Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del Bilag 383
Offentligt
Skatteministeriet
Udkast (2)
J. nr. 2017 - 5930
Forslag
til
Lov om ændring af kildeskatteloven, opkrævningsloven og skatteindberetningsloven
(Nettoindeholdelse af udbytteskat for aktier m.v. registreret i en værdipapircentral)
§1
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016, som ændret bl.a. ved §
8 i lov nr. 652 af 8. juni 2016, § 2 i lov nr. 1555 af 19. december 2017, § 5 i lov nr. 1130 af 11.
september 2018 og § 4 i lov nr. 84 af 30. januar 2019 og senest ved § 2 i lov nr. 871 af 14. juni
2020, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 65, stk. 3, 3. pkt.,
indsættes efter »udbytteskat«: »ved udbetaling eller godskrivning af
udbytter af aktier m.v., der ikke er registreret i en værdipapircentral«.
2.
Efter § 65 D indsættes:
Ȥ 65 E.
For udbytter af aktier m.v., der er registreret i en værdipapircentral, vil indeholdelse af
udbytteskat efter § 65, stk. 1, 7 eller 9, kunne ske med en lavere sats end 27 pct. efter § 2, stk. 6, 2.
pkt., eller selskabsskattelovens § 2, stk. 3, 2. eller 3. pkt., eller i henhold til bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland efter procedurerne
beskrevet i stk. 2-4 og § 65 G, stk. 1 og 2, og regler udstedt i medfør af stk. 5 og § 65 G, stk. 3.
Stk. 2.
Udbyttemodtageren indgiver følgende til udbyttemodtagerens depotfører:
1) Oplysning om sin identitet.
2) Oplysning om karakteren af udbyttemodtageren.
3) Oplysning om skattemæssige hjemsted eller skattemæssige hjemsteder.
4) En erklæring om skattemæssigt at være retmæssig ejer af udbytter af danske aktier m.v. i
depotet.
5) Fuldmagt til, at udbyttemodtageren registreres efter stk. 3, og at udbyttemodtagerens depotfører
eller en eventuel anden registrerende depotfører, jf. stk. 3, repræsenterer denne i forhold til
told- og skatteforvaltningen i forhold vedrørende udbytteskatten, samt samtykke til afgivelse af
oplysninger m.v. efter stk. 3 og § 65 G, stk. 1 og 2, i forbindelse med en anmodning efter § 65
H, stk. 3, og eventuelt §§ 65 F eller 65 I, hvis dette er relevant.
6) En eventuel forhåndsgodkendelse efter stk. 4.
Stk. 3.
Udbyttemodtagerens depotfører, jf. stk. 2, eller en anden depotfører i den kæde, aktierne
m.v. er registreret gennem, registrerer udbyttemodtageren hos told- og skatteforvaltningen på
baggrund af de oplysninger, udbyttemodtagerens depotfører har modtaget efter stk. 2, herunder med
angivelse af de oplysninger, der er nødvendige for at fastsætte den korrekte sats for indeholdelse af
udbytteskat efter § 2, stk. 6, 2. pkt., eller selskabsskattelovens § 2, stk. 3, 2. eller 3. pkt., eller i
henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, Færøerne
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
2
eller Grønland. Ved registreringen modtager den registrerende depotfører et unikt
identifikationsnummer til brug for identifikation af udbyttemodtageren og satsen for indeholdelse af
udbytteskat.
Stk. 4.
For udbyttemodtagere, der efter en særregel i en dobbeltbeskatningsoverenskomst er
berettigede til en lavere skattesats end den skattesats, der efter den pågældende
dobbeltbeskatningsoverenskomst er hovedreglen, kan registrering efter stk. 3 med denne skattesats
alene ske, hvis udbyttemodtageren har indhentet en forhåndsgodkendelse fra told- og
skatteforvaltningen af, at udbyttemodtageren er berettiget til denne skattesats.
Stk. 5.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om følgende:
1) Afgivelsen af oplysninger m.v. efter stk. 2, dokumentation for disse og opdatering heraf.
2) Registrering af udbyttemodtagere efter stk. 3, 1. pkt., og ændring heraf.
3) Fornyelse af registrering efter stk. 3 og forhåndsgodkendelser efter stk. 4.
§ 65 F.
Til og med 44 bankdage efter den dag, hvor det er fastslået, hvem udbyttet kan
udbetales til, kan det kontoførende institut, der i en værdipapircentral har registreret det depot, hvori
de udbyttegivende aktier m.v. er depotført, foretage korrektion af den indeholdte udbytteskat.
Korrektionen uden for de tilfælde, hvor korrektionen sker på det kontoførende instituts initiativ,
forudsætter, at den registrerende depotfører, jf. § 65 E, stk. 3, eller en anden depotfører i den kæde,
aktierne m.v. er registreret gennem, anmoder herom, og at anmodningen sendes til det kontoførende
institut via den kæde, aktier m.v. er registreret gennem.
Stk. 2.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om korrektion efter stk. 1.
§ 65 G.
Det kontoførende institut, der i en værdipapircentral har registreret det depot, hvori de
udbyttegivende aktier m.v. er depotført, afgiver følgende oplysningerne til told- og
skatteforvaltningen senest den 45. bankdag efter den dag, hvor det er fastslået, hvem udbyttet kan
udbetales til:
1) Hver enkelt udbyttemodtagers unikke identifikationsnummer.
2) Identiteten af de udbyttegivende aktier m.v.
3) Antal udbyttegivende aktier m.v. for hver enkelt udbyttemodtager.
4) Udloddet udbytte pr. aktie m.v. før og efter indeholdelse af udbytteskat.
5) Datoen for udbetaling eller godskrivning af udbyttet.
6) Depotnummer i værdipapircentralen.
7) Det kontoførende instituts identitet.
8) De korrektioner, der er foretaget efter § 65 F.
Stk. 2.
Den registrerende depotfører, jf. § 65 E, stk. 3, afgiver sådanne oplysninger til det
kontoførende institut, jf. stk. 1, som sætter det kontoførende institut i stand til at afgive oplysninger
til told- og skatteforvaltningen efter stk. 1.
Stk. 3.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indsendelse af oplysninger efter stk.
1.
§ 65 H.
På grundlag af de oplysninger, told- og skatteforvaltningen har modtaget efter § 65 G,
stk. 1, udtager den et antal udbyttemodtagere til kontrol.
Stk. 2.
Told- og skatteforvaltningen orienterer det kontoførende institut, jf. § 65 G, stk. 1, og
den registrerende depotfører, jf. § 65 E, stk. 3, om de udbyttemodtagere, der er er udtaget til kontrol.
Stk. 3.
Told- og skatteforvaltningen kan anmode den registrerende depotfører, jf. § 65 E, stk. 3,
om at indsende yderligere oplysninger eller dokumentation for retten til den anvendte sats for
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
3
indeholdelse af udbytteskat.
Stk. 4.
Told- og skatteforvaltningen fastsætter en frist for indsendelse af oplysninger eller
dokumentation efter stk. 3. Indsendes oplysningerne eller dokumentationen ikke rettidigt, orienteres
det kontoførende institut, jf. § 65 G, stk. 1, herom.
Stk. 5.
Beløb, som indbetales til eller udbetales fra told- og skatteforvaltningen i forbindelse
med kontrol efter stk. 1, forrentes ikke, jf. dog § 65 J, stk. 2.
Stk. 6.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om frist for udtagelse af
udbyttemodtagere til kontrol efter stk. 1, orientering efter stk. 2, anmodning om yderligere
oplysninger eller dokumentation efter stk. 3 og frister for indsendelse af oplysninger efter stk. 4.
Skatteministeren kan desuden fastsætte regler om, og at told- og skatteforvaltningen periodisk skal
sende en meddelelse til det kontoførende institut, jf. § 65 G, stk. 1, og den registrerende depotfører,
jf. § 65 E, stk. 3, om resultatet af de gennemførte kontroller.
§ 65 I.
Efter udløber af korrektionsperioden efter § 65 F vil der for modtagere af udbytte af
aktier m.v. omfattet af § 65, stk. 1, 7 eller 9, der er registreret i en værdipapircentral, og hvor
reglerne i §§ 65 E-65 G ikke har været anvendt eller ikke har været anvendt korrekt, kunne ske
korrektion efter anmodning til told- og skatteforvaltningen af udbytteskat til den korrekte sats efter
§ 65, stk. 1, 7 eller 9, § 2, stk. 6, 2. pkt., eller selskabsskattelovens § 2, stk. 3, 2. eller 3. pkt., eller i
henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, Færøerne
eller Grønland.
Stk. 2.
Korrektion efter stk. 1 forudsætter, at den registrerende depotfører, jf. § 65 E, stk. 3,
anmoder herom, og at anmodningen sendes til det kontoførende institut via den kæde, aktierne m.v.
er registreret gennem, og at anmodningen sendes af det kontoførende institut til told- og
skatteforvaltningen inden for følgende frister:
1) Hvis anmodningen skyldes, at udbyttemodtageren ikke var registreret efter § 65 E, stk. 3, den
dag, hvor det er fastslået, hvem udbyttet kan udbetales til, skal anmodningen være modtaget af
told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter den dag, hvor det er fastslået, hvem udbyttet
kan udbetales til. Forudsætter registrering efter § 65 E, stk. 3, at der er indhentet en
forhåndsgodkendelse efter § 65 E, stk. 4, udløber fristen dog tidligst en måned efter, at told- og
skatteforvaltningen har meddelt forhåndsgodkendelsen, hvis anmodningen om
forhåndsgodkendelse er indgivet inden for fristen efter 1. pkt. Det er yderligere en forudsætning
for korrektion, at udbyttemodtageren er registreret efter § 65 E, stk. 3, forud for indgivelsen af
anmodningen, hvis registrering er mulig.
2) I tilfælde, som ikke er omfattet af nr. 1, skal anmodningen være modtaget af told- og
skatteforvaltningen senest 3 år efter den dag, hvor det er fastslået, hvem udbyttet kan udbetales
til.
Stk. 3.
Beløb, som indbetales til eller udbetales fra told- og skatteforvaltningen ved korrektion
efter stk. 1 og 2, forrentes ikke.
Stk. 4.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om korrektion efter stk. 1 og 2.
§ 65 J.
Det er en forudsætning for, at et kontoførende institut eller en registrerende depotfører,
jf. § 65 E, stk. 3, kan medvirke til indeholdelse efter § 65 E, stk. 1, eller korrektion efter § 65 F at
vedkommende lader sig registrere hos told- og skatteforvaltningen. Ved registreringen påtager det
kontoførende institut eller den registrerende depotfører sig at hæfte for følgende beløb:
1) Den manglende indeholdte udbytteskat i tilfælde, hvor det ved en kontrol efter § 65 H
konstateres en utilstrækkelig indeholdelse, og den manglende indeholdelse ikke skyldes, at
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
4
udbyttemodtageren ikke anses for berettiget til en skattesats, som er godkendt efter § 65 E, stk.
4.
2) Forskellen mellem den indeholdte udbytteskat efter § 65 E, stk. 1, eller efter korrektion efter §
65 F og det beløb, der ville være indeholdt, hvis der var anvendt en sats på 27 pct., i tilfælde,
hvor der for den pågældende udbyttemodtager ikke er afgivet oplysningerne efter § 65 G, stk.
1, inden for fristen efter denne bestemmelse.
3) Forskellen mellem den indeholdte udbytteskat efter § 65 E, stk. 1, eller efter korrektion efter §
65 F og det beløb, der ville være indeholdt, hvis der var anvendt en sats på 27 pct., i tilfælde,
hvor told- og skatteforvaltningen har anmodet om yderligere oplysninger efter § 65 H, stk. 3,
og de ønskede oplysninger ikke indsendes inden for fristen efter § 65 H, stk. 4.
Stk. 2.
Told- og skatteforvaltningen træffer afgørelse om hæftelse efter stk. 1. Gøres hæftelse
gældende, hæfter det kontoførende institut og den registrerende depotfører solidarisk, og beløbet
skal indbetales senest 30 dage efter told- og skatteforvaltningens afgørelse. Hvis sidste rettidige
betalingsfrist falder på en banklukkedag, forlænges fristen til den førstkommende bankdag. For
beløb omfattet af 1. pkt. gælder opkrævningslovens § 6 og kapitel 5.
Stk. 3.
Told- og skatteforvaltningen kan fratage et kontoførende institut eller en registrerende
depotfører en registrering efter stk. 1 ved grove eller gentagne fejl i forbindelse med anvendelse af
reglerne i stk. 4 eller §§ 65 E-65 I eller regler udstedt i medfør heraf eller ved grov eller gentagen
manglende rettidig betaling af beløb, det kontoførende institut eller den registrerende depotfører
hæfter for efter stk. 1. Told- og skatteforvaltningen kan nægte eller fratage et kontoførende institut
eller en registrerende depotfører registrering efter stk. 1, hvis den kompetente myndighed i den stat,
i Færøerne eller Grønland, hvor det kontoførende institut eller den registrerende depotfører er
hjemmehørende, ikke skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en
administrativt indgået aftale om bistand i skattesager. Told- og skatteforvaltningen kan nægte et
kontoførende institut eller en registrerende depotfører registrering efter stk. 1, hvis det kontoførende
institut eller depotføreren tidligere har fået frataget en registrering efter 1. pkt.
Stk. 4.
De oplysninger, en depotfører afgiver i forbindelse med registreringer efter § 65 E, stk.
3, 1. pkt., afgivelse af dokumentation efter § 65 H, stk. 3, eller anmodninger om korrektion efter §§
65 F eller 65 I må ikke stride mod oplysninger, der er i depotførerens besiddelse, herunder
oplysninger indsamlet efter de regler om gennemførelse af kundekendskabsprocedurer og om
bekæmpelse af hvidvask, depotføreren er undergivet.
Stk. 5.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om registrering efter stk. 1.«
3.
I
§ 66, stk. 1,
indsættes som
3. pkt.:
»Udbytteskat af udbytte, som ikke skal indberettes efter skatteindberetningslovens § 29, skal
dog indbetales senest den 45. bankdag efter den dag, hvor det er fastslået, hvem udbyttet kan
udbetales til.«
4.
§ 66, stk. 2, 2. pkt.,
affattes således: »Meddelelsen skal indgives senest den 45. bankdag efter den
dag, hvor det er fastslået, hvem udbyttet kan udbetales til.«
5.
I
§ 69 B
indsættes som
stk. 4:
»Stk. 4.
Stk. 1-3 finder ikke anvendelse på udbytter af aktier m.v., der er registreret i en
værdipapircentral, og hvor den indeholdte udbytteskat overstiger den endelige skat som følge af
anvendelse af kildeskattelovens § 2, stk. 6, 2. pkt., eller selskabsskattelovens § 2, stk. 3, 2. eller 3.
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
5
pkt., eller bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, Færøerne
eller Grønland.«
§2
I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 573 af 6. maj 2019, som ændret ved § 3 i lov nr. 1587
af 27. december 2019 og § 6 i lov nr. 168 af 29. februar 2020, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 16, nr. 2,
indsættes efter »aktiesparekontoloven,«: »kildeskattelovens § 65 J,«.
§3
I skatteindberetningsloven, lov nr. 1536 af 19. december 2017, som ændret senest ved § 3 i lov
nr. 813 af 9. juni 2020, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 16, stk. 1,
udgår »optaget til handel på regulerede markeder og af deponerede aktier m.v., der
ikke er optaget til handel på regulerede markeder, men som er«.
2.
I
§ 16
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3.
Hvis en virksomhed, som er omhandlet i stk. 1, ikke er indberetningspligtig som følge
af § 47, stk. 1, 1. pkt., men er et kontoførende institut i en værdipapircentral, påhviler
indberetningspligten værdipapircentralen, for så vidt angår udbytte af aktier m.v. registreret i
denne.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
3.
I
§ 18, stk. 3,
indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Hvis en virksomhed, som er omhandlet i 1. pkt., ikke er indberetningspligtig som følge af § 47,
stk. 1, 1. pkt., men er et kontoførende institut i en værdipapircentral, påhviler indberetningspligten
værdipapircentralen, for så vidt angår udbytte af aktier m.v. registreret i denne.«
4.
I
§ 29, stk. 1,
udgår »ikke er optaget til handel på regulerede markeder og«.
5.
I
§ 54, stk. 3,
indsættes som
2. pkt.:
»Er aktierne eller investeringsbeviserne m.v. registreret i en værdipapircentral, skal indberetningen
dog ske senest den 45. bankdag efter den dag, hvor det er fastslået, hvem udbyttet kan udbetales
til.«
§4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2021, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, § 2 og § 3, nr. 1, 4 og
5.
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
6
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
1.2. Nettoindeholdelsesmodellen
2. Lovforslagets indhold
2.1. Gældende ret
2.2. Lovforslaget
2.3. Forholdet til persondataforordningen
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7.
Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Med lovforslaget foreslås det at indføre en mere robust og fremtidssikret udbyttemodel, hvor
pengeinstitutterne tager større ansvar. Skatteministeren og Finans Danmark har således indgået en
principaftale om en ny model for udbyttebeskatning. Principperne omfatter blandt andet, at
udenlandske aktionærer fremover skal registreres hos Skattestyrelsen og have et unikt
identifikationsnummer, så der allerede ved udbetalingen af udbytte indeholdes den korrekte
udbytteskat. Den nye model bygger også på et princip om, at pengeinstitutterne hæfter for betaling
af manglende skat til Skatteforvaltningen, hvis en efterfølgende kontrol viser, at der har været
indeholdt for lidt udbytteskat.
Der er således tale om en nettoindeholdelsesmodel for udenlandske aktionærers udbytte af aktier
m.v., der er registreret i en værdipapircentral. Modellen indebærer en mulighed for at opnå
indeholdelse med den korrekte skattesats i forbindelse med udbetalingen af udbyttet, så der ikke er
behov for efterfølgende refusion af for meget indeholdt udbytteskat.
Nettoindeholdelsesmodellen foreslås kombineret med en mulighed for efterfølgende korrektion,
hvor der kan rettes op på fejl i forbindelse med nettoindeholdelsen, og hvor aktionærerne vil kunne
opnå beskatning med den korrekte sats i tilfælde, hvor det ikke har været muligt at opnå
nettoindeholdelse med denne sats.
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
Formålet med lovforslaget er at imødegå svindel med beskatning af udbytter ved etablering af en ny
nettoindeholdelsesmodel for beskatning af udenlandske udbyttemodtagere ved udbetaling af udbytte
af aktier m.v., der er registreret i en værdipapircentral. Modellen indebærer, at der i forbindelse med
danske selskabers udlodning af udbytte foretages en nettoindeholdelse af kildeskatten vedrørende
aktier, så der allerede i forbindelse med udlodningen af udbyttet sker indeholdelse af kildeskat med
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
7
den korrekte skattesats.
Nettoindeholdelsesmodellen er baseret på oplysninger om den enkelte udbyttemodtagers forhold,
der skal foreligge før, der foretages nettoindeholdelse, og dermed medvirke til at imødegå svindel
med udbytteskat. Samtidig tilgodeser nettoindeholdelsesmodellen investorernes og branchens behov
for en smidig og administrerbar løsning.
Baggrunden for lovforslaget er det daværende SKATs anmeldelse fra august 2015 til
Statsadvokaten for Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) om formodet svindel med
refusion af udbytteskat. Det skete som en konsekvens af, at SKAT i løbet af juli og august 2015
modtog oplysninger om mulig risiko for svindel. SKAT besluttede at stille refusion af udbytteskat i
bero for at kunne iværksætte yderligere undersøgelser og kontrol.
SKATs foreløbige undersøgelser viste, at den økonomiske kriminalitet formentlig består i, at
udenlandske selskaber tilbagesøger udbytteskat for danske aktier m.v., som de angiver at eje, men
som må antages at være fiktive aktiebeholdninger. Der er tilsyneladende et større netværk af
selskaber, der med afsæt i disse aktiebeholdninger har søgt om refusion af dansk indeholdt
udbytteskat og har fået dette på baggrund af indsendt forfalsket dokumentation. SKAT opgjorde
efterfølgende den formodede økonomiske kriminalitet til ca. 12,7 mia. kr.
Med afsæt i anmeldelsen til SØIK iværksatte Skatteministeriets koncernrevision en undersøgelse af
sagen. Konklusionen på undersøgelsen var en skarp kritik af hele området for refusion af
udbytteskat i SKAT.
I september 2015 fremlagde regeringen sin handleplan
”SKAT ud af krisen”, hvor et af de centrale
fokusområder var administration af udbyttebeskatningen. Der blev nedsat en tværministeriel
arbejdsgruppe med det overordnede mandat at kortlægge gældende regler og praksis for beskatning,
indeholdelse og indberetning af udbytte med henblik på at vurdere behovet for en justering af
reglerne på området.
Den tværministerielle arbejdsgruppes rapport blev offentliggjort i juni 2017. Af rapporten fremgår
det, at hele området for refusion af udbytteskat er komplekst og præget af en lang række
udfordringer. Handel med aktier m.v. sker i dag elektronisk og hurtigt, og der kan være tale om
mange, meget forskellige typer af udbyttemodtagere hjemmehørende i forskellige lande. Det er
således svært at afgøre, hvilken dokumentation for ejerskabet til aktien der kan fremskaffes,
ligesom det er svært at afgøre, hvordan man sikrer sig, at der er dokumentation for, hvem
udbyttemodtageren er, og hvor denne skattemæssigt er hjemmehørende. Området stiller således
store krav til registrering og dokumentation og dermed også store krav til den lovgivning, som skal
understøtte, at refusion af udbytteskat kan håndteres.
Administrationen af udbytterefusion skal ses i sammenhæng med de gældende regler for
beskatningen af udbytter. Når et dansk selskab udlodder udbytte, og udbyttemodtageren er
hjemmehørende i udlandet, indeholdes der kildeskat i udbyttet som udgangspunkt med 27 pct. Hvis
der ikke er grundlag for at fravige dette udgangspunkt, skal det udloddende danske selskab således
indeholde 27 pct. af det samlede udbytte som udbytteskat og indbetale udbytteskatten til
Skatteforvaltningen.
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
8
Beskatningen på 27 pct. nedsættes dog efter intern dansk ret til standardsatsen på 15 pct., hvis
personen eller selskabet er hjemmehørende i et land, der skal udveksle oplysninger med de danske
myndigheder i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international
overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager. Hvis
der således f.eks. foreligger en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og det land, hvor
udbyttemodtageren skattemæssigt er hjemmehørende, kan udbyttemodtageren, der har fået
indeholdt 27 pct., efterfølgende anmode Skatteforvaltningen om refusion og få forskellen mellem de
27 pct. og de 15 pct. tilbagebetalt. Hvis satsen er lavere end 15 pct. i den relevante
dobbeltbeskatningsoverenskomst, vil det være forskellen mellem denne lavere sats og de 27 pct.,
der kan anmodes om refusion af.
For selskaber i lande, som Danmark ikke har sådanne aftaler med, vil udbytter af danske aktier m.v.
blive beskattet med 22 pct. Også her indeholdes der med 27 pct., og selskabet kan anmode om
refusion af forskellen mellem 27 pct. og 22 pct.
Rapporten identificerer en række konkrete udfordringer ved den nuværende administration af
refusion af udbytteskat. Det er bl.a. vanskeligt at identificere den skattemæssigt retmæssige ejer af
udbyttet, idet den nuværende registrering i værdipapircentralerne af modtagere af aktieudbytte ikke
altid følger det skattemæssige retmæssig ejerbegreb. Det er den skattemæssigt retmæssige ejer, der
erhverver ret til udbyttet, og som er berettiget til refusion. Endvidere er det materiale, der
fremsendes ved en refusionsanmodning, typisk ikke af en tilstrækkelig kvalitet til, at det kan
vurderes, om anmodningen er berettiget. Endelig anvender udenlandske udbyttemodtagere ofte
fællesdepoter (omnibus- eller nomineedepoter). Det indebærer, at værdipapircentralerne ikke
kender identiteten af de bagvedliggende udbyttemodtagere og dermed heller ikke det land, hvor de
er skattemæssigt hjemmehørende. Det gør det vanskeligt at fastslå den rette skattesats.
På basis af de konstaterede udfordringer har arbejdsgruppen opstillet en række principper, som en
fremtidig løsningsmodel for håndtering af nettoindeholdelse af udbytteskat bør holdes op imod.
Optimalt set bør en model, der skal sikre den korrekte indeholdelse af udbytteskat, efterleve disse
principper.
Modellen skal ifølge rapporten optimalt sikre, at det kun er den skattemæssigt retmæssige ejer, der
kan opnå nettoindeholdelse eller refusion af udbytteskat. Der skal endvidere ikke ske refusion af
udbytteskat for aktier m.v. i selskaber, som ikke har udloddet udbytte. Der skal heller ikke ske
refusion med et større beløb, end der faktisk er indeholdt i udbytteskat på den enkelte aktie. Den
udbyttemodtager, som skattemæssigt er berettiget til udbyttet, skal beskattes med den korrekte
skattesats. Dokumentation for eller oplysninger om, hvor udbyttemodtageren er hjemmehørende,
skal foreligge på tidspunktet for nettoindeholdelsen eller refusionsanmodningen. Modellen skal
derudover i videst muligt omfang sikre, at der ikke via aktielån uberettiget er mulighed for at opnå
en lavere beskatning af udbyttet. Endelig skal Skatteforvaltningens muligheder for at kontrollere
ovennævnte punkter forbedres.
Med udgangspunkt i disse principper har arbejdsgruppen opstillet fire mulige løsningsmodeller til
brug for den fremtidige administration af udbyttebeskatningen, herunder en model udarbejdet af
Finans Danmark. Principperne kan dog ikke stå alene, idet løsningsmodellerne også må vurderes ud
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
9
fra deres administrative konsekvenser for både Skatteforvaltningen, de finansielle institutter og
udbyttemodtagere samt ud fra øvrige samfundsrelevante kriterier, herunder modellernes påvirkning
af udenlandske porteføljeinvesteringer i Danmark.
Løsningsmodellerne er alle baseret på nettoindeholdelse, hvilket vil sige, at udbytteskatten
indeholdes med den korrekte sats i forbindelse med udbetaling af udbytte til udbyttemodtageren.
Alle modellerne tager endvidere udgangspunkt i det skattemæssigt retmæssige ejerbegreb. Da der i
dag ikke sker registrering ud fra det skattemæssigt retmæssige ejerbegreb, vil alle fire modeller
kræve en særskilt skattemæssig registrering. Det vil sige, at modellerne ikke fuldt ud kan baseres på
den registrering, som i dag foretages i værdipapircentralerne.
Modellerne er forskellige i forhold til registrering af udbyttemodtagerne, herunder om der gives
mulighed for registrering af grupper af udbyttemodtagere, hvilket er relevant i forhold til
udenlandske udbyttemodtagere, der investerer via omnibus- og nomineedepoter. Herved adskiller
modellerne sig også i forhold til, om oplysningerne om ejerforholdet til aktien foreligger på
tidspunktet for nettoindeholdelse. Endelig adskiller modellerne sig med hensyn til, om der gives
mulighed for efterfølgende refusion.
Det er overordnet arbejdsgruppens vurdering, at der er behov for at justere de gældende regler for at
sikre, at lovgivningen på udbytteområdet er robust og tidssvarende, herunder at svindel kan
forebygges. Ved fastlæggelse af den konkrete løsningsmodel skal der foretages en afvejning mellem
forskellige hensyn, herunder hensynet til robusthed over for svindel med udbytteskat og hensynet til
administrerbarhed.
Den tværministerielle arbejdsgruppe har på den baggrund ikke foretaget en anbefaling af en konkret
model. Det er dog arbejdsgruppens anbefaling, at der ved fastlæggelse af den konkrete
løsningsmodel lægges vægt på, at udbyttebeskatning fortsat bør tage udgangspunkt i det
skattemæssigt retmæssige ejerbegreb (alle modeller). Endvidere skal korrekt udbyttebeskatning så
vidt muligt sikres ved nettoindeholdelse (alle modeller). Derudover må behovet for at bevare
mulighed for refusion (model III og Finans Danmarks model) holdes op mod den afledte risiko for
fejl og svindel samt kontrolbyrden for Skatteforvaltningen. Endelig må hensynet til at bevare
mulighed for registrering af omnibus- og nomineedepoter, det vil sige, hvor der ikke sker
registrering af den enkelte udbyttemodtager (model II og Finans Danmarks model), holdes op mod
de heraf følgende fortsat vanskelige kontrolmuligheder for Skatteforvaltningen og den mulige
afledte risiko for fejl og svindel.
Af rapporten fremgår det, at det i et vist omfang vil være muligt at kombinere egenskaber fra de fire
løsningsmodeller ud fra en nærmere afvejning af de overordnede hensyn til på den ene side at sikre,
at skattemyndighederne kan udføre den nødvendige kontrol og dermed imødegå fremtidig svindel
med udbytteskat, og på den anden side at tilgodese investorernes og den finansielle sektors behov
for en smidig og administrerbar løsning.
Som beskrevet nedenfor foreslår regeringen på baggrund af den tværministerielle rapport en ny
model for udbyttebeskatning.
Som led i en forbedring af håndtering af udbytter af aktier m.v. og i forlængelse af rapportens
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
10
anbefalinger foreslås desuden en styrkelse af reglerne i skatteindberetningsloven for indberetning af
udbytte af aktier m.v. registreret i en værdipapircentral.
Indberetningspligten vedrørende sådanne udbytter påhviler det kontoførende institut, hos hvem
aktierne m.v. er deponeret. I praksis foretages indberetningen vedrørende aktier m.v. registreret i
den eneste danske værdipapircentral, VP Securities A/S, af denne på vegne af de kontoførende
institutter. Da udenlandske kontoførende institutter imidlertid ikke er indberetningspligtige, kan VP
Securities A/S ikke indberette på vegne af disse.
Med forslaget søges det at sikre indberetning i disse situationer ved at pålægge danske
værdipapircentraler (hvoraf der i dag kun er én, VP Securities A/S) indberetningspligten i de
tilfælde, hvor det kontoførende institut er udenlandsk.
1.2. Nettoindeholdelsesmodellen
Regeringen foreslår på baggrund af den tværministerielle rapport en ny model for
udbyttebeskatning. Den konkrete udmøntning af nettoindeholdelsesmodellen er resultatet af
drøftelser mellem Skatteministeriet, Skatteforvaltningen, Finans Danmark, udvalgte banker og VP
Securities A/S. Desuden har Nationalbanken været inddraget i arbejdet.
Den foreslåede nettoindeholdelsesmodel vurderes at give et tilstrækkeligt grundlag for, at
Skatteforvaltningen kan udføre den nødvendige kontrol og dermed imødegå fremtidig svindel med
udbytteskat. Samtidig tilgodeses investorernes og branchens behov for en smidig og administrerbar
løsning. Modellen bygger som udgangspunkt på nettoindeholdelse med efterfølgende mulighed for
korrektion gennem inddragelse af de depotførere, aktierne m.v. er depotført hos, hvis indeholdelse
med den korrekte sats ikke opnås i første omgang. Ved nettoindeholdelse og korrektion gennem
inddragelse af depotførerne vil den type af svindel med refusionsanmodninger, der blev afsløret i
forbindelse med udbyttesagen, ikke kunne forekomme.
Det er en grundlæggende præmis, at det sikres, at det er den skattemæssigt retmæssige ejer af
udbyttet, der beskattes, så beskatningen sker med den korrekte skattesats. Hvis denne præmis ikke
fastholdes, vil der være mulighed for
–
f.eks. via aktielån
–
at spekulere i at flytte ejerskabet for at
nedsætte eller undgå dansk udbytteskat. Det skattemæssigt retmæssige ejerbegreb er en
internationalt vedtaget standard, som bl.a. anvendes som kriterium ved fordelingen af beskatningen
af udbytter i dobbeltbeskatningsoverenskomster.
En udbytteskatteordning baseret på refusion indebærer en risiko for, at der refunderes større beløb,
end der har været indeholdt i udbytteskat. Derfor er det valgt, at udbyttebeskatningen i stedet skal
ske ved nettoindeholdelse af den endelige udbytteskat i forbindelse med udbetalingen af udbyttet,
og at depotførerne inddrages ved efterfølgende korrektion, så der ikke gives refusion på grundlag af
fiktive aktiebeholdninger. Det vil alt andet lige indebære en administrativ lettelse både for
udbyttemodtageren og for Skatteforvaltningen, idet refusion dermed overflødiggøres.
Modellen indebærer samtidig, at den korrekte skat afregnes væsentligt hurtigere, end det er tilfældet
i dag. Der er grundlæggende to centrale elementer, der indgår i den forslåede
nettoindeholdelsesmodel, og som på den ene side er afgørende for, at Skatteforvaltningen kan
udføre den nødvendige kontrol, og som på den anden side tilgodeser udenlandske investorer og den
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
11
eksisterende struktur i den finansielle sektor.
For det første skal visse oplysninger om den enkelte udbyttemodtager tilgå Skatteforvaltningen i
forbindelse med registrering af udbyttemodtageren inden nettoindeholdelsen. Den foreslåede
nettoindeholdelsesmodel indebærer således, at oplysninger om den enkelte udbyttemodtager, f.eks.
om dennes identitet, om der er tale om en person eller et selskab m.v., herunder hvilken type
selskab m.v., der er tale om, og hvor udbyttemodtageren er skattemæssigt hjemmehørende, er til
stede forud for selve nettoindeholdelsen. Dermed har Skatteforvaltningen et udsøgningsgrundlag,
som kan målrettes og medvirke til en øget sikkerhed i kontrollen, og som samtidig kan have en
præventiv effekt. I forbindelse med registreringen tildeles den pågældende udbyttemodtager et unikt
identifikationsnummer af Skatteforvaltningen, og til dette identifikationsnummer knyttes den
udbytteskattesats, den pågældende udbyttemodtager er berettiget til ved udlodning af udbytte af
danske aktier m.v. I et vist omfang vil der tillige skulle afgives dokumentation for oplysningerne i
forbindelse med registreringen af udbyttemodtageren. Yderligere relevant dokumentation, som
f.eks. dokumentation for anskaffelse af aktierne m.v., forudsættes at blive opbevaret hos den sidste
depotfører i kæden, der har den endelige udbyttemodtager som kunde (udbyttemodtagerens
depotfører), og denne dokumentation vil alene skulle sendes til Skatteforvaltningen efter anmodning
fra denne i de sager, som udtages til kontrol.
For det andet skal der være mulighed for nettoindeholdelse på aktiebeholdninger i omnibus- og
nomineedepoter. Omnibus-og nomineedepoter benyttes ofte af udenlandske udbyttemodtagere. Det
har været et vigtigt holdepunkt for den finansielle sektor, at brugen af omnibus- og nomineedepoter
ikke forhindres ved den fremtidige model for håndtering af udbyttebeskatningen. I den foreslåede
nettoindeholdelsesmodel vil det være muligt at opnå nettoindeholdelse, selv om udbyttemodtageren
er registreret i et omnibusdepot. Lovforslaget tager ikke stilling til, hvorledes den finansielle sektor
(dvs. depotførerne, de kontoførende institutter og værdipapircentralerne) i praksis sikrer, at der sker
nettoindeholdelse. En mulighed er, at de kontoførende institutter vil kunne oprette såkaldte
ratepools, hvor udenlandske udbyttemodtagere placeres i omnibusdepoter, som er karakteriseret ved
en bestemt skatteprocent (f.eks. 0, 10, 15 eller 27 pct.). En anden mulighed er, at nettoindeholdelsen
baseres på en opdeling af et depot, således at der kan være aktier m.v. med flere forskellige
skattesatser i et depot, men at der i forbindelse med udlodningen foretages en opdeling af aktierne
m.v. i depotet på forskellige skattesatser. Disse to eksempler er ikke udtømmende. Inddelingen af
aktierne m.v. på forskellige skattesatser foretages dog i alle tilfælde af de kontoførende institutter
baseret på oplysninger fra depotførerne, som er baseret på den enkelte udbyttemodtagers
identifikationsnummer og den hertil hørende skatteprocent.
Det er endvidere en præmis for modellen, og for at sikre en administrerbar og så enkel
nettoindeholdelse som muligt, at udbyttet vil blive udbetalt netto efter skat typisk 3 dage efter
generalforsamlingen eller vedtagelsen/beslutningen om udlodning af udbytte. Skatteforvaltningens
kontrol af korrekt nettoindeholdelse vil dermed først kunne ske efter udlodningen. For at sikre
muligheden for Skatteforvaltningen til at få efterbetalt for lidt indeholdt udbytteskat ved en
nettoindeholdelse med en for lav sats påtager de kontoførende institutter og den depotfører, der har
registreret aktionæren, sig at hæfte for den for lidt indeholdte skat i forbindelse med en registrering
hos Skatteforvaltningen af det kontoførende institut eller den registrerende depotfører. Dette
reducerer risikoen væsentligt for, at Skatteforvaltningen skal inddrive en for lavt indeholdt
udbytteskat hos en udbyttemodtager i udlandet.
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
12
Det vil ikke i alle tilfælde være teknisk muligt allerede ved udbetalingen af udbyttet at kunne
fastslå, hvem der er retmæssig ejer af udbyttet. Modellen forudsætter derfor yderligere, at der i en
periode på til og med 44 bankdage efter record-day kan ske en korrektion af den indeholdte
udbytteskat og det udbetalte nettoudbytte baseret på justeringer af oplysningerne om ejerskab, der er
registreret i forbindelse med udbetalingen.
Ved ”record-day” forstås
den dag, hvor det før
udbetalingen af udbyttet er fastslået, hvem udbyttet kan udbetales til. Dette er typisk 2 dage efter
generalforsamlingen eller vedtagelsen/beslutningen om udlodning af udbytte. Det vil være
værdipapircentralerne, de kontoførende institutter og depotførerne, der skal understøtte denne
korrektionsproces.
På den 45. bankdag efter record-day skal der ske der afregning af korrektioner i forhold til
skatteindeholdelsen og den oprindelige udbyttebetaling, og det selskab, der har udstedt de
udbyttegivende aktier, indbetaler netto-skatteprovenuet fra den pågældende udbytteudbetaling til
Skatteforvaltningen. Samtidig indsendes fuld indrapportering for alle depoter, herunder oplysning
om de enkelte aktionærers beholdninger af aktier m.v. i det pågældende selskab (såkaldt
breakdown), til Skatteforvaltningen, og der foretages indberetning til Skatteforvaltningen til brug
for dannelse af fortrykte årsopgørelser m.v.
Herefter foretager Skatteforvaltningen en stikprøvekontrol med henblik på at kunne verificere
validiteten af de oplysninger, som nettoindeholdelsen af udbytteskat er baseret på. Udtagelsen af
stikprøven vil være baseret på databaserede risikomodeller med udgangspunkt i oplysninger om de
udenlandske aktionærers identitet m.v., som aktionærens depotbank har oplyst direkte til
Skatteforvaltningen, oplysninger om de enkelte aktionærers aktiebeholdninger m.v., som fremgår af
breakdown, samt tidligere kontrolresultater.
Efterfølgende vil der være mulighed for yderligere korrektion ved anmodning herom, som sendes
op gennem den kæde af depotførere, aktierne m.v. er registreret gennem, til det kontoførende
institut i værdipapircentralen, som samler anmodningerne sammen og sender dem til
Skatteforvaltningen. I tilfælde, hvor udbyttemodtager ikke er registreret på tidspunktet for
udlodningen, gælder denne yderligere korrektionsmulighed i 6 måneder efter record-day. I andre
tilfælde gælder den i tre år efter denne record-day.
Det er vurderingen, at et nettoindeholdelsesprincip baseret på fremsendelse af oplysninger om den
enkelte udbyttemodtager vil indebære færre administrative byrder for udbyttemodtagere og
finansielle institutter end den gældende refusionsbaserede løsning samt mindre risiko for svindel og
mindre kontrolbehov for Skatteforvaltningen. Der er således ikke tale om, at de samlede krav til
dokumentation ændres væsentligt, men de primære oplysninger fra den underliggende
dokumentation skal foreligge før nettoindeholdelsen, hvor selve dokumentationen efter gældende
regler først skal foreligge efter udbytteudbetalingen i forbindelse med refusion. Endvidere vil
inddragelse af de depotførere, aktierne m.v. er depotført hos i forbindelse med efterfølgende
korrektioner ligeledes kunne føre til mindre risiko for svindel og mindre kontrolbehov for
Skatteforvaltningen
Den foreslåede model er en afvejning mellem på den ene side risikoen for svindel og
fejludbetalinger og på den anden side hensynet til administrative byrder m.v., herunder de
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
13
administrative omkostninger for udenlandske investorer og dermed interessen for at placere
porteføljeinvesteringer i Danmark.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Gældende ret
Den danske beskatning af begrænset skattepligtige
–
hvilket omfatter fysiske personer og selskaber
m.v., der ikke er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark
–
afhænger af intern ret og af
internationale aftaler.
Begrænset skattepligtige fysiske personer og selskaber m.v., der modtager udbytte fra
porteføljeaktier, det vil sige hvor udbyttemodtageren ejer mindre end 10 pct. af selskabets aktier,
bliver som udgangspunkt beskattet med 27 pct. Denne beskatning nedsættes dog efter intern dansk
ret til 15 pct., hvis personen eller selskabet er hjemmehørende i et land, der skal udveksle
oplysninger med de danske myndigheder i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en
anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i
skattesager. Enkelte dobbeltbeskatningsoverenskomster indeholder dog en lavere sats end 15 pct.
Her vil den aftalte sats efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten være afgørende for beskatningen.
For selskaber i lande, som Danmark ikke har sådanne aftaler med, nedsættes skattesatsen for
udbytter af danske aktier m.v. til 22 pct.
Fremmede stater og skatteimmune internationale organisationer er ikke skattepligtige til Danmark
af de udbytter, de modtager af danske aktier m.v. Disse kan få udstedt et udbyttefrikort af
Skatteforvaltningen med den virkning, at de kan opnå at modtage udlodninger af danske aktier m.v.
uden indeholdelse af udbytteskat.
Det er en betingelse for at opnå nedsættelse af udbytteskatten, at den udenlandske udbyttemodtager
er den skattemæssigt retmæssige ejer af udbyttet. Det er den skattemæssigt retmæssige ejer af aktien
på generalforsamlingsdagen, som er skattepligtig til Danmark, og det er således på
generalforsamlingsdagen, at udbyttemodtageren erhverver ret til udbyttet. I de tilfælde, hvor det er
bestyrelsen i selskabet m.v., der beslutter udbyttet efter bemyndigelse fra generalforsamlingen, er
det på tidspunktet for denne beslutning, udbyttemodtageren erhverver ret til udbyttet.
Begrebet den skattemæssigt retmæssig ejer anvendes i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c,
(selskaber m.v.) og i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, (fysiske personer) og fortolkes i
overensstemmelse med begrebet beneficial owner i OECD’s modeloverenskomst.
Den skattemæssigt retmæssige ejer fremgår af OECD’s modeloverenskomst og dækker over en
internationalt vedtaget standard, som anvendes på udbytter, renter og royalties i forbindelse med
indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster. Begrebet har det særlige sigte at imødegå misbrug
af de fordele, som dobbeltbeskatningsoverenskomster giver.
Begrebet skattemæssigt retmæssig ejer anvendes ikke i en snæver teknisk betydning, men skal ses i
sammenhæng med og i lyset af formålet med en dobbeltbeskatningsoverenskomst, herunder særligt
at undgå dobbeltbeskatning og forhindre skatteundgåelse og skatteunddragelse.
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
14
Den skattemæssigt retmæssige ejer er først og fremmest en transaktionsbestemt vurdering. Det vil
sige, at dén, der er den skattemæssigt retmæssige ejer, skal vurderes for hver enkelt udlodning. Den
skattemæssigt retmæssige ejer kan enten være en fysisk eller en juridisk person.
Som eksempel på anvendelsen af begrebet nævnes i kommentarerne til OECD’s
modeloverenskomst, at en kildestat ikke skal nedsætte eller fritage for udbytteskat i de tilfælde,
hvor en person eller et selskab, der er hjemmehørende i en aftalestat, i realiteten blot fungerer som
en mellemmand, agent
eller ”gennemstrømningsenhed” for en anden person (den skattemæssigt
retmæssige ejer), som rent faktisk har råderetten over udbyttet, og som modtager
udbytteindkomsten.
Den skattemæssige behandling af aktielån har udviklet sig i praksis. I praksis anses aktielånsaftaler
med en løbetid på i hvert fald seks måneder rent skattemæssigt som lån af aktier og ikke som en
afståelse af aktier. Ifølge nyere praksis er det tilsvarende fastslået, at også aftaler, hvor der ikke på
forhånd er aftalt et udløbstidspunkt for aftalen, men hvor aftalen af både långiver og låntager kan
opsiges med få dages varsel, skattemæssigt kvalificeres som lån af aktier og ikke som en afståelse. I
en aktielånsaftale mellem långiver og låntager vil långiver således uanset udlånet af aktierne til
låntager stadig skattemæssigt være den retmæssige ejer af aktierne og dermed også af udbyttet.
Långivers status som retmæssig ejer skal ses i sammenhæng med, at långiver efter udlånet fortsat
anses for at være den skattemæssigt retmæssige ejer af udbyttet. Om man er den skattemæssigt
retmæssige ejer af udbyttet, beror på, om man er skattemæssigt retmæssige ejer af udbyttet på
tidspunktet for deklarering af udbyttet, det vil sige om man er skattemæssigt retmæssige ejer af
udbyttet på retserhvervelsestidspunktet i relation til udbyttet. Deklarering af udbytte vil ske ved
vedtagelsen af udbyttet på selskabets generalforsamling eller ved bestyrelsens beslutning om
udlodning af udbyttet efter bemyndigelse fra generalforsamlingen. Ved udbytte forstås
skattemæssigt alt, hvad der af et selskab udloddes til aktuelle aktionærer.
I overensstemmelse hermed gælder det, at udbytte på udlånte aktier skal beskattes hos långiver. Er
der tale om en udenlandsk långiver, vil udbytteskatten typisk skulle nedsættes, såfremt der sker
udveksling af oplysninger mellem Danmark og det pågældende land via en
dobbeltbeskatningsoverenskomst eller anden aftale. Den udenlandske långiver vil i så fald være
berettiget til at søge refusion af den overskydende indeholdte udbytteskat hos Skatteforvaltningen.
Det er således alene den part, der skattemæssigt anses som den retmæssige ejer, som har ret til at få
tilbagebetalt kildeskatter på udbytter. Det er imidlertid låntager, der modtager udbyttet på aktierne.
Det skyldes, at låntager på udlodningstidspunktet har aktierne i sit depot og dermed formelt er
registreret som ejer af aktierne. Dette sker, selv om ejendomsretten til aktierne civilretligt heller
ikke er overgået til låntager. Den skattemæssige vurdering af ejerforholdet stemmer således i disse
tilfælde ikke overens med registreringen. Låntager vil som regel efter den indgåede låneaftale
kompensere långiver for udbyttet via en såkaldt udbyttekompensation.
Overføres bruttoudbyttet fra låntager til långiver som udbyttekompensation, vil
udbyttekompensationen generelt have en så direkte tilknytning til det udloddede udbytte, at
kompensationen beskattes som udbytte hos långiver. Tilsvarende er låntager ikke skattepligtig af
udbyttet, idet låntager blot modtager udbyttet på långivers vegne. Udlodningen af udbyttet har
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
15
således som udgangspunkt ingen skattemæssige konsekvenser for låntager.
Ved låntagers videresalg til tredjemand anses aktierne ikke for afstået af långiver, for så vidt angår
avanceopgørelsen. Dette skal ses i sammenhæng med, at det i låneaftalen mellem långiver og
låntager er aftalt, at låntager skal tilbagelevere aktierne, idet der fortsat er tale om et lån. Da aktierne
imidlertid er en genusvare, er salget så at sige irrelevant for långiver i avancehenseende. Der sker
således ikke afståelsesbeskatning af långiver.
Med tredjemands erhvervelse af aktierne fra låntager bliver tredjemand imidlertid den
skattemæssigt retmæssige ejer af aktierne og dermed også af udbyttet. Udbyttet beskattes således
hos tredjemand. Det er dermed også tredjemand, der er berettiget til at modtage en eventuel refusion
af indeholdt udbytteskat. I disse tilfælde er der således overensstemmelse mellem den civilretlige
registrering af ejerforholdet i den værdipapircentral, aktierne er registreret i, og den skattemæssige
vurdering af det retmæssige ejerskab.
I de tilfælde hvor låntager skal kompensere långiver for udbytte, som låntager på grund af salget til
tredjemand ikke har modtaget, kvalificeres udgiften til udbyttekompensationen for låntager som et
tab omfattet af statsskatteloven.
Idet aktierne er solgt af låntager til tredjemand, kan långiver ikke længere anses som aktuel
aktionær efter skattereglerne. Udbyttekompensationen hos långiver beskattes derfor
efterstatsskatteloven og ikke som udbytte efter ligningslovens § 16 A. For fysiske personer vil det
betyde, at udbyttekompensationen ikke vil være aktieindkomst, men derimod personlig indkomst.
Uanset at modtageren af et udbytte er berettiget til en skattesats på f.eks. 15 pct. som følge af, at
vedkommende er hjemmehørende i et land, der skal udveksle oplysninger med de danske
myndigheder i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international
overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager, eller
en lavere sats ifølge en dobbeltbeskatningsoverenskomst, indeholdes udbytteskat med 27 pct. efter
kildeskattelovens § 65, stk. 1, 7 eller 9.
Det er det udloddende selskab m.v., der er forpligtet til at indeholde udbytteskatten. Den indeholdte
udbytteskat forfalder efter kildeskattelovens § 66, stk. 1, til betaling, så snart vedtagelse eller
beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbyttet er truffet, og skal indbetales senest i den
følgende måned samtidig med udløbet af betalingsfristen for selskabets indbetaling af indeholdt A-
skat og arbejdsmarkedsbidrag. Det vil sige den sidste hverdag i måneden, hvis der er tale om en stor
virksomhed. Er der tale om en lille virksomhed, er fristen den 10. i måneden, dog er fristen den 17.,
hvis betalingen skal ske i januar. En virksomhed anses for en stor virksomhed, hvis enten
virksomhedens indeholdte A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag på årsbasis overstiger 1 mio. kr.
henholdsvis 250.000 kr.
Selskabet skal efter kildeskattelovens § 66, stk. 2, hvis aktierne m.v. er optaget til handel på
regulerede markeder eller registreret i en værdipapircentral, sende en angivelse af den indeholdte
udbytteskat til Skatteforvaltningen inden for samme frist som betalingsfristen for den indeholdte
udbytteskat.
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
16
Det følger af kildeskattelovens § 69, stk. 1, at hvis en indeholdelsespligtig undlader at opfylde sin
pligt til at indeholde en skat eller indeholder skatten med et beløb, som er for lavt, hæfter
vedkommende for betaling af manglende beløb. Den indeholdelsespligtige hæfter dog ikke, hvis
vedkommende kan godtgøre, at der ikke er udvist forsømmelighed fra den indeholdelsespligtiges
side.
Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 2, at den, som har indeholdt skat efter kildeskatteloven,
hæfter over for det offentlige for betaling af den indeholdte skat.
Begrænset skattepligtige personer og selskaber m.v. har mulighed for at tilbagesøge indeholdt
udbytteskat efter reglerne i kildeskattelovens § 69 B. Dette gælder, når den indeholdte udbytteskat
overstiger den endelige skat efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Skatteforvaltningen skal udbetale refusionsbeløbet inden for 6 måneder fra Skatteforvaltningens
modtagelse af anmodningen om refusion. Sker refusionen inden for denne frist, skal
refusionsbeløbet ikke forrentes. Hvis udbetalingen af refusion sker efter udløbet af fristen, skal
refusionsbeløbet forrentes med en rente svarende til renten efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, med
et tillæg på 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned. Renten er for tiden på 0,4 pct. pr. måned,
svarende til 4,8 pct. om året.
Udbetalingsfristen på 6 måneder kan afbrydes, hvis Skatteforvaltningen på grund af
udbyttemodtagerens forhold ikke kan foretage kontrol af, om betingelserne for tilbagebetaling af
indeholdt udbytteskat er opfyldt. At fristen afbrydes indebærer, at 6 måneders fristen forlænges med
en periode svarende til perioden fra tidspunktet for afbrydelsen af fristen, og indtil
udbyttemodtagerens forhold ikke længere hindrer kontrol.
Hvis Skatteforvaltningen skønner, at udbetaling på det foreliggende grundlag vil indebære en
nærliggende risiko for tab, kan Skatteforvaltningen kræve, at modtageren af refusionen stiller
sikkerhed for en eventuel tilbagebetaling af refusionen. Dette gælder dog kun, hvis kravet om
indeholdelse af kildeskat er omtvistet og ikke er endeligt afgjort ved en klageinstans eller
domstolene.
For så vidt angår aktier m.v. i andet end investeringsinstitutter og investeringsselskaber, påhviler
der depotføreren for det depot, hvori de udbyttegivende aktier m.v. er deponeret, en
indberetningspligt, hvis aktierne m.v. er optaget til handel på regulerede markeder og/eller er
registreret i en værdipapircentral. Indberetningspligten vedrørende aktier og investeringsbeviser
m.v. i investeringsinstitutter og investeringsselskaber påhviler ligeledes som udgangspunkt
depotføreren. Indberetningspligten påhviler imidlertid investeringsinstituttet og
investeringsselskabet, hvis det udbetaler direkte til ejeren. Hvis aktierne eller investeringsbeviserne
m.v. er depotført i udlandet, og udbyttekravet indløses af et pengeinstitut eller anden indløser,
påhviler indberetningspligten pengeinstituttet eller den pågældende indløser.
Indberetningspligten er pålagt selskaber m.v. og personer, der er hjemmehørende i Danmark, eller
som driver virksomhed med fast driftssted i Danmark. De nærmere oplysninger, der skal indberettes
til Skatteforvaltningen, er bl.a. oplysninger om identifikation af den indberetningspligtige,
udbyttemodtageren og de udbyttegivende aktier samt oplysninger om udbyttet, den indeholdte skat
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
17
og udlodningstidspunktet.
Fristen for indberetningen er den sidste hverdag i måneden efter vedtagelsen eller beslutningen om
at udbetale eller godskrive udbyttet.
Som nævnt påhviler indberetningspligten for udbytter af aktier m.v. registreret i en
værdipapircentral som udgangspunkt det kontoførende institut, hos hvem aktierne m.v. er
deponeret. I praksis foretages indberetningen vedrørende aktier m.v. registreret i den eneste
nuværende danske værdipapircentral, VP Securities A/S, af VP Securities A/S på vegne af de
kontoførende institutter.
Imidlertid påhviler indberetningspligten alene virksomheder, der er hjemmehørende i Danmark eller
har et fast driftssted her i landet. Dermed er udenlandske kontoførende institutter ikke omfattet af
indberetningspligten. Der er udenlandske kontoførende institutter i VP Securities A/S, men VP
Securities A/S har ikke mulighed for at indberette på vegne af disse udenlandske kontoførende
institutter, da de kontoførende institutter ikke i sig selv er indberetningspligtige.
Skatteforvaltningen modtager således ikke indberetning af udbytter af aktier m.v., der er registreret i
VP Securities A/S, når det kontoførende institut for de pågældende aktier m.v. er udenlandsk.
Tilsvarende vil gælde for eventuelle andre værdipapircentraler, som måtte etablere sig i Danmark.
2.2. Lovforslaget
Det foreslås, at udbytteskat ved udlodning af udbytte til udenlandske udbyttemodtagere fra alle
danske selskaber og danske investeringsinstitutter, der er registreret i en værdipapircentral (dansk
eller udenlandsk), skal opkræves ved nettoindeholdelse, dvs. en indeholdelse af den korrekte,
endelige udbytteskat.
Aktier m.v. i danske selskaber m.v., der ikke er registreret i en værdipapircentral, vil ikke være
berørt af den foreslåede ordning, og for disse vil den nuværende refusionsordning blive videreført.
Det er ikke sådanne aktier m.v., der sås blive anvendt i forbindelse med svindlen med udbytteskat.
Disse aktier er unoterede aktier m.v., hvor der sjældent er et marked for aktierne. Desuden vil der
ofte ikke være udstedt egentlige aktier m.v., og ejerskabet til aktierne m.v. vil alene være
dokumenteret gennem registrering af ejerskabet hos selskabet. Ofte vil der være kun være én eller
ganske få aktionærer i selskabet, og formålet med ejerskabet er oftest ikke at opnå et kortsigtet
afkast, men at foretage en langsigtet investering og gennem ejerskabet at få indflydelse på
selskabets generalforsamling. Disse karakteristika gør sådanne aktier uegnede til den type svindel
med udbytteskat, der er mistanke om er sket, da aktierne ikke registreres og omsættes på samme
måde som aktier m.v. registreret i en værdipapircentral, som omsættes på en børs eller et andet
reguleret marked.
Det foreslås, at der ved udbytteudbetalingen skal foretages en nettoindeholdelse af udbytteskatten.
Det vil sige, at den enkelte udbyttemodtager skal modtage sit nettoudbytte som én udbetaling. Det
vil være en forudsætning for at få nettoindeholdelse, at de nødvendige oplysninger om
udbyttemodtagerne til at kunne foretage nettoindeholdelse er til stede før udbyttetidspunktet.
Den foreslåede ordning bygger på den måde, aktier registreret i en værdipapircentral typisk
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
18
registreres. Aktier m.v. registreres således typisk gennem en række af depotførere, og et
kontoførende institut, som i værdipapircentralen fører det depot, som aktierne m.v. er registreret i.
Aktierne m.v. er i den kæde af depotførere, aktierne m.v. er registreret gennem, mellem
udbyttemodtagerens depotfører (det vil sige den depotfører, der er nærmest udbyttemodtageren) og
det kontoførende institut i værdipapircentralen typisk placeret på omnibusdepoter i de pågældende
depotføreres navn. Det er dermed oftest alene udbyttemodtagerens depotfører, der kender
udbyttemodtagerens identitet.
Det foreslås, at oplysninger om de udenlandske udbyttemodtagere, som er nødvendige for at få
adgang til nettoindeholdelse af udbytteskat, vil skulle registreres direkte hos Skatteforvaltningen af
den enkelte udbyttemodtagers depotfører. Denne depotfører vil kunne vælge at overlade
registreringen til en depotfører længere oppe i den kæde, aktierne m.v. er registreret gennem. Den
depotfører, der registrerer udbyttemodtageren, hvad enten det er udbyttemodtagerens depotfører
eller en anden depotfører i den kæde, aktierne m.v. er registreret gennem, benævnes herefter den
registrerende depotfører.
Oplysningerne vil som udgangspunkt omfatte:
Den enkelte udbyttemodtagers identitet (navn, adresse, fødselsdato m.v. samt TIN-nummer eller
TIN-numre, det vil sige skatteyderidentifikationsnummer (Taxpayer Identification Number), i
det omfang udbyttemodtageren har et sådant eller sådanne, eller alternativt oplysninger om
aktionærens fødselsdato, fødselssted og fødselsstat, hvis vedkommende ikke har et TIN-nummer.
Karakteren af udbyttemodtageren, dvs. privatperson, juridisk person/selskab, trust, pensionskasse
m.v.
Skattemæssigt hjemsted eller hjemsteder, dvs. jurisdiktion eller jurisdiktioner.
Erklæring om at være skattemæssigt retmæssigt ejer af udbytterne af danske aktier m.v. i
depotet, herunder at der på udbyttetidspunktet ikke findes aktier m.v. i depotet, som indgår i et
lånearrangement.
Fuldmagt til, at den registrerende depotfører registrerer udbyttemodtageren, og at
udbyttemodtagerens depotfører eller en eventuel anden registrerende depotfører i øvrigt
repræsenterer denne i forhold vedrørende udbytteskatten, og samtykkeerklæring, hvor
udbyttemodtageren samtykker til, at der videregives oplysninger op gennem den kæde, aktierne
m.v. er registreret gennem, og til Skatteforvaltningen.
Navnet på udbyttemodtagerens depotfører samt eventuelt den registrerende depotfører, hvis dette
er en anden end udbyttemodtagerebs depotfører.
Dokumentationen for disse oplysninger vil skulle afgives digitalt til Skatteforvaltningen i
forbindelse med registreringen af udbyttemodtageren og vil således være til rådighed for
Skatteforvaltningen med henblik på stikprøvekontrol m.v. Når Skatteforvaltningen har modtaget
oplysningerne, vil Skatteforvaltningen skulle udstede et unikt identifikationsnummer, som
identificerer den pågældende udbyttemodtager over for Skatteforvaltningen, og som giver adgang til
nettoindeholdelse med den skatteprocent, den pågældende udbyttemodtager er berettiget til på
grundlag af oplysningerne om skattemæssigt hjemsted og oplysningerne om type af
udbyttemodtager m.v. Har udbyttemodtageren depoter hos flere forskellige depotførere, vil det være
en forudsætning for at få nettoindeholdelse ved modtagelse af udbytter af aktierne m.v. på de
enkelte depoter, at hver enkelt depotfører (eller en anden registrerende depotfører) registrerer
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
19
udbyttemodtageren. Udbyttemodtageren vil derfor kunne få flere forskellige identifikationsnumre.
Det foreslås endvidere, at udbyttemodtagere, som i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst
er berettiget til en udbyttesats, der er lavere end standardsatsen efter den pågældende
dobbeltbeskatningsoverenskomst (typisk på 15 pct.), vil skulle forhåndsgodkendes af
Skatteforvaltningen for, at der kan ske indeholdelse med denne sats.
En udbyttemodtager, der er berettiget til en lavere sats end standardsatsen efter den pågældende
dobbeltbeskatningsoverenskomst, vil således alene kunne opnå registrering og dermed kunne opnå
ret til nettoindeholdelse af udbytteskat med denne lave sats, hvis vedkommende har indhentet en
forhåndsgodkendelse fra Skatteforvaltningen, og dette dokumenteres i forbindelse med
registreringen.
Baggrunden for kravet om en forhåndsgodkendelse er, at det ofte er en vanskelig vurdering, om en
udbyttemodtager er omfattet af en sådan særregel i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, og at
risikoen for, at der i en nettoindeholdelsesmodel indeholdes med en forkert sats, i disse tilfælde
derfor er større end i forhold til udbyttemodtagere omfattet af standardsatsen.
Kravet om forhåndsgodkendelse sikrer, at Skatteforvaltningen, før der gives mulighed for
nettoindeholdelse med en lavere sats end stadardsatsen, vil få mulighed for at kontrollere, at
dobbeltbeskatningsoverenskomsten anvendes korrekt, og at der er tilstrækkelig dokumentation for
anvendelsen af den lave sats.
Den foreslåede ordning med registrering og forhåndsgodkendelse ved anvendelse af en sats, der er
lavere end standardsatsen i den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst vil bl.a. skulle erstatte
den eksisterende ordning, hvorefter fremmede stater og skatteimmune internationale organisationer
vil kunne få udstedt et udbyttefrikort i forhold til udlodning af udbytte af aktier m.v. registreret i en
værdipapircentral. Disse stater og organisationer vil således også skulle anmode om en
forhåndsgodkendelse af, at de kan modtage udbytter af danske aktier m.v. uden indeholdelse af
udbytteskat, og vil på grundlag heraf skulle lade sig registrere hos Skatteforvaltningen.
Det bemærkes, at Skatteforvaltningen i forbindelse med behandling af anmodninger om
forhåndsgodkendelser alene vil skulle tage stilling til, om udbyttemodtageren opfylder betingelserne
i den pågældende særregel i den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det vil ikke være
muligt ved en sådan forudgående kontrol at tage stilling til, om udbyttemodtageren vil være
retmæssig ejer af de fremtidige udbytter, der vil blive modtaget på grundlag af aktierne m.v. på det
depot, den pågældende udbyttemodtager ejer. Dette vil blive kontrolleret i en efterfølgende
stikprøvekontrol.
Lovforslaget tager ikke stilling, hvorledes den finansielle sektor (dvs. depotførerne, de kontoførende
institutter og værdipapircentralerne) i praksis sikrer, at der sker nettoindeholdelse.
En mulighed er, at de kontoførende institutter vil kunne oprette såkaldte ratepools, hvor
udenlandske udbyttemodtagere placeres i omnibusdepoter, som er karakteriseret ved en bestemt
skatteprocent (f.eks. 0, 10, 15 eller 27 pct.). En anden mulighed er, at nettoindeholdelsen vil skulle
baseres på opdeling af et depot, så der kan være aktier med flere forskellige skattesatser i et depot,
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
20
men at der i forbindelse med udlodningen foretages en opdeling af aktierne m.v. i depotet på
forskellige skattesatser.
Disse to eksempler er ikke udtømmende. Inddelingen af aktierne m.v. på forskellige skattesatser vil
dog i alle tilfælde skulle foretages af de kontoførende institutter (eller af værdipapircentralerne på
vegne af disse), baseret på oplysninger fra depotførerne, som er baseret på den enkelte
udbyttemodtagers identifikationsnummer og den hertil hørende skatteprocent.
På dagen for udbetalingen af udbyttet vil udbytterne blive udbetalt til de enkelte udbyttemodtagere
med udgangspunkt i oplysninger fra værdipapircentralen om udbyttets fordeling og med
nettoindeholdelse af den endelige skatteprocent baseret på identifikationsnummersystemet.
Udbyttebetalingen og nettoindeholdelsen vil skulle foretages af de udloddende selskaber via deres
udstedelsesansvarlige banker, der tilbageholder den indeholdte udbytteskat og indbetaler udbyttet
netto efter skat til de kontoførende institutters konti i Nationalbanken, hvorfra pengene distribueres
videre gennem kæden af depotførere, aktierne m.v. er registreret gennem, frem til de enkelte
udbyttemodtagers konti.
Som hovedregel vil udbyttet til alle udbyttemodtagere, der er omfattet af
nettoindeholdelsessystemet, således være frigivet
–
netto efter endelig udbytteskat
–
på
betalingsdagen, dvs. typisk 3 bankdage efter generalforsamlingsdagen eller vedtagelsen om
udbetaling af udbytte.
Det foreslås, at der i perioden til og med 44 bankdage efter record-day vil kunne ske en korrektion
af den indeholdte udbytteskat og det udbetalte nettoudbytte.
Ved ”record-day” forstås
den dag, hvor
det på basis af registreringerne i værdipapircentralen fastslås, hvem udbyttet kan udbetales til.
Denne dag er typisk 2 dage efter generalforsamlingen eller beslutningen om at udlodde udbyttet.
Korrektionsprocessen understøttes af værdipapircentralerne, de kontoførende institutter og
depotførerne. Korrektion vil skulle foretages af de kontoførende institutter. Korrektion vil dels
kunne ske på det kontoførende instituts eget initiativ, på initiativ af depotførere i den kæde, aktierne
er registreret gennem, udbyttemodtagerens depotfører eller en eventuel anden registrerende
depotfører. Sker korrektionen på initiativ af en depotfører, vil korrektionen skulle foretages på
grundlag af oplysningerne om de retmæssige ejere af udbytterne, som modtages af det kontoførende
institut gennem den kæde af depotførere, aktierne m.v. er registreret gennem.
Korrektionerne vil kunne indebære en nedsættelse af den indeholdte udbytteskat
–
og dermed en
udbetaling af yderligere nettoudbytte til aktionæren
–
hvis der ved udbetalingen af udbyttet f.eks. er
indeholdt 27 pct. i udbytteskat, fordi der på dette tidspunkt ikke var oplysninger om den
pågældende aktionærs aktiebeholdning og skatteprocent, og der efterfølgende fremkommer
oplysninger om, at vedkommende er berettiget til en lavere sats.
Korrektionerne vil også kunne indebære en forøgelse af den indeholdte udbytteskat
–
og dermed en
reduktion af nettoudbyttet til aktionæren
–
hvis der ved udbetalingen af udbytteskatten er indeholdt
for lidt udbytteskat. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der er tale om en beholdning, hvor der som
udgangspunkt er indeholdt udbytteskat med skatteprocent på 15 pct., hvor det efterfølgende viser
sig, at den pågældende aktionær skal beskattes med en sats på 27 pct. I disse tilfælde vil det
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
21
kontoførende institut skulle tilbageføre den for lidt betalte udbytteskat.
For depoter, hvori der indgår aktier omfattet af den foreslåede nettoindeholdelsesmodel, vil der
skulle indhentes oplysning om disse aktiebeholdninger og aktionærernes identifikationsnumre m.v.
inden udløbet af korrektionsperioden. Hvis disse oplysninger ikke er indhentet 45 bankdage efter
record-day, skal de kontoførende institutter tilbageføre forskellen mellem 27 pct. og den indeholdte
skattesats til det udstedende selskab. Dette vilkår gælder også for aktionærer, der er
forhåndsgodkendt af Skatteforvaltningen (pensionskasser m.v.). Kravet om tilbageføring af
udbytteskat omfatter alene den del af depotet, hvor der ikke er indhentet oplysninger om
aktionærerne inden udløbet af korrektionsperioden.
På 45. bankdag efter record-day skal der ske afregning af korrektioner i forhold til
skatteindeholdelsen og udbyttebetalingen ved udbetalingen af udbyttet mellem det udstedende
selskab og de kontoførende institutter, og det udstedende selskab vil skulle indbetale
nettoskatteprovenuet, hvilket vil sige den oprindeligt indeholdte udbytteskat som korrigeret overfor
selskabet af de kontoførende institutter, fra den aktuelle udbytterunde til Skatteforvaltningen.
Samtidig vil det kontoførende institut (eller værdipapircentralen på de kontoførende institutters
vegne) skulle indsende en fuld indrapportering til Skatteforvaltningen for de aktiebeholdninger, der
er omfattet af den foreslåede nettoindeholdelsesordning, på alle depoter, hvor sådanne aktier måtte
forekomme, herunder oplysning om fordelingen på de enkelte aktionærer. Oplysningerne i dette
såkaldte breakdown vil som udgangspunkt skulle omfatte følgende oplysninger om de
udbyttemodtagere, der har modtaget udbytte med en skattesats for udbytteskat efter den foreslåede
ordning på mindre end 27 pct.:
Identifikationsnummer for den enkelte udbyttemodtager tildelt ved registreringen af denne.
Den enkelte udbyttemodtagers aktiebeholdning (antal aktier) opgjort på den dag, hvor det er
fastslået, hvem udbyttet kan udbetales til.
ISIN-kode (identifikation af det udloddende selskab).
Udbetalt udbytte (i kr.) pr. aktie.
Datoen for vedtagelsen af udbyttet eller beslutning om udlodningen.
Tilhørende depotnummer i den værdipapircentral (dansk eller udenlandsk), hvori aktierne m.v. er
registreret.
Det foreslås, at der vil skulle foretages indberetning til Skatteforvaltningen til brug for dannelse af
fortrykte årsopgørelser m.v. med samme frist, hvilket vil sige den 45. bankdag efter record-day.
Det foreslås, at Skatteforvaltningen efter modtagelsen af disse oplysninger vil skulle foretage
stikprøvekontrol med henblik på at kunne bekræfte validiteten af de oplysninger, som
nettoindeholdelsen er baseret på. Udtagelsen af stikprøven vil være baseret på databaserede
risikomodeller med udgangspunkt i oplysninger om de udenlandske udbyttemodtagers identitet
m.v., som den registrerende depotfører har oplyst direkte til Skatteforvaltningen før
udbyttebetalingen, og oplysninger om de enkelte udbyttemodtageres aktiebeholdninger m.v., som er
fremsendt efterfølgende gennem den kæde af depotførere, aktierne m.v. er registreret gennem.
Skatteforvaltningen fastsætter baseret på de indberettede oplysninger kriterierne for
stikprøveudvælgelsen, som ventes afsluttet senest 10 bankdage efter udløbet af fristen for at
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
22
indberette oplysningerne, dvs. 55 bankdage efter record-day.
Når stikprøven er udtaget, vil der skulle sendes meddelelse om de udvalgte identifikationsnumre
parallelt til de kontoførende institutter og de relevante registrerende depotførere, der har registreret
de berørte udbyttemodtagere, og sagsbehandling påbegyndes med udgangspunkt i den
dokumentation, der allerede er afgivet til Skatteforvaltningen.
Skatteforvaltningen vil altid kunne bede om yderligere dokumentation som et led i
stikprøvekontrollen. Hvis den indsendte dokumentation anses for utilstrækkelig, eller
Skatteforvaltningen ser behov for at få dokumenteret yderligere forhold, vil den registrerende
depotfører modtage en meddelelse fra Skatteforvaltningen om at fremskaffe yderligere
dokumentation inden for en frist på mindst 60 bankdage.
Indsendes oplysningerne eller dokumentationen ikke rettidigt, vil det kontoførende institut skulle
orienteres herom.
Det er forventningen, at stikprøvekontrollerne som udgangspunkt vil kunne være afsluttet inden for
6 måneder. I komplekse sager, hvor der f.eks. er behov for at indhente yderligere dokumentation, vil
Skatteforvaltningens sagsbehandling dog kunne strække sig ud over dette tidsrum. Det foreslås, at
Skatteforvaltningen periodisk skal sende en meddelelse til det kontoførende institut og den
registrerende depotfører om resultatet af kontrollerne.
Det foreslås, at hvis Skatteforvaltningen i forbindelse med en stikprøvekontrol konstaterer, at der er
indeholdt for lidt udbytteskat, eller der uberettiget er udloddet uden indeholdelse af udbytteskat, vil
det kontoførende institut skulle hæfte for, at det for lidt indeholdte beløb indbetales til
Skatteforvaltningen. Tilsvarende foreslås det, at den registrerende depotfører vil skulle hæfte for, at
det for lidt indeholdte beløb indbetales til Skatteforvaltningen. Det kontoførende institut og den
registrerende depotfører foreslås at skulle hæfte solidarisk for den for lidt indeholdte udbytteskat.
Det foreslås i den forbindelse, at da nettoindeholdelsen, og dermed udbetalingen af udbytte vil
skulle ske før stikprøvekontrollen, er det en forudsætning for, at et kontoførende institut kan
medvirke til nettoindeholdelse og korrektion, at instituttet lader sig registrere hos
Skatteforvaltningen. Ved registreringen påtager det kontoførende institut sig samtidig at hæfte for
for lidt indeholdt udbytteskat.
Det foreslås desuden, at det skal være en forudsætning for, at danske eller udenlandske depotførere,
der ønsker at deltage i den foreslåede nettoindeholdelsesordning som registrerende depotførere,
lader sig registrere hos Skatteforvaltningen. Ved registreringen påtager den registrerende depotfører
sig samtidig at hæfte for en eventuelt for lidt indeholdt udbytteskat.
Det er således selve registreringen, der fører med sig, at det kontoførende institut henholdsvis den
registrerende depotfører påtager sig hæftelsen.
Ordningen vil være åben for såvel danske som udenlandske kontoførende institutter og depotførere,
og
–
for så vidt angår kontoførende institutter
–
uanset om de er kontoførende institutter i en dansk
eller udenlandsk værdipapircentral. Skatteforvaltningen har mulighed for at nægte en registrering
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
23
eller at fratage et kontoførende institut eller en registrerende depotfører registreringen. Deltagelse i
ordningen vil være frivillig, også for de danske kontoførende institutter og depotførere.
De kontoførende institutters og den registrerende depotførers hæftelse vil som udgangspunkt
omfatte alle situationer, hvor en stikprøvekontrol afslører fejl i betalingen af udbytteskat. Det kan
f.eks. være situationer, hvor der er anvendt en forkert skattesats, herunder en nul-sats, i henhold til
den gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst med det pågældende land, eller hvor en transaktion
i forhold til en konkret udbyttebetaling ændrer retten til en given skattesats. I disse situationer vil de
kontoførende institutter og den registrerende depotfører skulle hæfte på et objektivt grundlag for at
indbetale forskellen mellem den korrekte udbytteskat og den faktisk indeholdte udbytteskat til
Skatteforvaltningen.
De kontoførende institutters og registrerende depotførernes hæftelse vil desuden skulle aktiveres,
hvis Skatteforvaltningen ikke har modtaget oplysninger om den enkelte udbyttemodtagers
aktiebeholdning, hvilket er en nødvendig oplysning ved stikprøveudvælgelsen, eller hvis
Skatteforvaltningen ikke rettidigt har modtaget den dokumentation, der skal bruges ved selve
kontrollen. I disse situationer vil de kontoførende institutter og registrerende depotførere skulle
have en hæftelse på objektivt grundlag, som indebærer, at de skal indbetale forskellen mellem
udbytteskatten beregnet med en sats på 27 pct. og den indeholdte udbytteskat for udbytte, der ikke
er er redegjort for i de oplysninger, der er indsendt om udbyttemodtagere, som i den foreslåede
ordning har fået indeholdt udbytteskat med mindre end 27 pct.
Det foreslås, at de eneste situationer, der vil være undtaget fra de kontoførende institutters og de
registrerende depotføreres hæftelse i forbindelse med stikprøvekontrollen, vedrører de særlige typer
af udbyttemodtagere, som er berettiget til en lavere sats end standardsatsen for det pågældende land,
dvs. typisk mindre end 15 pct., hvilket primært drejer sig om udenlandske pensionskasser, visse
offentlige institutioner samt visse velgørende foreninger. Det vil som nævnt påhvile
Skatteforvaltningen at forhåndsgodkende disse udbyttemodtageres skattemæssige status, og de
kontoførende institutter og de registrerende depotførere vil ikke skulle påtage sig en hæftelse i de
situationer, hvor Skatteforvaltningen i forbindelse med efterfølgende kontrol eventuelt ændrer
vurdering af disse udbyttemodtageres skattemæssige status.
Undtagelsen vedrører alene forhåndsgodkendelsen af udbyttemodtagernes status. De kontoførende
institutter og de registrerende depotførere vil således skulle hæfte på et objektivt grundlag i
situationer, hvor der er tale om en transaktion
–
f.eks. et aktielån
–
som indebærer, at
udbyttemodtageren ikke er den skattemæssigt retmæssige ejer efter dansk ret. Når hæftelse i en
given situation aktiveres, vil Skatteforvaltningen kunne gøre hæftelsen gældende over for det
relevante kontoførende institut i værdipapircentralen eller i en udenlandsk værdipapircentral med
tilsvarende funktion og den registrerende depotfører, der har registreret den pågældende
udbyttemodtager.
De beløb, der hæftes for, vil efter forslaget skulle opkrævet via skattekontoen. Dette vil være
muligt, da de kontoførende institutter og registrerende depotførere, vil skulle registrere sig for at
kunne medvirke til nettoindeholdelse eller korrektion inden indsendelsen af opdeling af de berørte
depoter.
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
24
De foreslåede hæftelsesregler vil ikke hindre, at hæftelse kan gøres gældende i andre situationer og
over for andre end det kontoførende institut og den registrerende depotfører. Hvis f.eks. det
udloddende selskab undlader indeholdelse eller indeholder for lidt, vil det således hæfte efter
kildeskattelovens § 69, stk. 1, medmindre det kan påvise, at det ikke har udvist forsømmelighed.
Endvidere hæfter det udloddede selskab for den indeholdte udbytteskat efter § 69, stk. 2. Det
kontoførende institut og depotførerne vil ligeledes uden for situationerne med hæftelse efter den
foreslåede bestemmelse kunne hæfte efter en erstatningsretlig betragtning, hvis de har handlet
ansvarspådragende. Endelig vil den udbyttemodtager, der uretmæssigt har fået foretaget
indeholdelse med en for lav sats, kunne blive mødt med et krav om betaling af den resterende skat.
Modellen for nettoindeholdelse omfatter som nævnt udenlandske udbyttemodtagere, som inden
tidspunktet for udbytteudbetaling af en registrerende depotfører er identificeret over for
Skatteforvaltningen og har fået udstedt et identifikationsnummer, som giver adgang til indeholdelse
af mindre end 27 pct. i udbytteskat. Udenlandske udbyttemodtagere, som ikke har opfyldt disse
betingelser (og som ikke når at opfylde dem i løbet af korrektionsperioden frem til og med 44
bankdage efter record-day), vil få indeholdt 27 pct. i udbytteskat.
For at give mulighed for at få foretaget udbyttebeskatning med den korrekte skattesats for
udenlandske aktionærer, der ikke rettidigt har kunnet nå at få udstedt et identifikationsnummer fra
Skatteforvaltningen, foreslås det således at supplere nettoindeholdelsesmodellen med en
tidsbegrænset tilbagesøgningsmulighed.
Den tidsbegrænsede tilbagesøgningsmulighed er som udgangspunkt tiltænkt aktionærer, som er nye
på det danske marked, og som derfor ikke i forvejen vil have fået et identifikationsnummer. Alle
andre situationer, hvor der ikke umiddelbart vil kunne indeholdes korrekt udbytteskat ved
udbetalingen, forventes som udgangspunkt at kunne håndteres i korrektionsperioden frem til og
med 44 bankdage efter record-day.
Den foreslåede tidsbegrænsede tilbagesøgningsmulighed indebærer, at der i en periode efter
udbetalingen af udbyttet vil være adgang til at blive registreret hos Skatteforvaltningen og få et
identifikationsnummer, som kan benyttes som udgangspunkt for en korrektion af udbytteskatten.
Registreringen hos Skatteforvaltningen vil (ligesom det er tilfældet ved nettoindeholdelse) skulle
foretages af en registrerende depotfører og vil forudsætte, at de samme oplysninger indgives, og
samme dokumentationskrav opfyldes, som hvis registreringen var sket forud for udlodningen.
Herefter udsteder Skatteforvaltningen et identifikationsnummer, som skal benyttes ved anmodning
om tilbagesøgning (og som også kan benyttes ved nettoindeholdelse i forbindelse med efterfølgende
udbytteudlodninger).
Registreringen foreslås at skulle være foretaget i god tid inden fristen for indsendelse af
korrektionsanmodningerne til Skatteforvaltningen 6 måneder efter record-day, jf. nedenfor. I
praksis forventes det, at en registrering senest 4 måneder efter record-day vil være tilstrækkeligt til
at opnå dette. Fristen skal ses i sammenhæng med, hvor lang tid det efter det oplyste kan tage at
fremskaffe den relevante dokumentation, herunder især hjemstedserklæring.
Selve anmodningen til Skatteforvaltningen om at benytte den tidsbegrænsede
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
25
tilbagesøgningsmulighed foreslås alene at kunne finde sted gennem de kontoførende institutter og
foreslås således ikke at skulle kunne ske ved direkte henvendelse fra f.eks. udbyttemodtager eller
udbyttemodtagerens depotfører. Det foreslås konkret at skulle ske ved, at udbyttemodtagerens
depotfører eller en eventuel anden registrerende depotfører sender en sådan anmodning ledsaget af
oplysninger om aktionærens aktiebeholdning på udbyttedagen m.v. op gennem den kæde, aktierne
m.v. er registreret gennem, til de kontoførende institutter.
Det foreslås, at de kontoførende institutter skal opsamle disse anmodninger og foretage en
afstemning af de oplyste aktiebeholdninger i forhold til de depoter, som aktierne m.v. var placeret i
på record-day, og i forhold til den indeholdte udbytteskat for de pågældende depoter. Herved sikres,
at der ikke vil kunne ske korrektion for et større aktieudbytte, dvs. for et større antal aktier, end der
faktisk er indeholdt udbytteskat af. Afstemningen hos de kontoførende institutter vil skulle afsluttes
6 måneder efter record-day (dvs. anmodninger om tilbagesøgning skal være fremsendt inden dette
tidspunkt), hvorefter anmodningerne sendes til Skatteforvaltningen.
Det foreslås endelig, at Skatteforvaltningen herefter som udgangspunkt skal udbetale forskellen
mellem de idenholdte 27 pct. og den skatteprocent, som den enkelte aktionær har fået tildelt i
forbindelse med udstedelse af sit identifikationsnummer. Skatteforvaltningen foreslås at kunne
foretage stikprøvekontrol og kan i den forbindelse tilbageholde udbetaling af et antal af
korrektionsanmodningerne med udgangspunkt i den indberettede dokumentation og kan efter behov
eventuelt anmode den registrerende depotfører om yderligere dokumentation. Udbetalingen vil
skulle ske til de kontoførende institutter, som sender den tilbagebetalte udbytteskat videre til de
enkelte aktionærer gennem den kæde, aktierne m.v. er registreret gennem.
For udbyttemodtagere, for hvem den skattesats, der kan ske registrering af, er afhængig af, at
vedkommende har fået en forhåndsgodkendelse fra Skatteforvaltningen af at kunne anvende en
lavere sats end den, der er standardsats efter den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst,
foreslås dog en særregel, hvorefter en anmodning om korrektion af den indeholdte udbytteskat vil
være rettidig, hvis den modtages af Skatteforvaltningen senest 1 måned efter, at
forhåndsgodkendelsen er meddelt vedkommende. Det er dog en forudsætning for anvendelse af
denne særregel, at anmodningen om forhåndsgodkendelse er indgivet inden for 6 måneder efter
record-day.
Det foreslås udover den skitserede korrektionsmulighed, at der skal være mulighed for at kunne
korrigere visse fejl i forbindelse med informationstilvejebringelse m.v. i
nettoindeholdelsesmodellen, og i tilfælde, hvor der er tale om udbyttemodtagere, som ikke kan
registreres i den foreslåede ordning. Korrektionsmuligheden forventes anvendt i ganske få
situationer og er således ikke en erstatning for refusionsmodellen. Denne adgang er bl.a. tænkt
anvendt i tilfælde, hvor en udbyttemodtager har fået tildelt et unikt identifikationsnummer med
adgang til at få indeholdt udbytteskat med f.eks. 15 pct., men ved en fejl placeres vedkommendes
aktier på et depot, hvor skattesatsen er 27 pct. Denne fejl opdages så først efter udløbet af
korrektionsperioden, som løber til og med 44 bankdage efter record-day. Her vil der efter nærmere
regler kunne anmodes om korrektion, således at den korrekte skattesats opnås.
Endelig foreslås det, at skatteministeren bemyndiges til i bekendtgørelsesform at fastsætte nærmere
regler om afgivelse af de oplysninger, der ligger til grund for nettoindeholdelsen og den
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
26
efterfølgende stikprøvekontrol. Det drejer sig nærmere om de oplysninger, en udbyttemodtager skal
oplyse over udbyttemodtagerens depotfører, registreringen af udbyttemodtagere,
gyldighedsperioden for identifikationsnumre, forhåndsgodkendelser og om de oplysninger, der skal
foreligge om aktiebeholdninger m.v. Baggrunden for denne bemyndigelse er, at der til enhver tid
skal foreligge de oplysninger m.v., der er nødvendige, for at nettoindeholdelsesmodellen fungerer
optimalt.
Den foreslåede nettoindeholdelsesordning kombineret med muligheden for efterfølgende korrektion
vil udtømmende regulere metoden til efter interne danske regler at opnå beskatning med den
korrekte skattesats efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller som følge af, at der er indgået en
skatteinformationsaftale mellem Danmark og den jurisdiktion, hvor den pågældende
udbyttemodtager er hjemmehørende, når der er tale om udbytte af aktier m.v. registreret i en
værdipapircentral.
Ved siden af de interne danske regler vil dobbeltbeskatningsoverenskomsternes regler om gensidige
aftaler gælde.
Det fremgår således af artikel 25 i OECD’s
modeloverenskomst vedrørende indkomst
og formue, som er en model for de dobbeltbeskatningsoverenskomster, som indgås mellem landene,
at hvis en person mener at være udsat for en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med
bestemmelserne i den pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan vedkommende klage over
dette inden for 3 år efter den første meddelelse om de foranstaltninger, der resulterer i beskatningen.
De involverede lande skal herefter ved gensidig aftale søge at løse sagen. De foreslåede regler
hindrer ikke sådanne procedurer efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.
Der er herudover nogle jurisdiktioner, hvor dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark
og den pågældende jurisdiktion indeholder regler om, at der kan søges om refusion af for meget
indeholdt udbytteskat inden for en given periode. Sådanne regler i
dobbeltbeskatningsoverenskomster vil som særregler gælde ved siden af de foreslåede regler.
Det er dog forventningen, at det vil være administrativt mindre byrdefuldt at opnå nettoindeholdelse
baseret på en forudgående registrering af udbyttemodtageren efter de foreslåede regler end at
anmode om refusion i forbindelse med hver enkelt udbytteudlodning eller om nedsættelse gennem
dobbeltbeskatningsoverenskomsternes regler om gensidige aftaler. Dermed er det forventningen, at
udbyttemodtagere som udgangspunkt vil anvende den foreslåede nettoindeholdelsesordning frem
for at opnå den rette sats gennemrefusion eller gensidige aftaler i overensstemmelse med reglerne i
dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.
Det foreslås herudover, at der indsættes en undtagelse i kildeskattelovens § 69 B om refusion af
udbytteskat, så de tilfælde, der omfattes af den nye nettoindeholdelsesmodel, undtages fra
kildeskattelovens § 69 B. Der vil således ikke ved siden af den foreslåede nettoindeholdelsesmodel
og de efterfølgende korrektionsmuligheder, der er indeholdt heri, kunne søges om refusion af for
meget indeholdt udbytteskat efter kildeskattelovens § 69 B, selv om skattesatsen for udbytteskatten
efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller interne danske regler er under 27 pct., og der er tale
om aktier m.v., der er registreret i en værdipapircentral.
For så vidt angår udbytter af aktier m.v. registreret i en dansk værdipapircentral, men som
depotføres af et udenlandsk kontoførende institut, foreslås det, at indberetning sikres ved, at den
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
27
danske værdipapircentral pålægges indberetningspligten i disse situationer.
Det sikres dermed, at Skatteforvaltningen får indberetning om udbyttet, uanset om det kontoførende
institut er dansk eller udenlandsk, blot aktierne m.v. er registreret i en værdipapircentral i Danmark.
2.3. Forholdet til persondataforordningen
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2016/679/EU af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) finder
anvendelse på behandling af persondata.
Lovforslaget indebærer, at udbyttemodtagerens depotfører vil skulle indhente en række oplysninger
fra udbyttemodtageren med henblik på, at udbyttemodtagerens depotfører eller en anden
registrerende depotfører registrerer udbyttemodtageren hos Skatteforvaltningen med angivelse af de
pågældende oplysninger. Er udbyttemodtageren en person, vil der være tale om personhenførbare
oplysninger om bl.a. den pågældende udbyttemodtagers identitet og skattemæssigt hjemhør.
Oplysninger skal bruges af Skatteforvaltningen til kontrol af den foreslåede
nettoindeholdelsesordning og eventuelt i forbindelse med korrektioner. Ved registreringen af
udbyttemodtageren tildeles denne et unikt identifikationsnummer.
Alene den registrerende depotfører og Skatteforvaltningen vil kunne identificere udbyttemodtageren
ved hjælp af identifikationsnummeret. I de efterfølgende procedurer, som omfatter indberetning fra
det kontoførende institut til Skatteforvaltningen om berørte depoter og i forbindelse med
korrektionsanmodninger benyttes de unikke identifikationsnumre, og de konkrete udbyttemodtagere
vil kun kunne identificeres af den registrerende depotfører og Skatteforvaltningen. Ligeledes vil der
kunne ske behandling af personoplysninger i forbindelse med stikprøvekontrollen. Også her vil det
alene være den registrerende depotfører og skatteforvaltningen, for hvem oplysningerne vil kunne
være personhenførbare.
Databeskyttelsesforordningen er således relevant i forhold til lovforslaget i forhold til
databehandlingen hos udbyttemodtagerens depotfører, den registrerende depotfører og
Skatteforvaltningen, når udbyttemodtageren er en person.
Det følger af databeskyttelsesforordningen, at enhver behandling af personoplysninger skal hvile på
et retligt grundlag. De retlige grundlag er anført i artikel 6, stk. 1. Ifølge denne bestemmelse er
behandling af personoplysninger kun lovlig, hvis mindst en af betingelserne i artikel 6, stk. 1, litra
a-f, er opfyldt. Efter artikel 6, stk. 1, litra a, kan en behandling være lovlig, hvis den registrerede har
givet samtykke til behandling af sine personoplysninger til et eller flere specifikke formål. Efter
artikel 6, stk. 1, litra b, kan en behandling være lovlig, hvis den er nødvendig af hensyn til
opfyldelse af en kontrakt, som den registrerede er part i, eller af hensyn til gennemførelse af
foranstaltninger, der træffes på den registreredes anmodning forud for indgåelse af en kontrakt.
Databehandlingen hos udbyttemodtagerens depotfører og en eventuel anden registrerende
depotfører vil dels være baseret på samtykke fra udbyttemodtageren, dels på en aftale med
udbyttemodtageren om, at depotføreren (eventuelt gennem en anden registrerende depotfører) skal
sikre udbyttemodtageren nettoindeholdelse eller korrektion, alt efter udbyttemodtagerens situation.
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
28
Det er således et krav, at udbyttemodtageren indgiver et samtykke til, at der udveksles oplysninger i
forbindelse med den foreslåede ordning, og at udbyttemodtagerens depotfører repræsenterer denne i
forhold til at sikre en korrekt beskatning af udbyttet.
Efter artikel 6, stk. 1, litra e, kan behandlingen derudover være lovlig, hvis den er nødvendig af
hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under offentlig
myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt. Derudover følger det af artikel 6, stk.
3, at grundlaget for behandlingen som omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra c og e, skal fremgå af EU-
retten eller den nationale lovgivning i en medlemsstat, som den dataansvarlige er underlagt.
Formålet med behandlingen skal ligeledes bestemmes i retsgrundlaget eller, hvis der er tale om
behandling i henhold til artikel 6, stk. 1, litra e, være nødvendig for at udføre en opgave af almen
interesse, eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået
pålagt.
Hos Skatteforvaltningen vil data blive brugt til kontrolformål. Behandlingen af data vil således i
forhold til kontrollen have sit retlige grundlag i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra
e, om offentlig myndighedsudøvelse, der er pålagt den dataansvarlige. I relation til kontrollen er
grundlaget for behandlingen at finde i skattekontrollovens kontrolbestemmelser og
skatteforvaltningslovens regler om skatteansættelser og ændringer heraf, herunder i de foreslåede
regler, som skal gennemføre nettoindeholdelsesordningen og efterfølgende mulighed for korrektion.
Formålet er her at opnå korrekt beskatning af udbytter modtaget af udenlandske udbyttemodtagere.
Oplysningerne er således nødvendige for Skatteforvaltningens kontrol heraf.
Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, er således også opfyldt i forhold til såvel den
databehandling, der efter forslaget vil skulle ske hos såvel udbyttemodtagernes depotførere, de
registrerende depotførere som Skatteforvaltningen.
Artikel 5 indeholder principper for behandling af personoplysninger. Ifølge artiklen skal
oplysninger behandles på en lovlig, rimelig og gennemsigtig måde og indsamles til specifikke
udtrykkeligt angivne og legitime formål. Reglerne for lovlig behandling af personoplysninger skal
ses i sammenhæng med denne regel. Efter bestemmelsen skal alle disse principper iagttages ved
enhver behandling af personoplysninger, herunder principperne om dataminimering og
opbevaringsbegrænsning. Disse principper er fulgt ved udformningen af lovforslaget og vil
ligeledes skulle følges i forbindelse med udmøntningen heraf i forbindelse med udstedelser af
bekendtgørelser i medfør af de foreslåede bemyndigelser og i praksis.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes ikke at bevirke nævneværdige provenumæssige konsekvenser for
udbytteskatter målt på indkomstår, da udlændinge skal betale den samme endelige udbytteskat af
modtaget udbytte som hidtil. Det forventes, at størsteparten af udbyttemodtagere fremover vil
opleve nettoindeholdelse, hvor der allerede ved udbetalingen af udbyttet indeholdes den endelige
udbytteskattesats. Herved skal der ikke længere udbetales refusion, som med gældende regler og
udbytteskattesatser udgør i størrelsesordenen 2 mia. kr. årligt. Den varige provenuvirkning vurderes
ligeledes ikke at være nævneværdig, når der tages hensyn til, at refusionsbeløb typisk forrentes.
Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at vurdere de implementeringsmæssige konsekvenser
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
29
vedr. en ny udbyttemodel. Det skyldes, at der er behov for en nærmere afdækning af, hvordan den
nye model systemmæssigt skal håndteres, herunder i hvilken grad løsningen skal integreres med
Skatteforvaltningens øvrige systemer, som bl.a. omfatter flere såkaldte legacy-systemer.
Det vurderes, at lovforslaget opfylder principperne om digitaliseringsklar lovgivning. Det skal
særligt fremhæves, at håndteringen af registrering af ejerskab af handler med og udbytte af aktier
registreret i en værdipapircentral er fuldt ud digitaliseret, og at modellen er tilpasset de allerede
eksisterende processer i denne håndtering. Lovforslaget sikrer endvidere en højere grad af
automatiske afgørelser, da den eksisterende refusionsordning baseret på en refusionsanmodning og
efterfølgende sagsbehandling erstattes af en mere automatiseret ordning kombineret med en
stikprøvekontrol. Herudover gøres den proces, der skal sikre korrekt beskatning af de udenlandske
aktionærer, mere enkel, idet der ikke for hver enkelt udlodning vil skulle anmodes om refusion.
Endelig er det et væsentligt formål med lovforslaget gennem anvendelse af digitale muligheder at
forebygge den konstaterede svindel med udbytteskat.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at bevirke nævneværdige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
Lovforslaget vurderes at få administrative konsekvenser for erhvervslivet, idet de finansielle
institutter med lovforslaget vil skulle sende og modtage information om de udenlandske investorers
skatteprocenter for dermed at sikre, at der kan ske nettoindeholdelse, indsende oplysninger til
Skatteforvaltningen om de investorer, der har modtaget udbytte med indeholdelse af udbytteskat
med en sats på under 27 pct., og medvirke til efterfølgende korrektioner i tilfælde, hvor der ikke har
været indeholdt med den korrekte sats.
Hertil kommer, at lovforslaget vurderes at få omstillingsomkostninger til it for de finansielle
institutter, der fremover vil skulle håndtere, at udenlandske investorer sikres indeholdelse med den
korrekte skatteprocent.
Lovforslaget vurderes samlet at være en administrativ lettelse for udenlandske virksomheder, som
investerer i danske aktier. Efter de gældende regler skal der indgives en anmodning om refusion,
hver gang danske selskaber udlodder udbytte. Med lovforslaget skal investorerne kun registreres én
gang og kan på baggrund af registreringen få nettoindeholdelse med den korrekte udbyttesats, når
der udloddes udbytte.
Ved udarbejdelsen af lovforslaget er principperne for agil erhvervsrettet lovgivning fulgt.
Forslaget er fokuseret på at give mulighed for nettoindeholdelse af den korrekte kildeskattesats
allerede i forbindelse med udlodning af udbyttet, at give Skatteforvaltningen de nødvendige
kontrolmuligheder og at sikre en hurtig adgang til korrektion i tilfælde, hvor der er ikke er indeholdt
udbytteskat med den korrekte sats. Hvorledes de finansielle virksomheder internt og indbyrdes
tilrettelægger de processer, der skal understøtte modellen, er således op til sektoren selv. Dermed
understøtter virksomheders muligheder for at teste, udvikle og anvende nye digitale teknologier og
forretningsmodeller.
Samtidig tilgodeses væsentlige samfundsøkonomiske og beskyttelsesmæssige hensyn, idet
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
2222359_0030.png
30
modellen vurderes at være mere robust mod svindel end den nuværende refusionsordning.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes samlet at være en administrativ lettelse for udenlandske investorer. Efter de
gældende regler skal der indgives en anmodning om refusion, hver gang danske selskaber udlodder
udbytte. Med lovforslaget skal investorerne kun registreres én gang og kan på baggrund af
registreringen få nettoindeholdelse med den korrekte udbyttesats, når der udloddes udbytte.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 3. juli 2020 til den 28. august 2020 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Advokatsamfundet, arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, CEPOS, CEVEA, Danske Erhverv, Danske Advokater, Datatilsynet, DI,
Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Finans Danmark, Foreningen Danske Revisorer, FSR -
danske revisorer, IBIS, Justitia, Kraka, Landsskatteretten, Mellemfolkeligt Samvirke,
Skatteankestyrelsen og SRF Skattefaglig Forening,
9. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør ”Ingen”)
Ingen nævneværdige
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør ”Ingen”)
Ingen nævneværdige
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Det er ikke på nuværende
tidspunkt muligt at vurdere de
implementeringsmæssige
konsekvenser.
Ingen nævneværdige
Lovforslaget vurderes samlet at
være en administrativ lettelse
for udenlandske virksomheder,
som investerer i danske aktier.
Det er ikke på nuværende
tidspunkt muligt at vurdere
de implementeringsmæssige
konsekvenser.
Ingen nævneværdige
Lovforslaget forventes at
medføre øgede løbende
byrder for de finansielle
institutter i forbindelse med
registrering af skatteydere,
afsendelse og modtagelse af
information om udenlandske
investorer, sikring af
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
2222359_0031.png
31
nettoindeholdelse,
indsendelse af oplysninger til
Skatteforvaltningen og
medvirken til efterfølgende
korrektioner.
Lovforslaget vil endvidere for
såvel danske som
udenlandske finansielle
institutter medføre
engangsomkostninger til
udvikling af it.
Ingen
Administrative konsekvenser
for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de fem
principper for
implementering af
erhvervsrettet EU-
regulering/Går videre end
minimumskrav i EU-
regulering (sæt X)
Lovforslaget vurderes samlet at
være en administrativ lettelse
for udenlandske investorer.
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
JA
NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter kildeskattelovens § 65, stk. 3, 3. pkt., kan Skatteforvaltningen fastsætte regler om, at der ved
udlodning af udbytte af aktier m.v. enten ikke skal foretages indeholdelse, eller at der skal foretages
indeholdelse med en sats, der er lavere end 27 pct. Denne bemyndigelse gælder for de tilfælde, hvor
Danmark og den jurisdiktion, hvor udbyttemodtageren er hjemmehørende, i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst har aftalt, at udbyttebetalinger fra danske selskaber til modtagere i
den pågældende stat ikke kan beskattes eller kun beskattes med en sats, der er lavere end 27 pct.
Bestemmelsen giver således mulighed for, at der kan fastsættes regler om nettoindeholdelse ved
kilden med den korrekte sats efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Bemyndigelsen er udnyttet ved § 1 i bekendtgørelse nr. 1442 af 20. december 2005 om indeholdelse
af udbytteskat og royaltyskat. Efter denne bestemmelse kan der for andre end moderselskaber opnås
nettoindeholdelse ved kilden med den korrekte sats efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis
den pågældende udbyttemodtager afgiver dokumentationen i overensstemmelse med en ordning,
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
32
der er indgået mellem Skatteforvaltningen og VP Securities A/S eller det udloddende selskab.
Der er for tiden ikke indgået sådanne ordninger med VP Securities A/S, men efter principperne i et
styresignal offentliggjort i SKM2012.117.SKAT kan der indgås aftaler om nettoindeholdelse ved
udlodning af udbytter af aktier m.v. til hovedaktionærer efter aftale mellem Skatteforvaltningen og
det udloddende selskab.
Det foreslås, at bemyndigelsen i kildeskattelovens § 65, stk. 3, 3. pkt., til at fastsætte nærmere regler
om nettoindeholdelse ved kilden med den korrekte sats efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst
ikke vil skulle gælde for aktier, der er registreret i en værdipapircentral.
Ved lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås der indført en ny ordning, hvorefter der for aktier m.v.
registreret i en værdipapircentral skal kunne opnås nettoindeholdelse ved kilden med den korrekte
sats efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst og i situationer, hvor en udbyttemodtager, der er
hjemmehørende i udlandet, efter intern dansk ret er berettiget til at modtage udbytte fra danske
selskaber med en sats, der er lavere end 27 pct. En sådan nettoindeholdelse vil efter lovforslaget
skulle ske efter disse regler, og bemyndigelsen i kildeskattelovens § 65, stk. 3, 3. pkt., vil dermed
være overflødig for aktier m.v. registreret i en værdipapircentral.
Til nr. 2
De foreslåede bestemmelser er nye.
Efter de gældende regler kan der ved udlodning af udbytte af aktier m.v. registreret i en
værdipapircentral til en udenlandsk modtager ikke ske nettoindeholdelse ved kilden med den
korrekte sats efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, ligesom dette ikke kan ske i situationer,
hvor en udbyttemodtager, der er hjemmehørende i udlandet, efter intern dansk ret er berettiget til at
modtage udbytte fra danske selskaber med en sats, der er lavere end 27 pct. Resultatet heraf er, at
der indeholdes udbytteskat med 27 pct. efter kildeskattelovens § 65, stk. 1, 7 eller 9, og at
udbyttemodtageren herefter er henvist til at anmode om refusion i det omfang, vedkommende er
berettiget til beskatning med en lavere sats end 27 pct. efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst
eller efter intern dansk ret.
Fremmede stater og skatteimmune internationale organisationer er ikke skattepligtige til Danmark
af de udbytter, de modtager af danske aktier m.v. Disse kan få udstedt et udbyttefrikort af
Skatteforvaltningen med den virkning, at de kan opnå at modtage udlodninger af danske aktier m.v.
uden indeholdelse af udbytteskat.
Det foreslås, at refusionsordningen og frikortordningen i forhold til udenlandske udbyttemodtagere
erstattes af en ordning, hvorefter der som udgangspunkt skal kunne ske nettoindeholdelse ved
kilden med den korrekte sats, og hvor der i situationer, hvor dette ikke er muligt, eller hvor der er
sket fejl, efterfølgende vil kunne opnås korrektion af den indeholdte udbytteskat.
De foreslåede bestemmelser omhandler udbytter af aktier m.v. i danske selskaber, hvor aktierne m.v.
er registreret i en værdipapircentral. De foreslåede regler vil skulle finde anvendelse, uanset om der
er tale om en ordinær udlodning vedtaget af generalforsamlingen i selskabet m.v., eller om der er tale
om en ekstraordinær udlodning vedtaget af bestyrelsen efter bemyndigelse fra generalforsamlingen.
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
33
De modtagere, der er omfattet af de foreslåede bestemmelser, er fysiske eller juridiske personer, der
er hjemmehørende i udlandet, som ikke er et moderselskab, og som er berettiget til en beskatning
med en sats, der er lavere end 27 pct. efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller efter intern dansk
ret. De foreslåede bestemmelser vil udtømmende regulere metoden til efter interne danske regler at
opnå beskatning med den korrekte skattesats efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller efter
intern dansk ret som følge af, at der er indgået en skatteinformationsaftale mellem Danmark og den
jurisdiktion, hvor den pågældende udbyttemodtager er hjemmehørende, når der er tale om udbytte af
aktier m.v. registreret i en værdipapircentral.
Ved siden af de interne danske regler vil dobbeltbeskatningsoverenskomsternes regler om gensidige
aftaler
gælde. Det fremgår således af artikel 25 i OECD’s
modeloverenskomst vedrørende indkomst
og formue, som er en model for de dobbeltbeskatningsoverenskomster, som indgås mellem landene,
at hvis en person mener at være udsat for en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med
bestemmelserne i den pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan vedkommende klage over
dette inden for 3 år efter den første meddelelse om de foranstaltninger, der resulterer i beskatningen.
De involverede lande skal herefter ved gensidig aftale søge at løse sagen. De foreslåede regler hindrer
ikke sådanne procedurer efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.
Der er desuden enkelte lande, hvor dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og det
pågældende land indeholder regler om, at der kan søges om refusion af for meget indeholdt
udbytteskat inden for en given periode.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 E, stk. 1,
at der for udbytter af aktier m.v., der er registreret i en
værdipapircentral, vil kunne ske indeholdelse af udbytteskat efter kildeskattelovens § 65, stk. 1, 7
eller 9, med en lavere sats end 27 pct. efter kildeskattelovens § 2, stk. 6, 2. pkt., eller
selskabsskattelovens § 2, stk. 3, 2. eller 3. pkt., eller i henhold til bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland efter procedurerne
beskrevet i de foreslåede bestemmelser i kildeskattelovens § 65 E, stk. 2-4, og § 65 G, stk. 1 og 2,
og regler udstedt i medfør af de foreslåede bestemmelser i kildeskattelovens § 65 E, stk. 5, og § 65
G, stk. 3.
Det foreslås således, at der skal kunne opnås nettoindeholdelse med den korrekte sats ved kilden for
udenlandske udbyttemodtagere, hvis udbyttemodtagerens depotfører eller en anden registrerende
depotfører i den kæde, aktierne m.v. er registreret gennem, registrerer udbyttemodtageren hos
Skatteforvaltningen, og oplysningerne om modtageren (i anonymiseret form) og det modtagne
udbytte efter udlodningen passerer op gennem den kæde, aktierne m.v. er registreret gennem, til det
kontoførende institut, som konsoliderer oplysningerne og afleverer dem til Skatteforvaltningen.
Den foreslåede bestemmelse omfatter udbytter af aktier m.v. omfattet af kildeskattelovens § 65, stk.
1, 7 eller 9.
Kildeskattelovens § 65, stk. 1, omhandler udbytte udloddet af selskaber m.v. omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 h, 4 og 5 a. Det vil sige danske aktie- og
anpartsselskaber, andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets
forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes indskudte kapital i selskabet ,
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
34
elselskaber, vandforsyningsselskaber, visse foreninger, hvis formål er at fremme medlemmernes
fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere,
leverandører eller på anden lignende måde, og investeringsforeninger, der udsteder omsættelige
beviser for medlemmernes indskud, bortset fra investeringsselskaber og investeringsinstitutter med
minimumsbeskatning.
Kildeskattelovens § 65, stk. 7, omhandler udbytte udloddet af Investeringsinstitutter med
minimumsbeskatning, og kildeskattelovens § 65, stk. 9, omhandler udbytte udloddet af
investeringsselskaber.
Når der omtales ”aktier m.v.” i de foreslåede bestemmelser
i kildeskattelovens § 65 E-65 I, omfatter
det således ejerandele i de nævnte selskaber m.v., uanset hvordan disse ejerandele er benævnt.
Fælles for kildeskattelovens § 65, stk. 1, 7 og 9, er, at de foreskriver indeholdelse af udbytteskat
med en sats på 27 pct. Under forudsætning af, at de procedurer for nettoindeholdelse med den
korrekte skat ved kilden, der er indeholdt i de foreslåede regler er iagttaget, foreslås det, at det vil
kunne opnås, at der i stedet for indeholdelse af 27 pct. vil kunne ske indeholdelse med den lavere
sats, som den pågældende udbyttemodtager er berettiget til efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst eller efter interne danske regler.
Den typiske sats i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne er 15 pct., men Danmark har indgået nogle
dobbeltbeskatningsoverenskomster med satser, der er lavere end 15 pct.
Ud over dobbeltbeskatningsoverenskomsterne vil udbyttemodtagere, der er hjemmehørende i
udlandet, kunne være berettiget til beskatning af udbytter med en lavere sats end 27 pct. efter
kildeskattelovens § 2, stk. 6, 2. pkt., (om udbyttemodtagere, som er fysiske personer) eller
selskabsskattelovens § 2, stk. 3, 3. pkt., (om udbyttemodtagere, som er juridiske personer). Efter
disse bestemmelser beskattes udbyttet med 15 pct., hvis skattemyndighederne i den stat, på
Færøerne eller i Grønland, hvor udbyttemodtageren er hjemmehørende, skal udveksle oplysninger
med Skatteforvaltningen efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international
overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager. En
sådan aftale kan være en dobbeltbeskatningsoverenskomst, EU's direktiv om administrativt
samarbejde på beskatningsområdet, OECD’s
og
Europarådets konvention om gensidig bistand i
skattesager eller en skatteinformationsaftale.
For selskaber i lande, som Danmark ikke har sådanne aftaler med, vil udbytter af danske aktier m.v.
blive beskattet med 22 pct. efter selskabsskattelovens § 2, stk. 3, 2. pkt.
Det er en forudsætning for anvendelse af den foreslåede bestemmelse, at aktierne m.v. er registreret
i en værdipapircentral. Dette kan være såvel en dansk som en udenlandsk værdipapircentral. Den
foreslåede ordning bygger på den måde, aktier registreret i en værdipapircentral typisk registreres.
Aktier m.v. registreres typisk gennem en række af depotførere, og et kontoførende institut, som i
værdipapircentralen fører det depot, som aktierne m.v. er registreret i. Aktierne m.v. er i kæden
mellem udbyttemodtagerens depotfører og det kontoførende institut typisk placeret på
omnibusdepoter i de pågældende depotføreres navn. Det er dermed oftest alene udbyttemodtagerens
depotfører, der kender udbyttemodtagerens identitet.
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
35
Den foreslåede bestemmelse sikrer
–
sammen med de foreslåede procedureregler
–
mulighed for
nettoindeholdelse af den korrekte skat ved kilden for udbyttemodtagere hjemmehørende i udlandet,
som er berettiget til en lavere skattesats end 27 pct. For de udbyttemodtagere, der er omfattet af den
foreslåede bestemmelse, vil bestemmelsen bevirke, at metoden til at opnå beskatning med den
korrekte sats vil være en sådan nettoindeholdelse frem for indeholdelse med 27 pct. ved kilden og
efterfølgende refusion af den for meget betalte udbytteskat.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 E, stk. 2,
at udbyttemodtageren skal indgive en række
oplysninger m.v. til udbyttemodtagerens depotfører.
Ved udbyttemodtagerens depotfører forstås den depotfører, hvor aktierne m.v. er deponeret, og som
har den direkte kontakt med udbyttemodtageren.
Bestemmelsen indebærer, at det er en forudsætning for, at en udbyttemodtager, der er
hjemmehørende i udlandet og modtager udbytte fra et dansk selskab m.v., kan opnå
nettoindeholdelse af udbytteskat med den korrekte sats ved kilden efter den foreslåede bestemmelse
i kildeskattelovens § 65 E, stk. 1, at den pågældende afgiver en række oplysninger m.v. til
udbyttemodtagerens depotfører. De oplysninger, der skal afgives, fremgår af bestemmelsens stk. 1-
5.
Det bemærkes, at skatteministeren efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk.
5, nr. 1, vil kunne fastsætte nærmere regler om udbyttemodtagerens afgivelse af oplysninger. Der
henvises således til bemærkningerne vedrørende denne bestemmelse for en beskrivelse af de
nærmere regler, der påtænkes fastsat.
Oplysningerne skal videregives af udbyttemodtagerens depotfører eller en anden registrerende
depotfører til Skatteforvaltningen i forbindelse med registrering af udbyttemodtageren efter den
foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk. 3, og skal sikre, at Skatteforvaltningen får
mulighed for at kontrollere, hvilken sats den pågældende udbyttemodtager er berettiget til.
Det bemærkes, at depotførere efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 67 J, stk. 4, vil
have pligt til at sammenholde de modtagne oplysninger med andre oplysninger, den pågældende
depotfører er i besiddelse af, herunder oplysninger modtaget til opfyldelse af reglerne om
kundekendskabsprocedurer og til bekæmpelse af hvidvask. I tilfælde, hvor der er
uoverensstemmelser, må depotføreren søge at afklare disse, inden depotføreren går videre i
processen efter de foreslåede regler.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 E, stk. 2, nr. 1,
at udbyttemodtageren skal oplyse
udbyttemodtagerens depotfører om sin identitet.
For det første foreslås det således, at den pågældende skal afgive oplysninger om sin identitet. Dette
skal sikre, at udbyttemodtageren vil kunne registreres hos Skatteforvaltningen af en registrerende
depotfører, og at Skatteforvaltningen herved vil blive i stand til at identificere den pågældende
udbyttemodtager.
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
36
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 E, stk. 2, nr. 2,
at udbyttemodtageren skal oplyse
udbyttemodtagerens depotfører om karakteren af udbyttemodtageren.
For det andet foreslås det således, at der skal afgives oplysninger om, hvilken type udbyttemodtager
der er tale om. Det drejer sig om oplysninger om, hvorvidt udbyttemodtageren er en fysisk eller en
juridisk person, og i tilfælde af, at der er tale om en juridisk person, hvilken type der er tale om
(f.eks. selskab, pensionskasse eller investeringsinstitut).
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der kan gælde forskellige skattemæssige regler for fysiske
og juridiske personer og for forskellige typer enheder. Desuden kan der være forskel på risikoen for
fejl i indeholdelsen af udbytteskat afhængigt af, hvilken type udbyttemodtager der er tale om, og
oplysningen om karakteren af udbyttemodtageren har dermed betydning for Skatteforvaltningens
kontrol.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 E, stk. 2, nr. 3,
at udbyttemodtageren skal oplyse
udbyttemodtagerens depotfører om sit skattemæssige hjemsted eller skattemæssige hjemsteder.
For det tredje foreslås det således, at der vil skulle afgives oplysning om, hvilken jurisdiktion den
pågældende udbyttemodtager skattemæssigt er hjemmehørende i. Er den pågældende skattemæssigt
hjemmehørende i flere jurisdiktioner, skal alle disse oplyses.
Oplysningen har betydning for Skatteforvaltningens kontrol af, hvilken sats den pågældende
udbyttemodtager er berettiget til.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 E, stk. 2, nr. 4,
at udbyttemodtageren skal afgive en erklæring
til udbyttemodtagerens depotfører om skattemæssigt at være retmæssig ejer af udbytter af danske
aktier m.v. i depotet.
For det fjerde foreslås det således, at der vil skulle afgives en erklæring om, at den pågældende er
retmæssig ejer af udbytterne af danske aktier m.v., som modtages vedrørende det pågældende
depot.
Med ”retmæssig ejer” menes, at den pågældende skattemæssigt anses for retmæssig ejer.
Erklæringen indebærer, at der på det depot, erklæringen dækker, f.eks. ikke på
udlodningstidspunktet er danske aktier m.v., der holdes på vegne af andre eller er erhvervet ved
aktielån og lignende transaktioner.
I det omfang den, der står som ejer af det depot, der afgives erklæring om, ikke er den
skattemæssigt retmæssige ejer af alle de udbytter af danske aktier m.v., der modtages vedrørende
depotet, er det ikke på grundlag af dennes forhold muligt afgøre, hvilken sats for indeholdelse af
udbytteskat der er den korrekte. Det er således væsentligt, at der ikke indgår sådanne udbytter i de
depoter, hvor der foretages nettoindeholdelse efter den foreslåede ordning. For at opnå, at der ikke
modtages udbytter af danske aktier m.v., som ejeren af depotet ikke er retmæssig ejer af, skal ejeren
af depotet sikre, at der ikke på udbyttetidspunktet for de respektive danske aktier m.v. i depotet
indgår aktier m.v., hvor den pågældende ikke er retmæssig ejer af udbyttet. Sådanne aktier m.v. vil i
stedet skulle lægges på et depot, hvor der indeholdes udbytteskat med en sats på 27 pct. ved kilden.
Et sådant depot vil ikke være omfattet af den foreslåede nettoindeholdelsesordning, men efter
omstændighederne vil der kunne ske korrektion af den indeholdte udbytteskat efter den foreslåede
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
37
bestemmelse i kildeskattelovens § 65 I, hvis der for nogle af aktierne m.v. i depotet er ret til en
lavere skattesats end 27 pct.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 E, stk. 2, nr. 5,
at udbyttemodtageren skal give fuldmagt til, at
udbyttemodtageren registreres efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk. 3,
og til, at udbyttemodtagerens depotfører eller en eventuel anden registrerende depotfører, jf. stk. 3,
repræsenterer denne i forhold til Skatteforvaltningen i forhold vedrørende udbytteskatten, samt
samtykke til afgivelse af oplysninger m.v. efter de foreslåede bestemmelser i § 65 E, stk. 3, og § 65
G, stk. 1 og 2, i forbindelse med en anmodning efter § 65 H, stk. 3, og eventuelt §§ 65 F eller 65 I,
hvis dette er relevant.
For det femte foreslås det således, at udbyttemodtageren vil skulle give fuldmagt til at
udbyttemodtageren registreres hos Skatteforvaltningen af en registrerende depotfører, og til at
udbyttemodtagerens depotfører repræsenterer udbyttemodtageren i forhold til Skatteforvaltningen i
relation til spørgsmål, der vedrører udbytteskatten. Fuldmagten til at repræsentere
udbyttemodtageren sikrer, at Skatteforvaltningen kan gå til depotføreren, f.eks. hvis der er behov
for yderligere oplysninger eller dokumentation.
I de tilfælde, hvor det ikke er udbyttemodtagerens depotfører, der registrerer kunden, og det dermed
er denne, der repræsenterer kunden overfor Skatteforvaltningen, vil der skulle gives fuldmagt til, at
det er denne, der repræsenterer udbyttemodtageren.
Det foreslås desuden, at udbyttemodtagen skal afgive et samtykke til, at den registrerende
depotfører afgiver oplysninger til Skatteforvaltningen i forbindelse med registrering af kunden hos
Skatteforvaltningen. Der skal desuden gives samtykke til, at der afgives oplysninger om de
modtagne udbytter op gennem den kæde, aktierne m.v. er registreret gennem, med henblik på, at de
i sidste ende modtages af Skatteforvaltningen, og at den registrerende depotfører, i det omfang
denne modtager en anmodning fra Skatteforvaltningen om yderligere oplysninger og/eller
dokumentation i forbindelse med en stikprøvekontrol, afgiver sådanne oplysninger. I de tilfælde,
hvor det er relevant, skal udbyttemodtageren desuden give samtykke til, at der afgives oplysninger,
som er nødvendige for at gennemføre eller anmode om korrektion af den indeholdte udbytteskat
efter indeholdelsen.
Samtykket er nødvendigt for at sikre, at de pågældende oplysninger kan afgives. Det vil således
typisk være en forudsætning for videregivelsen af oplysninger, at der er givet samtykke, såvel efter
de regler om beskyttelse af persondata, den pågældende depotfører er undergivet, som f.eks.
databeskyttelsesforordningen. Samtykke vil endvidere også typisk være nødvendigt i henhold til de
regler om tavshedspligt for finansielle virksomheder, de pågældende depotførere er undergivet.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 E, stk. 2, nr. 6,
at udbyttemodtageren skal give en eventuel
forhåndsgodkendelse efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk. 4, til
udbyttemodtagerens depotfører.
Efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk. 4, kan en udbyttemodtager, som er
berettiget til en lavere udbytteskattesats end den sats, der er normalsatsen efter den
dobbeltbeskatningsoverenskomst, vedkommende er omfattet af, anmode om en
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
38
forhåndsgodkendelse heraf fra Skatteforvaltningen. Forhåndsgodkendelsen er en betingelse for, at
der kan ske indeholdelse med den lavere sats ved udlodning af udbytter af danske aktier m.v. Det
foreslås således, at en sådan forhåndsgodkendelse skal afgives til udbyttemodtagerens depotfører
med henblik på, at udbyttemodtageren kan blive registreret med den godkendte skattesats.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 E, stk. 3,
at udbyttemodtagerens depotfører eller en anden
depotfører i den kæde, aktierne m.v. er registreret gennem, registrerer udbyttemodtageren hos
Skatteforvaltningen på baggrund af de oplysninger, udbyttemodtagerens depotfører har modtaget
efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk. 2, herunder med angivelse af de
oplysninger, der er nødvendige for at fastsætte den korrekte sats for indeholdelse af udbytteskat
efter kildeskattelovens § 2, stk. 6, 2. pkt., eller selskabsskattelovens § 2, stk. 3, 2. eller 3. pkt., eller i
henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, Færøerne
eller Grønland. Ved registreringen modtager den registrerende depotfører et unikt
identifikationsnummer til brug for identifikation af udbyttemodtageren og satsen for indeholdelse af
udbytteskat.
Det foreslås således, at udbyttemodtagerens depotfører skal registrere udbyttemodtageren hos
Skatteforvaltningen. Udbyttemodtagerens depotfører kan dog overlade opgaven med at registrere
udbyttemodtageren til en anden depotfører i den kæde, aktierne m.v. er registreret gennem. Den
depotfører, der registrerer udbyttemodtageren, benævnes herefter den registrerende depotfører.
Registreringen skal ske på grundlag af de oplysninger, udbyttemodtageren har afgivet til
udbyttemodtagerens depotfører efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk. 2.
Ved registreringen skal den registrerende depotfører tillige indgive de oplysninger, der er
nødvendige for at fastslå den sats for indeholdelse af udbytteskat, den registrerende depotfører
finder, at udbyttemodtageren er berettiget til.
Efter registreringen udsteder Skatteforvaltningen et unikt identifikationsnummer, som skal bruges
til identifikation af udbyttemodtageren og den skattesats, den pågældende er berettiget til. Det
unikke identifikationsnummer sendes til den registrerende depotfører, der har foretaget
registreringen. Dette identifikationsnummer bruges, når den registrerende depotfører sender
oplysninger om udbytte modtaget af den pågældende udbyttemodtager op gennem den kæde, de
udbyttegivende aktier m.v. er registreret gennem. Brugen af særlige identifikationsnumre sikrer i
denne sammenhæng, at de pågældende udbyttemodtagere vil være anonyme i forhold til de højere
placerede led i kæden samtidig med, at Skatteforvaltningen på grundlag af registreringen vil kunne
identificere udbyttemodtageren. Det vil således alene være den registrerende depotfører og
Skatteforvaltningen, som vil kunne identificere den enkelte udbyttemodtager på grundlag af
identifikationsnummeret. For andre vil de data, der knyttes til identifikationsnummeret, ikke være
personhenførbare.
Det er kun den registrerende depotfører, der vil kunne anvende den pågældendes unikke
identifikationsnummer. Har den pågældende udbyttemodtager et depot hos flere depotførere, vil
disse depotførere hver især skulle registrere udbyttemodtageren eller lade en anden depotfører i den
kæde, aktierne m.v. er registreret gennem, foretage registreringen og herved indhente et unikt
identifikationsnummer, som kan anvendes i forhold til det pågældende depot. Dette hænger sammen
med, at den registrerende depotfører skal sikre sig, at registreringen er sket på et korrekt grundlag,
og at dette opdateres efter behov. Det ville være uklart, hvem denne forpligtelse ville påhvile, hvis
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
39
en depotfører kunne anvende et unikt identifikationsnummer opnået ved en anden registrerende
depotførers registrering af udbyttemodtageren. Yderligere ville den anonymitet,
identifikationsnummeret sikrer, ikke kunne opretholdes, hvis flere depotførere ville kunne bruge
samme identifikationsnummer. Hvis f.eks. en udbyttemodtager har depoter hos to forskellige
depotførere, D1 og D 2, og aktierne m.v. deponeret hos D1 er registreret gennem D2, så ville D2
kunne få indblik i udbyttemodtagerens beholdning hos D1, hvis begge anvendte samme
identifikationsnummer.
Hvis en udbyttemodtager har flere depoter hos samme depotfører, vil det samme unikke
identifikationsnummer dog godt kunne anvendes i forhold til begge/alle disse depoter.
Bestemmelsen indebærer, at det vil være en forudsætning for, at en udbyttemodtager, der er
hjemmehørende i udlandet og modtager udbytte fra et dansk selskab m.v., kan opnå
nettoindeholdelse af udbytteskat med den korrekte sats ved kilden efter den foreslåede bestemmelse
i kildeskattelovens § 65 E, stk. 1, at udbyttemodtageren er registreret hos Skatteforvaltningen.
Denne registrering skal således være foretaget forud for, at udbyttemodtageren kan modtage
udbytter, hvor der sker nettoindeholdelse med den korrekte sats ved kilden.
Skatteministeren vil efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk. 5, være
bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om registreringen og ændringer heraf. Der henvises til
bemærkningerne til denne bestemmelse, for så vidt angår overvejelserne om, hvordan registreringen
nærmere skal foregå.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at Skatteforvaltningen gennem registreringen af
udbyttemodtagerne og de oplysninger, Skatteforvaltningen modtager i denne forbindelse, får
mulighed for at kontrollere, hvilken sats den pågældende udbyttemodtager er berettiget til.
Det bemærkes, at depotførere efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 67 J, stk. 4, vil
have pligt til at sammenholde de oplysninger, der danner grundlaget for registreringen, med andre
oplysninger, den pågældende depotfører er i besiddelse af, herunder oplysninger modtaget til
opfyldelse af reglerne om kundekendskabsprocedurer og til bekæmpelse af hvidvask. I tilfælde,
hvor der er uoverensstemmelser, må depotføreren søge at afklare disse, inden depotføreren går
videre i processen med registrering af udbyttemodtageren.
Det bemærkes yderligere, at i det omfang udbyttemodtageren anser sig for berettiget til lavere sats
end den sats, der er hovedreglen i den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst, er det en
betingelse for registreringen med denne lave sats, at der forudgående er indhentet en
forhåndsgodkendelse af udbyttemodtagerens status fra Skatteforvaltningen. Dette følger af den
foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk. 4.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 E, stk. 4,
at for udbyttemodtagere, der efter en særregel i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst er berettigede til en lavere skattesats end den skattesats, der efter
den pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomst er hovedreglen, kan registrering efter stk. 3 med
denne skattesats alene ske, hvis udbyttemodtageren har indhentet en forhåndsgodkendelse fra
Skatteforvaltningen om, at udbyttemodtageren er berettiget til denne skattesats.
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
40
Den foreslåede bestemmelse vedrører således den situation, hvor en udbyttemodtager påberåber sig
retten til anvendelse af en skattesats på grundlag af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, der er
lavere end standardsatsen efter den pågældende overenskomst. I denne situation vil
udbyttemodtageren alene kunne registreres med denne sats efter den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 65 E, stk. 3, og dermed opnå ret til nettoindeholdelse af udbytteskat med den
korrekte sats ved kilden, hvis udbyttemodtageren har indhentet en forhåndsgodkendelse fra
Skatteforvaltningen af, at den pågældende udbyttemodtager er berettiget til indeholdelse med en
sats, der er lavere end standardsatsen.
Det bemærkes, at uanset at udbyttemodtageren er berettiget til en lavere sats end standardsatsen
efter den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst, vil udbyttemodtageren uden
forhåndsgodkendelse skulle kunne registreres til standardsatsen. Dette kan have betydning for f.eks.
nye udbyttemodtagere, som på denne måde vil kunne gives mulighed for at blive registreret for en
skattesats på f.eks. 15 pct. mens en anmodning om forhåndsgodkendelse behandles af
Skatteforvaltningen. Når forhåndsgodkendelsen så er modtaget, vil satsen kunne ændres til f.eks. 0
pct., og udbyttemodtageren vil eventuel efter de foreslåede bestemmelser herom i kildeskattelovens
§§ 65 G eller 65 I kunne opnå korrektion af de indeholdelser med 15 pct., der måtte være foretaget
forud for nedsættelsen af den sats, vedkommende er registreret for.
Ofte vil dobbeltbeskatningsoverenskomsterne indeholde en sats for personers og selskabers
porteføljeinvesteringer. Denne sats er typisk på 15 pct., men kan også være en anden sats. Det er
denne sats, der i forhold til den foreslåede bestemmelse er at anse for hovedreglen. Herudover kan
der være særlige, lavere satser for f.eks. pensionsordninger, og det er i situationer, hvor en
udbyttemodtager er omfattet af en sådan særregel, der forslås at skulle være et krav om
forhåndsgodkendelse.
Begrundelsen for den foreslåede bestemmelse er, at det ofte er en vanskelig vurdering, om en
udbyttemodtager er omfattet af sådanne særregler, og at risikoen for, at der i en
nettoindeholdelsesmodel indeholdes med en forkert sats i situationer, hvor en særregel anvendes, er
større end i situationer, hvor man anvender hovedreglen i den pågældende
dobbeltbeskatningsoverenskomst. Kravet om forhåndsgodkendelse sikrer, at Skatteforvaltningen,
før der gives mulighed for nettoindeholdelse ved kilden med en sats efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, der er lavere end hovedreglen i den pågældende
dobbeltbeskatningsoverenskomst, får mulighed for at kontrollere, at
dobbeltbeskatningsoverenskomsten anvendes korrekt, og at der er tilstrækkelig dokumentation for
anvendelsen af den lave sats.
Den foreslåede ordning med forhåndsgodkendelse ved anvendelse af en sats, der er lavere end
standardsatsen i den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst, vil bl.a. skulle erstatte den
eksisterende ordning, hvorefter fremmede stater og skatteimmune internationale organisationer vil
kunne få udstedt et udbyttefrikort i forhold til udlodning af udbytte af aktier m.v. registreret i en
værdipapircentral. Disse stater og organisationer vil således også skulle anmode om en
forhåndsgodkendelse af, at de kan modtage udbytter af danske aktier m.v. uden indeholdelse af
udbytteskat, og en sådan forhåndsgodkendelse vil skulle træde i stedet for frikortet i forbindelse
med udlodning af udbytte m.v. af aktier m.v. registreret i en værdipapircentral.
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
41
Det bemærkes, at Skatteforvaltningen i forbindelse med behandling af anmodninger om
forhåndsgodkendelser alene vil skulle tage stilling til, om udbyttemodtageren opfylder betingelserne
i den pågældende særregel i den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det vil ikke være
muligt ved en sådan forudgående kontrol at tage stilling til, om udbyttemodtageren vil være
retmæssig ejer af de fremtidige udbytter, der vil blive modtaget på grundlag af aktierne m.v. på det
depot, den pågældende udbyttemodtager ejer. Dette vil kunne blive kontrolleret i en efterfølgende
stikprøvekontrol.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 E, stk. 5, nr. 1,
at skatteministeren skal kunne fastsætte
nærmere regler om afgivelsen af oplysninger m.v. efter kildeskattelovens § 65 E, stk. 2,
dokumentation for disse og opdatering heraf.
Efter kildeskattelovens § 65 E, stk. 2, skal udbyttemodtageren, hvis denne ønsker nettoindeholdelse
med den korrekte sats ved kilden, give udbyttemodtagerens depotfører oplysning om sin identitet,
oplysning om karakteren af udbyttemodtageren, oplysning om sit skattemæssige hjemsted eller sine
skattemæssige hjemsteder, hvis den pågældende har flere hjemsteder, en erklæring om at være
skattemæssigt retmæssig ejer af udbytter af de danske aktier m.v., er er registreret i depotet,
fuldmagt til, at udbyttemodtageren registreres efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens
§ 65 E, stk. 3, og at udbyttemodtagerens depotfører eller en eventuel anden registrerende depotfører
repræsenterer denne i forhold til Skatteforvaltningen i forhold vedrørende udbytteskatten, samtykke
til afgivelse af oplysninger m.v. efter de foreslåede bestemmelser i § 65 E, stk. 3, og § 65 G, stk. 1
og 2, i forbindelse med en anmodning efter § 65 H, stk. 3, og eventuelt §§ 65 F eller 65 I, hvis dette
er relevant og, hvis relevant, en forhåndsgodkendelse efter den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 65 E, stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse giver således mulighed for, at skatteministeren vil kunne fastsætte
nærmere regler om de oplysninger m.v., der skal afgives efter denne bestemmelse, om
dokumentation for disse og om opdatering heraf.
For så vidt angår oplysninger om identiteten af kunden, er det tanken, at disse oplysninger skal
omfatte udbyttemodtagerens navn, adresse, herunder med angivelse af jurisdiktion,
identifikationsnummer eller -numre efter reglerne i den jurisdiktion, den pågældende er
hjemhørende i, eller oplysning om den pågældendes fødselsdato, fødselssted og fødselsstat, hvis det
pågældende lands myndigheder ikke udsteder identifikationsnumre. Er den pågældende
skattemæssigt hjemmehørende i flere jurisdiktioner, er det tanken, at oplysningerne skal omfatte
identifikationsnumrene i hver af disse jurisdiktioner, i det omfang de udsteder sådanne numre.
For så vidt angår oplysning om karakteren af udbyttemodtageren, er det tanken, at der skal
fastsættes regler om, at det skal angives, om udbyttemodtageren er en fysisk person, en juridisk
person eller et retligt arrangement som f.eks. en trust. Er der tale om en enhed, som mener sig
berettiget til en særregel i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvorefter der gælder en lavere sats
end den sats, der efter den pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomst er hovedreglen, er det
tillige tanken, at dette skal oplyses med angivelse af, hvilken type enhed der er tale om.
For så vidt angår oplysning om skattemæssigt hjemsted, er det tanken, at der skal fastsættes regler
om angivelse af den jurisdiktion, den pågældende udbyttemodtager er skattemæssigt
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
42
hjemmehørende i. Er den pågældende skattemæssigt hjemmehørende i flere jurisdiktioner, er det
tanken, at hver af disse skal oplyses.
For så vidt angår erklæringen om, at den pågældende er skattemæssigt retmæssig ejer af udbytte af
danske aktier m.v. i depotet, er det tanken, at der skal fastsættes regler om, at ejeren af depotet skal
erklære, at der ikke i depotet på tidspunktet for udlodning af udbytte af de pågældende aktier m.v.
vil indgå aktier m.v., som den pågældende har indlagt i depotet på vegne af andre, aktier m.v. den
pågældende er kommet i besiddelse af i forbindelse med aktielån eller lignende arrangementer, eller
hvor ejeren i øvrigt ikke er retmæssig ejer af udbytter af aktierne m.v. i depotet.
For så vidt angår samtykke til videregivelse af oplysninger, er det tanken, at der vil skulle fastsættes
regler om, at et sådant samtykke skal opfylde såvel reglerne i databeskyttelsesforordningen som
reglerne om beskyttelse af data i det land, hvori den pågældende depotfører er hjemmehørende.
For så vidt angår dokumentation for oplysningerne m.v., er det tanken, at der skal fastsættes regler
om, at oplysningerne om identiteten skal dokumenteres med kopi af udbyttemodtagerens pas eller
lignende, idet der ved udstedelsen af regler herom vil skulle tages højde for standarderne for
dokumentation på hvidvaskområdet for herved at sikre, at den dokumentation, som indhentes for at
opfylde kundekendskabsprocedurerne efter hvidvaskreglerne, som udgangspunkt også kan bruges
som dokumentation for identiteten af udbyttemodtageren. Det er endvidere tanken, at
udbyttemodtagerens skattemæssige hjemsted skal dokumenteres med en hjemstedserklæring udstedt
af myndighederne i den jurisdiktion, hvori den pågældende er skattemæssigt hjemmehørende. Er
den pågældende skattemæssigt hjemmehørende i flere jurisdiktioner, skal der indgives en
hjemstedserklæring udstedt af myndighederne i hver af disse jurisdiktioner. For så vidt angår
karakteren af en enhed, er det tanken, at dette skal dokumenteres med f.eks.
registreringsdokumenter, vedtægter eller anden tilsvarende dokumentation.
For så vidt angår opdatering af oplysningerne, er det tanken, at der skal fastsættes regler om, at
hjemstedserklæringer udstedt af skattemyndighederne i en jurisdiktion, hvor udbyttemodtageren er
hjemmehørende, skal fornys hvert femte år.
Endvidere er det tanken, at der skal fastsættes regler om, at der skal ske opdatering af
oplysningerne, hvis der sker ændringer, som medfører, at oplysningerne og dokumentationen ikke
længere er korrekt. Det kan f.eks. være i forbindelse med indgåelse af ægteskab, hvor navnet skal
ændres, det kan være ved flytning, hvor adressen skal ændres, og det kan være ved flytning til en
anden jurisdiktion, hvor der skal indgives ny hjemstedserklæring. Det kan også være, hvis der ind-
eller udtræder medejere af depotet, eller hvis en udbyttemodtager er en juridisk person, og denne
omorganiseres på en sådan måde, at den skifter karakter eller hjemsted. Det kan tillige være
tilfældet, hvis depotet overdrages til en anden, herunder f.eks. fra ejeren af depotet til et selskab ejet
af denne.
Endelig er det tanken, at der skal fastsættes regler om, at hvis udbyttemodtagerens depotfører er
kommet i besiddelse af oplysninger, herunder oplysninger modtaget til opfyldelse af reglerne om
kundekendskabsprocedurer og til bekæmpelse af hvidvask, der strider mod de indgivne oplysninger
m.v., skal vedkommende anmode udbyttemodtageren om at opdatere oplysningerne m.v. Dette kan
f.eks. være tilfældet, hvis ejeren af et depot meddeler en adresseændring til en anden jurisdiktion.
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
43
Her kan det være aktuelt at anmode udbyttemodtageren om at indgive en hjemstedserklæring
udstedt af skattemyndighederne i den pågældende nye jurisdiktion.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 E, stk. 5, nr. 2,
at skatteministeren skal kunne fastsætte
nærmere regler om registrering af udbyttemodtagere efter den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 65 E, stk. 3, 1. pkt., og ændring heraf.
De nærmere regler, skatteministeren vil kunne fastsætte efter den foreslåede bestemmelse, er regler
om, hvilke oplysninger og hvilken dokumentation der skal afgives ved registreringen, hvorledes
registreringen skal foretages og om ændring heraf dels af den registrerende depotfører, dels af
Skatteforvaltningen.
For så vidt angår de oplysninger, der skal indgives, er det tanken, at der skal fastsættes regler om, at
de oplysninger, udbyttemodtageren skal afgive om sin identitet, jf. bemærkningerne til den
foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk. 2, nr. 1, ovenfor, skal registreres. Det er
ligeledes tanken, at karakteren af udbyttemodtageren, jf. bemærkningerne til den foreslåede
bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk. 2, nr. 2, ovenfor, og udbyttemodtagerens
skattemæssige hjemsted eller skattemæssige hjemsteder, ligeledes skal registreres.
Det er endvidere tanken, at der skal indgives en indscannet kopi af den dokumentation,
udbyttemodtageren har skullet afgive til udbyttemodtagerens depotfører, efter regler udstedt i
medfør af den foreslåedes bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk. 5, nr. 1, hvilket omfatter
dokumentation for identiteten af udbyttemodtageren, den hjemstedserklæring eller de
hjemstedserklæringer, udbyttemodtageren har indgivet, og dokumentation for karakteren af
udbyttemodtageren, hvis denne er en enhed. Det er endvidere tanken, at det skal dokumenteres, at
udbyttemodtageren har afgivet erklæring om at være skattemæssigt retmæssig ejer af udbyttet,
fuldmagt til, at udbyttemodtagerens depotfører eller en eventuel anden registrerende depotfører
repræsenterer denne i forhold til Skatteforvaltningen i forhold vedrørende udbytteskatten og
samtykke til udveksling af oplysninger, jf. bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 65 E, stk. 2, nr. 4 og 5.
Desuden er det tanken, at i det omfang, der er tale om en enhed, som efter en særregel i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst mener sig berettiget til en lavere sats end den sats, der efter den
pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomst er hovedreglen, vil det forhåndstilsagn,
Skatteforvaltningen har afgivet efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk. 4,
skulle registreres.
Endelig er det tanken, at den sats for indeholdelse af udbytteskat, den pågældende udbyttemodtager
er berettiget til, skal registreres.
For så vidt angår metoden til registrering, er det tanken, at der skal fastsættes regler om, at
registreringen alene skal kunne ske digitalt, og at det skal ske til et it-system, som anvises af
Skatteforvaltningen. Der er hjemmel i skatteforvaltningslovens § 35, stk. 1, til at skatteministeren
kan fastsætte regler om tvungen digitalisering ved henvendelser til Skatteforvaltningen, og det er i
forbindelse med kravene om digital registrering tanken at udnytte denne hjemmel.
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
44
For så vidt angår ændring af registreringen, er det tanken, at der skal fastsættes regler om, at den
registrerende depotfører skal opdatere registreringen, hvis der sker ændringer, som medfører, at
oplysningerne og dokumentationen ikke længere er korrekt. Det kan f.eks. være i forbindelse med
indgåelse af ægteskab, hvor navnet skal ændres, det kan være en flytning, hvor adressen skal
ændres, og ved flytning til en anden jurisdiktion, hvor en ny hjemstedserklæring skal registreres, og
skattesatsen eventuelt skal ændres. Det kan også være, hvis udbyttemodtageren er en juridisk
person, og denne omorganiseres på en sådan måde, at den skifter karakter. Det kan tillige være
tilfældet, hvis depotet overdrages til en anden, herunder f.eks. fra ejeren af depotet til et selskab ejet
af denne.
Det er endvidere tanken, at der skal fastsættes regler om, at hvis udbyttemodtagerens depotfører er
kommet i besiddelse af oplysninger, herunder oplysninger modtaget til opfyldelse af reglerne om
kundekendskabsprocedurer og til bekæmpelse af hvidvask, der strider mod de indgivne oplysninger
m.v., så vil udbyttemodtagerens depotfører inden for en vis frist og efter at have søgt forholdet
opklaret gennem henvendelse til udbyttemodtageren skulle foretage de nødvendige ændringer af
registreringen eller orientere den registrerende depotfører herom, hvis denne ikke er
udbyttemodtagerens depotfører, så denne kan ændre registreringen.
Det er endelig tanken, at der skal fastsættes regler om, at hvis Skatteforvaltningen i forbindelse med
sin kontrol konstaterer, at der er fejl i en registrering, så vil Skatteforvaltningen kunne ændre
registreringen. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis Skatteforvaltningen konstaterer, at en
udbyttemodtager er hjemmehørende i en anden jurisdiktion end den registrerede, og derfor
eventuelt er berettiget til en anden skattesats.
Der vil i forbindelse med udstedelsen af sådanne regler om en ændringsadgang for
Skatteforvaltningen skulle fastsættes nærmere regler om, hvorledes det sikres, at de involverede
depotførere, herunder både udbyttemodtagerens depotfører, den registrerende depotfører og andre
depotførere i den kæde, aktierne m.v. er registreret gennem, og de kontoførende institutter kan gøres
bekendt med sådanne ændringer. I sådanne regler skal udbyttemodtagerens anonymitet i forhold til
andre end den registrerende depotfører og Skatteforvaltningen sikres gennem brug af det unikke
identifikationsnummer, der udstedes efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E,
stk. 3, 2. pkt.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 E, stk. 5, nr. 3,
at skatteministeren skal kunne fastsætte
nærmere regler om fornyelse af registrering efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens §
65 E, stk. 3, og forhåndsgodkendelser efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E,
stk. 4.
For at sikre, at registrering af udbyttemodtagerne periodisk opdateres, foreslås det, at
skatteministeren kan fastsætte regler om, at registreringen af udenlandske udbyttemodtagere, som er
berettiget til nettoindeholdelse af udbytteskat med den korrekte sats ved kilden, skal fornys efter en
nærmere angivne perioder.
Det foreslås ligeledes, at skatteministeren skal kunne fastsætte regler om fornyelse af
forhåndsgodkendelser efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk. 4, af
udbyttemodtagere, der efter en særregel i en dobbeltbeskatningsoverenskomst er berettigede til en
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
45
lavere sats end den sats, der efter den pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomst er hovedreglen.
Det er tanken, at der skal fastsættes regler om, at registreringen som udgangspunkt skal fornys hvert
femte år svarende til gyldighedsperioden for de indgivne hjemstedserklæringer, jf. bemærkningerne
til den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65, stk. 5, nr. 1. Det er dog samtidig tanken, at
der skal fastsættes andre gyldighedsperioder, hvor der, efterhånden som erfaringerne med ordningen
oparbejdes, viser sig at være behov for opdatering oftere eller med længere intervaller.
For så vidt angår forhåndsgodkendelserne efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65
E, stk. 4, er det tanken, at de skal fornyes årligt.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 F, stk. 1,
at til og med 44 bankdage efter den dag, hvor det er
fastslået, hvem udbyttet kan udbetales til, skal det kontoførende institut, der i en værdipapircentral
har registreret det depot, hvori de udbyttegivende aktier m.v. er depotført, kunne foretage korrektion
af den indeholdte udbytteskat. Korrektionen uden for de tilfælde, hvor korrektionen sker på det
kontoførende instituts initiativ, forudsætter, at den registrerende depotfører, jf. den foreslåede
bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk. 3, eller en anden depotfører i den kæde, aktierne m.v.
er registreret gennem, anmoder herom, og at anmodningen sendes til det kontoførende institut via
den kæde, aktier m.v. er registreret gennem.
Det foreslås således, at der vil kunne ske korrektion af den anvendte sats for indeholdelse af
udbytteskat til og med 44 bankdage efter den dag, hvor det er fastslået, hvem udbyttet kan udbetales
til. Den dag, hvor det er fastslået, hvem udbyttet kan udbetales til, er den dag, der i det finansielle
sprogbrug betegnes ”record-day”. For aktier
m.v., der er registreret i VP Securities A/S, som for
tiden er den eneste danske værdipapircentral, er det normal praksis, at denne dag ligger 2 dage efter
den dag, hvor generalforsamlingen i selskabet m.v. har været afholdt, eller hvor bestyrelsen i
selskabet m.v. efter bemyndigelse fra generalforsamlingen har besluttet at udlodde udbyttet.
Korrektionen foreslås at skulle foretages af de kontoførende institutter baseret på anmodninger, som
sendes af den registrerende depotfører op gennem den kæde, aktierne m.v. er registreret gennem.
Korrektionerne kan indebære en nedsættelse af den indeholdte udbytteskat såvel som en forøgelse
af den indeholdte udbytteskat, og dermed at udbyttemodtageren skal have yderligere beløb udbetalt
eller, at udbyttemodtageren skal tilbagebetale en del af det modtagne nettoudbytte.
Visse aktionærtyper vil som udgangspunkt ikke kunne få nettoindeholdelse med den korrekte sats
ved kilden, hvilket indebærer, at der som udgangspunkt indeholdes 27 pct. i kildeskat. Her vil
korrektionsperioden skulle anvendes til at sikre en korrekt beskatning.
Det gælder f.eks. for skattemæssigt transparente enheder. Det dækker i dansk sammenhæng over
bl.a. interessentskaber og kommanditselskaber, men kan i udenlandsk sammenhæng dække over
andre typer enheder. Her er det de bagvedliggende ejere af enheden, der er de skattemæssigt
retmæssige ejere af de aktier m.v., der er placeret på enhedens depot. Dermed kan enheden ikke
erklære at være retmæssig ejer af udbytterne af danske aktier m.v. i depotet, og dermed vil enheden
ikke kunne registreres efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk. 3, og
dermed blive berettiget til at modtage udbytte med en lavere skattesats end 27 pct. Det er herefter
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
46
som udgangspunkt op til de bagvedliggende investorer at lade sig registrere på lige fod med andre,
der ønsker nettoindeholdelse med den korrekte sats ved kilden, og der vil herefter skulle etableres
en proces, som muliggør, at de bagvedliggende ejere kan få indeholdt den korrekte udbytteskat i
løbet af korrektionsperioden.
Efter udløbet af den foreslåede korrektionsperiode vil der på den 45. bankdag efter record-day
skulle ske afregning af de korrektioner, der er foretaget i forhold til den oprindelige indeholdelse
mellem det udstedende selskab og de kontoførende institutter, og det udstedende selskab indbetaler
nettoskatteprovenuet fra den aktuelle udbytteudbetaling til Skatteforvaltningen, jf. lovforslagets § 1,
nr. 3.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 F, stk. 2,
at skatteministeren skal kunne fastsætte nærmere
regler om korrektion efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 F, stk. 1.
De regler, der vil kunne fastsættes efter den foreslåede bestemmelse, er nærmere regler om
procedurer og den dokumentation, der er nødvendig, i forbindelse med de kontoførende institutters
foretagelse af korrektioner i forhold til den sats, der er anvendt ved indeholdelse af udbytteskat ved
udbetalingen af udbyttet. Herunder vil der kunne stilles særlige krav i forskellige situationer. F.eks.
kan der eventuelt være behov for særlige regler i forbindelse med transparente enheder, hvor de
bagvedliggende ejere skal registreres.
Disse regler vil skulle fastsættes i samarbejde med den finansielle sektor, så det sikres, at de krav,
der stilles, tager højde for de forretningsgange og processer, der allerede eksisterer i sektoren,
samtidig med, at det sikres, at der er en tilstrækkelig høj grad af sikkerhed for, at de foretagne
korrektioner er korrekte.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 G, stk. 1,
at det kontoførende institut, der i en
værdipapircentral har registreret det depot, hvori de udbyttegivende aktier m.v. er depotført, vil
skulle afgive en række oplysningerne til Skatteforvaltningen senest den 45. bankdag efter den dag,
hvor det er fastslået, hvem udbyttet kan udbetales til.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 65 G, stk.
2, hvorefter den registrerende depotfører, skal afgive de nødvendige oplysninger for, at det
kontoførende institut kan afgive oplysningerne til Skatteforvaltningen. Oplysningerne kan enten
indsamles gennem den kæde, aktier m.v. er registreret gennem, eller sendes direkte til det
kontoførende institut. Oplysningerne vil skulle omfatte oplysninger om udbyttemodtagerne og de
udbytter, de har modtaget. Det kontoførende institut skal herefter samle disse oplysninger for hvert
enkelt depot i værdipapircentralen og afgive oplysningerne til Skatteforvaltningen. De pågældende
oplysninger skal afgives for hvert enkelt depot i værdipapircentralen og for hver enkelt udlodning.
Der skal dog kun gives oplysninger om de aktier m.v. i depotet, der er omfattet af den foreslåede
nettoindeholdelsesordning.
De kontoførende institutter har en frist på 45 bankdage regnet fra den dag, hvor det er fastslået,
hvem udbyttet kan udbetales til. Den dag, hvor det er fastslået, hvem udbyttet kan udbetales til, er
den dag, der i det
finansielle sprogbrug betegnes ”record-day”. For aktier
m.v., der er registreret i
VP Securities A/S, som for tiden er den eneste danske værdipapircentral, er det normal praksis, at
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
47
denne dag ligger to dage efter den dag, hvor generalforsamlingen i selskabet m.v. har været afholdt,
eller hvor bestyrelsen i selskabet m.v. efter bemyndigelse fra generalforsamlingen har besluttet at
udlodde udbyttet.
Den foreslåede bestemmelse sikrer, at oplysningerne om det enkelte depot i værdipapircentralen
samles af det kontoførende institut, der fører depotet, så det sikres, at der kan gøres rede for
samtlige modtagere af udbytte af aktierne m.v. i det pågældende depot, hvor de foreslåede regler om
nettoindeholdelse af udbytteskat med den korrekte skat ved kilden har været anvendt efter den
foreslåede ordning. Disse oplysninger sender det kontoførende institut (eller værdipapircentralen på
det kontoførende instituts vegne) så til Skatteforvaltningen, så de kan danne grundlag for
Skatteforvaltningens kontrol af den foreslåede ordning.
De oplysninger, der skal afgives, fremgår af forslaget til kildeskattelovens § 65 G, stk. 1, nr. 1-8.
Endvidere indeholder den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 G, stk. 3, en
bemyndigelse, hvorefter skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for indsendelsen af
oplysninger efter det foreslåede stk. 1. Der henvises således til bemærkningerne vedrørende den
foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 G, stk. 3, for så vidt angår de nærmere regler, der
tænkes fastsat ved udnyttelsen af denne bemyndigelse.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 G, stk. 1, nr. 1,
at det kontoførende institut vil skulle oplyse om
hver enkelt udbyttemodtagers unikke identifikationsnummer til Skatteforvaltningen.
Det kontoførende institut vil således skulle oplyse om hver enkelt udbyttemodtageres unikke
identifikationsnummer, som er tildelt af Skatteforvaltningen i forbindelse med registrering af de
enkelte udbyttemodtagere efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk. 3.
At det er dette nummer, der oplyses, sikrer, at de enkelte udbyttemodtagere fortsat vil være
anonyme i forhold til det kontoførende institut og eventuelle mellemliggende depotfører i den kæde,
aktierne m.v. er registreret gennem, mens Skatteforvaltningen vil kunne identificere dem, og bruge
oplysningen herom i forbindelse med kontrollen af den foreslåede ordning.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 G, stk. 1, nr. 2,
at det kontoførende institut vil skulle oplyse om
identiteten af de udbyttegivende aktier m.v. til Skatteforvaltningen.
Det foreslås således, at det kontoførende institut vil skulle oplyse, hvilken aktie m.v. udlodningen
vedrører.
Sammen med oplysningen om datoen, hvor det udloddende selskab m.v. har vedtaget eller besluttet
at udlodde det pågældende udbytte, sætter oplysningen om, hvilken aktier m.v. udlodningen
vedrører, Skatteforvaltningen i stand til at identificere den pågældende udlodning.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 G, stk. 1, nr. 3,
at det kontoførende institut vil skulle oplyse om
antal udbyttegivende aktier m.v. for hver enkelt udbyttemodtager til Skatteforvaltningen.
Det foreslås således, at det antal udbyttegivende aktier m.v., hver enkelt udbyttemodtager havde ved
den pågældende udlodning, vil skulle oplyses. Sammenholdt med oplysningen om udbytte pr. aktie
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
48
m.v. kan denne oplysning bruges til at opgøre den udlodning, den enkelte udbyttemodtager har
modtaget.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 G, stk. 1, nr. 4,
at det kontoførende institut vil skulle oplyse om
udloddet udbytte pr. aktie m.v. før og efter indeholdelse af udbytteskat til Skatteforvaltningen.
Det foreslås således, at det kontoførende institut vil skulle oplyse, hvilke beløb det pågældende
udbytte har udgjort pr. aktie, før henholdsvis efter indeholdelsen af udbytteskat. Sammenholdt med
oplysningen om antallet af aktier m.v. kan disse oplysninger bruges til at opgøre den udlodning, den
enkelte udbyttemodtager har modtaget, og størrelsen af den indeholdte udbytteskat.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 G, stk. 1, nr. 5,
at det kontoførende institut vil skulle oplyse om
datoen for vedtagelsen eller beslutningen om udbetaling eller godskrivning af udbyttet til
Skatteforvaltningen.
Det foreslås således, at det kontoførende institut vil skulle oplyse datoen, hvor generalforsamlingen
i det udloddende selskab m.v. har vedtaget at udlodde det pågældende udbytte, eller datoen, hvor
bestyrelsen i det udloddende selskab m.v. efter bemyndigelse fra generalforsamlingen har besluttet
at udlodde udbyttet.
Sammen med oplysningen om identiteten af de udbyttegivende aktier m.v. vil denne oplysning
sætte Skatteforvaltningen i stand til at identificere den pågældende udlodning.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 G, stk. 1, nr. 6,
at det kontoførende institut vil skulle oplyse om
depotnummeret i værdipapircentralen til Skatteforvaltningen.
Det foreslås således at nummeret på det pågældende depot i værdipapircentralen vil skulle oplyses.
Oplysningen herom vil sætte Skatteforvaltningen i stand til at identificere depotet og sammenholde
de afgivne oplysninger med en eventuel indberetning vedrørende depotet efter
skatteindberetningslovens § 16 som led i kontrol af, om der er sket korrekt indeholdelse af
udbytteskat.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 G, stk. 1, nr. 7,
at det kontoførende institut vil skulle oplyse om
det kontoførende instituts identitet til Skatteforvaltningen.
Det forslås således, at det kontoførende institut vil skulle oplyse om sin identitet ved
indberetningen.
Dette sikrer, at Skatteforvaltningen vil kunne henvende sig til det kontoførende institut, hvis der er
spørgsmål til indberetningen eller f.eks. tekniske vanskelighed med åbningen af den indberettede
fil. Endvidere vil Skatteforvaltningen vide, hvilket kontoførende institut der skal rettes henvendelse
til ved eventuel udtagelse af stikprøver på baggrund af de indberettede oplysninger.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 G, stk. 1, nr. 8,
at det kontoførende institut skal oplyse om de
korrektioner, der er foretaget efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 F til
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
49
Skatteforvaltningen.
Det foreslås således, at i det omfang der efter de foreslåede regler i kildeskattelovens § 65 F efter
udlodningen er foretaget korrektioner af den anvendte sats for indeholdelse af udbytteskat, så vil det
kontoførende institut skulle oplyse Skatteforvaltningen herom. De nærmere oplysninger, som skal
afgives, afhænger af de nærmere regler om procedure og dokumentation ved korrektion,
skatteministeren vil kunne fastsætte i medfør af den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens §
65 F, stk. 2. Regler om, hvilke oplysninger der skal afgives, vil kunne fastsættes i medfør af den
foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 G, stk. 3.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 G, stk. 2,
at den registrerende depotfører, jf. den foreslåede
bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk. 3, vil skulle afgive sådanne oplysninger til det
kontoførende institut, jf. den foreslåede bestemmelse i § 65 G, stk. 1, som sætter det kontoførende
institut i stand til at afgive oplysninger til Skatteforvaltningen efter den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 65 G, stk. 1.
Det foreslås således, at den registrerende depotfører, via den kæde af depotførere, aktier m.v., er
registreret gennem, eller direkte, vil skulle afgive oplysninger til det kontoførende institut, som
sætter det kontoførende institut i stand til at afgive de oplysninger til Skatteforvaltningen om
udlodningen og modtagerne heraf, som det kontoførende institut efter den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 65 G, stk. 1, skal indsende til Skatteforvaltningen.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 65 G, stk. 1, hvorefter det kontoførende institut for de pågældende aktier m.v. i
værdipapircentralen vil skulle oplyse Skatteforvaltningen om modtagere af de udlodninger, der
omfattes af den foreslåede ordning, samt en række oplysninger om udbyttet.
For at sikre de kontoførende institutter mulighed for at sende disse oplysninger er det nødvendigt, at
de modtager oplysninger om de enkelte modtagere af udbytte og oplysning om det udbytte, de
enkelte udbyttemodtagere har modtaget. Disse oplysninger skal sikre, at der gøres rede for samtlige
udbyttemodtagere, der har fået indeholdelse med den korrekte sats ved nettoindeholdelse efter den
foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk. 1, eller korrektion efter en foreslåede
bestemmelse i kildeskattelovens § 65 F ved den pågældende udlodning.
Der er ikke fastsat nogen frist i bestemmelsen for den registrerende depotførers afgivelse af
oplysninger. Det er op til de involverede parter at aftale dette. Det kontoførende institut har dog
efter den foreslåede bestemmelse i § 65 G, stk. 1, en frist på 45 bankdage efter record-day til at
indgive oplysningerne til Skatteforvaltningen, og forventningen er, at de aftaler, der indgås, vil
skulle give det kontoførende institut tid nok til at iværksætte eventuelle rykkerprocedurer og at
samle og kvalitetssikre data, før de sendes til Skatteforvaltningen.
Det er heller ikke i den foreslåede bestemmelse præcist angivet, hvilke oplysninger de registrerende
depotførere skal afgive ud over, at det er oplysninger, der er nødvendige for, at det kontoførende
institut kan opfylde sin oplysningspligt over for Skatteforvaltningen efter den foreslåede
bestemmelse i kildeskattelovens § 65 G, stk. 1.
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
50
Det forudsættes dog, at der som et minimum skal afgives oplysninger, der identificerer, hvilken
udlodning de omhandler, udbyttemodtagerens unikke identifikationsnummer tildelt ved
registreringen af udbyttemodtageren efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E,
stk. 3, og antallet af udbyttegivende aktier m.v. Det vil være op til de involverede parter indbyrdes
at aftale nærmere, hvilke oplysninger der skal afgives.
Den foreslåede bestemmelse sikrer, at oplysningerne om aktier m.v. omfattet af den foreslåede
nettoindeholdelsesordning i det enkelte depot i værdipapircentralen samles af det kontoførende
institut, der fører depotet i værdipapircentralen, således at det sikres, at der kan gøres rede for
samtlige modtagere af udbytte af aktierne m.v. omfattet af ordningen i det pågældende depot, og
dermed for alle de udbyttemodtagere, der har modtaget udbyttet med nettoindeholdelse af
udbytteskat ved kilden efter den foreslåede ordning. Dette kan så danne grundlag for
Skatteforvaltningens kontrol af den foreslåede ordning.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 G, stk. 3,
at skatteministeren skal kunne fastsætte nærmere
regler om indsendelse af oplysninger efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 G,
stk. 1.
Det foreslås således, at skatteministeren skal kunne fastsætte nærmere regler om de kontoførende
institutters indsendelse af oplysninger om de aktier m.v., der er ejet af udbyttemodtagere omfattet af
den foreslåede ordning, og som er depotført i de depoter, de fører, til Skatteforvaltningen. Disse
nærmere regler kan omhandle dels nærmere regler om de oplysninger, der skal indgives, dels regler
om, hvorledes oplysningerne skal afgives.
De oplysninger, der skal indgives, er efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 G,
stk. 1, oplysninger om udbyttemodtagerens unikke identifikationsnummer, identiteten af de
udbyttegivende aktier m.v., antal udbyttegivende aktier m.v., udloddet udbytte pr. aktie m.v. før og
efter indeholdelse af udbytteskat, datoen for vedtagelsen eller beslutningen om udbetaling eller
godskrivning af udbyttet, depotnummer i værdipapircentralen og det kontoførende instituts identitet
og de korrektioner, der eventuelt er foretaget efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens §
65 F.
Det er tanken, at der i forhold til disse oplysninger vil skulle fastsættes regler om, at der for hver
enkelt udlodning for hver enkelt udbyttemodtager skal oplyses udbyttemodtagerens unikke
identifikationsnummer udstedt af Skatteforvaltningen efter den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 65 E, stk. 3, 2. pkt., og oplysning om antallet af aktier m.v., den pågældende
udbyttemodtager har modtaget udbytte af.
Desuden er det tanken, at identiteten af aktien m.v. skal oplyses ved angivelse af dennes ISIN-kode.
ISIN-koden er en entydig kode, der tildeles værdipapirer for at sikre entydige clearing- og
afviklingsprocedurer. Alle danske værdipapirer, herunder aktier og investeringsbeviser m.v., som er
indskrevet i en værdipapircentral, har en ISIN-kode. Koden består af en 12-cifret alfanumerisk
kode.
Det er tanken, at udbyttet pr. aktie m.v. skal oplyses i danske kroner, uanset om udbyttet er udloddet
i en anden valuta.
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
51
Det er tanken, at oplysning om identiteten af det kontoførende institut skal gives i form af dettes
cvr-nummer.
Endelig er det tanken, at der vil skulle fastsættes regler om, hvilke oplysninger der skal afgives om
de korrektioner, der er foretaget efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 F.
De nærmere oplysninger, som skal afgives, afhænger af de nærmere regler om procedure og
dokumentation ved korrektion, skatteministeren vil kunne fastsætte i medfør af den foreslåede
bestemmelse i kildeskattelovens § 65 F, stk. 2. De vil således skulle udformes sideløbende med
disse regler, og
–
som i forbindelse med reglerne udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 65 F, stk. 2
–
i samarbejde med den finansielle sektor.
Der vurderes ikke at være behov for udstedelse af regler, der nærmere definerer de øvrige
oplysninger, som skal indsendes.
For så vidt angår metoden til indsendelse, er det tanken, at der vil skulle fastsættes regler om, at
indsendelse alene skal kunne ske digitalt, og at det vil skulle ske til et system, som anvises af
Skatteforvaltningen. Der er hjemmel i skatteforvaltningslovens § 35, stk. 1, til at skatteministeren
kan fastsætte regler om tvungen digitalisering ved henvendelser til Skatteforvaltningen, og det er i
forbindelse med kravene om digital indsendelse tanken at udnytte denne hjemmel.
Visse af oplysningerne vil i sagens natur skulle angives for hver enkelt udbyttemodtager. Det drejer
sig om udbyttemodtagerens unikke identifikationsnummer og antallet af udbyttegivende aktier m.v.
for hver enkelt udbyttemodtager. Andre oplysninger vil være fælles for hele depotet i forbindelse
med den konkrete udlodning. Det drejer sig om identiteten af den udbyttegivende aktie m.v.,
udloddet udbytte pr. aktie, datoen for vedtagelsen eller beslutningen om udbetaling eller
godskrivning af udbyttet, depotnummeret i værdipapircentralen og eventuelt den sats, der er
anvendt ved indeholdelse af udbytteskatten. I forbindelse med udstedelsen af de nærmere regler vil
der således også kunne fastsættes regler om, at visse oplysninger skal kunne gives på f.eks.
depotniveau, mens andre vil skulle angives for hver enkelt udbyttemodtager.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 H, stk. 1,
at Skatteforvaltningen på grundlag af de oplysninger,
den har modtaget efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 G, stk. 1, vil udtage et
antal udbyttemodtagere til kontrol.
Det foreslås således, at Skatteforvaltningen på grundlag af de modtagne oplysninger fra de
kontoførende institutter vil skulle udtage en stikprøve blandt de udbyttemodtagere, der har fået
indeholdt udbytteskat med den korrekte sats ved kilden efter den foreslåede ordning, med henblik
på kontrol. Skatteforvaltningen fastsætter kriterierne for stikprøveudvælgelsen baseret på de
indsendte oplysninger.
Det er forudsat, at stikprøveudvælgelsen vil ske kort tid efter, at Skatteforvaltningen har modtaget
oplysningerne efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 F, stk. 1, fra det
kontoførende institut. Det kontoførende instituts frist er den 45. bankdag efter den dag, hvor det er
fastslået, hvem udbyttet kan udbetales til, og det forventes således, at stikprøveudtagelsen kan ske
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
52
inden den 10. bankdag efter modtagelsen af oplysningerne fra det kontoførende institut og dermed
inden den 55. bankdag efter den dag, hvor det er fastslået, hvem udbyttet kan udbetales til. Fristen
foreslås ikke indsat i selve lovteksten. I stedet foreslås det, at skatteministeren i den foreslåede
bestemmelse i kildeskattelovens § 65 H, stk. 6, bemyndiges til at fastsætte fristen.
Den foreslåede bestemmelse om udtagelse af stikprøver skal ses i sammenhæng med, at
stikprøveudtagelsen er afgørende for, om de kontoførende institutter og de registrerende depotførere
vil hæfte for for lidt indeholdt udbytteskat efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65
J, stk. 1, nr. 1.
Den foreslåede bestemmelse hindrer ikke, at Skatteforvaltningen uden for stikprøvekontrollen og
med hjemmel i andre kontrolbestemmelser kontrollerer en udbyttemodtager, herunder på andre
tidspunkter end stikprøveudtagelsen, men da vil en hæftelse efter den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 65 J, stk. 1, nr. 1 eller 3, ikke kunne gøres gældende.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 H, stk. 2,
at Skatteforvaltningen vil skulle orientere det
kontoførende institut, der har afgivet oplysninger om udbyttemodtageren, jf. den foreslåede
bestemmelse i kildeskattelovens § 65 G, stk. 1, og den registrerende depotfører, jf. den foreslåede
bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk. 3, om de udbyttemodtagere, der er er udtaget til
kontrol.
Det foreslås således, at Skatteforvaltningen vil skulle orientere såvel det kontoførende institut, som
har indsendt de oplysninger, der har dannet grundlag for udsøgningen af den pågældende
udbyttemodtager til Skatteforvaltningen, som den registrerende depotfører, der har registreret den
pågældende udbyttemodtager hos Skatteforvaltningen efter den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 65 E, stk. 3, om, at den pågældende udbyttemodtager er udtaget til kontrol.
Orienteringen vil skulle foretages på en sådan måde, at den omfatter såvel den pågældende
udbyttemodtagers unikke identifikationsnummer, som er tildelt af Skatteforvaltningen efter den
foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens 65 E, stk. 3, 2. pkt., som oplysninger, der kan
identificere den pågældende udlodning.
Grunden til, at de kontoførende institutter og de registrerende depotførere foreslås at skulle
underrettes, er, at de bør være orienteret om de beløb, de eventuelt kan komme til at hæfte for efter
den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 J, stk. 1, nr. 1 eller 3.
Grunden til, at den registrerende depotfører foreslås at skulle underrettes, er desuden, at denne vil
kunne blive mødt med en anmodning fra Skatteforvaltningen om yderligere oplysninger og/eller
dokumentation.
At Skatteforvaltningen underretter den registrerende depotfører indebærer, at det vil være denne,
der skal kontaktes, uanset om udbyttemodtageren ikke er kunde hos denne, men er kunde hos en
depotfører, der har ladet den registrerende depotfører foretage registreringen, eller
udbyttemodtageren efter udlodningen har skiftet til en anden depotfører.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 H, stk. 3,
at Skatteforvaltningen vil kunne anmode den
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
53
registrerende depotfører, jf. den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk. 3, om at
indsende yderligere oplysninger eller dokumentation for retten til den anvendte sats for indeholdelse
af udbytteskat.
Det foreslås således, at Skatteforvaltningen vil kunne bede om yderligere oplysninger eller
dokumentation som et led i stikprøvekontrollen, herunder om indsendelse af de originale
dokumenter, som i indscannet form er indsendt digitalt i forbindelse med registreringen af
udbyttemodtageren.
De oplysninger eller den dokumentation, der vil kunne anmodes om, er såvel oplysninger eller
dokumentation til brug for vurderingen af, om udbyttemodtageren er den skattemæssigt retmæssige
ejer af udbyttet, som til kontrol af, at den pågældende er berettiget til den sats, hvormed der er sket
indeholdelse.
Anmodningen fra Skatteforvaltningen om yderligere oplysninger eller dokumentation skal sendes til
den registrerende depotfører.
Skatteforvaltningens sagsbehandling påbegyndes på grundlag af de oplysninger og den
dokumentation, der er registreret hos Skatteforvaltningen i forbindelse med registreringen af
udbyttemodtageren efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk. 3. Efter en
sådan kontrol kan der være behov for, at Skatteforvaltningen får yderligere oplysninger eller
dokumentation til brug for kontrollen.
Ved udnyttelsen af den foreslåede hjemmel skal det sikres, at forespørgslen er saglig og
proportional.
Det er den registrerende depotfører, Skatteforvaltningen vil skulle have direkte kontakt til. Den
registrerende depotfører kan enten ligge inde med oplysningerne eller dokumentationen eller, om
nødvendigt, rekvirere oplysningerne eller dokumentationen hos udbyttemodtageren direkte, hvis
denne er kunde hos den registrerende depotfører, eller hos udbyttemodtagerens depotfører, hvis
denne ikke er den registrerende depotfører.
Den foreslåede bestemmelse er ikke udtømmende for Skatteforvaltningens kontrolmuligheder i
forbindelse med stikprøvekontrollen. Der vil således f.eks. være mulighed for efter
dobbeltbeskatningsoverenskomsten, eller en skatteinformationsaftale med det land, hvor
udbyttemodtageren har oplyst at være hjemmehørende, eller en konvention eller aftale om
administrativt samarbejde på skatteområdet, som begge lande har tilsluttet sig, at anmode
skattemyndighederne i dette land om oplysninger til brug for kontrollen.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 H, stk. 4,
at Skatteforvaltningen vil skulle fastsætte en frist for
modtagelse af oplysninger eller dokumentation efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens
§ 65 H, stk. 3. Indsendes oplysningerne eller dokumentationen ikke rettidigt, orienteres det
kontoførende institut, jf. den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 G, stk. 1, herom.
Det foreslås således, at når Skatteforvaltningen efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens
§ 65 H, stk. 3, anmoder den registrerende depotfører om yderligere oplysninger eller
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
54
dokumentation, vil Skatteforvaltningen skulle fastsætte en frist for at indsende disse oplysninger
eller denne dokumentation.
Formålet med, at Skatteforvaltningen skal kunne fastsætte en frist, er at sikre mulighed for
afslutning af stikprøvekontrollen inden for rimelig tid. Dette vil være en fordel for de involverede
udbyttemodtagere, de registrerende depotførere, de kontoførende institutter og Skatteforvaltningen,
da det hurtigt vil blive afgjort, om en hæftelse for for lidt indeholdt skat vil blive gjort gældende, og
da det sikres, at eventuelle nye udbyttebetalinger til samme udbyttemodtager, og dermed antal
gange, hvor en eventuel hæftelse kan gøres gældende, holdes på et minimum.
Det foreslås endvidere, at det kontoførende institut skal orienteres, hvis den registrerende depotfører
ikke inden for den fastsatte frist har indsendt de oplysninger eller den dokumentation, der er
anmodet om. Dette skal ses i sammenhæng med, at manglende indsendelse af de oplysninger eller
den dokumentation, der er anmodet om, foreslås at kunne udløse en hæftelse for for lidt indeholdt
udbytteskat hos det kontoførende institut og den registrerende depotfører.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 H, stk. 5,
at beløb, som indbetales til eller udbetales fra
Skatteforvaltningen i forbindelse med kontrol efter stk. 1, ikke skal forrentes, jf. dog den foreslåede
bestemmelse i kildeskattelovens § 65 J, stk. 2.
Kontrollen efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 H, stk. 1, kan føre til, at
Skatteforvaltningen konstaterer, at der er indeholdt udbytteskat med en for lav sats, men også til, at
Skatteforvaltningen konstaterer, at der er indeholdt udbytteskat med for høj sats. Det foreslås, at der
ikke vil skulle ske forrentning af de beløb, som indbetales til eller udbetales fra Skatteforvaltningen.
Beløb, som skal indbetales til Skatteforvaltningen som følge af, at det i forbindelse med
stikprøvekontrollen konstateres, at der er indeholdt med en for lav sats, er for perioden frem til at
Skatteforvaltningen træffer afgørelse om, at der skal efterbetales udbytteskat, reguleret i den
foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 H, stk. 5. I denne periode foreslås det således, at
der ikke vil skulle ske forrentning af beløbet.
Efter Skatteforvaltningen har truffet afgørelse om efterbetaling, vil forholdet være reguleret af de
foreslåede bestemmelser i kildeskattelovens § 65 J, stk. 1, nr. 1 eller 3, og stk. 2. Det fremgår heraf,
at det vil være det kontoførende institut og den registrerende depotfører, der i denne situation vil
skulle hæfte solidarisk for den manglende indeholdte udbytteskat, medmindre der er tale om et
tilfælde, hvor Skatteforvaltningen har forhåndsgodkendt udbyttemodtageren til en lavere sats end
standardsatsen efter den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst, og anvendelsen af en for lav
sats ved indeholdelsen af udbytteskat skyldes, at Skatteforvaltningen ikke finder, at
forhåndsgodkendelsen kan opretholdes. Gør Skatteforvaltningen krav gældende over for det
kontoførende institut eller den registrerende depotfører, vil beløbet skulle indbetales inden for en
frist på 30 dage. Sker dette ikke, debiteres beløbet på det kontoførende instituts skattekonto, og først
herefter vil der ske en forrentning.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 65 I, stk. 3, hvor det foreslås, at der ikke skal ske forrentning ved efterfølgende
korrektion af den indeholdte udbytteskat. Det foreslås således generelt, at der ikke skal ske
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
55
forrentning ved refusion af udbytteskat eller ved ændringer, som foretages som følge af en
stikprøvekontrol, eller korrektion efter den foreslåede ordning, bortset fra i den situation, hvor
Skatteforvaltningen træffer afgørelse om efterbetaling af udbytteskat, og efterbetalingen ikke sker
inden for 30 dage efter afgørelsen. Forrentningen starter da først på dette tidspunkt.
Det foreslås i
kildeskattelovens § 65 H, stk. 6,
at skatteministeren vil kunne fastsætte nærmere regler
om frist for udtagelse af udbyttemodtagere til kontrol efter den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 65 H, stk. 1, orientering efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens §
65 H, stk. 2, anmodning om yderligere oplysninger eller dokumentation efter den foreslåede
bestemmelse i kildeskattelovens § 65 H, stk. 3, og frister for indsendelse af oplysninger efter den
foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 H, stk. 4. Det foreslås desuden, at skatteministeren
vil kunne fastsætte regler om, at Skatteforvaltningen periodisk vil skulle sende en meddelelse til de
kontoførende institutter, jf. den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 G, stk. 1, og
depotførerne, jf. den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk. 3, om resultatet af de
gennemførte kontroller.
Det foreslås således for det første, at der vil kunne fastsættes en tidsfrist for Skatteforvaltningens
udtagelse af stikprøver til nærmere kontrol efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens §
65 H, stk. 1.
Det er tanken, at fristen i første række kan fastsættes til 10 dage. Den vil dog efterfølgende kunne
justeres, efterhånden som erfaringerne med den foreslåede ordning indhentes.
Det foreslås for det andet, at skatteministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om den orientering
om udtagningen til kontrol, der efter det foreslåedes stk. 2 skal afgives til det kontoførende institut,
som har indsendt de oplysninger, der har dannet grundlag for udsøgningen af den pågældende
udbyttemodtager til Skatteforvaltningen, og den registrerende depotfører.
De regler, der tænkes fastsat, er regler om frister for udsendelse af sådanne orienteringer og om
indholdet af orienteringerne.
Det foreslås for det tredje, at skatteministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om
Skatteforvaltningens anmodninger om yderligere oplysninger eller dokumentation efter den
foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 H, stk. 3.
De regler, der tænkes fastsat, er regler om, at Skatteforvaltningen kan stille krav om, at indsendelse
skal ske digitalt, medmindre der anmodes om originale dokumenter.
Det foreslås for det fjerde, at skatteministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om tidsfrister for
den registrerende depotførers indsendelse af yderligere oplysninger eller dokumentation efter den
foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens 65 H, stk. 4.
Det er tanken at denne bemyndigelse vil skulle udnyttes til at fastsætte minimumsfrister, så
Skatteforvaltningen altid vil skulle give en frist, der mindst svarer til minimumsfristen, men at
Skatteforvaltningen efter en konkret vurdering vil kunne give den registrerende depotfører en
længere frist til at fremskaffe de pågældende oplysninger eller den pågældende dokumentation.
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
56
Udgangspunktet er, at minimumsfristen vil skulle fastsættes til 60 bankdage. Den vil dog
efterfølgende kunne justeres, og der vil kunne fastsættes forskellige frister for forskellige typer af
anmodninger, efterhånden som erfaringerne med den foreslåede ordning indhentes.
Det foreslås for det femte, at skatteministeren vil kunne fastsætte regler om, at Skatteforvaltningen,
efterhånden som sagsbehandlingen i forbindelse med stikprøvekontrollen afsluttes, vil skulle sende
periodiske meddelelser om resultatet af de gennemførte kontroller til de relevante kontoførende
institutter og registrerende depotførere, som efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens §
65 H, stk. 2, er orienteret om, at den pågældende udbyttemodtager er udtaget til kontrol.
Meddelelsen vil skulle sendes til det kontoførende institut, som har indberettet efter den foreslåede
bestemmelse i kildeskattelovens § 65 G, stk. 1, om den pågældende udbyttemodtager, som
kontrolleres, og den registrerende depotfører, der har registreret den pågældende udbyttemodtager.
Meddelelsen omfatter således de kontroller, som er relevante for de pågældende kontoførende
institutter og registrerende depotførere, fordi det er dem, der henholdsvis har indberettet om den
pågældende udbyttemodtager eller registreret denne.
Den foreslåede bestemmelse om periodiske meddelelser skal ses i sammenhæng med, at hvis
kontrollen af en udbyttemodtager er afsluttet, og kontrollen ikke har ført til ændringer af
udbytteskatten, så vil de kontoførende institutter og de registrerende depotførere kunne nedskrive
omfanget af deres potentielle hæftelse.
Hvis kontrollen derimod fører til, at det konstateres, at der er indeholdt udbytteskat med en for lav
sats, vil hæftelse derimod eventuelt kunne gøres gældende efter den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 65 J, stk. 2, og registreringen af kunden skal ændres, hvis den er forkert.
Hvis kontrollen fører til, at det konstateres, at der er indeholdt med for høj en sats, vil
Skatteforvaltningen efterbetale det for meget indeholdte til det kontoførende institut med henblik
på, at det føres tilbage gennem den kæde af depotfører, aktierne m.v. er registreret gennem, til
udbyttemodtageren.
Det er forventningen, at hovedparten af de sager, der vil blive udtaget til stikprøvekontrol, vil kunne
afsluttes inden for 6 måneder efter udløb af fristen for de kontoførende institutters indsendelse af
oplysninger til Skatteforvaltningen efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 G, stk.
1.
I komplekse sager, hvor der f.eks. er behov for at indhente yderligere oplysninger eller
dokumentation fra den registrerende depotfører, vil Skatteforvaltningens sagsbehandling dog kunne
strække sig ud over 6 måneder.
Det er tanken, at den foreslåede hjemmel udnyttes til at fastsætte regler om månedlige meddelelser.
Dette vil dog kunne ændres efterfølgende, hvis de indhentede erfaringer med ordningen tilsiger det.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 I, stk. 1,
at der efter udløbet af korrektionsperioden efter den
foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 F for modtagere af udbytte af aktier m.v. omfattet
af kildeskattelovens § 65, stk. 1, 7 eller 9, der er registreret i en værdipapircentral, og hvor de
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
57
foreslåede regler i kildeskattelovens §§ 65 E-65 G ikke har været anvendt eller ikke har været
anvendt korrekt, vil kunne ske korrektion af udbytteskat efter anmodning til Skatteforvaltningen til
den korrekte sats efter § 65, stk. 1, 7 eller 9, § 2, stk. 6, 2. pkt., eller selskabsskattelovens § 2, stk. 3,
2. eller 3. pkt., eller i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland.
Det foreslås således, at i de situationer, hvor en udenlandsk udbyttemodtager er berettiget til en
lavere skattesats end 27 pct. efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller intern dansk lovgivning,
men der ikke er opnået nettoindeholdelse med den korrekte sats ved kilden efter den foreslåede
nettoindeholdelsesordning, vil den indeholdte udbytteskat kunne korrigeres efter anmodning til
Skatteforvaltningen.
Det foreslås endvidere, at skatteministeren vil kunne fastsætte regler om, at den indeholdte
udbytteskat vil kunne korrigeres efter anmodning til Skatteforvaltningen i tilfælde, hvor den
foreslåede nettoindeholdelsesordning har været anvendt, og der dermed er opnået beskatning med
en lavere skattesats end 27 pct. efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller intern dansk
lovgivning, men hvor der er anvendt en forkert sats.
Den foreslåede korrektionsadgang foreslås at skulle gælde for de tilfælde, hvor korrektionen ikke er
foretaget af det kontoførende institut i perioden til og med 44 bankdage efter den dag, hvor det er
fastslået, hvem udbyttet kan udbetales til, efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65
F.
Den foreslåede bestemmelse omfatter lige som den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65
E, stk. 1, udbytter af aktier m.v. omfattet af kildeskattelovens § 65, stk. 1, 7 eller 9.
Kildeskattelovens § 65, stk. 1, omhandler udbytte udloddet af selskaber m.v. omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 h, 4 og 5 a. Det omfatter danske aktie- og
anpartsselskaber, andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets
forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes indskudte kapital i selskabet,
elselskaber, vandforsyningsselskaber, visse foreninger, hvis formål er at fremme medlemmernes
fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere,
leverandører eller på anden lignende måde, og investeringsforeninger, der udsteder omsættelige
beviser for medlemmernes indskud, bortset fra investeringsselskaber og investeringsinstitutter med
minimumsbeskatning.
Kildeskattelovens § 65, stk. 7, omhandler udbytte udloddet af investeringsinstitutter med
minimumsbeskatning, og kildeskattelovens § 65, stk. 9, omhandler udbytte udloddet af
investeringsselskaber.
Det foreslås således, at skatteministeren vil kunne fastsætte regler om, at der under forudsætning af,
at de procedurer for korrektion, der er indeholdt i de pågældende regler, er fulgt, så vil der kunne
opnås korrektion til den rette sats med den virkning, at den for meget indeholdte udbytteskat kan
udbetales af Skatteforvaltningen, eller den for lidt betalte udbytteskat vil kunne indbetales til
Skatteforvaltningen.
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
58
Fælles for kildeskattelovens § 65, stk. 1, 7 og 9, er, at de foreskriver indeholdelse af udbytteskat
med en sats på 27 pct.
Den typiske sats i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne er 15 pct., men Danmark har indgået nogle
dobbeltbeskatningsoverenskomster med satser, der afviger fra dette.
Ud over dobbeltbeskatningsoverenskomsterne vil udbyttemodtagere, der er hjemmehørende i
udlandet, kunne være berettiget til beskatning af udbytter med en lavere sats end 27 pct. efter
kildeskattelovens § 2, stk. 6, 2. pkt., (om udbyttemodtagere, som er fysiske personer) eller
selskabsskattelovens § 2, stk. 3, 2. og 3. pkt., (om udbyttemodtagere, som er juridiske personer).
Efter disse bestemmelser beskattes udbyttet med 15 pct., hvis skattemyndighederne i den stat, på
Færøerne eller i Grønland, hvor udbyttemodtageren er hjemmehørende, skal udveksle oplysninger
med Skatteforvaltningen efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international
overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager. En
sådan aftale kan være en dobbeltbeskatningsoverenskomst, EU's direktiv om administrativt
samarbejde på beskatningsområdet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, OECD’s
og Europarådets konvention om gensidig bistand i skattesager eller en skatteinformationsaftale.
For selskaber i lande, som Danmark ikke har sådanne aftaler med, vil udbytter af danske aktier m.v.
blive beskattet med 22 pct. efter selskabsskattelovens § 2, stk. 3, 2. pkt.
Det er en forudsætning for anvendelse af den foreslåede bestemmelse, at aktierne m.v. er registreret
i en værdipapircentral. Dette kan være såvel en dansk som en udenlandsk værdipapircentral. Den
foreslåede ordning bygger på den måde, aktier m.v. registreret i en værdipapircentral typisk
registreres. Ejerskabet til aktierne m.v. vil således typisk være registreret gennem en række af
depotførere og et kontoførende institut, som i værdipapircentralen fører det depot, som aktierne
m.v. er registreret på. Aktierne m.v. er i kæden mellem udbyttemodtagerens depotfører og det
kontoførende institut typisk placeret på omnibusdepoter i de pågældende depotføreres navn. Det er
dermed alene udbyttemodtagerens depotfører, der kender udbyttemodtagerens identitet.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med, at der vil være nogle situationer, hvor det
ikke vil være muligt at opnå nettoindeholdelse med en lavere sats end 27 pct. ved kilden efter den
foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk. 1. Bestemmelsen skal endvidere ses i
sammenhæng med, at der kan ske fejl i forbindelse med nettoindeholdelse ved kilden, eller at der,
selv om det var muligt at foretage nettoindeholdelse ved kilden med en lavere sats end 27 pct., er
foretaget indeholdelse med 27 pct. Dermed er der behov for at kunne foretage korrektioner efter, at
udlodningen er foretaget.
En af de formentlig oftest forekommende situationer, hvor det ikke har været muligt at få
nettoindeholdelse med en lavere sats end 27 pct. ved kilden efter den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 65 E, stk. 1, er den situation, hvor den pågældende udbyttemodtager ikke er
registreret efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk. 3, forud for
udlodningen.
Der kan f.eks. være tale om udenlandske udbyttemodtagere, der første gang har anskaffet danske
aktier m.v. kort tid før, at det pågældende selskab m.v. foretager en udlodning. For at blive
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
59
registreret er det bl.a. en forudsætning, at den pågældende udbyttemodtager har afgivet en
hjemstedserklæring udstedt af skattemyndighederne i den jurisdiktion, hvor udbyttemodtageren er
hjemmehørende, som skal tjene som dokumentation for udbyttemodtagerens skattemæssige
hjemhør. På grund af sagsbehandlingstiden hos den pågældende skattemyndighed kan der opstå den
situation, at udbyttemodtageren ikke har kunnet få erklæringen før udlodningen. Dermed har
vedkommende fået indeholdt 27 pct. ved udlodning fra danske selskaber m.v.
Reglerne om efterfølgende korrektion skal således sikre, at udbyttemodtagerne i sådanne situationer
ved en efterfølgende korrektion kan opnå at blive beskattet med den korrekte sats.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 I, stk. 2,
at korrektion efter den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 65 I, stk. 1, forudsætter, at den registrerende depotfører, jf. den foreslåede
bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk. 3, anmoder herom, og at anmodningen sendes til det
kontoførende institut via den kæde, aktierne m.v. er registreret gennem, og at anmodningen sendes
af det kontoførende institut til Skatteforvaltningen inden for fristerne, der fremgår af de foreslåede
bestemmelser i kildeskattelovens § 65 I, stk. 2, nr. 1 og 2.
Det foreslås således, at anmodningen om korrektion vil skulle indgives af den registrerende
depotfører, og at anmodningen vil skulle sendes til det kontoførende institut via den kæde af
depotførere, de pågældende aktier m.v. er depotført i. Det vil herefter være det kontoførende
institut, der skal sende anmodningen om korrektion til Skatteforvaltningen.
Den registrerende depotfører vil enten være udbyttemodtagerens depotfører eller en anden
depotfører i den kæde, aktierne m.v. er registreret gennem. Initiativet til korrektionen vil dermed
enten kunne komme fra den registrerende depotfører eller fra udbyttemodtagerens depotfører, som
anmoder den registrerende depotfører om at starte anmodningen om korrektion. At det er den
registrerende depotfører, eventuelt efter anmodning fra udbyttemodtagerens depotfører, der skal
indgive anmodningen, skal dels ses i sammenhæng med, at det er denne, der kender
udbyttemodtagerens unikke identifikationsnummer udstedt efter den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 65 E, stk. 3, 2. pkt. Dels skal det ses i sammenhæng med den foreslåede
bestemmelse i kildeskattelovens § 65 J, stk. 4. Efter denne bestemmelse vil depotførere have pligt
til at sammenholde de modtagne oplysninger med andre oplysninger, den pågældende depotfører er
i besiddelse af, herunder oplysninger modtaget til opfyldelse af reglerne om
kundekendskabsprocedurer og til bekæmpelse af hvidvask. I tilfælde, hvor der er
uoverensstemmelser, må depotføreren søge at afklare disse, inden depotføreren går videre med
anmodningen om korrektion.
Det er således en forudsætning for indgivelse af anmodningen, at udbyttemodtagerens depotfører og
den registrerende depotfører, hvis denne ikke er udbyttemodtagerens depotfører. ikke har grund til
at betvivle, at udbyttemodtageren er den retmæssige ejer af udbyttet og er den, vedkommende
udgiver sig for at være.
Ved at stille krav om, at anmodningen sendes til det kontoførende institut via den kæde af
depotførere, aktierne m.v. er registreret gennem, opnås det, at aktierne m.v. kan spores helt fra den
værdipapircentral, de er registreret i og ud til den registrerende depotfører. Dette skaber et værn
mod korrektion i forhold til fiktive aktiebeholdninger.
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
60
Det foreslås i
kildeskattelovens § 65 I, stk. 2, nr. 1,
at hvis anmodningen skyldes, at
udbyttemodtageren ikke var registreret efter § 65 E, stk. 3, den dag, hvor det er fastslået, hvem
udbyttet kan udbetales til, skal anmodningen være modtaget af Skatteforvaltningen senest 6
måneder efter den dag, hvor det er fastslået, hvem udbyttet kan udbetales til. Forudsætter
registrering efter § 65 E, stk. 3, at der er indhentet en forhåndsgodkendelse efter § 65 E, stk. 4,
udløber fristen dog tidligst en måned efter, at Skatteforvaltningen har meddelt
forhåndsgodkendelsen, hvis anmodningen om forhåndsgodkendelse er indgivet inden for fristen
efter 1. pkt. Det er en yderligere en forudsætning for korrektion, at udbyttemodtageren er registreret
efter § 65 E, stk. 3, forud for indgivelsen af anmodningen, hvis registrering er mulig.
Den foreslåede bestemmelse omhandler således den situation, hvor udbyttemodtageren ikke er
blevet registreret efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk. 3, forud for
udlodningen af udbyttet.
Det foreslås således, at anmodningen om korrektion i disse tilfælde skal være modtaget af
Skatteforvaltningen senest 6 måneder efter den dag, hvor det er fastslået, hvem udbyttet kan
udbetales til. Dette begreb dækker over den dag, der i det
finansielle sprogbrug betegnes ”record-
day”.
For
aktier m.v., der er registreret i VP Securities A/S, som for tiden er den eneste danske
værdipapircentral, er det normal praksis, at denne dag ligger 2 dage efter den dag, hvor
generalforsamlingen i selskabet m.v. har været afholdt, eller hvor bestyrelsen i selskabet m.v. efter
bemyndigelse fra generalforsamlingen har besluttet at udlodde udbyttet.
Fristen på 6 måneder er fastsat ud fra erfaringerne for, hvor lang sagsbehandlingstiden er for de
udenlandske skattemyndigheders udstedelse af hjemstedserklæringer og med henblik på at sikre tid
til, at anmodningerne kan passere op gennem den kæde af depotførere, aktierne m.v. er ejet
igennem, og at det kontoførende institut kan foretage de nødvendige afstemninger og indsende
anmodningen til Skatteforvaltningen. Dette indebærer, at registreringen af udbyttemodtageren skal
ske i så god tid inden fristen for Skatteforvaltningens modtagelse af anmodningen, at denne frist kan
overholdes. I praksis forventes det, at en registrering senest 4 måneder efter record-day vil være
tilstrækkeligt til at opnå dette.
Fristen skal ses i sammenhæng med, at der for såvel udbyttemodtagerne, de registrerende depotfører
og Skatteforvaltningen er en interesse i, at kunden registreres inden for en forholdsvis kort frist, så
der kan opnås nettoindeholdelse med den korrekte sats ved fremtidige udlodninger af udbytte af
danske aktier m.v.
Det foreslås desuden, at hvis registrering af udbyttemodtageren efter § 65 E, stk. 3, forudsætter, at
der er indhentet en forhåndsgodkendelse efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65
E, stk. 4, foreslås fristen dog tidligst at skulle udløbe en måned efter, at Skatteforvaltningen har
meddelt forhåndsgodkendelsen. De tilfælde, hvor registreringen kræver forhåndsgodkendelse, er de
tilfælde, hvor udbyttemodtageren påberåber sig en skattesats, der er lavere end den skattesats, der er
hovedreglen efter den dobbeltbeskatningsoverenskomst, udbyttemodtageren er omfattet af.
Denne særlige frist forslås dog alene at ville gælde, hvis anmodningen om forhåndsgodkendelse er
indgivet inden for den ovennævnte frist på 6 måneder.
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
61
Denne særlige frist skyldes, at i tilfælde, hvor registreringen er afhængig af en
forhåndsgodkendelse, og Skatteforvaltningen ikke endnu har afgivet en sådan, bør
udbyttemodtageren ikke være afskåret fra at opnå korrektion, fordi fristen på 6 måneder for
anmodning om korrektion er overskredet.
Det foreslås desuden at være en forudsætning for indgivelse af en anmodning om korrektion i disse
tilfælde, at udbyttemodtageren er registreret efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens §
65 E, stk. 3, forud for indgivelsen af anmodningen, hvis registrering er mulig. At registrering er
mulig, skal i denne forbindelse forstås således, at dette også vil gælde, hvis registrering er mulig
under forudsætning af, at der er indhentet en forhåndsgodkendelse efter den foreslåede bestemmelse
i kildeskattelovens § 65 E, stk. 4.
Det foreslås, at der skal gælde samme frist på 6 måneder i tilfælde, hvor registrering ikke er mulig.
Derved undgås en forskelsbehandling af de situationer, hvor registrering er mulig, og de situationer,
hvor registrering ikke er mulig.
At registreringen, hvis den er mulig, vil skulle ske efter den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 65 E, stk. 3, indebærer, at de foreslåede bestemmelser i kildeskattelovens § 65
E, stk. 2 og 4, vil skulle finde tilsvarende anvendelse.
Dette indebærer, at det vil skulle være en forudsætning for registreringen, at udbyttemodtageren har
afgivet de oplysninger m.v., som skal afgives efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens §
65, stk. 2. Det vil sige oplysning om sin identitet, oplysning om karakteren af udbyttemodtageren,
oplysning om sit skattemæssige hjemsted eller sine skattemæssige hjemsteder, en erklæring om at
være skattemæssigt retmæssig ejer af udbyttet, samtykke til afgivelse af oplysninger m.v. Der
henvises for en nærmere beskrivelse af de oplysninger m.v., der skal afgives, til bemærkningerne til
den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk. 2.
Det vil endvidere være en forudsætning for registrering af en udbyttemodtager til en lavere sats end
den sats, der efter den pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomst er hovedreglen, at der er
indhentet en forhåndsgodkendelse fra Skatteforvaltningen af, at udbyttemodtageren er omfattet af
den pågældende særregel.
Der vil være situationer, hvor der ikke vil kunne ske registrering af udbyttemodtageren.
Da det er et krav for at blive registreret efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E,
stk. 3, at udbyttemodtageren har afgivet en erklæring om at være retmæssig ejer af aktierne m.v., vil
der ikke kunne opnås registrering, hvis der ikke er indgivet en sådan erklæring. En udbyttemodtager
kan imidlertid på sit depot have såvel f.eks. lånte danske aktier m.v., hvor den pågældende
udbyttemodtager ikke er retmæssig ejer af udbyttet, som købte danske aktier m.v., hvor
udbyttemodtageren er retmæssig ejer af udbyttet. Er dette tilfældet, skal vedkommende ikke kunne
få nettoindeholdelse af udbytteskat efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk.
1, for så vidt angår udbyttet af de aktier m.v., der er placeret i depotet, da vedkommende ikke kan
indgive en erklæring om at være retmæssig ejer af udbytterne af de danske aktier m.v. i depotet.
Dette skyldes, at vedkommende ikke er retmæssig ejer af udbyttet af disse aktier m.v. Imidlertid kan
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
62
vedkommende være berettiget til en skattesats, der er lavere end 27 pct. på de købte aktier m.v. Da
vedkommende imidlertid ikke har kunnet registreres efter den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 65, E, stk. 3, har vedkommende ikke kunnet opnå nettoindeholdelse med den
korrekte sats ved kilden efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk.1, for så
vidt angår udbytterne af disse aktier m.v.
Den retmæssige ejer af udbyttet af de lånte aktier, som ligger på låntagerens depot i eksemplet
ovenfor, er långiveren. Denne vil kunne registreres efter den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 65 E, stk. 3, men aktierne vil ikke ligge på vedkommendes depot. Dermed vil
låntageren heller ikke kunne opnå nettoindeholdelse med den korrekte sats ved kilden efter den
foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk.1.
Herudover kan udbyttemodtageren f.eks. være en transparent enhed, hvor det ikke er enheden, men
de bagvedliggende ejere heraf, der er retmæssig ejer af udbyttet. Heller ikke her kan der ske
registrering af ejeren af depotet (den transparente enhed), da denne ikke er den retmæssige ejer.
I disse situationer vil der kunne opnås korrektion, uanset at udbyttemodtageren ikke er registreret
efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk. 3.
Det foreslås kildeskattelovens
§ 65 I, stk. 2, nr. 2,
at anmodningen om korrektion skal være
modtaget af Skatteforvaltningen senest 3 år efter den dag, hvor det er fastslået, hvem der er
berettiget til udbyttet, i tilfælde, som ikke er omfattet af den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 65 I, stk. 2, nr. 1.
Det forslås således, at fristen for anmodning om korrektion af den indeholdte udbytteskat efter den
foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 F, stk. 1, vil være tre år regnet fra den dag, hvor det
er fastslået, hvem udbyttet kan udbetales til, når anmodningen ikke er begrundet med, at
udbyttemodtageren ikke var registreret efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65,
stk. 3, forud for udlodningen.
Ved den dag, hvor det er fastslået, hvem udbyttet kan udbetales til, forstås den dag, der i det
finansielle sprogbrug betegnes ”record-day”. For aktier
m.v., der er registreret i VP Securities A/S,
som for tiden er den eneste danske værdipapircentral, er det normal praksis, at denne dag ligger 2
dage efter den dag, hvor generalforsamlingen i selskabet m.v. har været afholdt, eller hvor
bestyrelsen i selskabet m.v. efter bemyndigelse fra generalforsamlingen har besluttet at udlodde
udbyttet.
Den foreslåede bestemmelse omfatter de tilfælde, hvor en udbyttemodtager er registreret efter den
foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk. 3, men som følge af fejl har vedkommende
ikke fået indeholdt skat med den korrekte sats. Et eksempel på et sådant tilfælde er, at en
udbyttemodtager er registreret som værende berettiget til en sats på 15 pct. Imidlertid sker der en
fejl hos udbyttemodtagerens depotfører, et andet sted i den kæde af depotførere, aktierne m.v. er
registreret gennem, det kontoførende institut, værdipapircentralen eller det udloddende selskab, der
fører til, at der er indeholdt 27 pct.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 I, stk. 3,
at beløb, som indbetales til eller udbetales fra
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
63
Skatteforvaltningen ved korrektion efter den forslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 I, stk. 1
og 2, ikke forrentes.
Anmodninger om korrektion kan føre til at der skal korrigeres til en lavere skattesats, end den, der
er indeholdt med, men det kan også føre til, at der skal korrigeres til en højere skattesats. Det
foreslås, at der i begge tilfælde ikke sker forrentning af de beløb, som skal enten indbetales til eller
udbetales fra Skatteforvaltningen som følge af korrektionen.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 65 G, stk. 5, hvor det foreslås, at der ikke vil skulle ske forrentning ved
ændringer af den indeholdte udbytteskat i forbindelse med stikprøvekontrol af den indeholdte
udbytteskat. Det foreslås således generelt, at der ikke vil skulle ske forrentning ved refusion af
udbytteskat eller ved stikprøvekontrol eller korrektion efter den foreslåede ordning, bortset fra i den
situation hvor Skatteforvaltningen træffer afgørelse om efterbetaling af udbytteskat, og
efterbetalingen ikke sker inden for 30 dage efter afgørelsen. Forrentningen starter da først på dette
tidspunkt, jf. den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 J, stk. 2.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 I, stk. 4,
at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
korrektion efter de foreslåede bestemmelser i kildeskattelovens § 65 I, stk. 1 og 2.
De regler, der vil kunne fastsættes efter den foreslåede bestemmelse, er nærmere regler om
fremgangsmåden ved indsendelse af korrektionsanmodninger, de oplysninger, en anmodning skal
indeholde, og den dokumentation, der skal sendes med i forbindelse med korrektionsanmodningen.
For så vidt angår metoden til indsendelse, er det tanken, at der skal fastsættes regler om, at
indsendelse alene skal kunne ske digitalt, og at det skal ske til et system, som anvises af
Skatteforvaltningen. Der er hjemmel i skatteforvaltningslovens § 35, stk. 1, til at skatteministeren
kan fastsætte regler om tvungen digitalisering ved henvendelser til Skatteforvaltningen, og det er i
forbindelse med kravene om digital indsendelse tanken at udnytte denne hjemmel.
Der vil endvidere skulle fastsættes regler, der sikrer udbyttemodtageren anonymitet i forbindelse
med, at anmodningerne om korrektion sendes til det kontoførende institut via den kæde af
depotførere, aktierne m.v. er registreret gennem.
Herudover er det tanken, at der skal fastsættes regler om, at det kontoførende institut forud for
indsendelsen af anmodninger omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 65, I, stk. 2, nr. 1, vil
skulle foretage en afstemning af anmodningerne, så det sikres, at det udbytte, der anmodes om
korrektion for, ikke overstiger det udbytte, der er modtaget vedrørende det pågældende depot.
De angivne regler er ikke udtømmende. Der vil således kunne fastsættes andre regler end de
nævnte. Disse regler vil skulle fastsættes i samarbejde med den finansielle sektor, så det kan sikres,
at de krav, der stilles, i videst mulig udstrækning tager højde for de forretningsgange og processer,
der allerede eksisterer i sektoren, samtidig med, at det sikres, at der er en tilstrækkelig høj grad af
sikkerhed for, at de foretagne korrektioner er korrekte.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 J, stk. 1,
at det skal være en forudsætning for, at et
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
64
kontoførende institut eller en registrerende depotfører, jf. den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 65 E, stk. 3, kan medvirke til indeholdelse efter § 65 E, stk. 1, eller korrektion
efter § 65 F, at vedkommende lader sig registrere hos Skatteforvaltningen. Ved registreringen vil
det kontoførende institut eller den registrerende depotfører skulle påtage sig at hæfte i tre
situationer, som er omhandlet i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3.
Det foreslås således, at et kontoførende institut vil skulle lade sig registrere hos Skatteforvaltningen,
hvis det vil sikre sig mulighed for, at deres egne kunder og de kunder hos de depotførere, de holder
aktier m.v. for, kan opnå nettoindeholdelse med den korrekte sats ved kilden efter den foreslåede
bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk. 1, og sikre sig mulighed for at foretage korrektioner
efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 F.
Det foreslås endvidere, at det det skal være en forudsætning for, at den registrerende depotfører
lader sig registrere hos Skatteforvaltningen, hvis vedkommende vil sikre sig mulighed for, at deres
egne kunder og de kunder hos de depotførere, de registrer udbyttemodtagere for, kan opnå
nettoindeholdelse med den korrekte sats ved kilden efter den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 65 E, stk. 1, og sikre sig mulighed for at kunne anmode om korrektioner efter
den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 F.
Denne registrering vil ikke være en registrering for en skat eller afgift hos Skatteforvaltningen, jf.
opkrævningslovens § 1, stk. 1, og vil således ikke medføre, at opkrævningslovens regler generelt
finder anvendelse på beløb, som et kontoførende institut kan komme til at hæfte for efter den
foreslåede bestemmelse.
Da det er en forudsætning for nettoindeholdelse efter den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 65 E, stk. 1, og korrektion efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens
§ 65 F, at procedurer efter reglerne i § 65 E, stk. 2-4, og § 65 F og regler udstedt i medfør heraf
følges, påtager det kontoførende institut og den registrerende depotfører ved registreringen sig at
følge disse regler.
Ved registreringen påtager det kontoførende institut eller den registrerende depotfører sig hæftelse i
tre situationer. Det er således en følge af registreringen, at den pågældende kontoførende institut
eller den pågældende registrerende depotfører påtager sig hæftelsen.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at der efter den foreslåede ordning forudsættes at være
en direkte kontakt mellem de kontoførende institutter henholdsvis de registrerende depotførere og
Skatteforvaltningen, at de kontoførende institutter og de registrerende depotførere kan blive mødt
med krav som følge af hæftelsen efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 J, stk. 2,
jf. stk. 1, nr. 1-3, og at Skatteforvaltningen efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens §
65 J, stk. 3, vil have mulighed for at nægte en registrering eller at fratage et kontoførende institut
eller en registrerende depotfører registreringen og dermed afskære det kontoførende institut eller
den registrerende depotfører fra at medvirke til nettoindeholdelse af udbytteskat med den rette sats
ved kilden eller en eventuel efterfølgende korrektion.
Ordningen vil være åben for såvel danske som udenlandske kontoførende institutter og
registrerende depotførere, og for de kontoførende institutters vedkommende uanset om de er
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
65
kontoførende institutter i en dansk eller udenlandsk værdipapircentral, jf. dog den foreslåede
bestemmelse i kildeskattelovens § 65 J, stk. 3, om Skatteforvaltningens mulighed for at kunne
nægte en registrering eller at fratage et kontoførende institut eller en registrerende depotfører
registreringen. Deltagelse i ordningen foreslås at være frivillig, også for de danske kontoførende
institutter.
Efter § 190 i lov om kapitalmarkeder kan følgende optræde som kontoførende institutter:
Pengeinstitutter eller fondsmæglerselskaber, visse realkreditinstitutter, virksomheder, der drives i
fællesskab af sådanne virksomheder, og som har til formål at forvalte finansielle instrumenter,
investeringsselskaber og kreditinstitutter, Moderniseringsstyrelsen, værdipapircentraler, herunder
kan en værdipapircentral fungere som kontoførende institut i den pågældende værdipapircentral,
centrale modparter (enheder, som stiller sig mellem køber og sælger i en værdipapirhandel),
Danmarks Nationalbank, centralbanker i et andet EU-land eller i et land, som EU har indgået aftale
med på det finansielle område. I det omfang en sådan virksomhed har påtaget sig rollen som
kontoførende institut, vil de kunne lade sig registrere efter den foreslåede bestemmelse.
Aktierne m.v. kan også være registreret i udenlandske værdipapircentraler. Her vil det ligeledes
være en betingelse for at kunne lade sig registrere i rollen som kontoførende institut, at den
pågældende virksomhed kan påtage sig rollen som kontoførende institut, og at virksomheden rent
faktisk har påtaget sig denne rolle.
At et kontoførende institut eller en depotfører lader sig registrere vil ikke hindre, at det
kontoførende institut eller den registrerende depotfører lader andre påtage sig at udføre de opgaver,
der er knyttet til at være registreret efter den foreslåede bestemmelse. Denne mulighed for at
delegere opgaverne kræver ikke en særlig hjemmel efter dansk ret. Det vil blot være det
kontoførende instituts henholdsvis den registrerende depotførerens ansvar, at opgaverne udføres
korrekt, og det vil være det kontoførende institut henholdsvis den registrerende depotfører, der ved
registreringen vil påtage sig en hæftelse i visse situationer.
Den foreslåede hæftelse hænger sammen med, at Skatteforvaltningen ikke har mulighed for at
foretage en kontrol af udbyttemodtagernes ret til den skattesats, de registreres for efter den
foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk. 3, forud for udbytteudbetalingen. Grundet
antallet af udenlandske udbyttemodtagere vil en sådan kontrol altid have karakter af en
stikprøvekontrol, hvor udtagelsen af stikprøverne vil ske efter en risikobaseret tilgang. Et af
elementerne i en udvælgelse af stikprøver er omfanget af de modtagne udbytter, og denne oplysning
kendes ikke før udlodningen. Dette indebærer, at indeholdelsen udbytteskat med en lav sats sker
uden en egentlig forudgående kontrol fra Skatteforvaltningens side.
Det foreslås derfor, at hæftelsen vil skulle indtræde i den situation, hvor det i den efterfølgende
stikprøvekontrol konstateres, at der er indeholdt udbytteskat med en for lav sats, og i de situationer,
hvor Skatteforvaltningens efterfølgende kontrol besværliggøres ved, at det kontoførende institut
ikke rettidigt indsender oplysninger om udbyttemodtagere m.v. efter den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 65 G, stk. 1, eller hvor den registrerende depotfører ikke rettidigt indsender
oplysninger eller dokumentation, som Skatteforvaltningen har anmodet den registrerende depotfører
om. De enkelte situationer er nærmere beskrevet nedenfor i bemærkningerne til de foreslåede
bestemmelser i kildeskattelovens § 65 I, stk. 1, nr. 1-3.
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
66
Det foreslås, at hæftelsen i alle tre situationer vil skulle påhvile det kontoførende institut og den
registrerende depotfører, og det følger af den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 J, stk.
2, at disse vil skulle hæfte solidarisk. Det er dog forudsat, at det kontoførende institut vil kunne
sikre sig en adgang til regres i de aftaler, de indgår med depotførerne længere nede i den kæde,
aktierne m.v. er registreret gennem, og mellem disse depotførere indbyrdes.
De foreslåede hæftelsesregler vil ikke hindre, at hæftelse kan gøres gældende i andre situationer og
over for andre end det kontoførende institut og den registrerende depotfører. Hvis f.eks. det
udloddende selskab undlader indeholdelse eller indeholder for lidt, vil det således hæfte efter
kildeskattelovens § 69, stk. 1, medmindre det kan påvise, at det ikke har udvist forsømmelighed.
Endvidere hæfter det udloddede selskab for den indeholdte udbytteskat efter § 69, stk. 2. Det
kontoførende institut og depotførerne vil ligeledes uden for situationerne med hæftelse efter den
foreslåede bestemmelse kunne hæfte efter en erstatningsretlig betragtning, hvis de har handlet
ansvarspådragende. Endelig vil den udbyttemodtager, der uretmæssigt har fået foretaget
indeholdelse med en for lav sats, kunne blive mødt med et krav om betaling af den resterende skat.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 J, stk. 1, nr. 1,
at det kontoførende instituts og den
registrerende depotførers hæftelse vil skulle omfatte den manglende indeholdte udbytteskat i
tilfælde, hvor der ved en kontrol efter § 65 H konstateres en utilstrækkelig indeholdelse, og den
manglende indeholdelse ikke skyldes, at udbyttemodtageren ikke anses for berettiget til en
skattesats, som er godkendt efter § 65 E, stk. 4.
Den første situation, hvor det kontoførende institut og den registrerende depotfører vil skulle hæfte,
er således efter forslaget den situation, hvor Skatteforvaltningen har udtaget en udbyttemodtager til
stikprøvekontrol efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 H, og det ved
afslutningen af kontrollen konstateres, at den pågældende ikke var berettiget til den sats, der er
indeholdt med, eller til udlodning uden indeholdelse af udbytteskat, og der er indeholdt for lidt eller
ingen udbytteskat. Her vil det kontoførende institut og den registrerende depotfører skulle hæfte for
forskellen mellem den skat, der skulle være indeholdt, hvis den korrekte sats havde været anvendt,
og den skat, der faktisk er indeholdt.
Hæftelsen efter den foreslåede bestemmelse skal dog ikke gælde i de tilfælde, hvor
Skatteforvaltningen har afgivet en forhåndsgodkendelse efter den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 65 E, stk. 4, og det viser sig, at den sats, der er godkendt i
forhåndsgodkendelsen, ikke er korrekt, fordi udbyttemodtageren ikke ved stikprøvekontrollen
vurderes at have en sådan status, at vedkommende vil være berettiget til en lavere sats end
normalsatsen efter den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst. I denne situation har
Skatteforvaltningen haft mulighed for forudgående kontrol, og dermed vil begrundelsen for den
særlige hæftelse ikke være relevant i denne situation.
Denne undtagelse vil dog ikke finde anvendelse, hvis det under stikprøvekontrollen konstateres, at
den pågældende udbyttemodtager ikke er skattemæssigt retmæssig ejer af udbyttet. Hvis det således
under stikprøvekontrollen f.eks. konstateres, at de aktier m.v., der er modtaget udbytte af, er
erhvervet ved et aktielån, hvor låntageren ikke anses for den retmæssige ejer af udbyttet, vil
hæftelsen kunne gøres gældende, uanset at den pågældende udbyttemodtager har fået en
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
67
forhåndsgodkendelse af sin status i forhold til den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Det er en forudsætning for, at hæftelsen indtræder, at det ved en kontrol efter den foreslåede
bestemmelse i kildeskattelovens § 65 H, konstateres, at der er indeholdt udbytteskat med en for lav
sats, eller at der uberettiget ikke er indeholdt udbytteskat. Dette indebærer, at Skatteforvaltningen
alene skal kunne gøre hæftelsen gældende, hvis Skatteforvaltningen har overholdt reglerne i den
foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 H eller regler, der er udstedt i medfør af den
foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 H, stk. 6, herunder særligt kravene til underretning
af det kontoførende institut og den registrerende depotfører.
Hvis det ved en stikprøvekontrol konstateres, at en udbyttemodtager har fået indeholdt udbytteskat
med en for lav sats, eller at der uberettiget ikke er indeholdt udbytteskat, vil de foreslåede
hæftelsesregler finde anvendelse på den udlodning, der har givet anledning til stikprøvekontrollen.
Konstateres det samtidigt, at samme udbyttemodtager tidligere har modtaget udlodninger, hvor der
også er indeholdt en for lav udbytteskat, og fristen for udtagelse af stikprøver ved disse udlodninger
er udløbet, vil hæftelse ikke kunne gøres gældende efter de foreslåede regler i forhold til det
kontoførende institut, for så vidt angår disse tidligere udlodninger. Den foreslåede hæftelse for de
kontoførende institutter og de registrerende depotførere hindrer imidlertid ikke, at der på andet
grundlag vil kunne gøres krav gældende vedrørende disse tidligere modtagne udbytter, herunder
særligt over for udbyttemodtageren.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 I, stk. 1, nr. 2,
at det kontoførende instituts hæftelse vil skulle
omfatte forskellen mellem den indeholdte udbytteskat efter § 65 E, stk. 1, eller efter korrektion efter
§ 65 F og det beløb, der ville være indeholdt, hvis der var anvendt en sats på 27 pct., i tilfælde hvor
der for den pågældende udbyttemodtager ikke er afgivet oplysninger efter § 65 G, stk. 1, inden for
fristen efter denne bestemmelse.
Den anden situation, hvor det kontoførende institut og den registrerende depotfører foreslås at
skulle hæfte, er således efter forslaget den situation, hvor det kontoførende institut ikke rettidigt har
indsendt oplysninger efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 G, stk. 1. Efter
denne bestemmelse vil det kontoførende institut senest 45 bankdage efter den dag, hvor det er
fastslået, hvem udbyttet kan udbetales til, skulle indsende oplysninger om udbyttemodtagerens
unikke identifikationsnummer, identiteten af de udbyttegivende aktier m.v., antal udbyttegivende
aktier m.v., udloddet udbytte pr. aktie m.v. før og efter indeholdelse af udbytteskat, datoen for
vedtagelsen eller beslutningen om udbetaling eller godskrivning af udbyttet, depotnummer i
værdipapircentralen
, d
et kontoførende instituts identitet og oplysning om de korrektioner af den
indeholdte udbytteskat, der er foretaget efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 F.
Det kontoførende institut og den registrerede depotfører vil i denne situation skulle hæfte for
forskellen mellem den udbytteskat, der er indeholdt af det udbytte, der ikke rettidigt er indsendt
oplysninger om, og den udbytteskat, der skulle være indeholdt, hvis der var indeholdt med en sats
på 27 pct.
Hvis det kontoførende institut har indsendt oplysninger vedrørende en del af modtagerne men ikke
alle, vil hæftelsen ikke omfatte de udbyttemodtagere, der er gjort rede for, men alene de
udbyttemodtagere, der ikke er redegjort for.
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
68
Det foreslås i
kildeskattelovens § 65 I, stk. 1, nr. 3,
at det kontoførende instituts hæftelse vil skulle
omfatte forskellen mellem den indeholdte udbytteskat efter den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 65 E, stk. 1, eller efter korrektion efter § 65 F og det beløb, der ville være
indeholdt, hvis der var anvendt en sats på 27 pct., i tilfælde, hvor Skatteforvaltningen har anmodet
om yderligere oplysninger efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 H, stk. 3, og de
ønskede oplysninger ikke indsendes inden for fristen efter den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 65 H, stk. 4.
Den tredje situation, hvor det kontoførende institut og den registrerende depotfører foreslås at skulle
hæfte, er den situation, hvor Skatteforvaltningen efter den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 65 H, stk. 3, har anmodet en registrerende depotfører om yderligere oplysninger
eller dokumentation til kontrol af en stikprøve, men ikke har modtaget de ønskede oplysninger eller
den ønskede dokumentation inden for den frist, Skatteforvaltningen efter den foreslåede
bestemmelse i kildeskattelovens § 65 H, stk. 4, har givet den registrerende depotfører.
Der er forudsat en vis fleksibilitet i bestemmelsen, så den registrerende depotfører, hvis denne har
problemer med at overholde fristen, kan gå i dialog med Skatteforvaltningen om forlængelse af
fristen eller om en ny frist efter overskridelsen af den første frist. Hvis der er rimelige grunde til en
sådan forlængelse eller til at give en ny frist, vil Skatteforvaltningen skulle gøre dette frem for at
gøre hæftelsen gældende.
Det er en forudsætning for, at hæftelsen indtræder, at den registrerende depotfører ikke rettidigt
indsender materiale til Skatteforvaltningen, som denne har anmodet om efter den foreslåede
bestemmelse i kildeskattelovens § 65 H, stk. 3. Dette indebærer, at Skatteforvaltningen alene vil
kunne gøre hæftelsen gældende, hvis Skatteforvaltningen har overholdt reglerne om udtagelse af
stikprøver og anmodninger om yderligere oplysninger i forbindelse hermed efter den foreslåede
bestemmelse i kildeskattelovens § 65 H eller regler udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse
i kildeskattelovens § 65 H, stk. 6, herunder særligt kravene til underretning af det kontoførende
institut og den registrerende depotfører.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 I, stk. 2,
at Skatteforvaltningen træffer afgørelse om hæftelse
efter stk. 1. Gøres hæftelse gældende, hæfter det kontoførende institut og den registrerende
depotfører solidarisk, og beløbet vil skulle indbetales senest 30 dage efter Skatteforvaltningens
afgørelse. Hvis sidste rettidige betalingsfrist falder på en banklukkedag, forlænges fristen til den
førstkommende bankdag. For beløb omfattet af bestemmelsen gælder opkrævningslovens § 6 og
kapitel 5.
Det foreslås således, at hvis en af de tre situationer, hvor det kontoførende institut og den
registrerende depotfører skal hæfte efter den foreslåede bestemmelse, indtræder, så vil
Skatteforvaltningen kunne træffe afgørelse om at gøre hæftelsen gældende. Gøres hæftelsen
gældende, vil det kontoførende institut og den registrerende depotfører hæfte solidarisk.
Skatteforvaltningen kan dermed rette betalingskravet mod begge disse. Det beløb, som det
kontoførende institut og den registrerende depotføre hæfter for, skal indbetales senest 30 dage efter
afgørelsen.
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
69
Det foreslås, at beløbet opkræves over skattekontoen, og dermed vil betalingsfristen indebære, at
beløbet på 30. dagen vil blive debiteret skattekontoen, jf. opkrævningslovens § 16 a, stk. 4.
At der er tale om en afgørelse indebærer, at afgørelsen efter skatteforvaltningslovens § 11 vil kunne
påklages til Landsskatteretten. Den ledende retsformand i Landsskatteretten kan dog efter
skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 3, delegere kompetencen til at træffe afgørelse i klagesagerne
til Skatteankestyrelsen. Da der er tale om en afgørelse om, at det kontoførende institut og den
registrerende depotfører hæfter, vil disse være klageberettiget. Går afgørelsen ud på, at hæftelsen
udløses, fordi udbyttemodtageren ikke er berettiget til den sats, der er anvendt, vil
udbyttemodtageren også være part i sagen og dermed kunne påklage afgørelsen, jf.
skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 2, 1. pkt.
Derudover foreslås det, at den sidste rettidige betalingsfrist forlænges til den førstkommende
bankdag, hvis fristen udløber på en banklukkedag. Herved omfattes betalingen af
Skatteforvaltningens praksis om at respektere banklukkedage. Med opkrævning over skattekontoen
indgår beløbet i saldoen på instituttets skattekonto. En eventuel debetsaldo på skattekontoen
forrentes med renten i opkrævningslovens § 16 c, stk. 1. En eventuel kreditsaldo på skattekontoen
forrentes ikke.
Det foreslås desuden, at beløbet skal opkræves over skattekontoen, hvilket bl.a. indebærer, at der
skal betales gebyr på 65 kr. ved udsendelse af rykker for beløbet.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 J, stk. 3,
at Skatteforvaltningen skal kunne fratage et
kontoførende institut eller en registrerende depotfører en registrering efter de foreslåede
bestemmelser i kildeskattelovens § 65 J, stk. 1, ved grove eller gentagne fejl i forbindelse med
anvendelsen af reglerne i de foreslåede bestemmelser i kildeskattelovens §§ 65 E-65 I eller § 65 J,
stk. 4, eller regler udstedt i medfør heraf, eller ved grov eller gentagen manglende rettidige
betalinger af beløb, det kontoførende institut eller den registrerende depotfører hæfter for efter den
foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 J, stk. 1.
Det foreslås endvidere, at Skatteforvaltningen vil kunne nægte eller frataget et kontoførende institut
eller en registrerende depotfører registrering efter stk. 1 eller 3, hvis den kompetente myndighed i
den stat, på Færøerne, eller i Grønland, hvor det kontoførende institut eller den registrerende
depotfører er hjemmehørende, ikke skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en
administrativt indgået aftale om bistand i skattesager. Skatteforvaltningen kan nægte et
kontoførende institut eller en registrerende depotfører registrering efter stk. 1, hvis det kontoførende
institut eller den registrerende depotfører tidligere har fået frataget en registrering efter
bestemmelsens 1. pkt.
Efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 J, stk. 1, er registrering hos
Skatteforvaltningen en forudsætning for, at kontoførende institutter og registrerende depotførere
kan deltage i den foreslåede nettoindeholdelsesordning efter den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 65 E eller medvirke til korrektioner efter den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 65 F og regler udstedt i medfør heraf.
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
70
Det foreslås, at denne registrering vil kunne fratages et kontoførende institut eller en registrerende
depotfører, hvis det konstateres, at der er begået grove eller gentagne fejl i forbindelse med
anvendelsen af de foreslåede regler i kildeskattelovens §§ 65 E-65 I eller regler udstedt i medfør
heraf. Tilsvarende gælder ved grove eller gentagne fejl ved anvendelse af den foreslåede
bestemmelse i kildeskattelovens § 65 J, stk. 4, om, at depotførere, når de afgiver oplysninger enten
til Skatteforvaltningen, andre depotførere eller kontoførende institutter efter den foreslåede ordning,
skal sikre sig, at de oplysninger, de afgiver, ikke strider mod andre oplysninger, de er i besiddelse
af, herunder de oplysninger, depotføreren er i besiddelse af efter reglerne om gennemførelse af
kundekendskabsprocedurer og bekæmpelse af hvidvask, der gælder i depotførerens jurisdiktion.
Endelig vil registreringen kunne fratages et kontoførende institut eller en registrerende depotfører,
hvis det kontoførende institut eller den registrerende depotfører groft eller gentagne gange undlader
rettidigt at betale beløb, som det hæfter for efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens §
65 J, stk. 1.
Det er således ikke enhver fejl, der skal kunne føre til fratagelse af registreringen. Der forudsættes
at skulle være tale om en vis grovhed eller om gentagne fejl.
Ved medvirken til egentligt misbrug, vil en sådan grovhed være til stede, men den kan eksempelvis
også foreligge, hvis en registrerende depotfører overser åbenlyse tegn på, at der finder et misbrug
sted eller konsekvent undlader at foretage undersøgelser efter den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 65 J, stk. 4, for at sikre sig, at de registrerede oplysninger forekommer rigtige.
Foreligger der ikke sådanne grove fejl, vil registreringen kunne fratages en registrerende depotfører
eller et kontoførende institut, hvis der foretages gentagne fejl. Sådanne gentagne fejl kan f.eks. bestå
i, at en registrerende depotfører gentagen gange ved registreringen af kunder hos
Skatteforvaltningen ikke gennemfører tilstrækkeligt grundige undersøgelser efter den foreslåede
bestemmelse i kildeskattelovens § 65 J, stk. 4, for at sikre sig, at de registrerede oplysninger
forekommer rigtige.
Undladelse af rettidigt at betale for beløb, som et kontoførende institut eller en registrerende
depotfører hæfter for efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 J, stk. 2, jf. § 65 J,
stk. 1, nr. 1-3, vil ligeledes efter omstændighederne være at anse for et groft brud på reglerne, f.eks.
hvis der er tale om bevidst undladelse af at betale et større beløb.
Den fornødne grovhed vil ikke være til stede, hvis det kontoførende institut eller registrerende
depotføreren ved en fejl ikke får betalt rettidigt, men betaler umiddelbart efter, at fejlen er
konstateret. Ved gentagen manglende rettidig betaling, kan dette dog tyde på, at det kontoførende
institut eller den registrerende depotfører ikke har etableret de nødvendige procedurer for at leve op
til de krav, den foreslåede ordning stiller til de kontoførende institutter og de registrerende
depotførerne, og dermed kan der være behov for, at Skatteforvaltningen fratager dem registreringen.
Det foreslås desuden, at Skatteforvaltningen vil kunne nægte registrering eller fratage en allerede
foretaget registrering, hvis Skatteforvaltningen ikke på grundlag af en aftale eller konvention vil
kunne anmode skattemyndighederne i den jurisdiktion, hvor det kontoførende institut eller
depotføreren er hjemmehørende, om oplysninger til brug for kontrollen af den foreslåede ordning.
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
71
De aftaler m.v., der kan være tale om, som muliggør anmodning om oplysninger, kan være en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, EU's direktiv om administrativt samarbejde på
beskatningsområdet, OECD’s
og
Europarådets konvention om gensidig bistand i skattesager eller
en skatteinformationsaftale.
Det foreslås endelig, at Skatteforvaltningen skal kunne nægte registrering, hvis det kontoførende
institut tidligere har fået frataget en registrering.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med, at Skatteforvaltningen ikke har mulighed
for at foretage en kontrol af udbyttemodtagernes ret til den skattesats, de registreres for efter den
foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk. 3. Grundet antallet af udenlandske
udbyttemodtagere vil en sådan kontrol altid have karakter af en stikprøvekontrol, hvor udtagelsen af
stikprøverne vil ske efter en risikobaseret tilgang. Et af elementerne i en udvælgelse af stikprøver er
omfanget af de modtagne udbytter, og denne oplysning kendes ikke før udlodningen. Dette
indebærer, at indeholdelsen af udbytteskat med en lav sats sker uden en egentlig forudgående
kontrol fra Skatteforvaltningens side.
Den foreslåede ordning forudsætter, at de kontoførende institutter og depotførerne loyalt følger de
foreslåede regler og procedurer, og de regler og procedurer, der vil blive udstedt i medfør af de
foreslåede bestemmelser, og at de herigennem medvirker til at sikre, der sker så få fejl som muligt.
Derfor bør der være mulighed for, at de kontoførende institutter og depotførere, der ikke lever op til
dette, vil kunne nægtes adgang til ordningen.
Endvidere skal forslaget ses i sammenhæng med, at Skatteforvaltningen vil mangle en væsentlig
kontrolmulighed i de situationer, hvor Skatteforvaltningen ikke kan anmode skattemyndighederne i
det land, hvor det kontoførende institut eller depotføreren er hjemmehørende, om oplysninger til
brug for kontrollen af de foretagne indeholdelser eller undladelser af at foretage indeholdelse.
Skatteforvaltningen bør derfor kunne nægte registrering eller fratage en allerede foretaget
registrering af kontoførende institutter og depotførere i disse tilfælde.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 J, stk. 4,
at de oplysninger, en depotfører afgiver i forbindelse
med registreringer efter § 65 E, stk. 3, 1. pkt., afgivelse af dokumentation efter § 65 H, stk. 3, eller
anmodninger om korrektion efter §§ 65 F eller 65 I ikke må stride mod oplysninger, der er i
depotførerens besiddelse, herunder de oplysninger depotføreren er kommet i besiddelse af efter de
regler om gennemførelse af kundekendskabsprocedurer og om bekæmpelse af hvidvask, som
depotføreren er undergivet.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at depotførere, når de afgiver oplysninger enten til
Skatteforvaltningen, andre depotførere eller kontoførende institutter efter den foreslåede ordning,
vil skulle sikre sig, at de oplysninger, de afgiver ikke strider mod andre oplysninger, de er i
besiddelse af, herunder de oplysninger, depotføreren er i besiddelse af efter reglerne om
gennemførelse af kundekendskabsprocedurer og om bekæmpelse af hvidvask, der gælder i den
jurisdiktion, hvor den pågældende depotfører er hjemmehørende.
Dette vil efter den foreslåede bestemmelse skulle gælde i forhold til registreringer af
udbyttemodtagere efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk. 3, 1. pkt. Det vil
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
72
skulle gælde ved afgivelse af dokumentation til Skatteforvaltningen i forbindelse med
Skatteforvaltningens stikprøvekontrol efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 H,
stk. 3. Endelig vil det skulle gælde anmodninger om korrektion efter de foreslåede bestemmelser i
kildeskattelovens §§ 65 F eller 65 I.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med, at der gælder nogle internationale
standarder fastsat af Financial Action Task Force (FATF) for gennemførelse af
kundekendskabsprocedurer og bekæmpelse af hvidvask. De fleste jurisdiktioner i verden har i den
ene eller anden form gennemført disse standarder og dermed pålagt de finansielle virksomheder at
registrere og opbevare en række oplysninger om deres kunder for at kunne identificere dem og for
at kunne overvåge, til hvilke formål de gennemfører de transaktioner, de gennemfører med den
finansielle virksomhed. I Danmark er der gennemført sådanne regler i hvidvaskloven.
Det foreslås således, at depotførerne vil skulle være opmærksomme på, at de oplysninger, de
registrerer eller videresender efter den foreslåede ordning, ikke må stride mod oplysninger,
depotføreren er i besiddelse af til opfyldelse af reglerne om gennemførelse af
kundekendskabsprocedurer og bekæmpelse af hvidvask eller oplysninger, depotføreren i øvrigt er i
besiddelse af.
Hvis det konstateres, at der er en sådan modstrid, skal depotføreren søge forholdet afklaret,
eventuelt ved at kontakte udbyttemodtageren. Da det foreslås, at depotføreren ikke må afgive
oplysninger, denne finder er i strid med andre oplysninger, depotføreren er i besiddelse, vil
depotføreren, hvis afklaring er umulig, skulle undlade at registrere udbyttemodtageren, gøre
Skatteforvaltningen opmærksom på forholdet ved indsendelse af dokumentation efter anmodning
fra Skatteforvaltningen henholdsvis undlade indsendelse af en korrektionsanmodning, afhængigt af,
hvilke af disse situationer der er aktuel.
Til nr. 3
Det følger af kildeskattelovens § 66, stk. 1, 2. pkt., at udbytteskat forfalder til betaling, så snart
vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbyttet er truffet, og at det skal
indbetales senest i den følgende måned samtidig med udløbet af betalingsfristen for selskabets
indbetaling af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Det foreslås i kildeskattelovens § 65 F, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, at der indføres en
korrektionsperiode til og med 44 bankdage efter den dag, hvor det er fastslået, hvem udbyttet kan
udbetales til. I denne periode foreslås det, at det kontoførende institut, der i en værdipapircentral har
registreret det depot, hvori de udbyttegivende aktier m.v. er depotført, skal kunne foretage
korrektion af den indeholdte udbytteskat.
Efter udløbet af den foreslåede korrektionsperiode, foreslås det, at der på 45. bankdag efter den dag,
hvor det er fastslået, hvem udbyttet kan udbetales til, vil skulle ske afregning af de korrektioner, der
er foretaget i forhold til den oprindelige indeholdelse mellem det udstedende selskab og de
kontoførende institutter.
Dette indebærer, at det udstedende selskab ikke i alle tilfælde vil kende det endelige indeholdte
beløb ved udløbet af betalingsfristen efter kildeskattelovens § 66, stk. 1, 2. pkt., efter indførelsen af
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
73
denne korrektionsperiode.
Det foreslås derfor, at der indsættes et nyt
3. pkt.
i kildeskattelovens § 66, stk. 1, hvorefter
udbytteskat af udbytte, som ikke skal indberettes efter skatteindberetningslovens § 29, vil skulle
indbetales senest den 45. bankdag efter den dag, hvor det er fastslået, hvem udbyttet kan udbetales
til.
Det foreslås således, at betalingsfristen for indeholdt udbytteskat ved udlodning af udbytte af aktier
m.v., der er registreret i en værdipapircentral, ændres til den 45. bankdag efter den dag, hvor det er
fastslået, hvem udbyttet kan udbetales til.
Ved den dag, hvor det er fastslået, hvem udbyttet kan udbetales til, forstås den dag, der i det
finansielle sprogbrug betegnes ”record-day”. For aktier
m.v., der er registreret i VP Securities A/S,
som for tiden er den eneste danske værdipapircentral, er det normal praksis, at denne dag ligger 2
dage efter den dag, hvor generalforsamlingen i selskabet m.v. har været afholdt, eller hvor
bestyrelsen i selskabet m.v. efter bemyndigelse fra generalforsamlingen har besluttet at udlodde
udbyttet.
Den foreslåede ændring sikrer, at betalingsfristen for den indeholdte udbytteskat altid vil ligge efter
udløbet af den korrektionsperiode, der er foreslået i kildeskattelovens § 65 F, jf. lovforslagets § 1,
nr. 2.
Til nr. 4
Efter kildeskattelovens § 66, stk. 2, 2. pkt., skal selskaber, der vedtager eller beslutter udbetaling
eller godskrivning af udbytte, som ikke skal indberettes efter skatteindberetningslovens § 29, uanset
om der er pligt til at foretage indeholdelse af udbytteskat, meddele oplysning om vedtagelsen i en
form, som skatteministeren foreskriver. Meddelelsen skal indgives senest i den følgende måned
efter nævnte vedtagelse eller beslutning samtidig med udløbet af selskabets frist for indberetning til
indkomstregisteret af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Det foreslås i kildeskattelovens § 65 F, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, at der indføres en
korrektionsperiode til og med 44 bankdage efter den dag, hvor det er fastslået, hvem udbyttet kan
udbetales til. I denne periode vil det kontoførende institut, der i en værdipapircentral har registreret
det depot, hvori de udbyttegivende aktier m.v. er depotført, kunne foretage korrektion af den
indeholdte udbytteskat.
Efter udløbet af den foreslåede korrektionsperiode vil der på 45. bankdag efter den dag, hvor det er
fastslået, hvem udbyttet kan udbetales til, skulle ske afregning af de korrektioner, der er foretaget i
forhold til den oprindelige indeholdelse mellem det udstedende selskab og de kontoførende
institutter.
Dette indebærer, at det udstedende selskab ikke i alle tilfælde vil kende det endelige indeholdte
beløb ved udløbet af fristen for indgivelse af meddelelse efter kildeskattelovens § 66, stk. 2, 2. pkt.,
efter indførelsen af denne korrektionsperiode.
Det foreslås derfor, at kildeskattelovens
§ 66, stk. 2, 2. pkt.,
nyaffattes, så meddelelsen vil skulle
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
74
indgives senest den 45. bankdag efter den dag, hvor det er fastslået, hvem udbyttet kan udbetales til.
Det foreslås således, at fristen for det udloddende selskabs meddelelse til Skatteforvaltningen om
udlodningen ved udlodning af udbytte af aktier m.v., der er registreret i en værdipapircentral,
ændres til den 45. bankdag efter den dag, hvor det er fastslået, hvem udbyttet kan udbetales til.
Ved den dag, hvor det er fastslået, hvem udbyttet kan udbetales til, forstås den dag, der i det
finansielle sprogbrug betegnes ”record-day”. For aktier
m.v., der er registreret i VP Securities A/S,
som for tiden er den eneste danske værdipapircentral, er det normal praksis, at denne dag ligger 2
dage efter den dag, hvor generalforsamlingen i selskabet m.v. har været afholdt, eller hvor
bestyrelsen i selskabet m.v. efter bemyndigelse fra generalforsamlingen har besluttet at udlodde
udbyttet.
Den foreslåede ændring sikrer, at fristen for indgivelse af meddelelsen om udlodningen altid vil
ligge efter udløbet af den korrektionsperiode, der er foreslået i kildeskattelovens § 65 F, jf.
lovforslagets § 1, nr. 2.
Til nr. 5
Det fremgår af kildeskattelovens § 69 B, at hvis en begrænset skattepligtig person eller et begrænset
skattepligtigt selskab m.v. har modtaget udbytte, så kan vedkommende få tilbagebetalt det beløb,
som den indeholdte udbytteskat overstiger den endelige skat efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst eller
EU’s
moder-/datterselskabsdirektiv (direktiv 2011/96/EU om
en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater).
Skatteforvaltningen skal udbetale beløbet inden 6 måneder fra det tidspunkt, hvor
Skatteforvaltningen har modtaget anmodningen om tilbagebetaling. Hvis Skatteforvaltningen ikke
tilbagebetaler beløbet inden for denne frist, skal beløbet forrentes med en rente, der er variabel, og
som på tidspunktet for dette lovforslags fremsættelse er på 0,4 pct. pr. måned.
Skatteforvaltningen kan afbryde udbetalingsfristen, hvis Skatteforvaltningen på grund af
udbyttemodtagerens forhold ikke kan foretage kontrol af, om betingelserne for tilbagebetaling af
den indeholdte udbytteskat er opfyldt.
Skønner Skatteforvaltningen, at udbetaling vil indebære en nærliggende risiko for tab, kan
Skatteforvaltningen kræve sikkerhedsstillelse af modtageren. Dette er dog kun muligt, hvis kravet
om indeholdelse af kildeskat er omtvistet og ikke endeligt afgjort ved en administrativ klageinstans
eller domstolene.
Det foreslås i at indsætte et nyt
stk. 4
i kildeskattelovens § 69 B hvorefter bestemmelserne i
kildeskattelovens § 69 B, stk. 1-3, ikke vil skulle finde anvendelse på udbytter af aktier m.v., der er
registreret i en værdipapircentral, og hvor den indeholdte udbytteskat overstiger den endelige skat
som følge af anvendelse af kildeskattelovens § 2, stk. 6, 2. pkt., eller selskabsskattelovens § 2, stk.
3, 2 eller 3. pkt., eller bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat,
Færøerne eller Grønland.
Den foreslås således, at reglerne om refusion af udbytteskat ikke vil gælde i de tilfælde, hvor en
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
75
udenlandsk udbyttemodtager modtager udbytte af aktier m.v., der er registreret i en
værdipapircentral, og i denne forbindelse vil sikre sig, at den korrekte skattesats finder anvendelse, i
det omfang denne er under 27 pct. efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. I disse tilfælde finder
de foreslåede regler i kildeskattelovens §§ 65 E- 65 I anvendelse.
Dette indebærer, at der for sådanne udbyttemodtagere foreslås indført en ordning, hvor
udgangspunktet er, at der skal ske nettoindeholdelse med den korrekte skattesats ved kilden, og en
ordning, hvor der, når dette ikke er muligt, hurtigt efter udlodningen kan ske korrektion for dette.
Dette følger af lovforslagets § 1, nr. 2. Det foreslås, at der ikke ved siden af denne ordning vil skulle
gælde en refusionsmulighed.
Det bemærkes dog, at der i visse dobbeltbeskatningsoverenskomster findes regler om refusion.
Disse regler vil fortsat gælde ved siden af den foreslåede ordning.
Til § 2
Det er i den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 J, stk. 2, jf. lovforslaget § 1, nr. 2,
foreslået, at opkrævningslovens § 6 og kapitel 5 skal gælde for hæftelsesbeløb, som
Skatteforvaltningen træffer afgørelse om. Derudover er det foreslået, at den sidste rettidige
betalingsfrist forlænges til den førstkommende bankdag, hvis fristen udløber på en banklukkedag.
Konsekvensen af, at hæftelsesbeløb opkræves over det kontoførende instituts skattekonto, er, at
beløbet indgår i opgørelsen af saldoen på det kontoførende instituts skattekonto, og at
Skatteforvaltningen kan opkræve et gebyr på 65 kr. for udsendelse af rykker for betaling af
hæftelsesbeløbet, såfremt beløbet ikke betales inden den sidste rettidige betalingsfrist.
Opkrævningslovens øvrige regler finder ikke anvendelse på opkrævning af hæftelsesbeløbet.
Bestemmelsen i opkrævningslovens § 16 indeholder en liste over beløb, som opkræves over
skattekontoen, uanset at der kan være tale om beløb, som ikke er skatter eller afgifter.
Det foreslås at udvide listen i opkrævningslovens
§ 16
med hæftelsesbeløb efter kildeskattelovens §
65 J.
Konsekvensen af forslaget er, at hæftelsesbeløb efter den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 65 J, stk. 2, jf. stk. 1, opkræves over skattekontoen. Ved opkrævning over
skattekontoen er betalinger ikke øremærket til dækning af bestemte krav, men indgår i opgørelsen
af saldoen på skattekontoen. Herved indgår hæftelsesbeløbene på skattekontoen sammen med de
øvrige ind- og udbetalinger til og fra det enkelte kontoførende institut efter et FIFO-princip, så
instituttets indbetalinger til skattekontoen går til at dække det ældste forfaldne krav først, jf. § 16 a,
stk. 8, i opkrævningsloven.
Til § 3
Til nr. 1
Efter skatteindberetningslovens § 16, stk. 1, skal depotførere indberette til Skatteforvaltningen om
det udbytte, der er udloddet af deponerede aktier m.v. optaget til handel på regulerede markeder og
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
76
af deponerede aktier m.v., der ikke er optaget til handel på regulerede markeder, men som er
registreret i en værdipapircentral.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at det efter skatteindberetningslovens § 29 er det
udloddende selskab, der skal indberette om udbytte af aktier m.v., som ikke er omfattet af
skatteindberetningslovens § 16, stk. 1.
Skatteindberetningslovens § 16 omfatter således aktier m.v., som vil være deponeret hos en
depotfører. Gennem depotførerens registrering af ejeren af depotet vil depotføreren som
udgangspunkt have kendskab til ejerens identitet. Denne viden har det udloddende selskab ikke
nødvendigvis. Derfor pålægges indberetningspligten efter § 16 depotføreren. For de aktier m.v., der
hverken er optaget til handel på regulerede markeder eller registreret i en værdipapircentral, er der
ikke nødvendigvis en depotfører, som kan pålægges indberetningspligten. Efter
skatteindberetningslovens § 29 pålægges indberetningspligten vedrørende udbytter af sådanne
aktier m.v. det udloddende selskab.
Aktier m.v., der er optaget til handel på et reguleret marked vil også være registreret i en
værdipapircentral. I de foreslåede regler om en nettoindeholdelsesmodel for udenlandske modtagere
af udbytte af aktier m.v., der er registreret i en værdipapircentral, nævnes af denne grund ikke tillige
aktier m.v., der handles på et reguleret marked.
Det foreslås derfor, at skatteindberetningslovens
§ 16, stk. 1,
ændres så omtalen af deponerede
aktier m.v. optaget til handel på regulerede markeder og af deponerede aktier m.v., der ikke er
optaget til handel på regulerede markeder, men som er registreret i en værdipapircentral til en
omtale af aktier m.v., der er registreret i en værdipapircentral.
Den foreslåede ændring indebærer en sproglig forenkling af bestemmelsen, men har ingen materiel
betydning.
Til nr. 2
Efter skatteindberetningslovens § 16, stk. 1, skal den, der som led i sin virksomhed modtager aktier
m.v. i depot til forvaltning, dvs. en depotfører, indberette til Skatteforvaltningen om udbytte, der er
udloddet af deponerede aktier m.v., der er optaget til handel på regulerede markeder, og af aktier
m.v., der ikke er optaget til handel på regulerede markeder, men som er registreret i en
værdipapircentral.
Efter skatteindberetningslovens § 47, stk. 1, 1. pkt., påhviler indretningspligten efter lovens § 16,
stk. 1, imidlertid alene fysiske eller juridiske personer, der er hjemmehørende her i landet, eller som
driver virksomhed fra et fast driftssted her i landet.
Skatteforvaltningen og VP Securities A/S har gjort opmærksom på, at indberetningen af udbytter
vedrørende aktier m.v. registreret i VP Securities A/S foretages af VP Securities A/S på de
kontoførende institutters vegne. Imidlertid er der såvel danske som udenlandske kontoførende
institutter i VP Securities A/S, og da de udenlandske kontoførende institutter ikke er
indberetningspligtige efter indberetningslovens § 16, stk. 1, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt., vil VP Securities
A/S ikke kunne indberette på vegne af disse.
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
77
Det foreslås, at der i skatteindberetningslovens § 16 efter stk. 2 indsættes et nyt stykke,
stk. 3,
hvoraf det følger, at hvis en virksomhed, som er omhandlet i skatteindberetningslovens § 16, stk. 1,
ikke er indberetningspligtig som følge af § 47, stk. 1, 1. pkt., men er et kontoførende institut i en
værdipapircentral, så vil indberetningspligten påhvile værdipapircentralen, for så vidt angår udbytte
af aktier m.v. registreret i denne.
Den foreslåede bestemmelse vedrører den situation, hvor der i en dansk værdipapircentral er et
udenlandsk kontoførende institut, som ikke er indberetningspligtigt efter skatteindberetningslovens
§ 16, stk. 1, om indberetning af udbytter af bl.a. aktier m.v. registreret i en værdipapircentral. Det
foreslås, at indberetningspligten i denne situation vil skulle påhvile værdipapircentralen, for så vidt
angår udbytte af aktier m.v. der er registreret i depoter, det pågældende kontoførende institut fører i
værdipapircentralen.
Den foreslåede ændring sikrer, at der sker indberetning af udbytter af alle aktier m.v. registreret i en
dansk værdipapircentral, uanset om det kontoførende institut er dansk eller udenlandsk.
Da den eneste nuværende danske værdipapircentral, VP Securities A/S, allerede indberetter på
vegne af de danske kontoførende institutter, har ændringen ikke den store betydning for VP
Securities A/S.
Den foreslåede bestemmelse sikrer Skatteforvaltningen flere indberetninger end i dag og sikrer
dermed Skatteforvaltningen bedre mulighed for fortryk af udbytter på de skattepligtiges
årsopgørelser, bedre grundlag for kontrol af indeholdelsen af udbytteskat og bedre grundlag for
kontrol af den ordning for nettoindeholdelse af udbytteskat med den korrekte sats ved kilden og
korrektionsadgang ved indeholdelse af for høj udbytteskat, der er foreslået ved lovforslagets § 1, nr.
2.
Til nr. 3
Skatteindberetningslovens § 18 indeholder regler om indberetning af beholdninger og afkast af
obligationer, investeringsbeviser og aktier m.v. samt indskud i kontoførende investeringsforeninger.
Efter skatteindberetningslovens § 18, stk. 3, 1. pkt., påhviler indberetningspligten efter denne
bestemmelse som udgangspunkt depot- eller kontoføreren.
Efter skatteindberetningslovens § 47, stk. 1, 1. pkt., påhviler indretningspligten efter lovens § 18,
stk. 1, imidlertid alene fysiske eller juridiske personer, der er hjemmehørende her i landet, eller som
driver virksomhed fra et fast driftssted her i landet.
Skatteforvaltningen og VP Securities A/S har gjort opmærksom på, at indberetningen af udbytter
vedrørende aktier m.v. registreret i VP Securities A/S foretages af VP Secureities A/S på de
kontoførende institutters vegne. Imidlertid er der såvel danske som udenlandske kontoførende
institutter i VP Securities A/S, og da de udenlandske kontoførende institutter ikke er
indberetningspligtige efter indberetningslovens § 18, stk. 1, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt., vil VP Securities
A/S ikke kunne indberette på vegne af disse.
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
78
Det foreslås, at der i skatteindberetningslovens § 18, stk. 3, efter 1. pkt. indsættes et nyt
2. pkt.,
hvoraf det følger, at hvis en virksomhed, som er omhandlet i skatteindberetningslovens § 18, stk. 3,
1. pkt., ikke er indberetningspligtig som følge af skatteindberetningslovens § 47, stk. 1, 1. pkt., men
er et kontoførende institut i en værdipapircentral, så vil indberetningspligten påhvile
værdipapircentralen, for så vidt angår udbytte af aktier m.v. registreret i værdipapircentralen.
Den foreslåede bestemmelse vedrører den situation, hvor der i den danske værdipapircentral er et
udenlandsk kontoførende institut, som ikke er indberetningspligtigt efter skatteindberetningslovens
§ 18 om indberetning af udbytter af bl.a. aktier m.v. registreret i en værdipapircentral. Det foreslås,
at indberetningspligten i denne situation vil skulle påhvile værdipapircentralen, for så vidt angår
udbytte af aktier m.v. der er registreret i depoter, det pågældende kontoførende institut fører i
værdipapircentralen.
Den foreslåede ændring sikrer, at der sker indberetning af udbytter af alle aktier m.v. registreret i en
dansk værdipapircentral, uanset om det kontoførende institut er dansk eller udenlandsk.
Da den eneste nuværende danske værdipapircentral, VP Securities A/S, allerede indberetter på
vegne af de danske kontoførende institutter, har ændringen ikke den store betydning for VP
Securities A/S.
Den foreslåede bestemmelse sikrer Skatteforvaltningen flere indberetninger end i dag og sikrer
dermed Skatteforvaltningen bedre mulighed for fortryk af udbytter på skatteydernes årsopgørelser,
bedre grundlag for kontrol af indeholdelsen af udbytteskat og bedre grundlag for kontrol af den
ordning for nettoindeholdelse af udbytteskat med den korrekte sats ved kilden og korrektionsadgang
ved indeholdelse af for høj udbytteskat, der er foreslået ved lovforslagets § 1, nr. 2.
Til nr. 4
Efter skatteindberetningslovens § 29, stk. 1, skal selskaber og foreninger m.v., som har pligt til at
indeholde udbytteskat efter kildeskattelovens § 65, foretage indberetning om udbytter udloddet af
aktier m.v., der ikke er optaget til handel på regulerede markeder og ikke er registreret i en
værdipapircentral
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at det efter skatteindberetningslovens § 16 er det
udloddende selskab, der skal indberette om udbytte af aktier m.v., optaget til handel på regulerede
markeder og af deponerede aktier m.v., der ikke er optaget til handel på regulerede markeder, men
som er registreret i en værdipapircentral.
Skatteindberetningslovens § 16 omfatter således aktier m.v., som vil være deponeret hos en
depotfører. Gennem depotførerens registrering af ejeren af depotet vil depotføreren som
udgangspunkt have kendskab til ejerens identitet. Denne viden har det udloddende selskab ikke
nødvendigvis. Derfor pålægges indberetningspligten efter den foreslåede § 16 depotføreren. For de
aktier m.v., der hverken er optaget til handel på regulerede markeder eller registreret i en
værdipapircentral, er der ikke nødvendigvis en depotfører, som kan pålægges indberetningspligten.
Efter skatteindberetningslovens § 29 pålægges indberetningspligten vedrørende udbytter af sådanne
aktier m.v. det udloddende selskab.
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
79
Aktier m.v., der er optaget til handel på et reguleret marked vil også være registreret i en
værdipapircentral. I de foreslåede bestemmelser om en nettoindeholdelsesmodel for udenlandske
modtagere af udbytte af aktier m.v., der er registreret i en værdipapircentral, jf. således
kildeskattelovens § 65 E, stk. 1, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 2, nævnes af denne grund
ikke tillige aktier m.v., der handles på et reguleret marked.
Det foreslås derfor, skatteindberetningslovens
§ 29, stk. 1,
ændres så omtalen af aktier m.v. optaget
til handel på regulerede markeder udgår.
Den foreslåede ændring indebærer en sproglig forenkling af bestemmelsen, men har ingen materiel
betydning.
Til nr. 5
Efter skatteindberetningslovens § 54, stk. 3, er fristen for indberetning efter § 16 og § 18, stk. 2,
vedrørende udbytte af aktier m.v. i danske selskaber og investeringsforeninger m.v. den sidste
hverdag i måneden efter vedtagelsen eller beslutningen om at udbetale eller godskrive udbyttet.
Det foreslås i kildeskattelovens § 65 F, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, at der indføres en
korrektionsperiode til og med 44 bankdage efter den dag, hvor det er fastslået, hvem udbyttet kan
udbetales til. I denne periode kan det kontoførende institut, der i en værdipapircentral har registreret
det depot, hvori de udbyttegivende aktier m.v. er depotført, foretage korrektion af den indeholdte
udbytteskat.
Efter udløbet af den foreslåede korrektionsperiode, vil der på 45. bankdag efter den dag, hvor det er
fastslået, hvem udbyttet kan udbetales til, skulle ske afregning mellem det udstedende selskab og de
kontoførende institutter af de korrektioner, der er foretaget i forhold til den oprindelige
indeholdelse.
Dette indebærer, at det udstedende selskab ikke i alle tilfælde vil kende det endelige indeholdte
beløb ved udløbet af indberetningsfristen efter skatteindberetningslovens § 54, stk. 3, efter
indførelsen af denne korrektionsperiode.
Det foreslås derfor, at der indsættes et nyt
2. pkt.
i skatteindberetningslovens § 54, stk. 3, hvoraf det
fremgår, at hvis aktierne eller investeringsbeviserne m.v. registreret i en værdipapircentral, vil
indberetningen dog skulle ske senest den 45. bankdag efter den dag, hvor det er fastslået, hvem
udbyttet kan udbetales til.
Det foreslås således, at indberetningsfristen vedrørende udlodning af udbytte af aktier og
investeringsbeviser m.v. i danske selskaber m.v., der er registreret i en værdipapircentral, ændres til
den 45. bankdag efter den dag, hvor det er fastslået, hvem udbyttet kan udbetales til.
Ved den dag, hvor det er fastslået, hvem udbyttet kan udbetales til, forstås den dag, der i den
finansielle sprogbrug betegnes ”record-day”. For aktier
m.v., der er registreret i VP Securities A/S,
som for tiden er den eneste danske værdipapircentral, er det normal praksis, at denne dag ligger 2
dage efter den dag, hvor generalforsamlingen i selskabet m.v. har været afholdt, eller hvor
bestyrelsen i selskabet m.v. efter bemyndigelse fra generalforsamlingen har besluttet at udlodde
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
80
udbyttet.
Den foreslåede ændring sikrer, at indberetningsfristen for udbytter af aktier og
investeringsforeningsbeviser m.v., der er registreret i en værdipapircentral, altid vil ligge efter
udløbet af den korrektionsperiode, der er foreslået i kildeskattelovens § 65 F, jf. lovforslagets § 1,
nr. 2.
Til § 4
Det foreslås i
stk. 2,
at loven træder i kraft den 1. juli 2021, jf. dog stk. 2.
Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt, den 1. juli 2021, vil alene have betydning for lovforslagets
§ 3, nr. 2 og 3.
Ved de foreslåede ændringer af skatteindberetningsloven i lovforslagets § 3, nr. 2 og 3, pålægges
danske værdipapircentraler indberetningspligt vedrørende udbytter af aktier m.v. registreret i den
pågældende værdipapircentral, som er registreret i depoter ført af udenlandske kontoførerende
institutter. Den eneste nuværende danske værdipapircentral er VP Securities A/S, og den indberetter
allerede i dag på vegne af de danske kontoførende institutter. VP Securities A/S har dermed
systemer, der kan håndtere indberetningen, og der vil alene skulle foretages den ændring, at nogle
depoter, som i dag er markeret som depoter, hvor der ikke skal indberettes om udbytter, vil skulle
markeres som depoter, hvor der skal indberettes om udbytter. Der er således alene behov for mindre
ændringer, og lovens § 3, nr. 2 og 3, vil derfor kunne træde i kraft på førstkommende fælles
ikrafttrædelsestidspunkt for erhvervsrettet lovgivning. Det forventes at være den 1. juli 2021.
Det foreslås i
stk. 2,
at skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af lovens §§ 1 og 2
og § 3, nr. 1, 4 og 5.
Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt hænger sammen med, at den ordning for nettoindeholdelse
af udbytteskat med den korrekte sats ved kilden og efterfølgende korrektionsadgang, der er foreslået
ved lovforslagets § 1, nr. 2, kræver udvikling af it-systemer såvel hos Skatteforvaltningen som hos
depotførerne og de kontoførende institutter. Lovens §§ 1 og 2 og § 3, nr. 1, 4 og 5, vil således blive
sat i kraft, når den nødvendige systemudvikling hos de involverede parter kan understøtte
ordningen.
Det er tanken, at der ved ikrafttrædelsen skal gives mulighed for at registreringen dels af
udbyttemodtagerne efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk. 3, dels af
kontoførende institutter og registrerende depotførere efter den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 65 J, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, skal kunne foretages, før de første
udlodninger med nettoindeholdelse efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk.
1, og korrektion efter de foreslåede bestemmelser i kildeskattelovens §§ 65 F og 65 I, jf.
lovforslagets § 1, nr. 2, kan foretages. Dette skyldes, at registreringerne af udbyttemodtagerne, de
kontoførende institutter og registrerende depotførere er en forudsætning for, at nettoindeholdelsen
og korrektion vil kunne foretages. Det er således tanken, at lovens §§ 1 og 2 og § 3, nr. 1, 4 og 5, vil
skulle sættes i kraft på den dato, hvor registreringen skal kunne påbegyndes, men at reglerne skal
have virkning for udbytte, der udloddes for og med et senere tidspunkt. Hvor lang tid, der vil gå fra,
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
81
at registreringen kan påbegyndes, til at nettoindeholdelsen kan påbegyndes, vil være afhængig af,
hvor lang tid der vurderes at skulle gå til at foretage de nødvendige registreringer forud for, at
nettoindeholdelsen kan begynde.
Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi loven, der foreslås ændret, ikke gælder for
Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne eller
Grønland.
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
82
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I kildeskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016,
som ændret bl.a. ved § 8 i lov nr. 652 af 8.
juni 2016, § 2 i lov nr. 1555 af 19. december
2017, § 5 i lov nr. 1130 af 11. september
2018 og § 4 i lov nr. 84 af 30. januar 2019 og
senest ved § 2 i lov nr. 871 af 14. juni 2020,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 65, stk. 3, 3. pkt.,
indsættes efter
»udbytteskat«: »ved udbetaling eller
godskrivning af udbytter af aktier m.v., der
ikke er registreret i en værdipapircentral«.
§ 65.
---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Skatteministeren kan fastsætte
regler om, at der ikke skal indeholdes
udbytteskat i udbytter, der ikke skal
medregnes ved opgørelsen af modtagerens
skattepligtige indkomst. Skatteministeren
kan endvidere fastsætte regler om
offentliggørelse af en database over
selskaber og foreninger m.v., som er
berettiget til at modtage udbytte uden
indeholdelse af udbytteskat. Skatteministeren
kan desuden for selskaber, der skal betale
selskabsskat efter § 29 A i
selskabsskatteloven, fastsætte regler om, at
der ikke skal indeholdes udbytteskat i
forbindelse med investeringsinstitutters eller
investeringsselskabers udbetaling eller
godskrivning af afståelsessummer omfattet af
ligningslovens § 16 B, stk. 1, til selskaber og
foreninger m.v., jf. stk. 7 og 9. Det er en
betingelse, at det kan godtgøres, at de
generelle indkomstforhold for selskabet eller
foreningen m.v. generelt vil medføre, at den
indeholdte udbytteskat helt åbenbart vil
overstige indkomstårets samlede
indkomstskat. § 65 C, stk. 2, finder
tilsvarende anvendelse vedrørende
indeholdelse af udbytteskat.
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
83
Stk. 4-13.
---
2.
Efter § 65 D indsættes:
Ȥ 65 E.
For udbytter af aktier m.v., der
er registreret i en værdipapircentral, vil
indeholdelse af udbytteskat efter § 65, stk. 1,
7 eller 9, kunne ske med en lavere sats end
27 pct. efter § 2, stk. 6, 2. pkt., eller
selskabsskattelovens § 2, stk. 3, 2. eller 3.
pkt., eller i henhold til bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland efter
procedurerne beskrevet i stk. 2-4 og § 65 G,
stk. 1 og 2, og regler udstedt i medfør af stk.
5 og § 65 G, stk. 3.
Stk. 2.
Udbyttemodtageren indgiver
følgende til udbyttemodtagerens depotfører:
1) Oplysning om sin identitet.
2) Oplysning om karakteren af
udbyttemodtageren.
3) Oplysning om skattemæssige hjemsted
eller skattemæssige hjemsteder.
4) En erklæring om skattemæssigt at være
retmæssig ejer af udbytter af danske
aktier m.v. i depotet.
5) Fuldmagt til, at udbyttemodtageren
registreres efter stk. 3, og at
udbyttemodtagerens depotfører eller en
eventuel anden registrerende depotfører,
jf. stk. 3, repræsenterer denne i forhold
til told- og skatteforvaltningen i forhold
vedrørende udbytteskatten, samt
samtykke til afgivelse af oplysninger
m.v. efter stk. 3 og § 65 G, stk. 1 og 2, i
forbindelse med en anmodning efter §
65 H, stk. 3, og eventuelt §§ 65 F eller
65 I, hvis dette er relevant.
6) En eventuel forhåndsgodkendelse efter
stk. 4.
Stk. 3.
Udbyttemodtagerens depotfører,
jf. stk. 2, eller en anden depotfører i den
kæde, aktierne m.v. er registreret gennem,
registrerer udbyttemodtageren hos told- og
skatteforvaltningen på baggrund af de
oplysninger, udbyttemodtagerens depotfører
har modtaget efter stk. 2, herunder med
angivelse af de oplysninger, der er
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
84
nødvendige for at fastsætte den korrekte sats
for indeholdelse af udbytteskat efter § 2, stk.
6, 2. pkt., eller selskabsskattelovens § 2, stk.
3, 2. eller 3. pkt., eller i henhold til
bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Ved
registreringen modtager den registrerende
depotfører et unikt identifikationsnummer til
brug for identifikation af udbyttemodtageren
og satsen for indeholdelse af udbytteskat.
Stk. 4.
For udbyttemodtagere, der efter
en særregel i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst er
berettigede til en lavere skattesats end den
skattesats, der efter den pågældende
dobbeltbeskatningsoverenskomst er
hovedreglen, kan registrering efter stk. 3 med
denne skattesats alene ske, hvis
udbyttemodtageren har indhentet en
forhåndsgodkendelse fra told- og
skatteforvaltningen af, at udbyttemodtageren
er berettiget til denne skattesats.
Stk. 5.
Skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler om følgende:
4) Afgivelsen af oplysninger m.v. efter stk.
2, dokumentation for disse og opdatering
heraf.
5) Registrering af udbyttemodtagere efter
stk. 3, 1. pkt., og ændring heraf.
6) Fornyelse af registrering efter stk. 3 og
forhåndsgodkendelser efter stk. 4.
§ 65 F.
Til og med 44 bankdage efter
den dag, hvor det er fastslået, hvem udbyttet
kan udbetales til, kan det kontoførende
institut, der i en værdipapircentral har
registreret det depot, hvori de udbyttegivende
aktier m.v. er depotført, foretage korrektion
af den indeholdte udbytteskat. Korrektionen
uden for de tilfælde, hvor korrektionen sker
på det kontoførende instituts initiativ,
forudsætter, at den registrerende depotfører,
jf. § 65 E, stk. 3, eller en anden depotfører i
den kæde, aktierne m.v. er registreret
gennem, anmoder herom, og at anmodningen
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
85
sendes til det kontoførende institut via den
kæde, aktier m.v. er registreret gennem.
Stk. 2.
Skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler om korrektion efter stk. 1.
§ 65 G.
Det kontoførende institut, der i
en værdipapircentral har registreret det
depot, hvori de udbyttegivende aktier m.v. er
depotført, afgiver følgende oplysningerne til
told- og skatteforvaltningen senest den 45.
bankdag efter den dag, hvor det er fastslået,
hvem udbyttet kan udbetales til:
1) Hver enkelt udbyttemodtagers unikke
identifikationsnummer.
2) Identiteten af de udbyttegivende aktier
m.v.
3) Antal udbyttegivende aktier m.v. for
hver enkelt udbyttemodtager.
4) Udloddet udbytte pr. aktie m.v. før og
efter indeholdelse af udbytteskat.
5) Datoen for udbetaling eller godskrivning
af udbyttet.
6) Depotnummer i værdipapircentralen.
7) Det kontoførende instituts identitet.
8) De korrektioner, der er foretaget efter §
65 F.
Stk. 2.
Den registrerende depotfører, jf. §
65 E, stk. 3, afgiver sådanne oplysninger til
det kontoførende institut, jf. stk. 1, som
sætter det kontoførende institut i stand til at
afgive oplysninger til told- og
skatteforvaltningen efter stk. 1.
Stk. 3.
Skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler om indsendelse af
oplysninger efter stk. 1.
§ 65 H.
På grundlag af de oplysninger,
told- og skatteforvaltningen har modtaget
efter § 65 G, stk. 1, udtager den et antal
udbyttemodtagere til kontrol.
Stk. 2.
Told- og skatteforvaltningen
orienterer det kontoførende institut, jf. § 65
G, stk. 1, og den registrerende depotfører, jf.
§ 65 E, stk. 3, om de udbyttemodtagere, der
er er udtaget til kontrol.
Stk. 3.
Told- og skatteforvaltningen kan
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
86
anmode den registrerende depotfører, jf. § 65
E, stk. 3, om at indsende yderligere
oplysninger eller dokumentation for retten til
den anvendte sats for indeholdelse af
udbytteskat.
Stk. 4.
Told- og skatteforvaltningen
fastsætter en frist for indsendelse af
oplysninger eller dokumentation efter stk. 3.
Indsendes oplysningerne eller
dokumentationen ikke rettidigt, orienteres
det kontoførende institut, jf. § 65 G, stk. 1,
herom.
Stk. 5.
Beløb, som indbetales til eller
udbetales fra told- og skatteforvaltningen i
forbindelse med kontrol efter stk. 1, forrentes
ikke, jf. dog § 65 J, stk. 2.
Stk. 6.
Skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler om frist for udtagelse af
udbyttemodtagere til kontrol efter stk. 1,
orientering efter stk. 2, anmodning om
yderligere oplysninger eller dokumentation
efter stk. 3 og frister for indsendelse af
oplysninger efter stk. 4. Skatteministeren kan
desuden fastsætte regler om, og at told- og
skatteforvaltningen periodisk skal sende en
meddelelse til det kontoførende institut, jf. §
65 G, stk. 1, og den registrerende depotfører,
jf. § 65 E, stk. 3, om resultatet af de
gennemførte kontroller.
§ 65 I.
Efter udløber af
korrektionsperioden efter § 65 F vil der for
modtagere af udbytte af aktier m.v. omfattet
af § 65, stk. 1, 7 eller 9, der er registreret i en
værdipapircentral, og hvor reglerne i §§ 65
E-65 G ikke har været anvendt eller ikke har
været anvendt korrekt, kunne ske korrektion
efter anmodning til told- og
skatteforvaltningen af udbytteskat til den
korrekte sats efter § 65, stk. 1, 7 eller 9, § 2,
stk. 6, 2. pkt., eller selskabsskattelovens § 2,
stk. 3, 2. eller 3. pkt., eller i henhold til
bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland.
Stk. 2.
Korrektion efter stk. 1
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
87
forudsætter, at den registrerende depotfører,
jf. § 65 E, stk. 3, anmoder herom, og at
anmodningen sendes til det kontoførende
institut via den kæde, aktierne m.v. er
registreret gennem, og at anmodningen
sendes af det kontoførende institut til told-
og skatteforvaltningen inden for følgende
frister:
3) Hvis anmodningen skyldes, at
udbyttemodtageren ikke var registreret
efter § 65 E, stk. 3, den dag, hvor det er
fastslået, hvem udbyttet kan udbetales
til, skal anmodningen være modtaget af
told- og skatteforvaltningen senest 6
måneder efter den dag, hvor det er
fastslået, hvem udbyttet kan udbetales
til. Forudsætter registrering efter § 65 E,
stk. 3, at der er indhentet en
forhåndsgodkendelse efter § 65 E, stk. 4,
udløber fristen dog tidligst en måned
efter, at told- og skatteforvaltningen har
meddelt forhåndsgodkendelsen, hvis
anmodningen om forhåndsgodkendelse
er indgivet inden for fristen efter 1. pkt.
Det er yderligere en forudsætning for
korrektion, at udbyttemodtageren er
registreret efter § 65 E, stk. 3, forud for
indgivelsen af anmodningen, hvis
registrering er mulig.
4) I tilfælde, som ikke er omfattet af nr. 1,
skal anmodningen være modtaget af
told- og skatteforvaltningen senest 3 år
efter den dag, hvor det er fastslået, hvem
udbyttet kan udbetales til.
Stk. 3.
Beløb, som indbetales til eller
udbetales fra told- og skatteforvaltningen ved
korrektion efter stk. 1 og 2, forrentes ikke.
Stk. 4.
Skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler om korrektion efter stk. 1 og
2.
§ 65 J.
Det er en forudsætning for, at et
kontoførende institut eller en registrerende
depotfører, jf. § 65 E, stk. 3, kan medvirke til
indeholdelse efter § 65 E, stk. 1, eller
korrektion efter § 65 F at vedkommende
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
88
lader sig registrere hos told- og
skatteforvaltningen. Ved registreringen
påtager det kontoførende institut eller den
registrerende depotfører sig at hæfte for
følgende beløb:
4) Den manglende indeholdte udbytteskat i
tilfælde, hvor det ved en kontrol efter §
65 H konstateres en utilstrækkelig
indeholdelse, og den manglende
indeholdelse ikke skyldes, at
udbyttemodtageren ikke anses for
berettiget til en skattesats, som er
godkendt efter § 65 E, stk. 4.
5) Forskellen mellem den indeholdte
udbytteskat efter § 65 E, stk. 1, eller
efter korrektion efter § 65 F og det
beløb, der ville være indeholdt, hvis der
var anvendt en sats på 27 pct., i tilfælde,
hvor der for den pågældende
udbyttemodtager ikke er afgivet
oplysningerne efter § 65 G, stk. 1, inden
for fristen efter denne bestemmelse.
6) Forskellen mellem den indeholdte
udbytteskat efter § 65 E, stk. 1, eller
efter korrektion efter § 65 F og det
beløb, der ville være indeholdt, hvis der
var anvendt en sats på 27 pct., i tilfælde,
hvor told- og skatteforvaltningen har
anmodet om yderligere oplysninger efter
§ 65 H, stk. 3, og de ønskede
oplysninger ikke indsendes inden for
fristen efter § 65 H, stk. 4.
Stk. 2.
Told- og skatteforvaltningen
træffer afgørelse om hæftelse efter stk. 1.
Gøres hæftelse gældende, hæfter det
kontoførende institut og den registrerende
depotfører solidarisk, og beløbet skal
indbetales senest 30 dage efter told- og
skatteforvaltningens afgørelse. Hvis sidste
rettidige betalingsfrist falder på en
banklukkedag, forlænges fristen til den
førstkommende bankdag. For beløb omfattet
af 1. pkt. gælder opkrævningslovens § 6 og
kapitel 5.
Stk. 3.
Told- og skatteforvaltningen kan
fratage et kontoførende institut eller en
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
89
registrerende depotfører en registrering efter
stk. 1 ved grove eller gentagne fejl i
forbindelse med anvendelse af reglerne i stk.
4 eller §§ 65 E-65 I eller regler udstedt i
medfør heraf eller ved grov eller gentagen
manglende rettidig betaling af beløb, det
kontoførende institut eller den registrerende
depotfører hæfter for efter stk. 1. Told- og
skatteforvaltningen kan nægte eller fratage et
kontoførende institut eller en registrerende
depotfører registrering efter stk. 1, hvis den
kompetente myndighed i den stat, i Færøerne
eller Grønland, hvor det kontoførende institut
eller den registrerende depotfører er
hjemmehørende, ikke skal udveksle
oplysninger med de danske myndigheder
efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en
anden international overenskomst eller
konvention eller en administrativt indgået
aftale om bistand i skattesager. Told- og
skatteforvaltningen kan nægte et
kontoførende institut eller en registrerende
depotfører registrering efter stk. 1, hvis det
kontoførende institut eller depotføreren
tidligere har fået frataget en registrering efter
1. pkt.
Stk. 4.
De oplysninger, en depotfører
afgiver i forbindelse med registreringer efter
§ 65 E, stk. 3, 1. pkt., afgivelse af
dokumentation efter § 65 H, stk. 3, eller
anmodninger om korrektion efter §§ 65 F
eller 65 I må ikke stride mod oplysninger,
der er i depotførerens besiddelse, herunder
oplysninger indsamlet efter de regler om
gennemførelse af kundekendskabsprocedurer
og om bekæmpelse af hvidvask, depotføreren
er undergivet.
Stk. 5.
Skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler om registrering efter stk. 1.«
3.
I
§ 66, stk. 1,
indsættes som
3. pkt.:
»Udbytteskat af udbytte, som ikke skal
indberettes efter skatteindberetningslovens §
29, skal dog indbetales senest den 45.
bankdag efter den dag, hvor det er fastslået,
hvem udbyttet kan udbetales til.«
§ 66.
Reglerne i lov om opkrævning af
skatter og afgifter m.v. vedrørende
opkrævning af indeholdt A-skat finder
tilsvarende anvendelse ved opkrævning af
indeholdt udbytteskat med de undtagelser,
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
90
der følger af bestemmelser i denne lov.
Udbytteskat forfalder til betaling, så snart
vedtagelse eller beslutning om udbetaling
eller godskrivning af udbyttet er truffet, og
skal indbetales senest i den følgende måned
samtidig med udløbet af betalingsfristen for
selskabets indbetaling af indeholdt A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag.
Stk. 2.
Selskaber, der vedtager eller
beslutter udbetaling eller godskrivning af
udbytte, som ikke skal indberettes efter
skatteindberetningslovens § 29, skal, uanset
om der er pligt til at foretage indeholdelse af
udbytteskat, i en af skatteministeren
foreskreven form meddele oplysning om
vedtagelsen. Meddelelsen skal indgives
senest i den følgende måned efter nævnte
vedtagelse eller beslutning samtidig med
udløbet af selskabets frist for indberetning til
indkomstregisteret af indeholdt A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag. Selskaber, der
vedtager eller beslutter ikke at deklarere
udbytte, er på told- og skatteforvaltningens
begæring pligtige til inden en nærmere
angiven frist at indsende oplysning om
vedtagelsen. Indsendelse af de nævnte
oplysninger kan fremtvinges ved pålæg af
daglige bøder, der fastsættes af told- og
skatteforvaltningen.
Stk. 3.
---
§ 69 B.
Har nogen, der er skattepligtige
efter § 2 eller selskabsskattelovens § 2,
modtaget udbytte, royalty eller renter, hvori
der efter §§ 65-65 D er indeholdt kildeskat,
som overstiger den endelige skat efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, direktiv
2011/96/EU om en fælles
beskatningsordning for moder- og
datterselskaber fra forskellige medlemsstater
eller direktiv 2003/49/EU om en fælles
ordning for beskatning af renter eller
royalties, tilbagebetales beløbet inden 6
måneder fra told- og skatteforvaltningens
modtagelse af anmodning om
tilbagebetaling. Sker tilbagebetaling efter
4.
§ 66, stk. 2, 2. pkt.,
affattes således:
»Meddelelsen skal indgives senest den 45.
bankdag efter den dag, hvor det er fastslået,
hvem udbyttet kan udbetales til.«
5.
I
§ 69 B
indsættes som
stk. 4:
»Stk. 4.
Stk. 1-3 finder ikke anvendelse
på udbytter af aktier m.v., der er registreret i
en værdipapircentral, og hvor den indeholdte
udbytteskat overstiger den endelige skat som
følge af anvendelse af kildeskattelovens § 2,
stk. 6, 2. pkt., eller selskabsskattelovens § 2,
stk. 3, 2. eller 3. pkt., eller bestemmelserne i
en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland.«
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
91
dette tidspunkt, tilkommer der den
skattepligtige en rente svarende til renten
efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, med
tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt
måned.
Stk. 2.
Kan told- og skatteforvaltningen
på grund af modtagerens forhold ikke
foretage kontrol af, om betingelserne for
tilbagebetaling af kildeskat er opfyldt,
afbrydes udbetalingsfristen efter stk. 1, indtil
modtagerens forhold ikke længere hindrer
kontrol.
Stk. 3.
Skønner told- og
skatteforvaltningen, at udbetaling på det
foreliggende grundlag vil indebære en
nærliggende risiko for tab, kan forvaltningen
kræve sikkerhedsstillelse af modtageren.
Told- og skatteforvaltningen kan kun kræve
sikkerhedsstillelse, hvis kravet om
indeholdelse af kildeskat er omtvistet og ikke
endeligt afgjort ved en administrativ
klageinstans eller domstolene.
§2
I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
573 af 6. maj 2019, som ændret ved § 3 i lov
nr. 1587 af 27. december 2019 og § 6 i lov nr.
168 af 29. februar 2020, foretages følgende
ændring:
§ 16.
Nedenstående ind- og udbetalinger
fra og til virksomheder, selskaber, fonde og
foreninger, offentlige myndigheder,
institutioner m.v. indgår i en samlet
saldoopgørelse (skattekontoen) efter reglerne
i dette kapitel:
1) Skatter og afgifter omfattet af denne
lovs § 1, stk. 1 og 2.
2) Betalinger efter selskabsskatteloven,
fondsbeskatningsloven,
aktiesparekontoloven,
kulbrinteskatteloven, toldloven, lov om
fremskyndet tilbagebetaling af visse
afgifter, lov om afgift af
skadesforsikringer,
tinglysningsafgiftsloven og lov om
1.
I
§ 16, nr. 2,
indsættes efter
»aktiesparekontoloven,«: »kildeskattelovens
§ 65 J,«.
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
92
3)
4)
5)
6)
afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring og af
arbejdsulykkeserstatninger m.v.
Gebyr og tilskud vedrørende dæk, jf.
miljøbeskyttelseslovens §§ 53 og 53 a.
Betaling vedrørende batterier og
akkumulatorer og udtjente batterier og
akkumulatorer, jf.
miljøbeskyttelseslovens § 9 u, stk. 2.
Miljøbidrag, jf. § 3 i lov om miljøbidrag
og godtgørelse i forbindelse med
ophugning og skrotning af biler.
Bøder, gebyrer og renter vedrørende de
ovennævnte love og betalinger.
§3
I skatteindberetningsloven, lov nr. 1536
af 19. december 2017, som ændret senest ved
§ 3 i lov nr. 813 af 9. juni 2020, foretages
følgende ændringer:
§ 16.
Den, der som led i sin virksomhed
modtager aktier m.v. i depot til forvaltning,
skal indberette til told- og
skatteforvaltningen om det udbytte, der er
udloddet af deponerede aktier m.v. optaget til
handel på regulerede markeder og af
deponerede aktier m.v., der ikke er optaget til
handel på regulerede markeder, men som er
registreret i en værdipapircentral, jf. dog §
50.
Stk. 2 og 3.
---
1.
I
§ 16, stk. 1,
udgår »optaget til handel på
regulerede markeder og af deponerede aktier
m.v., der ikke er optaget til handel på
regulerede markeder, men som er«.
2.
I
§ 16
indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke:
»Stk. 3.
Hvis en virksomhed, som er
omhandlet i stk. 1, ikke er
indberetningspligtig som følge af § 47, stk. 1,
1. pkt., men er et kontoførende institut i en
værdipapircentral, påhviler
indberetningspligten værdipapircentralen, for
så vidt angår udbytte af aktier m.v.
registreret i denne.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
§ 18.
---
Stk. 1 og 2.
---
3.
I
§ 18, stk. 3,
indsættes efter 1. pkt. som
nyt punktum:
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Orientering om ekstern høring af lovforslag om nettoindholdelse af udbytteskat for aktier mv. registreret i en værdipapircentral, fra skatteministeren
93
Stk. 3.
Indberetningspligten efter stk. 1
og 2 påhviler som udgangspunkt depositaren
eller kontoføreren. Er værdipapiret ikke
deponeret eller kontoført her i landet, og
indløses udbyttekravet af et pengeinstitut
eller anden indløser, påhviler
indberetningspligten pengeinstituttet eller
den pågældende indløser. Udbetales udbytte
fra en investeringsforening, et
investeringsinstitut med
minimumsbeskatning eller et
investeringsselskab her i landet direkte fra
foreningen, instituttet eller selskabet til
ejeren, påhviler indberetningspligten
foreningen, instituttet eller selskabet.
Stk. 4 og 5.
---
§ 29.
Selskaber og foreninger m.v., som
har pligt til at indeholde udbytteskat efter
kildeskattelovens § 65, skal foretage
indberetning om udbytter udloddet af aktier
m.v., der ikke er optaget til handel på
regulerede markeder og ikke er registreret i
en værdipapircentral.
Stk. 2 og 3.
---
§ 54.
Indberetning til told- og
skatteforvaltningen efter § 8, § 11 a, stk. 1 og
2, §§ 12-14 og 17, § 18, jf. dog stk. 3, §§ 19,
26-28, 29 a-32, 34-36, 38 og 40 og § 43, stk.
1, og efter regler udstedt i medfør af § 9, §
10, jf. § 9, eller § 11 skal foretages senest
den 20. januar eller, hvis denne dag er en
lørdag eller søndag, senest den følgende
mandag.
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Indberetning efter § 16 og § 18,
stk. 2, vedrørende udbytte af aktier og
investeringsbeviser m.v. i danske selskaber
og investeringsforeninger m.v. skal ske
senest den sidste hverdag i måneden efter
vedtagelsen eller beslutningen om at
udbetale eller godskrive udbyttet.
Stk. 4-7.
---
»Hvis en virksomhed, som er omhandlet i 1.
pkt., ikke er indberetningspligtig som følge
af § 47, stk. 1, 1. pkt., men er et
kontoførende institut i en værdipapircentral,
påhviler indberetningspligten
værdipapircentralen, for så vidt angår
udbytte af aktier m.v. registreret i denne.«
4.
I
§ 29, stk. 1,
udgår »ikke er optaget til
handel på regulerede markeder og«.
5.
I
§ 54, stk. 3,
indsættes som
2. pkt.:
»Er aktierne eller investeringsbeviserne m.v.
registreret i en værdipapircentral, skal
indberetningen dog ske senest den 45.
bankdag efter den dag, hvor det er fastslået,
hvem udbyttet kan udbetales til.«