Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del Bilag 278
Offentligt
2168826_0001.png
25. marts 2020
J.nr. 2020-1441
Til Folketinget
Skatteudvalget
Til underretning af Folketingets Skatteudvalg vedlægges Justitsministeriets notat til Folke-
tingets Europaudvalg vedrørende besvarelse af EU-Kommissionens åbningsskrivelse nr.
2020/0030 af 24. januar 2020 vedrørende manglende implementering af Rådets direktiv
(EU) 2018/1910 af 4. december 2018 om ændring af direktiv 2006/112/EF, for så vidt
angår harmonisering og forenkling af visse regler i det fælles merværdiafgiftssystem for
beskatning af samhandelen mellem medlemsstaterne, samt EU-Kommissionens åbnings-
skrivelse 2020/0031 af 24. januar vedrørende manglende implementering af Rådets direk-
tiv (EU) 2019/475 af 18. februar 2019 om ændring af direktiv 2006/112/EF og
2008/118/EF, for så vidt angår medtagelse af den italienske kommune Campione d'Italia
og den italienske del af Luganosøen i Unionens toldområde og i den territoriale anven-
delse af direktiv 2008/118/EF.
For så vidt angår Rådets direktiv (EU) 2018/1910 af 4. december 2018 og Rådets direktiv
(EU) 2019/475 af 18. februar 2019 blev der sendt notifikationer til EU-repræsentationen
den 10. december 2019. Notifikationerne var dog behæftet med en fejl, hvorfor Kommis-
sionen ikke har modtaget dem. Kommissionen er blevet orienteret om fejlen, idet direkti-
verne er implementeret i dansk ret inden for implementeringsfristen.
For så vidt angår implementeringen af ændringen i direktiv 2008/118/EF udestår indsæt-
telse af en notehenvisning til direktivet i de relevante afgiftslove. Der er således alene tale
om et formkrav og ikke om manglende implementering af indholdsmæssige ændringer.
Notehenvisningerne vil blive indsat ved et lovforslag, som vil blive fremsat ved førstkom-
mende lejlighed.
Morten Bødskov
/ Jeanette Rose Hansen