Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del Bilag 396
Offentligt
Skatteministeriet
Udkast (1)
J.nr. 2020-5454
Forslag
til
Lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og selskabsskatteloven
(Midlertidig forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed og
selskabsskattefritagelse af Fonden)
§1
I afskrivningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 29. august 2016, som ændret bl.a. ved
§ 1 i lov nr. 722 af 8. juni 2018 og senest ved § 12 i lov nr. 739 af 30. maj 2020, foretages følgende
ændring:
1.
I
§ 6, stk. 1, nr. 3,
indsættes som
3.-5. pkt.:
”For
indkomstårene 2020 og 2021 kan der udover fradrag efter 2. pkt. foretages fradrag på
henholdsvis 27 pct. og 25 pct. af anskaffelsessummen. Fradrag efter 3. pkt. og fradrag eller
afskrivning efter ligningslovens § 8 B, stk. 4, 2. pkt., kan dog højst foretages for samlede udgifter
på 845 mio. kr. i indkomståret 2020 og 910 mio. kr. i indkomståret 2021. Begrænsningen efter 4.
pkt. gælder samlet for sambeskattede selskaber i samme koncern, idet den samlede begrænsning
fordeles forholdsmæssigt mellem de sambeskattede selskabers beløb omfattet af 4. pkt.”
§2
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 8. august 2019, som ændret bl.a. ved § 2 i
lov nr. 722 af 8. juni 2018 og senest ved § 16 i lov nr. 881 af 16. juni 2020, foretages følgende
ændring:
1.
I
§ 8 B, stk. 4,
indsættes som
2.-4. pkt.:
”For
indkomstårene 2020 og 2021 kan der ud over fradrag eller afskrivninger efter 1. pkt. foretages
fradrag eller afskrivninger på henholdsvis 27 pct. og 25 pct. af udgiften. Fradrag eller afskrivning
efter 2. pkt. og fradrag efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, 3. pkt., kan dog højst foretages for
samlede udgifter på 845 mio. kr. i indkomståret 2020 og 910 mio. kr. i indkomståret 2021.
Begrænsningen efter 3. pkt. gælder samlet for sambeskattede selskaber i samme koncern, idet den
samlede begrænsning fordeles forholdsmæssigt mellem de sambeskattede selskabers udgifter
omfattet af 3. pkt.”
§3
1
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 396: Udkast til lovforslag om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og selskabsskatteloven (Midlertidig forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed og selskabsskattefritagelse af Fonden), fra skatteministeren
I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af 26. juni 2020, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 3, stk. 1,
indsættes som
nr. 23:
»23) Det af staten oprettede aktieselskab til rekapitalisering af visse store, samfundsbærende danske
virksomheder (Fonden), jf. aktstykke nr. 251 (Folketinget 2019-20).«
2.
I
§ 5 D, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »1-18, 21 og 22« til: »1-18 og 21-23«.
§4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2021.
Stk. 2. § 3 har virkning fra den 1. oktober 2020.
2
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 396: Udkast til lovforslag om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og selskabsskatteloven (Midlertidig forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed og selskabsskattefritagelse af Fonden), fra skatteministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten,
Det Konservative Folkeparti og Alternativet har den 15. juni 2020 indgået aftale om udfasning af
hjælpepakker, stimuli-initiativer og eksportinitiativer. Forslaget har til formål at udmønte en del af
denne aftale.
Lovforslaget fremsættes som led i aftalens stimuli-initiativer, der har til formål at afdæmpe de
økonomiske konsekvenser, som udbruddet af COVID-19 har medført for dansk erhvervsliv og
eksport, så risikoen for tab af danske arbejdspladser, velstand og velfærd reduceres.
Det foreslås at forhøje virksomhedernes fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed
midlertidigt til 130 pct. i indkomstårene 2020 og 2021 med et loft på koncernniveau på 50 mio. kr.
(skatteværdien). Det svarer til, at koncernen kan opnå et merfradrag på grundlag af udgifter op til
845 mio. kr. i indkomståret 2020 og 910 mio. kr. i indkomståret 2021.
Formålet med det forhøjede fradrag er at styrke virksomhedernes incitament til at investere i
forskning og udvikling. En væsentlig forudsætning for genopretningen af dansk økonomi efter
COVID-19 er, at danske virksomheder fastholder deres investeringer i forskning og udvikling. Det
understøtter deres konkurrenceevne over for udenlandske konkurrenter og trækker i retning af øget
produktivitet i samfundsøkonomien som helhed.
Det fremgår derudover som led i den indgåede aftale, at aftalepartierne er enige om at oprette et nyt
statsligt aktieselskab (Fonden), der skal yde direkte bistand til at rekapitalisere større,
samfundsbærende, danske virksomheder, der er i en særlig situation som følge af COVID-19. Der
skal være tale om selskaber med en væsentlig tilstedeværelse i Danmark, som er ekstraordinært
ramt af COVID-19-situationen, og som er af væsentlig betydning for det danske samfund. Der vil
endvidere kunne være tale om virksomheder, som har en central rolle i den pågældende branche, en
høj eksportandel samt er højproduktive og vanskelige at erstatte. Det foreslås ved nærværende
lovforslag, at det oprettede statslige aktieselskab fritages for skattepligt.
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
På baggrund af udbruddet af COVID-19 er det vigtigt at sikre, at danske virksomheder stadig har et
incitament til at udvikle og udnytte nye innovative løsninger, som kan bidrage til at styrke dem i
den internationale konkurrence. Det er med andre ord centralt, at danske virksomheder har det
bedste grundlag for at være internationalt konkurrencedygtige. Innovative virksomheder er gode til
at omsætte viden og ideer til forretningsmuligheder, og forskning er et af de bærende elementer i
virksomhedernes fortsatte vækst og konkurrencedygtighed. Private virksomheders forsknings- og
udviklingsvirksomhed giver i den forbindelse anledning til samfundsøkonomiske gevinster, fordi
forskning og udvikling i en virksomhed kan smitte af på produktivitet og konkurrencedygtighed i
andre virksomheder.
Formålet med dette lovforslag er at gøre det mere attraktivt for virksomheder at investere i
forskning og udvikling ved at øge fradraget for virksomhedernes udgifter til forsøgs- og
3
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 396: Udkast til lovforslag om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og selskabsskatteloven (Midlertidig forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed og selskabsskattefritagelse af Fonden), fra skatteministeren
forskningsvirksomhed. Det foreslås således at forhøje fradraget for udgifter til forsøgs- og
forskningsvirksomhed midlertidigt fra henholdsvis 103 pct. i indkomståret 2020 og 105 pct. i
indkomståret 2021 til 130 pct. for begge indkomstår. Dvs. et merfradrag på henholdsvis 27 pct. og
25 pct. af udgiften. Det foreslås dog, at der sættes et loft over merfradraget, således at fradrag på
koncernniveau højst kan foretages for samlede udgifter på 845 mio. kr. i indkomståret 2020 og 910
mio. kr. i indkomståret 2021.
Derudover har lovforslaget til formål at sikre skattefritagelse for det af staten oprettede aktieselskab
(Fonden). Fonden har til formål at
agere som ”investor of last resort”.
Det vil sige, at Fonden skal
tilføre en form for egenkapital og dermed sikre et tilstrækkeligt kapitalgrundlag i større, ellers
sunde, samfundsbærende danske virksomheder, der fortsat måtte være økonomiske udfordret som
følge af udbruddet af COVID-19. Den foreslåede selskabsskattefritagelse svarer til den
skattefritagelse, der bl.a. i dag gælder for ATP og Udbetaling Danmark.
Fonden, der vil blive etableret på baggrund af et aktstykke, der i vedtaget i Finansudvalget, oprettes
med henblik på at kunne yde direkte bistand til at rekapitalisere større, samfundsbærende, danske
virksomheder i en særlig situation, samtidig med at staten kan få del i en potentiel gevinst, hvis en
virksomhed kommer styrket og mere værdifuld ud af krisen. Fondens levetid skal være begrænset,
idet den skal ikke være aktiv længere end højst nødvendigt. Etableringen af Fonden er under
statsstøttegodkendelse hos EU Kommissionen.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Midlertidig forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed
2.1.1. Gældende ret
Virksomheder kan ved anskaffelse af almindelige driftsmidler årligt afskrive op til 25 pct. af
anskaffelsessummen.
Efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, kan hele anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe,
der anvendes til forsøgs- og forskningsvirksomhed, straksafskrives i anskaffelsesåret.
Efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, har virksomheder fradrag for udgifter, som afholdes til forsøgs-
og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv. Udgifterne kan efter den
skattepligtiges frie valg fradrages fuldt ud i det indkomstår, de er afholdt, eller alternativt afskrives
med lige store årlige beløb i afholdelsesåret og i de følgende fire indkomstår. Det samme gælder
udgifter til grundforskning, som afholdes af en igangværende virksomhed.
Reglerne finder ikke anvendelse for udgifter til efterforskning af råstoffer og udgifter til anskaffelse
af driftsmidler og skibe, der anvendes til efterforskning af råstoffer.
Med aftalen om en række erhvervs- og iværksætterinitiativer af 12. november 2017 blev det aftalt
gradvist at forhøje straksafskrivningen ved anskaffelse af driftsmidler og skibe, der anvendes til
forsøgs- og forskningsvirksomhed, og fradraget for udgifter afholdt til forsøgs- og
forskningsvirksomhed, så det udgør 110 pct. ved endelig indfasning i 2026. For indkomståret 2020
kan straksafskrivningen henholdsvis fradraget foretages med 103 pct. og for indkomståret 2021 med
105 pct. af anskaffelsessummen eller udgiften.
4
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 396: Udkast til lovforslag om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og selskabsskatteloven (Midlertidig forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed og selskabsskattefritagelse af Fonden), fra skatteministeren
Ved forsøgs- og forskningsvirksomhed forstås udviklingsarbejde knyttet til erhvervsvirksomheden.
Der vil typisk være tale om lønudgifter, udgifter til råstoffer og udgifter til leje af laboratorier eller
lignende, der anvendes til forsøgs- og forskningsaktiviteter.
For udgifter, der afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed, er det et krav efter ligningslovens §
8 B, stk. 1, at udgifterne skal være afholdt i tilknytning til den skattepligtiges erhverv. Dette
betyder, at disse udgifter som udgangspunkt først kan afskrives eller fradrages, når virksomheden er
kommet i gang. Det gælder dog ikke, hvis der er tale om et aktie- eller anpartsselskab, eller hvis
told- og skatteforvaltningen giver tilladelse til, at udgifterne må fradrages eller afskrives, før
virksomheden er kommet i gang, jf. ligningslovens § 8 B, stk. 1.
2.1.2. Den foreslåede ordning
Med henblik på at styrke virksomhedernes incitament til at investere i forskning og udvikling
foreslås det at hæve fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed til 130 pct. for
indkomstårene 2020 og 2021. Dvs. at virksomhederne i indkomstårene 2020 og 2021 foreslås at få
mulighed for at foretage yderligere straksafskrivning eller et yderligere fradrag på henholdsvis 27
pct. og 25 pct.
Der foreslås i tilknytning hertil indført et loft over straksafskrivningen eller fradraget, således at der
højst skal kunne foretages merfradrag på henholdsvis 27 pct. og 25 pct. for samlede udgifter på 845
mio. kr. i indkomståret 2020 og 910 mio. kr. i indkomståret 2021. For selskaber, der betaler
selskabsskat på 22 pct., svarer det til, at fradraget har en skatteværdi på 50 mio. kr. i både 2020 og
2021.
Det foreslås derudover, at der skal foretages en samlet opgørelse over fradrags- og eller
afskrivningsberettigede udgifter, således at fradragsberettigede udgifter efter de foreslåede regler i
afskrivningsloven og ligningsloven ikke vil kunne overstige 845 mio. kr. for indkomståret 2020 og
910 mio. kr. for indkomståret 2021. Der er således tale om et samlet loft for henholdsvis fradrag
efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, og fradrag eller afskrivning efter ligningslovens § 8 B, stk.
4.
Begrænsningen af virksomhedernes fradrag foreslås at skulle finde anvendelse på koncernniveau,
dvs. at grænsen skal gælde samlet for selskaber, der indgår i en sambeskatning. Den samlede
begrænsning foreslås at skulle fordeles forholdsmæssigt på basis af de sambeskattede selskabers
fradragsberettigede udgifter omfattet af merfradraget.
Udgifter, der afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed ud over det fastsatte loft, kan fradrages
efter gældende regler med 103 pct. for indkomståret 2020 og 105 pct. for indkomståret 2021.
Forslaget tilsigter alene at øge den sats, disse udgifter kan fradrages med. Forslaget ændrer ikke på
afgrænsningen af, hvad der må anses for fradragsberettigede udgifter til forsøgs- og
forskningsvirksomhed. Afgrænsningen af, hvornår der foreligger udgifter til forsøgs- og
forskningsvirksomhed, sker således på basis af hidtidig praksis. En konkret udgift til forsøgs- eller
forskningsvirksomhed skal fortsat have den fornødne tilknytning til den skattepligtiges erhverv for
at være fradragsberettiget som udgift til forsøgs- og forskningsvirksomhed.
2.2. Selskabsskattefritagelse af Fonden
2.2.1. Gældende ret
5
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 396: Udkast til lovforslag om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og selskabsskatteloven (Midlertidig forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed og selskabsskattefritagelse af Fonden), fra skatteministeren
Staten og dens institutioner er som udgangspunkt fritaget for skattepligt efter reglerne i
selskabsskattelovens § 3. Dog foreligger der skattepligt for DSB, Energinet.dk, Naviair og Danpilot
efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 d, 2 g, 2 i og 2 j. Derudover foreligger der som
udgangspunkt skattepligt for de af staten etablerede aktieselskaber.
Skattepligtige selskaber m.v. er skattepligtige af aktieavancer, udbytter, renter og avancer ved salg
af tegningsretter til aktier efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven og selskabsskatteloven.
For så vidt angår datterselskabsaktier, det vil som udgangspunkt sige aktier, hvor der foreligger
ejerskab på 10 pct. eller mere i et andet selskab, medregnes gevinst og tab ved afståelse ikke ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for moderselskabet efter reglerne i
aktieavancebeskatningsloven. Der foreligger ligeledes skattefrihed for modtagne udbytter fra et
datterselskab efter reglerne i selskabsskatteloven.
For så vidt angår koncernselskabsaktier, det vil som udgangspunkt sige, hvor der foreligger en
national sambeskatning, eller selskaberne ville kunne indgå i en international sambeskatning efter
reglerne i selskabsskatteloven, medregnes gevinst og tab ved afståelse ikke ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Der foreligger ligeledes
skattefrihed for modtagne udbytter efter reglerne i selskabsskatteloven.
For så vidt angår skattefrie porteføljeaktier, det vil som udgangspunkt sige, hvor der er tale om
aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, og der foreligger ejerskab på mindre
end 10 pct., medregnes gevinst og tab ved afståelse ikke ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst medregnes 70 pct. af det modtagne udbytte efter reglerne i selskabsskatteloven.
For så vidt angår skattepligtige porteføljeaktier, det vil som udgangspunkt sige aktier, der er optaget
til handel på et reguleret marked, og hvor der foreligger ejerskab på mindre end 10 pct., medregnes
gevinst og tab ved afståelse ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i
aktieavancebeskatningsloven. Modtagne udbytter medregnes ligeledes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst efter reglerne i statsskatteloven.
Derudover foreligger der som udgangspunkt skattepligt for et kapitalselskab af modtagne renter
efter reglerne i statsskatteloven. Der foreligger fradrag for renteudgifter efter reglerne i
statsskatteloven. Skattepligten omfatter dog ikke renter, der betales mellem associerede selskaber,
hvor beskatningen skal frafaldes efter reglerne i rente-/royaltydirektivet eller en
dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Endvidere medregnes gevinst og tab ved afståelse af tegningsretter til aktier, konvertible
obligationer eller fondsaktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i
aktieavancebeskatningsloven. Dog medregnes gevinst ved afståelse af tegningsretter til aktier som
følge af en tildeling af tegningsretter til aktier, der ikke er sket forholdsmæssigt til de hidtidige
aktionærer ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomstår, medmindre tildelingen udgør en
gave for modtageren.
2.2. Den foreslåede ordning
Som et led i
Aftale om udfasning af hjælpepakker, stimuli-initiativer og eksportinitiativer
af den 15.
juni 2020 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk
6
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 396: Udkast til lovforslag om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og selskabsskatteloven (Midlertidig forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed og selskabsskattefritagelse af Fonden), fra skatteministeren
Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet indgår, at der skal oprettes et
statsligt aktieselskab (Fonden), der kan agere ”investor of last resort”.
Fonden skal være medvirkende til at sikre rekapitalisering af større, samfundsbærende danske
virksomheder. Det fremgår af aftalen, at COVID-19-krisen ikke alene har medført akut mangel på
likviditet for mange danske virksomheder, men forventes over tid også at skabe udfordringer med
kapitalgrundlaget, dvs. for meget gæld og for lidt egenkapital. Selv større samfundsbærende
virksomheder, der før krisen havde et solidt kapitalgrundlag, risikerer således at mangle egenkapital
som følge af COVID-19.
Fonden skal tilføre en form for egenkapital og dermed sikre et tilstrækkeligt kapitalgrundlag i
større, ellers sunde, samfundsbærende virksomheder med væsentlig tilstedeværelse i Danmark.
Fondens virke baseres på en række vejledende principper, herunder at der er fokus på større,
samfundsbærende virksomheder, der opfylder en række specifikke kriterier, bl.a. om at
virksomheden er påvirket af et ekstraordinært økonomisk chok som følge af COVID-19 og ikke har
kunnet finde hensigtsmæssig finansiering andetsteds. Fondens beslutning om rekapitalisering af en
given større virksomhed skal desuden ske med afsæt i en række vejledende udvælgelseskriterier,
hvorefter der skal være tale om en virksomhed, der må anses for at være væsentlig,
samfundsbærende og ellers solid. Det vil sige, at virksomheden skal have været økonomisk solid før
krisen og have økonomisk fremtidspotentiale efter krisen ved en normalisering af økonomien.
Fonden oprettes af Finansministeriet på baggrund af aktstykke nr. 251 (Folketinget 2019-20)
vedtaget af Finansudvalget.
Det foreslås på den baggrund, at det af staten oprettede aktieselskab (Fonden) fritages for
selskabsskattepligt, idet det foreslås, at det af staten oprettede aktieselskab bliver omfattet af
reglerne i selskabsskattelovens § 3 om selskabsskattefritagelse.
Fonden vil anvende præferenceaktier som finansielt instrument, der fungerer som egenkapital i
modtagervirksomheden, men samtidig ikke gør staten stemmeberettiget og dermed ikke fuldgyldig
ejer af virksomheden. Ved rekapitaliseringen er det således ikke hensigten, at der ændres ved
kontrolforholdene i virksomheden.
Præferenceaktier er relativt nemme at standardisere og vil give staten fortrinsret til at få det
investerede beløb tilbagebetalt før andre aktionærer og med tillæg af forrentning. Derudover kan der
indbygges en upside-mekanisme, som giver staten en del af en eventuel fremtidig værdistigning,
f.eks. ved tilbagebetaling til staten eller ved salg af virksomheden til nye ejere. Fonden kan
derudover pålægge virksomheden en række restriktioner som led i rekapitaliseringen, så længe
staten er investor, f.eks. restriktioner i forhold til. udbytteudbetalinger til de stemmeberettigede
ejere, muligheden for aktietilbagekøb, muligheden for nye variable lønmodeller eller øvrige måder
at tilbageføre likviditet fra selskabet til ejerne og/eller ledelsen, samt ift. evt. opkøb eller frasalg af
forretningsdele.
Fondens indkomst vil komme til at bestå af avancer og udbytter af aktier, avancer ved salg af
tegningsretter til aktier og af renter på lån.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
7
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 396: Udkast til lovforslag om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og selskabsskatteloven (Midlertidig forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed og selskabsskattefritagelse af Fonden), fra skatteministeren
2231536_0008.png
Med lovforslaget foreslås fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed forhøjet til
130 pct. for indkomstårene 2020 og 2021. Det vil sige at der er tale om en forhøjelse af fradraget på
henholdsvis 27 procentpoint og 25 procentpoint i forhold til de gældende regler. Det foreslåede
merfradrag kan dog maksimalt foretages for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed på op til
845 mio. kr. i 2020 og 910 mio. kr. i 2021. Det svarer til en maksimal nedsættelse af
selskabsskattesatsen på 50 mio. kr. For udgifter herudover udgør fradraget 103 pct. i 2020 og 105
pct. i 2021 svarende til gældende regler.
Ved vurderingen af de provenumæssige konsekvenser er der taget udgangspunkt i det grundlag og
de forudsætninger, der lå til grund for provenuvurderingen i forbindelse med indførelsen af det
forhøjede fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed i lovforslag nr. L 227 om
ændring af afskrivningsloven og ligningsloven (Højere skattefradrag for udgifter til forsøgs- og
forskningsvirksomhed) fra folketingsåret 2017-18.
Det lægges til grund for provenuvurderingen, at de samlede fradragsberettigede udgifter udgør ca.
45 mia. kr., hvoraf det med stor usikkerhed skønnes, at ca. 40 mia. kr. (2020-niveau) vil være
fradragsberettigede til den forhøjede sats. Den forslåede forhøjelse af fradraget vil således øge
fradragsværdien med ca. 10 mia. kr. i 2020 og knap 11 mia. kr. i 2021. Det lægges
beregningsteknisk til grund, at virksomhederne i gennemsnit kan udnytte 2/3 af disse udgifter til
fradrag i evt. overskud. Det forudsættes, at de resterende fradrag ikke udnyttes, f.eks. fordi
virksomheden går konkurs, inden den kan nå at udnytte fradraget fuldt ud, eller fordi den ikke opnår
en skattepligtig indkomst i Danmark, der giver mulighed for at udnytte fradraget fuldt ud.
På dette grundlag kan det umiddelbare mindreprovenu skønnes til ca. 1.580 mio. kr. i 2020 og 1.470
mio. kr. i 2021, hvilket svarer til ca. 1.350 mio. kr. i 2020 og 1.250 mio. kr. i 2021 efter indregning
af tilbageløb og adfærd. Forhøjelsen af fradraget forventes ikke at have væsentlige strukturelle
virkninger på investeringerne i forskning og udvikling og dermed på væksten og produktiviteten i
samfundsøkonomien. Der er derfor ikke indregnet adfærdseffekter.
Det bemærkes, at provenuvurderingen er forbundet med betydelig usikkerhed, hvilket bl.a. skal ses
i lyset af den aktuelle usikkerhed om den økonomiske aktivitet i forlængelse af covid-19, herunder
omfanget af virksomhedernes investeringer i forskning og udvikling i 2020 og 2021.
Tabel 1. Provenuvirkning ved forhøjelse af skattefradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed
Finansår
Mio. kr. (2020-niveau)
2020
2021
2022
2023
2024 2025 Varigt
2020
Umiddelbar virkning
1.580 1.470
-
-
-
-
50
0
Virkning efter tilbageløb
1.350 1.250
-
-
-
-
40
-
Virkning efter tilbageløb og adfærd
1.350 1.250
-
-
-
-
40
-
Anm.: Afrundet til nærmeste 10 mio. kr.
Kommunerne får en andel af selskabsskatten uden for kulbrinteområdet på 14,24 pct. med afregning
tre år efter indkomståret. Den foreslåede forhøjelse af fradraget for udgifter til forsøgs- og
forskningsvirksomhed skønnes at medføre et mindreprovenu for kommunerne på ca. 225 mio. kr.
for 2020 med afregning i 2023 og ca. 210 mio. kr. for 2021 med afregning i 2024.
Forslaget medfører en forhøjelse af den nuværende skatteudgift forbundet med det forhøjede
fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed, der svarer til den umiddelbare
provenuvirkning.
8
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 396: Udkast til lovforslag om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og selskabsskatteloven (Midlertidig forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed og selskabsskattefritagelse af Fonden), fra skatteministeren
Lovforslaget vurderes samlet set at medføre udgifter for Skatteforvaltningen på 0,2 mio. kr. i 2020,
4,3 mio. kr. i 2021 og 8,5 mio. kr. i 2022 som følge af kontrol, vejledning og systemtilpasninger.
Vurderingen er behæftet med usikkerhed.
For så vidt angår den del af lovforslaget, som vedrører skattefritagelsen af det af staten oprettede
aktieselskab til rekapitalisering af visse store, samfundsbærende danske virksomheder (Fonden) har
denne del ingen umiddelbare konsekvenser for provenuet af skatter og afgifter, da Fonden ligesom
staten og dens øvrige institutioner ikke vil blive drevet med det formål at generere et overskud.
Den foreslåede skattefritagelse af Fonden kan i et vist omfang medføre, at værdistigninger og andre
typer indtægter fra de rekapitaliserede selskaber ikke beskattes. Der foreligger ikke et grundlag,
som muliggør en kvantificering af dette mindreprovenu. Idet der er tale om en midlertidig
rekapitalisering af større, samfundsbærende virksomheder, der forud for udbruddet af COVID-19
var økonomisk solide, vurderes effekten heraf dog med usikkerhed at være begrænset.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Med lovforslaget foreslås fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed forhøjet til
130 pct. for indkomstårene 2020 og 2021. Det foreslåede merfradrag kan omfatte udgifter til
forsøgs- og forskningsvirksomhed for samlede udgifter på 845 mio. kr. i indkomståret 2020 og 910
mio. kr. i indkomståret 2021 på koncernniveau. Det vil reducere virksomhedernes nettoudgifter til
forskning og udvikling i de pågældende år og derved styrke incitamentet til at foretage denne type
investeringer.
Den foreslåede skattefritagelse af Fonden vil understøtte fondens muligheder for at holde hånden
under visse store samfundsbærende, danske virksomheder i form af investeringer mod udstedelse af
præferenceaktier.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget indebærer ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget indebærer ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Den del af lovforslaget, der vedrører den midlertidige forhøjelse af fradraget for udgifter til forsøgs-
og forskningsvirksomhed har ingen EU-retlige aspekter.
Oprettelsen af de nye statsligt aktieselskab (Fonden), som skal kunne yde rekapitalisering til visse
store, samfundsbærende, danske virksomheder, herunder skattefritagelsen af Fonden, udgør
statsstøtte. Oprettelsen af Fonden er under statsstøttegodkendelse på basis af den af EU
Kommissionen vedtagne meddelelse om midlertidige statsstøtteforanstaltninger som følge af
COVID-19.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 14. august 2020 til den 9. september 2020 været sendt
i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, borger- og
9
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 396: Udkast til lovforslag om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og selskabsskatteloven (Midlertidig forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed og selskabsskattefritagelse af Fonden), fra skatteministeren
2231536_0010.png
retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, CEPOS, Cevea, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk
Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Iværksætterforening, Dansk Metal, Dansk Skovforening, Dansk
Solcelleforening, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Rederier, Danske
Vandværker, DANVA, Danske Udlejere, Danske Regioner, Datatilsynet, DI, DTL,
Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervsstyrelsen
–
Let Byrder, Feriehusudlejernes
Brancheforening, FH
–
Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Foreningen af
Danske Skatteankenævn, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring og Pension, FSR
–
danske
revisorer, Horesta, IBIS, Ingeniørforeningen i Danmark, Justitia, KL, KRAKA, Landbrug &
Fødevarer, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, Lønmodtagernes Dyrtidsfond,
Mellemfolkeligt Samvirke, Nordsøfonden, Offshoreenergy.dk, Olie Gas Danmark, SEGES,
Skatteankestyrelsen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening, Ældre Sagen, Vindmølleindustrien.
9. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør ”Ingen”)
Økonomiske konsekvenser for Ingen.
stat, kommuner og regioner
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør ”Ingen”)
Det forhøjede fradrag for
udgifter til forsøgs- og
forskningsvirksomhed
skønnes at medføre et
umiddelbart mindreprovenu
på ca. 1.580 mio. kr. i 2020
og 1.470 i 2021, hvilket
svarer til ca. 1.350 mio. kr. i
2020 og 1.250 mio. kr. i 2021
efter indregning af tilbageløb
og adfærd.
For kommunerne skønnes det
umiddelbare mindreprovenu
at udgøre ca. 225 mio. kr. for
2020 med afregning i 2023
og ca. 210 mio. kr. for 2021
med afregning i 2024.
For så vidt angår den del af
lovforslaget, som vedrører
skattefritagelsen af Fonden,
skønnes denne del ikke at
indebære økonomiske
konsekvenser for stat,
kommuner eller regioner.
Lovforslaget vurderes samlet
Implementeringskonsekvenser Ingen.
10
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 396: Udkast til lovforslag om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og selskabsskatteloven (Midlertidig forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed og selskabsskattefritagelse af Fonden), fra skatteministeren
2231536_0011.png
for stat, kommuner og
regioner
set at medføre udgifter for
Skatteforvaltningen på 0,2
mio. kr. i 2020, 4,3 mio. kr. i
2021 og 8,5 mio. kr. i 2022
som følge af kontrol,
vejledning og
systemtilpasninger.
Vurderingen er behæftet med
usikkerhed.
Ingen.
Økonomiske konsekvenser for Det forhøjede fradrag for
erhvervslivet
udgifter til forsøgs- og
forskningsvirksomhed vil
reducere virksomhedernes
nettoudgifter til forskning og
udvikling i de pågældende år
og derved styrke incitamentet
til at foretage denne type
investeringer.
For så vidt angår den del af
lovforslaget, som vedrører
skattefritagelsen af Fonden,
skønnes denne del ikke at
indebære økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet.
Det foreslåede merfradrag kan
omfatte udgifter til forsøgs- og
forskningsvirksomhed for
samlede udgifter på 845 mio.
kr. i indkomståret 2020 og 910
mio. kr. i indkomståret 2021 på
koncernniveau. Det vil
reducere virksomhedernes
nettoudgifter til forskning og
udvikling i de pågældende år
og derved styrke incitamentet
til at foretage denne type
investeringer.
For så vidt angår den del af
lovforslaget, som vedrører
skattefritagelsen af Fonden,
skønnes denne del ikke at
indebære administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen.
11
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 396: Udkast til lovforslag om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og selskabsskatteloven (Midlertidig forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed og selskabsskattefritagelse af Fonden), fra skatteministeren
2231536_0012.png
Administrative konsekvenser
for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de fem
principper for implementering
af erhvervsrettet EU-
regulering /Går videre end
minimumskrav i EU-
regulering (sæt X)
Ingen.
Ingen.
Ingen.
Ingen.
Oprettelsen af det statslige selskab (Fonden) indeholder
statsstøtte.
JA
NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Den skattepligtige kan efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, vælge at fradrage (straksafskrive) hele
anskaffelsessummen for visse driftsmidler i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori
anskaffelsen finder sted. Alternativt kan disse driftsmidler afskrives efter de almindelige regler for
afskrivning på driftsmidler og skibe, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, efter § 5, hvorefter
der kan afskrives med op til 25 pct. af saldoværdien.
Efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, kan den skattepligtige således vælge at straksafskrive
anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe, der anvendes til forsøgs- og forskningsvirksomhed.
Straksafskrivning kan dog ikke foretages for driftsmidler og skibe, som anvendes til efterforskning
efter råstoffer. Efter § 6, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., kan den skattepligtige i indkomstårene 2018 og 2019
foretage fradrag med et beløb svarende til 101,5 pct. af anskaffelsessummen, for indkomståret 2020
med 103 pct., for indkomstårene 2021 og 2022 med 105 pct., for indkomstårene 2023-2025 med
108 pct. og fra og med indkomståret 2026 med 110 pct. af anskaffelsessummen.
Efter det foreslåede
§ 6, stk. 1, nr. 3, 3. pkt.,
foreslås det at forhøje fradraget for virksomheders
anskaffelsessum for driftsmidler og skibe, som anvendes til forsøgs- og forskningsvirksomhed, og
som udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, med henholdsvis 27 procentpoint og 25 procentpoint
for indkomstårene 2020 og 2021. Dette svarer til, at fradraget foreslås at udgøre 130 pct. i hvert af
de to indkomstår.
Efter det foreslåede
§ 6, stk. 1, nr. 3, 4. pkt.,
foreslås det, at merfradraget som fastsat i § 6, stk. 1, nr.
3, 3. pkt., sammenlagt med fradrag eller afskrivning efter ligningslovens § 8 B, stk. 4, 2. pkt., jf.
lovforslagets § 2, dog højst skal kunne foretages for samlede udgifter på 845 mio. kr. i indkomståret
2020 og 910 mio. kr. i indkomståret 2021. For selskaber, der betaler selskabsskat på 22 pct., svarer
det til, at fradraget foreslås at have en skatteværdi på 50 mio. kr. i både 2020 og 2021. Udgifter, der
afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed udover det fastsatte loft, kan fradrages efter
gældende regler med 103 pct. for indkomståret 2020 og 105 pct. for indkomståret 2021.
12
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 396: Udkast til lovforslag om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og selskabsskatteloven (Midlertidig forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed og selskabsskattefritagelse af Fonden), fra skatteministeren
2231536_0013.png
For en virksomhed med samlede udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed på 1.000 mio. kr.
kan det samlede fradrag beregnes til ca. 1.257 mio. kr. i indkomståret 2020 og 1.278 mio. kr. i
indkomståret 2021, jf. tabel 2.
Tabel 2: Eksempel på beregning af fradrag
(mio. kr.)
Udgifter
Udgifter under grænse
- fradragsværdi
Udgifter over grænse
- fradragsværdi
Fradrag i alt
Beregning
A
B
C
D=A-B
E
F=B*C+D*E
2020
1.000
845
130 pct.
155
103 pct.
1.258
2021
1.000
910
130 pct.
90
105 pct.
1.278
Efter det foreslåede § 6, stk. 1, nr. 3, 4. pkt., skal der ved opgørelsen af loftet over udgifter omfattet
af merfradrag efter det foreslåede 3. pkt. medregnes fradragsberettigede udgifter efter
ligningslovens § 8 B, stk. 4, 2. pkt. Loftet baseres således på en samlet opgørelse af udgifter, der
fradrages eller afskrives efter de foreslåede regler i henholdsvis afskrivningsloven og ligningsloven.
Samlet set foreslås det, at disse udgifter ikke skal kunne overstige 845 mio. kr. for indkomståret
2020 og 910 mio. kr. for indkomståret 2021.
Efter det foreslåede
§ 6, stk. 1, nr. 3, 5. pkt.,
foreslås det, at begrænsningen af virksomhedernes
fradragsberettigede udgifter efter det foreslåede 4. pkt. samlet skal finde anvendelse for selskaber
m.v., der indgår i en sambeskatning, herunder en international sambeskatning, idet den samlede
begrænsning fordeles forholdsmæssigt mellem de sambeskattede selskabers udgifter. Dette
indebærer, at begrænsningen over sambeskattede selskabers adgang til fradrag efter den foreslåede
forhøjelse af fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed foreslås at skulle fordeles
forholdsmæssigt mellem koncernselskaberne.
Fra og med indkomståret 2022 anvendes gældende regler, hvorefter fradraget (straksafskrivningen)
for virksomheders anskaffelsessum for driftsmidler og skibe, som anvendes til forsøgs- og
forskningsvirksomhed, og som udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, udgør 105 pct. For
indkomstårene 2023-2025 udgør fradraget (straksafskrivningen) 108 pct., og fra og med 2026 udgør
fradraget 110 pct.
Til § 2
Efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, kan udgifter, som er afholdt til forsøgs- og forskningsvirksomhed
i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori de er
afholdt, eller afskrives med lige store beløb over det pågældende indkomstår og de efterfølgende
fire indkomstår efter den skattepligtiges eget valg.
Ved forsøgs- og forskningsvirksomhed forstås efter praksis originale undersøgelser, som retter sig
mod at tilegne sig ny videnskabelig eller teknisk viden og forståelse, der primært sigter mod at nå
nogle givne mål og resultater, som kan bruges rent praktisk. Det vil sige anvendelsen af
13
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 396: Udkast til lovforslag om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og selskabsskatteloven (Midlertidig forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed og selskabsskattefritagelse af Fonden), fra skatteministeren
videnskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer,
mekanismer, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser.
Det samme gælder udgifter til grundforskning, der afholdes af en igangværende virksomhed. Ved
grundforskning forstås originale undersøgelser med sigte på at opnå ny videnskabelig viden og
forståelse, uden at undersøgelserne primært er rettet mod praktiske mål eller anvendelser.
På samme måde er udgifter i forbindelse med tilvejebringelse af information om forsøgs- og
forskningsarbejde omfattet af fradragsretten, forudsat at der er den fornødne tilknytning til den
skattepligtiges erhvervsvirksomhed.
Afholdes der udgifter til forskning og udvikling, før den skattepligtige har påbegyndt sit erhverv,
kan udgifterne først fradrages i det indkomstår, hvori erhvervet er påbegyndt, eller afskrives fra og
med dette indkomstår, medmindre der er tale om et aktie- eller anpartsselskab. Told- og
skatteforvaltningen kan dog tillade, at udgifterne fradrages eller afskrives som anført før
påbegyndelsen af erhvervet.
Udgifter, der er anvendt til anskaffelse af maskiner, inventar og lignende driftsmidler, skibe og fast
ejendom, kan kun fradrages eller afskrives efter afskrivningsloven, jf. også bemærkningerne til
lovforslagets § 1.
Efter ligningslovens § 8 B, stk. 4, øges fradraget efter stk. 1 for alle private virksomheders udgifter
til forsøgs- og forskningsvirksomhed gradvist fra de 100 pct. til 110 pct. fra og med indkomståret
2026. Satserne for de enkelte indkomstår udgør 101,5 pct. for indkomstårene 2018 og 2019, 103
pct. for indkomståret 2020, 105 pct. for indkomstårene 2021 og 2022, 108 pct. for indkomstårene
2023-2025 og 110 pct. fra indkomståret 2026.
Efter det foreslåede
8 B, stk. 4, 2. pkt.,
foreslås det at forhøje fradraget for indkomstårene 2020 og
2021 med henholdsvis 27 procentpoint og 25 procentpoint af udgiften. Det medfører, at fradraget
for hvert af de to indkomstår foreslås at udgøre 130 pct. af den afholdte udgift.
Efter det foreslåede
§ 8 B, stk. 4, 3. pkt.,
skal fradrag eller afskrivning efter 2. pkt. sammenlagt med
fradrag efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, 3. pkt., jf. lovforslagets § 1, dog højst kunne
foretages for samlede udgifter på 845 mio. kr. i indkomståret 2020 og 910 mio. kr. i indkomståret
2021. For selskaber, der betaler selskabsskat på 22 pct., svarer det til, at fradraget har en skatteværdi
på 50 mio. kr. i både 2020 og 2021. Udgifter, der afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed ud
over det fastsatte loft, kan fradrages efter gældende regler med 103 pct. for indkomståret 2020 og
105 pct. for indkomståret 2021.
I de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1 er der i tabel 2 opstillet et eksempel på, hvor meget
fradraget for en virksomhed med udgifter på 1.000 mio. kr. til forsøgs- og forskningsvirksomhed
udgør.
Efter det foreslåede § 8 B, stk. 4, 3. pkt., foreslås det, at der ved opgørelsen af loftet over udgifter
omfattet af merfradrag efter det foreslåede 3. pkt. skal medregnes fradragsberettigede udgifter efter
afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, 3. pkt. Loftet foreslås således baseret på en samlet opgørelse af
udgifter, der fradrages eller afskrives efter de foreslåede regler i henholdsvis afskrivningsloven og
14
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 396: Udkast til lovforslag om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og selskabsskatteloven (Midlertidig forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed og selskabsskattefritagelse af Fonden), fra skatteministeren
ligningsloven. Samlet set foreslås disse udgifter ikke at skulle kunne overstige 845 mio. kr. for
indkomståret 2020 og 910 mio. kr. for indkomståret 2021.
Efter det foreslåede
§ 8 B, stk. 4, 4. pkt.,
foreslås begrænsningen over virksomhedernes
fradragsberettigede udgifter efter det foreslåede 3. pkt. at skulle finde anvendelse for selskaber m.v.,
der indgår i en sambeskatning, herunder en international sambeskatning, idet den samlede
begrænsning foreslås fordelt forholdsmæssigt mellem de sambeskattede selskabers udgifter.
Begrænsningen over sambeskattede selskabers adgang til fradrag efter den foreslåede forhøjelse af
fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed foreslås at skulle fordeles
forholdsmæssigt mellem koncernselskaberne.
Fra og med indkomståret 2022 anvendes gældende regler, hvorefter udgifter, som er afholdt til
forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, enten fradrages eller
afskrives med 105 pct. For indkomstårene 2023-2025 er fradraget 108 pct., og fra og med 2026
udgør fradraget 110 pct.
Til § 3
Til nr. 1
Efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, er bl.a. indregistrerede aktieselskaber og
anpartsselskaber skattepligtige efter loven. Det gælder også, selv om aktieselskabet er oprettet af
staten.
Selskaber m.v., der er skattepligtige efter selskabsskatteloven, er skattepligtige af gevinst ved
afståelse af skattepligtige porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9. Skattepligtige
porteføljeaktier er som udgangspunkt aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, og
hvor der foreligger ejerskab på mindre end 10 pct. Selskaberne er endvidere skattepligtige af
udbytter af aktier, jf. ligningslovens § 16 A. Selskaber er dog ikke skattepligtige af udbytte af
datterselskabsaktier, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.
Selskaberne, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven, er endvidere skattepligtige af modtagne
renter, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra e. Derudover er selskaber m.v. efter bestemmelserne i
aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 4, skattepligtige af gevinster ved afståelse af tegningsretter
til aktier, konvertible obligationer eller fondsaktier. For yderligere beskrivelse af reglerne se afsnit
2.2.1. under de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Selskabsskattelovens § 3 undtager en række enheder og selskaber fra beskatning efter
selskabsskatteloven. Undtagelsen fra beskatning indebærer, at de omfattede enheder og selskaber
ikke er skattepligtige af udbytter og avancer af aktier, modtagne renter og gevinster ved salg af
tegningsretter m.v.
Staten og dens institutioner er som udgangspunkt fritaget fra beskatning, jf. selskabsskattelovens §
3, stk. 1, nr. 1. Herudover er bl.a. Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond
og Udbetaling Danmark undtaget fra beskatning, jf. henholdsvis selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr.
12, 13 og 20. Senest er den efter lov om Seniorpensionsenheden oprettede Seniorpensionsenhed
fritaget for beskatning, jf. selskabsskattelovens § 3, st. 1, nr. 22.
15
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 396: Udkast til lovforslag om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og selskabsskatteloven (Midlertidig forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed og selskabsskattefritagelse af Fonden), fra skatteministeren
Efter det foreslåede
§ 3, stk. 1, nr. 23,
skattefritages det af staten oprettede aktieselskab til
rekapitalisering af visse store, samfundsbærende danske virksomheder (Fonden), jf. aktstykke nr.
251 (Folketinget 2019-20). Selskabet foreslås således ikke at skulle være skattepligtig af modtagne
indkomster i form af f.eks. udbytter og renter eller avancer på aktier og tegningsretter.
Det af staten oprettede aktieselskab har til formål at foretage afgørende, passive
egenkapitalinvesteringer uden indflydelse. Det er således ikke hensigten, at Fonden skal opnå
stemmeberettigede ejerandele i virksomheden. Det vil sige, at Fondens egenkapitalinvesteringer
ikke rykker ved det hidtidige stemmeforhold i virksomheden, der investeres i.
På den baggrund foreslås det, at Fonden anvender præferenceaktier som finansielt instrument, der
fungerer som egenkapital i modtagervirksomheden, men samtidig ikke gør staten stemmeberettiget
og dermed ikke fuldgyldig ejer af virksomheden. Præferenceaktierne har til formål at give Fonden
fortrinsret med henblik på at få det investerede beløb tilbagebetalt før andre aktionærer og med
tillæg af forrentning.
Til nr. 2
Selskabsskattelovens § 5 D indeholder bestemmelser om den skattemæssige behandling ved en evt.
overgang fra skattefritagelse efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 1-18, 21 og 22, til skattepligt
efter selskabsskattelovens § 1.
Det foreslås at ændre bestemmelsen, så den også omfatter det af staten oprettede aktieselskab til
rekapitalisering af visse store, samfundsbærende virksomheder (Fonden). Fonden foreslås fritaget
for beskatning efter den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 23, jf.
lovforslagets § 3, nr. 1. Hvis reglerne for Fonden på et senere tidspunkt måtte blive ændret, så
Fonden bliver skattepligtig, vil det som udgangspunkt være handelsværdien på tidspunktet for
overgang til skattepligt, der skal anvendes som indgangsværdi i forhold til bl.a. afskrivninger og
ved en senere opgørelse af fortjeneste og tab efter de forskellige avancebeskatningslove.
Til § 4
Stk. 1.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2021.
Stk. 2. Det foreslås, at skattefritagelsen af det af staten oprettede aktieselskab til rekapitalisering af
visse store, samfundsbærende virksomheder (Fonden), jf. lovforslagets § 3, skal have virkning fra
den 1. oktober 2020. Selskabet forventes således etableret i løbet af efteråret 2020.
Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder
for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne
eller Grønland.
16
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 396: Udkast til lovforslag om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og selskabsskatteloven (Midlertidig forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed og selskabsskattefritagelse af Fonden), fra skatteministeren
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
§ 6. ---
2). ---
3).
Driftsmidler og skibe til forsøgs- og
forskningsvirksomhed bortset fra
driftsmidler og skibe, der anvendes til
efterforskning af råstoffer. Fradrag af
anskaffelsessummen som nævnt i 1. pkt. kan
for indkomstårene 2018 og 2019 foretages
med et beløb svarende til 101,5 pct. af
anskaffelsessummen, for indkomståret 2020
med 103 pct., for indkomstårene 2021 og
2022 med 105 pct. for indkomstårene 2023-
2025 med 108 pct. og fra og med
indkomståret 2026 med 110 pct. af
anskaffelsessummen.
4). ---
Stk. 2-4. ---
I afskrivningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1147 af 29. august 2016, som ændret bl.a.
ved § 1 i lov nr. 722 af 8. juni 2018 og senest
ved § 12 i lov nr. 739 af 30. maj 2020,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 6, stk. 1, nr. 3,
indsættes som
3.-6. pkt.:
”For indkomstårene 2020 og 2021 kan der
udover fradrag efter 2. pkt. foretages fradrag
på henholdsvis 27 pct. og 25 pct. af
anskaffelsessummen. Fradrag efter 3. pkt. er
dog højst foretages for udgifter på 845 mio.
kr. for indkomståret 2020 og udgifter på 910
mio. kr. for indkomståret 2021. Ved
opgørelsen af udgifter efter 4. pkt.
medregnes fradragsberettigede udgifter
omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 4, 2.
pkt. Begrænsningen efter 4. pkt. gælder
samlet for sambeskattede selskaber, idet den
samlede begrænsning fordeles
forholdsmæssigt mellem de sambeskattede
selskabers udgifter omfattet af 4. pkt.
§ 8 B. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Fradrag eller afskrivninger efter stk. 1
kan for udgifter afholdt i indkomstårene
§2
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 806
af 8. august 2019, som ændret senest ved §
17
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 396: Udkast til lovforslag om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og selskabsskatteloven (Midlertidig forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed og selskabsskattefritagelse af Fonden), fra skatteministeren
2018 og 2019 foretages med et beløb
svarende til 101,5 pct. af den afholdte udgift,
for indkomståret 2020 med 103 pct., for
indkomstårene 2021 og 2022 med 105 pct.,
for indkomstårene 2023-2025 med 108 pct.
og fra og med indkomståret 2026 med 110
pct. af den afholdte udgift.
16 i lov nr. 881 af 16. juni 2020 foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 8 B, stk. 4,
indsættes som
2.-5. pkt.:
”For indkomstårene 2020 og 2021 kan der
udover fradrag eller afskrivninger efter 1.
pkt. foretages fradrag eller afskrivninger på
henholdsvis 27 pct. og 25 pct. af udgiften.
Fradrag eller afskrivning efter 2. pkt. kan
dog højst foretages for udgifter på 845 mio.
kr. for indkomståret 2020 og udgifter på 910
mio. kr. for indkomståret 2021. Ved
opgørelsen af udgifter efter 3. pkt.
medregnes fradragsberettigede udgifter
omfattet af afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr.
3, 3. pkt. Begrænsningen efter 3. pkt. gælder
samlet for sambeskattede selskaber, idet den
samlede begrænsning fordeles
forholdsmæssigt mellem de sambeskattede
selskabers udgifter omfattet af 3.
pkt.”
§3
I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1084 af 26. juni 2020, foretages følgende
ændringer:
§ 3.
Undtaget fra skattepligten er:
1)-21) ---
22)
Seniorpensionsenheden, jf. lov om
Seniorpensionsenheden.
Stk. 2-9. ---
1.
I
§ 3, stk. 1,
indsættes som
nr. 23:
»23) Det af staten oprettede aktieselskab til
rekapitalisering af visse store,
samfundsbærende danske virksomheder
(Fonden), jf. aktstykke nr. 251 (Folketinget
2019-20).«
§ 5 D.
Hvis et selskab eller en forening mv.
overgår fra at være undtaget fra skattepligt
efter § 3, stk. 1, nr. 1-18, 21 og 22, til at blive
2.
I
§ 5 D, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »1-18, 21 og
skattepligtig efter § 1, får overgangen
22« til: »1-18 og 21-23«.
virkning for selskabets eller foreningens
skattepligt på tidspunktet for påbegyndelsen
18
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 396: Udkast til lovforslag om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og selskabsskatteloven (Midlertidig forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed og selskabsskattefritagelse af Fonden), fra skatteministeren
af den virksomhed, der begrunder
skattepligten, eller på det tidspunkt, hvor
virksomheden anses for skattepligtig.
Skatteansættelsen finder første gang sted for
det indkomstår, jf. § 10, som den første
indkomstperiode udgør uden hensyn til
dennes længde. Den første indkomstperiode
kan udgøre op til 18 måneder.
Stk. 2-10. ---
19