Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del Bilag 168
Offentligt
Danmarks Frie AutoCampere
DFAC
.DK
CVR: 37157430
www.dfac.dk
Dato:
29. marts 2017
Til Skatteminister Karsten Lauritzen samt
Skatteudvalgets medlemmer
Rationel til- og framelding af køretøjer i Danmark
AutoCamperRådet, der repræsenterer en lille del af Danmarks autocampere, indsendte d. 13. marts 2017
et forslag til Skatteudvalget om
”sæso u
erplader for køretøjer”, der er stærkt i spireret af det
eksisterende, tyske system (SAU, Alm. del - bilag 148, 13/3-2017). Dette system er meget ufleksibelt for
brugere og desuden tungt at administrere. Foranlediget heraf tillader vi os at foreslå Skatteministeren og
Skatteudvalget at overveje et langt mere moderne og fleksibelt system
–
for alle køretøjstyper.
Danmark er i front hvad angår borgernes evne og mulighed for at betjene sig selv i administrative systemer,
og dermed ligger det svenske system for til- og afmelding af biler
–
ikke kun autocampere, men alle
køretøjsformer
–
meget tættere på en model, der med fordel for både bilister og for administrationen
kunne indføres til registrering af køretøjer i Danmark.
Det svenske system går simplificeret ud på, at nummerplader følger køretøjet i hele dets levetid (fra første
indregistrering til skrotning/udførsel af landet) og bliver siddende på bilen, uanset om den er tilmeldt eller
afmeldt. Alle køretøjer betaler en vejregisterafgift, uanset om de er tilmeldt eller frameldt.
Borgeren foretager selv afmelding og senere igen tilmelding af bilen, hvis man ønsker, at den skal ud af drift
en periode (sygdom, udlandsrejse, udstationering, vintersæson ol). I samme register er den lovpligtige
ansvarsforsikring indeholdt, og ved en afmelding, afmeldes også denne. Derfor må køretøjet ikke på nogen
måde køre, når det er afmeldt.
I stilstandsperioden spares en skat svarende til vores ejerafgift/vægtafgift samt forsikringerne. Refusion af
forudbetalt skat sker automatisk til brugerens NEM-konto og overskydende betaling for forsikring
udbetales/modregnes. En ny tilmelding kan udføres, når ansvarsforsikringen er gentegnet, og
der fremsendes omgående opkrævning på ejerafgift/vægtafgift
I forbindelse med ejerskifte er princippet, at sælgers og købers kørekort samt bilens registreringsbevis
skannes, sendes digitalt ind til Transportstyrelsen
–
og ejerskiftet er sket.