SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 339: Rigsrevisionens notat om beretning om statens indsats mod hvidvask og finansiering af terrorisme

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del Bilag 339
Offentligt

Juni 2020

Rigsrevisionens notat om

beretning om

statens indsats mod

hvidvask og ﬁnansiering

af terrorisme

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 339: Rigsrevisionens notat om beretning om statens indsats mod hvidvask og finansiering af terrorisme

Notat til Statsrevisorerne, jf. rigsrevisorlovens § 18, stk. 4

Vedrører:

Statsrevisorernes beretning nr. 9/2019 om statens

indsats mod hvidvask og finansiering af terrorisme

Erhvervsministerens redegørelse af 1. april 2020

Skatteministerens redegørelse af 14. april 2020

Justitsministerens redegørelse af 20. april 2020

20. maj 2020

RN 709/20

1. Rigsrevisionen vurderer i dette notat de initiativer, som justitsministeren, erhvervs-

ministeren og skatteministeren har iværksat og vil iværksætte som følge af Statsrevi-

sorernes bemærkninger og beretningens konklusioner.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

Konklusion

Justitsministeren understreger, at de nationale risikovurderinger er en central del af

understøttelsen af den samlede indsats mod hvidvask og finansiering af terrorisme.

Ministeren finder det beklageligt, at der ikke blev fulgt op på kritikken af risikovurde-

ringerne hurtigere, men finder, at de tiltag, der er taget på området, har karakter af

varige forbedringer, som i vidt omfang vil understøtte de forpligtede virksomheder i

at opdage og underrette om hvidvask og finansiering af terrorisme. Rigsrevisionen fin-

der arbejdet med de nationale risikovurderinger for henholdsvis hvidvask og finansie-

ring af terrorisme tilfredsstillende og vurderer, at denne del af sagen kan afsluttes.

Rigsrevisionen baserer denne konklusion på følgende:

•

Den seneste risikovurdering på hvidvaskområdet udkom i 2019 og bygger på et

omfattende analysearbejde påbegyndt af Hvidvasksekretariatet i foråret 2017.

Risikovurderingen på terrorfinansieringsområdet udkom i januar 2020 og bygger

på et grundigt analysearbejde påbegyndt af PET i september 2018.

Begge risikovurderinger er udarbejdet med udgangspunkt i FATF’s standarder og

anbefalinger.

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Eventuelt

fortsat(te) notat(er)

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på www.rigsrevisionen.dk

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 339: Rigsrevisionens notat om beretning om statens indsats mod hvidvask og finansiering af terrorisme

Justitsministeren fastslår, at ministeren tager Statsrevisorernes kritik særdeles alvor-

ligt, og at beretningen bekræfter billedet af, at den samlede indsats mod hvidvask og

terrorfinansiering ikke har været god nok. Ministeren tilkendegiver, at der er behov

for en reform af indsatsen mod økonomisk kriminalitet, som ministeren oplyser vil

være et centralt tema under de kommende forhandlinger om politiets og anklagemyn-

dighedens økonomi. Ministeren oplyser, at Hvidvasksekretariatet har taget tiltag til at

opgradere og udvikle sin screeningsmodel og har indført en fast praksis for registre-

ring af underretninger. Ministeren oplyser videre, at sekretariatet har igangsat initiati-

ver til at sikre, at de forpligtede virksomheder får mere konkret feedback om deres

underretninger.

Erhvervsministeren oplyser, at Statsrevisorernes kritik er en berettiget kritik af forhol-

dene, som de var i den periode, Rigsrevisionens undersøgelse vedrører, og tager be-

retningen og Statsrevisorernes kritik til efterretning. Ministeren oplyser, at både Fi-

nanstilsynet og Erhvervsstyrelsen arbejder på at forbedre deres risikoscoremodeller,

så virksomheder bliver udtaget til kontrol ud fra en systematisk, risikobaseret tilgang,

samtidig med at antallet af kontroller skal øges.

Skatteministeren tager til efterretning, at Statsrevisorerne ser med stor alvor på, at mi-

nisterierne overordnet set ikke effektivt har levet op til hvidvasklovens formål. Mini-

steren oplyser, at Spillemyndigheden arbejder på at udvikle en metode for risikovur-

dering af alle danske spiludbydere, og at Skatteforvaltningen arbejder på at styrke ud-

vekslingen af oplysninger mellem myndigheder og understøtte, at videregivelserne

håndteres ensartet, så det er lettere at følge, hvordan de enkelte videregivelser er an-

vendt.

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:

•

Erhvervsministeriets og Skatteministeriets initiativer til at styrke kontrolindsatsen

over for de forpligtede virksomheder, herunder arbejdet med at gøre risikoscore-

modellerne bedre og øge antallet af inspektioner

Erhvervsministeriets og Skatteministeriets initiativer til at styrke vejledningsindsat-

sen over for de forpligtede virksomheder og udfaldet af Erhvervsministeriets dia-

log med Advokatrådet om revidering af Advokatrådets vejledning

Hvidvasksekretariatets arbejde med at udvikle og opgradere screeningsmodellen

og udviklingen i antallet af efterforskningsoplæg

myndighedernes initiativer til at sikre feedback til Hvidvasksekretariatet om bru-

gen af videregivelserne, herunder om der er stillet krav til PETs feedback

Hvidvasksekretariatets arbejde med at give konkret feedback til de forpligtede

virksomheder.

•

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 339: Rigsrevisionens notat om beretning om statens indsats mod hvidvask og finansiering af terrorisme

I. Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i januar 2020 en beretning om statens indsats mod hvidvask

og finansiering af terrorisme. Beretningen handlede om, hvorvidt Erhvervsministeriets,

Justitsministeriets og Skatteministeriets indsats mod hvidvask og finansiering af ter-

rorisme havde været effektiv.

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, så de med stor alvor på, at Erhvervs-

ministeriets, Skatteministeriets og særligt Justitsministeriets indsats ikke effektivt

havde levet op til hvidvasklovens formål om at forhindre kriminelle i at misbruge dan-

ske virksomheder og det finansielle system til hvidvask og finansiering af terrorisme.

Myndighederne og de forpligtede virksomheder indgår i en kæde af indsatser mod

hvidvask og finansiering af terrorisme, hvor de hver især er afhængige af, at de andre

led i kæden fungerer effektivt. Det fremgik af beretningen, at der havde været svag-

heder i hvert enkelt led i indsatskæden, som medførte, at underretningerne fra de

forpligtede virksomheder ikke i tilstrækkeligt omfang blev nyttiggjort. Konsekvensen

var, at der var risiko for, at hvidvask og finansiering af terrorisme ikke i videst mulig

omfang blev bekæmpet.

4. Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

II. Gennemgang af ministrenes redegørelser

Generelle forhold

5. Justitsministeren oplyser i sin redegørelse, at beretningen bekræfter billedet af, at

den samlede indsats mod hvidvask og terrorfinansiering ikke har været god nok. Mi-

nisteren understreger, at hvidvask og terrorfinansiering er samfundsundergravende

og ødelæggende for tilliden til det finansielle system, og slår fast, at han tager Stats-

revisorernes kritik særdeles alvorligt. Ministeren tilkendegiver endvidere, at der er

behov for en reform af indsatsen mod økonomisk kriminalitet, som ministeren oply-

ser vil være et centralt tema under de kommende forhandlinger om politiets og an-

klagemyndighedens økonomi.

6. Erhvervsministeren oplyser i sin redegørelse, at Statsrevisorernes kritik er en be-

rettiget kritik af forholdene, som de var i den periode, Rigsrevisionens undersøgelse

vedrører, og ministeren tager beretningens og Statsrevisorernes kritik til efterretning.

Ministeren oplyser, at det bl.a. er på grund af de forhold, som Statsrevisorerne og

Rigsrevisionen retter kritik af, at der er indgået 3 brede politiske aftaler i 2017, 2018

og 2019, der indebærer en række skærpelser af reguleringen, flere resurser til tilsyns-

myndighedernes tilsyn og et styrket myndighedssamarbejde. Med implementeringen

af de politiske aftaler vurderer ministeren, at der er iværksat og gennemført en række

initiativer, som tager hånd om den kritik, Statsrevisorerne og Rigsrevisionen rejser.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 339: Rigsrevisionens notat om beretning om statens indsats mod hvidvask og finansiering af terrorisme

7. Skatteministeren oplyser i sin redegørelse, at det er vigtigt, at staten har den rette

indsats over for hvidvask og finansiering af terrorisme, og ministeren har derfor fuld

forståelse for, at Statsrevisorerne har fokus på området. Ministeren tager til efterret-

ning, at Statsrevisorerne ser med stor alvor på, at ministerierne overordnet set ikke

effektivt har levet op til hvidvasklovens formål. Ministeren oplyser, at det er regerin-

gens målsætning, at der over de kommende år ansættes 1.000 nye faglige medarbej-

dere i Skatteforvaltningen som led i en reform af skattekontrollen, der skal bidrage til

øget regelefterlevelse. På finansloven for 2020 er der afsat midler til at ansætte de

første 250 faglige medarbejdere, hvoraf ministeren forventer, at en væsentlig andel

af disse skal gå til at styrke området for bekæmpelse af hvidvask, så Skatteforvalt-

ningen kan bidrage yderligere til en samlet forstærket myndighedsindsats på områ-

det.

Myndighedernes understøttelse af de forpligtede virksomheder

8. Statsrevisorerne kritiserede, at de 3 ministeriers kontrol- og vejledningsindsats ik-

ke effektivt havde understøttet de forpligtede virksomheder i deres arbejde med at

opdage og underrette om mistænkelige transaktioner.

De nationale risikovurderinger

9. Statsrevisorernes bemærkede, at de nationale risikovurderinger skal bruges til at

målrette indsatsen over for hvidvask og finansiering af terrorisme, men at Hvidvask-

sekretariatets risikovurdering af hvidvask imidlertid først var færdig i 2019, og PETs

risikovurdering af finansiering af terrorisme først ville være færdig i 2020, selv om ri-

sikovurderingerne allerede i 2017 blev kritiseret for ikke at leve op til internationale

standarder.

10. Justitsministeren oplyser i sin redegørelse, at de forpligtede virksomheder udgør

det første værn mod hvidvask og finansiering af terrorisme, og at det er dem, der skal

være i stand til at opdage og underrette om mistænkelige forhold, som de møder i de-

res daglige arbejde. Ministeren understreger, at de nationale risikovurderinger er en

central del af understøttelsen af den samlede indsats mod hvidvask og finansiering af

terrorisme.

Justitsministeren finder det beklageligt, at der ikke blev fulgt op på kritikken af risiko-

vurderingerne hurtigere. Ministeren oplyser, at den seneste risikovurdering på hvid-

vaskområdet udkom i 2019, og at det omfattende analysearbejde bag den blev påbe-

gyndt af Hvidvasksekretariatet i foråret 2017. Risikovurderingen på terrorfinansie-

ringsområdet udkom i januar 2020 på baggrund af et grundigt analysearbejde påbe-

gyndt af PET i september 2018. Ministeren oplyser, at der løbende arbejdes på at for-

bedre den koordinerede indsats på tværs af myndigheder og den private sektor.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 339: Rigsrevisionens notat om beretning om statens indsats mod hvidvask og finansiering af terrorisme

PET afholdt således i 1. halvår 2019 en række bi- og multilaterale møder med repræ-

sentanter fra relevante myndigheder, interesse- og brancheorganisationer, virksom-

heder og udenlandske myndigheder med henblik på at kortlægge risikoen for terror-

finansiering. Derudover analyserede PET en række sager, herunder et betydeligt an-

tal hvidvaskunderretninger fra perioden 2016-2018, med henblik på at skabe et data-

understøttet risikobillede. Justitsministeren pointerer, at begge risikovurderinger

desuden er udarbejdet med udgangspunkt i FATF’s standarder og anbefalinger. Mini-

steren oplyser endvidere, at Hvidvasksekretariatet i januar 2020 har påbegyndt en

opdatering og videreudvikling af oversigten over indikatorer på mulig hvidvask af ud-

bytte eller finansiering af terrorisme.

Justitsministeren finder, at de tiltag, der er taget på området, har karakter af varige

forbedringer, som i vidt omfang vil understøtte de forpligtede virksomheder i at op-

dage og underrette om hvidvask og finansiering af terrorisme.

Myndighedernes kontrolindsats

11. Statsrevisorernes kritik var endvidere baseret på, at ingen af tilsynsmyndigheder-

ne havde udvalgt virksomheder til kontrol ud fra en systematisk risikovurdering. Fi-

nanstilsynet og Erhvervsstyrelsen havde i perioden 2016-2018 kun kontrolleret 3 % af

de forpligtede virksomheder, som de skulle føre tilsyn med, mens Spillemyndigheden

havde kontrolleret 25 % af spiludbyderne.

12. Det fremgik af beretningen, at Finanstilsynet og Spillemyndigheden ikke havde kla-

re procedurer til at sikre kvalitet i udførelsen af kontroller, og at Spillemyndigheden ik-

ke i undersøgelsesperioden havde udtaget stikprøver af kundesager for at sikre sig,

at lovens krav blev fulgt i praksis.

13. Erhvervsministeren oplyser i sin redegørelse, at både Finanstilsynet og Erhvervs-

styrelsen har fået tilført flere resurser til en styrket indsats mod hvidvask og anden

finansiel kriminalitet. Ministeren oplyser, at de yderligere resurser betyder, at Finans-

tilsynet forventer at kunne være på inspektion i cirka 2 % af virksomhederne på hvid-

vaskområdet om året. Finanstilsynet vil dermed over en 3-årig periode forventeligt

være på inspektion i dobbelt så mange virksomheder som i perioden 2016-2018. Det

fremgår af ministerredegørelsen, at Finanstilsynet bl.a. har introduceret andre tilsyns-

former end inspektioner, herunder off-site undersøgelser, for at nå ud til et større an-

tal virksomheder. Ministeren bemærker, at selv om der på grund af det store antal

virksomheder under tilsyn altid vil være en forholdsvis lav procentdel, der undersø-

ges i et givent år, vil den risikobaserede allokering af tilsynsindsatsen maksimere ef-

fekten af Finanstilsynets tilsynsaktivitet, hvilket er vigtigere end blot at se på den pro-

centvise andel af kontrollerede virksomheder.

Det fremgår af erhvervsministerens redegørelse, at Finanstilsynet i 2019 har afsluttet

et arbejde med at opbygge en ny og mere omfattende risikoscoremodel, der vil få da-

ta fra alle de omfattede virksomheder om deres hvidvaskrisici. Endelig oplyser mini-

steren, at Finanstilsynet i 2019 har udarbejdet et katalog over nye tilsynsmetoder og

en manual, der skal sikre en ens tilgang ved inspektionerne. Finanstilsynet har desu-

den revideret alle Finanstilsynets forretningsgange og arbejdsbeskrivelser.

Financial Action Task

Force (FATF)

FATF er et uafhængigt mel-

lemstatsligt samarbejde, som

har til formål at udvikle og

fremskynde tiltag til at be-

kæmpe hvidvask og finansie-

ring af terrorisme. FATF blev

oprettet i 1989 og har i dag 38

medlemmer, herunder EU.

Danmark har været medlem

siden 1991.

FATF vedtager standarder for

foranstaltninger mod hvidvask

og finansiering af terrorisme,

som medlemmerne har for-

pligtet sig til at efterleve.

Off-site undersøgelser

Off-site undersøgelser er en

tilsynsform, hvor myndig-

heden kun indhenter doku-

mentation til gennemgang og

ikke er på fysisk besøg hos

den forpligtede virksomhed.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 339: Rigsrevisionens notat om beretning om statens indsats mod hvidvask og finansiering af terrorisme

Erhvervsministeren oplyser, at Erhvervsstyrelsens øgede resurser ud over at øge an-

tallet af kontroller med virksomhederne også skal gå til identifikation af tilsynspopu-

lationen, så Erhvervsstyrelsen får overblik over antallet af virksomheder under tilsyn.

Erhvervsstyrelsen arbejder på at opstille flere kriterier til at fremsøge og udtage an-

dre virksomhedstyper via risikoscoremodellen for virksomhedsoprettere, som styrel-

sen tog i brug i 2017. Styrelsen arbejder desuden på at udvikle en model, der via ma-

chine learning kan klarlægge hvidvaskpopulationen, bl.a. ved at identificere virksom-

heder, som ikke er korrekt registreret i CVR. Samtidig skal modellen udformes sådan,

at den fremover kan være med til at understøtte den risikobaserede udvælgelse af

virksomheder til kontrol.

Erhvervsministeren oplyser desuden, at der er sket en løbende styrkelse af Finanstil-

synets kontrol- og indgrebsbeføjelser over for virksomhederne under tilsyn, senest

med en mulighed for at udstede administrative bødeforelæg ved overtrædelser af

hvidvaskloven. Intensiteten i tilsynsindsatsen understøttes desuden af, at sanktioner-

ne ved overtrædelser af lovgivningen er blevet skærpet betydeligt, bl.a. ved markant

højere bødeniveauer og en skærpelse af strafansvaret ved afgivelse af urigtige eller

misvisende oplysninger til Finanstilsynet.

14. Skatteministeren oplyser i sin redegørelse, at Spillemyndigheden har udviklet en

metode for risikovurdering af alle danske spiludbydere, der fremover vil danne grund-

lag for at udvælge spiludbydere til tilsynsaktiviteter. Ministeren oplyser, at metoden

for risikovurdering er færdigudviklet, og at det forventes, at risikovurderingen kan ta-

ges i brug medio 2. kvartal 2020.

Skatteministeren oplyser videre, at Spillemyndigheden er i gang med at omlægge sit

tilsyn fra et aktivitetsbaseret tilsyn til en mere helhedsorienteret tilgang, hvilket gør

det muligt at udarbejde almengældende procedurer og sætte krav om udtagelse af

stikprøver for alle forpligtelser. Det nye tilsyn forventes implementeret i løbet af 2.

kvartal 2020.

Endelig oplyser Skatteministeren, at det er hensigten, at der i maj 2020 holdes et

møde mellem Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen og Spillemyndigheden med henblik

på en mulig ensretning af reaktioner over for forpligtede enheder.

Myndighedernes vejledningsindsats

15. Det fremgik af beretningen, at tilsynsmyndighedernes vejledningsindsats ikke

havde været tilstrækkelig, og at Erhvervsministeriet i forbindelse med Rigsrevisio-

nens undersøgelse vurderede, at Advokatrådets skriftlige vejledning fra 2017 på

visse punkter ikke var i overensstemmelse med ministeriets fortolkning af hvidvask-

loven og EU’s hvidvaskdirektiv.

16. Erhvervsministeren oplyser i sin redegørelse, at det i de seneste par år har været

et væsentligt fokuspunkt for Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen at styrke vejlednings-

og kommunikationsindsatsen over for de forpligtede virksomheder. Finanstilsynet og

Erhvervsstyrelsen har bl.a. udarbejdet quickguides, FAQ og forskellige undervisnings-

aktiviteter i tæt dialog med sektorerne. Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen har der-

udover vejledt på hjemmesiderne, på en række seminarer, i nyhedsbreve og ved svar

på e-mails og telefoniske henvendelser.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 339: Rigsrevisionens notat om beretning om statens indsats mod hvidvask og finansiering af terrorisme

Erhvervsministeren oplyser, at der i 2019 er nedsat et samarbejdsforum, Hvidvask-

Forum+, mellem myndighederne og repræsentanter fra de forskellige sektorer. I fo-

rummet kan de private aktører løbende drøfte problemstillinger og erfaringer med

myndighederne, og myndighederne kan dele information om trends og eksempler

mv. på hvidvask- og terrorfinansieringsområdet. Ministeren oplyser videre, at der i

2019 også er nedsat en arbejdsgruppe om vejledning og information under Hvidvask-

forum. Arbejdsgruppen skal koordinere og etablere myndighedernes vejledning, in-

formation og awareness til brancherne og den bredere offentlighed. Formålet er at

sikre en mere målrettet og effektiv vejledningsindsats, der koordineres i et tæt sam-

arbejde på tværs af myndighederne.

Endelig oplyser erhvervsministeren, at regeringen vil fortsætte arbejdet med at gen-

nemføre de politiske aftaler og løbende evaluere indsatsen på området, herunder om

de nye rammer fungerer efter hensigten, eller om der er behov for yderligere tiltag for

at sikre en målrettet og effektiv myndighedsindsats.

17. Skatteministeren oplyser i sin redegørelse, at Spillemyndigheden offentliggjorde

sin vejledning i august 2019, og at den efterfølgende løbende er blevet opdateret, se-

nest i januar 2020. Ministeren oplyser endvidere, at Spillemyndigheden deltager i ar-

bejdsgruppen nedsat under HvidvaskForum, som erhvervsministeren, jf. ovenståen-

de, også har oplyst om.

18. Rigsrevisionen finder Justitsministeriets arbejde med at opdatere de nationale ri-

sikovurderinger for hvidvask og finansiering af terrorisme tilfredsstillende og vurde-

rer på den baggrund, at denne del af sagen kan afsluttes.

Rigsrevisionen vil fortsat følge Erhvervsministeriets og Skatteministeriets initiativer

til at styrke kontrolindsatsen over for de forpligtede virksomheder, herunder arbejdet

med at gøre risikoscoremodellerne bedre og øge antallet af inspektioner.

Rigsrevisionen bemærker, at ministerierne ikke har iværksat nye, konkrete initiativer,

der skal forbedre vejledningsindsatsen på området. Rigsrevisionen vil fortsat følge

Erhvervsministeriets og Skatteministeriets initiativer til at styrke vejledningsindsat-

sen over for de forpligtede virksomheder og udfaldet af Erhvervsministeriets dialog

med Advokatrådet om revidering af Advokatrådets vejledning.

Hvidvasksekretariatets behandling af underretningerne

19. Statsrevisorerne kritiserede, at Hvidvasksekretariatet ikke i tilstrækkelig grad hav-

de nyttiggjort underretningerne og sendt dem videre til de relevante myndigheder –

på trods af at sekretariatet fagligt havde vurderet, at der var grundlag for at udar-

bejde flere efterforskningsoplæg.

Statsrevisorernes kritik var bl.a. baseret på, at Hvidvasksekretariatets model til scre-

ening af underretninger var for simpel og ikke sikrede, at de mest risikofyldte under-

retninger blev udtaget til gennemgang, og at sekretariatets analysearbejde og unikke

adgang til at se på tværs af underretningerne kun i begrænset omfang tilførte værdi til

sekretariatets videregivelser. Sekretariatet havde af egen drift kun udarbejdet 3 oplæg

til efterforskning i perioden 2016-2018, og sekretariatet havde afholdt sig fra at udar-

bejde flere, fordi politikredsene af resursemæssige årsager angiveligt ikke ønskede

at modtage dem.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 339: Rigsrevisionens notat om beretning om statens indsats mod hvidvask og finansiering af terrorisme

20. Justitsministeren oplyser i sin redegørelse, at Hvidvasksekretariatet siden 2018

er blevet tilført flere resurser for at sikre dets evne til at håndtere det stigende antal

underretninger. Det fremgår endvidere af ministerredegørelsen, at sekretariatet plan-

lægger yderligere rekruttering i 2020 med baggrund i SØIKs tilførte resurser med fi-

nanslovsaftalen for 2019. Sekretariatet er desuden ved udgangen af 2018 blevet om-

organiseret for at skabe et stærkere sekretariat med bedre udnyttelse af de tilførte

resurser og for at sikre den bedst mulige udnyttelse af de modtagne underretninger.

Ministeren oplyser, at den nye organisering har sikret en klar ansvars- og opgavefor-

deling, hvor den enkelte enhed varetager en specifik del af sekretariatets opgavepor-

tefølje under ledelse af en faglig leder.

Justitsministeren bemærker, at formålet med screeningsmodellen er at foretage en

indledende prioritering af det store antal underretninger, som modtages i Hvidvask-

sekretariatet. For at kunne håndtere og screene det stigende antal underretninger,

som sekretariatet modtager, understreger ministeren, at er der behov for at sikre kva-

liteten af den data, som underretningerne indeholder. Derfor har sekretariatet i 2019

igangsat et datakvalitetsprojekt, der skal øge kvaliteten af underretninger fra banker

og andre forpligtede virksomheder.

Justitsministeren bemærker, at Rigsrevisionen i beretningen pegede på, at screenings-

modellen er simpel, bl.a. fordi den forholder sig til få elementer i underretningerne og

ikke sammenholder dem med oplysninger fra tidligere modtagne underretninger. Her-

til oplyser ministeren, at Hvidvasksekretariatet har indført en fast praksis for registre-

ring af underretninger, der er udsøgt på baggrund af den elektroniske screening, så se-

kretariatet i dag har et fuldstændigt overblik over, hvor mange og hvilke underretnin-

ger der er udfundet i screeningen. Ministeren oplyser, at sekretariatets nyoprettede

analyseenhed bl.a. skal bidrage til at opgradere og udvikle sekretariatets screenings-

model og foretage tværgående analyser af oplysninger i sekretariatets database med

brug af andre datakilder. Analyseenheden påbegyndte i 2019 et udviklingsprojekt, der

har til formål at opbygge et efterretningsbillede, som forbinder alle oplysninger om

personer, virksomheder og transaktioner i databasen med underretninger i ét stort

overordnet netværk. Derudover har sekretariatet i januar 2020 påbegyndt en analy-

se af de underretninger, som ikke har været udtaget til manuel screening, med hen-

blik på at få en bedre forståelse for indholdet af disse.

Justitsministeren bemærker, at det er en kerneopgave for Hvidvasksekretariatet at

understøtte politiets igangværende efterforskninger. Da sekretariatet har en unik ad-

gang til oplysningerne i underretninger og mulighed for at foretage tværgående søg-

ninger i underretningerne, understreger ministeren, at det fortsat vil være en priorite-

ret opgave at understøtte politiets igangværende efterforskning af straffesager. Mini-

steren oplyser, at sekretariatets database efter Rigsrevisionens undersøgelsesperi-

ode er blevet integreret i politiets analyseplatform POL-INTEL, hvilket betyder, at ef-

terforskere og analytikere i politikredse og SØIK mere aktivt kan anmode om relevan-

te oplysninger, samtidig med at sekretariatet fortsat vil videregive oplysninger til ver-

serende sager eller til opstart af nye sager af egen drift. Ministeren oplyser, at sekre-

tariatet derfor fremover i højere grad kan fokusere på at udfinde sager med stort

hvidvaskpotentiale.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 339: Rigsrevisionens notat om beretning om statens indsats mod hvidvask og finansiering af terrorisme

Justitsministeren oplyser endvidere, at tilførslen af yderligere resurser, effektiviserin-

gen af videregivelser og indførelsen af POL-INTEL har medført, at Hvidvasksekreta-

riatet i dag har mulighed for at prioritere anderledes og have større fokus på at udar-

bejde konkrete efterforskningsoplæg og at understøtte politikredsene med den ind-

ledende efterforskning af større hvidvasksager. Justitsministeren oplyser hertil, at se-

kretariatets praksis om ikke at prioritere udarbejdelse af efterforskningsoplæg, med-

mindre der er identificeret en aftager, ikke længere er gældende.

Justitsministeren bemærker, at det fremgik af Rigsrevisionens beretning, at Hvidvask-

sekretariatets videregivelser til Skatteforvaltningen var kendetegnet ved, at sekreta-

riatet ikke havde sendt underretningernes beskrivelse af mistankegrundlaget til Skat-

teforvaltningen, fordi Skatteforvaltningen ikke havde hjemmel til at hemmeligholde,

hvor oplysningerne kommer fra. Det fremgår af ministerredegørelsen, at sekretaria-

tet i den forbindelse oplyser, at denne praksis tidligere blev anvendt af hensyn til de

underretningspligtige og deres kundeforhold. I dag er denne fremgangsmåde dog er-

stattet af en ny praksis, hvor Skatteforvaltningen modtager det fulde indhold af under-

retningerne og således også de underretningspligtiges beskrivelse af mistankegrund-

laget. Den nye fremgangsmåde er muliggjort af en ny bestemmelse i hvidvaskloven,

som pålægger told- og skatteforvaltningens medarbejdere tavshedspligt i forhold til

oplysninger modtaget fra sekretariatet.

21. Rigsrevisionen finder Justitsministeriets initiativer nødvendige. Rigsrevisionen vil

fortsat følge Hvidvasksekretariatets arbejde med at udvikle og opgradere screenings-

modellen og udviklingen i antallet af efterforskningsoplæg.

Myndighedernes feedback om brugen af videregivelserne

22. Statsrevisorerne kritiserede, at politiet, SØIK og PET ikke i tilfredsstillende grad

havde givet Hvidvasksekretariatet feedback om, hvad de videresendte underretnin-

ger var blevet anvendt til. Det gjorde det vanskeligt for sekretariatet at give de forplig-

tede virksomheder en fuldstændig tilbagemelding om sagernes status, ligesom Fi-

nanstilsynet ikke kunne udarbejde en fuldstændig statistik til Europa-Kommissionen.

Statsrevisorernes kritik var bl.a. baseret på, at politiet kunne redegøre for, hvordan

78 % af videregivelserne var blevet brugt, og at PET ikke kunne opgøre det. SØIK og

Skatteforvaltningen kunne stort set opgøre, hvordan alle videregivelserne var blevet

brugt.

23. Af Rigsrevisionens beretning fremgår det, at politiet og SØIK ikke havde leveret

den direktivpligtige feedback og statistik, som det fremgik af Justitsministeriets cir-

kulære, at de skulle. PET havde ikke givet feedback om, hvad videregivelserne var

blevet brugt til og var ikke omfattet af Justitsministeriets cirkulære. Skatteforvaltnin-

gen havde siden 2017 opgjort antallet af kontrolsager, som videregivelserne havde

ført til, og havde på grund af sin særlige tavshedspligt alene givet summarisk feed-

back herom.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 339: Rigsrevisionens notat om beretning om statens indsats mod hvidvask og finansiering af terrorisme

Myndighedernes feedback til Hvidvasksekretariatet

24. Justitsministeren oplyser, at den nye registreringspraksis, som Rigsadvokaten

indførte i august 2018, sikrer, at politiet og anklagemyndigheden er i stand til at opgø-

re mere præcist, hvad videregivelserne er blevet brugt til. Alle videregivelser er heref-

ter registreret på ét specifikt undersøgelsesnummer i politiets sagsbehandlingssystem.

Justitsministeren nævner i sin redegørelse tiltaget om en ny feedbackordning, der og-

så blev beskrevet i beretningen. Ministeren oplyser, at fedbackordningen betyder, at

politikredsene og SØIK skal give Hvidvasksekretariatet mere detaljeret og systema-

tisk feedback om anvendelsen af videregivelserne.

Det fremgår af ministerredegørelsen, at Justitsministeriet har igangsat en undersøgel-

se af muligheden for at stille krav til PETs feedback. I den forbindelse undersøges det,

hvordan eventuelle krav til feedback kan fastsættes på en måde, der understøtter det

eksisterende samarbejde mellem PET og Hvidvasksekretariatet, samtidig med at kra-

vene fastsættes på en måde, der er forenelig med hensynet til igangværende efterfor-

skninger, beskyttelse af PETs arbejdsmetoder, kilder og partnertjenester samt vare-

tagelsen af PETs øvrige opgaver.

Justitsministeren oplyser endvidere, at der er etableret et Operativt Myndighedsfo-

rum (OMF), hvor myndighederne på tværs af ministerierne i fællesskab og under iagt-

tagelse af den samlede fælles viden kan vurdere potentialet for en konkret indsats.

25. Skatteministeren oplyser i sin redegørelse, at Skattestyrelsen pr. 1. januar 2020

har etableret et såkaldt ”one point of contact”, så der fremover er ét kontaktpunkt til

at håndtere oplysninger mellem Hvidvasksekretariatet og Skatteforvaltningen. Dette

skal styrke udvekslingen af oplysninger mellem myndighederne fremover, herunder

understøtte, at videregivelser håndteres ensartet og fordeles korrekt i Skatteforvalt-

ningen, samt gøre det lettere at følge, hvordan de enkelte videregivelser er anvendt.

Ministeren oplyser, at Skattestyrelsen samarbejder med sekretariatet om at optime-

re de kvartalsrapporter, hvor Skattestyrelsen redegør for anvendelsen af videregivel-

serne. Det nye format er implementeret og tages i brug første gang i forbindelse med

afrapporteringen til sekretariatet for 1. kvartal 2020.

Hvidvasksekretariatets feedback til de forpligtede virksomheder og indsamling

af statistik

26. Justitsministeren oplyser, at Hvidvasksekretariatet fra december 2019 er begyndt

at sende automatisk genereret feedback til de underretningspligtige virksomheder,

når en af virksomhedens underretninger inddrages i en analyse i sekretariatet med

henblik på videre behandling. Siden januar 2020 har de underretningspligtige ligele-

des modtaget besked, hvis oplysninger fra en underretning bliver videregivet til en

anden myndighed. Derudover er sekretariatet i dialog med brancheorganisationerne

om at forbedre muligheden for at give mere konkret feedback på underretninger med

henblik på at styrke det forebyggende arbejde hos de underretningspligtige virksom-

heder. Justitsministeren bemærker dog, at feedback til de forpligtede virksomheder

stadig bliver vejet op imod konkrete efterforskningsmæssige hensyn og hensynet til

beskyttelse af PETs arbejdsmetoder, kilder, partnertjenester mv.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 339: Rigsrevisionens notat om beretning om statens indsats mod hvidvask og finansiering af terrorisme

Justitsministeren oplyser, at den nye feedbackordning forventes at sikre, at Hvidvask-

sekretariatet modtager tilstrækkelig feedback fra politiet og SØIK til at bidrage til Fi-

nanstilsynets indsamling af den direktivpligtige statistik. Det fremgår af ministerrede-

gørelsen, at PET oplyser, at det er korrekt, at PETs sagsbehandlingspraksis ikke tidli-

gere har understøttet udfærdigelsen af statistiske opgørelser. Ministeren oplyser, at

de fremadrettede muligheder for at udfærdige statistiske opgørelser indgår i Justits-

ministeriets undersøgelse af muligheden for at stille krav til PETs feedback.

27. Rigsrevisionen finder Justitsministeriets og Skatteministeriets initiativer fornuftige.

Rigsrevisionen vil fortsat følge myndighedernes initiativer til at sikre feedback til Hvid-

vasksekretariatet om brugen af videregivelserne, herunder om der er stillet krav til

PETs feedback. Rigsrevisionen vil også fortsat følge sekretariatets arbejde med at

give konkret feedback til de forpligtede virksomheder.

Lone Strøm