Retsudvalget
Til:
Dato:
Justitsministeren
9. marts 2020
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
REU alm. del
Spørgsmål 1032
Vil ministeren – idet følgende fremgår på side 102 i Rigspolitiets ”Evaluering af myndig-
hedsindsatsen forud for og i forbindelse med terrorhændelserne den 14. og 15. februar
2015 i København” (REU alm. del – bilag 291, 2014-15, 1. samling):
”På baggrund af indberetningen fra kriminalforsorgen havde PET ikke grund til at tro, at
den nu afdøde 22-årige gerningsmand planlagde angreb, ligesom PET ikke i øvrigt forud
for angrebene havde efterretninger om, at den pågældende planlagde angreb.” – redegø-
re for, om ministeren er enig i disse konklusioner fra Rigspolitiet, når de sammenholdes
med oplysningerne i dokumentarfilmen ”Angrebet – Omars vej til Krudttønden” (https://
www.dr.dk/drtv/serie/angrebet-_-omars-vej-til-krudttoenden_171857) om de mange tegn
på gerningsmandens radikalisering, og vil ministeren redegøre for, om Rigspolitiets egen
evaluering af politiindsatsen (herunder PET-indsatsen) burde have været suppleret med
eller erstattet af en uvildig evaluering, så man havde undgået en ”politiet undersøger poli-
tiet”-situation?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
På udvalgets vegne
Preben Bang Henriksen
formand
1/1