Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del Bilag 275
Offentligt
2164942_0001.png
Fra:
Betina Munk [mailto:[email protected]]
Sendt:
17. marts 2020 17:04
Til:
Folketingets Oplysning <[email protected]>
Emne:
Ønsker, at udvalget kigger på dette tiltag, vi i d. 17.03.2020 har fået besked på fra SKAT -
Motorstyrelsen.
Kære Regering, eller hvem denne mail måtte sendes til
Vi er en mindre virksomhed som handler med automobiler, både
detail og lidt engros.
Netop i dag d. 17.03.2020 har vi modtaget denne mail
(nedenunder) fra SKAT, som fortæller os, at vi SKAL udføre de biler
vi har sat på månedens returafgift liste.
Nyt fra Motorstyrelsen: Køretøjer anmeldt til
eksport skal fortsat udføres af landet indenfor
de fastsatte frister
<image001.png>
<image002.png>
Dato for udgivelse
17 Mar 2020 09:08
Til
Eksportører af køretøjer
Sagsnummer
20-0448830
Ansvarlig styrelse
Motorstyrelsen
Ved spørgsmål, kontakt
Motorstyrelsen
72 22 15 15
Resumé
Selvanmeldere, som er forhindret i at få udført køretøjer inden den 15. i måneden efter perioden for
månedsangivelsen som følge af COVID-19, skal tage kontakt til Motorstyrelsen for at få taget
køretøjerne af månedsangivelsen.
Ansøgere, som har anmodet Motorstyrelsen om at værdifastsætte køretøjer med henblik på eksport,
skal sikre, at køretøjet udføres senest 3 måneder efter anmodningstidspunktet. Såfremt det ikke er
muligt at udføre køretøjet indenfor 3 måneder, skal der anmodes om værdifastsættelse på ny.
SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 275: Henvendelse af 17/3-20 fra Jens Munk Automobiler ApS om besked fra SKAT -Motorstyrelsen om at selvanmeldere, som er forhindret i at få udført køretøjer inden den 15. i måneden efter perioden for månedsangivelsen som følge af COVID-19, skal tage kontakt til Motorstyrelsen for at få taget køretøjerne af månedsangivelsen
2164942_0002.png
Retningslinjer for manglende udførsel af køretøjer, som er anmeldt til eksport
Retningslinjer for selvanmeldere
Det fremgår af registreringsafgiftsloven, at afgiften af et køretøj godtgøres til køretøjets ejer, når
køretøjet er udført af landet.
Når en selvanmelder anmelder et køretøj til eksport på månedsangivelsen, skal køretøjet udføres
senest den 15. i måneden efter perioden for månedsangivelsen. Selvanmelderen skal sikre, at
køretøjer, der er anmeldt til eksport, er udført, inden månedsangivelsen godkendes.
Såfremt et køretøj ikke er udført af landet, inden månedsangivelsen godkendes, er selvanmelder
ikke
berettiget til at modtage eksportgodtgørelse for køretøjet.
Såfremt selvanmeldere oplever udfordringer med at få udført køretøjerne inden den 15. i den
efterfølgende måned, som følge af foranstaltninger der er opsat pga. COVID-19, er det derfor
vigtigt, at selvanmelder tager kontakt til Motorstyrelsen, jævnfør nedenstående retningslinjer, for at
få taget køretøjet af månedsangivelsen.
Når et køretøj er anmeldt til eksport på månedsangivelsen, kan selvanmelder ikke fjerne køretøjet
fra månedsangivelsen og skal derfor kontakte Motorstyrelsen.
Selvanmelder skal kontakte Motorstyrelsen dagen før månedsangivelsen godkendes (senest den 14.
i måneden efter perioden for månedsangivelse). Såfremt den 14. falder på en lørdag, skal
månedsangivelsen ikke godkendes, før selvanmelder har modtaget en kvittering fra Motorstyrelsen
den første hverdag, efter månedsangivelsen skulle være godkendt.
Motorstyrelsen skal kontaktes skriftligt på følgende mail:
[email protected]
Emnefeltet bedes udfyldt
"Månedsangivelse".
Så snart køretøjet er fjernet fra månedsangivelsen, sender Motorstyrelsen en kvittering herom til
selvanmelder, hvorefter selvanmelder kan godkende månedsangivelsen.
Undtagelsesvis kan selvanmelder tage kontakt til Motorstyrelsen den 15., hvor månedsangivelsen
skal godkendes, via ovenstående mailadresse. Månedsangivelsen skal ikke godkendes, før
selvanmelder har modtaget en kvittering fra Motorstyrelsen, hvoraf det fremgår, at køretøjet er
fjernet fra månedsangivelsen. Dette gælder også, hvis selvanmelder først modtager en kvittering fra
Motorstyrelsen den første hverdag, efter månedsangivelsen skulle være godkendt.
Køretøjet skal på ny anmeldes til eksport på månedsangivelsen, når det er muligt at sikre, at
køretøjet udføres inden den 15. i den efterfølgende måned. Det er vigtigt at være opmærksom på, at
toldsynet ikke må være ældre end 4 uger på anmodningstidspunktet.
SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 275: Henvendelse af 17/3-20 fra Jens Munk Automobiler ApS om besked fra SKAT -Motorstyrelsen om at selvanmeldere, som er forhindret i at få udført køretøjer inden den 15. i måneden efter perioden for månedsangivelsen som følge af COVID-19, skal tage kontakt til Motorstyrelsen for at få taget køretøjerne af månedsangivelsen
2164942_0003.png
Retningslinjer for ansøgere, som har anmodet Motorstyrelsen om at værdifastsætte køretøjer til
eksport
Når Motorstyrelsen anmodes om at værdifastsætte et køretøj til eksport, skal ansøger efterfølgende
indsende dokumentation for køretøjets udførsel. Køretøjet skal udføres senest 3 måneder efter
anmodning om værdifastsættelse.
Såfremt det pga. COVID-19 ikke er muligt at udføre køretøjet senest 3 måneder efter anmodning,
skal ansøger give besked til Motorstyrelsen om, at den indsendte ansøgning tilbagekaldes.
Motorstyrelsen skal have besked på:
[email protected]
Emnefeltet bedes udfyldt
"Tilbagekaldelse af anmodning om eksportgodtgørelse".
Ansøger skal herefter på ny anmode Motorstyrelsen om værdifastsættelse med henblik på eksport.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at toldsynet ikke må være ældre end 4 uger på
anmodningstidspunktet.
Motorstyrelsen er i gang med at undersøge muligheden for at annullere gebyr nummer to for
anmodning om eksport, såfremt årsagen til, at køretøjet ikke er udført indenfor de fastsatte frister, er
begrundet i begrænsninger som følge af COVID-19. Motorstyrelsen vil informere herom, så snart
problemstillingen er afdækket.
Motorstyrelsen er opmærksom på, at eksportbranchen er berørt af situationen i Danmark lige pt., og
er i gang med at undersøge, hvilke konsekvenser de igangsatte indgreb pga. COVID-19 får for
branchen. Motorstyrelsen vil holde branchen orienteret på Motorstyrelsens hjemmeside Motorst.dk.
Såfremt I har spørgsmål, er I velkommen til at kontakte os.
Dette er et fuldstændigt uanstændigt fremstød fra SKAT, at vi som
en lille virksomhed som prøver det bedste vi har lært, at overleve,
vi har vært i kontakt med vores indkøber fra udlandet, som
fortæller os,
at de grænser de skal igennem er lukket og at de ingen mulighed
har for at komme og hente biler.
Vores store spørgsmål er så, kan SKAT virkelig trække vores afgift
tilbage, så vi ikke kan få udbetalt vores returafgift, SKAT virker
fuldstændig upåvirket af den krise vi er i, og det virker jo helt
absurt og helt i modstrid til hvad Regeringen har været ude og
SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 275: Henvendelse af 17/3-20 fra Jens Munk Automobiler ApS om besked fra SKAT -Motorstyrelsen om at selvanmeldere, som er forhindret i at få udført køretøjer inden den 15. i måneden efter perioden for månedsangivelsen som følge af COVID-19, skal tage kontakt til Motorstyrelsen for at få taget køretøjerne af månedsangivelsen
2164942_0004.png
love.
Det skal siges, at det her vil ramme vores lille virksomhed meget
hårdt, og helt sikkert også andre virksomheder som vores, hvis
SKAT gør brug af det de har skrevet til os. Det kan betyde konkurs,
lukning af virksomheden.
Vi beder om, at i venligst og snarest vil komme os og andre i
lignende situation til hjælp.
På forhånd tak og
Med venlig hilsen / Best regards
Jens Munk Automobiler ApS
Betina Munk
Laurentsvej 25
2880 Bagsværd
[email protected]
(email)
+45 4436 0891 (tlf.)