Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del Bilag 93
Offentligt
Fra: "Uffe Thorndahl"
Emne: Østjyllands politis omfattende og systematiske overtrædelser af offentlighedslovens
§ 36 stk.2
Jusitsminister Nick Hækkerup.
Kære Nick.
Vedr.. Østjyllands politis omfattende og systematiske overtrædelser af offentlighedslovens
§ 36 stk.2.
Jeg bad Østjyllands politi om aktindsigt i en sag vedrørende Århus kommunes omfattende
overtrædelser af persondataloven. Det drejede sig om materiale, der kunne fremsendes
indenfor 5 minutter. D. 11.11.2019 modtager jeg så medsendte svar fra Østjyllands politi,
der oplyser, at på grund af en række mig uvedkommende andre aktindsigtssager kan
politiet først behandle min sag indenfor 6 uger.
Det er helt igennem en ulovlig forsinkelse af min aktindsigtssag. Jeg sender derfor som
anført sagen videre til Statsadvokaten, idet jeg gør den bemærkning, at jeg har
fornemmelsen af, at denne ulovlige adfærd praktiseres helt generelt i Østjyllands politi,
Som det fremgår af det fremsendte så er der tale om en helt generel ulovlig handling fra
Østjylllands politi. Journalist Ole Christensen fra Århus Stiftstidfende skriver således til mig
d. 13.11.2019 :
" Du har fuldstændig ret i, at der er tale om en standard formulering fra Østjyllands
politi. Jeg har selv aldrig oplevet, at mine begæringer om aktindsigt kan
imødekommes indenfor de normale rammer. 6-8-10 uger synes at være normen."
Vi har således at gøre med et politi, der helt systematiks og bevidst blæser på Folketinget
og dets lovgivning. Jeg går ud fra, at Statsministerens advarsel i åbningstalen om den
fortsatte reduktion af tilliden mellem myndigheder og borgere, også vedrører et
selvtægtspoliti som Østjyllands politi. Jeg tror, at der er andre politikredse som også
systematisk overtræder offentlighedsloven. Jeg skal derfor bede dig overveje, at indskærpe
overfor politidirektørerne, at offentlighedslovens reglerr absolut og ubetinget skal
overholdes.
Når der er tale om omfattende og konsekvete overtrædelser af loven fra en offentlig
myndighed, så er der efter min opfattelse tale om, at straffelovens kapitel 16 om
forbrydelse i offentlig tjeneste eller hverv er overtrådt.
Jeg synes ikke, at man som borger skal finde sig i, at politiet helt grundlæggende og
bevidst overtræder en væsentlig processuel bestemmelse i en så betydningsfuld lov som
offentlighedsloven. Jeg vil derfor foretage en anmeldelse, og jeg går udfra, at anmeldelsen
må rette sig mod politidirektør Helle Kyndesen. Såfremt du mener, at anmeldelsen skal ske
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 93: Henvendelse af 14/11-19 fra Uffe Thorndahl om "Østjyllands politis omfattende og systematiske overtrædelser af offentlighedslovens § 36 stk.2"
af en anden ansat ved Østjyllands politi, vil jeg gerne vide det. Jeg skal bede dig oplyse
hvilken myndighed, jeg skal foretage anmeldelsen til.
Jeg sender kopi til Folketingets retsudvalg som Østjyllands politi jo har gjort grundigt til
grin.
Mange venlige hilsener
Uffe