Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del Bilag 33
Offentligt
2093161_0001.png
Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
21. oktober 2019
J.nr. 2019-9151
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402
København K
Telefon +45 33 92 33 92
Mail [email protected]
Ministerredegørelse til Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med
Statsrevisorernes bemærkninger om revisionen af statens forvaltning for 2018
Statsrevisorerne har den 16. august 2019 bedt mig om at redegøre for de foranstaltninger
og overvejelser, som
Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning for 2018
og Stats-
revisorernes bemærkninger giver anledning til.
Jeg har fuld forståelse for, at Statsrevisorerne har fokus på Skatteministeriets indsats over-
for bl.a. gældsinddrivelsen, rentetilskrivning på visse opkrævningsfordringer og inddragelse
af nummerplader. I det følgende fremgår mine kommentarer til beretningens konklusioner
og Statsrevisorernes bemærkninger hertil. Såfremt Statsrevisorerne måtte have et ønske
herom, stiller jeg mig gerne til rådighed for yderligere afklaring af forhold i beretningen.
Genopretningen af inddrivelsen af offentlige restancer
Jeg deler Rigsrevisionens kritik af, at det ikke er tilfredsstillende, at den fulde genopretning
af inddrivelsesområdet forventes at strække sig over en længere årrække end hidtil forudsat.
Genopretningen af inddrivelsen har
trods fremskridt
vist sig mere kompleks og omfat-
tende end oprindelig forudsat. Jeg ønsker derfor også at drøfte en forlængelse af den alle-
rede gennemførte forældelsesudskydelse med Folketingets partier for at undgå utilsigtede
tab som følge af forældelse af fordringer.
Jeg konstaterer, at Rigsrevisionen også i 2018 retter kritik af, at den samlede gæld under
inddrivelse stiger. Gældens niveau er selvfølgelig utilfredsstillende. Det er desværre for-
ventningen, at gælden også vil stige de kommende år, bl.a. fordi genopretningen tager læn-
gere tid end forudsat. Hertil kommer underlæggende strukturelle vilkår, som indebærer, at
gælden må påregnes fortsat at stige fremadrettet
selv ved en fuld genopretning af inddri-
velsesområdet. Det skyldes særligt det forhold, at der i lovgivningen er fastsat et lavind-
komstværn, som betyder, at Gældsstyrelsen er afskåret fra at kunne inddrive gæld hos en
stor gruppe skyldnere uden betalingsevne
dvs. skyldnere med en nettoindkomst på kon-
tanthjælpsniveau eller derunder (under hensyntagen til forsørgerpligt).
Jeg noterer, at Rigsrevisionen kvitterer for det provenu, som bliver inddrevet gennem de
særlige indsatser i Gældsstyrelsen. Jeg tager samtidig Statsrevisorernes bemærkning om po-
tentialet for yderligere provenuindtægter ved intensivering af igangværende eller opstart af
nye initiativer til efterretning. Skatteministeriet undersøger i øjeblikket mulighederne for at
intensivere indsatsen inden for de gældende økonomiske rammer.
Rentetilskrivning på opkrævningsområdet
Jeg er enig i Rigsrevisionens kritik af, at der ikke er sket og fortsat ikke sker tilskrivning af
renter på en række opkrævningsfordringer.
www.skm.dk
SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 33: Ministerredegørelsen på Rigsrevisionens beretning nr. 21/2018 om statens forvaltning i 2018
2093161_0002.png
Det var forventningen, at renteberegningen på motorkrav kunne igangsættes for en del-
mængde af motorkravene i foråret 2019, men det er forsinket som følge af en række sy-
stemmæssige udfordringer. Folketinget er tidligere blevet orienteret om den manglende
rentetilskrivning på motorkrav i SAP38 og vil blive særskilt orienteret, når der foreligger en
ny tidsplan for udviklingen af rentemotoren. Der er endvidere ved at blive udarbejdet en
ny tidsplan for udviklingen af rentemotoren for øvrige krav i SAP38, som skal sikre auto-
matisk tilskrivning af renter.
Nummerpladeinddragelse
Jeg er enig i Rigsrevisionens kritik af, at der ikke har været sendt anmodninger til politiet
om inddragelse af nummerplader ved manglende betaling af grøn ejerafgift eller vægtafgift.
Skattestyrelsen har siden 2018 arbejdet på at implementere en løsning til oversendelse af
anmodninger om nummerpladeinddragelse til politiet. Løsningen er taget i brug i marts
2019, og der er pt. sendt varsling ud til ejerne af 10.000 køretøjer om, at de vil blive sendt
til nummerpladeinddragelse ved politiet, hvis de ikke betaler deres motorafgifter.
Øvrige sager på Skatteministeriets område
Jeg tager Rigsrevisionens kritik af forvaltningen af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, hånd-
teringen af modregning i SAP 38, hvileperioder og fridøgn samt arbejdstidslovens 48-ti-
mers regel, chefløn i Undervisningsministeriet samt Skatteministeriets og Finansministeri-
ets kontrol af Europa-Kommissionens beregning af Danmarks bidrag til EU til efterret-
ning.
Samlet set er det min vurdering, at Skatteforvaltningen
trods fremskridt
fortsat står
overfor en stor opgave. På baggrund af de fortsatte udeståender, som også Rigsrevisionen
har påpeget i beretningen, er det min prioritet, at der fortsat arbejdes med genopretningen
af skattevæsenet og borgernes tillid hertil.
Kopi af denne redegørelse er sendt til Rigsrevisionen.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Side 2 af 2