SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om eksportgodtgørelse af registreringsafgifter

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del Bilag 189
Offentligt

23. august 2018

J. nr. 16-0770639

Plannr. 116-283

Skatteministeriets Koncernrevision

Rapport 2016

Eksportgodtgørelse af registreringsafgift

på motorkøretøjer

Delrapport 3

–

Datakvalitet samt anvendelse af data til brug ved risikoaf-

dækningen, herunder en empirisk analyse

Modtager

Direktør Jens Otto Størup

Kopi

Departementet

Forord



Revision



Rådgivning



Rapportering

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om eksportgodtgørelse af registreringsafgifter

Forord

Skatteministeriets Koncernrevision (SKR) har, jævnfør orienteringsbrev af 16. juni

2016, revideret processen for opgørelse af eksportgodtgørelse af registreringsaf-

gift på motorkøretøjer. Den udførte revision er en del af den samlede revision for

2017.

Rapporten har været fremsendt i udkast til den reviderede enhed med henblik på

at sikre, at SKR og den reviderede enhed har en ensartet opfattelse af de obser-

verede forhold. SKAT har efterfølgende udarbejdet handleplaner.

Rapporten indeholder en konklusion omfattende det reviderede område. I konklu-

sionsafsnittet redegør vi for de observationer, som konklusionen i det væsentligste

er baseret på. Konklusionsafsnittet indeholder SKRs bedømmelse af det revide-

rede område samt en beskrivelse af grundlaget for bedømmelsen. Det vil derfor

almindeligvis være tilstrækkeligt at læse selve rapporten. Såfremt der ønskes ud-

dybning og detaljering, henvises der til bilagene.

Rapportens bilag 1 indeholder en systematisk fremstilling af de observationer, som

den udførte revision har givet anledning til. Bilaget indeholder tillige en vurdering

af de tilknyttede risici samt SKRs forslag til anbefalinger, der kan formindske de

vurderede risici. Med udgangspunkt i risikovurderingerne har SKAT udarbejdet

handleplaner med henblik på at formindske de vurderede risici. SKRs anbefalinger

har været anvendt som inspiration ved udarbejdelse af handleplaner. Vi vil løbende

vurdere implementeringen af SKATs handleplaner.

Rapportens bilag 2 indeholder en nærmere beskrivelse af den empiriske analyse,

der ligger til grund for de fremhævede observationer, risikovurderinger samt anbe-

falinger, der er anført i bilag 1. Bilag 2 kan således læses af de, der har særlig

interesse i den gennemførte analyse.

Rapportens bilag 3 viser beregningen af et vægtet gennemsnit.

Rapportens bilag 4 indeholder en beskrivelse af de prioriteringer, der er anvendt

ved klassifikationen af de enkelte observationer. Bilaget indeholder herudover en

beskrivelse af koblingen mellem observationernes prioriteringer og den samlede

overordnede konklusion.

København, den 23. august 2018

Kurt Wagner

Koncernrevisionschef

Martin Bergmann Pedersen

Manager

Datakvalitet samt anvendelse af data til brug ved risikoafdækningen, herunder en empirisk analyse

2 af 23

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om eksportgodtgørelse af registreringsafgifter

Formål

Nærværende rapport er delrapport nr. 3 der omfatter en empirisk analyse af vær-

diansættelsen af personbiler med henblik på eksportgodtgørelse af registrerings-

afgift. I delrapport 1 har vi blandt andet konkluderet, at SKAT ikke vurderer omfang

og konsekvens af fejl ved den del af selvanmeldte køretøjer, der ikke har været

omfattet af SKATs pristjek. Nærværende rapport angiver en mulig metode til at

gennemføre en sådan vurdering.

Formålet med den empiriske analyse er at:

undersøge, hvorvidt selvanmelderes værdiansættelser variere væsentligt

fra SKATs værdiansættelser af personbiler.

kvantificere den beløbsmæssige forskel mellem SKATs og selvanmelderes

værdiansættelser af personbiler, blandt andet for at opnå et grundlag for at

vurdere og argumentere for valget af kontrolniveau.

Formålet med delrapport 3 har endvidere været at vurdere, hvorvidt datakvaliteten

af SKATs registreringer er hensigtsmæssig i forhold til risikostyring, herunder kon-

trol og øvrige analyseformål.

Omfang

Den empiriske test er gennemført ved at sammenholde SKATs og selvanmelderes

værdiansættelser af sammenlignelige personbiler for 2016. Til det formål har vi

anvendt SKATs egne vurderinger af personbiler samt data vedrørende selvanmel-

deres værdiansættelser af personbiler. SKAT har i 2016 vurderet i alt 10.690 per-

sonbiler, mens selvanmeldere har vurderet i alt 19.430 personbiler.

Endvidere har vi inddraget data vedrørende SKATs pristjek for 2016. SKAT har i

2016 foretaget ca. 1.100 reguleringer via pristjek af personbiler, der er anmeldt og

værdiansat af selvanmeldere.

Til brug for analysen har vi endvidere estimeret sammenhængen mellem værdian-

sættelse og registreringsafgift, samt mellem registreringsafgift og opgjort eksport-

godtgørelse. Disse beregninger har givet os mulighed for at omregne forskellen

mellem SKATs og selvanmelderes værdiansættelse til eksportgodtgørelse.

I forbindelse med revisionen anvendes nedenstående model, som opdeler proces-

sen i en række funktionsområder. Vi har i forbindelse med nærværende revision

revideret funktionsområderne datafangst og opgørelse. (De reviderede funktions-

områder er fremhævet med gråt i figuren nedenfor).

Datakvalitet samt anvendelse af data til brug ved risikoafdækningen, herunder en empirisk analyse

3 af 23

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om eksportgodtgørelse af registreringsafgifter

Rammevilkår for funktionsområderne

Datafangst

Kvittering

Registering

Opgørelse

Bogføring

Opkrævning

Betaling

Inddrivelse

Regnskabsaflæggelse

Afgrænsning

Udvælgelsen af data til analysen er gennemført med henblik på at kunne sammen-

holde selvanmelderes og SKATs værdiansættelser. Udvælgelsen er således ikke

repræsentativ i statistisk forstand. Analyseresultatet sigter mod at give en indika-

tion på omfanget og konsekvensen såfremt selvanmelderes værdiansættelser af-

viger fra SKATs værdiansættelser vedrørende personbiler.

Personbiler udgør i alt ca. 80 % af eksportgodtgørelsen af registreringsafgift. De

resterende 20 % der blandt består af motorcykler og varebiler mv. er således ikke

omfattet af denne empiriske analyse.

Det anvendte datasæt har ikke omfattet antal kørte kilometer. Vi har fravalgt at

rekvirere disse oplysninger, selvom SKAT kan levere disse data. Vi har truffet dette

valg ved at afveje, hvorvidt en forøgelse i kompleksiteten i analysen ville stå mål

med en tilsvarende præcision af analyseresultatet. Vi er ikke i besiddelse af viden

der betinger, at personbiler, der værdiansættes via selvanmeldere, har kørt læn-

gere eller kortere i forhold til personbiler, der værdiansættes af SKAT. Vi har til

brug for analysen således antaget, at der ikke er væsentlig forskel på gennemsnit-

lig antal kørte kilometer for køretøjer, der værdiansættes af selvanmeldere og kø-

retøjer, der værdiansættes af SKAT. Vi har på baggrund heraf vurderet, at inddra-

gelse af antal kørte kilometer ikke ville have påvirket analysens resultater væsent-

ligt.

Det anvendte datasæt har ikke omfattet oplysning om det enkelte køretøjs stand

og udstyrsniveau. Vi har således ikke taget højde for eventuelle afvigelser med

hensyn til køretøjers stand/udstyr og værdiansættelse.

Datakvalitet samt anvendelse af data til brug ved risikoafdækningen, herunder en empirisk analyse

4 af 23

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om eksportgodtgørelse af registreringsafgifter

Det skal endvidere bemærkes, at beregningen ikke tager højde for at der er en

tolerancegrænse, dvs. et interval, inden for hvilket SKATs og selvanmeldte værdi-

ansættelser kan ligge, uden at dette kan fortolkes som forskellige værdiansættel-

ser.

Datakvalitet samt anvendelse af data til brug ved risikoafdækningen, herunder en empirisk analyse

5 af 23

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om eksportgodtgørelse af registreringsafgifter

Konklusion

Det er vores vurdering, at der er

behov for procesændringer i et mindre omfang

i de reviderede processer. Denne vurdering baserer vi på følgende forhold:



Data, der skal anvendes ved behandlingen af refusionsanmodninger, er be-

hæftet med en række unøjagtigheder

Data samt dataanalyse anvendes ikke i tilstrækkeligt omfang ved risikoafdæk-

ningen/opdateringen af risikobilledet.

Til inspiration for SKATs fortsatte arbejde med risikoidentifikation samt kvantifice-

ring af samme har vi udarbejdet forslag til en dataanalyse. Hovedresultaterne frem-

går nedenfor:

Den gennemførte analyse indikerer, at selvanmelderes værdiansættelser er væ-

sentlig højere end SKATs værdiansættelser.

Vi har gennemført to forskellige beregninger der indikerer, at selvanmeldere for

2016 i gennemsnit har værdiansat personbiler hhv. 9.800 og ca. 11.000 kr. højere

end SKAT. Som en konsekvens af vores beregninger har vi endvidere opgjort, at

dette svarer til ca. 90 mio. kr. i eksportgodtgørelse.

Det skal bemærkes, at analyseresultatet er behæftet med usikkerhed, hvilket pri-

mært skal tilskrives de under afgrænsningen nævnte forhold. Vi håber dog at SKAT

vil lade sig inspirere til at foretage tilsvarende vurderinger selv, blandt andet som

bidrag til den overordnede risikostyring på området.

Vi har prioriteret de observerede forhold således:

Revisionsemne

Datakvalitet

Opdatering af risikobilledet

Prioritet 1

Høj risiko

Prioritet 2

Prioritet 3/4 I

alt

Middel risiko Lille risiko

I alt

Prioriteterne skal ses i forhold til det reviderede område og er nærmere defineret i

bilag 4.

Vi har modtaget handleplaner fra det/de reviderede direktørområde/ direktørområ-

der. Det er vores vurdering, at implementeringen af de udarbejdede handleplaner

vil medvirke til en reduktion af de vurderede risici.

Datakvalitet samt anvendelse af data til brug ved risikoafdækningen, herunder en empirisk analyse

6 af 23

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om eksportgodtgørelse af registreringsafgifter

Bilag 1: Observationer, risici og anbefalinger

Nr.

1.1

2016

Observationer

Revisionsemne: Datakvalitet

Risici

Anbefalinger

Funktionsområde: Datafangst

Anmodning om eksportgodtgørelse gen- Der er risiko for, at data vedrørende an- Vi anbefaler, at SKAT undersøger mulighe-

Prio. 3

nemføres af selvanmeldere samt af SKAT modning om eksportgodtgørelse ikke un- derne for at sikre en højere og mere ensartet

i forholdet ca. 60/40%.

derstøtter et entydigt grundlag for, at datakvalitet, herunder i de eksisterende data.

SKAT kan gennemføre visitation/udvæl-

SKAT har oplyst, at selvanmelder i forbin- gelse af risikofyldte anmeldelser.

delse med anmodning om eksportgodtgø-

relse, indtaster stelnummer i DMR syste- Datakvaliteten understøtter efter vores

met, hvorpå oplysninger om køretøjet mht. vurdering ikke, at analyser kan gennemfø-

model, alder, typer og variant indlæses fra res effektivt, idet der er risiko for, at anven-

de data SKAT allerede har registreret i for- delsesmuligheden af data til analyse redu-

bindelse med import.

ceres eller besværliggøres på grund af

mangler ved datakvaliteten.

I forbindelse med den gennemførte ana-

lyse, har vi konstateret en række unøjag-

tigheder.

Som eksempler herpå kan nævnes:

- Bilmærket Alfa Romeo indtastes som

hhv. ”ALFA ROMEO” samt ”ALFA”.

- Bilmærket Mercedes-Benz indtastes

som ”Mercedes-Benz”, ”Mercedes

Benz”, ”DAIMLER BENZ”, ”DAIMLER”

samt ”MB”.

- For Audi A6 kan der konstateres en

række eksempler, hvor der er byttet

rundt på model- og variant-betegnel-

ser. Benævnelserne ”Avant”, ”Quattro”

eller ”Allroad”

kan således være anført

under enten model eller variant.

Listen er ikke udtømmende.

Datakvalitet samt anvendelse af data til brug ved risikoafdækningen, herunder en empirisk analyse

7 af 23

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om eksportgodtgørelse af registreringsafgifter

SKAT har oplyst, at ovenstående er et

kendt problem samt at der allerede har væ-

ret iværksat tiltag for at forbedre datafang-

sten.

Datakvalitet samt anvendelse af data til brug ved risikoafdækningen, herunder en empirisk analyse

8 af 23

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om eksportgodtgørelse af registreringsafgifter

Nr.

2.1

2016

Observationer

Risici

Anbefalinger

Funktionsområde: Datafangst

Resultaterne af de gennemførte kontroller ud-

gør efter vores vurdering et væsentlig grund-

lag for at opdatere SKATs risikobillede. Kon-

stateres eksempelvis flere eller færre fejl på et

kontrolområde i forhold til forventet, eller kon-

stateres der nye risici, bør risikobilledet og

kontrolindsatsen tilpasses i overensstem-

melse hermed.

Ud over at opgøre/kvantificere forskellen mel-

lem selvanmelderes og SKATs værdifastsæt-

telser kan følgende analysemuligheder næv-

nes, hvormed SKAT formentlig kan opnå et

bedre grundlag for at styre risici:

- Hyppige/store fejl pr. cvr. nr.

- Fejl pr. biltype/mærke.

- Fejlfrekvens opdelt i beløbsintervaller i for-

hold til værdiansættelser.

Listen er ikke udtømmende.

Revisionsemne: Opdatering af risikobilledet

Ved ikke at anvende dataregistreringer i et

tilstrækkeligt og systematisk omfang, er

der efter vores vurdering risiko for, at

SKAT overser konsekvenserne af en

række risici, der via SKATs kontroller ikke

reduceres i et tilstrækkeligt omfang.

Det er vores vurdering, at SKAT ikke i et

Prio. 2

tilstrækkeligt omfang gør brug af de data-

registreringer, der er tilvejebragt via

SKATs kontroller, til at analysere og vur-

dere risici, herunder konsekvensen af ri-

sici.

Det er vores indtryk, at enheden Motor har

stor viden om risici forbundet med refusi-

onsprocessen og at der arbejdes løbende

med disse risici.

Vi har dog observeret, at systematiske

analyser af de relevante dataregistreringer

ikke inddrages ved det løbende arbejde

med risici.

Vi har tillige konstateret,

at enheden ”Sær-

lig kontrol”, har udarbejdet et godt grund-

lag for risikoidentifikationen og den efter-

følgende risikostyring, Dokumentationen

herfor er indeholdt i rapporten benævnt

”Eksportgodtgørelse og mulig svindel”.

Handleplan fra [Angiv implementeringsansvarligt funktionsområde eller kontor]:

Motor vil inddrage SKRs betragtninger som led i den løbende justeringer af risikobilledet samt i udarbejdelsen af det nye vejlednings-

og kontrolkoncept i den kommende Motorstyrelse.

Implementeringsdato:

18. oktober 2018

Datakvalitet samt anvendelse af data til brug ved risikoafdækningen, herunder en empirisk analyse

9 af 23

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om eksportgodtgørelse af registreringsafgifter

Datakvalitet samt anvendelse af data til brug ved risikoafdækningen, herunder en empirisk analyse

10 af 23

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om eksportgodtgørelse af registreringsafgifter

Bilag 2

–

Empirisk analyse

Datagrundlag

Datasæt modtaget fra SKAT omfatter alle eksportgodtgørelser for 2016, specifice-

ret på enkelttransaktioner.

Data er modtaget i en Excel fil benævnt ”Kopi

af eksp

2016

–

kørt 30-1-2017 til koncernrev”.

Data omfatter blandt andet følgende data:

- Køretøjets art - Personbil, motorcykel, varevogn mv.

- Anvendelse - hvilket formål køjetøjet har tjent

- Bilmærke - fx Mercedes-Benz

- Model - fx E 220

- Variant - fx CDI

- Alder - Dato for første registrering (køretøjets registreringsdato)

- Vurderingspris

- Kilde - Værdifastsættelse af SKAT (uden-CVR nr.) eller selvanmelder (med

CVR nr.)

I tabel 1 nedenfor har vi præsenteret en oversigt over køretøjernes art fordelt på

selvanmeldere og SKAT.

Tabel 1.

Kilde/art

Selvanmelder

I alt

Motorcykel

Personbil

Stor personbil

Varebil

I alt

Motorcykel

Personbil

Stor personbil

Varebil

Hovedtotal

Værdiansættelse

i kr. Antal køretøjer

2.246.177.378

25.070

2.063.887

1.813.145.294

19.430

683.100

430.285.097

5.619

1.086.934.095

14.572

4.031.700

840.153.066

10.690

4.724.400

238.024.929

3.812

3.333.111.473

39.642

SKAT

Der er i 2016 i alt 7 køretøjer der fremstår med en værdiansættelse på 0 kr. Disse

køretøjer er ikke medtaget i ovenstående tabel.

Den vurderede værdiansættelse er opgjort dels af SKAT og dels af selvanmeldere.

Analyse

Analysen er baseret på en sammenholdelse mellem selvanmelderes og SKATs

værdiansættelser af personbiler. I begge tilfælde er formålet med værdiansættel-

sen, at en bilejer søger om godtgørelse for registreringsafgift i forbindelse med at

personbilen eksporteres.

I SKATs datasæt er værdiansættelse benævnt handelspris.

11 af 23

Datakvalitet samt anvendelse af data til brug ved risikoafdækningen, herunder en empirisk analyse

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om eksportgodtgørelse af registreringsafgifter

Udvælgelse af beregningsgrundlag

Vi har tilfældigt udvalgt 7 bilmærker blandt de 11 største/hyppigst forekommende

bilmærker, der er eksporteret i 2016. De udvalgte bilmærker fremgår af tabel 2.

Tabellen indeholder tillige oplysninger om antallet af køretøjer, der er værdiansat

af SKAT henholdsvis selvanmeldere.

Tabel 2.

Rækkenavne

Selvanmelder

Antal pr. bilmærke Samlet værdiansættelse

10.248

1.017.683.133

VOLKSWAGEN

AUDI

FORD

CITROËN

MERCEDES-BENZ

OPEL

BMW

SKAT

2.826

1.408

1.375

1.344

1.342

1.169

784

5.047

259.743.857

169.956.768

121.981.216

103.671.511

147.559.195

100.332.642

114.437.944

428.586.555

VOLKSWAGEN

MERCEDES-BENZ

AUDI

CITROËN

OPEL

FORD

BMW

Hovedtotal

1.468

837

730

605

513

509

385

15.295

121.281.060

77.449.400

75.500.336

36.983.457

33.963.391

36.581.240

46.827.671

1.446.269.688

Metode

Vi har med udgangspunkt i tabel 2 inddelt køretøjerne i 23 grupper efter mærke,

type og variant. Hver gruppe indeholder køretøjer, der enten har været vurderet af

SKAT eller selvanmelderne. Inden for hver gruppe har SKAT og selvanmelderne

ikke vurderet helt det samme antal køretøjer, men begge parter har inden for grup-

pen vurderet et større antal køretøjer. Inden for hver gruppe er det tilstræbt, at den

gennemsnitlige alder for køretøjer, vurderet af SKAT henholdsvis selvanmelderne,

er ens.

De 23 grupper omfatter i alt 2.626 personbiler, hvoraf 1.816 personbiler er værdi-

ansat af selvanmeldere og 810 personbiler er værdiansat af SKAT.

Den selvanmeldte andel, der er udvalgt, udgør ca. 9,4 % af de samlede selvan-

meldte personbiler i 2016.

Inden for hver gruppe har vi beregnet den gennemsnitlige værdiansættelse for kø-

retøjer værdiansat henholdsvis af SKAT og selvanmelderne.

Eksempel på beregning

Nedenfor har vi gengivet beregningen af den gennemsnitlige værdiansættelse for

køretøjer i en given gruppe. Ved beregningen opgøres en gennemsnitlig alder

samt en gennemsnitlig værdiansættelse for en udvalgt personbil, der fremgår af

tabel 3 nedenfor.

Datakvalitet samt anvendelse af data til brug ved risikoafdækningen, herunder en empirisk analyse

12 af 23

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om eksportgodtgørelse af registreringsafgifter

Tabel 3.

Bilmodel

Mærke

Type

Variant

Beskrivelse

Volkswagen

Passat Variant (Stationcar)

2,0 TDI (2,0 liters dieselmotor)

På baggrund heraf er forskellen i den gennemsnitlige værdiansættelse mellem

selvanmeldere og SKAT opgjort.

I tabel 4. nedenfor, har vi vist et eksempel på en gennemført beregning.

Volkswagen Passat Variant

2,0 TDI

Antal

personbiler

Gennemsnitlig

værdiansættelse

Gennemsnitlig

alder

Selvanmelder

SKAT

291 stk.

129 stk.

98.160 kr.

85.989 kr.

Forskel 12.171 kr.

9 år

Den gennemsnitlige forskel for selvanmelderes og SKATs værdiansættelser af

Volkswagen Passat Variant 2,0 TDI, kan opgøres til 12.171 kr. Det svarer til, at der

er en gennemsnitlig forskel i værdiansættelsen på 14,2 % mellem SKATs værdi-

ansættelser og selvanmeldernes værdiansættelser for 2016.

Forudsætter vi, at ovenstående gennemsnitstal er nogenlunde repræsentativt for

forskellen i værdiansættelsen mellem køretøjer vurderet af selvanmelderne og kø-

retøjer vurderet af SKAT kan vi estimere den samlede beløbsmæssige effekt af, at

selvanmeldere i gennemsnit har vurderet højere end SKAT for det pågældende

køretøj. Det samlede estimerede beløb andrager ca. 3,5 mio. kr. (291 køretøjer

multipliceret med kr. 12.171)

Vurdering af forskel i værdiansættelse ved den samlede population

Vi har i alt gennemført tilsvarende beregninger for 23 grupper af køretøjer svarende

til beregningen vist i tabel 4. Det skal bemærkes, at for samtlige 23 grupper er

selvanmeldernes gennemsnitlige vurdering større end SKATs tilsvarende vurde-

ring. Med udgangspunkt i beregningerne for de 23 grupper har vi for alle udvalgte

køretøjer beregnet et vægtet forskelsbeløb mellem selvanmeldernes og SKATs

vurderinger. Dette vægtede forskelsbeløb andrager ca. kr. 11.000. kr. Forskelsbe-

løbet kan fortolkes som det gennemsnitlige beløb, hvormed selvanmeldere har

værdiansat personbiler højere end SKAT i 2016, uanset bilmodel og alder.

På baggrund af ovenstående er det vores vurdering, at talmaterialet indeholder

indikationer for, at selvanmeldernes værdiansættelser af personbiler i 2016, har

været højere end SKATs værdiansættelser.

I alt er der i 2016 selvanmeldt 19.431 personbiler. På baggrund heraf kan den

samlede fejlværdi opgøres, som følge af, at selvanmelderes værdiansættelser er

højere end SKATs værdiansættelser. Beregning af den samlede forskel fremgår af

tabel 5.

Tabel 5.

Beskrivelse

Selvanmeldte personbiler i 2016

Gennemsnitsforskel pr. køretøj

Estimerede forskel i alt for selvanmeldere i 2016

Beløb/antal

19.431 stk.

ca. 11.000 kr.

214,1 mio. kr.

Datakvalitet samt anvendelse af data til brug ved risikoafdækningen, herunder en empirisk analyse

13 af 23

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om eksportgodtgørelse af registreringsafgifter

Denne forskel har vi endvidere omregnet til registreringsafgift (Ca. 59 % af værdi-

ansættelsen

), samt til det beløb, der på baggrund heraf er udbetalt i eksportgodt-

gørelse. (Ca. 83 % af registreringsafgiften

). Beregningerne er vist i tabel 6:

Tabel 6.

Beskrivelse

Estimerede forskel i alt for selvanmeldere i 2016

Omregnet forskel til registreringsafgift

Forskel i alt for 2016

Beløb/antal

214,1 mio. kr.

126,1 mio. kr.

105,2 mio. kr.

Vores beregning indikerer, at såfremt der var et ensartet niveau ved SKATs og

selvanmelderes værdiansættelse, ville dette have medført, at udbetaling

af ek-

sportgodtgørelsen for personbiler, ville være reduceret med ca. 105,2 mio. kr. i

2016.

SKAT gennemfører løbende pristjek af selvanmeldernes værdiansættelser. Dette

pristjek giver anledning til en række korrektioner af selvanmeldernes værdiansæt-

telser. I ovenstående beregninger har vi ikke taget højde for SKATs pristjek. I det

efterfølgende har vi estimeret den samlede forskel i værdiansættelser

efter

SKATs

kontrol er gennemført.

Vurdering af restpopulationen

SKAT har i 2016 gennemført i alt 1.110 pristjek, der har medført en reduktion af

selvanmelderes værdiansættelser af personbiler.

I 2016 er i alt 19.431 personbiler selvanmeldt. SKAT har som nævnt foretaget kor-

rektion i 1.110 tilfælde, hvorved der i alt er selvanmeldt 18.321 personbiler, der

ikke er korrigeret via pristjek. Denne andel kan

benævnes ”restpopulation”.

Rest-

populationen er reelt lidt lavere, idet SKAT har gennemført en række pristjek i

2016, der ikke har givet anledning til korrektion (ca. 400 stk.). Disse fremgår dog

ikke af listen over pristjek, og vi har dermed ikke kunnet sortere disse fra.

Ved at tage højde for de gennemførte 1.110 pristjek, har vi gennemført en ny sam-

menholdelse af værdiansættelsen for SKAT og selvanmeldere. Det vægtede gen-

nemsnit kan efter korrektion af SKATs pristjek, opgøres til ca. 9.800 kr. Gennem-

snittet er ligeledes baseret på 23 beregninger, der som tidligere nævnt omfatter i

alt 2.626 personbiler.

Det opgjorte vægtede gennemsnit er således opgjort til ca. 9.800 kr. efter at effek-

ten af SKATs pristjek er indregnet. Dette kan sammenholdes med gennemsnittet

beskrevet i tabel 5, der var opgjort til ca. 11.000 kr. før SKATs pristjek. Vi har dog

reelt ikke belæg for at vurdere, hvilket af de to vægtede gennemsnit, der er det

bedste estimat for restpopulationen.

Vi har derfor nedenfor gennemført 2 beregninger for at estimere forskel i værdi

mellem SKAT og selvanmeldte personbiler i restpopulationen, hvor vi anvender

hhv. 11.000 kr. og 9.800 kr. som gennemsnitlig forskel. Beregningerne er vist i

tabel 7 nedenfor:

Omregning fra værdiansættelse til registreringsafgift er beskrevet i kapitel 5.

Omregning fra registreringsafgift til eksportgodtgørelse er beskrevet i kapital 5.

Det skal bemærkes, at vi i rapporten ikke har skelnet mellem udbetaling og modregning.

SKATs pristjek gennemføres i øvrigt uafhængig heraf.

Datakvalitet samt anvendelse af data til brug ved risikoafdækningen, herunder en empirisk analyse

14 af 23

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om eksportgodtgørelse af registreringsafgifter

Tabel 7.

Vurdering af fejlandel i restpopulation

Personbiler i alt

Gennemsnitsforskel pr. køretøj

Estimerede forskel i alt

Omregnet forskel til registreringsafgift

Udbetalt beløb i 2016

Gennemsnitlig værdi af udbetalt forskelsbeløb

i 2016

18.321 stk.

11.000 kr.

9.800 kr.

201,9 mio. kr.

179,4 mio. kr.

118,9 mio. kr.

99,7 mio. kr.

99,2 mio. kr.

83,2 mio. kr.

91,2 mio. kr.

Antages det, at den gennemsnitlige forskel ligger i midten af intervallet mellem

11.000 kr. og 9.800 kr. viser vores beregning, at forskellen i restpopulationen kan

opgøres til ca. 91 mio. kr.

Reduceres antal personbiler i alt med ca. 400 stk. fra 18.321 til 17.904 for at tage

højde for de pristjek, der ikke har givet anledning til en korrektion i 2016, kan mid-

delværdien opgøres til 89,2 mio. kr. i stedet for 91,2 mio. kr.

Et forskelsbeløb på ca. 90 mio. kr. svarer til 14 % af den samlede udbetaling til

selvanmeldere på i alt ca. 800 mio. kr. i 2016 til selvanmeldere, der har anmodet

om refusion for personbiler.

Det skal her bemærkes, at ovenstående resultat er behæftet med usikkerhed jf. de

i afgrænsningen, samt de under afsnit 4 nedenfor, anførte forhold.

Vurdering af forskel i værdiansættelse ved varebiler

Nedenfor har vi gennemført 2 overordnede analyser af hhv. alle personbiler og alle

varebiler for 2016. Beregningerne skal blot give en overordnet indikation på, hvor-

vidt selvanmelderes værdiansættelse af varebiler afviger fra SKATs værdiansæt-

telser. Beregningerne giver følgende resultater, der fremgår af tabel 8:

Tabel 8.

Gennemsnitlig forskel I værdiansættelse

Personbiler

14.444 kr. svarende til 17 %

Varebiler

14.732 kr. svarende til 19 %

Beregningerne indikerer umiddelbart, at varebiler ligeledes værdiansættes højere

af selvanmeldere i forhold til SKAT. Selvanmeldere har i 2016 anmeldt i alt 5.619

varebiler, hvilket svarer til ca. 20 % af alle eksporterede køretøjer i 2016. Fordeling

af antal pr. type køretøj fremgår af tabel 1 på side 8.

Vi fortolker ovenstående resultat som en indikation for, at problemstillingen med at

selvanmeldere værdiansætter for højt, ikke er begrænset til personbiler.

Vurdering af datakvalitet

SKAT har oplyst, at selvanmelder i forbindelse med anmodning om eksportgodt-

gørelse, indtaster stelnummer i DMR systemet, hvorpå oplysninger om køretøjet

Datakvalitet samt anvendelse af data til brug ved risikoafdækningen, herunder en empirisk analyse

15 af 23

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om eksportgodtgørelse af registreringsafgifter

mht. model, alder, typer og variant indlæses fra de data SKAT allerede har regi-

streret i forbindelse med import.

Vi har konstateret, at data i flere felter ikke er konsekvent, hvilket kan medføre

”støj” i forbindelse med blandt andet

kontrol og analyse.

Som eksempel på uhensigtsmæssigheder kan følgende nævnes:

Alfa Romeo indtastes som hhv. ”ALFA ROMEO” samt ”ALFA”.

- Mercedes-Benz

indtastes som ”Mercedes-Benz”, ”Mercedes Benz”, ”DA-

IMLER BENZ”, ”DAIMLER” samt ”MB”.

Audi A6, er benævnt med model type ”A6” (177 stk.) samt ”A 6” (761 stk.).

Altså med og uden mellemrum mellem A og 6.

- Audi A6, kan endvidere have forskellige type betegnelser, fx Limousine,

Avant, Allroad, Quattro mv. såfremt der blot er anført A6, kan dette således

dække over Avant, Allroad, Quattro mv.

- For Audi A6 kan der konstateres en række eksempler, hvor der er byttet

rundt på model og variant

betegnelser. Benævnelserne ”Avant” og ”Quat-

tro” kan således

være anført under enten model eller variant.

- Endnu et eksempel på at der er byttet rundt på model og variant, er kon-

stateret for BMW. Der er konstateret en række varianter (320 I, 320 D mv.)

indtastet under model betegnelsen ”3’er-serie”, samtidig med at der kan

konstateres en række personbiler, der under model er indtastet med hhv.

(320 I og 320 D mv.).

Ovenstående liste over unøjagtigheder er ikke udtømmende.

Vurdering af usikkerhed ved analy-

sens resultat

Vi har i forbindelse med analysen antaget, at der ikke er væsentlig forskel på gen-

nemsnitlig antal kørte kilometer for køretøjer, der værdiansættes af selvanmeldere

og køretøjer, der værdiansættes af SKAT. Endvidere skal det til analysen bemær-

kes, at de nævnte problemstillinger vedrørende datakvaliteten kan medføre en vis

usikkerhed i forhold til resultatet af analysen. Vi har ikke nærmere kvantificeret

denne usikkerhed.

Det skal endvidere bemærkes, at vi ikke har taget højde for eventuelle afvigelser

med hensyn til køretøjers stand. Eksempelvis, hvor et køretøj er vurderet som væ-

rende i middel eller høj stand, mens køretøjets reelle stand er under middel. Det

er dog vores formodning, at køretøjets stand i højere grad er retvisende ved de

vurderinger, der gennemføres af SKAT, i forhold til de vurderinger, der gennemfø-

res at selvanmeldere. Selvanmeldere har incitament til at skønne køretøjernes

stand bedre for at opnå en høj vurderingspris og dermed højere eksportgodtgø-

relse. I øvrigt kan det nævnes, at rapporten udarbejdet af enheden Særlig kontrol

vedrørende eksportgodtgørelse og mulig svindel af 27. januar 2017 underbygger

denne formodning.

Idet analysen ikke tager højde for evt. forskelle i køretøjers stand, vel vidende at

køretøjers stand ved SKATs værdiansættelser formentlig er mere retvisende end

Datakvalitet samt anvendelse af data til brug ved risikoafdækningen, herunder en empirisk analyse

16 af 23

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om eksportgodtgørelse af registreringsafgifter

for køretøjer, der værdiansættes af selvanmeldere, er det vores vurdering, at ana-

lysens resultat skal betragtes som værende meget konservativt.

Det skal endvidere bemærkes at analysen, som anført under afgrænsningen, ikke

tager højde for, at der er en tolerancegrænse, inden for hvilket SKATs og selvan-

melders værdiansættelser kan ligge, uden at dette kan fortolkes som forskellige

værdiansættelser. Dette bevirker, at resultatet af analysen udviser en for stor for-

skel mellem SKATs og de selvanmeldte værdiansættelse.

Sammenhæng mellem værdiansæt-

telse og eksportgodtgørelse

Værdiansættelse i forbindelse med eksportgodtgørelser tager jævnfør nugæl-

dende lovgivning udgangspunkt i et køretøjs ansatte værdi (værdiansættelse af

handelsprisen).

På baggrund af værdiansættelsen opgøres en registreringsafgift, og på baggrund

heraf opgøres eksportgodtgørelsen.

Udgangspunktet for beregningen er således værdiansættelsen. Denne værdi er

hovedfokus i analysen, der er beskrevet i kapitel 2 i nærværende rapport.

I indeværende kapitel 5 har vi beregnet den empiriske sammenhæng mellem vær-

diansættelsen og registreringsafgiften, samt mellem registreringsafgiften og ek-

sportgodtgørelse.

Formålet hermed er at estimere/omregne den samlede værdiansættelse til hhv.

registreringsafgiften og eksportgodtgørelse. Til brug herfor har vi vurderet, at de

empiriske sammenhænge, der kan estimeres via simple regressionsfunktioner, er

anvendelige. Disse beregninger er anvendt i kapitel 2 tabel 6 og tabel 7.

Sammenhæng mellem værdiansættelse og registreringsafgift

På baggrund af værdiansættelsen opgøres den afgiftspligtige værdi, der ligger til

grund for beregning af registreringsafgiften. Der er jævnfør lovgivningen en række

forhold, der kan påvirke den afgiftspligtige værdi. Regelsættet er nærmere beskre-

vet i den juridiske vejledning (E.A.8.1.5.1).

Via de modtagne data har vi ved en simpel regression opgjort sammenhængen

mellem værdiansættelse og registreringsafgift for selvanmeldte personbiler. Be-

regningen indikerer, at registreringsafgiften kan opgøres ved at gange den værdi-

ansatte pris med 0,5889 og trække 4.210,4 kr. fra.

Datakvalitet samt anvendelse af data til brug ved risikoafdækningen, herunder en empirisk analyse

17 af 23

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om eksportgodtgørelse af registreringsafgifter

Det er vores vurdering, at ligningen er et rimeligt godt estimat for den generelle

sammenhæng mellem værdiansættelse og registreringsafgift for 2016. Modellens

”fit” er 0,9961 hvilket er højt/godt.

Sammenhæng mellem registreringsafgift og eksportgodtgørelse

Sammenhængen mellem den opgjorte registreringsafgift og eksportgodtgørelse er

i henhold til lovgivningen beskrevet som et fradrag på 15%, hvilket svarer til den

gennemsnitlige forhandler avance. Der er dog også enkelte fradrag eller tillæg, der

kan indvirke på omgørelsen.

Via det modtagne data har vi ved en simpel regression opgjort sammenhængen

mellem registreringsafgift og eksportgodtgørelse for selvanmeldte personbiler. Be-

regningen indikerer, at sammenhængen kan estimeres ved at gange registrerings-

afgiften med -0,8344.

Den negative hældning af grafen skyldes blot, at udbetalinger bogføres med en

negativ værdi.

Vi kan således omregne registreringsafgift til eksportgodtgørelse ved at gange re-

gistreringsafgiften med 0,8344. Dette svarer rimeligt til enkelte fradrag i registre-

ringsafgiften og en reduktion på 15 % i forhandleravance.

Datakvalitet samt anvendelse af data til brug ved risikoafdækningen, herunder en empirisk analyse

18 af 23

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om eksportgodtgørelse af registreringsafgifter

Konklusion

På baggrund af den gennemførte analyse er det vores vurdering, at der er tyde-

lige indikationer for, at selvanmelderes værdiansættelser af personbiler til brug

for eksport er væsentlig højere end SKATs værdiansættelser.

Der er i 2016 selvanmeldt i alt 19.431 personbiler. Pristjek gennemført af SKAT

har medført, at selvanmelderes værdiansættelser er reguleret i ca. 1.100 tilfælde

og ca. 400 pristjek, der ikke har givet anledning til korrektion. Restpopulationen

andrager således ca. 18.000 selvanmeldte personbiler, der ikke har været omfat-

tet af SKATs pristjek.

Ved at tage højde for SKATs pristjek af selvanmeldere, viser vores beregning, at

selvanmelderes værdiansættelse af personbiler i 2016 i gennemsnit er ca. 10.000

kr. højere end SKATs værdiansættelser.

Vores beregninger indikerer, at der i 2016 er en risiko for, at der kan være udbe-

talt/modregnet eksportgodtgørelse på op mod ca. 90 mio. kr. svarende til ca. 14

% af det samlede udbetalte beløb i eksportgodtgørelse, som følge af, at selvan-

meldernes værdiansættelser af personbiler har været højere end SKATs værdi-

ansættelser.

Vores beregninger er behæftet med en statistisk usikkerhed, som ikke er nær-

mere kvantificeret. Beregningerne er baseret på i alt 2.626 personbiler, dette ud-

gør ca. 10 % i forhold til alle selvanmeldte personbiler i 2016.

SKAT har anført følgende:

”Såfremt

en selvanmelder anker en SKAT-korrektion af selvanmelders værdian-

sættelse, da har SKAT bevisbyrden for, at selvanmelders skøn ikke også kunne

være rigtigt. Da KTs værdien ikke er en objektiv konstaterbar størrelse, opererer

Ankenævnet med et ”spænd” for værdiansættelsen beroende på en række forhold

ved det konkrete

KT. Hvor SKAT selv forsøger at ramme ”medianen” for dette

spænd, kan vi ikke fortænke selvanmelder i at gå så tæt på grænsen for spændet

som muligt. Ét og samme KT vil af selvanmelder typisk blive forsøgt sat tæt på

laveste grænse for dette spænd ved import og tæt på højeste grænse ved eksport.

SKATs pristjek og kontrolopgave er så vidt muligt at sikre, at selvanmelder ikke

bevæger sig uden for dette, ikke forlods definerede, spænd. Hvis spændet i gen-

nemsnit er +/- 10.000 kr. pr. KT, da har SKAT jf. SKRs egne beregninger ikke, eller

kun marginalt, udbetalt for meget i eksportgodtgørelse i 2016”.

SKR kan ikke tilslutte sig ovenstående vurdering. Ankenævnet for motorkøretøjer

vil givetvis ved behandlingen af en ankesag omhandlende værdiansættelsen af et

specifikt køretøj anlægge en tolerancegrænse indenfor hvilken den accepterede

værdi skal befinde sig. Dette kan dog ikke anvendes som argumentation for, at der

er en generel niveauforskel mellem SKATs og selvanmeldernes vurderinger sva-

rende til den tolerencegrænse, der formodes anvendt af Ankenævnet for motorkø-

retøjer.

Herudover kan vi oplyse, at der almindeligvis vil være en tolerancegrænse for den

enkelte værdiansættelse, mens et gennemnit alt andet lige vil opfange og udligne

19 af 23

Datakvalitet samt anvendelse af data til brug ved risikoafdækningen, herunder en empirisk analyse

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om eksportgodtgørelse af registreringsafgifter

en række af de konkrete enkeltstående forskelle. For at illustrere denne pointe kan

vi henvise til analyseresultatet præsenteret i bilag 3. Heraf fremgår det blandt an-

det, at enkelte køretøjstyper udviser forskel i værdiansættelser, der andrager over

20.000 kr. Dette vedrøre BMW 520 I samt Citroën C5 2,0 WEEKEND. Dette indi-

kere efter vores vurdering, at der kan konstateres væsentlige forskelle mellem

SKATs og selvanmeldte værdiansættelser for enkelte typer af køretøjer, samt at

SKAT har mulighed for at anvender dataregistreringer og analyse heraf til identifi-

cere sådanne forhold og derigennem styrke risikostyring på området.

Datakvalitet samt anvendelse af data til brug ved risikoafdækningen, herunder en empirisk analyse

20 af 23

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om eksportgodtgørelse af registreringsafgifter

Bilag 3: Vægtet gennemsnit

BMW 320 I

Selvanmelder

SKAT

BMW 520 I

Selvanmelder

SKAT

BMW 530 D

Selvanmelder

SKAT

Audi A3 - 1,6

Selvanmelder

SKAT

Audi A3 - 1,9 TDI

Selvanmelder

SKAT

Audi A4 - 1,9 TDI

Selvanmelder

SKAT

Audi A6 - AVANT 2,4

Selvanmelder

SKAT

Citroen Berlingo 1,6 HDI 110HK

Selvanmelder

SKAT

Citroen C4 Picasso 1,6 HDI

Selvanmelder

SKAT

Citroen C5 2,0 HDI WEEKEND

Selvanmelder

SKAT

FORD C-MAX 1,6 HDCI

Selvanmelder

SKAT

FORD Mondeo - 2,0 TDCRI

Selvanmelder

SKAT

FORD S-MAX 1,8 TDCI

Selvanmelder

SKAT

FORD S-MAX 2,0 TDCI

Selvanmelder

SKAT

Mercedes E 320 CDI AUT.

Selvanmelder

SKAT

Mercedes C 220 CDI AUT.

Selvanmelder

SKAT

ASTRA WAGON 1,9 CDTI

Selvanmelder

SKAT

VECTRA WAGON 1,9 CDTI

Selvanmelder

SKAT

ZAFIA 1,9 CDTI

Selvanmelder

SKAT

GOLF 1,9 TDI

Selvanmelder

SKAT

PASSAT 1,9 TDI

Selvanmelder

SKAT

PASSAT VARIANT 2,0 TDI

Selvanmelder

SKAT

TOURAN 1,9 TDI

Selvanmelder

SKAT

Handelspris i kr.

3.733.578

1.295.200

Antal køretøjer Sum af alder

365

139

Gns. værdiansættelse

113.139

99.631

Gns. alder Forskel i kr. og %

13.508

14%

antal

gns. fejlbeløb Fejlandel i kr.

13.508

445.763

Handelspris i kr.

2.001.730

555.800

Antal køretøjer Sum af alder

295

102

Gns. værdiansættelse

100.087

79.400

Gns. alder Forskel i kr. og %

20.687

26%

20.687

413.730

Handelspris i kr.

3.590.620

967.900

Antal køretøjer Sum af alder

386

121

Gns. værdiansættelse

123.814

107.544

Gns. alder Forskel i kr. og %

16.270

15%

16.270

471.831

Handelspris i kr.

3.270.495

1.677.800

Antal køretøjer Sum af alder

429

253

Gns. værdiansættelse

81.762

72.948

Gns. alder Forskel i kr. og %

8.815

12%

8.815

352.582

Handelspris i kr.

3.370.382

2.000.200

Antal køretøjer Sum af alder

347

234

Gns. værdiansættelse

93.622

83.342

Gns. alder Forskel i kr. og %

10.280

12%

10.280

370.082

Handelspris i kr.

1.448.332

1.038.300

Antal køretøjer Sum af alder

275

201

Gns. værdiansættelse

68.968

64.894

Gns. alder Forskel i kr. og %

4.074

85.563

Handelspris i kr.

3.920.851

1.881.300

Antal køretøjer Sum af alder

421

219

Gns. værdiansættelse

108.913

99.016

Gns. alder Forskel i kr. og %

9.897

10%

9.897

356.283

Handelspris i kr.

2.310.137

879.400

Antal køretøjer Sum af alder

196

Gns. værdiansættelse

79.660

73.283

Gns. alder Forskel i kr. og %

6.377

184.920

Handelspris i kr.

8.121.725

2.393.300

Antal køretøjer Sum af alder

102

853

305

Gns. værdiansættelse

79.625

66.481

Gns. alder Forskel i kr. og %

13.144

20%

102

13.144

1.340.708

Handelspris i kr.

2.861.929

1.093.200

Antal køretøjer Sum af alder

313

169

Gns. værdiansættelse

81.769

60.733

Gns. alder Forskel i kr. og %

21.036

35%

21.036

736.262

Handelspris i kr.

5.612.744

1.651.800

Antal køretøjer Sum af alder

544

185

Gns. værdiansættelse

75.848

66.072

Gns. alder Forskel i kr. og %

9.776

15%

9.776

723.416

Handelspris i kr.

2.089.070

887.400

Antal køretøjer Sum af alder

389

207

Gns. værdiansættelse

53.566

42.257

Gns. alder Forskel i kr. og %

11.309

27%

11.309

441.041

Handelspris i kr.

6.056.468

2.163.800

Antal køretøjer Sum af alder

479

207

Gns. værdiansættelse

110.118

94.078

Gns. alder Forskel i kr. og %

16.039

17%

16.039

882.164

Handelspris i kr.

6.762.515

2.205.000

Antal køretøjer Sum af alder

449

139

Gns. værdiansættelse

125.232

122.500

Gns. alder Forskel i kr. og %

2.732

147.515

Handelspris i kr.

11.874.704

4.601.000

Antal køretøjer Sum af alder

105

1.379

533

Gns. værdiansættelse

113.092

109.548

Gns. alder Forskel i kr. og %

3.545

105

3.545

372.204

Handelspris i kr.

1.897.278

2.565.000

Antal køretøjer Sum af alder

262

398

Gns. værdiansættelse

94.864

82.742

Gns. alder Forskel i kr. og %

12.122

15%

12.122

242.439

Handelspris i kr.

3.079.723

1.051.400

Antal køretøjer Sum af alder

381

154

Gns. værdiansættelse

69.994

58.411

Gns. alder Forskel i kr. og %

11.583

20%

11.583

509.634

Handelspris i kr.

9.845.810

2.256.600

Antal køretøjer Sum af alder

121

1.029

290

Gns. værdiansættelse

81.370

66.371

Gns. alder Forskel i kr. og %

15.000

23%

121

15.000

1.814.969

Handelspris i kr.

10.427.137

3.513.400

Antal køretøjer Sum af alder

129

1.164

435

Gns. værdiansættelse

80.831

71.702

Gns. alder Forskel i kr. og %

9.128

13%

129

9.128

1.177.574

Handelspris i kr.

6.698.882

3.652.100

Antal køretøjer Sum af alder

1.043

712

Gns. værdiansættelse

67.665

55.335

Gns. alder Forskel i kr. og %

12.331

22%

12.331

1.220.732

Handelspris i kr.

12.721.072

4.880.700

Antal køretøjer Sum af alder

163

1.661

713

Gns. værdiansættelse

78.043

70.735

Gns. alder Forskel i kr. og %

7.309

10%

163

7.309

1.191.302

Handelspris i kr.

28.564.578

11.092.600

Antal køretøjer Sum af alder

291

129

2.655

1.194

Gns. værdiansættelse

98.160

85.989

Gns. alder Forskel i kr. og %

12.171

14%

291

12.171

3.541.736

Handelspris i kr.

20.769.559

7.969.600

Antal køretøjer Sum af alder

241

108

2.433

1.104

Gns. værdiansættelse

86.181

73.793

Gns. alder Forskel i kr. og %

12.388

17%

241

12.388

2.985.544

Selvanmeldere

1.816

Gennemsnitsfejl

Personbiler i alt

Estimerede fejlværdi i alt

20.007.995

11.017,62

19.431

214.083.346,31

Datakvalitet samt anvendelse af data til brug ved risikoafdækningen, herunder en empirisk analyse

21 af 23

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om eksportgodtgørelse af registreringsafgifter

Bilag 4: Anvendt skala

Ved udarbejdelsen af konklusionen er følgende skala anvendt:

Intet behov for

procesændringer

Skatteministeriets Koncernrevision har ikke observeret svagheder i de

forretningsgange og processer, der understøtter det reviderede område.

Prioritet 1: Ingen observationer

Prioritet 2: Ingen observationer

Skatteministeriets Koncernrevision har observeret enkelte svagheder i

de forretningsgange og processer, der understøtter det reviderede om-

råde.

Prioritet 1: Ingen observationer

Prioritet 2: Enkelte observationer

Skatteministeriets Koncernrevision har observeret flere svagheder i de

forretningsgange og processer, der understøtter det reviderede område.

Observationerne er hovedsageligt omfattet af prioritet 1 og 2 med flest

observationer i prioritet 2.

Prioritet 1: Flere observationer

Prioritet 2: Flest observationer

Skatteministeriets Koncernrevision har observeret flere svagheder i de

forretningsgange og processer, der understøtter det reviderede område.

Observationerne er hovedsageligt omfattet af prioritet 1 eller 2 med flest

observationer i prioritet 1.

Behov for proces-

ændringer i min-

dre omfang

Behov for proces-

ændringer i større

omfang

Behov for proces-

ændringer i væ-

sentligt omfang

Prioritet 1: Flest observationer

Prioritet 2: Flere observationer

Det skal bemærkes, at ovenstående beskrivelse, med hensyn til antal observatio-

ner pr. prioritet, er vejledende i forhold til vores samlede vurdering af konklusio-

nen.

Prioritering af de enkelte observationer:

Prioritet 1: Høj Risiko for manglende målopfyldelse:

Væsentlige svagheder i den etablerede forretningsgang/proces. Svaghederne

kan omfatte manglende interne kontroller, uhensigtsmæssig design af interne

kontroller, manglende regnskabsmæssige faciliteter. Som følge heraf er der en

væsentlig øget risiko for, at processens formål ikke realiseres. Manglende op-

fyldelse af processens formål vil have store konsekvenser for virksomheden.

Der bør snarest muligt iværksættes foranstaltninger med henblik på at udbedre

de observerede svagheder.

Prioritet 2: Middel risiko for manglende målopfyldelse:

Svagheder i den etablerede forretningsgang/proces. Svaghederne kan omfatte

manglende interne kontroller, uhensigtsmæssig design af interne kontroller,

manglende regnskabsmæssige faciliteter. Som følge heraf er der en øget risiko

for, at processens målopfyldelse ikke fuldt ud realiseres. Manglende opfyldelse

af processens formål vil have store konsekvenser for virksomheden. Der bør

iværksættes foranstaltninger med henblik på at udbedre den observerede svag-

hed.

Prioritet 3: Lille risiko for manglende målopfyldelse:

Ingen svagheder i den etablerede forretningsgang/proces. Som følge heraf er

der ikke en øget risiko for, at processens formål ikke realiseres. Den reviderede

Datakvalitet samt anvendelse af data til brug ved risikoafdækningen, herunder en empirisk analyse

22 af 23

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om eksportgodtgørelse af registreringsafgifter

proces kan dog designes med henblik på at forbedre eksekveringen af proces-

sen. Processen vil dog være omfattet af den risiko, der, uanset styrken af de

interne kontroller, altid vil være til stede.

Prioritet 4: Lille risiko for manglende målopfyldelse:

Ingen svagheder i den etablerede forretningsgang/proces. Som følge heraf er

der ikke en øget risiko for, at processens formål ikke realiseres. Processen vil

dog være omfattet af den risiko, der, uanset styrken af de interne kontroller, altid

vil være til stede.

Datakvalitet samt anvendelse af data til brug ved risikoafdækningen, herunder en empirisk analyse

23 af 23