SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 115: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 21. januar 2020, som er relevant for Folketingets Skatteudvalg, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del Bilag 115
Offentligt

9. januar 2020

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 21. januar 2020

1) Præsentation af kroatisk formandskabsprogram

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet, Erhvervsministeriet og Skatteministe-

riet

2) Det europæiske semester 2020: Kommissionens strategi for bæredygtig vækst, varslings-

rapport og anbefalinger til euroområdet som helhed for 2020

KOM(2019)650, KOM(2019)651, KOM(2019)652

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

3) Digital beskatning

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

4) Økonomiske og finansielle aspekter af den Europæiske Grønne Pagt (European Green

Deal)

KOM(2019)640

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 115: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 21. januar 2020, som er relevant for Folketingets Skatteudvalg, fra skatteministeren

Dagsordenspunkt 1:

Præsentation af kroatisk formandskabsprogram

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

Kroatien varetager EU-formandskabet i 1. halvår af 2020. Det kroatiske formandskab ventes

på ECOFIN 21. januar 2020 at præsentere sit arbejdsprogram. Fra dansk side venter man

generelt at kunne tilslutte sig formandskabets prioriteter i ECOFIN. Den danske holdning til de

enkelte sager fastlægges som vanligt i den hjemlige EU-beslutningsprocedure

2. Baggrund

Kroatien har EU-formandskabet i 1. halvår af 2020. Det kroatiske formandskab

ventes på ECOFIN 21. januar 2020 at præsentere sit arbejdsprogram og prioriteter

på ECOFIN-området. Kroatien ventes i forlængelse af de foregående ECOFIN-

formandskaber at prioritere en række igangværende finansielle og økonomiske sager

samt skatte- og afgiftssager, ligesom det kroatiske formandskab ventes at skulle for-

holde sig til evt. kommende forslag fra den nye Kommission. Der henvises til

bilag

for en oversigt over de væsentligste igangværende lovgivningssager i ECOFIN.

Økonomisk-politiske område

På det økonomisk-politiske område ventes formandskabet bl.a. at prioritere det

fortsatte arbejde med udviklingen af

Den Økonomiske og Monetære Union

(ØMU), her-

under i lyset af resultatet fra eurotopmødet i udvidet format 13. december 2019.

Finansministrene (den udvidede eurogruppe for alle EU-lande undtagen UK) skal

arbejde videre med alle elementer i styrkelsen af bankunionen.

Budgetinstrumentet til fremme af konvergens og konkurrenceevne i euroområdet

(BICC) og relaterede ordninger for ikke-eurolande udmøntes i regi af forhandlin-

gerne om EU’s flerårige finansielle ramme

i forlængelse af den rammeaftale, der

blev indgået i udvidet eurogruppe 9. oktober 2019. Eurogruppen skal i 2020 fortsat

drøfte finansieringsløsninger på basis af rammeaftalen. Det gælder særligt, hvorvidt

der skal kobles en mellemstatslig aftale på BICC, der giver mulighed for, at euro-

landene kan indskyde yderligere midler uden om deres normale EU-bidrag. ØMU-

arbejdet vil også kunne dække andre temaer og ventes fremover konkret også at

vedrøre styrkelse af euroens internationale rolle. Dette dækker umiddelbart over

fortsat arbejde med mere integrerede kapitalmarkeder mv. som grundlag for øget

brug af euroen på de internationale finansielle markeder, men også overvejelser om

institutionelle tiltag såsom de tidligere forslag om fx en fælles ekstern repræsenta-

tion af euroområdet i IMF mv.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 115: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 21. januar 2020, som er relevant for Folketingets Skatteudvalg, fra skatteministeren

Formandskabet ventes også at prioritere opstarten af det

europæiske semester

for 2020

på

baggrund af Kommissionens årlige strategi for bæredygtig vækst (’Annual Susta-

inable Growth Strategy’,

ASGS)

og analyser af makroøkonomiske ubalancer samt

anbefalinger til euroområdet som helhed, som blev offentliggjort 17. december

2019.

Der ventes også løbende opfølgning på landenes efterlevelse af de finanspolitiske

regler (Stabilitets- og Vækstpagten mv.), herunder efterlevelse af eksisterende hen-

stillinger om tilpasning mod landenes mellemfristede mål for den strukturelle saldo

mv. Implementeringen af de finanspolitiske regler kan indebære ophævelse eller til-

deling af forskellige typer henstillinger.

Det finansielle område

På det finansielle område vil en fortsat hovedprioritet være arbejdet med styrkelse

af bankunionen. Man vil således fortsætte drøftelser om en fælles indskudsforsik-

ringsordning (EDIS) og andre tiltag, herunder tiltag til at reducere risici for kriser i

den finansielle sektor (risikoreduktionstiltag),

jf. dagsordenspunkt på ECOFIN 5. de-

cember 2019.

Det gælder bl.a. forslagene

i handlingsplanen om nedbringelse af misligholdte

lån (NPL).

EDIS vil alene omfatte bankunionens deltagerlande. Risikoreduktions-

tiltag omfatter som udgangspunkt alle EU-lande.

Det kroatiske formandskab ventes også at forsætte arbejdet med kapitalmarkeds-

unionen, herunder de få endnu ikke afsluttede lovgivningssager, bl.a. lovforslag

vedr.

genopretning

og afvikling af centrale modparter (CCP’er),

som skal forhandles med

Europa-Parlamentet.

Endelig ventes formandskabet også at prioritere bekæmpelsen af hvidvask og ter-

rorfinansiering. Rådet ventes blandt andet at følge op på konklusioner vedtaget i

december 2019 om strategiske prioriteter for nye tiltag på hvidvaskområdet, herun-

der en mulig ny EU-tilsynsmyndighed på hvidvaskområdet og yderligere harmoni-

sering af reglerne på hvidvaskområdet. Disse initiativer forudsætter forslag fra

Kommissionen, som skal vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet. Derudover

ventes Rådet at følge op på implementeringen af en handlingsplan for bekæmpelse

af hvidvask, som Rådet vedtog i december 2018.

Kommissionens årlige strategi for bæredygtig vækst (ASGS) (tidligere ’den årlige vækstundersøgelse’ (AGS)) offentliggøres

i slutningen af et givent år og markerer opstarten på det europæiske semester for det efterfølgende år og fastsætter økonomisk-

politiske prioriteter herfor. Den årlige strategi for bæredygtig vækst offentliggjort 17. december 2019 fastsætter således øko-

nomisk-politiske prioriteter for det europæiske semester i 2020.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 115: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 21. januar 2020, som er relevant for Folketingets Skatteudvalg, fra skatteministeren

Skatteområdet

På selskabsskatteområdet ventes formandskabet at have som ambition at arbejde

videre med forslaget fra 2016 om

en fælles skattebase

(CCTB). Der ventes også drøf-

telser af det igangværende arbejde i OECD med at finde en langsigtet løsning på

udfordringer forbundet med

beskatning af den digitale økonomi.

Drøftelserne af et forstærket samarbejde om en

finansiel transaktionsskat

(FTT) ven-

tes at fortsætte med løbende orientering af ECOFIN.

På moms- og afgiftsområdet ventes formandskabet at prioritere forslaget om det

såkaldt

endelige momssystem

samt forslag om revision af systemet for

momssatser.

Det er muligt, at det kroatiske formandskab vil tage initiativ til politiske drøftelser

af, hvorledes beskatning kan anvendes til at fremme klimamål.

Under kroatisk formandskab ventes på baggrund af dansk opfordring en politisk

drøftelse af sortlisten over skattely uden for EU, dens kriterier og de defensive for-

anstaltninger mod lande på listen.

Øvrige sager

På budgetområdet ventes en rådshenstilling om decharge på baggrund af revisions-

rettens årsrapport om

implementering af EU-budgettet i 2018.

Rådet forventes endvi-

dere at vedtage retningslinjerne for EU's 2021-budget på ECOFIN i februar. Der

ventes endvidere drøftelser af EU's flerårige finansielle ramme, herunder særligt

indtægtssiden.

ECOFIN ventes at skulle drøfte de økonomiske og finansielle aspekter af Kom-

missionens nyligt offentliggjorte europæiske grønne pagt, der udgør en samlet plan

med en række elementer, der skal understøtte klimaneutralitet og målene under Pa-

ris-aftalen. Derudover ventes ECOFIN som følge af den arbejdsplan for klima-

handling, der blev vedtaget på rådsmødet 5. december 2019, at have regelmæssige

drøftelser af de økonomiske aspekter af den grønne omstilling.

ECOFIN vil også skulle forberede fælles EU-holdninger til

IMF’s

forårsmøde 17.-

19. april 2020 samt til G20-møder for finansministre og centralbankchefer under

Saudi-Arabiens G20-formandskab.

3. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ingen formel rolle ift. præsentation af programmet.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN har ikke i sig selv lovgivningsmæs-

sige konsekvenser for Danmark.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 115: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 21. januar 2020, som er relevant for Folketingets Skatteudvalg, fra skatteministeren

6. Økonomiske konsekvenser

Formandskabets arbejdsprogram har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøko-

nomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. De konkrete sager på ECOFIN’s

dagsordener i 1. halvår 2020 vil imidlertid kunne have statsfinansielle, samfunds-

økonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

7. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landenes nærmere holdning til formandskabets arbejdsprogram kendes endnu

ikke, men der ventes generel støtte til det kroatiske formandskabs arbejdsprogram

og prioriteter for ECOFIN i 1. halvår 2020.

9. Generel dansk holdning

Fra dansk side ventes man at kunne tilslutte sig en generel støtte til det kroatiske

formandskabs arbejdsprogram og prioriteter i ECOFIN.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 115: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 21. januar 2020, som er relevant for Folketingets Skatteudvalg, fra skatteministeren

Bilag 1: Oversigt over væsentligste igangværende ECOFIN-lovgivningssager

Økonomisk-politiske lovgivningssager

Sag/initiativ

Forløb/status

Styrkelse af det økonomi- Det Europæiske Råd (DER) og

EU’s

finansministre (den

ske samarbejde i EU udvidede eurogruppe) har i de senere år løbende haft

(styrkelse af ØMU’en)

drøftelser af yderligere styrkelser af ØMU’en.

Drøftel-

serne har det seneste år særligt vedrørt bankunionen, vi-

dereudvikling af eurolandenes krisefond, ESM, og et

budgetinstrument for eurolandene (BICC).

Udvidet eurogruppe 9. oktober 2019 blev bl.a. enige om

en rammeaftale om de overordnede elementer i BICC. 4.

december 2019 enedes udvidet eurogruppe om en prin-

cipaftale om en reform af ESM.

Der er i første halvår 2020 lagt op til yderligere drøftelser

om bankunionen og ESM som led i ØMU-arbejdet.

Rammeaftalen af 9. oktober 2019 vil danne grundlag for

det videre arbejde med udformningen af BICC og relate-

rede ordninger for ikke-eurolande.

BICC’s virkemåde

fastlægges i reform- og investeringsstøtteprogrammet

(RISP) sammen med et instrument for visse ikke-euro-

lande, jf. nedenfor, mens en separat retsakt om BICC’s

styringsramme fastlægger styringen af BICC. De kon-

krete retsakter skal vedtages i ECOFIN. Ifølge rammeaf-

talen skal passende ordninger findes for ikke-eurolande

med henblik på at adressere deres fulde finansielle om-

kostninger i forbindelse med eurobudgetinstrumentet.

Sådanne ordninger vil skulle forhandles på plads i regi af

MFF-forhandlingerne.

ØMU-arbejdet ventes fremover også at vedrøre styrkelse

af euroens internationale rolle. Dette dækker umiddelbart

over

fortsat styrkelse af ØMU’en, herunder også mere in-

tegrerede kapitalmarkeder mv., som et underliggende

fundament for større troværdighed om euroen, men også

tidligere fremsatte overvejelser og forslag om fx en mere

fælles ekstern repræsentation af euroområdet i IMF mv.

Reform- og investerings-

Kommissionens forslag om oprettelse af et reform- og

støtteprogram

investeringsstøtteprogram (RISP) (fremsat 31. maj 2018

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 115: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 21. januar 2020, som er relevant for Folketingets Skatteudvalg, fra skatteministeren

under titlen, ’europæisk

reformstøtteprogram’ (ERSP))

ventes behandlet under kroatisk formandskab.

Forslaget skal ses i sammenhæng med drøftelserne af vi-

dereudviklingen af den Økonomiske og Monetære Union

(ØMU) og forhandlingerne vedr.

EU’s flerårige finan-

sielle ramme (MFF) for 2021-2027. Med forslaget lægges

op til at oprette tre instrumenter mhp. fremme af refor-

mer og investeringer:

Et eurobudgetinstrument til fremme af konkur-

renceevne og konvergens (BICC) for alle euro-

lande og ERM2-lande, der ønsker at deltage i in-

strumentet.

Et konvergens- og reforminstrument for ikke-eu-

rolande med pr. capita indkomster under euro-

gennemsnittet.

Et instrument til teknisk støtte til reformgennem-

førelse (’Technical Support Instrument’, TSI) for

alle EU-lande, der anmoder herom.

II.

III.

Reformstøtteprogrammet vil træde i kraft fra 2021 og fo-

reslås finansieret over EU-budgettet. Formandskabets

MFF-boks lægger op til, at der i næste MFF-periode af-

sættes ca. 12,9 mia. euro til BICC, ca. 5,5 mia. euro til

konvergens- og reforminstrumentet og 767 mio. euro til

instrumentet til teknisk støtte.

Evaluering af styrkel- Kommissionen ventes i 1. halvår 2020 at fremlægge en

serne af Stabilitets- og evaluering af de styrkelser af de finanspolitiske regler un-

Vækstpagten

der Stabilitets- og Vækstpagten, der blev vedtaget i for-

længelse af krisen (six-pack fra 2011 og two-pack fra

2013). Det blev ifm. disse styrkelser aftalt, at reglernes

virkning skal evalueres hvert 5. år.

Den store reform af reglerne i 2011 (”six-pack”) havde

bl.a. til formål at øge fokus på at skabe råderum i gode

tider via bedre fremskridt hen imod de mellemfristede

mål for struktursaldoen, særligt i gode tider, og fokus på

nedbringelse af gæld og forebygge nye gældskriser. Re-

formen omfattede også et direktiv om budgetmæssige

rammer, som bl.a. fastslår, at landene skal fastlægge nati-

onale mellemfristede finanspolitiske rammer og finans-

politiske regler, og som også indeholder retningslinjer for

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 115: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 21. januar 2020, som er relevant for Folketingets Skatteudvalg, fra skatteministeren

realistiske prognoser, uafhængig overvågning af finans-

politikken m.v.

Two-pack fra 2013 gælder kun for eurolandene og bety-

der bl.a., at eurolandene skal indsende budgetplaner for

det kommende år (dvs. en slags foreløbig plan for saldo

m.v. i forbindelse med det kommende års finanslov), som

muliggør tidligere opdagelse og korrektion af regelover-

skridelser.

Det er muligt, at evalueringen af reglerne kan blive be-

handlet på ECOFIN. Evt. ændringer vil skulle udmøntes

i konkrete lovgivningsforslag. Der er dog aktuelt ikke stil-

let forslag om at ændre reglerne.

Finansielle lovgivningssager

Sag/initiativ

Forløb/status

Forslag vedr. mislig- Kommissionen præsenterede 14. marts 2018 en pakke af

holdte lån (NPL

–

Non forslag om misligholdte lån (NPL) møntet på at håndtere

Performing Loans)

NPL i kreditinstitutter i EU.

Pakken indeholdt en række ikke-lovgivningsmæssige til-

tag samt bl.a. ét lovgivningsforslag, som er et todelt for-

slag til direktiv om hhv. udvikling af sekundære markeder

for misligholdte lån (NPL) og etablering af et værktøj til

hurtigere realisering af sikkerhed vedr. lån. Der blev op-

nået enighed i Rådet i 1. halvår 2019 om den første del af

forslaget om udvikling af markeder for misligholdte lån,

og enighed i Rådet i 2 halvår 2019 om den andel del om

et værktøj til hurtigere realisering af sikkerhed. Det kroa-

tiske formandskab ventes at forsøge at nå enighed med

Europa-Parlamentet om begge dele af forslaget.

Fælles indskudsforsik- Kommissionen fremsatte 24. november 2015 forslag om

ringsordning i bankunio- en fælles indskudsforsikringsordning (European Deposit

nen (EDIS)

Insurance Scheme

–

EDIS) og -fond for landene i bank-

unionen. EDIS skal omfatte de lande, som deltager i

bankunionen, herunder eventuelle deltagende ikke-euro-

lande, og skal bidrage til at reducere det negative samspil

mellem banker og stater, som sås under krisen, hvor skrø-

belige banksystemer og svage offentlige finanser påvir-

kede hinanden negativt.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 115: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 21. januar 2020, som er relevant for Folketingets Skatteudvalg, fra skatteministeren

Kommissionen fremlagde 11. oktober 2017 en medde-

lelse om styrkelse af bankunionen. Meddelelsen indehol-

der bl.a. bud på mulige kompromiser om EDIS, herunder

en gradvis etablering af EDIS, hvor delingen af indsky-

dergarantirisici kan øges gradvist, såfremt nogle betingel-

ser er opfyldte.

Arbejdet med EDIS indgår i det overordnede arbejde

med styrkelse af ØMU’en.

På udvidet eurogruppemøde

(hvor finansministre fra EU27 deltager) 3.-4. december

2018 blev det besluttet at nedsætte en højniveaugruppe,

som i 2019 har drøftet, hvordan der kan gøres fremskridt

med EDIS sammen med andre tiltag til at reducere risi-

koen for nye finansielle kriser. Der sigtes mod en køre-

plan for EDIS og de andre tiltag. Højniveaugruppen vil

fortsætte sit arbejde i 2020.

Videre drøftelser om EDIS-forslaget afventer resultatet

af drøftelserne i udvidet eurogruppe.

Basel IV

Basel-komitéen har 7. december 2017 offentliggjort sine

nye standarder for kreditinstitutters kapitalkrav (omtalt

som Basel IV-standarder).

Basel-komitéens standarder indeholder bl.a. et kapital-

gulv, der skal sikre et minimum af kapital i institutter, som

benytter interne modeller til at opgøre deres kapitalkrav.

Kapitalgulvet har til formål at styrke institutternes ro-

busthed. Det kan dog i et vist omfang svække kapitalkra-

venes risikofølsomhed. Risikofølsomhed betyder, at ka-

pitalkravene er højere for eksponeringer med større ri-

siko for tab og omvendt. Det kan samtidig betyde et væ-

sentligt højere kapitalkrav for de danske penge- og real-

kreditinstitutter. Beregninger fra februar 2018 fra en ek-

spertgruppe nedsat af den daværende regering viser, at de

nye standarder fra Basel-komitéen vil forhøje kapitalkra-

vene i de danske institutter med ca. en tredjedel i forhold

til de gældende kapitalkrav vedtaget med CRR/CRD IV

i 2013, når fuldt indfasede.

Kommissionen vil skulle foreslå, hvordan og hvornår

standarderne skal foreslås gennemført i EU-lovgivnin-

gen. Et forslag er endnu ikke fremsat. Et forslag vil ved-

røre og omfatte alle EU-lande og vil skulle vedtages af

Rådet og Europa-Parlamentet i den normale lovgivnings-

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 115: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 21. januar 2020, som er relevant for Folketingets Skatteudvalg, fra skatteministeren

procedure. Det er uvist, hvornår forslag fra Kommissio-

nen vil blive fremsat og drøftet på ECOFIN. Et forslag

kan blive fremsat i løbet af 2020.

Genopretning og afvik- Kommissionen fremsatte 28. november 2016 forslag til

ling af centrale modpar- forordning om genopretning og afvikling af centrale

ter (CCP’er)

modparter (CCP’er).

En CCP er en enhed, som stiller sig mellem køber og sæl-

ger i en værdipapirhandel. Formålet med CCP’er er at

overtage risikoen fra markedsdeltagerne i tilfælde af, at

den ene part går konkurs inden handlen er afviklet. Det

er særligt vigtigt ved handel med såkaldte derivater (opti-

oner, futures mv.), hvor forpligtelserne mellem køber og

sælger består over en længere periode.

CCP’er er

reguleret på europæisk plan gennem forord-

ningen om europæisk markedsinfrastruktur (EMIR). Der

findes dog endnu ikke EU-regler for genopretning og af-

vikling af CCP’er, således som der gør for kreditinstitut-

ter i kraft af BRRD.

Forslaget indebærer bl.a., at

CCP’erne skal udarbejde

genopretningsplaner, tilsynsmyndighederne skal udar-

bejde afviklingsplaner, at tilsynsmyndighederne får sær-

lige beføjelser til at intervenere i CCP’ers aktiviteter, hvis

deres levedygtighed er i fare, samt at en CCP kan blive

afviklet, hvis den er nødlidende eller forventes at blive

det.

Der blev opnået enighed i Rådet om forslaget i december

2019. Der ventes under det kroatiske formandskab igang-

sat trilogforhandlinger.

Forslag vedr. bæredygtig Kommissionen præsenterede 24. maj 2018 en række for-

finansiering

slag mhp. at fremme bæredygtig og grøn finansiering

(”sustainable finance”). Det skal bl.a. sikre, at den finan-

sielle sektor bidrager til at kanalisere investeringer i den

grønne omstilling, og at det finansielle system er robust

over for klimarelaterede risici.

Forslagene omhandler 1) inkorporeringen af særligt mil-

jøhensyn i kapitalforvalteres investeringsmandater, 2) et

klassifikationssystem (taksonomi) til afgørelse af hvorvidt

specifikke økonomiske aktiviteter er bæredygtige, 3) etab-

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 115: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 21. januar 2020, som er relevant for Folketingets Skatteudvalg, fra skatteministeren

lering af finansielle benchmarks for CO

-aftryk i de un-

derliggende aktiver i en investering. Der er opnået poli-

tisk enighed om alle forslagene.

Kommissionen ventes i efteråret 2020 at komme med en

ny handlingsplan vedr. bæredygtig finansiering. Det er

muligt det kroatiske formandskab vil afholde drøftelser

af dagsordenen på området forud herfor.

Motorforsikringsdirekti- Kommissionen fremsatte 24. maj 2018 forslag om æn-

vet

dring af direktiv om ansvarsforsikring og kontrollen med

forsikringspligtens overholdelse (motorforsikringsdirek-

tivet). Formålet med forslaget er at forbedre beskyttelsen

af ofre for ulykker forårsaget af motorkøretøjer og

fremme forsikringstagernes rettigheder i forbindelse med

tegning af motorkøretøjsforsikringer. Herudover skal

forslaget styrke bekæmpelsen af kørsel med uforsikrede

motorkøretøjer.

Der blev i december 2019 opnået enighed om forslag i

Rådet. Der kroatiske formandskab ventes at indlede tri-

logforhandlinger om forslaget.

Skatte- og afgiftssager

Sag/initiativ

Forløb/status

Fælles (konsolideret) sel- Kommissionen fremsatte 25. oktober 2016 to forslag om

skabsskattebase

hhv. en fælles selskabsskattebase (Common Corporate

(CC(C)TB)

Tax Base (CCTB)) og en fælles konsolideret skatte-base

(Common Consolidated Corporate Tax Base (CCCTB)).

En fælles selskabsskattebase (CCTB) vil medføre, at de

omfattede virksomheder skal opgøre deres skattepligtige

indkomst på samme måde i alle EU-lande. Koncerner vil

fortsat skulle opgøre sine skattepligtige indkomster sepa-

rat i hvert enkelt land, som den har aktiviteter i, men nu

efter samme metode. Reglerne er obligatoriske for kon-

cerner med en samlet årlig omsætning på over 750 mio.

euro (ca. 5,6 mia. kr.), og frivillige for øvrige koncerner.

Konsolidering (CCCTB) betyder, at en virksomhed eller

koncern med aktivitet i flere lande kun vil skulle opgøre

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 115: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 21. januar 2020, som er relevant for Folketingets Skatteudvalg, fra skatteministeren

én samlet indkomst for hele virksomheden eller koncer-

nen, og ikke længere en indkomst for de forskellige en-

heder i hvert enkelt land.

CCCTB indeholder endvidere en fordelingsnøgle til for-

deling af den samlede (”konsoliderede”) skattepligtige

indkomst på de enkelte EU-lande, hvor koncernen har

aktiviteter og selskaber. Fordelingsnøglen vil afhænge af

koncernens fordeling af hhv. aktiver, ansatte og omsæt-

ning. Hvert EU-land kan så opkræve selskabsskat efter

sin selskabsskattesats for den andel af den skattepligtige

indkomst, der efter fordelingsnøglen skal beskattes i det

pågældende land.

ECOFIN havde en overordnet drøftelse af forslagene i

maj 2017. CCTB-forslaget er sidenhen blevet behandlet

på teknisk niveau. Forhandlingerne bærer præg af, at der

fortsat er uenighed mellem landene, både om direktivets

overordnede formål og hensigt, men også om de mange

teknikaliteter i et selskabsskattesystem, hvor de individu-

elle landes nationale regler og præferencer er meget for-

skellige. CCTB forslaget forventes behandlet videre un-

der der kroatiske formandskab.

Beskatning af den digitale Kommissionen fremsatte 21. marts 2018 to forslag til be-

økonomi

skatning af den digitale økonomi.

Som en kortsigtet, midlertidig løsning fremsatte Kom-

missionen forslag om omsætningsskat på visse digitale

tjenester (Digital Service Tax

–

DST). Forslaget indebæ-

rer en særskat på 3 pct. af omsætningen fra visse digitale

ydelser som salg af målrettet reklameplads på internettet,

salg fra visse flersidede platforme (online markedsplad-

ser) og salg af brugergenereret data. Skatten pålægges

koncerner, der både har en global omsætning på over 750

mio. euro og en omsætning på visse digitale ydelser i EU

på over 50 mio. euro, uanset deres hjemsted.

Der er generelt enighed blandt EU-landene om, at der er

udfordringer forbundet med beskatning af den digitale

økonomi, men der er ikke enighed om, hvordan disse

bedst håndteres. På ECOFIN 12. marts 2019 kunne der

ikke opnås enighed om, hverken Kommissionens forslag

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 115: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 21. januar 2020, som er relevant for Folketingets Skatteudvalg, fra skatteministeren

eller en indskrænket model, der alene omfattede internet-

reklamer. Der var derfor enighed om at fokusere på ar-

bejdet med at finde globale løsninger i OECD-regi.

Kommissionen har ikke trukket forslaget tilbage, men vi-

dere behandling heraf afventer globale løsninger indtil

udgangen af 2020.

Som en langsigtet, permanent løsning fremsatte Kom-

missionen forslag om indførelse af et såkaldt digitalt fast

driftssted. Forslaget indebærer, at et selskab, uagtet om

det er fysisk til stede eller ej, kan beskattes, når selskabet

efter nærmere kriterier anses for at have væsentlig digital

tilstedeværelse i et land. Forslaget har indtil videre kun

være genstand for en indledende drøftelse på teknisk ni-

veau. Forhandlingerne blev i første omgang sat i bero for

at afvente afklaring om skatten på digitale tjenester

(DST).

Det kroatiske formandskab forventes ikke at arbejde vi-

dere med forslagene, men alene at behandle udfordringer

med beskatning af den digitale økonomi ifm. det aktuelle

arbejde i OECD.

Forstærket samarbejde Kommissionen fremsatte 14. februar 2013 forslag til for-

om afgift på finansielle stærket samarbejde om beskatning af finansielle transak-

transaktioner (FTT)

tioner (FTT). Forslaget skal indføre en harmoniseret FTT

blandt de 10 EU-lande, der deltager i det forstærkede

samarbejde (Tyskland, Frankrig, Belgien, Portugal, Øst-

rig, Grækenland, Slovenien, Italien, Spanien og Slova-

kiet).

Der er principiel enighed om en FTT inspireret af den

nationale franske aktieomsætningsafgift, dvs. en skat pri-

mært på visse aktiehandler (generelt ikke obligationer el-

ler andre værdipapirer). Køb og salg inden for samme dag

forventes undtaget, hvorfor det ikke vil påvirke omfanget

af meget kortsigtet spekulativ handel med værdipapirer

(der dog begrænses af anden ny regulering). Det er mu-

ligt, at ECOFIN under det kroatiske formandskab vil

drøfte status for det forstærkede samarbejde.

Indførelse af det endelige Kommissionen fremsatte 25. maj 2018 forslag, der sam-

momssystem

let set skal indføre det såkaldte ’endelige momssystem’

for grænseoverskridende handel mellem virksomheder i

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 115: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 21. januar 2020, som er relevant for Folketingets Skatteudvalg, fra skatteministeren

EU. Hensigten er at øge anvendelsen af forbrugslandsbe-

skatning, at bekæmpe momssvig, herunder særligt karru-

selsvig og at forenkle momsefterlevelsen for virksomhe-

derne.

Kommissionen foreslår, at det endelige momssystem ba-

seres på det generelt gældende princip om beskatning i

forbrugslandet, og at leverandøren er betalingspligtig for

momsen. Det er især ved grænseoverskridende leveran-

cer mellem virksomheder, at det nuværende momssystem

afviger fra disse generelle principper. Det skal være mu-

ligt at foretage momsbetalingen gennem One-Stop-

Shop-systemet, så virksomheder undgår at skulle moms-

registreres i alle de EU-lande, hvortil de eksporterer deres

varer. Kommissionen foreslår dog, at

godkendte afgiftsplig-

tige personer

fortsat i kan være betalingspligtig for momsen.

Forslaget forventes viderebehandlet under det kroatiske

formandskab.

Reform af systemet for Kommissionen fremsatte 18. januar 2018 forslag om æn-

momssatser

dring af systemet for momssatser. Med forslaget vendes

princippet for anvendelse af de reducerede satser om. I

dag har EU-landene mulighed for at anvende reducerede

momssatser på varer og ydelser, som fremgår af en posi-

tiv oplistning af varer og ydelser, hvor det er tilladt at an-

vende reducerede satser. Reglerne ændres således, at EU-

landene får mulighed for at anvende reducerede moms-

satser på samtlige varer og ydelser bortset fra de, som

fremgår af en negativ oplistning af varer og ydelser, hvor

det er ikke er tilladt at anvende reducerede satser, og hvor

landets normalsats således skal anvendes, medmindre va-

ren eller ydelsen er fritaget for moms. Dette medfører, at

alle EU-lande som udgangspunkt kan fastholde deres nu-

værende anvendelse af reducerede satser, men samtidig

kan udvide anvendelsen af reducerede satser til andre va-

rer og ydelser.

Forslaget forventes viderebehandlet under det kroatiske

formandskab.

Revision af strukturdi- Kommissionen fremsatte 25. maj 2018 forslag om en re-

rektivet for alkohol

vision af direktivet for punktafgiftsstrukturen for alkohol

og alkoholholdige drikkevarer.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 115: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 21. januar 2020, som er relevant for Folketingets Skatteudvalg, fra skatteministeren

Med forslaget indføres en række valgfrie bestemmelser

for at harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alko-

hol og alkoholholdige drikkevarer mhp. at revidere og

præcisere reglerne i lyset af markedsudviklingen og den

teknologiske udvikling på området.

Forslaget er blevet drøftet af ECOFIN 12. marts 2019,

17. maj 2019 og 8. november 2019, hvor det ikke har væ-

ret muligt at opnå enighed. Det væsentligste udestående

er regler og tærskler for afgiftsfritagelse af hjemmepro-

duktion af spiritus. Det er uvist om forslaget vil blive be-

handlet igen under det kroatiske formandskab.

Sager vedr. EU-budgettet

Sag/initiativ

EU’s budget for 2021

Forløb/status

Rådet

forventes at vedtage retningslinjer for EU’s 2021-

budget på ECOFIN 18. februar 2020.

Kommissionen ventes at fremsætte forslag til EU’s bud-

get for 2021 i maj 2020, hvorefter Rådet fastlægger sin

position til budgetforslaget senest på ECOFIN-Budget i

juli 2020 under tysk formandsskab.

Decharge for EU-bud- Revisionsretten præsenterede i oktober 2019 sin årsrap-

gettet 2018

port om implementeringen af EU-budgettet i 2018. Rap-

porten danner grundlag for decharge-proceduren, hvor

Europa-Parlamentet, efter henstilling fra Rådet, medde-

ler Kommissionen decharge for budgetgennemførelsen.

Processen vedr. decharge for 2018-budgettet ventes en-

deligt afsluttet på ECOFIN i februar 2020.

EU's egne indtægter (ind- Kommissionen offentliggjorde 2. maj 2018 sit forslag til

tægtsiden af MFF 2021-

ordningen for EU’s egne indtægter i relation til EU’s fler-

2027)

årige finansielle ramme for 2021-2027, der blandt andet

indeholder forslag om en udfasning af rabatsystemet og

nye indtægtskilder. Det finske formandskab udsendte 2.

december 2019 en revideret MFF-forhandlingsboks. Un-

der DER 12-13. december blev det anmodet at forman-

den for Det Europæiske Råd overtager forhandlingerne

mhp. at arbejde mod en endelig aftale.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 115: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 21. januar 2020, som er relevant for Folketingets Skatteudvalg, fra skatteministeren

Det kan ikke afvises, at der under det kroatiske formand-

skab vil være lejlighed til politiske drøftelser af Kommis-

sionens forslag til EU's egne indtægter, der indgår i Kom-

missionens samlede MFF-forslag.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 115: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 21. januar 2020, som er relevant for Folketingets Skatteudvalg, fra skatteministeren

Dagsordenspunkt 3:

1. Resume

Digital beskatning

ECOFIN ventes 21. januar 2020 at drøfte det igangværende OECD-arbejde med beskatning

af den digitale økonomi i OECD. I forlængelse af tidligere drøftelser vil man på ECOFIN drøfte

udviklingen i OECD-arbejdet og udveksle synspunkter.

OECD-arbejdet fortsætter på basis af de udspil fra OECD, som er beskrevet i samlenotatet ifm.

drøftelsen af digital beskatning på ECOFIN 8. november 2019. OECD-arbejdet er således

fortsat baseret på to parallelle spor. Et spor (spor 1) vedrører delvis omfordeling af beskatningsret

fra virksomhedernes hjemland til forbrugslandet (dvs. det land, hvor virksomhederne har deres

forbrugere). Et andet spor (spor 2) vedrører en global standard for effektiv minimumsbeskatning.

Et OECD-kompromis vil kunne have elementer fra begge spor.

Regeringen støtter en løsning i OECD, herunder særligt en global standard for effektiv minimums-

beskatning og arbejder for at begrænse evt. negative virkninger på dansk selskabsskatteprovenu,

herunder ved at forslag i OECD’s spor 1

begrænses mest muligt.

Nedenfor skitseres kort tidligere forslag i EU og aktuelle forslag i OECD. For en mere detaljeret

beskrivelse henvises til samlenotat ifm. ECOFIN 8. november 2019.

2. Baggrund

Der har i længere tid været politisk opmærksomhed på spørgsmålet om beskatning

af den digitale økonomi, som bl.a. skyldes, at det i en årrække i kraft af blandt andet

skattely og de tidligere amerikanske skatteregler har været muligt for fx nogle store

amerikanske digitale virksomheder at betale ingen eller meget lav skat af den ind-

komst, de har tjent uden for USA, bl.a. i EU.

På baggrund af debatten om beskatningen af den digitale økonomi stillede Kom-

missionen 21. marts 2018 to direktivforslag, som indeholder bud på dels en lang-

sigtet løsning med beskatning af et såkaldt digitalt fast driftssted, hvor selskabet

efter nærmere kriterier anses at have væsentlig digital tilstedeværelse i et land, og

dels en kortsigtet løsning til beskatning af den digitale økonomi, som indebærer en

skat i forbrugslandet på 3 pct. af omsætningen fra visse digitale tjenester (Digital

Service Tax - DST).

Da der på ECOFIN i marts 2019 ikke kunne opnås enstemmighed om at vedtage

Kommissionens forslag om en omsætningsskat eller en smallere variant heraf kun

rettet mod digital reklame (Digital Advertising Tax

–

DAT), besluttede EU-landene

i stedet at fokusere på at finde globale løsninger i OECD. I EU er der ikke siden

fremsat forslag om eller drøftet løsninger til beskatning af den digitale økonomi.

3. Formål og indhold

I OECD arbejdes parallelt i to spor, som begge rækker videre end beskatning af

digitale virksomheder.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 115: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 21. januar 2020, som er relevant for Folketingets Skatteudvalg, fra skatteministeren

Forslag i spor 1 medfører en delvis omfordeling af beskatningsretten til selskabers

profit fra hjemlandet til forbrugslandet. OECD har fremlagt et kompromisforslag,

som indebærer, at der skal fastlægges et skøn for en virksomheds overnormale pro-

fit, hvor en del af denne profit skal fordeles mellem forskellige lande på basis af

virksomhedens omsætning i de pågældende lande mhp. på beskatning i de respek-

tive lande. (De nærmere metoder til at fastlægge en virksomheds overnormale profit

og til at fordele beskatningen mellem forskellige lande er endnu ikke præciseret).

Det vil ændre det grundlæggende princip for international beskatning, at selskaber

beskattes af deres overskud dér, hvor centrale funktioner som ledelse, innovation

og forskning mv. udføres. Dvs. typisk, hvor selskabet er hjemmehørende.

Forslag i spor 2 er baseret på styrkede værnsregler mod skatteundgåelse og vil sikre,

at alle virksomheder betaler en vis effektiv selskabsskat. OECD har fremlagt et ud-

spil, baseret på forslag fremsat af Tyskland og Frankrig, som indebærer, at et land,

fx Danmark, i højere grad vil kunne beskatte udenlandske selskaber, som er aktive i

Danmark,

hvis ikke

de betaler et vist minimum af skat i deres hjemland.

OECD-arbejdet videreføres mhp. at finde en global konsensusløsning inden ud-

gangen af 2020. Et OECD-kompromis vil kunne have elementer fra begge spor.

Spørgsmålet om beskatning i den digitale økonomi drøftes også i G20, hvor kun de

største økonomier deltager.

For en mere detaljeret beskrivelse af tidligere forslag i EU og aktuelle forslag i

OECD henvises til samlenotat ifm. ECOFIN 8. november 2019.

ECOFIN ventes på rådsmødet 21. januar 2019 at drøfte udviklingen i OECD-ar-

bejdet og udveksle synspunkter.

4. Europa-Parlamentets holdning

Sagen kræver ikke høring i Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 115: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 21. januar 2020, som er relevant for Folketingets Skatteudvalg, fra skatteministeren

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er blandt EU-landene bred enighed om, at den digitale økonomi rummer ud-

fordringer, som bør adresseres globalt i OECD, men der er ikke konsensus om de

præcise løsninger.

Et OECD-kompromis vil kunne have elementer fra både spor 1 (omfordeling af

beskatningsret) og spor 2 (effektiv minimumsbeskatning).

En række EU-lande støtter forslag i spor 1, mens nogle lande er kritiske over for,

at spor 1 indebærer risiko for potentielt store negative statsfinansielle konsekvenser

for disse lande.

Mange EU-lande ventes at kunne støtte forslag i spor 2, som ikke direkte påvirker

landenes beskatningspotentiale. Andre EU-lande er imidlertid imod eller er forbe-

holdne over for forslag i spor 2.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil generelt arbejde for at sikre, at alle virksomheder, digitale såvel som

ikke-digitale, bidrager til fællesskabet. Regeringen vil således styrke dansk deltagelse

og øge ambitionsniveauet i det internationale arbejde mod skattely og skattespeku-

lation

–

både i EU og OECD.

Regeringen støtter en global løsning for effektiv minimumsbeskatning på linje med

det forslag, der behandles i spor 2 i OECD.

Regeringen vil samtidig arbejde for, at en eventuel løsning i OECD, som måtte

indebære omfordeling af beskatningsretten, i videst mulig udstrækning alene er mål-

rettet digitale virksomheder og under alle omstændigheder mindsker risiko for tab

af dansk selskabsskatteprovenu. Det vurderes dog i praksis vanskeligt at finde en

løsning, som ikke indebærer en mere generel omfordeling af beskatningsret og der-

med et væsentligt provenutab for Danmark. En omfordeling af beskatningsretten

bør indrettes, så risikoen for tab af dansk selskabsskatteprovenu minimeres.

Regeringen vil, hvis der ikke findes en OECD-løsning inden udgangen af 2020,

afsøge mulige løsninger i EU-regi og gå aktivt og åbent til drøftelser om eventuelle

løsninger i EU, herunder en standard for effektiv minimumsbeskatning i EU, men

også andre løsningsmuligheder, inkl. en digital omsætningsskat.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg med henblik på orientering

forud for ECOFIN 8. november 2019.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 115: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 21. januar 2020, som er relevant for Folketingets Skatteudvalg, fra skatteministeren

Dagsordenspunkt 4:

De økonomiske aspekter af den europæiske

grønne pagt (”European Green Deal”)

KOM(2019)640

1. Resume

Kommissionen har 11. december 2019 offentliggjort en meddelelse om en europæisk grøn pagt

(”European Green Deal”) med et tilhørende arbejdsprogram. Kommissionen

forventes på ECO-

FIN at præsentere meddelelsen, herunder med fokus på de elementer, der er særligt relevante for

økonomi- og finansministrene.

Meddelelsen udgør den indledende køreplan for den nye Kommissions ambitioner på det grønne

område, og beskriver overordnet de initiativer og den regulering, der skal bidrage til den grønne

omstilling, klimaneutralitet og efterlevelsen af målene i Paris-aftalen. Meddelelsen annoncerer en

lang række forslag inden for klima, energi, industri, landbrug, byggeri, transport, fødevaresystemer,

natur og miljø. Den beskriver også initiativer til at integrere bæredygtighed i alle EU-politikker

og til at understøtte EU som global leder inden for klima og miljø, og at styrke dialogen med

borgerne og civilsamfundet om klimaspørgsmål.

Regeringen hilser Kommissionens meddelelse velkommen. Kommissionens prioriteter hænger godt

sammen med regeringens egen dagsorden inden for klima mv., herunder målet om at reducere ud-

ledning af drivhusgasser med 70 pct. i 2030.

2. Baggrund

Kommissionen præsenterede den 11. december 2019 en meddelelse om en euro-

pæisk grøn pagt med et tilhørende arbejdsprogram, der skal lægge sporene for den

nye Kommissions ambitioner på det grønne område. Den grønne pagt beskriver

overordnet de konkrete initiativer og regulering, der skal bidrage til den grønne om-

stilling og håndtering af klimaudfordringerne, og som vil blive fremlagt i de kom-

mende år. Pagten skal samtidigt ses som en integreret del af Kommissionens strategi

for gennemførelse af FNs 2030-dagsorden og målene for bæredygtig udvikling.

3. Formål og indhold

Kommissionen ventes på ECOFIN at præsentere sin meddelelse om den Europæ-

iske Grønne Pagt, hvorefter ECOFIN ventes at have en overordnet drøftelse af

pagtens centrale elementer, herunder de dele, som er særligt relevante for økonomi-

og finansministrene. Det ventes bl.a. at omfatte:



Europæisk klimalov: Kommissionen vil fremsætte et forslag til en europæ-

isk klimalov, der vil indeholde målet om et klimaneutralt EU i 2050, og som

skal sikre, at alle

EU’s politikker og sektorer bidrager til målet.

Klimaloven

ventes fremsat i marts 2020.

2030-reduktionsmål: Kommissionen vil fremlægge en konkret plan om EU-

reduktionsmål for 2030 på mindst 50 pct. og mod 55 pct. sammenlignet



SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 115: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 21. januar 2020, som er relevant for Folketingets Skatteudvalg, fra skatteministeren

med 1990-niveau. Planen og en konsekvensanalyse ventes fremlagt i som-

meren 2020.



Fokus på verdensmål og bæredygtighed i det europæiske semester: Det Eu-

ropæiske semester skal fra 2020 have et styrket fokus på klimaudfordrin-

gerne og bruges til at identificere reformer og investeringer, der kan facili-

tere den grønne omstilling, jf. separat dagsordenspunkt om Kommissionens

strategi for bæredygtig vækst.

Finansiering af klimaindsatsen: Kommissionens grønne pagt kræver store

investeringer frem mod 2050. Til dette formål lægger Kommissionen vægt

på EU-budgettets rolle, hvor Kommissionen har foreslået, at mindst 25 pct.

skal gå til klimarelaterede formål. Kommissionen peger også på andre fi-

nansieringskilder, herunder InvestEU og EIB. Kommissionen vil samtidig

foreslå en

investeringsplan for et bæredygtigt Europa

for at mobilisere midler til

den grønne omstilling. Investeringsplanen skal kombinere støtte til finan-

siering af bæredygtige investeringer og initiativer, der skal forbedre ramme-

vilkårene for grønne investeringer gennem øget rådgivning og teknisk bi-

stand. Investeringsplanen skal inkludere en

Just Transition Mechanism,

der skal

støtte regioner og sektorer, som er mest påvirket af den grønne omstilling.

Investeringsplanen ventes fremlagt i januar 2020.

Grøn budgetlægning: For at strømline det offentliges investeringer, forbrug

og beskatning med grønne prioriteter, vil Kommissionen lancere initiativer

der skal screene og benchmarke praksisser for grønne budgetlægning på

tværs af EU-landene. Dette arbejde ventes påbegyndt i 2020.

Ny strategi for bæredygtig finansiering: strategien skal gøre det nemmere

for den private sektor at investere bæredygtigt. Det skal bl.a. ske ved, at

virksomheder og finansielle institutioner bliver mere åbne om bæredygtig-

heden af deres aktiviteter, så investorer kan tage højde for bæredygtigheds-

hensyn, når de investerer. Strategien ventes fremlagt i efteråret 2020.

Evaluering og potentiel revision af CO

-kvotesystemet: Formålet er at ned-

bringe EU’s CO

-udledninger. En potentiel revision ventes at inkludere nye

sektorer i kvotesystemet, herunder luft- og skibsfart. Revisionen ventes

fremlagt juni 2021.

Revision af energibeskatningsdirektivet: Formålet er at gøre direktivet tids-

svarende for bl.a. at kunne understøtte målsætningen om et klimaneutralt

EU. Revisionen ventes fremlagt i juni 2021.

-grænsetilpasningsmekanisme: (Carbon border adjustment mecha-

nism): Kommissionen overvejer en mekanisme (det kunne fx være en af-

gift), der rettes mod udvalgte energiintensive sektorer og skal sikre, at prisen

på importerede varer reflekterer de heraf forsagede CO

-udledninger samt



SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 115: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 21. januar 2020, som er relevant for Folketingets Skatteudvalg, fra skatteministeren

forebygge, at produktion flyttes ud af EU som følge af klimarettede initiati-

ver inden for EU (ventes fremlagt i 2021, såfremt andre lande ikke følger

EU’s ambitionsniveau for klimaet).



EU som global leder: Kommissionen lægger op til, at EU skal gå foran som

global leder for at gennemføre ambitiøse miljø-, klima- og energipolitikker

i hele verden. Der lægges bl.a. op til en multilateral indsats gennem FN,

WTO, G7 og G20 (som står for 80 pct. af alle udledninger), og bilaterale

indsatser, eksempelvis i forbindelse med planlagte EU-Kina topmøder.

Ud over de ovenstående initiativer vil der blive lanceret en klimapagt (Climate Pact),

der skal inddrage EU’s befolkninger i arbejdet med den grønne omstilling. Kom-

missionens meddelelse indeholder også en række sektor-specifikke initiativer, jf.

Klima- Energi- og Forsyningsministeriets og Miljø- og Fødevareministeriets

Grund- og Nærhedsnotat af 8. januar 2020.

Det bemærkes, at den konkrete udformning af de enkelte initiativer endnu ikke er

offentliggjort.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke høres. Europa-Parlamentet har 28. november 2019

vedtaget en resolution, jf. Klima- Energi- og Forsyningsministeriets og Miljø- og

Fødevareministeriets Grund- og Nærhedsnotat af 8. januar 2020.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomi-

ske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser, men konkrete tiltag, som ventes at

følge senere på baggrund af meddelelsen, vil skulle vurderes nærmere mhp. disses

økonomiske konsekvenser.

8. Høring

Kommissionens meddelelse har været sendt i høring i Specialudvalget for Energi-,

Forsynings- og Klimapolitik, EU-Miljøspecialudvalget, § 2-udvalget (landbrug), § 5-

udvalget (fiskeri), Den Nationale Komité for Landbrugsdyr og Det Rådgivende Fø-

devareudvalgs EU-underudvalg.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generelt at være opbakning til Kommissionens meddelelse.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 115: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 21. januar 2020, som er relevant for Folketingets Skatteudvalg, fra skatteministeren

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser den nye Kommissions meddelelse om en europæisk grøn pagt

velkommen. Kommissionens prioriteter hænger godt sammen med regeringens

egen dagsorden inden for klima mv., herunder målet om at reducere udledning af

drivhusgasser med 70 pct. i 2030 (sammenlignet med 1990).

Regeringen støtter Kommissionen i, at der er behov for handling for at håndtere de

store globale klima- og miljøudfordringer. Regeringen er enig i, at EU skal omstilles

til en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, hvor økonomisk

vækst er afkoblet fra ressourceanvendelse, naturen og borgernes sundhed beskyttes,

og hvor der ikke længere er nettoemissioner af drivhusgasser i 2050.

Regeringen arbejder for, at den grønne omstilling sker på en omkostningseffektiv

og social retfærdig måde.

Regeringen ser frem til fremlæggelsen af Kommissionens forslag til en ny klimalov

med

EU’s mål om klimaneutralitet

i 2050 samt plan om reduktionsmål, hvor rege-

ringen vil arbejde for, at

EU’s reduktionsmål

for 2030 bliver på mindst 55 pct.,

herunder mest mulig reduktion i kvotesektoren. Regeringen vil arbejde for, at der i

EU gennemføres ambitiøse klimaindsatser i alle relevante sektorer af økonomien,

der er nødvendige for at opnå klimaneutralitet i EU.

De kommende års grønne omstilling kræver store investeringer og omstilling til

mere bæredygtig produktion. Det er derfor vigtigt, at de økonomiske aspekter af

omstillingen analyseres og koordineres, så de mest effektive instrumenter til klima-

bekæmpelse identificeres, og omstillingens eventuelle konsekvenser for de europæ-

iske økonomier, borgere og virksomheder minimeres. Regeringen støtter generelt,

at bæredygtighed i højere grad integreres i det europæiske semester, og at bæredyg-

tighed generelt integreres i alle EU's politikker.

Regeringen støtter, inden for en ramme af 1,00 pct. af EU27 BNI, formålet med en

Investeringsplan for et Bæredygtigt Europa og støtter,

at mindst 25 pct. af EU’s

budget rettes mod klimarelaterede formål. Regeringen støtter et fokus på bedre

rammevilkår, da dette er afgørende for at mobilisere private investeringer.

Regeringen er åben for at drøfte etableringen af en Just Transition Fund. Fonden

bør anvendes så den skaber mest mulig merværdi, fokuserer på de mest udsatte

områder og bidrager til konkrete tiltag, der fremmer den grønne omstilling. Rege-

ringen lægger stor vægt på, at midlerne findes ved en omprioritering inden for et

samlet udgiftsniveau for den kommende flerårige finansielle ramme på 1,00 pct. af

EU27 BNI.

Det er regeringens holdning, at fremme af bæredygtig finansiering på europæisk

plan er centralt

for at opfylde internationale mål for bæredygtighed og EU’s egne

mål og strategier, herunder Parisaftalen og FN’s

verdensmål.

Regeringen støtter

derfor stærkt en revideret strategi for bæredygtig finansiering, der bygger videre på

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 115: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 21. januar 2020, som er relevant for Folketingets Skatteudvalg, fra skatteministeren

allerede igangsatte initiativer, og ser bæredygtig finansiering som et fortsat væsent-

ligt indsatsområde i EU de kommende år.

Fra dansk side støttes også øget fokus i EU på, hvordan man hensigtsmæssigt tæn-

ker den grønne omstilling sammen med den budgetmæssige planlægning. Regerin-

gen er positive over for, at Kommissionen vil screene og benchmarke, hvordan EU-

landene integrerer hensyn til klima og grøn omstilling i den budgetmæssige plan-

lægning.

EU's kvotehandelssystem er et omkostningseffektivt instrument til at reducere ud-

ledninger, der hvor det bedst kan betale sig i EU og regeringen støtter en styrkelse

af kvotesystemet.

Regeringen støtter således også en revision af energibeskatningsdirektivet for at un-

derstøtte den grønne omstilling, herunder som led i en koordineret og ambitiøs

samlet indsats til bekæmpelse af klimaforandringer og opfyldelse af Paris-målsæt-

ningerne. Fra dansk side er det væsentligt, at revisionerne af energibeskatningsdi-

rektivet og kvotehandelssystemet bliver set i en sammenhæng, således, at der ikke

sker en uhensigtsmæssig dobbeltregulering.

Regeringen vil aktivt og konstruktivt bidrage til Kommissionens arbejde med at

undersøge mulighederne for indførelse af en WTO-medholdelig CO

-grænsetilpas-

ningsmekanisme. En sådan mekanisme kan potentielt bidrage til at undgå, at ambi-

tiøse europæiske klimatiltag giver virksomheder i 3. lande en konkurrencefordel og

fører til karbonlækage. I den forbindelse vil det være afgørende, at klimavenlige

handelspolitiske tiltag er WTO-medholdelige, ikke er administrativt tunge, herunder

er mulig at implementere og kontrollere, ikke forværrer dansk erhvervslivs konkur-

renceevne og ikke i sig selv forhindrer samhandel med tredjelande, samt at der ikke

er tale om ny skjult protektionisme.

Ift.

EU’s internationale rolle er regeringen enig med Kommissionen i, at EU skal

gå

forrest og være global leder på klima- og miljødagsordenen. Regeringen vil arbejde

for, at EU på topmøder om klima og biodiversitet går foran og presser på for højere

globale ambitioner. Regeringen vil også arbejde for, at klima og miljø opprioriteres

EU’s handelsaftaler og

præferenceordninger blandt andet via styrkelse af bæredyg-

tighedskapitlerne i nye og eksisterende handelsaftaler.

Regeringen vil tage nærmere stilling til de enkelte initiativer, i takt med at de bliver

fremlagt, herunder i forhold til de økonomiske og administrative konsekvenser

heraf.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 115: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 21. januar 2020, som er relevant for Folketingets Skatteudvalg, fra skatteministeren

Der henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets grund- og nærhedsnotat

om den europæiske grønne pagt oversendt til Folketingets Europaudvalg 8. januar

2020.