REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Lovudkast og Justitsministeriets rapport: Om erfaringer med paslovens regler om inddragelse af pas, nægtelse af udstedelse af pas og meddelelse af udrejseforbud for personer, der mistænkes for i udlandet at ville deltage i aktiviteter, hvor det kan indebære en fare for statens sikkerhed m.v., fra justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del Bilag 98
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

21. november 2019

Forebyggelseskontoret

Ida Albæk Knudsen

2019-270-0022

1247415

Rapport om erfaringer med pasinddragelse mv.

Erfaringer med paslovens regler om inddragelse af pas, nægtelse af udste-

delse af pas og meddelelse af udrejseforbud for personer, der mistænkes

for i udlandet at ville deltage i aktiviteter, hvor dette kan indebære en fare

for statens sikkerhed m.v.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Lovudkast og Justitsministeriets rapport: Om erfaringer med paslovens regler om inddragelse af pas, nægtelse af udstedelse af pas og meddelelse af udrejseforbud for personer, der mistænkes for i udlandet at ville deltage i aktiviteter, hvor det kan indebære en fare for statens sikkerhed m.v., fra justitsministeren

Indhold

1. Baggrunden for paslovens bestemmelser om inddragelse af pas eller næg-

telse af udstedelse af pas og meddelelse af udrejseforbud af hensyn til sta-

tens sikkerhed mv.........................................................................................3

2. Evaluering af paslovens bestemmelser ....................................................5

3. Redegørelse for bestemmelserne..............................................................6

4. Bestemmelsernes anvendelse i praksis.....................................................8

4.1. Gennemgang af konkrete sager ........................................................8

4.2. Rigspolitiets bemærkninger om erfaringer med sagsgangene i sager

om inddragelse eller nægtelse af udstedelse af pas og udrejseforbud ...23

4.3. Rigspolitiets vurdering af bestemmelsernes effekt, eventuelle uhen-

sigtsmæssigheder og behov for justeringer ...........................................24

1. Baggrunden for paslovens bestemmelser om inddragelse af pas eller

nægtelse af udstedelse af pas og meddelelse af udrejseforbud af hensyn

til statens sikkerhed mv.

1.1. Ved lov nr. 176 af 24. februar 2015 om ændring af lov om pas til dan-

ske statsborgere m.v., udlændingeloven og retsplejeloven (Styrket indsats

mod rekruttering til væbnede konflikter i udlandet m.v.), som trådte i kraft

den 1. marts 2015, blev der i paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, og § 2 b, stk. 1, ind-

sat bestemmelser om inddragelse af pas eller nægtelse af udstedelse af pas

og meddelelse af udrejseforbud for personer, når der er grund til at antage,

at den pågældende har til hensigt i udlandet at deltage i aktiviteter, hvor dette

kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikker-

hed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden.

Baggrunden for bestemmelserne var navnlig et ønske om at imødegå udvik-

lingen i antallet af såkaldte fremmedkrigere, der rejste fra Danmark til ud-

landet for at tilslutte sig militante oprørsbevægelser og deltage i væbnede

konflikter.

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (lovforslag nr.

L 99 om ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v., udlændinge-

loven og retsplejeloven (Styrket indsats mod rekruttering til væbnede kon-

flikter i udlandet m.v.) fra folketingsåret 2014-15, 1. samling), at Center for

Terroranalyse (CTA), der organisatorisk hører under Politiets Efterretning-

stjeneste (PET), vurderede, at det samlede antal personer, der på daværende

tidspunkt var eller havde været udrejst til konflikten i Syrien og Irak, ud-

gjorde mindst 110 personer, idet antallet dog kunne være højere. De udrej-

ste var i første række unge sunnimuslimske mænd, herunder et antal med

kriminel baggrund. Endvidere var et mindre antal kurdere og shia-muslimer

rejst fra Danmark til konfliktzonen for at bekæmpe militante islamistiske

grupper eller andre væbnede oppositionsgrupper. Blandt de udrejste var

både danske statsborgere og herboende udlændinge.

Det fremgår også, at der ikke var tale om et nyt fænomen, men at antallet af

udrejsende og hastigheden, hvormed de udrejste, var hidtil udset. CTA vur-

derede, at de udrejste fra Danmark i altovervejende grad tilsluttede sig grup-

pen Islamisk Stat i Irak og Levanten (ISIL).

CTA vurderede endvidere, at et betydeligt antal personer, som var udrejst

fra Danmark til Syrien, havde opnået konkrete, militære færdigheder som

følge af deres træning og deltagelse i kamphandlinger, og at denne kapaci-

tet kan anvendes til at gennemføre et terrorangreb i Danmark. Samtidig vur-

derede CTA, at træningen i en kampzone øger risikoen for, at et angreb kan

planlægges og udføres hurtigt og med større effekt. Det var samlet CTA’s

vurdering, at kombinationen af opnåede færdigheder blandt udrejste sam-

menholdt med sympatien for den globale, militante islamistiske ideologi

kunne øge terrortruslen mod Danmark.

Der blev også i de almindelige bemærkninger til lovforslaget peget på, at

udviklingen i andre europæiske lande var med til at understrege, at perso-

ner, der vender tilbage fra udenlandske konfliktområder, kan udgøre en sik-

kerhedsrisiko, da der i flere europæiske lande var blevet anholdt personer,

som havde opholdt sig i konfliktområdet i Syrien og Irak, og som var

mistænkt for at planlægge terrorangreb mod mål i Vesten.

1.2. På daværende tidspunkt var det navnlig konflikten i Syrien og Irak, som

tiltrak personer fra Danmark, men der var også eksempler på, at konflikt-

områder i bl.a. Afghanistan, Somalia og Tjetjenien havde tiltrukket perso-

ner fra Danmark.

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at lovforsla-

get – selv om baggrunden for forslaget var den aktuelle konflikt i Syrien og

Irak – skulle ses i en bredere sammenhæng, da forslaget således også ville

give myndighederne mulighed for i andre tilfælde at gribe ind over for per-

soner, når der er grund til at antage, at de andre steder i udlandet vil deltage

i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikker-

hed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige or-

den.

Som eksempler på andre tilfælde, hvor politiet vil kunne træffe afgørelse ef-

ter bestemmelserne i pasloven, nævnes i de almindelige bemærkninger til

lovforslaget bl.a. ophold i træningslejre hos yderligtgående politiske orga-

nisationer eller grupperinger, hvor deltagerne bl.a. trænes i militære færdig-

heder, og ophold hos en gruppe eller organisation, der driver organiset kri-

minalitet, idet et sådant ophold efter omstændighederne vil kunne indebære

eller forøge risikoen for, at de pågældende vil begå alvorlige strafbare for-

holder, herunder eksempelvis drab, frihedsberøvelse eller ildspåsættelse, i

Danmark.

Det fremgår desuden af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at til-

tagene bl.a. havde til formål at søge at forhindre, at danske statsborgere rej-

ser til konfliktområder i udlandet med henblik på at deltage i aktiviteter,

hvorigennem deres evne og/eller vilje til f.eks. at begå alvorlige strafbare

forhold, når de vender tilbage til Danmark, risikerer at blive øget. Tiltagene

tog bl.a. sigte på gruppen af personer, der rejser til et konfliktområde, for at

tilslutte sig en militant oprørsgruppe eller for på anden lignende måde at

tage del i væbnede kamphandlinger, idet denne gruppe udgør en reel og be-

tydelig trussel mod det danske samfund.

Det fremgår endvidere, at tiltagene tilsigtede at have en forebyggende ka-

rakter, idet det forventedes, at en nægtelse af udstedelse af pas eller inddra-

gelse af pas og meddelelse af et udrejseforbud over for en dansk statsbor-

ger, der overvejer at deltage i sådanne aktiviteter, i et samspil med de øvrige

radikaliseringsforebyggende initiativer, som regeringen iværksatte på davæ-

rende tidspunkt, ville kunne få den virkning, at den pågældende ville opgive

sin intention om at deltage i en væbnet konflikt i udlandet.

1.3. Udover ændringer af pasloven indeholdt loven om styrket indsats mod

rekruttering til væbnede konflikter i udlandet m.v. også ændringer af udlæn-

dingeloven, hvorefter en udlændings opholdstilladelse eller opholdsret bort-

falder, hvis en udlænding opholder eller har opholdt sig uden for landet, og

der er grund til at antage, at udlændingen under opholdet deltager eller har

deltaget i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens

sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offent-

lige orden. Bestemmelserne er ikke omfattet af denne evaluering og omta-

les ikke nærmere.

2. Rapport om erfaringer med paslovens bestemmelser

Af pkt. 1.2.5. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår, at Ju-

stitsministeriet efter en passende periode ville gennemføre en evaluering af

de foreslåede tiltag og på den baggrund udarbejde en rapport over erfarin-

gerne til Folketinget. Det fremgår af lovforslaget, at rapporten ville blive

oversendt til Folketinget inden udgangen af 2017.

Under andenbehandlingen blev der efter ændringsforslag fra et flertal bestå-

ende af Venstre, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og

Det Konservative Folkeparti indsat en udløbsbestemmelse (solnedgangs-

klausul) knyttet til bestemmelserne på pasområdet, hvorefter disse bestem-

melser ophæves den 1. marts 2020.

Der blev ikke i forbindelse med vedtagelsen af ændringsforslaget om ind-

sættelse af udløbsbestemmelsen taget stilling til udløbsbestemmelsens sam-

menhæng med evalueringsrapporten, hvorfor Justitsministeriet i december

2017 orienterede Retsudvalget om, at ministeriet agtede at gennemføre eva-

lueringen af ændringerne i pasloven medio 2019 forud for Folketingets stil-

lingtagen til, om der skal vedtages en lovændring, der opretholder de pågæl-

dende bestemmelser på pasområdet.

Denne rapport indeholder Justitsministeriets evaluering af de bestemmelser,

der blev indsat i pasloven med lov nr. 176 af 24. februar 2015.

3. Redegørelse for bestemmelserne i pasloven

Pasloven – lovbekendtgørelse nr. 76 af 19. januar 2017, som ændret ved §

2 i lov nr. 1542 af 18. december 2018 – indeholder bestemmelser, der i visse

tilfælde giver politiet mulighed for at inddrage et allerede udstedt pas eller

nægte udstedelse af et nyt pas til en dansk statsborger.

Efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 1, kan politiet inddrage et allerede udstedt pas

eller nægte udstedelse af pas til en dansk statsborger, når der er rejst sigtelse

mod den pågældende for et strafbart forhold, som kan antages at medføre

frihedsstraf, og der på grund af sagens beskaffenhed eller den sigtedes for-

hold er grund til at antage, at vedkommende vil unddrage sig ansvaret ved

udrejse af landet eller forbliven i udlandet.

Efter § 2, stk. 1, nr. 2, kan politiet inddrage et allerede udstedt pas eller

nægte udstedelse af pas til en dansk statsborger, når den pågældende er

idømt frihedsstraf, som ikke er afsonet, eller er pålagt bødestraf eller kon-

fiskation, som ikke er erlagt, eller for hvilken sikkerhed ikke foreligger, og

der på grund af sagens beskaffenhed eller den sigtedes forhold er grund til

at antage, at vedkommende vil unddrage sig ansvaret ved udrejse af landet

eller forbliven i udlandet.

Efter § 2, stk. 1, nr. 3, kan politiet inddrage et allerede udstedt pas eller

nægte udstedelse af pas til en dansk statsborger, når den pågældendes ud-

rejse ville stride imod bestemmelser i lovgivningen, der har til formål at

sikre en persons tilstedeværelse her i landet, indtil han har opfyldt ham på-

hvilende forpligtelser over for det offentlige eller over for private.

Med lov nr. 176 af 24. februar 2015 blev der i paslovens § 2, stk. 1, nr. 4,

indsat hjemmel til, at politiet kan inddrage et allerede udstedt pas eller nægte

udstedelse af pas til en dansk statsborger, når der er grund til at antage, at

den pågældende har til hensigt i udlandet at deltage i aktiviteter, hvor dette

kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikker-

hed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden. Det beror på et kon-

kret skøn, der foretages af politiet, om der i den enkelte sag foreligger til-

strækkelige oplysninger til at opfylde mistankekravet, og om den pågælden-

des formodede deltagelse i aktiviteter i udlandet kan indebære eller forøge

en fare for statens sikkerhed mv. Der er redegjort nærmere for de elemen-

ter, der kan indgå i vurderingen, i de almindelige bemærkninger til lovfor-

slaget pkt. 2.3.1.2. og pkt. 2.3.1.3.

I paslovens § 2, stk. 2, blev der indsat en bestemmelse om, at politiet skal

fastsætte en frist for afgørelsen om inddragelse af pas eller nægtelsen af ud-

stedelse af pas, der ikke overstiger 1 år, og som kan forlænges med indtil 1

år ad gangen.

I paslovens § 2 b, stk. 1, blev der endvidere indsat hjemmel til, at politiet til-

lige kan meddele den pågældende et udrejseforbud i et tidsrum fastsat efter

§ 2, stk. 2. I paslovens § 5, stk. 1, 1. pkt., blev strafferammen for overtræ-

delse af udrejseforbuddet fastsat til bøde eller fængsel indtil 2 år. Der kan

alene træffes afgørelse om udrejseforbud, hvis der senest samtidig træffes

afgørelse om at nægte at udstede pas eller at inddrage et allerede udstedt pas

efter § 2, stk. 1, nr. 4.

Med henblik på at sikre overholdelsen af Danmarks internationale forplig-

telser blev der i paslovens § 2, stk. 3, indsat hjemmel til, at politiet under

særlige omstændigheder kan udstede provisorisk pas til en person, over for

hvem der er truffet afgørelse efter § 2, stk. 1, nr. 4. Af samme årsag blev der

med loven i forhold til meddelte udrejseforbud i § 2 b, stk. 2, indsat hjem-

mel til, at politiet under særlige omstændigheder kan give skriftlig tilladelse

til, at en person, der er meddelt et udrejseforbud, kan foretage en specifik

rejse.

Afgørelser om inddragelse af pas eller nægtelse af udstedelse af pas i oven-

nævnte tilfælde blev omfattet af paslovens eksisterende særlige adgang til

domstolsprøvelse, hvorefter politiet efter begæring af den, hvis pas er ind-

draget, eller hvem pas er nægtet, uden unødigt ophold skal indbringe afgø-

relsen for retten, der ved kendelse snarest muligt afgør, om politiets bestem-

melse skal opretholdes eller ophæves. Samme ordning om adgang til dom-

stolsprøvelse blev med loven indført for så vidt angår afgørelser om med-

delelse af udrejseforbud.

Endelig blev ovennævnte afgørelser om inddragelse af pas over for perso-

ner, der opholder sig i udlandet, omfattet af den eksisterende ordning, hvor-

efter politiet, inden passet inddrages, skal søge rettens godkendelse heraf.

Der er efterfølgende med lov nr. 1542 af 18. december 2018 endvidere ind-

sat hjemmel til, at politiet efter § 2, stk. 1, nr. 5, kan inddrage et allerede ud-

stedt pas eller nægte udstedelse af pas til en dansk statsborger, når der er

grund til at antage, at det pågældende barn ellers vil blive sendt til udlandet

til forhold, der bringer barnets sundhed eller udvikling i alvorlig fare.

4. Bestemmelsernes anvendelse i praksis

Justitsministeriet har til brug for evalueringen indhentet et bidrag fra Rigs-

politiet om myndighedernes erfaringer med anvendelsen af reglerne om ind-

dragelse af pas, nægtelse af udstedelse af pas og meddelelse af udrejsefor-

bud af hensyn til statens sikkerhed mv. Rigspolitiet har til brug for udarbej-

delsen af bidraget foretaget en høring af politikredsene, der træffer afgørel-

ser om inddragelse af pas mv., og inddraget PET.

Det kan overordnet bemærkes, at politiet indtil videre har anvendt bestem-

melserne i paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, og § 2 b, stk. 1, i 19 sager, hvoraf to

sager vedrører den samme person. Der er truffet afgørelse om inddragelse

af pas i 14 tilfælde, mens der i 5 tilfælde er der truffet afgørelse om næg-

telse af udstedelse af pas. Der er endvidere truffet afgørelse om udrejsefor-

bud i 14 tilfælde.

Politiet har i flere sager efterfølgende truffet afgørelse om forlængelse af fri-

sten for inddragelse af pas eller nægtelse af udstedelse af pas samt forlæn-

gelse af et dertil knyttet udrejseforbud.

To afgørelser om inddragelse af pas og meddelelse af udrejseforbud er ef-

terfølgende ved kendelse ophævet af domstolene.

4.1. Gennemgang af konkrete sager

4.1.1. Nedenfor følger politikredsenes anonymiserede beskrivelse af de en-

kelte sager på området siden ikrafttrædelsen af reglerne den 1. marts 2015.

Beskrivelserne af de enkelte sager er opdateret indtil den 23. august 2019,

hvilket vil sige, at bl.a. eventuelle afgørelser om forlængelse efter dette tids-

punkt ikke fremgår af gennemgangen nedenfor.

Østjyllands Politi (fire sager)



Sagen vedrører en kvinde, som på baggrund af et ophold i Syrien i

perioden fra februar til september 2015 i medfør af pasloven § 2, stk.

1, nr. 4, samt § 2 b, stk. 1, fik inddraget sit pas samt meddelt et ud-

rejseforbud i 1 år.

Kvinden havde været i Syrien sammen med sin mand, der var aktiv

i Islamisk Stat. Kvinden havde i en del af perioden taget ophold i

Raqqah. Manden døde under et bombeangreb i Syrien i juli 2015. På

kvindens profil på Facebook fremgik der i samme periode ytringer

af radikaliseret karakter.

Efter kvinden kom tilbage til Danmark, blev der oprettet en sag ved-

rørende inddragelse af pas samt meddelelse af udrejseforbud. Kvin-

den fik den 1. oktober 2015 meddelt afgørelsen om inddragelse af

pas samt udrejseforbud.

Den 30. september 2016 blev der truffet afgørelse om forlængelse af

fristen for pasinddragelse og udrejseforbud i yderligere 1 år. Kvin-

den var på dette tidspunkt i et exit-forløb og samarbejdede med

Østjyllands Politi og Aarhus Kommune. I afgørelsen blev der lagt

vægt på de samme omstændigheder, som blev tillagt vægt i afgørel-

sen fra 1. oktober 2015, ligesom det blev vurderet, at genetablerings-

forløbet ikke i sig selv kunne begrunde en undladelse af at forlænge

fristen, særlig henset til forløbets varighed sammenholdt med varig-

heden og karakteren af opholdet i Syrien.

Ved fristens udløb i 2017 blev det besluttet, at der ikke skulle ske

yderligere forlængelse, idet kvinden efter de foreliggende oplysnin-

ger var velfungerende og indstillet på at leve et normalt liv i Dan-

mark.



Sagen vedrører en familie bestående af far, mor og et mindreårigt

barn, som alle den 14. august 2015 i medfør af pasloven § 2, stk. 1,

nr. 4, samt § 2 b, stk. 1, fik inddraget deres pas samt meddelt et ud-

rejseforbud i 1 år. Inddragelsen skete på baggrund af oplysninger

om, at forældrene var radikaliserede i udpræget grad, og at de plan-

lagde at udrejse til Syrien, ligesom de havde relationer til personer,

som på Facebook havde ytret sig positivt om islamisk terror, og per-

soner der havde ophold hos Islamisk Stat i Syrien.

Ved fristens udløb i 2016 blev det besluttet, at der ikke skulle ske

forlængelse af fristen, idet der ikke forelå nye oplysninger, der pe-

gede i retning af, at de pågældende var radikaliserede og havde pla-

ner om at udrejse til Syrien.



Sagen vedrører en mand, som på baggrund af en lang række af om-

stændigheder, herunder et ophold i Syrien, i medfør af pasloven § 2,

stk. 1, nr. 4, samt § 2 b, stk. 1, den 20. september 2016 blev nægtet

udstedelse af pas og meddelt et udrejseforbud.

Ved afgørelsen blev der bl.a. lagt særlig vægt på, at manden havde

opholdt sig i Syrien i perioden fra februar 2013 til foråret 2014, at

han under opholdet blev såret under et luftangreb, at han efterføl-

gende flere gange havde forsøgt at vende tilbage til Syrien/regionen

med et større pengebeløb, samt at han var radikaliseret og havde

kontakt til personer, der sympatiserede med Islamisk Stat, og som

opholdt sig i Syrien.

Afgørelsen blev indbragt for retten i Aarhus, som den 22. november

2016 godkendte afgørelsen, idet der dog blev fastsat en kortere frist

(1. juli 2017) grundet langvarig sagsbehandlingstid.

Kendelsen blev stadfæstet ved Vestre Landsrets kendelse af 10. fe-

bruar 2017.

Ved fristens udløb blev der truffet afgørelse om at forlænge fristen

for at nægte pasudstedelse samt udrejseforbud. På baggrund af ind-

sigelser fra manden vedrørende høringsfristen i forbindelse med

partshøringen blev fristen for nægtelsen af pasudstedelsen og udrej-

seforbuddet den 29. juni 2017 forlænget med 8 uger. Herefter blev

der den 21. august 2017 truffet afgørelse om endnu en forlængelse

af fristen i yderligere 10 måneder, dvs. til den 26. juni 2018.

Der blev ved forlængelserne lagt særlig vægt på karakteren af man-

dens adfærd og færden til og med juni 2016, hans kontakt til perso-

ner med sympati for Islamisk Stat samt det samlede forløbs varig-

hed.

Afgørelserne blev indbragt for retten i Aarhus, som den 29. decem-

ber 2017 godkendte afgørelserne, dog således at fristen for at nægte

pasudstedelse samt udrejseforbuddet blev fastsat til udløb den 1.

marts 2018.

Østjyllands Politi kærede kendelsen til Vestre Landsret, som ved

kendelse af 21. februar 2018 gav politikredsen medhold i, at fristen

for nægtelse af udstedelse af pas samt udrejseforbuddet skulle fast-

sættes til den 26. juni 2018.

I sagens behandling i landsretten blev det bl.a. fremført, at mandens

ophold i Syrien og hans forsøg på at indrejse i Syrien med større pen-

gebeløb skyldtes, at han udførte arbejde for en godgørende organi-

sation, og at opholdet derfor havde et anerkendelsesværdigt formål.

Landsretten kom frem til, at det ikke kunne lægges til grund, at man-

den havde deltaget i arbejde for en anerkendt organisation, og at op-

holdet derfor ikke havde et anerkendelsesværdigt formål.

Ved fristens udløb den 26. juni 2018 besluttede Østjyllands Politi, at

der ikke skulle ske yderligere forlængelse bl.a. henset til, at der ikke

forelå nye oplysninger, som pegede i retning af, at manden ønskede

at udrejse til Syrien.



Sagen vedrører en mand, som på baggrund af et ophold i Syrien,

hvor han havde deltaget i krigshandlinger for den kurdiske milits

YPG, i medfør af pasloven § 2, stk. 1, nr. 4, samt § 2 b, stk. 1, ved

afgørelse af 15. december 2017, blev nægtet udstedelse af pas samt

meddelt et udrejseforbud.

Ved afgørelsen blev der bl.a. lagt vægt på, at manden havde været i

Syrien i perioden fra 1. oktober 2016 til primo april 2017, hvor han

havde kæmpet for den kurdiske gruppe YPG i en enhed, der håndte-

rede tunge våben, at han havde deltaget i væbnet kamp, samt at han

offentligt havde givet udtryk for, at han havde planer om at rejse til

Syrien igen og ikke ville udelukke at gå i kamp for YPG igen.

Fristen for nægtelsen af pasudstedelse og udrejseforbud blev fastsat

til 1 år.

På baggrund af en indsigelse vedrørende partshøringen i forbindelse

med afgørelsen blev der foretaget en fornyet vurdering, og den 7.

juni 2018 blev det meddelt manden, at han fortsat var nægtet udste-

delse af pas og meddelt udrejseforbud som besluttet ved afgørelsen

af 15. december 2017.

Ved afgørelse af 11. december 2018 blev fristen for nægtelse af pas-

udstedelse og udrejseforbuddet forlænget i 1 år.

Der blev i den forbindelse lagt vægt på karakteren af mandens akti-

viteter i Syrien samt hans udtalelser om, at han havde til hensigt at

rejse tilbage til Syrien.

Den pågældendes advokat har ved e-mail af 10. maj 2019 anmodet

om, at Østjyllands Politi genovervejer afgørelsen med henvisning til

udkast til bekendtgørelse om forbud mod indrejse eller ophold i visse

konfliktområder.

Bekendtgørelse nr. 708 af 6. juli 2019 om forbud mod indrejse eller

ophold i visse konfliktområder trådte i kraft den 11. juli 2019. Der

er i medfør af bekendtgørelsen stadig forbudsbelagte områder i Sy-

rien.

Østjyllands Politi har endnu ikke taget stilling til advokatens anmod-

ning.

Midt- og Vestjyllands Politi (én sag)



Sagen vedrører en kvinde, som den 8. maj 2015 i medfør af paslo-

vens § 2, stk. 1, nr. 4, samt § 2 b, stk. 1, fik inddraget sit pas samt

meddelt udrejseforbud på baggrund af oplysninger om, at hun plan-

lagde en rejse til Syrien for at deltage i kamphandlinger.

Kvinden havde købt billet til Tyrkiet og havde via en kontaktperson

i USA etableret kontakt til gruppen YPG.

Afgørelsen blev forlænget en gang, hvorefter passet blev udleveret

og udrejseforbuddet ophævet efter i alt 1 år og 6 måneder.

Sydøstjyllands Politi (én sag)



Sagen vedrører en mand, som den 16. februar 2016 i medfør af pas-

lovens § 2, stk. 1, nr. 4, fik inddraget sit pas på baggrund af under-

retninger og informationer om en bekymring for, at den pågældende

ville rejse til Syrien og kæmpe for Islamisk Stat.

Afgørelsen blev efterfølgende prøvet i både by- og landsret, hvor

begge instanser tiltrådte afgørelsen.

Pasinddragelsen udløb den 16. februar 2017 og blev ikke efterføl-

gende forlænget.

Sydøstjyllands Politi tilbød i forbindelse med sagen den pågældende

et forebyggelsesforløb og etablerede i samarbejde med kommunen

en styrket indsats for at minimere risikoen for udrejse samt radikali-

sering.

Syd- og Sønderjyllands Politi (fire sager, idet to sager vedrører samme per-

son)



Sagen vedrører en mand, som den 15. april 2016 i medfør af paslo-

vens § 2, stk. 1, nr. 4, fik inddraget sit pas i 1 år efter godkendelse af

retten i Esbjerg, fordi der var grund til at antage, at han opholdt sig i

Syrien og deltog i aktiviteter, som kunne indebære eller forøge en

fare for den danske stats sikkerhed eller andre staters sikkerhed.

Pasinddragelsen i sagen ovenfor blev med samme begrundelse, og

fordi passet var udløbet den 14. juni 2016, fulgt op af en afgørelse

fra politikredsen om nægtelse af udstedelse af pas i 1 år regnet fra

den 13. september 2017. Politikredsen har oplyst, at man er ved at

undersøge, om der er grundlag for at træffe en ny afgørelse om næg-

telse af udstedelse af pas.

Sagen vedrører en mand, som baseret på udtalelser om, at den på-

gældende ville rejse til Syrien, sammenholdt med det faktum, at han

tidligere havde været udrejst til Irak, hvor han deltog i væbnede kon-

flikter, i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, samt § 2 b, stk. 1, ved

afgørelse af 15. august 2016 fik inddraget sit pas samt meddelt et ud-

rejseforbud i 6 måneder.

Afgørelsen blev indbragt for retten i Esbjerg, der den 5. december

2016 ophævede afgørelsen om pasinddragelse og udrejseforbud, idet



man ikke fandt bevis for, at den pågældende havde til hensigt i ud-

landet at deltage i aktiviteter, hvor dette kunne indebære eller forøge

en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller udgøre en

væsentlig trussel mod den offentlige orden. Vestre Landsret stadfæ-

stede den 22. juni 2017 byrettens afgørelse.



Sagen vedrører en mand, der i en anden politikreds er sigtet for over-

trædelse af straffelovens § 114 j, stk.1, jf. stk. 3, jf. § 1, stk. 1, nr. 1,

i bekendtgørelse nr. 1200 af 28. september 2016 om forbud mod in-

drejse eller ophold i visse konfliktområder uden fornøden tilladelse.

Den pågældende opholdt sig i Syrien fra august 2017 til marts 2018

for at støtte de kurdiske grupper IFB og YPG.

Den sagsbehandlende politikreds beslaglagde den pågældendes pas,

mens spørgsmålet om pasinddragelse blev behandlet i Syd- og Søn-

derjyllands Politi. Syd- og Sønderjyllands Politi traf den 17. septem-

ber 2018 i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, afgørelse om pa-

sinddragelse i 1 år.

Nordsjællands Politi (én sag)



Sagen vedrører en mand, som den 23. januar 2017, i medfør af pas-

loven § 2, stk., 1 nr. 4, samt § 2 b, stk. 1, fik inddraget sit pas samt

meddelt et udrejseforbud i 1 år på baggrund af oplysninger om, at

den pågældende ville udrejse af Danmark for at kæmpe for den kur-

diske gruppe YPG i konfliktzonen Irak.

Den pågældende foreviste i forbindelse med afhøringen flybilletter

med afrejse fra København den 25. januar 2017 mod Doha og her-

fra mod Sulaimaniyah i Irak. Pågældende havde kun købt en enkelt-

billet til destinationen, men oplyste, at han agtede at rejse tilbage til

Danmark inden 15 dage. Den pågældende nægtede desuden at skulle

deltage i kamphandlinger.

Den 13. marts 2017 begærede pågældendes advokat afgørelsen ind-

bragt for retten, jf. paslovens § 2, stk. 4. Der blev den 23. juni 2017

afholdt retsmøde i sagen. Parterne var under sagen enige om, at sa-

gen skulle afvente udfaldet af en tilsvarende sag fra København. Sa-

gen blev herefter udsat.

I forbindelse med sagsbehandlingen af eventuel forlængelse af fri-

sten i paslovens § 2, stk. 2, og § 2 b, stk. 1, blev det vurderet, at der

ikke længere var grundlag for pasinddragelse samt udrejseforbud.

Den pågældende fik derfor udleveret sit pas den 23. januar 2018.

Den 7. maj 2019 trak pågældende sin anmodning om domstolsprø-

velse tilbage.

Københavns Vestegns Politi (to sager)



Sagen vedrører en mand, som den 16. marts 2015 i medfør af paslo-

ven § 2, stk. 1, nr. 4, samt § 2 b, stk. 1, blev nægtet udstedelse af pas

samt meddelt udrejseforbud i 1 år på baggrund af pågældendes egne

oplysninger om, at han havde været udrejst til Syrien i 2 tilfælde og

ikke kunne udelukke, at han ville udrejse igen.

Den 18. marts 2015 blev pågældende anholdt og blandt andet sigtet

for overtrædelse af straffelovens § 114 e. Der faldt endelig afgørelse

i straffesagen ved Højesterets dom af 14. november 2017, hvor på-

gældende blev idømt seks års fængsel, frakendelse af dansk indføds-

ret og udvisning med indrejseforbud gældende for bestandig.

I mellemtiden blev der den 8. marts 2016 truffet afgørelse om for-

længelse af fristen for nægtelse af udstedelse af pas, hvilken yderli-

gere ved (mundtlig) afgørelse af 1. marts 2017 (meddelt skriftligt

den 6. marts 2017) blev forlænget. I forbindelse med partshøring og

afgørelse den 1. marts 2017 anmodede pågældende om, at afgørel-

sen blev indbragt for retten. Sagen nåede dog ikke at blive behand-

let ved retten, formentlig pga. Højesterets dom.



Sagen vedrører en mand, som den 10. januar 2018 henvendte sig til

Den Danske Ambassade i Tyrkiet og anmodede om et dansk pas,

idet han på ansøgningen oplyste, at han havde mistet sit pas. Pågæl-

dende har dansk og tyrkisk statsborgerskab.

Det fremgår af CPR-registeret, at pågældende er udrejst og tilmeldt

en adresse i Tyrkiet.

Af en retsbog fra Retten på Frederiksberg den 8. april 2016 fremgår

det, at han blev sigtet for overtrædelse af straffelovens § 114 c ved i

tidsrummet fra den 25. september 2013 og fremefter til et ukendt

tidspunkt at have ladet sig hverve til at begå handlinger omfattet af

straffelovens § 114 eller 114 a, idet han i mindst et tilfælde indrejste

i Syrien, og der lod sig hverve af terrororganisationen Islamisk Stat

(ISIL).

Retten besluttede at varetægtsfængsle ham in absentia i medfør af

retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1 og 3, idet retten blandt andet fandt,

at han med stor sandsynlighed befandt sig i eller omkring Syrien i

slutningen af september 2013 og fortsat opholdt sig der, ligesom der

var begrundet mistanke om, at han havde ønsket at tilslutte sig ISIL

i Syrien, og at han rent faktisk lod sig hverve, hvorfor der var be-

grundet mistanke om, at han har gjort sig skyldig i overtrædelse af

straffelovens § 114 c.

På baggrund af de foreliggende oplysninger og efter høring af PET

samt partshøring af den pågældendes advokat indbragte Københavns

Vestegns Politi den 17. april 2018 sagen for retten i medfør af pas-

lovens § 2, stk. 4, med henblik på at få rettens godkendelse til at

nægte at udstede et nyt pas.

Retten i Glostrup godkendte den 27. juni 2018 politiets beslutning

om at nægte at udstede et nyt pas til pågældende.

Afgørelsen blev kæret af hans advokat den 4. juli 2018.

Østre Landsret behandlede sagen den 20. september 2018 og ophæ-

vede byrettens kendelse, idet Østre Landsret ikke fandt, at der var

hjemmel i paslovens § 2, stk. 4, til at indbringe en sag for retten, hvor

politiet agter at nægte at udstede et pas til en person, der opholder

sig i udlandet, men ikke har truffet afgørelse herom.

Den 1. oktober 2018 traf Københavns Vestegns Politi herefter afgø-

relse om at nægte at udstede pas til pågældende i medfør af paslo-

vens § 2, stk. 1, nr. 4. Afgørelsen ses hverken påklaget eller indbragt

for retten.

Københavns Politi (fire sager)



Sagen vedrører en kvinde, som den 29. september 2015 i medfør af

paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, samt § 2 b, stk. 1, fik inddraget sit pas

samt meddelt udrejseforbud i 1 år. Københavns Politi lagde ved af-

gørelsen vægt på, at det havde fremgået af en række medier, at på-

gældende havde været i Syrien og Irak, hvor hun var blevet afbildet

iført en uniform, som benyttedes af YPG, ligesom hun sås at bære

våben. Pågældende var derudover i en række artikler kommet med

oplysninger om sine ophold i konfliktramte områder og om sin del-

tagelse i konflikten. Politikredsen havde senest i marts 2015 fået op-

lyst, at hun opholdt sig i Irak. Hertil kom, at det fremgik af en op-

datering af pågældendes Facebook-profil, at hun nu befandt sig i

Danmark, men havde til hensigt på ny at udrejse til Syrien.

Københavns Politi lagde endvidere vægt på, at det fremgik af artik-

ler, at pågældende havde taget ophold i Syrien og Irak, og at PET i

udtalelse af 27. august 2015 havde oplyst, at dele af Irak måtte an-

ses som en konfliktzone, som var præget af kampe mellem blandt

andre YPG og Islamisk Stat.

Endelig lagde Københavns Politi vægt på, at PET ifølge ovennævnte

udtalelse vurderede, at pågældende ved at udrejse til Irak og deltage

i kampe for YPG eller ved hos YPG at modtage træning i militære

færdigheder ville kunne udgøre en fare for statens sikkerhed, andre

staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden.

Ved kendelse af 4. februar 2016 opretholdt Københavns Byret Kø-

benhavns Politis afgørelse.

Ved afgørelse af 27. september 2016 forlængede Københavns Politi

pasinddragelsen og udrejseforbuddet i et år fra den 29. september

2016.

Ved afgørelse af 29. september 2017 forlængede Københavns Politi

pasinddragelsen og udrejseforbuddet i et år fra datoen for afgørel-

sen.

Ved kendelse af 26. oktober 2017 opretholdt Københavns Byret Kø-

benhavns Politis afgørelse af 27. september 2016 om forlængelse af

pasinddragelse og udrejseforbud.

Ved kendelse af 16. august 2018 stadfæstede Østre Landsret Køben-

havns Byrets kendelse om opretholdelse af Københavns Politis af-

gørelse af 27. september 2016 om forlængelse af pasinddragelse og

udrejseforbud.

Ved afgørelse af 28. september 2018 forlængede Københavns Politi

pasinddragelsen og udrejseforbuddet i et år fra den 29. september

2018. Københavns Politi lagde ved afgørelsen vægt på de samme

omstændigheder som ved de forrige afgørelser, herunder at retlige

instanser i flere tilfælde havde tiltrådt de trufne afgørelser.

Københavns Politi lagde endvidere vægt på, at Københavns Byret

ved dom af 22. november 2017 havde fundet pågældende skyldig i

overtrædelse af paslovens § 5, stk. 1, jf. § 2 b, stk. 1, ved i strid med

udrejseforbud den 6. juni 2016 at være udrejst af Danmark til Qatar

og derfra den 7. juni 2016 indrejst i Irak og derfra til Syrien, hvor

pågældende deltog i kamphandlinger frem til den 8. oktober 2016.

Endelig lagde Københavns Politi vægt på, at pågældende fortsat i

2018 ved opslag på sociale medier havde givet udtryk for, at hun øn-

skede at vende tilbage og deltage i krigslignende aktiviteter.



Sagen vedrører en kvinde, som den 20. juli 2016 i medfør af paslo-

ven § 2, stk. 1, nr. 4, samt § 2 b, stk. 1, fik inddraget sit pas samt

meddelt udrejseforbud i 1 år.

Sagen startede oprindeligt ved, at den pågældende blev anholdt den

15. juli 2016 og fremstillet i grundlovsforhør den 16. juli 2016, sig-

tet for overtrædelse af straffelovens § 114 c, stk. 3, ved i tiden frem

til den 23. juni 2016 at have ladet sig hverve til at begå terrorhand-

linger omfattet af straffelovens §§ 114 eller 114 a, idet hun havde til

hensigt at indrejse i Syrien og tilslutte sig terrororganisationen Isla-

misk Stat, subsidiært for overtrædelse af straffelovens § 114 e, jf. §

21, ved i tiden frem til den 23. juni 2016 at have forsøgt at fremme

virksomhed for en person, en gruppe eller sammenslutning, der be-

går eller har til hensigt at begå handlinger omfattet af straffelovens

§§ 114, 114 a, 114 c eller 114 d, idet pågældende forsøgte at indrejse

i Syrien og tilslutte sig terrororganisationen Islamisk Stat for at

udøve aktiviteter, som kunne opretholde, bevare og konsolidere Is-

lamisk Stats position i området, hvilket forehavende af ukendte år-

sager mislykkedes. Københavns Byret fandt ikke, at der var tilstræk-

kelig begrundet mistanke om, at pågældende havde gjort sig skyldig

i de rejste sigtelser, hvorfor pågældende blev løsladt.

Den 18. juli 2016 stadfæstede Østre Landsret Københavns Byrets

kendelse. Landsretten fandt på baggrund af de foreliggende oplys-

ninger, herunder oplysningerne om, at pågældende rejste til Tyrkiet

på enkeltbillet sammen med to andre kvinder, hvoraf en var gift med

en mand, som skulle opholde sig i Syrien og have tilsluttet sig Isla-

misk Stat, samt fundet af en rejsevejledning ind i Syrien i en kuffert

tilhørende den pågældende, at der var begrundet mistanke om, at på-

gældende havde til hensigt at indrejse i Syrien og tilslutte sig Isla-

misk Stat, jf. straffelovens § 114 c, stk. 3, eller § 114 e, jf. § 21.

Landsretten fandt imidlertid ikke grund til at antage, at pågældende

ville vanskeliggøre forfølgningen i sagen.

Københavns Politi lagde ved afgørelsen af 20. juli 2016 vægt på, at

der ifølge en udtalelse fra PET var indikationer på, at den pågæl-

dende i forbindelse med en udrejse fra København til Istanbul den

23. juni 2016 ville rejse videre til Syrien for at tilslutte sig Islamisk

Stat. Det fremgik endvidere af udtalelsen, at det var efterretningstje-

nestens vurdering, at en person ved udrejse til Syrien ville kunne ud-

gøre en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en

væsentlig trussel mod den offentlige orden, medmindre der var et

anerkendelsesværdigt formål med opholdet.

Københavns Politi lagde herudover vægt på landsrettens oplysnin-

ger om mistankegrundlaget samt på oplysninger om, at pågældendes

familie havde kontaktet politiet grundet bekymring for, at pågæl-

dende var taget til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat, og at på-

gældendes søster havde oplyst, at pågældende siden februar 2016

havde ændret adfærd i radikaliseret retning.

Der er ikke efterfølgende sket forlængelse af pasinddragelsen eller

udrejseforbuddet.



Sagen vedrører en kvinde, som den 20. juli 2016 i medfør af paslo-

vens § 2, stk. 1, nr. 4, samt § 2 b, stk. 1, fik inddraget sit pas samt

udstedt udrejseforbud i 1 år.

Sagen startede oprindeligt ved, at den pågældende blev anholdt den

15. juli 2016 og fremstillet i grundlovsforhør den 16. juli 2016, sig-

tet for overtrædelse af straffelovens § 114 c, stk. 3, ved i tiden frem

til den 23. juni 2016 at have ladet sig hverve til at begå terrorhand-

linger omfattet af straffelovens §§ 114 eller 114 a, idet pågældende

havde til hensigt at indrejse i Syrien og tilslutte sig terrororganisa-

tionen Islamisk Stat, subsidiært for overtrædelse af straffelovens §

114 e, jf. § 21, ved i tiden frem til den 23. juni 2016 at have forsøgt

at fremme virksomhed for en person, en gruppe eller sammenslut-

ning, der begår eller har til hensigt at begå handlinger omfattet af

straffelovens §§ 114, 114 a, 114 c eller 114 d, idet pågældende for-

søgte at indrejse i Syrien og tilslutte sig terrororganisationen Isla-

misk Stat for at udøve aktiviteter, som kunne opretholde, bevare og

konsolidere Islamisk Stats position i området, hvilket forehavende

af ukendte årsager mislykkedes. Københavns Byret fandt ikke, at der

var tilstrækkelig begrundet mistanke om, at pågældende havde gjort

sig skyldig i de rejste sigtelser, hvorfor pågældende blev løsladt.

Den 18. juli 2016 stadfæstede Østre Landsret Københavns Byrets

kendelse. Landsretten fandt på baggrund af de foreliggende oplys-

ninger, herunder oplysningerne om, at pågældende sammen med en

anden kvinde (personen, som afgørelsen ovenfor vedrører), rejste til

Tyrkiet på enkeltbillet med samme fly som en tredje kvinde, som var

gift med en mand, som skulle opholde sig i Syrien og have tilsluttet

sig Islamisk Stat, og som pågældende i et vist omfang var sammen

med i Istanbul, samt fundet af en rejsevejledning ind i Syrien i en

kuffert tilhørende en anden kvinde, at der var begrundet mistanke

om, at pågældende havde til hensigt at indrejse i Syrien og tilslutte

sig Islamisk Stat, jf. straffelovens § 114 c, stk. 3, eller § 114 e, jf. §

21. Landsretten fandt imidlertid ikke grund til at antage, at pågæl-

dende ville vanskeliggøre forfølgningen i sagen.