NOTAT
Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for
ordnede forhold (social dumping) 2012-1. halvår
2019
J.nr. 20185100003
SBT/DOH
Baggrund
Der har siden 2012 været afsat midler til at styrke den fælles indsats over for social dumping.
Med den politiske aftale om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats og ordnede forhold på ar-
bejdsmarkedet i april 2019 blev den fælles myndighedsindsats forlænget til og med 2022 på
samme niveau som i 2019. Derudover er der med aftale om finansloven for 2020 afsat yderli-
gere midler til den fælles myndighedsindsats.
Tabel 1 Opsummering af de afsatte midler til den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold fra 2019-2022 i
mio. kr.
2019
2020
2021
2022
I alt
73,9
114,6
121,7
121,7
Midler til politiets del af indsatsen er ikke inkluderet, da de finansieres inden for rammerne af aftalen om politiets og anklagemyndighe-
dens økonomi. Tallene i tabel 1 er pl-reguleret til 2020.
Tallene for perioden 2012-2019 findes i bilag 3, tabel 1.a.
Sammenfatning
Siden den fælles myndighedsindsats mod social dumping startede, er kontrol og tilsyn med
udenlandske virksomheders regelefterlevelse øget betydeligt. Myndighederne gennemfører
fælles kontrolaktioner og har daglige aktiviteter på området.
Der er fortsat fokus på at effektivisere kontrollerne, så ressourcerne bruges der, hvor effekten
af myndighedernes indsats er størst. Endvidere arbejder myndighederne også løbende med at
indhente ny viden og udvikle værktøjer, så indsatsen forbliver aktuel.
For at understøtte dette arbejde er myndighederne i løbende dialog om branche- og virksom-
hedsudvælgelse til kontrolindsatsen med henblik på at sikre, at de mest risikofyldte brancher
og virksomheder prioriteres højest.
Samarbejdet betyder, at Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og politiet stadig bliver bedre til at
understøtte hinandens myndighedsudøvelse og sikre en effektiv kontrol. Myndighederne er
bl.a. blevet bedre til at orientere hinanden, når en myndighed får mistanke om en overtrædelse
på en anden myndigheds område. Ligeledes er myndighederne blevet bedre til at gennemføre
kontrolbesøg på virksomheder sammen og til at sikre, at myndighederne kommer hjem med de
oplysninger, der er nødvendige for den videre sagsbehandling.
Indhold
Denne afrapportering indeholder følgende elementer:
1. Styrket myndighedsarbejde mellem Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og politi
2. Arbejdstilsynets indsats mod social dumping
3. Skattestyrelsens indsats mod social dumping
4. Politiets indsats mod social dumping
5. Politiets indsats over for ulovlig udenlandsk transport (cabotagekørsel)