SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 8. november 2019, som er relevant for Skatteudvalget

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del Bilag 39
Offentligt

25. oktober 2019

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 8. november 2019

1) Ændring af strukturdirektivet for alkohol

KOM(2018)334

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

2) Punktafgiftspakke

KOM(2018)346, KOM(2018)349 og KOM(2018)341

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

3) Moms- og afgiftsfritagelser til fremme af militær mobilitet

KOM (2019)192

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

4) Direktiv og forordningsforslag om udveksling af betalingsoplysninger til bekæmpelse af

moms-svig

KOM(2018)812 og KOM(2018)813

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

5) Særordning på momsområdet for små virksomheder

KOM(2018)21

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

6) Udnævnelse af nyt direktionsmedlem i Den Europæiske Centralbank (ECB)

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

7) Digital beskatning

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

8) Det Europæiske Finanspolitiske Råds årsrapport

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

9) Rådskonklusioner vedr. EU-statistikken

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

10) Klimafinansiering

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

11)

Opfølgning på IMF- og G20-møderne 17.-19. oktober 2019

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

12)

Styrkelse af ØMU’en: Forslag om europæisk reformstøtteprogram (ERSP), herunder et

eurobudgetinstrument (BICC), samt forslag til en styringsramme for eurobudgetinstru-

mentet

KOM(2018)391 og KOM(2019)354

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 8. november 2019, som er relevant for Skatteudvalget

Dagsordenspunkt 1:

Ændring af strukturdirektivet for alkohol

KOM(2018)334

1. Resume

Kommissionen fremsatte 25. maj 2018 forslag om ændring af direktiv 92/83/EØF om harmo-

nisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer mhp. at revidere og

præcisere reglerne i lyset af markedsudviklingen og den teknologiske udvikling på området. For-

slaget blev behandlet på ECOFIN 12. marts 2019 og senest på ECOFIN 17. maj 2019, hvor

der begge gange ikke kunne opnås enighed, herunder særligt ift. mulig tærskel for afgiftsfritagelse

for privatproduktion af spiritus.

Det rumænske formandskab fremlagde således senest i maj umiddelbart forud for ECOFIN (men

efter oversendelse af samlenotatet) et kompromisforslag, der justerede Kommissionens forslag på en

række punkter. Den væsentligste ændring ift. samlenotatet oversendt forud for maj ECOFIN

vedr. tærskler for afgiftsfritagelse for privatproduktion af spiritus. Det nuværende finske formand-

skab sigter aktuelt efter at opnå politisk enighed om sagen på det kommende ECOFIN med

udgangspunkt i kompromisforslaget fra maj. Det er dog uklart om det vil være muligt.

Fra dansk side kan man støtte et kompromis på linje med det foreliggende.

Udelukkende de elementer i forslaget, som kan kræve ændringer i dansk lovgivning, eller hvorom

enighed på teknisk niveau fortsat udestår, er beskrevet i det efterfølgende. For et mere omfangsrigt

prioriteret uddrag af de væsentligste ændringer henvises til Skatteministeriets reviderede grund- og

nærhedsnotat af 12. oktober 2018.

2. Baggrund

EU's fælles punktafgiftsordning består af en række forskellige retsakter. Direktiv

92/83/EØF indeholder de fælles regler om punktafgiftsstrukturen for alkohol og

alkoholholdige drikkevarer, dvs. øl, vin, andre gærede drikkevarer end øl og vin,

mellemklasseprodukter

og spiritus. Direktivet fastsætter reglerne for afgiftsstruk-

turen, dvs. definitioner for og klassificering af de forskellige typer alkohol og alko-

holholdige drikkevarer og det grundlag, hvorpå punktafgifter beregnes. Minimums-

satserne for de forskellige typer alkohol er fastsat i alkoholbeskatningsdirektivet

(92/84/EØF). Direktiverne er gennemført i dansk ret ved øl- og vinafgiftsloven og

spiritusafgiftsloven. Ud over de fælles EU-regler for punktafgiftspligtige varer kan

EU-landene også indføre nationale, supplerende regler for disse.

Direktivet om punktafgiftsstrukturen (92/83/EØF) for alkohol og alkoholholdige

drikkevarer er ude af trit med de udfordringer og muligheder, som nye teknologier

og udviklinger inden for alkoholindustrien indebærer. Det medfører ineffektivitet,

skaber mulige forvridninger på det indre marked og resulterer i besværlige admini-

strative procedurer for både skattemyndighederne og virksomheder. Uforholds-

mæssige administrations- og efterlevelsesomkostninger for virksomhederne be-

grænser især små og mellemstore virksomheders deltagelse i handelen med alkohol

og alkoholholdige drikkevarer i EU.

Mellemklasseprodukter er de produkter med et alkoholindhold på mellem 1,2 og 22 pct., som fx hedvine som sherry, portvin

mv., som ikke kan betragtes som værende hverken vin, øl, andre gærede drikkevarer eller spiritus.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 8. november 2019, som er relevant for Skatteudvalget

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 113 og skal vedtages af Rådet

med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag

Kommissionens forslag indeholder bl.a. følgende elementer:

1. Nedsatte afgiftssatser for små ciderproducenter

Kommissionen foreslår at introducere en ensartet klassificering af cider i hele EU.

Denne skal sikre, at små ciderproducenter får adgang til de nedsatte afgiftssatser,

der allerede gælder for små øl- og alkoholproducenter.

2. Hævet tærskel for anvendelse af nedsatte afgiftssatser på øl

Kommissionen foreslår at hæve tærsklen for øl med et lavt alkoholindhold, som

kan

omfattes af nedsatte afgiftssatser, fra 2,8 pct. alkohol til 3,5 pct. alkohol. For-

målet er i højere grad at kunne tilskynde forbrugerne til at vælge alkoholholdige

drikkevarer med et lavt alkoholindhold frem for standardgenstande og dermed

mindske alkoholindtaget.

3. Præcisering af og kontrol med anvendelse af afgiftsfritagelse for denatureret alkohol

Denatureret alkohol bruges til fremstilling af produkter såsom rengøringsmidler og

sprinklervæske og er fritaget for punktafgift. Fritagelsen kan udnyttes af producen-

ter, som bruger denatureret alkohol til at fremstille og sælge potentielt farlige, for-

falskede drikkevarer. Kommissionen foreslår derfor bl.a. at oprette et system for

indberetning af misbrug af visse alkoholblandinger, så de ikke længere kan bruges

som denatureringsmidler.

4. Ensartede attester til små uafhængige bryggerier og ciderproducenter

Kommissionen foreslår at indføre et certificeringssystem, som kan bekræfte uaf-

hængige, små alkoholproducenters status i hele EU. Det vil reducere omkostnin-

gerne forbundet med administration og efterlevelse for små alkoholproducenter.

Formandskabets kompromisforslag

Det rumænske formandskabs kompromisforslag af 10. maj 2019 indeholder

følgende centrale justeringer:

1. Definition af cider og reducerede satser for producenter af andre gærede drikkevarer end øl og

vin

I kompromisforslaget udgår en separat definition af cider, således at der ikke skelnes

mellem cider og andre gærede drikkevarer. Muligheden for at anvende reducerede

satser for små producenter vil således gælde generelt for producenter af andre gæ-

rede drikkevarer end øl og vin. Samtidig indgår der i kompromisforslaget en mulig-

hed for at anvende nedsatte afgiftssatser trods tilsætning af alkohol som smagsbærer

til disse typer drikkevarer, så længe produktets alkoholindhold ikke øges med mere

end 1,2 pct. eller signifikant ændrer det oprindelige produkts karakter.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 8. november 2019, som er relevant for Skatteudvalget

2. Anvendelse af reducerede satser

Kompromisforslaget udvider muligheden for at anvende reducerede satser for små

producenter af øl og spiritus til også at omfatte små producenter af vin og små

producenter af mellemklasseprodukter (fx hedvine som portvin, sherry mv.).

3. Mulighed for afgiftsfritagelse for privatproduktion af spiritus og for alkohol til kosttilskud

I kompromisforslaget er yderligere tilføjet en mulighed for, ligesom det er muligt

vedr. øl, vin og andre gærede drikkevarer, at afgiftsfritage privatproduktion af mak-

simalt 50 (for Rumænien og Ungarn dog maksimalt 100) liter frugtspiritus, som

forbruges af producenten, dennes familie eller dennes gæster, forudsat at der ikke

finder noget salg sted. I det næstsidste kompromis, beskrevet i samlenotatet forud

for maj ECOFIN, var tærsklen på 175 liter for alle lande.

I kompromisteksten indgår også mulighed for at afgiftsfritage alkohol i kosttilskud,

såfremt det afsættes i pakninger af højest 0,15 liter.

4. Ensartede attester for små producenter

I kompromisforslaget er certificeringssystemet, som kan bekræfte små uafhængige

alkoholproducenters status i hele EU, udvidet til at gælde alle små producenter, dvs.

producenter af øl, vin, andre gærede drikkevarer, mellemklasseprodukter og spiri-

tus. Samtidig er der ifm. certificeringen mulighed for inden for nærmere fastsatte

rammer at lade producenterne selv udstede attester, hvilket forventes at reducere

de administrative omkostninger. Danmark anvender i dag tilsvarende mulighed for

selvattestering fsva. små producenter af øl og spiritus.

5. Alternativ metode til at fastsætte punktafgiften på vin, andre gærede drikkevarer og mellem-

klasseprodukter

I dag anvendes forskellige metoder til bestemmelse af afgifter for forskellige typer

af alkohol. Mens afgift på vin, andre gærede drikkevarer og mellemklasseprodukter

bestemmes efter rummål (liter) af det færdige produkt, bestemmes afgift på øl og

spiritus efter alkoholprocenten i det færdige produkt.

Kompromisforslaget indfører en mulighed for også at bestemme afgiften på andre

gærede drikkevarer efter alkoholprocenten i det færdige produkt. Det skal dels mu-

liggøre mere sammenlignelig afgifter, dels øgede hhv. reducerede afgifter af andre

gærede drikkevarer med høj hhv. lav alkoholprocent. I tidligere kompromistekster

har denne mulighed omfattet både vin, andre gærede drikkevarer og mellemklasse-

produkter.

De lande, som vælger at anvende muligheden for den nye beregningsmetode, skal

sikre, at minimumssatsen i alkoholbeskatningsdirektivet fortsat overholdes.

4. Europa-Parlamentets holdning

Kommissionens forslag kræver høring af Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet

har 24. oktober 2018 udtalt sig om Kommissionens forslag, hvortil der blandt med-

lemmerne var bred tilslutning.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 8. november 2019, som er relevant for Skatteudvalget

5. Nærhedsprincippet

Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Der henvi-

ses til Skatteministeriets reviderede grund- og nærhedsnotat af 12. oktober 2018 for

en nærmere beskrivelse af nærhedsprincippet og vurderingen heraf.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

I Danmark reguleres afgifterne på alkohol, herunder også andre gærede drikkevarer

end øl og vin, i øl- og vinafgiftsloven og spiritusafgiftsloven.

Det er valgfrit for de enkelte lande, hvorvidt og i hvilket omfang de ønsker at an-

vende mulighederne for reducerede satser for små producenter af vin og andre gæ-

rede drikkevarer, ligesom en hævet grænse for lavere afgifter på øl er valgfri. Også

anvendelse af mulighed for at afgiftsfritage privatproduktion af spiritus og alkohol

til kosttilskud, samt en alternativ beregningsmetode for afgiften på vin, andre gæ-

rede drikkevarer og mellemklasseprodukter er valgfri for EU-landene.

Det vil kræve ændring af øl- og vinafgiftsloven, såfremt man i Danmark vælger at

gøre brug af mulighederne for at anvende reducerede satser for små producenter af

vin og/eller andre gærede drikkevarer eller anvende reducerede satser for øl med

op til 3,5 pct. alkohol. Det vil ligeledes kræve en ændring af øl- og vinafgiftsloven,

såfremt den alternative beregningsmetode for vinafgiften anvendes. Det vil kræve

ændring i spirituslovgivningen, såfremt man i Danmark vælger at anvende mulighe-

den for afgiftsfritagelse ifm. privatproduktion af spiritus. Det vil ligeledes kræve

ændring i spirituslovgivningen, såfremt man i Danmark vælger at anvende mulighe-

den for afgiftsfritagelse af alkohol til kosttilskud.

Visse elementer i forslaget kræver ændring af lovgivningen, herunder præcisering af

regler for og kontrol med denatureret alkohol samt udarbejdelse af ensartede atte-

ster til små uafhængige producenter af øl, vin eller andre gærede drikkevarer.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Såfremt forslaget ikke fører til øget anvendelse af nedsatte afgiftssatser for små pro-

ducenter eller en forhøjelse af grænsen for afgiftsfri øl fra 2,8 til 3,5 pct. alkohol i

dansk lovgivning, forventes forslaget ikke at have provenumæssige konsekvenser.

Såfremt disse muligheder anvendes i dansk lovgivning, skønnes det at medføre et

begrænset mindreprovenu, som ikke umiddelbart kan skønnes med nogen grad af

præcision på det foreliggende grundlag, idet der på nuværende tidspunkt fx ikke

foreligger data for den afgiftsberigtigede mængde øl med mellem 2,8 og 3,5 pct.

alkohol eller for mængden af afgiftsberigtiget vin, andre gærede drikkevarer eller

mellemklasseprodukter fra små uafhængige producenter i Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 8. november 2019, som er relevant for Skatteudvalget

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

En evt. øget anvendelse af reducerede satser for øl med et lavt alkoholindhold og

for vin, andre gærede drikkevarer og mellemklasseprodukter produceret af små pro-

ducenter vil medføre en mindre afgiftsbetaling fra disse virksomheder. Det vil i gi-

vet fald forbedre konkurrencevilkårene for de omfattede virksomheder og produk-

ter.

Forslaget om at indføre afgiftslettelse for små producenter af vin, andre gærede

drikkevarer og mellemklasseprodukter vil samtidig medføre øgede administrative

omkostninger for de omfattede virksomheder, idet de vil skulle opgøre og indbe-

rette deres årlige produktion og deres juridiske og økonomiske uafhængighed af

andre producenter. Den øgede administrative omkostning skal dog ses i lyset af den

opnåede afgiftslettelse.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har vurderet, at direktivforsla-

get vil medføre samlede administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt i DK.

8. Høring

Der henvises til Skatteministeriets reviderede grund- og nærhedsnotat af 12. okto-

ber 2018 for en nærmere gennemgang af danske høringssvar om Kommissionens

oprindelige forslag.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at størstedelen af EU-landene overordnet set vil støtte det tidligere

formandskabs kompromis, herunder fx den udvidede mulighed for at anvende re-

ducerede satser for små producenter af vin, andre gærede drikkevarer og mellem-

klasseprodukter.

Enkelte EU-lande kan muligvis være kritiske over for den udvidede mulighed for

at anvende reducerede satser for små producenter af andre gærede drikkevarer end

øl og vin, hvor der er tilsat op til 1,2 pct. alkohol som smagsbærer.

Der er umiddelbart ikke bred opbakning til at give mulighed for at afgiftsfritage

alkohol til kosttilskud, ligesom der er en vis uenighed om, hvorvidt det skal være

muligt for producenterne at selvattestere i forbindelse med de foreslåede certifika-

ter. De fleste EU-lande forventes dog at kunne acceptere disse forslag som en del

af et kompromis.

Der er desuden ikke enighed om, hvorvidt det skal være muligt for EU-landene at

anvende en alternativ metode til fastsættelse af afgiften på andre gærede drikkevarer

mv.

Det primære udestående er, at der fortsat ikke er enighed om muligheden for frita-

gelse for hjemmeproduktion af spiritus pga. bekymring for kontrol- og sundheds-

implikationer særligt henset den store årlige maksimale mængde på henholdsvis 50

liter for alle medlemslande og 100 liter for Rumænien og Ungarn, som nu fremgår

af kompromisforslaget. Flere medlemslande gav på ECOFIN 17. maj 2019 udtryk

for, at de derimod godt kunne støtte en generel tærskel i spændet 30-50 liter.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 8. november 2019, som er relevant for Skatteudvalget

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for ambitionen om at revidere og præcisere reg-

lerne for afgiftsstrukturen for alkohol i lyset af markedsudviklingen og den tekno-

logiske udvikling. Regeringen kan overordnet støtte formandskabets kompromis-

forslag og de tilpasninger til Kommissionens forslag, der er indeholdt heri.

Regeringen støtter, at muligheden for at anvende reducerede satser for små produ-

center af andre gærede drikkevarer end øl og vin er blevet bredere, og ikke vil være

begrænset til den type drikkevarer, der kan defineres som cider. Regeringen støtter

ligeledes, at kompromisforslaget indeholder en mulighed for at anvende alkohol

som smagsbærer i disse drikkevarer.

Regeringen kan umiddelbart også acceptere kompromisforslaget om at tillade af-

giftsfritagelse for privatproduktion af spiritus, i det omfang der er tale om produk-

tion til privatforbrug og forudsat, at der ikke finder noget salg sted. Regeringen kan

i den forbindelse og som et led i et samlet kompromis acceptere, at den årlige mak-

simale mængde fastsættes til de foreslåede 50 liter og 100 liter for Rumænien og

Ungarn.

Regeringen finder ligeledes, at udarbejdelsen af ensartede attester for små uaf-

hængige producenter vil kunne medføre en mere ensartet behandling af disse pro-

ducenter på tværs af EU-landene, forudsat at disse ikke bliver uforholdsmæssigt

tunge at administrere, hvilket muligheden for selvattestering forventes at bidrage til

at undgå.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg med henblik på forhandlings-

mandat forud for ECOFIN 4. december 2018 og til orientering forud for ECOFIN

12. marts 2019. Udvalget blev desuden orienteret forud for ECOFIN 17. maj. Ori-

enteringen var skriftlig grundet folketingsvalg.

Skatteministeriets reviderede grund- og nærhedsnotat blev oversendt til Folketin-

gets Europaudvalg 12. oktober 2018.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 8. november 2019, som er relevant for Skatteudvalget

Dagsordenspunkt 2:

Punktafgiftspakke

KOM(2018)346, KOM(2018)349 og KOM(2018)341

1. Resume

Kommissionen fremsatte 1. juni 2018 forslag om en punktafgiftspakke bestående af tre forslag

–

et direktiv, en forordning og en afgørelse. Pakken skal forbedre overvågningen af punktafgiftsplig-

tige varers bevægelse inden for EU, mindske de administrative byrder for erhvervsdrivende og styrke

bekæmpelsen af svig.

Direktivforslaget består primært i en opdatering af det såkaldte cirkulationsdirektiv og derudover

også en række mindre forbedringsforslag, bl.a. ved at skabe bedre samspil mellem procedurer på

told- og punktafgiftsområdet, samt ved at udvide muligheden for brug af digitale og automatiserede

punktafgiftsprocedurer ved grænseoverskridende salg af punktafgiftspligtige varer i EU. Forord-

ningsforslaget og afgørelsesforslaget er afledte heraf.

Forslaget blev behandlet på ECOFIN 12. marts og 17. maj 2019. I maj blev der opnået bred

enighed om det samlede forslag til ændring af cirkulationsdirektivet. Forslaget blev dog ikke ved-

taget, da ét EU-land blokerede grundet uenighed om forslag til ændring af strukturdirektivet for

alkohol, jf. separat dagsordenspunkt, der blev behandlet samtidig.

Formandskabet sigter aktuelt efter at opnå politisk enighed om sagen på det kommende ECO-

FIN med udgangspunkt i kompromisforslaget fra maj. Det er dog uklart om det vil være muligt.

Fra dansk side kan man fortsat støtte et kompromis på linje med det foreliggende.

2. Baggrund

Cirkulationsdirektivet (direktiv 2008/118/EF) fastlægger de generelle

administra-

tive regler for virksomheder, der fremstiller og forhandler punktafgiftspligtige varer

i EU, samt for transporten eller cirkulationen af punktafgiftspligtige varer inden for

EU.

De EU-regulerede punktafgiftspligtige varer er overordnet alkohol-, tobak- og

energiprodukter.

Cirkulationsdirektivet

er med tiden blevet ændret væsentligt ad flere omgange og

direktivet indeholder nu flere henvisninger til forældet lovgivning, som har givet

behov for opdatering. Kommissionen har derfor 1. juni 2018 stillet forslag til en

punktafgiftspakke bestående af tre forslag

–

et direktiv, en forordning og en afgø-

relse. Kommissionens direktivforslag (KOM(2018) 346) er en opdatering af

cirkulationsdirektivet, men indeholder også

en række mindre forbedringsforslag.

Forordning 389/2012/EU regulerer det administrative samarbejde mellem EU-lan-

dene på punktafgiftsområdet, og afgørelse 1152/2003/EF regulerer det fælles eu-

ropæiske elektroniske system (EMCS - Excise Movement and Control System), som

anvendes til at følge og kontrollere punktafgiftspligtige varers bevægelse i EU.

Kommissionens forordningsforslag (KOM(2018) 349) og afgørelsesforslag

(KOM(2018)

341) opdaterer disse i lyset af de foreslåede ændringer af cirkulations-

direktivet.

Direktivforslaget og forordningsforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel

113, der kræver høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Ud-

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 8. november 2019, som er relevant for Skatteudvalget

valg samt enstemmig vedtagelse i Rådet. Afgørelsesforslaget er fremsat med hjem-

mel i TEUF artikel 114, hvorved Rådet og Europa-Parlamentet træffer afgørelse

efter den almindelige lovgivningsprocedure.

3. Formål og indhold

Punktafgiftspakkens overordnede formål er at

forbedre overvågningen med punkt-

afgiftspligtige varer, mindske de administrative byrder for de erhvervsdrivende og

styrke bekæmpelsen af svig.

Med direktivforslaget opdateres cirkulationsdirektivet. Overordnet forbliver direk-

tivets struktur og størstedelen af dets bestemmelser uændret. Kommissionen fore-

slår dog også ændringer, der overordnet vedrører:

1. Bedre samspil mellem procedurer på told- og punktafgiftsområdet.

2. Digitale og automatiserede punktafgiftsprocedurer.

3. Harmonisering af visse regler vedr. afgiftsfritagelse mv.

4. Fjernelse af krav om lokal fiskal repræsentant ved fjernsalg.

Forordningsforslaget og afgørelsesforslaget tilpasser reglerne for hhv. det admini-

strative samarbejde samt det elektroniske system EMCS til de foreslåede ændringer

under pkt. 2. Derudover er der i forhandlingerne indført et yderligere forslag til

ændring af bestemmelser i cirkulationsdirektivet, som vedrører:

5. Privatpersoners grænsehandel med punktafgiftspligtige varer

Nedenfor gives et prioriteret uddrag af sagen. Der henvises til de relevante grund-

og nærhedsnotater for en uddybende gennemgang af Kommissionens forslag.

1) Bedre samspil mellem de administrative procedurer på told- og punktafgiftsområdet

Kommissionen foreslår en række tiltag for at ensrette lovgivningen vedrørende ad-

ministrative procedurer på told- og punktafgiftsområdet. Bl.a. foreslås det, at EU-

landene skal sikre konsistens mellem den tolddeklaration og de administrative do-

kumenter vedr. punktafgifter, der skal udfyldes ved eksport af punktafgiftspligtige

varer. Det foreslås også at tilpasse visse af de procedurer, som skal følges ved im-

port og eksport af punktafgiftspligtige varer, for at skabe bedre samspil med told-

procedurerne. Formandskabets kompromisforslag fastholder generelt Kommissio-

nens forslag.

2) Digitale og automatiserede punktafgiftsprocedurer

Der skal i udgangspunktet betales afgift ved

fremstillingen

af en punktafgiftspligtig

vare. Dog kan personer eller virksomheder få tilladelse til at fremstille, forarbejde,

oplægge, modtage eller afsende varer under afgiftssuspensionsordningen i et afgifts-

oplag

. I det tilfælde skal der ikke betales afgift ved fremstillingen af varen, men når

den forlader afgiftssuspensionsordningen (ved overgang til forbrug).

Cirkulationsdirektivet definerer et afgiftsoplag som ”ethvert

sted, hvor en godkendt oplagshaver som led i udøvelsen af sit

erhverv under en afgiftssuspensionsordning fremstiller, forarbejder, oplægger, modtager eller afsender punktafgiftspligtige

varer

(…)”.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 8. november 2019, som er relevant for Skatteudvalget

Punktafgiftspligtige varer kan overføres mellem EU-landene både inden for og

uden for en afgiftssuspensionsordning, dvs. det er muligt at overføre punktafgifts-

pligtige varer mellem virksomheder i EU-lande både før og efter, at punktafgiften

er betalt. Hvis varen overføres før der betales afgift, kan virksomhederne i dag an-

vende det elektroniske EMCS system til at håndtere de tilhørende administrative

procedurer. Hvis varen overføres, efter at der er betalt afgift, kan EMCS systemet

ikke anvendes, og der skal i stedet anvendes papirbaserede procedurer, som varierer

mellem EU-landene, og gør processen betydeligt tungere.

Kommissionens

direktivforslag

gør det muligt også at anvende EMCS systemet for

overførslen af varer mellem virksomheder i EU-lande, når punktafgifterne

blevet

betalt. Der foreslås også tilpasninger i en række af de administrative procedurer,

som skal overholdes ved sådanne overførsler.

EU-landene er i dag forpligtet til at vedligeholde nationale elektroniske registre over

virksomheder, der har tilladelse til at overføre eller modtage punktafgiftspligtige

varer, hvor punktafgiften

ikke

er betalt, mellem EU-landene. Oplysningerne i de

respektive nationale registre udveksles automatisk via et centralt register, der for-

valtes af Kommissionen. Kommissionens

forordningsforslag

udvider registreringen til

også at omfatte virksomheder, der har tilladelse til at overføre eller modtage punkt-

afgiftspligtige varer, hvor punktafgiften

betalt, mellem EU-landene og sikrer til-

svarende udveksling af denne information.

I ECMS registreres i dag de punktafgiftspligtige varer, som overføres mellem virk-

somheder i EU-lande, og hvor punktafgiften

ikke

er betalt. Kommissionens

afgørel-

sesforslag

sikrer, at der i ECMS også sker registrering af de punktafgiftspligtige varer,

som overføres mellem virksomheder i EU-lande, hvor punktafgiften

betalt.

Kommissionen

direktivforslag

tildeler endelig Kommissionen beføjelser til at vedtage

delegerede retsakter og gennemførselsretsakter, der nærmere skal fastlægge struk-

turen for og indholdet af de elektroniske administrative dokumenter, der skal ud-

veksles via EMCS samt regler og procedurer for udvekslingen og anvendelse af

disse dokumenter. Dette skal gælde både for overførslen af varer mellem virksom-

heder i EU-lande, hvor punktafgiften

betalt, og hvor den

ikke

er betalt.

Formandskabets kompromisforslag fastholder generelt Kommissionens forslag

(både fsva. direktiv-, forordnings- og afgørelsesforslagene).

3) Harmonisering af visse regler vedr. afgiftsfritagelse mv.

Kommissionen foreslår tre ændringer, som skal harmonisere reglerne vedr. punkt-

afgiftspligtige varer som helt fritages for afgift (fx pga. brug i diplomatiske eller

konsulære forbindelser) og for, hvornår en afgift på en vare som i princippet er

afgiftspligtig alligevel ikke skal betales (fx pga. helt eller delvist tab af varen).



Visse varer kan pga. varens natur delvist gå tabt, fx kan væsker fordampe.

Kommissionen foreslår, at EU-landene skal have fælles tærskler, under hvilke

delvise tab pga. varens natur skal anses for ikke at være overgået til forbrug,

hvorved afgiften ikke forfalder til betaling. Kommissionen foreslår, at den via

en delegeret retsakt bl.a. præciserer de berørte punktafgiftspligtige varer samt

de konkrete tærskler.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 8. november 2019, som er relevant for Skatteudvalget



En fritagelsesattest skal generelt følge varer, der er punktafgiftsfritagede (fx

pga. brug i diplomatiske eller konsulære forbindelser). Kommissionen fast-

lægger i dag med hjælp af et punktafgiftsudvalg (med nationale repræsentan-

ter) denne attests form og indhold. Kommissionen foreslår, at indholdet i

stedet fastlægges direkte i direktivet, og at Kommissionen gives gennemfø-

relsesbeføjelser mhp. nærmere at bestemme attestens udformning og proce-

duren for dens anvendelse. Dette skal sikre en mere ensartet udformning af

attesten i EU.

For at sikre betaling af punktafgifter, skal EU-landene generelt stille krav til

virksomhederne om at stille garanti for punktafgiften ved overførsel af varer

mellem EU-lande, når punktafgiften ikke er betalt. Kommissionen foreslår,

at EU-landene skal indføre en fælles fritagelse for denne garantistilling for

overførsler af energiprodukter via faste rørledninger, da disse udgør en meget

lav svigrisiko. I dag er det en national mulighed at give en sådan fritagelse, og

flere EU-lande inkl. Danmark har allerede fritaget disse energiprodukter.

Formandskabets kompromisforslag fastholder generelt Kommissionens forslag på

disse punkter.

4) Fjernelse af krav om lokal fiskal repræsentant ved fjernsalg

Endelig foreslår Kommissionen en ændring i reglerne vedr. fjernsalg, dvs. salg af

punktafgiftspligtige varer, hvor afgiften er betalt, til en privatperson i et andet EU-

land. Den afsendende virksomhed skal i dette tilfælde også betale afgift til destina-

tionslandet (virksomheden vil dog generelt kunne opnå kompensation i sit hjem-

land for den dér betalte afgift mhp. at undgå dobbeltbeskatning). Destinationslan-

det kan i dag kræve, at virksomheden skal udpege en lokal fiskal repræsentant i

destinationslandet, som skal hæfte for betalingen af punktafgiften.

Formålet med kravet er generelt at skabe større sikkerhed for betalingen af punkt-

afgiften, men tiltaget vurderes af Kommissionen at udgøre en disproportional bar-

riere for fjernsalg, særligt for små og mellemstore virksomheder. Kommissionen

foreslår derfor at fjerne muligheden for EU-landene til at stille dette krav.

Formandskabets kompromisforslag fastholder generelt Kommissionens forslag.

5) Privatpersoners grænsehandel med punktafgiftspligtige varer

Der er i løbet af forhandlingerne indført bestemmelser i cirkulationsdirektivet, der

skal styrke myndighedernes muligheder for at håndhæve de gældende regler for be-

taling af punktafgift ifm. privatpersoners grænsehandel

–

dvs. når privatpersoner

køber varer i ét EU-land og transporterer det til et andet EU-land. Når det er til

eget forbrug, betales ikke punktafgift i forbrugslandet (der vil være blevet betalt

punktafgift i købslandet).

I det kompromisforslag, som blev drøftet på ECOFIN 12. marts, bestod styrkelsen

af håndhævelsesmulighederne konkret i, at bevisbyrden blev vendt om for grænse-

handel med store mængder (fx over 110 liter øl), således at det i sådanne tilfælde

ville være op til privatpersonen at bevise, at der er tale om indførsel til eget forbrug.

Der kunne dog ikke opnås enighed om dette forslag.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 8. november 2019, som er relevant for Skatteudvalget

I det kompromisforslag, som blev drøftet på ECOFIN 17. maj var forslaget derfor

taget ud. Kommissionen fremlagde en erklæring, hvor vigtigheden af en afklaring

vedrørende reglerne er fremhævet. Herudover blev der henvist til en igangværende

undersøgelse af, hvorvidt de relevante bestemmelser fortsat er egnede til at afbalan-

cere målet om offentlige indtægter og sundhedsbeskyttelse.

På denne baggrund blev der i princippet opnået enighed om det samlede forslag på

ECOFIN den 17. maj, dvs. uden omvendt bevisbyrde for privates grænsehandel

med store mængder. Forslaget blev dog ikke vedtaget, da ét EU-land blokerede

grundet uenighed om et andet forslag, der blev behandlet samtidig.

4. Europa-Parlamentets holdning

Kommissions forslag kræver høring af Europa-Parlamentet. Den 3. oktober 2018

udtalte Europa-Parlamentet, at Kommissionens forordningsforslag godkendes.

Den 27. marts 2019 udtalte Europa-Parlamentet, at Kommissionens direktivforslag

godkendes. Såfremt der foretages ændringer i forslagene, ønsker Europa-Parlamen-

tet at blive notificeret herom af Rådet. Den 4. april 2019 vedtog Europa-Parlamen-

tet Kommissionens afgørelsesforslag uden ændringer.

5. Nærhedsprincippet

Forslagene vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da det

kræver lovgivning på EU-niveau at forbedre de fælles regler for transport og

cirkulering af punktafgiftspligtige varer reguleret på EU-plan. Der henvises til Skat-

teministeriets reviderede grund- og nærhedsnotater af 9. januar 2019 for nærmere

beskrivelser af nærhedsprincippet og vurderingen heraf.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Cirkulationsdirektivet

er implementeret i dansk lovgivning ved lov nr. 1385 af 21.

december 2009 om ændring af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov

om afgift af spiritus m.m., lov om tobaksafgifter, lov om afgift af øl, vin og frugtvin

m.m. og forskellige andre love.

Forslaget vil medføre behov for tilpasning af en

række af disse danske punktafgiftslove.

Forordningen om administrativt samarbejde på punktafgiftsområdet er direkte an-

vendelig i dansk ret. Den forordning, som der stilles ændringsforslag til, er således

gældende i Danmark. Idet forordningen er umiddelbart anvendelig, bør der ikke

være behov for ændringer i den nationale lovgivning. Det kan dog ikke udelukkes,

at der vil være behov for tilpasning af regler.

Afgørelse 1152/2003/EF om edb-mæssig registrering og kontrol af punktafgifts-

pligtige varers bevægelser samt cirkulationsdirektivet (2008/118/EF) blev indført i

dansk ret med lov nr. 1385 af 21. december 2009. Ved loven gennemføres en obli-

gatorisk elektronisk procedure for udfærdigelse af ledsagedokument i forbindelse

med bevægelsen af punktafgiftspligtige varer, som forsendes før betaling af punkt-

afgiften.

Den 28. januar 2011 indførte Danmark den obligatoriske elektroniske procedure

ved forsendelser af harmoniserede punktafgiftspligtige varer før betaling af punkt-

afgiften inden for EU ved brug af EMCS. Registrering af punktafgiftspligtige varer,

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 8. november 2019, som er relevant for Skatteudvalget

hvor afgiften ikke er betalt endnu, er desuden reguleret i en række bekendtgørelser.

Afgørelsesforslaget vil medføre ændringer i disse bekendtgørelser.

Danmark har ikke i dag fastsat tærskler for delvise tab, der skyldes varens art. I

praksis accepteres dog undtagelsesvist mindre tab, der skyldes varens art i form af

naturlig fordampning af bl.a. mineralolieprodukter, spiritus, vin og øl opbevaret i

store tanke eller beholdere.

Danmark fritager allerede i dag bevægelser af energiprodukter gennem rørledninger

for kravet om sikkerhedstillelse. Danmark benytter ikke i dag muligheden for at

stille krav om, at den person, der hæfter for betalingen af en punktafgift ved fjern-

salg til Danmark, skal udpege en fiskal repræsentant i Danmark.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

De tre forslag i punktafgiftspakken vurderes på det foreliggende grundlag at med-

føre administrative konsekvenser for Skatteforvaltningen. Der forventes bl.a. im-

plementeringsudgifter og systemtilretninger for ca. 6 mio. kr. samt efterfølgende

drift og sagsbehandling for ca. 1 mio. kr. årligt.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen vurderes generelt at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, idet

den overordnet vil gøre det nemmere at handle med punktafgiftspligtige varer med

lande uden for EU i kraft af det bedre samspil mellem told- og punktafgiftsproce-

durer, samt gøre det nemmere at handle med punktafgiftspligtige varer inden for

EU, efter at afgiften er betalt, i kraft af de digitaliserede og automatiserede proce-

durer herfor. Den større brug af digitale og automatiserede punktafgiftsprocedurer

samt den større overensstemmelse mellem told- og punktafgiftsprocedurer vil i et

vist omfang kunne bidrage til at reducere svig.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) vurderer, at direktivforslaget

indeholder både administrative lettelser og byrder, bl.a. pga. omstillingsomkostnin-

ger, for dansk erhvervsliv. TER kan dog ikke kvantificere de administrative konse-

kvenser nærmere. Der henvises til Skatteministeriets reviderede grund- og nærheds-

notat af 9. januar 2019 for en nærmere gennemgang af TER’s vurdering.

8. Høring

Der henvises til Skatteministeriets reviderede grund- og nærhedsnotat af 9. januar

2019 for en nærmere gennemgang af danske høringssvar om Kommissionens op-

rindelige forslag.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der vil være generel opbakning fra EU-landene til indholdet af

seneste kompromisforslag, da der var opbakning på ECOFIN 17. maj 2019. Det er

dog en risiko for, at forslaget sammen med andre skattesager kan blive blokeret, så

længe der ikke er opnået enighed om et forslag om ændring af strukturen for alko-

holafgifter (et separat forslag på skatteområdet som ikke i øvrigt har nogen sub-

stansforbindelse med nærværende forslag).

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 8. november 2019, som er relevant for Skatteudvalget

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for Kommissionens ambition om at forbedre

de fælles regler for administrationen af punktafgiftspligtige varer i EU. Regeringen

kan støtte et kompromis på linje med det foreliggende.

Regeringen kan tilslutte sig, at lovgivningen vedrørende administrative procedurer

på told- og punktafgiftsområdet ensrettes med henblik på at reducere de

administrative byrder for erhvervslivet og myndighederne.

Regeringen kan endvidere tilslutte sig, at de nuværende ordninger for bevægelser af

varer mellem virksomheder i EU, hvor afgiften er betalt, automatiseres, samt støtte

de afledte ændringer i de nationale registre over punktafgiftspligtige varer samt i

EMCS’s anvendelsesområde.

Regeringen er positiv overfor indførelsen af fælles tærskler for delvise tab for varer,

hvor afgiften ikke er betalt, og kan tilslutte sig, at

Kommissionen tillægges beføjelser

til at vedtage en delegeret retsakt, som fastsætter de fælles tærskler.

Regeringen

finder, at dette vil kunne føre til en mere ensartet behandling af sådanne delvise tab,

hvilket vil kunne lette de administrative byrder for erhvervet.

Regeringen er positiv overfor ophævelse af kravet om, at der skal stilles sikkerhed

for bevægelser af energiprodukter gennem rørledninger, da disse udgør en meget

lav afgiftsmæssig risiko.

Regeringen støtter ophævelsen af EU-landenes mulighed for at kræve, at den per-

son, der hæfter for betalingen af en punktafgift i bestemmelsesstaten, skal udpege

en fiskal repræsentant ved fjernsalg.

Endelig støtter regeringen, at EU-landenes mulighed for at håndhæve de gældende

regler for betaling af punktafgift ifm. privatpersoners grænsehandel af punktafgifts-

pligtige varer forbedres. Regeringen støtter således den igangværende undersøgelse

af de relevante bestemmelser vedr. privatpersoners grænsehandel med punktafgifts-

pligtige varer og kan støtte, at man afventer resultatet af undersøgelsen, førend der

tages nærmere stilling.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECO-

FIN 12. marts 2019. Udvalget blev desuden orienteret forud for ECOFIN 17. maj.

Orienteringen var skriftlig grundet folketingsvalg.

Skatteministeriets reviderede grund- og nærhedsnotater blev oversendt til Folketin-

gets Europaudvalg 10. januar 2019.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 8. november 2019, som er relevant for Skatteudvalget

Dagsordenspunkt 3:

Moms- og afgiftsfritagelser til fremme af militær

mobilitet

KOM(2019)192

1. Resume

Kommissionen har 24. april 2019 fremsat et forslag, der indfører fritagelse for moms og punktafgift

for aktiviteter inden for rammerne af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik i EU. Formålet er

at ligestille moms- og afgiftsbehandlingen af forsvarsindsatsen i EU med den allerede gældende

moms- og afgiftsbehandling af forsvarsindsatsen i NATO. Forslaget indebærer overordnet, at man

moms- og afgiftsfritager leverancer til et EU-lands væbnede styrker, der befinder sig i et andet EU-

land som led i indsatser

inden for rammerne af EU’s fælles sikkerheds-

og forsvarspolitik. Dette

skal understøtte militær mobilitet i EU. Fritagelserne har begrænset omfang svarende de gældende

fritagelser for NATO's forsvarsindsats. EU-landene ventes generelt at støtte forslaget, mens en-

kelte lande fortsat har undersøgelsesforbehold.

Regeringen er generelt positiv over for Kommissionens ambition om at ligestille moms- og punktaf-

giftsbehandlingen af forsvarsindsatsen inden for rammene af EU og NATO og derved forbedre

den europæiske kapacitet inden for forsvar og krisestyring, som styrker Unionens sikkerhed. For-

slaget omfatter Danmark, men den praktiske betydning af forslaget for Danmark vurderes at være

begrænset i lyset af det danske forsvarsforbehold, som indebærer, at Danmark ikke selv deltager i

EU-forsvarsindsatser.

2. Baggrund

Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant fremlagde 28. marts 2018 en

fælles handlingsplan for militær mobilitet. Handlingsplanen påpeger en række bar-

rierer, herunder mht. infrastruktur, momsforpligtelser og toldprocedurer, som

svækker muligheden for nationalt såvel som multinationalt at reagere effektivt og

rettidigt på interne og eksterne krisesituationer. Dette forslag er således en del af en

større pakke om militær mobilitet. Der arbejdes på tværs af en række områder med

at sikre militær mobilitet.

Handlingsplanen anerkender behov for fleksibel og effektiv transport af militært

udstyr og personel inden for og på tværs af grænser i EU og for ligebehandling af

forsvarsindsatsen i EU og NATO mhp. at mindske administrative byrder,

forsinkelser og omkostninger.

Kommissionen fremsatte på den baggrund 24. april 2019 et forslag (KOM (2019)

192), der i vidt omfang ligestiller moms- og punktafgiftsbehandlingen af forsvars-

indsatsen inden for rammene af den fælles forsvars- og sikkerhedspolitik i EU med

forsvarsindsatsen i NATO. Formålet er at forbedre den europæiske kapacitet inden

for forsvar og krisestyring og at styrke Unionens sikkerhed og forsvar.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 113 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde (TEUF), der ikke er omfattet af det danske forsvarsforbe-

hold. Forslaget kræver enstemmig vedtagelse i Rådet efter høring af Europa-Parla-

mentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 8. november 2019, som er relevant for Skatteudvalget

3. Formål og indhold

Det gældende momsdirektiv indeholder ingen generel momsfritagelse for levering

af varer eller ydelser knyttet til sikkerheds- og forsvarsformål inden for rammerne

af den fælles forsvars- og sikkerhedspolitik i EU. I princippet vil varer eller ydelser,

der leveres til væbnede styrker, derfor være momspligtige i det land, hvortil de le-

veres og efter gældende regler og satser i dette land.

3 4

Det gælder også levering af

varer og tjenesteydelser til et EU-lands væbnede styrker som befinder sig i et andet

EU-land som led i indsatser. Efter gældende regler skal EU-land

A’s væbnede styr-

ker i EU-land B således betale moms i EU-land B og efter dette lands gældende

satser, når styrkerne får leveret forsyninger til EU-land B uanset hvorfra forsynin-

gerne leveres.

Momsdirektivet har dog siden 1977 givet mulighed for momsfritagelse for leverin-

ger til de væbnede styrker i ethvert land, der er part i Den Nordatlantiske Traktats

Organisation (NATO), når disse styrker deltager i en fælles forsvarsindsats uden for

deres eget land. Denne fritagelse blev indført for at tage højde for situationer, hvor

momsen udgør en indtægt for det land, hvor de væbnede styrker er udstationeret,

snarere end for deres hjemland.

Tilsvarende indeholder cirkulationsdirektivet for punktafgiftspligtige varer ingen

fritagelse fra punktafgifter på ellers punktafgiftspligtige varer knyttet til sikkerheds-

og forsvarsformål inden for EU. Siden 1993 har cirkulationsdirektivet dog inde-

holdt fritagelse for punktafgifter

på ellers punktafgiftspligtige varer til NATO-

medlemslandenes væbnede styrker, som deltager i en fælles forsvarsindsats uden

for deres eget land.

Kommissionen foreslår derfor at moms- og afgiftsfritage varer og ydelser, som le-

veres til eller varer, som indføres af et EU-lands væbnede styrker og ledsagende

civile personale, som er udstationeret mv. i et andet EU-land

, hvis disse styrker

deltager i en forsvarsindsats uden for deres hjemland. Fritagelsen forudsætter en

forsvarsindsats inden for rammerne af

EU’s fælles sikkerheds-

og forsvarspolitik

(FSFP).

Kommissionen foreslår endelig, at fritagelserne skal have et begrænset omfang sva-

rende til fritagelserne for NATO's forsvarsindsats. Det er således kun udgifter, der

er afholdt i forbindelse med opgaver, der er

direkte

knyttet til en forsvarsindsats,

som vil kunne fritages. Ifølge Kommissionens forslag er militære missioner og ope-

rationer, kampgrupper, gensidig bistand, indsatser i Permanent Struktureret Samar-

bejde (Permanent Structured Cooperation - PESCO) samt aktiviteter inden for Det

Europæiske Forsvarsagentur (European Defence Agency

–

EDA) direkte knyttet

til forsvarsindsatsen.

Momsfritagelsen omfatter forsyninger anvendt i forbindelse

med disse indsatser. Efter Kommissionens forslag fritages EU-land

A’s væbnede

Det gælder også varer, som indføres (dvs. importeres) fra tredjelande uden for EU.

Dog gælder visse undtagelser, jf. direktivets artikel 148, litra b), og nr. 11) og 12) i del B i bilag X.

Punktafgifter, som er omfattet af EU-retten, anvendes på fx energiprodukter (motorbrændstof og brændsel til opvarmning),

men også alkoholholdige drikkevarer og forarbejdet tobak. Afgiftsstruktur og minimumssatser er EU-harmoniseret.

Varer til forsyning af messer og kantiner er ligeledes omfattet af fritagelsen.

Europæisk Interventionsinitiativ (EI2), som er en mellemstatslig aftale, hvori Danmark deltager, er ikke omfattet af forslaget.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 8. november 2019, som er relevant for Skatteudvalget

styrker således fra at betale moms i EU-land B, når styrkerne får leveret forsyninger

til EU-land B, uanset hvorfra forsyningerne leveres, hvis EU-land

A’s indsats er

direkte knyttet til EU’s fælles sikkerheds-

og forsvarspolitik.

Leveringer af varer og ydelser til væbnede styrker i disses eget EU-hjemland (eller

til senere brug i EU-hjemlandet), vil ikke være omfattet af momsfritagelsen. Opga-

ver, der udelukkende udføres af civilt personale eller udelukkende ved brug af civile

kapaciteter, vil heller ikke være omfattet af fritagelserne.

Grundet det danske forsvarsforbehold har Danmark ingen aktiviteter, som er di-

rekte knyttet til den fælles forsvars- og sikkerhedspolitik i EU. Ændrede regler for

moms- og afgiftsfritagelse vil derfor ikke have betydning for danske momsbetalin-

ger i de øvrige EU-lande. Forsvarsforbeholdet udelukker dog ikke, at Danmark kan

tillade andre EU-lande en forsvarsindsats på dansk territorium. Fx kan man tillade

flådefartøjer at sejle igennem danske farvande og lægge til havn i Danmark som led

i en indsats

inden for rammerne af EU’s fælles forsvars-

og sikkerhedspolitik. Le-

verancer i den forbindelse kan således være omfattet af forslagets moms- og punkt-

afgiftsfritagelse.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med proceduren i TEUF artikel

113. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke en udtalelse fra Europa-Parlamen-

tet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at EU-landene kun i fællesskab kan løse problemer med

manglende tilpasning af moms- og punktafgiftsbehandlingen af forsvarsindsatsen i

EU og i NATO-regi, og at en sådan tilpasning kræver et forslag fra Kommissionen.

Den danske regering er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet, da administrative forenklinger og harmonisering af momsreglerne alene kan

opnås ved fælles regulering i EU.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Momsområdet er EU-harmoniseret i det gældende momssystemdirektiv og er im-

plementeret i den danske momslov samt momsbekendtgørelsen.

De generelle regler for virksomheder, der fremstiller og forhandler afgiftspligtige

varer, samt for transporten eller cirkulationen af varer mellem virksomheder inden

for EU er fastsat i cirkulationsdirektivet. Direktivet er implementeret i dansk lov-

givning ved lov nr. 1385 af 21. december 2009.

Momsloven og punktafgiftslovene indeholder i varierende omfang regler om af-

giftsfritagelse af visse varer og ydelser, der anvendes i NATO-regi. I øjeblikket fin-

des der imidlertid ingen lovgivning om moms- eller punktafgiftsbehandling af leve-

ringer til EU's forsvarsindsats.

Omvendt er indsættelse af væbnede styrker udelukkende i sikkerhedsøjemed, herunder indsatser til bekæmpelse af spionage,

cybertrusler og terrorisme, til humanitære opgaver og redningsopgaver ikke direkte knyttet til forsvarsindsatsen og således er

forsyninger hertil ikke omfattet af momsfritagelsen.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 8. november 2019, som er relevant for Skatteudvalget

Det vurderes foreløbigt, at forslaget vil kræve ændringer i momsloven og eventuelt

momsbekendtgørelsen samt punktafgiftslovene.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

Lavere momsindtægter fra aktiviteter inden for rammerne af den fælles sikkerheds-

og forsvarspolitik medfører negative statsfinansielle konsekvenser. Forsvarsmini-

steriet har oplyst at omfanget af de omfattede aktiviteter i Danmark er meget be-

grænset, hvorfor forslaget ikke har nævneværdige statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) vurderer på foreløbigt grund-

lag og med henvisning til forslagets indskrænkede anvendelsesområde, at dette

medfører begrænsede administrative konsekvenser for erhvervslivet, herunder for

de danske virksomheder, som producerer og leverer relevante varer eller ydelser til

sikkerheds- og forsvarspolitiske formål.

8. Høring

Forslaget er sendt i høring 10. maj 2019. For resultatet af høringen henvises til sam-

lenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg 26. september 2019.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene er generelt positive indstillede over for forslaget, herunder forslagets

formål om at ligestille moms- og punktafgiftsbehandlingen af forsvarsindsatsen in-

den for rammene af EU med behandlingen af forsvarsindsatsen i NATO.

Endelig er der risiko for, at forslaget sammen med andre skattesager kan blive blo-

keret, så længe der ikke er opnået enighed om et forslag om ændring af strukturen

for alkoholafgifter (et separat forslag på skatteområdet som ikke i øvrigt har nogen

substansforbindelse med nærværende forslag).

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter forslaget og dets formål om at ligestille moms- og punktafgifts-

behandlingen af forsvarsindsatsen inden for rammene af EU med den eksisterende

moms- og punktafgiftsbehandling af forsvarsindsatsen inden for rammene af

NATO i det omfang, det er muligt.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget blev forelagt Folketingets Europaudvalg 4. oktober 2019 til orientering.

Finansministeriets samlenotat er 26. september 2019 oversendt til Folketingets Eu-

ropaudvalg. Skatteministeriets grund- og nærhedsnotat er 23. maj 2019 oversendt

til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Skatteudvalg.

Det bemærkes, at Kommissionens og Unionens højtstående repræsentants fælles

handlingsplan for militær mobilitet blev forelagt for Folketingets Europaudvalg 9.

maj 2019 til orientering.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 8. november 2019, som er relevant for Skatteudvalget

Dagsordenspunkt 4:

Direktiv og forordningsforslag om udveksling af

betalingsoplysninger til bekæmpelse af moms-

svig

KOM(2018)812 og KOM(2018)813

1. Resume

Kommissionen har fremsat hhv. et direktivforslag (KOM(2018) 812) og et forordningsforslag

(KOM(2018) 813), der har til formål at bekæmpe momssvig forbundet med e-handel. Forslagene

behandles parallelt.

Direktivforslaget indebærer, at betalingstjenesteudbydere (dvs. tredjeparter, fx NETS og banker,

som på vegne af en betalingsmodtager, fx en online butik, faciliterer betaling fra en forbruger eller

en virksomhed) pålægges at føre et tilstrækkeligt detaljeret register over visse betalingsoplysninger.

Forordningsforslaget indebærer, at EU-landene pålægges at indsamle og lagre indholdet af disse

registre og udveksle betalingsoplysningerne med de øvrige EU-lande via et nyt, centralt elektronisk

system (CESOP). CESOP vil på baggrund af betalingsoplysninger være i stand til at udarbejde

risikovurderinger, som de nationale skattemyndigheder kan anvende med henblik på at identificere

og bekæmpe momssvig. Formandskabet sigter aktuelt efter at opnå politisk enighed om sagen på

det kommende ECOFIN, men det er uklart om det vil være muligt.

Regeringen støtter generelt Kommissionens ambition om at modernisere og styrke momssystemet i

EU og prioriterer en fælles, ambitiøs indsats til bekæmpelse af momssvig. Regeringen støtter øget

informationsudveksling, som forbedrer skattemyndighedernes muligheder for at identificere og be-

kæmpe momssvig. Regeringen kan støtte et kompromis på linje med formandskabets forslag.

2. Baggrund

Hvis skattemyndighederne i dag har mistanke om momssvig, kan der indledes en

undersøgelse eller et administrativt samarbejde mellem EU-landene. Sådanne tiltag

kræver væsentlige administrative ressourcer og er begrænsede af den nuværende

EU-retlige ramme for administrativt samarbejde og af utilstrækkelige muligheder

for at indsamle og få adgang til betalingsoplysninger om virksomheder i andre EU-

lande. Kommissionen har derfor fremsat to forslag, som skal styrke samarbejdet

mellem skattemyndigheder og betalingstjenesteudbydere og derved bekæmpe

momssvig forbundet med e-handel.

Kommissionen har således ved KOM(2018) 812 af 12. december 2018 fremsat for-

slag om ændring af direktiv 2006/112/EF (momssystemdirektivet), som indebærer

et krav til betalingstjenesteudbydere om at registrere visse betalingsoplysninger, og

ved KOM (2018) 813 af 12. december 2018 fremsat forslag om ændring af forord-

ning (EU) nr. 904/2010 for så vidt angår foranstaltninger til styrkelse af det admi-

nistrative samarbejde med henblik på bekæmpelse af momssvig.

Forslagene skal også ses i lyset af, at Rådet 5. december 2017 vedtog et forslag, som

indfører nye momsforpligtelser ifm. e-handel og nye forenklede bestemmelser til at

hjælpe virksomhederne med at overholde momsforpligtelserne for levering af tje-

nester, fjernsalg af indenlandske og importerede varer. Forslaget indebærer bl.a.

elektronisk momsregistrering og momsbetaling gennem

den såkaldte ’One Stop

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 8. november 2019, som er relevant for Skatteudvalget

Shop’ (OSS), som bl.a. gør det muligt for virksomheder at foretage deres momsind-

beretninger via et enkelt EU-land i stedet for i samtlige EU-lande, hvor de har et

marked.

Kommission anfører, at disse foranstaltninger vil styrke efterlevelsen af momsreg-

lerne ved at forenkle momssystemet, men anfører samtidig, at foranstaltningerne

ikke kan stå alene ift. bekæmpelsen af momssvig. Forenklinger af efterlevelsen alene

vil ikke kunne mobilisere tilstrækkelig efterlevelse af momsforpligtelserne og bør

ledsages af foranstaltninger, der styrker skattemyndighedernes mulighed for at kon-

trollere virksomheder og bekæmpe svig.

Særligt på området for e-handel er det i stigende grad en udfordring for skattemyn-

dighederne at kontrollere virksomheder og afsløre svig, fordi det er muligt for svig-

agtige virksomheder at skjule deres egen identitet bag et domænenavn. Det gør det

svært at finde frem til, hvem der står bag en given online butik, virksomhedens

faktiske beliggenhed og dens omsætning i det pågældende EU-land.

Forslagene er fremsat med hjemmel i artikel 113 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde (TEUF), der kræver høring af Europa-Parlamentet og Det

Økonomiske og Sociale Udvalg samt enstemmig vedtagelse i Rådet.

3. Formål og indhold

Direktivforslaget indebærer, at alle betalingstjenesteudbydere i en betalingskæde

skal registrere en række oplysninger om grænseoverskridende overførsler af beløb

fra en betaler (en forbruger eller en virksomhed) i et EU-land til en betalingsmod-

tager i et andet EU-land, et tredjelandsområde (fx Ålandsøerne) eller et tredjeland,

når betalingstjenesteudbyderen udfører mere end 25 betalingstransaktioner til den

samme betalingsmodtager i løbet af et kvartal. Det betyder, at både betalerens be-

talingstjenesteudbyder, betalingsmodtagerens betalingstjenesteudbyder og eventu-

elle mellemled skal registrere de samme oplysninger. Oplysningerne skal opbevares

af betalingstjenesteudbyderne i en periode på to år og skal på harmoniseret vis stilles

til rådighed for de nationale skattemyndigheder. Oplysningerne vil bl.a. gøre det

muligt for skattemyndighederne at identificere betalingsmodtageren, kontrollere an-

tallet af transaktioner og transaktionernes værdi samt kontrollere betalingernes op-

rindelse.

Forordningsforslaget indebærer, at EU-landene pålægges at indsamle og lagre beta-

lingstjenesteudbydernes oplysninger og udveksle disse med de øvrige EU-lande via

et nyt centralt elektronisk system (CESOP), som udvikles og drives af Kommissio-

nen.

CESOP vil for hver enkelt betalingsmodtager være i stand at samle oplysninger om

samtlige betalinger og gøre det muligt at skabe et fuldstændigt overblik over de be-

talinger, som betalingsmodtagerne har modtaget fra betalere, dvs. typisk forbrugere,

der foretager onlineindkøb i EU.

CESOP vil på baggrund af betalingsoplysningerne være i stand til at foretage risi-

kovurderinger af

betalingsmodtagerne og sætte de såkaldte ’Eurofisc-forbindelses-

embedsmænd’ (udpeget

af EU-landene) i stand til at sammenholde betalingsoplys-

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 8. november 2019, som er relevant for Skatteudvalget

ninger med myndighedernes skatteoplysninger og derved opdage uoverensstem-

melser, som kan tyde på svigagtig virksomhed. Oplysningerne i CESOP vil blive

opbevaret i en periode på to år, hvorefter de slettes.

Formandskabets kompromisforslag

Det finske formandskab har 15. oktober 2019 fremsat nyt kompromisforslag, som

ændrer hhv. Kommissionens direktivforslag og Kommissionens forordningsforslag

på visse områder.

Med henblik på at lette byrderne for betalingstjenesteudbyderne og begrænse data-

mængden sammenlignet med kravene i Kommissionens oprindelige forslag, skal

betalingsoplysninger i henhold til kompromisforslaget alene registreres af

enten

be-

talerens

eller

betalingsmodtagerens betalingstjenesteudbydere i betalingskæden (og

ikke af

både

betalerens

betalingsmodtagerens betalingstjenesteudbydere i beta-

lingskæden som oprindeligt foreslået af Kommissionen), når denne udfører mere

end 25 betalingstransaktioner til den samme betalingsmodtager i løbet af et

kvartal

(modsat Kommissionens oprindelige forslag om 25 betalingstransaktioner til den

samme betalingsmodtager i løbet af et

år)..

Hvis der er tale om en overførsel inden

for EU, er det betalingsmodtagerens betalingstjenesteudbydere, der skal forestå regi-

streringen. Hvis der er tale om en overførsel til et tredjelandsområde eller tredjeland,

er det

betalerens

betalingstjenesteudbydere, der skal forestå registreringen.

Hertil kommer, at oplysningerne i henhold til kompromisforslaget skal opbevares

af betalingstjenesteudbyderne i tre år i stedet for to år foreslået af Kommissionen.

For at give rimelig frist til at gennemføre momsrevisioner, forlænges (iht. kompro-

misforslaget fsva. Kommissionens forordningsforslag) perioden, hvor betalingsop-

lysningerne opbevares i CESOP, til fem år.

4. Europa-Parlamentets holdning

Kommissionens forslag kræver høring af Europa-Parlamentet. Det Europæiske

Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) har 16. juli 2019 udtalt sig om forslaget.

Udvalget støtter Kommissionens hensigt om at indføre regler, der sikrer proporti-

onalitet og forbedrer retssikkerheden ifm. e-handel samt om at etablere et lovgiv-

ningsbestemt samarbejde med betalingstjenesteudbydere mhp. at bekæmpe moms-

svig.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at momssvig i forbindelse med e-handel er en fælles udfor-

dring for alle EU-lande, og at disse ikke alene kan opnå de nødvendige oplysninger

fra betalingstjenesteudbydere til at kontrollere moms i forbindelse med grænseover-

skridende levering af varer og tjenesteydelser

Regeringen er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet

momssvig ofte involverer virksomheder, som har hjemme i et andet EU-land end

det, hvor afgiftspligten er og mest effektivt bekæmpes gennem fælles løsninger.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Iht. dansk ret pålægges betalingstjenesteudbydere ikke tilsvarende løbende og regel-

mæssigt at stille oplysninger til rådighed for skattemyndighederne. I henhold til

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 8. november 2019, som er relevant for Skatteudvalget

momsloven kan Skatteforvaltningen med Skatterådets tilladelse dog pålægge en be-

talingstjenesteudbyder at levere betalingsoplysninger til brug for kontrol af afgifts-

grundlaget for elektronisk leverede ydelser til forbrugere og varer, der sælges ved

fjernsalg. Udleveringen af oplysningerne sker alene under forudsætning af at have

væsentlig betydning for Skatteforvaltningens kontrol af afgiftsgrundlaget.

Forslagene vurderes samlet at medføre et behov for ændring af momsloven, herun-

der evt. en justering af Skatteforvaltningens mulighed for med Skatterådets tilladelse

at opnå adgang til betalingsoplysninger fra betalingstjenesteudbydere.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

I det omfang forslagene styrker efterlevelsen af momsreglerne vil der være et øget

momsprovenu for staten. Forslaget forudsætter udvikling af et nyt centralt elektro-

nisk system til lagring og behandling af betalingsoplysninger med henblik på be-

kæmpelse af svig i EU-landene. På det foreliggende grundlag vurderes, at system-

udvikling og -implementering i Danmark vil medføre samlede administrative om-

kostninger i omegnen af 35 mio. kr. over en femårig periode efter vedtagelse af

forslaget. Hertil forventes forslaget at medføre løbende driftsudgifter samt udgifter

primært til vejledning og kontrol på ca. 14 mio. kr. årligt fra 2022 i Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det er på det foreliggende grundlag ikke muligt at foretage en beregning af de sam-

fundsøkonomiske konsekvenser. I det omfang forslaget mindsker omfanget af

grænseoverskridende momssvig som tilsigtet, vil det forbedre konkurrencevilkårene

for de virksomheder, som ikke omgår reglerne og således have positive samfunds-

økonomiske konsekvenser. Desuden vil et merprovenu fra udenlandske virksom-

heder medføre en samfundsøkonomisk gevinst for Danmark.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

TER (Team Effektiv Regulering) vurderer, at Kommissionens forordningsforslag

og direktivforslag vil medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet i Dan-

mark.

TER vurderer, at de administrative konsekvenser for danske betalingstjenestevirk-

somheder er afhængig af den konkrete implementering af direktivet i Danmark og

det konkrete system, hvorved disse oplysninger kan hentes og registreres. Efter sy-

stemet er etableret og automatiseret vurderes løbende administrative byrder for be-

talingstjenesteudbydere at være begrænsede.

TER vurderer, at de samlede løbende administrative omkostninger for betalingstje-

nesteudbydere forbundet med forslaget alene er mindre end 4 mio. kr. årligt.

Der henvises til Skatteministeriets reviderede grund- og nærhedsnotater oversendt

til Folketingets Europaudvalg 6. februar 2019 for en nærmere beskrivelse af de er-

hvervsøkonomiske konsekvenser.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 8. november 2019, som er relevant for Skatteudvalget

8. Høring

Der henvises til grund- og nærhedsnotater oversendt til Folketingets Europaudvalg

6. februar 2019 for en nærmere gennemgang af høringssvarene.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene forventes generelt at være positivt indstillede over for kompromisfor-

slagene, herunder formandskabets forslag som beskrevet ovenfor, der indebærer, at

betalingsoplysninger alene registreres af enten betalingsmodtagerens eller betale-

rens betalingstjenesteudbydere i betalingskæden.

Nogle EU-lande vil muligvis mene, at de administrative byrder for betalingstjene-

steudbyderne er uforholdsmæssigt store, og at forslagene ikke i tilstrækkelig grad

bidrager til bekæmpelse af momssvig. På arbejdsgruppeniveau har nogle EU-lande

i øvrigt henvist til, at yderligere tekniske drøftelser er nødvendige, førend forslagene

kan vedtages.

Endelig er der risiko for, at forslaget sammen med andre skattesager kan blive blo-

keret, så længe der ikke er opnået enighed om et forslag om ændring af strukturen

for alkoholafgifter (et separat forslag på skatteområdet som ikke i øvrigt har nogen

substansforbindelse med nærværende forslag).

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt Kommissionens ambition om at modernisere og styrke

momssystemet i EU og prioritere en fælles og ambitiøs indsats til bekæmpelse af

momssvig. Regeringen støtter øget informationsudveksling, som forbedrer skatte-

myndigheders muligheder for at identificere og bekæmpe momssvig. Regeringen

støtter en løsning på linje med det aktuelle kompromisforslag.

Regeringen vil generelt fortsat arbejde for at holde en fornuftig balance mellem de

nye muligheder for at bekæmpe momssvig på den ene side og de administrative

byrder, der pålægges Skatteforvaltningen og erhvervslivet på den anden side.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev den 4. oktober 2019 orienteret om sagen.

Finansministeriets samlenotat om sagen er oversendt til Folketingets Europaudvalg

2. maj 2019. Sagen blev efter oversendelse heraf taget af dagsordenen for ECOFIN

17. maj 2019. Skatteministeriets grund- og nærhedsnotater er oversendt til Folke-

tingets Europaudvalg 9. januar 2019, mens revideret grund- og nærhedsnotater er

oversendt til Folketingets Europaudvalg 6. februar 2019.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 8. november 2019, som er relevant for Skatteudvalget

Dagsordenspunkt 5:

Særordning på momsområdet for små virksom-

heder

KOM(2018)21

1. Resume

Kommissionen fremsatte 18. januar 2018 et forslag, der reducerer momsforpligtelser og -efterlevel-

sesomkostninger for små og mellemstore virksomheder (SMV’er), herunder særligt virksomheder,

hvis samlede årlige omsætning i EU ikke overstiger en nærmere fastsat grænse.

Ifølge Kommissionen har SMV’er fortsat uforholdsmæssigt store efterlevelsesomkostninger på

momsområdet, samtidig med at det nuværende momssystem skaber negative konkurrenceforvrid-

ninger i EU og i de nationale markeder, bl.a. fordi de enkelte EU-landes gældende momsfritagelser

(dvs. fritagelse fra at skulle betale moms, men ikke nødvendigvis fritagelse fra øvrige momsforplig-

telser som fx registrering, indberetning af moms og udstedelse af fakturaer) og øvrige lettelser af

momsforpligtelser målrettet

SMV’er i dag kun er tilgængelige for virksomheder, der er etableret i

det pågældende EU-land,

og ikke for SMV’er der opererer fra andre EU-lande.

Forslaget består af fire elementer: i) Fastsættelse af en øvre grænse for nationale momsfritagelses-

tærskler, som afgør, hvilke virksomheder der kan gøre brug af momsfritagelsen i de enkelte EU-

lande, ii) Indførelse af momsfritagelse for samtlige berettigede virksomheder i EU uanset hjemland,

iii) Indførelse af overgangsordning for små virksomheder, der midlertidigt overskrider momsfrita-

gelsesgrænsen, og iv) Forenkling af momsforpligtelser for små virksomheder.

Formandskabet sigter aktuelt efter at opnå politisk enighed om sagen på det kommende ECO-

FIN, men det er uklart, om det vil være muligt.

Regeringen er som udgangspunkt positiv over for forslag, som forbedrer det nuværende momssystem

og medfører administrative lettelser for små virksomheder samt lige konkurrencevilkår på det indre

marked. Regeringen støtter det aktuelle kompromisforslag.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2018)21 af 18. januar 2018 fremsat et forslag om

ændring af direktiv 2006/112/EF (momsdirektivet) for så vidt angår særordningen

for små virksomheder

Forslaget er en del af Kommissionens momshandlingsplan af 7. april 2016, og sup-

plerer to andre initiativer, som følger af momshandlingsplanen: i) e-handelsforsla-

get, som indebærer at virksomheder via en såkaldt One Stop Shop (OSS) kan fore-

tage deres momsindberetninger via ét enkelt EU-land i stedet for i samtlige EU-

lande, hvor de har et marked (dette forslag blev endeligt vedtaget 29. december

2017), og ii) forslaget om det endelige momssystem, som bl.a. indebærer, at varer i

endnu højere grad er momspligtige i forbrugslandet (dette forslag behandles fortsat

i Rådets arbejdsgruppe).

Iht. EU-definitionen er en virksomhed

lille,

hvis den har mindre end 50 ansatte og en samlet årlig omsætning, der ikke

overstiger 10 mio. EUR. En virksomhed tilhører kategorien

mellemstor,

hvis den beskæftiger 50-249 ansatte og har en årlig

omsætning, der ikke overstiger 50 mio. EUR, eller en samlet balance, der ikke overstiger 43 mio. EUR.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 8. november 2019, som er relevant for Skatteudvalget

For mindre virksomheder er momsforpligtelserne og efterlevelsesomkostningerne

relativt større end for større virksomheder. Momsdirektivet indeholder en vis grad

af fleksibilitet, som allerede i dag i nogle EU-lande er omsat til særlige lempelige

vilkår, der

letter byrderne for SMV’er fsva. moms. EU-landene

har i dag bl.a. mu-

lighed for at momsfritage SMV’er med en årlig omsætning under en vis national

fastsat momsfritagelsestærskel. Ligeledes kan EU-landene forenkle momsforpligtel-

serne for udvalgte virksomheder,

fx kan de give SMV’er adgang til forlængede af-

regningsperioder (fx kvartalsvis i stedet for månedlig momsafregning).

I Danmark er der sammenfald mellem grænsen for momsfritagelse og grænsen for

adgang til forenklede momsforpligtelser, således at virksomheder, der fritages fra at

betale moms, også fritages fra øvrige momsforpligtelser, herunder momsregistre-

ring. I de øvrige EU-lande er der ikke nødvendigvis sammenfald mellem grænsen

for momsfritagelse og grænsen for adgang til forenklede momsforpligtelser. Der vil

således være virksomheder, som er fritaget fra moms, men som samtidig skal efter-

leve øvrige momsforpligtelser, herunder fx registrering, indberetning af omsætning

og pligt til at udstede fakturaer. Trods disse eksisterende muligheder for momsbyr-

delettelser for de mindre virksomheder, peger Kommissionen på, at SMV’er fortsat

har uforholdsmæssig store efterlevelsesomkostninger på momsområdet.

Kommissionen anfører desuden, at det nuværende momssystem skaber konkurren-

ceforvridninger i EU. De nationale momsfritagelser og forenklinger er i det gæl-

dende momssystem således alene tilgængelige for virksomheder etableret i det på-

gældende EU-land. Det har negativ indvirkning på konkurrencesituationen for virk-

somheder, der er etableret i et andet EU-land, men har omsætning i det samme

marked. Kommissionen anfører, at konkurrencesituationen vil blive forværret yder-

ligere ved indførelse af det endelige momssystem, hvorefter varer i endnu højere

grad vil være momspligtige i forbrugslandet og ikke hjemlandet. Dette vil betyde, at

SMV’ers adgang til momsfritagelser i andre lande vil have større betydning end i

dag.

I de enkelte nationale markeder opstår der også konkurrenceforvridninger som re-

sultat af såkaldte ”tærskeleffekter”. Eksistensen af hårde omsætningsgrænser

(tærsk-

ler) for at have adgang til momsfritagelse eller adgang til forenklede momsforplig-

telser kan give SMV’er incitamenter til at undgå at overskride momsfritagelsestærsk-

len eller grænsen for adgang til forenklede momsforpligtelser i hjemlandet. Det kan

holde SMV’er tilbage fra at udnytte deres vækstpotentiale.

Kommissionen vurderer på den baggrund, at der er behov for en revision af det

gældende momsdirektiv for så vidt angår momsforpligtelser for små virksomheder.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 113 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde (TEUF), der kræver høring af Europa-Parlamentet og Det

Økonomiske og Sociale Udvalg samt enstemmig vedtagelse i Rådet.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 8. november 2019, som er relevant for Skatteudvalget

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag

Kommissionens forslag af 18. januar 2018 har til formål at skabe en moderne, for-

enklet ordning, som reducerer momsforpligtelser og efterlevelsesomkostninger for

SMV’er.

Kommissionens forslag består af fire elementer



Fastsættelse af en øvre grænse for nationale momsfritagelsestærskler



Indførelse af momsfritagelse for samtlige berettigede virksomheder i EU uanset

hjemland



Indførelse af overgangsordning for små virksomheder, der midlertidigt over-

skrider fritagelsesgrænsen



Forenkling af momsforpligtelser for små virksomheder

Ad i) Fastsættelse af en øvre grænse for nationale momsfritagelsestærskler

I dag kan EU-landene momsfritage virksomheder, hvis omsætning ikke overstiger

en national vedtaget momsfritagelsestærskel. Virksomheder, hvis omsætning ligger

under den pågældende nationale tærskel, er således ikke forpligtet til at opkræve

moms af deres salg. I Nederlandene og Spanien har man ikke indført en momsfri-

tagelsestærskel, og derfor er samtlige virksomheder uanset størrelse således moms-

pligtige i disse to lande. Blandt de øvrige EU-lande ligger den fastsatte momsfrita-

gelsestærskel mellem ca. 3.000 EUR i Sverige og ca. 100.000 EUR i Storbritannien.

I Danmark er momsfritagelsestærsklen 50.000 DKK (ca. 6.700 EUR).

For at sikre, at fritagelsesområdet er begrænset til små virksomheder og for at be-

grænse de eventuelle forvridende effekter af momsfritagelserne, foreslår Kommis-

sionen at indføre en øvre grænse for momsfritagelsestærsklen på 85.000 EUR (ca.

630.000 DKK). I dag er det alene momsfritagelsestærsklen i Storbritannien, som

overstiger denne foreslåede øvre grænse.

Kommissionens forslag indebærer fortsat mulighed for at EU-landene kan vælge

en national tærskel, som dog ikke må overstige den fælles øvre grænse. EU-landene

har desuden mulighed for at fastsætte forskellige momsfritagelsestærskler for for-

skellige sektorer på grundlag af objektive kriterier.

Ad ii) Indførelse af momsfritagelse for samtlige berettigede virksomheder i EU uanset hjemland

I dag gælder de nationale momsfritagelsestærskler kun for de virksomheder, som er

etableret i det pågældende land. Det betyder, at momsfritagelsestærsklen på 50.000

DKK i Danmark kun omfatter virksomheder, som er etableret i Danmark. Virk-

somheder, som er etableret i et andet EU-land, kan således ikke benytte den nævnte

momsfritagelse i Danmark. Der kan derfor opstå situationer, hvor en udenlandsk

virksomhed er momspligtig ved sit salg i Danmark, mens en dansk virksomhed af

samme størrelse ikke er momspligtig ved sit salg i Danmark.

Kommissionens forslag omfatter reelt ikke samtlige SMV’er, men derimod kun de mindre virksomheder.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 8. november 2019, som er relevant for Skatteudvalget

Kommissionen foreslår derfor, at momsfritagelserne i de enkelte EU-lande skal

gælde for alle berettigede virksomheder i EU, uanset om de er etableret i det EU-

land, hvor de har deres omsætning, eller i et andet EU-land.

For at undgå misbrug af ordningen er en virksomhed alene berettiget til momsfri-

tagelse i et andet EU-land, end det, hvori den er etableret, hvis



virksomhedens samlede årlige omsætning i EU ikke overstiger 100.000

EUR, og

virksomhedens årlige omsætning i EU-landet, der giver momsfritagelsen,

ikke overstiger den nationale momsfritagelsestærskel i det pågældende EU-

land.

Det betyder, at en virksomhed, som er etableret i et andet EU-land end Danmark

og har en samlet omsætning i EU, som ikke overstiger 100.000 EUR, kan momsfri-

tages i Danmark, indtil virksomhedens årlige omsætning i Danmark overstiger den

danske momsfritagelsestærskel på 50.000 DKK.

I dag er virksomheder, som er etableret i Danmark, og hvis samlede omsætning ikke

overstiger 50.000 kroner, fritaget fra moms og fra momsregistrering samt øvrige

momsforpligtelser som indberetning af moms og fakturering. I andre EU-lande er

momsfritagelsestærsklen og momsregistreringstærsklen ikke nødvendigvis sam-

menfaldende.

Iht. Kommissionens forslag skal virksomheder, der ønsker at gøre brug af andre

EU-landes momsfritagelser for små virksomheder, registrere sig til skattemyndig-

hederne i hjemlandet, i hvilket de tillige skal indberette oplysninger om deres om-

sætning i de relevante EU-lande. Disse oplysninger skal automatisk udveksles med

myndighederne i de øvrige EU-lande. Det betyder konkret, at danske virksomheder,

der ønsker at benytte momsfritagelser i andre EU-lande, skal registrere sig hos de

danske skattemyndigheder og oplyse dem om omsætninger i andre EU-lande mv.

for at få adgang til at benytte momsfritagelserne i de pågældende lande.

Ad iii) Indførelse af overgangsordning for små virksomheder, der midlertidigt overskrider fritagel-

sesgrænsen

Kommissionen foreslår at indføre en overgangsordning, som indebærer, at virk-

somheder, hvis omsætning alene i et enkelt kalenderår overstiger en national moms-

fritagelsestærskel med op til 50 pct., fortsat kan gøre brug af momsfritagelsen i det

pågældende år og land. Dette skal gøre momsfritagelsestærsklerne mere fleksible og

undgå tærskeleffekter, hvor virksomhederne holder sig tilbage fra at udnytte deres

vækstpotentiale for at undgå at overskride tærsklerne og miste momsfritagelsen.

Ad iv) Forenkling af momsforpligtelser for små virksomheder

Det gældende momsdirektiv giver de enkelte EU-lande mulighed for nationale sær-

ordninger, som kan forenkle momsforpligtelser for fx SMV’er, herunder ved at fri-

tage disse fra momsregistrering, indberetning af moms og fakturering. Mange ele-

menter i de nationale særordninger varierer væsentligt på tværs af EU.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 8. november 2019, som er relevant for Skatteudvalget

De nationale særordninger, som gælder i de enkelte EU-landene i dag, er i vid ud-

strækning alene tilgængelige for virksomheder, som er etableret i landet. Det bety-

der, at små virksomheders adgang til forenklinger i et konkret land afhænger af, om

virksomheden er etableret i det pågældende land.

Mhp. at tilvejebringe en vis harmonisering af reglerne foreslår Kommissionen obli-

gatoriske forenklinger på momsområdet for alle virksomheder, hvis samlede årlige

omsætning i EU ikke overstiger 2 mio. EUR. Dvs. at forenklingerne i de enkelte

EU-lande som noget nyt vil skulle gælde for alle små virksomheder med aktiviteter

i det pågældende EU-land, uanset i hvilket EU-land virksomheden er etableret.

De foreslåede forenklinger, som skal gælde på tværs af EU-landene, indebærer bl.a.,

at afgiftsperioderne forlænges, således at omfattede virksomheder i udgangspunktet

alene skal afregne moms én gang om året. Forenklingerne indebærer tillige bl.a. let-

tere registrering og enklere regnskabsføring, herunder fritagelse fra forpligtelsen til

at udstede fakturaer.

Formandskabets kompromisforslag

Kommissionens forslag har været behandlet i Rådets arbejdsgruppe. I forlængelse

heraf har det finske formandskab senest 16. oktober 2019 fremsat et kompromis-

forslag, som indebærer følgende:

Ad i) Fastsættelse af en øvre grænse for nationale momsfritagelsestærskler

Kompromisforslaget fastholder en øvre grænse for den nationale momsfritagelse-

stærskel. Dog er grænsen justeret fra 85.000 EUR til 100.000 EUR og får således

meget begrænset praktisk betydning, idet ingen EU-lande i dag har en højere nati-

onal grænse end 100.000 EUR.

Ad ii) Indførelse af momsfritagelse for samtlige berettigede virksomheder i EU uanset hjemland

Kompromisforslaget fastholder, at momsfritagelsen skal gælde for alle berettigede

virksomheder i EU. En virksomhed er i henhold til kompromisforslaget berettiget,

indtil virksomhedens samlede årlige omsætning i EU overstiger 115.000 EUR (og

ikke 100.000 EUR som i Kommissionens oprindelige forslag), og indtil virksomhe-

dens årlige omsætning i det enkelte EU-land overstiger dette lands nationale moms-

fritagelsestærskel.

Kompromisforslaget fastholder, at virksomheder, der ønsker at gøre brug af andre

EU-landes momsfritagelser for små virksomheder, har pligt til registrering og ind-

beretning af omsætning i deres hjemland.

Ad iii) Indførelse af overgangsordning for små virksomheder, der midlertidigt overskrider fritagel-

sesgrænsen

Ifølge kompromisforslaget gælder overgangsordningen for virksomheder, hvis om-

sætning alene i et enkelt kalenderår overstiger den nationale momsfritagelsestærskel

med op til enten 10 pct. eller 25 pct. EU-landene afgør selv, hvilken af de to tærsk-

ler, der skal gælde nationalt. Begge udsvingstærskler vil indebære en mere restriktiv

adgang til momsfritagelse ift. Kommissionens oprindelige forslag, som tillod en

overskridelse på op til 50 pct. Den nærmere indretning af denne mekanisme drøftes

fortsat i forhandlingerne.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 8. november 2019, som er relevant for Skatteudvalget

Ad iv) Forenkling af momsforpligtelser for små virksomheder

Ifølge kompromisforslaget gælder de forenklede momsforpligtelser alene virksom-

heder, som er berettiget til momsfritagelsen, dvs. der har en omsætning, som i hele

EU ifølge kompromisforslaget er under 115.000 EUR, og som i det enkelte land

ligger under den nationale momsfritagelsestærskel. Det er en mere restriktiv adgang

til forenklede momsforpligtelser end i Kommissionens forslag, hvor virksomheder

med en samlet årligt omsætning i EU helt op til 2 mio. EUR ville have adgang til de

forenklede momsprocedurer.

Endvidere gør kompromisforslaget de fleste krav om forenklinger i det væsentligste

frivillige, således at EU-landene selv afgør, hvilke forenklinger de vil indføre. Men

de forenklinger, landene vælger at indføre, vil der (som også i Kommissionens for-

slag) være adgang til for virksomheder fra andre lande, der opfylder omsætningskri-

terierne.

4. Europa-Parlamentets holdning

Kommissionens forslag kræver høring af Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet

har 11. september 2018 udtalt sig om Kommissionens forslag, hvortil der var bred

tilslutning.

For en gengivelse af betænkningen fra ordføreren i Europa-Parlamentets Øko-

nomi- og Valutaudvalg henvises der til Skatteministeriets reviderede grund- og nær-

hedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg 3. december 2018.

5. Nærhedsprincippet

Administrative forenklinger og harmonisering af momsreglerne kan alene opnås

ved fælles regulering. Regeringen vurderer derfor, at forslagene er i overensstem-

melse med nærhedsprincippet. Der henvises til Skatteministeriets reviderede grund-

og nærhedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg 3. december 2018 for en

nærmere beskrivelse af nærhedsprincippet og vurderingen heraf.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Momsområdet er EU-harmoniseret, og implementeringen af de fælles EU-regler

findes i den danske momslov samt i momsbekendtgørelsen.

I henhold til de gældende danske regler er

alle

virksomheder, hvis årlige momsplig-

tige leverancer ikke overstiger 50.000 kr., momsfritaget og fritaget for at blive

momsregistreret, hvis de er etableret i Danmark, uanset i hvilke EU-lande, de har

deres omsætning.

Sælger en sådan virksomhed varer eller ydelser, som er moms-

pligtige i et andet EU-land, skal virksomheden som udgangspunkt momsregistreres

dér.

Forslaget vil kræve, at den danske momsfritagelsestærskel (momsregistreringsgræn-

sen) på 50.000 kr. for små virksomheder gøres tilgængelig for berettigede virksom-

I Danmark gælder desuden to særlige momsfritagelser: 1) blindes salg af varer og ydelser, når salget ikke overstiger 170.000

kr. årligt, og 2) kunstneres eller disses arvingers førstegangssalg af visse af kunstnerens egne kunstgenstande, når salget hver-

ken i det løbende eller i det foregående kalenderår overstiger 300.000 kr.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 8. november 2019, som er relevant for Skatteudvalget

heder, der er etableret i andre EU-lande. Disse virksomheder vil desuden blive side-

stillet med danske virksomheder i relation til øvrige forenklinger på momsområdet

for små virksomheder.

Forslaget vil endvidere kræve, at der indføres visse momsforpligtelser, herunder re-

gistrering og indberetning af omsætning, for små danske virksomheder, der ønsker

at benytte momsfritagelser i andre EU-lande.

Derudover kræver forslaget, at der indføres en overgangsordning, hvorefter moms-

fritagelsestærsklen på 50.000 kr. under visse betingelser kan overskrides uden at

virksomheden mister momsfritagelsen i det pågældende år.

Det vurderes på denne baggrund, at en vedtagelse af forslaget vil kræve ændring af

den danske momslov og eventuelt momsbekendtgørelsen.

Hvis man i Danmark fortsat vil anvende forenklinger for SMV’er, herunder fx fri-

tagelse fra momslovgivningens pligt til at udstede fakturaer, vil sådanne ordninger

også ifølge forslaget skulle omfatte små, berettigede virksomheder fra andre EU-

lande og tillige kræve ændring af den danske momslov.

For uddybende gennemgang af forslagets konsekvenser for dansk ret henvises til

Skatteministeriets reviderede grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets Eu-

ropaudvalg 3. december 2018.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Muligheden for at udenlandske virksomheder med omsætning under den danske

momsfritagelsesgrænse på 50.000 kr. ikke længere vil skulle registrere sig for moms,

skønnes med væsentlig usikkerhed at medføre et mindreprovenu på ca. 10 mio. kr.

årligt.

Overgangsordningen, som i kompromisforslagets udgave indebærer, at virksomhe-

der vil kunne anvende momsfritagelsen i kalenderår, hvor deres omsætning oversti-

ger den nationale momsfritagelsestærskel med enten 10 pct. eller 25 pct. (og ikke 50

pct. som oprindeligt foreslået af Kommissionen), skønnes med nogen usikkerhed

at medføre et årligt mindreprovenu på om mod 5 mio. kr.

Til brug for udvekslingen af oplysninger om virksomheders salg på tværs af lande-

grænser forventes det, at der skal udvikles et it-system, som bl.a. kan indeholde og

udveksle oplysninger om salg og omsætning i de respektive EU-lande. På det fore-

liggende grundlag vurderes det, at systemudvikling og -implementering i Danmark

vil medføre administrative omkostninger på i alt 71,6 mio. kr. Forslaget forventes

implementeret i løbet af en 2-årig periode. Systemudviklingen medfører udgifter i

løbet af udviklingsperioden samt en 8-årig afskrivningsperiode ved idriftsættelse

som følge af forventet nyudvikling. Hertil medfører forslaget årlige driftsudgifter

samt udgifter primært til vejledning og kontrol på ca. 5,5 mio. kr. i Danmark fra

ikrafttrædelse.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 8. november 2019, som er relevant for Skatteudvalget

Samfundsøkonomiske konsekvenser

I det omfang forslaget bidrager til udligning af konkurrencesituationen mellem virk-

somheder, som er etableret i forskellige EU-lande, men som har omsætning i det

samme marked, har dette positive samfundsøkonomiske konsekvenser.

Samtidig vil en mulig reduktion af tærskeleffekten som følger af indførelsen af en

overgangsordning bidrage til, at små, berettigede virksomheder i højere grad udnyt-

ter deres vækstpotentiale, hvilket tillige har positive samfundsøkonomiske effekter.

Muligheden for, at danske virksomheder kan anvende de nationale fritagelsesgræn-

ser i andre EU-lande øger omsætning og indtjening for disse virksomheder ved salg

til private forbrugere i andre EU-lande og medfører en samfundsøkonomisk ge-

vinst.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) vurderer, at Kommissionens

forslag både medfører administrative lettelser og administrative byrder (dvs. både

positive og negative administrative konsekvenser) for erhvervslivet. Det vurderes

dog samlet, at forslaget potentielt vil kunne medføre væsentlige administrative let-

telser, dvs. over 4 mio. kr. årligt, for de mindre danske virksomheder.

De positive effekter begrænses væsentligt med kompromisforslaget, som indsnæv-

rer antallet af virksomheder, der har adgang til de forenklede momsforpligtelser,

sammenlignet med Kommissionens oprindelige forslag. Ifølge kompromisforslaget

gælder de forenklede momsforpligtelser alene virksomheder, som er berettiget til

momsfritagelsen og ikke alle virksomheder, hvis samlede årlige omsætning i EU

ikke overstiger 2 mio. EUR.

8. Høring

Der henvises til Skatteministeriets reviderede grund- og nærhedsnotat om forslaget

oversendt til Folketingets Europaudvalg 3. december 2018 for en nærmere gennem-

gang af høringssvarene.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene forventes generelt at være positivt indstillede over for kompromisfor-

slaget, herunder at afsnittet om obligatorisk indførelse af forenklede momsforplig-

telser for de såkaldte ikke-fritagne virksomheder med en samlet årlig omsætning op

til 2 mio. EUR er udgået.

Flere EU-lande har dog udtrykt bekymring for, at forslaget ikke medfører tilstræk-

kelige forenklinger for små virksomheder.

Visse EU-lande er kritiske over for justeringen af henholdsvis den øvre grænse for

de nationale momsfritagelsestærskler (fra 85.000 til 100.000 EUR) og tærsklen for

den samlede omsætning i EU (fra 100.000 til 115.000 EUR og støtter i stedet græn-

sen hhv. tærsklen i Kommissionens oprindelige forslag på 85.000 EUR, hhv.

100.000 EUR.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 8. november 2019, som er relevant for Skatteudvalget

Der er fortsat heller opnået enighed om den nærmere indretning af den nye regel,

der skal tillade momsfritagelse for virksomheder, hvis omsætning overskrider den

nationale momsfritagelsestærskel i et enkelt kalenderår.

Endelig er der risiko for, at forslaget sammen med andre skattesager kan blive blo-

keret, så længe der ikke er opnået enighed om et forslag om ændring af strukturen

for alkoholafgifter (et separat forslag på skatteområdet som ikke i øvrigt har nogen

substansforbindelse med nærværende forslag).

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er positiv over for forslag, som mindsker konkurrenceforvridninger in-

den for EU og medfører administrative lettelser på momsområdet for små virksom-

heder. Regeringen er derfor positiv over for, at virksomheder etableret i Danmark

kan gøre brug af de nationale momsfritagelser i andre EU-lande.

Regeringen lægger endvidere generelt vægt på, at der skal være en balance mellem

på den ene side hensynet til, at det skal være attraktivt at drive virksomhed i Dan-

mark, og på den anden side hensynet til myndighedernes mulighed for at føre kon-

trol. I den forbindelse er regeringen tilfreds med, at små virksomheder, hvis omsæt-

ning ligger under den nationale momsfritagelsestærskel, og som ikke har momsplig-

tige leverancer i andre EU-lande, fortsat ikke påføres administrative byrder i form

af registrering og årlige indberetninger/angivelser af omsætning.

Regeringen kan endvidere støtte, at virksomheder, som ikke udelukkende sælger

varer eller ydelser i hjemlandet, og ønsker at gøre brug af momsfritagelser for små

virksomheder i andre EU-lande, skal registrere sig til skattemyndighederne i hjem-

landet, i hvilket de tillige skal indberette oplysninger om deres omsætning i de rele-

vante EU-lande, idet dette medvirker til at sikre balancen mellem administrative

lettelser og kontrol.

Regeringen vil arbejde for, at den øvre grænse for de nationale momsfritagelses-

tærskler sænkes fra 100.000 EUR til 85.000 EUR, og at tærsklen for den samlede

omsætning i EU sænkes fra 115.000 EUR til 100.000 EUR., således at grænsen og

tærsklen svarer til niveauet i Kommissions oprindelige forslag.

Regeringen er tilfreds med, at omsætningsgrænsen for adgang til forenklede moms-

forpligtelser strammes fra en samlet årlig omsætning i EU på op til 2 mio. EUR i

Kommissionens forslag til en grænse på 115.000 EUR med kompromisforslaget.

Eksempelvis ville en pligt til indrømmelse af længere afgiftsperioder til flere virk-

somheder alt andet lige forringe myndighedernes kontrolmuligheder og øge risi-

koen for momssvig.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev den 4. oktober 2019 orienteret om sagen.

Finansministeriets samlenotat om sagen er oversendt til Folketingets Europaudvalg

2. maj 2019. Sagen blev efter oversendelse af samlenotatet taget af dagsordenen for

ECOFIN 17. maj 2019. Skatteministeriets grund- og nærhedsnotat om sagen er

oversendt til Folketingets Europaudvalg 15. februar 2018, mens et revideret grund-

og nærhedsnotat er oversendt 3. december 2018.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 8. november 2019, som er relevant for Skatteudvalget

Dagsordenspunkt 7:

1. Resume

Digital beskatning

På ECOFIN 8. november 2019 ventes EU-landene at drøfte status på arbejdet med beskatning

af den digitale økonomi i OECD. Kommissionen har tidligere fremsat forslag i EU, som der ikke

kunne opnås enighed om. Der er derfor enighed i EU om, at man forfølger internationale løsninger

i OECD, hvor målet er enighed inden udgangen af 2020.

I OECD arbejdes aktuelt i to spor. Et spor (spor 1) vedrører delvis omfordeling af beskatningsret

fra virksomhedernes hjemland til forbrugslandet (dvs. det land, hvor virksomhederne har deres

forbrugere). Et andet spor (spor 2) vedrører en global standard for effektiv minimumsbeskatning.

Et OECD-kompromis ventes at have elementer fra begge spor. EU-landene ventes fortsat at have

forskellige synspunkter ift. OECD-arbejdet og de to spor.

Regeringen støtter en løsning i OECD, og arbejder for at begrænse evt. negative virkninger på

dansk selskabsskatteprovenu, herunder ved at forslag i OECD’s spor 1 begrænses til alene at

omfatte digitale virksomheder, eller at

forslag i OECD’s spor 1

med en mere generel omfordeling

af beskatningsret begrænses mest muligt.

2. Baggrund

Der har i længere tid været politisk opmærksomhed på spørgsmålet om beskatning

af den digitale økonomi, som bl.a. skyldes, at det i en årrække ved brug af skattely

mv. og i kraft af de tidligere amerikanske skatteregler har været muligt for bl.a. nogle

store amerikanske digitale virksomheder at betale ingen eller meget lav skat af den

indkomst, de har tjent uden for USA, bl.a. i EU. Der har desuden været en diskus-

sion af i hvilket omfang de digitale forretningsmodeller i særlig grad bygger på bru-

gernes data, og hvorvidt denne værdiskabelse bør beskattes i det land, hvor bru-

gerne er hjemmehørende.

USA vedtog i december 2017 en skattereform af betydning for sagen. Dette gælder

særligt indførelsen af den såkaldte GILTI-regel (Global Intangible Low Tax In-

come) i selskabsbeskatningen,

som i henhold til OECD’s vurdering indebærer, at

amerikanske selskaber vil skulle betale en effektiv skat på 13 pct. af indkomst fra

immaterielle aktiver i udlandet. Det vil også omfatte de digitale virksomheder i USA,

herunder deres indkomst fra EU.

På baggrund af debatten om beskatningen af den digitale økonomi stillede Kom-

missionen 21. marts 2018 to direktivforslag, som indeholder bud på både en lang-

sigtet, permanent løsning og en kortsigtet, midlertidig til beskatning af den digitale

økonomi.

Kommissionens forslag til en langsigtet, permanent løsning vedrører selskabsbe-

skatning ift. en væsentlig digital tilstedeværelse, KOM(2018)147, og indebærer ind-

førelse af et såkaldt digitalt fast driftssted, som statueres, når selskabet efter nær-

mere kriterier anses at have væsentlig digital tilstedeværelse i et land. Dette forslag

har endnu ikke været realitetsforhandlet.

Kommissionens forslag til en kortsigtet, midlertidig løsning vedrører en skat på 3

pct. af omsætningen fra visse digitale tjenester (Digital Service Tax - DST),

KOM(2018)148.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 8. november 2019, som er relevant for Skatteudvalget

Ifm. drøftelser i ECOFIN i december 2018 og marts 2019 kunne der ikke opnås

enstemmighed om at vedtage Kommissionens forslag om en omsætningsskat eller

en smallere variant af forslaget kun rettet mod digital reklame (Digital Advertising

Tax

–

DAT). EU-landene blev derfor enige om i stedet at fokusere på at finde

globale løsninger i OECD. Det blev samtidig aftalt, at ECOFIN skulle gøre status

på og drøfte OECD-arbejdet.

Der er et internationalt arbejde i gang vedr. selskabsbeskatning, skatteundgåelse og

den digitale økonomi bl.a. i G20 og OECD. I oktober 2015 afsluttede OECD- og

G20-landene

et projekt om ”Base Erosion and Profit Shifting” (BEPS),

som adres-

serer skatteundgåelse bredt, hvoraf centrale dele er implementeret i EU ved forskel-

lige direktiver. Ifm. BEPS-arbejdet konkluderede OECD, at den digitale økonomi

ikke kan adskilles fra den øvrige økonomi, og arbejdet udløste ikke specifikke an-

befalinger på området.

Arbejdet er dog videreført i OECD-regi mhp. at levere en endelig afrapportering

og konsensusløsning senest i 2020.

3. Formål og indhold

Arbejdet i OECD er organiseret i to spor. Begge spor vedrører selskabsbeskatning

generelt og rækker således videre end beskatning af digitale virksomheder.

Forslag i spor 1 medfører en delvis omfordeling af beskatningsretten til selskabers

profit fra hjemlandet til forbrugslandet. Det vil ændre det grundlæggende princip

for international beskatning, at selskaber beskattes af deres overskud dér, hvor cen-

trale funktioner som ledelse, innovation og forskning mv. udføres, dvs. typisk hvor

selskabet er hjemmehørende.

Forslag i spor 1 indebærer således som noget nyt, at en del af virksomheders over-

skud beskattes i det land, hvor selskabet har omsætning. UK, USA og Indien har

tidligere fremsat forskellige forslag i spor 1, som alle ville medføre forskellige for-

mer for omfordeling af beskatningsretten. OECD-sekretariatet har på denne bag-

grund fremsat sit bud på et udkast til et samlet kompromisforslag i spor 1 (en såkaldt

”Unified Approach”),

som blev offentliggjort 9. oktober 2019 mhp. afholdelse af

en offentlig høring 21-22. november 2019. Det videre arbejde i spor 1 ventes nu at

tage udgangspunkt i OECD-sekretariatets forslag.

OECD’s kompromisforslag for

spor 1 vedrører selskabsbeskatning generelt og har

således en bredere anvendelse end digitale virksomheder. Forslaget indebærer, at

man fastlægger et skøn for en virksomheds overnormale profit, hvor en del heraf

skal fordeles til beskatning mellem forskellige lande på basis af virksomhedens om-

sætning i de pågældende lande. De nærmere metoder til at fastlægge en virksomheds

overnormale profit og til at fordele beskatningen mellem forskellige lande er endnu

ikke præciseret.

Forslag i spor 2, som er fremsat af Tyskland og Frankrig, er baseret på styrkede

værnsregler mod skatteundgåelse og vil sikre, at alle virksomheder betaler et mini-

mum i selskabsskat. Forslaget indebærer, at et land, fx Danmark, i højere grad vil

kunne beskatte udenlandske selskaber, som er aktive i Danmark,

hvis ikke

de betaler

tilstrækkelig skat i deres hjemland.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 8. november 2019, som er relevant for Skatteudvalget

Det tysk-franske forslag omfatter også både digitale og ikke-digitale virksomheder.

Idet digitale selskaber med væsentlige immaterielle aktiver har særlig gode forud-

sætninger for at flytte aktiver til lavskattelande mhp. at undgå beskatning, vurderes

forslaget dog i særlig grad at adressere problemer med beskatning af den digitale

økonomi.

Det tysk-franske forslag har ligheder med de tiltag USA, som et led i skattereformen

fra 2017, nationalt har gennemført på selskabsområdet. Tilsammen medfører den

såkaldte BEAT-regel (Base Erosion and Anti-Abuse Tax) og den såkaldte GILTI-

regel (Global Intangible Low Tax Income), at USA i højere grad kan beskatte sel-

skaber, der er aktive i USA, hvis de betaler en for lav skat i enten USA eller deres

hjemland.

OECD-arbejdet videreføres mhp. at finde en global konsensusløsning inden ud-

gangen af 2020. Spørgsmålet om beskatning i den digitale økonomi drøftes også i

G20, hvor kun de største økonomier deltager.

4. Europa-Parlamentets holdning

Sagen kræver ikke høring i Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

En senere implementering af en eventuel OECD-løsning i EU eller nationalt for-

ventes at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslag i spor 1, som omfordeler

beskatningsret, ventes at medføre behov for vedtagelse af ny lovgivning og genfor-

handling af dobbeltbeskatningsoverenskomster eller alternativt ved tilslutning til en

eventuel ny multilateral konvention. Forslag i spor 2 ventes at medføre behov for

vedtagelse af nye regler i selskabsskattelovgivningen.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

En senere implementering af en eventuel OECD-løsning i EU eller nationalt for-

ventes at have væsentlige økonomiske konsekvenser. Forslag i spor 1, som omfor-

deler beskatningsret, kan alt efter udformning medføre betydelige statsfinansielle

konsekvenser i form af mindreprovenu for Danmark, mens forslag i spor 2 kan

have positive statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Et eventuelt kompromis

med elementer fra både spor 1 og spor 2 vurderes umiddelbart at medføre betyde-

lige provenutab.

Et samlet skøn for disse konsekvenser afventer nærmere præcisering af og klarhed

om en endelig OECD-løsning.

8. Høring

Sagen sendes ikke i ekstern høring.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 8. november 2019, som er relevant for Skatteudvalget

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er blandt EU-landene bred enighed om, at den digitale økonomi rummer ud-

fordringer, som bør adresseres globalt i OECD, men der er ikke konsensus om,

hvordan det bedst gribes an, og hvilke løsninger, som foretrækkes.

Et OECD-kompromis ventes at have elementer fra både spor 1 (omfordeling af

beskatningsret) og spor 2 (effektiv minimumsbeskatning).

En række EU-lande støtter forslag i spor 1, mens flere

–

især mindre, eksportorien-

terede lande

–

finder at spor 1 indebærer risiko for potentielt store negative statsfi-

nansielle konsekvenser for disse lande, og ventes at arbejde for, at forslag i spor 1

så vidt muligt begrænses til alene at omfatte den digitale økonomi, eller at en mere

generel omfordeling af beskatningsret, også udover digitale selskaber, begrænses

mest muligt. Globalt ventes en række store lande at støtte variationer af spor 1-

løsninger.

Regeringen vil, hvis der ikke findes en OECD-løsning inden udgangen af 2020,

afsøge mulige løsninger i EU-regi og gå aktivt og åbent til drøftelser om eventuelle

løsninger i EU, herunder en standard for effektiv minimumsbeskatning i EU, men

også andre løsningsmuligheder, inkl. en digital omsætningsskat.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage statusdrøftelsen til efterretning.

Regeringen vil generelt arbejde for at sikre, at alle virksomheder, digitale såvel som

ikke-digitale, bidrager til fællesskabet. Regeringen vil således styrke dansk deltagelse

og øge ambitionsniveauet i det internationale arbejde mod skattely og skattespeku-

lation

–

både i EU og OECD.

Regeringen støtter en global løsning om en global standard for effektiv minimums-

beskatning på linje med det tysk-franske forslag og vil arbejde for, at en eventuel

løsning i OECD, som måtte indebære omfordeling af beskatningsretten, i videst

mulig udstrækning alene er målrettet digitale virksomheder og under alle omstæn-

digheder mindsker risiko for tab af dansk selskabsskatteprovenu. Det vurderes dog

i praksis vanskeligt at finde en løsning, som ikke indebærer en mere generel omfor-

deling af beskatningsret og dermed et væsentligt provenutab for Danmark. En om-

fordeling af beskatningsretten bør indrettes, så risikoen for tab af dansk selskabs-

skatteprovenu minimeres.

Regeringen vil, hvis der ikke findes en OECD-løsning inden udgangen af 2020,

afsøge mulige løsninger i EU-regi og gå aktivt og åbent til drøftelser om eventuelle

løsninger i EU, herunder en standard for effektiv minimumsbeskatning i EU, men

også andre løsningsmuligheder, inkl. en digital omsætningsskat.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.