REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: PET's årlige redegørelse for 2018, fra justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del Bilag 74
Offentligt

ÅRLIG REDEGØRELSE

2 018

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: PET's årlige redegørelse for 2018, fra justitsministeren

ÅRLIG REDEGØRELSE

2 018

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: PET's årlige redegørelse for 2018, fra justitsministeren

Forord

2018 blev et år, der blandt andet blev præget af en sti-

gende trussel fra spionage og påvirkningsvirksomhed

fra fremmede statslige aktører. Samtidig blev 2018 et

år, hvor PET’s kontraterrorindsats blandt andet førte til

retsforfølgelse af og idømmelse af fængselsstraffe til et

betydeligt antal personer samt i en række sager udvis-

ning af Danmark og fratagelse af dansk statsborgerskab.

PET lagde i 2015 en ambitiøs fireårig strategi, der byg-

ger på visionen om at være en analytisk baseret efterret-

nings- og sikkerhedstjeneste med en høj grad af opera-

tionsparathed.

PET har de første år af strategiperioden fokuseret på at

styrke operationsparatheden i kølvandet på evaluerin-

gen af terrorangrebene den 14. og 15. februar 2015. Et

afgørende led i denne indsats har været idriftsættelsen

af PET’s Situations- og Operationscenter (SIOC) og en

væsentlig kapacitetsopbyggelse af PET’s operative enhe-

der. PET’s Aktionsstyrke og Livvagtsstyrke er opnormeret

og en række efterretnings- og indhentningsdiscipliner

er blevet styrket i henhold til den gældende flerårsaftale.

Foruden arbejdet med styrkelse af vores operations-

parathed har fokus de senere år også været rettet mod

PET’s analysearbejde og videreudviklingen af vores ana-

lytiske kapaciteter. Dette arbejde skal samlet set danne

grundlag for etableringen af et stærkere og bedre efter-

retningsbillede og således understøtte håndteringen af

et stigende antal meget komplekse operationer.

Herudover har PET også haft stort fokus på at rets- og

strafforfølge personer, der har overtrådt straffelovens

kapitel 12 og 13. Siden 2016, hvor et egentligt Efterforsk-

ningscenter blev oprettet i PET, er mere end 35 personer

således blevet sigtet.

Foto:

Martin Sylvest - Ritzau Scanpix

Vi skal imødegå både den alvorlige terrortrussel mod

Danmark og trusler fra en række statslige aktører, der til-

trækker sig en stadigt stigende opmærksomhed. Derfor

har det været nødvendigt at fortsætte arbejdet med at

styrke PET’s kontraspionageindsats væsentligt, samtidig

med at PET fortsat har fokus på kontraterrorindsatsen og

det forebyggende arbejde.

PET har blandt andet i løbet af 2018 rådgivet en række

aktører om truslen fra spionage og påvirkningsvirksom-

hed, og PET har efterforsket en meget usædvanlig sag

om iransk efterretningsvirksomhed og planlægning af

attentat på dansk grund. En sag, hvor en person efter et

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: PET's årlige redegørelse for 2018, fra justitsministeren

meget omfattede efterretningsarbejde blev sigtet for at

have sat en iransk efterretningstjeneste i stand til at virke

i Danmark samt for at tage del i forberedelsen af et atten-

tatforsøg mod en række herboende personer.

At truslen mod Danmark fra fremmede staters spiona-

ge og påvirkningsvirksomhed er alvorlig, vil have stor

betydning for PET’s arbejde de kommende år, og der vil

være behov for fortsat at styrke kontraspionageindsat-

sen for at imødegå det øgede trussels- og aktivitetsni-

veau fra fremmede stater mod Danmark og rigsfælles-

skabet.

Tibetkommissionens beretning har også præget PET’s

arbejde i 2018. Det er blevet kortlagt, at der er begået

alvorlige fejl i det samlede myndighedssamarbejde i for-

bindelse med håndteringen af statsbesøg. PET har som

mål at værne om demokratiet og den enkeltes friheds-

rettigheder. Derfor har vi i det forgangne år iværksat en

række tiltag med henblik på at sikre, at lignende sager og

fejl ikke gentager sig. Det er grundlæggende for PET’s tro-

værdighed og arbejde, at der er tillid til, at vi som landets

nationale efterretnings- og sikkerhedstjeneste løser vores

opgaver inden for rammerne af PET-loven og understøt-

ter de demokratiske værdier, som vores retsstat bygger

på.

PET’s årlige redegørelse 2018 beskriver nogle af vores væ-

sentligste indsatsområder og afdelingernes overordnede

arbejde. Skildringen af PET’s arbejde i 2018 giver et ind-

blik i, hvordan vi operationaliserer vores mission, vision

og dele af vores strategi som Danmarks nationale sikker-

heds- og efterretningstjeneste.

Finn Borch Andersen

Chef for Politiets Efterretningstjeneste

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: PET's årlige redegørelse for 2018, fra justitsministeren

INDHOLD

FORORD

PET’S ORGANISATION

PET’S MISSION OG VISION

PET’S STRATEGISKE RETNING 2018

IMPLEMENTERING AF PET’S STRATEGI

RAMMEN FOR PET’S ARBEJDE

VURDERINGEN AF TRUSLEN MOD DANMARK 2018

TRUSLEN FRA STATSLIGE AKTØRER

– SPIONAGE, PÅVIRKNINGSVIRKSOMHED OG SPREDNING AF

MASSEØDELÆGGELSESVÅBEN

DET AKTUELLE TRUSSELSBILLEDES INDVIRKING PÅ PET’S ARBEJDE I 2018

PET-STRAFFESAGER OG RETSFORFØLGELSE I 2018

FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF EKSTREMISME OG RADIKALISERING

SIKKERHEDSOPGAVER

PET’S SAMARBEJDE MED ANDRE MYNDIGHEDER

PRODUKTER

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: PET's årlige redegørelse for 2018, fra justitsministeren

PET’S ORGANISATION

PET´s direktion består af chefen for PET, stabschefen, den operative chef, den juridiske chef samt chefer-

ne for de øvrige afdelinger.

I 2018 har der været udskiftning i PET’s direktion, hvor en ny stabschef tiltrådte pr. 1. oktober 2018. Der-

udover fratrådte chefen for Juridisk Afdeling ved udgangen af 2018.

Chef for PET

Finn Borch Andersen

Direktionssekretariat

Center for

Terroranalyse

Operativ chef

Forebyggende Afdeling

Efterretningsafdeling

Sikkerhedsafdeling

Juridisk Afdeling

Stabsafdeling

Figur 1:

PET’s organisation

Stabschefen

er overordnet ansvarlig for PET’s administrative områder, herunder fire centre: Økonomi,

HR og logistisk, IT- og digitalisering samt Informationshåndtering.

Den operative chef

er overordnet ansvarlig for den samlede operation og direkte ansvarlig for SIOC (Si-

tuations– og Operationscenter) og Visitation. Den 1. november 2018 blev de to centre samlet i et center

og organiseret i to separate søjler: Et Situationscenter og et Operationscenter.

Den juridiske chef

er overordnet ansvarlig for PET’s juridiske sekretariat samt to juridiske centre.

Chefen for Forebyggende Afdeling

er overordnet ansvarlig for PET’s rådgivende indsats af blandt andet

offentlige myndigheder og i særlige tilfælde private virksomheder og organisationer om sikkerhed og

om forebyggende indsatser. Afdelingen består af tre centre: Forebyggelsescenteret, Rådgivningscente-

ret og Efterforskningscenteret.

Chefen for Efterretningsafdelingen

er overordnet ansvarlig for Center for Statslige Aktører, Center for

Ikke-Statslige Aktører samt indhentningsdisciplinerne HUMINT (Human Intelligence), TECHINT (Tech-

nical Intelligence), OBS (Observation), FININT (Financiel Intelligence), OSINT (Open Source Intelligence)

samt funktionen Indhentningskoordination.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: PET's årlige redegørelse for 2018, fra justitsministeren

Chefen for Sikkerhedsafdelingen

er overordnet ansvarlig for den operative støtte til PET’s øvrige en-

heder og ekstern støtte til politikredsene ved brug af Aktionsstyrken, Livvagtsstyrken, Sikringsstyrken

og Forhandlergruppen. Derudover findes også Koordinatorkontoret, som sikrer løbende prioritering af

blandt andet personbeskyttelsesopgaver og sikkerhedskoordinering i relation til større begivenheder,

statsbesøg mv.

Center for Terroranalyse

beskæftiger sig med analyse og vurdering af terrortruslen mod Danmark og

mod danske interesser i udlandet, og Direktionssekretariatet understøtter PET’s samlede direktion.

PET’S MISSION OG VISION

Som landets nationale efterretnings- og sikkerhedstjeneste er det PET’s mission at identificere, forebyg-

ge og imødegå trusler mod friheden, demokratiet og sikkerheden i det danske samfund. Truslerne mod

det danske samfund udgøres først og fremmest af terrorisme, spionage og politisk ekstremisme. Trusler-

ne er både rettet mod mål inden for landets grænser og mod danskere og danske interesser i udlandet.

For bedst at varetage denne opgave er det PET’s vision, at tjenesten skal være en analytisk baseret efter-

retnings- og sikkerhedstjeneste og besidde en høj grad af beredskabs- og operationsparathed.

For at styrke PET’s evne til at forudse, identificere og håndtere trusler mod Danmark, har PET i de seneste

år styrket organisationens analysekraft og efterretningsmetode. Center for Terroranalyse (CTA) leverer

analyser og vurderinger af terrortruslen mod Danmark og mod danske interesser i udlandet. Disse ana-

lyser er med til at sætte rammen for PET’s arbejde.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: PET's årlige redegørelse for 2018, fra justitsministeren

PET’S S TRATEGISKE RETNING 2018

PET lagde i slutningen af 2015, med udgangspunkt i trusselsbilledet, en flerårig strategi for perioden

2016-2019. Strategiens indsatsområder blev muliggjort af flerårsaftalen for politiet og anklagemyndig-

heden for samme periode (flerårsaftalen).

Flerårsaftalen indeholder blandt andet følgende initiativer af central betydning for PET

•

Etablering af døgnbemandet Situations- og Operationscenter (SIOC)

Styrkelse af PET’s operations- og efterretningskapacitet, herunder udvidelse af PET’s antiter-

rorberedskab

Styrkelse af PET’s kapacitet til personbeskyttelse

Bedre og mere materiel til bevogtning, indsats og beskyttelse

En øget it- og analysekapacitet, herunder en moderne analyseplatform

Tættere samarbejde mellem myndigheder i forhold til forebyggelse af radikalisering.

PET fokuserede i første del af strategiperioden på at udvikle operations- og beredskabsparatheden, her-

under på idriftsættelsen af SIOC samt på kapacitetsopbygning af særligt de operative enheder.

Med udgangspunkt i, hvad PET har opnået siden strategiperiodens begyndelse, blev følgende overord-

nede strategiske indsatsområder fastlagt for 2018:

•

Forbedre datakvaliteten som forudsætning for bedre analyse

Fortsat styrkelse af de strategiske og analytiske produkter

Fortsat styrkelse af informationssikkerheden

Fokus på kompetenceudvikling som forudsætning for den samlede opgaveløsning.

PET har i 2018 med afsæt i de strategiske indsatser blandt andet arbejdet med at højne datakvaliteten

og de analytiske kapaciteter, øge sikkerheden omkring håndtering af informationer samt arbejdet med

implementering af en række store it-systemer.

1_ Dermed blev initiativerne fra den daværende regerings udspil ”Et stærkt værn mod terror” fra februar 2015 videreført med flerårsaftalen.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: PET's årlige redegørelse for 2018, fra justitsministeren

IMPLEMENTERING AF PET’S S TRATEGI

I det følgende beskrives en række af de indsatser og initiativer, som udspringer af PET’s overordnede

strategiske retning for den samlede strategiperiode. Indsatser, som løbende er blevet udviklet og til-

passet. Det omhandler blandt andet styrket operationsparathed og arbejdet med analytiske produkter,

herunder bedre understøttelse samt anvendelse af PET-INTEL og styrket informationssikkerhed.

PET’s Situations- og Operationscenter som det centrale omdrejningspunkt

SIOC er i dag det centrale omdrejningspunkt for tjenestens operative virke og understøtter den samlede

koordination på tværs af organisationen.

Siden idriftsættelsen af SIOC har PET gennemført

såvel konkrete operationer som øvelser, der alle har

vist, at etableringen af SIOC har medført en markant

øget og styrket operationsparathed.

Den daglige drift i SIOC har vist, at de grundlæg-

gende kommunikationslinjer og dataudvekslingen

mellem SIOC og de øvrige situations- og operations-

centre i resten af dansk politi (det nationale NSIOC i

Rigspolitiet og de to regionale RSIOC Ø og RSIOC V i

henholdsvis Københavns Politi og Østjyllands Politi)

er velfungerende.

PET arbejder løbende på at forbedre og styrke ope-

rationsparatheden og tilpasser løbende styringen af

operationerne med henblik på, at arbejdsgange og

processer optimeres. Det gælder både på tværs af

PET og i forhold til samarbejdet med de øvrige situa-

tions- og operationscentre.

PET havde i 2018 også fokus på at videreudvikle PET’s

evaluerings- og læringskoncept, der fungerer som en

integreret del af operationsstyringen. Konceptet er i

2018 blevet tilpasset på baggrund af en række gen-

nemførte evalueringer af konkrete operationer.

Arbejdet med analytiske produkter

Sideløbende med indsatsen for at styrke operationsparatheden har PET de senere år også arbejdet med

at fremtidssikre PET som en analytisk baseret efterretnings- og sikkerhedstjeneste.

PET indledte i 2017 en transformation med fokus på skiftet fra en dokumentdrevet tilgang til efterret-

ningsarbejdet til en mere datadrevet tilgang til arbejdet. Når PET i dag har adgang til stadigt stigende

datamængder fra eksisterende datakilder, stiller det nye krav til behandlingen af data og informationer,

som skal kunne behandles hurtigere og præcist.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: PET's årlige redegørelse for 2018, fra justitsministeren

Formålet med transformationen er blandt andet at sikre, at PET i endnu højere grad end hidtil kan levere

kvalitative handlingsorienterede efterretningsprodukter i rette tid og rette format til de rette aktører.

Det gælder både trusselsvurderinger, efterretningsvurderinger, strategiske analyser og rådgivende ak-

tiviteter i øvrigt.

Konkret har PET i 2018 som en del af programmet ”Datakvalitet og Analyse” arbejdet med nedenståen-

de projekter:

• PET’s interne og eksterne rapporteringer og leverancer

• Fælles metodikker og fælles sprogpolitik

• Datakvalitet og it, herunder særligt med fokus på bedre understøttelse af PET’s operative

viden

Programmet skal sikre, at PET får kvalitetssikret de data, der lægges i systemerne, og at data samtidig

gøres tilgængelige på tværs af PET’s systemer. Disse initiativer vil også understøtte implementeringen

af PET’s nye analyseplatform INTEL.

Udvidelse af it- og analysekapaciteten

PET har siden medio 2018 implementeret og anvendt analyseplatformen INTEL i en række operative

centre. Platformen er gradvist blevet taget i brug under hensyntagen til fortsat opretholdelse af PET’s

operative parathed samtidig med, at PET også indfører nye arbejdsprocesser, der understøtter brugen

af INTEL.

Anvendelse af INTEL har allerede vist, at analyseplatformen bidrager til at hæve PET’s analytiske kapaci-

tet ved at gøre eksisterende data og information lettere tilgængelig for analysearbejdet. Den indleden-

de anvendelse har ligeledes vist, at INTEL er en platform i kontinuerlig udvikling, der løbende skal tilpas-

ses for at imødekomme PET’s nuværende og fremtidige behov for at håndtere data fra forskellige kilder.

På nuværende tidspunkt er INTEL forbundet til et antal af PET’s eksisterende datakilder. For at plat-

formen fremadrettet kan understøtte PET’s operative og analytiske behov skal stadigt flere af de eksiste-

rende datakilder kunne tilgås via platformen frem for ved manuel indhentning.

PET INTEL skal på længere sigt integreres med POL-INTEL i det åbne politi. Denne integration vil medvir-

ke til at løfte PET’s analytiske kapacitet yderligere.

Styrket informationssikkerhed

PET gjorde i 2018 informationssikkerhed til et strategisk og tværgående indsatsområde for hele PET.

Det strategiske fokus har været rettet mod såvel en styrkelse af PET’s egen informationssikkerhed som

et øget fokus på den eksterne rådgivning og vejledning til offentlige myndigheder og private virksom-

heder.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: PET's årlige redegørelse for 2018, fra justitsministeren

PET og Tilsynet med Efterretningstjenesterne (tilsynet) er fortsat i tæt dialog om informationssikkerheds-

styring og implementering af ISO27001-standarden i PET. Tilsynet fremkom i 2018 med en kritik af PET,

som har affødt en kvalificering og ny strukturering af arbejdet med at implementere ISO27001-standar-

den. PET har etableret et nyt fundament for informationssikkerhedsstyring. Det er sket gennem styrket

ledelsesforankring og etablering af en systematiseret risikostyring af arbejdsprocesser.

Et væsentligt element i arbejdet fremover ligger i udarbejdelsen af organisationens informationssikker-

hedsrelevante dokumentation, som medvirker til at skabe klarhed over organisationens væsentligste

områder i relation til eksempelvis andre myndigheder og lovgivning.

Informationssikkerhedsarbejdet indebærer også varetagelse af specifikke krav om sikkerhedsforanstalt-

ninger i relation til beskyttelse af tjenestens informationer og processer.

Desuden har PET etableret et tværfagligt samarbejde i organisationen og har både rekrutteret og in-

vesteret i faglig udvikling for at sikre, at de rette kompetencer er til rådighed for at løfte de komplekse

opgaver, som udvikling, sikring og styring af informationssikkerheden udgør i PET.

PET’s samlede it-ressourcer har i perioder af 2018 været pressede blandt andet på grund af et generelt

højt beredskabsniveau. I forhold til ISO27001-standarden har dette stillet ekstraordinære krav til imple-

menteringsarbejdet. Det har vist sig vanskeligt fuldt ud at kompensere for presset på it-ressourcerne i

forbindelse med implementeringen. Dette har medført mindre forsinkelser. It-ressourcer i relation til at

kunne implementere ISO27001 vil være et særligt opmærksomhedspunkt i 2019 og frem.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: PET's årlige redegørelse for 2018, fra justitsministeren

RAMMEN FOR PET’S ARBEJDE

De juridiske rammer for PET’s virksomhed

De juridiske rammer for PET’s virksomhed følger i det væsentligste af PET-loven med tilhørende be-

kendtgørelser og af retsplejeloven.

PET-loven indeholder navnlig:

• En angivelse af PET’s opgaver, herunder hovedopgaven med at forebygge, efterforske og

modvirke forbrydelser omfattet af straffelovens kapitel 12 og 13, herunder spionage, terroris-

me og ekstremisme

• Regler for PET’s tilvejebringelse af personoplysninger

• Regler for, hvornår PET kan indlede undersøgelser mod fysiske og juridiske personer

• Regler for intern behandling af personoplysninger, herunder bestemmelser om sletning

• Regler for videregivelse af personoplysninger

• Regler for, i hvilket omfang der kan gives indsigt i PET’s oplysninger

• Regler om Tilsynet med Efterretningstjenesterne, der har til opgave at kontrollere PET’s over-

holdelse af reglerne om behandling af personoplysninger.

Det følger endvidere af PET-loven, at retsplejeloven – ligesom for det øvrige politi – gælder for PET’s

efterforskning, herunder PET’s brug af straffeprocessuelle tvangsindgreb (aflytning, ransagning, beslag-

læggelse mv.).

PET-loven suppleres af en bekendtgørelse om PET’s behandling af oplysninger om fysiske og juridiske

personer mv. Bekendtgørelsen indeholder blandt andet regler om, hvordan PET skal lagre personoplys-

ninger, og supplerende regler om slettefrister. Bekendtgørelsen indeholder også regler om PET’s egen-

kontrol, PET’s forpligtelse til at underrette Tilsynet med Efterretningstjenesterne om diverse forhold og

forholdet mellem PET-lovgivningens regler om sletning og arkivregler om bevaring og kassation.

Herudover er der i 2018 trådt en bekendtgørelse i kraft om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af

oplysninger om fysiske og juridiske personer, der behandles af PET. Bekendtgørelsen er en videreførelse

af gældende regler som følge af den tidligere persondatalovs ophævelse. Bekendtgørelsen indeholder

regler om behandlingssikkerhed for PET’s behandling af personoplysninger.

Der pågår aktuelt et arbejde med evaluering af PET-loven, som PET løbende bidrager til.

Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsredegørelse 2017 om PET

Det er af væsentlig betydning for PET’s omdømme og omverdenens tillid, at PET hurtigst muligt reage-

rer på de forhold, der giver Tilsynet med Efterretningstjenesterne (tilsynet) anledning til kritik.

I maj 2018 tilkendegav tilsynet i sin årsredegørelse for 2017, at tilsynets kontroller havde vist, at PET i

alle tilfælde havde overholdt bestemmelserne om tilvejebringelse og videregivelse af oplysninger samt

bestemmelsen om lovlig politisk virksomhed, ligesom kontrollerne havde vist, at PET generelt havde

iagttaget lovgivningens bestemmelser om intern behandling af oplysninger, at PET havde tilrettelagt

og gennemført den interne kontrol tilfredsstillende og at samtlige medarbejdere har overholdt PET-lo-

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: PET's årlige redegørelse for 2018, fra justitsministeren

vens og PET-bekendtgørelsens regler om journalisering og sletning af personoplysninger på de af til-

synet undersøgte arbejdsstationer.

Årsredegørelsen viste imidlertid også, at tilsynet i 2017 identificerede en række områder, hvor PET ikke

havde iagttaget regler om overholdelse af slettefrister og informationssikkerhed.

For så vidt angår kontrollen med PET’s overholdelse af slettefrister fandt tilsynet på baggrund af risiko-

baserede stikprøver, at PET i et af tjenestens it-systemer (et tidligere journalsystem) i et ikke ubetydeligt

omfang ikke havde iagttaget lovgivningens krav om sletning eller om forlængelse af slettefristen for

sager, der er ældre end 10 år.

PET arbejder løbende på at forbedre sletteprocedurerne i PET, således at PET lever op til de gældende

regler om sletning.

I forhold til informationssikkerhed understregede tilsynet i sin redegørelse for 2017 vigtigheden af, at

PET følger tilsynets anbefalinger med henblik på at sikre implementering af ISO 27001-standarden om

informationssikkerhed og derigennem sikrer en afhjælpning af de resterende risici, som blev identifi-

ceret ved tilsynets kontroller i 2015 og 2016. Som det fremgår af årsredegørelsen, havde PET ved ud-

gangen af 2017 afhjulpet lidt under trefjerdedele af de nævnte risici.

PET har på baggrund af tilsynets bemærkninger ændret hele grundlaget for implementering af ISO

27001 i PET. Dette er som netop beskrevet foregået i tæt og løbende dialog med tilsynet.

Tilsynet påpegede endelig i sin årsredegørelse for 2017, at tilsynet finder det vigtigt, at PET hurtigst

muligt gennemfører et projekt vedrørende tjenestens materiale klassificeret Yderst Hemmeligt. PET har

fokus på området og arbejder fortsat med at implementere nye tiltag.

PET’s arbejde med de afledte initiativer fra Tibetkommissionens beretning

Det er afgørende for en efterretningstjeneste i et demokratisk retssamfund, at befolkningen har tillid til,

at tjenesten i alle sine aktiviteter efterlever gældende regler og til stadighed lever op til de principper,

der er bærende for et frit demokrati. PET har i den forbindelse i 2018 fortsat haft fokus på at følge op

på konklusionerne fra Tibetkommissionens redegørelse fra 2017 samt på det arbejde, som gennedsæt-

telsen af Tibetkommissionen i sommeren 2018 giver anledning til. Kommissionen skal blandt andet

undersøge alle officielle besøg fra Kina fra året 1995 og frem til sommeren 2018.

Tibetkommissionens beretning viste, at der i den samlede myndighedskæde er begået en række fejl,

der har haft alvorlige konsekvenser, og som har betydet, at almindelige borgere fik krænket deres

grundlovssikrede frihedsrettigheder. Det ser PET på med den allerstørste alvor. Det er afgørende, at

der er tillid til, at myndighederne efterlever gældende love og regler samt efterlever de værdier, der er

grundlaget for en demokratisk retsstat.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: PET's årlige redegørelse for 2018, fra justitsministeren

I umiddelbar forlængelse af Tibetkommissionens beretning 2017 iværksatte PET en række konkrete

tiltag, hvor der blandt andet fra starten af 2018 blev indført en ny visitations- og godkendelsespro-

cedure for sikkerhedsvurderinger samt implementeret en ny metode for udarbejdelse af disse vurde-

ringer. Formålet har været at minimere risikoen for misforståelser mellem PET og tjenestens operative

samarbejdspartnere for så vidt angår PET´s anbefalinger og partnernes strategiske hensigter og man-

øvreidéer på baggrund af anbefalingerne.

Det har også på et generelt plan været vigtigt for PET, at der drages lære af Tibetsagen i hele organisa-

tionen.

PET har derfor i 2018 afholdt en række refleksionsmøder for PET’s ledelsesgruppe og medarbejdere,

som blandt andet i lyset af Tibetsagen har haft til formål at sikre fælles forståelse og sikre et fælles kul-

turelt og værdimæssigt ståsted for alle ansatte i organisationen.

PET´s arbejde med de afledte initiativer fra Tibetkommissionens redegørelse videreføres i 2019. PET vil

således fortsætte med at følge op på de iværksatte initiativer for at sikre, at PET ikke er medvirkende til,

at lignede fejl gentager sig. Det skal derudover nævnes, at PET vil have fokus på Tibetkommissionens

supplerende undersøgelse og afledte initiativer samt iværksætte eventuelle yderligere fornødne tiltag.

Vilkårene for en efterretningstjeneste

Der har i 2018 været betydelig opmærksomhed om PET’s kommunikation til offentligheden. Dette er

blandt andet udsprunget af den verserende straffesag om tidligere PET-chef Jakob Scharfs mulige brud

på sin tavshedspligt. Retssagen foranledigede en debat i medierne om, hvor grænsen for fortrolighed

går, herunder hvad man som tidligere chef for en efterretningstjeneste henholdsvis kan sige og ikke kan

sige. Med afsæt i fortrolighedsproblematikken foranledigede retssagen i 2018 en debat i medierne om,

hvorvidt PET gennem de senere år er blevet en mere lukket organisation.

Fortrolighed er påkrævet for store dele af PET’s virksomhed og er særligt påkrævet, når det gælder

PET’s samarbejde med partnere, arbejdsmetoder, kapaciteter, konkrete operationer og kilder. Det er

forudsætningen for en efterretningstjenestes virke og et grundvilkår for samarbejdet. Omvendt er det

vigtigt at skabe den fornødne tryghed og tillid i befolkningen gennem størst mulig åbenhed om efter-

retningstjenestens aktiviteter. Sagen om iransk efterretningsvirksomhed og planlægning af et attentat

mod mindst en person med iransk baggrund bosiddende i Danmark er et eksempel herpå.

Det internationale efterretningssamarbejde er afgørende for en efterretningstjeneste, og samarbejdet

hviler i høj grad på troværdighed og gensidig tillid. Fortrolighed er den væsentligste spilleregel og et

grundlæggende princip for det internationale samarbejde. Det bærende princip i det internationale

efterretningssamarbejde er den såkaldte ”tredjelandsregel”. Reglen tilsiger, at oplysninger, som en tje-

neste modtager fra en anden samarbejdspartner, ikke må videregives til en tredjepart, medmindre der

er givet tilladelse til deling af den konkrete oplysning.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: PET's årlige redegørelse for 2018, fra justitsministeren

Der er naturligvis dele af PET’s aktiviteter, der kan beskrives. I situationer, hvor der ikke foreligger særlige

hensyn til udenlandske partnere, kilder og arbejdsmetoder mv., skal PET, ligesom andre offentlige myn-

digheder, udvise størst mulig åbenhed.

Således kan strafforfølgning af personer omtales, ligesom PET’s indsats i forhold til at forebygge og imø-

degå trusler mod det danske samfund er nogle af de aktiviteter, der ligeledes kan beskrives.

Dette er PET’s og FE’s rådgivningsindsats også et eksempel på.

Således har PET i 2018 udrullet og kommunikeret om Projekt Insider til både offentlige myndigheder

og private aktører. Projektet adresserer den menneskelige faktor i informationssikkerhed og beskyt-

telsen af viden fra frivillige og ufrivillige insidere. Derudover har flere store erhvervsvirksomheder og

brancheorganisationer inden for f.eks. finans- og forsikring samt it- og energisektoren også taget imod

kursustilbuddet. I 2019 forventes en øget aktivitet på projektet, også blandt offentlige myndigheder.

PET har derudover løbende udtalt sig til både dansk og international presse om det forebyggende

arbejde mod radikalisering og om samarbejdet med en række civilsamfundsaktører, herunder lance-

ringen af @lliancen og onlinepublikationen ”Nettets vildveje”.

PET’s øvrige forebyggende indsatser i lyset af trusselsbilledet er beskrevet på side 31.

PET’s bevilling og regnskab

De økonomiske rammer for PET fastlægges i flerårsaftalen om politiets og anklagemyndighedens øko-

nomi. Ved indgåelse af flerårsaftalen for 2012-2015 fik PET i 2012 for første gang en selvstændig konto

på finansloven. Den nuværende flerårsaftale blev indgået i november 2015 og vedrører årene 2016 til

2019.

Som følge af terrorangrebet i København i februar 2015 opstod der en bred politisk konsensus om at

opruste terrorberedskabet og øge bevogtningen i tilfælde af, at lignende angreb måtte indtræffe. For

at imødekomme dette blev der med flerårsaftalen for 2016-2019 afsat markant flere midler til PET end

hidtil.

Af følgende tabeller fremgår PET’s bevilling på finansloven for 2018. Det bemærkes, at bevillingen for

2018 er inklusive årets tillægsbevillinger (TB).

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: PET's årlige redegørelse for 2018, fra justitsministeren

Tabel 1:

Bevillingen til PET (§ 11.23.16) på FL2017-18 inkl. TB og FL2019

FL2019

Mio. kr.

Netteudgiftsbevilling

Heraf lønsum

Heraf øvrig drift

FL2017

807,3

527,7

279,6

FL2018

840,5

558,9

281,6

2019

880,8

589,0

291,8

B01

2020

651,9

439,2

212,7

B02

2021

617,6

423,1

194,5

Tabel 2:

PET’s bevillingsregnskab 2018

Mio. kr.

Løn

Øvrig drift*

I alt**

Indtægtsført

bevilling

558,9

281,5

840,4

Øvrige

indtægter

0,7

Omkostninger

576,7

268,2

844,9

Resultat

-17,9

14,0

-3,8

Opgørelsen indeholder ikke tilskudsfinansierede aktiviteter, hvor der er bogført 2,6 mio. kr. i ”øvrige indtægter” og ”omkostninger”

**Afvigelser i resultatet skyldes afrundinger. Alle beløb er angivet i 2018-priser.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: PET's årlige redegørelse for 2018, fra justitsministeren

VURDERINGEN AF TRUSLEN MOD DANMARK

2018

Terrortruslen

Center for Terroranalyse (CTA)

har ansvaret for at vurdere terrortruslen mod Danmark og mod danske

interesser i udlandet. CTA’s trusselsvurdering er med til at sætte rammen for PET’s arbejde på kontrater-

rorområdet og bidrager til den øvrige danske efterretnings-, sikkerheds- og beredskabsmæssige ind-

sats mod terror.

CTA vurderede i den offentlige vurdering af terrortruslen mod Danmark (VTD) i januar 2018, at terror-

truslen mod Danmark var alvorlig. Det betyder, at der er personer, der har intention om og kapacitet til

at begå terrorangreb i Danmark eller mod danske interesser i udlandet.

Truslen fra militant islamisme

Terrortruslen mod Danmark og danske interesser udgik også i 2018 primært fra militant islamisme. Den

kom i første række fra enkeltpersoner eller mindre grupper, der opholdt sig i Danmark eller i et nabo-

land. Som i foregående år var angreb med simple midler og kort planlægning den mest sandsynlige

angrebsform.

Antallet af gennemførte militante islamistiske terrorangreb i Vesten steg fra 2016 til 2017. I 2018 faldt

antallet af gennemførte angreb. Angrebene rettede sig især mod civile mål og mod sikkerhedsmyndig-

heder. De blev hovedsageligt gennemført af enkeltpersoner, der ikke havde haft ophold i en konfliktzo-

ne, såsom konfliktzonen i Syrien/Irak.

Udviklingen i terrortruslen mod Danmark er tæt koblet til den udenrigspolitiske udvikling, i disse år pri-

mært udviklingen i Syrien og Irak. I 2018 blev gruppen, der kalder sig Islamisk Stat (IS), yderligere svæk-

ket som følge af militære nederlag, og i december 2018 faldt den sidste IS-højborg, Hayin. De militære

nederlag har både reduceret IS’ propagandakapacitet og dets evne til at planlægge og udføre dirigere-

de angreb i Vesten. Det seneste angreb, der vurderes at være egentligt IS-dirigeret, var terrorangrebet i

marts 2016 mod Zaventem lufthavn og Maalbeek metro- station i Bruxelles. Trods svækkelsen er IS dog

fortsat i stand til at understøtte og inspirere sympatisører til at begå angreb.

Der har de seneste år været meget få, der har rejst til konfliktzonen for at tilslutte sig militant islami-

stiske grupper, såsom IS. Der opholdt sig i 2018 fortsat fremmedkrigere med relationer til Danmark i

konfliktzonen. Situationen i konfliktzonen har gjort det vanskeligt for de udrejste og deres familier at

vende tilbage til Danmark.

Militant islamistiske opfordringer til angreb mod tilfældige civile mål i Vesten påvirkede også terror-

truslen i Danmark mod ubeskyttede civile mål såsom steder og arrangementer, hvor mange mennesker

er samlet. CTA vurderede i 2018, at militante islamister herudover fortsat kunne søge at ramme sym-

bolmål, i første række sikkerhedsmyndigheder, men også andre myndigheder/myndighedspersoner,

personer, institutioner og begivenheder, som kunne opfattes som islamkrænkende, samt jødiske mål.

2_ CTA er et fusionscenter, der består af en mindre stab og ca. 15 medarbejdere fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), Politiets Efterretnings-

tjeneste (PET), Udenrigsministeriet og Beredskabsstyrelsen, der tilknyttes centeret på rotationsbasis.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: PET's årlige redegørelse for 2018, fra justitsministeren

Andre terrortrusler

CTA vurderede desuden i den offentlige vurdering af terrortruslen mod Danmark fra januar 2018, at der

var en begrænset terrortrussel fra personer i højre- og venstreekstremistiske miljøer i Danmark.

I 2018 blev der i både højre- og venstreekstremistiske miljøer i Europa vist vilje til at anvende vold. Der

har siden 2012 været en række tilfælde af angreb, trusler og vold begået af personer af højreekstre-

mistisk overbevisning i Vesteuropa, der har karakter af terror.

CTA vurderede, at der er personer i venstre- og højreekstremistiske miljøer i Danmark, der er parate til at

anvende vold for at fremme deres dagsorden. CTA vurderede, at terrortruslen fra politisk ekstremistiske

miljøer i Danmark fortsat var begrænset, men at der særligt blandt personer med højreekstremistiske

sympatier findes en øget kapacitet og/eller adgang til våben samt hensigt til voldsanvendelse. Truslen

fra højreekstremister kan især rette sig mod religiøse mindretal, asylcentre, flygtninge og migranter

samt mod udvalgte politikere og visse offentlige myndigheder.

Sociale medier blev i stigende grad i 2018 anvendt til at fremsætte truende og fjendtlige ytringer, blandt

andet over for offentlige personer, og til at sprede rygter og falske nyheder. Selvom hovedparten af de

mange forskellige ytringer ikke fører til konkret angrebsplanlægning, vurderede CTA i 2018, at de kan

påvirke visse psykisk uligevægtige eller meget påvirkelige personer til at begå vold, der har karakter af

terror.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: PET's årlige redegørelse for 2018, fra justitsministeren

Truslen fr a statslige aktører

- spionage, påvirkningsvirksomhed og spredning

af masseødelæggelsesvåben

Spionage

Spionage forstås som den aktivitet, hvorved der indhentes eller videregives in-

formation om forhold, som af hensyn til den danske stats eller det danske sam-

funds interesser skal holdes hemmelige, jf. straffelovens kapitel 12, §§ 107-109.

Tilsvarende omfatter spionagebegrebet handlinger, hvormed der røbes eller

videregives informationer om regeringens fortrolige forhandlinger, drøftelser

eller beslutninger i sager, der har betydning for statens sikkerhed eller rettig-

heder i forhold til fremmede stater, eller hvis emnet vedrører væsentlige sam-

fundsøkonomiske interesser over for udlandet. PET’s kontraspionageindsats

omfatter arbejdet med at forebygge, efterforske og modvirke denne form for

lovovertrædelser i Danmark og den øvrige del af rigsfællesskabet.

Spionagetruslen retter sig i vid udstrækning mod politikere og embedsmænd

i statsadministrationen, f.eks. i ministerier og institutioner, der varetager uden-

rigs-, forsvars-, sikkerheds-, energi- og råstofspolitik. Danmarks deltagelse og

arbejde i diverse internationale samarbejdsfora som f.eks. EU og NATO er også i

fokus. Det samme er tilfældet for spørgsmål om Arktis og rigsfællesskabet.

PET vurderer, at der udgår en spionagetrussel mod kritisk infrastruktur i rigsfæl-

lesskabet (Danmark, Grønland, Færøerne). Truslen omfatter spionage mod dels

institutioner, der besidder teknisk viden, dels de strategisk-politiske processer

omkring udenlandske investeringer i eller ejerskab af virksomheder, hvis drift

og arbejde er kritisk for samfundet.

Endvidere kan statslige aktører have en interesse i at indhente højteknologisk

viden og forskningsresultater fra universiteter og højere læreanstalter.

Diaspora-grupper, der blandt andet tæller dissidenter og flygtninge, er også et

fokusområde for udenlandske efterretningstjenester.

Sammenlignet med de trusler, der udgår fra ikke-statslige aktører, har de stats-

lige aktører en meget høj kapacitet og evne, og de udvikler løbende nye frem-

gangsmåder. Ud over at benytte sig af mere traditionelle værktøjer, som f.eks.

udsendte efterretningsofficerer, er en række fremmede efterretningstjenester

meget aktive på cyberområdet og udøver forskellige former for indhentning og

påvirkning. Der kan også være tale om destruktive cyberangreb, hvis primære

formål er sabotage af en virksomhed eller institution.

Straffeloven, kapitel 12 §§ 107-

109:

§ 107. Den, som i fremmed magts

eller organisations tjeneste eller

til brug for personer, der virker

i sådan tjeneste, udforsker eller

giver meddelelse om forhold, som

af hensyn til danske stats- eller

samfundsinteresser skal holdes

hemmelige, straffes, hvad enten

meddelelsen er rigtig eller ej, for

spionage med fængsel indtil 16 år.

Stk. 2. Såfremt det drejer sig om

de i § 109 nævnte forhold, eller

handlingen finder sted under krig

eller besættelse, kan straffen stige

indtil fængsel på livstid.

§ 108. Den, som, uden at forhol-

det falder ind under § 107, i øvrigt

foretager noget, hvorved frem-

med efterretningsvæsen sættes

i stand til eller hjælpes til umid-

delbart eller middelbart at virke

inden for den danske stats områ-

de, straffes med fængsel indtil 6

år.

Stk. 2. Såfremt det drejer sig om

efterretninger vedrørende mili-

tære anliggender, eller virksom-

heden finder sted under krig eller

besættelse, kan straffen stige ind-

til fængsel i 12 år.

§ 109. Den, som røber eller vide-

regiver meddelelse om statens

hemmelige

underhandlinger,

rådslagninger eller beslutninger

i sager, hvorpå statens sikkerhed

eller rettigheder i forhold til frem-

mede stater beror, eller som angår

betydelige samfundsøkonomiske

interesser over for udlandet, straf-

fes med fængsel indtil 12 år.

Stk. 2. Foretages de nævnte hand-

linger uagtsomt, er straffen bøde

eller fængsel indtil 3 år.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: PET's årlige redegørelse for 2018, fra justitsministeren

Påvirkningsvirksomhed

Påvirkningsvirksomhed skal forstås som virksomhed, der udøves med henblik på at påvirke beslut-

ningstagning eller den almene meningsdannelse.

Påvirkningsvirksomhed er statslige aktørers bevidste og systematiske aktiviteter, der gennemføres med

det formål at påvirke meningsdannelsen i Danmark og omverdenens syn på Danmark for at fremme

egne interesser på bekostning af danske interesser.

Rusland gennemfører i dag målrettede påvirkningskampagner i Vesten, og kampagnerne er en integre-

ret del af landets udenrigspolitiske instrumenter

PET har i Danmark set konkrete elementer af påvirkningsvirksomhed. De elementer af påvirkningsvirk-

somhed, der er tale om, har til formål at påvirke opinionsdannelsen og den politiske beslutningsproces

i en retning, der tjener en given stats interesser.

Spredning af masseødelæggelsesvåben

PET arbejder aktivt for at modvirke, at kritiske

lande eller terrororganisationer anskaffer sig viden, tek-

nologi eller produkter, der kan gøre dem i stand til at producere og anvende masseødelæggelsesvåben

eller på andre måder bryde internationale aftaler og sanktioner.

Det kan f.eks. være produkter, der kan anvendes i udvikling af våben, eller teknologi, der kan blive an-

vendt til spionage eller andre kritiske formål. Lovgivningen omfatter også mæglervirksomhed eller

ulovlig transport, der i sidste led kan ende hos en kritisk slutbruger. PET har derudover fokus på, at

lande, der søger at udvikle programmer for masseødelæggelsesvåben, ikke lykkes med at overføre

viden ud af Danmark ulovligt.

PET indgår i tæt samarbejde med danske og udenlandske myndigheder for at sikre, at danske virksom-

heder eller organisationer ikke uforvarende kommer til at medvirke til ulovlig vareeksport, videndeling

eller serviceydelser.

3_ Efterretningsmæssig Risikovurdering 2018. Forsvarets Efterretningstjeneste.

4_ Med ’kritiske lande’ menes lande, der udgør en trussel i proliferationssammenhæng, fordi de har eller mistænkes for at have og/eller udvikle

masseødelæggelsesvåben og/eller fremføringsmidler.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: PET's årlige redegørelse for 2018, fra justitsministeren

DET AK TUELLE TRUSSEL SBILLEDES IND-

VIRKING PÅ PET’S ARBEJDE I 2018

Som trusselsbilledet beskriver, er der en række statslige aktører, der tiltrækker sig stigende opmærk-

somhed samtidig med, at terrortruslen mod Danmark fortsat er alvorlig. PET’s arbejde i 2018 har natur-

ligt afspejlet begge trusler.

Kontraspionageindsatsen 2018

Ligesom andre vestlige lande står Danmark og det øvrige rigsfællesskab over for væsentlige ud-

fordringer forbundet med statslige aktørers spionage og påvirkningsvirksomhed. Derfor har PET styrket

kontraspionageindsatsen væsentligt. Dette er blandt andet sket gennem en betydelig tilgang af med-

arbejdere i 2018 dedikeret til området.

Trusselsbilledet fra spionage og påvirkningsvirksomhed er komplekst. Der er derfor behov for et tæt

samarbejde mellem relevante myndigheder på området. På den baggrund har PET konsolideret sit sam-

arbejde med nationale samarbejdspartnere som blandt andet Center for Cybersikkerhed (CFCS), FE og

Udenrigsministeriet. Via dette samarbejde kombineres de forskellige kapaciteter og beføjelser, således

at PET på bedst mulig vis bidrager til at styrke samfundets modstandskraft og robusthed over for truslen

fra spionage og påvirkningsvirksomhed.

PET har også styrket samarbejdet med Erhvervsstyrelsen. Via dette samarbejde øges indsatsen for at

modvirke, at danske virksomheder eller organisationer medvirker til, at kritiske lande eller terrororgani-

sationer får adgang til viden, varer eller serviceydelser, der kan gøre dem i stand til at udvikle masseøde-

læggelsesvåben eller bryde andre internationale aftaler eller sanktioner.

PET har endvidere i 2018 øget sin indsats i Nordatlanten. Med det øgede fokus på Nordatlanten er PET

i færd med at styrke kapaciteten til at modvirke truslen fra statslige aktører i Grønland og på Færøerne.

PET har blandt andet udstationeret en sikkerhedsrådgiver i Nuuk, som giver PET mulighed for direkte at

yde rådgivning til relevante aktører i Grønland og være bindeled mellem PET og de grønlandske myn-

digheder samt Grønlands Politi.

PET har i 2018 udbygget sit samarbejde med internationale partnere for at styrke kapaciteten til at

opdage, efterforske og imødegå trusler fra statslige aktører inden for spionage, påvirkning og ulovlig

spredning af masseødelæggelsesvåben.

PET har på baggrund af dette arbejde øget kapaciteten til at varsle relevante myndigheder om spio-

nage, påvirkning og ulovlig spredning af masseødelæggelsesvåben.

På baggrund af den styrkede kontraspionageindsats kan PET også i højere grad understøtte arbejdet

med målrettede forebyggelses- og modvirkningstiltag, som har til formål at beskytte Danmark og det

øvrige rigsfællesskab mod trusler fra statslige aktører. Ved identificering af de mest kritiske og sårbare

mål for spionage og påvirkningsvirksomhed i rigsfællesskabet og danske mål i udlandet kan der iværk-

sættes konkrete initiativer, som skal bidrage til at gøre disse mål mere robuste og modstandsdygtige

over for spionage og påvirkningsvirksomhed.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: PET's årlige redegørelse for 2018, fra justitsministeren

I nedenstående figur er den overordnede proces for dette arbejde illustreret grafisk.

Figur 2:

Udarbejdelse af

trusselsvurderinger

Afdækning og efterforskning

af spionage og påvirknings-

kampagner

Identi

cering af de mest

kritiske og sårbare mål

Målrettede forebyggelses-

og modvirkningstiltag

Med den igangværende styrkelse af indsatsen på kontraspionageområdet arbejder PET for at sikre det

stærkest mulige afsæt for at værne om det danske samfund og rigsfællesskabet.

Iransk planlægning af attentat på dansk grund

Som et meget konkret eksempel på statslige aktørers aktiviteter i Danmark har PET i 2018 efterforsket

en meget usædvanlig og alvorlig sag, der vedrører iransk efterretningsvirksomhed og planlægning af et

attentat mod mindst en person med iransk baggrund bosiddende i Danmark. I slutningen af september

resulterede dette i en større politiaktion, hvor PET i samarbejde med det øvrige politi fredag den 28.

september 2018 på meget kort tid mobiliserede meget omfattende ressourcer for at afværge det, der

blev opfattet som et muligt igangværende attentat.

I Europa og andre steder i verden opholder sig grupper af eksiliranere, som er i opposition til det iranske

styre. En af grupperne kalder sig Arab Struggle Movement for the Liberation of Ahwaz (ASMLA). ASMLA

arbejder for en selvstændig arabisk stat i det sydvestlige Iran og en række fremtrædende medlemmer af

denne gruppe bor i Ringsted. I løbet af foråret 2018 var det PET’s vurdering, at der var en konkret trussel

mod lederen af ASMLA i Danmark, og at truslen udgik fra Iran. Lederen af gruppen kom derfor under

personbeskyttelse, og der blev iværksat fysisk sikring af hans bopæl.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: PET's årlige redegørelse for 2018, fra justitsministeren

Den 22. september 2018 fandt et terrorangreb sted i Iran. Angrebet var rettet mod en militærparade i

den sydvestlige region Ahwaz. Der var et stort antal dræbte, heriblandt civile, der også deltog i paraden.

Det var PET’s samlede vurdering, at situationen i Iran efter terrorangrebet kunne intensivere truslen

mod medlemmer af ASMLA i Danmark. På den baggrund øgede PET sikkerhedstiltagene omkring lede-

ren af ASMLA, og to af gruppens øvrige medlemmer fik også personbeskyttelse her i landet.

PET blev i slutningen af september opmærksom på, at en norsk statsborger med iransk baggrund søgte

at indsamle oplysninger og observere mod iranske oppositionsfolk i Danmark. På baggrund af PET’s

efterforskning, der foregik sammen med en række samarbejdspartnere, stod det hurtigt klart, at der

var grundlag for at antage, at den pågældende havde indhentet informationerne med henblik på, at

de skulle overdrages til en iransk efterretningstjeneste. Det var endvidere PET’s vurdering, at der var

anledning til at antage, at informationerne skulle danne grundlag for planlægning af et attentat på

dansk grund.

Det er sjældent synligt for omgivelserne, hvordan PET opererer, men på dagen for den konkrete opera-

tion, den 28. september 2018, blev dele af PET’s dispositioner dog synlige, da flere trafikale knude-

punkter blev lukket. Dette fik naturligt en stor indvirkning på mange danskeres hverdag.

PET havde ved middagstid den 28. september observeret en efterlyst svensk Volvo, der opførte sig mis-

tænkeligt ved ASMLA-lederens bopæl i Ringsted. Da en af politiets patruljevogne forsøgte at standse

den efterlyste Volvo, satte den hastigheden voldsomt op og foretog en række undvigemanøvre under

flugten fra politiets og PET’s køretøjer.

PET vurderede på den baggrund og i lyset af de øvrige foreliggende oplysninger, at det var meget sand-

synligt, at man stod over for et igangværende angrebsforsøg mod lederen af ASMLA. Derfor iværksatte

PET sammen med det øvrige politi den meget omfattende politioperation, som mange almindelige

danskere blev berørt af den 28. september 2018.

PET og Københavns Politi endte med at konkludere, at hændelsen i Ringsted og den undslupne Volvo

ikke havde relation til de nævnte trusler mod eksiliranerne.

De danske myndigheder var efter et større efterforskningsarbejde den 21. oktober 2018 i stand til at

anholde den norske statsborger, og personen blev varetægtsfængslet i isolation den 22. oktober 2018.

Den pågældende blev sigtet for at have sat en iransk efterretningstjeneste i stand til at virke i Danmark

samt for at have taget del i forberedelsen af et attentatforsøg mod en række herboende enkeltpersoner.

I forhold til den varetægtsfængslede pågår der fortsat en efterforskning, og den pågældende nægter

sig skyldig. Når efterforskningen er afsluttet, vil det være op til anklagemyndigheden og i sidste ende

domstolene at vurdere den konkrete sag.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: PET's årlige redegørelse for 2018, fra justitsministeren

Foto:

Martin Sylvest - Ritzau Scanpix

Den 30. oktober 2018 orienterede PET offentligheden om den konkrete sag ved en pressebriefing. Det

var vigtigt for PET at lægge så mange oplysninger frem som muligt, da sagen havde berørt mange

borgere i hele landet. PET fik samtidig også mulighed for at sende et tydeligt signal til de iranske myn-

digheder om, at PET har kendskab til deres aktiviteter, og at man ikke fra dansk side vil acceptere den

slags på dansk jord.

EU vedtog i begyndelsen af 2019 sanktioner imod Iran. Sanktionerne omhandler beslutningen om at

optage Direktoratet for Intern Sikkerhed i Irans Efterretnings- og Sikkerhedsministerium på EU’s terror-

liste. Samtidig blev to personer fra Direktoratet optaget på terrorlisten, herunder chefen for Direktoratet.

PET’s vurdering af, at en efterretningstjeneste planlagde et attentat mod mindst en person bosiddende

i Danmark, var baseret på et meget omfattende efterretningsarbejde.

Parallelt med efterretnings- og efterforskningsarbejdet i denne sag har PET efterforsket spørgsmålet

om, hvorvidt medlemmerne af ASMLA har overtrådt den danske straffelov, eksempelvis ved at billige

terrorangrebet i Iran den 22. september 2018. Midt- og Vestsjællands Politi sigtede i november 2018 tre

personer for overtrædelse af straffelovens § 136, stk. 2, om, at: ”Den, der offentligt udtrykkeligt billiger

en af de i denne lovs 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, straffes med bøde eller fængsel

indtil 2 år”. Alle personer nægter sig skyldige. Efterforskningen af ASMLA-medlemmernes forhold pågår

fortsat.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: PET's årlige redegørelse for 2018, fra justitsministeren

Oprustning af indsatsen mod påvirkningsvirksomhed

Danmark og det øvrige rigsfællesskab står som nævnt over for et øget aktivitetsniveau fra fremmede

magter. Som konsekvens af dette har regeringen rustet Danmark bedre til at modstå fjendtlige uden-

landske forsøg på at påvirke vores demokrati og samfund.

Som led heri har regeringen nedsat en tværministeriel taskforce til imødegåelse af påvirkningsopera-

tioner, der har til opgave at koordinere den tværministerielle og nationale indsats. PET har aktivt bi-

draget til dette arbejde. På baggrund af et langvarigt tværministerielt samarbejde lancerede regeringen

i september 2018 en valghandlingsplan med henblik på at styrke værnet mod truslen fra udenlandsk

påvirkningsvirksomhed op til og under det kommende folketingsvalg.

Formålet med statslige aktørers påvirkningsvirksomhed kan blandt andet være at miskreditere de de-

mokratiske institutioner, forsøge at præge meningsdannelsen i medierne og offentligheden samt på-

virke diskursen omkring bestemte spørgsmål, herunder eventuelt fremme eller undergrave bestemte

politiske partiers eller enkelte politikeres troværdighed og politiske synspunkter.

Regeringens valghandlingsplan indeholder 11 initiativer, der vedrører myndighedernes generelle ar-

bejde med at imødegå påvirkningskampagner, sikringen af selve valghandlingen, rådgivning af valgets

primære aktører samt invitation til samarbejde med relevante aktører i mediebranchen og sociale me-

dier.

Et af de konkrete initiativer i handlingsplanen er, at PET og FE skal øge opmærksomheden på fjendtlig-

sindede udenlandske aktørers påvirkningsaktiviteter i og mod Danmark. Dette skal sikre, at der kommer

fokus på problemet i Danmark, og at enkelte aktører under en valgkamp er opmærksomme på risikoen

for at blive udsat for påvirkning, samt at medierne ikke ufrivilligt bliver et middel i eventuelle påvirk-

ningskampagner. De danske efterretningstjenester skal således være med til at sikre, at valgets primære

aktører er godt rådgivet i forhold til truslen om påvirkning, herunder risikoen for cyberangreb.

PET har i 2018 i samarbejde med FE derfor rådgivet en række opstillingsberettigede politiske partier

samt relevante aktører i mediebranchen om risikoen for udenlandsk påvirkning frem mod det kommen-

de folketingsvalg og mulige modforanstaltninger med henblik på god sikkerhedsadfærd.

PET’s samarbejde med FE om at rådgive relevante aktører, og alle opstillingsberettigede politiske parti-

er, om truslen mod påvirkning fortsætter i 2019, hvor rådgivningen også vil rettes mod rigsfællesskabet

(Grønland og Færøerne) samt Folketingets administration og centraladministrationen som helhed.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: PET's årlige redegørelse for 2018, fra justitsministeren

Kontraterrorindsatsen 2018

Foruden truslen fra statslige aktører er terrortruslen mod Danmark fortsat alvorlig, hvilket naturligt også

har afspejlet sig i PET’s operative indsatser i 2018.

PET har fortsat haft fokus på truslen mod Danmark fra personer, der er udrejst til konfliktzoner til trods

for, at der de seneste par år har været meget få udrejsende. Siden 2012 er der udrejst mindst 150 per-

soner fra Danmark til Syrien og Irak. Det seneste år har der været meget få udrejsende, samtidigt med at

antallet af personer, der vender tilbage til Danmark, ligeledes har været meget lavt.

PET vurderer fortsat, at det er sandsynligt, at fremmedkrigerne har opnået kapacitet til terrorhandlinger

og kan være særligt radikaliserede og voldsparate ved eventuel hjemkomst. Fokus på udrejste frem-

medkrigere og hjemvendte har også i 2018 været en efterretningsprioritet for PET.

Et fænomen, som PET også har arbejdet med i 2018 som konsekvens af truslen fra militant islamisme, er

risikoen for radikalisering i danske fængsler. At fængselsradikalisering er et vigtigt område at sætte ind

overfor, blev i foråret 2018 tydeligt, da Kriminalforsorgen beslaglagde og efterfølgende inddrog mere

end 300 PlayStations på baggrund af konkrete fund af dokumenter med ekstremistisk indhold.

2018 har også været et år, hvor terrordømte i Danmark og i vores nabolande er blevet løsladt efter endt

afsoning af deres straffe. Som eksempel skal nævnes, at personer fra den såkaldte Vollsmosesag samt

fire andre personer dømt for planlægning af terrorisme mod JP/Politikens Hus i 2010 er blevet løsladt i

2018. Spørgsmålet om en eventuel terrortrussel, der måtte udgå fra løsladte terrordømte, vil være cen-

tralt for PET i årene fremover.

Som led i dette arbejde monitorerer PET udviklingen blandt terrordømte, ligesom PET modtager indbe-

retninger fra Kriminalforsorgen, hvis personer i Kriminalforsorgens institutioner udtrykker sympati for

en terrorgruppe eller har en adfærd, der indikerer mulig radikalisering. Tilsvarende eksisterer indberet-

ningsordninger med f.eks. politiet og Udlændingestyrelsen

Ved siden af den almindelige efterretnings- og efterforskningsindsats er PET meget opmærksom på i

relevant omfang at iværksætte forebyggende indsatser så tidligt som muligt for at reducere en eventuel

sikkerhedsrisiko. Dette gælder blandt andet i forhold til personer, der er i risiko for at ville rejse til kon-

fliktzoner, tidligere terrordømte samt personer, som under afsoning er blevet indberettet for mistanke

om mulig radikalisering. I disse tilfælde iværksætter PET en forebyggende indsats, så rettidigt og rele-

vant som muligt.

Denne forebyggende indsats skræddersyes til den enkelte og er en helhedsorienteret indsats som kan

involvere pårørende og andre som kan bidrage til det forebyggende arbejde. Herunder sker indsatserne

i tæt samarbejde med Kriminalforsorgen, politikredsene samt kommunale og andre relevante myndig-

heder, jf. side 39.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: PET's årlige redegørelse for 2018, fra justitsministeren

PET-S TRAFFESAGER OG RETSFORFØLGEL-

SE I 2018

Som konsekvens af den alvorlige terrortrussel har PET foruden håndteringen af konkrete efterretnings-

og sikkerhedsoperationer i 2018 også haft stort fokus på straf- og retsforfølgelse. Dette arbejde er fore-

gået gennem stærkt samarbejde med politiet og anklagemyndigheden.

I 2016 oprettede PET et egentligt Efterforskningscenter, som har til formål at sikre, at PET bidrager opti-

malt til, at personer, der overtræder straffelovens kapitel 12 og 13, retsforfølges.

På baggrund af centrets sager er mere end 35 personer blevet sigtet. I sagerne er flere personer vare-

tægtsfængslet, ligesom nogle er varetægtsfængslet in absentia. Ved udgangen af 2018 er der sket dom-

fældelse i 16 sager, hvilket har resulteret i sammenlagt mere end 60 års fængselsstraf. Flere af dommene

er aktuelt anket og afventer videre rettergang.

De verserede sager er nærmere beskrevet på de næste sider.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: PET's årlige redegørelse for 2018, fra justitsministeren

Verserende sager, herunder hvori der er

sket varetægtsfængsling i 2018

Den 26. september 2018 blev to mænd, født i henholdsvis 1988 og 1989, varetægtsfængslet ved Køben-

havns Byret på baggrund af en mistanke om medvirken til forsøg på terror efter straffelovens § 114, stk.

1, nr. 1 og 2, ved – efter instruktion fra personer i IS – at have indkøbt dronedele og andet elektronisk

udstyr med henblik på indsmugling til Syrien og overdragelse til IS. Endvidere blev en person på samme

mistankegrundlag varetægtsfængslet in absentia. Sagen efterforskes forsat af Københavns Politi i tæt

samarbejde med PET. Yderligere to personer med relationer til sagen har været varetægtsfængslet siden

den 22. september 2017, den ene in absentia.

På baggrund af en efterforskning foretaget af PET blev en mandlig svensk asylant af syrisk oprindelse,

født i 1987, den 22. december 2017 varetægtsfængslet ved Københavns Byret for forsøg på terror efter

straffelovens § 114, stk. 1, nr.1, 2 og 6, jf. § 21, ved i forening med en i Tyskland bosiddende syrisk mand

at have planlagt et terrorangreb i København. Den i Tyskland bosiddende syriske mand blev den 12. juli

2017 ved retten i Ravensburg i Tyskland idømt 6 år og 6 måneders fængsel for forsøg på at begå terror

et ukendt sted i København i forening med den i Danmark varetægtsfængslede mand. Der forventes at

falde dom i den danske del af sagen i 2019.

På baggrund af en efterforskning foretaget af PET blev en norsk statsborger, født i 1979, den 22. oktober

2018 varetægtsfængslet for overtrædelse af straffelovens § 108, stk. 1, og straffelovens § 237, jf. § 23,

jf. § 21, ved i perioden fra den 25. til den 27. september 2018 at have observeret og fotograferet mod

herboende personer af iransk herkomst med henblik på at overdrage de indsamlede oplysninger til de

iranske myndigheder til brug for et attentat mod pågældende.

PET-sager, hvori der er faldet dom i 2018

Den 23. marts 2018 blev en mand med finsk statsborgerskab, født i 1993, ved retten i Esbjerg idømt 4

års fængsel samt udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandigt for overtrædelse af § 114 e ved

i tidsrummet mellem november 2013 og juli 2015 at have fremmet virksomheden for IS. Manden ind-

rejste i november 2013 i Syrien, hvor han tilsluttede sig IS og bl.a. forestod koranundervisning, fungerede

som imam samt deltog i træningslejr. Retten fandt, at manden derved havde bidraget til at opretholde,

bevare og konsolidere IS’ position i området eller i øvrigt havde fremmet IS’ aktiviteter. Inden udrejsen til

Syrien boede manden i England, og efterforskningen er foretaget i tæt samarbejde med engelsk politi.

Manden blev varetægtsfængslet i Danmark den 16. januar 2017 og var varetægtsfængslet frem til dom.

Den 29. juni 2018 blev en mand med dansk statsborgerskab, født i 1993, som havde siddet varetægts-

fængslet siden 18. januar 2017 ved retten i Aarhus idømt 3 års fængsel i medfør af straffelovens § 114

e ved i tidsrummet mellem september 2013 og januar 2015 at have fremmet virksomheden for terror-

organisationen al-Shabaab i Somalia, idet han indrejste i Somalia og der tilsluttede sig terrororganisati-

onen al-Shabaab og dermed bidrog til at opretholde, bevare og konsolidere al-Shabaabs position eller i

øvrigt fremmede al-Shabaabs aktiviteter. Forud for sin udrejse boede manden i England, og efterforsk-

ningen er foretaget i tæt samarbejde med engelsk politi.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: PET's årlige redegørelse for 2018, fra justitsministeren

Ved dom afsagt den 26. juni 2018 af Retten i Glostrup blev to kvinder, født i henholdsvis 1996 og 1999,

og to mænd, født i henholdsvis 1997 og 1998, idømt 3 års fængsel, for forsøg på overtrædelse af straf-

felovens § 114 e, jf. § 21, ved i marts 2017, at have forsøgt at indrejse i Syrien for at tilslutte sig IS og for

at udøve aktiviteter, som kunne styrke IS’ position i området. Tre af de mistænkte blev anholdt af tyrkisk

politi, inden de nåede til Syrien. Den fjerde mistænkte kunne ikke udrejse af Danmark, idet hun ikke

havde adgang til sit pas, der blev opbevaret af hendes forældre. To af de domfældte havde dobbelt

statsborgerskab og fik ved dommen frakendt deres danske statsborgerskab og blev udvist af Danmark

med indrejseforbud for bestandigt. Den tredje er afghansk statsborger og blev ved dommen udvist af

Danmark med indrejseforbud for bestandigt. Den fjerde er alene dansk statsborger. Tre af de domfældte

har været varetægtsfængslet siden slutningen af marts 2017, den fjerde person blev vareægtsfængslet

efter byretsdommen. Alle fire domme er anket til landsretten.

Den 16. marts 2018 stadfæstede Vestre Landsret Retten i Aarhus’ dom af 4. oktober 2017, hvorved en

mand med tunesisk statsborgerskab, født i 1991, blev idømt 3 års fængsel og udvisning for bestandigt,

for overtrædelse af straffelovens § 114 c, stk. 3, og § 114 d, stk. 3, ved i september 2013 at være rejst til

Syrien, hvor han i en periode på ca. 14 dage lod sig hverve til at begå terrorhandlinger for IS og lod sig

træne til at begå terror. Pågældende fremgik af en liste, som PET modtog fra Interpol Washington i slut-

ningen af marts 2016, og som bl.a. indeholdt oplysninger om nationalitet, tilhørsforhold og funktion for

personer, der har tilsluttet sig IS i Syrien og Irak.

Ved Højesterets dom af 19. november 2018 blev en mand med tunesisk og dansk statsborgerskab, født

i 1990, frakendt sin danske indfødsret og udvist for bestandigt. Pågældende var ved Østre Landsrets

dom af 20. april 2018, som stadfæstede Retten på Frederiksbergs dom af 26. oktober 2017, idømt 4 års

fængsel for overtrædelse af straffelovens § 114 c, stk. 3, og § 114 d, stk. 3, ved at have ladet sig hverve til

at begå terrorhandlinger for IS og for at lade sig træne til at begå terror. Der blev ved strafudmålingen

bl.a. lagt vægt på, at tiltalte havde opholdt sig i Syrien i ca. 5 måneder, hvor han blandt andet modtog

træning i våbenbrug. Pågældende fremgik af den liste, som PET har modtaget fra Interpol Washington

over personer, der har tilsluttet sig IS i Syrien og Irak.

Den 22. november 2018 stadfæstede Østre Landsret Retten i Glostrups dom af 13. december 2017, hvor-

ved en mand med algerisk og dansk statsborgerskab, født i 1995, blev idømt 5 års fængsel og frataget

sit danske statsborgerskab samt udvist med indrejseforbud for bestandigt. Han blev fundet skyldig i

overtrædelse af straffelovens § 114 c, stk. 3, og § 114 d, stk. 3, ved at have ladet sig hverve til at begå

terrorhandlinger for IS og for at lade sig træne til at begå terror. Der blev ved strafudmålingen bl.a. lagt

vægt på, at tiltalte havde opholdt sig i Syrien i knap 9 måneder, hvor han modtog træning i våbenbrug

og deltog i kamphandlinger. Desuden blev der lagt vægt på, at IS, i perioden hvor domfældte befandt

sig hos gruppen, begik omfattende terrorhandlinger, heriblandt vilkårlige henrettelser rettet mod reli-

giøse mindretal og civilbefolkningen. Pågældende figurerede på den liste, som PET har modtaget fra

Interpol Washington over personer, der har tilsluttet sig IS i Syrien og Irak.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: PET's årlige redegørelse for 2018, fra justitsministeren

Ved dom afsagt den 9. februar 2018 af Retten i Glostrup blev en mand, født i 1990, idømt 5 års fængsel

og udvist for bestandig for overtrædelse af straffelovens § 114 c, stk. 3, og § 114 d, stk. 3, ved i 2013 og i

2014 at være rejst til Syrien i henholdsvis halvanden måned og en måned, hvor han lod sig hverve til at

begå terrorhandlinger for IS og lod sig træne til at begå terror. Pågældende fremgik af den liste, som PET

har modtaget fra Interpol Washington over personer, der har tilsluttet sig IS i Syrien og Irak.

Den 12. november 2018 stadfæstede Vestre Landsret Retten i Aarhus’ dom afsagt den 4. juni 2018, hvor-

ved en mand med dansk statsborgerskab, født i 1978, blev idømt 6 måneders fængsel for overtrædelse

af straffelovens § 114 j, stk. 1, jf. stk. 3, ved i 2016 at have opholdt sig i et konfliktområde i Syrien. Manden

blev dømt for at have opholdt sig hos kurdiske YPG i Syrien, der i den omhandlede periode kæmpe-

de mod IS. Domfældte har anmodet om procesbevillingsnævnets tilladelse til at indbringe sagen for

Højesteret. Sagen har været efterforsket af PET i samarbejde med Østjyllands Politi.

Øvrige straffesager med relation til PET

I 2018 blev 4 personer sigtet for overtrædelse af straffelovens spionagebestemmelse § 108, stk. 1, ved at

have sat et fremmed efterretningsvæsen i stand til at virke inden for den danske stats område. Sagerne

omhandler personer fra udlandet, der sigtes for at have spioneret mod herboende landsmænd. Sagerne

efterforskes fortsat af PET. Der er endnu ikke taget stilling til, om der skal rejses tiltale i sagerne.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: PET's årlige redegørelse for 2018, fra justitsministeren

FOREBYGGEL SE OG BEKÆMPEL SE AF EKS-

TREMISME OG RADIKALISERING

Den tidlige forebyggelse af radikalisering og voldelig ekstremisme er fortsat en højt prioriteret opgave

i PET.

Den radikaliseringsforebyggende indsats tager afsæt i et bredt tværsektorielt samarbejde, som invol-

verer både lokale og nationale myndigheder, for bedst muligt at kunne målrette indsatsen mod den

enkelte. Dette samarbejde gør det muligt at behandle radikaliseringsager fra nationalt til lokalt myn-

dighedsniveau. Den tværgående og helhedsorienterede tilgang afspejler samtidig, at ekstremisme og

radikalisering ikke kun udgør et problem ud fra et sikkerhedsmæssigt perspektiv (risiko for terror mv.),

men også har et bredere velfærdsmæssigt perspektiv (samfundets sammenhængskraft og den enkeltes

trivsel, udvikling og aktive medborgerskab).

PET´s forebyggende indsats mod ekstremisme og radikalisering

PET’s forebyggende indsatser mod voldelig ekstremisme og radikalisering er efterretningsdrevne og

trusselsbaserede og inddrager efterretningstjenestens viden og erfaringer fra terrorsager, efterforsk-

ninger mv. Indsatserne foregår i tre hovedspor:

Indgribende indsats (radikaliserede personer i ekstremistiske miljøer): Dette hovedspor har til formål at

forebygge og minimere sikkerhedsrisikoen fra radikaliserede personer (og evt. ekstremistiske grupper)

gennem opsøgende kontakt og koordination af forebyggende forløb gennem tværsektorielt myndig-

hedssamarbejde.

Foregribende indsats (personer i risiko for radikalisering): Andet hovedspor omhandler arbejdet med

at yde uddannelse, rådgivning og vejledning til lokale myndigheder for at støtte deres mulighed for at

imødegå og håndtere radikaliseringsudfordringer og -sager.

Opbyggende indsats (alle): Tredje hovedspor vedrører arbejdet med at inddrage lokale kræfter og ci-

vilsamfundsaktører, der kan bidrage til at sikre lokalsamfundets sammenhængs- og modstandskraft

over for radikalisering.

PET er ansvarlig for at udvikle, iværksætte og gennemføre initiativer og projekter inden for de tre ho-

vedspor i samarbejde med andre relevante aktører med henblik på at forebygge voldelig ekstremisme

og radikalisering så tidligt som muligt. Indsatserne fremgår af den nationale regeringshandlingsplan fra

oktober 2016 ”Forebyggelse og bekæmpelse af ekstremisme og radikalisering”.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: PET's årlige redegørelse for 2018, fra justitsministeren

Fokusområder

I 2018 var fokus fortsat på gennemførelsen af initiativerne i regeringshandlingsplanen.

Blandt de væsentligste initiativer var følgende:

• Drift og udvikling af partnerskabet ”National alliance mod online-radikalisering” (@alliancen),

der består af tre myndigheder (PET, Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme og Sty-

relsen for Undervisning og Kvalitet), Medierådet for Børn og Unge, som er nedsat af Kultur-

ministeriet samt fire civilsamfundsorganisationer (Skolelederforeningen, Efterskoleforeningen,

Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) og Børns Vilkår). Samarbejdet har til formål at udvikle, støtte

og drive indsatser, som bidrager til at styrke særligt børn og unges modstandsdygtighed over

for ekstremisters budskaber og brug af medieplatforme til propaganda og rekruttering. @al-

liancen har i 2017 og 2018 støttet 22 projekter, der spænder fra kommunikationsoprustning

over kapacitetsopbygning til dialogprojekter med diverse målgrupper, herunder forældre, ud-

skolingselever, minoritetsfædre, fagprofessionelle, unge i socialt udsatte områder mv. PET dri-

ver sekretariatet bag partnerskabet og afholder 1-2 partnerskabsdage om året, der fremmer

videndeling og nye samarbejdskonstellationer.

•

Løbende opkvalificering af relevante ledere og medarbejdere (ca. 2.000) i kommuner, lokale po-

litikredse mv. for at styrke deres evne til at håndtere tegn på radikalisering og iværksætte nød-

vendige tiltag. Endvidere blev elever på Politiskolen og Kriminalforsorgens Uddannelsescenter

undervist i forebyggelse af radikalisering og voldelig ekstremisme. Derudover har der været et

særligt fokus på opkvalificering af samtlige medarbejdere på udrejsecentrene Sjælsmark og

Kærshovedgård samt hjemrejsecentret Avnstrup.

Fortsat udvidelse og konsolidering af PET’s outreach-indsats, hvor civile kontaktnetværk i sår-

bare miljøer opbygges og styrkes. Fokus har været på afholdelse af diverse netværks- og bro-

bygningsaktiviteter, blandt andet PET Dialogforum og en række minifora, som har resulteret i

forskellige strategiske partnerskaber med civile aktører omkring forebyggelse af radikalisering.

Gennem disse partnerskaber kapacitetsopbygges og støttes civile aktører med henblik på at

være ’stærke alternativer’ via aktiviteter, der giver størst mulig effekt i forhold til fælles forebyg-

gelsesmål.

Fortsat opbygning af PET’s ”Internet Referral Unit” (IRU), der fokuserer på kortlægning, analy-

se og modforanstaltninger i forbindelse med ekstremistisk onlinemateriale, herunder særligt

terrorpropaganda. I 2018 har IRU indgået aftaler og etableret samarbejde med såvel offentlige

som private samarbejdspartnere. Dermed har IRU nu bedre mulighed for at anmelde ekstremi-

stisk indhold på internettet til onlineplatforme, såsom sociale medier, fildelingstjenester mv.,

og IRU kan ligeledes foranstalte, at internetdomæner med ekstremistisk indhold blokeres for

danske internetbrugere. Derudover indgår IRU i det internationale samarbejde imod terrorre-

lateret indhold på internettet, som drives af Europol. Dette giver mulighed for, at IRU kan rap-

portere om ekstremistisk indhold til Europol med henblik på, at Europol retter henvendelse til

onlineplatformene. Såfremt IRU konstaterer, at udenlandske hjemmesider distribuerer terror-

propaganda eller lign., kan IRU foranstalte, at den pågældende hjemmeside blokeres for dan-

ske internetbrugere. En sådan blokering kan dog kun finde sted på baggrund af forudgående

indhentning af dommerkendelse.

•

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: PET's årlige redegørelse for 2018, fra justitsministeren

Rådgivningsopgaver

PET har hidtil ydet sikkerhedsrådgivning og foretager sikkerhedsundersøgelser inden for tre kerneom-

råder, henholdsvis informationssikkerhed, personsikkerhed og fysisk sikring. I 2018 har PET udvidet

sikkerhedsrådgivningen til også at omfatte modforanstaltninger mod påvirkning og spionage i lyset

af trusselsbilledet. Med finansloven 2018 blev der øremærket midler til styrkelse af PET’s rådgivnings-

indsats. PET’s rådgivningsindsats blev styrket på grund af, at PET i de seneste år har oplevet en stig-

ende efterspørgsel på sikkerhedsrådgivning – både fra politikredse og fra kommuner, branchefor-

eninger, større private virksomheder, lokale initiativtagere til større arrangementer og begivenheder,

selvejende institutioner mv.

Formålet med sikkerhedsrådgivningen inden for alle områder er at styrke danske myndigheder og virk-

somheders evne til at beskytte egne værdier mod interne og eksterne trusler, der udspringer fra spio-

nage, påvirkning, terror, voldelig ekstremisme mv.

Informationssikkerhed – sikkerhedskultur og beskyttelsesværdig information

I rollen som national sikkerhedsmyndighed skal PET selvstændigt og i samarbejde med andre relevante

offentlige myndigheder og private aktører ruste samfundet til at imødegå sikkerhedsmæssige trusler.

Med afsæt i det aktuelle trusselsbillede bidrager PET til, at såvel offentlige myndigheder som private kan

træffe egne sikkerhedsmæssige foranstaltninger.

I maj 2018 offentliggjorde regeringen ”National strategi for cyber- og informationssikkerhed”. PET er

ansvarlig for implementeringen af det initiativ, der handler om at skabe et overblik over beskyttelses-

værdige informationer af betydning for den nationale sikkerhed (initiativ 3.7). Som del af initiativet vil

relevante aktørers praksis udvikles i forhold til at vurdere sikkerhedsrisici i relation til deres beskyttelses-

værdige informationer. Dette projekt er startet op i 2018 og fortsætter i 2019.

Desuden bidrager PET til at implementere flere af initiativerne i strategien i samarbejde med andre

myndigheder. PET samarbejder blandt andet om at implementere initiativet vedrørende partnerskab

om kompetenceudvikling og opbygning af sikkerhedskulturen i staten. I den forbindelse er PET i færd

med at udvikle Projekt God sikkerhedskultur, der sigter mod at ruste centraladministrationen endnu

bedre mod truslen fra spionage og påvirkningsvirksomhed.

Endvidere er PET samarbejdspartner i initiativet om etablering af informationsportalen www.sikkerdigi-

tal.dk, der blev lanceret i 2018. Portalen indeholder lettilgængelig og handlingsanvisende information

samt konkrete værktøjer til borgere, virksomheder og myndigheder vedrørende informationssikkerhed,

databeskyttelse mv. Som national sikkerhedsmyndighed vil PET blandt andet rådgive om og tydelig-

gøre rådgivningstilbud i forhold til insider-truslen, den fysiske sikring af bygninger og klassificerede

informationer, samt hvorvidt beskyttelsesværdig information har en sådan karakter, at det bør klassifi-

ceres formelt og dermed være omfattet af Sikkerhedscirkulæret.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: PET's årlige redegørelse for 2018, fra justitsministeren

Personsikkerhed

PET gennemfører på vegne af offentlige myndigheder sikkerhedsundersøgelser af personer, der skal

have indsigt i klassificeret information og beskæftige sig med information, som er af beskyttelsesmæs-

sig interesse i øvrigt. I oversigten nedenfor fremgår det, at antallet af sikkerhedsundersøgelser var no-

genlunde det samme som i 2017, mens antallet af sikkerhedsgodkendte personer i Danmark fortsat

har været stigende. Ifølge Sikkerhedscirkulæret er det de enkelte myndigheder, der beslutter, om per-

soner ansat i myndighederne skal sikkerhedsundersøges. Stigningen i antallet af personer, der er sikker-

hedsgodkendte, kan tyde på, at danske myndigheder er blevet mere sikkerhedsbevidste. PET har øget

awareness- og rådgivningsindsatsen over for myndighederne, der ligeledes har fået et større fokus på

at beskytte kritisk information.

Tabel 3:

Sikkerhedsundersøgelser og sikkerhedsgodkendelser

Oversigt over opgaver, antal og kunder

2011

Sikkerhedsundersøgelser:

Forsvaret

Politi

Udenrigsministeriet

Ministerier og øvrige

I alt

Registersøgninger

I alt

Samtlige sikkerheds-

godkendelser pr. 31.

december

2.385

1.138

925

856

5.304

3.819

2.073

1.102

1.022

7.163

2.576

1.275

1.189

13.464

2.536

1.106

1.934

5.740

14.048

3.273

1.195

2.051

5.003

15.197

4.004

1.883

2.866

7.442

15.983

4.953

1.818

4.005

7.674

15.959

4.870

1.459

4.921

27.209

6.524

33.733

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

8.016 12.203 19.040 20.567 23.950 26.759

12.203

24.780 25.570 31.392 34.433

53.934

55.892

59.688

65.090

76.176

84.658

96.857

104.483

Fysisk sikring mod terror

De seneste år har PET oplevet en stigende efterspørgsel efter sikkerhedsrådgivning både fra politikred-

se og fra kommuner, brancheforeninger, større private virksomheder, lokale initiativta¬gere til større

arrangementer og begivenheder, selvejende institutioner mv. Det overordnede mål med rådgivningen

er at forøge sikkerheden i det offentlige rum mod et terrorangreb, der kommer uden varsel. PET’s kom-

petencer på området er styrket, og rådgivningsprodukterne på området videreudviklet.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: PET's årlige redegørelse for 2018, fra justitsministeren

SIKKERHEDSOPGAVER

PET er både en efterretnings- og en sikkerhedstjeneste. Sikkerhedsopgaverne løses primært af Sikker-

hedsafdelingens operative enheder med Center for Sikkerhedskoordination som ansvarlig for den over-

ordnede koordination af opgaveløsningen. Opgaverne omfatter personbeskyttelse, stationære bevogt-

nings- og beskyttelsesopgaver samt opgaver i relation til antiterrorberedskabet.

Sikkerhedsopgaverne i relation til personbeskyttelse er hovedsageligt relateret til medlemmer af Kon-

gehuset, regeringen, Folketinget, det øvrige officielle Danmark, herværende udenlandske repræsen-

tationer og særligt truede personer. Der planlægges og gennemføres endvidere sikkerhedsopgaver

forbundet med større officielle besøg såsom statsbesøg og politiske konferencer samt andre større be-

givenheder, der kan sidestilles hermed. Det gælder også sikkerheden i forbindelse med regeringens

rejser i højrisikoområder, sikkerheden ved folketingsvalg, kommunalvalg og regionsrådsvalg samt sik-

kerheden omkring eksempelvis danske idrætsudøveres deltagelse ved større begivenheder i udlandet.

Sikkerhedsafdelingen er årligt involveret i ca. 150 indkomne stats- og regeringsbesøg.

Til brug for planlægning og gennemførelse af sikkerhedsopgaverne udarbejder Sikkerhedsafdelingen

blandt andet sikkerheds- og risikovurderinger samt operationsbefalinger, der tilsammen danner grund-

lag for vurderingen af det samlede sikkerhedsbehov. Med sikkerhedsvurderingerne udsendes anbefa-

linger til landets politikredse, således at kredsene kan iværksætte de nødvendige sikkerheds- og politi-

mæssige beskyttelses- og modforanstaltninger.

Af nedenstående tabel fremgår antallet af sikkerhedsvurderinger udsendt af PET i den seneste årrække.

Tabel 4:

Sikkerhedsanbefalinger afgivet af PET 2014-2018

År

Antal sikkerhedsvurderinger (indekstal)

2014

100

2015

135

2016

158

2017

178

2018

179

Personbeskyttelse

Med afsæt i PET-loven har Livvagtsstyrken ansvaret for alle nationale livvagtsopgaver i Danmark og

varetager således personsikkerheden omkring medlemmer af Kongehuset, regeringen, Folketinget, det

øvrige officielle Danmark, herværende udenlandske repræsentationer og særligt truede personer.

Den alvorlige trussel i Danmark har afstedkommet en øget opgaveportefølje for Livvagtsstyrken og

har heraf afledt en generel opgradering af beskyttelseskoncepter og materiel til Livvagtsstyrken. I 2018

har Sikkerhedsafdelingen haft fokus på rekruttering af personel til Livvagtsstyrken med henblik på ud-

videlse af enheder i takt med udvidelsen af opgaveporteføljen samt en generel stigning i omfanget og

mængden af opgaver. Rekrutteringen af egnet personel til Livvagtsstyrken har de sidste par år været

en udfordring.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: PET's årlige redegørelse for 2018, fra justitsministeren

I slutningen af 2018 er der af samme årsag etableret en arbejdsgruppe, der sammen med Forsvaret

undersøger mulighederne for at opstille en strategisk livvagtsreserve bestående af Forsvarets personel,

som PET kan trække på som støtte ved særligt store arrangementer eller uvarslede hændelser.

Rekruttering til Livvagtsstyrken vil også i 2019 være et særligt fokusområde for PET.

Bevogtnings- og beskyttelsesopgaver

Sikringsstyrken varetager primært stationære bevogtnings- og personbeskyttelsesopgaver såsom sik-

ringen omkring særligt udvalgte lokationer i Danmark, udvalgte ambassader og lignende. Herudover

varetager Sikringsstyrken bevogtning af PET’s egne faciliteter samt øvrige opgaver i forbindelse med

person- og værdibeskyttelse.

Antiterrorberedskab

Aktionsstyrken har til opgave at opretholde det operative antiterrorberedskab i Danmark og medvirke

til bekæmpelse af alvorlige former for organiseret kriminalitet ved tilvejebringelse af forsvarlige løs-

ningsmuligheder i vanskelige indsatsopgaver for politiet, hvor den almindelige politiuddannelse og

-udrustning ikke er tilstrækkelig.

Aktionsstyrkens opgaver omfatter blandt andet:

• Gidselredning

• Terrorbekæmpelse

• Planlægning, styring og udførelse af vanskelige indsatsopgaver

• Særlig personbeskyttelse

• Særlige observationsopgaver

• Personbeskyttelse i højrisikoområder

Aktionsstyrken yder løbende bistand til andre dele af PET og til politikredsene i konkrete opgaver, men

også rådgivning for så vidt angår uddannelse, planlægning af fælles øvelser mv.

Aktionsstyrken har et løbende samarbejde med enheder fra Forsvaret, der yder assistance med både

personel- og materielstøtte i løsning af operative opgaver og i forbindelse med uddannelse. Derudover

er der etableret arbejdsgrupper for samordning af viden, teknik og taktik, der anvendes i forbindelse

med operative opgaver og uddannelse, hvor Forsvaret yder støtte til Politiet.

I forbindelse med Forsvarsforliget af 28. januar 2018 er der indgået aftale om etablering af et permanent

helikopterberedskab i København til støtte for PET’s antiterrorberedskab.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: PET's årlige redegørelse for 2018, fra justitsministeren

Aktionsstyrken består af et antal polititjenestemænd, som indgår i et dagligt beredskab, der er i stand

til at reagere på en pludselig opstået situation. Der stilles derfor betydelig krav til mentale og fysiske

egenskaber for at blive optaget i styrken.

Det har de sidste par år været en udfordring også at rekruttere egnet personel til Aktionsstyrken. Der

blev derfor i 2018 indgået aftale mellem Rigspolitiet, PET og Politiforbundet om at oprette et mindre

antal politioperatørstillinger, som kan søges af personale med baggrund i Forsvarets specialoperations-

korps, Frømandskorpset og Jægerkorpset. Efter en selektion modtager operatørerne passende politiud-

dannelse på Politiskolen.

Rekruttering til Aktionsstyrken vil også i 2019 være et særligt fokusområde for PET.

Forhandlergruppen

I Dansk Politi varetages forhandlerkoordinationen af PET ved Aktionsstyrkens forhandlerkoordina-

torer (Forhandlergruppen), der organiserer og koordinerer uddannelse, træning og operationer med

alle landets forhandlere. Dansk Politis forhandlere er organiseret i henholdsvis PET og politikredsene og

håndterer nationale såvel som internationale operationer, hvor forhandling er en del af strategien for

opgavens løsning. I 2018 indgik Forhandlergruppen i ca. 200 sager, der fordelte sig i kategorierne: for-

skansning og anholdelse af farlig gerningsmand, håndtering af bevæbnede psykisk syge, kidnapninger

og selvmordstruede.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: PET's årlige redegørelse for 2018, fra justitsministeren

PET’S SAMARBEJDE MED ANDRE MYNDIG-

HEDER

PET’s nationale samarbejde

PET løser sine opgaver i tæt samarbejde med en række myndigheder, herunder særligt det øvrige politi

og FE. Dette gensidigt afhængige samarbejde er af afgørende betydning for PET’s arbejde og for hånd-

teringen af trusler mod Danmark og danske interesser i udlandet.

Center for Terroranalyse (CTA) er placeret i PET og beskæftiger sig med analyse og vurdering af terror-

truslen mod Danmark og mod danske interesser i udlandet. Centeret er et fusionscenter, der består af

en fast stab fra Forsvarets Efterretningstjeneste, Udenrigsministeriet, Beredskabsstyrelsen og PET.

Styrket samarbejde med politikredsene

PET er en del af Rigspolitiet og indgår i den forbindelse i det overordnede strategiske arbejde. Derud-

over samarbejder PET med de enkelte politikredse vedrørende blandt andet efterforskning af straffe-

sager samt i forhold til vurderinger, anbefalinger og aktiviteter i relation til sikringsopgaver.

Udvekslingen af informationer mellem PET og landets politikredse er afgørende for tilblivelsen og fast-

holdelsen af et samlet billede af den nationale sikkerhed og i forhold til at afdække og modvirke poten-

tielle trusler.

For at styrke samarbejdet med politikredsene har PET de seneste år haft et fast team og kontaktpunkt

for dette samarbejde (X-teamet). X-teamets arbejde foregår i krydsfeltet mellem PET og politikredse-

ne, hvor teamet dels koordinerer samarbejdet med politikredsene, dels koordinerer internt på tværs

af afdelingerne i PET. Derudover håndteres såvel dele af det strategiske samarbejde mellem PET og

politikredsenes øverste ledelse som det daglige operative samarbejde, herunder særligt med kredsenes

efterretnings- og analyseenheder i teamet. X-teamet besøger derfor også regelmæssigt politikredsene,

hvor det aktuelle situations- og efterretningsbillede for den pågældende kreds gennemgås.

Formålet er at sikre bedre koordination og informationsdeling samt opdyrke områder i politikredsene

af særlig interesse og afdække potentielle trusler for den nationale sikkerhed såvel nationalt som lokalt.

X-teamet holder i den forbindelse løbende politikredsene orienteret om områder, der vedrører radika-

lisering, ekstremisme og spionage, med henblik på at sikre, at politiet i det daglige arbejde også er op-

mærksom på disse områder, hvilket er af stor betydning for politiets indsats og indsamling af relevante

informationer til PET.

X-teamet har iværksat PET´s monitering af ”radikaliserede” personer i politiets efterforskningsstøtte-

database (PED) fra den 1. januar 2019. Denne monitering giver PET et større overblik på radikaliserings-

området og bringer PET, politikredsene og Rigspolitiets Nationalt Efterforskningscenter (NEC) endnu

tættere sammen.

Samarbejdet mellem PET og politikredsene er over de seneste år blevet yderligere udbygget. Et stærkt

samarbejde er forudsætningen for et operationsparat myndighedssamarbejde med henblik på at imø-

degå trusler.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: PET's årlige redegørelse for 2018, fra justitsministeren

Forsvarets Efterretningstjeneste

PET arbejder tæt sammen med FE under iagttagelse af de forskellige rammer, der gælder for tjenester-

nes virke, og de to efterretningstjenesters forskellige, men supplerende, arbejdsområder. FE’s opgave er

således rettet mod udlandet, herunder at indsamle og bearbejde og formidle informationer om forhold

i udlandet af betydning for Danmarks sikkerhed. Forskellen på tjenesternes ansvarsområde kommer

eksempelvis til udtryk i forbindelse med tjenesternes udarbejdelse af risikovurderinger og vurderinger

af truslen mod Danmark og danske interesser i udlandet.

Nationalt beredskab – Den Nationale Operative stab (NOST)

Den nationale Operative Stab har som hovedopgave at varetage koordineringen i forbindelse med stør-

re hændelser, katastrofer og sikkerhedsmæssige trusler, herunder terrorhandlinger, der ikke kan løses af

de enkelte politikredse. Staben ledes af Rigspolitiet. En række andre relevante myndigheder indgår fast

i staben, ligesom øvrige myndigheder indkaldes efter behov.

Nationale antiterror-initiativer

Skiftende regeringer har de senere år styrket den nationale indsats for at afværge terrorangreb i Dan-

mark. Senest med flerårsaftalen. Implementeringen af flerårsaftalen sker i løbende samarbejde med

centrale nationale myndigheder.

Samarbejdspartnere vedrørende forebyggelsesindsatser

I Danmark er der gennem flere år opbygget et tværsektorielt samarbejde om forebyggelse af ekstremis-

me og radikalisering. Det radikaliseringsforebyggende samarbejde koordineres på daglig basis gennem

politikredsenes infohuse, der er omdrejningspunkt for indsatsen. Politiets infohuse er et samarbejdsfo-

rum for politiet og kommunen. Både gennem infohusene og bilateralt har PET et løbende samarbejde

på tværs af myndigheder og i stigende grad også civile aktører. Blandt myndigheder kan bl.a. nævnes

Kriminalforsorgen, psykiatrien, kommuner og Udlændingestyrelsen.

PET’s arbejde i Grønland

PET udstationerede i august 2018 en sikkerhedsrådgiver i Grønland. Sikkerhedsrådgiveren yder rådgiv-

ning og varetager samarbejdet mellem PET, offentlige og private aktører i det grønlandske samfund og

Grønlands Politi. PET rådgiver om blandt andet sikkerhedsforanstaltninger på tre kerneområder: per-

sonsikkerhed (sikkerhedsundersøgelser), fysisk sikring og informationssikkerhed.

PET’s internationale samarbejde

PET har et omfattende internationalt bilateralt og multilateralt samarbejde med en lang række efter-

retningstjenester fra både europæiske og ikke-europæiske lande, hvor der blandt andet er løbende

udveksling af informationer, erfaringer og metoder.

Som eksempel på det multilaterale samarbejde kan nævnes, at PET er stærkt involveret i Counter Ter-

rorism Group (CTG). CTG blev etableret efter angrebene på USA den 11. september 2001 med det formål

at skabe et tættere samarbejde på kontraterrorområdet i Europa. Gruppen består af de indenlandske

sikkerhedstjenester fra de 28 EU-medlemslande samt Norge og Schweiz.

CTG indviede den 10. januar 2017 en samarbejdsplatform med base i Holland. Platformen gør det mu-

ligt hurtigere at kunne dele efterretnings- og efterforskningsrelaterede oplysninger. CTG-platformen

har ydet et væsentligt bidrag til, at man har kunnet identificere og tilbageholde en række terrorister i

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: PET's årlige redegørelse for 2018, fra justitsministeren

Europa. Disse gennembrud ville ikke være sket, hvis man havde anvendt mere traditionelle, bilaterale

efterforskningsmetoder. Derudover har platformen vist sig at være et brugbart redskab til at håndtere

efterretninger efter terrorhændelser, idet den gør det muligt for de tjenester, der skal reagere, hurtigt at

følge op på spor samt at sikre opfølgning på eventuelle forbindelser til andre europæiske lande.

PET deltager derudover i relevante mødefora i EU- og NATO-regi.

PET samarbejder på bilateralt niveau med en lang række efterretningstjenester i andre lande, hvor de

nordiske efterretningstjenester er blandt PET’s tætteste samarbejdspartnere. På mange måder bygger

de nordiske tjenester på det samme fundament i forhold til organisation, tilgang og værdier. Denne

grundlæggende forståelse har ved flere lejligheder vist sin styrke blandt andet ved udveksling af infor-

mationer og sparring tjenesterne imellem. Dette gode og tillidsfulde samarbejde er båret af flere fak-

torer. I en tid, hvor trusler ofte er grænseoverskridende, er det vigtigt med et omfattende samarbejde

med vores nabolande. Vi står over for de samme udfordringer, og det understreger vigtigheden af lø-

bende at have et tæt samarbejde om konkrete sager og operationer.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: PET's årlige redegørelse for 2018, fra justitsministeren

PRODUK TER

PET’s Center for Terroranalyse (CTA) udarbejder løbende analyser og baggrundspapirer til brug for dan-

ske myndigheders indsats i terrorbekæmpelsen. CTA’s trusselsvurderinger og analyser er baseret på

såvel klassificerede som uklassificerede oplysninger. Produkterne udarbejdes primært til brug for PET’s

operative afdelinger og myndigheder, herunder ministerier, styrelser og politikredsene.

Selv om de fleste af PET’s produkter er klassificerede, tilstræber CTA også at udarbejde produkter, der in-

deholder oplysninger, som ikke er klassificerede. Offentliggørelsen den 12. januar 2018 af Vurderingen

af terrortruslen mod Danmark – i daglig tale ”VTD’en” – er et eksempel herpå. VTD’en samt tidligere of-

fentliggjorte uklassificerede CTA-produkter kan findes på PET’s hjemmeside

→

Center for Terroranalyse

→

Publikationer.