Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del Bilag 341
Offentligt
2199081_0001.png
27. maj 2020
Folketinget
Skatteudvalget
Christiansborg
1240 København K
Momsfradrag – Restaurationsudgifter – Internationale konferencer
Jeg henviser til Skatteministeriets svar af 15. maj 2020 på spørgsmål 379 af 23. april 2020 (alm. del)
om konsekvenserne af at hæve virksomhedernes momsfradrag for restaurationsudgifter til henholdsvis
50%, 75% og 100% i 2020.
Jeg er for så vidt enig i den momstekniske del af Skatteministeriets besvarelse. Det er, som Skattemi-
nisteriet anfører, i forhold til EU-retten alene muligt at indføre en permanent lempelse.
Min henvendelse angår den afslutningsvise bemærkning i Skatteministeriets besvarelse, hvor følgende
anføres "Hertil
kommer, at man med forslaget også sænker prisen på restaurationsbesøg for udlæn-
dinge, der alligevel vil have foretaget erhvervsmæssige køb af restaurationsydelser"
(i Danmark).
Der må formodes iboende i disse bemærkninger at ligge en antagelse om, at udenlandske erhvervsdri-
vende, der gæster Danmark, under alle omstændigheder har behov for at afholde restaurationsudgifter
og en momsreduktion gennem momsfradragsretten (momsrefusion) for udenlandske erhvervsdrivende,
derfor vil være en unødig afgiftslempelse til skade for statens indtægter.
Denne antagelse kan alt andet lige være et begrundet synspunkt i forhold til almindelige forretningsrej-
sende. Præmissen er derimod ikke korrekt i forhold til afholdelse af internationale konferencer og events
("conventions").
Conventions planlægges ud fra et budget. Når arrangører af conventions skal tage stilling, hvilken by
(land), der skal være vært for deres arrangement, er opholds- og ikke mindst udgifterne til bespisning/re-
staurant en væsentlig post i budgettet. Momsbyrden på restaurationsudgifter har dermed en direkte og
afgørende betydning for til- og ikke mindst fravalg af værtsby. Med en momssats på 25% og et kun
begrænset momsfradrag på 25% for restaurationsudgifter udgør momsen en væsentlig del af de defini-
tive udgifter til bespisning i Danmark.
Af hensyn til budgettet får vi løbende henvendelser fra udenlandske virksomheder og organisationer om
momsreglerne i Danmark for konferencer. Skatteministeriet har teknisk og Folketinget har politisk over
SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 341: Henvendelse af 27/5-20 fra KPMG Acor Tax om forslag til lempelse af momsfradragsreglerne for restaurationsudgifter
2199081_0002.png
27. maj 2020
årene udviklet ganske fine momsregler for konferencer i Danmark. Momsfritagelsesreglerne for kursus-
virksomhed og adgangen til 100%'s momsfradrag for hotelovernatninger knyttet til momspligtige konfe-
rencer, er helt afgjort medvirkende til tilvalg af en dansk by som værtsby for internationale arrangemen-
ter.
Det er imidlertid desværre langt fra i alle tilfælde et tilstrækkeligt godt grundlag for, at valget falder på
en dansk værtsby for de internationale konferencer. Det skyldes, at udenlandske byer/andre lande har
tilsvarende gunstige momsregler, samtidig med ikke mindst at de kan tilbyde bedre momsfradragsregler
for bespisning. Danmark fravælges således på budget-marginalerne og følgen er, at Danmark via mistet
omsætning i den danske hotel- og restaurationsbranche, hos bl.a. taxavognmænd og andre servicefag
samt forlystelsessektoren går glip af jobs og skatte- og afgiftsindtægter.
Jeg skal derfor foreslå Folketinget, at det overvejes at indføre fuld momsfradragsret for bespisningsud-
gifter til konferencer. Det vil som nævnt for de arrangører, der afholder momspligtige konferencer, have
en væsentlig afgørende økonomisk betydning. Sidst men ikke mindst vil det hos convention arrangø-
rerne have en særdeles væsentlig positiv psykologisk indvirkning, hvis effekt bestemt ikke skal under-
vurderes. Der kan i loven indbygges en afgrænsning af adgangen til den fulde momsfradragsret for
bespisning i forhold til de almindelige forretningsrejsende, som i henhold til Skatteministeriets besva-
relse af spørgsmål 379 under alle omstændigheder vil have behov for restaurationsbesøg ved, at der i
reglerne stilles krav om en vis minimums deltagelse af personer til arrangementet.
En lempelse kan ske ved eksempelvis følgende affattelse af momslovens §42, stk. 3:
Virksomheder, der driver kursusvirksomhed efter § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., kan fradrage 25 pct. af afgift
af indkøb m.v., som vedrører bespisning af virksomhedens kursusdeltagere, i det omfang indkøbet heraf
står i rimeligt forhold til de afholdte kurser.
Virksomheder, der driver kursusvirksomhed efter § 13,
stk. 1, nr. 3, 2. pkt. og virksomheder, der afholder strengt erhvervsmæssige firmaarrangementer
med deltagelse af mindst [x] deltagere, kan dog fradrage 100% af afgiften af indkøb til bespisning
af deltagerne, såfremt det samlede arrangement tillige inkluderer mindst 1 hotelovernatning.
Jeg håber på Folketingets velvillige modtagelse af ovennævnte forslag, der som nævnt vil kunne have
en stor positiv effekt på, at endnu flere udenlandske convention arrangører i et i forvejen stærkt konkur-
rencepræget marked, der i de kommende år endog må forventes skærpet yderligere, vælger en dansk
værtsby for arrangementet frem for eksempelvis Gøteborg eller Berlin.
Hvis der er behov for yderligere uddybning af ovennævnte, står jeg naturligvis til rådighed.
Med venlig hilsen
Flemming Lind Johansen
Partner
2