REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del Bilag 77
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

1. november 2019

Nordatlantkontoret

Anders Futtrup

2019-731-0044

1286273

Udkast til

Forslag

til

Lov om ændring af retsplejelov for Grønland og for-

skellige andre love

(Implementering af politireformen samt ny politiklageordning m.v.)

§1

I retsplejelov for Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 1581 af 13. december

2016, som ændret ved § 1 i lov nr. 149 af 7. februar 2017, § 1 i lov nr. 1718

af 27. december 2018 og § 2 i lov nr. 168 af 27. februar 2019, foretages

følgende ændringer:

§ 47, stk. 3, § 101, stk. 4

5, § 271, stk. 1, § 491, stk. 1

§ 743, stk.

ændres »politimesteren« til: »politidirektøren«.

Kapitel 3

ophæves, og i stedet indsættes:

»Kapitel 3

Anklagemyndigheden og Politiet

Anklagemyndigheden

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

§ 61.

De offentlige anklagere er rigsadvokaten, statsadvokaterne, politi-

direktøren samt de personer, der er antaget til bistand for disse ved den ret-

lige behandling af kriminalsager.

§ 61 a.

De offentlige anklageres opgave er i forbindelse med politiet at

forfølge forbrydelser efter reglerne i denne lov.

Stk. 2.

De offentlige anklagere skal fremme enhver sag med den hurtig-

hed, som sagens beskaffenhed tillader, og derved ikke blot påse, at skyl-

dige drages til ansvar, men også at forfølgning af uskyldige ikke finder

sted.

§ 61 b.

Den, der efter kapitel 2 i forvaltningsloven må anses for inhabil i

forhold til en bestemt sag, må ikke virke som anklager i sagen.

§ 61 c.

Justitsministeren er de offentlige anklagere overordnet og fører

tilsyn med disse.

Stk. 2.

Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om de offentlige an-

klageres udførelse af deres opgaver.

Stk. 3.

Justitsministeren kan give de offentlige anklagere pålæg vedrø-

rende behandlingen af konkrete sager, herunder om at begynde eller fort-

sætte, undlade eller standse forfølgning. Et pålæg i medfør af denne be-

stemmelse om at begynde eller fortsætte, undlade eller standse forfølgning

skal være skriftligt og ledsaget af en begrundelse. Endvidere skal

Inatsisartuts formand og Folketingets formand skriftligt underrettes om på-

lægget. Hvis det er påkrævet af hensyn til fremmede magter, statens sik-

kerhed, sagens opklaring, tredjemands liv eller helbred, efterforskningen af

en anden verserende sag som udgør en særlig grov lovovertrædelse, eller

som udgør en forsætlig overtrædelse af kriminallovens kapitel 7 eller 8, el-

ler beskyttelse af fortrolige oplysninger om politiets efterforskningsmeto-

der, kan underretning udsættes. Pålægget betragtes i relation til aktindsigt i

medfør af § 340 som materiale, politiet har tilvejebragt til brug for sagen.

Stk. 4.

Justitsministeren behandler klager over afgørelser truffet af rigs-

advokaten som 1. instans, jf. dog bestemmelsen i § 490, stk. 4.

§ 61 d.

Rigsadvokaten varetager udførelsen af kriminalsager ved Høje-

steret og virker ved Den Særlige Klageret. Rigsadvokaten kan bemyndige

andre til at virke som anklager ved Højesteret eller ved Den Særlige Kla-

geret.

Stk. 2.

Rigsadvokaten er de øvrige offentlige anklagere overordnet og

fører tilsyn med disse. Rigsadvokaten kan fastsætte bestemmelser og med-

dele pålæg efter regler svarende til § 61 c, stk. 2 og stk. 3, 1. pkt.

Stk. 3.

Rigsadvokaten behandler klager over afgørelser truffet af statsad-

vokaterne som 1. instans. Rigsadvokatens afgørelse i en klagesag kan ikke

påklages til justitsministeren.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

§ 61 e.

Rigsadvokaten kan bestemme, at statsadvokaterne inden for et

nærmere afgrænset sagsområde indtil videre varetager udførelsen af krimi-

nalsager ved kredsretterne, Retten i Grønland og Grønlands Landsret.

Stk. 2.

Statsadvokaterne fører tilsyn med politidirektørens behandling af

kriminalsager og behandler klager over afgørelser truffet af politidirektøren

vedrørende kriminalretlig forfølgning. Statsadvokaternes afgørelser i klage-

sager kan ikke påklages til rigsadvokaten og justitsministeren. Statsadvoka-

terne kan fastsætte bestemmelser og meddele pålæg efter regler svarende til

§ 61 c, stk. 2 og stk. 3, 1. pkt.

§ 61 f.

Fristen for klager efter § 61 c, stk. 4, § 61 d, stk. 3, 1. pkt., og §

61 e, stk. 2, 1. pkt., er 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgø-

relsen. Fremkommer klagen efter udløbet af denne frist, skal den behandles,

såfremt fristoverskridelsen må anses for undskyldelig.

Stk. 2.

Bestemmelserne i § 61 c, stk. 4, § 61 d, stk. 3, og § 61 e, stk. 2,

finder tilsvarende anvendelse på klager over afgørelser om aktindsigt efter

forvaltningsloven og offentlighedsloven. Det samme gælder bestemmelsen

i stk. 1.

§ 61 g.

Justitsministeren fastsætter, hvilke statsadvokater der har kom-

petence vedrørende sager efter denne lov og fordelingen af forretningerne

mellem disse.

Stk. 2.

Rigsadvokaten beskikker de fornødne juridiske medhjælpere for

statsadvokaterne ved udførelsen af kriminalsager ved kredsretterne, Retten

i Grønland og Grønlands Landsret, jf. § 61 e, stk. 1, og § 61 h, stk. 1, 2. pkt.

Stk. 3.

Rigsadvokaten kan pålægge en statsadvokat at overtage behand-

lingen af en eller flere kriminalsager, som henhører under en anden statsad-

vokat.

§ 61 h.

Politidirektøren og de offentlige anklagere, der er ansat hos

denne, samt andre ansatte, der bemyndiges hertil, varetager udførelsen af

kriminalsager ved kredsretterne, Retten i Grønland og Grønlands Landsret,

jf. dog § 61 e, stk. 1, og § 61 g, stk. 2. Statsadvokaten kan i særlige tilfælde

bestemme, at udførelsen af en kriminalsag skal varetages af statsadvokaten.

Stk. 2.

Rigsadvokaten kan bemyndige også andre til at virke som ankla-

ger ved kredsretterne, Retten i Grønland og Grønlands Landsret i en enkelt

sag.

Stk. 3.

Statsadvokaten kan pålægge en politidirektør for en af de danske

politikredse at overtage behandlingen af en eller flere sager, der henhører

under politidirektøren i Grønland.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

§ 61 i.

De personer, der er antaget til bistand for politidirektøren ved den

retlige behandling af kriminalsager for Retten i Grønland og Grønlands

Landsret, skal have bestået juridisk kandidateksamen.

Stk. 2.

Medhjælpere for en statsadvokat og de, der bemyndiges til at virke

som anklager ved Højesteret, Den Særlige Klageret, kredsretterne, Retten i

Grønland eller Grønlands Landsret efter reglerne i § 61 d, stk. 1, 2. pkt. eller

§ 61 h, stk. 2, skal opfylde betingelserne i stk. 1. De pågældende skal end-

videre i reglen opfylde betingelserne for at blive beskikket som advokat med

hensyn til forudgående praktisk virksomhed, jf. § 72.

§ 61 j.

Virksomhed som advokat udelukker ikke fra antagelse som med-

hjælper for en statsadvokat eller fra bemyndigelse til at optræde som ankla-

ger i en enkelt sag.

§ 61 k.

Personer, der virker som anklagere i en enkelt sag, jf. § 61 d, stk.

1, 2. pkt. eller § 61 h, stk. 2, modtager vederlag af det offentlige for den

enkelte sag, medmindre udførelsen af sagen må anses som led i udførelsen

af den pågældendes tjeneste.

Politiet

§ 62.

Justitsministeren er politiets øverste foresatte og udøver sin befø-

jelse gennem rigspolitichefen og politidirektøren. Rigspolitichefen drøfter

politiets virksomhed med politidirektøren (»koncernledelsen«).

Stk. 2.

Politidirektøren beskikker kommunefogeder og ansætter reserve-

betjente, der bistår politiet i udøvelsen af den stedlige politimyndighed.

Rigspolitichefen kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 3.

Justitsministeren kan tildele andre personer politimyndighed.

§ 62 a.

Rigspolitichefen har ansvar for politiets virksomhed i Grønland.

Rigspolitichefen fører tilsyn med politidirektøren.

Stk. 2.

Rigspolitichefens afgørelser i klagesager over afgørelser truffet af

politidirektøren kan ikke påklages til justitsministeren.

Stk. 3.

Rigspolitichefens afgørelser i 1. instans i ansættelses- og persona-

lesager kan ikke påklages til justitsministeren. Det gælder dog ikke afgørel-

ser i disciplinærsager og i andre sager, hvor der er truffet afgørelse om af-

sked, samt i sager om aktindsigt i ansættelses- og personalesager.

Stk. 4.

Justitsministeren kan fastsætte regler om, at politidirektørens af-

gørelser om nærmere angivne spørgsmål ikke kan påklages til rigspolitiche-

fen.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

§ 62 b.

Grønland udgør en politikreds, der ledes af politidirektøren.

Denne skal have bopæl i Grønland.

§ 62 c.

I politikredsen oprettes et kredsråd vedrørende politiets virksom-

hed.

Stk. 2.

Kredsrådet består af politidirektøren, naalakkersuisoq for sociale

anliggender, naalakkersuisoq for justitsområdet og borgmestrene i kommu-

nerne.

Stk. 3.

Politidirektøren, naalakkersuisoq for sociale anliggender og

naalakkersuisoq for justitsområdet udpeger hver en stedfortræder for sig

selv. Der vælges en stedfortræder for borgmesteren af og blandt kommunal-

bestyrelsens medlemmer.

Stk. 4.

Politidirektøren er formand for kredsrådet. Rådet vælger sin næst-

formand.

§ 62 d.

Kredsrådet drøfter spørgsmål af almindelig karakter vedrørende

politiets virksomhed og organisation i politikredsen samt spørgsmål vedrø-

rende kriminalitetsudviklingen og samarbejdet mellem politiet og lokalsam-

fundet, herunder en lokal samarbejdsplan, jf. § 62 e.

Stk. 2.

Politidirektøren afgiver hvert år en skriftlig redegørelse til kreds-

rådet vedrørende politiets virksomhed i politikredsen i det forløbne år, her-

under om det kriminalitetsforebyggende samarbejde mellem politi, krimi-

nalforsorgen og hver kommune, jf. § 62 f.

Stk. 3.

Ethvert medlem af kredsrådet kan forlange, at spørgsmål af fælles

interesse for politiet, Naalakkersuisut og kommunerne drøftes i rådet.

Stk. 4.

Kredsrådet kan afgive udtalelse om spørgsmål vedrørende politi-

kredsens almindelige organisation og tilrettelæggelse af politiets virksom-

hed. Kredsrådet kan henstille til politidirektøren, at politiet for et begrænset

tidsrum særlig skal lægge vægt på løsningen af bestemte opgaver med hen-

syn til opretholdelsen af sikkerhed, fred og orden.

Stk. 5.

Kredsrådet skal virke for, at der gives befolkningen oplysning om

politiets virksomhed.

Stk. 6.

Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om kredsrådets

virksomhed og om omfanget af politidirektørens oplysningspligt over for

rådet.

§ 62 e.

Politidirektøren udarbejder hvert år en plan for samarbejdet mel-

lem politiet og kommunerne, andre offentlige myndigheder, interesseorga-

nisationer, foreninger m.v. Samarbejdsplanen offentliggøres af politidirek-

tøren efter forudgående drøftelse i kredsrådet.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

§ 62 f.

Politidirektøren skal virke for at etablere et kriminalitetsforebyg-

gende samarbejde mellem politiet, kriminalforsorgen og hver af kommu-

nerne, herunder med inddragelse af skoler og sociale myndigheder.

Stk. 2.

Politidirektøren skal virke for at etablere et samarbejde mellem

politiet, de sociale myndigheder og social- og behandlingspsykiatrien som

led i indsatsen over for socialt udsatte personer.

§ 62 g.

Politiet kan videregive oplysninger om enkeltpersoners rent pri-

vate forhold til andre myndigheder, hvis videregivelsen må anses for nød-

vendig af hensyn til

1) det kriminalitetsforebyggende samarbejde (SSSPK-samarbejdet),

2) politiets samarbejde med de sociale myndigheder og social- og be-

handlingspsykiatrien som led i indsatsen over for socialt udsatte personer

(PSP-samarbejdet) eller

3) samarbejdet mellem kriminalforsorgen, de sociale myndigheder og

politiet som led i indsatsen over for

a) dømte, der løslades fra institutioner under kriminalforsorgen,

b) dømte under 18 år, der løslades fra institutioner m.v. uden for krimi-

nalforsorgen, hvor de er anbragt i henhold til kriminallovens § 234, stk. 2,

c) personer, der løslades fra tilbageholdelse eller anden frihedsberøvende

foranstaltning efter kriminallovens §§ 359-361, hvis de skønnes at være ra-

dikaliserede eller i risiko for at blive det.

Stk. 2.

I samme omfang som nævnt i stk. 1 kan en myndighed videregive

oplysninger om enkeltpersoner til politiet og andre myndigheder, der indgår

i de former for samarbejde, som er nævnt i stk. 1. Oplysningerne må i for-

bindelse med de nævnte former for samarbejde ikke videregives med hen-

blik på efterforskning af kriminalsager.

Stk. 3.

Inddrages selvejende institutioner, der løser opgaver for det of-

fentlige inden for social-, undervisnings- og beskæftigelsesområdet eller so-

cial- og behandlingspsykiatrien, i de former for samarbejde, som er nævnt i

stk. 1, kan der i samme omfang som nævnt i stk. 1 og 2 udveksles oplysnin-

ger mellem myndighederne og institutionerne.

Stk. 4.

De myndigheder og institutioner, der indgår i de former for sam-

arbejde, som er nævnt i stk. 1, er ikke forpligtet til at videregive oplysninger

efter stk. 1-3.

§ 62 h.

Politiet kan videregive fortrolige oplysninger vedrørende perso-

ner, der er fyldt 18 år, til forældre eller andre, herunder familiemedlemmer,

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

der har lignende tætte relationer til den pågældende person, hvis videregi-

velsen må anses for nødvendig som led i en kriminalitetsforebyggende ind-

sats over for personen.

Kapitel 3 a

Den Uafhængige Politiklagemyndighed

§ 63.

Politiklagemyndigheden, jf. kapitel 11 a i den danske retsplejelov,

behandler klager over politiet, jf. kapitel 42 a, og efterforsker kriminalsager

mod politipersonale, jf. kapitel 42 b.

Stk. 2.

Politiklagemyndigheden udøver sine funktioner i fuld uafhængig-

hed.

§ 64.

Med henblik på at sikre et tilstrækkeligt kendskab til de grønland-

ske forhold i Politiklagemyndighedens sagsbehandling, oprettes Rådet for

Politiklagesager i Grønland, der i sager omfattet af kapitel 42 a og 42 b af-

giver en vejledende udtalelse til brug for sagens oplysning.

Stk. 2.

Rådet for Politiklagesager i Grønland består af en advokat som

formand og to lægmænd, der udpeges af justitsministeren for et tidsrum af

4 år.

Stk. 3.

Advokaten udpeges efter indstilling fra Advokatrådet, der indstil-

ler fire personer, heraf så vidt muligt to kvinder og to mænd.

Stk. 4.

Lægmændene udpeges efter indstilling fra Naalakkersuisut, der

indstiller seks personer, heraf tre kvinder og tre mænd.

Stk. 5.

Lægmændene kan ikke samtidig med hvervet som medlem af Rå-

det for Politiklagesager i Grønland være medlem af en kommunalbestyrelse,

Inatsisartut eller Folketinget. Udelukkede fra at være lægmænd er endvidere

ministre, medlemmer af Naalakkersuisut, advokater og advokatfuldmægtige

samt selvstyrets, centraladministrationens, domstolenes, rigsombudets, po-

litiets og kriminalforsorgens tjenestemænd og øvrige personale.

Stk. 6.

Advokaten og lægmændene skal have bopæl i Grønland.

Stk. 7.

Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om Rådet for Poli-

tiklagesager i Grønlands virksomhed.

§ 65.

Politiklagemyndigheden afgiver en årlig beretning om sin virksom-

hed til Inatsisartut, Folketinget og justitsministeren. Beretningen offentlig-

gøres.«

§ 139, stk. 2,

§ 597, stk. 5,

ændres »Politimesteren« til: »Politidirek-

tøren«.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

§ 313, stk. 3,

ophæves.

§ 314, stk. 2,

affattes således:

»Stk.

En afgørelse om påtaleopgivelse kan påklages til den overord-

nede anklagemyndighed efter reglerne i § 61 c, stk. 4, § 61 d, stk. 3, og § 61

e, stk. 2. Sigtede kan efter samme regler klage over en afgørelse om tiltale-

frafald«.

§ 315, stk. 1,

ændres »rigsadvokaten eller justitsministeren« til: »den

overordnede anklagemyndighed«.

§ 315, stk. 2,

affattes således:

»Stk.

Justitsministeren eller den, som justitsministeren bemyndiger

dertil, fastsætter nærmere regler om kompetencen vedrørende påtaleopgi-

velse, tiltalefrafald og tiltalerejsning.«

§ 337, stk. 3,

ændres »§ 65« til: »§ 61 c, stk. 4, § 61 d, stk. 3, og § 61 e,

stk. 2«.

§ 490, stk. 1,

ændres »Politimesteren« til: »Statsadvokaten«.

10.

§ 490, stk. 1,

indsættes som

6. pkt.:

»Krav om erstatning fremsættes over for politidirektøren eller den stats-

advokat, der har haft ansvaret for efterforskningen i den sag, som har givet

anledning til kravet.«

11.

§ 490, stk. 3,

ændres »politimesteren« til: »statsadvokaten«.

12.

§ 490, stk. 4,

affattes således:

»Stk.

Afgørelser vedrørende krav om erstatning truffet af rigsadvoka-

ten som 1. instans kan ikke påklages til justitsministeren.«

13.

§ 490, stk. 6,

affattes således:

»Stk.

Bestemmelserne i stk. 3 og 5 finder tilsvarende anvendelse på

afgørelse om aktindsigt. Justitsministeren behandler klager over afgørelser

om aktindsigt truffet af rigsadvokaten som 1. instans.«

14.

§ 491, stk. 1,

udgår »i en klagesag«.

15.

§§ 492

493

ophæves, og i stedet indsættes:

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

»§

491 a.

Erstatningskravet falder i arv efter de almindelige regler

herom, dog således at krav på godtgørelse for en ikkeøkonomisk skade fal-

der i arv, når det er fremsat i overensstemmelse med reglerne i § 490.

§ 491 b.

Erstatningskrav, der på grundlag af almindelige erstatningsreg-

ler rejses af sigtede, domfældte eller andre i anledning af kriminalretlig for-

følgning, behandles efter anmodning efter reglerne i dette kapitel.

Kapitel 42 a

Behandling af klager over politipersonalet

§ 492.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed undersøger og træffer af-

gørelse vedrørende klager over politipersonalets adfærd i tjenesten (ad-

færdsklager).

Stk. 2.

Rigspolitichefen yder efter anmodning fra Politiklagemyndighe-

den bistand til undersøgelsen.

Stk. 3.

Politiet kan på egen hånd foretage uopsættelige undersøgelses-

skridt. Politiet skal, snarest muligt efter at sådanne undersøgelsesskridt er

foretaget, underrette Politiklagemyndigheden herom.

Stk. 4.

Med henblik på at sikre et tilstrækkeligt kendskab til de grønland-

ske forhold i Politiklagemyndighedens sagsbehandling, afgiver Rådet for

Politiklagesager i Grønland en vejledende udtalelse til brug for sagens op-

lysning, jf. § 64.

§ 492 a.

Klage indgives til Politiklagemyndigheden. Indgives klagen til

politiet eller anklagemyndigheden, skal den straks videresendes til Politikla-

gemyndigheden, medmindre klagen er egnet til notitssagsbehandling efter §

492 k. I så fald sender politiet en kopi af klagen til Politiklagemyndigheden.

Stk. 2.

Klage over myndighedsmisbrug fra politiets side under behand-

lingen af en kriminalsag kan endvidere fremsættes mundtligt til retsbogen

under kriminalsagens behandling.

Stk. 3.

Klage skal indgives senest 6 måneder efter, at det forhold, som

klagen angår, har fundet sted. Politiklagemyndigheden kan i særlige tilfælde

se bort fra fristen.

§ 492 b.

Politiklagemyndigheden kan af egen drift iværksætte en under-

søgelse efter reglerne i dette kapitel.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

§ 492 c.

Politiklagemyndigheden undersøger sagen og sørger for, at alt

relevant materiale tilvejebringes. Politiet stiller det materiale og de oplys-

ninger til rådighed, som Politiklagemyndigheden anmoder om. Politiklage-

myndigheden kan indhente oplysninger fra klageren, indklagede og andre.

§ 492 d.

Politiklagemyndigheden kan afvise en adfærdsklage, hvis det

findes åbenbart, at der ikke er grundlag for at indlede eller fortsætte en un-

dersøgelse. Det skal fremgå af afgørelsen, at den er truffet på dette grundlag.

§ 492 e.

Indklagede skal have udleveret en kopi af klagen eller en frem-

stilling af sagens omstændigheder og have adgang til at udtale sig herom.

§ 492 f.

Indklagede har ret til at møde med en bisidder og en tolk. Poli-

tiklagemyndigheden kan bestemme, at udgifterne til bisidder og tolk betales

af statskassen.

§ 492 g.

Indklagede har ikke pligt til at afgive forklaring til Politiklage-

myndigheden, hvis forklaringen må antages at ville udsætte den pågældende

for kriminalretligt ansvar eller disciplinæransvar.

Stk. 2.

Politiklagemyndigheden vejleder indklagede om indholdet af stk.

1 og § 492 e, § 492 f og § 492 l, stk. 1, nr. 2. Vejledningen skal gives snarest

muligt, og senest inden indklagede afgiver forklaring første gang. Det skal

af sagens materiale fremgå, at indklagede har modtaget behørig vejledning.

§ 492 h.

Politiklagemyndigheden kan bestemme, at forklaring skal afgi-

ves i retten.

Stk. 2.

Retsmøder kan afholdes ved kredsretten i enhver retskreds, hvor

oplysning i sagen må antages at kunne tilvejebringes.

§ 492 i.

Politiklagemyndigheden giver møde i retsmøder, hvor der skal

afgives forklaring efter § 492 h, stk. 1.

Stk. 2.

Indklagede og klager skal så vidt muligt underrettes om retsmøder

i sagen og have lejlighed til at være til stede.

Stk. 3.

Indklagede har ikke pligt til at afgive forklaring, såfremt forkla-

ringen antages at ville udsætte den pågældende for kriminalretligt ansvar

eller disciplinæransvar. Retten vejleder indklagede herom.

Stk. 4.

Sagen behandles i kriminalretsplejens former uden medvirken af

domsmænd.

§ 492 j.

Afgives forklaring i retten, jf. § 492 h, beskikker retten en bi-

sidder for klageren og indklagede.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Stk. 2.

I andre tilfælde kan retten, når særlige grunde taler derfor, efter

begæring fra klageren eller indklagede beskikke en bisidder for den pågæl-

dende. Politiklagemyndigheden vejleder om adgangen til at begære en bi-

sidder beskikket, og Politiklagemyndigheden sørger for, at en anmodning

herom indbringes for retten. § 492 h, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Vejledningen skal gives snarest muligt, og senest inden den pågældende af-

giver forklaring første gang. Det skal af sagens materiale fremgå, at den på-

gældende har modtaget behørig vejledning.

Stk. 3.

Bisidderbeskikkelse efter stk. 1 og 2 sker uden udgifter for klage-

ren og indklagede.

Stk. 4.

Den beskikkede bisidder skal løbende have tilsendt kopi af det

materiale, som Politiklagemyndigheden tilvejebringer som led i undersøgel-

sen. Bisidderen må ikke uden tilladelse fra Politiklagemyndigheden overle-

vere det modtagne materiale til sin klient eller andre.

Stk. 5.

Den beskikkede bisidder har adgang til at overvære forklaringer,

der afgives af klienten hos Politiklagemyndigheden, og har ret til at stille

yderligere spørgsmål til sin klient. Bisidderen underrettes om tidspunktet for

afgivelse af forklaring, der så vidt muligt skal aftales med bisidderen.

Stk. 6.

Den beskikkede bisidder har adgang til at overvære forklaringer,

der afgives i retten, og har ret til at stille yderligere spørgsmål. Bisidderen

underrettes om tidspunktet for afholdelse af retsmøde, der så vidt muligt skal

aftales med bisidderen.

§ 492 k.

En adfærdsklagesag kan sluttes ved en samtale mellem en over-

ordnet polititjenestemand og klageren (notitssagsbehandling). Notitssagsbe-

handling kan kun gennemføres, hvis klageren er indforstået hermed. Samta-

len skal gennemføres hurtigst muligt efter klagens modtagelse.

Stk. 2.

Indgives en adfærdsklage til politiet, kan politiet tilbyde klageren

en notitssagsbehandling. I en sag, der er under behandling i Politiklagemyn-

digheden, kan denne myndighed bestemme, at sagen skal sendes til politiet

med henblik på notitssagsbehandling, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.

Stk. 3.

Indhentes der som led i notitssagsbehandling en udtalelse fra ind-

klagede, kan der ikke efterfølgende pålægges den pågældende disciplinær-

ansvar for det eller de forhold, som indgår i notitssagsbehandlingen.

Stk. 4.

Den overordnede polititjenestemand, der gennemfører samtalen

efter stk. 1, skal udarbejde en notits om det passerede. Det skal fremgå af

notitsen, at klageren er vejledt om betydningen af notitssagsbehandling, og

at sagen kan forlanges afgjort af Politiklagemyndigheden. Det skal af notit-

sen endvidere fremgå, om klageren ønsker klagen afgjort af Politiklagemyn-

digheden.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Stk. 5.

Politiet sender kopi af notitsen til Politiklagemyndigheden, den

regionale statsadvokat og rigspolitichefen.

§ 492 l.

Behandlingen af en adfærdsklagesag sluttes, hvis

der er grundlag for at rejse sigtelse mod indklagede,

indklagede er mistænkt for et kriminelt forhold og forlanger sagen be-

handlet som kriminalsag eller

det bestemmes, at sagen skal undersøges efter reglerne i lov om un-

dersøgelseskommissioner.

Stk. 2.

I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 1 og 2, behandles kriminal-

sagen efter reglerne i kapitel 42 b. Behandlingen af adfærdsklagesagen gen-

optages, hvis tiltale ikke rejses eller gennemføres til fældende dom.

§ 492 m.

Politiklagemyndigheden træffer afgørelse i klagesagen. Afgø-

relsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 492 n.

Politiklagemyndighedens afgørelse i klagesagen skal træffes,

inden rimelig tid efter at myndigheden har modtaget klagen.

Stk. 2.

Er afgørelsen ikke truffet inden 6 måneder efter modtagelse af

klagen, skal Politiklagemyndigheden skriftligt underrette klageren og ind-

klagede om, hvorpå sagen beror, og hvornår der kan forventes en afgørelse.

Der skal gives underretning på ny, hvis der 6 måneder efter den seneste un-

derretning fortsat ikke er truffet afgørelse.

§ 492 o.

Politiklagemyndigheden underretter politidirektøren og rigspo-

litichefen, når der indledes en adfærdsklagesag. Politiklagemyndigheden

underretter endvidere politidirektøren, statsadvokaten og rigspolitichefen

om afgørelsen i adfærdsklagesager.

Stk. 2.

Disciplinærundersøgelse i anledning af en klage indledes ikke, før

behandlingen af adfærdsklagesagen er afsluttet.

§ 492 p.

Justitsministeren kan bestemme, at en undersøgelse ikke skal

foretages efter reglerne i dette kapitel, hvis hensynet til statens sikkerhed

eller forholdet til fremmede magter kræver det.

§ 492 q.

Politiklagemyndigheden kan behandle og afgøre en klage over

en disposition, som politipersonale har truffet, hvis der er en nær sammen-

hæng mellem dispositionsklagen og en adfærdsklage, som Politiklagemyn-

digheden behandler.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

§ 492 r.

Reglerne i dette kapitel finder tilsvarende anvendelse i forhold

til adfærd udvist af forsvarspersonale i tjenesten, når personalet yder bistand

til politiet efter §§ 24 a-24 d i lov om politiets virksomhed. De underretnin-

ger, som omtales i § 492 o, stk. 1, sker i forhold til forsvarspersonale til

politidirektøren, rigspolitichefen og Forsvarsministeriets Personalestyrelse.

Stk. 2.

Den militære anklagemyndighed bistår Politiklagemyndigheden i

sager omfattet af stk. 1.

Kapitel 42 b

Kriminalsager mod politipersonale

§ 493.

Anmeldelser om kriminelle forhold begået af politipersonale i

tjenesten indgives til Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Indgives an-

meldelsen til politiet eller anklagemyndigheden, videresendes den straks til

Politiklagemyndigheden.

§ 493 a.

Politiklagemyndigheden iværksætter efter anmeldelse eller af

egen drift efterforskning, når der er rimelig formodning om, at politiperso-

nale i tjenesten har begået et kriminelt forhold, som forfølges af det offent-

lige.

Stk. 2.

Politiklagemyndigheden iværksætter endvidere efterforskning,

når en person er afgået ved døden eller er kommet alvorligt til skade som

følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets vare-

tægt.

Stk. 3.

Bestemmelserne i § 492 o finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Med henblik på at sikre et tilstrækkeligt kendskab til de grønland-

ske forhold i Politiklagemyndighedens sagsbehandling, afgiver Rådet for

Politiklagesager i Grønland en vejledende udtalelse til brug for sagens op-

lysning, jf. § 64.

§ 493 b.

Sager om overtrædelse af færdselslovens hastighedsbestem-

melser, der er begået af politipersonale, efterforskes ikke af Politiklagemyn-

digheden, hvis

den pågældende erkender sig skyldig,

hastighedsovertrædelsen ikke skønnes at ville medføre anden sanktion

end bøde eller betinget frakendelse af førerretten og

hastighedsovertrædelsen ikke involverer tredjemand.

Stk. 2.

Politiklagemyndigheden efterforsker ikke sager, hvor politidirek-

tøren har vurderet, at der i forbindelse med politipersonales overtrædelse af

færdselslovens hastighedsbestemmelser er tale om udrykningskørsel i et kø-

retøj mærket med politiets kendetegn eller med synlige udrykningssignaler.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Stk. 3.

Politidirektøren underretter Politiklagemyndigheden og rigspoli-

tichefen om udenretligt vedtagne bøder og betingede frakendelser af fører-

retten i sager omfattet af stk. 1.

§ 493 c.

Ved behandlingen af de sager, der er nævnt i §§ 493 og 493 a,

udøver Politiklagemyndigheden under efterforskningen de beføjelser, der

ellers tilkommer politiet, jf. dog § 493 d, stk. 3.

Stk. 2.

Rigspolitichefen yder efter anmodning fra Politiklagemyndighe-

den bistand under efterforskningen.

Stk. 3.

Politiet kan på egen hånd foretage uopsættelige efterforsknings-

skridt. Politiet skal, snarest muligt efter at sådanne efterforskningsskridt er

foretaget, underrette Politiklagemyndigheden herom.

§ 493 d.

Offentlig påtale i de sager, der er nævnt i §§ 493 og 493 a,

tilkommer statsadvokaten, medmindre påtale efter denne lov eller regler

fastsat i medfør af loven tilkommer rigsadvokaten eller justitsministeren.

Adgangen til at opgive påtale tilkommer påtalemyndigheden.

Stk. 2.

Politiklagemyndigheden udøver ved behandlingen af de sager, der

er nævnt i §§ 493 og 493 a, de beføjelser, der ellers tilkommer politiet efter

§ 337, stk. 2. Politiklagemyndighedens afgørelser efter 1. pkt. kan påklages

til statsadvokaten.

Stk. 3.

Statsadvokaten udøver ved behandlingen af de sager, der er nævnt

i §§ 493 og 493 a, de beføjelser, der ellers tilkommer politiet efter § 338,

stk. 3.

Stk. 4.

Statsadvokaten varetager udførelsen af de sager, der er nævnt i §§

493 og 493 a, ved kredsretterne, Retten i Grønland og Grønlands Landsret.

§ 493 e.

Når efterforskningen er afsluttet, sender Politiklagemyndighe-

den sagen til statsadvokaten med henblik på afgørelse af tiltalespørgsmålet.

Stk. 2.

Politiklagemyndigheden udarbejder en redegørelse til statsadvo-

katen om efterforskningen. Redegørelsen skal indeholde en gennemgang af

efterforskningen og oplysning om de faktiske omstændigheder af betydning

for sagens afgørelse. Redegørelsen kan indeholde en vurdering af vægten af

de fremkomne beviser.

Stk. 3.

Statsadvokaten kan anmode Politiklagemyndigheden om at fore-

tage yderligere efterforskning.

Stk. 4.

Politiklagemyndigheden kan påklage statsadvokatens afgørelser

efter § 493 d, stk. 1 og 3, til rigsadvokaten. Rigsadvokatens afgørelse i en

klagesag kan ikke påklages til justitsministeren. Fristen for at klage er 4

uger, efter at Politiklagemyndigheden har fået meddelelse om afgørelsen.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Fremkommer klagen efter udløbet af denne frist, skal den behandles, så-

fremt fristoverskridelsen må anses for undskyldelig.

§ 493 f.

Er der ikke inden 1 år fra modtagelsen af en anmeldelse om et

kriminelt forhold, der er omfattet af dette kapitel, truffet afgørelse om afvis-

ning af anmeldelsen, indstilling af efterforskningen, påtaleopgivelse, tiltale-

frafald eller tiltalerejsning, skal der gives skriftlig underretning til anmelder

og de personer, der skal underrettes om statsadvokatens afgørelse efter §

493 d, stk. 1 og 3, eller Politiklagemyndighedens afgørelse efter § 493 d,

stk. 2.

Stk. 2.

Underretning efter stk. 1 skal ligeledes gives, hvis der ikke, inden

1 år efter at Politiklagemyndigheden har indledt efterforskning i sager om-

fattet af § 493 a, stk. 2, er truffet afgørelse om indstilling af efterforskningen,

påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller tiltalerejsning.

Stk. 3.

Der skal gives underretning på ny, hvis der 6 måneder efter den

seneste underretning fortsat ikke er truffet afgørelse.

§ 493 g.

Retten beskikker en forsvarer, hvis det følger af bestemmel-

serne i kapitel 32 eller særlige grunde taler derfor.

§ 493 h.

Retten beskikker en bisidder for den forurettede, hvis det følger

af bestemmelserne i kapitel 33, eller efter anmodning fra den pågældende,

hvis særlige grunde taler derfor.

Stk. 2.

Er forurettede afgået ved døden, beskikker retten efter anmodning

fra forurettedes nære pårørende en bisidder for de pårørende, når forholdene

taler derfor.

Stk. 3.

Bisidderen har adgang til det materiale, som Politiklagemyndig-

heden har tilvejebragt i sagen, uanset om der er rejst tiltale i sagen.

Stk. 4.

Bisidderen har ret til at overvære afhøringer af den forurettede

såvel hos Politiklagemyndigheden som retten og har ret til at stille yderli-

gere spørgsmål til den forurettede. Bisidderen underrettes om tidspunktet

for afhøringer og retsmøder.

Stk. 5.

Bisidderen må ikke uden Politiklagemyndighedens samtykke

overlevere det modtagne materiale til den forurettede eller andre, og bisid-

deren må ikke uden Politiklagemyndighedens samtykke gøre den foruret-

tede eller andre bekendt med indholdet af materialet.

Stk. 6.

Hvis hensynet til fremmede magter, til statens sikkerhed eller til

sagens opklaring eller tredjemand undtagelsesvis gør det nødvendigt, kan

reglerne i stk. 3 og stk. 4 fraviges, eller Politiklagemyndigheden kan give

bisidderen pålæg om ikke at videregive de oplysninger, som er modtaget fra

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Politiklagemyndigheden. Pålægget kan udstrækkes, indtil tiltalte har afgivet

forklaring under hovedforhandlingen.

Stk. 7.

Bestemmelserne i kapitel 33 finder i øvrigt tilsvarende anven-

delse.

§ 493 i.

Statsadvokaten kan bestemme, at en kriminalsag, der omfatter

flere forhold eller flere sigtede, i sin helhed skal efterforskes af Politiklage-

myndigheden efter bestemmelserne i dette kapitel, hvis en sådan behandling

er påkrævet med hensyn til et af forholdene eller en af de sigtede og en sam-

let efterforskning skønnes hensigtsmæssig.

Stk. 2.

Politiklagemyndigheden kan behandle en klage over en disposi-

tion, som politipersonale har truffet, hvis der er en nær sammenhæng mel-

lem dispositionsklagen og en igangværende efterforskning i Politiklage-

myndigheden.

Stk. 3.

Statsadvokaten træffer afgørelse i dispositionsklager omfattet af

stk. 2.

§ 493 j.

Bestemmelserne i denne lov om behandlingen af kriminalsager

finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.

§ 493 k.

Justitsministeren kan bestemme, at en sag ikke skal behandles

efter reglerne i dette kapitel, hvis hensynet til statens sikkerhed eller forhol-

det til fremmede magter kræver det.

§ 493 l.

Erstatningskrav, der rejses af en person, der er kommet alvorligt

til skade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i

politiets varetægt, eller rejses af nære pårørende til en person, der er afgået

ved døden som følge af politiets indgriben, eller mens afdøde var i politiets

varetægt, behandles på begæring efter fremgangsmåden i kapitel 42. Erstat-

ningskrav skal dog fremsættes inden 2 måneder efter endelig afgørelse i en

sag omfattet af § 493 a, stk. 2, eller i en kriminalsag mod politipersonale i

anledning af skade eller dødsfald som nævnt i 1. pkt.

§ 493 m.

Reglerne i dette kapitel finder tilsvarende anvendelse i forhold

til kriminelle forhold begået af forsvarspersonale i tjenesten, når personalet

yder bistand til politiet efter §§ 24 a-24 d i lov om politiets virksomhed. De

underretninger, som omtales i § 492 o, stk. 1, jf. § 492 a, stk. 3, sker i forhold

til forsvarspersonale til politidirektøren, rigspolitichefen og Forsvarsmini-

steriets Personalestyrelse.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Stk. 2.

Den militære anklagemyndighed bistår Politiklagemyndigheden

og statsadvokaten i sager omfattet af stk. 1. Efter indstilling fra Politiklage-

myndigheden kan videre forfølgning af sager omfattet af stk. 1 overlades til

den militære anklagemyndighed til behandling i den militære retsplejes for-

mer, hvis viden om militærfaglige forhold eller militærspecifikke regler er

af særlig betydning for sagen, og hvis statsadvokaten og den militære ankla-

gemyndighed er enige herom.«

16.

§ 540, stk. 3,

ændres »§ 596, stk. 2« til: »§ 536, stk. 2«.

17.

§ 735, stk. 1,

§ 745, stk. 1,

ændres »Politimesteren i Grønland« til:

»Grønlands Politi«.

§2

I kriminallov for Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 1045 af 7. september

2017, som ændret ved lov nr. 168 af 27. februar 2019, foretages følgende

ændringer:

§ 21, stk. 6,

ændres »rigsadvokaten« til: »den overordnede anklagemyn-

dighed«.

§ 177, stk. 1

§ 195, stk. 2,

ændres »politimesteren« til: »politidirek-

tøren«.

§3

I færdselslov for Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 26. oktober

2009, foretages følgende ændring:

§ 49, stk. 1,

ændres »Politimesteren i Grønland« til: »politiet«.

§4

I lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning, som sat i kraft for Grønland

ved anordning nr. 250 af 20. marts 2017, foretages følgende ændringer:

§ 2, stk. 3,

ændres »Politimesteren« til: »Politidirektøren«.

§ 15, stk. 2,

ændres »politimesteren« til: »politidirektøren«.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

§ 15, stk. 3,

ændres »Rigsadvokaten« til: »Statsadvokaten«, og »Rigs-

advokatens« ændres til: »Statsadvokatens«.

§5

I våbenlov for Grønland, lov nr. 1008 af 19. december 1992, foretages føl-

gende ændringer:

§ 1, stk. 1, § 10, stk. 2,

§ 11,

ændres »politimesteren i Grønland« til:

»politiet«.

§ 1, stk. 3,

§ 6,

ændres »Politimesteren i Grønland« til: »Politiet«.

§6

I forvaltningsloven, som sat i kraft for Grønland ved anordning nr. 1188 af

27. december 1994, foretages følgende ændringer:

§ 28 a

ophæves.

§7

I lov nr. 1718 af 27. december 2018 om ændring af retsplejelov for Grønland

og kriminallov for Grønland (Anbringelse af forvaringsdømte m.v.) foreta-

ges følgende ændring:

§ 4

indsættes efter stk. 2, som nyt stykke:

»Stk. 3.

Justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan be-

stemme, at personer, der i medfør af den hidtidige regel i § 161, stk. 3, 1.

pkt., i kriminallov for Grønland er overført til anstalt i Grønland, skal over-

føres til en forvaringsafdeling under Kriminalforsorgen i Grønland, hvis den

forvaringsdømte viser sig uegnet til ophold i åben afdeling, eller hvis denne

anbringelse viser sig ikke at give tilstrækkelig sikkerhed.«

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.

§ 4, stk. 4,

der bliver stk. 5, affattes således:

»Stk. 5.

Justitsministeren fastsætter regler om overførsel efter stk. 1-3.«

§8

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Stk. 1.

Loven træder i kraft den

[…].

Stk. 2.

Lov nr. 905 af 16. december 1998 om klager og kriminalsager

vedrørende politipersonale i Grønland ophæves.

§9

Stk. 1.

Bestemmelserne i lovens § 1, nr. 2, 5, 9-12, § 2, nr. 1 og § 4, nr.

3, om behandling af klager over afgørelser truffet af anklagemyndigheden

har virkning for afgørelser, der er truffet efter lovens ikrafttræden.

Stk. 2.

Verserende sager om erstatning i medfør af kapitel 42 på tids-

punktet for lovens ikrafttræden færdigbehandles efter reglerne i denne lov.

Verserende sager kan dog efter drøftelse mellem politidirektøren og stats-

advokaten færdigbehandles og afgøres af politidirektøren efter de hidtil

gældende regler.

Stk. 3.

Verserende sager om klager og kriminalsager vedrørende politi-

personale på tidspunktet for lovens ikrafttræden færdigbehandles efter reg-

lerne i denne lov. Verserende sager kan dog efter drøftelse mellem politidi-

rektøren og Politiklagemyndigheden færdigbehandles og afgøres af politi-

direktøren efter de hidtil gældende regler.

Stk. 4.

Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på verserende

undersøgelser og efterforskning, der af egen drift eller efter den hidtil gæl-

dende § 17, stk. 2, i lov om klager og kriminalsager vedrørende politiperso-

nale i Grønland, er iværksat inden tidspunktet for lovens ikrafttræden

Stk. 5.

Klager over afgørelse truffet i medfør af den hidtil gældende lov

om klager og kriminalsager vedrørende politipersonale i Grønland behand-

les efter de hidtil gældende regler.

Stk. 6.

De hidtidige medlemmer af Politiklagenævnet i Grønland kan fær-

diggøre sager, der efter stk. 3-5 behandles efter de hidtil gældende regler.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning ........................................................................................ 22

Politireform ...................................................................................... 23

2.1.

Indledning ................................................................................... 23

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

2.2.

Gældende ret ............................................................................... 24

2.2.1. Ledelse og styring af politiet .................................................. 24

2.2.2. Politikredsstrukturen .............................................................. 27

2.2.2.1.

2.2.2.2.

Politimesterembedet ..................................................... 28

Større regioner ............................................................. 29

2.2.3. Politiets kontakt med lokalsamfundet .................................... 29

2.3.

Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ......... 30

2.3.1. Indledning ............................................................................... 30

2.3.2. Ledelse og styring .................................................................. 30

2.3.2.1.

2.3.2.2.

2.3.2.3.

2.3.2.4.

Krav til uddannelse og forudgående beskæftigelse ..... 32

Politidirektørens beføjelser m.v. .................................. 32

Rigspolitichefens beføjelser m.v. ................................. 34

Klageadgang ................................................................ 36

2.3.3. Ny kredsstruktur ..................................................................... 36

2.3.3.1.

2.3.3.2.

Politikredsen ................................................................ 37

Den øverste ledelse ...................................................... 37

2.3.4. Politiets kontakt med lokalsamfundet .................................... 37

2.3.4.1.

2.3.4.2.

2.3.4.3.

SSSPK-samarbejdet m.v. ............................................. 38

Kredsråd ....................................................................... 39

Lokal samarbejdsplan .................................................. 40

2.3.5. Ny teknologi m.v. ................................................................... 41

Reform af anklagemyndigheden .................................................... 42

3.1.

3.2.

Indledning ................................................................................... 42

Gældende ret ............................................................................... 43

3.2.1. Anklagemyndighedens organisering ...................................... 43

3.2.2. Påtalekompetencer.................................................................. 46

3.2.2.1.

3.2.2.2.

3.2.2.3.

Forelæggelse ................................................................ 46

Påtaleundladelse m.v.................................................... 47

Ankesager .................................................................... 48

3.2.3. Erstatningssager...................................................................... 48

3.3.

Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ......... 50

3.3.1. Anklagemyndighedens organisering ...................................... 50

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

3.3.2. Klageadgang ........................................................................... 51

3.3.3. Påtalekompetencer.................................................................. 53

3.3.4. Erstatningssager...................................................................... 53

Ny politiklageordning ..................................................................... 54

4.1.

4.2.

Indledning ................................................................................... 54

Baggrund for lovforslaget om en ny politiklageordning ............. 56

4.2.1. Gældende ret........................................................................... 56

4.2.1.1.

4.2.1.2.

4.2.1.3.

Det gældende regelgrundlag ........................................ 56

Behandling af klager over politipersonalet .................. 56

Kriminalsager vedrørende politipersonale i Grønland . 57

4.2.2. Grundlaget for lovforslaget .................................................... 57

4.2.2.1.

4.2.2.2.

4.3.

Den gældende politiklageordning i Danmark .............. 57

Arbejdsgruppen overvejelser ....................................... 59

Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ......... 60

4.3.1. Lovforslagets hovedelementer ............................................... 60

4.3.1.1. Generelle

spørgsmål

vedrørende

Politiklagemyndighedens .............................................................. 60

4.3.1.1.1. Hvem kan der klages over? ........................................ 60

4.3.1.1.2. Hvilke sager bør være omfattet af klageordningen? ... 61

4.3.1.1.3. Lokal

forankring

Politiklagemyndighedens

sagsbehandling .............................................................................. 61

4.3.1.1.4. Særligt om dispositionsklager ....................................... 61

4.3.1.2. Politiklagemyndighedens

kompetence

adfærdsklagesager ......................................................................... 63

4.3.1.3. Politiklagemyndighedens kompetence i kriminalsager

mod politipersonale ....................................................................... 66

4.3.1.4.

bisidder

4.3.1.5.

4.3.1.6.

Parternes pligt til at udtale sig samt beskikkelse af

Sagsbehandlingstid ...................................................... 73

Erstatningskrav ............................................................ 74

5. Overførsel af forvaringsdømte i udslusningsforløb til

forvaringsafdeling i Grønland................................................................ 75

5.1. Indledning....................................................................................... 75

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

5.2. Gældende ret .................................................................................. 76

5.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ............ 79

6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for

det offentlige............................................................................................. 80

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet . 81

Administrative konsekvenser for borgerne .................................. 81

Miljømæssige konsekvenser ........................................................... 81

10. Forholdet til EU-retten ................................................................... 81

11. Hørte myndigheder og organisationer .......................................... 81

12. Sammenfattende skema .................................................................. 82

1. Indledning

Med dette lovforslag lægges der op til den største reform af politiets og an-

klagemyndighedens forhold i Grønland i nyere tid.

En tværgående arbejdsgruppe med repræsentanter fra Justitsministeriets de-

partement, Rigspolitiet, rigsadvokaten, Færøernes Politi og Grønlands Politi

har i løbet af 2018 gennemført en analyse af, hvorvidt Færøernes Politi og

Grønlands Politi skal omfattes af politireformen fra 2007.

Lovforslaget bygger på arbejdsgruppens anbefalinger i forhold til Grønland,

der den 22. oktober 2018 blev tiltrådt af Justitsministeriets koncernledelse.

Lovforslaget har bl.a. til formål at reformere politiet og anklagemyndighe-

den i Grønland, således at politikredsen organisatorisk ligestilles med de

øvrige politikredse. Lovforslaget bygger i den forbindelse navnlig på de æn-

dringer, der blev gennemført i Danmark ved lov nr. 385 af 20. maj 1992 om

ændring af retsplejeloven (Anklagemyndighedens struktur) og lov nr. 538

af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Po-

liti- og domstolsreform).

Det er vurderingen, at der med lovforslaget skabes rammer, som styrker un-

derstøttelsen af politiets og anklagemyndighedens arbejde i Grønlands Politi

samt en bedre koordinering og strategisk styring af politi og anklagemyn-

dighed som helhed.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Lovforslaget har endvidere til formål at tillægge Den Uafhængige Politikla-

gemyndighed kompetence til at undersøge og træffe afgørelse i sager om

politipersonalets adfærd i tjenesten (adfærdsklager) og efterforske krimi-

nelle forhold begået af politipersonale i tjenesten, for derved at sikre klage-

ren den samme uafhængighed som i Danmark. Denne del af lovforslaget

bygger på de ændringer, der blev gennemført i Danmark ved lov nr. 404 af

21. april 2010 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Ny

politiklageordning m.v.).

Lovforslaget har endelig til formål at tilvejebringe hjemmel til, at der kan

ske overførsel af forvaringsdømte, der på tidspunktet for lov nr. 1718 af 27.

december 2018 om ændring af retsplejelov for Grønland og kriminallov for

Grønland (Anbringelse af forvaringsdømte m.v.) ikrafttræden den 1. august

2019 som led i et udslusningsforløb var anbragt i åben afdeling i anstalt i

Grønland, til forvaringsafdelingen i anstalten i Nuuk, hvis den forvarings-

dømte viser sig uegnet til ophold i åben afdeling, eller hvis denne anbrin-

gelse viser sig ikke at give tilstrækkelig sikkerhed.

2. Politireform

2.1.

Indledning

I 2007 blev der gennemført en politireform i Danmark. Reformen byggede

især på anbefalingerne i Visionsudvalgets rapport om »Fremtidens politi«,

der blev offentliggjort i maj 2005, og betød en ændring af en række forhold

vedrørende bl.a. politiets styringsmodel, den organisatoriske opdeling af po-

litiet og politiets kontakt med lokalsamfundet m.v. Grønlands Politi blev

imidlertid ikke på dette tidspunkt omfattet af reformen.

Denne del af lovforslaget går ud på at gennemføre en reform af Grønlands

Politis ledelsesstruktur m.v. og af reglerne om politiets samarbejde med lo-

kalsamfundet.

Som indledningsvist nævnt i pkt. 1 bygger politireformen navnlig på de æn-

dringer, der blev gennemført i den danske retsplejelov ved lov nr. 538 af 8.

juni 2006 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi- og

domstolsreform).

Den samlede politireform, som vil blive gennemført dels med lovforslaget,

dels administrativt, indeholder følgende hovedelementer:

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Ledelse og styring af politiet:

Der foreslås en ændring af politiets specielle

flerstrengede ledelsesstruktur, så der etableres en sædvanlig »direktorats-

model«, hvor der som udgangspunkt er et sædvanligt over-/underordnelses-

forhold mellem justitsministeren, rigspolitichefen og politidirektøren (tidli-

gere politimesteren). Rigspolitichefen får dermed flere faglige beføjelser

end i dag.

Ny kredsstruktur:

Grønlands Politi har allerede gennemført en ændring i den

centrale administration, der i dag er opdelt i tre søjler: anklagemyndigheden,

stabssøjlen og politisøjlen. Med lovforslaget lægges der op til at ophæve

politimesterembedets selvstændige funktion. Dette har sammenhæng med

reformen af anklagemyndigheden, hvorefter statsadvokaterne foreslås at

blive gjort til en del af de offentlige anklagere i Grønland. Dermed vil Grøn-

lands Politi blive organiseret på samme måde som de øvrige politikredse.

Politiets kontakt med lokalsamfundet:

Som led i videreførelsen og styrkel-

sen af politiets kontakt og samarbejde med lokalsamfundet foreslås det bl.a.,

at der oprettes et kredsråd. Kredsrådet skal være det centrale kontaktforum

for politidirektøren, Naalakkersuisut og borgmestrene i Grønland. Politidi-

rektøren skal bl.a. hvert år udarbejde en bred lokal samarbejdsplan, som

drøftes i kredsrådet og offentliggøres.

Ny teknologi m.v.:

Der lægges op til, at Grønlands Politi overgår til POLSAS

og BØDE/KASSE-systemet, når det bl.a. administrativt, regulatorisk og tek-

nisk kan lade sig gøre. Desuden lægges der op til, at der foretages en mar-

kant styrkelse af politiets it-systemer m.v., samt at der fortsat udvikles nye

teknologiske redskaber til brug for politiet.

2.2.

Gældende ret

2.2.1. Ledelse og styring af politiet

De centrale lovbestemmelser om politiet findes i retsplejelovens kapitel 3

om politiet og anklagemyndigheden (§§ 62-64).

Den nuværende ordning stammer i det væsentlige fra 1965, hvor politiet gik

fra at høre under Ministeriet for Grønland, til at være en selvstændig politi-

kreds under justitsministeren på linje med de øvrige politikredse, jf. herved

lov nr. 200 af 4. juli 1964 om ændring af lov om rettens pleje i Grønland.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Denne ordning indebærer, at justitsministeren er politiets øverste foresatte,

mens rigspolitichefembedet er en næsten rent administrativ myndighed un-

der justitsministeren med en række nærmere afgrænsede opgaver og befø-

jelser over for politimesteren, herunder primært med ansvar for regnskabs-

førelsen vedrørende udgifterne til politivæsenet.

Den gældende ordning bygger således ikke på et sædvanligt enstrenget over-

/underordnelsesforhold mellem de involverede myndigheder, men i vidt

omfang på en særlig fordeling af ansvar og kompetence.

Justitsministeren

har således i dag det overordnede ansvar for politiet og er

som nævnt politiets øverste foresatte, jf. retsplejelovens § 62, stk. 1. Justits-

ministeren har som den overordnede myndighed en almindelig instruktions-

beføjelse i forhold til politiet. Justitsministeren kan give både rigspolitiche-

fen og politimesteren i Grønland konkrete og generelle tjenestebefalinger

om udførelsen af deres opgaver, og rigspolitichefens og politimesterens

konkrete afgørelser om politimæssige spørgsmål kan som udgangspunkt på-

klages til justitsministeren.

I praksis er justitsministeren meget tilbageholdende med at gribe ind i den

konkrete varetagelse af de politimæssige opgaver i Grønland.

Justitsministeriet varetager sager om uansøgt afskedigelse af tjenestemands-

ansat personale i politiet, jf. tjenestemandslovens § 26, stk. 2, hvorefter uan-

søgt afsked af tjenestemænd kun kan foretages af den pågældende minister.

Justitsministeriet varetager de løbende forhandlinger om de samlede bevil-

linger til politiet og har det overordnede bevillingsmæssige ansvar, mens

bevillingen til Grønlands Politi forhandles mellem Rigspolitiet og politi-

kredsen.

Rigspolitichefen

varetager navnlig de administrative ledelsesopgaver. Rigs-

politichefen har kun selvstændige operative beføjelser på nogle få, afgræn-

sede områder, herunder navnlig vedrørende nationale sikkerhedsopgaver

(Politiets Efterretningstjeneste). Rigspolitichefen er derimod ikke overord-

net myndighed i forhold til politimesteren i Grønland for så vidt angår poli-

tifaglige spørgsmål, f.eks. vedrørende tilrettelæggelsen og omfanget af den

lokale patruljering. I sådanne spørgsmål refererer politimesteren direkte til

Justitsministeriet, og rigspolitichefen er som udgangspunkt ikke klagein-

stans i forhold til politimesterens konkrete politimæssige afgørelser.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Rigspolitichefen varetager endvidere anlægsopgaverne vedrørende politiet

og administrerer politiets it-systemer.

Rigspolitichefen varetager desuden den samlede økonomiforvaltning for

politiet. Som led i dette arbejde administrerer rigspolitichefen Grønlands

Politis bevillinger, herunder også den lokale anklagemyndigheds bevillin-

ger. I lighed med de øvrige politikredse har Grønlands Politi dog selvstæn-

digt budgetansvar, og budgetplanlægning, -opfølgning og -administration

varetages derfor af Grønlands Politi, mens rigspolitichefen fører det over-

ordnede tilsyn hermed.

Rigspolitichefen yder i et vist omfang politifaglig bistand til politikredsens

opgaveløsning. Denne bistand foretages af en politiafdeling i Rigspolitiet.

Under politiafdelingen hører bl.a. Nationalt Kriminalteknisk Center (NKC),

Nationalt Efterforskningscenter (NEC) samt National Beredskabsafdeling

(NBA).

I det omfang disse centrale enheder assisterer Grønlands Politi, udføres ar-

bejdet på politimesterens ansvar. De centrale enheder har således ingen selv-

stændige operative beføjelser i forbindelse med den mandskabsmæssige bi-

stand til det operative arbejde i politikredsen.

Herudover leder rigspolitichefen en særlig aktionsstyrke, der løser visse spe-

cialopgaver som f.eks. ved gidseltagning. Endvidere fører rigspolitichefen

tilsyn med politihundetjenesten.

Politimesteren

har efter retsplejelovens § 63, stk. 1, den selvstændige le-

delse af kredsens politi og ansvaret for, at de opgaver, der påhviler politiet,

bliver udført. Politimesteren har således det faglige ansvar for politibetje-

ningen i Grønland. I forhold til de politifaglige opgaver refererer politime-

steren direkte til justitsministeren. Som nævnt ovenfor er justitsministeren i

praksis tilbageholdende med at gribe ind i politikredsens håndtering af en

konkret politiopgave.

Politimesteren er ansættelsesmyndighed for kontorpersonale m.v., mens

rigspolitichefen er ansættelsesmyndighed for polititjenestemænd. Politime-

steren beskikker desuden kommunefogeder og ansætter reservebetjente, der

bistår politiet i udøvelsen af den stedlige politimyndighed, jf. retsplejelo-

vens § 62, stk. 2.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Kommunefogeder og reservebetjente er to personalegrupper uden en egent-

lig politiuddannelse, der assisterer i politikredsen. Mens reservebetjentene

assisterer polititjenestemænd i byerne under en polititjenestemands ledelse

og ansvar, udøver kommunefogederne selvstændig politimyndighed i byg-

derne, hvor politiet ikke er til stede.

Politikredsens jurister ansættes af Justitsministeriet, jf. nærmere herom pkt.

3.2.1.

Politimesteren varetager den daglige personaleforvaltning vedrørende det

politiuddannede og kontoruddannede personale i politiet og vedrørende den

del af politiets akademiske personale, der ikke er jurister. Politimesteren

fastlægger bl.a., hvilke personaleressourcer der skal anvendes i politiregio-

nerne i kredsen, ligesom politimesteren som udgangspunkt varetager alle

ansættelser, forfremmelser, omflytninger m.v. for disse personalegrupper.

For polititjenestemænds vedkommende sker det i samarbejde med Rigspo-

litiet. Sager om afskedigelse af personale, der ikke er tjenestemandsansat,

behandles af politimesteren i første instans, med rekursadgang til Rigspoli-

tiet, mens sager om afskedigelse af tjenestemænd som ovenfor nævnt be-

handles af justitsministeren.

Politimesteren forestår endvidere uddannelsen af polititjenestemænd og har

egen selvstændig politiskole, som dog understøttes af Politiskolen i Dan-

mark i forhold til udvikling og drift af uddannelsen samt lejlighedsvis bi-

stand i form af undervisere fra Danmark.

Politimesteren har siden 2014 haft selvstændigt økonomiansvar på linje med

de øvrige politikredse. Det indebærer, at politimesteren som udgangspunkt

kan prioritere og anvende kredsens samlede ressourcer på den måde, som

det vurderes mest hensigtsmæssig for at løse politiets opgaver i kredsen.

Dette skal dog ske under hensyn til, at politiets målsætninger efterleves.

Kredsen kan endvidere ved væsentlige aktivitetsændringer, eksempelvis ved

større hændelser med stor aktivitetsbelastning, rejse økonomiske sager for

Rigspolitiet, som beslutter om området bevillingsmæssigt skal styrkes.

Grønlands Politis bevillingsmæssige rammer for 2019 er på 193 mio. kr.,

fordelt med 121 mio. kr. til løn og 72 mio. kr. til drift.

2.2.2. Politikredsstrukturen

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Grønlands Politi udgør én samlet politikreds, der er mere end 50 gange

større end Danmark. Det gør Grønlands Politi til en af verdens største poli-

tikredse. Grønlands Politi omfatter politimesterembedet i Nuuk og to under-

lagte politiregioner, der til sammen råder over 19 politistationer fra Qaanaaq

i nord til Nanortalik i syd. Herudover dækker politikredsen også National-

parken i Nordøstgrønland, hvor Forsvarets personale i slædepatruljen Sirius

er tillagt politimyndighed med reference til Grønlands Politi.

Som nævnt i pkt. 2.1 ovenfor har Grønlands Politi gennemført en organisa-

tionsændring, så politikredsen er opdelt i tre søjler: anklagemyndigheden,

stabssøjlen og politisøjlen. Grønlands Politi minder således strukturmæssigt

om de øvrige politikredse.

2.2.2.1. Politimesterembedet

Politimesterembedet huser politikredsens øverste ledelse, der

–

udover po-

litimesteren

–

består af tre søjlechefer; en vicepolitimester (chefanklager),

der har ansvaret for kredsens anklagemæssige virksomhed, en stabschef, der

har ansvaret for politikredsens stabsfunktioner og civilretlige opgaver som

strategiarbejde, økonomistyring, Politiskolen i Grønland, HR, ledelsesse-

kretariat og civil borgerservice, samt en chefpolitiinspektør, der har ansvaret

for kredsens politimæssige funktioner, f.eks. beredskab og efterforskning.

Uanset at chefanklageren har titel af vicepolitimester, og dermed formelt er

stedfortræder for politimesteren, er de tre søjlechefer sideordnede.

Anklagersøjlen består i politimesterembedet af syv juridiske anklagere og

en tolk. Stabssøjlen er en central enhed i politimesterembedet og består af

fire sektioner; HR-sektionen (hvor Politiskolen i Grønland hører under),

økonomisektionen, servicesektionen og ledelsessekretariatet. Herudover er

IT placeret i stabssøjlen. Endelig understøttes politisøjlen i politimesterem-

bedet af en operativ stab, der foretager sagsbehandling på en række lands-

dækkende områder. Det drejer sig bl.a. om forebyggelsesarbejde, analyse-

arbejde, administrationen af politikutterne, katastrofeberedskab og kommu-

nefogederne.

Som følge af de særlige referenceforhold for Grønlands Politi, jf. nærmere

pkt. 2.2.1 og 3.2.1, er det i vid udstrækning overladt til politimesteren at

tilrettelægge og kontrollere politi- og anklagevirksomheden i kredsen. Poli-

titjenesten, anklagemyndigheden og de administrative funktioner udøves så-

ledes i henhold til politimesterens dagsbefalinger. Herudover gennemfører

politimesterembedet faste tilsynsbesøg til samtlige politistationer, ligesom

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

politimesteren møder i kriminalsager (i praksis ved chefanklageren eller en

senioranklager) mod politipersonalet i politiregionerne, jf. nærmere pkt.

4.2.1.3. Politimesteren varetager således en mere overordnet og selvstændig

stilling i Grønlands Politi, end politidirektørerne i de øvrige politikredse.

2.2.2.2. Større regioner

Politikredsen var oprindeligt organiseret med 18 politidistrikter med hver en

politistation ledet af en stationsleder, der refererede direkte til politimester-

embedet. Bl.a. for at sikre en større ensartethed i politiets betjening af bor-

gerne og i sagsbehandlingen, ændredes de 18 politidistrikter til fem politi-

regioner, der hver blev ledet af en regionsleder med reference til chefpoliti-

inspektøren. Da kommunerne blev slået sammen til fire kommuner, valgte

Grønlands Politi at ændre regionsopdelingen, således at kommunegrænser

og politiregionsgrænser blev sammenfaldende. Antallet af politiregioner

blev herefter fire.

I august 2018 gennemførte Grønlands Politi en sammenlægning af de fire

politiregioner, således at politikredsen i dag er inddelt i en politiregion for

henholdsvis nord og syd. Sammenlægningen til to politiregioner skete for

yderligere at styrke fokus på ensartethed i politibetjeningen og samtidig

skabe større fleksibilitet i forhold til bl.a. fordelingen af personale.

Nordregionen dækker over kommunerne Qeqqata, Qeqertalik og Avan-

naata, mens sydregionen dækker over kommunerne Sermersoq og Kujalleq.

Hver politiregion ledes af en regionsleder, der refererer direkte til chefpoli-

tiinspektøren.

Sideløbende med regionaliseringen har Grønlands Politi endvidere etableret

en landsdækkende vagtcentral, der inden for almindelig arbejdstid har det

øjeblikkelige operative overblik og ansvar i Nuuk og uden for almindelig

arbejdstid i hele landet.

2.2.3. Politiets kontakt med lokalsamfundet

Grønlands Politi har etableret et omfattende samarbejde mellem politiet og

Naalakkersuisut, de lokale myndigheder, lokale institutioner og organisati-

oner samt lokale borgergrupper m.v.

Det lokale kriminalitetsforebyggende arbejde er b.la. forankret i lokale

SSSPK-udvalg, som er et samarbejde mellem skoler, socialforvaltningerne,

sundhedsvæsnet, politiet og kriminalforsorgen, mens Naalakkersuisut fra

centralt hold har nedsat Det Centrale Forebyggelsesudvalg, der koordinerer

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

og drøfter forebyggelsesarbejdet i bred forstand. I Det Centrale Forebyggel-

sesudvalg deltager imidlertid alene embedsmænd.

Endvidere er det lokale kriminalitetsforebyggende arbejde forankret i Det

Grønlandske Kriminalpræventive Råd, PiSiu, som arbejder for at forebygge

kriminalitet i Grønland og består af repræsentanter fra arbejdsgiverorgani-

sationerne, de frivillige organisationer, Departement for Sociale Anliggen-

der, Departement for Sundhed, Grønlands Politi, kommunerne, Kriminal-

forsorgen i Grønland samt lønmodtagerorganisationerne.

2.3.

Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

2.3.1. Indledning

Som nævnt ovenfor har en tværgående arbejdsgruppe med repræsentanter

fra Justitsministeriets departement, Rigspolitiet, rigsadvokaten, Færøernes

Politi og Grønlands Politi i løbet af 2018 gennemført en analyse af, om Fæ-

røernes Politi og Grønlands Politi skal omfattes af politireformen fra 2007.

Konklusionen på arbejdsgruppens analyse var, at Grønlands Politi bør om-

fattes af politireformen. Dette indebærer, at Grønlands Politi organisatorisk

ligestilles med de øvrige politikredse, og at der skabes rammer, som styrker

understøttelsen af politiets arbejde i politikredsen og en bedre koordinering

og strategisk styring af dansk politi som helhed.

Arbejdsgruppen vurderede samtidig, at det på en række områder vil være

væsentligt at tilrettelægge implementeringen under hensyntagen til de sær-

lige geografiske, juridiske og infrastrukturelle forhold m.v. i Grønland.

Arbejdsgruppens indstilling blev tiltrådt af Justitsministeriets koncernle-

delse den 22. oktober 2018.

2.3.2. Ledelse og styring

Efter arbejdsgruppens vurdering vanskeliggør den nuværende opdeling mel-

lem det opgavemæssige og ressourcemæssige referenceforhold og ansvar

mellem justitsministeren og rigspolitichefen en sammenhængende priorite-

ring, understøttelse og styring i forhold til Grønlands Politi og dansk politi

som helhed.

Ved i stedet at indføre en sædvanlig »direktoratsmodel«, svarende til hvad

der gælder for de øvrige politikredse, sikrer man overensstemmelse mellem

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

det økonomiske og det operative ansvar, ligesom der skabes grundlag for en

sammenhængende strategisk styring i forhold til alle politikredsene.

Justitsministeriet finder på den baggrund, at det ikke længere er hensigts-

mæssigt at opretholde den nuværende specielle

–

til dels historisk begrun-

dede

–

ledelsesstruktur inden for politiet i Grønland. Det foreslås at indføre

en sædvanlig »direktoratsmodel«, hvorefter der som udgangspunkt etable-

res et administrativt over-/underordnelsesforhold mellem Justitsministeriet,

rigspolitichefen og politidirektøren.

På den baggrund er lovforslaget udformet således, at det udtrykkeligt skal

fremgå af loven, at der gælder et sædvanligt over-/underordnelsesforhold

mellem de nævnte aktører, for så vidt angår varetagelsen af politiets opga-

ver.

For

justitsministeren

vil den foreslåede ændring af kompetenceforholdene

inden for politiet navnlig medføre, at Grønlands Politi ikke længere vil re-

ferere direkte til ministeren i forbindelse med varetagelsen af konkrete po-

litiopgaver. Justitsministeren vil fortsat være den øverste ansvarlige for po-

litiet, men det er forudsat, at Justitsministeriets overordnede styring af poli-

tiet

–

i lighed med hvad der gælder for de øvrige politikredse

–

fremover

sker gennem rigspolitichefen, herunder gennem en årlig direktørkontrakt.

Generelle retningslinjer for politiets virksomhed vil fremover som udgangs-

punkt blive fastsat af rigspolitichefen, men f.eks. i forbindelse med vedta-

gelse af ny lovgivning, politiske handlingsplaner m.v. vil det dog fortsat

kunne være hensigtsmæssigt, at Justitsministeriet udsender en cirkulære-

skrivelse eller lignende med generelle retningslinjer til politiet.

Den foreslåede ændring af kompetenceforholdene inden for politiet indebæ-

rer for

rigspolitichefen

navnlig, at denne som noget nyt får beføjelser med

hensyn til politiets varetagelse af de politifaglige opgaver i Grønland.

Titlen for den øverste chef for Grønlands Politi foreslås ændret fra politime-

ster til

politidirektør,

hvorved det tydeliggøres, at de øverste chefer for de

14 politikredse er formelt ligestillede. I alle spørgsmål vedrørende politiets

virksomhed i politikredsen

–

både politifaglige, økonomiske og administra-

tive

–

vil politidirektøren som udgangspunkt referere til rigspolitichefen. I

faglige spørgsmål vedrørende anklagemyndighedens virksomhed vil politi-

direktøren fremover referere til en af de regionale statsadvokater, jf. neden-

for.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Uanset, at politimesteren allerede deltager i »koncernledelsen«, hvor rigs-

politichefen og politidirektørerne mødes for at drøfte og koordinere politiets

samlede indsats i hele riget, foreslås det, at der i retsplejeloven indsættes en

udtrykkelig regel herom, jf. forslaget til retsplejelovens § 62, stk. 1, 2. pkt.

(lovforslagets § 1, nr. 2), og bemærkningerne hertil.

2.3.2.1. Krav til uddannelse og forudgående beskæftigelse

Efter retsplejelovens § 64, stk. 2, skal politimesteren, vicepolitimesteren,

politiassessorer og politifuldmægtige have bestået juridisk kandidateksa-

men. Baggrunden for kravet om juridisk kandidateksamen for politiets øver-

ste ledelse er navnlig politimesterens dobbelte funktion som leder både af

det lokale politi og den lokale anklagemyndighed. Den daglige ledelse af

politikredsens anklagemyndighed varetages imidlertid i dag af vicepolitime-

steren. Samtidig er normeringen af kredsens juridiske personale over de se-

nere år steget. Politimesteren deltager derfor kun i meget begrænset omfang

i det daglige arbejde i anklagemyndigheden.

Justitsministeriet finder på den baggrund, at det ikke er tidssvarende at op-

retholde et bestemt uddannelseskrav for politidirektøren. I stedet bør der ved

udnævnelse af en politidirektør foretages en helhedsvurdering af den pågæl-

dendes kvalifikationer og kompetencer, herunder om den pågældende er i

besiddelse af de generelle ledelsesmæssige kompetencer og personlige

egenskaber, som kræves for at være topleder i en større offentlig organisa-

tion. Hensynet til legalitetskontrollen med politiet og integrationen af den

lokale anklagemyndighed vil imidlertid fortsat betyde, at politidirektøren

må have visse grundlæggende juridisk-faglige kompetencer, herunder det

fornødne indblik i politiets arbejdsområde, kriminalret, retspleje m.v.

Efter den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 64, stk. 3, skal politi-

mesteren i reglen også have været ansat mindst 3 år i en overordnet stilling

i politiet eller anklagemyndigheden. Ved besættelsen af stillinger som poli-

tidirektør bør der dog som nævnt foretages en samlet vurdering af den på-

gældendes kvalifikationer, og beskæftigelseskravet foreslås derfor ophævet.

Retsplejelovens § 64, stk. 3, foreslås derfor ikke videreført i retsplejelovens

kapitel 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

2.3.2.2. Politidirektørens beføjelser m.v.

Det ligger i den foreslåede ændring af kompetenceforholdene, at politidi-

rektøren fortsat vil have det samlede ansvar for politiets virksomhed i poli-

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

tikredsen (under ansvar over for rigspolitichefen og justitsministeren). Poli-

tidirektøren vil efter lovforslaget fortsat være chef både for politikredsens

politi og for den lokale anklagemyndighed.

Politidirektøren vil ligesom politimesteren i dag have ansvaret for tilrette-

læggelsen af politiets operative arbejde i Grønland, herunder for den nær-

mere tilrettelæggelse af politiets beredskab (døgnvagttjeneste), efterforsk-

ning og organisering af de enkelte politiregioner og politistationer. Tilrette-

læggelsen af arbejdet vil skulle ske inden for rammerne af bl.a. resultatkon-

trakter med rigspolitichefen samt konkrete direktiver og generelle retnings-

linjer fra Rigspolitiet, f.eks. om særligt prioriterede indsatsområder.

Som nævnt ovenfor vil politidirektøren fortsat have ansvar for bevillings-

og økonomistyringen vedrørende den samlede bevilling til politikredsen.

Politidirektøren kan således prioritere og anvende den samlede bevilling til

politikredsen på den måde, som politidirektøren anser for mest hensigts-

mæssig for at løse politiets opgaver i Grønland. Det forudsættes imidlertid,

at grundlæggende ydelser som f.eks. løn- og administrationssystemer, it-sy-

stemer og kommunikationssystemer, herunder politiets landsdækkende ra-

diosystem, fortsat udvikles og drives for hele riget af Rigspolitiet.

På det materielmæssige område (radioer, våben, køretøjer, uniformer m.v.)

vil ordningen blive tilrettelagt således, at Rigspolitiet fortsat har ansvaret

for, at politiet i hele landet råder over ensartet materiel, mens Grønlands

Politi inden for de bevillingsmæssige rammer og ud fra politikredsens kon-

krete behov bestemmer, hvor mange enheder man vil anskaffe. Eksempelvis

vil Rigspolitiet fortsat fastlægge, hvilke køretøjer Grønlands Politi skal

have, og hvordan de skal være indrettet, mens politidirektøren inden for

disse rammer, herunder fælles indkøbsaftaler for politiet, og under hensyn-

tagen til de landsdækkende beredskabsmæssige krav, vil bestemme, hvor

mange køretøjer af de forskellige typer der skal anskaffes.

Gennemførelsen af politireformen vil ikke have betydning for politidirektø-

rens personaleansvar. Der henvises nærmere herom til pkt. 2.2.1.

Politiskolen vil ligeledes fortsat blive administreret af politidirektøren, un-

der hensyn til studieordningen i Danmark, således at polititjenestemænd ud-

dannet i Grønland vil kunne søge stillinger i andre politikredse på lige fod

med polititjenestemænd uddannet i Danmark.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

2.3.2.3. Rigspolitichefens beføjelser m.v.

Lovforslaget indebærer, at rigspolitichefen får ansvar for varetagelsen af po-

litiets opgaver i Grønland under ansvar over for justitsministeren.

Det ligger i den foreslåede ordning, at rigspolitichefen vil være almindelig

overordnet myndighed i forhold til Grønlands Politi. Rigspolitiet skal som

udgangspunkt fungere som en overordnet styrelse for Grønlands Politi,

mens det daglige politiarbejde som udgangspunkt varetages i politikredsen.

Ordningen vil nærmere blive tilrettelagt således, at rigspolitichefen under

ansvar over for justitsministeren skal sikre, at politiet i hele riget udfører de

opgaver, det er pålagt, opfylder de politiske mål og krav, som fastlægges i

politiets flerårsaftale m.v., og forvaltes økonomisk forsvarligt i overens-

stemmelse med de bevillingsmæssige regler.

Rigspolitichefen vil i kraft af det almindelige over-/underordnelsesforhold,

som lovforslaget skaber mulighed for, kunne give politidirektøren generelle

og konkrete tjenestebefalinger om politifaglige spørgsmål, og det foreslås,

at rigspolitichefen skal føre tilsyn med politikredsens opgavevaretagelse på

det politimæssige område. Det vil således være rigsadvokaten, der via stats-

advokaterne fører tilsyn med politidirektørens udførelse af de opgaver, der

hører under anklagemyndigheden, jf. forslaget til retsplejelovens § 61 d, stk.

2, og § 61 e, stk. 2, jf. nærmere nedenfor pkt. 3.3. Rigspolitichefen (og rigs-

advokaten) vil få beføjelse til at give politidirektøren tjenestebefalinger om

økonomiforvaltningen i politikredsen og om visse personalespørgsmål.

Det er imidlertid fortsat et centralt mål, at politidirektøren har en høj grad af

ansvar og kompetence med hensyn til den daglige arbejdstilrettelæggelse

m.v., og det forudsættes derfor, at rigspolitichefen er tilbageholdende med

at gribe ind i kredsens sagsbehandling og tilrettelæggelse af det daglige ar-

bejde.

Det foreslåede over-/underordnelsesforhold mellem rigspolitichefen og po-

litidirektøren indebærer, at Rigspolitiet som noget nyt bliver klageinstans i

forhold til politidirektøren for så vidt angår politifaglige spørgsmål. Det vil

bl.a. dreje sig om afgørelser i forbindelse med politiets dispositioner uden

for kriminalretsplejen i medfør af politiloven, herunder f.eks. påbud med

henblik på at afværge fare, frihedsberøvelse, pålæg i forbindelse med de-

monstrationer og stikprøvevisitation m.v.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Rigspolitichefen vil sammen med rigsadvokaten have det bevillingsmæs-

sige ansvar for politiets og anklagemyndighedens bevillinger. Rigspolitiche-

fen vil sammen med rigsadvokaten få tillagt beføjelse til at fordele de sam-

lede bevillinger til politiet og anklagemyndigheden mellem Rigspolitiet, den

overordnede anklagemyndighed og politikredsen, jf. nærmere herom pkt.

3.3 nedenfor. Det vil være forudsat, at denne fordeling bl.a. sker på grundlag

af nøgletal vedrørende befolkningsunderlag, geografi, særlige opgaver, kri-

minalitetsmønstre m.v. Til brug herfor vil det være væsentligt, at Rigspoli-

tiet stiller moderne måle- og analyseværktøjer til rådighed for politikredsen.

På personaleområdet vil ordningen blive tilrettelagt således, at rigspolitiche-

fen har beføjelser til at fastlægge generelle politikker for personaleadmini-

strationen og ledelsesudviklingen i politiet, for så vidt angår ikke-juridisk

personale (personale- og ledelsespolitikker) samt vedligeholde centrale per-

sonaleadministrative systemer m.v. På det politimaterielmæssige område vil

Rigspolitiet som nævnt ovenfor få ansvar for, at politiet i hele riget råder

over ensartet materiel. Rigspolitiet vil bl.a. kunne indgå fælles indkøbsafta-

ler

–

f.eks. vedrørende politiets køretøjer.

Rigspolitiet vil som nævnt ovenfor fortsat få ansvar for driften og udviklin-

gen af politiets fælles it-systemer, f.eks. politiets sagsbehandlingssystem

(Avannarleq) samt kriminalregistret og andre centrale registre, og for poli-

tiets overordnede kompetenceudvikling og uddannelse.

På det operative område vil der kunne være behov for, at Rigspolitiet fortsat

varetager enkelte specialiserede opgaver og støttefunktioner. Det drejer sig

navnlig om opgaver, der forudsætter helt særlige specialkompetencer eller

specifik rutine og ekspertise, som det ikke vil være praktisk muligt at opar-

bejde og vedligeholde på det fornødne faglige niveau i Grønland. Det vil

f.eks. dreje sig om nogle særlige kriminaltekniske metoder, som varetages

af specialister i Kriminalteknisk Afdeling, og særlige efterforskningsmæs-

sige kompetencer, f.eks. i forhold til visse former for it-kriminalitet (bistand

til efterforskning af internationale børnepornografinetværk eller lignende).

Det vil også være nødvendigt, at Rigspolitiet fortsat varetager opgaver i for-

bindelse med ekstraordinært ressourcekrævende situationer, f.eks. i forbin-

delse med statsbesøg eller omfattende naturkatastrofer m.v.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

2.3.2.4. Klageadgang

På grund af det nuværende referenceforhold behandler Justitsministeriets

departement klager over en række afgørelser, som departementet ikke læn-

gere behandler i forhold til de øvrige politikredse. Denne konkrete sagsbe-

handlingsvirksomhed afviger således fra de seneste års bestræbelser på at

placere konkret sagsbehandling/afgørelser ved den myndighed, som har op-

bygget kompetence ift. klagesagsbehandling.

Ved at ændre referenceforholdene for Grønlands Politi, vil afgørelser ved-

rørende politiets dispositioner og afgørelser uden for kriminalretsplejen som

udgangspunkt kunne påklages til Rigspolitiet. Derved ensrettes klagesags-

behandlingen i dansk politi, og kompetencen samles ved Rigspolitiet.

Det følger herefter af det sædvanlige over-/underordnelsesforhold mellem

Justitsministeriet og Rigspolitiet, at Justitsministeriet som udgangspunkt vil

være almindelig klageinstans i forhold til Rigspolitiet.

I overensstemmelse med det to-instansprincip, der bl.a. gælder med hensyn

til anklagemyndighedens afgørelser, bør afgørelser truffet af Rigspolitiet

som første instans (f.eks. om afskedigelse af ikke-tjenestemandsansat per-

sonale) fortsat som udgangspunkt kunne påklages til Justitsministeriet. Der-

imod bør Rigspolitiets afgørelse af klager over politidirektørens afgørelser

ikke kunne påklages yderligere til Justitsministeriet. Det drejer sig bl.a. om

afgørelser vedrørende politiets dispositioner uden for kriminalretsplejen i

medfør af politiloven (f.eks. påbud, frihedsberøvelse, pålæg i forbindelse

med demonstrationer, stikprøvevisitation m.v.) samt afgørelser i medfør af

våbenloven (f.eks. våbentilladelser samt tilladelse til ind- og udførelse af

våben) og politidirektørens afgørelser i visse disciplinærsager og andre an-

sættelses- og personalesager.

Rigspolitiets afgørelser som første instans i ansættelses- og personalesager

(f.eks. afslag på ansættelse som polititjenestemand på prøve) bør efter

Justitsministeriets opfattelse ikke kunne påklages til Justitsministeriet. Dette

svarer også til retstilstanden i Danmark, jf. § 109, stk. 3, i den danske rets-

plejelov.

Der henvises til forslag til retsplejelovens §§ 62-62 b, jf. lovforslagets § 1,

nr. 2, og bemærkningerne hertil.

2.3.3. Ny kredsstruktur

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

2.3.3.1. Politikredsen

Det foreslås, at Grønlands Politi organisatorisk ligestilles med de øvrige po-

litikredse.

2.3.3.2. Den øverste ledelse

Grønlands Politis øverste ledelse består i dag af politimesteren og de tre søj-

lechefer: vicepolitimesteren (chefanklager), stabschefen og chefpolitiin-

spektøren. De tre søjlechefer er i praksis sideordnede.

Efter den nuværende bestemmelse i retsplejelovens § 63, stk. 2, er det vice-

politimesteren, en politiassessor eller en politifuldmægtig, der i politimeste-

rens fravær har den øverste ledelse af politiet i politikredsen. Dette bygger

på en forældet organisering af politiet fra en tid, hvor der ikke i kredsen

fandtes en stabsfunktion.

I dag er det stabschefen, der sammen med politimesteren fokuserer og un-

derstøtter den administrative og strategiske ledelsesopgave i politikredsen.

En ekstern analyse af ledelsen i de øvrige politikredse gennemført af Justits-

ministeriet i 2011 viste imidlertid, at der ikke var behov for en fast stedfor-

træder i politikredsene, hvorfor titlen som vicepolitidirektør blev sløjfet.

På den baggrund foreslår Justitsministeriet, at der ikke fremover udpeges en

fast stedfortræder for politidirektøren. Hvis den øverste ledelse i Grønlands

Politi alligevel vurderer, at det fremadrettet anses for mest hensigtsmæssigt

at have en fast stedfortræder, vil en sådan ordning kunne fortsættes admini-

strativt uden direkte lovhjemmel.

2.3.4. Politiets kontakt med lokalsamfundet

Grønlands Politi har i dag et tæt samarbejde med lokalsamfundet. Befolk-

ningstallet i Grønland er relativt lavt, og samfundet er generelt karakteriseret

ved en indgående netværkskultur, hvor alle kender alle.

Politiarbejdet er derfor navnlig kendetegnet ved, at politiet arbejder med

konkrete kriminalitetsproblemer i et tæt samarbejde med lokalsamfundet på

grundlag af netværk med deltagelse af repræsentanter for politi og offentlige

myndigheder, institutioner, organisationer og enkeltpersoner fra lokalsam-

fundet (f.eks. beboerrådsformænd, klubledere, forældregrupper m.v.).

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

2.3.4.1. SSSPK-samarbejdet m.v.

Det lokale samarbejde mellem skole, socialforvaltning, sundhedsvæsen, po-

liti og kriminalforsog (SSSPK-samarbejdet) udgør i dag krumtappen i det

lokale kriminalpræventive arbejde i forhold til børn og unge.

Målsætningen for SSSPK-samarbejdet er at opbygge, anvende og vedlige-

holde et lokalt netværk, der har kriminalpræventiv indvirkning på børns og

unges dagligdag. SSSPK-samarbejdet giver mulighed for at opfange fare-

signaler og udviklingstendenser i kriminaliteten og i børns og unges leve-

vilkår så tidligt, at der kan gøres en indsats for at hindre, at de unge kommer

ud i en kriminel løbebane. Samtidig er SSSPK-samarbejdet et velegnet fo-

rum til at afklare, hvilke muligheder for forebyggende arbejde der er lokalt

for de involverede myndigheder. SSSPK-samarbejdet kan desuden gennem

projekter være med til at modvirke, at der opstår grupper af unge med kri-

minel adfærd.

SSSPK-samarbejdet mellem bl.a. Grønlands Politi og kommunerne bør fort-

sætte og søges udbygget yderligere med vægt på et tæt samarbejde med hver

enkelt kommune i politikredsen. Det vil endvidere være naturligt mere ge-

nerelt at overveje den fremtidige organisering af det kriminalpræventive ar-

bejde, herunder arbejdet i SSSPK-regi, og disse spørgsmål bør overvejes i

bl.a. Det Kriminalpræventive Råd.

Som led i det lokale kriminalitetsforebyggende arbejde bør politidirektøren

fremover desuden tage initiativ til, at der udarbejdes en særlig plan for en

strategisk kriminalpræventiv indsats over for børn og unge i Grønland. En

sådan overordnet strategisk plan vil bl.a. kunne omfatte følgende emner:

Et systematisk forløb med en

generel indsats,

der bør finde sted lø-

bende under børnenes og de unges opvækst med inddragelse af sko-

ler, klubber, ungdomsskoler og andre ungdomsuddannelsessteder

m.v. Det vil f.eks. kunne omfatte oplysningskampagner, særlige

SSSPK-dage, faste møder mellem politiets og kommunernes

SSSPK-medarbejdere og forældrebestyrelser i børneinstitutioner og

på skoler, fælles aktiviteter som led i skolernes projektarbejde m.v.

specifik indsats

rettet mod udsatte grupper af børn og unge, som

er ved at udvikle en kriminel adfærd. Den specifikke indsats vil na-

turligt kunne gennemføres i samarbejde med f.eks. lokale skoler,

ungdomsklubber m.v., og der kan iværksættes opsøgende arbejde

m.v.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

individorienteret indsats

i forhold til unge, som allerede har be-

gået kriminalitet, med henblik på at forebygge, at de pågældende be-

går ny kriminalitet. Den individorienterede indsats vil bl.a. kunne

omfatte egentlig behandling m.v. Indsatsen vil også kunne sigte

mod, at de pågældende personer får nye sociale relationer uden for

deres hidtidige miljø, f.eks. ved et samarbejde med det lokale er-

hvervsliv om praktikpladser m.v.

Den overordnede strategiske plan forudsættes udarbejdet under hensyn til

de ressourcer, som Grønlands Politi har til rådighed på de enkelte politista-

tioner.

Der henvises endvidere til forslaget til retsplejelovens § 62 e om en årlig

lokal samarbejdsplan, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

2.3.4.2. Kredsråd

For at styrke det kriminalitetsforebyggende samarbejde har Naalakkersuisut

nedsat Det Centrale Forebyggelsesudvalg, der koordinerer og drøfter fore-

byggelsesarbejdet i bred forstand på embedsmandsniveau. Grønlands Politi

er i den forbindelse repræsenteret ved politimesteren, men der eksisterer

ikke et formaliseret samarbejdsforum, hvor de centrale aktører på politisk

niveau deltager.

Med henblik på at opnå en yderligere styrkelse af kontakten mellem politiet

og lokalsamfundet, foreslår Justitsministeriet at oprette et kredsråd, hvor

den øverste ledelse hos Grønlands Politi, naalakkersuisoq for sociale anlig-

gender, naalakkersuisoq for justitsområdet og kommunerne har lejlighed til

at drøfte spørgsmål af fælles interesse.

Det foreslås, at kredsrådet skal sammensættes af politidirektøren, naalak-

kersuisoq for sociale anliggender, naalakkersuisoq for justitsområdet og

borgmestrene i kommunerne. Med henblik på at fremhæve politidirektørens

selvstændige ansvar for tilrettelæggelsen af politiets samarbejde med

Naalakkersuisut og kommunerne, foreslås det, at politidirektøren er for-

mand for kredsrådet.

Det foreslås, at kredsrådet skal drøfte alle spørgsmål af almindelig karakter

vedrørende politiets virksomhed og organisation i Grønland. Det vil navnlig

være relevant at drøfte områder, hvor der er behov for at sikre sammenhæng

i politiets og kommunernes opgavevaretagelse, f.eks. med hensyn til indsat-

sen over for truede og belastede børn og unge. Det foreslås endvidere, at

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

kredsrådet skal drøfte organisatoriske spørgsmål af særlig betydning for lo-

kalsamfundet, f.eks. ændringer i politiregioner og åbningstider m.v.

Efter lovforslaget skal kredsrådet endvidere drøfte kriminalitetsudviklingen

og den lokale kriminalitetsforebyggelse m.v. i Grønland, og det vil ofte

kunne ske på grundlag af politiets analyser af karakteren, omfanget og ud-

viklingen i kriminalitetsproblemerne i de forskellige dele af politikredsen.

Kredsrådet skal desuden efter lovforslaget virke for, at der gives lokalbe-

folkningen oplysning om politiets virksomhed, herunder f.eks. om kriminal-

præventive tiltag.

Det foreslås, at politidirektøren skal afgive en årlig skriftlig redegørelse til

kredsrådet vedrørende politiets virksomhed i det forløbne år. Dette vil f.eks.

kunne ske i forbindelse med, at politikredsens årsstatistik sendes til kreds-

rådet. Det vil være naturligt, at politidirektøren herudover løbende udarbej-

der statusrapporter og lignende til kredsrådet vedrørende den almindelige

politiindsats og/eller den konkrete indsats på specifikke fokusområder.

Det foreslås, at kredsrådet kan afgive udtalelser om spørgsmål vedrørende

politikredsens almindelige organisation, og at kredsrådet kan henstille til

politidirektøren, at politiet for et begrænset tidsrum særligt skal lægge vægt

på løsningen af bestemte opgaver med hensyn til opretholdelsen af sikker-

hed, fred og orden.

Der henvises i øvrigt til forslaget til retsplejelovens §§ 62 c og 62 d, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

2.3.4.3. Lokal samarbejdsplan

Det er vigtigt, at alle relevante lokale aktører i Grønland bliver inddraget i

samarbejdet om de opgaver, som løses bedst i et samvirke mellem politiet

og lokalsamfundet.

Med henblik på yderligere at forankre og styrke denne inddragelse, foreslås

det, at politidirektøren fremover skal udarbejde en samlet plan for samarbej-

det mellem politiet, Naalakkersuisut og kommunerne, andre offentlige myn-

digheder, interesseorganisationer, foreninger m.v. i Grønland.

Den lokale samarbejdsplan bør udarbejdes af politidirektøren for et år ad

gangen efter forudgående drøftelse i kredsrådet. Planen skal således mindst

én gang årligt tages op i kredsrådet med henblik på at sikre, at planen fortsat

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

sikrer den bedst mulige ramme. Planen skal efter forslaget offentliggøres,

og det vil f.eks. kunne ske på politikredsens hjemmeside. Samarbejdsplanen

vil dermed kunne bruges som reference for lokalsamfundet.

Den lokale samarbejdsplan bør indeholde en nærmere beskrivelse af, hvor-

dan lokalsamarbejdet er eller vil blive organiseret og gennemført i politi-

kredsen. Planen bør omhandle de væsentligste lokale samarbejdsområder og

samarbejdsfora, herunder det lokale kriminalitetsforebyggende samarbejde

mellem politiet og de enkelte kommuner (SSSPK-samarbejdet m.v.), men

der vil i øvrigt være meget frie rammer for, hvordan politidirektøren i sam-

råd med kredsrådet vil udforme samarbejdsplanen.

Udarbejdelsen af en overordnet samarbejdsplan vil naturligvis kunne sup-

pleres med en fortsat udvikling og styrkelse af de mange uformelle kontak-

ter og erfaringsudveksling mellem politi og kommuner m.v. Der vil også

løbende kunne opstå nye samarbejdsfora, selv om disse ikke er beskrevet i

samarbejdsplanen. I forbindelse med den løbende opfølgning på samar-

bejdsplanen vil nye væsentlige samarbejdsformer og samarbejdsfora kunne

medtages i en revideret samarbejdsplan.

Der henvises i øvrigt til forslaget til retsplejelovens § 62 e, jf. lovforslagets

§ 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

2.3.5. Ny teknologi m.v.

Grønlands Politi står over for store udfordringer på it-området, hvor de ek-

sisterende systemer kun i begrænset omfang understøtter kvalitetssikring og

styring i sagsbehandlingen.

Den begrænsede understøttelse har betydning for manglende ensartethed og

svingende kvalitet af de indtastede data. Samtidig vil Grønlands Politi med

de nuværende systemer være afkoblet en central del af den kommende tek-

nologiske udvikling hos politiet, herunder understøttelse af mobilitet og di-

gitalisering.

Det er på den baggrund allerede besluttet, at Grønlands Politi oprettes som

ny kreds i sagsbehandlingssystemet POLSAS og tilsvarende for

BØDE/KASSE-systemet.

Grønlands Politis overgang til POLSAS og BØDE/KASSE-systemet vil

ske, når det bl.a. administrativt, regulatorisk og teknisk kan lade sig gøre.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Bl.a. vil der skulle ske en tilpasning af de operative applikationer, før syste-

merne kan anvendes af Grønlands Politi.

Overgangen til POLSAS vil medføre en mere regelstyret tilgang til indda-

tering, bedre dokumenthåndtering og flere sagsstyringsværktøjer. Hertil

kommer mulighederne for en større styringsmæssig understøttelse i form af

den ledelsesinformation, som POLSAS og BØDE/KASSE-systemet kan le-

vere og sammenligne med de øvrige politikredse.

Dette vil endvidere betyde, at forskellen i teknologisk understøttelse mellem

Grønlands Politi og de øvrige politikredse vil blive mindsket, hvilket også

giver stordriftsfordele i relation til drift og vedligehold af flere forskellige

systemer.

Etableringen giver også en fordel i forbindelse med udveksling af assistan-

cer mellem Grønlands Politi og de øvrige politikredse, og et genkendeligt

system vil eliminere det ressourcetræk, der i dag anvendes på at uddanne og

arbejde i flere systemer.

Samlet set vurderer Justitsministeriet, at der med implementeringen af POL-

SAS og BØDE/KASSE-systemet vil være den fornødne teknologiske un-

derstøttelse til styring og drift af politikredsen, herunder opfølgning på rele-

vante nøgletal for resultater til brug for bl.a. løbende ledelsesdialog internt i

kredsen og i forhold til de overordnende myndigheder.

3. Reform af anklagemyndigheden

3.1.

Indledning

Denne del af lovforslaget går ud på at gennemføre en reform af anklage-

myndighedens organisering i Grønland og af kompetencefordelingen internt

i anklagemyndigheden.

Reformen af anklagemyndigheden bygger navnlig på de ændringer, der blev

gennemført i den danske retsplejelov ved lov nr. 385 af 20. maj 1992 om

ændring af retsplejeloven, straffeloven, færdselsloven og udlændingeloven

(Anklagemyndighedens struktur) og lov nr. 538 af 8. juni 2006 om ændring

af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi- og domstolsreform), men

har ellers navnlig til formål at gøre statsadvokaterne til en del af de offent-

lige anklagere i Grønland.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Den samlede reform, som vil blive gennemført dels med lovforslaget, dels

administrativt, indeholder følgende hovedelementer:

Anklagemyndighedens organisering:

Det foreslås, at statsadvokaterne bli-

ver en del af de offentlige anklagere i Grønland. Statsadvokaterne vil

–

som

i Danmark

–

være underordnet rigsadvokaten og overordnet politidirektø-

ren. Dermed ligestilles anklagemyndigheden i Grønland organisatorisk med

den danske anklagemyndighed i øvrigt. Anklagemyndigheden består heref-

ter af rigsadvokaten, statsadvokaterne og politidirektøren.

Klageadgang:

Det foreslås, at afgørelse truffet af politidirektøren i forbin-

delse med behandlingen af kriminalsager kan indbringes for statsadvokaten,

hvis afgørelse af klagesagen er endelig. Afgørelser truffet af statsadvokaten

som 1. instans kan påklages til rigsadvokaten, hvis afgørelse er endelig.

Rigsadvokatens afgørelser som 1. instans kan påklages til Justitsministeriet.

Herved gennemføres et to-instansprincip for alle afgørelser, som træffes af

anklagemyndigheden som led i forfølgningen af kriminalsager.

Påtalekompetencer:

Det foreslås, at reglerne om påtalekompetence og fore-

læggelse af kriminalsager nærmere reguleres gennem udstedelse af admini-

strative regler fastsat af justitsministeren eller den, som justitsministeren be-

myndiger til det

–

i praksis rigsadvokaten.

Erstatningssager:

Det foreslås, at den administrative behandling af erstat-

ningssager i anledning af kriminalretlig forfølgning i 1. instans fremover

som udgangspunkt varetages af en af de regionale statsadvokater med kla-

geadgang til rigsadvokaten.

3.2.

Gældende ret

3.2.1. Anklagemyndighedens organisering

De centrale bestemmelser om anklagemyndighedens organisation og virk-

somhed findes i retsplejelovens kapitel 3 om politiet og anklagemyndighe-

den (§§ 64-65).

De offentlige anklagere i Grønland er rigsadvokaten og politimesteren samt

de personer, der er antaget til bistand for disse ved den retlige behandling af

straffesager, jf. retsplejelovens § 65, stk. 1. Bestemmelsen omfatter tillige

det politiuddannede personale, der virker som anklagemyndighed i kreds-

retterne.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

De offentlige anklagere er underlagt objektivitetsprincippet. Det betyder, at

anklagemyndigheden skal sikre, at skyldige drages til ansvar, og at uskyl-

dige ikke strafforfølges, jf. retsplejelovens § 65, stk. 2. Anklagemyndighe-

den forestår desuden den juridiske kontrol (legalitetskontrollen) med politi-

ets virksomhed inden for kriminalretsplejen (efterforskning m.v.).

Anklagemyndigheden er hierarkisk opbygget. Det følger heraf, at en over-

ordnet anklagemyndighed har adgang til at instruere de underordnede myn-

digheder.

Selvom det ikke udtrykkeligt fremgår af retsplejeloven, at

justitsministeren

er den øverste anklagemyndighed i Grønland, er dette fast antaget. Denne

opfattelse kan implicit udledes af reglen i retsplejelovens § 315, hvorefter

politiets beslutning om at rejse, frafalde eller undlade at rejse tiltale kan om-

gøres af rigsadvokaten eller justitsministeren.

Rigsadvokaten

varetager udførelsen af kriminalsager ved Højesteret og vir-

ker ved Den særlige Klageret. Dette følger af den danske retsplejelovs § 99,

stk. 1, jf. også forarbejderne til § 65, stk. 1, (Folketingstidende 2007-08 (2.

samling), tillæg A, side 1382). Rigsadvokaten har som den øverste offent-

lige anklager

–

under ansvar over for justitsministeren

–

det overordnede

faglige ansvar for anklagemyndighedens virksomhed og er de øvrige offent-

lige anklageres overordnede i faglig henseende.

For så vidt angår politiets virksomhed som offentlig anklagemyndighed, er

politimesteren direkte underordnet rigsadvokaten, jf. retsplejelovens § 65,

stk. 3.

Rigsadvokaten fører tilsyn med politimesterens behandling af kriminalsager

og behandler klager og afgørelser truffet af politimesteren vedrørende kri-

minalretlig forfølgning. Rigsadvokatens afgørelser i klagesager kan ikke på-

klages til justitsministeren, jf. retsplejelovens § 65, stk. 4.

Rigsadvokaten har endvidere visse opgaver i relation til behandlingen af sa-

ger, hvor der er afsagt dom til forvaring eller foranstaltninger efter krimi-

nallovens kapitel 33 (særlige foranstaltninger overfor psykisk syge krimi-

nelle) til anbringelse i Danmark.

Politimesteren

og de offentlige anklagere, der er ansat hos denne (dvs. chef-

anklageren, senioranklagere, anklagere og anklagerfuldmægtige og det po-

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

litiuddannede personale) varetager udførelsen af kriminalsager ved kreds-

retterne, Retten i Grønland og Grønlands Landsret og fører tilsyn med poli-

tiregionernes behandling af kriminalsager. Som nævnt ovenfor er det som

udgangspunkt det politiuddannede personale, der giver møde for kredsret-

terne, mens de juridisk uddannede anklagere giver møde for Retten i Grøn-

land og Grønlands Landsret.

Som led i grunduddannelsen på politiskolen i Grønland, undervises politi-

eleverne i anklagervirksomhed. Her får de lejlighed til at øve anklagerens

rolle under domsforhandlingen. Denne uddannelse genopfriskes i det senere

forløb under efteruddannelsen.

Under behandlingen af de konkrete sager har politifolkene mulighed for at

søge telefonisk rådgivning hos politimesterembedets jurister, hvor der er op-

sat en telefonvagtordning, der kan kontaktes døgnet rundt.

Anklagemyndighedens udgifter afholdes af samme bevilling som politiets.

Der fastsættes således én samlet bevilling til politiet og anklagemyndighe-

den på finansloven. Den samlede bevilling for politiet og anklagemyndig-

heden fastsættes normalt ved politiske flerårsaftaler.

Rigspolitichefen og rigsadvokaten fastsætter på baggrund af de årlige ram-

meudmeldinger til politi og anklagemyndighed i fællesskab én samlet ud-

giftsramme til både politi- og anklagevirksomhed i Grønlands Politi. I til-

fælde af uenighed mellem rigspolitichefen og rigsadvokaten om fordelingen

af udgiftsrammen forelægges spørgsmålet for justitsministeren til afgørelse.

Hvis der efterfølgende opstår spørgsmål om den interne fordeling af politi-

kredsens økonomiske ramme mellem de tre søjler: anklagemyndigheden,

stabssøjlen og politisøjlen, kan dette kun ske i enighed mellem rigspoliti-

chefen og rigsadvokaten.

Justitsministeriet er den overordnede ansættelsesmyndighed for jurister i po-

litiet og anklagemyndigheden, og kompetencen til at afskedige jurister lig-

ger derfor i ministeriet.

Ansvaret for den daglige personaleadministration lokalt i anklagemyndig-

heden ligger hos politimesteren. Opgaven hermed varetages imidlertid af

vicepolitimesteren (chefanklageren). Den daglige personaleadministration

omfatter bl.a. behandling af konkrete sager vedrørende rokering, turnus,

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

barsel, sygefravær, ferie, merarbejde, tjenestefrihed, kørselstilladelse, flyt-

tegodtgørelse, afholdelse af medarbejderudviklingssamtaler (MUS) og ind-

gåelse af seniorordninger m.v.

Rigsadvokaten er ansvarlig for den faglige grund- og efteruddannelse af an-

klagemyndighedens og politiets jurister. Det gælder både udarbejdelsen af

retningslinjer for og selve gennemførelsen af uddannelsen.

Udnævnelser i chefstillinger i politi og anklagemyndighed (stillinger i løn-

ramme 36 og opefter) bliver foretaget af justitsministeren (dronningen) efter

indstilling fra den myndighed, som udnævnelsen vedrører. Udnævnelser til

chefstillinger i den overordnede anklagemyndighed (rigsadvokaten og stats-

advokaterne) vil således blive foretaget af justitsministeren efter indstilling

fra rigsadvokaten, mens udnævnelser i chefstillinger i den del af anklage-

myndigheden, som hører under politikredsene (f.eks. chefanklagere), vil

blive foretaget af justitsministeren efter indstilling fra politimesteren og

rigsadvokaten.

3.2.2. Påtalekompetencer

Retten til at påtale kriminalsager tilkommer som udgangspunkt politiet som

anklagemyndighed, jf. retsplejelovens § 311. Ifølge § 315, stk. 2, kan justits-

ministeren fastsætte nærmere regler om påtaleopgivelse, tiltalefrafald og til-

talerejsning, herunder om pligt til at forelægge sådanne sager for rigsadvo-

katen eller justitsministeren. Denne adgang til at give forskrifter er ikke ud-

nyttet.

3.2.2.1. Forelæggelse

Der har med tiden udviklet sig en administrativ praksis for, hvornår der skal

ske forelæggelse af konkrete sager. Disse forelæggelsesregler er nærmere

beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen af 13. september 2019 om forelæg-

gelse og indberetning m.v., bilag 4.

Forelæggelse finder navnlig sted i sager af særlig offentlig interesse, f.eks.

hvor et medlem af Naalakkersuisut eller Inatsisartut har begået kriminalitet,

samt i sager hvor der kan blive tale om anbringelse i Danmark.

Forelæggelse finder endvidere sted, når der er tale om foranstaltninger efter

kriminallovens § 156 om særlige foranstaltninger over for psykisk syge kri-

minelle, og pågældende står over for en tidsubestemt foranstaltning, der in-

debærer eller giver mulighed for anbringelse på hospital eller institution i

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Danmark, eller der er tale om at nedlægge påstand om forvaring i medfør af

kriminallovens § 161.

Når den tidsubestemte foranstaltning skal vurderes på ny af retten efter reg-

lerne i kriminallovens §§ 159 og 162, stk. 4, forelægges anklagemyndighe-

dens påstand for rigsadvokaten, i det omfang den aktuelle foranstaltning,

eller den foranstaltning der ønskes ændring til, indebærer eller giver mulig-

hed for anbringelse på institution eller hospital i Danmark, eller der er tale

om en sag om forvaring.

Grønlands Politi afgør uden forelæggelse i dag selv, hvorvidt man skal tage

skridt til mentalobservation under indlæggelse på et dansk psykiatrisk hos-

pital.

3.2.2.2. Påtaleundladelse m.v.

Politiet kan efter retsplejelovens § 337, stk. 2, afvise en indgivet anmeldelse,

hvis der ikke findes grundlag for at indlede en efterforskning. Har politiet i

medfør af retsplejelovens § 338, stk. 1, efter anmeldelse eller af egen drift

iværksat en efterforskning, er politiets kompetence til at indstille den påbe-

gyndte efterforskning begrænset, når der har været rejst sigtelse i sagen, jf.

retsplejelovens § 338, stk. 3.

Har der været rejst sigtelse i sagen, kan påtale helt eller delvist opgives, hvis

sigtelsen har vist sig grundløs, jf. retsplejelovens § 312, nr. 1.

Påtale kan endvidere opgives, hvis videre forfølgning i øvrigt ikke kan ven-

tes at føre til, at sigtede findes skyldig, jf. retsplejelovens § 312, nr. 2. Denne

adgang til påtaleopgivelse omfatter foruden opgivelse af bevismæssige

grunde bl.a. tilfælde, hvor det pågældende forhold ikke kan anses for krimi-

nelt, og tilfælde, hvor der foreligger en obligatorisk fritagelse fra kriminal-

retligt ansvar (f.eks. nødværge og nødret) eller som følge af ophør af krimi-

nalretligt ansvar (f.eks. frivillig tilbagetræden fra forsøg eller forældelse).

Endelig kan påtale opgives hvis sagens gennemførelse vil medføre vanske-

ligheder, omkostninger eller behandlingstider, som ikke står i rimeligt for-

hold til sagens betydning og den foranstaltning, som i givet fald kan forven-

tes idømt, jf. retsplejelovens § 312, nr. 3. Påtaleopgivelse efter § 312, nr. 3,

omfatter navnlig tilfælde, hvor der på et tidligt stadium af en sag må tages

stilling til, om efterforskningen bør begrænses til visse forhold for at frem-

skynde sagens behandling.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Anklagemyndigheden har endvidere adgang til at frafalde tiltale, selv om

den sigtede må anses for skyldig i det påsigtede forhold. Anklagemyndig-

hedens kompetence til at undlade at rejse påtale eller meddele tiltalefrafald

er et udtryk for opportunitetsprincippet, hvorefter anklagemyndigheden kan

undlade at forfølge en sag på baggrund at hensigtsmæssigheds- og billig-

hedsbetragtninger af kriminalpolitisk og procesøkonomisk art.

Politimesterens adgang til at frafalde tiltale er reguleret i retsplejelovens §

313, stk. 1, nr. 1-5, og stk. 3.

I andre tilfælde end de i stk. 1 nævnte kan tiltale kun frafaldes efter rigsad-

vokatens beslutning og under forudsætning af, at der foreligger særlig for-

mildende omstændigheder eller andre særlige forhold, og tiltale ikke kan

anses for påkrævet af almene hensyn, jf. § 313, stk. 2 og stk. 3.

Retsplejelovens regler om tiltalefrafald er suppleret af bekendtgørelse nr.

266 af 6. april 2018 om Politimesteren i Grønlands adgang til at frafalde

tiltale.

3.2.2.3. Ankesager

Politimesteren har som altovervejende hovedregel påtalekompetence i an-

kesager; en opgave der i den øvrige del af riget varetages af de regionale

statsadvokater.

Kredsretternes afgørelser indberettes til politimesteren, der herefter tager

stilling til, om der skal ske anke, eller om dommen kan tiltrædes. Det er

hovedreglen, at politimesteren alene afgør, om sagerne skal ankes. Ved sær-

lovsovertrædelser høres dog den relevante særmyndighed om spørgsmålet.

Kun i særlige tilfælde, hvor rigsadvokaten tidligere har fået forelagt sagen,

vil ankespørgsmålet blive forelagt for rigsadvokaten.

Det er herefter de juridisk uddannede anklagere ved politimesterembedet,

der giver møde for anklagemyndigheden i Grønlands Landsret.

3.2.3. Erstatningssager

Reglerne om behandling af krav om erstatning i anledning af kriminalretlig

forfølgning, herunder reguleringen af kompetenceforhold i forbindelse med

sagernes behandling, findes navnlig i retsplejelovens kapitel 42 (§§ 486-

493).

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Efter retsplejelovens § 486, stk. 1, skal der ydes erstatning til den, der har

været anholdt eller tilbageholdeholdt som led i en kriminalretlig forfølgning,

hvis påtale opgives eller tiltalte frifindes. Efter retsplejelovens § 489, stk. 1,

skal der endvidere ydes erstatning til den, der har været anstaltsanbragt eller

undergivet anden kriminalretlig foranstaltning, hvis anke eller genoptagelse

medfører bortfald af den idømte foranstatlning. Erstatning kan efter retsple-

jelovens § 486, stk. 3, og § 489, stk. 2, nægtes eller nedsættes, hvis den

sigtede eller dømte selv har givet anledning til det forhold, som der ellers

skal ydes erstatning for.

Efter retsplejelovens § 486, stk. 2, samt efter §§ 487 og 488 kan der endvi-

dere ydes erstatning, hvis den under sagen anvendte frihedsberøvelse ikke

står i rimeligt forhold til forfølgningens udfald, hvis en sigtet som led i en

kriminalretlig forfølgning har været udsat for andre kriminalprocessuelle

indgreb end frihedsberøvelse, eller hvis der over for en person, der ikke har

været sigtet, har været iværksat indgreb som led i en kriminalretlig forfølg-

ning, medmindre den pågældende selv har givet anledning til foranstaltnin-

gen.

Endelig følger det af retsplejelovens § 493, at erstatningskrav, der efter de

almindelige erstatningsregler rejses af sigtede, domfældte eller andre i an-

ledning af kriminalretlig forfølgning, behandles efter anmodning efter reg-

lerne i retsplejelovens § 42.

Efter retsplejelovens § 490, stk. 1, træffer politimesteren afgørelse i 1. in-

stans i alle sager om erstatning efter retsplejelovens kapitel 42, medmindre

justitsministeren fastsætter, at nærmere angivne sager skal forelægges for

rigsadvokaten eller justitsministeren til afgørelse.

Efter retsplejelovens § 490, stk. 3, behandler rigsadvokaten klager over af-

gørelser truffet af politimesteren vedrørende krav om erstatning. Rigsadvo-

katens afgørelser i en klagesag kan ikke påklages til Justitsministeriet.

Efter retsplejelovens § 491, stk. 1, kan den erstatningssøgende anmode om

at få kravet indbragt for retten, hvis erstatningskravet ikke imødekommes

ved afgørelse truffet af rigsadvokaten i en klagesag eller justitsministeren.

Erstatningssagen behandles i kriminalretsplejens former, hvor politimeste-

ren giver møde i overensstemmelse med den almindelige kompetenceforde-

ling i anklagemyndigheden.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

3.3.

Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

3.3.1. Anklagemyndighedens organisering

Rigsadvokaten varetager i dag en række opgaver i forhold til Grønlands Po-

liti, som de regionale statsadvokater varetager i forhold til de øvrige politi-

kredse.

Sammenholdt med rigsadvokaten har statsadvokaterne derfor en meget be-

tydelig praktisk erfaring med at varetage de opgaver, som følger af at være

overordnet myndighed for en politikreds. Statsadvokaterne behandler såle-

des bl.a. et stort antal klager over afgørelser truffet i de øvrige politikredse,

ligesom statsadvokaterne fører det almindelige legalitetstilsyn med politi-

kredsene. En overførsel til en af statsadvokaterne vil derfor indebære en

driftsmæssig fordel i forhold til behandling af de pågældende sager, ligesom

der sikres en større grad af ensartethed i behandlingen i forhold til behand-

lingen af sager vedrørende de øvrige politikredse.

Særligt for så vidt angår sager vedrørende psykisk syge, skal det fremhæves,

at det i Danmark i det hele er de regionale statsadvokater, der varetager be-

handlingen af og tilsynet med foranstaltningssager. Statsadvokaterne har så-

ledes et stort erfaringsgrundlag i relation til denne type sager.

Det bemærkes i øvrigt, at det med politireformen blev forudsat, at rigsadvo-

katen først og fremmest skal tage sig af generelle faglige spørgsmål og ad-

ministrative opgaver inden for drift og udvikling af anklagemyndigheden

Ovenstående taler efter Justitsministeriets opfattelse for, at en af de eksiste-

rende regionale statsadvokater får ansvaret for de opgaver, som statsadvo-

katerne varetager i forhold til de øvrige politikredse, men som i forhold til

Grønlands Politi varetages af rigsadvokaten i dag. Hertil bemærkes, at den

oprindelige begrundelse for, at rigsadvokaten skulle være overordnet ankla-

gemyndighed for Grønlands Politi var, at rigsadvokatens erfaring og over-

blik med hensyn til almindelige anklagemæssige spørgsmål burde komme

den grønlandske anklagemyndighed til gode. Med den nuværende organise-

ring af statsadvokaterne taler dette hensyn imidlertid ikke længere for, at det

er rigsadvokaten, der bør være overordnet anklagemyndighed for Grønlands

Politi.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Det foreslås, at statsadvokaterne bliver en del af de offentlige anklagere i

Grønland. Statsadvokaterne vil

–

som i Danmark

–

være underordnet rigs-

advokaten og overordnet politidirektøren. Dermed ligestilles anklagemyn-

digheden i Grønland organisatorisk med den danske anklagemyndighed i

øvrigt.

Anklagemyndigheden består herefter af rigsadvokaten, statsadvokaterne og

politidirektøren.

Det bemærkes, at der med lovforslaget ikke sigtes til at ændre den nuvæ-

rende praksis, hvorefter det politiuddannede personale som udgangspunkt

giver møde for kredsretterne, jf. nærmere pkt. 3.2.1. Der henvises i øvrigt til

forslaget til retsplejelovens § 61 h, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærk-

ningerne hertil.

Rigsadvokaten varetager udførelsen af kriminalsager ved Højesteret og vir-

ker ved Den Særlige Klageret.

Rigsadvokaten er de øvrige anklageres overordnede og fører tilsyn med

dem, ligesom rigsadvokaten behandler klager over afgørelser, som er truffet

af statsadvokaterne i 1. instans.

Statsadvokaterne fører tilsyn med politidirektørens behandling af kriminal-

sager og behandler klager over afgørelser, som er truffet af politidirektøren

vedrørende kriminalretlig forfølgning. Statsadvokaterne behandler endvi-

dere sager om erstatning i anledning af kriminalretlig forfølgning og fører

tilsyn med længden af foranstaltninger, jf. nærmere pkt. 3.3.4.

Det foreslås, at en af de eksisterende regionale statsadvokater får ansvaret

for de opgaver, som statsadvokaterne varetager i forhold til de øvrige poli-

tikredse, men som i forhold til Grønlands Politi varetages af rigsadvokaten

i dag.

Der foreslås ikke ændringer i forhold til Grønlands Politis opgaver vedrø-

rende ankesager, idet bl.a. kendskab til de grønlandske forhold og den geo-

grafiske afstand tilsiger, at ankesagerne fortsat behandles af Grønlands Po-

liti.

3.3.2. Klageadgang

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Det foreslås, at afgørelse truffet af politidirektøren i forbindelse med be-

handlingen af kriminalsager kan indbringes for statsadvokaten, hvis afgø-

relse af klagesagen er endelig.

Endvidere forslås det, at afgørelser truffet af statsadvokaten som 1. instans

kan påklages til rigsadvokaten, hvis afgørelse af klagesagen er endelig.

Rigsadvokaten skal herefter alene behandle klager over afgørelser truffet af

statsadvokaterne som 1. instans, mens klager over afgørelser truffet af poli-

tidirektøren ikke skal behandles i rigsadvokaturen.

Endelig foreslås det, at Justitsministeren behandler klager over afgørelser

truffet af rigsadvokaten som 1. instans, jf. dog forslaget til retsplejelovens

§ 490, stk. 4, hvorefter afgørelser vedrørende krav om erstatning truffet af

rigsadvokaten som 1. instans ikke kan påklages til justitsministeren.

Herved gennemføres overordnet et to-instansprincip for alle afgørelser, der

træffes af anklagemyndigheden som led i forfølgningen af kriminalsager.

Fordelen ved en sådan ordning er en væsentlig formindskelse af antallet af

klagesager hos rigsadvokaten og i Justitsministeriet, hvorved der frigøres

ressourcer til andre opgaver.

Afskæring af klageadgangen til justitsministeren og rigsadvokaten medfører

ikke, at mere betydelige og principielle sager ikke kan behandles af disse

myndigheder, idet adgangen for justitsministeren og rigsadvokaten til i kraft

af deres overordnede stilling at give tjenestebefalinger i konkrete sager be-

står.

Den foreslåede begrænsning i klageadgangen giver efter Justitsministeriets

opfattelse ikke grundlag for betænkeligheder med hensyn til den enkelte

borgers retssikkerhed.

Dels indebærer forslaget en almindelig adgang til prøvelse af en sag i to

instanser, og dels er der fortsat adgang for rigsadvokaten og justitsministe-

ren til at gribe ind i konkrete sager, herunder i sager, som indeholder princi-

pielle spørgsmål, eller som af andre grunde findes at burde undergives for-

nyet behandling.

Det foreslås, at klagefristen, således som det er sædvanligt i anden lovgiv-

ning, fastsættes til 4 uger fra den dag, da klageren har fået meddelelse om

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

afgørelsen. Herved får klageren et rimeligt tidsrum til at overveje, om afgø-

relsen bør påklages, og til eventuelt at søge sagkyndig bistand.

Det foreslås dog, at klageren vil have krav på en realitetsbehandling af sin

klage, i tilfælde hvor klagemyndigheden skønner, at overskridelsen af fri-

sten må anses for undskyldelig. Dette kan f.eks. være i tilfælde, hvor klage-

ren f.eks. på grund af ferie, sygdom eller andre utilregnelige omstændighe-

der ikke har haft mulighed for at indgive en rettidig klage, og hvor det derfor

efter omstændighederne kan være rimeligt, at fristen på 4 uger fraviges.

3.3.3. Påtalekompetencer

Med den foreslåede reorganisering af anklagemyndigheden vil statsadvoka-

ten overtage visse opgaver fra rigsadvokaten, herunder vedrørende forelæg-

gelse for den overordnede anklagemyndighed. Der er derfor behov for en

ændring af kompetencereglerne for tiltalefrafald.

Det foreslås, at de nærmere regler om kompetencen vedrørende påtaleopgi-

velse, tiltalefrafald og tiltalerejsning sker gennem udstedelse af administra-

tive regler fastsat af justitsministeren eller den, som justitsministeren be-

myndiger til det

–

i praksis rigsadvokaten.

3.3.4. Erstatningssager

Politimesteren varetager i dag den administrative behandling af erstatnings-

sager i anledning af kriminalretlig forfølgning i 1. instans, ligesom politi-

mesteren giver møde i en eventuel efterfølgende retssag. Der er herved tale

om opgaver, som de regionale statsadvokater varetager i forhold til de øv-

rige politikredse.

Det fremgår af forarbejderne til retsplejelovens kapitel 42, at bestemmel-

serne svarer til den danske retsplejelovs kapitel 93 a.

Mens politimesteren i Grønland behandler ca. 27-36 erstatningssager om

året, behandler de regionale statsadvokater i gennemsnit samlet 1.963 sager

årligt (2014-2019). At politimesteren selv træffer afgørelse i erstatningssa-

gerne indebærer derfor en risiko for uensartet sagsbehandling.

Justitsministeriet finder på den baggrund, at den administrative behandling

af erstatningssager i anledning af kriminalretlig forfølgning i 1. instans

fremover som udgangspunkt bør varetages af en af de regionale statsadvo-

kater med klageadgang til rigsadvokaten.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Der foreslås imidlertid ikke en ændring af, at politidirektøren giver møde i

eventuelle efterfølgende retssager om erstatning. Justitsministeriet har her-

ved navnlig lagt vægt på de geografiske forhold, samt at politidirektøren vil

kunne føre sagerne i overensstemmelse med den overordnede anklagemyn-

digheds administrative afgørelser.

Det bemærkes, at overdragelsen af den administrative sagsbehandling af er-

statningssager til en af de regionale statsadvokater samtidig vil kunne styrke

statsadvokatens generelle tilsyn med politikredsen, jf. pkt. 3.3.1.

4. Ny politiklageordning

4.1.

Indledning

Denne del af lovforslaget går ud på at gennemføre en revision af reglerne

om behandling af klager over politipersonale og om behandling af kriminal-

sager mod politipersonale.

Lovforslaget ophæver samtidig den gældende lov nr. 905 af 16. december

1998 om behandling af klager og kriminalsager vedrørende politipersonale

i Grønland.

Lovforslaget bygger i meget vidt omfang på de ændringer, der blev gennem-

ført i den danske retsplejelov ved lov nr. 404 af 21. april 2010 om ændring

af retsplejeloven og forskellige andre love (Ny politiklageordning m.v.).

Lovforslaget indebærer, at Den Uafhængige Politiklagemyndighed frem-

over skal undersøge og træffe afgørelse i sager om politipersonalets adfærd

i tjenesten (adfærdsklager) og efterforske kriminelle forhold begået af poli-

tipersonale i tjenesten.

Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:

Det foreslås, at Den Uafhængige Politiklagemyndighed (Politiklagemyndig-

heden) overtager politimesteren i Grønlands og Politiklagenævnet i Grøn-

lands opgaver efter kapitel 2 og 4 i lov nr. 905 af 16. december 1998 om

behandling af klager og kriminalsager vedrørende politipersonale i Grøn-

land med at undersøge og træffe afgørelse i sager om politipersonalets ad-

færd i tjenesten (adfærdsklager).

Politiklagemyndigheden skal endvidere overtage politimesterens og Politi-

klagenævnet i Grønlands opgaver efter den nævnte lovs kapitel 3 og 4 med

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

at efterforske kriminalsager mod politipersonale samt sager om personer,

der er afgået ved døden eller er kommet alvorligt til skade som følge af po-

litiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt. Det vil

efter lovforslaget fortsat være anklagemyndigheden (efter forslaget statsad-

vokaten og rigsadvokaten), der tager stilling til tiltalespørgsmålet og i givet

fald møder i retten som anklager.

Med henblik på at sikre et tilstrækkeligt kendskab til de grønlandske forhold

i Politiklagemyndighedens sagsbehandling, foreslås det at oprette et råd, be-

nævnt Rådet for Politiklagesager i Grønland, der afgiver en vejledende ud-

talelse om de grønlandske forhold til brug for sagens oplysning.

Den såkaldte notitssagsbehandling i mindre adfærdsklagesager, der er ble-

vet etableret i praksis, foreslås lovfæstet. Det bør herudover ved alle ad-

færdsklager overvejes, om sagen under visse betingelser kan afsluttes ved

en samtale mellem en overordnet polititjenestemand og klageren.

Det foreslås, at det udtrykkeligt kommer til at fremgå af reglerne, at der skal

træffes afgørelse i adfærdsklagesager inden rimelig tid. Herudover foreslås

pligt til at underrette klager og indklagede i adfærdsklagesager, hvis der ikke

er truffet afgørelse inden for 6 måneder. I kriminalsager foreslås pligt til at

underrette anmelder og de personer, der skal underrettes om statsadvokatens

eller Politiklagemyndighedens afgørelse (typisk sigtede og forurettede),

hvis der ikke inden for 12 måneder efter anmeldelsen er truffet afgørelse om

indstilling af efterforskning, påtaleopgivelse m.v.

Det foreslås, at Politiklagemyndigheden ikke skal efterforske sager om

overtrædelse af færdselslovens hastighedsbestemmelser, der er begået af po-

litipersonale, hvis den pågældende erkender sig skyldig, hastighedsovertræ-

delsen ikke skønnes at ville medføre anden sanktion end bøde eller betinget

frakendelse af førerretten, og hastighedsovertrædelsen ikke involverer tred-

jemand. Sådanne sager skal efter forslaget behandles af politiet.

Endelig foreslås det, at den forenklede procedure for behandling af erstat-

ningskrav i retsplejelovens kapitel 42 om erstatning i anledning af kriminal-

retlig forfølgning også skal kunne anvendes ved erstatningskrav i sager om

personer, der er afgået ved døden eller kommet alvorligt til skade som følge

af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt.

Det indebærer bl.a., at der er en nem adgang til domstolsprøvelse af erstat-

ningsspørgsmålet, og at der sker beskikkelse af bisidder.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

4.2.

Baggrund for lovforslaget om en ny politiklageordning

4.2.1. Gældende ret

4.2.1.1. Det gældende regelgrundlag

Reglerne om behandling af klager over politipersonalet findes i lov nr. 905

af 16. december 1998 om behandling af klager og kriminalsager vedrørende

politipersonale i Grønland.

Loven, der trådte i kraft den 1. januar 2000, bygger i meget vidt omfang på

den ordning om behandling af klager over politipersonale, der blev indført i

Danmark ved lov nr. 393 af 14. juni 1995, og som var gældende i Danmark

indtil 2012.

Reglerne bygger på anbefalingerne i betænkning nr. 1278/1994 om behand-

lingen af klager over politipersonalet, der blev afgivet af et udvalg nedsat af

Justitsministeriet. Udvalget blev nedsat, da en række spørgsmål i relation til

behandlingen af klager over politipersonale havde givet anledning til debat,

og det anføres i udvalgets kommissorium bl.a., at tilliden til politiet forud-

sætter, at klager over politipersonalet undergives en korrekt behandling, og

at klagesystemet opleves som betryggende.

4.2.1.2. Behandling af klager over politipersonalet

Den nuværende ordning indebærer, at adfærdsklager som udgangspunkt be-

handles af politimesteren i Grønland, som i den forbindelse inddrager Poli-

tiklagenævnet i Grønland. Politimesteren foretager som udgangspunkt alle

undersøgelsesskridt, således at det regionale politi kun i meget begrænset

omfang deltager i behandlingen af disse sager. Det regionale politi skal dog

selv foretage uopsættelige undersøgelsesskridt. Rigspolitiet (i praksis Kø-

benhavns Politi) yder efter anmodning politimesteren bistand til undersø-

gelsen.

Det er dog rigsadvokaten

–

eller den statsadvokat, som rigsadvokaten har

bemyndiget

–

der har kompetencen, hvis det drejer sig om adfærdsklager

vedrørende politimesteren eller politipersonale, der gør tjeneste i de centrale

afdelinger. Dette betyder i praksis, at rigsadvokaten

–

eller den statsadvokat,

som rigsadvokaten har bemyndiget

–

behandler sager vedrørende det juridi-

ske personale i anklagemyndigheden og det politiuddannede personale, der

arbejder i politikredsens centrale afdelinger.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Politimesterens afgørelser kan påklages til rigsadvokaten, mens rigsadvoka-

tens afgørelser (i 1. instans) kan påklages til Justitsministeriets departement.

Har rigsadvokaten bemyndiget en statsadvokat til at behandle en adfærds-

klage, behandler rigsadvokaten dog klager over denne sag.

4.2.1.3. Kriminalsager vedrørende politipersonale i Grønland

I kriminalsager mod politipersonale foretages efterforskningen også af po-

litimesteren i Grønland, og politimesteren bestemmer

–

efter inddragelse af

Politiklagenævnet i Grønland

–

om der skal rejses tiltale. Politimesteren fo-

retager som udgangspunkt alle undersøgelsesskridt, således at det regionale

politi kun i meget begrænset omfang deltager i behandlingen af disse sager.

Det regionale politi skal dog selv foretage uopsættelige undersøgelsesskridt.

Rigspolitiet (i praksis Københavns Politi) yder efter anmodning politime-

steren bistand til undersøgelsen.

Det er rigsadvokaten

–

eller den statsadvokat, som rigsadvokaten har be-

myndiget

–

der behandler kriminalsager vedrørende politimesteren eller po-

litipersonale, der gør tjeneste i centrale afdelinger. Dette betyder i praksis,

at rigsadvokaten

–

eller den statsadvokat, som rigsadvokaten har bemyndi-

get

–

behandler sager vedrørende det juridiske personale i anklagemyndig-

heden og det politiuddannede personale, der arbejder i politikredsens cen-

trale afdelinger.

Politimesterens afgørelser om påtaleopgivelse m.v. kan påklages til rigsad-

vokaten, mens rigsadvokatens afgørelser (i 1. instans) kan påklages til

Justitsministeriets departement. Har rigsadvokaten bemyndiget en statsad-

vokat til at behandle sagen, behandler rigsadvokaten dog klager over stats-

advokatens afgørelser i sagen.

4.2.2. Grundlaget for lovforslaget

4.2.2.1. Den gældende politiklageordning i Danmark

Den gældende politiklageordning i Danmark blev indført ved lov nr. 404 af

21. april 2010 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Ny

politiklageordning m.v.). Loven bygger på betænkning nr. 1507/2009 om

behandling af klager over politiet, og afløste den daværende politiklage-

nævnsordning.

Efter den gældende politiklageordning i Danmark undersøger og afgør Den

Uafhængige Politiklagemyndighed

–

i daglig tale kaldt Politiklagemyndig-

heden

–

der er uafhængig af politiet og anklagemyndigheden, adfærdsklager

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

og efterforsker straffesager vedrørende politipersonale. Politiklagerådet, der

består af en dommer som formand, en advokat og en universitetslærer i rets-

videnskab og offentlighedsrepræsentanter, har det overordnede ansvar for

Politiklagemyndighedens virksomhed.

Politiklagemyndigheden refererer i administrativ henseende direkte til

Justitsministeriet, der er den øverste ansvarlige for Politiklagemyndighe-

dens bevillinger og andre økonomiske forhold, personale og IT.

Da myndigheden er uafhængig, kan dens afgørelser i konkrete adfærdskla-

gesager ikke påklages til Justitsministeriet eller nogen anden administrativ

myndighed. Spørgsmål om Politiklagemyndighedens undersøgelse i ad-

færdsklagesager og myndighedens afgørelser i disse sager kan således ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.

Politiklagemyndigheden har den endelige kompetence i adfærdsklagesager,

mens kompetencen til at tage stilling til tiltalespørgsmålet i forbindelse med

eventuelle strafbare forhold begået af politipersonale

–

som i alle andre

straffesager

–

ligger hos anklagemyndigheden (statsadvokaterne og rigsad-

vokaten og i særlige tilfælde Justitsministeriet).

Med hensyn til behandlingen m.v. af straffesager er Politiklagemyndighe-

den undergivet anklagemyndighedens generelle instrukser (fra rigsadvoka-

ten og statsadvokaterne). Myndigheden følger således de generelle forskrif-

ter og direktiver om efterforskningen i straffesager, der kommer fra navnlig

rigsadvokaten, mens efterforskningen i konkrete sager gennemføres af Po-

litiklagemyndigheden. Statsadvokaten involveres som udgangspunkt ikke i

Politiklagemyndighedens efterforskning og har ikke nogen indflydelse på

tilrettelæggelsen af denne. Myndigheden forelægger således ikke for stats-

advokaten, hvilke efterforskningsskridt der skal foretages, og statsadvoka-

ten kan ikke give pålæg om, at efterforskningen skal foregå på en bestemt

måde. Der kan heller ikke klages over efterforskningen til statsadvokaten,

idet eventuel uenighed om lovligheden af Politiklagemyndighedens efter-

forskningskridt og om f.eks. en forsvarers rettigheder må afgøres af retten.

Der er dog intet til hinder for, at Politiklagemyndigheden i større sager kan

underrette statsadvokaten om efterforskningen, eller at der i øvrigt finder et

samarbejde sted i større konkrete sager. Statsadvokaten kan imidlertid ikke

bede Politiklagemyndigheden om at stoppe en efterforskning, og statsadvo-

katens involvering kan kun ske på initiativ fra Politiklagemyndigheden. Po-

litiklagemyndighedens afvisning af en anmeldelse kan dog påklages til den

regionale statsadvokat.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Formålet med at ændre politiklageordningen var

–

både hos befolkningen

og politiet

–

at sikre grundlaget for den almindelige tillid til, at behandlingen

af politiklager foregår objektivt og retssikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Ved lov nr. 708 af 8. juni 2018 blev politiklageordningen udvidet, således

at reglerne også finder anvendelse i forhold til forsvarspersonale i tjenesten,

når personalet yder bistand til politiet efter §§ 24 a-24 d i lov om politiets

virksomhed.

4.2.2.2. Arbejdsgruppen overvejelser

Arbejdet med en ny retsplejelov for Færøerne har aktualiseret behovet for

stillingtagen til, hvorvidt Den Uafhængige Politiklagemyndighed skal til-

lægges kompetence til at undersøge og træffe afgørelse i adfærdsklager og

kriminalsager vedrørende politipersonale i Grønland.

På den baggrund har en tværgående arbejdsgruppe med repræsentanter fra

bl.a. Justitsministeriets departement, Rigspolitiet, rigsadvokaten og Grøn-

lands Politi i løbet af 2018 gennemført en analyse af, om Den Uafhængige

Politiklagemyndighed skal tillægges kompetence til at undersøge og træffe

afgørelse i adfærdsklager og kriminalsager vedrørende politipersonale i

Grønland.

Arbejdsgruppen har foreslået at indføre en ordning, hvor politiklagesager i

Grønland behandles på samme måde som i de øvrige politikredse. Det vil

sige, at Den Uafhængige Politiklagemyndighed får kompetence til at be-

handle adfærdsklager og efterforske kriminalsager mod politipersonale og

anklagere ved Grønlands Politi. Det foreslås videre, at en af de eksisterende

regionale statsadvokater får tiltalekompetencen svarende til, hvad der gæl-

der for Den Uafhængige Politiklagemyndigheds i Danmark.

Baggrunden for forslaget er, at den nuværende ordning, hvor Den Uaf-

hængige Politiklagemyndighed ikke har kompetence til at behandle sager

mod politipersonale og anklagere i Grønland, efter arbejdsgruppens opfat-

telse ikke sikrer klageren den samme uafhængighed som i Danmark, og at

der alene er ganske få sager, der kan danne grundlag for at opbygge kompe-

tencerne til at behandle klagesagerne.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

4.3.

Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Det er Justitsministeriets opfattelse, at de hensyn, der lå til grund for lovæn-

dringen i Danmark i 2012, svarer til de hensyn, der gør sig gældende for

Grønland, og det foreslås derfor at tillægge Den Uafhængige Politiklage-

myndighed kompetence til at undersøge og træffe afgørelse i adfærdsklager

og kriminalsager vedrørende politipersonale i Grønland.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til det danske lov-

forslag, jf. Folketingstidende 2009-10, tillæg A, lovforslag nr. L 88.

4.3.1. Lovforslagets hovedelementer

4.3.1.1. Generelle spørgsmål vedrørende Politiklagemyndighedens

kompetence

4.3.1.1.1. Hvem kan der klages over?

Det politiuddannede personale og kommunefogederne bør fortsat være om-

fattet af politiklageordningen. Det er den mulighed for magtanvendelse, her-

under af fysisk karakter, som denne del af politiets personale har, der er

baggrunden for, at der er etableret en særlig klageordning vedrørende poli-

tipersonale.

De af politidirektøren ansatte reservebetjente har ikke været omfattet af den

nuværende politiklageordning, idet reservebetjentene ikke er tillagt politi-

myndighed og derfor handler under en polititjenestemands ledelse og an-

svar. Da reservebetjentene imidlertid bistår politiet i udøvelsen af den sted-

lige politimyndighed i byerne, og i den forbindelse har mulighed for magt-

anvendelse, herunder af fysisk karakter, bør reservebetjente også være om-

fattet af Politiklagemyndighedens kompetence.

For så vidt angår politiets juridiske personale er det andre hensyn, der gør

sig gældende end for det politiuddannede personale. Selv om det juridiske

personale har mulighed for at anvende politimæssige beføjelser i form af

anholdelse m.v., er det i praksis sjældent, at det sker, mens der er tilfælde,

hvor politiets jurister beskyldes for uhøflig optræden eller anvendelse af uri-

melig sprogbrug. Anmeldelser om kriminelle forhold mod politiets jurister

er sjældent forekommende, men det sker dog, at der indgives anmeldelser i

form af f.eks. beskyldninger om korruption og lignende.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Det er på denne baggrund mest hensigtsmæssigt, at jurister ved Grønlands

Politi er omfattet af politiklageordningen.

4.3.1.1.2. Hvilke sager bør være omfattet af klageordningen?

Den nuværende afgrænsning af den særlige politiklageordning til adfærds-

klagesager og sager om kriminelle forhold i tjenesten er hensigtsmæssig og

velbegrundet. Ordningen bør derfor som udgangspunkt ikke omfatte for-

hold uden for tjenesten.

Dette skyldes, at klageordningen udspringer af de særlige beføjelser til at

bruge fysisk magt, som politiet i modsætning til andre myndigheder er til-

lagt, og at begrebet »i tjenesten« i tvivlstilfælde bør fortolkes vidt.

Dog skal Politiklagemyndigheden i særlige tilfælde kunne forestå efter-

forskningen også af forhold, der er begået uden for tjenesten. Det drejer sig

navnlig om de situationer, hvor der er mistanke mod en polititjenestemand

om forhold, der er begået både i og uden for tjenesten. Det foreslås, at

statsadvokaten i sådanne tilfælde kan bestemme, at Politiklagemyndighe-

den skal forestå efterforskningen i hele sagen mod den pågældende. Stats-

advokaten vil også kunne bestemme, at en sag, hvor der både er en eller

flere sigtede politimænd og andre sigtede uden tilknytning til politiet, i sin

helhed skal efterforskes af Politiklagemyndigheden.

4.3.1.1.3. Lokal forankring i Politiklagemyndighedens sagsbehandling

Det er Justitsministeriets opfattelse, at der bør ske inddragelse af relevant

lokal viden og ekspertise i Politiklagemyndighedens sagsbehandling. Derfor

foreslås det at oprette Rådet for Politiklagesager i Grønland, der på anmod-

ning fra Politiklagemyndigheden afgiver en vejledende udtalelse om de sær-

lige grønlandske forhold til brug for sagens oplysning. Der henvises i den

forbindelse til forslaget til retsplejelovens § 64, jf. lovforslagets § 1, nr. 2,

og bemærkningerne hertil.

4.3.1.1.4. Særligt om dispositionsklager

Dispositionsklager kan være klager over politibetjeningen, herunder øn-

sker om politimæssig bistand (»udrykning«).

Ikke alle dispositionsklager uden for kriminalretsplejen vil være omfattet

af den særlige klageordning. Dette skyldes navnlig, at der er tale om meget

forskelligartede klager. Der kan f.eks. være tale om klage over egentlige

ledelsesmæssige vurderinger og beføjelser, og der må nødvendigvis indgå

et betydeligt politifagligt og ledelsesmæssigt skøn i sådanne dispositioner.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Hertil kommer, at en stor del af klagerne over politiets dispositioner slet

ikke vil være egnede til at indgå i politiklagesystemet. Ofte er der tale om

klager over dagligdags dispositioner, der klares med en samtale med bor-

geren, og hvor der ikke træffes og ikke er behov for en formel afgørelse.

Endvidere er dispositionsklager karakteriseret ved, at klagen ikke vedrører

magtmisbrug m.v. fra politiets eller en enkelt polititjenestemands side,

men angår tilfælde, hvor det skøn, som er udøvet i forbindelse med en be-

stemt politimæssig disposition, ved en efterfølgende vurdering viser sig

muligvis at burde have været udøvet anderledes. De hensyn, der ligger

bag, at der er etableret en særlig klageordning i forbindelse med magtmis-

brug og andre tjenesteforsømmelser m.v. eller kriminelle forhold fra politi-

ets side, gør sig således ikke på samme måde gældende i relation til dispo-

sitionsklager. Det bemærkes i den forbindelse, at hvis der er mulighed for,

at der f.eks. foreligger magtmisbrug eller anden tjenesteforsømmelse, eller

der er tale om dårlig adfærd fra politiets side i forbindelse med en disposi-

tionsklage, vil sagen allerede efter de gældende regler overgå til at blive

behandlet som en adfærdsklage i politiklagesystemet. Er der tale om en di-

sposition, hvor der er mistanke om et kriminelt forhold, vil sagen også al-

lerede efter de gældende regler skulle behandles efter reglerne om krimi-

nalsager mod politipersonale.

Der kan være tilfælde, hvor det vil være hensigtsmæssigt og forsvarligt, at

dispositionsklager som et accessorium til en politiklage vil kunne behand-

les i politiklageordningen. Det vil være tilfældet i de situationer, hvor der i

forbindelse med en adfærdsklage eller en anmeldelse om et kriminelt for-

hold tillige klages over en disposition, som en polititjenestemand har truf-

fet i forbindelse med den pågældende politiforretning. De rent ledelses-

mæssige dispositioner bør derimod ikke være omfattet af politiklageord-

ningen, f.eks. om hvordan politiets ressourcer skal anvendes eller generelle

overvejelser af operationel/polititaktisk karakter.

Hvis der således er en nær sammenhæng mellem en dispositionsklage og

en adfærdsklage eller en kriminalsag mod en polititjenestemand, skal Poli-

tiklagemyndigheden have mulighed for også at behandle dispositionskla-

gen. Politiklagemyndigheden bør dog i forbindelse med behandlingen af

en dispositionsklage forelægge sagen for den pågældende polititjeneste-

mands foresatte, typisk en politidirektør eller Rigspolitiet, således at politi-

ledelsen kan få lejlighed til at komme med bemærkninger om dispositio-

nen.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Som eksempler, hvor der kan være en sådan nær sammenhæng, kan næv-

nes et detentionsdødsfald eller beslutningen om at indsætte politihunde.

Beslutningen om at indsætte hunde i forbindelse med en politiforretning

vil i almindelighed være en politimæssig disposition. Må det antages, at

klagen f.eks. går på, at brugen af hunde er sket i chikanøst øjemed eller

som led i magtmisbrug fra politiets side, kan klagen dog være omfattet af

reglerne om klager over politipersonalet (eller eventuelt reglerne om kri-

minalsager mod politipersonale). Ved efterforskningen af et dødsfald i en

detention kan der tilsvarende indgå vurderinger både af politiets detenti-

onsanbringelse og gennemførelsen af anbringelsen.

Det bør ikke på forhånd være udelukket, at Politiklagemyndigheden vurde-

rer en disposition inden for kriminalretsplejen, hvis der er en nær sammen-

hæng med klagen i øvrigt. Som eksempel kan nævnes en anholdelse af en

person (som sker inden for kriminalretsplejen), der mener sig uberettiget

bortvist.

Det foreslås derfor, at der i reglerne om adfærdsklager indsættes en særlig

bestemmelse om denne adgang for Politiklagemyndigheden til i visse til-

fælde at behandle og afgøre dispositionsklager, der har en nær sammen-

hæng med en adfærdsklage.

Det foreslås endvidere, at der i reglerne om kriminalsager mod politiperso-

nale indsættes en bestemmelse om, at Politiklagemyndigheden også i for-

bindelse med efterforskningen af en kriminalsag kan behandle dispositi-

onsklager, der har en nær sammenhæng med kriminalsagen. Politiklage-

myndigheden bør derimod ikke i disse tilfælde vurdere hensigtsmæssighe-

den af dispositionen, hvis sagen i øvrigt forelægges for statsadvokaten med

henblik på afgørelse af tiltalespørgsmålet. Det bør i disse sager være stats-

advokaten, der vurderer dispositionen.

4.3.1.2.

Politiklagemyndighedens kompetence i adfærdsklagesager

4.3.1.2.1. Undersøgelse og afgørelse i adfærdsklagesager

Det foreslås, at Politiklagemyndigheden skal have til opgave at undersøge

alle adfærdsklagesager bortset fra klager, der kan behandles som notitssag,

jf. pkt. 4.3.1.2.2.

Ved modtagelsen af en sag bør Politiklagemyndigheden tage stilling til, om

sagen skal behandles som en adfærdsklage eller som en anmeldelse af et

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

kriminelt forhold. Det er naturligvis af betydning, hvordan klageren selv be-

tegner sin klage, men det er ikke afgørende. Hvis en klager fastholder, at der

er tale om en anmeldelse af et kriminelt forhold, har den pågældende krav

på, at der tages stilling hertil.

Det vurderes, at de gældende bestemmelser om indenretlig afhøring i til-

strækkelig grad giver mulighed for at foretage indenretlige afhøringer, hvis

det anses for hensigtsmæssigt eller påkrævet.

Det foreslås derfor, at Politiklagemyndigheden kan bestemme, at der skal

afgives indenretlig forklaring i forbindelse med undersøgelse af en adfærds-

klage i samme omfang som i dag, dog således at der skabes mulighed for, at

indenretlig afhøring kan finde sted ved den kredsret, hvor det er mest hen-

sigtsmæssigt. Politiklagemyndigheden møder i givet fald selv i retten under

sådanne retsmøder.

Det foreslås endvidere, at Politiklagemyndigheden på et hvilket som helst

tidspunkt af sagsbehandlingen kan afvise en adfærdsklage, hvis det findes

åbenbart, at der ikke er grundlag for at give klageren medhold. En sådan

adgang til at afvise adfærdsklager bør anvendes med varsomhed, men myn-

digheden bør have mulighed for ikke unødvendigt at bruge ressourcer på

chikanøse, useriøse, uforståelige og åbenbart grundløse klager.

Hvis der ikke sker afvisning, træffer Politiklagemyndigheden, når undersø-

gelsen er tilendebragt, endelig afgørelse i adfærdsklagesagen og tager i for-

bindelse hermed stilling til, om der er grundlag for at udtale kritik. Kritikken

kan vedrøre en bestemt polititjenestemands udsagn, adfærd eller handle-

måde, men kan også være en »systemkritik«.

Hvis en klage vedrørende samme begivenhedsforløb indeholder både en ad-

færdsklage og anmeldelse om et kriminelt forhold, bør spørgsmålet om,

hvorvidt der skal rejses tiltale, forelægges for statsadvokaten, før Politikla-

gemyndigheden tager stilling til adfærdsklagen. Vedrører klagen derimod

forskellige hændelsesforløb uden sammenhæng, bør Politiklagemyndighe-

den afgøre, om det er mest hensigtsmæssigt at vente med at tage stilling til

adfærdsklagen, indtil statsadvokaten har vurderet, om der i relation til et an-

det hændelsesforløb er grundlag for at rejse tiltale.

4.3.1.2.2. Notitssager

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Mindre adfærdsklagesager kan efter praksis i dag afsluttes med en samtale

mellem en overordnet polititjenestemand og klageren og en efterfølgende

notits til statsadvokaten og Politiklagenævnet i Grønland.

Det foreslås at lovfæste og udvide anvendelsesområdet for sådanne notits-

sager.

Det forudsættes, at behandlingen af en adfærdssag på denne lettere

måde alene gennemføres, såfremt klageren ønsker det. Klageren kan

når som helst i processen forlange, at sagen behandles i det sædvanlige

klagesystem.

Det vil være en forudsætning for notitssagsbehandling, at en indklaget po-

lititjenestemand, der til brug for notitssagsbehandlingen afgiver en udta-

lelse, skal kunne gøre dette uden risiko for en disciplinær reaktion. Det fo-

reslås derfor, at der ikke efterfølgende kan pålægges en polititjenestemand,

der som led i notitssagsbehandlingen er fremkommet med en udtalelse, en

disciplinær sanktion i anledning heraf. Derved sikres det, at indklagede

kan medvirke ved notitssagens behandling uden at risikere, at de oplysnin-

ger, som den indklagede fremkommer med, senere kan bruges imod ved-

kommende.

Udelukkelsen af en disciplinær sanktion bør først indtræde, når indklagede

afgiver en udtalelse til brug for notitssagsbehandlingen. Inddrages indkla-

gede ikke i notitssagsbehandlingen, vil en efterfølgende disciplinær sank-

tion således ikke være udelukket, hvis klageren ikke ønsker sagen afgjort

som notitssag. Hvis klageren efter, at indklagede er fremkommet med en

udtalelse, ikke ønsker sagen afgjort som notitssag, vil Politiklagemyndig-

heden kunne udtale kritik m.v., men der vil ikke som følge heraf kunne på-

lægges nogen disciplinær sanktion.

Notitssagsbehandling vil kun kunne finde sted i adfærdsklagesager. Er der

mistanke om et kriminelt forhold, kan notitssagsbehandling således ikke

gennemføres. Sagen må i så fald som enhver anden kriminalsag efterfor-

skes, og det må vurderes, om der er grundlag for at rejse tiltale mod nogen.

Det vil således navnlig være i de mindre alvorlige adfærdsklagesager om

f.eks. ukorrekt fremgangsmåde i tjenesten og uhøflig tiltale eller anden

ukorrekt personlig optræden, at notitssagsbehandling vil være velegnet.

Det kan ikke på forhånd udelukkes, at notitssagsbehandling vil kunne

finde sted i forbindelse med f.eks. en klage over hårdhændet behandling i

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

forbindelse med en anholdelse. Det bør derfor ved enhver adfærdsklage

konkret overvejes, om sagen skønnes egnet til notitssagsbehandling. Er der

tale om en adfærd, der nærmer sig vold, således at der er mulighed for, at

sagen kan ende med en alvorlig disciplinær sanktion i forhold til den ind-

klagede polititjenestemand, eller er der som nævnt tale om mistanke om

kriminelt forhold, bør sagen ikke kunne sluttes som notitssag.

Det foreslås, at politiet ligesom i dag forestår notitssagsbehandlingen ved

en samtale med klageren. Den overordnede polititjenestemand, der gen-

nemfører samtalen med klageren, skal udarbejde en notits om samtalen og

dens udfald. Af notitsen skal det fremgå, at klageren er vejledt om, at kla-

geren kan få en formel afgørelse i sagen, men at den pågældende ikke har

ønsket dette og er indforstået med notitssagsbehandling.

Det vil fortsat være muligt at lade den indklagede polititjenestemand del-

tage i samtalen, idet det dog bemærkes, at den overordnede polititjeneste-

mand næppe bør gennemføre egentlige mæglingsbestræbelser, idet dette i

givet fald bør ske under medvirken af en uafhængig konfliktmægler i over-

ensstemmelse med almindelige mæglingsstandarder.

Det foreslås, at der i afsnittet om adfærdsklagesager indsættes en udtrykke-

lig bestemmelse om, at adfærdsklagesager kan sluttes ved notitssagsbe-

handling.

4.3.1.2.3. Klagefrist

Der skal fortsat være en frist på 6 måneder for indgivelse af klage. Hvis

klagen ikke er indgivet inden for fristen, bør den afvises, medmindre den

enten har en sådan alvorlig karakter, at afvisning ikke skønnes rimelig, eller

det er undskyldeligt, at klagen ikke er indgivet tidligere.

Den gældende regel om afvisning foreslås imidlertid ændret, således at det

fremgår, at 6-månedersfristen er en egentlig klagefrist og ikke blot en

»kan-regel«. Det betyder, at klagen skal afvises, hvis den ikke er indleveret

inden 6 måneder, men således at Politiklagemyndigheden i særlige tilfælde

kan behandle sagen, selv om klage indgives senere.

4.3.1.3.

Politiklagemyndighedens kompetence i kriminalsager mod poli-

tipersonale

4.3.1.3.1. Efterforskning

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Det foreslås, at Politiklagemyndigheden skal have til opgave at efterforske

sager, hvor der er mistanke om kriminelt forhold begået af en polititjeneste-

mand i tjenesten, jf. dog nedenfor om visse færdselsager. Anmeldelser om

kriminelle forhold, der modtages af politiet eller anklagemyndigheden, skal

videresendes til efterforskning hos Politiklagemyndigheden.

Politiklagemyndigheden bør også - ligesom politiet i almindelige kriminal-

sager - have kompetence til af egen drift at tage sager op til undersøgelse og

efterforskning. I tilfælde, hvor nogen er død eller kommet alvorligt til skade

i politiets varetægt eller som følge af politiets indgriben, bør myndigheden

endvidere gennemføre en efterforskning, også selv om der ikke er mistanke

om, at en polititjenestemand har begået et kriminelt forhold.

I forbindelse med efterforskningen i kriminalsager bør Politiklagemyndig-

heden udøve de beføjelser, som ellers tilkommer politiet. Det betyder, at

Politiklagemyndigheden under efterforskningen kan udøve politiets beføjel-

ser efter retsplejelovens kapitel 34-37, herunder i relation til afhøringer og

tvangsindgreb som anholdelse, tilbageholdelse, indgreb i meddelelseshem-

meligheden, legemsindgreb, ransagning og beslaglæggelse.

Politiklagemyndigheden tilrettelægger selv sin sagsbehandling og møder

som udgangspunkt selv i retsmøder, der afholdes i forbindelse med en kri-

minalretlig efterforskning. Efterforskningen i kriminalsager bør i øvrigt ske

i overensstemmelse med retsplejelovens almindelige regler om behandling

af kriminalsager.

4.3.1.3.2. Afslutning af sagen

Kompetencen til at tage stilling til, om der skal rejses tiltale i sager mod

politipersonale, vil fremover være hos statsadvokaten, dog rigsadvokaten

eller justitsministeren, hvis dette følger af de almindelige regler om påtale-

kompetencen. Det er således statsadvokaten, der bør have den påtalekom-

petence, der efter retsplejelovens §§ 311-313 tilkommer politiet i »alminde-

lige« kriminalsager. Hverken politidirektøren eller Politiklagemyndigheden

har således efter forslaget kompetence til at tage stilling til tiltalespørgsmå-

let, jf. dog pkt. 4.3.1.3.3. om visse hastighedsovertrædelser.

Efter retsplejelovens § 337, stk. 2, kan politiet i almindelige kriminalsager

afvise en indgivet anmeldelse, hvis der ikke er grundlag for at indlede efter-

forskning. Det findes ikke at være nødvendigt, at denne type anmeldelse

forelægges for statsadvokaten, og det foreslås derfor, at Politiklagemyndig-

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

heden tillægges afvisningskompetencen efter § 337, stk. 2, i relation til an-

meldelser mod politipersonale om kriminelle forhold. Da der er tale om en

afgørelse inden for kriminalretsplejen, findes det rigtigst, at Politiklagemyn-

dighedens afgørelse om at afvise en anmeldelse kan påklages til statsadvo-

katen. Da der ikke er tale om en afgørelse truffet af statsadvokaten i 1. in-

stans, vil statsadvokatens afgørelse ikke kunne påklages til rigsadvokaten,

jf. de foreslåede bestemmelser i retsplejelovens § 61 d, stk. 3, og § 61 e, stk.

Efter retsplejelovens § 338, stk. 3, kan politiet beslutte at indstille en efter-

forskning, hvis der ikke har været rejst sigtelse. I kriminalsager mod politi-

personale skal denne kompetence være hos statsadvokaten. Det er således

kun ved den indledende vurdering af, om en anmeldelse skal afvises, at Po-

litiklagemyndigheden skal kunne træffe afgørelse. I alle andre tilfælde bør

sagen sendes til statsadvokaten med henblik på at vurdere, om efterforsk-

ningen skal indstilles.

Har Politiklagemyndigheden afsluttet efterforskningen i en sag, hvor der er

indgivet anmeldelse om et kriminelt forhold, hvor en polititjenestemand har

været sigtet eller afhørt med en sigtets rettigheder, eller hvor myndigheden

i øvrigt finder, at der er eller har været rimelig grund til antage, at der har

været tale om et kriminelt forhold, sendes sagen til statsadvokaten til afgø-

relse af tiltalespørgsmålet. I forbindelse med fremsendelsen af sagen til

statsadvokaten bør Politiklagemyndigheden udfærdige en redegørelse til

statsadvokaten om efterforskningen. Redegørelsen bør indeholde en gen-

nemgang af forløbet af efterforskningen og oplysning om de faktiske om-

stændigheder, der er tillagt betydning for sagens afgørelse.

Det er ikke hensigten, at Politiklagemyndigheden skal udarbejde en juridisk

redegørelse til statsadvokaten i form af en længere indstilling med en udfør-

lig gennemgang af tiltalespørgsmålet, herunder tilkendegivelse om, under

hvilke bestemmelser i kriminalloven eller anden lovgivning et forhold bør

henføres. Det er heller ikke tanken, at Politiklagemyndigheden skal udar-

bejde udkast til anklageskrift. Politiklagemyndigheden har derfor ikke pligt

til at komme med en indstilling om beviserne og sagens juridiske aspekter.

På den anden side er Politiklagemyndigheden ikke afskåret fra at udtale

sig om beviserne og i den forbindelse komme ind på juridiske aspekter i

sagen.

Det foreslås derfor, at Politiklagemyndigheden i forbindelse med redegø-

relsen til statsadvokaten kan (dvs. har mulighed for at) komme med en

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

vurdering af de fremkomne beviser. Det vil i givet fald være op til Politi-

klagerådet og direktøren nærmere at udmønte denne mulighed i praksis.

Politiklagemyndigheden bør underrette anmelderen, mistænkte og sigtede

politimænd og eventuelt andre involverede (f.eks. forurettede, hvis denne

ikke er anmelderen) om sagens fremsendelse til statsadvokaten. Politikla-

gemyndigheden bør ikke underrette om indholdet af redegørelsen til stats-

advokaten, men oplyse, at redegørelsen, herunder myndighedens eventu-

elle vurdering af bevisernes vægt, vil komme til at fremgå af statsadvoka-

tens afgørelse. Når statsadvokaten træffer sin afgørelse, bør der henvises til

Politiklagemyndighedens redegørelse, og statsadvokatens afgørelse bør

også indeholde oplysning om Politiklagemyndighedens eventuelle vurde-

ring af bevisernes vægt.

Finder statsadvokaten, at der mangler oplysninger i sagen, bør statsadvo-

katen kunne anmode Politiklagemyndigheden om at foretage yderligere ef-

terforskning. Der er i øvrigt ikke noget til hinder for, at Politiklagemyndig-

heden i alvorlige sager orienterer statsadvokaten på et tidligere tidspunkt

under efterforskningen, eller at der under efterforskningen i sådanne sager

på Politiklagemyndighedens initiativ finder en drøftelse sted med statsad-

vokaten.

Spørgsmålet om, hvorvidt der bør rejses tiltale, afgøres herefter af anklage-

myndigheden på samme måde som i enhver anden kriminalsag efter rets-

plejelovens bestemmelser herom.

Statsadvokatens afgørelse vil kunne påklages til rigsadvokaten, mens rigs-

advokatens afgørelse ikke kan påklages til Justitsministeriet, jf. forslaget

til § 61 d, stk. 3.

Det betyder, at det er statsadvokaten, der foretager den kriminalretlige vur-

dering af, om der bør rejses tiltale, og i givet fald afgør, hvilke bestemmel-

ser tiltalen skal angå. Det er også statsadvokaten, der har kompetence til at

opgive påtale eller træffe bestemmelse om tiltalefrafald, og det er statsad-

vokaten, der bestemmer, om en sag skal søges afgjort ved bødevedtagelse i

overensstemmelse med retsplejelovens § 440, stk. 1. Politiklagemyndighe-

den har således i relation til tiltalespørgsmålet ikke nogen kompetence til

at udføre anklagerfunktioner. Politidirektøren har heller ikke nogen kom-

petence i relation til tiltalespørgsmålet, jf. dog pkt. 4.3.1.3.3 om visse

færdselssager.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Politiklagemyndigheden tillægges en selvstændig beføjelse til at klage til

rigsadvokaten, hvis statsadvokaten ikke rejser tiltale. En sådan klagead-

gang vil bidrage til yderligere at sikre den almindelige tillid til den foreslå-

ede politiklageordning.

4.3.1.3.3.

Særligt om færdselssager

Det væsentligste ved mindre alvorlige færdselslovsovertrædelser, typisk ha-

stighedsovertrædelser, er at sikre, at disse overtrædelser registreres, og at

den pågældende polititjenestemand idømmes den bøde m.v., som efter fast

praksis er sanktionen ved overtrædelsen. Med andre ord består opgaven i at

sikre, at ingen polititjenestemand falder for fristelsen til at undlade at regi-

strere hastighedsovertrædelsen, fordi der er tale om en kollega.

Visse færdselssager vil være undtaget fra politiklageordningen. Det drejer

sig om de helt bagatelagtige sager - de såkaldte forsikringssager, hvor der

almindeligvis ikke er en formodning om, at der er begået et kriminelt for-

hold, som forfølges af det offentlige. Det drejer sig om sager med mindre

færdselsuheld, der kun medfører mindre skader på køretøjets materiel, f.eks.

parkeringsskader, og hvor der alene kan være tale om en overtrædelse af

færdselslovens § 22, stk. 1, om hensynsfuld og agtpågivende færdsel.

I disse sager vil politidirektøren kunne foretage de undersøgelser, der er

nødvendige for at fastslå, om der er rimelig formodning for, at et kriminelt

forhold, der forfølges af det offentlige, er begået af de implicerede politi-

mænd.

Sager om politipersonales hastighedsovertrædelser skal ikke efterforskes af

Politiklagemyndigheden i de tilfælde, hvor den pågældende polititjeneste-

mand erkender sig skyldig, hastighedsovertrædelsen alene indebærer en bø-

desanktion og eventuelt en betinget frakendelse af førerretten, og overtræ-

delsen ikke berører tredjemand. Dette gælder, uanset om hastighedsovertræ-

delsen konstateres ved radarmåling eller stopur/triptæller. Baggrunden her-

for er, at sager om hastighedsoverskridelser afgøres meget skematisk. I disse

tilfælde bør bødeforelægget, uanset hvilken slags hastighedskontrol der er

tale om, kunne udarbejdes af politidirektøren og forelægges den pågældende

polititjenestemand uden forelæggelse for Politiklagemyndigheden. Hvis bø-

den vedtages, sendes kopi heraf til Politiklagemyndigheden og Rigspolitiet.

I tilfælde, hvor politidirektøren vurderer, at der i forbindelse med en ha-

stighedsoverskridelse er tale om udrykningskørsel, og såfremt der er tale om

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

et »civilt« køretøj, skal Politiklagemyndigheden efterforske sagen og vur-

dere, om betingelserne for udrykningskørsel er opfyldt. Baggrunden herfor

er, at der i disse tilfælde kan være behov for en uafhængig undersøgelse og

vurdering for at fastholde offentlighedens tillid til ordningen.

Er der derimod tale om et »uniformeret« køretøj, er der en væsentlig større

sandsynlighed for, at der er tale om udrykningskørsel, og sagen skal derfor

ikke sendes til Politiklagemyndigheden, hvis politidirektøren vurderer, at

der er tale om udrykningskørsel. Politidirektøren kan i så fald beslutte at

indstille efterforskningen i sagen.

Efter færdselslovens § 59, stk. 1, nr. 2, skal føreren af et motordrevet køre-

tøj, hvortil der kræves kørekort, betinget frakendes retten til at føre et sådant

køretøj, hvis føreren har overskredet de tilladte hastigheder med mere end

60 pct. Betinget frakendelse er en automatisk reaktion, der udløses ved en

sådan hastighedsovertrædelse. Der er således heller ikke mulighed for

skønsmæssigt at undlade betinget frakendelse. Selv om sager, hvor en poli-

titjenestemand er sigtet for at have overskredet fartgrænserne med mere end

60 pct., må betragtes som en alvorlig overtrædelse af færdselsloven, findes

det unødvendigt, at Politiklagemyndigheden inddrages i sådanne sager, hvis

den sigtede polititjenestemand erkender sig skyldig. Sagen kan i så fald af-

gøres ved, at den pågældende vedtager en bøde og betinget frakendelse.

Hvis der derimod ikke foreligger en erkendelse, bør Politiklagemyndighe-

den som i andre kriminalsager forestå efterforskningen og sende sagen til

statsadvokaten med henblik på stillingtagen til, om der bør rejses tiltale med

påstand om betinget førerretsfrakendelse.

I tilfælde, hvor en polititjenestemand i forbindelse med en hastighedsover-

trædelse vedtager en bøde, skal politidirektøren underrette Politiklagemyn-

digheden herom.

I tilfælde, hvor ubetinget frakendelse kan komme på tale, herunder ved spi-

rituskørsel, skal sagen i alle tilfælde sendes til Politiklagemyndigheden til

efterforskning. Det gælder også, selv om polititjenestemanden erkender sig

skyldig.

Sager om politipersonales hastighedsovertrædelser i tjenesten, der berører

tredjemand, skal altid efterforskes af Politiklagemyndigheden. I disse sager

vil der bl.a. kunne opstå spørgsmål om ansvarsplaceringen hos enten politi-

tjenestemand eller tredjemand, hvis der er sket et færdselsuheld, og efter-

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

forskningen i sagerne skal derfor af hensyn til offentlighedens tillid til sags-

behandlingen foretages af Politiklagemyndigheden. Det gælder også, selv

om polititjenestemanden erkender sig skyldig.

4.3.1.4.

4.3.1.4.1.

Parternes pligt til at udtale sig samt beskikkelse af bisidder

Klager, anmelder og forurettede

Der foreslås ikke ændringer i en klagers eller anmelders retsstilling i hen-

holdsvis adfærdsklagesager og kriminalsager. Klager vil således ikke være

forpligtet til at udtale sig udenretligt til Politiklagemyndigheden, men vil

efter retsplejelovens almindelige bestemmelser være forpligtet til at afgive

forklaring som vidne i retten, hvis Politiklagemyndigheden efter den fore-

slåede politiklageordning har bestemt, at der skal afgives forklaring i ret-

ten.

4.3.1.4.2.

Indklagede eller anmeldte polititjenestemand

Der foreslås ikke ændringer i de gældende regler om indklagedes eller an-

meldtes ret og pligt til at udtale sig. I overensstemmelse med princippet

om, at en person ikke har pligt til at inkriminere sig selv, har indklagede

eller anmeldte ikke pligt til at afgive forklaring, hvis forklaringen antages

at ville udsætte ham eller hende for kriminalretligt ansvar eller disciplinær-

ansvar.

4.3.1.4.3.

Bisidderbeskikkelse

De gældende regler om beskikkelse af bisiddere for klager og den indkla-

gede polititjenestemand i adfærdsklagesager og for forurettede og den sig-

tede polititjenestemand i kriminalsager mod politipersonale foreslås som

udgangspunkt videreført i den nye politiklageordning.

Der foreslås foretaget enkelte justeringer, herunder således at der i krimi-

nalsager vedrørende politipersonale kan ske beskikkelse af bisidder for

forurettede efter en konkret vurdering, når særlige grunde taler derfor.

Det foreslås endvidere, at det i reglerne vedrørende adfærdsklagesager

præciseres, at en beskikket bisidder ikke blot skal indkaldes til retsmøder,

hvor den, vedkommende er bisidder for, skal afgive forklaring, men også

til retsmøder, hvor andre skal afgive forklaring til brug for sagen. Det gæl-

der både klagerens og indklagedes bisidder. Det foreslås endvidere, at den

beskikkede bisidder skal have mulighed for under retsmøder ikke blot at

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

stille spørgsmål til sin klient, men også til andre, der skal afgive forklaring

i retten.

I forbindelse med forklaringer hos Politiklagemyndigheden skal den be-

skikkede bisidder fortsat kun have adgang til at overvære forklaringer, der

afgives af den, vedkommende er bisidder for. Det foreslås endvidere, at det

i lovteksten udtrykkelig angives, at tidspunktet for afgivelse af forklaring i

alle tilfælde så vidt muligt bør aftales med en beskikket bisidder.

Det foreslås, at den gældende bestemmelse om indklagedes adgang til at

møde med en bisidder opretholdes, dog således at der sker en ændring af

reglerne om betaling af udgifterne til bisidder. I dag afgøres spørgsmålet

om betaling af en polititjenestemands udgifter til en bisidder efter § 23 i

lov om tjenestemænd, hvorefter tjenestemænd godtgøres udgiften til en bi-

sidder, hvis en undersøgelse efter tjenestemandsloven afsluttes uden disci-

plinærsanktion. I andre tilfælde afgør vedkommende minister under hen-

syntagen til sagens udfald og omstændighederne i øvrigt, om udgiften til

bisidder skal godtgøres helt eller delvist.

Det foreslås, at det i stedet bliver Politiklagemyndigheden, der bestemmer,

om udgifterne til bisidder skal betales af statskassen. Politiklagemyndighe-

den bør normalt kun tage stilling hertil efter anmodning. Hvis der ikke ud-

tales kritik af den indklagede polititjenestemand, bør det normalt bestem-

mes, at statskassen betaler udgifterne til bisidder, mens det i andre tilfælde

må bero på en konkret vurdering, om udgifterne til bisidder bør betales af

statskassen. Hvis retten har givet afslag på at beskikke en bisidder, kan det

indgå i Politiklagemyndighedens vurdering af, om der er anledning til at

lade statskassen afholde udgifterne til en bisidder.

4.3.1.5.

Sagsbehandlingstid

4.3.1.5.1. Sagsbehandlingstid i kriminalsager mod politipersonale m.v.

Det foreslås, at der i det foreslåede kapitel 42 b om kriminalsager mod po-

litipersonale og sager om personer, der er afgået ved døden eller

kommet alvorligt til skade i politiets varetægt m.v., indsættes en særlig be-

stemmelse om, at de personer, der skal underrettes om Politiklagemyndig-

hedens eller anklagemyndighedens senere afgørelse, skriftligt skal under-

rettes om, hvorpå sagen beror, og hvornår det kan forventes, at der vil

blive truffet afgørelse i sagen, hvis der ikke inden for 1 år er truffet afgø-

relse om indstilling af efterforskningen, påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller

tiltalerejsning i sagen.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Det foreslås endvidere, at der gives underretning på ny, hvis der 6 måneder

efter den seneste underretning fortsat ikke er truffet afgørelse.

Underretningen foreslås givet af den myndighed, hvor sagen er under be-

handling. Er sagen under behandling hos Politiklagemyndigheden, bør det

derfor være denne myndighed, der giver underretningen. Er sagen sendt til

statsadvokaten med henblik på stillingtagen til tiltalespørgsmålet, bør

statsadvokaten give underretningen. Fristen på 1 år og opfølgningerne

hvert halve år bør tidsmæssigt ses under ét. Der løber altså ikke nogen ny

frist fra sagens oversendelse fra Politiklagemyndigheden til anklagemyn-

digheden.

4.3.1.5.2.

Sagsbehandlingstid i adfærdsklagesager

Det foreslås, at der i det foreslåede kapitel 42 a om adfærdsklager indsæt-

tes en bestemmelse om, at adfærdsklagesager skal afgøres inden rimelig

tid. Bestemmelsen er ikke nogen absolut fristregel. Dertil er sagerne alt for

forskellige, og der vil altid være klager, som det af forskellige grunde vil

tage længere tid at behandle.

Det foreslås endvidere, at der også i adfærdsklagesager indføres en under-

retningspligt, således at der skal gives underretning til klageren og til ind-

klagede, hvis der ikke inden 6 måneder er taget stilling til klagen. Under-

retningen bør indeholde oplysning om, hvorpå sagen beror, og hvornår det

kan forventes, at der vil blive truffet afgørelse.

Med hensyn til adfærdsklagesagerne foreslås det endvidere, at der indsæt-

tes en særskilt bestemmelse i det foreslåede kapitel 42 a om klager, hvor

det er åbenbart, at der ikke er grundlag for at fortsætte en undersøgelse.

Bestemmelsen skal give Politiklagemyndigheden mulighed for i sager,

hvor det efter en indledende undersøgelse er åbenbart, at der ikke kan gi-

ves klageren medhold, at træffe en hurtig afgørelse uden yderligere under-

søgelser og med en kort sagsfremstilling i det skriftlige svar. Det bør af af-

gørelsen fremgå, at der er tale om en afgørelse, der er truffet efter denne

særlige fremgangsmåde.

4.3.1.6. Erstatningskrav

Den lette adgang efter retsplejelovens kapitel 42 til at få prøvet erstat-

ningskrav mod politiet bør gælde i alle tilfælde, hvor nogen er afgået ved

døden eller er kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben,

eller mens den pågældende var i politiets varetægt.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Erstatningskrav mod politiet vil allerede i dag i et vist omfang kunne be-

handles efter kapitel 42, jf. § 493. Det kræver dog, at der er tale om krav i

forbindelse med sager inden for kriminalretsplejen, hvilket f.eks. omfatter

erstatningskrav som følge af, at den erstatningssøgende har været uberetti-

get anstaltsanbragt.

Der foreslås indsat en bestemmelse i det foreslåede kapitel 42 b om krimi-

nalsager mod politipersonale, som indebærer, at alle erstatningskrav i for-

bindelse med dødsfald eller alvorlig tilskadekomst, f.eks. i forbindelse med

detentionsanbringelse eller andre politimæssige indgreb uden for kriminal-

retsplejen, vil kunne behandles efter kapitel 42. Den foreslåede bestem-

melse i § 493 l medfører, at alle erstatnings- og godtgørelseskrav vedrø-

rende personskade og tingsskade i forbindelse med dødsfald og alvorlig til-

skadekomst som følge af politiets indgriben m.v. kan behandles efter rets-

plejelovens kapitel 42. Det er kun fremgangsmåden i kapitel 42, der gøres

anvendelig. Der er altså ikke tale om et objektivt ansvar som efter §§ 486-

489 om bl.a. erstatning i anledning af, at erstatningssøgende har været an-

staltsbragt, i sager, hvor påtalen opgives, eller hvor tiltalte frifindes. Der

vil fortsat være tale om et almindeligt erstatningsansvar efter grønlandsk

rets almindelige erstatningsregler (culpaansvar).

Forslaget indebærer, at politimesteren skal tage stilling til et erstatnings-

kravs berettigelse og størrelse, jf. retsplejelovens § 490 og sørge for, at

kravet bliver indbragt for retten, hvis den erstatningssøgende anmoder om

det, jf. retsplejelovens § 491.

Endvidere indebærer forslaget, at der på begæring skal beskikkes en for-

svarer for den erstatningssøgende, jf. § 491, stk. 2. Udgifterne til advokat-

beskikkelse bør i alle tilfælde afholdes endeligt af statskassen for den, der

vælger at lade en erstatningssag behandle efter kapitel 42.

5. Overførsel af forvaringsdømte i udslusningsforløb til for-

varingsafdeling i Grønland

5.1. Indledning

Primo juni 2019 blev en ny anstalt i Nuuk delvist taget i brug. Anstalten, der

bl.a. indeholder en lukket forvaringsafdeling, har en samlet kapacitet på i alt

76 pladser.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Med den nye anstalt er der gjort op med en mere end 60 år lang praksis for

at sende grønlandske forvaringsdømte til Danmark (i praksis i Herstedvester

Fængsel).

Ved lov nr. 1718 af 27. december 2018 om ændring af retsplejelov for Grøn-

land og kriminallov for Grønland (Anbringelse af forvaringsdømte m.v.),

der blev sat i kraft med virkning fra den 1. august 2019, er der bl.a. skabt

hjemmel til, at personer, der efter kriminalloven er dømt eller overført til

anbringelse i forvaring i Danmark (i praksis Herstedvester Fængsel), kan

overføres til den nye anstalt i Nuuk.

Med loven er der endvidere skabt hjemmel til, at der kan ske overførsel af

forvaringsdømte, der er anbragt i åben afdeling i anstalt i Grønland, til for-

varingsafdelingen i Nuuk og fra denne afdeling til åben afdeling i anstalt i

Grønland.

Det kan imidlertid ikke antages, at der med loven er skabt hjemmel til, at

der kan ske overførsel af de forvaringsdømte, der på tidspunktet for lovens

ikrafttræden den 1. august 2019 som led i et udslusningsforløb var anbragt i

åben afdeling i anstalt i Grønland, til forvaringsafdelingen i anstalten i

Nuuk.

Denne del af lovforslaget går ud på at tilvejebringe hjemmel til, at der kan

ske overførsel af forvaringsdømte, der som led i et udslusningsforløb er an-

bragt i åben afdeling i anstalt i Grønland, til forvaringsafdelingen i anstalten

i Nuuk, hvis den forvaringsdømte viser sig uegnet til ophold i åben afdeling,

eller hvis denne anbringelse viser sig ikke at give tilstrækkelig sikkerhed.

5.2. Gældende ret

Ved lov nr. 1718 af 27. december 2018 om ændring af retsplejelov for Grøn-

land og kriminallov for Grønland (Anbringelse af forvaringsdømte m.v.),

der blev sat i kraft med virkning fra den 1. august 2019, blev bl.a. kriminal-

lovens § 161, stk. 3, ophævet.

Kriminallovens § 161, stk. 3, indeholdt hjemmel til administrativt at over-

føre forvaringsdømte, der var anbragt på psykiatrisk ledet anstalt under kri-

minalforsorgen i Danmark, til åben afdeling i anstalt i Grønland, når det

måtte anses for formålstjenligt og foreneligt med hensynet til retssikkerhe-

den. Bestemmelsen indeholdt tillige hjemmel til at tilbageføre forvarings-

dømte til anstalt i Danmark, hvis den forvaringsdømte viste sig uegnet til

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

ophold i anstalt i Grønland, eller hvis denne anbringelse viste sig ikke at

give tilstrækkelig sikkerhed.

Bestemmelsen i kriminallovens § 161, stk. 3, blev

–

på baggrund af et for-

slag herom fra Den Grønlandske Retsvæsenskommission

–

indsat (dengang

som § 102, stk. 4) ved lov nr. 476 af 12. juni 1996 om ændring af kriminal-

loven m.v. Det fremgår af forarbejderne til loven, at kommissionen foreslog,

at der blev etableret en ordning, hvorefter der administrativt kunne træffes

beslutning om udstationering til grønlandsk anstalt som forberedelse til æn-

dring af foranstaltningen til anbringelse i grønlandsk anstalt og efterføl-

gende løsladelse (punkt 2.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr.

L 265 af 2. maj 1996, jf. Folketingstidende 1995-1996, tillæg A, side 5203).

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til bestemmelsen, at det med be-

tingelsen om, at overførslen må anses for formålstjenlig og forenelig med

hensynet til retssikkerheden, tilkendegives, at udstationeringsordningen i

første række bør anvendes over for dømte, som inden for forholdsvis kort

tid forventes at kunne prøveløslades (bemærkningerne til § 1, nr. 1, i lov-

forslag nr. L 265 af 2. maj 1996, jf. Folketingstidende 1995-1996, tillæg A,

side 5205).

Ved lo[v nr. 1718 af 27. december 2018 om ændring af retsplejelov for

Grønland og kriminallov for Grønland (Anbringelse af forvaringsdømte

m.v.) blev der skabt hjemmel til, at der kan ske overførsel af forvarings-

dømte, der er anbragt i åben afdeling i anstalt i Grønland, til den kommende

særlige forvaringsafdeling i Nuuk og fra denne afdeling til åben afdeling i

anstalt i Grønland.

Det fremgår således af § 241, stk. 4, i kriminalloven, at Ledelsen af Krimi-

nalforsorgen i Grønland kan bestemme, at en indsat i åben afdeling, som er

idømt forvaring efter § 161, skal overføres til en forvaringsafdeling, hvis

anbringelse i åben afdeling viser sig ikke at give tilstrækkelig sikkerhed.

Endvidere følger det af § 241, stk. 5, i kriminalloven, at Ledelsen af Krimi-

nalforsorgen i Grønland kan bestemme, at en indsat i forvaringsafdeling skal

overføres til en åben afdeling, når det må anses for formålstjenligt og for-

eneligt med sikkerhedsmæssige hensyn. Viser den indsatte sig herefter ueg-

net til ophold i åben afdeling, eller viser denne anbringelse sig ikke at give

tilstrækkelig sikkerhed, kan Ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland be-

stemme, at den indsatte skal tilbageføres til en forvaringsafdeling.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Det fremgår af forarbejderne til § 241, stk. 4 (bemærkningerne til § 241 i

lovforslag nr. L 19 af 3. oktober 2018, jf. Folketingstidende 2018-2019 (1.

samling), Tillæg A, at § 241, stk. 4, vil få virkning for de forvaringsdømte,

som efter lovens ikrafttræden anbringes i en åben afdeling.

Endvidere fremgår det af forarbejderne til § 241, stk. 5 (bemærkningerne til

§ 241 i lovforslag nr. L 19 af 3. oktober 2018, jf. Folketingstidende 2018-

2019 (1. samling), Tillæg A, at § 241, stk. 5, vil få virkning for forvarings-

dømte, der efter lovens ikrafttræden anbringes i forvaringsafdelingen i

Nuuk. Denne persongruppe omfatter forvaringsdømte, der efter lovens

ikrafttræden idømmes forvaring og anbringes i forvaringsafdelingen, samt

forvaringsdømte, som i medfør af § 241, stk. 4, er overført fra åben afdeling

til forvaringsafdelingen i Nuuk. Bestemmelsen vil også få virkning for for-

varingsdømte, der har valgt at blive overført fra Herstedvester Fængsel til

forvaringsafdelingen i Nuuk i medfør af § 4, stk. 1, i lov nr. 1718 af 27.

december 2018 og forvaringsdømte, der er overført fra åben afdeling til for-

varingsafdelingen i medfør af § 4, stk. 3, i lov nr. 1718 af 27. december

2018. Desuden vil bestemmelsen få virkning for forvaringsdømte, der er

overført til forvaringsafdelingen i medfør af § 4, stk. 2, 2. pkt., i lov nr. 1718

af 27. december 2018.

Herudover fremgår det af § 4, stk. 2, i lov nr. 1718 af 27. december 2018

om ændring af retsplejelov for Grønland og kriminallov for Grønland (An-

bringelse af forvaringsdømte m.v.), at justitsministeren eller den, ministeren

bemyndiger dertil, kan bestemme, at personer, der i medfør af de hidtidige

regler i kriminallovens § 148, stk. 3, eller § 161, stk. 2-4, er dømt eller over-

ført til anbringelse i en psykiatrisk ledet anstalt under kriminalforsorgen i

Danmark, skal overføres til en åben afdeling under Kriminalforsorgen i

Grønland, når det må anses for formålstjenligt og foreneligt med sikkerheds-

mæssige hensyn. Viser den indsatte sig uegnet til ophold i åben afdeling,

eller viser denne anbringelse sig ikke at give tilstrækkelig sikkerhed, kan

justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, bestemme, at den

indsatte skal overføres til en forvaringsafdeling under Kriminalforsorgen i

Grønland.

Efter ordlyden omfatter § 4, stk. 2, de forvaringsdømte, der på tidspunktet

for lovens ikrafttræden den 1. august 2019 var anbragt i en psykiatrisk ledet

anstalt under kriminalforsorgen i Danmark, og som efter lovens ikrafttræden

den 1. august 2019 skal overføres til åben afdeling som led i et udslusnings-

forløb.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Endelig fremgår det af § 4, stk. 3, i lov nr. 1718 af 27. december 2018 om

ændring af retsplejelov for Grønland og kriminallov for Grønland (Anbrin-

gelse af forvaringsdømte m.v.), at retten kan bestemme, at personer, som er

idømt forvaring i medfør af den hidtidige bestemmelse i kriminallovens §

161, stk. 1, og som er anbragt i åben afdeling under Kriminalforsorgen i

Grønland, skal overføres til en forvaringsafdeling under Kriminalforsorgen

i Grønland, hvis anbringelse i åben afdeling viser sig ikke at give tilstræk-

kelig sikkerhed.

Det følger af forarbejderne til § 4, stk. 3, (pkt. 3.4.3. i de almindelige be-

mærkninger til lovforslag nr. L 19 af 3. oktober 2018, jf. Folketingstidende

2018-2019 (1. samling), Tillæg A, at bestemmelsen omfatter de forvarings-

dømte, der før lovens ikrafttræden den 1. august 2019 er anbragt i åben af-

deling i Grønland af retten i medfør af kriminallovens § 161, stk. 1.

Det kan ikke antages, at kriminalloven, som ændret ved lov nr. 1718 af 27.

december 2018, indeholder hjemmel til at overføre forvaringsdømte, som

på tidspunktet for lovens ikrafttræden den 1. august 2019 som led i udslus-

ningsforløb var placeret i åben afdeling i Grønland i medfør af den hidtidige

bestemmelse i kriminallovens § 161, stk. 3, 1. pkt., til forvaringsafdelingen

i Nuuk.

5.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Der er i øjeblikket anbragt et mindre antal forvaringsdømte i åben afdeling

i de grønlandske anstalter. Et fåtal af disse personer er i medfør af den da-

gældende bestemmelse i kriminallovens § 161, stk. 3, 1. pkt., som led i et

udslusningsforløb overført fra en psykiatrisk ledet anstalt under kriminal-

forsorgen i Danmark til anstalt i Grønland.

Som beskrevet i pkt. 4.2. kan det ikke antages, at kriminalloven, som ændret

ved lov nr. 1718 af 27. december 2018, indeholder hjemmel til at overføre

forvaringsdømte, der i medfør af den hidtidige bestemmelse i kriminallo-

vens § 161, stk. 3, 1. pkt., som led i et udslusningsforløb er placeret i åben

afdeling, til forvaringsafdelingen i Nuuk.

På den baggrund foreslås det, at der indføres hjemmel til, at justitsministeren

eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan bestemme, at personer, der i

medfør af den hidtidige regel i kriminallovens § 161, stk. 3, 1. pkt., er over-

ført til åben anstalt i Grønland skal overføres til forvaringsafdelingen i

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Nuuk, hvis den forvaringsdømte viser sig uegnet til ophold i åben afdeling,

eller hvis denne anbringelse viser sig ikke at give tilstrækkelig sikkerhed.

Efter Justitsministeriets opfattelse bør det

–

i overensstemmelse med ud-

gangspunktet i kriminallovens § 194 og i øvrigt med bestemmelserne i lov

nr. 1718 af 27. december 2018

–

være Ledelsen af Kriminalforsorgen i

Grønland, som træffer afgørelse om overførsel til en forvaringsafdeling.

Betingelserne for overførsel efter den foreslåede bestemmelse svarer til be-

tingelserne for tilbageførsel til Danmark efter den tidligere gældende be-

stemmelse i § 161, stk. 3, 2. pkt., i kriminalloven og i øvrigt til betingelserne

for overførsel efter § 4, stk. 2, 2. pkt., i lov nr. 1718 af 27. december 2018.

Der vil således kunne ske overførsel af forvaringsdømte i udslusningsforløb

til forvaringsafdeling i tilfælde, hvor overførslen må anses for påkrævet,

fordi den indsatte ikke kan rummes inden for rammerne af det åbne anstalts-

system.

Den foreslåede bestemmelse vil f.eks. kunne finde anvendelse i situationer,

hvor den indsatte på grund af sin adfærd udgør en sikkerhedsmæssig risiko

for medindsatte, personale eller andre i anstalten, og i situationer, hvor den

indsatte er undveget eller har forsøgt herpå.

Bestemmelsen vil endvidere kunne finde anvendelse i situationer, hvor de

fysiske rammer i anstalten ændres på en sådan måde, at det ikke længere kan

anses for sikkerhedsmæssigt forsvarligt, at den indsatte er anbragt i anstal-

ten. Det forudsættes i den forbindelse, at justitsministeren eller den, mini-

steren bemyndiger dertil, tager stilling til spørgsmålet om overførsel til en

forvaringsafdeling på et sådant tidspunkt, at overførsel til forvaringsafdelin-

gen kan ske, inden ændringerne i anstaltens fysiske rammer iværksættes.

Det foreslås, at justitsministeren fastsætter nærmere regler om overførslen.

Der henvises til lovforslagets § 7.

6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

[Lovforslaget forventes at medføre merudgifter for Den Uafhængige Politi-

klagemyndighed på skønnet 1,0-2,0 mio. kr. Merudgifterne kan som ud-

gangspunkt ikke afholdes inden for Den Uafhængige Politiklagemyndig-

heds eksisterende økonomiske ramme.

Der lægges op til at håndtere merudgifterne i 2020 inden for Justitsministe-

riets eksisterende økonomiske rammer. Udgifterne vil fra 2021 og frem

kunne håndteres i forbindelse med indgåelsen af den kommende flerårsaf-

tale for politiet og anklagemyndigheden.]

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

9. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 11. november 2019 til den 9.

december 2019 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer m.v.:

Advokatrådet

Danske Advokater

Den Danske Dommerforening

Direktoratet for Kriminalforsorgen

Dommerfuldmægtigforeningen

Domstolsstyrelsen

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Foreningen af Offentlige Anklagere

Forsvarerforeningen i Grønland

Fængselsforbundet

Grønlands Landsret

Grønlands Politiforening

Grønlandske Advokater

Institut for Menneskerettigheder

Kredsdommerforeningen

Kriminalforsorgen i Grønland

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

Landsforeningen KRIM

Landsforsvareren for Grønland

Politiforbundet i Danmark

Politimesteren i Grønland

Retspolitisk Forening

Retten i Grønland

Rigsadvokaten

Rigspolitiet

Forsvarsministeriet

Den Uafhængige Politiklagemyndighed

Derudover har et udkast til lovforslag været forelagt Naalakkersuisut til ud-

talelse.

12. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv om-

fang)

Økonomiske konsekvenser Ingen.

for stat, kommuner og regio-

ner

Implementeringskonse-

Ingen

kvenser for stat, kommuner

og regioner

Økonomiske konsekvenser Ingen

for erhvervslivet

Administrative konsekven- Ingen

ser for erhvervslivet

Negative

konse-

kvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv om-

fang)

[1,0-2,0 mio. kr.]

Ingen

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Administrative konsekven- Ingen

ser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser Ingen

Forholdet til EU-retten

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige

aspekter.

Er i strid med de

fem principper for

implementering af

erhvervsrettet EU-regule-

ring

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

(retsplejeloven)

Til nr. 1

De foreslåede ændringer er redaktionelle ændringer som følge af, at beteg-

nelsen for den øverste chef i Grønlands Politi foreslås ændret fra politime-

ster til politidirektør, jf. lovforslagets § 1, nr. 2 (§ 62).

Til nr. 2 (kapitel 3 og 3 a)

Kapitel 3

Som nærmere beskrevet i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2 og

3 foreslås det, at Grønlands Politi organisatorisk ligestilles med de øvrige

politikredse. Det foreslås således, at den nuværende ordning for anklage-

myndigheden, hvorefter politimesteren i Grønland selv udfylder en statsad-

vokatfunktion, og hvor politimesteren er direkte underordnet rigsadvokaten,

ændres, således at en af de regionale statsadvokater overtager en række op-

gaver i Grønland fra politimesteren og rigsadvokaten. Det foreslås endvi-

dere, at den nuværende specielle ledelsesstruktur i Grønlands Politi ændres

til en sædvanlig »direktoratsmodel«, hvorefter der som udgangspunkt etab-

leres et sædvanligt administrativt over-/underordnelsesforhold mellem

Justitsministeriet, rigspolitichefen og politidirektøren.

For at kunne gennemføre omlægningen af anklagemyndighedens og politi-

ets ledelsesstruktur foreslås det, at reglerne i retsplejelovens kapitel 3 om

politiet og anklagemyndigheden nyaffattes.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Herudover foreslås enkelte nuværende bestemmelser i retsplejelovens kapi-

tel 3 helt at udgå med den begrundelse, at reglerne ikke længere er tidssva-

rende eller af andre grunde

–

herunder, at de pågældende spørgsmål har mi-

stet deres betydning. Det drejer sig navnlig om retsplejelovens § 64 om an-

sættelseskrav i politiet.

Efter retsplejelovens § 64, stk. 1, kræver ansættelse i politiets tjeneste, at de

pågældende er uberygtede og vederhæftige. Efter Justitsministeriets opfat-

telse er kravet om uberygtethed og vederhæftighed så selvfølgeligt, at det

ikke er påkrævet, at det fremgår af loven, jf. også betænkning nr. 1409/2002

side 260-265. Der tilsigtes ikke herved nogen ændring af den gældende

praksis med hensyn til almindelige habilitetskrav for ansættelse i politiet.

Retsplejelovens § 64, stk. 2 og 3, indeholder desuden bl.a. krav om, at poli-

timesteren skal have bestået juridisk kandidateksamen samt at pågældende

i reglen skal have varetaget en overordnet stilling inden for politiet eller an-

klagemyndigheden i mindst 3 år for at kunne ansættes som politimester. An-

klagemyndigheden i Grønlands Politi er vokset betragteligt, og kredsen er

ikke længere på samme måde afhængig af, at politimesteren indgår i det

daglige arbejde i anklagemyndigheden, herunder deltager i retsmøder.

Justitsministeriet finder derfor, at der ved udnævnelse af en politidirektør

bør kunne foretages en helhedsvurdering af den pågældendes kvalifikationer

og kompetencer, herunder om den pågældende er i besiddelse af de gene-

relle ledelsesmæssige kompetencer og personlige egenskaber, som kræves

for en topleder i en stor offentlig organisation.

Forslaget til det nye kapitel 3 i retsplejeloven indeholder herefter to over-

skrifter, hvor bestemmelserne under overskriften »Anklagemyndigheden«

navnlig indeholder regler om kompetenceforholdene i anklagemyndigheden

(§§ 61-61 k), mens bestemmelserne under overskriften »Politiet« navnlig

indeholder regler om kompetenceforholdene i politiet (§§ 62-62 b), om ram-

merne for politiets samarbejde med lokalsamfundet (§§ 62 c-62 e) samt om

videregivelse af oplysninger som led i bl.a. SSSPK- og PSP-samarbejdet (§§

62 f-62 h).

Til § 61

Selvom det ikke udtrykkeligt fremgår af retsplejeloven, at justitsministeren

er den øverste anklagemyndighed i Grønland, er dette fast antaget. Denne

opfattelse kan implicit udledes af reglen i retsplejelovens § 315, hvorefter

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

politiets beslutning om at rejse, frafalde eller undlade at rejse tiltale kan om-

gøres af rigsadvokaten eller justitsministeren.

Efter den nugældende retsplejelovs § 65, stk. 1, består de offentlige ankla-

gere i Grønland af rigsadvokaten og politimesteren samt de personer, der er

antaget til bistand for disse ved den retlige behandling af kriminalsager. Be-

stemmelsen omfatter tillige de polititjenestemænd, der virker som anklagere

ved kredsretterne i Grønland.

Det følger af den nugældende bestemmelse i retsplejelovens § 65, stk. 3, at

politimesteren er direkte underordnet rigsadvokaten.

Den oprindelige begrundelse, for at rigsadvokaten skulle være overordnet

anklagemyndighed for Grønland, var, at rigsadvokatens erfaringer og over-

blik med hensyn til almindelige anklagemæssige spørgsmål burde komme

den grønlandske anklagemyndighed til gode.

I dag har statsadvokaterne en meget betydelig praktisk erfaring med at va-

retage de opgaver, som følger af at være overordnet myndighed for en poli-

tikreds. Statsadvokaterne behandler således bl.a. et stort antal klager over

afgørelser truffet i de øvrige politikredse, ligesom statsadvokaterne fører det

almindelige legalitetstilsyn med politikredsene.

Med den nuværende organisering af statsadvokaterne i Danmark kræver

hensynet til at sikre erfaring og overblik inden for anklagermæssige spørgs-

mål derfor ikke længere, at det er rigsadvokaten, der er overordnet myndig-

hed for Grønlands Politi.

Med den foreslåede bestemmelse lægges der derfor op til, at statsadvoka-

terne bliver en del af de offentlige anklagere i Grønland. Statsadvokaterne

vil

–

som i Danmark

–

være underordnet rigsadvokaten og overordnet poli-

tidirektøren. Dermed ligestilles anklagemyndigheden i Grønland organisa-

torisk med den danske anklagemyndighed i øvrigt.

Bestemmelsen svarer i øvrigt til den nugældende retsplejelovs § 65, stk. 1,

med den redaktionelle ændring, der følger af, at betegnelsen for den øverste

chef i Grønlands Politi foreslås ændret fra politimester til politidirektør. Der

henvises i den forbindelse nærmere til de specielle bemærkninger til § 62.

Til § 61 a

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Forslaget til

stk. 1

fastslår, at de offentlige anklagere har til opgave at for-

følge forbrydelser. Der er herved alene tale om en lovfæstelse af anklage-

myndighedens opgave. Udtrykket »forfølge« anvendes som en samlet be-

tegnelse for efterforskning, tiltale m.v. i kriminalsager og omfatter således

hele området for de offentlige anklageres virksomhed.

Bestemmelsen i

stk. 2

om det såkaldte objektivitetsprincip svarer til den nu-

gældende § 65, stk. 2, hvorefter de offentlige anklagere skal fremme enhver

sag med den fornødne hurtighed samt påse, at skyldige drages til ansvar,

men også at uskyldige ikke retsforfølges.

Til § 61 b

Den nugældende retsplejelov indeholder ikke regler om inhabilitet for de

offentlige anklagere, hvorfor dette alene følger af de generelle habilitetsreg-

ler i forvaltningslovens kapitel 2.

Forvaltningsloven finder imidlertid, jf. lovens § 2, stk. 1, kun anvendelse i

sager, hvor der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndig-

hed. Ikke alle afgørelser, der kan træffes af anklagere som led i anklager-

virksomhed, anses for afgørelser i forvaltningslovens forstand. Afgørelser,

der indebærer ændringer af sigtede eller tiltaltes materielle retsstilling, f.eks.

afgørelse om påtaleopgivelse, tiltalefrafald og afgørelser af en sag med bø-

deforlæg, såfremt dette vedtages, anses for afgørelser i forvaltningslovens

forstand. Derimod anses en beslutning om tiltalerejsning ikke for en afgø-

relse i forvaltningslovens forstand, idet kriminalsagens afgørelse henhører

under domstolene, ligesom processuelle indgreb under en kriminalsags ef-

terforskning, f.eks. anholdelse, telefonaflytning, beslaglæggelse og ransag-

ning ikke er omfattet af forvaltningslovens afgørelsesbegreb, hvad enten be-

slutningen skal forelægges for retten eller ej.

En væsentlig del af de afgørelser, der træffes af anklagere i forbindelse med

anklagervirksomhed, er således ikke reguleret ved forvaltningslovens regler

om inhabilitet.

Da der efter Justitsministeriets opfattelse bør gælde de samme inhabilitets-

regler for alle dispositioner, der foretages af anklagemyndigheden i forbin-

delse med forfølgning af forbrydelser, foreslås det, at reglerne i forvalt-

ningsloven om inhabilitet anvendes, uanset om der er tale om at træffe af-

gørelser i forvaltningslovens forstand.

Til § 61 c

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Forslaget til

stk. 1

fastslår, at justitsministeren er øverste foresatte for de

offentlige anklagere i Grønland og fører tilsyn med disse. Der er tale om en

lovfæstelse af det eksisterende over-/underordnelsesforhold, der allerede ek-

sisterer mellem justitsministeren og anklagemyndigheden. Der er således

ikke tiltænkt en realitetsændring herved.

Det følger af justitsministerens overordnelsesforhold, at justitsministeren

har adgang til at give de offentlige anklagere generelle og konkrete tjeneste-

befalinger, jf. bestemmelserne i

stk. 2

stk. 3, 1. pkt.

Med forslaget til

stk. 3, 2. pkt.,

foreslås det at indføre krav om skriftlighed

og begrundelse, når justitsministeren giver anklagemyndigheden konkrete

tjenestebefalinger. Den foreslåede bestemmelse indebærer for det første, at

pålægget, der skal fremsendes i skriftlig form, vil komme til at indgå som et

dokument i sagen.

Bestemmelsen indebærer for det andet, at justitsministeren skal begrunde

sin beslutning om at give pålæg. Begrundelsens udformning vil afhænge af

sagens karakter. Begrundelsen bør indeholde en henvisning til lovgrundla-

get samt en kort beskrivelse af sagen faktum og de hovedhensyn, der ligger

til grund for pålægget.

Med forslaget til

stk. 3, 3. pkt.,

foreslås det desuden at indføre krav om un-

derretning af Inatsisartuts formand og Folketingets formand. Det er forud-

sat, at den information, der sendes til de respektive formænd, normalt inde-

holder oplysning om begrundelsen for justitsministerens pålæg. Det forhold,

at der er tale om en konkret kriminalsag, medfører, at underretningen som

regel bør ske i passende anonymiseret form.

Det følger af forslaget til

stk. 3, 4. pkt.,

at underretningen kan udsættes, hvis

det er påkrævet af hensyn til fremmede magter, statens sikkerhed, sagens

opklaring, tredjemands liv eller helbred, efterforskningen af en anden ver-

serende sag som udgør en særlig grov lovovertrædelse, eller som udgør en

forsætlig overtrædelse af kriminallovens kapitel 7 (Forbrydelser mod rigets

selvstændighed og sikkerhed) eller kapitel 8 (Forbrydelser mod statsforfat-

ningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme m.v.), eller beskyttelse

af fortrolige oplysninger om politiets efterforskningsmetoder. Bestemmel-

sen svarer til § 98, stk. 3, 4. pkt. i den danske retsplejelov med den undta-

gelse, at kravet om en strafferamme på mindst 6 år i § 729 c, stk. 1, nr. 5, er

ændret til, at der

skal være tale om en ”særlig grov” lovovertrædelse, idet

den grønlandske kriminallov ikke indeholder strafferammer.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Anvendelsen af begrebet ”særlig grov” lovovertrædelse er i overenstem-

melse med betænkning nr. 1442/2004 om det grønlandske retsvæsen, afsnit

X, kapitel 6, afsnit 6.3.1.3, hvor Den Grønlandske Retsvæsenskommission

foreslog, at bestemmelser, som i den danske retsplejelov inderholder et krav

om en strafferamme på mindst 6 år, i de tilsvarende grønlandske retspleje-

lovsbestemmelser fastsættes som

en ”særlig grov” lovovertrædelse.

Retsvæ-

senskommissionen anførte videre i den forbindelse, at

”særlig grov” lov-

overtrædelse som hovedregel er tænkt afgrænset til lovovertrædelser, hvor

der konkret må forventes en foranstaltning i form af ubetinget anstatsanbrin-

gelse af en ikke ubetydelig varighed.

Endelig følger det af forslaget til

stk. 3, 5. pkt.,

at pålægget i relation til akt-

indsigt i medfør af § 340 anses som materiale, politiet har tilvejebragt til

brug for sagen. Forsvareren vil således som udgangspunkt have adgang til

at gøre sig bekendt med pålægget. Tilsvarende vil den sigtede som udgangs-

punkt have adgang til aktindsigt i pålægget efter kriminalsagens afslutning.

Det bemærkes, at et pålæg fra justitsministeren i de omhandlede tilfælde

–

modsætning til pålæg fra rigsadvokaten og statsadvokaterne

–

ikke vil være

et sådant internt arbejdsdokument, som kan undtages fra aktindsigt i medfør

af offentlighedslovens § 23 og forvaltningslovens § 12, stk. 1.

Bestemmelsen i

stk. 4

er ny og tilsigter sammen med bestemmelserne i § 61

d, stk. 3 og § 61 e, stk. 2, 2. pkt., at beskrive klageadgangen for afgørelser

truffet af anklagemyndigheden. Det følger af bestemmelsen, at afgørelser,

som træffes af rigsadvokaten som følge af klager over statsadvokatens af-

gørelser eller sagsbehandling, ikke kan påklages til justitsministeren, jf.

også de specielle bemærkninger til § 61 d, stk. 3, nedenfor. Der gælder her-

efter som udgangspunkt et almindeligt to-instansprincip inden for anklage-

myndigheden. Om baggrunden for forslaget om rekursbegrænsning inden

for anklagemyndigheden, henvises til de almindelige bemærkninger til lov-

forslaget i pkt. 3.3 samt til Retsplejerådets betænkning nr. 1194/1990 om

anklagemyndighedens struktur, s. 24-34.

Som en undtagelse til to-instansprincippet kan afgørelser vedrørende krav

om erstatning truffet af rigsadvokaten som 1. instans ikke påklages til

justitsministeren. Der er herved tale om en konsekvensændring som følge af

den foreslåede ændring af retsplejelovens § 490, stk. 4.

Til § 61 d

Bestemmelsen omhandler rigsadvokatens opgaver.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Som nævnt ovenfor, er politimesteren i dag direkte underordnet rigsadvo-

katen. Det er derfor rigsadvokaten, der fører tilsyn med politimesterens be-

handling af kriminalsager og behandler klager over afgørelser truffet af po-

litimesteren vedrørende kriminalretlig forfølgning, jf. § 65, stk. 4, 1. pkt.

Som følge af det almindelige to-instansprincip kan rigsadvokatens afgørel-

ser i klagesager ikke påklages til justitsministeren, jf. § 65, stk. 4, 2. pkt.

Som led i rigsadvokatens virke som overordnet myndighed for politimeste-

ren, kan rigsadvokaten give politimesteren generelle og konkrete tjeneste-

befalinger, jf. § 65, stk. 4, 3. og 4. pkt.

Rigsadvokatens opgave som en del af de offentlige anklagere i Grønland er

imidlertid ikke nærmere defineret i den grønlandske retsplejelov. I stedet

skal det udledes af den danske retsplejelovs § 99, stk. 1, at rigsadvokaten

varetager udførelsen af straffesager (kriminalsager) ved Højesteret og virker

ved Den Særlige Klageret.

Justitsministeriet finder, at det er uhensigtsmæssigt, at det ikke fremgår di-

rekte af den grønlandske retsplejelov, hvem der varetager udførelsen af kri-

minalsager for Højesteret, hvorfor det med den foreslåede bestemmelse i

stk. 1, 1. pkt.

foreslås at indføre en udtrykkelig bestemmelse herom.

Efter

stk. 1, 2. pkt.

foreslås det at give rigsadvokaten adgang til at bemyndige

personer i eller uden for anklagemyndigheden til at møde som anklager for

Højesteret eller ved Den Særlige Klageret. Det vil f.eks. være nødvendigt at

beskikke embedets statsadvokater, vicestatsadvokater og senioranklagere,

til at give møde i Højesteret eller ved Den Særlige Klageret.

Herudover vil bestemmelsen kunne anvendes til at beskikke en særmyndig-

hed i konkrete sager, hvor særmyndigheden tidligere har virket som ankla-

ger ved kredsretterne, Retten i Grønland eller Grønlands Landsret efter den

foreslåede bestemmelse i § 61 h, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse giver således mulighed for, at rigsadvokaten

enten kan give bemyndigelse i en enkelt sag, for en bestemt periode eller

indtil videre.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Forslagets

stk. 2, 1. pkt.

fastslår, at rigsadvokaten er de øvrige offentlige

anklagere overordnet og fører tilsyn med disse. Bestemmelsen er en sam-

menskrivning af de nugældende bestemmelser i § 65, stk. 3 og stk. 4, 1. pkt.,

og der er ikke herved tiltænkt nogen reel ændring.

Forslagets

stk. 2, 2. pkt.

svarer til den nugældende bestemmelser i § 65, stk.

4, 3. og 4. pkt., om rigsadvokatens beføjelser til at udstede generelle og kon-

krete tjenestebefalinger, idet det bemærkes, at rigsadvokaten, som følge af

den nye organisation, også kan fastsætte generelle retningslinjer for samt

give pålæg til statsadvokaterne.

Forslagets

stk. 3

er indsat som en ny bestemmelse som konsekvens af, at

statsadvokaterne får kompetence til at behandle kriminalsager i Grønland. I

overensstemmelse med det sædvanlige over-/underordnelsesforhold, vil

rigsadvokaten behandle klager over afgørelser truffet af statsadvokaterne.

Justitsministeriet finder imidlertid ikke, at der i denne forbindelse bør æn-

dres på det to-instansprincip, der i dag gælder for klager truffet af anklage-

myndigheden. Således vil det fremover kun være statsadvokaternes afgørel-

ser som 1. instans, der vil kunne påklages til rigsadvokaten. Rigsadvokatens

afgørelse i en klagesag vil desuden være endelig, medmindre justitsministe-

ren benytter sin adgang efter lovforslagets § 61 c, stk. 3, til at gribe ind i

rigsadvokatens behandling af en konkret sag.

Afgørelser truffet af rigsadvokaten som 1. instans kan fortsat indbringes for

justitsministeren, jf. lovforslagets § 61 c, stk. 4. Som 1. instansafgørelser

anses også afgørelser truffet af rigsadvokaten som følge af en forelæggelse

fra en statsadvokat eller politidirektøren, selv om afgørelsen meddeles af

politidirektøren eller statsadvokaten. Som eksempel kan nævnes, at rigsad-

vokaten tiltræder en indstilling fra politidirektøren og statsadvokaten om til-

talerejsning i en sag, hvor tiltale efter de for anklagemyndigheden gældende

interne forelæggelsesregler forudsætter rigsadvokatens tiltræden. I disse til-

fælde udfærdiges anklageskriftet af politidirektøren, men en klage over af-

gørelsen om tiltalerejsning må behandles efter reglerne om klage over afgø-

relser truffet af rigsadvokaten som 1. instans med den følge, at afgørelsen

kan påklages til justitsministeren. Såfremt en foreskrevet forelæggelse for

den overordnede myndighed er undladt, medfører dette, at afgørelsen kan

påklages, som om forelæggelse var sket.

Om baggrunden for forslaget om rekursbegrænsning inden for anklagemyn-

digheden henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

pkt. 3.3 samt til Retsplejerådets betænkning nr. 1194/1990 om anklagemyn-

dighedens struktur, s. 24-34.

Til § 61 e

Bestemmelsen vedrører statsadvokaternes virke og beføjelser som følge af,

at de gøres til en del af de offentlige anklagere i Grønland, jf. den foreslåede

bestemmelse i § 61.

Det er i dag som udgangspunkt politimesteren samt de personer, der er an-

taget til bistand for denne ved den retlige behandling af kriminalsager, der

varetager udførelsen af kriminalsager ved kredsretterne, Retten i Grønland

og Grønlands Landsret. Politimesteren møder således både i 1. og 2. instans.

Der er ikke med den foreslåede ordning tiltænkt nogen ændring heraf, idet

bl.a. kendskab til de grønlandske forhold og den geografiske afstand tilsiger,

at ankesagerne fortsat behandles af Grønlands Politi.

Efter den foreslåede bestemmelse i

stk. 1

foreslås det imidlertid, at rigsad-

vokaten kan bestemme, at statsadvokaterne inden for en nærmere afgrænset

sagsområde indtil videre varetager udførelsen af kriminalsager ved kreds-

retterne, Retten i Grønland og Grønlands Landsret

–

en såkaldt call-in ord-

ning.

Call-in ordningen forudsættes først og fremmest anvendt på sagsområder,

hvor der er et særligt behov for tæt styring og koordinering af anklagemyn-

dighedens sagsbehandling. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der i Højeste-

ret eller ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol træffes afgørel-

ser, som i en periode nødvendiggør en særlig tæt styring af menneskeretlige

spørgsmål, f.eks. vedrørende udvisning eller lignende. Det kan også være

tilfældet på områder, der for tiden er undergivet særlig retspolitisk opmærk-

somhed.

Den tidsmæssige udstrækning af en call-in ordning forudsættes at være be-

grænset, men det vil i almindelighed ikke være muligt ved etableringen mere

præcist at angive en bestemt tidsperiode. Det foreslås derfor, at Rigsadvo-

katen kan bestemme, at sagerne »indtil videre« varetages af statsadvoka-

terne.

Det forudsættes, at rigsadvokaten ved etableringen af den enkelte call-in

ordning afgrænser de sager, der er omfattet af ordningen, således at visite-

ringen ikke bliver unødigt tidskrævende for politikredsen, og således at der

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

ikke opstår tvivl om, hvorvidt de konkrete sager hører under politidirektøren

eller statsadvokaterne.

I den periode, hvor statsadvokaterne varetager udførelsen af kriminalsager

ved kredsretterne, Retten i Grønland og Grønlands Landsret som følge af en

etableret call-in ordning, forudsættes det i almindelighed, at statsadvoka-

terne ligeledes har påtalekompetencen i de pågældende sager. Dette vil rigs-

advokaten imidlertid kunne fastsætte nærmere regler om i forbindelse med

etableringen heraf.

Det forhold, at statsadvokaterne fører sager, der normalt hører under politi-

kredsen, vil indebære, at statsadvokaterne

–

på samme måde som det et til-

fældet for politikredsens anklagere

–

i et vist omfang vil skulle inddrages i

politiets efterforskning af de pågældende sager. Dette spørgsmål vil eventu-

elt kunne reguleres i forbindelse med rigsadvokatens etablering af den på-

gældende call-in ordning og må i øvrigt aftales mellem statsadvokaten og

Grønlands Politi i de enkelte tilfælde. Det forudsættes, at den enkelte sag

under alle omstændigheder er forankret i Grønlands Politis anklagemyndig-

hed.

Efter

stk. 2, 1. pkt.

fører statsadvokaten tilsyn med politidirektørens behand-

ling af kriminalsager samt behandler klager over politidirektørens afgørelser

vedrørende kriminalretlig forfølgning. Statsadvokaten overtager således

klagesagsbehandlingen samt opgaven med at føre almindeligt legalitetstil-

syn med Grønlands Politi, som tidligere har været foretaget af rigsadvoka-

ten, jf. den nugældende bestemmelse i § 65, stk. 4, 1. pkt.

Bestemmelsen om, at statsadvokaterne behandler klager over afgørelser

truffet af politidirektøren vedrørende kriminalretlig forfølgning, er indsat

for i forbindelse med reglerne om rekursbegrænsning at beskrive klagead-

gangen for afgørelser truffet af anklagemyndigheden.

2. pkt.

stk. 2

er en følge af forslaget om indførelse af et to-instansprincip

for rekursadgangen inden for anklagemyndigheden. Afgørelser truffet af po-

litidirektøren i forbindelse med behandlingen af kriminalsager kan påklages

til statsadvokaten, hvis afgørelser må betragtes som endelige. Adgangen for

rigsadvokaten og justitsministeren til i medfør af reglerne i lovforslagets §

61 c, stk. 3 og § 61 d, stk. 2, at gribe ind i konkrete sager kan dog medføre,

at en afgørelse truffet af en statsadvokat tages op til fornyet behandling af

rigsadvokaten eller justitsministeren. Som anført under bemærkningerne til

lovforslagets § 61 d, stk. 3, må afgørelser, der fremtræder som truffet af

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

f.eks. politidirektøren, men som reelt er truffet af f.eks. rigsadvokaten, be-

handles efter reglerne om adgang til påklage af den højere myndigheds af-

gørelse. Det samme gælder, hvor en foreskrevet forelæggelse fejlagtigt ikke

er sket. Der vil i praksis forekomme situationer, hvor statsadvokaterne vil

tilbagesende en af politidirektøren forelagt sag efter gennemsyn, men uden

nærmere oplysning om statsadvokatens stilling til sagen. Statsadvokaten må

i disse tilfælde anses for at have tiltrådt politidirektørens indstilling vedrø-

rende sagen med den følge, at en eventuel klage over afgørelsen må behand-

les efter reglerne om klage over afgørelser truffet af statsadvokaterne som

1. instans. Dette udelukker ikke, at statsadvokaten i første omgang kan tage

stilling til klagen. Fastholdes afgørelsen, skal klageren vejledes om, at afgø-

relsen kan indbringes for rigsadvokaten.

Endelig præciseres i

stk. 2, 3. pkt.

i overensstemmelse med over-/underord-

nelsesforholdet, at statsadvokaterne - inden for de rammer, der er fastlagt af

justitsministeren og rigsadvokaten - kan give politidirektøren generelle og

konkrete tjenestebefalinger, herunder om forelæggelsespligt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 61 f

Bestemmelsen i den foreslåede

stk. 1

svarer med visse redaktionelle ændrin-

ger til den nugældende bestemmelse i retsplejelovens § 65, stk. 5, om kla-

gefrister.

Det foreslås således, at 4 ugers fristen for klager over afgørelser vedrørende

kriminalretlig forfølgning bibeholdes. Bestemmelsen gælder kun, hvor en

afgørelse er truffet, men ikke for klager, f.eks. over at der endnu ikke er

truffet afgørelse i sagen. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor klageren har

fået meddelelse om afgørelsen. Klagen skal være kommet frem til myndig-

heden inden fristens udløb.

Klagefristen er ikke absolut, idet klager, der fremkommer efter udløbet af 4

ugers fristen, skal behandles, hvis klagemyndigheden skønner, at fristover-

skridelsen må anses for undskyldelig. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis

afgørelsen vel er meddelt klageren, men denne på grund af bortrejse, syg-

dom eller lignende har været forhindret i at indgive klagen rettidigt.

På grund af forslaget om, at afgørelser kun skal kunne påklages til den nær-

meste overordnede myndighed (to-instansprincippet), vil det formentlig kun

sjældent forekomme, at tre måneders fristen udløber på et tidligere tidspunkt

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

end klagefristen på 4 uger, idet meddelelse om afgørelsen normalt sendes

samtidig til den sigtede og sagens øvrige parter. I disse tilfælde bør klage-

vejledningen indeholde udtrykkelig oplysning om den korte klagefrist.

Endvidere bemærkes, at en overskridelse af klagefristen ikke berører den

overordnede myndigheds adgang til at omgøre den underordnede myndig-

heds afgørelse i medfør af bestemmelserne i lovforslagets § 61 c, stk. 3, §

61 d, stk. 2, 2. pkt. og § 61 e, stk. 2, 3. pkt.

Reglerne i § 61 c, stk. 4, § 61 d, stk. 3 og § 61 e, stk. 2, samt § 61 f vedrø-

rende klageadgang indeholder ikke bestemmelser, som fastlægger kredsen

af klageberettigede. Dette afgøres efter de almindelige forvaltningsretlige

regler. Med hensyn til påtaleopgivelse og tiltalefrafald er der fastsat bestem-

melser om underretning og klageadgang i § 314, stk. 1 og stk. 2. Der henvi-

ses i den forbindelse nærmere til de specielle bemærkninger til § 314.

Efter

stk. 2

finder klagereglerne

–

herunder både om rekursadgang og kla-

gefrister

–

tilsvarende anvendelse på klager over afgørelser om aktindsigt

efter forvaltningsloven og offentlighedsloven. Bestemmelsen svarer med

visse redaktionelle ændringer til den nugældende bestemmelse i retsplejelo-

vens § 65, stk. 6.

Til § 61 g

Bestemmelsen, der er ny, er en konsekvens af, at statsadvokaterne med lov-

forslaget gøres til en del af de offentlige anklagere i Grønland, jf. § 61 i

lovforslaget.

Siden statsadvokatreformen i 2013, har statsadvokaterne i Danmark bestået

af de to regionale statsadvokater i henholdsvis København og Viborg, samt

en specialiseret statsadvokat

–

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og In-

ternational Kriminalitet (SØIK).

Efter

stk. 1

foreslås det, at justitsministeren fastsætter, hvilke statsadvokater

der skal have kompetence i Grønland og fordelingen af forretningerne mel-

lem disse. Det forudsættes i den forbindelse, at Grønlands Politi i alminde-

lighed vil være underlagt én af de regionale statsadvokater. Herudover vil

SØIK kunne virke som anklagemyndighed i visse særlige økonomiske og

internationale kriminalsager. Den nærmere afgrænsning og fordeling mel-

lem statsadvokaterne forudsættes fastsat i en bekendtgørelse.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Efter

stk. 2

foreslås det, at rigsadvokaten beskikker de fornødne juridiske

medhjælpere for statsadvokaterne ved udførelsen af kriminalsager ved

kredsretterne, Retten i Grønland og Grønlands Landsret efter § 61 e, stk. 1,

om bemyndigelse til at virke som anklager inden for et nærmere afgrænset

sagsområde og § 61 h, stk. 1, 2. pkt., om bemyndigelse til at virke som an-

klager i en konkret sag.

Som juridiske medhjælpere for statsadvokaterne vil det være særligt rele-

vant at beskikke dels praktiserende advokater, dels fuldmægtige i anklage-

myndigheden og centraladministrationen, navnlig Justitsministeriet.

Rigsadvokaten kan efter

stk. 3

pålægge en statsadvokat at overtage behand-

lingen af en eller flere sager, som henhører under en anden statsadvokat. Der

er således tale om en adgang til at fravige den af justitsministeren fastsatte

fordeling af forretningerne mellem statsadvokaterne i en eller flere sager.

En sådan overførsel af kompetence kan f.eks. komme på tale i tilfælde af

inhabilitet, jf. nærmere de specielle bemærkninger til § 61 b ovenfor. Det

kan endvidere i bestemte typer sager være hensigtsmæssigt, at alle sager,

som følge af deres principielle eller i øvrigt særegne karakter, afsluttes af

den samme statsadvokat.

Til § 61 h

Som nævnt ovenfor, er rigsadvokatens opgave som en del af de offentlige

anklagere i Grønland ikke nærmere defineret i den grønlandske retsplejelov.

I stedet skal det udledes af den danske retsplejelovs § 99, stk. 1, at rigsad-

vokaten varetager udførelsen af straffesager (kriminalsager) ved Højesteret

og virker ved Den Særlige Klageret. Det følger modsætningsvist heraf, at

politimesteren varetager udførelsen af kriminalsager i de underliggende in-

stanser, dvs. i kredsretterne, Retten i Grønland og Grønlands Landsret.

Uanset, at statsadvokaterne foreslås at blive gjort til en del af de offentlige

anklagere i Grønland, finder Justitsministeriet ikke grundlag for, at opgave-

varetagelsen af ankesager skal overgå til en regional statsadvokat, som til-

fældet er i Danmark. Justitsministeriet har herved navnlig lagt vægt på, at

bl.a. kendskab til de grønlandske forhold og den geografiske afstand tilsiger,

at ankesagerne fortsat bør behandles af politidirektøren.

Det foreslås på den baggrund, at der i

§ 61 h, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes en

udtrykkelig hjemmel om, at kriminalsager ved kredsretterne, Retten i Grøn-

land og Grønlands Landsret som udgangspunkt behandles af politidirektø-

ren og de offentlige anklagere, der er ansat hos Grønlands Politi, samt andre

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

ansatte, der bemyndiges hertil. Dette gælder, uanset om den pågældende sag

f.eks. har et meget betydeligt omfang eller på anden måde er omfattende og

vanskelig.

Det bemærkes, at der med lovforslaget ikke sigtes til at ændre den nuvæ-

rende praksis, hvorefter det politiuddannede personale som udgangspunkt

giver møde for kredsretterne, hvor sagens øvrige professionelle parter som

oftest heller ikke er juridisk uddannede, mens de juridisk uddannede ankla-

gere giver møde for Retten i Grønland og Grønlands Landsret.

Det må imidlertid antages, at der fra tid til anden vil opstå kriminalsager,

der rummer så komplicerede problemstillinger, at de mest hensigtsmæssigt

varetages af en statsadvokat.

Det foreslås på den baggrund, at der i

stk. 1, 2. pkt.,

indføres hjemmel til, at

statsadvokaten i særlige tilfælde kan bestemme, at udførelsen af en krimi-

nalsag, skal varetages af statsadvokaten.

Der er tale om en undtagelse, som alene angår de vanskeligste kriminalsa-

ger. Det kan f.eks. være sager, der rejser spørgsmål ud over den »egentlige«

kriminalret, herunder i forhold til menneskerettigheder eller anden interna-

tional ret. Bl.a. vil sager om overtrædelse af bestemmelser i kriminallovens

kapitel 7 (Forbrydelser mod rigets selvstændighed og sikkerhed) og kapitel

8 (Forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, ter-

rorisme m.v.) som følge heraf ofte mest hensigtsmæssigt kunne varetages af

en statsadvokat.

Herudover vil »særlige tilfælde« kunne omfatte sager, der rejser så vanske-

lige eller principielle spørgsmål, f.eks. inden for kriminalrettens almindelige

del om nødværge, medvirken eller sanktionsvalg m.v., at behovet for stats-

advokatens inddragelse i sagens udførelse ikke kan imødekommes ved et

tæt samarbejde mellem statsadvokaten og Grønlands Politi.

Vurderingen af, hvorvidt den enkelte kriminalsag rummer så komplicerede

problemstillinger, at den bør udføres af statsadvokaten, foretages af den

statsadvokat, som har påtalekompetencen i den pågældende sag.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i de almindelige bemærkninger.

Efter

stk. 2

foreslås det, at rigsadvokaten også kan bemyndige personer, der

ikke er ansat i anklagemyndigheden eller politiet, til at virke som anklager

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

ved kredsretterne, Retten i Grønland og Grønlands Landsret i en enkelt kri-

minalsag. Bemyndigelse forudsættes anvendt efter forhandling med politi-

direktøren og statsadvokaten. Dette vil f.eks. være relevant, hvis en særmyn-

dighed besidder en sådan specialiseret viden, at særmyndigheden vil være

bedre egnet til at udføre tiltalen i en konkret sag end anklagemyndigheden.

Efter

stk. 3

forslås det, at statsadvokaten kan pålægge en politidirektør for

en af de danske politikredse at overtage behandlingen af en eller flere sager,

der henhører under politidirektøren i Grønland. En sådan overførsel af kom-

petence kan

–

ud over inhabilitetstilfælde el.lign.

–

bl.a. komme på tale i

bestemte typer af sager, hvor der af efterforskningsmæssige grunde kan

være behov for, at en politikreds efterforsker kriminelle aktiviteter, der om-

fatter flere kredse. I sådanne tilfælde kan det være hensigtsmæssigt, at sa-

gerne afsluttes af den samme politidirektør.

Til § 61 i

Efter § 64, stk. 2, i den nugældende retsplejelov, skal politimesteren, vice-

politimesteren, politiassessorer og politifuldmægtige have bestået juridisk

kandidateksamen. Anklagemyndigheden ved Grønlands Politi består såle-

des som tidligere beskrevet både af juridisk personale og politiuddannet per-

sonale (politianklagere).

Den Grønlandske Retsvæsenskommission lagde i sin betænkning til grund,

at politianklagere i visse sager, der behandles uden for Nuuk, giver møde

for de juridiske domstole

–

Retten i Grønland og Grønlands Landsret, jf.

betænkning nr. 1442/2004, afsnit X, kapitel 4.1.3. Kravet om juridisk kan-

didateksamen er derfor ikke knyttet sammen med, hvilke domstole man kan

virke ved. I praksis er det imidlertid som udgangspunkt politianklagere, der

møder i kredsretterne, mens det alene er de juridiske anklagere, der giver

møde for de juridiske domstole.

Af hensyn til retssikkerheden finder Justitsministeriet, at også kvaliteten i

anklagemyndighedens arbejde i forbindelse med behandlingen af sager ved

de juridiske domstole uden for Nuuk bør sikres. Det foreslås derfor i

stk. 1,

at de personer, der er antaget til bistand for politidirektøren ved den retlige

behandling af kriminalsager for Retten i Grønland og Grønlands Landsret,

skal have bestået juridisk kandidateksamen.

Det bemærkes, at det samtidig foreslås at ophæve uddannelseskravet for po-

litidirektøren, jf. de almindelige bemærkninger, pkt. 2.3.2.1.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.

at medhjælpere for en statsadvokat, jf. den fore-

slåede bestemmelse i § 61 g, stk. 2, og de, der bemyndiges til at virke som

anklager ved Højesteret, Den Særlige Klageret, kredsretterne, Retten i Grøn-

land eller Grønlands Landsret, også skal opfylde betingelsen om at have be-

stået juridisk kandidateksamen. Efter

2. pkt.

stilles der endvidere krav om,

at de pågældende i reglen skal opfylde betingelserne for at blive beskikket

som advokat med hensyn til forudgående praktisk virksomhed, jf. § 72. Bag-

grunden herfor er, at der ved besættelse af stillinger m.v. bør kunne anlæg-

ges en helhedsvurdering af den pågældendes kvalifikationer. Der bør dog

normalt stilles krav om et vist praktisk kendskab til behandlingen af retssa-

ger, og det sikres ved, at de pågældende i reglen skal have haft 3 års forud-

gående beskæftigelse i praktisk juridisk virksomhed.

Til § 61 j

Bestemmelsen, der er ny, fastslår, at advokater kan antages som medhjælper

for en statsadvokat eller bemyndiges til at optræde som anklager i en enkelt

sag. Bestemmelsen er en undtagelse til § 74, hvorefter udøvelsen af advo-

katvirksomhed ikke kan forenes med en (fast) juridisk stilling ved domsto-

lene, anklagemyndigheden eller politiet.

Til § 61 k

Bestemmelsen, der er ny, fastslår, at personer, der virker som anklagere i en

enkelt sag, modtager vederlag af det offentlige for den enkelte sag, medmin-

dre udførelsen af sagen må anses som led i udførelsen af den pågældendes

tjeneste.

Personer der er antaget som medhjælpere for en statsadvokat, eksempelvis

advokater, modtager et fast årligt vederlag af det offentlige og tillægges så-

ledes ikke vederlag for udførelsen af den enkelte sag.

Til § 62

Det følger af den nugældende bestemmelse i retsplejelovens § 62, stk. 1, at

justitsministeren er politiets øverste foresatte og udøver sin beføjelse gen-

nem rigspolitichefen og politimesteren. Uanset, at det ikke følger direkte af

bestemmelsen, er der herved opstået en særlig fordeling af ansvar og kom-

petencer mellem justitsministeren og rigspolitichefen, der medfører, at

Grønlands Politi refererer direkte til justitsministeren i politimæssig sam-

menhæng og til rigspolitichefen i ressourcemæssig sammenhæng.

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 1, 1. pkt.

svarer til den nugældende be-

stemmelse med den redaktionelle ændring, der følger af, at betegnelsen for

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

den øverste chef i Grønlands Politi foreslås ændret fra politimester til poli-

tidirektør. Dette for at signalere, at politimesteren er ligestillet med cheferne

for de øvrige politikredse.

Det følger af bestemmelsen, at justitsministeren vil være overordnet rigspo-

litichefen og politidirektøren med et sædvanligt administrativt over-/under-

ordnelsesforhold i relation til varetagelsen af politiets opgaver. Med hensyn

til det operative politiarbejde vil Grønlands Politi ikke længere referere di-

rekte til justitsministeren men til rigspolitichefen, der fremover vil være al-

mindelig overordnet myndighed, jf. forslaget til retsplejelovens § 62 a.

Justitsministeriet vil fremover som udgangspunkt ikke længere være klage-

instans i forhold til politidirektøren, men vil alene være klageinstans i for-

hold til rigspolitichefen, jf. også forslaget til § 62 a, stk. 2-4, og bemærknin-

gerne hertil samt pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Justitsministeren vil have de sædvanlige instruktionsbeføjelser i forhold til

underordnede myndigheder og vil således i medfør af over-/underordnelses-

forholdet kunne give generelle og konkrete tjenestebefalinger til rigspoliti-

chefen og politidirektøren om udførelse af deres virksomhed. Det er forud-

sat, at Justitsministeriets overordnede styring af politiet fremover sker gen-

nem rigspolitichefen, og at Justitsministeriet ligesom i dag er meget tilbage-

holdende med at gribe ind i konkrete sager, der er under behandling hos

Rigspolitiet og i Grønlands Politi. Generelle retningslinjer for politiets virk-

somhed vil fremover som udgangspunkt blive fastsat af rigspolitichefen,

men f.eks. i forbindelse med vedtagelse af ny lovgivning, politiske hand-

lingsplaner m.v. vil det dog fortsat kunne være hensigtsmæssigt, at Justits-

ministeriet udsteder en cirkulæreskrivelse eller lignende med generelle ret-

ningslinjer til politiet, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.1.

Politimesteren i Grønland deltager allerede i relevante ledelsesfora i Rigs-

politiet

–

herunder »koncernledelsen« og »stabschefforum«. Med det fore-

slåede

2. pkt.

slås det imidlertid fast, at politidirektøren i Grønland deltager

på lige fod med de øvrige politidirektører i den løbende dialog med rigspo-

litichefen om alle generelle spørgsmål vedrørende politiets virksomhed, der

navnlig foregår på faste fællesmøder mellem rigspolitichefen og politidirek-

tørerne i »koncernledelsen«. Denne har ikke nogen formel beslutningskom-

petence, men det ligger i ordningen, at rigspolitichefen normalt ikke bør

træffe væsentlige beslutninger, der har generel betydning for politikredsene,

uden forudgående drøftelse i »koncernledelsen«. »Koncernledelsens« mø-

der ledes af rigspolitichefen. Politidirektørerne kan bede om at få bestemte

spørgsmål drøftet i »koncernledelsen«. Det er forudsat, at rigsadvokaten

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

deltager i møderne, når der drøftes administrative spørgsmål m.v., som har

betydning for anklagemyndigheden, og at rigsadvokaten også kan bede om

at få bestemte spørgsmål drøftet på et møde i »koncernledelsen«.

I »koncernledelsen« drøftes således bl.a. spørgsmål om tilrettelæggelsen,

koordineringen og opfølgningen af landsdækkende politimæssige initiativer

og indsatser, og man vil løbende kunne drøfte behovet for nye initiativer på

baggrund af bl.a. oplysninger om kriminalitetsudviklingen og kriminalitets-

mønstre på bestemte områder eller f.eks. på baggrund af erfaringer i politi-

kredsene. Endvidere drøftes generelle personalepolitiske spørgsmål og ge-

nerelle administrative spørgsmål vedrørende tilrettelæggelsen af politiets og

anklagemyndighedens økonomiforvaltning, it m.v. samt spørgsmål, der

vedrører den løbende ledelsesdialog og performancevurdering af kredsene.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 og 2.3 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger. I pkt. 2.3 er der redegjort for »koncernledelsens« rolle i for-

bindelse med den praktiske gennemførelse af den foreslåede politireform.

Efter den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 62, stk. 2, beskikker

politimesteren kommunefogeder og ansætter reservebetjente, der bistår po-

litiet i udøvelsen af den stedlige politimyndighed. Justitsministeren kan end-

videre fastsætte nærmere regler herom.

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 2, 1. pkt.

svarer til den nugældende be-

stemmelse i retsplejelovens § 62, stk. 2, hvorefter politimesteren beskikker

kommunefogeder og ansætter reservebetjente, der bistår politiet i udøvelsen

af den stedlige politimyndighed.

Således fastholdes ordningen, hvorefter politidirektøren beskikker kommu-

nefogeder og ansætter reservebetjente. Mens reservebetjentene assisterer

polititjenestemænd i byerne under en polititjenestemands ledelse og ansvar,

udøver kommunefogederne selvstændig politimyndighed i bygderne.

Som en konsekvens af, at den overordnede styring af Grønlands Politi frem-

over sker gennem rigspolitichefen, vil det imidlertid med det foreslåede

pkt.

fremover være rigspolitichefen og ikke justitsministeren, der fastsætter

nærmere regler om beskikkelse af kommunefogeder og ansættelse af reser-

vebetjente.

100

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 3

er en videreførelse af den nugældende

bestemmelse i retsplejelovens § 62, stk. 3, hvoraf det fremgår, at justitsmi-

nisteren

–

ved siden af politiets beføjelser

–

har mulighed for at tildele andre

personer politimyndighed. Bestemmelsen afspejler bl.a., at Forsvaret histo-

risk og rutinemæssigt har bistået politiet i Grønland og udøvet politimyn-

dighed i visse dele af det grønlandske territorium. I dag udøver Forsvarets

personale i slædepatruljen Sirius således f.eks. politimyndighed i deres ope-

rationsområde (Nationalparken i Nordøstgrønland), ligesom det er tilfældet

for udvalgte officerer på Søværnets inspektionsskibe og -fartøjer i og om-

kring Nationalparken i Nordøstgrønland.

Til § 62 a

Justitsministeren har det overordnede ansvar for politiets virksomhed i

Grønland og fører tilsyn med politimesteren. Grønlands Politi refererer så-

ledes

–

i modsætning til de øvrige politikredse

–

direkte til justitsministeren

i politimæssig sammenhæng. Justitsministeren er imidlertid yderst tilbage-

holdende med at gribe ind i politikredsens sagsbehandling og tilrettelæg-

gelse af det daglige arbejde. Som følge af det almindelige over-/underord-

nelsesforhold kan afgørelser truffet af politimesteren vedrørende politiets

virksomhed påklages til justitsministeren.

Som nævnt ovenfor refererer politimesteren alene til rigspolitichefen i res-

sourcemæssig sammenhæng. Rigspolitichefen har således ikke instruktions-

beføjelser over for Grønlands Politi i operativ sammenhæng.

Efter

stk. 1

foreslås det, at rigspolitichefen skal have ansvar for politiets

virksomhed i Grønland og føre tilsyn med politidirektøren. Rigspolitichefen

vil således fremover være almindelig overordnet myndighed i forhold til po-

litikredsens varetagelse af politiets opgaver. Det ligger samtidig i den fore-

slåede ordning, at Rigspolitiet som udgangspunkt vil fungere som en over-

ordnet styrelse for Grønlands Politi. Rigspolitichefen skal efter bestemmel-

sen under ansvar over for justitsministeren sikre, at Grønlands Politi udfører

de opgaver, det er pålagt. Som anført i de almindelige bemærkninger pkt.

2.3.2.3 ligger det desuden i den »direktoratsmodel«, som lovforslaget læg-

ger op til, at rigspolitichefen vil få ansvaret for, at politiet opfylder de poli-

tiske mål og krav, som fastlægges i politiets flerårsaftale m.v., og forvaltes

økonomisk forsvarligt i overensstemmelse med de bevillingsmæssige reg-

ler.

Etableringen af et sædvanligt administrativt over-/underordnelsesforhold

mellem rigspolitichefen og politidirektøren indebærer, at rigspolitichefen

101

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

kan fastsætte generelle og konkrete tjenestebefalinger om Grønlands Politis

forhold. Det gælder generelt for så vidt angår politifaglige forhold, og det

vil herudover også gælde for så vidt angår administrative og økonomiske

forhold m.v. Det forudsættes, at rigspolitichefen er tilbageholdende med at

gribe ind i politikredsens sagsbehandling og tilrettelæggelse af det daglige

arbejde, idet det er et væsentligt formål med den foreslåede politireform, at

politidirektøren bibeholder en høj grad af selvstændighed og kompetence,

jf. lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2.2 og 3.2.1 om styring

og ledelse af politiet og anklagemyndigheden.

Rigspolitichefen skal efter

stk. 1, 2. pkt.,

føre tilsyn med politidirektøren for

så vidt angår politikredsens opgavevaretagelse på det politimæssige område.

Der er tale om et almindeligt tilsyn med politidirektøren i overensstemmelse

med det over-/underordnelsesforhold, der etableres. Det vil imidlertid være

rigsadvokaten, der via statsadvokaterne fører tilsyn med udførelsen af de

opgaver, der hører under anklagemyndigheden, jf. lovforslages almindelige

bemærkninger pkt. 2.3.2.3.

Som følge af over-/underordnelsesforholdet mellem rigspolitichefen og po-

litidirektøren vil rigspolitichefen som noget nyt blive klageinstans i forhold

til politidirektøren for så vidt angår politifaglige spørgsmål. Det gælder bl.a.

politidirektørens afgørelser i forbindelse med politiets dispositioner uden for

kriminalretsplejen i medfør af politiloven, herunder f.eks. påbud med hen-

blik på at afværge fare, frihedsberøvelse, pålæg i forbindelse med demon-

strationer og stikprøvevisitation m.v., jf. pkt. 2.3.2.4 i lovforslagets almin-

delige bemærkninger.

Det foreslås i

stk. 2,

at rigspolitichefens afgørelser i anden instans

–

dvs.

rigspolitichefens afgørelser i klagesager over afgørelser truffet af politidi-

rektøren som første instans, herunder i visse disciplinærsager og andre an-

sættelses- og personalesager

–

ikke skal kunne påklages til justitsministeren.

Derimod kan afgørelser truffet af rigspolitichefen som første instans påkla-

ges til justitsministeren med de undtagelser, der følger af det foreslåede

stk.

Den foreslåede begrænsning i adgangen til at klage over rigspolitichefens

afgørelser i anden instans afskærer ikke Justitsministeriet fra som tilsyns-

myndighed at gribe ind i konkrete sager, hvis der er truffet en forkert afgø-

relse eller begået grovere sagsbehandlingsfejl.

102

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Det foreslåede

stk. 3

indfører en klagebegrænsning i visse ansættelses- og

personalesager, som fremover vil omfatte rigspolitichefens afgørelser i før-

ste instans, idet det i

stk. 2

som nævnt foreslås generelt, at rigspolitichefens

afgørelser i anden instans ikke skal kunne påklages til justitsministeren.

stk. 4

foreslås det, at justitsministeren kan fastsætte regler om, at politidi-

rektørens afgørelser om nærmere angivne spørgsmål ikke skal kunne påkla-

ges til rigspolitichefen. Denne bemyndigelsesbestemmelse tager sigte på

særlige områder, hvor det vil være mest hensigtsmæssigt, at politidirektø-

rens afgørelser påklages til Justitsministeriet.

En afskæring af klageadgangen til rigspolitichefen i medfør af det foreslåede

stk. 4 vil indebære, at rigspolitichefen heller ikke vil kunne give politidirek-

tøren generelle retningslinjer eller konkrete pålæg om behandlingen af de

pågældende sager.

Til § 62 b

Bestemmelsen svarer i sit indhold til den nugældende bestemmelse i rets-

plejelovens § 63, stk. 1. Der er ikke tiltænkt nogen realitetsændringer. Det

følger således af bestemmelsens

1. pkt.,

at Grønland udgør én politikreds.

Vedrørende den redaktionelle ændring af chefen for Grønlands Politis titel,

henvises der til bemærkningerne til § 62.

Efter bestemmelsens

2. pkt.,

foreslås det at fastholde bopælskravet for poli-

tidirektøren. Uanset, at de nuværende kommunikationsmidler giver mulig-

hed for god videoforbindelse til Grønland, er det fortsat afgørende, at poli-

tidirektøren har mulighed for inden for rimelig tid at komme frem til politi-

kredsens hovedpolitistation. Henset til, at kommerciel transport til Grønland

fortsat er begrænset og forbundet med en ikke ubetydelig rejsetid, findes det

derfor ikke forsvarligt at ophæve bopælskravet for politikredsens øverste

chef.

Til § 62 c

Bortset fra bestemmelserne i retsplejelovens kapitel 61 vedrørende Det

Grønlandske Kriminalpræventive Råd

–

der bl.a. skal rådgive lokale

SSSPK-udvalg

–

findes der ikke bestemmelser om politiets kontakt med lo-

kalsamfundet.

103

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Den foreslåede bestemmelse vedrører sammensætningen af et kredsråd.

Sammen med forslaget til retsplejelovens § 62 d vedrørende kredsrådets op-

gaver og virksomhed fastsætter den foreslåede bestemmelse den formelle

ramme for samarbejdet mellem politiet og kommunerne på ledelsesniveau.

Efter

stk. 1

skal der oprettes et kredsråd vedrørende politiets virksomhed.

Efter

stk. 2

består kredsrådet af politidirektøren, naalakkersuisoq for sociale

anliggender, naalakkersuisoq for justitsområdet og borgmestrene i kommu-

nerne. Kommunerne vil således være ligeligt repræsenteret uanset forskelle

i indbyggertal, og det understreger kredsrådets funktion som det centrale

overordnede samarbejdsforum for politiet, Naalakkersuisut og kommu-

nerne.

Efter

stk. 3

udpeger politidirektøren, naalakkersuisoq for sociale anliggen-

der og naalakkersuisoq for justitsområdet selv en stedfortræder, mens en

stedfortræder for borgmesteren vælges af og blandt den pågældende kom-

munalbestyrelses medlemmer.

Med henblik på at understrege, at det er en del af politidirektørens opgaver

at virke aktivt og konstruktivt for et velfungerende samarbejde med lokal-

samfundet, foreslås det i

stk. 4,

at politidirektøren skal være formand for

kredsrådet. Det foreslås, at kredsrådet skal vælge en næstformand blandt de

grønlandske myndigheders medlemmer.

Den foreslåede bestemmelse om kredsrådets sammensætning vil naturligvis

ikke være til hinder for, at man efter behov aftaler, at andre kan være til

stede under kredsrådets møder, f.eks. chefpolitiinspektøren, chefanklageren,

udvalgsformænd, kommunaldirektører eller sagsbehandlere afhængig af,

hvilke spørgsmål der skal drøftes. Det vil kunne være naturligt at aftale, at

den enkelte leder af lokalpolitiet på kredsens hovedstation eller på kredsens

øvrige politistationer skal deltage i et rådsmøde, hvis rådet skal drøfte

spørgsmål, der særligt vedrører det pågældende lokalområde.

Det forudsættes, at politidirektøren som formand for kredsrådet også sørger

for sekretariatsbetjeningen af rådet. Det vil kunne være naturligt at støtte

sekretariatet med en repræsentant for politiet og de grønlandske myndighe-

der, der kan bistå med planlægningen og forberedelsen af rådets møder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

104

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Til § 62 d

Den foreslåede bestemmelse vedrører kredsrådets opgaver og virksomhed.

Efter

stk. 1

skal kredsrådet drøfte spørgsmål af almindelig karakter vedrø-

rende politiets virksomhed og organisation i politikredsen samt spørgsmål

vedrørende kriminalitetsudviklingen og samarbejdet mellem politiet og lo-

kalsamfundet i bred forstand. Desuden pålægges kredsrådet at udarbejde en

lokal samarbejdsplan, jf. forslaget til retsplejelovens § 62 e.

Det vil navnlig være relevant for kredsrådet at drøfte spørgsmål, hvor der er

behov for at sikre, at der er sammenhæng i politiets, Naalakkersuisuts og

kommunernes opgavevaretagelse, f.eks. med hensyn til indsatsen over for

truede og belastede børn og unge. Kredsrådet kan også drøfte udmøntningen

af landsdækkende og andre overordnede prioriteringer og målsætninger,

f.eks. hvordan en landsdækkende prioritering af indsatsen mod seksuelle

overgreb mod børn bedst kan omsættes til konkrete initiativer. Kredsrådet

kan endvidere drøfte overordnede spørgsmål vedrørende prioriteringen af

politiindsatsen i politikredsen, herunder ønsker til politibetjeningen i enkelte

dele af politikredsen.

Kredsrådet vil også kunne drøfte organisatoriske spørgsmål af særlig betyd-

ning for lokalsamfundet, f.eks. ændringer i politiregioner.

Med hensyn til kriminalitetsudviklingen i politikredsen vil kredsrådet bl.a.

kunne drøfte grundlaget for den lokale kriminalitetsforebyggende indsats,

herunder samarbejdet mellem politiet og de sociale myndigheder i SSSPK-

regi m.v. Drøftelserne heraf vil ofte kunne ske bl.a. på grundlag af politiets

analyser af karakteren af og udviklingen i kriminalitetsproblemerne i hele

eller dele af politikredsen.

Kredsrådets drøftelser af de ovennævnte spørgsmål vil kunne tage udgangs-

punkt i oplæg fra politidirektøren, men ethvert medlem kan tage relevante

emner op i rådet, jf. nedenfor om det foreslåede

stk. 3.

Efter

stk. 2

skal politidirektøren en gang om året afgive en skriftlig redegø-

relse til kredsrådet vedrørende politiets virksomhed i det forløbne år. Politi-

direktøren bør bl.a. redegøre for de væsentligste prioriteringer og indsats-

områder m.v. i det forløbne år og for opfyldelsen af mål for politikredsens

virksomhed. Redegørelsen vil desuden skulle omhandle politiets virksom-

105

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

hed vedrørende PSP-samarbejdet, jf. den foreslåede § 62 f. Det vil være na-

turligt, at politidirektøren herudover løbende udarbejder relevante statusrap-

porter og lignende til kredsrådet vedrørende politiindsatsen i kredsen. Poli-

tidirektøren vil bl.a. kunne udarbejde en særskilt rapport om resultaterne af

f.eks. en intensiveret rekrutteringskampagne af kommunefogeder eller af

den problemorienterede indsats mod bestemte kriminalitetsproblemer i

Grønland.

Efter

stk. 3

kan ethvert medlem af kredsrådet forlange, at spørgsmål af fælles

interesse for politiet, Naalakkersuisut og kommunerne drøftes i kredsrådet.

Efter

stk. 4

kan kredsrådet endvidere afgive udtalelse om spørgsmål vedrø-

rende politikredsens almindelige organisation og tilrettelæggelse af politiets

virksomhed, og kredsrådet kan henstille til politidirektøren, at politiet for et

begrænset tidsrum særligt skal lægge vægt på løsningen af bestemte opgaver

med hensyn til opretholdelsen af sikkerhed, fred og orden, f.eks. en intensi-

veret indsats i lokalområder præget af hærværk m.v.

Efter

stk. 5

skal kredsrådet virke for, at der gives befolkningen i politikred-

sen oplysning om politiets virksomhed, herunder ved at orientere befolknin-

gen om arbejdet i rådet. Kredsrådet vil bl.a. kunne offentliggøre rådets dags-

ordner og mødereferater m.v., f.eks. på politikredsens hjemmeside, ligesom

rådet vil kunne holde møder, der er helt eller delvist åbne for offentligheden.

Kredsrådet vil også kunne udarbejde informationsmateriale om fælles tvær-

gående initiativer mellem politiet, Naalakkersuisut og kommunerne om be-

stemte emner.

stk. 6

foreslås det, at justitsministeren bemyndiges justitsministeren til at

fastsætte nærmere regler om kredsrådets virksomhed og om omfanget af po-

litidirektørens oplysningspligt over for kredsrådet. Hvis lovforslaget vedta-

ges, vil Justitsministeriet udsende en bekendtgørelse om kredsrådet. Denne

bekendtgørelse vil bl.a. indeholde regler om kredsrådets sekretariatsforret-

ninger, medlemmernes tavshedspligt og politidirektørens oplysningspligt

over for rådet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til § 62 e

106

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Efter den foreslåede bestemmelse skal politidirektøren hvert år udarbejde en

plan for samarbejdet mellem politiet og kommunerne, andre offentlige myn-

digheder, interesseorganisationer, foreninger m.v. i politikredsen.

Den lokale samarbejdsplan skal udarbejdes efter drøftelse i kredsrådet, jf.

pkt.

og den foreslåede bestemmelse i § 62 d, stk. 1. Den lokale samarbejds-

plan skal endvidere offentliggøres af politidirektøren, og det vil f.eks. kunne

ske på Grønlands Politis hjemmeside og ved, at samarbejdsplanen lægges

frem på politistationer, rådhuse og biblioteker m.v. i politikredsen.

Samarbejdsplanen skal indeholde en nærmere beskrivelse af, hvordan lokal-

samarbejdet er og vil blive organiseret og gennemført i politikredsen. Planen

bør beskrive de overordnede rammer for politiets samarbejde med og ind-

dragelse af Naalakkersuisut, kommunerne, andre offentlige myndigheder og

borgerne i politikredsen på de forskellige samarbejdsområder. Herudover

vil der være meget frie rammer for politidirektøren til i samråd med kreds-

rådet at udforme politikredsens samarbejdsplan i lyset af de lokale ønsker

og behov.

Den lokale samarbejdsplan vil bl.a. kunne omhandle følgende emner:



Det generelle lokale myndighedssamarbejde

uden for kredsrådets

rammer, f.eks. årlige møder mellem politiet og de relevante udvalg

eller udvalgsformænd og/eller mellem politiets ledelse og det sam-

lede landsstyre, kommunalbestyrelse, eller f.eks. ordninger med fa-

ste kontaktpersoner mellem politi, Naalakkersuisut og kommuner

på forskellige niveauer.

Den lokale kriminalitetsforebyggende indsats,

herunder inden for

rammerne af SSSPK-samarbejdet og den kriminalpræventive ind-

sats over for unge over 18 år (SSSPK+). Planen vil f.eks. kunne be-

skrive, hvordan beboerforeninger, skoler og ungdomsklubber m.v.

søges inddraget aktivt i forbindelse med gennemførelsen af kon-

krete lokale initiativer, herunder som led i konkret udmøntning af

den strategiske plan for det kriminalitetsforebyggende arbejde i po-

litikredsen, jf. herom pkt. 2.3.4.3 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Samarbejdet i øvrigt mellem politiet og de sociale myndigheder

vedrørende håndteringen af

unge lovovertrædere m.v.,

herunder en

beskrivelse af eventuelle lokale samarbejdsfora

–

også vedrørende

helt unge lovovertrædere under 15 år

–

med regelmæssige møder

på sagsbehandlerniveau.

107



REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet



Samarbejdet med lokale kvindecentre og andre vedrørende indsat-

sen over for

voldsramte kvinder og børn.

Samarbejdet med de sociale myndigheder vedrørende indsatsen

over for

psykisk syge, misbrugere og andre særligt udsatte grup-

per

i forbindelse med f.eks. husspektakler, gadeuorden, truende

adfærd, vold m.v. Planen vil bl.a. kunne beskrive de lokale mulig-

heder for alternativer til anbringelse af berusede personer i politiets

detentioner, og planen vil kunne omhandle mulighederne for lokalt

at rekvirere behandling til psykisk syge m.v., som politiet kommer

i kontakt med i forbindelse med patruljering m.v.



Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til § 62 f

Politiets deltagelse i det kriminalitetsforebyggende samarbejde er ikke nær-

mere reguleret i retsplejeloven. I stedet følger det af den generelle opgave-

beskrivelse i politilovens § 1, 2. pkt., at politiet skal virke for tryghed, sik-

kerhed og orden ved bl.a. forebyggende virksomhed. Politiet indgår i den

forbindelse bl.a. i Det Centrale Forebyggelsesudvalg og lokale SSSPK-ud-

valg, samt mødes fast med Landslægen og Cheflægen (Sundhedsstyrelsen).

Med den foreslåede bestemmelse styrkes det kriminalitetsforebyggende

samarbejde over for børn og unge (SSSPK-samarbejdet) samt for socialt ud-

satte personer (PSP-samarbejdet), idet samarbejdet formaliseres yderligere.

Efter

stk. 1

i den foreslåede bestemmelse skal politidirektøren virke for at

etablere et kriminalitetsforebyggende samarbejde mellem politiet og hver

kommune i politikredsen, herunder med inddragelse af skoler og sociale

myndigheder (SSSPK-samarbejdet). Formålet med SSSPK-samarbejdet er

at forebygge kriminalitet blandt børn og unge.

Efter

stk. 2

skal politidirektøren ligeledes virke for at etablere et samarbejde

mellem politiet, de sociale myndigheder og social- og behandlingspsyki-

atrien som led i indsatsen over for socialt udsatte personer (det såkaldte PSP-

samarbejde).

De overordnede rammer for SSSPK- og PSP-samarbejdet vil skulle fastlæg-

ges af politidirektøren bl.a. på baggrund af drøftelser i kredsrådet og med de

108

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

relevante lokale aktører. Samtidigt bør rammerne herfor i vidt omfang til-

rettelægges under hensyntagen til de ønsker og behov, der lokalt måtte være

i de enkelte kommuner.

SSSPK- og PSP-sekretariatsfunktionen vil naturligt kunne etableres i et

samlet sekretariat under politiet. Det vil være hensigtsmæssigt, hvis et sådan

sekretariat efter aftale med de øvrige myndigheder, der indgår i samarbejdet,

også kunne omfatte repræsentanter fra de pågældende myndigheder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 62 g

Politiet kan i medfør af § 28 a i forvaltningsloven videregive oplysninger

om en enkeltpersons rent private forhold til andre, herunder grønlandske

myndigheder og selvejende institutioner, der løser opgaver for det offentlige

inden for social- og undervisningsområdet, som led i det kriminalitetsfore-

byggende samarbejde. En tilsvarende hjemmel findes for de grønlandske

myndigheder i § 29 i landstingslov nr. 8 af 13. juni 1994 om sagsbehandling

i den offentlige forvaltning.

Efter Justitsministeriets opfattelse bør bestemmelser om det kriminalitetsfo-

rebyggende arbejde, herunder videregivelse af oplysninger, være samlet,

hvorfor det foreslås at reglerne herom fastsættes i retsplejeloven.

Kerneområdet for den foreslåede bestemmelse er SSSPK- og PSP-samar-

bejdet, men også samarbejde på andre områder mellem politi og de sociale

myndigheder m.v. med henblik på kriminalitetsforebyggelse kan være om-

fattet, f.eks. udveksling af oplysninger med henblik på at forebygge hustru-

vold og børnemishandling m.v.

Efter den foreslåede bestemmelse i

stk. 1

kan politiet videregive oplysninger

om enkeltpersoners rent private forhold til andre myndigheder, hvis videre-

givelsen må anses for nødvendig af hensyn til det kriminalitetsforebyggende

samarbejde, eller hvis videregivelsen må anses for nødvendig af hensyn til

samarbejdet mellem politiet, de sociale myndigheder og social- og behand-

lingspsykiatrien som led i indsatsen over for socialt udsatte personer.

Efter den foreslåede bestemmelse i

stk. 2

kan en myndighed i samme om-

fang som nævnt i den foreslåede

stk. 1

videregive oplysninger om enkelt-

personer til politiet og andre myndigheder, der indgår i det kriminalitetsfo-

rebyggende samarbejde (SSSPK-samarbejdet). En myndighed vil endvidere

109

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

kunne videregive oplysninger om enkeltpersoner til politiet eller andre myn-

digheder, der indgår i indsatsen over for socialt udsatte personer (PSP-sam-

arbejdet). Der er dog ingen pligt til videregivelse, jf. nedenfor om det fore-

slåede

stk. 4.

Det foreslås, at oplysninger i forbindelse med de nævnte former for samar-

bejde ikke må videregives med henblik på efterforskning af kriminalsager.

Bestemmelsen er ikke til hinder for, at medarbejderne ved de myndigheder,

der indgår i SSSPK- eller PSP-samarbejdet, vil kunne anmelde kriminelle

forhold til politiet uden for samarbejdets rammer.

Efter den foreslåede bestemmelse i

stk. 3

kan der i samme omfang som

nævnt i

stk. 1

stk. 2

ske udveksling af oplysninger mellem myndighe-

derne og selvejende institutioner, der løser opgaver for det offentlige inden

for social- og undervisningsområdet eller social- og behandlingspsykiatrien,

hvis de nævnte institutioner inddrages i SSSPK- eller PSP-samarbejdet.

Efter den foreslåede bestemmelse i

stk. 4

kan en myndighed, der indgår i det

kriminalitetsforebyggende samarbejde eller samarbejdet mellem politiet, de

sociale myndigheder og social- og behandlingspsykiatrien som led i indsat-

sen over for socialt udsatte personer

–

selv om myndigheden er berettiget til

at videregive oplysningerne

–

altid undlade videregivelse, hvis dette findes

betænkeligt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 62 h

Politiet har en generel adgang til at videregive oplysninger om enkeltperso-

ners rent private forhold til andre myndigheder og institutioner i medfør af

forvaltningslovens § 28 a, jf. nærmere ovenfor.

Med den foreslåede bestemmelse tilvejebringes en udtrykkelig hjemmel til,

at politiet kan videregive fortrolige oplysninger vedrørende personer, der er

fyldt 18 år.

Politiet vil ved bestemmelsen få adgang til som led i en kriminalitetsfore-

byggende indsats at videregive fortrolige oplysninger om myndige enkelt-

personer til forældre eller andre, herunder familiemedlemmer, der har lig-

nende tætte relationer til den pågældende, og som politiet vurderer, vil

kunne påvirke personen i en positiv retning.

110

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Det vil være en betingelse for videregivelse af fortrolige oplysninger om

myndige enkeltpersoner, at videregivelsen er nødvendig som led i en krimi-

nalpræventiv indsats over for den pågældende. Politiet vil således alene

kunne videregive de oplysninger, som er nødvendige for, at forældre m.v.

kan opnå en sådan viden om kriminalitetens omfang og karakter, at de vil

være i stand til at vurdere situationen og have mulighed for at påvirke den

pågældendes adfærd.

Politiet vil desuden i hvert enkelt tilfælde skulle vurdere, om det konkret er

nødvendigt at videregive de pågældende oplysninger om enkeltpersoner, for

at forældre m.v. er i stand til at udføre denne opgave, samt om der er grund

til at antage, at netop den person, hvortil videregivelsen sker, vil kunne på-

virke den unge i en positiv retning og derved bidrage til at forhindre, at den

unge udvikler eller fortsætter en kriminel adfærd.

Der opstilles ikke nærmere formkrav til politiets videregivelse af oplysnin-

ger. Politiet vil således kunne vælge den måde, der efter politiets opfattelse

vil være mest effektiv i forhold til formålet med videregivelse af oplysnin-

gerne.

Adgangen til at videregive oplysninger omfatter fortrolige oplysninger om

den pågældende. Dette kan f.eks. vedrøre den unges stofmisbrug eller væ-

sentlige sociale problemer. Det vil også

–

og i praksis formentlig navnlig

–

omfatte oplysninger om kriminelle forhold.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kapitel 3 a

Endelig indeholder kapitel 3 a regler om Den Uafhængige Politiklagemyn-

dighed (§§ 63-65), der afløser den hidtidige politiklagenævnsordning.

Til § 63

Den foreslåede bestemmelse er ny og indebærer, at Den Uafhængige Politi-

klagemyndighed i Danmark

–

i daglig tale kaldet Politiklagemyndigheden

–

erstatter det nuværende Politiklagenævn i Grønland.

Efter forslaget til

stk. 1

får Politiklagemyndigheden til opgave at undersøge

og træffe afgørelse i adfærdsklagesager og efterforske kriminalsager mod

politipersonale i Grønland.

111

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

stk. 2

fastslås det, at Politiklagemyndigheden udøver sine funktioner i fuld

uafhængighed. Det indebærer, at myndigheden ikke er underlagt anklage-

myndigheden eller Justitsministeriet i faglig henseende, og at myndighedens

afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Politi-

klagemyndigheden vil dog være undergivet anklagemyndigheden (rigsad-

vokaten og statsadvokaterne) i relation til generelle instrukser i kriminalsa-

ger mod politipersonalet. Politiklagemyndigheden skal således følge de ge-

nerelle forskrifter og direktiver om efterforskningen i kriminalsager, der

kommer fra navnlig rigsadvokaten. Endvidere vil Politiklagemyndighedens

afvisning af en anmeldelse kunne påklages til statsadvokaten, jf. forslaget

til § 493 d, stk. 2, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 64

Den foreslåede bestemmelse er ny og indebærer, at der efter

stk. 1

oprettes

et rådgivende organ, benævnt Rådet for Politiklagesager i Grønland, der til

brug for sagens oplysning afgiver en vejledende udtalelse til Politiklage-

myndigheden om de særlige grønlandske forhold. Det kunne f.eks. være

omstændighederne omkring en anholdelse i en grønlandsk bygde, hvor po-

litiets arbejdsbetingelser er meget anderledes end i Danmark.

Sammensætningen af det nuværende Politiklagenævn i Grønland, som Po-

litiklagemyndigheden erstatter, jf. bemærkningerne til den foreslåede be-

stemmelse i § 63, foreslås videreført i Rådet for Politiklagesager i Grønland.

Efter

stk. 2

består Rådet for Politiklagesager i Grønland således af en advo-

kat som formand og to lægmænd, der udpeges af justitsministeren for et

tidsrum af 4 år. Det er Justitsministeriets opfattelse, at der med denne sam-

mensætning af rådet både sikres det nødvendige kendskab til retssystemet

og de grønlandske forhold.

Det forudsættes, at advokaten som formand for Rådet for Politiklagesager i

Grønland også sørger for sekretariatsbetjeningen af rådet.

Efter

stk. 3

udpeges advokaten efter indstilling fra Advokatrådet, der ind-

stiller fire personer, heraf så vidt muligt to kvinder og to mænd, og efter

stk.

udpeges lægmændene efter indstilling fra Naalakkersuisut, der indstiller

seks personer, heraf tre kvinder og tre mænd.

112

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Med henblik på at sikre rådets uafhængighed, fremgår det af

stk. 5, 1. pkt.,

at lægmændene ikke samtidig med hvervet som medlem af Rådet for Politi-

klagesager i Grønland kan være medlem af en kommunalbestyrelse,

Inatsisartut eller Folketinget. Det samme gælder endvidere efter

stk. 5, 2.

pkt.

for ministre, medlemmer af Naalakkersuisut, advokater og advokatfuld-

mægtige samt selvstyrets, centraladministrationens, domstolenes, rigsom-

budets, politiets og kriminalforsorgens tjenestemænd og øvrige personale.

Efter

stk. 6

skal advokaten og lægmændene have bopæl i Grønland, således

at det sikres, at melemmerne til enhver tid har det fornødne kendskab til de

grønlandske forhold.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at Rådet for Politiklagesagers i Grøn-

lands virksomhed ikke bør detailreguleres ved lovgivning, men varetages

gennem administrative retningslinjer fastsat af justitsministeren. Det følger

derfor af

stk. 7,

at justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om Rådet

for Politiklagesager i Grønlands virksomhed.

Til § 65

Den foreslåede bestemmelse er ny og indebærer, at Politiklagemyndigheden

overtager rigsadvokatens opgave med at afgive en årlig beretning om poli-

tiklageområdet. Beretningen skal vedrøre både adfærdsklager og kriminal-

sager. Årsberetningen bør også indeholde nærmere oplysninger om de kri-

minalsager og disciplinærsager, der i årets løb har været rejst som følge af

myndighedens arbejde. Det forudsættes, at beretningen indgår i den årlige

beretning, som Politiklagemyndigheden afgiver om sin virksomhed efter §

118 e i den danske retsplejelov.

Politiklagemyndigheden forudsættes også at informere offentligheden om

myndighedens arbejde på andre måder end gennem årsberetningen. Politi-

klagemyndigheden forudsættes således bl.a. at opdatere myndighedens egen

hjemmeside, således at oplysninger om klager over og kriminalsager mod

polititjenestemænd i Grønland samles.

Medarbejdere fra Politiklagemyndigheden kan endvidere deltage som un-

dervisere i forbindelse med uddannelse af politifolk og i øvrigt deltage i op-

lysende arbejde om klager over politiet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

113

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Til nr. 3

De foreslåede ændringer er redaktionelle ændringer som følge af, at beteg-

nelsen for den øverste chef i Grønlands Politi foreslås ændret fra politime-

ster til politidirektør, jf. lovforslagets § 1, nr. 2 (§ 62).

Til nr. 4

Retsplejelovens § 313 omhandler anklagemyndighedens adgang til at med-

dele tiltalefrafald, dvs. anklagemyndighedens afkald på at rejse tiltale i situ-

ationer, hvor domfældelse må anses for sandsynlig eller sikker, men hvor

domfældelse anses for unødvendig eller uhensigtsmæssig.

Det følger af § 313, stk. 3, at politimesteren i de i § 313, stk. 1, nævnte

tilfælde selv kan meddele tiltalefrafald i de sager, som påtales af politime-

steren. Hvis baggrunden for politimesterens ønske om at frafalde tiltale er,

at der foreligger særlig formildende omstændigheder eller andre særlige for-

hold, skal sagen imidlertid forelægges for rigsadvokaten, jf. § 313, stk. 2.

Med den foreslåede reorganiseringen af anklagemyndigheden, hvorefter

statsadvokaterne får kompetence i Grønland, vil statsadvokaten overtage

vise opgaver fra rigsadvokaten, herunder vedrørende forelæggelse for den

overordnede anklagemyndighed, jf. nærmere herom pkt. 3.3.1 i de alminde-

lige bemærkninger. Der er derfor behov for en ændring af kompetencereg-

lerne for tiltalefrafald.

Reglerne om påtalekompetence og forelæggelse af kriminalsager bør efter

Justitsministeriets opfattelse ikke detailreguleres ved lovgivning, men kan

fuldt ud varetages gennem administrative retningslinjer fastsat af justitsmi-

nisteren eller den, som justitsministeren bemyndiger til det

–

i praksis rigs-

advokaten.

Det er endvidere Justitsministeriets opfattelse, at det vil være mere hensigts-

mæssigt, hvis reglerne løbende kan justeres og revideres, f.eks. i lyset af nye

kriminalitetsområder, erfaringerne med behandlingen af forskellige krimi-

nalsager og særlige fokusområder.

Det foreslås derfor at ophæve bestemmelsen i § 313, stk. 3. Fremover vil

nærmere regler om kompetencefordelingen i stedet blive fastsat administra-

tivt, jf. den foreslåede ændring i § 315, stk. 2 (forslagets § 1, nr. 7).

Til nr. 5

114

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Efter § 314, stk. 2, kan en afgørelse om påtaleopgivelse påklages til den

overordnede anklagemyndighed efter reglerne i § 61 c, stk. 4, § 61 d, stk. 3,

og § 61 e, stk. 2. Sigtede kan efter samme regler klage over en afgørelse om

tiltalefrafald.

Den nye affattelse af § 314, stk. 2, medfører, at det kun er sigtede, der kan

påklage en afgørelse om tiltalefrafald, ligesom det er tilfældet i Danmark

efter den danske retsplejelovs § 724, stk. 1.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at en sigtet, der meddeles tilta-

lefrafald, betragtes som skyldig. Denne afgørelsesform kan derfor i forhold

til en forurettet m.v. sammenlignes med en dom, hvor forurettede m.v. heller

ikke har adgang til at anke dommen

Til nr. 6

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at statsadvokaterne indlemmes

i kredsen af de offentlige anklagere i Grønland.

Til nr. 7

Der henvises til bemærkningerne til

nr. 4

ovenfor.

Til nr. 8

Efter § 337, stk. 3, kan afgørelser om afvisning af anmeldelse påklages til

den overordnede anklagemyndighed. Den foreslåede ændring af bestemmel-

sen, er alene af redaktionel karakter, som følge af nyaffattelsen af retspleje-

lovens kapitel 3.

Til nr. 9

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at politimesterembedet ikke

længere er en særskilt myndighed under Grønlands Politi.

Til nr. 10

Den foreslåede indsættelse er en konsekvens af, at den administrative be-

handling af erstatningssager i anledning af kriminalretlig forfølgning i 1.

instans fremover som udgangspunkt varetages af en af de regionale statsad-

vokater med klageadgang til rigsadvokaten.

Til nr. 11

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at politimesterembedet ikke

længere er en særskilt myndighed under Grønlands Politi.

115

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Til nr. 12

Bestemmelsen indebærer, at afgørelser om erstatning i anledning af krimi-

nalretlig forfølgning, truffet af Rigsadvokaten i 1. instans, ikke kan påklages

til justitsministeren. Med bestemmelsen afskæres adgangen til at påklage

såvel afgørelsens materielle indhold som formalitetsspørgsmål, der måtte

knytte sig til afgørelsen, som f.eks. manglende begrundelse, inhabilitet m.v.

Bestemmelsen omfatter også afgørelser, der formelt træffes af de regionale

statsadvokater efter forelæggelse for Rigsadvokaten.

Bestemmelsen er en undtagelse til det gældende to-instansprincip inden for

anklagemyndigheden, jf. forslaget til § 61 c, stk. 4.

Til nr. 13

Bestemmelsen i § 490, stk. 6, fastslår i sin nuværende udformning, at to-

instansprincippet også finder anvendelse på anklagemyndighedens afgørel-

ser om aktindsigt. Formålet med ændringen af § 490, stk. 6, er at opretholde

den gældende retstilstand, også for så vidt angår afgørelser om aktindsigt

truffet af rigsadvokaten som 1. instans. Med dette forslag ændres bestem-

melsens 1. pkt. derfor, således at henvisningen til § 490, stk. 4, udgår. Sam-

tidig indsættes et nyt 2. pkt., hvori det udtrykkeligt fastslås, at afgørelser om

aktindsigt, truffet af rigsadvokaten som første instans, fortsat kan påklages

til justitsministeren.

Til nr. 14

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring af §

460, stk. 4, hvorefter afgørelser vedrørende krav om erstatning truffet af

rigsadvokaten ikke kan påklages til justitsministeren.

Til nr. 15

(kapitel 42 a og 42 b)

Det foreslås, at retsplejelovens § 492 og § 493 ophæves og i stedet indsættes

som § 491 a og § 491 b som følge af, at Den Uafhængige Politiklagemyn-

dighed (Politiklagemyndigheden) overtager politimesteren i Grønlands og

Politiklagenævnet i Grønlands opgaver efter lov nr. 905 af 16. december

1998 om behandling af klager og kriminalsager vedrørende politipersonale

i Grønland med at undersøge og træffe afgørelse i sager om politipersonalets

adfærd i tjenesten (adfærdsklager).

Det foreslås endvidere, at reglerne om behandling af klager over politiper-

sonalet indsættes i retsplejeloven i et nyt kapitel 42 a, mens reglerne om

kriminalsager mod politipersonale indsættes i et nyt kapitel 42 b.

116

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Kapitel 42 a

Som nærmere beskrevet i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.

foreslås det, at Den Uafhængige Politiklagemyndighed (Politiklagemyndig-

heden) overtager politimesteren i Grønlands og Politiklagenævnet i Grøn-

lands opgaver efter kapitel 2 og 4 i lov nr. 905 af 16. december 1998 om

behandling af klager og kriminalsager vedrørende politipersonale i Grøn-

land med at undersøge og træffe afgørelse i sager om politipersonalets ad-

færd i tjenesten (adfærdsklager).

Baggrunden for forslaget er, at den nuværende ordning, hvor Den Uaf-

hængige Politiklagemyndighed ikke har kompetence til at behandle sager

mod politipersonale og anklagere på Grønland, ikke sikrer klageren den

samme uafhængighed som i tilsvarende sager i Danmark, og at der alene er

ganske få sager, der kan danne grundlag for at opbygge kompetencerne hos

Politiklagenævnet i Grønland til at behandle klagesagerne.

Til § 492

Den foreslåede bestemmelse svarer

–

bortset fra, at kompetencen til at un-

dersøge og træffe afgørelse i adfærdsklagesager henlægges til Politiklage-

myndigheden

–

i det væsentlige til den gældende § 2 i lov nr. 905 af 16.

december 1998 om behandling af klager og kriminalsager vedrørende poli-

tipersonale i Grønland.

Efter

stk. 1

undersøger og træffer Politiklagemyndigheden afgørelse vedrø-

rende klager over politipersonalets adfærd i tjenesten (adfærdsklager). For

så vidt angår den personmæssige afgrænsning af politiklageområdet henvi-

ses til de almindelige bemærkninger pkt. 4.3.1.1.1.

Efter

stk. 2

skal rigspolitichefen yde Politiklagemyndigheden bistand til un-

dersøgelsen. Det kan f.eks. være politiets tekniske afdelinger. Sådan bistand

er alene tænkt at kunne blive aktuel i meget omfattende og komplicerede

adfærdsklagesager. Undersøgelsen foretages i givet fald på Politiklagemyn-

dighedens ansvar, og det er Politiklagemyndigheden, der træffer afgørelse i

sagen.

Efter

stk. 3

kan politiet på egen hånd foretage uopsættelige undersøgelses-

skridt. Formålet med bestemmelsen, der har et snævert anvendelsesområde,

er at undgå bevistab. Adgangen til at foretage uopsættelige skridt vil for-

mentlig have noget større praktisk betydning i kriminalsager, jf. forslaget til

117

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

§ 493 c, stk. 3. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Hvis politiet foretager undersøgelsesskridt, skal Politiklagemyndigheden

snarest underrettes herom.

Med henblik på at sikre et tilstrækkeligt kendskab til de grønlandske forhold

i Politiklagemyndighedens sagsbehandling, skal Politiklagemyndigheden

efter

stk. 4

indhente en vejledende udtalelse fra Rådet for Politiklagesager i

Grønland, jf. forslaget til § 64.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.3.1.1.2. (om Politiklagemyndighedens kom-

petence i adfærdsklagesager) i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 492 a

Den foreslåede bestemmelse beskriver ligesom den gældende bestemmelse

i § 3 i lov nr. 905 af 16. december 1998 om behandling af klager og krimi-

nalsager vedrørende politipersonale i Grønland, hvordan, hvornår og til

hvem en adfærdsklage kan indgives. Bestemmelsen indeholder ligesom den

gældende bestemmelse ikke en nærmere regulering af, hvem der kan klage.

Typisk vil en klage blive indgivet af den, der anser sig for forulempet af

politiet eller eventuelt af en bisidder for den pågældende. Klagen vil imid-

lertid også kunne indgives f.eks. af den pågældendes forældre eller af forbi-

passerende.

Forslaget til

stk. 1

fastslår, at klage skal indgives til Politiklagemyndighe-

den. Indgives klagen til politiet eller en anden myndighed, skal den straks

videresendes til Politiklagemyndigheden, uden at der iværksættes nogen

sagsbehandling. Der er dog intet til hinder for, at politiet i forbindelse med

videresendelsen fremkommer med oplysninger eller vedlægger relevant ma-

teriale, som kan være med til at belyse sagen. Skønner politiet, at en klage

er egnet til notitssagsbehandling, kan politiet uden forelæggelse for Politi-

klagemyndigheden indkalde klageren til en samtale med henblik på at af-

slutte sagen som notitssag, jf. forslaget til § 492 k. Politiet skal i så fald

underrette Politiklagemyndigheden om sagen ved at sende en kopi af kla-

gen. Det forudsættes, at politiet sender kopi af klagen umiddelbart efter, at

klagen er modtaget. Hvis Politiklagemyndigheden ikke er enig med politiet

i, at sagen er egnet til notitssagsbehandling, kan Politiklagemyndigheden

tage sagen op af egen drift, jf. forslaget til § 492 b. Det forudsættes endvi-

dere, at Politiklagemyndigheden underretter vedkommende politidirektør

om, at sagen i givet fald ikke bør afgøres som notitssag.

118

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Stk. 2

svarer til den gældende § 3, stk. 1, 2. pkt., i lov nr. 905 af 16. december

1998 om behandling af klager og kriminalsager vedrørende politipersonale

i Grønland og indebærer, at klage over myndighedsmisbrug fra politiets side

under behandlingen af en kriminalsag kan fremsættes mundtligt til retsbo-

gen. Hvis der klages til retsbogen, skal retten sende en udskrift af retsbogen

til Politiklagemyndigheden, der så behandler sagen på samme måde som

andre klager.

Stk. 3

viderefører den gældende 6-måneders frist for klage i § 3, stk. 2, i lov

nr. 905 af 16. december 1998 om behandling af klager og kriminalsager

vedrørende politipersonale i Grønland. Det foreslås dog, at bestemmelsen

om afvisning på grund af for sen indgivet klage ændres, således at 6-måne-

ders fristen bliver en egentlig klagefrist og ikke blot en »kan-regel«. Det

betyder, at klagen skal afvises, hvis den ikke er indleveret inden 6 måneder.

Politiklagemyndigheden kan dog i særlige tilfælde behandle sagen, hvis ind-

leveringen sker senere, f.eks. hvis fristoverskridelsen skønnes undskyldelige

omstændigheder, eller der er tale om en alvorlig sag, som ikke bør afsluttes

alene som følge af fristoverskridelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til § 492 b

Den foreslåede bestemmelse er ny og indebærer, at Politiklagemyndigheden

af egen drift kan iværksætte en undersøgelse efter kapitel 42 a, f.eks. hvis

en offentlig interesse tilsiger, at omstændighederne i forbindelse med poli-

tiets virksomhed ved en bestemt lejlighed bør undersøges og vurderes. Der

gælder i denne situation ikke nogen 6-måneders frist, jf. forslaget til § 492

a, stk. 3.

Til § 492 c

Den foreslåede bestemmelse er ny og omhandler Politiklagemyndighedens

undersøgelse. Det er Politiklagemyndigheden, der skal sørge for at indhente

det materiale, som er nødvendigt for at afgøre sagen. Myndigheden kan

skriftligt eller telefonisk indhente oplysninger fra klageren, en indklaget po-

lititjenestemand og andre. Klageren, indklagede og andre (f.eks. personer,

der har overværet episoden) kan anmodes om at afgive forklaring til brug

for sagen. Politiet stiller det skriftlige og andet materiale til rådighed, som

Politiklagemyndigheden anmoder om, og det forudsættes, at politiet også på

anden måde bidrager til sagens oplysning, f.eks. ved at besvare forespørgs-

ler fra Politiklagemyndigheden om bestemte aspekter i sagen.

119

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til § 492 d

Den foreslåede bestemmelse er ny og indebærer, at Politiklagemyndigheden

får mulighed for at afvise klager, hvor det efter en indledende undersøgelse

er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold. Sagen kan afvises ved

en hurtig afgørelse uden yderligere undersøgelser og med en kort sagsfrem-

stilling i det skriftlige svar. Det skal af afgørelsen fremgå, at der er tale om

en afgørelse, der er truffet efter denne særlige fremgangsmåde.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til § 492 e

Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende bestemmelse i § 4 i lov

nr. 905 af 16. december 1998 om behandling af klager og kriminalsager

vedrørende politipersonale i Grønland med den ændring, at det vil være til-

strækkeligt, at der

–

som det allerede i dag sker i nogle tilfælde

–

ikke på

dette stadium af sagen udarbejdes en sagsfremstilling, men alene gives ind-

klagede en kopi af klagen. Muligheden for alene at give indklagede en kopi

af klagen vil navnlig have betydning i tilfælde, hvor Politiklagemyndighe-

den vurderer, at der ikke er behov for en egentlig sagsfremstilling. Er der

tale om en kompliceret klage eller en klage f.eks. med påstand om hårdhæn-

det behandling grænsende til en voldsanmeldelse, er det væsentligt for ind-

klagede nøjagtigt at vide, hvad undersøgelsestemaet er. Der skal derfor i

sådanne sager altid udarbejdes en sagsfremstilling, som udleveres til indkla-

gede. Indklagede skal også i disse sager have en kopi af selve klagen.

Indklagede skal have adgang til at udtale sig om klagen. Som nærmere re-

degjort for i pkt. 4.3.1.4. i de almindelige bemærkninger forudsættes det, at

indklagede har pligt til at udtale sig til Politiklagemyndigheden i samme

omfang, som indklagede i dag har pligt til at udtale sig til statsadvokaten.

Hvis indklagedes oplysninger kan udsætte ham eller hende for kriminalret-

ligt ansvar eller disciplinæransvar, er der dog ingen oplysningspligt, jf. for-

slaget til § 492 g, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.3.1.2 (om Politiklagemyndighedens kompe-

tence i adfærdsklagesager) og pkt. 4.3.1.4. (om parternes pligt til at udtale

sig samt bisidderbeskikkelse) i lovforslagets almindelige bemærkninger.

120

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Til § 492 f

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den indklagede polititjeneste-

mand som hidtil i forbindelse med afgivelse af forklaring har ret til at møde

med en bisidder og en tolk, jf. den gældende bestemmelse i § 5, 1. pkt., i lov

nr. 905 af 16. december 1998 om behandling af klager og kriminalsager

vedrørende politipersonale i Grønland. Det er ikke i bestemmelsen fastsat,

hvem der kan være bisidder, men det vil ofte være en organisationsrepræ-

sentant. Bisidderen kan også være en advokat. Det vil som hidtil kun helt

undtagelsesvist være muligt for Politiklagemyndigheden at tilsidesætte val-

get af bisidder. Politiklagemyndigheden vil således kun kunne tilsidesætte

valget af bisidder, når den indklagedes interesse i at kunne lade sig bistå af

den pågældende findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige el-

ler private interesser, f.eks. i tilfælde, hvor parten under et møde med Poli-

tiklagemyndigheden ønsker sig bistået af flere personer og myndigheden af

hensyn til sagsbehandlingen, ro og orden, finder at burde begrænse antallet

af bisiddere eller helt udelukke andre end den indklagede selv fra at deltage

i mødet. Hvis den ønskede bisidder er ganske uegnet til at varetage partens

interesser, eller måske direkte vil kunne skade parten, kan Politiklagemyn-

digheden i særlige tilfælde også tænkes at tilsidesætte valget af bisidder af

hensyn til parten selv.

Det foreslås, at henvisningen i den gældende § 5, 2. pkt., i lov nr. 905 af 16.

december 1998 om behandling af klager og kriminalsager vedrørende poli-

tipersonale i Grønland til tjenestemandslovens § 23 ikkke videreføres. Det

fremgår af tjenestemandslovens § 23, at udgiften til en bisidder og tolk godt-

gøres, hvis en undersøgelse afsluttes uden disciplinære sanktioner. I andre

tilfælde afgør vedkommende minister, om udgiften til bisidder og tolk skal

godtgøres helt eller delvist under hensyntagen til sagens udfald og omstæn-

digheder i øvrigt. Det foreslås, at det i stedet bliver Politiklagemyndigheden,

der bestemmer, om udgifterne til bisidder og tolk skal betales af statskassen.

Politiklagemyndigheden skal normalt kun tage stilling hertil efter anmod-

ning. Hvis der ikke udtales kritik af den indklagede polititjenestemand, bør

det normalt bestemmes, at statskassen betaler udgifterne til bisidder og tolk,

mens det i andre tilfælde må bero på en konkret vurdering, om udgifterne til

bisidder og tolk bør betales af statskassen. Hvis retten har givet afslag på at

beskikke en bisidder, kan det indgå i Politiklagemyndighedens vurdering af,

om der er anledning til at lade statskassen afholde udgifterne til en bisidder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.3.1.4. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

121

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Til § 492 g

Som nærmere beskrevet i pkt. 4.3.1.4. i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger forudsættes indklagede at have pligt til at udtale sig i samme omfang

som efter gældende ret.

Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende § 6 i lov nr. 905 af 16.

december 1998 om behandling af klager og kriminalsager vedrørende poli-

tipersonale i Grønland og fastslår i

stk. 1,

at en indklaget polititjenestemand

ikke har pligt til at udtale sig, hvis forklaringen antages at ville udsætte den

pågældende for kriminalretligt ansvar eller disciplinæransvar. Som hidtil er

det kun risiko for formelt disciplinært ansvar, dvs. en formel irettesættelse

eller advarsel, en bøde, overførelse til andet arbejde, andet arbejdssted eller

stilling, degradering eller afsked, jf. tjenestemandslovens § 24, som kan be-

grunde, at polititjenestemanden ikke har pligt til at udtale sig. En risiko for,

at et forhold uden for det disciplinære område kan give anledning til en

tjenstlig tilkendegivelse fra ledelsen, vil ikke medføre, at pligten til at udtale

sig bortfalder.

stk. 2

videreføres den gældende vejledningspligt i § 6, stk. 2, i lov nr. 905

af 16. december 1998 om behandling af klager og kriminalsager vedrørende

politipersonale i Grønland, der nu vil påhvile Politiklagemyndigheden.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.3.1.4. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til § 492 h

Politiklagemyndigheden kan efter forslaget til

stk. 1

på samme måde som

politimesteren efter den gældende bestemmelse i § 8, stk. 1, i lov nr. 905 af

16. december 1998 om behandling af klager og kriminalsager vedrørende

politipersonale i Grønland bestemme, at forklaring skal afgives i retten. For-

klaringen afgives i så fald efter de almindelige regler for vidneforklaringer,

jf. retsplejelovens kapitel 12.

Stk. 2

indeholder værnetingsbestemmelsen for retsmøderne. Det foreslås, at

værnetingsbestemmelsen i den gældende § 8, stk. 2, i lov nr. 905 af 16. de-

cember 1998 om behandling af klager og kriminalsager vedrørende politi-

personale i Grønland forenkles, således at indenretlig afhøring ligesom rets-

møder under efterforskningen kan finde sted i den retskreds, hvor det er mest

hensigtsmæssigt.

122

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.3.1.2. (om Politiklagemyndighedens kompe-

tence i adfærdsklagesager) og pkt. 4.3.1.4. (om parternes pligt til at udtale

sig samt bisidderbeskikkelse) i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 492 i

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 1

viderefører de gældende regler om sa-

gens behandling i retten i § 9 i lov nr. 905 af 16. december 1998 om behand-

ling af klager og kriminalsager vedrørende politipersonale i Grønland, dog

således at det er Politiklagemyndigheden og ikke politimesteren, der møder

i retsmøder, hvor der skal afgives forklaring efter den foreslåede § 492 h,

stk. 1.

Efter

stk. 2

skal klager og indklagede så vidt muligt underrettes om retsmø-

der. Hvis en part ikke har oplyst en adresse eller i øvrigt ikke kan findes,

kan det dog ikke hindre, at retsmødet gennemføres. Det er ikke et krav, at

indkaldelsen skal ske ved anbefalet brev eller lignende. Efter den gældende

bestemmelse i § 9, stk. 2, i lov nr. 905 af 16. december 1998 om behandling

af klager og kriminalsager vedrørende politipersonale i Grønland er det kun

indklagede, der skal underrettes om retsmøder, men det foreslås, at også

klageren som part i sagen bliver underrettet og får lejlighed til at være til

stede.

Stk. 3

handler om indklagedes pligt til at afgive forklaring. Indklagede har

ikke pligt hertil, hvis forklaringen antages at kunne udsætte den pågældende

for kriminalretligt ansvar eller disciplinæransvar.

Sagen skal efter

stk. 4

som hidtil behandles i kriminalretsplejens former

uden domsmænd. Det betyder bl.a., at retsmøderne vil være offentlige i

samme omfang som i kriminalsager, og at dørene kun kan lukkes, hvis be-

tingelserne herfor efter retsplejeloven er opfyldt. Ved sin retsledelse og til-

rettelæggelse af sagen skal dommeren anvende bestemmelserne i retspleje-

lovens afsnit V om kriminalsagers behandling og ikke afsnit III om civile

sagers behandling.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.3.1.2. (om Politiklagemyndighedens kompe-

tence i adfærdsklagesager) og pkt. 4.3.1.4. (om parternes pligt til at udtale

sig samt bisidderbeskikkelse) i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 492 j

Den foreslåede bestemmelse indeholder reglerne om beskikkelse af bisidder

i adfærdsklagesager som i dag findes i § 7 i lov nr. 905 af 16. december 1998

123

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

om behandling af klager og kriminalsager vedrørende politipersonale i

Grønland. Klage over politiets adfærd vil kunne indgives også af f.eks. til-

fældigt forbipasserende eller andre vidner til et påstået politiovergreb, men

i relation til beskikkelse af bisidder er det ligesom i dag kun den, der mener

sig forulempet af politiet, der er part i sagen og vil kunne få en bisidder

beskikket.

Efter

stk. 1

skal der

–

som også efter den gældende bestemmelse i § 7, stk.

–

altid beskikkes en bisidder for både klageren og indklagede, hvis der

skal afholdes retsmøde, idet begge parter vil kunne have brug for en bisid-

der, når det skønnes, at det er nødvendigt med indenretlig forklaring. Der

skal således beskikkes en bisidder for klager og indklagede i de tilfælde,

hvor det enten er indklagede eller klager, der skal afgive forklaring. Der skal

endvidere beskikkes en bisidder for indklagede og klager i de tilfælde, hvor

andre end indklagede eller klager skal afgive forklaring. Det kan f.eks. være,

hvor en forbipasserende, som har overværet episoden, skal afgive forklaring

i retten.

Der kan efter

stk. 2

også i andre tilfælde ske beskikkelse af bisidder i for-

bindelse med en adfærdsklagesag for enten klageren eller indklagede eller

for begge parter. Der skal efter forslaget ske beskikkelse af bisidder, når

særlige grunde taler derfor, og ikke som efter den gældende § 7, stk. 2, når

forholdene taler derfor. Der er ikke hermed tilsigtet en ændring i den nuvæ-

rende praksis for beskikkelse af bisidder, men det slås fast, at beskikkelse af

bisidder bør være en undtagelse udover de tilfælde, hvor der skal holdes

retsmøde.

Det er som hidtil retten, der beskikker bisidder for den pågældende og tager

stilling til størrelsen af bisidderens salær. Beskikkelsen sker efter

stk. 3

uden

udgift for den pågældende.

Stk. 4-6 indeholder regler om den beskikkede bisidders beføjelser.

Stk. 4

svarer til den gældende bestemmelse i § 7, stk. 4, og indebærer, at

bisidderen løbende skal have tilsendt kopi af alt det materiale, som Politi-

klagemyndigheden indsamler eller modtager til brug for sagen. Bisidderen

kan gennemgå materialet med klienten, men må ikke uden tilladelse fra Po-

litiklagemyndigheden overlevere det modtagne materiale til klienten eller til

andre. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at parterne af Politiklagemyn-

digheden meddeles aktindsigt efter de almindelige regler i kapitel 4 om akt-

124

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

indsigt i landstingslov nr. 8 af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den of-

fentlige forvaltning. Undtagelsesbestemmelsen i forvaltningslovens § 9, stk.

3 (om kriminalsager), finder ikke anvendelse på adfærdsklagesager.

Stk. 5

vedrører den beskikkede bisidders rettigheder i forbindelse med, at

klienten skal afgive forklaring til Politiklagemyndigheden. Som efter den

gældende bestemmelse i § 7, stk. 5, har bisidderen adgang til at være til stede

og stille supplerende spørgsmål til klienten. Dette er af helt afgørende be-

tydning for tilliden mellem bisidder og klient og for, at den pågældende kan

føle sig tryg under afhøringen. Bisidderen skal derfor ligesom i dag under-

rettes om tidspunktet for afgivelse af forklaring. Som noget nyt i forhold til

den gældende bestemmelse skal Politiklagemyndigheden så vidt muligt af-

tale tidspunktet med bisidderen. Ordene »så vidt muligt« indebærer, at afgi-

velse af forklaring kun kan gennemføres, hvis det ikke er muligt inden for

rimelig tid at få aftalt et tidspunkt med den beskikkede bisidder. Der er ikke

noget til hinder for, at bisidderen aftaler med klienten, at afgivelse af forkla-

ring kan ske, uden at bisidderen er til stede.

Stk. 6

indebærer en udvidelse af den beskikkede bisidders beføjelser i for-

bindelse med retsmøder i forhold til i dag. Bisidderen skal ikke blot indkal-

des til retsmøder, hvor klienten skal afgive forklaring, men også til retsmø-

der, hvor andre skal afgive forklaring til brug for sagen. Det gælder såvel

klagerens som indklagedes beskikkede bisidder. Det foreslås, at den beskik-

kede bisidder skal have mulighed for under retsmødet ikke blot at stille

spørgsmål til sin klient, men også til andre, der skal afgive forklaring i ret-

ten. Det foreslås endvidere, at det i lovteksten udtrykkeligt angives, at også

tidspunktet for afholdelse af retsmøder så vidt muligt skal aftales med en

beskikket bisidder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.3.1.4. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til § 492 k

Den foreslåede bestemmelse er ny og har til formål at lovfæste og udvide

den notitssagsbehandling, der allerede finder sted i visse sager.

Det fremgår af

stk. 1,

at en sag kan afsluttes ved en samtale mellem en over-

ordnet polititjenestemand og klageren (notitssagsbehandling), hvis klageren

er indstillet på at medvirke hertil.

125

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Notitssagsbehandling vil navnlig være aktuel i de mindre adfærdsklagesager

om f.eks. ukorrekt fremgangsmåde i tjenesten og uhøflig tiltale eller anden

ukorrekt personlig optræden, hvilket svarer til praksis i dag. Det bør imid-

lertid på forhånd ikke være udelukket at anvende notitssagsbehandling i an-

dre adfærdsklagesager, f.eks. i forbindelse med en klage over hårdhændet

behandling i forbindelse med en anholdelse. Det bør derfor ved enhver ad-

færdsklage konkret overvejes, om sagen skønnes egnet til notitssagsbehand-

lingen. Sagen bør ikke sluttes som notitssag, hvis der er tale om en adfærd,

der nærmer sig vold, og som derfor muligvis bør ende med en alvorlig di-

sciplinær sanktion i forhold til den indklagede polititjenestemand. Sagen bør

heller ikke sluttes som notitssag, hvis der er mistanke om et kriminelt for-

hold.

Endvidere forudsættes det, at den foreslåede notitssagsbehandling ikke vil

blive gennemført, hvis det er tvivlsomt, om sagen er egnet til at blive søgt

behandlet som notitssag, f.eks. fordi der i den konkrete sag er tvivl om, hvor-

vidt polititjenestemands adfærd eventuelt vil kunne give anledning til en al-

vorligere disciplinær sanktion. Det forudsættes herunder, at der ikke indhen-

tes en udtalelse fra indklagede, før det i givet fald står klart, at klageren er

indforstået med notitssagsbehandlingen.

Hvis en klage indgives til politiet, vil der efter

stk. 2

kunne træffes beslut-

ning om, at klageren skal tilbydes, at sagen behandles som notitssag. Hvis

klageren ønsker det, kan samtalen herefter gennemføres. Modtages klagen

af Politiklagemyndigheden, vil myndigheden kunne oversende klagen til

politiet med henblik på behandling som notitssag. Samtalen skal som hidtil

gennemføres af en overordnet polititjenestemand.

stk. 3

fremgår, at der ikke kan pålægges en polititjenestemand en disci-

plinær sanktion, hvis den pågældende som led i notitssagsbehandlingen er

fremkommet med en udtalelse. Udelukkelsen af disciplinæransvar gælder

alene, hvis polititjenestemanden kommer med en udtalelse. Polititjeneste-

mandens adgang til at afgive forklaring uden at risikere disciplinæransvar

gælder alene forhold, der vedrører den konkrete klage, som kan behandles

som notitssag. Polititjenestemanden kan således f.eks. ikke undgå discipli-

næransvar i forbindelse med anden kritisabel adfærd ved at fortælle om dette

i forbindelse med notitssagsbehandlingen af en klage over f.eks. uhøflig til-

tale.

Stk. 4

fastslår, at den polititjenestemand, der gennemfører samtalen med kla-

geren, skal udarbejde en notits om samtalen og dens udfald. Af notitsen skal

126

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

det fremgå, at klageren er vejledt om, at klageren kan få en formel afgørelse

i sagen, og om den pågældende ønsker dette.

Politiet skal efter

stk. 5

efter samtalen med klageren sende en kopi af notit-

sen til Politiklagemyndigheden, som vil være den myndighed, der har an-

svaret for, at notitssagsbehandlingen i politikredsene finder sted på forsvar-

lig måde, således at befolkningens tillid til denne måde at behandle en ad-

færdsklagesag på bevares. Notitsen sendes endvidere til statsadvokaten og

Rigspolitiet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til § 492 l

Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende § 11 i lov nr. 905 af

16. december 1998 om behandling af klager og kriminalsager vedrørende

politipersonale i Grønland om tilfælde, hvor en adfærdsklagesag skal slut-

tes, fordi sagen overgår til behandling efter andre regler.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til § 492 m

Den foreslåede bestemmelse er ny og indebærer, at Politiklagemyndigheden

træffer afgørelse i sagen, når undersøgelsen af en adfærdsklage er tilende-

bragt. Afgørelsen skal begrundes, jf. kapitel 6 om begrundelse m.v. i lands-

tingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvalt-

ning. Det skal ikke fremgå af afgørelsen, om den har været drøftet i Politi-

klagerådet, men der er ikke noget til hinder herfor. Nærmere bestemmelser

herom vil eventuelt kunne optages i Politiklagerådets forretningsorden. Po-

litiklagerådet vil kunne bestemme, at en adfærdsklage som udgangspunkt

skal munde ud i nogle bestemte formuleringer, der beskriver graden af den

kritisable adfærd.

Afgørelsen vil kunne indeholde kritik af en indklaget polititjenestemand og

bør ledsages af oplysninger om, at en afgørelse er sendt til Rigspolitiet til

vurdering af et eventuelt disciplinært ansvar. Politiklagemyndigheden skal

ikke komme med en indstilling af disciplinær karakter. Denne vurdering til-

kommer ansættelsesmyndigheden i overensstemmelse med bl.a. tjeneste-

mandslovens regler.

127

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Det forudsættes, at sagens parter (typisk forurettede og den politiansatte)

underrettes om afgørelsen, og at klager underrettes om afgørelsen, uanset

om vedkommende kan betragtes som part i sagen.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at afgørelsen ikke kan

indbringes for anden administrativ myndighed. Afgørelsen kan heller ikke

forlanges indbragt for Politiklagerådet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.3.1.1. (om generelle spørgsmål om Politikla-

gemyndighedens kompetence) og pkt. 4.3.1.3. (Politiklagemyndighedens

kompetence i adfærdsklagesager) i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til § 492 n

Den foreslåede bestemmelse er ny og indeholder regler, der har til formål at

fremme sagsbehandlingen og undgå urimeligt lange sagsbehandlingstider.

Det foreslås, at der som

stk. 1

indsættes en bestemmelse om, at adfærdskla-

gesager skal afgøres inden rimelig tid. Ved fastsættelsen af, hvad der forstås

ved rimelig tid, kan der f.eks. tages hensyn til interne målsætninger for sags-

behandlingstiden, om det er en sag, der kræver tidskrævende undersøgelser,

og forholdet mellem Politiklagemyndighedens ressourcer og arbejdsopga-

ver.

Stk. 2

indebærer en pligt til at underrette klager og indklagede, hvis der ikke

inden 6 måneder er taget stilling til klagen. Underretningen skal indeholde

oplysning om, hvorpå sagen beror, og hvornår det kan forventes, at der vil

blive truffet afgørelse. Der skal gives underretning på ny, hvis der 6 måneder

efter den seneste underretning fortsat ikke er truffet afgørelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.3.1.5. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til § 492 o

Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende § 12 i lov nr. 905 af

16. december 1998 om behandling af klager og kriminalsager vedrørende

politipersonale i Grønland, idet det dog ikke er fundet nødvendigt at med-

tage § 12, stk. 3, om den indklagede polititjenestemands eventuelle suspen-

dering eller midlertidige overførelse til andet arbejde. Det er således ansæt-

128

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

telsesmyndigheden, der tager stilling til, om en klage bør medføre, at en po-

lititjenestemand skal suspenderes eller midlertidigt overføres til andet ar-

bejde.

Bestemmelsen i

stk. 1, 1. pkt.,

har til formål at sikre, at ansættelsesmyndig-

heden, mens sagen verserer, kan få lejlighed til at vurdere, om der er grund-

lag for foreløbige tjenstlige skridt i form af suspension eller midlertidig

overførelse til andet arbejde.

Stk. 1, 2. pkt.,

skal sikre, at ansættelsesmyn-

digheden får underretning om afgørelsen i sagen og dermed får mulighed

for at vurdere spørgsmålet om eventuelle disciplinære sanktioner. Endvidere

skal statsadvokaten underrettes om sagens udfald af hensyn til statsadvoka-

tens generelle tilsynsforpligtelse i forhold til politikredsens behandling af

kriminalsager, jf. den foreslåede § 61 e, stk. 2, 1. pkt.

Politiklagemyndigheden skal ikke fremkomme med nogen vurdering af eller

indstilling om, hvorvidt der bør indledes en disciplinærsag. Denne vurdering

skal foretages af ansættelsesmyndigheden, der efter

stk. 2

ikke kan indlede

nogen disciplinærundersøgelse, før Politiklagemyndighedens afgørelse fo-

religger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til § 492 p

Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende § 15 i lov nr. 905 af

16. december 1998 om behandling af klager og kriminalsager vedrørende

politipersonale i Grønland, hvorefter justitsministeren kan bestemme, at en

undersøgelse ikke skal foretages efter de gældende regler om behandling af

klager over politipersonalet, hvis hensynet til statens sikkerhed eller frem-

mede magter kræver det.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til § 492 q

Den foreslåede bestemmelse er ny og giver mulighed for, at Politiklagemyn-

digheden i visse tilfælde kan behandle og afgøre klager over politipersonales

dispositioner. Det kan dog kun ske, hvis der er en nær sammenhæng mellem

dispositionsklagen og en adfærdsklage, som Politiklagemyndigheden be-

handler. Det vil f.eks. være tilfældet i de situationer, hvor der i forbindelse

129

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

med en adfærdsklage tillige klages over en disposition, som en polititjene-

stemand har truffet i forbindelse med den pågældende politiforretning. De

rent ledelsesmæssige dispositioner kan derimod ikke være omfattet af poli-

tiklageordningen, f.eks. beslutninger om hvordan politiets ressourcer skal

anvendes eller generelle overvejelser af operationel/polititaktisk karakter.

Som eksempel, hvor der kan være en sådan nær sammenhæng, kan f.eks.

nævnes beslutningen om at indsætte politihunde. Beslutningen om at ind-

sætte hunde i forbindelse med en politiforretning vil i almindelighed være

en politimæssig disposition. Må det antages, at klagen går på, at brugen af

hunde er sket i chikanøst øjemed eller som led i magtmisbrug fra politiets

side, kan klagen dog være omfattet af reglerne om klager over politiperso-

nalet (eller eventuelt reglerne om kriminalsager mod politipersonale). Situ-

ationer, hvor politiet yder bistand i forbindelse med tvangsindlæggelser efter

lov nr. 24 af 3. december 2012 om frihedsberøvelse og anden tvang i psyki-

atrien med senere ændringer, og hvor der klages over en polititjenestemands

adfærd i forbindelse med tvangsindlæggelsen, kan også nævnes. I disse til-

fælde kan Politiklagemyndigheden også vurdere politiets dispositioner, hvis

der er en nær sammenhæng med undersøgelsen af polititjenestemandens ad-

færd i øvrigt.

Det forudsættes, at Politiklagemyndigheden i forbindelse med behandlingen

af en dispositionsklage forelægger sagen for den pågældende polititjeneste-

mands foresatte, typisk en politidirektør eller rigspolitichefen, således at po-

litiledelsen kan få lejlighed til at komme med bemærkninger om dispositio-

nen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.3.1.1. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til § 492 r

Efter den gældende politiklageordning kan Politiklagemyndigheden alene

behandle adfærdsklager, der vedrører politipersonale.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at udvide politiklageordningen,

således at Politiklagemyndigheden

–

ud over klager over politipersonale

–

også vil skulle undersøge og træffe afgørelse vedrørende adfærdsklager over

personale fra Forsvaret, herunder Hjemmeværnet, i forbindelse med deres

bistand til politiet.

130

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Det foreslås med bestemmelsens

stk. 1, 1. pkt.,

at reglerne i det foreslåede

kapitel 42 a om behandling af klager over politipersonalet finder tilsvarende

anvendelse i forhold til adfærd udvist af forsvarspersonale i tjenesten, når

personalet yder bistand til politiet efter §§ 24 a-24 d i lov om politiets virk-

somhed.

Hermed vil det blive muligt at indgive klager over forsvarspersonalets ad-

færd i tjenesten i forbindelse med bistand til politiet, som skal behandles af

Politiklagemyndigheden.

Klageordningen omfatter udelukkende forhold, der er begået i tjenesten, og

ikke forhold, der er begået uden for tjenesten. Det vil

–

ligesom for politi-

personale

–

afhænge af en konkret vurdering, om en handling er foretaget i

tjenesten.

Forsvarspersonalet vil som udgangspunkt alene være omfattet af Den Uaf-

hængige Politiklagemyndigheds kompetence i den periode, hvor der ydes

bistand til politiet, og hvor soldaten således står under politiets ledelse. Det

forudsættes i den forbindelse, at der som hidtil i forbindelse med en bi-

standsanmodning fra politiet indgås konkrete aftaler mellem politiet og For-

svaret om bistandsudøvelsen, herunder om den tidsmæssige udstrækning af

bistanden, og at det bistandsydende personale bliver orienteret herom.

En soldat, der yder bistand til politiet, vil således som udgangspunkt ikke

være omfattet af politiklageordningen, før soldaten er mødt til tjeneste på

det sted, hvor vedkommende yder bistand til politiet og dermed er blevet

underlagt politiets ledelse. Det indebærer bl.a., at soldaten under transport

til og fra det sted, hvor vedkommende yder bistand til politiet, som udgangs-

punkt ikke vil være omfattet af ordningen, men at soldaten derimod under

frokostpauser og andre pauser på det sted, hvor vedkommende yder bistand

til politiet, vil være omfattet af ordningen.

Det nævnte krav vil herudover

–

ligesom tilfældet er for politipersonale

–

almindeligvis være opfyldt, når forsvarspersonale optræder med en marke-

ring om, at personalet bistår politiet, har legitimeret sig som forsvarsperso-

nale, der bistår politiet, eller i øvrigt har tilkendegivet sig som forsvarsper-

sonale, der bistår politiet, og har påberåbt sig den myndighed, personalet har

som led i bistanden til politiet, over for en borger.

131

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Foretager en soldat, der stadig er iført uniform med markering om, at den

pågældende bistår politiet, således eksempelvis en kriminel handling i for-

bindelse med et besøg på et cafeteria efter endt tjeneste, vil handlingen være

omfattet af politiklageordningen, uagtet at den pågældende ikke længere er

under politiets ledelse.

Det foreslås med bestemmelsens

stk. 1, 2. pkt.,

at de underretninger om ind-

ledning og afgørelse af adfærdsklagesager, som omtales i den foreslåede be-

stemmelse i § 492 o, vil skulle foretages til vedkommende politidirektør,

rigspolitichefen og Forsvarsministeriets Personalestyrelse.

Det forudsættes i den forbindelse, at Forsvarsministeriets Personalestyrelse

underretter Hjemmeværnskommandoen, hvis adfærdsklagen omfatter frivil-

ligt eller fast personale fra Hjemmeværnet.

Disse underretninger har til formål at sikre, at de relevante myndigheder

under Forsvarsministeriet, mens sagen verserer, kan vurdere, om der er

grundlag for at foretage foreløbige tjenstlige skridt m.v., samt at disse myn-

digheder underrettes om resultatet af Politiklagemyndighedens undersø-

gelse, således at der efterfølgende kan tages stilling til spørgsmål omkring

eventuelle disciplinære skridt m.v.

Den foreslåede henvisning til den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens

§ 492 o, stk. 1, indebærer endvidere, at militære disciplinarsager ikke vil

kunne indledes, før behandlingen af en adfærdsklage er afsluttet ved Politi-

klagemyndigheden.

Det foreslås med bestemmelsens

stk. 2,

at den militære anklagemyndighed

bistår Politiklagemyndigheden i sager omfattet af

stk. 1.

Det forudsættes i

den forbindelse bl.a., at den militære anklagemyndighed deltager i afhørin-

ger af forsvarspersonale omfattet af bestemmelsen og løbende får tilsendt

kopi af det materiale, som Politiklagemyndigheden tilvejebringer som led i

undersøgelsen. Formålet hermed er, at Politiklagemyndigheden under dens

behandling af sådanne sager kan trække på den militære anklagemyndig-

heds ekspertise i det nødvendige omfang. Det bemærkes i den forbindelse,

at det i alle tilfælde vil være Politiklagemyndigheden som uafhængig myn-

dighed, der har beslutningskompetencen og den generelle råderet over sager

omfattet af bestemmelsens

stk. 1,

herunder at det er Politiklagemyndighe-

den, som vurderer og beslutter, hvilke efterforskningsskridt m.v. der skal

indledes i forbindelse med sådanne sager.

132

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Det nærmere indhold og fremgangsmåden for en sådan bistand aftales i øv-

rigt mellem myndighederne.

Det forudsættes, at inddragelse af den militære anklagemyndighed i Politi-

klagemyndighedens arbejde med behandlingen af sager, der involverer per-

sonale fra PET eller bistand til PET, sker under hensyntagen til

–

og i det

omfang det er foreneligt med

–

de fortrolighedshensyn, der gør sig gældende

i sådanne sager.

Kapitel 42 b

Det foreslås, at den gældende ordning efter lov nr. 905 af 16. december 1998

om behandling af klager og kriminalsager vedrørende politipersonale i

Grønland ophæves, og at der i stedet indføres en ordning, hvor Den Uaf-

hængige Politiklagemyndighed får kompetence til at efterforske kriminalsa-

ger mod politipersonale, hvad enten der er tale om politipersonale, der gør

tjeneste i politikredsens centrale afdelinger eller ved en lokal politistation i

regionerne, samt anklagere i Grønlands Politi. Det foreslås videre, at en af

de eksisterende regionale statsadvokater får tiltalekompetencen svarende til,

hvad der gælder i Danmark.

Baggrunden for forslaget er, at den nuværende ordning, hvor Den Uaf-

hængige Politiklagemyndighed ikke har kompetence til at behandle sager

mod politipersonale og anklagere på Grønland, ikke sikrer klageren den

samme uafhængighed som i tilsvarende sager i Danmark, og at der alene er

ganske få sager, der kan danne grundlag for at opbygge kompetencerne hos

Politiklagenævnet i Grønland til at behandle kriminalsagerne.

Til § 493

Anmeldelser af lovovertrædelser indgives normalt til politiet, jf. retspleje-

lovens § 337, stk. 1. Den foreslåede bestemmelses

1. pkt.

svarer til den gæl-

dende bestemmelse i § 16 i lov nr. 905 af 16. december 1998 om behandling

af klager og kriminalsager vedrørende politipersonale i Grønland bortset fra,

at anmeldelser om kriminelle forhold begået af politipersonale i tjenesten

skal indgives til Politiklagemyndigheden og ikke til politimesteren. For så

vidt angår den personmæssige afgrænsning af politiklageområdet henvises

til de almindelige bemærkninger pkt. 4.3.1.1.1.

Det foreslåede

2. pkt.

er nyt og indebærer, at anmeldelser indgivet til politiet

eller anklagemyndigheden straks skal videresendes til Politiklagemyndig-

heden, uden at der iværksættes nogen sagsbehandling. Der er dog intet til

hinder for, at politiet i forbindelse med videresendelsen fremkommer med

133

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

oplysninger eller vedlægger relevant materiale, som kan være med til at be-

lyse sagen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.3.1.3. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til § 493 a

Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende bestemmelse i § 17 i

lov nr. 905 af 16. december 1998 om behandling af klager og kriminalsager

vedrørende politipersonale i Grønland med de ændringer, der følger af, at

det efter forslaget er Politiklagemyndigheden i stedet for politimesteren, der

efterforsker sagerne. Den gældende bestemmelse i § 17, stk. 2, 2. pkt., er

flyttet til

stk. 3.

Det foreslås, at Politiklagemyndigheden ikke kun kan indlede efterforsk-

ning, hvis der indgives en anmeldelse, men også af egen drift kan indlede

en efterforskning, hvis det på grund af oplysninger i medierne eller af andre

grunde skønnes nødvendigt at efterforske et hændelsesforløb, hvor politi-

personale kan have gjort sig skyldig i kriminelle forhold.

Det er dog efter

stk. 1

en betingelse for at indlede en efterforskning, at der

er rimelig formodning om, at der er begået et kriminelt forhold, som forføl-

ges af det offentlige. Denne betingelse svarer til, hvad der i øvrigt gælder i

kriminelle sager, jf. retsplejelovens § 338, stk. 1.

Efter

stk. 2

fraviges betingelsen om en rimelig formodning om et kriminelt

forhold dog i de meget alvorlige sager, hvor nogen er kommet alvorligt til

skade eller er død som følge af politiets indgriben, eller mens den pågæl-

dende var i politiets varetægt. Det forudsættes, at bestemmelsen ligesom i

dag i praksis anvendes således, at alle sager, hvor en person er blevet ramt

af skud fra politiet, undersøges af Politiklagemyndigheden, uanset om per-

sonen er kommet alvorligt til skade.

Der skal i sådanne tilfælde altid indledes en efterforskning i kriminalrets-

plejens former for at sikre, at der gennemføres en tilbundsgående undersø-

gelse. Det gælder også, selv om der ikke er en rimelig formodning om, at

nogen har begået et kriminelt forhold. Efterforskningen har i disse tilfælde

et noget videre sigte, end det normalt er tilfældet efter retsplejelovens § 338,

stk. 2, hvorefter efterforskningen har til formål at klarlægge, om betingel-

serne for at idømme foranstaltninger efter kriminalloven er til stede, og at

tilvejebringe oplysninger til brug for sagens afgørelse samt forberede sagens

134

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

behandling ved retten. Begivenhedsforløbet f.eks. i forbindelse med en

skudafgivelse, hvor nogen bliver dræbt eller kommer alvorligt til skade, skal

oplyses så grundigt som muligt ikke blot for at vurdere, om der er grundlag

for et kriminalretligt eller disciplinært ansvar, men også for at politiet og

andre kan lære af hændelsesforløbet, herunder om forløbet kan give anled-

ning til at ændre procedurer, indskærpe regler eller lignende.

Forslaget til

stk. 2

svarer i øvrigt til den gældende bestemmelse i § 17, stk.

2, i lov nr. 905 af 16. december 1998 om behandling af klager og kriminal-

sager vedrørende politipersonale i Grønland, dog således at det efter forsla-

get vil være Politiklagemyndigheden, der skal forestå efterforskningen.

Hvis der er rimelig formodning om, at en polititjenestemand har begået et

kriminelt forhold, eller der er tale om dødsfald eller alvorlig tilskadekomst,

skal politiet straks underrette Politiklagemyndigheden. Det forudsættes i

den forbindelse, at der etableres en vagtordning, så det altid er muligt at få

kontakt til Politiklagemyndigheden, der hurtigst muligt sørger for at komme

til stede. Indtil medarbejdere fra Politiklagemyndigheden er kommet til

stede, kan politiet f.eks. foretage afspærring, iværksætte lægeundersøgelse

og sikre vidners identitet, jf. forslaget til § 493 c, stk. 3. Politiet bør derimod

almindeligvis ikke påbegynde egentlig afhøring af de involverede eller vid-

ner.

Bestemmelsen i

stk. 3

svarer til sidste punktum i den gældende § 17, stk. 2,

i lov nr. 905 af 16. december 1998 om behandling af klager og kriminalsager

vedrørende politipersonale i Grønland. Det forudsættes således, at Politikla-

gemyndigheden underretter politidirektøren og Rigspolitiet, når der indledes

en sag omfattet af reglerne om kriminalsager mod politipersonale. Endvi-

dere forudsættes det, at statsadvokaten underretter politidirektøren, Rigspo-

litiet og Politiklagemyndigheden om sine afgørelser, og at Politiklagemyn-

digheden underretter politidirektøren, Rigspolitiet og statsadvokaten om Po-

litiklagemyndighedens afgørelser. Endelig forudsættes det, at disciplinær-

undersøgelse i anledning af en anmeldelse ikke indledes, før behandlingen

af kriminalsagen er afsluttet.

Med henblik på at sikre et tilstrækkeligt kendskab til de grønlandske forhold

i Politiklagemyndighedens sagsbehandling, skal Politiklagemyndigheden

efter

stk. 4

indhente en vejledende udtalelse fra Rådet for Politiklagesager i

Grønland, jf. forslaget til § 64.

135

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.3.1.3. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til § 493 b

Den foreslåede bestemmelse er ny og vedrører hastighedsovertrædelser, der

begås af politipersonale i tjenesten.

Efter

stk. 1

efterforsker Politiklagemyndigheden ikke politipersonales over-

trædelser af færdselslovens hastighedsbestemmelser i tilfælde, hvor den på-

gældende polititjenestemand erkender sig skyldig, og hastighedsovertrædel-

sen alene skønnes at ville medføre bøde eller betinget frakendelse af fører-

retten og ikke berører tredjemand. Baggrunden herfor er, at der er tale om

sager, hvor der ved sanktionsfastsættelsen ikke udøves et skøn. Politidirek-

tøren kan uden forelæggelse for Politiklagemyndigheden udarbejde bødefo-

relæg og lade den pågældende tjenestemand vedtage en bøde og betinget

frakendelse.

Stk. 2

vedrører udrykningskørsel. Når et politikøretøj overtræder færdsels-

lovens hastighedsgrænser, kan føreren gøre gældende, at der var tale om

udrykningskørsel. Det foreslås, at der skelnes mellem, om der var tale om

et civilt køretøj, altså et køretøj uden særlige politikendetegn, og et »unifor-

meret« køretøj, dvs. et køretøj, der er mærket med politiets kendetegn eller

særlige udrykningssignaler. Er der tale om et »uniformeret« køretøj, vil der

ofte kunne være tale om udrykningskørsel, og det foreslås derfor at overlade

det til politidirektøren at vurdere, om dette er tilfældet. Sagen forelægges

alene for Politiklagemyndigheden, hvis Politidirektøren vurderer, at der ikke

har været tale om udrykningskørsel.

Er der derimod tale om et »civilt« køretøj, skal sagen overgives til Politikla-

gemyndigheden, der forestår efterforskningen og vurderer, om der er tale

om udrykningskørsel. Politidirektøren kan således i disse tilfælde ikke fast-

slå, at der var tale om udrykningskørsel med den følge, at den pågældende

polititjenestemand ikke pålægges nogen sanktion. Er det også Politiklage-

myndighedens opfattelse, at der var tale om udrykningskørsel, slutter sagen

dermed. Har Politiklagemyndigheden en anden opfattelse, skal sagen efter

de almindelige regler om afgørelse af spørgsmålet om tiltalerejsning sendes

til statsadvokaten til afgørelse af, om der var tale om udrykningskørsel og

dermed, om der skal rejses tiltale for hastighedsoverskridelsen, jf. forslaget

til § 493 e.

136

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Efter

stk. 3

skal politidirektøren underrette Politiklagemyndigheden og

Rigspolitiet om udenretligt vedtagne bøder og betingede frakendelser af kø-

rekortet i sager omfattet af

stk. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.3.1.3. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til § 493 c

Bestemmelsen svarer til dels til den gældende bestemmelse i § 18 i lov nr.

905 af 16. december 1998 om behandling af klager og kriminalsager vedrø-

rende politipersonale i Grønland.

Efter

stk. 1

har Politiklagemyndigheden under efterforskningen de beføjel-

ser, der ellers tilkommer politiet. Det indebærer bl.a., at Politiklagemyndig-

heden kan foretage kriminalprocessuelle tvangsindgreb, som normalt er om-

fattet af politiets kompetence, og fremsætte begæring til retten om de ind-

greb, som kræver retskendelse (f.eks. telefonaflytning og ransagning).

Det fremgår af retsplejelovens kapitel 35 om anholdelse og tilbageholdelse,

at det er politiet, der anmoder retten om tilbageholdelse i en anstalt m.v. Det

forudsættes i den forbindelse, at Politiklagemyndigheden ligeledes vareta-

ger politiets opgaver i relation til tilbageholdelse under efterforskningen af

sagen. Når sagen er overgivet til anklagemyndigheden med henblik på stil-

lingtagen til tiltalespørgsmålet, varetager anklagemyndigheden som i andre

kriminalsager opgaverne i relation til tilbageholdelse. Begæringer om tilba-

geholdelse under sagens efterforskning indgives således til retten af Politi-

klagemyndigheden, mens begæring om opretholdelse af en tilbageholdelse,

når sagen er overgivet til statsadvokaten eller under en eventuel appel, som

i andre sager indgives af anklagemyndigheden.

Politiklagemyndigheden vil ikke helt kunne undvære bistand fra politiet i

efterforskningen. I lighed med den gældende ordning, jf. § 18, stk. 1, kan

Politiklagemyndigheden derfor efter det foreslåede

stk. 2

drage nytte af po-

litiets særlige ekspertise, f.eks. i relation til analyse af fingeraftryk og andre

tekniske spor. Hvis der er behov herfor f.eks. af ressourcemæssige grunde,

kan Politiklagemyndigheden også anmode om bistand fra Rigspolitiet. Det

er Politiklagemyndigheden, der også ved en sådan efterforskningsmæssig

bistand leder efterforskningen, og de pågældende medarbejdere fra Rigspo-

litiet udfører deres arbejde på myndighedens ansvar. Det er op til Politikla-

gemyndigheden at vurdere, i hvilket omfang der kan være behov for anden

137

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

ekstern specialfaglig ekspertise, herunder i stedet for eller som supplement

til politiets ekspertise.

I lighed med den gældende ordning efter § 18, stk. 2, kan politiet efter det

foreslåede

stk. 3

på egen hånd foretage uopsættelige efterforskningsskridt.

Formålet med bestemmelsen, der har et snævert anvendelsesområde, er at

undgå bevistab i den tid, der kan gå, indtil Politiklagemyndigheden kan tage

sig af sagen. Bestemmelsen giver ikke politiet særskilt hjemmel til i øvrigt

at foretage efterforskningsskridt. Hvis politiet foretager indledende efter-

forskningsskridt, skal Politiklagemyndigheden snarest underrettes herom.

Når repræsentanter for Politiklagemyndigheden er kommet til stede, overta-

ger de med det samme ansvaret for efterforskningen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.3.1.3. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til § 493 d

Efter gældende ret foretager politimesteren efterforskning i kriminalsager

mod politipersonale, og politimesteren bestemmer

–

efter inddragelse af Po-

litiklagenævnet i Grønland

–

om der skal rejses tiltale.

Det foreslås, at påtalekompetencen i kriminalsager mod politipersonale

fremover skal tilkomme statsadvokaten. I det omfang påtalekompetencen

efter de almindelige regler tilkommer rigsadvokaten eller justitsministeren,

vil det også gælde kriminalsager mod politipersonale. Politiklagemyndighe-

den skal dog i alle tilfælde sende sagen til statsadvokaten, når efterforsknin-

gen er tilendebragt. Det er også statsadvokaten, der har kompetencen til at

opgive påtale, jf. retsplejelovens § 312, og til eventuelt at meddele tiltale-

frafald efter § 313.

Efter § 337, stk. 2, der er placeret i kapitel 34 om efterforskning og afhørin-

ger, har politiet mulighed for at afvise en anmeldelse.

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at Politiklagemyndigheden i kriminalsager mod

politipersonale udøver de beføjelser, der ellers tilkommer politiet efter §

337, stk. 2. Det vil som følge heraf ikke være nødvendigt at inddrage stats-

advokaten i forbindelse med en afvisning af at indlede efterforskning. Be-

stemmelsen om afvisning vil ligesom forslaget til § 492 d i adfærdsklagesa-

ger kunne bruges til at afvise åbenbart grundløse anmeldelser.

138

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Da der er tale om en kriminaleprocessuel afgørelse om at slutte sagen, vil

Politiklagemyndighedens afgørelse efter

stk. 2, 2. pkt.,

kunne påklages til

statsadvokaten, men ikke til rigsadvokaten, jf. forslaget til § 61 d, stk. 3.

Klage skal i overensstemmelse med forslaget til § 61 f, stk. 1, indgives inden

4 uger. Politiklagemyndighedens afgørelse skal indeholde oplysning om

klageadgangen og fristen herfor.

I forbindelse med modtagelse af en klage foretager politimesteren i dag en

visitation af sagerne, dvs. en stillingtagen til, om sagen skal behandles som

en adfærdsklage eller en kriminalsag. Politiklagemyndigheden vil skulle fo-

retage en tilsvarende visitation. En sådan visitation vil efter omstændighe-

derne kunne betragtes som en afgørelse efter § 337, stk. 2, og vil derfor

kunne påklages til statsadvokaten. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis det i en

klage klart er angivet, at en navngiven polititjenestemand ønskes idømt en

foranstaltning, men Politiklagemyndigheden mener, at der ikke er tale om

noget kriminelt forhold, men derimod en adfærdsklage.

Politiklagemyndigheden har derimod efter

stk. 3

ikke kompetence til at ind-

stille en efterforskning, hvor der ikke er grundlag for at fortsætte efterforsk-

ningen, jf. retsplejelovens § 338, stk. 3. Hvis Politiklagemyndigheden me-

ner, at en påbegyndt efterforskning bør indstilles, skal sagen derfor sendes

til statsadvokaten, jf. forslaget til § 493 e. Politiklagemyndighedens redegø-

relse til statsadvokaten behøver ikke indeholde mere end det, der er nødven-

digt for at tage stilling til, om efterforskningen skal indstilles. Det bør ved

fremsendelsen af sagen fremgå, at Politiklagemyndigheden ikke mener, at

der er grundlag for at fortsætte efterforskningen.

Det afgøres efter retsplejelovens almindelige regler, hvem der skal under-

rettes om statsadvokatens eller Politiklagemyndighedens afgørelse efter stk.

1-3. Det fremgår således f.eks. af retsplejelovens § 337, stk. 3, og § 338, stk.

3, jf. § 337, stk. 3, at de, der må antages at have rimelig interesse heri, skal

underrettes, hvis en anmeldelse afvises eller en efterforskning indstilles.

Det følger endvidere af § 314, stk. 1, at ved afgørelse om påtaleopgivelse

eller tiltalefrafald underrettes sigtede og andre med rimelig interesse heri om

afgørelsen.

Herudover forudsættes anmelder at blive underrettet om statsadvokatens af-

gørelse, selv om den pågældende ikke måtte være part i sagen.

139

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Efter

stk. 4

er det statsadvokaten, der møder ved kredsretterne, Retten i

Grønland og Grønlands Landsret i forbindelse med kriminalsager mod po-

litipersonale. Under efterforskningen er det en repræsentant for Politiklage-

myndigheden, der møder i retsmøder i sagen, f.eks. ved anmodning om te-

lefonaflytning og tilbageholdelse i en anstalt. Indbringes en sag med Pro-

cesbevillingsnævnets tilladelse for Højesteret, er det som i andre kriminal-

sager rigsadvokaten, der møder for anklagemyndigheden.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.3.1.3. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til § 493 e

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 1

er ny og indebærer, at Politiklagemyn-

digheden bestemmer, hvornår en efterforskning skal sluttes. Politiklage-

myndigheden sender herefter sagen til statsadvokaten til afgørelse af tiltale-

spørgsmålet. Det forudsættes, at Politiklagemyndigheden underretter an-

melderen, mistænkte og sigtede politimænd og eventuelt andre involverede

(f.eks. forurettede, hvis denne ikke er anmelderen) om sagens fremsendelse

til statsadvokaten. Politiklagemyndigheden bør ikke underrette om indhol-

det af redegørelsen til statsadvokaten, men oplyse, at redegørelsen, herunder

myndighedens eventuelle vurdering af bevisernes vægt, vil komme til at

fremgå af statsadvokatens afgørelse. Når statsadvokaten træffer sin afgø-

relse, bør der henvises til Politiklagemyndighedens redegørelse, og statsad-

vokatens afgørelse bør også indeholde oplysning om Politiklagemyndighe-

dens eventuelle vurdering af bevisernes vægt.

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 2

er ny og indebærer, at Politiklagemyn-

digheden skal udarbejde en redegørelse om efterforskningen i forbindelse

med fremsendelsen af sagen til statsadvokaten. Redegørelsen skal indeholde

en gennemgang af forløbet af efterforskningen og oplysning om de faktiske

omstændigheder, der er af betydning for sagens afgørelse. Politiklagemyn-

digheden kan herudover i forbindelse med redegørelsen til statsadvokaten

komme med en vurdering af de fremkomne beviser. Der er ikke noget til

hinder for, at Politiklagemyndigheden i sin redegørelse også kommer ind på

sagens juridiske aspekter, men myndigheden har ikke nogen pligt hertil.

Spørgsmålet om, hvorvidt der skal rejses tiltale, afgøres herefter af anklage-

myndigheden på samme måde som i enhver anden kriminalsag.

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 3

er ny og indebærer, at statsadvokaten

kan bede Politiklagemyndigheden om at foretage yderligere efterforskning

140

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

f.eks. i form af supplerende afhøring af allerede afhørte vidner eller afhøring

af yderligere vidner, hvis statsadvokaten finder, at der er behov for flere

oplysninger, før tiltalespørgsmålet kan afgøres.

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 4

er ny og indebærer, at Politiklagemyn-

digheden kan påklage statsadvokatens afgørelser efter § 493 d, stk. 1 og 3

til rigsadvokaten. Det kan navnlig være statsadvokatens afgørelser om påta-

leopgivelse, tiltalefrafald og tiltalerejsning. Politiklagemyndigheden skal

klage inden for 4 uger efter, at myndigheden har fået meddelelse om stats-

advokatens afgørelse. Det forudsættes i den forbindelse, at statsadvokaten

orienterer Politiklagemyndigheden om sine afgørelser i kriminalsager mod

politipersonale.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.3.1.3. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til § 493 f

Den foreslåede bestemmelse er ny og har til formål at undgå urimelig lang

sagsbehandlingstid i kriminalsager mod politipersonale.

Efter forslaget til

stk. 1

skal der ske skriftlig underretning om, hvorpå sagen

beror, og hvornår der kan forventes at blive truffet afgørelse, hvis ikke der

inden 1 år efter anmeldelsen er truffet afgørelse om afvisning af anmeldel-

sen, indstilling af efterforskningen, påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller tilta-

lerejsning, eller der ikke er anmodet om retsmøde med henblik på sagens

behandling som tilståelsessag.

Underretningen skal gives til anmelder og de personer, der skal underrettes

om Politiklagemyndighedens eller anklagemyndighedens afgørelse efter de

almindelige regler i retsplejeloven, jf. herom bemærkningerne til forslaget

til § 493 e, stk. 3.

Efter

stk. 2

gælder bestemmelserne om underretning i stk. 1 tilsvarende i

sager, hvor nogen er død eller kommet alvorligt til skade som følge af poli-

tiets indgriben eller i politiets varetægt. Den første underretning skal således

fortages, hvis ikke der inden 1 år efter, at Politiklagemyndigheden har ind-

ledt efterforskningen, er truffet afgørelse.

Efter

stk. 3

skal underretning gives på ny, hvis der efter yderligere 6 måneder

fortsat ikke er truffet afgørelse.

141

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Underretningen efter stk. 1-3 skal gives af den myndighed, hvor sagen er

under behandling. Under efterforskningen er det således Politiklagemyndig-

heden, der skal foretage underretningen. Har Politiklagemyndigheden sendt

sagen til statsadvokaten til afgørelse af tiltalespørgsmålet, er det statsadvo-

katen, der skal give underretningen. Fristen på 1 år og opfølgningerne hvert

halve år bør tidsmæssigt ses under ét. Der løber altså ikke nogen ny frist fra

sagens oversendelse fra Politiklagemyndigheden til anklagemyndigheden.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.3.1.5. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til § 493 g

Den foreslåede bestemmelse indeholder regler om forsvarerbeskikkelse for

den polititjenestemand, som en sag retter sig mod. Der skal beskikkes en

forsvarer for den pågældende, hvis det følger af de almindelige bestemmel-

ser herom i retsplejelovens kapitel 32. Det kan f.eks. være, når der er rejst

tiltale i sager, i hvilke der bliver spørgsmål om en mere indgribende rets-

følge end bøde. Der kan herudover beskikkes en forsvarer, hvis særlige

grunde taler derfor. Det kan også komme på tale at beskikke en forsvarer,

selv om der ikke er rejst sigtelse.

Bestemmelsen svarer til den gældende § 19, stk. 1, i lov nr. 905 af 16. de-

cember 1998 om behandling af klager og kriminalsager vedrørende politi-

personale i Grønland, bortset fra en ændring af »når forholdene taler derfor«

til »særlige grunde taler derfor«. Der er ikke hermed tilsigtet nogen ændring

i praksis for beskikkelse af forsvarer, men det er hensigten at markere, at

beskikkelse af forsvarer skal ske efter en konkret vurdering, når særlige

grunde taler derfor.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.3.1.4. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til § 493 h

Efter den gældende bestemmelse i § 19, stk. 2, i lov nr. 905 af 16. december

1998 om behandling af klager og kriminalsager vedrørende politipersonale

i Grønland beskikker retten på den forurettedes begæring en bisidder for den

pågældende, når forholdene taler derfor.

Efter forslaget til

stk. 1

beskikker retten en bisidder for forurettede, hvis det

følger af bestemmelserne i kapitel 33, eller efter anmodning fra den pågæl-

dende, hvis særlige grunde taler derfor.

142

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Efter bestemmelsens 1. led skal der som minimum beskikkes en bisidder for

den pågældende i alle de tilfælde, hvor dette ellers ville følge af de gældende

regler i kapitel 33 om »Bistand til den forurettede«. Efter bestemmelsens 1.

led skal der således beskikkes en bisidder for forurettede i de tilfælde, hvor

advokatbeskikkelse ellers ville have været obligatorisk.

Efter bestemmelsens 2. led skal der beskikkes en bisidder for forurettede,

»når særlige grunde taler derfor«. Det foreslås, at det hidtidige kriterium

»når forholdene taler derfor« ændres til »særlige grunde taler derfor«. Der

er ikke hermed tilsigtet nogen ændring af praksis om advokatbeskikkelse.

I tilfælde, hvor forurettede er afgået ved døden, skal der efter

stk. 2

beskik-

kes en bisidder for forurettedes nære pårørende, såfremt de anmoder herom,

og såfremt forholdene taler for beskikkelse.

Efter

stk. 3

skal den beskikkede bisidder have adgang til alt sagens materi-

ale, uanset om der er rejst tiltale i sagen. Bestemmelsen indebærer, at bisid-

deren løbende skal have tilsendt kopi af alt det materiale, som Politiklage-

myndigheden indsamler eller modtager til brug for sagen.

Efter

stk. 4

har bisidderen ret til at overvære såvel indenretlige som udenret-

lige afhøringer af sin klient og har ret til at stille yderligere spørgsmål til sin

klient. Bisidderenens adgang til at være til stede og stille supplerende

spørgsmål til sin klient er af helt afgørende betydning for tilliden mellem

bisidder og klient og for, at den pågældende kan føle sig tryg under afhørin-

gen. Bisidderen skal derfor underrettes om tidspunktet for afgivelse af for-

klaring.

Efter

stk. 5.

må bisidderen ikke uden Politiklagemyndighedens samtykke

overlevere det modtagne materiale til den forurettede eller andre, og bisid-

deren må ikke uden Politiklagemyndighedens samtykke gøre den foruret-

tede eller andre bekendt med indholdet af materialet.

Med henblik på at give Politiklagemyndigheden de samme muligheder, som

politiet efter retsplejelovens § 340, stk. 4, har for at begrænse forsvarerens

adgang til oplysninger, kan Politiklagemyndigheden efter

stk. 6,

hvis hen-

synet til fremmede magter, til statens sikkerhed eller til sagens opklaring

eller tredjemand undtagelsesvis gør det nødvendigt, fravige reglerne i

stk. 3

stk. 4.

Efter bestemmelsens 2. led kan Politiklagemyndigheden desuden

efter de samme betingelser give bisidderen pålæg om ikke at videregive de

143

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

oplysninger, som er modtaget fra Politiklagemyndigheden. Pålægget kan

udstrækkes, indtil tiltalte har afgivet forklaring under hovedforhandlingen.

Efter

stk. 7

kan der

–

hvis forurettede ikke fremsætter begæring om beskik-

kelse af bisidder

–

på statsadvokatens begæring beskikkes en bisidder for

den forurettede under efterforskningen.

Til § 493 i

Det foreslåede

stk. 1

indebærer, at statsadvokaten får mulighed for at be-

stemme, at en kriminalsag, der omfatter flere forhold eller flere sigtede, i sin

helhed skal efterforskes af Politiklagemyndigheden. Bestemmelsen svarer

til den gældende bestemmelse i § 21 i lov nr. 905 af 16. december 1998 om

behandling af klager og kriminalsager vedrørende politipersonale i Grøn-

land, bortset fra at det efter forslaget til

stk. 1

er en yderligere betingelse for

at træffe beslutning om en samlet efterforskning, at dette skønnes hensigts-

mæssigt.

Bestemmelsen kan f.eks. anvendes, hvor det vil være hensigtsmæssigt, at en

kriminalsag mod en polititjenestemand, hvor der er forhold, der er begået

både i og uden for tjenesten, i sin helhed skal efterforskes af Politiklage-

myndigheden. Statsadvokaten kan også bestemme, at en sag, hvor der både

er en eller flere sigtede politimænd, men også andre sigtede uden tilknytning

til politiet, i sin helhed skal efterforskes af Politiklagemyndigheden.

Stk. 2

er ny og giver Politiklagemyndigheden mulighed for i visse tilfælde

at behandle klager over politipersonales dispositioner, herunder f.eks. poli-

tiets beslutning om at anbringe en person til fare for sig selv eller andre i

detentionen, i forbindelse med efterforskningen af en kriminalsag. Det gæl-

der både dispositioner inden for og uden for kriminalretsplejen. Det kan dog

kun ske, hvis der er en nær sammenhæng mellem dispositionsklagen og en

igangværende efterforskning i Politiklagemyndigheden.

Det vil f.eks. være tilfældet i de situationer, hvor der i forbindelse med en

anmeldelse af et kriminelt forhold tillige klages over en disposition, som en

polititjenestemand har truffet i forbindelse med den pågældende politifor-

retning. De rent ledelsesmæssige dispositioner kan derimod ikke være om-

fattet af politiklageordningen, f.eks. en beslutning om, hvordan politiets res-

sourcer skal anvendes eller generelle overvejelser af operationel/polititak-

tisk karakter.

144

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Som eksempel på en nær sammenhæng mellem en kriminalsag og en dispo-

sitionsklage kan nævnes en anmeldelse af en polititjenestemands udøvelse

af vold i forbindelse med bortvisning af en person fra offentligt tilgængeligt

område. Politiklagemyndigheden kan under efterforskningen af anmeldel-

sen af polititjenestemandens vold inddrage lovligheden af beslutningen om

at bortvise den pågældende.

Det forudsættes, at Politiklagemyndigheden i forbindelse med behandlingen

af en dispositionsklage forelægger sagen for den pågældende polititjeneste-

mands foresatte, typisk politidirektøren eller rigspolitichefen, således at po-

litiledelsen kan få lejlighed til at komme med bemærkninger om dispositio-

nen.

Efter

stk. 3

træffer statsadvokaten afgørelse om klager over politiets dispo-

sitioner i forbindelse med, at der tages stilling til tiltalespørgsmålet i krimi-

nalsagen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.3.1.1. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til § 493 j

Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende § 22 i lov nr. 905 af

16. december 1998 om behandling af klager og kriminalsager vedrørende

politipersonale i Grønland og har til formål at fastslå, at det i det hele er

kriminalretsplejens bestemmelser, der gælder i forbindelse med efterforsk-

ning m.v. i sager mod politipersonale om kriminelle forhold og ved efter-

forskning i sager om personer afgået ved døden, eller som er kommet alvor-

ligt til skade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var

i politiets varetægt. Det indebærer f.eks., at spørgsmålet om en forsvarers

beføjelser må afgøres efter bestemmelserne herom i kapitel 32, og at uenig-

hed mellem Politiklagemyndigheden og en forsvarer eller en beskikket ad-

vokat må afgøres af retten, jf. § 341.

Til § 493 k

Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende § 24 i lov nr. 905 af

16. december 1998 om behandling af klager og kriminalsager vedrørende

politipersonale i Grønland, hvorefter justitsministeren kan bestemme, at en

sag ikke skal behandles efter de gældende regler om kriminalsager mod po-

litipersonalet, hvis hensynet til statens sikkerhed eller fremmede magter

kræver det.

145

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Til § 493 l

Den foreslåede bestemmelse er ny.

Efter retsplejelovens kapitel 42 er der adgang til at få behandlet krav om

erstatning i anledning af kriminalretlig forfølgning efter en særlig proce-

dure.

Det foreslåede

stk. 1

indebærer, at visse erstatningskrav uden for kriminal-

retsplejen også kan behandles efter reglerne i kapitel 42. Adgangen efter

stk.

til at få behandlet erstatningskrav efter proceduren i 42 er begrænset til

krav i anledning af dødsfald eller alvorlig tilskadekomst som følge politiets

indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt. Afgrænsnin-

gen svarer således til den foreslåede § 493 a, stk. 2, om efterforskning af

sager om personer, der er afgået ved døden eller er kommet alvorligt til

skade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i po-

litiets varetægt. Det forudsættes, at § 493 a, stk. 2, ligesom i dag i praksis

anvendes således, at alle sager, hvor en person er blevet ramt af skud fra

politiet, undersøges af Politiklagemyndigheden, uanset om personen er

kommet alvorligt til skade. Adgangen til at få behandlet erstatningskrav ef-

ter proceduren i kapitel 42 er begrænset til de sager, som er omfattet af ord-

lyden af § 493 a, stk. 2, og omfatter således ikke sager, hvor personer er

blevet ramt af skud, uden at dette har medført alvorlig skade eller dødsfald.

Bestemmelsen kan f.eks. anvendes i sager om dødsfald eller alvorlig tilska-

dekomst i forbindelse med detentionsanbringelse.

Den foreslåede bestemmelse om, at visse erstatningskrav uden for kriminal-

retsplejen også kan behandles efter reglerne i kapitel 42, bør af systematiske

grunde indsættes i kapitlet om kriminalsager mod politipersonale og ikke i

kapitel 42 (som ikke foreslås ændret), som alene vedrører erstatningskrav

inden for kriminalretsplejen.

Forslaget medfører, at alle erstatnings- og godtgørelseskrav vedrørende per-

sonskade og tingsskade i forbindelse med dødsfald og alvorlig tilskade-

komst som følge af politiets indgriben m.v. kan behandles efter retsplejelo-

vens kapitel 42. Det er kun fremgangsmåden i kapitel 42, der gøres anven-

delig. Der er altså ikke tale om et objektivt ansvar som efter §§ 486-489 om

bl.a. erstatning i anledning af anstaltsanbringelse i sager, hvor påtalen opgi-

ves, eller hvor tiltalte frifindes. Der vil fortsat være tale om et almindeligt

erstatningsansvar efter grønlandsk rets almindelige erstatningsregler (culpa-

ansvar). Forslaget indebærer, at det bliver statsadvokaten og rigsadvokaten,

146

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

der skal tage stilling til et erstatningskravs berettigelse og størrelse, jf. rets-

plejelovens § 490, og sørge for, at kravet bliver indbragt for retten, hvis den

erstatningssøgende anmoder om det, jf. retsplejelovens § 491.

Det foreslås, at erstatningskrav i disse sager skal fremsættes inden to måne-

der efter endelig afgørelse i sager omfattet af § 493 a, stk. 2, eller i en kri-

minalsag mod politipersonale i anledning af skader eller dødsfald nævnt i §

493 l, stk. 1, 1. pkt.

Der er ikke tilsigtet ændringer med hensyn til reglerne i retsplejelovens ka-

pitel 42 om erstatning i anledning af kriminalretlig forfølgning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.3.1.6. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til § 493 m

Efter den gældende ordning kan politimesteren som udgangspunkt alene ef-

terforske sager om kriminelle forhold begået i tjenesten af politipersonale.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at udvide politiklageordningen,

således at Politiklagemyndigheden

–

ud over efterforskning af kriminalsager

mod politipersonale

–

også vil skulle efterforske kriminalsager mod perso-

nale fra Forsvaret, herunder Hjemmeværnet, for forhold begået i forbindelse

med deres bistand til politiet.

Det foreslås med bestemmelsens

stk. 1, 1. pkt.,

at reglerne i det foreslåede

kapitel 42 b om kriminalsager mod politipersonale finder tilsvarende anven-

delse i forhold til kriminelle forhold begået af forsvarspersonale i tjenesten,

når personalet yder bistand til politiet efter politilovens §§ 24 a-24 d.

Forsvarspersonale omfattes således i disse tilfælde af Politiklagemyndighe-

dens kompetence til at efterforske kriminelle forhold begået i tjenesten, jf.

§ 493 a, stk. 1, ligesom de omfattes af Politiklagemyndighedens efterforsk-

ning i forbindelse med, at en person er afgået ved døden eller er kommet

alvorligt til skade som følge af politiets eller forsvarspersonalets indgriben,

eller mens den pågældende var i politiets eller forsvarspersonalets varetægt,

jf. § 493 a, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kompetencen til at efterforske

sager om kriminelle forhold flyttes fra den militære anklagemyndighed til

147

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Politiklagemyndigheden. Påtalekompetencen flyttes til den civile anklage-

myndighed

–

som udgangspunkt til statsadvokaten.

Klageordningen omfatter udelukkende forhold, der er begået i tjenesten, og

ikke forhold, der er begået uden for tjenesten. Det vil være Politiklagemyn-

digheden, der i første række afgør, om en sag falder ind under Politiklage-

myndighedens kompetence. Hvis der f.eks. tidligt i efterforskningen er tvivl

om, hvorvidt en kriminalsag har tilknytning til varetagelsen af politimæssige

opgaver, forudsættes det at være Politiklagemyndigheden, som vil skulle

indlede efterforskningen. Hvis det under efterforskningen viser sig, at sagen

ikke har tilknytning til varetagelsen af politimæssige opgaver, vil Politikla-

gemyndigheden eller den civile anklagemyndighed skulle overlade sagen til

den militære anklagemyndighed til videre forfølgning.

Selvom sagen har tilknytning til varetagelsen af politimæssige opgaver, vil

sagen dog i medfør af den foreslåede stk. 2, som omtales nærmere nedenfor,

også kunne overføres til den militære anklagemyndighed efter indstilling fra

Politiklagemyndigheden, hvis statsadvokaten og den militære anklagemyn-

dighed er enig herom.

Det foreslås med bestemmelsens

stk. 1, 2. pkt.,

at de underretninger, der om-

tales i retsplejelovens § 492 o, og som finder tilsvarende anvendelse ved

kriminalsager omfattet af det foreslåede kapitel 42 b, jf. § 493 a, stk. 3, vil

skulle foretages til politidirektøren, rigspolitichefen og Forsvarsministeriets

Personalestyrelse. Der er her tale om Politiklagemyndighedens underretnin-

ger om, at der indledes en efterforskning omfattet af det foreslåede kapitel

42 b samt statsadvokatens underretninger om sine afgørelser af påtale-

spørgsmålet.

Det forudsættes i den forbindelse, at Forsvarsministeriets Personalestyrelse

underretter Hjemmeværnskommandoen, hvis sagen omfatter frivilligt eller

fast personale fra Hjemmeværnet.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at militære disciplinær-

sager ikke vil kunne indledes, før behandlingen af kriminalsagen er afsluttet.

Dette følger af de foreslåede bestemmelser i § 492 o, stk. 2, jf. § 493 a, stk.

3, som finder tilsvarende anvendelse for sager, der omhandler forsvarsper-

sonale.

Det foreslås med bestemmelsens

stk. 2, 1. pkt.,

at den militære anklagemyn-

dighed bistår Politiklagemyndigheden og statsadvokaten i sager omfattet af

148

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

stk. 1. Det forudsættes i den forbindelse bl.a., at den militære anklagemyn-

dighed deltager i afhøringer af forsvarspersonale omfattet af bestemmelsen

og løbende får tilsendt kopi af det materiale, som Politiklagemyndigheden

tilvejebringer som led i undersøgelsen. Formålet hermed er, at Politiklage-

myndigheden under dens behandling af sådanne sager kan trække på den

militære anklagemyndigheds ekspertise i det nødvendige omfang. Det be-

mærkes i den forbindelse, at det i alle tilfælde vil være Politiklagemyndig-

heden som uafhængig myndighed, der har beslutningskompetencen og den

generelle råderet over sager omfattet af bestemmelsens

stk. 1,

herunder at

det er Politiklagemyndigheden, som vurderer og beslutter, hvilke efterforsk-

ningsskridt m.v. der skal indledes i forbindelse med sådanne sager.

Det nærmere indhold og fremgangsmåden for en sådan bistand aftales i øv-

rigt mellem myndighederne.

Det forudsættes, at inddragelse af den militære anklagemyndighed i Politi-

klagemyndighedens og statsadvokatens arbejde med behandlingen af sager,

der involverer personale fra PET eller bistand til PET, sker under hensynta-

gen til

–

og i det omfang det er foreneligt med

–

de fortrolighedshensyn, der

gør sig gældende i sådanne sager.

Det foreslås med bestemmelsens

stk. 2, 2. pkt.,

at Politiklagemyndigheden

kan indstille, at sager overlades til den militære anklagemyndighed til be-

handling i den militære retsplejes former, selvom sagen efter det foreslåede

stk. 1

vil være omfattet af politiklageordningen, hvis viden om militærfag-

lige forhold eller militærspecifikke regler er af særlig betydning for sagen.

Hvis statsadvokaten og den militære anklagemyndighed er enige herom, kan

en sag således overdrages til det militære kriminalretlige system, ligesom

det kan besluttes, at påtalespørgsmålet og sagens gennemførelse i retten

overlades til den militære anklagemyndighed, efter at Politiklagemyndighe-

den har foretaget efterforskning af sagen.

Denne mulighed for at overlade en sag til den militære anklagemyndighed

vil som anført gælde i de tilfælde, hvor det vurderes, at viden om militær-

faglige forhold eller militærspecifikke regler er af særlig betydning for sa-

gen. Det kan eksempelvis være tilfældet i sager, hvor de regler, som er over-

trådt, primært omhandler de sikkerhedsmæssige retningslinjer for brugen af

et konkret luftfartøj, som Forsvaret har indsat til støtte for politiet.

Det må i praksis forventes at have undtagelsens karakter, at det bliver nød-

vendigt at overlade den samlede sag til den militære anklagemyndighed.

149

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Statsadvokatens kompetence efter forslaget til § 493 i finder også anven-

delse i forhold til efterforskning af kriminalsager mod forsvarspersonale.

Statsadvokaten kan således bestemme, at en kriminalsag, der omfatter flere

forhold eller flere sigtede, i sin helhed skal efterforskes af Politiklagemyn-

digheden efter reglerne i det foreslåede kapitel 42 b om kriminalsager mod

politipersonale.

Til nr. 16

Den foreslåede ændring foretages, fordi den nuværende henvisning i § 540,

stk. 3 til § 596, stk. 2, er indsat ved en fejl, idet henvisningen skulle have

været til § 536, stk. 2, hvoraf fristen for kontraanke fremgår.

Til nr. 17

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at politimesterembedet ikke

længere er en særskilt myndighed under Grønlands Politi.

Til § 2

(kriminalloven)

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede reorganiserin-

gen af anklagemyndigheden, hvorefter statsadvokaterne bliver en del af de

offentlige anklagere i Grønland og dermed en del af den overordnede an-

klagemyndighed.

Til nr. 2

De foreslåede ændringer er redaktionelle ændringer som følge af, at beteg-

nelsen for den øverste chef i Grønlands Politi foreslås ændret fra politime-

ster til politidirektør, jf. lovforslagets § 1, nr. 2 (§ 62).

Til § 3

(færdselsloven)

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at politimesterembedet ikke

længere er en særskilt myndighed under Grønlands Politi.

Til § 4

(lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning)

150

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er af redaktionel karakter som følge af, at betegnel-

sen for den øverste chef i Grønlands Politi foreslås ændret fra politimester

til politidirektør, jf. lovforslagets § 1, nr. 2 (§ 62).

Til nr. 2

Den foreslåede ændring er af redaktionel karakter som følge af, at betegnel-

sen for den øverste chef i Grønlands Politi foreslås ændret fra politimester

til politidirektør, jf. lovforslagets § 1, nr. 2 (§ 62).

Til nr. 3

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede reorganiserin-

gen af anklagemyndigheden, hvorefter en af de eksisterende regionale

statsadvokater som udgangspunkt får ansvaret for de opgaver, som statsad-

vokaterne varetager i forhold til de øvrige politikredse, men som i forhold

til Grønlands Politi varetages af rigsadvokaten i dag. Dette gælder bl.a. be-

handlingen af klager over tilhold, opholdsforbud og bortvisning.

Til § 5

(våbenlov for Grønland)

Til nr. 1

De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at politimesterembedet ikke

længere er en særskilt myndighed under Grønlands Politi.

Til nr. 2

De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at politimesterembedet ikke

længere er en særskilt myndighed under Grønlands Politi.

Til § 6

(forvaltningsloven)

Til nr. 1

Ophævelsen af § 28 a i forvaltningsloven er en konsekvens af, at reglerne

om videregivelse af personoplysninger som led i det kriminalitetsforebyg-

gende arbejde fremover foreslås fastsat i retsplejelovens § 62 g, jf. lovforsla-

get § 1, nr. 2.

151

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Til § 7

(ændring af retsplejeloven)

Det foreslås, at der indføres hjemmel til, at justitsministeren eller den, mi-

nisteren bemyndiger dertil, kan bestemme, at personer, der i medfør af den

hidtidige regel i kriminallovens § 161, stk. 3, 1. pkt., er placeret i åben af-

deling i anstalt i Grønland skal overføres til forvaringsafdelingen, hvis den

forvaringsdømte viser sig uegnet til ophold i åben afdeling, eller hvis denne

anbringelse viser sig ikke at give tilstrækkelig sikkerhed.

Der vil kunne ske overførsel af indsatte til forvaringsafdeling i tilfælde, hvor

overførslen må anses for påkrævet, fordi den indsatte ikke kan rummes in-

den for rammerne af det åbne anstaltssystem.

Den foreslåede bestemmelse vil f.eks. kunne finde anvendelse i situationer,

hvor den indsatte på grund af sin adfærd udgør en sikkerhedsmæssig risiko

for medindsatte, personale eller andre i anstalten, og i situationer, hvor den

indsatte er undveget eller har forsøgt herpå.

Bestemmelsen vil endvidere kunne finde anvendelse i situationer, hvor de

fysiske rammer i anstalten ændres på en sådan måde, at det ikke længere kan

anses for sikkerhedsmæssigt forsvarligt, at den indsatte er anbragt i anstal-

ten. Det forudsættes i den forbindelse, at justitsministeren eller den, mini-

steren bemyndiger dertil, tager stilling til spørgsmålet om overførsel til en

forvaringsafdeling på et sådant tidspunkt, at overførsel til forvaringsafdelin-

gen kan ske, inden ændringerne i anstaltens fysiske rammer iværksættes.

Det foreslås i stk. 5, at justitsministeren fastsætter regler om overførsel efter

stk. 1-3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 5.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 8

Bestemmelsen indeholder ikrafttrædelses- og ophævelsesbestemmelser.

Bestemmelsen indeholder overgangsbestemmelser.

152

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I retsplejelov for Grønland, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1581 af

13. december 2016, som ændret

ved § 1 i lov nr. 149 af 7. februar

2017, § 1 i lov nr. 1718 af 27.

december 2018 og § 2 i lov nr.

168 af 27. februar 2019, foreta-

ges følgende ændringer:

§ 47. ---

Stk. 2. ---

Stk. 3.

Opstår der uenighed

mellem politimesteren og den

dømte om forståelsen af en dom i

en kriminalsag, deltager doms-

mændene i afgørelsen heraf, jf. §

595.

§ 47, stk. 3, § 101, stk. 4 og

5, § 271, stk. 1, § 491, stk. 1

§ 743, stk. 1,

ændres »politime-

steren« til: »politidirektøren«.

Kapitel 3

Politiet og anklagemyndighe-

den

Kapitel 3

ophæves og i stedet

indsættes:

»Kapitel 3

Anklagemyndigheden og Po-

litiet

Anklagemyndigheden

§ 61.

Politiets opgave er at op-

retholde sikkerhed, fred og or-

den, at påse overholdelsen af love

og vedtægter samt at foretage,

hvad der er nødvendigt for at for-

hindre forbrydelser og for at ef-

terforske og forfølge sager

herom. Politiet har endvidere til

opgave at virke som anklage-

myndighed.

Stk. 2.

Med justitsministerens

samtykke kan der pålægges poli-

tiet andre opgaver.

§ 61.

De offentlige anklagere

er rigsadvokaten, statsadvoka-

terne, politidirektøren samt de

personer, der er antaget til bi-

stand for disse ved den retlige

behandling af kriminalsager.

153

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

§ 61 a.

De offentlige anklage-

res opgave er i forbindelse med

politiet at forfølge forbrydelser

efter reglerne i denne lov.

Stk. 2.

De offentlige ankla-

gere skal fremme enhver sag

med den hurtighed, som sagens

beskaffenhed tillader, og derved

ikke blot påse, at skyldige dra-

ges til ansvar, men også at for-

følgning af uskyldige ikke fin-

der sted.

§ 61 b.

Den, der efter kapitel

2 i forvaltningsloven må anses

for inhabil i forhold til en be-

stemt sag, må ikke virke som

anklager i sagen.

§ 61 c.

Justitsministeren er de

offentlige anklagere overordnet

og fører tilsyn med disse.

Stk. 2.

Justitsministeren kan

fastsætte bestemmelser om de

offentlige anklageres udførelse

af deres opgaver.

Stk. 3.

Justitsministeren kan

give de offentlige anklagere på-

læg vedrørende behandlingen af

konkrete sager, herunder om at

begynde eller fortsætte, undlade

eller standse forfølgning. Et på-

læg i medfør af denne bestem-

melse om at begynde eller fort-

sætte, undlade eller standse for-

følgning skal være skriftligt og

ledsaget af en begrundelse.

Endvidere skal Inatsisartuts for-

mand og Folketingets formand

skriftligt underrettes om pålæg-

get. Hvis det er påkrævet af hen-

syn til fremmede magter, sta-

tens sikkerhed, sagens opkla-

154

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

ring, tredjemands liv eller hel-

bred, efterforskningen af en an-

den verserende sag som udgør

en særlig grov lovovertrædelse,

eller som udgør en forsætlig

overtrædelse af kriminallovens

kapitel 7 eller 8, eller beskyt-

telse af fortrolige oplysninger

om politiets efterforskningsme-

toder, kan underretning udsæt-

tes. Pålægget betragtes i relation

til aktindsigt i medfør af § 340

som materiale, politiet har tilve-

jebragt til brug for sagen.

Stk. 4.

Justitsministeren be-

handler klager over afgørelser

truffet af rigsadvokaten som 1.

instans, jf. dog bestemmelsen i

§ 490, stk. 4.

§ 61 d.

Rigsadvokaten vare-

tager udførelsen af kriminalsa-

ger ved Højesteret og virker ved

Den Særlige Klageret. Rigsad-

vokaten kan bemyndige andre

til at virke som anklager ved

Højesteret eller ved Den Sær-

lige Klageret.

Stk. 2.

Rigsadvokaten er de

øvrige offentlige anklagere

overordnet og fører tilsyn med

disse. Rigsadvokaten kan fast-

sætte bestemmelser og meddele

pålæg efter regler svarende til §

61 c, stk. 2 og stk. 3, 1. pkt.

Stk. 3.

Rigsadvokaten be-

handler klager over afgørelser

truffet af statsadvokaterne som

1. instans. Rigsadvokatens af-

gørelse i en klagesag kan ikke

påklages til justitsministeren.

§ 61 e.

Rigsadvokaten kan

bestemme, at statsadvokaterne

inden for et nærmere afgrænset

155

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

sagsområde indtil videre vareta-

ger udførelsen af kriminalsager

ved kredsretterne, Retten i

Grønland og Grønlands Lands-

ret.

Stk. 2.

Statsadvokaterne fører

tilsyn med politidirektørens be-

handling af kriminalsager og

behandler klager over afgørel-

ser truffet af politidirektøren

vedrørende kriminalretlig for-

følgning. Statsadvokaternes af-

gørelser i klagesager kan ikke

påklages til rigsadvokaten og

justitsministeren. Statsadvoka-

terne kan fastsætte bestemmel-

ser og meddele pålæg efter reg-

ler svarende til § 61 c, stk. 2 og

stk. 3, 1. pkt.

§ 61 f.

Fristen for klager efter

§ 61 c, stk. 4, § 61 d, stk. 3, 1.

pkt., og § 61 e, stk. 2, 1. pkt., er

4 uger efter, at klageren har fået

meddelelse om afgørelsen.

Fremkommer klagen efter udlø-

bet af denne frist, skal den be-

handles, såfremt fristoverskri-

delsen må anses for undskylde-

lig.

Stk. 2.

Bestemmelserne i § 61

c, stk. 4, § 61 d, stk. 3, og § 61

e, stk. 2, finder tilsvarende an-

vendelse på klager over afgørel-

ser om aktindsigt efter forvalt-

ningsloven og offentlighedslo-

ven. Det samme gælder bestem-

melsen i stk. 1.

§ 61 g.

Justitsministeren fast-

sætter hvilke statsadvokater, der

har kompetence vedrørende sa-

ger efter denne lov og fordelin-

gen af forretningerne mellem

disse.

156

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Stk. 2.

Rigsadvokaten beskik-

ker de fornødne juridiske med-

hjælpere for statsadvokaterne

ved udførelsen af kriminalsager

ved kredsretterne, Retten i

Grønland og Grønlands Lands-

ret, jf. § 61 e, stk. 1, og § 61 h,

stk. 1, 2. pkt.

Stk. 3.

Rigsadvokaten kan på-

lægge en statsadvokat at over-

tage behandlingen af en eller

flere kriminalsager, som henhø-

rer under en anden statsadvokat.

§ 61 h.

Politidirektøren og de

offentlige anklagere, der er an-

sat hos denne, samt andre an-

satte, der bemyndiges hertil, va-

retager udførelsen af kriminal-

sager ved kredsretterne, Retten i

Grønland og Grønlands Lands-

ret, jf. dog § 61 e, stk. 1, og § 61

g, stk. 2. Statsadvokaten kan i

særlige tilfælde bestemme, at

udførelsen af en kriminalsag

skal varetages af statsadvoka-

ten.

Stk. 2.

Rigsadvokaten kan be-

myndige også andre til at virke

som anklager ved kredsretterne,

Retten i Grønland og Grønlands

Landsret i en enkelt sag.

Stk. 3.

Statsadvokaten kan

pålægge en politidirektør for en

af de danske politikredse at

overtage behandlingen af en el-

ler flere sager, der henhører un-

der politidirektøren i Grønland.

§ 61 i.

De personer, der er an-

taget til bistand for politidirek-

tøren ved den retlige behandling

af kriminalsager for Retten i

157

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Grønland og Grønlands Lands-

ret, skal have bestået juridisk

kandidateksamen.

Stk. 2.

Medhjælpere for en

statsadvokat og de, der bemyn-

diges til at virke som anklager

ved Højesteret, Den Særlige

Klageret, kredsretterne, Retten i

Grønland eller Grønlands

Landsret efter reglerne i § 61 d,

stk. 1, 2. pkt. eller § 61 h, stk. 2,

skal opfylde betingelserne i stk.

1. De pågældende skal endvi-

dere i reglen opfylde betingel-

serne for at blive beskikket som

advokat med hensyn til forud-

gående praktisk virksomhed, jf.

§ 72.

§ 61 j.

Virksomhed som ad-

vokat udelukker ikke fra anta-

gelse som medhjælper for en

statsadvokat eller fra bemyndi-

gelse til at optræde som ankla-

ger i en enkelt sag.

§ 61 k.

Personer, der virker

som anklagere i en enkelt sag,

jf. § 61 d, stk. 1, 2. pkt. eller §

61 h, stk. 2, modtager vederlag

af det offentlige for den enkelte

sag, medmindre udførelsen af

sagen må anses som led i udfø-

relsen af den pågældendes tje-

neste.

Politiet

§ 62.

Justitsministeren er poli-

tiets øverste foresatte og udøver

sine beføjelser gennem rigspoliti-

chefen og politimesteren.

Stk. 2.

Politimesteren beskik-

ker kommunefogeder og ansætter

reservebetjente, der bistår politiet

§ 62.

Justitsministeren er po-

litiets øverste foresatte og udø-

ver sin beføjelse gennem rigs-

politichefen og politidirektøren.

Rigspolitichefen drøfter politi-

ets virksomhed med politidirek-

tøren (»koncernledelsen«).

158

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

i udøvelsen af den stedlige politi-

myndighed. Justitsministeren kan

fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 3.

Justitsministeren kan

tildele andre personer politimyn-

dighed.

Stk. 2.

Politidirektøren be-

skikker kommunefogeder og

ansætter reservebetjent, der bi-

står politiet i udøvelsen af den

stedlige politimyndighed. Rigs-

politichefen kan fastsætte nær-

mere regler herom.

Stk. 3.

Justitsministeren kan

tildele andre personer politi-

myndighed.

§ 62 a.

Rigspolitichefen har

ansvar for politiets virksomhed

i Grønland. Rigspolitichefen fø-

rer tilsyn med politidirektøren.

Stk. 2.

Rigspolitichefens af-

gørelser i klagesager over afgø-

relser truffet af politidirektøren

kan ikke påklages til justitsmi-

nisteren.

Stk. 3.

Rigspolitichefens af-

gørelser i 1. instans i ansættel-

ses- og personalesager kan ikke

påklages til justitsministeren.

Det gælder dog ikke afgørelser i

disciplinærsager og i andre sa-

ger, hvor der er truffet afgørelse

om afsked, samt i sager om akt-

indsigt i ansættelses- og perso-

nalesager.

Stk. 4.

Justitsministeren kan

fastsætte regler om, at politidi-

rektørens afgørelser om nær-

mere angivne spørgsmål ikke

kan påklages til rigspolitiche-

fen.

§ 63.

Grønland udgør en poli-

tikreds, der ledes af politimeste-

ren. Denne skal have bopæl i

Grønland.

Stk. 2.

I politimesterens fravær

har en vicepolitimester, politias-

sessor eller en politifuldmægtig

§ 62 b.

Grønland udgør en

politikreds, der ledes af politidi-

rektøren. Denne skal have bo-

pæl i Grønland.

159

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

den øverste ledelse af politiet i

politikredsen.

§ 62 c.

I politikredsen opret-

tes et kredsråd vedrørende poli-

tiets virksomhed.

Stk. 2.

Kredsrådet består af

politidirektøren,

naalak-

kersuisoq for sociale anliggen-

der, naalakkersuisoq for justits-

området og borgmestrene i

kommunerne.

Stk. 3.

Politidirektøren,

naalakkersuisoq for sociale an-

liggender og naalakkersuisoq

for justitsområdet udpeger hver

en stedfortræder for sig selv.

Der vælges en stedfortræder for

borgmesteren af og blandt kom-

munalbestyrelsens medlemmer.

Stk. 4.

Politidirektøren er for-

mand for kredsrådet. Rådet væl-

ger sin næstformand.

§ 62 d.

Kredsrådet drøfter

spørgsmål af almindelig karak-

ter vedrørende politiets virk-

somhed og organisation i politi-

kredsen samt spørgsmål vedrø-

rende kriminalitetsudviklingen

og samarbejdet mellem politiet

og lokalsamfundet, herunder en

lokal samarbejdsplan, jf. § 62 e.

Stk. 2.

Politidirektøren afgi-

ver hvert år en skriftlig redegø-

relse til kredsrådet vedrørende

politiets virksomhed i politi-

kredsen i det forløbne år, herun-

der om det kriminalitetsfore-

byggende samarbejde mellem

politi, kriminalforsorgen og

hver kommune, jf. § 62 f.

Stk. 3.

Ethvert medlem af

kredsrådet kan forlange, at

spørgsmål af fælles interesse for

160

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

politiet, Naalakkersuisut og

kommunerne drøftes i rådet.

Stk. 4.

Kredsrådet kan afgive

udtalelse om spørgsmål vedrø-

rende politikredsens alminde-

lige organisation og tilrettelæg-

gelse af politiets virksomhed.

Kredsrådet kan henstille til po-

litidirektøren, at politiet for et

begrænset tidsrum særlig skal

lægge vægt på løsningen af be-

stemte opgaver med hensyn til

opretholdelsen af sikkerhed,

fred og orden.

Stk. 5.

Kredsrådet skal virke

for, at der gives befolkningen

oplysning om politiets virksom-

hed.

Stk. 6.

Justitsministeren kan

fastsætte nærmere regler om

kredsrådets virksomhed og om

omfanget af politidirektørens

oplysningspligt over for rådet.

§ 62 e.

Politidirektøren udar-

bejder hvert år en plan for sam-

arbejdet mellem politiet og

kommunerne, andre offentlige

myndigheder, interesseorgani-

sationer, foreninger m.v. Sa-

marbejdsplanen offentliggøres

af politidirektøren efter forud-

gående drøftelse i kredsrådet.

§ 62 f.

Politidirektøren skal

virke for at etablere et krimina-

litetsforebyggende samarbejde

mellem politiet, kriminalforsor-

gen og hver af kommunerne,

herunder med inddragelse af

skoler og sociale myndigheder.

Stk. 2.

Politidirektøren skal

virke for at etablere et samar-

bejde mellem politiet, de sociale

161

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

myndigheder og social- og be-

handlingspsykiatrien som led i

indsatsen over for socialt ud-

satte personer.

§ 62 g.

Politiet kan videre-

give oplysninger om enkeltper-

soners rent private forhold til

andre myndigheder, hvis vide-

regivelsen må anses for nødven-

dig af hensyn til

1) det

kriminalitetsforebyg-

gende samarbejde (SSSPK-

samarbejdet),

2) politiets samarbejde med de

sociale myndigheder og so-

cial- og behandlingspsyki-

atrien som led i indsatsen

over for socialt udsatte per-

soner (PSP-samarbejdet) el-

ler

3) samarbejdet mellem krimi-

nalforsorgen, de sociale

myndigheder og politiet som

led i indsatsen over for

a) dømte, der løslades fra

institutioner under krimi-

nalforsorgen,

b) dømte under 18 år, der

løslades fra institutioner

m.v. uden for kriminal-

forsorgen, hvor de er an-

bragt i henhold til krimi-

nallovens § 234, stk. 2,

personer, der løslades fra

tilbageholdelse eller an-

den

frihedsberøvende

foranstaltning efter kri-

minallovens §§ 359-361,

hvis de skønnes at være

radikaliserede eller i ri-

siko for at blive det.

Stk. 2.

I samme omfang som

nævnt i stk. 1 kan en myndighed

162

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

videregive oplysninger om en-

keltpersoner til politiet og andre

myndigheder, der indgår i de

former for samarbejde, som er

nævnt i stk. 1. Oplysningerne

må i forbindelse med de nævnte

former for samarbejde ikke vi-

deregives med henblik på efter-

forskning af kriminalsager.

Stk. 3.

Inddrages selvejende

institutioner, der løser opgaver

for det offentlige inden for so-

cial-, undervisnings- og beskæf-

tigelsesområdet eller social- og

behandlingspsykiatrien, i de

former for samarbejde, som er

nævnt i stk. 1, kan der i samme

omfang som nævnt i stk. 1 og 2

udveksles oplysninger mellem

myndighederne og institutio-

nerne.

Stk. 4.

De myndigheder og in-

stitutioner, der indgår i de for-

mer for samarbejde, som er

nævnt i stk. 1, er ikke forpligtet

til at videregive oplysninger ef-

ter stk. 1-3.

§ 62 h.

Politiet kan videre-

give fortrolige oplysninger ved-

rørende personer, der er fyldt 18

år, til forældre eller andre, her-

under familiemedlemmer, der

har lignende tætte relationer til

den pågældende person, hvis vi-

deregivelsen må anses for nød-

vendig som led i en kriminali-

tetsforebyggende indsats over

for personen.

Kapitel 3 a

Den Uafhængige Politikla-

gemyndighed

163

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

§ 63.

Politiklagemyndighe-

den, jf. kapitel 11 a i den danske

retsplejelov, behandler klager

over politiet, jf. kapitel 42 a, og

efterforsker kriminalsager mod

politipersonale, jf. kapitel 42 b.

Stk. 2.

Politiklagemyndighe-

den udøver sine funktioner i

fuld uafhængighed.

§ 64.

For at kunne ansættes i

politiets tjeneste skal de pågæl-

dende være uberygtede og veder-

hæftige.

Stk. 2.

Politimesteren, vicepo-

litimesteren, politiassessorer og

politifuldmægtige skal have be-

stået juridisk kandidateksamen.

Stk. 3.

Ansættelse som politi-

mester kræver i reglen, at den på-

gældende i mindst 3 år har vare-

taget en overordnet stilling inden

for politiet eller anklagemyndig-

heden.

§ 64.

Med henblik på at sikre

et tilstrækkeligt kendskab til de

grønlandske forhold i Politikla-

gemyndighedens sagsbehand-

ling, oprettes Rådet for Politi-

klagesager i Grønland, der i sa-

ger omfattet af kapitel 42 a og

42 b afgiver en vejledende udta-

lelse til brug for sagens oplys-

ning.

Stk. 2.

Rådet for Politiklage-

sager i Grønland består af en ad-

vokat som formand og to læg-

mænd, der udpeges af justitsmi-

nisteren for et tidsrum af 4 år.

Stk. 3.

Advokaten udpeges

efter indstilling fra Advokatrå-

det, der indstiller fire personer,

heraf så vidt muligt to kvinder

og to mænd.

Stk. 4.

Lægmændene udpeges

efter indstilling fra Naalak-

kersuisut, der indstiller seks

personer, heraf tre kvinder og

tre mænd.

Stk. 5.

Lægmændene kan

ikke samtidig med hvervet som

medlem af Rådet for Politikla-

gesager i Grønland være med-

lem af en kommunalbestyrelse,

Inatsisartut eller Folketinget.

Udelukkede fra at være læg-

mænd er endvidere ministre,

medlemmer af Naalakkersuisut,

164

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

advokater og advokatfuldmæg-

tige samt selvstyrets, centralad-

ministrationens, domstolenes,

rigsombudets, politiets og kri-

minalforsorgens tjenestemænd

og øvrige personale.

Stk. 6.

Advokaten og læg-

mændene skal have bopæl i

Grønland.

Stk. 7.

Justitsministeren kan

fastsætte nærmere regler om

Rådet for Politiklagesager i

Grønlands virksomhed.

§ 65.

De offentlige anklagere i

Grønland er rigsadvokaten og po-

litimesteren samt de personer, der

er antaget til bistand for disse ved

den retlige behandling af krimi-

nalsager.

Stk. 2.

De offentlige anklagere

skal fremme enhver sag med den

hurtighed, som sagens beskaffen-

hed tillader, og derved ikke blot

påse, at skyldige drages til an-

svar, men også at forfølgning af

uskyldige ikke finder sted.

Stk. 3.

For så vidt angår politi-

ets virksomhed som anklagemyn-

dighed, er politimesteren direkte

underordnet rigsadvokaten.

Stk. 4.

Rigsadvokaten fører til-

syn med politimesterens behand-

ling af kriminalsager og behand-

ler klager over afgørelser truffet

af politimesteren vedrørende kri-

minalretlig forfølgning. Rigsad-

vokatens afgørelser i klagesager

kan ikke påklages til justitsmini-

steren. Rigsadvokaten kan fast-

sætte bestemmelser om politime-

sterens udførelse af opgaver ved-

rørende virksomheden som an-

klagemyndighed. Rigsadvokaten

kan give politimesteren pålæg

§ 65.

Politiklagemyndighe-

den afgiver en årlig beretning

sin

virksomhed

til

Inatsisartut, Folketinget og

justitsministeren. Beretningen

offentliggøres.

165

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

vedrørende behandlingen af kon-

krete sager, herunder om at be-

gynde eller fortsætte, undlade el-

ler standse efterforskningen.

Stk. 5.

Fristen for klager efter

stk. 4 er 4 uger, efter at klageren

har fået meddelelse om afgørel-

sen. Fremkommer klagen efter

udløbet af denne frist, skal den

behandles, såfremt fristoverskri-

delsen må anses som undskylde-

lig.

Stk. 6.

Bestemmelserne i stk. 4

og 5 finder tilsvarende anven-

delse på klager over afgørelser

om aktindsigt efter forvaltnings-

loven og offentlighedsloven.

§ 101. ---

Stk. 2-3. ---

Stk. 4.

Justitsministeren kan

bestemme, at udskrifter i krimi-

nalsager først skal kunne udleve-

res, efter at retten har indhentet

en udtalelse fra politimesteren.

Hvis politimesteren af de i stk. 2

angivne grunde modsætter sig, at

der udleveres en udskrift, afgør

retten sagen ved beslutning, der

skal begrundes.

Stk. 5. Rettens beslutninger ef-

ter stk. 2 og 4 kan inden 6 uger

indbringes

for

landsretten.

Landsretten kan dog se bort fra

overskridelser af denne frist på

indtil 6 måneder, når særlige om-

stændigheder gør overskridelsen

undskyldelig. I de i stk. 4, 2. pkt.,

nævnte tilfælde skal sagen af po-

litimesteren indbringes for lands-

retten inden 3 dage, og udskrift

må da ikke udleveres, før sagen

er afgjort af landsretten.

Stk. 6. ---

§ 47, stk. 3, § 101, stk. 4 og

5, § 271, stk. 1, § 491, stk. 1

§ 743, stk. 1,

ændres »politime-

steren« til: »politidirektøren«.

166

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

§ 139. ---

Stk. 2.

Politimesteren beskik-

ker i øvrigt for hver retskreds det

nødvendige antal stævnings-

mænd til at foretage stævnings-

mandsforkyndelser og telefon-

forkyndelser af retlige meddelel-

ser. En forkyndelse er gyldig,

selv om stævningsmanden har

handlet uden for den retskreds,

hvortil vedkommende er beskik-

ket.

Stk. 3. ---

§ 271.

Sager om umyndiggø-

relse og lavværgemål eller om

ophævelse af disse behandles

som civile sager. Anmodning kan

fremsættes af den pågældende

selv, af politimesteren samt af på-

gældendes ægtefælle eller samle-

ver, slægtning i op- eller nedsti-

gende linje eller første sidelinje.

Stk. 2-4. ---

§ 313. ---

Stk. 2. ---

Stk. 3.

Politiet kan frafalde til-

tale efter stk. 1, mens tiltalefra-

fald efter stk. 2 besluttes af rigs-

advokaten.

§ 314. ---

Stk. 2.

En afgørelse om påtale-

opgivelse eller tiltalefrafald kan

påklages til den overordnede an-

klagemyndighed efter reglerne i

§ 65.

Stk. 3. ---

§ 139, stk. 2

§ 597, stk. 5,

ændres »Politimesteren« til:

»Politidirektøren«.

§ 47, stk. 3, § 101, stk. 4

5, § 271, stk. 1, § 491, stk. 1

§ 743, stk. 1,

ændres »politime-

steren« til: »politidirektøren«.

§ 313, stk. 3,

ophæves.

§ 314, stk. 2,

affattes såle-

des:

»Stk.

En afgørelse om på-

taleopgivelse kan påklages til

den overordnede anklagemyn-

dighed efter reglerne i § 61 c,

stk. 4, § 61 d, stk. 3, og § 61 e,

stk. 2. Sigtede kan efter samme

regler klage over en afgørelse

om tiltalefrafald«.

167

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

§ 315.

En beslutning om at

rejse tiltale eller en beslutning ef-

ter §§ 312 eller 313 kan omgøres

af rigsadvokaten eller justitsmini-

steren. I tilfælde af påtaleopgi-

velse eller tiltalefrafald kan om-

gørelse dog kun finde sted, hvis

der forkyndes en meddelelse

herom for sigtede, senest 3 måne-

der efter at påtaleopgivelsen eller

tiltalefrafaldet er blevet meddelt

vedkommende, medmindre sigte-

des forhold har hindret rettidig

forkyndelse, eller betingelserne

for genoptagelse efter § 582, nr. 1

eller 2, er opfyldt.

Stk. 2.

Justitsministeren kan

fastsætte nærmere regler om på-

taleopgivelse, tiltalefrafald og til-

talerejsning, herunder om pligt til

at forelægge sådanne sager for

rigsadvokaten eller justitsmini-

steren.

§ 315, stk. 1,

ændres »rigs-

advokaten eller justitsministe-

ren.« til: »den overordnede an-

klagemyndighed.«.

§ 315, stk. 2,

affattes såle-

des:

»Stk.

Justitsministeren el-

ler den, som justitsministeren

bemyndiger dertil, fastsætter

nærmere regler om kompeten-

cen vedrørende påtaleopgi-

velse, tiltalefrafald og tiltale-

rejsning.«

§ 337. ---

Stk. 2. ---

Stk. 3.

Afvises anmeldelsen,

underrettes de, der må antages at

have rimelig interesse heri. Afgø-

relsen kan påklages til den over-

ordnede anklagemyndighed efter

reglerne i § 65.

§ 490.

Politimesteren træffer

afgørelse vedrørende krav om er-

statning i medfør af §§ 486-489.

Justitsministeren kan fastsætte, at

nærmere angivne sager skal fore-

lægges for rigsadvokaten eller

justitsministeren til afgørelse.

Krav fra en person, der har været

sigtet, skal fremsættes senest 2

§ 337, stk. 3,

ændres »§ 65«

til: »§ 61 c, stk. 4, § 61 d, stk. 3,

og § 61 e, stk. 2«.

§ 490, stk. 1,

ændres »Poli-

timesteren« til: »Statsadvoka-

ten«.

168

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

måneder efter meddelelse til sig-

tede om forfølgningens ophør el-

ler efter afsigelse af en endelig

dom. Har tiltalte ikke været til

stede ved dommens afsigelse, be-

regnes fristen dog fra forkyndel-

sen, hvis dommen skal forkyn-

des. Krav fra andre skal fremsæt-

tes, senest 2 måneder efter at ind-

grebet er ophørt.

10.

§ 490, stk. 1,

indsættes som

6. pkt.:

»Krav om erstatning frem-

sættes over for politidirektøren

eller den statsadvokat, der har

haft ansvaret for efterforsknin-

gen i den sag, som har givet an-

ledning til kravet.«

Stk. 2. ---

Stk. 3.

Rigsadvokaten behand-

ler klager over afgørelser truffet

af politimesteren vedrørende

krav om erstatning. Rigsadvoka-

tens afgørelse i en klagesag kan

ikke påklages til justitsministe-

ren.

Stk. 4.

Justitsministeren be-

handler klager over afgørelser

vedrørende krav om erstatning

truffet af rigsadvokaten som 1.

instans.

11.

§ 490, stk. 3,

ændres »po-

litimesteren« til: »statsadvoka-

ten«.

12.

§ 490, stk. 4,

affattes såle-

des:

»Stk.

Afgørelser vedrø-

rende krav om erstatning truffet

af rigsadvokaten som 1. instans

kan ikke påklages til justitsmi-

nisteren.«

Stk. 5. ---

Stk. 6.

Bestemmelserne i stk.

3-5 finder tilsvarende anvendelse

på afgørelser om aktindsigt efter

forvaltningsloven og offentlig-

hedsloven.

13.

§ 490, stk. 6,

affattes såle-

des:

»Stk.

Bestemmelserne i

stk. 3 og 5 finder tilsvarende an-

vendelse på afgørelse om akt-

indsigt. Justitsministeren be-

handler klager over afgørelser

om aktindsigt truffet af rigsad-

vokaten som 1. instans.«

169

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

§ 491.

Imødekommes erstat-

ningskravet ikke ved en afgørelse

truffet af rigsadvokaten i en kla-

gesag eller af justitsministeren,

kan den erstatningssøgende se-

nest 2 måneder efter meddelelse

om afslaget anmode om at få kra-

vet indbragt for den ret, som har

afgjort kriminalsagen. Sagen ind-

bringes for retten af politimeste-

ren. Har kriminalsagen ikke væ-

ret afgjort af retten, indbringer

politimesteren erstatningskravet

for retten på det sted, hvor det kri-

minalprocessuelle indgreb er be-

sluttet, eller for kredsretten ved

den erstatningssøgendes hjem-

ting.

Stk. 2-4. ---

14.

§ 491, stk. 1,

udgår »i en

klagesag«.

§ 47, stk. 3, § 101, stk. 4

5, § 271, stk. 1, § 491, stk. 1

§ 743, stk. 1,

ændres »politime-

steren« til: »politidirektøren«.

15.

§§ 492 og 493

ophæves, og

i stedet indsættes:

§ 492.

Erstatningskravet falder

i arv efter de almindelige regler

herom, dog således at krav på

godtgørelse for en ikkeøkono-

misk skade falder i arv, når det er

fremsat i overensstemmelse med

reglerne i § 490.

§ 493.

Erstatningskrav, der på

grundlag af almindelige erstat-

ningsregler rejses af sigtede,

domfældte eller andre i anledning

af kriminalretlig forfølgning, be-

handles efter anmodning efter

reglerne i dette kapitel.

»§

491 a.

Erstatningskravet

falder i arv efter de almindelige

regler herom, dog således at

krav på godtgørelse for en ikke-

økonomisk skade falder i arv,

når det er fremsat i overens-

stemmelse med reglerne i § 490.

§ 491 b.

Erstatningskrav, der

på grundlag af almindelige er-

statningsregler rejses af sigtede,

domfældte eller andre i anled-

ning af kriminalretlig forfølg-

ning, behandles efter anmod-

ning efter reglerne i dette kapi-

tel.

Kapitel 42 a

Behandling af klager over

politipersonalet

170

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

§ 492.

Den Uafhængige Poli-

tiklagemyndighed undersøger

og træffer afgørelse vedrørende

klager over politipersonalets ad-

færd i tjenesten (adfærdskla-

ger).

Stk. 2.

Rigspolitichefen yder

efter anmodning fra Politiklage-

myndigheden bistand til under-

søgelsen.

Stk. 3.

Politiet kan på egen

hånd foretage uopsættelige un-

dersøgelsesskridt. Politiet skal,

snarest muligt efter at sådanne

undersøgelsesskridt er foreta-

get, underrette Politiklagemyn-

digheden herom.

Stk. 4.

Med henblik på at

sikre et tilstrækkeligt kendskab

til de grønlandske forhold i Po-

litiklagemyndighedens sagsbe-

handling afgiver Rådet for Poli-

tiklagesager i Grønland en vej-

ledende udtalelse til brug for sa-

gens oplysning, jf. § 64.

§ 492 a.

Klage indgives til

Politiklagemyndigheden. Indgi-

ves klagen til politiet eller an-

klagemyndigheden, skal den

straks videresendes til Politikla-

gemyndigheden,

medmindre

klagen er egnet til notitssagsbe-

handling efter § 492 k. I så fald

sender politiet en kopi af klagen

til Politiklagemyndigheden.

Stk. 2.

Klage over myndig-

hedsmisbrug fra politiets side

under behandlingen af en krimi-

nalsag kan endvidere fremsæt-

tes mundtligt til retsbogen un-

der kriminalsagens behandling.

Stk. 3.

Klage skal indgives,

senest 6 måneder efter at det

171

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

forhold, som klagen angår, har

fundet sted. Politiklagemyndig-

heden kan i særlige tilfælde se

bort fra fristen.

§ 492 b.

Politiklagemyndig-

heden kan af egen drift iværk-

sætte en undersøgelse efter reg-

lerne i dette kapitel.

§ 492 c.

Politiklagemyndig-

heden undersøger sagen og sør-

ger for, at alt relevant materiale

tilvejebringes. Politiet stiller det

materiale og de oplysninger til

rådighed, som Politiklagemyn-

digheden anmoder om. Politi-

klagemyndigheden kan ind-

hente oplysninger fra klageren,

indklagede og andre.

§ 492 d.

Politiklagemyndig-

heden kan afvise en adfærds-

klage, hvis det findes åbenbart,

at der ikke er grundlag for at

indlede eller fortsætte en under-

søgelse. Det skal fremgå af af-

gørelsen, at den er truffet på

dette grundlag.

§ 492 e.

Indklagede skal have

udleveret en kopi af klagen eller

en fremstilling af sagens om-

stændigheder og have adgang til

at udtale sig herom.

§ 492 f.

Indklagede har ret til

at møde med en bisidder og en

tolk. Politiklagemyndigheden

kan bestemme, at udgifterne til

bisidder og tolk betales af stats-

kassen.

§ 492 g.

Indklagede har ikke

pligt til at afgive forklaring til

172

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Politiklagemyndigheden, hvis

forklaringen må antages at ville

udsætte den pågældende for kri-

minalretligt ansvar eller disci-

plinæransvar.

Stk. 2.

Politiklagemyndighe-

den vejleder indklagede om ind-

holdet af stk. 1 og § 492 e, § 492

f og § 492 l, stk. 1, nr. 2. Vejled-

ningen skal gives snarest mu-

ligt, og senest inden indklagede

afgiver forklaring første gang.

Det skal af sagens materiale

fremgå, at indklagede har mod-

taget behørig vejledning.

§ 492 h.

Politiklagemyndig-

heden kan bestemme, at forkla-

ring skal afgives i retten.

Stk. 2.

Retsmøder kan afhol-

des ved kredsretten i enhver

retskreds, hvor oplysning i sa-

gen må antages at kunne tilveje-

bringes.

§ 492 i.

Politiklagemyndig-

heden giver møde i retsmøder,

hvor der skal afgives forklaring

efter § 492 h, stk. 1.

Stk. 2.

Indklagede og klager

skal så vidt muligt underrettes

om retsmøder i sagen og have

lejlighed til at være til stede.

Stk. 3.

Indklagede har ikke

pligt til at afgive forklaring, så-

fremt forklaringen antages at

ville udsætte den pågældende

for kriminalretligt ansvar eller

disciplinæransvar. Retten vejle-

der indklagede herom.

Stk. 4.

Sagen behandles i kri-

minalretsplejens former uden

medvirken af domsmænd.

173

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

§ 492 j.

Afgives forklaring i

retten, jf. § 492 h, beskikker ret-

ten en bisidder for klageren og

indklagede.

Stk. 2.

I andre tilfælde kan

retten, når særlige grunde taler

derfor, efter begæring fra klage-

ren eller indklagede beskikke en

bisidder for den pågældende.

Politiklagemyndigheden vejle-

der om adgangen til at begære

en bisidder beskikket, og Politi-

klagemyndigheden sørger for,

at en anmodning herom indbrin-

ges for retten. § 492 h, stk. 2,

finder tilsvarende anvendelse.

Vejledningen skal gives snarest

muligt, og senest inden den på-

gældende afgiver forklaring før-

ste gang. Det skal af sagens ma-

teriale fremgå, at den pågæl-

dende har modtaget behørig

vejledning.

Stk. 3.

Bisidderbeskikkelse

efter stk. 1 og 2 sker uden udgif-

ter for klageren og indklagede.

Stk. 4.

Den beskikkede bisid-

der skal løbende have tilsendt

kopi af det materiale, som Poli-

tiklagemyndigheden

tilveje-

bringer som led i undersøgel-

sen. Bisidderen må ikke uden

tilladelse fra Politiklagemyn-

digheden overlevere det mod-

tagne materiale til sin klient el-

ler andre.

Stk. 5.

Den beskikkede bisid-

der har adgang til at overvære

forklaringer, der afgives af kli-

enten hos Politiklagemyndighe-

den, og har ret til at stille yder-

ligere spørgsmål til sin klient.

Bisidderen underrettes om tids-

174

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

punktet for afgivelse af forkla-

ring, der så vidt muligt skal af-

tales med bisidderen.

Stk. 6.

Den beskikkede bisid-

der har adgang til at overvære

forklaringer, der afgives i ret-

ten, og har ret til at stille yderli-

gere spørgsmål. Bisidderen un-

derrettes om tidspunktet for af-

holdelse af retsmøde, der så vidt

muligt skal aftales med bisidde-

ren.

§ 492 k.

En adfærdsklagesag

kan sluttes ved en samtale mel-

lem en overordnet polititjene-

stemand og klageren (notits-

sagsbehandling). Notitssagsbe-

handling kan kun gennemføres,

hvis klageren er indforstået her-

med. Samtalen skal gennemfø-

res hurtigst muligt efter klagens

modtagelse.

Stk. 2.

Indgives en adfærds-

klage til politiet, kan politiet til-

byde klageren en notitssagsbe-

handling. I en sag, der er under

behandling i Politiklagemyn-

digheden, kan denne myndig-

hed bestemme, at sagen skal

sendes til politiet med henblik

på notitssagsbehandling, hvis

det skønnes hensigtsmæssigt.

Stk. 3.

Indhentes der som led

i notitssagsbehandling en udta-

lelse fra indklagede, kan der

ikke efterfølgende pålægges

den pågældende disciplinæran-

svar for det eller de forhold,

som indgår i notitssagsbehand-

lingen.

Stk. 4.

Den overordnede poli-

titjenestemand, der gennemfø-

rer samtalen efter stk. 1, skal

175

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

udarbejde en notits om det pas-

serede. Det skal fremgå af notit-

sen, at klageren er vejledt om

betydningen af notitssagsbe-

handling, og at sagen kan for-

langes afgjort af Politiklage-

myndigheden. Det skal af notit-

sen endvidere fremgå, om kla-

geren ønsker klagen afgjort af

Politiklagemyndigheden.

Stk. 5.

Politiet sender kopi af

notitsen til Politiklagemyndig-

heden, den regionale statsadvo-

kat og rigspolitichefen.

§ 492 l.

Behandlingen af en

adfærdsklagesag sluttes, hvis

1) der er grundlag for at rejse

sigtelse mod indklagede,

2) indklagede er mistænkt for

et kriminelt forhold og for-

langer sagen behandlet som

kriminalsag eller

det bestemmes, at sagen skal

undersøges efter reglerne i

lov om undersøgelseskom-

missioner.

Stk. 2.

I de tilfælde, der er

nævnt i stk. 1, nr. 1 og 2, be-

handles kriminalsagen efter reg-

lerne i kapitel 42 b. Behandlin-

gen af adfærdsklagesagen gen-

optages, hvis tiltale ikke rejses

eller gennemføres til fældende

dom.

§ 492 m.

Politiklagemyndig-

heden træffer afgørelse i klage-

sagen. Afgørelsen kan ikke ind-

bringes for anden administrativ

myndighed.

§ 492 n.

Politiklagemyndig-

hedens afgørelse i klagesagen

skal træffes, inden rimelig tid

176

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

efter at myndigheden har mod-

taget klagen.

Stk. 2.

Er afgørelsen ikke

truffet inden 6 måneder efter

modtagelse af klagen, skal Poli-

tiklagemyndigheden skriftligt

underrette klageren og indkla-

gede om, hvorpå sagen beror,

og hvornår der kan forventes en

afgørelse. Der skal gives under-

retning på ny, hvis der 6 måne-

der efter den seneste underret-

ning fortsat ikke er truffet afgø-

relse.

§ 492 o.

Politiklagemyndig-

heden underretter politidirektø-

ren og rigspolitichefen, når der

indledes en adfærdsklagesag.

Politiklagemyndigheden under-

retter endvidere politidirektø-

ren, statsadvokaten og rigspoli-

tichefen om afgørelsen i ad-

færdsklagesager.

Stk. 2.

Disciplinærundersø-

gelse i anledning af en klage

indledes ikke, før behandlingen

af adfærdsklagesagen er afslut-

tet.

§ 492 p.

Justitsministeren kan

bestemme, at en undersøgelse

ikke skal foretages efter reg-

lerne i dette kapitel, hvis hensy-

net til statens sikkerhed eller

forholdet til fremmede magter

kræver det.

§ 492 q.

Politiklagemyndig-

heden kan behandle og afgøre

en klage over en disposition,

som politipersonale har truffet,

hvis der er en nær sammenhæng

mellem dispositionsklagen og

177

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

en adfærdsklage, som Politikla-

gemyndigheden behandler.

§ 492 r.

Reglerne i dette ka-

pitel finder tilsvarende anven-

delse i forhold til adfærd udvist

af forsvarspersonale i tjenesten,

når personalet yder bistand til

politiet efter §§ 24 a-24 d i lov

om politiets virksomhed. De un-

derretninger, som omtales i §

492 o, stk. 1, sker i forhold til

forsvarspersonale til politidi-

rektøren, rigspolitichefen og

Forsvarsministeriets Personale-

styrelse.

Stk. 2.

Den militære anklage-

myndighed bistår Politiklage-

myndigheden i sager omfattet af

stk. 1.

Kapitel 42 b

Kriminalsager mod politi-

personale

§ 493.

Anmeldelser om kri-

minelle forhold begået af politi-

personale i tjenesten indgives til

Den Uafhængige Politiklage-

myndighed. Indgives anmeldel-

sen til politiet eller anklage-

myndigheden, videresendes den

straks til Politiklagemyndighe-

den.

§ 493 a.

Politiklagemyndig-

heden iværksætter efter anmel-

delse eller af egen drift efter-

forskning, når der er rimelig

formodning om, at politiperso-

nale i tjenesten har begået et kri-

minelt forhold, som forfølges af

det offentlige.

178

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Stk. 2.

Politiklagemyndighe-

den iværksætter endvidere ef-

terforskning, når en person er

afgået ved døden eller er kom-

met alvorligt til skade som følge

af politiets indgriben, eller mens

den pågældende var i politiets

varetægt.

Stk. 3.

Bestemmelserne i §

492 o finder tilsvarende anven-

delse.

Stk. 4.

Med henblik på at

sikre et tilstrækkeligt kendskab

til de grønlandske forhold i Po-

litiklagemyndighedens sagsbe-

handling afgiver Rådet for Poli-

tiklagesager i Grønland en vej-

ledende udtalelse til brug for sa-

gens oplysning, jf. § 64.

§ 493 b.

Sager om overtræ-

delse af færdselslovens ha-

stighedsbestemmelser, der er

begået af politipersonale, efter-

forskes ikke af Politiklagemyn-

digheden, hvis

1) den pågældende erkender

sig skyldig,

2) hastighedsovertrædelsen

ikke skønnes at ville med-

føre anden sanktion end

bøde eller betinget fraken-

delse af førerretten og

hastighedsovertrædelsen

ikke involverer tredjemand.

Stk. 2.

Politiklagemyndighe-

den efterforsker ikke sager,

hvor politidirektøren har vurde-

ret, at der i forbindelse med po-

litipersonales overtrædelse af

færdselslovens hastighedsbe-

stemmelser er tale om udryk-

ningskørsel i et køretøj mærket

med politiets kendetegn eller

179

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

med synlige udrykningssigna-

ler.

Stk. 3.

Politidirektøren under-

retter Politiklagemyndigheden

og rigspolitichefen om udenret-

ligt vedtagne bøder og betin-

gede frakendelser af førerretten

i sager omfattet af stk. 1.

§ 493 c.

Ved behandlingen af

de sager, der er nævnt i §§ 493

og 493 a, udøver Politiklage-

myndigheden under efterforsk-

ningen de beføjelser, der ellers

tilkommer politiet, jf. dog § 493

d, stk. 3.

Stk. 2.

Rigspolitichefen yder

efter anmodning fra Politiklage-

myndigheden bistand under ef-

terforskningen.

Stk. 3.

Politiet kan på egen

hånd foretage uopsættelige ef-

terforskningsskridt.

Politiet

skal, snarest muligt efter at så-

danne efterforskningsskridt er

foretaget, underrette Politikla-

gemyndigheden herom.

§ 493 d.

Offentlig påtale i de

sager, der er nævnt i §§ 493 og

493 a, tilkommer statsadvoka-

ten, medmindre påtale efter

denne lov eller regler fastsat i

medfør af loven tilkommer rigs-

advokaten eller justitsministe-

ren. Adgangen til at opgive på-

tale tilkommer påtalemyndighe-

den.

Stk. 2.

Politiklagemyndighe-

den udøver ved behandlingen af

de sager, der er nævnt i §§ 493

og 493 a, de beføjelser, der el-

lers tilkommer politiet efter §

180

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

337, stk. 2. Politiklagemyndig-

hedens afgørelser efter 1. pkt.

kan påklages til statsadvokaten.

Stk. 3.

Statsadvokaten udøver

ved behandlingen af de sager,

der er nævnt i §§ 493 og 493 a,

de beføjelser, der ellers tilkom-

mer politiet efter § 338, stk. 3.

Stk. 4.

Statsadvokaten vareta-

ger udførelsen af de sager, der

er nævnt i §§ 493 og 493 a, ved

kredsretterne, Retten i Grønland

og Grønlands Landsret.

§ 493 e.

Når efterforskningen

er afsluttet, sender Politiklage-

myndigheden sagen til statsad-

vokaten med henblik på afgø-

relse af tiltalespørgsmålet.

Stk. 2.

Politiklagemyndighe-

den udarbejder en redegørelse

til statsadvokaten om efter-

forskningen. Redegørelsen skal

indeholde en gennemgang af ef-

terforskningen og oplysning om

de faktiske omstændigheder af

betydning for sagens afgørelse.

Redegørelsen kan indeholde en

vurdering af vægten af de frem-

komne beviser.

Stk. 3.

Statsadvokaten kan

anmode Politiklagemyndighe-

den om at foretage yderligere

efterforskning.

Stk. 4.

Politiklagemyndighe-

den kan påklage statsadvoka-

tens afgørelser efter § 493 d,

stk. 1 og 3, til rigsadvokaten.

Rigsadvokatens afgørelse i en

klagesag kan ikke påklages til

justitsministeren. Fristen for at

klage er 4 uger, efter at Politi-

klagemyndigheden har fået

meddelelse om afgørelsen.

181

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Fremkommer klagen efter udlø-

bet af denne frist, skal den be-

handles, såfremt fristoverskri-

delsen må anses for undskylde-

lig.

§ 493 f.

Er der ikke inden 1 år

fra modtagelsen af en anmel-

delse om et kriminelt forhold,

der er omfattet af dette kapitel,

truffet afgørelse om afvisning af

anmeldelsen, indstilling af ef-

terforskningen,

påtaleopgi-

velse, tiltalefrafald eller tiltale-

rejsning, skal der gives skriftlig

underretning til anmelder og de

personer, der skal underrettes

om statsadvokatens afgørelse

efter § 493 d, stk. 1 og 3, eller

Politiklagemyndighedens afgø-

relse efter § 493 d, stk. 2.

Stk. 2.

Underretning efter stk.

1 skal ligeledes gives, hvis der

ikke, inden 1 år efter at Politi-

klagemyndigheden har indledt

efterforskning i sager omfattet

af § 493 a, stk. 2, er truffet afgø-

relse om indstilling af efter-

forskningen, påtaleopgivelse,

tiltalefrafald eller tiltalerejs-

ning.

Stk. 3.

Der skal gives under-

retning på ny, hvis der 6 måne-

der efter den seneste underret-

ning fortsat ikke er truffet afgø-

relse.

§ 493 g.

Retten beskikker en

forsvarer, hvis det følger af be-

stemmelserne i kapitel 32 eller

særlige grunde taler derfor

§ 493 h.

Retten beskikker en

bisidder for den forurettede,

182

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

hvis det følger af bestemmel-

serne i kapitel 33, eller efter an-

modning fra den pågældende,

hvis særlige grunde taler derfor.

Stk. 2.

Er forurettede afgået

ved døden, beskikker retten ef-

ter anmodning fra forurettedes

nære pårørende en bisidder for

de pårørende, når forholdene ta-

ler derfor.

Stk. 3.

Bisidderen har ad-

gang til det materiale, som Poli-

tiklagemyndigheden har tilveje-

bragt i sagen, uanset om der er

rejst tiltale i sagen.

Stk. 4.

Bisidderen har ret til

at overvære afhøringer af den

forurettede såvel hos Politikla-

gemyndigheden som retten og

har ret til at stille yderligere

spørgsmål til den forurettede.

Bisidderen underrettes om tids-

punktet for afhøringer og rets-

møder.

Stk. 5.

Bisidderen må ikke

uden Politiklagemyndighedens

samtykke overlevere det mod-

tagne materiale til den foruret-

tede eller andre, og bisidderen

må ikke uden Politiklagemyn-

dighedens samtykke gøre den

forurettede eller andre bekendt

med indholdet af materialet.

Stk. 6.

Hvis hensynet til

fremmede magter, til statens

sikkerhed eller til sagens opkla-

ring eller tredjemand undtagel-

sesvis gør det nødvendigt, kan

reglerne i stk. 3 og stk. 4 fravi-

ges, eller Politiklagemyndighe-

den kan give bisidderen pålæg

183

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

om ikke at videregive de oplys-

ninger, som er modtaget fra Po-

litiklagemyndigheden. Pålæg-

get kan udstrækkes, indtil til-

talte har afgivet forklaring un-

der hovedforhandlingen.

Stk. 7.

Bestemmelserne i ka-

pitel 33 finder i øvrigt tilsva-

rende anvendelse.

§ 493 i.

Statsadvokaten kan

bestemme, at en kriminalsag,

der omfatter flere forhold eller

flere sigtede, i sin helhed skal

efterforskes af Politiklagemyn-

digheden efter bestemmelserne

i dette kapitel, hvis en sådan be-

handling er påkrævet med hen-

syn til et af forholdene eller en

af de sigtede og en samlet efter-

forskning skønnes hensigts-

mæssig.

Stk. 2.

Politiklagemyndighe-

den kan behandle en klage over

en disposition, som politiperso-

nale har truffet, hvis der er en

nær sammenhæng mellem di-

spositionsklagen og en igang-

værende efterforskning i Politi-

klagemyndigheden.

Stk. 3.

Statsadvokaten træffer

afgørelse i dispositionsklager

omfattet af stk. 2.

§ 493 j.

Bestemmelserne i

denne lov om behandlingen af

kriminalsager finder i øvrigt til-

svarende anvendelse.

§ 493 k.

Justitsministeren kan

bestemme, at en sag ikke skal

behandles efter reglerne i dette

kapitel, hvis hensynet til statens

184

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

sikkerhed eller forholdet til

fremmede magter kræver det.

§ 493 l.

Erstatningskrav, der

rejses af en person, der er kom-

met alvorligt til skade som følge

af politiets indgriben, eller mens

den pågældende var i politiets

varetægt, eller rejses af nære på-

rørende til en person, der er af-

gået ved døden som følge af po-

litiets indgriben, eller mens af-

døde var i politiets varetægt, be-

handles på begæring efter frem-

gangsmåden i kapitel 42. Erstat-

ningskrav skal dog fremsættes

inden 2 måneder efter endelig

afgørelse i en sag omfattet af §

493 a, stk. 2, eller i en kriminal-

sag mod politipersonale i anled-

ning af skade eller dødsfald som

nævnt i 1. pkt.

§ 493 m.

Reglerne i dette ka-

pitel finder tilsvarende anven-

delse i forhold til kriminelle for-

hold begået af forsvarsperso-

nale i tjenesten, når personalet

yder bistand til politiet efter §§

24 a-24 d i lov om politiets virk-

somhed. De underretninger,

som omtales i § 492 o, stk. 1, jf.

§ 492 a, stk. 3, sker i forhold til

forsvarspersonale til politidi-

rektøren, rigspolitichefen og

Forsvarsministeriets Personale-

styrelse.

Stk. 2.

Den militære anklage-

myndighed bistår Politiklage-

myndigheden og statsadvokaten

i sager omfattet af stk. 1. Efter

indstilling fra Politiklagemyn-

digheden kan videre forfølg-

ning af sager omfattet af stk. 1

185

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

overlades til den militære ankla-

gemyndighed til behandling i

den militære retsplejes former,

hvis viden om militærfaglige

forhold eller militærspecifikke

regler er af særlig betydning for

sagen, og hvis statsadvokaten

og den militære anklagemyn-

dighed er enige herom.«

§ 540. ---Stk.

2. ---

Stk. 3.

Ved forkyndelsen af an-

kemeddelelsen søges det så vidt

muligt oplyst hos tiltalte, om

denne anker dommen, og hvilken

påstand tiltalte nedlægger for

landsretten, herunder om påstan-

den omfatter bedømmelsen af be-

viserne for tiltaltes skyld. Frem-

kommer der oplysninger herom,

noteres de straks på ankemedde-

lelsen af den, som foretager for-

kyndelsen. I øvrigt gives der ved

forkyndelsen vejledning om mu-

ligheden og fristen for anke efter

§ 596, stk. 2.

§ 597. ---

Stk. 2-4. ---

Stk. 5.

Politimesteren kan be-

myndige andre personer end po-

lititjenestemænd til at udføre fo-

gedforretninger i henhold til stk.

§ 735.

Retten i Grønland fast-

sætter og oppebærer afgiften. Po-

litimesteren i Grønland fastsætter

og oppebærer dog afgiften for

ind- og udsættelsesforretninger,

der foretages af politiet efter §

724, stk. 1.

16.

§ 540, stk. 3,

ændres »§

596, stk. 2« til: »§ 536, stk. 2«.

§ 139, stk. 2

§ 597, stk. 5,

ændres »Politimesteren« til:

»Politidirektøren«.

17.

§ 735, stk. 1,

§ 745, stk.

ændres »Politimesteren i

Grønland« til: »Grønlands Po-

liti«.

186

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

§ 743.

Rådet for Grønlands

Retsvæsen består af 14 medlem-

mer: landsdommeren i Grønland,

dommeren ved Retten i Grøn-

land, politimesteren i Grønland,

lederen af kriminalforsorgen i

Grønland, en kredsdommer,

Kanukoka, en advokat, en forsva-

rer, en universitetslærer, 2 repræ-

sentanter for Grønlands hjemme-

styre og repræsentanter for

Justitsministeriet, Domstolssty-

relsen og Direktoratet for Krimi-

nalforsorgen.

Stk. 2-4. ---

§ 745.

Det Grønlandske Krimi-

nalpræventive Råd sammensæt-

tes af 8 medlemmer bestående af

repræsentanter for Politimesteren

i Grønland, kriminalforsorgen i

Grønland,

Socialdirektoratet,

Sundhedsdirektoratet, Kanukoka

og frivillige organisationer, ar-

bejdsgiverorganisationer og løn-

modtagerorganisationer i Grøn-

land. Repræsentanterne for de fri-

villige organisationer samt ar-

bejdsgiver- og lønmodtagerorga-

nisationerne udpeges af justitsmi-

nisteren efter indstilling fra hen-

holdsvis

Kulturdirektoratet,

Grønlands Arbejdsgiverforening

og Sulinermik Inuusutisarsi-

uteqartat Kattuffiat (SIK).

Stk. 2. ---

§ 47, stk. 3, § 101, stk. 4 og

5, § 271, stk. 1, § 491, stk. 1

§ 743, stk. 1,

ændres »politime-

steren« til: »politidirektøren«.

17.

§ 735, stk. 1,

§ 745, stk.

ændres »Politimesteren i

Grønland« til: »Grønlands Po-

liti«.

§2

I kriminallov for Grønland, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1045 af 7.

september 2017, som ændret

ved lov nr. 168 af 27. februar

2019, foretages følgende æn-

dringer:

187

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

§ 21. ---

Stk. 2-5. ---

Stk. 6.

Frafaldes forfølgningen,

uden at beslutning herom omgø-

res af rigsadvokaten inden for

den almindelige omgørelsesfrist,

løber påtalefristen videre, som

om forfølgningen ikke havde

fundet sted. Dette gælder også,

når forfølgningen standses på

ubestemt tid. Skyldes standsnin-

gen, at sigtede har unddraget sig

forfølgningen, medregnes for-

følgningstiden dog ikke ved be-

regningen af påtalefristen.

177.

Bøde fuldbyrdes i over-

ensstemmelse med § 128 af poli-

timesteren.

Stk. 2. ---

§ 195. ---

Stk. 2.

En foranstaltning med

anstaltsanbringelse af kortere va-

righed kan i særlige tilfælde fuld-

byrdes i detention efter regler,

der fastsættes af Ledelsen af Kri-

minalforsorgen i Grønland i sam-

arbejde med politimesteren.

Stk. 3. ---

§ 21, stk. 6,

ændres »rigsad-

vokaten« til: »den overordnede

anklagemyndighed«.

§ 177, stk. 1

§ 195, stk. 2,

ændres »politimesteren« til:

»politidirektøren«.

§ 177, stk. 1

§ 195, stk. 2,

ændres »politimesteren« til:

»politidirektøren«.

§3

I færdselslov for Grønland, jf.

lovbekendtgørelse nr. 995 af 26.

oktober 2009, foretages føl-

gende ændring:

§ 49.

Krav om erstatning for

skader forvoldt af motordrevne

køretøjer skal være dækket af en

ansvarsforsikring i et forsikrings-

selskab, der lovligt driver forsik-

ringsvirksomhed i Grønland.

Forsikringsselskaber, der tegner

§ 49, stk. 1,

ændres »Politi-

mesteren i Grønland« til: »poli-

tiet«.

188

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

ansvarsforsikring for motor-

drevne køretøjer i Grønland, skal

være medlem af Dansk Forening

for International Motorkøretøjs-

forsikring (DFIM). Betingelserne

for betaling af løbende ydelser til

DFIM fastsættes af justitsmini-

steren. Forsikringsselskaber, der

ønsker at tegne ansvarsforsikring

for registreringspligtige motor-

drevne køretøjer i Grønland, skal

herudover anmelde dette til Poli-

timesteren i Grønland.

Stk. 2-4. ---

§4

I lov om tilhold, opholdsforbud

og bortvisning, som sat i kraft

for Grønland ved anordning nr.

250 af 20. marts 2017, foretages

følgende ændringer:

§ 2. ---

Stk. 3.

Tilhold kan derudover

gives, hvis en person med rimelig

grund mistænkes for at have be-

gået eller forsøgt at begå en over-

trædelse af kriminallovens be-

stemmelse om ulovlig tvang ved

at tvinge en anden til ægteskab el-

ler en religiøs vielse uden borger-

lig gyldighed. Politimesteren kan

uanset betingelserne i § 14 træffe

afgørelse om tilhold efter 1. pkt.

§ 15. ---

Stk. 2.

Afgørelse om tilhold,

opholdsforbud og bortvisning

træffes af politimesteren.

Stk. 3.

Rigsadvokaten behand-

ler klager over tilhold, opholds-

§ 2, stk. 3,

ændres »Politi-

mesteren« til: »Politidirektø-

ren«.

§ 15, stk. 2,

ændres »politi-

mesteren« til: »politidirektø-

ren«.

§ 15, stk. 3,

ændres »Rigs-

advokaten« til: »Statsadvoka-

ten«, og »Rigsadvokatens« æn-

dres til: »Statsadvokatens«.

189

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

forbud og bortvisning. Rigsadvo-

katens afgørelse kan ikke påkla-

ges.

§5

I våbenlov for Grønland, lov nr.

1008 af 19. december 1992, fo-

retages følgende ændringer:

§ 1.

Det er forbudt uden tilla-

delse fra politimesteren i Grøn-

land at indføre, tilvirke, erhverve,

besidde, bære eller anvende

1) pistoler, revolvere og andre

korte håndskydevåben,

2) hel- og halvautomatiske ge-

værer, herunder halvauto-

matiske glatløbede haglge-

værer, som kan indeholde

mere end 2 haglpatroner,

3) maskinpistoler,

4) maskingeværer,

5) piber, låsestole, bundstykker

og baskyler til de våben, der

er nævnt under nr. 1-4,

6) ammunition til de våben, der

er nævnt under nr. 1-4, der-

under også patronhylstre,

tændskruer,

fænghætter,

brandrør og projektiler.

Stk. 2.

Luft- og fjederbøsser er

undtaget fra forbudet i stk. 1.

Stk. 3.

Justitsministeren kan

fastsætte regler om, at andre end

de i stk. 1 nævnte våben omfattes

af forbudet. Endvidere kan

justitsministeren undtage våben

omfattet af stk. 1, herunder halv-

automatiske geværer, der anven-

des erhvervsmæssigt til jagtfor-

mål, fra lovens kontrolordning.

Politimesteren i Grønland kan

§ 1, stk. 1, § 10, stk. 2, og §

11,

ændres »politimesteren i

Grønland« til: »politiet«.

§ 1, stk. 3 og § 6,

ændres

»Politimesteren i Grønland« til:

»Politiet«.

190

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

fastsætte regler om, at ammuni-

tion omfattet af stk. 1, nr. 6, er

undtaget fra lovens kontrolord-

ning.

§ 6.

Politimesteren i Grønland

fastsætter i en tilladelse efter § 1

sådanne vilkår vedrørende opbe-

varing og rådigheden, som må

antages at være påkrævet af hen-

syn til sikkerheden.

§ 10.

---

Stk. 2.

Tilladelse til udførsel til

Danmark meddeles dog af politi-

mesteren i Grønland.

§ 11.

Afgørelser truffet af poli-

timesteren i Grønland i henhold

til loven kan ikke indbringes for

justitsministeren.

§ 1, stk. 3 og § 6,

ændres

»Politimesteren i Grønland« til:

»Politiet«.

§ 1, stk. 1, § 10, stk. 2, og §

11,

ændres »politimesteren i

Grønland« til: »politiet«.

§ 1, stk. 1, § 10, stk. 2, og §

11,

ændres »politimesteren i

Grønland« til: »politiet«.

§6

I forvaltningsloven, som sat i

kraft for Grønland ved anord-

ning nr. 1188 af 27. december

1994, foretages følgende æn-

dringer:

§ 28 a.

En myndighed kan dog

videregive de i § 28, stk. 1,

nævnte oplysninger til andre, her-

under grønlandske myndigheder,

som indgår i det kriminalitetsfo-

rebyggende samarbejde, hvis vi-

deregivelsen må anses for nød-

vendig af hensyn til det krimina-

litetsforebyggende samarbejde.

Oplysningerne må i forbindelse

med det kriminalitetsforebyg-

gende samarbejde ikke videregi-

ves med henblik på efterforsk-

ning af kriminalretlige sager.

§ 28 a

ophæves.

191

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Stk. 2.

Inddrages selvejende in-

stitutioner, der løser opgaver for

det offentlige inden for social- og

undervisningsområdet, i det kri-

minalitetsforebyggede

samar-

bejde, kan der i samme omfang

som nævnt i stk. 1 udveksles op-

lysninger mellem myndighe-

derne og institutionerne.

Stk. 3.

De myndigheder og in-

stitutioner, der indgår i det krimi-

nalitetsforebyggende

samar-

bejde, er ikke forpligtet til at vi-

deregive oplysninger efter stk. 1

og 2.

§7

I lov nr. 1718 af 27. december

2018 om ændring af retspleje-

lov for Grønland og kriminallov

for Grønland (Anbringelse af

forvaringsdømte m.v.) foreta-

ges følgende ændring:

§ 4. ---

Stk. 3.

Retten kan bestemme, at

personer, som før lovens ikraft-

træden er idømt forvaring i med-

før af § 161, stk. 1, i kriminallov

for Grønland, og som er anbragt i

åben afdeling under Kriminalfor-

sorgen i Grønland, skal overføres

til en forvaringsafdeling under

Kriminalforsorgen i Grønland,

hvis anbringelse i åben afdeling

viser sig ikke at give tilstrækkelig

sikkerhed.

§ 4

indsættes efter stk. 2,

som nyt stykke:

»Stk. 3.

Justitsministeren eller

den, ministeren bemyndiger

dertil, kan bestemme, at perso-

ner, der i medfør af den hidti-

dige regel i § 161, stk. 3, 1. pkt.,

i kriminallov for Grønland er

overført til anstalt i Grønland,

skal overføres til en forvarings-

afdeling under Kriminalforsor-

gen i Grønland, hvis den forva-

ringsdømte viser sig uegnet til

ophold i åben afdeling, eller

hvis denne anbringelse viser sig

ikke at give tilstrækkelig sikker-

hed.«

192

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-

Stk. 4.

Justitsministeren fast-

sætter regler om overførsel efter

stk. 1 og 2.

I § 4, stk. 4, der bliver stk. 5,

affattes således:

Stk. 5.

Justitsministeren fastsæt-

ter regler om overførsel efter

stk. 1-3.

§8

Stk. 1.

Loven træder i kraft

den […].

Stk. 2.

Lov nr. 905 af 16. de-

cember 1998 om klager og kri-

minalsager vedrørende politi-

personale i Grønland ophæves.

§9

Stk. 1.

Bestemmelserne i lo-

vens § 1, nr. 2, 5, 9-12, § 2, nr.

1 og § 4, nr. 3, om behandling af

klager over afgørelser truffet af

anklagemyndigheden har virk-

ning for afgørelser, der er truffet

efter lovens ikrafttræden.

Stk. 2.

Verserende sager om

erstatning i medfør af kapitel 42

på tidspunktet for lovens ikraft-

træden færdigbehandles efter

reglerne i denne lov. Verse-

rende sager kan dog efter drøf-

telse mellem politidirektøren og

statsadvokaten færdigbehandles

og afgøres af politidirektøren

efter de hidtil gældende regler.

Stk. 3.

Verserende sager om

klager og kriminalsager vedrø-

rende politipersonale på tids-

punktet for lovens ikrafttræden

færdigbehandles efter reglerne i

denne lov. Verserende sager

kan dog efter drøftelse mellem

193

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love, fra justitsministeriet

politidirektøren og Politiklage-

myndigheden færdigbehandles

og afgøres af politidirektøren

efter de hidtil gældende regler.

Stk. 4.

Bestemmelsen i stk. 1

finder tilsvarende anvendelse på

verserende undersøgelser og ef-

terforskning, der af egen drift

eller efter den hidtil gældende §

17, stk. 2, i lov om klager og kri-

minalsager vedrørende politi-

personale i Grønland, er iværk-

sat inden tidspunktet for lovens

ikrafttræden

Stk. 5.

Klager over afgørelse

truffet i medfør af den hidtil

gældende lov om klager og kri-

minalsager vedrørende politi-

personale i Grønland behandles

efter de hidtil gældende regler.

Stk. 6.

De hidtidige medlem-

mer af Politiklagenævnet i

Grønland kan færdiggøre sager,

der efter stk. 3-5 behandles efter

de hidtil gældende regler.

194