SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 35: Statusnotater samt pjece i forbindelse med regeringens eftersyn af skattevæsenets akutte it-problemer

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del Bilag 35
Offentligt

Status på gældsområdet

Inddrivelse af borgeres og virksomheders gæld til det offentlige er en central opgave for Skattefor-

valtningen. Gældsstyrelsen har ansvaret for at inddrive gæld på vegne af de offentlige kreditorer,

efter kravene forgæves er forsøgt opkrævet. Gældsinddrivelsen har været kraftigt udfordret siden

suspenderingen af den automatiserede gældsinddrivelse i EFI i efteråret 2015. I direkte forlæn-

gelse heraf blev arbejdet med at genoprette den offentlige gældsinddrivelse iværksat.

I juni 2017 indgik alle partier i det daværende Folketing

Aftale om styrkelse af den offentlige

gældsinddrivelse

. Aftalen indeholdt en række initiativer til at sikre en genopretning af inddrivelsen.

I aftalen blev det lagt til grund, at inddrivelsen ville være normaliseret i 2019

–

dvs. det nye inddri-

velsessystem ville være færdigudviklet, og alle fordringshavere ville være tilsluttet systemet.

Genopretningen af gældsinddrivelsen har

–

trods fremskridt

–

imidlertid vist sig mere kompleks

og omfattende end oprindelig forudsat. Der er derfor udsigt til, at genopretningen vil strække sig

over en årrække.

Nedenfor gennemgås status for de offentlige restancer pr. medio 2019 samt status for de tre ho-

vedspor i genopretningsarbejdet: Udvikling af det nye inddrivelsessystem (PSRM), tilslutning af

fordringshavere til PSRM og oprydning i gældsmassen. Der orienteres endvidere om inddrivelses-

aktiviteter i paralleldriftsperioden, frem til gældsområdet er genoprettet.

Status for de offentlige restancer

Den samlede gæld til det offentlige udgjorde knap 123 mia. kr. medio 2019,

jf. tabel 1

. Gældens

reelle værdi

–

den såkaldte kursværdi

–

er beregnet til 29 mia. kr.

Tabel 1. Status på de offentlige restancer medio 2019 (mia.kr.)

Fordringshavergruppe

Skatte- og afgiftsrestancer

Statslige restancer inkl. underholdsbidrag

Kommunale restancer

Andre offentlige restancer

Samlede offentlige restancer

Nominel værdi

80,4

35,1

4,2

2,9

122,6

Kursværdi

14,9

10,5

1,6

1,9

29,0

Kilde: Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Anm: Kursværdien beregnes løbende i Skatteministeriets model til værdiansættelse af fordringer og giver et øjebliksbillede

af gældens anslåede værdi. Modellens parametre og kursværdien konsolideres løbende.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 35: Statusnotater samt pjece i forbindelse med regeringens eftersyn af skattevæsenets akutte it-problemer

Kursværdien er udtryk for, hvor stor en del af gælden, der rent faktisk forventes at kunne inddrives,

bl.a. baseret på skyldners betalingsevne. Der er således i lovgivningen fastsat et lavindkomstværn,

som betyder, at personskyldnere med en nettoindkomst på kontanthjælpsniveau eller derunder

(under hensyntagen til forsørgerpligt) som udgangspunkt er friholdt fra tvangsinddrivelse. Det be-

tyder, at en gældspost med en nominel værdi på fx 1.000 kr. kan have en kursværdi på 0 kr., hvis

skyldneren er uden betalingsevne på grund af lav eller ingen indkomst. Tilsvarende kan en meget

stor nominel gæld have en noget lavere kursværdi, hvis skyldnerens har en høj alder og dermed få

år til at tilbagebetale gælden.

Kursværdien giver dermed som udgangspunkt et mere retvisende billede af, hvad gælden reelt er

værd. Det bemærkes, at modellen til fastsættelse af kursværdien antager en normaliseret gælds-

inddrivelse, hvor der fx kan foretages fuld lønindeholdelse. Modellen tager således ikke højde for

den ekstraordinære situation på inddrivelsesområdet.

Trods udfordringerne på inddrivelsesområdet er inddrivelsesprovenuet steget siden 2015, og der

blev inddrevet 7,1 mia. kr. i 2018. Provenuet kan særligt henføres til muligheden for at inddrive

gæld ved at modregne skyldners gæld i overskydende skatter og andre offentlige udbetalinger

samt en målrettet indsats mod virksomheder med gæld til det offentlige.

Det bemærkes, at en række strukturelle vilkår indebærer, at den samlede gæld under inddrivelse

vil fortsætte med at stige

–

også når inddrivelsesområdet er fuldt genoprettet. Det skyldes bl.a., at

Gældsstyrelsen lovgivningsmæssigt er afskåret fra at kunne inddrive gæld hos en stor gruppe

skyldnere

–

både på kort og langt sigt

–

på grund af skyldnernes manglende betalingsevne. Hertil

kommer, at der stiftes ny gæld af både nuværende og nye skyldnere, og at der tilskrives renter på

gælden.

Fuld inddrivelsesaktivitet forventes således ikke at være tilstrækkeligt til at bremse stigningen i

den samlede nominelle persongæld, fordi gælden for de skyldnere, der enten har meget begræn-

set eller slet ingen betalingsevne, vil fortsætte med at vokse alene som følge af rentetilvæksten.

Kursværdien af gælden

–

dvs. den gæld, der rent faktisk forventes at kunne inddrives

–

må forven-

tes at ligge på et nogenlunde stabilt niveau ved fuld inddrivelsesaktivitet, selvom den nominelle

gæld stiger.

Udviklingen af det nye inddrivelsessystem (PSRM)

I perioden efter, at den automatiserede inddrivelse blev suspenderet i EFI, er gældsposterne ble-

vet opbevaret i og oversendt til systemet DMI (DebitorMotorInddrivelse). DMI er oprindeligt et de-

bitorsystem primært tiltænkt registrering af gældsposter og renteberegning. Siden suspenderin-

gen af den automatiske inddrivelse i EFI er DMI blevet tilpasset til at understøtte visse inddrivel-

sesskridt for at sikre, at der fortsat kan inddrives gæld i genopretningsperioden. Inddrivelse i DMI

sker fortrinsvist via automatiseret modregning samt manuelle processer. Det er endvidere muligt

at foretage udlæg. Det er ikke muligt at indeholde gæld i skyldneres lønudbetaling i DMI, som er et

af de mest effektive inddrivelsesredskaber. DMI er et ældre system, der ikke hensigtsmæssigt vil

kunne videreudvikles til at understøtte en automatiseret gældsinddrivelse, herunder lønindehol-

delse.

Side 2 af 6

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 35: Statusnotater samt pjece i forbindelse med regeringens eftersyn af skattevæsenets akutte it-problemer

En grundlæggende forudsætning for at genoprette gældsområdet var derfor hurtigt at genetab-

lere systemunderstøttelsen af gældsinddrivelsen. Udviklingen af det nye inddrivelsessystem

–

PSRM (Public Sector Revenue Management)

–

blev igangsat i september 2016. Systemet var stort

set færdigudviklet efter planen primo 2019, således at de primære inddrivelsesskridt nu er fuldt

systemunderstøttet. Der udestår færdigudvikling af funktionalitet til forældelseshåndtering, tilpas-

ning af eksisterende udlægs- og fogedbogsfunktionalitet samt færdigudvikling af konverterings-

motor. Dette arbejde forventes afsluttet omkring årsskiftet 2019/2020.

Gældsstyrelsen kan nu fuldautomatisk sætte skyldnere i lønindeholdelse, sende påkrav og mod-

regne skyldneres gæld i overskydende skatter for gældsposter, der ligger i PSRM. Ud af en samlet

tilgang i gæld på ca. 1,6 mia. kr. i PSRM er der indtil videre i 2019 inddrevet knap 370 mio. kr.

–

heraf halvdelen via lønindeholdelse.

I forbindelse med implementeringen af systemet har der været udfordringer med systemets

driftsstabilitet, som påvirker systemets ydeevne på visse områder. Det betyder fx forlængede

svartider i dele af systemet, som påvirker sagsbehandlingstiden. På den baggrund gennemføres i

2019 en række mindre videreudviklingsopgaver for at forbedre systemets ydeevne.

Det bemærkes, at selv om alle systemets grundfunktionaliteter nu er ved at være på plads, så er

det et grundlæggende vilkår og en forudsætning for ethvert større it-system, herunder PSRM, at

systemet i dets levetid løbende tilpasses nye forretningsmæssige krav, herunder fx lovændringer

og tilpasninger ift. de forskellige fordringshavere.

Tilslutning af fordringshavere til PSRM

Fordringshavere tilsluttes løbende det nye inddrivelsessystem i takt med, at fordringshavere kan

efterleve de krav, der stilles til oversendelse af fordringer til inddrivelse i PSRM, og at de nødven-

dige systemtilpasninger gennemføres hos fordringshaverne. Da tilslutningsforløbet blev indledt i

2017, var forventningen, at hovedparten af op mod 800

fordringshavere ville være tilsluttet i løbet

af 2019. Der har fra igangsættelsen af tilslutningsforløbet været en række kendte risici, der poten-

tielt kunne forsinke tilslutningen til PSRM. Forsinkelsen i forhold til den forudsatte plan kan netop

henføres til, at flere af disse risici er indtruffet. Det gælder risici knyttet til eksterne fordringshavere,

fx Udbetaling Danmark og kommunerne, men også risici vedrørende Skatteforvaltningens egne

systemer. Henset til de udfordringer og den kompleksitet, der er konstateret i tilslutningsforløbene

hidtil, forventes det på det foreliggende grundlag, at tilslutningen af fordringshaverne til PSRM tid-

ligst vil være gennemført i 2021.

Systemudviklingsaktiviteter hos de eksterne fordringshavere vil have betydning for tidspunktet

for, hvornår de berørte fordringshavere kan tilkobles systemet. Fremdriften i tilslutningen af disse

fordringshavere er således afhængig af forhold, som Skatteforvaltningen ikke har indflydelse på.

Ca. 800 er et bruttotal på baggrund af registreringer i det gamle system (DMI). Antallet af fordringshavere konsolideres

som led i tilslutningsforløbet, og det endelige antal vil derfor være lavere. Det skyldes fx, at nogle fordringshavere i mel-

lemtiden er fusioneret eller ophørt.

Side 3 af 6

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 35: Statusnotater samt pjece i forbindelse med regeringens eftersyn af skattevæsenets akutte it-problemer

Det gør, at tidsplanen er behæftet med usikkerhed, hvorfor det er vanskeligt at fastlægge en præ-

cis tidsplan. Tidsplanen justeres derfor i takt med fremdriften af den enkelte fordringshavers til-

slutningsforløb.

Tilsvarende er der væsentlige usikkerheder og risici forbundet med tilkobling af Skatteforvaltnin-

gens egne systemer. KOBRA, som håndterer personskatter, er under trinvis tilslutning og indsen-

der løbende visse skattekrav til inddrivelse i PSRM. Fuld tilslutning af KOBRA forudsætter håndte-

ring af enkelte udeståender om visse rentefordringer.

Tilslutningen af Skattekontoen, som er et system til opkrævning af virksomhedskrav, er behæftet

med stor usikkerhed og er under replanlægning resten af 2019. Tilslutningen kræver ændringer i

Skattekontoen og flere af skatteforvaltningens fødesystemer, herunder en række ældre legacy-it-

systemer. Det betyder samtidig, at udgifterne til it-udvikling i forbindelse med tilslutningen kan

overstige 60 mio. kr., som er grænsen for, hvornår der skal forelægges et it-aktstykke for Finansud-

valget.

På det foreliggende grundlag forventes systemet SAP38 ikke at skulle tilsluttes PSRM, da der på-

går afklaring af, hvorvidt systemet skal udskiftes. En alternativ håndtering af oversendelse af de

pågældende krav til inddrivelse i PSRM er under afklaring.

Usikkerheden knyttet til tilslutningen af Skatteforvaltningens egne systemer til PSRM skal således

ses i sammenhæng med de generelle udfordringer, der knytter sig til Skatteforvaltningens op-

krævningssystemer.

Indtil videre er i alt knap 80 fordringshavere tilsluttet PSRM, herunder DR, DSB, Arriva, Metro og

dele af Skatteforvaltningens system til opkrævning af personskatter (KOBRA), således at der lø-

bende indsendes og inddrives licensgæld, togbøder og visse skattekrav. De fordringshavere, som

endnu ikke er tilsluttet PSRM, kan indsende gældsposter til DMI, hvor de vil blive underlagt de ind-

drivelsesskridt, som er tilgængelige i DMI, forudsat at gældsposterne er inddrivelsesparate.

Oprydning i gældsposter

En væsentlig del af gældsposterne er ramt af andre dataproblemer end tidligere kendte proble-

mer relateret til tvivl om, hvorvidt gælden var forældet på grund af fejl i EFI. Dataproblemerne kan

primært henføres til fordringshavernes praksis, når de indsender fodringer til inddrivelse. Det kan

fx skyldes, at fordringshaver har sendt den samme fordring til inddrivelse flere gange eller regi-

streret forkert stiftelsesdato på fordringen, hvilket kan betyde, at fordringen får en forkert foræl-

delsesdato. Der er også eksempler på, at hovedstol og renter til inddrivelse oversendes i en sam-

let fordring, som ifølge lovgivningen skal være adskilt i separate fordringer, da der alene beregnes

renter af hovedstolen.

Af den årsag er omtrent halvdelen af gældsposterne i den midlertidige inddrivelsesløsning, DMI,

låst for inddrivelse. Målt i kursværdi udgør den låste andel godt 25 pct. af den samlede gæld. Fej-

lene forhindrer dermed, at gælden pt. kan underlægges inddrivelse i det gamle system, men også

at gælden kan overføres til og inddrives i PSRM.

Side 4 af 6

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 35: Statusnotater samt pjece i forbindelse med regeringens eftersyn af skattevæsenets akutte it-problemer

Oprydningsopgaven er dynamisk og vokser, da fordringshavere fortsat indsender fejlbehæftede

fordringer, ligesom dataproblemerne relaterer sig til gamle fordringer, hvoraf de ældste er over 30

år gamle.

Skatteministeriet har i 2018 og 2019 gennemført en række dataoprydningsinitiativer. Der skal ryd-

des op i millioner af gældsposter i det gamle system, der enten har fejl i de oplyste data, eller hvor

der er tvivl om gyldigheden. Så længe oprydningsarbejdet pågår, kan Gældsstyrelsen ikke iværk-

sætte inddrivelse på store dele af gælden i DMI.

Oprydningsarbejdet består af en maskinel såvel som manuel indsats. Den maskinelle indsats be-

står bl.a. af en løbende validering af fordringsmassens gyldighed samt databerigelse. Den maski-

nelle oprydning har bl.a. til formål at klargøre så store dele af fordringsmassen til overførsel til

PSRM som muligt samt øge andelen af inddrivelsesparate fordringer i DMI.

Den manuelle oprydning består af en gennemgang af godt 2 mio. ældre gældsposter, som blev

friholdt fra den ekstraordinære afskrivning i efteråret 2018 som led i oprydningsarbejdet. Formålet

er at fastslå, hvorvidt den enkelte fordring er gyldig og dermed kan søges inddrevet, eller om den

er forældet og derfor skal afskrives. Herudover gennemføres genoptagelse af sager, hvor der for-

modes at være sket ulovlig inddrivelse i EFI’s driftsperiode.

Der er øremærket 350 årsværk til den

manuelle oprydning, foreløbigt til udgangen af 2021.

Den samlede oprydningsopgave har vist sig væsentligt mere omfattende og kompleks end oprin-

deligt forudsat. Der er behov for vidtgående lovgivningsmæssige tiltag for at understøtte den vi-

dere oprydning i fordringsmassen. Der arbejdes på en datalovpakke, der kan bidrage til at under-

støtte oprydningen og sikre, at så store dele som muligt kan overføres til PSRM, og at de fordrin-

ger, som ikke kan overføres til det nye inddrivelsessystem grundet utilstrækkelig datakvalitet, i vi-

dest muligt omfang kan søges inddrevet i det gamle system, DMI.

Der skal endvidere gennemføres en omfattende oprydning i en større mængde inddrivelsesfor-

dringer i Skatteforvaltningens system SAP38, som håndterer opkrævningen af visse typer af krav,

der ikke kan opkræves gennem de øvrige opkrævningssystemer, og som ikke kan overføres til

DMI. Det omfatter bl.a. motorkrav, visse bøder samt en række øvrige krav. Oprydningsindsatsen

omfatter bl.a. håndtering af manglende renteberegning. Tilrettelæggelsen af oprydningsindsatsen

er under afklaring.

Det vurderes ikke realistisk, at fordringsmassen er opryddet og søgt inddrevet inden udgangen af

2021. På den baggrund er der behov for at drøfte en forlængelse af den udskydelse af forældelse,

som blev vedtaget af Folketinget i forlængelse af EFI’s

sammenbrud, hvormed det blev sikret,

ingen fordringer kan forælde før tidligst i november 2021.

På trods af oprydningsindsatsen må det forventes, at der vil være fordringer, hvor datakvaliteten

ikke kan løftes til et niveau, der efterlever de datakrav, som stilles for at kunne sende gæld til ind-

drivelse i PSRM.

Side 5 af 6

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 35: Statusnotater samt pjece i forbindelse med regeringens eftersyn af skattevæsenets akutte it-problemer

Det betyder, at selv når alle fordringshavere er fuldt tilsluttet PSRM, vil der fortsat være gæld i det

gamle system. Gældsstyrelsen skal således i en årrække inddrive gæld i flere systemer. Da inddri-

velsesredskaberne er begrænsede i DMI, vil der i paralleldriftsperioden være behov for ikke bare

at opretholde, men også øge indsatsen på denne del af gælden. Som led i oprydningsarbejdet vil

det blive afdækket, hvorvidt det er muligt at gøre den samlede gældsmasse i DMI inddrivelsespa-

rat.

Inddrivelse i paralleldriftsperioden

I DMI er det alene modregning i overskydende skatter mv. og udsendelse af rykker- og saldobreve,

som er automatiseret, mens de øvrige inddrivelsesredskaber

–

frivillige betalingsordninger, tilsi-

gelser, udlæg og konkursbegæringer

–

i al væsentlighed er baseret på manuelle processer.

Derfor pågår der allerede i dag, udover de almindelige inddrivelsesaktiviteter i Gældsstyrelsen,

særlige inddrivelseskampagner i DMI. De er målrettet virksomhedsgæld, ikke forskudsvis udlagte

børnebidrag, politibøder samt inddrivelsen af gæld i udlandet bl.a. ved brug af et inkassofirma i

Norden. Derudover er der iværksat udsendelse af rykkere til skyldnere med gæld i DMI, ligesom

der arbejdes på muligheden for at iværksætte yderligere initiativer.

Side 6 af 6