Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
13. november 2019
Koncernstyringskontoret
Franciska Vinde Dirch-
sen
2019-001-0290
1263657
Orientering om første opfølgning på Rigspolitiets og Rigsadvokatens
handlingsplan for nedbringelse af sagsbehandlingstiden i sager om per-
sonfarlig kriminalitet
Hermed oversendes Rigspolitiets og Rigsadvokatens første opfølgning på
handlingsplanen for nedbringelse af sagsbehandlingstiden i sager om per-
sonfarlig kriminalitet til Folketingets Retsudvalgs orientering.
Handlingsplanen er nu i drift, og den første afrapportering viser, at tallene
går i den rigtige retning. Jeg noterer mig, at det er Rigspolitiets og Rigsad-
vokatens vurdering, at politikredsene samlet vil opfylde målene i handlings-
planen for 2019, men at der stadig er et stykke vej til at nå målopfyldelsen.
Målsætningerne i handlingsplanen er Rigspolitiets og Rigsadvokatens bud
på realistiske, men ambitiøse mål i den situation, vi står i. Derfor er det også
min klare forventning, at politiet og anklagemyndigheden leverer på hand-
lingsplanens målsætninger.
Jeg vil løbende holde Retsudvalget orienteret om handlingsplanens frem-
drift. Derudover vil Rigspolitiet og Rigsadvokaten månedligt offentliggøre
en status for, hvor langt politiet og anklagemyndigheden er kommet i for-
hold til at opfylde målene i handlingsplanen.
Der er ingen tvivl om, at der lige nu er et voldsomt pres på alle myndighe-
derne i straffesagskæden. Handlingsplanen er udtryk for en opprioritering
af de meget alvorlige sager om personfarlig kriminalitet og er første skridt
til at få knækket kurven for de stigende sagsbehandlingstider i politiet og i
anklagemyndigheden i disse sager.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk