SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 380: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om et indkomstregister, registreringsafgiftsloven og forskellige andre love (Skærpet indsats mod vanvidskørsel samt styrkelse og tilpasning af regler på motorområdet m.v.)

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del Bilag 380
Offentligt

Skatteministeriet

Udkast (1)

J.nr. 2020-3051

Forslag

til

Lov om ændring af lov om et indkomstregister, registreringsafgiftsloven og forskellige andre

love

(Skærpet indsats mod vanvidskørsel samt styrkelse og tilpasning af regler på motorområdet m.v.)

§1

I lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar

2015, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 814 af 9. juni 2020, foretages følgende ændring:

§ 3 A, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Virksomheder, der udbyder leasing af motorkøretøjer, og som enten er en registreret virksomhed i

medfør af registreringsafgiftslovens § 14, eller er undergivet tilsyn efter hvidvaskloven, kan efter

samtykke fra den registrerede få adgang til oplysninger om gæld, som inddrives af

restanceinddrivelsesmyndigheden, og som er nødvendige til brug for en konkret

kreditvurderingssituation.«

§2

I lov om et indkomstregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 49 af 12. januar 2015, som ændret

senest ved § 12 i lov nr. 339 af 2. april 2019, foretages følgende ændring:

§ 7 A, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Virksomheder, der udbyder leasing af motorkøretøjer, og som enten er en registreret virksomhed i

medfør af registreringsafgiftslovens § 14, eller er undergivet tilsyn efter hvidvaskloven, kan efter

samtykke fra den registrerede få adgang til oplysninger i indkomstregisteret, som er nødvendige til

brug for en konkret kreditvurderingssituation.«

§3

I lov om registrering af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 186 af 1. marts 2020, som ændret

ved § 3 i lov nr. 715 af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer:

§ 15, stk. 8, nr. 3,

ændres »forsikringsselskaber« til: »forsikringsvirksomheder, taksatorer«.

§ 15, stk. 8, nr. 4,

indsættes efter »Forsikringsvirksomheder«: »og taksatorer«.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 380: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om et indkomstregister, registreringsafgiftsloven og forskellige andre love (Skærpet indsats mod vanvidskørsel samt styrkelse og tilpasning af regler på motorområdet m.v.)

§ 15, stk. 8,

indsættes som

nr. 5:

»5) Importører og producenter af køretøjer eller påhængsredskaber til køretøjer godkendt af

Færdselsstyrelsen til at oprette og registrere oplysninger om et køretøjs tekniske forhold.«

§4

I registreringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 228 af 11. marts 2020, som ændret ved

§ 1 i lov nr. 1126 af 19. november 2019, foretages følgende ændringer:

§ 2, stk. 1, nr. 6,

indsættes efter »hertil,«: » eller til transport af blod og organer,«.

§ 3 b, stk. 9,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Ansøgning herom skal indgives til told- og skatteforvaltningen senest 7 dage efter, at

leasingaftalen afbrydes, eller senest 7 dage efter køretøjet udgår af ordningen.«

§ 10, stk. 3,

indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»Synsrapporten for et køretøj må ikke være ældre end 4 uger, regnet fra indgivelsen af en

anmodning om værdifastsættelse af køretøjet til told- og skatteforvaltningen, eller fra det tidspunkt,

hvor en registreret virksomhed, jf. § 16, angiver afgiften for køretøjet.«

Efter § 10 a indsættes:

»§ 10 b.

Erhvervsdrivende, der sælger brugte motorkøretøjer, er pligtige til at indberette udbuds- og

salgspriser samt prisdannende oplysninger til told- og skatteforvaltningen.

Stk. 2.

Skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan fastsætte nærmere regler om:

1) Hvem der skal indberette udbuds- og salgspriser samt prisdannende oplysninger om et

køretøj, jf. stk.1.

2) Hvilke kategorier af køretøjer indberetningspligten omfatter.

3) Hvilke typer oplysninger der skal indberettes om et køretøj.

4) Hvornår og hvordan indberetninger skal indgives til told- og skatteforvaltningen, herunder

om indberetningen skal ske elektronisk.«

§ 27, stk. 1, nr. 2,

indsættes efter »§ 9 a, stk. 4,«: »§ 10 b,«.

§5

I skattekontrolloven, lov nr. 1535 af 19. december 2017, som ændret ved § 6 i lov nr. 1430

af 5. december 2018, § 7 i lov nr. 1726 af 27. december 2018, § 2 i lov nr. 1573 af 27. december

2019 og § 13 i lov nr. 572 af 5. maj 2020, foretages følgende ændring:

§ 70, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Virksomheder, der udbyder leasing af motorkøretøjer, og som enten er en registreret virksomhed i

medfør af registreringsafgiftslovens § 14, eller er undergivet tilsyn efter hvidvaskloven, kan efter

samtykke fra den registrerede få adgang til oplysninger, som indgår i den seneste årsopgørelse, og

som er nødvendige til brug for en konkret kreditvurderingssituation.«

§6

I lov om kreditaftaler, jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 6. august 2019, foretages

følgende ændringer:

§ 3, stk. 1, nr. 5,

indsættes som

2. pkt.:

»Lovens § 52 a finder dog anvendelse på aftaler om leasing af motorkøretøjer, uanset om der er

fastsat pligt til at købe motorkøretøjet.«

Efter kapitel 11 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 11 a

Vurdering af forbrugerens betalingsevne ved indgåelse af leasingaftaler

§ 52 a.

Virksomheder, der udbyder leasing af motorkøretøjer, og som enten er en registreret

virksomhed i medfør af registreringsafgiftslovens § 14 eller er undergivet tilsyn efter

hvidvaskloven, skal inden indgåelse af leasingaftalen vurdere forbrugerens fremtidige evne til at

betale leasingaftalens løbende ydelser på grundlag af fyldestgørende oplysninger, der, hvor det er

relevant, indhentes hos forbrugeren og, hvor det er nødvendigt, ved søgning i relevante databaser.

Stk. 2.

Hvis en anmodning om at indgå en leasingaftale afslås på grundlag af en søgning i en

database, underretter leasingvirksomheden omgående forbrugeren om resultatet af en sådan søgning

og giver forbrugeren nærmere oplysninger om den pågældende database. Denne underretning skal

ske uden omkostninger for forbrugeren.«

§7

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2021, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens §§ 1 og 2, § 4, nr. 4, § 5

og § 6.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

2. Lovforslagets indhold

2.1. Leasingvirksomheders adgang til eSkatData

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Den foreslåede ordning

2.2. Taksatorers adgang til Køretøjsregisteret

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Den foreslåede ordning

2.3. Importører og producenters adgang til Køretøjsregisteret

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Den foreslåede ordning

2.4. Afgiftsfritagelse for køretøjer anvendt til erhvervsmæssig transport af blod og organer

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Den foreslåede ordning

2.5. Ansøgningsfrist for værditabsberegning af leasingkøretøjer

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Den foreslåede ordning

2.6. Tidsfrist for toldsyn

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Den foreslåede ordning

2.7. Indberetning af data til brug for den semiautomatiske værdifastsættelse af køretøjer

2.7.1. Gældende ret

2.7.2. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1.Økonomiske konsekvenser for det offentlige

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.2.1. Leasingvirksomheders adgang til eSkatData

3.2.2. Indberetning af data til brug for den semiautomatiske værdifastsættelse af køretøjer

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.2.1. Leasingvirksomheders adgang til eSkatData

4.2.2. Taksatorers, importørers og producenters adgang til registrering i Køretøjsregisteret

4.2.3. Ansøgningsfrist for værditabsberegning

4.2.4. Tidsfrist for toldsyn

4.2.5. Indberetning af data til brug for den semiautomatiske værdifastsættelse af køretøjer

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

Lovforslaget har til formål at gennemføre en skærpet indsats mod vanvidskørsel og at gennemføre

en række tilpasninger på motorområdet, der skal sikre øget regelefterlevelse og bedre

administration, herunder tiltag, som vil give Skatteforvaltningen bedre mulighed for at hindre

misbrug.

Lovforslaget har endvidere til formål at udmønte dele af

Aftale om styrkelse af motorområdet

af 12.

juni 2020, der er indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti,

Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Ny

Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet. Med den politiske aftale styrkes kontrollen af

motorområdet for at mindske risikoen for svindel, herunder særligt i forhold til import af brugte

køretøjer. Med aftalen øges f.eks. kontroltrykket på området for import af brugte køretøjer, ligesom

fradrag og tillæg i den afgiftspligtige værdi for et køretøjs vedligeholdelsesmæssige stand nedsættes

ved import og eksport af brugte køretøjer. Initiativerne skal, sammen med elementerne i dette

lovforslag, bidrage til, at selvanmelderne fastsætter en retvisende værdi af køretøjet og dermed

betaler den rigtige registreringsafgift. Aftalen skal ses i sammenhæng med, at der de senere år er

vedtaget og gennemført en række initiativer, der har til formål at styrke kontrollen og

regelefterlevelsen på motorområdet og dermed sætte ind over for konstaterede problemer.

De øvrige dele af lovforslaget imødekommer ønsker fra erhvervslivet eller myndigheder.

Det foreslås at indføre en adgang til eSkatData for en afgrænset kreds af virksomheder, der driver

virksomhed med leasing af motorkøretøjer, som led i regeringens udspil »Vanvidskørsel skal

stoppes« af 6. februar 2020. Udspillet, der er en prioritet for regeringen, indeholder flere initiativer,

der styrker og løfter den nuværende indsats mod vanvidskørsel, blandt andet strafskærpelser, en

udvidet mulighed for konfiskation af vanvidsbiler og kørekort samt en styrket indsats mod

stråmænd ved leasing. Med forslaget vil leasingvirksomhederne kunne få videregivet oplysninger

fra Skatteforvaltningen om en borger efter dennes samtykke forud for indgåelsen af en

leasingkontrakt, når oplysningerne skal anvendes til brug for en kreditvurdering af borgeren. Det

foreslås endvidere at indføre en pligt for leasingvirksomheder forud for indgåelsen af en aftale med

en forbruger om leasing af et motorkøretøj til at foretage en vurdering af forbrugerens

betalingsevne.

Det foreslås at indføre en terminaladgang for selvstændige taksatorer til at foretage registreringer i

Køretøjsregisteret. I dag er det alene taksatorer, der arbejder i forsikringsvirksomheder, som kan

foretage registreringer i Køretøjsregisteret. Forslaget skal dermed ligestille selvstændige

taksatorvirksomheder med taksatorer ansat i et forsikringsselskab.

Det foreslås samtidig at præcisere reglerne for importører og producenters adgang til oprettelse og

registrering af køretøjer i Køretøjsregisteret.

Det foreslås at ændre reglerne om afgiftsfritagelse af personbiler, der anvendes erhvervsmæssig

persontransport, så disse køretøjer også kan anvendes til transport af blod og organer. Med forslaget

bliver det muligt at kunne anvende disse køretøjer, f.eks. taxaer, til erhvervsmæssig transport af

blod og organer uden at der samtidig sker persontransport. Forslaget skal muliggøre en mere

hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne, da transport af blod og organer i dag foretages i en

ambulance.

Det foreslås, at der indføres en tidsfrist på syv dage for ansøgning om værditabsberegning af et

brugt leasingkøretøj. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor køretøjet udgår af ordningen om

forholdsmæssig registreringsafgift, eller fra det tidspunkt, hvor aftalen om forholdsmæssig

registreringsafgift afbrydes. Formålet med forslaget er at sikre, at køretøjets afgiftspligtige værdi

bliver fastsat så tæt på det tidspunkt, hvor køretøjet udgår af leasingordningen, som muligt, hvilket

giver Motorstyrelsen bedre mulighed for at kontrollere, at der betales den korrekte afgift. Initiativet

skal ses i sammenhæng med, at Østre Landsret i slutningen af 2019 underkendte den tidligere

administrativt fastsatte ansøgningsfrist på én arbejdsdag. Dommen indebærer, at ansøgningsfristen

efter gældende ret er tre år. Denne del af lovforslaget er en udmøntning af

Aftale om styrkelse af

motorområdet

af 12. juni 2020.

Det foreslås, at et toldsyn i forbindelse med import af brugte køretøjer skal være foretaget senest 4

uger inden anmodning om værdifastsættelse af køretøjet med henblik på afgiftsberigtigelse. Ved

toldsynet foretages bl.a. en standsvurdering, som lægges til grund ved værdifastsættelsen af

køretøjet. I dag er et toldsyn af importerede brugte køretøjer gyldigt i 12 måneder. På

eksportområdet gælder, at synsrapporten ikke må være ældre end 4 uger regnet fra tidspunktet for

indgivelse af en anmodning om eksportgodtgørelse. Med forslaget indføres en tidsfrist på fire uger

for toldsyn i forbindelse med værdifastsættelse af brugte importerede køretøjer svarende til fristen

på eksportområdet. Tidsfristen vil medføre, at toldsynet

–

og dermed standsvurderingen

–

skal

foretages tættere på køretøjets registreringstidspunkt end efter gældende ret, hvilket øger

sikkerheden for, at den rette vurdering af køretøjets stand lægges til grund for værdifastsættelsen.

Denne del af lovforslaget er en udmøntning af

Aftale om styrkelse af motorområdet

af 12. juni 2020.

Endeligt foreslås det at indføre en pligt for erhvervsdrivende til indberetning af udbuds- og

salgspriser samt andre prisdannende oplysninger for brugte køretøjer. Forslaget skal ses i

sammenhæng med Skatteforvaltningens udvikling af et semiautomatisk værdifastsættelsessystem,

som kan anvendes af både Skatteforvaltningen og selvanmeldere på motorområdet. De indberettede

data skal indgå i opbygningen af det semiautomatiske værdifastsættelsessystem. Det foreslås at

indføre en bemyndigelsesbestemmelse, som giver skatteministeren mulighed for at fastsætte

nærmere regler om, hvem der pålægges at indberette oplysninger, hvilke konkrete oplysninger, der

skal indberettes, og hvordan indberetning til Skatteforvaltningen skal foretages m.v.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Leasingvirksomheders adgang til eSkatData

2.1.1. Gældende ret

Med eSkatData kan finansielle virksomheder, der yder eller formidler lån eller yder økonomisk

rådgivning, få videregivet oplysninger fra Skatteforvaltningen om en borgers økonomiske forhold.

Oplysningerne videregives elektronisk og anvendes til brug for en kreditvurderings- eller

rådgivningssituation. Det er en forudsætning for videregivelsen af oplysninger, at den enkelte

borger, oplysningerne omhandler, har samtykket heri.

Skatteforvaltningen kan videregive oplysninger fra indkomstregisteret, oplysninger, der indgår i den

seneste årsopgørelse, og oplysninger om gæld til det offentlige til virksomheder, der yder lån eller

formidler lån, når oplysningerne er nødvendige til brug for en konkret kreditgivningssituation, jf. §

7 A, stk. 1, i indkomstregisterloven, skattekontrolloven § 70, stk. 1, og § 3 a, stk. 1, i

gældsinddrivelsesloven.

Foruden tilfælde, hvor der er tale om en konkret kreditgivningssituation, kan der videregives

oplysninger i yderligere to situationer. For det første kan finansielle virksomheder, som er omfattet

af regler om redelig forretningsskik og god praksis for de finansielle virksomheder udstedt i medfør

af § 43, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, få adgang til oplysninger, som er nødvendige til brug

for rådgivning af den registrerede i overensstemmelse med reglerne om redelig forretningsskik og

god praksis. For det andet kan finansielle virksomheder få adgang til oplysninger, som er

nødvendige til efterlevelse af bekendtgørelse nr. 1026 af 30. juni 2016 om ledelse og styring af

pengeinstitutter m.fl., med hensyn til, at der skal tilvejebringes opdaterede oplysninger om den

registrerede. Adgang til oplysningerne forudsætter, at den registrerede er kunde i den finansielle

virksomhed.

Det er en forudsætning for en virksomheds brug af eSkatData, at virksomheden har indgået en aftale

med Skatteforvaltningen herom, og at der som en del af denne aftale er vilkår om betaling.

Betalingen kan omfatte en engangsbetaling, når virksomheden tilslutter sig ordningen, en løbende

betaling af et fast beløb for at være tilsluttet og en forbrugsafhængig betaling. Betalingen skal

fastsættes i overensstemmelse med lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.

Det indebærer, at Skatteforvaltningen kan få dækket sine omkostninger ved at stille oplysningerne

til rådighed, men ikke mere.

Det er desuden en forudsætning, at den borger, oplysningerne vedrører, har samtykket til

videregivelsen. Borgeren giver sit samtykke med NemID. Et samtykke gælder kun én gang til de(t)

formål, der er oplyst i tilknytning til den konkrete anmodning om oplysninger. Det betyder, at hvis

en virksomhed på ny ønsker at få videregivet oplysninger, kræves et nyt samtykke fra borgeren.

Fælles for de virksomheder, der i dag kan anvende eSkatData, er, at de i visse situationer i

udøvelsen af deres virksomhed er pålagt en pligt til at sikre sig kendskab til de økonomiske forhold

hos den borger, der er kunde eller indgår i drøftelser om at etablere et kundeforhold.

Til eksempel skal en virksomhed, der yder lån, foretage en vurdering af borgerens kreditværdighed i

forbindelse med en kreditgivningssituation. Dette følger af § 7 c, stk. 1, i lov om kreditaftaler

(kreditaftaleloven), hvorefter en kreditgiver inden kreditaftalens indgåelse skal vurdere forbrugerens

kreditværdighed på grundlag af fyldestgørende oplysninger, der indhentes hos forbrugeren, hvor det

er relevant, og ved søgning i relevante databaser, hvor det er nødvendigt.

Det følger endvidere af kreditaftalelovens § 7 c, stk. 3, at hvis en anmodning om kredit afslås på

grundlag af søgning i en database, underretter kreditgiveren omgående forbrugeren om resultatet af

en sådan søgning og giver forbrugeren nærmere oplysninger om den pågældende database. Denne

underretning skal ske uden omkostninger for forbrugeren.

Forpligtelsen til at foretage vurdering af forbrugerens kreditværdighed gælder uanset kredittens

størrelse.

Bestemmelsen blev indført i kreditaftaleloven som led i implementeringen af Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 87/102/EØF (herefter forbrugerkreditdirektivet), jf. Folketingstidende 2009-10,

A, L 91. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at kreditgiveren altid vil skulle indhente

fyldestgørende oplysninger og på baggrund af disse oplysninger foretage en vurdering af

forbrugerens kreditværdighed. Oplysningerne kan efter kreditgiverens skøn indhentes hos

forbrugeren og ved søgning i relevante databaser, f.eks. hos kreditoplysningsbureauer.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forbrugerkreditdirektivets overordnede formål om at

øge forbrugerbeskyttelsen. Vurderingen af forbrugerens kreditværdighed skal derfor ske med

henblik på at afklare, om forbrugeren på baggrund af sin økonomiske situation ved hjælp af f.eks.

løbende indtægter, låneomlægning eller realisation af aktiver vil være i stand til at betale de

forudsatte afdrag på kreditbeløbet. Vurderingen skal derimod ikke ske med henblik på at vurdere

kreditgiverens tabsrisiko.

Leasingaftaler er ikke omfattet af kreditaftalelovens regler, medmindre der er fastsat en pligt til at

købe aftalegenstanden enten i selve aftalen eller i en separat aftale.

Brug af eSkatData indebærer en reduceret administrativ byrde hos både den enkelte virksomhed og

hos den enkelte borger. Det ses bl.a. ved, at virksomheden undgår at skulle indtaste oplysninger

manuelt i virksomhedens it-systemer, som det ville være tilfældet, hvor oplysningerne er

tilvejebragt af borgeren på papir. Herved elimineres desuden risikoen for fejlindtastninger hos

virksomheden. For borgeren indebærer eSkatData, at denne slipper for selv at skulle finde, evt.

printe og bringe eller fremsende de nødvendige oplysninger til virksomheden.

Brug af eSkatData bidrager desuden til, at svindel med dokumenter reduceres. Når oplysninger

videregives direkte fra Skatteforvaltningen til den anmodende virksomhed, er der en reduceret

risiko for, at oplysningerne kan manipuleres på en måde, hvor borgerens økonomi fremstår på en

anden

–

typisk bedre

–

måde, end det faktisk forholder sig.

De oplysninger, der videregives af Skatteforvaltningen, er ajourførte og har den kvalitet, som de

benyttes med internt i Skatteforvaltningens systemer. Skatteforvaltningen har dog ikke ansvar for

oplysninger, der er forkerte som følge af fejl, snyd og lignende, der skyldes handlinger hos de

borgere og virksomheder, der indberetter oplysningerne.

Virksomheder, der leaser motorkøretøjer ud, og som efter dette lovforslag vil kunne benytte

eSkatData i tilfælde, hvor oplysningerne er til brug for en konkret kreditvurdering forud for

indgåelsen af en leasingaftale, har i dag ikke en lovmæssig pligt til at foretage en vurdering af en

potentiel leasingtagers økonomi forud for leasingaftalens indgåelse. Praksis formodes dog at være

således, at en potentiel leasingtager forud for leasingaftalens indgåelse vil skulle tilvejebringe

oplysninger om formue- og indkomstforhold med henblik på, at leasinggiveren kan foretage en

vurdering af, om leasingtageren økonomisk vurderes at kunne opfylde betalingsforpligtelsen ifølge

leasingaftalen.

En leasinggivers behov for og ønske om at kreditvurdere en potentiel leasingtager har således

væsentlige lighedstræk med de tilfælde, hvor en virksomhed, der udbyder lån til køb af et køretøj,

skal foretage en kreditvurdering forud for kreditgivningen.

Der foreligger ikke én samlet lovmæssig regulering af virksomheder, der udøver leasingaktivitet.

Virksomheder, der leaser motorkøretøjer ud, er bl.a. reguleret i registreringsafgiftsloven og, hvor

der udøves finansiel leasing, i hvidvaskloven.

Registreringsafgiftsloven indeholder reglerne om forholdsmæssig registreringsafgift af

motorkøretøjer. Efter disse bestemmelser kan der efter ansøgning fra en leasingvirksomhed

meddeles tilladelse til, at afgiften for et registreringspligtigt leasingkøretøj alene afregnes for den

kontraktfastsatte leasingperiodes varighed.

Skatteforvaltningen kan efter anmodning fra en leasingvirksomhed give denne tilladelse til selv at

angive forholdsmæssig registreringsafgift for leasingkøretøjer. En leasingvirksomhed vil herefter

kunne angive forholdsmæssig registreringsafgift for leasingkøretøjer, uden at der skal søges om

tilladelse for hvert enkelt leasingkøretøj.

En tilladelse som selvangiver i medfør af registreringsafgiftslovens § 14 forudsætter, at

virksomheden har en tilslutningsaftale til Køretøjsregisteret, og at virksomheden opfylder de

betingelser, der er angivet i registreringsafgiftslovens § 15. Virksomheden skal således være

hjemmehørende her i landet, i et andet EU-land eller i et EØS-land, med hvilket Danmark har en

aftale om gensidig bistand til inddrivelse, der svarer til reglerne inden for EU. Virksomheden skal

desuden erhvervsmæssigt handle med motorkøretøjer eller påhængsvogne eller sættevogne til

motorkøretøjer eller erhvervsmæssigt udleje sådanne køretøjer. Ydermere må virksomheden må

ikke have gæld til staten.

Virksomheden må ikke være under rekonstruktionsbehandling, konkurs eller likvidation.

Endeligt skal virksomheden stille sikkerhed på mindst 500.000 kr. for betaling af afgifter efter

registreringsafgiftsloven, herunder tilbagebetaling af for meget udbetalt godtgørelse, samt renter og

gebyrer vedrørende disse afgifter og godtgørelser.

En tilladelse som selvangiver bringes til ophør, hvis virksomheden ikke længere opfylder

betingelserne, eller hvis virksomheden misbruger adgangen, eller der er fare for misbrug.

Det følger af hvidvaskloven, at en virksomhed, der erhvervsmæssigt udøver finansiel leasing af

motorkøretøjer, skal være registreret hos Finanstilsynet. Det indebærer, at virksomheden er

underlagt tilsyn af Finanstilsynet. Der skal ske registrering, selvom aktiviteten med finansiel leasing

ikke er virksomhedens hovedaktivitet. Tilfælde, hvor der alene er tale om få enkeltstående

dispositioner, er dog undtaget. En virksomhed, der udelukkende udøver operationel leasing, vil

således ikke i denne henseende være underlagt tilsyn af Finanstilsynet.

Brug af eSkatData sker under forudsætning af iagttagelse af databeskyttelsesforordningens regler.

Det indebærer bl.a., at behandling af oplysninger skal være til udtrykkeligt angivne og legitime

formål, og at de ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål.

Oplysningerne skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold

til de formål, hvortil de behandles.

I forhold til borgerens samtykke følger det af databeskyttelsesforordningen, at samtykket skal være

en frivillig, specifik, informeret og utvetydig viljestilkendegivelse, hvorved borgeren ved erklæring

eller klar bekræftelse indvilliger i, at oplysningerne videregives til den anmodende virksomhed.

Et dataudvekslingsforløb kan beskrives således:

Gennem en virksomheds web-løsning giver borgeren ved hjælp af sit NemID samtykke til, at

Skatteforvaltningen videregiver de specifikke oplysninger, der konkret er relevante, til den

anmodende virksomhed. I forbindelse med afgivelsen af samtykket bliver borgeren oplyst om,

hvilke oplysninger der videregiveres og til hvilke(t) formål. Samtykket registreres derefter og lagres

hos Skatteforvaltningen. Samtykket er gyldigt i 24 timer. Det vil sige, at virksomheden skal anmode

Skatteforvaltningen om oplysningerne inden for 24 timer fra det tidspunkt, borgeren samtykker.

Virksomheden anmoder derefter Skatteforvaltningen om de data, der på baggrund af samtykket kan

videregives. Hvis anmodningen er i overensstemmelse med det, der er registreret samtykke til,

videregives oplysningerne til virksomheden. Skatteforvaltningen sender herefter en kvittering til

borgerens skattemappe om dataudvekslingen.

2.1.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indføres hjemmel til, at virksomheder, der erhvervsmæssigt leaser

motorkøretøjer ud, kan blive tilsluttet eSkatData, når de opfylder en række objektive kriterier.

Det foreslås, at en tilsluttet leasingvirksomhed skal kunne få videregivet oplysninger fra

indkomstregisteret, oplysninger, der indgår i den seneste årsopgørelse, og oplysninger om gæld til

det offentlige forud for indgåelse af en leasingkontrakt, når dette er nødvendigt i forbindelse med en

konkret kreditvurdering, og borgeren har samtykket til videregivelsen. Det vil være den enkelte

virksomhed, der i hvert tilfælde konkret vil skulle vurdere, om der foreligger en situation, hvor der

vil kunne ske videregivelse, og i så fald hvilke oplysninger, der vil være nødvendige at videregive.

Der vil kun kunne videregives oplysninger om borgeren, som borgeren har samtykket til.

Leasingvirksomhederne vil skulle bruge oplysningerne til en konkret kreditvurdering forud for en

eventuel leasingkontrakt.

Der tilsigtes ikke nogen ændring i anvendelsen af reglerne for de virksomheder, der er omfattet af

de gældende regler. Virksomheder, der yder lån eller formidler lån, vil som efter de gældende regler

i indkomstregisterlovens § 7 A, stk. 1, skattekontrollovens § 70, stk. 1, og i gældsinddrivelseslovens

§ 3 a, stk. 1, kunne få videregivet oplysninger, når der i tilknytning til en eventuel kreditgivning

skal foretages en vurdering af borgerens kreditværdighed.

Det foreslås, at de databeskyttelsesretlige regler, som efter den gældende ordning skal iagttages,

også vil skulle iagttages i forbindelse med leasingvirksomheders adgang til eSkatData. Det er

således ikke hensigten med lovforslaget at fravige disse regler. Det indebærer bl.a., at behandling af

oplysninger skal være til udtrykkeligt angivne og legitime formål, og at de ikke må viderebehandles

på en måde, der er uforenelig med disse formål. Oplysningerne skal være tilstrækkelige, relevante

og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles.

I forhold til borgerens samtykke følger det af databeskyttelsesforordningen, at samtykket skal være

en frivillig, specifik, informeret og utvetydig viljestilkendegivelse, hvorved borgeren ved erklæring

eller klar bekræftelse indvilliger i, at oplysningerne videregives til den anmodende virksomhed. Det

vil som efter den gældende ordning være en forudsætning for videregivelsen, at den borger, der

ønskes oplysninger om, samtykker til videregivelsen. Samtykket gives med NemID via den

webløsning, den enkelte virksomhed selv stiller til rådighed.

Adgangen for leasingvirksomheder til eSkatData skal ses i sammenhæng med, at der i

kreditaftaleloven foreslås etableret en lovmæssig pligt for leasingvirksomheder, der udbyder leasing

af motorkøretøjer, og som enten er registreret i medfør af registreringsafgiftslovens § 14 eller er

undergivet tilsyn efter hvidvaskloven, til at vurdere en potentiel leasingtagers betalingsevne forud

for indgåelsen af en aftale mellem en leasingvirksomhed og en forbruger om leasing af et

motorkøretøj.

Denne vurdering skal foretages på baggrund af tilstrækkeligt dokumenterede oplysninger om

forbrugerens økonomiske situation. Dette skal bl.a. sikre, at der ikke indgås leasingaftaler med

personer, der ikke har den fornødne betalingsevne til at betale de løbende leasingydelser.

Som efter den gældende ordning foreslås det, at det vil være en forudsætning for

leasingvirksomheders tilslutning til eSkatData, at den enkelte virksomhed har indgået en aftale

herom med Skatteforvaltningen. Aftalen skal indeholde bestemmelser om betaling fra

virksomheden. Betalingen kan omfatte en engangsbetaling, når virksomheden tilslutter sig

ordningen, en løbende betaling af et fast beløb for at være tilsluttet og en forbrugsafhængig

betaling. Betalingen skal fastsættes i overensstemmelse med lov om videreanvendelse af den

offentlige sektors informationer. Det vil sige, at Skatteforvaltningen kan få dækket sine

omkostninger ved at stille oplysningerne til rådighed, men ikke mere.

Det følger af den foreslåede ordning, at kredsen af virksomheder, der vil kunne anvende eSkatData,

afgrænses på objektivt grundlag.

De virksomheder, der efter forslaget vil kunne anvende eSkatData, er dem, der leaser

motorkøretøjer ud. En virksomhed vil få videregivet oplysninger fra eSkatData, når formålet med

videregivelsen er, at oplysningerne vil skulle anvendes til at foretage en kreditvurdering af en

potentiel leasingtager. Det vil skulle kunne konstateres ved opslag i Det Digitale Motorregister

(Køretøjsregisteret), at virksomheden står som ejer og leasinggiver for et eller flere

motorkøretøj(er), som anvendes til leasing, eller det vil skulle kunne konstateres ved opslag i

Køretøjsregisteret, at virksomheden er leasinggiver i sub-leasingaftaler for motorkøretøjer.

Køretøjsregisteret vil skulle udvides, så det for et motorkøretøj, der er omfattet af en leasingaftale,

vil blive registreret, hvorvidt det er en aftale om privat- eller erhvervsleasing. Denne registrering vil

skulle foretages af den, der foretager registreringen i Køretøjsregisteret, det vil sige en autoriseret

nummerpladeoperatør, en registreret virksomhed i medfør af registreringsafgiftslovens § 14 eller

Motorstyrelsen.

Det vil for det andet være et krav, at virksomheden enten er en registreret virksomhed i medfør af

registreringsafgiftslovens § 14 eller er registreret hos Finanstilsynet som leasingvirksomhed i

medfør af hvidvaskloven.

De to objektive kriterier, der begge skal være opfyldt, er således:

Virksomheden skal være registreret hos Skatteforvaltningen under selvangiverordningen

eller som leasingvirksomhed hos Finanstilsynet.

Det skal ved opslag i Køretøjsregisteret kunne konstateres, at virksomheden står som ejer

og leasinggiver for motorkøretøjer, som anvendes til leasing eller det skal ved opslag i

Køretøjsregisteret kunne konstateres, at virksomheden er leasinggiver i sub-leasingaftaler

for motorkøretøjer

En leasingvirksomhed kan efter omstændighederne være registreret både som selvangiver hos

Skatteforvaltningen og som leasingvirksomhed hos Finanstilsynet. Det vil dog være tilstrækkeligt,

at virksomheden er registreret ét af stederne.

Et »motorkøretøj« vil efter forslaget bl.a. skulle omfatte motorkøretøjer, der er registreret som enten

person- eller varebil. Varebiler foreslås omfattet, da visse typer af biler, der i registreringsmæssig

henseende er varebiler, i deres anvendelse er at sidestille med personbiler.

Et dataudvekslingsforløb via eSkatData vil efter forslaget foregå på tilsvarende måde, som det sker

efter gældende ret. Der henvises til afsnit 2.1.1 for en nærmere beskrivelse.

2.2. Taksatorers adgang til Køretøjsregisteret

2.2.1. Gældende ret

Efter gældende ret kan Skatteforvaltningen autorisere en række myndigheder og virksomheder,

herunder forsikringsvirksomheder, til at foretage registreringer i Køretøjsregisteret, jf.

køretøjsregistreringslovens § 15, stk. 8. Forsikringsvirksomheder, herunder taksatorer, som er ansat

hos forsikringsvirksomheder, kan autoriseres til at afmelde køretøjer og registrere reparation og

genopbygning af skadet køretøj i Køretøjsregisteret, jf. køretøjsregistreringslovens § 15, stk. 8, nr. 3

og 4.

Efter lovens ordlyd har selvstændige taksatorer og taksatorvirksomheder i dag ikke mulighed for at

opnå en tilsvarende autorisation som taksatorer, der er ansat i forsikringsvirksomheder.

2.2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås at udvide Skatteforvaltningens beføjelse til at autorisere myndigheder og virksomheder

til at foretage registreringer i Køretøjsregisteret, så også taksatorer, der ikke er ansat i en

forsikringsvirksomhed, får mulighed for at afmelde og registrere reparation og genopbygning af

skadet køretøj i Køretøjsregisteret.

Formålet med lovforslaget er at sidestille selvstændige taksatorer og taksatorvirksomheder med

taksatorer, der er ansat i en forsikringsvirksomhed, og derved sikre lige konkurrencevilkår for

taksatorer i Danmark.

2.3. Importører og producenters adgang Køretøjsregisteret

2.3.1. Gældende ret

Efter gældende ret kan Skatteforvaltningen autorisere en række myndigheder og virksomheder til at

foretage registreringer i Køretøjsregisteret, jf. køretøjsregistreringslovens § 15, stk. 8.

Importører og producenter af køretøjer eller påhængsredskaber til køretøjer er ikke nævnt i

oplistningen af myndigheder og virksomheder, der kan foretage registreringer i Køretøjsregisteret.

Det fremgår imidlertid af forarbejderne til loven, at importører kan oprette køretøjer i

Køretøjsregisteret. Producenter er ikke nævnt i forarbejderne.

2.3.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at importører og producenter af køretøjer eller påhængsredskaber til køretøjer

godkendt af Færdselsstyrelsen tilføjes listen af myndigheder og virksomheder, der kan foretage

registreringer i Køretøjsregisteret, herunder oprette og registrere oplysninger om et køretøjs

tekniske forhold.

Formålet med lovforslaget er at præcisere lovgivningen, så det fremgår af lovteksten, at importører

af køretøjer kan foretage registreringer i Køretøjsregisteret. Da producenter kan sidestilles med

importører, foreslås det endvidere, at producenter af køretøjer tilføjes listen af myndigheder og

virksomheder, der kan foretage registreringer i Køretøjsregisteret.

2.4. Afgiftsfritagelse for køretøjer anvendt til erhvervsmæssig transport af blod og organer

2.4.1. Gældende ret

Efter gældende ret er en række typer af køretøjer fritaget for registreringsafgift, jf.

registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1. Afgiftsfritagelsen omfatter bl.a. ambulancer og personbiler til

erhvervsmæssig persontransport.

Ambulancer, der er specielt indrettet og udelukkende anvendes til ambulancekørsel, er således

fritaget for registreringsafgift. Det indebærer, at ambulancer f.eks. kan anvendes til transport af

donorblod- og organer.

Personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport, som udelukkende anvendes hertil, er

fritaget for afgift, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6. Dette omfatter køretøjer til brug for

sygetransport, taxakørsel m.v. Køretøjet kan således transportere blod og organer, der befinder sig i

en donor, uden at der skal betales registreringsafgift. Det skyldes, at der foretages

erhvervsmæssigtransport af en person. Derimod kan personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig

persontransport ikke anvendes til andre formål end erhvervsmæssig persontransport, f.eks. transport

af blod og organer i boks m.v.

2.4.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås at udvide afgiftsfritagelsen i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6, så personbiler

med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport også skal kunne anvendes til erhvervsmæssig

transport af blod og organer adskilt fra en donor. Forslaget indebærer, at personbiler med tilladelse

til erhvervsmæssig persontransport fortsat vil være afgiftsfritaget, selvom køretøjet anvendes til

erhvervsmæssig transport af blod og organer uden samtidig transport af en person.

Formålet med lovforslaget er at ligestille transport af blod og organer i og uden for en krop i en

afgiftsmæssig sammenhæng og samtidig muliggøre en mere hensigtsmæssig udnyttelse af

ressourcerne, idet transport af blod og organer fremover ikke nødvendigvis skal foregå ved brug af

en ambulance.

2.5. Ansøgningsfrist for værditabsberegning af leasingkøretøjer

2.5.1. Gældende ret

Efter gældende ret betales der som udgangspunkt fuld registreringsafgift af motorkøretøjer, som

skal registreres i Køretøjsregisteret efter køretøjsregistreringsloven, og af påhængs- og sættevogne

til sådanne motorkøretøjer, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1.

Skatteforvaltningen kan dog efter ansøgning meddele tilladelse til, at der betales forholdsmæssig

registreringsafgift af leasingkøretøjer, der registreres med henblik på tidsbegrænset anvendelse her i

landet. Leasingkøretøjet skal tilhøre en virksomhed og skal efter skriftlig aftale leases til en

herboende fysisk eller juridisk person i en tidsbegrænset periode. Ansøgningen til

Skatteforvaltningen skal indgives af leasingvirksomheden, jf. registreringsafgiftslovens § 3 b.

Ansøgning kan indgives af enkeltansøgere eller selvangivere. En enkeltansøger er en

leasingvirksomhed, der skal ansøge Skatteforvaltningen om tilladelse til, at der betales

forholdsmæssig registreringsafgift for hvert enkelt køretøj, som skal omfattes af ordningen.

En selvangiver er en leasingvirksomhed, der er godkendt af Skatteforvaltningen til selv at angive

den forholdsmæssige registreringsafgift for køretøjer, jf. registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 14, jf.

§ 15. En selvangiver ansøger derfor i praksis ikke Skatteforvaltningen om tilladelse til at betale

forholdsmæssig registreringsafgift af leasingkøretøjer.

Forholdsmæssig registreringsafgift fastsættes som en andel af den fulde registreringsafgift, jf.

registreringsafgiftslovens § 1, der skulle have været betalt, hvis køretøjet var indregistreret på

almindelig vis med fuld forudbetaling af afgiften for hele køretøjets levetid. Den forholdsmæssige

registreringsafgift fastsættes på baggrund af køretøjets alder, regnet fra første registrerings- eller

ibrugtagningstidspunkt som en gennemsnitsbetragtning om det forventede værditab.

Der beregnes 2 pct. af den fulde registreringsafgift pr. påbegyndt måned i de første 3 måneder, 1

pct. pr. påbegyndt måned i de efterfølgende 3 måneder og en halv pct. i de efterfølgende måneder.

Afgiften for hele leasingperioden betales forud. Herudover forrentes den resterende ubetalte afgift

af køretøjet.

Efter de første 4 måneder af leasingperioden foretages der en genberegning. Genberegningen består

af en værditabsberegning, som foretages bagudrettes, dvs. for de første 4 måneder af

leasingperioden, samt en efterregulering, som foretages fremadrettet, dvs. for de resterende måneder

af leasingperioden. Hvis det ved genberegningen konstateres, at leasingkøretøjets markedsværdi fire

måneder efter første indregistrering er højere end værdien ved første indregistrering, sker der

tilbagebetaling af registreringsafgiften. Dette gælder også i tilfælde, hvor værditabet i perioden har

været meget begrænset.

Formålet med genberegning af den afgiftspligtige værdi ved salg m.v. eller senest fire måneder efter

første indregistrering er at sikre, at der for alle køretøjer på de danske veje betales en

registreringsafgift, som står mål med køretøjets anvendelse og værdi i øvrigt. Når en leasingaftale

ophører ved ordinært udløb, bør der som udgangspunkt ikke være noget afgiftsindhold i køretøjet,

da den forudbetalte afgift er forbrugt i den periode, leasingaftalen var været.

På det tidspunkt, hvor leasingaftalen afbrydes, eller køretøjet udgår af ordningen, kan

leasingvirksomheden ansøge Skatteforvaltningen om at fastsætte køretøjets aktuelle afgiftspligtige

værdi efter registreringsafgiftslovens § 10, jf. registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 9. Der sker

således en værdibaseret regulering af den forholdsmæssige afgift for køretøjet, når leasingaftalen

afbrydes, eller køretøjet udgår af ordningen med leasing. Såfremt det betalte i afgift overstiger den

beregnede afgift, tilbagebetales differencen. Hvis den betalte afgift er mindre end den beregnede

afgift, opkræves differencen. Dette kaldes en værditabsberegning. Ved ansøgning om

værditabsberegning skelnes der ikke mellem enkeltansøgere og selvangivere.

Registreringsafgiftsloven indeholder ikke en eksplicit frist for, hvornår en ansøgning om

værditabsberegning senest skal være indgivet til Skatteforvaltningen. Den tidligere administrative

praksis i Skatteforvaltningen var, at anmodningen skulle indgives samtidig med eller senest den

første arbejdsdag efter leasingperiodens ophør. Denne praksis blev underkendt af domstolene ved

en dom afsagt af Østre Landsret den 16. december 2019, jf. SKM2020.66.ØLR.

Østre Landsret fastslog, at der hverken i ordlyden eller forarbejderne til registreringsafgiftslovens §

3 b, stk. 7 (nuværende stk. 9), tilstrækkelig klart er fastsat en frist for ansøgning om tilbagebetaling

af for meget betalt registreringsafgift, ligesom det ikke fremgår af forarbejderne til bestemmelsen,

at den almindelige frist på 3 år i skatteforvaltningslovens § 3 b, stk. 2, om anmodning om ændring i

afgiftstilsvar eller godtgørelse om afgift er fraveget. Landsretten fastslog, at en afkortning af fristen

på 3 år er en begrænsning i de rettigheder, der tilkommer den godtgørelsesberettigede, hvorfor der

skal foreligge en klar tilkendegivelse fra lovgivers side om at fravige dette. Landsretten fandt, at

dette ikke var tilfældet, hvorfor fristen for at indgive en ansøgning om værditabsberegning efter

registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 9, er 3 år fra tidspunktet, hvor kravet om afgiftsgodtgørelse

tidligst kunne rejses, dvs. fra leasingaftalens ophør.

2.5.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indføres en tidsfrist på 7 dage for ansøgning om regulering af et leasingkøretøjs

afgiftspligtige værdi, efter at leasingaftalen afbrydes, eller køretøjet udgår af ordningen.

De gældende regler, hvorefter ansøgning om værditabsberegning kan indgives op til tre år efter, et

køretøj er udgået af ordningen, kan give anledning til udfordringer i forhold til at fastsætte

køretøjets værdi på tidspunktet, hvor det udgik af ordningen. Det gælder navnlig i de tilfælde, hvor

et køretøj efterfølgende er blevet eksporteret, hvilket betyder, at Skatteforvaltningen ikke har

mulighed for at besigtige køretøjet.

Efter den foreslåede tidsfrist vil køretøjets aktuelle afgiftspligtige værdi skulle fastsættes tæt på det

tidspunkt, hvor køretøjet udgår af ordningen, hvilket vil øge sikkerheden for, at der sker en korrekt

fastsættelse af køretøjets værdi, og at der dermed betales den korrekte forholdsmæssige

registreringsafgift.

Den foreslåede tidsfrist på 7 dage vil gælde for alle ansøgere, dvs. både enkeltansøgninger og for

leasingvirksomheder, der er registreret som selvangiver, jf. registreringsafgiftsloven § 3 b, stk. 14.

2.6. Tidsfrist for toldsyn

2.6.1. Gældende ret

Efter gældende regler fastsættes den afgiftspligtige værdi for brugte køretøjer til køretøjets

almindelige pris inkl. moms, men uden afgift efter registreringsafgiftsloven. Den almindelige pris

fastsættes efter salg til bruger her i landet i den stand, hvori køretøjet skal registreres, jf.

registreringsafgiftslovens § 10, stk. 1.

Den afgiftspligtige værdi af et brugt køretøj kan ikke overstige køretøjets oprindelige pris, hvis

køretøjet ikke tidligere har været registreret her i landet eller, hvis det efter reparation eller

genopbygning, skal afgiftsberigtiges på ny, jf. registreringsafgiftslovens § 7 a, stk. 5. Er køretøjets

pris som nyt ukendt, fastsættes prisen skønsmæssigt.

Brugte køretøjer, der skal registreres her i landet første gang, skal forevises for en synsvirksomhed

inden værdifastsættelse, hvilket kaldes et toldsyn. Et toldsyn indebærer, at en synsvirksomhed syner

køretøjet med henblik på at fastslå køretøjets identitet, kilometerstand, udstyr og stand generelt.

Køretøjets generelle stand kategoriseres i under middel, middel eller over middel, jf. kapitel 19 i

Færdselsstyrelsens vejledning om syn af køretøjer af 1. november 2019.

Standsvurderingen indgår efterfølgende i værdifastsættelsen af køretøjet. Såfremt køretøjets

generelle stand er under middel, nedsættes den afgiftspligtige værdi som udgangspunkt med 5 pct.,

mens den afgiftspligtige værdi som udgangspunkt forhøjes med 5 pct., hvis køretøjets stand er over

middel, jf. § 30 i bekendtgørelse nr. 1487 af 10. december 2018 om registreringsafgift.

Registreringsafgiftsloven indeholder ikke en frist for, hvor længe en synsrapport, som udarbejdes af

en synsvirksomhed i forbindelse med toldsyn af importerede brugte køretøjer, er gældende. Af

kapitel 19 i Færdselsstyrelsens vejledning om syn af køretøjer fremgår, at et toldsyn i forbindelse

med import af brugte køretøjer er gældende i 12 måneder.

I henhold til reglerne om eksportgodtgørelse for brugte køretøj fremgår det af

registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 1, at synsrapporten om et køretøjs stand, som skal vedlægges

anmodningen om eksportgodtgørelsen, ikke må være ældre end 4 uger regnet fra anmodningens

indgivelse.

2.6.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indføres en tidsfrist på 4 uger for foretagelse af toldsyn i forbindelse med

værdiansættelse af brugte køretøjer ved import. Efter den foreslåede ordning må synsrapporten, som

udarbejdes af en synsvirksomhed, ikke være ældre end 4 uger regnet fra tidspunktet for indgivelse

af anmodning om værdifastsættelse til Skatteforvaltningen. For registrerede virksomheder, der selv

værdifastsætter og angiver afgiften af brugte importerede køretøjer, jf. registreringsafgiftslovens §

16, regnes fristen fra tidspunktet, hvor afgiften for køretøjet angives.

Efter de gældende regler, hvor et toldsyn er gyldigt i 12 måneder ved import af brugte køretøjer,

kan et køretøj nå at blive ombygget og repareret i et sådant omfang, at standsvurderingen på

tidspunktet for toldsynet ikke afspejler køretøjets stand på tidspunktet for registrering. Dette kan

medføre, at der betales for lidt i registreringsafgift af køretøjet.

Formålet med lovforslaget er at sikre, at toldsyn ved import af brugte køretøjer foretages så tæt på

køretøjets registreringstidspunkt som muligt, så der betales den korrekte registreringsafgift af

køretøjet.

Samtidig indebærer forslaget en ensretning af gyldigheden af et toldsyn i afgiftsmæssig

sammenhæng ved import og eksport af brugte køretøjer.

2.7. Indberetning af data til brug for den semiautomatiske værdifastsættelse af køretøjer

2.7.1. Gældende ret

Efter gældende ret skal der betales registreringsafgift af et motorkøretøj, når køretøjet skal

indregistreres i Danmark. Ifølge registreringsafgiftslovens § 10, stk. 1, fastsættes den afgiftspligtige

værdi af et brugt køretøj til køretøjets almindelige pris inkl. moms, men uden registreringsafgift.

Den almindelige pris fastsættes efter salg til bruger her i landet i den stand, hvori køretøjet skal

registreres. Det betyder, at der ved fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af et brugt køretøj

(værdifastsættelse) tages udgangspunkt i den markedspris, som en forbruger må forventes at skulle

betale for et tilsvarende køretøj, heri medregnet en eventuel forhandleravance.

Der sker desuden værdifastsættelse af brugte køretøjer ved anmodning om eksportgodtgørelse, for

køretøjer, som eksporteres til udlandet, jf. registreringsafgiftsloven § 7 b. Godtgørelsesbeløbet

fastsættes i medfør af registreringsafgiftslovens § 10, stk. 1, om den afgiftspligtige værdi for brugte

køretøjer, som den registreringsafgift, der skulle betales, hvis køretøjet blev indført fra udlandet.

Afgiftsgodtgørelsen kan dog ikke overstige den afgift, der oprindeligt er betalt af køretøjet,

fratrukket 15 pct., dog mindst 8.500 kr. for personbiler og 4.500 kr. for varebiler og motorcykler, jf.

registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 3.

Registreringsafgiften godtgøres først, når køretøjets afgiftspligtige værdi er fastslået, og

Skatteforvaltningen har modtaget og godkendt dokumentation for, at køretøjet er afmeldt fra

Køretøjsregisteret og er blevet udført fra Danmark, jf. registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 1.

Endvidere skal der i en række tilfælde foretages værdifastsættelse af brugte leasingkøretøjer. Det

gælder ved den genberegning af et leasingkøretøjs afgiftspligtige værdi, som skal foretages, når

ejerskabet til køretøjet ved salg eller anden overdragelse overgår fra den første registrerede ejer til

en tredjepart, dog senest 4 måneder efter tidspunktet for første registrering, jf.

registreringsafgiftslovens § 9 a. Køretøjet afgiftsberigtiges på ny efter de almindelige regler for det

pågældende køretøj på det tidspunkt, hvor den afgiftspligtige værdi fastsættes på ny efter

genberegningen, dog med fradrag af den oprindeligt betalte afgift op til et beløb, der højst må svare

til den på ny beregnede afgift, jf. registreringsafgiftslovens § 9 a, stk. 2. Der skal endvidere

foretages en værdifastsættelse, når en leasingvirksomhed efter udløbet af en leasingaftale, eller når

et leasingkøretøj udgår af ordningen, anmoder om, at der foretages en værditabsberegning af

køretøjet, jf. registreringsafgiftslovens § 10.

I de nævnte tilfælde skal køretøjernes værdi fastsættes på baggrund af værdien af sammenlignelige

brugte køretøjer på det danske marked.

Ved indregistrering af importerede brugte køretøjer foretages værdifastsættelsen af enten

Skatteforvaltningen eller af virksomheder, der er registrerede som selvanmeldere, jf.

registreringsafgiftsloven § 14.

På eksportområdet fastsættes værdien for alle køretøjer, hvor der anmodes om eksportgodtgørelse,

fra og med den 1. juli 2020 af Skatteforvaltningen. Dette følger af, at selvanmelderordningen på

eksportområdet er ophævet pr. 1. juli 2020 i medfør af lov nr. 1126 af 19. november 2019.

På leasingområdet har ejere af køretøjer pligt til af egen drift at angive den afgiftspligtige værdi

efter genberegning og til at afgiftsberigtige køretøjet på ny, jf. registreringsafgiftslovens § 9 a, stk.

Ved ansøgning om værditabsberegning for et leasingkøretøj, der er udgået af ordningen, foretages

værdifastsættelsen af køretøjet af Skatteforvaltningen, jf. registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 9.

Når Skatteforvaltningen i dag værdifastsætter brugte køretøjer, tages der udgangspunkt i

annoncerede priser (udbudspriser) f.eks. på internettet, og her ud fra skønnes handelspriser. Det

nuværende datamateriale kan give anledning til usikkerhed eller upræcise værdifastsættelser,

navnlig fordi de bygger på annoncerede priser. Skatteforvaltningen er i dag afhængig af, at der

købes adgang til data om annoncepriser fra private aktører. De enkelte annoncører er ikke

forpligtigede over for Skatteforvaltningen til at sikre rigtigheden af sådanne oplysninger.

Skatteforvaltningen har i dag ikke adgang til data vedrørende faktiske salgspriser for brugte

køretøjer, bl.a. fordi der ikke findes en mulighed for at købe oplysninger om salgspriser fra private

aktører.

2.7.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at erhvervsdrivende, der sælger brugte køretøjer forpligtes til at indberette udbuds- og

salgspriser og andre prisdannende oplysninger på køretøjsniveau til Skatteforvaltningen. Det

foreslås endvidere, at skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan fastsætte

nærmere regler om indberetningspligten og om administration af ordningen. Indberetningspligten

vil først træde i kraft, når der er fastsat nærmere regler herom.

Som følge af aftale om

Omlægning af bilafgifterne

fra september 2017 er der igangsat

udvikling af et datadrevet værktøj, som skal kunne foretage en semiautomatisk værdifastsættelse af

brugte køretøjer. Det er hensigten, at dette system skal kunne anvendes i alle sammenhænge, hvor

der skal ske en værdifastsættelse af et køretøj, f.eks. både ved import, eksport og leasing.

Formålet med forslaget er sikre, at der tilvejebringes de data om markedet for brugte køretøjer i

Danmark, som er en forudsætning for, at en semiautomatiske værdifastsættelse kan fungere som et

effektivt værktøj til værdifastsættelse af brugte køretøjer m.v.

Den foreslåede indberetningspligt vil endvidere medføre, at Skatteforvaltningen på sigt bliver

uafhængig af data fra eksterne leverandører, hvor de enkelte annoncører ikke har forpligtigelser

over for Skatteforvaltningen i forhold til rigtigheden af oplysningerne. Forhandlere m.v. vil ikke

have adgang til at se andre forhandleres m.v. indberettede prisdata.

Indberetningspligten vil omfatte erhvervsdrivende, der sælger brugte køretøjer, f.eks. forhandlere,

importører og leasingselskaber. Indberetningspligten omfatter ikke køretøjer, som ejes af en

virksomhed, som ikke erhvervsmæssigt beskæftiger sig med salg, leasing, udlejning m.v. af

køretøjer, og som stilles til rådighed for virksomhedens egne medarbejdere i forbindelse med

arbejdets udførelse, medmindre køretøjerne anskaffes eller anvendes med henblik på videresalg.

Det lægges til grund, at køretøjer, som anskaffes eller anvendes af bilforhandlere, som

udgangspunkt anskaffes eller anvendes med henblik på videresalg.

Indberetningspligten omfatter typer af køretøjer, som er registreringspligtige , f.eks. biler og

motorcykler.

Indberetningspligten omhandler oplysninger om udbuds- og salgspriser for brugte køretøjer og

andre prisdannende oplysninger, der har betydning for køretøjets værdi og dermed dets handelspris.

Med salgspris forstås prisen ved salg til bruger af et konkret køretøj.

Udbudspris er den pris, køretøjet udbydes til. Formålet med at indhente udbudspriser er at danne det

mest opdaterede prisniveau på markedet, da udbudspriser og ændring af udbudspriser for køretøjer

giver information om prisniveau på udbudsmarkedet, som kan anvendes i forbindelse med

analytiske modeller, der kan følge prisudviklingen. Kendskab til udbudspriser giver endvidere bedre

adgang til sammenlignelige data ved nye typer af brugte køretøjer på det danske marked.

Andre prisdannende oplysninger omfatter øvrige oplysninger om et køretøj, der har betydning for

køretøjets værdi og dermed dets handelspris, f.eks. mærke, model, variant, årgang, motorvariant,

kilometerstand og udstyrsliste.

En fastsættelse af markedsprisen f.eks. i forbindelse med værdifastsættelse af et brugt importeret

køretøj, som tager udgangspunkt i faktiske salgspriser for sammenlignelige køretøjer, forventes at

give en mere præcis værdifastsættelse, end hvis der tages udgangspunkt i annoncerede priser.

Indberetning af faktiske udbuds- og salgspriser vil derfor give Skatteforvaltningen og selvanmelder-

virksomheder mulighed for at værdiansætte brugte køretøjer mere præcist. Det bemærkes, at

salgspriserne også i dag er en del af virksomhedens regnskabsmateriale, og at det derfor vil være

pligten til indberetning og ikke registreringen og opbevaringen af oplysningerne, der vil være ny.

For Skatteforvaltningen vil udviklingen af den semiautomatiske værdifastsætter desuden betyde, at

det i dag manuelle arbejde med at finde sammenlignelige priser i vidt omfang kan automatiseres. I

selve sagsbehandlingen vil den semiautomatiske værdifastsætter kunne forestå fremsøgningen af

priser på sammenlignelige køretøjer og ud fra de indsamlede data præsentere sagsbehandleren for et

interval, inden for hvilket værdien af sammenlignelige køretøjer ligger. Herefter vil

sagsbehandleren kunne foretage en konkret og individuel vurdering af den endelige

værdifastsættelse. Der er ikke tale om fuld automatisering, men udelukkende at der automatisk

dannes et sammenligningsgrundlag for værdifastsættelse af brugte køretøjer.

På tilsvarende måde vil den semiautomatiske værdifastsætter kunne gøre det lettere for

selvanmelderne at værdifastsætte de køretøjer, som selvanmelderne selv angiver

registreringsafgiften for.

Når den semiautomatiske værdifastsætter er fuldt udviklet og implementeret, vil det give mulighed

for, at Skatteforvaltningen udfører en generel screening af værdifastsættelser foretaget af

selvanmeldervirksomheder. Hvis en selvanmelder indberetter en markant lavere værdi for et køretøj

end sammenlignelige køretøjer, vil dette systemmæssigt kunne registreres og give anledning til

manuel kontrol hos Skatteforvaltningen. Det vil samtidig præventivt kunne gøre selvanmelderen

opmærksom på, at værdifastsættelsen er markant lavere end for andre sammenlignelige køretøjer.

Den semiautomatiske værdifastsætter vil således også kunne anvendes i forbindelse med

Skatteforvaltningens kontrol på motorområdet.

Det foreslås, at der indføres en bemyndigelsesbestemmelse, som giver skatteministeren eller den,

ministeren bemyndiger dertil, hjemmel til at fastsætte nærmere regler om indberetningspligtens

rækkevidde, herunder, hvilke kategorier af køretøjer, ordningen omfatter, hvem der skal indberette

udbuds- og salgspriser samt prisdannende oplysninger om et køretøj og hvilke typer af oplysninger,

der skal indberettes, herunder om det f.eks. er annoncepris inkl. skatter og afgifter til almindelig

forbruger i Danmark og/eller annoncepris for et køretøj uden moms og/eller registreringsafgift. Det

foreslås endvidere, at skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, skal kunne fastsætte

regler om, hvornår og hvordan indberetningen af oplysninger til Skatteforvaltningen skal ske,

herunder at indberetningen skal foretages elektronisk.

Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse og dermed hvornår indberetningspligten

indtræder.

Forslaget indebærer ingen ændringer af de gældende regler for værdifastsættelse og

afgiftsberegning af motorkøretøjer i registreringsafgiftsloven.

Endeligt foreslås det, at der skal kunne pålægges en sanktion i form af bødestraf, hvis en

virksomhed forsætligt eller groft uagtsomt undlader at overholde pligten til indberetning af udbuds-

og salgspriser og andre prisdannende oplysninger til Skatteforvaltningen. Det foreslås, at det

strafbare gerningsindhold vil være fuldbyrdet, når det efter udløbet af indberetningsfristen, der

fastsættes i bekendtgørelse i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 10, b, stk. 2, nr. 4,

konstateres, at virksomheden har undladt at foretage en eller flere indberetninger. Hvis

virksomheden er blevet gjort bekendt med overtrædelsen og har modtaget et bødeforelæg herfor, og

det efterfølgende konstateres, at virksomheden igen har undladt at foretage en eller flere

indberetninger, vil der være tale om en endnu en overtrædelse.

Det foreslås, at bødestraffen for overtrædelse af bestemmelsen udgør 1.000 kr.

Af retssikkerhedsmæssige grunde er det væsentligt, at en administrativ bødepraksis bygger på

forholdsvis faste retningslinjer for bødeudmålingen. Dette sker gennem retspraksis, men det er

muligt for lovgiver i forbindelse med ny lovgivning at udstikke detaljerede retningslinjer for

bødeudmålingen. Domstolene vil under alle omstændigheder skulle tage stilling til en ny praksis for

bødeudmålingen, ligesom domstolene har en løbende kontrol med den administrative bødepraksis

igennem de sager, der skal indbringes for retten.

Hvis Folketinget tilkendegiver et klart ønske om en bøde af en bestemt størrelse i bemærkningerne

til et lovforslag, kan processen med at få fastlagt en retspraksis for den nye bødestørrelse være mere

smidig og hurtigere, end hvis bødestørrelsen tilsvarende forsøges hævet gennem domstolene uden

klare retningslinjer fra Folketinget.

Bødeniveauet skal være fastlagt for, at der kan udstedes administrative bødeforelæg.

Skatteforvaltningen kan i denne forbindelse anmode Rigsadvokaten om, at anklagemyndigheden

fører et antal prøvesager på området ved domstolene med henblik på at søge bødeniveauet fastlagt.

Mens disse sager gennemføres, vil Skatteforvaltningen ud fra et princip om ligebehandling af

sagerne berostille alle tilsvarende sager med henvisning til, at en ny bødepraksis er til prøvelse.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at medføre nævneværdige økonomiske konsekvenser for det offentlige.

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Forslaget om leasingvirksomheders adgang til eSkatData vurderes at medføre udgifter for

Skatteforvaltningen på 0,2 mio. kr. i 2020, 0,8 mio. kr. årligt 2021-2024 og 0,7 mio. kr. fra 2025 og

frem.

Forslaget om taksatorers adgang til køretøjsregisteret vurderes ikke at medføre udgifter for

Skatteforvaltningen.

Forslaget om importører og producenters adgang til køretøjsregisteret vurderes ikke at medføre

udgifter for Skatteforvaltningen.

Forslaget om afgiftsfritagelse for køretøjer anvendt til erhvervsmæssig transport af blod og organer

vurderes samlet set at medføre udgifter for Skatteforvaltningen på 0,1 mio. kr. i 2020-2025.

Forslaget om ansøgningsfrist for værditabsberegning af leasingkøretøjer vurderes samlet set at

medføre udgifter for Skatteforvaltningen på 0,1 mio. kr. i 2020-2025.

Forslaget om tidsfrist for toldsyn vurderes samlet set at medføre udgifter for Skatteforvaltningen på

0,1 mio. kr. i 2020-2025.

Forslaget om indberetning af data til brug for den semiautomatiske værdifastsættelse vurderes

samlet set at medføre udgifter for op imod 1,5 mio. kr. i 2021 og 0,2 mio. kr. fra 2022 og frem.

Lovforslaget vurderes samlet set at medføre udgifter for Skatteforvaltningen på 0,3 mio. kr. i 2020,

op imod 2,4 mio. kr. i 2021, 1,1 mio. kr. i 2022 og 1,0 mio. kr. årligt i 2023-2025. Fra 2026 og frem

er der årlige udgifter for 0,9 mio. kr.

Udgifterne knytter sig primært til registrering, sagsbehandling og systemudvikling.

Det vurderes samlet set, at lovforslaget er i overensstemmelse med de 7 principperne for

digitaliseringsklar lovgivning.

Forslaget om eSkatData er i overensstemmelse med princip nr. 3 om muliggørelse af automatisk

sagsbehandling ved at anvendelse objektive kriterier til at afgøre, hvilke virksomheder, der gives

adgang til systemet. Øget brug af eSkatData stemmer desuden overens med princip nr. 4 om

sammenhæng på tværs ved genbrug af data og begreber, samt princip nr. 7 om forebyggelse af snyd

og fejl ved reduktion af muligheden for manipulation af dokumenter.

Forslaget om indberetning af data er overensstemmelse med princip nr. 3 om muliggørelse af

automatisk sagsbehandling. Hjemlen til indberetning, som dette lovforslag indeholder, vil kunne

bidrage til at overflødiggøre en række manuelle sagsgange og danner automatiske

sammenligningsgrundlag til nytte for sagsbehandleren, når udvikling af den semiautomatiske

værdifastsætter er færdig. Forslaget er desuden i overensstemmelse med princip nr. 7 om

forebyggelse af snyd og fejl, ved at reducere risikoen for fejlagtige værdifastsættelser.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget om indberetning af data til brug for den semiautomatiske værdifastsættelse af køretøjer

forventes at medføre tilpasningsomkostninger for virksomhederne.

De øvrige forslag vurderes ikke at medføre økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) vurderer, at lovforslaget samlet kan

medføre administrative byrder for erhvervslivet på over 4 mio. kr. Lovforslaget gennemfører flere

initiativer som medfører både administrative byrder og lettelser.

Med lovforslagets § 4, nr. 4, indsættes ny § 10 b i Registreringsafgiftsloven. Ændringen indebærer,

at erhvervsdrivende, der sælger brugte motorkøretøjer, er pligtige til at indberette udbuds- og

salgspriser samt prisdannende oplysninger til told- og skatteforvaltningen. Indberetningerne skal

blandt andet anvendes som datagrundlag til et nyt semiautomatisk værdifastsættelsessystem som på

sigt skal effektivisere og automatisere Skatteforvaltningens værdifastsættelsespraksis. På sigt kan

systemet gøre det nemmere for selvanmelderne at værdifastsætte de køretøjer, som selvanmelderne

selv angiver registreringsafgiften for. Ifølge bestemmelsens stk. 2 kan Skatteministeren eller den,

ministeren bemyndiger dertil, fastsætte nærmere regler om indberetningsforpligtelsen, herunder

hvem der skal indberette, hvornår og hvordan indberetninger skal indgives samt hvilke oplysninger,

som skal dokumenteres. OBR vil tage nærmere stilling til de administrative konsekvenser for

erhvervslivet i forbindelse med udmøntningen af bemyndigelsesbestemmelsen.

Herudover giver lovforslagets § 1, nr. 1, § 2, nr. 1, § 5, nr. 1, og § 6, nr. 1 og 2, hjemmel til

leasingvirksomheders adgang til eSkatData, hvorved virksomheden med en borgers samtykke kan

få adgang til data om denne borgers privatøkonomiske forhold forud for leasingvirksomhedernes

kreditvurdering i forbindelse med etableringen af kundeforhold. Dette forventes at mindske

leasingvirksomhedernes tidsforbrug på kunderegistrering, da oplysninger om en kundes

privatøkonomiske forhold i højere grad kan hentes digitalt, hvilket mindsker det manuelle

indtastningsarbejde. I forbindelse med, at leasingvirksomheder får adgang til eSkatData skal der

videre foretages en ny registrering i Køretøjsregisteret om, at et bestemt køretøj anvendes til

leasing. Denne registrering er ny, og skal foretages af leasinggiver. Det er oplyst til OBR, at denne

registrering forventes at foregå som afkrydsningsfelt i forbindelse med de oplysninger, som i

forvejen skal dokumenteres af leasinggiver. Den administrative byrde forbundet hermed forventes

derfor at være marginal.

Forslagets øvrige bestemmelser forventes endvidere at medføre administrative konsekvenser for

erhvervslivet. Disse konsekvenser vurderes imidlertid at være mindre væsentlige.

Lovforslaget vurderes ikke at medføre øvrige efterlevelseskonsekvenser for erhvervslivet.

Det vurderes, at principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante for lovforslaget.

4.2.1. Leasingvirksomheders adgang til eSkatData

Udvidelsen af Køretøjsregisteret, så det for et motorkøretøj vil blive registreret, om det anvendes til

leasing og i så fald, om det er privat- eller erhvervsleasing, indebærer, at den, der registrerer

motorkøretøjet vil skulle indtaste yderligere oplysninger end i dag. De administrative konsekvenser

forventes at kunne minimeres via systemtilpasninger i Køretøjsregisteret, så en

nummerpladeoperatør eller selvangiver kun præsenteres for de relevante felter i Køretøjsregisteret i

hvert enkelt tilfælde.

Forslaget vurderes at have positive administrative konsekvenser for de virksomheder, der benytter

eSkatData, da en digital fremskaffelse af oplysninger til brug for en kreditvurdering vil være

ressourcebesparende i forhold til en analog tilvejebringelse.

4.2.2. Taksatorers, importørers og producenters adgang til registrering i Køretøjsregisteret

Forslaget vurderes at have positive administrative konsekvenser for erhvervslivet, da selvstændige

taksatorer og importører og producenter af køretøjer vil få mulighed for at registrere oplysninger om

køretøjer i Køretøjsregisteret.

4.2.3. Ansøgningsfrist for værditabsberegning

Forslaget vurderes at have administrative konsekvenser for erhvervslivet, da der i dag er en frist for

ansøgning om værditabsberegning på 3 år. Forslaget om en tidsfrist på 7 dage forkorter perioden,

hvor leasingvirksomheder kan ansøge om en værditabsberegning, hvilket vurderes at udgøre en

administrativ byrde for leasingvirksomhederne.

4.2.4. Tidsfrist for toldsyn

Forslaget om tidsfrist for toldsyn vurderes at have administrative konsekvenser for erhvervslivet, da

der ikke fremgår en tidsfrist for toldsyn af brugte importerede køretøjer af de gældende

afgiftsregler. Et toldsyn er ifølge Færdselsstyrelsens vejledning om syn af køretøjer gyldigt i 12

måneder ved import af brugte køretøjer. En fastsættelse af tidsfristen for toldsyn til 4 uger inden

anmodning om værdifastsættelse af et køretøj kan betyde, at et køretøj, der ikke sælges inden for 4

uger efter, det er sat til salg, skal toldsynes på ny inden indregistrering. En tidsfrist for toldsyn på 4

uger vurderes således at udgøre en administrativ byrde for den del af bilbranchen, der beskæftiger

sig med import og salg af brugte køretøjer.

4.2.5. Indberetning af data til brug for den semiautomatiske værdifastsættelse af køretøjer

Forslaget vurderes at have administrative konsekvenser for erhvervslivet. Det pålægges dele af

erhvervslivet at indberette udbuds- og salgspriser samt prisdannende oplysninger.

Indberetningspligten vil navnlig omfatte erhvervsdrivende, der beskæftiger sig med salg af brugte

køretøjer, f.eks. forhandlere, importører og leasingselskaber. Indberetningspligten omfatter ikke

køretøjer, som ejes af en virksomhed, som ikke erhvervsmæssigt beskæftiger sig med salg, leasing,

udlejning m.v. af køretøjer, og som stilles til rådighed for virksomhedens egne medarbejdere i

forbindelse med arbejdets udførelse, medmindre køretøjerne anskaffes eller anvendes med henblik

på videresalg. Forslaget vurderes at medføre administrative byrder for disse erhvervsdrivende.

Større virksomheder forventes at anvende en opkobling til egne systemer (en såkaldt API-løsning

(Application Programming Interface)), mens de mindre virksomheder vil skulle indtaste

oplysningerne via en hjemmeside (portalløsning). Virksomheder, der anvender portalløsningen til

indberetning, forventes at have et vist tidsforbrug ved dette arbejde. Det vurderes med stor

usikkerhed, at det vil tage ca. tre minutter at indberette en pris vedrørende et køretøj. En mindre

forhandler, der løbende annoncerer og omsætter f.eks. ti køretøjer pr. måned, og gennemsnitligt

laver to prisjusteringer pr. køretøj, vil dermed have et anslået tidsforbrug på 90 minutter pr. måned

anvendt til indberetning af priser og prisdannende oplysninger. En større forhandler, der f.eks.

omsætter 100 køretøjer, vil uden en API-adgang have et tidsforbrug på 15 timer pr. måned.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget om leasingvirksomheders adgang til eSkatData vurderes at have positive administrative

konsekvenser for borgerne. Når en leasingvirksomhed anvender eSkatData, kan borgeren med sit

NemID give samtykke til, at Skatteforvaltningen videregiver de relevante oplysninger om borgerens

økonomi. Borgeren skal dermed ikke selv tilvejebringe de oplysninger, der er nødvendige til brug

for leasingvirksomhedens kreditvurdering, som det er tilfældet i dag.

De øvrige forslag vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige klima- og miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

For så vidt angår forslaget om en ansøgningsfrist for værditabsberegning af leasingkøretøjer, har

EU-Domstolen har i relation til leasing af køretøjer fastslået, at det følger af forbuddet mod

restriktioner i tjenesteydelsernes frie bevægelighed, at en medlemsstat ikke må pålægge fuld

registreringsafgift på køretøjer, som leasingvirksomheder i en anden medlemsstat i en tidsbegrænset

periode leaser til borgere i den førnævnte medlemsstat.

Det skyldes, at de udenlandske leasingvirksomheder derved reelt ville være afskåret fra at udbyde

deres ydelser over landegrænser i tilfælde, hvor leasingkøretøjerne ikke er bestemt til varig

anvendelse i den pågældende anden medlemsstat. Sådanne leasingkøretøjer må derfor kun pålægges

en forholdsmæssig afgift, og afgiftsbeløbet skal være proportionalt med varigheden af den

midlertidige anvendelse.

Det er på denne baggrund, at der i registreringsafgiftsloven i 2003 blev indført regler om betaling af

forholdsmæssig registreringsafgift for udenlandske leasingvirksomheder.

I 2006 indledte Europa-Kommissionen to traktatkrænkelsessager mod Danmark om reglerne for

betaling af forholdsmæssig registreringsafgift for henholdsvis firmabiler og leasingbiler. Europa-

Kommissionen gjorde gældende, at den danske ordning med betaling af forholdsmæssig

registreringsafgift for udenlandske leasingvirksomheder på en række punkter stred mod EU-retten.

Blandt kritikpunkterne var, at afgiften ikke var proportional med varigheden af den midlertidige

anvendelse af leasingkøretøjet i Danmark, fordi afgiften blev beregnet på grundlag af en

forudsætning om, at køretøjerne havde en gennemsnitlig levetid på 8 år.

Endvidere anførte Europa-Kommissionen, at den forholdsmæssige registreringsafgift i hvert enkelt

tilfælde skulle fastsættes sådan, at der ikke blev pålagt udenlandske leasingvirksomheder en højere

afgift end den, der i leasingperioden blev pålagt biler anvendt af danske leasingvirksomheder.

Derfor var det ifølge Europa-Kommissionen i strid med EU-retten, at udenlandske

leasingvirksomheder ikke kunne få beregnet registreringsafgiften på grundlag af det enkelte

køretøjs faktiske værditab i leasingperioden.

På den baggrund blev de danske regler om betaling af forholdsmæssig registreringsafgift i 2008

ændret således, at den forholdsmæssige registreringsafgift skulle beregnes på grundlag af en

nedskrivning af den samlede værdi af køretøjet over 12 år. Herudover blev der indført en mulighed

for at få genberegnet den forholdsmæssige registreringsafgift baseret på køretøjets faktiske værditab

i leasingperioden (værditabsberegning). Endeligt blev der indført mulighed for, at danske

leasingvirksomheder også kunne anvende reglerne om forholdsmæssig betaling af

registreringsafgift.

Forslaget indebærer, at der indføres en generel frist på 7 dage for anmodning om

værditabsberegning, som finder anvendelse for alle leasingkøretøjer og som gælder på lige vilkår

for udenlandske og danske leasingvirksomheder.

Det vurderes på den baggrund, at det foreslåede er i overensstemmelse med EU-retten.

De øvrige dele af lovforslaget vurderes ikke at have EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 26. juni 2020 til den 21. august 2020 været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Aalborg Universitet (Juridisk Institut),

Aarhus Universitet (Juridisk Institut), Advokatsamfundet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd, ATP, AutoBranchen Danmark, AUTIG - Autobranchens Handels- og Industriforening

i Danmark, AutoCamperRådet, BilsynsBranchen, Borger- og retssikkerhedschefen i

Skatteforvaltningen, Brintbranchen, Business Danmark, Camping Branchen, Carta,

Centralforeningen af Taxiforeninger i Danmark, CEPOS, Cevea, Copenhagen Business School

(Juridisk Institut), DAKOFA, Danmarks Frie Autocampere, Danmarks Motor Union, Danmarks

Naturfredningsforening, Dansk AutoGenbrug, Dansk Automobil Sports Union, Dansk

Bilbrancheråd, Dansk Bilforhandler Union, Dansk Elbil Alliance, Dansk Energi, Dansk Erhverv,

Dansk Gasteknisk Center, Dansk Lokal Syn, Dansk Maskinhandlerforening, Dansk

Methanolforening, Dansk Solcelleforening, Dansk Taxi Råd, Dansk Told- og Skatteforbund,

Danske Advokater, Danske A-Kasser, Danske Biludlejere, Danske Biobrændsels- og

Kulimportørers Association, Danske Busvognmænd, Danske Regioner, Danske Speditører, Danske

Synsvirksomheder, DANVA, Datatilsynet, De Danske Bilimportører, Den Danske Bilbranche, Den

Danske Dommerforening, DI, DI Transport, Digitaliseringsstyrelsen,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, DTL, Eksportrådet, Erhvervsstyrelsen

–

Område for Bedre Regulering, FDL - Frie Danske Lastbilvognmænd, FDM, Finans Danmark,

Finans og Leasing, FOA, Forbrugerrådet Tænk, FORCE Technology, Foreningen af Danske

Skatteankenævn, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, FSE, FSR - danske

revisorer, GAFSAM, Ingeniørforeningen i Danmark, International Transport Danmark, Justitia, KL,

Kraka, Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet), Landsskatteretten, Mellemfolkeligt

Samvirke, Motorcykel Forhandler Foreningen, Motorcykel Importør Foreningen, Motorhistorisk

Samråd, Olie Gas Danmark, PolioForeningen, Rockwool Fonden, Rådet for Grøn Omstilling,

Samtlige byretter, SEGES, SKAD

–

Køretøjsbygger- og Autoskadebranchen i Danmark,

Skatteankestyrelsen, Skatterevisorforeningen, SMVdanmark, Syddansk Universitet (Juridisk

Institut), UlykkesPatientForeningen, Vestre Landsret, Ældre Sagen og Østre Landsret.

9. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør ”Ingen”)

Økonomiske konsekvenser for Ingen.

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser Ingen.

for stat, kommuner og

regioner

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør ”Ingen”)

Ingen.

Lovforslaget vurderes samlet

set at medføre udgifter for

Skatteforvaltningen på 0,3

mio. kr. i 2020, op imod 2,4

mio. kr. i 2021, 1,1 mio. kr. i

2022 og 1,0 mio. kr. årligt i

2023-2025. Fra 2026 og frem

er der årlige udgifter for 0,9

mio. kr.

Økonomiske konsekvenser for Ingen.

erhvervslivet

Det foreslåede om

indberetning af data til brug

for den semiautomatiske

værdifastsættelse af køretøjer

vurderes at medføre udgifter

til at etablere integrationer

mellem de omfattede

virksomheder og

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Det foreslåede om

leasingvirksomheders adgang

til eSkatData vurderes at

medføre positive konsekvenser

for erhvervslivet som følge af,

at anskaffelsen af oplysninger

til brug for kreditvurderingen

vil kunne indhentes elektronisk

fra Skatteforvaltningen.

Det foreslåede om taksatorers

adgang til Køretøjsregisteret

vurderes at medføre positive

administrative konsekvenser

for erhvervslivet, da flere

taksatorer vil få mulighed for

at afmelde køretøjer i

Køretøjsregisteret.

Udviklingen af det

semiautomatiske

værdifastsættelsessystem

vurderes på sigt at kunne have

positive administrative

konsekvenser for erhvervslivet,

da systemet kan lette

erhvervslivets arbejde med at

udregne og anmelde køretøjers

værdi.

Skatteforvaltningen mhp. for

at kunne indberette data

elektronisk.

Erhvervsstyrelsen

–

Område

for Bedre Regulering (OBR)

vurderer, at lovforslaget

samlet kan medføre

administrative byrder for

erhvervslivet på over 4 mio.

kr.

Det foreslåede vedrørende

indberetning af data til brug

for den semiautomatiske

værdifastsættelse af køretøjer

vurderes at medføre

administrative konsekvenser

for erhvervslivet, da

erhvervslivet pålægges en ny

pligt til at indberette data til

Skatteforvaltningen. OBR vil

tage nærmere stilling til de

administrative konsekvenser i

forbindelse med

udmøntningen af

bemyndigelsesbestemmelsen.

Det foreslåede om eSkatData

indebærer, at

nummerpladeoperatører og

selvangivere vil skulle

indtaste yderligere

oplysninger om et

motorkøretøj i

Køretøjsregisteret. Det vil på

baggrund af udvidelsen af

Køretøjsregisteret skulle

fremgå, om et køretøj bliver

anvendt til leasing, og i så

fald, om der er tale om

privat- eller erhvervsleasing.

Den administrative byrde

forbundet hermed forventes

at være marginal.

Forslagets øvrige

bestemmelser forventes

endvidere at medføre

administrative konsekvenser

for erhvervslivet. Disse

konsekvenser vurderes

imidlertid at være mindre

væsentlige.

Administrative konsekvenser

for borgerne

Det foreslåede vedrørende

Ingen.

leasingselskabers adgang til

eSkatData vurderes at have

positive administrative

konsekvenser for borgerne. Når

en leasingvirksomhed anvender

eSkatData, kan borgeren med

sit NemID give samtykke til, at

Skatteforvaltningen

videregiver de relevante

oplysninger om borgerens

økonomi. Borgeren skal i disse

tilfælde ikke selv tilvejebringe

og fremsende oplysningerne

manuelt til virksomheden.

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Det foreslåede om en ansøgningsfrist på

7 dage for

værditabsberegning af leasingkøretøjer vurderes

at være i

overensstemmelse med EU-retten.

Forslaget har derudover ingen EU-retlige aspekter.

NEJ

Er i strid med de fem

principper for implementering

af erhvervsrettet EU-

regulering /Går videre end

minimumskrav i EU-

regulering (sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Efter den gældende regel i gældsinddrivelseslovens § 3 a, stk. 1, kan Skatteforvaltningen videregive

oplysninger om gæld, der inddrives af Skatteforvaltningen, til virksomheder, der yder lån eller

formidler lån. Oplysningerne kan videregives, når de er til brug for konkrete kreditgivnings-

situationer, og den borger, oplysningerne vedrører, samtykker til videregivelsen.

Den gældende regel skal ses i sammenhæng med de gældende regler i indkomstregisterlovens § 7

A, stk. 1, og skattekontrollovens § 70, stk. 1.

Det foreslås, at der indsættes et nyt

2. pkt.

i gældsinddrivelseslovens § 3 a, stk. 1, hvorefter

virksomheder, der udbyder leasing af motorkøretøjer, og som enten er en registreret virksomhed i

medfør af registreringsafgiftslovens § 14, eller som er undergivet tilsyn efter hvidvaskloven, efter

samtykke fra den registrerede vil kunne få adgang til oplysninger om gæld, som inddrives af

restanceinddrivelsesmyndigheden, og som er nødvendige til brug for en konkret

kreditvurderingssituation.

Efter den foreslåede bestemmelse skal virksomheder, der leaser motorkøretøjer ud, omfattes af

kredsen af virksomheder, der kan få videregivet oplysninger om gæld, der inddrives af

Skatteforvaltningen, når borgeren har samtykket hertil med NemID.

Leasingvirksomhederne vil skulle bruge oplysningerne til en konkret kreditvurdering forud for en

eventuel leasingkontrakt. De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med §§ 2, 5 og 6 i dette

lovforslag.

De virksomheder, der leaser motorkøretøjer ud, der vil kunne få videregivet oplysninger, er de

virksomheder, der opfylder begge følgende objektive kriterier:

Virksomheden skal være registreret hos Skatteforvaltningen under selvangiverordningen

eller som leasingvirksomhed hos Finanstilsynet.

Det skal ved opslag i Køretøjsregisteret kunne konstateres, at virksomheden står som ejer

og leasinggiver for person- eller varebiler, som anvendes til leasing til privatpersoner, eller

det skal ved opslag i Køretøjsregisteret kunne konstateres, at virksomheden er leasinggiver i

sub-leasingaftaler for person- eller varebiler til privatpersoner.

For uddybende bemærkninger til kriterierne, en beskrivelse af selvangiverordningen og registrering

hos Finanstilsynet henvises til afsnit

2.1.1

i de almindelige bemærkninger.

Som efter den gældende regel foreslås det, at videregivelsen af oplysninger skal ske i

overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens regler. Det er således ikke hensigten at

fravige reglerne på databeskyttelsesområdet. Det indebærer bl.a., at behandling af oplysninger skal

være til udtrykkeligt angivne og legitime formål, og at de ikke må viderebehandles på en måde, der

er uforenelig med disse formål. Oplysningerne skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset til,

hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles.

I forhold til borgerens samtykke følger det af databeskyttelsesforordningen, at samtykket skal være

en frivillig, specifik, informeret og utvetydig viljestilkendegivelse, hvorved borgeren ved erklæring

eller klar bekræftelse indvilliger i, at oplysningerne videregives til den anmodende virksomhed.

Det foreslås som efter den gældende ordning, at et samtykke til videregivelse af oplysninger alene

vil skulle gælde én gang til det/de formål, der er oplyst i forbindelse med den konkrete anmodning

om videregivelse. Det betyder, at hvis en virksomhed på ny ønsker at få videregivet oplysninger,

kræves et nyt samtykke fra borgeren.

Det foreslås som efter den gældende ordning, at adgangen til oplysninger om gæld vil kunne

omfatte oplysninger om de enkelte restancer, men ikke oplysninger om, hvem, der er

fordringshaver, og hvad restancen vedrører. Det vil således ikke kunne oplyses, om det er f.eks.

Skatteforvaltningen eller politiet, der er fordringshaver, eller om der er tale om f.eks. en restskat

eller en bøde. Disse oplysninger er ikke nødvendige i forbindelse med en virksomheds

kreditvurdering.

Efter gældsinddrivelseslovens § 3 a, stk. 4, er der fastsat en betingelse om, at en virksomheds

adgang til eSkatData forudsætter en aftale herom med Skatteforvaltningen. Aftalen skal indeholde

bestemmelser om betaling fra virksomheden. Betalingen kan omfatte en engangsbetaling, når

virksomheden tilslutter sig ordningen, en løbende betaling af et fast beløb for at være tilsluttet og en

forbrugsafhængig betaling. Betalingen skal fastsættes i overensstemmelse med lov om

videreanvendelse af den offentlige sektors informationer. Det vil sige, at Skatteministeriet kan få

dækket sine omkostninger ved at stille oplysningerne til rådighed, men ikke mere. Det foreslås, at

denne betingelse også skal gælde for den kreds af leasingvirksomheder, der er beskrevet i forslaget.

Til § 2

Efter den gældende regel i indkomstregisterlovens § 7 A, stk. 1, kan virksomheder, der yder lån

eller formidler lån, få videregivet oplysninger fra indkomstregisteret i tilfælde, hvor oplysningerne

er til brug for en konkret kreditgivningssituation. Videregivelsen kræver, at borgeren har samtykket

heri. Den gældende regel skal ses i sammenhæng med de gældende regler i skattekontrollovens §

70, stk. 1, og gældsinddrivelseslovens § 3 a, stk. 1.

Det foreslås, at der indsættes et

2. pkt.

i indkomstregisterlovens § 7 A, stk. 1, hvorefter

virksomheder, der udbyder leasing af motorkøretøjer, og som enten er en registreret virksomhed i

medfør af registreringsafgiftslovens § 14, eller som er undergivet tilsyn efter hvidvaskloven, efter

samtykke fra den registrerede vil kunne få adgang til oplysninger i indkomstregisteret, som er

nødvendige til brug for en konkret kreditvurderingssituation.

Det foreslås, at virksomheder, der leaser motorkøretøjer ud, vil blive omfattet af kredsen af

virksomheder, der kan få videregivet oplysninger fra indkomstregisteret.

Leasingvirksomhederne vil skulle bruge oplysningerne til en konkret kreditvurdering forud for en

eventuel leasingkontrakt.

De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med §§ 1, 5 og 6 i dette lovforslag.

De virksomheder, der leaser motorkøretøjer ud, og som efter forslaget vil kunne få videregivet

oplysninger fra indkomstregisteret, er begrænset til de leasingvirksomheder, der opfylder begge af

følgende objektive kriterier:

Virksomheden skal være registreret hos Skatteforvaltningen under selvangiverordningen

eller som leasingvirksomhed hos Finanstilsynet.

Det skal ved opslag i Køretøjsregisteret kunne konstateres, at virksomheden står som ejer

og leasinggiver for person- eller varebiler, som anvendes til leasing til privatpersoner, eller

det skal ved opslag i Køretøjsregisteret kunne konstateres, at virksomheden er leasinggiver i

sub-leasingaftaler for person- eller varebiler til privatpersoner.

For uddybende bemærkninger til kriterierne, en beskrivelse af selvangiverordningen og registrering

hos Finanstilsynet henvises til afsnit 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Som efter den gældende ordning foreslås det, at videregivelsen af oplysninger er betinget af

samtykke fra den borger, oplysningerne omhandler, og at videregivelsen skal være i

overensstemmelse med databeskyttelsesretten. Det er således ikke hensigten med forslaget at

fravige reglerne på dette område. Det indebærer bl.a., at behandling af oplysninger skal være til

udtrykkeligt angivne og legitime formål, og at de ikke må viderebehandles på en måde, der er

uforenelig med disse formål. Oplysningerne skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset til,

hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles.

I forhold til borgerens samtykke følger det af databeskyttelsesforordningen, at samtykket skal være

en frivillig, specifik, informeret og utvetydig viljestilkendegivelse, hvorved borgeren ved erklæring

eller klar bekræftelse indvilliger i, at oplysningerne videregives til den anmodende virksomhed.

Som efter den gældende ordning vil et samtykke til videregivelse af oplysninger alene gælde for én

videregivelse til det/de formål, der er oplyst i forbindelse med den konkrete anmodning om

videregivelse. Det betyder, at hvis en virksomhed på ny ønsker at få videregivet oplysninger,

kræves et nyt samtykke fra borgeren. Borgeren vil ligesom efter gældende ret skulle give sit

samtykke med sit NemID.

I den gældende indkomstregisterlovs § 7 A, stk. 4, er fastsat betingelsen om, at en virksomheds

adgang til eSkatData forudsætter en aftale herom med Skatteforvaltningen. Aftalen skal indeholde

bestemmelser om betaling fra virksomheden. Betalingen kan omfatte en engangsbetaling, når

virksomheden tilslutter sig ordningen, en løbende betaling af et fast beløb for at være tilsluttet og en

forbrugsafhængig betaling. Betalingen skal fastsættes i overensstemmelse med lov om

videreanvendelse af den offentlige sektors informationer. Det vil sige, at Skatteforvaltningen kan få

dækket sine omkostninger ved at stille oplysningerne til rådighed, men ikke mere. Det foreslås, at

denne betingelse også skal gælde for den kreds af leasingvirksomheder, der er angivet i forslaget.

Til § 3

Til nr. 1

Det følger af bestemmelsen i § 15, stk. 8, nr. 3, i køretøjsregistreringsloven, at Skatteforvaltningen

kan autorisere forsikringsvirksomheder til at afmelde køretøjer i Køretøjsregisteret.

Reglen er nærmere udmøntet i § 98 i bekendtgørelse nr. 1643 af 17. december 2018 om registrering

af køretøjer, hvoraf det bl.a. følger, at forsikringsselskaber kan autoriseres til at afmelde køretøjer,

der skal afmeldes som følge af færdselsskade eller lignede pludselig opstået skade.

Efter lovens ordlyd har selvstændige taksatorer og taksatorvirksomheder i dag ikke mulighed for at

opnå en tilsvarende autorisation til at afmelde køretøjer som forsikringsselskaber.

Det foreslås i køretøjsregistreringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 186 af 1. marts 2020, at der

foretages følgende ændring: I

§ 15, stk. 8, nr. 3,

ændres »forsikringsselskaber« til:

»forsikringsvirksomheder, taksatorer«. Dermed foreslås, at Skatteforvaltningen også kan give

selvstændige taksatorer og taksatorvirksomheder autorisation til at foretage afmeldinger i

Køretøjsregisteret.

Formålet med ændringen er at sidestille selvstændige taksatorer og taksatorvirksomheder med

taksatorer, der er ansat i en forsikringsvirksomhed, da både selvstændige taksatorer og

taksatorvirksomheder samt taksatorer, der er ansat i forsikringsvirksomheder, vurderer køretøjers

værdi og stand efter et færdselsuheld eller lignende pludselig opstået skade. Ændringen vil således

sikre lige konkurrencevilkår for taksatorer i Danmark.

Det foreslås endvidere at ændre forsikringsselskaber til forsikringsvirksomheder. Forslaget har

alene til formål at skabe ensartet sprogbrug i køretøjsregistreringsloven og har ingen materiel

betydning for retsstillingen.

Til nr. 2

Det følger af bestemmelsen i køretøjsregistreringslovens § 15, stk. 8, nr. 4, at

forsikringsvirksomheder kan autoriseres til at registrere reparation og genopbygning af skadet

køretøj i Køretøjsregisteret, herunder eksempelvis registrere en skadeblokering.

En forsikringsvirksomhed, der er autoriseret til at registrere reparation og genopbygning af et skadet

køretøj, kan registrere en skadeblokering i Køretøjsregisteret. Dette sker i de tilfælde, hvor et

køretøj bliver skadet i et omfang, der ikke medfører, at køretøjet anses for totalskadet. Det betyder,

at køretøjet kan repareres eller genopbygges, uden at der skal betales registreringsafgift på ny.

Registreringsattesten for det pågældende køretøj afleveres til forsikringsvirksomheden i forbindelse

med skadeblokeringen, jf. § 19, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1487 af 10. december 2018 om

registreringsafgift. Processen sikrer, at der ikke sker ejerskifte af køretøjet i den periode, hvor det

repareres eller genopbygges. Når forsikringsvirksomheden har kontrolleret den foretagne reparation

eller genopbygning, fjernes skadeblokeringen fra Køretøjsregisteret, og registreringsattesten

udleveres igen. Hverken forsikringsvirksomheder eller taksatorer kan ophæve en skadesblokering,

da dette alene påhviler Skatteforvaltningen.

Reglen er nærmere udmøntet i § 98 i bekendtgørelse nr. 1643 af 17. december 2018 om registrering

af køretøjer, hvoraf det bl.a. følger, at det alene er forsikringsvirksomheder, der kan registrere

reparation eller genopbygning af køretøjer (skadesblokering).

Efter lovens ordlyd har selvstændige taksatorer og taksatorvirksomheder i dag ikke mulighed for at

opnå en tilsvarende autorisation, som forsikringsvirksomheder.

Det foreslås i køretøjsregistreringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 186 af 1. marts 2020, at der

foretages følgende ændring: I

§ 15, stk. 8, nr. 4,

indsættes efter »Forsikringsvirksomheder«: »og

taksatorer«. Dermed foreslås, at Skatteforvaltningen også kan give selvstændige taksatorer og

taksatorvirksomheder autorisation til at registrere reparation og genopbygning af skadet køretøj i

Køretøjsregisteret.

Formålet med ændringen er at sidestille selvstændige taksatorer og taksatorvirksomheder med

taksatorer, der er ansat i en forsikringsvirksomhed, så både selvstændige taksatorer og

taksatorvirksomheder og taksatorer, der er ansat i forsikringsvirksomheder, kan registrere reparation

og genopbygning af skadet køretøj i Køretøjsregisteret. Ændringen vil således sikre lige

konkurrencevilkår for taksatorer i Danmark.

Til nr. 3

Det følger af køretøjsregistreringslovens § 15, at Skatteforvaltningen kan autorisere en række

myndigheder og virksomheder til at registrere køretøjer i Køretøjsregisteret.

I forarbejderne til § 15 i køretøjsregistreringsloven fremgår, at importører kan oprette køretøjer i

Køretøjsregisteret. Importører er dog ikke nævnt i oplistningen af myndigheder og virksomheder,

der kan oprette og registrere oplysninger om et køretøjs tekniske forhold i Køretøjsregisteret, i

lovens § 15, stk. 8.

Det foreslås i køretøjsregistreringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 186 af 1. marts 2020, at der

foretages følgende ændring: I

§ 15, stk. 8,

indsættes som

nr. 5:

»5) Importører og producenter af

køretøjer eller påhængsredskaber til køretøjer godkendt af Færdselsstyrelsen til at oprette og

registrere oplysninger om et køretøjs tekniske forhold.« Dermed foreslås, at importører og

producenter tilføjes til listen af myndigheder og virksomheder, der kan autoriseres til at oprette og

registrere oplysninger og et køretøjs tekniske forhold i Køretøjsregisteret.

Formålet med ændringen er af præcisere lovgivning, således at importører af køretøjer eller

påhængsredskaber til køretøjer nævnes i oplistningen af myndigheder og virksomheder, der kan

foretage registreringer i Køretøjsregisteret. Da producenters arbejdsgange og behov for adgang til

oprettelse og registrering i Køretøjsregisteret er sammenlignelige med importørers, foreslås det

endvidere, at producenter af køretøjer eller påhængsredskaber til køretøjer tilføjes listen over

myndigheder og virksomheder, der kan foretage registreringer i Køretøjsregisteret.

Til § 4

Til nr. 1

Det følger af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 4, at ambulancer er fritaget for

registreringsafgift, hvis de er specielt indrettet og alene anvendes til ambulancekørsel. Ambulancer

er særligt indrettet til transport af syge eller tilskadekomne personer fra ulykkessteder m.v. til

sygehuse.

Ambulancer kan endvidere anvendes til transport af blod og organer. Ambulancernes særlige

indretning er dog ikke nødvendig for sikker transport af blod og organer.

Personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig transport, som udelukkende anvendes hertil, er

ligeledes fritaget for afgift, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6. Køretøjer, der anvendes til

erhvervsmæssig persontransport, omfatter dansk indregistrerede køretøjer, der er indrettet til

transport af højst ni personer inklusive chaufføren, hvor kørslen udføres for at opnå en fortjeneste,

jf. taxiloven. Det omfatter transport, der udføres som kørsel for en offentlig myndighed, som

myndigheden udfører i medfør af taxilovens § 4, stk. 1, nr. 2, eller som kørsel med tilladelse til

erhvervsmæssig persontransport, som ikke falder under de øvrige former for erhvervsmæssig

persontransport, jf. taxilovens § 4, stk. 1, nr. 3. Det omfatter køretøjer til sygetransport, taxaer,

herunder kørestolstaxaer, limousiner og biler til offentlig servicetrafik (OST-biler). Køretøjet kan

således transportere blod og organer, der befinder sig i en donor, uden at der skal betales

registreringsafgift. Dette skyldes, at der foretages erhvervsmæssigtransport en person. Derimod kan

personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport ikke anvendes til andre formål, f.eks.

transport af blod og organer i boks m.v., end erhvervsmæssig persontransport.

Det foreslås i registreringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 228 af 11. marts 2020, at der

foretages følgende ændring: I

§ 2, stk. 1, nr. 6,

indsættes efter »hertil«: », eller til transport af blod

og organer«. Dermed foreslås at udvide bestemmelsen, så personbiler med tilladelse til

erhvervsmæssig persontransport også skal kunne anvendes til erhvervsmæssig transport blod og

organer adskilt fra en person, f.eks. i bokse. Forslaget vil medføre, at personbiler med tilladelse til

erhvervsmæssig persontransport fortsat vil være afgiftsfritaget efter registreringsafgiftslovens § 2,

stk. 1, selv om køretøjet anvendes til erhvervsmæssig transport af blod og organer f.eks. i bokse.

Formålet med lovforslaget er at ligestille transport af blod og organer i og uden for en krop i en

afgiftsmæssig sammenhæng og samtidig muliggøre en mere hensigtsmæssig udnyttelse af

ressourcerne, idet transport af blod og organer fremover ikke nødvendigvis skal foregå ved brug af

en ambulance.

Til nr. 2

Det følger af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 9, at Skatteforvaltningen efter ansøgning kan

fastsætte et leasingkøretøjs aktuelle afgiftspligtige værdi efter registreringsafgiftslovens § 10, når

leasingaftalen afbrydes, eller køretøjet udgår af ordningen med leasing. Hvis den forholdsmæssige

registreringsafgift, der blev betalt på tidspunktet for første indregistrering eller ibrugtagning her i

landet, overstiger den beregnede afgift, tilbagebetales differencen. Hvis den betalte

forholdsmæssige registreringsafgift er mindre end den beregnede afgift, opkræves differencen.

Skatteforvaltningen foretager således en værdibaseret regulering af den forholdsmæssige afgift for

køretøjet, når leasingaftalen afbrydes, eller køretøjet udgår af ordningen. Dette kaldes en

værditabsberegning. Ved ansøgning om værditabsberegning skelnes der ikke mellem

enkeltansøgere og selvangivere.

Værditabsberegningen foretages på baggrund af køretøjets afgiftspligtige værdi ved

leasingperiodens start, som danner grundlag for den forholdsmæssige registreringsafgift, og

køretøjets almindelige pris inkl. moms, men uden registreringsafgift på det tidspunkt, hvor køretøjet

udgår af ordningen, jf. registreringsafgiftsloven § 3 b, stk. 9 jf. § 10. Det realiserede værditab udgør

således forskellen mellem køretøjets afgiftspligtige værdi ved leasingperiodens start og køretøjets

almindelige pris på det tidspunkt, hvor køretøjet udgår af leasingordningen.

Registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 9, indeholder ikke en frist for, hvornår en ansøgning om

værditabsberegning senest skal være indgivet til Skatteforvaltningen.

Østre Landsret har ved dom af 16. december 2019 slået fast, at fristen for indgivelse af en

ansøgning om værditabsberegning er 3 år regnet fra tidspunktet, hvor leasingaftalen ophører eller

køretøjet udgår af ordningen. Dette skyldes, at der hverken i ordlyden eller forarbejderne til

registreringsafgiftslovens § 3, stk. 7 (nuværende stk. 9), tilstrækkeligt klart er fastsat en frist for

ansøgning om tilbagebetaling af for meget betalt registreringsafgift, jf. SKM2020.66.ØLR.

Det foreslås i registreringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 228 af 11. marts 2020, at der

foretages følgende ændring: I

§ 3 b, stk. 9,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Ansøgning herom skal indgives til told- og skatteforvaltningen senest 7 dage efter, at

leasingaftalen afbrydes, eller senest 7 dage efter køretøjet udgår af ordningen.« Dermed foreslås det

at indføre en tidsfrist på 7 dage for ansøgning om regulering af et leasingkøretøjs afgiftspligtige

værdi, efter at leasingaftalen afbrydes, eller køretøjet udgår af ordningen. Tidsfristen på 7 dage vil

gælde for alle ansøgere, dvs. både enkeltansøgninger og for leasingvirksomheder, der er registreret

som selvangivere, jf. registreringsafgiftsloven § 3 b, stk. 14.

Formålet med ændringen er at sikre, at der sker fastsættelse af køretøjets aktuelle afgiftspligtige

værdi så tæt på det tidspunkt, hvor køretøjet udgår af ordningen, som muligt.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.7.1.

Til nr. 3

Det følger af registreringsafgiftslovens § 10, stk. 3, at brugte køretøjer f.eks. biler og motorcykler

skal forevises en synsvirksomhed inden værdifastsættelse, når køretøjet skal registreres her i landet

første gang. Synsvirksomheden syner køretøjet med henblik på at fastslå køretøjets identitet,

kilometerstand, udstyr og stand generelt, hvorefter synsvirksomheden laver en synsrapport. Dette

kaldes et toldsyn.

Registreringsafgiftsloven indeholder ikke en tidsfrist for, hvornår et toldsyn senest skal være

foretaget i forhold til tidspunktet for værdifastsættelse af køretøjet. Det fremgår dog af kapitel 19 i

Færdselsstyrelsens vejledning om syn af køretøjer, at et toldsyn i forbindelse med import af brugte

køretøjer er gældende i 12 måneder. Køretøjet skal således anmeldes til registrering i

Køretøjsregisteret senest 12 måneder efter et gennemført toldsyn.

Det foreslås i registreringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 228 af 11. marts 2020, at der

foretages følgende ændring: I

§ 10, stk. 3,

indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»Synsrapporten for et køretøj må ikke være ældre end 4 uger, regnet fra indgivelsen af en

anmodning om værdifastsættelse af køretøjet til told- og skatteforvaltningen, eller fra det tidspunkt,

hvor en registreret virksomhed, jf. § 16, angiver afgiften for køretøjet.« Dermed foreslås at indføre

en tidsfrist på 4 uger for foretagelse af toldsyn i forbindelse med værdiansættelse af brugte køretøjer

ved import. Dette medfører, at synsrapporten, som udarbejdes af en synsvirksomhede, ikke må være

ældre end 4 uger fra indgivelsen af anmodning om værdiansættelse.

For selvanmeldere anses indgivelse af anmodning om værdifastsættelse for at være sket på det

tidspunkt, hvor køretøjet tilføjes selvanmelderens månedsangivelse. For enkeltansøgere er

indgivelse af anmodning om værdifastsættelse det tidspunkt, hvor Skatteforvaltningen modtager

anmodning om værdifastsættelse.

Formålet med ændringen er at sikre, at toldsynet ved import skal foretages tættere på køretøjets

registreringstidspunkt end tilfældet er i dag, hvilket øger sikkerheden for, at den rette vurdering af

køretøjets stand lægges til grund for værdifastsættelsen.

Formålet med ændringen er endvidere at ensarte reglerne for toldsyn ved import og eksport, da

synsrapporten ved eksport ikke må være ældre end 4 uger, regnet fra anmodningens indgivelse

Til nr. 4

Det følger af registreringsafgiftsloven, at der i en række tilfælde skal ske værdifastsættelse af brugte

køretøjer. Det gælder f.eks. ved indregistrering af importerede af brugte køretøjer, jf. § 10, stk. 1, i

forbindelse med anmodninger om eksportgodtgørelse, jf. § 7 b, ved genberegning af

leasingkøretøjer afgiftspligtige værdi, jf. § 9 a, og ved ansøgning om værditabsberegning for

leasingkøretøjer, jf. § 10.

Når Skatteforvaltningen i dag værdifastsætter brugte køretøjer, tages der udgangspunkt i

annoncerede priser (udbudspriser) f.eks. på internettet, og her ud fra skønnes handelspriser. Det

nuværende datamateriale kan give anledning til usikkerhed eller upræcise værdifastsættelser,

navnlig fordi de bygger på annoncerede priser. Skatteforvaltningen er i dag afhængig af, at der

købes adgang til data om annoncepriser fra private aktører. De enkelte annoncører er ikke

forpligtigede over for Skatteforvaltningen til at sikre rigtigheden af sådanne oplysninger.

Det foreslås i registreringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 228 af 11. marts 2020, at der

foretages følgende ændring: Efter § 10 a indsættes: »§ 10 b. Erhvervsdrivende, der sælger brugte

motorkøretøjer, er pligtige til at indberette udbuds- og salgspriser samt prisdannende oplysninger til

told- og skatteforvaltningen.

Stk. 2.

Skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan

fastsætte nærmere regler om:

1) Hvem der skal indberette udbuds- og salgspriser samt prisdannende oplysninger om et

køretøj, jf. stk.1.

2) Hvilke kategorier af køretøjer indberetningspligten omfatter.

3) Hvilke typer oplysninger der skal indberettes om et køretøj.

4) Hvornår og hvordan indberetninger skal indgives til told- og skatteforvaltningen, herunder

om indberetningen skal ske elektronisk.«

Dermed foreslås at indsætte en ny bestemmelse i registreringsafgiftsloven, hvorefter

erhvervsdrivende, der sælger brugte motorkøretøjer, pålægges at indberette udbuds- og salgspriser

samt prisdannende oplysninger til Skatteforvaltningen.

Det foreslås endvidere, at der i

stk. 2

indsættes en bemyndigelsesbestemmelse, som giver

skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, hjemmel til at fastsætte nærmere regler om

indberetningspligten.

stk. 1

foreslås, at erhvervsdrivende, der sælger brugte køretøjer, er pligtige til at indberette udbuds-

og salgspriser, samt prisdannende oplysninger til Skatteforvaltningen.

stk. 2

foreslås, at skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan fastsætte nærmere

regler for indberetning af oplysninger. Det foreslås, at skatteministeren skal kunne bemyndige

Skatteforvaltningen til at udøve denne bemyndigelse.

stk. 2, nr. 1,

foreslås det, at skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan fastsætte

nærmere regler om, hvem der skal indberette udbuds- og salgspriser.

Indberetningspligten vil f.eks. kunne omfatte forhandlere, importører, leasingselskaber m.v., som

sælger brugte køretøjer til en slutbruger. Der vil være underordnet i forhold til pligten til at

indberette, om slutbruger er privat eller erhvervsdrivende, men det kan have betydning for, hvilke

oplysninger, der skal indberettes. Hvis et brugt køretøj sælges til en anden forhandler el.lign., der

derefter videresælger køretøjet til en slutbruger, vil den sidste forhandler, dvs. den, der sælger

køretøjet til en slutbruger, have indberetningspligten for det pågældende køretøj.

Pligten til at indberette udbuds- og salgspriser samt andre prisdannende oplysninger til

Skatteforvaltningen vil som udgangspunkt ikke gælde for private eller virksomheder, der ikke

erhvervsmæssigt beskæftiger sig med salg, leasing, udlejning m.v. af køretøjer, herunder

virksomheder, der stiller køretøjer til rådighed for virksomhedens egne medarbejdere i forbindelse

med arbejdets udførelse, f.eks. en håndværksmester eller en større rengøringsvirksomhed,

medmindre disse køretøjer anskaffes eller anvendes med henblik på videresalg.

Ved fastsættelse af regler for indberetning vil der kunne indføres en bagatelgrænse, f.eks. baseret på

tidligere antal solgte køretøjer, forventet salg eller en beløbsstørrelse.

stk. 2, nr. 2,

foreslås det, at skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan fastsætte

nærmere regler om, hvilke kategorier af køretøjer der er omfattet af indberetningspligten.

De nærmere regler kan eksempelvis præcisere, hvilke køretøjstyper m.v., med hvilke tekniske

specifikationer, der er omfattet af indberetningspligten, og særligt om der er køretøjstyper m.v., der

er undtaget fra indberetningspligt.

stk. 2, nr. 3,

foreslås det, at skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan fastsætte

nærmere regler om hvilke typer oplysninger, der skal indberettes om et køretøj.

Indberetningspligten vil kunne omfatte oplysninger om brugte køretøjer udbuds- og salgspriser og

andre oplysninger, der har betydning for køretøjets værdi og dermed dets handelspris (prisdannende

oplysninger).

Med salgspris forstås prisen ved salg af et konkret køretøj, samt pristype f.eks. om det er

annoncepris inkl. skatter og afgifter til almindelig forbruger i Danmark eller annoncepris for et

køretøj uden moms og/eller registreringsafgift.

Udbudspris er den pris, køretøjet udbydes til. Formålet med at indhente udbudspriser er at danne det

mest opdaterede prisniveau på markedet, da udbudspriser og ændring af udbudspriser af køretøjer

giver information om prisniveau på udbudsmarkedet, som kan anvendes i forbindelse med

analytiske modeller, der kan følge prisudviklingen. Kendskab til udbudspriser giver endvidere bedre

adgang til sammenlignelige data ved nye typer af brugte køretøjer på det danske marked.

Andre prisdannende oplysninger omfatter øvrige oplysninger om et køretøj, der har betydning for

køretøjets værdi og dermed dets handelspris, f.eks. mærke, model, variant, årgang, motorvariant,

kilometerstand og udstyrsliste.

stk. 2, nr. 4,

foreslås det, at skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan fastsætte

nærmere regler om, hvornår og hvordan indberetning skal ske til Skatteforvaltningen, herunder

f.eks. om indberetningen skal ske elektronisk eller ved brug af NemID. De nærmere regler vil f.eks.

vedrøre praktiske oplysninger om rækkefølge på indberetning, login og hvor oplysninger skal

indberettes.

Formålet med forslaget er sikre, at der tilvejebringes de data om markedet for brugte køretøjer i

Danmark, som er en forudsætning for, at Skatteforvaltningen kan udvikle og opbygge en

semiautomatisk værdifastsætter, som kan fungere som et effektivt og ressourcebesparende værktøj

til værdifastsættelse af brugte køretøjer, samt kontrol med selvanmelderes værdifastsættelser m.v.

Til nr. 5

Det foreslås i registreringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 228 af 11. marts 2020, at der

foretages følgende ændringer: I § 27, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§ 9 a, stk. 4,«: »§ 10 b,«.

Dermed foreslås at ændre henvisningen i § 27, stk. 1, nr. 2, som følge af, at der indsættes en ny

bestemmelse i § 10 b, jf. lovforslagets § 4, nr. 6. Dette medfører, at virksomheder, der ikke

overholder det foreslåede krav om indberetning af salgs- og udbudspriser m.v. til

Skatteforvaltningen, kan straffes med møde.

Det foreslås, at det strafbare gerningsindhold vil være fuldbyrdet, når det efter udløbet af

indberetningsfristen, der fastsættes i bekendtgørelse i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 10,

b, stk. 2, nr. 4, konstateres, at virksomheden har undladt at foretage en eller flere indberetninger.

Hvis virksomheden er blevet gjort bekendt med overtrædelsen og har modtaget et bødeforelæg

herfor, og det efterfølgende konstateres, at virksomheden igen har undladt at foretage en eller flere

indberetninger, vil der være tale om en endnu en overtrædelse.

Det foreslås, at bødestraffen for overtrædelse af bestemmelsen udgør 1.000 kr.

Til § 5

Efter skattekontrollovens § 70, stk. 1, kan en finansiel virksomhed, der yder lån eller formidler lån,

få videregivet oplysninger, som indgår i den seneste årsopgørelse, fra Skatteforvaltningen, når

oplysningerne er til brug for en konkret kreditgivningssituation. Det er et krav, at den borger,

oplysningerne vedrører, samtykker til videregivelsen.

Den gældende regel skal ses i sammenhæng med de gældende regler i indkomstregisterlovens § 7

A, stk. 1, og gældsinddrivelseslovens § 3 a, stk. 1.

Det foreslås i skattekontrolloven, jf. lov nr. 1535 af 19. december 2017, at der foretages følgende

ændring: I

§ 70, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Virksomheder, der udbyder leasing af

motorkøretøjer, og som enten er en registreret virksomhed i medfør af registreringsafgiftslovens §

14, eller er undergivet tilsyn efter hvidvaskloven, kan efter samtykke fra den registrerede få adgang

til oplysninger, som indgår i den seneste årsopgørelse, og som er nødvendige til brug for en konkret

kreditvurderingssituation.« Dermed foreslås at indsætte et 2. pkt. i § 70, stk. 1, hvorefter

virksomheder, der udbyder leasing af motorkøretøjer, og som enten er en registreret virksomhed i

medfør af registreringsafgiftslovens § 14, eller er undergivet tilsyn efter hvidvaskloven, efter

samtykke fra den registrerede vil kunne få adgang til oplysninger, som indgår i den seneste

årsopgørelse, og som er nødvendige til brug for en konkret kreditvurderingssituation. Som efter

gældende ret vil det være et krav, at den borger, oplysningerne vedrører, samtykker til

videregivelsen. Borgeren vil skulle give sit samtykke med sit NemID.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med §§ 1, 2 og 6 i dette lovforslag.