Folketinget Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
2. oktober 2020
Koncerndigitaliserings-
enheden
Sagsbeh: Kristian Nexøe Klitgaard
Sagsnr.: 2020-0119-0039
Dok.:
1618383
Dato:
Kontor:
Opfølgning på orientering om ufuldstændige mobildata i forbindelse
med telefonaflytninger
Folketingets Retsudvalg blev i brev den 5. maj 2020 (REU Alm.del Bilag
383) og ved retsordførermødet den 7. maj 2020 orienteret om, at politiet
havde konstateret, at mobildata, som politiet modtager fra teleselskaberne i
forbindelse med telefonaflytninger, er ufuldstændige. Retsordførerne blev
endvidere på et møde den 15. maj 2020 orienteret om, at der i særlige situ-
ationer kan forekomme større tidsmæssige forskydninger i tidsstemplingen
af mobildata i politiets aflytningssystem i forbindelse med service eller ned-
brud i systemet.
Som opfølgning på de konstaterede fejl har Rigspolitiet fremsendt en status-
rapportering til Justitsministeriet, som vedhæftes dette brev til fortrolig ori-
entering af hensyn til politiets interesse i at begrænse offentlighedens kend-
skab til detaljer vedr. politiets aflytningskapabiliteter mv. I statusrapporter-
ingen redegøres for tiltag til udbedring af de konstaterede fejl i mobildata
fra telefonaflytninger. Statusrapporteringen beskriver endvidere en senere
funden fejl hos en teleudbyder, der har medført risiko for tab af data ved
internetaflytning af fastnet, som dog ifølge Rigspolitiet er udbedret. Ud fra
et forsigtighedsprincip og efter drøftelse med Rigsadvokaten har Rigspoli-
tiet besluttet at afdække, om fejlen i aflytning af fastnetdata har haft betyd-
ning for verserende efterforskninger. Det er Rigspolitiets opfattelse, at det
er almindeligt kendt blandt efterforskere, at aflytningssystemet ikke er i
stand til at frembringe det fulde indhold af datakommunikation på internet-
tet, herunder via fastnettet. Der henvises i den forbindelse til den høring af
erfarne efterforskere fra politikredsene, som Rigspolitiet iværksatte i forbin-
delse med den supplerende orientering om ufuldstændige mobildata af 7.
maj 2020.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk