Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del Bilag 129
Offentligt
2137141_0001.png
Skatteudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K.
16. januar 2020
Vedrørende foretræde for Skatteudvalget.
AutoCamperRådet, der repræsenterer 85% af alle organiserede autocampere i Danmark,
skal hermed anmode om foretræde for Skatteudvalget for at fremføre synspunkter omkring
sæsonnummerplader for autocampere.
AutoCamperRådet har fremført vores synspunkter overfor Skatteministeriet omkring en
ordning med sæsonnummerplader for autocampere, således at den enkelte køretøjsejer
kan spare penge og undgå administrativt besvær ved at kunne erhverve sæsonnummer-
plader eller sætte registreringen af et køretøj i bero.
AutoCamperRådet har modtaget et svar fra Skatteministeren ultimo november 2019, hvor
skatteministeren udtrykker sympati for vores forslag, men samtidig udtrykker ministeren
bekymring omkring et mindre provenu på anslået 40-50 mio. kr. årligt, som en ordning jf.
ministeren vil koste samfundet, og på den baggrund ser ministeren ikke nogen vej for vo-
res forslag.
AutoCamperRådet anmoder om foretræde for skatteudvalget for at fremføre vores syns-
punkter overfor alle partierne på Christiansborg. Vi ser bl.a. en gevinst i den grønne omstil-
ling af vores samfund, hvis vores forslag gennemføres foruden den økonomiske gevinst
for den enkelte samt den administrative besparelse for samfundet. Så vil Co2 mængden
kunne reduceres, qua det faktum at der ikke skal produceres nye nummerplader, og Co2
spares også ved den reducerede kørsel ved afhentningen af nummerplader, samt det fak-
tum, at autocamperen er taget ud af drift i vintersæsonen. Der er således tale om en win-
win for alle parter, derfor anmoder
AutoCamperRådet om foretræde snarest.
Med venlig hilsen
Jørgen Nielsen
Formand AutoCamperRådet