Skatteministeren viser mandsmod og solid dømmekraft
I en artikel i Berlingske den 6. jan 2020 med overskrift ”Vis mandsmod og slå en streg over
danskernes gæld” opfordrer tre eksperter skatteministeren til at slå en streg over en stor del af
borgernes gæld til det offentlige. En gæld som efter de mange år, hvor det offentliges
gældsinddrivelsessystem ikke har fungeret, nu har nået den kolossale sum af 123 000 millioner
kroner.
Eksperternes råd forekommer mig elendigt. Heldigvis lader samme artikel os forstå, at vi
med Morten Bødskov (MB) har en skatteminister med solid dømmekraft og sans for hvad der er
ret og rimeligt. MB har mandsmod til denne klare afvisning: ”Det er overhovedet ikke på min tavle.
Jeg mener, at man skal betale det, man skylder. Det der er behov for, er at få systemet til at
fungere.”
Det er præcis sagen: Der bør ikke kunne ske afskrivning af gælden, før opkrævning og
inddrivelse på en grundig måde har været forsøgt. Og det kan først ske, når vi har fået etableret et
sammenhængende og velfungerende gældsinddrivelsessystem. Eller har fundet aflastende
alternativer hertil. Og det haster.
I dag optræder ca. 1 million borgere som skyldnere med poster i gældsbjerget hos det
offentlige. Det svarer til ca. hver sjette af os danskere. Så mange mennesker er helt afgjort IKKE
uden betalingsevne eller betalingsvilje. Derfor vil en meget stor bid af gældsbjerget kunne
inddrives, hvis blot gældsposterne rent faktisk blev meddelt til de berørte. Det er i en årrække ikke
sket på grund af den elendigt fungerende gældsinddrivelse.
Mange mennesker, som måtte modtage en sådan oplysning fra Skat om gæld, ville antagelig
straks anerkende det og betale deres udestående. Nogen gældposter ville blive afvist som
værende utilstrækkeligt dokumenteret eller ikke-retsgyldige. Fint. De poster går så tilbage til Skat,
som må afklare usikkerheden. Så er der de skyldnere, som har betalingsvilje; men hvor det kniber
med betalingsevnen. Her vil i de fleste tilfælde kunne findes en rimelig afbetalingsordning. Endelig
er der de skyldnere, som ikke har betalingsvilje; på trods af at de har betalingsevnen. Til den
gruppe er der blot at sige: Lighed for loven – og sætte ind med aktiv inddrivelse ved
lønindeholdelse, udlæg i restskat, offentlige ydelser, og personlige værdier. At der så vil være en
ikke ubetydelig andel af gældsbjerget, der ender som ikke-inddrivelig, er desværre uomgængeligt.
Specielt fordi tiden løber. Og fordi der er spildt så mange år med at bakse med dårlige
systemløsninger, ringe datakvalitet af gældsposterne, og mangel på effektiv indgriben.
Men vi skal ikke have flere afskrivninger af offentlig gæld foretaget uden aktiv inddrivelse
har været forsøgt. De ca. 6 milliarder, som på den måde blev strøget i Karsten Lauritzens tid som
skatteminister, er ikke en beslutning, der kalder på gentagelse. Den fremgangsmåde bidrog kun
yderligere til at undergrave tilliden til Skat som en kompetent myndighed, der behandler borgerne
på en ensartet og retfærdig måde.
Erik Frøkjær
Fredensborg