Maj 2020
Virksomheder har fået lettere
ved at indberette moms
Skattestyrelsen har lanceret flere digitale tiltag for
at lette virksomheders momsindberetning. Tilta-
gene skal blandt andet ses i lyset af, at mange små
virksomheder ofte begår fejl, når de skal indberette
moms.
En central del af Skattestyrelsens kerneopgave er at sikre, at virksomheder beta-
ler korrekte skatter og afgifter til tiden. Derfor arbejder Skattestyrelsen løbende
på tiltag, der kan effektivisere og digitalisere virksomhedernes momsindberet-
ninger. Tiltagene er en del af Skattestyrelsens målsætning om at gøre det lettere
for virksomheder at indberette korrekte skatter og afgifter til tiden. Det er for-
ventningen, at tiltagene nedbringer antallet af fejl og mindsker dobbeltarbejde i
virksomhederne.
Ny softwareløsning sparer virksomheder for dobbeltarbejde
I december 2019 lancerede Skattestyrelsen en ny softwareløsning, en såkaldt
API-funktion, som gør det muligt for virksomheder at overføre momstal fra virk-
somhedernes regnskabssystemer til Skattestyrelsen.
Den nye software etablerer en forbindelse mellem virksomhedens regnskabssy-
stem og TastSelv Erhverv og sparer de erhvervsdrivende for det dobbeltarbejde,
der ligger i først at skulle indtaste oplysninger i eget regnskabsprogram og der-
efter kopiere tallene over i TastSelv Erhverv. Med APIen overføres tallene direkte
og skal blot godkendes en sidste gang, inden momsen er endeligt indberettet.
Herved mindskes risikoen for tastefejl ligesom APIen sikrer korrekt oversættelse
af regnskabsoplysningerne til momsangivelsen.
Siden lanceringen har Skattestyrelsen modtaget mere end 10.000 momsangi-
velser via API-løsningen fra de mere end 9.000 erhvervsdrivende, som indtil nu
har benyttet løsningen. Da årets første momsfrist udløb den 2. marts 2020
havde styrelsen modtaget ca. 7.250 momsindberetninger via den nye it-løsning,
jf. figur 1.
Figur 1. Resultater for anvendelse af Skattestyrelsens nye digitale tiltag
10.000
Antal indberetnin-
ger siden lancering
via ny API-funktion
7.250
Antal indberetnin-
ger i marts 2020
via ny API-funktion
116.000
Antal besøg på
Bogføringsguiden
80 pct.
Gennemførselsrate
på Bogføringsguiden
Kilde: Skattestyrelsen.
Anm: Der tages forbehold for eventuel usikkerhed i antallet af besøg, fx pga. ændrede krav til sporing, jf. GDPR og skiftende IP-adresser hos besøgende.