Orientering nr. 11 – juni 2020
Kontakt, tidligere orienteringer og aktindsigt
Undersøgelseskommissionen om SKAT skal fortsat opfordre personer, som måtte være i besiddelse
af relevant viden for kommissionens undersøgelse, til at rette henvendelse til kommissionen. Der
henvises til hjemmesiden her.
Kommissionen offentliggør løbende orienteringer om kommissionens undersøgelse og fremdriften i
kommissionens arbejde samt korte nyheder.
Kommissionen har på nuværende tidspunkt offentliggjort Orientering nr. 1 - 11.
Orienteringerne og nyhederne kan ses på hjemmesiden.
Offentligheden har vist betydelig interesse for kommissionens arbejde, bl.a. i form af forespørgsler
og anmodninger om aktindsigt. Det følger af undersøgelseskommissionsloven, at kommissionen ikke
er omfattet af offentlighedsloven. Kommissionen videresender derfor som udgangspunkt aktindsigts-
anmodninger til den relevante myndighed. Derudover kan kommissionen henvise til de orienteringer
m.v., der allerede er tilgængelige på kommissionens hjemmeside.
Arbejdet med hovedkommissoriet
Kommissionens arbejde med det meget omfattende materiale, som kommissionen har modtaget fra
offentlige og private aktører vedrørende hovedkommissoriet, er nærmere beskrevet i kommissio-
nens Orientering nr. 9 og 10.
Kommissionen har – parallelt med arbejdet med tillægskommissoriet – arbejdet fokuseret med at
forberede afhøringerne til brug for hovedkommissoriet, herunder med at udarbejde en samlet eks-
trakt, en oversigt over personer, der muligt vil blive indkaldt til at afgive forklaring for kommissio-
nen, organisationsdiagrammer, oversigts- og støttebilag samt et beretningsorienteret udkast til sags-
fremstilling.
Som nærmere beskrevet i kommissionens Orientering nr. 10 er det fortsat kommissionens mål, at
afhøringerne til brug for hovedkommissoriet påbegyndes så tidligt som muligt i første halvår af
2021. Kommissionen vil senest ca. et halvt år forud for opstarten af afhøringerne informere om af-
høringsplanen, herunder datoerne for afhøringerne, der i 2021 forventes gennemført tirsdage og
onsdage i lige uger i marts - juni og september - december.
Arbejdet med tillægskommissoriet
Som følge af myndighedernes tiltag mod COVID-19 har det været nødvendigt at udsætte kommissi-
onens planlagte afhøringer i perioden fra den 17. marts til den 27. maj 2020. Kommissionen har i
forbindelse med genoptagelsen af afhøringerne den 9. juni 2020 udarbejdet en ny afhøringsplan,
1