REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del Bilag 8
Offentligt

Forslag til finanslov

for finansåret 2020

Tekst og anmærkninger

§ 11. Justitsministeriet

§ 11.

Justitsministeriet

Tekst

§ 11. Justitsministeriet

A. Oversigter.

Realøkonomisk oversigt:

Mio. kr.

Nettotal

Udgift

Indtægt

Udgifter under delloft for driftsudgifter ...............................

Udgifter under delloft for indkomstoverførsler ....................

Udgifter uden for udgiftsloft .................................................

Heraf anlægsbudget .......................................................

Indtægtsbudget .......................................................................

18.566,5

279,3

2.183,5

19.368,6

413,7

37,3

668,8

12.970,5

868,7

12.101,8

3.576,6

2.603,7

2.003,6

600,1

802,1

134,4

2.220,8

62,1

2.500,0

427,2

2.072,8

160,8

434,4

7,4

427,0

Fællesudgifter ...........................................................................................

11.11. Centralstyrelsen ...............................................................................

Politiet og anklagemyndigheden mv. .....................................................

11.21. Fællesudgifter ..................................................................................

11.23. Politiet og anklagemyndigheden ....................................................

Kriminalforsorgen ....................................................................................

11.31. Kriminalforsorgen ...........................................................................

Retsvæsenet ...............................................................................................

11.41. Fællesudgifter ..................................................................................

11.42. Sagsudgifter .....................................................................................

11.43. Sagsindtægter ..................................................................................

Artsoversigt:

Driftsposter .................................................................................................

Interne statslige overførsler .......................................................................

Øvrige overførsler ......................................................................................

Finansielle poster .......................................................................................

Aktivitet i alt ..............................................................................................

Årets resultat ..............................................................................................

Nettostyrede aktiviteter ..............................................................................

Bevilling i alt .............................................................................................

18.273,4

132,9

1.147,1

266,2

19.819,6

-336,9

19.481,5

647,1

139,4

2.356,0

14,8

3.157,3

-336,9

2.820,4

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§ 11.

B. Bevillinger.

Udgift

Indtægt

——— Mio. kr. ———

Fællesudgifter

11.11. Centralstyrelsen

01. Departementet (Driftsbev.) .....................................................

05. Retshjælpsinstitutioner mv. ....................................................

11. Civilstyrelsen (tekstanm. 100 og 117) (Driftsbev.) ...............

12. Opsøgende retshjælp (Reservationsbev.) ...............................

31. Retslægerådet (Driftsbev.) ......................................................

51. Politiklagemyndigheden (Driftsbev.) ......................................

61. Datatilsynet (Driftsbev.) .........................................................

62. Tilsynet med Efterretningstjenesterne (Driftsbev.) ................

63. Offerfonden (Reservationsbev.) ..............................................

71. Informations- og uddannelsesaktiviteter for bistandsværger

(Reservationsbev.) ...................................................................

72. Forbedring af den fysiske sikkerhed (Anlægsbev.) ...............

73. Tilskud til børnehuse (Reservationsbev.) ...............................

75. Justitsministeriets administrationsudgifter til satspuljeprojek-

ter (Driftsbev.) ........................................................................

76. Refusion til statslige myndigheder i forbindelse med satspul-

jeprojekter (Reservationsbev.) ................................................

79. Reserver og budgetregulering .................................................

Politiet og anklagemyndigheden mv.

11.21. Fællesudgifter

21. Strafferetspleje mv. (tekstanm. 1) ..........................................

11.23. Politiet og anklagemyndigheden

01. Politiet og den lokale anklagemyndighed mv. (tekstanm.

105, 107, 108, 109 og 110) (Driftsbev.) ................................

02. Bøder, parkeringsafgifter, salg af pas, køreprøver og køre-

kort mv. ...................................................................................

03. Radiokommunikationssystem til det samlede beredskab mv.

(Driftsbev.) ..............................................................................

04. Den Centrale Anklagemyndighed (tekstanm. 105, 107, 108,

109 og 110) (Driftsbev.) .........................................................

06. Erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning (Lovbun-

den) ..........................................................................................

07. Kommunal parkeringskontrol (Lovbunden) ...........................

11. Erstatning til ofre for forbrydelser (Lovbunden) ...................

13. Det Kriminalpræventive Råd ..................................................

16. Politiets Efterretningstjeneste (tekstanm. 105, 107, 108, 109

og 110) (Driftsbev.) ................................................................

17. Danmarks bidrag til Europol ..................................................

18. Danmarks bidrag til Eurojust .................................................

249,0

22,7

78,3

2,6

10,3

26,8

43,3

8,3

37,3

0,8

0,2

1,5

163,6

0,7

37,3

868,7

427,2

10.071,6

37,3

129,6

353,0

30,6

413,7

3,7

890,2

20,2

5,7

1.690,0

103,4

134,4

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§ 11.

Kriminalforsorgen

11.31. Kriminalforsorgen

01. Direktoratet for Kriminalforsorgen (tekstanm. 110, 113 og

114) (Driftsbev.) .....................................................................

03. Kriminalforsorgen i institutioner og frihed (tekstanm. 110,

112, 113 og 114) (Driftsbev.) ................................................

05. Bøder .......................................................................................

Retsvæsenet

11.41. Fællesudgifter

01. Domstolsstyrelsen (Driftsbev.) ...............................................

02. Retterne (tekstanm. 101, 102, 103, 104 og 118) (Driftsbev.)

04. Procesbevillingsnævnet (Driftsbev.) .......................................

05. Tinglysning (Driftsbev.) .........................................................

11.42. Sagsudgifter

01. Sagsgodtgørelser mv. ..............................................................

02. Fri proces og udgifter til advokathjælp (Lovbunden) ...........

03. Erstatninger .............................................................................

11.43. Sagsindtægter

01. Retsafgifter mv. ......................................................................

C. Tekstanmærkninger.

Dispositionsrammer mv.

93,5

1.804,3

22,7

75,7

101,7

495,1

3,3

150,8

3.265,4

0,4

427,0

Nr. 1.

ad 11.21.21.

Merudgifter i forbindelse med kommissionsdomstole, særlige dommerundersøgelser, under-

søgelseskommissioner samt retssager af principiel betydning for regeringen kan optages direkte

på forslag til lov om tillægsbevilling.

Materielle bestemmelser.

Nr. 100.

ad 11.11.11.

Justitsministeriet bemyndiges til at bestemme, at kapitaler på indtil 5.000 kr. indbetales i

statskassen i tilfælde, hvor kapitalen i henhold til § 24 i LBK nr. 766 af 4. august 2005 om bor-

teblevne, har været bestyret for en bortebleven i mindst 20 år, og om hvilken der ikke er anlagt

sag til dødsformodningsdom. Hvis det senere godtgøres, at nogen var berettiget til kapitalen, kan

Justitsministeriet udbetale denne.

Nr. 101.

ad 11.41.02.

I forbindelse med, at en landsdommer indgår i sekretariatet for en undersøgelseskommission

om SKAT, kan der udnævnes yderligere 1 landsdommer. Tilsvarende kan der udnævnes 1 yder-

ligere dommer ved hver af de byretter, som bidrager med en dommer, der skal indgå i sekretari-

atet for en undersøgelseskommission om SKAT. Stillingerne bortfalder ved første ledighed i en

fast stilling efter, at den pågældende landsdommer eller byretsdommer er vendt tilbage.

Stk. 2.

I forbindelse med varetagelse af opgaver i Flygtningenævnet samt kommunale børn-

og ungeudvalg kan der udnævnes yderligere 1 landsdommer ved Vestre Landsret, 1 landsdommer

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§ 11.

ved Østre Landsret og 1 dommer ved Københavns Byret, således at disse stillinger i givet fald

bortfalder ved første ledighed i en fast stilling.

Stk. 3.

I forbindelse med en højesteretsdommers varetagelse af hvervet som dommer ved

EU-Domstolen kan der udnævnes yderligere 1 højesteretsdommer. Stillingen bortfalder ved første

ledighed i en fast stilling efter, at den pågældende højesteretsdommer er vendt tilbage.

Stk. 4.

I forbindelse med varigheden af tjenestefrihed meddelt til en dommer i medfør af §

1 i BEK nr. 518 af 3. juli 1991 om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere

afgrænsede formål samlet overstiger 4 år, kan der udnævnes yderligere en dommer ved den ret,

hvor dommeren, der er meddelt tjenestefrihed, er udnævnt. Stillingen bortfalder ved første le-

dighed i en fast stilling ved retten efter, at den pågældende dommer er vendt tilbage efter endt

tjenestefrihed.

Nr. 102.

ad 11.41.02.

Justitsministeren kan efter reglerne i retsplejelovens § 44 b og § 44 c efter indstilling fra

Dommerudnævnelsesrådet, jf. retsplejelovens § 43 a, meddele midlertidig beskikkelse af yderli-

gere indtil 6 advokater, byretsdommere mv. som landsdommer.

Nr. 103.

ad 11.41.02.

Ved retterne kan der for indtil 1 år ad gangen beskikkes indtil 12 dommere. Beskikkelse kan

ske til løsning af særlige opgaver, samt i særlige tilfælde tillige med henblik på at nedbringe

retternes sagsbehandlingstider og styrke retternes administrative funktioner. Beskikkelse kan

endvidere ske med henblik på, at udnævnelse af nye højesteretsdommere sker med en passende

tid mellem udnævnelserne.

Stk. 2.

Sker beskikkelse som nævnt i stk. 1 ved Højesteret, bortfalder stillingen ved første

ledighed i en fast stilling som højesteretsdommer.

Stk. 3.

Udover de i stk. 1 nævnte stillinger kan der ved landsretterne beskikkes yderligere 4

dommere, således at disse bortfalder ved første ledighed i en fast stilling som landsdommer.

Nr. 104.

ad 11.41.02.

Konstituerede dommere, jf. retsplejelovens § 44 b og 44 c, der ikke forud for konstitutions-

perioden er ansat ved domstolene, kan under konstitutionsperioden ydes godtgørelse efter de

gældende regler i Aftale om tjenesterejser.

Nr. 105.

ad 11.23.01., 11.23.04. og 11.23.16.

Der kan indtil videre af statskassen afholdes udgifter, der indtil den 1. oktober 1963 er afholdt

af de ved lov nr. 242 af 1963 ophævede politikasser, til udbetaling af gratialer til polititjeneste-

mænd som anerkendelse for særlig god tjeneste.

Nr. 107.

ad 11.23.01., 11.23.04. og 11.23.16.

Der kan ydes tjenestemænd, der er lærere ved politiskolen eller anvendes ved politiskolens

eksaminer, særlig betaling for dette arbejde. Der kan dog ikke ydes særlig betaling for arbejde,

der kan pålægges udført som led i tjenesten.

Nr. 108.

ad 11.23.01., 11.23.04. og 11.23.16.

Tjenestemænd m.fl., der af Rigspolitichefen udsendes til tjeneste i udlandet, vil i forbindelse

med nævnte tjeneste kunne oppebære et passende tillæg til deres løn efter nærmere forhandling

med det i klassificeringslovens (lov nr. 5 af 1958) § 9 omhandlede nævn.

Nr. 109.

ad 11.23.01., 11.23.04. og 11.23.16.

Rigspolitichefen bemyndiges til at yde godtgørelse til polititjenestemænd under tjeneste i

udlandet for tab og beskadigelse af personlige ejendele som følge af tilstedeværelsen i krigs- og

krigslignende områder.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§ 11.

Nr. 110.

ad 11.23.01., 11.23.04., 11.23.16., 11.31.01. og 11.31.03.

Hvis en ansat i politiet eller kriminalforsorgen invalideres eller omkommer under behand-

lingen af sager vedrørende fund mv. af ammunition, sprængstoffer og lignende eller under udfø-

relse af sikkerhedstjeneste til personlig beskyttelse af særlige, højtstående personer (VIP) eller

under indsats for at befri personer, der er taget til fange eller på lignende måde holdes tilbage som

gidsler, eller ved en strafbar handling omfattet af borgerlig straffelovs kapitel 12 og 13, §§ 237

eller 246, som følge af hændelser sket efter 1. januar 2015, ydes der den pågældende, respektive

dennes enke og/eller uforsørgede børn en erstatning i overensstemmelse med tekstanmærkning

nr. 100 på § 12. Forsvarsministeriet. Ved delvis invaliditet fastsættes erstatningen i forhold til

méngraden. Bestemmelsen finder også anvendelse, hvis en ansat i politiet eller kriminalforsorgen

invalideres eller omkommer i tjenesten i udlandet, hvis handlingen, såfremt den var foretaget i

Danmark, ville være strafbar efter de nævnte kapitler og bestemmelser i borgerlig straffelov, og

der ikke er hjemmel til at udbetale erstatning efter stk. 2 eller stk. 3.

Stk. 2.

Endvidere kan der til ansatte i politiet eller kriminalforsorgen, der i embeds medfør

opholder sig i udlandet i krigszoner, andre højrisikoområder eller i områder, hvor der foregår

konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver, og

som omkommer eller kommer til skade i forbindelse med opholdet, udbetales erstatning i over-

ensstemmelse med tekstanmærkning nr. 100 på § 12. Forsvarsministeriet.

Stk. 3.

Endvidere kan der til ansatte i politiet eller kriminalforsorgen, der i embeds medfør

opholder sig i udlandet uden for de i stk. 2 nævnte områder, og som i forbindelse med opholdet

omkommer eller kommer til skade som følge af terrorhandlinger, udløsning af atomenergi, krig

eller krigslignende tilstande, oprør, borgerlige uroligheder, gidseltagning, kidnapning og hijack-

ing, udbetales erstatning i overensstemmelse med tekstanmærkning nr. 100 på § 12. Forsvarsmi-

nisteriet.

Nr. 112.

ad 11.31.03.

Der kan ydes tjenestemænd mv., der deltager i undervisning af indsatte eller virker som læ-

rere eller censorer ved kriminalforsorgens uddannelsescenter, særlig betaling for dette arbejde.

Der kan dog ikke ydes særlig betaling for arbejde, der kan pålægges udført som led i tjenesten.

Stk. 2.

Der kan til fængselstjenestemænd udbetales gratialer som anerkendelse for særlig god

tjeneste.

Nr. 113.

ad 11.31.01. og 11.31.03.

Af kriminalforsorgens driftsbevilling kan der foretages udlæg for klientel til nødvendige ud-

gifter, som de sociale myndigheder eller kriminalforsorgen ikke er forpligtede til at afholde, men

hvor særlige behandlingsmæssige eller pædagogiske grunde taler for behandlingens eller foran-

staltningens iværksættelse, herunder særligt ikke-akut tandlægebehandling og anskaffelse af bril-

ler. Det er en forudsætning for udlæg, at der er indgået en skriftlig aftale med klienten om tilba-

gebetaling af det udlagte beløb.

Stk. 2.

Af kriminalforsorgens driftsbevilling kan der efter indhentet godkendelse fra de so-

ciale myndigheder herudover foretage udlæg til dækning af udgifter, der endeligt skal afholdes

af de sociale myndigheder, såfremt der forud for udlægget er indhentet skriftligt tilsagn om re-

fusion fra den pågældende myndighed.

Nr. 114.

ad 11.31.01. og 11.31.03.

Kriminalforsorgen kan yde erstatning for skade forvoldt af personer under udførelse af vilkår

om samfundstjeneste.

Nr. 117.

ad 11.11.11.

Statstidende lader omkostningerne forbundet med opgaveområdet overstige de opkrævede

indtægter i perioden 2015-2022 med henblik på at afvikle det akkumulerede overførte overskud

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§ 11.

på ordningen. Et genudbud af systemet kan dog medføre, at det akkumulerede overførte overskud

afvikles over en kortere årrække.

Nr. 118.

ad 11.41.02.

I forbindelse med, at en landsdommer fra Østre Landsret varetager hvervet som formand for

Den Uafhængige Kontrol- og Styregruppe om Teledata-sagen, kan der udnævnes yderligere en

landsdommer i Østre Landsret. Stillingen bortfalder ved første ledighed i en fast stilling efter, at

formanden for kontrol- og styregruppen er vendt tilbage til Østre Landsret.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§ 11.

Justitsministeriet

Anmærkninger

§ 11.

Ministeriet varetager navnlig opgaverne vedrørende det samlede justitsvæsen, herunder politi,

anklagemyndighed, kriminalforsorg og domstole.

Flerårsbudget:

Mio. kr.

Udgifter under delloft for driftsudgifter:

Nettotal .......................................................

Udgift .........................................................

Indtægt .......................................................

Specifikation af nettotal:

Fællesudgifter ...........................................

11.11. Centralstyrelsen .............................

Politiet og anklagemyndigheden mv. .....

11.21. Fællesudgifter ................................

11.23. Politiet og anklagemyndighe-

den .................................................

Kriminalforsorgen ...................................

11.31. Kriminalforsorgen .........................

Retsvæsenet ...............................................

11.41. Fællesudgifter ................................

11.42. Sagsudgifter ...................................

402,6

10.779,1

466,4

10.312,7

3.016,2

2.334,3

1.844,4

489,9

445,7

11.330,5

374,2

10.956,4

3.159,1

2.466,5

1.921,0

545,6

555,9

11.639,7

500,5

11.139,2

3.376,5

2.535,0

1.948,1

586,9

606,7

11.947,3

441,5

11.505,8

3.416,2

2.596,3

1.996,2

600,1

793,0

10.383,1

441,5

9.941,6

3.381,0

2.583,3

1.983,2

600,1

777,8

10.125,2

441,5

9.683,7

3.260,2

2.559,5

1.959,4

600,1

756,7

9.888,1

441,5

9.446,6

3.192,6

2.465,4

1.865,3

600,1

16.532,3

17.256,1

723,8

17.401,9

18.429,1

1.027,2

18.107,1

18.868,9

761,8

18.566,5

19.368,6

802,1

17.140,4

17.928,0

787,6

16.722,7

17.498,9

776,2

16.302,8

17.078,3

775,5

2017

2018

2019

2021

2022

2023

Udgifter under delloft for indkomstoverførsler:

Nettotal .......................................................

Udgift .........................................................

Indtægt .......................................................

Specifikation af nettotal:

Politiet og anklagemyndigheden mv. .....

11.23. Politiet og anklagemyndighe-

den .................................................

Udgifter uden for udgiftsloft:

Nettotal .......................................................

Udgift .........................................................

Specifikation af nettotal:

Fællesudgifter ...........................................

11.11. Centralstyrelsen .............................

Indtægtsbudget:

Nettotal .......................................................

Udgift .........................................................

Indtægt .......................................................

Specifikation af nettotal:

Politiet og anklagemyndigheden mv. .....

11.23. Politiet og anklagemyndighe-

den .................................................

Kriminalforsorgen ...................................

11.31. Kriminalforsorgen .........................

Retsvæsenet ...............................................

11.43. Sagsindtægter ................................

1.714,9

0,2

421,3

1.711,3

0,3

434,0

1.700,8

0,2

427,0

1.756,1

0,4

427,0

1.756,1

0,4

427,0

1.756,1

0,4

427,0

1.756,1

0,4

427,0

2.136,3

36,2

2.172,5

2.145,6

36,4

2.182,0

2.128,0

38,0

2.166,0

2.183,5

37,3

2.220,8

2.183,5

37,3

2.220,8

2.183,5

37,3

2.220,8

2.183,5

37,3

2.220,8

25,1

17,3

25,1

17,3

154,0

190,9

143,4

279,3

174,7

173,7

154,0

193,0

39,0

190,9

259,0

68,0

143,4

233,8

90,4

279,3

413,7

134,4

174,7

241,4

66,7

174,7

241,4

66,7

173,7

240,0

66,3

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§ 11.

Nedenfor er opført en oversigt over ministerområdets hovedkonti med angivelse af, om kontoen

er omfattet af det statslige udgiftsloft:

Udgifter under delloft for driftsudgifter:

11.11.01. Departementet

(Driftsbev.)

11.11.05. Retshjælpsinstitutioner mv.

11.11.11. Civilstyrelsen (tekstanm. 100 og 117)

(Driftsbev.)

11.11.12. Opsøgende retshjælp

(Reservationsbev.)

11.11.31. Retslægerådet

(Driftsbev.)

11.11.51. Politiklagemyndigheden

(Driftsbev.)

11.11.61. Datatilsynet

(Driftsbev.)

11.11.62. Tilsynet med Efterretningstjenesterne

(Driftsbev.)

11.11.63. Offerfonden

(Reservationsbev.)

11.11.71. Informations- og uddannelsesaktiviteter

for bistandsværger

(Reservationsbev.)

11.11.73. Tilskud til børnehuse

(Reservationsbev.)

11.11.75. Justitsministeriets administrationsudgifter

til satspuljeprojekter

(Driftsbev.)

11.11.76. Refusion til statslige myndigheder i for-

bindelse med satspuljeprojekter

(Reservationsbev.)

11.11.79. Reserver og budgetregulering

11.21.21. Strafferetspleje mv. (tekstanm. 1)

11.23.01. Politiet og den lokale anklagemyndighed

mv. (tekstanm. 105, 107, 108, 109 og

110)

(Driftsbev.)

11.23.03. Radiokommunikationssystem til det sam-

lede beredskab mv.

(Driftsbev.)

11.23.04. Den Centrale Anklagemyndighed (tekst-

anm. 105, 107, 108, 109 og 110)

(Driftsbev.)

11.23.06. Erstatning i anledning af strafferetlig for-

følgning

(Lovbunden)

11.23.13. Det Kriminalpræventive Råd

11.23.16. Politiets Efterretningstjeneste (tekstanm.

105, 107, 108, 109 og 110)

(Driftsbev.)

11.23.17. Danmarks bidrag til Europol

11.23.18. Danmarks bidrag til Eurojust

11.31.01. Direktoratet for Kriminalforsorgen (tekst-

anm. 110, 113 og 114)

(Driftsbev.)

11.31.03. Kriminalforsorgen i institutioner og fri-

hed (tekstanm. 110, 112, 113 og 114)

(Driftsbev.)

11.41.01. Domstolsstyrelsen

(Driftsbev.)

11.41.02. Retterne (tekstanm. 101, 102, 103, 104

og 118)

(Driftsbev.)

11.41.04. Procesbevillingsnævnet

(Driftsbev.)

11.41.05. Tinglysning

(Driftsbev.)

11.42.01. Sagsgodtgørelser mv.

11.42.02. Fri proces og udgifter til advokathjælp

(Lovbunden)

11.42.03. Erstatninger

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§ 11.

Udgifter under delloft for indk.overførsler:

11.23.11. Erstatning til ofre for forbrydelser

(Lovbunden)

11.11.72. Forbedring af den fysiske sikkerhed

(Anlægsbev.)

11.23.02. Bøder, parkeringsafgifter, salg af pas,

køreprøver og kørekort mv.

11.23.07. Kommunal parkeringskontrol

(Lovbunden)

11.31.05. Bøder

11.43.01. Retsafgifter mv.

Udgifter uden for udgiftsloft:

Indtægtsbudget:

Artsoversigt:

Mio. kr.

Bevilling i alt .............................................

Årets resultat ..............................................

Forbrug af videreførsel ..............................

Aktivitet i alt ..............................................

Udgift .....................................................

Indtægt ...................................................

Specifikation af aktivitet i alt:

Driftsposter:

Udgift .....................................................

Indtægt ...................................................

Interne statslige overførsler:

Udgift .....................................................

Indtægt ...................................................

Øvrige overførsler:

Udgift .....................................................

Indtægt ...................................................

Finansielle poster:

Udgift .....................................................

Indtægt ...................................................

2017

14.657,7

-82,6

14.575,1

17.510,4

2.935,3

2018

15.546,6

-82,1

15.464,5

18.741,7

3.277,2

2019

16.122,4

0,1

16.122,5

19.140,7

3.018,2

16.661,1

1,2

16.662,3

19.819,6

3.157,3

2021

15.131,6

18.206,7

3.075,1

2022

14.713,9

17.777,6

3.063,7

2023

14.293,0

17.355,6

3.062,6

16.429,4

503,3

108,9

190,1

705,1

2.223,4

266,9

18,4

17.517,3

775,2

112,4

220,2

830,4

2.254,8

281,6

26,9

17.813,9

630,9

110,5

115,3

951,1

2.257,2

265,2

14,8

18.273,4

647,1

132,9

139,4

1.147,1

2.356,0

266,2

14,8

16.609,8

647,2

119,5

124,8

1.212,8

2.288,3

264,6

14,8

16.206,4

647,2

108,7

113,4

1.198,8

2.288,3

263,7

14,8

15.788,3

646,9

108,3

113,0

1.190,3

2.287,9

268,7

14,8

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

Standardkontooversigt:

Mio. kr.

Driftsposter .................................................

11. Salg af varer .......................................

12. Internt statsligt salg af varer og

tjenesteydelser .....................................

13. Kontrolafgifter og gebyrer .................

15. Vareforbrug af lagre ...........................

16. Husleje, leje af arealer, leasing ..........

17. Internt statsligt køb af varer og

tjenester ...............................................

18. Lønninger / personaleomkostninger ...

19. Fradrag for anlægsløn .........................

20. Af- og nedskrivninger ........................

21. Andre driftsindtægter ..........................

22. Andre ordinære driftsomkostninger ...

29. Ekstraordinære omkostninger .............

Interne statslige overførsler .......................

33. Interne statslige overførsels-

indtægter .............................................

43. Interne statslige overførsels-

udgifter ................................................

Øvrige overførsler ......................................

30. Skatter og afgifter ...............................

31. Overførselsindtægter fra EU ..............

32. Overførselsindtægter fra kommuner

og regioner ..........................................

34. Øvrige overførselsindtægter ...............

35. Forbrug af videreførsel .......................

41. Overførselsudgifter til EU og

øvrige udland ......................................

42. Overførselsudgifter til kommuner

og regioner ..........................................

44. Tilskud til personer .............................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud ..............................

49. Reserver og budgetregulering ............

Finansielle poster .......................................

25. Finansielle indtægter ...........................

26. Finansielle omkostninger ....................

Kapitalposter ..............................................

74. Fri egenkapital (budgettering af

årets resultat) .......................................

I alt .............................................................

2017

15.926,1

88,2

85,8

20,0

26,7

841,1

221,0

10.484,2

-1,7

499,3

309,3

4.358,8

-81,2

190,1

108,9

-1.518,3

2.070,3

0,0

103,4

49,6

12,8

31,8

660,6

248,4

18,4

266,9

82,6

-82,6

14.657,7

§ 11.

2018

16.742,1

89,3

78,3

17,2

25,2

865,8

399,8

11.164,9

-2,2

544,1

590,4

4.519,6

0,0

-107,8

220,2

112,4

-1.424,4

2.072,8

0,0

110,5

71,5

21,3

4,4

804,8

254,7

26,9

281,6

82,1

-82,1

15.546,6

2019

17.183,0

172,1

2,2

17,6

849,7

18,0

11.940,4

495,7

439,0

4.510,1

-4,8

115,3

110,5

-1.306,2

2.065,8

0,1

100,2

91,1

0,1

21,2

2,7

9,5

784,7

133,0

250,4

14,8

265,2

16.122,4

17.626,3

174,6

1,8

18,4

874,4

16,6

12.243,9

517,2

452,3

4.621,3

-6,5

139,4

132,9

-1.210,1

2.117,4

0,1

103,4

135,1

1,2

28,4

5,0

9,6

940,0

164,1

251,4

14,8

266,2

16.661,1

2021

15.962,6

174,7

1,8

18,4

862,2

16,5

11.231,9

468,9

452,3

4.030,3

-5,3

124,8

119,5

-1.075,5

2.117,4

0,1

103,4

67,4

28,4

2,7

9,5

808,0

364,2

249,8

14,8

264,6

15.131,6

2022

15.559,2

174,7

1,8

18,4

897,3

16,1

10.958,4

460,0

452,3

3.874,6

-4,7

113,4

108,7

-1.089,5

2.117,4

0,1

103,4

67,4

28,4

9,5

807,9

353,0

248,9

14,8

263,7

14.713,9

2023

15.141,4

174,5

1,8

18,3

897,3

16,1

10.664,2

440,2

452,3

3.770,5

-4,7

113,0

108,3

-1.097,6

2.117,4

0,1

103,4

67,0

28,4

9,1

806,8

346,0

253,9

14,8

268,7

14.293,0

Videreførselsoversigt, inkl. overført overskud:

Mio. kr.

Beholdning primo 2019 ............................................

Drifts-

bevilling

738,5

Statsvirk-

somhed

Anlægs-

bevilling

18,4

Reserva-

tions-

bevilling

-4,3

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§ 11.1.

Fællesudgifter

11.11. Centralstyrelsen

Under hovedområdet hører Justitsministeriets departement, Civilstyrelsen, Den Uafhængige

Politiklagemyndighed, Datatilsynet, Tilsynet med Efterretningstjenesterne og øvrige hovedkonti.

Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.2.9

Beskrivelse

Der er adgang til overførsel mellem alle driftsbevillinger inden for ak-

tivitetsområdet.

Overførsel af driftsbevillinger kan ske mellem § 11.11.01. Departe-

mentet og øvrige aktivitetsområder under § 11. Justitsministeriet, dog

ikke fra hovedområde § 11.4. Retsvæsenet til § 11.11.01. Departemen-

tet.

Der er adgang til overførsel af bevillinger mellem § 11.11.79. Reserver

og budgetregulering og samtlige aktivitetsområder under § 11. Justits-

ministeriet. Undtaget herfor er lovbundne konti samt § 11.21.21. Straf-

feretspleje mv. og § 11.42.01. Sagsgodtgørelser mv.

BV 2.2.9

11.11.01. Departementet

(Driftsbev.)

1. Budgetoversigt

Mio. kr.

Nettoudgiftsbevilling ...................................

Indtægt .........................................................

Udgift ...........................................................

Årets resultat ...............................................

10. Almindelig virksomhed

Udgift ....................................................

Indtægt ..................................................

20. Internationale organisationer

Udgift ....................................................

30. Midlertidige kommissioner og

udvalg

Udgift ....................................................

40. Støtte til foreninger mv.

Udgift ....................................................

70. Behandling af seksualforbrydere

Udgift ....................................................

2017

259,7

4,7

243,9

20,5

222,4

4,7

1,5

2018

228,2

4,4

258,4

-25,8

232,1

4,4

1,6

2019

246,3

3,9

250,2

228,0

3,9

1,2

2020

249,0

4,0

253,0

228,5

4,0

1,2

BO1

2021

247,3

4,0

251,3

227,8

4,0

1,2

BO2

2022

246,0

4,0

250,0

226,5

4,0

1,2

BO3

2023

239,9

3,9

243,8

220,3

3,9

1,2

1,6

8,3

10,2

5,2

9,1

10,3

1,5

9,1

10,4

1,5

11,3

10,5

1,5

10,3

10,5

1,5

10,3

10,5

1,5

10,3

10,5

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§ 11.11.01.

3. Hovedformål og lovgrundlag

Justitsministeriets departement varetager den overordnede ledelse og styring af ministerom-

rådet og har således det overordnede ansvar for bl.a. ministerbetjening, koncernstyring og tilsyn

på ministerområdet.

Justitsministeriets departement arbejder for at realisere koncernens mission om, at Justitsmi-

nisteriet skal sikre, at Danmark er et trygt og sikkert samfund, samt være garant for retsstatens

grundlæggende principper. Departementet arbejder endvidere for at realisere Justitsministeriets

samlede koncerns vision om, at Justitsministeriet skal levere højt kvalificeret problemløsning, der

understøtter regeringens mål, at Justitsministeriet skal agere som én koncern, der sikrer helheds-

tænkning og effektivitet på tværs af hele retsområdet, samt at Justitsministeriet skal være en åben

og serviceorienteret samarbejdspartner, der bidrager rettidigt og brugbart.

Departementets pejlemærker er, at departementet skal realisere regeringens mål, hjælpe andre

ministerier med at realisere regeringens mål, tage ansvar for brugbare løsninger til tiden, møde

alle med åbenhed, respekt og god service samt drive en sammenhængende og effektiv koncern,

der sikrer et trygt og sikkert samfund.

Ministerområdet under departementet omfatter bl.a. politiet, anklagemyndigheden, kriminal-

forsorgen og domstolene. Herudover henhører juridisk rådgivning af andre ministerier og almin-

delige lovgivningsspørgsmål under departementet. Yderligere oplysninger om departementet kan

findes på www.jm.dk.

Virksomhedsstruktur

11.11.01. Departementet, CVR-nr. 22507915.

Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.

5. Opgaver og mål

Opgaver

Mål

Justitsministeriets departement va- Justitsministeriets departement sikrer, at Danmark er et trygt

retager den overordnede ledelse og og sikkert samfund, og at Justitsministeriet er garant for

styring af ministerområdet.

retsstatens grundlæggende principper. Departementet skal le-

vere højt kvalificeret problemløsning, der understøtter rege-

ringens mål. Departementet skal understøtte, at Justitsmini-

steriet agerer som én koncern, der sikrer helhedstænkning og

effektivitet på tværs af hele retsområdet. Departementet skal

være en åben og serviceorienteret samarbejdspartner, der bi-

drager rettidigt og brugbart.

6. Specifikation af udgifter pr. opgave

Mio. kr. (2020-pl)

Udgift i alt ................................................

0. Generelle fællesomkostninger .............

1. Juridisk bistand ....................................

2. Gennemgang af andre ministeriers

lovforslag ..............................................

3. Råd, udvalg mv....................................

4. Tilskud til organisationer mv. .............

2017

257,1

114,4

103,3

6,7

11,6

21,1

2018

266,9

107,0

112,7

7,1

18,3

21,8

2019

253,8

113,7

100,3

6,6

12,2

21,0

2020

253,0

100,6

105,9

6,5

17,0

23,0

BO1

2021

251,3

100,2

105,6

6,5

17,0

22,0

BO2

2022

250,0

99,6

104,9

6,5

17,0

22,0

BO3

2023

243,8

96,6

101,7

6,5

17,0

22,0

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§ 11.11.01.

7. Specifikation af indtægter

Mio. kr.

Indtægter i alt ..............................................

4. Afgifter og gebyrer ................................

6. Øvrige indtægter ....................................

2017

4,7

3,1

1,6

2018

4,4

3,5

0,9

2019

3,9

3,6

0,3

2020

4,0

3,7

0,3

BO1

2021

4,0

3,7

0,3

BO2

2022

4,0

3,7

0,3

BO3

2023

3,9

3,6

0,3

Bemærkninger: Afgifter og gebyrer omfatter afgifter vedrørende Statens Våbenkontrol samt refusion af udgifter vedrø-

rende Pressenævnet.

8. Personale

2017

Personale i alt (årsværk) ............................

Lønninger i alt (mio. kr.) ..........................

Lønsumsloft (mio. kr.) ...............................

241

159,3

2018

257

181,3

2019

249

171,3

2020

257

171,1

BO1

2021

257

169,9

BO2

2022

257

169,3

BO3

2023

257

164,9

Bemærkninger: Lønudgifterne omfatter bl.a. særskilt vederlæggelse til formand og medlemmer af en række udvalg og

nævn henhørende under Justitsministeriets område. Efter tekstanmærkning nr. 101 til § 7. Finansministeriet skal honorarer

for bestyrelser indbetales til statskassen. Arbejdet med bestyrelser må derfor vederlægges efter reglerne om merarbejde.

Tilsvarende gælder for arbejdet for varelotteriet og landbrugslotteriet.

9. Finansieringsoversigt

Mio. kr.

Reguleret egenkapital .................................

Overført overskud .......................................

Egenkapital i alt ..........................................

Langfristet gæld primo ...............................

+ anskaffelser ..............................................

+ igangværende udviklingsprojekter ..........

- afhændelse af aktiver ...............................

- afskrivninger .............................................

Samlet gæld ultimo .....................................

Låneramme ..................................................

Udnyttelsesgrad (i pct.) ..............................

2017

0,1

0,6

0,2

0,6

2018

0,6

1,4

0,4

1,5

2019

3,3

10,7

14,0

1,4

0,1

0,7

0,8

2,3

34,8

2020

0,9

0,5

0,8

0,6

2,3

26,1

BO1

2021

0,6

1,0

0,8

2,3

34,8

BO2

2022

0,8

1,0

0,8

1,0

2,3

43,5

BO3

2023

1,0

0,5

0,8

0,7

2,3

30,4

10. Almindelig virksomhed

Kontoen er i 2019 forhøjet med 1,0 mio. kr. årligt fra 2019-2022 til fortsat digitalisering af

den offentlige sektor. Af bevillingen afholdes udgifter forbundet med sekretariatsbetjening af

Dataetisk Råd og medfinansiering af formandens honorar.

Kontoen er i 2019 forhøjet med 49,3 mio. kr. i 2019, 52,8 mio. kr. i 2020, 55,6 mio. kr. i

2021 og 57,4 mio. kr. årligt fra og med 2022 fra § 11.11.79. Reserver og budgetregulering som

følge af intern omprioritering i Justitsministeriets koncern.

Kontoen er nedjusteret med 0,7 mio. kr. årligt fra 2020 og frem i forbindelse med overgangen

til Statens It.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§ 11.11.01.20.

20. Internationale organisationer

På kontoen afholdes udgifter til diverse internationale organisationer.

30. Midlertidige kommissioner og udvalg

På kontoen afholdes udgifter til midlertidigt nedsatte kommissioner og udvalg mv.

40. Støtte til foreninger mv.

Kontoen omfatter bl.a. Danmarks medlemsbidrag til Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi,

et ubundet tilskud på 6,0 mio. kr. årligt til Det Jødiske Samfund samt et ubundet tilskud på 0,5

mio. kr. til Rådet for Større Badesikkerhed. Endvidere afholdes tilskud til Dansk Kriminalistfor-

ening, et ubundet tilskud på 1,8 mio. kr. årligt til Den Nordsjællandske Kystlivredningstjeneste

samt et ubundet tilskud på 1,0 mio. kr. årligt til landsforeningen Hjælp Voldsofre.

I forbindelse med Aftale mellem den daværende V-regering, Dansk Folkeparti, Liberal Alli-

ance og Det Konservative Folkeparti om finansloven for 2017 af november 2016 er kontoen

forhøjet med 1,0 mio. kr. årligt i 2017-2020 til landsforeningen Hjælp Voldsofre, således at det

årlige tilskud i perioden udgør i alt 2,0 mio. kr.

70. Behandling af seksualforbrydere

På kontoen afholdes udgifter til betaling af behandlingsnetværket i forbindelse med psyki-

atrisk og sexologisk behandling af seksualforbrydere, jf. lov nr. 274 af 1997 om ændring af

straffeloven, retsplejeloven og lov om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg

mv.

11.11.05. Retshjælpsinstitutioner mv.

Budgetspecifikation:

Mio. kr.

Udgiftsbevilling ...........................................

Indtægtsbevilling .........................................

10. Justitsministeriets andel i land-

brugslotteriets overskud anvendt

som tilskud til retshjælpsinstitu-

tioner mv.

Udgift ...................................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

Indtægt ................................................

34. Øvrige overførselsindtægter ..........

30. Retshjælpsinstitutioner mv.

Udgift ...................................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

2017

22,1

1,0

2018

22,8

1,2

2019

22,5

0,7

2020

22,7

0,7

BO1

2021

22,7

0,7

BO2

2022

22,7

0,7

BO3

2023

22,7

0,7

1,0

21,1

1,2

21,6

0,7

21,8

0,7

22,0

0,7

22,0

0,7

22,0

0,7

22,0

10. Justitsministeriets andel i landbrugslotteriets overskud anvendt som tilskud til rets-

hjælpsinstitutioner mv.

Udgiften vedrører tilskud til en række humanitære institutioner og Københavns Retshjælp, jf.

akt. 162 af 16. marts 1994.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§ 11.11.05.30.

30. Retshjælpsinstitutioner mv.

I medfør af retsplejelovens § 323, stk. 1, 1. pkt. og § 324, 1. pkt. kan der ydes tilskud til

retshjælpskontorer.

11.11.11. Civilstyrelsen (tekstanm. 100 og 117)

(Driftsbev.)

1. Budgetoversigt

Mio. kr.

Nettoudgiftsbevilling ...................................

Indtægt .........................................................

Udgift ...........................................................

Årets resultat ...............................................

10. Almindelig virksomhed

Udgift ....................................................

Indtægt ..................................................

20. Statstidende

Udgift ....................................................

Indtægt ..................................................

2017

72,2

19,9

88,2

3,9

75,5

8,6

12,7

11,3

2018

74,9

19,4

103,5

-9,2

89,9

7,7

13,5

11,6

2019

67,8

19,8

87,6

75,3

7,5

12,3

2020

78,3

20,1

98,4

85,9

7,6

12,5

BO1

2021

67,2

20,1

87,3

74,8

7,6

12,5

BO2

2022

66,0

20,1

86,1

73,6

7,6

12,5

BO3

2023

63,6

20,1

83,7

71,2

7,6

12,5

3. Hovedformål og lovgrundlag

Civilstyrelsen er fondsmyndighed for ikke-erhvervsdrivende fonde og varetager endvidere

Justitsministeriets opgaver efter fondslovene og efter almindelige fondsretlige grundsætninger

som overordnet permutationsmyndighed for fonde.

Civilstyrelsen varetager generelle og konkrete opgaver vedrørende fri proces og retshjælp.

Styrelsen behandler sager om fri proces i 1. instans med rekurs til Procesbevillingsnævnet. Sty-

relsen behandler ansøgninger om tilskud fra retshjælpskontorer og advokatvagter og tager her-

under stilling til, hvorvidt en institution kan godkendes som tilskudsberettiget.

Desuden varetager Civilstyrelsen generelle og konkrete sager vedrørende værgemål og

båndlagte midler og er i den forbindelse rekursmyndighed for afgørelser truffet af statsforvalt-

ningerne.

Civilstyrelsen forestår udgivelsen af Lovtidende og Statstidende samt statens juridiske infor-

mationssystem Retsinformation, herunder drift og udvikling af regelproduktionssystemet Lex

Dania produktion samt netstederne lovtidende.dk, statstidende.dk, retsinformation.dk, offentlig-

hedsportalen.dk og hoeringsportalen.dk. De statslige myndigheder, hvis regelsæt og principielle

afgørelser skal optages i Retsinformation, forestår selv den juridiske redaktion og har ligeledes

ansvaret for den faktiske indlæggelse.

I hovedparten af opgaverne står direktøren for Civilstyrelsen umiddelbart under justitsmini-

steren.

Civilstyrelsen yder sekretariatsbistand til Erstatningsnævnet, Retslægerådet, Rådet for Offer-

fonden og Indsamlingsnævnet. Sekretariaterne hører i forhold, der er undergivet nævnenes/råde-

nes faglige kompetence, under de respektive nævn/råd. I andre forhold hører sekretariaterne under

Civilstyrelsen.

Yderligere oplysninger om Civilstyrelsen kan findes på www.civilstyrelsen.dk.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

Virksomhedsstruktur

§ 11.11.11.

11.11.11. Civilstyrelsen, CVR-nr. 11570119, er virksomhedsbærende hovedkonto. I virksomhe-

dens balance, og dermed i finansieringsoversigten, indgår følgende hovedkonti:

11.11.31. Retslægerådet

5. Opgaver og mål

Opgaver

Fonde

Mål

Civilstyrelsen skal som fondsmyndighed føre tilsyn med

overholdelse af de gældende regler på fondsområdet. Styrel-

sen skal endvidere fastsætte generelle regler for ikke-er-

hvervsdrivende fonde.

Civilstyrelsen er klageinstans for statsforvaltningernes afgø-

relser i sager om værgemål og båndlagte midler. Styrelsen

fastsætter endvidere generelle regler vedrørende værgemål

og båndlagte midler.

Civilstyrelsen behandler sager om fri proces i 1. instans.

Styrelsen skal endvidere fastsætte generelle regler om fri

proces og retshjælp.

Civilstyrelsen skal forestå udgivelsen af Lovtidende og Stat-

stidende samt koordinering, drift og udvikling af statens ju-

ridiske informationssystem Retsinformation.

Erstatningsnævnet behandler sager om udbetaling af erstat-

ning fra staten til ofre for forbrydelser. Civilstyrelsen stiller

sekretariatsbetjening til rådighed for Erstatningsnævnet. Ho-

vedopgaven for sekretariatet er at sørge for, at de sager, som

Erstatningsnævnet behandler, bliver ekspederet korrekt og

hurtigt, og at nævnsmøderne bliver tilrettelagt hensigtsmæs-

sigt og effektivt.

Civilstyrelsen stiller sekretariatsbetjening til rådighed for

Retslægerådet. Hovedopgaven for sekretariatet er at sørge

for, at de sager, som Retslægerådet behandler, bliver ekspe-

deret korrekt og hurtigt, og at nævnsmøderne bliver tilrette-

lagt hensigtsmæssigt og effektivt.

Civilstyrelsen stiller sekretariatsbetjening til rådighed for

Rådet for Offerfonden. Rådet har til formål at yde tilskud til

projekter og aktiviteter, der generelt kan styrke viden om el-

ler indsatsen til støtte for ofre for forbrydelser og trafikofre

og grupper heraf.

Civilstyrelsen stiller sekretariatsbetjening til rådighed for

Indsamlingsnævnet. Formålet med nævnet er at sikre større

gennemsigtighed og åbenhed med indsamlingerne til velgø-

rende formål samt at regulere indsamlingsområdet på en mere

tidssvarende og smidig måde.

Personret

Fri proces og retshjælp

Fælles statslig retskildeformid-

ling

Erstatningsnævnet og sekretariat

Retslægerådets sekretariat

Offerfonden og sekretariat

Indsamlingsnævnet og sekretari-

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§ 11.11.11.

6. Specifikation af udgifter pr. opgave

Mio. kr. (2020-pl)

Udgift i alt ................................................

Generelle fællesomkostninger .............

Fonde ....................................................

Personret ...............................................

Fri proces og retshjælp. .......................

Fælles statslig retskildeformidling.......

Erstatningsnævnet og sekretariat. ........

Retslægerådets sekretariat....................

Offerfonden og sekretariat...................

Indsamlingsnævnet og sekretariat. ......

2017

92,7

30,3

6,4

0,6

10,0

25,0

11,6

3,8

2,7

2,3

2018

106,6

24,8

7,1

0,8

9,8

30,0

24,3

4,2

2,8

2019

88,6

27,2

8,3

0,8

11,3

21,5

11,3

4,4

2,3

1,5

2020

98,4

27,7

8,4

0,6

11,6

20,2

21,3

4,3

2,1

2,2

BO1

2021

87,3

27,6

8,4

0,6

11,6

20,0

10,5

4,3

2,1

2,2

BO2

2022

86,1

26,7

8,4

0,6

11,6

19,7

10,5

4,3

2,1

2,2

BO3

2023

83,7

24,9

8,4

0,6

11,6

19,0

10,6

4,3

2,1

2,2

7. Specifikation af indtægter

Mio. kr.

Indtægter i alt ..............................................

4. Afgifter og gebyrer ................................

6. Øvrige indtægter ....................................

2017

19,9

1,5

18,4

2018

19,4

1,6

17,7

2019

19,8

1,0

18,8

2020

20,1

1,5

18,6

BO1

2021

20,1

1,5

18,6

BO2

2022

20,1

1,5

18,6

BO3

2023

20,1

1,5

18,6

Bemærkninger: Civilstyrelsen modtager gebyrindtægter (anmeldelsesgebyrer) i relation til Indsamlingsnævnet. Der over-

føres årligt administrationsbidrag på op til 0,1 mio. kr. fra § 11.11. 75 . Justitsministeriets administrationsudgifter til sat-

spuljeprojekter . Endelig sker der en overførsel på 4,1 mio. kr. fra § 11.11.63. Offerfonden til finansiering af sekretari-

atsbetjeningen til rådighed for Rådet for Offerfonden.

8. Personale

2017

Personale i alt (årsværk) ............................

Lønninger i alt (mio. kr.) ..........................

Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) ....

Lønsumsloft (mio. kr.) ...............................

45,9

0,6

45,3

2018

49,2

0,7

48,5

2019

48,8

0,7

48,1

2020

109

60,5

0,7

59,8

BO1

2021

49,6

0,7

48,9

BO2

2022

48,7

0,7

48,0

BO3

2023

46,8

0,7

46,1

Bemærkninger: Af lønbevillingen afholdes bl.a. særskilt vederlag til medlemmerne af Erstatningsnævnet samt medlem-

merne af det uafhængige råd, der administrerer midlerne i Offerfonden og medlemmerne af Indsamlingsnævnet.

9. Finansieringsoversigt

Mio. kr.

Reguleret egenkapital .................................

Overført overskud .......................................

Egenkapital i alt ..........................................

Langfristet gæld primo ...............................

+ anskaffelser ..............................................

+ igangværende udviklingsprojekter ..........

- afhændelse af aktiver ...............................

- afskrivninger .............................................

Samlet gæld ultimo .....................................

Donationer ...................................................

Låneramme ..................................................

Udnyttelsesgrad (i pct.) ..............................

2017

15,8

4,4

-4,1

0,4

3,3

12,5

2018

12,5

3,1

9,4

2019

3,6

21,6

25,2

24,7

6,1

4,0

26,8

1,8

61,0

43,9

2020

26,4

3,9

6,5

23,8

1,0

57,0

41,8

BO1

2021

23,8

1,0

6,5

18,3

0,6

25,0

73,2

BO2

2022

18,3

1,0

5,9

13,4

0,2

25,0

53,6

BO3

2023

13,4

1,0

5,2

9,2

25,0

36,8

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§ 11.11.11.10.

10. Almindelig virksomhed

Af kontoen afholdes udgifter til Civilstyrelsens almindelige virksomhed, jf. beskrivelsen af

virksomhedens hovedformål og lovgrundlag.

I forbindelse med Aftale mellem den daværende VLAK-regering og Dansk Folkeparti om

finansloven for 2019 af december 2018 blev der afsat en reserve til nedbringelse af sagsbehand-

lingstider på udvalgte, højt prioriterede områder. Kontoen er forhøjet med 10,5 mio. kr. i 2019,

11,0 mio. kr. i 2020 og 1,0 mio. kr. årligt i 2021-2022 til nedbringelse af sagsbeholdningen i

Erstatningsnævnet som følge af udmøntning af reserven, jf. akt. 128 af 25 april 2019.

20. Statstidende

Statstidende udgives med henblik på at offentliggøre lovpligtig information med retsvirkning

for borgere, virksomheder og myndigheder, samt frivillige offentliggørelser. Statstidende udgives

kun i elektronisk form.

Statstidende forudsættes at hvile i sig selv økonomisk. Da ordningen igennem en årrække har

oparbejdet et betydeligt akkumuleret overført overskud, vil omkostningerne forbundet med op-

gaveområdet overstige de opkrævede indtægter i perioden fra 2015-2022 med henblik på at af-

vikle det akkumulerede overførte overskud. Et genudbud af systemet kan dog medføre, at det

akkumulerede overførte overskud afvikles over en kortere årrække.

11.11.12. Opsøgende retshjælp

(Reservationsbev.)

Budgetspecifikation:

Mio. kr.

Udgiftsbevilling ...........................................

10. Opsøgende retshjælp på gade-

plan

Udgift ...................................................

22. Andre ordinære driftsomkostninger

43. Interne statslige overførsels-

udgifter ..........................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

2017

2,6

0,0

0,1

2,6

2018

2,6

0,1

2,6

2019

2,6

0,1

2,5

2020

2,6

BO1

2021

2,6

BO2

2022

2,6

BO3

2023

2,6

10. Opsøgende retshjælp på gadeplan

Som følge af Aftale mellem den daværende SRSF-regering, Venstre, Dansk Folkeparti, Li-

beral Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2012 af november

2011 er kontoen forhøjet med 2,0 mio. kr. i 2012 og 2,5 mio. kr. årligt fra og med 2013 til fort-

sættelse af Gadejuristens arbejde med opsøgende retshjælp på gadeplan.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§ 11.11.31.

11.11.31. Retslægerådet

(Driftsbev.)

1. Budgetoversigt

Mio. kr.

Nettoudgiftsbevilling ...................................

Udgift ...........................................................

Årets resultat ...............................................

10. Almindelig virksomhed

Udgift ....................................................

2017

9,7

8,1

1,6

8,1

2018

10,5

10,0

0,5

10,0

2019

10,4

2020

10,3

BO1

2021

10,1

BO2

2022

9,9

BO3

2023

9,7

3. Hovedformål og lovgrundlag

Retslægerådet afgiver lægevidenskabelige og farmaceutiske skøn til offentlige myndigheder

i sager om enkeltpersoners retsforhold, jf. lov nr. 60 af 25. marts 1961 om retslægerådet. Rådet

består af op til 12 læger og kan tilkalde sagkyndige til deltagelse i en sags behandling.

Virksomhedsstruktur

Virksomhedsbærende hovedkonto: 11.11.11. Civilstyrelsen, CVR-nr. 11570119.

5. Opgaver og mål

Opgaver

Mål

Lægevidenskabelige og farmaceu- Retslægerådet er den eneste institution af sin art og ser det

tiske skøn mv.

som sit overordnede mål at afgive korrekte skøn inden for

sit faglige område baseret på så højt kvalificeret lægeviden-

skabelig og farmaceutisk kundskab som muligt. Udtalelserne

afgives i konkrete sager til offentlige myndigheder. De to

største sagsgrupper er dels psykiatriske udtalelser til ankla-

gemyndigheden i straffesager, dels somatiske udtalelser til

domstolene i civile sager.

6. Specifikation af udgifter pr. opgave

Mio. kr. (2020-pl)

Udgift i alt ................................................

0. Generelle fællesomkostninger ............

1. Lægevidenskabelige og farmaceutiske

skøn mv. ..............................................

2017

8,6

0,7

7,9

2018

10,3

0,8

9,5

2019

10,5

0,5

10,0

2020

10,3

0,5

9,8

BO1

2021

10,1

0,5

9,6

BO2

2022

9,9

0,5

9,4

BO3

2023

9,7

0,5

9,2

8. Personale

2017

Personale i alt (årsværk) ............................

Lønninger i alt (mio. kr.) ..........................

Lønsumsloft (mio. kr.) ...............................

7,4

2018

9,2

2019

9,9

2020

9,8

BO1

2021

9,6

BO2

2022

9,4

BO3

2023

9,2

Bemærkninger: Lønudgifterne omfatter særskilt vederlæggelse til formand og næstformænd samt medlemmer af Retslæ-

gerådet. Endvidere afholdes udgifter til vederlag til sagkyndige, der deltager i de enkelte sagers behandling. Denne løn-

udgift varierer med antallet af modtagne og behandlede sager i det pågældende finansår.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§ 11.11.31.10.

10. Almindelig virksomhed

Der henvises til bemærkningerne under 3. Hovedformål og lovgrundlag.

11.11.51. Politiklagemyndigheden

(Driftsbev.)

1. Budgetoversigt

Mio. kr.

Nettoudgiftsbevilling ...................................

Indtægt .........................................................

Udgift ...........................................................

Årets resultat ...............................................

10. Almindelig virksomhed

Udgift ....................................................

Indtægt ..................................................

2017

24,3

0,0

24,0

0,3

24,0

0,0

2018

23,1

0,1

23,7

-0,6

23,7

0,1

2019

25,0

2020

26,8

BO1

2021

26,1

BO2

2022

25,7

BO3

2023

25,2

3. Hovedformål og lovgrundlag

Under denne konto hører udgifter vedrørende Den Uafhængige Politiklagemyndighed (Poli-

tiklagemyndigheden), der undersøger og træffer afgørelse i sager om politipersonalets adfærd i

tjenesten (adfærdsklager). Politiklagemyndighedens opgave er endvidere at efterforske strafbare

forhold begået af politipersonale i tjenesten samt sager om personer, der er afgået ved døden eller

er kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i

politiets varetægt. Et politiklageråd bestående af en landsdommer som formand, en advokat, en

universitetslærer i retsvidenskab og to offentlighedsrepræsentanter har det overordnede ansvar for

Politiklagemyndighedens virksomhed.

Virksomhedsstruktur

11.11.51. Politiklagemyndigheden, CVR-nr. 34050759.

Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§ 11.11.51.

5. Opgaver og mål

Opgaver

Behandling af politiklagesager

efter retsplejelovens kap. 93 b

og kap. 93 c.

Mål

Den Uafhængige Politiklagemyndigheds hovedopgaver er, i

fuld uafhængighed af politi og anklagemyndighed,

- at behandle og træffe afgørelse i sager, hvor der er klaget

over politipersonalets adfærd,

- at efterforske strafbare forhold begået af politipersonale i

tjeneste,

- at efterforske sager om personer, der er afgået ved døden

eller er kommet alvorligt til skade som følge af politiets

indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt.

Det er Politiklagemyndighedens vision at sikre en korrekt og

hurtig gennemførelse af behandlingen af politiklagerne samt

at medvirke til at sikre retssikkerheden for alle implicerede

parter i politiklagesagerne.

Politiklagemyndigheden skal som udgangspunkt behandle og

træffe afgørelse i adfærdssager inden for 6 måneder fra kla-

gen modtages ved myndigheden.

Afgørelse i sager om strafbare forhold begået af politiperso-

nale og sager om personer, som er afgået ved døden eller er

kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben,

eller mens den pågældende var i politiets varetægt, skal som

udgangspunkt træffes inden 1 år fra sagernes modtagelse ved

myndigheden.

6. Specifikation af udgifter pr. opgave

Mio. kr. (2020-pl)

Udgift i alt ................................................

0. Generelle fællesomkostninger ............

1. Håndtering af politiklager....................

2017

25,4

4,9

20,5

2018

24,5

4,7

19,8

2019

25,4

4,9

20,5

2020

26,8

5,2

21,6

BO1

2021

26,1

5,2

20,9

BO2

2022

25,7

5,2

20,5

BO3

2023

25,2

5,2

20,0

8. Personale

2017

Personale i alt (årsværk) ............................

Lønninger i alt (mio. kr.) ..........................

Lønsumsloft (mio. kr.) ...............................

18,4

2018

18,8

2019

19,7

2020

21,6

BO1

2021

20,9

BO2

2022

20,5

BO3

2023

20,1

9. Finansieringsoversigt

Mio. kr.

Reguleret egenkapital .................................

Overført overskud .......................................

Egenkapital i alt ..........................................

Langfristet gæld primo ...............................

+ anskaffelser ..............................................

- afhændelse af aktiver ...............................

2017

0,2

2018

0,1

0,4

2019

0,4

2020

0,3

BO1

2021

0,2

BO2

2022

0,1

BO3

2023

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

- afskrivninger .............................................

Samlet gæld ultimo .....................................

Låneramme ..................................................

Udnyttelsesgrad (i pct.) ..............................

§ 11.11.51.

0,1

-0,3

0,4

0,1

0,3

1,0

30,0

0,1

0,2

1,0

20,0

0,1

1,0

10,0

0,1

1,0

10. Almindelig virksomhed

Der henvises til bemærkningerne under 3. Hovedformål og lovgrundlag.

Kontoen er forhøjet med 2,2 mio. kr. i 2020, 1,5 mio. kr. i 2021 og 1,1 mio. kr. årligt i 2022

og 2023 til understøttelse af myndighedens aktiviteter i forbindelse med Tibet-sagen samt en

styrkelse af informationssikkerheden i myndigheden.

11.11.61. Datatilsynet

(Driftsbev.)

1. Budgetoversigt

Mio. kr.

Nettoudgiftsbevilling ...................................

Indtægt .........................................................

Udgift ...........................................................

Årets resultat ...............................................

10. Almindelig virksomhed

Udgift ....................................................

Indtægt ..................................................

2017

22,9

1,8

25,1

-0,4

25,1

1,8

2018

36,5

0,4

33,3

3,5

33,3

0,4

2019

43,2

2020

43,3

BO1

2021

42,8

BO2

2022

42,1

BO3

2023

38,9

3. Hovedformål og lovgrundlag

Datatilsynet er oprettet og fungerer i henhold til kapitel VI, afdeling 1 i Europaparlamentets

og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i for-

bindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, ka-

pitel 10 i lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse

af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af

sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven), afsnit VI i kongelig anordning nr. 1238 af 14. ok-

tober 2016 om ikrafttræden for Grønland af lov om behandling af personoplysninger, afsnit VI i

kongelig anordning nr. 754 af 19. juni 2017 om ikrafttræden af lov om behandling af personop-

lysninger for rigsmyndighedernes behandling af oplysninger på Færøerne og afsnit VIII i lov nr.

410 af 27. april 2017 om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger (rets-

håndhævelsesloven).

Datatilsynet fører af egen drift - eller efter klage fra en registreret - tilsyn med enhver be-

handling, der omfattes af de ovennævnte retsgrundlag. Datatilsynet udøver endvidere sin virk-

somhed gennem generelle retningslinjer og ved en serviceorienteret rådgivning og vejledning.

Datatilsynet behandler også anmeldelser af brud på persondatasikkerheden og bidrager med

skriftlig rådgivning om konsekvensanalyser vedrørende databeskyttelse. Herudover skal tilsynet

arbejde med adfærdskodekser, certificeringsmekanismer for databeskyttelse og databeskyttelses-

mærkninger og -mærker.

Datatilsynet udøver til enhver tid sine funktioner i fuld uafhængighed, og tilsynets afgørelser

kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Datatilsynet er endvidere tillagt beføjelser i henhold til enkelte særlove. Det drejer sig bl.a.

om lov om massemediers informationsdatabaser, lov om værdipapirhandel mv., lov om offentlige

arkiver mv. og lov om visse betalingsmidler.

På internationalt plan er Datatilsynet medlem af Det Europæiske Databeskyttelsesråd og

samarbejder i dette regi med de øvrige nationale (europæiske) tilsynsmyndigheder om håndhæ-

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§ 11.11.61.

velse, udstedelse af guidelines, godkendelse af kodekser og bindende virksomhedsregler mv.

Herudover er Datatilsynet national tilsynsmyndighed for behandling af personoplysninger i en

række fælleseuropæiske informationssystemer (bl.a. Schengen-, visum og toldområdet).

Datatilsynet udgiver en årlig beretning til Folketinget.

Yderligere oplysninger om Datatilsynet kan findes på www.datatilsynet.dk.

Virksomhedsstruktur

11.11.61. Datatilsynet, CVR-nr. 11883729.

Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.

5. Opgaver og mål

Opgaver

Tilsynsfunktioner

Mål

Datatilsynet skal som tilsynsmyndighed på databeskyttelses-

området føre tilsyn med overholdelse af reglerne for be-

handling af personoplysninger. Dette sker enten på foranled-

ning af klage fra en registreret person eller på tilsynets eget

initiativ, herunder i form af tilsyn hos dataansvarlige. Data-

tilsynet er endvidere tilsynsmyndighed i forhold til en række

internationale retsakter mv., som nævnt under pkt. 3. Ho-

vedformål og lovgrundlag. Herudover afgiver Datatilsynet

udtalelser i forbindelse med udarbejdelse af forslag til love

og bekendtgørelser mv., der har betydning for beskyttelse af

privatlivets fred i forbindelse med behandling af personop-

lysninger.

Rådgivnings- og vejledningsfunk- Datatilsynet udøver sin virksomhed gennem generelle ret-

tioner

ningslinjer og ved en serviceorienteret rådgivning og vejled-

ning. Dette sikres bl.a. gennem både mundtlig og skriftlig

besvarelse af forespørgsler fra såvel ministerier og andre of-

fentlige myndigheder som private virksomheder og borgere.

Endvidere udgiver Datatilsynet vejledninger, ligesom tilsynet

offentliggør relevante tekster og relevant praksis om databe-

skyttelsesretlige og it-sikkerhedsrelaterede emner mv. på sin

hjemmeside.

Internationalt arbejde

På internationalt plan er Datatilsynet medlem af Det Euro-

pæiske Databeskyttelsesråd og samarbejder i dette regi med

de øvrige nationale (europæiske) tilsynsmyndigheder om

håndhævelse, udstedelse af guidelines, godkendelse af ko-

dekser og bindende virksomhedsregler mv.

6. Specifikation af udgifter pr. opgave

Mio. kr. (2020-pl)

Udgift i alt ................................................

Generelle fællesomkostninger .............

Tilsynsfunktioner .................................

Anmeldelses- og tilladelsesordningen .

Rådgivnings- og vejledningsfunktioner

Internationalt arbejde. ..........................

2017

26,5

10,8

8,6

2,7

4,4

2018

34,4

11,1

13,5

0,6

6,5

2,7

2019

43,8

14,2

18,0

8,3

3,3

2020

43,3

14,0

17,8

8,2

3,3

BO1

2021

42,8

13,9

17,5

8,1

3,3

BO2

2022

42,1

13,6

17,3

8,0

3,2

BO3

2023

38,9

12,6

15,9

7,4

3,0

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

7. Specifikation af indtægter

Mio. kr.

Indtægter i alt ..............................................

4. Afgifter og gebyrer ................................

6. Øvrige indtægter ....................................

§ 11.11.61.

2017

1,8

0,0

2018

0,4

2019

2020

BO1

2021

BO2

2022

BO3

2023

Bemærkninger: Frem til og med 24. maj 2018 skulle der i henhold til persondataloven betales 2.000 kr. i gebyr for an-

meldelse af og tilladelse til visse behandlinger af personoplysninger, som foretages for private dataansvarlige.

8. Personale

2017

Personale i alt (årsværk) ............................

Lønninger i alt (mio. kr.) ..........................

Lønsumsloft (mio. kr.) ...............................

19,5

2018

25,8

2019

35,6

2020

35,7

BO1

2021

35,3

BO2

2022

34,7

BO3

2023

31,7

Bemærkninger: Af lønbevillingen afholdes bl.a. særskilt vederlag til formand for og medlemmer af Datarådet.

9. Finansieringsoversigt

Mio. kr.

Reguleret egenkapital .................................

Overført overskud .......................................

Egenkapital i alt ..........................................

Langfristet gæld primo ...............................

+ anskaffelser ..............................................

+ igangværende udviklingsprojekter ..........

- afhændelse af aktiver ...............................

- afskrivninger .............................................

Samlet gæld ultimo .....................................

Låneramme ..................................................

Udnyttelsesgrad (i pct.) ..............................

2017

0,0

0,6

0,1

0,6

2018

0,6

0,7

0,3

1,0

2019

0,3

5,7

6,0

0,7

0,6

0,3

1,0

2,4

41,7

2020

1,2

0,6

0,5

1,3

2,4

54,2

BO1

2021

1,3

0,6

0,4

1,5

2,4

62,5

BO2

2022

1,5

0,6

0,7

1,4

2,4

58,3

BO3

2023

1,4

0,6

0,5

1,5

2,4

62,5

10. Almindelig virksomhed

Der henvises til bemærkningerne under 3. Hovedformål og lovgrundlag.

Kontoen er i 2019 forhøjet med 3,0 mio. kr. i 2019 og 2,5 mio. kr. årligt i 2020-2022 til

fortsat digitalisering af den offentlige sektor. Konkret er der afsat bevilling til initiativ om meld-

en-databekymringsmailboks.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§ 11.11.62.

11.11.62. Tilsynet med Efterretningstjenesterne

(Driftsbev.)

1. Budgetoversigt

Mio. kr.

Nettoudgiftsbevilling ...................................

Udgift ...........................................................

Årets resultat ...............................................

10. Almindelig virksomhed

Udgift ....................................................

2017

8,2

7,2

1,0

7,2

2018

8,4

8,0

0,4

8,0

2019

8,4

2020

8,3

BO1

2021

8,2

BO2

2022

8,1

BO3

2023

8,0

3. Hovedformål og lovgrundlag

Under denne konto hører udgifter vedrørende Tilsynet med Efterretningstjenesterne, der har

til opgave at føre kontrol med Politiets Efterretningstjenestes (PET) behandling af oplysninger

om fysiske og juridiske personer, jf. LBK nr. 231 af 7. marts 2017 om Politiets Efterretningstje-

neste, og Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) behandling af oplysninger om i Danmark hjem-

mehørende fysiske og juridiske personer, jf. LBK nr. 1287 af 28. november 2017 om Forsvarets

Efterretningstjeneste. Tilsynet fører tillige kontrol med Center for Cybersikkerheds (CFCS) be-

handling af oplysninger om fysiske personer, jf. lov nr. 713 af 25. juni 2014 om Center for Cy-

bersikkerhed. Tilsynet består af en formand, som er landsdommer, samt fire medlemmer. Tilsynet

udøver sine funktioner i fuld uafhængighed. På kontoen afholdes udgifter til vederlæggelse af

tilsynets medlemmer samt til drift af tilsynets sekretariat.

Virksomhedsstruktur

11.11.62. Tilsynet med Efterretningstjenesterne, CVR-nr. 35476431.

Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.

5. Opgaver og mål

Opgaver

Tilsynet med Efterretningstjene-

sterne

Mål

Tilsynet med Efterretningstjenesterne er et uafhængigt kon-

trolorgan, der fører tilsyn med, at Politiets Efterretningstje-

neste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) be-

handler oplysninger om fysiske og juridiske personer i over-

ensstemmelse med lovgivningen. Tilsynet fører endvidere

tilsyn med, at Center for Cybersikkerhed (CFCS) behandler

oplysninger om fysiske personer i overensstemmelse med

lovgivningen.

Efter anmodning fra en fysisk eller juridisk person skal til-

synet tillige undersøge, om PET og/eller FE uberettiget be-

handler oplysninger om den pågældende.

Tilsynet består af en formand, der er landsdommer, samt fire

medlemmer. Tilsynet har sit eget sekretariat og kan kræve

adgang til enhver oplysning og alt materiale, der er af be-

tydning for tilsynets virksomhed.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

6. Specifikation af udgifter pr. opgave

Mio. kr. (2020-pl)

Udgift i alt ................................................

0. Generelle fællesomkostninger .............

1. Tilsynet med Efterretningstjenesterne .

2017

§ 11.11.62.

2018

7,6

1,4

6,2

8,2

1,1

7,1

2019

8,5

1,5

7,0

2020

8,3

1,5

6,8

BO1

2021

8,2

1,5

6,7

BO2

2022

8,1

1,5

6,6

BO3

2023

8,0

1,5

6,5

8. Personale

2017

Personale i alt (årsværk) ............................

Lønninger i alt (mio. kr.) ..........................

Lønsumsloft (mio. kr.) ...............................

4,5

2018

4,6

2019

7,0

2020

7,0

BO1

2021

6,9

BO2

2022

6,8

BO3

2023

6,7

9. Finansieringsoversigt

Mio. kr.

Reguleret egenkapital .................................

Overført overskud .......................................

Egenkapital i alt ..........................................

Langfristet gæld primo ...............................

+ anskaffelser ..............................................

+ igangværende udviklingsprojekter ..........

- afhændelse af aktiver ...............................

- afskrivninger .............................................

Samlet gæld ultimo .....................................

Låneramme ..................................................

Udnyttelsesgrad (i pct.) ..............................

2017

2018

2019

0,1

3,2

3,3

1,0

2020

1,0

BO1

2021

1,0

BO2

2022

1,0

BO3

2023

1,0

10. Almindelig virksomhed

Der henvises til bemærkningerne under 3. Hovedformål og lovgrundlag.

11.11.63. Offerfonden

(Reservationsbev.)

Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.2.11

BV 2.2.13

BV 2.10.2

Beskrivelse

Tilskud kan gives som tilsagn og tilbagebetalte tilskud kan genanven-

des.

Tilskud kan forudbetales.

Eventuelle merindtægter ud over det budgetterede kan anvendes til en

forhøjelse af udgiftsbevillingen vedr. tilskud. Tilsvarende vil udgifts-

bevillingen blive reduceret ved mindreindtægter.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§ 11.11.63.

Budgetspecifikation:

Mio. kr.

Udgiftsbevilling ...........................................

Indtægtsbevilling .........................................

10. Offerfond

Udgift ...................................................

43. Interne statslige overførsels-

udgifter ..........................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

Indtægt ................................................

33. Interne statslige overførsels-

indtægter ........................................

2017

37,7

36,2

37,7

4,1

33,6

36,2

2018

44,6

36,4

44,6

4,1

40,5

36,4

2019

38,0

4,1

33,9

38,0

2020

37,3

4,1

33,2

37,3

BO1

2021

37,3

4,1

33,2

37,3

BO2

2022

37,3

4,1

33,2

37,3

BO3

2023

37,3

4,1

33,2

37,3

Videreførselsoversigt:

Mio. kr.

Beholdning

primo 2019

Øvrige beholdninger .......................................................................................................

I alt ..................................................................................................................................

-4,8

10. Offerfond

På denne konto afholdes tilskud fra Offerfonden, der er oprettet ved lov om Offerfonden af

12. juni 2013. I henhold til lovens § 1, stk. 1, har Offerfonden til formål at yde tilskud til projekter

og aktiviteter, der generelt kan styrke viden om eller indsatsen til støtte for ofre for forbrydelser

og trafikofre eller grupper heraf.

Fondens midler anvendes i henhold til lovens § 1, stk. 2, til at yde tilskud til offerrådgiv-

ninger, forskning, uddannelsesindsatser, seminarer, informationsmateriale, forsøgs- og udvik-

lingsaktiviteter, samt lignende projekter og aktiviteter. Midlerne administreres af et uafhængigt

råd.

Indtægterne er overført fra § 11.23.02. Bøder mv. Der er indarbejdet en intern statslig over-

førsel til § 11.11.11. Civilstyrelsen på 4,1 mio. kr. årligt til finansiering af sekretariatsbetjening

til rådighed for Rådet for Offerfonden.

11.11.71. Informations- og uddannelsesaktiviteter for bistandsværger

(Reserva-

tionsbev.)

Som led i udmøntningen af satspuljen for 2007 blev det besluttet at afsætte 0,6 mio. kr. i 2017

og 0,8 mio. kr. årligt i 2018 og frem til informations- og uddannelsesaktiviteter for bistandsvær-

ger. Midlerne skal anvendes til informations- og uddannelsesaktiviteter for bistandsværger, dvs.

primært til afholdelse af kurser for bistandsværgerne, men også til antagelse af eventuel nød-

vendig juridisk bistand i en central støttefunktion med henblik på vejledning af bistandsværgerne

og dækning af udgifter i forbindelse med udgivelse af informationsmateriale, nyhedsbreve mv.,

som udsendes til bistandsværgerne.

Informations- og uddannelsesaktiviteterne forestås af Landsforeningen af Patientrådgivere og

Bistandsværger samt Det Grønlandske Hus. Ordningen administreres af Justitsministeriet, som

meddeler støtte efter konkret ansøgning. Ordningen med støtte til informationsaktiviteter for bi-

standsværger har eksisteret siden 1996.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.10.5

§ 11.11.71.

Beskrivelse

Der kan af bevillingen afholdes lønudgifter til honorarer mv. i forbin-

delse med informations- og uddannelsesaktiviteter ved overførsel til

departementet.

Budgetspecifikation:

Mio. kr.

Udgiftsbevilling ...........................................

Indtægtsbevilling .........................................

10. Information- og uddannelsesakti-

vitet for bistandsværger

Udgift ...................................................

22. Andre ordinære driftsomkostninger

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

Indtægt ................................................

13. Kontrolafgifter og gebyrer ............

2017

0,8

0,0

0,8

0,5

0,2

0,0

2018

0,6

0,4

0,2

2019

0,8

2020

0,8

BO1

2021

0,8

BO2

2022

0,8

BO3

2023

0,8

Videreførselsoversigt:

Mio. kr.

Beholdning

primo 2019

Øvrige beholdninger .......................................................................................................

I alt ..................................................................................................................................

10. Information- og uddannelsesaktivitet for bistandsværger

Der henvises til bemærkninger under hovedkontoen.

0,6

11.11.72. Forbedring af den fysiske sikkerhed

(Anlægsbev.)

Kontoen vedrører forbedring af den fysiske sikkerhed ved bygninger mv., som primært be-

nyttes af det jødiske mindretal, jf. akt 108 af 21. april 2015. Bygningsstyrelsen varetager byg-

herrerollen på Justitsministeriets vegne, og gennemførelsen af projektet vil ske i tæt samarbejde

med bl.a. Politiets Efterretningstjeneste og Det Jødiske Samfund. Bevillingen vil løbende blive

overført til Bygningsstyrelsen i takt med projektets fremdrift. Efter gennemførelsen af anbefalin-

gerne om forbedring af den fysiske sikkerhed ved de pågældende bygninger vil ejerskabet og de

fremadrettede forpligtelser overgå til de private ejere af bygningerne.

Der budgetteres ikke længere på kontoen.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§ 11.11.72.

Budgetspecifikation:

Mio. kr.

Udgiftsbevilling ...........................................

10. Forbedring af den fysiske sik-

kerhed

Udgift ...................................................

22. Andre ordinære driftsomkostninger

2017

25,1

2018

17,3

2019

2020

BO1

2021

BO2

2022

BO3

2023

Videreførselsoversigt:

Mio. kr.

Beholdning

primo 2019

Øvrige beholdninger .......................................................................................................

I alt ..................................................................................................................................

10. Forbedring af den fysiske sikkerhed

Der budgetteres ikke længere på kontoen.

18,4

11.11.73. Tilskud til børnehuse

(Reservationsbev.)

Der blev i forbindelse med Aftale mellem den daværende V-regering, Dansk Folkeparti, Li-

beral Alliance og Det Konservative Folkeparti om finansloven for 2017 af november 2016 afsat

6,7 mio. kr. i 2017 til fordeling mellem Københavns kommune, Aarhus kommune, Næstved

kommune og Odense kommune til anlægsudgifter i forbindelse med udvidelse af den fysiske

kapacitet i Børnehus Hovedstaden, Børnehus Midtjylland, Børnehus Sjælland og Børnehus Syd-

danmark (satellitten i Esbjerg) som følge af lov nr. 167 af 27. februar 2016 om ændring af rets-

plejeloven (videoafhøring af børn og unge i straffesager).

Der budgetteres ikke længere på kontoen.

Budgetspecifikation:

2017

6,7

2018

2019

2020

BO1

2021

BO2

2022

BO3

2023

Mio. kr.

Udgiftsbevilling ...........................................

10. Tilskud til børnehuse

Udgift ...................................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

10. Tilskud til børnehuse

Der blev fra kontoen ydet tilskud i 2017 på 0,9 mio. kr. til Københavns Kommune, 0,4 mio.

kr. til Aarhus Kommune, 3,2 mio. kr. til Næstved Kommune og 2,2 mio. kr. til Odense Kommune.

Tilskuddet gik til anlægsudgifter i forbindelse med udvidelse af den fysiske kapacitet i Børnehus

Hovedstaden, Børnehus Midtjylland, Børnehus Sjælland og Børnehus Syddanmark (satellitten i

Esbjerg).

Der budgetteres ikke længere på kontoen.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§ 11.11.75.

11.11.75. Justitsministeriets administrationsudgifter til satspuljeprojekter

(Drifts-

bev.)

Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.2.9

Beskrivelse

Der er adgang til at overføre bevilling fra § 11.11.75. Justitsministeriets

administrationsudgifter til satspuljeprojekter til § 11.11.11. Civilstyrel-

sen til afholdelse af administrationsudgifter vedrørende udmøntning af

satspuljen.

Budgetspecifikation:

Mio. kr.

Nettoudgiftsbevilling ...................................

Udgift ...........................................................

10. Justitsministeriets administra-

tionsudgifter til satspuljeprojek-

ter

Nettoudgift ............................................

Udgift ...................................................

18. Lønninger / personaleomkostninger

2017

2018

2019

0,2

2020

0,2

BO1

2021

0,2

BO2

2022

0,1

BO3

2023

0,2

0,1

3. Hovedformål og lovgrundlag

Kontoens formål er at afholde administrationsudgifter forbundet med ministeriets satspulje-

projekter. Administrationsudgifterne aftales i den årlige Aftale om udmøntning af satspuljen efter

de retningslinjer, som fremgår af Vejledning om administration af satsreguleringspuljen under

den Økonomisk Administrative Vejledning (ØAV).

Personaleoplysninger

2014

10. Justitsministeriets administra-

tionsudgifter til satspuljepro-

jekter .......................................

I alt ................................................

2015

2016

2017

2018

2019

2020

BO1

2021

BO2

2022

BO3

2023

Personaleforbrug omregnet til årsværk

Bemærkninger: Der er ikke tilknyttet årsværk til kontoen, da administrationen foretages i de institutioner, som kontoen

har adgang til at overføre bevilling til.

10. Justitsministeriets administrationsudgifter til satspuljeprojekter

Kontoen er oprettet i forbindelse med Aftale mellem den daværende VLAK-regering, So-

cialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om

udmøntning af satspuljen for 2018 af november 2017 med 0,1 mio. kr. årligt i 2018-2021. Kon-

toen vedrører Justitsministeriets udgifter til administration af satspuljeprojekter. Projekter, som

der af kontoen kan afholdes administrationsudgifter til, består af følgende (beløb er vejledende

budgetforudsætninger):

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§ 11.11.75.10.

(Mio. kr., 2020-pl)

Initiativer

Administrationsudgifter for satspulje-

projekter

Administrationsudgifter til satspulje-

initiativer på satspuljeaftalen for 2019

Projekt-ID

2018-84

2019-43

2020

0,2

0,1

2021

0,2

0,1

2022

0,1

0,0

0,1

2023

0,0

I forbindelse med Aftale mellem den daværende VLAK-regering, Socialdemokratiet, Dansk

Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om udmøntning af satspuljen

for 2019 af november 2018 er der afsat 0,1 mio. kr. årligt i 2019-2022 til initiativet om retfær-

dighed for ofre.

11.11.76. Refusion til statslige myndigheder i forbindelse med satspuljeprojekter

(Reservationsbev.)

Budgetspecifikation:

Mio. kr.

Udgiftsbevilling ...........................................

10. Administrationsudgifter til sta-

spuljeprojekter

Udgift ...................................................

22. Andre ordinære driftsomkostninger

2017

2018

2019

1,5

2020

1,5

BO1

2021

1,5

BO2

2022

1,5

BO3

2023

10. Administrationsudgifter til staspuljeprojekter

Kontoen er oprettet i forbindelse med finansloven for 2019. Der afsættes 1,5 mio. kr. årligt

i 2019-2022 til initiativet om retfærdighed for ofre til interne statslige overførsler til at finansiere

udgifter for statslige myndigheder i forbindelse med sager, hvor der ikke er sket en tilsidesættelse

af lovbestemte forpligtigelser, jf. Aftale mellem den daværende VLAK-regering, Socialdemo-

kratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om udmønt-

ning af satspuljen for 2019 af november 2018.

11.11.79. Reserver og budgetregulering

Budgetspecifikation:

Mio. kr.

Udgiftsbevilling ...........................................

51. Reserve vedr. politiet og ankla-

gemyndigheden (løn)

Udgift ...................................................

49. Reserver og budgetregulering .......

52. Reserve vedr. politiet og ankla-

gemyndigheden (øvrig drift)

Udgift ...................................................

49. Reserver og budgetregulering .......

2017

2018

2019

127,9

2020

163,6

45,1

BO1

2021

364,2

BO2

2022

353,0

BO3

2023

346,0

11,2

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

57. Reserve til politikadetter (løn)

Udgift ...................................................

49. Reserver og budgetregulering .......

58. Reserve til politikadetter (øvrig

drift)

Udgift ...................................................

49. Reserver og budgetregulering .......

60. DUT - reserve

Udgift ...................................................

49. Reserver og budgetregulering .......

70. Strafskærpelser for overtrædelser

af opholds-, melde- og underret-

ningspligten (øvrig drift)

Udgift ...................................................

49. Reserver og budgetregulering .......

71. Strafskærpelser for overtrædelser

af opholds-, melde- og underret-

ningspligten (løn)

Udgift ...................................................

49. Reserver og budgetregulering .......

72. Reserve til betleri (øvrig drift)

Udgift ...................................................

49. Reserver og budgetregulering .......

73. Reserve til betleri (løn)

Udgift ...................................................

49. Reserver og budgetregulering .......

74. Reserve til styrket ydre grænse-

kontrol (øvrig drift)

Udgift ...................................................

49. Reserver og budgetregulering .......

75. Reserve til styrket ydre grænse-

kontrol (løn)

Udgift ...................................................

49. Reserver og budgetregulering .......

76. Etablering af fængselspladser i

udlandet

Udgift ...................................................

49. Reserver og budgetregulering .......

77. Reserve til lovforslag vedrøren-

de ændring af straffeloven, rets-

plejeloven, erstatningsansvarslo-

ven og medieansvarsloven (øvrig

drift)

Udgift ...................................................

49. Reserver og budgetregulering .......

78. Reserve til lovforslag vedrøren-

de ændring af straffeloven, rets-

plejeloven, erstatningsansvarslo-

ven og medieansvarsloven (løn)

Udgift ...................................................

49. Reserver og budgetregulering .......

80. Uddannelse af fængselsbetjente i

Vestdanmark (øvrig drift)

Udgift ...................................................

49. Reserver og budgetregulering .......

81. Uddannelse af fængselsbetjente i

Vestdanmark (løn)

Udgift ...................................................

§ 11.11.79.

134,1

131,4

128,8

66,9

69,2

67,7

66,3

0,9

77,0

7,5

7,3

3,6

3,7

30,0

29,4

27,9

27,4

26,9

68,9

67,5

66,2

5,1

2,2

5,2

48,3

16,2

15,9

0,8

5,3

5,2

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§ 11.11.79.

49. Reserver og budgetregulering .......

0,8

5,3

5,2

51. Reserve vedr. politiet og anklagemyndigheden (løn)

Kontoen er oprettet fra 2020. Der er afsat 45,1 mio. kr. i 2020 til finansiering af udgifter i

politiet og anklagemyndigheden i forbindelse med blandt andet nye initiativer mv. Reserven ud-

møntes med Finansministeriets forudgående tilslutning.

52. Reserve vedr. politiet og anklagemyndigheden (øvrig drift)

Kontoen er oprettet fra 2020. Der er afsat 11,2 mio. kr. i 2020 til finansiering af udgifter i

politiet og anklagemyndigheden i forbindelse med blandt andet nye initiativer mv. Reserven ud-

møntes med Finansministeriets forudgående tilslutning.

57. Reserve til politikadetter (løn)

Med Aftale mellem den daværende V-regering, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og det

Konservative Folkeparti om finansloven for 2017 af november 2016 er der afsat midler til poli-

tikadetter på § 11.23.01. Politiet og den lokale anklagemyndighed mv. i 2017-2020. Midler afsat

til politikadetter (lønsum) på § 11.23.01. Politiet og den lokale anklagemyndighed mv. flyttes i

2021, 2022 og 2023 til reserven.

58. Reserve til politikadetter (øvrig drift)

Med Aftale mellem den daværende V-regering, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og det

Konservative Folkeparti om finansloven for 2017 af november 2016 er der afsat midler til poli-

tikadetter på § 11.23.01. Politiet og den lokale anklagemyndighed mv. i 2017-2020. Midler afsat

til politikadetter (øvrig drift) på § 11.23.01. Politiet og den lokale anklagemyndighed mv. flyttes

i 2021, 2022 og 2023 til reserven.

60. DUT - reserve

På kontoen er afsat reserver til finansiering af udgifter i forbindelse med regulering på lov-

og cirkulæreprogrammet, der er underlagt Det Udvidede Totalprincip (DUT). Kontoen nedjusteres

til regulering af det kommunale bloktilskud i forbindelse med Ungdomskriminalitetsreformen.

70. Strafskærpelser for overtrædelser af opholds-, melde- og underretningspligten (øvrig

drift)

På kontoen er afsat en reserve på samlet 4,5 mio. kr. i 2019, 79,5 mio. kr. i 2020 og 37,0

mio. kr. årligt i 2021-2022 som følge af skærpelse af straffen for overtrædelse af opholds-, melde-

og underretningspligt, jf. Aftale mellem den daværende VLAK-regering og Dansk Folkeparti om

finansloven for 2019 af november 2018. Der er afsat 0,9 mio. kr. i 2019, 75,9 mio. kr. i 2020

og 7,4 mio. kr. årligt i 2021-2022 til drifts- og etableringsomkostninger. Midlerne i 2022 og frem

er varige. Reserven udmøntes med Finansministeriets forudgående tilslutning.

71. Strafskærpelser for overtrædelser af opholds-, melde- og underretningspligten (løn)

På kontoen er der afsat en reserve på samlet 4,5 mio. kr. i 2019, 79,5 mio. kr. i 2020 og 37,0

mio. kr. årligt i 2021-2022 som følge af skærpelse af straffen for overtrædelse af opholds-, melde-

og underretningspligt, jf. Aftale mellem den daværende VLAK-regering og Dansk Folkeparti om

finansloven for 2019 af november 2018. Der er afsat 3,6 mio. kr. årligt i 2019-2020 og 29,6 mio.

kr. årligt i 2021-2022 til løn. Midlerne i 2022 og frem er varige. Reserven udmøntes med Fi-

nansministeriets forudgående tilslutning.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§ 11.11.79.72.

72. Reserve til betleri (øvrig drift)

Reserven udmøntes i 2019 på § 11.23.01. Politiet og den lokale anklagemyndighed mv.

Endvidere overføres reserven fra 2020 og frem til § 11.11.79.74. Reserve til styrket ydre græn-

sekontrol (øvrig drift).

Der budgetteres ikke længere på kontoen.

73. Reserve til betleri (løn)

Reserven udmøntes i 2019 på § 11.23.01. Politiet og den lokale anklagemyndighed mv.

Endvidere overføres reserven fra 2020 og frem til § 11.11.79.75. Reserve til styrket ydre græn-

sekontrol (løn).

Der budgetteres ikke længere på kontoen.

74. Reserve til styrket ydre grænsekontrol (øvrig drift)

På kontoen er afsat en reserve på 90 mio. kr. årligt i 2018 og frem til finansiering af politiets

udgifter til den styrkede kontrol af ydre grænser, jf. Aftale mellem den daværende VLAK-rege-

ringog Dansk Folkeparti om finansloven for 2018 af december 2017. Reserven udmøntes i 2019

på § 11.23.01. Politiet og den lokale anklagemyndighed mv. I 2019 forøges reserven med 0,9

mio. kr. årligt fra 2020 og frem som følge af udmøntningen af § 11.11.79.72. Reserve til betleri

(øvrig drift).

Reserven udmøntes i 2020 på § 11.23.01. Politiet og den lokale anklagemyndighed mv.

75. Reserve til styrket ydre grænsekontrol (løn)

På kontoen er afsat en reserve på 90 mio. kr. årligt i 2018 og frem til finansiering af politiets

udgifter til den styrkede kontrol af ydre grænser, jf. Aftale mellem den daværende VLAK-rege-

ring og Dansk Folkeparti om finansloven for 2018 af december 2017. Reserven udmøntes i 2019

på § 11.23.01. Politiet og den lokale anklagemyndighed mv. I 2019 forøges reserven med 3,7

mio. kr. årligt fra 2020 og frem som følge af udmøntningen af § 11.11.79.73. Reserve til betleri

(løn).

Reserven udmøntes i 2020 på § 11.23.01. Politiet og den lokale anklagemyndighed mv.

76. Etablering af fængselspladser i udlandet

På kontoen er afsat en reserve på 5,0 mio. kr. årligt i 2020-2021 til etablering af fængsels-

pladser i udlandet, jf. Aftale mellem den daværende VLAK-regering, Socialdemokratiet og Dansk

Folkeparti om kriminalforsorgens økonomi 2018-2021 af november 2017.

77. Reserve til lovforslag vedrørende ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatnings-

ansvarsloven og medieansvarsloven (øvrig drift)

På kontoen er afsat en reserve på 2,2 mio. kr. årligt fra 2019 og frem til finansiering af forslag

til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven

vedrørende freds- og ærekrænkelser. Reserven udmøntes fra 2020 og frem med 1,6 mio. kr. på

§11.23.01. Politiet og den lokale anklagemyndighed mv., 0,1 mio. kr. på §11.23.04. Den Centrale

Anklagemyndighed og 0,5 mio. kr. på §11.41.02. Retterne.

78. Reserve til lovforslag vedrørende ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatnings-

ansvarsloven og medieansvarsloven (løn)

På kontoen er afsat en reserve på 5,2 mio. kr. årligt fra 2019 og frem til finansiering af forslag

til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven

vedrørende freds- og ærekrænkelser. Reserven udmøntes fra 2020 og frem med 3,8 mio. kr. på

§11.23.01. Politiet og den lokale anklagemyndighed mv., 0,1 mio. kr. på §11.23.04. Den Centrale

Anklagemyndighed og 1,3 mio. kr. på §11.41.02. Retterne.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§ 11.11.79.80.

80. Uddannelse af fængselsbetjente i Vestdanmark (øvrig drift)

På kontoen er afsat en reserve på samlet 49,1 mio. kr. i 2019 og 21,2 mio. kr. årligt i 2020-

2022 til uddannelse af fængselsbetjente i Vestdanmark, jf. Aftale mellem den daværende

VLAK-regering og Dansk Folkeparti om finansloven for 2019 af november 2018. Der afsættes

48,3 mio. kr. i 2019 og 16,0 mio. kr. årligt i 2020-2022 til drifts- og etableringsomkostninger.

Midlerne i 2022 og frem er varige. Reserven udmøntes med Finansministeriets forudgående til-

slutning.

81. Uddannelse af fængselsbetjente i Vestdanmark (løn)

På kontoen er afsat en reserve på samlet 49,1 mio. kr. i 2019 og 21,2 mio. kr. årligt i 2020-

2022 til uddannelse af fængselsbetjente i Vestdanmark, jf. Aftale mellem den daværende

VLAK-regering og Dansk Folkeparti om finansloven for 2019 af november 2018. Der afsættes

0,8 mio. kr. i 2019 og 5,2 mio. kr. årligt i 2020-2022 til løn. Midlerne i 2022 og frem er varige.

Reserven udmøntes med Finansministeriets forudgående tilslutning.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§ 11.2.

Politiet og anklagemyndigheden mv.

Herunder hører drifts- og indtægtsbevillinger vedrørende politi og anklagemyndighed, her-

under Den Centrale Anklagemyndighed og Politiets Efterretningstjeneste. Endvidere afholdes

udgifter til strafferetspleje mv., radiokommunikationssystem til det samlede beredskab mv., er-

statning i anledning af strafferetlig forfølgning, erstatning til ofre for forbrydelser, Det Krimi-

nalpræventive Råd og Danmarks bidrag til Europol og Eurojust.

11.21. Fællesudgifter

11.21.21. Strafferetspleje mv. (tekstanm. 1)

Kontoen vedrører udgifter i forbindelse med behandling af sager, der henhører under straf-

feretsplejen, herunder navnlig vederlag til advokater, der beskikkes som forsvarere eller ankla-

gere, og vederlag til bistandsværger. Kontoen omfatter endvidere indtægter fra pålagte omkost-

ninger samt udgifter i forbindelse med pålagte sagsomkostninger, der ikke kan inddrives og

overføres til restanceinddrivelse hos Gældsstyrelsen. Ligeledes afholdes udgifter - herunder løn-

udgifter - i forbindelse med kommissionsdomstole, særlige dommerundersøgelser mv. Endelig

afholdes udgifter til advokatbeskikkelse i forbindelse med behandling af klager over politiperso-

nalet mv. i Danmark og Grønland.

Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.12.2.

BV 2.12.4

Beskrivelse

Der kan afholdes merudgifter ud over det budgetterede. Mer- og min-

dreudgifter kan optages direkte på forslag til lov om tillægsbevilling.

Der kan af bevillingen afholdes lønudgifter ved overførsel til Departe-

mentet i forbindelse med kommissionsdomstole, særlige dommerun-

dersøgelser mv.

Budgetspecifikation:

Mio. kr.

Udgiftsbevilling ...........................................

Indtægtsbevilling .........................................

10. Strafferetsplejen mv.

Udgift ...................................................

16. Husleje, leje af arealer, leasing ....

17. Internt statsligt køb af varer og

tjenester .........................................

22. Andre ordinære driftsomkostninger

26. Finansielle omkostninger ..............

Indtægt ................................................

21. Andre driftsindtægter ....................

25. Finansielle indtægter ....................

2017

726,1

259,6

726,1

0,9

0,0

725,1

0,0

259,6

2018

899,1

524,9

899,1

1,2

897,8

0,0

524,9

523,9

1,1

2019

914,8

414,3

914,8

414,3

2020

868,7

427,2

868,7

427,2

BO1

2021

868,7

427,2

868,7

427,2

BO2

2022

868,7

427,2

868,7

427,2

BO3

2023

868,7

427,2

868,7

427,2

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§ 11.21.21.10.

10. Strafferetsplejen mv.

ad 21. Andre driftsindtægter.

Sagsomkostninger indtægtsføres typisk, når den strafferetlige af-

gørelse er endelig. Betaling og afskrivning kan ske i de følgende finansår.

11.23. Politiet og anklagemyndigheden

Herunder hører driftsudgifter og driftsindtægter i forbindelse med politiets og anklagemyn-

dighedens virksomhed, herunder Den Centrale Anklagemyndighed og Politiets Efterretningstje-

neste.

Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.2.9.

Beskrivelse

Der er adgang til overførsel mellem alle driftsbevillinger inden for ak-

tivitetsområdet.

11.23.01. Politiet og den lokale anklagemyndighed mv. (tekstanm. 105, 107, 108, 109

og 110)

(Driftsbev.)

1. Budgetoversigt

Mio. kr.

Nettoudgiftsbevilling ...................................

Indtægt .........................................................

Udgift ...........................................................

Årets resultat ...............................................

10. Almindelig virksomhed

Udgift ....................................................

Indtægt ..................................................

20. Erstatninger

Udgift ....................................................

30. Diverse tilskud

Udgift ....................................................

60. Politiets internationale beredskab

Udgift ....................................................

Indtægt ..................................................

70. Identifikation af udsatte unge

Udgift ....................................................

71. Bedre samarbejde mellem politi-

et og sundhedssektoren

Udgift ....................................................

97. Andre tilskudsfinansierede akti-

viteter

Udgift ....................................................

Indtægt ..................................................

2017

9.011,5

79,8

9.122,6

-31,4

9.053,5

66,3

34,7

4,3

24,2

7,7

2018

9.621,6

102,5

9.719,1

4,9

9.648,0

84,1

34,7

4,8

23,2

15,7

5,9

2019

9.739,2

63,6

9.802,8

9.753,6

63,5

25,0

6,1

6,0

2020

10.071,6

79,4

10.151,0

10.097,3

79,3

25,3

6,2

6,1

BO1

2021

8.788,0

71,4

8.859,4

8.811,5

71,3

25,3

6,2

6,1

BO2

2022

8.562,4

63,4

8.625,8

8.594,2

63,3

25,3

6,2

BO3

2023

8.350,0

63,1

8.413,1

8.381,5

63,0

25,3

6,2

12,0

16,0

10,2

5,9

2,7

0,1

3. Hovedformål og lovgrundlag

Under denne konto hører udgifter vedrørende politiet og den lokale anklagemyndighed.

Rigspolitichefen og rigsadvokaten har det bevillingsmæssige ansvar for politiets og anklage-

myndighedens bevillinger.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§ 11.23.01.

Den nærmere organisering af politiet og anklagemyndigheden er fastlagt ved lov om ændring

af retsplejeloven og forskellige andre love (politi- og domstolsreform). De overordnede ret-

ningslinjer for politiets virksomhed er nærmere fastlagt i retsplejeloven samt i politiloven.

Justitsministeren er politiets øverste foresatte og udøver sine beføjelser gennem rigspoliti-

chefen og politidirektørerne.

Rigspolitichefen har ansvar for politiets virksomhed i hele landet og fører tilsyn med politi-

direktørerne.

Rigspolitiet har en rådgivnings- og støttefunktion i forhold til politikredsene. Eksempelvis

yder Rigspolitiet ekspertstøtte i komplicerede efterforskningssager, der drejer sig om organiseret

kriminalitet, grænseoverskridende kriminalitet eller it-kriminalitet. Rigspolitiet koordinerer også

politiets arbejde på landsplan og i forhold til internationale samarbejdspartnere, herunder samar-

bejdet med Europol, Interpol, Schengen mv. På færdselsområdet varetager Rigspolitiet den

overordnede og tværgående koordinering af politiets indsats.

Rigspolitiet varetager herudover en række overordnede fællesfunktioner for politiet og an-

klagemyndigheden inden for strategi, HR, økonomi, indkøb, it mv.

Danmark er inddelt i 12 politikredse, der hver ledes af en politidirektør, som har ansvar for

politiets virksomhed i politikredsen. Herudover udgør Grønland og Færøerne særskilte politi-

kredse, som begge ledes af en politimester.

I de enkelte politikredse er politiarbejdet typisk organiseret med udgangspunkt i følgende tre

hovedopgaver for politiet: Beredskab (døgnvagttjeneste), efterforskning samt nær- og lokalpoli-

tiopgaver mv. Beredskabet varetager løsningen af politikredsenes hastende udrykningskrævende

opgaver. Efterforskningsafdelingen varetager efterforskningen af mere alvorlige og komplicerede

sager, herunder drab, grov vold mv. samt efterforskning af organiseret kriminalitet. Lokalpolitiet

varetager de øvrige politiopgaver i lokalområderne, som ikke dækkes af beredskabet eller efter-

forskningsafdelingen.

Rigsadvokaten har det faglige og administrative ansvar for anklagemyndighedens virksomhed

i hele landet, herunder i den lokale anklagemyndighed i landets 12 politikredse. Politidirektørerne

har ansvaret for anklagemyndighedens virksomhed i politikredsene og har som udgangspunkt den

almindelige tiltalekompetence i straffesager, der behandles i byretterne. Den nærmere organise-

ring af anklagemyndigheden og de overordnede retningslinjer for anklagemyndighedens faglige

virksomhed er fastlagt i retsplejeloven og er nærmere beskrevet under § 11.23.04. Den Centrale

Anklagemyndighed.

Yderligere oplysninger om politiet og anklagemyndigheden kan findes på henholdsvis

www.politi.dk og www.anklagemyndigheden.dk.

Virksomhedsstruktur

11.23.01. Politiet og den lokale anklagemyndighed mv., CVR-nr. 17143611, er virksomhedsbæ-

rende hovedkonto. I virksomhedens balance, og dermed i finansieringsoversigten, indgår følgende

hovedkonti:

11.23.04. Den Centrale Anklagemyndighed

11.23.16. Politiets Efterretningstjeneste

4. Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.5.2

Beskrivelse

Lønsumsloftet kan forhøjes på forslag til lov om tillægsbevilling i det

omfang, at lønudgifterne vedrørende politiets internationale beredskab

overstiger de budgetterede lønudgifter på 32,6 mio. kr. årligt.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§ 11.23.01.

BV 2.2.6

Politiets likviditetsordning administreres via en særskilt aftale, der in-

debærer, at der udelukkende er tilknyttet én bogføringskreds til hver

politikreds.

5. Opgaver og mål

Opgaver

Forebyggende og målrettede ind-

satser

Mål

Politiet skal gennem en synlig, trygheds- og sikkerhedsska-

bende indsats forhindre, at konflikter, uro og kriminalitet

opstår. Dette skal ske gennem målrettet politiarbejde og ved

gennemførelse af forebyggende tiltag, der løses i et samar-

bejde med lokalsamfundet.

Politiet skal skabe tryghed ved at opretholde et effektivt be-

redskab, der værner om den offentlige fred og orden samt

afværger fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikker-

hed. Beredskabsopgaver omfatter også politiets kontrol med

udlændinges adgang til landet, herunder opgaver i forbindelse

med hjemsendelse af afviste asylansøgere samt international

bistand.

Politiet skal effektivt efterforske og forfølge begået krimina-

litet.

Anklagemyndighedens opgave er i samarbejde med politiet

at forfølge forbrydelser. Anklagemyndigheden skal fremme

enhver sag med den hurtighed, som sagens beskaffenhed til-

lader, og derved ikke blot påse, at strafskyldige drages til

ansvar, men også at forfølgning af uskyldige ikke finder sted.

Politiet løser de politiadministrative opgaver, herunder tilla-

delser, attester og hittegods, effektivt.

Politistyrkens grunduddannelser, aktuelt Politiets basisud-

dannelse og Politikadetuddannelse, varetages af politiets ud-

dannelsescenter (Politiskolen). Politiskolen afvikler uddan-

nelserne i Brøndby og i Fredericia (fra ultimo 2020 Vejle).

De studerende på begge grunduddannelser er ansat i politiet

under hele uddannelsen, men oppebærer alene løn på prak-

tikdele under uddannelsen. Området omfatter derudover dels

obligatorisk videreuddannelse for at sikre et ensartet uddan-

nelsesniveau over hele landet, dels specialkurser for medar-

bejdere med særlige uddannelsesbehov og lederuddannelse,

samt uddannelse af assistancepersonale fra Forsvaret.

Beredskabsopgaver

Sagsbehandling - Politi

Anklagervirksomhed

Politiadministrative opgaver

Uddannelse

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

6. Specifikation af udgifter pr. opgave

Mio. kr. (2020-pl)

Udgift i alt ................................................

0. Generelle fællesomkostninger .............

1. Forebyggende og målrettede resulta-

ter..

2. Beredskabsopgaver...............................

3. Sagsbehandling-Politi...........................

4. Anklagervirksomhed ............................

5. Politiadministrative opgaver ................

6. Uddannelse ...........................................

2017

§ 11.23.01.

2018

10.015,9

2.410,0

973,0

1.890,3

2.882,4

527,2

904,0

429,0

2019

9.940,0

2.372,4

1.033,2

1.851,8

2.806,5

508,7

925,5

441,9

2020

10.151,0

2.509,5

971,5

1.848,6

2.929,4

530,6

904,5

456,9

BO1

2021

8.859,4

2.190,2

847,9

1.613,4

2.556,6

463,1

789,4

398,8

BO2

2022

8.625,8

2.132,4

825,6

1.570,8

2.489,2

450,9

768,6

388,3

BO3

2023

8.413,1

2.079,9

805,2

1.532,1

2.427,8

439,8

749,6

378,7

9.598,8

2.263,0

945,5

1.859,3

2.755,5

495,4

876,5

403,6

7. Specifikation af indtægter

Mio. kr.

Indtægter i alt ..............................................

3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ...

4. Afgifter og gebyrer ................................

6. Øvrige indtægter ....................................

2017

79,8

5,9

13,5

60,4

2018

102,5

2,7

11,8

88,0

2019

63,6

0,1

13,0

50,5

2020

79,4

0,1

13,2

66,1

BO1

2021

71,4

0,1

13,2

58,1

BO2

2022

63,4

0,1

13,2

50,1

BO3

2023

63,1

0,1

13,2

49,8

Bemærkninger: Afgifter og gebyrer vedrører primært salg af takografkort. Øvrige indtægter vedrører primært andre

driftsindtægter, herunder indtægter fra SCK og FRONTEX, interne statslige overførselsindtægter, herunder refusion af

politiets udgifter til drift af den centrale implementerings- og driftsorganisation vedrørende radiokommunikationssystemet

til det samlede beredskab, der hører under Rigspolitiets Center for Beredskabskommunikation, finansielle indtægter og

salg af varer, herunder indtægter fra tjenesteboliger og øvrige lejemål.

8. Personale

2017

Personale i alt (årsværk) ............................

Lønninger i alt (mio. kr.) ..........................

Lønsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.) ....

Lønsumsloft (mio. kr.) ...............................

13.664

6.362,7

0,2

6.362,5

2018

15.301

6.843,4

0,2

6.843,2

2019

15.071

7.019,9

2020

15.209

7.203,5

BO1

2021

13.489

6.418,7

BO2

2022

13.170

6.261,6

BO3

2023

12.849

6.110,5

Bemærkninger: I lønninger indgår bl.a. vederlag til visse strandfogeder på 300 kr. årligt. Vederlaget reguleres som ho-

norarer, jf. tekstanmærkning nr. 108 på § 11. Justitsministeriet. I lønninger indgår endvidere lønudgifter i forbindelse med

driften af Politimuseet.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§ 11.23.01.

9. Finansieringsoversigt

Mio. kr.

Reguleret egenkapital .................................

Overført overskud .......................................

Egenkapital i alt ..........................................

Langfristet gæld primo ...............................

+ anskaffelser ..............................................

+ igangværende udviklingsprojekter ..........

- afhændelse af aktiver ...............................

- afskrivninger .............................................

Samlet gæld ultimo .....................................

Donationer ...................................................

Låneramme ..................................................

Udnyttelsesgrad (i pct.) ..............................

2017

796,8

249,7

-21,0

92,0

160,6

772,9

2018

2019

175,4

206,3

381,7

2020

BO1

2021

BO2

2022

970,0

250,0

100,0

300,0

920,0

BO3

2023

920,0

250,0

100,0

300,0

870,0

772,9 1.091,3 1.070,0 1.020,0

283,9

250,0

10,7

100,0

47,7

100,0

211,2

300,0

808,6 1.041,3 1.020,0

970,0

5,0

3,1

1,2

- 1.399,4 1.399,4 1.399,4 1.399,4 1.399,4

74,4

72,9

69,3

65,7

62,2

10. Almindelig virksomhed

Der henvises til bemærkninger under 3. Hovedformål og lovgrundlag.

I forbindelse med Aftale mellem den daværende V-regering, Dansk Folkeparti, Liberal Alli-

ance og Det Konservative Folkeparti om finansloven for 2017 af november 2016 blev kontoen

forhøjet med 58,0 mio. kr. i 2017, 165,0 mio. kr. i 2018 og 197,0 mio. kr. årligt i 2019-2020 til

etablering af en ny uniformeret medarbejdergruppe, såkaldte politikadetter. Fra og med 2021 er

bevillingen til politikadetter indbudgetteret på § 11.11.79. Reserver og budgetregulering.

I forbindelse med Aftale mellem den daværende VLAK-regering og Dansk Folkeparti om

finansloven for 2018 af december 2017 er kontoen forhøjet med 92,7 mio. kr. i 2018, 180,3 mio.

kr. i 2019, 193,7 mio. kr. i 2020 og 212,0 mio. kr. årligt fra 2021 og frem til et meroptag på i

alt 300 politistuderende i 2018 og 2019.

I forbindelse med Aftale mellem den daværende VLAK-regering og Dansk Folkeparti om

finansloven for 2018 af december 2017 er kontoen forhøjet med 126,1 mio. kr. i 2018, 87,6 mio.

kr. i 2019, 83,4 mio. kr. i 2020 og 82,9 mio. kr. årligt fra 2021 og frem til fastholdelse af civile

årsværk i politiet.

I forbindelse med Aftale mellem den daværende VLAK-regering og Dansk Folkeparti om

finansloven for 2018 af december 2017 er kontoen forhøjet med 3,0 mio. kr. i 2018, 2,0 mio. kr.

årligt i 2019-2020 og 1,0 mio. kr. årligt fra 2021 og frem til øget videoovervågning af frit til-

gængelige steder.

I forbindelse med Aftale mellem den daværende VLAK-regering og Dansk Folkeparti om

finansloven for 2018 af december 2017 er kontoen forhøjet med 7,3 mio. kr. i 2018 og 6,9 mio.

kr. årligt i 2019-2021 til udgifter i forbindelse med etableringen af et hjemrejsecenter for afviste

asylansøgere.

I forbindelse med Aftale mellem den daværende VLAK-regering og Dansk Folkeparti om

finansloven for 2018 af december 2017 er kontoen forhøjet med 8,0 mio. kr. i 2018 og 10,0 mio.

kr. årligt i 2019-2021 til etablering af rytterisektion.

I forbindelse med Aftale mellem den daværende VLAK-regering og Dansk Folkeparti om

finansloven for 2018 af december 2017 er kontoen forhøjet med 10,0 mio. kr. årligt i 2018-2021

til indsatser i grænsenære områder.

Kontoen er forhøjet med 4,0 mio. kr. årligt i 2019-2020 og 5,0 mio. kr. i 2021 som følge af

National Strategi for Cyber- og Informationssikkerhed.

Desuden er kontoen forhøjet med 17,9 mio. kr. i 2019 og 2,4 mio. kr. i 2020 til finansiering

af udgifter i forbindelse med udflytning af dele af politiet i forbindelse med Bedre Balance II.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§ 11.23.01.10.

Som følge af Aftale mellem den daværende VLAK-regering, Socialdemokratiet, Dansk Fol-

keparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om finansiering af indsatser for at forebygge

og nedbryde parallelsamfund og aftale om Landsbyggefondens ramme til fysiske forandringer af

de udsatte boligområder mv. i perioden 2019-2026 af maj 2018 er der afsat 0,4 mio. kr. årligt i

2019 og frem til initiativ vedrørende skærpelse af straffen for vold i hjemmet.

Kontoen er endvidere forhøjet med 2,0 mio. kr. årligt i perioden 2019-2023 som følge af

udmøntning af § 35.11.66. Reserve til politiets indsats ved de grænseovergange, hvor der ikke

er døgnbemanding.

I forbindelse med Aftale mellem den daværende VLAK-regering, Socialdemokratiet og

Dansk Folkeparti om en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet af juni 2018 er kontoen

forhøjet med 68,0 mio. kr. i 2019 og 55,2 mio. kr. årligt i 2020-2022. Midlerne fra 2022 og frem

er varige.

I forbindelse med Aftale mellem den daværende VLAK-regering og Dansk Folkeparti om

finansloven for 2019 af november 2018 er kontoen forhøjet med 4,5 mio. kr. i 2019 og 6,0 mio.

kr. årligt i 2020-2021 som led i udmøntningen af reserve til retsområdet i Grønland afsat på fi-

nansloven for 2018. Der er afsat 3,0 mio. kr. i 2019, 4,5 mio. kr. i 2020 og 5,0 mio. kr. i 2021

til modernisering af politiets bygningsmasse, 1,0 mio. kr. årligt i 2019-2021 til en kommunefo-

gedpulje samt 0,5 mio. kr. årligt i 2019-2020 til en oplysningskampagne til befolkningen i

Grønland om justitsområdet.

I forbindelse med Aftale mellem den daværende VLAK-regering og Dansk Folkeparti om

finansloven for 2019 af november 2018 er kontoen forhøjet med 1,5 mio. kr. årligt i 2019-2022

til omkostninger til retskendelser i forbindelse med videregivelse af PNR-oplysninger. Midlerne

fra 2022 og frem er varige.

I forbindelse med Aftale mellem den daværende VLAK-regering, Socialdemokratiet, Dansk

Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om udmøntning af satspuljen

for 2019 af november 2018 er kontoen forhøjet med 0,2 mio. kr. årligt i 2020-2022 til straffeat-

tester for personale i tilbud omfattet af socialtilsynet og til at sikre ro og stabilitet for udsatte børn

og unge. Midlerne fra 2022 og frem er varige.

I forbindelse med Aftale mellem den daværende VLAK-regering og Dansk Folkeparti om

finansloven for 2019 af november 2018 er kontoen forhøjet med 2,8 mio. kr. i 2019 og 5,8 mio.

kr. årligt i 2020-2022 til særlige politiindsatser mod udrejsende kriminelle.

I forbindelse med Aftale mellem den daværende VLAK-regering og Dansk Folkeparti om

finansloven for 2019 af november 2018 er kontoen forhøjet med 11,2 mio. kr. i 2019, 13,0 mio.

kr. i 2020, 14,2 mio. kr. i 2021 og 14,1 mio. kr. i 2022 til bedre arbejdsforhold for politibetjente.

I forbindelse med Aftale mellem den daværende VLAK-regering og Dansk Folkeparti om

finansloven for 2019 af november 2018 er kontoen forhøjet med 6,0 mio. kr. i 2019, 10,0 mio.

kr. årligt i 2020-2021 og 12,0 mio. kr. i 2022 til specialiserede dyrevelfærdsenheder.

I forbindelse med Aftale mellem den daværende VLAK-regering og Dansk Folkeparti om

finansloven for 2019 af november 2018 er kontoen forhøjet med 5,0 mio. kr. i 2019, 10,0 mio.

kr. årligt i 2020-2021 og 15,0 mio. kr. i 2022 til styrkelse af politiets indsats på tungvognsom-

rådet.

I forbindelse med Aftale mellem den daværende VLAK-regering og Dansk Folkeparti om

finansloven for 2019 af november 2018 er kontoen forhøjet med 0,2 mio. kr. i 2020 til system-

mæssige tilpasninger til en udvidet kriminalitetsstatistik.

I forbindelse med Aftale mellem den daværende VLAK-regering og Dansk Folkeparti om

finansloven for 2019 af november 2018 er kontoen forhøjet med 2,0 mio. kr. i 2019 til øget an-

vendelse af tryghedsskabende videoovervågning.

I forbindelse med Aftale mellem den daværende VLAK-regering og Dansk Folkeparti om

finansloven for 2019 af november 2018 er kontoen forhøjet med 0,5 mio. kr. i 2019, 1,2 mio.

kr. i 2020, 1,7 mio. kr. i 2021 og 1,6 mio. kr. i 2022 til styrkelse af den forebyggende indsats i

Grønland.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§ 11.23.01.10.

Kontoen er i 2019 forhøjet med 1,5 mio. kr. årligt i 2019-2020 til fortsat digitalisering af den

offentlige sektor. Konkret er der afsat bevilling til initiativ om digitalt kørekort og digitalisering

af administration.

Kontoen er forhøjet med 5,5 mio. kr. årligt i 2020-2022 og 5,4 mio. kr. i 2023 som følge af

udmøntningen af reserverne til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om erstat-

ningsansvar og medieansvarsloven under § 11.11.79. Reserver og budgetregulering. Midlerne fra

2023 og frem er varige.

Kontoen er reduceret med 0,5 mio. kr. årligt fra 2020 og frem i forbindelse med, at ressor-

tansvaret for markedsovervågning af eksplosivstoffer til civilt brug er overført til Sikkerhedssty-

relsen.

Kontoen er endvidere forhøjet med 718,8 mio. kr. i 2020 til bl.a. en videreførelse af initiativer

i den seneste flerårsaftale (2016-2019) samt finanslovsinitiativer. Heraf er kontoen forhøjet med

96,8 mio. kr. i 2020 til styrket ydre grænsekontrol som følge af udmøntning af reserven hertil

på § 11.11.79. Reserver og budgetregulering.

Kontoen er desuden forhøjet med 99,3 mio. kr. i 2020 til etablering og drift af en midlertidig

og permanent politiskole i det vestlige Danmark.

Kontoen er endelig forhøjet med 90,6 mio. kr. i 2020 til et meroptag på 150 politielever på

politiskolen i 2020.

Kontoen er teknisk budgetteret fra 2021 og frem. Der er afsat en reserve på 1.200,0 mio. kr.

årligt i 2021-2023 på § 35. Generelle reserver til initiativer i politiet og anklagemyndigheden.

Af kontoen afholdes endvidere udgifter i forbindelse med behandling af sager, der hører un-

der strafferetsplejen, herunder retsmedicinske ydelser, teleoplysninger, lægeerklæringer, lægeud-

gifter til detentioner og udgifter vedrørende lig. Udgifterne omfatter endvidere bl.a. person- og

mentalundersøgelser samt revisionshonorarer.

Af kontoen afholdes desuden udgifter til den kriminalpræventive pris på 50.000 kr., som ju-

stitsministeren årligt uddeler efter indstilling fra rigspolitichefen. Prisen uddeles til en person eller

en gruppe (institution, forening, ungdomsklub eller lignende) som påskønnelse for en særlig

indsats eller et særligt initiativ på det kriminalpræventive område i det forløbne år. Prisen vil også

kunne uddeles til offentligt ansatte eventuelt samtidig med økonomisk støtte til f.eks. fortsættelse

eller udbygning af det projekt, der danner grundlag for prisen.

Politiet yder sekretariatsbistand til Det Kriminalpræventive Råd. Endvidere varetager politiet

driften af Politimuseet.

20. Erstatninger

Kontoen omfatter erstatninger i forbindelse med politiets ansvarspådragende adfærd, ar-

bejdsskader mv.

Af kontoen kan der endvidere udbetales erstatning i sager, hvor Københavns Politi har

krænket demonstranters rettigheder efter grundlovens §§ 77 og 79 samt Den Europæiske Men-

neskerettighedskonventions artikel 10 og 11 i forbindelse med officielle kinesiske besøg, men

hvor kravene vurderes at være forældede.

30. Diverse tilskud

Af kontoen afholdes tilskud til Interpol, International Association of Prosecutors (IAP), po-

litiets idrætsforeninger, Dansk Politihundeforening, Politiets Sprogforbund, bidrag til CO-

SPAS/SARSAT-systemet og Politiets Studierejsefond.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§ 11.23.01.60.

60. Politiets internationale beredskab

Det blev som en del af Aftale mellem den daværende VK-regering og Dansk Folkeparti om

finansloven for 2004 af november 2003 besluttet, at udgifter vedrørende politiets internationale

beredskab fremover skal finansieres af de internationale reserver. Der er på den baggrund afsat

en reserve på 50,0 mio. kr. årligt til politiets internationale operationer (2005-pl).

Reserven udgør i 2020 17,8 mio. kr., som er opført under § 35.11.26.20. Merudgifter for-

bundet med politiets internationale operationer, idet der dog forlods er overført en basisbevilling

på 32,6 mio. kr. (lønsum) årligt til § 11.23.01.10. Almindelig virksomhed.

70. Identifikation af udsatte unge

Kontoen omfatter satspuljemidler til identifikation af udsatte unge tilført i forbindelse med

Aftale mellem den daværende VLAK-regering, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet,

Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2018 af november

2017.

71. Bedre samarbejde mellem politiet og sundhedssektoren

I forbindelse med Aftale mellem den daværende VLAK-regering, Socialdemokratiet, Dansk

Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om udmøntning af satspuljen

for 2019 af november 2018 er kontoen oprettet med 12,0 mio. kr. i 2019, 15,8 mio. kr. i 2020

og 10,1 mio. kr. i 2021 til bedre samarbejde mellem politiet og sundhedssektoren.

97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter

På kontoen udføres tilskudsfinansierede aktiviteter med tilskud fra bl.a. andre offentlige

myndigheder, EU samt private organisationer og fonde.

11.23.02. Bøder, parkeringsafgifter, salg af pas, køreprøver og kørekort mv.

Kontoen omfatter bl.a. indtægter fra bøder, konfiskationer og parkeringsafgifter samt salg af

pas, køreprøver, kørekort og våbentilladelser. Nettoindtægtsskønnet er opjusteret med 52,1 mio.

kr. årligt fra 2020 og frem, hvilket kan henføres til ændrede skøn. Det bemærkes, at der fra 2017

og frem er oprettet to nye underkonti, således at afskrivninger fremadrettet opføres særskilt som

en negativ indtægt i stedet for at blive opført som en udgift. Derved reduceres udgiftsbevillingen

og indtægtsbevillingen tilsvarende.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§ 11.23.02.

Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.12.2

Beskrivelse

Eventuelle merindtægter ud over det budgetterede kan anvendes til en

forhøjelse af udgiftsbevillingen vedrørende Offerfonden.

Budgetspecifikation:

Mio. kr.

Udgiftsbevilling ...........................................

Indtægtsbevilling .........................................

10. Bøder, konfiskationer og gebyrer

Indtægt ................................................

21. Andre driftsindtægter ....................

30. Skatter og afgifter ..........................

20. Offerfonden

Udgift ...................................................

43. Interne statslige overførsels-

udgifter ..........................................

Indtægt ................................................

30. Skatter og afgifter ..........................

30. Afskrivning af bøder, konfiska-

tioner og gebyrer

Indtægt ................................................

30. Skatter og afgifter ..........................

40. Afskrivning af offerbidrag

Indtægt ................................................

30. Skatter og afgifter ..........................

2017

36,2

1.647,7

2.140,8

36,2

49,1

2018

36,4

1.637,2

2.594,0

0,0

2.594,0

36,4

56,2

2019

38,0

1.638,6

2.292,5

38,0

55,1

2020

37,3

1.690,0

2.412,8

37,3

54,6

BO1

2021

37,3

1.690,0

2.412,8

37,3

54,6

BO2

2022

37,3

1.690,0

2.412,8

37,3

54,6

BO3

2023

37,3

1.690,0

2.412,8

37,3

54,6

-529,3

-12,8

-993,2

-19,9

-691,9

-17,1

-760,1

-17,3

-760,1

-17,3

-760,1

-17,3

-760,1

-17,3

10. Bøder, konfiskationer og gebyrer

Gebyr- eller

afgiftsordning

Pasgebyr .............................

- alm. gebyr .......................

- 0-11 år .............................

- 12-17 år ...........................

- over 67 år ........................

Køreprøver/kørekort ..........

- alm. køreprøve ................

- andre ................................

- kontrollerende .................

- ombytning .......................

- kørelæreprøver ................

Våbentilladelse ..................

Parkeringsafgift ...................

Sats

(kr.)

627

115

142

377

600

280

890

280

340

840

510

Stigning

(pct.)

Provenu

(1.000 kr.)

275.000

Aktiviteten er registreret

i flg. virksomhedsoversigt

(se note)

200.000

16.500

7.900

Bemærkninger: Samtlige betalingsordninger henføres til aktiviteter under § 11.23.01. Politiet og den lokale anklagemyn-

dighed mv. Oversigten omfatter alene større betalingsordninger med et provenu på over 5 mio. kr. eller flere beslægtede

ordninger med et samlet provenu på over 5 mio. kr. Alle de opregnede betalingsordninger er fastsat direkte ved lov.

Kontoen omfatter udover gebyrer og afgifter tillige indtægter fra bøder og konfiskationer,

som indtægtsføres, når de kan opgøres endeligt. Betaling kan ske i efterfølgende finansår.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§ 11.23.02.20.

20. Offerfonden

Kontoen omfatter idømte og pålagte offerbidrag på 500 kr. fra lovovertrædere i visse nærmere

angivne sager i henhold til § 4 i lov om Offerfonden. Betaling kan ske i efterfølgende finansår.

Nettoindtægterne efter fradrag af idømte og pålagte men ikke betalte offerbidrag, der afskri-

ves og overføres til restanceinddrivelse hos Gældsstyrelsen, overføres til § 11.11.63. Offerfonden,

hvorfra midlerne udbetales.

30. Afskrivning af bøder, konfiskationer og gebyrer

Kontoen omfatter idømte og pålagte men ikke betalte bøder mv., der afskrives og overføres

til restanceinddrivelse hos Gældsstyrelsen. Afskrivning kan ske i efterfølgende finansår.

40. Afskrivning af offerbidrag

Kontoen omfatter idømte og pålagte men ikke betalte offerbidrag, der afskrives og overføres

til restanceinddrivelse hos Gældsstyrelsen. Afskrivning kan ske i efterfølgende finansår.

11.23.03. Radiokommunikationssystem til det samlede beredskab mv.

(Driftsbev.)

Budgetspecifikation:

Mio. kr.

Nettoudgiftsbevilling ...................................

Udgift ...........................................................

Indtægt .........................................................

20. Drift af radionettet

Nettoudgift ............................................

Udgift ...................................................

22. Andre ordinære driftsomkostninger

43. Interne statslige overførsels-

udgifter ..........................................

Indtægt ................................................

21. Andre driftsindtægter ....................

33. Interne statslige overførsels-

indtægter ........................................

35. Forbrug af videreførsel .................

30. Adgang til radionetværk

Nettoudgift ............................................

Udgift ...................................................

22. Andre ordinære driftsomkostninger

40. Implementeringsreserve

Nettoudgift ............................................

Udgift ...................................................

22. Andre ordinære driftsomkostninger

49. Reserver og budgetregulering .......

2017

124,6

176,2

51,6

72,0

123,5

107,0

16,5

51,6

0,2

51,4

52,4

0,3

2018

129,4

182,1

52,8

74,4

127,2

108,4

18,8

52,8

1,6

51,2

52,4

2,5

2019

129,3

184,5

55,2

71,8

127,0

111,1

15,9

55,2

55,1

0,1

52,4

5,1

2020

129,6

195,4

65,8

76,7

142,5

111,3

31,2

65,8

64,6

1,2

52,4

0,5

BO1

2021

128,9

186,9

58,0

76,5

134,5

111,3

23,2

58,0

52,4

BO2

2022

124,3

178,9

54,6

71,9

126,5

111,3

15,2

54,6

52,4

BO3

2023

124,1

178,6

54,5

71,7

126,2

111,3

14,9

54,5

52,4

Videreførselsoversigt:

Mio. kr.

Beholdning

primo 2019

Øvrige beholdninger .......................................................................................................

I alt ..................................................................................................................................

1,1

Kontoen omfatter udgifter til adgang og drift af et landsdækkende radiokommunikationsnet

(SINE) for det samlede beredskab i Danmark. Nettet ejes og drives af en privat leverandør, jf.

akt. 168 af 1. juni 2006. Kontoen omfatter endvidere udgifter til den centrale implementerings-

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§ 11.23.03.

og driftsorganisation, der henhører under Rigspolitiets Center for Beredskabskommunikation.

Kontoen omfatter endelig udgifter til genudbud af et radiokommunikationssystem til det samlede

beredskab mv., jf. akt. 106 af 28. marts 2019. Det samlede radiokommunikationssystem inkl.

support, løbende drift og vedligeholdelse heraf stilles til rådighed for de danske beredskaber uden

brugsafhængige afgifter.

Bevillingen er baseret på den indgåede kontrakt om adgang til et landsdækkende radiokom-

munikationsnet til beredskaberne og den indgåede, men efterfølgende forligsmæssigt ændrede

kontrakt om kontrolrumssoftware. Eventuelle ændringer i bevillingen vil blive indarbejdet på de

årlige bevillingslove.

Kontoen er udgiftsbaseret og er således ikke omfattet af reglerne om omkostningsbaserede

bevillinger. Der afgives regnskabsmæssige forklaringer, men der udarbejdes ikke en egentlig

årsrapport mv. Der er videreførselsadgang på kontoen.

Statens kontrakt vedrørende radiokommunikationssystemet til det samlede beredskab mv.

udløber i maj 2020 med mulighed for forlængelse i ét år. Ved budgetteringen af kontoen er der

anvendt en teknisk forudsætning om, at udgifterne til drift af radionettet mv. på § 11.23.03.20.

Drift af radionettet og adgang til radionettet på § 11.23.03.30. Adgang til radionetværket fort-

sætter på det nuværende niveau efter udløbet af kontrakten.

3. Hovedformål og lovgrundlag

I henhold til beredskabsloven er kommunerne og regionerne, herunder private leverandører,

der løser beredskabsmæssige opgaver for kommuner og regioner, forpligtet til at anvende radio-

kommunikationssystemet, hvor det er funktionsdygtigt.

Der blev ultimo juni 2007 efter forudgående udbud indgået kontrakt med Dansk Bered-

skabskommunikation A/S om indkøb af adgang til et nyt landsdækkende radiokommunikations-

net, jf. akt. 196 af 16. maj 2007. Endvidere blev der primo februar 2008 efter forudgående udbud

indgået kontrakt med Terma A/S om indkøb af software til kontrolrum, jf. akt. 97 af 21. februar

2008.

Radiokommunikationsnettet blev endeligt godkendt i 2010 og anvendes i dag af alle landets

beredskaber.

Softwaren til kontrolrum kunne ikke leveres rettidigt, hvorfor staten og Terma A/S i 2010

indgik forlig, hvorefter Terma A/S ud over at overdrage dele af kontrolrumsløsningens centrale

serverfarm kun skulle levere og i 3 år vedligeholde en radiodispatch installeret hos politiet.

4. Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.2.4

BV 2.2.6

BV 2.2.9

Beskrivelse

Kontoen er ikke omfattet af reglerne om omkostningsbaserede bevil-

linger.

Hovedkontoen er ikke omfattet af den statslige likviditetsordning.

Der kan ved direkte optagelse på forslag til lov om tillægsbevilling ske

overførsel mellem § 11.23.03. Radiokommunikationssystem til det

samlede beredskab mv. og § 11.23.01. Politiet og den lokale anklage-

myndighed mv.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§ 11.23.03.20.

20. Drift af radionettet

Af kontoen afholdes udgifter til driften af radiokommunikationsnettet SINE. Endvidere af-

holdes udgifter til den centrale implementerings- og driftsorganisation. Endelig afholdes udgifter

til genudbud af et radiokommunikationssystem til det samlede beredskab mv., jf. akt. 106 af 28.

marts 2019.

Udgifterne til drift af radionettet fordeles på de statslige redningsberedskaber efter en forde-

lingsnøgle, der er baseret på det oprindelige skøn over redningsberedskabernes forbrug af radio-

nettet. Efter denne fordelingsnøgle afholdes 37 pct. af udgifterne af politiet og 8 pct. af udgifterne

af forsvaret. De resterende 55 pct. af udgifterne, svarende til det oprindelige skøn over de kom-

munale og regionale redningsberedskabers forbrug af radionettet, afholdes efter aftale med kom-

munerne og regionerne af staten. Nettoudgifterne til driften af radionettet på § 11.23.03.20. Drift

af radionettet svarer derfor til de kommunale og regionale beredskabers udgifter hertil. Forde-

lingsnøglen omfatter ikke uforudsete udgifter i forbindelse med radiokommunikationssystemet,

der afholdes af § 11.23.03.40. Implementeringsreserve og overført herfra til § 11.23.03.20. Drift

af radionettet. Fordelingsnøglen omfatter heller ikke udgifter til genudbud af et radiokommuni-

kationssystem til det samlede beredskab mv., der afholdes af de statslige redningsberedskaber og

ved træk på § 11.23.03.40. Implementeringsreserve og § 35.11.28. Reserve til det landsdækkende

radiokommunikationsnet til det samlede beredskab mv.

De statslige redningsberedskabers andel af udgifterne til drift af radionettet og genudbud af

et radiokommunikationssystem til det samlede beredskab mv. (medfinansieringen) overføres

herfra til § 11.23.03.20. Drift af radionettet som interne statslige overførsler. Medfinansieringen

opkræves kvartalsvist på grundlag af de budgetterede udgifter til drift af radionettet i finansåret.

Differencen mellem de budgetterede udgifter og de faktiske udgifter til drift af radionettet i fi-

nansåret indregnes i medfinansieringen i de følgende finansår. Politiets udgifter til drift af den

centrale implementerings- og driftsorganisation, Center for Beredskabskommunikation (CFB),

refunderes af § 11.23.03.20. Drift af radionettet som interne statslige overførsler. Refusionen

opkræves kvartalsvist på grundlag af de faktiske udgifter til drift af CFB i finansåret.

30. Adgang til radionetværk

Af kontoen afholdes udgifter til adgang til det landsdækkende radiokommunikationsnet til

beredskaberne. Den største del af de likvide udbetalinger til leverandøren er faldet i perioden 2008

til 2010, mens omkostningerne er fordelt jævnt over hele nettets levetid frem til 2020. Der af-

sættes således bevillinger på de årlige bevillingslove i 2008 til 2020. Omkostningerne til at eta-

blere adgang til radionetværket blev finansieret ved øgede udlodninger fra IØ-fonden i 2008 og

2009 og salg af statslige aktiver.

Merindtægter fra eventuelle nye brugere, der overstiger eventuelle modsvarende merudgifter,

kan bl.a. anvendes til justering af de enkelte brugeres betalingsandel. Anvendelsen af sådanne

merindtægter fastlægges i den konkrete situation efter aftale mellem Justitsministeriet og Fi-

nansministeriet.

40. Implementeringsreserve

Der er afsat en reserve til finansiering af eventuelle uforudsete udgifter i forbindelse med

radiokommunikationssystemet. I medfør af akt. 106 af 28. marts 2019 er der anvendt 9,4 mio.

kr. af reserven til udgifter til genudbud af et radiokommunikationssystem til det samlede bered-

skab mv. I 2020 udgør reserven herefter i alt 1,0 mio. kr. Heraf er 0,5 mio. kr. afsat på § 11.23.03.

Radiokommunikationssystem til det samlede beredskab mv. Den resterende reserve på 0,5 mio.

kr. er afsat på § 35.11.28. Reserve til det landsdækkende radiokommunikationsnet til det samlede

beredskab mv. Reserven rebudgetteres på de årlige finanslove, og den uforbrugte del af reserven

på § 11.23.03. Radiokommunikationssystem til det samlede beredskab mv. bortfalder derfor på

de årlige bevillingsafregninger.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§ 11.23.04.

11.23.04. Den Centrale Anklagemyndighed (tekstanm. 105, 107, 108, 109 og 110)

(Driftsbev.)

1. Budgetoversigt

Mio. kr.

Nettoudgiftsbevilling ...................................

Indtægt .........................................................

Udgift ...........................................................

Årets resultat ...............................................

10. Almindelig virksomhed

Udgift ....................................................

Indtægt ..................................................

2017

323,2

0,5

306,5

17,2

306,5

0,5

2018

324,9

0,7

328,4

-2,9

328,4

0,7

2019

333,6

0,8

334,4

0,8

2020

353,0

0,8

353,8

0,8

BO1

2021

339,4

0,8

340,2

0,8

BO2

2022

333,0

0,8

333,8

0,8

BO3

2023

326,6

0,8

327,4

0,8

3. Hovedformål og lovgrundlag

Under denne konto hører udgifter vedrørende Den Centrale Anklagemyndighed.

Rigsadvokaten har det bevillingsmæssige ansvar for Den Centrale Anklagemyndigheds be-

villinger. Den nærmere organisering af anklagemyndigheden og de overordnede retningslinjer for

anklagemyndighedens faglige virksomhed er fastlagt i retsplejeloven. Derudover indgår Retspsy-

kiatrisk Klinik i Den Centrale Anklagemyndighed.

Den offentlige anklagemyndighed varetages af rigsadvokaten, statsadvokaterne og politidi-

rektørerne for landets 12 politikredse. Den Centrale Anklagemyndighed udgøres af rigsadvokaten

og statsadvokaturerne, og den lokale anklagemyndighed udgøres af anklagemyndigheden i landets

12 politikredse. Bevillingen til anklagemyndigheden i politikredsene indgår under § 11.23.01.

Politiet og den lokale anklagemyndighed mv.

Rigsadvokaten har det faglige og administrative ansvar for anklagemyndighedens virksomhed

i hele landet og fører tilsyn med statsadvokaterne og politidirektørerne. Rigsadvokaten varetager

udførelsen af straffesager ved Højesteret og møder i Den Særlige Klageret.

Der er to regionale statsadvokater, der dækker henholdsvis Øst- og Vestdanmark samt en

statsadvokat, der varetager området "særlig økonomisk og international kriminalitet" samt be-

handling af visse sager vedrørende forbrydelser begået af udlændinge uden for Danmark. Stats-

advokaterne varetager udførelsen af straffesager ved landsretterne. Statsadvokaten kan i særlige

tilfælde bestemme, at udførelsen af en straffesag, der behandles ved byretten under medvirken

af nævninge eller under medvirken af domsmænd som følge af tiltaltes beslutning, skal varetages

af statsadvokaten. Derudover kan rigsadvokaten bestemme, at statsadvokaterne inden for et nær-

mere afgrænset sagsområde indtil videre tillige varetager udførelsen af straffesager ved byretterne.

Statsadvokaterne er overordnede i forhold til politidirektørerne og fører tilsyn med politi-

kredsenes behandling af straffesager og behandler klager over afgørelser truffet af politidirektø-

rerne vedrørende strafforfølgning.

Politidirektørerne har ansvaret for anklagemyndighedens virksomhed i politikredsene og har

som udgangspunkt den almindelige tiltalekompetence i straffesager, der behandles i byretterne.

Retspsykiatrisk Klinik udfører ambulante mentalundersøgelser for anklagemyndigheden i

politikredsene øst for Storebælt.

Yderligere oplysninger om anklagemyndigheden kan findes på

www.anklagemyndigheden.dk.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

Virksomhedsstruktur

§ 11.23.04.

Virksomhedsbærende hovedkonto: 11.23.01. Politiet og den lokale anklagemyndighed mv.,

CVR-nr. 17143611.

5. Opgaver og mål

Opgaver

Behandling af straffesager

Mål

Anklagemyndighedens opgave er i samarbejde med politiet

at forfølge forbrydelser. Anklagemyndigheden skal fremme

enhver sag med den hurtighed, som sagens beskaffenhed til-

lader, og derved ikke blot påse, at strafskyldige drages til

ansvar, men også at forfølgning af uskyldige ikke finder sted.

Den Centrale Anklagemyndighed ved de regionale statsad-

vokater skal føre tilsyn med politikredsenes efterforsknings-

mæssige og juridiske behandling af straffesager.

Den Centrale Anklagemyndighed skal bl.a. behandle klager

over politikredsenes behandling af straffesager.

Retspsykiatrisk Klinik gennemfører mentalundersøgelser for

politikredsene øst for Storebælt.

Den Centrale Anklagemyndighed skal efterforske og juridisk

straffesagsbehandle sager om "særlig økonomisk og interna-

tional kriminalitet" samt visse sager vedrørende forbrydelser

begået af udlændinge uden for Danmark.

Kvalitets- og legalitetssikring

Øvrige juridiske afgørelser

Mentalundersøgelser

Efterforskning og juridisk sagsbe-

handling af særlige sager om øko-

nomisk og international kriminali-

tet

6. Specifikation af udgifter pr. opgave

Mio. kr. (2020-pl)

Udgift i alt ................................................

Generelle fællesomkostninger .............

Behandling af straffesager ...................

Kvalitets- og legalitetssikring..............

Øvrige juridiske afgørelser ..................

Mentalundersøgelser ............................

Efterforskning og juridisk sagsbehand-

ling af særlige sager.............................

2017

323,7

79,1

66,4

26,3

37,3

20,3

94,3

2018

339,2

83,0

69,6

27,5

39,0

21,3

98,8

2019

339,1

83,2

69,5

27,5

39,0

21,2

98,7

2020

353,8

86,7

69,1

27,3

38,8

21,2

110,7

BO1

2021

340,2

83,4

66,5

26,3

37,3

20,3

106,4

BO2

2022

333,8

81,8

65,2

25,8

36,6

20,0

104,4

BO3

2023

327,4

80,2

64,0

25,3

35,9

19,6

102,4

7. Specifikation af indtægter

Mio. kr.

Indtægter i alt ..............................................

6. Øvrige indtægter ....................................

2017

0,5

2018

0,7

2019

0,8

2020

0,8

BO1

2021

0,8

BO2

2022

0,8

BO3

2023

0,8

8. Personale

2017

Personale i alt (årsværk) ............................

Lønninger i alt (mio. kr.) ..........................

Lønsumsloft (mio. kr.) ...............................

390

212,9

2018

404

232,4

2019

420

236,6

2020

436

251,8

BO1

2021

418

242,7

BO2

2022

411

238,1

BO3

2023

405

233,5

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§ 11.23.04.10.

10. Almindelig virksomhed

Der henvises til bemærkninger under 3. Hovedformål og lovgrundlag.

I forbindelse med Aftale mellem den daværende VLAK-regering, Socialdemokratiet og

Dansk Folkeparti om en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet af juni 2018 er kontoen

forhøjet med 0,5 mio. kr. årligt i 2019-2022. Midlerne fra 2022 og frem er varige.

I forbindelse med Aftale mellem den daværende VLAK-regering og Dansk Folkeparti om

finansloven for 2019 af november 2018 er kontoen forhøjet med 2,1 mio. kr. årligt i 2019-2022

til omkostninger til retskendelser i forbindelse med videregivelse af PNR-oplysninger. Midlerne

fra 2022 og frem er varige.

Kontoen er forhøjet med 0,2 mio. kr. årligt i 2020-2023 som følge af udmøntningen af re-

serverne til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om erstatningsansvar og medie-

ansvarsloven under § 11.11.79. Reserver og budgetregulering. Midlerne fra 2023 og frem er va-

rige.

I forbindelse med Aftale mellem den daværende VLAK-regering, Socialdemokratiet, Dansk

Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om styrkelse af indsatsen mod finansiel

kriminalitet af 27. marts 2019 er kontoen forhøjet med 16,5 mio. kr. årligt i 2020-2023.

Kontoen er endvidere forhøjet med 6,5 mio. kr. i 2020 i forbindelse med stillingtagen til

politiet og anklagemyndighedens økonomi i 2020.

Kontoen er teknisk budgetteret fra 2021 og frem. Der er afsat en reserve på 1.200,0 mio. kr.

årligt i 2021-2023 på § 35. Generelle reserver til initiativer i politiet og anklagemyndigheden.

11.23.06. Erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning

(Lovbunden)

Budgetspecifikation:

Mio. kr.

Udgiftsbevilling ...........................................

10. Erstatninger

Udgift ...................................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

2017

34,5

2018

22,6

2019

31,6

2020

30,6

BO1

2021

30,6

BO2

2022

30,6

BO3

2023

30,6

10. Erstatninger

Kontoen vedrører udgifter i forbindelse med erstatning for uberettiget varetægtsfængsling

mv.

11.23.07. Kommunal parkeringskontrol

(Lovbunden)

Budgetspecifikation:

Mio. kr.

Indtægtsbevilling .........................................

10. Parkeringskontrol

Indtægt ................................................

32. Overførselsindtægter fra kommuner

og regioner ....................................

2017

103,4

2018

110,5

2019

100,2

2020

103,4

BO1

2021

103,4

BO2

2022

103,4

BO3

2023

103,4

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§ 11.23.07.10.

10. Parkeringskontrol

Kontoen omfatter statens refusion i forbindelse med kommunernes varetagelse af parke-

ringskontrollen i henhold til færdselsloven.

11.23.11. Erstatning til ofre for forbrydelser

(Lovbunden)

Budgetspecifikation:

Mio. kr.

Udgiftsbevilling ...........................................

Indtægtsbevilling .........................................

10. Erstatning til ofre for forbrydel-

ser, LBK nr. 688 af 2004

Udgift ...................................................

22. Andre ordinære driftsomkostninger

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

Indtægt ................................................

21. Andre driftsindtægter ....................

25. Finansielle indtægter ....................

34. Øvrige overførselsindtægter ..........

2017

193,0

39,0

193,0

73,2

119,9

39,0

2018

259,0

68,0

259,0

50,2

208,8

68,0

-0,1

3,1

65,0

2019

233,8

90,4

233,8

90,5

143,3

90,4

2020

413,7

134,4

413,7

118,7

295,0

134,4

BO1

2021

241,4

66,7

241,4

77,3

164,1

66,7

BO2

2022

241,4

66,7

241,4

77,3

164,1

66,7

BO3

2023

240,0

66,3

240,0

76,9

163,1

66,3

10. Erstatning til ofre for forbrydelser, LBK nr. 688 af 2004

Kontoen vedrører erstatning til ofre for forbrydelser samt godtgørelse til efterladte i henhold

til lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser.

Kontoen er i 2020 forhøjet som følge af forventet øget aktivitet i Erstatningsnævnet ved ud-

møntning af reserven til nedbringelse af sagsbehandlingstider på udvalgte, højt prioriterede om-

råder, herunder til nedbringelse af sagsbehandlingstider i Erstatningsnævnet på offererstatnings-

området, samt i forbindelse med lov nr. 486 af 30. april 2019.

11.23.13. Det Kriminalpræventive Råd

Det Kriminalpræventive Råds formål er at forebygge kriminalitet og skabe et tryggere sam-

fund inden for rammerne af den gældende lovgivning. Tilskuddet anvendes bl.a. i forbindelse

med kriminalpræventive udviklingsprojekter og til fremstilling af informationsmateriale. Til-

skuddet anvendes til initiativer, der forestås af Det Kriminalpræventive Råd, og til initiativer, der

gennemføres i samarbejde med andre myndigheder, organisationer, grupper og enkeltpersoner

eller lign. Tilskuddet anvendes herudover til initiativer, der med økonomisk støtte fra rådet gen-

nemføres af lokale myndigheder, foreninger, sammenslutninger mv.

Yderligere oplysninger om Det Kriminalpræventive Råd kan findes på www.dkr.dk.

Budgetspecifikation:

2017

4,5

2018

-2,8

3,9

-6,7

2019

5,8

3,8

2020

3,7

BO1

2021

3,6

BO2

2022

3,5

BO3

2023

3,4

Mio. kr.

Udgiftsbevilling ...........................................

10. Det Kriminalpræventive Råd

Udgift ...................................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

20. Tilbageførsel af satspuljemidler

Udgift ...................................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§ 11.23.13.

70. Bekæmpelse af psykisk og fy-

sisk vold i nære relationer

Udgift ...................................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

2,0

10. Det Kriminalpræventive Råd

Der henvises til formålsbeskrivelsen under § 11.23.13. Det Kriminalpræventive Råd.

20. Tilbageførsel af satspuljemidler

Kontoen blev oprettet med 6,7 mio. kr. til tilbageførsel af uforbrugte satspuljemidler til ud-

vikling af Det Kriminalpræventive Kort, jf. anmærkningerne til § 11.23.13.10. Det Kriminalpræ-

ventive Råd.

70. Bekæmpelse af psykisk og fysisk vold i nære relationer

Der er i forbindelse med Aftale mellem den daværende VLAK-regering, Socialdemokratiet,

Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om udmøntning af

satspuljen for 2019 af november 2018 afsat 2,0 mio. kr. i 2019 til bekæmpelse af psykisk og

fysisk vold i nære relationer.

Der budgetteres ikke længere på kontoen.

11.23.16. Politiets Efterretningstjeneste (tekstanm. 105, 107, 108, 109 og 110)

(Driftsbev.)

1. Budgetoversigt

Mio. kr.

Nettoudgiftsbevilling ...................................

Indtægt .........................................................

Udgift ...........................................................

Årets resultat ...............................................

10. Almindelig virksomhed

Udgift ....................................................

Indtægt ..................................................

97. Andre tilskudsfinansierede akti-

viteter

Udgift ....................................................

Indtægt ..................................................

2017

807,3

3,4

792,7

17,9

790,0

0,7

2018

840,4

3,3

847,5

-3,7

844,8

0,7

2019

880,8

0,2

881,0

0,2

2020

890,2

0,2

890,4

0,2

BO1

2021

625,2

0,2

625,4

0,2

BO2

2022

604,0

0,2

604,2

0,2

BO3

2023

586,0

0,2

586,2

0,2

2,7

2,6

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§ 11.23.16.

3. Hovedformål og lovgrundlag

Politiets Efterretningstjeneste (PET) er en afdeling under Rigspolitiet.

Organiseringen af politiet er fastlagt ved lov om ændring af retsplejeloven og forskellige

andre love (politi- og domstolsreform). PET's opgaver og organisering er fastlagt i lov om Poli-

tiets Efterretningstjeneste (PET).

PET udgør organisatorisk en del af Rigspolitiet, men chefen for PET refererer i forhold til

løsningen af sine opgaver i medfør af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) direkte til Ju-

stitsministeriet. Rigspolitichefen har dog det overordnede bevillingsmæssige ansvar for PET, idet

§ 11.23.01. Politiet og den lokale anklagemyndighed mv. er den virksomhedsbærende hovedkonto

for § 11.23.16. Politiets Efterretningstjeneste.

PET's opgave er at forebygge, efterforske og modvirke foretagender og handlinger, der udgør

eller vil kunne udgøre en fare for Danmark som et selvstændigt, demokratisk og sikkert samfund.

Ansvarsområdet for PET er i første række forbrydelserne omhandlet i straffelovens kapitel

12 (forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed) og kapitel 13 (forbrydelser mod

statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme mv.).

PET løser sine opgaver såvel via efterretningsindhentning, overvågning, efterforskning, per-

sonbeskyttelse og sikkerhedskoordinering som via forebyggende foranstaltninger.

I den forbindelse skal PET gennem anvendelse af sine virkemidler sikre, at der til stadighed

er et fyldestgørende billede af de aktuelle sikkerhedsmæssige trusler mod landets indre sikkerhed,

sådan at PET på relevant og afpasset måde kan gribe ind over for de pågældende trusler. For

nærmere beskrivelse af opgaverne henvises til lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET). Af

sikkerhedsmæssige årsager er det på visse områder ikke muligt at give detaljerede oplysninger

om PET's bevillingsmæssige forhold.

Virksomhedsstruktur

Virksomhedsbærende hovedkonto: 11.23.01. Politiet og den lokale anklagemyndighed mv.,

CVR-nr. 17143611.

5. Opgaver og mål

Opgaver

Indhentning

Efterretning

Forebyggelse

Sikkerhed og beskyttelse

Mål

PET har til formål gennem indhentning af oplysninger at ef-

terforske og modvirke trusler mod det danske samfund.

PET har til formål, på baggrund af efterretninger, at udar-

bejde sikkerhedsanalyser og trusselsvurderinger samt at ef-

terforske og modvirke trusler mod det danske samfund.

PET skal foretage sikkerhedsrådgivning og -godkendelser

samt øvrigt forebyggende arbejde.

PET skal yde operativ støtte og sikkerhedskoordinering til

det øvrige politi samt varetage en række personbeskyttelses-

opgaver.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§ 11.23.16.

6. Specifikation af udgifter pr. opgave

Mio. kr. (2020-pl)

Udgift i alt ................................................

Generelle fællesomkostninger .............

Indhentning .........................................

Efterretning...........................................

Forebyggelse ........................................

Sikkerhed og beskyttelse .....................

2017

834,7

159,0

174,0

141,5

39,6

320,6

2018

874,6

173,1

177,8

174,2

56,7

292,8

2019

893,3

174,2

227,1

132,7

45,3

314,0

2020

890,4

176,2

181,0

177,3

57,8

298,1

BO1

2021

625,4

123,7

127,1

124,6

40,6

209,4

BO2

2022

604,2

119,6

122,8

120,3

39,2

202,3

BO3

2023

586,2

116,0

119,2

116,8

38,0

196,2

7. Specifikation af indtægter

Mio. kr.

Indtægter i alt ..............................................

3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ...

6. Øvrige indtægter ....................................

2017

3,4

2,7

0,7

2018

3,3

2,6

0,7

2019

0,2

2020

0,2

BO1

2021

0,2

BO2

2022

0,2

BO3

2023

0,2

8. Personale

2017

Personale i alt (årsværk) ............................

Lønninger i alt (mio. kr.) ..........................

Lønsumsloft (mio. kr.) ...............................

946

519,3

2018

576,6

2019

1.017

589,0

2020

996

596,5

BO1

2021

729

429,4

BO2

2022

711

418,7

BO3

2023

697

410,6

10. Almindelig virksomhed

Der henvises til bemærkninger under 3. Hovedformål og lovgrundlag.

Kontoen er forhøjet med 9,2 mio. kr. årligt i 2018-2020 i forbindelse med udmøntningen af

reserven til antiradikaliseringsinitiativer under § 11.11.79. Reserver og budgetregulering.

I forbindelse med Aftale mellem den daværende VLAK-regering og Dansk Folkeparti om

finansloven for 2018 af december 2017 er kontoen forhøjet med 2,5 mio. kr. årligt fra 2018-2021

til en styrkelse af PET's rådgivningsindsats.

Kontoen er forhøjet med 42,9 mio. kr. årligt fra 2019 og frem.

Kontoen er endvidere forhøjet med 230,3 mio. kr. i 2020 til bl.a. en videreførelse initiativer

i den seneste flerårsaftale (2016-2019).

Kontoen er teknisk budgetteret fra 2021 og frem. Der er afsat en reserve på 1.200,0 mio. kr.

årligt i 2021-2023 på § 35. Generelle reserver til initiativer i politiet og anklagemyndigheden.

97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter

Under denne underkonto udføres tilskudsfinansierede aktiviteter på det forebyggende område.

Der kan være tale om tilskud fra andre myndigheder i Danmark, EU eller private organisationer

og fonde. F.eks. har Udenrigsministeriet ydet tilskud til kapacitetsopbygning i forhold til fore-

byggelse af radikalisering og voldelig ekstremisme i Kenya.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§ 11.23.17.

11.23.17. Danmarks bidrag til Europol

Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.2.1

Beskrivelse

Der er adgang til at optage mer- eller mindreudgifter vedrørende Dan-

marks bidrag til Europol på forslag til lov om tillægsbevilling.

Budgetspecifikation:

Mio. kr.

Udgiftsbevilling ...........................................

10. Bidrag til Europol

Udgift ...................................................

41. Overførselsudgifter til EU og

øvrige udland ................................

2017

10,8

2018

18,6

2019

18,8

2020

20,2

BO1

2021

20,2

BO2

2022

20,2

BO3

2023

20,2

10. Bidrag til Europol

Kontoen vedrører Danmarks bidrag til Europol-samarbejdet. Som følge af Aftale mellem

Kongeriget Danmark og Den Europæiske Politienhed om operativt og strategisk samarbejde af

29. april 2017 skal Danmark fremover bidrage direkte til Europols budget med et årligt beløb.

Danmarks bidrag til Europol beregnes på baggrund af de deltagende landes bruttonationalind-

komster (BNI) i henhold til de i aftalen fastsatte regler. Danmarks bidrag skønnes i 2020 at være

20,2 mio. kr. ved en kurs på 7,45 DKK/EUR. Danmarks bidrag til Europol har tidligere indgået

under § 7.51.11. Bidrag til EU vedrørende moms og BNI.

11.23.18. Danmarks bidrag til Eurojust

Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.2.1

Beskrivelse

Der er adgang til at optage mer- eller mindreudgifter vedrørende Dan-

marks bidrag til Eurojust på forslag til lov om tillægsbevilling.

Budgetspecifikation:

Mio. kr.

Udgiftsbevilling ...........................................

10. Bidrag til Eurojust

Udgift ...................................................

41. Overførselsudgifter til EU og

øvrige udland ................................

2017

2018

2019

2020

5,7

BO1

2021

5,7

BO2

2022

5,7

BO3

2023

5,7

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§ 11.23.18.10.

10. Bidrag til Eurojust

Kontoen vedrører Danmarks bidrag til Eurojust-samarbejdet. Den 13. maj 2016 gav Folke-

tingets Europaudvalg mandat til, at den daværende VLAK-regering kunne anmode om tilknytning

på mellemstatsligt grundlag til Eurojustforordningen, når denne blev vedtaget. Den 6. november

2018 blev Eurojustforordningen vedtaget. Forordningen finder anvendelse fra den 12. december

2019. Danmarks bidrag til Eurojust beregnes på baggrund af de deltagende landes bruttonatio-

nalindkomster (BNI) i henhold til de i aftalen fastsatte regler. Danmarks bidrag skønnes i 2020

at være 5,7 mio. kr. Danmarks bidrag til Eurojust har tidligere indgået under § 7.51.11. Bidrag

til EU vedrørende moms og BNI.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§ 11.3.

Kriminalforsorgen

11.31. Kriminalforsorgen

Herunder hører drifts- og indtægtsbevillinger vedrørende kriminalforsorgen. Endvidere af-

holdes udgifter og oppebæres indtægter i forbindelse med beskæftigelse og erhvervsmæssig ud-

dannelse af indsatte.

Samtlige bevillinger på dette aktivitetsområde hører under Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Der er i november 2017 indgået Aftale mellem den daværende VLAK-regering, Socialde-

mokratiet og Dansk Folkeparti om kriminalforsorgens økonomi 2018-2021. Efterfølgende har

Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti tilsluttet sig aftalen. Aftalen skal skabe

rammerne for en moderne og stærk kriminalforsorg, som skal bidrage til, at Danmark er et trygt

og sikkert samfund. Aftalen rummer bl.a. elementer vedrørende moderne afsoning, øget sikker-

hed, bedre håndtering af bandekriminelle og effektiviseringsinitiativer.

11.31.01. Direktoratet for Kriminalforsorgen (tekstanm. 110, 113 og 114)

(Drifts-

bev.)

1. Budgetoversigt

Mio. kr.

Nettoudgiftsbevilling ...................................

Indtægt .........................................................

Udgift ...........................................................

Årets resultat ...............................................

10. Almindelig virksomhed

Udgift ....................................................

Indtægt ..................................................

20. Idrætsforeninger mv.

Udgift ....................................................

40. Erstatninger

Udgift ....................................................

2017

155,4

2,2

133,4

24,2

132,8

2,2

0,6

0,0

2018

148,1

1,8

146,6

3,3

146,0

1,8

0,6

2019

150,9

149,2

1,6

0,1

2020

150,8

150,2

0,6

BO1

2021

142,9

142,3

0,6

BO2

2022

139,1

138,5

0,6

BO3

2023

137,1

136,5

0,6

3. Hovedformål og lovgrundlag

Kriminalforsorgens virksomhed udspringer af hovedformålet, der er at medvirke til at be-

grænse kriminalitet ved at fuldbyrde straffe, som domstolene har fastsat. Det vil sige frihedsstraf

samt tilsynsvirksomhed i forbindelse med prøveløsladelse og betingede domme, herunder sam-

fundstjeneste. Straffuldbyrdelsen sker ved at gennemføre den kontrol, der er nødvendig for at

fuldbyrde straffen, og ved at støtte og motivere den dømte til at leve en tilværelse uden krimi-

nalitet. Derudover skal ungekriminalforsorgen føre tilsyn vedrørende straksreaktioner og forbed-

ringsforløb for børn og unge i alderen 10 til 17 år.

Yderligere oplysninger om kriminalforsorgen kan findes på www.kriminalforsorgen.dk.

Virksomhedsstruktur

Virksomhedsbærende hovedkonto: 11.31.03. Kriminalforsorgen i institutioner og frihed, CVR-nr.

53383211.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§ 11.31.01.

5. Opgaver og mål

Opgaver

Mål

Administration af straffuldbyrdelse Kriminalforsorgen fuldbyrder frihedsstraffe samt fører til-

synsvirksomhed i forbindelse med prøveløsladelse og betin-

gede domme, herunder samfundstjeneste. Kriminalforsorgen

varetager herudover administration af varetægtsfængsling,

frihedsberøvelse i henhold til udlændingeloven, udfærdigelse

af personundersøgelser af sigtede, tilsyn med psykisk syge

kriminelle, der er dømt i henhold til straffelovens § 68 og §

69, samt drift af to udrejsecentre. Klientsagsbehandlingen

omfatter bl.a. rådgivning før straffuldbyrdelsens iværksættel-

se, udsættelser og benådning, beregning af straffetiden, an-

bringelser og overførsler samt planer for strafudståelsen og

tiden efter løsladelsen. Dertil kommer sagsbehandlingen un-

der afsoningen/tilsynet, herunder også behandling af reaktio-

ner om overtrædelse af vilkår. Derudover varetager direkto-

ratet den juridiske sagsbehandling, herunder regeludstedelse

og fortolkning.

Administration af fængsler og ar-

resthuse mv. samt Kriminalforsor-

gen i Frihed og ungekriminalfor-

sorg

Administration af produktions-

virksomheden

Direktoratet for Kriminalforsorgen varetager den centrale le-

delse og administration af den samlede kriminalforsorg, der

omfatter de fire kriminalforsorgsområder og de dertilhørende

institutioner.

Efter lov om fuldbyrdelse af straf mv. har de dømte arbejds-

pligt, der bl.a. søges opfyldt ved beskæftigelse i den egentlige

produktionsvirksomhed i fængsler og arresthuse. Produktio-

nen afsættes til private og statslige aftagere til markedspris.

Det er kriminalforsorgens mål til stadighed at kunne tilbyde

relevant beskæftigelse og at fremstille produkter, som både

indsatte og medarbejdere kan være stolte af.

Kriminalforsorgens mål er at tilbyde funktionelle og tidssva-

rende fysiske rammer, der kan tilpasses såvel interne som

eksterne behov og krav, hvorved det sikres, at der vil være

det fornødne antal pladser til rådighed. Dette sker dels ved

at renovere de nuværende bygninger dels ved at bygge nyt.

Byggeadministration

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

6. Specifikation af udgifter pr. opgave

Mio. kr. (2020-pl)

Udgift i alt .............................................

0.Generelle fællesomkostninger .........

1.Administration af straffuldbyrdelse.

2.Administration af fængsler og arrest-

huse mv. og Kriminalforsorgen i Fri-

hed mv..............................................

3.Administration af produktionsvirksom-

heden ................................................

4.Byggeadministration. .......................

2017

140,4

96,0

23,4

15,5

1,7

3,8

§ 11.31.01.

2018

151,4

103,1

25,3

17,1

1,9

4,0

2019

153,0

104,6

25,5

16,9

1,9

4,1

2020

150,8

103,1

25,1

16,7

1,9

4,0

BO1

2021

142,9

97,7

23,8

15,8

1,8

3,8

BO2

2022

139,1

95,1

23,2

15,4

1,7

3,7

BO2

2023

137,1

93,7

22,9

15,1

1,7

3,7

Bemærkninger: Der er foretaget en skønsmæssig fordeling i tabellen. Punkt 1. Administration af straffuldbyrdelse og punkt

2. Administration af fængsler og arresthuse mv. og Kriminalforsorgen i Frihed er samlet i et udgiftsbeløb.

7. Specifikation af indtægter

Mio. kr.

Indtægter i alt ..............................................

6. Øvrige indtægter ....................................

2017

2,2

2018

1,8

2019

2020

BO1

2021

BO2

2022

BO3

2023

8. Personale

2017

Personale i alt (årsværk) ............................

Lønninger i alt (mio. kr.) ..........................

Lønsumsloft (mio. kr.) ...............................

198

105,8

2018

204

118,6

2019

259

119,3

2020

256

119,9

BO1

2021

254

113,4

BO2

2022

255

110,0

BO3

2023

255

108,4

10. Almindelig virksomhed

Af kontoen afholdes omkostninger i Direktoratet for Kriminalforsorgen, der står for den

overordnede styring og koordinering af kriminalforsorgens opgaver på tværs af hele kriminalfor-

sorgen.

I forbindelse med Aftale mellem den daværende VLAK-regering og Dansk Folkeparti om

finansloven for 2018 af december 2017 er der afsat 4,8 mio. kr. i 2018, 6,8 mio. kr. i 2019 og

6,9 mio. kr. i 2020 på kontoen i forbindelse med udmøntningen af reserven til antiradikalise-

ringsinitiativer under § 11.11.79.65. Reserve til antiradikaliseringsinitiativer.

Som følge af Aftale mellem den daværende VLAK-regering, Socialdemokratiet og Dansk

Folkeparti om kriminalforsorgens økonomi 2018-2021 af november 2017 blev kontoen forhøjet

med 3,5 mio. kr. i 2018, 2,5 mio. kr. i 2019, 3,6 mio. kr. i 2020 og 5,4 mio. kr. i 2021. Efter-

følgende har Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti tilsluttet sig aftalen. Aftalen

skal skabe rammerne for en moderne og stærk kriminalforsorg, som skal bidrage til, at Danmark

er et trygt og sikkert samfund. Aftalen rummer bl.a. elementer vedrørende moderne afsoning, øget

sikkerhed, bedre håndtering af bandekriminelle og effektiviseringsinitiativer.

Som følge af Aftale mellem den daværende VLAK-regering, Socialdemokratiet, Dansk Fol-

keparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om strafskærpelser for chikane,

trusler og hærværk mod personer i offentlig tjeneste eller hverv af maj 2018 er der afsat 0,1 mio.

kr. årligt fra 2020 og frem til at skærpe straffen for chikane, trusler og hærværk mod personer i

offentlig tjeneste eller hverv, herunder lokalpolitikere.

Kontoen er med finansloven for 2019 forhøjet med 0,1 mio. kr. i 2019 og 0,2 mio. kr. årligt

fra 2020 og frem i forbindelse med en begrænsning af brugen af samfundstjeneste i voldssager.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§ 11.31.01.10.

I forbindelse med Aftale mellem den daværende VLAK-regering, Socialdemokratiet og

Dansk Folkeparti om en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet af juni 2018 er kontoen

forhøjet med 3,2 mio. kr. årligt i 2019-2022. Midlerne fra 2022 og frem er varige.

20. Idrætsforeninger mv.

Af kontoen afholdes tilskud til idrætsforeninger, Fængselshistorisk Selskab mv. samt museet

Ret og straf.

40. Erstatninger

Der budgetteres ikke længere på kontoen.

11.31.03. Kriminalforsorgen i institutioner og frihed (tekstanm. 110, 112, 113 og

114)

(Driftsbev.)

1. Budgetoversigt

Mio. kr.

Nettoudgiftsbevilling ...................................

Indtægt .........................................................

Udgift ...........................................................

Årets resultat ...............................................

10. Almindelig virksomhed

Udgift ....................................................

Indtægt ..................................................

20. Produktionsvirksomhed

Udgift ....................................................

Indtægt ..................................................

50. Håndholdt inklusion i samfundet

efter løsladelse

Udgift ....................................................

60. Resocialisering af indsatte med

opmærksomhedsforstyrrelser

Udgift ....................................................

Indtægt ..................................................

70. Styrket indsats til resocialisering

af rockere og bandemedlemmer

Udgift ....................................................

2017

2.899,2

251,2

3.136,2

14,2

3.051,0

171,2

79,7

80,0

2018

3.147,8

268,2

3.282,6

133,4

3.193,3

194,8

84,6

73,4

2019

3.225,6

158,1

3.383,7

3.275,2

61,3

96,8

2020

3.265,4

160,4

3.425,8

3.323,4

62,2

98,2

BO1

2021

3.238,1

160,5

3.398,6

3.296,2

62,3

98,2

BO2

2022

3.121,1

160,5

3.281,6

3.183,4

62,3

98,2

BO3

2023

3.055,5

160,3

3.215,8

3.117,7

62,2

98,1

3,7

3,9

5,2

1,7

0,5

0,0

2,3

0,3

4,2

3. Hovedformål og lovgrundlag

I kriminalforsorgen anbringes varetægtsarrestanter, personer, der er idømt strafferetlige rets-

følger af frihedsberøvende karakter, herunder frihedsberøvende foranstaltninger efter kriminallo-

ven for Grønland, samt personer, der er frihedsberøvet efter udlændingeloven.

De fire områdekontorer i henholdsvis Hobro, Kolding, Ringsted og København varetager

kriminalforsorgens opgaver i forhold til koordinering af driften af kriminalforsorgens i alt 23

overordnede institutioner i de pågældende områder. De 23 overordnede institutioner består af én

eller flere forskellige tjenestestedstyper såsom fængsler, KiF-afdelinger, pensioner og/eller ar-

resthuse. Herudover råder kriminalforsorgen over seks anstalter for domfældte og en koordine-

rende tilsynsafdeling i Grønland samt et arresthus og en KiF-afdeling på Færøerne. Derudover

skal ungekriminalforsorgen føre tilsyn med, at de straksreaktioner og forbedringsforløb, som

Ungdomskriminalitetsnævnet pålægger børn og unge i alderen 10-17 år, gennemføres.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§ 11.31.03.

Efter lov om fuldbyrdelse af straf mv. har de dømte arbejdspligt, der bl.a. søges opfyldt ved

beskæftigelse i den egentlige produktionsvirksomhed i fængsler og arresthuse. Produktionen af-

sættes til private og statslige aftagere til markedspris.

Kriminalforsorgen i Frihed varetager tilsynsarbejde med betinget dømte, prøveløsladte mv.,

udførelse af personundersøgelser mv., ordningen med samfundstjeneste og ordningen med elek-

tronisk overvågede afsoningspladser.

Herudover varetager kriminalforsorgen driften af udrejsecentrene Kærshovedgård og Sjæls-

mark for asylansøgere m.fl. på vegne af Udlændingestyrelsen. Hertil kommer opgaver vedrørende

kriminalforsorgens uddannelsescenter i Birkerød og Uddannelsescenter Vest i Møgelkær Fængsel.

Yderligere oplysninger om kriminalforsorgen kan findes på www.kriminalforsorgen.dk.

Virksomhedsstruktur

11.31.03. Kriminalforsorgen i institutioner og frihed, CVR-nr. 53383211, er virksomhedsbærende

hovedkonto. I virksomhedens balance, og dermed i finansieringsoversigten, indgår følgende ho-

vedkonti:

11.31.01. Direktoratet for Kriminalforsorgen

5. Opgaver og mål

Opgaver

Mål

Administration af straffuldbyrdelse I kriminalforsorgen anbringes varetægtsarrestanter, personer,

der er idømt strafferetlige retsfølger af frihedsberøvende ka-

rakter, herunder frihedsberøvende foranstaltninger efter kri-

minalloven for Grønland, samt personer, der er frihedsberø-

vet efter udlændingeloven. Kriminalforsorgen i Frihed vare-

tager tilsynsarbejdet med betinget dømte, prøveløsladte mv.,

udførelse af personundersøgelser mv., ordningen om sam-

fundstjeneste og ordningen med elektronisk overvågede af-

soningspladser.

Kontrol og sikkerhed

Kontrol og sikkerhedsmæssige opgaver relaterer sig både til

den fysiske sikkerhed, herunder opførelse af perimetersikring,

hegn, kameraovervågning mv., og til den dynamiske sikker-

hed gennem en tæt kontakt mellem personale og indsatte,

herunder også transportopgaver. Kriminalforsorgen er ken-

detegnet ved, at tjenestestederne har et højt niveau for dyna-

misk og fysisk sikkerhed ved til stadighed at videreudvikle

og anvende en kombination af tekniske, disciplinære, be-

skæftigelses- og behandlingsmæssige/resocialiserende foran-

staltninger. Derudover skal ungekriminalforsorgen føre tilsyn

vedrørende straksreaktioner og forbedringsforløb for 10-17

årige.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§ 11.31.03.

Støtte og motivation

Gennem målrettede, effektive og meningsfyldte aktiviteter

skal kriminalforsorgen medvirke til at begrænse kriminalitet.

Dette sker tillige gennem støtte og motivation af den dømte

med henblik på at leve en tilværelse uden kriminalitet. De

indsatte skal i så vidt omfang som muligt tilbydes en kom-

bination af arbejde, undervisning og eventuelt behandling og

tilbydes meningsfyldte aktiviteter med henblik på bedst mulig

resocialisering. Kriminalforsorgen vil fremme dette ved

fortsat at udvikle, tilpasse og målrette indsatsen af det for-

sorgsmæssige arbejde ved opstilling af mål for effekten og

gennem kvalitetssikring af igangværende og fremadrettede

tiltag.

Beskæftigelse, fritid, sundhed mv. De indsatte har ret og pligt til at være beskæftiget ved delta-

gelse i arbejde, uddannelse eller anden godkendt aktivitet.

De indsatte skal tilbydes aktiviteter i deres fritid. Det er kri-

minalforsorgens mål at fremme en helhedstænkning vedrø-

rende beskæftigelse og fritid. Målet er, at de indsatte får

mulighed for at udvikle ansvarlighed, selvtillid og kompe-

tencer, så de støttes og motiveres til et liv uden kriminalitet.

Det er kriminalforsorgens ønske at opbygge et godt, sundt

og trygt miljø til gavn for såvel medarbejdere som indsatte.

Dette sker bl.a. ved til stadighed at have fokus på området.

Indsatte i kriminalforsorgens institutioner har ret til lægebe-

handling og anden sundhedsmæssig bistand. Indsatte skal så

vidt muligt i sundhedsmæssig henseende sidestilles med an-

dre borgere i samfundet. Sundhed omfatter såvel lægelig be-

handling som tandlægebehandling.

6. Specifikation af udgifter pr. opgave

Mio. kr. (2020-pl)

Udgift i alt ................................................

Generelle fællesomkostninger ............

Administration af straffuldbyrdelse.....

Kontrol og sikkerhed ...........................

Støtte og motivation.............................

Beskæftigelse, fritid, sundhed mv. ......

2017

3.297,7

460,2

119,5

1.572,9

965,5

179,6

2018

3.384,4

498,0

103,3

1.580,3

1.017,3

185,5

2019

3.427,7

478,4

124,2

1.634,9

1.003,5

186,7

2020

3.425,8

478,0

124,2

1.634,0

1.003,0

186,6

BO1

2021

3.398,6

474,3

123,2

1.621,0

995,0

185,1

BO2

2022

3.281,6

458,0

118,9

1.565,2

960,8

178,7

BO3

2023

3.215,8

448,8

116,6

1.533,8

941,5

175,1

Bemærkninger: Der er foretaget en skønsmæssig fordeling i tabellen.

7. Specifikation af indtægter

Mio. kr.

Indtægter i alt ..............................................

5. Skatter og afgifter samt obligatoriske

bidrag, bøder mv. ...................................

6. Øvrige indtægter ....................................

2017

251,2

1,2

250,0

2018

268,2

1,3

267,0

2019

158,1

2020

160,4

BO1

2021

160,5

BO2

2022

160,5

BO3

2023

160,3

Bemærkninger: Indtægterne vedrører navnlig salgsindtægter fra kriminalforsorgens produktionsvirksomhed. Derudover

er der i mindre omfang lejeindtægter fra udleje af ejendomme.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

8. Personale

2017

Personale i alt (årsværk) ............................

Lønninger i alt (mio. kr.) ..........................

Lønsumsloft (mio. kr.) ...............................

§ 11.31.03.

2018

4.154

1.872,5

2019

4.996

2.389,1

2020

5.084

2.431,0

BO1

2021

5.083

2.410,4

BO2

2022

5.000

2.328,5

BO3

2023

5.000

2.282,7

4.236

1.836,9

9. Finansieringsoversigt

Mio. kr.

Reguleret egenkapital .................................

Overført overskud .......................................

Egenkapital i alt ..........................................

2017

2018

2019

50,4

392,8

443,2

2020

BO1

2021

BO2

2022

BO3

2023

Langfristet gæld primo ............................... 3.593,2 3.932,1 3.891,8 3.998,2 4.001,7 3.995,8 3.978,8

+ anskaffelser .............................................. 1.173,6

246,3

109,0

135,0

+ igangværende udviklingsprojekter .......... -696,2

29,9

34,5

80,0

- afhændelse af aktiver ...............................

64,0

28,3

- afskrivninger .............................................

74,5

153,2

190,2

211,5

220,9

232,0

238,4

Samlet gæld ultimo ..................................... 3.932,1 4.026,8 3.845,1 4.001,7 3.995,8 3.978,8 3.955,4

Låneramme ..................................................

Udnyttelsesgrad (i pct.) ..............................

- 4.368,9 4.714,2 4.714,2 4.714,2 4.714,2

88,0

84,9

84,8

84,4

83,9

10. Almindelig virksomhed

Af kontoen afholdes omkostninger til driften af kriminalforsorgens institutioner, der består

af én eller flere forskellige tjenestestedstyper såsom fængsler, KiF-afdelinger (Kriminalforsorgen

i Frihed), ungekriminalforsorgen, pensioner og/eller arresthuse mv.

Der afholdes omkostninger i relation til de fire områdekontorer i henholdsvis Hobro, Kolding,

Ringsted og København, der varetager kriminalforsorgens opgaver i forhold til koordinering af

driften af kriminalforsorgens institutioner i de pågældende områder, herunder på Færøerne.

Desuden afholdes der af kontoen omkostninger til Kriminalforsorgen i Grønland.

Kontoen er forhøjet med 60,8 mio. kr. i 2018, 69,1 mio. kr. i 2019 og 68,3 mio. kr. årligt fra

og med 2020, jf. Aftale mellem den daværende VLAK-regering, Socialdemokratiet og Dansk

Folkeparti om Bandepakke III - Bander bag tremmer af 24. marts 2017.

I forbindelse med Aftale mellem den daværende VLAK-regering og Dansk Folkeparti om

finansloven for 2018 af december 2017 er der afsat 0,5 mio.kr. årligt i 2018-2020 på kontoen i

forbindelse med udmøntningen af reserven til antiradikaliseringsinitiativer under § 11.11.79.65.

Reserve til antiradikaliseringsinitiativer.

Som følge af Aftale mellem den daværende VLAK-regering, Socialdemokratiet og Dansk

Folkeparti om kriminalforsorgens økonomi 2018-2021 af november 2017 er der afsat 56,2 mio.

kr. i 2018, 46,9 mio. kr. i 2019, 78,2 mio. kr. i 2020 og 105,3 mio. kr. i 2021 på kontoen. Ef-

terfølgende har Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti tilsluttet sig aftalen.

Aftalen skal skabe rammerne for en moderne og stærk kriminalforsorg, som skal bidrage til, at

Danmark er et trygt og sikkert samfund. Aftalen rummer bl.a. elementer vedrørende moderne

afsoning, øget sikkerhed, bedre håndtering af bandekriminelle og effektiviseringsinitiativer.

I forbindelse med Aftale mellem den daværende VLAK-regering og Dansk Folkeparti om

finansloven for 2018 af december 2017 er der afsat 0,3 mio. kr. årligt i 2018-2020 på kontoen

til forløb med efteruddannelse og efterfølgende supervision af grønlandske anstaltsbetjentes ar-

bejde med personer med psykiske afvigelser. Der er ligeledes afsat 0,3 mio. kr. årligt i 2018-2021

på kontoen til efteruddannelse af grønlandske anstaltsbetjente i konflikthåndtering.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§ 11.31.03.10.

Som følge af Aftale mellem den daværende VLAK-regering, Socialdemokratiet, Dansk Fol-

keparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om strafskærpelser for chikane,

trusler og hærværk mod personer i offentlig tjeneste eller hverv af maj 2018 er der afsat 2,0 mio.

kr. i 2019 og 3,9 mio. kr. årligt fra 2020 og frem til at skærpe straffen for chikane, trusler og

hærværk mod personer i offentlig tjeneste eller hverv, herunder lokalpolitikere.

Som følge af Aftale mellem den daværende VLAK-regering, Socialdemokratiet, Dansk Fol-

keparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om finansiering af indsatser for at forebygge

og nedbryde parallelsamfund og aftale om Landsbyggefondens ramme til fysiske forandringer af

de udsatte boligområder mv. i perioden 2019-2026 er der afsat 11,0 mio. kr. i 2018 og 19,1 mio.

kr. årligt fra 2019 og frem til initiativer vedrørende skærpede strafzoner og skærpelse af straffen

for vold i hjemmet.

Kontoen er i 2019 forhøjet med 6,9 mio. kr. i 2019 og 10,8 mio. kr. årligt fra 2020 og frem

i forbindelse med en begrænsning af brugen af samfundstjeneste i voldssager.

I forbindelse med Aftale mellem den daværende VLAK-regering, Socialdemokratiet og

Dansk Folkeparti om en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet af juni 2018 er kontoen

forhøjet med 14,7 mio. kr. i 2019 og 26,7 mio. kr. årligt i 2020-2022. Midlerne fra 2022 og frem

er varige.

I forbindelse med Aftale mellem den daværende VLAK-regering og Dansk Folkeparti om

finansloven for 2019 af november 2018 er kontoen forhøjet med 2,0 mio. kr. årligt i 2019-2021

som led i udmøntningen af reserve til retsområdet i Grønland afsat på finansloven for 2018.

Midlerne er afsat til forbedring af undervisnings- og beskæftigelsesfaciliteter i anstalterne.

I forbindelse med Aftale mellem den daværende VLAK-regering og Dansk Folkeparti om

finansloven for 2019 af november 2018 er kontoen forhøjet med 5,1 mio. kr. i 2019 og 20,3 mio.

kr. årligt i 2020-2022 som følge af skærpelse af straffen for overtrædelse af indrejseforbud.

Midlerne fra 2022 og frem er varige.

20. Produktionsvirksomhed

På kontoen afholdes udgifter og indtægter i forbindelse med kriminalforsorgens produk-

tionsvirksomhed.

50. Håndholdt inklusion i samfundet efter løsladelse

Der budgetteres ikke længere på kontoen.

60. Resocialisering af indsatte med opmærksomhedsforstyrrelser

Der budgetteres ikke længere på kontoen.

70. Styrket indsats til resocialisering af rockere og bandemedlemmer

Kontoen blev oprettet i 2018 i henhold til Aftale mellem den daværende VLAK-regering,

Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folke-

parti om udmøntningen af satspuljen for 2018. Der blev i den forbindelse afsat 4,7 mio. kr. i 2018

og 4,2 mio. kr. årligt i 2019-2021 til et projekt om resocialiserende tiltag bl.a. med program-

virksomhed, der skal understøtte kriminalforsorgens eksisterende indsats over for rockere og

bandemedlemmer og sikre prioritering af ressourcer, som giver mulighed for mere fokuserede

exitforløb.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§ 11.31.05.

11.31.05. Bøder

Budgetspecifikation:

Mio. kr.

Indtægtsbevilling .........................................

10. Bøder i forbindelse med udebli-

velse

Indtægt ................................................

30. Skatter og afgifter ..........................

15. Bøder i forbindelse med disci-

plinærstraffe

Indtægt ................................................

30. Skatter og afgifter ..........................

20. Afskrivning af bøder

Indtægt ................................................

30. Skatter og afgifter ..........................

2017

0,2

2018

0,3

0,4

2019

0,2

2020

0,4

BO1

2021

0,4

BO2

2022

0,4

BO3

2023

0,4

0,0

0,1

-0,1

0,1

-0,1

0,1

-0,1

0,1

-0,1

0,1

-0,1

10. Bøder i forbindelse med udeblivelse

Kontoen omfatter indtægter fra bøder udstedt i forbindelse med udeblivelse uden lovlig grund

efter tilsigelse til afsoning, jf. straffuldbyrdelseslovens § 110 b. Betaling kan ske i efterfølgende

finansår.

Der indføres indtægter på 0,4 mio. kr. årligt i 2020-2023. Beløbet er beregnet på baggrund

af en bødestørrelse på 1.000 kr. jf. Justitsministeriets vejledning herom samt erfaringstal vedrø-

rende antallet af bøder.

15. Bøder i forbindelse med disciplinærstraffe

Kontoen omfatter indtægter fra bøder udstedt som følge af disciplinærstraffe, herunder ind-

tagelse af alkohol, euforiserende stoffer og andre stoffer, der er forbudt efter almindelig lovgiv-

ning, jf. straffuldbyrdelseslovens § 67. Betaling kan ske i efterfølgende finansår.

Der indføres indtægter på 0,1 mio. kr. årligt i 2020-2023. Beløbet er sat skønsmæssigt pga.

et manglende erfaringsgrundlag.

20. Afskrivning af bøder

Kontoen omfatter idømte og pålagte bøder, men ikke betalte bøder, der afskrives og over-

sendes til politiet med henblik på opkrævning og eventuelt efterfølgende overføres til restance-

inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Afskrivning kan ske i efterfølgende finansår.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§ 11.4.

Retsvæsenet

Under dette hovedområde, der administreres af Domstolsstyrelsen, hører udgifter vedrørende

Domstolsstyrelsen samt udgifter vedrørende Dommerudnævnelsesrådene og domstolenes virk-

somhed i Danmark, Grønland og på Færøerne. Endvidere afholdes udgifter i forbindelse med

Procesbevillingsnævnet, sagsgodtgørelse og fri proces. Endelig opnås indtægter fra retsafgifter.

11.41. Fællesudgifter

Domstolenes økonomiske rammer er fastlagt i en flerårsaftale, der udløber ved udgangen af

2022.

11.41.01. Domstolsstyrelsen

(Driftsbev.)

1. Budgetoversigt

Mio. kr.

Nettoudgiftsbevilling ...................................

Indtægt .........................................................

Udgift ...........................................................

Årets resultat ...............................................

10. Almindelig virksomhed

Udgift ....................................................

Indtægt ..................................................

20. Domstolsstyrelsens bestyrelse

Udgift ....................................................

30. Dommerudnævnelsesrådene for

Danmark, Færøerne og Grønland

Udgift ....................................................

2017

79,8

2,8

84,3

-1,7

82,1

2,8

1,5

2018

93,5

2,5

95,7

0,3

93,2

2,5

1,6

2019

92,9

1,6

94,5

92,2

1,6

1,5

2020

93,5

1,6

95,1

92,8

1,6

1,5

BO1

2021

93,1

1,6

94,7

92,4

1,6

1,5

BO2

2022

92,2

1,6

93,8

91,5

1,6

1,5

BO3

2023

90,5

1,6

92,1

89,8

1,6

1,5

0,7

1,0

0,8

3. Hovedformål og lovgrundlag

Domstolsstyrelsen er en selvstændig statsinstitution, der ledes af en bestyrelse og en direktør,

jf. lov om Domstolsstyrelsen, jf. LBK nr. 390 af 25. april 2017. Domstolsstyrelsen har til opgave

at varetage domstolenes og Procesbevillingsnævnets bevillingsmæssige og administrative forhold,

herunder bidrag til finanslov, økonomistyring, personaleadministration og indkøb samt drift og

udvikling af it ved retterne.

Derudover varetager Domstolsstyrelsen sekretariatsopgaven for Dommerudnævnelsesrådene,

jf. retsplejelovens § 43 d, stk. 2. Dommerudnævnelsesrådene afgiver indstilling til justitsministe-

ren ved besættelse af dommerstillinger, jf. retsplejelovens § 43 a, stk. 1.

Yderligere oplysninger om Domstolsstyrelsen kan findes på www.domstol.dk.

Virksomhedsstruktur

11.41.01. Domstolsstyrelsen, CVR-nr. 21659509, er virksomhedsbærende hovedkonto. I virk-

somhedens balance, og dermed i finansieringsoversigten, indgår følgende hovedkonti:

11.41.02. Retterne

11.41.04. Procesbevillingsnævnet

11.41.05. Tinglysning

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

5. Opgaver og mål

Opgaver

Understøttelse af domstolenes

sagsbehandling

Mål

§ 11.41.01.

Domstolsstyrelsen varetager opgaver, herunder udviklings-

opgaver, som understøtter retternes sagsbehandling, bl.a. it-

understøttelse af domstolenes sagsbehandlingssystemer,

domstolsspecifik uddannelse mm. Endvidere varetager Dom-

stolsstyrelsen den overordnede bygge- og vedligeholdelses-

planlægning.

6. Specifikation af udgifter pr. opgave

Mio. kr. (2020-pl)

Udgift i alt ............................................

0. Generelle fællesomkostninger ........

1. Understøttelse af domstolenes sagsbe-

handling ............................................

2017

88,7

62,1

26,6

2018

98,8

75,2

23,6

2019

95,8

67,1

28,7

2020

95,1

72,4

22,7

BO1

2021

94,7

72,1

22,6

BO2

2022

93,8

71,4

22,4

BO3

2023

92,1

70,1

22,0

7. Specifikation af indtægter

Mio. kr.

Indtægter i alt ..............................................

6. Øvrige indtægter ....................................

2017

2,8

2018

2,5

2019

1,6

2020

1,6

BO1

2021

1,6

BO2

2022

1,6

BO3

2023

1,6

8. Personale

2017

Personale i alt (årsværk) ............................

Lønninger i alt (mio. kr.) ..........................

Lønsumsloft (mio. kr.) ...............................

101

57,4

2018

111

68,4

2019

117

73,4

2020

119

74,0

BO1

2021

119

73,5

BO2

2022

115

72,7

BO3

2023

112

71,4

9. Finansieringsoversigt

Mio. kr.

Reguleret egenkapital .................................

Overført overskud .......................................

Egenkapital i alt ..........................................

Langfristet gæld primo ...............................

+ anskaffelser ..............................................

+ igangværende udviklingsprojekter ..........

- afhændelse af aktiver ...............................

- afskrivninger .............................................

Samlet gæld ultimo .....................................

Låneramme ..................................................

Udnyttelsesgrad (i pct.) ..............................

2017

1,3

0,5

0,9

2018

0,9

0,2

0,5

2019

29,2

97,1

126,3

163,9

9,0

26,2

47,1

152,0

211,5

71,9

2020

155,0

41,2

33,8

37,8

192,2

215,5

89,2

BO1

2021

192,2

16,5

20,0

42,4

186,3

215,5

86,5

BO2

2022

186,3

9,0

48,0

147,3

215,5

68,4

BO3

2023

147,3

9,0

48,0

108,3

215,5

50,3

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§ 11.41.01.10.

10. Almindelig virksomhed

Af kontoen afholdes udgifter til Domstolsstyrelsens almindelige virksomhed, jf. beskrivelse

af virksomhedens hovedformål og lovgrundlag.

Kontoen er i 2019 forhøjet med 0,8 mio. kr. i 2019, 1,4 mio. kr. i 2020, 2,2 mio. kr. i 2021

og 2,8 mio. kr. i 2022 som følge af en ny administrativ flerårsaftale for domstolenes økonomi for

2019-2022.

Kontoen er i 2019 forhøjet forhøjet med 0,1 mio. kr. i 2020, 0,4 mio. kr. i 2021 og 0,6 mio.

kr. årligt i 2022 og 2023 til styrket sikkerhed i retsbygninger som led i en ny administrativ fle-

rårsaftale for domstolenes økonomi for 2019-2022.

20. Domstolsstyrelsens bestyrelse

Af kontoen afholdes primært udgifter til vederlag til medlemmer af Domstolsstyrelsens be-

styrelse.

30. Dommerudnævnelsesrådene for Danmark, Færøerne og Grønland

Af kontoen afholdes primært udgifter til vederlag til medlemmer af Dommerudnævnelsesrå-

dene.

11.41.02. Retterne (tekstanm. 101, 102, 103, 104 og 118)

(Driftsbev.)

1. Budgetoversigt

Mio. kr.

Nettoudgiftsbevilling ...................................

Indtægt .........................................................

Udgift ...........................................................

Årets resultat ...............................................

10. Almindelig virksomhed

Udgift ....................................................

Indtægt ..................................................

2017

1.668,5

8,9

1.676,9

0,5

1.676,9

8,9

2018

1.707,7

8,6

1.748,8

-32,5

1.748,8

8,6

2019

1.757,1

5,5

1.762,6

5,5

2020

1.804,3

5,6

1.809,9

5,6

BO1

2021

1.793,1

5,6

1.798,7

5,6

BO2

2022

1.771,4

5,6

1.777,0

5,6

BO3

2023

1.681,0

5,6

1.686,6

5,6

3. Hovedformål og lovgrundlag

Danmark er inddelt i 24 retskredse, jf. lov nr. 538 af 8. juni 2006 om ændring af retspleje-

loven og forskellige andre love (Politi- og domstolsreform). De 24 byretter ledes af en retspræ-

sident.

Byretterne behandler civile sager og straffesager i 1. instans og varetager behandlingen af

fogedsager og skiftesager. Endvidere er notarialforretninger henlagt under byretterne.

Der er i Danmark 2 landsretter, som primært fungerer som appelinstans for byretternes af-

gørelser i såvel civile sager som straffesager.

Højesteret er øverste domstol for hele landet.

Sø- og Handelsretten behandler særlige civile sager, der navnlig omfatter internationale er-

hvervssager, en række immaterialretlige sager og konkurrenceretlige sager. Sø- og Handelsretten

behandler fortsat en række skiftesager, herunder konkursbegæringer for det storkøbenhavnske

område.

Udover de almindelige domstole er der i Danmark visse særlige domstole, herunder Den

Særlige Klageret.

Kontoen omfatter driftsudgifter til domstolenes virksomhed i Danmark, Grønland og på

Færøerne samt udgifter til landsforsvareren i Grønland, herunder udgifter til uddannelse af de

autoriserede forsvarere. Domstolsstyrelsen har det overordnede bevillingsmæssige ansvar for

domstolene, og som udgangspunkt disponeres bevillingerne af Domstolsstyrelsen. Den overve-

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§ 11.41.02.

jende del af de løbende udgifter til løn og øvrig drift afholdes ved de enkelte retter. Retternes

dispositionsadgang reguleres i en særlig kontoplan for domstolene.

§ 11.41.02. Retterne indgår som en del af virksomheden Domstolsstyrelsen, jf. § 11.41.01.

Domstolsstyrelsen.

Yderligere oplysninger om domstolene kan findes på www.domstol.dk.

Virksomhedsstruktur

Virksomhedsbærende hovedkonto: 11.41.01. Domstolsstyrelsen, CVR-nr. 21659509.

5. Opgaver og mål

Opgaver

Danmarks Domstole udøver døm-

mende myndighed og løser hertil

knyttede opgaver, herunder civile

sager, straffesager, fogedsager og

skiftesager.

Mål

Domstolene har som vision at være en højt respekteret og

tillidsskabende organisation, der løser sine opgaver med hø-

jeste kvalitet, service og effektivitet. Domstolenes sagsbe-

handling skal være effektiv, og afgørelser samt andre ydelser

skal være af højeste faglige kvalitet. Denne målsætning dan-

ner grundlag for opstilling af årlige konkrete mål for de en-

kelte retter.

6. Specifikation af udgifter pr. opgave

Mio. kr. (2020-pl)

Udgift i alt ................................................

Generelle fællesomkostninger ............

Civile sager ..........................................

Straffesager...........................................

Fogedsager ...........................................

Skriftesager...........................................

Notarialforretninger ..............................

2017

1.765,8

462,1

456,6

504,0

181,0

151,3

10,8

2018

1.804,8

474,7

445,0

528,2

184,8

159,9

12,2

2019

1.787,3

469,0

468,1

513,7

177,6

148,3

10,6

2020

1.809,9

476,0

446,3

529,7

185,3

160,4

12,2

BO1

2021

1.798,7

493,6

434,6

521,9

180,5

156,2

11,9

BO2

2022

1.777,0

486,8

428,3

518,4

177,9

153,9

11,7

BO3

2023

1.686,6

440,6

416,8

494,9

173,1

149,8

11,4

7. Specifikation af indtægter

Mio. kr.

Indtægter i alt ..............................................

5. Skatter og afgifter samt obligatoriske

bidrag, bøder mv. ...................................

6. Øvrige indtægter ....................................

2017

8,9

2018

8,6

0,0

8,6

2019

5,5

2020

5,6

BO1

2021

5,6

BO2

2022

5,6

BO3

2023

5,6

8. Personale

2017

Personale i alt (årsværk) ............................

Lønninger i alt (mio. kr.) ..........................

Lønsumsloft (mio. kr.) ...............................

1.954

1.079,3

2018

1.954

1.108,6

2019

1.967

1.157,9

2020

2.006

1.197,7

BO1

2021

1.984

1.188,5

BO2

2022

1.964

1.177,1

BO3

2023

1.843

1.106,8

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§ 11.41.02.

10. Almindelig virksomhed

Af kontoen afholdes udgifter til retternes almindelige virksomhed, jf. beskrivelse af virk-

somhedens hovedformål og lovgrundlag. Endvidere afholdes udgifter til tilforordnede medlemmer

af Den Særlige Klageret, til kredsdommere ved Retten i Grønland samt til landsforsvareren i

Grønland, herunder til uddannelse af de autoriserede forsvarere.

I forbindelse med Aftale mellem den daværende VLAK-regering, Socialdemokratiet, Dansk

Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om finansieringen af indsatser for at fo-

rebygge og nedbryde parallelsamfund og aftale om Landsbyggefondens ramme til fysiske foran-

dringer af de udsatte boligområder mv. i perioden 2019-2026 af maj 2018 er der afsat 0,1 mio.

kr. i 2019 og frem til initiativer vedrørende skærpelse af straffen for vold i hjemmet.

I forbindelse med Aftale mellem den daværende VLAK-regering og Dansk Folkeparti om

finansloven for 2019 af november 2018 er kontoen forhøjet med 3,5 mio. kr. i 2019 og 2,0 mio.

kr. årligt i 2020 og 2021 som led i udmøntningen af reserve til retsområdet i Grønland afsat på

finansloven for 2018. Der er afsat 2,5 mio. kr. i 2019 og 1,0 mio. kr. årligt i 2020 og 2021 til

landsforsvareren i Grønland samt 1,0 mio. kr. årligt i 2019-2021 til en yderligere dommer ved

Retten i Grønland.

I forbindelse med Aftale mellem den daværende VLAK-regering, Socialdemokratiet og

Dansk Folkeparti om en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet af juni 2018 er kontoen

forhøjet med 7,6 mio. kr. i 2019 og 8,3 mio. kr. årligt i 2020-2022. Midlerne fra 2022 og frem

er varige.

I forbindelse med Aftale mellem den daværende VLAK-regering og Dansk Folkeparti om

finansloven for 2019 af november 2018 er kontoen forhøjet med 3,1 mio. kr. årligt i 2019-2022

til omkostninger til retskendelser i forbindelse med videregivelse af PNR-oplysninger. Midlerne

fra 2022 og frem er varige.

Kontoen er i 2019 forhøjet med 14,5 mio. kr. i 2019, 27,1 mio. kr. i 2020, 39,7 mio. kr. i

2021 og 52,1 mio. kr. i 2022 som følge af en ny administrativ flerårsaftale for domstolenes

økonomi for 2019-2022.

Kontoen er i 2019 forhøjet med 6,0 mio. kr. i 2019, 12,0 mio. kr. i 2020 og 2021 og 16,0

mio. kr. i 2022 til hurtigere sagsbehandling af straffesager som led i en ny administrativ flerår-

saftale for domstolenes økonomi for 2019-2022.

Kontoen er i 2019 forhøjet med 13,7 mio. kr. i 2019, 34,1 mio. kr. i 2020, 43,5 mio. kr. i

2021 og 41,0 mio. kr. i 2022 til styrket sikkerhed i retsbygninger som led i en ny administrativ

flerårsaftale for domstolenes økonomi for 2019-2022.

I forbindelse med Aftale mellem den daværende VLAK-regering, Socialdemokratiet, Dansk

Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om udmøntning af satspuljen

for 2019 af november 2018 er kontoen forhøjet med 1,8 mio. kr. årligt i 2019-2021 og 1,1 mio.

kr. i 2022 til initiativet retfærdighed for ofre.

I forbindelse med Aftale mellem den daværende VLAK-regering, Socialdemokratiet, Dansk

Folkeparti, Alternativet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om udmøntning af sats-

puljen for 2019 af november 2018 er kontoen forhøjet med 9,2 mio. kr. i 2019 og 12,2 mio. kr.

årligt i 2020-2022 til finansiering af opgaver relateret til aftalen om ét samlet familieretligt sy-

stem. Midlerne fra 2022 og frem er varige.

I forbindelse med Aftale om ét samlet familieretligt system mellem den daværende VLAK-

regering, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og

Socialistisk Folkeparti af marts 2018 er kontoen forhøjet med 9,7 mio. kr. i 2019 og 12,9 mio.

kr. i 2020-2022 som følge af flytning af opgaver i forbindelse med aftale om ét samlet famili-

eretligt system. Midlerne fra 2022 og frem er varige.

I forbindelse med Aftale mellem den daværende VLAK-regering og Dansk Folkeparti om

finansloven for 2019 af november 2018 er kontoen forhøjet med 0,5 mio. kr. i 2019 og 1,0 mio.

kr. i 2020-2022 til styrkelse af landsforsvarerembedet i Grønland.

Kontoen er i 2019 forhøjet med 1,8 mio. kr. årligt i 2020-2023 som følge af udmøntningen

af reserverne til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om erstatningsansvar og me-

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§ 11.41.02.10.

dieansvarsloven under § 11.11.79. Reserver og budgetregulering. Midlerne fra 2023 og frem er

varige.

I forbindelse med Aftale mellem den daværende VLAK-regering, Socialdemokratiet, Dansk

Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om styrkelse af indsatsen mod finansiel

kriminalitet af 27. marts 2019 er kontoen forhøjet med 9,6 mio. kr. årligt i 2020-2023.

11.41.04. Procesbevillingsnævnet

(Driftsbev.)

1. Budgetoversigt

Mio. kr.

Nettoudgiftsbevilling ...................................

Indtægt .........................................................

Udgift ...........................................................

Årets resultat ...............................................

10. Almindelig virksomhed

Udgift ....................................................

Indtægt ..................................................

2017

20,7

0,1

20,6

0,3

20,6

0,1

2018

21,2

20,7

0,5

20,7

2019

22,2

2020

22,7

BO1

2021

22,4

BO2

2022

22,1

BO3

2023

21,7

3. Hovedformål og lovgrundlag

Procesbevillingsnævnet meddeler 2. og 3. instansbevillinger i straffesager og civile sager, jf.

retsplejelovens kapitel 1 a.

Procesbevillingsnævnet er ikke en del af domstolssystemet, og nævnet er heller ikke en del

af den offentlige forvaltning. Nævnet udgiver en årsberetning, der nærmere redegør for nævnets

virksomhed.

Nævnet består af 5 medlemmer.

Et selvstændigt nævn under Procesbevillingsnævnet er endvidere uafhængig klageinstans for

Civilstyrelsens afgørelser om fri proces, jf. lov nr. 554 af 24. juni 2005 om ændring af retsple-

jeloven og forskellige andre love (Sagsomkostninger, retshjælp og fri proces). Nævnet består af

3 medlemmer. Procesbevillingsnævnets sekretariat varetager sekretariatsopgaver for dette nævn.

§ 11.41.04. Procesbevillingsnævnet indgår som en del af virksomheden Domstolsstyrelsen,

jf. § 11.41.01. Domstolsstyrelsen.

Yderligere oplysninger om domstolene kan findes på www.domstol.dk.

Virksomhedsstruktur

Virksomhedsbærende hovedkonto: 11.41.01. Domstolsstyrelsen, CVR-nr. 21659509.

5. Opgaver og mål

Opgaver

Procesbevilling

Mål

Procesbevillingsnævnet meddeler 2. og 3. instansbevillinger

i civile sager og straffesager. Endvidere behandler et selv-

stændigt nævn under Procesbevillingsnævnet klager over Ci-

vilstyrelsens afgørelser om fri proces.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§ 11.41.04.

6. Specifikation af udgifter pr. opgave

Mio. kr. (2020-pl)

Udgift i alt ................................................

0. Generelle fællesomkostninger ............

1. Procesbevilling mv...............................

2017

21,8

5,8

16,0

2018

21,4

6,0

15,4

2019

22,5

5,7

16,8

2020

22,7

6,3

16,4

BO1

2021

22,4

6,3

16,1

BO2

2022

22,1

6,2

15,9

BO3

2023

21,7

6,1

15,6

8. Personale

2017

Personale i alt (årsværk) ............................

Lønninger i alt (mio. kr.) ..........................

Lønsumsloft (mio. kr.) ...............................

16,0

2018

16,0

2019

17,8

2020

18,3

BO1

2021

18,1

BO2

2022

17,9

BO3

2023

17,6

10. Almindelig virksomhed

Af kontoen afholdes udgifter til Procesbevillingsnævnets almindelige virksomhed, jf. beskri-

velse af virksomhedens hovedformål og lovgrundlag. Af kontoen afholdes endvidere særskilt

vederlæggelse til medlemmer af Procesbevillingsnævnet. Vederlæggelse af formanden for nævnet

afholdes af § 11.41.02. Retterne.

Kontoen er i 2019 forhøjet med 0,1 mio. kr. i 2019, 0,4 mio. kr. i 2020, 0,5 mio. kr. i 2021

og 0,6 mio. kr. i 2022 som følge af en ny administrativ flerårsaftale for domstolenes økonomi for

2019-2022.

I forbindelse med Aftale mellem den daværende VLAK-regering, Socialdemokratiet, Dansk

Folkeparti, Alternativet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om udmøntning af sats-

puljen for 2019 af november 2018 er kontoen forhøjet med 1,1 mio. kr. i 2019 og 1,5 mio. kr.

årligt i 2020 og frem til finansiering af opgaver relateret til aftalen om ét samlet familieretligt

system. Midlerne fra 2022 og frem er varige.

11.41.05. Tinglysning

(Driftsbev.)

1. Budgetoversigt

Mio. kr.

Nettoudgiftsbevilling ...................................

Indtægt .........................................................

Udgift ...........................................................

Årets resultat ...............................................

10. Tinglysning

Udgift ....................................................

Indtægt ..................................................

20. Udvikling af digitalt tinglys-

ningssystem

Udgift ....................................................

2017

88,8

74,5

14,3

60,4

2018

76,7

66,9

9,8

63,7

2019

75,9

0,2

76,1

75,4

0,2

2020

75,7

0,2

75,9

0,2

BO1

2021

74,6

0,2

74,8

0,2

BO2

2022

73,7

0,2

73,9

0,2

BO3

2023

72,1

0,2

72,3

0,2

14,1

3,2

0,7

3. Hovedformål og lovgrundlag

Tinglysningsretten varetager alle opgaver i forbindelse med tinglysning. Kontoen omfatter

domstolenes udgifter til tinglysningen, herunder udgifter til bil- og personbogen samt andelsbo-

ligbogen.

§ 11.41.05. Tinglysning indgår som en del af virksomheden Domstolsstyrelsen, jf. § 11.41.01.

Domstolsstyrelsen.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§ 11.41.05.

Yderligere oplysninger om domstolene kan findes på www.domstol.dk.

Virksomhedsstruktur

Virksomhedsbærende hovedkonto: 11.41.01. Domstolsstyrelsen, CVR-nr. 21659509.

5. Opgaver og mål

Opgaver

Tinglysning

Mål

Tinglysningsretten foretager bl.a. tinglysning af ejerrettighe-

der og panterettigheder mv. i fast ejendom, tinglysning af

panterettigheder og ejendomsforbehold i løsøre og andelsbo-

liger mv. samt tinglysning af byrder.

Tinglysningsreformen indebærer, at tinglysningen er blevet

digitaliseret og centraliseret. Et digitalt tinglysningssystem

gør det muligt for borgere og virksomheder at anmelde ret-

tigheder bl.a. over fast ejendom til tinglysning via digital

kommunikation.

Digitalisering af tinglysningen

6. Specifikation af udgifter pr. opgave

Mio. kr. (2020-pl)

Udgift i alt ................................................

0. Generelle fællesomkostninger ............

1. Tinglysning...........................................

2. Digitalisering af tinglysningen ............

2017

77,6

15,6

47,3

14,7

2018

69,0

16,5

49,2

3,3

2019

77,1

15,5

60,9

0,7

2020

75,9

18,1

57,8

0,0

BO1

2021

74,8

17,9

56,9

0,0

BO2

2022

73,9

17,7

56,2

0,0

BO3

2023

72,3

17,3

55,0

0,0

7. Specifikation af indtægter

Mio. kr.

Indtægter i alt ..............................................

6. Øvrige indtægter ....................................

2017

2018

2019

0,2

2020

0,2

BO1

2021

0,2

BO2

2022

0,2

BO3

2023

0,2

8. Personale

2017

Personale i alt (årsværk) ............................

Lønninger i alt (mio. kr.) ..........................

Lønsumsloft (mio. kr.) ...............................

38,4

2018

38,8

2019

100

44,9

2020

103

45,3

BO1

2021

103

44,8

BO2

2022

103

44,3

BO3

2023

101

43,3

10. Tinglysning

Af kontoen afholdes udgifter til Tinglysningens almindelige virksomhed, jf. beskrivelse af

virksomhedens hovedformål og lovgrundlag.

I forbindelse med finansloven for 2019 er kontoen forhøjet med 0,7 mio. kr. i 2019, 1,2 mio.

kr. i 2020, 1,7 mio. kr. i 2021 og 2,3 mio. kr. i 2022 som følge af en ny administrativ flerårsaftale

for domstolenes økonomi for 2019-2022.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§ 11.41.05.20.

20. Udvikling af digitalt tinglysningssystem

Af kontoen afholdes udgifter vedrørende udvikling af et nyt digitalt tinglysningssystem, her-

under digitalisering af eksisterende tinglysningsdokumenter.

11.42. Sagsudgifter

Herunder hører retternes sagsrelaterede udgifter.

11.42.01. Sagsgodtgørelser mv.

Kontoen omfatter udgifter til domsmænd, almindelig vidnegodtgørelse og særlig vidnegodt-

gørelse samt udgifter til tolke.

Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.12.2.

Beskrivelse

Der kan afholdes merudgifter ud over det budgetterede. Mer- og min-

dreudgifter kan optages direkte på forslag til lov om tillægsbevilling.

Budgetspecifikation:

Mio. kr.

Udgiftsbevilling ...........................................

10. Sagsgodtgørelser mv.

Udgift ...................................................

22. Andre ordinære driftsomkostninger

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

2017

96,3

0,0

2018

101,2

2019

94,3

2020

101,7

BO1

2021

101,7

BO2

2022

101,7

BO3

2023

101,7

10. Sagsgodtgørelser mv.

Der henvises til bemærkningen under hovedkonto 11.42.01. Sagsgodtgørelser mv.

I forbindelse med Aftale mellem den daværende VLAK-regering, Socialdemokratiet, Dansk

Folkeparti, Alternativet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om udmøntning af sats-

puljen for 2019 af november 2018 er kontoen nedjusteret med 0,2 mio. kr. årligt i 2020-2022 til

initiativet om ro og stabilitet for udsatte børn og unge. Nedjusteringen fra 2022 og frem er varig.

I forbindelse med Aftale mellem den daværende VLAK-regering, Socialdemokratiet, Dansk

Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om styrkelse af indsatsen mod finansiel

kriminalitet af 27. marts 2019 er kontoen forhøjet med 2,3 mio. kr. årligt i 2020-2023.

11.42.02. Fri proces og udgifter til advokathjælp

(Lovbunden)

Fri proces meddeles med hjemmel i retsplejelovens kapitel 31. Visse udgifter i faderskabs-

sager, herunder til retsmedicinske ydelser, afholdes af statskassen efter reglerne i retsplejelovens

kap. 42 a. Endvidere ydes der i visse tilfælde med hjemmel i retsplejeloven advokathjælp mv.,

således at udgiften afholdes efter reglerne for fri proces. Advokatsalærer fastsættes af retten.

Retshjælp for ubemidlede ydes med hjemmel i retsplejelovens §§ 323 og 324. Regler om vederlag

til advokater for ydelse af retshjælp er fastsat i BEK nr. 637 af 11. juni 2014 om tilskud til rets-

hjælpskontorer og advokatvagter. Endvidere omfatter kontoen statskassens omkostninger i medfør

af forskellige bestemmelser i konkursloven (herunder betalingsstandsning og gældssanering mv.)

samt lov om skifte af dødsboer. Kontoen omfatter tillige statskassens omkostninger i forbindelse

med tvangsopløsning af selskaber i henhold til § 227, stk. 3 i lov om aktie- og anpartsselskaber

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§ 11.42.02.

(selskabsloven), jf. LBK nr. 1089 af 14. september 2015 med senere ændringer. Endelig kan der

afholdes udgifter i medfør af kapitel 6 a i lov om international fuldbyrdelse af forældremyndig-

hedsafgørelser mv. (internationale børnebortførelser), jf. LBK nr. 1418 af 1. december 2017.

Budgetspecifikation:

Mio. kr.

Udgiftsbevilling ...........................................

10. Fri proces og udgifter til advo-

kathjælp

Udgift ...................................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

2017

393,6

2018

444,0

2019

489,3

2020

495,1

BO1

2021

495,1

BO2

2022

495,1

BO3

2023

495,1

10. Fri proces og udgifter til advokathjælp

Der henvises til bemærkninger under hovedkonto § 11.42.02. Fri proces og udgifter til ad-

vokathjælp.

I forbindelse med Aftale mellem den daværende VLAK-regering og Dansk Folkeparti om

finansloven for 2019 af november 2018 er kontoen forhøjet med 0,3 mio. kr. årligt i 2019-2022

til omkostninger til retskendelser i forbindelse med videregivelse af PNR-oplysninger. Midlerne

fra 2022 og frem er varige.

I forbindelse med Aftale mellem den daværende VLAK-regering, Socialdemokratiet, Dansk

Folkeparti, Alternativet, det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om udmøntning af sats-

puljen for 2019 af november 2018 er kontoen forhøjet med 3,2 mio. kr. i 2019 og 4,2 mio. kr.

årligt i 2020-2022 til finansiering af opgaver relateret til aftalen om et samlet familieretligt sy-

stem. Midlerne fra 2022 og frem er varige.

I forbindelse med Aftale mellem den daværende VLAK-regering, Socialdemokratiet, Dansk

Folkeparti, Alternativet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om udmøntning af sats-

puljen for 2019 af november 2018 er kontoen nedjusteret med 0,6 mio. kr. årligt i 2020-2022 til

initiativet ro og stabilitet for udsatte børn og unge. Nedjusteringen fra 2022 og frem er varig.

11.42.03. Erstatninger

Budgetspecifikation:

Mio. kr.

Kontoen omfatter erstatninger i forbindelse med tinglysningsfejl mv.

2017

0,0

2018

0,4

2019

3,3

2020

3,3

BO1

2021

3,3

BO2

2022

3,3

BO3

2023

3,3

Udgiftsbevilling ...........................................

Indtægtsbevilling .........................................

10. Erstatninger

Udgift ...................................................

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud .........................

Indtægt ................................................

30. Skatter og afgifter ..........................

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§ 11.42.03.10.

10. Erstatninger

Der henvises til bemærkninger under § 11.42.03. Erstatninger.

11.43. Sagsindtægter

Herunder hører bl.a. indtægter fra retsafgifter.

11.43.01. Retsafgifter mv.

Budgetspecifikation:

Mio. kr.

Kontoen omfatter indtægter fra retsafgifter.

2017

0,0

421,3

0,0

421,3

2018

434,0

2019

427,0

2020

427,0

BO1

2021

427,0

BO2

2022

427,0

BO3

2023

427,0

Udgiftsbevilling ...........................................

Indtægtsbevilling .........................................

10. Retsafgifter mv.

Udgift ...................................................

22. Andre ordinære driftsomkostninger

Indtægt ................................................

30. Skatter og afgifter ..........................

10. Retsafgifter mv.

Der henvises til bemærkningen under § 11.43.01. Retsafgifter mv.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§ 11.

Anmærkninger til tekstanmærkninger

Dispositionsrammer mv.

Ad tekstanmærkning nr. 1.

Tekstanmærkningen svarer til tekstanmærkning nr. 65 på FL98 og er senest ændret på FL99.

Tekstanmærkningen indebærer, at merudgifter til undersøgelseskommissioner nedsat ved særlig

lov, som f.eks. undersøgelseskommissionerne vedrørende den færøske banksag og Nørrebrosagen,

udgifter til undersøgelseskommissioner nedsat i henhold til lov nr. 357 af 2. juni 1999 om un-

dersøgelseskommissioner samt udgifter til retssager af principiel betydning for regeringen kan

optages direkte på forslag til lov om tillægsbevilling.

Tekstanmærkningen omfatter ikke alene udgifter i retssager, hvor Justitsministeriet er part,

men også udgifter i sager, hvor andre ministerier er parter. De øvrige ministeriers udgifter i sager

af sådan principiel betydning for regeringen videresendes efter godkendelse af det pågældende

ministerium til Justitsministeriet, som registrerer og anviser beløbet og optager udgiften på sit

forslag til lov om tillægsbevilling med bemærkning om, i hvilket ministerium og til hvilket formål

udgiften er godkendt. Det er forudsat, at det pågældende ministerium inden udgiftens afholdelse

har forelagt Finansministeriet spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om en sag af principiel be-

tydning.

Materielle bestemmelser.

Ad tekstanmærkning nr. 100.

Tekstanmærkningen, der svarer til tekstanmærkning nr. 50 på FL98, indførtes på FL71-72, i

hvilken forbindelse der anførtes følgende: "Overformynderiet bemyndiges til i statskassen at

indbetale kapitaler på indtil 1.000 kr., som i henhold til § 24 i lov nr. 397 af 12. juli 1946 om

borteblevne eller tidligere tilsvarende lovgivning har været bestyret for en bortebleven i mindst

20 år, og om hvilke der ikke er anlagt sag til dødsformodningsdom. Hvis det senere godtgøres,

at nogen var berettiget til kapitalen, kan Justitsministeriet udbetale denne."

Ad tekstanmærkning nr. 101.

Tekstanmærkningens stk. 1 blev nyaffattet på FL04.

Tekstanmærkningens stk. 1 blev ændret på ÆF13, således at der kan udnævnes 1 yderligere

vicepræsident ved Sø- og Handelsretten i forbindelse med en vicepræsidents varetagelse af

hvervet som formand for en undersøgelseskommission om visse spørgsmål vedrørende dansk

militær indsats. Kommissionen er nedlagt, men stillingen bortfalder først ved første ledighed i

en fast stilling efter, at den pågældende vicepræsident er vendt tilbage, hvorfor denne bestem-

melse endnu ikke kan ophæves. Da der ikke længere er en vicepræsident ansat i en overtallig

stilling, kan denne bestemmelse ophæves.

Tekstanmærkningens stk. 1 blev ændret på ÆF14, således at der kan udnævnes 1 yderligere

dommer ved Retten i Næstved i forbindelse med en dommers varetagelse af hvervet som sekretær

for en undersøgelseskommission om visse spørgsmål vedrørende dansk militær indsats. Da

kommissionen er nedlagt, og der ikke længere er en dommer ansat i en overtallig stilling, kan

denne bestemmelse ophæves.

Tekstanmærkningens stk. 1 er ændret på FFL17. Ændringen følger af afslutningen af en

række kommissioner, herunder Farumkommissionen, Blekingegadekommissionen, Undersøgel-

seskommissionen i sagen om indfødsret til statsløse personer og Skattesagskommissionen.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§ 11.

Bestemmelsens stk. 3, der tidligere var stk. 4, er tilføjet i forbindelse med ÆF06, således at

der kan udnævnes 1 yderligere højesteretsdommer i forbindelse med en højesteretsdommers va-

retagelse af hvervet som dommer ved EU-domstolen. Stillingen bortfalder ved første ledighed i

en fast stilling efter, at den pågældende højesteretsdommer er vendt tilbage.

Tekstanmærkningens stk. 4 blev ændret på FL10. BEK nr. 518 af 3. juli 1991 om tjeneste-

frihed giver retskrav på tjenestefrihed uden øvre tidsmæssig grænse - samtidig sikrer den krav

på, at den pågældende kan genindtræde i den samme stilling eller en tilsvarende passende stilling.

Idet det følger af retsplejelovens § 44 a, at en dommerstilling kun kan holdes midlertidigt besat

i 4 år, er der modstridende hensyn mellem retsplejelovens § 44 a og BEK nr. 518 af 3. juli 1991

om tjenestefrihed. Tekstanmærkningen giver mulighed for, at en dommerstilling kan stå ledig til

den pågældende dommer under tjenestefrihed og samtidig sikre, at antallet af udnævnte dommere

opretholdes.

Tekstanmærkningens stk. 1 er ændret på ÆF 2018, således at der kan udnævnes en yderligere

landsdommer i forbindelse med, at en landsdommer indgår i sekretariatet for en undersøgelses-

kommission om SKAT. Tilsvarende kan der udnævnes en yderligere dommer ved hver af de

byretter, som afgiver en dommer, der skal indgå i sekretariatet for en undersøgelseskommission

om SKAT. Stillingerne bortfalder ved første ledighed i en fast stilling efter, at den pågældende

landsdommer eller byretsdommer er vendt tilbage.

Tekstanmærkningens stk. 1 er ændret på FFL20. Ændringen følger af, at der ikke længere

er en overtallig vicepræsidentstilling efter lukningen af undersøgelseskommissionen om visse

spørgsmål vedrørende dansk militær indsats.

Ad tekstanmærkning nr. 102.

Ved FL00 blev tekstanmærkning nr. 102 optaget. Der anførtes i den forbindelse følgende på

finansloven: "Ved lov nr. 402 af 26. juni 1998 blev der som led i domstolsreformen indsat en

ny bestemmelse i retsplejelovens § 44 b om midlertidig beskikkelse som landsdommer. Bestem-

melsen skal ses i sammenhæng med § 42, stk. 4, hvorefter udnævnelse til dommer i by- eller

landsret i reglen kræver, at den pågældendes egnethed har været bedømt i landsretten, og forud-

sættes desuden bl.a. anvendt til at fremme vekselvirkningen mellem domstolene på den ene side

og navnlig retsvidenskaben og advokatgerningen på den anden side. Der blev på baggrund af

bemærkningerne til lovforslaget oprettet yderligere 7 konstitutionsstillinger, således at der herefter

i alt var 18 konstitutionsstillinger fordelt med 7 i Vestre Landsret og 11 i Østre Landsret. Der

blev samtidig i retsplejelovens § 44 c skabt mulighed for konstitution af advokater som bl.a.

landsdommer for en periode af 3 måneder. Der blev ikke i forbindelse med loven oprettet kon-

stitutionsstillinger med henblik på korttidskonstitutioner af advokater efter bestemmelsen i rets-

plejelovens § 44 c. For at åbne mulighed herfor, og i lyset af, at der har vist sig behov for op-

rettelse af et antal yderligere konstitutionsstillinger for at opnå en bredere rekruttering af dom-

mere, og med henblik på erfaringsudveksling mellem by- og landsretter, kan der nu oprettes

yderligere 6 stillinger som konstitueret dommer i Østre eller Vestre Landsret dels til korttids-

konstitutioner af advokater, og dels til konstitutioner af bl.a. byretsdommere i landsretterne,

eventuelt for at opnå landsrettens bedømmelse af egnethed som landsdommer. Såfremt der i en

periode ikke er behov for, at disse konstitutionsstillinger anvendes med dette sigte, forudsættes

det, at stillingerne kan nyttiggøres til andre former for midlertidige konstitutioner. Dommerud-

nævnelsesrådet, jf. retsplejelovens § 43 a, afgiver indstilling til justitsministeren om besættelse

af konstitutionsstillingerne."

Ad tekstanmærkning nr. 103.

Tekstanmærkningen er optaget som tekstanmærkning nr. 53 på FL98 og er ændret på FL02

og på FL04, hvor det anførtes: "Efter tekstanmærkning nr. 53 på FFL94 kan Justitsministeriet til

løsning af særlige opgaver ved de kollegiale retter beskikke indtil 6 dommere. Sker sådan be-

skikkelse ved Højesteret, bortfalder stillingen ved første ledighed i en fast stilling som højeste-

retsdommer. Med henblik på at sikre, at den nuværende berammelsesmæssige situation ved Hø-

jesteret forringes mindst muligt i forbindelse med gennemførelsen af rigsretssagen mod fhv. ju-

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§ 11.

stitsminister Erik Ninn-Hansen, tilstræbes det, at der sideløbende med rigsretssagen i en fast af-

deling ved Højesteret kan behandles civile sager og straffesager. På denne baggrund foreslås an-

tallet af dommere, der kan beskikkes ved de kollegiale retter, forhøjet fra 6 til 7 med henblik på

beskikkelse af yderligere en højesteretsdommer. De hermed forbundne udgifter afholdes af ho-

vedkonto 11.21.21. Strafferetspleje mv., jf. herved tekstanmærkning nr. 65 ad 11.21.21. Straffe-

retspleje mv."

Ved lov nr. 402 af 26. juni 1998 om ændring af retsplejeloven, tjenestemandsloven og for-

skellige andre love blev der i retsplejelovens § 44 b indsat en bestemmelse, der muliggør ud-

dannelseskonstitutioner i landsretterne, således at tekstanmærkningens stk. 1 blev overflødiggjort.

Samtidig fremgår det af loven, at det ikke længere er Justitsministeriet men et uafhængigt Dom-

merudnævnelsesråd, der indstiller ved besættelse af dommerstillinger. Ved FL00 ophævedes stk.

1 derfor, og ordlyden i stk. 2, der herefter blev stk. 1, blev ændret, således at ordene "kan Ju-

stitsministeriet ved de kollegiale retter endvidere for 1 år ad gangen beskikke" blev ændret til "kan

der ved de kollegiale retter endvidere for 1 år ad gangen beskikkes". Stk. 3 blev herefter stk. 2.

I forbindelse med FFL02 anmodede Domstolsstyrelsen om, at der ved de kollegiale retter

fortsat kan beskikkes indtil 7 dommere til løsning af særlige opgaver, samt at beskikkelse i sær-

lige tilfælde også kan ske for at nedbringe retternes sagsbehandlingstider og styrke retternes ad-

ministrative funktioner. På den baggrund blev det på FL02 foreslået at fastholde muligheden for

at beskikke 7 dommere, og det blev præciseret, at stillingerne kan anvendes til de nævnte formål.

Ordlyden i stk. 1 ændredes således fra "Til løsning af særlige opgaver kan der ved de kollegiale

retter endvidere for 1 år ad gangen beskikkes indtil 7 dommere" til "Ved de kollegiale retter kan

der for 1 år ad gangen beskikkes indtil 7 dommere. Beskikkelse kan ske til løsning af særlige

opgaver, samt i særlige tilfælde tillige med henblik på at nedbringe retternes sagsbehandlingstider

og styrke retternes administrative funktioner."

Tekstanmærkningen er ændret på FL10, således at det blev præciseret, at tekstanmærkningen

også omfatter byretterne i forbindelse med adgangen til for et år ad gangen at beskikke indtil 7

dommere til løsning af særlige opgaver. Tekstanmærkningens stk. 1 blev derfor ændret til "Ved

retterne kan der for et år ad gangen beskikkes indtil 7 dommere. Beskikkelse kan ske til løsning

af særlige opgaver, samt i særlige tilfælde tillige med henblik på at nedbringe retternes sagsbe-

handlingstider og styrke retternes administrative funktioner".

Endvidere blev tekstanmærkningen ændret på FL10, således at antallet af dommere, der kan

beskikkes ved retterne for 1 år ad gangen blev ændret fra 7 til 10. Dette sker for at øge antallet

af dommere, der kan løse særlige opgaver, herunder med henblik på at nedbringe retternes sags-

behandlingstider og styrke retternes administrative funktioner. I forbindelse med FL12 er tekst-

anmærkningen ændret, således det fremgår, at der kan beskikkes dommere for kortere perioder

end 1 år.

I forbindelse med FL15 er tekstanmærkningen ændret, således at der efter tekstanmærknin-

gens stk. 1 kan beskikkes 2 yderligere dommere, dvs. i alt 12. Herudover kan der efter tekstan-

mærkningens stk. 3 udnævnes yderligere 4 dommere ved landsretterne, således at disse bortfalder,

når der opstår en fast stilling som landsdommer. Tekstanmærkningen er ændret med henblik på

at understøtte muligheden for at nedbringe sagsbehandlingstiderne ved landsretterne.

I forbindelse med FFL20 er tekstanmærkningen ændret, sådan at beskikkelse af yderligere

dommere efter tekstanmærkningens stk. 1 og 2 endvidere kan ske med henblik på, at udnævnelse

af nye højesteretsdommere sker med en passende tid mellem udnævnelserne. Formålet hermed

er at give mulighed for i tilfælde, hvor det kan forventes, at flere højesteretsdommere vil fratræde

på grund af alder inden for en kortere periode, at udnævne en yderligere højesteretsdommer op

til 1 år før, den første af de pågældende højesteretsdommere fratræder. Den yderligere stilling

bortfalder ifølge tekstanmærkningens stk. 2 ved første ledighed i en fast stilling som højesterets-

dommer, og resultatet af en sådan udnævnelse af en yderligere højesteretsdommer bliver derfor,

at udnævnelse af nye højesteretsdommere i stedet for de fratrædende fordeles over en længere

periode.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§ 11.

Ad tekstanmærkning nr. 104.

Tekstanmærkning nr. 104 er optaget på ændringsforslagene til FFL03. Beskikkelse som

landsdommer eller dommer i en byret eller Sø- og Handelsretten kræver i reglen, at den pågæl-

dendes egnethed som dommer har været bedømt i landsretten, jf. retsplejelovens § 42, stk. 4.

Denne bedømmelse sker under en midlertidig konstitutionsperiode i landsretten på sædvanligvis

9 måneder. Midlertidig beskikkelse som landsdommer meddeles af justitsministeren efter ind-

stilling fra Dommerudnævnelsesrådet, jf. retsplejelovens § 44 b og § 44 c, jf. § 43 a. Disse stil-

linger kan både besættes med jurister, der er ansat ved domstolene, og jurister, der er rekrutteret

uden for domstolene.

Domstolsstyrelsen yder i dag udstationeringsgodtgørelse eller kørselsgodtgørelse efter aftale

om tjenesterejser (jf. senest Personalestyrelsens cirkulære af 30. juni 2000 om tjenesterejseaftalen)

til dommerfuldmægtige, retsassessorer og byretsdommere, der konstitueres i en af landsretterne,

hvis de i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Tjenesterejseaftalen hjemler derimod ikke adgang

til at yde ansøgere, der ikke i forvejen er ansat ved domstolene, tilsvarende godtgørelse.

Domstolsreformen fra 1998 indebar bl.a., at der fremover skal ske en bredere rekruttering til

dommerstillinger, jf. herved retsplejelovens § 43, sidste pkt. Det fremgår af Domstolsudvalgets

betænkning nr. 1319, at der efter udvalgets opfattelse bør skabes så gode rammer som muligt for

en bredere rekruttering.

Dommerudnævnelsesrådet har på denne baggrund anmodet om, at der for alle i en konstitu-

tionsstilling bør søges tilvejebragt samme økonomiske vilkår, herunder i form af udstatione-

ringsgodtgørelse, således at det ikke er manglende ligestilling på dette område, der begrunder,

at kvalificerede jurister undlader at søge en konstitutionsstilling.

På denne baggrund er det indføjet, at konstituerede landsdommere, der er rekrutteret uden for

domstolene, under konstitutionsperioden kan ydes godtgørelse efter de til en hver tid gældende

regler i aftale om tjenesterejser i form af udstationeringsgodtgørelse eller godtgørelse for daglige

transportudgifter (merudgifter i forbindelse med konstitution) efter de samme regler, som gælder

for konstituerede, der kommer fra domstolene.

Tekstanmærkningen er ændret på FL10, således at den kommer til at omfatte byretskonsti-

tutioner. Derved skabes der ligestilling mellem landsrets- og byretskonstitutioner og mellem in-

terne og eksterne ansøgere til en byretskonstitution.

Ad tekstanmærkning nr. 105.

Tekstanmærkning nr. 105, der svarer til tekstanmærkning nr. 3 på FL98, indførtes på TB63/64

under § 18 nr. 10. Baggrunden for tekstanmærkningen er de merudgifter og merindtægter ved-

rørende politivæsenet, der var en følge af lov nr. 242 af 7. juni 1963 om ophævelse af politikas-

serne, jf. Finansudvalgets skrivelser af 30. september 1963 og 26. februar 1964 (aktstykke nr. 568

og nr. 284).

Ad tekstanmærkning nr. 107.

Tekstanmærkning nr. 107 svarer stort set til tekstanmærkning nr. 6 på FL98, idet det dog på

FL03 blev præciseret, at der ikke kan ydes særlig betaling for arbejde, der kan pålægges udført

i tjenesten. Hovedindholdet i tekstanmærkningen indførtes på § 19 FL31 som tekstanmærkning

nr. 6. ad II. K. 7. Der anførtes i den forbindelse følgende: "Der kan ydes Tjenestemænd, der

Lærere er ved Politiskolen eller anvendes ved Politiskolen eksaminer, særlig Betaling for dette

arbejde."

Ad tekstanmærkning nr. 108.

Tekstanmærkning nr. 108 svarer til tekstanmærkning nr. 7 på FL98 og indførtes på FL83 som

tekstanmærkning nr. 54. ad 2.31.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§ 11.

Ad tekstanmærkning nr. 109.

Tekstanmærkningen svarer til tekstanmærkning nr. 8 på FL98 og blev optaget på FL97. Der

anførtes i den forbindelse følgende: "Med henblik på præcisering af den bevillingsretlige hjemmel

foreslås der indsat en tekstanmærkning, hvorefter Rigspolitichefen kan yde godtgørelse til politi-

tjenestemænd under tjeneste i udlandet for tab og beskadigelse af personlige ejendele som følge

af tilstedeværelsen i krigs- og krigslignende områder."

Ad tekstanmærkning nr. 110.

Tekstanmærkningen indførtes som § 18 nr. 55 ad 2.31 på FL83. Tekstanmærkningens stk. 2

indførtes første gang på FL93, efter akt. 147 af 25. marts 1992 om udsendelse af FN-styrke til

Kroatien/Jugoslavien.

Tekstanmærkningen svarer stort set til tekstanmærkning nr. 59 på FL98 og er ændret på

FL01, hvor tekstanmærkningen blev bragt i overensstemmelse med tekstanmærkning nr. 100 un-

der § 12 Forsvarsministeriet. På FL08 er erstatningsbeløbene forhøjet, således at tekstanmærk-

ningen fortsat er i overensstemmelse med tekstanmærkning nr. 100 under § 12 Forsvarsministe-

riet.

Tekstanmærkningen er ændret på FL09, således at den er i overensstemmelse med tekstan-

mærkning nr. 107 på § 7 Finansministeriet.

Tekstanmærkningen er ændret på finansloven for 2017, således at anvendelsesområdet er

udvidet til også at omfatte død eller invaliditet som følge af en strafbar handling omfattet af

straffelovens kapitel 12 og 13, §§ 237 eller 246.

Tekstanmærkningen er ændret på finansloven for 2018, således at anvendelsesområdet er

udvidet til også at omfatte ansatte i kriminalforsorgen.

Ad tekstanmærkning nr. 112.

Tekstanmærkningen svarer til tekstanmærkning nr. 62 på FL98. Hovedindholdet til tekstan-

mærkningen indførtes på FL62, hvor følgende anførtes: "Der kan ydes tjenestemænd, der virker

som lærere i fangeskolen, særlig betaling for dette arbejde." og "Der kan ydes tjenestemænd, der

er lærere ved fængselsvæsenets centralskole eller anvendes ved centralskolens eksaminer mv.,

særlig betaling for dette arbejde."

På FL03 blev det præciseret, at der ikke kan ydes særlig betaling for arbejde, der kan på-

lægges udført i tjenesten.

Ad tekstanmærkning nr. 113.

Tekstanmærkningen blev indført på FL94, hvor følgende anførtes: "Med henblik på præci-

sering af den bevillingsretlige hjemmel foreslås der indsat en tekstanmærkning, hvorefter krimi-

nalforsorgen kan foretage udlæg for klientel til nødvendige udgifter, som man ikke er forpligtet

til at afholde, men hvor særlige behandlingsmæssige eller pædagogiske grunde taler for behand-

lingens eller foranstaltningens iværksættelse, herunder særligt ikke-akut tandlægebehandling og

anskaffelse af briller."

Tekstanmærkningen er ændret på FFL20 ved indsættelse af et nyt 2. punktum i stk. 1, og

indsættelse af et nyt stk. 2. Med indsættelse af stk. 1, 2. punktum er det præciseret, at det er en

forudsætning for udlæg efter tekstanmærkningens stk. 1, at der ved udlæg for en klient er indgået

en skriftlig aftale om tilbagebetaling af udlagte beløb med den pågældende. Efter stk. 2 kan der,

uden for situationer omfattet af stk. 1, foretages udlæg til dækning af udgifter, der endeligt skal

afholdes af de sociale myndigheder. Udlæg efter stk. 2 forudsætter, at der er indhentet skriftligt

tilsagn om refusion fra den pågældende myndighed.

Ad tekstanmærkning nr. 114.

Tekstanmærkningen svarer til tekstanmærkning nr. 63 på FL98. Indholdet til tekstanmærk-

ningen indførtes på FL86, hvor følgende anførtes: "Udgifter til velfærdsfremmende foranstalt-

ninger for de indsatte kan optages på forslag til tillægsbevillingslov under §18.03.02. Kriminal-

forsorgen i anstalter og frihed sammen med de tilsvarende merindtægter fra overskud af salg til

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§ 11.

de indsatte, herunder merindtægter fra tidligere finansår. Kriminalforsorgen kan yde erstatning

for skade forvoldt af personer, der er idømt betinget straf med vilkår om samfundstjeneste."

Tekstanmærkningen blev på FL05 præciseret således, at kriminalforsorgen kan yde erstatning for

skade forvoldt af personer under udførelse af vilkår om samfundstjeneste.

Ad tekstanmærkning nr. 117.

Tekstanmærkningen er opført på § 11. Justitsministeriet på FL16 og har tidligere været opført

på § 7. Finansministeriet.

Statstidende blev ved nedlæggelsen af It- og Telestyrelsen ultimo 2011 overflyttet til § 7.

Finansministeriet. Statstidende udviste ved overflytningen et akkumuleret overført overskud på

24,1 mio. kr. Det akkumulerede overførte overskud er således opbygget over en længere periode

inden overflytning af Statstidende til § 7. Finansministeriet. Det akkumulerede overførte overskud

var primo 2015 nedbragt til 15,7 mio. kr. Som følge af den kongelige resolution af 28. juni 2015

er Statstidende overflyttet til § 11.11.11. Civilstyrelsen. Ultimo 2015 udviste Statstidende et ak-

kumuleret overført overskud på 14,2 mio. kr. Det akkumulerede overførte overskud er ultimo

2018 nedbragt til 8,4 mio. kr.

Ifølge BV 2.3.1.2 skal der tilstræbes balance mellem indtægter og omkostninger forbundet

med opgaveområdet over en 4-årig periode. Det er dog problematisk at afvikle det akkumulerede

overførte overskud over en kort periode for at opfylde balancekravet, da dette vil kræve uhen-

sigtsmæssigt store prisnedsættelser netop i denne periode eller ikke rationelt begrundede stignin-

ger i driftsomkostningerne til ordningen.

Ad tekstanmærkning nr. 118.

Tekstanmærkningen er første gang optaget på lov om tillægsbevilling for 2019 ved akt. nr.

155 af 19. september 2019.

Justitsministeren besluttede den 2. juli 2019 at nedsætte en uafhængig kontrol- og styregruppe

i den såkaldte teledata-sag. Kontrol- og styregruppen består af en landsdommer (formand), to

forsvarsadvokater, en strafferetsprofessor og en efterforskningsekspert. Justitsministeren udpegede

den 4. juli 2019 formanden for og medlemmerne af den uafhængige kontrol- og styregruppe. Som

formand for gruppen udpegedes en landsdommer fra Østre Landsret. Der er på den baggrund søgt

optaget en tekstanmærkning, som kan danne grundlag for, at der udnævnes yderligere en lands-

dommer i Østre Landsret som følge af, at en landsdommer er beskikket som formand for Den

Uafhængige Kontrol- og Styregruppe vedrørende Teledata-sagen. Stillingen vil bortfalde ved

første ledighed i en fast stilling efter, at formanden for kontrol- og styregruppen er vendt tilbage

til Østre Landsret.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Forslag til finanslov for 2020 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

fm.dk