Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del Bilag 9
Offentligt
2084910_0001.png
BILAG 3
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
Undersøgelse af Rigspolitiets
håndtering af historiske teledata
1. oktober 2019
1
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
Indhold
1
2
3
4
5
6
7
Sammenfatning
Baggrund og formål for undersøgelsen
Introduktion til historiske teledata
Undersøgelsens metode
Sammenligning af rådata og
konverterede data
4
9
11
21
32
Potentielle fejlkilder og usikkerheder ved
anvendelse af historiske teledata
60
Gennemgang af Rigspolitiets systemer til
opbevaring og behandling af historiske
teledata
69
Undersøgelse af kvalitetskontrol af
historiske teleoplysninger
Bilag: Introduktion til historiske teledata
og teleinfrastruktur
74
81
8
9
2
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
2084910_0003.png
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
3
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
1 Sammenfatning
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af
historiske teledata
Rigspolitiet har igangsat en uvildig ekstern undersøgelse af politiets brug og
behandling af historiske teledata i straffesager, der er gennemført af
Deloitte i et komprimeret forløb fra ultimo august frem til 1. oktober 2019.
Undersøgelsen har belyst den samlede teledataværdikæde med et primært
fokus på Rigspolitiets håndtering af historiske teleoplysninger.
Undersøgelsen har belyst Rigspolitiets Telecenters konvertering af rådata
modtaget fra teleudbyderne, de it-systemer, der anvendes til opbevaring og
behandling af historiske teledata, samt kvalitetskontrol i forbindelse med
håndteringen af historiske teledata. Hertil er der foretaget en afdækning af
potentielle fejlkilder og usikkerheder ved anvendelsen af historiske teledata
i straffesager.
Samlet set vurderes de identificerede problemer vedrørende håndteringen
af historiske teledata blandt andet fremadrettet at kunne adresseres ved (i)
at adressere en række fundamentale IT-mæssige forhold vedrørende
håndtering og opbevaring af historiske teledata på kort sigt og på længere
sigt at gennemføre IT-investeringer, der også håndterer den tekniske gæld;
(ii) at styrke samarbejdet mellem Rigspolitiet og teleudbyderne vedrørende
historiske teledata, herunder både på strategisk og operationelt niveau; (iii)
at tilsikre at alle straffesagens aktører er bekendt med de potentielle
fejlkilder og usikkerheder, der er ved anvendelsen af historiske teledata
som bevismiddel.
Resultaterne af undersøgelsens fire delanalyser sammenfattes kort i det
nedenstående.
1.1
Sammenligning af rådata og konverterede data
Der er gennemført en sammenligning af rådata modtaget fra teleudbyderne
med det konverterede data, som er udsendt af Rigspolitiets Telecenter til
politikredse mv. Undersøgelsen dækker historiske teledata fra perioden 3.
januar 2011 til 27. august 2019. Den gennemførte analyse adresserer
konverteringsfejl både på række- og feltniveau. Undersøgelsen identificerer
for perioden 2011-2019 en række konverteringsfejl mellem rådata og
konverteret data.
Undersøgelsens datagrundlag udgøres af 24.028 rekvisitioner af historiske
teledata, hvor der er identificeret både rådata og konverteret data. Dette
udgør knap 58 pct. af de tilgængelige rekvisitioner for rådata i
undersøgelsens periode. Heraf er der 19.386 rekvisitioner, hvor der er
identificeret både en rådatafil og en konverteret datafil med indhold,
svarende til 46 pct. af de tilgængelige rekvisitioner for rådata. Disse
rekvisitioner stammer fra 5.551 journalnumre (sager).
Analysen af Rigspolitiets konvertering af historiske teledata på rækkeniveau
viser samlet set, at der har været uoverensstemmelser i antal rækker
4
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
mellem konverterede data og rådata i ca. 6,9 pct. at de undersøgte
rekvisitioner. Heraf er der rækketab (dvs. færre rækker i konverterede data
end i rådatafilen) i 1.131 rekvisitioner i undersøgelsesperioden svarende til
ca. 5,8 pct. af rekvisitionerne. Det svarer til 4,5 mio. tabte rækker.
Undersøgelsen viser, at rækketabet overvejende er koncentreret i 2016,
hvor der er identificeret 361 rekvisitioner med rækketab. Omfanget af
rækketab er ligeledes belyst. Der er identificeret 142 rekvisitioner med en
divergens på én række, 260 rekvisitioner, der mangler 2-10 rækker, 275
rekvisitioner, der mangler 11-100 rækker og 453 rekvisitioner, der mangler
mere end 100 rækker i forhold til konverteret data. Omfanget af rækketab
skal ses i lyset af antallet af rækker i en rekvisition, hvor det
gennemsnitlige antal rækker til sammenligning er ca. 3.900 rækker, mens
medianen er ca. 400 rækker. Deloitte identificerer samlet set et mindre
procentuelt rækketab end det, Rigspolitiet har identificeret i sin interne
screening af 2018.
Undersøgelsen omfatter ligeledes en analyse af ca. 48,7 millioner rækker i
forhold til konverteringsfejl, der påvirker
indholdet
af de enkelte felter i den
enkelte række. Samlet set identificerer undersøgelsen en række
forskelligartede konverteringsfejl på feltniveau i perioden 2011-2019, som
optræder i varierende omfang. Der er identificeret et begrænset antal
konverteringsfejl vedrørende f.eks. opkaldende nummer, modtagende
nummer og konvertering af mastekoordinater, mens der f.eks. er
identificeret et højere antal uoverensstemmelser for bl.a. tjenestetype.
Undersøgelsen identificerer i al væsentlighed resultater, der svarer til de
fund, som Rigspolitiet har identificeret i interne undersøgelser og en
stikprøvekontrol.
Betydningen af en konverteringsfejl varierer afhængig af feltets indhold og
fejlens karakter. En meget betydelig andel af de identificerede
konverteringsfejl vurderes uden praktisk betydning, mens andre kan have
betydning afhængigt af situationen. Deloitte har ikke nærmere belyst
betydningen af de identificerede konverteringsfejl i et strafferetligt
perspektiv. Undersøgelsens fund
–
herunder koblingen af specifikke
konverteringsfejl til rekvisitionsnumre og journalnumre (dvs. sager)
–
stilles
til rådighed for politiet og anklagemyndigheden.
Endelig viser en analyse af konvertering af mastekoordinater, at der i
perioden 2011-2019 er sket forskydninger af mastekoordinater i forbindelse
med Telecenterets konvertering af mastepositioner. Den langt overvejende
del af disse forskydninger udgøres af konverteringsfejl, der resulterer i
forskydninger af mastekoordinater på hhv. ca. 100 og ca. 220 meter.
1.2
Potentielle fejlkilder og usikkerheder ved anvendelsen af
historiske teledata
Der er foretaget en afdækning af potentielle fejlkilder og usikkerheder ved
anvendelsen af historiske teledata. Undersøgelsen er baseret på en
afdækning af forhold på tværs af hele teledataværdikæden, idet der dog
fokuseres på Rigspolitiets håndtering af historiske teledata. Der er i
forbindelse med undersøgelsen inddraget ekspertbistand fra
teledataeksperter, strafferetseksperter og en forsvarsadvokat, ligesom der
bl.a. er gennemført interviews med teleudbydere og Teleindustrien.
Ved anvendelse af historiske teledata i straffesager er det grundlæggende
centralt at forstå, at der er tale om data, som teleudbydere indsamler i
forretningsøjemed, bl.a. med henblik på taksering af ydelser og fakturering
5
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
af kunder samt optimering af netværket. Generelt er gældende, at
telekommunikationens rejse mellem mobilenhed og antenne, som er
placeret på en given mast, påvirkes af tekniske forhold, herunder justering
af antennen, højden på antennens placering og den anvendte
transmissionsteknologi, samt en række eksterne forhold, bl.a. vejrlig,
landskab, vegetation, bygningsmasse mv. Endvidere er data forbundet med
en række usikkerheder og fejlkilder givet forhold hos teleudbydere,
herunder både af teknisk og processuel karakter.
Konverteringen af historiske teledata hos Rigspolitiets Telecenter har
ligeledes medført en række fejlkilder af varierende karakter, jf.
ovenstående afsnit. Nogle fejlkilder vil have medført manglende data i
konverteret data, hvoraf nogle mangler vil være åbenlyse og andre ikke
mulige at identificere med mindre der sammenlignes direkte med rådata.
Hertil er der identificeret en række eksempler på fejlkonverterede data,
som afhængig af det konkrete feltindhold kan have haft betydning eller ej.
Endelig er der er en række usikkerheder forbundet med arbejdsgange og
kompetencer vedrørende håndtering af historiske teledata i politikredse mv.
På baggrund af undersøgelsen har Deloitte udarbejdet et uvildigt notat om
anvendelsen af historiske teledata, der redegør for de særlige
opmærksomhedspunkter, man bør være opmærksom på, når historiske
teledata anvendes til efterforskning og som strafferetligt bevis. Notatet
henvender sig til politi, anklagere, dommere og forsvarere og vil
fremadrettet blive fremlagt af anklagemyndigheden i straffesager, således
at det sikres, at alle straffesagens aktører er bekendt med de potentielle
fejlkilder og usikkerheder, der er ved anvendelsen af historiske teledata
som bevismiddel.
1.3
Gennemgang af Rigspolitiets systemer til opbevaring og
behandling af historiske teledata
Der er foretaget en gennemgang af Rigspolitiets systemer til opbevaring og
behandling af historiske teledata med henblik på at vurdere funktionalitet,
teknisk integritet og driftsstabilitet for de it-systemer, der anvendes til
opbevaring og behandling af historiske teleoplysninger, samt processer og
dokumentation for it-kontroller. Gennemgangen har taget udgangspunkt i
ISO 27001:2013 (Information Security Management) samt ITIL
(Information Technology Infrastruture Library) rammeværktøjerne for
sikker drift. Der er på baggrund af gennemgangen udarbejdet anbefalinger
på kort og lang sigt.
Systemerne og den tilhørende infrastruktur kan kort beskrives som
utidssvarende og kompleks og omfatter en række forskelige systemer,
integrationer mellem systemer og dataoverførsler. IT-miljøet har løbende
været udviklet i takt med at nye dataformater, behov mv. er opstået.
Udviklingen kan bedst beskrives som ’knopskydning’.
Undersøgelsen viser, at den samlede systemplatform, herunder procedurer
for udvikling og drift, er på et helt utilstrækkeligt niveau.
Kortsigtede anbefalinger bør af hensyn til karakteren af de observerede
risici og hvad der teknisk og processuelt er muligt, gennemføres hurtigst
muligt. Det er anbefalinger, der vil kunne adressere helt fundamentale IT-
mæssige forhold og derved i noget omfang kunne adressere systemrisikoen
og operationelle fejl. De kortsigtede anbefalinger omfatter blandt andet
6
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
forbedringer i visse processer samt IT-mæssige forhold, der i noget omfang
vil kunne reducere risikoen for fejl i selve konverteringsprocessen.
Infrastrukturen til håndtering af historiske teledata har over tid oparbejdet
en meget stor teknisk gæld. Der er således betydelige risici forbundet med
den fremadrettede driftsstabilitet, det vil sige sikkerheden for, at der fortsat
kan leveres konverteret teledata. Gennemførelse af de kortsigtede
anbefalinger kombineret med selv betydelige investeringer i den nuværende
infrastruktur, vil ikke kunne fjerne den tekniske gæld, endsige reducere den
væsentligt. Derfor er der samlet set behov for, at der implementeres en ny
og mere tidsvarende infrastruktur. Foruden infrastrukturen bør selve
arkitekturen nytænkes med henblik på at sikre, at den nuværende
kompleksitet ikke videreføres i en ny infrastruktur. Det indebærer en
betydelig investering samt et ikke uvæsentligt ressourcetræk.
1.4
Undersøgelse af kvalitetskontrol af teleoplysninger der
modtages, opbevares og behandles
Der er foretaget en undersøgelse af kvalitetskontrol med henblik på at
beskrive Rigspolitiets behandling og konvertering af historiske teledata på
tværs af teledataværdikæden, ud fra et retssikkerhedsmæssigt hensyn. På
baggrund af gennemgangen af kvalitetskontrol i Telecenterets håndtering af
historiske teledata er der identificeret risici, som medfører en moderat til
høj risiko for usikkerheder og fejl. Disse risici er tilstede på tværs af den
samlede dataværdikæde fra mast til retssag, herunder iboende
usikkerheder givet historiske teledatas beskaffenhed samt manuelle og
systemmæssige processer og procedurer i forbindelse med rekvisitioner af
historiske teledata. Der er udarbejdet løsningsforslag til kvalitetskontroller,
som forventes at kunne imødegå de identificerede risici.
Det anbefales overordnet, at der implementeres et samlet rammeværk for
identifikation af risici, design og implementering af kvalitetskontroller. Som
basis for dette rammeværk anbefales det at anvende kvalitetsstandarden
ISO 27001 om informationssikkerhed. Standarden benyttes allerede som en
del af Rigspolitities rammeværk for IT-sikkerhed, da Rigspolitiet ligesom
andre statslige myndigheder er pålagt at følge denne standard.
Overgang til en ny infrastruktur i Rigspolitiets Telecenter, jf. 1.3, vil på sigt
adressere mange af de identificerede risici, herunder usikkerheder i
forbindelse med håndtering af historiske teledata i politikredsene mv. blive
væsentligt reduceret ved aflevering og bearbejdning af historiske teledata i
den infrastruktur, som politiet også anvender til andre formål. Som følge af
observationer og anbefalinger omkring Rigspolitiets Telecenters
infrastruktur anbefales ikke, at der udvikles og implementeres ny
systemudvikling i nuværende systemer og infrastruktur, udover hvad der
skal til for at sikre den fremadrettede driftsstabilitet i en periode frem til en
fremtidssikret løsning vil kunne være anskaffet og implementeret.
Implementering af en infrastruktur vil være et større udviklings- og
implementeringsprojekt.
Det anbefales derfor på kort sigt, at der hurtigst muligt etableres en uvildig
kvalitetskontrol i form af 3. parts validering af alle konverterede historiske
teledata. Der vil herigennem blive etableret en sideløbende og uvildig
kvalitetskontrol af konverteringen af historiske teledata. Kvalitetskontrollen
skal systemmæssigt understøtte en paralleliseret proces, som kan validere
data uafhængigt af Rigspolitiets Telecenters egen konverteringsproces. Af
7
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
hensyn til at etablere den fornødne uvildighed, anbefales det, at lade en
ekstern leverandør varetage valideringsopgaven.
Endelig anbefales det, at samarbejdet mellem teleudbyderne og Rigspolitiet
bør styrkes. Det er vurderingen, at et styrket samarbejde i væsentlig grad
vil være til gavn for begge parter og styrke den generelle tillid til
anvendelse af historiske teledata i straffesager. Et fremadrettet samarbejde
bør både angå et strategisk niveau, men også på et mere dagligdags
operationelt niveau.
8
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
2 Baggrund og formål
for undersøgelsen
2.1
Baggrund for analysen
Rigspolitiet har jf. Rigsadvokatens brev af 13. juni 2019, konstateret en
systemfejl i det it-program, der anvendes af politiet til at konvertere
såkaldte rådata fra teleudbyderne i forbindelse med indhentning af
historiske teleoplysninger i straffesager. Fejlen i IT-systemet er rettet den
8. marts 2019. I forlængelse heraf har Rigspolitiet igangsat en gennemgang
af alle straffesager, hvori der er indhentet historiske teleoplysninger, i
perioden 2012 til 2019.
Rigspolitiet har i forbindelse med gennemgangen af konkrete straffesager,
der kan være berørt af fejlen, også identificeret fejl i forbindelse med
konverteringen af geografiske koordinater for telemasters placering, jf.
orientering til Retsudvalget af 18. august 2019. Der er ligeledes konstateret
flere forskellige fejl i den rådata, som politiet modtager fra teleudbyderne.
Rigspolitiet har i forlængelse af disse fund og med henblik på hurtigst
muligt at afklare den usikkerhed, der er opstået om anvendelse af
historiske teledata i straffesager, igangsat en uvildig ekstern undersøgelse
af politiets brug og behandling af historiske teledata i straffesager.
Deloitte har på den baggrund gennemført en uvildig ekstern undersøgelse
af politiets anvendelse og håndtering af historiske teledata i straffesager.
2.2
Undersøgelsens formål og rammer
Undersøgelsens genstandsfelt udgøres af fire opgaveområder:
i.
En uafhængig validering af Rigspolitiets Telecenters databehandling
og -konvertering af historiske teledata fra modtagelse af rådata fra
teleudbyderne til levering af konverteret data til politikredsene mv.
Et notat vedrørende mulige fejlkilder og usikkerheder ved historiske
teledata, som politi og anklagemyndighed, forsvarere og domstole
altid bør være opmærksomme på ved anvendelse af historiske
teledata i straffesager
En uafhængig gennemgang af Rigspolitiets it-systemer, der
benyttes til opbevaring og behandling af historiske teledata.
Gennemgangen skal munde ud i anbefalinger til, hvordan
Rigspolitiets systemer til opbevaring og behandling af historiske
teledata kan styrkes
En uafhængig gennemgang af den nuværende kvalitetskontrol, der
udføres af historiske teledata, der modtages, opbevares og
behandles i Rigspolitiets Telecenter fra de modtages fra
teleudbyderne, til de afleveres til politikredsene mv. Gennemgangen
skal munde ud i anbefalinger til, hvordan kvalitetskontrollen kan
styrkes fremadrettet
ii.
iii.
iv.
Undersøgelsen skal endvidere afrapportere eventuelle øvrige fejl mv. i
håndteringen af historiske teledata, som måtte være identificeret i forløbet,
der er skitseret ovenfor.
9
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
Undersøgelsen er gennemført i et komprimeret forløb fra ultimo august
frem til 1. oktober 2019.
10
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
3 Introduktion til
historiske teledata
3.1
Formål og lovgrundlag for anvendelse af historiske teledata
i straffesager
Teleoplysninger er oplysninger om kommunikation, som teleudbyderne er i
besiddelse af, og som politiet til brug for efterforskningen af strafbare
forhold kan indhente hos teleudbyderne. Efter retsplejelovens § 786, stk. 4,
påhviler det udbydere af telenet eller teletjenester at foretage registrering
og opbevaring i 1 år af teleoplysninger til brug for efterforskning og
retsforfølgning af strafbare forhold.
Indhentelse af teleoplysninger er et straffeprocessuelt tvangsindgreb, der er
omfattet af retsplejelovens kapitel 71 om indgreb i
meddelelseshemmeligheden og i et vist omfang retsplejelovens kapitel 74
om edition. Det fremgår af retsplejelovens bestemmelser, at udlevering af
teleoplysninger til politiet sker på baggrund af rettens kendelse eller på
øjemedet efterfulgt af rettens kendelse, hvis det af efterforskningsmæssige
grunde har været nødvendigt at iværksætte indgrebet straks.
Indhentelse af teleoplysninger kan opdeles i tre kategorier. Den ene
kategori er i lovgivningen kaldet
’teleoplysning’ og
indhentes af politiet med
hjemmel i retsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 3. Denne type af teleoplysning
vedrører hvilke telefoner og mobile kommunikationsenheder der i et givent
tidsrum har været sat eller kan sættes i forbindelse med en bestemt telefon
eller tilsvarende kommunikationsenhed.
Den næste kategori betegnes
’udvidet teleoplysning’ og
teledata indhentes
med hjemmel i retsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 4. De oplysninger, der er
omfattet af dette indgreb, er data om, hvilke telefoner eller andre
tilsvarende kommunikationsenheder der inden for et angivet geografisk
område har været sat eller kan sættes i forbindelse med telefoner eller
andre tilsvarende enheder. Indgrebet bliver
også benævnt ’mastesug’.
De
data, som politiet modtager, er indeholder oplysninger om, hvilke
mobilenheder der inden for et bestemt tidsrum og en given geografi har
benyttet én eller flere identificerede telemaster til kommunikation.
Den sidste kategori af teleoplysninger er historiske masteoplysninger, der
indhentes med hjemmel i retsplejelovens regler om edition, § 804, stk. 1.
Disse data vedrører én given enhed og viser, hvilke telemaster telefonen
har været registreret på inden for en afgrænset periode. Historiske
masteoplysninger indeholder ikke oplysninger om, hvilke andre enheder
mv. der kan have været sat i forbindelse med den telefon indgrebet
vedrører.
Historiske teledata i form af teleoplysninger, udvidede teleoplysninger og
historiske masteoplysninger kan grundlæggende anvendes på to forskellige
måder i forbindelse med straffesager; dels til at sætte retning for politiets
efterforskning, dels som et led i anklagemyndighedens bevisførelse i
forbindelse med straffesagers behandling i retten.
11
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
3.2
Logning af historiske teledata
Teleudbydere er med hjemmel i retsplejelovens bestemmelser forpligtet til
at registrere og opbevare oplysninger om teletrafik (bekendtgørelse nr. 988
af 28. september 2006, ændret ved bekendtgørelse nr. 660 af 19. juni
2014). Hovedkravet for at være omfattet af logningsforpligtelsen er, at der
udbydes elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester på kommercielt
grundlag til slutbrugere. I praksis er der på nuværende tidspunkt fire
teleudbydere, der leverer teleoplysninger til Rigspolitiets Telecenter. Det
drejer sig om TDC, Telenor, Hi3G og Telia. De øvrige teleudbydere lejer sig
ind på disse fire udbyderes net, og leverancer fra en af de øvrige
teleudbydere vil derfor komme fra en af de fire.
Logningsbekendtgørelsen forpligter teleudbyderne til at registrere (logge)
oplysninger, der genereres eller behandles i udbyderens net. Oplysninger
om teletrafik, der f.eks. af tekniske grunde ikke genereres eller behandles i
udbyderens net, skal derfor ikke logges. De specifikke typer af oplysninger,
som udbyderne har pligt til at logge, reguleres i bekendtgørelsens §§ 4-6.
Fælles for bestemmelserne er, at der er tale om trafikoplysninger.
Udbyderne skal derfor ikke registrere og opbevare selve
indholdet
af
kommunikation, hverken i forbindelse med telefonsamtaler mv., brug af
internettet eller brug af udbyderens e-mailtjenester. Se bilagsmateriale for
yderligere detaljer om logningspligtige data.
Teleudbydernes leverancer til politiet er omfattet af ydelsesaftaler, der er
indgået mellem Rigspolitiet og teleudbyderne. Aftalerne indebærer, at
politiet kan anvende en række abonnementsydelser til fast pris (dvs.
’flat-
rate’-aftaler), mens enkelte ydelser fortsat afregnes omkostningsbaseret
med afsæt i medgået tid. Afregningen af abonnementsydelser til en fast pris
udgør en ændring fra tidligere, hvor teleudbyderne blev betalt for de
enkelte leverancer. Ydelsesaftalerne indeholder et katalog over de ydelser,
som politikredse mv. kan rekvirere hos udbyderne. Aftalerne indebærer ikke
en nærmere specifikation af de dataformater, som historiske teledata skal
leveres til politiet i, ligesom der ikke i ydelsesaftalerne er stillet krav til
datakvalitet eller øvrige datakontroller. Aftalerne genforhandles hvert andet
år og er i de store linjer ens på tværs af teleudbydere, idet der dog kan
iagttages visse forskelle i bestemmelser og forpligtelser på tværs af
udbyderne.
3.3
Teledatas værdikæde og typer af teleaktivitet
En dataværdikæde angiver og visualiserer den overordnede proces fra
skabelsen af data, til behandling af data og til den videre anvendelse og
brug af data. Teledataværdikæden er således en betegnelse for den
samlede proces fra generering, sammenstilling, rekvirering, konvertering og
anvendelse af historiske teledata i forbindelse med straffesagsbehandlingen
i en politikreds, et efterforskningsfællesskab eller en anden kompetent
myndighed (herefter politikreds mv.). Teledataværdikæden involverer en
række organisationer, herunder teleudbydere, Rigspolitiet, politikredse mv.,
anklagemyndighed og domstole. Undersøgelsen har primært fokuseret på
Rigspolitiets Telecenters konvertering af historiske data og mindre på
teleudbydernes processer for generering og sammenstilling af rådata. Givet
undersøgelsens genstandsfelt omfatter undersøgelsen ikke teleudbydernes
anvendelse af historiske teledata i forretningsøjemed. Der har tillige været
mindre fokus på de dele af teledataværdikæden, der ligger hos politikredse
mv. og anklagemyndighed.
12
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
2084910_0013.png
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
Af nedenstående illustration fremgår den overordnede teledataværdikæde.
Illustrationen viser overordnet, at mobile enheder kommunikerer med
mobilnettet, hvilket registreres på master (A). Denne information
konsolideres ved teleselskaberne og kan rekvireres af politikredse mv. i
forbindelse med straffesager (B). Rekvisitioner vedrørende historiske
teledata afsendes fra politikredse mv. i forbindelse med efterforskning af
strafbare forhold mv. (C). Disse rekvisitioner afsendes via Rigspolitiets
Telecenter til teleudbyderne, der sender data retur til Rigspolitiets
Telecenter i deres respektive formater. Herefter konverteres data hos
Rigspolitiets Telecenter til et ensartet format før det sendes til politikreds
mv. sammen med rådata (D). I politikredse mv. anvendes historiske
teledata til efterforskning og analyse (E), ligesom anklagemyndigheden kan
fremlægge historiske teledata som del af sagens beviser ved
hovedforhandlingen i straffesager (F). I enkelte tilfælde er det afdækket, at
politikredse mv. rekvirerer og modtager supplerende data fra
teleselskaberne via Rigspolitiets Telecenter. Det er sker dog kun i sjældne
tilfælde. De enkelte elementer i værdikæden er beskrevet mere uddybende
herunder.
3.3.1
Mobile enheders kommunikation på mobilnettet (A)
Teledataværdikæden starter med en enheds kommunikation med
teleudbydernes telenet og infrastruktur i form af master, antenner og
udstyr til opsamling og lagring af historiske teledata. Enheder kan være
mobiltelefoner, tablets eller andet kommunikationsudstyr, som
kommunikerer over telenettet.
En enheds kommunikation sker gennem en specifik celle, som er
identificeret ved et celle-id. En celle er en betegnelse for det areal, som
dækkes af en antenne, jf. nedenstående figur. Antenner er monteret på
telemaster, der er placeret i landskabet (en adresse og et koordinat) med
henblik at sikre mobildækning til teleselskabernes kunder. På hver telemast
kan der sidde en eller flere antenner. En mast har typisk tre celler, som
hver især dækker ca. 120 grader rundt om sendemasten. Der findes
ligeledes omni-direktionelle antenner, der dækker 360 grader rundt om
telemasten.
13
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
Der skal mange master til at dække Danmark. En celle har to egenskaber,
der begge er med til at afgøre det præcise antal: dækning og kapacitet.
Cellernes størrelse og dækning afgøres af en række faktorer, eksempelvis:
Mastens højde
Antennens sendeeffekt
Antennens sendefrekvens
Antennens konfigurering (’downtilt’,
’Azimuth’)
Vegetation
Bebyggelse
Landskabets topografi
Ovenstående er ikke udtømmende faktorer, blot en angivelse af eksempler
med indvirkning på cellers dækning. Cellestørrelser ændres således
dynamisk baseret på forhold som trafikbelastning, ændringer i netværket
og sæsonvariationer.
Frekvenser er inddelt i bånd, der definerer hvilken frekvens, der anvendes.
Eksempelvis vil en telefon, der fungerer på 900 MHz båndet, sende og
modtage på frekvenser der er ca. 900 Mhz. Den præcise frekvens afgøres af
teleudbyderens (operatørens) licens. Bånd i de lavere frekvenser giver som
udgangspunkt bedre dækning, men der kan være forskel på kapaciteten,
eller bredden af frekvensbåndet, og derfor benyttes de højere frekvensbånd
også.
Alle celler i en operatørs mobilnet anvender normalt den samme frekvens,
da det giver den bedste udnyttelse af det spektrum en operatør har til
rådighed. En undtagelse er 2G (GSM) mobilnet, hvor naboceller altid
anvender forskellige frekvenser.
Mobilnettet i Danmark består af forskellige teknologier til anvendelse af
mobilkommunikation (2G, 3G, 4G/LTE), og på sigt udvides mobilnettet også
med 5G-teknologi. De mobile enheder anvender alle teknologierne og til
bestemte formål. Den anvendte teknologi har betydning for, hvordan
teleudbyderne registrerer og logger disse data.
En mobilenheds kommunikation består af forskellige typer
kommunikationsaktiviteter på mobilnettet. For at kunne kommunikere på
teleudbydernes mobilnet, skal en enhed have et aktivt og registreret
simkort og være oprettet i en teleudbyders database med abonnenter i
nettet (Home Subscriber Server (HSS)). Når en mobil enhed kommunikerer
på mobilnettet, registreres aktivitet på teleudbydernes telemaster og
tilhørende infrastruktur. En kommunikation mellem en mobil enhed og en
celle på en telemast genererer en såkaldt CDR (Call Detail Record), der
registrerer den anvendte celles id decentralt. Denne registrering indeholder
tekniske oplysninger om kommunikationen og afhænger af
kommunikationsaktiviteten. CDR er således de genererede historiske
teledata fra mobil enhed til registrering på telemasterne, og således basis
for den videre konsolidering og behandling hos teleudbyderne.
3.3.2
Registrering og konsolidering af historiske teledata ved
teleudbyderne (B)
Teleudbydernes registrering af telekommunikation sker først på den enkelte
mast. Registreringen af CDR konsolideres og behandles herefter hos
teleudbyderne, bl.a. med henblik på at kunne balancere trafikken på den
enkelte mast og foretage den korrekte taksering af de aktiviteter, som den
mobile enhed anvender (B). Konsolideringen af historiske teledata hos den
14
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
2084910_0015.png
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
enkelte udbyder er forbundet med en betydelig kompleksitet, idet data
trækkes fra et stort antal platforme og systemer, som er leveret af et stort
antal underleverandører. Alle platforme og systemer konfigureres med et
stort antal parametre, og forskellige konfigurationer vil medføre forskelle i
rapportering, som der skal tages højde for i konsolideringen. Selve
konsolideringen og den efterfølgende lagring af historiske teledata i
databaser varierer ligeledes i et vist omfang mellem teleudbyderne,
herunder i forhold til om de logningspligtige data opbevares i særskilt
database eller ej.
Formatet for det konsoliderede data varierer også i et vist omfang mellem
teleudbyderne. Det skal ses i lyset af, at logningsbekendtgørelsen angiver
hvad der skal logges, men ikke specificerer formatet herfor nærmere. Der
er således variation i bl.a. datastruktur og navngivning af data
teleudbyderne imellem. Undersøgelsen har identificeret 100 forskellige
formater af rådata, der er afleveret fra teleudbyderne i perioden 3. januar
2011 og frem til 27. august 2019 på trækningstidspunktet. De 100
forskellige formater er repræsenteret i to helt forskellige filtyper. De 100
formater afspejler en stor spredning i antallet af rekvisitioner. Tredive
procent af formaterne repræsenterer cirka 99,9 pct. af alle rådata. Heraf
repræsenterer tre af de 100 formater i alt 78 pct. af alle rådata. Dette er
beskrevet i den detaljerede analyse i kapitel 5.
Rådata afleveres i et format, hvor kolonnenavne angiver dataindholdet i de
underliggende rækker. Det svarer til, at øverste række i et regneark er en
kolonneoverskrift for alle nedenstående rækker i kolonnen. Denne struktur
er vist nedenfor, hvor der er illustreret to forskellige formater med
forskelligt indhold, der er direkte sammenlignelige for de menneskelige øje,
men som af et IT-system ikke er umiddelbart sammenlignelige.
Eksempel 1
Navn
Jens Jensen
Hans Hansen
Frederikke
Frederiksen
Eksempel 2
Kunde
Jens Jensen
Hans Hansen
Frederikke
Frederiksen
Job
Erhvervsdrivende
Gårdejer
�½gproducent
Datatype (format 2)
Datapost med to felter
Datapost med to felter
Datapost med to felter og datafejl
Beskæftigelse
Erhvervsdrivende
Gårdejer
-
Datatype (format 1)
Datapost med to felter
Datapost med to felter
Datapost med manglende værdi
De 100 formater repræsenterer variationen over tid i takt med at
dataudtrækkene hos teleudbyderne har ændret sig, samt forskelle mellem
teleudbyderne, hvis IT-systemer, processer og udtræk er forskellige.
Variationerne i formater afspejler således den kompleksitet i rådata, som
Rigspolitiet skal kunne håndtere i konverteringen af historiske teledata.
3.3.3
Rekvirering af historiske teledata (C)
Politikredse mv. kan via Rigspolitiets Telecenter bestille (rekvirere)
historiske teledata hos teleudbyderne i forbindelse med efterforskning af
strafbare forhold (C) på baggrund af en kendelse (Internationalt kendt som
en Liid
’Lawful
Interception ID’). Rekvisitioner kan fremsendes på flere
15
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
måder, herunder via en web-portal, standardiseret blanket (sendes via e-
mail) eller per e-mail. Generelt er det efterforskere, som rekvirerer
historiske teledata via web-portalen. I særlige tilfælde foretages rekvirering
af historiske teledata af en teledataanalytiker efter aftale med en
efterforsker.
Rigspolitiet sender på baggrund heraf en krypteret rekvisition til
teleselskabet. Rekvisitionen sendes af Rigspolitiets Telecenter i et
standardformat, hvor det bl.a. angives hvilke selskaber teleoplysningerne
skal indhentes hos, hvorvidt rekvisitionen angår teleoplysninger, udvidede
teleoplysninger eller mastesug, ligesom tidsmæssig afgrænsning for
rekvisitionen fremgår.
Rekvireringerne tilgår teleudbydernes ’politigrupper’, der består af
sikkerhedsgodkendte medarbejdere. Disse medarbejdere kvalitetssikrer de
modtagne rekvisitioner, bl.a. ift. hjemmel og korrekt udfyldelse af skema,
hvorefter de efterspurgte data indhentes. I denne proces anvendes typisk
datasøgninger/-modeller til rekvirering af data fra teleudbydernes
database(r). Der observeres en vis variation på tværs af teleudbydere,
herunder i forhold til graden af manuelle vs. automatiserede processer. Det
rekvirerede data sendes herefter til Rigspolitiet.
3.3.4
Rigspolitiets konvertering af rådata (D)
Når Rigspolitiets Telecenter modtager rådata på baggrund af en rekvisition
foretages en automatiseret konvertering, som danner et sæt behandlet
(konverteret) data (D). Data konverteres for at sikre, at de historiske
teleoplysninger fremstår ensartede og genkendelige under efterforskningen
og i forbindelse med en eventuel efterfølgende fremlæggelse i retten.
Behovet for konvertering og ensretning af historiske teledata skyldes, at
politiet modtager data fra teleudbyderne i forskellige formater. Foruden
modtagelsen af forskellige formater, er der for politiet et behov for at kunne
sammenstille data fra teleudbyderne og analysere på tværs af disse data.
De konverterede data oversendes herefter automatisk til den rekvirerende
politikreds mv. sammen med rådatasættet og en vejledning vedrørende
historiske teledata. Vejledningen giver efterforskere og sagsbehandlere
indblik i anvendelsen af data, herunder hvilken kvalitetskontrol, der skal
foretages ved modtagelse af konverterede data.
Vejledningen beskriver i hovedtræk:
Vigtig information:
angivelse af kvalitetskontroller, der bør
udføres på det modtage dataset
Filer fra udbyderne:
introduktion til rådatafiler og overordnede
bemærkningspunkter
Udtræk fra konverteringssystem:
overblik over felter og
beskrivelse heraf
Anvendelse af udtræk:
forskellige afsnit, der angiver hvordan
data skal gemmes, formateres etc. Vejledning er baseret på
forskellige versioner af filerne
Vejledningen har været ændret flere gange i undersøgelsesperioden, og er
senest ændret 8. marts 2019. Ovenstående er gældende for undersøgelsens
periode. Kommunikation vedrørende opdatering af vejledningen foretages
af Rigspolitiets Telecenter, men der er historisk ikke i alle tilfælde sket en
præcis kommunikation herom.
16
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
I politikredsene mv. findes ydermere andre variationer af vejledninger til
håndtering af historiske teledata. Hertil har Rigspolitiet udstukket
retningslinjer for udførelse af kvalitetskontrol af de modtagne data, samt
løbende indberetning af status. Vejledningen er første gang udstedt 21. juni
2019, og efterfølgende revideret 2. juli 2019.
3.3.5
Politikredsenes og anklagemyndighedens videre
anvendelse af historiske data (E)
Rekvirentens anvendelse og evt. viderebearbejdning af konverteret
historisk teledata til efterforskning kan inddeles i modtagelse af data,
kvalitetssikring af data samt behandling og anvendelse af data (E).
Generelt modtages historisk teledata af efterforskere via e-mail på
baggrund af den afsendte rekvisition. Det er også muligt at hente data
online hos Rigspolitiets Telecenter via rekvisitionsnummeret. Såfremt der er
behov for involvering af en teledataanalytiker videresendes data til disse.
Teledataanalytikere kan ligeledes hente historiske teledata online hos
Rigspolitiets Telecenter med rekvisitionsnummeret.
Generelt har der ikke været foretaget kvalitetssikring af historiske teledata i
politikredsene mv., herunder har der før årsskiftet 2018/19 ikke været
udført fuldstændighedskontrol af modtagne historiske teledata. Siden
november 2018 har kredsene sammen med historiske teledata modtaget
vejledning om at foretage kontrol af modtagne historiske teledata.
Undersøgelsen sektion 8 udfolder forhold vedrørende kvalitetssikring.
Anvendelse og behandling af historiske teledata afhænger typisk af sagens
omfang. I mindre sager vil efterforskere oftest anvende konverteret data
uden yderligere behandling. I større sager involveres ofte en
teledataanalytiker eller anden videns person, som foretager en videre
behandling af historiske teledata. Denne behandling vil typisk bestå i
konsolidering af datafiler fra forskellige teleudbydere samt supplering, af
data i analyserapporten med relevante oplysninger f.eks. fra
nummeroplysningen 118. Betinget af hvilken politikreds mv., der behandler
historiske teledata, anvendes de af kredsen indkøbte eller egenudviklede
værktøjer til analyse, visualisering og supplering af historiske teledata i
analyserapporten.
Typisk gemmes kun den del af de modtagne historiske teledata, som er
relevante i forhold til bevisførelsen i sagen, mens øvrig arkivering af data er
afhængig af den enkelte efterforskers vurdering. Rigspolitiets Telecenter
opbevarer ikke en kopi af de data, der konkret er sendt til kredsen. Efter
Rigspolitiets Telecenters forretningsregler
–
der er fastsat ud fra rent
kapacitetsmæssige overvejelser
–
opbevares dog en databaseversion af den
konverteret data i 24 måneder, med mindre den rekvirerende politikreds
mv. anmoder om at data ikke slettes ved udløbet af denne frist. Data gemt
i databasen har ikke nødvendigvis været berørt af de samme problemer,
som konverteret data fremsendt til politikredse mv., og kan derfor ikke
entydigt benyttes som validering. Der bemærkes, at der ikke har været en
konsistent praksis i forhold til Rigspolitiets Telecenters sletning af
databaseversionen, hvorfor kopier heraf fortsat forefindes i en række sager,
hvor rekvireringen skete for mere end 24 måneder siden.
I enkelte politikredse
–
og især ved større sager, hvor teledataanalytikere
involveres
–
arkiveres historiske teledata efter en fast struktur og med fuld
versionsstyring.
17
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
Ud over de af Rigspolitiet og Rigsadvokaten udgivne retningslinjer fra hhv.
januar 2018, 21. juni, 2. juli, 18. august, 30. august, 13. september og 18.
september 2019 om rekvirering af historiske teledata og anvendelse af
historiske teledata under efterforskningen og i retssager, forefindes der
generelt ikke formelle nationale eller lokale retningslinjer, procedurer eller
instrukser for håndtering af historiske teledata.
3.3.5.1
Anklagemyndighedens anvendelse af historiske teledata
(F)
Anklagemyndighedens anvendelse af konverteret historiske teledata, kan
inddeles i modtagelse af data i forbindelse med overdragelse af en sag fra
politiet, kvalitetssikring af data og fremlæggelse af historiske teledata som
del af sagens beviser ved retsmøder under efterforskningen samt
hovedforhandlingen i straffesager (F).
Når politiets efterforskning er afsluttet, afleveres sagen til
anklagemyndigheden. Anklagemyndigheden gennemgår herefter sagens
beviser, og foretager en vurdering af, om der skal rejses tiltale. Generelt
modtager anklageren en sagsrapport samt underliggende konverteret
historiske teledata fra efterforskeren. Omfanget af analyserapporten kan
variere, men vil vedrørende historiske teledata typisk indeholde et uddrag
af de relevante historiske teledata, en objektiv beskrivelse af
hændelsesforløb samt et kort med visuelle angivelser. Som bilag til
analyserapporten anvendes den konverterede historiske teledatafil fra
Rigspolitiets Telecenter, eventuelt med yderligere databehandling og
databerigelse med anden relevant information. Den yderligere behandling af
data eller berigelse af informationer afhænger af sagens størrelse, hvorvidt
teledataanalytikere har været involveret i sagen og den enkelte
efterforsker.
I forbindelse med anklagerens forberedelse til fremlæggelse af sagen i
retten, vil anklageren typisk foretage en kontrol af, om de historiske
teledataoplysninger, der fremgår af analyserapporten kan genfindes i de
konverterede data. Typisk vil anklageren fremlægge analyserapporten og
det underliggende konverterede data i retten. Til at understøtte dette har
Rigsadvokaten udarbejdet en intern og ekstern vejledning til
anklagemyndigheden om forberedelse og præsentation af historiske
teleoplysninger i retten.
3.4
Rigspolitiets Telecenter
Rigspolitiets Telecenter bistår politikredsene mv. med at tilvejebringe data
fra teleudbyderne, herunder historiske teledata. Centeret var frem til maj
2014 organisatorisk forankret i Koncern IT i Rigspolitiet. 1. maj 2014 blev
centeret flyttet til Politiområdet og forankret i det nyoprettede Nationalt
Cyber Crime Center (NC3). Per 24. juni 2019 er Rigspolitiets Telecenter
organisatorisk forankret i Nationalt Kriminalteknisk Center (NKC). De
forskellige omorganiseringer, som Rigspolitiets Telecenter har været
igennem fra 2008 til i dag, uddybes i det efterfølgende afsnit.
Et af Rigspolitiets Telecenters formål er at bistå politikredsene mv. med at
rekvirere teleoplysninger fra teleudbyderne på et givent nummer inden for
et bestemt tidsrum og/eller geografisk afgrænset område, samt at sikre, at
politikredsenes mv. anmodninger om udlevering af historiske teledata
behandles hurtigt og effektivt.
18
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
Rigspolitiets Telecenter består overordnet set af to afdelinger; en teknisk og
en administrativ. Den tekniske afdeling har ansvaret for applikationer,
herunder indsamling og konvertering af data fra teleudbyderne samt
fremsendelse til efterforskere. Den administrative afdeling står for den
generelle personalemæssige administration af Rigspolitiets Telecenter som
helhed. Rigspolitiets Telecenter er det centrale kontaktpunkt mellem
politikredsene mv. og teleudbyderne. Rigspolitiets Telecenters 13
medarbejdere er beskæftiget med support og teknisk drift af systemer i
infrastrukturen og varetager desuden andre opgaver herunder modtagelse
af rådata vedrørende teleoplysninger og konvertering af rådata.
Rigspolitiets Telecenter skal på tværs af disse opgaver bl.a. sikre, at
politikredsenes mv. anmodninger om udlevering af historiske teledata
behandles hurtigt og effektivt, og at politiet inden for lovens rammer får
adgang til de relevante oplysninger fra teleudbyderne. Rigspolitiets
Telecenter varetager således også i et vidst omfang vejledning af
politikredse mv. ift. brug af historiske teledata samt forespørgsler i
forbindelse med konkrete sager. Alle medarbejdere i Rigspolitiets Telecenter
er sikkerhedsgodkendte.
En kerneopgave for Rigspolitiets Telecenter er konvertering af rådata, så
det sikres, at historiske teledata har samme format uafhængig af hvilken
teleudbyder, der har leveret rådata. Konverteringen er i det væsentligste
automatiseret, men konverteringsudvikling og vedligehold heraf varetages
af én medarbejder, mens support vedrørende brug af historiske teledata
varetages af tre medarbejdere i Rigspolitiets Telecenter. For alle
medarbejdere gælder, at de har andre opgaver ud over historiske teledata.
Det samlede ressourceforbrug på opgaven anslås før teledatasagen at have
udgjort ca. 1,2 årsværk, hvormed opgaven har udgjort en lille del af
Rigspolitiets Telecenters samlede opgaveportefølje.
Rigspolitiets Telecenter understøttes af fem Koncern IT (KIT) medarbejdere,
der er sikkerhedsgodkendt til at arbejde med Rigspolitiets Telecenters
infrastruktur og data. De fem KIT-medarbejdere arbejder primært med
driften af den tekniske infrastruktur for Rigspolitiets Telecenters
applikationer. Disse medarbejdere er underlagt ledelsen i KIT, men skal i
det væsentligste supportere Rigspolitiets Telecenter.
3.4.1
Rigspolitiets Telecenters historiske udvikling
Der har i perioden fra 2008-2019 været foretaget flere organisatoriske
ændringer i Rigspolitiets Telecenter ligesom den organisatoriske forankring
af Rigspolitiets Telecenter har udviklet sig. Rigspolitiets Telecenter er i dag
underlagt NKC. Herunder opridses den overordnede udvikling.
19
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
2084910_0020.png
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
Rigspolitiets Telecenter blev oprindeligt oprettet under PET, men blev siden
organisatorisk flyttet til Rigspolitiets Afdeling C. Grundet
organisationsændringer blev Rigspolitiets Telecenter den 1. januar 2008
flyttet til det daværende IT og Tele (Koncern IT). Per 1. december 2009 fik
den administrative og den tekniske afdeling i Rigspolitiets Telecenter
separat ledelse i forlængelse af en større organisationsændring i
Rigspolitiet. I marts 2011 blev administrationsafdelingen flyttet til Center
for Service i Koncern IT, og de tekniske medarbejdere blev fordelt på flere
forskellige afdelinger. Medarbejderne i administrationsafdelingen var
herefter ikke længere dedikeret til alene at servicere Rigspolitiets
Telecenter.
I 2013 blev der foretaget en ny organisationsændring i Koncern IT, hvor de
administrative og tekniske medarbejdere blev samlet i Rigspolitiets
Telecenter i Center for Service. I 2014 blev Rigspolitiets Telecenter flyttet til
NC3, mens infrastruktur forblev under Koncern IT. De organisatoriske
ændringer har således bl.a. medført, at driften af infrastruktur, udvikling og
drift af applikationer i kortere eller længere tid har været underlagt
forskellige afdelinger i Rigspolitiet, herunder Koncern IT, og PET. I dag er
Rigspolitiets Telecenter organisatorisk forankret i Nationalt Kriminalteknisk
Center (NKC).
Det vurderes, at den lave bemanding indebærer en risiko for tab af
kontinuitet. En højere redundans i medarbejderstaben vil højne
robustheden i Rigspolitiets Telecenters arbejde. At denne risiko endnu ikke
er udmøntet afspejler en stor kapacitet, viden, kompetence og
vedholdenhed hos medarbejderne i Rigspolitiets Telecenter.
20
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
4 Undersøgelsens
metode
4.1
Introduktion til undersøgelsens datagrundlag
Undersøgelsen af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata er baseret
på en lang række datakilder. Overordnet kan datagrundlaget inddeles i fire
typer:
i)
Rådata modtaget fra teleudbyderne i perioden 3. januar 2011 til
27. august 2019 og konverteret data fra Rigspolitiet fra
perioden 23. november 2011 til 27. august 2019 på
trækningstidspunktet på dagen.
ii)
Eksisterende dokumentation fra Rigspolitiet og Rigsadvokaten
om bl.a. identificerede fejlkilder, fejlmeldinger, vejledninger,
interne undersøgelser mv.
iii)
Interviews med Rigspolitiet, politikredse,
efterforskningsfællesskaber mv. Dette inkluderer interviews
med Rigspolitiets Telecenter og Koncern IT omkring
arbejdsprocesser, historiske teledata og IT-systemer mv.
iv)
Interviews med interessenter, herunder interviews med
Teleindustrien og teleudbydere om teledatas værdikæde og
rekvisitionsproces. Hertil interviews og ekspertbidrag fra
teledataeksperter, strafferetseksperter samt en
forsvarsadvokat. Datagrundlaget for undersøgelsen uddybes i
de efterfølgende afsnit.
Mere detaljerede metodebeskrivelser kan af hensyn til sikkerhedsniveauet
ikke deles offentligt, men er beskrevet for Rigspolitiet.
4.2
Introduktion til undersøgelsens samlede metodiske ramme
Undersøgelsens metodiske ramme kan overordnet deles op i fire lag:
Teleinfrastruktur.
Teleudbydernes infrastruktur er afsættet for de
historiske teledata, der er undersøgelsens genstandsfelt.
Infrastrukturen er ikke i primært fokus men beskrives overordnet
med hensyn på at belyse den samlede teledata værdikæde samt
karakteristika ved data. Hertil belyses infrastrukturen indirekte via
dens afspejling i det analyserede historiske teledata.
Dataanalyse af historiske teledata.
Der gennemføres en
dataanalyse af historiske teledata, som er genereret i
teleinfrastrukturen, som sammenligner rådata fra teleudbyderne
med Rigspolitiets konverterede data i perioden 3. januar 2011
–
27.
august 2019 på trækningstidspunktet.
Systeminfrastruktur.
Den systeminfrastruktur, der anvendes til at
behandle og opbevare historiske teledata analyseres med afsæt i et
metodisk rammeværk, som tager udgangspunkt i
kvalitetsstandarten ISO 27001:2013 samt ITIL-rammeværktøjer for
sikker drift. Undersøgelsen fokuserer på generelle it-kontroller, der
er væsentlige i forhold til de relevante systemer og tilhørende
tekniske platforme.
Governance, roller og processer.
Analysen belyser ligeledes
governance, roller og processer, der er gældende i forhold til
21
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
2084910_0022.png
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
konvertering af historiske teledata, herunder data- og
kvalitetskontrol, samt systeminfrastruktur for historiske teledata.
Lagene i metoderammen, herunder datakilder og analysestrategi, foldes ud
i de nedenstående afsnit.
4.3
Afdækning af teleinfrastruktur
Historiske teledata, der er undersøgelsens genstandsfelt, genereres i
teleselskabernes telenet og infrastruktur i form af master, antenner og
udstyr til opsamling og lagring af historiske teledata. Der henvises til afsnit
3.3.1 for en gennemgang af mobile enheders kommunikation på
mobilnettet.
Oplysninger om infrastrukturen er i undersøgelsen belyst indirekte fra to
vinkler. Dels er infrastrukturen belyst via interviews med teleudbydere og
eksperter i telekommunikation med henblik på at beskrive
teledataværdikæden og karakteren af det genererede historiske teledata.
Hertil afspejles infrastrukturen indirekte som et element i analysen af
rådata og konverteret data, idet bl.a. mastepositioner og celle-id fremgår af
det analyserede data.
Undersøgelsen har ikke belyst den faktiske kvalitet i teleudbydernes
infrastruktur, herunder eksempelvis den faktiske placering af master.
Endvidere er der f.eks. ikke foretaget selvstændige målinger af mobile
enheders forbindelse til teleinfrastrukturen med hensyn på at validere det
fra teleudbyderne modtagne rådata.
4.4
Metode til dataanalyse
Dataanalysen fokuserer på konverteringen af historiske teledata og
foretager en sammenligning af alle de rådatasæt og konverterede datasæt,
der er til rådighed for analysen. I et værdikædeperspektiv er fokus i denne
delanalyse alene det modtagne rådata fra teleudbyderne, konvertering og
sammenstilling heraf i Rigspolitiets Telecenter. Denne afgrænsning fremgår
med blåt i figuren nedenfor. Formålet med undersøgelsen er af afgøre, om
der er uoverensstemmelser mellem de to datasæt, herunder ift. om alle
aktiviteter og lokaliseringsoplysninger i rådata er medtaget korrekt i
konverterede data.
4.4.1
Opsummering af metode til dataanalyse
Beskrivelsen af metoden er opsummeret i dette afsnit, mens de enkelte
punkter gennemgås mere detaljeret i efterfølgende underafsnit.
22
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
Der er indledningsvis etableret et sikkert og afskærmet miljø til analysen af
historiske teledata. Miljøet har været placeret fysisk hos Rigspolitiet og har
været fuldstændigt afskærmet fra andre netværk af hensyn til datas
følsomhed og sikring af uvildighed i forhold til Rigspolitiets egne data og
analyser. På det afskærmede miljø er installeret en række avancerede
standardsoftware-produkter, der har været anvendt til analysen. Deloitte
har på dette miljø indlæst de rådatafiler og konverterede datafiler, som har
været identificerede og tilgængelige i Rigspolitiets Telecenter den 27.
august på det tidspunkt, hvor data blev trukket og efterfølgende
overleveret til Deloitte.
Data er overdraget til Deloitte i form af rådata, som modtaget fra
teleudbyderne, og de fundne konverterede data, som Rigspolitiet
efterfølgende har udsendt til politikredse mv., der har rekvireret data.
Konverteret data er hos Rigspolitiet indsamlet til undersøgelsens formål ved
en søgning på mailservere, netværksdrev mv., som er blevet afsøgt for
data, idet Rigspolitiets Telecenter ikke opbevarer en kopi af de data, der
konkret er sendt til kredsen. Efter Telecenterets forretningsregler
–
der er
fastsat ud fra rent kapacitetsmæssige overvejelser
–
opbevares dog en
databaseversion af den konverteret data i 24 måneder, med mindre den
rekvirerende politikreds mv. anmoder om at data ikke slettes ved udløbet af
denne frist. Data gemt i databasen har ikke nødvendigvis været berørt af de
samme problemer, som konverteret data fremsendt til politikredse, og kan
derfor ikke entydigt benyttes som validering.
Deloitte har sammenlignet de modtagne rådata og de afsendte
konverterede data 1:1 og identificeret i hvilket omfang de to dataset er
identiske. Herefter er gennemført en statistisk analyse af de modtagne
rådata (en dataprofil) for at vurdere datakvaliteten af de modtagne data. I
forhold til at perspektivere, fortolke og konkludere på resultaterne af såvel
den direkte 1:1 sammenligning af data og dataprofileringerne, er der
gennemført en række interviews med it-udviklere og driftsmedarbejdere i
Rigspolitiets Telecenter, teleudbydere samt nationale og internationale
eksperter på teledataområdet.
4.4.1.1
Etablering af et sikkert afskærmet miljø
Der er etableret et sikkert afskærmet miljø til udvikling og test af
Rigspolitiets datakonvertering af de modtagne rådata. Miljøet har ikke
været forbundet til andre interne eller eksterne netværk og har således
været helt afsondret fra Rigspolitiets Telecenter og omverdenen.
4.4.1.2
Anvendt software
På det afskærmede miljø er installeret en række avancerede
standardsoftware-produkter. Deloitte har anvendt en type software, der er
kendt fra datavarehuses behandling af massive datamængder som ’Extract,
Transform, Load’ (ETL). Formålet med denne type software er på en
ensartet, entydig og sporbar måde at transformere data fra mange
forskellige kildesystemer til ét fælles format. Metoden baseret på denne
type software er beskrevet i litteraturen og har været anvendt i over 25 år
på tværs af brancher og lande, når data skal konsolideres.
4.4.2
Udvikling af rapporteringsarkitektur
Deloitte har som en del af analysen etableret en rapporteringsarkitektur,
der har sikret integriteten af data i hver enkelt lag i arkitekturen. Derudover
sikrer arkitekturen, at alle datatransformationer er klart definerede og
23
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
2084910_0024.png
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
sporbare. Målet er at datas ejerskab og sporbarhed er entydig fra start til
slut (dataproviens).
Data analyseres ved at gennemføre en række transformationer og
harmoniseringer, som understøttes af en arkitektur, der er illustreret
nedenfor og efterfølgende detaljeres.
Rigspolitiets Telecenter har overleveret de oprindelige rådata til Deloitte,
som er modtaget fra teleudbyderne i perioden 3. januar 2011 til 27. august
2019 på trækningstidspunktet (trin 1). Rådata er overdraget i de to
oprindelige ikke-konverterede formater. Rigspolitiets Telecenter har hertil
leveret kopier af de fundne konverterede data, der er udsendt fra
Rigspolitiets Telecenter til politikredsene mv. i perioden 23. november 2011
til 27. august 2019 (trin 2). Det konverterede data fra Rigspolitiets
Telecenter består af tre separate rapporter, hhv. en sessionsrapport, en
samlerapport og en summeringsrapport. Sessionsrapporten og
samlerapporten er udtryk for separate konverteringer, mens
summeringsrapporten er afledt af sessionsrapporten. Det er samme
rådata, der ligger til grund for de tre rapporter. Der er en lille forskel i
måden de tre rapporter er lavet på, hvilket historisk er set have påvirket
sessions- og samlerapporten, så der ikke har været overensstemmelse
mellem disse. Derfor gennemføres analysen på disse to rapporter.
Data er herefter kopieret fra Rigspolitiets medie til
analyseplatformens ’data
staging
area’ (DSA) (trin 3), som er
et lag i arkitekturen, hvor data
modtages og forberedes til indlæsning. Al videre behandling af de
modtagne data foregår i dette lag (trin 4). DSA-laget i arkitekturen fungerer
samtidig som et arkiv, hvorfra data kan genindlæses, hvis det viser sig, at
der er fejl i en efterfølgende konvertering.
For både rådata og konverterede filer gælder, at der først foretages en
udpakning af data, hvorefter filerne placeres i et arkiv med udpakkede filer.
Processen for indlæsning og arkivering af rådata og konverteret data er
herefter af forskellig kompleksitet (trin 5). De enkelte trin i indlæsningen af
hhv. rådata og konverteret data fremgår i figuren nedenfor og uddybes i
det efterfølgende.
24
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
2084910_0025.png
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
Indledningsvis dekomprimeres filerne og nationale specialtegn fjernes fra
filnavnene.
Der er identificeret en betydelig mængde dubletter i de modtagne
konverterede filer, som fjernes ved at identificere, om indholdet af filen er
unikt (trin 5 i figurens venstre søjle). Dubleringen af filer skyldes den af
Rigspolitiet anvendte indsamlingsmetode for konverteret data, hvor
konverteret data via forskellige søgninger kan være modtaget flere gange.
Dubletter håndteres ved at generere en
såkaldt ’hash-kode’. Hash-koder
er
unikke koder, der tilføjes den enkelte fil som metadata på baggrund af en
algoritmisk hash-funktion. De genererede koder er i praksis unikke, og hvis
indholdet af to filer er ens, vil filerne få samme kode (selvom filerne har
forskellige tidsstempler eller forskelle i andre metadata). Baseret på disse
koder elimineres filer med dubleret indhold inden data behandles videre.
Samtlige filer konverteres til et format, der indeholder præcis samme data,
men er lettere at importere i databasen. jf. ovenstående illustration.
Forskellen skyldes, at det konverterede data har en anden struktur og
sammensætning end rådata.
Efter arkivering af rådata gennemføres en harmonisering (konvertering) af
rådata ved Deloittes ETL-metode (trin 6, uddybes i figuren nedenfor).
Harmoniseringen af rådata muliggør en efterfølgende sammenligning af
rådata og konverteret data. Dermed skabes et grundlag for at vurdere, om
Rigspolitiets konvertering er foretaget korrekt. Harmoniseringen håndterer
en række forhold, der ellers ville hindre en sammenligning af rådata og
konverteret data. Herunder transformeres rådata til et ensartet format.
Disse transformationer uddybes i de efterfølgende afsnit.
25
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
2084910_0026.png
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
Transformeringen af formater gennemføres for at kunne sammenligne de
modtagne rådata, der foreligger i 100 forskellige formater, ved at ensarte
dem til så få formater som muligt. Hvert af de 100 dataformater afviger fra
de øvrige 100 formater på mindst én af følgende måder:
Rækkefølgen af kolonnerne varierer
Navngivningen af kolonnerne varierer
Antallet af kolonner varierer
Forskelle i antallet af kolonner afspejler dels teleudbydernes forskellige
opfattelse af, hvilke data der skal inkluderes i datatræk, men også en
variation over tid, hvor Rigspolitiets ønsker til data varierer. Dertil kommer,
at forskellige typer af rekvisitioner resulterer i forskellige datakolonner.
Forskelle i navngivningen af kolonnerne skyldes forskelle i teleselskabernes
IT-systemer. Ved at reducere antallet af formater mest muligt lettes
sammenligningen med de formater, som Rigspolitiet har tilstræbt i sine
konverteringer. Dette betegnes ’dataharmonisering’.
Dertil kommer, at der er mange eksempler på kendte fejlkilder i rådata, der
håndteres af Rigspolitiets Telecenter. Disse fejlkilder skal rettes før en
sammenligning af indholdet giver mening og er mulig. Eksempler på
fejlkilder i de modtagne rådata kan være dataposter, der kun indeholder
tomme felter, dataposter med uvedkommende data (f.eks. taksten for
SMS’er),
eller dataposter hvor danske tegn er erstattet med tegn som
�½
og
Ỹ.
Sådanne simple og systematiske fejlkilder skal korrigeres under
indlæsningen. Dette betegnes som ’datarensning’ og er nødvendig for at
kunne sammenligne indholdet mellem poster.
Endelig repliceres en række datatransformationer, som gennemføres som
del af Rigspolitiets Telecenters konvertering af historiske teledata.
Indarbejdelsen af transformationerne bidrager til at gøre sammenligningen
mellem Deloittes konvertering og den konvertering, som Rigspolitiets
Telecenter historisk har foretaget, så valid som mulig. Konkret inkluderes
og implementeres de konverteringsregler, som Rigspolitiets Telecenter kan
dokumentere over for Deloitte. Afdækningen af den dokumenterede
26
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
konvertering er sket ved interviews med Rigspolitiets Telecenter, der
forestår konverteringen.
Der kan her skelnes mellem enkle og komplekse konverteringsregler. En
enkel konverteringsregel kan f.eks. være, at de øverste rækker i en
rådatafil fra en teleudbyder i en periode er blevet fjernet, fordi denne
udbyder har inkluderet takseringsinformation i de øverste rækker i
rådatafilerne (denne information er irrelevant for politiets formål). Et
eksempel på en kompleks konverteringsregel er den transformation af
mastekoordinater, som gennemføres fordi teleudbyderne anvender
forskellige koordinatsystemer i de rådata, der leveres til Rigspolitiets
Telecenter.
Langt de fleste af de identificerede konverteringsregler kan kategoriseres
som simple. Konverteringsreglerne og -intentionerne repliceres og afspejles
i ETL-metoden. Det er ikke den faktiske konverteringskode, der kopieres.
Det sikrer, at eventuelle konverteringsfejl grundet koden ikke overtages.
Datatransformationerne resulterer i data, der kan sammenlignes linje for
linje med de data, som Rigspolitiet har udsendt og med en klar sporbarhed
til de originale rådata. Efter gennemført dataharmonisering og datarensning
indlæses Deloittes harmoniserede data i databasen (trin 7).
Rigspolitiets konverterede data læses direkte ind i databasen uden at
dataindholdet bliver modificeret. Der tilføjes enkelte nye felter til hver post,
der sikrer at hver enkelt linje i databasen kan henføres til den oprindelige
sag, rekvisition til teleudbyderne, fil fra Rigspolitiets Telecenter, teleudbyder
der har sendt data og indlæsningstidspunktet. Disse metadata tilføjes det
oprindelige indhold, men ændrer det ikke.
De harmoniserede, kvalitetssikrede og rensede data gemmes og ligger til
grund for al senere analyse (trin 7). De to sæt konverterede data fra hhv.
Rigspolitiet og Deloitte ligger i forskellige dele af databasen, men kan
sammenlignes direkte og analyseres sammen eller hver for sig.
Der foretages herefter et udtræk af data (trin 8), og det defineres hvilke
tests, der skal gennemføres. For hver rekvisition af data, hvor der er
identificeret rådata og tilhørende konverteret data fra Rigspolitiets
Telecenter, foretages en sammenligning af data, der er konverteret af
Deloitte og Rigspolitiet (trin 9). Der gennemføres tests af:
1)
Antallet af rekvisitioner,
hvor der forefindes både rådata og
konverterede data. Dette er med til at definere, hvor dækkende
dataanalysen er
2)
Indeholder konverterede data alle de forventede rådata,
eller er
der rådata, der er blevet overset i konverteringen. Testen belyser
række for række og felt for felt, om der er sket et datatab i
konverteringen
3)
Har alle konverterede datasæt tilsvarende rådata,
eller
forekommer der indhold i de konverterede data, der er sendt til
politikredsen mv., hvor rådata har tomme felter. Dette testes særligt
med fokus på felter, der angiver retning for celler
4)
Antal af dublerede linjer.
Testen belyser, om konverteringen har
resulteret i direkte dublerede linjer i de konverterede data
5)
Direkte sammenligning af
dataindhold i poster, hvor dataindhold kan
sammenlignes direkte. Testen belyser for alle dataposter, om der er fejl
i de kolonner, hvor dataindhold i rådata og konverteret data kan
sammenlignes direkte, f.eks. vedrørende opkaldstype, startdato og tid,
IMEI-nummer etc.
27
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
2084910_0028.png
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
6)
Sammenligning af konverterede masteoplysninger.
Testen
belyser, om der er fejl i de kolonner, hvor der er foretaget en
konvertering af mastepositioner
I forlængelse af sammenligningen af rådata og konverteret data
præsenteres sammenligningerne (trin 10).
I metadatalaget er data om systembehandling af de modtagne data
registreret for trin 1-10 (trin 11). Herunder registreres datoer, brugerroller,
filnavne, kilder, forretningsregler, der anvendes, og alt anden
dokumentation vedrørende databehandlingen.
4.5
Metode til afdækning af systemer og infrastruktur
Undersøgelsen belyser funktionalitet, teknisk integritet og driftsstabilitet for
de IT-systemer, der anvendes til opbevaring og behandling af historiske
teleoplysninger i Rigspolitiets Telecenter, samt processer og dokumentation
for IT-kontroller i Rigspolitiets Telecenter og Koncern IT. Dette fokus for
undersøgelsen er i et værdikædeperspektiv markeret med blåt nedenfor.
Undersøgelsen belyser således ikke teleudbydernes systemer og
infrastruktur til modtagelse, sammenstilling og behandling af historiske
teledata.
Afdækningen af Rigspolitiets systemer og infrastruktur er foretaget med
afsæt i et metodisk rammeværk, som tager udgangspunkt i
kvalitetsstandarden ISO 27001:2013 (Information Security Management)
samt ITIL (Information Technology Infrastructure Library)-
rammeværktøjerne for sikker drift. ISO 27001 blev ligeledes et krav i 2014
for statslige myndigheder at følge. Undersøgelsen er fokuseret på de
generelle IT-kontroller, der er væsentlige i forhold til de systemer og
tilhørende tekniske platforme, der behandler og opbevarer historiske
teledata. Udvælgelsen af de generelle IT-kontroller er således baseret på
det overordnede formål at afdække IT-systemernes funktionalitet, tekniske
integritet og driftsstabilitet. Inden for disse områder belyser rammeværket
en række underdimensioner:
Systemernes funktionalitet,
herunder overordnet funktionalitet
ift. håndtering og opbevaring af historiske teledata. F.eks. områder
som versionsstyring, revisionsspor, kvalitetskontroller mv.
Teknisk integritet,
herunder systemers indretning ift. at sikre
dataintegritet, herunder sikring mod teknisk forvanskning.
Driftsstabilitet,
herunder i forhold til sikring mod systemnedbrud
ved f.eks. backup, fail-over, systemreetablering ved backup, og
ydelse (eksekveringshastighed) i daglig brug
Med afsæt i rammeværket er der indledende foretaget en gennemgang af
systemlandskabet med henblik på at foretage en afgrænsning af systemer i
28
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
2084910_0029.png
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
scope, således at der foretages en gennemgang af
alle
systemer, der
anvendes i forbindelse med konvertering af historiske teledata. Med afsæt i
denne afgrænsning og systemforståelse er der foretaget en gennemgang af
de ledelsesgodkendte procedurer for informationssikkerhed og
administration af IT-systemer og infrastruktur.
Analysen har taget udgangspunkt i tilgængelig dokumentation, herunder
systemoptegnelser og en
’vugge
til grav’ gennemgang af dataflow. Der er
yderligere gennemført interviews med nøglemedarbejdere i Telecenteret
samt medarbejdere i Koncern IT, der arbejder med driftsunderstøttelsen af
Rigspolitiets Telecenter.
4.6
Metode til afdækning af governance, roller og processer,
herunder kvalitetskontrol
Som et sidste lag i undersøgelsen er governance, roller og processer
afdækket med et primært fokus på kvalitetskontrol af historiske teledata. I
et værdikædeperspektiv har undersøgelsen således belyst governance,
roller og processer på tværs af teleudbydere, Rigspolitiets Telecenter og
kredsene, hvilket fremgår med blåt af figuren nedenfor.
Det er væsentligt at bemærke, at det primære fokus for afdækningen af
governance, roller og processer, herunder kvalitetskontrol, er Rigspolitiets
Telecenters processer fra historiske teledata modtages, opbevares og
behandles til de afleveres til politikredsene mv. Analysen af teleudbydere og
politikredsene mv. har været overordnet og begrænset til enkelte
interviews.
Som afsæt for analysen har Deloitte haft adgang til et omfattende
kildemateriale, som er stillet til rådighed af Rigspolitiet. Materialet dækker
bl.a. tidligere udarbejdede rapporter og interne notater vedrørende
anvendelse af historiske teledata, historik omkring Rigspolitiets Telecenter
og dets rolle, kommunikation og dokumentation om identificerede fejlkilder
i rådata og i konverteringen af historiske teledata, resultater af Rigspolitiets
interne undersøgelser af håndtering og konvertering af historiske teledata,
kontrakter med teleudbydere, vejledninger og øvrigt materiale fra
politikredsene mv. vedrørende håndtering og kvalitetssikring af historiske
teledata. Materialet er anvendt til at identificere iboende usikkerheder ved
anvendelse af historiske teledata, give et overordnet indblik i
teledataværdikæden samt at belyse governance, roller og processer på
tværs af televærdikæden. Deloitte har løbende gennem undersøgelsens
forløb modtaget yderligere kildemateriale fra Rigspolitiet, herunder hvor der
fra konsulentteamet er efterspurgt yderligere dokumentation.
Afdækningen af governance, roller og processer tager herudover i vidt
omfang udgangspunkt i interviews. Der er foretaget interviews internt i
Rigspolitiet, med eksterne interessenter, samt relevante teleeksperter og
29
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
teleudbydere. Formålet med de gennemførte interviews har dels været at
belyse processer, arbejdsgange og roller på tværs af teledataværdikæden,
herunder ift. kvalitetskontrol, samt at belyse potentielle fejlkilder og
usikkerheder i dette perspektiv. Interview-tilgangen har været central, da
særligt processer for kvalitetskontrol i meget begrænset omfang har været
dokumenteret.
Der er gennemført interviews med følgende aktører:
Interviews med Rigspolitiets Telecenter.
Rigspolitiets
Telecenters roller, processer, systemer og samarbejde med
telebranchen er belyst gennem interviews. Herunder både ift.
overordnede arbejdsgange samt vedrørende mere tekniske forhold.
I forbindelse med dataanalysen (afsnit 4.4) har der været en tæt
løbende dialog med Rigspolitiets Telecenter omkring data,
dataindlæsning, forretningsregler mv.
Interview med Koncern IT i Rigspolitiet.
Interviews har belyst
roller, processer og governance mellem Rigspolitiets Telecenter og
Koncern IT samt driftsunderstøttelsen af Rigspolitiets Telecenter.
Interview med Rigspolitiets databeskyttelsesrådgiver og
sektionsleder inden for sikkerhed i Koncern IT.
Interviews har
belyst Rigspolitiets arbejde med IT-sikkerhedspolitikker og
dataklassifikation.
Interviews med Rigsadvokaten.
Interview vedrørende
anvendelse af historiske teledata i straffesager.
Interviews med PET.
Interviews vedrørende systemunderstøttelse
mv.
Interviews med politikredse.
Interviews med efterforskere
vedrørende politikredsenes anvendelse af historiske teledata.
Foruden efterforskere og teleanalytikere er der gennemført
interviews med den lokale anklagemyndighed.
Interviews med de 4 teleudbydere og Teleindustrien.
Interviews vedrørende proces for håndtering af rekvisitioner samt
forståelse af tekniske aspekter af televærdikæden og historiske
teledatas iboende karakteristika. Dette med særligt henblik på
indsamling af information til udarbejdelse af notat om anvendelse af
historiske teledata i straffesager.
Interviews med udenlandske politimyndigheder.
Der er
gennemført interview med en politimyndighed i USA (gennemført af
Rigspolitiet på baggrund af spørgeguide fra konsulentteamet).
Interviewet har bidraget med perspektiver på en fremadrettet
styrket kvalitetskontrol og governance teleudbydere og politiet
imellem.
Interviews med Deloitte-eksperter i USA og England.
Interviews har belyst perspektiver på kvalitetskontrol og
governance teleudbydere og politiet imellem.
Interview og ekspertbidrag fra teleekspert fra DTU
Telecommunications.
Ekspertbidrag vedrørende processer,
teleinfrastruktur og -netværk mv. hos teleudbyderne samt bidrag
vedrørende fejlkilder og usikkerheder vedrørende historiske
teledata.
Ekspertbidrag fra Analyses Mason.
Ekspertbidrag om processer,
teleinfrastruktur og -netværk mv. hos teleudbyderne samt bidrag
vedrørende fejlkilder og usikkerheder vedrørende historiske
teledata.
Ekspertbidrag fra strafferetseksperter.
Ekspertbidrag
vedrørende vedrørende opmærksomhedspunkter ved anvendelse af
historiske teledata i straffesager.
30
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
Ekspertbidrag fra forsvarsadvokat.
Ekspertbidrag vedrørende
vedrørende opmærksomhedspunkter ved anvendelse af historiske
teledata i straffesager.
31
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
5 Sammenligning af
rådata og
konverterede data
5.1
Formål og afgrænsning af sammenligning af rådata og
konverterede data
Undersøgelsen har til formål at sammenligne alle de rådatasæt og
konverterede datasæt, der har været til rådighed for analysen med henblik
på at afgøre, om der er uoverensstemmelser mellem de to datasæt.
Undersøgelsen dækker både uoverensstemmelser på række- og feltniveau,
herunder om alle aktiviteter og lokaliseringsoplysninger i rådata er
medtaget korrekt i konverterede data.
Dataanalysen fokuserer på historiske teledata (herunder udvidede
teleoplysninger også kaldet mastesug), dvs. beskrivelser af hændelser, der
har fundet sted (ikke hændelser der finder sted) samt data, der er
transporteret via mindst én mobilantenne. Ud over samtaler vedrører
undersøgelsen også historiske data om de tre øvrige tjenestetyper (sms,
mms og datatransmissioner) til og fra mobile enheder. Uagtet tjenestetype
omhandler undersøgelsen ikke det faktiske indhold af kommunikationen
mellem enheder. De historiske data
–
og derfor dataundersøgelsen
–
omhandler alene tidspunktet, tjenestetypen, anvendt mast(er), første og
sidste celle i transmissionen og involverede mobile enheder.
Sektionen er struktureret i fire hovedsektioner:
Datakvalitet i rådata modtaget fra teleudbydere.
Afsnittet
belyser datakvaliteten i det rådata, som er modtaget fra
teleudbyderne, og som udgør grundlaget for den videre
sammenligning af rådata og konverterede data.
Analyse af antal rækker i rådata og konverteret data.
Analysen belyser, hvorvidt der i forbindelse med konverteringen af
rådata modtaget fra teleudbyderne er sket et tab af rækker i det
konverterede data (herefter rækketab).
Sammenligning af indhold i felter i rådata og konverteret
data.
Analysen sammenligner dataindholdet i de rekvisitioner, hvor
der både findes rådata og konverteret data. Sammenligningen er
foretaget på niveau af det enkelte felt i den enkelte række, som
sammenholdes på tværs af rådata og konverteret data.
Analyse af konvertering af mastepositioner.
Analysen belyser
for alle rekvisitioner, hvor der findes både rådata og konverteret
data, om der er fejl i konverterede mastepositioner.
Rigspolitiet har ligeledes gennemført en række interne undersøgelser og
stikprøvekontrol af konvertering af historiske teledata. Herunder bl.a. en
stikprøvekontrol på konvertering af 365 rekvisitioner dækkende perioden
2012-2019, ligesom der er foretaget en intern undersøgelse af konvertering
af mastekoordinater. Deloitte har i forbindelse med undersøgelsen af
Rigspolitiets håndtering af historiske teledata fået overdraget Rigspolitiets
egne analyser med henblik på videre kvalificering. I gennemgangen af
32
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
analysens resultater nedenfor perspektiveres resultaterne af den uvildige
analyse til Rigspolitiets egne fund vedrørende konverteringsfejl mv.
5.2
Sammenfatning af sammenligningen af rådata og
konverteret data
Den indledningsvise analyse af rådata modtaget fra teleudbyderne viser, at
teleudbydernes leverancer til Rigspolitiet er karakteriseret ved en lav grad
af standardisering. Der er samtidig identificeret en række eksempler på
manglende eller ikke-retvisende indhold vedrørende centrale oplysninger i
rådata. Samlet set indikerer disse fund, særligt vedrørende
mastepositioner, at der fremadrettet med fordel kan iværksættes tiltag for
at øge datakvaliteten.
Analysen af Rigspolitiets konvertering af historiske teledata på rækkeniveau
viser, at der er uoverensstemmelse i antal rækker mellem konverterede
data og rådata i 6,9 pct. af de undersøgte rekvisitioner. Heraf er der samlet
set et rækketab i ca. 5,8 pct. at de undersøgte rekvisitioner, hvilket er en
lavere andel end Rigspolitiet har identificeret i sin interne screening.
Rækketabet er overvejende koncentreret i 2016. Betydningen af rækketab
afhænger af den konkrete anvendelsessituation.
Analysen af Rigspolitiets konvertering af historiske teledata på rækkeniveau
identificerer en række konverteringsfejl på feltniveau, hvor der i perioden
2011-2019 er sket en række meget forskelligartede konverteringsfejl, som
optræder i varierende omfang. Der er i al væsentlighed tale om resultater,
der flugter med de fund, som Rigspolitiets Telecenter har identificeret i
interne undersøgelser og en stikprøvekontrol for perioden 2012-2019.
Betydningen af en konverteringsfejl varierer afhængig af feltets indhold og
fejlens karakter. Nogle konverteringsfejl er helt uden praktisk betydning,
andre kan have betydning i specifikke situationer, mens endnu andre
generelt kan have betydning. I forhold til mastepositioner kan fremhæves,
at de fundne konverteringsfejl i de fleste tilfælde ikke vil have betydning i
lyset af de generelle usikkerheder, der er forbundet med geografisk
lokalisering ved brug af teledata. Navnlig i tættere bymæssig bebyggelse,
hvor celler generelt dækker et mindre område, kan selv mindre
forskydninger dog i specifikke situationer potentielt have betydning.
Endelig viser analysen af konvertering af mastekoordinater, at der i
perioden 2011-2019 er sket forskydninger af mastekoordinater i forbindelse
med i Rigspolitiets Telecenters konvertering af mastepositioner. Den langt
overvejende del af disse forskydninger udgøres af en konverteringsfejl, hvor
mastekoordinater er forskudt med ca. 222 meter. Hertil er der identificeret
et mindre antal rekvisitioner med forskydninger af mastekoordinater på ca.
100 meter. Endelig er der identificeret et meget begrænset antal
rekvisitioner med meget betydelige forskydninger af mastepositioner.
Sammenfattende bekræfter Deloittes undersøgelse i al væsentlighed de
resultater, som Rigspolitiets interne undersøgelser og stikprøvekontroller
har afdækket. Det er gældende for alle identificerede afvigelser mellem
rådata og konverteret data, at det på baggrund af undersøgelsens metode
er muligt at spore uoverensstemmelser i konverteringen ned på niveau af
den enkelte rekvisition og journalnummer (den enkelte sag). Disse
oplysninger stilles til rådighed for politi og anklagemyndighed i forlængelse
af undersøgelsen og vil kunne anvendes fremadrettet af politikredse mv. i
forhold til at belyse hvorvidt og i hvilket omfang konkrete sager er berørt af
konverteringsfejl, herunder hvilke specifikke fejl, der er tale om.
33
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
2084910_0034.png
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
5.3
Datakvalitet i rådata modtaget fra teleudbydere
Der er indledningsvist gennemført en analyse af datakvaliteten for rådata
leveret af teleudbyderne. Analysen af datakvalitet indebærer ikke en
sammenligning op mod konverteret data, men har karakter af deskriptiv
statistik for det rådata, som Rigspolitiet har modtaget fra teleudbyderne.
Samlet set viser gennemgangen af datakvalitet for rådata, at
teleudbydernes leverancer til Rigspolitiet er karakteriseret ved en lav grad
af standardisering. Det bemærkes, at en lav grad af standardisering af
formater ikke er ensbetydende med, at datakvaliteten nødvendigvis er lav.
De mange formater stiller imidlertid store krav til den efterfølgende
konvertering af det indkomne rådata hos Rigspolitiets Telecenter.
Der er samtidig identificeret en række eksempler på manglende indhold
vedrørende centrale oplysninger i rådata. Der er ligeledes identificeret
eksempler på master, som er registreret med koordinater, der ligger uden
for Danmarks grænser, ligesom der er eksempler på mastepositioner, der
flytter sig over tid. Samlet set indikerer disse fund, særligt vedrørende
mastepositioner, at der fremadrettet med fordel kan iværksættes tiltag for
at øge datakvaliteten.
5.3.1
Rekvisitioner af rådata
Der er i perioden 3. januar 2011 - 27. august 2019 modtaget 41.842
rekvisitioner fra teleudbyderne, hvoraf 39.622 indeholder data. Årsagen til
tomme rekvisitioner vurderes af Rigspolitiets Telecenter til, at der historisk
set har været sendt rekvisitioner til samtlige teleudbydere, og
teleudbyderne har returneret tomme filer i tilfælde, hvor udbyderen ikke
har haft registreringer på det forespurgte nummer. Rekvisitioner med
indhold udgør grundlaget for det følgende.
Rekvisitioner
Rekvisitioner med
rådatafiler med og uden
indhold
Rekvisitioner med
rådatafiler med indhold
Antal
41.842
39.622
Herunder vurderes datakvaliteten i form at statistiske oversigter,
vurderingen af datakvaliteten er fordelt på:
5.3.2
Formater, herunder antal formater, antal kolonner per format, antal
formater per teleudbyder og år
Datakvalitet for indhold, dvs. hvorvidt centrale feltoplysninger
fremgår af rådata
Datakvalitet for mastepositioner, herunder ændringer over tid
Dataformater for rådata fra teleudbyderne
Teleudbyderne leverer rådata til Rigspolitiets Telecenter i forskellige
formater. Formaterne har varieret fra teleudbyder til teleudbyder og fire af
fem teleudbydere har varieret formatet over tid (der er i dag kun fire
teleudbydere).
34
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
2084910_0035.png
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
Der er lavet en statistisk sammenligning af de formater, der er afleveret
data i. Sammenligningen har identificeret 100 forskellige formater i
perioden 2011-2019. En mere deltaljeret analyse af formaterne har
efterfølgende vist at 95 formater af de 100 indeholder relevant data. Det
store antal formater kan forklares med, at en del af de fremsendte filer har
været fejlbehæftede udtræk, at systemerne hos leverandørerne til
generering af rådata er ændret og endelig har en del udtræk ikke været
automatiseret, hvorfor den manuelle håndtering hos teleudbyderne har
introduceret forskelle i formaterne.
Hvert af de 100 dataformater afviger fra de øvrige 99 formater på mindst
én af følgende måder:
Rækkefølgen af kolonnerne varierer
Navngivningen af kolonnerne varierer
Antallet af kolonner varierer
Et format kan således anskues som et unikt mønster (pattern), som rådata
er struktureret efter. Optællingen af formater afspejler således ikke
formatforskelle i
indholdet af kolonner
(f.eks. forskellige datoformater,
adresseformater etc.). Antal formater opgjort på format af indholdet i
kolonner vil være langt højere. Der er for eksempel identificeret 30
forskellige datoformater inden for én kolonne.
Nedenfor fremgår en oversigt over antallet af filer for hvert af de 100
identificerede formater (der kan være adskillige filer for hver rekvisition).
De 30 mest hyppigt anvendte formater dækker 99,9 pct. af de fra
teleudbyderne afsendte filer. De 30 formater er indlæst automatisk i
forbindelse med undersøgelsen, mens øvrige formater er indlæst manuelt.
De tre mest anvendte formater dækker ca. 78 pct. af de samlede filer der
er modtaget, mens 53 formater kun er anvendt én gang. De 100 formater
dækker således over en koncentration af filer på 30 formater og en meget
lang ’hale’ af formater, der bedst kan karakteriseres som meget sjældne
undtagelser.
Ses der på antallet af anvendte formater for rådata per år, fremgår det af
nedenstående tabel, at der i 2019 har været otte formater i anvendelse og
tilsvarende i 2018. Der er over tid sket en reduktion i antallet af anvendte
35
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
2084910_0036.png
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
formater per år, siden antallet af formater nåede sit højdepunkt i 2013 med
17 forskellige formater.
År
Antal formater for rådata i
anvendelse
8
8
9
13
9
10
17
14
14
2019
2018
2017
2016
2015
2014
2013
2012
2011
Antallet af formater kompliceres yderligere da ændringer i dataformaterne
historisk er forekommet uden varsel. Det medfører, at Rigspolitiets
udviklere, der skal assistere en meget operativ organisation, bliver stillet i
en yderst vanskelig situation. I de fleste sager anvendes teledata ikke i
skarpe operative situationer, men der vil særligt i visse sager være behov
for at levere data hurtigt. Dette indebærer at datakonverteringen skal være
automatiseret i videst muligt omfang.
Rigspolitiets Telecenter skal vælge, om man vil acceptere ukurante
dataformater med risiko for fejlfortolkning, om man (eventuelt manuelt)
skal konvertere data, eller om der skal udvikles endnu en
’knopskydning’
på
et kompliceret IT-system.
De 30 mest anvendte formater er ligeledes opgjort per udbyder, jf. tabellen
nedenfor. Én udbyder (A) har anvendt ti formater gennem hele perioden, én
(B) har anvendt 17 forskellige formater, én har anvendt tre formater (C) og
endelig har den sidste udbyder (D) anvendt et og samme format i perioden
2011-2019. Tabellen summer til 31, da to udbydere i en periode har
anvendt samme format.
Formater
Udbyder A
Udbyder B
Udbyder C
Udbyder D
Antal formater per udbyder
10
17
3
1
Figuren nedenfor viser antallet af kolonner per format. Det fremgår, at der
er en meget betydelig variation i antallet af kolonner per format, der
svinger fra knap 10 til 70+ kolonner (ekskl. to formater, der hver har én
36
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
2084910_0037.png
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
kolonne, hvilket imidlertid beror på en fejl i formatets formatering så
kolonnerne ikke adskilles korrekt). Variationen i antallet af kolonner dækker
over en række ’formatkategorier’, som har lignende indhold og ca. samme
antal kolonner. Inden for hver formatkategori er der typisk ét til to
hovedformater, hvorpå langt de fleste rekvisitioner er koncentreret, og en
række formatvariationer, som kun har været i anvendelse ganske få eller
en enkelt gang.
Antallet af kolonner i det modtagne rådata skal ses i lyset af, at Rigspolitiets
datamodel for modtagelse af rådata indeholder et specifikt antal kolonner,
som dog ikke er repræsenteret i de modtagne formater. Rekvisitioner med
et højere antal kolonner end forudsat i skabelonen kan være udtryk for, at
Rigspolitiets Telecenter modtager mere data fra teleudbyderne end
forespurgt, at der er indsat kolonneoverskrifter uden øvrig indhold, at
forespurgte datakolonner er dubleret eller at der anvendes dataformat der
tjener andre formål end at levere data vedrørende mastesug eller historiske
teledata.
De mange afvigende datamønstre introducerer en betydelig risiko, da
Rigspolitiets Telecenter programmatisk skal håndtere en stor variation af
dataformater. Rigspolitiet har løbende rettet op på den programkode der
har fortolket data ved modtagelsen fra teleudbyderne i takt med at
dataformater og indhold har ændret sig. Variationer, der skal håndteres,
kan kategoriseres i følgende hovedtemaer:
Forskelle i kolonnenavne,
der betyder, at konverteringen skal
bruge uens betegnelser for samme kolonne, f.eks.
’tidspunkt’.
Forskelle i kolonnerækkefølge,
der betyder, at modtagelse og
sammenligning af data på tværs of teleudbyderne kompliceres, da
data skal flyttes og indplaceres på fem forskellige måder.
Forskelle i begreber,
der beskriver samme information, så der er
behov for at programmere regler, der skal tolke indhold i kolonner, i
fem variationer.
Manglende oplysninger om de data der sendes,
hvilket kræver
programmering af regler der identificerer, hvorledes data skal
fortolkes så betydningen er klar og data kan behandles korrekt.
37
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
Manglende kolonner,
hvilket betyder behov for programmering af
regler, der fortolker indhold, for at beregne data som kunne være
medsendt.
Manglende opdeling af data i egne kolonner,
idet der afleveres
flere informationer i hver række, så der skal udvikles regler, der
identificerer og opdeler data i relevante delmængder.
Grundlæggende komplicerer ovenstående forhold ved de modtagne data
opgaven for Rigspolitiet og introducerer en betydelig kompleksitet og
dermed potentielle risici for fejl. Håndteringen af denne kompleksitet skal
ses i lyset af Rigspolitiets Telecenters omskiftelige tilværelse og et
begrænset ledelsesfokus over en årrække. Rigspolitiets Telecenters
nuværende medarbejdere har med begrænsede ressourcer, en omskiftelig
organisation og en udfordret teknisk platform i udstrakt grad formået at
håndtere kompleksiteten.
5.3.3
Datakvalitet for indhold
Der er foretaget en simpel analyse af, om rådata indeholder de ventede
informationer for en række konkrete indholdsfelter. Analysen påviser et
misforhold mellem den statistiske variation i data og den faktiske betydning
af afvigelserne. En simpel statistisk analyse kan sammenlignes med et
meget finmasket net, som vil finde alle afvigelser. En stor del af disse
afvigelser er uden betydning for forståelsen af data. Eksempler på sådanne
forskelle kan være anvendelse af
’.’
i stedet for
’,’
som tusindtals separator,
ekstra mellemrum, og identifikation af fokusnummeret på hver række
(efterforskerne ved godt hvilket fokusnummer de har begæret indgreb for)
osv. Den kvalitative datakvalitet, dvs. datas generelle anvendelighed til
formålet, er god.
Datagrundlaget består grundlæggende af to typer rekvisitioner, udvidede
teleoplysninger (kaldet mastesug) og indgreb mod specifikke numre
(historiske teleoplysninger). Disse to typer rekvisitioner resulterer i meget
forskellige datasæt, både hvad angår indhold og mængde. Mastesug er en
generel forespørgsel, der identificerer al teletrafik i et område og derfor
indeholder informationer fra flere teleudbydere (der jf. ovenstående
kommer i meget varierende formater) og i langt større volumen end den
langt mere hyppige indsats rettet mod et enkelt nummer.
Mastesug resulterer i langt flere og mere varierede data end indgreb mod
telefon eller IMEI-numre. Mastesug resulterer i massive datamængder der
varierer i format pga. forskellene i teleudbydernes dataformater. Eftersom
statistisk variation (herunder variation pga. forskelle i format) tolkes som
lav datakvalitet, giver det et forvansket billede af datakvaliteten.
Datakvaliteten fra mastesug vil alene pga. variationen i formater, blive
vurderet lavere end den reelt set er. Når disse data bliver sat i forbindelse
med en sag, trækker de (statistisk set) unødigt meget ned i det samlede
billede af datakvaliteten på sagen.
Det giver derfor et mere reelt billede af rådatas kvalitet og betydning for
sagers oplysning at vurdere kvaliteten på indgreb, der er rettet mod
specifikke telefoner, idet en samlet statistik af datakvaliteten på tværs af
historiske teleoplysninger og mastesug ikke vil give et retvisende billede.
Rigspolitiet har tidligere i undersøgelser og en stikprøvekontrol på et mindre
antal rekvisitioner identificeret en række historiske fejl, hvor indhold
mangler i rådata. Resultaterne af stikprøvekontrollen er udleveret af
38
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
Rigspolitiet til Deloitte og har indgået som del af undersøgelsens
datagrundlag. Deloittes fund vedrørende manglende indhold i rådata flugter
resultater af en stikprøvekontrol foretaget af Rigspolitiet, om end frekvenser
for manglende data i Deloittes undersøgelse overvejende er lavere end de
af Rigspolitiet identificerede frekvenser.
5.3.4
Mastepositioner i rådata
Rigspolitiet har oprindeligt lagt data fra teleudbyderne om infrastruktur,
herunder mastepositioner, celle-identifikation, celleretning og placering til
grund for sagers oplysning. Det fremstår dog, at der i perioder har været
systematiske fejl i de indrapporterede data for samtlige af de ovenstående
parametre.
Fejlene er imidlertid i vidt omfang håndterbare og giver ikke umiddelbart
grund til generel mistillid til kvaliteten af de teledata, der anvendes. En kort
opsummering af fejlene og deres konsekvenser er givet nedenfor:
Forkerte koordinatsæt.
Der findes en række forskellige standarder for
angivelse af koordinater til stedfæstelse af mastens placering. Tre af de
danske udbydere anvender én type koordinatsæt, mens den fjerde
anvender et andet, men lignende koordinatsæt. Ingen af udbyderne skriver
eksplicit i data, hvilket koordinatsæt der anvendes. Rigspolitiet anvender et
tredje koordinatsæt, som anvendes i politiets øvrige systemer. Resultatet
er, at de to modtagne koordinatsystemer fra teleudbyderne skal
konverteres til et tredje, der anvendes af Rigspolitiet. Forskellene i de to er
dog så lille, at en konvertering med den forkerte algoritme kun vil
’flytte’
en
mast cirka 40-100 meter. Det er en begrænset afvigelse set i lyset af, at en
mast ofte har et dækningsområde på flere km
2
og en rækkevidde på mange
km. Afvigelser i denne størrelsesorden vil i de fleste tilfælde ikke have
betydning i lyset af de generelle usikkerheder, der er forbundet med
lokalisering baseret på historiske teledata.
Ombyttede koordinater.
Effekten af ombyttede koordinater er meget let
at fastslå idet det vil
’flytte’
masten til en position adskillige tusind km mod
syd (se afsnit 5.2.4.1). Dette betyder i værste fald at oplysningerne ikke
umiddelbart kan anvendes til stedfæstelse, men vil kræve at fejlen rettes
inden data fortolkes. Det åbenlyse ved fejlen vil imidlertid gøre, at data ikke
fejlfortolkes ved et uheld.
Forkerte celle-koordinater og eller adresser.
Fejlen opstår oftest hvis
en celle er afmonteret og genmonteret på en anden mast, uden at cellens
koordinater eller adresse samtidig er blevet opdateret. Det afsløres ved at
samtalen bliver registreret på celler der ligger meget geografisk adskilt.
Dette er forekommet, men er ikke selvstændigt analyseret af Deloitte i
forbindelse med undersøgelsen. Denne type fejl er let at gennemskue som
en adressefejl på en celle. Der er en lille risiko for, at fejlen i sjældne
tilfælde ville kunne have en betydning, hvis en celle er genmonteret på en
nærliggende mast, således at et falsk
’mastespring’
kunne have været
sandsynligt.
Forkert celle-retning.
En celle er enten omni-directional eller dækker en
begrænset vinkel (langt de fleste dækker 120 grader). Hvis vinklen og
dermed dækningsområdet registreres forkert af teleudbyderen, f.eks. ved
ombytning af kabler, ved af- og genmontering eller lignende, kan en enhed,
der kommunikerer med masten blive rapporteret i et andet område, end
hvad der har været tilfældet.
39
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
2084910_0040.png
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
5.3.4.1
Ombyttede mastekoordinater i rådata
Der er foretaget en analyse af mastepositioner i rådata med henblik på at
belyse datakvaliteten. Indledningsvist er de i rådata registrerede
mastekoordinater omregnet fra koordinater til geografisk placering.
Koncentrationen af grønne prikker på kortet nedenfor viser
mastekoordinater, hvoraf hovedparten ligger inden for Danmarks
geografiske placering samt i det sydlige Sverige. Der er hertil identificeret
en betydelig population af mastekoordinater mod sydøst samt en mindre
population stik syd.
Populationen mod sydøst er herefter analyseret nærmere. Figuren nedenfor
belyser i nærmere detaljer de koordinater, som udgør den sydøstlige
population.
40
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
2084910_0041.png
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
Der er anlagt en hypotese om, at populationen i sydøst kan være udtryk
for, at der er sket en ombytning af koordinater.
For at teste dette er koordinaterne byttet om, så der foretages en spejling
fra sydvest til nordøst. Denne spejling fremgår af figuren nedenfor
(transposed
values).
Det fremgår, at spejlingen resulterer i en udstrækning
af koordinat-datapunkter, der har en betydelig lighed med Danmarks
kontur. Det bestyrker hypotesen om, at disse koordinatfejl i rådata er
udtryk for, at der i forbindelse med registrering af koordinater hos
teleudbyder, er sket en ombytning af koordinaterne.
5.3.4.2
Mastekoordinater over tid i rådata
Det er fra et datakvalitetsperspektiv ligeledes belyst, om registreringer
vedrørende mastepositioner er konsistente i rådata over tid. Konkret er der
foretaget en stikprøvetest af konsistens i rådata for mastekoordinater i en
større provinsby i perioden. Der er i stikprøven identificeret afvigelser i
mastepositioner over tid på op til 200 meter.
41
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
2084910_0042.png
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
Afvigelser i denne størrelsesorden vil i de fleste tilfælde ikke have betydning
i lyset af de generelle usikkerheder, der er forbundet med geografisk
lokalisering ved brug af teledata. Navnlig i tættere bymæssig bebyggelse,
hvor celler generelt dækker et mindre område, kan selv mindre
forskydninger dog i specifikke situationer potentielt have betydning.
5.4
Introduktion til dimensioner i sammenligning af rådata og
konverteret data
Undersøgelsen belyser herefter, hvorvidt konverteringen af de rådata, der
tilsendes Rigspolitiets Telecenter fra teleudbyderne, introducerer fejl i
datakvaliteten. I det følgende gennemgås de kriterier, der vurderes i
undersøgelsen.
Nedenstående figur beskriver de dimensioner, der indgår i begrebet
datakvalitet. Deloitte anvender en sammensat definition af datakvalitet,
eftersom det i praksis, er muligt for data at indeholde flere typer af fejl.
Disse forskellige typer fejl identificeres ved hjælp af forskellige teknikker,
ligesom det ofte kræver forskellige tiltag at afhjælpe eller forhindre fejl i
data. Typerne af fejl, appliceret på historiske teledata, er gennemgået i det
følgende.
5.4.1
Konsistente data
Undersøger om data er formateret konsistent på tværs af tid, teleudbyder
og konvertering. Som det beskrives i afsnit 5.2.2, introducerer manglende
konsistens i data væsentlige risici i konverteringen og fortolkningen af data.
For konformitet testes konkret, hvor mange forskellige formater data
optræder i over dataværdikæden.
5.4.2
Komplette data
Undersøgelsen tester for det første, om data er komplette. Med komplette
menes, at alle obligatoriske felter skal være udfyldt, og alle poster skal
være til stede. Hvis der mangler aktiviteter (rækker) i et datasæt, uanset
om det er i rådata eller udsendte data, er data ikke komplette. For
komplethed testes konkret:
Antallet af rækker i modtagne og konverterede datasæt.
Testen belyser, om der er sket et datatab i konverteringen.
5.4.3
Korrekte data
Undersøgelsen tester for, om de data der er modtaget fra teleudbyderne, er
transformeret i overensstemmelse med Rigspolitiets dokumenterede
42
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
standard. Dermed testes, om de reelle data stemmer overens med de
forventede data.
Direkte sammenligning af dataindhold i poster.
Testen
belyser for alle dataposter, om der er fejl i de kolonner, hvor
dataindhold i rådata og konverteret data forventes at være
konformt, f.eks. vedrørende opkaldstype, startdato og tid, IMEI-
nummer, telefonnummer etc.
5.4.4
Sammenhængende data
Sammenhængen handler om, at data i ét felt er betinget af data i et andet
felt. Er det tilfældet, skal disse afhængigheder overholdes. Visse datafelters
’lovlige’
værdi er direkte afhængige af værdien af et andet felt. Eksempelvis
er der
’krav’
om, at en samtale har en udstrækning i tid, mens en sms ikke
spænder over en periode. Der kan også være regler for, hvordan data fra
forskellige tabeller bindes sammen, f.eks. skal en celle have en
adressekoordinat og en retning.
Hvis disse logikker ikke er overholdt skades datas sammenhæng. Konkret
testes følgende:
Direkte sammenligning af dataindhold i poster med opslag.
Testen belyser for alle dataposter, om der er fejl i de kolonner,
hvor dataindholdet afspejler et automatiseret opslag. F.eks. hvor
fokusnummeret hentes fra filnavnet i filen med rådata.
Direkte sammenligning af dataindhold i felter med
konverteret data.
Testen belyser for alle dataposter, om der er
fejl i de kolonner, hvor der er foretaget datatransformationer,
f.eks. om der er fejl i konverterede mastepositioner.
Sammenligning af afledte værdier.
Her sammenlignes f.eks.
om typen af teletjeneste (Voice, SMS, MMS, SMS Kvittering, osv.)
er korrekt udledt af de modtagne rådata.
5.5
Resultat af dataanalyse af rådata sammenholdt med
konverterede data
Der er gennemført en sammenligning af rådata, Rigspolitiets konvertering
af rådata og Deloittes uvildige konvertering af rådata, med henblik på at
identificere fejlkilder i konverteringen. Undersøgelsen er gennemført i
henhold til metoden beskrevet i afsnit 4.4.
Det bemærkes, at konverteret data består af tre separate rapporter, hhv.
en sessionsrapport, en samlerapport og en sumrapport. Det er samme data,
der ligger til grund for de tre rapporter. Der er en lille forskel i måden, de
tre rapporter laves på, hvilket i få tilfælde i en kortere periode har påvirket
samlerapporten, så der ikke har været overensstemmelse med
sessionsrapporten. Derfor gennemføres tests på disse to rapporter.
5.5.1
Antal rekvisitioner
Afsættet for sammenligningen er de rekvisitioner, hvor der findes både
rådata og konverteret data. I de tilfælde, hvor der alene foreligger rådata,
og det ikke har været muligt at identificere det samme data i konverteret
udgave, er det ikke muligt at belyse, om konverteringen er foretaget
korrekt, og dermed om der er fejlkilder i konverteringen.
43
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
2084910_0044.png
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
Det fremgår af tabellen nedenfor, at afsættet for sammenligningen er de
24.028 rekvisitioner, hvor der er identificeret både rådata og konverteret
data. Det udgør knap 58 pct. af de tilgængelige rekvisitioner for rådata. Af
disse er der 19.386, hvor der er reelt teledataindhold i filerne, svarende til
46 pct. Disse rekvisitioner vedrører 5.551 sager hvor der er anvendt
teledata, opgjort på baggrund af unikke journalnumre.
Rekvisitioner
Antal
Procent hvor
både rådata og
konverteret data
kan forefindes
41.842
24.245
24.028
-
57,9 pct.
57,4 pct.
Rådata
Konverteret data
-
Heraf hvor der findes både
rådata og konverteret data
Heraf hvor der findes både
rådata og konverteret data,
og er indhold
-
19.386
46,3 pct.
Det er vurderingen i Rigspolitiets Telecenter, at filer uden indhold skyldes,
at man tidligere har sendt rekvisitioner til samtlige teleudbydere, og at
disse returnerede tomme filer, såfremt de ikke havde registreringer på det
forespurgte nummer. Disse rådata og konverteret data er frasorteret i de
efterfølgende sammenligninger, der således tager afsæt i de 19.386
rekvisitioner, hvor der er både rådata og konverteret data
og
er indhold.
5.6
Overensstemmelse mellem antal rækker i rådata og
konverteret data
Det er belyst, om der på rækkeniveau er overensstemmelse mellem antal
rækker i Rigspolitiets konverterede data og Deloittes uvildige konvertering.
Dvs. hvorvidt der mangler rækker i det konverterede data, som er tilsendt
politikredsene mv., eller om der omvendt er flere rækker i konverteret data
end rådata. Analysen dækker de rådata og konverterede data, hvor der er
muligt at identificere hver række på en entydig måde (se 5.6.1.1). I
sammenligningen af antal rækker fokuseres der på den såkaldte
sessionsrapport i det konverterede data, da det er denne konvertering, der
skal indeholde det samlede rådata i konverteret format.
Sammenfattende kan det på baggrund af analysen af antal rækker i rådata
sammenholdt med konverterede data for sager, konkluderes, at Deloittes
undersøgelsen i væsentlighed bekræfter de resultater, som Rigspolitiets
interne undersøgelser og stikprøvekontroller har afdækket. Der er
identificeret rækketab i ca. 5,8 pct. af de undersøgte rekvisitioner, hvilket
er en lavere andel end Rigspolitiet har identificeret i deres interne
screening. Rækketabet påvirker 1.131 rekvisitioner i
undersøgelsesperioden.
5.6.1.1
Metode til analyse af antal rækker i rådata og
konverteret data
For at sammenligne to rækker i en tabel er det nødvendigt at kunne
identificere hver række på en entydig måde. Det gøres ved hjælp af en
såkaldt nøgle, der skal være unik for hver række. Vi anvender nøgler til at
44
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
2084910_0045.png
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
identificere objekter hver eneste dag ofte uden at reflektere over det:
nummerplader, CPR-numre og telefonnumre er alle eksempler på nøgler,
der har til formål at adskille objekter, som ellers ville være umulige
umiddelbart at skelne, f.eks. flere tilsyneladende ens biler (af samme
mærke, farve, årgang og model).
Hvis der ikke findes en naturlig nøgle må man, for at sammenligne data
konstruere en sammensat nøgle. Det vil sige, at kombinationen af flere
felter tilsammen kan anvendes til at identificere en række som unik. I
tilfældet med historiske teledata anvendes en sammensat nøgle til at
identificere og koble en række i rådata med en række i de konverterede
data. Det er nødvendigt, fordi der historisk ikke er blevet medsendt en
nøgle for hver række historisk teledata fra teleudbyderne, ligesom
Rigspolitiets Telecenter ikke har defineret en nøgle ved modtagelse af
rådata.
Betingelsen for at et felt kan bruges i en sammensat nøgler er, at feltet
altid indeholder data og aldrig ændrer indhold. Hvis det ikke er tilfældet,
kan nøglerne ikke sammenlignes. I forhold til teledata begrænser det
antallet af kandidater sig til fire felter: DatoTid, Liid
1
, rekvisitionsnummer
og teleudbyder. ’DatoTid’ identificerer dato og tidspunktet for anvendelsen
af en telecelle med en præcision på et sekund. Imidlertid er teleudbyderen,
rekvisitionen og Liid konstant for hver fil. Det betyder, at for hver række,
der er modtaget fra en given teleudbyder, er det reelt set kun dato og
tidspunktet, der kan anvendes til at differentiere mellem rækkerne.
Oftest er det tilstrækkeligt, men i to tilfælde er det ikke:
Hvis en bruger anvender sin mobil til to forskellige tjenester
samtidig, kan dato og tidpunkt for de to aktiviteter overlappe,
hvorfor den sammensatte nøgle ikke længere er unik.
Hvis der foretages et mastesug, hvor potentielt hundreder af
brugere anvender en teleudbyders mast samtidig, vil der ofte
forekomme flere aktiviteter inden for samme sekund.
I begge disse tilfælde er det ikke muligt entydigt at sammenligne rådata og
konverterede data række for række. En maskinel sammenligning vil
resultere i, at alle kombinationer af unikke nøgler sammenlignes, hvilket vil
resultere i en eksponentiel mængde af
’falske’
fejl. Derfor er undersøgelsen
begrænset til de 48.713.348 (48,7 mio.) rækker, der kan identificeres ved
hjælp af den sammensatte nøgle. Dette er ud af et antal på cirka 297
millioner rækker. De rækker, hvor det ikke er muligt at identificere en unik
nøgle, er langt overvejende rækker fra mastesug, hvilket skal ses i lyset af
forklaringen ovenfor.
5.6.1.2
Resultater af analyse af rækketab
Der er i sammenligningen af rådata og konverterede data identificeret
18.047 unikke rekvisitioner, hvor der er overensstemmelse i antallet af
rækker og 1.339 unikke rekvisitioner, hvor der ikke er overensstemmelse,
jf. nedenstående tabel. De 1.131 rekvisitioner, hvor der er identificeret
rækketab, udgør ca. 5,8 pct. af det samlede antal rekvisitioner med match
mellem rådata og konverteret data.
1
Lawful Interception Identifier, svarende til indgrebets kendelse.
45
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
2084910_0046.png
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
Antal rækker
(records)
Antal unikke
rekvisitioner med
overensstemmelse
18.047
N/A
Antal unikke
rekvisitioner uden
overensstemmelse
1.339
1.131
Total antal
Heraf flere rækker i
rådata end konverteret
data (sessionsrapport)
Heraf færre rækker i
rådata end konverteret
data (sessionsrapport)
N/A
208
Det ses, at rekvisitioner med uoverensstemmelse i antallet af rækker
fordeler sig over 1.131 rekvisitioner, hvor der er identificeret manglende
rækker i konverteret data, og 208 rekvisitioner hvor der er identificeret
flere rækker i konverteret data i forhold til rådata. Færre rækker i
konverteret data end rådata er et udtryk for et datatab, mens et højere
antal rækker i konverteret data sandsynligvis vil være et udtryk for en
dublering i forbindelse med konverteringen. Det er datatabet, som kan have
betydning for straffesagen, hvorfor datatab belyses yderligere.
Af figuren nedenfor fremgår antallet af rekvisitioner per år, hvor der er flere
rækker i rådata end i konverteret data (sessionsrapport), og hvor der altså
er sket et rækketab i forbindelse med konverteringen af rådata. Det
fremgår, at divergensen er koncentreret i særligt 2016, hvor der er
identificeret 361 rekvisitioner med rækketab. Herudover er der særligt
identificeret rækketab i 2012-2013 samt i 2015 og 2017. Sættes antallet af
rekvisitioner med rækketab i forhold til det samlede antal rekvisitioner per
år fremgår det, at der procentuelt har været størst rækketab i 2012, og der
generelt over tid er sket en reduktion i procentandelen af rekvisitioner, der
er påvirket af rækketab.
År
Antal rekvisitioner
med flere rækker i
rådata end konverteret
data (sessionsrapport)
8
99
131
361
108
45
143
169
67
1.131
Total antal
rekvisitioner per
år
Procent
rekvisitioner
uden rækketab
per år
99,2
97,5
96,7
84,4
93,6
87,9
85,0
79,3
85,6
94,2
2019
2018
2017
2016
2015
2014
2013
2012
2011
Total
2.668
4.678
4.122
2.550
1.707
1.385
961
823
492
19.386
46
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
2084910_0047.png
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
Rækketabet påvirker samlet set 1.131 rekvisitioner i undersøgelsesperioden
svarende 4,5 mio. tabte rækker. Rækketabet påvirker overvejende
rekvisitioner vedrørende historiske masteoplysninger (858 rekvisitioner),
mens der i mindre omfang er tale om rekvisitioner vedrørende mastesug
(273 rekvisitioner). Opgøres rækketabet på antal tabte rækker kan de 1,5
mio. rækker henføres til mastesug, mens de 3 mio. rækker kan henføres til
historiske teleoplysninger. Mastesug anvendes overvejende i forbindelse
med efterforskning af sager, mens teleoplysninger i højere grad også
anvendes i forbindelse med anklagemyndighedens forelæggelse af sager for
retten.
Det øgede rækketab i 2016 skyldes bl.a. en af Rigspolitiet identificeret fejl i
et delsystem, hvor en timerfunktion betød at den konverterede fil blev
afsendt uden fuldstændighedskontrol. Hvis konverteringen tog mere end 60
minutter, hvilket kan forekomme ved mastesug, blev filen afsendt inden
den var fuldt indlæst. Timerfunktionen er per 8. marts 2019 ikke længere i
drift. Der er i 2019 identificeret 8 rekvisitioner med rækketab, hvoraf 7
rekvisitioner har et rækketab på over 100 rækker. Af disse rekvisitioner
ligger 6 før 8. marts 2019, mens de to resterende ligger i hhv. april og juni
2019. De to berørte rekvisitioner efter 8. marts 2019 blev identificeret i
politikredsenes interne manuelle kvalitetskontrol. For de 8 rekvisitioner er
gældende, at 7 angår historiske teleoplysninger, mens én angår mastesug.
Rekvisitioner med flere rækker i rådata end i konverteret data er nedbrudt
yderligere ift. rækketabets størrelse, jf. nedenstående tabel. Analysen tager
udgangspunkt i rækker, hvor der er en gyldig dato på rækken. Det skyldes,
at visse af de 30 dataformater inkluderer et antal tomme linjer under
kolonneoverskrifterne. Disse rækker har ikke betydning og indgår derfor
ikke i oversigten.
Det ses, at der i 142 tilfælde, svarende til 13 pct., er tale om en divergens
på én række, i 261 tilfælde mangler 2-10 rækker (23 pct.), i 275 tilfælde
mangler 11-100 rækker (24 pct.), mens der i 453 tilfælde er identificeret
konverterede datasæt, der mangler mere end 100 rækker ift. konverteret
data (40 pct.). Omfanget af rækketab skal ses i lyset af antallet af rækker i
en rekvisition. Det gennemsnitlige antal rækker er til sammenligning ca.
3.900 rækker, mens medianen er ca. 400 rækker (høje rækkeantal i
mastesug trækker gennemsnittet op). Der ses samtidig en meget betydelig
variation i antallet af rækker i en rekvisition.
Omfang af rækketab
(records)
Antal unikke
rekvisitioner med
flere rækker i
rådata end
konverteret data
1.131
142
261
275
453
Procent af
rekvisitioner med
flere rækker i rådata
end konverteret data
Total antal
Rækketab på 1 række
Rækketab på 2-10 rækker
Rækketab på 11-100 rækker
Rækketab på >100 rækker
100
13
23
24
40
Telecenteret har tidligere gennemført en screening af sager fra 2018 for at
belyse tab af rækker i konverteringen. Denne undersøgelse har identificeret
knap 9 pct. sager med en uoverensstemmelse mellem antal rækker i rådata
47
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
2084910_0048.png
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
og konverteret data. Det udgør en højere andel af afvigelser end de 5,8 pct.
rekvisitioner med rækketab, der identificeres af Deloitte for perioden 2011-
2019.
I tabellen nedenfor er nedbrydningen af rækketabenes størrelse ligeledes
fordelt per år i undersøgelsens periode. Det fremgår, at rækketab
overvejende er koncentreret i 2016 (361 rekvisitioner med rækketab). De
største rækketab (rækketab >100 rækker) er koncentreret i perioden 2016-
2018 med hhv. 109, 70 og 77 rekvisitioner med rækketab over 100 rækker.
2011
Total antal
Rækketab på
1 række
Rækketab på
2-10 rækker
Rækketab på
11-100
rækker
Rækketab på
>100 rækker
67
5
2012
169
18
2013
143
23
2014
45
7
2015
108
12
2016
361
61
2017
131
9
2018
99
7
2019
8
0
17
34
49
6
16
105
28
5
1
25
52
39
11
28
86
24
10
0
20
65
32
21
52
109
70
77
7
Fejlkilden vedrørende manglende rækker i konverteret data er tidligere
identificeret af Rigspolitiet, jf. ovenstående, herunder på baggrund af
henvendelse fra udvalgte politikredse i november 2018 og februar 2019.
Rigspolitiet vurderer, at en række forhold kan have bidraget hertil:
Manglende konvertering af data vedrørende
såkaldte ’særlige
tjenester’, herunder bl.a. viderestilling af opkald. Dette er en
datatype, som udelukkende leveres af en enkelt teleudbyder. I en
periode fra 2016-2018 oplyser Rigspolitiets Telecenter, at
konverteringen ikke har taget højde for denne datatype, hvorfor der
er opstået rækketab i forbindelse hermed. Ovenstående analyse
understøtter denne årsagsforklaring, idet rækketab forekommer
hyppigst netop hos denne udbyder.
En sammensat it-systemfejl, som vurderes at bestå i en
kombination af en timer-funktion til udsendelse af filer (omtalt
ovenfor), som kan have medført udsendelse af ukomplette filer,
samt en opdatering i it-systemet, der har medført at sektioner af
filer er blevet sprunget over i konverteringen.
Det bemærkes, at den af Rigspolitiet identificerede fejl, hvor konverteret
data er blevet afsendt til politikredse mv. inden alle rækker har været
konverteret, på grund af en timer-funktion for afsendelse, ikke kan belyses
fuldstændigt på baggrund af den anvendte analysemetode. Såfremt kredse
mv. efterfølgende er blevet tilsendt den fuldt konverterede fil, vil denne
være indgået i analysens datagrundlag og efterfølgende sammenligning
desuagtet, at kreds mv. ikke nødvendigvis faktisk har anvendt den fuldt
konverterede fil i efterforskningen.
48
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
5.7
Sammenligning af
dataindhold
i rådata og konverteret data i
sager med brug af historiske teleoplysninger
Dette afsnit sammenligner
dataindholdet
i de rekvisitioner, hvor der både
findes rådata og konverteret data. Sammenligningen er foretaget på niveau
af det enkelte felt i den enkelte række, som sammenholdes på tværs af
rådata og konverteret data. Dermed er analysen baseret på de rækker, som
der kan matches på tværs af de to datasæt, hvilket udgør ca. 48,7 mio.
rækker.
I afsnittet er behandlet en datamængde svarende til 5.551 journalnumre
(sager). Det er gældende for alle identificerede afvigelser mellem rådata og
konverteret data, at det på baggrund af undersøgelsens metode er muligt
at spore uoverensstemmelser i konverteringen ned på niveau af den enkelte
rekvisition og sag. Disse oplysninger stilles til rådighed for politiet i
forlængelse af undersøgelsen og vil kunne anvendes fremadrettet af
politikredse mv.
Samlet set identificerer undersøgelsen en række konverteringsfejl på
feltniveau, hvor der i perioden 2011-2019 er sket en række forskelligartede
konverteringsfejl, som optræder i varierende omfang. Der er identificeret et
meget begrænset antal konverteringsfejl vedrørende f.eks. celleretning
samt A- og B-numre, mens der f.eks. er identificeret et højere antal
uoverensstemmelser for bl.a. tjenestetype. Ses der på antallet af rækker
med uoverensstemmelse mellem rådata og konverteret data som andel af
det totale antal rækker, fremgår det, at der overvejende er tale om meget
små andele, mens det alene er for varighed og IMEI-numre at
konverteringsfejl påvirker en større andel af de analyserede rækker. Der er
i al væsentlighed tale om resultater, der flugter med de fund, som
Rigspolitiets Telecenter har identificeret i interne undersøgelser og
stikprøvekontrollen og generelt i lavere frekvenser for perioden 2011-2019
end foreløbigt identificeret af Rigspolitiet for en kortere periode (2018).
5.7.1
Sammenligning af dataindhold
Sammenligningen af dataindhold belyser overensstemmelsen mellem
indholdet på feltniveau i matchende rækker. Nedenfor fremgår resultatet af
en felt-til-felt sammenligningen mellem konverteret data og rådata i form af
antal rekvisitioner
uden
overensstemmelse for centrale felter. Hertil fremgår
antallet af rækker uden overensstemmelse som en andel af det totale antal
rækker i feltsammenligningen.
Det fremgår, at der i varierende grad er identificeret uoverensstemmelser
på feltniveau, og disse gennemgås per felt nedenfor. Det ses, at der er
betydelig forskel på forekomsten af konverteringsfejl målt som antal rækker
påvirket af en given fejl i lyset af det totale antal analyserede rækker (48,7
mio. rækker i alt i de i alt 19.386 rekvisitioner med både rådata og
konverterede data med indhold). Forekomsten varierer fra at påvirke
opkaldets varighed i 33 pct. af rækkerne til betydeligt lavere procentsatser
for f.eks. mastekoordinater. Tilsvarende varierer betydningen af en
konverteringsfejl afhængig af feltets indhold og fejlens karakter. En meget
betydelig andel af de identificerede konverteringsfejl vurderes uden praktisk
betydning, mens andre kan have betydning afhængig af situationen.
Oversigten over konverteringsfejl i tabellen herunder, skal derfor ikke læses
alene, men ses i kontekst af forklaringerne i de efterfølgende afsnit.
49
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
2084910_0050.png
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
I gennemgangen nedenfor er konverteringsfejlenes potentielle betydning
kommenteret baseret på et analytisk perspektiv. Deloitte har ikke belyst
betydningen af de identificerede konverteringsfejl i et strafferetligt
perspektiv. Undersøgelsens fund, herunder koblingen af specifikke
konverteringsfejl til rekvisitionsnumre og dermed sager (opgjort som
journalnumre), stilles til rådighed for politiet i forlængelse af undersøgelsen
og vil kunne anvendes fremadrettet af politi og anklagemyndighed.
Feltindhold
Rækker uden overensstemmelse
som pct. af total rækker i
feltsammenligning
2,0
33,3
0,0
0,0
0,0
1,5
1,2
0,3
Tjenestetype
Varighed
A-nummer
B-nummer
C-nummer
Startmast
-
-
Heraf koordinat
Heraf
celleretning
Slutmast
-
-
Heraf koordinat
Heraf
celleretning
0,7
0,7
0,0
IMEI
Fokus ABC
19,4
6,9
I det følgende gennemgås afvigelser i forhold til de enkelte felters indhold.
Det skal bemærkes, at flere af afvigelserne på de enkelte felter kan
optræde på samme rekvisition. Derfor er det ikke muligt at addere de
nedenfor nævnte afvigelser i forhold til at afgøre hvor mange rekvisitioner
som er påvirket af konverteringsfejl.
5.7.1.1
Sammenligning af dataindhold
–
tjenestetype
Tjenestetypen er et felt der angiver, om en række indeholder aktivitet
vedrørende tale, sms eller internettjenester. Der er identificeret 8.037
rekvisitioner, hvor der en afvigelse mellem opkaldstype af en aktivitet i
rådata og konverteret data. Samlet set er der tale om 2 pct. af de i cirka
48,7 millioner rækker, der er sammenlignet række for række.
Flere af konverteringsfejlene har mere karakter af simplificeringer og
opsummeringer end af meningsforstyrrende fejl. Teleudbyderne
differentierer deres tjenestetyper i langt højere grad end en efterforskning
typisk vil behøve, hvorfor
’SMS
Kvittering’ typisk vil blive oversat til
’SMS’,
hvilket vil fremstå som en fejl ved en direkte sammenligning. Dette er
50
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
dokumenteret og er gjort med overlæg. Dertil kommer, at flere af
teleudbyderne ikke eksplicit oplyser, hvilken tjenestetype en given aktivitet
hører under. Det er information der skal afledes ved hjælp af en
forretningsregel, der skal fortolke teleudbydernes interne produktkode.
Denne afkodning er uhyre følsom for ændringer i produktkoder, tegntabeller
og generel formatering af de felter, der eksporteres til Rigspolitiet.
Specielt er der en diskrepans mellem observationerne af antallet af rækker
med tjenestetypen opkald (voice) og tjenestetypen viderestilling på 3.890
rekvisitioner. Af disse afvigelser mellem rådata og konverteret data udgøres
størstedelen
–
1.354 rekvisitioner
–
af en konverteringsfejl, hvor droppet
kald bliver til opkald (droppet kald er en betegnelse for når et opkald tabes
af netværket). I tillæg er der identificeret en række andre konverteringsfejl,
hvor der ligeledes sker en ændring af en tjenestetype til en beslægtet
tjenestetype. Hertil er der identificeret et mindre antal rekvisitioner, hvor
rådata ikke har indhold i feltet tjenestetype, men hvor der i konverteret
data fremgår en tjenestetype.
Rigspolitiet har ligeledes identificeret en række konverteringsfejl af denne
type, herunder at opkaldsforsøg ændres til opkald, alarmopkald ændres til
opkald, sms ændres til opkald, hvis aktivitet er foregået i udlandet,
droppede opkald eller anden aktivitet ændres til opkald, sms kvittering
ændres til sms, droppet sms ændres til sms og viderestilling ændret til
opkald. Deloittes undersøgelse bekræfter således i al væsentlighed de fund,
som er gjort i Rigspolitiets egne foreløbige undersøgelser, samt identificerer
yderligere variationer af ændringer i tjenestetype.
Fælles for disse fejl omkring skrift i tjenestetype er, at de ofte vil være af
mindre eller ingen betydning, herunder fordi de øvrige oplysninger typisk
fremgår korrekt af den enkelte række. Hvor opkaldsforsøg eller droppet
kald ændres til opkald, vil det fremstå som om, at en enhed har været i
kontakt med en anden enhed, selvom dette forsøg på kommunikation
mislykkedes. I disse tilfælde vil det imidlertid kunne udledes af feltet
varighed, at der ikke har fundet et faktisk opkald sted, da et opkaldsforsøg
vil have en varighed på nul. Denne fejl vurderes derfor ikke umiddelbart at
have praktisk betydning.
5.7.1.2
Sammenligning af dataindhold
–
varighed
Varighed angiver, hvor lang tid kommunikation mellem to enheder har
varet ved. Ikke alle tjenestetyper har en varighed, herunder sms, ligesom
varighed ved internettjenester er behæftet med usikkerhed.
Der er for varighed identificeret 4.869 rekvisitioner, hvor der er en afvigelse
mellem varigheden af en aktivitet i rådata og konverteret data. Det er en
hyppigt forekommende fejl, som er identificeret i 33 pct. af rækkerne i
feltsammenligningen. Generelt er der langt overvejende
–
i 96 pct. af
tilfældene
–
tale om konverteringsfejl på rekvisitioner af tjenestetypen
internet, konkret 4.698 rekvisitioner med afvigelser. Dette er en kendt
afvigelse, der skyldes at der siden 2016 fejlagtigt ikke er registreret tid på
tjenestetypen internet. Hertil er der identificeret 157 afvigelser i varighed
på opkald, samt et meget begrænset antal afvigelser på en række andre
tjenestetyper.
Rigspolitiet har ligeledes identificeret konverteringsfejlen vedrørende
varighed for internet, ligesom der er set eksempler på, at varighed er
forskellig på timeniveau, så der er lagt en eller flere hele timer til en
aktivitets varighed.
51
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
Man skal generelt være varsom med at tillægge varigheden på
internetsessioner værdi. Det skyldes, at en internetsession kan fortsætte
selv om enheden ikke aktivt benyttes af brugeren. At der for en enhed er
registreret en internetsession på f.eks. 3.600 sekunder behøver derfor ikke
betyde, at enheden har været på internettet i alle 3.600 sekunder. Det kan
også være et udtryk for en internetsession der er startet op, anvendt
kortvarigt og ikke lukket ned igen.
Er der tale om fejlkonvertering af varigheden af en telefonsamtale, kan det
ikke udelukkes, at det kan have betydning. Fejlkonverteringen ændrer dog
ikke ved de øvrige felters rigtighed, herunder at to enheder har
kommunikeret med hinanden. Derfor vil konverteringsfejlen alene have
betydning, såfremt selve længden af en kontakt mellem to enheder
tillægges betydning.
5.7.1.3
Sammenligning af dataindhold
–
A-nummer
A-nummeret er en betegnelse for det telefonnummer, der har foretaget et
opkald, sendt en besked eller tilgået internettet. Der er identificeret 213
rekvisitioner, hvor der er en uoverensstemmelse mellem et numerisk A-
nummer i rådata og konverteret data. I lyset af antallet af analyserede
rækker er der tale om en type fejlkonvertering med en ekstremt sjælden
forekomst (under 0,0 pct. af de analyserede rækker).
Konverteringsfejl vedrørende A-nummer består i en række forskelle, der
umiddelbart er svært kategoriserbare. Herunder er der identificeret en
konverteringsfejl, hvor A-numre bliver afrundet, hvis det har mange cifre.
Afrundingen af A-numre er ligeledes identificeret af Rigspolitiet. Der er tale
om numre bestående af mere end 15 cifre. Et telefonnummer kan imidlertid
ikke være mere end 15 cifre. Såfremt det er tilfældet, vil der altså ikke
være tale om et gyldigt telefonnummer. I de få tilfælde, hvor
konverteringen har resulteret i et manglende A-nummer vil det være
åbenlyst, at der mangler data, idet kommunikation forudsætter en
initierende part. Det vil i disse tilfælde være muligt at finde det manglende
A-nummer i rådata.
5.7.1.4
Sammenligning af dataindhold
–
B-nummer
B-nummeret er en betegnelse for det telefonnummer, der har modtaget et
opkald, modtaget en besked eller tilgået internettet. Der er her identificeret
451 rekvisitioner, hvor der er en uoverensstemmelse mellem B-nummer i
rådata og konverteret data.
Herunder er der identificeret en konverteringsfejl, hvor B-nummeret har
fået fjernet foranstillede nuller eller hvis nummeret er blevet skrevet i
videnskabelig notation. Denne konverteringsfejl i B-nummeret medfører, at
der har været angivet et ukorrekt nummer på den ene part i
kommunikation mellem to enheder.
Hertil er der identificeret 49 tilfælde, hvor B-nummeret er tabt i forbindelse
med konverteringen. I disse tilfælde vil det ligeledes være åbenlyst, at der
mangler data, idet kommunikation forudsætter en modtagende part. Det vil
i disse tilfælde være muligt at finde det manglende B-nummer i rådata.
5.7.1.5
Sammenligning af dataindhold
–
C-nummer
C-nummeret er en betegnelse for det telefonnummer, der eventuelt er
viderestillet til. Der er her identificeret 510 rekvisitioner, hvor der er en
uoverensstemmelse mellem C-nummer i rådata og konverteret data.
52
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
Konverteringsfejl vedrørende C-nummer består i en række forskelle, der
umiddelbart er svært kategoriserbare. Der er identificeret tre tilfælde, hvor
C-nummeret er tabt i forbindelse med konverteringen.
Hvor et C-nummer i konverteringen er forvansket, vil det, afhængig af at
der af konverteret data fremgår et meningsfuldt nummer, kunne fremstå
som om, at en given enhed har viderestillet til en anden enhed, end det
faktisk har været tilfældet. I de tre tilfælde, hvor C-nummeret er tabt, vil
der være en enhed, som ikke er blevet sat i forbindelse med
kommunikation, som den reelt har taget del i.
5.7.1.6
Sammenligning af dataindhold
–
startmast
Startmasten angiver den mast, som en given enhed opnår forbindelse til
ved initiering af kommunikation. Hver mast er identificeret med en
koordinat, angivet i et koordinatsystem. En enhed kommunikerer med
mobilnetværket via celler, jf. rapportens sektion 3. En celle har typisk en
dækningsvinkel på 120 grader og peger i en bestemt retning. Ved initiering
af kommunikation registreres koordinaterne på den anvendte mast og
cellens retning.
Der er identificeret 586 rekvisitioner, hvor der
enten
er sket en fejl i
konverteringen af koordinater eller celleretning på startmasten. Heraf er der
identificeret 461 fejlkonverteringer af koordinat på startmasten og 156
rekvisitioner med fejl i konverteringen af celleretning. Et mindre antal
rekvisitioner indeholder fejl af begge typer, hvorfor summen af de to
fejltyper summerer til mere end 586.
Fejl i koordinater og celleretning ændrer ikke ved, at en enhed er blevet
registreret på en given celle, hvilket inden for de usikkerheder, der er
beskrevet i sektion 6, giver en indikation af enhedens lokalisering. En fejl i
celleretning kan dog potentielt have medført, at enhedens placering i
cellens dækningsområde er blevet fejlfortolket, hvilket kan have en
betydning. Størrelsen på cellers dækningsområde kan variere betydeligt.
Hvor en enhed opnår forbindelse til en celle med et stort dækningsområde
(f.eks. på landet, hvor der er længere mellem master), kan fejlen potentielt
have større betydning, end i byer, hvor afstanden mellem masterne er
kortere.
Afsnit 5.7.2 indeholder en detaljeret gennemgang af konverteringsfejl
vedrørende mastekoordinater, der ligeledes er en af Rigspolitiet kendt fejl.
5.7.1.7
Sammenligning af dataindhold
–
slutmast
Slutmasten angiver den mast, som en given enhed har forbindelse til ved
afslutning af kommunikation. Det er ikke alle tjenestetyper, der genererer
en registrering af en slutmast, herunder sms. Der er identificeret 412
rekvisitioner, hvor der enten er sket en fejl i konverteringen af koordinater
eller celleretning på slutmasten. Af disse er 385 rekvisitioner omfattet af en
konverteringsfejl vedrørende mastekoordinat, mens 26 er omfattet af en
konverteringsfejl vedrørende celleretning. Et mindre antal rekvisitioner
indeholder fejl af begge typer, hvorfor summen af de to fejltyper summerer
til mere end 412.
Afsnit 5.7.2 indeholder jf. ovenstående en detaljeret gennemgang af
konverteringsfejl vedrørende mastekoordinater, mens fejl i konvertering af
celleretning behandles i foregående afsnit.
53
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
5.7.1.8
Sammenligning af dataindhold
–
IMEI-nummer
En mobilenhed har en unik identifikationskode, der kaldes IMEI. Der er her
identificeret 2.043 rekvisitioner, hvor der er en uoverensstemmelse mellem
IMEI-nummer i rådata og konverteret data. Der er tale om en
fejlkonvertering, der er forekommende i ca. 19,4 pct. af det samlede antal
analyserede rækker.
Der er identificeret en række fejl vedrørende IMEI-numre, herunder tab af
IMEI-numre i konverteringen, visning af IMEI-numre i forskelligt format og
en fejl, hvor de sidste to tal i IMEI-nummeret afrundes til hele nærmeste
tier, uden at der dog tabes cifre. Der er herunder identificeret et antal
rekvisitioner med tab af IMEI-nummer og 1.792 rekvisitioner hvor IMEI-
nummeret afrundes. Tab af IMEI ses typisk i forbindelse med tjenestetypen
internet.
Fejlformatering og tab af IMEI-numre betyder, at nummeret ikke er
umiddelbart tilgængeligt for efterforskeren i en given sag. I disse tilfælde vil
IMEI-nummeret dog kunne findes ved at konsultere rådata. Disse
konverteringsfejl vurderes derfor ikke umiddelbart at have praktisk
betydning.
Afrunding af IMEI-numre er som nævnt forekommende i 1.792
rekvisitioner. Denne konverteringsfejl kan have betydning, idet IMEI-numre
anvendes til at identificere enheder ved indhentning af historiske
teleoplysninger. Fejlen kan derfor betyde, at en anden enhed end den
faktiske involverede inddrages i en given sag. Nærmere analyse viser dog,
at ca. 99 pct. af de berørte IMEI-numre på rækkeniveau har 16 cifre,
hvorfor afrundingen berører ciffer nummer 15 og 16. Det vil sige, at ca. 1
pct. vedrører det 14. ciffer, dvs. anslået 18 rekvisitioner. I det begrænsede
antal rekvisitioner, hvor afrundingen kan have påvirket de 14 anvendte
cifre, kan fejlen have medført, at en anden enhed end den faktisk
involverede inddrages i en sag, f.eks. i forlængelse af et mastesug.
Det bemærkes, at Rigspolitiet ligeledes har identificeret fejl vedrørende
afrunding og tab af IMEI-numre i interne stikprøvekontroller.
5.7.1.9
Sammenligning af indhold - FokusABC
FokusABC angiver, hvorvidt det er A-, B- eller C-nummer, der udgør fokus
for et indgreb i meddelelseshemmeligheden (kaldet fokusnummer). Der er
identificeret 1.411 rekvisitioner, hvor der er fejl i Fokus ABC. Der er tale om
en fejlkonvertering, der er forekommende i ca. 6,9 pct. af det samlede antal
analyserede rækker.
Fejlkonverteringer vedrørende FokusABC ses hyppigst forekommende ved
tjenestetypen internet (855 rekvisitioner). Generelt er der tale om en
konverteringsfejl, der vurderes at være af mindre betydning. Det skyldes,
at efterforskeren, der rekvirerer historiske teledata, selv vil være bekendt
med, hvilken enhed, der udgør fokus for et indgreb i
meddelelseshemmeligheden. I den forstand kan FokusABC anskues som en
ekstra ’service’ til brugeren af det historiske teledata.
5.7.2
Analyse af konvertering af mastepositioner
Analysen belyser for alle rekvisitioner, hvor der er et match mellem rækker
i rådata og konverteret data, om der er fejl i de kolonner, hvor der er
foretaget en indholdsmæssig konvertering af data (jf. trin 6 i afsnit 4.4.),
konkret om der er fejl i konverterede mastepositioner. Data konverteres af
Rigspolitiets Telecenter for at sikre, at teleoplysningerne fremstår ensartede
54
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
2084910_0055.png
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
og genkendelige under efterforskningen og i forbindelse med en eventuel
efterfølgende fremlæggelse af teleoplysningerne i retten. Behovet for
konvertering og ensretning af data skyldes, at politiet modtager data fra
teleudbyderne i forskellige formater.
Analysen viser jf. ovenstående afsnit, at der i perioden 2011-2019 er sket
forskydninger af mastekoordinater i forbindelse med i Rigspolitiets
Telecenters konvertering af mastepositioner. Konkret er der identificeret
461 rekvisitioner med fejlkonvertering af koordinater på startmast og 385
rekvisitioner med fejlkonvertering af slutmast. Den langt overvejende del af
disse forskydninger udgøres af en konverteringsfejl, hvor mastekoordinater
er forskudt med ca. 222 meter. Hertil er der identificeret et mindre antal
rekvisitioner med forskydninger af mastekoordinater på ca. 100 meter.
Afvigelser i denne størrelsesorden vil i de fleste tilfælde ikke have betydning
i lyset af de generelle usikkerheder, der er forbundet med geografisk
lokalisering ved brug af teledata. Navnlig i tættere bymæssig bebyggelse,
hvor celler generelt dækker et mindre område, kan selv mindre
forskydninger dog i specifikke situationer potentielt have betydning.
Hertil er der identificeret et begrænset antal rekvisitioner med meget store
afvigelser. Disse afvigelser vurderes at have et omfang, hvor det vil være
helt åbenlyst for brugerne af historiske teledata i politikredse mv., at der er
tale om en fejl.
5.7.2.1
Forskydning af mastepositioner
Rigspolitiets konvertering af historiske teledata indebærer, at
mastepositioner fra teleudbyderne konverteres til et ensartet format.
Teleudbyderne anvender to forskellige koordinatsystemer, og politiet
konverterer mastekoordinater til et tredje system. Da rådata og konverteret
data derfor
forventes
at være forskelligt (da det afspejler forskellige
koordinatsystemer), sammenlignes i stedet Rigspolitiets Telecenters og
Deloittes konvertering af mastekoordinater. Det gør det muligt at
identificere, om der er sket fejlkonverteringer af mastekoordinator.
Det fremgår af tabellen nedenfor, at der er identificeret 461 og 385
rekvisitioner med uoverensstemmelse i konverteringen af
mastekoordinaterne for hhv. start- og slutmast. Det ses, at der er færre
fejlkonverteringer på slutmaster end startmaster. Det skal ses i lyset af at
visse tjenestetyper (mms og internet) kun registreres på startmast, hvorfor
der generelt er flere koordinater på startmaster end slutmaster i de
analyserede rekvisitioner.
Mastekoordinater
Antal unikke rekvisitioner uden
overensstemmelse
461
385
Koordinat startmast
Koordinat slutmast
De 461 og 385 rekvisitioner med konverteringsfejl på hhv. start- og
slutmast dækker over et antal fejlbehæftede rækker. Det fremgår af
tabellen nedenfor, at der er identificeret 589.705 og 345.517 unikke rækker
med uoverensstemmelser i mastekoordinaterne for hhv. start- og slutmast
mellem Rigspolitiets Telecenters og Deloittes konvertering. Dette udgør
hhv. 1,2 pct. og 0,7 pct. af det totale antal rækker i feltsammenligningen.
55
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
2084910_0056.png
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
Mastekoordinater
Antal unikke rækker uden
overensstemmelse
589.705*)
345.517*)
Koordinat start mast
Koordinat slut mast
*) En umiddelbar analyse af disse tal viser, at de reelle forskelle
sandsynligvis er betydeligt lavere. Tallene oven for er et konservativt
estimat, der afspejler et forsigtighedsprincip. Forventeligt ligger de reelle
forskelle på under 10 pct. af tallene i tabellen ovenfor. Det vil sige, at
tallene forventes at ligge under 85.000 af de 48,7 millioner rækker, der
indeholder over 225 millioner positioner svarende til under 0,04 pct.
uoverensstemmelser.
Tallene i tabellerne nedenfor er afledt af disse højt satte værdier.
Rekvisitioner med en fejl eller forskydning af mastekoordinater på hhv.
start- og slutmast i forbindelse med konverteringen, er nedbrudt på
størrelsen af afvigelsen i nedenstående tabel. Denne fremstilling indebærer
en omregning fra koordinater til geografisk placering. Konkret fremgår det
af tabellen, hvor mange unikke rækker, der er identificeret med en given
forskydning, målt i antal meter.
Tabellen nedenfor viser et yderligere nedbrud af de 461 rekvisitioner med
forskydninger af startmastens position som følge af konverteringsfejl. Det
fremgår af tabellen at de identificerede konverteringsfejl langt overvejende
leder til en forskydning af mastepositioner på ca. 100 eller ca. 220 meter.
Den enkelte rekvisition kan indeholde flere fejlkonverterede rækker (da den
indeholder flere rækker), hvorfor tabellen summer til mere end 461
fejlbehæftede rekvisitioner. Set i lyset af det samlede antal rækker, der
indgår i analysen, er der samlet set identificeret fejlkonvertering af
startmasten på 1,2 pct. af de analyserede rækker.
Antal meters
forskydning af
startmast
Antal rekvisitioner, der
indeholder forskydning i
den pågældende
størrelsesorden *)
14
1
147
194
112
1
114
Antal rækker med
forskydning *)
1 meter
80-89 meter
90-99 meter
100-109 meter
220-223 meter
13.514 meter
>1.000.000 meter
95
19
194.876
178.907
170.683
4
45.121
*) Jævnfør ovenstående er tallene i tabellen et konservativt estimat der
med meget stor sandsynlighed er væsentlig lavere. Tallet afspejler et
56
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
2084910_0057.png
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
forsigtighedsprincip. Forventeligt ligger de reelle forskelle på væsentligt
under værdierne i tabellen ovenfor.
Tabellen nedenfor viser et lignende nedbrud af de 412 rekvisitioner, hvor
der er identificeret forskydninger af mastkoordinater for slutmasten. Den
enkelte rekvisition kan indeholde flere fejlkonverterede rækker (da den
indeholder flere rækker), hvorfor tabellen summer til mere end 412
fejlbehæftede rekvisitioner. Det fremgår igen, at konverteringsfejl primært
har resulteret i en forskydning af mastepositioner på ca. 100 eller ca. 222
meter. Ses der på de berørte rækker i lyset af det samlede antal rækker,
der indgår i analysen, er der samlet set identificeret fejlkonvertering af
slutmasten på 0,7 pct. af de analyserede rækker.
Antal meters
forskydning
Antal rekvisitioner,
der indeholder
forskydning i den
pågældende
størrelsesorden *)
10
1
129
176
98
1
5
76
Antal rækker (i rekvisitioner)
med forskydning *)
1 meter
80-89 meter
90-99 meter
100-109 meter
220-223 meter
1000-19.999 meter
90.000-99.999 meter
>1.000.000 meter
81
13
121.006
106.019
92.881
5
9
25.503
*) Jævnfør ovenstående er tallene i tabellen et konservativt estimat der
med meget stor sandsynlighed er væsentlig lavere. Tallet afspejler et
forsigtighedsprincip. Forventeligt ligger de reelle forskelle på væsentligt
under værdierne i tabellen ovenfor.
På tværs af de to tabeller fremgår det, at forskydninger som følge af
konverteringsfejl langt overvejende er koncentreret omkring en forskydning
på ca. 222 meter, hvilket er en konverteringsfejl, som Rigspolitiet selv har
identificeret i forbindelse med teledatasagen. Fejlen skyldes ifølge
Rigspolitiets undersøgelser, at et koordinatsystem i en kort periode i 2016
er dobbeltkonverteret til et andet koordinatsystem, som anvendes i dansk
politi. Fejlen berører langt overvejende data fra én udbyder. Det har i denne
periode betydet, at samtlige mastekoordinater er forskudt ca. 82 meter
mod vest, og ca. 206 meter mod syd - i alt ca. 222 meter i syd-sydvestlig
retning. Hertil er der identificeret et antal rækker, hvor der er sket en
forskydning på ca. 100 meter. Dette er ligeledes en konverteringsfejl, som
tidligere er identificeret af Rigspolitiet.
Deloittes undersøgelse bekræfter således, det billede, som Rigspolitiets
interne undersøgelser har afdækket.
Der er ligeledes identificeret et antal rækker, der angår et lavt antal
rekvisitioner, med større afvigelser. Forskydningerne af en størrelse, som
57
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
2084910_0058.png
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
betyder at de med overvejende sandsynlighed vil kunne identificeres som
helt åbenlyse fejl af brugeren af historiske teledata i politikredse mv. Disse
fejl kan ikke umiddelbart forklares med forkert anvendt koordinatsystem
eller en ombytning af koordinater.
Der er ligeledes foretaget en nedbrydning af konverteringsfejl på
rækkeniveau per år, jf. de to nedenstående tabeller. Det fremgår, at
forskydninger i mastepositioner langt overvejende er koncentreret i 2016,
hvilket ligeledes stemmer overens med Rigspolitiets fund, jf. ovenstående.
Det fremgår ligeledes, at der ikke er identificeret konverteringsfejl
vedrørende mastkoordinater i 2019.
For startmasten fremgår det, at konverteringsfejl langt overvejende er
identificeret i årene 2015-2016, mens der i meget begrænset omfang er
identificeret konverteringsfejl i de andre år i undersøgelsens periode.
År
Antal rekvisitioner med
forskydning på startmast
0
6
7
274
162
3
0
4
5
Antal unikke rækker med
forskydning af mastekoordinater
0
9
74
317.167
272.371
3
0
76
5
2019
2018
2017
2016
2015
2014
2013
2012
2011
Det fremgår tilsvarende for slutmasten, at konverteringsfejl langt
overvejende er identificeret i årene 2015-2016, mens der i meget
begrænset omfang er identificeret konverteringsfejl i de andre år i
undersøgelsens periode.
År
Antal rekvisitioner med
forskydning på slutmast
0
2
7
216
149
2
Antal unikke rækker med
forskydning af mastekoordinater
0
4
67
183.601
161.774
2
2019
2018
2017
2016
2015
2014
58
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
2084910_0059.png
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
2013
2012
2011
0
5
4
0
59
10
59
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
2084910_0060.png
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
6 Potentielle fejlkilder
og usikkerheder
ved anvendelse af
historiske teledata
6.1
Formål og afgrænsning af undersøgelse
Undersøgelsen har belyst potentielle fejlkilder og usikkerheder ved
anvendelse af historiske teledata. Formålet er at etablere et helhedsbillede
over de opmærksomhedspunkter, som skal iagttages ved anvendelse af
historiske teledata i forbindelse med straffesager.
Afsnittet er struktureret med afsæt i teledataværdikæden, jf. afsnit 3.
Således gennemgås først usikkerheder og fejlkilder forbundet med tekniske
forhold ved teleudbyderne (mobilnet og infrastruktur) og processer omkring
konsolidering af historiske teledata, herefter gennemgås usikkerheder og
fejlkilder i Rigspolitiets håndtering af historiske teledata, herunder
konvertering, processer og systeminfrastruktur. Endelig belyses fejlkilder og
usikkerheder vedrørende den efterfølgende anvendelse af historiske
teledata i politi og anklagemyndighed.
Undersøgelsen har taget udgangspunkt i metoden angivet i afsnit 4. Det er
væsentligt at bemærke, at det primære fokus for afdækningen af
governance, roller og processer, herunder kvalitetskontrol, er Rigspolitiets
Telecenters processer fra historiske teledata modtages, opbevares og
behandles til de afleveres til politikredsene mv. Analysen af teleudbydere og
politikredsene mv. har været overordnet og begrænset til enkelte
interviews.
6.2
Sammenfatning af potentielle usikkerheder og fejlkilder ved
anvendelse af historiske teledata
Denne sektion opsummerer de usikkerheder og fejlkilder, som bør iagttages
ved anvendelse af historiske teledata i forbindelse med straffesager.
60
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
Ved anvendelse af historiske teledata er det grundlæggende centralt at
bemærke, at der er tale om data, der er karakteriseret ved en række
iboende usikkerheder af teknisk karakter, herunder justering af antenne
samt hvordan terrænnet påvirker signalers rejse gennem landskabet. Hertil
medfører tekniske forhold såvel som processer og arbejdsgange hos
teleudbyderne en række kilder til fejl og usikkerheder.
Konverteringen af historiske teledata hos Rigspolitiets Telecenter
indebærer, jf. sektion 5, ligeledes en række fejlkilder af varierende
karakter. Nogle fejlkilder vil have medført manglende data i konverteret
data. Heraf vil nogle mangler være åbenlyse, mens andre ikke er mulige at
identificere med mindre konverteret data sammenlignes med rådata. Hertil
er der identificeret en række eksempler på fejlkonverteringer, som
afhængig af det konkrete indhold, kan have haft betydning eller ej. Der
henvises til sektion 5 for en detaljeret gennemgang af de identificerede
konverteringsfejl.
Endelig er der er en række usikkerheder forbundet med arbejdsgange og
kompetencer vedrørende håndtering af historiske teledata i politikredse mv.
På baggrund af undersøgelsen har Deloitte udarbejdet et uvildigt notat om
anvendelsen af historiske teledata, der redegør for de særlige
opmærksomhedspunkter, man bør have, når historiske teledata anvendes
til efterforskning og som strafferetligt bevis (Notat om anvendelse af
historiske teledata i straffesager). Notatet henvender sig til politi,
anklagere, dommere og forsvarere og kan fremadrettet blive fremlagt af
anklagemyndigheden i straffesager, således at det sikres, at alle
straffesagens aktører er bekendt med de potentielle fejlkilder og
usikkerheder, der er ved anvendelsen af historiske teledata som
bevismiddel.
6.3
Generelle usikkerheder givet historiske teledatas
beskaffenhed
Teleudbydere indsamler historiske teledata i forretningsøjemed, bl.a. med
henblik på taksering af ydelser og fakturering af kunder samt optimering af
netværket. Historiske teledata er således genereret med andet formål for
øje end anvendelse i forbindelse med straffesager.
Generelt er gældende, at telekommunikationens rejse mellem mobilenhed
og antenne, som er placeret på en given mast, påvirkes af tekniske forhold,
herunder justering af antennen, højden på antennens placering og den
anvendte transmissionsteknologi, samt en række eksterne forhold, bl.a.
vejrlig, landskab, vegetation, bygningsmasse mv. Derfor kan det over tid
variere hvilken mast og antenne en enhed knyttes til, uanset at
kommunikation gennemføres fra den samme geografiske position.
Historiske teledata har således langt fra samme præcision som f.eks. GPS.
Det er en iboende usikkerhed ved historiske teledata, som bør iagttages
ved anvendelse af historiske teledata i forbindelse med straffesager.
6.3.1
Usikkerheder grundet mobilnet og infrastruktur
Telekommunikationen påvirkes af tekniske forhold, herunder antennens
justering, højdemæssige placering og den anvendte transmissionsteknologi.
Hertil vil belastningen på telenetværket påvirke hvilken antenne en mobil
enhed knyttes til. Det kan betyde, at mobile enheder på et givent tidspunkt
61
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
opnår forbindelse til andre master, end hvad der ville være forventet i en
situation med mindre belastning på netværket.
Der er typisk færre master i landområder til dækning af et givent areal,
hvilket indebærer, at ’mastespring’ kan ske over en større geografi.
Præcisionen ved lokalitetsangivelser spænder således fra ned til få
hundrede m
2
i tættere bymæssig bebyggelse til adskillige km
2
i
landområder. Ofte vil den lokalitetsmæssige usikkerhed i landområder
dermed være betydeligt større end i byområder.
Hertil er der forskel i præcisionen i historiske teledatas lokalitetsangivelser
afhængig af, om mobilenheden har en aktiv forbindelse (connected
mode)
eller ej (idle
mode).
En mobilenheds placering i
idle mode
registreres kun
på cellegruppeniveau, ikke på niveau af den enkelte celle, som det er
tilfældet når enheden har en aktiv forbindelse. En enhed kan
i idle
mode
derfor skifte celle internt i en cellegruppe, uden at det registreres, selvom
enheden har bevæget sig over en distance, der ville have medført
registrering af et celleskift, hvis enheden havde været i aktiv anvendelse.
Disse tekniske forhold medfører, at lokalitetsangivelser ved historiske
teledata bør betragtes som indikative.
6.3.2
Usikkerheder grundet terræn mv.
Forhold som landskab, vejr og årstid kan påvirke, hvilken mast en given
enhed, på et givet tidspunkt, får forbindelse med. En enhed vil eksempelvis
typisk kunne opnå forbindelse med en mast over større distancer over
vandområder, end det er tilfældet over land, grundet færre hindringer i
terrænet (og dermed mindre dæmpning af signalet), eller hvis enheden er
placeret højt i landskabet. Tilsvarende kan årstiden påvirke en enheds
forbindelse til en given mast, idet f.eks. blade på træerne i sommerhalvåret
dæmper signalet i højere grad, end det vil være tilfældet i vinterhalvåret.
Således påvirker en række forhold omkring terræn mv. en mobilenheds
forbindelse til telenetværket, hvilket medfører en generel usikkerhed, som
bør iagttages ved anvendelse af historiske teledata.
6.4
Usikkerheder og fejlkilder givet forhold hos teleudbydere
Afsnittet beskriver usikkerheder og fejlkilder givet forhold hos
teleudbyderne, herunder både af teknisk og processuel karakter.
6.4.1
Systemudtræk i forbindelse med rekvisitioner af
historiske teledata hos teleudbyderne
Konsolideringen af teledata hos den enkelte udbyder er forbundet med en
betydelig kompleksitet, idet data trækkes fra et stort antal platforme og
systemer, som er leveret af et stort antal underleverandører. Alle platforme
og systemer konfigureres med et stort antal parametre. Disse processer er
underlagt almindelige forretningsmæssige processer og procedurer hos
teleudbyderne. Udtræk fra systemer i forbindelse med rekvisitioner fra
politiet omfatter hos teleudbyderne i varierende grad manuelle og
automatiserede processer. Særligt i forbindelse med manuelle processer
kan der opstå menneskelige fejl.
62
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
6.4.2
Udvælgelse af master ved mastesug
Ved lokalisering af enheder i en afgrænset geografi (mastesug) baseres
dataudtræk på data fra de master og celler, som i teleselskabernes
modeller for dækningskort forventes at dække den angivne geografi.
Dækningskort er teleudbydernes opgørelser over den geografiske
netværksdækning givet teleinfrastruktur og netværksdesign og giver en
indikation om signalstyrken på et givet sted. Disse modeller varierer fra
manuelle til automatiserede modeller. Modellerne indebærer antagelser,
som kan variere mellem selskaberne, og som kan være kilde til
usikkerheder. Det er hertil et opmærksomhedspunkt, at dækningskort
typisk tager afsæt i en højde på 1,5 meter for brugeren af den mobile
enhed. Afvigelser i højde, f.eks. ved fysisk placering af en enhed i et
højhus, kan medføre forbindelse til master inden for et større geografisk
område.
Udvælgelsen af master hos den enkelte teleudbyder udgør en potentiel
fejlkilde i forbindelse med mastesug, idet kan være aktivitet, som ikke
registreres, hvis en given enhed har været forbundet til mast, der ikke var
omfattet af teleudbyderens geografiske udvælgelsesmodel.
6.4.3
Usikkerheder forbundet med ikke-logningspligtige
historiske teledata
Logningsbekendtgørelsen definerer de teleoplysninger, som teleselskaberne
er forpligtet til at registrere og opbevare. Hertil registreres i varierende
omfang yderligere oplysninger, som kan finde anvendelse i forbindelse med
straffesager. Det gælder f.eks. signaleringsdata for mobile enheder, som
ikke aktivt har været i anvendelse (idle mode).
Såfremt der anvendes ikke-logningspligtige historiske teledata, er det et
generelt opmærksomhedspunkt, at disse data kan være ufuldstændige, da
teleudbyderne ikke er forpligtiget til at registrere dem, hvorfor data kun
registreres af nogle udbydere med henblik på fejlretning i netværket. Hertil
kan driftsforhold medføre udfald. Signaleringsdata er hertil forbundet med
større usikkerhed end de logningspligtige historiske teledata, da en mobil
enheds placering i idle mode kun registreres på cellegruppeniveau, jf. afsnit
6.3.1.
6.4.4
Manglende oplysninger vedrørende nye dataservices
Kommunikation faciliteres i stigende grad via nye data- og samtaleservices.
Herunder kan både opkald og SMS-beskeder gennemføres med anvendelse
af nye teknologier benævnt VoLTE (Voice over Long Term Evolution) og
VoWiFi (Voice over WiFi). Rigspolitiets undersøgelser har identificeret, at
der i en række tilfælde er leveret ufuldstændigt data vedrørende disse nye
dataservices fra en teleudbyder, samt at kommunikation ved disse
teknologier i en række tilfælde ikke har fremgået korrekt af rådata.
Tilsvarende er der identificeret et tilfælde med en anden teleudbyder, der i
en periode har leveret ufuldstændige data vedrørende kommunikation
foretaget ved VoLTE og VoWiFi.
6.4.5
Fejl i mastelister og mastepositioner
Teleudbydernes netværk opgraderes og vedligeholdes løbende med henblik
på at levere så god netværksdækning som muligt. Opgraderingen af
telenetværket er særligt betydende ift. kobling med mastelister, idet
63
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
opdateringer til mastelister (adresser, koordinater og retning på celler), kan
indebære en risiko for registreringsfejl.
Der er i dataanalysen identificeret en række eksempler på fejl af denne
karakter, herunder hvor masterpositioner angiver en lokalisering langt uden
for Danmarks grænser. Der er i dataanalysen identificeret koordinater i
rådata, der placerer den mobile enhed langt uden for Danmarks grænser. I
nogle tilfælde vurderes det, at fejlen skyldes ombytning af koordinater,
mens det i andre tilfælde ikke er muligt at vurdere, hvordan datatræk kan
resultere i de angive koordinater. Fejl af denne type er imidlertid nemme at
identificere, da de angivne lokaliteter er uden for landets grænser og i
øvrigt ikke stemmer overens med de adresser, der ligeledes fremgår af
data.
Tilsvarende er der identificeret historiske tilfælde, hvor adresser og
koordinater på master ikke har været i overensstemmelse.
6.4.6
Manglende data i rådatafiler
Der er i dataanalysen såvel som Rigspolitiets egne undersøgelser
identificeret en række eksempler på, at centrale oplysninger mangler i de
rådatafiler, som er modtaget fra teleudbyderne. Der er her tale om
mangler, der er til stede i rådata inden det er konverteret. Der er både
identificeret eksempler på relevante rækker i data, der ikke er medtaget i
dataudtræk, såvel som manglende indhold i konkrete felter.
I de fleste tilfælde vil fejl af denne type være nemme at identificere, idet
centrale oplysninger hverken vil fremgå af rådata eller konverteret data.
Det gør det muligt for politikredse mv. at efterspørge nyt rådata hos
teleudbyder.
6.4.7
Øvrige fejlkilder i rådatafiler
Der er af Rigspolitiet identificeret en række eksempler på fejl i rådata af
forskellig karakter, herunder ombytning af A- og B-nummer ved VoLTE-
opkald og forkert landekode ved udenlandske opkald og ombyttede
mastekoordinater.
6.5
Fejlkilder og usikkerheder i Rigspolitiets håndtering af
historiske teledata
Historiske teledata modtages hos Rigspolitiet i form af rådata fra
teleudbyderne og konverteres herefter. Behovet for konvertering og
ensretning af data skyldes, at politiet modtager data fra teleselskaberne i
forskellige formater, og at sammenstilling af oplysninger og egentlig
analyse på tværs af teleudbydere er svær at gennemføre på baggrund af
rådata i oprindelige formater. Der er i konverteringen identificeret en række
fejlkilder, jf. sektion 5, og som opsummeres i dette afsnit.
6.5.1
Manglende rækker eller for mange rækker i konverterede
data
Dataanalysen har jf. sektion 5 identificeret, at der i en række tilfælde er
sket fejl i konverteringen af rådata, som har resulteret i, at rækker, der
fremgår af rådata ikke er afspejlet i det konverterede data
–
og omvendt at
der optræder flere rækker i konverteret data end i rådata.
64
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
Fejl vedrørende manglende rækker er ligeledes identificeret af Rigspolitiet,
som har peget på en række årsagsforklaringer, herunder peger Rigspolitiet
på en it-systemfejl og
en fejl i håndteringen af oplysninger om ’særlige
tjenester’ (f.eks.
viderestilling af opkald).
Fejl i antallet af rækker vil have medført, at oplysninger ikke er tilgået
politikredse mv., men kan kontrolleres ved en sammenligning af antal
rækker i hhv. rådata og konverteret data. Fejlen vedrørende manglende
rækker i konverteret data optræder stadig i begrænset omfang og er derfor
et relevant opmærksomhedspunkt i forbindelse med konvertering af data.
6.5.2
Manglende indhold i felter i konverteret data
Der er ligeledes identificeret en fejlkilde, hvor der i konverteret data
mangler indhold på niveau af det enkelte felt. Fejlkilden er identificeret for
celleindhold vedrørende celle-id, celle-koordinater, manglende IMEI-
nummer, herunder særligt ved rækker vedrørende internet, manglende
landekode mv.
Fejl af denne type vil typisk være umiddelbart identificerbare, og det vil
være muligt at konsultere rådata med henblik på at konstatere, om der er
tale om en konverteringsfejl, såfremt informationen fremgår af rådata.
6.5.3
Fejlkonvertering af tomme celler i rådata
Der er identificeret en fejlkilde, hvor tomme felter i rådata i konverteringen
udfyldes med den numeriske værdi 0. I langt de fleste tilfælde vil denne fejl
være åbenlys at identificere, idet der vil være angivet 0 i felter, hvor 0 ikke
er en meningsfuld værdi (f.eks. A-nummer eller B-nummer). Fejlen kan
imidlertid have haft betydning i celler vedrørende celleretning, idet 0 her
angiver nordlig retning.
6.5.4
Fejlkonvertering af indhold i felter
Der er i dataanalysen identificeret en række eksempler, hvor oplysninger
vedrørende celler ikke er konverteret korrekt. Der er tale om en bred vifte
af forskellige konverteringsfejl, og der henvises til sektion 5 for en
detaljeret gennemgang heraf.
Rigspolitiet har ligeledes identificeret en række fejl vedrørende konvertering
af celleoplysninger, herunder eksempler hvor celle-id har været erstattet af
angivelse af land; tilfælde, hvor et land ikke har fremgået, men blot
’udland’ selvom rådata har indeholdt en angivelse af det konkrete land;
samt tilfælde hvor celle-id ikke er blevet konverteret i fuldt format. Hertil er
der identificeret fejl vedrørende trunkering af koordinater i udlandet (fra syv
til seks cifre), trunkering af IMEI-numre og A-numre over 15 cifre. Hertil er
der identificeret fejl, hvor numre der starter med 0 er renset. Dette er set
både i IMEI samt A-, B-, og C-nummer kolonnerne.
Nogle konverteringsfejl er helt uden praktisk betydning, andre kan have
betydning i specifikke anvendelsessituationer, mens endnu andre potentielt
kan have betydning.
65
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
6.5.5
Forskydning af mastepositioner
Der er i dataanalysen, såvel som i Rigspolitiets egne undersøgelser,
identificeret en fejlkilde vedrørende forskydning af mastepositioner.
Forskydninger af mastepositioner er, som følge af konverteringsfejl, langt
overvejende er koncentreret omkring en forskydning på ca. 222 meter.
Fejlen skyldes ifølge Rigspolitiets undersøgelser, at et koordinatsystem i en
kort periode i 2016 er dobbeltkonverteret til et andet koordinatsystem, som
anvendes i dansk politi. Hertil er der identificeret en anden historisk
konverteringsfejl, som resulterer i en forskydning på ca. 100 meter. Dette
er ligeledes en konverteringsfejl, som tidligere er identificeret af
Rigspolitiet. I lyset af de usikkerheder, der generelt er forbundet med
lokaliseringsangivelser baseret på teledata, og at de konstaterede fejl ikke
har betydning i forhold til en aktivitets rigtighed (enhed A har
kommunikeret med enhed B etc.), vurderes konverteringsfejl af denne
størrelsesorden umiddelbart
–
dog afhængig af den konkrete anvendelse i
forbindelse med en sag
–
overvejende sandsynligt at være af mindre
betydning.
Der er ligeledes identificeret eksempler på konverteringsfejl, som har
resulteret i meget betydelige forskydninger af mastepositioner.
Forskydningerne er af en størrelse, som betyder, at de umiddelbart vil
kunne identificeres som helt åbenlyse fejl af brugeren af historiske teledata
i politikredse mv. Disse fejl kan ikke umiddelbart forklares med forkert
anvendt koordinatsystem eller en ombytning af koordinater.
6.6
Usikkerheder og fejlkilder i kredsenes håndtering af
historiske teledata
Undersøgelsen har taget udgangspunkt i metoden angivet i afsnit 4. Det
primære fokus for afdækningen af governance, roller og processer har
været Telecenterets processer fra historiske teledata modtages, opbevares
og behandles til de afleveres til politikredsene mv. Analysen af
politikredsene mv. har været overordnet og begrænset til enkelte
interviews.
Generelt har de enkelte politikredse mv. i nogen grad etableret egne
uformelle processer for håndtering af historiske teledata, blandt andet i
forhold til uddannelse af efterforskere, hvornår specialister involveres,
hvilke værktøjer og teknologier, der anvendes til behandling af historiske
teledata, hvordan der videndeles og kommunikeres med andre aktører i
teledataværdikæden uden for kredsen. Der er generelt set ikke en etableret
praksis omkring kvalitetssikring af de modtagne historiske teledata.
I nedenstående afsnit er der fortaget en mere udførlig beskrivelse af
usikkerheder og fejlkilder i politikredse mv.
6.6.1.1
Kompetencer
Kompetencer inden for anvendelse af historiske teledata er forskellige i
politikredsene.
Generelt oplæres efterforskere i anvendelse af historiske teledata ved
sidemandsoplæring af mere erfarne efterforskere, men der ses ikke en
egentlig uddannelsesplan eller -forløb til nye efterforskere. Der er i nogle
politikredse tidligere blevet udbudt kurser i anvendelse af historiske
teledata, men kurserne afholdes ikke konsistent og har varierende indhold.
Der udbydes ikke kurser og kun i begrænset omfang vejledning fra
66
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
Rigspolitiets Telecenter. Det betyder, at der er risiko for at efterforskere
ikke er bekendt med de usikkerheder, der er ved anvendelse af historiske
teledata og dermed fejltolker data.
Siden 2016 er en ny gruppe af teledataspecialister blevet ansat i Særlig
Efterforskning Øst og Særlig Efterforskning Vest (SEØ og SEV), som typisk
har en akademisk baggrund med speciale i behandling af data. Denne
gruppe behandler og analyserer alene historiske teledata og tager ikke del i
selve efterforskningen. SEØ og SEV supporterer efterforskerne i henholdsvis
øst og vest. Teledataanalytikergruppen har deltaget i telespecialistkursus 1.
Dataanalytiker/specialister inddrages i sager alene på opfordring af den
enkelte efterforsker.
6.6.1.2
Kvalitetssikring i politikredse mv.
Før december 2018 har der generelt ikke været foretaget kvalitetssikring af
modtaget historiske teledata fra Rigspolitiets Telecenter. Der har i
politikredsene mv. været en formodning om, at modtaget historiske
teledata fra Rigspolitiets Telecenter har været korrekt og fuldstændigt, og
derfor har det ikke været praksis at foretage en afstemning af
fuldstændighed i den konverterede fil. På den baggrund er der usikkerhed
om, hvorvidt denne afstemning er blevet foretaget.
Den efterbehandling, analyse, tilpasning og berigelse af andre datalister,
som teledataanalytikere og efterforskere foretager, bliver generelt ikke
logget eller nedskrevet, hvorfor det er vanskeligt at følge
transaktionssporet. Her er det dog væsentligt at fremhæve, efterforskerne
som hovedregel vedlægger den konverterede fil til anklager, og at
anklageren i forbindelse med forberedelse til retten vil kontrollere, at data
anført i analyserapport kan findes i underliggende konverterede filer.
Som indledningsvist anført er der generelt en uens praksis for
kvalitetssikring, hvilket bl.a. gør sig gældende i forhold til involvering af
teledataspecialister, anvendelse af værktøjer til efterbehandling af
historiske teledata samt arkivering af historiske teledata.
Der er dog enkelte politikredse, som lokalt har etableret (hovedsagligt
uformelle) retningslinjer for håndtering af historiske teledata.
6.6.1.3
Kommunikation og opsamling af fejlkilder
Politikredsene mv. har ikke etableret entydige kommunikationsveje,
såfremt der opstår behov for support eller til indberetning af identificerede
fejl vedrørende anvendelse af historiske teledata. Bortset fra et årligt ERFA-
gruppemøde, med deltagelse af teledataanalytikere og andre udpegede
videnspersoner, er der ikke er etableret fora for løbende vidensdeling. Der
er i 2018 oprettet et fora for teledataanalytikere til vidensdeling, men der er
begrænset kendskab til dette fora i kredsene.
Såfremt der er behov for support, vil den lokale teledatabehandler i
politikredsen mv. kontakte de videnspersoner, som er kendte i deres
personlige netværk, det være sig andre telespecialister, Rigspolitiets
Telecenter eller direkte til teleudbyderen. Ved fundne fejl, vil det ofte være
afhængig af fejltypen, hvorvidt Rigspolitiets Telecenter eller teleudbyderen
kontaktes. I forhold til løbende vidensdeling, sker dette uformelt og uens på
tværs af politikredsene mv. Dog er der hos Rigspolitiets Telecenter i
sommeren 2019 etableret et fælles fora for indberetning af fejl.
Der henvises i øvrigt til Deloittes anbefalinger vedrørende politikredsene
mv. i sektion 8 om kvalitetskontrol af historiske teledataoplysninger.
67
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
Anbefalingerne kan i det væsentligste opsamles til kommunikation om
indholdet i
Notat om anvendelse af historiske teledata i straffesager,
processer for revisionsspor og opbevaring af historiske teledata,
fuldstændighedskontrol af data samt kompetenceløft og overvejelser om
etablering af videnscentre.
68
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
7 Gennemgang af
Rigspolitiets
systemer til
opbevaring og
behandling af
historiske teledata
7.1
Formål og afgrænsning af undersøgelse
Formålet med gennemgangen af Rigspolitiets systemer til opbevaring og
behandling af historiske teledata er at vurdere funktionalitet, teknisk
integritet og driftsstabilitet for de IT-systemer, der anvendes til opbevaring
og behandling af historiske teleoplysninger, samt processer og
dokumentation for IT-kontroller. Gennemgangen har taget udgangspunkt i
ISO 27001:2013 (Information Security Management) samt ITIL
(Information Technology Infrastruture Library) rammeværktøjerne for
sikker drift.
Systemgennemgangen dækker applikationer og tilhørende infrastruktur
(netværk, servere, operativsystemer og databaser), der håndterer eller
opbevarer historiske teleoplysninger. Systemernes funktionalitet vurderes
ift. systemernes overordnede formål, herunder mod standard og forventelig
funktionalitet for f.eks. ETL (Extract Transform Load)/datakonvertering og
data processering.
Undersøgelsen har fokuseret på den del af de generelle IT-kontroller, som
er væsentlige i forhold til de systemer og tilhørende tekniske platforme, der
behandler og opbevarer historiske teledata. Udvælgelsen af de generelle IT-
kontroller er således baseret på det overordnede formål at afdække:
Systemernes funktionalitet,
herunder overordnet funktionalitet
ift. håndtering og opbevaring af historiske teledata. F.eks. områder
som versionsstyring, revisionsspor, kvalitetskontroller mv.
Teknisk integritet,
herunder systemers indretning ift. at sikre
dataintegritet, herunder sikring mod teknisk forvanskning.
Driftsstabilitet,
herunder i forhold til sikring mod systemnedbrud
ved f.eks. backup, fail-over, systemreetablering ved backup, og
ydelse (eksekveringshastighed) i daglig brug
Gennemgangen munder ud i konkrete anbefalinger til hvordan de
identificerede udfordringer kan imødegås på kort og længere sigt.
69
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
7.2
Resultater af systemgennemgang
Undersøgelsen har taget udgangspunkt i en analyse af den samlede
tekniske platform, hvor der er etableret et overblik over
systeminfrastrukturen, som den ser ud i dag, men også i et historisk
perspektiv inden for tidshorisonten for denne analyse. Analysen har taget
udgangspunkt i tilgængelig dokumentation, herunder systemoptegnelser,
og en
’vugge
til grav’ gennemgang af dataflow. Der er yderligere
gennemført interviews med nøglemedarbejdere i Rigspolitiets Telecenter
samt udvalgte medarbejdere fra Koncern IT, der er allokeret til Rigspolitiets
Telecenter.
Systemerne og den tilhørende infrastruktur kan kort beskrives som
utidssvarende og kompleks. Systemkomplekset omfatter flere systemer,
integrationer og dataoverførsler. IT-miljøet har løbende været udviklet i
takt med at nye dataformater, behov mv. er opstået. Udviklingen kan bedst
beskrives som ’knopskydning’.
Undersøgelsen viser, at den samlede systemplatform, herunder procedurer
for udvikling og drift, er på et helt utilstrækkeligt niveau.
Som følge af knappe ressourcer i Rigspolitiets Telecenter, der specifikt
håndterer historiske teledata, har der været begrænset tid til sædvanlige
drift af applikationerne samt løbende fokus på forbedring.
Infrastrukturen til håndtering af historiske teledata har over tid oparbejdet
en meget stor teknisk gæld, der på den korte bane ikke vil kunne
adresseres. Der er således betydelige risici forbundet med den
fremadrettede driftsstabilitet, det vil sige sikkerheden for, at der fortsat kan
leveres konverteret teledata. En uhensigtsmæssig arkitektur, utilstrækkelig
governance mellem Telecenteret og Koncern IT, samt knappe ressourcer fra
Koncern IT, der er allokeret til Rigspolitiets Telecenter, medvirker samtidig
til en yderligere oparbejdelse af teknisk gæld. Dette som følge af begrænset
tid til sikkert at kunne drifte og vedligeholde systemerne efter
leverandørernes anbefalinger.
Endelig er der identificeret en mangelfuld governance mellem Rigspolitiets
Telecenter, Koncern IT og brugere af systemerne til opbevaring og
håndtering af historiske teledata.
Detaljerede observationer samt anbefalinger kan af hensyn til
sikkerhedsniveauet ikke deles offentligt, men er meddelt Rigspolitiet.
7.3
Anbefalinger på baggrund af systemgennemgang
Der er i anbefalingerne skelnet mellem kortsigtede og langsigtede
anbefalinger.
Kortsigtede anbefalinger bør af hensyn til karakteren af de observerede
risici og hvad der teknisk og processuelt er muligt, gennemføres hurtigst
muligt. Det er anbefalinger, der vil kunne adressere helt fundamentale IT-
mæssige forhold og derved i noget omfang kunne adressere systemrisikoen
og operationelle fejl. De kortsigtede anbefalinger omfatter blandt andet
forbedringer i visse processer samt IT-mæssige forhold, der i noget omfang
vil kunne reducere risikoen for fejl i selve konverteringsprocessen.
70
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
Adressering af de kortsigtede anbefalinger kombineret med selv betydelige
investeringer i den nuværende infrastruktur, vil ikke kunne fjerne den
tekniske gæld, endsige reducere den væsentligt.
Som det fremgår nedenfor under langsigtede anbefalinger, vil der skulle
investeres i ny infrastruktur. De langsigtede anbefalinger har fokus på at
adressere relevante IT-mæssige forhold og den tekniske gæld.
Adresseringen af den tekniske gæld vil strække sig over en længere periode
og vil kræve betydelige investeringer i nye systemer mv.
Samlet set vil der være behov for en betydelig investering i ny infrastruktur
og systemer, samt et ikke ubetydeligt ressourcetræk, til at kunne adressere
både de kortsigtede og langsigtede anbefalinger.
7.3.1
Kortsigtede anbefalinger vedrørende systemer til
opbevaring og behandling af historiske teledata
Kortsigtede anbefalinger omhandler i det væsentligste nedenstående
temaer.
Stabilisering af nuværende infrastruktur og applikationer
for historiske teledata
Overordnet bør der iværksættes en detaljeret risikoanalyse og prioritering
af de kernesystemer og infrastrukturkomponenter, som er særlige kritiske i
forhold til driftsstabiliteten af systemerne, der opbevarer og håndterer
historiske teleoplysninger, samt kan sikre den nødvendige tekniske
integritet.
På baggrund af infrastrukturens nuværende tilstand anbefales det, at der
fokuseres på at iværksætte tiltag, der skal sikre den nuværende platforms
stabilitet. Dermed reduceres risikoen for driftsforstyrrelser og at systemer,
der opbevarer og behandler historiske teledata, potentielt ikke kan
reetableres. Det anbefales, at ovenstående tiltag udføres og implementeres
hurtigst muligt.
Investeringerne i infrastrukturen vil være nødvendige for at sikre
driftsstabiliteten på den korte bane, men vil have begrænset anvendelse i
forhold til de langsigtede anbefalinger.
7.3.1.2
Etablering af processer, procedurer og kontroller
På kort sigt anbefales det, at Rigspolitiets Telecenter sikrer sig, at
minimumskrav til politikker, processer, dokumentation samt kontroller
etableres til sikring af den nødvendige stabilitet af infrastruktur og systemer
samt sikrer mod teknisk forvanskning af data.
I forlængelse af ovenstående, anbefales det ligeledes, at der implementeres
et minimum af kontroller, som sammen med ovenstående skal sikre
stabiliteten og integriteten af systemer. Rigspolitiets it-sikkerhedspolitik
tager udgangspunkt i bl.a. ISO 27001 rammeværket, og vi anbefaler at
ovenstående tager udgangspunkt i dette.
Foruden ovenstående kortsigtede anbefalinger, henviser vi endvidere til
etableringen af 3. parts løsningen, til validering af telecenterets
konvertering jf. afsnit 8.
7.3.1.1
71
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
7.3.2
Langsigtede anbefalinger systemer til opbevaring og
behandling af historiske teledata
Langsigtede anbefalinger omhandler i det væsentligste nedenstående
temaer. Der vil i nedenstående anbefalinger være tale om større udviklings-
og implementeringsprojekter, som givet kompleksiteten vil betyde et højt
ressource behov samt væsentlige investeringer.
Ny og tidsvarende infrastruktur til håndtering af
historiske teledata
Til adressering af den tekniske gæld, anbefales overordnet, at der
implementeres en ny og mere tidsvarende infrastruktur. Den nuværende
infrastruktur har en for stor teknisk gæld til, at det er relevant at tage
afsæt i denne. Der er vurderingen, at en ny infrastruktur bør baseres på
standard-software, der har til formål at håndtere og konvertere data som
ETL-software, der er designet til behandling af store og komplekse
datamængder, med bevaring af fuldt revisionsspor.
Foruden infrastrukturen, bør selve arkitekturen nytænkes med henblik på at
sikre, at den nuværende kompleksitet ikke videreføres i en ny infrastruktur.
Infrastrukturen bør i det væsentligste baseres på allerede tilgængelige
systemer og teknologier. Ved en ændring af arkitekturen, vil det være
muligt for Koncern IT effektivt at køre drift og vedligehold, ligesom for
øvrige systemer hos politiet. Det vil bidrage til at sikre, at der ikke opstår
behov for at have specifikke Koncern IT-ressourcer tilknyttet det normale
drifts- og vedligeholdelsesansvar for infrastrukturen for systemerne, der
håndterer og opbevarer historiske teleoplysninger.
Anvendelse af standard-software samt allerede indkøbte
systemer og software
Rigspolitiet har de seneste år indkøbt standard software til implementering i
Rigspolitiets Telecenter, som imidlertid ikke er implementeret. Rigspolitiet
har ligeledes indkøbt øvrig software, f.eks. POL-INTEL til analyse af data,
der med fordel kan anvendes sammen med en ny arkitektur og
infrastruktur, så der ikke egenudvikles egentlige systemer og applikationer
til analyse af historiske teledata.
Anvendelse af POL-INTEL vil kunne sikre en ensrettet adgang til
konverterede historiske teledata, og dermed reducere risikoen for forskellig
og uensartet udstilling af data på tværs af Rigspolitiets Telecenter samt
politikredsene mv. Foruden dette, vil analyseplatformen endvidere kunne
bibringe yderligere og mere avancerede analyser til brug for
efterforskningen i et standardiseret format.
Beslutning om en ændring af arkitekturen er en forudsætning for at
ovenstående er muligt, og det vil endvidere kræve, at der samtidig
etableres løsninger til håndtering af data med højere krav til sikkerhed.
Implementering af Rigspolitiets politikker for IT-
sikkerhed i Rigspolitiets Telecenters infrastruktur og
applikationer
Rigspolitiet har over de seneste år iværksat en række initiativer, der skal
sikre høj kvalitet i administrationen af IT-systemer på tværs af hele politiet.
Disse initiativer er ikke blevet implementeret hos Rigspolitiets Telecenter.
7.3.2.3
7.3.2.2
7.3.2.1
72
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
Rigspolitiets politikker for IT-sikkerhed og dataklassifikation bør
implementeres for Rigspolitiets Telecenter, så centeret følger de
overordnede politikker, der er etableret bredt i Rigspolitiet og i henhold til
deres rette klassifikationsniveau.
Herunder bør centeret bruge det samme rammeværk for
informationssikkerhed (ISO 27001), som anvendes af Rigspolitiet, og som i
øvrigt er et krav for statslige myndigheder. Rigspolitiet kan med fordel
overveje certificering efter ISO 27001 på sigt for at sikre en høj grad af
standardisering og procesunderstøttelse af informationssikkerheden.
73
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
8 Undersøgelse af
kvalitetskontrol af
historiske
teleoplysninger
Hovedfokus i undersøgelsen af kvalitetskontrol har været at gennemgå
kvalitetskontrollen af historiske teleoplysninger, der modtages, opbevares
og behandles i Rigspolitiets Telecenter fra data modtages fra teleudbyderne,
til de afleveres til politikredsene. Gennemgangen munder ud i anbefalinger
til, hvordan denne kvalitetskontrol kan styrkes, således at der er sikkerhed
for kvaliteten af de konverterede data, som efterforskeres analyser hviler
på, og som fremlægges i retten.
8.1
Kvalitetskontrol på tværs af teledataværdikæden
I teledataværdikæden for historiske teledata sendes teledata fra
teleudbyder til Telecenteret, som konverterer de modtagne data og
videresender dem til den rekvirerende politikreds mv. På baggrund af
gennemgangen af kvalitetskontrol er der identificeret risici, som medfører
en moderat til høj risiko for usikkerheder og fejl. Disse risici er til stede på
tværs af den samlede dataværdikæde fra mast til retssag, herunder
iboende usikkerheder givet teledatas beskaffenhed samt manuelle og
systemmæssige processer og procedurer i forbindelse med rekvisitioner af
historiske teledata, jf. sektion 6 og jf. det udarbejdede uvildige notat om de
opmærksomhedspunkter, man bør være opmærksom på, når historiske
teledata anvendes i forbindelse med retssager.
Nedenfor gennemgås løsningsforslag til kvalitetskontroller af Telecenterets
håndtering af historiske teledata. Desuden er der anbefalinger, der rækker
ud over telecenteret og vedrører et styrket samarbejde med teleudbydere
og politikredsene om forbedret kvalitetskontrol. Anbefalinger vedrørende
Rigspolitiets systemer og infrastruktur er adresseret i sektion 7 om
systemgennemgang.
8.1.1
Kvalitetskontrol i Telecenteret
Som det fremgik af systemgennemgangen i sektion 7 har processer og
kontroller generelt været udokumenterede i Telecenteret. Der eksisterer
således ikke et samlet overblik over processer, væsentlige risici i disse
processer og en prioriteret kontrolindsats.
8.1.1.1
Observationer om kvalitetskontrol og processer i
Telecenteret
Generelt har Telecenteret ikke udført kvalitetskontrol ved modtagelse af
historiske teledata fra teleudbyderne. Når Telecenteret har modtaget
historiske teledata fra teleudbyderne, bliver filerne indlæst til det
automatiske konverteringsprogram, såfremt at navnestandard og filtype er i
overensstemmelse med foruddefinerede krav. Der bliver ikke udført
74
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
yderligere kvalitetskontrol af den modtagne fil, da der i mange rekvisitioner
er tidsmæssige hensyn givet de efterforskninger, historiske teledata
understøtter. Filerne, der er indeholdt i rekvisitionerne, er kun blevet
kontrolleret, såfremt konverteringen slet ikke er kørt og der derfor åbenlyst
har været fejl, eller såfremt politikredse mv. har gjort opmærksom på, at
de modtagne filer fra Telecenteret ikke er blevet konverteret korrekt.
Eventuelle ændringer i formater, der er foretaget af teleudbyderne
identificeres ikke, såfremt ændringer ikke afbryder det automatiske
konverteringsprogram.
Telecenteret har endvidere ikke udført konsistent kvalitetskontrol af
historiske teledata i forbindelse med afsendelse af konverterede teledata til
politikredse mv. Der har været opsat en kvalitetskontrol til sikring af, at den
afsendte konverterede fil var i overensstemmelse med rådatafilen, men
denne kontrol har været uhensigtsmæssigt konfigureret. Kontrollen er
således blevet tilsidesat af den i afsnit 5.6 nævnte timer-funktion.
8.1.1.2
Anbefaling til fremadrettet kvalitetskontrol og processer
i Telecenteret
Overgang til en ny infrastruktur i Telecenteret, som er nærmere beskrevet i
kapitel 7, vil på sigt adressere mange af de identificerede risici, herunder vil
usikkerheder i forbindelse med håndtering af teledata til politikredsene blive
væsentligt reduceret ved aflevering og bearbejdning af teledata i den
infrastruktur, som politiet også anvender til andre formål.
Det anbefales hertil overordnet, at der implementeres et samlet
rammeværk for identifikation af risici, design og implementering af
kvalitetskontroller. Som basis for dette rammeværk anbefales det at
anvende kvalitetsstandarden ISO 27001 om informationssikkerhed.
Standarden benyttes allerede som en del af Rigspolitities rammeværk for
IT-sikkerhed, da Rigspolitiet ligesom andre statslige myndigheder er pålagt
at følge denne standard. Standarden tager udgangspunkt i en organisations
risikoprofil og lægger op til, at der implementeres netop de
sikkerhedsforanstaltninger og kontrolprocedurer, der er passende for
Rigspolitiet. Det vil skabe grundlaget for en struktureret tilgang til
afhjælpning af Rigspolitiets kontrolsvagheder. Det anbefales, at der på sigt
tilstræbes en ekstern certificering med henblik på internt og eksternt at
kunne dokumentere kvaliteten og derved skabe tillid omkring den.
Der er nedenfor anvist nogle supplerende og mere specifikke anbefalinger:
Der anbefales helt konkret en ny praksis omkring opdateringer af
mastelister. For nuværende opdateres og deles mastelister ugentligt.
Ændringer til teleudbydernes netværk og dermed mastelister forekommer
dog typisk flere gange dagligt. Alle teleudbydere opdaterer interne
mastelister dagligt, men Rigspolitiet har en praksis med at modtage og
indlæse disse data ugentligt. Én enkel teleudbyder sender mastelisten til
Telecenteret dagligt, men Rigspolitiet anvender kun listen for den dag, hvor
mastelister modtages fra de øvrige teleudbydere. Det anbefales, at
Telecenteret modtager og anvender opdaterede mastelister fra
teleudbyderne på daglig basis.
8.1.1.3
3. parts validering (K4)
Som følge af observationer og anbefalinger omkring Telecenterets systemer
og infrastruktur jf. sektion 7, anbefales det, at der
ikke
udvikles og
implementeres ny systemudvikling i nuværende systemer og infrastruktur,
ud over det, der skal til for at sikre den fremadrettede driftsstabilitet i en
75
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
periode, frem til en fremtidssikret løsning vil kunne være anskaffet og
implementeret.
Det anbefales i stedet overordnet, at der hurtigst muligt etableres en uvildig
kvalitetskontrol i form af 3. parts validering af alle konverteringer af
historiske teledata. Der vil herigennem blive etableret en sideløbende og
uvildig kvalitetskontrol af konverteringen af historiske teledata.
Kvalitetskontrollen skal systemmæssigt understøtte en paralleliseret proces,
som kan validere data uafhængigt af Telecenterets egen
konverteringsproces.
Der vil således skulle etableres et automatiseret dataflow, hvor 3. parts
validering indgår i flowet på en måde, hvor det påkrævede serviceniveau
mod politikredsene holdes intakt, således at hastighed og effektivitet i
efterforskningen ikke påvirkes væsentligt. Det bemærkes, at etablering
såvel som drift af kontrollen vil indebære et ressourcetræk hos ikke bare
tredjepart, men også hos Rigspolitiet.
Når det anbefales at lade en ekstern leverandør varetage
valideringsopgaven, er det ud fra hensynet til at etablere den fornødne
uvildighed, herunder klare aftaler om konkrete leverancer, eksempelvis i
form af automatiserede og manuelle kontroller, og ikke mindst et
tilstrækkeligt højt serviceniveau.
Da kvalitetskontrollen tænkes som en automatiseret proces, vil den kunne
gennemføres på alle rekvisitioner.
Som input til en 3. parts valideringsplatform, skal rådatafiler (som
modtaget fra teleudbyderen inden behandling i Telecenteret) samt
konverteringsfiler som resultat af Telecenterets konvertering indlæses på
platformen. Kvalitetskontrollen gennemføres som;
1. en validering i form af udvalgte automatiserede kontroller på hver
rekvisition, eksempelvis sammenligning af antal linjer i hvert af de
to datasæt, sammenligning af indholdet af udvalgte felter mv.,
2. som et supplement til de automatiserede kontroller anbefales det,
at der gennemføres stikprøvegennemgang med en vis frekvens,
samt
3. iii) løbende kontrol af IT-sikkerhedsmæssige forhold.
Metoden bygger overordnet på følgende grundprincipper:
Valideringen skal omfatte alle konverterede data
Valideringen skal gennemføres uden mulighed for påvirkning fra
Rigspolitiet
Validering må ikke reducere politiets muligheder for
efterforskningsmæssigt at agere hurtigt og effektivt
Valideringen er midlertidig, men skal have en robusthed til helt eller
delvist at kunne fortsætte over en længere periode
Resultatet af valideringen skal kunne fremvises til politikredsene
(politi såvel som anklagemyndighed)
Valideringen skal være uvildig med højest mulige sikkerhed
Det anbefales tillige, at kvalitetskontrollen metodisk bygger på tre
kontrolområder, hhv. dataintegritetskontrol, inddatakontrol samt
kvalitetskontrol.
76
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
Integritetskontrol
Kontrollen skal sikre, at både filerne modtaget fra teleudbyderne samt
konverteringsfilerne modtaget fra selve Telecenteret er intakte gennem
valideringsprocessen. Ligeledes kan filerne samt filernes indhold afstemmes
gennem hele valideringen og vil agere som kontrolspor mod output fra
valideringen og kvalitetskontrollen i form af eksempelvis kvalitetsrapport.
Integritetskontrollen bør benytte solide og anerkendte metoder for sikring
af filer samt filers indhold.
Inddatakontrol
Der vil være behov for at udføre overordnede inddatakontroller, som sikrer
at nøgle-felter har det forventede indhold, inden validering af rådata filer
mod konverterede filer.
Inddatakontroller sikrer, at data ikke kvalitetskontrolleres, hvis der f.eks.
som følge af et nyt format fra en teleudbyder ikke er det rigtige
overordnede indhold.
Kvalitetskontrol
Selve kvalitetskontrollen omfatter de tre punkter nævnt ovenfor: 1) en
validering i form af udvalgte automatiserede kontroller på hver rekvisition,
2) manuelle stikprøvegennemgange med en vis frekvens, samt 3) løbende
kontrol af it-sikkerhedsmæssige forhold.
Da Telecenterets konvertering bygger på et højt antal forretningsregler,
skal disse tilsvarende, dog uafhængigt af Telecenterets tekniske
forretningsregler, reflekteres i valideringsplatformen, så
sammenligningsgrundlaget er identisk. Kvalitetskontrollen skal således
bygge på et antal objektive forretningsregler, der løbende tilpasses i
overensstemmelse med aftalte processer mellem Telecenteret og den
eksterne valideringspart.
Sammen vil ovenstående tre kontrolområder give sikkerhed for, at
Telecenterets konvertering er fuldstændig og korrekt. Valideringen bør
foregå parallelt med Telecenterets konverteringsproces, så at der leveres
dokumentation for gennemført validering og kvalitetskontrol, når data
leveres til politikredsene.
Kvalitetsrapport
Kvalitetsrapporten skal som udgangspunkt medsendes umiddelbart efter at
valideringen er foretaget. Kvalitetsrapporten bør genereres automatisk, og
rapporten skal angive resultaterne af konverteringen, samt eventuelle
differencer og fejl. Det gør det muligt for politikredsen umiddelbart at kunne
identificere de historiske teledata, hvor der reelt er risiko for fejl i
datakonverteringen. Politikredsen kan i stedet anvende linjer, hvor fejl ikke
som udgangspunkt er identificerede. Det anbefales, at kvalitetsrapporten
tillige indeholder oplysninger om:
Angivelse af filer modtaget og behandlet
Angivelse af fejl i rådatafiler, såfremt at disse forefindes, som følge
af manglende overholdelse af eks. datastandarder
Angivelse af hvilke kontroller, der er udført, samt resultat heraf
Angivelse af fejl i datakonverteringen, såfremt at disse forefindes.
Dette på linje-niveau, således at politikredse klart kan se hvilke
linjer i den af telecenterets konverterede fil, der ikke kan anvendes
77
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
Formålet er at angive detaljer om de gennemførte tests til politikredsene,
således at de kender kvaliteten af de konverterede historiske teledata, når
de anvender dem i efterforskningen.
Foruden etablering af 3. parts valideringsplatformen, bør 3. parts
valideringen også sikre formelle processer og behørige kontroller, som i det
væsentligste sikrer integriteten på både system- og dataniveau, samt
valideringsplatformens driftsstabilitet. Der bør således sikres, at der på
valideringsplatformen implementeres de nødvendige processer og
procedurer, eksempelvis logisk adgangskontrol, brugeradministration,
logning samt udviklings- og ændringskontroller. Processer, kontroller mv.
skal være implementerede før idriftsættelsen af kvalitetskontrollen.
8.1.2
Observationer om kvalitetskontrol i politikredse mv.
Fokus for undersøgelsen har været kvalitetskontroller i Rigspolitiets
telecenter, men der følger i tillæg hertil en række anbefalinger vedrørende
kvalitetskontrol i politikredsene mv.
Generelt har der historisk ikke været foretaget kvalitetssikring af teledata i
politikredse mv. ved modtagelse af data, ligesom der ikke på nationalt plan
har eksisteret retningslinjer eller vejledninger, som har kunne understøtte
en lokal kvalitetssikring. Det er endvidere konstateret, at der eksisterer
store forskelle i måden teledata håndteres og anvendes på tværs af
politikredsene.
Før årsskiftet 2018/19 er der ikke udført fuldstændighedskontrol af
modtagne teledata (sammenligning af rådata og konverterede data). Fra
december 2018 er der udstukket retningslinjer for fuldstændighedskontrol
ved modtagelse af teledata. Konkret består denne kontrol i, at antallet af
rækker i henholdsvis rådata og konverteret data sammenlignes, når
kredsene modtager data fra Telecenteret. Såfremt teledataanalytikere eller
andre videnspersoner er involveret i anvendelse af teledata i en given sag,
udføres kontrol af antal rækker i henhold til retningslinjer fra december
2018. Der udføres typisk ikke yderligere datakontroller såsom kontrol af
overensstemmelse mellem rekvirerede og modtagne teledata, som
eksempelvis vurdering af mastevalg. Endelig foretages der i politikredse
generelt ikke kvalitetssikring af funktionalitet i eventuelt anvendte lokale
analyseværktøjer.
Når en anklager ved anklagemyndigheden modtager en sag, vil anklageren
oftest sikre, at der er overensstemmelse mellem de angivne teleoplysninger
i sagsrapporten og den i bilagene medsendte konverterede datafil.
Herudover foretages der typisk ikke yderligere datakontrol ved
anklagemyndigheden i forbindelse med anvendelse af teledata i sager, der
forelægges for retten. Den enkelte anklager modtager i langt de fleste
tilfælde sagsrapporten, inklusiv bilag fra efterforsker, også i de tilfælde hvor
teleanalytikere har bistået med behandling af data. Det er sædvanligvis
efterforskeren, der afgør hvilke informationer fra analysen af teledata, der
indgår i sagsrapporten. Som bilag vedlægges typisk den af Telecenteret
konverterede data-fil.
Teleudbyderne har oplyst, at enkelte af deres medarbejdere i visse tilfælde
har ydet ekspertbidrag vedrørende fortolkningen af teledata, når sager har
været forelagt retten. Baseret på interviews med medarbejdere i
teleudbydernes ’politigrupper’, vurderes dette dog at være yderst sjældent
forekommende.
78
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
Det anbefales på den baggrund, at den viden og indsigt i teledata, som
’Notat
om fejlkilder og usikkerheder ved anvendelse af teledata i
straffesager’
bidrager med, kommunikeres til politikredse og
anklagemyndighed. Der kan i den forbindelse overvejes løbende
vidensdeling, undervisning og efteruddannelse eller andre læringsmetoder,
som med fordel kan udvides til også at favne indsigt i substansen af de
modtagne datafiler.
Hertil kan der med fordel etableres konkrete retningslinjer for behandling
og opbevaring af teledata, herunder i lokale analyseværktøjer, således at
man sikrer sig, at den analyserapport, der videregives til
anklagemyndigheden datamæssigt kan spores tilbage til konverterede
teledata modtaget fra telecenteret.
Det kan tillige anbefales at etablere adgang til support fra erfarne kolleger i
forbindelse med behandling af komplekse sager, jf. også nedenstående
anbefaling omkring etablering af et ekspertmiljø, hvor ansatte på tværs af
Telecenteret, ACØ/ACV og politikredsene mv. uddannes på specialistniveau.
Teleanalytikere og visse efterforskere i kredse mv. har over tid oparbejdet
stor viden, nye metoder samt nye værktøjer til analyse af historiske
teledata. Denne viden kunne med fordel deles med Telecenteret. Ligeledes
har Telecenteret oparbejdet stor viden om historiske teledata, fejlkilder og
usikkerheder, som også kan gavne teleanalytikerne i kredsene ift. deres
analysearbejde. Det anbefales således at øge samarbejdet mellem
Telecenteret og politikredse mv. og i den forbindelse nytænke
rollefordelingen. I en fremtidig struktur vil det være naturligt at se på
etablering af et stærkt miljø, eksempelvis ved en styrkelse af
kompetencerne i Særlig Efterforskning Øst og Vest, i Telecenteret og blandt
en eller få udvalgte eksperter i hver politikreds. Det vil betyde, at de
ansatte, der indgår i ekspertmiljøet, tilsammen besidder de rette
kompetencer, forudsat at de løbende og systematisk modtager relevant
kompetenceudvikling. Det skal blandt andet sikres, at de ansatte udover
tekniske færdigheder og kontinuerligt opdateret viden om teledata også har
- eller får tilført - viden omkring udførsel og dokumentation af kontroller.
Som det fremgår i afsnit 6 og yderligere præciseret i notatet om anvendelse
af historiske teledata i straffesager afsnit 3.2.3, er der angivet en række
usikkerheder samt fejlkilder ved eksempelvis udvælgelse af master. Der
kan bl.a. nævnes en række usikkerheder omkring f.eks. landskab samt
omskiftelige forhold som vejr og årstid. Disse forhold kan ligeledes have en
indvirkning på udvælgelsen af master og celler ift. udsøgningen af data. For
at håndtere usikkerheden om fuldstændige datasæt, eksempelvis ifm.
mastesug, kan der være tilfælde hvor politikredse mv., under hensyn til
sagens karakter bør foretage yderligere kontrol af, om at der er udvalgt de
korrekte master og celler. Baseret på erfaring fra politimyndigheder i
udlandet kan de ske ved at anvende teknologier og metoder, der kan måle
hvilke master og celler i et givent område, der potentielt kan være
relevante for udsøgningen af teledata. Sådanne teknologier kan f.eks.
overvejes anvendt i sager, herunder særligt større sager, hvor der kan
være større geografiske usikkerheder, og hvor man vil efterkontrollere de
leverede data.
79
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
8.1.3
Rigspolitiets samarbejde med teleudbyderne
Teleudbydernes databehandling har ikke været i primært fokus i
undersøgelsen, og der har alene været gennemført ét interview med hver af
teleudbyderne. Omkring de iboende usikkerheder og fejlkilder der er i
forbindelse med anvendelse i straffesager, henvises til ’Notat
om fejlkilder
og usikkerheder ved anvendelse af teledata i straffesager’.
En generel
observation er dog, at der er forskelle ift. hvordan teledata udvælges,
generes og leveres i selve rekvisitionsprocessen, herunder graden af
automatiserede processer. Rekvisitionsprocessen er her defineret som den
proces, hvor teleudbyderne trækker data ud af de almindelige
forretningssystemer, til brug for rekvisitioner fra politikredse mv. Særligt i
forbindelse med manuelle processer, øges risikoen for fejl.
Resultatet af dataanalysen, jf. sektion 5, viser at der historisk set er
forekommet fejl i rådata afleveret til Rigspolitiet. Det ligger uden for
Deloittes opdrag at komme med mere konkrete observationer og
anbefalinger i forhold til kvalitetskontrol hos teleudbyderne.
For så vidt angår samarbejdet mellem teleudbyderne og Rigspolitiet, er det
anbefalingen, at samarbejdet bør styrkes. Det er vurderingen, at et styrket
samarbejde i væsentlig grad vil være til gavn for begge parter og styrke
den generelle tillid til anvendelse af historiske teledata i straffesager. Et
fremadrettet samarbejde bør både angå et strategisk niveau, men også på
et mere dagligdags operationelt niveau. Bortset fra formelle
kontraktforhandlinger hvert andet år, er dialogen mellem Rigspolitiet og
teleudbyderne i dag begrænset. Rigspolitiet vil på det strategiske niveau
have gavn af en bedre forståelse af teledata og den teknologiske udvikling i
forhold til fremtidens muligheder og behov. På det operationelle niveau er
løbende opdateret viden om eksempelvis ændring af formater nødvendig i
forhold til tilretning af applikationer og databaser og dermed korrekt
konvertering og korrekt 3. parts validering. Det vurderes ligeledes, at det
vil være givtigt for begge parter, såfremt teleudbyderne bibringes en bedre
forståelse af Rigspolitiets ønsker og anvendelsesbehov, bl.a. for
hensigtsmæssigt at kunne tilrettelægge egne processer, kompetencer og
ressourcer.
Det formelle kontraktgrundlag varierer i nogen grad på tværs af
teleudbyderne og er primært rettet imod kommercielle områder som
ydelser, rekvirering, priser, fakturering, styregruppe, ændringer og
effektivisering. Kontrakterne forholder sig således ikke til vidensdeling,
dataformater, kvalitet, processer, kontrol, informationssikkerhed og i
begrænset omfang til governance og kommunikationsveje. Vi anbefaler, at
parterne fremover også inddrager disse områder i samarbejdet.
80
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
2084910_0081.png
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
9 Bilag: Introduktion
til historiske
teledata og
teleinfrastruktur
9.1
Definition af historiske teledata
Genstandsfeltet for undersøgelsen er historiske teledata (dvs. beskrivelser
af hændelser, der har fundet sted, og ikke hændelser der finder sted) samt
data, der er transporteret via mindst én mobilantenne. Undersøgelsen
behandler anvendelse af historiske teledata i straffesager, jf. retsplejeloven.
Genstandsfeltet er primært logningspligtige data, dvs. afsluttet og
registreret teletrafik vedrørende tale, sms, mms og data. Logningen
vedrører ikke indholdet af trafikken, herunder f.eks. optagne samtaler,
indholdet af sms og mms-beskeder eller data. De historiske data omhandler
alene tidspunktet, tjenestetypen, anvendt mast(er), første og sidste celle i
transmissionen samt cellernes retning og de involverede mobilenheder.
Fokus er således alene en vurdering af det forhold, at aktiviteterne har
fundet sted, hvilke enheder der deltog i aktiviteterne og hvilken
infrastruktur, der registrerede hændelsen.
9.2
Logning af historiske teledata
Historiske teledata fra teleselskaberne reguleres af
logningsbekendtgørelsen
2
, der definerer de historiske teledata, som
teleudbyderne har pligt til at registrere og opbevare. Efter retsplejelovens §
786, stk. 4, påhviler udbyderne at foretage registrering og opbevaring af
teleoplysninger i ét år. Logningsbekendtgørelsen forpligter teleudbyderne til
at logge oplysninger, der genereres eller behandles i udbyderens net.
Oplysninger om teletrafik, der f.eks. af tekniske grunde ikke genereres eller
behandles i udbyderens net, skal derfor ikke logges.
De specifikke oplysninger, som udbyderne har pligt til at registrere,
specificeres i logningsbekendtgørelsens §§ 4-6. Fælles for de data der
registreres er, at der er tale om trafikoplysninger. Udbyderne skal derfor
ikke registrere og opbevare selve indholdet af kommunikation, hverken i
forbindelse med telefonsamtaler mv., brug af internettet eller brug af
udbyderens e-mailtjenester. Logningsbekendtgørelsen definerer ikke
formatet for de logningspligtige data, hvorfor de leveres til politiet i et
format defineret af den enkelte teleudbyder.
Det fremgår af logningsbekendtgørelsens § 4, nr. 1-8, at teleudbydere skal
registrere følgende oplysninger om fastnet- og mobiltelefoni samt
SMS-, EMS- og MMS-kommunikation:
2
BEK nr. 988 af 28/09/2006, BEK nr. 660 af 19/06/2014
81
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
Opkaldende nummer (A-nummer) samt navn og adresse på
abonnenten eller den registrerede bruger
Opkaldte nummer (B-nummer) samt navn og adresse på
abonnenten eller den registrerede bruger
Ændring af opkaldte nummer (C-nummer) samt navn og adresse på
abonnenten eller den registrerede bruger
Kvittering for modtagelse af meddelelser
Identiteten på det benyttede kommunikationsudstyr (IMSI- og
IMEI-numre)
Den eller de celler en mobiltelefon er forbundet til ved
kommunikationens start og afslutning, samt de tilhørende masters
præcise geografiske eller fysiske placering på tidspunktet for
kommunikationen (masteoplysninger)
Tidspunktet for kommunikationens start og afslutning
Tidspunktet for første aktivering af anonyme tjenester (taletidskort)
9.3
Introduktion til teleinfrastruktur og historiske teledata
Kommunikation til og fra mobiltelefon sker via sendemaster. Mobile enheder
‘finder selv’ master med afsæt i, hvor dækningen er bedst. En enhed skifter
derfor fra mast til mast, når brugeren bevæger sig.
Der er to grundprincipper, der afgør, hvornår der skiftes mast. I
idle mode
(dvs. når enheden ikke har en aktiv forbindelse) vælger mobiltelefonen selv
den bedste mast, baseret på instrukser fra mobilnettet. I
idle mode
registreres kun når den mobile enhed skifter mellem en gruppe af celler. I
connected mode
(når den mobile enhed har en aktiv forbindelse til tale eller
internet) bestemmer mobilnettet suverænt baseret på målinger fra
mobiltelefonen. I
connected mode
styres skift fra celle til celle (hand-over)
suverænt af netværket, som derfor registrerer positionen på celleniveau. I
begge tilstande samles alle oplysninger om enhederne centralt i udbydernes
core net. Enheder skifter mellem de to tilstande. Er en enhed f.eks. i
connected mode,
men har været inaktiv i noget tid, vil den skifte til
idle
mode.
Det afhænger af netværkskonfigurationen hvor hurtigt dette sker
(typisk efter nogle hundrede millisekunder).
Hver sendemast har et antal transmissionsceller (typisk tre), som hver især
dækker omkring 120 grader rundt om sendemasten. Der findes ligeledes
omni-direktionelle antenner, der dækker 360 grader rundt om masten. Det
præcise dækningsområde for en celle afhænger af en lang række faktorer,
blandt andet antennens justering, frekvensbånd og sendestyrke.
Et mobilkommunikationsnet holder styr på hvor telefonerne befinder sig,
enten på cellegruppe- eller celleniveau (en cellegruppe udgøres af en række
celler, der er grupperet i netværket). Dette er nødvendigt for at
kommunikationen på netværket kan fungere korrekt. Der sker en løbende
registrering af, hvilke transmissionsceller en enhed har anvendt i
forbindelse med start og afslutning på kommunikation, samt registrering af
hvilken sendemast kommunikationen anvender. Registreringen konsolideres
hos det enkelte teleselskab med henblik på at understøtte forretningsbehov,
herunder taksering af ydelser og fakturering af kunder. Den enkelte
teleudbyder vedligeholder ligeledes løbende en fortegnelse over master og
transmissionsceller (masteliste), der angiver hvor den enkelte mast er
placeret (adresse og koordinat), hvilke celler og teknologier der er placeret
på den enkelte mast samt cellernes retning.
82
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Opfølgning på teledata-sagen, fra justitsministeren
2084910_0083.png
Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata
En bruger er identificeret via sit SIM-kort. På SIM-kortet er brugerens IMSI
(International Mobile Subscriber Identification) gemt. Telefonnummeret er
dermed ikke gemt på SIM-kortet. Teleudbyderne kobler telefonnummer og
IMSI i deres databaser med abonnenter i nettet (Home Subsriber Server
(HHS)). IMSI bruges til unikt at identificere brugeren i nettet. Af
sikkerhedsmæssige grunde bliver telefonen tildelt en midlertidig identitet så
snart den er registreret på nettet. Dette kaldes GUTI i 4G/LTE. I tidligere
teknologier anvendtes TMSI. Selve telefonen har tilmed en identifikation,
der kaldes IMEI. Denne identifikation er uafhængig af SIM-kortet og kan
blandt andet bruges til at spærre stjålne telefoner.
Historiske teledata udgøres således af information om enheders trafik
mellem opkaldende enheder, master og modtagende enheder. De
registrerede data angår ikke indholdet af den kommunikation, der logges,
men kun hvilke master der har være involveret og hvornår. Det bemærkes,
at billedet kompliceres, hvis den ene af parterne bruger en mobilenhed hos
en anden udbyder eller anvender en anden kommunikationsenhed end en
mobil enhed (f.eks. en fastnettelefon eller en app).
Om Deloitte
Deloitte leverer ydelser indenfor revision, consulting, financial advisory, risikostyring, skat og dertil knyttede ydelser til både
offentlige og private kunder i en lang række brancher. Deloitte betjener fire ud af fem virksomheder på listen over verdens største
selskaber, Fortune Global 500®, gennem et globalt forbundet netværk af medlemsfirmaer i over 150 lande, der leverer
kompetencer og viden i verdensklasse og service af høj kvalitet til at håndtere kundernes mest komplekse forretningsmæssige
udfordringer. Vil du vide mere om, hvordan Deloittes omkring 286.000 medarbejdere gør en forskel, der betyder noget, så besøg os
på Facebook, LinkedIn eller Twitter.
Deloitte er en betegnelse for en eller flere af Deloitte Touche Tohmatsu Limited (”DTTL”), dets netværk af medlemsfirmaer og
deres
tilknyttede virksomheder. DTTL (der også omtales
som ”Deloitte Global”) og alle dets medlemsfirmaer udgør separate og
uafhængige juridiske enheder. DTTL leverer ikke ydelser til kunderne. Vi henviser til www.deloitte.com/about for nærmere
oplysninger.
© 2019 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited.
83