REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Ændring af revisionsbestemmelse), fra justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del Bilag 83
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

1. november 2019

Politikontoret

Rune Bæk Krogh

2019-187-0032

1272301

Forslag

til

Lov om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov

om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven,

udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Fin-

land, Island, Norge og Sverige

(Ændring af revisionsbestemmelse)

§1

I lov nr. 378 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov

om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleve-

ringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island,

Norge og Sverige (Gennemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af

finansiering af terrorisme, gennemførelse FN’s Sikkerhedsråds resolution

nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme m.v.),

som ændret bl.a. ved § 7 i lov nr. 542 af 8. juni 2006, lov nr. 650 af 15. juni

2010, lov nr. 573 af 18. juni 2012, lov nr. 635 af 12. juni 2013, lov nr. 640

af 8. juni 2016, lov nr. 673 af 8. juni 2017 og lov nr. 716 af 8. juni 2018,

foretages følgende ændring:

§ 8

ændres »2018-19« til: »2020-21«.

§2

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Ændring af revisionsbestemmelse), fra justitsministeren

Loven træder i kraft den 1. april 2020.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Den daværende justitsminister fremsatte den 24. april 2019 et lovforslag om

udskydelse af revision af retsplejelovens § 786, stk. 4, der fastsætter en pligt

for teleudbyderne til at registrere og opbevare (logge) oplysninger om tele-

og internettrafik til brug for efterforskning og retsforfølgning af strafbare

forhold, jf. § 8 i lov nr. 378 af 6. juni 2002 om ændring af retsplejeloven

mv., som senest ændret ved lov nr. 716 af 8. juni 2018. Lovforslaget bort-

faldt som følge af udskrivelsen af folketingsvalg den 7. maj 2019.

Retsplejelovens § 786, stk. 4, udgør – sammen med bekendtgørelse nr. 988

af 28. september 2006 om udbydere af elektroniske kommunikationsnets og

elektroniske kommunikationstjenesters registrering og opbevaring af oplys-

ninger om teletrafik, som ændret ved bekendtgørelse nr. 660 af 19. juni 2014

(logningsbekendtgørelsen), der er udstedt med hjemmel i bestemmelsen –

de gældende logningsregler. Logningsreglerne indebærer overordnet set, at

en række oplysninger om tele- og internetkommunikation skal registreres

og opbevares hos teleudbyderne, således at politiet, herunder Politiets Efter-

retningstjeneste (PET), til brug for efterforskning og retsforfølgning af straf-

bare forhold kan indhente nærmere specificerede oplysninger, som de har

brug for i konkrete sager. Det er en betingelse for politiets indhentelse af op-

lysninger, at oplysningerne i hvert enkelt tilfælde indhentes i overensstem-

melse med retsplejelovens almindelige regler om indgreb i meddelelses-

hemmeligheden og edition. Det forudsætter som udgangspunkt, at rettens

kendelse opnås forud for indhentelsen. De almindelige regler i retspleje-

loven om tvangsindgreb gælder også for PET, jf. PET-lovens § 6.

Ved lov nr. 716 af 8. juni 2018 om ændring af retsplejeloven og visse andre

love (Ændring af revisionsbestemmelse) udskød Folketinget revisionen af

logningsreglerne til samlingen 2018-19.

Baggrunden for udskydelsen var, at det efter Justitsministeriets opfattelse

var afgørende, at udformningen af nye logningsregler skete på et fuldt op-

lyst grundlag, og at udlægningen af EU-Domstolens dom af 21. december

2016 (Tele2-dommen) skete i fællesskab med de øvrige EU-lande og EU-

Kommissionen. Justitsministeriet afventede derfor, at Kommissionen fær-

diggjorde arbejdet med fælles retningslinjer for, hvordan medlemsstaterne

kan fastsætte nationale logningsregler i lyset af Tele2-dommen. Kommis-

sionen havde ved fremsættelsen af forslaget til lov nr. 716 af 8. juni 2018

senest tilkendegivet, at retningslinjerne ville foreligge i løbet af 2018.

Kommissionen har endnu ikke udstedt retningslinjerne.

Der verserer for tiden et antal sager for EU-Domstolen, som kan få betyd-

ning for medlemsstaternes mulighed for at fastsætte nationale logningsreg-

ler.

Danmark og 16 andre EU/EØS-medlemsstater afgav mundtligt indlæg i EU-

Domstolens forenede sager nr. C-511/18 og C-512/18 samt C-520/18 i for-

bindelse med domsforhandlingen den 9.-10. september 2019. Der henvises

til notat af 29. november 2018 om afgivelse af indlæg i sagerne. Notatet er

sendt til Folketingets Retsudvalg (Alm. del – bilag 171). I overensstemmelse

med notatet gjorde regeringen under sagerne gældende, at Domstolen bør

genoverveje visse af de udtalelser, som Domstolen afgav i Tele2-dommen.

Det forventes, at EU-Domstolen vil afsige domme i sagerne omkring maj

2020.

Det er Justitsministeriets vurdering, at udformningen af de nye logningsreg-

ler bør ske på et fuldt oplyst grundlag, og at rækkevidden af Tele2-dommen

skal fastlægges i fællesskab med de øvrige EU-lande og EU-Kommissio-

nen. Den fælles proces er vigtig for at sikre, at de nye regler holdes inden

for EU-rettens rammer. Desuden vil en fælles tilgang i EU være med til at

sikre, at telebranchen ikke pålægges unødige byrder. Justitsministeriet føl-

ger derfor udviklingen i de øvrige medlemsstater tæt.

Som følge heraf og i lyset af, at EU-Domstolens kommende domme i de

ovenfor omtalte logningssager vil kunne give svar på, hvordan logningsreg-

ler kan indrettes, foreslås det at udskyde revisionen af logningsreglerne til

folketingsåret 2020-21.

2. Gældende ret

2.1. Retsplejelovens § 786, stk. 4

Retsplejelovens § 786, stk. 4, blev indført ved § 2 i lov nr. 378 af 6. juni

2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og

forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov

om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Gen-

nemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af finansiering af terro-

risme, gennemførelse af

FN�½s

Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001)

samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme m.v.) (anti-terrorpakke

I). Bestemmelsen trådte i kraft den 15. september 2007.

Efter retsplejelovens § 786, stk. 4, påhviler det udbydere af telenet eller te-

letjenester at foretage registrering og opbevaring (logning) i 1 år af oplys-

ninger om teletrafik til brug for efterforskning og retsforfølgning af straf-

bare forhold. Justitsministeren kan efter forhandling med erhvervsministe-

ren og energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte nærmere regler

herom.

Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 378 af 6. juni 2002 (bemærkningerne

til § 2, nr. 2 og 3, i lovforslag nr. L 35 som fremsat, jf. Folketingstidende

2001-02 (2. samling), Tillæg A, side 879), at retsplejelovens § 786, stk. 4,

indebærer en pligt for udbydere af telenet og teletjenester til at registrere

både tele- og internetkommunikation.

Det bemærkes, at det i pkt. 1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-

get er forudsat, at udbyderne alene skal logge oplysninger om trafikdata og

ikke om selve indholdet af kommunikationen.

De nærmere regler om logning, herunder hvilke oplysninger udbyderne skal

logge, fremgår af logningsbekendtgørelsen, jf. nærmere herom pkt. 2.3.

De nærmere betingelser for, hvornår teleudbyderne skal udlevere oplysnin-

gerne til politiet, fremgår af retsplejelovens kapitel 71 og 74 om indgreb i

meddelelseshemmeligheden og edition. Det betyder bl.a., at udlevering af

oplysningerne i hvert enkelt tilfælde som udgangspunkt kræver, at rettens

kendelse opnås forud for udleveringen.

2.2. Revisionsbestemmelsen vedrørende retsplejelovens §

786, stk. 4

I forbindelse med indførelsen af retsplejelovens § 786, stk. 4, blev det fast-

sat, at bestemmelsen senere skulle revideres.

Efter § 8 i lov nr. 378 af 6. juni 2002 skulle justitsministeren således i fol-

ketingsåret 2005-06 fremsætte forslag om revision af retsplejelovens § 786,

stk. 4. Baggrunden herfor var ifølge lovens forarbejder (pkt. 3.1.3.3 i de al-

mindelige bemærkninger til L 35 som fremsat, jf. Folketingstidende 2001-

02 (2. samling), Tillæg A, side 854), at en ordning med pligtmæssig logning

af oplysninger om teletrafik til brug for efterforskning og retsforfølgning var

en nyskabelse, og at Justitsministeriet fandt det hensigtsmæssigt at evaluere

ordningen nogle år efter dens iværksættelse.

Ved § 7 i lov nr. 542 af 8. juni 2006 blev revisionen udskudt til folketings-

året 2009-10. Baggrunden herfor var ifølge lovens forarbejder (pkt. 10.2 i

de almindelige bemærkninger til L 217 som fremsat, jf. Folketingstidende

2005-2006, Tillæg A, side 7217), at der i 2006 endnu ikke forelå nogen er-

faringer med anvendelsen af retsplejelovens § 786, stk. 4, som – sammen

med logningsbekendtgørelsen – først blev sat i kraft den 15. september

2007. Logningsbekendtgørelsens regler gennemførte bl.a. Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 2006/24/EF af 15. marts 2006 om lagring af data

genereret eller behandlet i forbindelse med tilvejebringelse af offentligt til-

gængelige elektroniske kommunikationstjenester eller elektroniske kommu-

nikationsnet og om ændring af direktiv 2002/58/EF (logningsdirektivet).

Ved lov nr. 650 af 15. juni 2010 blev revisionen udskudt til folketingsåret

2011-12, således at bl.a. resultatet af en evaluering af logningsdirektivet i

EU-regi kunne indgå i overvejelserne i forbindelse med revisionen. Justits-

ministeriet var endvidere enig med bl.a. Rigspolitiet i, at det ville være hen-

sigtsmæssigt at indhente yderligere erfaring med logningsreglerne med hen-

blik på at vurdere behovet for eventuelle ændringer. Der henvises til lovens

forarbejder (pkt. 4 i de almindelige bemærkninger, jf. Folketingstidende

2009-10, A, L 180 som fremsat, side 7).

Ved lov nr. 573 af 18. juni 2012 blev revisionen udskudt til folketingsåret

2012-13. Revisionen blev oprindeligt foreslået udskudt til folketingsåret

2013-14 under hensyn til, at Kommissionen i tilknytning til offentliggørel-

sen af en evalueringsrapport om logningsdirektivet havde bebudet et forslag

til revision af logningsdirektivet i løbet af 2012. Under behandlingen af lov-

forslaget i Folketinget blev revisionsbestemmelsen imidlertid ændret, idet et

flertal i Folketinget ønskede at fremrykke revisionen til folketingsåret 2012-

13. Der henvises til lovens forarbejder (pkt. 5 i de almindelige bemærknin-

ger, jf. Folketingstidende 2011-12, A, L 53 som fremsat, side 4, og Retsud-

valgets betænkning af 31. maj 2012, B, side 3).

Ved lov nr. 635 af 12. juni 2013 blev revisionen udskudt til folketingsåret

2014-15. Baggrunden herfor var ifølge lovens forarbejder (pkt. 5 i de almin-

delige bemærkninger, jf. Folketingstidende 2012-2013, A, L 142 som frem-

sat, side 5), at Kommissionens tidligere bebudede forslag til revision af log-

ningsdirektivet nu først forventedes fremsat i løbet af 2013 eller eventuelt

2014. Justitsministeriet tilkendegav endvidere i forbindelse med behandlin-

gen af forslaget, at reglerne om logning af oplysninger om internettrafik

(sessionslogning) efter ministeriets opfattelse burde revideres i folketings-

året 2014-15, uanset om revisionen af logningsdirektivet måtte blive yderli-

gere forsinket med den konsekvens, at de logningsregler, der byggede på di-

rektivet, ikke kunne revideres i det pågældende folketingsår, jf. besvarelsen

af spørgsmål nr. 14 (L 142) fra Folketingets Retsudvalg.

Der blev i folketingsåret 2014-15 fremsat lovforslag om at udskyde revisio-

nen til folketingsåret 2015-16. Baggrunden herfor var ifølge forslaget (pkt.

4 i de almindelige bemærkninger, jf. Folketingstidende 2014-15 (1. sam-

ling), A, L 193 som fremsat, side 5) at afvente en afklaring af, om – og i

givet fald hvornår – Kommissionen ville fremsætte forslag om nye EU-reg-

ler på området efter EU-Domstolens dom af 8. april 2014 i de forenede sa-

ger C-293/12 og C-594/12, Digital Rights Ireland Ltd. Lovforslaget nåede

dog ikke at blive vedtaget på grund af udskrivelsen af folketingsvalg den 27.

maj 2015.

Ved lov nr. 640 af 8. juni 2016 blev revisionen udskudt til folketingsåret

2016-17. Baggrunden herfor var, at et eksternt konsulentfirma havde fore-

taget beregninger vedrørende en række anbefalinger, som Rigspolitiet var

fremkommet med til brug for revisionen, som pegede på, at omstillingsom-

kostninger for udbyderne ved at følge anbefalingerne var i omegnen af en

milliard kr. Det oversteg efter Justitsministeriets opfattelse grænsen for det

acceptable. Samtidig havde Justitsministeriet indledt en dialog med en

række store udbydere og interesseorganisationer inden for tele- og internet-

branchen, og ministeriet fandt det hensigtsmæssigt at fortsætte denne dia-

log, før revisionen blev foretaget. Der henvises til lovens forarbejder (pkt.

2.2 i de almindelige bemærkninger, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L 183

som fremsat, side 4).

Ved lov nr. 673 af 8. juni 2017 blev revisionen udskudt til folketingsåret

2017-18. Baggrunden herfor var ifølge lovens forarbejder (pkt. 3 i de almin-

delige bemærkninger, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 191 som fremsat,

side 6-7) navnlig, at Justitsministeriet var ved at udrede, hvordan de danske

logningsregler kunne tilpasses i lyset af EU-Domstolens dom i Tele2-sagen,

jf. pkt. 2.3 nedenfor, at et centralt element i den udredning var en dialog med

de andre EU-lande, og at EU-Kommissionen havde tilkendegivet at ville ud-

arbejde retningslinjer for, hvordan medlemsstaterne kunne fastsætte natio-

nale logningsregler i lyset af dommen i Tele2-sagen.

Ved lov nr. 716 af 8. juni 2018 blev revisionen udskudt til folketingsåret

2018-19. Baggrunden herfor var ifølge lovens forarbejder (pkt. 3 i de almin-

delige bemærkninger, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 218 som fremsat,

side 5-6), at det efter Justitsministeriets opfattelse var afgørende, at udform-

ningen af nye logningsregler skete på et fuldt oplyst grundlag, og at udlæg-

ningen af Tele2-dommens konsekvenser skete i fællesskab med de øvrige

EU-lande og EU-Kommissionen. Den fælles proces var vigtig for at sikre,

at de nye regler holdes inden for EU-rettens rammer, og at politiet, herun-

der PET, samtidig har de redskaber, der skal til for at bekæmpe alvorlig kri-

minalitet. Endvidere ville en fælles tilgang i EU efter Justitsministeriets op-

fattelse være med til at sikre, at telebranchen ikke pålagdes unødige byrder.

Justitsministeren fremsatte den 24. april 2019 et lovforslag om udskydelse

af revision af logningsreglerne til folketingsåret 2019-20. Lovforslaget bort-

faldt som følge af udskrivelsen af folketingsvalg den 7. maj 2019.

2.3. Logningsbekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 988 af 28. september 2006 om udbydere af elektroniske

kommunikationsnets og elektroniske kommunikationstjenesters registrering

og opbevaring af oplysninger om teletrafik (logningsbekendtgørelsen) er

udstedt med hjemmel i bl.a. retsplejelovens § 786, stk. 4. Bekendtgørelsen

trådte i kraft den 15. september 2007.

Bekendtgørelsen blev ændret ved bekendtgørelse nr. 660 af 19. juni 2014,

hvorved reglerne om logning af oplysninger om såkaldt sessionslogning

(logning af en række forbindelsesoplysninger om internettrafik) blev ophæ-

vet.

Det fremgår af logningsbekendtgørelsens § 1, at udbydere af elektroniske

kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere skal foretage registrering

og opbevaring af oplysninger om teletrafik, der genereres eller behandles i

deres net, således at disse oplysninger vil kunne anvendes som led i efter-

forskning og retsforfølgning af strafbare forhold.

Udtrykket »udbyder« skal forstås i overensstemmelse med samme udtryk i

§ 2, nr. 1, i lovbekendtgørelse nr. 128 af 7. februar 2014 med senere ændrin-

ger om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven). Det bety-

der, at alle parter, der på kommercielt grundlag stiller kommunikationsnet

eller -tjenester til rådighed for slutbrugere, skal foretage registrering og op-

bevaring af en række oplysninger. Logningsforpligtelsen påhviler således

alene de kommercielle udbydere af kommunikationsnet mv., hvorfor bl.a.

en række offentlige myndigheder og institutioner ikke er omfattet heraf. Det

gælder bl.a. biblioteker, hospitaler, universiteter og folkeskoler, der på ikke-

kommercielt grundlag stiller net eller tjenester til rådighed for eksterne par-

ter (lånere, patienter, studerende mv.).

Logningsbekendtgørelsen finder ikke anvendelse for transport af radio- og

tv-programmer og for andelsforeninger, ejerforeninger, antenneforeninger

og lignende foreninger eller sammenslutninger heraf, der inden for forenin-

gen eller sammenslutningen udbyder elektroniske kommunikationsnet eller

-tjenester til færre end 100 enheder, jf. §§ 2 og 3.

Efter logningsbekendtgørelsens § 4 skal udbyderne registrere en række nær-

mere angivne oplysninger om fastnet- og mobiltelefoni samt SMS-, EMS-

og MMS-kommunikation. Det gælder bl.a. oplysninger om det opkaldende

og det opkaldte nummer, tidspunktet for kommunikationens start og afslut-

ning, og – for så vidt angår mobiltelefoni – den eller de celler og placerin-

gen af de tilhørende master, mobiltelefonen er forbundet til på kommunika-

tionstidspunktet, samt oplysninger om anonyme tjenester (taletidskort). Op-

lysningerne giver dermed mulighed for, at politiet kan fastslå, hvem der har

kommunikeret med hvem, hvornår de har kommunikeret, og hvor de be-

fandt sig på tidspunktet for kommunikationen.

Efter logningsbekendtgørelsens § 5 skal udbyderne registrere visse nærmere

angivne oplysninger om en brugers adgang til internettet. Det gælder bl.a.

tidspunktet for kommunikationens start og afslutning og oplysninger om

den tildelte brugeridentitet (IP-adresse) på det pågældende tidspunkt.

Efter logningsbekendtgørelsens § 6 skal udbyderne registrere en række nær-

mere angivne oplysninger om brug af udbyderens egne e-mail- og internet-

telefonitjenester, herunder bl.a. oplysninger om modtagende og afsendende

e-mailadresser.

Udbyderne skal i ingen tilfælde registrere eller opbevare indholdet af kom-

munikation, hverken i forbindelse med telekommunikation, brug af inter-

nettet eller brug af udbyderens egne kommunikationstjenester.

Hvis de i §§ 4-6 nævnte oplysninger kan registreres af flere udbydere, skal

oplysningerne registreres og opbevares af mindst én af udbyderne, jf. log-

ningsbekendtgørelsens § 7.

Efter logningsbekendtgørelsens § 8 kan registrering og opbevaring af de i

§§ 4-6 nævnte oplysninger efter aftale med udbyderen på dennes vegne fo-

retages af en anden udbyder eller af en tredjemand.

De registrerede oplysninger opbevares i 1 år, jf. logningsbekendtgørelsens

§ 9.

Manglende iagttagelse af logningspligten efter bekendtgørelsen straffes

med bøde, jf. logningsbekendtgørelsens § 10.

2.4. EU-Domstolens dom af 21. december 2016 i de forenede

sager C-203/15 og C-698/15, Tele2 og Watson m.fl. (om de

britiske og svenske logningsregler)

I EU-Domstolens dom af 21. december 2016 i Tele2-sagen udtalte Domsto-

len bl.a., at artikel 15, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyt-

telse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (e-data-

beskyttelsesdirektivet), sammenholdt med artikel 7, 8 og 11 samt artikel 52,

stk. 1, i EU’s charter om grundlæggende rettigheder (Chartret), skal fortol-

kes således, at bestemmelsen er til hinder for en national lovgivning, der

med henblik på bekæmpelse af kriminalitet fastsætter en generel og udiffe-

rentieret lagring af samtlige trafikdata og lokaliseringsdata vedrørende

samtlige abonnenter og registrerede brugere i forbindelse med samtlige mid-

ler til elektronisk kommunikation (præmis 112).

EU-Domstolen udtalte i den forbindelse, at en sådan national lovgivning,

der navnlig ikke er begrænset til en lagring, som er rettet mod data vedrø-

rende et tidsrum og/eller et geografisk område og/eller en personkreds, der-

for overskrider det strengt nødvendige og ikke kan anses for at være begrun-

det i et demokratisk samfund, således som det er påkrævet i henhold til ar-

tikel 15, stk. 1, i e-databeskyttelsesdirektivet sammenholdt med Chartrets

artikel 7 (ret til respekt for privatliv og familieliv), 8 (ret til beskyttelse af

personoplysninger) og 11 (ret til ytrings- og informationsfrihed) (præmis

106 og 107).

Endvidere udtalte EU-Domstolen, at e-databeskyttelsesdirektivets artikel

15, stk. 1, sammenholdt med Chartrets artikel 7, 8 og 11 derimod ikke er til

hinder for, at en medlemsstat vedtager en lovgivning, der som en forebyg-

gende foranstaltning muliggør en målrettet lagring af trafikdata og lokalise-

ringsdata med henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet, forudsat at lag-

ringen af disse data begrænses til det strengt nødvendige for så vidt angår

kategorierne af data, der skal lagres, de omhandlede kommunikationsmid-

ler, de berørte personer og den fastsatte varighed af lagringen (præmis 108).

EU-Domstolen udtalte, at en sådan national lovgivning for det første skal

fastsætte klare og præcise regler, der regulerer rækkevidden og anvendelsen

af en sådan foranstaltning om lagring af data, og som opstiller en række

mindstekrav, således at de personer, hvis data er blevet lagret, råder over til-

strækkelige garantier, der gør det muligt effektivt at beskytte deres person-

lige oplysninger mod risikoen for misbrug. Lovgivningen skal navnlig an-

give, under hvilke omstændigheder og på hvilke betingelser der i forebyg-

gende øjemed kan vedtages en foranstaltning om lagring af data, hvorved

det sikres, at en sådan foranstaltning begrænses til det strengt nødvendige

(præmis 109).

Endvidere udtalte EU-Domstolen, at en national lovgivning, der med hen-

blik på forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning af grov

kriminalitet gør det muligt i forebyggende øjemed at lagre trafikdata og lo-

kaliseringsdata, skal opfylde objektive kriterier, som fastlægger et forhold

mellem de data, der skal lagres, og det forfulgte mål. Navnlig skal sådanne

betingelser i praksis være af en sådan art, at de faktisk kan afgrænse omfan-

get af foranstaltningen og følgelig den berørte personkreds (præmis 110).

For så vidt angår afgrænsningen af en sådan foranstaltning udtalte EU-Dom-

stolen, at den nationale lovgivning skal være baseret på objektive forhold,

der gør det muligt at fokusere målrettet på en personkreds, hvis data kan af-

sløre en forbindelse, i det mindste indirekte, til grov kriminalitet, bidrage til

bekæmpelse af grov kriminalitet på den ene eller den anden måde eller for-

hindre en alvorlig fare for den offentlige sikkerhed. En sådan afgrænsning

kan endvidere sikres gennem et geografisk kriterium, når de kompetente na-

tionale myndigheder på grundlag af objektive forhold finder, at der i et eller

flere geografiske områder er en forhøjet risiko for, at sådan kriminalitet bli-

ver planlagt eller begået (præmis 111).

3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ved lov nr. 716 af 8. juni 2018 om ændring af retsplejeloven og visse andre

lov (Ændring af revisionsbestemmelse) udskød Folketinget revisionen af

logningsreglerne til folketingsåret 2018-19.