år før året

for aftaleindgåelsen.

Samtidig foreslås det som

§ 7 P, stk. 7, nr. 3, 4. pkt.,

at vurderingen af påbegyndt aktivitet, i en situ-

ation, hvor aktiver har indgået i flere successive skattefri omstruktureringer, skal ske i forhold til det

selskab, der som det første indskød de pågældende aktiver i en skattefri omstrukturering.

De foreslåede modifikationer, jf. det foreslåede 3. og 4. pkt., har til formål at modvirke, at eksiste-

rende, ældre aktiviteter ved skattefri overførsel af en virksomhed eller af en gren af en virksomhed

til et yngre eller nystiftet selskab kan blive omfattet af de foreslåede regler.

Det foreslås som

§ 7 P, stk. 7, nr. 4,

at ordningen ikke skal kunne anvendes af et selskab, hvis virk-

somhed på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse,

jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 5, 2. pkt., og stk. 6.

Aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 5, 2. pkt., og stk. 6, er den såkaldte penge-

tanksregel, der fastlægger, om der er tale om et aktivt driftsselskab med reel erhvervsmæssig virk-

somhed i modsætning til et selskab, hvis virksomhed hovedsageligt består i passiv kapitalanbrin-

gelse

(en ”pengetank”).

Den foreslåede betingelse har til formål at udelukke, at den foreslåede ord-

ning kan anvendes af selskaber i visse brancher, der primært beskæftiger sig med passiv kapitalan-

bringelse, som f.eks. fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer el.lign. Formålet er at for-

beholde ordningen til anden erhvervsvirksomhed, som faktisk har behov for kapital i forbindelse

med udøvelse af reel erhvervsvirksomhed.

Der er tale om passiv kapitalanbringelse, hvis mindst 50 pct. af indtægterne (indtægtskriteriet) eller

mindst 50 pct. af handelsværdien af aktiverne (aktivkriteriet) vedrører fast ejendom og/eller besid-

delse af kontanter, værdipapirer m.v. Hvis det er tilfældet, er betingelsen i det foreslåede stk. 7, nr.

4, i ligningslovens § 7 P ikke opfyldt.

Bortforpagtning af fast ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller

skovejendom, anses ikke for passiv kapitalanbringelse. Desuden anses besiddelse af andele omfattet

af aktieavancebeskatningslovens § 18 (andele i andelsforeninger) ikke som besiddelse af værdipapi-

rer.

Ved bedømmelsen af indtægtskriteriet vil der skulle tages udgangspunkt i den regnskabsmæssige

nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter i de seneste tre afsluttede regn-

- 52 -

skabsår. Omsætningen skal således opgøres netto og ikke brutto, idet moms og andre skatter og af-

gifter, der er direkte forbundet med omsætningen, ikke skal indgå.

Ved bedømmelsen af, om aktivkriteriet er opfyldt, vil der skulle tages udgangspunkt i handelsvær-

dien af faste ejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende på overdragelsestidspunktet eller

ved opgørelse af gennemsnittet af de tre seneste regnskabsår. Bedømmelsen af selskabets aktiv-

masse foretages både på overdragelsestidspunktet og i forhold til de seneste tre regnskabsår.

Opregningen i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, af, hvilke aktiver, der anses for penge-

tankaktiver, er ikke udtømmende. Aktiver, der må sidestilles med de udtrykkeligt nævnte aktiver

(fast ejendom, kontanter og værdipapirer), medregnes således også ved vurderingen af, om virk-

somheden i overvejende grad består i passiv kapitalanbringelse.

Bedømmelsen foretages som et gennemsnit af de seneste tre regnskabsår for at mindske betydnin-

gen af udsving i selskabets resultater fra år til år. Ved de seneste tre regnskabsår forstås de seneste

tre regnskabsår, der er afsluttet på det tidspunkt, hvor aftalen indgås. Har selskabet eksisteret i min-

dre end tre år, foretages vurderingen ud fra de år, selskabet har eksisteret.

Betingelsen gælder for selskabet, hvor personen, der tildeles medarbejderaktier m.v., er ansat. Det

er uden betydning, om andre dele af en eventuel koncern primært beskæftiger sig med passiv kapi-

talanbringelse, bortset fra, at der ved afgørelsen af, om selskabets virksomhed i overvejende grad

består i passiv kapitalanbringelse, også inddrages virksomhed i datterselskaber, hvor selskabet di-

rekte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen. Det er dog hverken værdien eller afkastet

af aktierne i et datterselskab, der medregnes ved bedømmelsen. I stedet medregnes indtægter og ak-

tiver i datterselskabet efter ejerandelen ved bedømmelsen.

Det foreslås som

§ 7 P, stk. 7, nr. 5,

at ordningen ikke skal kunne anvendes i et kriseramt selskab.

Formålet med den foreslåede betingelse er at sikre, at den foreslåede medarbejderaktieordning, som

vurderes at udgøre statsstøtte efter EU-reglerne, ikke anvendes til at give statsstøtte uden for Eu-

ropa-Kommissionens rammebestemmelser for statsstøtte til kriseramte virksomheder.

Aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, som den ansatte aflønnes med, må efter for-

slaget ikke være i et kriseramt selskab, som defineret i Europa-Kommissionens meddelelse om Fæl-

lesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikke-fi-

nansielle virksomheder (2014/C 249/01) punkt 20, litra a og c. Et selskab anses for kriseramt, når

f.eks. selskabet ikke med egne finansielle midler eller med de midler, som selskabet kan opnå fra

ejeren/aktionærer og kreditorer, er i stand til at standse de tab, som uden statslig indgriben næsten

med sikkerhed vil medføre, at selskabet vil være nødt til at indstille sin aktivitet på kort eller mel-

lemlang sigt.

- 53 -

I selskabets første tre år efter stiftelsen anses selskabet imidlertid alene for kriseramt, hvis selskabet

er under konkursbehandling eller kunne begæres konkurs af dets kreditorer, jf. Europa-Kommissio-

nens meddelelse om Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukture-

ring af kriseramte ikke-finansielle virksomheder (2014/C 249/01) punkt 24, litra b. Herefter betrag-

tes selskabet desuden som kriseramt, hvis over halvdelen af dets tegnede selskabskapital (reserver

og andre poster, der almindeligvis betragtes som en del af selskabets egenkapital, jf. Europa-Kom-

missionens meddelelse om Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og om-

strukturering af kriseramte ikke-finansielle virksomheder (2014/C 249/01) pkt. 20, litra a) er for-

svundet som følge af akkumulerede tab.

Europa-Kommissionen har tilkendegivet, at bestemmelsen vil være en betingelse for at få ordningen

godkendt af Europa-Kommissionen som lovlig statsstøtte. Statsstøtte til kriseramte virksomheder

skal følge nærmere angivne regler, som er defineret i Europa-Kommissionens meddelelse om Fæl-

lesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikke-fi-

nansielle virksomheder (2014/C 249/01).

Det foreslås som noget nyt som

§ 7 P, stk. 7, nr. 6,

at selskabet, hvor personen er ansat, ikke skal

kunne anvende ordningen, hvis selskabet på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, har undladt at efter-

komme et krav om tilbagebetaling af støtte, som Europa-Kommissionen ved en tidligere afgørelse

har erklæret ulovlig og uforenelig med det indre marked. Kravet er en betingelse fra Europa-Kom-

missionen for at godkende ordningen som lovlig statsstøtte. Betingelsen indebærer, at selskaber, der

har modtaget ulovlig og uforenelig statsstøtte, kun kan tildele vederlag efter den forhøjede procent-

sats i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 4. pkt., hvis selskabet har tilbagebetalt den pågældende

ulovlige og uforenelige støtte.

Det foreslås som

§ 7 P, stk. 7, nr. 7, 1. pkt.,

at hvis den ansatte på aftaletidspunktet direkte eller in-

direkte ejer mere end 25 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien i

selskabet, der yder vederlaget omfattet af ligningslovens § 7 P, stk. 1, skal selskabet ikke kunne an-

vende den højere grænse for nye, mindre virksomheder.

Et eksempel på indirekte ejerskab af mere end 25 pct. af aktiekapitalen eller rådighed over mere end

50 pct. af stemmeværdien i selskabet (A) vil være, hvis 3 aktionærer i fællesskab ejer en 1/3 af et

selskab (B), som ejer mere end 25 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stem-

meværdien i selskabet (A), som yder vederlaget omfattet af ligningslovens § 7 P. Hver aktionær ejer

dermed 33 pct. af selskab (B), men gennem de 3 aktionærers fælles ejerskab af selskab (B) og sam-

menfaldende interesser i denne henseende indebærer det, at de indirekte ejer mere 25 pct. af aktie-

kapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmerettigheder i selskab (A) gennem deres fælles

ejerskab af selskab (B), selvom den enkelte aktionær eksempelvis først, hvis selskab (B) ejer 75 pct.

af aktiekapitalen af selskab (A) i kraft af blot sin egen aktiebesiddelse, ejer 25 pct. af aktiekapitalen

i selskab (A) gennem aktiebesiddelsen i selskab (B). Eksemplet indebærer, at de 3 aktionærer ikke

- 54 -

vil kunne anvende ordningen, men eventuelt øvrige ansatte udelukkes ikke af denne betingelse.

Kravet har sin baggrund i, at formålet med statsstøtten er at forbedre de støtteberettigede nye, min-

dre virksomheders mulighed for at tiltrække og fastholde nøglemedarbejdere. Statsstøttereglerne

kræver, at støtten har tilskyndelsesvirkning, dvs. at støtten bidrager til at tilskynde til den ønskede

adfærd, hvilket i dette tilfælde er, at nye, mindre virksomheder får bedre mulighed for at fastholde

nøglemedarbejdere. Hovedaktionærer med stor indflydelse i selskabet vil allerede uden ordningen

have store muligheder for at påvirke fordelingen af deres indkomst mellem løn, der beskattes som

lønindkomst, og udbytte, der beskattes som aktieindkomst. Det er en betingelse fra Europa-Kom-

missionen for at godkende ordningen for nye, mindre virksomheder som lovlig statsstøtte, at ansatte

med væsentlig interesse i selskabet afskæres fra at benytte ordningen. Derfor foreslås det at afskære

hovedaktionærer og deres nærtstående fra at benytte den højere grænse for nye, mindre virksomhe-

der.

De foreslåede tærskelværdier svarer til tærskelværdierne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1,

idet grænsen for ejerandel og rådighed over stemmerettigheder dog efter forslaget alene skal være

overholdt på aftaletidspunktet, fordi det er hovedaktionærens aktuelle indflydelse på egen lønudbe-

taling henholdsvis aktieudbytte, der medfører begrænset tilskyndelsesvirkning af støtten.

Det foreslås som

§ 7 P, stk. 7, nr. 7, 2. og 3. pkt.,

at der ved opgørelsen af den ansattes ejerskab af

aktiekapital eller rådighed over stemmerettigheder efter 1. pkt. medregnes aktier ejet af den ansattes

ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer

efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsfor-

hold. Den foreslåede afgrænsning svarer til den afgrænsning af nærtstående, der anvendes ved fast-

læggelsen af, om en person anses for at være hovedaktionær, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4,

stk. 2.

Det foreslås som

§ 7 P, stk. 7, nr. 8,

at selskabet, hvor personen er ansat, eller koncernforbundne

selskaber, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 1, ikke må have aktier eller anparter, der er optaget

til handel på et reguleret marked på det tidspunkt, hvor aftalen indgås. Hvorvidt aktier eller anparter

er optaget til handel på et reguleret marked, afgøres på samme måde som efter aktieavancebeskat-

ningsloven.

Et selskab indgår i en koncern, hvis selskabet er moder- eller dattervirksomhed. En modervirksom-

hed er en virksomhed, som har en bestemmende indflydelse over en eller flere dattervirksomheder.

En dattervirksomhed er modsvarende en virksomhed, der er underlagt bestemmende indflydelse af

en modervirksomhed. Bestemmende indflydelse foreligger, når virksomheden har beføjelsen til at

styre en dattervirksomheds økonomiske og driftsmæssige beslutninger, jf. årsregnskabslovens bilag

1, B, nr. 4.

- 55 -

Bestemmelsen er et krav fra Europa-Kommissionen for at godkende ordningen som lovlig statsstøtte.

Virksomheder, der har aktier eller anparter optaget til handel på et reguleret marked, vil typisk ikke

have tilsvarende vanskeligheder med at skaffe finansiering, hvilket er en af begrundelserne for, at

ordningen målrettes nye, mindre virksomheder. Nye, mindre virksomheder, som har aktier eller an-

parter optaget til handel på et reguleret marked, vurderes ikke at have et behov for støtte til at udnytte

deres fulde vækstpotentiale, idet de alt andet lige ikke har tilsvarende vanskeligheder ved at skaffe

finansiering som nye, mindre virksomheder, hvis aktier ikke er tilgængelige på et organiseret marked.

Det foreslås som

§ 7 P, stk. 7, nr. 9, 1. pkt.,

at når selskabet modtager støtte i form af at anvende den

forhøjede grænse for nye, mindre virksomheder, dvs. 50 pct. af årslønnen, jf. ligningslovens § 7,

stk. 2, nr. 2, 4. pkt., skal selskabet indberette støtten til Skatteforvaltningen, hvis selskabets samlede

støtte efter ordningen beløbsmæssigt overstiger 500.000 euro i et kalenderår.

Baggrunden for bestemmelsen er, at Europa-Kommissionen har stillet krav om offentliggørelse af,

hvilke virksomheder, der modtager statsstøtte, som beløbsmæssigt overstiger 500.000 euro pr. ka-

lenderår. Formålet hermed er at efterleve Europa-Kommissionens krav om øget gennemsigtighed

for store støttebeløb.

Europa-Kommissionen stiller krav om offentliggørelse af større støttebeløb i Europa-Kommissio-

nens statsstøtteregister. Det er de støttetildelende myndigheders ansvar, at der offentliggøres oplys-

ninger om større støttetildelinger. Der skal bl.a. offentliggøres oplysninger om, hvilke virksomheder

der modtager støtte, og hvilket beløb disse virksomheder har modtaget. Kravet gælder kun, hvis

virksomheden har modtaget over 500.000 euro i støtte pr. ordning i et kalenderår. Statsstøtteregiste-

ret er offentligt tilgængeligt.

Uden indberetninger fra de støtteberettigede virksomheder er Skatteforvaltningen ikke i alle tilfælde

i besiddelse af samtlige de oplysninger, som skal offentliggøres i Europa-Kommissionens statsstøt-

teregister. Derfor foreslås det at forpligte støtteberettigede virksomheder til at indberette støttebeløb

over 500.000 euro i et kalenderår.

Støtten, som virksomhederne modtager efter ordningen, er ikke et egentligt kontant tilskud, men

derimod en fordel ved at kunne tilbyde aktieløn til mere gunstige skattevilkår for den ansatte. Støt-

ten er således indirekte, hvilket indebærer, at værdien af støtten afhænger af såvel skatteregler for

virksomheden samt indkomstforhold hos den enkelte lønmodtager, der aflønnes i aktieløn. En præ-

cis opgørelse af støttebeløbet vil derfor medføre store administrative omkostninger hos både virk-

somhederne og myndighederne. Der foreslås derfor en overordnet tilgang for henholdsvis lønsums-

afgiftspligtige virksomheder og alle andre virksomheder. Tilgangen indebærer, at støtteindberet-

ningspligten først indtræder, hvis et nærmere fastlagt loft for aktieløn efter ligningslovens § 7 P

overskrides. Hvis loftet overskrides, skal støtten indberettes, og den opgøres ved at gange aktieløn-

nen med fastlagte procentsatser.

- 56 -

Loftet for støtteindberetning bliver efter forslaget 16,5 mio. kr. årligt for lønsumsafgiftspligtige

virksomheder og 22,3 mio. kr. for alle andre virksomheder. I loftberegningen indgår alene aflønning

efter ligningslovens § 7 P. Hvis loftet for støtteindberetning overskrides, skal støtten opgøres som

aktielønnen gange med 80 pct. og 28,3 pct. for lønsumsafgiftspligtige virksomheder og aktielønnen

gange med 80 pct. og 21 pct. for alle andre virksomheder.

Lofter og procentsatser er fastlagt med udgangspunkt i den størst mulige umiddelbare skattemæs-

sige fordel for medarbejderne og virksomhed samt en forudsætning om, at aktierne m.v. holdes i 5

år. Denne overordnede tilgang er valgt ud fra en forventning om, at det er usandsynligt, at virksom-

heder vil overskride de fastlagte lofter, samt at beregningen skal sikre, at statsstøtte indberettes, hvis

lofterne overskrides.

Den skattemæssige fordel er størst, når medarbejderne er topskatteydere, har aktieindkomst under

progressionsgrænsen og udnytter aktieprogrammet fuldt ud. Tages der udgangspunkt i, at en virk-

somhed har udgifter til løn efter skat på f.eks. 7.800 kr., så kan konsekvensen ved aflønning efter

ligningslovens § 7 P holdt op mod aflønning i almindelig kontantløn opgøres ved at betragte efter-

skat-indkomsten for lønmodtageren ved begge typer af aflønning.

Ved en udbetalt kontantløn før skat på 10.000 kr. vil en virksomhed efter fradrag ved opgørelsen af

selskabets skattepligtige indkomst have en udgift til løn på 7.800 kr., mens lønmodtageren med en

marginalskat på 56,5 pct., vil have en efter-skat-indkomst på ca. 4.350 kr. Ved en udbetalt aktieløn

efter ligningslovens § 7 P på 7.800 kr. vil en virksomhed have en udgift efter skat til løn på 7.800

kr., da der ikke er fradrag i selskabets skattepligtige indkomst. Lønmodtagerens aktieindkomst er

formelt pålagt 27 pct. i skat, men med en udsættelse af beskatningen på 5 år vurderes den effektive

beskatning at blive reduceret til ca. 23,3 pct., og lønmodtagerens løn efter skat kan deraf opgøres til

5.985 kr.

Forskellen i beskatningen af kontantløn og aktieløn er 1.635 kr. (5.985 kr.

–

4.350 kr.), og holdes

denne op mod aktielønnen på 7.800 kr., får lønmodtageren en procentuel fordel ved aflønning efter

ligningslovens § 7 P på ca. 21 pct.

For lønsumsafgiftspligtige virksomheder, og særligt finansielle virksomheder, som er pålagt den hø-

jeste lønsumsafgiftssats, vil en eventuel fordel ved aflønning efter ligningslovens § 7 P være større.

Det skyldes, at aflønningen i almindelig kontantløn er lønsumsafgiftspligtig, mens aflønning efter

ligningslovens § 7 P ikke er pålagt lønsumsafgift. Ved en given udgift for en lønsumsafgiftspligtig

virksomhed til almindelig kontantløn vil den udbetalte løn før skat derfor være mindre, hvis der er

pålagt lønsumsafgift, og forskellen for medarbejderen mellem almindelig kontantløn og aflønning

efter ligningslovens § 7 P efter skat vil være større. Den procentuelle fordel, når der er tale om løn-

sumsafgiftspligtige virksomheder, kan opgøres til ca. 28,3 pct.

- 57 -

Støtten skal indberettes, hvis den overstiger 500.000 euro, svarende til godt 3,7 mio. kr. Endvidere

gælder, at den pågældende aktieaflønning maksimalt må svare til 50 pct. af årslønnen, og at veder-

lag svarende til de første 10 pct. af årslønnen altid er omfattet af den generelle ordning om afløn-

ning efter ligningslovens § 7 P, som ikke udgør støtte. Det indebærer, at 20 pct. af grundlaget i form

af aktieaflønning efter ligningslovens § 7 P ikke skal tælles med ved opgørelsen af støtteelementet.

For lønsumsafgiftspligtige virksomheder, hvor den procentuelle fordel ved aktieløn i forhold til al-

mindelig kontantløn fastlægges til 28,3 pct. af aktielønnen, indtræder indberetningspligten derfor

ved aktieløn efter ligningslovens § 7 P på ca. 16,5 mio. kr., og for alle andre virksomheder indtræ-

der indberetningspligten ved aktieaflønning efter ligningslovens § 7 P på ca. 22,3 mio. kr.

Det foreslås som

§ 7 P, stk. 7, nr. 9, 2. pkt.,

at omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter

den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som

offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Da Danmark ikke har tiltrådt euroen, skal der ske

en omregning af støttebeløbet fra danske kroner til euro for at afgøre, om støttebeløbet er over

tærsklen på 500.000 euro. Indberetning for støtte ydet i 2021 skal således omregnes efter den kurs,

der gælder den 1. oktober 2021.

Det foreslås som

§ 7 P, stk. 7, nr. 9, 3. pkt.,

at støtten opgøres pr. juridisk enhed. Ved en juridisk en-

hed forstås en selvstændig enhed, som er identificeret ved et cvr-nummer. Indberetningen i henhold

til denne bestemmelse vil derfor skulle ske pr. juridisk enhed, uanset eventuel sambeskatning eller

koncernforbindelse.

Efter skatteforvaltningslovens § 17 gælder en særlig tavshedspligt, hvorefter skattemyndighederne

under ansvar efter straffeloven skal iagttage ubetinget tavshed over for uvedkommende med hensyn

til oplysninger om en fysisk eller en juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet

tilhørende forhold, som de under varetagelsen af deres arbejde bliver bekendt med. Tavshedspligten

vil således som udgangspunkt omfatte oplysninger om statsstøttetildelinger

EU-retten indeholder et princip om gennemsigtighed med større statsstøttetildelinger. Formålet er

bl.a., at konkurrenter skal kunne kontrollere, om virksomheder i branchen modtager statsstøtte, når

det drejer sig om meget store beløb. Europa-Kommissionen har derfor stillet som betingelse for

godkendelse af medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder som lovlig statsstøtte, at

oplysninger om støtte efter ordningen skal offentliggøres, hvis støttebeløbet til den enkelte virksom-

hed overstiger 500.000 euro i et kalenderår.

Pligten til at offentliggøre støttetildelinger over 500.000 euro følger bl.a. direkte af artikel 9 i Eu-

ropa-Kommissionens forordning (EU) Nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes

forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108. Hverken denne gene-

- 58 -

relle forordning eller en række øvrige sektorspecifikke retningslinjer med tilsvarende offentliggørel-

sesforpligtelser kan dog anvendes direkte på den foreslåede medarbejderaktieordning.

Det foreslås derfor som § 7 P, stk. 7,

nr. 9, 4. pkt.,

at Skatteforvaltningen uanset skatteforvaltnings-

lovens § 17, stk. 1, kan offentliggøre oplysninger indberettet efter 1.-3. pkt., dvs. det støttebeløb,

som selskabet har modtaget efter ordningen, og oplysninger om virksomhedens navn, virksomheds-

type, cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling. Det bemærkes, at oplysningerne offentliggøres di-

rekte i Europa-Kommissionens statsstøtteregister.

Forslaget indebærer, at oplysningerne efter offentliggørelsen ikke længere vil være fortrolige. Of-

fentliggjorte oplysninger vil derfor hverken være omfattet af skattemyndighedernes særlige tavs-

hedspligt eller forvaltningslovens almindelige tavshedspligt, der gælder for andre forvaltningsmyn-

digheder. Da oplysningerne ved offentliggørelse vil være tilgængelige for enhver, vil de heller ikke

være omfattet af forvaltningslovens og offentlighedslovens regler om aktindsigt efter anmodning.

Alle andre oplysninger end de, der er specifikt angivet i bestemmelsen, vil fortsat være omfattet af

skattemyndighedernes særlige tavshedspligt.

Det foreslås som

§ 7 P, stk. 7, nr. 9, 5. pkt.,

at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte de nær-

mere regler for indberetning og offentliggørelse af de påkrævede oplysninger i Europa-Kommissio-

nens statsstøtteregister. Der skal offentliggøres en række oplysninger i Europa-Kommissionens

statsstøtteregister ud over støttebeløbet, herunder virksomhedens navn, størrelse m.v.

Skatteministeren bemyndiges herved også til at kunne fastsætte regler om praktiske spørgsmål ved-

rørende indberetningstidspunkt, indberetning igennem TastSelv m.v.

Til nr. 2

Efter ligningslovens § 8 A gives der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst et ligningsmæs-

sigt fradrag for gaver til godkendte almenvelgørende eller almennyttige foreninger, stiftelser, insti-

tutioner m.v., herunder religiøse samfund. Ved religiøse samfund forstås trossamfund og menighe-

der m.v. Det fradragsberettigede beløb kan højst udgøre 16.600 kr. (2020-niveau).

Efter ligningslovens § 12, stk. 2, gives et ligningsmæssigt fradrag for løbende ydelser til godkendte

almenvelgørende eller almennyttige foreninger, stiftelser, institutioner m.v., herunder religiøse sam-

fund. Ved religiøse samfund forstås trossamfund og menigheder m.v. Fradraget kan udgøre til og

med 15 pct. af yderens personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, dog minimum

15.000 kr. For selskaber og andre skattepligtige institutioner indrømmes fradrag for årlige ydelser,

der ikke overstiger 15 pct. af yderens skattepligtige indkomst, dog minimum 15.000 kr. Løbende

ydelser er i modsætning til gaver et bidrag, som den pågældende har bundet sig til i mindst 10 år.

Fradragsretten for begge de ovennævnte bestemmelser er bl.a. betinget af, at foreningen eller det

- 59 -

religiøse samfund m.v. er godkendt her i landet af Skatteforvaltningen eller er godkendt i et andet

EU/EØS-land. Herudover er der fastsat en række betingelser i § 8 A og § 12, stk. 2 og 3, og i be-

kendtgørelse nr. 1656 af 19. december 2018 om godkendelse m.v. efter ligningslovens § 8 A, stk. 2,

og § 12, stk. 3, af almenvelgørende og almennyttige foreninger, fonde, stiftelser, institutioner m.v.

og religiøse samfund her i landet eller i et andet EU/EØS-land.

I ligningslovens § 8 A, stk. 2, og § 12, stk. 2 og 3, bruges både benævnelsen

”religiøse samfund” og

benævnelsen

”trossamfund”. Der er ikke en nærmere definition af

religiøse samfund eller trossam-

fund i ligningsloven, men forståelsen af trossamfund i ligningslovens forstand har været bred og

brugt synonymt med religiøse samfund i deres forskellige former.

Med trossamfundsloven, der trådte i kraft 1. januar 2018, er der i § 1 fastsat følgende definition af

trossamfund:

»Ved trossamfund forstås et fællesskab, hvis medlemmer samles om en tro på magter, som står over

mennesker og naturlove, efter udformede læresætninger og ritualer.«

Definitionen af trossamfund i trossamfundsloven er snævrere end den brede forståelse af trossam-

fund, der er i ligningslovens forstand.

Fra og med den 1. januar 2019 blev der indført som betingelse i ligningslovens § 8 A, stk. 2, at tros-

samfund, som søger om godkendelse på baggrund af det religiøse virke, skal være registreret som

anerkendt trossamfund efter trossamfundsloven eller tilsvarende regler i et andet EU- eller EØS-

land.

For menigheder, forsamlinger og kredse, som søger om godkendelse på baggrund af det religiøse

virke, er det en betingelse, at de er anerkendt som en del af et trossamfunds anerkendelse efter tros-

samfundsloven eller tilsvarende regler i et andet EU- eller EØS-land.

Det er fastsat i ligningslovens § 8 A, stk. 2, og § 12, stk. 3, at den ovenfor nævnte betingelse vedrø-

rende menigheder ikke gælder for valgmenigheder, som er anerkendt efter lov om valgmenigheder.

Det skyldes, at de er anerkendt som en del af folkekirken og derved ikke kan opnå godkendelse ef-

ter trossamfundsloven.

Betingelserne gælder heller ikke religiøse samfund, som i sagens natur ikke kan godkendes efter

trossamfundsloven, dvs. religiøse organisationer, som hverken er trossamfund, menigheder, forsam-

linger eller kredse m.v. i trossamfundslovens forstand

–

men som fortsat anses for at være trossam-

fund i ligningslovens forstand.

For de religiøse organisationer er der i stedet i § 5 i bekendtgørelse nr. 1656 af 19. december 2018

- 60 -

om godkendelse m.v. efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, og § 12, stk. 3, af almenvelgørende og al-

mennyttige foreninger, fonde, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund her i landet eller i et

andet EU/EØS-land fastsat betingelse om, at de skal have et tilhørsforhold til folkekirken eller et

trossamfund anerkendt efter trossamfundsloven.

For så vidt angår de allerede gældende betingelser i ligningslovens § 8 A, stk. 2, om, at det skal

fremgå af vedtægterne el.lign., at der er tale om et trossamfund, og i ligningslovens § 12, stk. 3, om,

at midlerne kun må anvendes til et trossamfund, anses de religiøse organisationer for at være

”tros-

samfund” i disse henseender. Det kan dog føre til misforståelse, at der er to forskellige forståelser af

begrebet trossamfund.

Det foreslås i lovforslagets

§ 1, nr. 2,

”trossamfund”

ændres til

”religiøst

samfund” i ligningslo-

vens § 8 A, stk. 2, og § 12, stk. 3, 4. pkt. Derved forbeholdes begrebet trossamfund betingelsen om

godkendelse efter trossamfundsloven og forstås kun som den type religiøse samfund, som anses for

at være trossamfund i henhold til definitionen i trossamfundslovens § 1. Herved undgås tvivl om,

hvorvidt andre religiøse samfund anses som trossamfund og derved kan opfylde betingelsen i lig-

ningslovens § 8 A, stk. 2, vedrørende vedtægterne og § 12, stk. 3, 4. pkt., om midlernes anvendelse.

Religiøst samfund er en samlebetegnelse. Den gælder for både kristelige og ikke-kristelige. Inden

for den kristelige del findes de folkekirkelige organisationer, valgmenighederne, frimenighederne,

frikirkerne og de frikirkelige organisationer m.v. Herudover dækker betegnelsen ikke-kristelige

trossamfund, forsamlinger, kredse m.v. samt kristelige og ikke-kristelige religiøse organisationer og

sammenslutninger af religiøse organisationer.

Det er ikke en betingelse i forhold til betingelsen i ligningslovens § 8 A, stk. 2, at benævnelsen reli-

giøst samfund fremgår udtrykkeligt af vedtægterne. Det er derimod en betingelse, at det kan udledes

af vedtægterne, at den konkrete ansøger kan omfattes af samlebetegnelsen religiøse samfund.

Til nr. 3

Efter ligningslovens § 9 C, stk. 1, kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretages

fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads med et beløb, som

beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsæt-

tes af Skatterådet. Fradrag kan kun foretages for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der oversti-

ger 24 km, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 2.

Efter gældende regler skal den skattepligtige, der i forbindelse med befordring frem og tilbage mel-

lem sædvanlig bopæl og arbejdsplads må anvende færgetransport, ruteflytransport eller lignende på

grund af de givne geografiske forhold, tidsforbrug og økonomisk rimelighed, ved beregning af be-

fordringsfradraget i stedet fratrække de faktiske udgifter hertil samt eventuelt foretage et fradrag for

den yderligere befordring til og fra havne eller lufthavne beregnet efter den af Skatterådet fastsatte

- 61 -

kilometertakst, jf. §§ 3 og 4 i bekendtgørelse nr. 1044 af 8. november 2012 om visse ligningslovs-

regler m.v., der er udstedt bl.a. med hjemmel i ligningslovens § 9 C, stk. 5.

Domstolene har i to tilfælde taget stilling til, hvornår en skattepligtig må anvende færgetransport,

ruteflytransport eller lignende på grund af de givne geografiske forhold, tidsforbrug og økonomisk

rimelighed. I SKM2013.187.BR fandt byretten således, at befordringsfradraget henset til de geogra-

fiske forhold, tidsforbrug og økonomisk rimelighed skulle beregnes på baggrund af benyttelse af en

færgeforbindelse. Den skattepligtige kunne derfor ikke vælge at beregne befordringsfradrag på bag-

grund af en længere alternativ transportvej, som den pågældende havde benyttet, der ikke indebar

benyttelse af en færge. I SKM2019.516.BR fik en skattepligtig, der havde benyttet ruteflytransport,

alene anerkendt befordringsfradrag for den dokumenterede udgift til flybilletter samt kørslen til/fra

lufthavnen, og ikke som påstået en meget længere transportvej i bil, idet dette var uforeneligt med §

3 og § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1044 af 8. november 2012 om visse ligningslovsregler m.v.

Det foreslås i lovforslagets

§ 1, nr. 3,

at der indsættes et nyt 3. pkt. i ligningslovens § 9 C, stk. 1, så-

ledes at indholdet af § 3 og § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1044 af 8. november 2012 om visse lig-

ningslovsregler m.v. indskrives direkte i ligningslovens § 9 C, stk. 1.

Efter det foreslåede 3. pkt., vil skattepligtige, der på en del af eller hele strækningen mellem sæd-

vanlig bopæl og arbejdsplads må anvende færgetransport, ruteflytransport eller lignende på grund af

de givne geografiske forhold, tidsforbrug og økonomisk rimelighed, skulle beregne befordringsfra-

draget for denne befordring som den faktiske, dokumenterede udgift hertil. Den foreslåede bestem-

melse svarer til § 4, stk. 1, jf. § 3, i bekendtgørelse nr. 1044 af 8. november 2012 om visse lignings-

lovsregler m.v.

Der tilsigtes med fastsættelsen af indholdet af § 3 og § 4, stk. 1, i bekendtgørelsen direkte i lignings-

lovens § 9 C ingen ændring af den gældende retstilstand, som denne er fastsat i § 3 og § 4, stk. 1, i

bekendtgørelse nr. 1044 af 8. november 2012 om visse ligningslovsregler m.v.

Der sker ingen ændringer vedrørende det øvrige indhold af bekendtgørelsen, herunder § 4, stk. 2,

hvorefter der mod dokumentation kan foretages fradrag for de faktiske udgifter til eget transport-

middel, der medbringes med færgen m.v., til brug for yderligere befordring, og § 4, stk. 3, hvorefter

fradrag kun kan foretages i det omfang, den daglige udgift overstiger et beløb, der svarer til udgiften

til 24 km daglig befordring, beregnet efter ligningslovens § 9 C.

Bestemmelsen i ligningslovens § 9 C, stk. 4, om forhøjet fradrag for personer med lavere indkomst

omfatter også personer, der foretager fradrag efter det foreslåede § 9 C, stk. 1, 3. pkt.

Til nr. 4

Efter gældende ret gives det et ekstra pensionsfradrag for indbetalinger til fradragsberettiget pension,

jf. ligningslovens § 9 L. Fradraget gives som et ligningsmæssigt fradrag i den skattepligtige indkomst.

- 62 -

Det ekstra pensionsfradrag beregnes af fradragsberettigede pensionsindbetalinger, men beregnings-

grundlaget reduceres med indkomstskattepligtige udbetalinger fra ratepensioner og pensionsordnin-

ger med løbende udbetalinger m.v.

Efter ligningslovens § 9 L, stk. 2, 2. pkt., nr. 6, fører pensionsudbetalinger i form af pensionsudbeta-

linger til tjenestemænd dog ikke til reduktion af beregningsgrundlaget. Det skal ses i lyset af, at pen-

sionsopsparing i form af tjenestemandspension (optjening af pensionsrettigheder) ikke indgår i be-

regningsgrundlaget for det ekstra pensionsfradrag. Modregning i grundlaget for det ekstra pensions-

fradrag sker således kun for pensionsudbetalinger fra ordninger, hvor pensionsindbetalinger tilsva-

rende indgår i grundlaget for det ekstra pensionsfradrag.

Pensionsopsparing i form af optjening af pensionsrettigheder som følge af anden ansættelse end tje-

nestemandsansættelse i det offentlige indgår heller ikke i grundlaget for opgørelsen af det ekstra pen-

sionsfradrag, hvilket heller ikke gælder pensionsopsparing i form af optjening af pension fra pensi-

onsordninger, der modtager statsstøtte. Der kan enten være tale om optjening af en egentlig ret til

tjenestemandspension eller optjening af ret til pension beregnet efter samme principper som tjeneste-

mandspension. Udbetalinger af sådanne pensioner indgår ikke i grundlaget for beregning af ekstra

pensionsfradrag, fordi selve optjeningen af pensionsrettighederne som nævnt ikke gør det.

Pensionsordninger, der modtager statsstøtte, jf. pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 2, er stats-

garanterede pensionskasser, hvor staten garanterer for dækning af pensionskassens evt. underskud,

samt statslige pensionsordninger, der typisk er omdannet fra statsgaranterede pensionskasser til stats-

lige pensionsordninger ved, at staten har overtaget hele pensionsforpligtelsen samtidig med en over-

tagelse af pensionskassens formue.

At udbetalinger af pensioner som er optjent som følge af anden ansættelse end tjenestemandsansæt-

telse i det offentlige og udbetalinger af pension fra pensionsordninger, der modtager statsstøtte, ikke

reducerer beregningsgrundlaget for det ekstra pensionsfradrag fremgår ikke tydeligt af undtagelses-

bestemmelsen i ligningslovens § 9 L, stk. 2, 2. pkt., nr. 6.

Det foreslås derfor i lovforslagets

§ 1, nr. 4,

at præcisere den nævnte undtagelsesbestemmelse, således

at det udtrykkeligt kommer til at fremgå, at den omfatter alle udbetalinger af pension som nævnt i

pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, dvs. pension fra det offentlige som følge af tidligere

ansættelse i statens, folkeskolens, folkekirkens, regionernes eller kommunernes tjeneste, og pension

i henhold til pensionsordninger, der modtager statsstøtte. Dermed vil det være tydeligt, at sådanne

pensionsudbetalinger ikke reducerer grundlaget for beregning af ekstra pensionsfradrag efter lig-

ningslovens § 9 L.

Til nr. 5

Efter reglerne i ligningslovens § 12, stk. 2, gives et ligningsmæssigt fradrag for løbende ydelser til

- 63 -

godkendte almenvelgørende eller almennyttige foreninger, stiftelser, institutioner m.v., herunder re-

ligiøse samfund. Ved religiøse samfund forstås trossamfund og menigheder m.v. Fradraget kan ud-

gøre til og med 15 pct. af yderens personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, dog

minimum 15.000 kr. For selskaber og andre skattepligtige institutioner indrømmes fradrag for årlige

ydelser, der ikke overstiger 15 pct. af yderens skattepligtige indkomst, dog minimum 15.000 kr. Lø-

bende ydelser er i modsætning til gaver et bidrag, som den pågældende har bundet sig til i mindst

10 år.

Fradragsretten er bl.a. betinget af, at foreningen eller det religiøse samfund m.v. er godkendt her i

landet af Skattestyrelsen eller er godkendt i et andet EU/EØS-land. Herudover er der fastsat en

række betingelser i § 12, stk. 3 og 4, og i bekendtgørelse nr. 1656 af 19. december 2018 om godken-

delse m.v. efter ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 3, af almenvelgørende og almennyttige forenin-

ger, fonde, stiftelser, institutioner og religiøse samfund m.v. her i landet eller i et andet EU/EØS-

land.

Det foreslås i lovforslagets

§ 1, nr. 5,

at tilføje religiøst samfund i ligningslovens § 12, stk. 3, 2.

pkt., for at sikre sproglig overensstemmelse med § 8 A, stk. 2, hvortil der henvises i § 12, stk. 3, 2.

pkt.

Til § 2

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 2, nr. 2, hvorefter der foreslås

indsat tre ekstra punktummer i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1.

Til nr. 2

Efter gældende ret fradrages indbetalinger til privattegnede pensionsordninger i forsikringsselskaber

og pensionskasser ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor indbetalin-

gerne forfalder til betaling, jf. pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 1. pkt. Fradraget bortfalder,

hvis præmien eller bidraget ikke bliver betalt. Det bemærkes, at er der i stedet tale om indbetalinger

til private pensionsordninger i pengeinstitutter, er der fradragsret på indbetalingstidspunktet. Det

følger af pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 2. og 3. pkt.

Hvis pensionsopspareren og forsikringsselskabet eller pensionskassen har aftalt en indbetalingsperi-

ode på 10 år eller mere med faste bidrag eller præmier til en pensionsordning med løbende udbeta-

linger, bortset fra en ophørende alderspension, kan pensionsopspareren fratrække de bidrag eller præ-

mier, der er forfaldet i indkomståret, hvorimod fradragsretten, hvis der er tale om kapitalindskud m.v.,

efter pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 3, skal fordeles over indskudsåret og de følgende år.

- 64 -

Hvis en pensionsopsparer har aftalt en sådan indbetalingsperiode med faste bidrag eller præmier, og

indbetalingerne bliver nedsat eller ophører før indbetalingsaftalens udløb, skal der ske omberegning

og efterbeskatning af de for meget foretagne fradrag efter pensionsbeskatningslovens § 18 A. Ved

omberegningen bliver de faktisk indbetalte præmier eller bidrag fordelt over 10 år. Derefter skal der

ske en efterbeskatning, sådan at pensionsopsparerens indkomst for de pågældende år bliver forhøjet

med de for meget fratrukne beløb. Dertil bliver lagt et tillæg på 6 pct. pr. år fra og med fradragsåret,

og indtil udløbet af det indkomstår, hvori præmie- eller bidragsbetalingen bliver nedsat eller ophører.

Tillægget er ikke en renteberegning, men et tillæg til den skattepligtige indkomst. Tillægget skal som

den øvrige del af forhøjelsen medregnes i den skattepligtige indkomst for hvert indkomstår i den

nævnte periode.

Det bemærkes, at indbetalinger til rateforsikringer ikke er omfattet af fradragsfordelingsreglen i § 18,

stk. 3, men i stedet af loftet for indbetaling til ratepension på 57.200 kr. (2020-niveau).

Det foreslås at indsætte et

4. pkt.

i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, således at forfaldne

bidrag eller præmier, der bliver betalt senest den 14. marts i kalenderåret efter det kalenderår, hvor

præmien eller bidraget er forfaldet, fradrages på forfaldstidspunktet, jf. det foreslåede 3. pkt., mens

forfaldne bidrag eller præmier, der bliver betalt senere end den 14. marts i kalenderåret efter det ka-

lenderår, hvor præmien eller bidraget er forfaldet, først fradrages på indbetalingstidspunktet, jf. det

foreslåede 4. pkt.

Det betyder, at præmier og bidrag, der forfalder i eksempelvis 2021, men først indbetales i februar

2022, vil være fradragsberettigede på forfaldstidspunktet. Sker indbetalingen først i eksempelvis

april 2022, vil præmierne m.v. blive fradraget på indbetalingstidspunktet.

Det bemærkes, at er der tale om, at en pensionsopsparer har aftalt en indbetalingsperiode med faste

bidrag eller præmier til en pensionsordning med løbende udbetalinger, bortset fra ophørende alders-

pension, og indbetalingerne bliver nedsat eller ophører før indbetalingsaftalens udløb, vil der fortsat

skulle ske omberegning og efterbeskatning af de for meget foretagne fradrag efter den gældende re-

gel i pensionsbeskatningslovens § 18 A.

Forslaget om at indsætte et 3. og 4. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, skal ses i lyset af

forslaget om at ændre pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 4, i hvilket

det bl.a. foreslås at indsætte et nyt 3. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, hvorefter bort-

seelsesretten også gælder de i kalenderåret forfaldne bidrag og præmier, der indbetales senest den

14. marts i det efterfølgende kalenderår. Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 4. Med den fo-

reslåede indsættelse af et 3. og 4. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, vil periodiserings-

reglerne for fradragsberettigede præmier og bidrag til private pensionsordninger og periodiserings-

reglerne for bortseelsesberettigede præmier grundlæggende følge samme principper.

- 65 -

Med lovforslagets § 2, nr. 8, foreslås der en regel om, at pensionsbetalinger senest 30 dage efter

indbetalingen skal kunne tilbagebetales til indbetaleren uden krav om godkendelse fra Skatteforvalt-

ningen, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling, ligesom det tilbagebetalte beløb

ikke vil skulle behandles som en indbetaling, jf. nærmere afsnit 2.2.2. i de almindelige bemærknin-

ger til lovforslaget. Da der efter gældende ret er fradragsret for indbetalinger til private pensionsord-

ninger i forsikringsselskaber og pensionskasser på forfaldstidspunktet, og for private pensionsord-

ninger i pengeinstitutter på indbetalingstidspunktet, vil det umiddelbart betyde, at en tilbagebetaling

efter den foreslåede regel i lovforslagets § 2, nr. 8, efter nytår af en pensionsindbetaling, der er fore-

taget før nytår, ikke umiddelbart vil kunne indbetales på en pensionsordning med fradragsmæssig

virkning for det forgangne år. For en nærmere gennemgang af den foreslåede tilbagebetalingsregel

henvises til afsnit 2.2.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget samt til bemærkningerne til

lovforslagets § 2, nr. 8.

I det omfang, at det tilbagebetalte beløb efterfølgende indbetales til en pensionsordning til dækning

af en præmie eller et bidrag til en rateforsikring eller livrente mv., der er forfaldent til betaling før

nytår, vil der dog være fradrag på forfaldstidspunktet efter det foreslåede 3. pkt. i § 18, stk. 1, jf.

ovenfor, såfremt indbetalingen sker senest den 14. marts i året efter det kalenderår, hvor præmien

m.v. er forfaldet. Men i andre tilfælde, dvs. hvor det tilbagebetalte beløb indbetales til en pensions-

ordning, hvor indbetalingen ikke dækker en præmie eller et bidrag, der er forfaldent til betaling før

nytår, eller hvis det tilbagebetalte beløb indbetales til en pensionsordning i et pengeinstitut, vil det

betyde, at en tilbagebetaling af en pensionsindbetaling, der vedrører tiden før nytår, og som efter

den foreslåede tilbagebetalingsregel, jf. lovforslagets § 2, nr. 8, tilbagebetales efter nytår, ikke

umiddelbart vil kunne indbetales med fradragsmæssig virkning for det tidligere år.

Det foreslås derfor at indsætte et

5. pkt.

i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, hvorefter det vil

gælde, at hvis et bidrag m.v., der hidrører fra en tilbagebetaling efter den foreslåede tilbagebeta-

lingsregel, jf. lovforslagets § 2, nr. 8, indbetales inden fristen for tilbagebetalingen efter den foreslå-

ede regel, fradrages bidraget m.v. på tidspunktet for indbetalingen på den pensionsordning, som til-

bagebetalingen hidrører fra.

Det betyder, at pensionsindbetalinger, der sker efter nytår, og som hidrører fra indbetalinger, der er

foretaget før nytår og sidenhen er tilbagebetalt efter den foreslåede tilbagebetalingsregel, vil være

fradragsberettigede, som om indbetalingerne var sket før nytår. Det vil være en betingelse, at indbe-

talingen på den korrekte ordning foretages senest 30 dage efter indbetalingen på den ordning, hvor-

fra der er sket tilbagebetaling. Det bemærkes, at indbetalingen på den korrekte pensionsordning i

den beskrevne situation vil blive anset for rettidig, i det omfang den er bogført på den modtagende

pensionsordning senest 30 dage efter indbetalingen på den ordning, hvorfra der er sket tilbagebeta-

ling.

Når fristen for indbetaling på den korrekte pensionsordning svarer til fristen for tilbagebetaling, vil

- 66 -

der være en tidsmæssig sammenhæng mellem indbetaling, tilbagebetaling og ny indbetaling, som

understøtter, at første årsopgørelse kan blive korrekt.

Sker korrektionsindbetalingen, altså indbetalingen efter nytår, på en pensionsordning i det samme

institut, hvortil det oprindelige bidrag m.v. var sket, vil pensionsinstituttet kunne foretage en korrekt

indberetning af indbetalingen i forbindelse med den ordinære indberetning til Skatteforvaltningen

den 20. januar af det forgangne års indbetalinger.

Sker korrektionsindbetalingen i et andet pensionsinstitut, vil dette pensionsinstitut foretage indbe-

retning af bidraget m.v. som værende sket på tidspunktet for den oprindelige indbetaling. Pensions-

kunden vil kunne rette henvendelse til pensionsinstituttet herom, således at pensionsinstituttet kan

foretage denne indberetning.

Den foreslåede indsættelse af et 5. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, sikrer, at pensions-

opspareren stilles som om, at korrektionsindbetalingen var sket på tidspunktet for den oprindelige

indbetaling.

Det bemærkes, at der foreslås en tilsvarende ændring for indbetalinger til arbejdsgiveradministre-

rede pensionsordninger, jf. lovforslagets § 2, nr. 4.

Det bemærkes, at i det omfang, at det tilbagebetalte beløb efterfølgende indbetales til en pensions-

ordning til dækning af en præmie eller et bidrag, der er forfaldent til betaling før nytår, vil der være

fradrag på forfaldstidspunktet efter det foreslåede 3. pkt. i § 18, stk. 1, jf. ovenfor, såfremt indbeta-

lingen sker senest den 14. marts i året efter det kalenderår, hvor præmien m.v. er forfaldet, idet der i

det foreslåede 5. pkt. med en henvisning til det foreslåede 3. pkt. foreslås fastsat, at der i sådanne

tilfælde vil være en frist til at foretage indbetaling senest den 14. marts, og altså ikke kun til senest

30 dage efter den oprindelige indbetaling. I sådanne tilfælde vil der altså være længere tid til at fore-

tage korrektionsindbetaling med fradragsmæssig virkning for det forgangne år end 30 dage efter

den oprindelige indbetaling.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 2, nr. 2, hvorefter der foreslås

indsat tre ekstra punktummer i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1.

Til nr. 4

Efter gældende ret medregnes præmier og indskud til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger

med løbende udbetalinger og ratepensioner ikke ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige ind-

komst. Indbetalingen fragår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det år, hvor der indbeta-

les til pensionsordningen. Der er således bortseelsesret efter betalingsprincippet, ikke forfaldsprin-

cippet. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 19 og fremgår også af Den juridiske vejledning

- 67 -

for 2020. Den juridiske vejledning giver udtryk for Skatteforvaltningens opfattelse af gældende

praksis.

Tidspunktet for bortseelse har betydning for bl.a. beregningen af beskæftigelsesfradrag efter lig-

ningslovens § 9 J, beregningen af ekstra pensionsfradrag efter ligningslovens § 9 L og ved opgørel-

sen af loftet for indbetaling til ratepension, jf. pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 2, såfremt der er

tale om arbejdsgiverindbetaling til denne pensionstype.

Indtil 2020 fremgik det imidlertid af Skatteforvaltningens juridiske vejledning, at pensionsindbeta-

lingen fragår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det år, hvor den efter pensionsaftalen

forfalder til betaling, uanset om den er betalt eller ej. Ifølge de juridiske vejledninger før 2020 var

der således bortseelsesret efter forfaldsprincippet, ikke indbetalingsprincippet. I Skattestyrelsens

vejledning om indberetning af pensionsbidrag og pensionsstatistik (CPS) fremgår desuden, at ar-

bejdsgiverindbetalinger til pensionsordninger i pengeinstitutter skal indberettes med virkning for det

indkomstår, hvor indbetalingen sker, mens arbejdsgiverindbetalinger til pensionsordninger i forsik-

ringsselskaber og pensionskasser skal indberettes med virkning for det indkomstår, hvor indbetalin-

gen er forfalden.

I de allerfleste tilfælde vil der være sammenfald mellem betalings- og forfaldstidspunkt, men i de

tilfælde, hvor indbetalingen er forfalden, men ikke betalt, er beskæftigelsesfradrag og ekstra pensi-

onsfradrag m.v. i sidste ende blevet opgjort på baggrund af forfaldne og ikke nødvendigvis indbe-

talte bidrag m.v., når der er tale om indbetalinger til pensionsordninger i pensionskasser og forsik-

ringsselskaber. De fleste forsikringsselskaber og pensionskasser har således i overensstemmelse

med formuleringen i Den juridiske vejledning indtil 2020 foretaget indberetning af forfaldne bidrag

m.v., uanset om de er betalt eller ej. Hvor der er tale om indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede

pensionsordninger i pengeinstitutter, er de nævnte opgørelser af beskæftigelsesfradrag m.v. blevet

opgjort på baggrund af de faktiske indbetalinger. Opgørelsen er sket på baggrund af pensionsinsti-

tutternes årlige indberetninger om forfaldne bidrag m.v., jf. Den Juridiske Vejledning før 2020 samt

den gældende indberetningsvejledning.

Det foreslås at indsætte et nyt

3. pkt.

i pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, hvorefter bortseelses-

retten også gælder de i kalenderåret forfaldne bidrag og præmier, der indbetales senest den 14.

marts i det efterfølgende kalenderår.

Det betyder, at indbetalingstidspunktet fastholdes som udgangspunkt for periodiseringen af bort-

seelsesretten for præmier og bidrag til pensionsordninger i forsikringsselskaber og pensionskasser,

men at bortseelsesretten udstrækkes til de i kalenderåret forfaldne beløb, der indbetales senest den

14. marts i det efterfølgende indkomstår.

Sker der indbetaling af de forfaldne beløb den 15. marts eller senere, vil der være bortseelsesret for

- 68 -

indbetalingen på indbetalingstidspunktet. Således vil indbetalingen indgå i beregningen af beskæfti-

gelsesfradrag og ekstra pensionsfradrag m.v. for det indeværende år.

Hvis det forfaldne bidrag m.v. er blevet tilbageholdt i lønnen af arbejdsgiveren, men slet ikke indbe-

tales til pensionsordningen, skal den ansatte først betale skat af det tilbageholdte beløb, når beløbet

bliver udbetalt, dog senest seks måneder efter, at den ansatte har erhvervet endelig ret til beløbet.

Det følger af § 20 i bekendtgørelse nr. 499 af 27. marts 2015 om kildeskat.

Med lovforslagets § 2, nr. 8, foreslås der en regel om, at alle pensionsindbetalinger senest 30 dage

efter indbetalingen kan tilbagebetales uden godkendelse fra Skatteforvaltningen. Da der som pensi-

onsbeskatningslovens § 19, stk. 1, er formuleret, er bortseelsesret for indbetalinger til arbejdsgiver-

administrerede pensionsordninger på indbetalingstidspunktet

–

og med forslaget om indsættelse af

et nyt 3. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, på forfaldstidspunktet, forudsat at forfaldne

bidrag og præmier indbetales senest den 14. marts i det efterfølgende kalenderår

–

vil en tilbagebe-

taling af en pensionsindbetaling, der vedrører tiden før nytår, og som efter den foreslåede tilbagebe-

talingsregel, jf. lovforslagets § 2, nr. 8, tilbagebetales efter nytår, ikke umiddelbart kunne indbetales

på en pensionsordning med skattemæssig virkning for det forgangne år. For en nærmere gennem-

gang af den foreslåede tilbagebetalingsregel henvises til afsnit 2.2.2. i de almindelige bemærkninger

til lovforslaget samt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 8.

I det omfang, at det tilbagebetalte beløb efterfølgende indbetales til en pensionsordning til dækning

af bidrag eller præmier, der er forfaldent til betaling før nytår, vil der dog være bortseelsesret på for-

faldstidspunktet efter det foreslåede 3. pkt. i § 19, stk. 1, jf. ovenfor, såfremt indbetalingen sker se-

nest den 14. marts i det efterfølgende kalenderår. Men hvis det tilbagebetalte beløb indbetales til en

pensionsordning, hvor indbetalingen ikke dækker et bidrag m.v., der er forfaldent til betaling før

nytår, eller hvis det tilbagebetalte beløb indbetales til arbejdsgiveradministreret pensionsordning i et

pengeinstitut, vil det betyde, at en tilbagebetaling af en pensionsindbetaling, der vedrører tiden før

nytår, og som efter den foreslåede tilbagebetalingsregel, jf. lovforslagets § 2, nr. 8, tilbagebetales

efter nytår, ikke umiddelbart vil kunne indbetales med bortseelsesmæssig virkning for det tidligere

år.

Det foreslås derfor at indsætte et nyt

4. pkt.

i pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, hvorefter det

vil gælde, at hvis et bidrag m.v., der hidrører fra en tilbagebetaling efter den foreslåede tilbagebeta-

lingsregel, jf. lovforslagets § 2, nr. 8, indbetales inden fristen for tilbagebetalingen efter den foreslå-

ede tilbagebetalingsregel, vil bidraget m.v. være bortseelsesberettiget på tidspunktet for indbetalin-

gen på den pensionsordning, som tilbagebetalingen hidrører fra.

Det betyder, at pensionsindbetalinger, der sker efter nytår, og som hidrører fra indbetalinger, der er

foretaget før nytår og sidenhen er tilbagebetalt efter den foreslåede tilbagebetalingsregel, vil være

- 69 -

bortseelsesberettigede, som om indbetalingerne var sket før nytår. Det vil være en betingelse, at ind-

betalingen på den korrekte ordning foretages senest 30 dage efter indbetalingen på den ordning,

hvorfra der er sket tilbagebetaling. Det bemærkes, at indbetalingen på den korrekte pensionsordning

i den beskrevne situation vil blive anset for rettidig, i det omfang den er bogført på den modtagende

pensionsordning senest 30 dage efter indbetalingen på den ordning, hvorfra der er sket tilbagebeta-

ling.

Når fristen for indbetaling på den korrekte pensionsordning svarer til fristen for tilbagebetaling, vil

der være en tidsmæssig sammenhæng mellem indbetaling, tilbagebetaling og ny indbetaling, som

understøtter, at første årsopgørelse kan blive korrekt.

Det bemærkes, at det foreslåede nye 4. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, primært vil

have betydning for indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger i pengeinstitut-

ter, idet indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger i forsikringsselskaber og

pensionskasser, der hidrører fra tilbagebetalinger efter den foreslåede tilbagebetalingsregel, typisk

vil være omfattet af det foreslåede nye 3. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, jf. ovenfor,

hvorefter der vil være bortseelsesret også for de i kalenderåret forfaldne bidrag og præmier, der be-

tales senest den 14. marts i det efterfølgende kalenderår. Men hvor indbetalingen ikke dækker et bi-

drag m.v. til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning i et forsikringsselskab eller en pensions-

kasse, der er forfaldent til betaling før nytår, vil indbetalingen ikke være omfattet af det foreslåede

nye 3. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, men vil således være omfattet af det foreslåede

nye 4. pkt., såfremt indbetalingen sker inden for fristen på 30 dage.

Sker korrektionsindbetalingen, altså indbetalingen efter nytår, på en pensionsordning i det samme

institut, hvortil det oprindelige bidrag m.v. var sket, vil pensionsinstituttet kunne foretage en korrekt

indberetning af indbetalingen i forbindelse med den ordinære indberetning til Skatteforvaltningen

den 20. januar af det forgangne års indbetalinger.

Sker korrektionsindbetalingen i et andet pensionsinstitut, vil dette pensionsinstitut foretage indbe-

retning af bidraget m.v. som værende sket i det forgangne år. Pensionskunden eller arbejdsgiveren

vil kunne rette henvendelse til pensionsinstituttet herom, således at pensionsinstituttet kan foretage

korrekt indberetning.

Den foreslåede indsættelse af et nyt 4. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, sikrer, at pensi-

onsopspareren stilles som om, at korrektionsindbetalingen var sket på tidspunktet for den oprinde-

lige indbetaling.

Såfremt et bidrag m.v., der hidrører fra en tilbagebetaling efter § 22 E, indbetales inden fristen for

tilbagebetalingen efter § 22 E, jf. dog 3 pkt., er det bortseelsesberettiget på tidspunktet for indbeta-

lingen på den pensionsordning, som tilbagebetalingen hidrører fra.

- 70 -

Det bemærkes, at der foreslås en tilsvarende ændring for indbetalinger til private pensionsordninger,

jf. lovforslagets § 2, nr. 2.

Til nr. 5

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 2, nr. 2, hvorefter der foreslås

indsat tre ekstra punktummer i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1. Med ændringen foretages

der desuden en konsekvensændring, som ved en fejl ikke blev foretaget i lov nr. 317 af 5. maj 2004,

hvor der i denne lovs § 1, nr. 8, blev indsat et ekstra pkt. i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1.

Til nr. 6

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 2, nr. 4, hvorefter der foreslås

indsat to ekstra punktummer i pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1.

Til nr. 7

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 2, nr. 4, hvorefter der foreslås

indsat to ekstra punktummer i pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1. Med ændringen foretages der

desuden en konsekvensændring, som ved en fejl ikke blev foretaget i lov nr. 457 af 9. juni 2004, ,

hvor der i denne lovs § 1, nr. 19, blev indsat et ekstra pkt. i pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1,

og en konsekvensændring, som ved en fejl ikke blev foretaget i lov nr. 922 af 18. juni 2012, hvor

der i denne lovs § 1, nr. 12, også blev indsat et ekstra pkt. i pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1

Til nr. 8

Indbetalinger til ratepension, som overstiger loftet for indbetaling til ratepension på 57.200 kr.

(2020), kan tilbagebetales eller overføres til en anden pensionsordning. Det følger af pensionsbe-

skatningslovens § 21 A, stk. 2. Tilsvarende regler findes for indbetalinger til aldersopsparing, jf.

pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 8 og 9, ophørspension for selvstændigt erhvervsdrivende, jf.

pensionsbeskatningslovens § 22, og pensionsordninger for sportsudøvere, jf. pensionsbeskatnings-

lovens § 22 A.

Ud over disse korrektionsmuligheder, som har det til fælles, at de beror på indbetalinger, som over-

stiger beløbsmæssige m.v. indbetalingsgrænser i pensionsbeskatningsloven, kan en pensionsopspa-

rer træde tilbage fra en pensionsaftale i medfør af § 18 i lov om forbrugeraftaler eller § 34 i i lov om

forsikringsaftaler, i hvilket tilfælde en tilbagebetaling af pensionsindbetalingen ikke betragtes som

en afgiftspligtig udbetaling, ligesom der ikke er fradragsret eller bortseelsesret for bidragene eller

præmierne til pensionsordningen. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 22 B.

Pensionsindbetalinger, der er foretaget af en arbejdsgiver, kan udbetales fra pensionsordningen til

brug for modregning i arbejdsgiverens senere pensionsindbetalinger til arbejdsgiverens øvrige an-

- 71 -

sattes pensionsordninger i samme pensionsinstitut, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig ud-

betaling. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 22 C.

Efter pensionsbeskatningslovens § 22 D, stk. 1, kan beløb, der i løbet af kalenderåret er indbetalt til

en arbejdsgiveradministreret pensionsordning med løbende udbetalinger, ratepension eller aldersop-

sparing, senest den 19. januar i det følgende kalenderår helt eller delvis overføres til en anden ar-

bejdsgiveradministreret pensionsordning med løbende udbetalinger, ratepension eller aldersopspa-

ring, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling.

Endelig kan beløb, der i løbet af kalenderåret er indbetalt til en privat pensionsordning med løbende

udbetalinger, ratepension eller aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 22 D, stk. 2, se-

nest den 19. januar i det følgende kalenderår helt eller delvis overføres til en anden privat pensions-

ordning med løbende udbetalinger, ratepension eller aldersopsparing, uden at dette betragtes som en

afgiftspligtig udbetaling.

Den indbetaling på den modtagende pensionsordning, der sker som led i en overførsel omfattet af

pensionsbeskatningslovens § 22 D, stk. 1 eller 2, anses for sket på tidspunktet for indbetalingen til

den afgivende pensionsordning og med det beløb, som blev indbetalt på den afgivende pensionsord-

ning. Dermed bliver pensionsopspareren i store træk stillet som om, at pensionsindbetalingen alle-

rede i første omgang var blevet indbetalt på den ordning, der sker overførsel til.

Herudover tillader Skatteforvaltningen efter praksis korrektion af pensionsindbetalinger i tilfælde,

hvor pensionsindbetalingen beror på en åbenbar fejldisposition.

Tilbagebetaling m.v. af pensionsindbetalinger uden for rammerne af de nævnte regler og praksis er

afgiftspligtige. Er der tale om tilbagebetalinger i form af udbetalinger fra ratepension og pensions-

ordninger med løbende udbetalinger, betales der efter pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 1, en

afgift på 60 pct. af udbetalingen. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 1. Er der tale

om tilbagebetalinger i form af udbetalinger fra aldersopsparing, betales der en afgift på 20 pct. af

udbetalingen, når udbetalingen sker før pensionsudbetalingsalderen, mens udbetalinger efter pensi-

onsudbetalingsalderen er afgiftsfri. Det følger af henholdsvis pensionsbeskatningslovens § 28, stk.

2, og § 25 A, stk. 1.

Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 8, at indføre en generel rettelsesadgang

–

inden for en frist på 30

dage

–

for det enkelte pensionsinstitut uden krav om forudgående indhentelse af konkret individuel

tilladelse fra Skatteforvaltningen. Det bemærkes, at det vil være en forudsætning for tilbagebetaling,

at tilbagebetalingen er funderet i pensionsaftalen med det pensionsinstitut, hvorfra der sker overfør-

sel, eller at overførslen konkret aftales med dette pensionsinstitut. Den foreslåede generelle rettel-

sesadgang i pensionsbeskatningsloven er altså ikke en ret for den enkelte pensionsopsparer.

- 72 -

Med den foreslåede

§ 22 E

i pensionsbeskatningsloven foreslås herefter, at beløb, der er indbetalt til

en pensionsordning med løbende udbetalinger, rateforsikring, rateopsparing, aldersforsikring, al-

dersopsparing eller supplerende engangssum, senest 30 dage efter indbetalingen helt eller delvist

kan tilbagebetales til indbetaleren, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling, ligesom

det tilbagebetalte beløb ikke behandles som en indbetaling. Tilbagebetalingen kan dog efter forsla-

get senest ske den 19. januar i det følgende kalenderår. Det foreslås, at der ikke afgiftsfrit kan tilba-

gebetales et større beløb, end hvad der er indbetalt.

Tidsgrænsen på 30 dage betyder, at en pensionsindbetaling, der eksempelvis er sket den 1. juli 2021

i medfør af den foreslåede regel kan tilbagebetales til og med den 31. juli 2021.

Uanset tidsgrænsen på 30 dage vil tilbagebetaling efter forslaget dog ikke kunne ske senere end den

19. januar i det følgende kalenderår. Den 19. januar er dagen før pensionsinstitutternes indberet-

ningsfrist den 20. januar for pensionsindbetalinger, der er sket i det forgangne kalenderår. Den for-

kortede frist betyder, at pensionsinstitutterne kan foretage ordinær indberetning på et retvisende

grundlag.

Den absolutte tidsgrænse den 19. januar vil alene have betydning for indbetalinger, der er sket fra

og med den 21. december til og med den 31. december i det forgangne år. En indbetaling, der sker

eksempelvis den 3. januar 2021, vil således i medfør af den foreslåede regel kunne tilbagebetales til

og med den 2. februar 2021.

Er tidsgrænserne overholdt, betyder det efter den foreslåede regel for det første, at pensionsindbeta-

lingen vil kunne tilbageføres til indbetaleren, uden at der skal betales afgift af tilbagebetalingen ef-

ter pensionsbeskatningslovens § 28, stk. 2, eller § 29, stk. 1.

Det betyder for det andet, at pensionsindbetalingen ikke behandles som en indbetaling efter pensi-

onsbeskatningsloven. Er der tale om en indbetaling til en ratepension eller pensionsordning med lø-

bende udbetalinger, vil pensionsindbetalingen dermed ikke være fradrags- eller bortseelsesberettiget

og medregnes dermed heller ikke ved opgørelsen af beskæftigelsesfradrag efter ligningslovens § 9

J, ved opgørelsen af ekstra pensionsfradrag efter ligningslovens § 9 L eller ved opgørelsen af loftet

for indbetaling til ratepension, jf. pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 2, såfremt der er tale om ind-

betaling til denne pensionstype. Er der tale om en tilbagebetaling af en indbetaling til en aldersop-

sparing, medregnes indbetalingen ikke ved opgørelsen af lofterne for indbetaling til aldersopspa-

ring, jf. pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 1. og 2. pkt.

En tilbagebetaling efter den foreslåede regel vil ligesom for andre tilbagebetalinger i medfør af pen-

sionsbeskatningslovens tilbagebetalingsregler og ligesom for tilbagebetalinger, der sker efter tilla-

delse fra Skatteforvaltningen, ikke blive anset for diskvalificerende pensionsudbetalinger efter pen-

sionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 6. Tilbagebetaling efter den foreslåede regel vil således ikke

- 73 -

forhindre den pågældende pensionsopsparer i at foretage indbetalinger til aldersopsparing omfattet

af det aldersbetingede, forhøjede loft på 50.200 kr. (2020-niveau).

Tilbagebetales der et større beløb end indbetalingen, vil det overskydende beløb være afgiftspligtigt.

Af en sådan overskydende tilbagebetaling fra en ratepension eller en pensionsordning med løbende

udbetalinger vil der skulle betales en afgift på 60 pct. efter pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 1.

En overskydende tilbagebetaling fra en aldersopsparing vil være afgiftspligtig med 20 pct. efter

pensionsbeskatningslovens § 28, stk. 2, mens en overskydende tilbagebetaling fra en aldersopspa-

ring efter pensionsudbetalingsalderen er afgiftsfri, jf. pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 1.

Det vil kunne komme på tale at tilbagebetale et større beløb end indbetalingen, hvis der er optjent

pensionsafkast af indbetalingen frem til tilbagebetalingen, men dette afkast vil ikke kunne udbetales

som en afgiftsfri del af tilbagebetalingen. Det er efter den foreslåede regel dog ikke en betingelse

for afgiftsfri tilbagebetaling, at afkastet udbetales som led i tilbagebetalingen, idet der ikke skatte-

mæssigt vil være noget til hinder for, at afkastet bibeholdes på pensionsordningen. Det bemærkes i

den forbindelse, at afkastet vil skulle medregnes i grundlaget for beregning af pensionsafkastskat,

uanset om afkastet udbetales som en afgiftspligtig del af tilbagebetalingen eller bibeholdes på pensi-

onsordningen.

Tilbagebetales der et mindre beløb end indbetalingen, vil den resterende del af indbetalingen blive

anset som en ordinær indbetaling til pensionsordningen med de dertil knyttede almindelige skatte-

mæssige konsekvenser. Er der eksempelvis foretaget en indbetaling til en ratepension på 10.000 kr.,

men kun 9.000 kr. tilbagebetales i medfør af den foreslåede regel, vil pensionsinstituttet som led i

den ordinære årlige indberetning af pensionsindbetalinger til Skatteforvaltningen skulle medregne

1.000 kr. i den samlede indberetning. Dette gælder uanset, om den delvise tilbagebetaling er udtryk

for, at der kun skulle have været indbetalt 1.000 kr. til ratepensionen, eller den delvise tilbagebeta-

ling er en konsekvens af eksempelvis afholdte omkostninger eller negativt investeringsafkast af ind-

betalingen frem til tilbagebetalingen. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke er noget skatte-

mæssigt til hinder for at tilbagebetale 10.000 kr. uanset afholdte omkostninger eller negativt inve-

steringsafkast, hvis ordningens værdi kan rumme det.

Det foreslås, at tilbagebetalingen sker til den, der har foretaget den oprindelige pensionsindbetaling.

Det sikrer, at indbetaleren efterfølgende har optimale muligheder for at disponere, som det enten var

meningen, eller som det er mest hensigtsmæssigt, når den oprindelige pensionsindbetaling ikke be-

roede på en fejl. Det er forventningen, at tilbagebetaling typisk vil ske til samme konto, som indbe-

talingen kom fra, men der er efter den foreslåede regel ikke noget til hinder for, at tilbagebetalingen

sker til en anden konto, blot tilbagebetalingen sker til den samme person, der har foretaget indbeta-

lingen. Det gælder både private pensionsindbetalinger og arbejdsgiveres indbetalinger på arbejdsgi-

veradministrerede pensionsordninger. Når en indbetaling således tilbagebetales til arbejdsgiveren,

- 74 -

vil arbejdsgiveren kunne sikre den efterfølgende korrekte skattemæssige behandling af det returne-

rede beløb. Er der eksempelvis tale om, at en arbejdsgiver har foretaget en indbetaling til en ar-

bejdstagers pensionsordning, som rettelig skulle have været udbetalt som almindelig løn, vil tilba-

gebetaling til arbejdsgiveren sætte den pågældende i stand til at indeholde arbejdsmarkedsbidrag og

kildeskat m.v. i forbindelse med lønudbetalingen.

Når der sker tilbagebetaling i medfør af den foreslåede tilbagebetalingsregel, vil det kunne være re-

levant at indbetale dette beløb på en pensionsordning. Tilbagebetalinger, der sker i løbet af året, vil

efter gældende ret kunne indbetales på en pensionsordning med skattemæssig virkning for samme

år, som den oprindelige indbetaling er sket.

Er der tale om en tilbagebetaling i januar af en indbetaling, der er sket i måneden før, dvs. decem-

ber, vil en privat pensionsindbetaling i januar hidrørende fra tilbagebetalingen være fradragsberetti-

get på tidspunktet for indbetalingen til den pensionsordning, som tilbagebetalingen hidrører fra, dvs.

i december i det forgangne år, jf. lovforslagets § 2, nr. 2. Dermed vil tilbagebetalinger, der sker efter

nytår, og som hidrører fra indbetalinger, der er sket før nytår, være fradragsberettigede, som om

indbetalingerne var sket før nytår. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 2.

Foretages der i stedet indbetaling af det tilbagebetalte beløb til en arbejdsgiveradministreret pensi-

onsordning i en pensionskasse eller et forsikringsselskab, fordi det tilbagebetalte beløb var forfal-

dent dér i december i det forgangne år, vil pensionsindbetalingen være bortseelsesberettiget i de-

cember, uanset at indbetalingen sker i januar. I lovforslagets § 2, nr. 4, foreslås det således, at bort-

seelsesretten også gælder de i kalenderåret forfaldne bidrag og præmier, der indbetales senest den

14. marts i det efterfølgende kalenderår. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 4.

Foretages der indbetaling af det tilbagebetalte beløb til en arbejdsgiveradministreret pensionsord-

ning i en pensionskasse eller et forsikringsselskab, hvor det tilbagebetalte beløb ikke var forfaldent i

december i det forgangne år, vil også denne pensionsindbetaling være bortseelsesberettiget i decem-

ber, uanset at indbetalingen sker i januar. Det samme gælder indbetaling af det tilbagebetalte beløb

til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning i et pengeinstitut. I lovforslagets § 2, nr. 4, foreslås

det således også, at tilbagebetalinger, der sker efter nytår, og som hidrører fra indbetalinger, der er

sket før nytår, vil være bortseelsesberettigede, som om indbetalingerne var sket før nytår, jf. oven-

for.

Det bemærkes, at den foreslåede tilbagebetalingsregel ikke omfatter situationer, hvor en indbetaling

blot er registreret forkert.

Hvis eksempelvis et pensionsinstitut foretager en overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 41, i

hvilket tilfælde overførslen ikke skal behandles som en ud- og indbetaling, men ikke desto mindre

- 75 -

fejlregistrerer indbetalingen som en fradragsberettiget indbetaling, vil tilbagebetaling efter den fore-

slåede regel ikke være relevant. Indbetalingen er foretaget på den korrekte ordning, og fejlen skal

rettes af pensionsinstituttet, således at indbetalingen registreres som en overførsel efter § 41.

Et andet eksempel er en arbejdsgiver, der på lønsedlen for december angiver, at der er foretaget en

indbetaling til den ansattes pensionsordning, men hvor beløbet først bogføres på pensionskontoen

efter årsskiftet. Heller ikke her vil tilbagebetaling efter den foreslåede regel være relevant. Efter

gældende ret anses indbetaling til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning i et pengeinstitut

for at være sket i december, hvis indbetaleren, dvs. arbejdsgiveren mister rådighed over beløbet i

december. Er der tale om en indbetaling til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning i en pensi-

onskasse eller et forsikringsselskab, vil der efter den foreslåede regel være bortseelsesret i det for-

gangne år for de i det forgangne år forfaldne beløb, blot de er betalt senest den 14. marts i det efter-

følgende kalenderår.

Følgende eksempler på hyppigt forekommende fejltyper vil kunne håndteres efter den foreslåede

regel, idet det bemærkes, at eksemplerne ikke er udtømmende.

Det bemærkes, at eksemplerne ikke er udtryk for, at de beskrevne situationer alene kan håndteres

efter den foreslåede tilbagebetalingsregel, idet situationerne i flere tilfælde også kan håndteres efter

andre af pensionsbeskatningslovens regler for flytning. Når sådanne alternative muligheder er sær-

ligt relevante, er de anført i eksemplerne.

Det bemærkes desuden, at når det i mange eksempler anføres, at det indbetalte beløb kan tilbagebe-

tales, vil der også kunne foretages en delvis tilbagebetaling, idet en delvis tilbagebetaling i sagens

natur ikke vil være relevant, hvis den oprindelige indbetaling er sket til en modtager, der ikke er be-

rettiget til indbetalingen.

Tastefejl m.v.

I en række tilfælde opstår fejl i form af simple tastefejl, herunder misforståelser i forholdet mellem

kunde og pensionsinstitut.

Eksempel 1

Et pensionsinstitut indtaster et for højt beløb på en overførsel til en privat pensionsordning. Det for

meget indbetalte beløb kan tilbagebetales til pensionskunden senest 30 dage efter indbetalingen.

Der er heller ikke noget til hinder for, at hele det indbetalte beløb tilbagebetales.

Eksempel 2

Et pensionsinstitut laver samme overførsel til en pensionsordning to gange. Det ene overførte beløb

kan tilbagebetales til pensionskunden senest 30 dage efter indbetalingen.

- 76 -

Eksempel 3

Både pensionsinstituttet og pensionskunden laver identiske overførsler til en pensionsordning. Det

ene overførte beløb kan tilbagebetales til pensionskunden senest 30 dage efter indbetalingen.

Eksempel 4

En arbejdsgiver indbetaler et større beløb til en ansats pensionsordning end aftalt. Det for meget

indbetalte beløb kan tilbagebetales til arbejdsgiveren inden senest 30 dage efter indbetalingen.

Skulle det tilbagebetalte beløb have været udbetalt som løn, kan arbejdsgiveren herefter udbetale

det tilbagebetalte beløb som løn og indeholde arbejdsmarkedsbidrag og A-skat m.v. Pensionsudby-

deren bør, når der er flere personer involveret, være særligt opmærksom på dokumentation af fejlen

og den efterfølgende korrektion.

Har arbejdsgiveren i stedet indbetalt et mindre beløb til en ansats pensionsordning end aftalt, kan

arbejdsgiverens fejl berigtiges med en supplerende indbetaling. Dette er ikke omfattet af den fore-

slåede regel i lovforslagets § 2, nr. 4. Er der tale om en supplerende indbetaling i januar måned ved-

rørende et forfaldent, men ikke betalt bidrag eller præmie for december måned, vil den supplerende

indbetaling være bortseelsesberettiget i december, jf. forslaget om indsættelse af et 3. pkt. i pensi-

onsbeskatningslovens § 19, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 4.

Forkert konto eller policenummer

I andre tilfælde opstår fejl, når pensionskunden, pensionsinstituttet eller tredjemand kommer til at

anvende et forkert kontonummer eller policenummer som modtager for en indbetaling.

Eksempel 5

Et pengeinstitut foretager indbetaling fra en kundes private konto til kundens arbejdsgiveradmini-

strerede ratepension i stedet for til kundens private ratepension. Beløbet kan tilbagebetales fra den

arbejdsgiveradministrerede ratepension til kundens private konto. Herfra vil det kunne indbetales til

kundens private ratepension efter aftale med kunden.

Er der tale om en tilbagebetaling, der sker efter nytår, og som hidrører fra indbetalinger, der er sket

før nytår, vil indbetalingen på den private ratepension være fradragsberettiget, som om indbetalin-

gen var sket før nytår, hvis indbetalingen sker senest den 19. januar, jf. forslaget om indsættelse af

et 5. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 2.

Eksempel 6

Et pengeinstitut eller kunden selv forveksler kundens kontonumre og overfører beløb til kundens

pensionsordning i stedet for til kundens almindelige private konto. Beløbet kan tilbagebetales til

pensionskunden senest 30 dage efter indbetalingen.

Eksempel 7

- 77 -

En kunde forveksler en anden kundes kontonumre og overfører beløb til denne kundes pensionsord-

ning i stedet for den anden kundes almindelige private konto. Beløbet kan tilbagebetales til den ind-

betalende kunde senest 30 dage efter indbetalingen. Pensionsudbyderen bør, når der er flere perso-

ner involveret, være særligt opmærksom på dokumentation af fejlen og den efterfølgende korrek-

tion.

Eksempel 8

En arbejdsgiver indbetaler på en ansats private pensionsordning i stedet for på den ansattes arbejds-

giverordning. Beløbet kan tilbagebetales til arbejdsgiveren senest 30 dage efter indbetalingen, såle-

des at arbejdsgiveren efterfølgende kan foretage indbetaling til den ansattes arbejdsgiverordning.

Pensionsudbyderen bør, når der er flere personer involveret, være særligt opmærksom på dokumen-

tation af fejlen og den efterfølgende korrektion.

Er der tale om en tilbagebetaling, der sker i januar, og som hidrører fra en indbetaling, der er sket i

december, vil en korrektionsindbetaling på arbejdsgiverordningen senest den 19. januar være bort-

seelsesberettiget i december, jf. forslaget om indsættelse af et nyt 3. pkt. i pensionsbeskatningslo-

vens § 19, stk. 1, hvis der er tale om en indbetaling på en arbejdsgiveradministreret pensionsordning

i et pengeinstitut. Er der i stedet tale om en korrektionsindbetaling på en arbejdsgiveradministreret

pensionsordning i et forsikringsselskab eller en pensionskasse, vil korrektionsindbetalingen være

bortseelsesberettiget i december, hvis korrektionsindbetalingen sker senest den 14. marts i det nye

år, jf. forslaget om indsættelse af et nyt 4. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1.

Eksempel 9

En arbejdsgiver har ansatte på forskellige overenskomster, hvor der indbetales til forskellige pensi-

onskasser og forsikringsselskaber. En pensionsordning for en nyansat medarbejder oprettes ved en

fejl i det forkerte pensionsinstitut, og der foretages indbetaling til pensionsordningen. Beløbet kan

tilbagebetales til arbejdsgiveren senest 30 dage efter indbetalingen, således at arbejdsgiveren efter-

følgende kan foretage indbetaling til det korrekte pensionsinstitut. Det pensionsinstitut, der tilbage-

betaler indbetalingen til arbejdsgiveren, bør, da der er flere personer involveret, være særligt op-

mærksom på dokumentation af fejlen og den efterfølgende korrektion.

Er der tale om en tilbagebetaling, der sker i januar, og som hidrører fra en indbetaling, der er sket i

december, vil en indbetaling på den korrekte pensionsordning i januar og frem til og med den 14.

marts være bortseelsesberettiget i december, jf. forslaget om indsættelse af et nyt 4. pkt. i pensions-

beskatningslovens § 19, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 4.

Eksempel 10

En selvstændigt erhvervsdrivendes private pensionsordning oprettes ved en fejl som en arbejdsgi-

veradministreret ordning. Indbetalte beløb kan tilbagebetales senest 30 dage efter indbetalingen,

hvorefter de kan indbetales til en privat ordning.

- 78 -

Er der tale om en tilbagebetaling, der sker efter nytår, og som hidrører fra indbetalinger, der er sket

før nytår, vil korrektionsindbetalingen på den private ratepension være fradragsberettiget, som om

den var sket før nytår, hvis korrektionsindbetalingen sker senest den 19. januar, jf. forslaget om ind-

sættelse af et 5. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 2.

I øvrigt vil der efter pensionsbeskatningslovens § 41 kunne foretages en direkte overførsel til det

korrekte pensionsinstitut, uden at det anses som en ind- og udbetaling. En sådan overførsel vil

kunne foretages også efter 30 dage. Der er således ingen tidsgrænse for overførsel efter § 41.

Forkert modtager

I en tredje type tilfælde opstår fejl på den måde, at en indbetaling ender på en forkert persons pensi-

onsordning.

Eksempel 11

En kunde forveksler kontonumre og overfører beløb til en tredjemands pensionsordning, som skulle

have været overført til kundens almindelige private konto. Beløbet kan tilbagebetales til kunden se-

nest 30 dage efter indbetalingen. Da der er flere personer involveret, bør pensionsudbyderen være

særligt opmærksom på dokumentation af fejlen og den efterfølgende korrektion.

Eksempel 12

Pensionsudbyderen forveksler to ægtefællers private pensionsordninger og posterer en pensionsind-

betaling på den forkerte ordning. Beløbet kan tilbagebetales til den ægtefælle, der har indbetalt be-

løbet senest 30 dage efter indbetalingen. Da der er flere personer involveret, bør pensionsudbyderen

være særligt opmærksom på dokumentation af fejlen og den efterfølgende korrektion, herunder at

tilbagebetalingen er sket med accept fra den ægtefælle, hvis pensionsordning den oprindelige pensi-

onsindbetaling er sket til.

Er der tale om en tilbagebetaling, der sker efter nytår, og som hidrører fra indbetalinger, der er sket

før nytår, vil indbetalingen på den private ratepension være fradragsberettiget, som om indbetalin-

gen var sket før nytår, hvis indbetalingen sker senest den 19. januar, jf. forslaget om indsættelse af

et 5. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 2.

Eksempel 13

En arbejdsgiver forveksler to ansattes pensionsordninger og indbetaler på den forkerte medarbejders

pensionsordning. Beløbet kan tilbagebetales til arbejdsgiveren senest 30 dage efter indbetalingen,

således at arbejdsgiveren efterfølgende kan foretage indbetaling til korrekte pensionsordning. Da

der er flere personer involveret, bør pensionsudbyderen være særligt opmærksom på dokumentation

af fejlen og den efterfølgende korrektion.

- 79 -