Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del Bilag 374
Offentligt
2216355_0001.png
24. juni 2020
J.nr. 2020 - 2712
Til Folketinget
Skatteudvalget
Til udvalgets orientering er vedlagt et notat, der indeholder en redegørelse for, at Skatte-
styrelsen i 42 sager om kildeskat af udbytter, renter og royalties, der indgår i det såkaldte
”Kildeskatte- og kapitalfondsprojekt”, har truffet afgørelser om opkrævning af renter ba-
seret på en forkert anvendelse af rentereglerne.
Som det fremgår af notatet, indgår sagerne i det sagskompleks, der er kendt som gennem-
strømningssagerne. I disse sager pålægges der kildeskat på udbytter, renter og royalties,
der betales til fx et selskab, der er skattemæssigt hjemmehørende i EU, fordi beløbet ka-
naliseres videre til en retmæssig ejer, der er skattemæssigt hjemmehørende i et land uden
for EU/EØS, som ikke har indgået en dobbeltbeskatningsaftale med Danmark.
Sagskomplekset har verseret i en årrække (ca. 10 år). Siden 2008 er der blevet truffet afgø-
relser i 48 sager. Alle sagerne er, med ganske få undtagelser, fortsat verserende ved enten
domstolene eller Landsskatteretten.
På basis af den korrekte forståelse af rentereglerne, som bl.a. er blevet fastlagt på grundlag
af en udtalelse fra Kammeradvokaten, vil Skattestyrelsen gennemgå alle sagerne med hen-
blik på at tilbagebetale eller, hvor renterne ikke er indbetalt, nulstille de for meget opkræ-
vede rentebeløb.
Skattestyrelsen undersøger for nærværende, om der er tilfælde, hvor virksomhedernes
krav på tilbagebetaling af indbetalte renter er forældet. Hvis det viser sig at være tilfældet,
vil jeg drøfte sagens videre håndtering med Folketingets partier.
Som beskrevet i notatet vil de samlede renteindtægter under Finanslovens § 38. Skatter og
afgifter i 2020 skulle reduceres med et beløb svarende til de for meget opkrævede renter i
de foregående år. På grund af periodens længde samt de meget betydelige beløb, der er
involveret i sagerne, udgør det for meget opkrævede rentebeløb ca. 4,5 mia. kr., hvoraf ca.
1,5 mia. kr. er indbetalt. Disse tal skal dog konsolideres.
Jeg anser selvsagt sagen for at være alvorlig. Borgere og virksomheder skal kunne regne
med, at Skatteforvaltningens afgørelser træffes på det korrekte grundlag. Jeg har derfor
bedt Skattestyrelsen undersøge, dels om det kan fastslås, hvad der har været baggrunden
for, at den forkerte retsopfattelse kunne blive lagt til grund, dels om der i lyset af sagen
SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 374: Orientering om forkert anvendelse af renteregler i gennemstrømningssager
2216355_0002.png
kan være anledning til at indføre særlige procedurer, som kan mindske risikoen for, at til-
svarende sager kan opstå fremover. Når resultatet af Skattestyrelsens undersøgelse er
modtaget, vil den blive oversendt til udvalget.
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
Side 2 af 2