SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del Bilag 21
Offentligt

Forslag til

simplificering af

skattesystemet

skat

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet

skat

Forord

60 små og store skridt i retning af

simplere skattesystem

”Alle

taler om vejret, men ingen gør noget ved det”,

skulle Storm P efter sigende have sagt. Det samme

kan siges om det komplekse danske skattesystem: I politiske skåltaler er de fleste politikere enige om,

at det ville være bedre, om skattereglerne var simplere at følge; men når det kommer til stykket, virker

det snarere som om, Danmark stille og roligt bevæger sig i den forkerte retning. Og når der tages

skridt mod simplificering – og det er bestemt sket – så opvejes de desværre ofte af modgående skridt

andetsteds, der komplicerer reglerne endnu mere.

Det er ærgerligt.

Alle vil have gavn af et simplere skattesystem. Virksomhederne, der skal efterleve reglerne og beregne

skatter og afgifter korrekt. Myndighederne, der skal administrere reglerne og bruge ressourcer på at

håndhæve dem. Og vi skatteborgere, der skal kunne have fuld tillid til systemet – til at alle, både virk-

somheder og naboen inde ved siden af, betaler den rette skat. Tillid til at reglerne bliver håndhævet

ef fektivt og tillid til, at vi kan indberette og selvangive rigtigt.

DI har med hjælp fra vores mange medlemsvirksomheder samlet 60 helt konkrete forslag til, hvordan

det danske skattesystem kan gøres mere simpelt. Og vi håber, at danskerne også selv vil bidrage, så

vi kan få endnu flere forslag på bordet.

Nogle af vores forslag er små justeringer, hvor vi præciserer nogle nuværende regler. Andre er større

omlægninger, hvor vi foreslår at fjerne eller omskrive hele love. Nogle forslag betyder ikke det store i

kroner og ører for statskassen, mens andre kræver en grundigere politisk prioritering. Og så er der de

forslag, der på bundlinjen går i nul (eller tæt på), men som undervejs rykker en hel del rundt.

Nogle af de præsenterede forslag kan stå alene. Andre kan bedst ses som del af en samlet pakke.

Nogle politiske partier vil genkende sig selv i mange af forslagene. Andre i færre. Men vi håber, at hele

Folketinget vil tage imod vores forslag med et åbent sind.

Vi anerkender fuldt ud, at hver eneste regel i hvert eneste hjørne af skattesystemet på et tidspunkt er

indført af en grund. Men vi vil gerne opfordre til, at vi sammen genbesøger de begrundelser: Holder de

stadig? Og selv hvis de gør, er begrundelserne så stærkere end argumenterne for at luge ud i reglerne

og skabe et simplere skattesystem?

På disse sider kan du læse mere om vores tilgang til et simplere skattesystem – hvorfor vi mener, det

er vigtigt, og i hvilken sammenhæng de mange konkrete forslag skal ses.

Selve forslagene - foreløbig 60 - har vi samlet på di.dk/simpelskat. Ud over at læse vores forslag

opfordrer vi alle til at blande sig i debatten. Send os dine egne forslag til simplificeringer: Hvilke regler

har vi glemt? Hvor mener du, at skattesystemet med fordel kan gøres simplere?

God debat.

Kent Damsgaard, direktør

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet

skat

Indhold

Beskatning af lønmodtagere

Indfør automatisk pendlerfradrag

Indfør ubegrænset skattefri godtgørelse for pendleromkostninger

Afskaf fradrag for småfornødenheder

Afskaf skattefri bundgrænse ved gaver mv.

Simplificér skatteregler for ikke-arbejdsrelaterede medarbejdergoder og julegaver

Afskaf ægtefællerabat ved fri telefon mv.

Forenkling af skattereglerne for medarbejderkantiner

Let indberetningen om medarbejderaktier

Let værdifastsættelsen af medarbejderaktier

Udskyd værdifastsættelsen af købe- og tegningsretter til medarbejderaktier

Fjern begrænsning for tildeling af medarbejderaktier med værdi op til 20 pct. af lønnen

Fjern aldersgrænsen for udvidet mulighed for medarbejderaktier

Genindfør sporadisk lønindberetning

Enklere lønindberetning ved privat arbejde

Enklere lønindberetning ved platformsøkonomi

Enklere lønindberetning for ansatte i mindre virksomheder

Beskatning af udenlandske medarbejdere

Bortse fra kort periode som begrænset skattepligtig i bruttoskatteordningen

Juster vederlagskravet i bruttoskatteordningen

Ophæv forbuddet mod udenlandske iværksættere og ejerledere på bruttoskatteordningen

Simplificér beskatningen af udenlandske bestyrelsesmedlemmer

Indfør bagatelgrænse for beskatning af globale medarbejdere

Ligestil filialer med datterselskaber i forhold til globale medarbejderes skattepligt

Fritag udlændinges urealiserede kapitalgevinster for avanceskat ved fraflytning

Fritag udlændinge for lagerbeskatning af udenlandske investeringer

Fritag udlændinge for ejendomsværdiskat af udenlandsk bolig/sommerhus

Kapitalindkomstbeskatning

Indfør konsolideret kapitalindkomstbeskatning efter nordisk model

Afskaf aktiesparekontoen

Afskaf investorfradraget

Enklere indberetning ved lånebaseret crowdfunding

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet

skat

Indhold

Afgifter på private husholdninger

Afskaf kaf feafgiften

Afskaf isafgiften

Afskaf afgifterne på lysstofrør, glødepærer og autopærer

Afskaf tillægsafgiften på mousserende vin

Afskaf afgiften på engangsservice

Harmoniser konfektureafgiften uanset mængden af tilsat sukker

Afskaf forbrugsafgiftsloven

Afskaf lystfartøjsforsikringsafgiften

Afskaf den grønne check

Moms

Indfør fuldt momsfradrag for mobiltelefon mv. til delvis privat anvendelse

Indfør fuldt momsfradrag for morgenmad mv. ved erhvervsmæssig hotelovernatning

Enklere momsregler for medarbejderkantiner

Enklere momsfradrag for biler

Afskaf nulmomsen (og lønsumsafgiften) på aviser

Forhøj og reguler beløbsgrænsen for investeringsgoder

Forhøj beløbsgrænsen for tab på debitorer

Indfør pligt for skattemyndighederne til at anmode om yderligere oplysninger ved bindende svar

Momsrefusion til virksomheder uden for EU

Afgifter på virksomheder

Reducér erhvervslivets energiafgifter til EU’s minimumssatser

Let indberetningen af lønsumsafgift

Indfør skematisk værdiansættelse af successionsberettigede virksomheder

Beskat præmier ud fra anskaffelsespris

Selskabsbeskatning

Indfør internationale CFC-regler

Afskaf særregel om tynd kapitalisering

Afskaf særregel om renteloft

Harmoniser EBITDA-rentebegrænsningsregel

Simplificér reglerne for beskatning af selskabers aktieindkomst

Indfør fradrag for eksterne omkostninger til udvidelse mv. af virksomheder

Afskaf dokumentationskrav ved handel mellem danske koncernselskaber

Indfør fuld lempelse for betalt udenlandsk skat

Indfør højere fradrag for småanskaffelser og juster reglen om samhørende småaktiver

Provenumæssige konsekvenser

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet

skat

Forslag

Beskatning af

lønmodtagere

For at reducere virksomhedernes administrative byrder,

øge retssikkerheden og lette skattemyndighedernes

kontrol kan reglerne for nogle fradrag, godtgørelser mv.

med fordel forenkles. Eksempelvis bør administrationen

af medarbejderes befordringsfradrag og betaling af skat i

forbindelse med platformsøkonomi kunne lettes.

DI’s forslag vedrørende beskatning af lønmodtagere giver

derfor et bud på, hvordan bl.a. befordringsfradrag, en

række andre fradrag, gaveregler, værdifastsættelser og

indberetninger, der vedrører lønmodtagere, kan forenkles.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet

#01

Beskatning af lønmodtagere

Indfør automatisk pendlerfradrag

UDFORDRINGEN

Befordringsfradraget er ét af de få fradrag, der stadig baserer sig på selvangivelse frem for tredjepartsind-

beretning. Selv om Skattestyrelsen giver et bud på fradragets størrelse, er det medarbejderens pligt selv at

kontrollere og justere fradraget, herunder i forhold til det nøjagtige antal arbejdsdage (fratrække feriedage,

sygedage, hjemmearbejdsdage etc.).

Arbejdsgiveren har dog pligt til at indberette, hvis medarbejderen får betalt transport (f.eks. firmabil eller

pendlerkort), i hvilket tilfælde retten til befordringsfradrag bortfalder.

Samtidig er befordringsfradragets størrelse baseret på en indviklet teoretisk beregning af omkostningen ved

transport med en gennemsnitsbil, der typisk ikke afspejler den reelle omkostning for den konkrete medar-

bejder.

skat

Forslag

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør erstatte befordringsfradraget med et nyt ”pendlerfradrag”, som har samme formål om at

understøtte mobilitet på arbejdsmarkedet, men som er baseret på objektive informationer og tredjeparts-

indberetning. Fradraget kan f.eks. baseres på afstanden i fugleflugtslinje mellem bopæl og fast arbejdsplads

med et loft på 400 km og med et tillæg, hvis bopæl og arbejdsplads ikke er landfaste eller kun er adskilt af

betalingsvej (hvilket automatisk vil erstatte det nyindførte ”ø-fradrag” og fradrag ved passage af f.eks. Store-

bæltsbroen).

Fradraget er baseret på fuldtidsarbejde, og ved deltidsarbejde nedsættes fradraget til halvdelen eller en

fjerdedel (baseret på kategorierne i ATP-indberetningen, som i forvejen foretages af arbejdsgiveren). Der

gives ikke automatisk pendlerfradrag for arbejde i den laveste ATP-kategori (under 39 timer om måneden)

og løsarbejde.

Som i dag bortfalder fradraget, hvis arbejdsgiveren betaler transporten (indberettes af arbejdsgiveren), eller

hvis man ikke har et fast arbejdssted. Det vil også stadig være muligt at fravælge det automatiske fradrag og

i stedet indtaste de faktiske udgifter til transport til og fra arbejde – nu også hvis man kører i egen bil. Man

skal i så fald følge de nuværende regler for befordringsfradrag.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

For at flest muligt vælger det automatiske pendlerfradrag frem for selv at beregne transportomkostnin-

gerne, bør der afsættes midler til at gøre det automatiske pendlerfradrag så attraktivt som muligt. Derfor

skal forslaget ses i sammenhæng med den foreslåede afskaf felse af en række mindre lønmodtagerfradrag,

herunder for gaver/jubilæumsgratialer og småfornødenheder under tjenesterejser. Bl.a. for medarbejdere

uden fast arbejdssted skal forslaget også ses i sammenhæng med den foreslåede ophævelse af 60-dages

reglen.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet

#02

Beskatning af lønmodtagere

skat

Forslag

Indfør ubegrænset skattefri godt-

gørelse for pendleromkostninger

(udvidelse af 60-dages-reglen)

UDFORDRINGEN

Der gælder i dag en såkaldt 60-dages-regel, der begrænser den periode, i hvilken en arbejdsgiver kan give

skattefri godtgørelse for medarbejderens transport i egen bil mellem bopæl og et midlertidigt (eller nyt)

arbejdssted. Som navnet afslører, er perioden begrænset til 60 dage.

I denne periode kan medarbejderen modtage skattefri godtgørelse svarende til satserne for erhvervsmæssig

befordring i egen bil, som pt. udgør 3,56 kr./km op til 20.000 km/år og 1,98 kr./km herefter. Den høje takst

er fastsat ud fra, at beløbet skal dække både variable og faste omkostninger ved at benytte egen bil; mens

den lave takst er fastsat for alene at dække variable omkostninger.

En række forhold gør 60-dages-reglen vanskelig at administrere:

• De 60 dage skal ses i forhold til de seneste 12 måneder (ikke kalenderåret)

• Alle arbejdsdage tæller med i de 60 dage, uanset om medarbejderen bruger egen bil eller andet trans-

portmiddel (men kompensationen må kun udbetales for de dage, der køres)

• De 60 arbejdsdage behøver ikke at være i forlængelse af hinanden

• Det betyder ikke noget, om medarbejderen kører én eller flere gange mellem bopæl og arbejdsplads pr.

arbejdsdag (én arbejdsdag tælles kun med én gang i de 60 dage)

• Desuden gælder særlige forhold, hvis medarbejderen har én arbejdsgiver, men flere arbejdspladser, eller

hvis én medarbejder har flere arbejdsgivere.

60-dages-reglen gælder kun ved befordring i egen bil. Der er således ingen tidsbegrænsning for arbejdsgi-

verens betaling af andre typer transport til/fra arbejde uden skattemæssig konsekvens for medarbejderen

(udover bortfald af befordringsfradrag).

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør lade 60-dages-reglen bortfalde i forbindelse med den foreslåede omlægning af befor-

dringsfradraget til et automatisk pendlerfradrag. Dermed bliver det muligt – uden tidsbegrænsning – for en

arbejdsgiver at betale skattefri godtgørelse for medarbejderens kørsel mellem bopæl og arbejdsplads i egen

bil (med bortfald af det nye pendlerfradrag som konsekvens). Taksten bør i den forbindelse fastsættes til den

lave kilometertakst, der afspejler de variable omkostninger ved at bruge egen bil. Hertil kommer eventuel

færge- eller brotakst.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Vælger arbejdsgiveren at betale for medarbejderens pendling i egen bil, pålægges det arbejdsgiveren at føre

kontrol med, at kørslen rent faktisk foretages, jf. de eksisterende regler for kontrol ved skattefri kompen-

sation for erhvervsmæssig kørsel i egen bil.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet

#03

Beskatning af lønmodtagere

skat

Forslag

Afskaf fradrag for

småfornødenheder

UDFORDRINGEN

Hvis en medarbejder (eller et lønnet bestyrelsesmedlem) som følge af arbejdet er væk fra sit hjem eller faste

arbejdsplads i mere end 24 timer, har medarbejderen adgang til et særligt fradrag for småfornødenheder –

også selv om arbejdsgiveren dækker alle udgifter (til kost, logi mv.) efter regning. Fradraget udgør 25 pct. af

den aktuelle kostsats (som i 2019 er på 509 kr.) pr. 24 timer.

I 2019 er fradraget således på 127,25 kr. pr. 24 timer. Fradraget udregnes pr. time således, at hvis medar-

bejderen er væk fra sin bopæl/faste arbejdsplads i 39 timer, har medarbejderen ret til et fradrag på 39/24 x

127,25 kr. = 206,78 kr.

Fradraget for småfornødenheder baserer sig på selvangivelse, dvs. det er medarbejderens egen opgave at

holde styr på antallet af tjenesterejser i løbet af et skatteår samt i hvert enkelt tilfælde beregne, hvor mange

timer, medarbejderen var væk fra bopælen eller den faste arbejdsplads. Det anføres ofte i pressen, at de

fleste medarbejdere, som har ret til at tage fradraget, glemmer at tage det.

Det er samtidig uvist, i hvilket omfang skattemyndighederne fører kontrol med fradraget samt hvilken doku-

mentation, det kan kræves, at medarbejderen skal kunne fremvise, herunder især i forhold til det nøjagtige

antal timer, medarbejderen var fraværende fra enten bopælen eller den faste arbejdsplads.

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør afskaf fe fradraget for småfornødenheder, således at medarbejdere, som får betalt udgifter til

kost, logi mv. af deres arbejdsgiver, ikke længere har ret til at tage et ekstra fradrag.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

En afskaf felse af fradraget vil skønsmæssigt medføre et merprovenu på maksimalt 200 mio. kr., som med

fordel kan indgå i omlægningen af befordringsfradraget til et automatisk pendlerfradrag. Dette vil bidrage til,

at færre fravælger det automatiske fradrag for selv at beregne de faktiske udgifter.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet

#04

Beskatning af lønmodtagere

skat

Forslag

Afskaf skattefri bundgrænse ved

gaver mv.

UDFORDRINGEN

Der findes i dag en længere række særregler om beskatning af gaver, godtgørelser og gratialer, som en medar-

bejder modtager fra sin arbejdsgiver. Særreglerne giver i visse tilfælde delvis skattefrihed, fordi der gælder et

bundfradrag. Reglerne er dog i en række tilfælde vanskelige at administrere og giver anledning til tvivl.

Som eksempel har der været tvivl om, hvordan skattereglerne vedrørende jubilæumsgratialer (ved virk-

somhedens jubilæum) skal fortolkes i en koncern, der består af selskaber stiftet på forskellige tidspunkter.

Tilsvarende har der (i forhold til gratialer, der ydes ved medarbejderens jubilæum) været tvivl om, hvordan en

medarbejders anciennitet skal opgøres, hvis medarbejderen har arbejdet i flere selskaber i samme koncern.

I forbindelse med fratrædelser kan der ligeledes opstå tvivl om, hvornår en fratrædelsesgodtgørelse kan

være delvis skattefri, og hvornår den ikke kan.

Oveni dette kommer, at reglerne i nogen grad er indbyrdes afhængige, således at den medarbejder, der

i samme kalenderår modtager både et gratiale og en fratrædelsesgodtgørelse (eller to typer gratialer), er

stillet skattemæssigt anderledes end den medarbejder, som modtager disse fordelt over to indkomstår.

Den fælles skattefrie bundgrænse er således på 8.000 kr./år. Bundgrænsen reguleres i øvrigt ikke og mister

dermed gradvist sin værdi med tiden.

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør simplificere skattereglerne vedrørende godtgørelser og gratialer ved at afskaf fe den nuvæ-

rende bundgrænse på 8.000 kr. pr. indkomstår. Både gratialer og fratrædelsesgodtgørelser bliver herefter

at betragte som skattepligtig indkomst, og virksomhederne behøver herefter ikke at anvende administrative

ressourcer til at undersøge, hvorvidt de er omfattet af en skattefri bundgrænse eller ej.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

For de berørte medarbejdere vil forslaget resultere i en øget skattebetaling på mellem ca. 3.200 kr. og ca.

4.500 kr. (alt efter om medarbejderen er topskatteyder eller ej) det pågældende indkomstår, hvor medarbej-

deren modtager et gratiale og/eller en fratrædelsesgodtgørelse til en værdi af 8.000 kr. eller mere.

Det foreslås, at merprovenuet på anslået godt 100 mio. kr. sendes tilbage til lønmodtagerne ved f.eks. at

styrke det foreslåede automatiske pendlerfradrag. Dermed sikres, at færrest muligt vil fravælge det automa-

tiske fradrag til fordel for selv at beregne de nøjagtige omkostninger ved befordring til/fra arbejde.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet

#05

Beskatning af lønmodtagere

Simplificér skatteregler for ikke-

arbejdsrelaterede medarbejdergoder

og julegaver

UDFORDRINGEN

Der findes i dag særregler vedrørende beskatning af mindre ikke-arbejdsrelaterede personalegoder, såsom

julegaver. Særreglerne giver i visse tilfælde delvis skattefrihed, da der gælder et bundfradrag. Reglerne er dog

i en række tilfælde vanskelige at administrere og giver anledning til tvivl.

For mindre ikke-arbejdsrelaterede medarbejdergoder gælder en skattefri bagatelgrænse på 1.200 kr./år

(2019). Bagatelgrænsen skal forstås således, at goderne ikke beskattes, hvis deres samlede værdi holder sig

herunder – mens hele værdien skal beskattes, hvis grænsen overskrides.

Julegaver tæller med i bagatelgrænsen på 1.200 kr., men herudover gælder en selvstændig bagatelgrænse

på 800 kr. pr. julegave (2019). Hvis julegaven holder sig under denne værdi, er julegaven skattefri, også selv

om de 1.200 kr. overskrides. Men den resterende værdi af de samlede medarbejdergoder er fortsat skatte-

pligtig (også selv om denne værdi er under 1.200 kr. ekskl. julegaven).

skat

Forslag

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør simplificere skattereglerne vedrørende mindre personalegoder, der ikke er arbejdsrelaterede

(inklusive julegaver) ved at skille de to bagatelgrænser, så de ikke længere er indbyrdes relaterede. Der vil

herefter være én bagatelgrænse for værdien af julegaver (på uændret 800 kr.) og en anden bagatelgrænse

for (øvrige) mindre personalegoder, der ikke er arbejdsrelaterede. For nemheds skyld foreslås det, at denne

grænse også fastsættes til 800 kr. (mod de gældende 1200 kr. inkl. værdi af julegave).

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Denne simplificering vil give en mindre skattelettelse for medarbejdere, som i dag modtager samlede ikke-ar-

bejdsrelaterede personalegoder (inkl. julegave) på over 1200 kr., men hvor værdien af både julegave og øvrige

personalegoder hver især holder sig under 800 kr. Det resulterende mindreprovenu for statskassen må dog

forventes at være yderste beskedent, og det skal ses i sammenhæng med forslaget om at fjerne den skattefrie

bundgrænse ved gaver, godtgørelser og gratialer til medarbejdere, som forventes at give et merprovenu.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet

#06

Beskatning af lønmodtagere

skat

Forslag

Afskaf ægtefællerabat ved fri

telefon mv.

(hvis beskatning bibeholdes)

UDFORDRINGEN

Får man som medarbejder fri telefon (herunder fri datakommunikationsforbindelse) stillet til rådighed af sin

arbejdsgiver til privat brug, beskattes man af værdien heraf. Den skattepligtige værdi er af Folketinget fastsat

til 2.800 kr. pr. år. Beløbet nedsættes forholdsmæssigt, hvis ikke man har rådighed over den frie telefon hele

året.

For ægtefæller, hvor begge har fri telefon stillet til rådighed, ydes imidlertid en ”ægtefællerabat” på 25 pct. af

den skattepligtige værdi. Det kræver dels, at man er samlevende med sin ægtefælle ved indkomstårets udløb,

dels at ægtefællernes samlede skattepligtige værdi af goderne før reduktion udgør et grundbeløb på mindst

3.700 kr. (i tilfælde af at den ene eller begge ikke har rådighed over fri telefon hele året).

Det er i udgangspunktet arbejdsgiveren, der i forbindelse med lønudbetalingen lægger det skattepligtige beløb

til lønnen og afregner den skyldige skat. Da arbejdsgiveren ikke har de fornødne oplysninger om en medar-

bejders ægtefælle, kan ægtefællerabatten dog først gives i forbindelse med årsopgørelsen. Begge arbejdsgivere

skal derfor hver især indeholde A-skat og AM-bidrag af det fulde beløb og indberette til Skatteforvaltningen. Og

medarbejderen skal herefter selv i sin skattemappe sikre, at rabatten er ydet.

I takt med at mobiltelefonen er blevet et mere og mere personligt device – som alle i husstanden har sin

egen af – har ægtefællerabatten i høj grad mistet sin berettigelse. Det gælder ikke mindst i takt med udbre-

delsen af husstandsrabatter, som ofte vil betyde, at besparelsen for husstanden, ved at ægtefælle nr. to får

fri telefon, er mindst lige så stor som besparelsen, da ægtefælle nr. ét fik fri telefon.

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør vedtage, at ægtefællerabatten på fri telefon ophæves. Det kan evt. ske i forbindelse med en

nedsættelse af beskatningsgrundlaget, således at den samlede ændring er provenuneutral for statskassen.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Folketinget vedtog i april 2018 at afskaffe beskatningen af fri telefon med virkning fra 2020. Såfremt det poli-

tiske flertal efter folketingsvalget omgør denne beslutning, vil beskatningen imidlertid fortsætte uændret.

Som anført kan ægtefællerabatten fjernes som led i en provenuneutral justering, men DI foreslår, at en eventuel

justering ses i forbindelse med forslaget om at simplificere reglerne for virksomhedernes momsfradrag for

mobiltelefon, datakommunikationsforbindelse og computer til delvis privat anvendelse.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet

#07

Beskatning af lønmodtagere

skat

Forslag

Forenkling af skattereglerne for

medarbejderkantiner

(med skematisk værdi og mulighed for hel eller delvis egenbetaling)

UDFORDRINGEN

En virksomhed, der stiller medarbejderkantine til rådighed for sine medarbejdere, skal i dag følge en række

relativt komplicerede skatte- og momsregler (jf. også forslaget om forenkling af momsreglerne for medarbej-

derkantineordninger). Reglerne indebærer blandt andet, at virksomheden skal opkræve en egenbetaling af

medarbejderne, der for et ”standardmåltid” udgør 15 kr. hhv. 20 kr. alt efter, om der til måltidet følger andre

drikkevarer end vand med. Anvendes denne egenbetaling – og observeres i øvrigt praksis for, hvad der ligger

inden for rammerne af et standardmåltid – undgår virksomheden at skulle anvende de faktiske omkostninger

som udgangspunkt for egenbetalingen, og der udløses ingen indkomstskat for medarbejderen.

Mange virksomheder anser medarbejderkantiner som en investering i de ansattes trivsel og dækker derfor

gerne en del af omkostningerne hertil. De oplever i mange tilfælde de eksisterende regler som ufleksible og

komplicerede.

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør vedtage, at medarbejderkantine fremover er at betragte som et skattepligtigt medarbej-

dergode med en politisk fastsat værdi for et ”standardmåltid” (der som udgangspunkt udgør de nuværende

15-20 kr.). Ønsker en virksomhed at tilbyde et måltid, der bryder rammerne for et standardmåltid, kan den

gøre dette – så længe den skattepligtige værdi følger med. Virksomheden har tilsvarende mulighed for at

opgøre de faktiske omkostninger og anvende disse som udgangspunkt for skatteværdien.

Uanset hvad, så kan virksomheden vælge at opkræve hel eller delvis egenbetaling fra medarbejderne, hvilket

naturligvis reducerer den skattepligtige værdi tilsvarende.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Som udgangspunkt vil forslaget ingen provenumæssige virkninger have, idet den påkrævede egenbetaling i

dag udgør de 15-20 kr., som det her antages, at den politisk fastsatte værdi vil udgøre. Vælger Folketinget at

fastætte en højere skematisk værdi, eller vælger virksomhederne at sænke egenbetalingen, vil skattebetalingen

stige.

Forslaget skal ses i nær sammenhæng med forslaget om at forenkle momsreglerne for medarbejderkantine-

ordninger. DI foreslår således, at der som udgangspunkt udarbejdes en samlet, provenuneutral omlægning af

både skatte- og momsreglerne vedrørende medarbejderkantineordninger. Dette indebærer, at Folketinget som

udgangspunkt fastsætter en værdi for et standardmåltid, der sikrer et uændret samlet provenu fra både moms

og indkomstskat.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet

#08

Beskatning af lønmodtagere

skat

Forslag

Let indberetningen om

medarbejderaktier

UDFORDRINGEN

Virksomheder, der tilbyder medarbejderaktieprogrammer under ligningslovens § 7 P, har i dag pligt til at

indberette syv specifikke oplysninger til skattemyndighederne, herunder identiteten på hhv. den indberet-

ningspligtige, den der har erhvervet aktien og den erhvervede aktie. Ligeledes skal oplyses, om aktien er

optaget til handel på et reguleret marked, antallet af aktier, erhvervelsestidspunktet og anskaf felsessummen

herunder handelsomkostninger.

Skattestyrelsen har imidlertid valgt, at indberetningen skal foretages i samme system, som i dag anvendes af

banker til indberetning af aktier i depoter. Det foregår i et bestemt format i et skema bestående af 61 felter,

hvoraf ikke alle skal udfyldes. For at finde ud af hvilke, er virksomheden henvist til en vejledning på 14 sider,

som reelt er stilet til programmører og ikke den person, som typisk varetager indberetningen i virksomheder.

Indberetningsfilen er utrolig kompliceret at udfylde korrekt. F.eks. kræves oplysning om fondsnotanummer –

en oplysning som virksomheden typisk ikke har. I alt skal 17 karakterer indberettes. Et nul kan ikke anvendes,

da systemet sletter det. Virksomheden er derfor nødt til selv at udfærdige et fiktivt format i et særkilt Excel-

ark, hvor 16 nuller (eller andre cifre) forudindstilles, idet Skattestyrelsens ark er formateret som tekst, således

at det ikke er muligt at generere de foreskrevne formater. Herefter kopieres data fra dette Excel-ark til Skat-

testyrelsens system.

I nogle felter skal der indberettes 18 eller 16 karakterer (cifre), hvoraf de seks er decimaler. Der er dog ikke

noget komma, som decimalerne kan placeres efter. Er der f.eks. tale om 25 aktier, skal der således skrives

”000000000025000000”.

I en del felter skal opgives en kursværdi i omsætningsvaluta, afregningsvaluta og beskatningsvaluta. Tallet er

imidlertid identisk. I en kolonne forud herfor skal angives et plus, hvis tallet ikke er negativt. Omkostninger

skal angives med 10 karakterer – en omkostning på 0, som er det almindelige i § 7 P-ordninger, skal således

angives med 10 nuller.

HVAD KAN VI GØRE?

Skattestyrelsen bør tilrette indberetningssystemet for medarbejderaktieprogrammer, så det passer til de oplys-

ninger, der skal indberettes. Ideelt bør virksomhederne blive mødt af et enkelt indtastningssystem, hvor man taster

de relevante oplysninger, og systemet derefter selv læser oplysningerne ind i de relevante felter.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Det nuværende system lægger også unødigt beslag på ressourcer hos skattemyndighederne, der må vejlede

virksomhederne om den korrekte indberetning.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet

#09

Beskatning af lønmodtagere

skat

Forslag

Let værdifastsættelsen af

medarbejderaktier

UDFORDRINGEN

Når en virksomhed aflønner sine ansatte med medarbejderaktier mv., er det af skattemæssige årsager

nødvendigt at opgøre værdien af disse aktier. Værdien afgør, hvor meget medarbejderen skal betale i skat,

herunder om noget af værdien ligger ud over grænserne i ligningslovens § 7 P og eventuelt omfattes af

ligningslovens § 28.

For en noteret virksomhed er værdifastsættelsen af aktierne ligetil, men hvis virksomheden ikke er noteret

(på en børs eller tilsvarende), er der ikke en uafhængig markedsværdi, som kan anvendes til værdifastsæt-

telsen.

Unoterede virksomheder har derfor mulighed for at læne sig op ad to værdiansættelsescirkulærer fra

skattemyndighederne (de såkaldte 2000-cirkulærer). Cirkulærerne er dog kun vejledende, hvorfor skat-

temyndighederne kan skønne en anden værdi på aktierne mv. med konsekvens for både virksomhed og

medarbejder. For skattemyndighederne betyder det, at de nødvendigvis – hver gang en unoteret virksomhed

bruger medarbejderaktier – må tage stilling til, hvorvidt cirkulærerne i dette tilfælde er retvisende. Hvis ikke,

skal der foretages en særskilt værdiansættelse, som så kan give anledning til uenighed med virksomheden.

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør give unoterede virksomheder retskrav på at anvende værdiansættelsescirkulærerne ved fast-

sættelsen af værdien på medarbejderaktier. Dermed vil tvivl om aktiernes værdi blive minimeret, og langt

færre ressourcer skal bruges på at værdifastsætte unoterede aktier.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Det er vigtigt at understrege, at værdifastsættelsen af medarbejderaktierne (ved tildelingen) er stort set uden

betydning for den samlede skattebetaling. Værdien har således primært betydning for, hvor stor en del af den

samlede skat, der skal betales ved tildelingen (om nogen overhovedet), og hvor meget der først betales ved det

endelige salg af aktierne. Tilsvarende har værdien betydning for fordelingen af skattebyrden mellem medar-

bejder og virksomhed.

Det skyldes, at der er en 1:1-sammenhæng mellem indkomstskattepligt (hos medarbejderen) og fradragsværdi

(hos virksomheden): Den del af skattebyrden, som ikke betales ved tildelingen, bliver betalt ved det endelige salg

af aktien. Og den del af aktiens værdi, som beskattes som lønindkomst hos medarbejderen, udløser fradragsret

hos virksomheden; mens virksomheden ikke har fradrag for den del, der beskattes som aktieindkomst hos

medarbejderen.

Den provenumæssige konsekvens af forslaget vil derfor være minimal – især når det sammenholdes med de

sparede administrative omkostninger hos både virksomhed og skattemyndigheder.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet

#10

Beskatning af lønmodtagere

skat

Forslag

Udskyd værdifastsættelsen

af købe- og tegningsretter til

medarbejderaktier

UDFORDRINGEN

Modtager en medarbejder købe- eller tegningsretter til aktier som vederlag i et ansættelsesforhold i henhold

til ligningslovens § 7 P, skal det vurderes, om værdien af disse retter overholder grænserne for, hvor stor en

del værdien af tildelte medarbejderaktier må udgøre i forhold til medarbejderens årsløn.

Vurderingen skal foretages ud fra vederlagets værdi på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs for

købe- eller tegningsretterne forligger – dog senest på det tidspunkt, hvor medarbejderen erhverver ubetinget

ret til købe- eller tegningsretten.

Det kan betyde, at en virksomhed løbende kan opleve at skulle værdifastsætte sine aktier efterhånden, som

medarbejdere erhverver ubetinget ret til købe-/tegningsretter i henhold til betingelserne i medarbejderak-

tieprogrammet. Det kan f.eks. være, fordi medarbejderne har opnået de resultater, der var betingelsen for

tildelingen af købe-/tegningsretterne.

For noterede virksomheder er værdifastsættelsen relativt uproblematisk, idet der er en of fentlig aktiekurs

at forholde sig til. Men for unoterede virksomheder er processen mere omstændelig (og vil fortsat være det,

også selv om forslaget om skematisk værdifastsættelse af medarbejderaktier i unoterede selskaber gennem-

føres).

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør justere ligningslovens § 7 P således, at værdifastsættelsen af tildelte købe-/tegningsretter kan

udskydes med op til seks måneder fra den dag, medarbejderen erhverver ubetinget ret til købe-/tegningsret-

terne. Ved generelt at tillade, at værdifastsættelsen kan udskydes med op til seks måneder, kan en unoteret

virksomhed som udgangspunkt nøjes med at skulle værdifastsætte sine aktier hvert halvår – f.eks. i forbin-

delse med års- og halvårsregnskabet.

Virksomheden kan i så fald benytte lejligheden til samtidig at fastsætte værdien af de købe-/tegningsretter,

der er opnået i den mellemliggende periode. Med mindre selvfølgelig disse udnyttes inden den planlagte

værdifastsættelse (i hvilket tilfælde der må foretages en ikke-planlagt værdifastsættelse).

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Muligheden for at udskyde værdifastsættelsen af medarbejderaktier i op til seks måneder afspejler, at der i

kildeskatteloven findes en bestemmelse om, at udbetalingen af løn kan udskydes i op til seks måneder fra

retserhvervelsen.

Forslaget forventes ikke at give anledning til et ændret skatteprovenu.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet

#11

Beskatning af lønmodtagere

Fjern begrænsning for tildeling af

medarbejderaktier med værdi op til

20 pct. af lønnen

UDFORDRINGEN

Hvis en virksomhed ønsker at tilbyde medarbejderaktier til en værdi, der overstiger 10 pct. af medarbejderens

ordinære løn (med de beskatningsregler, der følger af ligningslovens § 7 P), kan det kun lade sig gøre, såfremt

virksomheden tilbyder denne mulighed til mindst 80 pct. af sine medarbejdere. I så fald kan medarbejderne

modtage aktier til en værdi på op til 20 pct. af den ordinære løn.

Kravet om, at ordningen skal omfatte mindst 80 pct. af medarbejderne, komplicerer lovgivningen og er en

unødig begrænsning.

skat

Forslag

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør fjerne begrænsningen, hvorefter tildeling af medarbejderaktier med en værdi på op til 20

pct. af den ordinære løn kan være en del af en individuel lønpakke, uanset om andre i virksomheden tilbydes

samme mulighed. Virksomheden behøver ikke bekymre sig om, hvor stor en del af virksomhedens ansatte

(som kan variere), der tilbydes hvor mange medarbejderaktier (hvilket ligeledes kan variere).

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Der er grundlæggende ingen skattemæssig fordel forbundet med beskatning efter reglerne i ligningslovens

§ 7 P, ud over at beskatningen udskydes til det tidspunkt, hvor aktiernes sælges (af medarbejderen). Fortje-

nesten vil på det tidspunkt blive beskattet som aktieindkomst, hvilket umiddelbart er en lavere beskatning end

beskatningen af lønindkomst. Denne forskel opvejes dog af, at virksomheden ved tildelingen af aktierne ikke har

fradrag for omkostningen på samme måde, som hvis der var tale om almindelig lønindkomst.

Fordelen ved ordningen ligger dermed i, at hverken lønmodtager eller arbejdsgiver behøver at have penge op af

lommen i forbindelse med tildelingen. Arbejdsgiveren forærer den ansatte en lille del af virksomheden (men har

til gengæld ikke fradrag); og lønmodtageren beskattes først ved det senere salg af aktien.

Dette gør ordningen særlig attraktiv for mindre unoterede virksomheder (og deres ansatte), fordi det gør dem

bedre i stand til at tilbyde lønpakker, der kan konkurrere med større, veletablerede konkurrenter. Mindre – især

nye – virksomheder har ofte ikke stor likviditet og sætter derfor pris på at kunne tilbyde aktier i stedet for løn. Og

medarbejderne får adgang til aktier (uden i første omgang at blive beskattet), som ikke umiddelbart er tilgæn-

gelige for andre investorer, og som potentielt kan stige betragteligt i værdi.

Der må dog alligevel forventes et mindreprovenu som følge af den foreslåede lempelse. Mindreprovenuet

forventes at udgøre et mindre, tocifret millionbeløb.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet

#12

Beskatning af lønmodtagere

skat

Forslag

Fjern aldersgrænsen for udvidet

mulighed for medarbejderaktier

UDFORDRINGEN

Et bredt politisk flertal har i foråret 2019 vedtaget en lovændring, der forbedrer mulighederne for tildeling af

medarbejderaktier i nyere mikrovirksomheder. Når den vedtagne ændring er godkendt i EU, vil mikrovirk-

somheder, der højst har virket inden for deres felt i fem år, få adgang til at tildele medarbejderaktier med en

værdi på op til 50 pct. af den almindelige årsløn under de særlige regler, der gælder i ligningslovens § 7 P.

Normalt ligger grænsen på 10 eller 20 pct., jf. også forslaget om at slå de to ordinære medarbejderaktieord-

ninger sammen til én.

Mens afgrænsningen af ”mikrovirksomheder” følger EU’s definition og baserer sig på tal, der kan findes i

årsregnskabet, giver den tilføjede ”aldersbetingelse” på højst fem år anledning til unødigt bøvl. Det gælder

ikke kun i virksomhederne, men også hos skattemyndighederne, der skal sikre, at alderskravet overholdes.

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør fjerne aldersgrænsen på fem år, således at alle mikrovirksomheder uanset alder kan tildele

medarbejderaktier med en værdi på op til 50 pct. af den almindelige årsløn.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

For at være en ”mikrovirksomhed” må virksomheden højst have 50 medarbejdere, og omsætningen eller balan-

cesummen må højst være 15 mio. kr. (de må ikke begge være højere end 15 mio. kr.). Da den særlige ordning

skal statsstøttegodkendes i EU, må virksomheden desuden ikke være kriseramt, jf. de nærmere regler herom.

Hvis betingelsen om, at virksomheden højst må have været aktiv på et marked i fem år, fjernes, vil det væsentligt

udvide antallet af virksomheder, der har adgang til at tilbyde deres medarbejdere aktier med en værdi på op til

50 pct. af den almindelige løn (under de særlige regler i ligningslovens § 7 P).

Der er som sådan ingen samlet skattefordel forbundet med at få medarbejderaktier under reglerne i lignings-

lovens § 7 P, ud over at beskatningen udskydes, til aktierne rent faktisk sælges. Den umiddelbart lavere

skattesats ved salget (aktieindkomstskat i stedet for almindelig lønindkomstbeskatning) modsvares således af,

at virksomheden ikke får fradrag for aktiens værdi ved tildelingen (modsat almindelig løn, som kan fradrages i

virksomheden). Ikke desto mindre må en afskaffelse af aldersgrænsen forventes at give anledning til et mindre-

provenu, som dog anslås til knap 150 mio. kr. om året.

DI arbejder desuden for en generel lempelse, således at de udvidede muligheder også gives til de lidt større

virksomheder, der i EU defineres som ”mindre virksomheder”.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet

#13

Beskatning af lønmodtagere

skat

Forslag

Genindfør sporadisk

lønindberetning

UDFORDRINGEN

Pr. 1. januar 2019 blev muligheden for sporadisk indberetning af løn ophævet. Herefter skal alle virksomheder

for alle ansatte hver måned indberette løn, også selv om dette kræver en ”0-indberetning”. Manglende/eller

for sen indberetning (også af 0-løn) udløser en afgift.

Administrativt har dette ikke store konsekvenser for virksomheder med mindst én medarbejder, som

modtager løn hver måned. Sådanne virksomheder skal under alle omstændigheder indberette løn for den

pågældende medarbejder og kan ved samme lejlighed relativt let indberette 0-løn for øvrige medarbejdere,

som ikke modtager løn den pågældende måned.

For de (især meget små virksomheder), der ikke har mindst én medarbejder, som fast hver måned modtager

løn, giver ændringen imidlertid anledning til en øget administrativ byrde. Det kan f.eks. være fordi, der kun

er ejeren (og evt. dennes ægtefælle) blandt de ansatte, og der ikke hver måned udbetales løn til disse. Eller

såfremt de eneste medarbejdere (herudover) kun er sæsonlønnede.

Disse virksomheder er nu tvunget til hver måned at indberette 0-løn, også i de måneder, hvor der ikke er

andre (faste) lønninger at indberette.

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør genindføre muligheden for sporadisk indberetning af løn.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Med ændring af bekendtgørelsen om et indkomstregister (nu bekendtgørelse nr. 906 af 26. juni 2018) udgik

muligheden for sporadisk indberetning fra den 1. januar 2019.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet

#14

Beskatning af lønmodtagere

Enklere lønindberetning ved privat

arbejde

(person-til-person - eksempelvis rengøring)

skat

Forslag

UDFORDRINGEN

De fleste danskere ønsker at overholde lovene og bidrage til, at andre overholder dem. Det gælder også

skattelovgivningen og de andre love, der gælder ved aflønning af løsarbejde i forbindelse med husholdningen

(rengøring, børnepasning, forefaldende havearbejde etc.).

Særligt, hvis arbejdet ikke udføres af en momsregistreret virksomhed, kan det være svært at sikre, at alle

regler bliver overholdt. Den, som udfører arbejdet, har pligt til at indberette indkomsten til skattemyndighe-

derne, men selv om den, som ønsker arbejdet udført, sørger for at betale elektronisk, kan den pågældende

ikke altid være sikker på, at der sker korrekt indberetning. Samtidig kan der være andre forpligtelser (f.eks. i

forhold til indbetaling af feriepenge), som det kan være svært at sætte sig ind i.

For den, som udfører arbejdet, kan der også være meget at holde øje med – ud over at sørge for at indberette

indkomsten korrekt på skat.dk. Har den, som udfører arbejdet, en tilstrækkelig høj omsætning, udløser det

f.eks. momspligt.

HVAD KAN VI GØRE?

Skatteministeriet bør iværksætte udviklingen af en enkel elektronisk løsning for private til brug ved aflønning

af arbejde, hvor der ikke foreligger et egentligt ansættelsesforhold (f.eks. hushjælp og andet løsarbejde).

Løsningen skal gøre det muligt for den, som ønsker arbejdet udført, og for den som udfører arbejdet, at

aftale en pris alt inklusive. Herefter skal løsningen udregne (og tilbageholde) de forskellige relevante beløb

(foreløbig skat, feriepenge etc.) og overføre det foreløbige nettobeløb til nem-kontoen hos den, som udfører

arbejdet.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

En enkel elektronisk løsning kan samtidig over for den, som udfører arbejdet, gøre opmærksom på diverse

beløbsgrænser, f.eks. i forhold til momsregistrering, ligesom den løbende indberetning til skattemyndighe-

derne sikrer, at skattekort mv. er opdateret.

Løsningen forventes umiddelbart ikke at have en provenumæssig konsekvens, men kan muligvis – via øget

regelefterlevelse – påvirke skatteprovenuet positivt.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet

#15

Beskatning af lønmodtagere

skat

Forslag

Enklere lønindberetning ved

platformsøkonomi

(timeindberetninger)

UDFORDRINGEN

Fremkomsten af diverse elektroniske (deleøkonomiske) platforme, der formidler arbejdskraft, har i nogen

grad disrupted det traditionelle arbejdsmarked, herunder sondringen mellem lønmodtager og selvstændig.

Det har fået nogle til at tale om et egentligt tredje arbejdsmarked (hverken lønmodtager eller selvstændig);

men rettelig er der snarere tale om, at den tidshorisont, inden for hvilken en person kan opleve at skifte

mellem de to, er blevet meget kort.

En person er til enhver tid og i forbindelse med hvilken som helst arbejdsopgave enten lønmodtager eller

selvstændig; og der er intet nyt i, at den samme person – over livet eller hen over året – kan skifte mellem

de to. Det nye er, at skiftet – i høj grad takket være elektroniske platforme – kan ske inden for samme uge, ja

inden for samme dag.

Det skaber et stort behov for et redskab, der kan bistå de involverede platforme og de personer, de forbinder,

med hele tiden at vide, hvornår der er tale om et lønmodtagerforhold, og hvornår der er tale om selvstændig

virksomhed. Redskabet skal således bistå de involverede parter med at overholde de regler, der er knyttet til

hver situation. Det gælder ikke mindst skattereglerne.

HVAD KAN VI GØRE?

Skatteministeriet bør iværksætte udviklingen af en enkel, elektronisk løsning for elektroniske platforme,

bloggere m.m. til brug ved formidling af arbejdskraft. Løsningen skal gøre det muligt for både udbyder,

efterspørger og formidler (platform) at afgøre, om der i det konkrete tilfælde er tale om et egentligt ansæt-

telsesforhold (og hos hvem), eller om der er tale om selvstændigt arbejde.

Herefter skal løsningen i hvert tilfælde bistå de tre parter med at overholde de forpligtelser, der er knyttet til

de forskellige situationer – i bedste fald ved at betalingen foregår gennem løsningen, som i de enkelte tilfælde

beregner, indeholder og afregner diverse forpligtelser.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

En enkel, elektronisk løsning kan samtidig over for den, som udfører arbejdet, gøre opmærksom på diverse

beløbsgrænser, f.eks. i forhold til momsregistrering, ligesom den løbende indberetning til skattemyndighederne

sikrer, at skattekort mv. er opdateret.

Løsningen forventes umiddelbart ikke at have en provenumæssig konsekvens, men kan muligvis – via øget

regelefterlevelse – påvirke skatteprovenuet positivt.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet

#16

Beskatning af lønmodtagere

Enklere lønindberetning for ansatte

i mindre virksomheder

UDFORDRINGEN

For mange mindre virksomheder ses ansættelsen af den første medarbejder som en stor udfordring på grund

af de mange indberetninger og regler, der følger heraf. Det gælder f.eks. skat, feriepenge, diverse obligato-

riske bidrag mv. Særligt mindre virksomheder har få ressourcer til at sætte sig ind i disse regler, hvorfor der

er en risiko for, at en ansættelse enten udskydes, eller at der sker utilsigtede fejl hos virksomhederne.

skat

Forslag

HVAD KAN VI GØRE?

Skatteministeriet bør iværksætte udviklingen af en enkel, elektronisk løsning for mindre virksomheder m.m.

til understøttelse af deres første ansættelser. Løsningen skal gøre det muligt at sikre overholdelse af de

formelle krav – ikke mindst indberetning af A-indkomst m.m. – ligesom den skal sikre en fornuftig overgang fra

sporadisk arbejde til et formelt ansættelsesforhold. Løsningen skal udregne (og tilbageholde) de forskellige

relevante beløb (foreløbig skat, feriepenge etc.) og overføre det foreløbige nettobeløb til nem-kontoen hos

medarbejderen. Herudover skal løsningen sikre overholdelse af andre regler som følge af et ansættelses-

forhold, eksempelvis arbejdsskadeforsikring.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

En enkel, elektronisk løsning understøtter ansættelsen af arbejdskraft i mindre virksomheder, sikrer fair konkur-

rencevilkår og understøtter velordnede forhold for arbejdstagerne.

Løsningen forventes umiddelbart ikke at have en provenumæssig konsekvens, men kan muligvis – via øget

regelefterlevelse – påvirke skatteprovenuet positivt.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet

skat

Forslag

Beskatning af

udenlandske

medarbejdere

Skattereglerne bør understøtte danske virksomheders

behov for at kunne tiltrække, modtage og fastholde

højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Eksempelvis bør

administrationen i forbindelse med at have medarbejdere

ansat på forskerskatteordningen gøres enklere, og det

samme bør beskatningen af udenlandske medarbejdere,

når de flytter fra Danmark igen.

DI’s forslag vedrørende beskatning af udenlandske

medarbejdere giver derfor bl.a. et bud på, hvordan

forskerskatteordningen kan gøres mindre bureaukratisk, og

hvordan skattereglerne ved fraflytning kan gøres mere ens

og dermed lettere at overskue.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet

#01

Beskatning af udenlandske medarbejdere

skat

Forslag

Bortse fra kort periode som

begrænset skattepligtig i

bruttoskatteordningen

UDFORDRINGEN

Bruttoskatteordningen for forskere og nøglemedarbejdere (forskerskatteordningen) er en særlig skatte-

ordning for nøglemedarbejdere og forskere, der rekrutteres i udlandet. ”Nøglemedarbejdere” kræver en

månedsløn på mindst 66.600 kr. (2019), mens ”forskere” kan anvende ordningen uanset lønnen, hvis de

godkendes som forskere af en of fentlig forskningsinstitution eller Danmarks Frie Forskningsfond og udfører

forskerarbejde.

For både forskere og nøglemedarbejdere gælder, at den pågældende ikke må have været skattepligtig til

Danmark de seneste 10 år forud for ansættelse på ordningen (”karensreglen”). For ”forskere” kan der dog

ses bort fra perioder som begrænset skattepligtig til Danmark (som gæsteunderviser, gæsteforsker og

lignende på universiteter og andre forskningsinstitutioner), så længe perioderne til sammen har en længde

på maksimalt 12 måneder inden for disse 10 år.

For ”nøglemedarbejdere” er der ingen tilsvarende bortseelsesret, hvilket bl.a. betyder, at en udlænding, der

har siddet i en dansk bestyrelse (uden at være bosat i Danmark), er udelukket fra bruttoskatteordningen. Det

samme gælder en udlænding, der i én eller flere korte perioder har været udstationeret til Danmark eller har

udført arbejde for den danske del af den internationale virksomhed, vedkommende arbejder for.

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør justere karensreglen, således at der også for nøglemedarbejdere indføres en bortseelsesret

fra perioder som begrænset skattepligtig, på samme måde som det allerede gælder ”forskere”. Bortseel-

sesretten bør som minimum omfatte vederlag omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 2 (honorarer

til medlemmer af bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende), men bør herudover også omfatte

perioder som begrænset skattepligtig med en samlet længde på maksimalt 12 måneder inden for de seneste

10 år.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Karensreglens hovedformål er at hindre, at danskere efter et kort ophold i udlandet kan vende tilbage på brut-

toskatteordningen. Oprindeligt var karensperioden tre år, men er siden forlænget flere gange til nu 10 år. Dermed

står den lange karensperiode nogle gange i vejen for, at udlændinge – som det næppe var hensigten at udelukke

– kan anvende ordningen, fordi de blot i en meget kort periode har været begrænset skattepligtige til Danmark –

f.eks. grundet kort udstationering eller et dansk bestyrelsesjob. Det er ellers netop sådanne personer – der har

oplevet danske virksomheder tæt på – som det er mest oplagt at rekruttere til at arbejde i Danmark. Forslaget

forventes ikke umiddelbart at have en betydelig provenumæssig konsekvens.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet

#02

Beskatning af udenlandske medarbejdere

skat

Forslag

Juster vederlagskravet i

bruttoskatteordningen

UDFORDRINGEN

For at udlændinge kan komme til Danmark som ”nøglemedarbejdere” på den særlige bruttoskatteordning

(forskerskatteordningen), kræver det en månedsløn på mindst 66.600 kr. (2019). Problemet er imidlertid, at

kun såkaldt A-indkomst tælles med ved opgørelsen af, om vederlagskravet er opfyldt. Der ses således bort

fra f.eks. aktieløn eller anden form for B-skattepligtig aflønning.

Det er vanskeligt for en virksomhed at forklare – og for udlændinge at forstå – hvorfor f.eks. aktieløn ikke

tæller med ved opgørelsen af, om vederlagskravet er opfyldt i bruttoskatteordningen. Desuden betyder

sondringen mellem de to typer løn, at virksomheder i bestemte brancher, hvor f.eks. aktieløn er udbredt, har

sværere ved at bruge ordningen end virksomheder i andre brancher.

Det betyder også, at mindre unoterede virksomheder, for hvem aktieaflønning er et vigtigt redskab i konkur-

rencen med større etablerede virksomheder om de bedste medarbejdere, er afskåret fra at bruge dette

vigtige redskab, når det kommer til at tiltrække udenlandske talenter.

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør justere vederlagskravet i bruttoskatteordningen, således at B-indkomst kan tælles med, når

det opgøres, om en person opfylder vederlagskravet i ordningen. På den måde er det den samlede lønpakke,

der afgør, om personen opfylder vederlagskravet eller ej – ikke hvad lønpakken er sammensat af.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Justering af på vederlagskravet, så også B-skattepligtig indkomst fra arbejdsgiveren tæller med, vil umiddelbart

medføre et mindre provenutab for statskassen. Det vil til gengæld gøre ordningen mere anvendelig for især

mindre virksomheder, hvor f.eks. aktieaflønning udgør en relativ høj andel af den samlede aflønning af nøgle-

medarbejdere.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet

#03

Beskatning af udenlandske medarbejdere

Ophæv forbuddet mod udenlandske

iværksættere og ejerledere på

bruttoskatteordningen

UDFORDRINGEN

For at anvende bruttoskatteordningen for nøglemedarbejdere gælder blandt andet, at personen ikke må

have (eller inden for de seneste fem år have haft) direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller

væsentlig indflydelse på den virksomhed, den pågældende bliver medarbejder i. I praksis fortolkes denne

regel alene i forhold til, om personen har et diskvalificerende ejerskab af virksomheden. Det er således ikke

diskvalificerende, hvis personen f.eks. i dag sidder i direktionen for det udenlandske moderselskab, der ejer

den danske virksomhed, den pågældende skal ansættes i på bruttoskatteordningen.

Er arbejdsgiveren et selskab, gælder forbuddet, hvis medarbejderen ejer (inden for de seneste fem år har

ejet) 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller råder (inden for de seneste fem år har rådet) over mere end 50

pct. af stemmeværdien i det selskab, hvor den pågældende ansættes. Er arbejdsgiveren en personligt ejet

virksomhed, gælder forbuddet, hvis medarbejderen ejer (inden for de seneste fem år har ejet) 25 pct. eller

mere af egenkapitalen, eller har (haft) afgørende indflydelse i virksomheden.

Reglen afskærer dermed de facto udenlandske iværksættere og ejerledere fra at benytte ordningen, hvis de

flytter deres virksomhed (og sig selv) til Danmark.

skat

Forslag

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør ophæve betingelsen om, at en person for at kunne anvende bruttoskatteordningen, ikke

har eller inden for de seneste fem år forud for ansættelsen har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af,

kontrollen med eller væsentlig indflydelse på den virksomhed, vedkommende bliver medarbejder i. Dermed

skal personen alene – også som iværksætter/ejerleder – opfylde karensreglen og vederlagskravet for at

kunne anvende bruttoskatteordningen.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Skatteministeren har i et svar til Folketinget anført, at forbuddet afholder udlændinge fra at flytte til Danmark

med deres selskaber og herefter udbetale sig selv en høj løn til den lave bruttobeskatning på knap 33 pct. – selv

om denne i virkeligheden er et maskeret udbytte, der efter danske regler ville blive beskattet med op til ca. 56

pct. (selskabsskat + højeste aktieindkomstskat).

DI mener dog, at denne frygt er ubegrundet og i øvrigt irrelevant. Den høje danske aktieindkomstskat er

fastsat for at undgå, at arbejdsindkomst udbetales som udbytte (ikke det omvendte), og der er næppe mange

formuende udlændinge, der betragter en kapitalskat på 33 pct. som særlig favorabel. Det vil derfor ikke være

skattespekulation, der driver dem til Danmark. Omvendt kan den manglende adgang til bruttoskatteordningen

godt lede til et fravalg af Danmark.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet

#04

Beskatning af udenlandske medarbejdere

Simplificér beskatningen af

udenlandske bestyrelsesmedlemmer

UDFORDRINGEN

Udenlandske medlemmer af danske bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende er begrænset skat-

tepligtige til Danmark af det vederlag, de modtager. Det gælder uanset, om bestyrelsesmøderne afholdes

i Danmark eller ej. I modsætning til begrænset skattepligtige, der arbejder i Danmark som almindelige

lønmodtagere en del af året, har bestyrelsesmedlemmer bosat i udlandet ikke adgang til personfradrag.

Deres indkomstskat skal således beregnes efter de almindelige danske skatteregler, men uden person-

fradrag. Dette til trods for, at de som udlændinge, bosat i udlandet, i sagens natur ikke har samme adgang

til skatteyderfinansieret service som en person bosat i Danmark. Samtidig medfører den begrænsede skat-

tepligt, at sådanne bestyrelsesmedlemmer de efterfølgende 10 år er afskåret fra at komme til Danmark på

bruttoskatteordningen for nøglemedarbejdere (forskerskatteordningen).

skat

Forslag

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør ændre skattereglerne for udenlandske bestyrelsesmedlemmer og andre, der er bosat i

udlandet, som modtager vederlag efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 2 (medlemmer af bestyrelser, udvalg,

kommissioner, råd og lignende), således at de bliver simplere og i højere grad passer til de øvrige skatteregler.

Konkret foreslås det, at udlændinge, der modtager vederlag efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 2, fremover

beskattes efter samme regler som udenlandske nøglemedarbejdere, dvs. med AM-bidrag + 27 pct. flad skat

uden fradrag (i alt 32,84 pct.).

Samtidig skal der ses bort fra sådanne vederlag ved vurderingen af, om karensreglerne for bruttoskatteord-

ningen er overholdt. Dermed vil det at sidde i en dansk bestyrelse ikke længere afskære en udlænding fra

senere at komme til Danmark på bruttoskatteordningen.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Henset til det relativt beskedne antal udenlandske bestyrelsesmedlemmer i danske bestyrelser må forslaget

forventes at få en meget begrænset provenuvirkning. Samtidig vil det gøre det mere attraktivt for udlændinge

at indtræde i danske bestyrelser med de fordele, det giver for dansk erhvervsliv. Forslaget vil samtidig gøre det

mere attraktivt for udlændinge i danske bestyrelser at overveje at flytte til Danmark for at arbejde, idet de nu

ikke længere er udelukket fra at anvende bruttoskatteordningen for nøglemedarbejdere (hvis de i øvrigt kan

opfylde kravene heri).

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet

#05

Beskatning af udenlandske medarbejdere

Indfør bagatelgrænse for beskatning

af globale medarbejdere

UDFORDRINGEN

Medarbejdere med globale arbejdsfunktioner i en koncern, som i udgangspunktet er ansat uden for Danmark,

men som arbejder i begrænset omfang i Danmark (for den danske del af koncernen), beskattes i Danmark

af dette begrænsede arbejde. Det er en administrativ byrde for virksomhederne at skulle administrere de

pågældende medarbejderes skattebetaling i Danmark – i nogle tilfælde kun for enkelte dage. Dette medfører

omfattende arbejdsgange og tunge administrative procedurer selv ved ganske få dages arbejde udført i

Danmark af medarbejdere med globale arbejdsfunktioner.

Hertil kommer den ekstra ulempe, at en sådan skattepligt i Danmark – uanset om det blot er for en enkelt

dags arbejde – herefter udelukker den pågældende person fra at kunne anvende bruttoskatteordningen de

efterfølgende 10 år (grundet betingelsen om ikke at have været skattepligtig til Danmark de seneste 10 år

forud for ansættelse på bruttoskatteordningen).

skat

Forslag

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør indføre en bagatelgrænse for, hvornår der skal ske beskatning af medarbejdere med globale

arbejdsfunktioner i en koncern, som arbejder i begrænset omfang i Danmark.

Som minimum bør Folketinget sikre, at sådant begrænset arbejde i Danmark ikke udelukker de pågældende

fra senere at komme til Danmark på bruttoskatteordningen, jf. forslaget om justering af karensreglen i brut-

toskatteordningen.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Indførelsen af en sådan bagatelgrænse for dansk skattepligt vil umiddelbart medføre et beskedent provenutab

for statskassen i størrelsesordenen 50 mio. kr. Dette skal dog holdes op mod den betydelige administrative

lempelse, en sådan bagatelgrænse giver for danske virksomheder med globale medarbejdere. Frafaldet af

skattepligt vil også øge gruppen af højtlønnede udlændinge (med kendskab til Danmark), der har adgang til

bruttoskatteordningen for nøglemedarbejdere.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet

#06

Beskatning af udenlandske medarbejdere

Ligestil filialer med datterselskaber

i forhold til globale medarbejderes

skattepligt

UDFORDRINGEN

Som anført i forslaget om en bagatelgrænse for beskatning af globale medarbejdere kan det give anledning

til betydeligt administrativt bøvl, når medarbejdere i en koncern, som i udgangspunktet er ansat uden for

Danmark, i begrænset omfang udfører arbejde i Danmark for den danske del af koncernen. Såfremt den

pågældende medarbejder er ansat i en udenlandsk filial af den danske virksomhed, gælder det imidlertid,

at alt arbejde udført på dansk jord i princippet er for den danske virksomhed og dermed skattepligtigt til

Danmark.

For sådanne medarbejdere gælder også, at den danske skattepligt – uanset om det kun er for få timers

arbejde på dansk territorium – har som konsekvens, at personen de følgende 10 år mister muligheden for at

anvende den danske bruttoskatteordning.

skat

Forslag

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør ligestille reglerne for virksomheder med filialstruktur med reglerne for virksomheder med

koncernstruktur i forhold til, hvornår udenlandsk ansatte, der opholder sig i Danmark, betragtes som skat-

tepligtige til Danmark. Dette vil give en betydelig administrativ lempelse for danske virksomheder med

filialstruktur, som i dag oplever, at medarbejdere i udenlandske filialer bliver skattepligtige til Danmark i det

øjeblik, de sætter fod på dansk territorium.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Tidligere var der også i bruttoskatteordningen en forskelsbehandling mellem virksomheder med filialstruktur

og øvrige virksomheder (med moder- /datterselskaber). Denne forskelsbehandling blev ophævet af et bredt

politisk flertal i forbindelse med vedtagelsen af den såkaldte ”Afbureaukratisering af forskerskatteordningen” i

november 2018.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet

#07

Beskatning af udenlandske medarbejdere

Fritag udlændinges urealiserede

kapitalgevinster for avanceskat ved

fraf lytning

(udvidelse af eksisterende undtagelse)

UDFORDRINGEN

Udlændinge, der opholder sig i Danmark i en kortere eller længere periode, vil opleve, at de ved flytningen fra

Danmark bliver skattepligtige til Danmark af den urealiserede kapitalgevinst på visse aktiver, også selv om

der er tale om aktiver, de allerede ejede, da de flyttede til Danmark – og endda selv om gevinsten alene kan

tilskrives udviklingen i valutakurser i den periode, de har befundet sig i Danmark.

Denne såkaldte ”havelågebeskatning” kan f.eks. omfatte værdistigningen (inkl. den andel, der alene kan

tilskrives valutakurser) på en udenlandsk udlejningsejendom eller en bolig, der falder uden for den danske

parcelhusregel vedrørende skattefri avance på egen bolig.

For de mest almindelige aktiver – aktier (både noterede og unoterede) – eksisterer dette problem ikke. Det

skyldes, at Danmark har indført en undtagelse fra de generelle regler om avancebeskatning af urealiserede

aktieavancer ved fraflytning i de tilfælde, hvor skatteyderen ikke har været skattepligtig til Danmark i mindst

syv år inden for de seneste 10 år. Undtagelsen sikrer, at udlændinge, som opholder sig under syv år i Danmark,

ikke risikerer at blive beskattet af urealiserede aktiegevinster, når de flytter.

Reglen gælder blot ikke for andre aktiver, som Danmark realisationsbeskatter. For udlændinge med

sådanne aktiver giver den manglende undtagelse fra havelågebeskatningen derfor anledning til betydeligt

administrativt bøvl – der ofte også påvirker den ansættende virksomhed, som føler et ansvar for at bistå

medarbejderen med at forstå reglerne.

skat

Forslag

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør indføre ensartede regler for urealiserede avancer de første syv år, man som udlænding

befinder sig i Danmark. Den nuværende bortseelse fra urealiserede aktieavancer ved ophold i op til syv år

bør udvides til at omfatte alle typer urealiserede avancer, som ellers vil være skattepligtige. Dette omfatter

f.eks. urealiserede stigninger på ejendomme, der falder uden for den danske parcelhusregel. Undtagelsen

gælder ikke det løbende udbytte/den løbende indtægt fra sådanne investeringer, som fortsat vil være skat-

tepligtig til Danmark.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Problemet med den danske havelågebeskatning accentueres ved, at skatteyderen, når vedkommende senere

i udlandet sælger de pågældende aktiver (med avance), i princippet bør kunne opnå skattekredit i sit hjemland

for den betalte skat i Danmark.

Det forventes, at forslag 7, 8 og 9 i dette afsnit vil kunne gennemføres indenfor en samlet ramme på 200 mio. kr.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet

#08

Beskatning af udenlandske medarbejdere

skat

Forslag

Fritag udlændinge for lager-

beskatning af udenlandske

investeringer

(i op til syv år)

UDFORDRINGEN

Udlændinge, der opholder sig i Danmark i en kortere eller længere periode, vil opleve, at de lagerbeskattes (i

Danmark) af visse udenlandske investeringer, der er foretaget, før de påbegyndte deres ophold i Danmark.

Hvorvidt dette sker, er afhængigt af, om den pågældende type investering normalt er underlagt dansk lager-

beskatning eller ej. Således har vi i Danmark valgt at lagerbeskatte pensionsopsparing (PAL-beskatning),

hvilket betyder, at udlændinge, der opholder sig i Danmark, vil blive lagerbeskattet af deres udenlandske

pensionsordninger.

Denne lagerbeskatning kan give anledning til betydeligt administrativt bøvl for de pågældende personer –

ikke mindst når reglerne sammenholdes med skattereglerne i den pågældende persons hjemland. Er den

pågældende investering i hjemlandet omfattet af realisationsbeskatning, kan det give problemer, når aktivet

senere realiseres, og skatteyderen i princippet allerede er blevet beskattet (i Danmark) af den værdistigning,

aktivet gennemgik, mens vedkommende opholdt sig i Danmark.

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør fritage udlændinge, som opholder sig i Danmark i op til syv år, for lagerbeskatning af investe-

ringer, der er foretaget, før personen flyttede til Danmark, også selv om den pågældende investering normalt

lagerbeskattes i Danmark.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Personen vil selvfølgelig være skattepligtig af evt. udbytte fra de nævnte investeringer. Forlænger personen sit

ophold i Danmark ud over syv år, vil aktivet herefter overgå til almindelig lagerbeskatning.

Det forventes, at forslag 7, 8 og 9 i dette afsnit vil kunne gennemføres indenfor en samlet ramme på 200 mio. kr.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet

#09

Beskatning af udenlandske medarbejdere

Fritag udlændinge for

ejendomsværdiskat af udenlandsk

bolig/sommerhus

(i op til syv år)

UDFORDRINGEN

Udlændinge, som opholder sig i Danmark i en kortere eller længere periode, vil opleve, at de skal betale dansk

ejendomsværdiskat af en evt. (sommer)bolig, de fortsat måtte råde over i udlandet (f.eks. i hjemlandet).

Denne beskatning kan give anledning til betydeligt administrativt bøvl og retsusikkerhed ikke mindst i relation

til sammenligneligt beskatningsgrundlag (beskatningen i Danmark af danske boliger sker på baggrund af den

of fentlige vurdering).

Hertil kommer, at den (løbende) danske ejendomsværdibeskatning til dels træder i stedet for realisations-

beskatning, når boligen sælges. Udlændinge kan imidlertid opleve vanskeligheder i hjemlandet med at opnå

kredit for den betalte danske skat ved senere salg af boligen.

skat

Forslag

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør fritage udlændinge, der opholder sig i Danmark i op til syv år, for ejendomsværdiskat af evt.

(sommer)boliger, de allerede ejede, da opholdet i Danmark blev påbegyndt.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Såfremt personen forlænger sit ophold ud over de syv år, vil de omhandlede boliger blive omfattet af den danske

ejendomsværdibeskatning.

Det forventes, at forslag 7, 8 og 9 i dette afsnit vil kunne gennemføres indenfor en samlet ramme på 200 mio. kr.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet

skat

Forslag

Kapital-

indkomst-

beskatning

Der findes i Danmark forskellige regler for, hvordan

henholdsvis aktieindkomst og anden kapitalindkomst

beskattes, og senest er der kommet yderligere

knopskydninger i form af forskellige særordninger. Det

gør det vanskeligt at danne sig et nøjagtigt overblik over,

hvordan man vil ende med at blive beskattet af en given

disposition.

DI’s forslag vedrørende kapitalindkomstbeskatning

giver derfor et bud på, hvordan en model for én samlet

beskatning kan resultere i et mere simpelt system.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet

#01

Kapitalindkomstbeskatning

Indfør konsolideret kapitalindkomst-

beskatning efter nordisk model

UDFORDRINGEN

Beskatningen af afkastet fra såkaldt ”fri opsparing” er uhyre kompliceret i Danmark. Fri opsparing er den

del af formuen, som ikke er bundet i bolig eller på pensionsordninger – f.eks. indestående på bankkonti eller

aktier og obligationer (dog ikke på pensionsordninger).

For det første beskattes aktieindkomst separat fra øvrig kapitalindkomst. For det andet er der forskellige

skattesatser for de to typer kapitalindkomst. I alt giver dette 18 forskellige skattekombinationer, som en

skatteyder kan befinde sig i alt efter størrelsen på kapitalindkomsten og fordelingen mellem aktieindkomst

og øvrigt kapitalindkomst.

Indretningen skyldes blandt andet den måde, Danmark har valgt at adressere det såkaldte ”hovedaktio-

nærproblem”, som imidlertid kun berører ganske få skatteydere. Det er personer, som både er ejere af og

medarbejdere i den samme virksomhed og derfor i nogle tilfælde har mulighed for at bestemme, at deres løn

i stedet udbetales som aktieudbytte.

skat

Forslag

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør indføre en konsolideret kapitalindkomstbeskatning (samlet beskatning af både aktieindkomst

og øvrig kapitalindkomst) med en lav flad sats på 27 pct. svarende til den laveste skat på aktieindkomst i dag.

For stor negativ nettokapitalindkomst bevares den eksisterende lave (rente)fradragssats på 24,9 pct. i en

gennemsnitskommune.

Den konsoliderede kapitalindkomstbeskatning skal som udgangspunkt omfatte almindelig kapitalindkomst,

noteret aktieindkomst uanset størrelse samt unoteret aktieindkomst på op til 54.000 kr. om året (svarende

til eksisterende progressionsgrænse i aktieindkomstbeskatningen).

For unoteret aktieindkomst over denne grænse indføres en ny hovedaktionærmodel, der identificerer den del

af den resterende unoterede aktieindkomst, der bør beskattes som kapitalindkomst. Når denne indkomst

er sorteret fra, beskattes den øvrige unoterede aktieindkomst som lønindkomst (med kredit for selskabs-

skatten), dvs. svarende til samme niveau som høj aktieindkomst i dag (ca. 42 pct.).

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Skatteministeriet har i et svar til Folketinget beregnet, at en konsolideret kapitalindkomstbeskatning som

den beskrevne umiddelbart vil medføre et merprovenu for statskassen på omkring 200 mio. kr. grundet det

reducerede rentefradrag. Dette er dog før udarbejdelsen af en konkret hovedaktionærmodel som – alt efter

udformning – vil reducere merprovenuet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslagene om at afskaffe aktiesparekontoen og investorfradraget,

hvilket vil bidrage med yderligere provenu til en robust og attraktiv hovedaktionærmodel.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet

#02

Kapitalindkomstbeskatning

skat

Forslag

Afskaf aktiesparekontoen

UDFORDRINGEN

Aktiesparekontoen blev indført med virkning fra 2019 og var tiltænkt som en simpel alternativ opsparingsmu-

lighed for personer, som ønsker at investere i noterede aktier. Aktiesparekontoen giver personer mulighed

for at investere op til 50.000 kr. i noterede aktier til en relativt favorabel lagerbeskatning på 17 pct. Dette skal

sammenlignes med den almindelige – progressive – aktieindkomstbeskatning på 27/42 pct. (efter realisati-

onsprincippet).

Aktiesparekontoen har imidlertid vist sig ikke at være særlig populær, hvilket muligvis hænger sammen med,

at den skattemæssige fordel er begrænset for de fleste skatteydere. Ordningen er således først og fremmest

attraktiv for personer, der har (eller forventer at få) aktieindkomst over progressionsgrænsen. Samtidig er

aktiesparekontoen med til at komplicere den samlede kapitalindkomstbeskatning.

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør afskaf fe aktiesparekontoen i forbindelse med indførelsen af en konsolideret kapitalindkomst-

beskatning efter nordisk model. Den simple flade kapitalindkomstbeskatning af al noteret aktieindkomst på

27 pct. vil i meget høj grad gøre aktiesparekontoen overflødig.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Da aktiesparekontoen blev vedtaget, blev det anslået, at den ville give anledning til et årligt provenutab på 110

mio. kr. efter tilbageløb og adfærd (ved et loft på 50.000 kr.). Som led i den politiske aftale skal loftet stige til

200.000 kr. over de kommende år, hvilket i så fald vil øge provenutabet.

Afskaffes ordningen, kan det resulterende merprovenu anvendes som medfinansiering af en robust og attraktiv

hovedaktionærmodel, jf. forslaget om en konsolideret kapitalindkomstbeskatning efter nordisk model.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet

#03

Kapitalindkomstbeskatning

skat

Forslag

Afskaf investorfradraget

UDFORDRINGEN

Investorfradraget blev indført med virkning fra 2019 med det formål at gøre det mere attraktivt for privatper-

soner at investere i unoterede små og mellemstore virksomheder. Private investorer, der investerer direkte

i en unoteret virksomhed, kan fradrage investeringer på op til 400.000 kr. til en ef fektiv skatteværdi på 15

pct. i en gennemsnitskommune. Fra og med 2023 fordobles størrelsen på den investering, der kan fradrages.

Foretages investeringen indirekte via en ny særlig type investeringsfond (”investorfradragsfond”), der

opfylder nærmere specificerede krav, kan der fradrages investeringer op til 125.000 kr. fra 2019 voksende til

det dobbelte fra 2023.

Der stilles desuden en række øvrige betingelser til de virksomheder, der investeres i, herunder at de har

været aktive på et marked i under syv år samt opfylder den såkaldte pengetankregel (ikke blot beskæftiger

sig med passiv kapitalanbringelse). For investoren gælder, at vedkommende (eller dennes nærtstående) som

hovedregel ikke inden for de seneste to år må have ejet aktier i samme selskab enten direkte eller indirekte.

Mens formålet således er at gøre det mere attraktivt for privatpersoner at foretage passive investeringer i

nyere, mindre, unoterede (drift)virksomheder, er det samtidig klart, at reglerne herfor er særdeles kompli-

cerede. Endvidere udgør fradraget i sig selv endnu en komplicerende knopskydning på en i forvejen meget

kompliceret kapitalindkomstbeskatning.

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør afskaf fe investorfradraget i forbindelse med indførelsen af en konsolideret kapitalbeskatning

efter nordisk model. Såfremt der udformes en attraktiv og robust hovedaktionærmodel, vil denne opfylde

samme formål som investorfradraget – at gøre det attraktivt at investere i unoterede aktier. I DI’s model vil

afkastet fra passive investeringer i unoterede virksomheder blive beskattet med 27 pct.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Da investorfradraget blev vedtaget, blev det anslået at ville medføre et mindreprovenu på 105 mio. kr. fra 2019

voksende til 205 mio. kr. fra 2023. Hvis fradraget afskaffes kan midlerne øremærkes en robust og attraktiv

hovedaktionærmodel, jf. DI’s forslag om en konsolideret kapitalindkomstbeskatning efter nordisk model.

DI’s hovedaktionærmodel omfatter alene personer med unoteret aktieindkomst, der overstiger 54.000 kr.

årligt. Modellen skal herefter identificere, hvor meget af denne unoterede aktieindkomst er passiv kapita-

lindkomst (og skal beskattes sammen med øvrig kapitalindkomst), hvorefter den tilbageværende indkomst

beskattes som lønindkomst (med kredit for betalt selskabsskat).

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet

#04

Kapitalindkomstbeskatning

skat

Forslag

Enklere indberetning ved

lånebaseret crowdfunding

UDFORDRINGEN

Crowdfunding - på dansk netværksfinansiering - er en måde, hvorpå projekter kan finansieres ved at indsamle

både store og små bidrag fra en større gruppe bidragydere typisk via en crowdfunding-platform på inter-

nettet. Crowdfunding anvendes særligt af iværksættere.

Der findes forskellige typer af crowdfunding: donationsbaseret, reward-baseret, lånebaseret og aktiebaseret

crowdfunding.

I dag er det ikke muligt for crowdfunding-platforme, der er lånebaserede, at indberette renteindtægter og

-udgifter til Skattestyrelsen. Dette lægger en stor administrativ byrde over på långivere og låntagere.

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør gøre det muligt for lånebaserede crowdfunding-platforme at indberette renter direkte til

Skattestyrelsen på långivere henholdsvis låntageres vegne på samme måde, som banker kan i dag.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Forslaget vurderes at øge sikkerheden for korrekt indberetning til skattemyndighederne og dermed også at

bidrage til at øge skatteprovenuet.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet

skat

Forslag

Afgifter

på private

husholdninger

Visse afgifter på private husholdninger giver anledning til

betydelige administrative byrder sammenholdt med det

beskedne provenu, afgifterne indbringer til statskassen.

Hertil kommer det tab, afgifterne påfører Danmark i form

af øget grænsehandel og illegal handel.

DI’s forslag vedrørende afgifter på private husholdninger

tager derfor sigte på at fjerne en lang række afgifter – både

for at lette virksomhederne for administrativt besvær, men

også for at lette skattemyndighedernes kontrolopgave.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet

#01

Afgifter på private husholdninger

skat

Forslag

Afskaf kaffeafgiften

UDFORDRINGEN

Efter Grænsehandelspakken i Aftalen om en række erhvervs- og iværksætterinitiativer fra efteråret 2017 og

Aftalen om sanering af bøvlede og byrdefulde afgifter fra august 2018 er der fortsat en række forbrugsafgifter,

der kræver relativt megen administration i de berørte virksomheder sammenholdt med det begrænsede

provenu, de giver i statskassen. Det sidste især henset til, at afgifterne i mange tilfælde er med til at flytte

økonomisk aktivitet (og dermed skatteprovenu) til udlandet.

Et eksempel herpå er afgiften på kaf fe, som regeringens saneringsudvalg anbefalede at afskaf fe i sin endelige

rapport fra oktober 2017. Denne anbefaling blev baseret på, at afgiften alene tjener et fiskalt formål, samt at

en afskaf felse ikke vil have negative sundhedsmæssige konsekvenser.

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør afskaf fe afgifterne på kaf fe, som i dag udgør 7,95 kr./kg. (rå kaf fe) og 9,59 kr./kg (brændt

kaf fe) samt afgiften på kaf feekstrakter, som udgør 20,76 kr./kg – i alle tilfælde inklusive moms af afgiften.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Foruden at udgøre en administrativ lempelse vil afskaffelse af kaffeafgiften alt andet lige være med til at flytte

økonomisk aktivitet fra udlandet til Danmark (mindsket grænsehandel).

Folketinget har allerede vedtaget at afskaffe afgifterne på te og kaffeerstatning netop med henvisning til det

store administrative besvær, disse afgifter gav anledning til henset til deres beskedne provenu.

Afskaffelse af kaffeafgifterne vil give anledning til et skatteprovenutab på godt 200 mio. kr. DI foreslår, at en

afskaffelse af kaffeafgifterne indgår i en større grænsehandelspakke finansieret via afskaffelse af den grønne

check.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet

#02

Afgifter på private husholdninger

skat

Forslag

Afskaf isafgiften

UDFORDRINGEN

Isafgiften er et eksempel på en punktafgift, der giver relativt meget administrativt besvær sammenholdt med

det relativt beskedne provenu, den indbringer. Dette gælder også, selv om der som opfølgning på arbejdet

i regeringens saneringsudvalg er vedtaget et mindre antal saneringer af afgiften, som alt andet lige vil gøre

afgiften lettere at administrere end hidtil. Der er dog fortsat ikke-trivielle administrationsomkostninger

forbundet med afgiften, herunder med registrering og dokumentation.

Is (eller konsum-is, som det kaldes) kan ifølge lovgivningen kendes ved, at det ”opbevares, transporteres,

sælges og konsumeres i frossen tilstand”. Dette princip følges dog ikke strengt, og i det hele taget er der en

række forhold, som gør, at afgiften rammer konkurrerende produkter mere eller mindre tilfældigt:

• Der er ingen afgift på sodavand og saftevand; men der er på grund af isafgiften fortsat afgift på ”frossen

saftevand” (sodavandsis og sorbet).

• Der er til gengæld ingen afgift på frys-selv-is (fordi de sælges optøet).

• Der er afgift på islagkager; men ikke på f.eks. frossen budding, der ligger ved siden af i frostdisken og

stort set består af de samme ingredienser (fordi den serveres optøet).

• Trods udgangspunktet om, at afgiften pålægges is, der ”opbevares, transporteres, sælges og konsumeres

i frossen tilstand”, har afgiften siden 2009 også været pålagt (ikke-frossen) is-miks (inkl. softice-miks),

som anvendes til at fremstille færdig konsum-is.

• Afgiften på is-miks er også baseret på volumen af den færdige vare, dvs. der skal tages højde for, hvor

meget is-miksen svulmer.

• I øvrigt kan samme is-miks ofte anvendes til at fremstille ikke-afgiftspligtige produkter (f.eks. kan

softice-miks typisk også anvendes til at fremstille afgiftsfri milkshake), hvorfor det skal opgives (og

kontrolleres), hvorvidt anvendelsen sker i overensstemmelse med afgiftsbetalingen.

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør afskaf fe afgiften på konsum-is ved at ophæve isafgiftsloven. Isafgiften udgør i dag alminde-

ligvis 8,73 kr./l – mens der for is med under 5 g tilsat sukker pr. liter betales en afgift på 6,98 kr./l. I begge

tilfælde er afgiften opgjort inkl. moms af afgiften. For is-miks afregnes afgiften på grundlag af mængden af

færdigt produkt.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Skatteministeriet har angivet provenutabet ved en afskaffelse af afgiften på konsum-is (isafgiftsloven) til godt

300 mio. kr. DI foreslår, at afskaffelsen af isafgiften indgår i en samlet grænsehandelspakke finansieret via

afskaffelse af den grønne check.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet

#03

Afgifter på private husholdninger

skat

Forslag

Afskaf afgifterne på lysstofrør,

glødepærer og autopærer

UDFORDRINGEN

Afgifterne på lysstofrør, glødelamper og autopærer er eksempler på afgifter, der giver et utroligt lille provenu,

men som berørte virksomheder ikke desto mindre er tvunget til at bruge tid på at administrere, opkræve og

afregne – og som Skattestyrelsen nødvendigvis må afsætte ressourcer til at kontrollere.

Det anslås, at erhvervslivet alene bruger omkring 1 mio. kr. årligt i administration af afgifterne.

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør helt afskaf fe følgende afgifter i forbrugsafgiftsloven:

• Afgiften på almindelige glødelamper (2,60 kr./stk.).

• Afgiften på små glødelamper (2,60 kr./stk.).

• Afgiften på autopærer (3,22 kr./stk.).

• Afgiften på damplamper, herunder lysstofrør (8,79 kr./stk.).

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Afskaffelsen af de fire afgifter vil give anledning til et samlet skatteprovenutab på ca. 50 mio. kr. DI foreslår,

at afskaffelsen af afgifterne på lysstofrør, glødelamper og autopærer indgår i en samlet grænsehandelspakke

finansieret via afskaffelse af den grønne check.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet

#04

Afgifter på private husholdninger

skat

Forslag

Afskaf tillægsafgiften på

mousserende vin

UDFORDRINGEN

Afgifter på alkohol – herunder vinafgifterne – tjener blandt andet et sundhedsformål, idet de bidrager til at

reducere forbruget af alkohol. Imidlertid er der i Danmark en særlig tillægsafgift på mousserende vin, dvs.

vin, der har et overtryk på mindst 3 bar ved 20°.

Tillægsafgiften savner ethvert sundhedsfagligt belæg, idet mousserende vin hverken er mere eller mindre

sundhedsskadeligt end almindelig vin med tilsvarende alkoholstyrke. Afgiften er alene med til at komplicere

afgiftsstrukturen. Hertil kommer, at provenuet er yderst beskedent.

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør afskaf fe tillægsafgiften på mousserende vin. Tillægsafgiften udgør 4,19 kr./l og kommer i

tillæg til den almindelige vinafgift, der alt efter alkoholmængden udgør mellem 6,48 kr./l. og 18,85 kr./l. Alle

afgifter angivet inkl. moms af afgiften.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Afskaffelse af tillægsafgiften på mousserende vin anslås at ville give anledning til et skatteprovenutab på ca.

50 mio. kr. DI foreslår, at afskaffelsen indgår i en samlet grænsehandelspakke finansieret via afskaffelse af den

grønne check.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet

#05

Afgifter på private husholdninger

Afskaf afgiften på engangsservice

(i sammenhæng med forbud mod engangsplastservice)

UDFORDRINGEN

Danmark har en afgift på engangsservice (på 19,20 kr./kg), som indbringer et meget begrænset provenu

henset til det administrative besvær, det trods alt giver at have afgiften. Ud over det tidsforbrug, der er

forbundet med selve opgørelsen og afregningen af afgiften, er der også i nogen grad et spørgsmål om, hvad

der er omfattet af afgiften, og hvad der ikke er.

Eksempelvis er tallerkener og bakker med en længde/diameter over 33 cm ikke omfattet af afgiften. Det

samme gælder aluminiumsbakker og ”burgerpakninger”. Hverken pindemadspinde eller sugerør er omfattet;

men det er til gengæld drinkspinde. Ispinde er ikke omfattet af afgiften, men det er til gengæld træspatler til

isbægre.

Efter vedtagelsen af EU’s engangsplastdirektiv vil plastik-engangsbestik (og drinkspinde mv. af plastik) blive

forbudt. Direktivet forventes at træde i kraft i 2021.

skat

Forslag

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør afskaf fe afgiften på engangsservice mv. i forbindelse med, at EU’s engangsplastdirektiv

træder i kraft i 2021. Direktivet vil forbyde en lang række engangsservice (såfremt det er fremstillet af plast),

og det synes herefter formålsløst at bibeholde en afgift, der primært vil være pålagt engangsservice frem-

stillet af mere forgængelige materialer.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Det anslås, at en afskaffelse af afgiften på engangsservice vil give anledning til et provenutab på godt 100 mio.

kr. DI foreslår, at afskaffelsen indgår i en samlet grænsehandelspakke finansieret via afskaffelse af den grønne

check.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet

#06

Afgifter på private husholdninger

skat

Forslag

Harmoniser konfektureafgiften

uanset mængden af tilsat sukker

UDFORDRINGEN

Danmark har en relativ høj afgift på slik og chokolade (konfekture), som – sammen med den høje danske

moms – gør det attraktivt at grænsehandle i vores nabolande. Ifølge Skatteministeriet tegner grænsehandel

med slik og chokolade sig således for en femtedel af den samlede grænsehandel med nydelsesmidler. Lige-

ledes ifølge Skatteministeriet ville det faktisk være samfundsoptimalt helt at afskaf fe afgiften. Statens

provenutab herved vil dog være omkring 2 mia. kr.

I forhold til dette betydelige provenu, kan det ikke hævdes, at de administrative omkostninger ved konfekture-

afgiften er relativt høje – selv om de er betydelige. Dette udelukker dog ikke, at der er potentiale for at sanere

afgiften, så den bliver lettere at administrere for virksomhederne – og lettere at kontrollere for myndighederne.

I dag er konfektureafgiften dif ferentieret alt efter indholdet af tilsat sukker. Mens den almindelige afgift

udgør 32,46 kr./kg, så udgør afgiften 27,60 kr./kg for varer, hvis indhold af tilsat sukker udgør højst 5 g./kg.

Satserne er her angivet inklusive moms af afgiften.

Bemærk, at der ikke er tale om det samlede sukkerindhold i varen – men alene om mængden af tilsat sukker.

Dif ferentieringen har således ingen (direkte) sundhedsmæssig begrundelse.

Dif ferentieringen giver alt andet lige anledning til administrativt bøvl i de virksomheder, der skal opgøre og

afregne afgiften, herunder især i forbindelse med import af slik og choklade. Som følge af dif ferentieringen

er det nødvendigt at kende og dokumentere mængde af tilsat sukker i slutproduktet. Tilsvarende skal skatte-

myndighederne afsætte ressourcer til at kontrollere, at virksomhederne har afregnet korrekt.

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør afskaf fe den dif ferentierede konfektureafgift, således at der fremover kun er én afgiftssats

for slik og chokolade uanset andelen af tilsat sukker.

Henset til det høje afgiftsniveau, ef fekten på grænsehandel, samt det faktum at det ifølge Skatteministeriet

vil være samfundsøkonomisk optimalt helt at afskaf fe afgiften, bør den nye ensartede afgift fastsættes til

et niveau, der højest svarer til den lave sats i dag, dvs. højst 27,60 kr./kg inklusive moms. Det svarer til en

reduktion af den høje afgift med mindst 15 pct.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Afskaf felse af den høje afgift på slik og chokolade, således at der kun er én afgiftssats (på 22,08 kr./kg

eksklusive moms) skønnes at ville give anledning til et provenutab på ca. 200 mio. kr. DI foreslår, at indfø-

relsen af en lavere, ensartet afgift på slik og chokolade indgår i en samlet grænsehandelspakke finansieret

via afskaf felse af den grønne check.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet

#07

Afgifter på private husholdninger

skat

Forslag

Afskaf forbrugsafgiftsloven

(og samling af tobaksafgifter)

UDFORDRINGEN

DI har foreslået at en række mindre punktafgifter afskaf fes, hvoraf flere i dag ligger i forbrugsafgiftsloven.

Det gælder afgifterne på glødepærer, autopærer, lysstofrør mv. samt afgifterne på kaf fe. Tidligere har Folke-

tinget vedtaget afskaf felsen af afgiften på sikringer til stærkstrømsanlæg samt afgifterne på kaf feerstatning,

te og teekstrakter, som også alle hørte under forbrugsafgiftsloven.

Såfremt DI’s anbefalinger følges, vil der efterfølgende alene tilbagestå tre afgifter i forbrugsafgiftsloven:

Afgiften på kardusskrå og snus til nasalt brug, afgiften på anden røgfri tobak, samt afgiften på cigaretpapir.

Som det fremgår, relaterer de tre afgifter sig alle til tobak, som normalt reguleres i tobaksafgiftsloven.

Det er i nogen grad forvirrende, at afgifterne på tobaksrelaterede produkter er fordelt på to forskellige

afgiftslove.

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør afskaf fe forbrugsafgiftsloven i sin helhed. Afgifterne på kardusskrå og snus til nasalt brug,

afgiften på anden røgfri tobak samt afgiften på cigaretpapir bør flyttes til tobaksafgiftsloven.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Dette forslag har ingen provenumæssig effekt.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet

#08

Afgifter på private husholdninger

Afskaf lystfartøjsforsikringsafgiften

UDFORDRINGEN

Lystfartøjer i Danmark er omfattet af en særlig lystfartøjsforsikringsafgift, der nu (efter en nylig nedsættelse)

udgør 1 pct. af forsikringssummen. Til gengæld er lystfartøjsforsikringer fritaget for den vanlige afgift på 1,1

pct. af forsikringspræmien, der opkræves af de fleste øvrige skadesforsikringer.

Da afgiften i hovedreglen beregnes og betales af forsikringsselskaberne, er de umiddelbare administrative

omkostninger begrænsede. Skatteministeriet har tidligere anslået, at afgiften berører ca. 50 virksomheder.

Imidlertid har afgiften en række uheldige adfærdsef fekter, hvis negative økonomiske konsekvenser er bety-

delige i forhold til det meget begrænsede provenu, afgiften indbringer.

Da der alene betales afgift for den periode, hvor lystbåden er dækket af en afgiftspligtig forsikring, medfører

den, at mange lystfartøjsejere vælger at sende deres lystbåd til udlandet i vinterhalvåret for på den måde at

spare en del af lystbådeforsikringsafgiften i denne periode. Dermed går Danmark glip af den økonomiske

aktivitet, der er forbundet med opmagasinering (og typisk også servicering samt reparation) af lystbåde i den

periode, hvor de ikke ligger i vandet.

Hertil kommer, at afgiften – som enhver anden afgift – kræver kontrol fra skattemyndighedernes side, hvis

ikke borgerne skal miste tiltroen til skattesystemet. Det er nødvendigvis kontrolressourcer, der alternativt

kunne være anvendt andetsteds.

skat

Forslag

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør afskaf fe lystfartøjsforsikringafgiften (og ophæve lystfartøjsforsikringsafgiftsloven). Skades-

forsikringsafgiftsloven bør samtidig justeres, således at skadesforsikringer for lystfartøjer ikke længere er

undtaget fra den almindelige præmieafgift.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

En afskaffelse af lystfartøjsforsikringsafgiften vil give anledning til et skatteprovenutab på under 100 mio. kr.

DI foreslår, at afskaffelsen indgår i en større samlet grænsehandelspakke, der finansieres via afskaffelse af den

grønne check.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet

#09

Afgifter på private husholdninger

skat

Forslag

Afskaf den grønne check

UDFORDRINGEN

Den grønne check blev indført i 2010 som et nedslag i den skyldige skat. Checken består af en ordinær grøn

check til alle personer over 18 år og en supplerende grøn check til forsørgere. Oprindeligt udgjorde checken

1300 kr. og den supplerende check 300 kr. pr. barn (dog maks. to børn). Siden er checken nedsat flere gange,

og udgør i dag henholdsvis 900 kr./525 kr. for pensionister / ikke-pensionister med en supplerende check

på henholdsvis 210 kr./145 kr. pr. barn for pensionister / ikke-pensionister. Som noget nyt deles den supple-

rende check mellem forældrene, hvis begge har forældremyndighed over barnet.

Checken (inkl. den supplerende grønne check) bliver aftrappet ved indkomst over ca. 405.000 kr. årligt,

svarende til 441.000 kr. før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag. Alt efter, om man er pensionist og/eller

forsørger (og antallet af børn), er checken helt aftrappet ved en indkomst mellem ca. 414.000 kr. og ca.

423.000 kr. (ca. 450.000-460.000 kr. før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag).

I 2013 blev indført et tillæg til den grønne check på 280 kr. årligt (kun til personer over 18 år). Tillægget

bortfalder, hvis årsindkomsten overstiger ca. 237.000 kr. svarende til ca. 258.000 kr. før fradrag for arbejds-

markedsbidrag.

Den grønne check komplicerer personskattesystemet unødigt i forhold til, hvor relativt lidt den udgør for den

enkelte familie. Det maksimale beløb, en familie på fire (eller flere) kan modtage, er således 1.900 kr. om året

for ikke-pensionister og 2.780 kr., hvis begge voksne er pensionister. Det er henholdsvis ca. 160 kr. og ca.

230 kr. om måneden.

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør afskaf fe den grønne check, således at indkomstskattesystemet bliver mere overskueligt.

Besparelsen fra afskaf felsen bør målrettes tiltag, der især kommer de danske husholdninger til gode, f.eks.

de foreslåede punktafgiftslempelser.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Fordi den grønne check bortfalder og aftrappes ved stigende indkomst, svækker den gevinsten ved at tage

et arbejde og at øge sin arbejdsindsats. Af samme grund vil en afskaffelse øge arbejdsudbuddet svarende til

omkring 1500 fuldtidspersoner. Heraf er deltagelseseffekten – personer der indtræder på arbejdsmarkedet,

når checken bortfalder – ca. 500 personer.

Blandt andet derfor koster den grønne check statskassen omkring 2�½ mia. kr. om året i tabte skatteindtægter.

Da checken er fastlåst i kr. og ører (ikke følger med inflationen), så mister den gradvis sin værdi. Dermed falder

også gradvis de positive effekter ved at afskaffe checken til ca. 2 mia. kr. i 2030.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet

skat

Forslag

Moms

Momsreglerne medfører megen administration for

virksomhederne. Det gælder f.eks. ved beregning

af moms på mobiltelefoner, der må anvendes både

privat og arbejdsmæssigt, og ved beregning af moms i

kantineordninger. Her er momsberegningen præget af

skøn. Det giver anledning til administrative byrder og

retsusikkerhed for virksomhederne og til en vanskelig

kontrolopgave for skattemyndighederne.

DI’s forslag vedrørende moms indeholder derfor bl.a.

forslag om mere objektive frem for skønsprægede

regler ved i visse tilfælde at foreslå fuldt momsfradrag

mod at lægge skematisk fastsatte værdier til grund for

momsberegningen.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet

#01

Moms

skat

Forslag

Indfør fuldt momsfradrag for

mobiltelefon mv. til delvis privat

anvendelse

(og afregn moms af skattepligtig værdi)

UDFORDRINGEN

Efter de nuværende momsregler for mobiltelefoner (anskaffelse og abonnement), datakommunikationsforbin-

delser samt bærbare pc’er, der anvendes både erhvervsmæssigt og privat, er virksomhederne alene berettiget

til fradrag for den del af momsen, der skønsmæssigt svarer til den erhvervsmæssige brug i virksomheden.

Dette fordrer, at virksomheder ved hver faktura foretager en skønsmæssig opdeling i henholdsvis privat og

erhvervsmæssigt forbrug – og alene tager momsfradrag for sidstnævnte. Dette er en uhyre administrativt bela-

stende opgave, ligesom det oplagt giver anledning til uenighed med skattemyndighederne, skattesager osv.

For de pågældende goder gælder imidlertid, at Folketinget – i personskattelovgivningen – allerede har taget

stilling til værdien af den private brug. Således gælder, at den skattepligtige værdi af fri telefon, herunder fri

datakommunikationsforbindelse, der er stillet til rådighed af arbejdsgiveren for medarbejderens private benyt-

telse, udgør 2.800 kr. pr. år (med nedslag for ægtefæller, hvor begge har godet stillet til rådighed af deres

arbejdsgiver).

Værdien af en fri datakommunikationsforbindelse tilsluttet en arbejdstagers computer, herunder engangsud-

giften til etablering, beskattes ikke, når arbejdstageren fra sin computer har adgang til arbejdsstedets netværk.

Det samme gælder værdien af privat benyttelse af en computer med tilbehør, der er stillet til rådighed til brug

ved arbejdet.

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør tage den momsmæssige konsekvens af den stillingtagen, der er foretaget til den private værdi

(i personbeskatningen) og indføre fuldt momsfradrag for virksomhedernes indkøb af mobiltelefon, abon-

nement, datakommunikationsforbindelse og computer – uanset at det pågældende aktiv også anvendes

privat. Til gengæld skal virksomheden indeholde og afregne moms af den af Folketinget fastsatte værdi af

privatanvendelsen. Aktuelt betyder det, at der alene skal afregnes moms af fri telefon, og at denne moms

udgør 560 kr./år (ved rådighed hele året og evt. ekskl. ægtefællerabat).

Fuldt momsfradrag vil lette virksomhedernes administrative byrde på bogføringssiden og mindske risikoen

for fejl i virksomhedernes momsangivelser.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

DI anslår, at indtægten fra moms af den skattepligtige værdi af fri telefon mv. vil udgøre godt 100 mio. kr.

Hvorvidt dette dækker mindreprovenuet fra indrømmelsen af fuldt momsfradrag til virksomhederne vides ikke.

DI foreslår derfor, at nærværende forslag ses i sammenhæng med DI’s forslag om at afskaffe ægtefællerabatten

ved fri telefon.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet

#02

Moms

Indfør fuldt momsfradrag for

morgenmad mv. ved erhvervsmæssig

hotelovernatning

UDFORDRINGEN

Virksomheder har efter nuværende regler ikke fuldt momsfradrag for restaurationsydelser. Momsen på restau-

rationsydelser kan således højst fradrages med 25 pct. (af momsen) – naturligvis under forudsætning af, at

udgifterne er af strengt erhvervsmæssig karakter.

Særbehandlingen af restaurationsydelser giver især udfordringer i forbindelse med hotelovernatning, hvor

morgenmad er inkluderet i prisen. For at virksomheden kan følge momslovgivningen, skal hotellet således

specificere pris på henholdsvis overnatning og morgenmad, uanset at morgenmaden ofte er inkluderet –

og uanset i øvrigt, om medarbejderen ender med at spise morgenmad eller ej. Tilsvarende gælder særlige

momsafløftningsregler for parkeringsudgifter, således at en hotelovernatning kan ende med tre forskellige

momsafløftningssatser (100 pct. for overnatningen, 25 pct. for morgenmaden og 0 pct. for parkeringen).

Hvis hotellet undlader at specificere den andel af prisen, der vedrører morgenmaden, anser skattemyn-

dighederne fakturaen for ugyldig. Virksomheden vil i så fald ikke have fradrag for hverken morgenmad eller

overnatning.

skat

Forslag

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør vedtage, at morgenmad og lignende ydelser i forbindelse med erhvervsmæssig overnatning

(f.eks. parkering) betragtes som en biydelse til hovedydelsen (overnatningen) således, at der indrømmes

virksomheden fuldt momsfradrag for hele udgiften. Faktureringen kan dermed foretages i ét samlet beløb,

hvilket vil gøre det lettere administrativt for både hoteller og virksomheder.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Fuldt momsfradrag for alle biydelser forbundet med erhvervsmæssig overnatning (herunder inkluderet

morgenmad samt parkering) skønnes at ville give anledning til et beskedent provenutab. DI mener, at forslaget

kan ses i sammenhæng med forslaget om at afskaffe medarbejderens fradrag for småfornødenheder også i de

tilfælde, hvor arbejdsgiver betaler udgifter til kost og logi.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet

#03

Moms

skat

Forslag

Enklere momsregler for

medarbejderkantiner

UDFORDRINGEN

Virksomheder, der tilbyder medarbejderkantine, skal som udgangspunkt svare moms af salgsværdien. Da

medarbejdernes egenbetaling for kantinen ikke altid dækker de reelle omkostninger, kan denne imidlertid ikke

anvendes som momsgrundlag. Virksomhederne er derfor nødt til at opgøre de faktiske omkostninger forbundet

med driften af medarbejderkantinen og anvende dette som momsgrundlag. I denne forbindelse skal både

den del af lønomkostningerne, som går til rengøring af spiselokaler, og den del, der går til mødebespisning,

fratrækkes, idet der ikke skal svares moms heraf.

Da disse opdelinger kan være særdeles vanskelige, kan virksomhederne vælge at anvende to ”enkle” regler:

For at afspejle omkostningen til rengøring mv. kan virksomheden basere momsen på råvareindkøbet, brug af

ekstern arbejdskraft og 75 procent af interne lønandele. For at afspejle omkostningen til repræsentation mv.

har virksomheden adgang til at foretage en opdeling baseret på det foregående års andel eller anvende en stan-

dardsats på 3 pct. til at reducere momsgrundlaget med.

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør give virksomhederne adgang til at anvende den fastsatte egenbetaling som udgangspunkt for

momsgrundlaget. Ifølge nuværende praksis udløser et ”standardmåltid” en egenbetaling fra medarbejderen på

15-20 kr. alt efter, om det inkluderer andre drikkevarer end vand. Såfremt Folketinget ikke mener, at dette er et

retvisende niveau, bør Folketinget fastsætte en mere retvisende værdi (og dermed et højere momsgrundlag).

Medarbejderkantine bliver dermed en momspligtig ydelse med en politisk fastsat mindstepris på et stan-

dardmåltid. Som konsekvens slipper virksomhederne for at opgøre omkostningerne til medarbejderkantinen,

herunder at udskille den del, der vedrører repræsentation mv. Momsen af alle virksomhedens kantineomkost-

ninger kan fuldt afløftes, så længe der blot svares moms af medarbejderbetalingen, som mindst svarer til den

politisk fastsatte pris. Leveres kantinemaden af en ekstern leverandør, der modtager direkte eller indirekte

tilskud fra virksomheden, gælder samme regler, så længe (den momspligtige) pris på et standardmåltid mindst

svarer til den politisk fastsatte pris – uanset om den eksterne leverandør opkræver betaling for måltidet i eget

navn og på egne vegne eller på vegne af virksomheden.

Virksomheder bør kunne fravælge den skematiske model og i stedet opgøre de faktiske omkostninger til kanti-

nedrift (pr. medarbejder) og anvende dette som momsgrundlag. Tilsvarende er det klart, at virksomheder – for

at kunne anvende den skematiske værdi – fortsat skal observere de gældende regler, praksis mv. for, hvad der

opfylder kriterierne til et ”standardmåltid”.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Hvis den nuværende egenbetaling anvendes som momsgrundlag for medarbejderkantine, medfører det umid-

delbart et mindreprovenu, idet omkostningerne generelt vurderes at overstige egenbetalingen. Som nævnt kan

dette mindreprovenu neutraliseres ved at hæve den politisk fastsatte værdi af et standardmåltid (momsgrund-

laget). Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med forslaget om at betragte medarbejderkantine som et

skattepligtigt personalegode.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet

#04

Moms

skat

Forslag

Enklere momsfradrag for biler

(og afregning af moms på baggrund af værdi af privat benyttelse)

UDFORDRINGEN

Momsreglerne knyttet til virksomheders omkostninger til biler er særdeles komplicerede. Komplikationen har

blandt andet sit udspring i, at bilen i nogle tilfælde også anvendes privat.

Således gælder i dag, at en virksomhed ikke kan trække momsen fra ved køb af biler på hvide plader (firmabiler).

Der er heller ingen fradragsret for momsen knyttet til driftsomkostninger. Dog kan momsen som en undtagelse

trækkes fra broafgiften over Øresund. Der skal ikke beregnes moms ved salg af bilen. Er bilen lejet, er der intet

fradrag for momsen, hvis lejeperioden er under seks måneder. Hvis lejeperioden er over seks måneder, og

mindst 10 pct. af kørslen vedrører momspligtige aktiviteter, kan der gives begrænset fradrag.

Er der tale om varebiler og lastvogne til og med tre tons, kan virksomheden tilsvarende ikke trække momsen

fra ved køb af bilen, hvis enten bilen bruges til både momspligtige og momsfrie formål i virksomheden (også

selv om bilen ikke bruges privat, dvs. der er tale om en gulpladebil), eller hvis bilen ud over momspligtige formål

også anvendes privat (papegøjeplader). Ved drift er der fuldt fradrag for alle momsbelagte udgifter, hvis virk-

somhedens salg af momspligtige varer og ydelser er på over 50.000 kr. om året. Der skal ikke beregnes moms

ved salg af bilen. Er bilen lejet, er der en tredjedel fradrag for momsen af lejen, hvis virksomhedens salg af

momspligtige varer og ydelser er på over 50.000 kr. om året.

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør indføre fuldt momsfradrag for momspligtige virksomheders indkøb og øvrige udgifter til bil,

uanset at bilen også bruges privat. Blot så længe bilen ikke anvendes til momsfrie ydelser. Til gengæld skal

der dels pålægges moms ved salget af bilen, og dels betales moms af værdien af den eventuelle private

anvendelse af bilen.

Er der tale om en firmabil eller en varebil, der er stillet til rådighed for privat benyttelse (papegøjeplader),

bør virksomheden således indberette et momsbeløb (”salgsmoms”) beregnet på baggrund af den skatte-

mæssige værdi af fri bil. Er der er tale om gulpladebil, bør prisen på dagsbeviser tilrettes, således at der tages

højde for de nye momsregler.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Forslaget løser ikke vanskelighederne forbundet med momsreglerne for virksomheder, der leverer både

momsfrie og momspligtige ydelser.

DI foreslår, at omlægningen som udgangspunkt gennemføres provenuneutralt, dvs. at der om nødvendigt

justeres på den skattemæssige værdi af fri bil, privatbenyttelsesafgiften samt prisen på dagsbeviser.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet

#05

Moms

skat

Forslag

Afskaf nulmomsen (og

lønsumsafgiften) på aviser

UDFORDRINGEN

I international sammenhæng er det danske momssystem relativt enkelt – og dermed let at administrere.

Der findes således kun få undtagelser fra enhedsmomsen på 25 pct. Én af de få undtagelser er nulmomsen

for aviser. Aviser er ikke pålagt moms, mens den indgående moms (købsmomsen) fortsat kan fradrages. Til

gengæld er produktionen af aviser omfattet af lønsumsafgift. I maj 2019 vedtog Folketinget at udvide nulmoms-

ordningen (og lønsumsafgiften) til også at omfatte elektronisk leverede aviser, således at aviser er underlagt

samme regelsæt, uanset om de leveres elektronisk eller trykt.

Udvidelsen af nulmomsen til at omfatte elektroniske aviser løser imidlertid ikke de vanskeligheder, der ligger i at

afgrænse aviser fra f.eks. magasiner. Tværtimod udvides disse vanskeligheder – og den konkurrenceforvridning

der følger heraf – nu til digitale platforme.

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør afskaf fe nulmomsordningen for aviser, således at aviser – både elektroniske og trykte – ikke

længere er omfattet af særlige momsregler. Parallelt hermed fritages produktionen af aviser for lønsums-

afgift, således at de administrative byrder – og kontrolbehov – forbundet hermed også fjernes.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Umiddelbart vil en afskaffelse af nulmomsordningen (og lønsumsafgiften) for aviser give et merprovenu til

statskassen. Dette merprovenu kan reserveres til en public service-pulje, der kan søges af alle, der kan levere

public service på skrift – uanset om det sker som ”avis” eller ”magasin”.

Dermed kan forslaget gennemføres provenuneutralt og samtidig skabe klare, fair og robuste tilskudsrammer til

fremtidens mangfoldige mediemarked med både printmedier og digitale medier.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet

#06

Moms

Forhøj og reguler beløbsgrænsen for

investeringsgoder

UDFORDRINGEN

Når en momspligtig virksomhed køber ind, får den som udgangspunkt fradrag for hele købsmomsen. Dette

gælder også de såkaldte investeringsgoder, der omfatter fast ejendom (herunder om- og tilbygning) eller vedli-

geholdelse og reparation for mere end 100.000 kr. årligt. Investeringsgoder er maskiner, inventar og andre

driftsmidler, hvor købsprisen overstiger 100.000 kr. uden moms. Og endelig blev investeringsgodebegrebet i

2014 udvidet med ydelser, der har samme egenskaber som materielle investeringsgoder, herunder software og

rettigheder, såfremt anskaffelses- eller fremstillingspris uden moms overstiger 100.000 kr.

Hvis virksomheden senere ændrer, hvad investeringsgodet bruges til, således at det ikke længere hører ind

under den momspligtige del af virksomheden, skal den som regel betale noget af momsen tilbage. Det afhænger

af, hvad virksomheden har købt, hvad værdien er, og hvor længe siden det er, virksomheden foretog købet. Som

udgangspunkt nedskrives den såkaldte reguleringsforpligtelse over 5 år for driftsmidler m.m., mens der sker en

afskrivning over 10 år for fast ejendom m.m.

I denne periode skal virksomheden således holde styr på de enkelte investeringer, hvilket er en relativ omfat-

tende administrativ opgave.

skat

Forslag

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør forhøje beløbsgrænsen for investeringsgoder til mindst 125.000 kr. og gerne mere. Dermed

vil der være færre investeringer, som virksomheder er tvunget til løbende at holde øje med værdiudviklingen

på.

Desuden bør beløbet fremover reguleres i henhold til § 20 i personskatteloven. Herved tilsikres, at grænsen

ikke løbende udhules.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Beløbsgrænsen for investeringsgoder har været uændret 100.000 kr. siden 2008. Grænsen blev i 2008 forhøjet

fra 75.000 kr. til 100.000 kr. og i 1995 fra 50.000 kr. til 75.000 kr. Idet beløbsgrænsen ikke reguleres årligt,

udhules værdien af grænsen løbende.

Såfremt forslaget gennemføres, vurderes det at ville give anledning til et beskedent provenutab.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet

#07

Moms

skat

Forslag

Forhøj beløbsgrænsen for tab på

debitorer

(småfordringer)

UDFORDRINGEN

Ifølge praksis er forudsætningen for, at et tab kan fradrages i momsgrundlaget, at tabet er konstateret. Konsta-

tering af tab forudsætter efter momsloven og dens tilhørende retspraksis som udgangspunkt, at kreditor har

foretaget indenretlige skridt for at konstatere tabet. I 2014 blev det på baggrund af en anbefaling fra Virksom-

hedsforum præciseret, at også interne rykkerprocedurer f.eks. i en intern inkassoafdeling, kan danne grundlag

for, at et tab på en debitor anses for konstateret.

Dette udgangspunkt fraviges bl.a. for fordringer under 3.000 kr., således at tab under 3.000 kr. anses for

konstateret i tilfælde, hvor der trods påkrav ikke indbetales, og videre inkassation derefter indstilles. Reglen

forhindrer, at virksomheder selv i tilfælde af mindre beløb er tvunget til at forfølge kravene med yderligere skridt

for at kunne fradrage tabet i momsgrundlaget.

For virksomhederne vil det imidlertid ofte være at kaste gode penge efter dårlige at forfølge en række mindre

krav, der ligger over den nuværende grænse på 3.000 kr. Manuelle procedurer som interne inkassoprocedurer

er uforholdsmæssigt omkostningskrævende særligt, hvis der ingen udsigt er til, at yderligere skridt vil medføre

en betaling. Overdragelse til inkasso vil også medføre øgede omkostninger.

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør forhøje beløbsgrænsen for tab på debitorer til omkring 10.000 kr. Desuden bør beløbet

fremover reguleres i henhold til § 20 i personskatteloven, således at grænsen ikke udhules af inflationen. Med

en grænse på 10.000 kr. skabes der en bedre balance imellem, hvornår det reelt kan betale sig at forfølge et

krav i forhold til de medfølgende omkostninger.

Det skal bemærkes, at ved et tab på 10.000 kr. vil virksomheden selv tabe 8.000 kr. og derfor have et stærkt

incitament til at forfølge krav, hvor der er en reel betalingsevne.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

I dag reguleres grænsen ikke og udhules derfor af inflationen.

En gennemførelse af forslaget vurderes at ville give anledning til et yderst beskedent provenutab.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet

#08

Moms

Indfør pligt for skattemyndighederne

til at anmode om yderligere

oplysninger ved bindende svar

UDFORDRINGEN

Ved anmodning om bindende svar på momsområdet opleves en tendens til, at Skatterådet helt eller delvist

afviser anmodninger om bindende svar med henvisning til, at Skatterådet ikke har tilstrækkeligt med oplys-

ninger til at besvare et eller flere spørgsmål med den fornødne sikkerhed.

Skatteforvaltningsloven indeholder en bestemmelse om, at hvis told- og skatteforvaltningen respektive Skatte-

rådet skønner, at spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan spørgeren anmodes om yderligere oplysninger

eller dokumentation. Efterkommes anmodningen ikke inden for en rimelig frist, kan spørgsmålet afvises eller

svaret begrænses til de forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst.

Anmodning om bindende svar hos Skatterådet er reelt eneste mulighed for at få et bindende svar fra skatte-

myndighederne.

skat

Forslag

HVAD KAN VI GØRE?

Skatteforvaltningen/Skatterådets sekretariat bør tilpligtes/opfordres til i så vid udstrækning som muligt at

anmode spørger om de yderligere oplysninger, der måtte mangle frem for, at anmodninger om bindende svar

afvises.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Momsen skal på plads ved faktureringen. Det er derfor byrdefuldt for virksomheder at få afvist en anmodning

om bindende svar på området.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet

#09

Moms

Momsrefusion til virksomheder uden

for EU

UDFORDRINGEN

Ved tilbagebetaling af moms til virksomheder uden for EU skal indsendes blanket nr. 31.004 til Skattestyrelsen.

Det skal i blanketten bl.a. oplyses, hvilket formål varerne og/eller ydelserne, der er omfattet af ansøgningen, er

købt til.

Blanketten skal bilægges originale fakturaer eller importdokumenter med angivelse af de afgiftsbeløb, virk-

somheden har betalt. Endvidere skal ansøgningen bilægges en attestation fra en kompetent myndighed i

virksomhedens hjemland, der bekræfter, at den pågældende virksomhed udøver erhvervsvirksomhed i det

pågældende land (kan dog undlades, hvis virksomheden inden for det sidste år har sendt Skattestyrelsen en

sådan dokumentation).

Det er et problem, at dokumenter, herunder originale dokumenter, skal sendes frem og tilbage med almindelig

post. Det gør processen langsommelig; således er oplevet en sagsbehandlingstid på op til otte måneder, mens

sagsbehandlingstiden i Sverige er 114 dage (gældende for oktober 2018). Desværre oplever virksomheder også,

at dokumenter forsvinder i posten.

skat

Forslag

HVAD KAN VI GØRE?

Skatteministeren bør fastsætte regler om, at ansøgning om momsrefusion til virksomheder uden for EU kan

foretages elektronisk i stedet for i papirform.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Forslaget vil bidrage til en øget digitalisering og lette virksomhedernes administrative byrder.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet

skat

Forslag

Afgifter på

virksomheder

Afgifter, der er lagt på virksomheder, kan rette sig mod

brugen af energi, men også mod generationsskifte, hvor

der skal beregnes bo- eller gaveafgift. Opgørelsen af

afgifterne kan være baseret på skøn, og det lægger byrder

og usikkerhed på virksomhederne, og gør kontrollen

vanskelig for skattemyndighederne.

DI’s forslag vedrørende afgifter på virksomheder sigter

derfor bl.a. mod at ensarte regler for godtgørelse af

energiafgifter og indføre skematiske værdier som grundlag

for beregning af bo- og gaveafgift.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet

#01

Afgifter på virksomheder

Reducér erhvervslivets energiafgifter

til EU’s minimumssatser

(el og fossile brændsler)

skat

Forslag

UDFORDRINGEN

Danske virksomheder betaler en højere afgift af den energi, der anvendes til komfortopvarmning og -køling

sammenlignet med den energi, der anvendes til proces. Det er således kun sidstnævnte, der godtgøres ned

til EU’s minimumssatser. Det sker for at sikre, at konkurrenceudsatte erhverv med energitunge processer kan

konkurrere på lige fod med virksomheder i andre EU-lande.

Opdelingen giver imidlertid anledning til betydeligt administrativt bøvl i de danske virksomheder, der er tvunget

til at opsætte bimålere for at skelne mellem energi anvendt til proces hhv. opvarmning/-køling (samt doku-

mentere rigtigheden heraf). Endvidere er det forskellen i afgiften mellem de to anvendelser, der er årsag til

behovet for at beskatte og regulere virksomhedernes (egen) nyttiggørelse af eventuel overskudsvarme fra

produktionen til komfortopvarmning.

Ved finanslovsaftalen for 2019 blev der rokket noget ved den traditionelle opdeling, idet den energi, som hoteller

og lignende bruger til opvarmning, fremover kan betragtes som procesenergi (med fuld lempelse).

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør justere energiafgifterne for erhvervslivet således, at alt energiforbrug – uanset om det

anvendes til proces eller komfortvarme/-køling – beskattes med EU’s minimumssatser. Dermed vil afgif-

terne på energi anvendt til komfortvarme/-køling falde fra 25,9 øre/kWh til 0,4 øre/kWh (elektricitet), og fra

56,20 kr./GJ til 4,50 kr./GJ (brændsler).

Dermed bortfalder virksomhedernes behov for at opdele og dokumentere energiforbruget, herunder

opstille bimålere etc. Samtidig vil nyttiggørelse af egen overskudsvarme ikke længere skulle reguleres og evt.

beskattes: Hvis en virksomhed kan udnytte sin egen overskudsvarme, så kan den blot gøre det.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Af et nyligt folketingssvar fra skatteministeren fremgår det, at forslaget forventes at give anledning til et varigt

provenutab på knap 400 mio. kr. Provenutabet er faldende over tid, hvilket blandt andet afspejler, at der de

senere år er vedtaget en række energiafgiftslempelser, som endnu ikke har fået (fuld) effekt. Det gælder afskaf-

felsen af bilag 1 til elafgiftsloven, hvorefter alle brancher med virkning fra 2023 vil være omfattet af procesafgift

på den del af elforbruget, der ikke anvendes til komfortvarme/-køling; samt den gradvise nedsættelse af elvar-

meafgiften frem mod 2021, hvorefter afgiften vil udgøre 15,6 øre/kWh, hvilket vil mindske spændet mellem

afgiften på el til proces hhv. komfortvarme/-køling.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet

#02

Afgifter på virksomheder

Let indberetningen af lønsumsafgift

UDFORDRINGEN

Lønsumsafgift er en afgift for virksomheder, der sælger momsfrie ydelser (eller ydelser pålagt nulmoms).

Afgiften tager udgangspunkt i virksomhedens lønninger og/eller virksomhedens skattemæssige overskud.

Der findes i alt fire metoder til at beregne afgiftsgrundlaget. Det er virksomhedens aktivitet og organisati-

onsform, der afgør metodevalget, og dermed hvilket beløb der er virksomhedens afgiftsgrundlag:

• Metode 1: Virksomheder med anden økonomisk virksomhed, der mod betaling leverer ydelser, som ikke

er momspligtige. Det drejer sig blandt andet om organisationer, fonde og foreninger samt lotterier og

spil om penge.

• Metode 2: Virksomheder i den finansielle sektor.

• Metode 3: Virksomheder, som udgiver og importerer aviser.

• Metode 4: Øvrige lønsumsafgiftspligtige virksomheder.

For alle virksomheder, der er pålagt lønsumsafgift, eksisterer en bagatelgrænse, således at der først skal

betales afgift for indkomståret, hvis afgiftsgrundlaget overstiger 80.000 kr. I så fald skal virksomheden

indberette lønsummen hvert kvartal, idet virksomheder inden for den finansielle sektor dog skal afregne

hver måned.

Da lønsumssatsen varierer, betyder bagatelgrænsen, at virksomheder i den finansielle sektor som minimum

vil skulle indbetale 12.240 kr. om året i lønsumsafgift (2021-regler), mens øvrige virksomheder vil skulle

betale hhv. 5.384 kr., 2.834 kr. og 3.296 kr. afhængig af om metode 1, 3 eller 4 finder anvendelse. Det

betyder, at f.eks. små ejerforeninger kan opleve, at deres kassemester kvartalsvist inden for en vis tidsfrist

skal opgøre og afregne en lønsumsafgift på under 4.000 kr. årligt. Hvis fristen ikke overholdes, pålægges

ejerforeningen gebyrer.

skat

Forslag

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør vedtage, at der ved mindre årlige lønsumsafgiftsbetalinger – f.eks. under 6.000 kr. årligt –

kun skal angives/afregnes én gang årligt.

Konkret kan forslaget udformes på mindst to måder: Enten kan bagatelgrænsen dif ferentieres efter metoden,

eller bagatelgrænsen kan suppleres med en metodespecifik bagatelgrænse, således at hvis lønsumsafgifts-

grundlaget er mindre end den afregningsgrænse, der svarer til, at virksomheden netop skal betale 6.000 kr.

i årlig lønsumsafgift, skal virksomheden have mulighed for at afregne afgiften årligt.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Forslaget forventes ikke at give anledning til noget nævneværdigt skatteprovenutab.

Det bør bemærkes, at DI andetsteds foreslår en afskaffelse af lønsumsafgiften for virksomheder, der udgiver og

importerer aviser (i sammenhæng med afskaffelsen af nulmomsen på aviser).

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet

#03

Afgifter på virksomheder

Indfør skematisk værdiansættelse

af successionsberettigede

virksomheder

UDFORDRINGEN

Skattereglerne kræver i en række tilfælde, at der skal fastættes en markedspris på produkter og services, som

ikke er handlet mellem uafhængige parter, med henblik på beregning af afgift. Fastsættelse af en ”markedspris”

kan imidlertid være en utroligt tung administrativ byrde for virksomheden – og samtidig noget som kan give

anledning til årelange tvister med skattemyndighederne.

Det gælder eksempelvis, når værdien af en virksomhed skal opgøres i forbindelse med generationsskifte i

familien, således at der kan afregnes bo- eller gaveafgift. Førhen kunne virksomheder i forbindelse med et

generationsskifte henholde sig til den såkaldte ”formueskattekurs”, som blev afskaffet primo 2015. I stedet

tager værdifastsættelsen nu udgangspunkt i de såkaldte ”2000-cirkulærer” (aktie- og goodwillcirkulærerne),

som typisk kommer frem til en højere værdi af virksomheden (og dermed en højere bo- eller gaveafgift), end det

var tilfældet med formueskattekursen.

Set fra et administrativt og retssikkerhedsmæssigt perspektiv er det største problem imidlertid, at cirkulærerne

alene er vejledende. Skattemyndighederne kan således vælge at se bort fra cirkulærerne, såfremt de skønner,

at markedsværdien af virksomheden er højere.

Fraværet af et retskrav på en skematisk værdiopgørelse betyder, at langtidsplanlægning af et generationsskifte

er noget nær umuligt. Det medfører store administrative byrder for virksomhederne, uigennemsigtighed i skat-

telovgivningen, forventeligt langvarige skattesager og forskelligartede afgørelser. Desuden stiller fraværet af

et retskrav på en skematisk værdiopgørelse sig hindrende i vejen for en digitalisering af skatteopkrævningen.

skat

Forslag

HVAD KAN VI GØRE?

Regeringen bør give successionsberettigede virksomheder retskrav på at kunne anvende en skematisk

værdiopgørelse med udgangspunkt i de eksisterende aktie- og goodwillcirkulærer.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Det beskrevne problem vil fremover tillige gælde, når en virksomhed skal overdrages til en erhvervsdrivende

fond, jf. den brede politiske aftale om skattefri overdragelse af erhvervsvirksomhed til erhvervsdrivende fonde,

som blev indgået ultimo 2018. Den aftalte model opererer således med en ”stifterskat”, som udregnes på

baggrund af virksomhedens værdi ved overdragelsen.

Indførelsen af retskrav på skematisk værdifastsættelse (i overensstemmelse med de eksisterende aktie- og

goodwillcirkulærer) skønnes at ville give anledning til et provenutab på knap 150 mio. kr.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet

#04

Afgifter på virksomheder

skat

Forslag

Beskat præmier ud fra

anskaffelsespris

UDFORDRINGEN

Skattereglerne kræver i en række tilfælde, at der skal fastættes en markedspris på produkter og services, som

ikke er handlet mellem uafhængige parter, med henblik på beregning af afgift. I nogle tilfælde er dette et relativt

overkommeligt problem, fordi det omtalte produkt er almindeligt tilgængeligt på markedet. I andre tilfælde er

der tale om et unikt fremstillet produkt, som ikke umiddelbart er tilgængeligt ”på markedet”, hvorfor virksom-

heden – og efterfølgende skattemyndighederne – er tvunget til at gøre sig overvejelser om sammenlignelige

produkter.

Det sidste gælder f.eks., når spilafgiften skal beregnes af gevinster, der overstiger bundfradraget på 750 kr.

(som netop er blevet forhøjet). I mange tilfælde er der tale om varer, der er importeret netop for at blive brugt

som gevinster, og hvor varen ikke findes i almindelig handel på det danske marked. I andre tilfælde findes varen

måske nok i den almindelige handel – men til varierende priser.

Virksomheden skal i sådanne tilfælde udregne og dokumentere en fiktiv markedspris, som den efterfølgende

skal beregne spilafgiften på baggrund af. Markedsprisen kan blive udfordret af Skatteforvaltningen, og det kan

føre til en efterfølgende skattesag. Det medfører store administrative byrder for virksomhederne, uigennem-

sigtighed i skattelovgivningen og forskelligartede afgørelser. Desuden stiller det sig hindrende i vejen for en

digitalisering af skatteopkrævningen.

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør indføre en skematisk regel for beregningen af afgiftsværdien på varer, der udloddes som

gevinster, når disse er anskaf fet under observation af armslængdeprincippet (enten af en uafhængig tred-

jepart eller under observation af gældende transfer pricing-regler). Den afgiftspligtige værdi kan tage

udgangspunkt i indkøbsprisen for varen tillagt en procentsats (f.eks. 5 pct.) og moms.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Som udgangspunkt kan løsningen gennemføres provenuneutralt for statskassen, idet ”tillægsprocenten” kan

varieres for at sikre uændret provenu.

Den foreslåede løsning kan ikke umiddelbart anvendes, hvis der er tale om en vare doneret til præmieudby-

deren, eller som præmieudbyderen selv har fremstillet. DI opfordrer dog til, at det overvejes, om også der her

kan findes en simpel, skematisk fastsættelse af afgiftsgrundlaget, der ikke kræver, at der skønnes en markeds-

værdi. Ved præmier doneret til velgørende formål kunne der evt. være tale om fritagelse for præmieafgift. Dette

vil i givet fald medføre et beskedent mindreprovenu.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet

skat

Forslag

Selskabs-

beskatning

I en globaliseret verden er det vigtigt for virksomhedernes

konkurrenceevne, at de danske selskabsskatteregler følger

international standard og ikke gøres unødigt komplicerede.

Også på indenlandsk niveau bør unødige administrative

byrder undgås, og på eksempelvis afskrivningsområdet bør

på den helt lange bane stiles mod at opnå samme regler på

både regnskabs- og skatteområdet.

DI’s forslag vedrørende selskabsbeskatning sigter derfor

bl.a. på mere ensartede regler i forhold til udlandet og

på at undgå unødige administrative byrder eksempelvis,

når virksomheder skal tage stilling til, om der er eller ikke

er fradrag for eksterne omkostninger ved udvidelse eller

omstrukturering af virksomheden.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet

#01

Selskabsbeskatning

skat

Forslag

Indfør internationale CFC-regler

UDFORDRINGEN

Ligesom de øvrige EU-lande har Danmark skullet implementere EU’s skatteundgåelsesdirektiv (Anti Tax Avoi-

dance Directive, forkortet ATAD) i national lovgivning – en proces, som endnu ikke er helt afsluttet. Direktivet

bygger i høj grad på OECD’s anbefalinger om regler mod udhuling af skattegrundlaget (Base Erosion and Profit

Shifting, forkortet BEPS).

Udfordringen for erhvervslivet har været, at Skatteministeriet i udgangspunktet har lagt op til at ændre så lidt

som muligt i det eksisterende danske regelsæt i forbindelse med implementeringen af ATAD i dansk lovgivning.

Dette til trods for, at direktivet på nogle punkter klart tager udgangspunkt i regler, der afviger fra de danske.

Ved at bibeholde særegne danske regler og tilføje de nye ATAD-regler risikerer danske virksomheder med uden-

landske datterselskaber at blive udsat for betydelige administrative byrder og ekstra beskatning sammenlignet

med tilsvarende virksomheder i andre EU-lande.

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør sikre, at Danmark benytter implementeringen af EU’s skatteundgåelsesdirektiv (og OECD’s

BEPS-anbefalinger) til at justere de danske bestemmelser, så de modsvarer forholdene i de øvrige EU-lande.

I den forbindelse kan med fordel henvises til, hvordan Sverige og Finland har valgt at implementere direktiv

og anbefalinger.

Ved at følge international standard vil Danmark kunne reducere administrative byrder, øge retssikkerheden

for virksomhederne, opnå mere robuste, sammenhængende regler internationalt, understøtte et level playing

field samt lette skatteforvaltningens kontrol.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

En tilretning til international standard kan i høj grad gøre det lettere for danske virksomheder at udvide deres

aktiviteter til udlandet og gøre det lettere for udenlandske virksomheder at etablere aktivitet eller investere i

Danmark. Der må også forventes at forekomme færre tilfælde af dobbeltbeskatning og dobbelt ikke-beskatning,

når reglerne følger samme standard.

Følger de danske regler international standard, vil det lette skatteforvaltningens kontrol af virksomhedernes

internationale forhold, ligesom den rette fortolkning af reglerne lettere fastlægges, når udenlandske myndig-

heders afgørelser mv. kan anvendes som fortolkningsbidrag.

Implementering af regler efter EU-standard forventes ikke at ville medføre et væsentligt tab af skatteprovenu.

Reglerne kan sågar ende med en nettogevinst som følge af den fordel, standardiseringen medfører i forhold til

at tiltrække og fastholde internationale virksomheder.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet

#02

Selskabsbeskatning

skat

Forslag

Afskaf særregel om tynd

kapitalisering

UDFORDRINGEN

I 1998 indførte Danmark regler om såkaldt ”tynd kapitalisering”. Reglerne har til formål at modvirke en flytning

af skattetilsvar fra Danmark til udlandet ved, at herværende datterselskaber af udenlandske selskaber finan-

sieres med højt forrentede koncerninterne lån, der medfører uforholdsmæssig stor fremmedkapital i forhold til

egenkapital.

OECD’s fælles standarder mod udhuling af skattegrundlaget (Base Erosion and Profit Shifting, forkortet BEPS)

indeholder i standardernes Action 4 en bedste praksis til forebyggelse af skatteundgåelse ved brug af renteud-

gifter (se også forslaget om renteloft). Standarden anbefaler en fælles tilgang til problemstillingen baseret på

en regel, der begrænser en virksomheds fradrag for renter til en procentdel af indkomsten før renter, skatter og

afskrivninger (Earnings Before Interest, Taxes, Depreciation and Amortization, forkortet EBITDA).

Mere end 125 lande indgår i et såkaldt Inclusive Framework, der arbejder på at gennemføre bl.a. BEPS-anbefa-

lingen om forebyggelse af skatteundgåelse ved brug af renteudgifter. EU’s skatteundgåelsesdirektiv indeholder

derfor også en rentebegrænsningsregel på grundlag af en EBITDA-regel. Danmark har indført direktivets

EBITDA-regel, men fastholder alligevel de gamle danske særregler. Dette er ikke i strid med EU’s skatteundgå-

elsesdirektiv, men må anses for en afvigelse fra international praksis.

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør afskaf fe den danske særregel om tynd kapitalisering, da den nye EBITDA-regel udgør et

tilstrækkeligt værn mod tynd kapitalisering.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Efter de nugældende danske regler sker en eventuel fradragsbeskæring først efter reglerne om tynd kapitali-

sering, derefter efter reglerne om renteloft og endelig efter EBITDA-reglen.

En tilretning til international standard kan i høj grad gøre det lettere for danske virksomheder at udvide deres

aktiviteter til udlandet og gøre det lettere for udenlandske virksomheder at etablere aktivitet eller investere i

Danmark. Der må også forventes at forekomme færre tilfælde af dobbeltbeskatning og dobbelt ikke-beskatning,

når reglerne følger samme standard.

Følger de danske regler international standard, vil det lette Skatteforvaltningens kontrol af virksomhedernes

internationale forhold, ligesom den rette fortolkning af reglerne lettere fastlægges, når udenlandske myndig-

heders afgørelser mv. kan anvendes som fortolkningsbidrag.

Implementering af regler efter EU-standard forventes ikke at ville medføre et væsentligt tab af skatteprovenu.

Reglerne kan sågar ende med en nettogevinst som følge af den fordel, standardiseringen medfører i forhold til

at tiltrække og fastholde internationale virksomheder.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet

#03

Selskabsbeskatning

skat

Forslag

Afskaf særregel om renteloft

UDFORDRINGEN

I 2007 indførte Danmark regler om fradragsbeskæring for renteudgifter og kurstab mv. – det såkaldte

renteloft. Indkomstårets nettofinansieringsudgifter kan alene fradrages i det omfang, de ikke overstiger den

skattemæssige værdi af selskabets aktiver ganget med en standardrente. I modsætning til reglerne om tynd

kapitalisering (se forslaget herom) beskærer renteloftet fradragsretten ikke blot for koncerninterne renteud-

gifter og kurstab mv., men også for renteudgifter og kurstab til uafhængige långivere, dvs. al gæld.

OECD’s fælles standarder mod udhuling af skattegrundlaget (Base Erosion and Profit Shifting, forkortet

BEPS) indeholder i standardernes Action 4 en bedste praksis til forebyggelse af skatteundgåelse ved brug af

renteudgifter. Standarden anbefaler en fælles tilgang til problemstillingen baseret på en regel, der begrænser

en virksomheds fradrag for renter til en procentdel af indkomsten før renter, skatter og afskrivninger ( Earnings

Before Interest, Taxes, Depreciation and Amortization, forkortet EBITDA).

Mere end 125 lande indgår i et såkaldt Inclusive Framework, der arbejder på at gennemføre bl.a. BEPS-an-

befalingen om forebyggelse af skatteundgåelse ved brug af renteudgifter. EU’s skatteundgåelsesdirektiv

indeholder derfor også en rentebegrænsningsregel på grundlag af en EBITDA-regel. Danmark har indført

direktivets EBITDA-regel, men fastholder alligevel de gamle danske særregler. Dette er ikke i strid med EU’s

skatteundgåelsesdirektiv, men må anses for en afvigelse fra international praksis, der komplicerer de danske

skatteregler unødigt.

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør afskaf fe den danske særregel om renteloft, da den nye EBITDA-regel udgør tilstrækkeligt

værn mod skatteundgåelse ved brug af renteudgifter.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Efter de nugældende danske regler sker en eventuel fradragsbeskæring først efter reglerne om tynd kapitali-

sering, derefter efter reglerne om renteloft og endelig efter EBITDA-reglen.

En tilretning til international standard kan i høj grad gøre det lettere for danske virksomheder at udvide deres

aktiviteter til udlandet og gøre det lettere for udenlandske virksomheder at etablere aktivitet eller investere i

Danmark. Der må også forventes at forekomme færre tilfælde af dobbeltbeskatning og dobbelt ikke-beskatning,

når reglerne følger samme standard.

Følger de danske regler international standard, vil det lette Skatteforvaltningens kontrol af virksomhedernes

internationale forhold, ligesom den rette fortolkning af reglerne lettere fastlægges, når udenlandske myndig-

heders afgørelser mv. kan anvendes som fortolkningsbidrag.

Implementering af regler efter EU-standard forventes ikke at ville medføre et væsentlig tab af skatteprovenu.

Reglerne kan sågar ende med en nettogevinst som følge af den fordel, standardiseringen medfører i forhold til

at tiltrække og fastholde internationale virksomheder.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet

#04

Selskabsbeskatning

skat

Forslag

Harmoniser EBITDA-

rentebegrænsningsregel

UDFORDRINGEN

I 2007 indførte Danmark en såkaldt EBIT-regel (Earnings Before Interest and Taxes), der gælder samtidig

med reglerne om henholdsvis tynd kapitalisering og renteloft med henblik på at begrænse danske selskabers

fradragsret for renteudgifter.

EBIT-reglen medførte oprindelig, at den skattepligtige indkomst før nettofinansieringsudgifter for selskaber

maksimalt kunne nedsættes med 80 pct. som følge af nettofinansieringsudgifterne efter eventuel fradragsbe-

skæring efter reglerne om renteloft.

OECD’s fælles standarder mod udhuling af skattegrundlaget (Base Erosion and Profit Shifting, forkortet BEPS)

indeholder i standardernes Action 4 en bedste praksis til forebyggelse af skatteundgåelse ved brug af renteudgifter.

Standarden anbefaler en fælles tilgang til problemstillingen baseret på en regel, der begrænser en virksomheds

fradrag for renter til en procentdel af indkomsten før renter, skatter og afskrivninger ( Earnings Before Interest,

Taxes, Depreciation and Amortization, forkortet EBITDA).

Mere end 125 lande indgår i et såkaldt Inclusive Framework, der arbejder på at gennemføre bl.a. BEPS-anbefalingen

om forebyggelse af skatteundgåelse ved brug af renteudgifter. EU’s skatteundgåelsesdirektiv indeholder derfor

også en rentebegrænsningsregel på grundlag af en EBITDA-regel. Danmark har indført direktivets EBITDA-regel,

men fastholder alligevel de gamle danske særregler. Dette er ikke i strid med EU’s skatteundgåelsesdirektiv, men

må anses for en afvigelse fra international praksis, der komplicerer de danske skatteregler unødigt.

Ved implementering af EU’s skatteundgåelsesdirektiv i 2018 blev EBIT-reglen ændret til en EBITDA-regel. Herved

blev rentebegrænsningen i stedet fastsat til 30 pct. af den skattepligtige indkomst før låneomkostninger og

afskrivninger. Beskæringen kan dog maksimalt nedsætte indkomstårets fradragsberettigede låneomkostninger

til 22.313.400 kr. (svarende til direktivets beløbsgrænse på 3 mio. euro).

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør sikre, at den danske implementering følger implementeringen i de øvrige EU-lande. Der kan

søges inspiration i de forventede fremtidige fælles EU-regler med udgangspunkt i forslaget til direktiv om et

fælles selskabsskattegrundlag (CCTB), artikel 13.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Efter de nugældende danske regler sker en eventuel fradragsbeskæring først efter reglerne om tynd kapitali-

sering, derefter efter reglerne om renteloft og endelig efter EBITDA-reglen.

En begrænsning af lovgivningen til EBITDA-reglen kan fortsat være kompleks, men tilretning til international

standard vil gøre det enklere for både virksomheder og skatteforvaltningen.

Implementering af regler efter EU-standard forventes ikke at ville medføre et væsentligt tab af skatteprovenu.

Reglerne kan sågar ende med en nettogevinst som følge af den fordel, standardiseringen medfører i forhold til

at tiltrække og fastholde internationale virksomheder.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet

#05

Selskabsbeskatning

Simplificér reglerne for beskatning

af selskabers aktieindkomst

UDFORDRINGEN

Beskatningen af selskabers aktieindkomst er i dag relativt indviklet. Beskatningen afhænger dels af, hvorvidt

der er tale om indkomst fra datterselskabsaktier (defineret ved et ejerskab på mindst 10 pct.) eller porteføl-

jeaktier, og dels af hvorvidt (portefølje)aktierne er noterede eller unoterede.

• Avancer og udbytter fra noterede og unoterede datterselskabsaktier er skattefri.

• Avancer fra unoterede porteføljeaktier er skattefri.

• Udbytter fra unoterede porteføljeaktier indgår med 70 pct. i den skattepligtige indkomst (beskatning på

0,7 x 22 pct. = 15,4 pct.)

• Avancer og udbytter fra noterede porteføljeaktier indgår direkte som skattepligtig indkomst (beskatning

på 22 pct.).

skat

Forslag

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør vedtage, at avancer og udbytter fra noterede porteføljeaktier beskattes på samme vilkår som

udbytter fra unoterede porteføljeaktier, dvs. indgår med 70 pct. i den skattepligtige indkomst.

Dermed vil de nuværende tre forskellige satser blive reduceret til to:

Der vil være skattefrihed for følgende kapitalindkomster i et selskab:

• Avancer og udbytter fra datterselskabsaktier, uanset om de er noterede eller ej

• Avancer fra unoterede porteføljeaktier

Følgende kapitalindkomster vil indgå med 70 pct. i selskabets skattepligtige indkomst:

• Udbytter fra porteføljeaktier, uanset om de er noterede eller ej

• Avancer fra noterede porteføljeaktier

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Selskaber i andre EU-lande, der har danske porteføljeaktier, betaler en udbytteskat (til Danmark) på 15 pct. af

udbyttet. Derfor kan Danmark ikke reducere beskatningen af danske selskabers porteføljeaktier (udbytte) til

under dette niveau. Forslaget forventes at medføre et beskedent provenutab for staten.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet

#06

Selskabsbeskatning

skat

Forslag

Indfør fradrag for eksterne

omkostninger til udvidelse mv. af

virksomheder

UDFORDRINGEN

I 2017 blev det lovfæstet, at virksomheder kan fratrække erhvervsmæssige lønudgifter til virksomhedens

ansatte samt erhvervsmæssige udgifter tilknyttet ansættelsesforholdet.

Formålet var på en enkel og administrerbar måde at sikre virksomhederne fradrag for erhvervsmæssige lønud-

gifter mv., uanset om medarbejderne beskæftiger sig med virksomhedens løbende drift eller eksempelvis

udfører arbejde i forbindelse med udvidelse af virksomheden også i de tilfælde, hvor overvejelserne om udvi-

delse af virksomheden ikke konkret effektueres.

Hensigten var ikke alene at udvide fradragsretten i forbindelse med etablering og udvidelse af virksomheden,

men generelt at udvide fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgifter mv., der ikke anses for løbende drifts-

omkostninger, men anses for at være anlægsudgifter.

Baggrunden var to domme fra Højesteret i 2017, der fastslog, at der ikke var hjemmel i skattelovgivningen til

at fradrage lønudgifter, der vedrører etablering af ny virksomhed eller udvidelse af eksisterende virksomhed.

Imidlertid gives ikke fradrag for virksomheders eventuelle eksterne omkostninger i forbindelse med udvidelse

eller omstrukturering.

Denne manglende fradragsadgang giver anledning til administrativt bøvl i virksomhederne, idet det fordrer, at

der løbende tages stilling til eksterne omkostninger med henblik på at afklare, om omkostningerne relaterer sig

til at ”erhverve, sikre og vedligeholde indkomst”, eller om de relaterer sig til egentlige udvidelser af den eksiste-

rende virksomhed.

For mindre virksomheder er opdelingen især et problem, da sådanne virksomheder (i modsætning til større

virksomheder) sjældent har mulighed for at internalisere omkostningerne (ansætte eksperter frem for at købe

sig til ekstern konsulentbistand).

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør udvide fradragsretten for interne til også at omfatte eksterne omkostninger til udvidelse og

omstrukturering af virksomheden.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Udvidelsen af fradragsretten til også at omfatte eksterne omkostninger vurderes at ville give anledning til et

provenutab på omkring 100 mio. kr.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet

#07

Selskabsbeskatning

skat

Forslag

Afskaf dokumentationskrav ved

handel mellem danske koncern-

selskaber

(DK-DK transfer pricing)

UDFORDRINGEN

Danske virksomheder anvender betydelige ressourcer på udarbejdelse af transfer pricing-dokumentation

om, at handel mellem koncernforbundne selskaber sker på markedsmæssige (armslængde) vilkår. For handel

mellem koncernforbundne selskaber i Danmark, der er omfattet af obligatorisk sambeskatning, tjener doku-

mentationen reelt ikke noget formål. Det skyldes, at de interne afregningspriser i sagens natur ikke kan ændre

på størrelsen af det danske selskabsskattegrundlag (grundet sambeskatningen).

Krav om dokumentation af rent indenlandske dispositioner blev indført i 2005, fordi det efter en EU-dom i

2002 (Lankhorst-Hohorst) var Skatteministeriets opfattelse, at dette muligvis var et EU-krav. Siden har det vist

sig, at de fleste andre EU-lande ikke har indført dokumentationskrav vedrørende indenlandske transaktioner,

og at der således er tale om dansk overimplementering. Tilsyneladende er det kun Danmark, Norge og UK,

som har dokumentationskrav for rent indenlandske transaktioner. Det fremgår således af tysk ret, at DE-DE

transaktioner ikke skal analyseres eller dokumenteres. Dette gælder, uanset der ikke findes tvungen national

sambeskatning i Tyskland. Lignende regler findes i svensk ret.

Senest bekræfter en EU-dom fra 2018 (Hornbach-Baumarkt), at det ikke er i strid med EU-retten at have et

armslængdeprincip udelukkende på rent udenlandske transaktioner.

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør afskaf fe transfer pricing-dokumentationskravene for handel mellem danske koncernfor-

bundne selskaber bortset fra konkrete tilfælde, hvor der er grund til at bevare kravene, eksempelvis ved

handel mellem et selskab underlagt almindelig selskabsbeskatning og et selskab underlagt tonnagebe-

skatning.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Byrderne for virksomhederne er anseelige særligt i forhold til, at dokumentationen ikke tjener noget formål.

Forslaget vil således ingen provenumæssig konsekvens have.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet

#08

Selskabsbeskatning

skat

Forslag

Indfør fuld lempelse for betalt

udenlandsk skat

UDFORDRINGEN

Selv om det som udgangspunkt er meningen, fjerner de danske skatteregler i mange tilfælde ikke dobbeltbe-

skatning – altså situationer, hvor en dansk virksomhed ender med at være skattepligtig af samme indkomst

i både Danmark og udlandet. Det skyldes, at udlandet beskatter bruttoindkomsten (dvs. uden fradrag af

omkostninger), hvorimod lempelsen i den danske skat beregnes ud fra en udenlandsk nettoindkomst (benævnt

”nettoprincippet”).

Nettoprincippet blev indført i 1993 for at forhindre skattearbitrage i form af investering af lånt kapital i uden-

landske finansielle aktiver, hvor lånerenten fragår i den danske indkomstopgørelse, mens den udenlandske

kapitalindkomst indgår i lempelsesberegningen med bruttobeløbet. Selv om bestemmelsen har dette speci-

fikke sigte, er kravet om anvendelse af nettoprincippet gjort generelt. Konsekvensen er, at virksomheder i

forbindelse med almindelige forretningsmæssige dispositioner i udlandet rammes af dobbeltbeskatning, som

bestemmelsen ikke afhjælper.

Reglen medfører desuden betydelige administrative byrder. Eksempelvis fremgår det af en dom fra Vestre

Landsret fra 2016, at en virksomhed for hver enkelt udgift skulle foretage en konkret vurdering af, om udgiften

kunne anses at for vedrøre den danske eller den udenlandske indkomst. Da virksomheden ikke havde foretaget

en sådan konkret vurdering, kunne udgifterne ifølge dommen ikke anses at vedrøre alene den danske eller den

udenlandske indkomst.

Opgørelsen af nettoindkomsten er en helt selvstændig opgørelse, der betinger, at virksomheden gennemgår

samtlige udgiftsposter og deler dem op i tre kategorier: Én der direkte vedrører anden indkomst end den

lempelsesberettigede udenlandske indkomst, én der direkte vedrører den lempelsesberettigede udenlandske

indkomst, og én der ikke direkte kan henføres til hverken anden indkomst eller den lempelsesberettigede uden-

landske indkomst.

Nettoindkomsten udgør summen af den skattepligtige lempelsesberettigede udenlandske bruttoindkomst

fratrukket direkte og fradragsberettigede udgifter og en forholdsmæssig andel af de ikke-direkte og fradrags-

berettigede omkostninger.

Reglen er særdeles kompliceret og byrdefuld at administrere for virksomhederne og for Skatteforvaltningen at

kontrollere.

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør ændre reglen, således at der på en enklere måde sikres fuld lempelse for dobbeltbeskatning.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Dobbeltbeskatning er ødelæggende for den enkelte virksomhed og skader på længere sigt landene ved at

begrænse den internationale økonomiske aktivitet. Det er forbundet med stor usikkerhed at skønne over de

provenumæssige konsekvenser af forslaget. DI lægger derfor op til, at der som udgangspunkt afsættes i alt 200

mio. kr. til forslaget.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet

#09

Selskabsbeskatning

Indfør højere fradrag for småanskaf-

felser og juster reglen om samhørende

småaktiver

UDFORDRINGEN

Hvis en virksomhed anskaffer mindre driftsmidler med en anskaffelsessum på 13.800 kr. eller derunder, kan

virksomheden vælge at behandle anskaffelsessummen på samme måde som driftsudgifter, der trækkes fuldt

ud fra i indkomståret i stedet for at afskrives over en årrække. Den relativt lave beløbsgrænse for ”småan-

skaffelser” betyder dog, at selv relativt billige driftsmidler – som altså overstiger beløbsgrænsen – ikke kan

straksafskrives, men i stedet afskrives over en årrække. Især for mindre virksomheder udgør dette både en

administrativ byrde såvel som en likviditetsmæssig belastning.

Hertil kommer, at der fra ovenstående regel gælder den undtagelse, at aktiver, der er bestemt til at fungere

sammen med allerede anskaffede aktiver, ikke kan straksafskrives, såfremt den samlede anskaffelsessum

overstiger grundbeløbet for småanskaffelser. Denne undtagelse giver anledning til uklare skøn og administrativt

besvær, når virksomheder skal tage stilling til, om et givent aktiv er bestemt til at virke sammen med allerede

anskaffede aktiver. F.eks. fordrer den, at en printer – der jo i sagens natur virker sammen med (mindst) én

computer – ikke kan betragtes selvstændigt, men skal vurderes sammen med en computer.

skat

Forslag

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør hæve beløbsgrænsen for småanskaf felser til f.eks. 20.000 kr. eller mere, således at flere

driftsmidler kan straksafskrives. Desuden bør reglen om samhørende aktiver lempes, således at den kun kan

anvendes på aktiver, der er strengt komplimentære og altså er konstrueret til at virke sammen med hinanden

– og ikke blot med tilsvarende andre aktiver. F.eks. bør en printer og computer anses for to aktiver.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Forslaget vurderes at give anledning til et ubetydeligt mindreprovenu primært som følge af en tidsmæssig

udskydelse af skattebetalingen.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet

skat

Provenumæssige konsekvenser

For hvert af simplificeringsforslagene har DI foretaget en vurdering af de provenumæssige konsekvenser, hvis forslaget

gennemføres. De provenumæssige konsekvenser fremgår dels af hvert enkelt forslag og dels af oversigten nedenfor.

Udgangspunktet har været at finde forslag, der hver især har relativ lille betydning for statskassen i forhold til den simplificering,

forslaget giver anledning til. En meget stor del af forslagene er derfor enten provenuneutrale eller økonomisk ubetydelige.

Der er dog også forslag, hvor den økonomiske ef fekt ikke kan siges at være nul eller ubetydelig (ca. 25 mio. kr. eller mindre).

Blandt disse medfører de fleste et beskedent mindreprovenu for statskassen, mens andre forslag omvendt medfører et

beskedent statsligt merprovenu. I mange tilfælde har DI peget på de forslag, der hænger naturligt sammen og på den måde

kan være med til at finansiere hinanden. Det forslag med den samlet set største økonomiske ef fekt er forslaget om at fjerne

den grønne check, hvilket vil give staten et betydeligt merprovenu især på den korte bane. Dette merprovenu har DI først og

fremmest foreslået anvendes til en række af de øvrige simplificeringsforslag, som vil komme husholdningerne til gavn.

Ses bort fra sådanne oplagte sammenhænge mellem enkeltforslag er der således ikke tale om ”en samlet pakke” eller en

samlet reform – men om en række enkeltforslag eller mindre saneringspakker, som hver for sig vil bidrage til et simplere

skattesystem, og som hver for sig vil være enten provenuneutrale at gennemføre, kræve finansiering, eller – i enkelte tilfælde

– give et merprovenu, som i givet fald kan anvendes til andre formål. Gennemføres samtlige forslag, vil nettoresultatet være

et tab for statskassen på under en milliard kroner. Det skal ses i forhold til statens samlede indtægter fra skatter og afgif ter

på i alt ca. 1.000 mia. kr.

Beskatning af lønmodtagere

Indfør automatisk pendlerfradrag

Indfør ubegrænset skattefri godtgørelse for pendleromkostninger

Afskaf fradrag for småfornødenheder

Afskaf skattefri bundgrænse ved gaver mv.

Simplificér skatteregler for ikke-arbejdsrelaterede medarbejdergoder

og julegaver

Afskaf ægtefællerabat ved fri telefon mv.

Mio. kr.

(+ = statsligt merprovenu)

Provenuneutral

+ maks 200

+ godt 100

Økonomisk ubetydeligt

Provenuneutral

DI ser gerne, at der afsættes midler

til at styrke pendlerfradraget, se også

nedenfor.

DI ser gerne beløbet afsat til

pendlerfradraget.

DI ser gerne beløbet afsat til

pendlerfradraget.

Forenkling af skattereglerne for medarbejderkantiner

Let indberetningen om medarbejderaktier

Let værdifastsættelsen af medarbejderaktier

Udskyd værdifastsættelsen af købe- og tegningsretter til

medarbejderaktier

Fjern begrænsning for tildeling af medarbejderaktier med værdi op til

20 pct. af lønnen

Fjern aldersgrænsen for udvidet mulighed for medarbejderaktier

Genindfør sporadisk lønindberetning

Enklere lønindberetning ved privat arbejde

Enklere lønindberetning ved platformsøkonomi

Enklere lønindberetning for ansatte i mindre virksomheder

Beskatning af udenlandske medarbejdere

Bortse fra kort periode som begrænset skattepligtig i

bruttoskatteordningen

Juster vederlagskravaet i bruttoskatteordningen

Ophæv forbuddet mod udenlandske iværksættere og ejerledere på

bruttoskatteordningen

Simplificér beskatningen af udenlandske bestyrelsesmedlemmer

Indfør bagatelgrænse for beskatning af globale medarbejdere

Ligestil filialer med datterselskaber i forhold til globale medarbejderes

skattepligt

Fritag udlændinges urealiserede kapitalgevinster for avanceskat ved

fraflytning

Fritag udlændinge for lagerbeskatning af udenlandske investeringer

Fritag udlændinge for ejendomsværdiskat af udenlandsk bolig/

sommerhus

Provenuneutral

Økonomisk ubetydeligt

Under 100

Knap 150

Økonomisk ubetydeligt

Merprovenuet fra rabattens afskaf felse

bruges til at nedsætte den generelle

sats.

Skal ses i sammenhæng med

den foreslåede simplificering af

momsreglerne.

Tilsammen med det næste forslag ca.

200 i alt.

Tilsammen med det foregående forslag

ca. 200 i alt.

DI vurderer, at samtlige forslag

vedrørende udenlandske medarbejdere

vil kunne gennemføres inden for en

samlet økonomisk ramme på omkring

300 mio. kr.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet

skat

Provenumæssige konsekvenser

Kapitalindkomstbeskatning

Indfør konsolideret kapitalbeskatning ef ter nordisk model

Mio. kr.

(+ = statsligt merprovenu)

+ omkring 200

Afskaf aktiesparekontoen

Afskaf investorfradraget

+ godt 100

+ 200

Provenugevinsten er ekskl.

hovedaktionærmodel. Provenuet

afsættes til denne.

Afsættes til hovedaktionærmodellen.

Afsættes til hovedaktionærmodellen

(inkluderer aflysning af forhøjelsen i

2023).

Enklere indberetning ved lånebaseret crowdfunding

Afgif ter på private husholdninger

Afskaf kaf feafgif ten

Afskaf isafgif ten

Afskaf afgif terne på lysstofrør, glødepærer og autopærer

Afskaf tillægsafgif ten på mousserende vin

Afskaf afgif ten på engangsservice

Harmonisér konfektureafgif ten uanset mængden af tilsat sukker

Afskaf forbrugsafgif tsloven

Afskaf lystfartøjsforsikringsafgif ten

Afskaf den grønne check

Moms

Indfør fuldt momsfradrag for mobiltelefon mv. til delvis privat

anvendelse

Indfør fuldt momsfradrag for morgenmad mv. ved erhvervsmæssig

hotelovernatning

Enklere momsregler for medarbejderkantiner

Økonomisk ubetydeligt

Godt 200

Godt 300

Ca. 50

Godt 100

Godt 200

Under 100

+ ca. 2.000

Merprovenuet er faldende over tid og

udgør på kort sigt over 2�½ mia. kr.

Knap 200

Økonomisk ubetydeligt

Provenuneutral

Skal ses i sammenhæng med forslag

om simplere beskatningsregler for

medarbejderen.

Enklere momsfradrag for biler

Afskaf nulmomsen (og lønsumsafgif ten) på aviser

Provenuneutral

Merprovenuet går ubeskåret til en ny

public service pulje, som aviserne (bl.a.)

kan søge.

Forhøj og reguler beløbsgrænsen for investeringsgoder

Forhøj beløbsgrænsen for tab på debitorer

Indfør pligt for skattemyndighederne til at anmode om yderligere

oplysninger ved bindende svar

Momsrefusion til virksomheder uden for EU

Afgif ter på virksomheder

Reducér erhvervslivets energiafgif ter til EU’s minimumssatser

Let indberetningen af lønsumsafgif t

Indfør skematisk værdiansættelse af succesionsberettigede

virksomheder

Beskat præmier ud fra anskaf felsespris

Selskabsbeskatning

Indfør internationale CFC-regler

Afskaf særregel om tynd kapitalisering

Afskaf særregel om rentelof t

Harmonisér EBITDA-rentebegrænsningsregel

Simplificér reglerne for beskatning af selskabernes aktieindkomst

Indfør fradrag for eksterne omkostninger til udvidelse mv. af

virksomheder

Afskaf dokumentationskrav ved handel mellem danske

koncernselskaber

Indfør fuld lempelse for betalt udenlandsk skat

Indfør højere fradrag for småanskaf felser og juster reglen om

samhørende småaktivitet.

Under 50

Økonomisk ubetydeligt

Ca. 400

Økonomisk ubetydeligt

Knap 150

Provenuneutral

Økonomisk ubetydeligt

100

Økonomisk ubetydeligt

200

Økonomisk ubetydeligt

Dette er den varige pris. Jo før det

gennemføres, desto dyrere.

Denne er meget svær at vurdere. Og

der er tale om et skøn.