SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 394: Orientering om Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2019

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del Bilag 394
Offentligt

August 2020

Borger- og retssikkerhedschefen

Borger- og retssikker-

hedschefens

beretning for

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 394: Orientering om Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2019

Beretning for 2019

Side 1

Indholdsfortegnelse

Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2019 .................................................... 2

Forord ..................................................................................................................................................... 3

Udvalgte emner fra årets henvendelser .................................................................................. 5

Sagsbehandlingstid og kvittering ............................................................................................... 5

Kommunikation .................................................................................................................................. 9

Gældsinddrivelse ............................................................................................................................ 12

Henvendelser i tal ........................................................................................................................... 15

Nye indsigelser ................................................................................................................................ 15

Afsluttede indsigelser ................................................................................................................... 17

Øvrige henvendelser til Borger- og retssikkerhedschefen ........................................... 20

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 394: Orientering om Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2019

Beretning for 2019

Side 2

Borger- og retssikkerhedschefens beretning for

2019

I overensstemmelse med retningslinjerne for behandling af indsigelser over

Skatteforvaltningens behandling af spørgsmål, som ikke er afgørelser

(SKM2018.349.SKTST), afgives hermed Borger- og retssikkerhedschefens beret-

ning for 2019.

Beretningen bliver sendt til skatteministeren, ligesom den bliver offentliggjort på

Borger- og retssikkerhedschefens hjemmeside.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 394: Orientering om Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2019

Beretning for 2019

Side 3

Forord

Beretningsåret 2019 har om noget været et skifteår i Borger- og retssikkerheds-

chefens funktion. Således tiltrådte jeg den 1. juni 2019 for at afløse Margrethe

Nørgaard som Borger- og retssikkerhedschef. Margrethe Nørgaard har været

Borger- og retssikkerhedschef siden funktionens oprettelse i 2006, og har gen-

nem en enorm arbejdsindsats opbygget en funktion og et sekretariat, som har

en særlig status og er højt respekteret i Skatteforvaltningen. Dette arbejde vil jeg

naturligvis bygge videre på.

Borger- og retssikkerhedschefen fungerer selvstændigt og uafhængigt af hele

Skatteministeriets koncern, og har overordnet til formål at forankre og udbrede

kendskabet til retssikkerhed som et bærende værdigrundlag i Skatteministeriets

arbejde. Dette overordnede formål udmøntes ved, at Borger- og retssikkerheds-

chefen varetager en række opgaver, bl.a.:

•

Foreslå og gennemføre initiativer, der sætter fokus på retssikkerhed.

Deltage i projektarbejde mv. som retssikkerhedsekspert.

Sparringspartner i forhold til Skatteforvaltningens medarbejdere.

Iværksætte egen drift-undersøgelser.

Udarbejde redegørelser om retssikkerhedsmæssige problemstillinger.

Behandle indsigelser over sagsbehandlingen i medfør af retningslin-

jerne i SKM2018.349.SKTST i anden instans for alle styrelserne i Skatte-

forvaltningen.

Ovennævnte indebærer både en række opgaver, som er bundne

–

for eksempel

at behandle indsigelsessager i anden instans

–

og opgaver, hvor jeg som Bor-

ger- og retssikkerhedschef er mere frit stillet i min prioritering

–

for eksempel

iværksættelse af egen drift-undersøgelser. For så vidt angår de opgaver, hvor

jeg er stillet mere frit, vil jeg som ny Borger- og retssikkerhedschef blandt andet

have fokus på nogle overordnede temaer, som jeg finder relevante rent retssik-

kerhedsmæssigt, og hvor mit arbejde kan skabe størst mulig værdi både for bor-

gere og virksomheder og for Skatteforvaltningen.

Et af disse temaer er sammenhængskraften mellem de syv styrelser i Skattefor-

valtningen. Som bekendt blev der gennemført en større organisationsændring

medio 2018, hvor SKAT blev opdelt i de syv specialiserede styrelser, der i dag

udgør Skatteforvaltningen. Styrelserne er således samlet i en fælles juridisk for-

valtningsmyndighed, hvilket ifølge Skatteforvaltningens hjemmeside kan sikre, at

borgere og virksomheder altid får de svar, der er brug for, da de syv styrelser

samarbejder på tværs af Skatteforvaltningen.

Med udgangen af 2019 har de syv styrelser og Skatteforvaltningen eksisteret i

halvandet år, og det er relevant at se på, hvordan samarbejdet mellem styrel-

serne fungerer, når en borger eller en virksomhed har en sag, hvor flere styrelser

er involveret. Blandt andet på den baggrund har jeg iværksat en egen drift-un-

dersøgelse af samarbejdet mellem Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen vedrø-

rende tvangsinddrivelse i tilfælde, hvor borgeren/virksomheden har søgt om

henstand med betalingen af skat i forbindelse med en klagesag.

Et andet overordnet tema, som jeg har fokus på, er Skatteforvaltningens kommu-

nikation i bred forstand. Udover det helt grundlæggende

–

at Skatteforvaltningen

skriver til borgere og virksomheder på en forståelig og klar måde, og at bor-

gerne skal kunne forstå, hvordan Skatteforvaltningen træffer afgørelser

–

bør der

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 394: Orientering om Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2019

Beretning for 2019

Side 4

også være fokus på måden, hvorpå man kommunikerer med borgere og virk-

somheder. Der har således været flere eksempler på, at Skatteforvaltningen i de-

res kommunikation anvender mange forskellige kommunikationskanaler, hvilket

kan skabe forvirring og manglende overblik hos skatteyderne. Det er min opfat-

telse, at det skal være nemt for borgere og virksomheder at finde ud af, hvordan

man kommunikerer med Skatteforvaltningen. For blandt andet at undersøge

dette har jeg iværksat en egen drift-undersøgelse af Skatteforvaltningens kom-

munikationskanaler med fokus på, hvordan de forskellige kanaler anvendes og

hvilke retningslinjer, der eksisterer for anvendelsen.

Begge de nævnte egen drift-undersøgelser forventes afsluttet i 2020. Men i min

prioritering vil jeg også efter afslutningen af de konkrete undersøgelser have fo-

kus på de to overordnede temaer om henholdsvis sammenhængskraften mel-

lem de syv styrelser og Skatteforvaltningens kommunikation.

Nicolai Pii

Borger- og retssikkerhedschef

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 394: Orientering om Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2019

Beretning for 2019

Side 5

Udvalgte emner fra årets henvendelser

I denne del af beretningen gennemgås udvalgte henvendelser fra borgere og

virksomheder. I år vil der i gennemgangen være fokus på følgende tre emner,

som har givet anledning til mange henvendelser fra borgere og virksomheder,

og som også har almen interesse:

•

Sagsbehandlingstid og kvittering

Kommunikation

Gældsinddrivelse

Sagsbehandlingstid og kvittering

Det er vigtigt, at Skatteforvaltningen har fokus på sagsbehandlingstiderne, idet

det kan have store økonomiske og personlige konsekvenser for en borger eller

virksomhed, hvis behandlingen af en sag trækker ud. Desuden kan lange sags-

behandlingstider og manglende underretning af en borger eller virksomhed om

sagens forløb føre til mindre tilfredshed med og tillid til Skatteforvaltningen.

Ikke lovbestemte sagsbehandlingsfrister

Der er som hovedregel ikke fastsat lovbestemte krav til sagsbehandlingstiden på

Skatteforvaltningens område. Det følger imidlertid af princippet om god forvalt-

ningsskik, at sager skal behandles så hurtigt, som det er muligt og forsvarligt.

Om sagsbehandlingstiden har været rimelig, beror på en konkret vurdering, hvor

der lægges vægt på sagens art og de konkrete omstændigheder i den enkelte

sag.

At Skatteforvaltningen har utilstrækkelige ressourcer, eller at der på et sagsom-

råde kommer flere sager end forventet, kan ikke bevirke en forlængelse af den

tid, som i almindelighed må anses for en acceptabel sagsbehandlingstid på om-

rådet.

Mere end tre års sagsbehandlingstid var for lang

Da en borger anmodede om fradrag i grundværdien for forbedringer, tog det mere end tre år, før daværende

SKAT Ejendom (nu Vurderingsstyrelsen) traf afgørelse i sagen. Sagsbehandlingstiden skyldtes dels, at der på

samme tidspunkt blev behandlet et stort antal lignende sager med begrænsede ressourcer og dels, at flere ejen-

domme i samme udstykning blev behandlet samtidig, og hvor SKAT Ejendom ønskede at sende afgørelse til alle

ejere samtidig.

Borger- og retssikkerhedschefen fandt, at det samlede tidsmæssige forløb for behandlingen af anmodningen var

kritisabelt og burde have været afsluttet på et tidligere tidspunkt.

Det er Skatteforvaltningens ansvar at sikre, at en sag er tilstrækkeligt oplyst til, at

der kan træffes en afgørelse på et korrekt og fyldestgørende grundlag.

Skatteforvaltningen skal derfor sørge for, at alle relevante oplysninger

fremskaffes og inddrages i sagen. Sagsoplysningen skal naturligvis ske så

hurtigt, som det er muligt og forsvarligt.

Skatteforvaltningen har også ansvaret for at sikre fremdrift i sagerne, så de ikke

ligger i længere tid og for at sikre, at sager ikke bliver glemt.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 394: Orientering om Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2019

Beretning for 2019

Side 6

Fejl førte til lang sagsbehandlingstid

Daværende SKAT modtog en varsling fra en kommune om, at der var sket ændringer på en ejendom. Der gik

imidlertid mere end to år efter modtagelsen af varslingen, inden det daværende SKAT sendte en afgørelse om

genoptagelse af ejendomsvurderingen.

Direktøren beklagede den lange sagsbehandlingstid. Direktøren oplyste, at varslinger normalt bliver behandlet i

takt med, at de modtages, så det beroede på en beklagelig fejl, at borgeren ikke tidligere havde modtaget en af-

gørelse om genoptagelse af ejendomsvurderingen.

I visse sager er Skatteforvaltningen i deres sagsbehandling afhængig af andre

myndigheder eller samarbejdspartnere. I sådanne sager kan en længere

sagsbehandlingstid være acceptabel, men det er i sidste ende

Skatteforvaltningen, der er ansvarlig for, at sagen behandles inden for en rimelig

tid.

Undersøgelse hos ekstern samarbejdspart førte til længere sagsbehandlingstid

En borger fik udtaget en forsendelse til kontrol af Toldstyrelsen. Borgeren fik oplyst en sagsbehandlingstid på højst

tre uger. Samtidig fik borgeren oplyst, at indholdet af forsendelsen var sendt til yderligere undersøgelse hos en

ekstern samarbejdspartner på grund af mistanke om dopingstoffer. Efter flere rykkere fra borgeren tog Toldsty-

relsen kontakt til den eksterne samarbejdspartner fire måneder efter udtagelsen af forsendelsen til kontrol. På

dette tidspunkt var sagen endnu ikke færdigbehandlet. Først efter yderligere 14 dage var sagen færdigbehandlet.

Tolddirektøren beklagede den lange sagsbehandlingstid, uanset at udførelse af analyser hos eksterne samarbejds-

partnere altid vil forlænge sagsbehandlingstiden.

På baggrund af borgerens henvendelse besluttede Toldstyrelsen af revurdere deres opfølgning i forbindelse med

sager, som sendes til eksterne samarbejdspartnere, så det sikres, at Toldstyrelsen modtager svar så hurtigt som

muligt.

Svar eller kvittering til parten inden en måned

Hvis Skatteforvaltningen som følge af sagens karakter eller den almindelige

sagsbehandlingstid ikke kan træffe afgørelse inden for kortere tid efter sagens

modtagelse, bør Skatteforvaltningen give den, der er part i sagen, underretning

om, hvorpå sagen beror og så vidt muligt oplysning om, hvornår Skatteforvalt-

ningen regner med, at afgørelsen kan foreligge.

Parten bør under alle omstændigheder have et svar fra Skatteforvaltningen in-

den en måned efter sagens modtagelse. Træffer Skatteforvaltningen afgørelse i

sagen inden en måned, udgøres svaret af afgørelsen. Er det ikke muligt at træffe

afgørelse inden for denne frist, kan et foreløbigt svar til den pågældende bestå i,

at Skatteforvaltningen bekræfter at have modtaget sagen og oplyser, hvorpå sa-

gen beror og så vidt muligt, hvornår en afgørelse kan forventes at foreligge.

I de sager, som Borger- og retssikkerhedschefen har kendskab til, har Skattefor-

valtningen sendt en kvittering til borgeren eller virksomheden hurtigt og inden for

en måned efter modtagelsen af henvendelsen.

Det er naturligvis vigtigt, at Skatteforvaltningen løbende vurderer, om de sagsbe-

handlingstider, der meddeles en part i kvitteringsskrivelser, er realistiske. Sags-

behandlingstider vil således ofte ændre sig på forskellige sagsområder alt efter

sagspres, ressourcer m.v. Hvis Skatteforvaltningen meddeler en part en ureali-

stisk kort sagsbehandlingstid, vil det være med til at mindske tilliden til forvaltnin-

gen, ligesom der skal anvendes yderligere ressourcer i forhold til underretning af

parter om længere sagsbehandlingstid, jf. straks nedenfor.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 394: Orientering om Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2019

Beretning for 2019

Side 7

Løbende underretning af parten

Hvis en sag trækker ud, og det alligevel ikke er muligt for Skatteforvaltningen at

overholde den udmeldte sagsbehandlingstid, skal parten underrettes herom. Af

underretningen skal det fremgå, hvorfor sagsbehandlingen trækker ud, og hvor-

når parten kan forvente at modtage et svar. Underretningen skal senest ske ved

udløbet af den oplyste sagsbehandlingstid. Skatteforvaltningen bør dog så vidt

muligt underrette parten, så snart forvaltningen kan konstatere, at den udmeldte

sagsbehandlingstid ikke kan overholdes.

Borger- og retssikkerhedschefen har i en række sager kunnet konstatere, at det

ikke altid lykkes for Skatteforvaltningen at underrette borgere og virksomheder,

når sagsbehandlingstiden trækker ud.

Ingen underretning om forlænget sagsbehandlingstid

Dagen efter, at en skatteyder anmodede om genoptagelse af sin skatteansættelse, modtog skatteyderen en kvit-

tering med oplysning om en forventet sagsbehandlingstid på fem måneder. Der gik imidlertid næsten 11 måne-

der, inden sagen blev fordelt til en sagsbehandler. Herefter gik der en måned, inden der blev truffet en afgørelse.

Fagdirektøren var enig i, at daværende SKAT burde have oplyst skatteyderen om, at den oplyste sagsbehandlings-

tid ikke kunne overholdes og have oplyst et nyt tidspunkt for, hvornår sagen ville være færdigbehandlet.

I en anden sag anmodede en skatteyder om omgørelse. Knap en måned efter modtagelsen af anmodningen

sendte Skatteforvaltningen en kvittering med oplysning om en forventet sagsbehandlingstid på seks måneder.

Der gik imidlertid næsten et år, inden Skattestyrelsen sendte et forslag til afgørelse.

Fagdirektøren beklagede, at der ikke var blevet fulgt op på kvitteringen med en forlænget frist.

Som nævnt ovenfor kan manglende underretning af parten om forlængede

sagsbehandlingstider føre til mindre tilfredshed med og tillid til Skatteforvaltnin-

gen.

Borger- og retssikkerhedschefen skal derfor anbefale, at sagsgangene i Skatte-

forvaltningen indrettes på en måde, så det sikres, at der følges op på en udmeldt

sagsbehandlingstid.

Besvarelse af rykker fra parten

Rykkerskrivelser fra den, der er part i sagen, og som er rimeligt begrundet i sags-

behandlingstiden, bør i almindelighed besvares med det samme. Besvarelsen

bør indeholde oplysning om, hvorpå sagen beror og så vidt muligt oplysning om,

hvornår myndigheden regner med, at afgørelsen kan foreligge.

I de sager, som Borger- og retssikkerhedschefen har kendskab til, har

Skatteforvaltningen svaret hurtigt på rykkere fra borgere og virksomheder. Det

er selvfølgelig positivt, men det må ikke overses, at rykkerne skyldes, at

Skatteforvaltningen ikke havde fået underrettet parten om, at

sagsbehandlingstiden ville trække ud, jf. ovenfor.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 394: Orientering om Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2019

Beretning for 2019

Side 8

Hurtige svar på rykkere

Samme dag som en borger anmodede om genoptagelse af en ejendomsvurdering, sendte Vurderingsstyrelsen en

kvittering med oplysning om en forventet sagsbehandlingstid på tre måneder. Efter udløbet af tre-måneders fri-

sten rykkede borgerens advokat telefonisk for svar på anmodningen. Vurderingsstyrelsen oplyste i den forbin-

delse til advokaten, at sagsbehandlingstiden var blevet forlænget, idet der skulle foretages en nærmere juridisk

afklaring af en problemstilling.

Direktøren beklagede, at hverken borgeren eller borgerens advokat, inden udløbet af den udmeldte sagsbehand-

lingstid på tre måneder, var blevet orienteret om, at sagen ikke kunne nå at blive færdigbehandlet inden for dette

tidsrum som følge af, at der skulle foretages en nærmere juridisk afklaring.

I en anden sag anmodede et selskab om genoptagelse af selvangivelsen. Samme dag som anmodningen blev

modtaget, sendte Skattestyrelsen en kvittering med oplysning om en forventet sagsbehandlingstid på tre måne-

der. Efter mere end fem måneder rykkede selskabet telefonisk for svar på anmodningen. I den forbindelse oply-

ste Skattestyrelsen, at sagsbehandlingstiden var på over seks måneder.

Fagdirektøren beklagede, at selskabet ikke blev underrettet, da det viste sig, at det ikke var muligt at behandle

anmodningen inden for de tre måneder.

Lovbestemte sagsbehandlingsfrister

På nogle områder er der i lovgivningen fastsat frister for sagsbehandlingen. Det

gælder for eksempel behandlingen af anmodninger om aktindsigt efter forvalt-

ningsloven og offentlighedsloven.

En anmodning om aktindsigt skal således behandles hurtigst muligt, og der skal

være truffet afgørelse inden for syv arbejdsdage efter modtagelsen, medmindre

det undtagelsesvis ikke kan lade sig gøre, f.eks. på grund af sagens omfang eller

kompleksitet.

Hvis Skatteforvaltningen ikke kan træffe afgørelse inden syv arbejdsdage efter

modtagelsen af anmodningen, skal den, der har fremsat anmodningen,

underrettes om grunden hertil, og om hvornår en afgørelse kan forventes at

foreligge.

19 arbejdsdage var for længe

En borger rykkede for svar på en anmodning om aktindsigt 11 arbejdsdage efter, at anmodningen var fremsat.

Skattestyrelsen lovede at fremme behandlingen af anmodningen. Borgeren modtog imidlertid først svar på akt-

indsigten efter yderligere otte arbejdsdage.

Fagdirektøren beklagede, at sagsbehandlingsfristen ikke var blevet overholdt, samt at borgeren var nødt til at

rykke for svar på sin anmodning.

I dette tilfælde blev det altså vurderet, at der ikke var en gyldig grund til, at den lovbestemte sagsbehandlingsfrist

på syv arbejdsdage var blevet overskredet. Samtidig var borgeren ikke blevet underrettet om, at anmodningen

om aktindsigt ikke kunne behandles inden for syv arbejdsdage.

Særlige forhold, såsom at dokumenter er sendt i høring hos en anden

myndighed, vil efter omstændighederne kunne begrunde en længere

sagsbehandlingstid. Høring af en anden styrelse vil dog ikke altid kunne be-

grunde en længere sagsbehandlingstid, idet det afhænger af bl.a. sagens karak-

ter.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 394: Orientering om Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2019

Beretning for 2019

Side 9

Lang høringsproces

Administrations- og Servicestyrelsen gav en borger aktindsigt efter 18 arbejdsdage i kontaktoplysninger på en an-

sat i Skattestyrelsen, fordi Skattestyrelsen skulle høres, inden Administrations- og Servicestyrelsen kunne træffe

afgørelse. Borgeren var blevet underrettet om, at Administrations- og Servicestyrelsen ikke kunne træffe afgø-

relse inden for syv arbejdsdage.

Det var Borger- og retssikkerhedschefens vurdering, at sagsbehandlingstiden var for lang. Borger- og retssikker-

hedschefen lagde vægt på, at der ikke forelå særlige forhold, som kunne begrunde en sagsbehandlingstid på 18

dage. Det var således Borger- og retssikkerhedschefens vurdering, at høringen af en anden styrelse, henset til sa-

gens karakter og omfanget af anmodningen om aktindsigt, ikke kunne begrunde den lange sagsbehandlingstid.

En parts ret til aktindsigt er af væsentlig betydning, idet det er med til at styrke

partens retssikkerhed over for Skatteforvaltningen. Derfor er det altid vigtigt at

foretage en konkret vurdering af en anmodning om aktindsigt, idet der kan være

helt særlige forhold, som gør, at en sagsbehandlingstid på mindre end syv

arbejdsdage alligevel kan være for lang.

Materiale fra aktindsigt skulle bruges i retten

Gældsstyrelsen gav aktindsigt til et selskab efter seks arbejdsdage, hvilket var to dage før, at materialet skulle bru-

ges til, at selskabet kunne varetage sine interesser i retten. Der var ikke særlige forhold, som kunne begrunde en

lang sagsbehandlingstid.

Idet selskabet skulle bruge materialet fra aktindsigten til at varetage sine interesser i retten, kom Borger- og rets-

sikkerhedschefen frem til, at sagsbehandlingstiden på seks arbejdsdage i den konkrete sag var for lang.

Kommunikation

Sprogbrug

Skatteforvaltningen skal generelt optræde høfligt, hensynsfuldt og nærværende

over for borgerne og på en måde, der styrker tilliden til den offentlige forvaltning.

Det betyder bl.a., at Skatteforvaltningen skal svare borgerne i et letforståeligt

sprog.

Derfor har Skatteforvaltningen udarbejdet følgende retningslinjer for sprogbrug,

som fremgår af adfærdskodekset fra marts 2019:

”Ansatte

i Skatteforvaltningen skal både på skrift og i tale udvise respekt

for borgere, samarbejdspartnere og kolleger. Du optræder troværdigt og

professionelt blandt andet ved at bevare roen, uanset hvordan du bliver

mødt. Pas også på med at virke belærende og moraliserende, da det kan

blive opfattet som uprofessionelt og unødigt krænkende. Din kommunika-

tion skal passe med, at du som ansat i Skatteforvaltningen er objektiv og

ordentlig.

Vær dedikeret i udførelsen af dine arbejdsopgaver, men sørg for, at dit

personlige engagement udadtil altid er tilpas afbalanceret, så der ikke

kan sås tvivl om din objektivitet. Du bør ikke over for borgere bruge værdi-

ladede ord, som udtrykker private holdninger og standpunkter.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 394: Orientering om Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2019

Beretning for 2019

Side 10

Vær tydelig i din kommunikation med omverdenen. Vær opmærksom på,

at også internt sprogbrug herunder i e-mails mv. skal være i overens-

stemmelse med Skatteforvaltningens sprogpolitik. Vis omtanke og re-

spekt for dine kolleger og alle omkring dig, og vær varsom med brug af

ironi og slang. Det er forskelligt, hvordan folk opfatter, hvorledes du kom-

munikerer.

Tænk derfor over, hvem du kommunikerer til, og også hvem der overhø-

rer, hvad du siger.”

Det er vigtigt, at Skatteforvaltningen både er tydelig og præcis i sin

kommunikation, idet uklar kommunikation blandt andet kan føre til

misforståelser.

Uhensigtsmæssig formulering førte til misforståelse

I et brev til en virksomhed skrev Skattestyrelsen:

”Der vil ikke blive taget stilli g til udbetali g af egativ o s før

vi har ge e ført et øde”.

Virksomheden rejste tvivl om, hvorvidt Skattestyrelsen havde hjemmel til at kræve

et møde.

Fagdirektøren vurderede, at formuleringen var uhensigtsmæssig og burde have været efterfulgt af en uddybende

forklaring af reglerne om tilbageholdelse af negativ moms.

Borger- og retssikkerhedschefen var enig med fagdirektøren i, at formuleringen var uhensigtsmæssig, idet den

kunne forstås således, at afholdelse af et møde var en forudsætning for, at der ville blive truffet afgørelse i sagen

om udbetaling af negativ moms. Borger- og retssikkerhedschefen var ligeledes enig i, at der burde have været

medtaget en uddybende forklaring af reglerne om tilbageholdelse af negativ moms.

Alle medarbejdere i Skatteforvaltningen skal være objektive og saglige, hvilket

også gælder, når der kommunikeres internt.

Manglende objektivitet i intern kommunikation

En sagsbehandler forespurgte internt i Skattestyrelsen om eventuelle oplysninger fra udlandet vedrørende en

skatteyder. I svarmailen var anført, at vedkommende havde undersøgt, om der var oplysninger på personen.

”Og

det har vi ikke

–

desværre”.

Skatteyderen fik aktindsigt i korrespondancen og klagede over indholdet.

Fagdirektøren fandt ikke anledning til at kritisere, at Skattestyrelsen havde søgt oplysninger om den pågældende

skatteyder. Imidlertid fandt fagdirektøren formuleringen

”desværre”

meget uhensigtsmæssig, idet den isoleret

set ville kunne opfattes som en beklagelse af, at man ikke havde fundet oplysninger, der kunne være til ugunst for

skatteyderen. Fagdirektøren beklagede ordvalget i mailkorrespondancen.

Digital kommunikation

Det er Borger- og retssikkerhedschefens opfattelse, at det skal være nemt for

borgere og virksomheder at finde ud af, hvordan man kommunikerer med en

myndighed. Det kan derfor være uhensigtsmæssigt at anvende flere forskellige

kommunikationskanaler, hvis der ikke samtidig er klare anvisninger for hvilke ka-

naler, der bruges i hvilke tilfælde.

På baggrund af henvendelser fra borgere og virksomheder er Borger- og retssik-

kerhedschefen blevet opmærksom på, at Skatteforvaltningen anvender en

række forskellige kommunikationskanaler i den skriftlige kommunikation med

borgere og virksomheder, og at det fremstår som om, at der ikke i Skatteforvalt-

ningen er en ensartet praksis for anvendelsen af de forskellige kanaler.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 394: Orientering om Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2019

Beretning for 2019

Side 11

Skatteforvaltningens anvendelse af en række forskellige kommunikationskanaler

kan

–

hvis der ikke er en ensartet praksis for anvendelsen

–

potentielt være

uhensigtsmæssig, idet det kan give anledning til forvirring og manglende

overblik hos borgere og virksomheder.

Mange kommunikationskanaler kan føre til forvirring og manglende overblik

En borger kontaktede Borger- og retssikkerhedschefen for at gøre opmærksom på, at Skatteforvaltningen anven-

der flere forskellige kommunikationsplatforme uden logisk prioritering, og at Skatteforvaltningen kan kommuni-

kere på mange platforme til borgeren og efterlader borgeren med andre muligheder. F.eks. når Skatteforvaltnin-

gen sender svar til TastSelv Borger, så har borgeren ikke mulighed for at sende svar direkte tilbage. Hvis borgeren

ønsker at skrive igen, skal borgeren sende en ny henvendelse via kontaktformularen i TastSelv Borger. Borgeren

mente, at det kunne blive meget svært at holde styr på og have overblik over korrespondancen med Skattefor-

valtningen.

Skattestyrelsen svarede, at der er mange muligheder ved valg af kommunikationsplatform. Når Skatteforvaltnin-

gen kommunikerer på platforme, der er envejs, kan det give udfordringer med at få overblik. Skatteforvaltningen

oplyste, at man aktuelt arbejder med at få defineret fælles principper for kundemødet, så der er enighed og god

praksis for f.eks. valg af kommunikationskanal.

Borger- og retssikkerhedschefen var enig med borgeren i, at det faktum, at Skatteforvaltningen anvender en

række forskellige kommunikationskanaler, potentielt kan give anledning til forvirring og manglende overblik hos

borgere og virksomheder. Borger- og retssikkerhedschefen besluttede blandt andet på baggrund af henvendelsen

at iværksætte en generel undersøgelse af Skatteforvaltningens kommunikationskanaler.

Der er også eksempler på, at en uhensigtsmæssig systemindretning kan give an-

ledning til, at borgere og virksomheder bliver i tvivl om, hvordan Skatteforvaltnin-

gen kommunikerer med dem.

Ændring af kontaktoplysning blev ikke gemt i alle systemer

I forbindelse med en ændring af et selskabs ejerforhold gik ejeren ind på www.virk.dk for at ændre diverse oplys-

ninger, herunder selskabets mailadresse. Efter ændringen modtog selskabet en ny registreringsattest fra Skatte-

styrelsen, som blev sendt til selskabets nye mailadresse.

Efterfølgende erfarede ejeren, at der var meddelelser fra Skattestyrelsen, som aldrig var modtaget hos selskabet,

f.eks. påmindelser om at selvangive inden for fristerne, idet disse øjensynligt var sendt til selskabets tidligere mail-

adresse.

På forespørgsel fik Borger- og retssikkerhedschefen oplyst følgende fra Skattestyrelsen:

Hvis en kontaktoplysning (telefonnummer eller e-mailadresse) bliver ændret af en virksomhed via Er-

hvervsstyrelsens registreringsløsninger på virk.dk, efter at virksomheden er blevet oprettet og tildelt et

CVR/SE-nr., eller hvis Skatteforvaltningen selv foretager opdateringer af kontaktoplysninger direkte i Er-

hvervssystemet, bliver ændringen gemt i Skattestyrelsens Erhvervssystem, og oplysningen bliver vist på

virksomhedens registreringsbevis og i Erhvervssystemets stamdata i Business Objects. Ændringen bliver

imidlertid ikke tilgængelig i TastSelv Erhverv.

Borger- og retssikkerhedschefen kunne se flere uhensigtsmæssigheder ved ovenstående fremgangsmåde, herun-

der den information virksomheden fik i forbindelse med ændring af kontaktoplysningerne. På den baggrund har

Borger- og retssikkerhedschefen besluttet at undersøge problemstillingen nærmere.

Selv om det er obligatorisk for borgere og virksomheder at være tilsluttet Digital

Post, er det endnu ikke muligt for alle Skatteforvaltningens sagsbehandlings-

systemer at sende breve til de digitale postkasser. I disse tilfælde sender

Skatteforvaltningen brevet som papirpost eller på anden vis, f.eks. til

skattemappen eller som krypteret mail. Det kan have store konsekvenser for en

borger eller virksomhed, hvis et brev ikke kommer frem eller kommer frem med

forsinkelse, f.eks. overskridelse af klagefrister, manglende mulighed for at

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 394: Orientering om Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2019

Beretning for 2019

Side 12

indsende materiale eller manglende mulighed for at udtale sig over et forslag til

afgørelse.

For Skatteforvaltningens vedkommende kan det f.eks. medføre øget tidsforbrug

til besvarelse af henvendelser og genfremsendelse af breve, forlængelse af

svarfrister samt behandling af indsigelser over sagsbehandlingen. Derfor er det

væsentligt, at sagsbehandlerne har overblik over muligheder og begrænsninger

i anvendelsen af de forskellige kommunikationsformer for derved at kunne tage

stilling til, hvilke løsninger der kan anvendes i den konkrete situation.

Sagsbehandlingssystemer kunne ikke sende digital post

En revisor bad om, at breve i en konkret skattesag blev sendt til virksomhedens e-Boks. Revisoren fik oplyst, at det

ikke var muligt at sende breve til e-Boks fra Skattestyrelsens normale sagsbehandlingssystem. Herefter fortsatte

Skattestyrelsen med at sende breve som fysisk post.

Fagdirektøren beklagede, at revisoren og virksomheden ikke fik tilbudt at modtage brevene via krypteret mail.

I en anden sag anmodede en borger om, at breve i en konkret skattesag blev sendt elektronisk, idet borgeren i

længere perioder ikke var hjemme på sin bopæl. Skattestyrelsen oplyste, at det ikke var muligt at sende elektro-

nisk post fra sagsbehandlingssystemet. Skattestyrelsen fortsatte derfor med at sende breve som fysisk post.

Fagdirektøren beklagede, at Skattestyrelsen ikke efterkom borgerens ønske ved at sende brevene til borgerens

skattemappe i TastSelv Borger.

Borger- og retssikkerhedschefen har som nævnt igangsat en undersøgelse, der

blandt andet har til formål at klarlægge, hvordan de forskellige kommunikations-

kanaler anvendes, hvilke fordele og ulemper, der er forbundet med de enkelte

kommunikationskanaler samt få et overblik over, hvilke retningslinjer der eksiste-

rer for brugen af kommunikationskanalerne, herunder hvordan borgere, virk-

somheder og Skatteforvaltningens medarbejdere er orienteret herom. Undersø-

gelsen forventes afsluttet i 2020.

Gældsinddrivelse

Inddrivelse af børnebidrag

Borger- og retssikkerhedschefen beskrev i sidste års beretning, at Gældsstyrel-

sen havde haft problemer med at inddrive børnebidrag. Også i 2019 har Gælds-

styrelsen samt Borger- og retssikkerhedschefen modtaget klager fra bidragsbe-

rettigede over den manglende inddrivelse af børnebidrag.

Den manglende inddrivelse af børnebidrag kan være af væsentlig betydning for

de bidragsberettigede og deres børn. Således har flere bidragsberettigede op-

lyst, at de har været nødsaget til at optage lån og hæve af deres pensionsmidler.

Inddrivelsen af børnebidrag har været påvirket af, at det i september 2015 blev

besluttet at suspendere den automatiserede inddrivelse i det elektroniske inddri-

velsessystem (EFI). Det har betydet, at sagerne skal behandles delvist manuelt,

hvilket tager længere tid, ligesom inddrivelsesværktøjerne er begrænset til at

sende rykkere, foretage modregning af udbetalinger fra det offentlige samt ind-

kalde til udlægsforretning. Samtidig har det i perioder været nødvendigt at bero-

stille inddrivelsen af børnebidrag med henblik på at få afklaret forskellige pro-

blemstillinger vedrørende vurderingen af kravenes retskraft. Først når Udbeta-

ling Danmark som fordringshaver er blevet tilknyttet det nye inddrivelsessystem

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 394: Orientering om Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2019

Beretning for 2019

Side 13

(PSRM), bliver sagsbehandlingen automatiseret, ligesom det også først er på

dette tidspunkt, at Gældsstyrelsen kan begynde at anvende alle tvangsinddrivel-

sesskridt, herunder lønindeholdelse.

Ingen inddrivelsesskridt

Den bidragsberettigede klagede over, at Gældsstyrelsen endnu ikke havde været i stand til at inddrive skyldige

børnebidrag for perioden januar 2018 til januar 2019. Kravene var løbende sendt til inddrivelse i Gældsstyrelsen

siden juli 2018.

Gældsstyrelsen oplyste, at inddrivelsen af børnebidrag havde været suspenderet i flere omgange. Derfor var der

endnu ikke sendt en rykker til den bidragspligtige. Desuden oplyste Gældsstyrelsen, at i de perioder, hvor der

kunne foretages inddrivelse, var den konkrete sag ikke blevet prioriteret, hvorfor der endnu ikke var sendt en ryk-

ker til den bidragspligtige.

Borger- og retssikkerhedschefen fandt det utilfredsstillende, at Gældsstyrelsen endnu ikke havde taget skridt til at

forsøge at inddrive de udestående børnebidrag hos den bidragspligtige.

Inddrivelsesværktøjer

I en anden sag klagede den bidragsberettigede ligeledes over, at Gældsstyrelsen endnu ikke havde været i stand

til at inddrive skyldige børnebidrag for perioden maj 2015 til august 2019. Kravene var løbende sendt til inddri-

velse i Gældsstyrelsen siden marts 2016.

Gældsstyrelsen oplyste, at den bidragspligtige flere gange var blevet rykket for betaling, der var flere gange foreta-

get modregning i udbetalinger fra det offentlige, ligesom der var foretaget udlæg i den bidragspligtiges ejendom.

Det var Borger- og retssikkerhedschefens vurdering, at Gældsstyrelsen havde forsøgt at inddrive gælden med de

værktøjer, som Gældsstyrelsen havde til rådighed på daværende tidspunkt.

Retskraftvurdering

I en tredje sag klagede den bidragsberettigede over, at Gældsstyrelsen endnu ikke havde inddrevet skyldige bør-

nebidrag for perioden april 2015 til november 2019. Kravene var sendt til inddrivelse i henholdsvis 2016, 2017 og

2018.

Gældsstyrelsen oplyste, at den bidragspligtige flere gange var blevet rykket for betaling, og der var foretaget mod-

regning i en udbetaling fra det offentlige. Næste skridt var at overveje, om den bidragspligtige skulle tilsiges til ud-

lægsforretning.

Det var Borger og retssikkerhedschefens vurdering, at Gældsstyrelsen langt hen ad vejen havde forsøgt at ind-

drive gælden for så vidt angik de nyeste krav. Borger- og retssikkerhedschefen fandt det derimod utilfredsstil-

lende, at de ældste krav endnu ikke var blevet retskraftvurderet, hvorfor der heller ikke var taget skridt til at ind-

drive disse krav.

Området følges også tæt af Folketingets Ombudsmand, der offentliggjorde den

seneste undersøgelse af området den 7. juni 2019

. Her kunne ombudsmanden

konstatere, at restancerne for børnebidrag fortsat var steget frem til den 31. de-

cember 2018 på trods af en række initiativer fra Gældsstyrelsens side. Ombuds-

manden mente ikke, at en fortsættelse af hans undersøgelse af sagen ville være

egnet til

–

inden for rimelig tid

–

at medvirke til, at de samlede restancer vedrø-

rende ikke forskudsvis udlagte børnebidrag ville falde. Ombudsmanden indstil-

lede derfor sin undersøgelse af sagen, ligesom han fandt anledning til at under-

rette Folketinget om sagen.

Undersøgelsen ”Inddrivelse af børnebidrag, der ikke er udlagt forskudsvis ”

er offentliggjort på Ombuds-

mandens hjemmeside under skatteområdet.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 394: Orientering om Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2019

Beretning for 2019

Side 14

Henstand og inddrivelse

Borger- og retssikkerhedschefen har flere gange omtalt problemet med lange

sagsbehandlingstider i forbindelse med ansøgninger om ligningsmæssig hen-

stand.

Ansøgning om henstand er reguleret i skatteforvaltningslovens § 51, hvorefter

Skatteforvaltningen kan give henstand med betalingen af skat i forbindelse med

klage over en afgørelse til en administrativ klageinstans. Hvis en administrativ af-

gørelse indbringes for domstolene, eller hvis en dom ankes, skal der indgives en

ny ansøgning om henstand.

En klage til en administrativ klageinstans (Skatteankestyrelsen, Landsskatteret-

ten eller et ankenævn) eller et sagsanlæg ved domstolene har ikke opsættende

virkning. Det betyder, at der fortsat vil ske opkrævning og inddrivelse af kravet,

ligesom kravet pålægges renter og gebyrer i henhold til gældende bestemmel-

ser.

I beretningen for 2018 opfordrede Borger- og retssikkerhedschefen til, at Skatte-

styrelsen har fokus på at få nedbragt sagsbehandlingstiden. Borger- og retssik-

kerhedschefen opfordrede ligeledes Skattestyrelsen til at have fokus på at sam-

arbejde med Gældsstyrelsen således, at krav som udgangspunkt ikke tvangsind-

drives, så længe anmodningen om henstand er under behandling.

Inddrivelse uanset ansøgning om ligningsmæssig henstand

Skattestyrelsen traf afgørelse om forhøjelse af et selskabs momstilsvar. Selskabet påklagede afgørelsen. Samme

dag ansøgte selskabet om henstand med betaling af momsbeløbet. Fem måneder senere indgav Gældsstyrelsen

konkursbegæring over selskabet på baggrund af selskabets momsgæld. Selskabet mente, at det derved blev fra-

taget muligheden for at få momssagen behandlet ved Skatteankestyrelsen.

Direktøren for Gældsstyrelsen forklarede, at restancen lå til inddrivelse i Gældsstyrelsen, da ansøgningen om hen-

stand endnu ikke var blevet behandlet af Skattestyrelsen.

En klage over kravets eksistens og størrelse har som udgangspunkt ikke opsættende virkning. Dog kan Gældssty-

relsen konkret beslutte at tillægge en indsigelse opsættende virkning, hvis der er en formodning for, at kravet ikke

er korrekt, eller ikke eksisterer, jf. gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 2.

I den konkrete sag vurderede Gældsstyrelsen, at den ubehandlede ansøgning om ligningsmæssig henstand ikke

var af en sådan karakter, at inddrivelsen skulle stilles i bero, idet selskabet ikke havde et retskrav på henstand un-

der klage.

Direktøren for Gældsstyrelsen fandt herefter ikke anledning til at kritisere sagsbehandlingen eller fremgangsmå-

den i forbindelse med konkursbegæringen.

På baggrund af henvendelserne om lang sagsbehandlingstid i sager, hvor der er

anmodet om henstand, samt eksempler på tvangsinddrivelse af krav, hvor der er

anmodet om henstand, men hvor anmodningen endnu ikke er blevet behandlet,

har Borger- og retssikkerhedschefen besluttet at anmode Skattestyrelsen om at

redegøre for samarbejdet med Gældsstyrelsen i sager, hvor der er anmodet om

henstand, ligesom Gældsstyrelsen er blevet bedt om at redegøre for deres ret-

ningslinjer mv. for at foretage tvangsinddrivelse af krav, som er helt eller delvist

omfattet af en ansøgning om henstand, som endnu ikke er blevet behandlet.

Endelig har Borger- og retssikkerhedschefen besluttet at følge op på spørgsmå-

let om sagsbehandlingstiden for anmodninger om henstand. Undersøgelsen af

de nævnte problemstillinger forventes afsluttet i 2020.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 394: Orientering om Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2019

Beretning for 2019

Side 15

Henvendelser i tal

I det følgende afsnit præsenteres en række hovedtal for Borger- og retssikker-

hedschefens behandling af de henvendelser, som blev modtaget og afsluttet i

2019.

På grund af opsplitningen af SKAT i syv styrelser i 2018 er det ikke umiddelbart

muligt at sammenligne tallene for behandlingen af indsigelser i 2018 og 2019

med tidligere år. For alligevel at muliggøre en sammenligning med tidligere års

tal er indsigelserne for tidligere år blevet fordelt på de nye styrelser ud fra en an-

tagelse om, hvor indsigelserne skulle have været behandlet, hvis de var blevet

modtaget i den nye skatteforvaltning.

Nye indsigelser

I 2019 modtog Skatteforvaltningen 168 indsigelser til 1. behandling. Dette er en

stigning på 36 indsigelser i forhold til 2018, ligesom det er det højeste antal ind-

sigelser, som er modtaget siden 2015. Uanset stigningen i antallet af indsigelser

i 2019 er antallet af sager, hvor der bliver indgivet indsigelse, fortsat meget lavt

set i forhold til det antal sager, der hvert år samlet set bliver behandlet i Skatte-

forvaltningen.

Borger- og retssikkerhedschefen har modtaget 23 indsigelser til 2. behandling i

2019, hvilket er mere end en fordobling i forhold til 2018, hvor der dog blev

modtaget et meget lille antal indsigelser til 2. behandling.

Figur 1. Antal indsigelser modtaget i 2017-2019

180

160

140

120

100

2017

Indsigelser, 1. behandling

2018

132

168

2019

Indsigelser, 2. behandling

I figur 2 kan man se udviklingen i andelen af modtagne indsigelser til 1. behand-

ling i perioden 2017-2019 fordelt på styrelser. Det bemærkes, at fordelingen af

indsigelser på de forskellige styrelser i høj grad afhænger af en række objektive

faktorer, herunder styrelsernes størrelse og omfanget af borgervendt aktivitet.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 394: Orientering om Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2019

Beretning for 2019

Side 16

Det fremgår af figuren, at Skattestyrelsen i 2019 har modtaget flest indsigelser

med i alt 84, hvilket svarer til halvdelen af de indsigelser, der er modtaget til 1.

behandling. Motorstyrelsen og Gældsstyrelsen har i 2019 modtaget næstflest

indsigelser med hver 30, svarende til knap 18 procent af de nye indsigelser. For

Motorstyrelsen er der tale om en relativ stor stigning i antallet af indsigelser i for-

hold til 2017 og 2018, hvor der blev modtaget henholdsvis otte og 12 indsigel-

ser inden for Motorstyrelsens område, svarende til henholdsvis seks og ni pro-

cent af de nye indsigelser.

Det bemærkes, at der ikke er modtaget indsigelser i Udviklings- og Forenklings-

styrelsen i perioden 2017-2019, hvilket blandt andet må antages at skyldes, at

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen kun har meget få opgaver, der indebærer

sagsbehandling over for borgere og virksomheder. Af samme grund er Udvik-

lings- og Forenklingsstyrelsen ikke medtaget i nedenstående tabeller og figurer

om modtagne og afsluttede indsigelser.

Figur 2. Andelen af indsigelser modtaget til 1. behandling i 2017-2019 fordelt på styrelser

2017

2018

2019

Skattest

20%

Motor

40%

Vurdering

Told

60%

Gæld

80%

100%

Administration og Service

Borger- og retssikkerhedschefen har som nævnt modtaget 23 indsigelser til 2.

behandling i 2019, hvilket svarer til knap 15 procent af de indsigelser, som Skat-

teforvaltningen afsluttede 1. behandlingen af i 2019. Borger- og retssikkerheds-

chefen har modtaget flest indsigelser inden for Skattestyrelsens område med i

alt ni, og næstflest indsigelser inden for Gældsstyrelsens område med i alt syv.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 394: Orientering om Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2019

Beretning for 2019

Side 17

Figur 3. Andelen af indsigelser modtaget til 2. behandling i 2017-2019 fordelt på styrelser

2017

2018

2019

Skattest

20%

Motor

40%

Vurdering

Told

60%

Gæld

80%

100%

Administration og Service

Afsluttede indsigelser

I 2019 afsluttede Skatteforvaltningen 1. behandlingen af 157 indsigelser, heraf

blev 153 indsigelser afsluttet med et svar til den, der havde klaget, mens fire ind-

sigelser blev afsluttet ved, at indsigelsen blev kaldt tilbage.

Borger- og retssikkerhedschefen afsluttede behandlingen af 23 indsigelser i

2019.

Tabel 1. Antal afsluttede indsigelser i 2019

Indsigelser, 1. behandling

Heraf tilbagekaldt/henlagt

Indsigelser, 2. behandling

Heraf tilbagekaldt/henlagt

Afsluttede indsigelser i alt

157

180

I Skattestyrelsen blev tre indsigelser tilbagekaldt, og i Gældsstyrelsen blev en indsigelse tilbagekaldt.

I figur 4 kan man se andelen af afsluttede indsigelser i henholdsvis 1. og 2. be-

handling i 2019 fordelt på styrelser. Det fremgår af figuren, at indsigelser på

Gældsstyrelsens område udgør 30 procent af de afsluttede 2. behandlingssa-

ger, mens de kun udgør 17 procent af de afsluttede 1. behandlingssager. Såle-

des ses det da også, at knap 27 procent af de afsluttede indsigelser på Gælds-

styrelsens område bliver klaget videre til Borger- og retssikkerhedschefen, hvil-

ket er en højere andel end på de andre styrelsers område.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 394: Orientering om Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2019

Beretning for 2019

Side 18

Figur 4. Andelen af afsluttede indsigelser i 2019 fordelt på styrelser

–

1. behandling og 2. behandling

1. behandling afsluttede

2. behandling afsluttede

Skattest

Motor

20%

Vurdering

Told

40%

Gæld

60%

80%

100%

Administration og Service

Sagsbehandlingstid for indsigelsessager

Målet er, at en indsigelse over Skatteforvaltningens sagsbehandling bliver afslut-

tet senest seks uger efter modtagelsen af indsigelsen fra Skatteforvaltningens

visiteringsfunktion. Undtagelsesvis kan der fastsættes en sagsbehandlingstid på

otte uger, eksempelvis i forbindelse med sommerferie og juleferie. Klageren

modtager en kvittering fra visitationsenheden med oplysning om den forventede

sagsbehandlingstid. Hvis sagsbehandlingstiden ikke kan overholdes, skal klage-

ren have besked herom sammen med information om, hvornår behandlingen af

indsigelsen forventes at blive afsluttet.

Den udmeldte sagsbehandlingstid blev nået i 81 indsigelser hos Skatteforvalt-

ningen, svarende til knap 53 procent af de afsluttede indsigelser i 2019, når de

tilbagekaldte indsigelser ikke regnes med.

Der er imidlertid stor forskel på, i hvilket omfang de enkelte styrelser formår at

overholde den udmeldte sagsbehandlingsfrist. De fleste styrelser har afsluttet

alle eller næsten alle indsigelser inden for den fastsatte frist. Dog adskiller Skat-

testyrelsen sig ved kun at have afsluttet seks ud af 77 indsigelser inden for den

udmeldte frist, svarende til godt otte procent af Skattestyrelsens afsluttede indsi-

gelser eksklusiv tilbagekaldte indsigelser. Der kan være flere grunde til at en sag

trækker ud, f.eks. omfang, kompleksitet, klagerens forhold eller afklaring af prin-

cipielle spørgsmål. Selv om det kan være forklaringen i en del af indsigelserne på

Skattestyrelsens område, er det ikke tilfredsstillende, at Skattestyrelsen afslutter

så få sager inden for den udmeldte frist.

En lang sagsbehandlingstid i indsigelsessagerne kan således medvirke til at for-

stærke den mistillid til Skatteforvaltningen, som klagerne

–

på baggrund af den

indgivne indsigelse

–

ofte i forvejen vil have.

Hos Borger- og retssikkerhedschefen blev den udmeldte sagsbehandlingstid

nået i 18 indsigelser, svarende til godt 78 procent af de afsluttede indsigelser i

2019.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 394: Orientering om Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2019

Beretning for 2019

Side 19

Hvad endte indsigelsessagerne med

En indsigelse over Skatteforvaltningens sagsbehandling kan føre til, at der ud-

trykkes beklagelse eller kritik af en mangelfuld eller fejlagtig sagsbehandling i

Skatteforvaltningen. Desuden kan det henstilles, at der fremadrettet sker ændrin-

ger i Skatteforvaltningens arbejdsprocesser, systemer mv.

Ved en gennemgang af Skatteforvaltningens 1. behandling af indsigelserne ses

det, at 67 af de afsluttede indsigelser i Skatteforvaltningen gav anledning til be-

klagelser og/eller henstillinger fra direktøren eller fagdirektøren i forhold til sty-

relsens eller fagdirektørområdets egen sagsbehandling. Dette svarer til bekla-

gelser og/eller henstillinger i knap 44 procent af de afsluttede indsigelser i

2019, når de tilbagekaldte indsigelser ikke regnes med.

Figur 5. Hvad endte besvarelsen af 1. behandlingen med i de forskellige styrelser i 2019

Administration og Service

Gæld

Told

Vurdering

Motor

Skattest

Beklagelse/henstilling

Ikke beklagelse/henstilling

Som det fremgår af figur 5, er der stor forskel på, hvor ofte en styrelse udtrykker

beklagelse eller kritik af egen sagsbehandling. Vurderingsstyrelsen har oftest

udtrykt beklagelse eller kritik af egen sagsbehandling, idet Vurderingsstyrelsen

har udtrykt beklagelse eller kritik i alle seks indsigelser, som de har afsluttet be-

handlingen af i 2019. Toldstyrelsen har færrest gange udtrykt beklagelse eller

kritik, idet Toldstyrelsen har udtrykt beklagelse eller kritik i tre ud af 14 afsluttede

indsigelser.

Ved Borger- og retssikkerhedschefens 2. behandling af indsigelser gav otte ud af

23 afsluttede indsigelser i 2019 anledning til kritik og/eller henstillinger i forhold

til Skatteforvaltningens sagsbehandling, jf. figur 6 nedenfor. Dette svarer til kritik

og/eller henstillinger i knap 35 procent af de afsluttede indsigelser.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 394: Orientering om Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2019

Beretning for 2019

Side 20

Figur 6. Hvad endte besvarelsen af 2. behandlingen med i de forskellige styrelser i 2019

Administration og Service

Gæld

Told

Vurdering

Motor

Skattest

Kritik/henstilling

Ikke kritik/henstilling

Øvrige henvendelser til Borger- og retssikkerhedschefen

Borger- og retssikkerhedschefen modtager en række henvendelser af vidt for-

skellig karakter fra borgere, virksomheder, rådgivere, interesseorganisationer

og medarbejdere i Skatteforvaltningen. Behandlingen af disse henvendelser af-

hænger af det konkrete indhold.

Eksterne henvendelser kan eksempelvis omfatte spørgsmål inden for Skattefor-

valtningens sagsområde, klage over Skatteforvaltningens sagsbehandling, klage

over manglende svar fra Skatteforvaltningen eller lang sagsbehandlingstid,

klage over en afgørelse fra Skatteforvaltningen eller bemærkninger til Skattefor-

valtningens systemer og arbejdsprocesser.

Interne henvendelser vedrører for det meste Skatteforvaltningens ønske om juri-

disk sparring om faglige problemstillinger samt udformningen af systemer og ar-

bejdsprocesser.

Endelig modtager Borger- og retssikkerhedschefen en række forslag til love, be-

kendtgørelser og styresignaler i høring.

Antallet af henvendelser til Borger- og retssikkerhedschefen i perioden 2017-

2019 fremgår af figur 6. Det ses, at det samlede antal henvendelser er faldet i

2019.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 394: Orientering om Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2019

Beretning for 2019

Side 21

Figur 7. Antal øvrige henvendelser til Borger- og retssikkerhedschefen i 2017-2019

500

452

450

400

349

350

300

250

200

150

100

2017

2018

2019

410

Faldet i antallet af henvendelser i 2019 skyldes primært et lavere antal interne henvendel-

ser, samt at færre lovforslag og bekendtgørelser er blevet sendt i høring. Derimod ses der

en stigning i antallet af eksterne henvendelser, jf. figur 8.

Figur 8. Andelen af øvrige henvendelser til Borger- og retssikkerhedschefen i 2017-2019 fordelt på hen-

vendelsestyper

2017

2018

2019

20%

40%

60%

80%

100%

Eksterne henvendelser

Styresignaler

Interne henvendelser

Diverse

Love, bekendtgørelser mv.