Kommissorium
–
godkendt 04.12.2019
Spilreklamenævnet
1. Formål
Branchenævnet for ansvarlig markedsføring af spil (herefter Spilreklamenævnet), har
til formål at værne om og sikre god adfærd og ansvarlig markedsføring af spil i
Danmark. Spilreklamenævnet har til opgave at behandle klagesager over
markedsføring af spil, herunder at udtale sig om den påklagede markedsføring.
2. Opgaver
Spilreklamenævnets opgave er at modtage, behandle og udtale sig i klagesager over
markedsføring af spil i Danmark. Spilreklamenævnet giver klager og indklagede
mulighed for at kommentere på en klage, hvorefter en klage kan behandles.
Spilreklamenævnet behandler alle klager over markedsføring af spil i Danmark.
Behandlingen af klager over markedsføring af spil afgøres efter spilreklamenævnets
retningslinjer for god markedsføringsskik.
Retningslinjerne udspringer af nævnets fortolkning af god markedsføringsskik og god
erhvervsskik (markedsføringslovens §§3 og 4). Ved udarbejdelse af retningslinjerne
inddrages tillige branchens adfærdskodeks.
I tilfælde, hvor et flertal i Spilreklamenævnet mener, at der foreligger et brud på
retningslinjerne, udtaler nævnet en kritik af indklagede og dennes reklame.
Afgørelser i nævnet træffes med simpelt flertal, ved stemmelighed er formandens
stemme afgørende. Afgørelser, hvortil nævnet udtaler en kritik, offentliggøres på
nævnets hjemmeside.
Spilreklamenævnet kan tage en sag om uansvarlig markedsføring af spil op af egen
drift.
Spilreklamenævnet udarbejder og tilpasser løbende en klagevejledning og
klageformular, der let kan tilgås fra Spilreklamenævnets hjemmeside.
Spilreklamenævnet udarbejder efter etableringen en forretningsorden og
mødekalender.
3. Medlemmer af nævnet
Spilreklamenævnet sammensættes af medlemmer med særligt branchekendskab på
tværs af hele spilbranchen samt eksterne medlemmer med særlige kompetencer.
Sekretariatet udpeger sammen med aftaleparterne en ekstern formand, der er
advokat eller dommer.
Medlemmer med branchekendskab udpeges efter indstilling fra
Kasinoforeningen
DOGA
DAB
Lotterierne
1