Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del Bilag 401
Offentligt
Skatteministeriet
Udkast (3)
J.nr. 2020-342
Forslag
til
Lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater
(pvc-afgiftsloven)
Afgiftspligtigt vareområde
§ 1.
Der svares afgift til statskassen af varer, som er nævnt i bilag 1, med indhold af polyvinylklorid
(pvc) eller med indhold af polyvinylklorid og estere af o-ftalater (ftalater).
Stk. 2.
Afgiften betales på grundlag af de satser, der er nævnt i bilag 2, og vægten af pvc og
eventuelle ftalater i varen, jf. dog stk. 3-6. Det er en betingelse for at betale afgiften på grundlag af
de reducerede satser, der er nævnt i bilag 2, at den afgiftspligtige over for told- og
skatteforvaltningen kan godtgøre, at en afgiftspligtig vare ikke indeholder ftalater.
Stk. 3.
Det er en betingelse, at den afgiftspligtige virksomhed over for told- og skatteforvaltningen
kan godtgøre vægten af pvc og eventuelle ftalater i varen, jf. stk. 2. Kan vægten af pvc og
eventuelle ftalater ikke godtgøres, betales afgift af varens nettovægt.
Stk. 4.
For varer nævnt i bilag 1, nr. 5, betales afgiften på grundlag af de satser, som er nævnt i bilag
2, og antallet af varer.
Stk. 5.
For varer nævnt i bilag 1, nr. 7, betales afgiften på grundlag af de satser, der er nævnt i bilag
2, og varens overfladeareal.
Stk. 6.
For varer nævnt i bilag 1, nr. 10, betales afgiften på grundlag af de satser, der er nævnt i bilag
2, og varens nettovægt.
§ 2.
For varer, der ikke i sig selv er afgiftspligtige efter bilag 1, men som indeholder en eller flere
afgiftspligtige varer, der udgør mindst 10 pct. af den samlede vares vægt og er afgiftspligtige efter §
1, skal der svares afgift af den afgiftspligtige del af den samlede vare.
Registrerede oplagshavere
§ 3.
Den, der fremstiller varer, som er nævnt i bilag 1, skal anmelde sin virksomhed til registrering
som oplagshaver hos told- og skatteforvaltningen.
Stk. 2.
Den, der modtager afgiftspligtige varer, som er nævnt i bilag 1, fra udlandet med henblik på
videresalg, kan anmelde sin virksomhed til registrering som oplagshaver hos told- og
skatteforvaltningen.
Stk. 3.
Virksomheder omfattet af stk. 1 eller 2 kan dog undlade at lade sig registrere som
oplagshaver og undlade at betale afgift, hvis mængden af afgiftspligtige varer opgjort efter § 6, stk.
1, svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virksomhedens
Side 1 af 61
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 401: Lovudkast: Forslag til lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven)
regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder. Hvad angår den årlige periode for
nystiftede virksomheder, hvis første regnskabsperiode overstiger 12 måneder, dog højst 18
måneder, jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses den årlige periode for påbegyndt ved stiftelsen af
virksomheden.
Stk. 4.
Der udstedes et bevis for registrering til oplagshaverne.
§ 4.
Oplagshavere er berettigede til, uden at afgiften er berigtiget, fra udlandet og fra andre
oplagshavere at modtage afgiftspligtige varer med henblik på videresalg.
Afgiftsperioden og opgørelse af den afgiftspligtige mængde
§ 5.
Afgiftsperioden er måneden.
§ 6.
Oplagshavere skal opgøre den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode som den mængde
afgiftspligtige varer, jf. §§ 1 og 2, der er udleveret fra virksomheden.
Stk. 2.
Oplagshaveres forbrug af egne varer sidestilles med udlevering. Eget forbrug omfatter ikke
afgiftspligtige varer, der indgår i fremstillingen af en anden afgiftspligtig vare, som er omfattet af
§§ 1 eller 2, med henblik på videresalg.
§ 7.
I den afgiftspligtige mængde opgjort efter § 6 fradrages
1) varer, der leveres til en anden oplagshaver, jf. § 4,
2) varer, der leveres til udlandet og til forbrug om bord i skibe i udenrigsfart,
3) varer, der hos virksomheden eller under transport til eller fra denne er gået tabt ved brand,
forlis eller lignende,
4) varer, der returneres til virksomheden, såfremt køber godtgøres varens pris inklusive
afgiften, og
5) varer, der udleveres fra virksomheden, og som der tidligere er svaret afgift af.
Stk. 2.
Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte kontrolforskrifter for fradrag efter stk. 1.
Afgiftsfritagelse og godtgørelse
§ 8.
Der er afgiftsfrihed for varer, der indføres eller modtages fra udlandet, i samme omfang og
under tilsvarende betingelser som fastsat for afgiftsfrihed efter momsloven § 36, stk. 1, nr. 1-3.
Stk. 2.
Varer, der leveres til diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner m.v., der er
omfattet af toldlovens § 4, og hertil knyttede personer, er fritaget for afgift.
§ 9.
Told- og skatteforvaltningen kan meddele virksomheder, der ikke er registreret efter § 3,
godtgørelse af den betalte afgift, når den årlige godtgørelse udgør mindst 500 kr. af de varer, der er
omhandlet i § 7, stk. 1, nr. 2. Registrerede varemodtagere kan uden bevilling efter udløbet af hver
afgiftsperiode frem for at søge told- og skatteforvaltningen om godtgørelse i stedet angive afgift af
Side 2 af 61
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 401: Lovudkast: Forslag til lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven)
afgiftsberigtigede varer, der er leveret til udlandet, og varer, der er omfattet af stk. 2, jf. § 13, stk. 2,
på afgiftsangivelsen, således at den godtgørelsesberettigede afgift indgår i opgørelsen af
afgiftstilsvaret.
Stk. 2.
Told- og skatteforvaltningen kan meddele virksomheder godtgørelse af den betalte afgift, når
den årlige godtgørelse udgør mindst 500 kr. af de varer, der indgår i andre varer, som ikke er
omfattet af afgiftspligten, og den samlede vare eksporteres.
Stk. 3.
Told- og skatteforvaltningen kan meddele montagevirksomheder godtgørelse af den betalte
afgift på montagespild, når den årlige godtgørelse udgør mindst 500 kr., og montagespildet
afleveres til et godkendt oparbejdningsanlæg eller et godkendt deponi. Ved montagevirksomheder
forstås virksomheder, som monterer afgiftspligtige varer i ikkeafgiftspligtige varer.
Stk. 4.
Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere regnskabs- og kontrolforskrifter i
forbindelse med afgiftsgodtgørelse efter stk. 1-3.
Regnskabsbestemmelser
§ 10.
Fremstillingsvirksomheder skal føre regnskab over fremstilling af afgiftspligtige varer, tilgang
af uberigtigede varer og udlevering og forbrug af afgiftspligtige varer. Virksomhederne skal
regnskabsmæssigt holde lageret af afgiftsberigtigede varer adskilt fra lageret af uberigtigede varer.
Stk. 2.
Andre oplagshavere skal føre regnskab over tilgang af de uberigtigede varer og udlevering
og forbrug af de afgiftspligtige varer.
Stk. 3.
Virksomheder omfattet af § 3, stk. 3, og § 13, stk. 4, skal løbende føre regnskab, der
dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr.
årligt. Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende
måneder. Hvad angår den årlige periode for nystiftede virksomheder, hvis første regnskabsperiode
overstiger 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses den årlige
periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksomheden.
Stk. 4.
Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere regler for oplagshaveres
regnskabsførelse.
Afregning af afgiften
§ 11.
Oplagshavere skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af de varer, hvoraf
virksomheden skal betale afgift, jf. §§ 6 og 7, og indbetale afgiften for afgiftsperioden til told- og
skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i opkrævningsloven.
Afgift af varer, der modtages fra udlandet
§ 12.
Af afgiftspligtige varer, der indføres fra steder uden for EU eller fra områder, der ikke er
omfattet af EU-landenes afgiftsområde, svares afgiften ved indførslen, jf. dog §§ 4 og 8. Afgiften
afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4, jf. dog stk. 2.
Side 3 af 61
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 401: Lovudkast: Forslag til lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven)
Stk. 2.
For varer, der indføres af en virksomhed registreret efter toldlovens § 29, finder reglerne i §
13 tilsvarende anvendelse.
§ 13.
I andre tilfælde end de i § 12 nævnte svares afgiften i forbindelse med varemodtagelsen her i
landet, jf. dog §§ 4 og 8. En virksomhed skal inden afsendelsen af afgiftspligtige varer fra udlandet
anmelde sig hos told- og skatteforvaltningen som registeret varemodtager.
Stk. 2.
De i stk. 1 nævnte registrerede varemodtagere skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive
mængden af de varer, som virksomheden har modtaget i perioden, og indbetale afgiften heraf til
told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i opkrævningsloven, jf. §
11.
Stk. 3.
For varemodtagere i de i § 12 nævnte tilfælde skal angivelsen og betalingen ske efter
reglerne i opkrævningslovens § 9, stk. 2-4.
Stk. 4.
Virksomheder omfattet af stk. 1, 2. pkt., kan ved indførsel eller modtagelse af afgiftspligtige
varer undlade at lade sig registrere som varemodtager og undlade at betale afgift, hvis mængden af
indførte og modtagne afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt.
Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder.
Hvad angår den årlige periode for nystiftede virksomheder, hvis første regnskabsperiode overstiger
12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses den årlige periode for
påbegyndt ved stiftelsen af virksomheden.
Stk. 5.
Told- og skatteforvaltningen kan pålægge registrerede varemodtagere, der gentagne gange
ikke har betalt afgiften rettidigt, at afgive angivelse ved varernes modtagelse. Told- og
skatteforvaltningen kan endvidere pålægge varemodtageren at betale afgiften ved varernes
modtagelse.
Stk. 6.
§ 10, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 7.
Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere regler for varemodtageres
regnskabsførelse.
Varer, der medbringes fra udlandet
§ 14.
Opkrævningslovens § 9, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse på virksomheder, der
medbringer afgiftspligtige varer fra andre EU-lande til brug i egen virksomhed.
Kontrolbestemmelser
§ 15.
Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig
legitimation uden retskendelse adgang til hos virksomheder, der omfattes af § 3 eller § 13, stk. 1, 2.
pkt., eller har købt, leveret eller transporteret afgiftspligtige varer, at efterse varebeholdninger,
forretningsbøger, øvrigt regnskabsmateriale og korrespondance m.v., der er relevante for kontrollen
af lovens overholdelse.
Stk. 2.
Ejere af virksomheder som nævnt i stk. 1 og de i virksomhederne beskæftigede personer skal
Side 4 af 61
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 401: Lovudkast: Forslag til lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven)
yde told- og skatteforvaltningen fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1
omhandlede eftersyn.
Stk. 3.
Det i stk. 1 nævnte materiale skal på told- og skatteforvaltningens anmodning udleveres eller
indsendes til denne.
Stk. 4.
Virksomheder skal på anmodning meddele told- og skatteforvaltningen oplysninger om deres
indkøb af afgiftspligtige varer til virksomheden.
Stk. 5.
Leverandører af afgiftspligtige varer skal på anmodning meddele told- og skatteforvaltningen
oplysning om deres leverancer til virksomheder.
Stk. 6.
Told- og skatteforvaltningen er berettiget til at foretage eftersyn af afgiftspligtige varer under
transport, når disse varer erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres
til andre end oplagshavere.
Stk. 7.
I det omfang oplysninger som nævnt i stk. 1 er registreret elektronisk, omfatter told- og
skatteforvaltningens adgang til disse oplysninger også en elektronisk adgang hertil.
§ 16.
I forbindelse med kontrol efter § 15 er told- og skatteforvaltningen berettiget til at foretage
enhver undersøgelse af varerne, der er nødvendig for udøvelse af kontrol, og til uden erstatning at
udtage prøver af varerne, i det omfang det er nødvendigt for at undersøge deres beskaffenhed.
Varemodtageren eller -fremstilleren er berettiget til efter undersøgelsens afslutning på begæring at
få de udtagne prøver tilbageleveret, i det omfang de ikke er medgået ved undersøgelsen. Ved
fastsættelsen af størrelsen af det beløb, der påhviler de angivne varer i afgift, kan den del af varerne,
der er udtaget som prøver af told- og skatteforvaltningen, ikke fradrages i den angivne mængde eller
værdi.
Stk. 2.
Såfremt told- og skatteforvaltningen har besluttet kun at undersøge en del af de angivne
varer, anvendes resultaterne af den delvise undersøgelse på alle varer, der er anført under den
pågældende varepost i den afgiftspligtiges regnskab. Varemodtageren eller -fremstilleren kan dog
anmode om en supplerende undersøgelse af varerne, såfremt det kan sandsynliggøres, at resultatet
af den delvise undersøgelse ikke kan anvendes på resten af de angivne varer.
Stk. 3.
Det påhviler varemodtageren eller -fremstilleren eller den, som handler på varemodtagerens
eller -fremstillerens vegne, at udføre det for undersøgelsen af varerne nødvendige arbejde (ud- og
indpakning, opvejning, opmåling m.v.). Omkostningerne i forbindelse hermed afholdes af
varemodtageren eller -fremstilleren.
§ 17.
Politiet yder om fornødent told- og skatteforvaltningen bistand til gennemførelsen af
kontrollen efter § 15, stk. 1, 6 og 7. Justitsministeren kan efter forhandling med skatteministeren
fastsætte nærmere regler herom.
Andre bestemmelser
§ 18.
Virksomheder, der er registreret efter momslovens § 47, stk. 1, og som her til landet ved
fjernsalg sælger varer, der er afgiftspligtige efter §§ 1 og 2, skal anmeldes til registrering efter
Side 5 af 61
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 401: Lovudkast: Forslag til lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven)
denne lov hos told- og skatteforvaltningen. For disse virksomheder opgøres den afgiftspligtige
mængde som den mængde varer, som virksomheden i perioden har solgt her til landet ved fjernsalg,
jf. §§ 1 og 2.
§ 19.
Den, der overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt
afgift, som skulle have været betalt efter denne lov, skal svare afgift af varerne.
Stk. 2.
Afgiften af de nævnte varer kan afkræves til betaling senest 14 dage efter påkrav. Betales
afgiften ikke rettidigt, finder opkrævningslovens §§ 6 og 7 og § 8, nr. 2 og 3, tilsvarende
anvendelse.
§ 20.
Foruden den personkreds, der er omhandlet i opkrævningslovens § 10, hæfter de i § 13, stk. 1,
nævnte varemodtagere og den, der er i besiddelse af varen, for betaling af afgift efter
bestemmelserne i denne lov.
§ 21.
Københavns Frihavn sidestilles med hensyn til bestemmelserne i denne lov med steder uden
for EU.
Straffebestemmelser
§ 22.
Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt
1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for
afgiftskontrollen,
2) overtræder § 3, stk. 1, § 10, stk. 1-3, § 13, stk. 1, 2. pkt., § 15, stk. 2-5, § 16, stk. 3, eller §
18, 1. pkt.,
3) undlader at efterkomme et meddelt pålæg efter § 13, stk. 5, 1. pkt.,
4) fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, hvis registrering er inddraget efter
opkrævningslovens § 11, stk. 9, og told- og skatteforvaltningen har meddelt virksomheden
dette, eller
5) overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som
skulle have været betalt efter loven, eller gør forsøg herpå.
Stk. 2.
I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der
forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3.
Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift,
straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter
straffelovens § 289.
Stk. 4.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
§ 23.
Reglerne i opkrævningslovens §§ 18 og 19 finder tilsvarende anvendelse på sager om
overtrædelse af denne lov.
Side 6 af 61
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 401: Lovudkast: Forslag til lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven)
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.
§ 24.
Loven træder i kraft den 1. januar 2021.
Stk. 2.
Loven finder anvendelse på varer, som fra og med den 1. januar 2021 udleveres fra eller
forbruges i registrerede virksomheder, angives til fortoldning eller importeres.
Stk. 3.
Registreringspligtige virksomheder skal anmelde sig til registrering til told- og
skatteforvaltningen senest den 15. januar 2021.
Stk. 4.
Registreringspligtige virksomheder skal opgøre en eventuel lagerbeholdningen af
afgiftspligtige varer den 1. januar 2021. Told- og skatteforvaltningen fastsætter de nærmere regler
for opgørelsen.
Stk. 5.
Virksomheder, som er omfattet stk. 4, skal give told- og skatteforvaltningen adgang til at
kontrollere opgørelserne ved eftersyn af lagre, forretningsbøger m.v. Virksomhedernes ejere og de i
virksomheden beskæftigede personer skal yde told- og skatteforvaltningen fornøden vejledning og
hjælp.
§ 25.
I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 573 af 6. maj 2019, som ændret ved § 3 i lov nr.
1587 af 27. december 2019, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 9, stk. 2, 1. pkt.,
ændres ”6
og 9-16”
til: ”6, 9-16 og 31”.
2.
I
bilag 1, liste A,
indsættes som nr. 31:
”31)
Lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven).”
§ 26.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Side 7 af 61
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 401: Lovudkast: Forslag til lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven)
Bilag 1
Afgiftspligtigt vareområde
Der svares afgift til statskassen af følgende varer indeholdende polyvinylklorid (pvc) og eventuelt
estere af o-ftalsyre (ftalater):
1) Bløde rør og slanger samt fittings dertil af blød pvc. Alle varer indeholdende blød pvc og
eventuelt ftalater er omfattet af afgiften bortset fra bløde rør til anvendelse i civile fly og slanger til
medicinsk brug, som er CE-mærket. Ved rør og slanger forstås hule rør og slanger i form af
halvfabrikata eller færdigvarer, som almindeligvis anvendes til fremføring og fordeling af væsker
og gas. Dette dækker bløde rør og slanger af flad, rund, oval, kvadratisk, rektangulær eller af
regelmæssig polygonal form. Afgiftspligten omfatter bl.a. levnedsmiddelslanger, have- og
vandslanger og industrislanger.
2) Gulvbelægningsmaterialer, vægbeklædning og loftsbeklædning, også selvklæbende, i ruller eller
som fliser med indhold af blød pvc og eventuelt ftalater. Korkfliser indeholdende blød pvc og
eventuelt ftalater.
3) Selvklæbende folier og tape i ruller eller strimler.
4) Tagfolier, membranfolier, tagplader og ovenlysvinduer. Kun de nævnte varer indeholdende blød
pvc og eventuelt ftalater er omfattet af afgiften.
5) Tidsskriftskassetter, ringbind, brevordnere, charteks og plastlommer indeholdende blød pvc og
eventuelt ftalater.
6) Handsker, forklæder, beskyttelsesdragter og regntøj indeholdende pvc og eventuelt ftalater. Ved
regntøj forstås beklædning, som er fremstillet af en vandtæt metervare. Herudover skal det færdige
regntøj være tapet i sømmene, og sømmene skal være vandtætte. Det er uden betydning, om der er
for i regntøjet.
7) Presenninger indeholdende blød pvc og eventuelt ftalater. Ved presenninger forstås presenninger
til afdækning i eksempelvis byggesektoren samt lagertelte. Presenninger til lastbiler og
sættevogne/påhængsvogne til lastbiler er fritaget for afgift.
8) Dækketøj, gardiner, rullegardiner, forhæng (inkl. badeforhæng) og gardinkapper indeholdende
blød pvc og eventuelt ftalater.
9) Isolerede elektriske ledninger, kabler og andre isolerede elektriske ledere, også forsynet med
forbindingsdele; optiske fiberkabler fremstillet af individuelt overtrukne fibre, også samlet med
elektriske ledere eller forsynet med forbindelsesdele.
10) Tagrender, nedløbsrør, stålplader og -profiler. Kun de nævnte varer indeholdende blød pvc og
eventuelt ftalater er omfattet af afgiften.
Side 8 af 61
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 401: Lovudkast: Forslag til lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven)
2233663_0009.png
Bilag 2
Afgiftssatser og beregningsgrundlag
Afgiften betales på grundlag af de satser, der er nævnt i dette bilag. Som udgangspunkt er
beregningsgrundlaget vægten af pvc og eventuelle ftalater i varen, jf. § 1, stk. 2. Kan vægten af pvc
og eventuelle ftalater ikke godtgøres, er beregningsgrundlaget varens nettovægt, jf. § 1, stk. 3. For
visse varegrupper vil varens nettovægt, antal varer eller varens overfladeareal dog altid være
beregningsgrundlaget, jf. § 1, stk. 4-6.
Varer indeholdende blød pvc
Afgift ved
indhold af
ftalater i en
vare
3,50 kr./kg
Reduceret afgift ved
indhold af anden
blødgører end ftalater i
en vare
1,40 kr./kg
Bløde rør og slanger
Gulvbelægningsmateriale, vægbeklædning og
loftsbeklædning fremstillet af støttemateriale imprægneret,
overtrukket eller lamineret med pvc (efter varens
nettovægt)
Anden gulvbelægningsmateriale, vægbeklædning og
loftsbeklædning
Korkfliser (efter varens nettovægt)
Tape (blødgjort) og selvklæbende folier
Tape, ikkeblødgjort
Tagfolier, blødgjorte
Membranfolier, blødgjorte
Tagplader, blødgjorte
Ovenlysvinduer, blødgjorte
Charteks og plastlommer (efter antal varer)
Tidsskriftskassetter (efter antal varer)
Ringbind og brevordnere (efter antal varer)
Handsker
Forklæder
Beskyttelsesdragter
Regntøj
Presenninger (efter varens overfladeareal)
0,30 kr./kg
3,00 kr./kg
0,30 kr./kg
3,50 kr./kg
3,50 kr./kg
3,50 kr./kg
3,50 kr./kg
3,50 kr./kg
0,05 kr./stk.
0,33 kr./stk.
0,28 kr./stk.
3,60 kr./kg
3,60 kr./kg
3,60 kr./kg
3,60 kr./kg
1,70 kr./m
2
0,16 kr. /kg
1,60 kr./kg
0,16 kr./kg
1,40 kr./kg
2,00 kr./kg
1,40 kr./kg
1,40 kr./kg
1,40 kr./kg
1,40 kr./kg
0,02 kr./stk.
0,13 kr./stk.
0,11 kr./stk.
1,08 kr./kg
1,08 kr./kg
1,08 kr./kg
1,08 kr./kg
0,42 kr./m
2
Side 9 af 61
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 401: Lovudkast: Forslag til lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven)
2233663_0010.png
Dækketøj, gardiner, rullegardiner, forhæng og gardinkapper
Kabler og ledninger
Tagrender, stålplader og -profiler samt nedløbsrør (efter
varens nettovægt)
0,60 kr./kg
2,48 kr./kg
0,25 kr./kg
0,32 kr./kg
0,91 kr./kg
0,10 kr./kg
Side 10 af 61
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 401: Lovudkast: Forslag til lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven)
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
2. Lovforslagets indhold
2.1 Lovforslagets afgiftspligtige substanser
2.1.1 Pvc
2.1.2 Ftalater
2.1.2.1 Anvendelsesbegrænsning af visse ftalater
2.1.2.2. Alternativer til blød pvc med ftalater
2.2 Problemer med pvc og ftalater som affald
2.2.1. Forurening fra pvc ved forbrænding
2.2.2. Affaldshåndteringen af blød pvc
2.2.3. Risiko for dannelse af korrosive forbindelser og farlig røg ved brand
2.3. Pvc-afgiften
2.3.1. Afgiftsgrundlaget
2.3.2. Eksempler på afgiftens størrelse for udvalgte varegrupper
2.3.3. Pvc-produkter undtaget fra afgiften
–
hård pvc
2.3.4. Fælles bestemmelser
2.3.4.1. Registrering
2.3.4.2. Angivelse og afregning
2.3.4.3. Fradrag og godtgørelse
2.3.4.4. Regnskabsbestemmelser
2.3.4.5. Kontrol
2.3.4.6. Straf
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
Regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og
Alternativet indgik den 2. december 2019
Aftale om finansloven for 2020,
der blandt andet
indeholder et initiativ om at genindføre pvc-afgiften med virkning fra den 1. januar 2021.
Aftaleparterne prioriterer med finanslovsaftalen for 2020 centrale kernevelfærdsområder,
uddannelse og den grønne omstilling og sikrer også finansieringen hertil. Det betyder eksempelvis,
at der kan ansættes 1.000 flere sygeplejersker, at regeringen kan indføre minimumsnormeringer,
Side 11 af 61
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 401: Lovudkast: Forslag til lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven)
styrke indsatsen for personer, som lever med psykiske lidelser og investere i uddannelse. Derudover
er der vedtaget en meget grøn finanslov som et første skridt mod at sikre en bæredygtig fremtid for
de kommende generationer.
Partierne bag finanslovsaftalen for 2020 har valgt at prioritere en finansiering gennem bl.a.
miljømæssigt hensigtsmæssige afgiftsreguleringer, så afgifterne i højere grad end i dag tilskynder til
den grønne omstilling.
Med dette lovforslag foreslås det at genindføre afgiften på visse varer indeholdende pvc og
blødgørere. Afgiftens formål er at reducere mængden af pvc, som forbrændes eller deponeres, og at
øge incitamentet til anvendelsen af andre blødgørere end ftalater. Mængden af pvc, som forbrændes,
skal reduceres, da der ved forbrænding af pvc udvikles saltsyre på grund af indholdet af klor i pvc.
Rensning af saltsyren fra røgen efterlader forurenet kalk, som skal deponeres som farligt affald.
Den seneste strategi, som har omfattet hele pvc-området, var det daværende Miljø- og
Energiministeriums
Strategi for pvc-området. Statusredegørelse og fremtidige initiativer
fra 1999.
Ifølge strategien var hovedproblemerne med pvc de sundheds- og miljøbelastende additiver,
herunder ftalater, og bortskaffelsen af gamle pvc-produkter. Strategien blev udmøntet i en række
initiativer, blandt andet den tidligere pvc-afgiftslov fra december 1999.
Derudover har Danmark været særlig aktiv i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til
markedsførings- og anvendelsesbegrænsninger for de fire mest problematiske ftalater under
EU’s
fælles kemikalielovgivning REACH (Bilag XVII pkt. 51 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af
samt begrænsninger for kemikalier (REACH)).
Den tidligere pvc-afgiftslov blev ophævet fra den 1. januar 2019, jf. § 3 i lov nr. 1434 af 5. maj
2018 om ændring af emballageafgiftsloven og opkrævningsloven og om ophævelse af pvc-
afgiftsloven (Ophævelse af pvc-afgiften og emballageafgiften på pvc-folier). Partierne bag
Finansloven for 2020 vurderer imidlertid, at en genindførelse af pvc-afgiften er nødvendig af
hensyn til de fremtidige generationer, da brug af pvc indebærer miljømæssige konsekvenser, som
ikke reguleres i anden sammenhæng.
Det skal ses i sammenhæng med, at Miljøstyrelsen i november 2018 offentliggjorde rapporten
Kortlægning af PVC i Danmark 2018,
der viste, at der på trods af nedgang i anvendelsen af pvc,
stadig bliver benyttet en stor andel blød pvc.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Lovforslagets afgiftspligtige substanser
2.1.1. Pvc
Pvc er en forkortelse for polyvinylklorid. Det er en plasttype, der indeholder klor. Som selvstændigt
materiale er pvc hårdt med en vis elasticitet og anvendes til en række produkter, der skal være hårde
og formstabile. Pvc-materialer er også kendetegnet ved at være modstandsdygtige og have lang
levetid. Ved at tilsætte blødgørere som eksempelvis ftalater til pvc er det muligt at fremstille mere
fleksible materialer og samtidig bibeholde hovedparten af pvc’ens egenskaber. Pvc tilsat blødgørere
kaldes blød pvc.
2.1.2. Ftalater
Side 12 af 61
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 401: Lovudkast: Forslag til lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven)
Den kemiske betegnelse for ftalater er estere af o-phthalsyre. Det er bl.a. diethylhexylphthalat
(DEHP), dibutylphthalat (DBP) og butylbenzylphthalat (BBP) enten som enkeltstoffer eller
blandinger. Hele stofgruppen af estere af o-phthalsyre er omfattet af lovforslaget.
Ftalater er en gruppe af kemiske stoffer, der især anvendes som blødgørere i plastik - primært pvc.
Nogle ftalater, f.eks. DEHP, DBP, BBP og Diisobutylphthalat (DiBP) er hormonforstyrrende og
kan påvirke forplantningsevnen.
Ved at tilsætte blødgørere i pvc er det muligt at fremstille fleksible materialer og samtidig bibeholde
hovedparten af pvc’s
egenskaber. Der findes forskellige stoffer
inden for stofgruppen ftalater, der
har dette tekniske potentiale, og som giver blød pvc en særegen profil. Ftalater optræder oftest i
forbindelse med pvc.
Blød pvc indeholder 20-50 pct. blødgører. Teknisk set kan forbruget af ftalater i de fleste produkter
ændres enten ved anvendelse af alternative blødgørere eller ved anvendelse af et andet materiale
end blød pvc.
Ftalater er ikke kemisk bundet i pvc og kan derfor afgives fra pvc under brug. Det betyder, at både
mennesker og miljø bliver eksponeret for ftalater, når ftalater anvendes i produkter i dagligdagen.
Den meget store og brede anvendelse af ftalater i en lang række produkter er derfor formentlig også
årsag til, at de mest anvendte ftalater kan måles i urin hos mennesker og kan findes i miljøet. Denne
eksponering af mennesker fra produkter i hverdagen kombineret med uønskede effekter fra visse
ftalater er årsagen til, at der er indført et forbud mod de mest problematiske ftalater. For mange
ftalater er der ikke så stor viden om effekterne, og brugen af disse ønskes reduceret.
2.1.2.1. Anvendelsesbegrænsning af visse ftalater
Anvendelsen af ftalater i produkter og markedsføringen af produkter indeholdende ftalater er
begrænset ved regulering på en række områder.
Der har siden 1999 eksisteret et nationalt dansk markedsførings- og anvendelsesforbud mod alle
ftalater i legetøj og småbørnsartikler til børn under tre år, som senest er udmøntet i bekendtgørelse
nr. 947 af 20. juni 2020 om forbud mod ftalater i legetøj og småbørnsartikler.
I 2007 blev der på EU-plan vedtaget et forbud mod anvendelse og markedsføring af ftalaterne
DEHP, DBP og BBP i legetøj og småbørnsartikler og et forbud mod anvendelse og markedsføring
af ftalaterne DINP, DNOP og DIDP i legetøj og småbørnsartikler, der kan puttes i munden, jf.
REACH bilag XVII pkt. 51 og 52. Forbuddet mod DEHP, DBP og BBP blev i 2018 ved
Kommissionens forordning (EU) 2018/2005 af 17. december 2018 om ændring af bilag XVII til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og
godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) for så vidt angår bis(2-
ethylhexyl)phthalat (DEHP), dibutylphthalat (DBP), benzylbutylphthalat (BBP) og
diisobutylphthalat (DIBP) udvidet til også at gælde forbrugerprodukter generelt og med tilføjelse af
ftalaten DIBP. Det udvidede forbud finder anvendelse fra den 7. juli 2020.
Derudover er der særlige regler for ftalater i Kommissionens forordning (EF) nr. 10/2011 af 14.
januar 2011 om plastmaterialer og -genstande bestemt til kontakt med fødevarer
(plastforordningen), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/79/EFEF af 27. oktober 1998 om
medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik implementeret ved bekendtgørelse nr. 1264 af 15. december
Side 13 af 61
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 401: Lovudkast: Forslag til lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven)
2008 om aktivt implantabelt medicinsk udstyr, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/65/EU om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr
(RoHS) implementeret ved bekendtgørelse nr. 481 af 21. april 2020 om begrænsning af import og
salg samt fremstilling til eksport inden for EU af elektrisk og elektronisk udstyr, der indeholder
visse farlige stoffer og i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/48/EF om sikkerhedskrav til
legetøj (legetøjsdirektivet) senest implementeret ved bekendtgørelse nr. 309 af 3. april 2017 om
sikkerhedskrav til legetøjsprodukter.
2.1.2.2. Alternativer til blød pvc med ftalater
Ftalater, der er klassificeret som skadende for forplantningsevnen, er over en længere periode blevet
erstattet af andre ftalater og ikke-ftalat blødgørere. Erstatninger kan f.eks. være ftalaterne DINP,
DIDP og DNOP, som ikke der klassificerede som farlige kemikalier Disse ftalater er også underlagt
anvendelses- og markedsføringsbegrænsninger i REACH, men kun for så vidt angår legetøj og
småbørnsartikler, der kan puttes i munden.
Af Miljøstyrelsens rapport
Kortlægning af PVC i Danmark 2018
fra december 2018, fremgår det, at
nogle af alternativerne til ftalater underlagt anvendelsesbegrænsninger er væsentligt dyrere. For de
vigtigste alternativer uden ftalater til f.eks. DEHP er prisen dog mere eller mindre den samme som
prisen på de ftalater, der anvendes i dag. For BBP og DBP, der mest anvendes som co-blødgørere,
er prisen for de billigste alternativer uden ftalater typisk 5 pct. højere end prisen for alternativer med
ftalater.
Forbuddet mod seks typer af ftalater i legetøj og småbørnsartikler og et generelt stort fokus på
anvendelsen af ftalater i disse produkter har betydet, at legetøj af pvc i mange tilfælde er blevet
erstattet af andre plastmaterialer bl.a. polyethylen-vinylacetat (PEVA) eller polyetylen (PE).
Alternativerne har generelt en lidt dårligere holdbarhed.
I forhold til det tidligere største anvendelsesområde, kabler, er der sket et markant skift til andre
materialer som bl.a. omfatter PEX (crosslinked polyetyler), polyetylen (PE) og polypropylen (PP).
Produkterne med alternative materialer er typisk omkring 20 pct. dyrere.
Til andre af de væsentligste anvendelsesområder er der alternative materialer, men til mange af
områderne er materialernes tekniske egenskaber ikke på højde med pvc. Derfor er det mindre
sandsynligt, at der vil ske en naturlig udfasning af ftalater i disse produkter, hvis der ikke foreligger
et incitament til udskiftning.
2.2. Problemer med pvc og ftalater som affald
2.2.1. Forurening fra pvc ved forbrænding
Miljøstyrelsen har i rapporten
Kortlægning af PVC i Danmark 2018
beskrevet problemerne ved
affaldshåndteringen af pvc.
Ved forbrænding af pvc frigives der klor, som danner klorbrinte. Hvis klorbrinten ikke
neutraliseres, udvikles der saltsyre, når klorbrinten kommer i kontakt med vanddampe. Saltsyre er
skadelig i naturen, og den skal derfor neutraliseres sammen med andre sure gasser. Dette sker ved at
tilsætte kalk til klorbrinten. Det produkt, der kommer ud af at neutralisere saltsyre med kalk, kaldes
et røggasrensningsprodukt og skal bortskaffes som farligt affald.
På de danske affaldsforbrændingsanlæg anvendes der forskellige typer røggasrensning. De
Side 14 af 61
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 401: Lovudkast: Forslag til lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven)
forskellige typer er tør, semitør og våd røggasrensning. På anlæg, der renser røgen i et tørt eller
semitørt anlæg, tilsættes mere kalk i forhold til anlæg, der renser røgen i et vådt rensesystem. Et kg
rent pvc, som tilføres forbrændingsanlæg med tør- eller semitør røggasrensningsprodukt, medfører
dannelse af 0,4-1,7 kg røggasrensningsprodukt.
Røggasrensningsproduktet indeholder tungmetaller, hvis f.eks. bly har været benyttet som
stabilisator i pvc’en.
Det har været forbudt at benytte bly i
pvc siden 2001 i Danmark. Derfor vil
nye produkter ikke indeholde bly, men da produkter af pvc kan have lang levetid, vil man stadig
kunne finde blyholdige produkter i affaldshåndtering. Det har indtil nu ikke været muligt at
stabilisere disse restprodukter, der derfor bliver specialdeponeret. Tungmetallerne kan reagere med
klor fra pvc i forbrændingsprocessen, hvor de efterfølgende fjernes i røggasrensningen. Såfremt
dette ikke håndteres korrekt, kan der ske en udvaskning af tungmetallerne.
Røggasrensningsprodukter kan ikke håndteres på danske deponier og eksporteres derfor.
Røggasrensningsprodukter skal bortskaffes som farligt affald. Pvc, som ikke bortskaffes til
genanvendelse, bortskaffes til deponi, hvilket medfører, at energipotentialet i affaldet ikke kan
udnyttes.
2.2.2. Affaldshåndteringen af blød pvc
Miljøstyrelsen beskriver i rapporten
Kortlægning af PVC i Danmark 2018,
hvorfor håndteringen af
blød pvc som affald udgør et problem.
For at undgå dannelse af restprodukter ved affaldsforbrænding skal pvc, der ikke genanvendes,
bortskaffes til deponi. Der er imidlertid fortsat blød pvc, der bortskaffes med restaffaldet, ligesom
pvc ikke systematisk frasorteres på alle sorteringsanlæg, og derfor ender en del af det bløde pvc-
affald stadig på de danske affaldsforbrændingsanlæg.
Blød pvc udgør et problem i affaldshåndteringen. Det vurderes, at mange forbrugerprodukter, der
består af blød pvc, i væsentlig grad bliver bortskaffet til affaldsforbrænding, da produkterne antages
at ende i affaldsfraktioner, som går til forbrænding. Pvc i forbrændingen skaber restprodukter, der
skal deponeres.
Udtjente produkter med blød pvc indsamles ikke i større omfang separat til genanvendelse i
Danmark. Der gælder dog en undtagelse for pvc-isolering, der i et vist omfang indsamles. Dette
sker fortrinsvist som led i en indsamling og oparbejdning af kabler og ledninger med det formål at
genanvende indholdet af kobber og aluminium. Her er pvc-isolering en sekundær fraktion fra kabler
og ledninger.
Der sker en vis genanvendelse af blød pvc på europæisk plan. Der er primært tale om
produktionsaffald, presenninger og lign., kabelisolering og i mindre grad gulvbelægninger og
coatede tekstiler. Genanvendelsen vanskeliggøres dog af, at der anvendes mange forskellige
additiver. Det bliver dermed vanskeligt at opretholde sporbarheden i det genanvendte materiale og
opnå en kvalitet, der svarer til kvaliteten af de produkter, der genanvendes. Det er også et problem
ved genanvendelsen af materialerne, at mængden, herunder ftalater, samt mængden af additiver
ikke er kendt, og at mange af produkterne fortsat kan indeholde problematiske ftalater.
Genanvendte materialer med disse ftalater vil fremover kun kunne anvendes industrielt og/eller
udendørs uden forbrugerkontakt. Der er dermed tale om en nedgradering af materialerne.
Side 15 af 61
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 401: Lovudkast: Forslag til lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven)
Nye udviklingsprojekter med deltagelse af brancheorganisationer, virksomheder og Teknologisk
Institut er i gang for at forbedre muligheden for genanvendelse af blød pvc. Det forsøges blandt
andet ved at arbejde på bedre separationsteknikker. Dette vil således kunne adskille pvc-resinet fra
additiverne, f.eks. ftalater. Der arbejdes også med raffinering af pvc’en og på en løsning, hvor pvc
forbrændes med energivinding, hvor der sker en samtidig opsamling af klor, saltsyre og/eller salte.
Den væsentligste bekymring i relation til pvc er toksiciteten af ftalaterne og risikoen for dannelse af
farlige stoffer ved brand samt røggasrensningsprodukter ved forbrænding. En afgift på pvc og
ftalater skal sammen med andre virkemidler reducere mængden af pvc, som forbrændes eller
deponeres, og reducere anvendelsen af ftalater.
2.2.3. Risiko for dannelse af korrosive forbindelser og farlig røg ved brand
Ved brande, som involverer pvc-holdige materialer, dannes saltsyre af klor, der er et halogen, som
er ansvarlig for en væsentlig del af de sekundære skader i forbindelse med brande. Disse
korrosionsskader rammer særligt metaloverflader. Risikoen for øget dannelse af korrosive gasser,
kulilte og sort røg er drivkraften bag udviklingen og brugen af halogen-frie kabler og andre
halogen-frie byggematerialer.
2.3. Pvc-afgiften
2.3.1. Afgiftsgrundlaget
Blød pvc med og uden ftalater indgår i mange produkter og ofte i en ganske lille mængde. Ofte er
mængden eller koncentrationen af blød pvc og ftalater ikke kendt af importøren. Omkostningerne
ved en opgørelse for alle produkter, der indeholder blød pvc med og uden ftalater, kan være
betragtelige sammenlignet med varens værdi og størrelsen af en afgift.
Det foreslås derfor, at afgiftsgrundlaget begrænses til varer, hvor det vurderes, at mængden af blød
pvc og ftalater kan opgøres som standardsats efter varens gennemsnitlige indhold af blød pvc- og
ftalater, og hvor afgiften vil få den ønskede effekt.
Afgiften er dermed ikke variabel efter det nøjagtige indhold af blød pvc eller ftalater i en vare. Dette
forenkler opgørelse og administration af afgiften. Det vurderes samtidigt, at afgiften fortsat vil have
den ønskede miljøeffekt. Dette skyldes, at producenterne sjældent kan reducere indholdet af blød
pvc eller ftalater, men derimod vil vælge alternative materialer, så blød pvc eller ftalaterne
substitueres helt bort fra varen.
Det foreslås, at afgiften udformes som en kilo-sats, hvor afgiftsgrundlaget er vægten af pvc og
eventuelle ftalater i den enkelte vare. Satsen bliver bestemt ud fra forventningerne til produktets
gennemsnitlige indhold af blød pvc- og ftalater. Udgangspunktet er en afgift på 2 kr. pr. kg blød pvc
og 7 kr. pr. kg ftalater. For enkelte produkter foreslås det, at afgiften bliver udformet som en styk-
afgift eller areal-afgift for at gøre administrationen lettere for de berørte virksomheder og
Skatteforvaltningen.
Det foreslås, at afgiften pålægges danskproducerede varer, som sælges her i landet, og importerede
varer. Ved eksport af afgiftspligtige varer foreslås det, at der ikke skal svares afgift.
Det foreslås, at varer, som ikke direkte er omfattet af afgiften, men indeholder mindst 10 pct.
afgiftspligtige varer, vil blive pålagt en dækningsafgift ved import.
Side 16 af 61
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 401: Lovudkast: Forslag til lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven)
2233663_0017.png
Forbruget af pvc og ftalater er til en vis grad aftaget henover den seneste årrække i takt med
indførelse af forbud og anden EU-regulering vedrørende visse ftalater samt øgede muligheder for
substitution til alternative materialer. Af
Kortlægning af PVC i Danmark 2018
fremgår det, at der
var en klart nedadgående tendens i mængden af afgiftsbelagte produkter af blød pvc i perioden
2000-2013. I perioden 2013-2017 var mængden af afgiftsbelagt blød pvc forholdsvis stabil. Dog var
der et skift i brugen af blødgørere, så andelen af pvc blødgjort med alternativer til ftalater steg
markant, imens andelen af pvc blødgjort med ftalater faldt tilsvarende.
Samlet set skønnes det, at mængden af blød pvc fortsat vil falde frem mod 2030. Den foreslåede
genindførelse af pvc-afgiften vil forstærke denne tendens. Ud af den anvendte mængde af blød pvc
skønnes andelen
med
ftalater dermed fortsat at falde, mens andelen
uden
ftalater fortsat skønnes at
stige frem mod 2030.
Det samlede danske forbrug af produkter af blød pvc inden for de afgiftsbelagte produktgrupper var
ca. 14.000 tons i 2018,
jf. tabel 1.
Det foreslås, at tilsvarende varegrupper bliver omfattet af
afgiften:
Tabel 1. Mængden af afgiftsbelagte produkter med blød pvc i 2018
Produktgruppe (tons)
Isolerede elektriske ledninger, kabler og andre isolerede elektriske ledere m.v.
Gulvbelægningsmaterialer, vægbeklædning og loftsbeklædning, m.v.
Handsker, forklæder, beskyttelsesdragter og regntøj
Tagfolier, membranfolier, tagplader og ovenlysvinduer
Bløde rør og slanger, samt fittings dertil
Selvklæbende folier og tape i ruller eller strimler
Tidsskriftskassetter, brevordnere, ringbind, charteks og plastlommer
Presenninger
Dækketøj, gardiner, rullegardiner, forhæng og gardinkapper
Tagrender, nedløbsrør, stålplader og -profiler
I alt
Uden ftalater
190
3140
20
10
970
300
2340
60
310
0
7340
Med ftalater
2070
1470
330
180
590
460
450
790
40
10
6390
2.3.2. Eksempler på afgiftens størrelse for udvalgte varegrupper
For skærefaste handsker koster de billigste omkring 12-15 kr. og vejer 200-300 g. Afgiften vil her
udgøre ca. 9 pct. Belastningen af afgiften bliver relativt mindre, jo dyrere produktet er.
Afgiften vil for ringbind udgøre 0,28 kr. pr. stk., hvis ringbindet indeholder pvc og ftalater. Ved en
salgspris på ca. 20 kr. vil afgiften udgøre ca. 1,5 pct. af salgsprisen.
For gulvbeklædning vil afgiften udgøre ca. 7,80 kr. pr. m
2
for gulv af 100 pct. pvc indeholdende
ftalater. Ved en salgspris på 120-140 kr. pr. m
2
vil afgiften udgøre op til 6,5 pct. af salgsprisen. For
korkfliser vil afgiften udgøre ca. 66 øre pr. m
2
. Afgiftsbelastningen for korkfliserne ligger
væsentligt under belastningen for pvc-gulvene.
Hvis det antages, at en ledning til et elektrisk apparat vejer ca. 100 g (ca. 1,50 m) og indeholder ca.
30 pct. blød pvc, hvoraf ca. 15 pct. er ftalater, vil afgiften udgøre ca. 8 øre pr. stk. ved afgift på både
pvc og ftalater.
Side 17 af 61
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 401: Lovudkast: Forslag til lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven)
2.3.3. Pvc-produkter undtaget fra afgiften
–
hård pvc
Det foreslås, at produkter af hård pvc ikke omfattes af den foreslåede pvc-afgift. De største
anvendelsesområder for hård pvc er rør, afløb og fittings, vinduer og døre, kabelbakker og paneler,
tagrender og nedløbsrør samt klare tagplader. Ud over disse anvendelser bruges hård pvc til en
række mindre anvendelser som eksempelvis kreditkort, grammofonplader, lamper og skum i
vindmøllevinger.
Mekanisk genanvendelse er en mulighed for flere produkter af hård pvc. En del produkter af hård
pvc bliver indsamlet af WUPPI, den danske plastbranches ordning for indsamling og genanvendelse
af brugte pvc-produkter fra bygge- og anlægssektoren, der repræsenterer mere end 90 pct. af
forsyningen af hård pvc.
Da hovedparten af produkttyperne af hård pvc således i dag er omfattet af den etablerede
indsamlings- og genanvendelsesordning, hvorved de indsamlede produkter hverken ender i
affaldsforbrændingen eller på deponi, foreslås produkter af hård pvc ikke omfattet af pvc-afgiften.
2.3.4. Fælles bestemmelser
Fællesbestemmelserne gælder både for pvc-afgiften i henhold til § 1 og dækningsafgiften i henhold
til § 2, og følger principperne i de øvrige punktafgiftslove.
2.3.4.1. Registrering
Afgiftspligtige virksomheder skal registreres, inden den afgiftspligtige virksomhed påbegyndes,
eller, såfremt der er tale om import eller fjernsalg, inden transporten af varer omfattet af
afgiftspligten påbegyndes.
Registreringspligtige virksomheder kan registreres enten som oplagshavere, varemodtagere eller for
deres fjernsalg. For fjernsalg gælder dog, at virksomheden kun skal registreres for fjernsalget,
såfremt virksomheden er registreret efter momslovens § 47, stk. 2, jf. samme lovs § 48, stk. 3,
hvilket vil sige, at virksomheden har en samlet levering ved fjernsalg på over 280.000 kr. ekskl.
moms.
Virksomhedernes registreringsstatus afhænger således af, hvilken type virksomhed der er tale om.
Registreringen har betydning for, hvornår afgiften skal afregnes.
Lovforslaget følger som udgangspunkt de almindelige regler for registrering i punktafgiftslovene.
Det betyder, at virksomheder, der registreres som oplagshavere, er virksomheder som enten
fremstiller eller importerer afgiftspligtige varer omfattet af § 1.
En oplagshaver kan således fremstille, forarbejde, oplægge, modtage fra andre oplagshavere,
modtage eller indføre varer fra udlandet samt levere varer til andre oplagshavere eller til udlandet
uden at betale afgiften. Afgiften betales således først, når varen udleveres fra virksomheden til en
virksomhed, som ikke er registreret efter denne lov, en registreret varemodtager eller en ikke-
erhvervsdrivende eller anvendes til eget forbrug.
Endelig foreslås, at virksomheder, som driver mellemhandel med afgiftspligtige varer, også vil
kunne registreres som oplagshavere, såfremt virksomheden modtager afgiftspligtige varer fra
udlandet med henblik på videresalg.
Side 18 af 61
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 401: Lovudkast: Forslag til lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven)
Virksomheder, der erhvervsmæssigt modtager eller indfører afgiftspligtige varer omfattet af §§ 1-2,
vil skulle registreres som varemodtagere. En registreret varemodtager vil kunne modtage
afgiftspligtige varer uden at betale afgiften ved modtagelsen/indførslen. Afgiften vil først blive
opgjort ved afgiftsperiodens udløb i henhold til de almindelige regler i opkrævningsloven.
2.3.4.2. Angivelse og afregning
For registrerede virksomheder og virksomheder, som burde være registreret, gælder reglerne i
opkrævningsloven, jf. opkrævningslovens § 1, stk. 1.
Det indebærer bl.a., at afgiftsperioden/afregningsperioden er måneden, og at angivelsen skal
indgives til Skatteforvaltningen senest den 15. i den første måned efter udløbet af
afregningsperioden, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 2, 1. pkt., om angivelserne vedrørende de i bilag
1, liste A, nævnte love.
Opkrævningsloven gælder også ved manglende angivelse eller regnskab, hvilket bl.a. betyder, at
Skatteforvaltningen i medhør af opkrævningslovens § 4, stk. 1, kan foretage en foreløbig
fastsættelse af virksomhedens afgiftstilsvar, og at virksomheden skal betale et gebyr herfor. Ind- og
udbetalinger fra og til virksomheder vedrørende afgifter omfattet af opkrævningslovens § 1, stk. 1,
skal efter § 16, nr. 1, ske til skattekontoen. Ved for sen betaling af afgiften skal endvidere betales
renter af den debetsaldo, som den manglende rettidige betaling måtte resultere i, jf.
opkrævningslovens § 16 c, stk. 1.
2.3.4.3. Fradrag og godtgørelse
I lighed med andre punktafgiftslove foreslås, at en registreret oplagshaver kan fradrage
afgift/dækningsafgift af afgiftspligtige varer, der f.eks. leveres til andre registrerede oplagshavere,
eksporteres, er gået tabt eller returneres til virksomheden.
Andre virksomheder kan på visse betingelser søge godtgørelse af afgift/dækningsafgift for varer,
som er eksporteret eller anvendt i montagevirksomhed.
2.3.4.4. Regnskabsbestemmelser
Det foreslås, at virksomheder, som skal eller kan lade sig registrere i henhold til den foreslåede pvc-
afgiftslov, skal føre regnskab med uberigtigede og afgiftspligtige varer som ind- og udgår fra en
virksomheds lager. Virksomheder foreslås at skulle føre regnskab i overensstemmelse med
bogføringslovens almindelige regler. Regnskabsbestemmelserne foreslås at svare til bestemmelser i
de øvrige punktafgiftslove.
2.3.4.5. Kontrol
I skatte- og afgiftslovgivningen findes en række bestemmelser, der giver Skatteforvaltningen
hjemmel til at føre kontrol med overholdelse af skatte- og afgiftsreglerne. Skatteforvaltningens
adgang til at føre kontrol med overholdelse af reglerne om punktafgifter findes i de enkelte
punktafgiftslove og indebærer generelt, at de oplysningspligtige virksomheder skal indsende
oplysninger til brug for kontrollen efter anmodning fra Skatteforvaltningen, ligesom
Skatteforvaltningen har adgang til at foretage kontrolbesøg hos afgiftspligtige virksomheder.
Artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention indeholder krav om proportionalitet i
tilfælde af myndigheders indgreb i personlige rettigheder. Heri ligger, at indgrebet skal være egnet
Side 19 af 61
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 401: Lovudkast: Forslag til lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven)
til og nødvendigt for at opnå det tilsigtede mål, ligesom indgrebet skal være forholdsmæssigt. Ved
kontrollen med skatter og afgifter skal der derfor foretages en konkret afvejning af hensynet til
Skatteforvaltningens behov for at modtage de pågældende kontroloplysninger i forhold til, hvor
alvorligt indgrebet er i den pågældende skattepligtiges privatliv.
Nødvendighedskravet indebærer også, at der som udgangspunkt skal foretages kontroltiltag over for
den eller de skatte- eller afgiftspligtige virksomheder, som kontrollen vedrører, før der sker en
eventuel kontrol hos tredjemand. Det er mindre indgribende at rette henvendelse til den skatte- eller
afgiftspligtige først, og samtidig tilgodeses hensynet til, at den skatte- eller afgiftspligtige eventuelt
ikke ønsker tredjemand involveret i en kontrolsag. Der er skærpede krav til væsentlighed og
proportionalitet, når tredjemand skal afgive oplysninger.
Det følger af Skatteforvaltningens Den Juridiske Vejledning, at hvis et virksomhedsbesøg skønnes
nødvendigt, skal det tilstræbes, at kontrolbesøget ikke hindrer virksomheden i at udføre sin daglige
virksomhed. Desuden skal det tilstræbes, at virksomhedsbesøg foretages efter forudgående aftale
med virksomheden og i samarbejde med denne. Uanmeldte kontrolbesøg bør således kun foretages,
hvis det skønnes, at formålet med kontrollen kan forspildes ved en forudgående varsling. I
normalsituationen vil kontrollen være varslet og blive foretaget efter aftale mellem virksomheden
og Skatteforvaltningen, hvilket også gør det lettere for virksomheden at finde det rigtige materiale
frem. Denne aftale vil også omfatte, om kontrollen skal ske ved indsendelse af oplysninger eller ved
besøg i virksomheden.
Adgangen til oplysninger består, uanset hvilken form oplysningerne har. Der er således også adgang
til oplysninger, der foreligger i elektronisk form. Efter bogføringslovens § 15, stk. 1, kan en
offentlig myndighed, der i henhold til anden lovgivning har ret til at kræve indsigt i den
bogføringspligtiges regnskabsmateriale, forlange, at den bogføringspligtige vederlagsfrit stiller alt,
som er nødvendigt til fremfinding og læsning af regnskabsmaterialet, til disposition. Reglen i
bogføringslovens § 15, stk. 1, finder anvendelse, når Skatteforvaltningen under en kontrol i
virksomheden skal have adgang til regnskabsoplysninger m.v., der er registreret elektronisk.
Efter bogføringslovens § 15, stk. 3, kan myndigheden endvidere forlange, at regnskabsmateriale,
der opbevares i elektronisk form, udleveres i et anerkendt filformat i elektronisk form eller
indsendes digitalt i et anerkendt filformat til myndigheden. Ved elektronisk format forstås et
anerkendt filformat som xml, csv eller lignende. Regler herom er indsat i bogføringsloven ved lov
nr. 55 af 27. januar 2015. Bestemmelsen i bogføringslovens § 15, stk. 3, indebærer, at
regnskabsmateriale, som den pågældende myndighed vil kunne forlange at få indsendt, og som
opbevares i elektronisk form, vil kunne forlanges indsendt i elektronisk form.
I henhold til bogføringslovens § 12 kan regnskabsmateriale i elektronisk form opbevares i udlandet
uden forudgående ansøgning eller anmeldelse til offentlige myndigheder, hvis virksomheden
opfylder en række nærmere fastsatte krav, herunder at regnskabsmaterialet opbevares i
overensstemmelse med bogføringsloven, at virksomheden til enhver tid kan fremskaffe materialet
og give adgang til det, at virksomheden opbevarer systembeskrivelser og nødvendige adgangskoder
her i landet, og at virksomheden sørger for, at regnskabsmaterialet kan udskrives i klarskrift eller
stilles til rådighed i et anerkendt filformat. Kravet om adgang kan opfyldes ved, at virksomheden
giver online-adgang til det elektroniske regnskabsmateriale, således at offentlige myndigheder til
enhver tid her i landet via f.eks. en computer med adgang til internettet kan få adgang til materialet.
Det er i så fald uden betydning, om den server, regnskabsmaterialet opbevares på, fysisk er placeret
Side 20 af 61
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 401: Lovudkast: Forslag til lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven)
her i landet eller i udlandet. Det samme gælder, hvis virksomheden anvender en cloud-løsning, hvor
serverens fysiske placering ikke er kendt.
Skatteforvaltningens kontrol skal ske under iagttagelse af bestemmelserne i retssikkerhedsloven,
herunder bestemmelserne i retssikkerhedslovens § 10, hvorefter myndigheder ikke har adgang til at
anvende oplysningspligter i tilfælde, hvor der opstår mistanke om, at en borger eller virksomhed har
begået en strafbar lovovertrædelse.
Retssikkerhedslovens § 10 omfatter de tilfælde, hvor der i lovgivningen eller ved bekendtgørelse
m.v. er fastsat en pligt til at meddele oplysninger til en offentlig myndighed. Det gælder, hvad enten
en overtrædelse af oplysningspligten kan sanktioneres med straf eller gennemtvinges ved pålæg af
eksempelvis daglige bøder.
Det foreslås, at Skatteforvaltningen skal kunne foretage kontrol med lovens overholdelse ved bl.a.
at kontrollere oplysninger om, hvilke mængder af afgiftspligtige varer der er købt, solgt og overført
fra udlandet, danske virksomheder imellem og fra virksomheder til ikkeregistrerede virksomheder.
Det foreslås, at Skatteforvaltningen med henblik på at foretage en sådan kontrol får adgang til at
foretage eftersyn i virksomheder, der er registreret i medfør af loven eller har købt, leveret eller
transporteret afgiftspligtige varer, og til at kontrollere virksomhedernes regnskabsmateriale,
varebeholdninger m.v. Det foreslås, at virksomhederne vil skulle bistå Skatteforvaltningen ved
kontrollen, og Skatteforvaltningens adgang også vil skulle omfatte elektronisk materiale.
Skatteforvaltningen vil ved kontrollen have adgang til virksomhedernes forretningslokaler og andre
lokaler, der benyttes i forbindelse med driften af den afgiftspligtige virksomhed.
Skatteforvaltningen foreslås alene at skulle have adgang til lokaler, som alene anvendes til privat
bolig, såfremt der foreligger udtrykkelig tilladelse fra den eller de personer, der har bopæl på
adressen.
I forbindelse med kontrollen foreslås det, at Skatteforvaltningen vil skulle have adgang til at efterse
varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmaterialer samt korrespondance m.v.
Afgørende for, om Skatteforvaltningen har adgang til materialet, vil være, om materialet har
betydning for kontrollen med lovens overholdelse.
Det foreslås også, at Skatteforvaltningen i forbindelse med en kontrol vil kunne foretage stikprøver
af varer, som er nødvendige for at undersøge deres beskaffenhed. Bemyndigelsen af nødvendig for
at sikre, at Skatteforvaltningen har mulighed for at analysere varer, hvor det ikke umiddelbart kan
afgøres, om der er tale om en vare, der er omfattet af pvc-afgiften eller dækningsafgiften.
Endvidere foreslås, at registreringspligtige m.v. skal have pligt til at indsende oplysninger til brug
for kontrollen efter anmodning fra Skatteforvaltningen.
En anmodning om indsendelse af materiale vil skulle konkretiseres. Skatteforvaltningen vil skulle
gøre det klart, hvad formålet med materialeindkaldelsen er, og der vil skulle være en konkret
formodning for, at det materiale, der begæres udleveret, har betydning for kontrollen med
overholdelse af bestemmelser i loven. Skatteforvaltningen vil skulle redegøre for, at der mangler
relevante oplysninger, og at Skatteforvaltningen vil kunne forvente at finde disse oplysninger i de
ønskede dokumenter. Et krav om konkret formodning er med til at sikre, at virksomhederne ikke
Side 21 af 61
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 401: Lovudkast: Forslag til lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven)
bliver bedt om at udlevere irrelevant materiale, men at Skatteforvaltningen alene anmoder om
oplysninger, der er relevante og nødvendige for sagsbehandlingen.
De foreslåede bestemmelser om indsendelse af oplysninger efter anmodning og eftersyn hos
virksomhederne svarer til kontrolbestemmelser i andre punktafgiftslove, og de samme principper
om nødvendighed og proportionalitet, som skal i iagttages i henhold til eksisterende
kontrolbestemmelser, vil skulle iagttages ved brug af de foreslåede bestemmelser.
I relation til pligten til at indsende oplysninger efter anmodning vil nødvendighedskravet indebære,
at oplysningerne skønnes at være nødvendige til brug for kontrollen. Kravet om proportionalitet
betyder, at samme resultat ikke vil kunne opnås med et mindre vidtgående indgreb, at indgrebet vil
være egnet til at opnå det ønskede formål, og at indgrebet vil stå i rimeligt forhold til de mål, der
forfølges.
I relation til Skatteforvaltningens adgang til at foretage eftersyn hos virksomhederne vil
nødvendighedskravet indebære, at Skatteforvaltningen foreslås at skulle kunne foretage sådanne
eftersyn i de tilfælde, hvor Skatteforvaltningen vurderer, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende
bestemmelsen om indsendelse af oplysninger efter anmodning, eller den pågældende virksomhed
ikke har reageret på Skatteforvaltningens anmodning om indsendelse af oplysninger.
Derudover vil nødvendighedskravet indebære, at der som udgangspunkt vil skulle foretages kontrol
hos den eller de afgiftspligtige virksomheder, som kontrollen vedrører, før der sker en eventuel
kontrol hos tredjemand.
Hvis et eftersyn skønnes nødvendigt, vil det
–
i overensstemmelse med Skatteforvaltningens
gældende praksis
–
skulle tilstræbes, at besøget hos virksomheden ikke hindrer virksomheden i at
udføre sin daglige virksomhed, og at virksomhedsbesøg foretages efter forudgående aftale med
virksomheden og i samarbejde med denne.
Skatteforvaltningens kontrol i henhold til bestemmelserne vil ligeledes skulle ske under iagttagelse
af bestemmelserne i retssikkerhedsloven, herunder bestemmelserne i retssikkerhedslovens § 10,
hvorefter myndigheder ikke har adgang til at anvende oplysningspligter i tilfælde, hvor der opstår
mistanke om, at en borger eller virksomhed har begået en strafbar lovovertrædelse.
2.3.4.6. Straf
I dag findes en række bestemmelser, der hjemler bøde- eller fængselsstraf for overtrædelser af
skatte- og afgiftslovgivningen, der begås forsætligt eller groft uagtsomt. Bøde- eller fængselsstraf
for overtrædelse af punktafgiftslovgivningen er hjemlet i de enkelte punktafgiftslove.
Straffesager om overtrædelse af punktafgiftslovgivningen kan efter praksis afsluttes med bøde,
såfremt der ikke er tale om en forsætlig unddragelse, der overstiger 100.000 kr., hvis
ansvarssubjektet er en fysisk person.
Reglerne om strafansvar for juridiske personer findes i straffelovens kapitel 5, hvoraf det følger af §
25, at en juridisk person kan straffes med bøde, når det er bestemt ved eller i medfør af lov. En
juridisk person kan derimod ikke pålægges frihedsstraf, ligesom der ikke kan fastsættes
forvandlingsstraf, uanset unddragelsens størrelse. Det betyder, at alle straffesager inden for skatte-
og afgiftslovgivningens område, hvor ansvarssubjektet er en juridisk person, kan afgøres
Side 22 af 61
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 401: Lovudkast: Forslag til lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven)
administrativt ved et bødeforelæg udstedt af Skatteforvaltningen, hvis betingelserne herfor i øvrigt
er opfyldt, jf. nærmere nedenfor.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. L 201 om ændring af straffeloven (Strafansvar for
juridiske personer), jf. Folketingstidende 1995-96, tillæg A, s. 4051ff., at strafansvaret for juridiske
personer enten kan kombineres med eller træde i stedet for ansvar for enkeltpersoner. Endvidere
fremgår det, at på en del af de områder, hvor strafansvar mod juridiske personer er hjemlet, må der
gives dette ansvar en udstrakt anvendelse. Om der hertil bør føjes et ansvar for enkeltpersoner kan
bero på, om den ansvarlige person har virket i en ledende stilling, og om overtrædelsen kan
tilregnes den pågældende som forsætlig eller groft uagtsom.
Skatteforvaltningen har bemyndigelse til at afslutte straffesagen med et bødeforelæg, hvis den
sigtede erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist
at betale den i bødeforelægget angivne bøde, jf. opkrævningslovens § 18, stk. 1. Hvis den sigtede
ikke vil vedtage et bødeforelæg, eller hvis sagen i øvrigt er uegnet til at blive afsluttet
administrativt, skal sagen overgives til politiet med henblik på, at sagen indbringes for retten.
Bødestørrelsen i sager om unddragelse af skatter eller afgifter, som kan afsluttes med bøde,
fastsættes efter normalbødesystemet. En normalbøde er en bøde for forsætlig eller groft uagtsom
overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen beregnet efter standardsatser (takstbøder) før
eventuelle tillæg på grund af skærpende omstændigheder og nedslag på grund af formildende
omstændigheder i medfør af straffelovens §§ 81 og 82.
Ved overtrædelser af punktafgiftslovgivningen, der kan afsluttes med bøde, har normalbøden ved
forsætlig unddragelse efter eksisterende praksis udgjort en halv gang af det unddragne beløb op til
30.000 kr., hvis unddragelsen ikke oversteg 30.000 kr. Hvis unddragelsen oversteg 30.000 kr. har
normalbøden udgjort 15.000 kr. samt én gang den del af det unddragne afgiftsbeløb, som oversteg
30.000 kr. Ved grov uagtsomhed har normalbøden udgjort halvdelen af dette.
Sager om forsætlig unddragelse af punktafgifter over 100.000 kr. afgøres som udgangspunkt med
frihedsstraf, hvis ansvarssubjektet er en fysisk person. I disse sager nedlægges normalt
–
foruden
påstanden om frihedsstraf
–
tillige påstand om tillægsbøde, jf. straffelovens § 50, stk. 2, der efter
eksisterende praksis har svaret til halvdelen af de unddragne punktafgifter.
I bemærkningerne til lovforslaget til lov nr. 1126 af 19. november 2019 om ændring af
registreringsafgiftsloven og forskellige andre love (Styrket regelefterlevelse på motorområdet,
skærpet bødepraksis ved overtrædelse af registreringsafgiftsloven og øvrige punktafgiftslove og
øvrige tilpasninger af reglerne på motorområdet), jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 24, har
regeringen (Socialdemokratiet) tilkendegivet et ønske om, at bødeniveauet ved unddragelse af
punktafgifter i medfør af en række punktafgiftslove skærpes således, at det vil svare til
bødeniveauet ved overtrædelse af skattekontrolloven, kildeskatteloven, momsloven, lov om afgift af
lønsum m.v. (herefter lønsumsafgiftsloven) eller opkrævningsloven, dog således at grænsen for
frihedsstraf på 100.000 kr. ikke ændres til 250.000 kr., hvilket er grænsen for frihedsstraf i sager om
overtrædelse af skattekontrolloven, kildeskatteloven, momsloven, lønsumsafgiftsloven eller
opkrævningsloven, jf. også nedenfor.
I sager om overtrædelse af skattekontrolloven, kildeskatteloven, momsloven, lønsumsafgiftsloven
eller opkrævningsloven, der kan afsluttes med bøde, udgør normalbøden to gange den samlede
Side 23 af 61
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 401: Lovudkast: Forslag til lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven)
unddragelse, når der er forsæt til unddragelse, mens normalbøden udgør én gang den samlede
unddragelse, når unddragelsen er begået ved grov uagtsomhed. Hvad angår den del af unddragelsen,
der ikke overstiger 60.000 kr., beregnes normalbøden som én gang det unddragne beløb ved forsæt
og som halvdelen af det unddragne beløb ved grov uagtsomhed.
Sager om forsætlige overtrædelser af skattekontrolloven, kildeskatteloven, momsloven,
lønsumsafgiftsloven eller opkrævningsloven, der vedrører unddragelser over 250.000 kr., afgøres
som udgangspunkt med frihedsstraf, hvis ansvarssubjektet er en fysisk person. I disse sager
nedlægges normalt
–
foruden påstanden om frihedsstraf
–
påstand om en tillægsbøde, jf.
straffelovens § 50, stk. 2, svarende til størrelsen af det unddragne beløb.
Med henblik på at fastlægge en ny bødepraksis i sager om overtrædelse af de punktafgiftslove, som
omfattes af lov nr. 1126 af 19. november 2019 skal der føres et antal prøvesager ved domstolene
herom, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 24. Når der er fastlagt en ny bødepraksis, vil
Skatteforvaltningen kunne udstede administrative bødeforelæg i henhold hertil.
Det følger af praksis, at der ved bødeudmålingen ved overtrædelser af skatte- og
afgiftslovgivningen sker fuld kumulation, således at bøderne for hver enkelt overtrædelse
sammenlægges, uanset om der er tale om takstbøder eller tillægsbøder efter straffelovens § 50, stk.
2. Dette er tillige forudsat at gælde i henhold til den forslåede praksisændring som foreslået i L 24.
Det følger af straffelovens § 289, stk. 1, at med fængsel indtil 8 år straffes den, som for derigennem
at skaffe sig eller andre uberettiget vinding gør sig skyldig i overtrædelse af særligsærlig grov
karakter af skatte-, told-, afgifts- eller tilskudslovgivningen. Efter praksis anvendes bestemmelsen
som udgangspunkt, når unddragelsen af skatter eller afgifter overstigeroverstiger 500.000 kr. Dette
krav gælder for hvert lovområde. F.eks. kan en skatteunddragelse på 400.000 kr. og en
momsunddragelse på 400.000 kr. ikke samlet føre til, at der kan rejses tiltale efter straffelovens §
289 for både skatte- og momsunddragelsen.
Det foreslås, at der skal kunne sanktioneres med bøde for overtrædelser af bestemmelser i loven,
der begås forsætligt eller groft uagtsomt. Dette foreslås for det første at skulle gælde i de tilfælde,
hvor der afgives urigtige eller vildledende oplysninger eller forties oplysninger til brug for
afgiftskontrollen. Ligeledes foreslås det at skulle gælde i tilfælde, hvor en række af lovens
bestemmelser uden for straffebestemmelserne overtrædes, f.eks. hvis en virksomhed undlader at
lade sig registrere som oplagshaver eller hvor et meddelt påbud efter loven ikke efterkommes, hvor
en registreringspligtig virksomhed fortsætter driften af virksomheden, selvom registreringen er
inddraget, eller hvor varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt, overdrages,
erhverves, tilegnes eller anvendes. Endelig foreslås, at der i forskrifter udstedt i medfør af loven,
kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Det foreslås, at den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen
afgift, skal kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf
er forskyldt efter straffelovens § 289. Det foreslås
–
i overensstemmelse med gældende praksis på
skatte- og afgiftsområdet
–
at § 289 som udgangspunkt anvendes, hvor unddragelsen af
punktafgifter herunder pvc-afgift overstiger 500.000 kr.
Derudover foreslås, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter
reglerne i straffelovens 5. kapitel vedrørende strafansvar for juridiske personer.
Side 24 af 61
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 401: Lovudkast: Forslag til lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven)
2233663_0025.png
Bødeniveauet for unddragelse af pvc-afgift i henhold til de foreslåede straffebestemmelser foreslås
fastsat som forudsat i Folketingstidende 2019-20, A, L 24 om ændring af registreringsafgiftsloven
og forskellige andre love (Styrket regelefterlevelse på motorområdet, skærpet bødepraksis ved
overtrædelse af registreringsafgiftsloven og øvrige punktafgiftslove og øvrige tilpasninger af
reglerne på motorområdet).
Det foreslås således, at bødeniveauet ved unddragelse af pvc-afgift skal svare til bødeniveauet ved
overtrædelse af skattekontrolloven, kildeskatteloven, momsloven, lønsumsafgiftsloven eller
opkrævningsloven, men således, at grænsen for frihedsstraf udgør 100.000 kr.
En sådan bødepraksis vil medføre, at i unddragelsessager, der kan afsluttes med bøde, vil
normalbøden skulle udgøre to gange den samlede unddragelse, når der er forsæt til unddragelse, og
én gang den samlede unddragelse, når unddragelsen er begået ved grov uagtsomhed. Hvad angår
den del af unddragelsen, der ikke overstiger 60.000 kr., vil normalbøden skulle beregnes som én
gang det unddragne beløb ved forsæt og som halvdelen af det unddragne beløb ved grov
uagtsomhed. I sager om forsætlig unddragelse af pvc-afgift over 100.000 kr., der vil kunne afgøres
med frihedsstraf, vil der
–
foruden påstanden om frihedsstraf
–
skulle nedlægges påstand om en
tillægsbøde, jf. straffelovens § 50, stk. 2, svarende til størrelsen af den unddragne afgift.
I overensstemmelse med regeringens tilkendegivelse er det ved L 24 tillige forudsat, at der ved
bødeudmålingen vil skulle ske fuld kumulation, dvs. at der vil skulle foretages en selvstændig
vurdering af bøden for hvert enkelt forhold, hvorefter bøderne for de enkelte forhold vil skulle
lægges sammen.
Af retssikkerhedsmæssige grunde er det væsentligt, at en administrativ bødepraksis bygger på
forholdsvis faste retningslinjer for bødeudmålingen. Dette sker gennem retspraksis, men det er
muligt for lovgiver i forbindelse med ny lovgivning at udstikke detaljerede retningslinjer for
bødeudmålingen. Domstolene vil under alle omstændigheder skulle tage stilling til en ny praksis for
bødeudmålingen, ligesom domstolene har en løbende kontrol med den administrative bødepraksis
igennem de sager, der skal indbringes for retten.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Forslaget om at genindføre pvc-afgiften skønnes at indebære et merprovenu på ca. 15 mio. kr.
(2021-niveau) i 2021 såvel umiddelbart som efter tilbageløb og adfærd,
jf. tabel 2.
Finansårsvirkningen i 2021 skønnes at udgøre ca. 15 mio. kr.
Tabel 2. Provenumæssige konsekvenser af genindførelse af pvc-afgiften
Mio. kr. (2021-niveau)
Umiddelbar virkning
Virkning efter tilbageløb
Virkning efter tilbageløb og adfærd
2021
15
15
15
2022
15
15
15
2023
15
15
15
2024
10
10
10
2025
10
10
10
Varigt
5
5
5
Finansår
2021
15
Den tidligere pvc-afgift, som blev ophævet pr. 1. januar 2019, indbragte i 2018 et provenu på ca. 16
mio. kr.
Provenuet fra pvc-afgiften antages at være faldende med knap 3 pct. årligt. Det skyldes dels et
Side 25 af 61
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 401: Lovudkast: Forslag til lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven)
forventet fald i afgiftsgrundlaget som helhed, dels en forventet ændring i sammensætningen i
afgiftspligtige produkter henimod en større andel af blød pvc uden ftalater, hvoraf der betales en ca.
60 pct. lavere afgiftssats end ved afgiftspligtige produkter med blød pvc med ftalater. Dertil
kommer, at provenuet realt vil være faldende over tid, idet den foreslåede pvc-afgift ikke vil blive
indekseret.
3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes samlet at medføre driftsudgifter for Skatteforvaltningen på 0,1 mio. kr. i 2020
og 2,3 mio. kr. årligt fra 2021 og frem som følge af primært efterprøvelse og kontrol med
afgiftssager.
De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes at være fulgt i relevant omfang. Det
betyder, at genindførelsen af pvc-afgiften alene medfører mindre systemmæssige tilretninger i
Skatteforvaltningens eksisterende it-systemer.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Den foreslåede genindførelse af pvc-afgiften skønnes at medføre negative konsekvenser for
erhvervslivet svarende til den umiddelbare provenupåvirkning, der udgør ca. 15 mio. kr. årligt,
hvilket primært forventes overvæltet i form af højere priser til forbrugerne. Der henvises til afsnit
2.3.2. for eksempler på afgiftens størrelse for udvalgte varegrupper.
Af administrative årsager er den foreslåede pvc-afgift begrænset til visse produktgrupper, hvor det
vurderes, at der samtidig med en rimelig administrativ håndtering af de afgiftsbelagte varer er
mulighed for, at afgiften vil reducere anvendelsen af blød pvc og ftalater, jf. afsnit 2.3. På trods af
denne afgrænsning pålægges den foreslåede afgift dog en bred vifte af varegrupper, herunder
særligt produkter inden for byggematerialer.
I
Kortlægning af PVC i Danmark 2018
skønnes det, at der findes alternativer til blød pvc og ftalater
til næsten alle større anvendelsesområder. For enkelte produkter er det dog af tekniske årsager ikke
muligt at erstatte blød pvc. De alternative materialer er typisk lidt men ikke væsentligt dyrere og har
ikke altid tekniske egenskaber, der er helt på højde med blød pvc, jf. afsnit 2.1.2.2.
Ved udvælgelsen af de enkelte varegrupper er der lagt vægt på, at der undgås en substitution fra
afgiftspligtige varer til ikkeafgiftspligtige varer, hvor den ikkeafgiftspligtige vare ligeledes
indeholder blød pvc. Ved substitution fra en afgiftspligtig vare til en ikke-afgiftspligtig vare vil
alternativet være et produkt, der typisk ikke indeholder blød pvc eller mindre blød pvc.
4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) vurderer, at lovforslaget medfører mindre
administrative konsekvenser for erhvervslivet på under 4 mio. kr.
Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes ikke relevante.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljø- og klimamæssige konsekvenser
Side 26 af 61
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 401: Lovudkast: Forslag til lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven)
Den foreslåede pvc-afgift skal sammen med andre virkemidler reducere mængden af blød pvc, som
forbrændes eller deponeres, samt reducere anvendelsen af ftalater.
Forbruget af blød pvc med ftalater er til en vis grad aftaget henover den seneste årrække i takt med
indførelse af forbud og anden EU-regulering vedrørende visse ftalater samt øgede muligheder for
substitution til alternative materialer, jf. afsnit 2.3. Problematiske ftalater anvendes dog stadig i
begrænset omfang, ligesom der er eksternaliteter forbundet med affaldshåndteringen af blød pvc.
Hvis blød pvc fejlsorteres og afbrændes, dannes saltsyre, og restprodukter herfra skal behandles
som farligt affald.
Den foreslåede pvc-afgift skønnes, alt andet lige, over en årrække at kunne mindske forbruget af
blød pvc og ftalater i de udvalgte varegrupper, da afgiften giver incitament til at substituere blød
pvc med andre materialer og til at erstatte ftalater med alternative blødgørere.
I forhold til verdensmål nr. 11 om bæredygtige byer og lokalsamfund kan der være afledte positive
konsekvenser specifikt i forhold til delmål 11.6 om reduktion af den negative miljøbelastning pr.
indbygger inden 2030, herunder ved at lægge særlig vægt på luftkvalitet og på kommunal og anden
affaldsforvaltning.
7. Forholdet til EU-retten
EUF-traktatens artikel 28 og 30 om forbuddet mod told og afgifter med tilsvarende virkning som
told skal sikre den frie bevægelighed for varer i EU. EU-Domstolen fortolker bestemmelserne
restriktivt, men dog med visse modifikationer. Hvis en afgift alene rammer importerede produkter,
fordi der ikke findes en indenlandsk produktion, følger det af Domstolens faste praksis, at en afgift
accepteres, hvis den indgår som et led i en generel intern afgiftsordning.
Der produceres ikke blød pvc og ftalater i Danmark. Det er imidlertid Skatteministeriets vurdering,
at der er tale om en generel intern afgiftsordning, idet afgiften systematisk og efter objektive
kriterier anvendes på kategorier af produkter, uanset deres oprindelse. Lovforslaget er derfor i
overensstemmelse med EF-Domstolens praksis på området.
EUF-traktaten artikel 110 om forbud mod diskriminerende interne afgifter skal sikre, at interne
afgifter ikke forskelsbehandler importerede varer fra andre medlemsstater i forhold til nationalt
producerede varer. Bestemmelsen giver anledning til overveje, hvorvidt den foreslåede pvc-afgift
vil udgøre en afgift, som forskelsbehandler importerede varer, der indeholder blød pvc og eventuelt
ftalater, i forhold til varer indeholdende blød pvc og eventuelt ftalater produceret i Danmark. Det er
Skatteministeriets vurdering, at den foreslåede pvc-afgift ikke vil udgøre forskelsbehandling i strid
med artikel 110. Den foreslåede afgift pålægges det færdige produkt og rammer udenlandske og
nationale producenter ens. Afgiftspligten er alene afhængig af, om varen indeholder pvc og ftalater.
Afgiften er således ikke i strid med artikel 110, stk. 1, som forbyder højere afgifter på udenlandske
varer end lignende indenlandske varer. Skatteministeriet vurderer endvidere, at afgiften ikke
indirekte vil kunne beskytte andre indenlandske produkter, jf. artikel 110, stk. 2. Afgiften er derfor
ikke i strid med EUF-traktatens artikel 110.
Endeligt vurderes det, at lovforslaget ikke rejser spørgsmål i forhold til EUF-traktatens regler om
statsstøtte. Der lægges i den forbindelse vægt på, at afgrænsningen af de afgiftspålagte produkter
ikke vurderes at udgøre en selektiv foranstaltning, fordi producenterne af afgiftspligtige produkter
og producenterne af ikkeafgiftspligtige produkter ikke befinder sig i en sammenlignelig faktisk og
Side 27 af 61
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 401: Lovudkast: Forslag til lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven)
2233663_0028.png
retlig situation henset til afgiftens formål, jf. EU-Domstolens nyere praksis på området. I sagerne C-
234/16 og C-235/16, ANGED, fandt EU-Domstolen således, at en særlig afgift, der blev pålagt
forretningscentre over en fast størrelse, mens mindre forretningscentre var fritaget for afgiften, ikke
indebar selektivitet (og dermed statsstøtte), fordi de pågældende virksomheder ikke var i samme
retlige og faktiske situation henset til formålet med afgiften, som var begrundet i hensynet til
miljøbeskyttelse og trængsel, hvor større forretningscentre naturligt skabte mere trængsel og havde
højere effekt på miljøet.
Hertil kommer, at de administrative konsekvenser for såvel myndigheder som erhvervslivet ved at
lade pvc-afgiften omfatte alle varer med et indhold af pvc og ftalater uanset mængde ikke vurderes
at stå mål med det merprovenu, som en sådan udvidelse af afgiften vil indbringe. Afgrænsningen af
det afgiftspligtige vareområde er således også fastsat ud fra hensynet til en effektiv administration
af ordningen, og vurderes derfor at være i overensstemmelse med ordningens natur og logik.
Det vurderes på den baggrund, at den foreslåede pvc-afgift ikke udgør en selektiv foranstaltning og
dermed statsstøtte, jf. EUF-traktatens artikel 107, stk. 1.
På denne baggrund vurderer Skatteministeriet, at lovforslaget er foreneligt med EU-retten.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 21. august 2020 til den 18. september 2020 været
sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, ARI, Blik- og Rørarbejderforbundet, Borger- og retssikkerhedschefen i
Skatteforvaltningen, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Brancheforeningen for Skov,
Have og Park-Forretninger, Business Danmark, CEPOS, Cevea, DAKOFA, Danmarks
Jordbrugsforskning, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Vindmølleforening, Dansk
Affaldsforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske
Advokater, DI, Digitaliseringsstyrelsen, Eksportrådet, Erhvervsstyrelsen
–
Området for bedre
regulering, FH -Fagbevægelsens Hovedorganisation, Forbrugerrådet Tænk
Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen Danske
Revisorer, Frie Funktionærer, FSR - danske revisorer, Greenpeace Danmark, HK-Kommunal, HK-
Privat, HOFOR, Justitia, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka, Kræftens Bekæmpelse,
Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke,
Metalemballagegruppen, Miljøstyrelsen, Moderniseringsstyrelsen, Nasdaq OMX Copenhagen A/S,
Nationalbanken, Nationalt Center for Miljø og Energi, Naturstyrelsen, Noah, Plastindustrien, Rådet
for grøn omstilling, SEGES, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteankestyrelsen, Skatterevisorforeningen,
SMVdanmark, VELTEK, Vindmølleindustrien, WWF, Ældre Sagen.
9. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør ”Ingen”)
Økonomiske konsekvenser for Forslaget om genindførelse af
stat, kommuner og regioner
pvc-afgiften skønnes at
indebære et samlet
merprovenu på ca. 15 mio. kr.
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør ”Ingen”)
Ingen
Side 28 af 61
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 401: Lovudkast: Forslag til lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven)
2233663_0029.png
i 2021 efter tilbageløb og
adfærd.
Implementeringskonsekvenser Ingen
for stat, kommuner og
regioner
Økonomiske konsekvenser for Ingen
erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forslaget om genindførelse af
pvc-afgiften skønnes at
medføre administrative
implementeringsomkostninger
for Skatteforvaltningen på 0,1
mio. kr. i 2020 og 2,3 mio. kr.
årligt fra 2021.
Forslaget om genindførelse af
pvc-afgiften skønnes at øge
erhvervslivets umiddelbare
afgiftsbelastning med ca. 15
mio. kr. i 2021, som primært
forventes overvæltet i form af
højere priser til forbrugerne.
[OBR]
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget om genindførelse af Ingen
pvc-afgiften skal sammen med
andre virkemidler være med til
at reducere mængden af blød
pvc, som forbrændes eller
deponeres, samt reducere
anvendelsen af ftalater.
Forslaget om genindførelse af pvc-afgiften vurderes at være
foreneligt med EU-retten, da der er tale om en generel intern
afgiftsordning, der systematisk og efter objektive kriterier
anvendes på produkter, hvori der anvendes blød pvc og ftalater
uanset deres oprindelse.
Forslaget vurderes ligeledes ikke at ikke udgøre statsstøtte, jf.
EUF-traktatens artikel 107, stk. 1.
JA
NEJ
X
Er i strid med de fem
principper for implementering
af erhvervsrettet EU-
regulering/Går videre end
minimumskrav i EU-
regulering (sæt X)
Side 29 af 61
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 401: Lovudkast: Forslag til lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven)
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås i stk. 1, at der svares afgift til statskassen af varer, som er nævnt i lovens bilag 1, med
indhold af polyvinylklorid (pvc) eller med indhold af polyvinylklorid og estere af o-ftalater
(ftalater). Dermed skal der svares en afgift af varer, der er oplistet i bilag 1, som indeholder pvc
eller pvc og ftalater. Det foreslås således, at en række bestemte varekategorier bliver afgiftspligtige,
såfremt disse varer indeholder pvc og eventuelt ftalater. Det vil således ikke umiddelbart være til at
se på varen kunne konstatere, om den er afgiftspligtig. Afgiftspligt vil dog kunne udelukkes, hvis
varen er lavet af andet materiale end plast, herunder eksempelvis metal.
Den foreslåede afgift foreslås af administrative årsager at blive begrænset til visse varer, hvor det
vurderes, at varerne giver problemer i affaldsleddet. Der skal også være tale om homogene
produkter, således at en vægtbaseret standardsatsafgift eller stykafgift kan beregnes ud fra et
forventet indhold af pvc og ftalater i produkterne. Det vil være nødvendigt for virksomheder,
registrerede som ikkeregistrerede, der producerer, importerer eller inden for EU køber varer, som er
omfattet af varegrupperne nævnt i bilag 1, og for Skatteforvaltningens kontrolkontrol af
afgiftsbetalingen at vide positivt, om varerne indeholder pvc og eventuelt ftalater. Viden herom vil
f.eks. kunne sikres på grundlag af leverandørerklæringer, analyser og prøvetagninger. Det vil være
op til virksomhederne at kunne godtgøre, at en given vare ikke indeholder blød pvc og ftalater og
således ikke er omfattet af afgiftspligten.
Det foreslås, at følgende varegrupper skal være omfattet af afgiftspligten i § 1:
1) Bløde rør og slanger, samt fittings dertil blødgjort af plast
Denne kategori foreslås at omfatte bløde rør og slanger samt fittings dertil af blødgjort plast,
herunder eksempelvis levnedsmiddelslanger, have- og vandslanger, muffer, rørknæ,
forbindelsesstykker og industrislanger. Ved bløde rør og slanger forstås hule rør og slanger i form af
halvfabrikata eller færdigvarer, som almindeligvis anvendes til fremføring og fordeling af væsker
og gas. Dette dækker bløde rør og slanger af flad, rund, oval, kvadratisk, rektangulær eller af
regelmæssig polygonal form. Det foreslås, at profiler ikke skal være omfattet af afgiften.
Det foreslås, at denne kategori ikke skal omfatte rør og slanger til anvendelse i civile fly eller
slanger til medicinsk brug, som er CE-mærket. Dette gælder for slanger, som er omfattet af Rådets
direktiv 90/385 af 20. juni 1990 om aktive, implantable medicinske anordninger (med senere
ændringer) og gennemført ved Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 1264 af 25. december 2008
om aktivt, implantabelt medicinsk udstyr, Rådets direktiv 93/42/EØF af 14. juni 1993 om
medicinske anordninger (med senere ændringer) og gennemført ved bekendtgørelse nr. 139 af 15.
februar 2016 om medicinsk udstyr, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/79/EF af 27. oktober
1998 om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik (med senere ændringer) som gennemført ved
bekendtgørelse nr. 1269 af 12. december 2005 om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik.
Det er teknisk muligt at anvende alternative blødgørere til fremstilling af flere typer slanger under
forudsat opfyldelse af produktkrav fastsat i EU-regulering f.eks. produktkrav til
levnedsmiddelslanger, der er omfattet af regler om fødevarekontaktmaterialer. For enkelte typer
slanger er det muligt at anvende andre materialer end blød pvc.
Side 30 af 61
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 401: Lovudkast: Forslag til lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven)
2) Gulvbelægningsmaterialer, vægbeklædning og loftsbeklædning, også selvklæbende, i ruller eller
som fliser med indhold af pvc og eventuelt ftalater. Korkfliser indeholdende blødgjort pvc og
eventuelt ftalater
Denne kategori omfatter gulvbelægningsmaterialer af plast, også selvklæbende, i ruller eller som
fliser. Derudover omfattes væg- og loftbeklædning af plast både til tørre og våde rum. Kategorien
omfatter også gulv- og vægbelægningsmaterialer, som er fremstillet af støttematerialer, der er
imprægneret, overtrukket eller lamineret med pvc. Endvidere omfattes korkfliser belagt med
blødgjort pvc og eventuelt ftalater, herunder eksempelvis preskork (med eller uden bindemiddel) og
varer deraf, blokke, tavler, plader, folier og bånd, fliser af enhver form, massive cylindre og
rondeller.
Ved væg- eller loftbeklædning af plast forstås varer i ruller, som er egnet til væg- eller
loftsdekoration, og som består af plast, der er permanent fastgjort til et underlag af andet materiale
end papir, forudsat at plastlaget (på overfladen) er kornet, mønsterpresset, -trykt eller -præget,
farvet eller på anden måde dekoreret.
Formålet med en afgift på disse varer er at reducere anvendelsen af ftalater og blød pvc, da der sker
en emission og udvaskning af ftalater fra disse varegrupper. Det er i de fleste tilfælde teknisk muligt
at anvende andre blødgørere samt andre materialer end blød pvc. På nuværende tidspunkt er der et
meget begrænset udvalg af teknisk tilfredsstillende alternativer til lette vådrum.
3) Selvklæbende folier og tape i ruller eller strimler
Denne kategori foreslås at omfatte selvklæbende folier og tape i ruller eller i strimler, som
indeholder blød pvc og eventuelt ftalater, herunder eksempelvis film, folier, bånd, tape, strimler og
andre flade former af plast, der er selvklæbende, også i ruller. Dette kan eksempelvis være varer
som selvklæbende plasttapeter, selvklæbende folier til skilte- og dekorationsformål og
afmærkningstape. Kategorien omfatter således alle størrelser af de selvklæbende folier og tape.
Det foreslås, at halvfabrikata ikke omfattes af afgiften, da en sådan afgift ville medføre
dobbeltafgiftsbelægning af visse varer.
Formålet med en afgift af disse varer er at reducere anvendelsen af ftalater og blød pvc. Det er
teknisk muligt at anvende andre blødgørere samt andre materialer end blød pvc.
4) Tagfolier, membranfolier, tagplader og ovenlysvinduer
Denne kategori foreslås at omfatte tagfolier, membranfolier, tagplader og ovenlysvinduer med
ramme, som indeholder blød pvc og eventuelt ftalater. Ved tag- og membranfolier forstås folier, der
anvendes indvendig som af- og inddækning mod vand. Ved membranfolier forstås også folier til
fundamenter, bassiner og lignende. Det foreslås også, at tagplader og ovenlysvinduer med eller
uden ramme omfattes af afgiften.
Det foreslås, at halvfabrikata ikke omfattes af afgiften, da en sådan afgift vil medføre dobbelt
afgiftsbelægning af visse varer.
Formålet med en afgift af disse varer er at reducere anvendelsen af pvc og ftalater. Der eksisterer
alternative blødgørere samt andre materialer end blød pvc.
5) Tidsskriftskassetter, ringbind, brevordnere, charteks og plastlommer
Side 31 af 61
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 401: Lovudkast: Forslag til lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven)
Denne kategori foreslås at omfatte tidsskriftkassetter, brevordnere, ringbind og charteks, som
indeholder blød pvc og eventuelt ftalater, herunder eksempelvis giroordnere (mindre brevordnere),
combi-ringbind, plastlommer, fotolommer, diaslommer, plastomslag, plastetuier, visitkortlommer,
kataloglommer og signallommer m.v. Kategorien omfatter således ikke kontor- og skoleartikler
generelt, men alene de udvalgte varer, da disse varer vurderes at være homogene og indeholdende
en vis mængde pvc og ftalater. Varerne vil dermed blive pålagt afgift, i det omfang de indeholder
blødgjort pvc og eventuelt ftalater.
Formålet med en afgift af disse varer er at fremme anvendelsen af andre blødgørere end ftalater og
andre materialer end pvc.
Det foreslås, at afgiften udformes som en stykafgift for at lette administrationen for virksomheder
og myndigheder. Afgiftssatsen fastsættes på grundlag af et gennemsnitligt indhold af pvc og
ftalater. Ringbind indeholder i snit 70-80 g pvc, tidsskriftkassetter indeholder 85-95 g, og charteks
indeholder 10-15 g. Stykafgiften beregnet efter den øverste margen, altså henholdsvis 80, 95 og 15
samt et skønnet indhold af ftalater på 30 pct.
Der vil muligvis kunne anvendes andre blødgørere, eller det er muligt at anvende andre plasttyper
eller pap.
6) Handsker, forklæder, beskyttelsesdragter og regntøj
Denne kategori foreslås at omfatte handsker, forklæder, beskyttelsesdragter og regntøj, som
indeholder blød pvc og eventuelt ftalater, herunder eksempelvis beklædningsgenstande som
handsker, vanter og luffer m.v. Kategorien omfatter udvalgte varer, da disse varer vurderes at være
homogene og indeholdende en vis mængde pvc og ftalater.
Ved regntøj forstås beklædning, som er fremstillet af en vandtæt metervare. Derudover skal det
færdige regntøj være tapet i sømmene, og sømmene skal være vandtætte. Det har ikke betydning,
om der er for i regntøjet eller ej.
Formålet med en afgift af disse varer er at give incitament til anvendelse af andre blødgørere end
ftalater og andre materialer end pvc. Dette skyldes særligt, at varerne ofte er i kontakt med vand og
sæbe, hvorved der sker en udvaskning af ftalater.
Det vurderes, at der med stor sandsynlighed kan anvendes andre blødgørere end ftalater, her kan
enkelte egenskaber dog forringes. I nogle tilfælde kan der anvendes andre materialer end blød pvc.
7) Presenninger
Denne kategori foreslås at omfatte presenninger, som indeholder blød pvc og eventuelt ftalater,
herunder eksempelvis presenninger til afdækning i f.eks. byggesektoren samt lagertelte.
Presenninger, som er beregnet til brug til lastbiler og sættevogne/påhængsvogne til lastbiler,
foreslås ikke omfattet af afgiften. Grillbetræk foreslås heller ikke at blive omfattet af afgiften, jf.
SKM2016.504.HR.
Det foreslås endvidere, at afgiftsgrundlaget for denne kategori af varer vil blive presenningernes
overfladeareal.
Side 32 af 61
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 401: Lovudkast: Forslag til lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven)
Formålet med en afgift af disse varer er at give incitament til anvendelse af andre blødgørere end
ftalater og andre materialer end pvc. Dette skyldes, at varerne ofte er i kontakt med vand, hvorved
der sker en udvaskning af ftalater.
Presenningerne genanvendes ikke og skal derfor bortskaffes ved alternative behandlingsmetoder.
Der kan muligvis anvendes andre blødgørere end ftalater og andre materialer end pvc, som dog kan
medføre enkelte forringende egenskaber.
8) Dækketøj, gardiner, rullegardiner, forhæng (inkl. badeforhæng) og gardinkapper
Denne kategori foreslås at omfatte dækketøj, gardiner, rullegardiner, forhæng og gardinkapper, som
indeholder blød pvc og eventuelt ftalater.
Formålet med en afgift af disse varer er at fremme anvendelsen af andre blødgørere end ftalater og
andre materialer end blød pvc, da det sandsynligvis er teknisk muligt at anvende andre blødgørere
end ftalater og andre materialer end blød pvc.
9) Isolerede elektriske ledninger, kabler og andre isolerede elektriske ledere, også forsynet med
forbindingsdele, optiske fiberkabler fremstillet af individuelt overtrukne fibre, også samlet med
elektriske ledere eller forsynet med forbindelsesdele
Denne kategori foreslås at omfatte isolerede (lakerede eller anodiserede) elektriske ledninger, kabler
(koaksialkabler) og andre isolerede elektriske ledere, også fornyet med forbindelsesdele, optiske
fiberkabler fremstillet af individuelt overtrukne fibre, også samlet med elektriske ledere eller
forsynet med forbindelsesdele.
Det foreslås, at afgiften udformes som kilo-afgift på plastindholdet i kablerne, dvs. kablet fraregnet
metaldele. Kan vægten af plastindholdet i et kabel ikke godtgøres, skal der svares afgift af kablets
samlede vægt inklusiv metaldele.
Formålet med en afgift af disse varer er at fremme anvendelsen af andre blødgørere end ftalater og
andre materialer end blød pvc, da det sandsynligvis er teknisk muligt at anvende andre blødgørere
end ftalater og andre materialer end pvc.
Kabler og ledninger genanvendes i begrænset omfang og skal derfor bortskaffes ved alternative
behandlingsmetoder. Der kan til enkelte anvendelsesområder anvendes andre blødgørere end
ftalater. Til mange kabler er det teknisk muligt at anvende andre produkter end blød pvc, dog er
prisen for de alternative kabler væsentligt højere.
10) Tagrender, nedløbsrør, stålplader og -profiler
Denne kategori foreslås at omfatte tagrender, nedløbsrør, som indeholder blød pvc og eventuelt
ftalater. Stålplader og -profiler med en blød pvc-coating foreslås også at blive omfattet af afgiften.
Formålet med en afgift af disse varer er at give incitament til anvendelse af andre blødgørere end
ftalater og andre materialet end pvc, da det er muligt at fremstille tagrender og nedløbsrør i andre
materialer end pvc.
Stålplader, som er overfladebehandlet med plastisol, giver anledning til miljøproblemer ved
genanvendelse af stålet. Ved genanvendelse udsættes stålet for termisk behandling i
temperaturintervaller, der øger risikoen for dannelse af dioxiner.
Side 33 af 61
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 401: Lovudkast: Forslag til lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven)
Det foreslås i
stk. 2, 1. pkt.,
at afgiften skal betales på grundlag af de satser, der er nævnt i bilag 2,
og vægten af pvc og eventuelle ftalater i varen, jf. dog stk. 3-6. Det foreslås i
stk. 2, 2. pkt.,
at det er
en betingelse for at betale afgiften på grundlag af de reducerede satser, der er nævnt i bilag 2, at den
afgiftspligtige over for Skatteforvaltningen kan godtgøre, at en afgiftspligtig vare ikke indeholder
ftalater. Det foreslås, at der vil skulle svares afgift af de nævnte varegrupper i bilag 1 indeholdende
pvc og eventuelt ftalater. I tilfælde, hvor en vare er lavet af blød pvc, men der er anvendt en anden
blødgører end ftalater, foreslås virksomhederne at kunne svare afgift til en reduceret sats, som er
beregnet ud fra forventningerne til det gennemsnitlige pvc-indhold. I det tilfælde den afgiftspligtige
virksomhed ikke vil kunne godtgøre, at en varevare ikke indeholder ftalater, vil der skulle svares
afgift efter reglerne om, at varen er blødgjort med ftalater.
Det foreslås i
stk. 3, 1. pkt.
at det er en betingelse, at den afgiftspligtige virksomhed overfor
Skatteforvaltningen kan godtgøre vægten af pvc og eventuelle ftalater i varen, jf. stk. 2. Det foreslås
i
stk. 3, 2. pkt.,
hvis vægten af pvc og eventuelle ftalater ikke kan godtgøres, vil der skulle betales
afgift af varens nettovægt. Det foreslås at være valgfrit for den afgiftspligtige virksomhed, hvorvidt
afgiftsgrundlaget vil være vægten af blød pvc eller varens nettovægt. Det vil være en fordel at svare
efter varens nettovægt, hvis der ikke umiddelbart er kendskab til vægten af pvc, og vægten ikke
umiddelbart kan bestemmes, og omkostningerne til opgørelse overstiger den øgede afgiftsbetaling.
Afgiftsgrundlaget kan i stedet svares af vægten af de dele af en vare, som indeholder pvc og
eventuelt ftalater. Det kan f.eks. være, at foret i en regnfrakke ikke vil skulle medregnes, eller at
limen på klæbende folier ikke vil skulle medregnes. Vægten af pvc vil skulle dokumenteres gennem
en leverandørerklæring eller fabrikanterklæring. Leverandørerklæringer vil normalt kunne
accepteres som dokumentation ved administrationen af loven, men hvis en analyse konkret viser, at
leverandørerklæringen ikke er korrekt, vil der ske afgiftsbetaling i overensstemmelse med de
faktiske forhold og eventuelt efteropkrævning af afgiften.
Det bliver således op til den afgiftspligtige virksomhed at anvende den mest fordelagtige
opgørelsesmetode.
Det foreslås i
stk. 4,
at der for tidsskriftkassetter, ringbind, brevordnere, charteks og plastlommer,
betales afgift på grundlag af de satser, som er nævnt i bilag 2, og antallet af varer. Dermed foreslås
der at skulle betales afgift af tidsskriftkassetter, ringbind, brevordnere, charteks og plastlommer i
form af en stykafgift.
Det foreslås i
stk. 5,
at der for presenninger, betales afgift på grundlag af de satser, der er nævnt i
bilag 2, og presenningens overfladeareal.
Det foreslås i
stk. 6,
at den afgiftspligtige vægt af gulvbelægning, væg- og loftbeklædninger,
korkfliser samt tagrender og nedløbsrør, er varens nettovægt. For visse gulvbelægning, væg- og
loftbeklædninger, korkfliser samt tagrender og nedløbsrør er der ved beregning af afgiftssatsen taget
højde for, at den afgiftspligtige vare kan indeholde dele, som ikke er af lavet af pvc. For disse varer
vil den afgiftspligtige vægt fortsat være varens nettovægt.
Til § 2
Det foreslås i § 2, at for varer, der ikke i sig selv er afgiftspligtige efter bilag 1, men som indeholder
en eller flere afgiftspligtige varer, der udgør mindst 10 pct. af den samlede vares vægt, og er
Side 34 af 61
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 401: Lovudkast: Forslag til lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven)
afgiftspligtige efter § 1, skal der svares afgift af den afgiftspligtige del af den samlede vare.
Dermed foreslås det, at der for sammensatte varer, der ikke direkte er omfattet af den forslåede
bestemmelse i § 1, hvor afgiftspligtige varer udgør mindst 10 pct. af varens samlede vægt, vil skulle
svares dækningsafgift af den afgiftspligtige del af den samlede vare efter det forslåede bilag 2. Det
kan f.eks. ske ved import af et brusehoved påsat en slange. Der skal i dette tilfælde betales afgift af
slangen efter bilag 2.
Det vil være op til virksomhederne at kunne godtgøre, hvorvidt en vare ikke indeholder mere end
10 pct. afgiftspligtige varer. Indeholder en vare mere end 10 pct. afgiftspligtige varer, skal
virksomheden kunne godtgøre mængden af afgiftspligtige varer.
Til § 3
Det foreslås i
stk. 1,
at den, som fremstiller varer, som er nævnt i bilag 1, skal anmelde sin
virksomhed til registrering hos Skatteforvaltningen. En virksomhed, der fremstiller varer omfattet af
den foreslåede § 1, vil skulle registreres som oplagshaver hos Skatteforvaltningen.
Det foreslås i
stk. 2,
at den, der modtager afgiftspligtige varer som er nævnt i bilag 1 fra udlandet
med henblik på videresalg, kan anmelde sin virksomhed til registrering som oplagshaver hos
Skatteforvaltningen. Dermed vil andre virksomheder, end dem som vil blive omfattet af den
foreslåede stk. 1, kunne anmelde sin virksomhed til registrering som oplagshaver hos
Skatteforvaltningen, når virksomheden modtager varer som nævnt i bilag 1 fra udlandet med
henblik på videresalg. Herved gives der mulighed for, at grossister og mellemhandlere kan lade sig
registrere som oplagshavere. Hvis en virksomhed ikke udnytter denne mulighed, vil virksomheden
skulle lade sig registrere som varemodtager, jf. den foreslåede bestemmelse i § 14.
Det foreslås i
stk. 3, 1. pkt.,
at virksomheder omfattet af stk. 1 eller 2 kan undlade at lade sig
registrere som oplagshavere og undlade at betale afgift, hvis mængden af afgiftspligtige varer
opgjort efter § 6, stk. 1, svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Det foreslås i
stk. 3,
2. pkt.,
at den årlige periode skal være virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden
følgende måneder.
Det foreslås således, at virksomheder, der fremstiller eller modtager afgiftspligtige varer fra
udlandet, vil kunne undlade at lade sig registrere som oplagshaver og undlade at betale afgift, hvis
mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger en bagatelgrænse på 10.000
kr. årligt. Bestemmelsen vil således omfatte virksomheder, der kun i begrænset omfang fremstiller
afgiftspligtige varer. Den årlige bagatelgrænse følger virksomhedens regnskabsår. For de
virksomheder, der har et regnskabsår, som overstiger 12 måneder, regnes den årlige periode som 12
på hinanden følgende måneder. Det kan f.eks. være tilfældet for et nystiftet selskabs første
regnskabsår. Hvad angår den årlige periode for nystiftede virksomheder hvis første
regnskabsperiode overstiger 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2,
anses den årlige periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksomheden.
Det foreslås i stk. 4, at der udstedes et bevis for registrering til oplagshaverne.
Til § 4
Side 35 af 61
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 401: Lovudkast: Forslag til lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven)
Det foreslås i § 4, at oplagshavere er berettiget til, uden at afgiften er berigtiget, fra udlandet og fra
andre oplagshavere at modtage afgiftspligtige varer med henblik på videresalg. Registrering som
oplagshaver medfører, at virksomheden vil kunne have varer liggende på virksomhedens lager i
uberigtiget stand, og at den kan modtage varer fra andre oplagshavere og fra udlandet, uden at der
skal betales afgift ved modtagelsen. Dette gælder dog ikke for varer, som virksomheden selv
forbruger, jf. den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 2. En oplagshavers forbrug af egne varer vil
blive sidestillet med udlevering.
Der vil først skulle svares afgift ved udlevering fra oplagshaveren til en virksomhed, der ikke vil
være registreret som oplagshaver, dvs. når afgiftspligtige varer overgår til forbrug. Med overgang til
forbrug forstås, at varen udleveres fra oplaget til en kunde, ved forbrug hos oplagshaveren eller
eventuelt overgår til et detailudsalg fra oplagshaveren.
Til § 5
Det foreslås i § 5, at afgiftsperioden er måneden.
Til § 6
Det foreslås i
stk. 1,
at oplagshavere skal opgøre den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode
som den mængde afgiftspligtige varer, jf. §§ 1 og 2, der er udleveret fra virksomheden.
Afgiften vil skulle betales af den mængde varer, som oplagshavere udleverer her i landet i løbet af
måneden. Afgiften vil blive beregnet på grundlag af de i bilag 2 nævnte satser og mængden af de i
§ 1 nævnte varer indeholdende blød pvc og/eller ftalater.
Det foreslås i
stk. 2, 1. pkt.,
at en oplagshavers forbrug af egne varer sidestilles med udlevering.
Dermed skal en virksomhed betale afgift af virksomhedens forbrug af egne varer. Forbrug af egne
varer indbefatter også, at en virksomhed udtager uberigtigede varer og lader dem indgå i andre
varer, som ikke er omfattet af § 2. Dette kan f.eks. være eget forbrug af tape til emballage eller en
ledning, som sættes i et elektronisk færdigprodukt, som ikke vil være omfattet af § 2. Indkøber
virksomheden ledninger til installation i virksomheden, vil dette falde under eget forbrug, og der
skal svares afgift af ledningerne ved forbruget.
Det foreslås i
stk. 2, 2. pkt.,
at eget forbrug omfatter ikke afgiftspligtige varer, der indgår i
fremstillingen af anden afgiftspligtig vare, som er omfattet af §§ 1 eller 2, med henblik på
videresalg. Eget forbrug omfatter derfor ikke afgiftspligtige produkter monteret med anden
afgiftspligtig vare med henblik på videresalg.
Hvis en afgiftspligtig vare f.eks. består af to dele, som er særskilt afgiftspligtige, og hvor
virksomheden producerer den ene del, men køber den anden del fra en anden producent, vil den
indkøbte del i dette tilfælde ikke være omfattet af eget forbrug, og der vil ikke skulle svares afgift,
før det samlede produkt udleveres fra virksomheden. En oplagshaver vil ikke skulle svare afgift, før
de afgiftspligtige varer udleveres fra virksomheden. En oplagshaver, der f.eks. monterer en slange i
forbindelse med et bruserhoved, og slangen udgør mere end 10 pct. af den samlede vægt, skal ikke
svare afgift af slangen, før den samlede vare udleveres fra virksomheden.
Til § 7
Side 36 af 61
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 401: Lovudkast: Forslag til lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven)
Det foreslås i § 7, at der kan ske fradrag i en oplagshavers opgørelse af den afgiftspligtige mængde.
En oplagshaver vil dermed have mulighed for at foretage visse fradrag i den mængde af
afgiftspligtige varer, som skal opgøres i henhold til den foreslåede bestemmelse § 6.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 1,
at der kan ske fradrag for varer, der leveres til en anden oplagshaver, jf.
den foreslåede bestemmelse i § 4. En oplagshaver vil have mulighed for at foretage fradrag for
varer, der er afgiftspligtige i henhold til de foreslåede bestemmelser i §§ 1 og 2, når disse varer
leveres til en anden oplagshaver, som modtager varerne med henblik på videresalg.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 2,
at der kan ske fradrag for varer, der leveres til udlandet samt til forbrug
om bord i skibe i udenrigsfart.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 3,
at der kan ske fradrag for varer, der hos virksomheden eller under
transport til og fra denne er gået tabt ved brand, forlis eller lignende. Det foreslås, at det vil skulle
være muligt for en oplagshaver at foretage fradrag i opgørelsen af den afgiftspligtige mængde, når
der er tale om force majeure-tilfælde, eller hvis der f.eks. kunne være tale om brækagevarer.
Fradrag i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 1, nr. 3, vil kræve en tilladelse fra
Skatteforvaltningen, inden fraskrivning i den afgiftspligtige mængde kan foretages.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 4,
at der kan ske fradrag for varer, der returneres til virksomheden, såfremt
køber dokumenterer varens pris inklusiv afgiften. En oplagshavers vil kunne få fradrag for varer,
som bliver returneret til oplagshaveren. Fradraget vil være betinget af, at køberen af varerne i
forbindelse med returneringen får tilbagebetalt beløbet, som køberen havde betalt for varerne. Dette
tilbagebetalingsbeløb skal inkludere afgiften.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 5,
at der kan ske fradrag for varer, der udleveres fra virksomheden, og som
der tidligere er svaret afgift af.
Det foreslås i
stk. 2,
at Skatteforvaltningen bemyndiges til at fastsætte kontrolforskrifter for fradrag
efter stk. 1 i den afgiftspligtige mængde, f.eks. krav om, at der af kontrolmæssige grunde skal føres
et specifik afgiftsregnskab over de forskellige afgiftspligtige varegrupper, krav til dokumentation
for, at varen er gået tabt ved indbrud, formkrav til en anmodning om godtgørelse.
Til § 8
Det foreslås i
stk. 1,
at der er afgiftsfrihed for varer, der indføres eller modtages fra udlandet, i
samme omfang og under tilsvarende betingelser som fastsat for afgiftsfrihed efter momslovens § 36,
stk. 1, nr. 1-3. Momslovens § 36 giver i visse tilfælde fritagelse for moms ved indførsel og
modtagelse fra tredjelande, herunder når der er toldfrihed for proviant m.v., der medbringes af skibe
og fly, når varens samlede værdi ved erhvervsmæssige forsendelser ikke overstiger 80 kr., samt
efter EU's regler om afgiftsfrihed ved indførsel.
Det foreslås i
stk. 2,
at varer, der leveres til diplomatiske repræsentationer, internationale
institutioner m.v., der er omfattet af toldlovens § 4, samt hertil knyttede personer, vil være fritaget
for afgift.
Til § 9
Side 37 af 61
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 401: Lovudkast: Forslag til lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven)
Det foreslås i
stk. 1, 1. pkt.,
at Skatteforvaltningen kan meddele virksomheder, der ikke er
registreret efter § 3, godtgørelse af den betalte afgift, når den årlige godtgørelse udgør mindst 500
kr. af de varer, der er omhandlet i § 7, stk. 1, nr. 2. Dermed foreslås det, at virksomheder, der ikke
er registreret som oplagshavere, skal kunne få godtgørelse af den betalte afgift af varer, som
virksomheden eksporterer. Det er dog en betingelse, at den årlige godtgørelse udgør mindst 500 kr.
Ved den årlige periode forstås virksomhedens regnskabsår. For nystiftede virksomheder hvis første
regnskabsperiode overstiger 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2,
anses den årlige periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksomheden.
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt.,
at registrerede varemodtagere uden bevilling efter udløbet af hver
afgiftsperiode kan angive afgift af afgiftsberigtigede varer, der er leveret til udlandet, og varer, der
er omfattet af stk. 2, jf. § 13, stk. 2, på afgiftsangivelsen, således at den godtgørelsesberettigede
afgift indgår i opgørelsen af afgiftstilsvaret, frem for at søge Skatteforvaltningen om godtgørelse.
Dermed kan en registreret varemodtager angive det godtgørelsesberettigede beløb på
afgiftsangivelsen frem for at søge Skatteforvaltningen om godtgørelse via en blanket. Med
henvisningen til den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 2, tydeliggøres det, at afregning og
indberetning foretages efter angivelsesbestemmelsen. Det betyder, at den registrerede varemodtager
kan angive både det afgiftspligtige og godtgørelsesberettigede beløb på afgiftsangivelsen, hvorefter
nettobeløbet oplyses til Skatteforvaltningen. En efterfølgende opkrævning eller udbetaling fra
Skatteforvaltningen vil ske gennem den registrerede varemodtagers skattekonto. Det årlige
mindstebeløb på 500 kr. til den samlede årlige godtgørelse gælder ikke ved angivelse af det
godtgørelsesberettigede beløb for varer leveret til udlandet. Mindstekravet til den samlede årlige
godtgørelse foreslås ikke at skulle gælde ved direkte angivelse, da der ikke ved angivelsen er
samme ressourcemæssige hensyn som ved indsendelsen ved en fysisk blanket.
Det foreslås i
stk. 2,
at Skatteforvaltningen kan meddele virksomheder godtgørelse af den betalte
afgift, når den årlige godtgørelse udgør mindst 500 kr. af de varer, der indgår i andre varer, som
ikke er omfattet af afgiftspligten, og den samlede vare eksporteres. En virksomhed kan meddeles
godtgørelse for den betalte afgift ved eksport af varer, der ikke er afgiftspligtige, jf. den foreslåede
bestemmelse i § 1, men som indeholder afgiftspligtige varer. Et eksempel kan være godtgørelse af
afgiften for en ledning, som er monteret på en lampe, hvor lampen eksporteres. Det er dog en
betingelse, at den årlige godtgørelse udgør mindst 500 kr.
Det foreslås i
stk. 3, 1. pkt.,
at Skatteforvaltningen kan meddele montagevirksomheder godtgørelse
af den betalte afgift på montagespild, når den årlige godtgørelse udgør mindst 500 kr. og
montagespildet afleveres til et godkendt oparbejdningsanlæg eller et godkendt deponi.
Skatteforvaltningen vil dermed kunne godtgøre en montagevirksomheds betalte afgift for
montagesplid.
Godtgørelsen vil være betinget af, at den årlige godtgørelse udgør mindst 500 kr., og at
montagespildet afleveres til et godkendt oparbejdningsanlæg eller et godkendt deponi. Det er også
en betingelse for godtgørelsen, at montagevirksomheden udsorterer montagespildet. Et godkendt
oparbejdningsanlæg kan eksempelvis være et shredderanlæg med en miljøgodkendelse. Denne
mulighed for godtgørelse er indført for at begrænse konkurrenceforvridningen for danske
montagevirksomheder, så der kun er svaret afgift, af den vare, som er monteret i andre varer.
Det foreslås i
stk. 3, 2. pkt.,
at ved montagevirksomheder forstås virksomheder, som monterer
afgiftspligtige varer i ikkeafgiftspligtige varer, f.eks. montering af en ledning på en lampe. Ved
Side 38 af 61
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 401: Lovudkast: Forslag til lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven)
montagespild forstås fraklip o. lign. fra montagen.
Det foreslås i
stk. 4,
at Skatteforvaltningen kan fastsætte regnskabs- og kontrolforskrifter ved
afgiftsgodtgørelse. Denne bemyndigelse tænkes nærmere udmøntet i form af regler for
dokumentation af mængder m.v.
Til § 10
Det foreslås i
stk. 1, 1. pkt.,
at fremstillingsvirksomheder skal føre regnskab over fremstilling af
afgiftspligtige varer, tilgang af uberigtigede varer samt udlevering og forbrug af afgiftspligtige
varer. En registreret oplagshaver, som er en fremstillingsvirksomhed, vil skulle føre regnskab med
dens tilgang og udlevering af afgiftspligtige varer. Det foreslås også, at virksomhederne vil skulle
føre regnskab over fremstillingen af afgiftspligtige svarer. Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt.,
at
virksomhederne skal regnskabsmæssigt holde lageret af afgiftsberigtigede varer adskilt fra lageret
af uberigtigede varer. Det vil dermed ikke være nødvendigt for virksomhederne fysisk at holde
lageret af afgiftsberigtigede varer adskilt fra lageret af uberigtigede varer, så længe en virksomhed
regnskabsmæssigt kan holde lageret af afgiftsberigtigede varer adskilt fra lageret af uberigtigede
varer.
Det foreslås i
stk. 2,
at andre oplagshavere skal føre regnskab over tilgang af de uberigtigede varer
og udlevering samt forbrug af de afgiftspligtige varer. Registrerede oplagshavere vil skulle føre
regnskab med deres tilgang og udlevering af afgiftspligtige varer.
Det foreslås i
stk. 3, 1. pkt.,
at virksomheder omfattet af § 3, stk. 3, og § 13, stk. 4, løbende skal føre
regnskab, der dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke
overstiger 10.000 kr. årligt. Det foreslås i
stk. 3, 2. pkt.,
at den årlige periode skalskal være
virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder. Virksomheder, der vil
blive omfattet af bagatelgrænsen på 10.000 kr., foreslås således at skulle føre regnskab, der
dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger
bagatelgrænsen. Hvad angår den årlige periode for nystiftede virksomheder hvis første
regnskabsperiode overstiger 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2,
anses den årlige periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksomheden.
Regnskabet skal kunne fremvises for Skatteforvaltningen efter anmodning. Hensynet bag dette er at
gøre det muligt for Skatteforvaltningen at føre kontrol med, om virksomheder er omfattet af
bagatelgrænsen, eller om virksomhederne i stedet skulle have været registreret og have afregnet
afgift.
Det foreslås i
stk. 4,
at Skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere regler for oplagshaveres
regnskabsførelse. Herved bemyndiges Skatteforvaltningen til at fastsætte regnskabs- og
kontrolforskrifter i forbindelse med afgiftsgodtgørelse af varer, der er eksporteret. Denne
bemyndigelse tænkes nærmere udmøntet i krav til dokumentation for mængden af eksporterede
varer og størrelsen af den betalte afgift m.v.
Til § 11
Opkrævningsloven gælder for opkrævning af skatter og afgifter m.v., for hvilke virksomheder,
selskaber, fonde eller foreninger m.v. er eller skulle have været registreret hos eller anmeldt til
Side 39 af 61
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 401: Lovudkast: Forslag til lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven)
Skatteforvaltningen, i det omfang der ikke er fastsat særlige bestemmelser i anden lovgivning eller i
EF-forordninger, jf. opkrævningslovens § 1, stk. 1.
Opkrævningsloven indeholder i kapitel 2 regler om afregningen af disse skatter og afgifter m.v. I
opkrævningslovens § 2, stk. 1, bestemmes, at afregningsperioden (afgiftsperioden) er
kalendermåneden. For hver afgiftsperiode og hver skat eller afgift m.v. skal der indgives en
angivelse med de oplysninger, der følger af reglerne i den enkelte skatte- eller afgiftslov. Angivelser
vedrørende de i bilag 1, liste A, nævnte love skal indgives til Skatteforvaltningen senest den 15. i
den første måned efter udløbet af afregningsperioden, jf. § 2, stk. 2, 1. pkt. Såfremt den sidste
rettidige angivelsesdag er en lørdag, søndag eller helligdag, anses den nærmest følgende hverdag
som sidste rettidige angivelsesdag, jf. § 2, stk. 3. Skatter og afgifter m.v. (tilsvaret) skal indbetales
senest samtidig med angivelsesfristens udløb, jf. § 2, stk. 4.
Angivelser efter § 2 skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse, jf. § 3, stk. 1, men
Skatteforvaltningen kan give tilladelse til, at angivelse indgives ved elektronisk dataoverførsel, og
skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for sådanne angivelser, jf. § 3, stk. 2. I
bekendtgørelse nr. 731 af 21. juni 2013 om opkrævning af skatter og afgifter m.v. er det i § 1, stk. 1,
fastsat, at skatter og afgifter m.v., der opkræves efter opkrævningslovens § 2, skal angives digitalt
ved brug af de digitale kanaler, som Skatteforvaltningen anviser.
Hvis Skatteforvaltningen efter afleveringsfristens udløb ikke har modtaget angivelse for en
afregningsperiode, kan den fastsætte virksomhedens tilsvar af skatter og afgifter m.v. foreløbigt til
et skønsmæssigt beløb, der skal betales senest 14 dage efter påkrav, jf. opkrævningslovens § 4, stk.
1, 1. og 3. pkt. For en sådan foreløbig fastsættelse skal virksomheden betale en afgift på 800 kr., jf.
§ 4, stk. 2. Hvis en virksomhed i fire på hinanden følgende afregningsperioder for det samme
registreringsforhold har fået foretaget en foreløbig fastsættelse af virksomhedens tilsvar af skatter
eller afgifter m.v., kan Skatteforvaltningen efter forudgående varsel herom inddrage den
registrering, som virksomheden har hos Skatteforvaltningen, for så vidt angår det pågældende
registreringsforhold, medmindre virksomheden inden inddragelsen indgiver de manglende
angivelser, jf. § 4, stk. 3. Ledelsen i en virksomhed, der forsætligt eller groft uagtsomt
fortsætter driften af virksomheden, selv om registreringen er inddraget efter stk. 3, hæfter
personligt, ubegrænset og solidarisk for de af loven omfattede skatter og afgifter m.v., der opstår
som følge af den uregistrerede virksomhed, jf. opkrævningslovens § 4, stk. 4.
Skatteforvaltningen kan give den afgiftspligtige et påbud om at efterleve de i opkrævningslovens §
2, stk. 1 og 2, fastsatte bestemmelser og kan pålægge den afgiftspligtige daglige bøder efter
opkrævningslovens § 18 a, indtil påbuddet efterleves, jf. § 4 a, stk. 1.
Konstaterer Skatteforvaltningen, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse, således at
virksomheden har betalt for lidt, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14
dage efter påkrav, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 1. Hvis størrelsen af det tilsvar, som påhviler
virksomheden, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan Skatteforvaltningen
ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt, jf. § 5, stk. 2.
Opkrævningslovens §§ 5 a-5 g indeholder regler om revisorpålæg. Skatteforvaltningen kan således
–
medmindre virksomheden er under rekonstruktions- eller konkursbehandling, jf.
opkrævningslovens § 5 a, stk. 3
–
efter § 5 a, stk. 1, træffe afgørelse om, at en statsautoriseret eller
registreret revisor for virksomheden udarbejder et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen
Side 40 af 61
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 401: Lovudkast: Forslag til lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven)
af en periodeangivelse efter reglerne i den enkelte skatte- og afgiftslov, hvis 1) virksomheden ikke
har udarbejdet et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af en periodeangivelse efter
reglerne i den enkelte skatte- og afgiftslov, eller hvis 2) størrelsen af det tilsvar, der påhviler
virksomheden, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskab.
Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende betaling efter
opkrævningsloven, jf. opkrævningslovens § 6.
Efter opkrævningslovens § 8, stk. 1, kan Skatteforvaltningen, når det på grund af særlige
omstændigheder findes rimeligt, meddele fritagelse for betaling af 1) afgift for foreløbig
fastsættelse af tilsvar efter § 4, stk. 2, 2) gebyr efter § 6, 3) renter efter § 7 samt 4) renter efter § 16
c, stk. 1 og 2.
Opkrævningslovens § 11 indeholder regler om den sikkerhed, der, hvis visse objektive og
subjektive betingelser er opfyldt, kan afkræves en allerede registreret virksomhed, jf. stk. 1, eller en
virksomhed, der skal registreres, jf. stk. 2. Hvis en virksomhed ikke stiller sikkerhed som påkrævet,
inddrages eller nægtes registreringen, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 9. Efter § 11, stk. 12, hæfter
ledelsen i en virksomhed, der forsætligt eller groft uagtsomt fortsætter eller indleder driften af
virksomheden, selv om registreringen er inddraget eller nægtet efter stk. 9, personligt, ubegrænset
og solidarisk for de af loven omfattede skatter og afgifter m.v., der opstår som følge af den
uregistrerede virksomhed.
Opkrævningslovens § 12 indeholder regler om Skatteforvaltningens udbetaling af negative tilsvar
og beløb, som en virksomhed fejlagtigt har betalt for meget, jf. stk. 1. Sådanne beløb skal udbetales
senest 3 uger efter den rettidige modtagelse af angivelsen eller den dag, hvor virksomheden har
gjort Skatteforvaltningen opmærksom på fejlen, eller hvor Skatteforvaltningen selv har konstateret
fejlen, jf. stk. 2. Fristen for udbetaling af negative tilsvar kan dog ifølge stk. 3 suspenderes, hvis
Skatteforvaltningen på grund af virksomhedens forhold ikke kan foretage kontrol af angivelsen.
Suspensionen varer, indtil virksomhedens forhold ikke længere hindrer kontrol. Skatteforvaltningen
kan ligeledes, hvis det skønnes, at udbetaling på det foreliggende grundlag vil indebære en
nærliggende risiko for afgiftstab, afbryde udbetalingsfristen eller stille krav om sikkerhedsstillelse,
indtil virksomhedens forhold er undersøgt. Beløb, der skulle have været udbetalt efter stk. 1, kan
ifølge stk. 4 tilbageholdes, såfremt angivelser vedrørende afsluttede afregningsperioder ikke er
indgivet. Krav på tilsvar og eventuelle renter for disse perioder modregnes ved udbetalingen af
beløb efter stk. 1, selv om kravet ikke er forfaldent. Beløb efter stk. 1 kan ligeledes tilbageholdes,
såfremt virksomheden ikke rettidigt har afgivet oplysninger til Skatteforvaltningen efter
skattekontrollovens § 2.
N
egative tilsvar efter stk. 1, der indgår ved en samlet kontoopgørelse af
virksomhedens tilsvar af skatter og afgifter m.v. efter reglerne i kapitel 5 om skattekontoen, kan
efter stk. 5 alene udbetales, hvis det negative tilsvar modsvares af en kreditsaldo opgjort efter § 16
a, stk. 2, 2. pkt.
Krav på udbetalinger efter opkrævningslovens § 12 kan ikke overdrages før udløbet af den
afregningsperiode, kravet vedrører, og aftaler om sådanne overdragelser er ugyldige, jf.
opkrævningslovens § 13, stk. 1. Overdragelser efter stk. 1 kan ifølge stk. 2 ikke overstige det
udbetalingsbeløb, der kan opgøres efter § 12, stk. 5.
Opkrævningslovens kapitel 5 indeholder regler om skattekontoen, der skal anvendes ved ind- og
udbetalinger fra og til virksomheder, selskaber, fonde og foreninger, offentlige myndigheder og
Side 41 af 61
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 401: Lovudkast: Forslag til lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven)
institutioner m.v. Disse betalinger, der bl.a. vedrører skatter og afgifter omfattet af § 1, stk. 1 og 2,
indgår i en samlet saldoopgørelse (skattekontoen) efter reglerne i kapitel 5, jf. opkrævningslovens §
16.
I opkrævningslovens § 16 a, stk. 1, er det bestemt, at ind- og udbetalinger af skatter og afgifter m.v.
omfattet af § 16 modregnes automatisk efter et saldoprincip, og at meddelelse om modregning
fremgår af skattekontoen.
I opkrævningslovens § 16 a, stk. 2, 1. pkt., er det bestemt, at hvis den samlede sum af registrerede
forfaldne krav på virksomhedens konto overstiger den samlede sum af registrerede og forfaldne
tilgodehavender til virksomheden, udgør forskellen (debetsaldoen) det samlede beløb, som
virksomheden skylder Skatteforvaltningen. Er den samlede sum af registrerede og forfaldne krav på
indbetalinger fra virksomheden derimod mindre end de registrerede og forfaldne krav på
udbetalinger til virksomheden, udgør forskellen (kreditsaldoen) virksomhedens samlede
tilgodehavende fra Skatteforvaltningen, jf. 2. pkt.
Krav på ind- og udbetalinger registreres ifølge § 16 a, stk. 3, på skattekontoen fra det tidspunkt,
hvor der er sket angivelse heraf, eller hvor kravene med sikkerhed kan opgøres.
Krav på indbetalinger fra virksomheder påvirker (debiteres) ifølge § 16 a, stk. 4, saldoopgørelsen
efter stk. 2 fra den seneste rettidige betalingsdag for beløbet.
Indbetalinger fra virksomheder til opfyldelse af krav efter stk. 4 påvirker (krediteres)
saldoopgørelsen efter stk. 2 fra indbetalingsdagen uanset betalingsmetoden, jf. opkrævningslovens §
16 a, stk. 5.
I opkrævningslovens § 16 a, stk. 6, er det bestemt, at tilgodehavender til virksomheder omfattet af
opkrævningslovens kapitel 5 om skattekontoen påvirker (krediteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra
det tidspunkt, hvor beløbet kan opgøres efter opkrævningslovens § 12, der omhandler
Skatteforvaltningens udbetaling til virksomheden af bl.a. negativ moms og tilbagebetaling af beløb,
der er indbetalt ved en fejl, jf. stk. 1.
Udbetalinger til virksomheder til opfyldelse af krav efter stk. 6 påvirker (debiteres) saldoopgørelsen
efter stk. 2 på det tidspunkt, hvor der sker udbetaling til virksomheden, jf. opkrævningslovens § 16
a, stk. 7.
Hvor virksomheders indbetaling helt eller delvist anvendes til betaling af en debetsaldo, der er
sammensat af flere krav, går betalingen til dækning af det ældst forfaldne krav først, jf.
opkrævningslovens § 16 a, stk. 8.
Beløb, der ikke betales rettidigt til skattekontoen, forrentes efter opkrævningslovens § 16 c, stk. 1,
med den rente, der er fastsat i opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2. Renten beregnes dagligt og
tilskrives månedligt. Renten er ikke fradragsberettiget. En debetsaldo på 200 kr. eller derunder
forrentes ikke efter registreringen af virksomhedens ophør. En kreditsaldo forrentes ikke, jf. stk. 3.
I opkrævningslovens § 16 c, stk. 4, er det bestemt, at hvis en debetsaldo for en virksomhed
overstiger 5.000 kr., skal hele beløbet indbetales straks, og Skatteforvaltningen udsender et
rykkerbrev herom til virksomheden. Skatteforvaltningen udsender ikke rykkerbreve om en
Side 42 af 61
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 401: Lovudkast: Forslag til lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven)
debetsaldo på 5.000 kr. eller derunder. Rykkerbrev udsendes dog til ophørte virksomheder, også
hvor debetsaldoen er større end 200 kr. og mindre end 5.000 kr. Betales beløbet ikke inden den frist,
der er fastsat i rykkerbrevet, kan beløbet overgives til inddrivelse. Et beløb, der overgives til
inddrivelse, vil fremgå af skattekontoen. Der pålægges gebyr efter § 6 ved udsendelse af
rykkerbrev.
I opkrævningslovens § 16 c, stk. 5, er det bestemt, at en kreditsaldo udbetales til virksomhedens
Nemkonto, medmindre virksomheden har ønsket en beløbsgrænse for udbetaling af en kreditsaldo.
En beløbsgrænse for udbetaling af en kreditsaldo kan højst udgøre 200.000 kr., idet den dog til og
med den 1. april 2021 udgør 100 mia. kr., jf. § 11, nr. 3, i lov om rentefrie lån svarende til angivet
moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-
19. Udbetaling af en kreditsaldo kan ikke ske, før der kan udbetales mindst 200 kr. Virksomheder
kan dog anmode om at få ethvert beløb uanset størrelse udbetalt. Udbetaling af en kreditsaldo kan
ikke ske, hvis virksomheden mangler at indsende angivelser for afsluttede perioder eller at give
Skatteforvaltningen oplysninger efter skattekontrollovens § 2, jf. opkrævningslovens § 12, stk. 4.
En kreditsaldo på 200 kr. eller derunder tilhørende en ophørt virksomhed bortfalder 3 år efter
registreringen af virksomhedens ophør. Denne frist kan ikke afbrydes eller suspenderes.
I opkrævningslovens § 16 c, stk. 6, er det bestemt, at udbetaling af en kreditsaldo afventer forfaldne
skatte- og afgiftskrav, hvis kravet har sidste rettidige betalingsfrist inden for 5 hverdage fra
kreditsaldoens opståen. Opstår kreditsaldoen, som følge af at virksomhedens tilsvar for en
afregningsperiode er negativt, udbetales kreditsaldoen dog senest efter fristen i § 12, stk. 2,
hvorefter udbetaling efter stk. 1 sker senest 3 uger efter modtagelsen af angivelsen henholdsvis
indberetningen for den pågældende periode, og såfremt tilbagebetalingen skyldes en fejl i
indbetalingen, tilbagebetales beløbet senest 3 uger efter, at virksomheden har gjort
Skatteforvaltningen opmærksom på fejlen, eller efter at Skatteforvaltningen har konstateret fejlen.
Opkrævningslovens kapitel 6 indeholder i §§ 17-19 straffe- og sanktionsbestemmelser.
Det foreslås i
stk.1, 1. pkt.,
at oplagshavere og registrerede varemodtagere efter udløbet af hver
afgiftsperiode skal angive mængden af de varer, hvoraf virksomheden skal betale afgift og indbetale
afgiften for afgiftsperioden til Skatteforvaltningen. Ved opgørelsen af den afgiftspligtige mængde
fradrages varer, der er fritaget for afgiftspligt. Nogle fradrag vil en virksomhed kunne foretage
umiddelbart, mens virksomheden i andre tilfælde, f.eks. fradrag efter lovens § 7, stk. 1, nr. 3, vil
skulle søge om tilladelse hos Skatteforvaltningen til at foretage fradraget.
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt.,
at angivelse og betaling sker efter reglerne i opkrævningsloven, hvilket
for registreringspligtige virksomheder m.v. allerede følger af opkrævningslovens § 1, stk. 1,
hvorefter opkrævningsloven gælder for skatter og afgifter m.v., for hvilke virksomheder m.v. er
eller skulle have været registreret hos eller anmeldt til Skatteforvaltningen, i det omfang der ikke i
anden lovgivning er fastsat særlige bestemmelser. Det betyder bl.a., at angivelses- og
betalingsfristerne i opkrævningslovens § 2 vil skulle finde anvendelse, og at der vil kunne foretages
en foreløbig fastsættelse af afgiften, jf. opkrævningslovens § 4, ligesom der efter
opkrævningslovens § 5, stk. 1, vil kunne foretages en efteropkrævning, hvis en urigtig angivelse har
ført til betaling af for lavt et beløb, mens der efter opkrævningslovens § 5, stk. 2, vil kunne
foretages en skønsmæssig fastsættelse af tilsvaret, hvis det ud fra virksomhedens regnskaber ikke er
muligt for Skatteforvaltningen at opgøre det korrekte tilsvar. Betalinger vil desuden skulle ske til
skattekontoen i medfør af reglerne i kapitel 5.
Side 43 af 61
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 401: Lovudkast: Forslag til lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven)
Til § 12
Det foreslås i
stk. 1, 1. pkt.,
at der af afgiftspligtige varer, der indføres fra steder uden for EU eller
fra områder, der ikke er omfattet af EU-landenes afgiftsområde, skal svares afgift ved indførslen, jf.
dog §§ 4 og 8. Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt.,
at afgiften skal afregnes efter reglerne i toldlovens
kapitel 4, jf. dog stk. 2. Dette medfører, at der vil skulle betales afgift af afgiftspligtige varer på
tidspunktet for indførsel af varen her i landet, hvis varen bliver indført fra steder uden for EU og fra
områder, der ikke er omfattet af EU-landenes afgiftsområde.
Det foreslås i
stk. 2,
at for varer, der indføres af en virksomhed registreret efter § 29 i toldloven,
finder reglerne i § 13 tilsvarende anvendelse. Dermed foreslås, at virksomheder, der importerer
varer fra tredjelande, og som er importørregistreret efter toldlovens § 29, vil skulle afregne afgift på
samme måde som ikkeregistrerede varemodtagere. Andre, der importerer varer fra tredjelande,
foreslås at skulle afregne efter toldlovens kapitel 4.
Til § 13
Det foreslås i
stk. 1, 1. pkt.,
at der i andre tilfælde end de i § 12 nævnte tilfælde skal svares afgift i
forbindelse med varemodtagelsen her i landet, jf. dog §§ 4 og 8. Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt.,
at
inden afsendelsen af afgiftspligtige varer fra udlandet skal en virksomhed anmelde sig hos
Skatteforvaltningen som registeret varemodtager. En virksomhed, der modtager varer fra andre EU-
lande, vil således inden varernes afsendelse skulle anmelde sig som registreret varemodtager hos
Skatteforvaltningen. Ikke-registrerede modtagere af varer fra EU-lande vil skulle angive afgiften
ved modtagelsen af varerne.
Det foreslås i
stk. 2, 1. pkt.,
at de i stk. 1 nævnte registrerede varemodtagere efter udløb af hver
afgiftsperiode skal angive mængden af de varer, som virksomheden har modtaget i perioden, og
indbetale afgiften heraf til Skatteforvaltningen. Det foreslås i
stk. 2, 2. pkt.,
at angivelse og betaling
sker efter reglerne i opkrævningsloven, jf. den foreslåede bestemmelse i § 11.
Det betyder bl.a., at angivelses- og betalingsfristerne i opkrævningslovens § 2 skal finde
anvendelse. Registrerede varemodtagere skal således angive mængden af alle de varer, de har
modtaget i en måned, senest den 15. i den følgende kalendermåned, jf. § 2, stk. 2, 1. pkt., om
angivelser vedrørende de i bilag 1, liste A, nævnte love, der foreslås udvidet med pvc-afgiftsloven.
Det er datoen for en vares fysiske modtagelse i virksomheden, der vil afgøre, i hvilken måned
beløbet skal medregnes. Der kan foretages en foreløbig fastsættelse af afgiften, jf.
opkrævningslovens § 4, ligesom der efter opkrævningslovens § 5, stk. 1, kan foretages en
efteropkrævning, hvis en urigtig angivelse har ført til betaling af for lavt et beløb, mens der efter
opkrævningslovens § 5, stk. 2, kan foretages en skønsmæssig fastsættelse af tilsvaret, hvis det ud fra
virksomhedens regnskaber ikke er muligt for Skatteforvaltningen at opgøre det korrekte tilsvar.
Betalinger vil desuden skulle ske til skattekontoen i medfør af reglerne i kapitel 5.
Det foreslås i
stk. 3,
at angivelse og betaling for varemodtagere i de i stk. § 12 nævnte tilfælde sker
efter reglerne i opkrævningslovens § 9, stk. 2-4. Det vil sige, at afgiften vil skulle angives og
indbetales senest ved modtagelsen af varerne, og at angivelsen skal være underskrevet af
varemodtageren.
Side 44 af 61
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 401: Lovudkast: Forslag til lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven)
Det foreslås i
stk. 4, 1. pkt.,
at en virksomhed kan undlade at lade sig registrere som varemodtager
og undlade at betale afgift ved indførsel eller modtagelse af afgiftspligtige varer efter stk. 1, hvis
mængden af indførte og modtagne afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger
10.000 kr. årligt. Det foreslås i
stk. 4, 2. pkt.,
at den årlige periode er virksomhedens regnskabsår,
dog højst 12 på hinanden følgende måneder. Der indføres således en bagatelgrænse for, hvornår
virksomheder vil skulle lade sig registrere som varemodtagere og indbetale afgift. Hvis en
virksomhed inden for en 12 måneders periode har indført eller modtaget afgiftspligtige varer, der
ikke overstiger 10.000 kr. årligt i afgift, skal virksomheden ikke lade sig registrere som
varemodtager og ikke betale afgift heraf. Forslaget omfatter således virksomheder, der kun i
begrænset omfang modtager afgiftspligtige varer. Virksomheden vil dog fortsat skulle føre regnskab
over mængden af afgiftspligtige indførte og modtagne varer, så virksomheden overfor
Skatteforvaltningen kan godtgøre, at bagatelgrænsen ikke er overskredet. Den årlige bagatelgrænse
følger virksomhedens regnskabsår. For de virksomheder, der har et regnskabsår, som overstiger 12
måneder, regnes den årlige periode efter 12 på hinanden følgende måneder. Det kan f.eks. være
tilfældet for et nystiftet selskabs første regnskabsår. Hvad angår den årlige periode for nystiftede
virksomheder hvis første regnskabsperiode overstiger 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf.
årsregnskabslovens § 15, stk. 2, beregnes den årlige periode for påbegyndt ved stiftelsen af
virksomheden.
Det foreslås i
stk. 5, 1. pkt.,
at Skatteforvaltningen kan pålægge registrerede varemodtagere, der
gentagne gange ikke har betalt afgiften rettidigt, at afgive angivelse ved varernes modtagelse.
Skatteforvaltningen kan også pålægge varemodtageren at betale afgiften ved varernes modtagelse.
Det foreslås i
stk. 5, 2. pkt.,
at Skatteforvaltningen efter den foreslåede bestemmelse i 1. pkt. vil
have mulighed for at pålægge en registreret varemodtager at angive afgiftstilsvar ved varens
modtagelse frem for senest den 15. i kalendermåneden efter udløbet af afregningsperioden i det
tilfælde, hvor en varemodtager gentagne gange ikke har betalt afgift rettidigt. Skatteforvaltningen
vil efter den foreslåede bestemmelse i 2. pkt., også have mulighed for at pålægge den registrerede
varemodtager at betale afgiftstilsvar ved varers modtagelse frem for senest ved udløbet af
afgiftsperioden.
Det foreslås i
stk. 6,
at den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 2, om, at andre oplagshavere skal
føre regnskab over tilgang af uberigtigede varer samt udlevering og forbrug af de afgiftspligtige
varer, tilsvarende finder anvendelse for registrerede varemodtagere. Dermed vil registrerede
varemodtagere efter den foreslåede bestemmelse skulle føre regnskab over deres tilgang og
udlevering af afgiftspligtige varer.
Det foreslås i
stk. 7,
at Skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere regler for varemodtageres
regnskabsførelse. Herved bemyndiges Skatteforvaltningen til at fastsætte regnskabs- og
kontrolforskrifter i forbindelse varemodtageres regnskabsførelse.
Til § 14
Det foreslås i § 14, at opkrævningslovens § 9, stk. 2 og 3, tilsvarende finder anvendelse på
virksomheder, der medbringer afgiftspligtige varer fra andre EU-lande til brug i egen virksomhed.
Det vil sige, at virksomheden, der medbringer afgiftspligtige varer fra andre EU-lande til brug i
egen virksomhed, vil skulle angive og indbetale afgift senest ved indførelsen af varerne, og at
angivelsen skal være underskrevet af virksomheden.
Side 45 af 61
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 401: Lovudkast: Forslag til lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven)
Til § 15
Bestemmelserne i § 15 har til formål til at sikre, at Skatteforvaltningen kan foretage kontrol med
lovens overholdelse, idet Skatteforvaltningen i henhold til bestemmelserne bl.a. vil kunne
kontrollere oplysninger om, hvilke mængder af afgiftspligtige varer, der er købt, solgt og overført
fra udlandet, danske virksomheder imellem og fra virksomheder til ikkeregistrerede virksomheder.
Det foreslås i
stk. 1,
at Skatteforvaltningen, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig
legitimation uden retskendelse har adgang til at foretage eftersyn i de virksomheder, der omfattes af
§ 3 eller 13, stk. 1, 2. pkt., eller har købt, leveret eller transporteret afgiftspligtige varer.
Skatteforvaltningen har adgang til at efterse virksomhedernes varebeholdning, forretningsbøger,
øvrige regnskabsmateriale og korrespondance m.v., der er relevante for kontrollen af lovens
overholdelse.
Med bestemmelsen vil Skatteforvaltningen kunne foretage kontrol hos de af bestemmelsen
omfattede virksomheder, såfremt det anses for nødvendigt for kontrollen med lovens overholdelse,
f.eks. fordi virksomhederne ikke har imødekommet en anmodning fra Skatteforvaltningen om at
indsende oplysninger i henhold til de foreslåede bestemmelser i § 15, stk. 3-5.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 3, at virksomheder, der fremstiller afgiftspligtige varer
i henhold til de foreslåede bestemmelser i §§ 1 og 2, skal lade sig registrere som oplagshavere hos
Skatteforvaltningen. Andre virksomheder, som modtager varer fra udlandet med henblik på
videresalg, kan lade sig registrere som oplagshaver hos Skatteforvaltningen.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 1, 2. pkt., at virksomheder, der modtager
afgiftspligtige varer fra udlandet, skal, før varernes afsendelse, lade sig registrere hos
Skatteforvaltningen som varemodtagere.
Virksomheder, der har købt, leveret eller transporteret varer, vil være virksomheder, der som køber
eller leverandør har handlet med afgiftspligtige varer, eller virksomheder, herunder virksomheder,
der driver erhverv med transport af varer, der har transporteret varer, der er afgiftspligtige i henhold
til § 1 og 2.
Hvis der er tale om virksomheder, som ikke er registeret efter de foreslåede bestemmelser i § 3 eller
§ 13, stk. 1, 2. pkt., men der foreligger en formodning for, at virksomhederne er
registreringspligtige efter disse bestemmelser, vil disse virksomheder også være omfattet af den
foreslåede bestemmelse i § 15. Tilsvarende vil virksomheder, som Skatteforvaltningen har en
formodning for i henhold til den øvrige skatte- og afgiftslovgivning driver uregistreret virksomhed,
og som køber, leverer eller transporterer afgiftspligtige varer, være omfattet. Formodning for, at der
drives uregistreret virksomhed vil f.eks. kunne foreligge, hvor virksomheden tidligere har været
registreret, men registreringen er blevet inddraget.
Skatteforvaltningen vil ved kontrollen have adgang til virksomhedernes forretningslokaler og andre
lokaler, der benyttes i forbindelse med driften af den afgiftspligtige virksomhed.
Skatteforvaltningen vil alene have adgang til lokaler, som alene anvendes til privat bolig, såfremt
der foreligger udtrykkelig tilladelse den eller de personer, der har bopæl på adressen.
Skatteforvaltningen vil skulle foretage en vurdering af, om adgangen er nødvendig for kontrollen
Side 46 af 61
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 401: Lovudkast: Forslag til lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven)
med lovens overholdelse. Det følger heraf, at der som udgangspunkt vil skulle foretages kontrol hos
den eller de afgiftspligtige virksomheder, som kontrollen vedrører, før der sker en eventuel kontrol
hos tredjemand. Det er mindre indgribende at rette henvendelse til den afgiftspligtige først, og
samtidig tilgodeses hensynet til, at den afgiftspligtige eventuelt ikke ønsker tredjemand involveret i
en kontrolsag. Der er således skærpede krav til væsentlighed og proportionalitet, når tredjemand
skal afgive oplysninger.
Desuden indebærer nødvendighedskravet, at bestemmelsen i § 15, stk. 1, vil kunne finde anvendelse
i de tilfælde, hvor Skatteforvaltningen vurderer, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende de
foreslåede bestemmelser i § 15, stk. 3, 4 eller 5, om indsendelse oplysninger efter anmodning, eller
såfremt det ikke har været muligt at modtage de pågældende oplysninger efter en anmodning i
henhold til de foreslåede bestemmelser i § 15, stk. 3, 4 eller 5.
Hvis et virksomhedsbesøg skønnes nødvendigt, vil det skulle tilstræbes, at kontrolbesøget ikke
hindrer virksomheden i at udføre sin daglige virksomhed. Desuden vil det skulle tilstræbes, at
virksomhedsbesøg foretages efter forudgående aftale med virksomheden og i samarbejde med
denne. Uanmeldte kontrolbesøg bør således alene kunne foretages, hvis det skønnes, at formålet
med kontrollen kan forspildes ved en forudgående varsling. I normalsituationen vil kontrollen
skulle varsles og foretages efter aftale mellem virksomheden og Skatteforvaltningen, hvilket også
vil gøre det lettere for virksomheden at finde det rigtige materiale frem. Denne aftale vil også
omfatte, om kontrollen skal ske ved indsendelse af regnskabsmateriale m.v. eller ved besøg i
virksomheden.
Skatteforvaltningen vil skulle fremvise behørig legitimation i forbindelse med et kontrolbesøg. Af
legitimationen vil det skulle fremgå, hvem den pågældende er, samt at denne repræsenterer
Skatteforvaltningen.
Efter bestemmelsen vil Skatteforvaltningen i forbindelse med kontrollen have adgang til at efterse
varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v.
Afgørende for, om Skatteforvaltningen har adgang til materialet vil være, om materialet har
betydning for kontrollen med lovens overholdelse.
Bogføringslovens § 3 definerer, hvad der anses som regnskabsmateriale, og Erhvervsstyrelsens
bogføringsvejledning uddyber og eksemplificerer, hvad regnskabsmateriale omfatter. Som
regnskabsmateriale anses registreringer, herunder transaktionssporet, eventuelle beskrivelser af
bogføringen, herunder aftaler om elektronisk dataudveksling, eventuelle beskrivelser af systemer til
at opbevare og fremfinde opbevaret regnskabsmateriale, bilag og anden dokumentation, oplysninger
i øvrigt, som er nødvendige for kontrolsporet, regnskaber, som kræves udarbejdet i henhold til
lovgivning, og eventuelle revisionsprotokoller. Medmindre andet fremgår af lovgivningen i øvrigt,
omfatter et regnskab også eventuelle årsberetninger og lignende, der er knyttet til regnskabet.
Skatteforvaltningen vil have adgang til materialet, uanset hvilken form materialet ligger i, og der
foreslås også at skulle være adgang til materiale, der foreligger i elektronisk form, jf. den foreslåede
bestemmelse i § 15, stk. 7, og bemærkningerne hertil nedenfor.
Der vil kunne være personoplysninger
–
f.eks. om en person, der er ansat i virksomheden
–
i det
materiale, som er relevant for kontrollen, og som Skatteforvaltningen derfor har krav på at få efter
skattekontrolloven. Indsamling af personoplysninger af relevans for skattekontrollen vil kunne
Side 47 af 61
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 401: Lovudkast: Forslag til lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven)
indsamles, såfremt de opfylder databeskyttelsesforordningens regler, men den ansatte vil ifølge
databeskyttelsesforordningens artikel 14 skulle underrettes af Skatteforvaltningen om indsamlingen
(registreringen) af oplysningerne.
Skatteforvaltningens kontrol i henhold til bestemmelsen vil skulle ske under iagttagelse af
bestemmelserne i retssikkerhedsloven, herunder bestemmelserne i retssikkerhedslovens § 10,
hvorefter myndigheder ikke har adgang til at anvende oplysningspligter i tilfælde, hvor der opstår
mistanke om, at en borger eller virksomhed har begået en strafbar lovovertrædelse.
Det foreslås i
stk. 2,
at virksomhedernes indehavere og de i virksomheden beskæftigede personer
skal yde Skatteforvaltningen fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1
omhandlede eftersyn.
Bestemmelsen vil medføre, at alle ansatte som udgangspunkt vil have en pligt til at yde
Skatteforvaltningen vejledning og hjælp ved kontrollen.
Retssikkerhedslovens § 10, stk. 1, indeholder et forbud mod selvinkriminering. Hvis der under et
kontrolbesøg i virksomheden opstår en konkret mistanke om, at virksomheden har begået en
strafbar lovovertrædelse, vil Skatteforvaltningen således skulle afstå fra at benytte en
oplysningspligt over for den mistænkte.
Det fremgår af bemærkningerne til retssikkerhedsloven, at forbuddet mod selvinkriminering
omfatter den juridiske person som sådan, dvs. enhver fysisk person med tilknytning til den juridiske
person f.eks. dennes ansatte. For ansatte i enkeltmandsvirksomheder sker der derimod ikke
identifikation med virksomheden, så de vil ikke være undtaget fra oplysningspligten.
Det foreslås i
stk. 3,
at det i stk. 1 nævnte materiale på Skatteforvaltningens anmodning skal
udleveres eller indsendes til denne.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de virksomheder, som nævnes i den foreslåede
bestemmelse i 15, stk. 1, efter anmodning fra Skatteforvaltningen vil skulle indsende materiale som
nævnes i den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 1, til Skatteforvaltningen. Vedrørende
virksomheder og materiale, som nævnes i den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 1, henvises til
bemærkningerne ovenfor til denne bestemmelse.
Virksomhederne vil være pligtige til at indsende materialet, uanset om anmodningen fremsendes
efter et kontrolbesøg, der er foretaget i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 1, hos
virksomhederne, eller uden at der er foretaget et sådant kontrolbesøg forud for anmodningen.
Hvis der er tale om virksomheder, som ikke er registrerede efter de foreslåede bestemmelser i § 3
eller § 13, stk. 1, 2. pkt., men der foreligger en formodning for, at virksomhederne er
registreringspligtige efter disse bestemmelser, vil disse virksomheder også være omfattet.
Tilsvarende vil virksomheder, som Skatteforvaltningen har en formodning for i henhold til den
øvrige skatte- og afgiftslovgivning driver uregistreret virksomhed, og som køber, leverer eller
transporterer afgiftspligtige varer eller medbringer afgiftspligtige varer fra andre EU-lande til brug i
egen virksomhed, være omfattet. Formodning for, at der drives uregistreret virksomhed vil f.eks.
kunne foreligge, hvor virksomheden tidligere har været registreret, men registreringen er blevet
inddraget.
Side 48 af 61
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 401: Lovudkast: Forslag til lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven)
En anmodning om indsendelse af materiale vil skulle konkretiseres. Skatteforvaltningen vil skulle
gøre det klart, hvad formålet med materialeindkaldelsen er, og der vil skulle være en konkret
formodning for, at det materiale, der begæres udleveret, har betydning for kontrollen med
overholdelse af bestemmelser i loven. Skatteforvaltningen vil skulle redegøre for, at der mangler
relevante oplysninger, og at Skatteforvaltningen vil kunne forvente at finde disse oplysninger i de
ønskede dokumenter. Et krav om konkret formodning er med til at sikre, at virksomhederne ikke
bliver bedt om at udlevere irrelevant materiale, men at Skatteforvaltningen alene anmoder om
oplysninger, der er relevante og nødvendige for sagsbehandlingen.
Der vil som udgangspunkt skulle rettes henvendelse til den afgiftspligtige, som kontrollen vedrører,
om de ønskede oplysninger, før der rettes henvendelse til tredjemand. Det er mindre indgribende at
rette henvendelse til den afgiftspligtige først, og samtidig tilgodeses hensynet til, at den
afgiftspligtige eventuelt ikke ønsker tredjemand involveret i en kontrolsag.
Skatteforvaltningens kontrol i henhold til bestemmelsen vil skulle ske under iagttagelse af
bestemmelserne i retssikkerhedsloven, herunder bestemmelserne i retssikkerhedslovens § 10,
hvorefter myndigheder ikke har adgang til at anvende oplysningspligter i tilfælde, hvor der opstår
mistanke om, at en borger eller virksomhed har begået en strafbar lovovertrædelse.
Det foreslås i
stk. 4,
at virksomheder på anmodning skal meddele Skatteforvaltningen oplysninger
om deres indkøb af afgiftspligtige varer til virksomheden.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheder, der har indkøbt afgiftspligtige varer til
virksomheden, vil skulle indsende oplysninger herom til Skatteforvaltningen, hvis
Skatteforvaltningen anmoder herom.
Pligten vil gælde alle virksomheder, der har indkøbt afgiftspligtige varer til virksomheden. Hvis der
er tale om virksomheder, som ikke er registeret i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen, vil disse
virksomheder også være omfattet. Formodning for, at der drives uregistreret virksomhed vil f.eks.
kunne foreligge, hvor virksomheden tidligere har været registreret, men registreringen er blevet
inddraget.
Med oplysninger menes alle oplysninger, der vedrører virksomhedens indkøb af afgiftspligtige
varer til virksomheden. Der kan således være tale om regnskabsmateriale, herunder bilag
vedrørende indkøb af varerne, men også materiale, der vedrører transport af de pågældende varer.
Virksomhederne vil være pligtige til at indsende materialet, uanset om anmodningen fremsendes
efter et kontrolbesøg, der er foretaget i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 1, hos
virksomhederne, eller uden at der er foretaget et sådant kontrolbesøg forud for anmodningen.
En anmodning om indsendelse af materiale vil skulle konkretiseres. Skatteforvaltningen vil skulle
gøre det klart, hvad formålet med materialeindkaldelsen er, og der vil skulle være en konkret
formodning for, at det materiale, der begæres udleveret, har betydning for kontrollen med
overholdelse af bestemmelser i loven. Skatteforvaltningen vil skulle redegøre for, at der mangler
relevante oplysninger, og at Skatteforvaltningen vil kunne forvente at finde disse oplysninger i de
ønskede dokumenter. Et krav om konkret formodning er med til at sikre, at virksomhederne ikke
bliver bedt om at udlevere irrelevant materiale, men at Skatteforvaltningen alene anmoder om
Side 49 af 61
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 401: Lovudkast: Forslag til lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven)
oplysninger, der er relevante og nødvendige for sagsbehandlingen.
Skatteforvaltningens kontrol i henhold til bestemmelsen vil skulle ske under iagttagelse af
bestemmelserne i retssikkerhedsloven, herunder bestemmelserne i retssikkerhedslovens § 10,
hvorefter myndigheder ikke har adgang til at anvende oplysningspligter i tilfælde, hvor der opstår
mistanke om, at en borger eller virksomhed har begået en strafbar lovovertrædelse.
Det foreslås i
stk. 5,
at leverandører af afgiftspligtige varer på anmodning skal meddele
Skatteforvaltningen oplysninger om deres leverancer til virksomheder.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheder, der leverer afgiftspligtige varer, vil
skulle indsende oplysninger om deres leverancer til virksomheder, såfremt Skatteforvaltningen
anmoder herom.
Pligten vil gælde alle virksomheder, der har leveret afgiftspligtige varer til virksomheder. Hvis der
er tale om virksomheder, som ikke er registeret i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen, vil disse
virksomheder også være omfattet. Formodning for, at der drives uregistreret virksomhed vil f.eks.
kunne foreligge, hvor virksomheden tidligere har været registreret, men registreringen er blevet
inddraget.
Med oplysninger menes alle oplysninger, der vedrører virksomhedens leverancer af varer til
virksomheder. Der kan således være tale om regnskabsmateriale, herunder bilag vedrørende salg af
varerne, men også materiale, der vedrører transport af de pågældende varer.
Virksomhederne vil være pligtige til at indsende materialet, uanset om anmodningen fremsendes
efter et kontrolbesøg, der er foretaget i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 1, hos
virksomhederne, eller uden at der er foretaget et sådant kontrolbesøg forud for anmodningen.
En anmodning om indsendelse af materiale vil skulle konkretiseres. Skatteforvaltningen vil skulle
gøre det klart, hvad formålet med materialeindkaldelsen er, og der vil skulle være en konkret
formodning for, at det materiale, der begæres udleveret, har betydning for kontrollen med
overholdelse af bestemmelser i loven. Skatteforvaltningen vil skulle redegøre for, at der mangler
relevante oplysninger, og at Skatteforvaltningen vil kunne forvente at finde disse oplysninger i de
ønskede dokumenter. Et krav om konkret formodning er med til at sikre, at virksomhederne ikke
bliver bedt om at udlevere irrelevant materiale, men at Skatteforvaltningen alene anmoder om
oplysninger, der er relevante og nødvendige for sagsbehandlingen.
Skatteforvaltningens kontrol i henhold til bestemmelsen vil skulle ske under iagttagelse af
bestemmelserne i retssikkerhedsloven, herunder bestemmelserne i retssikkerhedslovens § 10,
hvorefter myndigheder ikke har adgang til at anvende oplysningspligter i tilfælde, hvor der opstår
mistanke om, at en borger eller virksomhed, som kontrollen vedrører, har begået en strafbar
lovovertrædelse.
Det foreslås i
stk. 6,
at Skatteforvaltningen er berettiget til at foretage eftersyn af afgiftspligtige
varer under transport, når disse varer erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt
transporteres til andre end oplagshavere.
Side 50 af 61
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 401: Lovudkast: Forslag til lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven)
Det kan f.eks. være kontroller, der gennemføres sammen med Toldstyrelsen ved grænsepassage
eller vejkontroller, der gennemføres sammen med politi og Motorstyrelsen.
Det foreslås i
stk. 7,
at i det omfang oplysningerne, som er nævnt i stk. 1, er registreret elektronisk,
omfatter Skatteforvaltningens adgang til disse oplysninger også en elektronisk adgang hertil.
Skatteforvaltningen vil således have adgang til materiale, der foreligger i elektronisk form og til på
stedet at gennemgå registreringerne i virksomhedens systemer.
Efter bogføringslovens § 15, stk. 1, kan en offentlig myndighed, der i henhold til anden lovgivning
har ret til at kræve indsigt i den bogføringspligtiges regnskabsmateriale, forlange, at den
bogføringspligtige vederlagsfrit stiller alt, som er nødvendigt til fremfinding og læsning af
regnskabsmaterialet, til disposition. Reglen i bogføringslovens § 15, stk. 1, vil finde anvendelse, når
Skatteforvaltningen under en kontrol i virksomheden efter den foreslåede bestemmelse i § 15, stk.
1, skal have adgang til det af bestemmelsen omfattede materiale.
Efter bogføringslovens § 15, stk. 33, kan myndigheden endvidere forlange, at regnskabsmateriale,
der opbevares i elektronisk form, udleveres i et anerkendt filformat i elektronisk form eller
indsendes digitalt i et anerkendt filformat til myndigheden. Tidligere kunne myndigheden kun
forlange at få regnskabsmaterialet udleveret i klarskrift, det vil sige på papir.
Ved lov nr. 55 af 27. januar 2015 om ændring af bogføringsloven (Opbevaring af
regnskabsmateriale m.v.) er reglerne i bogføringslovens § 12 om opbevaring af regnskabsmateriale
endvidere ændret, så regnskabsmateriale i elektronisk form kan opbevares i udlandet uden
forudgående ansøgning eller anmeldelse til offentlige myndigheder, hvis virksomheden opfylder en
række nærmere fastsatte krav, herunder at regnskabsmaterialet opbevares i overensstemmelse med
bogføringsloven, at virksomheden til enhver tid kan fremskaffe materialet og give adgang til det, at
virksomheden opbevarer systembeskrivelser og nødvendige adgangskoder her i landet, og at
virksomheden sørger for, at regnskabsmaterialet kan udskrives i klarskrift eller stilles til rådighed i
et anerkendt filformat.
Kravet om adgang kan opfyldes ved, at virksomheden giver online-adgang til det elektroniske
regnskabsmateriale, således at offentlige myndigheder til enhver tid her i landet via f.eks. en
computer med adgang til internettet kan få adgang til materialet. Det er i så fald uden betydning, om
den server, regnskabsmaterialet opbevares på, fysisk er placeret her i landet eller i udlandet. Det
samme gælder, hvis virksomheden anvender en cloud-løsning, hvor serverens fysiske placering ikke
er kendt.
Skatteforvaltningens adgang til elektronisk opbevaret regnskabsmateriale vil ikke give hjemmel til
at foretage dataspejling. Ved dataspejling tages der en fuldstændig kopi af alle data, der findes på
f.eks. en harddisk, herunder slettede filer. Skatteforvaltningen kunne herved få adgang til og
medtage en række oplysninger, som ikke er relevante for kontrollen, herunder følsomme
personoplysninger, hvilket kan være i strid med både den foreslåede bestemmelse og
databeskyttelsesforordningen.
Skatteforvaltningen vil kunne benytte såkaldt dataanalyse ved kontrol efter den foreslåede
bestemmelse i § 15, stk. 1, af virksomheders elektroniske regnskabsmateriale. Ved dataanalyse
foretages en analyse af indholdet af virksomhedens datamedier i virksomhedens lokaler.
Dataanalyse vil kunne foregå på virksomhedens datamedier eller på IT-udstyr, som
Side 51 af 61
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 401: Lovudkast: Forslag til lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven)
Skatteforvaltningen medbringer, og kun elektroniske dokumenter, der vurderes at være relevante for
kontrolsagen, medtages fra virksomheden. Elektroniske dokumenter vil kunne være korrespondance
(f.eks. e-mails), kontrakter, fakturaer, udgiftsbilag og andre dokumenter, som ikke indgår i en
virksomheds elektroniske bogføringssystem, men som vurderes at være relevante for kontrollen.
Disse dokumenter vil heller ikke kunne håndteres i almindelige it-revisionsværktøjer, som f.eks.
ACL, Idea og Excel. Hvis der ved dataanalysen findes relevante dokumenter til kontrolsagen, vil
disse blive markeret. Udpegning af relevante dokumenter vil også kunne ske efter virksomhedens
anvisning. Der vil således udelukkende være tale om en elektronisk gennemgang af indholdet af
virksomhedens datamedier, og kun relevante dokumenter vil blive kopieret og forlade
virksomheden. Virksomheden vil modtage en elektronisk kopi af det kopierede og en elektronisk
dokumentliste, inden kontrollen afsluttes. Virksomheden eller dennes repræsentanter har under hele
forløbet mulighed for at kommentere og drøfte relevansen af de udvalgte dokumenter. Brug af
specielle it-værktøjer sikrer, at der ikke kan ske utilsigtede ændringer på virksomhedens datamedier,
f.eks. sletning af dokumenter, og giver samtidig virksomheden en garanti for, at autenciteten af
dokumenterne bevares, da det ikke efterfølgende vil være muligt at ændre dokumenternes indhold,
metadata m.v. It-værktøjerne sikrer den sammenhæng virksomheden, at det materiale, der indgår i
Skatteforvaltningens kontrolsag, er en eksakt kopi af det originale dokument.
Virksomheden er efter bogføringsloven forpligtet til at stille alt, hvad der er nødvendigt til at
fremfinde og læse regnskabsmateriale, til rådighed. Det betyder, at virksomheden under en kontrol
efter den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 1, vil skulle stille samtlige hjælpemidler, der er
nødvendige, til rådighed, herunder oplysning om brugeridentifikation eller password, der er en
betingelse for anvendelsen af hjælpemidlerne og systemerne.
Skatteforvaltningen vil ikke under en kontrol efter den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 1, kunne
koble sit eget it-udstyr til virksomhedens udstyr, hvis virksomheden ikke giver tilladelse hertil.
Skatteforvaltningen må i så fald nøjes med at få adgang via virksomhedens systemer og enten få
materialet udskrevet på papir eller få en elektronisk kopi, f.eks. på et krypteret USB-stik.
Skatteforvaltningen vil ikke uden virksomhedens samtykke kunne medtage originalt fysisk
materiale. Der vil i givet fald være tale om beslaglæggelse, der skal ske efter retsplejelovens regler
og fordrer politiets og domstolenes mellemkomst.
Til § 16
Det foreslås i
stk. 1, 1. pkt.,
at Skatteforvaltningen i forbindelse med kontrol efter § 15 er berettiget
til at foretage enhver undersøgelse af varerne, der er nødvendig for at undersøge deres
beskaffenhed. Bestemmelsen indebærer, at Skatteforvaltningen vil blive bemyndiget til i forbindelse
med en kontrol i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 15 at udtage stikprøver til kontrol. Den
foreslåede afgifts specielle udformning nødvendiggør bestemmelser om udtagelse af stikprøver.
Inden for de enkelte varegrupper, som er omfattet af afgiften, vil der både være varer, som er
omfattet af afgiften og varer, som ikke er omfattet af afgiften. For nogle varer kan det umiddelbart
ses, om den er omfattet af afgiften, for andre kan det være vanskeligt, og en analyse af varens
sammensætning kan være en nødvendighed.
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt.,
at varemodtageren eller varefremstilleren er berettiget til efter
undersøgelsens afslutning på begæring at få de udtagne prøver tilbageleveret, i det omfang de ikke
er medgået ved undersøgelsen.
Side 52 af 61
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 401: Lovudkast: Forslag til lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven)
Det foreslås i
stk. 1, 3. pkt.,
at ved fastsættelsen af størrelsen af det beløb, der påhviler de angivne
varer i afgift, kan den del af varerne, der er udtaget som prøver af Skatteforvaltningen, ikke
fradrages i den angivne mængde eller værdi.
Skatteforvaltningen vil skulle dække analyseomkostninger, men ikke et eventuelt tab, hvis varen
beskadiges eller går tabt. Bestemmelserne vedrørende udtagelse af stikprøver følger af § 44 i
bekendtgørelse nr. 403 af 3. maj 2012 om toldbehandling. Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1
vil der blive indført hjemmel til analyse af varer, hvor det ikke umiddelbart kan afgøres, om en vare
er omfattet af afgiften, samt kontrol af afgiftsgrundlaget.
Det foreslås i
stk. 2, 1. pkt.,
at såfremt Skatteforvaltningen har besluttet kun at undersøge en del af
de angivne varer, anvendes resultaterne af den delvise undersøge på alle varer, der er anført under
den pågældende varepost i den afgiftspligtiges regnskab. Det foreslås i
stk. 2. 2. pkt.,
at
varemodtageren eller varefremstilleren dog kan anmode om en supplerende undersøgelse af
varerne, såfremt det kan sandsynliggøres, at resultatet af den delvise undersøgelse ikke kan
anvendes på resten af de angivne varer.
Det foreslås i
stk. 3, 1. pkt.,
at det påhviler varemodtageren eller varefremstilleren eller den, som
handler på varemodtagerens eller varefremstillerens vegne, at udføre det for undersøgelsen af
varerne nødvendige arbejde (op- og indpakning, opvejning, opmåling m.v.). Det foreslås i stk. 3, 2.
pkt., at omkostningerne i forbindelse hermed vil skulle afholdes af varemodtageren eller
varefremstilleren.
Til § 17
Det foreslås i
1. pkt.,
at politiet om fornødent yder Skatteforvaltningen bistand til gennemførelsen af
kontrollen efter § 15, stk. 1 og 6. Det foreslås i 2. pkt., at justitsministeren efter forhandling med
skatteministeren kan fastsætte nærmere regler herfor.
Bestemmelsen medfører, at politiet om fornødent vil skulle yde Skatteforvaltningen bistand til
gennemførelsen af kontrollen efter de forslåede bestemmelser i § 15, stk. 1 og 6, hvis virksomheden
vægrer sig mod at give Skatteforvaltningen adgang til virksomhedens lokaler m.v.
Politiets bistand efter bestemmelsen vil begrænse sig til overvindelse af fysiske hindringer for
gennemførelsen af kontrollen, f.eks. at skaffe adgang til et aflåst rum. Selve kontrollen vil skulle
gennemføres af medarbejdere fra Skatteforvaltningen. Politiets bistand vil skulle ske efter reglerne i
politiloven. Hvis der på tidspunktet for politiets bistand ved Skatteforvaltningens kontrolbesøg er
–
eller i forbindelse hermed opstår
–
konkret mistanke om et strafbart forhold, herunder i straffesager,
som kan behandles administrativt, vil politiets bistand til gennemførelsen af kontrollen skulle ske i
overensstemmelse med retsplejelovens regler, når bistanden har karakter af efterforskning.
Til § 18
Det foreslås i
1. pkt.,
at virksomheder, der er registreret efter momslovens § 47, stk. 1, og som her
til landet ved fjernsalg sælger varer, der er afgiftspligtige efter §§ 1 og 2, skal anmeldes til
registrering efter denne lov hos Skatteforvaltningen. Udenlandske virksomheder forpligtes til at lade
sig registrere hos Skatteforvaltningen, såfremt de sælger afgiftspligtige varer ved fjernsalg, og
såfremt de samtidig er registreret efter momslovens § 47, stk. 1. Fjernsalg vil typisk dreje sig om
Side 53 af 61
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 401: Lovudkast: Forslag til lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven)
postordresalg, herunder internethandel. Dermed vil udenlandske virksomheder have pligt til at lade
sig registrere, såfremt deres samlede årlige leverancer overstiger 280.000 kr., jf. momslovens § 48,
stk. 3. Det foreslås i
2. pkt.,
at virksomheder omfattet af 1. pkt., skal opgøre den afgiftspligtige
mængde som den mængde varer, som virksomheden i perioden har solgt her til landet ved fjernsalg,
jf. §§ 1 og 2. Bestemmelsen foreslås formuleret på samme måde som i andre afgiftslove, f.eks. lov
om afgift af cfc og visse industrielle drivhusgasser.
Til § 19
Det foreslås i
stk. 1,
at den, der overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der
ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter denne lov, skal svare afgift af varerne. Der
tænkes her på uregistreret virksomhed eller ikke-erhvervsmæssig import af varer, hvor der ikke er
betalt afgift.
Det foreslås i
stk. 2, 1. pkt.,
at afgiften af de nævnte varer kan afkræves til betaling senest 14 dage
efter påkrav. Det foreslås i
stk. 2, 2. pkt.,
at hvis afgiften ikke betales rettidigt, finder
bestemmelserne i opkrævningslovens §§ 6 og 7 og § 8, nr. 2 og 3, tilsvarende anvendelse. Det
betyder, at der ved ikke rettidig betaling af afgift efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, vil skulle
betales en månedlig rente som fastsat efter stk. 2 (0,0 pct. for 2020) med tillæg af 0,7 procentpoint
regnet fra den seneste rettidige betalingsdag for beløbet, og frem til beløbet betales. Der skal
ligeledes efter opkrævningslovens § 6 betales et gebyr på 65 kr. ved erindringsskrivelser.
Skatteforvaltningen kan dog efter opkrævningslovens § 8 fritage for betaling af renter og gebyr for
erindringsskrivelser, når det på grund af særlige omstændigheder findes rimeligt. Der er tale om de
situationer, hvor der er tale om pludseligt opståede hændelser, som den pågældende ikke har haft
indflydelse på og ikke har kunnet forudse, f.eks. pludseligt opstået sygdom. Det er også en
betingelse, at fristoverskridelsen er kortvarig.
Til § 20
Det foreslås i § 20, at foruden den personkreds, der er omhandlet i opkrævningslovens § 10, hæfter
de i den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 1, nævnte varemodtagere og den, der er i besiddelse af
varen, for betaling af afgift efter bestemmelserne i denne lov. Efter opkrævningslovens § 10 hæfter
selskabet, fonden, foreningen m.v. eller den, der som ejer, forpagter eller lignende driver
virksomheden for egen regning, for betaling af afgift. Hæftelsesforhold efter denne lov omfatter
også varemodtagere omfattet af § 13, stk. 1, og den, den, der er i besiddelse af varen.
Til § 21
Det foreslås i § 21, at Københavns frihavn sidestilles med steder uden for EU i forhold til
bestemmelserne i denne lov. Tilsvarende bestemmelser findes i de øvrige punktafgiftslove.
Til § 22
Det foreslås i § 22, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelserne oplistet i
nr. 1-6, straffes med bøde.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 1,
at den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller
Side 54 af 61
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 401: Lovudkast: Forslag til lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven)
vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen, straffes med bøde.
Hvis der er tale om urigtige eller vildledende oplysninger, vil det strafbare forhold være realiseret,
når oplysningerne er kommet frem til Skatteforvaltningen, f.eks. i forbindelse med angivelse af
afgiftstilsvar, men forholdet vil også kunne være realiseret, hvis der i andre sammenhænge afgives
urigtige oplysninger til Skatteforvaltningen, som har betydning for afgiftsberetningen. Hvis der er
tale om fortielse af oplysninger, vil det strafbare forhold f.eks. være realiseret, hvis en afgiftspligtig
undlader at angive sit afgiftstilsvar, eller hvis forhold bevirker, at en tidligere indberetning af afgift
ikke længere er korrekt, og den afgiftspligtige ikke reagerer herpå.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 2,
at den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 3, stk. 1 § 10, stk.
1, 2 og 3, § 13, stk. 1, 2. pkt., § 15, stk. 2-5, § 16, stk. 3, eller § 18, 1. pkt., straffes med bøde. En
virksomhed vil dermed kunne blive straffet med bøde, hvis en virksomhed f.eks. undlader at lade
sig registrere som oplagshaver eller varemodtager eller ikke opfylder betingelser for at opnå
afgiftsgodtgørelse.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 1, at den virksomhed, der fremstiller de i
lovforslagets § 1 nævnte varer, skal registreres som oplagshaver hos Skatteforvaltningen.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 1, at en oplagshaver, som er en
fremstillingsvirksomhed, skal føre regnskab med deres tilgang og udlevering af afgiftspligtige
varer. Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 2, at andre oplagshavere skal føre
regnskab over tilgang af de uberigtigede varer og udlevering samt forbrug af de afgiftspligtige
varer. Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 3, virksomheder omfattet af § 3, stk. 3,
og § 13, stk. 4, løbende skal føre regnskab, der dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige varer
svarer til en afgift, der ikke overstiger bagatelgrænsen på 10.000 kr.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 1, 2. pkt., at en virksomhed skal lade sig
registrere som varemodtager hos Skatteforvaltningen, inden denne modtager varer fra udlandet.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 2, at alle ansatte som udgangspunkt vil have en
pligt til at yde Skatteforvaltningen vejledning og hjælp ved kontrollen i henhold til den foreslåede
bestemmelse i § 15, stk. 1. Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 3, at virksomheder
efter anmodning fra Skatteforvaltningen vil skulle indsende materiale som nævnes i den foreslåede
bestemmelse i § 15, stk. 1, f.eks. forretningsbøger, øvrigt regnskabsmateriale samt korrespondance
m.v. til Skatteforvaltningen. Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 4, at
virksomheder, der har indkøbt afgiftspligtige varer til virksomheden, vil skulle indsende
oplysninger herom til Skatteforvaltningen, hvis Skatteforvaltningen anmoder herom. Det følger af
den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 5, at virksomheder, der leverer afgiftspligtige varer, vil
skulle indsende oplysninger om deres leverancer til virksomheder, såfremt Skatteforvaltningen
anmoder herom.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 3, at i forbindelse med Skatteforvaltningens
udtagelse af stikprøver til kontrol påhviler det varemodtageren eller varefremstilleren eller den, som
handler på varemodtagerens eller varefremstillerens vegne, at udføre det for undersøgelsen af
varerne nødvendige arbejde (op- og indpakning, opvejning, opmåling m.v.).
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 18, 1. pkt., at virksomheder, der er registeret efter
momslovens § 47, stk. 1, og som her til landet sælger afgiftspligtige varer ved fjernsalg, skal lade
Side 55 af 61
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 401: Lovudkast: Forslag til lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven)
sig registrere hos Skatteforvaltningen.
Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, vil medføre, at den der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder de
foreslåede bestemmelser nævnt ovenfor, vil kunne straffes med bøde.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 3,
at den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at efterkomme et
meddelt påbud efter § 13, stk. 5, 1. pkt., straffes med bøde.
Skatteforvaltningen vil efter den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 5, 1. pkt., kunne pålægge
registrerede varemodtagere at foretage angivelse ved varernes modtagelse, hvis den registrerede
varemodtager gentagne gange ikke har betalt afgift rettidigt. Såfremt dette påbud ikke efterkommes,
vil den registrerede virksomhed kunne straffes med bøde.
Bestemmelsen i stk. 1, nr. 3, vil medføre, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at
efterkomme et meddelt påbud efter § 13, stk. 5, 1. pkt., vil kunne straffes med bøde.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 4,
at den, der forsætligt eller groft uagtsomt fortsætter driften af en
afgiftspligtig virksomhed, hvis registrering er inddraget efter opkrævningslovens § 11, stk. 9, og
Skatteforvaltningen har meddelt virksomheden dette, straffes med bøde.
Hvis en virksomhed ikke rettidigt efterkommer et pålæg om at stille sikkerhed, vil
Skatteforvaltningen efter opkrævningslovens § 11, stk. 9, kunne inddrage registreringen af
virksomheden, indtil virksomheden stiller sikkerheden. Tilsvarende bestemmelser gælder i henhold
til de øvrige punktafgiftslove.
Bestemmelsen i stk. 1, nr. 4, vil medføre, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt fortsætter driften
af en afgiftspligtig virksomhed, hvis registrering er inddraget efter opkrævningslovens § 11, stk. 9,
og Skatteforvaltningen har meddelt virksomheden dette, vil kunne straffes med bøde.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 5,
at den der forsætligt eller groft uagtsomt overdrager, erhverver, tilegner
sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven,
eller forsøger herpå, straffes med bøde.
Den, der overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, som der skulle have været betalt
afgift af efter denne lov, skal betale afgift af varerne. Der skal således ske efterbetaling af afgiften
for varerne.
Bestemmelsen i stk. 1, nr. 5, vil medføre, at den der forsætligt eller groft uagtsomt overdrager,
erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været
betalt efter loven, eller forsøger herpå, vil kunne straffes med bøde.
Hvad angår det foreslåede bødeniveau for unddragelse af pvc-afgift i henhold til de foreslåede
bestemmelser i § 22, stk. 1, nr. 1-5, henvises til beskrivelsen i bemærkningerne til den foreslåede
bestemmelse i § 22, stk. 3.
Det foreslås i
stk. 2,
at der i forskrifter, der udstedes i medfør af denne lov, kan fastsættes straf af
bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.
Side 56 af 61
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 401: Lovudkast: Forslag til lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven)
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 2, at Skatteforvaltningen kan fastsætte
kontrolforskrifter for fradrag efter stk. 1 i den afgiftspligtige mængde. Det følger af den foreslåede
bestemmelse i § 9, stk. 4, at Skatteforvaltningen skal kunne fastsætte de nærmere regnskabs- og
kontrolforskrifter i forbindelse med afgiftsgodtgørelse efter stk. 1, 2 og 3. Det følger af den
foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 4, at Skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere regler for
oplagshaveres regnskabsførelse.
Bestemmelsen i stk. 2, vil medføre, at der i forskrifter, der er udstedt med hjemmel i § 7, stk. 2, § 9,
stk. 4, og § 10, stk. 4, kan fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt
overtræder bestemmelser i forskrifterne.
Hvad angår det foreslåede bødeniveau for unddragelse af pvc-afgift i henhold til bestemmelsen,
henvises til beskrivelsen i bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 3.
Det foreslås i
stk. 3,
at den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage
statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf
er forskyldt efter straffelovens § 289.
Bestemmelsen betyder, at straf for overtrædelse af pvc-afgiftsloven, hvor der er har været forsæt til
unddragelse af pvc-afgift, er bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er
forskyldt efter straffelovens § 289. Henvisning til straffelovens § 289 medfører, at de kvalificerede
overtrædelser, dvs. særligt grove forhold, kan straffes efter denne bestemmelse, hvor strafferammen
er fængsel indtil 8 år.
Bødeniveauet for overtrædelser af de foreslåede bestemmelser i § 22, stk. 1-3, hvor der er tale om
unddragelse af pvc-afgift, foreslås fastsat som anført i bemærkningerne til lov nr. 1126 af 19.
november 2019, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 24, om ændring af registreringsafgiftsloven og
forskellige andre love (Styrket regelefterlevelse på motorområdet, skærpet bødepraksis ved
overtrædelse af registreringsafgiftsloven og øvrige punktafgiftslove og øvrige tilpasninger af
reglerne på motorområdet).
I bemærkningerne til L 24 har Folketinget tilkendegivet et ønske om, at bødeniveauet ved
unddragelse i forbindelse med overtrædelse af en række punktafgiftslove skærpes således, at det vil
svare til bødeniveauet ved overtrædelse af skattekontrolloven, kildeskatteloven, momsloven,
lønsumsafgiftsloven eller opkrævningsloven. Det foreslås således, at bødeniveauet ved unddragelse
af pvc-afgift tillige skal svare til bødeniveauet ved overtrædelse af skattekontrolloven,
kildeskatteloven, momsloven, lønsumsafgiftsloven eller opkrævningsloven.
En sådan bødepraksis vil medføre, at i unddragelsessager, der kan afsluttes med bøde, vil
normalbøden skulle udgøre to gange den samlede unddragelse, når der er forsæt til unddragelse, og
én gang den samlede unddragelse, når unddragelsen er begået ved grov uagtsomhed. Hvad angår
den del af unddragelsen, der ikke overstiger 60.000 kr., vil normalbøden skulle beregnes som én
gang det unddragne beløb ved forsæt og som halvdelen af det unddragne beløb ved grov
uagtsomhed. I sager om forsætlig unddragelse af pvc-afgift over 100.000 kr., der vil kunne afgøres
med frihedsstraf, vil der
–
foruden påstanden om frihedsstraf
–
skulle nedlægges påstand om en
tillægsbøde, jf. straffelovens § 50, stk. 2, svarende til størrelsen af de unddragne afgifter.
I overensstemmelse med regeringens tilkendegivelse er det ved lovforslaget tillige forudsat, at der
Side 57 af 61
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 401: Lovudkast: Forslag til lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven)
ved bødeudmålingen vil skulle ske fuld kumulation, dvs. at der vil skulle foretages en selvstændig
vurdering af bøden for hvert enkelt forhold, hvorefter bøderne for de enkelte forhold vil skulle
lægges sammen.
Af retssikkerhedsmæssige grunde er det væsentligt, at en administrativ bødepraksis bygger på
forholdsvis faste retningslinjer for bødeudmålingen. Dette sker gennem retspraksis, men det er
muligt for lovgiver i forbindelse med ny lovgivning at udstikke detaljerede retningslinjer for
bødeudmålingen. Domstolene vil under alle omstændigheder skulle tage stilling til en ny praksis for
bødeudmålingen, ligesom domstolene har en løbende kontrol med den administrative bødepraksis
igennem de sager, der skal indbringes for retten. I relation hertil bemærkes, at Skatteforvaltningen
har taget kontakt til Rigsadvokaten med henblik på, at anklagemyndigheden fører et antal
prøvesager om overtrædelse af de punktafgiftslove, som omfattes af lov nr. 1126 af 19. november
2019.
Det foreslås i
stk. 4,
at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter
reglerne i straffelovens 5. kapitel vedrørende strafansvar for juridiske personer.
Det fremgår af straffelovens § 26, at en juridisk person er alle former for selskaber, herunder
interessentskaber, foreninger, fonde, boer, kommuner og statslige myndigheder. I straffelovens §
26, stk. 2, indbefattes også en enkeltmandsvirksomhed, for så vidt dens størrelse og organisation
kan sidestilles med en selskabskonstruktion, hvilket antages at betyde, at enkeltmandsvirksomheden
skal have mindst 20 ansatte.
Det fremgår af straffelovens § 306, at en juridisk person kan straffes for en forsætlig overtrædelse,
selv om der ikke kan blive tale om fængselsstraf.
For at en juridisk person kan blive strafansvarlig kræves, at der inden for den juridiske persons
virksomhed er begået en overtrædelse, der enten kan tilregnes en eller flere personer, der er knyttet
til den juridiske person eller "den juridiske person som sådan". Det sidste betyder, at f.eks.
manglende procedurer til sikring af kontrol, anonyme fejl eller ophobning af fejl, hvor hver enkelt
fejl ikke i sig selv er nok til at statuere uagtsomhed, kan tilregnes virksomheden.
Der er således ikke tale om et objektivt ansvar, idet der skal kunne bevises forhold begået i den
juridiske person, som kan karakteriseres som enten forsætlige eller groft uagtsomme. Det er ikke et
krav, at den eller de personer, der rent faktisk har begået forholdet, skal kunne identificeres. En
juridisk person kan kun straffes med bøde, og der kan ikke fastsættes forvandlingsstraf. Det betyder,
at alle straffesager inden for Skatteforvaltningens område, hvor ansvarssubjektet er en juridisk
person, kan afgøres administrativt.
Da en enkeltmandsvirksomhed i den strafferetlige definition kan sidestilles med en juridisk person,
skal der i disse situationer tages stilling til, om virksomheden (den juridiske person, jf. straffelovens
§ 26, stk. 2) eller virksomhedens ejer (den fysiske person) skal strafforfølges. Valget af
ansvarssubjekt har stor betydning for sanktionen, fordi en juridiske person alene kan idømmes
bødestraf og ikke får udmålt forvandlingsstraf i tilknytning til bøden, mens den fysiske person kan
idømmes fængselsstraf.
Til § 23
Side 58 af 61
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 401: Lovudkast: Forslag til lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven)
Det foreslås i § 23, at reglerne i opkrævningslovens §§ 18 og 19 tilsvarende finder anvendelse på
sager om overtrædelse efter denne lov. Tilsvarende bestemmelser gælder i henhold til de øvrige
punktafgiftslove.
Det betyder bl.a., at såfremt en overtrædelse ikke vil medføre højere straf end bøde, vil sagen kunne
afsluttes administrativt uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig og
betaler den fastsatte bøde. Betales bøden eller bliver den inddrevet eller afsonet, sker der ikke
videre forfølgning. Bøder opkræves og inddrives i henhold til Skatteforvaltningens almindelige
regler, hvilket vil sige, at der også kan ske lønindeholdelse og udpantning.
Retsplejelovens regler om tiltalerejsning finder anvendelse i sager, der afsluttes administrativt.
Ransagning i sager om overtrædelse af denne lov sker i overensstemmelse med retsplejeloven.
Til § 24
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. januar 2021.
Det foreslås i
stk. 2,
at loven finder anvendelse på varer, som fra og med den 1. januar 2021
udleveres fra eller forbruges i registrerede virksomheder, angives til fortoldning eller importeres.
Det foreslås i
stk. 3,
at registreringspligtige virksomheder skal anmelde sig til registrering til told-
og skatteforvaltningen senest den 15. januar 2021.
Det foreslås i
stk. 4, 1. pkt.,
at registreringspligtige virksomheder skal opgøre en eventuel
lagerbeholdningen af afgiftspligtige varer den 1. januar 2021. Det foreslås i
stk. 4, 2. pkt.,
at
Skatteforvaltningen fastsætter de nærmere regler for opgørelsen. Virksomheder, der vil blive
registreringspligtige som henholdsvis oplagshavere og varemodtagere efter lovens bestemmelser vil
skulle opgøre deres lagerbeholdning pr. den 1. januar 2021. Dette er nødvendigt af hensyn til senere
kontrol af virksomhedernes afgiftsbetaling. Ikkeregistrerede virksomheder skal ikke foretage en
lageropgørelse og skal således ikke svare afgift af deres lager. Det vurderes, at risikoen for
hamstring hos ikkeregistrerede virksomheder er begrænset på grund af afgiftens belastning på de
forskellige varegrupper og, at virksomhederne ved hamstring skal have forrentet et øget varelager.
Det foreslås i
stk. 5, 1. pkt.,
at virksomheder, som er omfattet stk. 4, skal give Skatteforvaltningen
adgang til at kontrollere opgørelserne ved eftersyn af lagre, forretningsbøger m.v. Det foreslås i
stk.
5, 2. pkt.,
at virksomhedernes indehavere og de i virksomheden beskæftigede personer skal yde
Skatteforvaltningen fornøden vejledning og hjælp.
Til § 25
Til nr. 1
Opkrævningsloven indeholder bestemmelser om opkrævning af skatter og henviser til et bilag til
loven (bilag 1, liste A), som indeholder en opremsning af de skatte- og afgiftslove, som
opkrævningsloven regulerer.
Det foreslås, at »Lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven)« tilføjes bilag 1,
liste A i opkrævningsloven, da opkrævningslovens bestemmelser skal regulere opkrævningen af den
forslåede pvc-afgift.
Side 59 af 61
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 401: Lovudkast: Forslag til lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven)
Til nr. 2
I henhold til opkrævningslovens § 9, stk. 2, skal varemodtagere, som ikke er virksomheder, og som
fra andre EU-lande modtager varer, angive og betale afgift ved modtagelsen. Angivelsen skal være
underskrevet af varemodtageren.
Det foreslås, at stk. 2, 1. pkt., ændres, så varemodtagere, der ikke er erhvervsdrivende, og som fra
andre EU-lande modtager varer, der er afgiftspligtige i henhold til den foreslåede pvc-afgiftslov,
skal angive og betale afgift ved modtagelsen.
Til § 26
Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Til bilag 1 og bilag 2
Der henvises til bemærkningerne til § 1.
Side 60 af 61
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 401: Lovudkast: Forslag til lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven)
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 25
I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 573 af 6. maj 2019, som ændret ved § 3 i
lov nr. 1587 af 27. december 2019, foretages
følgende ændring:
§ 9.
---
Stk. 2.
Varemodtagere, der ikke er
erhvervsdrivende, og som fra andre EU-
lande modtager varer m.v., der er
afgiftspligtige efter de afgiftslove, der er
nævnt i bilag 1, liste A, nr. 5, 6 og 9-16, skal
ved modtagelsen af varerne angive den
mængde varer, hvoraf der skal betales afgift
til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen
skal være underskrevet af varemodtageren.
Stk. 3-4.
---
1.
I
§ 9, stk. 2, 1. pkt.,
ændres ”6
og 9-16”
til:
”6, 9-16 og 31”.
2.
I
bilag 1, liste A,
indsættes som nr. 31:
Bilag 1
Liste A
1-29) ---
30) Lov om afgift af skadesforsikringer.
”31)
Lov om afgift af polyvinylklorid og
ftalater (pvc-afgiftsloven).”
Side 61 af 61