Retsudvalget
Til:
Dato:
Justitsministeren
12. februar 2020
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
REU alm. del
Spørgsmål 915
Med henvisning til den nylige skandale, hvor 1,2 mio. cpr-numre er blevet lækket fra Tast-
Selv Borger til Google og Adobe, samt at der har været flere tidligere data-skandaler hvor
f.eks. 5 mio. cpr-numre fra Statens Serum Institut blev sendt til en kinesisk visummyndig-
hed, bedes ministeren besvare følgende:
a) Vil ministeren redegøre for, hvilke foranstaltninger der findes, for at sikre at danske
borgeres data opbevares og behandles sikkert af offentlige myndigheder?
b) Er ministeren enig i, at et utilstrækkeligt niveau af datasikkerhed medfører en væsent-
lig risiko for et land med et højt niveau af digitalisering som Danmark?
c) Hvilke overvejelser har ministeren i forhold til yderligere digitalisering af danske myn-
digheder, i lyset af at der kan stilles væsentligt spørgsmål ved datasikkerheden?
d) Vil ministeren redegøre for Datatilsynets kontrol med offentlige myndigheders opbeva-
ring og behandling af borgernes data?
e) Hvilke initiativer vil ministeren iværksætte, for at sikre at Datatilsynet har tilstrækkelige
ressourcer, og at de relevante virkemidler er på plads, til at føre kontrol med offentlige
myndigheders databehandling?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
På udvalgets vegne
Preben Bang Henriksen
formand
1/1