REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Lovudkast og Justitsministeriets rapport: Om erfaringer med paslovens regler om inddragelse af pas, nægtelse af udstedelse af pas og meddelelse af udrejseforbud for personer, der mistænkes for i udlandet at ville deltage i aktiviteter, hvor det kan indebære en fare for statens sikkerhed m.v., fra justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del Bilag 98
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

21. november 2019

Forebyggelseskontoret

Ida Albæk Knudsen

2019-270-0022

1247527

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v.

(Opretholdelse og styrkelse af indsats mod rekruttering til væbnede kon-

flikter i udlandet samt modernisering af regler om gæsteprotokoller)

§1

I lov nr. 176 af 24. februar 2015 om ændring af lov om pas til danske stats-

borgere m.v., udlændingeloven og retsplejeloven (Styrket indsats mod rek-

ruttering til væbnede konflikter i udlandet m.v.) foretages følgende ændring:

§ 4, stk. 2,

ophæves.

Stk. 3 bliver herefter til stk. 2.

§2

I lov om pas til danske statsborgere m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 76 af 19.

januar 2017, som ændret ved § 2 i lov nr. 1542 af 18. december 2018, fore-

tages følgende ændringer:

§ 2, stk. 2,

affattes således:

»Stk.

Politiet skal fastsætte en frist, der ikke kan overstige 3 år, for af-

gørelser truffet efter stk. 1, nr. 4, og en frist, der ikke kan overstige 1 år, for

afgørelser truffet efter stk. 1, nr. 5. Fristen kan i begge tilfælde forlænges

med indtil 1 år ad gangen. Dog kan afgørelser truffet efter stk. 1, nr. 5, kun

gælde, indtil barnet fylder 18 år.«

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Lovudkast og Justitsministeriets rapport: Om erfaringer med paslovens regler om inddragelse af pas, nægtelse af udstedelse af pas og meddelelse af udrejseforbud for personer, der mistænkes for i udlandet at ville deltage i aktiviteter, hvor det kan indebære en fare for statens sikkerhed m.v., fra justitsministeren

§ 3

affattes således:

»§

Justitsministeren kan fastsætte regler, hvorefter den, der mod eller

uden vederlag yder logi til eller stiller lejrplads eller lign. til rådighed, skal

føre fortegnelse over overnattende danske statsborgere. Politiet har til en

hver tid adgang til fortegnelsen uden retskendelse.

Stk. 2.

Den overnattende gæst skal meddele de oplysninger, der er nød-

vendige til opfyldelse af pligten i stk. 1.

Stk. 3.

Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1

nævnte fortegnelser, herunder om fortegnelsernes udformning, indhold og

førelse, om de oplysninger, som den overnattende gæst efter stk. 2 skal med-

dele, og om de dokumenter, som gæsten skal fremvise.

§3

Loven træder i kraft den 1. marts 2020.

§4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anord-

ning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de æn-

dringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedindhold

2.1. Opretholdelse af den gældende ordning om inddragelse af et allerede

udstedt pas eller nægtelse af udstedelse af pas og meddelelse af udrejsefor-

bud

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Ophør af visse bestemmelser om inddragelse af pas, nægtelse af ud-

stedelse af pas og meddelelse af udrejseforbud

2.1.3. Justitsministeriets overvejelser

2.1.4. Den foreslåede ordning

2.2. Forlængelse af den tidsmæssige udstrækning af en afgørelse om at

nægte udstedelse af pas eller inddrage et allerede udstedt pas og meddele

et udrejseforbud

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Ændring af bemyndigelsesbestemmelse i pasloven om registrering af

oplysninger om overnattende danske gæster i gæsteprotokol på hoteller mv.

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Justitsministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

3. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

4. De økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for

det offentlige

5. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

6. De administrative konsekvenser for borgere

7. De miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Det er et centralt mål for regeringen at sikre tryghed i Danmark. Det gøres

bl.a. ved at give myndighederne de bedst mulige redskaber til at forebygge

og forhindre terror mod Danmark.

Center for Terroranalyse (CTA), der organisatorisk er en del af Politiets Ef-

terretningstjeneste (PET), har i sin seneste vurdering af terrortruslen mod

Danmark fra januar 2018 anført, at CTA vurderer, at personer, der har op-

holdt sig hos militante islamistiske grupper, har opnået kapacitet til terror

og kan være særligt radikaliserede, brutaliserede og voldsparate. CTA vur-

derer, at selv få personer, der måtte komme til Danmark igen, kan udgøre

en terrortrussel mod Danmark, og at det også kan øge truslen mod danske

interesser i udlandet, hvis sådanne personer rejser til andre lande.

Justitsministeriet har gennemført en evaluering af bestemmelserne i lov om

pas til danske statsborgere m.v. (pasloven) om inddragelse af pas eller næg-

telse af udstedelse af pas og meddelelse af udrejseforbud, når der er grund

til at antage, at den pågældende har til hensigt i udlandet at deltage i aktivi-

teter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, an-

dre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden,

som trådte i kraft den 1. marts 2015. Evalueringen viser bl.a., at bestemmel-

serne har forhindret en række personer i at udrejse af Danmark, hvor dette

kunne indebære en fare for statens sikkerhed mv. Det er regeringens opfat-

telse, at bestemmelserne har medvirket til at imødegå rekruttering til væb-

nede konflikter i udlandet, hvilket er hensigten bag bestemmelserne.

Det er i regeringens optik afgørende, at myndighederne fortsat har mulig-

hed for at sikre, at personer, der har til hensigt i udlandet at deltage i akti-

viteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed,

andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden,

kan forhindres i at udrejse.

Paslovens gældende bestemmelser herom er tidsbegrænset og ophører den

1. marts 2020, hvis Folketinget ikke forinden vedtager andet. Lovforslaget

har på den baggrund til formål at opretholde de gældende bestemmelser i

pasloven, der blev indført i 2015, og som giver politiet mulighed for at træffe

afgørelse om inddragelse af pas eller nægtelse af udstedelse af pas og med-

delelse af udrejseforbud til personer, når der er grund til at antage, at den

pågældende har til hensigt i udlandet at deltage i aktiviteter, hvor dette kan

indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed

eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden.

Med lovforslaget foreslås det desuden, at den tidsmæssige udstrækning, som

en afgørelse om inddragelse af pas eller nægtelse af udstedelse af pas og en

eventuel samtidig afgørelse om meddelelse af udrejseforbud kan meddeles

for, forlænges fra i dag op til 1 år til op til 3 år. Justitsministeriet vurderer

på baggrund af evalueringen, at der er grundlag for at forlænge den tids-

mæssige udstrækning, som afgørelserne maksimalt kan meddeles for. Prak-

sis viser, at der i flere sager træffes afgørelser om forlængelse én eller flere

gange, og i flere tilfælde er afgørelserne om forlængelse baseret på omstæn-

digheder, som også forelå forud for den oprindelige afgørelse om inddra-

gelse af pas eller nægtelse af udstedelse af pas og meddelelse af udrejsefor-

bud.

Endelig foreslås det med lovforslaget at ændre bemyndigelsesbestemmel-

sen i paslovens § 3, som giver justitsministeren mulighed for at fastsætte

nærmere regler om, at hoteller m.v. skal føre en gæsteprotokol med oplys-

ninger om overnattende danske gæster. Efter den nuværende bestemmelse

stilles der bl.a. krav om, at gæster skal registreres i en autoriseret gæstepro-

tokol med oplysninger om bl.a. deres stilling, samt at oplysningerne skal op-

bevares i mindst 2 år. Bemyndigelsesbestemmelsen er utidssvarende og fo-

reslås moderniseret, så der ved bekendtgørelse kan fastsætte mere tidssva-

rende registreringsregler.

2. Lovforslagets hovedindhold

2.1. Opretholdelse af den gældende ordning om inddragelse af et alle-

rede udstedt pas eller nægtelse af udstedelse af pas og meddelelse af ud-

rejseforbud af hensyn til statens sikkerhed m.v.

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1.

Pasloven (lovbekendtgørelse nr. 76 af 19. januar 2017 om pas til

danske statsborgere m.v., som ændret ved § 2 i lov nr. 1542 af 18. decem-

ber 2018) indeholder bestemmelser, der i visse tilfælde giver politiet mulig-

hed for at inddrage et allerede udstedt pas eller nægte udstedelse af et nyt

pas til en dansk statsborger.

Efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 1, kan politiet inddrage et allerede udstedt pas

eller nægte udstedelse af pas til en dansk statsborger, når der er rejst sigtelse

mod den pågældende for et strafbart forhold, som kan antages at medføre

frihedsstraf, og der på grund af sagens beskaffenhed eller den sigtedes for-

hold er grund til at antage, at vedkommende vil unddrage sig ansvaret ved

udrejse af landet eller forbliven i udlandet.

Efter § 2, stk. 1, nr. 2, kan politiet inddrage et allerede udstedt pas eller

nægte udstedelse af pas til en dansk statsborger, når den pågældende er

idømt frihedsstraf, som ikke er afsonet, eller er pålagt bødestraf eller kon-

fiskation, som ikke er erlagt, eller for hvilken sikkerhed ikke foreligger, og

der på grund af sagens beskaffenhed eller den sigtedes forhold er grund til

at antage, at vedkommende vil unddrage sig ansvaret ved udrejse af landet

eller forbliven i udlandet.

Efter § 2, stk. 1, nr. 3, kan politiet inddrage et allerede udstedt pas eller

nægte udstedelse af pas til en dansk statsborger, når den pågældendes ud-

rejse ville stride imod bestemmelser i lovgivningen, der har til formål at

sikre en persons tilstedeværelse her i landet, indtil han har opfyldt ham på-

hvilende forpligtelser over for det offentlige eller over for private.

Efter § 2, stk. 1, nr. 4, kan politiet inddrage et allerede udstedt pas eller

nægte udstedelse af pas til en dansk statsborger, når der er grund til at an-

tage, at den pågældende har til hensigt i udlandet at deltage i aktiviteter,

hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre sta-

ters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden.

Efter § 2, stk. 1, nr. 5, kan politiet inddrage et allerede udstedt pas eller

nægte udstedelse af pas til en dansk statsborger, når der er grund til at an-

tage, at det pågældende barn ellers vil blive sendt til udlandet til forhold, der

bringer barnets sundhed eller udvikling i alvorlig fare.

Efter § 2, stk. 2, skal politiet ved afgørelser truffet efter § 2, stk. 1, nr. 4 og

5, fastsætte en frist, der ikke overstiger 1 år. Fristen kan forlænges med indtil

1 år ad gangen. Dog kan afgørelser truffet efter § 2, stk. 1, nr. 5, kun gælde,

indtil barnet fylder 18 år.

Efter § 2, stk. 3, kan politiet under særlige omstændigheder udstede et pro-

visorisk pas til en person, over for hvem der er truffet afgørelse om inddra-

gelse af pas eller nægtelse af udstedelse af pas efter § 2, stk. 1, nr. 4 og 5.

Efter § 2 b, stk. 1, kan politiet meddele en person, hvis pas er inddraget, el-

ler hvem pas er nægtet, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, forbud mod at udrejse i et tids-

rum fastsat efter § 2, stk. 2. Efter § 5, stk. 1, 1. pkt., straffes overtrædelse af

et udrejseforbud meddelt efter § 2 b, stk. 1, med bøde eller fængsel indtil 2

år.

Endvidere kan politiet efter § 2 b, stk. 2, under særlige omstændigheder give

skriftlig tilladelse til, at en person, der er meddelt et udrejseforbud efter § 2

b, stk. 1, kan foretage en specifik rejse.

Politiets afgørelser efter paslovens § 2, stk. 1 og 3, og § 2 b, stk. 1 og 2, kan

påklages til Rigspolitiet, jf. § 27, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1337 af 28.

november 2013 om pas m.v. (pasbekendtgørelsen), som ændret ved be-

kendtgørelse nr. 953 af 28. august 2014, bekendtgørelse nr. 209 af 24. fe-

bruar 2015 og bekendtgørelse nr. 1099 af 21. august 2018. Rigspolitiets af-

gørelser efter § 27, stk. 1, kan ikke indbringes for anden administrativ myn-

dighed, jf. stk. 2.

2.1.1.2.

Det følger af paslovens § 2, stk. 4, at spørgsmålet om ophævelse af

politiets afgørelser efter lovens § 2, stk. 1, kan kræves forelagt retten af den,

hvis pas er inddraget, eller hvem pas er nægtet. Politiet skal i så fald uden

unødigt ophold indbringe begæringen for retten, der ved kendelse snarest

muligt afgør, om politiets bestemmelser skal opretholdes eller ophæves.

Opholder vedkommende sig i udlandet, skal politiet, inden passet inddra-

ges, søge rettens godkendelse af den trufne bestemmelse. Der er ikke krav

om, at politiet skal søge rettens godkendelse, inden der træffes afgørelse om

nægtelse af udstedelse af pas over for en person, der opholder sig i udlan-

det.

Efter paslovens § 2 b, stk. 3, kan spørgsmålet om ophævelse af politiets af-

gørelser efter lovens § 2 b, stk. 1, kræves forelagt retten af den, der er med-

delt et udrejseforbud. Politiet skal i så fald uden unødigt ophold indbringe

begæringen for retten, der ved kendelse snarest muligt afgør, om udrejsefor-

buddet skal opretholdes eller ophæves.

Spørgsmålet om værneting i sager efter § 2, stk. 4, om inddragelse af pas el-

ler nægtelse af udstedelse af pas reguleres af § 2, stk. 5, mens spørgsmålet

om værneting i sager efter § 2 b, stk. 3, om udrejseforbud reguleres af § 2 b,

stk. 4.

2.1.1.3.

Konkursloven og retsplejeloven indeholder også regler om depone-

ring af et allerede udstedt pas og om udrejseforbud.

Efter konkurslovens § 101 må skyldneren ikke uden skifterettens tilladelse

forlade landet, ligesom skifteretten kan tage skyldnerens pas i forvaring,

hvis den finder grund til at frygte, at denne vil forlade landet.

Efter retsplejelovens § 765, stk. 2, nr. 6, kan retten, hvis betingelserne for

anvendelse af varetægtsfængsling er til stede, men fængslingens øjemed kan

opnås ved mindre indgribende foranstaltninger, træffe afgørelse om, at den

sigtede skal deponere sit pas og andre legitimationspapirer hos politiet. Ret-

ten kan endvidere træffe afgørelse om, at den sigtede skal overholde særlige

bestemmelser vedrørende opholdssted (nr. 2), eller at den sigtede skal give

møde hos politiet på nærmere angivne tidspunkter (nr. 5). Rettens afgørel-

ser efter § 765, stk. 2, forudsætter sigtedes samtykke.

2.1.1.4.

Efter pasbekendtgørelsens § 2 skal danske statsborgere ved udrejse

fra og ankomst til landet være i besiddelse af pas. Dog kan danske statsbor-

gere efter pasbekendtgørelsens § 1 udrejse til og indrejse fra Finland, Island,

Norge og Sverige uden at være i besiddelse af pas eller anden rejselegitima-

tion, jf. dog den midlertidige grænsekontrol i Sverige og Norge.

Overtrædelse af § 2 straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder, jf. pas-

bekendtgørelsens § 31, stk. 1. Øvrige overtrædelser af pasloven eller regler

udstedt i medfør heraf straffes ligeledes med bøde eller fængsel indtil 6 må-

neder, jf. paslovens § 5, stk. 1. Dog straffes overtrædelse af udrejseforbud

meddelt efter § 2 b, stk. 1, med bøde eller fængsel indtil 2 år.

2.1.2. Ophør af visse bestemmelser om inddragelse af pas, nægtelse af ud-

stedelse af pas og meddelelse af udrejseforbud

2.1.2.1.

Ved lov nr. 176 af 24. februar 2015 om ændring af lov om pas til

danske statsborgere m.v., udlændingeloven og retsplejeloven (Styrket ind-

sats mod rekruttering til væbnede konflikter i udlandet m.v.) blev der i pas-

loven bl.a. indsat de ovenfor omtalte bestemmelser i § 2, stk. 1, nr. 4, § 2,

stk. 2 og 3 og § 2 b om inddragelse af pas eller nægtelse af udstedelse af pas

og meddelelse af udrejseforbud, når der er grund til at antage, at den pågæl-

dende har til hensigt i udlandet at deltage i aktiviteter, hvor dette kan inde-

bære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller

en væsentlig trussel mod den offentlige orden.

Baggrunden for bestemmelserne var navnlig et ønske om at imødegå udvik-

lingen i antallet af såkaldte Foreign Terrorist Fighters, der rejser fra Dan-

mark til udlandet, for at tilslutte sig militante oprørsbevægelser og deltage i

væbnet kamp. Det fremgår af pkt. 1.1.1. og 1.1.2. i de almindelige bemærk-

ninger til lovforslaget om ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v.,

udlændingeloven og retsplejeloven (Styrket indsats mod rekruttering til

væbnede konflikter i udlandet m.v.), jf. Folketingstidende 2014-2015, Til-

læg A, L 99 som fremsat den 17. december 2014, om CTA’s daværende vur-

dering, at det samlede antal personer, der er eller har været udrejst til kon-

flikten i Syrien og Irak udgjorde mindst 110, idet antallet dog kunne være

højere. Det fremgår, at der ikke var tale om et nyt fænomen, men at antallet

af udrejsende og hastigheden, hvormed de udrejser, var hidtil udset.

På daværende tidspunkt var det navnlig konflikten i Syrien og Irak, som til-

trak personer fra Danmark, men der var også eksempler på, at konfliktom-

råder i bl.a. Afghanistan, Somalia og Tjetjenien havde tiltrukket personer

fra Danmark.

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (lovforslag nr.

L 99 som fremsat den 17. december 2014), at selv om baggrunden for for-

slaget var den aktuelle konflikt i Syrien og Irak, skulle forslaget ses i en bre-

dere sammenhæng, da forslaget således også ville give myndighederne mu-

lighed for i andre tilfælde end i forhold til Syrien og Irak at gribe ind over

for personer, hvis der er grund til at antage, at de andre steder i udlandet

(end Syrien og Irak) vil deltage i aktiviteter, hvor dette kan medføre eller

forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsent-

lig trussel mod den offentlige orden.

Med loven blev de ovenfor omtalte bestemmelser i paslovens § 2, stk. 1, nr.

4, stk. 2 og 3, § 2 b og § 5, stk. 1, 1. pkt. indsat, jf. pkt. 2.1.1.

Loven indeholdt endvidere ændringer i udlændingeloven. Der blev i den for-

bindelse indsat bestemmelser om, at en udlændinges opholdstilladelse og

opholdsret kan bortfalde, hvis en udlænding opholder eller har opholdt sig

uden for landet, og der er grund til at antage, at udlændingen under ophol-

det uden for landet deltager eller har deltaget i aktiviteter, hvor dette kan in-

debære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed el-

ler en væsentlig trussel mod den offentlige orden.

2.1.2.2.

Under lovforslagets behandling i Folketinget blev der ved andenbe-

handlingen efter ændringsforslag fra et flertal bestående af Venstre, Enheds-

listen, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folke-

parti indsat en udløbsbestemmelse (solnedgangsklausul) i lovforslaget knyt-

tet til bestemmelserne på pasområdet, hvorefter disse bestemmelser ophæ-

ves den 1. marts 2020. Udløbsbestemmelsen vedrører ikke ændringerne på

udlændingeområdet.

Af pkt. 1.2.5. i de almindelige bemærkningerne til lovforslaget (lovforslag

nr. L 99 som fremsat den 17. december 2014) fremgik det, at Justitsministe-

riet efter en passende periode ville gennemføre en evaluering af de foreslå-

ede tiltag på pas- og udlændingeområdet og på den baggrund udarbejde en

rapport over erfaringerne til Folketinget. Det fremgik af lovforslaget, at rap-

porten ville blive oversendt til Folketinget inden udgangen af 2017.

Der blev ikke i forbindelse med vedtagelsen af ændringsforslaget om ind-

sættelse af en udløbsbestemmelse taget stilling til udløbsbestemmelsens

sammenhæng med evalueringen, hvorfor Justitsministeriet i december 2017

orienterede Retsudvalget om, at ministeriet agtede at gennemføre evaluerin-

gen af ændringerne i pasloven medio 2019 forud for Folketingets stillingta-

gen til, om der skal vedtages en lovændring, der opretholder de pågældende

bestemmelser på pasområdet.

2.1.3. Justitsministeriets overvejelser

2.1.3.1.

Justitsministeriet har med bidrag fra Rigspolitiet, der har indhentet

bidrag fra politikredsene og PET, gennemført en evaluering af anvendelsen

af bestemmelserne på pasområdet. På baggrund heraf har Justitsministeriet

udarbejdet en rapport, der er oversendt til Folketingets Retsudvalg.

Evalueringen viser, at bestemmelserne på pasområdet siden ikrafttrædelsen

den 1. marts 2015 har været anvendt i 19 sager, hvoraf to sager vedrører den

samme person. Der er truffet afgørelse om inddragelse af pas i 14 tilfælde

og nægtelse af udstedelse af pas i 5 tilfælde. Der er endvidere truffet afgø-

relse om udrejseforbud i 14 tilfælde. Der er i flere sager truffet afgørelse om

forlængelse af fristen for inddragelse af pas eller nægtelse af udstedelse af

pas og forlængelse af udrejseforbud.

Evalueringen viser endvidere, at de pågældende personer primært er yngre

personer i 20’erne, og at afgørelserne fordeler sig nogenlunde ligeligt mel-

lem mænd og kvinder med en svag overvægt af afgørelser over for mænd.

Desuden viser evalueringen, at politiet i omkring halvdelen af sagerne har

lagt vægt på oplysninger om, at den pågældende tidligere har opholdt sig i

Syrien eller Irak.

Det er Rigspolitiets og PET’s overordnede opfattelse, at bestemmelserne i

de sager, hvor de har været anvendt, har haft den ønskede effekt, således at

de pågældende personer som udgangspunkt er blevet i Danmark.

For en nærmere beskrivelse og gennemgang af de enkelte sager, hvor der er

sket inddragelse af pas mv., samt evaluering af bestemmelserne henvises der

til rapporten oversendt til Folketingets Retsudvalg.

2.1.3.2.

PET vurderer, at der fra Danmark siden sommeren 2012 er udrejst

mindst 158 personer til Syrien/Irak, der vurderes at have opholdt sig hos mi-

litant islamistiske grupper.

CTA vurderer i sin vurdering af terrortruslen mod Danmark af 12. januar

2018, at personer, der har opholdt sig hos militant islamistiske grupper som

Islamisk Stat, har opnået kapacitet til terror og kan være særligt radikalise-

rede, brutaliserede og voldsparate ved deres hjemkomst. Dette gælder i sær-

lig grad for mænd, men også for kvinder. CTA vurderer, at selv få personer,

der måtte vende hjem, kan udgøre en terrortrussel mod Danmark. Det kan

også øge truslen mod danske interesser i udlandet, hvis sådanne personer

rejser til andre lande. Hjemvendte fremmedkrigere til andre europæiske

lande kan tillige udgøre en trussel mod Danmark.

CTA vurderer endvidere, at hjemvendte fremmedkrigere kan bidrage til ra-

dikalisering af personer og miljøer i Danmark samt af andre kriminelle un-

der en eventuel afsoning. CTA vurderer i øvrigt, at truslen fra hjemvendte

fremmedkrigere kan vise sig efter kort tid, men også være latent og først

komme til udtryk senere, f.eks. efter en udløsende begivenhed. Dette kan

også gøre sig gældende for mindreårige, der måtte have opholdt sig sammen

med deres forældre hos militante islamister i konfliktzonen.

2.1.3.3.

Der er således klare holdepunkter for at antage, at bestemmelserne

overordnet har virket efter hensigten og i flere tilfælde har forhindret dan-

ske statsborgere i at rejse til udlandet med henblik på at deltage i aktiviteter,

hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre sta-

ters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden.

Bestemmelserne har som nævnt været anvendt over for 18 personer. Det må

i den forbindelse tages i betragtning, at bestemmelserne trådte i kraft den 1.

marts 2015, og at PET vurderer, at der fra Danmark siden sommeren 2012

er udrejst mindst 158 personer til Syrien/Irak, der vurderes at have opholdt

sig hos militant islamistiske grupper, og at antallet af personer, der udrejser

til Syrien/Irak, siden 2014 har været faldende. Bestemmelserne trådte i kraft

på et tidspunkt, hvor CTA vurderede, at et større antal personer allerede var

udrejst til konflikten i Syrien og Irak.

Behovet for at kunne forhindre danske statsborgere i at rejse til udlandet for

at deltage i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for sta-

tens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den

offentlige orden, vil efter Justitsministeriets vurdering også kunne gøre sig

gældende i forhold til andre aktuelle og fremtidige konflikter, hvor danske

statsborgere i fremtiden kan tænkes at ville udrejse til.

Det bemærkes i den forbindelse, at bestemmelserne også finder anvendelse

på personer, der opholder sig i udlandet. Paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, kan

således f.eks. anvendes til at forhindre, at en dansk statsborger, der ophol-

der sig i Syrien, kan rejse videre til en anden konfliktzone, når den pågæl-

dende har til hensigt at deltage i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller

forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsent-

lig trussel mod den offentlige orden.

Bestemmelserne må således anses for et nyttigt redskab til at hindre danske

statsborgere i at udrejse eller vidererejse for at deltage i væbnede konflikter,

der kan blusse op lokalt eller regionalt, og som kan indebære risiko for bl.a.

Danmarks sikkerhed.

Det er på den baggrund Justitsministeriets vurdering, at der fortsat er og ved-

varende vil være behov for, at politiet, når der er grund til at antage, at en

person har til hensigt i udlandet at deltage i aktiviteter, hvor dette kan inde-

bære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller

en væsentlig trussel mod den offentlige orden, kan træffe afgørelse om ind-

dragelse af pas eller nægtelse af udstedelse af pas og meddelelse af udrejse-

forbud. En opretholdelse af bestemmelserne vil desuden sikre, at lovgivnin-

gen er på forkant med eventuelle fremtidige konflikter, som danske stats-

borgere i fremtiden vil kunne antages at ville deltage i.

2.1.4. Den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås det at ophæve udløbsbestemmelsen i lov nr. 176

af 24. februar 2015, således at politiets beføjelse til at inddrage et allerede

udstedt pas eller nægte udstedelse af pas til en dansk statsborger, når der er

grund til at antage, at den pågældende har til hensigt i udlandet at deltage i

aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikker-

hed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige or-

den, opretholdes efter den 1. marts 2020.

Der lægges med den foreslåede ophævelse af udløbsbestemmelsen desuden

op til at opretholde politiets beføjelse til at supplere en afgørelse om at ind-

drage et allerede udstedt pas eller nægte udstedelse af pas efter ovenstående

bestemmelse herom med et udrejseforbud, hvorved den pågældende forby-

des at forlade Danmark i et nærmere bestemt tidsrum, samt at opretholde

strafferammen for overtrædelse af udrejseforbuddet, hvorefter sådanne

overtrædelser straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Der lægges med den foreslåede ophævelse af udløbsbestemmelsen endvi-

dere op til ligeledes at opretholde den gældende bestemmelse, hvorefter po-

litiet under særlige omstændigheder kan udstede et provisorisk pas til en

person, hvis pas er inddraget, eller hvem pas er nægtet, samt opretholde den

gældende bestemmelse, hvorefter politiet under særlige omstændigheder

skriftligt kan give tilladelse til at en person, der er meddelt et udrejseforbud,

kan foretage en specifik rejse.

Endelig lægges der med den foreslåede ophævelse af udløbsbestemmelsen

op til at opretholde de gældende bestemmelser, hvorefter afgørelser om ind-

dragelse af pas eller nægtelse af udstedelse af pas samt meddelelse af udrej-

seforbud omfattes af den særlige adgang til domstolsprøvelse.

Der ændres med forslaget ikke på anvendelsesområdet for paslovens § 2,

stk. 1, nr. 4, og § 2 b, stk. 1. Det vil således fortsat være afgørende for, om

et pas kan inddrages eller nægtes udstedt, og om der kan meddeles udrejse-

forbud, at der er grund til at antage, at den pågældende har til hensigt i ud-

landet at deltage i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare

for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod

den offentlige orden. Der henvises herom til pkt. 2.3.1. i de almindelige be-

mærkninger til lovforslag nr. L 99 som fremsat den 17. december 2014.

2.2. Forlængelse af den tidsmæssige udstrækning af en afgørelse om at

inddrage et allerede udstedt pas eller nægte udstedelse af pas og med-

dele et udrejseforbud

2.2.1. Gældende ret

Efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, kan politiet inddrage et allerede udstedt pas

eller nægte udstedelse af pas til en dansk statsborger, når der er grund til at

antage, at den pågældende har til hensigt i udlandet at deltage i aktiviteter,

hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre sta-

ters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden.

Efter § 2, stk. 1, nr. 5, kan politiet inddrage et allerede udstedt pas eller

nægte udstedelse af pas til en dansk statsborger, når der er grund til at an-

tage, at det pågældende barn ellers vil blive sendt til udlandet til forhold, der

bringer barnets sundhed eller udvikling i alvorlig fare.

Efter § 2, stk. 2, skal politiet ved afgørelser truffet efter § 2, stk. 1, nr. 4 og

5, fastsætte en frist, der ikke overstiger 1 år. Fristen kan forlænges med indtil

1 år ad gangen. Dog kan afgørelser truffet efter § 2, stk. 1, nr. 5, kun gælde,

indtil barnet fylder 18 år.

Efter § 2 b, stk. 1, kan politiet meddele en person, hvis pas er inddraget, el-

ler hvem pas er nægtet, efter § 2, stk. 1, nr. 4, et udrejseforbud i det tidsrum,

der følger af § 2, stk. 2.

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

En afgørelse om at inddrage et allerede udstedt pas eller nægte at udstede et

pas til en dansk statsborger og meddele et udrejseforbud er et indgreb i den

pågældendes bevægelsesfrihed. Justitsministeriet finder det afgørende, at en

sådan afgørelse ikke har en videre tidsmæssig udstrækning, end hvad der

skønnes nødvendigt for at forhindre den pågældende i at udrejse.

Det er i den forbindelse forudsat i pkt. 2.3.2. i de almindelige bemærknin-

ger til lovforslag nr. L 99 som fremsat den 17. december 2014, at fristen i

første omgang som udgangspunkt fastsættes til 1 år. Ved en eventuel for-

længelse af fristen kan der derimod være grund til at overveje at fastsatte en

kortere frist. Dette vil afhænge af de konkrete omstændigheder i sagerne.

Gennemgangen af de konkrete sager i forbindelse med evalueringen viser,

at der i flere af de sager, hvor der har været anledning til at tage stilling til

spørgsmålet om forlængelse, efterfølgende er truffet afgørelse om forlæn-

gelse. I flere af afgørelserne om forlængelse lægges der vægt på de samme

omstændigheder, herunder f.eks. tidligere ophold i et konfliktområde, som

også forelå forud for, og som har begrundet den oprindelige afgørelse om

inddragelse af pas eller nægtelse af udstedelse af pas. I flere sager har afgø-

relser om forlængelse været indbragt for retten. I den forbindelse har Vestre

Landsret ved en kendelse af 21. februar 2018 opretholdt politiets afgørelse

om forlængelse af inddragelsen af passet på baggrund af de samme omstæn-

digheder, der forelå ved den oprindelige inddragelse, og uden at der forelå

nye væsentlige omstændigheder.

Efter Justitsministeriets opfattelse viser ovenstående praksis, at der er ek-

sempler på sager, hvor en person f.eks. kan være radikaliseret i så udpræget

en grad, at man allerede på baggrund af de foreliggende omstændigheder på

tidspunktet for den oprindelige afgørelse, må anse det for tvivlsomt, at den

pågældendes ønske om og vilje til i udlandet at deltage i aktiviteter, hvor

dette kan indebære eller forøge en fare for bl.a. statens sikkerhed, vil kunne

ændres på mindre end f.eks. 2 eller 3 år.

Det er Justitsministeriets vurdering, at det i sådanne tilfælde, hvor der fore-

ligger meget tungtvejende forhold, der begrunder pasinddragelsen mv., er

mere hensigtsmæssigt, at der i første omgang træffes en afgørelse om at ind-

drage et allerede udstedt pas eller nægte udstedelse af pas med en længere

tidsmæssig udstrækning end 1 år, fremfor at en afgørelse forlænges flere

gange på det samme grundlag.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Der lægges med lovforslaget op til at ændre den maksimale tidsmæssige ud-

strækning af en afgørelse truffet efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, således at

politiet kan fastsætte en varighed af en afgørelse om inddragelse af pas el-

ler nægtelse af udstedelse af pas på indtil 3 år.

Det tilsigtes ved den foreslåede udvidelse af den maksimale tidsmæssige ud-

strækning at skabe en bedre mulighed for at differentiere mellem de enkelte

sager og deres forskellige karakter, hvorved alvoren af de konkrete forhold,

som begrunder afgørelsen, bedre vil kunne afspejles i den tidsmæssige ud-

strækning af afgørelsen.

Fristen skal fastsættes ud fra en konkret vurdering af, hvor tungtvejende og

alvorlige de foreliggende oplysninger i den enkelte sag må anses for at være.

Fristen skal fastsættes ud fra en konkret vurdering af, hvor lang en periode

der må anses for nødvendig for, at den pågældendes ønske om og vilje til i

udlandet at deltage i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare

for bl.a. statens sikkerhed, vil kunne ændres.

Politiet kan alene meddele et udrejseforbud efter § 2 b, stk. 1, hvis der se-

nest samtidig træffes afgørelse om at inddrage et allerede udstedt pas eller

nægte udstedelse af pas efter § 2, stk. 1, nr. 4. Der foreslås ikke ændringer

herved. Der lægges op til, at varigheden af et eventuelt udrejseforbud fort-

sat skal knytte sig til varigheden af en afgørelse om inddragelse af pas eller

nægtelse af udstedelse af pas truffet efter § 2, stk. 1, nr. 4, med den konse-

kvens, at også varigheden af et udrejseforbud foreslås ændret til en maksi-

mal tidsmæssig udstrækning på op til 3 år.

Der lægges med lovforslaget ikke op til at ændre den maksimale tidsmæs-

sige udstrækning af en afgørelse truffet efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 5, om

inddragelse af pas eller nægtelse af udstedelse af pas, når der er grund til at

antage, at det pågældende barn ellers vil blive sendt til udlandet til forhold,

der bringer barnets sundhed eller udvikling i alvorlig fare. Afgørelser efter

denne bestemmelse skal forsat fastsættes med en frist på op til 1 år.

Der ændres ikke på, at afgørelser efter § 2, stk. 1, nr. 4 og 5, fortsat kan for-

længes med indtil 1 år ad gangen, hvis betingelserne for forlængelse er op-

fyldt. Fristen for afgørelser truffet efter § 2, stk. 1, nr. 5, kan fortsat maksi-

malt forlænges, til barnet fylder 18 år.

Der kan ved afgørelser om forlængelse lægges vægt på de samme omstæn-

digheder som ved den oprindelige afgørelse om inddragelse af pas eller næg-

telse af udstedelse af pas. Det beror på en konkret vurdering af styrken af de

omstændigheder, som har begrundet den oprindelige afgørelse, om der kan

ske forlængelse alene på baggrund heraf. Alt andet lige vil den vægt, et for-

hold skal tillægges i vurderingen, dog svinde over tid, hvis der ikke forelig-

ger nye forhold, der kan tale for en forlængelse.

Fristen for en afgørelse om forlængelse kan fastsættes med indtil 1 år. Det

vil afhænge af de konkrete omstændigheder, om en eventuel forlængelse af

fristen skal fastsættes til 1 år eller kortere.

Det bemærkes, at politiet enten af egen drift eller ved afgørelser truffet ef-

ter § 2, stk. 1, nr. 4, efter anmodning fra den, hvis pas er inddraget, eller

hvem pas er nægtet, og for afgørelser truffet efter § 2, stk. 1, nr. 5, efter an-

modning fra forældremyndighedsindehavere for den, hvis pas er inddraget,

eller hvem pas er nægtet, kan genoptage en sag efter de almindelige forvalt-

ningsretlige regler, hvis faktiske forhold af betydning for sagen ændrer sig

væsentligt under virkningsperioden.

Det sikres herved, at en afgørelse om inddragelse af pas eller nægtelse af

udstedelse af pas ikke får en længere virkning end nødvendigt, hvis den på-

gældendes ønske om og vilje til i udlandet at deltage i aktiviteter, hvor dette

kan indebære eller forøge en fare for bl.a. statens sikkerhed, mod forvent-

ning ændrer sig inden for den tidsmæssige udstrækning af afgørelsen.

Den tidsmæssige udstrækning af politiets afgørelser om at inddrage et alle-

rede udstedt pas eller nægte udstedelse af pas og meddelelse et udrejsefor-

bud regnes fra den dag, hvor afgørelsen er truffet.

2.3. Ændring af bemyndigelsesbestemmelse i pasloven om registrering

af oplysninger om overnattende danske gæster i gæsteprotokol på ho-

teller mv.

2.3.1. Gældende ret

2.3.1.1.

Pasloven indeholder i § 3 en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter

justitsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om, at hoteller,

sommerhoteller, gæstgiverier, pensionater, herberger, vandrehjem eller lign.

skal føre en autoriseret protokol over overnattende gæster med oplysninger

om disses navn, stilling og bopæl. Efter bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., skal

protokollen til enhver tid være til gennemsyn for politiet og skal opbevares

i mindst 2 år efter, at den er underskrevet.

Efter bestemmelsens stk. 2 påhviler pligten til at føre protokollen værten.

Vedkommende gæst er pligtig at afgivne oplysninger om navn, stilling og

bopæl.

Bestemmelsen stammer fra den oprindelige lov om pas til danske statsbor-

gere m.v., der blev vedtaget med lov nr. 223 af 7. juni 1952. Før dette var

regler om pas til danske statsborgere reguleret i fremmedloven af 1875, som

også indeholdt en bemyndigelsesbestemmelse til justitsministeren til at fast-

sætte nærmere regler om hotellers og lign. registrering af oplysninger om

logerende.

Det er med hjemmel i paslovens § 3 i pasbekendtgørelsens § 30, stk. 1, fast-

sat, at den, der driver hotel, sommerhotel, gæstgiveri, pensionat, herberg,

vandrehjem eller lejrplads, skal indføre overnattende danske gæster, der er

fyldt 16 år, i en autoriseret gæsteprotokol med angivelse af fulde navn, stil-

ling og bopæl, og at logigiveren skal kræve dokumentation for identitetsop-

lysninger.

Det er i § 30, stk. 2, fastsat, at protokollen skal udfyldes med tydelig blæk,

kuglepen eller maskinskrift og opbevares i 2 år efter, at den er skrevet ud.

Det fremgår endvidere af § 30, stk. 3, at udgifter til køb af protokollen skal

afholdes af vedkommende logigiver, og at oplysninger om, hvor protokol-

lerne kan købes, fås hos politiet. Det er i § 30, stk. 4, fastsat, at politiet kan

autorisere den protokol, som også anvendes til udenlandske gæster, således

at oplysninger om danske og udenlandske gæster kan optages i samme pro-

tokol.

Efter § 31, stk. 1, straffes overtrædelse af § 30, stk. 1 og 2, med bøde eller

fængsel indtil 6 måneder.

2.3.1.2.

Udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 239 af 10. marts 2019,

som senest ændret ved lov nr. 561 af 7. maj 2019, indeholder også bestem-

melser om registrering af logerende.

Udlændingeloven indeholder i § 42, stk. 1, en bemyndigelsesbestemmelse,

hvorefter udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere reg-

ler, hvorefter den, der mod eller uden vederlag yder logi til eller stiller lejr-

plads til rådighed for udlændinge, skal føre fortegnelse over udenlandske

gæster og give politiet underretning om deres ankomst og afrejse. Forteg-

nelsen skal til enhver tid kunne forevises politiet.

Efter § 42, stk. 2, skal udlændinge meddele de oplysninger, der er nødven-

dige for opfyldelse af pligten efter stk. 1.

Efter § 42, stk. 3, bemyndiges udlændinge- og integrationsministeren til at

fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte fortegnelser over udenland-

ske gæster, herunder om fortegnelsernes udformning, indhold og førelse, om

de oplysninger, som udlændinge efter stk. 2 skal meddele, om de dokumen-

ter, som udlændinge skal fremvise, og om de udgifter, der påhviler den, der

efter stk. 1 har pligten til at føre fortegnelsen.

Med hjemmel i udlændingelovens § 42 er det i udlændingebekendtgørelsens

§ 36, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 587 af 7. maj 2019, fastsat, at den, der dri-

ver hotel, pensionat, herberg eller lejrplads i overensstemmelse med reg-

lerne om persondataret, skal føre protokol eller kartotek, herunder i elektro-

nisk form, over alle ankomne udenlandske gæster.

Det fremgår af § 36, stk. 2, at protokollen eller kartoteket skal indeholde op-

lysninger om udlændingens fulde navn, fødselsdato, nationalitet, faste

bopæl, ankomstdato og type af og nummer på pas eller anden rejselegitima-

tion, jf. dog § 1, stk. 2, for så vidt angår nordiske statsborgere.

Efter § 1, stk. 2, er statsborgere i et andet nordisk land efter udlændinge-

lovens § 39, stk. 4, 1. pkt., jf. stk. 1, fritaget for at være i besiddelse af pas

eller anden rejselegitimation ved indrejse til Danmark fra et andet nordisk

land, ved ophold i Danmark og ved udrejse fra Danmark til et andet nordisk

land.

Efter § 36, stk. 3, skal udlændinge personligt udfylde og underskrive en an-

meldelse vedrørende de oplysninger, der er nødvendige til opfyldelse af

pligten efter stk. 1 og 2. Dette gælder dog ikke ledsagende ægtefæller og

mindreårige børn samt deltagere i fællesrejser. Udlændinge skal endvidere

fremvise rejselegitimation til kontrol af rigtigheden af de afgivne oplysnin-

ger. Dog skal statsborgere fra nordiske lande alene fremvise legitimation, jf.

§ 1, stk. 2.

Efter § 36, stk. 4, skal oplysningerne i stk. 2 indføres i protokollen eller kar-

toteket straks efter udlændingens ankomst. Straks efter afrejsen skal datoen

herfor ligeledes tilføjes i protokollen eller kartoteket.

Det følger endvidere af § 36, stk. 5, at oplysningerne indført i protokollen

eller kartoteket skal bekræftes af udlændingen og af logiværten eller dennes

repræsentant. Dog kan politiet tillade, at oplysninger, der er indført i pro-

tokollen eller kartoteket vedrørende deltagere i fællesrejser, alene bekræftes

af rejselederen og logiværten eller dennes repræsentant.

Efter § 36, stk. 6, skal oplysningerne i stk. 2 opbevares i protokollen eller

kartoteket i mindst 1 år efter indførelsen af den enkelte oplysning og må hø-

jest opbevares i 2 år efter indførelsen.

I udlændingebekendtgørelsens § 39 er fastsat, at Rigspolitiet bestemmer ud-

formningen af de protokoller og kartoteker, der er nævnt i § 36, og at udgif-

terne til indkøb af protokoller og kartoteker afholdes af logiværterne.

Efter udlændingebekendtgørelsens § 37 kan politiet pålægge andre logivær-

ter, der mod eller uden vederlag yder natlogi til udlændinge, at føre protokol

eller kartotek efter reglerne i § 36, mens politiet efter § 38 kan pålægge lo-

giværter nævnt i §§ 36 og 37 at meddele politiet oplysninger fra protokol-

len eller kartoteket.

Overtrædelse af §§ 37-38 samt forskrifter, der udstedes i medfør af § 39,

straffes med bøde, jf. udlændingebekendtgørelsens § 40. Strafansvar kan

også pålægges selskaber m.v. (juridiske personer), jf. § 41.

2.3.2. Justitsministeriets overvejelser

Registrering af oplysninger om overnattende gæster på hoteller m.v. er et

vigtigt efterforskningsredskab for politiet i forbindelse med politiets arbejde

med opklaring af kriminalitet. Oplysningerne kan således f.eks. være med

til at fastlægge en persons opholdssted eller færden. Der kan f.eks. være tale

om efterforskninger af akut eller hastende karakter, hvor en persons mulige

opholdssted eller færden søges fastlagt med henblik på at pågribe den på-

gældende eller standse en igangværende eller nært forestående forbrydelse.

Der vil også kunne være tale om efterforskninger, hvor mistanken ikke har

samlet sig om en bestemt mistænkt, men oplysningerne indhentes med hen-

blik på at indkredse en personkreds, som vil kunne være relevant for efter-

forskningen.

Efter den gældende bestemmelse i paslovens § 3 skal protokollen til enhver

tid være til gennemsyn for politiet. Af hensyn til efterforskningen bør det

fortsat være udgangspunktet, at politiet har umiddelbar adgang til sådanne

oplysninger uden forinden at skulle indhente kendelse herom. Det vurderes

hensigtsmæssigt, at dette fremgår udtrykkeligt af bestemmelsen.

Bemyndigelsesbestemmelsen i paslovens § 3 stammer fra 1952. Bestem-

melsen er ikke er ændret siden sin indførelse, hvilket bl.a. kommer til ud-

tryk ved, at bestemmelsen omtaler sommerhoteller og gæstgiverier. Bestem-

melsen er på visse punkter utidssvarende, og den nuværende ordlyd forhin-

drer desuden, at der i pasbekendtgørelsen kan foretages hensigtsmæssige til-

pasninger af reglerne om registrering af oplysninger om overnattende dan-

ske gæster på hoteller m.v.

Det er bl.a. Justitsministeriets vurdering, at kravet om, at protokollen skal

være en autoriseret protokol, må anses for et levn fra en anden tid, da de fle-

ste hoteller m.v. i dag foretager registrering af overnattende gæster i elek-

troniske systemer.

Også kravet i paslovens § 3 om, at der skal registreres oplysninger om den

overnattende gæsts stilling, er et levn fra en anden tid. Behovet for at regi-

strere oplysninger om overnattende gæster er begrundet i et efterforsknings-

mæssigt hensyn med henblik på efterfølgende på baggrund af de registre-

rede oplysninger bl.a. at kunne identificere og spore de overnattende gæster.

Det er i den forbindelse Justitsministeriets vurdering, at personer ikke læn-

gere i samme omfang identificeres i kraft af deres stilling eller faglige posi-

tion, og at sådanne oplysninger ikke er af afgørende betydning for identifi-

kationen af en dansk statsborger. Andre oplysninger, f.eks. oplysninger om

en persons navn, bopæl og fødselsdato, er i den sammenhæng mere brug-

bare oplysninger.

Det er Justitsministeriets vurdering, at kravene til hoteller m.v. om at regi-

strere oplysninger om overnattende danske statsborgere og udlændinge – af

hensyn til den praktiske håndtering af registreringspligten for hotellerne

m.v. – i videst muligt omfang bør indrettes ens for så vidt angår kravene til

registrering og opbevaring af oplysningerne, jf. pkt. 2.3.1.2. om udlændin-

gelovens regler herom.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Der lægges med lovforslaget op til med inspiration fra bemyndigelsesbe-

stemmelsen i udlændingelovens § 42 at nyaffatte paslovens bemyndigelses-

bestemmelse, således at de oven for beskrevne bindinger i bestemmelsen

fjernes, og justitsministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler

ved bekendtgørelse.

Det tilstræbes i den forbindelse at indrette de nærmere regler, så de i videst

muligt omfang harmonerer med den registreringsforpligtelse, der er pålagt

hoteller m.v. efter udlændingebekendtgørelsens § 36, som er udstedt med

hjemmel i udlændingelovens § 42, i forhold til overnattende udlændinge.

Med den foreslåede ordning bemyndiges justitsministeren til at fastsætte

nærmere regler, hvorefter den, der mod eller uden vederlag yder logi til el-

ler stiller lejrplads eller lign. til rådighed for danske statsborgere, skal føre

fortegnelse over gæsterne. Politiet har til enhver tid adgang til fortegnelsen

uden retskendelse. Dette indebærer, at fortegnelsen umiddelbart skal kunne

gøres tilgængelig og forevises på politiets anmodning. Der er herved ikke

tilsigtet en ændring i anvendelsen af bestemmelsen i forhold til den gæl-

dende bestemmelse i paslovens § 3, hvorefter protokollen til enhver tid skal

være til gennemsyn for politiet. Med den foreslåede nyaffattelse af bestem-

melsen fremgår det udtrykkeligt af bestemmelsen, at politiet har adgang til

fortegnelsen uden retskendelse.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse forudsættes anvendt til i pasbe-

kendtgørelsen at udstede nærmere regler om registreringspligten for de, som

i dag er omfattet af den gældende bestemmelse i paslovens § 3, dvs. hotel-

ler, pensionater, herberger, vandrehjem og lign. Den overnattende gæst har

efter den foreslåede stk. 2 pligt til at meddele de oplysninger, der er nødven-

dige til opfyldelse af pligten om at føre fortegnelsen.

Justitsministeren kan efter den foreslåede stk. 3 fastsætte nærmere regler om

fortegnelserne, herunder om fortegnelsernes udformning, indhold og fø-

relse, om de oplysninger, som den overnattende gæst skal meddele, og om

de dokumenter, som gæsten skal fremvise. Det er hensigten at anvende be-

stemmelsen til i pasbekendtgørelsen bl.a. at fastsætte bestemmelse om, at

fortegnelsen kan føres i elektronisk form, om det nærmere indhold af oplys-

ningerne i fortegnelsen, herunder om navn, fødselsdato, bopæl og ankomst-

og afrejsedato, om forevisning af legitimation, om den tid, som fortegnel-

sen skal opbevares, og om at overtrædelse af registreringspligten kan straf-

fes med bøde.

3. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

Afgørelser om inddragelse af pas eller nægtelse af udstedelse af pas og med-

delelse af udrejseforbud vil efter omstændighederne kunne indebære et ind-

greb i de rettigheder, der er reguleret i Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonvention (EMRK). Der er navnlig tale om artikel 2 i 4. Tillægspro-

tokol om retten til at færdes frit og til frit at vælge opholdssted samt kon-

ventionens artikel 8 om retten til privatliv og familieliv.

I tilfælde hvor en medlemsstats lovgivning indrømmer myndighederne helt

eller delvis skønsmæssige beføjelser, foretager Den Europæiske Menneske-

rettighedsdomstol som udgangspunkt ikke en abstrakt prøvelse af, om lov-

givningen er i overensstemmelse med konventionen. Det afgørende er,

hvordan lovgivningen anvendes i praksis.

Det fremgår af artikel 2 i 4. Tillægsprotokol til Den Europæiske Menneske-

rettighedskonvention, at enhver, der lovligt befinder sig på en stats område,

inden for dette skal have ret til at færdes frit og til frit at vælge sit opholds-

sted, og at enhver har frihed til at forlade et hvilket som helst land, herun-

der sit eget. Efter Menneskerettighedsdomstolens praksis indebærer bestem-

melsen endvidere en ret til at udrejse til et land efter den pågældendes eget

valg, hvor vedkommende kan opnå indrejse.

Efter artikel 8 har enhver ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit

hjem og sin korrespondance. Retten til respekt for privatlivet er ikke be-

grænset til en indre sfære, men omfatter også i et vist omfang retten til at

etablere og udvikle relationer til andre mennesker, jf. bl.a. Menneskerettig-

hedsdomstolens afgørelse i Niemetz mod Tyskland, dom af 16. december

1992. Retten til respekt for familielivet omfatter bl.a. forholdet mellem æg-

tefæller, ugifte samlevende og registrerede partnere, forholdet mellem for-

ældre og mindreårige børn samt forholdet mellem voksne børn, der endnu

ikke selv har stiftet familie, og deres forældre eller andre nære familiemed-

lemmer.

Beskyttelsen efter disse bestemmelser er imidlertid ikke absolut. Der kan

gøres indgreb i de nævnte rettigheder, hvis indgrebet er foreskrevet ved lov

og er nødvendigt i et demokratisk samfund (dvs. opfylder kravet om propor-

tionalitet) til varetagelse af nærmere bestemte anerkendelsesværdige formål,

herunder den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed og forebyggelse af

forbrydelser, jf. artikel 2, stk. 3, i 4. Tillægsprotokol til EMRK og EMRK

artikel 8, stk. 2.

Den foreslåede forlængelse af den maksimale tidsmæssige udstrækning af

en afgørelse efter § 2, stk. 1, nr. 4, fra 1 år til 3 år ændrer ikke ved Justits-

ministeriets tidligere vurdering, hvorefter ordningen vurderes ikke at være i

strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Justitsministeriet lægger i den forbindelse vægt på, at ordningen varetager

et tungtvejende samfundsmæssigt hensyn til at hindre danske statsborgere i

at udrejse til væbnede konflikter, hvor dette kan indebære eller forøge en

fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel

mod den offentlige orden.

Der lægges endvidere vægt på, at en evaluering af lovens hidtidige anven-

delse har vist, at der i flere af de sager, hvor der har været anledning til at

tage stilling til spørgsmålet om forlængelse, efterfølgende er truffet afgø-

relse om forlængelse. I flere af afgørelserne om forlængelse lægges der vægt

på de samme omstændigheder, herunder f.eks. tidligere ophold i et konflikt-

område, som også forelå forud for, og som har begrundet den oprindelige

afgørelse om inddragelse af pas eller nægtelse af udstedelse af pas. Der kan

i den forbindelse henvises til den ovenfor under pkt. 2.2.2., refererede ken-

delse fra Vestre Landsret af 21. februar 2018.

Der lægges endvidere vægt på, at fastsættelsen af den tidsmæssige udstræk-

ning af en afgørelse efter § 2, stk. 1, nr. 4, sker på baggrund af en individuel

og konkret vurdering af, hvor tungtvejende de konkrete forhold, som be-

grunder, at passet inddrages eller nægtes udstedt, er. Der lægges herved

vægt på, at der efter omstændighederne kan være tale om så tungtvejende

forhold, f.eks. fordi personen er radikaliseret i en så udpræget grad, at det

allerede på baggrund af de foreliggende omstændigheder på tidspunktet for

den oprindelige afgørelse må anses for tvivlsomt, at den pågældendes ønske

om og vilje til i udlandet at deltage i aktiviteter, hvor dette kan indebære

eller forøge en fare for bl.a. statens sikkerhed, vil kunne ændres på mindre

end f.eks. 2 eller 3 år.

Der lægges endvidere vægt på, at en sag efter de almindelige forvaltnings-

retlige regler vil skulle genoptages, hvis faktiske forhold af betydning for

sagen ændrer sig væsentligt under virkningsperioden, ligesom den pågæl-

dende kan kræve afgørelsen indbragt for retten uden unødigt ophold, hvor

retten vil kunne foretage en fuld prøvelse.

Endelig lægges der vægt på, at en person, hvis pas er inddraget, eller hvem

pas er nægtet, under særlige omstændigheder kan få udstedt provisorisk pas

og gives tilladelse til specifikke rejser, hvis tungtvejende hensyn til f.eks.

den pågældende ret til familieliv, uddannelse eller arbejde taler herfor.

Justitsministeriet vurderer på den baggrund, at ændringen kan gennemføres

inden for rammerne af artikel 2 i 4. Tillægsprotokol til EMRK og EMRK

artikel 8.

4. De økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for

det offentlige

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser eller implementerings-

mæssige konsekvenser for det offentlige.

5. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet.

6. De administrative konsekvenser for borgere

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. De miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Det følger af artikel 21 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktions-

måde (TEUF), at enhver unionsborger har ret til at færdes og opholde sig

frit på medlemsstaternes område med de begrænsninger og på de betingel-

ser, der er fastsat i traktaterne og i gennemførelsesbestemmelserne hertil.

Bestemmelsen vedrørende udrejse fra en medlemsstat er nærmere udmøntet

i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF om unions-

borgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på

medlemsstaternes område mv. (opholdsdirektivet), hvoraf det følger, at

uden at dette berører de bestemmelser for rejsedokumenter, der gælder ved

national grænsekontrol, har alle unionsborgere, der er i besiddelse af et gyl-

digt identitetskort eller pas, ret til at forlade en medlemsstats område for at

rejse til en anden medlemsstat.

Medlemsstaterne kan begrænse den frie bevægelighed og ophold for en uni-

onsborger eller et familiemedlem uanset nationalitet af hensyn til den of-

fentlige orden, sikkerhed eller sundhed, jf. opholdsdirektivets artikel 27, stk.

1. Efter opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, skal foranstaltninger truffet af

hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed være i overensstemmelse med

proportionalitetsprincippet og kan udelukkende begrundes i vedkommendes

personlige adfærd.

Det følger endvidere af bestemmelsen, at en tidligere straffedom ikke i sig

selv kan begrunde anvendelsen af sådanne foranstaltninger, men at den per-

sonlige adfærd skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig

trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, og at begrundel-

ser, der ikke vedrører den individuelle sag, eller som har generel præventiv

karakter, ikke må anvendes.

En afgørelse om at nægte at udstede pas, at inddrage et allerede udstedt pas

eller meddele et udrejseforbud udgør et indgreb i retten til fri bevægelighed

for danske statsborgere, som ønsker at udrejse til en anden medlemsstat som

f.eks. turist eller arbejdstager, og kan derfor kun ske i overensstemmelse

med bl.a. betingelserne i opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2.

Som det fremgår af pkt. 10 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr.

L 99 som fremsat den 17. december 2014, varetager den gældende ordning

efter Justitsministeriets vurdering hensyn til den offentlige orden og sikker-

hed i EU-retlig forstand og går ikke videre end nødvendigt for at varetage

disse hensyn.

Lovforslaget indebærer, at den maksimale tidsmæssige udstrækning af en

afgørelse forlænges fra 1 år til 3 år, jf. lovforslagets pkt. 2.2.3.

Efter Justitsministeriets vurdering varetager ordningen også efter denne æn-

dring hensyn til den offentlige orden og sikkerhed i EU-retlig forstand og

går ikke videre end nødvendigt for at varetage disse hensyn.

Der lægges i den forbindelse vægt på, at fastsættelsen af den tidsmæssige

udstrækning af en afgørelse efter § 2, stk. 1, nr. 4, sker på baggrund af en

individuel og konkret vurdering af, hvor tungtvejende de konkrete forhold,

som begrunder, at passet inddrages eller nægtes udstedt, er. Det bemærkes i

den forbindelse, at der efter omstændighederne kan være tale om så tungt-

vejende forhold, f.eks. fordi personen er radikaliseret i en så udpræget grad,

at det allerede på baggrund af de foreliggende omstændigheder på tidspunk-

tet for den oprindelige afgørelse, må anses for tvivlsomt, at den pågælden-

des ønske om og vilje til i udlandet at deltage i aktiviteter, hvor dette kan in-

debære eller forøge en fare for bl.a. statens sikkerhed, vil kunne ændres på

mindre end f.eks. 2 eller 3 år.

Justitsministeriet lægger endvidere vægt på, at en sag efter de almindelige

forvaltningsretlige regler vil skulle genoptages, hvis faktiske forhold af be-

tydning for sagen ændrer sig væsentligt i virkningsperioden, ligesom den

pågældende kan kræve afgørelsen indbragt for retten uden unødigt ophold,

hvor retten vil kunne foretage en fuld prøvelse.

Endelig lægges ved vurderingen vægt på, at en person, hvis pas er inddra-

get, eller hvem pas er nægtet, under særlige omstændigheder kan få udstedt

provisorisk pas og gives tilladelse til specifikke rejser, hvis tungtvejende

hensyn til f.eks. den pågældende ret til familieliv, uddannelse eller arbejde

taler herfor.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den XX til den XX været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

10. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv om-

fang)

Økonomiske

konse- Ingen

kvenser for stat, kom-

muner og regioner

Administrative konse- Ingen

kvenser

for

stat,

kommuner og regioner

Økonomiske

konse- Ingen

kvenser for erhvervsli-

vet

Administrative konse- Ingen

kvenser for erhvervsli-

vet

Administrative konse- Ingen

kvenser for borgerne

Miljømæssige konse- Ingen

kvenser

Forholdet til EU-retten

Negative konsekven-

ser/merudgifter (hvis

ja, angiv omfang)

Ingen

Lovforslaget vurderes at være i overensstem-

melse med Traktaten om Den Europæiske Uni-

ons Funktionsmåde (TEUF), herunder artikel

21, og med Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv 2004/38/EF om unionsborgeres og deres

familiemedlemmers ret til at færdes og opholde

sig frit på medlemsstaternes område mv.

Nej

Er i strid med de fem

principper

for implementering af

erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end mini-

mumskrav

i EU-regulering (sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Efter § 4, stk. 2, i lov nr. 176 af 24. februar 2015 om ændring af lov om pas

til danske statsborgere m.v., udlændingeloven og retsplejeloven (Styrket

indsats mod rekruttering til væbnede konflikter i udlandet m.v.) ophæves

paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, stk. 2 og 3, og § 2 b som affattet ved lovens § 1,

nr. 4, 5 og 7, og paslovens § 5, stk. 1, 1. pkt., som affattet ved lovens § 1,

nr. 8, den 1. marts 2020.

Efter § 4, stk. 2, i lov nr. 176 af 24. februar 2015 ophæves endvidere de ind-

satte konsekvensændringer, som affattet ved lovens § 1, nr. 3, 6 og 9, den 1.

marts 2020.

Det foreslås, at § 4, stk. 2, i lov nr. 176 af 24. februar 2015 om ændring af

lov om pas til danske statsborgere m.v., udlændingeloven og retsplejeloven

(Styrket indsats mod rekruttering til væbnede konflikter i udlandet m.v.) op-

hæves.

Det betyder, at paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, stk. 2 og 3, og § 2 b ikke automa-

tisk ophæves den 1. marts 2020 og således fortsat vil finde anvendelse, jf.

dog den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, nr. 1, hvorefter den tids-

mæssige udstrækning af afgørelser efter § 2, stk. 1, nr. 4, foreslås forlænget.

Det betyder endvidere, at de konsekvensændringer, der blev indsat med lov

nr. 176 af 24. februar 2015 affattet ved lovens § 1, nr. 3, 6 og 9, heller ikke

automatisk ophæves den 1. marts 2020.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.4. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til § 2

Til nr. 1

Efter den nugældende bestemmelse i § 2, stk. 2, skal politiet ved afgørelser

efter § 2, stk. 1, nr. 4 og 5, fastsætte en frist, der ikke kan overstige 1 år. Fri-

sten kan dog forlænges med indtil 1 år ad gangen.

Med den foreslåede ændring af § 2, stk. 2, fastsættes, at politiet for afgørel-

ser efter § 2, stk. 1, nr. 4, fremover skal fastsætte en frist, der ikke kan over-

stige 3 år.

Det tilsigtes ved den foreslåede udvidelse af den maksimale tidsmæssige ud-

strækning at skabe en bedre mulighed for at differentiere mellem de enkelte

sager og deres forskellige karakter, hvorved alvoren af de konkrete forhold,

som begrunder afgørelsen, bedre vil kunne afspejles i den tidsmæssige ud-

strækning af afgørelsen.

Fristen forudsættes i den forbindelse fastsat ud fra en konkret vurdering af,

hvor tungtvejende og alvorlige de foreliggende oplysninger i den enkelte

sag må anses for at være. Fristen skal fastsættes ud fra en konkret vurdering

af, hvor lang en periode der må anses for nødvendig for, at den pågælden-

des ønske om og vilje til i udlandet at deltage i aktiviteter, hvor dette kan in-

debære eller forøge en fare for bl.a. statens sikkerhed, vil kunne ændres.

I den forbindelse vil navnlig oplysninger om, at pågældende har til hensigt

at udrejse til et konfliktområde i udlandet, hvor vedkommende vil tilslutte

sig en militant oprørsgruppe eller på anden lignende måde tage aktivt del i

en væbnet konflikt, tale for, at der fastsættes en længere frist, idet det i disse

tilfælde som udgangspunkt må anses for tvivlsomt, om den pågældendes øn-

ske om og vilje til at udrejse kan ændres på kortere tid.

Ligeledes vil oplysninger om, at den pågældende har til hensigt i udlandet

at tage ophold i træningslejre hos en yderligtgående politisk organisation el-

ler grupperinger, hvor deltagerne bl.a. trænes i militære færdigheder, tale

for, at der fastsættes en længere frist, idet det i disse tilfælde som udgangs-

punkt må anses for tvivlsomt, om den pågældendes ønske om og vilje til at

udrejse kan ændres på kortere tid.

Endvidere vil oplysninger om, at den pågældende tidligere har været udrejst

til konfliktområder i udlandet, hvor vedkommende har taget aktivt del i

kamphandlinger, eller tidligere har taget ophold i en træningslejr hos en

yderligtgående politisk organisation eller grupperinger, hvor deltagerne bl.a.

trænes i militære færdigheder, med betydelig vægt tale for, at der fastsættes

en længere frist, idet det i disse tilfælde som udgangspunkt må anses for

tvivlsomt, om den pågældendes ønske om og vilje til igen at udrejse kan æn-

dres på kortere tid. Ligeledes vil oplysninger om, at den pågældende er in-

drejst i et konfliktområde omfattet af straffelovens § 114 j, stk. 1, jf. be-

kendtgørelse nr. 1200 af 28. september 2016 om forbud mod indrejse eller

ophold i visse konfliktområder, uden fornøden tilladelse med betydelig vægt

tale for, at der fastsættes en længere frist.

Ydermere vil det tale for at fastsætte en længere frist, hvis den pågældende

vurderes at være radikaliseret i så udpræget en grad, at det må anses for

tvivlsomt, om den pågældendes ønske og vilje kan ændres inden for en kor-

tere periode. Hvis den pågældende tidligere er dømt for overtrædelse af

straffelovens kapitel 12 eller 13 om bl.a. forbrydelser mod statens selvstæn-

dighed og sikkerhed og terrorisme, vil det med betydelig vægt tale for, at

der fastsættes en længere frist.

Ovenstående eksempler er ikke udtryk for en udtømmende opregning af de

forhold, der kan inddrages ved fastsættelsen af fristen i de konkret sager.

Der vil altid være tale om en konkret vurdering af de samlede omstændig-

heder i sagerne.

Det forudsættes i den forbindelse fortsat, at politiet enten af egen drift eller

efter anmodning fra den, hvis pas er inddraget, eller hvem pas er nægtet, kan

genoptage en sag efter de almindelige forvaltningsretlige regler, hvis fakti-

ske forhold af betydning for sagen ændrer sig væsentligt under virkningspe-

rioden.

Politiet kan alene meddele et udrejseforbud efter § 2 b, stk. 1, hvis der se-

nest samtidig træffes afgørelse om at inddrage et allerede udstedt pas eller

nægte udstedelse af pas efter § 2, stk. 1, nr. 4. Der foreslås ikke ændringer

herved. Der lægges op til, at varigheden af et eventuelt udrejseforbud fort-

sat skal knytte sig til varigheden af en afgørelse om inddragelse af pas eller

nægtelse af udstedelse af pas truffet efter § 2, stk. 1, nr. 4, med den konse-

kvens, at også varigheden af et udrejseforbud foreslås ændret til en maksi-

mal tidsmæssig udstrækning på op til 3 år.

Med den foreslåede ændring af § 2, stk. 2, tilsigtes der ikke nogen ændring

af fristen for afgørelser efter § 2, stk. 1, nr. 5, idet det bemærkes, at politiet

fremover fortsat skal fastsatte en frist, der ikke kan overstige 1 år.

Det forudsættes i den forbindelse fortsat, at fristen i første omgang som ud-

gangspunkt vil blive fastsat til 1 år, henset til at det må anses for tvivlsomt,

om den pågældendes forældres ønske om og vilje til at sende den pågæl-

dende til udlandet i strid med straffelovens § 215 a vil kunne ændres inden

for en kortere tidsperiode. Ved en eventuel forlængelse af fristen kan der

derimod være grund til at overveje at fastsætte en kortere frist. Dette vil af-

hænge af de konkret omstændigheder i sagen.

Det forudsættes i den forbindelse endvidere, at politiet af egen drift eller ef-

ter anmodning fra forældremyndighedsindehavere for den, hvem pas er

nægtet, eller hvis pas er inddraget, genoptager en sag efter de almindelige

forvaltningsretlige regler, hvis faktiske forhold af betydning for sagen æn-

drer sig væsentligt under virkningsperioden.

Der ændres ikke på, at afgørelser efter § 2, stk. 1, nr. 4 og 5, fortsat kan for-

længes med indtil 1 år ad gangen, hvis betingelserne for forlængelse er op-

fyldt. Dog kan afgørelser efter § 2, stk. 1, nr. 5, maksimalt forlænges til bar-

net fylder 18 år, hvor barnet selv får rådighed over sit pas.

Fristen for en afgørelse om forlængelse kan fastsættes med indtil 1 år. Det

vil afhænge af de konkrete omstændigheder, om en eventuel forlængelse af

fristen skal fastsættes til 1 år eller kortere.

Der kan ved afgørelser om forlængelse lægges vægt på de samme omstæn-

digheder som ved den oprindelige afgørelse om inddragelse af pas eller næg-

telse af udstedelse af pas. Det beror på en konkret vurdering af styrken af de

omstændigheder, som har begrundet den oprindelige afgørelse, om der kan

ske forlængelse alene på baggrund heraf. Alt andet lige vil den vægt, et for-

hold skal tillægges i vurderingen, dog svinde over tid, hvis der ikke forelig-

ger nye forhold, der kan tale for en forlængelse.

Fristen for politiets afgørelser om at inddrage et allerede udstedt pas eller

nægte udstedelse af pas regnes fra den dag, hvor afgørelsen er truffet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 2

Den nugældende bemyndigelse i § 3 foreslås ændret, således at de utidssva-

rende bindinger i bemyndigelsesbestemmelsen fjernes, og justitsministeren

bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler ved bekendtgørelse.

Med den foreslåede § 3, stk. 1, 1. pkt., bemyndiges justitsministeren til at

fastsætte regler om, at den, der mod eller uden vederlag yder logi til eller

stiller lejrplads eller lign. til rådighed for danske statsborgere, skal føre for-

tegnelse over overnattende gæster.

Efter den foreslåede § 3, stk. 1, 2. pkt., skal politiet til enhver tid have ad-

gang til fortegnelsen uden retskendelse. Dette indebærer, at fortegnelsen

umiddelbart skal kunne gøres tilgængelig og forevises på politiets anmod-

ning.

Efter den foreslåede § 3, stk. 2, er den overnattende gæst forpligtet til at af-

give de oplysninger, der er nødvendige for, at den, der er forpligtiget efter

stk. 1, 1. pkt., kan opfylde dennes pligt.

Med den foreslåede § 3, stk. 3, præciseres det, at justitsministeren kan fast-

sætte nærmere regler om de nævnte fortegnelser, herunder om fortegnelser-

nes udformning, indhold og førelse, om de oplysninger, som gæsten efter

stk. 2 skal meddele, og om de dokumenter, som gæsten skal forevise.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse forudsættes i første omgang an-

vendt til at udstede nærmere regler om registreringspligten for de, som i dag

er omfattet af den gældende bestemmelse i paslovens § 3, dvs. hoteller, pen-

sionater, herberger, vandrehjem og lign. Bestemmelsen kan dog på sigt også

tænkes anvendt til at udstede nærmere regler om registreringspligt for an-

dre, der ligeledes yder logi af en vis organiseret og vedvarende karakter.

Der forudsættes fastsat nærmere bestemmelser om, at fortegnelsen kan fø-

res i elektronisk form, om det nærmere indhold af oplysningerne i forteg-

nelsen, herunder om navn, bopæl, fødselsdato og ankomst- og afrejsedato,

om forevisning af legitimation, om den tid, som fortegnelsen skal opbeva-

res, og om at overtrædelse af registreringspligten kan straffes med bøde.

Det vil i den forbindelse blive tilstræbt at indrette de nærmere regler, så de

i videst muligt omfang harmonerer med den registreringsforpligtelse, der er

pålagt hoteller m.v. efter udlændingebekendtgørelsens § 36, som er udstedt

med hjemmel i udlændingelovens § 42, i forhold til overnattende udlæn-

dinge.

Til § 3

Det foreslås i § 3, at loven træder i kraft den 1. marts 2020.

Til § 4

Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale gyldighed og inde-

bærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Dog kan lovens be-

stemmelser helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de

ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.