SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 112: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om afgift af tinglysning af ejer- og panterettigheder m.v. (tinglysningsafgiftsloven), emballageafgiftsloven, lov om afgift af bekæmpelsesmidler og forskellige andre love (Indeksering af de faste tinglysningsafgifter og en række miljøafgifter og genindførelse af registreringsafgiften på luftfartøjer m.v.), fra skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del Bilag 112
Offentligt

Skatteministeriet

J.nr. 2019-10691

Forslag

til

Lov om ændring af lov om afgift af tinglysning af ejer- og panterettigheder m.v.

(tinglysningsafgiftsloven), emballageafgiftsloven, lov om afgift af bekæmpelsesmidler og

forskellige andre love

(Indeksering af de faste tinglysningsafgifter og en række miljøafgifter og genindførelse af

registreringsafgiften på luftfartøjer m.v.)

§1

I lov om afgift af tinglysning af ejer- og panterettigheder m.v. (tinglysningsafgiftsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 843 af 9. august 2019, som ændret ved § 20 i lov nr. 1728 af 27. december

2018, § 4 i lov nr. 270 af 26. marts 2019, § 27 i lov nr. 1126 af 19. november 2019 og § 6 i lov nr.

1295 af 5. december 2019, foretages følgende ændringer:

I lovens

titel

indsættes efter »tinglysning«: »og registrering«.

Overalt i loven bortset fra i

§ 4, stk. 3, 2. pkt., § 5, stk. 1, 7. pkt., § 19, stk. 1, 2. pkt.,

§ 28, stk.

ændres »Tinglysningsretten« til: »registreringsmyndigheden«.

Overalt i loven ændres »1.660 kr.« til: »1.750 kr.«

Overalt i loven ændres »1.640 kr.« til: »1.730 kr.«

overskriften

før § 1 indsættes efter »tinglysning«: »og registrering«.

§ 1

indsættes som

nr. 5

»5) Registrering af midlertidig eller endelig ejer af luftfartøj i Nationalitetsregistret, jf. § 13.

6) Registrering af pant, bortset fra retspant, i luftfartøj i Rettighedsregistret over Luftfartøjer, jf. §

14.«

§ 1 A, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »tinglysninger«: »og registreringer«, og i

stk. 1, 2. pkt., § 16,

stk. 1, 2. pkt.,

stk. 2, § 20, stk. 1, § 23, stk. 1, nr. 4, 1. pkt.,

§ 28, stk. 2,

indsættes efter

»tinglysningen«: »eller registreringen«

§ 3, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »§ 4« til: »§§ 4 eller 13«.

1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for

informationssamfundets tjenester (kodifikation).

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 112: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om afgift af tinglysning af ejer- og panterettigheder m.v. (tinglysningsafgiftsloven), emballageafgiftsloven, lov om afgift af bekæmpelsesmidler og forskellige andre love (Indeksering af de faste tinglysningsafgifter og en række miljøafgifter og genindførelse af registreringsafgiften på luftfartøjer m.v.), fra skatteministeren

§ 3

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Hvis der ved registrering af ejer af luftfartøj ikke foreligger en ejerskiftesum efter § 13,

hvoraf afgiften kan beregnes, skal den afgiftspligtige ved anmeldelsen vedlægge en begrundet

angivelse af værdien af luftfartøjet efter bedste skøn. Vedlægges denne angivelse ikke, eller er

registreringsmyndigheden i tvivl om rigtigheden af den angivne værdi, oversender

registreringsmyndigheden spørgsmålet om opgørelse af værdien til told- og skatteforvaltningen til

afgørelse, når registreringsekspeditionen er afsluttet. Registreringsmyndigheden underretter

samtidig anmelderen om oversendelsen til told- og skatteforvaltningen. Told- og

skatteforvaltningen lader herefter om fornødent værdien fastsætte efter vurdering. Den

afgiftspligtige hæfter for omkostningerne ved vurderingen. Skyldes vurderingen, at værdiangivelsen

efter told- og skatteforvaltningens skøn har været for lav, bæres omkostningerne dog af statskassen,

medmindre vurderingen ligger mere end 10 pct. over den afgiftspligtiges værdiangivelse. Told- og

skatteforvaltningen beregner afgiften, når vurderingen foreligger. Skatteministeren kan fastsætte

nærmere regler om fremgangsmåden ved vurderingen af værdien.«

10.

§ 4

affattes således:

»§ 4.

For tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf udgør afgiften 1.750 kr. og 0,6

pct. af ejerskiftesummen. Dette gælder også, hvis ejerskiftet er betinget. Ved anmeldelse til

tinglysning af ejerskiftet skal ejerskiftesummen være oplyst.

Stk. 2.

Ved anmeldelse til tinglysning af ejerskifte af ejerboliger, jf. ejendomsvurderingslovens § 4,

skal den senest offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi endvidere være oplyst eller ved

ejerskifte af en ideel andel af en fast ejendom den forholdsmæssige andel heraf. Er ejendommen

ikke selvstændigt vurderet på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning, eller er der i tiden mellem

den senest offentliggjorte vurdering og anmeldelsen sket væsentlige forandringer med hensyn til

ejendommen, skal ejendommens værdi angives efter bedste skøn.

Stk. 3.

Angives værdien efter stk. 2, 2. pkt., ikke, eller er registreringsmyndigheden i tvivl om

rigtigheden af værdien, oversender registreringsmyndigheden spørgsmålet om ejendommens værdi

til told- og skatteforvaltningen til afgørelse, når tinglysningsekspeditionen er afsluttet.

Registreringsmyndigheden underretter samtidig anmelderen om oversendelsen. Told- og

skatteforvaltningen foranlediger om fornødent ejendommen vurderet efter

ejendomsvurderingsloven. Ved denne vurdering finder 6.-8. pkt. om, hvem der hæfter for

omkostningerne ved vurderingen, anvendelse. Told- og skatteforvaltningen beregner herefter

afgiften. Den afgiftspligtige hæfter for omkostningerne ved vurderingen. Skyldes vurderingen, at

værdiansættelsen efter told- og skatteforvaltningens skøn har været for lav, bæres omkostningerne

dog af statskassen, medmindre vurderingen ligger mere end 10 pct. over den afgiftspligtiges

værdiansættelse. Told- og skatteforvaltningen beregner afgiften, når vurderingen foreligger.

Stk. 4.

Foreligger der ved ejerskifte af en ejendom som nævnt i stk. 2 ikke en ejerskiftesum, hvoraf

afgiften kan beregnes, beregnes afgiften af den senest offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi

på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning eller ved ejerskifte af en ideel andel af en ejendom af

den forholdsmæssige andel heraf. Foreligger der ikke en ejendomsværdi, eller er der i tiden mellem

den senest offentliggjorte vurdering og anmeldelsen sket væsentlige forandringer med hensyn til

boligen, beregnes afgiften af værdien efter stk. 2, 2. pkt., eller stk. 3.

Stk. 5.

Er ejerskifte af en af ejendommene nævnt i stk. 2 ikke sket som almindelig fri handel, og

udgør ejerskiftesummen et beløb, der er mindre end 80 pct. af den senest offentliggjorte eller

meddelte ejendomsværdi på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning eller den skønnede værdi

efter stk. 2, 2. pkt., eller den fastsatte værdi efter stk. 3, beregnes afgiften af 80 pct. af denne værdi.

Ved ejerskifte af en ideel andel af en ejendom efter stk. 4 gælder procentandelen i 1. pkt. den

forholdsmæssige andel af ejendomsværdien.

Stk. 6.

Foreligger der ved ejerskifte af fast ejendom bortset fra ejendommene nævnt i stk. 2 ikke en

ejerskiftesum, hvoraf afgiften kan beregnes, skal den afgiftspligtige ved anmeldelsen vedlægge en

begrundet angivelse af værdien af ejendommen efter bedste skøn. Vedlægges denne angivelse ikke,

eller er registreringsmyndigheden i tvivl om rigtigheden af den angivne værdi, oversender

registreringsmyndigheden spørgsmålet om opgørelse af værdien til told- og skatteforvaltningen til

afgørelse, når registreringsekspeditionen er afsluttet. Registreringsmyndigheden underretter

samtidig anmelderen om oversendelsen. Told- og skatteforvaltningen foranlediger om fornødent

ejendommen vurderet efter ejendomsvurderingsloven. Ved denne vurdering finder stk. 3, 6.-8. pkt.,

om, hvem der hæfter for omkostningerne ved vurderingen, tilsvarende anvendelse.

Stk. 7.

Er ejerskifte af fast ejendom bortset fra ejendommene nævnt i stk. 2 ikke sket som almindelig

fri handel mellem uafhængige parter, skal der ved anmeldelsen til tinglysning afgives en erklæring

om, at ejerskiftet ikke er sket som almindelig fri handel. Afgiften skal i disse tilfælde beregnes af en

ejerskiftesum, der skal svare til det, som ville være opnået, hvis ejerskiftet var sket på almindelige

markedsvilkår. Der skal ved anmeldelsen til tinglysning endvidere angives en ejerskiftesum opgjort

efter 2. pkt. Afgives der ikke erklæring om ejerskiftesummen efter 1. og 3. pkt., eller er

registreringsmyndigheden eller told- og skatteforvaltningen i tvivl om den angivne værdis rigtighed,

finder stk. 6, 2.-5. pkt., tilsvarende anvendelse.

Stk. 8.

Skatteministeren kan fastsætte regler om pligt til at afgive erklæringer, dokumentation og

oplysninger til brug for beregningen af og kontrollen med afgift efter stk. 2-7.

Stk. 9.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved vurderingen af

værdien efter stk. 3, 6.-8. pkt.«

11.

§ 4, stk. 1, 1. pkt.,

affattes således:

»For tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf udgør afgiften 1.850 kr. og 0,6 pct.

af afgiftsgrundlaget efter stk. 2 og 4-10.«

12.

§ 4, stk. 3, 2. pkt., § 5, stk. 1, 7. pkt.,

§ 19, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »Tinglysningsretten« til:

»Registreringsmyndigheden«.

13.

§ 5, stk. 1, 1. pkt.,

affattes således:

»For tinglysning af pant, bortset fra retspant, udgør afgiften 1.850 kr. og 1,5 pct. af det pantsikrede

beløb.«

14.

§ 5 a, stk. 1, 1. pkt.,

affattes således:

»For tinglysning af pant, bortset fra retspant, i fast ejendom eller i en andel i en andelsboligforening

udgør afgiften 1.825 kr. og 1,45 pct. af det pantsikrede beløb.«

15.

§ 5 a, stk. 1,

affattes således:

»For tinglysning af pant, bortset fra retspant, i fast ejendom eller i en andel i en andelsboligforening

udgør afgiften 1.825 kr. og 1,25 pct. af det pantsikrede beløb. Dog er tinglysning af pant, bortset fra

pant ifølge skadesløsbrev, fritaget for afgiften på 1,25 pct. af den del af det pantsikrede beløb, som

ikke overstiger den tinglyste hovedstol på et eksisterende tinglyst pant i samme ejendom eller

samme andel i en andelsboligforening, jf. dog stk. 5. Fritagelsen i 2. pkt., gælder dog ikke, hvis det

hidtidige pant er tinglyst ved et skadesløsbrev eller som retspant. § 5, stk. 1, 2.-8. pkt., finder

tilsvarende anvendelse, dog ikke for tinglysning af pant for indekslån, der ydes efter

realkreditloven.«

16.

§ 5 a, stk. 6, 2. pkt.,

affattes således:

»For tinglysning af andre ændringer end de i 1. pkt. og i stk. 7 nævnte vedrørende panthæftelsen,

herunder pantsætterskifte, betales en afgift på 1.825 kr., jf. dog § 8, stk. 1, nr. 7.«

17.

§ 5 a, stk. 7, 2.

3. pkt.,

affattes således:

»Ved tinglysning af pantebrevspåtegninger som en del af en samlet matrikulær ændring udgør

afgiften 1.825 kr. Ved tinglysning af en matrikulær ændring udgør afgiften 1.825 kr.«

18.

§ 5 b

affattes således:

»§ 5 b.

Ved tinglysning af underpant i et ejerpantebrev, jf. tinglysningslovens § 1 a, stk. 1, og § 42

j, stk. 3, og videreoverdragelse af et allerede tinglyst underpant i et ejerpantebrev til en anden

panthaver, jf. tinglysningslovens § 1 a, stk. 4, og § 42 j, stk. 7, udgør afgiften 1.825 kr. Ved

forhøjelse af underpantsætninger nævnt i 1. pkt. betales en afgift på 1.825 kr. Der skal ikke betales

en afgift på 1.825 kr. for underpant i et ejerpantebrev efter 1. pkt., når underpant eller en forhøjelse

heraf tinglyses i samme anmeldelse som tinglysning af det ejerpantebrev, der underpantsættes. Der

skal ligeledes ikke betales en afgift på 1.825 kr. for underpant i et ejerpantebrev efter 1. pkt., når

underpant eller en forhøjelse heraf tinglyses i samme anmeldelse som tinglysning af en forhøjelse af

det ejerpantebrev, der underpantsættes.

Stk. 2.

Ved tinglysning af frempantsætning af et allerede tinglyst pantebrev med pant i fast ejendom

eller andel i en andelsboligforening, forudsat at der ikke sker en forhøjelse af det pantsikrede beløb,

betales en fast afgift på 1.825 kr.«

19.

§ 6, stk. 1, 1. pkt.,

affattes således:

»For tinglysning efter tinglysningslovens § 42 d af ejendomsforbehold i motorkøretøjer, påhængs-

og sættevogne til biler samt campingvogne udgør afgiften 1.850 kr. og 1,5 pct. af det beløb,

ejendomsforbeholdet skal sikre på tidspunktet for anmeldelsen.«

20.

§ 6 a, stk. 1, 1. pkt.,

affattes således:

»For tinglysning af adkomstændringer ved selskabers m.v. fusion, fission, omdannelse eller tilførsel

af aktiver til sådanne selskaber udgør afgiften 1.850 kr.«

21.

§ 7

affattes således:

»§ 7.

For andre tinglysninger der ikke er omfattet af §§ 4-6 a, udgør afgiften 1.850 kr., jf. dog § 8.

Stk. 2.

Udløser anmeldelsen tinglysning af flere rettigheder på en eller flere faste ejendomme eller i

flere løsøregenstande m.v., udgør afgiften 1.850 kr. for hver rettighedstype. Afgiften udgør dog

1.825 kr. for tinglysning af flere rettigheder omfattet af § 5 a.

Stk. 3.

Udløser anmeldelsen tinglysning af navne- og adresseændringer, udgør afgiften 1.850 kr.

Dette gælder dog ikke, hvis anmeldelsen alene er begrundet i, at en af parterne, eller den, som skal

modtage meddelelser om pantet, selv skifter navn eller ændrer adresse, uden at der sker et

identitetsskift.«

22.

§ 9, stk. 1,

affattes således:

»Ved tinglysninger på flere ejendomme, der sker som led i et samlet ejerskifte eller en samlet

pålæggelse af en servitut, og som bygger på et retsforhold mellem samme parter, betales ud over

den variable afgift, der er nævnt i § 4, stk. 1, alene én afgift på 1.850 kr. Sker der tinglysning af

flere rettighedstyper, udgør afgiften dog 1.850 kr. pr. rettighedstype. Sker tinglysninger på flere

ejendomme som led i en samlet pantsætning, der er omfattet af § 5 a, betales ud over den variable

afgift nævnt i § 5 a alene én afgift på 1.825 kr.«

23.

§ 10, stk. 1, 1. pkt.,

affattes således:

»Selv om en tinglysning er omfattet af § 4 eller § 5, beregnes kun afgift efter § 7, og selv om en

tinglysning er omfattet af § 5 a, beregnes alene en afgift på 1.825 kr., for tinglysning af:«

24.

§ 10, stk. 2, 1. pkt.,

affattes således:

»Selv om en tinglysning er omfattet af § 4 beregnes kun afgift efter § 7, og selv om en tinglysning er

omfattet af § 5 a, beregnes kun en afgift på 1.825 kr., for tinglysning af ejerskifte i forbindelse med

gaveoverdragelse af en fast ejendom til den danske folkekirkes kirker, præsteembeder og menigheder

eller anerkendte trossamfund her i landet.«

25.

Før § 16 indsættes i kapitel 2:

»§ 13.

For registrering af ejer af luftfartøj eller af andele heraf i Nationalitetsregistret udgør afgiften

1 promille af ejerskiftesummen eller, når registreringen ikke sker i forbindelse med et ejerskifte,

værdien af luftfartøjet på registreringstidspunktet. Dette gælder også, hvis registreringen er

midlertidig. Afgiftsfri er endelig registrering af ejer, som er registreret midlertidigt.

Stk. 2.

Er der betalt afgift efter stk. 1, og slettes et luftfartøj herefter fra Nationalitetsregisteret som

følge af udlejning til tredjemand, er genregistrering efter lejeforholdets ophør afgiftsfri, når

genregistreringen sker senest 9 måneder efter sletningen og på samme vilkår som den oprindelige

registrering.«

§ 14.

For registrering af pant, bortset fra retspant, i luftfartøj i Rettighedsregistret over Luftfartøjer

udgør afgiften 1 promille af det pantsikrede beløb. For registrering af pant i luftfartøjer, der vejer

under 5.700 kg eller er registreret til højst 10 passagerer, udgør afgiften dog 1,5 pct. af det

pantsikrede beløb. Bestemmelserne i § 5, stk. 1, 2.-8. pkt., stk. 4, 1. pkt., og stk. 6, 1. pkt., finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Hvis der er givet pant i fly, skal der ikke svares afgift ved registrering af ændringer, hvorved

der inddrages andre eller yderligere fly under pantet. Der skal ved anmeldelsen afgives erklæring

herom. Bestemmelserne i § 5, stk. 5, 4. og 5. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Der svares dog

afgift efter stk. 1, når pantsætter ved registreringen er en anden end pantsætter efter den tidligere

registrerede pantsætning.«

§ 15.

Afgiftsfri er:

1) Andre registreringer end omfattet af §§ 13 og 14, herunder registrering af adkomstændring ved

selskabers m.v. fusion, fission, omdannelse eller tilførsel af aktiver til sådanne selskaber.

2) Registrering m.v. i Rettighedsregistret over Luftfartøjer eller Nationalitetsregistret af luftfartøj

hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland.

Stk. 2.

Bestemmelserne i § 10, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med registrering

af ejerskifte af fly.«

26.

§ 16, stk. 1, 1. pkt., § 22, 1. pkt., § 23, stk. 1, 1. pkt.,

stk. 1, nr. 4, 1.

2. pkt.,

og i

stk. 4, § 24,

stk. 1,

§ 32, stk. 2, 1. og 2. pkt.,

og i

stk. 3,

indsættes efter »tinglysning«: »eller registrering«.

27.

§ 17, stk. 2, 1. pkt.,

og i

§ 23, stk. 1, nr. 3

stk. 4,

indsættes efter »tinglyst«: »eller

registreret«.

28.

§ 18, stk. 1,

indsættes efter nr. 2, som nyt nummer:

»3) ved ejerregistrering, der ikke skyldes ejerskifte, den, der registreres som ejer.«

Nr. 3-5 bliver herefter 4-6.

29.

§ 19, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »Tinglysningsrettens« til: »registreringsmyndighedens«, og i

stk. 1,

1. pkt.,

§ 19 a, stk. 1,

ændres »tinglysningsekspeditionen« til: »registreringsekspeditionen«.

30.

§ 23, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »ejerskiftede«: », eller et registreret ejerforhold angående

luftfartøj er udslettet senest 9 måneder efter registreringen«.

31.

§ 23, stk. 1, nr. 4, 1. pkt.,

indsættes efter »Et tinglyst«: »eller registreret«.

32.

§ 28, stk. 2,

ændres »Tinglysningsretten giver« til: »Registreringsmyndigheden giver«, og

»Tinglysningsretten bliver« ændres til: »registreringsmyndigheden bliver«.

§2

I emballageafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1236 af 4. oktober 2016, som ændret

ved § 3 i lov nr. 1431 af 5. december 2018, § 1 i lov nr. 1434 af 5. december 2018, § 6 i lov nr.

1728 af 27. december 2018 og § 11 i lov nr. 1126 af 19. november 2019 og som ændres ved det af

Folketinget vedtagne forslag til lov om ændring af lov om afgift af visse emballager, poser,

engangsservice og pvc-folier (emballageafgiftsloven), lov om midlertidig nedsættelse af straffen for

overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen vedrørende midler på udenlandske konti m.v. og

opkrævningsloven (Forhøjelse af afgiften på bæreposer og engangsservice m.v.), foretages følgende

ændringer:

§ 2, stk. 2, nr. 2,

ændres »0,15 kr.« til: »0,16 kr.«

§ 2, stk. 2, nr. 3,

ændres »0,25 kr.« til: »0,26 kr.«

§ 2, stk. 2, nr. 4,

ændres »0,50 kr.« til: »0,53 kr.«

§ 2, stk. 2, nr. 5,

ændres »0,75 kr.« til: »0,79 kr.«

§ 2, stk. 2, nr. 6,

ændres »1,00 kr.« til: »1,05 kr.«

2, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Afgiften af de beholdere, der er nævnt i stk. 1, udgør for beholdere

1) med et rumindhold under 10 cl

2) med et rumindhold ikke under 10 cl og ikke over 40 cl

3) med et rumindhold over 40 cl, men ikke over 60 cl

4) med et rumindhold over 60 cl, men ikke over 110 cl

5) med et rumindhold over 110 cl, men ikke over 160 cl

6) med et rumindhold over 160 cl

§ 2, stk. 4, nr. 1,

ændres »0,13 kr.« til: »0,14 kr.«

§ 2, stk. 4, nr. 2,

ændres »0,25 kr.« til: »0,26 kr.«

Kr. pr. stk.

0,09

0,17

0,28

0,56

0,83

1,11«

§ 2, stk. 4, nr. 3,

ændres »0,40 kr.« til: »0,42 kr.«

10.

§ 2, stk. 4, nr. 4,

ændres »0,80 kr.« til: »0,84 kr.«

11.

§ 2, stk. 4, nr. 5,

ændres »1,20 kr.« til: »1,27 kr.«

12.

§ 2, stk. 4, nr. 6,

ændres »1,60 kr.« til: »1,78 kr.«

13.

§ 2, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

Afgiften af de beholdere, der er nævnt i stk. 3, udgør for beholdere

1) med et rumindhold under 10 cl

2) med et rumindhold ikke under 10 cl og ikke over 40 cl

3) med et rumindhold over 40 cl, men ikke over 60 cl

4) med et rumindhold over 60 cl, men ikke over 110 cl

5) med et rumindhold over 110 cl, men ikke over 160 cl

6) med et rumindhold over 160 cl

14.

§ 2, stk. 6, nr. 2,

ændres »0,10 kr.« til: »0,11 kr.«

15.

§ 2, stk. 6, nr. 3,

ændres »0,16 kr.« til: »0,17 kr.«

16.

§ 2, stk. 6, nr. 4,

ændres »0,32 kr.« til: »0,34 kr.«

17.

§ 2, stk. 6, nr. 5,

ændres »0,48 kr.« til: »0,51 kr.«

18.

§ 2, stk. 6, nr. 6,

ændres »0,64 kr.« til: »0,68 kr.«

19.

§ 2, stk. 6,

affattes således:

»Stk.

Afgiften af de beholdere, der er nævnt i stk. 5, udgør for beholdere

1) med et rumindhold under 10 cl

2) med et rumindhold ikke under 10 cl og ikke over 40 cl

3) med et rumindhold over 40 cl, men ikke over 60 cl

4) med et rumindhold over 60 cl, men ikke over 110 cl

5) med et rumindhold over 110 cl, men ikke over 160 cl

6) med et rumindhold over 160 cl

20.

§ 2 b, nr. 1,

ændres »30 kr.« til: »31,65 kr.«

Kr. pr. stk.

0,06

0,11

0,18

0,36

0,53

0,71«

Kr. pr. stk.

0,14

0,28

0,45

0,89

1,34

1,78«

21.

§ 2 b, nr. 2,

ændres »66 kr.« til: »69,63 kr.«

22.

§ 2 b, nr. 1 og 2,

affattes således:

»1) for poser af papir m.v.

2) for poser af plast m.v.

33,39 kr.

73,46 kr.«

23.

§ 2 c, stk. 2,

ændres »57,60 kr.« til: »60,77 kr.«

24.

§ 2 c, stk. 2,

affattes således:

»Stk.

Afgiften udgør 64,11 kr. pr. kg.«

§3

I lov om afgift af bekæmpelsesmidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 232 af 26. februar

2015, som ændret ved § 3 i lov nr. 1728 af 27. december 2018 og § 5 i lov nr. 1126 af 19. november

2019, foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 2, nr. 1,

ændres »107 kr.« til: »112,88 kr.«

§ 1, stk. 2, nr. 2,

ændres »107 kr.« til: »112,88 kr.«

§ 1, stk. 2, nr. 3,

ændres »107 kr.« til: »112,88 kr.«

§ 1, stk. 2, nr. 4,

ændres »50 kr.« til: »52,75 kr.«

§ 1, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Afgiften udgør summen af nr. 1-4 opgjort pr. kilogram eller liter plantebeskyttelsesmiddel:

1) 119,09 kr. pr. kilogram eller liter plantebeskyttelsesmiddel gange midlets sundhedsbelastning pr.

kilogram eller liter middel.

2) 119,09 kr. pr. kilogram eller liter aktivstof gange midlets miljøeffektbelastning pr. kilogram eller

liter middel.

3) 119,09 kr. pr. kilogram eller liter aktivstof gange midlets miljøadfærdsbelastning pr. kilogram

eller liter middel.

4) 55,65 kr. pr. kilogram eller liter aktivstof.«

§4

I affalds- og råstofafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 21. april 2017, som

ændret ved § 1 i lov nr. 1728 af 21. april 2017 og § 3 i lov nr. 1126 af 19. november 2019, foretages

følgende ændringer:

§ 1, stk. 1,

ændres »5 kr.« til: »5,27 kr.«

§ 1, stk. 1,

affattes således:

»Den, der erhvervsmæssigt indvinder råstoffer, der er nævnt i bilag 1, skal betale en afgift på 5,56

kr. pr. m

af råstoffet.»

§ 2, stk. 1,

ændres »5 kr.« til: »5,27 kr.«

§ 2, stk. 1,

affattes således:

»Den, der erhvervsmæssigt importerer de råstoffer, der er nævnt i bilag 2, skal betale en afgift på

5,56 kr. pr. m

af råstoffet.«

§ 3, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »5 kr.« til: »5,27 kr.«

§ 3, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »5 kr.« til: »5,27 kr.«

§ 3 affattes således:

»§ 3.

For så vidt angår dansk produceret cement, der er fremstillet af råstoffer nævnt i bilag 1, udgør

afgiften 5,56 kr. pr. m³ af råstoffet, hvis producenten kan dokumentere mængden af anvendte

råstoffer ved fremstillingen. Hvis der ikke forefindes sådan dokumentation, skal der betales afgift

efter de anførte omregningsfaktorer i bilag 2, jf. § 2, stk. 2.

Stk. 2.

For så vidt angår importeret cement, der er nævnt i bilag 2, skal der betales afgift efter de

anførte omregningsfaktorer i bilag 1, og afgiften udgør ligeledes 5,56 kr. pr. m³ af råstoffet, hvis

importøren kan dokumentere mængden af anvendte råstoffer ved fremstillingen. Hvis der ikke

forefindes sådan dokumentation, skal der betales afgift efter de anførte omregningsfaktorer i bilag

2, jf. § 2, stk. 2.«

§ 10, stk. 1, 2. pkt.,

ophæves.

§ 10, stk. 2, 2. pkt.,

ophæves.

10.

Bilag 3

ophæves.

§5

I lov om afgift af spildevand, jf. lovbekendtgørelse nr. 1323 af 11. november 2016,

som ændret ved § 8 i lov nr. 1558 af 13. december 2016, § 6 i lov nr. 331 af 30. marts 2019 og lov

nr. 1126 af 19. november 2019, foretages følgende ændringer:

§ 3

ændres »30 kr.« til: »31,65 kr.«, »165 kr.« ændres til: »174,07 kr.«, og »16,5 kr.« ændres til:

»17,41 kr.«

§ 3

affattes således:

»§

Afgiften udgør for følgende stoffer indeholdt i spildevandet:

Totalnitrogen

33,39 kr. pr. kg

Totalfosfor

183,64 kr. pr. kg

Organisk materiale opgjort som biologisk iltforbrug efter 5 dage

(BI5 (modificeret))

18,36 kr. pr. kg«.

§ 8, stk. 2, nr. 1,

ændres »0,75 kr.« til: »0,79 kr.«

§ 8, stk. 2, nr. 2,

ændres »0,90 kr.« til: »0,95 kr.«

§ 8, stk. 2, nr. 3,

ændres »1, 50 kr.« til: »1,58 kr.«

§ 8, stk. 2, nr. 4,

ændres »1,65 kr.« til: »1,74 kr.«

§ 8, stk. 2, nr. 5,

ændres »1,95 kr.« til: »2,06 kr.«

§ 8, stk. 2, nr. 6,

ændres »2,10 kr.« til: »2,22 kr.«

§ 8, stk. 2, nr. 7,

ændres »2,40 kr.« til: »2,53 kr.«

10.

§ 8, stk. 2, nr. 8,

ændres »2,85 kr.« til: »3,01 kr.«

11.

§ 8, stk. 2, nr. 9,

ændres »5,70 kr.« til: »6,01 kr.«

12.

§ 8, stk. 3, 2. pkt.,

ændres »5,70 kr.« til: »6,01 kr.«

13.

§ 8, stk. 3, 3. pkt.,

ændres »0,75 kr.« til: »0,79 kr.«

14.

§ 8, stk. 2 og 3,

affattes således:

»Stk. 2.

For spildevandsanlæg, hvor husholdningsspildevand udgør mindst 15 pct. af tilledningen af

spildevand, udgør standardbetalingen for udledninger ved

1) nedsivning efter en kommunal tilladelse eller både mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation,

denitrifikation, kemisk fældning og filtrering

0,83

kr. pr. m

2) både mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation, kemisk fældning og filtrering

1,00

kr. pr. m

3) både mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation, denitrifikation og kemisk fældning

1,67

kr. pr. m

4) både mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation og denitrifikation

1,84

kr. pr. m

5) både mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation og filtrering eller kemisk fældning

2,17

kr. pr. m

6) samletank for toiletvand eller både mekanisk og biologisk rensning og nitrifikation

2,34

kr. pr. m

7) både mekanisk og biologisk rensning

2,67

kr. pr. m

8) både mekanisk rensning og kemisk fældning

3,17

kr. pr. m

9) andre

6,34

kr. pr. m

Stk. 3.

Spildevandsanlæg, hvor husholdningsspildevand udgør mindre end 15 pct. af tilledningen af

spildevand, opgør koncentrationen i det udledte vand efter måling, jf. dog stk. 5. Spildevandsanlæg,

der udleder mindre end 50.000 m

pr. år, kan dog vælge at betale en afgift på 6,34 kr. pr. m

. For

anlæg med tilladelse til nedsivning kan der dog betales 0,83 kr. pr. m

.«

§6

I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 573 af 6. maj 2019, foretages følgende

ændring:

bilag 1, liste A, nr. 28,

indsættes efter »tinglysning«: »og registrering«.

§7

I lov nr. 1728 af 27. december 2018 om ændring af tinglysningsafgiftsloven og forskellige

andre love og om ophævelse af lov om afgift af antibiotika og vækstfremmere anvendt i foderstoffer

(Afgiftssaneringspakke m.v.), som ændret ved § 3 i lov nr. 85 af 30. januar 2019 og § 10 i lov nr.

1295 af 5. december 2019, foretages følgende ændring:

§ 20, nr. 8,

ophæves.

§8

I lov nr. 270 af 26. marts 2019 om ophævelse af lov om afgift på mineralsk fosfor i

foderfosfat og ændring af opkrævningsloven, selskabsskatteloven, lov om afgift af tinglysning og

registrering af ejer- og panterettigheder m.v. (tinglysningsafgiftsloven) og øl- og vinafgiftsloven

(Nedsættelse af afgift på øl og vin, afskaffelse af registreringsafgiften på fly, ophævelse af lov om

afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat og forhøjelse af restskatteprocenten for selskabsskat),

foretages følgende ændring:

§ 4, nr. 12,

ophæves.

§9

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. marts 2020, jf. stk. 2-7.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1, 2, 5-9, 12 og 25-32, § 2, nr. 1-5, 7-12, 14-18, 20, 21 og 23, § 3, nr. 1-4, § 5, nr. 1

og 3-13, og § 6 træder i kraft den 1. januar 2021.

Stk. 3.

§ 1, nr. 10, træder i kraft den 1. januar 2022.

Stk. 4.

§ 1, nr. 11, 13, 14 og 16-24, og § 4, nr. 2, 4 og 7, træder i kraft den 1. januar 2023.

Stk. 5.

§ 1, nr. 15, træder i kraft den 1. januar 2026.

Stk. 6.

§ 2, nr. 6, 13, 19, 22 og 24, § 3, nr. 5, og § 5, nr. 2 og 14, træder i kraft den 1. januar 2024.

Stk. 7.

§ 4, nr. 1, 3, 5 og 6, træder i kraft den 1. april 2020.

Stk. 8.

§ 1, nr. 10, har virkning for ejerskifte, der er anmeldt til tinglysning fra og med den 1. januar

2022.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

2. Lovforslagets indhold

2.1. Tinglysningsafgiftsloven

2.1.1. Indeksering

2.1.1.1. Gældende ret

2.1.1.2. Den foreslåede ordning

2.1.2. Genindførelse af registreringsafgiften på luftfartøjer

2.1.2.1. Gældende ret

2.1.2.2. Den forslåede ordning

2.2. Emballageafgiftsloven

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Den foreslåede ordning

2.3. Bekæmpelsesmiddelafgiftsloven

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Den foreslåede ordning

2.4. Affald- og råstofafgiftsloven

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Den foreslåede ordning

2.5. Lov om afgift af spildevand

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

3.1.1. Indeksering af tinglysningsafgiften

3.1.2. Genindførelse af registreringsafgiften på luftfartøjer

3.1.3. Indeksering af emballageafgiften

3.1.4. Indeksering af bekæmpelsesmiddelafgiften

3.1.5. Indeksering af råstofafgiften

3.1.6. Indeksering af spildevandsafgiften

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.2.1. Indeksering af de faste tinglysningsafgifter og en række miljøafgifter

3.2.2. Genindførelse af registreringsafgiften på luftfartøjer

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1.1. Indeksering af tinglysningsafgiften

4.1.2. Genindførelse af registreringsafgiften på luftfartøjer

4.1.3. Indeksering af en række miljøafgifter

4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og

Alternativet har den 2. december 2019 indgået

Aftale om finansloven for 2020,

der blandt andet

indeholder et initiativ om indeksering af de faste tinglysningsafgifter og en række miljøafgifter samt

et initiativ om genindførelse af registreringsafgiften på luftfartøjer.

Aftaleparterne prioriterer centrale kernevelfærdsområder, uddannelse og den grønne omstilling, og

sikrer også finansieringen. Det betyder eksempelvis, at der kan ansættes 1.000 flere sygeplejersker,

at regeringen kan indføre minimumsnormeringer, styrke indsatsen for personer, som lever med

psykiske lidelser og investere i uddannelse. Derudover er det en meget grøn finanslov, som er første

skridt mod at sikre en bæredygtig fremtid for de kommende generationer.

Partierne bag finanslovsaftalen har valgt at prioritere en finansiering gennem bl.a. miljømæssigt

hensigtsmæssige afgiftsreguleringer, så afgifterne i højere grad end i dag tilskynder til den grønne

omstilling. Lovforslaget indeholder to ændringer, der ud fra ovennævnte hensyn bidrager til

finansieringen af den styrkelse af velfærden, som finanslovsaftalen medfører.

Aftaleparterne ønsker at opretholde den reale værdi af visse afgifter, herunder grønne afgifter, da en

lang række punkt- og miljøafgifter i dag ikke indekseres, hvormed der sker en udhuling af

afgifternes effekt i takt med stigende priser og lønninger. Derfor foreslås det med lovforslaget at

forhøje satserne for en række afgifter, svarende til en årlig stigning på 1,8 pct. i perioden 2020-

2025. Indekseringen omfatter bekæmpelsesmiddelafgiften, emballageafgiften, råstofafgiften,

spildevandsafgiften og tinglysningsafgiften.

For at begrænse erhvervslivets byrder forhøjes afgiftssatserne over to omgange med tre års

mellemrum i stedet for årlige forhøjelser. Visse afgifter forhøjes derfor i 2020 og 2023, mens andre

afgifter forhøjes i 2021 og 2024.

Herudover ønsker aftaleparterne at genindføre afgiften ved registrering af ejerrettigheder over

luftfartøjer på 0,1 pct. af luftfartøjets værdi og afgiften for registrering af panterettigheder i

luftfartøjer på 0,1 pct. af pantets værdi. For registrering af pant i luftfartøjer, der vejer under 5.700

kg, eller som er registreret godkendt til højst 10 passagerer, er aftaleparterne enige om at genindføre

afgiften på 1,5 pct. af pantets værdi.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Tinglysningsafgiftsloven

2.1.1. Indeksering

2.1.1.1. Gældende ret

Efter tinglysningsafgiftsloven skal der betales fast afgift, når der tinglyses. Afgiften udgør

henholdsvis 1.660 kr. og 1.640 kr.

Afgiften udgør 1.660 kr. ved tinglysning af andet end i pant fast ejendom eller i en andel i en

andelsboligforening, herunder f.eks. tinglysning af ejerskifte i fast ejendom, tinglysning af pant i

andet end fast ejendom eller i andelsboligforening, tinglysning efter tinglysningslovens § 42 d af

ejendomsforbehold i motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne til biler samt campingvogne

m.v.

Afgiften udgør 1.640 kr. ved tinglysning af pant, herunder underpant i et ejerpantebrev, i fast

ejendom eller i en andel i en andelsboligforening.

2.1.1.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås at indeksere afgiftssatserne i tinglysningsafgiftsloven frem til 2025 ved forhøjelser af

afgiftssatserne i 2020 og 2023. Det foreslås således at forhøje afgiftssatserne med 5,5 pct. fra og

med den 1. marts 2020. Denne forhøjelse indeholder en indeksering, som omfatter årene 2020-

2022, svarende til 1,8 pct. årligt. Fra den 1. januar 2023 foreslås afgiftssatserne forhøjet med

yderligere 5,5 pct. Denne forhøjelse indeholder en indeksering svarende til 1,8 pct. årligt i årene

2023-2025. Det foreslås, at der i henholdsvis 2020-2022 og 2023-2025 vil skulle anvendes de

samme afgiftssatser.

Formålet med indekseringen er, at de faste afgifter i tinglysningsafgiftsloven ikke udhules af den

almindelige prisudvikling.

2.1.2. Genindførelse af registreringsafgiften på luftfartøjer

2.1.2.1. Gældende ret

Registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet som en del af finansloven for 2019, med virkning

fra den 1. juli 2019, jf. lov nr. 270 af 26. marts 2019.

Der er således i dag ikke afgift på registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i

luftfartøjer, der registreres hos Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i Nationalitetsregistret

(ejerrettigheder) eller Rettighedsregistret over luftfartøjer (panterettigheder).

2.1.2.2. Den foreslåede ordning

Som en del af finansloven 2020 ønsker aftaleparterne at genindføre registreringsafgiften på

luftfartøjer pr. 1. januar 2021.

Afgiften vil efter det foreslåede skulle udgøre 0,1 pct. af luftfartøjets værdi ved registrering af

ejerrettigheder og 0,1 pct. af pantets værdi ved registrering af panterettigheder i luftfartøjer. For

registrering af pant i luftfartøjer, der vejer under 5.700 kg, eller som er registreret godkendt til højst

10 passagerer, foreslås det, at afgiften skal udgøre 1,5 pct. af pantets værdi.

Som konsekvens af genindførelsen af afgiften foreslås det at ændre i tinglysningsafgiftslovens titel.

2.2. Emballageafgiftsloven

2.2.1. Gældende ret

Emballageafgiften består af en volumenbaseret afgift udformet som en stykafgift på visse

drikkevareemballager, en vægtbaseret afgift på bæreposer af papir og plast m.v. og en vægtbaseret

afgift på engangsservice.

Afgiften på drikkevareemballage omfatter salgsemballager med et rumindhold på under 20 liter til

emballering af forskellige drikkevarer, f.eks. spiritus og vin. Emballager, der er omfattet af det

obligatoriske pant- og retursystem, er fritaget for emballageafgift. Afgiftssatsen varierer fra 0,08 kr.

pr. stk. til 1,60 kr. pr. stk. alt efter emballagens rumfang, og om emballagen er fremstillet af karton

eller andre materialer, f.eks. glas, plast og metal.

Den vægtbaserede afgift på bæreposer af papir og plast m.v. omfatter poser med hank eller

lignende, der kan sammenbindes, og som har et rumindhold op til hank på mindst 5 liter, og som

med rimelighed kan erstattes af stofposer, bærenet, tasker og lignende. Afgiften udgør 30 kr. pr. kg

for bæreposer af papir og 66 kr. for bæreposer af plast.

Den vægtbaserede afgift på engangsservice omfatter engangsservice uanset fremstillingsmateriale,

dvs. knive, gafler, skeer, tallerkener og krus m.v. af f.eks. plast og pap, som sædvanligvis smides ud

efter brug. Afgiften på engangsservice udgør 57,60 kr. pr. kg.

2.2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås at indeksere afgiftssatserne i emballageafgiftsloven frem til 2025 ved forhøjelser af

afgiftssatserne i 2021 og 2024. Det foreslås således at forhøje afgiftssatserne med 5,50 pct. fra og

med den 1. januar 2021. Denne forhøjelse indeholder en indeksering, som omfatter årene 2020-

2022, svarende til 1,8 pct. årligt. Fra den 1. januar 2024 foreslås afgiftssatserne forhøjet med

yderligere 5,50 pct. Denne forhøjelse indeholder en indeksering, som omfatter årene 2023-2025,

svarende til 1,8 pct. årligt.

Formålet med indekseringen er, at afgifterne i emballageafgiftsloven ikke udhules af den

almindelige prisudvikling.

2.3. Bekæmpelsesmiddelafgiftsloven

2.3.1. Gældende ret

Efter lov om afgift af bekæmpelsesmidler (herefter bekæmpelsesmiddelafgiftsloven) bliver

plantebeskyttelsesmidler og biocidmidler pålagt en afgift pr. kilogram eller liter aktivstof.

Afgiftspligten omfatter bekæmpelsesmidler, der er godkendt efter kapitel 7 i lov om kemikalier eller

efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1107/2009/EF af 21. oktober 2009 om

markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og

91/414/EØF eller efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 528/2012/EU af 22. maj 2012

om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter, hvis midlerne er

nævnt i loven.

Afgiften er en mængdeafgift pr. liter eller pr. kg middel. Afgiften for det enkelte

plantebeskyttelsesmiddel bestemmes på baggrund af midlets sundhedsbelastning (107 kr. pr. kg

eller liter middel pr. belastningsenhed), miljøeffektbelastning (107 kr. pr. kg eller liter middel pr.

belastningsenhed), miljøadfærdsbelastning (107 kr. pr. kg eller liter middel pr. belastningsenhed) og

aktivstofkoncentration/basisafgift (50 kr. pr. kg eller liter aktivstof).

2.3.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås at indeksere afgiftssatserne i bekæmpelsesmiddelafgiftsloven frem til 2025 ved

forhøjelser af afgiftssatserne i 2021 og 2024. Det foreslås således at forhøje afgiftssatserne med

5,50 pct. fra og med den 1. januar 2021. Denne forhøjelse indeholder en indeksering, som omfatter

årene 2020-2022, svarende til 1,8 pct. årligt. Fra den 1. januar 2024 foreslås afgiftssatserne forhøjet

med yderligere 5,50 pct. Denne forhøjelse indeholder en indeksering, som omfatter årene 2023-

2025, svarende til 1,8 pct. årligt.

Formålet med indekseringen er, at afgifterne i bekæmpelsesmiddelafgiftsloven ikke udhules af den

almindelige prisudvikling.

2.4. Affalds- og råstofafgiftsloven

2.4.1. Gældende ret

Efter lov om afgift af affald og råstoffer (herefter affalds- og råstofafgiftsloven) skal der blandet

andet betales afgift af råstofmaterialer, der er oplistet i affalds- og råstofafgiftslovens bilag 1, og

afgiftspligten omfatter f.eks. granit, grus, kridt og ler.

Afgiftspligten omfatter råstoffer, der erhvervsmæssigt indvindes eller erhvervsmæssigt importeres.

Afgiften udgør 5 kr. pr. m

af råstoffet. Såfremt en virksomhed kan dokumentere, at der indvindes

eller importeres under 200 m

råstoffer årligt, skal virksomheden ikke registreres eller betale afgift.

For dansk produceret eller importeret cement fremstillet af råstoffer udgør afgiften 5 kr. pr. m

råstoffet, hvis producenten eller importøren kan dokumentere den anvendte mængde råstof medgået

ved fremstillingen af cementen. Hvis det ikke er muligt for producenten eller importøren at opfylde

dette dokumentationskrav, skal der betales afgift af råstoffet efter de anførte omregningsfaktorer i

bilag 2 til affalds- og råstofafgiftsloven.

2.4.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås at indeksere afgiftssatserne for afgift af råstoffer frem til 2025 ved forhøjelser i 2020 og

2023. Det foreslås således at forhøje afgiftssatserne med 5,50 pct. fra og med den 1. april 2020, da

afgiften afregnes kvartalsvis. Denne forhøjelse indeholder en indeksering, som omfatter årene 2020-

2022, svarende til 1,8 pct. årligt. Fra den 1. januar 2023 foreslås afgiftssatserne forhøjet med

yderligere 5,50 pct. Denne forhøjelse indeholder en indeksering, som omfatter årene 2023-2025,

svarende til 1,8 pct. årligt.

Formålet med indekseringen er, at afgifterne i affalds- og råstofafgiftsloven ikke udhules af den

almindelige prisudvikling.

2.5. Spildevandafgiftsloven

2.5.1. Gældende ret

Efter lov om afgift af spildevand (herefter spildevandafgiftsloven) skal der betale afgift af hus- og

industrispildevand, der bliver udledt her i landet. Spildevandsafgiften betales af det hus- og

industrispildevand, som bliver udledt til søer, vandløb, havet eller nedsivning på marker eller

lignende. Spildevand, der bliver spredt ud på marker med andre formål end nedsivning er dog ikke

omfattet af afgiftspligten. Afgiftspligten påhviler fælles spildevandsanlæg og ejere af ejendomme

med afløb, der ikke er tilknyttet et fælles spildevandsanlæg.

Afgiftspligten omfatter den totale mængde af kvælstof (totalnitrogen), den totale mængde af fosfor

(totalfosfor) og organisk materiale opgjort som BI5 (modificeret) i spildevandet. Ved BI5

(modificeret) forstås indholdet af letnedbrydeligt organisk stof målt i mg ilt pr. liter, der kræves til

nedbrydning, men uden den del af iltforbruget, som skyldes iltning af ammoniakforbindelser.

Afgiften udgør 30 kr. pr kg totalnitrogen, 165 kr. pr. kg totalfosfor og 16,5 kr. pr. kg organisk

materiale opgjort BI5 (modificeret) i det udledte spildevand. Der betales afgift i forhold til

koncentrationen af de forurenende stoffer i spildevandet.

For spildevandsanlæg, hvor husholdningsspildevand udgør mindst 15 pct. af tilledningen af

spildevand, kan afgiften for udledning af spildevand enten fastsættes på baggrund af måling af

koncentrationen af de forurenende stoffer i det udledte vand eller på baggrund af standardsatser.

Standardafgiftssatserne varierer efter den benyttede rensemetode og udgør 0,75-5,70 kr. pr. m

Såfremt et spildevandsanlæg udleder mindre end 50.000 m

spildevand pr. år, betales en afgift på

5,70 kr. pr. m

. I de tilfælde, hvor anlægget har tilladelse til nedsivning, kan der dog betales en

afgift på 0,75 kr. pr. m

. Et spildevandsanlæg kan også vælge at opgøre koncentrationen af de

forurenende stoffer som den maksimale koncentration, der forekommer i udledningen.

2.5.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås at indeksere afgiftssatserne for spildevandsafgiften frem til 2025 ved forhøjelser i 2021

og 2024. Det foreslås således at forhøje afgiftssatserne med 5,50 pct. fra og med den 1. januar 2021.

Denne forhøjelse indeholder en indeksering, som omfatter årene 2021-2023, svarende til 1,8 pct.

årligt. Fra den 1. januar 2024 foreslås afgiftssatserne forhøjet med yderligere 5,50 pct. Denne

forhøjelse indeholder en indeksering, som omfatter årene 2024-2025, svarende til 1,8 pct. årligt.

Formålet med indekseringen er, at afgifterne i emballageafgiftsloven ikke udhules af den

almindelige prisudvikling.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

3.1.1. Indeksering af tinglysningsafgiften

Med forslaget om indeksering af tinglysningsafgiften indekseres afgiftssatsen med den forventede

prisudvikling på 1,8 pct. årligt for perioden 2020 til 2025. Indekseringen foretages trinvist ad to

omgange henholdsvis i år 2020 og 2023. Begge gange forhøjes satsen med 5,5 pct.

Forslaget skønnes at indebære et umiddelbart varigt merprovenu på ca. 200 mio. kr., svarende til ca.

140 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd (2020-niveau), jf. tabel 3.1.1. Efter 2025 er det forudsat, at

provenuet følger udviklingen i nominelt BNP, hvilket indebærer en indeksering af afgifterne og

realvækst i grundlaget. Der er i beregningerne taget højde for, at en forhøjelse af

tinglysningsafgiften som følge af indekseringen fortrænger andet afgiftsbelagt forbrug, hvilket

medfører et negativt tilbageløb på statens indtægter. Herudover er der indregnet en negativ

adfærdsvirkning af øget tinglysningsafgift, da tinglysningsafgiften kan ses som en parallel til

ejendomsværdiskatten, som betales forud ved købet af ejendom og medfører tilsvarende

forvridninger.

Med ikrafttrædelse den 1. marts 2020 medfører indekseringen i 2020 et merprovenu efter tilbageløb

og adfærd på ca. 60 mio. kr., hvilket stiger til ca. 75 mio. kr. i 2021, hvor forhøjelsen af

afgiftssatsen som følge af indekseringen har virkning for et fuldt år. Med den yderligere

afgiftsforhøjelse som følge af indekseringen i 2023 stiger merprovenuet efter tilbageløb og adfærd

til ca. 150 mio. kr. i 2023.

Den umiddelbare finansårsvirkning i 2020 skønnes at udgøre ca. 80 mio. kr.

Tabel 3.1.1. Indeksering af tinglysningsafgiften

Mio. kr. (2020-niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og adfærd

2020

2021

105

2022

105

2023

215

185

150

2024

210

180

145

2025

205

180

145

Finansår

Varigt

2020

200

175

140

3.1.2 Genindførelse af registreringsafgiften på luftfartøjer

Genindførelse af registreringsafgiften på luftfartøjer foreslås at træde i kraft 1. januar 2021 og har

derfor ikke en virkning i finansåret 2020, men medfører et merprovenu efter tilbageløb og adfærd

på ca. 5 mio. kr. fra 2021 og frem. Forslaget skønnes at medføre et varigt merprovenu på ca. 5 mio.

kr. (2020-niveau) efter tilbageløb og adfærd.

Tabel 3.1.2. Genindførelse af registreringsafgiften på luftfartøjer

Mio. kr. (2020-niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og adfærd

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Finansår

Varigt

2020

Genindførelsen af registreringsafgiften på fly øger omkostningen ved at registrere fly i Danmark

både for private og erhvervsdrivende. Erhvervslivets meromkostning forventes overvæltet i højere

priser på flyrejser. Meromkostningen ved genindførelse af registreringsafgiften på fly forudsættes at

fortrænge andet afgiftsbelagt forbrug, hvilket medfører et mindre tilbageløb på statens indtægter.

Herudover er der indregnet en mindre negativ effekt på arbejdsbuddet af meromkostningen.

3.1.3. Indeksering af emballageafgiften

Forslaget om indeksering af emballageafgiften skønnes at indebære et varigt umiddelbart

merprovenu på ca. 35 mio. kr. og et merprovenu på ca. 25 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd (2020-

niveau), jf. tabel 3.1.3. Forslaget indebærer ingen finansårsvirkning i 2020, idet den første

regulering foreslås foretaget pr. 1. januar 2021.

Tabel 3.1.3. Indeksering af emballageafgiften

Mio. kr. (2020-niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og adfærd

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Finansår

Varigt

2020

Med forslaget indekseres afgiftssatsen med den forventede prisudvikling på 1,8 pct. årligt for

perioden 2020 til 2025. Indekseringen foretages trinvist ad to omgange henholdsvis i år 2021 og

2024. Begge gange forhøjes satsen med i alt 5,5 pct. Indekseringen skønnes at medføre et

umiddelbart merprovenu på ca. 40 mio. i årene 2021 til 2023, ca. 80 mio. i 2024 og ca. 75 mio. kr. i

2025. Da afgiften herefter er fastsat i kroner og øre, udhules provenuvirkningen efter 2025 over tid,

idet realværdien af afgiften falder i takt med den generelle prisudvikling. Den varige virkning er

derfor lavere end i de forudgående år.

Det er lagt til grund for provenuberegningen, at afgiftsgrundlaget reduceres som følge af tredobling

af emballageafgifterne på bæreposer og engangsservice ved L 75 A vedtaget af Folketinget den 20.

december 2019.

3.1.4. Indeksering af bekæmpelsesmiddelafgiften

Forslaget skønnes at indebære et varigt merprovenu på ca. 25 mio. kr. umiddelbart og på ca. 20 mio.

kr. efter tilbageløb og adfærd (2020-niveau), jf. tabel 3.1.4. Forslaget indebærer ingen

finansårsvirkning i 2020, idet den første forhøjelse foreslås foretaget i år 2021.

Tabel 3.1.4. Indeksering af bekæmpelsesmiddelafgiften

Mio. kr. (2020-niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og adfærd

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Finansår

Varigt

2020

Med forslaget indekseres afgiftssatserne med den forventede prisudvikling på 1,8 pct. årligt for

perioden 2020-2025. Indekseringen foretages trinvist ad to omgange henholdsvis i år 2021 og 2024.

Begge gange forhøjes satsen med i alt 5,5 pct. Indekseringen skønnes at medføre et umiddelbart

merprovenu på ca. 30 mio. i årene 2021 til 2023 og på ca. 60 mio. i årene 2024 og 2025. Da afgiften

herefter er fastsat i kroner og ører, udhules provenuvirkningen efter 2025 over tid, idet realværdien

af afgiften falder i takt med den generelle prisudvikling. Den varige virkning er derfor lavere end de

første år.

3.1.4. Indeksering af råstofafgiften

Forslaget om indekseringen af råstofafgiften skønnes at indebære et varigt umiddelbart merprovenu

på ca. 10 mio. kr. og et merprovenu på ca. 5 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd (2020-niveau), jf.

tabel 3.1.4. Finansårsvirkningen i 2020 skønnes at udgøre ca. 5 mio. kr.

Tabel 3.1.4. Indeksering af råstofafgiften

Mio. kr. (2020-niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og adfærd

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Finansår

Varigt

2020

Med forslaget indekseres afgiftssatserne med den forventede prisudvikling på 1,8 pct. årligt for

perioden 2020 til 2025. Indekseringen foretages trinvist ad to omgange henholdsvis i år 2020 og

2023. Begge gange forhøjes satsen med i alt 5,5 pct. Indekseringen skønnes at medføre et

umiddelbart merprovenu på ca. 10 mio. i årene 2021 og 2022 og på ca. 20 mio. i 2023 til 2025. I

2020 er finansårsvirkningen ca. 5 mio. kr., da afgiftsforhøjelsen foretages 1. april og derfor ikke når

at få helårsvirkning. Da afgiften herefter er fastsat i kroner og ører, udhules provenuvirkningen efter

2025 over tid, idet realværdien af afgiften falder i takt med den generelle prisudvikling. Den varige

virkning er derfor lavere end de første år.

3.1.5. Indeksering af spildevandsafgiften

Forslaget om indeksering af spildevandsafgiften skønnes at indebære et varigt umiddelbart

merprovenu på ca. 10 mio. kr. og et merprovenu på ca. 10 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd (2020-

niveau), jf. tabel 3.1.5. Forslaget indebærer ingen finansårsvirkning i 2020, idet første forhøjelse

foreslås foretaget i år 2021.

Tabel 3.1.5. Indeksering af spildevandsafgiften

Mio. kr. (2020-niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og adfærd

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Finansår

Varigt

2020

Med forslaget indekseres afgiftssatsen med den forventede prisudvikling på 1,8 pct. årligt for

perioden 2020 til 2025. Indekseringen foretages trinvist ad to omgange henholdsvis i år 2021 og

2024. Begge gange forhøjes satsen med i alt 5,5 pct. Indekseringen skønnes at medføre et

umiddelbart merprovenu på ca. 15 mio. i årene 2021 til 2023 og på ca. 25 mio. i 2024 og 2025. Da

afgiften herefter er fastsat i kroner og ører, udhules provenuvirkningen efter 2025 over tid, idet

realværdien af afgiften falder i takt med den generelle prisudvikling. Den varige virkning er derfor

lavere end de første år.

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.2.1. Indeksering af de faste tinglysningsafgifter og en række miljøafgifter

Det vurderes, at forslaget vil medføre administrative omkostninger for Skatteforvaltningen på ca.

0,8 mio. kr. årligt i 2020, 2021, 2023 og 2024.

De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes at være fulgt, eftersom den foreslåede

indeksering af de faste tinglysningsafgifter og en række miljøafgifter alene kræver almindelige

satsændringer i Skatteforvaltningens eksisterende it-systemer.

3.2.2. Genindførelse af registreringsafgiften på luftfartøjer

Det vurderes, at forslaget vil medføre administrative omkostninger for Skatteforvaltningen på under

5 mio. kr. i 2020-2023.

De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes at være fulgt, eftersom der foretages

systemmæssige tilretninger i Skatteforvaltningens eksisterende it-systemer, som f.eks.

Skattekontoen.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1.1. Indeksering af tinglysningsafgiften

Med forslaget vil erhvervslivets omkostninger ved tinglysning stige. Erhvervslivet vil som

udgangspunkt blive belastet med en andel af den umiddelbare provenuvirkning, som svarer til

erhvervslivets andel af de enkelte tinglysningsafgiftsekspeditioner. Det er dog ikke muligt at opdele

provenuet fra tinglysningsafgiften på erhverv og husholdninger på baggrund af de tilgængelige data.

Den øgede afgiftsbelastning af erhvervslivet forventes dog i høj grad overvæltet fuldt ud til

forbrugerne i form af højere priser.

4.1.2. Genindførelse af registreringsafgiften på luftfartøjer

Med den foreslåede genindførelse af registreringsafgiften på fly vil erhvervslivet opleve en

umiddelbar meromkostning svarende til størstedelen af den umiddelbare provenuvirkning, der

udgør ca. 5 mio. kr. årligt, hvilket primært forventes overvæltet i højere priser på flyrejser.

4.1.3. Indeksering af en række miljøafgifter

Forslaget skønnes at medføre negative konsekvenser for erhvervslivet svarende til den umiddelbare

provenuvirkning. Denne udgør i 2021 ca. 35 mio. kr. vedrørende emballageafgiften, ca. 25 mio. kr.

vedrørende bekæmpelsesmiddelafgiften, ca. 10 mio. kr. vedrørende råstofafgiften og ca. 10 mio. kr.

vedrørende spildevandsafgiften.

Samlet set øges den umiddelbare afgiftsbelastning af erhvervslivet således med ca. 155 mio. kr. i

2021. Afgiftsforhøjelsen forventes dog overvæltet fuldt ud på forbrugerne i form af højere priser.

4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

[Afventer Erhvervsstyrelsens/OBRs vurdering. Forslaget forventes at medføre

tilpasningsomkostninger for virksomhederne, men det forventes ikke at give anledning til varige

administrative omkostninger.]

Det vurderes, at de fem principper for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante for

lovforslaget.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget skønnes at indebære positive miljømæssige konsekvenser for så vidt angår indeksering af

visse miljøafgifter på henholdsvis emballage, bekæmpelsesmidler, spildevand og råstofmaterialer.

Miljøafgifter regulerer en række negative miljømæssige eksternaliteter, og med indekseringen

opretholdes afgifternes regulerende effekt henover perioden 2020-2025 frem for at blive gradvist

udhulet i takt med den generelle prisudvikling.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget notificeres i sin helhed som udkast i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2015/1535/EU af 9. september 2015 (informationsproceduredirektivet). Der er tale

om skattemæssige foranstaltninger, hvorfor der ikke gælder en standstill-periode.

Lovforslaget indeholder herudover ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. december 2019 til den 17. januar 2020 været sendt

i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Affald Plus, Akademikerne, Aluminium Danmark, Andelsboligforeningernes

Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ARI, Biobrændselsforeningen, Blik- og

Rørarbejderforbundet, Boligselskabernes Landsforening, Borger- og retssikkerhedschefen i

Skatteforvaltningen, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for

Flaskegenbrug, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Brancheforeningen for Skov, Have og

Park-Forretninger, Brintbranchen, Bryggeriforeningen, Business Danmark, Børsmæglerforeningen,

Centralorganisationen Søfart, CEPOS, Cevea, DAKOFA, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks

Frie Autocampere, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks

Skibskredit, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Affaldsforening, Dansk Automobilforhandler

Forening, Dansk Bilforhandler Union, Dansk Byggeri, Dansk Døve-Idrætsforbund, Dansk Energi,

Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center, Dansk

Landbrugsrådgivning, Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Metal, Dansk Methanolforening,

Dansk Retursystem A/S, Dansk Skovforening, Dansk Solcelleforening, Dansk Teknisk

Lærerforbund, Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater,

Danske Biobrændsels- og Kulimportørers Association, Danske Boligadvokater, Danske

Energiforbrugere, Danske Halmleverandører, Danske Speditører, DANVA, Den Danske

Dommerforening, Det Økologiske Råd, DGI, DI, DI Transport, Digitaliseringsstyrelsen,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Drivkraft Danmark, Eksportrådet,

EmballageIndustrien, Energi Danmark, Energi- og Olieforum, Energinet.dk, Energistyrelsen,

Energitilsynet, Erhvervsstyrelsen

–

Team Effektiv Regulering, FH - Fagbevægelsens

Hovedorganisation, Finans Danmark, Finans og Leasing, Finansforbundet, Forbrugerrådet Tænk,

Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen

Biogasbranchen, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring

& Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Frie Funktionærer, Frie Grundskolers Lærerforening,

Friluftsrådet, FSE, FSR - danske revisorer, Fællesrådet for Foreninger for Uddannelses- og

Erhvervsvejledningen, GAFSAM, GRAKOM, Greenpeace Danmark, HK-Kommunal, HK-Privat,

HOFOR, HORESTA, IBIS, Investering Danmark, ISOBRO, It-Branchen, Justitia,

Kasinoforeningen, KFUM Spejderne i Danmark, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka,

Kristelig Fagforening, Kræftens Bekæmpelse, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for

Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Landsskatteretten,

Lederne Søfart, Ledernes Hovedorganisation, Lokale Pengeinstitutter, Mellemfolkeligt Samvirke,

Metalemballagegruppen, Miljøstyrelsen, Mineralolie Brancheforeningen, Moderniseringsstyrelsen,

Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Nationalt Center for Miljø og Energi,

Naturstyrelsen, Noah, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nærbutikkernes Landsforening,

Olie Gas Danmark, Parcelhusejernes Landsorganisation, Patienterstatningen, Plastindustrien,

Rejsearbejdere.dk, Rejsearrangører i Danmark, Restaurationsbranchen.dk, SEGES,

Serviceforbundet, Tobaksproducenterne, SKAD - Autoskade- og Køretøjsopbyggerbranchen i

Danmark, Skatteankestyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, Skolelederforeningen, SMVdanmark, SRF

Skattefaglig Forening, Sundhedskartellet, Søfartsstyrelsen, Team Danmark, Tinglysningsretten,

Tobaksproducenterne, Vedvarende Energi, VELTEK, Vin og Spiritus Organisationen i Danmark,

Vindmølleindustrien, VisitDenmark, WWF, Ældre Sagen og Økologisk Landsforening.

9. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør ”Ingen”)

Økonomiske konsekvenser for Forslaget om indeksering af

stat, kommuner og regioner

de faste tinglysningsafgifter

og en række miljøafgifter

skønnes at indebære et

samlet merprovenu på ca.

300 mio. kr. i 2025 efter

tilbageløb og adfærd.

Forslaget om genindførelse

af registreringsafgiften på

luftfartøjer skønnes at

indebære et merprovenu på

ca. 5 mio. kr. i 2025 efter

tilbageløb og adfærd.

Implementeringskonsekvenser Ingen

for stat, kommuner og

regioner

Forslaget om indeksering af de

faste tinglysningsafgifter og en

række miljøafgifter vurderes at

medføre administrative

implementeringsomkostninger

for Skatteforvaltningen på ca.

0,8 mio. kr. årligt i 2020, 2021,

2023 og 2024.

Negative

konsekvenser/merudgifter (hvis

ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør

”Ingen”)

Ingen

Forslaget om genindførelse af

registreringsafgiften på

luftfartøjer vurderes at medføre

administrative omkostninger for

Skatteforvaltningen på under 5

mio. kr. i 2020-2023.

Økonomiske konsekvenser for Ingen

erhvervslivet

Forslaget om indeksering af de

faste tinglysningsafgifter vil

som udgangspunkt belaste

erhvervslivet med en andel af

den umiddelbare

provenuvirkning, som svarer til

erhvervslivets andel af de

enkelte

tinglysningsafgiftsekspeditioner.

Forslaget om indeksering af en

række miljøafgifter skønnes at

øge erhvervslivet umiddelbare

afgiftsbelastning med ca. 155

mio. kr. i 2021. Det skønnes

dog, at afgiftsforhøjelserne vil

blive overvæltet fuldt ud på

forbrugerne i form af højere

priser.

Forslaget om genindførelse af

registreringsafgiften på

luftfartøjer skønnes at medføre

meromkostninger for

erhvervslivet svarende til

størstedelen af den umiddelbare

provenuvirkning på 5 mio. kr.

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Udestår

–

OBR

Ingen

Udestår

–

OBR

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget om indeksering af Ingen

en række miljøafgifter

opretholder afgifternes

regulerende effekt henover

perioden 2020-2025.

Loven notificeres som udkast i overensstemmelse med Europa-

Er i strid med de fem

principper for implementering

af erhvervsrettet EU-

regulering /Går videre end

minimumskrav i EU-

regulering (sæt X)

Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU af 9. september

2015 (informationsproceduredirektivet). Der er tale om

skattemæssige foranstaltninger, hvorfor der ikke gælder en

standstill-periode.

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Lov om afgift af tinglysning af ejer- og panterettigheder m.v. (tinglysningsafgiftsloven) er

tinglysningsafgiftslovens officielle titel.

Efter gældende ret skal der betales afgift ved tinglysning af en række ejer- og panterettigheder m.v.,

herunder bl.a. ved tinglysning af ejerskifte af fast ejendom, pant, ejendomsforbehold, jf.

tinglysningsafgiftslovens § 1.

Efter gældende ret skal der ikke betales registreringsafgift for registrering af ejerrettigheder over og

panterettigheder i luftfartøjer.

Det foreslås, at der efter »tinglysning« i lovens titel indsættes »og registrering«, så lovens titel

herefter vil få følgende ordlyd: Lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og

panterettigheder m.v. (tinglysningsafgiftsloven).

Som følge af, at det foreslås at genindføre registreringsafgiften på luftfartøjer, jf. lovforslagets § 1,

nr. 6, vil der, udover at skulle betales afgift ved tinglysning, skulle betales afgift ved registrering af

ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer. Det foreslåede er dermed en

konsekvensændring af lovforslagets § 1, nr. 6. Det foreslåede medfører, at loven vil få samme titel,

som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019.

Til nr. 2

Efter gældende ret skal der alene betales afgift efter tinglysningsafgiftsloven ved tinglysning af de i

§ 1 nævnte rettigheder. Det er Tinglysningsretten, der er registreringsmyndighed i henhold til loven

og dermed registrerer de rettigheder, der tinglyses i fast ejendom, andelsbolig, køretøjer og andet

løsøre m.v. Efter gældende ret er der således alene én registreringsmyndighed i relation til

tinglysningsafgiftsloven.

Efter gældende ret skal der ikke betales registreringsafgift for registrering af ejerrettigheder over og

panterettigheder i luftfartøjer.

Det foreslås at ændre »Tinglysningsretten« til »registreringsmyndigheden« over alt i loven,

undtagen i § 4, stk. 3, 2. pkt., § 5, stk. 1, 7. pkt., § 19, stk. 1, 2. pkt., og § 28, stk. 2.

Med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås registreringsafgiften på luftfartøjer genindført. Det er Trafik-,

Bygge- og Boligstyrelsen, der er registreringsmyndighed for rettigheder, der registreres i

luftfartøjer. Derfor vil der med det foreslåede være to registreringsmyndigheder i forhold til

tinglysningsafgiftsloven. Det foreslåede er dermed en konsekvensændring. Der henvises i øvrigt til

lovforslagets § 1, nr. 12, hvor »Tinglysningsretten« foreslås ændret til

»Registreringsmyndigheden« i tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 3, 2. pkt., § 5, stk. 1, 7. pkt., og §

19, stk. 1, 2. pkt., lovforslagets § 1, nr. 29, hvor »Tinglysningsrettens« foreslås ændret til

»registreringsmyndighedens« i tinglysningsafgiftslovens § 19, stk. 1, 1. pkt., og lovforslagets § 1,

nr. 32, hvor »Tinglysningsretten giver« foreslås ændret til »Registreringsmyndigheden giver« og

»Tinglysningsretten bliver« til registreringsmyndigheden bliver« i tinglysningsafgiftslovens § 28,

stk. 2. Det foreslåede medfører, at bestemmelserne vil få samme ordlyd, som inden

registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019.

Til nr. 3

Efter tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, § 6, § 6 a, § 7, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, §

9, stk. 1, 1. og 2. pkt., skal der betales fast afgift ved tinglysning af andet end pant i fast ejendom

eller i andel i en andelsboligforening, herunder f.eks. tinglysning af ejerskifte i fast ejendom,

tinglysning af pant i andet end fast ejendom eller i andelsboligforening, tinglysning efter

tinglysningslovens § 42 d af ejendomsforbehold i motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne til

biler samt campingvogne m.v. Afgiften udgør 1.660 kr.

Det foreslås at indeksere afgifterne i tinglysningsafgiftsloven, hvorfor det foreslås at ændre »1.660

kr.« til »1.750 kr.« overalt i loven.

Det foreslås, at ændringen træder i kraft den 1. marts 2020, jf. lovforslagets § 9, stk. 1.

Til nr. 4

Efter tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, stk. 6, 2. pkt. og stk. 7, 2. og 3. pkt., § 5 b, stk. 1, 1-4.

pkt., og stk. 2, § 7, stk. 2, 2. pkt., § 9, stk. 1, 3. pkt., § 10, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., skal der

betales fast afgift ved tinglysning af pant, herunder bl.a. underpant i et ejerpantebrev, i fast ejendom

eller i andel i en andelsboligforening. Afgiften udgør 1.640 kr.

Det foreslås at indeksere afgifterne i tinglysningsafgiftsloven, hvorfor det foreslås at ændre »1.640

kr.« til »1.730 kr.« overalt i loven.

Det foreslås, at ændringen træder i kraft den 1. marts 2020, jf. lovforslagets § 9, stk. 1.

Til nr. 5

Det fremgår af tinglysningsafgiftslovens kapitel 1, hvilke tinglysninger der skal betales afgift af.

Efter gældende ret skal der bl.a. betales afgift ved tinglysning af ejerskifte af fast ejendom, pant og

ejendomsforbehold, jf. tinglysningsafgiftslovens § 1.

Efter gældende ret skal der ikke betales registreringsafgift for registrering af ejerrettigheder over og

panterettigheder i luftfartøjer.

Det foreslås, at der efter »tinglysning« i overskriften til tinglysningsafgiftslovens kapitel 1 indsættes

»og registrering«.

Som følge af, at det foreslås at genindføre registreringsafgiften på luftfartøjer, jf. lovforslagets § 1,

nr. 6, vil der, ud over at skulle betales afgift ved tinglysning, skulle betales afgift ved registrering af

ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer. Det foreslåede er dermed en

konsekvensændring af lovforslagets § 1, nr. 6. Det foreslåede medfører, at lovens kapitel 1 vil få

samme overskrift, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af

26. marts 2019.

Til nr. 6

I tinglysningsafgiftslovens § 1 oplistes de tinglysninger, der udløser tinglysningsafgift. Det er bl.a.

tinglysning af betinget eller endeligt ejerskifte af fast ejendom, pant og ejendomsforbehold, som

udløser tinglysningsafgift.

Efter gældende ret skal der ikke betales registreringsafgift af registrering af ejerrettigheder over og

panterettigheder i luftfartøjer.

Det foreslås at genindføre registreringsafgiften af registrering af ejerrettigheder over og

panterettigheder i luftfartøjer. På den baggrund foreslås det at indsætte nr. 5 og 6 i

tinglysningsafgiftslovens § 1, stk. 1. Det foreslås, at bestemmelserne genindføres med samme

ordlyd, som de havde, inden de blev ophævet med § 4, nr. 4 i lov nr. 270 af 26. marts 2019.

nr. 5

foreslås det, at der skal betales en afgift til statskassen for registrering af midlertidig og

endelig ejer af luftfartøj i Nationalitetsregistret. Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 25, at

registreringsafgiften for registrering af ejerrettigheder over luftfartøjer fastsættes i § 13, og at

afgiften skal udgøre 0,1 pct. af luftfartøjets værdi.

nr. 6

foreslås det, at der skal betales en afgift for registrering af pant, bortset fra retspant, i

luftfartøj i Rettighedsregistret over luftfartøjer. Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 25, at

registreringsafgiften for registrering af panterettigheder i luftfartøjer fastsættes i § 14, og at afgiften

skal udgøre 0,1 pct. af pantets værdi, samt at afgiften skal udgøre 1,5 pct. af pantets værdi for

registrering af pant i luftfartøjer, der vejer under 5.700 kg, eller som er registreret til højst 10

passagerer.

Andre registreringer end de, der er omfattet af de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 1, nr. 25

(de foreslåede bestemmelser i §§ 13 og 14), herunder registrering af adkomstændring ved selskabers

m.v.’s fusion, fission, omdannelse eller tilførsel af aktiver til sådanne selskaber samt registrering

m.v. i Rettighedsregistret over Luftfartøjer eller Nationalregistret af luftfartøjer hjemmehørende på

Færøerne eller i Grønland, er afgiftsfri, jf. lovforslagets § 1, nr. 25 (den foreslåede bestemmelse i §

15, stk. 1, nr. 1 og 2). Det foreslås, at tinglysningsafgiftslovens § 15, stk. 2, skal henvise til § 10,

stk. 2-4, der omhandler fritagelse for betaling af variabel tinglysningsafgift ved gaveoverdragelse til

den danske folkekirkes kirker, præsteembeder og menigheder, anerkendte trossamfund, fonde,

foreninger, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund, der er godkendt efter ligningslovens §

8 A, stk. 2, ligningslovens § 12, stk. 3, eller boafgiftslovens § 3, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 25.

Til nr. 7

Efter gældende ret skal der ikke betales afgift af registrering af ejerrettigheder over og

panterettigheder i luftfartøjer.

Det foreslås, at der i § 1 A, stk. 1, 1. pkt., efter »tinglysninger« indsættes »og registreringer«, og i

bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., § 16, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 20, stk. 1, § 23, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., og

§ 28, stk. 2, foreslås det at indsætte »eller registreringen« efter »tinglysningen«.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 6, at genindføre registreringsafgiften på luftfartøjer. Det betyder,

at tinglysningsafgiftsloven efter det foreslåede ikke alene skal gælde for tinglysninger, men også

registreringer af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer.

Efter tinglysningsafgiftslovens § 1 A skal der ikke betales afgift for tinglysninger, der sker som

følge af overdragelser af aktiver og passiver samt rettigheder eller pligter i medfør af

kommunalreformen, herunder mellem kommunale og amtskommunale feriefonde, der er oprettet i

henhold til ferielovens § 36, stk. 3, eller i medfør af en beslutning truffet af indenrigs- og

sundhedsministeren om ændring af den kommunale eller regionale inddeling eller om opløsning

eller udpegelse af et forpligtende kommunalt samarbejde. For at opnå afgiftsfrihed er det ifølge

bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., et krav, at dokumenterne ved anmeldelse til tinglysning skal være

påført en erklæring om, at tinglysningen er omfattet af 1. pkt.

Ved at indsætte »eller registreringer« i bestemmelsens

stk. 1, 1. pkt.,

sikres det, at registrering af

rettigheder over luftfartøjer i afgiftsmæssig henseende vil skulle behandles på samme måde som

tinglysning. Registrering af rettigheder over luftfartøjer vil efter det foreslåede ligeledes blive

omfattet af § 1 A, stk. 1, og dermed omfattet af afgiftsfrihed i samme omfang som de tilsvarende

tinglysninger. Det foreslåede medfører, at bestemmelsen vil få samme ordlyd, som inden

registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019.

Ved at indsætte »eller registreringen« i bestemmelsens

2. pkt.

sikres det efter det foreslåede, at det

vil være de samme dokumentationskrav, som vil gælde for registrering og tinglysning.

Efter tinglysningsafgiftslovens § 16, stk. 1, indtræder afgiftspligten som udgangspunkt ved

anmeldelsen til tinglysning og forfalder som udgangspunkt til betaling ved tinglysningen.

Ved at indsætte »eller registreringen« i bestemmelsens

stk. 1, 2. pkt.,

vil afgiftspligten for

registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer efter det foreslåede som

udgangspunkt også skulle indtræde og forfalde til betaling ved registrering. Der henvises i øvrigt til

lovforslagets § 1, nr. 25, hvor det foreslås at indsætte »eller registrering« i § 16, stk. 1, 1. pkt.

Efter § 16, stk. 2, kvitterer Tinglysningsretten for afgiftsbetalingen ved at påføre påtegning herom

på dokumentet, hvis afgiften skal betales ved tinglysningen.

Ved at indsætte »eller registreringen« i bestemmelsens

stk. 2,

vil registreringsmyndigheden efter det

foreslåede skulle kvittere for afgiftsbetalingen ved at påføre påtegning herom på dokumentet, hvis

afgiften skal betales ved registreringen. Registreringsmyndigheden er Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen for så vidt angår registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer,

mens Tinglysningsretten er registreringsmyndighed i relation til tinglysninger. Der henvises i øvrigt

til lovforslagets § 1, nr. 2, hvor det foreslås, at »Tinglysningsretten« ændres til

»registreringsmyndigheden« i § 16, stk. 2. Det foreslåede medfører, at bestemmelsen vil få samme

ordlyd, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts

2019.

Efter tinglysningsafgiftslovens § 20 forhøjes det skyldige afgiftsbeløb med 5 pct., hvis afgiften ikke

betales ved tinglysningen. Forhøjelsen er dog mindst 200 kr.

Ved at indsætte »eller registreringen« i bestemmelsens

stk. 1

vil det skyldige afgiftsbeløb ved

registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer efter det foreslåede ligeledes

blive forhøjet med 5 pct. (dog mindst 200 kr.), hvis afgiften ikke betales ved registreringen. Det

foreslåede medfører, at bestemmelsen vil få samme ordlyd, som inden registreringsafgiften på

luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019.

Efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, kan en afgift, som er indbetalt ved tinglysning,

godtgøres af Skatteforvaltningen efter anmodning. Den del af afgiftsbeløbet vedrørende tinglysning,

der ikke er beregnet som en procentdel, godtgøres ikke. Godtgørelse finder sted, når et af de i

bestemmelsens stk. 1, nr. 1-6, nævnte tilfælde kan dokumenteres.

Efter bestemmelsens nr. 4 kan den afgift, der er indbetalt ved tinglysning, efter anmodning

godtgøres af Skatteforvaltningen, når det kan dokumenteres, at et tinglyst pant eller et tinglyst

ejendomsforbehold er aflyst eller udslettet, og at der ved tinglysningen er sket en åbenbart fejlagtig

identifikation af det pantsatte, og denne fejl efterfølgende berigtiges ved fornyet tinglysning.

Anmodningen om godtgørelse skal indgives senest en måned efter, at den fejlagtige identifikation er

berigtiget ved fornyet tinglysning.

Ved at indsætte »eller registreringen« i bestemmelsens

stk. 1, nr. 4, 1. pkt.,

sikres det, at det også er

muligt at få godtgørelse for registreringsafgift i de tilfælde, hvor et registreret pant aflyses eller

udslettes, og der ved registreringen er sket en åbenbart fejlagtig identifikation af det pantsatte, og

denne fejl efterfølgende berigtiges ved fornyet registrering. Der henvises i øvrigt til lovforslagets §

1, nr. 26, hvor »eller registrering« foreslås indsat i bestemmelsens stk. 1, nr. 4, 1. og 2. pkt., og stk.

4, til lovforslagets § 1, nr. 27, hvor »eller registreret« foreslås indsat i bestemmelsens stk. 1, nr. 3 og

stk. 4, og til lovforslagets § 1, nr. 31, hvor »eller registreret« foreslås indsat i bestemmelsens stk. 1,

nr. 4, 1. pkt. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, hvor det foreslås, at

»Tinglysningsretten« ændres til »registreringsmyndigheden« i § 23, stk. 3 og til lovforslagets § 1,

nr. 30, hvor », eller et registreret ejerforhold angående luftfartøj er udslettet senest 9 måneder efter

registreringen« foreslås indsat i § 23, stk. 1, nr. 1. Det foreslåede medfører, at bestemmelsen vil få

samme ordlyd, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26.

marts 2019.

Efter tinglysningsafgiftslovens § 28, stk. 1, er Tinglysningsretten efter begæring fra

Skatteforvaltningen forpligtet til at videregive de oplysninger, som Tingslysningsretten er i

besiddelse af, der kan danne grundlag for kontrollen med afgiftens beregning og betaling.

Efter stk. 2 er Tingslysningsretten endvidere forpligtet til af egen drift at meddele

Skatteforvaltningen oplysninger, som Tingslysningsretten bliver opmærksom på i forbindelse med

tinglysning af ejer- og panterettigheder m.v., og som kan have betydning for afgiftskontrollen.

Ved at indsætte »eller registreringen« i bestemmelsens

stk. 2,

vil registreringsmyndigheden efter det

foreslåede også være forpligtet til af egen drift at meddele Skatteforvaltningen oplysninger, som

myndigheden bliver opmærksomme på i forbindelse med registrering af ejer- og panterettigheder

m.v. Registreringsmyndigheden er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen for så vidt angår registrering

af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer, mens Tinglysningsretten er

registreringsmyndighed i relation til tinglysninger. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2,

hvor det foreslås at »Tinglysningsretten« ændres til »registreringsmyndigheden overalt i loven,

herunder i § 28, stk. 1, og til lovforslagets § 1, nr. 32, hvor det foreslås, at »Tinglysningsretten

giver« ændres til »Registreringsmyndigheden giver« og »Tinglysningsretten bliver« ændres til

»registreringsmyndigheden bliver« i § 28, stk. 2. Det foreslåede medfører, at bestemmelsen vil få

samme ordlyd, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26.

marts 2019.

Til nr. 8

Efter tinglysningsafgiftslovens § 3, stk. 1, 1. pkt., medregnes det samlede kontante vederlag til

ejerskiftesummen ved beregningen af afgiften efter § 4. Tinglysningsafgiftslovens § 4 regulerer

afgiften for tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf.

Efter gældende ret skal der ikke betales afgift af registrering af ejerrettigheder over og

panterettigheder i luftfartøjer.

Det foreslås at ændre »§ 4« til »§§ 4 eller 13«, i

§ 3, stk. 1, 1. pkt.

Baggrunden for forslaget er, at det foreslås at genindføre registreringsafgiften på luftfartøjer, jf.

lovforslagets § 1, nr. 6. Afgiften for registrering af ejer af luftfartøjer eller andele heraf foreslås

reguleret i tinglysningsafgiftslovens § 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 25. Det foreslåede er således en

konsekvensændring af lovforslagets § 1, nr. 6 og 25.

Virkningen af det foreslåede er, at beregningsgrundlaget for afgiften ved registrering af

ejerrettigheder over luftfartøjer er det samme som ved tinglysning af ejerrettigheder over fast

ejendom. Dermed skal ejerskiftesummen medregnes til det samlede kontante vederlag ved

beregningen af afgiften. Hvad der efter § 3 henregnes til det samlede kontante vederlag foreslås

ikke ændret ved nærværende forslag. Det foreslåede medfører, at bestemmelsen vil få samme

ordlyd, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts

2019.

Til nr. 9

Efter tinglysningsafgiftslovens § 3, stk. 1, skal det samlede kontante vederlag medregnes til

ejerskiftesummen ved beregning af afgiften ved tinglysning af ejerrettigheder over fast ejendom.

Hvis en sådan ejerskiftesum ikke findes, beregnes afgiften efter § 4, stk. 2, jf. § 3, stk. 2.

Efter gældende ret skal der ikke betales afgift af registrering af ejerrettigheder over og

panterettigheder i luftfartøjer.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 6, at genindføre registreringsafgiften på luftfartøjer. På den

baggrund foreslås det at indsætte stk. 3 i tinglysningsafgiftslovens § 3. Det foreslås at bestemmelsen

genindføres med samme ordlyd, som bestemmelsen havde, inden den blev ophævet med § 4, nr. 7, i

lov nr. 270 af 26. marts 2019.

Det foreslås under den foreslåede § 13 i lovforslagets § 1, nr. 25, at afgiften skal udgøre 1 promille

af ejerskiftesummen eller, når registreringen ikke sker i forbindelse med et ejerskifte, værdien af

luftfartøjet på registreringstidspunktet. Såfremt der foreligger en ejerskiftesum, vil afgiften skulle

beregnes efter det foreslåede på baggrund af den foreslåede § 13.

Det foreslås, at

stk. 3

finder anvendelse på registrering af ejer af luftfartøjer, når der ikke foreligger

en ejerskiftesum - enten fordi der ikke foreligger et ejerskifte, eller fordi der ikke i forbindelse med

handlen er aftalt en ejerskiftesum, hvoraf afgiften kan beregnes. Den afgiftspligtige skal i disse

tilfælde vedlægge en begrundet angivelse af værdien af luftfartøjet efter bedste skøn i forbindelse

med anmeldelsen til registrering. Hvis angivelsen ikke vedlægges, eller hvis

registreringsmyndigheden finder, at der er tvivl om rigtigheden af angivelsen, skal

registreringsmyndigheden oversende spørgsmålet om opgørelse af værdien til afgiftsmyndigheden

til afgørelse, når registreringsekspeditionen er afsluttet. Anmelderen underrettes samtidig om

oversendelsen. Afgiftsmyndigheden efterprøver herefter den afgiftspligtiges angivelse af værdien

og lader om fornødent værdien fastsætte ved vurdering. Den afgiftspligtige hæfter for

omkostningerne ved en vurdering. Hvis vurderingen foretages, fordi den afgiftspligtiges angivelse

af værdien efter afgiftsmyndighedens skøn har været for lav, bæres omkostningerne dog af

statskassen, medmindre værdiansættelsen ligger mere end 10 pct. over den afgiftspligtiges

værdiangivelse. Når vurderingen foreligger, beregnes afgiften af afgiftsmyndigheden.

Det foreslås, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved vurderingen

af værdien, herunder bl.a. at ejerskiftesummen skal være udtryk for markedsprisen, og at denne

mindst skal være den markedspris, der kan opnås ved salg af luftfartøjet til ophugning, svarende til

skrotværdien, samt at vurderingen af luftfartøjet kan indbringes for retten med henblik på en

sagkyndig vurdering efter retsplejelovens regler om isoleret bevisoptagelse, hvis anmelderen og

Skatteforvaltningen ikke er enige om at få foretaget en vurdering ved en branchekyndig uden rettens

bistand.

Tilfælde, hvor der ikke foreligger et ejerskifte ved ejerregistrering i luftfartøjer, kan f.eks. være

registrering af ejerskab ved overflytning fra en udenlandsk til en dansk registrering, såsom

flyleasing.

Det bemærkes, at stk. 3 alene omhandler opgørelse og fastsættelse af værdien, hvor der ikke

foreligger en ejerskiftesum, og hvor spørgsmålet om opgørelse af værdien forelægges

Skatteforvaltningen til afgørelse. De tilfælde, hvor ejerskiftesummen foreligger oplyst, og der ikke

er tvivl om rigtigheden af denne, men hvor afgiften ikke betales ved anmeldelsen, eller der i øvrigt

er tvivl om afgiftens størrelse, er omhandlet af bestemmelserne i § 19, som i lovforslagets § 1, nr.

29, foreslås også at skulle gælde for registrering af rettigheder over luftfartøjer.

Til nr. 10

Tinglysningsafgiftslovens § 4 vedrører afgifter i forbindelse med tinglysning af ejerskifte af fast

ejendom eller andele heraf.

Efter stk. 1 udgør den faste afgift 1.660 kr. og den variable afgift 0,6 pct. af afgiftsgrundlaget for

tinglysning af ejerskifte af fast ejendom.

Efter stk. 2 beregnes den variable tinglysningsafgift som hovedregel af ejerskiftesummen, dog

mindst af den seneste på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi

eller ved ejerskifte af en ideel andel af en fast ejendom den forholdsmæssige andel heraf.

Bestemmelsen om beregningen af den variable tinglysningsafgift gælder alene ved tinglysning af

ejerskifte af fast ejendom. Ved ejerskifte af boliger omfattet af stk. 4 beregnes den variable afgift af

ejerskiftesummen.

Ejendomsværdien skal være oplyst ved anmeldelse til tinglysning af ejerskifte af fast ejendom. Hvis

ejendommen ikke er selvstændigt vurderet på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning, eller er der

i tiden mellem den senest offentliggjorte vurdering og anmeldelsen sket væsentlige forandringer

med hensyn til ejendommen, skal ejendommens værdi angives efter bedste skøn, og afgiften skal da

beregnes på grundlag af den angivne værdi.

Efter stk. 3 skal Tinglysningsretten i visse tilfælde oversende spørgsmålet om ejendommens værdi

til Skatteforvaltningen til afgørelse. Tinglysningsretten underretter samtidig anmelderen om

oversendelsen til Skatteforvaltningen, som om fornødent foranlediger ejendommen vurderet efter

ejendomsvurderingsloven. Den afgiftspligtige hæfter for omkostningerne ved vurderingen. Skyldes

vurderingen, at den afgiftspligtiges angivelse af værdien efter Skatteforvaltningens skøn har været

for lav, bæres omkostningerne dog af statskassen, medmindre værdiansættelsen ligger mere end 10

pct. over den afgiftspligtiges værdiansættelse. Det er ejendommens tilstand på tidspunktet for

anmeldelsen til tinglysning, der vil blive lagt til grund ved ansættelsen. Når ejendommen er

vurderet, beregner Skatteforvaltningen afgiften.

Efter stk. 4 udgør ejerskiftesummen grundlaget for beregningen af den variable tinglysningsafgift

for visse typer af ejerskifter. Ejerskiftesummen udgør det samlede kontante vederlag for

overdragelsen. De ejerskifter, der er omfattet af ejerskiftesumprincippet, er enfamilieshus,

flerfamilieshus eller fritidsbolig.

I stk. 5-7 præciseres de typer af ejendomme, der omfattes af begreberne enfamilieshus,

flerfamilieshus og fritidsboliger. Terminologien svarer til den, der i dag benyttes i

tinglysningssystemet.

I de tilfælde, hvor der sker ejerskifte af ejendomme, som anvendes som blandet beboelses- og

erhvervsejendom, skal afgiftsgrundlaget beregnes efter stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 8. Det betyder, at den

variable afgift i disse tilfælde skal beregnes af den højeste sum af enten ejerskiftesummen eller

ejendomsværdien.

Af stk. 9 følger, at det kun er i de situationer, hvor ejerskiftesummen ikke kan opgøres, at det er den

seneste offentliggjorte ejendomsvurdering, der skal danne grundlag for beregningen af den variable

del af afgiften (0,6 pct.). Bestemmelsen kan f.eks. blive aktuel i de tilfælde, hvor handelsprisen ikke

kendes på tinglysningstidspunktet.

Stk. 10 indeholder en værnsregel ved ejerskifte af de boliger, der er omfattet af § 4, stk. 4-7, når

ejerskiftet ikke er sket i almindelig fri handel.

Bestemmelsen omfatter bl.a. de situationer, hvor ejerskiftet er sket mellem familiemedlemmer,

mellem to koncernforbundne selskaber, eller mellem et selskab og personer, der f.eks. gennem

betydelige ejerandele eller stemmerettigheder har bestemmende indflydelse i det pågældende

selskab. I de tilfælde, hvor ejerskiftesummen udgør 85 pct. eller over 85 pct. af den seneste

ejendomsvurdering, er ejerskiftesummen beregningsgrundlaget for fastsættelse af

tinglysningsafgiften.

I stk. 11 og 12 er der fastsat bemyndigelsesbestemmelser, hvorefter skatteministeren kan fastsætte

regler om pligt til at afgive dokumentation eller oplysninger til brug for beregningen af og

kontrollen med afgift efter stk. 2 og 4-10 og om fremgangsmåden ved vurderingen af værdien efter

stk. 3, 6.-8. pkt.

Det foreslås at nyaffatte tinglysningsafgiftslovens § 4 med virkning for ejerskifter, der er anmeldt til

tinglysning fra og med den 1. januar 2022, jf. lovforslagets § 9, stk. 3.

Efter det foreslåede vil det komme til at fremgå af tinglysningsafgiftslovens

§ 4, stk. 1,

at afgiften

udgør 1.750 kr. og 0,6 pct. af ejerskiftesummen for tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller

andele heraf. Ejerskiftesummen skal være oplyst ved anmeldelse til tinglysning af ejerskifte af fast

ejendom.

Efter det foreslåede

stk. 2

vil der ved anmeldelse til tinglysning af ejerskifte af ejerboliger, jf.

ejendomsvurderingslovens § 4, skulle oplyses den senest offentliggjorte eller meddelte

ejendomsværdi eller ved ejerskifte af en ideel andel af en fast ejendom den forholdsmæssige andel

heraf. Hvis ejendommen ikke er selvstændigt vurderet på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning,

eller hvis der i tiden mellem den senest offentliggjorte vurdering og anmeldelsen er sket væsentlige

forandringer med hensyn til ejendommen, vil ejendommens værdi skulle angives efter bedste skøn.

Efter det foreslåede stk.

skal registreringsmyndigheden oversende spørgsmålet om ejendommens

værdi til Skatteforvaltningen til afgørelse, når tinglysningsekspeditionen er afsluttet, hvis værdien

efter stk. 2 ikke angives, eller registreringsmyndigheden er i tvivl om rigtigheden af værdien.

Registreringsmyndigheden underretter samtidig anmelderen om oversendelsen til

Skatteforvaltningen, som om fornødent foranlediger ejendommen vurderet efter

ejendomsvurderingsloven.

Efter det foreslåede

stk. 4

vil afgiften skulle beregnes af den senest offentliggjorte eller meddelte

ejendomsværdi på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning eller ved ejerskifte af en ideel andel af

en ejendom af den forholdsmæssige andel heraf, hvis der ikke foreligger en ejerskiftesum ved

ejerskifte af en ejendom, som nævnt i stk. 2. Foreligger der ikke en ejendomsværdi, eller er der i

tiden mellem den senest offentliggjorte vurdering og anmeldelsen sket væsentlige forandringer med

hensyn til boligen, beregnes afgiften af værdien enten efter stk. 2 eller stk. 3.

Er ejerskifte af en af ejendommene i stk. 2, ikke sket som almindelig fri handel, og udgør

ejerskiftesummen et beløb, der er mindre end 80 pct. af den seneste offentliggjorte eller meddelte

ejendomsværdi på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning eller den skønnede eller fastsatte værdi

efter stk. 2 og 3, vil afgiften skulle beregnes af 80 pct. af denne værdi, jf. det foreslåede i

stk. 5.

Ved

ejerskifte af en ideel andel af en ejendom efter stk. 4 gælder procentandelen på 80 pct. den

forholdsmæssige andel af ejendomsværdien.

Efter det foreslåede

stk. 6

skal den afgiftspligtige ved anmeldelsen vedlægge en begrundet angivelse

af værdien af ejendommen efter bedste skøn, hvis der ved ejerskifte af fast ejendom bortset fra

ejendommene nævnt i stk. 2, ikke foreligger en ejerskiftesum, hvoraf afgiften kan beregnes.

Vedlægges angivelsen ikke, eller er registreringsmyndigheden i tvivl om rigtigheden af den angivne

værdi, oversender registreringsmyndigheden spørgsmålet om opgørelse af værdien til

Skatteforvaltningen til afgørelse, når registreringsekspeditionen er afsluttet.

Registreringsmyndigheden underretter samtidig anmelderen om oversendelsen til

Skatteforvaltningen, som om fornødent foranlediger ejendommen vurderet efter

ejendomsvurderingsloven.

Efter det foreslåede

stk. 7

skal der ved anmeldelse til tinglysning afgives en erklæring om, at

ejerskiftet ikke er sket som almindelig fri handel, hvis ejerskiftet af fast ejendom, bortset fra

ejendommene nævnt i stk. 2, ikke er sket som almindelig fri handel mellem uafhængige parter.

Afgiften skal i disse tilfælde beregnes af en ejerskiftesum svarende til, hvis ejerskiftet var sket på

almindelige markedsvilkår. Ved anmeldelsen skal ejerskiftesummen angives. Hvis

ejerskiftesummen ikke angives, eller er registreringsmyndigheden i tvivl om den angivne værdis

rigtighed, oversender registreringsmyndigheden spørgsmålet om opgørelse af værdien til

Skatteforvaltningen til afgørelse, når registreringsekspeditionen er afsluttet efter bestemmelserne i

det foreslåede stk. 6, 2.-5. pkt.

Efter det foreslåede

stk. 8

kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om pligt til at afgive

erklæringer, dokumentation eller oplysninger til brug for beregningen af og kontrollen med afgift

efter stk. 2-7.

Efter det foreslåede

stk. 9

kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved

vurderingen af værdien efter stk. 3, 6.-8. pkt.

Bestemmelsen er blevet nyaffattet og ændret en del gange, bl.a. på grund af udskydelsen af de nye

ejendomsvurderinger, som opsummeres i det følgende i relevant omfang, da bemærkninger

vedrørende disse ændringer fortsat skal være gældende, jf. sidste afsnit.

Bestemmelsen er nyaffattet ved § 4, nr. 2, i lov nr. 688 af 8. juni 2017. Efter denne ændringslovs

overgangsbestemmelse, jf. § 22, stk. 11, i lov nr. 688 af 8. juni 2017, har nyaffattelsen dog alene

virkning for ejerskifter, der ville blive anmeldt til tinglysning fra og med den 1. januar 2020.

§ 4 blev endvidere nyaffattet med virkning for ejerskifte, der er anmeldt til tinglysning der fra og

med den 1. januar 2022, jf. § 8, nr. 2, og § 13, stk. 3, i lov nr. 1729 af 27. december 2018, således at

ordlyden ville komme til at svare til den, der blev vedtaget ved lov nr. 688 af 8. juni 2017. Dette var

en konsekvens af, at vurderingerne blev videreført med yderligere to år. Det var på den baggrund

nødvendigt at udskyde virkningstidspunktet for den nyaffattede § 4 med yderligere to år, parallelt

med videreførelsen af vurderingerne med yderligere to år.

Herudover blev § 4 nyaffattet med ikrafttrædelse den 1. januar 2022 som konsekvens af, at

registreringsafgiften på luftfartøjer blev ophævet, jf. § 4, nr. 12, i lov nr. 270 af 26. marts 2019.

I lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås den faste afgift på 1.660 kr. ved indeksering forhøjet til 1.750 kr.

fra og med den 1. marts 2020.

Da tinglysningsafgiftslovens § 4 er nyaffattet med ikrafttrædelse den 1. januar 2022 med den

nuværende sats på 1.660 kr., jf. § 4, nr. 12, i lov nr. 270 af 26. marts 2019, vil der skulle betales fast

afgift med 1.660 kr. fra og med den 1. januar 2022, når bestemmelsen træder i kraft.

For at få den indekserede sats indsat i bestemmelsen, er det nødvendigt at ophæve § 4, nr. 12, i lov

nr. 270 af 26. marts 2019 og indsætte den samme ordlyd af § 4 i nærværende lovforslag med den

indekserede sats, således at bestemmelsen ikke fra og med den 1. januar 2022 indeholder den

nuværende sats. § 4, nr. 12, i lov nr. 270 af 26. marts 2019 foreslås ophævet med lovforslagets § 8,

nr. 1.

Formålet med nyaffattelsen er således alene, at den foreslåede indeksering af den faste afgift bliver

indsat i den fremtidige nyaffattelse af § 4, som efter det foreslåede vil skulle træde i kraft den 1.

januar 2022. Der foreslås ikke derudover materielle ændringer af den retstilstand, som er beskrevet i

bemærkningerne til § 4, nr. 2, jf. Folketingstidende, 2016-17, A, L212 som fremsat, side 96-98, § 8,

nr. 2, jf. Folketingstidende, 2018-19, A, L 115 som fremsat, side 58, samt § 4, nr. 12, jf.

Folketingstidende 2018-19, B, Betænkning, side 4f.

Til nr. 11

Efter tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., udgør afgiften for tinglysning af ejerskifte af fast

ejendom eller andele heraf 1.660 kr. Udover den faste afgift på 1.660 kr. udgøres afgiften ved

tinglysning af ejerskifte af fast ejendom også af en variabel afgift på 0,6 pct.

Det foreslås at nyaffatte tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, 1. pkt. Bestemmelsen foreslås herefter

at få følgende ordlyd: »For tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf udgør afgiften

1.850 kr. og 0,6 pct. af afgiftsgrundlaget efter stk. 2 og 4-10.«

Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2023, jf. lovforslagets § 9, stk. 4. Formålet

med nyaffattelsen er alene at indsætte den indekserede afgiftssats i bestemmelsen. Det foreslåede

indeholder ikke derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand.

Til nr. 12

Efter gældende ret skal der alene betales afgift efter tinglysningsafgiftsloven ved tinglysning af de i

§ 1 nævnte rettigheder. Det er Tinglysningsretten, der er registreringsmyndighed i henhold til loven

og dermed registrerer de rettigheder, der tinglyses i fast ejendom, andelsbolig, køretøjer og andet

løsøre m.v. Efter gældende ret er der således alene én registreringsmyndighed i relation til

tinglysningsafgiftsloven.

Efter gældende ret skal der ikke betales registreringsafgift for registrering af ejerrettigheder over og

panterettigheder i luftfartøjer.

Det foreslås, at »Tinglysningsretten« ændres til »Registreringsmyndigheden« i § 4, stk. 3, 2. pkt., §

5, stk. 1, 7. pkt., og § 19, stk. 1, 2. pkt.

Med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås registreringsafgiften på luftfartøjer genindført. Det er Trafik-,

Bygge- og Boligstyrelsen, der er registreringsmyndighed for rettigheder, der registreres i

luftfartøjer. Derfor vil der med det foreslåede være to registreringsmyndigheder i forhold til

tinglysningsafgiftsloven. Det foreslåede er dermed en konsekvensændring. Der henvises i øvrigt til

lovforslagets § 1, nr. 2, hvor »Tinglysningsretten« foreslås ændret til »registreringsmyndigheden«

overalt i loven, bortset fra i tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 3, 2. pkt., § 5, stk. 1, 7. pkt., og § 19,

stk. 1, 2. pkt., og til lovforslagets § 1, nr. 29, hvor »Tinglysningsrettens« foreslås ændret til

»registreringsmyndighedens« i tinglysningsafgiftslovens § 19, stk. 1, 1. pkt.

Til nr. 13

Efter tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1, 1. pkt., udgør afgiften for tinglysning af pant, bortset fra

retspant, 1.660 kr. og 1,5 pct. af det pantsikrede beløb.

Det foreslås at nyaffatte tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1, 1. pkt. Bestemmelsen foreslås herefter

at få følgende ordlyd: »For tinglysning af pant, bortset fra retspant, udgør afgiften 1.850 kr. og 1,5

pct. af det pantsikrede beløb.«

Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2023, jf. lovforslagets § 9, stk. 4. Formålet

med nyaffattelsen er alene at indsætte den indekserede afgiftssats i bestemmelsen. Det foreslåede

indeholder ikke derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand.

Til nr. 14

Efter tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, 1. pkt., udgør afgiften for tinglysning af pant, bortset fra

retspant, i fast ejendom eller i en andel i en andelsboligforening 1.640 kr. og 1,45 pct. af det

pantsikrede beløb.

Det foreslås at nyaffatte tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, 1. pkt. Bestemmelsen foreslås

herefter at få følgende ordlyd: »For tinglysning af pant, bortset fra retspant, i fast ejendom eller i en

andel i en andelsboligforening udgør afgiften 1.825 kr. og 1,45 pct. af det pantsikrede beløb.«

Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2023, jf. lovforslagets § 9, stk. 4. Formålet

med nyaffattelsen er alene at indsætte den indekserede afgiftssats i bestemmelsen. Det foreslåede

indeholder ikke derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand.

Til nr. 15

Efter tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, udgør afgiften for tinglysning af pant, bortset fra

retspant, i fast ejendom eller i en andel i en andelsboligforening 1.640 kr. og 1,45 pct. af det

pantsikrede beløb.

Det foreslås at nyaffatte tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1. Bestemmelsen foreslås herefter at få

følgende ordlyd: »For tinglysning af pant i fast ejendom eller i en andel i en andelsboligforening

udgør afgiften 1.825 kr. og 1,25 pct. af det pantsikrede beløb. Dog er tinglysning af pant, bortset fra

pant ifølge skadesløsbrev, fritaget for afgiften på 1,25 pct. af den del af det pantsikrede beløb, som

ikke overstiger den tinglyste hovedstol på et eksisterende tinglyst pant i samme ejendom eller

samme andel i en andelsboligforening, jf. dog stk. 5. Fritagelsen i 2. pkt., gælder dog ikke, hvis det

hidtidige pant er tinglyst ved et skadesløsbrev. § 5, stk. 1, 2.-8. pkt., finder tilsvarende anvendelse,

dog ikke for tinglysning af pant for indekslån, der ydes efter realkreditloven.«

Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2026, jf. lovforslagets § 9, stk. 5.

Bestemmelsen blev senest nyaffattet ved § 20, nr. 7, i lov nr. 1728 af 27. december 2018. Ifølge

bemærkningerne til § 20, nr. 7, var formålet med nyaffattelsen at ensarte og forenkle

tinglysningsafgiften, ved at udvide anvendelsesområdet for § 5 a, stk. 1, jf. Folketingstidende 2018-

19, A, L103 som fremsat, side 64f.

Som en del af dette forslag blev den variable afgift nedsat fra 1,5 pct. til 1,45 pct. I den forbindelse

blev det yderligere fastsat, at den variable afgift nedsættes igen den 1. januar 2026 til 1,25 pct., jf. §

20, nr. 8 i lov nr. 1728 af 27. december 2018. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne hertil, jf.

Folketingstidende, 2018-19, A, L103 som fremsat, side 65.

I lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås den faste afgift på 1.640 kr. i § 5 a, stk. 1, 1. pkt., forhøjet ved

indeksering til 1.825 kr. fra og med den 1. januar 2023.

Da tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, er nyaffattet med ikrafttrædelse den 1. januar 2026 med

den nuværende sats på 1.640 kr., jf. § 20, nr. 8, i lov nr. 1728 af 27. december 2018, vil der skulle

betales fast afgift med 1.640 kr. fra og med den 1. januar 2026, når bestemmelsen træder i kraft.

For at få den indekserede sats indsat i bestemmelsen, er det nødvendigt at ophæve § 20, nr. 8, i lov

nr. 1728 af 27. december 2018 og indsætte den samme ordlyd af § 5 a, stk. 1, i nærværende

lovforslag med den indekserede sats, således at bestemmelsen ikke fra og med den 1. januar 2026

indeholder den nuværende sats. § 20, nr. 8, i lov nr. 1728 af 27. december 2018 foreslås ophævet i

lovforslagets § 7, nr. 1.

Nedsættelsen af den variable afgift foreslås fastholdt.

Formålet med nyaffattelsen er således alene at indsætte den indekserede afgiftssats i bestemmelsen.

Det foreslåede indeholder ikke derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand.

Til nr. 16

Efter tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, udgør afgiften for tinglysning af pant, bortset fra

retspant, i fast ejendom eller i en andel i en andelsboligforening 1.640 kr. og 1,45 pct. af det

pantsikrede beløb.

§ 5 a, stk. 6 angår tinglysning af ændringer i pant i fast ejendom eller i en andel i en

andelsboligforening. I 1. pkt. reguleres ændringer i form af forhøjelse af det pantsikrede beløb på

pantebreve som nævnt i § 5 a, stk. 1. I disse situationer skal der beregnes afgift efter stk. 1, 1. pkt.,

af forskellen mellem den nye hovedstol og den tidligere tinglyste hovedstol.

Bestemmelsens 2. pkt. angår andre ændringer end dem i 1. pkt. og de i § 5 a, stk. 7, nævnte

ændringer vedrørende panthæftelsen, herunder pantsætterskifte. For tinglysning af sådanne

ændringer betales en afgift på 1.640 kr., jf. § 8, stk. 1, nr. 7.

Tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 7, angår tinglysning af ændringer, hvorved der inddrages anden

eller yderligere fast ejendom eller andel i en andelsboligforening under pantet. I disse situationer

skal der betales afgift efter stk. 1. Herudover fremgår det af stk. 7, 2. pkt., at ved tinglysning af

pantebrevspåtegninger som en del af en samlet matrikulær ændring udgør afgiften 1.640 kr. Efter

bestemmelsens 3. pkt. udgør afgiften 1.640 kr. ved tinglysning af en matrikulær ændring.

I tinglysningsafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 1-12, oplistes tinglysninger, som er afgiftsfri. Efter stk. 1,

nr. 7, skal der ikke betales afgift ved tinglysning af overdragelse til eje eller pant af et allerede

tinglyst pantebrev til en anden panthaver, forudsat at der ikke sker en forhøjelse af det pantsikrede

beløb.

Det foreslås at nyaffatte tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 6, 2. pkt. Bestemmelsen foreslås

herefter at få følgende ordlyd: »For tinglysning af andre ændringer end de i 1. pkt. og i stk. 7

nævnte vedrørende panthæftelsen, herunder pantsætterskifte, betales en afgift på 1.825 kr., jf. dog §

8, stk. 1, nr. 7.«

Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2023, jf. lovforslagets § 9, stk. 4. Formålet

med nyaffattelsen er alene at indsætte den indekserede afgiftssats i bestemmelsen. Det foreslåede

indeholder ikke derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand.

Til nr. 17

Efter tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, udgør afgiften for tinglysning af pant i fast ejendom

eller i en andel i en andelsboligforening 1.640 kr. og 1,45 pct. af det pantsikrede beløb.

Tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 7, angår tinglysning af ændringer, hvorved der inddrages anden

eller yderligere fast ejendom eller andel i en andelsboligforening under pantet. I disse situationer

skal der betales afgift efter stk. 1. Herudover fremgår det af stk. 7, 2. pkt., at ved tinglysning af

pantebrevspåtegninger som en del af en samlet matrikulær ændring udgør afgiften 1.640 kr. Efter

bestemmelsens 3. pkt. udgør afgiften 1.640 kr. ved tinglysning af en matrikulær ændring.

Det foreslås at nyaffatte tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 7, 2. og 3. pkt. Bestemmelsen foreslås

herefter at få følgende ordlyd: »Ved tinglysning af pantebrevspåtegninger som en del af en samlet

matrikulær ændring udgør afgiften 1.825 kr. Ved tinglysning af en matrikulær ændring udgør

afgiften 1.825 kr.«

Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2023, jf. lovforslagets § 9, stk. 4. Formålet

med nyaffattelsen er alene at indsætte den indekserede afgiftssats i bestemmelsen. Det foreslåede

indeholder ikke derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand.

Til nr. 18

Efter tinglysningsafgiftslovens § 5 b, stk. 1, 1. pkt., udgør afgiften 1.640 kr. ved tinglysning af

underpant i et ejerpantebrev jf. tinglysningslovens § 1 a, stk. 1, og § 42 j, stk. 3, og

videreoverdragelse af et allerede tinglyst underpant i et ejerpantebrev til en anden panthaver, jf.

tinglysningslovens § 1 a, stk. 4, og § 42 j, stk. 7.

Efter 2. pkt. skal der ved forhøjelse af underpantsætninger nævnt i 1. pkt. betales en afgift på 1.640

kr.

I 3. og 4. pkt., præciseres det, i hvilke tilfælde der ikke skal betales afgift efter bestemmelsens 1.

pkt. Det er således fastsat, at der ikke skal betales en afgift på 1.640 kr. for underpant i et

ejerpantebrev efter 1. pkt., når underpant eller en forhøjelse heraf tinglyses i samme anmeldelse

som tinglysning af det ejerpantebrev, der underpantsættes. Herudover skal der ligeledes ikke betales

en afgift på 1.640 kr. for underpant i et ejerpantebrev efter 1. pkt., når underpant eller en forhøjelse

heraf tinglyses i samme anmeldelse som tinglysning af en forhøjelse af det ejerpantebrev, der

underpantsættes.

Efter stk. 2 skal der ved tinglysning af overdragelse til pant af et allerede tinglyst pantebrev med

pant i fast ejendom eller andel i en andelsboligforening til en anden panthaver, forudsat at der ikke

sker en forhøjelse af det pantsikrede beløb, betales en fast afgift på 1.640 kr.

Det foreslås at nyaffatte tinglysningsafgiftslovens § 5 b. Bestemmelsen foreslås herefter at få

følgende ordlyd: »§

5 b.

Ved tinglysning af underpant i et ejerpantebrev, jf. tinglysningslovens § 1

a, stk. 1, og § 42 j, stk. 3, og videreoverdragelse af et allerede tinglyst underpant i et ejerpantebrev

til en anden panthaver, jf. tinglysningslovens § 1 a, stk. 4, og § 42 j, stk. 7, udgør afgiften 1.825 kr.

Ved forhøjelse af underpantsætninger nævnt i 1. pkt. betales en afgift på 1.825 kr. Der skal ikke

betales en afgift på 1.825 kr. for underpant i et ejerpantebrev efter 1. pkt., når underpant eller en

forhøjelse heraf tinglyses i samme anmeldelse som tinglysning af det ejerpantebrev, der

underpantsættes. Der skal ligeledes ikke betales en afgift på 1.825 kr. for underpant i et

ejerpantebrev efter 1. pkt., når underpant eller en forhøjelse heraf tinglyses i samme anmeldelse

som tinglysning af en forhøjelse af det ejerpantebrev, der underpantsættes.

Stk. 2.

Ved tinglysning af frempantsætning af et allerede tinglyst pantebrev med pant i fast ejendom

eller andel i en andelsboligforening, forudsat at der ikke sker en forhøjelse af det pantsikrede beløb,

betales en fast afgift på 1.825 kr.«

Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2023, jf. lovforslagets § 9, stk. 4. Formålet

med nyaffattelsen er alene at indsætte den indekserede afgiftssats i bestemmelsen. Det foreslåede

indeholder ikke derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand. Der henvises til

bemærkningerne til § 20, nr. 19, hvor § 5 b blev nyaffattet, jf. Folketingstidende, 2018-19, A, L103

som fremsat, side 67. Herudover henvises der til bemærkningerne til § 6, nr. 5, hvor

tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, 3. og 4. pkt., blev indsat for at præcisere retstilstanden, jf.

Folketingstidende, 2019-20, A, L27 som fremsat, side 37-38.

Til nr. 19

Efter tinglysningsafgiftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt., udgør afgiften for tinglysning efter

tinglysningslovens § 42 d af ejendomsforbehold i motorkøretøjer, påhængs- og sættevogne til biler

samt campingvogne 1.660 kr. og 1,5 pct. af det beløb, ejendomsforbeholdet skal sikre på

tidspunktet for anmeldelsen.

Det foreslås at nyaffatte tinglysningsafgiftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt. Bestemmelsen foreslås herefter

at få følgende ordlyd: »For tinglysning efter tinglysningslovens § 42 d af ejendomsforbehold i

motorkøretøjer, påhængs- og sættevogne til biler samt campingvogne udgør afgiften 1.850 kr. og

1,5 pct. af det beløb, ejendomsforbeholdet skal sikre på tidspunktet for anmeldelsen.«

Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2023, jf. lovforslagets § 9, stk. 4. Formålet

med nyaffattelsen er alene at indsætte den indekserede afgiftssats i bestemmelsen. Det foreslåede

indeholder ikke derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand.

Til nr. 20

Efter tinglysningsafgiftslovens § 6 a, stk. 1, 1. pkt., udgør afgiften 1.660 kr. for tinglysning af

adkomstændringer ved selskabers m.v. fusion, fission, omdannelse eller tilførsel af aktiver til

sådanne selskaber.

Det foreslås at nyaffatte tinglysningsafgiftslovens § 6 a, stk. 1, 1. pkt. Bestemmelsen foreslås

herefter at få følgende ordlyd: »For tinglysning af adkomstændringer ved selskabers m.v. fusion,

fission, omdannelse eller tilførsel af aktiver til sådanne selskaber udgør afgiften 1.850 kr.«

Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2023, jf. lovforslagets § 9, stk. 4. Formålet

med nyaffattelsen er alene at indsætte den indekserede afgiftssats i bestemmelsen. Det foreslåede

indeholder ikke derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand.

Til nr. 21

Efter tinglysningsafgiftslovens § 7 skal der for andre tinglysninger, der ikke er omfattet af lovens §§

4-6 a, betales en afgift på 1.660 kr., jf. dog § 8. Tinglysningsafgiftslovens § 8 oplister de

tinglysninger, som er afgiftsfri.

I stk. 2 er det fastsat, at hvis anmeldelsen udløser tinglysning af flere rettigheder på en eller flere

faste ejendomme eller i flere løsøregenstande m.v., udgør afgiften 1.660 kr. for hver rettighedstype.

Afgiften udgør dog 1.640 kr. for tinglysning af flere rettigheder omfattet af § 5 a.

Tinglysningsafgiftslovens § 5 a angår tinglysning af pant i fast ejendom eller i andel af

andelsboligforening, hvor den faste afgift alene udgør 1.640 kr.

I stk. 3 er fastsat, at hvis anmeldelsen udløser tinglysning af navne- og adresseændringer, udgør

afgiften 1.660 kr. Dette gælder dog ikke, hvis anmeldelsen alene er begrundet i, at en af parterne,

eller den som skal modtage meddelelser om pantet, selv skifter navn eller ændrer adresse, uden at

der sker et identitetsskift.

Det foreslås at indeksere de faste afgifter i tinglysningsafgiftsloven, hvorfor det foreslås at nyaffatte

tinglysningsafgiftslovens § 7, således at bestemmelsen får følgende ordlyd: »§

For andre

tinglysninger der ikke er omfattet af §§ 4- 6 a, udgør afgiften 1.850 kr., jf. dog § 8.

Stk. 2.

Udløser anmeldelsen tinglysning af flere rettigheder på en eller flere faste ejendomme eller i

flere løsøregenstande m.v., udgør afgiften 1.850 kr. for hver rettighedstype. Afgiften udgør dog

1.825 kr. for tinglysning af flere rettigheder omfattet af § 5 a.

Stk. 3.

Udløser anmeldelsen tinglysning af navne- og adresseændringer, udgør afgiften 1.850 kr.

Dette gælder dog ikke, hvis anmeldelsen alene er begrundet i, at en af parterne, eller den, som skal

modtage meddelelser om pantet, selv skifter navn eller ændrer adresse, uden at der sker et

identitetsskift.«

Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2023, jf. lovforslagets § 9, stk. 4. Formålet

med nyaffattelsen er alene at indsætte den indekserede afgiftssats i bestemmelsen. Det foreslåede

indeholder ikke derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand.

Til nr. 22

Efter tinglysningsafgiftslovens § 9, stk. 1, skal der ved tinglysninger på flere ejendomme, der sker

som led i en samlet pantsætning, et samlet ejerskifte eller en samlet pålæggelse af servitut, og som

bygger på et retsforhold mellem samme parter, alene betales én afgift på 1.660 kr. ud over den

variable afgift, der er nævnt i § 4, stk. 1. Sker der tinglysning af flere rettighedstyper, betales alene

en afgift på 1.660 kr. pr. rettighedstype. Sker tinglysninger på flere ejendomme som led i en samlet

pantsætning, der er omfattet af § 5 a, betales ud over den variable afgift nævnt i § 5 a alene én afgift

på 1.640 kr.

Det foreslås at nyaffatte tinglysningsafgiftslovens § 9, stk. 1. Bestemmelsen foreslås herefter at få

følgende ordlyd: »Ved tinglysninger på flere ejendomme, der sker som led i et samlet ejerskifte

eller en samlet pålæggelse af en servitut, og som bygger på et retsforhold mellem samme parter,

betales ud over den variable afgift, der er nævnt i § 4, stk. 1, alene én afgift på 1.850 kr. Sker der

tinglysning af flere rettighedstyper, udgør afgiften dog 1.850 kr. pr. rettighedstype. Sker

tinglysninger på flere ejendomme som led i en samlet pantsætning, der er omfattet af § 5 a, betales

ud over den variable afgift nævnt i § 5 a alene én afgift på 1.825 kr.«

Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2023, jf. lovforslagets § 9, stk. 4. Formålet

med nyaffattelsen er alene at indsætte den indekserede afgiftssats i bestemmelsen. Det foreslåede

indeholder ikke derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand. Der henvises i øvrigt

til bemærkningerne til § 20, nr. 24, jf. Folketingstidende 2018-19, A, L103 som fremsat, side 68,

hvor tinglysningsafgiftslovens § 9, stk. 1, blev nyaffattet.

Til nr. 23

I tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 1, er det fastsat, at selvom de i bestemmelsens nr. 1 og 2,

nævnte tinglysninger er omfattet af § 4 eller § 5, skal der alene beregnes afgift efter stk. 7, og selv

om en tinglysning er omfattet af § 5 a, beregnes alene en afgift på 1.640 kr.

Det drejer sig om 1) ejerskifte eller pantsætning af fast ejendom mellem ægtefæller, der finder sted

som følge af opløsning af formuefællesskab og 2) længstlevende ægtefælles indtræden i afdøde

ægtefælles rettigheder og forpligtelser.

Det foreslås at nyaffatte tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 1, 1. pkt. Bestemmelsen foreslås

herefter at få følgende ordlyd: »Selv om en tinglysning er omfattet af § 4 eller § 5, beregnes kun

afgift efter § 7, og selv om en tinglysning er omfattet af § 5 a, beregnes alene en afgift på 1.825 kr.,

for tinglysning af:«

Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2023, jf. lovforslagets § 9, stk. 4. Formålet

med nyaffattelsen er alene at indsætte den indekserede afgiftssats i bestemmelsen. Det foreslåede

indeholder ikke derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand. Der henvises i øvrigt

til bemærkningerne til § 6, nr. 7, hvor § 10, stk. 1, 1. pkt., blev ændret, jf. Folketingstidende 2019-

20, A, L27 som fremsat, side 39.

Til nr. 24

I tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 2, 1. pkt., er det fastsat, at selv om en tinglysning er omfattet af

§ 4, beregnes kun afgift efter § 7, og selv om en tinglysning er omfattet af § 5 a, beregnes kun en

afgift på 1.640 kr. for tinglysning af ejerskifte i forbindelse med gaveoverdragelse af en fast

ejendom til den danske folkekirkes kirker, præsteembeder og menigheder eller anerkendte

trossamfund her i landet.

Det foreslås at nyaffatte tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 2, 1. pkt. Bestemmelsen foreslås

herefter at få følgende ordlyd: »Selv om en tinglysning er omfattet af § 4 beregnes kun afgift efter §

7, og selv om en tinglysning er omfattet af § 5 a, beregnes kun en afgift på 1.825 kr., for tinglysning

af ejerskifte i forbindelse med gaveoverdragelse af en fast ejendom til den danske folkekirkes

kirker, præsteembeder og menigheder eller anerkendte trossamfund her i landet.«

Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2023, jf. lovforslagets § 9, stk. 4. Formålet

med nyaffattelsen er alene at indsætte den indekserede afgiftssats i bestemmelsen. Det foreslåede

indeholder ikke derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand. Der henvises i øvrigt

til bemærkningerne til § 6, nr. 8, hvor § 10, stk. 2, 1. pkt. blev ændret, jf. Folketingstidende 2019-

20, A, L27 som fremsat, side 39.

Til nr. 25

Efter gældende ret skal der ikke betales registreringsafgift for registrering af ejerrettigheder over og

panterettigheder i luftfartøjer.

Efter lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås det at genindføre afgiften på registrering af ejerrettigheder

over og panterettigheder i luftfartøjer. Det foreslås at indsætte §§ 13-15 i tinglysningsafgiftsloven.

Det foreslås at indsætte

§ 13,

som omhandler afgift af registrering af ejer af luftfartøjer og pant i

luftfartøjer. Det foreslås, at bestemmelsen ikke kun omfatter registrering af ejerskifte, men også

registrering af ejerskab, f.eks. ved overflytning fra en udenlandsk til en dansk registrering,

eksempelvis i forbindelse med flyleasing, uden at der i den forbindelse foreligger et ejerskifte. Det

foreslås, at bestemmelsen genindføres med samme ordlyd som bestemmelsen havde, inden den blev

ophævet med § 4, nr. 13, i lov nr. 270 af 26. marts 2019.

stk. 1

foreslås det, at der for registrering af ejer af luftfartøjer eller af andele heraf i

Nationalitetsregistret vil skulle betales en afgift på 1 promille af ejerskiftesummen eller, når

registreringen ikke sker i forbindelse med et ejerskifte, værdien af luftfartøjet på

registreringstidspunktet. Det foreslås, at dette også vil skulle gælde, hvis registreringen er

midlertidig. Det foreslås, at det er afgiftsfrit at foretage en registrering af en endelig ejer, som er

registreret midlertidigt.

Efter det foreslåede vil afgiften skulle beregnes af den kontantomregnede ejerskiftesum.

Ejerskiftesummen vil normalt fremgå af det dokument, som anmeldes til registrering i

Nationalitetsregistret.

Det foreslås at indsætte en fritagelsesbestemmelse i

stk. 2

hvorefter registrering, som sker på

baggrund af, at flyet i en periode har været udlejet, og nu på ny overgår til ejeren, vil skulle være

afgiftsfri. Det er en betingelse for afgiftsfriheden, at genregistreringen sker senest 9 måneder efter,

at registreringen af flyet er blevet slettet i registeret (som følge af udlejning til en anden operatør),

og at genregistrering sker på samme vilkår som den oprindelige registrering, det vil sige, at

genregistreringen fuldt ud svarer til den tidligere registrering.

Rettigheder over luftfartøjer, som er indført i Nationalitetsregisteret efter lov om luftfart, skal

registreres i Rettighedsregisteret for at opnå beskyttelse over for aftaler om luftfartøjer og mod

retsforfølgning.

Forslaget gør det herefter muligt for flyselskaber at udleje deres fly til en anden operatør i op til 9

måneder, uden at dette bevirker, at der skal betales afgift på ny ved lejeforholdets ophør.

Det bemærkes, at efter den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 30, til

tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 1, vil § 23, stk. 1, nr. 1, indeholde en bestemmelse om, at

afgiften kan godtgøres, hvis et registreret ejerforhold vedrørende blandt andet et luftfartøj udslettes

senest 9 måneder efter registreringen. På baggrund af retspraksis fra før afskaffelsen af

registreringsafgiften på luftfartøjer gælder reglen kun i de tilfælde, hvor et salg af et fly ophæves

senest 9 måneder efter overdragelsen, typisk på grund af at handlen hæves. Det er efter det

foreslåede en betingelse for godtgørelse af afgiften, at ejerforholdet til flyet igen er hos sælger.

Denne bestemmelse vil således efter det foreslåede ikke omfatte den ovenfor beskrevne

lejesituation.

Det foreslås at indsætte

§ 14,

hvori registrering af panterettigheder, bortset fra retspant, skal

reguleres. Det foreslås, at bestemmelsen genindføres med samme ordlyd som bestemmelsen havde,

inden den blev ophævet med § 4, nr. 13, i lov nr. 270 af 26. marts 2019.

stk. 1

foreslås det, at afgiften for registrering af pant, bortset fra retspant, i luftfartøj i

Rettighedsregistret over luftfartøjer vil skulle udgøre 1 promille af det pantsikrede beløb. Herudover

foreslås det, at afgiften for registrering af pant i luftfartøjer, der vejer under 5.700 kg eller er

registreret til højst 10 passagerer, vil skulle udgøre 1,5 pct. af det pantsikrede beløb.

Bestemmelserne i § 5, stk. 1, 2.-8. pkt., stk. 4, 1. pkt., og stk. 6, 1. pkt., vil skulle finde tilsvarende

anvendelse.

Størrelsen på afgiften differentieres på baggrund af størrelsen af luftfartøjet. Afgrænsningen svarer

til afgrænsningen mellem charterfly og taxafly, hvorefter taxafly er fly, der vejer under 5.700 kg

eller er registreret til højst 10 passagerer.

Som det fremgår af ovenstående bemærkninger til §§ 13 og 14 sker registreringen i to registre. I

Nationalitetsregistret foretages den første registrering af ejerrettigheder. Denne registrering

overføres til Rettighedsregistret over luftfartøjer, hvis der senere skal ske registrering af pant i

luftfartøjet. Den rene overføring af ejerrettigheder fra Nationalitetsregistret til Rettighedsregistret

udløser ingen afgift efter det foreslåede.

stk. 2

foreslås det, at hvis der er givet pant i fly, vil der ikke skulle svares afgift ved registrering af

ændringer, hvorved der inddrages andre eller yderligere fly under pantet. Der vil ved anmeldelsen

skulle afgives erklæring herom. Bestemmelserne i § 5, stk. 5, 4. og 5. pkt., finder tilsvarende

anvendelse. Der skal dog svares afgift efter stk. 1, når pantsætter ved registreringen er en anden end

pantsætter efter den tidligere registrerede pantsætning.

Hvis der således er givet pant i fly, vil der efter det foreslåede ikke skulle betales afgift ved

registrering af ændringer, hvorved der inddrages andre eller yderligere fly under pantet. Der skal

ligesom efter § 5, stk. 4, afgives erklæring om ændringer efter denne særregel, ligesom anvendelsen

af særreglen forudsætter, at pantsætter ved registreringen er den samme som pantsætter efter den

tidligere registrerede pantsætning.

Det foreslås at indsætte en bestemmelse, som regulerer, i hvilke tilfælde der er afgiftsfritagelse for

registreringer omfattet af de ovenfor foreslåede §§ 13 og 14. Det foreslås på den baggrund at

indsætte

§ 15.

Det foreslås, at bestemmelsen genindføres med samme ordlyd som bestemmelsen

havde, inden den blev ophævet med § 4, nr. 13, i lov nr. 270 af 26. marts 2019.

Det foreslås, at der i

stk. 1, nr. 1,

vil skulle gives afgiftsfrihed for andre registreringer end omfattet

af §§ 13 og 14, herunder registrering af adkomstændring ved selskabers m.v. fusion, fission,

omdannelse eller tilførsel af aktiver til sådanne selskaber.

Hvis ejerregistreringen til et luftfartøj skal ændres i Nationalitetsregistret som følge af, at det

selskab m.v., som i forvejen står registreret som ejer af luftfartøjet, omstruktureres ved fusioner,

fission, omdannelse eller tilførsel af aktiver til sådanne selskaber m.v., vil der efter det foreslåede

ikke skulle betales afgift ved den ny registrering.

Bestemmelsen svarer til tinglysningsafgiftslovens § 6 a om afgiftsnedsættelse ved tinglysning af

adkomstændring til fast ejendom som følge af selskabers m.v. fusion, fission, omdannelse eller

tilførsel af aktiver til sådanne selskaber.

Det foreslås, at der i

stk. 1, nr. 2,

vil skulle gives afgiftsfrihed for registrering m.v. i

Rettighedsregistret over luftfartøjer eller Nationalitetsregistret for luftfartøjer hjemmehørende på

Færøerne eller i Grønland.

Efter tinglysningsafgiftslovens § 33 finder loven ikke anvendelse på Færøerne eller i Grønland.

Imidlertid skal ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer registreres i Rettighedsregistret

over Luftfartøjer eller Nationalitetsregistret, uanset om luftfartøjet er hjemhørende på Færøerne

eller i Grønland. Derfor er det nødvendigt at specificere, at der ikke er afgift på disse registreringer.

Efter det foreslåede vil luftfartøjer hjemmehørende på Færøerne eller Grønland, der indføres i

Nationalitetsregistret, ikke blive betragtet som en registrering i Danmark. Indførsel i

Nationalitetsregistret af luftfartøjer hjemmehørende på Færøerne eller Grønland vil efter det

foreslåede derfor ikke skulle udløse afgift.

Et luftfartøj vil efter det foreslåede blive betragtet som hjemmehørende på Færøerne eller i

Grønland, hvis luftfartøjets ejer og bruger er hjemmehørende der.

Det foreslås i

stk. 2,

at bestemmelserne i § 10, stk. 2-4, vil skulle finde tilsvarende anvendelse i

forbindelse med registrering af ejerskifte af luftfartøjer.

Tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 2, regulerer tinglysning af ejerskifte i forbindelse med

gaveoverdragelse af fast ejendom til den danske folkekirkes kirker, præsteembeder og menigheder

eller anerkendte trossamfund her i landet samt tinglysning af ejerskifte i forbindelse med

gaveoverdragelse af en fast ejendom til fonde, foreninger, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse

samfund, der er godkendt efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, ligningslovens § 12, stk. 3, eller

boafgiftslovens § 3, stk. 2. Efter stk. 3 gælder dette, uanset om der overtages prioritetsgæld i

ejendommen, og efter stk. 4 finder stk. 2 og 3 anvendelse på gaver i henhold til testamentarisk

bestemmelse.

I sådanne tilfælde skal der alene betales afgift efter tinglysningsafgiftslovens § 7.

Efter det foreslåede vil registrering af de samme overdragelser af luftfartøjer skulle udløse samme

afgift som tinglysning af sådanne overdragelser.

Til nr. 26

Efter gældende ret skal der ikke betales afgift af registrering af ejerrettigheder over og

panterettigheder i luftfartøjer.

Det foreslås at indsætte »eller registrering« efter »tinglysning« i tinglysningsafgiftslovens § 16, stk.

1, 1. pkt., § 22, 1. pkt., § 23, stk. 1, 1. pkt., i stk. 1, nr. 4, 1. og 2. pkt., og i stk. 4, § 24, stk. 1, i § 32,

stk. 2, 1. og 2. pkt., og i stk. 3.

Baggrunden for det foreslåede er, at registreringsafgiften på luftfartøjer foreslås genindført med

lovforslagets § 1, nr. 6.

Efter tinglysningsafgiftslovens § 16, stk. 1, indtræder afgiftspligten som udgangspunkt ved

anmeldelsen til tinglysning og forfalder som udgangspunkt til betaling ved tinglysningen.

Ved at indsætte »eller registrering« i bestemmelsens

stk. 1, 1. pkt.,

vil afgiftspligten for registrering

af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer efter det foreslåede som udgangspunkt også

skulle indtræde og forfalde til betaling ved registrering. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1,

nr. 7, hvor det foreslås at indsætte »eller registreringen« efter »tinglysningen« i § 16, stk. 1, 1. pkt.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, hvor det foreslås, at »Tinglysningsretten« ændres til

»registreringsmyndigheden« i § 16, stk. 2. Det foreslåede medfører, at bestemmelsen vil få samme

ordlyd, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts

2019.

Efter tinglysningsafgiftslovens § 22, stk. 1, 1. pkt., tilbagebetales afgift, der er indbetalt som følge

af, at det samme dokument fejlagtigt er tinglyst flere gange, efter anmodning.

Ved at indsætte »eller registrering« i bestemmelsens

stk. 1, 1. pkt.,

vil afgift, der er indbetalt som

følge af, at det samme dokument fejlagtigt er registret flere gange, efter det foreslåede også skulle

tilbagebetales efter anmodning. Det foreslåede medfører, at bestemmelsen vil få samme ordlyd, som

inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019.

Efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, kan en afgift, som er indbetalt ved tinglysning,

godtgøres af Skatteforvaltningen efter anmodning. Den del af afgiftsbeløbet vedrørende tinglysning,

der ikke er beregnet som en procentdel, godtgøres ikke. Godtgørelse finder sted, når et af de i stk. 1,

nr. 1-6, nævnte tilfælde kan dokumenteres.

Efter bestemmelsens nr. 4 kan den afgift, der er indbetalt ved tinglysning, efter anmodning

godtgøres af Skatteforvaltningen, når det kan dokumenteres, at et tinglyst pant eller et tinglyst

ejendomsforbehold er aflyst eller udslettet, og at der ved tinglysningen er sket en åbenbart fejlagtig

identifikation af det pantsatte, og denne fejl efterfølgende berigtiges ved fornyet tinglysning.

Anmodningen om godtgørelse skal indgives senest en måned efter, at den fejlagtige identifikation er

berigtiget ved fornyet tinglysning.

Efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 4, følger det, at når der efter stk. 1 er ydet godtgørelse af

afgiften af et tinglyst ejerskifte, godtgøres efter anmodning tillige og i samme omfang den afgift,

der er betalt ved anmeldelse til tinglysning af en tilbageføring af ejerskiftet til den tidligere eje.

Ved at indsætte »eller registrering« i bestemmelsens

stk. 1, 1. pkt.,

stk. 1, nr. 4, 1.

2. pkt.,

og i

stk. 4,

sikres det efter det foreslåede, at registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i

luftfartøjer i afgiftsmæssig henseende sidestilles med tinglysning i relation til bestemmelsens stk. 1,

stk. 1, nr. 4, og stk. 4. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 7, hvor »eller registreringen«

foreslås indsat i § 23, stk. 1, nr. 4, til lovforslagets § 1, nr. 27, hvor »eller registreret« foreslås indsat

i § 23, stk. 1, nr. 3, og stk. 4, og til lovforslagets § 1, nr. 31, hvor »eller registreret« foreslås indsat i

bestemmelsens stk. 1, nr. 4, 1. pkt. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, hvor det

foreslås, at »Tinglysningsretten« ændres til »registreringsmyndigheden« i § 23, stk. 3, og til

lovforslagets § 1, nr. 30, hvor », eller et registreret ejerforhold angående luftfartøj er udslettet senest

9 måneder efter registreringen« foreslås indsat i § 23, stk. 1, nr. 1. Det foreslåede medfører, at

bestemmelsen vil få samme ordlyd, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet

med lov nr. 270 af 26. marts 2019.

Efter tinglysningsafgiftslovens § 24, stk. 1, ydes der godtgørelse af afgift, som fremmede staters

herværende ambassader m.v., internationale organisationer og tilknyttet personale har betalt ved

tinglysning.

Ved at indsætte »eller registrering« i bestemmelsens

stk. 1

godtgøres afgift, som fremmede staters

herværende ambassader m.v. internationale organisationer og tilknyttet personale har betalt ved

registrering af ejerregistreringer over og panterettigheder i luftfartøjer, efter det foreslåede skulle

godtgøres på samme måde som ved tinglysning. Det foreslåede medfører, at bestemmelsen vil få

samme ordlyd, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26.

marts 2019.

Tinglysningsafgiftslovens § 32 er en ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse.

Ved at indsætte »eller registrering« i bestemmelsen foreslås det at tilbageføre bestemmelsen til sin

oprindelige ordlyd, hvilket vil sikre, at registreringer, som inden afskaffelsen af registreringsafgiften

på luftfartøjer måtte være omfattet af ikrafttrædelses- og overgangsreglen, igen vil blive omfattet af

bestemmelsen. Det foreslåede medfører, at bestemmelsen vil få samme ordlyd, som inden

registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019.

Til nr. 27

Efter gældende ret skal der ikke betales afgift af registrering af ejerrettigheder over og

panterettigheder i luftfartøjer.

Det foreslås at indsætte »eller registreret« efter »tinglyst« i tinglysningsafgiftslovens § 17, stk. 2, 1.

pkt., og i § 23, stk. 1, nr. 3, og i stk. 4.

Baggrunden for det foreslåede er, at registreringsafgiften for luftfartøjer foreslås genindført, jf.

lovforslagets § 1, nr. 6.

Efter tinglysningsafgiftslovens § 17, stk. 1, kan en virksomhed, uanset forfaldstidspunktet efter §

16, vælge at betale afgiften månedligt på egne eller kunders vegne, hvis virksomheden er registreret

som månedlig betaler hos Skatteforvaltningen. Forfaldstidspunktet efter § 16 er ved tinglysningen.

Efter stk. 2 skal de registrerede virksomheder efter udløbet af hver afgiftsperiode, der er på 1

måned, betale afgift til Skatteforvaltningen for de transaktioner, der er tinglyst hos

Tinglysningsretten for den pågældende afgiftsperiode. Det er virksomhederne, der skal angive

afgiften. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i opkrævningslovens §§ 2 og 4-8. Herudover

bemyndiges skatteministeren til at fastsætte nærmere regler om angivelsen af afgiften.

Ved at indsætte »eller registreret« i bestemmelsens

stk. 2, 1. pkt.,

vil virksomhederne også skulle

betale afgift for de transaktioner, som er registreret hos registreringsmyndigheden. Det er Trafik-,

Bygge- og Boligstyrelsen, der er registreringsmyndighed, for så vidt angår rettigheder over og i

luftfartøjer, der registreres. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, hvor

»Tinglysningsretten« foreslås ændret til »registreringsmyndigheden« i bl.a. § 17, stk. 2. Det

foreslåede medfører, at bestemmelsen vil få samme ordlyd, som inden registreringsafgiften på

luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019.

Efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, kan en afgift, som er indbetalt ved tinglysning,

godtgøres af Skatteforvaltningen efter anmodning. Den del af afgiftsbeløbet vedrørende tinglysning,

der ikke er beregnet som en procentdel, godtgøres ikke. Godtgørelse finder sted, når et af de i stk. 1,

nr. 1-6, nævnte tilfælde kan dokumenteres.

Af bestemmelsens nr. 3 fremgår, at afgiften, der er indbetalt ved tinglysning, efter anmodning kan

godtgøres af Skatteforvaltningen, når det kan dokumenteres, at et tinglyst pant er aflyst eller

udslettet, og der ikke er betalt ydelser i henhold til pantebrevet. Dette gælder ikke pant ifølge

ejerpantebrev.

Efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 4, følger det

at når der efter stk. 1 er ydet godtgørelse af

afgiften af et tinglyst ejerskifte, godtgøres efter anmodning tillige og i samme omfang den afgift,

der er betalt ved anmeldelse til tinglysning af en tilbageføring af ejerskiftet til den tidligere ejer.

Ved at indsætte »eller registret« i bestemmelsens

stk. 1, nr. 3,

og i

stk. 4,

sikres det efter det

foreslåede, at registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer i afgiftsmæssig

henseende sidestilles med tinglysning i relation til bestemmelsens stk. 1, nr. 3og stk. 4. Der

henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 7, hvor »eller registreringen« foreslås indsat i § 23, stk. 1,

nr. 4, og til lovforslagets § 1, nr. 26, hvor »eller registrering« foreslås indsat i § 23, stk. 1, 1. pkt., to

steder i nr. 4, og i stk. 4. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, hvor det foreslås, at

»Tinglysningsretten« ændres til »registreringsmyndigheden« i § 23, stk. 3, og til lovforslagets § 1,

nr. 30, hvor », eller et registreret ejerforhold angående luftfartøj er udslettet senest 9 måneder efter

registreringen« foreslås indsat i § 23, stk. 1, nr. 1. Det foreslåede medfører, at bestemmelsen vil få

samme ordlyd, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26.

marts 2019.

Til nr. 28

Efter tinglysningsafgiftslovens § 18, stk. 1, 1. pkt., påhviler beregningen og indbetalingen af

afgiften den afgiftspligtige. I bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., nr. 1-5, fastsættes det, hvem der er den

afgiftspligtige.

Efter gældende ret skal der ikke betales afgift af registrering af ejerrettigheder over og

panterettigheder i luftfartøjer.

Det foreslås, at der indsættes et nyt nummer efter nr. 2 i tinglysningsafgiftslovens § 18, stk. 1. Det

foreslås, at det nye nummer, der bliver nr. 3, får følgende ordlyd: »ved ejerregistrering, der ikke

skyldes ejerskifte, den, der registreres som ejer.«

Det foreslås, at bestemmelsen genindføres med samme ordlyd som bestemmelsen havde, inden den

blev ophævet med § 4, nr. 17 i lov nr. 270 af 26. marts 2019.

Efter det foreslåede

nr. 3

vil det være den, der registreres som ejer, der er den afgiftspligtige i de

tilfælde, hvor der sker ejerregistrering, uden at der sker ejerskifte.

Baggrunden for det foreslåede er, at registreringsafgiften for luftfartøjer foreslås genindført ved

lovforslagets § 1, nr. 6. Det er muligt at blive registreret som midlertidig ejer af et luftfartøj. Hvis en

midlertidig ejer senere vil registreres som ejer, sker ejerregistreringen, uden at der sker ejerskifte.

Det ikke er muligt at blive registreret som midlertidig ejer for andre aktiver omfattet af

tinglysningsafgiftsloven. Det er således heller ikke muligt at foretage ejerregistrering, hvor der ikke

sker ejerskifte. Det er derfor nødvendigt at indføre en hjemmel, som fastsætter, hvem den

afgiftspligtige er ved ejerregistrering, der ikke skyldes ejerskifte.

Det bemærkes, at hvis der ved ejerregistreringen sker ejerskifte, er den afgiftspligtige efter

tinglysningsafgiftslovens § 18, stk. 1, nr. 1, såvel den, som erhverver, som den, der afstår

genstanden, som ejerregistreringen angår, herunder f.eks. fast ejendom og luftfartøjer. Dette gælder

på nuværende tidspunkt for tinglysninger, men vil efter det foreslåede også skulle gælde for

ejerregistreringer i luftfartøjer, hvor der sker ejerskifte.

Til nr. 29

Efter gældende ret skal der ikke betales afgift ved registrering af ejerrettigheder over og

panterettigheder i luftfartøjer.

Det foreslås at genindføre registreringsafgiften på luftfartøjer, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Derfor

foreslås det, at »Tinglysningsrettens« ændres til »registreringsmyndighedens« i

tinglysningsafgiftslovens § 19, stk. 1, 1. pkt., og at »tinglysningsekspeditionen« ændres til

»registreringsekspeditionen« i tinglysningsafgiftslovens § 19, stk. 1, 1. pkt., og § 19 a, stk. 1.

Baggrunden for det foreslåede er, at registreringsafgiften på luftfartøjer foreslås genindført med

lovforslagets § 1, nr. 6.

Efter det foreslåede vil tinglysningsafgiftslovens § 19, stk. 1, skulle omfatte både tinglysninger og

registreringer. Bestemmelsens 1. pkt. angår den situation, hvor afgiftsbeløbet efter

registreringsmyndighedens skøn ikke er beregnet korrekt. Bestemmelsen vedrører bl.a. tilfældet,

hvor der foreligger en ejerskiftesum, men hvor afgiften ikke betales ved anmeldelsen, eller der i

øvrigt er tvivl om afgiftens størrelse. I disse tilfælde skal registreringsyndigheden, som er

henholdsvis Tinglysningsretten for tinglysninger og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i relation til

registreringer, sende spørgsmålet om afgiftens beregning og betaling til Skatteforvaltningen til

afgørelse, når tinglysningsekspeditionen er afsluttet.

Tinglysningsafgiftslovens § 19 a, stk. 1, finder anvendelse i de tilfælde, hvor dokumentet tinglyses

maskinelt, og hvor der ikke er uoverensstemmelse mellem den beregnede afgift ifølge det digitale

tinglysningssystem og den indbetalte/angivne afgift. I disse tilfælde lægges anmelderens

oplysninger om afgiftsberegningen som regel til grund, uden at registreringsmyndigheden

nødvendigvis har modtaget dokumentation for oplysningerne. Herved opstår der et behov for, at

Skatteforvaltningen kan foretage stikprøvekontrol af afgiftsberegningen. Efter det foreslåede vil

Skatteforvaltningen også kunne foretage stikprøvekontrol af registrering af rettigheder over

luftfartøjer, når denne sker maskinelt, og der er uoverensstemmelser mellem den beregnede afgift

ifølge det digitale luftfartsregistreringssystem og den indbetalte/angivne afgift.

Det bemærkes, at der p.t. ikke er et digitalt luftfartsregistreringssystem, og bestemmelsens indhold

er derfor først relevant for registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer, når

der er oprettet et sådant system.

Ved at ændre »tinglysningsekspeditionen« til »registreringsekspeditionen« i

§ 19, stk. 1, 1. pkt.,

19 a, stk. 1,

samt »Tinglysningsrettens« til »registreringsmyndighedens« i

§ 19, stk. 1, 1. pkt.,

vil

bestemmelserne med det foreslåede også skulle gælde ved registrering af ejerrettigheder over og

panterettigheder i luftfartøjer. Derved foreslås registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder

i luftfartøjer sidestillet med tinglysning. Det foreslåede medfører, at bestemmelserne vil få samme

ordlyd, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts

2019.

Til nr. 30

Efter gældende ret skal der ikke betales afgift ved registrering af ejerrettigheder over og

panterettigheder i luftfartøjer.

Det foreslås, at der efter »ejerskiftede« indsættes », eller et registreret ejerforhold angående

luftfartøj er udslettet senest 9 måneder efter registreringen« i tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1,

nr. 1. Det foreslåede medfører, at bestemmelsen vil få samme ordlyd, som inden

registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019.

Baggrunden for forslaget er, at det foreslås at genindføre registreringsafgiften på luftfartøjer, jf.

lovforslagets § 1, nr. 6.

Efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, kan en afgift, som er indbetalt ved tinglysning,

godtgøres af Skatteforvaltningen efter anmodning. Den del af afgiftsbeløbet vedrørende tinglysning,

der ikke er beregnet som en procentdel, godtgøres ikke. Godtgørelse finder sted, når et af de i stk. 1,

nr. 1-6, nævnte tilfælde kan dokumenteres.

Efter den gældende bestemmelses nr. 1 er der mulighed for godtgørelse, hvis et tinglyst ejerskifte af

fast ejendom er aflyst senest 9 måneder efter overtagelsen af det ejerskiftede.

Efter den foreslåede ændring af

nr. 1

vil det også være muligt at få afgiftsgodtgørelse, hvis et

registreret ejerforhold angående luftfartøjer udslettes senest 9 måneder efter registreringen.

Til nr. 31

Efter gældende ret skal der ikke betales afgift ved registrering af ejerrettigheder over og

panterettigheder i luftfartøjer.

Det foreslås derfor at indsætte »eller registreret« efter »Et tinglyst« i tinglysningsafgiftslovens § 23,

stk. 1, nr. 4, 1. pkt.

Baggrunden for forslaget er, at det foreslås at genindføre registreringsafgiften på luftfartøjer, jf.

lovforslagets § 1, nr. 6.

Efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, kan en afgift, som er indbetalt ved tinglysning,

godtgøres af Skatteforvaltningen efter anmodning. Den del af afgiftsbeløbet vedrørende tinglysning,

der ikke er beregnet som en procentdel, godtgøres ikke. Godtgørelse finder sted, når et af de i stk. 1,

nr. 1-6, nævnte tilfælde kan dokumenteres.

Efter bestemmelsens nr. 4 kan den afgift, der er indbetalt ved tinglysning, efter anmodning

godtgøres af Skatteforvaltningen, når det kan dokumenteres, at et tinglyst pant eller et tinglyst

ejendomsforbehold er aflyst eller udslettet, og at der ved tinglysningen er sket en åbenbart fejlagtig

identifikation af det pantsatte og denne fejl efterfølgende berigtiges ved fornyet tinglysning.

Anmodningen om godtgørelse skal indgives senest en måned efter, at den fejlagtige identifikation er

berigtiget ved fornyet tinglysning.

Ved at indsætte »eller registret« efter »Et tinglyst« i bestemmelsens

stk. 1, nr. 4, 1. pkt.,

sikres det

efter det foreslåede, at registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer i

afgiftsmæssig henseende sidestilles med tinglysning i relation til bestemmelsen. Der henvises i

øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 7, hvor »eller registreringen« foreslås indsat i § 23, stk. 1, nr. 4, til

lovforslagets § 1, nr. 26, hvor »eller registrering« foreslås indsat i § 23, stk. 1, 1. pkt., to steder i nr.

4, og i stk. 4, og til lovforslagets § 1, nr. 27, hvor »eller registreret« foreslås indsat i § 23, stk. 1, nr.

3 og stk. 4. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, hvor det foreslås, at

»Tinglysningsretten« ændres til »registreringsmyndigheden« i § 23, stk. 3, og til lovforslagets § 1,

nr. 30, hvor », eller et registreret ejerforhold angående luftfartøj er udslettet senest 9 måneder efter

registreringen« foreslås indsat i § 23, stk. 1, nr. 1. Det foreslåede medfører, at bestemmelsen vil få

samme ordlyd, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26.

marts 2019.

Til nr. 32

Efter gældende ret skal der ikke betales afgift ved registrering af ejerrettigheder over og

panterettigheder i luftfartøjer.

Det foreslås derfor at ændre »Tinglysningsretten giver« til »Registreringsmyndigheden giver« og

»Tinglysningsretten bliver« til registreringsmyndigheden bliver« i tinglysningsafgiftslovens § 28,

stk. 2.

Baggrunden for forslaget er, at det foreslås at genindføre registreringsafgiften på luftfartøjer, jf.

lovforslagets § 1, nr. 6.

Efter tinglysningsafgiftslovens § 28, stk. 1, er Tinglysningsretten efter begæring fra

Skatteforvaltningen forpligtet til at videregive de oplysninger, som Tingslysningsretten er i

besiddelse af, der kan danne grundlag for kontrollen med afgiftens beregning og betaling.

Efter stk. 2 er Tingslysningsretten endvidere forpligtet til af egen drift at meddele

Skatteforvaltningen oplysninger, som Tingslysningsretten bliver opmærksom på i forbindelse med

tinglysning af ejer- og panterettigheder m.v., og som kan have betydning for afgiftskontrollen.

Ved at »Tinglysningsretten giver« ændres til »Registreringsmyndigheden giver« og

»Tinglysningsretten bliver« ændres til »registreringsmyndigheden bliver« i bestemmelsens

stk. 2,

vil registreringsmyndigheden efter det foreslåede også være forpligtet til af egen drift at meddele

Skatteforvaltningen oplysninger, som myndigheden bliver opmærksomme på i forbindelse med

registrering af ejer- og panterettigheder m.v. Registreringsmyndigheden er Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen for så vidt angår registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer,

mens Tinglysningsretten er registreringsmyndighed i relation til tinglysninger. Der henvises i øvrigt

til lovforslagets § 1, nr. 2, hvor det foreslås at »Tinglysningsretten« ændres til

»registreringsmyndigheden overalt i loven, herunder i § 28, stk. 1, og til lovforslagets § 1, nr. 7,

hvor det foreslås, at »og registreringen« indsættes efter »tinglysningen« i bestemmelsens stk. 2. Det

foreslåede medfører, at bestemmelsen vil få samme ordlyd, som inden registreringsafgiften på

luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019.

Til § 2

Til nr. 1

Efter emballageafgiftslovens § 2, stk. 2, nr. 2, skal der betales en afgift på 0,15 kr. pr. emballage af

karton eller af laminater med et rumindhold ikke under 10 cl og ikke over 40 cl indeholdende

spiritus, vin eller frugtvin. Emballage, der er omfattet af pant- og retursystemet, er fritaget for afgift,

jf. emballageafgiftslovens § 1, stk. 2.

Det foreslås, at afgiftssatsen i

stk. 2, nr. 2,

indekseres, så afgiften vil komme til at udgøre 0,16 kr.

pr. emballage af karton eller af laminater med et rumindhold ikke under 10 cl og ikke over 40 cl

indeholdende spiritus, vin eller frugtvin.

Til nr. 2

Efter emballageafgiftslovens § 2, stk. 2, nr. 3, skal der betales en afgift på 0,25 kr. pr. emballage af

karton eller af laminater med et rumindhold over 40 cl, men ikke over 60 cl indeholdende spiritus,

vin eller frugtvin. Emballage, der er omfattet af pant- og retursystemet, er fritaget for afgift, jf.

emballageafgiftslovens § 1, stk. 2.

Det foreslås, at afgiftssatsen i

stk. 2, nr. 3,

indekseres, så afgiften vil komme til at udgøre 0,26 kr.

pr. emballage af karton eller af laminater med et rumindhold over 40 cl, men ikke over 60 cl

indeholdende spiritus, vin eller frugtvin.

Til nr. 3

Efter emballageafgiftslovens § 2, stk. 2, nr. 4, skal der betales en afgift på 0,50 kr. pr. emballage af

karton eller af laminater med et rumindhold over 60 cl, men ikke over 110 cl indeholdende spiritus,

vin eller frugtvin. Emballage, der er omfattet af pant- og retursystemet, er fritaget for afgift, jf.

emballageafgiftslovens § 1, stk. 2.

Det foreslås, at afgiftssatsen i

stk. 2, nr. 4,

indekseres, så afgiften vil komme til at udgøre 0,53 kr.

pr. emballage af karton eller af laminater med et rumindhold over 60 cl, men ikke over 110 cl

indeholdende spiritus, vin eller frugtvin.

Til nr. 4

Efter emballageafgiftslovens § 2, stk. 2, nr. 5, skal der betales en afgift på 0,75 kr. pr. emballage af

karton eller af laminater med et rumindhold over 110 cl, men ikke over 160 cl indeholdende

spiritus, vin eller frugtvin. Emballage, der er omfattet af pant- og retursystemet, er fritaget for afgift,

jf. emballageafgiftslovens § 1, stk. 2.

Det foreslås, at afgiftssatsen i

stk. 2, nr. 5,

indekseres, så afgiften vil komme til at udgøre 0,79 kr.

pr. emballage af karton eller af laminater med et rumindhold over 110 cl, men ikke over 160 cl

indeholdende spiritus, vin eller frugtvin.

Til nr. 5

Efter emballageafgiftslovens § 2, stk. 2, nr. 6, skal der betales en afgift på 1 kr. pr. emballage af

karton eller af laminater med et rumindhold over 160 cl indeholdende spiritus, vin eller frugtvin.

Emballage, der er omfattet af pant- og retursystemet, er fritaget for afgift, jf. emballageafgiftslovens

§ 1, stk. 2.

Det foreslås, at afgiftssatsen i

stk. 2, nr. 6,

indekseres, så afgiften vil komme til at udgøre 1,05 kr.

pr. emballage af karton eller af laminater med et rumindhold over 160 cl indeholdende spiritus, vin

eller frugtvin.

Til nr. 6

Efter emballageafgiftslovens § 2, stk. 4, skal der betales afgift af emballage fremstillet af karton

eller laminater ud fra deres rumindhold. Emballage, der er omfattet af pant- og retursystemet, er

fritaget for afgift, jf. emballageafgiftslovens § 1, stk. 2.

Det foreslås at nyaffatte emballageafgiftslovens § 2, stk. 2. Bestemmelsen foreslås herefter at få

følgende ordlyd: »Stk.

Afgiften af de beholdere, der er nævnt i stk. 1, udgør for beholdere

Kr. pr. stk.

1) med et rumindhold under 10 cl

0,09

2) med et rumindhold ikke under 10 cl og ikke over 40 cl

0,17

3) med et rumindhold over 40 cl, men ikke over 60 cl

0,28

4) med et rumindhold over 60 cl, men ikke over 110 cl

0,56

5) med et rumindhold over 110 cl, men ikke over 160 cl

0,83

6) med et rumindhold over 160 cl

1,11«

Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2024, jf. lovforslagets § 9, stk. 6. Formålet

med nyaffattelsen er alene at indeksere afgifterne i emballageafgiftsloven. Der foreslås ikke

derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand.

Til nr. 7

Efter emballageafgiftslovens § 2, stk. 4, nr. 1, skal der betales en afgift på 0,13 kr. pr. emballage

fremstillet af andre materialer end karton eller laminater med et rumindhold under 10 cl

indeholdende spiritus, vin eller frugtvin. Emballage, der er omfattet af pant- og retursystemet, er

fritaget for afgift, jf. emballageafgiftslovens § 1, stk. 2.

Det foreslås, at afgiftssatsen i

stk. 4, nr. 1,

indekseres, så afgiften vil komme til at udgøre 0,14 kr.

pr. emballage fremstillet af andre materialer end karton eller laminater med et rumindhold under 10

cl indeholdende spiritus, vin eller frugtvin.

Til nr. 8

Efter emballageafgiftslovens § 2, stk. 4, nr. 2, skal der betales en afgift på 0,25 kr. pr. emballage

fremstillet af andre materialer end karton eller laminater med et rumindhold ikke under 10 cl og

ikke over 40 cl indeholdende spiritus, vin eller frugtvin. Emballage, der er omfattet af pant- og

retursystemet, er fritaget for afgift, jf. emballageafgiftslovens § 1, stk. 2.

Det foreslås, at afgiftssatsen i

stk. 4, nr. 2,

indekseres, så afgiften vil komme til at udgøre 0,26 kr.

pr. emballage fremstillet af andre materialer end karton eller laminater med et rumindhold ikke

under 10 cl og ikke over 40 cl indeholdende spiritus, vin eller frugtvin.

Til nr. 9

Efter emballageafgiftslovens § 2, stk. 4, nr. 3, skal der betales en afgift på 0,40 kr. pr. emballage

fremstillet af andre materialer end karton eller laminater med et rumindhold over 40 cl, men ikke

over 60 cl indeholdende spiritus, vin eller frugtvin. Emballage, der er omfattet af pant- og

retursystemet, er fritaget for afgift, jf. emballageafgiftslovens § 1, stk. 2.

Det foreslås, at afgiftssatsen i

stk. 4, nr. 3,

indekseres, sål afgiften vil komme til at udgøre 0,42 kr.

pr. emballage fremstillet af andre materialer end karton eller laminater med et rumindhold over 40

cl, men ikke over 60 cl indeholdende spiritus, vin eller frugtvin.

Til nr. 10

Efter emballageafgiftslovens § 2, stk. 4, nr. 4, skal der betales en afgift på 0,80 kr. pr. emballage

fremstillet af andre materialer end karton eller laminater med et rumindhold over 60 cl, men ikke

over 110 cl indeholdende spiritus, vin eller frugtvin. Emballage, der er omfattet af pant- og

retursystemet, er fritaget for afgift, jf. emballageafgiftslovens § 1, stk. 2.

Det foreslås, at afgiftssatsen i

stk. 4, nr. 4,

indekseres, så afgiften vil komme til at udgøre 0,84 kr.

pr. emballage fremstillet af andre materialer end karton eller laminater med et rumindhold over 60

cl, men ikke over 110 cl indeholdende spiritus, vin eller frugtvin.

Til nr. 11

Efter emballageafgiftslovens § 2, stk. 4, nr. 5, skal der betales en afgift på 1,20 kr. pr. emballage

fremstillet af andre materialer end karton eller laminater med et rumindhold over 110 cl, men ikke

over 160 cl indeholdende spiritus, vin eller frugtvin. Emballage, der er omfattet af pant- og

retursystemet, er fritaget for afgift, jf. emballageafgiftslovens § 1, stk. 2.

Det foreslås, at afgiftssatsen i

stk. 4, nr. 5,

indekseres, så afgiften vil komme til at udgøre 1,27 kr.

pr. emballage fremstillet af andre materialer end karton eller laminater med et rumindhold over 110

cl, men ikke over 160 cl indeholdende spiritus, vin eller frugtvin.

Til nr. 12

Efter emballageafgiftslovens § 2, stk. 4, nr. 6, skal der betales en afgift på 1,60 kr. pr. emballage

fremstillet af andre materialer end karton eller laminater med et rumindhold over 160 cl

indeholdende spiritus, vin eller frugtvin. Emballage, der er omfattet af pant- og retursystemet, er

fritaget for afgift, jf. emballageafgiftslovens § 1, stk. 2.

Det foreslås, at afgiftssatsen i

stk. 4, nr. 6,

indekseres, så afgiften vil komme til at udgøre 1,78 kr.

pr. emballage fremstillet af andre materialer end karton eller laminater med et rumindhold over 160

cl indeholdende spiritus, vin eller frugtvin.

Til nr. 13

Efter emballageafgiftslovens § 2, stk. 4, skal der betales afgift af emballage fremstillet af andre

materialer end karton eller laminater ud fra deres rumindhold. Emballage, der er omfattet af pant-

og retursystemet, er fritaget for afgift, jf. emballageafgiftslovens § 1, stk. 2.

Det foreslås at nyaffatte emballageafgiftslovens § 2, stk. 4. Bestemmelsen foreslås herefter at få

følgende ordlyd: »Stk.

Afgiften af de beholdere, der er nævnt i stk. 3, udgør for beholdere

Kr. pr. stk.

1) med et rumindhold under 10 cl

0,14

2) med et rumindhold ikke under 10 cl og ikke over 40 cl

0,28

3) med et rumindhold over 40 cl, men ikke over 60 cl

0,45

4) med et rumindhold over 60 cl, men ikke over 110 cl

0,89

5) med et rumindhold over 110 cl, men ikke over 160 cl

1,34

6) med et rumindhold over 160 cl

1,78«

Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2024, jf. lovforslagets § 9, stk. 6. Formålet

med nyaffattelsen er alene at indsætte den indekserede afgiftssats i bestemmelsen. Der foreslås ikke

derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand.

Til nr. 14

Efter emballageafgiftslovens § 2, stk. 6, nr. 2, skal der betales en afgift på 0,10 kr. pr. emballage

med et rumindhold ikke under 10 cl og ikke over 40 cl indeholdende øl, mineralvand, limonade og

andre varer, som indeholder kulsyre, blandinger af ikke-alkoholholdige drikkevarer med spiritus,

andre gærede drikkevarer, mineralvand, vand, limonade, iste og lignende drikkevarer. Emballage,

der er omfattet af pant- og retursystemet, er fritaget for afgift, jf. emballageafgiftslovens § 1, stk. 2.

Det foreslås, at afgiftssatsen i

stk. 6, nr. 2,

indekseres, så afgiften vil komme til at udgøre 0,11 kr.

pr. emballage med et rumindhold ikke under 10 cl og ikke over 40 cl indeholdende øl, mineralvand,

limonade og andre varer, som indeholder kulsyre, blandinger af ikke-alkoholholdige drikkevarer

med spiritus, andre gærede drikkevarer, mineralvand, vand, limonade, iste og lignende drikkevarer.

Til nr. 15

Efter emballageafgiftslovens § 2, stk. 6, nr. 3, skal der betales en afgift på 0,16 kr. pr. emballage

med et rumindhold over 40 cl, men ikke over 60 cl indeholdende øl, mineralvand, limonade og

andre varer, som indeholder kulsyre, blandinger af ikke-alkoholholdige drikkevarer med spiritus,

andre gærede drikkevarer, mineralvand, vand, limonade, iste og lignende drikkevarer. Emballage,

der er omfattet af pant- og retursystemet, er fritaget for afgift, jf. emballageafgiftslovens § 1, stk. 2.

Det foreslås, at afgiftssatsen i

stk. 6, nr. 3,

indekseres, så afgiften vil komme til at udgøre 0,17 kr.

pr. emballage med et rumindhold ikke under 10 cl og ikke over 40 cl indeholdende øl, mineralvand,

limonade og andre varer, som indeholder kulsyre, blandinger af ikke-alkoholholdige drikkevarer

med spiritus, andre gærede drikkevarer, mineralvand, vand, limonade, iste og lignende drikkevarer.

Til nr. 16

Efter emballageafgiftslovens § 2, stk. 6, nr. 4, skal der betales en afgift på 0,32 kr. pr. emballage

med et rumindhold over 60 cl, men ikke over 110 cl indeholdende øl, mineralvand, limonade og

andre varer, som indeholder kulsyre, blandinger af ikke-alkoholholdige drikkevarer med spiritus,

andre gærede drikkevarer, mineralvand, vand, limonade, iste og lignende drikkevarer. Emballage,

der er omfattet af pant- og retursystemet, er fritaget for afgift, jf. emballageafgiftslovens § 1, stk. 2.

Det foreslås, at afgiftssatsen i

stk. 6, nr. 4,

indekseres, så afgiften vil komme til at udgøre 0,34 kr.

pr. emballage med et rumindhold over 60 cl, men ikke over 110 cl indeholdende øl, mineralvand,

limonade og andre varer, som indeholder kulsyre, blandinger af ikke-alkoholholdige drikkevarer

med spiritus, andre gærede drikkevarer, mineralvand, vand, limonade, iste og lignende drikkevarer.

Til nr. 17

Efter emballageafgiftslovens § 2, stk. 6, nr. 5, skal der betales en afgift på 0,48 kr. pr. emballage

med et rumindhold over 110 cl, men ikke over 160 cl indeholdende øl, mineralvand, limonade og

andre varer, som indeholder kulsyre, blandinger af ikke-alkoholholdige drikkevarer med spiritus,

andre gærede drikkevarer, mineralvand, vand, limonade, iste og lignende drikkevarer. Emballage,

der er omfattet af pant- og retursystemet, er fritaget for afgift, jf. emballageafgiftslovens § 1, stk. 2.

Det foreslås, at afgiftssatsen i

stk. 6, nr. 5,

indekseres, så afgiften vil komme til at udgøre 0,51 kr.

pr. emballage med et rumindhold over 110 cl, men ikke over 160 cl indeholdende øl, mineralvand,

limonade og andre varer, som indeholder kulsyre, blandinger af ikke-alkoholholdige drikkevarer

med spiritus, andre gærede drikkevarer, mineralvand, vand, limonade, iste og lignende drikkevarer.

Til nr. 18

Efter emballageafgiftslovens § 2, stk. 6, nr. 6, skal der betales en afgift på 0,64 kr. pr. emballage

med et rumindhold over 160 cl indeholdende øl, mineralvand, limonade og andre varer, som

indeholder kulsyre, blandinger af ikke-alkoholholdige drikkevarer med spiritus, andre gærede

drikkevarer, mineralvand, vand, limonade, iste og lignende drikkevarer. Emballage, der er omfattet

af pant- og retursystemet, er fritaget for afgift, jf. emballageafgiftslovens § 1, stk. 2.

Det foreslås, at afgiftssatsen i

stk. 6, nr. 6,

indekseres, så afgiften vil komme til at udgøre 0,68 kr.

pr. emballage med et rumindhold over 160 cl indeholdende øl, mineralvand, limonade og andre

varer, som indeholder kulsyre, blandinger af ikke-alkoholholdige drikkevarer med spiritus, andre

gærede drikkevarer, mineralvand, vand, limonade, iste og lignende drikkevarer.

Til nr. 19

Efter emballageafgiftslovens § 2, stk. 6, skal der betales afgift af emballage påfyldt eller beregnet til

at blive påfyldt øl, mineralvand, limonade og andre varer, som indeholder kulsyre, blandinger af

ikke-alkoholholdige drikkevarer med spiritus, andre gærede drikkevarer, mineralvand, vand,

limonade, iste og lignende drikkevarer ud fra deres rumindhold. Emballage, der er omfattet af pant-

og retursystemet, er fritaget for afgift, jf. emballageafgiftslovens § 1, stk. 2.

Det foreslås at nyaffatte emballageafgiftslovens § 2, stk. 6. Bestemmelsen foreslås herefter at få

følgende ordlyd: »Stk.

Afgiften af de beholdere, der er nævnt i stk. 5, udgør for beholdere

Kr. pr. stk.

1) med et rumindhold under 10 cl

0,06

2) med et rumindhold ikke under 10 cl og ikke over 40 cl

0,11

3) med et rumindhold over 40 cl, men ikke over 60 cl

0,18

4) med et rumindhold over 60 cl, men ikke over 110 cl

0,36

5) med et rumindhold over 110 cl, men ikke over 160 cl

0,53

6) med et rumindhold over 160 cl

0,71«

Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2024, jf. lovforslagets § 9, stk. 6. Formålet

med nyaffattelsen er alene at indeksere afgifterne i emballageafgiftsloven. Der foreslås ikke

derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand.

Til nr. 20

Efter emballageafgiftslovens § 2 a, skal der betales en vægtbaseret afgift af poser fremstillet af papir

eller plast m.v. med et rumindhold op til hank eller lignende på mindst 5 l. Afgiftspligten omfatter

bæreposer af papir eller plast m.v. med et rumfang på mindst 5 l med hank eller lignende f.eks.

stropper eller snipper, som kan sammenbindes. Afgiften omfatter f.eks. ikke lukkede poser

(topsvejsede) til brug for køkkenruller eller toiletpapir, eller poser, der er umiddelbart

sammenlignelige med bærenet og tasker, såsom poser af meget kraftig plast. Afgiften udgør for

poser af papir m.v. 30 kr. pr. kg, jf. emballageafgiftslovens § 2 b, nr. 1.

Det foreslås, at afgiftssatserne i

nr. 1,

indekseres, så afgiften på bæreposer af papir m.v. vil komme

til at udgøre 31,65 kr. pr. kg.

Til nr. 21

Efter emballageafgiftslovens § 2 a, skal der betales en vægtbaseret afgift af poser fremstillet af papir

eller plast m.v. med et rumindhold op til hank eller lignende på mindst 5 l. Afgiftspligten omfatter

bæreposer af papir eller plast m.v. med et rumfang på mindst 5 l med hank eller lignende f.eks.

stropper eller snipper, som kan sammenbindes. Afgiften omfatter f.eks. ikke lukkede poser

(topsvejsede) til brug for køkkenruller eller toiletpapir, eller poser, der er umiddelbart

sammenlignelige med bærenet og tasker, såsom poser af meget kraftig plast. Afgiften udgør for

poser af plast m.v. 66 kr. pr. kg, jf. emballageafgiftslovens § 2 b, nr. 2.

Det foreslås, at afgiftssatserne i

nr. 2

indekseres, så afgiften på bæreposer af plast m.v. vil komme

til at udgøre 69,63 kr. pr. kg.

Til nr. 22

Efter emballageafgiftslovens § 2 a, skal der betales en vægtbaseret afgift af poser fremstillet af papir

eller plast m.v. med et rumindhold op til hank eller lignende på mindst 5 l. Afgiftspligten omfatter

bæreposer af papir eller plast m.v. med et rumfang på mindst 5 l med hank eller lignende f.eks.

stropper eller snipper, som kan sammenbindes. Afgiften omfatter f.eks. ikke lukkede poser

(topsvejsede) til brug for køkkenruller eller toiletpapir, eller poser, der er umiddelbart

sammenlignelige med bærenet og tasker, såsom poser af meget kraftig plast. Afgiften udgør for

poser af papir m.v. 30 kr. pr. kg, jf. emballageafgiftslovens § 2 b, nr. 1. Afgiften udgør for poser af

plast m.v. 66 kr. pr. kg, jf. emballageafgiftslovens § 2 b, nr. 2.

Det foreslås at nyaffatte emballageafgiftslovens § 2 b, nr. 1 og 2. Bestemmelsen foreslås herefter at

få følgende ordlyd:

»1) for poser af papir m.v.

33,39 kr.

2) for poser af plast m.v.

73,46 kr.«

Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2024, jf. lovforslagets § 9, stk. 6. Formålet

med nyaffattelsen er alene at indsætte den indekserede afgiftssats i bestemmelsen. Der foreslås ikke

derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand.

Til nr. 23

Efter emballageafgiftslovens § 2 c, stk. 2, skal der betales en vægtbaseret afgift af engangsservice

på 57,60 kr. pr. kg. Engangsservice uanset typen af service og fremstillingsmateriale er omfattet af

afgiftspligten, dvs. knive, gafler, skeer, tallerkner og krus m.v., der benyttes i forbindelse med

indtagelse af fødevarer, og som sædvanligvis er bestemt til bortkastning efter brug, uanset om

servicet eventuelt kan anvendes flere gange. Engangsservice, som anvendes til erhvervsmæssig

brug, er også omfattet af afgiften. Derved er al engangsservice omfattet af afgiftspligten.

Det foreslås, at afgiftssatsen i

stk. 2

indekseres, så afgiften på engangsservice vil komme til at

udgøre 60,77 kr. pr. kg.

Til nr. 24

Efter emballageafgiftslovens § 2 c, stk. 2, skal der betales en vægtbaseret afgift af engangsservice

på 57,60 kr. pr. kg. Engangsservice uanset typen af service og fremstillingsmateriale er omfattet af

afgiftspligten, dvs. knive, gafler, skeer, tallerkner og krus m.v., der benyttes i forbindelse med

indtagelse af fødevarer, og som sædvanligvis er bestemt til bortkastning efter brug, uanset om

servicet eventuelt kan anvendes flere gange. Engangsservice, som anvendes til erhvervsmæssig

brug, er også omfattet af afgiften. Derved er al engangsservice omfattet af afgiftspligten.

Det foreslås at nyaffatte emballageafgiftslovens § 2 c, stk. 2. Bestemmelsen foreslås herefter at få

følgende ordlyd: »Afgiften udgør 64,11 kr. pr. kg.«

Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2024, jf. lovforslagets § 9, stk. 6. Formålet

med nyaffattelsen er alene at indsætte den indekserede afgiftssats i bestemmelsen. Der foreslås ikke

derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand.

Til § 3

Til nr. 1

Efter bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 1, skal der betales en afgift på 107 kr. pr.

kilogram eller liter plantebeskyttelsesmiddel gange midlets sundhedsbelastning pr. kilogram eller

liter middel.

Det foreslås, at afgiftssatsen i

stk. 2, nr. 1,

indekseres, så afgiften vil komme til at udgøre 112,88 kr.

pr. kilogram eller liter plantebeskyttelsesmiddel gange midlets sundhedsbelastning pr. kilogram

eller liter middel.

Til nr. 2

Efter bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 2, skal der betales en afgift på 107 kr. pr.

kilogram eller liter aktivstof i plantebeskyttelsesmidler gange midlets miljøeffektbelastning pr.

kilogram eller liter middel.

Det foreslås, at afgiftssatsen i

stk. 2, nr. 2,

indekseres, så afgiften vil komme til at udgøre 112,88 kr.

pr. kilogram eller liter aktivstof i plantebeskyttelsesmidler gange midlets miljøeffektbelastning pr.

kilogram eller liter middel.

Til nr. 3

Efter bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 3, skal der betales en afgift på 107 kr. pr.

kilogram eller liter aktivstof i plantebeskyttelsesmidler gange midlets miljøadfærdsbelastning pr.

kilogram eller liter middel.

Det foreslås, at afgiftssatsen i

stk. 2, nr. 3,

indekseres, så afgiften vil komme til at udgøre 112,88 kr.

pr. kilogram eller liter aktivstof i plantebeskyttelsesmidler gange midlets miljøadfærdsbelastning pr.

kilogram eller liter middel.

Til nr. 4

Efter bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 4, skal der betales en afgift på 50 kr. pr.

kilogram eller liter aktivstof i plantebeskyttelsesmidler.

Det foreslås, at afgiftssatsen i

stk. 2, nr. 4,

indekseres, så afgiften vil komme til at udgøre 52,75 kr.

pr. kilogram eller liter aktivstof i plantebeskyttelsesmidler.

Til nr. 5

Efter bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 1, stk. 2, skal der betales en mængdeafgift pr. liter eller pr.

kilogram plantebeskyttelsesmiddel.

Det foreslås at nyaffatte bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 1, stk. 2. Bestemmelsen foreslås

herefter at få følgende ordlyd: »Afgiften udgør summen af nr. 1-4 opgjort pr. kilogram eller liter

plantebeskyttelsesmiddel:

1) 119,09 kr. pr. kilogram eller liter plantebeskyttelsesmiddel gange midlets sundhedsbelastning pr.

kilogram eller liter middel.

2) 119,09 kr. pr. kilogram eller liter aktivstof gange midlets miljøeffektbelastning pr. kilogram eller

liter middel.

3) 119,09 kr. pr. kilogram eller liter aktivstof gange midlets miljøadfærdsbelastning pr. kilogram

eller liter middel.

4) 55,65 kr. pr. kilogram eller liter aktivstof.«

Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2024, jf. lovforslagets § 9, stk. 6. Formålet

med nyaffattelsen er alene at indeksere afgifterne i bekæmpelsesmiddelafgiftsloven. Der foreslås

ikke derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand.

Til § 4

Til nr. 1

Efter affalds- og råstofafgiftslovens § 1, stk. 1, skal den, der erhvervsmæssigt indvinder råstoffer,

betale afgift pr. m

af råstoffet. Den gældende afgiftssats er 5 kr. pr. m

råstof. Den afgiftspligtige

mængde råstof omregnes til m

efter de anførte omregningsfaktorer i bilag 1, jf. affalds- og

råstofafgiftslovens § 1, stk. 2.

Det foreslås, at afgiftssatsen i

stk. 1

indekseres, så afgiften på indvinding af råstoffer vil komme til

at udgøre 5,27 kr. pr. m

råstof.

Til nr. 2

Efter affalds- og råstoflovens § 1, stk. 1, skal den der erhvervsmæssigt indvinder råstoffer, betale

afgift pr. m

af råstoffet. Den nuværende afgiftssats er 5 kr. pr. m

råstof.

Det foreslås at nyaffatte affalds- og råstofafgiftslovens § 1, stk. 1. Bestemmelsen foreslås herefter at

få følgende ordlyd: »Den, der erhvervsmæssigt indvinder råstoffer, der er nævnt i bilag 1, skal

betale en afgift på 5,56 kr. pr. m

af råstoffet.«

Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2023, jf. lovforslagets § 9, stk. 4. Formålet

med nyaffattelsen er alene at indsætte den indekserede afgiftssats i bestemmelsen. Det foreslåede

indeholder ikke derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand.

Til nr. 3

Efter affalds- og råstoflovens § 2, stk. 1, skal den, der erhvervsmæssigt importerer de råstoffer

nævnt i bilag 2, betale afgift pr. m

af råstoffet. Bilag 2 til affalds- og råstofafgiftsloven indeholder

en liste over afgiftspligtige råstoffer, der bl.a. indeholder lerarter, kridt og granit. Den nuværende

afgiftssats er 5 kr. pr. m

råstof.

Det foreslås, at afgiftssatsen i

stk. 1,

indekseres, så afgiften på importerede råstoffer vil komme til at

udgøre 5,27 kr. m

råstof.

Til nr. 4

Efter affalds- og råstoflovens § 2, stk. 1, skal den, der erhvervsmæssigt importerer de råstoffer, der

er nævnt i bilag 2, betale afgift pr. m

af råstoffet. Bilag 2 til affalds- og råstofafgiftsloven

indeholder en liste over afgiftspligtige råstoffer, der bl.a. indeholder lerarter, kridt og granit. Den

nuværende afgiftssats er 5 kr. pr. m

råstof.

Det foreslås at nyaffatte affalds- og råstofafgiftslovens § 2, stk. 1. Bestemmelsen foreslås herefter at

få følgende ordlyd: »Den, der erhvervsmæssigt importerer de råstoffer, der er nævnt i bilag 2, skal

betale en afgift på 5,56 kr. pr. m

af råstoffet.«

Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2023, jf. lovforslagets § 9, stk. 4. Formålet

med nyaffattelsen er alene at indsætte den indekserede afgiftssats i bestemmelsen. Der foreslås ikke

derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand.

Til nr. 5

Efter affalds- og råstofafgiftslovens § 3, stk. 1, skal der betales en afgift af dansk produceret

cement, der er fremstillet af råstoffer nævnt i lovens bilag 1, hvis producenten kan dokumentere den

anvendte mængde råstof tilgået ved fremstillingen af cementen. Bilag 1 til affalds- og

råstofafgiftsloven indeholder en liste over afgiftspligtige råstoffer, der bl.a. omfatter kridt, ler, grus

og sten. Den nuværende afgiftssats er 5 kr. pr. m

råstof. Såfremt det ikke er muligt for producenten

at opfylde dokumentationskravet i stk. 1, skal der betales afgift af råstoffet efter de anførte

omregningsfaktorer i bilag 2, jf. affalds- og råstofafgiftslovens § 3, stk. 1, 2. pkt.

Det foreslås, at afgiftssatsen i

stk. 1, 1. pkt.,

indekseres, så afgiften på indvinding af råstoffer vil

komme til at udgøre 5,27 kr. pr. m

råstof.

Til nr. 6

Efter affalds- og råstofafgiftslovens § 3, stk. 2, skal der betales en afgift af importeret cement, der er

fremstillet af råstoffer nævnt i lovens bilag 1, når importøren kan dokumentere den anvendte

mængde råstof tilgået ved fremstillingen af cementen. Bilag 1 til affalds- og råstofafgiftsloven er en

liste over afgiftspligtige råstoffer, der bl.a. omfatter kridt, ler, grus og sten. Den nuværende

afgiftssats er 5 kr. pr. m

råstof. Såfremt det ikke er muligt for importøren at opfylde

dokumentationskravet i stk. 1, skal der betales afgift af råstoffet efter de anførte omregningsfaktorer

i bilag 2, jf. affalds- og råstofafgiftslovens § 3, stk. 2, 2. pkt.

Det foreslås, at afgiftssatsen i

stk. 2, 1. pkt.,

indekseres, så afgiften på indvinding af råstoffer vil

komme til at udgøre 5,27 kr. pr. m

råstof.

Til nr. 7

Efter affalds- og råstofafgiftslovens § 3 skal der betales afgift af dansk produceret cement og

importeret cement. Afgiften udgør 5 kr. pr. m³ af råstoffet, når producenten eller importøren kan

dokumentere den anvendte mængde råstof tilgået ved fremstillingen af cementen, jf. affalds- og

råstoflovens § 3, stk. 1, 1, pkt., og stk. 2, 1. pkt. Hvis det ikke er muligt for producenten eller

importøren at opfylde dette dokumentationskrav, skal der betales afgift af råstoffet efter de anførte

omregningsfaktorer i bilag 2, jf. affalds- og råstofafgiftslovens § 3, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt.

Det foreslås at nyaffatte affalds- og råstofafgiftslovens § 3. Bestemmelsen foreslås herefter at få

følgende ordlyd: »§

For så vidt angår dansk produceret cement, der er fremstillet af råstoffer

nævnt i bilag 1, udgør afgiften 5,56 kr. pr. m³ af råstoffet, hvis producenten kan dokumentere

mængden af anvendte råstoffer ved fremstillingen. Hvis der ikke forefindes sådan dokumentation,

skal der betales afgift efter de anførte omregningsfaktorer i bilag 2, jf. § 2, stk. 2.

Stk. 2.

For så vidt angår importeret cement, der er nævnt i bilag 2, skal der betales afgift efter de

anførte omregningsfaktorer i bilag 1, og afgiften udgør ligeledes 5,56 kr. pr. m³ af råstoffet, hvis

importøren kan dokumentere mængden af anvendte råstoffer ved fremstillingen. Hvis der ikke

forefindes sådan dokumentation, skal der betales afgift efter de anførte omregningsfaktorer i bilag

2, jf. § 2, stk. 2.«

Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2023, jf. lovforslagets § 9, stk. 4. Formålet

med nyaffattelsen er alene at indsætte den indekserede afgiftssats i bestemmelsen. Det foreslåede

indeholder ikke derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand.

Til nr. 8

Det følger af affalds- og råstofafgiftslovens § 10, stk. 1, 2. pkt., at afgiften af farligt affald, der

afleveres til deponering på specielle deponeringsanlæg til farligt affald i perioden 2010-2014, er

fastsat i bilag 3.

Det foreslås, at

stk. 1, 2. pkt.,

ophæves.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at bilag 3 foreslås ophævet ved lovforslaget § 4,

nr. 10.

Til nr. 9

Det følger af affalds- og råstofafgiftslovens § 10, stk. 2, 2. pkt., at afgiften af farligt affald, der

afleveres til deponering på specielle deponeringsanlæg til farligt affald med henblik på senere

forbrænding, i perioden 2010-2014 er fastsat i bilag 3.

Det foreslås, at

stk. 2, 2. pkt.,

ophæves.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at bilag 3 foreslås ophævet i lovforslaget § 4,

nr. 10.

Til nr. 10

I affalds- og råstofafgiftslovens bilag 3 er afgiftssatserne af farligt affald omfattet af affalds- og

råstofafgiftslovens § 10, stk. 1 og 2, fastsat som anført i bilag 3 i perioden 2010-2014.

Det foreslås at

bilag 3

ophæves, da bilaget er forældet.

Til § 5

Til nr. 1

Efter spildevandsafgiftslovens § 3, stk. 1, skal der betales en afgift på 30 kr. pr. kg totalnitrogen, en

afgift på 165 kr. pr. kg totalfosfor og en afgift på 16,5 kr. pr. kg organisk materiale BI5

(modificeret).

Det foreslås, at afgiftssatsen i

stk. 1

indekseres, så afgiften af totalnitrogen vil komme til at udgøre

31,65 kr. pr. kg, afgiften af totalfosfor vil komme til at udgøre 174,07 kr. pr. kg, og afgiften af

organisk materiale BI5 (modificeret) vil komme til at udgøre 17,41 kr. pr. kg.

Til nr. 2

Efter spildevandafgiftslovens § 3 skal der betales en afgift for totalnitrogen, totalfosfor og organisk

materiale BI5 (modificeret) indeholdt i spildevand. Afgiften udgør 30 kr. pr. kg totalnitrogen, 165

kr. pr. kg totalfosfor og 16,5 kr. pr. kg organisk materiale BI5 (modificeret).

Det foreslås at nyaffatte spildevandsafgiftslovens § 3. Bestemmelsen foreslås herefter at få følgende

ordlyd: »§

Afgiften udgør for følgende stoffer indeholdt i spildevandet:

Totalnitrogen

33,39 kr. pr. kg

Totalfosfor

183,64 kr. pr. kg

Organisk materiale opgjort som biologisk iltforbrug efter 5 dage

(BI5 (modificeret))

18,36 kr. pr. kg«

Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2024, jf. lovforslagets § 9, stk. 6. Formålet

med nyaffattelsen er alene at indsætte den indekserede afgiftssats i bestemmelsen. Der foreslås ikke

derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand.

Til nr. 3

Efter spildevandsafgiftslovens § 8, stk. 2, nr. 1, skal der betales en afgift på 0,75 kr. pr. m

udledning af spildevand ved nedsivning efter en kommunal tilladelse eller både mekanisk og

biologisk rensning, nitrifikation, denitrifikation, kemisk fældning og filtrering.

Det foreslås, at afgiftssatsen i

stk. 2, nr. 1,

indekseres, så afgiften vil komme til at udgøre 0,79 kr.

pr. m

udledning af spildevand ved nedsivning efter en kommunal tilladelse eller både mekanisk og

biologisk rensning, nitrifikation, denitrifikation, kemisk fældning og filtrering.

Til nr. 4

Efter spildevandsafgiftslovens § 8, stk. 2, nr. 2, skal der betales en afgift på 90 kr. pr. m

udledning

af spildevand ved både mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation, kemisk fældning og filtrering.

Det foreslås, at afgiftssatsen i

stk. 2, nr. 2,

indekseres, så afgiften vil komme til at udgøre 0,95 kr.

pr. m

udledning af spildevand ved både mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation, kemisk

fældning og filtrering.

Til nr. 5

Efter spildevandsafgiftslovens § 8, stk. 2, nr. 3, skal der betales en afgift på 1,50 kr. pr. m

udledning af spildevand ved både mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation, denitrifikation og

kemisk fældning.

Det foreslås, at afgiftssatsen i

stk. 2, nr. 3,

indekseres, så afgiften vil komme til at udgøre 1,58 kr.

pr. m

udledning af spildevand ved både mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation,

denitrifikation og kemisk fældning.

Til nr. 6

Efter spildevandsafgiftslovens § 8, stk. 2, nr. 4, skal der betales en afgift på 1,65 kr. pr. m

udledning af spildevand ved både mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation og denitrifikation.

Det foreslås, at afgiftssatsen i

stk. 2, nr. 4,

indekseres, så afgiften vil komme til at udgøre 2,22 kr.

pr. m

udledning af spildevand ved både mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation og

denitrifikation.

Til nr. 7

Efter spildevansafgiftslovens § 8, stk. 2, nr. 5, skal der betales en afgift på 1,95 kr. pr. m

udledning

af spildevand ved både mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation og filtrering eller kemisk

fældning.

Det foreslås, at afgiftssatsen i

stk. 2, nr. 5,

indekseres, så afgiften vil komme til at udgøre 2,06 kr.

pr. m

udledning af spildevand ved både mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation og filtrering

eller kemisk fældning.

Til nr. 8

Efter spildevandsafgiftslovens § 8, stk. 2, nr. 6, skal der betales en afgift på 2,10 kr. pr. m

udledning af spildevand ved samletank for toiletvand eller både mekanisk og biologisk rensning og

nitrifikation.

Det foreslås, at afgiftssatsen i

stk. 2, nr. 6,

indekseres, så afgiften vil komme til at udgøre 2,22 kr.

pr. m

udledning af spildevand ved samletank for toiletvand eller både mekanisk og biologisk

rensning og nitrifikation.

Til nr. 9

Efter spildeafgiftslovens § 8, stk. 2, nr. 7, skal der betales en afgift på 2,40 kr. pr. m

udledning af

spildevand ved både mekanisk og biologisk rensning.

Det foreslås, at afgiftssatsen i

stk. 2, nr. 7,

indekseres, så afgiften vil komme til at udgøre 2,53 kr.

pr. m

udledning af spildevand ved både mekanisk og biologisk rensning.

Til nr. 10

Efter spildeafgiftsvandafgiftslovens § 8, stk. 2, nr. 8, skal der betales en afgift på 2,85 kr. pr. m

udledning af spildevand ved både mekanisk rensning og kemisk fældning.

Det foreslås, at afgiftssatsen i

stk. 2, nr. 8,

indekseres, så afgiften vil komme til at udgøre 3,01 kr.

pr. m

udledning af spildevand ved både mekanisk rensning og kemisk fældning.

Til nr. 11

Efter spildevandsafgiftslovens § 8, stk. 2, nr. 9, skal der betales en afgift på 5,70 kr. pr. m

udledning af spildevand ved andre udledninger.

Det foreslås, at afgiftssatsen i

stk. 2, nr. 9,

indekseres, så afgiften vil komme til at udgøre 6,01 kr.

pr. m

udledning spildevand ved andre udledninger.

Til nr. 12

Efter spildevandsafgiftslovens § 8, stk. 3, 2. pkt., kan spildevandsanlæg, der udleder mindre end

50.000 m³ pr. år, vælge at betale en afgift på 5,70 kr. pr. m³ som alternativ til måling.

Det foreslås, at afgiftssatsen i

stk. 3, 2. pkt.,

indekseres, så afgiften vil komme til at udgøre 6,01 kr.

pr. m

udledning spildevand.

Til nr. 13

Efter spildevandsafgiftslovens § 8, stk. 3, 3. pkt., kan et spildevandsanlæg, hvor

husholdningsspildevand udgør mindre end 15 pct. af tilledningen af spildevand, og med tilladelse til

nedsivning, betale en afgift på 0,75 kr. pr. m

Det foreslås, at afgiftssatsen i

stk. 3, 3. pkt.,

indekseres, så afgiften vil komme til at udgøre 0,79 kr.

pr. m

udledning spildevand.

Til nr. 14

Efter spildevandsafgiftslovens § 8, stk. 2, betaler et spildevandsanlæg afgift af udledninger, hvor

husholdningsspildevandet udgør mindst 15 pct. af tilledningen af spildevand, på baggrund af

standardsatser. Efter spildevandsafgiftslovens § 8, stk. 3, betaler et spildevandsanlæg, som udleder

mindre end 50.000 m

spildevand pr. år, en afgift på 5,70 kr. pr. m

. I de tilfælde, hvor anlægget har

tilladelse til nedsivning, kan der dog betales 0,75 kr. pr. m

Det foreslås at nyaffatte spildevandsafgiftslovens § 8, stk. 2 og 3. Bestemmelsen foreslås herefter at

få følgende ordlyd: »Stk.

For spildevandsanlæg, hvor husholdningsspildevand udgør mindst 15

pct. af tilledningen af spildevand, udgør standardbetalingen for udledninger ved

1) nedsivning efter en kommunal tilladelse eller både mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation,

denitrifikation, kemisk fældning og filtrering

0,83

kr. pr. m

2) både mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation, kemisk fældning og filtrering

1,00

kr. pr. m

3) både mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation, denitrifikation og kemisk fældning

1,67

kr. pr. m

4) både mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation og denitrifikation

1,84

kr. pr. m

5) både mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation og filtrering eller kemisk fældning

2,17

kr. pr. m

6) samletank for toiletvand eller både mekanisk og biologisk rensning og nitrifikation

2,34

kr. pr. m

7) både mekanisk og biologisk rensning

2,67

kr. pr. m

8) både mekanisk rensning og kemisk fældning

3,17

kr. pr. m

9) andre

6,34

kr. pr. m

Stk. 3.

Spildevandsanlæg, hvor husholdningsspildevand udgør mindre end 15 pct. af tilledningen af

spildevand, opgør koncentrationen i det udledte vand efter måling, jf. dog stk. 5. Spildevandsanlæg,

der udleder mindre end 50.000 m3 pr. år, kan dog vælge at betale en afgift på 6,34 kr. pr. m

. For

anlæg med tilladelse til nedsivning kan der dog betales 0,83 kr. pr. m

.«

Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2024, jf. lovforslagets § 9, stk. 6. Formålet

med nyaffattelsen er alene at indsætte den indekserede afgiftssats i bestemmelsen. Der foreslås ikke

derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand.

Til § 6

Opkrævningsloven indeholder bestemmelser om opkrævning af skatter og afgifter og henviser til et

bilag til loven (bilag 1, liste A), der indeholder en opremsning af de afgiftslove, som

opkrævningsloven regulerer, herunder lov om afgift af tinglysning af ejer- og panterettigheder m.v.,

jf. bilag 1, liste A, nr. 28.

Det foreslås, at der efter »tinglysning« indsættes »og registrering« i tinglysningsafgiftslovens titel i

opkrævningslovens bilag 1, liste A, nr. 28.

Baggrunden herfor er, at »og registrering« foreslås indsat i tinglysningsafgiftslovens officielle titel i

lovforslagets § 1, nr. 1. Det foreslåede er dermed en konsekvensændring.

Til § 7

Ifølge tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1, skal der ved tinglysning af pant i fast ejendom betales en

fast afgift på 1.660 kr. og en variabel afgift, der udgør 1,5 pct. af det pantsikrede beløb.

Ved tinglysning af et nyt pant, der skal afløse et tidligere tinglyst pant i samme ejendom, kan

afgiftsgrundlaget for tinglysning af det nye pant nedsættes eller bortfalde efter lovens § 5 a, hvis

hovedstolen på det nye pant ikke overstiger hovedstolen på det tidligere tinglyste pant.

Afgiftsfritagelsen omfatter både den variable og faste afgift. Afgiftsbegunstigelsen i § 5 a, stk. 1,

benævnes hovedstolsprincippet.

Med § 20, nr. 7 og 8, i lov nr. 1728 af 27. december 2018 blev tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk.

1, nyaffattet. Formålet med nyaffattelsen var at ensarte og forenkle tinglysningsafgiften, og det blev

foreslået at udvide anvendelsesområdet i § 5 a, stk. 1, således at der kan overføres afgift mellem alle

typer af pant, herunder f.eks. simple pantebreve, realkreditpantebreve, ejerpantebreve m.v., bortset

fra pant ifølge skadesløsbreve. Samtidig hermed blev den variable afgift nedsat af to omgange,

hvorfor bestemmelsen blev nyaffattet to gange.

Nyaffattelsen i § 20, nr. 7, i lov nr. 1728 af 27. december 2018 har virkning for tinglysninger, som

tinglyses i det digitale tinglysningssystem fra den 1. juli 2019, jf. lovens § 26, stk. 7. Nyaffattelsen i

§ 20, nr. 8, i lov nr. 1728 af 27. december 2018 er fastsat til at træde i kraft den 1. januar 2026.

Det foreslås at ophæve § 20, nr. 8, i lov nr. 1728 af 27. december 2019.

Baggrunden for det foreslåede er, at de faste afgifter i tinglysningsafgiftsloven foreslås indekseret.

Ordlyden af tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, som affattet ved § 20, nr. 8, i lov nr. 1728 af 27.

december 2019 foreslås indsat i lovforslagets § 1, nr. 15, men med den fastsatte indeksering af den

faste afgift. Herudover foreslås det at indsætte de ændringer til bestemmelsens ordlyd, som blev

indsat med § 6, nr. 2 og 3, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L27 som fremsat, side 37.

Til § 8

Tinglysningsafgiftslovens § 4 vedrører tinglysning af ejerskifte af fast ejendom.

Bestemmelsen er nyaffattet med ikrafttrædelse den 1. januar 2022, jf. § 4, nr. 12, i lov nr. 270 af 26.

marts 2019 som følge af, at registreringsafgiften på luftfartøjer blev ophævet samt for at sikre, at

den affattelse af tinglysningsafgiftsloven, der er tilpasset den tidligere gældende vurderingslov,

bliver tilpasset i forhold til § 1, nr. 22-35, i lov nr. 1729 af 27. december 2018, hvorefter de nye

ejendomsvurderinger og dermed også det nye ejendomsvurderingssystem udskydes med to år.

Det foreslås at indeksere afgifterne i tinglysningsafgiftsloven. Derfor skal satsen ændres i den

formulering af bestemmelsen, som blev vedtaget med § 4, nr. 12, i lov nr. 270 af 26. marts 2019.

Det foreslås derfor at ophæve § 4, nr. 12, i lov nr. 270 af 26. marts 2019.

Bestemmelsen foreslås indsat med samme ordlyd bortset fra, at satsen foreslås indekseret i

lovforslagets § 1, nr. 10.

Til § 9

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. marts 2020, jf. dog stk. 2-7.

Det foreslås i

stk. 2,

at lovens § 1, nr. 1, 2, 5-9, 12 og 25-32, § 2, nr. 1-5, 7-12, 14-18, 20, 21 og 23,

§ 3, nr. 1-4, og § 5, nr. 1 og 3-13, og § 6, som angår genindførelsen af registreringsafgiften på

luftfartøjer og den første regulering af emballageafgiften, bekæmpelsesmiddelafgiften og

spildevandsafgiften træder i kraft den 1. januar 2021.

Det foreslås i

stk. 3,

at lovens § 1, nr. 10, som angår en nyaffattelse af tinglysningsafgiftslovens § 4

træder i kraft den 1. januar 2022.

Det foreslås i

stk. 4,

at lovens § 1 nr. 11, 13, 14 og 16-24, og § 4, nr. 2, 4 og 7, som angår den anden

regulering af de to faste tinglysningsafgifter og råstofafgiften træder i kraft den 1. januar 2023.

Det foreslås i

stk. 5,

at lovens § 1, nr. 15, som angår en nyaffattelse af tinglysningsafgiftslovens § 5

a, stk. 1, træder i kraft den 1. januar 2026.

Det foreslås i

stk. 6,

at lovens § 2, nr. 6, 13, 19, 22 og 24, § 3, nr. 5, og § 5, nr. 2 og 14, som angår

den anden regulering af emballageafgiften, bekæmpelsesmiddelafgiften og spildevandsafgiften,

træder i kraft den 1. januar 2024.

Det foreslås i

stk. 7,

at lovens § 4, nr. 1, 3, 5 og 6, som angår den første regulering af råstofafgiften,

træder i kraft den 1. april 2020.

Det foreslås i

stk. 8,

at lovens § 1, nr. 10, har virkning for ejerskifte, der er anmeldt til tinglysning

fra og med den 1. januar 2022.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder

for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne

eller Grønland.

Bilag 1

–

Paralleltekster

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om afgift af tinglysning af ejer- og

panterettigheder m.v.

(tinglysningsafgiftsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 843 af 9. august 2019,

som ændret ved § 20 i lov nr. 1728 af 27.

december 2018, § 4 i lov nr. 270 af 26. marts

2019, § 27 i lov nr. 1126 af 19. november

2019 og § 6 i lov nr. 1295 af 5. december

2019, foretages følgende ændringer:

Ændring af lov om afgift af tinglysning af

ejer- og panterettigheder m.v.

(tinglysningsafgiftsloven)

I lovens

titel

indsættes efter »tinglysning«:

»og registrering«.

Overalt i loven ændres

»Tinglysningsretten« til:

»registreringsmyndigheden«, bortset fra i

4, stk. 3, 2. pkt., § 5, stk. 1, 7. pkt., § 19, stk.

1, 2. pkt.,

§ 28, stk. 2,

hvor

»Tinglysningsretten« ændres til:

»Registreringsmyndigheden«.

Overalt i loven ændres »1.660 kr.« til:

»1.750 kr.«

Overalt i loven ændres »1.640 kr.« til:

»1.730 kr.«

Kapitel 1

Afgiftspligtig tinglysning

overskriften

før § 1 indsættes efter

»tinglysning«: »og registrering«.

§ 1.

---

1-4) ---

§ 1

indsættes som

nr. 5

»5) Registrering af midlertidig eller endelig

ejer af luftfartøj i Nationalitetsregistret, jf. §

13.

6) Registrering af pant, bortset fra retspant, i

luftfartøj i Rettighedsregistret over

Luftfartøjer, jf. § 14.«

§ 1 A, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter

§ 1 A.

Der skal ikke betales afgift efter denne »tinglysninger«: »og registreringer«, og i

stk.

1, 2. pkt., § 16, stk. 1, 2. pkt.,

stk. 2, § 20,

lov for tinglysninger, der sker som følge af

stk. 1, § 23, stk. 1, nr. 4, 1. pkt.,

§ 28, stk.

overdragelser af aktiver og passiver samt

indsættes efter »tinglysningen«: »eller

rettigheder eller pligter i medfør af

registreringen«

kommunalreformen, herunder mellem

kommunale og amtskommunale feriefonde,

der er oprettet i henhold til ferielovens § 36,

stk. 3, eller i medfør af en beslutning truffet

af indenrigs- og sundhedsministeren om

ændring af den kommunale eller regionale

inddeling eller om opløsning eller udpegelse

af et forpligtende kommunalt samarbejde.

Dokumenterne skal ved anmeldelsen til

tinglysning være påført en erklæring om, at

tinglysningen er omfattet af 1. pkt.

Stk. 2.

---

§ 16.

Afgiftspligten indtræder ved

anmeldelsen til tinglysning, jf. dog § 6 b, stk.

2. Afgiften forfalder til betaling ved

tinglysningen, jf. dog § 17.

Stk. 2.

Skal afgiften betales ved

tinglysningen, kvitterer Tinglysningsretten

for afgiftens betaling ved at påføre

dokumentet påtegning herom.

§ 20.

Betales afgiften eller en del heraf ikke

ved tinglysningen, jf. § 16, forhøjes det

skyldige afgiftsbeløb med 5 pct., dog mindst

200 kr.

Stk. 2.

---

§ 23.

Afgift, som er indbetalt ved

tinglysning, godtgøres af told- og

skatteforvaltningen efter anmodning. Den del

af afgiftsbeløb vedrørende tinglysning, der

ikke er beregnet som en procentdel,

godtgøres ikke. Godtgørelse finder sted, når

følgende dokumenteres:

1-3). ---

4) Et tinglyst pant eller et tinglyst

ejendomsforbehold er aflyst eller udslettet,

der ved tinglysningen er sket en åbenbart

fejlagtig identifikation af det pantsatte og

denne fejl efterfølgende berigtiges ved

fornyet tinglysning. Anmodning om

godtgørelse skal indgives senest 1 måned

efter, at den fejlagtige identifikation er

berigtiget ved fornyet tinglysning af det

pågældende pant.

Stk. 2-5. ---

§ 28. ---

Stk. 2.

Tinglysningsretten giver told- og

skatteforvaltningen oplysninger om forhold

af betydning for afgiftskontrollen, som

Tinglysningsretten bliver opmærksom på i

forbindelse med tinglysningen af ejer- og

panterettigheder m.v. omfattet af loven.

§ 3.

Ved beregning af afgiften medregnes til

§ 3, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »§ 4« til: »§§ 4

ejerskiftesummen efter § 4 det samlede

eller 13«.

kontante vederlag. Til vederlaget henregnes

kontante beløb og kontantværdien af

pantebreve, der erlægges, henholdsvis

udstedes til den, der afstår det ejerskiftede,

eller til tredjemand. Det samme gælder

panthæftelser, der overtages som led i

ejerskiftet. Anlægsbidrag til vej-, kloak-, gas-

, vand-, elektricitets-, fjernvarme-, dige- og

pumpeanlæg og lignende henregnes dog kun

til vederlaget, når bidraget er forfaldent til

betaling på tidspunktet for ejerskiftet. Hvis

byrder på det ejerskiftede kan forlanges

afløst af en pengeydelse, skal pengeydelsen

medregnes til ejerskiftesummen. Er en sådan

pengeydelse fastsat som et periodisk

vederlag, medregnes til ejerskiftesummen

den samlede sum af disse vederlag for den

aftalte løbetid, dog højst for de første 10 år

efter ejerskiftet. Overtager erhververen

restancer af skatter og afgifter eller af andre

ydelser, medregnes de overtagne restancer til

ejerskiftesummen. Skatteministeren kan

fastsætte nærmere regler for dokumentation

af opgørelsen af det samlede kontante

vederlag.

Stk. 2.

---

§ 3

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Hvis der ved registrering af ejer af

luftfartøj ikke foreligger en ejerskiftesum

efter § 13, hvoraf afgiften kan beregnes, skal

den afgiftspligtige ved anmeldelsen

vedlægge en begrundet angivelse af værdien

af luftfartøjet efter bedste skøn. Vedlægges

denne angivelse ikke, eller er

registreringsmyndigheden i tvivl om

rigtigheden af den angivne værdi, oversender

registreringsmyndigheden spørgsmålet om

opgørelse af værdien til told- og

skatteforvaltningen til afgørelse, når

registreringsekspeditionen er afsluttet.

Registreringsmyndigheden underretter

samtidig anmelderen om oversendelsen til

told- og skatteforvaltningen. Told- og

skatteforvaltningen lader herefter om

fornødent værdien fastsætte efter vurdering.

Den afgiftspligtige hæfter for

omkostningerne ved vurderingen. Skyldes

vurderingen, at værdiangivelsen efter told-

og skatteforvaltningens skøn har været for

lav, bæres omkostningerne dog af

statskassen, medmindre vurderingen ligger

mere end 10 pct. over den afgiftspligtiges

værdiangivelse. Told- og skatteforvaltningen

beregner afgiften, når vurderingen foreligger.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere

regler om fremgangsmåden ved vurderingen

af værdien.«

10.

§ 4

affattes således:

»§ 4.

For tinglysning af ejerskifte af fast

ejendom eller andele heraf udgør afgiften

1.750 kr. og 0,6 pct. af ejerskiftesummen.

Dette gælder også, hvis ejerskiftet er

betinget. Ved anmeldelse til tinglysning af

§ 4.

For tinglysning af ejerskifte af fast

ejendom eller andele heraf udgør afgiften

1.660 kr. og 0,6 pct. af afgiftsgrundlaget

efter stk. 2 og 4-10. Dette gælder også, hvis

ejerskiftet er betinget.

Stk. 2.

Ved ejerskifte af ejendomme bortset

fra de i stk. 4 anførte ejendomme beregnes

afgiften af ejerskiftesummen, dog mindst af

den senest på tidspunktet for anmeldelse til

tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi,

eller ved ejerskifte af en ideel andel af en fast

ejendom den forholdsmæssige andel heraf,

jf. den tidligere gældende lov om vurdering

af landets faste ejendomme, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august

2013 som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af

26. december 2013, lov nr. 1535 af 27.

december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16.

januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens

§§ 87 og 88. Ved anmeldelse til tinglysning

af ejerskifte af fast ejendom skal

ejendomsværdien være oplyst. Er

ejendommen ikke selvstændigt vurderet på

tidspunktet for anmeldelse til tinglysning,

eller er der i tiden mellem den senest

offentliggjorte vurdering og anmeldelsen

sket væsentlige forandringer med hensyn til

ejendommen, skal ejendommens værdi

angives efter bedste skøn, og afgiften skal da

mindst beregnes på grundlag af den angivne

værdi.

Stk. 3.

Angives værdien efter stk. 2, 3. pkt.,

ikke, eller er Tinglysningsretten i tvivl om

rigtigheden af værdien, oversender

Tinglysningsretten spørgsmålet om

ejendommens værdi til told- og

skatteforvaltningen til afgørelse, når

tinglysningsekspeditionen er afsluttet.

Tinglysningsretten underretter samtidig

anmelderen om oversendelsen. Told- og

skatteforvaltningen foranlediger om

fornødent ejendommen vurderet efter

ejendomsvurderingsloven. Ved denne

vurdering finder § 3, stk. 3, 6.-8. pkt., om,

hvem der hæfter for omkostningerne ved

vurderingen, anvendelse. Told- og

skatteforvaltningen beregner herefter

afgiften. Den afgiftspligtige hæfter for

omkostningerne ved vurderingen. Skyldes

vurderingen, at værdiansættelsen efter told-

ejerskiftet skal ejerskiftesummen være

oplyst.

Stk. 2.

Ved anmeldelse til tinglysning af

ejerskifte af ejerboliger, jf.

ejendomsvurderingslovens § 4, skal den

senest offentliggjorte eller meddelte

ejendomsværdi endvidere være oplyst eller

ved ejerskifte af en ideel andel af en fast

ejendom den forholdsmæssige andel heraf.

Er ejendommen ikke selvstændigt vurderet

på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning,

eller er der i tiden mellem den senest

offentliggjorte vurdering og anmeldelsen

sket væsentlige forandringer med hensyn til

ejendommen, skal ejendommens værdi

angives efter bedste skøn.

Stk. 3.

Angives værdien efter stk. 2, 2. pkt.,

ikke, eller er registreringsmyndigheden i

tvivl om rigtigheden af værdien, oversender

registreringsmyndigheden spørgsmålet om

ejendommens værdi til told- og

skatteforvaltningen til afgørelse, når

tinglysningsekspeditionen er afsluttet.

Registreringsmyndigheden underretter

samtidig anmelderen om oversendelsen.

Told- og skatteforvaltningen foranlediger om

fornødent ejendommen vurderet efter

ejendomsvurderingsloven. Ved denne

vurdering finder 6.-8. pkt. om, hvem der

hæfter for omkostningerne ved vurderingen,

anvendelse. Told- og skatteforvaltningen

beregner herefter afgiften. Den

afgiftspligtige hæfter for omkostningerne ved

vurderingen. Skyldes vurderingen, at

værdiansættelsen efter told- og

skatteforvaltningens skøn har været for lav,

bæres omkostningerne dog af statskassen,

medmindre vurderingen ligger mere end 10

pct. over den afgiftspligtiges

værdiansættelse. Told- og

skatteforvaltningen beregner afgiften, når

vurderingen foreligger.

Stk. 4.

Foreligger der ved ejerskifte af en

ejendom som nævnt i stk. 2 ikke en

ejerskiftesum, hvoraf afgiften kan beregnes,

og skatteforvaltningens skøn har været for

lav, bæres omkostningerne dog af

statskassen, medmindre vurderingen ligger

mere end 10 pct. over den afgiftspligtiges

værdiansættelse. Told- og

skatteforvaltningen beregner afgiften, når

vurderingen foreligger.

Stk. 4.

Ved ejerskifte af enfamilieshus,

flerfamilieshus eller fritidsbolig beregnes

afgiften af ejerskiftesummen.

Stk. 5.

Et enfamilieshus efter denne lov er en

ejendom, der er indrettet med henblik på

beboelse af en familie, herunder en

parcelejendom eller ejerlejlighed.

Stk. 6.

Et flerfamilieshus efter denne lov er

en ejendom med flere selvstændige

beboelseslejligheder med eget køkken, hvor

hele ejendommen anvendes til beboelse.

Stk. 7.

En fritidsbolig efter denne lov er en

fast ejendom, der ikke anvendes til

helårsbeboelse, herunder en ejerlejlighed

eller timeshareandel.

Stk. 8.

Ved ejerskifte af de i stk. 4 anførte

ejendomme, hvor ejendommen anvendes

som blandet beboelses- og erhvervsejendom,

beregnes afgiften efter stk. 2, 1. pkt.

Stk. 9.

Foreligger der ved ejerskifte af de i

stk. 4 nævnte ejendomme, jf. dog stk. 8, ikke

en ejerskiftesum, hvoraf afgiften kan

beregnes, beregnes afgiften af den senest på

tidspunktet for anmeldelse til tinglysning

offentliggjorte ejendomsværdi eller ved

ejerskifte af en ideel andel af en ejendom

efter stk. 4 af den forholdsmæssige andel

heraf. Foreligger der ikke en ejendomsværdi,

finder stk. 2, 3. pkt., tilsvarende anvendelse.

Stk. 10.

Er ejerskifte af en af de i stk. 4

nævnte ejendomme, jf. dog stk. 8, ikke sket

som almindelig fri handel, og udgør

ejerskiftesummen et beløb, der er mindre end

85 pct. af den senest på tidspunktet for

anmeldelse til tinglysning offentliggjorte

ejendomsværdi, beregnes afgiften af 85 pct.

af ejendomsværdien. Ved ejerskifte af en

ideel andel af en ejendom efter stk. 4 gælder

beregnes afgiften af den senest

offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi

på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning

eller ved ejerskifte af en ideel andel af en

ejendom af den forholdsmæssige andel heraf.

Foreligger der ikke en ejendomsværdi, eller

er der i tiden mellem den senest

offentliggjorte vurdering og anmeldelsen

sket væsentlige forandringer med hensyn til

boligen, beregnes afgiften af værdien efter

stk. 2, 2. pkt., eller stk. 3.

Stk. 5.

Er ejerskifte af en af ejendommene

nævnt i stk. 2 ikke sket som almindelig fri

handel, og udgør ejerskiftesummen et beløb,

der er mindre end 80 pct. af den senest

offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi

på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning

eller den skønnede værdi efter stk. 2, 2. pkt.,

eller den fastsatte værdi efter stk. 3, beregnes

afgiften af 80 pct. af denne værdi. Ved

ejerskifte af en ideel andel af en ejendom

efter stk. 4 gælder procentandelen i 1. pkt.

den forholdsmæssige andel af

ejendomsværdien.

Stk. 6.

Foreligger der ved ejerskifte af fast

ejendom bortset fra ejendommene nævnt i

stk. 2 ikke en ejerskiftesum, hvoraf afgiften

kan beregnes, skal den afgiftspligtige ved

anmeldelsen vedlægge en begrundet

angivelse af værdien af ejendommen efter

bedste skøn. Vedlægges denne angivelse

ikke, eller er registreringsmyndigheden i

tvivl om rigtigheden af den angivne værdi,

oversender registreringsmyndigheden

spørgsmålet om opgørelse af værdien til told-

og skatteforvaltningen til afgørelse, når

registreringsekspeditionen er afsluttet.

Registreringsmyndigheden underretter

samtidig anmelderen om oversendelsen.

Told- og skatteforvaltningen foranlediger om

fornødent ejendommen vurderet efter

ejendomsvurderingsloven. Ved denne

vurdering finder stk. 3, 6.-8. pkt., om, hvem

der hæfter for omkostningerne ved

vurderingen, tilsvarende anvendelse.

procentandelen i 1. pkt. den forholdsmæssige

andel af ejendomsværdien. Foreligger der

ikke en ejendomsværdi, finder stk. 2, 3. pkt.,

tilsvarende anvendelse.

Stk. 11.

Skatteministeren kan fastsætte regler

om pligt til at afgive dokumentation eller

oplysninger til brug for beregningen af og

kontrollen med afgift efter stk. 2 og 4-10.

Stk. 12.

Skatteministeren kan fastsætte

nærmere regler om fremgangsmåden ved

vurderingen af værdien efter stk. 3, 6.-8. pkt.

Stk. 7.

Er ejerskifte af fast ejendom bortset

fra ejendommene nævnt i stk. 2 ikke sket

som almindelig fri handel mellem

uafhængige parter, skal der ved anmeldelsen

til tinglysning afgives en erklæring om, at

ejerskiftet ikke er sket som almindelig fri

handel. Afgiften skal i disse tilfælde

beregnes af en ejerskiftesum, der skal svare

til det, som ville være opnået, hvis ejerskiftet

var sket på almindelige markedsvilkår. Der

skal ved anmeldelsen til tinglysning

endvidere angives en ejerskiftesum opgjort

efter 2. pkt. Afgives der ikke erklæring om

ejerskiftesummen efter 1. og 3. pkt., eller er

registreringsmyndigheden eller told- og

skatteforvaltningen i tvivl om den angivne

værdis rigtighed, finder stk. 6, 2.-5. pkt.,

tilsvarende anvendelse.

Stk. 8.

Skatteministeren kan fastsætte regler

om pligt til at afgive erklæringer,

dokumentation og oplysninger til brug for

beregningen af og kontrollen med afgift efter

stk. 2-7.

Stk. 9.

Skatteministeren kan fastsætte

nærmere regler om fremgangsmåden ved

vurderingen af værdien efter stk. 3, 6.-8.

pkt.«

11.

§ 4, stk. 1, 1. pkt.,

affattes således:

»For tinglysning af ejerskifte af fast ejendom

eller andele heraf udgør afgiften 1.850 kr. og

0,6 pct. af afgiftsgrundlaget efter stk. 2 og 4-

10.«

§ 4.

---

Stk 2.

---

Stk. 3.

Angives værdien efter stk. 2, 3. pkt.,

ikke, eller er Tinglysningsretten i tvivl om

rigtigheden af værdien, oversender

Tinglysningsretten spørgsmålet om

ejendommens værdi til told- og

skatteforvaltningen til afgørelse, når

tinglysningsekspeditionen er afsluttet.

Tinglysningsretten underretter samtidig

anmelderen om oversendelsen. Told- og

12.

§ 4, stk. 3, 2. pkt., § 5, stk. 1, 7. pkt.,

§ 19, stk. 1, 2. pkt.,

ændres

»Tinglysningsretten« til:

»Registreringsmyndigheden«.

skatteforvaltningen foranlediger om

fornødent ejendommen vurderet efter

ejendomsvurderingsloven. Ved denne

vurdering finder § 3, stk. 3, 6.-8. pkt., om,

hvem der hæfter for omkostningerne ved

vurderingen, anvendelse. Told- og

skatteforvaltningen beregner herefter

afgiften. Den afgiftspligtige hæfter for

omkostningerne ved vurderingen. Skyldes

vurderingen, at værdiansættelsen efter told-

og skatteforvaltningens skøn har været for

lav, bæres omkostningerne dog af

statskassen, medmindre vurderingen ligger

mere end 10 pct. over den afgiftspligtiges

værdiansættelse. Told- og

skatteforvaltningen beregner afgiften, når

vurderingen foreligger.

Stk. 4-12.

---

§ 5.

For tinglysning af pant, bortset fra

retspant, udgør afgiften 1.660 kr. og 1,5 pct.

af det pantsikrede beløb. Det pantsikrede

beløb er pantebrevets nominelle hovedstol.

Indeholder pantebrevet bestemmelse om

opskrivning af hovedstolen, er det

pantsikrede beløb det højeste beløb,

hovedstolen kan opskrives til. Hvis det

højeste beløb, hovedstolen kan opskrives til,

ikke fremgår direkte af pantebrevet, skal den

afgiftspligtige i pantebrevet efter bedste skøn

angive det højeste beløb, hovedstolen kan

opskrives til inden for en periode af 10 år fra

anmeldelsen til tinglysning. Afgiften

beregnes herefter af dette beløb. Afgiver den

afgiftspligtige ikke det omhandlede skøn,

eller er Tinglysningsretten i tvivl om

rigtigheden af skønnet, oversender

Tinglysningsretten spørgsmålet om

fastsættelse af værdien til told- og

skatteforvaltningen til afgørelse, når

tinglysningsekspeditionen er afsluttet.

Tinglysningsretten underretter samtidig

anmelderen om oversendelsen til told- og

skatteforvaltningen. Told- og

skatteforvaltningen fastsætter herefter

afgiften.

Stk. 2-7.

---

§ 19.

Hvis afgiftsbeløbet efter

Tinglysningsrettens skøn ikke er beregnet

korrekt, skal Tinglysningsretten sende

spørgsmålet om afgiftens beregning og

betaling til told- og skatteforvaltningen til

afgørelse, når tinglysningsekspeditionen er

afsluttet. Tinglysningsretten underretter

samtidig den afgiftspligtige om

oversendelsen.

Stk. 2-6.

---

13.

§ 5, stk. 1, 1. pkt.,

affattes således:

»For tinglysning af pant, bortset fra retspant,

udgør afgiften 1.850 kr. og 1,5 pct. af det

pantsikrede beløb.«

§ 5.

For tinglysning af pant, bortset fra

retspant, udgør afgiften 1.660 kr. og 1,5 pct.

af det pantsikrede beløb. Det pantsikrede

beløb er pantebrevets nominelle hovedstol.

Indeholder pantebrevet bestemmelse om

opskrivning af hovedstolen, er det

pantsikrede beløb det højeste beløb,

hovedstolen kan opskrives til. Hvis det

højeste beløb, hovedstolen kan opskrives til,

ikke fremgår direkte af pantebrevet, skal den

afgiftspligtige i pantebrevet efter bedste skøn

angive det højeste beløb, hovedstolen kan

opskrives til inden for en periode af 10 år fra

anmeldelsen til tinglysning. Afgiften

beregnes herefter af dette beløb. Afgiver den

afgiftspligtige ikke det omhandlede skøn,

eller er Tinglysningsretten i tvivl om

rigtigheden af skønnet, oversender

Tinglysningsretten spørgsmålet om

fastsættelse af værdien til told- og

skatteforvaltningen til afgørelse, når

tinglysningsekspeditionen er afsluttet.

Tinglysningsretten underretter samtidig

anmelderen om oversendelsen til told- og

skatteforvaltningen. Told- og

skatteforvaltningen fastsætter herefter

afgiften.

§ 5 a.

For tinglysning af pant, bortset fra

retspant, i fast ejendom eller i en andel i en

andelsboligforening udgør afgiften 1.640 kr.

og 1,45 pct. af det pantsikrede beløb. Dog er

tinglysning af pant bortset fra pant ifølge

skadesløsbrev fritaget for afgiften på 1,45

pct. af den del af det pantsikrede beløb, som

ikke overstiger den tinglyste hovedstol på et

eksisterende tinglyst pant i samme ejendom

eller samme andel i en andelsboligforening,

jf. dog stk. 5. Fritagelsen i 2. pkt. gælder dog

ikke, hvis det hidtidige pant er tinglyst ved et

skadesløsbrev eller som retspant. § 5, stk. 1,

2.-8. pkt., finder tilsvarende anvendelse, dog

ikke for tinglysning af pant for indekslån, der

ydes efter realkreditloven.

Stk. 2-5. ---

Stk. 6.

For tinglysning af en forhøjelse af det

pantsikrede beløb på pantebreve som nævnt i

stk. 1 skal der beregnes afgift efter stk. 1, 1.

pkt., af forskellen mellem den nye hovedstol

og den tidligere tinglyste hovedstol. For

tinglysning af andre ændringer end de i 1.

pkt. og i stk. 7 nævnte vedrørende

panthæftelsen, herunder pantsætterskifte,

betales en afgift på 1.640 kr., jf. dog § 8, stk.

1, nr. 7.

Stk. 7.

For tinglysning af ændringer, hvorved

der inddrages anden eller yderligere fast

ejendom eller andel i en andelsboligforening

under pantet, beregnes afgift af hele det

pantsikrede beløb efter stk. 1. Ved

tinglysning af pantebrevspåtegninger som en

del af en samlet matrikulær ændring udgør

afgiften 1.640 kr. Ved tinglysning af en

matrikulær ændring udgør afgiften 1.640 kr.

Stk. 8. ---

14.

§ 5 a, stk. 1, 1. pkt.,

affattes således:

»For tinglysning af pant, bortset fra retspant,

i fast ejendom eller i en andel i en

andelsboligforening udgør afgiften 1.825 kr.

og 1,45 pct. af det pantsikrede beløb.«

15.

§ 5 a, stk. 1,

affattes således:

»For tinglysning af pant, bortset fra retspant,

i fast ejendom eller i en andel i en

andelsboligforening udgør afgiften 1.825 kr.

og 1,25 pct. af det pantsikrede beløb. Dog er

tinglysning af pant, bortset fra pant ifølge

skadesløsbrev, fritaget for afgiften på 1,25

pct. af den del af det pantsikrede beløb, som

ikke overstiger den tinglyste hovedstol på et

eksisterende tinglyst pant i samme ejendom

eller samme andel i en andelsboligforening,

jf. dog stk. 5. Fritagelsen i 2. pkt., gælder

dog ikke, hvis det hidtidige pant er tinglyst

ved et skadesløsbrev eller som retspant. § 5,

stk. 1, 2.-8. pkt., finder tilsvarende

anvendelse, dog ikke for tinglysning af pant

for indekslån, der ydes efter

realkreditloven.«

16.

§ 5 a, stk. 6, 2. pkt.,

affattes således:

»For tinglysning af andre ændringer end de i

1. pkt. og i stk. 7 nævnte vedrørende

panthæftelsen, herunder pantsætterskifte,

betales en afgift på 1.825 kr., jf. dog § 8, stk.

1, nr. 7.«

17.

§ 5 a, stk. 7, 2.

3. pkt.,

affattes således:

»Ved tinglysning af pantebrevspåtegninger

som en del af en samlet matrikulær ændring

udgør afgiften 1.825 kr. Ved tinglysning af

en matrikulær ændring udgør afgiften 1.825

kr.«

18.

§ 5 b

affattes således:

§ 5 b.

Ved tinglysning af underpant i et

»Ved tinglysning af underpant i et

ejerpantebrev, jf. tinglysningslovens § 1 a,

stk. 1, og § 42 j, stk. 3, og videreoverdragelse stk. 1, og § 42 j, stk. 3, og videreoverdragelse

af et allerede tinglyst underpant i et

ejerpantebrev til en anden panthaver, jf.

tinglysningslovens § 1 a, stk. 4, og § 42 j,

stk. 7, udgør afgiften 1.640 kr. Ved

forhøjelse af underpantsætninger nævnt i 1.

pkt. betales en afgift på 1.640 kr. Der skal

ikke betales en afgift på 1.640 kr. for

underpant i et ejerpantebrev efter 1. pkt., når

underpant eller en forhøjelse heraf tinglyses i

samme anmeldelse som tinglysning af det

ejerpantebrev, der underpantsættes. Der skal

ligeledes ikke betales en afgift på 1.640 kr.

for underpant i et ejerpantebrev efter 1. pkt.,

når underpant eller en forhøjelse heraf

tinglyses i samme anmeldelse som

tinglysning af en forhøjelse af det

ejerpantebrev, der underpantsættes.

Stk. 2.

Ved tinglysning af frempantsætning af

et allerede tinglyst pantebrev med pant i fast

ejendom eller andel i en andelsboligforening,

forudsat at der ikke sker en forhøjelse af det

pantsikrede beløb, betales en fast afgift på

1.640 kr.

ejerpantebrev til en anden panthaver, jf.

tinglysningslovens § 1 a, stk. 4, og § 42 j,

stk. 7, udgør afgiften 1.825 kr. Ved

forhøjelse af underpantsætninger nævnt i 1.

pkt. betales en afgift på 1.825 kr. Der skal

ikke betales en afgift på 1.825 kr. for

underpant i et ejerpantebrev efter 1. pkt., når

underpant eller en forhøjelse heraf tinglyses i

samme anmeldelse som tinglysning af det

ejerpantebrev, der underpantsættes. Der skal

ligeledes ikke betales en afgift på 1.825 kr.

for underpant i et ejerpantebrev efter 1. pkt.,

når underpant eller en forhøjelse heraf

tinglyses i samme anmeldelse som

tinglysning af en forhøjelse af det

ejerpantebrev, der underpantsættes.

Stk. 2.

Ved tinglysning af fremsætning af et

allerede tinglyst pantebrev med pant i fast

ejendom eller andel i en andelsboligforening,

forudsat at der ikke sker en forhøjelse af det

pantsikrede beløb, betales en fast afgift på

1.825 kr.«

19.

§ 6, stk. 1,

affattes således:

»For tinglysning efter tinglysningslovens §

42 d af ejendomsforbehold i motorkøretøjer,

påhængs- og sættevogne til biler samt

campingvogne udgør afgiften 1.850 kr. og

1,5 pct. af det beløb, ejendomsforbeholdet

skal sikre på tidspunktet for anmeldelsen.«

§ 6.

For tinglysning efter tinglysningslovens

§ 42 d af ejendomsforbehold i

motorkøretøjer, påhængs- og sættevogne til

biler samt campingvogne udgør afgiften

1.660 kr. og 1,5 pct. af det beløb,

ejendomsforbeholdet skal sikre på

tidspunktet for anmeldelsen. Tinglysning af

transport til en ny debitor er omfattet af § 7.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere

regler om dokumentation for

afgiftsgrundlaget efter 1. pkt.

§ 6 a.

For tinglysning af adkomstændringer

ved selskabers m.v. fusion, fission,

omdannelse eller tilførsel af aktiver til

sådanne selskaber udgør afgiften 1.660 kr.

Der skal ved anmeldelsen afgives en

erklæring om, at ændringen er omfattet af 1.

pkt. Skatteministeren kan fastsætte nærmere

regler for udformningen af erklæringen.

20.

§ 6 a, stk. 1, 1. pkt.,

affattes således:

»For tinglysning af adkomstændringer ved

selskabers m.v. fusion, fission, omdannelse

eller tilførsel af aktiver til sådanne selskaber

udgør afgiften 1.850 kr.«

21.

§ 7

affattes således:

§ 7.

For andre tinglysninger der ikke er

»§ 7.

For andre tinglysninger der ikke er

omfattet af §§ 4- 6 a, udgør afgiften 1.660

omfattet af §§ 4- 6 a, udgør afgiften 1.850

kr., jf. dog § 8.

Stk. 2.

Udløser anmeldelsen tinglysning af

Stk. 2.

Udløser anmeldelsen tinglysning af

flere rettigheder på en eller flere faste

ejendomme eller i flere løsøregenstande

m.v., udgør afgiften 1.660 kr. for hver

m.v., udgør afgiften 1.850 kr. for hver

rettighedstype. Afgiften udgør dog 1.640 kr. rettighedstype. Afgiften udgør dog 1.825 kr.

for tinglysning af flere rettigheder omfattet af for tinglysning af flere rettigheder omfattet af

§ 5 a.

Stk. 3.

Udløser anmeldelsen tinglysning af

Stk. 3.

Udløser anmeldelsen tinglysning af

navne- og adresseændringer, udgør afgiften

1.660 kr. Dette gælder dog ikke, hvis

1.850 kr. Dette gælder dog ikke, hvis

anmeldelsen alene er begrundet i, at en af

parterne, eller den, som skal modtage

meddelelser om pantet, selv skifter navn eller meddelelser om pantet, selv skifter navn eller

ændrer adresse, uden at der sker et

identitetsskift.

identitetsskift.«

22.

§ 9, stk. 1,

affattes således:

§ 9.

Ved tinglysninger på flere ejendomme,

»Ved tinglysninger på flere ejendomme, der

der sker som led i et samlet ejerskifte eller en sker som led i et samlet ejerskifte eller en

samlet pålæggelse af en servitut, og som

bygger på et retsforhold mellem samme

parter, betales ud over den variable afgift,

der er nævnt i § 4, stk. 1, alene én afgift på

1.660 kr. Sker der tinglysning af flere

1.850 kr. Sker der tinglysning af flere

rettighedstyper, udgør afgiften dog 1.660 kr. rettighedstyper, udgør afgiften dog 1.850 kr.

pr. rettighedstype. Sker tinglysninger på flere pr. rettighedstype. Sker tinglysninger på flere

ejendomme som led i en samlet pantsætning, ejendomme som led i en samlet pantsætning,

der er omfattet af § 5 a, betales ud over den

variable afgift nævnt i § 5 a alene én afgift på variable afgift nævnt i § 5 a alene én afgift på

1.640 kr.

1.825 kr.«

Stk. 2.

Skatteministeren kan fastsætte

nærmere regler om dokumentation for, at

betingelserne for at betale afgift efter stk. 1

er opfyldt.

Stk. 3.

Ved tinglysning af kommuners

overdragelse af fast ejendom til et af

kommunen helt eller delvis ejet aktie- eller

anpartsselskab, der sker som led i

gennemførelsen af lov om vandsektorens

organisering og økonomiske forhold,

beregnes alene en afgift på 1.400 kr., såfremt

ejerskiftet er tinglyst i perioden fra og med

den 1. januar 2011 til og med den 31.

december 2011.

23.

§ 10, stk. 1, 1. pkt.,

affattes således:

»Selv om en tinglysning er omfattet af § 4

eller § 5, beregnes kun afgift efter § 7, og

selv om en tinglysning er omfattet af § 5 a,

beregnes alene en afgift på 1.825 kr. for

tinglysning af:«

24.

§ 10, stk. 2, 1. pkt.,

affattes således:

»Selv om en tinglysning er omfattet af § 4

beregnes kun afgift efter § 7, og selv om en

tinglysning er omfattet af § 5 a, beregnes kun

en afgift på 1.825 kr. for tinglysning af

ejerskifte i forbindelse med gaveoverdragelse

af en fast ejendom til den danske folkekirkes

kirker, præsteembeder og menigheder eller

anerkendte trossamfund her i landet.«

§ 10.

Selv om en tinglysning er omfattet af §

4 eller § 5, beregnes kun afgift efter § 7, og

selv om en tinglysning er omfattet af § 5 a,

beregnes alene en afgift på 1.640 kr. for

tinglysning af:

1-2) ---

Stk. 2.

Selv om en tinglysning er omfattet af

§ 4, beregnes kun afgift efter § 7, og selv om

en tinglysning er omfattet af § 5 a, beregnes

kun en afgift på 1.640 kr. for tinglysning af

ejerskifte i forbindelse med gaveoverdragelse

af en fast ejendom til den danske folkekirkes

kirker, præsteembeder og menigheder eller

anerkendte trossamfund her i landet.

Tilsvarende gælder tinglysning af ejerskifte i

forbindelse med gaveoverdragelse af en fast

ejendom til fonde, foreninger, stiftelser,

institutioner m.v. og religiøse samfund, der

er godkendt efter ligningslovens § 8 A, stk.

2, ligningslovens § 12, stk. 3, eller

boafgiftslovens § 3, stk. 2.

Stk. 3-5.

---

25.

Før § 16 indsættes i kapitel 2:

»§ 13.

For registrering af ejer af luftfartøj

eller af andele heraf i Nationalitetsregistret

udgør afgiften 1 promille af

ejerskiftesummen eller, når registreringen

ikke sker i forbindelse med et ejerskifte,

værdien af luftfartøjet på

registreringstidspunktet. Dette gælder også,

hvis registreringen er midlertidig. Afgiftsfri

er endelig registrering af ejer, som er

registreret midlertidigt.

Stk. 2.

Er der betalt afgift efter stk. 1, og

slettes et luftfartøj herefter fra

Nationalitetsregisteret som følge af udlejning

til tredjemand, er genregistrering efter

lejeforholdets ophør afgiftsfri, når

genregistreringen sker senest 9 måneder efter

sletningen og på samme vilkår som den

oprindelige registrering.«

§ 14.

For registrering af pant, bortset fra

retspant, i luftfartøj i Rettighedsregistret over

Luftfartøjer udgør afgiften 1 promille af det

pantsikrede beløb. For registrering af pant i

luftfartøjer, der vejer under 5.700 kg eller er

registreret til højst 10 passagerer, udgør

afgiften dog 1,5 pct. af det pantsikrede beløb.

Bestemmelserne i § 5, stk. 1, 2.-8. pkt., stk.

4, 1. pkt., og stk. 6, 1. pkt., finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 2.

Hvis der er givet pant i fly, skal der

ikke svares afgift ved registrering af

ændringer, hvorved der inddrages andre eller

yderligere fly under pantet. Der skal ved

anmeldelsen afgives erklæring herom.

Bestemmelserne i § 5, stk. 5, 4. og 5. pkt.,

finder tilsvarende anvendelse. Der svares dog

afgift efter stk. 1, når pantsætter ved

registreringen er en anden end pantsætter

efter den tidligere registrerede pantsætning.«

§ 15.

Afgiftsfri er:

1) Andre registreringer end omfattet af §§ 13

og 14, herunder registrering af

adkomstændring ved selskabers m.v. fusion,

fission, omdannelse eller tilførsel af aktiver

til sådanne selskaber.

2) Registrering m.v. i Rettighedsregistret

over Luftfartøjer eller Nationalitetsregistret

af luftfartøj hjemmehørende på Færøerne

eller i Grønland.

Stk. 2.

Bestemmelserne i § 10, stk. 2-4,

finder tilsvarende anvendelse i forbindelse

med registrering af ejerskifte af fly.«

§ 16.

Afgiftspligten indtræder ved

anmeldelsen til tinglysning, jf. dog § 6 b, stk.

2. Afgiften forfalder til betaling ved

tinglysningen, jf. dog § 17.

Stk. 2.

---

26.

§ 16, stk. 1, 1. pkt., § 22, 1. pkt., § 23,

stk. 1, 1. pkt.,

stk. 1, nr. 4, 1.

2. pkt.,

og i

stk. 4, § 24, stk. 1,

§ 32, stk. 2, 1.

1. pkt.,

og i

stk. 3,

indsættes efter »tinglysning«:

»eller registrering«.

§ 22.

Afgift ved tinglysning efter denne lov,

som er indbetalt, fordi samme dokument

fejlagtigt er tinglyst flere gange,

tilbagebetales efter anmodning. § 23, stk. 3

og 5, finder tilsvarende anvendelse.

§ 23.

Afgift, som er indbetalt ved

tinglysning, godtgøres af told- og

skatteforvaltningen efter anmodning. Den del

af afgiftsbeløb vedrørende tinglysning, der

ikke er beregnet som en procentdel,

godtgøres ikke. Godtgørelse finder sted, når

følgende dokumenteres:

1-3). ---

4) Et tinglyst pant eller et tinglyst

ejendomsforbehold er aflyst eller udslettet,

der ved tinglysningen er sket en åbenbart

fejlagtig identifikation af det pantsatte og

denne fejl efterfølgende berigtiges ved

fornyet tinglysning. Anmodning om

godtgørelse skal indgives senest 1 måned

efter, at den fejlagtige identifikation er

berigtiget ved fornyet tinglysning af det

pågældende pant.

5-6). ---

Stk. 2-3.

---

Stk. 4.

Når der efter stk. 1 er ydet godtgørelse

af afgiften af et tinglyst ejerskifte, godtgøres

efter anmodning tillige og i samme omfang

den afgift, der er betalt ved anmeldelse til

tinglysning af en tilbageføring af ejerskiftet

til den tidligere ejer.

Stk. 5.

---

§ 24.

Der ydes godtgørelse af afgift, som

fremmede staters herværende ambassader

m.v., internationale organisationer samt

tilknyttet personale har betalt ved tinglysning

efter denne lov.

Stk. 2. ---

§ 32.

---

Stk. 2.

Loven finder anvendelse på

anmeldelse til tinglysning, som

Tinglysningsretten modtager fra og med den

1. januar 2000. Anmeldes et dokument,

hvoraf der allerede er betalt afgift efter lov

om stempelafgift, til tinglysning, betales

alene den faste afgift på 1.400 kr. efter denne

lov ved anmeldelsen. Den faste afgift betales

dog ikke, hvis der er betalt tinglysningsafgift

for et dokument, der tidligere er blevet afvist

fra tinglysning, og dokumentet på ny

anmeldes til tinglysning inden 3 måneder, jf.

den hidtil gældende § 41 c i lov om

retsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 460 af

27. juni 1989, senest ændret ved lov nr. 1019

af 23. december 1998.

Stk. 3.

Ved tinglysning af ændringer i et

dokument, hvoraf der tidligere er betalt

stempelafgift, eller som efter den hidtil

gældende stempellov var helt eller delvis

afgiftsfri, anses det tidligere dokument som

afgiftsberigtiget efter reglerne i denne lov.

§ 17.

---

Stk. 2.

De registrerede virksomheder skal

efter udløbet af hver afgiftsperiode, der er på

1 måned, betale afgift til told- og

skatteforvaltningen for de transaktioner, der

er tinglyst hos Tinglysningsretten for den

pågældende afgiftsperiode. Virksomhederne

skal angive afgiften. Angivelsen og

betalingen sker efter reglerne i §§ 2 og 4-8 i

opkrævningsloven. Skatteministeren kan

fastsætte nærmere regler om angivelsen af

afgiften.

Stk. 3.

---

§ 23.

Afgift, som er indbetalt ved

tinglysning, godtgøres af told- og

skatteforvaltningen efter anmodning. Den del

af afgiftsbeløb vedrørende tinglysning, der

ikke er beregnet som en procentdel,

godtgøres ikke. Godtgørelse finder sted, når

følgende dokumenteres:

1-2). ---

3) Et tinglyst eller registreret pant bortset fra

pant ifølge ejerpantebrev er aflyst eller

udslettet, og der ikke er betalt ydelser i

27.

§ 17, stk. 2, 1. pkt., § 23, stk. 1, nr. 3

stk. 4,

indsættes efter »tinglyst«: »eller

registreret«.

henhold til pantebrevet.

4) Et tinglyst pant eller et tinglyst

ejendomsforbehold er aflyst eller udslettet,

der ved tinglysningen er sket en åbenbart

fejlagtig identifikation af det pantsatte og

denne fejl efterfølgende berigtiges ved

fornyet tinglysning. Anmodning om

godtgørelse skal indgives senest 1 måned

efter, at den fejlagtige identifikation er

berigtiget ved fornyet tinglysning af det

pågældende pant.

5-6). ---

Stk. 2-3.

---

Stk. 4. Når der efter stk. 1 er ydet

godtgørelse af afgiften af et tinglyst

ejerskifte, godtgøres efter anmodning tillige

og i samme omfang den afgift, der er betalt

ved anmeldelse til tinglysning af en

tilbageføring af ejerskiftet til den tidligere

ejer.

Stk. 5.

---

§ 18.

Beregning og indbetaling af afgiften

påhviler den afgiftspligtige. Den

afgiftspligtige er:

1) Ved ejerskifte såvel den, der erhverver,

som den, der afstår.

2) Ved pantsætning såvel panthaver som

pantsætter.

3) Ved anmeldelse til tinglysning af andet

end ejerskifte og pantsætning er anmelderen

den afgiftspligtige. Anmelderen er den, der

fremgår af dokumentet.

4) Ved anmeldelse til tinglysning af

ejendomsforbehold, jf. § 6, er den

afgiftspligtige den, der har taget

ejendomsforbeholdet.

5) Ved anmeldelse til tinglysning af

skadesløsbrev, som udstedes til sikkerhed for

lån efter § 4 i lov om lån til betaling af

grundskyld m.v., § 36, stk. 2, i lov om

individuel boligstøtte og § 33, stk. 3, 2. pkt.,

i lov om forurenet jord, jf. § 4 i lov om lån til

betaling af grundskyld m.v., er den

afgiftspligtige den, der yder det lån, som der

28.

§ 18, stk. 1,

indsættes efter nr. 2, som

nyt nummer:

»3) ved ejerregistrering, der ikke skyldes

ejerskifte, den, der registreres som ejer.«

Nr. 3-5 bliver herefter 4-6.

stilles sikkerhed for.

Stk. 2.

---

§ 19.

Hvis afgiftsbeløbet efter

Tinglysningsrettens skøn ikke er beregnet

korrekt, skal Tinglysningsretten sende

spørgsmålet om afgiftens beregning og

betaling til told- og skatteforvaltningen til

afgørelse, når tinglysningsekspeditionen er

afsluttet. Tinglysningsretten underretter

samtidig den afgiftspligtige om

oversendelsen.

Stk. 2-6.

---

§ 19 a.

Når tinglysningsekspeditionen er

afsluttet, sender Tinglysningsretten sager,

hvor der kan være tvivl om afgiftens

beregning, til told- og skatteforvaltningen til

kontrol.

Stk. 2. ---

§ 23.

Afgift, som er indbetalt ved

tinglysning, godtgøres af told- og

skatteforvaltningen efter anmodning. Den del

af afgiftsbeløb vedrørende tinglysning, der

ikke er beregnet som en procentdel,

godtgøres ikke. Godtgørelse finder sted, når

følgende dokumenteres:

1) Et tinglyst ejerskifte af fast ejendom er

aflyst senest 9 måneder efter overtagelsen af

det ejerskiftede.

2-6). ---

Stk. 2-5.

---

§ 23.

---

1-3) ---

4) Et tinglyst pant eller et tinglyst

ejendomsforbehold er aflyst eller udslettet,

der ved tinglysningen er sket en åbenbart

fejlagtig identifikation af det pantsatte og

denne fejl efterfølgende berigtiges ved

fornyet tinglysning. Anmodning om

godtgørelse skal indgives senest 1 måned

efter, at den fejlagtige identifikation er

29.

§ 19, stk. 1, 1. pkt.,

ændres

»Tinglysningsrettens« til:

»registreringsmyndighedens«, og i

stk. 1, 1.

pkt.,

§ 19 a, stk. 1,

ændres

»tinglysningsekspeditionen« til:

»registreringsekspeditionen«.

30.

§ 23, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter

»ejerskiftede«: », eller et registreret

ejerforhold angående luftfartøj er udslettet

senest 9 måneder efter registreringen«.

31.

§ 23, stk. 1, nr. 4, 1. pkt.,

indsættes efter

»Et tinglyst«: »eller registreret«.

berigtiget ved fornyet tinglysning af det

pågældende pant.

5-6) ---

Stk. 2-5.

---

§ 28.

---

Stk. 2.

Tinglysningsretten giver told- og

skatteforvaltningen oplysninger om forhold

af betydning for afgiftskontrollen, som

Tinglysningsretten bliver opmærksom på i

forbindelse med tinglysningen af ejer- og

panterettigheder m.v. omfattet af loven.

32.

§ 28, stk. 2,

ændres »Tinglysningsretten

giver« til: »Registreringsmyndigheden

giver«, og »Tinglysningsretten bliver«

ændres til: »registreringsmyndigheden

bliver«.

§2

I emballageafgiftsloven, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1236 af 4. oktober

2016, som ændret ved § 3 i lov nr. 1431 af 5.

december 2018, § 1 i lov nr. 1434 af 5.

december 2018, § 6 i lov nr. 1728 af 27.

december 2018 og § 11 i lov nr. 1126 af 19.

november 2019 og som ændres ved det af

Folketinget vedtagne forslag til lov om

ændring af lov om afgift af visse emballager,

poser, engangsservice og pvc-folier

(emballageafgiftsloven), lov om midlertidig

nedsættelse af straffen for overtrædelse af

skatte- og afgiftslovgivningen vedrørende

midler på udenlandske konti m.v. og

opkrævningsloven (Forhøjelse af afgiften på

bæreposer og engangsservice m.v.),

foretages følgende ændringer:

§ 2.

---

Stk. 2.

Afgiften af de beholdere, der er nævnt

i stk. 1, udgør for beholdere

Kr. pr. stk.

1) med et rumindhold under 10 cl

0,08

2) med et rumindhold ikke under 10 cl og

§ 2, stk. 2, nr. 2,

ændres »0,15« til:

ikke over 40 cl

»0,16«.

0,15

3) med et rumindhold over 40 cl, men ikke

§ 2, stk. 2, nr. 3,

ændres »0,25« til:

over 60 cl

0,25

4) med et rumindhold over 60 cl, men ikke

over 110 cl

0,50

5) med et rumindhold over 110 cl, men ikke

over 160 cl

0,75

6) med et rumindhold over 160 cl

1,00

Stk. 3.

---

»0,26«.

§ 2, stk. 2, nr. 4,

ændres »0,50« til:

»0,53«.

§ 2, stk. 2, nr. 5,

ændres »0,75« til:

»0,79«.

§ 2, stk. 2, nr. 6,

ændres »1,00« til:

»1,05«.

2, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Afgiften af de beholdere, der er

nævnt i stk. 1, udgør for beholdere

Kr. pr. stk.

1) med et rumindhold under 10 cl

0,09

2) med et rumindhold ikke under 10 cl og

ikke over 40 cl

0,17

3) med et rumindhold over 40 cl, men ikke

over 60 cl

0,28

4) med et rumindhold over 60 cl, men ikke

over 110 cl

0,56

5) med et rumindhold over 110 cl, men ikke

over 160 cl

0,83

6) med et rumindhold over 160 cl

1,11«

Stk. 4.

Afgiften af de beholdere, der er nævnt

i stk. 3, udgør for beholdere

Kr. pr. stk.

1) med et rumindhold under 10 cl

0,13

2) med et rumindhold ikke under 10 cl og

ikke over 40 cl

0,25

3) med et rumindhold over 40 cl, men ikke

over 60 cl

0,40

4) med et rumindhold over 60 cl, men ikke

over 110 cl

0,80

5) med et rumindhold over 110 cl, men ikke

over 160 cl

1,20

6) med et rumindhold over 160 cl

1,60

§ 2, stk. 4, nr. 1,

ændres »0,13« til:

»0,14«.

§ 2, stk. 4, nr. 2,

ændres »0,25« til:

»0,26«.

§ 2, stk. 4, nr. 3,

ændres »0,40« til:

»0,42«.

10.

§ 2, stk. 4, nr. 4,

ændres »0,80« til:

»0,84«.

11.

§ 2, stk. 4, nr. 5,

ændres »1,20« til:

»1,27«.

12.

§ 2, stk. 4, nr. 6,

ændres »1,60« til:

Stk. 5.

---

»1,78«.

13.

§ 2, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

Afgiften af de beholdere, der er

nævnt i stk. 3, udgør for beholdere

Kr. pr. stk.

1) med et rumindhold under 10 cl

0,15

2) med et rumindhold ikke under 10 cl og

ikke over 40 cl

0,28

3) med et rumindhold over 40 cl, men ikke

over 60 cl

0,45

4) med et rumindhold over 60 cl, men ikke

over 110 cl

0,89

5) med et rumindhold over 110 cl, men ikke

over 160 cl

1,34

6) med et rumindhold over 160 cl

1,78«

Stk. 6.

Afgiften af de beholdere, der er nævnt

i stk. 5, udgør for beholdere

Kr. pr. stk.

1) med et rumindhold under 10 cl

0,05

2) med et rumindhold ikke under 10 cl og

ikke over 40 cl

0,10

3) med et rumindhold over 40 cl, men ikke

over 60 cl

0,16

4) med et rumindhold over 60 cl, men ikke

over 110 cl

0,32

5) med et rumindhold over 110 cl, men ikke

over 160 cl

0,48

6) med et rumindhold over 160 cl

0,64

Stk. 7-8.

---

14.

§ 2, stk. 6, nr. 2,

ændres »0,10« til:

»0,11«.

15.

§ 2, stk. 6, nr. 3,

ændres »0,16« til:

»0,17«.

16.

§ 2, stk. 6, nr. 4,

ændres »0,32« til:

»0,34«.

17.

§ 2, stk. 6, nr. 5,

ændres »0,48« til:

»0,51«.

18.

§ 2, stk. 6, nr. 6,

ændres »0,64« til:

»0,68«.

19.

§ 2, stk. 6,

affattes således:

»Stk. 6.

Afgiften af de beholdere, der er

nævnt i stk. 5, udgør for beholdere

Kr. pr. stk.

1) med et rumindhold under 10 cl

0,06

2) med et rumindhold ikke under 10 cl og

ikke over 40 cl

0,11

3) med et rumindhold over 40 cl, men ikke

over 60 cl

0,18

4) med et rumindhold over 60 cl, men ikke

over 110 cl

0,36

5) med et rumindhold over 110 cl, men ikke

over 160 cl

0,53

6) med et rumindhold over 160 cl

0,71«

§ 2 b.

Afgiften udgør pr. kg:

1) for poser af papir m.v.

2) for poser af plast m.v.

30 kr.

66 kr.

20.

§ 2 b, nr. 1,

ændres »30 kr.« til: »31,65

kr.«.

21.

§ 2 b, nr. 2,

ændres »66 kr.« til: »69,63

kr.«.

22.

§ 2 b, nr. 1 og 2,

affattes således:

»1) for poser af papir m.v.

33,39 kr.

2) for poser af plast m.v.

73,46 kr.«

§ 2 c.

---

Stk. 2.

Afgiften udgør 57,60 kr. pr. kg.

23.

§ 2 c, stk. 2,

ændres »57,60 kr.« til:

»60,77 kr.«

24.

§ 2 c, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Afgiften udgør 64,11 kr. pr. kg.«

§3

I lov om afgift af bekæmpelsesmidler, jf.

lovbekendtgørelse nr. 232 af 26. februar

2015, som ændret ved § 3 i lov nr. 1728 af

27. december 2018 og § 5 i lov nr. 1126 af

19. november 2019, foretages følgende

ændringer:

§ 1.

---

Stk. 2.

Afgiften udgør summen af nr. 1-4

opgjort pr. kilogram eller liter

plantebeskyttelsesmiddel:

1) 107 kr. pr. kilogram eller liter

plantebeskyttelsesmiddel gange midlets

sundhedsbelastning pr. kilogram eller liter

middel.

2) 107 kr. pr. kilogram eller liter aktivstof

gange midlets miljøeffektbelastning pr.

§ 1, stk. 2, nr. 1,

ændres »107 kr.« til:

»112,88 kr.«.

§ 1, stk. 2, nr. 2,

ændres »107 kr.« til:

»112,88 kr.«.

kilogram eller liter middel.

3) 107 kr. pr. kilogram eller liter aktivstof

gange midlets miljøadfærdsbelastning pr.

kilogram eller liter middel.

4) 50 kr. pr. kilogram eller liter aktivstof.

Stk. 3-5.

---

§ 1, stk. 2, nr. 3,

ændres »107 kr.« til:

»112,88 kr.«.

§ 1, stk. 2, nr. 4,

ændres »50 kr.« til:

»52,75 kr.«.

§ 1, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.Afgiften

udgør summen af nr. 1-4

opgjort pr. kilogram eller liter

plantebeskyttelsesmiddel:

1) 119,09 kr. pr. kilogram eller liter

plantebeskyttelsesmiddel gange midlets

sundhedsbelastning pr. kilogram eller liter

middel.

2) 119,09 kr. pr. kilogram eller liter aktivstof

gange midlets miljøeffektbelastning pr.

kilogram eller liter middel.

3) 119,09 kr. pr. kilogram eller liter aktivstof

gange midlets miljøadfærdsbelastning pr.

kilogram eller liter middel.

4) 55,65 kr. pr. kilogram eller liter

aktivstof.«

§4

I affalds- og råstofafgiftsloven, jf.

lovbekendtgørelse nr. 412 af 21. april 2017,

som ændret ved § 1 i lov nr. 1728 af 21. april

2017 og § 3 i lov nr. 1126 af 19. november

2019, foretages følgende ændringer:

§ 1.

Den, der erhvervsmæssigt indvinder

råstoffer, der er nævnt i bilag 1, skal betale

en afgift på 5 kr. pr. m

af råstoffet.

Stk. 2.

---

§ 1, stk. 1,

ændres »5 kr.« til: »5,27 kr.«.

§ 1, stk. 1,

affattes således:

»Den, der erhvervsmæssigt indvinder

råstoffer, der er nævnt i bilag 1, skal betale

en afgift på 5,56 kr. pr. m

af råstoffet.»

§ 2, stk. 1,

ændres »5 kr.« til: »5,27 kr.«.

§ 2, stk. 1,

affattes således:

»Den, der erhvervsmæssigt importerer de

råstoffer, der er nævnt i bilag 2, skal betale

§ 2.

Den, der erhvervsmæssigt importerer de

råstoffer, der er nævnt i bilag 2, skal betale

en afgift på 5 kr. pr. m

af råstoffet.

Stk. 2.

---

en afgift på 5,56 kr. pr. m

af råstoffet.«

§ 3.

For så vidt angår dansk produceret

cement, der er fremstillet af råstoffer nævnt i

bilag 1, udgør afgiften 5 kr. pr. m

råstoffet, hvis producenten kan dokumentere

mængden af anvendte råstoffer ved

fremstillingen. Hvis der ikke forefindes

sådan dokumentation, skal der betales afgift

efter de anførte omregningsfaktorer i bilag 2,

jf. § 2, stk. 2.

Stk. 2.

For så vidt angår importeret cement,

der er nævnt i bilag 2, skal der betales afgift

efter de anførte omregningsfaktorer i bilag 1,

og afgiften udgør ligeledes 5 kr. pr. m3 af

råstoffet, hvis importøren kan dokumentere

mængden af anvendte råstoffer ved

fremstillingen. Hvis der ikke forefindes

sådan dokumentation, skal der betales afgift

efter de anførte omregningsfaktorer i bilag 2,

jf. § 2, stk. 2.

§ 3, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »5 kr.« til:

»5,27 kr.«.

§ 3, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »5 kr.« til:

»5,27 kr.«.

§ 3 affattes således:

»§ 3.

For så vidt angår dansk produceret

cement, der er fremstillet af råstoffer nævnt i

bilag 1, udgør afgiften 5,56 kr. pr. m³ af

råstoffet, hvis producenten kan dokumentere

mængden af anvendte råstoffer ved

fremstillingen. Hvis der ikke forefindes

sådan dokumentation, skal der betales afgift

efter de anførte omregningsfaktorer i bilag 2,

jf. § 2, stk. 2.

Stk. 2.

For så vidt angår importeret cement,

der er nævnt i bilag 2, skal der betales afgift

efter de anførte omregningsfaktorer i bilag 1,

og afgiften udgør ligeledes 5,56 kr. pr. m³ af

råstoffet, hvis importøren kan dokumentere

mængden af anvendte råstoffer ved

fremstillingen. Hvis der ikke forefindes

sådan dokumentation, skal der betales afgift

efter de anførte omregningsfaktorer i bilag 2,

jf. § 2, stk. 2.«

§ 10.

Afgiften udgør 475 kr. pr. ton affald,

§ 10, stk. 1, 2. pkt.,

ophæves.

der afleveres til deponering. I perioden 2010-

2014 er afgiften af farligt affald, der

afleveres til deponering på specielle

deponeringsanlæg til farligt affald, som

anført i bilag 3. Den afgiftspligtige vægt er

affaldets bruttovægt.

Stk. 2.

Afgiften udgør ligeledes 475 kr. pr.

ton affald, der deponeres med henblik på

senere forbrænding. I perioden 2010-2014 er

afgiften af farligt affald pr. ton affald, der

deponeres på specielle deponeringsanlæg til

farligt affald med henblik på senere

forbrænding, som anført i bilag 3.

Stk. 3.

---

§ 10, stk. 2, 2. pkt.,

ophæves.

10.

Bilag 3

ophæves.

§5

I lov om afgift af spildevand, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1323 af 11. november

2016, som ændret ved § 8 i lov nr. 1558 af

13. december 2016, § 6 i lov nr. 331 af 30.

marts 2019 og lov nr. 1126 af 19. november

2019, foretages følgende ændringer:

§ 3

ændres »30 kr.« til: »31,65 kr.«, »165

§ 3.

Afgiften udgør for følgende stoffer

indeholdt i spildevandet:

kr.« ændres til: »174,07 kr.« og »16,5 kr.«

Totalnitrogen

30 kr. pr. kg ændres til: »17,41 kr.«.

Totalfosfor

165 kr. pr. kg

Organisk materiale opgjort som biologisk

iltforbrug efter 5 dage

(BI5 (modificeret))

16,5 kr. pr. kg

§ 3

affattes således:

»§ 3.

Afgiften udgør for følgende stoffer

indeholdt i spildevandet:

Totalnitrogen

33,39 kr. pr. kg

Totalfosfor

183,64 kr. pr. kg

Organisk materiale opgjort som biologisk

iltforbrug efter 5 dage

(BI5 (modificeret))

18,36 kr. pr. kg«.

§ 8.

---

Stk. 2.

For spildevandsanlæg, hvor

husholdningsspildevand udgør mindst 15 pct.

af tilledningen af spildevand, udgør

standardbetalingen for udledninger ved

1) nedsivning efter en kommunal tilladelse

eller både mekanisk og biologisk rensning,

§ 8, stk. 2, nr. 1,

ændres »0,75 kr.« til:

»0,79 kr.«.

nitrifikation, denitrifikation, kemisk fældning

og filtrering

0,75 kr. pr. m³

2) både mekanisk og biologisk rensning,

§ 8, stk. 2, nr. 2,

ændres »0,90 kr.« til:

nitrifikation, kemisk fældning og filtrering

»0,95 kr.«.

0,90 kr. pr. m³

3) både mekanisk og biologisk rensning,

nitrifikation, denitrifikation og kemisk

fældning

1,50 kr. pr. m³

§ 8, stk. 2, nr. 3,

ændres »1, 50 kr.« til:

»1,58 kr.«.

4) både mekanisk og biologisk rensning,

§ 8, stk. 2, nr. 4,

ændres »1,65 kr.« til:

nitrifikation og denitrifikation

»1,74 kr.«.

1,65 kr. pr. m³

5) både mekanisk og biologisk rensning,

nitrifikation og filtrering eller kemisk

fældning

1,95 kr. pr. m³

6) samletank for toiletvand eller både

mekanisk og biologisk rensning og

nitrifikation

2,10 kr. pr. m³

§ 8, stk. 2, nr. 5,

ændres »1,95 kr.« til:

»2,06 kr.«

§ 8, stk. 2, nr. 6,

ændres »2,10 kr.« til:

»2,22 kr.«.

7) både mekanisk og biologisk rensning

§ 8, stk. 2, nr. 7,

ændres »2,40 kr.« til:

2,40 kr. pr. m³ »2,53 kr.«.

8) både mekanisk rensning og kemisk

fældning

2,85 kr. pr. m³

9) Andre

5,70 kr. pr. m³

10.

§ 8, stk. 2, nr. 8,

ændres »2,85 kr.« til:

»3,01 kr.«.

11.

§ 8, stk. 2, nr. 9,

ændres »5,70 kr.« til:

»6,01 kr.«.

Stk. 3.

Spildevandsanlæg, hvor

husholdningsspildevand udgør mindre end

15 pct. af tilledningen af spildevand, opgør

koncentrationen i det udledte vand efter

måling, jf. dog stk. 5. Spildevandsanlæg, der

udleder mindre end 50.000 m³ pr. år, kan dog

vælge at betale en afgift på 5,70 kr. pr. m³.

For anlæg med tilladelse til nedsivning kan

der dog betales 0,75 kr. pr. m³.

Stk. 4.

Ved betaling efter standarder, jf. stk.

2, ligestilles rodzoneanlæg og biologiske

sandfiltre med anlæg, der både har mekanisk

og biologisk rensning. Efterbehandling med

ophold i lagune ligestilles med filtrering.

12.

§ 8, stk. 3, 2. pkt.,

ændres »5,70 kr.« til:

»6,01 kr.«.

13.

§ 8, stk. 3, 3. pkt.,

ændres »0,75 kr.« til:

»0,79 kr.«.

14.

§ 8, stk. 2 og 3,

affattes således:

»Stk. 2.

For spildevandsanlæg, hvor

husholdningsspildevand udgør mindst 15 pct.

af tilledningen af spildevand, udgør

Udsprøjtning med kommunal tilladelse

ligestilles med nedsivning.

Stk. 5.

Den, der betaler afgift efter § 2, kan

vælge at opgøre koncentrationen af

forurenende stoffer som den maksimale

koncentration, der forekommer i

udledningen. Den maksimale koncentration

skal anmeldes til told- og

skatteforvaltningen.

standardbetalingen for udledninger ved

1) nedsivning efter en kommunal tilladelse

eller både mekanisk og biologisk rensning,

nitrifikation, denitrifikation, kemisk fældning

og filtrering

0,83 kr. pr. m

2) både mekanisk og biologisk rensning,

nitrifikation, kemisk fældning og filtrering

1,00 kr. pr. m

3) både mekanisk og biologisk rensning,

nitrifikation, denitrifikation og kemisk

fældning

1,67 kr. pr. m

4) både mekanisk og biologisk rensning,

nitrifikation og denitrifikation

1,84 kr. pr. m

5) både mekanisk og biologisk rensning,

nitrifikation og filtrering eller kemisk

fældning

2,17 kr. pr. m

6) samletank for toiletvand eller både

mekanisk og biologisk rensning og

nitrifikation

2,34 kr. pr. m

7) både mekanisk og biologisk rensning

2,67 kr. pr. m

8) både mekanisk rensning og kemisk

fældning

3,17 kr. pr. m

9) andre

6,34 kr. pr. m

Stk. 3.

Spildevandsanlæg, hvor

husholdningsspildevand udgør mindre end

15 pct. af tilledningen af spildevand, opgør

koncentrationen i det udledte vand efter

måling, jf. dog stk. 5. Spildevandsanlæg, der

udleder mindre end 50.000 m3 pr. år, kan

dog vælge at betale en afgift på 6,34 kr. pr.

. For anlæg med tilladelse til nedsivning

kan der dog betales 0,83 kr. pr. m

.«

§6

I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 573 af 6. maj 2019, foretages følgende

ændring:

Bilag 1, liste A.

---

1-27). ---

28) Lov om afgift af tinglysning af ejer- og

panterettigheder m.v.

29-30). ---

bilag 1, liste A, nr. 28,

indsættes efter

»tinglysning«: »og registrering«.

§7

I lov nr. 1728 af 27. december 2018 om

ændring af tinglysningsafgiftsloven og

forskellige andre love og om ophævelse af

lov om afgift af antibiotika og

vækstfremmere anvendt i foderstoffer,

foretages følgende ændring:

§ 20.

---

1-7.

---

§ 5 a, stk. 1, affattes således:

§ 20, nr. 8,

ophæves.

»For tinglysning af pant i fast ejendom eller i

en andel i en andelsboligforening udgør

afgiften 1.640 kr. og 1,25 pct. af det

pantsikrede beløb. Dog er tinglysning af pant

bortset fra pant ifølge skadesløsbrev fritaget

for afgiften på 1,25 pct. af den del af det

pantsikrede beløb, som ikke overstiger den

tinglyste hovedstol på et eksisterende tinglyst

pant i samme ejendom eller samme andel i

en andelsboligforening, jf. dog stk. 5.

Fritagelsen i 2. pkt. gælder dog ikke, hvis det

hidtidige pant er tinglyst ved et

skadesløsbrev. § 5, stk. 1, 2.-8. pkt., finder

tilsvarende anvendelse, dog ikke for

tinglysning af pant for indekslån, der ydes

efter realkreditloven.«

9-28.

---

§8

I lov nr. 270 af 26. marts 2019 om ophævelse

af lov om afgift på mineralsk fosfor i

foderfosfat og ændring af opkrævningsloven,

selskabsskatteloven, lov om afgift af

tinglysning og registrering af ejer- og

panterettigheder m.v.

(tinglysningsafgiftsloven) og øl- og

vinafgiftsloven, foretages følgende ændring:

§ 4.

---

2-11.

---

12.

§ 4 affattes således:

§ 4, nr. 12,

ophæves.

»§ 4. For tinglysning af ejerskifte af fast

ejendom eller andele heraf udgør afgiften

1.660 kr. og 0,6 pct. af ejerskiftesummen.

Dette gælder også, hvis ejerskiftet er

betinget. Ved anmeldelse til tinglysning af

ejerskiftet skal ejerskiftesummen være

oplyst.

Stk. 2.

Ved anmeldelse til tinglysning af

ejerskifte af ejerboliger, jf.

ejendomsvurderingslovens § 4, skal den

senest offentliggjorte eller meddelte

ejendomsværdi endvidere være oplyst eller

ved ejerskifte af en ideel andel af en fast

ejendom den forholdsmæssige andel heraf.

Er ejendommen ikke selvstændigt vurderet

på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning,

eller er der i tiden mellem den senest

offentliggjorte vurdering og anmeldelsen

sket væsentlige forandringer med hensyn til

ejendommen, skal ejendommens værdi

angives efter bedste skøn.

Stk. 3.

Angives værdien efter stk. 2, 2. pkt.,

ikke, eller er registreringsmyndigheden i

tvivl om rigtigheden af værdien, oversender

registreringsmyndigheden spørgsmålet om

ejendommens værdi til told- og

skatteforvaltningen til afgørelse, når

tinglysningsekspeditionen er afsluttet.

Registreringsmyndigheden underretter

samtidig anmelderen om oversendelsen.

Told- og skatteforvaltningen foranlediger om

fornødent ejendommen vurderet efter

ejendomsvurderingsloven. Ved denne

vurdering finder 6.-8. pkt. om, hvem der

hæfter for omkostningerne ved vurderingen,

anvendelse. Told- og skatteforvaltningen

beregner herefter afgiften. Den

afgiftspligtige hæfter for omkostningerne ved

vurderingen. Skyldes vurderingen, at

værdiansættelsen efter told- og

skatteforvaltningens skøn har været for lav,

bæres omkostningerne dog af statskassen,

medmindre vurderingen ligger mere end 10

pct. over den afgiftspligtiges

værdiansættelse. Told- og

skatteforvaltningen beregner afgiften, når

vurderingen foreligger.

Stk. 4.

Foreligger der ved ejerskifte af en

ejendom som nævnt i stk. 2 ikke en

ejerskiftesum, hvoraf afgiften kan beregnes,

beregnes afgiften af den senest

offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi

på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning

eller ved ejerskifte af en ideel andel af en

ejendom af den forholdsmæssige andel heraf.

Foreligger der ikke en ejendomsværdi, eller

er der i tiden mellem den senest

offentliggjorte vurdering og anmeldelsen

sket væsentlige forandringer med hensyn til

boligen, beregnes afgiften af værdien efter

stk. 2, 2. pkt., eller stk. 3.

Stk. 5.

Er ejerskifte af en af ejendommene

nævnt i stk. 2 ikke sket som almindelig fri

handel, og udgør ejerskiftesummen et beløb,

der er mindre end 80 pct. af den senest

offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi

på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning

eller den skønnede værdi efter stk. 2, 2. pkt.,

eller den fastsatte værdi efter stk. 3, beregnes

afgiften af 80 pct. af denne værdi. Ved

ejerskifte af en ideel andel af en ejendom

efter stk. 4 gælder procentandelen i 1. pkt.

den forholdsmæssige andel af

ejendomsværdien.

Stk. 6.

Foreligger der ved ejerskifte af fast

ejendom bortset fra ejendommene nævnt i

stk. 2 ikke en ejerskiftesum, hvoraf afgiften

kan beregnes, skal den afgiftspligtige ved

anmeldelsen vedlægge en begrundet

angivelse af værdien af ejendommen efter

bedste skøn. Vedlægges denne angivelse

ikke, eller er registreringsmyndigheden i

tvivl om rigtigheden af den angivne værdi,

oversender registreringsmyndigheden

spørgsmålet om opgørelse af værdien til told-

og skatteforvaltningen til afgørelse, når

registreringsekspeditionen er afsluttet.

Registreringsmyndigheden underretter

samtidig anmelderen om oversendelsen.

Told- og skatteforvaltningen foranlediger om

fornødent ejendommen vurderet efter

ejendomsvurderingsloven. Ved denne

vurdering finder stk. 3, 6.-8. pkt., om, hvem

der hæfter for omkostningerne ved

vurderingen, tilsvarende anvendelse.

Stk. 7.

Er ejerskifte af fast ejendom bortset

fra ejendommene nævnt i stk. 2 ikke sket

som almindelig fri handel mellem

uafhængige parter, skal der ved anmeldelsen

til tinglysning afgives en erklæring om, at

ejerskiftet ikke er sket som almindelig fri

handel. Afgiften skal i disse tilfælde

beregnes af en ejerskiftesum, der skal svare

til det, som ville være opnået, hvis ejerskiftet

var sket på almindelige markedsvilkår. Der

skal ved anmeldelsen til tinglysning

endvidere angives en ejerskiftesum opgjort

efter 2. pkt. Afgives der ikke erklæring om

ejerskiftesummen efter 1. og 3. pkt., eller er

registreringsmyndigheden eller told- og

skatteforvaltningen i tvivl om den angivne

værdis rigtighed, finder stk. 6, 2.-5. pkt.,

tilsvarende anvendelse.

Stk. 8.

Skatteministeren kan fastsætte regler

om pligt til at afgive erklæringer,

dokumentation og oplysninger til brug for

beregningen af og kontrollen med afgift efter

stk. 2-7.

Stk. 9.

Skatteministeren kan fastsætte

nærmere regler om fremgangsmåden ved

vurderingen af værdien efter stk. 3, 6.-8.

pkt.«

13-23.

---