SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 20: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Beskatning ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde)

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del Bilag 20
Offentligt

Skatteministeriet

Udkast (2)

J.nr. 2018-4003

Forslag

til

Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love

(Beskatning ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde)

§1

I aktieavancebeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1148 af 29. august 2016, som æn-

dret senest ved § 1 i lov nr. 84 af 30. januar 2019, foretages følgende ændring:

Efter § 35 A indsættes før overskriften til § 36:

”Overdragelse

til erhvervsdrivende fonde

Personer

§ 35 B.

Ved overdragelse af aktier til en fond omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde kan par-

terne i overdragelsen anvende reglerne i §§ 35 C-35 F, når følgende betingelser er opfyldt:

1) Fondens formål er at eje og drive den virksomhed, som direkte eller indirekte ejes af det sel-

skab, hvis aktier overdrages.

2) Aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 5, 2. og 3.

pkt.

3) Fonden ejer efter overdragelsen mindst 25 pct. af aktiekapitalen og mere end 50 pct. af

stemmerettighederne i selskabet.

4) Mindst 50 pct. af de aktiver bortset fra aktier, som fonden indirekte bliver ejer eller medejer

af som følge af overdragelsen, ejes af selskaber, som fonden direkte eller indirekte har be-

stemmende indflydelse over. Ved opgørelsen efter 1. pkt. medregnes ikke aktiverne i et sel-

skab, som fonden indirekte bliver medejer af, når parterne i overdragelsen godtgør, at over-

drageren hverken ved overdragelsen eller inden for de seneste 5 år forud for overdragelsen

direkte eller indirekte ejer eller har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen eller råder eller har

rådet over mere end 50 pct. af stemmerettighederne i selskabet. Ved afgørelsen af, om over-

drageren ejer eller har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i et selskab eller råder eller har

rådet over mere end 50 pct. af stemmerettighederne, finder aktieavancebeskatningslovens §

4 tilsvarende anvendelse.

5) Udbytte af aktierne i selskabet skal tilfalde fonden med mindst samme andel som fondens

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 20: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Beskatning ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde)

andel af kapitalen. Udbytte af aktier i selskaber, som fonden bliver indirekte ejer eller med-

ejer af som følge af overdragelsen, skal indirekte tilfalde fonden med mindst samme andel

som fondens indirekte ejerandel af selskabet, bortset fra udbytte af aktier i selskaber, som

ikke skal indgå ved opgørelsen efter nr. 4.

6) Aktierne overdrages uden modydelse, idet fondens pligt til at betale stifterskatten, jf. § 35 D,

ikke anses for en modydelse.

7) Aktiernes værdi med fradrag af stifterskatten tilfalder fondens grundkapital.

8) Medlemmer af en bestemt familie eller visse familier må ikke være tillagt fortrinsret til ud-

delinger fra fonden. Medlemmer af en bestemt familie eller visse familier må heller ikke

være tillagt fortrinsret til at indtage en bestemt stilling eller til på anden måde, herunder i

form af arbejdsvederlag, at oppebære økonomiske ydelser fra fonden eller fra en virksom-

hed, som fonden ejer. Dette gælder dog ikke hverv som medlem af bestyrelsen.

Stk. 2.

Beslutning om, at parterne ønsker at anvende reglerne i §§ 35 C-35 F, skal meddeles told- og

skatteforvaltningen inden for fristen for rettidig indgivelse af overdragerens oplysninger efter skat-

tekontrollovens § 2 for det indkomstår, hvori overdragelsen er sket. Meddelelsen skal være vedlagt

en beholdningsoversigt og saldo for stifterskat, jf. § 35 D. Udelades ved opgørelsen efter stk. 1, nr.

4, 1. pkt., aktiverne i et selskab, som fonden indirekte bliver medejer af, jf. stk. 1, nr. 4, 2. pkt., skal

meddelelsen endvidere være vedlagt dokumentation for, at betingelserne herfor er opfyldt.

Stk. 3.

Hvis de værdiansættelser, som parterne har lagt til grund ved beregning af saldo for stifter-

skat ved overdragelsen, ændres af told- og skatteforvaltningen, kan parterne træffe en ny beslutning

om, hvorvidt §§ 35 C-35 F skal anvendes på overdragelsen. En ny beslutning skal meddeles told-

og skatteforvaltningen inden for 3 måneder efter, at overdrageren har modtaget meddelelse om æn-

dringen.

Stk. 4.

Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse ved et dødsbos overdragelse af aktier til en fond. I

disse tilfælde skal beslutning efter stk. 2, 1. pkt., meddeles told- og skatteforvaltningen senest sam-

tidig med rettidig indsendelse af boopgørelsen, jf. dødsboskattelovens § 85.

Stk. 5.

Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse af aktier til fonde med hjemsted på

Færøerne, i Grønland eller i et land, der er medlem af EU eller EØS. Det er en betingelse, at det

godtgøres, at det efter det pågældende lands regler er en gyldighedsbetingelse for fonden, at fonds-

formuen er endeligt og uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue, og at det godtgøres, at fondens

formålsbestemmelse kun kan ændres efter regler, der kan sidestilles med reglerne herom i lov om

erhvervsdrivende fonde. Endvidere skal fonden over for told- og skatteforvaltningen forpligte sig til

at betale stifterskatten, jf. § 35 D, og til at afgive årlige oplysninger efter § 35 F.

§ 35 C.

Gevinst og tab ved overdragelsen af aktierne medregnes ikke ved opgørelsen af overdrage-

rens skattepligtige indkomst. Er den skattemæssige anskaffelsessum negativ, medregnes en gevinst

svarende til den negative anskaffelsessum dog ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige ind-

komst.

Stk. 2.

Værdien af aktierne, som overdrages til fonden, medregnes ikke ved opgørelsen af fondens

skattepligtige indkomst.

§ 35 D.

Der skal ved overdragelsen etableres en beholdningsoversigt over de aktier, der overdrages

til fonden. Ved en efterfølgende skattefri aktieombytning, fusion eller spaltning skal de aktier, der

herved erhverves som vederlag, indgå i beholdningsoversigten. Endvidere skal der ved overdragel-

sen etableres en saldo for stifterskat, der beregnes med skattesatsen i fondsbeskatningslovens § 11,

stk. 1, af overdragerens gevinst ved overdragelse af aktierne. Som aktiernes anskaffelsessum anven-

des overdragerens anskaffelsessum, dog mindst 0 kr. Som aktiernes afståelsessum anvendes aktier-

nes handelsværdi. Stifterskatten skal betales af fonden og forfalder til betaling eller nedskrives efter

reglerne i stk. 2-6 og § 35 E.

Stk. 2.

Ved afståelse af aktier, der indgår på beholdningsoversigten, foretages der en opgørelse af

gevinst eller tab ved afståelsen, jf. dog stk. 4. Opgørelsen skal ske pr. afstået aktie og foretages på

grundlag af aktiens anskaffelsessum og afståelsessum. Som aktiens anskaffelsessum anvendes det i

stk. 1, 4. pkt., anførte beløb. De først erhvervede aktier anses for de først afståede.

Stk. 3.

Medfører en opgørelse efter stk. 2 en gevinst, forfalder et beløb beregnet som fondens ge-

vinst ved afståelsen ganget med skattesatsen i fondsbeskatningslovens § 11, stk. 1. I den beregnede

skat gives der fradrag for anden skat, der er betalt af gevinsten. For skat betalt til fremmed stat, Fæ-

røerne eller Grønland opgøres fradrag efter 2. pkt. efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1. Over-

stiger den beregnede skat den skat, der er betalt her til landet og til udlandet, forfalder det oversky-

dende beløb til betaling.

Stk. 4.

Ved modtagelse af udbytter på aktier, jf. ligningslovens § 16 A, der indgår på beholdningso-

versigten, forfalder et beløb, der beregnes med skattesatsen i fondsbeskatningslovens § 11, stk. 1, af

udbytterne. I den beregnede skat gives der fradrag for skat, der er betalt af udbyttet, herunder skat

betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland, efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1. Oversti-

ger den beregnede skat den skat, der er betalt her til landet eller til udlandet, forfalder det oversky-

dende beløb til betaling.

Stk. 5.

Saldoen for stifterskat nedskrives med beløb, der betales af fonden. Har fonden i det ind-

komstår, hvor et beløb forfalder efter stk. 3 og 4, foretaget uddelinger eller hensættelser til almen-

velgørende eller på anden måde almennyttige formål, der opfylder betingelserne i fondsbeskatnings-

lovens § 4, nedskrives saldoen for stifterskat endvidere med den del af det forfaldne beløb, der mod-

svares af et beløb beregnet af uddelingerne eller hensættelserne med skattesatsen i fondsbeskat-

ningslovens § 11, stk. 1. 2. pkt. finder alene anvendelse, når uddelingerne eller hensættelserne ikke

er fradragsberettigede ved opgørelsen af fondens skattepligtige indkomst.

Stk. 6.

Saldoen for stifterskat forrentes med en rentesats på 1 procentpoint over Nationalbankens

diskonto, dog mindst med 1 pct. p.a. Fristen for betaling af afdrag på saldoen for stifterskat er den 1.

november i kalenderåret efter indkomståret eller ved forskudt indkomstår den 1. november i kalen-

deråret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Betaling senest den

20. i den måned, hvori beløbet efter 1. pkt. forfalder til betaling, anses for rettidig. Betales beløbet

ikke rettidigt, forrentes det forfaldne beløb med renten efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2,

pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.

Stk. 7.

Et uforfaldent beløb på saldoen for stifterskat bortfalder, når alle aktierne på beholdningso-

versigten er afstået, uanset at saldoen ikke er nedbragt til 0.

§ 35 E.

Er betingelsen i § 35 B, stk. 1, nr. 2, for aktier, der indgår på beholdningsoversigten efter §

35 D, stk. 1, ikke opfyldt 5 år regnet fra overdragelsen, anses aktierne for afstået til handelsværdien

på det tidspunkt, hvor betingelsen ikke længere er opfyldt. Har aktierne været ejet af fonden i min-

dre end 3 år, foretages beregningen efter § 34, stk. 1, nr. 3, for de år, som aktierne har været ejet af

fonden.

Stk. 2.

Ved udlodninger og dispositioner, der ikke er omfattet af § 35 D, vedrørende aktier på be-

holdningsoversigten, hvor udlodningerne eller dispositionerne vil kunne påvirke aktiernes kurs-

værdi i nedadgående retning, beregnes der skat heraf med skattesatsen i fondsbeskatningslovens §

11, stk. 1. Dette gælder både udlodninger til fonden selv og andre udlodninger og dispositioner, der

må antages at være i fondens interesse. I den beregnede skat gives der fradrag for anden skat, der er

betalt af gevinsten, herunder skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland efter reglerne i

ligningslovens § 33, stk. 1. Overstiger den beregnede skat den skat, der er betalt her til landet eller

til udlandet, forfalder det overskydende beløb til betaling. Saldoen for stifterskatten nedskrives med

beløbet, når det er betalt.

§ 35 F.

Fonden skal inden for den frist, der er angivet i skattekontrollovens § 12, jf. § 13, indgive en

ajourført beholdningsoversigt og saldo for stifterskat for hvert indkomstår, hvor der er en positiv

saldo for stifterskat. Samtidig med indgivelsen heraf skal der indgives oplysninger om de forhold,

der efter §§ 35 D og 35 E medfører forfald af stifterskat. Udenlandske fonde skal udover de i 1. og

2. pkt. anførte oplysninger samtidig indgive oplysning om fondens adresse på indsendelsestidspunk-

tet. Indgives opgørelserne ikke rettidigt, forfalder saldoen for stifterskatten til betaling. Told- og

skatteforvaltningen kan se bort fra overskridelse af fristen for indgivelse af opgørelserne.

Stk. 2.

Har fonden hjemsted i et land, der ikke er omfattet af overenskomst af 7. december 1989

mellem de nordiske lande om bistand i skattesager eller Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts

2010, er anvendelse af §§ 35 C-35 E endvidere betinget af, at der stilles betryggende sikkerhed for

betalingen af stifterskatten. Sikkerheden skal stå i passende forhold til stifterskatten og kan stilles i

form af aktier, obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked, bankgaranti eller anden

betryggende sikkerhed. Flytter fonden efterfølgende hjemsted til et land, der er omfattet af den

nævnte overenskomst eller det nævnte direktiv, frigives den stillede sikkerhed efter anmodning.

Stk. 3.

Flytter fonden hjemsted til et land, der ikke er omfattet af den i stk. 2, 1. pkt., nævnte over-

enskomst eller det deri nævnte direktiv, forfalder saldoen for stifterskat til betaling. Dette gælder

dog ikke, såfremt hjemstedet flyttes til et land, der er medlem af EU eller EØS, og der stilles betryg-

gende sikkerhed, jf. stk. 2, 2. pkt. Uanset 2. pkt. forfalder saldoen for stifterskat til betaling, når flyt-

ning af fondens hjemsted indebærer, at betingelserne i § 35 B, stk. 5, ikke er opfyldt.

Selskaber m.v.

§ 35 G.

Ved overdragelse af aktier til en fond omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde kan par-

terne i overdragelsen anvende reglerne i §§ 35 C-35 F, jf. dog stk. 6, hvis overdragelsen helt eller

delvist sker ved gave, der anses for udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 6, og betingel-

serne i § 35 B, stk. 1, nr. 1-8, er opfyldt. Som part i overdragelsen anses også den aktionær, hvis

ideelle interesse tilgodeses ved gaveoverdragelsen.

Stk. 2.

Beslutning om, at reglerne i §§ 35 C-35 F ønskes anvendt, skal meddeles told- og skattefor-

valtningen inden for fristen for rettidig indgivelse af oplysninger efter skattekontrollovens § 2 for

den i stk.1, 2. pkt., omhandlede aktionær for det indkomstår, hvori overdragelsen er sket. Meddelel-

sen skal være vedlagt en beholdningsoversigt og saldo for stifterskat, jf. § 35 D. Udelades ved op-

gørelsen efter § 35 B, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., aktiverne i et selskab, som fonden indirekte bliver med-

ejer af, jf. § 35 B, stk. 1, nr. 4, 2. pkt., skal meddelelsen endvidere være vedlagt dokumentation for,

at betingelserne herfor er opfyldt.

Stk. 3.

Hvis de værdiansættelser, som parterne har lagt til grund ved beregning af saldo for stifter-

skat ved overdragelsen, ændres af told- og skatteforvaltningen, kan parterne træffe en ny beslutning

om, hvorvidt §§ 35 C-35 F skal anvendes på overdragelsen. En ny beslutning skal meddeles told-

og skatteforvaltningen inden for 3 måneder efter, at overdrageren har modtaget meddelelse om æn-

dringen.

Stk. 4.

Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse af aktier til en fond, når den i stk. 1,

2. pkt., omhandlede aktionær er et dødsbo. I disse tilfælde skal beslutning efter stk. 2, 1. pkt., med-

deles told- og skatteforvaltningen senest samtidig med rettidig indsendelse af boopgørelsen, jf.

dødsboskattelovens § 85.

Stk. 5.

Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse af aktier til fonde med hjemsted på

Færøerne, i Grønland eller i et land, der er medlem af EU eller EØS. Det er en betingelse, at det

godtgøres, at det efter det pågældende lands regler er en gyldighedsbetingelse for fonden, at fonds-

formuen er endeligt og uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue, og at fondens formålsbestem-

melse kun kan ændres efter regler, der kan sidestilles med reglerne herom i lov om erhvervsdri-

vende fonde. Endvidere skal fonden over for told- og skatteforvaltningen forpligte sig til at betale

stifterskatten, jf. § 35 D, og til at afgive årlige oplysninger efter § 35 F.

Stk. 6.

Saldoen for stifterskat beregnes som skatten af gevinsten ved overdragelsen med skattesatsen

i fondsbeskatningslovens § 11, stk.1. Ved opgørelsen af gevinsten ved overdragelsen anvendes som

aktiernes anskaffelsessum anskaffelsessummen for den i stk. 1, 2. pkt., omhandlede aktionær for ak-

tierne i det selskab, der før overdragelsen direkte eller indirekte ejer de overdragne aktier. Ejer akti-

onærens selskab direkte eller indirekte andre aktiver og passiver end de overdragne aktier, fordeles

anskaffelsessummen forholdsmæssigt efter handelsværdien på overdragelsestidspunktet. Som akti-

ernes afståelsessum anvendes det beløb, der anses for udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr.

6. Den anskaffelsessum, der efter 2. og 3. pkt. anvendes som aktiernes anskaffelsessum ved opgø-

relsen af gevinsten ved overdragelsen, fratrækkes ved opgørelsen af den anskaffelsessum, som den i

stk. 1, 2. pkt., omhandlede aktionær anvender ved opgørelsen af gevinst og tab efter denne lov på

aktionærens aktier i det overdragende selskab.”

§2

I boafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 12. januar 2015, som ændret ved § 2 i lov nr.

540 af 29. april 2015, § 6 i lov nr. 1888 af 29. december 2015, § 14 i lov nr. 550 af 30. maj 2017, §

1 i lov nr. 683 af 8. juni 2017 og § 7 i lov nr. 688 af 8 juni 2017, foretages følgende ændringer:

§ 3, stk. 1, litra f,

ændres ”brugs- og indtægtsnydelser og” til ”brugs- og indtægtsnydelser,”

§ 3 stk. 1, litra g,

ændres ”ligningslovens § 8 A eller § 12.” til ”ligningslovens §§

8 A eller 12

og”.

§ 3, stk. 1,

indsættes som

litra h:

”h)

arv og legat i form af aktier m.v., der tilfalder fonde, når overdragelsen er omfattet af aktieavan-

cebeskatningslovens §§ 35 C-35 F.”

§3

I dødsboskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 426 af 28. marts 2019, som ændret ved § 8 i

lov nr. 688 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:

§ 27, stk. 1, 1. pkt.,

ændres ”jf. dog stk. 2 og 3” til ”jf. dog stk. 2-4”.

§ 27

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

”Stk.

Gevinst ved dødsboets overdragelse af aktier til en fond medregnes ikke ved opgørelsen af

bobeskatningsindkomsten, når overdragelsen er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 35 C-

35 F. Er den skattemæssige anskaffelsessum for aktierne negativ, medregnes en gevinst svarende til

den negative anskaffelsessum dog til dødsboets skattepligtige indkomst.”

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

§ 29

indsættes som

stk. 6:

”Stk. 6.

Gevinst ved udlodning af aktier til en fond medregnes ikke ved opgørelsen af bobeskat-

ningsindkomsten, når overdragelsen er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 35 C-35 F. Er

den skattemæssige anskaffelsessum for aktierne negativ, medregnes en gevinst svarende til den ne-

gative anskaffelsessum dog ved opgørelsen af dødsboets skattepligtige indkomst.”

§4

I fondsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 17. august 2015, som ændret ved

lov nr. 651 af 8. juni 2016, § 1 i lov nr. 473 af 17. maj 2017, § 11 i lov nr. 1555 af 19. december

2017, § 2 i lov nr. 1683 af 26. december 2017 og § 1 i lov nr. 1723 af 27. december 2018, foretages

følgende ændringer:

§ 3, stk. 6, 2. pkt.,

ændres ”§ 8” til: ”§ 28”.

§ 3 A, stk. 2,

indsættes som

3. pkt.:

”Stk. 1 finder ikke anvendelse for en udenlandsk fond, der har erhvervet aktierne, når

overdragelsen

er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 35 C-35

F.”

§ 6

indsættes som

stk. 2.:

”Stk.

Ved afståelse af aktier, der er erhvervet ved anvendelse af aktieavancebeskatningslovens §§

35 C-35 F, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse, når gevinsten i henhold til aktieavancebeskatnings-

lovens § 8 ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når der i det pågæl-

dende år er eller har været en positiv saldo for stifterskat. Den skattefri gevinst ved aktieafståelsen

opgøres efter reglerne i § 35 D, stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1 anses uddelinger for fortrinsvis at

hidrøre fra gevinst ved afståelse eller udbytte af aktier, der er omfattet af aktieavancebeskatningslo-

vens §§ 35 C-35

F.”

§5

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 8. august 2019, som ændret senest ved § 18 i lov nr.

551 af 7. maj 2019, foretages følgende ændringer:

§ 16 A, stk. 2,

indsættes som

nr. 6:

”6) Værdien af en gave ved helt eller delvist vederlagsfri overdragelse af aktier i et selskab

m.v., når

gaven ydes i aktionærens eller andelshaverens ideelle interesse.”

§ 16 A, stk. 3,

indsættes som

nr. 4:

”4) Udlodninger omfattet af stk. 2, nr. 6, hvis reglerne i aktieavancebeskatningslovens §§ 35 C-35

anvendes for aktieoverdragelsen.”

§6

I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1164 af 6. september 2016, som ændret senest ved §

7 i lov nr. 324 af 30. marts 2019, foretages følgende ændring:

§ 3, stk. 4,

indsættes som

3. pkt.:

”1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse for

aktier, som en fond har erhvervet ved anvendelse af aktie-

avancebeskatningslovens §§ 35 C-35 F for indkomstår, hvor der er eller har været en positiv saldo

for stifterskat.”

§7

Loven træder i kraft den 1. januar 2020.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

1.2. Lovovervågning

2. Lovforslagets indhold

2.1. Gældende ret

2.1.1. Aktieavancebeskatningsloven

2.1.2. Boafgiftsloven

2.1.3. Fondsbeskatningsloven

2.1.4. Overdragelse af aktier, når driftsselskabet ejes via et holdingselskab

2.2. Den foreslåede ordning

2.2.1. Krav til fonden og dens formål

2.2.2. Krav til stemmeandel og ejerkrav

2.2.3. Overdragelse af erhvervsvirksomhed

–

pengetankreglen

2.2.4. Krav om bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed

2.2.5. Stifter har negativ anskaffelsessum på aktierne

2.2.6. Beskatningen efter overdragelse til fonden

2.2.7. Fondens aktieafståelser

2.2.8. Fondens udbytteindtægter

2.2.9. Prioriteringsreglen

2.2.10. Overførselsreglen

2.2.11. Nedsættelse af fondens grundkapital

2.2.12. Andre efterfølgende dispositioner i fonden

2.2.13. Overdragelse til udenlandske fonde

2.2.14. Overdragelse af aktier, når driftsselskabet ejes via et holdingselskab

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget udmønter aftale offentliggjort den 28. december 2018 mellem den daværende regering

(Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet og Radikale Venstre

om at gennemføre de nødvendige lovændringer med henblik på at udmønte anbefalingerne fra ar-

bejdsgruppen om succession til erhvervsdrivende fonde, som er indeholdt i arbejdsgruppens rapport

”Beskatning ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde”

(rapporten er

sendt til Folketinget, jf. SAU 2017-2018, alm. del, bilag 222).

De foreslåede regler indebærer, at der ved arv eller gave kan overdrages aktier i selskaber, der dri-

ver erhvervsvirksomhed, til en erhvervsdrivende fond uden betaling af skatter eller afgifter på over-

dragelsestidspunktet.

Den foreslåede beskatningsmodel skal således styrke virksomhedsejeres muligheder for at gennem-

føre et smidigt generationsskifte af deres virksomhed, således at overdragelse til fonde kan være et

attraktivt alternativ til andre modeller for generationsskifte af virksomheder. Derigennem skabes

også incitament til flere fondsstiftelser.

Den foreslåede beskatningsmodel giver mulighed for et smidigt generationsskifte uden risiko for en

udnyttelse af reglerne. Dette skyldes, at anvendelsen af reglerne forudsætter opfyldelse af en række

betingelser, der bl.a. skal sikre, at der ikke efterfølgende sker begunstigelser af stifterens familie, og

at den modtagende fond er underlagt regler, der afskærer stifteren fra at råde over fondens midler.

Efter de gældende regler kan en vederlagsfri overdragelse til en almennyttig eller almenvelgørende

fond af aktier i et selskab, der driver aktiv erhvervsvirksomhed, efter omstændighederne gennemfø-

res uden beskatning, når driftsselskabet ejes via et holdingselskab. I disse tilfælde er der ikke

samme værn mod udnyttelse. Regeringen foreslår derfor, at sådanne overdragelser fremover skal

anses for (maskeret) udbytte til aktionæren, når de må anses for at være sket i aktionærens ideelle

interesse, men at denne beskatning skal kunne undgås ved anvendelse af den foreslåede beskat-

ningsmodel. Dette vil i praksis bidrage til at sikre, at overdragelserne behandles efter samme regel-

sæt, uanset om virksomhedsejeren har ejet de overdragne aktier direkte eller indirekte via et hol-

dingselskab.

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

Forslaget om at forbedre de skattemæssige vilkår ved overdragelse til en erhvervsdrivende fond ind-

gik oprindeligt i aftalen om

Vækstplan DK

fra 2013 indgået mellem den daværende regering (Soci-

aldemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Al-

liance og Det Konservative Folkeparti . Som led heri blev der nedsat en tværministeriel arbejds-

gruppe, der i 2015 fremlagde et forslag til en model for succession til erhvervsdrivende fonde.

Modellen fra den tværministerielle arbejdsgruppe blev imidlertid af en række interessenter kritiseret

for ikke at være attraktiv og anvendelig i praksis, hvorfor der i november 2016 blev nedsat en ny

arbejdsgruppe med deltagelse af eksterne sagkyndige medlemmer, der skulle komme med forslag

til, hvordan den konkrete model for succession kan udformes, så reglerne bliver fleksible og anven-

delige, men samtidig ikke kan misbruges.

Arbejdsgruppen med eksterne sagkyndige medlemmer har i sin rapport foreslået en konkret model,

der indebærer, at aktier, dvs. en virksomhed i selskabsform, kan overdrages (doneres) til en er-

hvervsdrivende fond, uden at dette medfører betaling af skat eller afgift på tidspunktet for overdra-

gelsen.

Avanceskatten (”stifterskatten”) opgøres på overdragelsestidspunktet, og denne skat udskydes, ind-

til fonden eventuelt sælger aktierne eller modtager udbytte m.v. Stifterskatten beregnes på grundlag

af overdragerens avance på overdragelsestidspunktet, men med den skattesats, der gælder for fon-

den (aktuelt 22 pct.).

Stifterskatten med tillæg af forrentning udgør et loft over den skat, der udløses som følge af over-

dragelsen til fonden. Loftet over beskatningen sikrer forudberegnelighed vedrørende de skattemæs-

sige konsekvenser ved overdragelse til fonde.

Modellen adskiller sig således fra en model med succession, der ville medføre, at fonden ved afstå-

else af de overdragne aktier også ville være skattepligtig af en eventuel avance, der vedrører perio-

den efter overdragelsen til fonden.

De foreslåede regler skal reducere likviditetsbelastningen ved overdragelse af en virksomhed til en

erhvervsdrivende fond, fordi skattebetalingen udskydes, indtil fonden eventuelt modtager udbytter

eller sælger aktierne. Herved undgås, at der ved overdragelsen udløses beskatning af potentielt me-

get store latente avancer.

I den rapport, som arbejdsgruppen med de eksterne medlemmer har udarbejdet, beskrives det, at fy-

siske personer efter praksis har mulighed for uden skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser at gen-

nemføre en overdragelse af aktier til en erhvervsdrivende fond med et almennyttigt formål, såfremt

aktierne overdrages via et holdingselskab ejet af den pågældende person. Arbejdsgruppen har i rap-

porten ikke taget stilling til, om denne mulighed for skattefri overdragelse

–

den såkaldte holding-

model - fortsat bør bestå ved siden af den af arbejdsgruppen foreslåede model.

Mulighed for skattefri overdragelse til fonde af aktier i selskaber, der udøver aktiv erhvervsvirk-

somhed, når ejerskabet til driftsselskabet udøves via et holdingselskab, giver bl.a. mulighed for

overdragelse til fonde uden for EU/EØS uden iagttagelse af de værnsregler, der er indbygget i ar-

bejdsgruppens model. Det foreslås derfor, at aktionærer fremover vil skulle beskattes som (maske-

ret) udbytte, såfremt et selskabs helt eller delvist vederlagsfrie overdragelse af aktier tilgodeser akti-

onærens ideelle interesse. Det foreslås endvidere, at der i disse tilfælde vil kunne ske overdragelse

til en erhvervsdrivende fond efter den foreslåede beskatningsmodel, hvis betingelserne herfor er op-

fyldt.

1.2. Lovovervågning

Aftalepartierne er enige om, at der, hvis lovforslaget vedtages, skal udarbejdes en redegørelse til

Folketingets Skatteudvalg om erfaringerne med den nye lovgivning. Redegørelsen, der vil blive ba-

seret på de første tre år efter lovens ikrafttræden, vil f.eks. skulle indeholde oplysninger om antallet

af oprettede fonde, herunder i udlandet, efter de nye regler. Redegørelsen vil endvidere skulle inde-

holde oplysninger om den opgjorte stifterskat og afviklingen heraf.

Skatteministeriet vil til brug for redegørelsen indhente oplysninger fra Skatteforvaltningen, som vil

kunne bidrage med de almindelige erfaringer, herunder praksis med hensyn til den nye lovgivning.

Skatteministeriet vil endvidere indhente bidrag fra relevante interesseorganisationer, rådgivere m.v.,

der har berøring med ordningen.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Gældende ret

2.1.1. Aktieavancebeskatningsloven

En persons indskud (gaveoverdragelse) af aktier til en erhvervsdrivende fond behandles efter skatte-

lovgivningens almindelige regler om afståelse af aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 31.

Dette indebærer, at overdrageren skal opgøre gevinst eller tab efter reglerne i aktieavancebeskat-

ningsloven.

Aktieavancen opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen for akti-

erne, hvor afståelsessummen skal fastsættes til aktiernes handelsværdi på overdragelsestidspunktet.

En eventuel avance medregnes som hovedregel ved opgørelsen af aktieindkomsten, der beskattes

med 42 pct. ved aktieindkomst over en bundgrænse på 54.000 kr. (2019-niveau). Aktieindkomst op

til denne grænse beskattes med 27 pct.

Sker aktieoverdragelsen til fonden ved arv eller anden overdragelse fra dødsboet efter den tidligere

ejer, skal der i et skattepligtigt dødsbo medregnes gevinst eller tab ved overdragelsen af aktierne,

hvor avance medregnes til boets aktieindkomst, der ligeledes beskattes hos boet som aktieindkomst

med samme satser som for personer. Dødsboer, hvori der indgår en erhvervsvirksomhed, vil som

oftest være skattepligtige, idet dødsboer er skattepligtige, når enten boets aktiver eller nettoformue

overstiger 2.901.400 kr. (2019-niveau).

2.1.2. Boafgiftsloven

Sker aktieoverdragelsen til fonden ved arv, er overdragelsen af aktierne omfattet af boafgiftsloven.

Af arv til fonde skal der både betales boafgift på 15 pct. og tillægsboafgift på 25 pct., således at af-

giften samlet udgør 36,25 pct. af aktiernes værdi, jf. boafgiftslovens § 1.

Fonde med almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål er fritaget for boafgift, men

denne afgiftsfritagelse gælder ikke fonde, der har til formål at eje og drive en erhvervsvirksomhed,

jf. boafgiftslovens § 3.

2.1.3. Fondsbeskatningsloven

Fonde omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde (herefter erhvervsfondsloven) er skattepligtige

efter fondsbeskatningsloven, jf. fondsbeskatningslovens § 1. Erhvervsfondsloven omfatter danske

fonde, legater, stiftelser og andre selvejende institutioner, der er erhvervsdrivende.

En erhvervsdrivende fond er en juridisk person, som besidder en formue, der er uigenkaldeligt ud-

skilt fra stifterens formue til varetagelse af et eller flere i vedtægten bestemte formål, som skal

kunne efterleves i en længere årrække, hvor rådighedsbeføjelserne over fonden tilkommer en i for-

hold til stifter selvstændig ledelse, hvor der udøves erhvervsaktivitet, og hvor ingen fysisk eller juri-

disk person uden for fonden har ejendomsretten til fondens formue.

Efter erhvervsfondsloven anses en fond f.eks. som erhvervsdrivende, hvis fonden har bestemmende

indflydelse over et aktie- eller anpartsselskab eller en anden virksomhed. Fonde omfattet af er-

hvervsfondsloven skal registreres hos Erhvervsstyrelsen og have en grundkapital på mindst 300.000

kr.

Den skattepligtige indkomst for erhvervsdrivende fonde skal som udgangspunkt opgøres efter skat-

telovgivningens almindelige regler for aktieselskaber, jf. fondsbeskatningslovens § 3. Fondsbeskat-

ningsloven indeholder visse særregler for fonde, f.eks. om fondes skattefrihed for gaver og fradrags-

muligheder i forbindelse med uddelinger og hensættelser til almennyttige formål, jf. fondsbeskat-

ningslovens §§ 3 og 4-6.

Erhvervsdrivende fonde skal opdele den skattepligtige indkomst i indkomst ved erhvervsmæssig

virksomhed og øvrig indkomst. Indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed medregnes fuldt ud ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst, mens den øvrige indkomst alene beskattes, i det omfang

denne indkomst overstiger et bundfradrag på 25.000 kr., jf. fondsbeskatningslovens § 3, stk. 2.

Fondens erhvervelse af aktier ved gave skal i visse tilfælde medregnes ved opgørelsen af fondens

skattepligtige indkomst efter reglerne i fondsbeskatningsloven, jf. fondsbeskatningslovens § 3, stk.

6. Gaver til fonde er ikke omfattet af reglerne om gaveafgift i boafgiftsloven.

Fonde er skattepligtige af gaver, hvis gaven kan anvendes til uddeling. Skatteprocenten for fonde er

aktuelt 22 pct. Derimod er gaver til fonde som udgangspunkt skattefrie, hvis gavens værdi tilføres

fondens grundkapital.

Er der tale om en familiefond, er gaven skattepligtig for fonden, uanset om gaven går til fondens

grundkapital. Gaver ydet til en familiefonds stiftelse beskattes med en afgift på 20 pct. Som familie-

fonde anses fonde, i hvis vedtægter der tillægges medlemmer af en bestemt familie fortrinsret til ud-

delinger fra fonden eller fortrinsret til at indtage bestemte stillinger m.v.

Gaver til en fond er således skattefri for fonden, hvis gavens værdi tilføres grundkapitalen i en fond,

der ikke er en familiefond, og gaven ikke er bestemt til senere uddeling.

Erhvervsdrivende fonde kan skattefrit modtage udbytte af datter- og koncernselskabsaktier. Datter-

selskabsaktier er ifølge aktieavancebeskatningsloven aktier, der ejes af et selskab (eller fond), der

ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet. Koncernselskabsaktier er aktier, hvor ejeren

og det selskab, hvori der ejes aktier, er sambeskattede eller kan sambeskattes. Koncernselskabsak-

tier omfatter desuden aktier, hvor en fond m.v. og det selskab, hvori der ejes aktier, er koncernfor-

bundne, og hvor selskabet kan indgå i en sambeskatning.

Erhvervsdrivende fonde er ligesom selskaber omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler om

beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier, således at erhvervsdrivende fonde kan afstå dat-

ter- og koncernselskabsaktier skattefrit.

Erhvervsdrivende fonde kan foretage fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ud-

delinger og hensættelser til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Fradrag for uddelinger kan foretages i det indkomstår, hvor fonden retligt har forpligtet sig til at fo-

retage den konkrete uddeling. Fradrag for hensættelser til almenvelgørende eller på anden måde al-

mennyttige formål gives, når hensættelserne anvendes inden for 5 år.

Der gives endvidere erhvervsdrivende fonde fradrag for hensættelser til konsolidering af fondskapi-

talen. Fradraget for hensættelser til konsolidering kan ikke overstige 4 pct. af indkomstårets udde-

linger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, jf. fondsbeskatningslovens § 5,

stk. 1.

Fradraget for de anførte uddelinger og hensættelser er dog begrænset af den såkaldte prioriteringsre-

gel i fondsbeskatningsloven, hvorefter skattefrie udbytteindtægter og andre indtægter, svarende til

bundfradraget, anses for medgået til uddelinger og hensættelser, før nogen del af den skattepligtige

indkomst anses for medgået hertil, jf. fondsbeskatningslovens § 6. Der er derfor kun fradrag for ud-

delinger og hensættelser i det omfang, de tilsammen udgør et beløb, der er større end de skattefrie

udbytteindtægter og andre indtægter, der svarer til bundfradraget. Skattefrie gaver eller skattefrie

aktieavancer reducerer imidlertid ikke fradraget.

Selskaber, der altovervejende ejes direkte af en fond med et almenvelgørende eller på anden måde

almennyttigt formål, kan anvende den såkaldte overførselsregel (også benævnt transparensreglen),

jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 4, hvorefter den indkomst, der optjenes af selskabet, anses for ind-

tjent direkte af den fond, der ejer aktierne i selskabet. Det er en betingelse, at fonden uddeler eller

hensætter beløbet i det indkomstår, hvori det er optjent i selskabet, og at beløbet anvendes til et al-

menvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål.

Overførselsreglen praktiseres således, at selskabet indrømmes et ligningsmæssigt fradrag mod, at

det tilsvarende beløb indtægtsføres i fonden, som herefter uddeler eller hensætter beløbet.

2.1.4. Overdragelse af aktier, når driftsselskabet ejes via et holdingselskab

Der er efter praksis mulighed for, at en aktionær kan lade sit holdingselskab overdrage et dattersel-

skab som gave til en almennyttig eller almenvelgørende fond uden beskatning af selskabet, fonden

eller aktionæren.

Selskabet (holdingselskabet) er ikke skattepligtigt af aktieoverdragelsen, når der er tale om overdra-

gelse af datterselskabsaktier til fonden, da selskabers afståelser af datterselskabsaktier er skattefrita-

get, jf. aktieavancebeskatningslovens § 8. Fonden er ikke skattepligtig af gaveoverdragelsen i form

af aktier, hvis denne sker til fondens grundkapital, og der ikke er tale om en familiefond, jf. fonds-

beskatningslovens § 3, stk. 6.

Aktionæren bliver ikke udlodningsbeskattet, når denne ikke anses for at have en økonomisk eller

personlig interesse i overdragelsen, og der er tale om en fond, der har et almennyttigt formål. Dette

er dog ikke til hinder for, at fonden kan drive erhvervsvirksomhed eller eje aktier i et erhvervsdri-

vende selskab.

Der er tale om en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Den anførte praksis fremgår af afgørel-

ser truffet af Højesteret, Skatterådet og Ligningsrådet (daværende). Der er dermed efter gældende

regler mulighed for i visse tilfælde, der ikke er klart afgrænset, at overføre en virksomhed til en er-

hvervsdrivende fond, uden at overdragelsen udløser beskatning.

2.2. Den foreslåede ordning

I overensstemmelse med arbejdsgruppens anbefalinger foreslås det, at fysiske personer skal kunne

overdrage aktier i selskaber, der driver aktiv erhvervsvirksomhed, til en erhvervsdrivende fond,

uden at dette har skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser på overdragelsestidspunktet, ligesom fon-

den efter overdragelsen i videst muligt omfang skal være undergivet de gældende regler for beskat-

ning af erhvervsdrivende fonde.

I tillæg hertil foreslås, at det vil skulle anses for udbytte, når en aktionærs ideelle interesse tilgode-

ses ved, at et direkte eller indirekte ejet selskab overdrager aktier ved en helt eller delvist vederlags-

fri overdragelse. Det foreslås, at der også i sådanne tilfælde skal være mulighed for at anvende den

foreslåede model, såfremt overdragelsen sker til en erhvervsdrivende fond, og betingelserne for an-

vendelse af modellen i øvrigt er opfyldt.

2.2.1. Krav til fonden og dens formål

Fonden skal være en erhvervsdrivende fond, hvis vedtægtsbestemte formål skal være at eje og drive

virksomheden. Herved tilgodeses hensynet til, at den foreslåede særlige ordning for overdragelse af

erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde udelukkende skal kunne anvendes, såfremt over-

dragelsen sker med henblik på, at virksomheden varigt skal være underlagt fondseje.

Fondens kan også have uddelingsformål som f.eks. at uddele til almennyttige formål, men den må

ikke have til formål at støtte medlemmer af en bestemt familie.

De foreslåede regler skal således ikke kunne anvendes ved overdragelse til fonde, i hvis vedtægter

der tillægges medlemmer af en bestemt familie fortrinsret til uddelinger fra fonden eller fortrinsret

til at indtage bestemte stillinger m.v., jf. fondsbeskatningslovens § 3, stk. 6, og erhvervsfondslovens

§ 28. Som det fremgår af erhvervsfondslovens § 28, stk. 2, omfatter dette også fonde, hvis vedtæg-

ter tillægger medlemmer af en bestemt familie eller visse familier fortrinsret til at indtage en be-

stemt stilling i eller til på anden måde at oppebære økonomiske ydelser fra en virksomhed, hvorover

fonden har en bestemmende indflydelse.

Der vil dog kunne tillægges medlemmer af en bestemt familie fortrinsret til at være medlemmer af

bestyrelsen, jf. erhvervsfondslovens § 28, stk. 2, 2. pkt., men en sådan vedtægtsbestemt fortrinsret

vil skulle respektere erhvervsfondslovens § 40, hvorefter nærtstående til stifteren ikke uden sam-

tykke fra fondsmyndigheden kan udgøre fondsbestyrelsens flertal.

Efter erhvervsfondslovens § 89, stk. 1, kræves fondsmyndighedens tilladelse til vedtægtsændringer.

Fondsmyndigheden kan kun tillade ændringer af vedtægtsbestemmelser vedrørende fondens formål

eller uddelinger efter forudgående samtykke fra Civilstyrelsen, jf. § 89, stk. 2. Derudover følger det

af erhvervsfondslovens § 61, at fondsbestyrelsen kun med fondsmyndighedens samtykke må fore-

tage eller medvirke til ekstraordinære dispositioner, som kan medføre risiko for, at vedtægten ikke

kan overholdes, eller at fonden ikke fortsat vil kunne eksistere.

Det er afgørende for anvendelsen af de foreslåede skatteregler, at kravene til fondsformålet er op-

fyldt på tidspunktet for overdragelsen til fonden. Herefter vil det være de almindelige fondsretlige

regler, der afgør, i hvilket omfang konkrete dispositioner kan anses for at ligge inden for det ved-

tægtsmæssige formål, samt om der, i modsat fald, kan opnås tilladelse til en ændring af formålsbe-

stemmelsen.

I praksis vil de foreslåede betingelser om fondens formål indebære, at en anvendelse af beskatnings-

modellen normalt vil forudsætte, at der sker overdragelse til nystiftede fonde. Det skyldes, at en an-

vendelse af modellen forudsætter, at fonden har til formål at drive den erhvervsvirksomhed, der ejes

af det selskab, hvis aktier overdrages.

2.2.2. Krav til stemmeandel og ejerkrav

Modellen skal kun kunne anvendes, såfremt fonden faktisk overtager driften af den erhvervsvirk-

somhed, der drives af selskabet. Efter modellen vil der derfor være krav om, at fonden skal erhverve

mere end 50 pct. af stemmerettighederne og mindst 25 pct. af kapitalen i selskabet, der driver virk-

somheden.

Endvidere stilles krav om, at udbytter tilfalder fonden i mindst samme forhold som dens ejerandel i

selskabet og herigennem indirekte ejede selskaber. Herved sikres, at den overdragne kapitalandel

afspejler en forholdsmæssig andel af de fremtidige økonomiske rettigheder knyttet til ejerandelen i

selskabet, ligesom det sikres, at f.eks. stifteren eller dennes nærtstående ikke tillægges forlods ret til

udbytter på bekostning af fonden.

Da der ikke gælder et krav om, at samtlige aktier i selskabet skal indskydes i fonden, giver model-

len mulighed for, at f.eks. familiemedlemmer kan eje de resterende aktier i selskabet.

2.2.3. Overdragelse af erhvervsvirksomhed

–

pengetankreglen

For at sikre, at beskatningsmodellen målrettes overdragelse af aktier i erhvervsvirksomheder, stilles

der krav om, at der ikke er tale om overdragelse af en såkaldt pengetank, jf. aktieavancebeskat-

ningslovens § 34. Dette svarer til det gældende krav ved overdragelse af aktier med succession til

fysiske personer, hvorefter aktierne ikke må være i et selskab, hvis virksomhed i overvejende grad

består af passiv kapitalanbringelse.

Efter aktieavancebeskatningslovens § 34 er der tale om en pengetank, hvis et selskabs virksomhed i

overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse. Selskabets virksomhed anses for i overvejende

grad at bestå i passiv kapitalanbringelse, såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter (indtægtskri-

teriet) eller mindst 50 pct. af handelsværdien af aktiverne (aktivkriteriet) vedrører fast ejendom,

kontanter, værdipapirer el.lign., medmindre de pågældende aktiver indgår i virksomhedens aktive

del.

Bortforpagtning af fast ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller

skovejendom, anses i denne forbindelse ikke for passiv kapitalanbringelse. Heller ikke besiddelse af

andele omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 18 (andelsbeviser eller andele i andelsforenin-

ger) anses for besiddelse af værdipapirer.

Ved bedømmelsen af, om mindst 50 pct. af indtægterne vedrører passiv kapitalanbringelse, tages

hensyn til den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtæg-

ter, opgjort som gennemsnittet af de seneste tre regnskabsår. Ved bedømmelsen af, om kravet er op-

fyldt i relation til selskabets aktiver, tages der udgangspunkt i handelsværdien af selskabets ejen-

domme, kontanter, værdipapirer el.lign. på overdragelsestidspunktet eller som et gennemsnit af de

seneste tre regnskabsår.

Har selskabet eksisteret i mindre end tre år, vil vurderingen skulle foretages på grundlag af de år,

selskabet har eksisteret. I tilfælde, hvor et selskab er stiftet ved en skattefri omstrukturering af et tid-

ligere selskab m.v., foretages bedømmelsen på grundlag af de regnskabsår, det nye selskab har eksi-

steret.

Der gælder en særlig regel i koncernforhold, hvor der ved opgørelsen efter pengetankreglen ses bort

fra afkastet og værdien af aktier i et holdingselskab, når holdingselskabet direkte eller indirekte ejer

mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det pågældende datterselskab. I stedet medregnes den andel af dat-

terselskabets indtægter og aktiver, som svarer til ejerforholdet.

Det foreslås endvidere, at pengetankreglen, vil skulle være opfyldt i de første 5 år efter fondens er-

hvervelse af aktier efter modellen. Konsekvensen af, at selskabet inden for denne periode anses for

en pengetank efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 34, vil være, at stifterskatten i sin hel-

hed forfalder til betaling.

2.2.4. Krav om bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed

Det er ved succession til fysiske personer ikke et krav, at der skal være tale om overdragelse af ak-

tier, der sikrer erhververen en bestemmende indflydelse i den erhvervsvirksomhed, der drives i sel-

skabet. Således som pengetankreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34 er udformet, giver den

derfor mulighed for at overdrage aktier med succession i f.eks. et holdingselskab, der ikke har an-

den aktivitet end at besidde mindst 25 pct. af aktiekapitalen i et eller flere datterselskaber, hvori der

udøves erhvervsvirksomhed.

En direkte anvendelse af den gældende pengetankregel på overdragelser efter den foreslåede model

ville derfor muliggøre overdragelse til erhvervsdrivende fonde af mindst 25 pct. af kapitalen og

mere end 50 pct. af stemmerettighederne i et holdingselskab, når blot dette holdingselskab ejer

mindst 25 pct. af kapitalen i det selskab, der direkte udøver den erhvervsmæssige virksomhed. I så

fald overdrages der reelt hverken en bestemmende indflydelse i eller en betydende ejerandel i en er-

hvervsvirksomhed, idet der kun overdrages en ejerandel på 6,25 pct. af kapitalen og stemmeande-

lene i det selskab, som erhvervsvirksomheden drives i.

Med henblik på at sikre, at fonden faktisk får bestemmende indflydelse over erhvervsvirksomheden,

foreslås det, at værdien af de aktiver (eksklusiv aktier), som fonden bliver direkte eller indirekte

(med)ejer af som følge af overdragelsen, for mindst halvdelens vedkommende skal være ejet af en-

ten fonden selv eller af selskaber, som fonden direkte eller indirekte (via datterselskabers ejer- og

stemmeandele) har bestemmende indflydelse over.

Det foreslås dog samtidig, at overdragelsen skal kunne omfatte aktieposter, der ikke sikrer bestem-

mende indflydelse, når overdrageren eller dødsboet godtgør, at overdrageren hverken alene eller i

fællesskab med sine nærtstående har eller har haft bestemmende indflydelse over den virksomhed,

der udøves i det pågældende selskab.

Herved tages hensyn til, at det ikke kan udelukkes, at der kan være situationer, hvor betingelserne

om bestemmende indflydelse ikke kan opfyldes, men hvor der alligevel sker overdragelse til fonden

af en samlet reel, aktiv erhvervsvirksomhed.

Målet med denne undtagelse er således at sikre, at en erhvervsvirksomhed, der har udviklet sig ved

f.eks. tilkøb af aktieposter (uden bestemmende indflydelse), skal kunne overdrages efter modellen,

uden at det er nødvendigt forud at udskille de pågældende ejerandele af den overdragne virksom-

hed.

2.2.5. Stifter har negativ anskaffelsessum på aktierne

Hvis overdragerens skattemæssige anskaffelsessum på aktierne er negativ, er det en betingelse for

anvendelse af modellen, at overdrageren udligner den negative anskaffelsessum, før overdragelsen

til fonden kan effektueres

–

dvs. betaler skatteværdien af den negative anskaffelsessum.

En negativ anskaffelsessum stammer fra en forudgående omdannelse af en personligt ejet virksom-

hed til selskab. Herved sikres det, at latente skatter, der ikke har direkte sammenhæng med overdra-

gelsen af aktierne til fonden, udløses og betales.

2.2.6. Beskatningen efter overdragelse til fonden

Det foreslås, at der ved anvendelse af modellen skal opgøres en aktieavance for stifteren i overens-

stemmelse med aktieavancebeskatningslovens almindelige regler herom.

Der vil af den således opgjorte avance skulle beregnes en udskudt skat (stifterskat). Skatten bereg-

nes på grundlag af den skattesats, der gælder for danske fonde, aktuelt 22 pct. Stifterskatten vil dog

ikke forfalde til betaling ved overdragelsen, men tilføres en saldo, der først skal afdrages ved fon-

dens senere modtagelse af udbytter m.v. eller ved afståelse af de erhvervede aktier. Der vil være tale

om en endeligt opgjort skat, der specifikt er knyttet til overdragelsen af aktierne til fonden.

Det foreslås endvidere, at den til enhver tid værende saldo for stifterskat forrentes med en rentesats

på 1 procentpoint over Nationalbankens diskonto, dog mindst med 1 pct. p.a., indtil saldoen er ned-

bragt til 0 kr.

2.2.7. Fondens aktieafståelser

Fonden vil efter erhvervelsen af aktierne som udgangspunkt være omfattet af de almindelige regler i

aktieavancebeskatningsloven og fondsbeskatningsloven. Afståelse af koncern- eller datterselskabs-

aktier vil derfor kunne ske skattefrit, og dette vil også gælde de aktier, som fonden har erhvervet

ved anvendelse den foreslåede model.

Det foreslås, at såfremt fonden senere afstår aktier, der er overdraget efter den foreslåede beskat-

ningsmodel, vil dette kunne udløse forfald af stifterskat. Stifterskatten vil i givet fald skulle forfalde

uafhængigt af, om afståelsen efter de almindelige regler om aktieavancebeskatning er skattefri eller

ej.

Ved fondens afståelse af aktier, som fonden har erhvervet efter modellen, vil der således skulle op-

gøres en skat på grundlag af den gældende skattesats for danske fonde, aktuelt 22 pct. af den op-

gjorte avance på de pågældende aktier.

Fonden vil kunne vælge frivilligt at indfri eller foretage afdrag på stifterskatten, også selv om fon-

den ikke har oppebåret aktieavancer eller modtaget udbytter, der udløser en pligt til at afdrage på

skatten.

Hvis fondens ejerandel som følge af delafståelser er blevet nedbragt til under 10 pct. af den samlede

aktiekapital, vil aktieavancer for fonden være skattepligtige efter de almindelige regler i aktieavan-

cebeskatningsloven- og fondsbeskatningsloven, såfremt der er tale om aktier noteret på et reguleret

marked eller en multilateral handelsfacilitet. Når en aktieavance er skattepligtig efter de almindelige

regler i aktieavancebeskatningsloven, vil dette også skulle gælde for aktier, der efter den foreslåede

beskatningsmodel er overdraget til en erhvervsdrivende fond.

Hvis der i en sådan situation betales skat af avancer vedrørende aktier i det overdragne selskab, vil

de erlagte skatter fuldt ud skulle modregnes i den skat, der vil skulle beregnes med henblik på af-

drag på saldoen for stifterskatten.

Er der tale om en udenlandsk fond, skal der tilsvarende tages hensyn til eventuel indkomstbeskat-

ning af aktieavance i udlandet ved afståelse af aktier, der indgår på beholdningsoversigten.

2.2.8. Fondens udbytteindtægter

Udbytter af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier er efter de almindelige regler skattefrie.

Udbytter af porteføljeaktier er skattepligtige, uanset om porteføljeaktierne er noterede eller ej, idet

udbytter af unoterede porteføljeaktier dog normalt alene medregnes ved opgørelsen af den skatte-

pligtige indkomst med 70 pct. af udbyttebeløbet.

Disse almindelige regler for beskatning af udbytter vil uændret finde anvendelse i relation til udbyt-

ter af aktier, der er overdraget til fonden ved anvendelse af den foreslåede model.

Selv om udbytter af aktier, der er overdraget til fonden ved anvendelse af den foreslåede model, er

skattefrie, skal en beregnet andel heraf

–

opgjort på grundlag af skattesatsen for fonde, aktuelt 22

pct.

–

anvendes til afdrag på stifterskatten, indtil saldoen er endeligt ophørt.

Er udbytterne efter de almindelige regler skattepligtige, fordi ejerandelen er nedbragt til under 10

pct. af det overdragne selskab, skal de erlagte skatter fuldt ud modregnes i den skat, der skal erlæg-

ges med henblik på afdrag på stifterskatten.

Er der tale om en udenlandsk fond, vil der tilsvarende skulle tages hensyn til eventuel indkomstbe-

skatning i udlandet af udbytte af aktier, der indgår på beholdningsoversigten.

2.2.9. Prioriteringsreglen

Fonde har fradrag for uddelinger og hensættelser til almennyttige formål ved opgørelsen af fondens

skattepligtige indkomst. Samtidig skal fonde efter den såkaldte prioriteringsregel i første række fo-

retage fradrag for almennyttige uddelinger i skattefrie indtægter (dvs. skattefrit bundfradrag og skat-

tefrie udbytteindtægter), før uddelinger kan fradrages i skattepligtige indtægter. Skattefri aktieavan-

cer er derimod ikke omfattet af prioriteringsreglen.

En erhvervsdrivende fond med et supplerende almennyttigt formål, der stiftes efter den foreslåede

model, vil eventuelt ikke have andre indtægter end skattefrie datterselskabsudbytter eller skattefri

aktieavancer vedrørende aktier i det overdragne selskab, som kan anvendes til uddeling til almen-

nyttige formål. Endvidere vil fonden ikke ved uddelinger eller hensættelser kunne opnå et skatte-

mæssigt underskud.

Efter den gældende prioriteringsregel vil fonden derfor i disse tilfælde ikke have fradragsret for sine

almennyttige uddelinger. Den vil heller ikke kunne udnytte fradraget i det selskab, som er blevet

overdraget til fonden, fordi den såkaldte overførselsregel, jf. afsnit 2.2.1.11, der normalt muliggør

en sådan udnyttelse af fradraget, foreslås ikke at skulle kunne finde anvendelse, før stifterskatten er

afviklet.

Reglerne foreslås derfor justeret for at sikre, at skatteværdien (aktuelt 22 pct.) af fradraget for udde-

linger og hensættelser til almennyttige formål, som fonden ellers ville miste fordelen af, kan anven-

des som afdrag på stifterskatten.

Justeringen vil indebære, at fonde med almennyttige uddelingsformål kan foretage afdrag på stifter-

skatten ved at anvende de i året oppebårne avancer og udbytter til uddelinger og hensættelser til al-

mennyttige formål.

Det foreslås endvidere at justere prioriteringsrækkefølgen, således at udbytter og avancer ved afstå-

else af aktier, der udløser afdrag på stifterskatten, kommer før (øvrige) skattefrie indtægter. Sidst-

nævnte har praktisk betydning, hvis fonden f.eks. samme år også modtager skattefri udbytter af an-

dre aktier, dvs. aktier der ikke er overdraget ved anvendelse af den foreslåede beskatningsmodel.

2.2.10. Overførselsreglen

For selskaber, der i altovervejende grad er ejet af en fond med et almenvelgørende eller på anden

måde almennyttigt formål, gælder en særlig overførselsregel, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 4.

Reglen indebærer, at indkomsten i selskabet er skattefri, hvis indkomsten overføres til fonden og

derefter anvendes af denne til almennyttige uddelinger eller hensættelser. Overførselsreglen har til

formål at udligne de skattemæssige konsekvenser ved, at en fond driver sin virksomhed i et selskab

i stedet for i eget regi.

Det foreslås, at overførselsreglen ikke skal kunne anvendes af en fond/fondens selskaber, der har

erhvervet aktier efter den foreslåede beskatningsmodel, før saldoen for stifterskatten er bragt ende-

ligt til ophør. Dette skal ses i sammenhæng med, at det efter modellen vil være muligt at foretage

hensættelser og uddelinger til almennyttige og almenvelgørende formål, som indebærer, at der sker

nedskrivning af stifterskatten, som udløses af udbytter eller avancer, jf. afsnit 2.2.1.10. Overførsels-

reglen vil imidlertid fortsat kunne anvendes på selskaber, som ikke er overdraget efter modellen, når

betingelserne for anvendelse af overførselsreglen i øvrigt er opfyldt.

2.2.11. Nedsættelse af fondens grundkapital

Det er efter den foreslåede beskatningsmodel et krav, at gavens eller arvens værdi (aktiernes værdi)

tilfalder grundkapitalen, og der udløses hverken indkomstskat eller boafgift for fonden ved overdra-

gelsen.

Senere nedsættelser af grundkapitalen vil udløse skat i fonden med aktuelt 22 pct. Efter gældende

praksis sker der beskatning af overførsler fra grundkapital til frie midler, når tilførslen til grundkapi-

talen har været skattefri, og der ikke er tale om en nedsættelse med henblik på dækning af kapi-

taltab, som efter erhvervsfondslovens § 67 kræver nedsættelse af grundkapitalen eller fondens op-

løsning.

Nedsættelse af fondens grundkapital og overførsel fra fondens grundkapital vil kræve fondsmyndig-

hedens samtykke, jf. erhvervsfondslovens § 81, stk. 1.

Værdien af de overdragne aktier vil som anført ifølge forslaget skulle tilføres fondens grundkapital.

Hvis fonden efterfølgende sælger en andel af de erhvervede aktier, udløses der krav om afdrag på

stifterskatten. Hvis fonden ikke har frie midler, vil den imidlertid ikke kunne betale afdrag på stif-

terskatten. For at undgå, at denne situation skal kunne opstå, foreslås det, at der vil skulle tages

højde for den udskudte forpligtelse til betaling af stifterskatten, der påhviler fonden i henhold til be-

skatningsmodellen.

Det foreslås derfor, at tilførslen til grundkapitalen vil skulle opgøres som aktiernes værdi fratrukket

den udskudte skat af avancen. Den udskudte skat vil altså skulle indgå som en passivpost, som

modsvarer den udskudte forpligtelse til betaling af stifterskatten.

2.2.12. Andre efterfølgende dispositioner i fonden

Det foreslås, at der ved skattefrie omstruktureringer, hvori de overdragne aktier indgår, vil skulle

tages højde for den forpligtelse til at betale stifterskatten, som er knyttet til de aktier, som fonden

har erhvervet efter modellen. Hvis fonden f.eks. foretager en skattefri aktieombytning af aktierne i

det selskab (selskab A), som fonden oprindeligt har fået overdraget efter den foreslåede beskat-

ningsmodel, med aktier i et nyt holdingselskab (selskab B), vil den latente skat skulle påhvile de

ombyttede aktier i selskab B, som fonden modtager som vederlag ved aktieombytningen.

Der skal endvidere tages højde for, at fonden

–

inden forpligtelsen til betaling af stifterskatten er en-

deligt ophørt

–

kan have erhvervet aktier i andre selskaber, uden at der på disse aktier vil hvile en

forpligtelse til betaling af stifterskat efter modellen. Dette vil f.eks. kunne skyldes, at fonden har an-

vendt nettoprovenuet af udbytter fra det overdragne selskab til stiftelse af nye selskaber.

Ejer fonden f.eks. aktier i andre selskaber, hvorpå der ikke hviler en forpligtelse til betaling af stif-

terskat, skal fonden ifølge forslaget kunne modtage skattefrie udbytter fra disse aktier eller oppe-

bære skattefrie avancer ved afståelse af aktierne, uden at det udløser en forpligtelse til at afdrage på

saldoen for stifterskat. Fonden skal endvidere kunne anvende overførselsreglen på disse selskaber,

forudsat at betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

For at hindre mulighed for eliminering eller udhuling af stifterskatten vil det derfor være nødvendigt

at sikre, at der ikke via f.eks. et søsterselskab føres midler op til fonden fra de aktier, hvorpå der

hviler en forpligtelse til betaling af stifterskat, uden at det udløser forpligtelse til betaling af stifter-

skat.

Uden et værn mod sådanne dispositioner ville f.eks. reglen om skattefrihed af tilskud fra det over-

dragne selskab til et søsterselskab, jf. selskabsskattelovens § 31 D, kunne udhule stifterskatten.

Det foreslås på den baggrund, at dispositioner, der kan indebære eliminering eller udhuling af stif-

terskatten, skal udløse krav om afdrag på stifterskatten. De foreslåede værnregler svarer til de reg-

ler, der gælder for personer, der har henstand med fraflytterskat ved ophør af skattepligt her til lan-

det.

2.2.13. Overdragelse til udenlandske fonde

Det er et centralt element i den foreslåede beskatningsmodel, at overdragelse kun kan ske til selv-

ejende juridiske personer, der opfylder kravene i erhvervsfondslovens § 1, stk. 2, hvilket bl.a. inde-

bærer, at fondens formue skal være er uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue.

Betingelsen er i dansk lovgivning allerede afspejlet i ligningslovens § 16 K, stk. 4, nr. 1, hvorefter

stifteren af en trust ikke beskattes af indtægten i trusten, hvis det godtgøres, at det er en ufravigelig

gyldighedsbetingelse for trustens eksistens, at der er givet endeligt og uigenkaldeligt afkald på for-

muen. Det foreslås, at denne betingelse også skal være opfyldt ved overdragelse af aktier til fonde i

udlandet, hvilket efter forslaget kun kan være lande, der er medlem af EU eller EØS.

Det følger også af erhvervsfondslovens § 1, stk. 2, at der kun vil foreligge en fond omfattet af loven,

såfremt den skal varetage ”et eller flere i vedtægten bestemte formål”. Heraf følger, at fondens for-

mål som udgangspunkt skal være endeligt og tidsubegrænset fastlagt på stiftelsestidspunktet, hvil-

ket bl.a. indebærer, at der ikke kan tillægges fondens ledelse en ret til at ændre formålsbestemmel-

sen.

Dette er også et centralt element i den foreslåede model, som netop kun skal kunne anvendes på

fonde, hvis vedtægtsmæssige formål er at eje og drive den virksomhed, som ejes af det overdragne

selskab. Dette vedtægtsmæssige formål ligger som udgangspunkt varigt fast.

Det foreslås derfor, at det stilles som en betingelse for anvendelse af modellen ved overdragelse til

fonde i udlande, der er medlem af EU eller EØS, at den pågældende fonds formålsbestemmelse kun

kan ændres efter regler, der kan sidestilles med de regler, som gælder for danske fonde efter er-

hvervsfondsloven.

Desuden foreslås det, at fonden skal forpligte sig til at betale stifterskatten og afgive årlige oplys-

ninger til de danske skattemyndigheder, således at det er muligt for Skatteforvaltningen at kontrol-

lere, om stifterskatten helt eller delvist er forfaldet til betaling. Dette svarer til princippet i reglerne i

pensionsbeskatningslovens § 15 C, hvorefter et udenlandsk pensionsinstitut skal påtage sig de for-

pligtelser, der stilles til danske pensionsinstitutter, som udbyder tilsvarende pensionsordninger, som

forudsætning for, at ordningen kan behandles som en dansk pensionsordning.

2.2.14. Overdragelse af erhvervsvirksomhed ejet via et holdingselskab

Det foreslås, at værdien af en gave, der ydes i aktionærens ideelle interesse ved et selskabs helt eller

delvist vederlagsfrie overdragelse af aktier i et datterselskab fremover skal beskattes som (maskeret)

udbytte, medmindre overdragelsen er omfattet af den foreslåede beskatningsmodel for overdragelse

af erhvervsvirksomhed til erhvervsdrivende fonde.

Formålet hermed er at sikre, at alle overdragelser til erhvervsdrivende fonde af aktier i selskaber,

der driver aktiv erhvervsvirksomhed, fremadrettet i praksis behandles efter samme regelsæt, uanset

om virksomhedsejeren har ejet de overdragne aktier direkte eller indirekte via et holdingselskab.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

De foreslåede regler indebærer, at der kan overdrages aktier ved arv eller gave til en erhvervsdri-

vende fond uden betaling af skatter eller afgifter på overdragelsestidspunktet. Dette vil medføre et

mindreprovenu for staten i forbindelse med generationsskifter i form af færre indtægter fra avance-

beskatning og betaling af bo- og gaveafgift.

Det er forbundet med betydelig usikkerhed at vurdere, i hvilket omfang den foreslåede model vil

blive anvendt både i forhold til det gennemsnitlige niveau og i forhold til størrelsesordenen i enkelt-

år. På baggrund af erfaringerne fra ophævelsen af successionsadgangen i 1998 skønnes det, at der

årligt vil blive overdraget egenkapital svarende til ca. 300 mio. kr. årligt. Det antages desuden be-

regningsteknisk, at 40 pct. af de overdragne selskaber efter gældende regler ville være blevet solgt

til tredjepart. Herved var der blevet udløst dels avancebeskatning på ca. 42 pct., dels bo- og gaveaf-

gift på 15 pct., når salgssummen overdrages til næste generation. De resterende 60 pct. antages efter

gældende regler overdraget til næste generation i familien med skattemæssig succession. Herved

udløses der bo- eller gaveafgift på effektivt ca. 6 pct. inklusiv aktieindkomstskat af det beløb, der

udloddes til betaling af afgiften ved overdragelse af en erhvervsvirksomhed.

Under disse forudsætninger kan det umiddelbare mindreprovenu opgøres til 120 mio. kr. årligt. Når

de berørte selskaber overdrages til en fond, giver ejeren (og dennes efterkommere) uigenkaldeligt

afkald på formueværdier svarende til den overdragne egenkapital efter avanceskat. Herved reduceres

deres forbrug, hvilket belaster de offentlige finanser yderligere i form af færre indtægter fra moms og

afgifter. Dette tilbageløb skønnes at øge mindreprovenuet for det offentlige med 50 mio. kr. årligt i

modellen, så mindreprovenuet efter tilbageløb skønnes at udgøre 170 mio. kr. årligt. Der vurderes

ikke at være yderligere adfærdsmæssige effekter.

Med hensyn til muligheden for at overdrage aktier fra et holdingselskab til en fond vil lovforslaget

sikre mere robuste værnsregler på området og vil bl.a. fjerne mulighederne for skattefrit at overføre

aktier til fonde uden for EU/EØS. Dette vil trække i retning af, at mindreprovenuet kan være noget

mindre end ovenfor angivet. Effekten af de mere robuste værnsregler lader sig dog ikke kvantificere.

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved forslaget om overdragelse af erhvervsvirksomhed til erhvervsdrivende fond

Mio. kr. (2020-niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og adfærd

2020

-120

-170

2021

-120

-170

2022

-120

-170

2023

-120

-170

2024

-120

-170

2025

-120

-170

Varigt

-120

-170

Finansår 2020

-120

De foreslåede regler vurderes ikke at have provenumæssige konsekvenser for kommunerne.

De foreslåede regler lever op til de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.

De foreslåede regler vurderes samlet set at medføre administrative omkostninger for Skatteforvalt-

ningen på ca. 0,5 mio. kr. årligt i 2021 og frem som følge af mindre systemtilretninger samt øget

sagsbehandling.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

De foreslåede regler indebærer, at der i videre omfang end efter gældende regler kan overdrages ak-

tier i en virksomhed til en erhvervsdrivende fond uden betaling af skatter eller afgifter på overdra-

gelsestidspunktet. Herved reduceres omkostningerne og dermed likviditetsbelastningen i forbin-

delse med overdragelsen af virksomheden til fonden. Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering

(TER) vurderer, at lovforslaget samlet set medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet

under 4 mio. kr. årligt. De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere. De foreslåede regler forventes

ikke i øvrigt at have nævneværdige konsekvenser for erhvervslivet. De foreslåede regler vurderes

ikke at indeholde regulering, der er relevant i forhold til principperne for agil erhvervsrettet regule-

ring.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

De foreslåede regler vurderes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 3. til den 31. oktober 2019 været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Boligselskabernes Landsforening,

Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Bryggeriforeningen, Business Danmark,

Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Skibskredit, Dansk

Aktionærforening, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Iværksætterforening,

Dansk Skovforening, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, DANVA, Datatilsynet,

Den Danske Dommerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, DI, Domstolsstyrelsen, DVCA,

Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervsstyrelsen

–

Team Effektiv Regulering, Finans Danmark,

Finans og Leasing, Finanstilsynet, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, FSR - dan-

ske revisorer, HORESTA, IBIS, Investering Danmark, Justitia, KL, Kraka, Landbrug & Fødevarer,

Landsskatteretten, Mellemfolkeligt Samvirke, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, SE-

GES, Skatteankestyrelsen, SMVdanmark og SRF Skattefaglig Forening.

9. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør ”Ingen”)

Ingen

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør ”Ingen”)

Forslaget skønnes at medføre

et mindreprovenu på 170

mio. kr. årligt efter tilbageløb

og adfærd.

Lovforslaget vurderes samlet

set at medføre administrative

omkostninger for Skattefor-

valtningen på ca. 0,5 mio. kr.

årligt i 2021 og frem.

Ingen nævneværdige.

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og regio-

ner

Implementeringskonsekven-

ser for stat, kommuner og re-

gioner

Ingen

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem princip-

per for implementering af er-

hvervsrettet EU-regulering

/Går videre end minimums-

krav i EU-regulering (sæt X)

De foreslåede regler indebærer,

at der kan overdrages aktier i

en virksomhed til en erhvervs-

drivende fond uden betaling af

skatter eller afgifter på overdra-

gelsestidspunktet. Herved redu-

ceres omkostningerne og der-

med likviditetsbelastningen i

forbindelse med overdragelsen

af virksomheden til fonden.

Ingen

Ingen nævneværdige.

Ingen

Ingen nævneværdige.

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Ved overdragelse af aktier beskattes fysiske personer og dødsboer af en eventuel gevinst efter reg-

lerne i aktieavancebeskatningsloven. Dette gælder også ved overdragelse til fonde. Der henvises til

de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.

Forslaget til aktieavancebeskatningslovens

§ 35 B

indebærer, at en fysisk person eller et dødsbo kan

overdrage aktier i et selskab til en erhvervsdrivende fond omfattet af erhvervsfondsloven, uden at

der udløses skat af en eventuel aktieavance i anledning af overdragelsen.

En fond anses for erhvervsdrivende, hvis den udøver erhvervsmæssig aktivitet efter erhvervsfonds-

lovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.3.

stk. 1, nr. 1,

foreslås det, at den erhvervsdrivende fond skal have til formål at eje og drive den

virksomhed, som direkte eller indirekte ejes af det selskab, hvis aktier overdrages. Den foreslåede

model skal således netop kun kunne anvendes på fonde, hvis vedtægtsmæssige formål er at eje og

drive den virksomhed, som ejes af det overdragne selskab. Det udelukker ikke, at fonden også kan

eje andre virksomheder.

Kravene til fondsformålet skal være opfyldt på tidspunktet for overdragelsen til fonden. Herefter vil

det være de almindelige fondsretlige regler, der afgør, i hvilket omfang konkrete dispositioner kan

anses for at ligge inden for det vedtægtsmæssige formål, samt om der i modsat fald kan opnås tilla-

delse til en ændring af formålsbestemmelsen.

Det vedtægtsmæssige formål ligger som udgangspunkt varigt fast. Vedtægtsændringer, herunder

ændring af formålet, kræver fondsmyndighedens tilladelse, jf. erhvervsfondslovens § 89, stk. 1.

Fondsmyndigheden kan kun tillade ændringer af vedtægtsbestemmelser vedrørende fondens formål

eller uddelinger efter forudgående samtykke fra Civilstyrelsen, jf. erhvervsfondslovens § 89, stk. 2.

Derudover følger det af erhvervsfondslovens § 61, at fondsbestyrelsen kun med fondsmyndighedens

samtykke må foretage eller medvirke til ekstraordinære dispositioner, som kan medføre risiko for,

at vedtægten ikke kan overholdes, eller at fonden ikke fortsat vil kunne eksistere.

stk. 1, nr. 2,

foreslås det, at selskabet skal opfylde betingelserne for ikke at være en såkaldt penge-

tank efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 5, 2. og 3. pkt., på over-

dragelsestidspunktet.

Overdragelse af aktier til en erhvervsdrivende fond vil hermed kun kunne ske efter de foreslåede

regler, hvis virksomheden i selskabet ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse.

Kriteriet

om ”i overvejende grad” er

opfyldt, hvis mindst 50 pct. af selskabets indtægter stammer

fra fast ejendom eller besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende, eller hvis mindst 50 pct.

af selskabets aktiver udgøres af sådanne aktiver, medmindre de pågældende aktiver indgår i virk-

somhedens aktive del.

For indtægter foretages opgørelsen som den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af

øvrige regnskabsførte indtægter opgjort som gennemsnittet af de seneste tre regnskabsår. For akti-

ver ses på, om handelsværdien af selskabets ejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende ud-

gør mindst 50 pct. af selskabets samlede aktiver. Der henvises endvidere til de almindelige bemærk-

ninger afsnit 2.2.1.3.

Det foreslås, at aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 5, 1. pkt., ikke skal finde anvendelse ved

overdragelse til en fond. Det vil for det første betyde, at fonden ikke vil kunne erhverve næringsak-

tier efter aktieavancebeskatningslovens § 17, hvis det selskab, som der overdrages næringsaktier i,

har karakter af en pengetank efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6. For det

andet vil fonden ikke kunne erhverve andelsbeviser m.v. efter aktieavancebeskatningslovens § 18,

hvis den forening, der overdrages andelsbeviser i, udgør en pengetank.

Pengetankreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6, vil efter forslaget ikke

finde anvendelse ved overdragelse af aktier i et selskab, som udøver næring med køb og salg af

værdipapirer eller ved finansieringsvirksomhed, hvorfor aktier i disse selskaber også vil kunne

overdrages efter de foreslåede regler. Det vil være en betingelse, at selskabet er omfattet af lov om

finansiel virksomhed eller tilsvarende for udenlandske selskaber. For udenlandske selskaber, som

ikke er hjemmehørende i et EU-land eller EØS-land, vil det være en betingelse, at selskabet er

hjemmehørende i et land, der udveksler oplysninger med de danske skattemyndigheder.

stk. 1, nr. 3,

foreslås det, at fonden, efter at overdragelsen er gennemført, skal besidde mindst 25

pct. af aktiekapitalen og mere end 50 pct. af stemmerettighederne i selskabet.

Forslaget åbner mulighed for, at modellen også kan anvendes ved efterfølgende erhvervelse af ak-

tier i selskabet, idet reglerne foreslås at kunne anvendes ved overdragelser i flere tempi. I så fald vil

det være en betingelse, at fonden ved den første overdragelse opfylder alle betingelserne, herunder

betingelserne vedrørende aktiekapitalen og stemmerettighederne. F.eks. vil fonden på ét tidspunkt

kunne erhverve aktier i selskabet svarende til 25 pct. af aktiekapitalen og 51 pct. af stemmerettighe-

derne og på et senere tidspunkt helt eller delvist erhverve resten af aktierne i selskabet ved anven-

delse af reglerne, hvis de øvrige betingelser i forbindelse med begge overdragelser opfyldes.

stk. 1, nr. 4, 1. pkt.,

foreslås det, at mindst 50 pct. af de aktiver, bortset fra aktier, som fonden indi-

rekte bliver ejer eller medejer af som følge af overdragelsen, ejes af selskaber, som fonden direkte

eller indirekte har bestemmende indflydelse over. Ved opgørelsen efter 1. pkt. vil aktiverne i et sel-

skab, som fonden indirekte bliver medejer af, kunne udelades, når parterne i overdragelsen godtgør,

at overdrageren hverken ved overdragelsen eller inden for de seneste 5 år forud for overdragelsen

direkte eller indirekte ejer eller har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen eller råder eller har rådet

over mere end 50 pct. af stemmerettighederne i selskabet, jf.

2. pkt.

Ved afgørelsen af, om overdra-

geren ejer eller har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i et selskab eller råder eller har rådet over

mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi, vil aktieavancebeskatningslovens § 4 finde tilsva-

rende anvendelse, jf.

3. pkt.

Den foreslåede betingelse skal ses i sammenhæng med, at kravet til fondens andel af aktiekapital og

stemmerettigheder efter forslaget knytter sig til det overdragne selskab, dvs. ikke den underliggende

virksomhed. Forslaget skal således sikre, at fonden i det væsentlige har bestemmende indflydelse

over den erhvervsvirksomhed, som overdrages til fonden. Der henvises til de almindelige bemærk-

ninger afsnit 2.2.1.4.

Betingelsen kan illustreres ved nedenstående eksempel, hvor en fond erhverver alle aktierne i et

holdingselskab, der ejer 80 pct. af kapitalen i et datterselskab (D), hvori der drives en aktiv er-

hvervsvirksomhed. D besidder ejerandele på hhv. 80 pct., 30 pct. og 20 pct. i tre yderligere driftssel-

skaber, DD1, DD2 og DD3. Værdien af aktivmassen (eksklusiv aktier) er i både D og DD3 100

mio. kr., og i både DD1 og DD2 er værdien 50 mio. kr.

Selskab

DD1

DD2

DD3

Fonden har bestemmende

indflydelse over:

Fonden har ikke bestem-

mende

indflydelse over:

Aktivernes værdi

(-aktier)

100 mio.

50 mio.

100 mio.

(f) = (a)+(b)+(c)

(g) = (d)+(e)

Fondens

ejerandel

100 pct.

80 pct.

64 pct. (0,8 x 0,8)

24 pct. (0,8 x 0,3)

16 pct. (0,8 x 0,2)

Værdien af

fondens andel

0 = (a)

80 mio. = (b)

32 mio. = (c)

12 mio. = (d)

16 mio. = (e)

112 mio.

28 mio.

Beløb

Kravet om ejerskab af mindst 50 pct. af aktiverne i den overdragne virksomhed vil være opfyldt,

fordi (f)≥(g).

Det er i eksemplet lagt til grund, at der ikke er forskel på kapital- og stemmeandelene. I relation til

spørgsmålet om fondens bestemmende indflydelse er det imidlertid den faktiske indflydelse, der er

afgørende. Hvis fonden i eksemplet som følge af f.eks. særlige stemmerettigheder for D’s aktier in-

direkte har bestemmende indflydelse over DD3, vil det betyde, at værdien af fondens andel af dette

selskab (16 mio. kr.) i stedet vil skulle medregnes i næstsidste række (dvs. at (f) = 128 mio. kr.,

mens (g) = 12 mio. kr.).

En overdragelse af H til fonden ved anvendelse af de beskrevne regler vil således som udgangs-

punkt forudsætte, at DD2 og DD3 udskilles fra koncernen forud for overdragelsen.

Det kan ikke udelukkes, at der vil kunne være situationer, hvor den beskrevne regel ikke kan opfyl-

des, men hvor der alligevel sker overdragelse til fonden af en samlet reel, aktiv erhvervsvirksom-

hed.

Det foreslås derfor i

stk. 1, nr. 4, 2. pkt.,

at der ved opgørelsen efter forslaget til stk. 1, nr. 4, 1. pkt.

kan udelades aktiverne i et selskab, som fonden indirekte bliver medejer af, når parterne i overdra-

gelsen godtgør, at overdrageren hverken ved overdragelsen eller inden for de seneste 5 år forud for

overdragelsen direkte eller indirekte ejer eller har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen eller råder

eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmerettighederne i selskabet. Det foreslås i

3. pkt.,

at ak-

tieavancebeskatningslovens § 4 skal finde tilsvarende anvendelse ved afgørelsen af, om overdrage-

ren ejer eller har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i et selskab eller råder eller har rådet over

mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi.

Formålet med den foreslåede undtagelse er at sikre, at en erhvervsvirksomhed, der har udviklet sig

ved f.eks. tilkøb af aktieposter (uden bestemmende indflydelse), skal kunne overdrages efter model-

len, uden at det vil være nødvendigt forud at udskille de pågældende ejerandele fra den overdragne

virksomhed.

Ejer overdragerens ægtefælle i eksemplet ovenfor f.eks. den resterende aktiepost på 70 pct. i DD2,

og godtgør overdrageren vedrørende DD3, at vedkommende hverken alene eller i fællesskab med

nærtstående har haft bestemmende indflydelse over virksomheden, der drives af DD3, vil DD2 fort-

sat skulle indgå. DD3 vil derimod slet ikke skulle medregnes ved vurderingen af kravet om mindst

50 pct. ejerskab af aktiverne. I eksemplet vil (g) kunne opgøres til 12 mio. kr. i stedet for 28 mio. kr.

I så fald vil det kun være nødvendigt at udskille DD2 forud for en overdragelse af H til fonden efter

de foreslåede regler.

Ved vurderingen af, om overdrageren har haft bestemmende indflydelse i selskabet, anvendes ho-

vedaktionærbegrebet i aktieavancebeskatningslovens § 4.

Som hovedaktionæraktier anses herefter aktier eller anparter, der ejes af skattepligtige, der ejer eller

på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller som

råder eller i den ovennævnte periode har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Hvis akti-

erne er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om skat-

tefri virksomhedsomdannelse, anses aktierne for hovedaktionæraktier, såfremt den skattepligtige på

noget tidspunkt inden for de seneste 10 år har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen ved omdannelsen

eller rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Ved opgørelsen af aktiekapitalen i et selskab

bortses fra selskabets beholdning af egne aktier.

Ved afgørelsen af, om den skattepligtige eller dødsboet efter den skattepligtige ejer eller har ejet

mindst 25 pct. af aktiekapitalen i et selskab eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af den

samlede stemmeværdi, medregnes aktier, der samtidig tilhører eller har tilhørt den skattepligtiges

ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer

efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.

Aktier tilhørende en tidligere ægtefælle til den nævnte personkreds og aktier, som en ægtefælle til

den nævnte personkreds har afstået før ægteskabets indgåelse, medregnes dog ikke.

Endvidere medregnes aktier, som tilhører eller har tilhørt selskaber, fonde m.v., hvorover den

nævnte personkreds på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse

har eller har haft en bestemmende indflydelse.

Bestemmende indflydelse på grund af aktiebesiddelse foreligger, såfremt en eller flere personer i

den nævnte personkreds på grund af ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder direkte eller

indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i

selskabet. Hvis aktierne er optaget til handel på et reguleret marked, kan bestemmende indflydelse

efter en konkret vurdering foreligge ved en ejerandel på mindre end 50 pct.

Konvertible obligationer medregnes ikke ved afgørelsen af, om overdrageren ejer eller har ejet 25

pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien

af aktiekapitalen.

De anførte undtagelser ændrer ikke på, at det overdragne selskab ikke må være en pengetank, jf. ak-

tieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6.

Forslagets henvisning til hovedaktionærbegrebet i aktieavancebeskatningslovens § 4 ved vurderin-

gen af, om overdrageren har haft bestemmende indflydelse i selskabet, vil indebære, at den til en-

hver tid gældende praksis vedrørende aktieavancebeskatningslovens § 4 skal finde anvendelse ved

denne vurdering.

stk. 1, nr. 5, 1. pkt.,

foreslås det, at udbytte af de aktier, der overdrages ved anvendelse af de fore-

slåede regler, skal tilfalde fonden med mindst samme andel som fondens ejerandel af kapitalen. For-

målet er at sikre, at den overdragne kapitalandel afspejler mindst en forholdsmæssig andel af de

fremtidige økonomiske rettigheder knyttet til ejerandelen i selskabet, ligesom det skal sikre, at f.eks.

stifteren eller dennes nærtstående ikke tillægges forlods ret til udbytter på bekostning af fonden. Be-

tingelsen skal endvidere bidrage til at sikre nedbringelse af stifterskatten ved udbytteudlodning.

stk. 1, nr. 5, 2. pkt.,

foreslås det, at udbytte af aktier i selskaber, som fonden indirekte bliver ejer

eller medejer af som følge af overdragelsen, og hvor selskabet skal indgå ved opgørelsen efter nr. 4,

indirekte, skal tilfalde fonden med mindst samme andel som fondens indirekte ejerandel af selska-

bet. Forslaget har til formål at forhindre omgåelse af betingelsen i det foreslåede stk. 1, nr. 5, 1. pkt.,

ved f.eks. at placere virksomheden i et datterselskab af et holdingselskab, der overdrages til fonden,

og således at holdingselskabet kun ejer en andel af aktiekapitalen i driftsselskabet, hvor den reste-

rende del af kapitalen i driftsselskabet f.eks. ejes af stifterens nærtstående med forlods ret til ud-

bytte.

stk. 1, nr. 6,

foreslås det, at aktierne skal overdrages til fonden uden modydelse. Der skal således

være tale om en donation til fonden. Det skal ikke anses som en modydelse i relation til stk. 1, nr. 6,

at fonden som led i anvendelsen af reglerne bliver forpligtet til at betale den beregnede stifterskat,

jf. forslaget til § 35 D. Endvidere vil fonden ikke blive afskåret fra at kunne overdrage (andre) ak-

tier mod vederlag til fonden eller til andre end fonden.

stk. 1, nr. 7,

foreslås det, at værdien af de overdragne aktier med fradrag af stifterskatten skal til-

falde fondens grundkapital. Det afgørende vil være, at de overdragne aktiers værdi med fradrag af

den opgjorte stifterskat tilfalder den kapital, der ikke kan uddeles. Da der ved overdragelsen sker en

forhøjelse af fondens grundkapital, skal betingelsen ses i sammenhæng med erhvervsfondslovens §

35, stk. 1, nr. 3, og fondsbeskatningslovens § 3, stk. 6, 1. pkt.

Efter erhvervsfondslovens § 35, stk. 1, nr. 3, er det en betingelse for, at en overdragelse tilfalder

grundkapitalen, at overdragelsen sker med en klausul herom. I modsat fald tilfalder overdragelsen

de frie midler, og betingelsen vil dermed ikke være opfyldt.

Når der ikke stilles krav om, at hele værdien af aktieoverdragelsen tilføres grundkapitalen, skyldes

dette, at fonden ved et eventuelt aktiesalg, der udløser afdrag på stifterskatten, skal have midler til

betaling af stifterskatten, uden at der skal søges om tilladelse til nedsættelse af grundkapitalen, hvil-

ken overførsel ligeledes ville udløse beskatning efter gældende praksis.

stk. 1, nr. 8, 1.

2. pkt.,

foreslås det, at fonden ikke må tillægge medlemmer af en bestemt fami-

lie eller visse familier fortrinsret til uddelinger fra den erhvervsdrivende fond eller fortrinsret til at

indtage en bestemt stilling eller til på anden måde, herunder i form af arbejdsvederlag, at oppebære

økonomiske ydelser fra fonden eller fra en virksomhed, som fonden ejer.

Fonden vil kunne have uddelingsformål, som f.eks. kan være at uddele til almenvelgørende eller på

anden måde almennyttige formål, men den må som anført ikke have til formål at støtte medlemmer

af en bestemt familie. Dette gælder, uanset om fortrinsretten tillægges ifølge fondens vedtægt eller

gennem fondens faktiske virke.

Modellen vil således ikke kunne anvendes ved overdragelse til fonde, i hvis vedtægter der tillægges

medlemmer af en bestemt familie fortrinsret til uddelinger fra fonden eller fortrinsret til at indtage

bestemte stillinger m.v., jf. fondsbeskatningslovens § 3, stk. 6, og erhvervsfondslovens § 28. I over-

ensstemmelse med erhvervsfondslovens § 28, stk. 2, omfatter dette også fonde, hvis vedtægter til-

lægger medlemmer af en bestemt familie eller visse familier fortrinsret til at indtage en bestemt stil-

ling i eller til på anden måde at oppebære økonomiske ydelser fra en virksomhed, hvorover fonden

har en bestemmende indflydelse.

Det foreslås endvidere i

stk. 1, nr. 8, 3. pkt.,

at det i fondens vedtægter kan bestemmes, at medlem-

mer af en bestemt familie eller visse familier m.v. kan tillægges fortrinsret til at bestride hvervet

som bestyrelsesmedlem i fonden. Dette svarer til erhvervsfondslovens § 28, stk. 2, 2. pkt., men en

sådan vedtægtsbestemt fortrinsret vil skulle respektere erhvervsfondslovens § 40, hvorefter nærtstå-

ende til stifteren ikke uden samtykke fra fondsmyndigheden kan udgøre fondsbestyrelsens flertal.

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at parter, der ønsker at anvende reglerne i § 35 C-35 F, skal meddele

dette til Skatteforvaltningen inden for fristen for rettidig indgivelse af overdragerens oplysninger

efter skattekontrollovens § 2 for det indkomstår, hvori overdragelsen er sket. Betingelsen svarer i

princippet til reglerne for personers henstand med skat af aktieavance ved fraflytning til udlandet.

Det foreslås i

stk. 2, 2. pkt.,

at meddelelsen efter den foreslåede stk. 2, 1. pkt., skal være vedlagt en

beholdningsoversigt og saldo for stifterskat, jf. forslaget til § 35 D.

stk. 2, 3. pkt.,

foreslås, at udelades ved opgørelsen efter stk. 1, nr. 4, 1. pkt., aktiverne i et selskab,

som fonden indirekte bliver medejer af, skal meddelelsen endvidere være vedlagt dokumentation

for, at betingelserne herfor i stk. 1, nr. 4, 2. pkt., er opfyldt. Dvs. at der skal vedlægges dokumenta-

tion for, at overdrageren hverken ved overdragelsen eller inden for de seneste 5 år forud for over-

dragelsen direkte eller indirekte ejer eller har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen eller råder eller

har rådet over mere end 50 pct. af stemmerettighederne i selskabet. Der henvises til bemærknin-

gerne til stk. 1, nr. 4, 2. og 3. pkt.

Det foreslås i

stk. 3, 1. pkt.,

at hvis de værdiansættelser, som parterne har lagt til grund ved bereg-

ning af saldo for stifterskat ved overdragelsen, ændres af Skatteforvaltningen, kan parterne træffe en

ny beslutning om, hvorvidt §§ 35 C-35 F skal anvendes på overdragelsen. Det foreslås i

stk. 3, 2.

pkt.,

at en ny beslutning vil skulle meddeles Skatteforvaltningen inden for 3 måneder efter, at over-

drageren har modtaget meddelelse om ændringen.

Det foreslås i

stk. 4, 1. pkt.,

at de foreslåede stk. 1-3 skal finde tilsvarende anvendelse ved overdra-

gelse af aktier til en fond fra et dødsbo.

stk. 4, 2. pkt.,

foreslås, at er overdrageren et dødsbo, skal beslutning efter 1. pkt. meddeles Skatte-

forvaltningen senest samtidig med rettidig indsendelse af boopgørelsen, jf. dødsboskattelovens §

85. Efter dødsboskattelovens § 85 er et dødsbo, der ikke er fritaget for beskatning, oplysningsplig-

tigt efter skattekontrollovens § 2, og oplysninger til Skatteforvaltningen efter skattekontrollovens §

2 skal afgives senest samtidig med indsendelse af boopgørelsen. Forslaget præciserer, at fristen for

indsendelsen af de omhandlede oplysninger for dødsboer følger fristen for indsendelse af boopgø-

relsen, uanset i hvilket år overdragelsen er sket.

Værdiansættelsen af aktierne, der er afgørende for opgørelsen af saldo for stifterskatten, skal følge

gældende regler for værdiansættelse i dødsboer, herunder kompetencefordelingen mellem skifteret-

ten og Skatteforvaltningen, der er fastsat i boafgiftslovens § 12.

Aktierne ansættes i boopgørelsen til deres handelsværdi på den fastsatte opgørelsesdag i boopgørel-

sen. Er aktiverne udloddet før opgørelsesdagen, og er der givet Skatteforvaltningen meddelelse

herom i henhold til dødsboskattelovens § 5, stk. 2, ansættes aktivet dog til værdien på udlodnings-

tidspunktet.

Hvis boets værdiansættelse af aktierne i boopgørelsen ikke er baseret på en sagkyndig vurdering og

Skatteforvaltningen finder, at værdiansættelsen ikke svarer til handelsværdien, kan Skatteforvaltnin-

gen ændre værdiansættelsen eller anmode skifteretten om at udmelde en eller flere sagkyndige til at

foretage en vurdering efter § 93 i lov om skifte af dødsboer.

Hvis Skatteforvaltningen vil ændre værdiansættelsen uden sagkyndig vurdering, skal den give boet

og skifteretten meddelelse om ændringen inden 3 måneder efter boopgørelsens modtagelse. Ønsker

Skatteforvaltningen sagkyndig vurdering, skal den inden samme frist rette henvendelse til skifteret-

ten herom. Hvis Skatteforvaltningen ændrer værdiansættelsen uden sagkyndig vurdering, kan boet

inden 4 uger efter at have modtaget meddelelse om ændringen anmode skifteretten om at udmelde

en eller flere sagkyndige til at foretage en vurdering efter § 93 i lov om skifte af dødsboer.

Der er således alene værdiansættelsen af aktierne, der følger boafgiftslovens § 12. Om betingelserne

for anvendelse af de foreslåede regler i aktieavancebeskatningslovens §§ 35 C-F i øvrigt er opfyldt

henhører under Skatteforvaltningens kompetence.

stk. 5

foreslås det, at reglerne også skal kunne anvendes ved overdragelse til udenlandske fonde,

der kan anses for sammenlignelige med danske erhvervsdrivende fonde omfattet af erhvervsfonds-

loven.

Der vil efter det foreslåede i

stk. 5, 1. pkt.,

skulle være tale om overdragelse af aktier til fonde med

hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i et land, der er medlem af EU eller EØS. Det er efter forsla-

gets

stk. 5, 2. pkt.,

en betingelse, at det godtgøres, at det efter det pågældende lands regler er en gyl-

dighedsbetingelse for fonden, at fondsformuen er endeligt og uigenkaldeligt udskilt fra stifterens

formue, og at det godtgøres, at fondens formålsbestemmelse kun kan ændres efter regler, der kan

sidestilles med reglerne herom i erhvervsfondsloven.

Det foreslås i

stk. 5, 3. pkt.,

at den udenlandske fond over for Skatteforvaltningen skal forpligte sig

til at betale stifterskatten, jf. § 35 D, samt til at afgive årlige oplysninger efter § 35 F.

Af den foreslåede

§ 35 C

fremgår de skattemæssige konsekvenser for overdrageren ved en aktie-

overdragelse, hvor den foreslåede beskatningsmodel er valgt anvendt.

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at gevinst og tab på aktierne ikke skal medregnes ved opgørelsen af

overdragerens skattepligtige indkomst. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 35 E,

hvorefter skattebetalingen efter modellen udskydes og overtages af den fond, der erhverver aktierne.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at overdrageren beskattes af en eventuel negativ anskaffelsessum på de

overdragne aktier. Det vil kunne være tilfældet, når der er sket omdannelse af en personligt ejet

virksomhed til et aktieselskab efter reglerne i lov om skattefri virksomhedsomdannelse.

Overdrageren vil således ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skulle medregne en gevinst

beregnet som forskellen mellem den negative anskaffelsessum på aktierne og en afståelsessum ansat

til 0 kr.

Den foreslåede regel har til formål at sikre, at overdrageren ikke vil kunne overlade en latent skatte-

byrde til en fond, hvor der eventuelt ikke er midler til at betale skattebyrden.

Det foreslås i

stk. 2,

at værdien af de aktier, som overdrages til fonden, ikke skal medregnes ved op-

gørelsen af fondens skattepligtige indkomst. Da værdien af overdragelsen med fradrag af den bereg-

nede stifterskat ifølge den foreslåede § 35 B skal ske i form af gave og skal tilføres fondens grund-

kapital, følger dette for så vidt allerede af fondsbeskatningslovens § 6. Bestemmelsen vil således

have selvstændig betydning for den del af værdien, der svarer til stifterskatten, som ikke skal til-

falde grundkapitalen.

Den foreslåede

§ 35 D

indeholder regler for, hvilke pligter der påhviler fonden, efter at den har er-

hvervet aktier efter den foreslåede beskatningsmodel, og regler for hvornår der skal afdrages på den

udskudte stifterskat. Grundprincipperne svarer til reglerne i aktieavancebeskatningslovens §§ 38-40

om henstand med personers betaling af skat ved fraflytning til udlandet.

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at der som led i overdragelsen skal udarbejdes en beholdningsoversigt

over de aktier, der er overdraget til fonden ved anvendelse af §§ 35 C-35 F.

Omstruktureringer eller andre dispositioner kan betyde ændring af beholdningsoversigten. Hvis ak-

tierne ombyttes, opdeles eller udsættes for lignende dispositioner, som betyder, at værdien eller en

del af værdien overføres til andre aktier, uden at der er tale om skattepligtige afståelser, skal de ak-

tier, der modtages, således registreres på beholdningsoversigten enten som erstatning for aktier, der

allerede indgår, eller som en tilføjelse på oversigten. Der kan f.eks. være tale om skattefri omstruk-

tureringer.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at ved skattefri aktieombytning og skattefri fusion skal de modtagne ak-

tier indgå på beholdningsoversigten, og ved en skattefri spaltning skal de tildelte aktier indgå på be-

holdningsoversigten.

Det foreslås i

stk. 1, 3. pkt.,

at der endvidere skal udarbejdes en saldo for stifterskat, der beregnes

med skattesatsen i fondsbeskatningslovens § 11, stk. 1, af overdragerens gevinst ved overdragelsen

af aktierne. Det er disse opgørelser, som parterne skal indsende som betingelse for at anvende ord-

ningen, jf. forslaget til aktieavancebeskatningslovens § 35 B, stk. 2.

Det foreslås i

stk. 1, 4. pkt.,

at ved opgørelse af gevinst og tab på de overdragne aktier skal som an-

skaffelsessum anvendes overdragerens anskaffelsessum, dog mindst 0 kr., idet overdrageren, jf. for-

slaget til § 35 C, skal beskattes af en eventuel negativ anskaffelsessum. I

stk. 1, 5. pkt.,

foreslås, at

som aktiernes afståelsessum anvendes aktiernes handelsværdi på tidspunktet for overdragelsen.

Det foreslås i

stk. 1, 6. pkt.,

at stifterskatten skal betales af fonden og skal forfalde til betaling eller

nedskrives efter de foreslåede regler i stk. 2-6 og § 35 E.

Efterfølgende skal fonden årligt indsende ajourførte udgaver af de anførte opgørelser, jf. forslaget

til § 35 F.

Det foreslås i

stk. 2,

at der ved afståelse af aktier, der indgår på beholdningsoversigten, skal foreta-

ges en opgørelse af gevinst på aktierne, jf. dog det foreslåede stk. 4. Der er ikke tale om, at fonden

indkomstbeskattes af en aktieavance, men opgørelsen anvendes til beregning af det beløb, der skal

afdrages på stifterskatten.

Det foreslås i

stk. 2, 1.-4. pkt.,

hvorledes gevinst nærmere skal opgøres. Opgørelsen skal ske pr. af-

stået aktie, dvs. efter et aktie-for-aktie-princip. Opgørelse af gevinsten skal ske på grundlag af akti-

ens anskaffelsessum og afståelsessummen. Ved aktiens anskaffelsessum forstås den anskaffelses-

sum, der indgik ved beregning af den oprindelige stifterskat. Ved afståelse anses de først erhvervede

aktier for de først afståede.

Der vil ved avanceopgørelsen derfor også skulle tages hensyn til værdistigninger og -fald i fondens

ejerperiode. Fonden skal betale den (eventuelt) opgjorte skat, som således skal anvendes til at ned-

bringe saldoen for stifterskatten.

Værdistigning på solgte aktier i fondens ejertid kan ved salg i flere tempi derfor indebære en frem-

rykning af betalingen af stifterskatten, men ikke en forhøjelse af den opgjorte saldo for stifterskat,

der, bortset fra den foreslåede forrentning, lægges fast ved overdragelsen til fonden.

Hvis der ved et delsalg omvendt enten slet ikke konstateres en avance eller en avance, der er lavere

end den avance på de pågældende aktier, der er lagt til grund ved opgørelsen af saldoen for stifter-

skatten, skal der ved delafståelsen kun afdrages på saldoen for stifterskatten med et beløb, der sva-

rer til skatten af den faktisk beregnede avance.

Når saldoen for stifterskatten er endeligt bragt til ophør

–

enten fordi saldoen er nedbragt til 0 kr.,

eller fordi samtlige aktier, som stifterskatten hviler på, er afstået

–

medfører det endeligt bortfald af

forpligtelsen til at betale den resterende opgjorte stifterskat.

Saldoen for stifterskat og reguleringen heraf kører således i et lukket system. Den påvirkes ikke af

efterfølgende aktiekøb i samme selskab. De aktier, der indgår på beholdningsoversigten, bevarer

dermed den anskaffelsessum, som de havde på overdragelsestidspunktet, hvorfor der ikke skal op-

gøres en ny gennemsnitlig anskaffelsessum, hvis der senere købes flere aktier i samme selskab.

Aktier, der indgår på beholdningsoversigten, anses for afstået før aktier i samme selskab, der er er-

hvervet senere, uden at de foreslåede regler er anvendt på overdragelsen. Det vil sige, at FIFO-prin-

cippet finder anvendelse, dog med den afvigelse fra den generelle regel i aktieavancebeskatningslo-

vens § 5, at aktierne ikke behøver at have samme rettigheder.

stk. 3, 1. pkt.,

foreslås det, at hvis en afståelse af aktier på beholdningsoversigten medfører en ge-

vinst, forfalder et beløb af saldoen for stifterskat. Beløbet beregnes som fondens gevinst ved afståel-

sen ganget med skatteprocenten i fondsbeskatningslovens § 11, stk. 1.

stk. 3, 2. pkt.,

foreslås det, at der i det beregnede afdrag på stifterskatten vil skulle gives fradrag for

indkomstskat, der måtte være betalt af gevinsten. Dette kan være aktuelt, hvis f.eks. fondens aktie-

post er nedbragt til under 10 pct., og der er tale om noterede aktier. Uden fradrag i det beregnede

afdrag på stifterskatten ville samme avance reelt blive dobbeltbeskattet.

stk. 3, 3. pkt.,

foreslås det tilsvarende, at der i det beregnede afdrag på stifterskatten vil skulle gi-

ves fradrag for indkomstskat, der er betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland, idet fradraget

gives efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1. Fradragsbeløbet kan således ikke overstige den be-

regnede skat. Overstiger den beregnede skat den skat, der er betalt i udlandet, forfalder det oversky-

dende beløb til betaling. Saldoen for stifterskat nedskrives med beløbet, når det er betalt.

stk. 3. 4. pkt.,

foreslås det, at resulterer en avanceopgørelse i et tab, skal der ikke foretages ændrin-

ger i saldoen for stifterskat. Hvis alle aktierne ved en eller flere afståelser sælges til en samlet afstå-

elsessum, der er mindre end den anskaffelsessum, der er lagt til grund ved overdragelsen til fonden,

vil saldoen for stifterskat således fortsat være positiv, selv om alle aktier er solgt. Den resterende

saldo for stifterskat vil imidlertid bortfalde, når alle aktier på beholdningsoversigten er afstået.

Det foreslås i

stk. 4, 1. pkt.,

at der ved modtagelse af udbytter på aktier, jf. ligningslovens § 16 A,

der indgår på beholdningsoversigten, forfalder et beløb, der beregnes af de anførte udbytter med

skatteprocenten i fondsbeskatningslovens § 11, stk. 1.

Det foreslås i

stk. 4, 2. pkt.,

at der i det beregnede afdrag på stifterskatten gives fradrag for ind-

komstskat, der eventuelt måtte være betalt af udbyttet. Dette vil kunne være aktuelt, hvis f.eks. fon-

dens aktiepost er nedbragt til under 10 pct., idet udbytter så vil kunne være skattepligtige i fonden.

Uden fradrag i det beregnede afdrag på stifterskatten ville samme avance reelt blive dobbeltbeskat-

tet.

Det foreslås ligeledes i stk. 4, 2. pkt

, at der i det beregnede afdrag på stifterskatten gives fradrag for

indkomstskat, der er betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland, idet fradraget gives efter reg-

lerne i ligningslovens § 33, stk. 1. Fradragsbeløbet vil således ikke kunne overstige den beregnede

skat. I

stk. 4, 3. pkt.,

foreslås det, at overstiger den beregnede skat den skat, der er betalt til udlandet,

vil det overskydende beløb forfalde til betaling. Saldoen for stifterskat vil skulle nedskrives med be-

løbet, når det er betalt.

Det foreslås i

stk. 5, 1. pkt.,

at saldoen for stifterskat nedskrives med beløb, der betales af fonden.

Heri ligger, at forfaldne afdrag nedbringer stifterskatten, når der er sket faktisk betaling. Endvidere

vil fonden kunne nedbringe saldoen for stifterskat med frivillige indbetalinger.

Det foreslås i

stk. 5, 2. pkt.,

at har fonden i det indkomstår, hvori der forfalder afdrag på stifterskat-

ten efter forslaget til stk. 3 og 4, foretaget uddelinger eller hensættelser til almenvelgørende eller på

anden måde almennyttige formål, der opfylder betingelserne i fondsbeskatningslovens § 4, nedskri-

ves saldoen for stifterskat med et beløb beregnet af uddelingerne eller hensættelserne med skatte-

procenten i fondsbeskatningslovens § 11, stk. 1.

Det foreslås i

stk. 5, 3. pkt.,

at nedbringelsen af stifterskatten med fradragsværdien af uddelinger og

hensættelser til almennyttige formål vil skulle forudsætte, at beløbene ikke samtidig er fradragsbe-

rettigede ved opgørelsen af fondens skattepligtige indkomst. Forslaget skal ses i sammenhæng med

justeringen af prioriteringsreglen, således at udbytte af aktier omfattet af beskatningsmodellen kom-

mer før andre skattefri indtægter ved anvendelsen af prioriteringsreglen. For fonde, der ikke er skat-

tepligtige her til landet, vil det være en betingelse, at fonden godtgør, at der ikke er fradragsret for

de pågældende uddelinger og hensættelser ved indkomstopgørelsen i udlandet.

Det foreslås i

stk. 6, 1. pkt.,

at saldoen for stifterskat forrentes med en rentesats på 1 procentpoint

over Nationalbankens diskonto, dog mindst med 1 pct. p.a. I

stk. 6, 2. pkt.,

foreslås det, at fristen for

betaling af afdrag på saldoen for stifterskat er den 1. november i kalenderåret efter indkomståret el-

ler ved forskudt indkomstår den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte

indkomstår træder i stedet for. I

stk. 6, 3. pkt.,

foreslås det, at betaling senest den 20. i den måned,

hvori beløbet efter 1. pkt. forfalder til betaling, anses for rettidig. I

stk. 6, 4. pkt.,

foreslås det, at be-

tales beløbet ikke rettidigt, forrentes det forfaldne beløb med renten efter opkrævningslovens § 7,

stk. 1, jf. stk. 2, pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.

Det foreslås i

stk. 7,

at et uforfaldent beløb på saldoen for stifterskat bortfalder, når alle aktierne på

beholdningsoversigten er afstået, uanset at saldoen ikke er nedbragt til 0.

Forslaget om forfaldstidspunktet for afdrag på stifterskatten svarer til reglerne i selskabsskattelo-

vens § 30 om selskabers betaling af restskat, der ligeledes finder anvendelse på fonde.

Den foreslåede

§ 35 E

indeholder virkningen af dispositioner, der ikke er omfattet af § 35 D.

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at hvis betingelserne i § 35 B, stk. 1, nr. 2, ikke er opfyldt i de første 5

år efter overdragelsen, anses aktierne for afstået til handelsværdien på det tidspunkt, hvor betingel-

serne ikke længere er opfyldt. I

stk. 1, 2. pkt.,

foreslås det, at hvis aktierne har været ejet af fonden i

mindre end 3 år, foretages beregningen efter § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6, for de år, hvor aktierne har

været ejet af fonden.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at det er en betingelse for anvendelsen af de foreslåede

regler, at fonden ikke må være en pengetank på overdragelsestidspunkter, og at fondens vedtægts-

mæssige formål skal være at eje og drive virksomheden videre. Disse forudsætninger anses at briste,

hvis selskabet udvikler sig til en pengetank allerede inden for en kortere periode fra overdragelsen,

der foreslås fastsat til 5 år.

Efter forslaget vil aktierne skulle anses for afstået til handelsværdien på det tidspunkt, hvor selska-

bet overgår til at blive en pengetank, og at der vil forfalde et beløb af stifterskatten beregnet på dette

grundlag. En eventuel resterende stifterskat vil bortfalde, og de pågældende aktier vil ikke længere

være omfattet af reglerne i beskatningsmodellen. Der vil således ikke være tale om bortfald af den

skattemæssige behandling af den oprindelige overdragelse af aktierne til fonden.

Det foreslås i

stk. 2,

at der ved modtagelse af andre udlodninger (end aktieudbytte omfattet af lig-

ningslovens § 16 A) og ved foretagelse af andre dispositioner under visse betingelser kan blive tale

om, at stifterskatten helt eller delvist forfalder til betaling.

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at ved udlodninger og dispositioner, der ikke er omfattet af § 35 D, ved-

rørende aktier på beholdningsoversigten, hvor udlodningerne eller dispositionerne vil kunne påvirke

aktiernes kursværdi i nedadgående retning, skal der beregnes skat heraf med skattesatsen i fondsbe-

skatningslovens § 11, stk. 1. I

stk. 2, 2. pkt.,

foreslås det, at dette skal gælde både udlodninger til

fonden selv og andre udlodninger og dispositioner, der må antages at være i fondens interesse.

Der skal for det første være tale om udlodninger og dispositioner, der foretages vedrørende aktier,

der indgår på beholdningsoversigten. For det andet skal udlodningen eller dispositionen have en så-

dan karakter, at den potentielt kan påvirke aktiernes kursværdi i nedadgående retning. Det er ikke et

krav, at der kan påvises et faktisk kursfald.

Bestemmelsen omfatter udlodninger og dispositioner, der må antages at være foretaget i fondens

interesse. Udlodninger, der vil være omfattet, er f.eks. tildeling af fondsaktier og tegning af aktier til

en lavere kurs end markedskursen. Som andre eksempler kan nævnes tegning af aktier til overkurs,

jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 1, eftergivelse af gæld og ydelse af skattefri tilskud til et an-

det selskab ejet af fonden.

Det foreslås i

stk. 2, 3. pkt.,

at der i den beregnede skat skal gives fradrag for anden skat, der er be-

talt af gevinsten, herunder skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland, efter reglerne i lig-

ningslovens § 33, stk. 1. I

stk. 2, 4. pkt.,

foreslås det, at overstiger den beregnede skat den skat, der

er betalt her til landet eller til udlandet, skal det overskydende beløb forfalde til betaling. I

stk. 2 5.

pkt.,

foreslås det, at saldoen for stifterskatten skal nedskrives med beløbet, når det er betalt.

De foreslåede regler svarer i hovedtræk til reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 6,

om personers henstand vedrørende skat ved fraflytning. Der vurderes dog ikke, i modsætning til

disse regler, at være grundlag for at kræve afdrag ved fondens modtagelse af lån fra et selskab, hvis

aktier indgår på beholdningsoversigten. Udlån kan dog være omfattet af den foreslåede stk. 2, hvis

udlånet potentielt på grund af lånevilkårene eller omstændighederne i øvrigt kan påvirke aktiernes

kursværdi i nedadgående retning.

Den foreslåede

§ 35 F

skal indebære, at der i perioden efter fondens erhvervelse af aktier efter de

foreslåede regler og indtil stifterskatten er nedbragt til 0 kr. skal påhvile fonden pligt til at afgive

nærmere bestemte oplysninger og eventuelt pligt til at stille sikkerhed for stifterskatten.

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at fonden inden for den frist, der er angivet i skattekontrollovens § 12,

jf. § 13, skal indgive en ajourført beholdningsoversigt og saldo for stifterskat for hvert indkomstår,

hvor der er en positiv saldo for stifterskat.

Ifølge skattekontrollovens § 12 skal juridiske personer bortset fra dødsboer omfattet af dødsboskat-

teloven give Skatteforvaltningen oplysninger som nævnt i § 2 senest 6 måneder efter indkomstårets

udløb. Udløber indkomståret i perioden fra og med den 1. februar til og med den 31. marts, skal op-

lysningerne gives senest den 1. september samme år. Udløber oplysningsfristen i §§ 10-12 dagen

før eller på en lørdag, søndag eller helligdag, anses oplysningerne for rettidigt givet, hvis den skatte-

pligtige giver Skatteforvaltningen oplysningerne senest den førstkommende hverdag kl. 9.00. Den

anførte fastlæggelse af fristen for indgivelse af fondens oplysninger vil således finde anvendelse

ved indsendelse af beholdningsoversigt og saldo for stifterskat.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at fonden samtidig med indgivelsen af de i 1. pkt. anførte oplysninger

skal indgive oplysninger om de forhold, der efter forslaget til aktieavancebeskatningslovens §§ 35

D og 35 E medfører forfald af stifterskat. Om de forhold, der medfører forfald af stifterskatten, hen-

vises der til bemærkningerne til forslaget til §§ 35 D og 35 E.

Det foreslås i

stk. 1, 3. pkt.,

at udenlandske fonde udover de i 1. og 2. pkt. anførte oplysninger sam-

tidig skal indgive oplysning om fondens adresse på indsendelsestidspunktet.

Det foreslås i

stk. 1, 4. og 5. pkt.,

at indgives de anførte opgørelser ikke rettidigt, forfalder saldoen

for stifterskatten til betaling. Skatteforvaltningen kan se bort fra overskridelse af fristen for indgi-

velse af opgørelserne.

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at har fonden hjemsted i et land, der ikke er omfattet af overenskomst af

7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager eller Rådets direktiv

2010/24/EU af 16. marts 2010, er anvendelse af de foreslåede regler i aktieavancebeskatningslovens

§§ 35 C-35 E endvidere betinget af, at der stilles betryggende sikkerhed for betalingen af stifterskat-

ten. I

stk. 2, 2. pkt.

foreslås, at sikkerheden skal stå i passende forhold til stifterskatten og kan stilles

i form af aktier, obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked, bankgaranti eller an-

den betryggende sikkerhed. I

stk. 2, 3. pkt.,

foreslås det, at flytter fonden efterfølgende hjemsted til

et land, der er omfattet af den nævnte overenskomst eller det nævnte direktiv, frigives den stillede

sikkerhed efter anmodning.

Da anvendelsen af de foreslåede regler om overdragelse af aktier til erhvervsdrivende fonde er be-

tinget at, at fonden er hjemmehørende her i landet, på Færøerne, i Grønland eller i et land, der er

medlem af EU eller EØS, vil de foreslåede regler i stk. 2, 1.-3. pkt., alene have betydning i relation

til fonde med hjemsted i Liechtenstein.

Det foreslås i

stk. 3, 1. pkt.,

at flytter fonden hjemsted til et land, der ikke er omfattet af den i stk. 2,

1. pkt., nævnte overenskomst eller det i bestemmelsen nævnte direktiv, forfalder saldoen for stifter-

skat til betaling.

De foreslåede regler i stk. 3, 1. pkt., vil have betydning for fonde, der flytter hjemsted, således at de

ikke længere er omfattet af overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bi-

stand i skattesager eller Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010. Dette omfatter også flytning

af hjemsted til Liechtenstein, der ikke er omfattet af det anførte direktiv.

Det foreslås i

stk. 3, 2. pkt.,

at 1. pkt. ikke gælder, såfremt hjemstedet flyttes til et land, der er med-

lem af EU eller EØS, og der stilles betryggende sikkerhed, jf. stk. 2, 2. pkt. De foreslåede regler i

stk. 3, 2. pkt., vil alene have betydning i relation til fonde, der flytter hjemsted til Liechtenstein.

Det foreslås i

stk. 3, 3. pkt.,

at uanset 2. pkt. forfalder saldoen for stifterskat til betaling, når flytning

af fondens hjemsted indebærer, at betingelserne i § 35 B, stk. 5, ikke er opfyldt.

Det fremgår af forslaget til § 35 B, stk. 5, at de foreslåede regler om beskatning ved overdragelse til

erhvervsdrivende fonde skal finde tilsvarende anvendelse ved overdragelse af aktier til fonde med

hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i et land, der er medlem af EU eller EØS. Det er en betin-

gelse, at det godtgøres, at det efter det pågældende lands regler er en gyldighedsbetingelse for fon-

den, at fondsformuen er endeligt og uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue, og at det godtgøres,

at fondens formålsbestemmelse kun kan ændres efter regler, der kan sidestilles med reglerne herom

i erhvervsfondsloven. Endvidere skal fonden over for Skatteforvaltningen forpligte sig til at betale

stifterskatten, jf. § 35 D, og til at afgive årlige oplysninger efter § 35 F.

Forslaget til stk. 3, 3. pkt., har til formål at sikre, at fonden ved flytning af hjemsted ikke skal kunne

undgå at opfylde de betingelser, der gælder i forbindelse med overdragelsen af aktierne til fonde.

Forslaget har f.eks. den virkning, at saldoen for stifterskat forfalder til betaling, hvis en hjemsteds-

flytning måtte indebære, at det ikke længere kan godtgøres, at det efter det pågældende lands regler

er en gyldighedsbetingelse for fonden, at fondsformuen er endeligt og uigenkaldeligt udskilt fra stif-

terens formue, og at fondens formålsbestemmelse kun kan ændres efter regler, der kan sidestilles

med reglerne herom i erhvervsfondsloven.

Det foreslås som

stk. 1, 1. pkt.,

at parterne ved overdragelse af aktier i et selskab til en fond omfattet

af lov om erhvervsdrivende fonde, kan anvende reglerne i aktieavancebeskatningslovens §§ 35 C-

35 F, hvis overdragelsen helt eller delvist sker ved gave, der anses for udbytte efter ligningslovens §

16 A, stk. 2, nr. 6, og betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 35 B, stk. 1, nr. 1-8, er op-

fyldt. Det foreslås endvidere, at reglerne i aktieavancebeskatningslovens §§ 35 C-35 F dog fraviges

i medfør af forslaget til den nedenfor omtalte bestemmelse i § 35 G, stk. 6.

En overdragelse af aktier i et selskab til en erhvervsdrivende fond, der helt eller delvist sker uden

modydelse, vil efter den i lovforslagets § 5, nr. 1, foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 A,

stk. 2, nr. 6, skulle anses for udbytte, hvis gaven ydes i aktionærens ideelle interesse. Efter den fore-

slåede bestemmelse vil der fremover skulle udløses beskatning som udbytte, hvis en aktionær ud-

nytter sine aktionærbeføjelser til at sikre, at et direkte eller indirekte ejet selskab gaveoverdrager ak-

tier til en erhvervsdrivende fond, også selv om fonden har et almennyttigt uddelingsformål.

Det foreslås, at parterne i disse situationer skal kunne vælge at lade overdragelsen ske efter de fore-

slåede regler i §§ 35 C-35 F, hvis betingelserne herfor er opfyldt. I så fald vil det følge af den i lov-

forslagets § 5, nr. 1, foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 A, stk. 2, 4. pkt., at der ikke sker

udlodningsbeskatning.

Betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 35 B, stk. 1, nr. 1-8, er beskrevet i de almindelige

bemærkninger afsnit 2.2.1.-2.2.4. og i bemærkningerne ovenfor til den foreslåede bestemmelse i ak-

tieavancebeskatningslovens § 35 B. Der henvises hertil for en nærmere gennemgang af de enkelte

betingelser.

Forslaget til bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens §§ 35 C-35 F er tilsvarende beskrevet

ovenfor.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at som part i overdragelsen anses også den aktionær, hvis ideelle inte-

resse tilgodeses ved overdragelsen. Det betyder, at der vil være tre parter i overdragelsen, selskabet

(overdrager), fonden (modtager) og den aktionær, i hvis interesse overdragelsen sker.

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at beslutningen om, at parterne ønsker at anvende reglerne i §§ 35 C-35

F, skal meddeles til Skatteforvaltningen inden for fristen for rettidig indgivelse af oplysninger efter

skattekontrollovens § 2 for den i forslagets stk. 1, 2. pkt., omhandlede aktionær for det indkomstår,

hvori overdragelsen er sket. Det betyder, at det er inden for oplysningsfristen for den aktionær, i

hvis interesse overdragelsen sker. Betingelsen svarer i princippet til reglerne for personers henstand

med skat af aktieavance ved fraflytning til udlandet.

Det foreslås i

stk. 2, 3. pkt.,

at meddelelsen efter det foreslåede stk. 2, 1. pkt., skal være vedlagt en

beholdningsoversigt og saldo for stifterskat, jf. forslaget til § 35 D.

stk. 2, 4. pkt.,

foreslås, at udelades ved opgørelsen efter § 35 B, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., aktiverne i et

selskab, som fonden indirekte bliver medejer af, skal meddelelsen endvidere være vedlagt doku-

mentation for, at betingelserne herfor i § 35 B, stk. 1, nr. 4, 2. pkt., er opfyldt. Dvs., at der skal ved-

lægges dokumentation for, at overdrageren hverken ved overdragelsen eller inden for de seneste 5

år forud for overdragelsen direkte eller indirekte ejer eller har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen

eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmerettighederne i selskabet. Der henvises til

bemærkningerne til § 35 B, stk. 1, nr. 4, 2. og 3. pkt.

Det foreslås i

stk. 3, 1. pkt.,

at hvis de værdiansættelser, som parterne har lagt til grund ved bereg-

ning af saldo for stifterskat ved overdragelsen, ændres af Skatteforvaltningen, kan parterne træffe en

ny beslutning om, hvorvidt §§ 35 C-35 F skal anvendes på overdragelsen. Det foreslås i stk. 3,

pkt.,

at en ny beslutning vil skulle meddeles Skatteforvaltningen inden for 3 måneder efter, at over-

drageren har modtaget meddelelse om ændringen.

§ 35 G, stk. 4, 1. pkt.,

foreslås det, at stk. 1-3 skal finde tilsvarende anvendelse ved overdragelse af

aktier til en fond, når den i stk. 1, 2. pkt., omhandlede aktionær er et dødsbo.

Det foreslås i

stk. 4, 2. pkt.,

at er aktionæren et dødsbo, skal beslutning efter 1. pkt. meddeles Skat-

teforvaltningen senest samtidig med rettidig indsendelse af boopgørelsen, jf. dødsboskattelovens §

85. Efter dødsboskattelovens § 85 er et dødsbo, der ikke er fritaget for beskatning, oplysningsplig-

tigt efter skattekontrollovens § 2, og oplysninger til Skatteforvaltningen efter skattekontrollovens §

2 skal afgives senest samtidig med indsendelse af boopgørelsen. Forslaget præciserer, at fristen for

indsendelsen af de omhandlede oplysninger for dødsboer følger fristen for indsendelse af boopgø-

relsen, uanset i hvilket år overdragelsen er sket, og uanset om dødsboet eventuelt er fritaget for be-

skatning.