SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 188: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om Revision af anmeldelse af krav i konkursboer

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del Bilag 188
Offentligt

23. juni 2017

J. nr. 16-1373818

Plannr. 116-260

Skatteministeriets Koncernrevision

Rapport 2016

Inddrivelse

Revision af anmeldelse af krav i konkurs-

boer

Modtager

Direktør Lizzi Jakobsen

Kopi

Underdirektør Søren Vigilius Christensen

Departementet



Revision

Rådgivning

Rapportering

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 188: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om Revision af anmeldelse af krav i konkursboer

Forord

Skatteministeriets Koncernrevision (SKR) har, jævnfør orienteringsbrev af 29. sep-

tember 2016, revideret processen for anmeldelse af krav i konkursboer. Den ud-

førte revision er en del af den samlede revision for 2016.

Rapporten har været fremsendt i udkast til den reviderede enhed med henblik på

at sikre, at SKR og den reviderede enhed har en ensartet opfattelse af de obser-

verede forhold. SKAT har efterfølgende udarbejdet handleplaner.

Rapporten indeholder en samlet konklusion omfattende det reviderede område. I

konklusionsafsnittet redegør vi for de observationer, som konklusionen i det væ-

sentligste er baseret på. Konklusionsafsnittet indeholder SKRs bedømmelse af det

reviderede område samt en beskrivelse af grundlaget for bedømmelsen. Det vil

derfor almindeligvis være tilstrækkeligt at læse selve rapporten. Såfremt der øn-

skes uddybning og detaljering, henvises der til bilagene.

Rapportens bilag 1 indeholder en systematisk fremstilling af de observationer, som

den udførte revision har givet anledning til. Bilaget indeholder tillige en vurdering

af de tilknyttede risici samt SKRs forslag til anbefalinger, der kan formindske de

vurderede risici. Med udgangspunkt i risikovurderingerne har SKAT udarbejdet

handleplaner med henblik på at formindske de vurderede risici. SKRs anbefalinger

har været anvendt som inspiration ved udarbejdelse af handleplaner. Vi vil løbende

vurdere implementeringen af SKATs handleplaner.

Rapportens bilag 2 indeholder en beskrivelse af de prioriteringer, der er anvendt

ved klassifikationen af de enkelte observationer. Bilaget indeholder herudover en

beskrivelse af koblingen mellem observationernes prioriteringer og den samlede

overordnede konklusion.

København, den 23. juni 2017

Kurt Wagner

Revisionschef

Lars Frimand

Manager

Revision af anmeldelse af krav i konkursboer

2 af 22

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 188: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om Revision af anmeldelse af krav i konkursboer

1. Det reviderede område

Revisionen af anmeldelse af krav i konkursboer omfatter processen for anmeldelse

af krav i konkursboer i direktørområdet Inddrivelse.

Processen for anmeldelse af krav i konkursboer kan illustreres således:

Beskrivelse af processen:

Processen for anmeldelse af krav i konkursboer tager sit udgangspunkt i konkurs-

dekreters offentliggørelse i Statstidende. Oplysninger om alle konkurser kommer

ind via Statstidende. Sagspool modtager automatisk besked og på den baggrund

oprettes sagerne.

Straks efter dekretet udsender kurator, jf. konkurslovens § 124, stk. 1, meddelelse

om konkursen.

Senest 3 uger efter udsender kurator en oversigt over boets aktiver/passiver jf.,

konkurslovens § 125, stk. 1.

Senest 4 måneder efter dekretet er afsagt, udsender kurator en redegørelse/sta-

tusmeddelse, jf. konkurslovens § 125, stk. 2.

Såfremt det skulle ske, at der ved en fejl ikke bliver oprettet en sag på baggrund af

et dekret, vil den efterfølgende post, jf. konkurslovens § 124, stk. 1, § 125, stk. 1

og § 125, stk. 2, som kurator fremsender til SKAT, gøre SKAT opmærksom på

dekretet.

I personlige konkurser sker der altid efteranmeldelse af nye krav, men i selskabs-

sager kan det ud fra en lønsomhedsbetragtning undlades at efteranmelde, hvis det

i redegørelsen fra kurator, jf. konkurslovens § 125, stk. 2, fremgår, at der ikke er

dividende til simple krav.

Der foreligger dermed en varslingsmekanisme i processen, således at der i alle

dekreter vil ske sagsbehandling.

Revision af anmeldelse af krav i konkursboer

3 af 22

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 188: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om Revision af anmeldelse af krav i konkursboer

SKAT sætter strategien ”konkurs” på omfattede fordringer i EFI, men

såfremt der

ikke er restancer i EFI, så foregår sagsbehandlingen i Captia/WorkZone og sagen

oprettes her. Ledelsen har via ressourcestyringen mulighed for at overvåge de ver-

serende opgaver i EFI og vurdere, hvorvidt de tilførte ressourcer er tilstrækkelige.

Selve sagsbehandlingen:

Sagspool modtager automatisk besked om konkursdekret, og på den baggrund

oprettes sagen.

I EFI oprettes opgaven ”send anmeldelse”. Der er som udgangs-

punkt ikke en sagsbehandler på en konkurssag. Der plukkes en opgave ”send an-

meldelse”

af en sagsbehandler i Erhvervsrestance.

Alle indkomne sager plukkes

og behandles. Dog er automatikken i EFI sat i bero. En konkursbegæring eller en

tidligere anmeldelse i rekonstruktion kan træde i stedet for en anmeldelse i kon-

kurs.

Såfremt der

er restancer i EFI, oprettes ”strategien konkurs” i EFI,

og alle krav

anmeldes.

Hvis der ikke er restancer i EFI, er det ikke muligt at oprette den i EFI, hvorfor der

oprettes en sag i Captia/WorkZone, med henblik på at kunne journalisere sagsop-

lysninger herunder fordringer (krav) fra fordrings- og rettighedshavere til inddri-

velse, cirkulæreskrivelser fra kurator og lignende. Der undersøges altid for even-

tuelle restancer, der skal anmeldes. Dette sker ved opslag i Skattekontoen, SAP

og Kobra for at være sikker på, at der ikke er restancer i disse systemer.

Vedrørende restancer er SKAT det offentliges restanceinddrivelsesmyndighed

(RIM), der har ansvaret for at inddrive den gæld, som borgere og virksomheder har

til det offentlige. RIM modtager fordringer (krav) til inddrivelse fra fordrings- og ret-

tighedshavere og inddriver fordringerne via et fælles inddrivelsessystem (EFI).

Endvidere undersøges det i Erhvervssystemet, om der foreligger en sambeskat-

ningsproblematik. Såfremt der er restancer i disse sager på Skattekontoen, SAP

og Kobra, fortsætter sagsbehandlingen i Captia (Work Zone).

Afslutning/registrering:

Efter afslutning af et konkursbo sker der en kontrol af, at dividenden indbetales til

SKAT. En eventuel restfordring efter en personlig konkurs overgives automatisk til

inddrivelse, når bosagen er afsluttet. Ved selskaber afskrives restbeløbet.

Regnskabsmæssig registrering:

Bosagerne vil typisk blive bogført i EFI/DMI. Når bosagen (konkurssagen) er af-

gjort, giver bobehandler besked til bogholderiet om, hvad der skal afskrives. Her-

efter vil EFI/DMI overføre til de forskellige systemer via filoverførsler (DMO, SAP

mv.).

Der kan være gamle bosager, som er oprettet i SAP 38 (Firmakode 6171, 6176),

hvor bobehandleren giver bogholderiet besked om, at de skal foretage en manuel

postering i SAP 38.

Anmeldelsen akteres på sagen i WorkZone eller fremgår af note i EFI.

Der foretages ikke bogføring af anmeldte krav, idet krav allerede er registreret hos

SKAT. Der registreres en indbetaling i form af dividende, der registreres på de

dividendeberettigede krav. Restkrav afskrives eller geninddrives.

Revision af anmeldelse af krav i konkursboer

4 af 22

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 188: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om Revision af anmeldelse af krav i konkursboer

Beskrivelse af kurators rolle under konkursbehandlingen:

Konkurslovens § 107 fastslår, at skifteretten i forbindelse med afsigelsen af et kon-

kursdekret skal udpege en eller flere kuratorer.

Kurators overordnede opgave er at afvikle skyldnerens virksomhed med det bedst

mulige resultat for kreditorerne. Kurators opgave er nærmere beskrevet i konkurs-

lovens § 110.

Kurators opgave under den forestående konkursbehandling er først og fremmest

at opgøre konkursboet ved at boets aktiver registreres, værdiansættes og bortsæl-

ges.

Generelt har kurator vide beføjelser til at træffe beslutning om salgsmåden af boets

aktiver, men det vil være ansvarspådragende for kurator at sælge aktiver til en

åbenlys for lav pris.

Skifterettens sanktionsmidler over for kurator er afskedigelse, jf.

konkurslovens §

114, stk. 1, samt tilsidesættelse af de af kurator trufne beslutninger, som måtte

være til skade for boet eller i strid med andres ret, jf. konkurslovens § 127.

Kurators honorar fastsættes efter principperne i konkurslovens § 239, hvor det af

stk. 2 fremgår:

“Fastsættelsen af vederlaget skal ske ud fra en samlet vurdering af

det udførte arbejde. Ved vurderingen skal der navnlig tages hensyn til arbejdets

omfang og boets beskaffenhed, det med arbejdet forbundne ansvar og det under

de givne

omstændigheder opnåede resultat”.

Når konkursboet kan afsluttes, udarbejder kurator et udkast til regnskab.

Regnskabet for konkursboet og redegørelsen for det udførte arbejde udsendes til

alle kreditorer i konkursboet med oplysning om tid og sted for den afsluttende skif-

tesamling, hvor kreditorerne har mulighed for komme med bemærkninger eller ind-

sigelser, inden skifteretten godkender regnskabet endeligt og herunder kurators

honorar.

Skifteretten træffer herefter afgørelse, der kan kæres til landsretten af både kredi-

torer og kurator.

Kurators salær i konkursordenen:

Når boets aktiver er realiseret, dets tilgodehavender inddrevet og mulige tvister

endeligt afgjort, udarbejder kurator et udkast til regnskab.

Hvis det under konkursboets behandling viser sig, at der kun er penge til boom-

kostningerne, det vil sige til kurators salær, annonceringsomkostninger mv., afslut-

tes bobehandlingen med et § 143-regnskab. I disse sager er der ingen dividende

til kreditorerne.

I konkursboer med flere aktiver skal overskuddet efter betaling af boomkostnin-

gerne fordeles mellem kreditorerne. I disse boer udarbejder kurator regnskab og

udlodningsregnskab.

Udlodningsregnskabet er opgørelsen over, hvordan boets nettoaktiver fordeles

mellem kreditorerne. Det sker i en bestemt rækkefølge (konkursordenen), idet

visse fordringer har krav på at få betaling forud for andre.

Revision af anmeldelse af krav i konkursboer

5 af 22

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 188: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om Revision af anmeldelse af krav i konkursboer

Udgangspunktet ved konkursboets behandling er, at salæret til kurator afregnes

før alle øvrige kreditorers eventuelle afregning.

2. Formål

Revisionen har til formål at vurdere, hvorvidt SKAT har etableret betryggende pro-

cedurer i processen for anmeldelse af krav i konkursboer.

Ved vurderingen af processen skal det kortlægges:



Hvornår der anmeldes

Hvem der anmelder

Er der ens procedurer i alle afdelinger

3. Omfang og afgrænsning

Denne revision omfatter en kortlægning af processen omkring administrationen af

krav i et konkursbo. Vi har taget udgangspunkt i livscyklussen for et krav, fra et

dekret er afsagt og offentliggjort i Statstidende, til konkursen afsluttes og eventuelt

overgives til restanceinddrivelse.

For at afdække processen har SKR stikprøvevis testet, hvorvidt alle konkursdekre-

ter er behandlet, og hvorvidt SKAT har sikret lovmedholdelighed i sagsbehandlin-

gen.

De væsentligste risici og nøglekontroller er identificeret, ligesom effektiviteten af

kontrollerne i processen er vurderet og testet.

Med fokus på lovmedholdelighed har vi testet forretningsgange, interne kontroller

og intern kvalitetssikring.

Ud fra arbejdsgangsbeskrivelsen for anmeldelse af krav i konkursboer har vi fore-

taget følgende:

Vurdering af hvorvidt sagsbehandlingen overholder de formelle og

materielle regler

Vurdering af hvorvidt forretningsgangene er betryggende og indehol-

der effektive interne kontroller

Vurdering af hvorvidt modtagne dividender registreres og krav ned-

skrives

Andre revisionshandlinger

Vi har desuden vurderet relevante afsnit i Den juridiske vejledning 2016-2, rele-

vante kontrolmanualer og vejledninger. Vi har ikke konstateret fejlagtige henvisnin-

ger til lovbestemmelser.

Revisionen har omfattet indkomstårene 2013, 2014 og 2015, og den er gennemført

ved interviews af funktionsledere og medarbejdere i Erhvervsrestance 7, test og

Revision af anmeldelse af krav i konkursboer

6 af 22

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 188: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om Revision af anmeldelse af krav i konkursboer

vurdering af udleveret materiale og opslag i IT-systemer. Der er foretaget en vur-

dering af:

Datafangst

Procesejerskab

Processen for anmeldelse af krav i konkursbo

God forvaltningsskik

Kontrolmiljøet

Registreringer

Ved vurdering af tilfældigt udvalgte konkurssager har SKR testet, om forretnings-

gange, interne kontroller og intern kvalitetssikring sikrer korrekt registrering og

overholdelse af formelle og materielle regler i sagsbehandlingen.

I forbindelse med revisionen anvendes nedenstående model, som opdeler proces-

sen i en række funktionsområder. Vi har i forbindelse med nærværende revision

revideret funktionsområderne Datafangst, Registrering og Opgørelse. (De revide-

rede funktionsområder er fremhævet med gråt i figuren).

Rammevilkår for funktionsområderne

Datafangst

Kvittering

Registering

Opgørelse

Bogføring

Opkrævning

Betaling

Inddrivelse

Regnskabsaflæggelse

4. Konklusion

Det er vores vurdering, at der

i mindre omfang er behov

for ændringer i de revi-

derede processer. Denne konklusion baserer vi på følgende forhold:



SKAT bør sikre sig, at fordringer er retskraftige, herunder fordringer der anmel-

des i et konkursbo.

SKAT bør udøve bedre kontrol med kurators arbejde og implementere dette i

procesbeskrivelsen.

Revision af anmeldelse af krav i konkursboer

7 af 22

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 188: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om Revision af anmeldelse af krav i konkursboer



SKAT bør udarbejde flowchart

procestegninger samt identifikation af de væ-

sentligste risici og nøglekontroller.

Forbedring af forretningsgange i sagsbehandlingen i form af bedre sagsnota-

ter, så det til en hver tid kan ses, hvad sagen drejer sig om, hvad der er sket i

sagen, og hvornår det er sket.

Forbedring af forretningsgange ved at genindføre et standardiseret tjekskema,

som sikrer, at sagsbehandleren følger fastlagte rutiner, som der skal tages stil-

ling til. Herunder bør det indeholde punkter vedrørende kryptering af e-mails,

brugen af sagsnotat og journalisering i sagsbehandlingssystemet.

Indførelse af interne kontroller i processen.

Vi har prioriteret de observerede forhold således:

Revisionsemne

1: Procesbeskrivelsen

2: Forretningsgange i sagsbe-

handlingen

3: Interne kontroller

4: Registreringer

I alt

Prioritet 1

Høj risiko

Prioritet 2

Middel risiko

Prioritet 3/4

Lille risiko

alt

Prioriteterne skal ses i forhold til det reviderede område og er nærmere defineret i bilag 2.

Enten:

Vi har modtaget handleplaner fra det/de reviderede direktørområde/ direktørområ-

der. Det er vores vurdering, at implementeringen af de udarbejdede handleplaner

vil medvirke til en reduktion af de vurderede risici.

Eller:

Vi har modtaget handleplaner fra det/de reviderede direktørområde/ direktørområ-

der. Det er vores vurdering, at de udarbejdede handleplaner ikke i væsentligt om-

fang vil medvirke til en reduktion af de vurderede risici. Dette begrunder vi i føl-

gende forhold:

Revision af anmeldelse af krav i konkursboer

8 af 22

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 188: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om Revision af anmeldelse af krav i konkursboer

Bilag 1: Observationer, risici og anbefalinger

Nr.

2017

Prio. 3

Observationer

Revisionsemne: Procesbeskrivelsen.

Et kontrolmiljø skal sikre:



En effektiv og velfungerende drift

At relevant lovgivning overholdes

At der sker en pålidelig regnskabsaflæggelse

Risici

Anbefalinger

Funktionsområde: Datafangst.

Det anbefales, at der for processen

”anmeldelse

af krav i konkursboer”

udarbejdes flowchart (rutediagram-

mer)/procestegninger samt identifi-

kation af de væsentligste risici og

nøglekontroller.

Det vil være hensigtsmæssigt, hvis

SKAT udarbejder et organisationsdi-

agram, som beskriver behandlingen

af krav i konkursboer (”hvem gør

hvad”

- organisatorisk). Dette ville

medvirke til at skabe overblik hos

både interne og eksterne interessen-

ter.

SKAT har i styringshåndbogen beskrevet processty-

ring og risikostyring og fastlagt roller og ansvarsom-

råder.

SKR har konstateret, at der ikke forligger flow-

chart/procestegninger, risikovurderinger og nøgle-

kontroller.

Nr.

2017

Prio. 3

Observationer

Risici

Anbefalinger

Funktionsområde: Opgørelse

SKR anbefaler, at SKAT efterlever

god forvaltningskik og har det imple-

menteret i de til enhver tid gældende

forretningsgangsbeskrivelser (”Pro-

cesvejledningen”).

Revisionsemne: Forretningsgange i sagsbehandlingen.

SKR har udtaget stikprøver for at undersøge, hvor-

vidt formelle og materielle regler iagttages, samt om

sagsbehandlingen generelt er i overensstemmelse

med god forvaltningsskik.

Revision af anmeldelse af krav i konkursboer

9 af 22

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 188: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om Revision af anmeldelse af krav i konkursboer

Nr.

Observationer

Ved gennemgangen af stikprøverne, har SKR kon-

stateret, at de formelle krav, der stilles til sagsbe-

handlingen, ikke er opfyldt i alle sager.

SKR kan konstatere, at notatpligten delvist er op-

fyldt. Der foreligger kun meget korte summariske

notater, som kun giver begrænset information.

Hvad angår notatpligt er det "god forvaltningsskik"

at holde orden i sagerne, således det altid er muligt

for andre end sagsbehandleren selv at finde rele-

vant materiale i en sag, hvoraf det fremgår, hvad

der er sket, eksempelvis til brug ved aktindsigt eller

udtalelse til en klageinstans.

SKR kan konstatere, at de formelle regler ikke be-

skrives i

”Procesvejledningen”.

Procesvejledningen

beskriver i hvilke tilfælde, der skal udarbejdes et

sagsnotat, eller hvilke oplysninger der skal fremgå

af sagen.

Øvrige bemærkninger:

Gennemgangen gav ikke anledning til øvrige be-

mærkninger angående de formelle regler i sagsbe-

handlingen. SKR har endvidere ikke bemærkninger

til den materielle sagsbehandling ved gennemgan-

gen.

Risici

Anbefalinger

Det er SKR´s vurdering, at en fyl-

destgørende procesbeskrivelse af

arbejdshandlinger og forretnings-

gange er vigtig for en ensartet og

korrekt sagsbehandling af anmel-

delse af krav i konkursboer.

Det er SKR´s vurdering, at det er

hensigtsmæssigt at udarbejde et

sagsnotat, så det til en hver tid kan

ses, hvad sagen drejer sig om, hvad

der er sket i sagen, og hvornår det

er sket. Ligeledes i en sag, hvor der

ikke konstateres restancer.

For at etablere en bedre notatudar-

bejdelse i EFI/Captia (Work Zone),

bør der efter SKRs vurdering, i EFI

(Notatfane) oprettes et nyt notat ved

opstart af en sag. Ved ajourføring af

sagen i form af nye oplysninger/nye

handlinger/nye sagsbehandlere, op-

rettes der nye notater, hvor der an-

vendes en standardiseret indledning

med datering og emneord. Således

kan der etableres et bedre fortlø-

bende notat ved hjælp af EFI,

selvom EFI ikke som system er sær-

lig egnet til at skabe et overbliksno-

tat. Sagsnotatet skal uddybe og be-

skrive handlinger eller begivenheder

i sagen, så det er muligt for en an-

den sagsbehandler at overskue og

Revision af anmeldelse af krav i konkursboer

10 af 22

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 188: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om Revision af anmeldelse af krav i konkursboer

Nr.

Observationer

Risici

Anbefalinger

forstå sagsbehandlingen på relativ

kort tid.

Det er SKR´s vurdering, at SKAT

bør bruge Captia (Work Zone) til at

udarbejde et fortløbende notat med

oprettelse af datering og emneord,

som vedrører sagen fra vugge til

grav. I modsætning til EFI giver det

mulighed for at udarbejde et sagsno-

tat, selvom der ikke foreligger noget

krav. Det er dog vigtigt, at der i EFI

oprettes henvisning til sagsnotat i

Captia (Work Zone).

Det anbefales, at der i procesbeskri-

velsen indarbejdes beskrivelser af:



Journaliseringspligt

Notatpligt, herunder anvendelse

af sagsnotat

Kryptering af mails med person-

følsomme oplysninger

I hvilke sager der skal foretages

faglig kvalitetssikring, og hvornår

dette skal ske

Almindelige regler om god for-

valtningsskik.

Revision af anmeldelse af krav i konkursboer

11 af 22

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 188: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om Revision af anmeldelse af krav i konkursboer

Nr.

2.1

2017

Prio. 3

Observationer

Risici

Anbefalinger

Funktionsområde: Opgørelse

Det er SKR´s vurdering, at det vil

være hensigtsmæssigt at genindføre

et standardiseret tjekskema, som

sikrer, at sagsbehandleren følger

fastlagte rutiner, som der skal tages

stilling til. Hermed opnås der en

bedre og mere ensartet sagsbe-

handling, specielt set i lyset af, at

der er tilført mange nye medarbej-

dere til området i de senere år.

SKR anbefaler, at der udarbejdes et

tjekskema, der skal anvendes ved

alle anmeldelser, og at brugen heraf

indarbejdes i procesbeskrivelsen.

SKR anbefaler, at tjekskemaet

blandt andet indeholder punkter ved-

rørende kryptering af e-mails, sags-

notat og journalisering i sagsbe-

handlingssystemet.

Revisionsemne: Forretningsgange i sagsbehandlingen.

SKR har fået oplyst, at der som udgangspunkt ikke

anvendes tjekskemaer i sagsbehandlingen.

SKAT har tidligere anvendt tjekskemaer, men efter

indførelsen af EFI blev de afskaffet, da det var anta-

gelsen, at de ikke var nødvendige mere.

SKR har konstateret, at der i en række sager ikke er

udarbejdet tjekskema.

Revision af anmeldelse af krav i konkursboer

12 af 22

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 188: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om Revision af anmeldelse af krav i konkursboer

Nr.

2.2.

2017

Prio. 4

Observationer

Risici

Anbefalinger

Funktionsområde: Datafangst.

Revisionsemne: Forretningsgange i sagsbehandlingen.

Udsøgning af dekreter og registrering af sagspool

SKR har gennemgået stikprøver for at afdække pro-

cessen for anmeldelse af krav i konkursboer, fra of-

fentliggørelse af dekret i Statstidende til udsøgning

og registrering af SKATs sagspool.

SKR kan konstatere, at samtlige dekreter i Statsti-

dende er udsøgt og registreret af sagspool, der op-

retter sagerne.

Overordnet vurdering af forretningsgange/processer

Det er generelt SKRs vurdering, at SKAT overordnet

har designet og implementeret betryggende proce-

durer, som fungerer effektivt og sikrer rettidige regi-

streringer af transaktioner og økonomiske begiven-

heder, dog med forbehold for de bemærkninger, som

SKR har anført i sine observationer under øvrige

punkter.

Det er SKRs vurdering, at SKAT har etableret en be-

tryggende håndtering af processen, således at der

foretages anmeldelse af alle krav i rette tid, herunder

hvem der foretager anmeldelse.

Det er SKRs vurdering, at SKAT har etableret en be-

tryggende håndtering af processen for pluk-opgaver,

herunder den systemmæssige håndtering af denne

proces.

Det er SKRs vurdering, at SKAT har fokus på at im-

plementere og ajourføre sine proces- og arbejds-

gangsbeskrivelser, således at der skabes ensartet

Revision af anmeldelse af krav i konkursboer

13 af 22

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 188: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om Revision af anmeldelse af krav i konkursboer

Nr.

Observationer

sagsbehandling på tværs af afdelingerne, som sam-

tidig håndterer de mange snitflader til andre afdelin-

ger og de mange systemtekniske tilgange og ændrin-

ger.

Risici

Anbefalinger

Nr.

2.3

2017

Prio. 2

Observationer

Risici

Anbefalinger

Funktionsområde: Opgørelse.

Revisionsemne: Forretningsgange i sagsbehandlingen.

SKAT vurderer ikke fordringerne for retskraft, før de Der er risiko for, at fordringer, der

anmeldes i et konkursbo, men henviser til Kammer- anmeldes i et konkursbo, ikke er

advokatens notat af 12. maj 2016.

retskraftige.

Det anbefales, at der i procesbeskri-

velsen indarbejdes beskrivelser om,

at SKAT skal sikre sig/påtage sig

ansvaret for, at fordringer er rets-

Det er Kammeradvokatens opfattelse, og dermed

Der er en risiko for, at en eventuel

kraftige, herunder fordringer der an-

SKATs opfattelse, at det er kurators pligt at afgøre, ikke-retskraftig fordring (restfordring meldes i et konkursbo.

hvorvidt de anmeldte fordringer er retskraftige, såle- efter personlig konkurs), fejlagtigt vil

des at dividende kun afskrives på retskraftige for-

blive inddrevet efter boets afslutning,

såfremt Inddrivelse antager, at for-

dringer.

dringer, der har været under kon-

Det fremgår ligeledes af dette notat, at SKAT, efter

kursbehandling, er ”hvide

fordrin-

ger”, og at Inddrivelse dermed ikke

Kammeradvokatens opfattelse, er berettiget til at

anvende dividende fra personlige konkurser til dæk- er opmærksom på, at en fordring

ning af anmeldte fordringer uden at foretage en kon- eventuelt kan være forældet.

kret og individuel prøvelse af, om fordringerne er

Der er risiko for, at SKAT uretmæs-

retskraftige.

sigt modtager dividende, såfremt et

Det fremgår endvidere, at det således ikke i sig selv anmeldt krav ikke er retskraftigt.

er ensbetydende med, at fordringerne for en per-

sonlig skyldner efterfølgende kan anses for at være Såfremt SKAT fremsender ikke rets-

kraftige krav til inddrivelse efter bo-

retskraftige.

ets afslutning, resulterer det i dårlig

Revision af anmeldelse af krav i konkursboer

14 af 22

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 188: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om Revision af anmeldelse af krav i konkursboer

Nr.

Observationer

Risici

Anbefalinger

Som SKR opfatter Kammeradvokatens udsagn, så omtale (dårlig image) af SKAT i of-

er fordringen retskraftig på det tidspunkt, hvor even- fentligheden.

tuel dividende modtages (ved boopgørelsen).

I den efterfølgende periode fra og med den afslut-

tende boopgørelse, hvor der for en personlig skyld-

ner er en eventuel restfordring, skal SKAT, ifølge

Kammeradvokaten, igen vurdere restfordringen for

retskraft.

Det er uvist, hvorvidt SKAT foretager en vurdering

af retskraften vedrørende restfordringer, der skal

inddrives efter personlig konkurs, idet disse krav

måske opfattes som værende ”hvide”

fordringer (for-

dringer der utvivlsomt er retskraftige) jf. notatet.

SKAT oplyser, at der er etableret ledelsesmæssig

kvalitetssikring (lederinvolvering) ved udsendelse af

varsel om konkurs og indgivelse af konkursbegæ-

ring til Skifteretten. Der bliver i øjeblikket ugentligt

udsøgt og foretaget kontrol i 10 procent af afsluttede

sager (faglig kvalitetssikring), hvor vurdering af rets-

kraft indgår.

Vedrørende ”anmeldelse konkurs” er

der ikke noget krav om vurdering af retskraft jævn-

før Kammeradvokatens notat af 12. maj 2016.

Åbenlyst forældede krav anmeldes ikke.

SKR har vurderet, om SKAT i forhold til retskraftig-

hed kan forlade sig på kurators prøvelse af fordrin-

ger, eller om SKAT bør foretage en individuel og

konkret vurdering af den enkelte fordrings retskraf-

tighed.

Revision af anmeldelse af krav i konkursboer

15 af 22

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 188: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om Revision af anmeldelse af krav i konkursboer

Nr.

Observationer

Af Kammeradvokatens notat af 12. maj 2016 frem-

går, bl.a., at sådan vurdering ikke er fornøden, da

det må lægges til grund, at kurator har vurderet, at

fordringen er retskraftig.

SKR er ikke enig i Kammeradvokatens vurdering og

konklusion i forhold til dette spørgsmål.

Det er SKRs opfattelse, at da SKAT er i besiddelse

af data, der kan belyse, om en fordring er retskraf-

tig, må det efter SKRs opfattelse påhvile SKAT at

kontrollere, om en fordring er retskraftig, således at

det i videst muligt omfang sikres, at der ikke udbeta-

les dividende for fordringer, som ikke består, idet

man ikke uden videre kan gå ud fra, at kurator er i

besiddelse af de samme oplysninger og data vedrø-

rende fordringens beskaffenhed.

Risici

Anbefalinger

Handleplan fra Erhvervsrestancer:

Fremadrettet vil SKAT i forbindelse med anmeldelse i konkurs sikre, at der alene anmeldes krav, hvor det er utvivlsomt, at kravet

ikke er forældet. Er der tvivl om, hvorvidt en fordring er forældet, da medtages fordringen ikke i anmeldelsen. Fordringen sendes

til retskraftvurdering, der skrives en indsatsnote, med overskrift ”fordring sendt til retskraftvurdering evt. efteranmeldelse”. Der

oprettes plukopgave til opfølgning heraf, herunder eventuel efteranmeldelse af det retskraftvurderede krav.

Ovenstående implementeres i

procesvejledningen konkurs

via procesgruppen vedrørende konkurs i samarbejde med Strategi

og Proces.

Implementeringsansvarlig:

Underdirektør Søren Vigilius Christensen

Implementeringsdato:

1. september 2017

Revision af anmeldelse af krav i konkursboer

16 af 22

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 188: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om Revision af anmeldelse af krav i konkursboer

Nr.

2.4

2017

Prio. 3

Observationer

Risici

Anbefalinger

Funktionsområde: Opgørelse.

Det anbefales, at SKAT er mere pro-

aktiv over for skifteretterne og kura-

tor ved i højere grad at kontrollere

kurators arbejde systematisk og im-

plementere disse handlinger i pro-

cesbeskrivelsen. Det drejer sig dels

om det honorar, som figurerer i bo-

opgørelsen med fortrinsstilling, jf.

konkurslovens § 93 og dels test af

de opgjorte aktiver/passiver i boop-

gørelsen.

Det anbefales, at der i procesbeskri-

velsen indarbejdes beskrivelser om,

at SKAT sikrer sig/påtager sig an-

svaret for, at der sker henvendelse

eller forespørgsel til skifteretten ved-

rørende dennes egenkontrol af kura-

tors salær og dennes arbejde for at

sikre sig, at kontrollen er væsentlig.

SKAT bør udnytte denne mulighed,

som er alle kreditorers ret.

Revisionsemne: Forretningsgange i sagsbehandlingen.

Ifølge Årsrapporten 2015, offentliggjort marts 2016,

omtales det under punkt 2.1

”Præsentation

SKAT”

angående inddrivelse,

at målet er at sikre, at

borgere og virksomheder betaler de krav, som ikke

er afregnet retmæssigt.

Når SKAT som kreditor har et krav, som ikke er ble-

vet fyldestgjort, har SKAT ifølge sin egen interne

målsætning det mål at sikre, at kravet afregnes.

Denne målsætning gælder tilsvarende i den proces,

der følger med en konkurs, og de krav som SKAT

eventuelt måtte have over for en skyldner, herunder

at sikre, at kravet afregnes ved hjælp af boets kura-

tor.

SKR har forespurgt SKAT, om SKAT har under-

søgt/påklaget, hvorvidt kurator har foretaget de op-

gaver/pligter, som man kan forvente, og om denne

undersøgelse fra SKATs side kan dokumenteres.

Vedrørende klagesager er skifteretten tilsynsmyn-

dighed, og alle, som har en retlig interesse i sagen,

Revision af anmeldelse af krav i konkursboer

17 af 22

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 188: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om Revision af anmeldelse af krav i konkursboer

Nr.

Observationer

og som vil klage over kurators virke, skal indgive

klagen til skifteretten.

Ifølge SKATs egen procesvejledning skal sagsbe-

handleren ved manglende angivelse/betaling på bo-

ets SE-nummer rette henvendelse til kurator og

eventuel skifteretten med henblik på at få forholdet

bragt i orden. Efter procesvejledningen skal der ske

en vurdering af eksempelvis kurators honorar med

henblik på at påklage dette i skifteretten.

I den forbindelse oplyser SKAT, at SKAT gør kura-

tor, henholdsvis skifteretten, opmærksom, hvis

SKAT konstaterer fejl eller mangler i det af kurator

udførte arbejde, herunder aktiv/passiv opgørelsen i

boopgørelsen.

Angående skifteretten og kurators arbejde, har

SKAT, på forespørgsel fra SKR, oplyst, at SKAT

kun i få sager, eksempelvis ved afregning af stort

salær, har stillet spørgsmål til kurators arbejde.

SKR kan konstatere, at der kun i ganske få tilfælde

sættes spørgsmålstegn ved salærets størrelse til

kurator, selvom denne boomkostning har fortrinsret i

konkursordenen i forhold til SKATs krav.

SKR kan konstatere, at SKAT hverken i procesbe-

skrivelsen eller ved deres redegørelse til SKR oply-

ser, om der i de få indsigelser, der er foretaget ved-

rørende kurators arbejde eller salær, kan dokumen-

teres, hvilke ændringer dette har medført i forhold til

opfyldelse af SKATs krav.

Risici

Anbefalinger

SKAT bør supplerende dokumentere

denne kontrol.

Revision af anmeldelse af krav i konkursboer

18 af 22

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 188: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om Revision af anmeldelse af krav i konkursboer

Nr.

Observationer

SKAT, som kreditor, må antages at have indgående

kendskab til de konkurssager, som kurator behand-

ler, og at være lige så kvalificeret som skifteretten til

at vurdere kurators arbejde. Derfor bør SKAT være

mere proaktiv over for skifteretterne og over for ku-

rator ved i højere grad at teste kurators arbejde sy-

stematisk og implementere disse handlinger i pro-

cesbeskrivelsen. Det drejer sig dels om det honorar,

som figurerer i boopgørelsen med fortrinsstilling, jf.

konkurslovens § 93 og dels ved test af de opgjorte

aktiver/passiver i boopgørelsen.

Risici

Anbefalinger

Nr.

2017

Prio. 3

Observationer

Revisionsemne: Interne kontroller.

SKR kan konstatere, at SKAT har fravalgt funktiona-

liteten ”interne

kontroller” i processen for anmeldel-

ser af krav i konkursboer. Der er ikke etableret no-

gen form for overvågning af kontroller eller rapporte-

ring om udførte kontroller på området, og dermed er

der ikke indført nogen systematiseret risikoproces

på området.

Der er dog indført kontrol med indbetalingen af divi-

dende. Denne kontrol har SKAT ikke dokumenteret.

Dette bekræftes i de observationer vedrørende

sagsbehandlingen, som SKR har gennemgået. Der

ses ikke at være foretaget nogen intern kontrol frem

til afslutningen af boet.

Risici

Anbefalinger

Funktionsområde: Registrering.

Det anbefales, at ledelsen tager initi-

ativ til at sikre, at der indføres in-

terne kontroller i hele processen for

anmeldelse af krav i konkursboer.

Det anbefales, at udførelsen af de

interne kontroller beskrives i SKATs

interne procesbeskrivelser (arbejds-

gangsbeskrivelser), og at den ud-

førte kontrol dokumenteres.

Revision af anmeldelse af krav i konkursboer

19 af 22

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 188: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om Revision af anmeldelse af krav i konkursboer

Nr.

Observationer

Kvaliteten i den gennemførte interne kvalitetssikring

Formålet med intern kvalitetssikring er dels at fore-

bygge og modvirke fejl i administration af SKATs

kerneområder og dels overvågning af processer og

forretningsgange.

På forespørgsel fra SKR har SKAT oplyst, at SKAT

har fravalgt kvalitetssikring

for så vidt angår ”anmel-

delse konkurs”. Vedrørende betalingsplacering og

den regnskabsmæssige registrering heraf, så udfø-

res der kvalitetssikring (interne kontroller) på denne

del.

Risici

Anbefalinger

Nr.

2017

Prio. 4

Observationer

Risici

Anbefalinger

Funktionsområde: Registrering.

Revisionsemne: Forretningsgange i sagsbehandlingen.

Regnskabsmæssig registrering:

Gennemgangen af stikprøver har bekræftet, at divi-

denden placeres, og restkravet afskrives/geninddri-

ves. Der registreres en indbetaling i form af divi-

dende, der placeres på de dividendeberettigede

krav.

Anmeldelsen af et krav registreres på det enkelte

CVR/Cpr-nr. i EFI/Captia (Work Zone).

Bosagerne bogføres hovedsageligt i EFI/DMI, og

krav er allerede registreret i EFI/Skattekontoen, og

dermed foretages der ikke fornyet registrering af krav

ved anmeldelse. Stikprøverne har supplerende af-

dækket, at ved virksomheder blev krav nedskrevet

Revision af anmeldelse af krav i konkursboer

20 af 22

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 188: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om Revision af anmeldelse af krav i konkursboer

Nr.

Observationer

ved en eller flere modposteringer, mens der for per-

soner blev kravet opretholdt og med kode til insol-

vens/inddrivelse af kravet.

SKAT oplyser, at såfremt der skulle være en eventuel

tastefejl, vil det medføre et beløb, der står til udbeta-

ling eller placering, hvilket der herefter vil blive taget

særskilt stilling til. SKR anser denne forklaring for at

været tilfredsstillende og har ikke yderligere bemærk-

ninger hertil.

Risici

Anbefalinger

Revision af anmeldelse af krav i konkursboer

21 af 22

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 188: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om Revision af anmeldelse af krav i konkursboer

Bilag 2: Anvendt skala

Ved udarbejdelsen af konklusionen er følgende skala anvendt:

Intet behov for pro-

cesændringer

Skatteministeriets Koncernrevision har ikke observeret svagheder i de forret-

ningsgange og processer, der understøtter det reviderede område.

Prioritet 1:

Prioritet 2:

Behov for proces-

ændringer i mindre

omfang

Ingen observationer

Skatteministeriets Koncernrevision har observeret enkelte svagheder i de forret-

ningsgange og processer, der understøtter det reviderede område.

Prioritet 1:

Prioritet 2:

Ingen observationer

Enkelte observationer

Behov for proces-

ændringer i større

omfang

Skatteministeriets Koncernrevision har observeret flere svagheder i de forret-

ningsgange og processer, der understøtter det reviderede område. Observatio-

nerne er hovedsageligt omfattet af prioritet 1 og 2 med flest observationer i pri-

oritet 2.

Prioritet 1:

Prioritet 2:

Flere observationer

Flest observationer

Behov for proces-

ændringer i væ-

sentligt omfang

Skatteministeriets Koncernrevision har observeret flere svagheder i de forret-

ningsgange og processer, der understøtter det reviderede område. Observatio-

nerne er hovedsageligt omfattet af prioritet 1 eller 2 med flest observationer i

prioritet 1.

Prioritet 1: Flest observationer

Prioritet 2: Flere observationer

Det skal bemærkes, at ovenstående beskrivelse, med hensyn til antal observationer pr. priori-

tet, er vejledende i forhold til vores samlede vurdering af konklusionen.

Prioritering af de enkelte observationer:

Prioritet 1: Høj Risiko for manglende målopfyldelse:

Væsentlige svagheder i den etablerede forretningsgang/proces. Svaghederne kan om-

fatte manglende interne kontroller, uhensigtsmæssig design af interne kontroller, mang-

lende regnskabsmæssige faciliteter. Som følge heraf er der en væsentlig øget risiko for,

at processens formål ikke realiseres. Manglende opfyldelse af processens formål vil

have store konsekvenser for virksomheden. Der bør snarest muligt iværksættes foran-

staltninger med henblik på at udbedre de observerede svagheder.

Prioritet 2: Middel risiko for manglende målopfyldelse:

Svagheder i den etablerede forretningsgang/proces. Svaghederne kan omfatte mang-

lende interne kontroller, uhensigtsmæssig design af interne kontroller, manglende regn-

skabsmæssige faciliteter. Som følge heraf er der en øget risiko for, at processens

målopfyldelse ikke fuldtud realiseres. Manglende opfyldelse af processens formål vil

have store konsekvenser for virksomheden. Der bør iværksættes foranstaltninger med

henblik på at udbedre den observerede svaghed.

Prioritet 3: Lille risiko for manglende målopfyldelse:

Ingen svagheder i den etablerede forretningsgang/proces. Som følge heraf er der ikke

en øget risiko for, at processens formål ikke realiseres. Den reviderede proces kan dog

designes med henblik på at forbedre eksekveringen af processen. Processen vil dog

være omfattet af den risiko, der, uanset styrken af de interne kontroller, altid vil være til

stede.

Prioritet 4: Lille risiko for manglende målopfyldelse:

Ingen svagheder i den etablerede forretningsgang/proces. Som følge heraf er der ikke

en øget risiko for, at processens formål ikke realiseres. Processen vil dog være omfattet

af den risiko, der, uanset styrken af de interne kontroller, altid vil være til stede.

Revision af anmeldelse af krav i konkursboer

22 af 22