SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 338: Årsrapporter for 2019 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt departementets finansielle årsregnskab for 2019, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del Bilag 338
Offentligt

RAPPORT

Marts 2020

Årsrapport

Skatteankestyrelsen

Skatteministeriet

Marts 2020

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 338: Årsrapporter for 2019 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt departementets finansielle årsregnskab for 2019, fra skatteministeren

Årsrapport 2019 for Skatteankestyrelsen

Side 1

Indholdsfortegnelse

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

Påtegning af det samlede regnskab .............................................................. 2

Beretning ................................................................................................................. 3

Præsentation af Skatteankestyrelsen ......................................................................... 3

Ledelsesberetning............................................................................................................... 3

Kerneopgaver og ressourcer ......................................................................................... 5

Målrapportering ................................................................................................................... 6

Forventninger til det kommende år .......................................................................... 14

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

3.6

3.7

Regnskab ...............................................................................................................15

Anvendt regnskabspraksis ........................................................................................... 15

Resultatopgørelse mv..................................................................................................... 17

Balancen............................................................................................................................... 20

Egenkapitalforklaring...................................................................................................... 22

Likviditet og låneramme ................................................................................................ 22

Opfølgning på lønsumsloft ........................................................................................... 23

Bevillingsregnskabet ....................................................................................................... 23

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

4.6

Bilag .........................................................................................................................24

Noter til resultatopgørelse og balance.................................................................... 24

Indtægtsdækket virksomhed ....................................................................................... 27

Gebyrfinansieret virksomhed ...................................................................................... 27

Tilskudsfinansierede aktiviteter og forskning....................................................... 27

Forelagte investeringer .................................................................................................. 27

It-omkostninger ................................................................................................................. 28

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 338: Årsrapporter for 2019 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt departementets finansielle årsregnskab for 2019, fra skatteministeren

Årsrapport 2019 for Skatteankestyrelsen

Side 2

1. Påtegning af det

samlede regnskab

Standardpåtegning

Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, som Skatteankestyrelsen,

CVR-nummer 10 24 28 94, er ansvarlig for: § 09.11.02. Skatteankestyrelsen, her-

under de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbin-

delse med bevillingskontrollen for 2019.

Påtegning

Det tilkendegives hermed:

at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejl-

informationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporte-

ringen i årsrapporten er fyldestgørende

at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overens-

stemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med ind-

gåede aftaler og sædvanlig praksis

at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig

forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af

årsrapporten.

København, d.

København, d. 6. marts 2020

Jens Brøchner

Departementschef

Skatteministeriets departement

Winnie Helene Jensen

Direktør

Skatteankestyrelsen

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 338: Årsrapporter for 2019 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt departementets finansielle årsregnskab for 2019, fra skatteministeren

Årsrapport 2019 for Skatteankestyrelsen

Side 3

2. Beretning

2.1 Præsentation af Skatteankestyrelsen

Skatteankestyrelsens hovedformål er at sikre kompetent og uafhængig klagebe-

handling på skatteområdet.

Skatteankestyrelsen er et fælles sekretariat for flere klagemyndigheder, der om-

fatter Landsskatteretten og en række regionale ankenævn: skatteankenævn, vur-

deringsankenævn, fællesankenævn og motorankenævn. Det betyder, at Skatte-

ankestyrelsen behandler og forbereder afgørelsesudkast i klagesagerne, men at

det er Landsskatteretten eller ankenævnet, der træffer den endelige afgørelse i

sagen. Der er dog visse sagsområder, hvor styrelsen selv træffer afgørelse.

Skatteankestyrelsen skal sikre en ensartet, gennemskuelig og uafhængig klage-

sagsbehandling, så borgere og virksomheder kan have tillid til, at deres klager

behandles retfærdigt. Styrelsen bestræber sig på altid at forberede og levere kor-

rekte og velfunderede udkast til afgørelser for afgørelsesmyndighederne inden

for rimelig tid. Skatteankestyrelsen behandler hver enkelt klage ansvarsfuldt, og

det kommunikeres klart og tydeligt, hvad der ligger til grund for afgørelsen.

Medarbejderne i Skatteankestyrelsen er højt specialiserede og håndterer dagligt

komplekse opgaver. Den høje faglighed og det stærke samarbejde giver styrel-

sens medarbejdere faglig ballast og kompetence til at skrive udkast til afgørelser

af ensartet og god kvalitet. Skatteankestyrelsens medarbejdere er åbne og ser-

vicemindede, når de er i kontakt med borgere, virksomheder og de afgørelses-

myndigheder, der samarbejdes med.

2.2 Ledelsesberetning

Skatteankestyrelsens fokus i 2019 har fortsat været at sikre retssikkerheden, hvil-

ket betyder, at sagsproduktion og dermed nedbringelse af sagsbeholdning og

sagsbehandlingstider er blevet prioriteret højt.

Sagsbeholdningen er i løbet af året nedbragt betydeligt og er på sit laveste niveau,

siden Skatteankestyrelsen blev etableret som selvstændig myndighed i 2014.

Sagsbeholdningen er ved udgangen af 2019 på i alt 12.925 sager mod 17.350

sager ved udgangen af 2018. Faldet skyldes et kontinuerligt fokus på at afslutte

sager, og at der er modtaget færre sager i forhold til tidligere år.

Sagsbehandlingstiden er på grund af mange gamle sager i sagsbeholdningen

fortsat høj. Dog har den i 2019 været lavere end forventet. Den gennemsnitlige

sagsbehandlingstid for alle sager var på 28,6 måneder. I 2018 var gennemsnittet

29,9 måneder.

Der har i året i særlig grad været fokus på borgernære sager. Borgernære sager

omfatter personskattesager, motorsager og visse erhvervsskattesager. Fra 1. ja-

nuar 2019 er der for disse sagsområder indført et mål for sagsbehandlingstiden

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 338: Årsrapporter for 2019 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt departementets finansielle årsregnskab for 2019, fra skatteministeren

Årsrapport 2019 for Skatteankestyrelsen

Side 4

på maksimalt 12 måneder. Sagsbehandlingsmålene er en del af

Aftale om en ny

ankenævnsstruktur og en hurtigere vej gennem klagesystemet - Retssikkerheds-

pakke IV

af december 2018. Ved årets udgang var der afsluttet 98 pct. af de bor-

gernære sager, der er indkommet i januar 2019.

Skatteankestyrelsen har haft fokus på at styrke det gode samarbejde med anke-

nævnene og ankenævnsforeningerne. Det er sket i form af dialog i Samarbejdsfo-

rum, bilaterale møder og samarbejde med foreningerne om implementering af

Retssikkerhedspakke IV. Blandt andet har Skatteankestyrelsen samarbejdet med

ankenævnsforeningerne om deres digitale platform. Som led i det arbejde er der,

i samarbejde med ankenævnsforeningerne, gennemført en pilottest af it-under-

støttelse af møder og digital godkendelsesproces i udvalgte nævn.

Skatteankestyrelsen har i løbet af 2019 fortsat arbejdet på at blive klar til at mod-

tage klager over de nye ejendomsvurderinger. Forlængelsen af udsendelsesperi-

oden for de nye ejendomsvurderinger betyder, at styrelsen har revideret sin plan-

lægning. For at fastholde sagsbehandlingskompetencer har der været behov for

at arbejde med omfordeling af sager, hvor hovedprincippet er, at en række vur-

deringskontorer i en overgangsfase skal arbejde med skattesager i stedet for vur-

deringssager. Styrelsen vurderer, at omfordelingen betyder, at styrelsen kommer

i flow på flere sagsområder, og at sagsbeholdningen reduceres betydeligt frem

mod 2021, hvor der skal behandles klager over de nye ejendomsvurderinger.

2.2.1

Økonomiske hoved- og nøgletal

Af tabel 1 nedenfor fremgår de økonomiske hoved- og nøgletal for Skatteanke-

styrelsen.

Tabel 1. Virksomhedens økonomiske hoved- og nøgletal

Hovedtal

(mio. kr.)

Resultatopgørelse

Ordinære driftsindtægter

Ordinære driftsomkostninger

Resultat af ordinær drift

Resultat før finansielle poster

Årets resultat

Balance

Anlægsaktiver i alt (materielle og immaterielle)

Omsætningsaktiver (ekskl. likvider)

Egenkapital

Langfristet gæld

Kortfristet gæld

Finansielle nøgletal

Udnyttelsesgrad af lånerammen (pct.)

Bevillingsandel (pct.)

Personaleoplysninger

Antal årsværk

Årsværkspris

482,4

0,6

488,1

0,6

493,9

0,6

85,5

100,0

44,4

99,9

100,0

16,7

5,6

-36,4

-15,0

-62,0

21,1

9,0

-35,1

-20,5

-65,5

29,8

9,0

-39,1

-29,8

-65,5

-397,4

363,8

-33,6

-32,8

-366,5

366,9

0,4

1,3

-399,1

393,5

-5,6

-4,0

2018

2019

2020

Anmærkning: Af hensyn til præsentationen i årsrapporten for 2019 er tilgodehavender vedrørende forudbetalt løn

på i alt 1,1 mio. kr. flyttet fra den bogførte registrering under kortfristet gæld til omsætningsaktiverne jf. Modernise-

ringsstyrelsens

Vejledning om kravspecifikation til regnskabsrapporter til årsrapporter 2019

. Der er tilsvarende fore-

taget rettelser i sammenligningsåret.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 338: Årsrapporter for 2019 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt departementets finansielle årsregnskab for 2019, fra skatteministeren

Årsrapport 2019 for Skatteankestyrelsen

Side 5

Regnskabsresultatet for 2019 er sammenfattet i tabel 1 ovenfor og viser, at Skat-

teankestyrelsen i 2019 har haft et samlet underskud på 1,3 mio. kr. i forhold til

årets samlede bevilling. Bevillingen udgøres af 366,0 mio. kr. og indtægter vedr.

klagegebyrer på 0,5 mio. kr. Bevillingen fordeles med 304,1 mio. kr. til løn og 63,7

mio. kr. på øvrig drift.

Underskuddet kan hovedsageligt henføres til flytning af bevilling mellem styrel-

serne i Skatteministeriets koncern. Der er sket bevillingsflyt fra Skatteankestyrel-

sen med henblik på at sikre disponeringsmulighed for styrelserne i Skatteforvalt-

ningen. Der er således overført 8,3 mio. kr. fra Skatteankestyrelsens bevilling til

den centrale fordeling.

I ovennævnte årsværkspris indgår honorarer til nævnsmedlemmer, der i 2018 og

2019 har udgjort henholdsvis 20,8 og 21,1 mio. kr.

2.2.2

Skatteankestyrelsens drift

Skatteankestyrelsen er ansvarlig for de ordninger, som fremgår af tabel 2. Forkla-

ringer til forbruget indgår under de øvrige afsnit.

Tabel 2. Virksomhedens ordninger

(mio. kr.)

Drift

Administrerede

ordninger

Kilde: SAP.

Bevilling

(FL + TB)

406,8

-40,8

Regnskab

367,9

-0,5

Overført over-

skud ultimo

32,0

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

2.3 Kerneopgaver og ressourcer

Af tabel 3 fremgår bevillingen for 2019 og de realiserede regnskabstal fordelt på

hovedopgaver.

Tabel 3. Sammenfatning af økonomi for virksomhedens opgaver

Opgave

(beløb i mio. kr.)

0. Generelle fællesom-

kostninger

1. Administrative afgørel-

ser

2. Informationsvirksom-

hed

I alt

Bevilling

(FL+TB)

-122,0

-243,0

-1,0

-366,0

Øvrige

indtægter

Omkost-

ninger

99,0

Andel af årets

overskud

-23,0

24,4

0,0

1,3

-0,5

0,0

-0,5

267,9

1,0

367,9

Anmærkning: difference skyldes afrunding.

Kilde: SKS.

Hovedopgave 0.

Generel ledelse og administration

er foretaget ud fra princip-

perne fra Moderniseringsstyrelsens tværstatslige krav for 2019. Det betyder, at

der er foretaget en regnskabsmæssig registrering af generelle fællesomkostnin-

ger. Under opgaven registreres blandt andet udgifter og løn til opgaveudførelsen

i forbindelse med it, økonomi, HR, kommunikation, service samt udgifter til husleje

og betalinger i forbindelse med en fælles statslig Facility-Management-ordning.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 338: Årsrapporter for 2019 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt departementets finansielle årsregnskab for 2019, fra skatteministeren

Årsrapport 2019 for Skatteankestyrelsen

Side 6

Det er også under denne opgave, at løn til den generelle ledelse af styrelsen regi-

streres. Ressourceforbruget har været mindre end budgetteret, idet udsendelses-

perioden af de nye ejendomsvurderinger har betydet, at der i stabsafdelingen er

anvendt færre ressourcer til ansættelse af nye medarbejdere, personaleseminar

og igangsætning af nye udviklingstiltag.

Hovedopgave

1. Administrative afgørelser

omfatter klagesagsbehandling af ejen-

domsvurderinger, skattesager og motorområdet samt opgaver, der understøtter

klagesagsbehandlingen direkte. Herudover varetages opgaver i relation til rets-

og nævnsadministrationen. De øgede udgifter skal ses i sammenhæng med sty-

relsens fokus på sagsproduktionen og den styrkede retssikkerhed for borgerne.

Hovedparten af udgifterne er lønomkostninger til medarbejdere i forbindelse med

klagebehandlingen. Administrative afgørelser dækker også Skatteankestyrelsens

udgifter til Landsskatteretten og ankenævnene.

Hovedopgave

2. Informationsvirksomhed

omfatter ressourcer anvendt på formid-

ling af administrativ praksis gennem offentliggørelse af afgørelser i afgørelsesda-

tabasen. Det er alene lønomkostninger til vedligeholdelse af databasen og om-

kostninger til selve offentliggørelsen, som medgår.

2.4 Målrapportering

Målene i Skatteankestyrelsens mål- og resultatplan for 2019 er aftalt med Skatte-

ministeriets departement.

2.4.1

Oversigt over årets resultatopfyldelse

Af tabel 4 fremgår årets mål- og resultatopfyldelse i Skatteankestyrelsen.

Tabel 4. Årets resultatopfyldelse

Mål

Succeskriterium

Opnåede resultater

Målopfyldelse

Pejlemærke 1.

Skatteankestyrelsen skal sikre, at borgere og virksomheder oplever en

effektiv, uafhængig og kompetent klagesagsbehandling, mens kerneinteressenter ople-

ver styrelsen som lydhør og samarbejdsorienteret.

1.1 Omdømme Der er foretaget en nul-

(koncernfælles). punktsmåling primo 4.

kvartal 2019.

Nulpunktsmålingen er af- Opfyldt.

sluttet i 4. kvartal 2019.

Resultatet af nulpunkts-

målingen er 3 på en skala

fra 1-5.

Nulpunktsmålingen for

kundetilfredsheden med

sagsbehandling er ud-

skudt til 2020.

Der er foretaget en nul-

punktsmåling i 4. kvartal

2019. Resultater fra un-

dersøgelsen foreligger i

april 2020.

Mål ophævet.

1.2 Kundetil-

fredshed (kon-

cernfælles).

Der er foretaget en nul-

punktsmåling primo 4.

kvartal 2019.

1.3 Interessent- Der er foretaget en nul-

håndtering (kon- punktsmåling primo 4.

cernfælles).

kvartal 2019.

Opfyldt.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 338: Årsrapporter for 2019 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt departementets finansielle årsregnskab for 2019, fra skatteministeren

Årsrapport 2019 for Skatteankestyrelsen

Side 7

Mål

Succeskriterium

Opnåede resultater

Målopfyldelse

Pejlemærke 2.

Skatteankestyrelsen skal sikre en effektiv og ensartet klagebehandling

af høj kvalitet, samt at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid nedbringes.

2.1 Sagsafgang

Måles som antallet af afsluttede sager inden for følgende sagsgrupper:

FFF-sager.

Ejendomsvurde-

ringssager.

Motor (værdian-

sættelse).

Erhvervsbeskat-

ning.

Personbeskat-

ning.

Øvrige skattesa-

ger mv.

2.2 Samlet gennemsnitlig sagsbehandlingstid

Måles som den samlede gennemsnitlige tid, der går fra en klage registreres, til der træffes

afgørelse i sagen inden for følgende sagsgrupper:

FFF-sager.

Ejendomsvurde-

ringssager.

Motor (værdian-

sættelse).

Erhvervsbeskat-

ning.

Personbeskat-

ning.

Øvrige skattesa-

ger mv.

2.3 Opfyldelse af Der følges løbende op på Der er fulgt kvartalsvist op Opfyldt.

sagsbehand-

sagsafviklingen i 2019.

på sagsafviklingen.

lingsmål på bor-

gernære sager.

Der afrapporte-

res kvartalsvist

på indkomne

borgernære sa-

ger fra 1. januar

2019 samt på

fremdriften i

sagsbehandlin-

gen af sagerne.

47-52 mdr.

36-40 mdr.

20-23 mdr.

30-33 mdr.

17-20 mdr.

23-26 mdr.

50,8 mdr.

27,2 mdr.

13,4 mdr.

32,2 mdr.

13,0 mdr.

16,9 mdr.

Opfyldt.

2.700-3.140 sager.

2.730-3.200 sager.

1.520-1.780 sager.

1.430-1.670 sager.

860-1.000 sager.

2.760-3.210 sager.

2.970 sager.

2.503 sager.

1.311 sager.

972 sager.

1.009 sager.

2.444 sager.

Opfyldt.

Ikke opfyldt.

Opfyldt.

Ikke opfyldt.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 338: Årsrapporter for 2019 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt departementets finansielle årsregnskab for 2019, fra skatteministeren

Årsrapport 2019 for Skatteankestyrelsen

Side 8

Mål

Succeskriterium

Opnåede resultater

Tiltagene er alle imple-

menteret, dog er en ind-

sats under tiltaget auto-

matisering (tilbagebeta-

ling af klagegebyr) først

færdigudviklet i 2020.

Målopfyldelse

Ikke opfyldt.

2.4 Implemente- Der følges kvartalsvist op

ring af admini-

på implementering af ad-

strative tiltag.

ministrative tiltag i Rets-

sikkerhedspakke IV:

1. Automatisering.

2. Aktiv vejledning.

3. Videreudvikling af

styring og ledelse.

4. Intensiveret bunke-af-

vikling.

5. Fremskudt vejledning.

Pejlemærke 3.

Skatteankestyrelsen skal bygge på en kultur præget af faglighed, an-

svarlighed, samarbejde og udsyn, hvor medarbejdere er kompetente og engagerede, og

hvor nærværende ledere tager fagligt ansvar, sætter retning og prioriterer.

3.1 Engagerede 1) Resultatet i medarbej-

medarbejdere dertilfredshedsundersø-

(koncernfælles). gelsen, der indikerer, om

medarbejderne er enga-

gerede og har høj arbejds-

glæde, skal i gennemsnit

være min. 3,5 på en skala

fra 1-5.

1) Resultatet fra den gen- Opfyldt.

nemførte medarbejdertil-

fredshedsundersøgelse

er 4,1 på en skala fra 1-5.

2) Der er fulgt op på resul-

taterne af medarbejdertil-

fredshedsundersøgelsen

på kontor-, enheds- og

2) I 2. halvår iværksættes styrelsesniveau, herunder

handleplaner som opfølg- udarbejdet handleplaner.

ning.

1) Resultatet i lederevalu-

eringen, der indikerer, om

lederne efterlever de fire

ledelsesdiscipliner, skal i

gennemsnit være min. 3,5

på en skala fra 1-5.

1) Resultatet fra den gen- Opfyldt.

nemførte lederevaluering

er 4,2 på en skala fra 1-5.

3.2 Styrket le-

delse (opfølg-

ning på det kon-

cernfælles ledel-

sesgrundlag)

(koncernfælles).

2) Resultatet fra ledereva-

lueringen er fulgt op gen-

nem drøftelser på de for-

2) I 2. halvår iværksættes skellige ledelsesniveauer i

handleplaner som opfølg- styrelsen. Der er desuden

ning.

udarbejdet handleplan i

et enkelt tilfælde, hvor

gennemsnittet lå lavere

end målet.

1) Kvartalsvis dokumenta-

tion for, at direktionen ak-

tivt anvender de koncern-

fælles værdier.

2) Resultatet i medarbej-

dertilfredshedsundersø-

gelsen, der relaterer sig til

organisationens efterle-

velse af de koncernfælles

værdier, skal i gennemsnit

være min. 3,5 på en skala

fra 1-5.

1) Direktionen anvender

aktivt de koncernfælles

værdier, og det er doku-

menteret.

2) Resultatet fra den gen-

nemførte medarbejdertil-

fredshedsundersøgelse

er 4,1 på en skala fra 1-5.

Opfyldt.

3.3 Organisatio-

nen efterlever de

koncernfælles

værdier (kon-

cernfælles).

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 338: Årsrapporter for 2019 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt departementets finansielle årsregnskab for 2019, fra skatteministeren

Årsrapport 2019 for Skatteankestyrelsen

Side 9

Mål

3.4 Vellykket on-

boarding af nye

medarbejdere

og ledere (kon-

cernfælles)

Succeskriterium

Alle nye ledere og medar-

bejdere ansat i Skattean-

kestyrelsen har gennem-

ført obligatorisk onboar-

ding 6 mdr. efter start.

Opnåede resultater

Målopfyldelse

Målet er ændret, så det

Mål ophævet.

først er gældende for

Skatteankestyrelsen fra 1.

januar 2020.

3.5 Intern kom- Der er foretaget en nul-

munikation (kon- punktsmåling primo 4.

cernfælles).

kvartal 2019 med henblik

på at kunne fastsætte re-

sultatkrav for 2020.

3.6 Prognose-

præcision (kon-

cernfælles).

Målet er opfyldt, når afvi-

gelsen mellem faktisk for-

brug og prognose for

budget for den samlede

driftsbevilling ikke oversti-

ger 5 pct. i samtlige fire

kvartaler i finansåret. Må-

let er opfyldt med 50 pct.,

såfremt afvigelsen mel-

lem faktisk forbrug og

prognose for budget for

den samlede driftsbevil-

ling ikke overstiger 5 pct. i

tre ud af fire kvartaler i fi-

nansåret.

Nulpunktsmålingen er

gennemført i 2. kvartal

2019.

Resultatet er 3,6 på en

skala fra 1-5.

1. kvartal: 2 pct.

2. kvartal: 10 pct.

3. kvartal: 8 pct.

4. kvartal: 6 pct.

Opfyldt.

Ikke opfyldt.

Pejlemærke 4.

Skatteankestyrelsen skal sikre et godt samarbejde med de øvrige styrel-

ser i koncernen, herunder systematisk tilbagemelding på observationer fra klagebe-

handlingen.

4.1 Samarbejde

med de øvrige

styrelser.

Der afholdes koordinati- Skatteankestyrelsen har Opfyldt.

onsmøder med tre styrel- holdt møde med minimum

ser pr. kvartal.

tre styrelser pr. kvartal.

Møderne vil foregå på en-

ten direktions-, afdelings-

eller kontorchefniveau.

I 2019 havde Skatteankestyrelsen i alt 24 mål i mål- og resultatplanen. Heraf er

opfyldelsen af 16 mål nået, seks mål er ikke nået og to mål er ophævet.

2.4.2

Uddybende analyse og vurderinger

I det følgende fremgår uddybning af de væsentligste opnåede og ikke opnåede

mål og resultater.

Først beskrives den generelle udvikling for Skatteankestyrelsens sagsbeholdning

og sagsbehandlingstider. Dernæst fremgår uddybning af Skatteankestyrelsens

resultatopfyldelse på Skatteankestyrelsens mål- og resultatplan for 2019.

Generelt om sagsbeholdning og sagsbehandlingstider

Skatteankestyrelsens sagsbeholdning steg i årene 2014 til 2016, hvorefter den

har været faldende,

jf. figur 1.

Stigningen i 2014-2016 skyldes primært, at styrel-

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 338: Årsrapporter for 2019 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt departementets finansielle årsregnskab for 2019, fra skatteministeren

Årsrapport 2019 for Skatteankestyrelsen

Side 10

sen i denne periode modtog et stort antal FFF-klager (sager om fradrag for for-

bedringer i grundværdien). Hovedparten af disse klager er nu afviklet, og der kom-

mer ikke nye sager ind.

Styrelsens sagsbeholdning var ved udgangen af 2019 faldet til 12.925 sager,

jf.

figur 1.

Det er et fald på 4.425 sager, hvilket svarer til 26 pct. af beholdningen i

løbet af 2019.

Figur 1. Samlet sagsbeholdning og sagsbehandlingstid 2014 til 2019

Kilde: Skatteankestyrelsen.

Sagsbehandlingstiden er på grund af mange gamle sager i sagsbeholdningen

fortsat høj. Dog var den samlet set lavere i 2019 end forventet. Den gennemsnit-

lige sagsbehandlingstid for alle sager var på 28,6 måneder. I 2018 var gennem-

snittet 29,9 måneder.

Af figur 1 fremgår det, at sagsbehandlingstiden generelt har været stigende siden

2014. Det skyldes, at styrelsen over en længere periode har modtaget flere kla-

ger, end der er afsluttet. Sagsbeholdningen er således siden 2014 generelt blevet

ældre, hvilket har resulteret i længere sagsbehandlingstider.

For inddrivelsessager er der et særligt krav om, at sagsbehandlingstiden ikke må

overstige én måned fra det tidspunkt, hvor sagen er fuldt oplyst. Den gennemsnit-

lige sagsbehandlingstid for disse sager var i 2019 på 0,5 måned.

Pejlemærke 2.

Skatteankestyrelsen skal sikre en effektiv og ensartet klagebe-

handling af høj kvalitet, samt at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid nedbrin-

ges.

Mål 2.1 Sagsafgang

Det fremgår af tabel 4, at målet for sagsafgang blev nået for to ud af seks hoved-

sagsområder, nemlig for FFF-sager og Personbeskatning. Målet blev ikke nået for

områderne Ejendomsvurdering, Motor (værdiansættelse), Erhvervsbeskatning og

Øvrige skattesager mv.

Samlet set afsluttede Skatteankestyrelsen 11.209 sager i 2019. På trods af, at

flere igangsatte initiativer har bidraget til at fremme sagsproduktionen, kunne det

samlede resultatkrav på mindst 12.000 afsluttede sager ikke nås.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 338: Årsrapporter for 2019 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt departementets finansielle årsregnskab for 2019, fra skatteministeren

Årsrapport 2019 for Skatteankestyrelsen

Side 11

Styrelsen har midlertidigt måttet omlægge sin produktion som følge af den sene-

ste plan for udsendelse af de nye ejendomsvurderinger, og fordi styrelsens sags-

beholdning indeholdt en højere andel af komplekse sager end tidligere år. Det er

medvirkende årsager til, at resultatkravet på 12.000 sager ikke er nået.

Mål 2.2 Samlet gennemsnitlig sagsbehandlingstid

Det fremgår af tabel 4, at målet for gennemsnitlig sagsbehandlingstid blev nået

for seks ud af seks hovedsagsområder.

De gennemsnitlige sagsbehandlingstider har i 2019 været høje, men dog generelt

lavere end forventet. Årsagen er, at en større del af de afsluttede sager end for-

udsat har været nye. Det gælder blandt andet for de såkaldt borgernære sager,

som har en maksimal sagsbehandlingstid på 12 måneder.

Mål 2.3 Opfyldelse af sagsbehandlingsmål på borgernære sager

Borgernære sager omfatter personskattesager, motorsager og visse erhvervs-

skattesager. For sager modtaget fra 1. januar 2019 er der indført et mål om en

maksimal sagsbehandlingstid på 12 måneder.

Skatteankestyrelsen har haft stor fokus på borgernære sager i 2019 og har må-

nedligt fulgt op på, hvor mange af de indkomne sager, der bliver afsluttet. Ved

årets udgang er der afsluttet 98 pct. af de borgernære sager, der er indkommet i

januar 2019. Hvad angår de uafsluttede sager, svarende til tre sager, har to af

sagerne været omfattet af eksterne processkridt, der kan forlænge sagsbehand-

lingstiden, fx hvis klageren har ønsket, at der foretages syn og skøn i sagen. Afgø-

relsen af den sidste sag har afventet en principiel afklaring i en anden sag.

Mål 2.4 Implementering af administrative tiltag

De fem administrative tiltag i Retssikkerhedspakke IV er alle implementeret. Tilta-

gene har til formål af effektivisere sagsgangene i Skatteankestyrelsen og ned-

bringe sagsbehandlingstiderne. Dog vil en indsats under tiltaget

automatisering

(tilbagebetaling af klagegebyr) først være færdigudviklet i 2020.

2.4.1. Automatisering

Skatteankestyrelsen har i 2019 arbejdet med at automatisere både delprocesser

i sagsbehandlingen og en enkelt delproces i administrationen. Der er i samar-

bejde med Udviklings- og Forenklingsstyrelsen etableret en ny robotplatform og

en governance-model for robotter. Derudover er der udviklet en robot til automa-

tisk indhentning af oplysninger på grundværdiområdet, som vurderes at spare

sagsbehandlerne for omkring to timers arbejde pr. sag. Robotten til automatisk

tilbagebetaling af klagegebyr er næsten færdigudviklet, men har afventet leveran-

cer fra en ekstern leverandør. Skatteankestyrelsen forventer, at robotten vil blive

færdiggjort i første kvartal 2020.

2.4.2. Aktiv Vejledning

Styrelsen har i 2019 fortsat sit arbejde med anvendelse af metoden Styrket Vej-

ledning af klagerne (også kaldet aktiv vejledning) til at forbedre klagerens ople-

velse af retssikkerhed og tilskære sagerne, så sagsbehandlingstiden reduceres. I

2018 gennemførte styrelsen et mindre pilotprojekt om Styrket Vejledning for at

afprøve metoden. Resultaterne var positive, og derfor har Skatteankestyrelsen ar-

bejdet videre med at implementere vejledningskonceptet for de borgernære sa-

ger, som er omfattet af Retssikkerhedspakke IV. I 2020 implementeres metoden i

resten af styrelsens sagsområder, så alle klagere oplever forbedret vejledning.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 338: Årsrapporter for 2019 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt departementets finansielle årsregnskab for 2019, fra skatteministeren

Årsrapport 2019 for Skatteankestyrelsen

Side 12

2.4.3. Videreudvikling af styring og ledelse

I 2018 har Skatteankestyrelsen, som led i implementering af de administrative til-

tag i styrelsen, arbejdet med anvendelse af lean i ledelsesarbejdet og med at for-

bedre datagrundlag for mål- og driftsstyring. I 2019 er dette arbejde fulgt op med

et fokus på ledelsens dataanvendelse, hvor et projekt har defineret en fælles

ramme for en ensartet, stærk ledelsestilgang til dataanvendelse og de dataværk-

tøjer, der er tilgængelige, ligesom der er udviklet retningslinjer for dataanvendelse

til lederne med tilhørende datapakker og digitale dashboards i sagssystemet. I

foråret 2020 implementeres løsningerne, bl.a. gennem et træningsforløb for le-

derne.

2.4.4. Intensiveret bunkeafvikling

Skatteankestyrelsen har siden 2017 arbejdet med at identificere og sagsbe-

handle ensartede sagsbunker. I 2017 blev der gennemført en pilot med automa-

tisk screening af sagerne, hvilket resulterede i identifikation af forholdsvis få ens-

artet sagsbunker. Disse bunker er afviklet i løbet af 2018 og 2019. Sideløbende

har der været en stor indsats med at uddanne sagsbehandlere til fremover at

være gode til at identificere og afvikle sagsbunker. Der har været gennemført kur-

ser og processupport til bunkeprojekter samtidig med, at der er etableret et net-

værk for sagsbehandlere med kompetencer i bunkeafvikling. Det administrative

tiltag for bunkeafvikling er afsluttet i 2019 med afvikling af bunkerne med ensar-

tede sager, som blev identificeret i 2017. Udbredelse af metoderne til at arbejde

med bunkeafvikling fortsætter gennem kurser, procesassistance og netværk.

2.4.5. Fremskudt vejledning

Fremskudt vejledning af potentielle klagere både telefonisk og via digitale medier

vurderes at mindske klagernes behov for telefonisk hjælp løbende og gøre sa-

gerne lettere at behandle. Skatteankestyrelsens nye hjemmeside gik i luften i de-

cember 2019, og den vil sammen med nye klageformularer skabe en sammen-

hængende brugerrejse for klagerne, der er overskuelig og forståelig for brugere

uden erfaring med klagesystemet. De af styrelsens medarbejdere, der har kontakt

til potentielle klagere, har været på kursus i metoden Styrket Vejledning og mod-

taget individuel sparring. Når klagerne kontakter styrelsen telefonisk eller anven-

der de digitale medier, yder styrelsen en passende støtte til skatteydernes over-

vejelse af, om der skal klages. Metoden bruges på de forholdsvis få telefonopkald

styrelsen modtager i dag.

Pejlemærke 3.

Skatteankestyrelsen skal bygge på en kultur præget af faglighed,

ansvarlighed, samarbejde og udsyn, hvor medarbejdere er kompetente og enga-

gerede, og hvor nærværende ledere tager fagligt ansvar, sætter retning og prio-

riterer.

Mål 3.1 Engagerede medarbejdere, 3.2 Styrket ledelse (opfølgning på det kon-

cernfælles ledelsesgrundlag) og 3.3 Organisationen efterlever de koncernfælles

værdier. Skatteankestyrelsen deltog i foråret 2019 i den koncernfælles arbejds-

pladsmåling, som bestod af en medarbejdertilfredshedsundersøgelse (MTU), le-

delsesevaluering (LE) og arbejdspladsvurdering (APV).

Styrelsens MTU-resultater viser blandt andet, at spørgsmål om medarbejdernes

fleksibilitet, kompetencer og høje faglige niveau i opgaveløsningen er blandt de

højest vurderet. Målingen viser også, at styrelsens engagementsindeks er højt, og

at resultatet vedrørende engagerede medarbejdere ligger højere end målet i mål-

og resultatplanen 2019. Vurderingen af, om ledelsen efterlever de koncernfælles

ledelsesdiscipliner, har også et tilfredsstillende niveau. Det gælder både strate-

gisk ledelse, faglig ledelse, driftsledelse og medarbejderledelse. Alle fire discipli-

ner vurderes over målet i mål- og resultatplanen 2019. Det samme gælder også

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 338: Årsrapporter for 2019 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt departementets finansielle årsregnskab for 2019, fra skatteministeren

Årsrapport 2019 for Skatteankestyrelsen

Side 13

for resultatet vedrørende spørgsmålet om efterlevelse af de koncernfælles vær-

dier. Her er styrelsens resultat højere end målet.

Styrelsen har, siden den koncernfælles måling blev gennemført, fulgt op på resul-

taterne af MTU og APV på kontor-, enheds- og styrelsesniveau. Som led i arbejdet

er der udarbejdet handleplaner for hvert enkelt kontor og på afdelingsniveau.

MTU’en og APV’en

er ligeledes gennemgået og drøftet af samarbejds- og arbejds-

miljøudvalget. Der har endvidere været arbejdet særskilt med de koncernfælles

værdier på kontormøder, som er fulgt op med drøftelser på de lokale ledelsesmø-

der.

Resultatet fra lederevalueringen viser positiv evaluering af ledelsen i Skatteanke-

styrelsen. Der er fulgt op med drøftelser på de forskellige ledelsesniveauer i sty-

relsen. Der er desuden udarbejdet handleplan i det enkelte tilfælde, hvor gennem-

snittet lå lavere end målet. Alle kontorchefer har haft mulighed for at blive under-

støttet af deres HR-partnere i deres arbejde med at iværksætte målrettede initia-

tiver.

Mål 3.6 Prognosepræcision (koncernfælles)

Skatteankestyrelsen har generelt set haft lavere lønudgifter end forventet. Det

skyldes, at styrelsen har haft flere vakante stillinger og medarbejdere på orlov end

forudsat.

Pejlemærke 4.

Skatteankestyrelsen skal sikre et godt samarbejde med de øvrige

styrelser i koncernen, herunder systematisk tilbagemelding på observationer fra

klagebehandlingen.

Mål 4.1 Samarbejde med de øvrige styrelser

Formålet med møderne har været at styrke samarbejdet, herunder forbedre ko-

ordination og vidensdeling. Udbyttet har været tættere kontakt og bl.a. bedre

grundlag for produktionsplanlægning. Nedenfor fremgår, hvilke styrelser der er

afholdt møder med i 2019,

jf. tabel a nedenfor.

Tabel a: Afholdte møder med de øvrige styrelser

Styrelse

Skattestyrelsen

Vurderingsstyrelsen

Gældsstyrelsen

Motorstyrelsen

Toldstyrelsen

Administration- og Servicestyrelsen

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

1. kvartal

2. kvartal

3. kvartal

4. kvartal

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 338: Årsrapporter for 2019 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt departementets finansielle årsregnskab for 2019, fra skatteministeren

Årsrapport 2019 for Skatteankestyrelsen

Side 14

2.5 Forventninger til det kommende år

Af tabel 5 fremgår Skatteankestyrelsens forventninger til det kommende år.

Tabel 5. Forventninger til det kommende år

Hovedkonto

§ 09.11.02. Skatteankestyrelsen

Bevilling og øvrige indtægter

Udgifter

Resultat

§ 09.51.31. Klagegebyr

Bevilling og øvrige indtægter

Indtægter

Resultat

Kilde: SKS og difference skyldes afrunding.

2019

-366,5

367,9

1,3

2020

-399,1

395,1

-4,0

-49,3

-45,3

4,0

Der er budgetteret med et mindreforbrug i 2020, der er 4,0 mio. kr. mindre end

bevillingen i 2020. Der forventes en tilsvarende mindreindtægt på 4,0 mio. kr. un-

der klagegebyret i forhold til bevilling.

Skatteankestyrelsens fokus i 2020 er fortsat at sikre retssikkerheden samt at im-

plementere Retssikkerhedspakke IV, hvis formål er at nedbringe sagsbehand-

lingstiden i klagesystemet. Det prioriteres at få afviklet mange af de gamle sager

og skabe balance i sagsbeholdningen, så der er et godt udgangspunkt for at be-

handle klager over de nye ejendomsvurderinger i 2021.

Der vil fortsat være fokus på borgernære sager og overholdelse af sagsbehand-

lingsmålene på maksimalt 12 måneder. Der arbejdes også i det kommende år

med at analysere, hvorvidt sagsbehandlingsmålet kan udvides til at omfatte flere

sagstyper.

Et andet fokuspunkt er den nye ankenævnsstruktur, hvor der pågår et stort ar-

bejde med implementering. I 2020 vil Skatteankestyrelsen, udover samarbejdet

med ankenævnene, fokusere på at indstille, screene og udnævne medlemmer til

de nye skatteankenævn og vurderingsankenævn. Det gælder både de kommu-

nale medlemmer af ankenævnene og de 10 særlige medlemmer af skatteanke-

nævnene med skattefaglig indsigt og relevant uddannelse.

Der etableres 15 vurderingsankenævn den 1. januar 2021, bestående af 175

kommunale lægmænd og 175 sagkyndige indstillet af Finans Danmark og Dansk

Ejendomsmæglerforening.

De 15 vurderingsankenævn får et professionelt formandskab bestående af en le-

dende nævnsformand og et antal nævnsformænd. I efteråret 2020 ansættes den

ledende vurderingsankenævnsformand og i slutningen af 2020 de to første

nævnsformænd. Formandskabet skal fungere som et praksisudvalg, der med bi-

stand fra sekretariatet gør det muligt at sikre ensartetheden af afgørelser og be-

slutninger på tværs af vurderingsankenævnskredse og sagstyper.

Skatteankestyrelsen vil i 2020 fortsat arbejde med sagsomfordeling, hvor hoved-

princippet er, at en række vurderingskontorer i en overgangsfase skal arbejde

med skattesager i stedet for vurderingssager. Sagsomfordelingen blev påbe-

gyndt i 2019 og udvides i 2020. Det vurderes, at sagsomfordelingen medfører, at

styrelsen kommer i flow på flere sagsområder, og beholdningen reduceres bety-

deligt frem mod 2021, hvor behandlingen af klager over de nye ejendomsvurde-

ringer påbegyndes.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 338: Årsrapporter for 2019 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt departementets finansielle årsregnskab for 2019, fra skatteministeren

Årsrapport 2019 for Skatteankestyrelsen

Side 15

3. Regnskab

3.1 Anvendt regnskabspraksis

Skatteankestyrelsen følger bekendtgørelse nr. 116 om statens regnskabsvæsen

af 19. februar 2018 (regnskabsbekendtgørelsen) og retningslinjerne i Finansmi-

nisteriets

Økonomisk Administrative Vejledning

(ØAV).

Årsrapporten for 2019 er udarbejdet i overensstemmelse med de regnskabsprin-

cipper mv., som fremgår af Moderniseringsstyrelsens

Vejledning om årsrapport

for statslige institutioner

af december 2019.

Den anvendte regnskabspraksis er baseret på omkostningsprincippet for aktivi-

teter finansieret under bevillingstypen driftsbevilling. Hvor intet andet er angivet,

er de finansielle data baseret på oplysningerne i Statens Koncern System (SKS).

Finansielle data til resultatdisponering og egenkapitalforklaring er afstemt med

oplysninger fra Statens Bevillingslovssystem (SB). Ved budgetter er der taget ud-

gangspunkt i de beløb, departementet har godkendt. Beløb angives som ud-

gangspunkt i mio. kr. med én decimal, og der kan forekomme afrundingsdifferen-

cer. Tabellerne anvender samme fortegn som i uddata fra SKS.

Der er herudover ikke sket ændringer i den anvendte regnskabspraksis i 2019.

3.1.1

Skøn og dispensationer for omkostningsbaseret

regnskab

Ved fastsættelsen af en række hensatte forpligtelser er anvendt skøn. Skønnene

er baseret på følgende forudsætninger:

•

Feriepenge:

Opgørelsen følger metode 1 som er angivet i Moderniseringssty-

relsens vejledning om beregning og bogføring af feriepengeforpligtelser. Ved

opgørelsen af udgift pr. feriedag er der anvendt oplysninger fra LDV (Moderni-

seringsstyrelsens løndatavarehus). Der anvendes samme metode som tidli-

gere år, men der er foretaget en mindre justering af forudsætningerne så skyl-

dige feriedage, gennemsnitsomkostning pr. feriedag og årsværk er beregnet

på baggrund af opgørelser pr. 31. december 2019.

•

Fleksforpligtelse:

Opgørelsen er baseret på et estimat over antallet af timer,

som medarbejdere har til gode pr. 31. december 2019, herunder eksempelvis

afspadseringstimer, flekstimer mv. samt en gennemsnitstimepris. Opgørelsen

følger samme metode som tidligere år.

•

Over-/merarbejde:

Opgørelsen er baseret på tidsregistreringer over antallet af

timer, som medarbejdere og chefer har til gode pr. 31. december 2019, herun-

der eksempelvis afspadseringstimer, flextimer, ATN, fem tildelte fridage til ny-

ansatte akademikere mv. samt en gennemsnitstimepris. Opgørelsen følger

samme metode som tidligere år.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 338: Årsrapporter for 2019 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt departementets finansielle årsregnskab for 2019, fra skatteministeren

Årsrapport 2019 for Skatteankestyrelsen

Side 16

•

Åremål:

Opgørelsen er foretaget på baggrund af kontrakter, hvor der er aftalt

fratrædelsesbeløb, som vil komme til udbetaling ved kontraktudløb eller ar-

bejdsgiverinitieret afbrydelse. Der er hensat beløb til én medarbejder, og belø-

bet er opgjort til en måneds åremålsløn pr. år i stillingen. Opgørelsen følger

samme metode som tidligere år.

•

Reetablering:

Der er hensat beløb til reetableringsforpligtelsen vedrørende

Skatteankestyrelsens lejemål, og værdien er opgjort med 500 kr. pr. kvadrat-

meter, som er optaget henover lejemålets uopsigelighedsperiode. Opgørelsen

følger samme metode som tidligere år.

•

Supplerende pensionsbidrag:

Skatteankestyrelsen har ikke hensættelser til

supplerende pensionsbidrag.

•

Lønforhandling:

Der er hensat beløb til lønforhandlingspuljen vedrørende

2019, og den fordeles med beløb til engangsvederlag og resultatløn til ledere.

Opgørelsen følger samme metode som i 2017, hvor der kun blev hensat beløb

til engangsvederlag og resultatløn til ledere. I 2018 blev der desuden hensat et

beløb til andel af de faste tillæg og udnævnelser, som kunne relateres til den

bagudrettede opgavevaretagelse.

•

Klagegebyr:

Indtægten fra klagegebyr indgår under posten gebyrer i Skattean-

kestyrelsens ordinære bevilling i 2019. Klagegebyret bliver indtægtsført på det

tidspunkt, hvor betalingen modtages, og en eventuel tilbagebetaling udgiftsfø-

res på udbetalingstidspunktet.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 338: Årsrapporter for 2019 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt departementets finansielle årsregnskab for 2019, fra skatteministeren

Årsrapport 2019 for Skatteankestyrelsen

Side 17

3.2 Resultatopgørelse mv.

Af tabel 6 fremgår Skatteankestyrelsens resultatopgørelse for de omkostningsba-

serede bevillinger.

Tabel 6. Resultatopgørelse

Note (mio. kr.)

Ordinære driftsindtægter

Bevilling

Salg af varer og tjenesteydelser

Eksternt salg af varer og tjenester

Internt statsligt salg af varer og

tjenester

Tilskud til egen drift

Gebyrer

Ordinære driftsindtægter i alt

Ordinære driftsomkostninger

Ændring i lagre

Forbrugsomkostninger

Husleje

Forbrugsomkostninger i alt

Personaleomkostninger

Lønninger

Pension

Lønrefusion

Andre personaleomkostninger

Personaleomkostninger i alt

Af- og nedskrivninger

Internt køb af varer og tjenesteydelser

Andre ordinære driftsomkostninger

Ordinære driftsomkostninger i alt

Resultat af ordinær drift

Andre driftsposter

Andre driftsindtægter

Andre driftsomkostninger

Resultat før finansielle poster

Finansielle poster

Finansielle indtægter

Finansielle omkostninger

Resultat før ekstraordinære poster

Ekstraordinære poster

Ekstraordinære indtægter

Ekstraordinære omkostninger

Årets resultat

2018

-397,4

0,0

-397,4

0,0

15,9

262,2

37,3

-6,8

3,0

295,7

2,0

6,5

43,7

363,8

-33,6

0,0

-33,6

0,0

0,8

-32,8

0,0

-32,8

2019

-366,0

0,0

-0,5

-366,5

0,0

15,9

271,9

40,2

-12,4

1,2

300,8

4,7

8,1

37,3

366,9

0,4

-0,1

0,0

0,4

0,0

0,9

1,3

0,0

1,3

2020

-399,1

0,0

-399,1

0,0

16,0

275,8

42,5

-11,9

1,0

307,5

6,3

13,7

50,0

393,5

-5,6

0,0

-5,6

0,0

1,6

-4,0

0,0

-4,0

Anmærkning: 1) Indtægter fra klagegebyret er i 2019 opført på en selvstændig underkonto under

Skatteankestyrelsens driftsbevilling. I 2020 opføres indtægter fra klagegebyret på en særskilt hovedkonto §

09.51.31. Klagegebyr.

Årets resultat viser et underskud på 1,3 mio. kr. Underskuddet kan henføres til flyt-

ning af bevilling mellem styrelserne i Skatteministeriets koncern. Der er sket bevil-

lingsflyt fra Skatteankestyrelsen med henblik på at sikre disponeringsmuligheder

for styrelserne i Skatteforvaltningen. Der er således overført 8,3 mio. kr. fra Skat-

teankestyrelsens bevilling til en central fordeling.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 338: Årsrapporter for 2019 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt departementets finansielle årsregnskab for 2019, fra skatteministeren

Årsrapport 2019 for Skatteankestyrelsen

Side 18

Ordinære driftsindtægter inklusive klagegebyr

Den samlede bevilling er faldet med 31,4 mio. kr. fra 2018 til 2019. Dette kan pri-

mært tilskrives, at der var forudsat stigende indtægter fra gebyrordningen på 39

mio. kr. i forhold til 2018. Årets indtægter vedrører klagegebyr på 0,5 mio. kr., hvil-

ket er mindre end forudsat og skyldes ændringen af udsendelsesperioden vedrø-

rende de nye ejendomsvurderinger.

Ordinære driftsomkostninger

Ordinære driftsomkostninger er steget med 3,1 mio. kr. fra 2018 til 2019. Ordi-

nære driftsomkostninger udgør 366,9 mio. kr. i 2019. Heraf udgør løn 300,8 mio.

kr. og øvrig drift 66,1 mio. kr. Samlet er der sket en stigning i lønudgiften på 5,1

mio. kr. fra 2018 til 2019. Stigningen skyldes, at der i hele 2019 har været flere

ansatte end i 2018. Modsatrettet er der i 2019 løbende modtaget flere refusioner

vedr. barsel og sygdom. Der er igangsat flere anlægsprojekter end i 2018, hvilket

har resulteret i en stigning i afskrivninger med 0,9 mio. kr. Der er foretaget en ned-

skrivning på 1,8 mio. kr. på et udviklingsprojekt, som ikke tages i anvendelse. I for-

bindelse med implementeringen af den fællesstatslige Facility-Management-ord-

ning er der sket en stigning i udgiften til internt køb af varer og tjenesteydelser

med 1,6 mio. kr. Der har i alt været afholdt færre udgifter til andre driftsomkost-

ninger med 6,4 mio. kr., idet der i 2019 har været fokus på produktionsfremmende

tiltag. Herudover er der gennemført færre rekrutteringer og akademiforløb for ny-

ansatte. Desuden er styrelsens personaleseminar udskudt til 2020.

Andre ordinære driftsomkostninger

Niveauet under andre ordinære driftsomkostninger udgør 0,8 mio. kr. og er på

samme niveau som i 2018. I 2019 har der været en indtægt på 0,1 mio. kr., som

skyldes, at gamle balanceposter vedr. lønrefusion er indtægtsført. Administrati-

ons- og Servicestyrelsen har opgjort beløbet i samarbejde med Statens Admini-

stration.

3.2.1

Resultatdisponering

Af tabel 7 fremgår resultatdisponering for Skatteankestyrelsen for 2019.

Tabel 7. Resultatdisponering af årets overskud

(mio. kr.)

Disponeret til bortfald

Disponeret til udbytte til statskassen

Disponeret til overført overskud

Kilde: SKS og SB.

0,0

-1,3

Årets underskud fratrækkes det overførte overskud i egenkapitalen.

3.2.2

Forklaring af tilbageførte hensættelser og periodi-

seringsposter

Skatteankestyrelsen har i 2019 tilbageført den fulde hensættelse, der er registre-

ret primo 2019:

•

Engangsvederlag:

Udbetalingen til engangsvederlag for medarbejdere og le-

dere i 2019 var i alt 5,5 mio. kr.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 338: Årsrapporter for 2019 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt departementets finansielle årsregnskab for 2019, fra skatteministeren

Årsrapport 2019 for Skatteankestyrelsen

Side 19

•

Resultatlønskontrakter:

Der er tilbageført 1 mio. kr. vedrørende resultatløns-

kontrakter, som kunne henføres til sager, der relaterede sig til 2018. Der er ind-

tægtsført 0,1 mio. kr. vedrørende kontrakter, hvor de opstillede mål ikke blev

opfyldt.

•

Flex-, ATN- og feriedage til nyansatte medarbejdere:

Der er tilbageført 0,8 mio.

kr. af den opgjorte forpligtelse primo 2019.

•

Periodiseringsposter:

Der er tilbageført skyldige omkostninger på 0,3 mio. kr.

og tilgodehavende periodeafgrænsningsposter på 0,8 mio. kr. Der er sket fuld

udligning i tilsvarende fakturaer.

Herudover er følgende hensættelser videreført og reguleret i 2019:

•

Reetablering:

Hensættelse primo 2019 vedrørende reetablering af Skatteanke-

styrelsens lejemål på 5 mio. kr.

•

Åremål:

Hensættelse primo 2019 vedrørende forpligtelser til åremålsansatte

på 0,2 mio. kr.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 338: Årsrapporter for 2019 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt departementets finansielle årsregnskab for 2019, fra skatteministeren

Årsrapport 2019 for Skatteankestyrelsen

Side 20

3.3 Balancen

Af tabel 8a og 8b fremgår Skatteankestyrelsens balance fordelt på henholdsvis

aktiver og passiver pr. 31. december 2019.

Tabel 8a. Balancen

–

Aktiver

Note Aktiver (mio. kr.)

Anlægsaktiver

Immaterielle anlægsaktiver

Færdiggjorte udviklingsprojekter

Erhvervede koncessioner, patenter m.v.

Udviklingsprojekter under opførelse

Immaterielle anlægsaktiver i alt

Materielle anlægsaktiver

Grunde, arealer og bygninger

Infrastruktur

Transportmateriel

Produktionsanlæg og maskiner

Inventar og it-udstyr

Igangværende arbejder for egen regning

Materielle anlægsaktiver i alt

Finansielle anlægsaktiver

Statsforskrivning

Øvrige finansielle anlægsaktiver

Finansielle anlægsaktiver i alt

Anlægsaktiver i alt

Omsætningsaktiver

Varebeholdninger

Tilgodehavender

Periodeafgrænsningsposter

Værdipapirer

Likvide beholdninger

FF5 Uforrentet konto

FF7 Finansieringskonto

Andre likvider

Likvide beholdninger i alt

Omsætningsaktiver i alt

Aktiver i alt

2018

2019

4,2

0,7

6,0

11,0

4,6

0,3

0,8

5,7

3,1

19,8

3,9

1,7

83,7

15,3

0,0

99,0

104,6

124,4

6,4

0,7

8,5

15,6

4,1

0,2

1,2

5,5

3,1

24,2

4,5

100,7

0,6

0,0

101,3

110,3

134,5

Anmærkning: Af hensyn til præsentationen i årsrapporten er tilgodehavender vedrørende forudbetalt løn på i alt 1,1

mio. kr. flyttet fra den bogførte registrering under kortfristet gæld til omsætningsaktiverne under

periodeafgrænsingsposter, jf. Moderniseringsstyrelsens

Vejledning om kravspecifikation til regnskabsrapporter til

årsrapporter 2019

. I 2018 udgjorde beløbet 0,9 mio. kr. Differencer skyldes afrunding.

Kilde: SKS og SB.

Anlægsaktiver

Udviklingen i anlægsaktiver viser en samlet stigning på 4,4 mio. kr. fra 2018 til

2019. Værdien af materielle og immaterielle anlægsaktiver udgør 21,1 mio. kr. i

2019. Saldoen er forøget med 4,4 mio. kr. fra 2018 til 2019, hvoraf 4,6 mio. kr.

kan henføres til stigningen i immaterielle aktiver. Der kan henføres en samlet æn-

dring på -0,2 mio. kr. til materielle anlægsaktiver. Ændringen skyldes, at der har

været flere afskrivninger end tilgang af anlæg. Stigningen i immaterielle anlægs-

aktiver skyldes ibrugtagning af dele af projektet DUKE og fortsatte udviklingsom-

kostninger til samme projekt.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 338: Årsrapporter for 2019 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt departementets finansielle årsregnskab for 2019, fra skatteministeren

Årsrapport 2019 for Skatteankestyrelsen

Side 21

Omsætningsaktiver

Udviklingen i omsætningsaktiver viser samlet set en stigning på 5,7 mio. kr. fra

2018 til 2019. Omsætningsaktiver udgør 110,3 mio. kr. i 2019. Under omsæt-

ningsaktiver er saldoen for tilgodehavender og periodeafgræsningsposter for-

øget med henholdsvis 1,7 mio. kr. og 1,7 mio. kr. Stigningen kan henføres til øget

tilgodehavende vedr. lønrefusioner og forudbetaling af licenser til Karnov samt

regulering af it-pakken.

Tabel 8b. Balancen

–

Passiver

Note Passiver (mio. kr.)

Egenkapital

Reguleret egenkapital (Startkapital)

Opskrivninger

Reserveret egenkapital

Bortfald

Udbytte til staten

Overført overskud

Egenkapital i alt

Hensatte forpligtelser

Langfristede gældsposter

FF4 Langfristet gæld

Donationer

Prioritets gæld

Anden langfristet gæld

Langfristet gæld i alt

Kortfristede gældsposter

Leverandører af varer og tjenesteydelser

Anden kortfristet gæld

Skyldige feriepenge

Igangværende arbejder for fremmed regning

Periodeafgrænsningsposter

Kortfristet gæld i alt

Gæld i alt

Passiver i alt

2018

-3,1

0,0

-33,3

-36,4

-11,1

-15,0

-16,1

-4,7

-41,2

0,0

-62,0

-76,9

-124,4

2019

-3,1

0,0

-32,0

-35,1

-13,4

-20,5

-17,5

-4,9

-43,1

0,0

-65,5

-86,0

-134,5

Anmærkninger:

Regnskabsposten ”anden kortfristet gæld” i passiverne er forøget med

1,1 mio. kr. vedrørende

forudbetalt løn til tjenestemænd. Beløbet er reklassificeret og flyttet til ”Periodegænsningsposter” i

aktiverne jf.

Moderniseringsstyrelsens vejledning. Aktiver og passiver balancerer derfor 1,1 mio. kr. højere end SKS balancen for 2019.

I 2018 udgjorde beløbet 0,9 mio. kr. Differencer skyldes afrunding.

Kilde

SKS og SB.

Langfristet gæld er steget i forhold til 2018, idet der er afholdt flere udgifter i 2019

til projekter under udvikling.

Der er sket en stigning i skyldige feriepenge på 1,9 mio. kr., som skyldes, at der

ved opgørelsen af skyldige feriedage er anvendt det faktiske antal gennemsnitlige

skyldige dage på 36,75 dage. I 2018 blev der anvendt det af Moderniseringssty-

relsen antal gennemsnitlige dage, hvilket var 34,5.

Stigningen i hensættelsen på 2,3 mio. kr. skyldes, at der er sket en forøgelse af

hensættelsen til lønforhandling vedr. 2019 til engangsvederlag til medarbejdere

og resultatløn til ledere på 2 mio. kr. Herudover er der sket en forøgelse til reetab-

lering på 1,3 mio. kr. Videre er der indtægtsført 1,0 mio. kr. vedr. resultatkontrakter

til sagsbehandlere og 0,3 mio. kr. vedr. hensættelsen til fleksforpligtelsen.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 338: Årsrapporter for 2019 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt departementets finansielle årsregnskab for 2019, fra skatteministeren

Årsrapport 2019 for Skatteankestyrelsen

Side 22

3.4 Egenkapitalforklaring

Af tabel 9 nedenfor fremgår ændringerne i Skatteankestyrelsens egenkapital.

Tabel 9. Egenkapitalforklaring

Egenkapital primo (mio. kr.)

Reguleret egenkapital primo

+Ændring i reguleret egenkapital

Reguleret egenkapital ultimo

Opskrivninger primo

+Ændring i opskrivninger

Opskrivninger

Reserveret egenkapital primo

+Ændring i reserveret egenkapital

Reserveret egenkapital ultimo

Overført overskud primo

+Primoregulering/flytning mellem bogføringskredse

+Regulering af det overførte overskud

+Overført fra årets resultat

-Bortfald

-Udbytte til staten

Overført overskud ultimo

Egenkapital ultimo

Egenkapital ultimo jf. balancen (tabel 8b)*

2018

-3,1

0,0

-3,1

0,0

-0,5

0,0

-32,8

0,0

-33,3

-36,4

2019

-3,1

0,0

-3,1

0,0

-33,3

0,0

1,3

0,0

-32,0

-35,1

*Anmærkning: Egenkapitalen er påviket af resultatet fra underkonto 09.11.02.20. Klagegebyr med ert overskud på

0,5 mio. kr. I 2020 er der igen en selvstændig finannskonto til Klagegebyr.

Kilde: SKS og SB.

Skatteankestyrelsens egenkapital udgør ultimo 2019 32,0 mio. kr., idet årets re-

sultat er et underskud på 1,8 mio. kr. vedr. Skatteankestyrelsens driftsbevilling og

et overskud vedr. indtægter fra klagegebyrer med 0,5 mio. kr. Samlet er egenka-

pitalen reduceret med 1,3 mio. kr.

Der er foretaget primokorrektion vedr. egenkapitalen på den gamle klagegebyr-

konto (§ 09.11.21) på 19,7 mio. kr., idet kontoen overgik fra anden bevilling i 2018

til at blive en del af Skatteankestyrelsens driftsbevilling i 2019. Fra 2020 henhører

klagegebyrkontoen igen til anden bevilling og får sin egen paragraf (§ 09.51.31).

3.5 Likviditet og låneramme

Af tabel 10 fremgår udnyttelsesgraden af lånerammen.

Tabel 10. Udnyttelsesgrad af låneramme

(mio. kr.)

Sum af immaterielle og materielle anlægsaktiver

Låneramme

Udnyttelsesgrad i pct.

2019

21,1

47,6

44,4

Skatteankestyrelsens låneramme ultimo 2019 udgør 47,6 mio. kr. Lånerammen

blev forhøjet med 15,7 mio. kr. ved udgangen af 2019, da den samlede låner-

amme i Skatteministeriet er forøget i forbindelse med udviklingen af det nye ejen-

domsvurderingssystem.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 338: Årsrapporter for 2019 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt departementets finansielle årsregnskab for 2019, fra skatteministeren

Årsrapport 2019 for Skatteankestyrelsen

Side 23

Trækket på lånerammen udgør 21,1 mio. kr. ultimo 2019, hvilket er lavere end

forventet. Dette skyldes blandt andet, at der ved udgangen af 2019 er gennemført

nedskrivninger i forbindelse med projekter under udvikling som følge af, at enkelte

delprojekter ikke ibrugtages. Herudover er timeprisen ændret, idet den tidligere

fastsatte pris ikke svarede til den reelle timepris.

3.6 Opfølgning på lønsumsloft

Af tabel 11 fremgår en opgørelse af forbrug på lønsumsloft opgjort på hovedkon-

toen af typen driftsbevilling, som hører under Skatteankestyrelsen.

Tabel 11. Opfølgning på lønsumsloft

(mio. kr.)

Lønsumsloft FL

Lønsumsloft inkl. TB/aktstykker

Lønforbrug under lønsumsloft

Difference (mindreforbrug)

Akkumuleret opsparing ultimo 2018

Akkumuleret opsparing ultimo 2019

§ 09.11.02

436,4

321,4

304,1

17,3

21,0

38,3

Lønsumsloft er opgjort på baggrund af lønsumsloft inklusiv TB/aktstykker.

3.7 Bevillingsregnskabet

Bevillingsregnskabet fremgår af tabel 12 og indeholder indtægter og udgifter på

hovedkontoniveau, som er opgjort ved bevillingsafregningen for Skatteankesty-

relsen.

Tabel 12. Bevillingsregnskab

Hoved-

konto

Drift

Navn

Bevillings-

(mio. kr.)

type

Bevilling Regnskab Afvigelse

Videre-

førelse

ultimo

09.11.02 Skattean- Drift

kestyrel-

sen

Udgifter

Indtægter

406,8

-40,8

367,9

-0,5

38,9

-40,3

0,0

Forklaring på afvigelser mellem bevilling og regnskab for driftsbevillingen fremgår

af årsrapportens øvrige afsnit. De regnskabsmæssige forklaringer på afvigelser

på øvrige bevillinger indgår i det følgende.

Hovedkonto 09.11.02.10. Skatteankestyrelsen

Kontoen indeholder en mindreudgift på 38,9 mio. kr., svarende til 9,6 pct. af bevil-

lingen. Mindreudgiften kan primært henføres til, at den løbende tilpasning af be-

villing på TB er sket på hovedkontoniveau og ikke underkontoniveau. Mindreud-

giften modsvares af en mindreindtægt på underkonto 09.11.02.20. Klagegebyr.

Underkontokonto 09.11.02.20. Klagegebyr

Kontoen indeholder en nettoindtægt på 0,5 mio. kr., svarende til 1,2 pct. af bevil-

lingen. På grund af den ændrede udsendelsesperiode for de nye ejendomsvurde-

ringer er der modtaget væsentlig færre klager end forudsat ved tildelingen af be-

villingen. Nettoprovenuet fra klagegebyr afhænger dels af antallet af indgåede

sager med klagegebyr og dels af sagsudfaldet i de afsluttede sager, idet klage-

gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 338: Årsrapporter for 2019 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt departementets finansielle årsregnskab for 2019, fra skatteministeren

Årsrapport 2019 for Skatteankestyrelsen

Side 24

4. Bilag

4.1 Noter til resultatopgørelse og balance

I det følgende fremgår note 1-6 til resultatopgørelsen og balancen. Det bemær-

kes, at tabellerne 13 og 14 er baseret på dataudtræk fra Skatteankestyrelsens

anvendte økonomisystem SAP.

4.1.1

Note 1: Immaterielle anlægsaktiver

Af tabel 13 fremgår de immaterielle anlægsaktiver.

Tabel 13. Note 1. Immaterielle anlægsaktiver

(mio. kr.)

Færdiggjorte

udviklings-

projekter

5,4

0,0

3,6

0,0

9,0

-2,6

0,0

-2,6

6,4

-1,4

0,0

-1,4

Erhvervede

koncessioner,

patenter,

licenser mv.

0,9

0,0

0,3

0,0

1,2

-0,5

0,0

-0,5

0,7

-0,3

0,0

-0,3

I alt

Kostpris

Primokorrektioner og flytning ml.

bogføringskredse

Tilgang

Afgang

Kostpris pr. 31.12.2019

Akkumulerede afskrivninger

Akkumulerede nedskrivninger

Akkumulerede af- og nedskrivnin-

ger 31.12.2019

Regnskabsmæssig værdi pr.

31.12.2019

Årets afskrivninger

Årets nedskrivninger

Årets af- og nedskrivninger

6,3

0,0

3,9

0,0

10,2

-3,1

0,0

-3,1

7,1

-1,7

0,0

-1,7

(mio. kr.)

Primo saldo pr. 1. januar 2019

Tilgang

Nedskrivninger

Overført til færdiggjorte udviklings-

projekter

Kostpris pr. 31.12.2019

Kilde: SAP.

Udviklingsprojekter

under udførelse

6,0

7,9

-1,8

3,6

8,5

Under udviklingsprojekter under udførelse er der foretaget nedskrivning med 1,8

mio. kr., som kan opdeles i følgende:

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 338: Årsrapporter for 2019 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt departementets finansielle årsregnskab for 2019, fra skatteministeren

Årsrapport 2019 for Skatteankestyrelsen

Side 25

1. I projektet DUKE Klagemodtagelse (P1) er SIS løsningen, Interact og timer med-

gået til projektet fravalgt, hvilket svarer til 0,8 mio. kr. Dette skyldes, at funktio-

naliteten ikke skal anvendes.

2. I projektet DUKE Sagsstyring og Sagshåndtering (P2) (DXC-servere) er der fo-

retaget en nedskrivning med 0,2 mio. kr., idet serverne ikke længere anvendes,

da DCX ikke længere er leverandør.

3. I projektet DUKE Nævnsunderstøttelse (P3)

er løsningen ”Prepare”

en lejeudgift,

og timer medgået til projektet er nedskrevet med 0,2 mio. kr.

4. Timeprisen er ændret på DUKE projekterne, idet den tidligere fastsatte pris ikke

svarede til den reelle timepris, og nedskrivningen udgør 0,6 mio. kr.

4.1.2

Note 2: Materielle anlægsaktiver

Af tabel 14 fremgår de materielle anlægsaktiver.

Tabel 14. Note 2. Materielle anlægsaktiver

Grunde, arealer

og bygninger

Infrastruktur

Produktionsan-

læg og maskiner

Transportmate-

riel

Inventar og

It-udstyr

I alt

(mio. kr.)

Kostpris

Primokorrektioner og flytning ml.

bogføringskredse

Tilgang

Afgang

Kostpris pr. 31.12.2019

Akkumulerede afskrivninger

Akkumulerede nedskrivninger

Akkumulerede af- og nedskriv-

ninger pr. 31.12.2019

Regnskabsmæssig værdi pr.

31.12.2019

Årets afskrivninger

Årets nedskrivninger

Årets af- og nedskrivninger

8,3

0,0

8,3

-4,2

0,0

-4,2

4,1

-0,5

0,0

-0,5

0,3

0,0

0,3

-0,1

0,0

-0,1

0,2

-0,1

0,0

-0,1

1,2

0,0

0,9

0,0

2,1

-0,9

0,0

-0,9

1,2

-0,5

0,0

-0,5

9,8

0,0

0,9

0,0

10,7

-5,2

0,0

-5,2

5,5

-1,1

0,0

-1,1

(mio. kr.)

Primo saldo pr. 1 januar 2019

Tilgang

Nedskrivninger

Overført til færdiggjorte udviklings-

projekter

Kostpris pr. 31.12.2019

Kilde: SAP.

Igangværende arbejder

for egen regning

Skatteankestyrelsen har ikke foretaget nogen nedskrivning og skrotning af mate-

rielle anlæg.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 338: Årsrapporter for 2019 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt departementets finansielle årsregnskab for 2019, fra skatteministeren

Årsrapport 2019 for Skatteankestyrelsen

Side 26

4.1.3

Note 3: Nedskrivninger

Samlet er der foretaget nedskrivninger for i alt 1,8 mio. kr. i 2019. Se forklaring

under immaterielle anlægsaktiver.

4.1.4

Note 4: Hensatte forpligtelser

Af nedenstående tabel fremgår hensatte forpligtelser.

Tabel: Hensatte forpligtelser

(mio. kr.)

Forpligtelse til engangsvederlag og resultatløn ledere

Forpligtelse til reetablering

Forpligtelse til åremål

I alt

Kilde: SAP.

7,5

5,6

0,3

13,4

Skatteankestyrelsen har ultimo 2019 bogført hensatte forpligtelser for samlet

13,4 mio. kr. De hensatte forpligtelser registreret som lønomkostninger udgøres

af 7,5 mio. kr. til engangsvederlag for medarbejdere og honorering af særlig ind-

sats til ledere og 0,3 mio. kr. til åremålsforpligtelser. For hensatte forpligtelser re-

gistreret under den øvrige drift er indregnet 5,6 mio. kr. til reetablering.

4.1.5

Note 5: Øvrige hensatte forpligtelser under kortfri-

stet gæld

Af nedenstående tabel fremgår øvrige hensatte forpligtelser, som er registreret

under kortfristet gæld.

Tabel: Øvrige hensatte forpligtelser under kortfristet gæld

(mio. kr.)

Forpligtelse til feriepenge

Forpligtelse til over-/merarbejde mv.

I alt

Kilde: SAP.

43,1

0,4

43,5

Skatteankestyrelsen har ultimo 2019 bogført hensatte forpligtelser for samlet

43,5 mio. kr. De hensatte forpligtelser registreret som lønomkostninger udgøres

af 43,1 mio. kr. til feriepengeforpligtelser til ansatte og nævnsmedlemmer samt

0,4 mio. kr. til over-/merarbejde til medarbejdere og ledere.

4.1.6

Note 6: Eventualforpligtelser

Jubilæumsforpligtelse

Skatteankestyrelsen har en retlig forpligtelse til at udbetale jubilæumsgratiale til

medarbejdere efter 25, 40 og 50 års ansættelse i staten. Den fulde retslige for-

pligtelse er pr. 31. december 2019 opgjort til 12,7 mio. kr. Heraf forventes udbe-

talt i størrelsesordenen 0,1 mio. kr. i løbet af 2020 til de medarbejdere, der var

ansat pr. 31. december 2019.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 338: Årsrapporter for 2019 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt departementets finansielle årsregnskab for 2019, fra skatteministeren

Årsrapport 2019 for Skatteankestyrelsen

Side 27

Klagegebyr

Moderniseringsstyrelsen har givet Skatteankestyrelsen dispensation fra bestem-

melsen i bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen (regnskabsbekendtgørel-

sen) nr. 116 af 19. februar 2018 § 26, hvoraf det fremgår, at tilgang af hensatte

forpligtelser registreres, når en forpligtende begivenhed er indtruffet, og forplig-

telsen er sandsynlig, men tidspunktet for betaling eller beløbets størrelse er uvist.

På finansloven for 2019 er § 09.11.21.10.

Klagegebyr

ændret til § 09.11.02.20.

Klagegebyr.

Ændringen betyder, at kontoen i 2019 er overgået fra værende en

udgiftsbaseret hovedkonto til at være en omkostningsbaseret hovedkonto. På fi-

nansloven for 2020 overgår klagegebyrskontoen til igen at være udgiftsbaseret.

For 2019 har Skatteankestyrelsen opgjort tilbagebetalingsgebyret som en even-

tualforpligtelse under hensyntagen til den generelle usikkerhed om tilbagebeta-

lingsraten for klagegebyrer.

Eventualforpligtelsen for tilbagebetaling af klagegebyr er opgjort til at udgøre 20

pct. af Skatteankestyrelsens sagsbeholdning pr. 31.12.2019, som udgjorde

12.925 sager. Det er forudsat, at der er indbetalt et gebyr på 400 kr. i alle klager.

Beløbet er opgjort til 1 mio. kr.

4.2 Indtægtsdækket virksomhed

Skatteankestyrelsen udfører ikke indtægtsdækket virksomhed.

4.3 Gebyrfinansieret virksomhed

Af tabel 17 fremgår en oversigt over Skatteankestyrelsens gebyrordninger, hvor

gebyret er fastsat ved lov. I 2019 indgår gebyret i Skatteankestyrelsens driftsbe-

villing.

Tabel 17. Oversigt over gebyrordninger med lovbestemt takst

Kr.

2016

Gebyrprovenu

Kilde: SAP.

Årets resultat

2017

2,8

0,8

2018

0,9

2019

0,5

4.4 Tilskudsfinansierede aktiviteter og forskning

Skatteankestyrelsen udfører ikke tilskudsfinansierede aktiviteter og forskning.

4.5 Forelagte investeringer

Skatteankestyrelsen har ikke selvstændigt forelagt investeringer for Finansudval-

get i 2019.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 338: Årsrapporter for 2019 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt departementets finansielle årsregnskab for 2019, fra skatteministeren

Årsrapport 2019 for Skatteankestyrelsen

Side 28

4.6 It-omkostninger

Af tabel 21 fremgår en opgørelse af Skatteankestyrelsens it-omkostninger fordelt

på lønomkostninger, driftsomkostninger og investeringsomkostninger. Tabellen

indeholder de systemrettede it-omkostninger til fagsystemer, it-omkostninger til

ikke-fagspecifikke systemer og ydelser, herunder af- og nedskrivninger samt it til

kontorhold mv.

Tabel 21: It-omkostninger

Sammensætning

Interne personaleomkostninger til it (it-drift/-vedligehold/

-udvikling)

It-systemdrift

It-vedligehold

It-udviklingsomkostninger

Heraf årets af- og nedskrivninger

Udgifter til it-varer til forbrug incl. anskaffelser til it-bunken

I alt

(mio. kr.)

10,9

1,7

0,7

8,2

-4,0

1,4

18,9

Kilde: SAP-konto 2265 og indkøbskategori 1680, 6100 (it-systemdrift) og 6210, 6250 (it-vedligehold) og 6220,

6260 (it-udviklingsomkostninger og beløb der er aktiveret vedr. projekter under udvikling. Udgifter til it-varer til for-

brug, der er bogført på konto 2260 og beløb, der er aktiveret.

Der er indregnet lønudgifter til kontoret Digitalisering under interne personaleom-

kostninger til it.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 338: Årsrapporter for 2019 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt departementets finansielle årsregnskab for 2019, fra skatteministeren

Årsrapport 2019 for Skatteankestyrelsen

Side 29

www.sanst.dk

Skatteankestyrelsen